1997/2. juni. to love om det danske sprog:

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "1997/2. juni. to love om det danske sprog:"

Transkript

1 1997/2. juni To love om det danske sprog Onsdag den 30. april 1997 vedtog Folketinget to love om det danske sprog: Lov nr. 320 af om Dansk Sprognævn Lov nr. 332 af om dansk retskrivning. Dermed foreligger der i Danmark en egentlig lovgivning for det danske sprogs retskrivning mv. Hidtil har reglerne for såvel retskrivningen som Dansk Sprognævn været fastlagt i bekendtgørelser, dvs. i administrative forskrifter udstedt af en minister. Nu har vi så for første gang fået regler for retskrivningen mv. som er vedtaget af landets lovgivende forsamling, Folketinget. Forslagene til de to love blev fremsat i Folketinget den Forslaget til Sprognævnsloven blev fremsat af daværende kulturminister Jytte Hilden, og forslaget til retskrivningsloven kom fra undervisningsminister Ole Vig Jensen. De to forslag var i øvrigt udarbejdet i et tæt samarbejde mellem de to ministerier, de blev fremsat parallelt i Folketinget, og de blev ligeledes behandlet under et ved de tre behandlinger i Folketinget. Lovforslagene vakte en betydelig interesse i folketingssalen. Ved førstebehandlingen og andenbehandlingen var der tilsammen 29 indlæg fra tingets talerstol, fordelt på 15 politikere, inklusive kultur- og undervisningsministrene. De to love erstatter de hidtidige bestemmelser på området. Loven om Dansk Sprognævn afløser Kulturministeriets bekendtgørelse nr. 563 af om Dansk Sprognævn. Og retskrivningsloven træder i stedet for

2 forskellige undervisningsministerielle bekendtgørelser, først og fremmest den mere end hundrede år gamle grundlæggende retskrivningsbekendtgørelse nr. 24 af og Hartvig Frischs næsten halvtredsårige retskrivningsbekendtgørelse nr. 128 af (»retskrivningsreformen «). Der var flere grunde til at man fra Kultur- og Undervisningsministeriets side ønskede at få erstattet de hidtidige bekendtgørelser med regulær lovgivning. En af grundene var at de forfatningsretlige principper i dag simpelthen kræver at en institution som Dansk Sprognævn har et egentligt lovgrundlag for udøvelsen af sit arbejde. En anden grund var at der var et vist behov for at få præciseret Sprognævnets autoritet og kompetence og fx få afklaret hvilke retskrivningsændringer nævnet kan foretage på egen hånd, og hvilke ændringer der kræver en ministeriel godkendelse. Og en tredje grund var at der efterhånden var så mange - og delvis uaktuelle - bekendtgørelser og cirkulærer om retskrivningen at regelgivningen på området trængte til at blive saneret og gjort mere overskuelig. Lovene træder i kraft 1. august I septembernummeret af Ny t fra Sprognævnet giver vi en nærmere orientering om de to nye love og om deres betydning for sproget og Sprognævnet. HGJ Dramatisk talt Af Else Bojsen For nylig fik Sprognævnet et spørgsmål om udtalen af dramatisk. Spørgeren havde lagt mærke til at fagfolk i radio og fjernsyn ofte udtaler ordet uden stød og med et kort a i den trykstærke stavelse som om ordet blev stavet»dramattisk«. Men ikke nok med det. Spørgeren havde på det seneste bemærket en lignende stødløs udtale af ordene automatisk, programmatisk og tematisk. Dramatisk For næsten 30 år siden behandlede Sprognævnet den»nye«udtale af dramatisk, og svaret blev publiceret i nævnets Årsberetning 1968/69. I det gamle svar konstaterer Sprognævnet at det længe har været»omstridt om det andet a i dramatisk bør udtales med stød (som fx i asiatisk og sympatisk), eller om også en udtale med kort a kan accepteres«. Det hedder videre i det gamle svar at udtalen med kort a»gennem de sidste årtier«er blevet meget udbredt, og at den også bruges af»mange som er sikre i udtalen af fremmedord«. Da den nye udtale af dramatisk ikke svarer»til udtalen af andre ord på -atisk (kromatisk, matematisk osv.), dog med undtagelse af grammatisk«, lyder nævnets råd til spørgeren: Det må derfor tilrådes at udtale dramatisk med stød. Men udtalen uden 2

3 stød kan næppe længere regnes for en fejl. Der er siden udkommet to danske udtaleordbøger, Peter Molbæk Hansen: Udtaleordbog (Gyldendal, 1990) og Lars Brink mfl.: Den Store Danske Udtaleordbog (Munksgaard, 1991). Xun den sidste har udtalen med kort a med som udtalen»hos et mindretal«. Men der er ingen tvivl om at dette mindretal bliver større og større, og at den har et væsentligt udbredelsescentrum i radio og tv. I Danmarks Radios interne publikation»sprogbrevet«, som eksisterede , redigeret af Erik Hansen og Jørn Lund, er udtalen af dramatisk behandlet ikke mindre end 5 gange. I Sprogbrevets vejledning til Danmarks Radios medarbejdere hed det bl.a. Dramatisk bør udtales med langt a, sådan at ordet kommer til at rime på automatisk eller fanatisk. Men altså ikke på grammatisk, som har kort a foran -tisk. (Sprogbrev nr. 4, dec. 1985). Dramatisk udtalt som rimord på grammatisk virker på en del af os temmelig krukket (P2 14/10). Men udtalen vinder terræn i øjeblikket. (Sprogbrevet, nr. 89, 1993). Tematisk, skematisk og klimatisk En udtale med kort a i tematisk findes noteret i Sprognævnets ordsamling. Det samme gælder ordene skematisk og klimatisk, der ligesom dramatisk og tematisk er afledt af substantiver på a (hhv. drama, tema, skema og klima). Den Store Danske Udtaleordbog har medtaget udtalen med kort a i klimatisk som udtalen»hos et mindretal«, men noget tilsvarende er ikke tilfældet ved ordbogens behandling af skematisk og tematisk. Alltomatisk En udtale med kort a i automatisk er ny for os, jf. at Erik Hansen i nr. 4 af Sprogbrevet bruger netop dette ord sammen med ordetfanatisk som rimord for den anbefalede udtale af dramatisk, med stød på a. Til forskel fra de øvrige nævnte ord er automatisk afledt af et substantiv med tryk og stød på det kritiske a: automat, så»attisk«-udtalen forekommer os særlig mærkværdig i automatisk. Programmatisk og grammatisk Den Store Danske Udtaleordbog anfører udtalen med kort a som den mest udbredte rigsdanske udtale af programmatisk, men med en tilføjelse om at udtalen med stød findes»hos et mindretal«. Den mest udbredte rigsdanske udtale af programmatisk svarer altså ifølge denne ordbog til den gængse udtale af grammatisk. Men Peter Molbæk Hansens Udtaleordbog anfører udelukkende udtalen med stød i programmatisk! At sprogbrugen vakler også i dette ord, fremgår af Sprognævnets ordsamling: I 1967 og 1968 har nævnet noteret udtalen med stød i ordet programmatisk, men i 1989 udtalen med kort a hos en der i øvrigt udtaler ordet dramatisk med stød. For at gøre forvirringen komplet må vi nævne at det stensikre ord 3

4 grammatisk ifølge Den Store Danske Udtaleordbog af nogle udtales med stød på a'et! Sprognævnet vil stadig anbefale udtalen med stød som den mest gængse i dramatisk og lignende ord, med grammatisk som eneste hævdvundne undtagelse. Nævnet ser dog heller ikke nu nogen grund til at betragte stødløs udtale som»en fej 1«, og med hensyn til programmatisk må udtalen uden stød accepteres fuldstændigt. Else Bojsen (f. 1942) er seniorforsker i Dansk Sprognævn. 4 SPØRGSMÅL OG SVAR Etage eller sal Spørgsmål: Forleden dag gik jeg ind i et stormagasin - ind i stueetagen. Henne ved trappen fik jeg øje på et skilt hvor der stod: Opgang til 1. etage. Ville det ikke være mere korrekt om man havde skrevet: Opgang til 2. etage? - Stueetagen i en ejendom må da være l. etage, ikke? Svar: I Nudansk Ordbog, 15. udgave, 1993, er ordet etage med henblik på forholdene i en bygning defineret vha. synonymerne stokværk og sal. I Politikens Store Nye Nudansk Ordbog, 1996, er synonymet sal gledet ud. I Ordbog over det Danske Sprog, bind 4, 1922, er ordet etage med henblik på forholdene i en bygning defineret således: 'afdeling, der afgrænses af gulv og loft; stokværk; alle i samme højde liggende værelser og rum i et hus; især (med undtagelse af kælder og loft) om de til egentlig beboelse eller brug beregnede stokværk Gf. dog Kælder-, Tagetage); ofte specielt om de øvre etager, de over stueetagen værende stokværk'. I den følgende spalte oplyser ordbogen: 'med ordenstal: første etage, dvs. stueetagen eller (uden for fagligt sprog nu oftest) etagen over stueetagen'. Der er således god overensstemmelse mellem den ældre og den nye ordbogs forklaring på brugen af ordet etage. Deres egen i og for sig logiske opfattelse, der ifølge Ordbog over det Danske

5 Sprog i 1922 har været fagligt sprog, synes i vid udstrækning at være gledet ud. Dog kan vi oplyse at stueetagen her på Københavns Universitet Amager, hvor Sprognævnet har sine lokaler, benævnes l, mens første sal kaldes 2 og anden sal, hvor Sprognævnet har hjemme, hedder 3. Denne sprogbrug er i overensstemmelse med de faglige benævnelser. I øvrigt må man vist sige at første etage i almindelighed er lig med første sal. Men om den i og for sig logiske sprogbrug har en fremtid for sig, er uvist. I amerikansk, hvis indflydelse på dansk som bekendt er stor i øjeblikket, hedder stueetagen nemlig the first floor, første sal the second floor osv. I britisk engelsk hedder stueetagen the ground floor, første etage the first floor osv. I norsk bokmål bruges første etasje sædvanligvis om stueetagen, til dansk første etage svarer norsk annen etasje, til anden etage svarer tredje etasje osv. Forklaringen på atførste sal i dansk ikke er betegnelse på stueetagen giver Nudansk Ordbog, 15. udgave, 1993, idet der under sal, betydning 2, står at dette ord oprindelig betegnede den 'stadsstue, salon' der oftest fandtes i etagen oven over de almindelige beboelsesværelser, 'stuerne'. Fifle Spørgsmål: Hvad betyder ordetfifle, og i hvilke sammenhænge bruges det? Svar: Ordet har været med i Politikens Slangordbog siden 2. udgave, 2. oplag, 1986, med betydningsangivelserne 1) 'lave fiksfakserier; snyde; begå ulovlig- heder' 2) 'sysle med noget' - 3) 'kludre i distraktion'. Ordet er optaget i H.F. Feilberg: Bidrag til en Ordbog over Jyske Almuesmål ( ) med bet ydningsangivelserne 'tage famlende og usikkert på noget' og 'snyde f. eks. i kortspil', i den første betydning med henvisning til et fiple med betydningen 'røre ved, beføle, have omgang med' hos Molbech (Dansk Dialect-Lexikon, 1841). Molbech nævner her en islandsk parallel fipla med betydningen 'narre, bedåre, lokke'. Ordet er således gammelt i dansk, ja i nordisk, og dette forhold kan gøre det vanskeligt at afgøre med sikkerhed hvorfra det modernefifle kommer. I Retskrivningsordbogen, udgivet af Dansk Sprognævn, er både verbet fifle og det deraf afledte substantiv fifleri optaget fra førsteudgaven, I vores tidligste citater bruges ordet altid om økonomiske forhold: Den mentalitetsændring, som skal til for at begrænse og afskaffe dette uvæsen [dvs. skattefrit arbejde], forudsætter et nyt skattesystem. Det nuværende gør det så fristende at fifle, at selv fintmasket kontrol og hårde straffe ikke kan stoppe trafikken. (Ekstra Bladet ). I samme betydning af 'lave fiksfakserier' optræder det i en overskrift i Ekstra Bladet: Fifler sig til 65 Mil! på to dage (Ekstra Bladet ); sammenhængen fremgår af brugen af substantivet fifler i samme artikel: Han er en fifler, en børsspekulant, der kynisk er parat til at satse millio- 5

6 ner for at vinde endnu flere. (Ekstra Bladet ). Vi har også eksempler på samme betydning om økonomiske forhold i en Ekstra Blads-reklame optaget i dagbladet Politiken: Velhavere betragter det som ren sport at skrue ned for skatten. Der fifles som aldrig før med aktier, anparter og fede fiduser.. Læs i Weekend-Ekstra om fifle-firserne. (Politiken ). Af Politikens Sproghjørnet fremgår det at ordet fifle på dette tidspunkt ofte brugtes i dagspressen i forbindelse med leasing, specielt fidusleasing. Men snart anvendtes ordet også i bredere sammenhænge, således i forhåndsomtalen af en bog af Gerald Mars:»Snyd og fusk på arbejdspladsen«, 1984: Vi noler, negler og fifler på vort arbejde. Ordet vandt også indpas i sportsjournalistikken: Lyngby-spillerne troede, at de kunne fifle en heldig 1-0 føring hjem. På defensiv-fodbold af værste kaliber. (Jyllands-Posten, sportstillæg, ). Her betyder ordet jo nok ikke at snyde i egentligste forstand. I vores senere citater bruges ordetfifle om seksuelle aktiviteter, fx 6 J a for når man ligger der ogfifler med hinanden, så er det jo ikke sikkert, at det [dvs. kondomet] alligevel kommer på. (Politiken ). Og lidt senere i samme artikel: Det er pigen, som sørger for at sætte kondomet på fyren. Det kan der komme megen hyggelig fiflen ud af. (Politiken ). Her er betydningen nærmest 'sysle med noget', altså Slangordbogens betydning 2. Vores seneste citat taler om socialt fifleri. En avisoverskrift i Politiken fra 1995 hed Jurister hyres til socialt fifleri (Politiken ). Artiklen handler om det forhold at kommunerne bruger jurister og andre eksperter i bistandslovens regler til at spekulere dem ud af store sociale udgifter. Sprognævnet har således belæg på de to af betydningerne, men flest på de økonomisk-juridiske anvendelser, hvad der sikkert beror på at vores citater hovedsagelig stammer fra aviser og dagblade. Gudsfingrene granne Spørgsmål: I min barndom i Jylland brugte vi forskellige dialektord. Et af dem var grand, som betød 'klog, snild'. Grundtvig bruger ordet i salmelinjerne Gudsfingrene granne slog kors for din pande. Hvad betyder ordet i denne forbindelse? Svar: Ordet bruges først og fremmest i dialekter og ellers kun i arkaiserende og

7 poetisk sprog (jf. Ordbog over det Danske Sprog, bind 7,1925, sp. 3). I dialekter bruges det, som De skriver, især i betydninger som 'begavet, dygtig, forstandig, skarp, snedig'. Det er et gammelt nordisk ord der brugt om udseende betyder 'smuk, pæn' og i poetisk anvendelse 'statelig, prægtig'. Det er dannet til en germansk ordstamme der havde betydningen 'spids, skarp' (Dansk Etymologisk Ordbog, 1. udgave, 1966). Grundtvig-citatet med Guds-Fingrene grande tolker Ordbog over det Danske Sprog med spørgsmålstegn som 'skyldfri, rene?' og tilføjer at der i Grundtvigs tekst oprindelig stod sande (Ordbog over det Danske Sprog, bind 7,1925, sp. 3). Chr. Thodberg gengiver stedet som»guds fine fingre«og oversætter grand til gen tie når han skriver engelsk (Syn og Sang. Poesi og teologi hos Grundtvig, 1989, s. 49). Grundtvig har formentlig brugt ordet som poetisk erstatning for sande, men med en lignende betydning som dette ord. Lodtrækningsforsøg Spørgsmål: Hvad mener Sprognævnet om ordet lodtræknings forsøg som beskrivelse af randomiserede kliniske forsøg? Svar: Klinisk Ordbog, 1991, definerer randomisering som 'tilfældig inddeling ved lodtrækning eller lignende af enheder, fx patienter, i grupper'. Ordbogen føjer til:»anvendes ved sammenligning af forskellige behandlinger«. I en nyere bog om akupunktur hedder det tilsvarende at»randomisering af et forsøg betyder at det er tilfældigt hvorvidt den enkelte patient i forsøget får behandling A eller behandling B«. Ordet lodtrækningsforsøg findes ikke i Sprognævnets citatsamiinger eller i andre ordsamiinger som vi har adgang til. Det synes således ikke at være en fast indarbejdet sammensætning. Der er flere svagheder ved en sammensætning som lodtrækningsforsøg: Uvilkårligt vil man analysere sammensætningen som 'forsøg med lodtrækning', og det er jo ikke meningen. En anden indvending mod betegnelsen er at der ved lodtrækning plejer at være en vinder og en taber. Det må være en utilsigtet betydning at få med. Bedst er det nok at holde fast ved betegnelsen randomiseret forsøg. Skal man absolut popularisere denne betegnelse, kunne man eventuelt tale om tilfældighedsforsøg. Minsandten Spørgsmål: Hvad betyder ordet minsandten, og hvor kommer det fra? Svar: I Retskrivningsordbogen, 1996, er minsandten opslagsord. Det er kategoriseret som adverbium. Det samme er tilfældet i Politikens Store Nye Nudansk Ordbog, 1996, hvor betydningen er angivet som 'sandelig, minsæl' og ordet i øvrigt er karakteriseret som»mildt kraftudtryk«. Om betydningen oplyser Ordbog over det Danske Sprog at sandten er et substantiv»i almindeligt sprog nu kun i 7

8 forbindelsen min sandten, også skrevet minsandten«(bind 18, 1939) der»som bekræftelse, forsikring, udtryk for overraskelse, forbavselse, indignation 0.1.«betyder 'sandelig, på (min) ære; min tro' (bind 18, 1939). Mht. betydningen af substantivet henviser ordbogen til opslagsordet Sand der i forskellige tryksvage forbindelser er en substantivering af adjektivet sand, der betyder 'som er i fuld (og bevidst) overensstemmelse med det virkelige forhold, er rigtigt' (bind 18, 1939). Substantivet sand indgår uden skarp adskillelse fra adjektivet»i særlige (stående) udtryk, således i bet. 2 i forbindelsen min sand eller (elliptisk) sand, der i ældre nydansk og gammeldansk findes i former som (p )aa min sand(e), svensk min sann (fornsvensk a mina san) og i norske dialekter mi(n) san. Ordbogen tilføjer»nu næsten kun i dialekter«(bind 18, 1939). Der er således tale om en gammel nordisk dannelse til adjektivet sand. Forbindelserne har især overlevet i dialekterne. Foruden Ordbog over det Danske Sprog, bind 1-28, , kan man henvise til Gyldendals Dansk Etymologisk Ordbog, 4. udgave, 1989, om ordenes oprindelse og til Politikens Store Nye Nudansk Ordbog I-II, 1996, om ordenes betydning. Desuden findes der specielle dialektordbøger, hvoraf den vigtigste er H.F. Feilberg: Bidrag til en Ordbog over Jyske Almuesmål I-IV, Her er udtrykket minsandten også omtalt i forskellige varianter. 8 Hele molevitten Spørgsmål: Hvad er oprindelsen til udtrykket hele molevitten? Svar: Ordbog over det Danske Sprog oplyser under opslagsordet Molevit eller MoDevit at det i dialekter findes i formerne M ellevet eller M elevet, men også i formen Monevit. Ordbogen forklarer at der er tale om en»omdannelse af Menuet, dels.. ved sammenblanding med Molinask, dels.. ved påvirkning fra Emolet«(bind 14, 1933, sp. 310). Ordet molevit betyder for det første 'menuet', og her tilføjer Ordbog over det Danske Sprog:»også om forskellige andre gammeldags bondedanse, der dansedes i adstadigt tempo, men afsluttedes (med runddans i kæde) i et voldsomt tempo«. Det er ifølge ordbogen i denne betydning ordet er sammenblandet med ordet molinask, som ifølge ordbogen er»en i 18. og begyndelsen af 19. århundrede (til melodien»længe nok har jeg bondepige været«danset) almindelig dans«(bind 14, sp. 311). Om denne betegnelse forklarer ordbogen at der vistnok er tale om en fordrejning af en tidligere fransk betegnelse moulinage, der skulle være dannet til fransk moulin, 'mølle', så det altså er en mølledans. Molevitten skulle herefter være en mølledans. For det andet betyder molevit 'en livlig, kvik melodi' (bind 14, sp. 311). Ordet molevitten bruges desuden billedligt i forbindelser som der røg (hele) molevitten med betydningen 'der lå det hele; nu er det hele forbi, ødelagt'

9 (»Frem«1897/98, nr. 20.3, sp.l; Ordbog over Gadesproget, 2. udgave, 1908). Om denne betydning siger ordbogen:»egentlig vel med henblik på den forvirrede tummel ved»molevittens«ophør«(bind 14, sp. 311). Det er i denne betydning ordet ifølge Ordbog over det Danske Sprog er påvirket af ordet emolet, der er en dialektal form af nedertysk enmalens, tysk einmaleins dvs. 'en gange en' om den lille multiplikationstabel (Ordbog over det Danske Sprog, bind 4, 1922,.sp. 332). Derudover bruges forbindelsen hele molevitten i dagligsproget»som betegnelse for alt, hvad der (under visse forhold) hører til, indbefattes i noget: sagen med alt tilbehør; hele pibetøjet, redeligheden, stadsen; rub og stub«(ordbog over det Danske Sprog, bind 14, sp. 311). Ordbogen anfører i tilsvarende anvendelse forbindelsen hele menuetten (Ordbog over det Danske Sprog, bind 13, 1932, sp. 1359). Overlast Spørgsmål: Hvad betyder ordet overlast i udtrykket lide overlast? Svar: I Ordbog over det Danske Sprog er substantivet overlast i betydning 3.2 defineret som 'skade, fortræd; navnlig om grov forurettelse, krænkelse' (bind 16, 1936). Ordbogen tilføjer:»nu især i udtryk som lide overlast som betegnelse for, at man forulempes, generes på grov, krænkende vis«. Hertil føjer ordbogen yderligere at ordet efter straffeloven 1930 havde en speciel juridisk betydning 'at der tilføjes en legemsbeskadigelse, vold af lettere art, uden sår eller skade'. Men ordbogen betegner denne betydning som»forældet«. I denne forbindelse er det væsentligt at hverken ordet overlast eller forbindelsen lide overlast er opført i W.E. v. Eyben: Juridisk Ordbog, 10. udgave, Udtrykket hører således ikke mere hjemme i juridisk sprog, men er et almensprogligt begreb med en bred og usikker betydning. Det er således ikke muligt nøjagtigt at sige hvor meget der skal til for at en person eller ting kan siges at have lidt overlast. Politikens Store Nye Nudansk Ordbog, 1996, definerer ordet overlast som 'fortræd, skade pga. vold, mishandling eller skødesløs behandling'. Ordbogen giver som eksempler: gidslerne havde ikke lidt overlast i brugen om personer og: varerne har lidt overlast under transporten om ting. De citater vi har haft adgang til, bekræfter til fulde at sprogbrugen er meget løs. I de fleste tilfælde fremgår det slet ikke hvor meget der skal til. Men ordet overlast bruges både om fysiske, psykiske og materielle forhold, således: Jeg er bange for mit skind og frygter al slags fysisk overlast. (Marianne Larsen, 1989). det vigtigste er, at du får talt ud med din mand om sagen, således at jeres ægteskab ikke kommer til at lide overlast. (Hendes Verden ). Vi kom igennem vinteren, uden at»mine«hus~ led overlast. (Hjemmet ). 9

10 I et enkelt citat er der en noget præcisere angivelse: Det så ikke ud til, at vor hybel havde lidt overlast. Møblerne stod i hvert fald på deres plads; kun ruderne var knuste. Enkelte nipsgenstande var væltet i vitrinen, og en af lamperne var havnet på gulvet. (Gudrun Jørgensen: Under sølvfuglens vinger, 1988). Der skal åbenbart en del til før der efter sprogbrugerens mening er tale om overlast. Men dette er jo en aldeles subjektiv dom udtalt af en fiktiv person i en roman. I almindelig sprogbrug vil man heller ikke tale om overlast i forbindelse med ubetydelige gener, hvis der fx spildes lidt mineralvand på en overfrakke. Vi må dog konkludere at udtrykket lide overlast i dag tilhører almensproget og har en meget løs og varierende betydning. Komma eller ej Spørgsmål: Skal der nyt komma omkring relativsætningerne i følgende eksempler: (1) Jeg tænkte på Abraham der fik befaling til at drage til et land han ikke kendte. Komma umiddelbart efter navnet vil automatisk lede læsernes tanker hen på en bestemt bærer af navnet, nemlig Biblens Abraham, uanset om man af den følgende sætning kunne udlede hvilken Abraham der var på tale. 10 (2) Jeg hilste på Bill Clinton der er USA's præsident. Et komma gør straks læseren opmærksom på at det drejer sig om»ham I ved nok, ham vi alle sammen kender«, mens et udeladt komma let giver læseren associationer til»den af alle Bill Clinton'er der til forskel fra de øvrige er USA's præsident«. Læseren drager under alle omstændigheder den rette konklusion, men kommateringen giver straks et fingerpeg om hvorvidt skribenten uden omsvøb gerne vil lede læserens tanker direkte hen på en bestemt person, eller om han vil udpege den pågældende blandt flere tænkelige. (3) Korrekturlæserne hvoraf tre udgjorde en klub der advokerede for kommaernes bortfjernelse. Her angiver et komma foran hvoraf at der er tale om samtlige korrekturlæsere, ikke kun det udsnit der er meningsfæller i et bestemt anliggende. Er der spillerum for at tage den slags hensyn? Svar: Deres overvejelser er overordentlig relevante. Det er netop den slags betragtninger man må anstille i forbindelse med vurdering af relativsætninger (henførende sætninger), idet spørgsmålet nødvendig eller parentetisk i mange tilfælde kun kan afgøres ad semantisk eller kommunikativ vej. - Lad os tage Deres eksempler et for et:

11 (1) Jeg tænkte på Abraham, der fik befaling til at drage til et land han ikke kendte, Komma i forbindelse med et land han ikke kendte er entydigt forkert, for et land identificeres alene vha. den efterfølgende relativsætning, der således er nødvendig. Den første relativsætning er mere kompliceret at vurdere i relation til. sit overled Abraham. Vi mener dog ligesom De at læsere fra vores kulturkreds sandsynligvis straks vil tænke på Biblens Abraham, en antagelse de får bekræftet i relativsætningen; denne må derfor anses for parentetisk, og der sættes derfor komma foran den. (2) Jeg hilste på Bill Clinton, der er USA's præsident Om navnet Bill Clinton er en tilstrækkelig identifikation, er jo ikke på forhånd givet. I dag (år 1997) utvivlsomt, men om 25 år? Når en relativsætning følger efter et proprium (egennavn), er den normalt parentetisk og skal derfor indledes med et komma: Bo Smith, der er formandfor Samfundsvidenskabeligt Uddannelsesråd, er også formand for uddannelsesrådenes formandskab. Kun i de tilfælde hvor der er mulighed for at forveksle to eller flere personer med samme navn, kommer ikke-parentetisk relativsætning ind i billedet. Dette kan illustreres med følgende eksempel: Jeg tænker på Peter Hansen(,) der bor i nummer 48. Her kan den skrivende ved at undlade at sætte komma markere at han med relativsætningen udpeger en blandt to eller flere personer med navnet Peter Hansen. Med andre ord: Kommunikationssituationen er aldeles afgørende for om et sådant komma skal være der eller ikke. I dag vil det være naturligt at opfatte relativsætningen i forbindelse med Bill Clinton som parentetisk og derfor sætte komma foran den. (3) Korrekturlæserne, hvoraf tre udgjorde en klub der advokerede for kommaernes bortfjernelse. I dette tilfælde er relativsætningen der indledes med hvoraf, parentetisk på samme måde som i Retskrivningsordbogens eksempel Det er svære tider for kaniner, der udelukkende lever af planteføde (Retskrivningsordbogen, 2. udgave, 1996, 54.1). Vores endelige konklusion er at der netop i det nye kommasystem er mulighed for at anstille fornuftige betragtninger af semantisk og kommunikativ art. Rutsche eller rutsje, men ketsjer Spørgsmål (fra en skoleklasse): Hvorfor må man vælge mellem rutsche og rutsje, når man skal skrive ketsjer? Ville det ikke lette lidt for os stakkels elever hvis man gik fra sch til sj over en kam - om man så kan sige? Svar: Når der ikke er dobbeltform ved ordet ketsjer, skyldes det at der er tale om et ord som har haft en fordansket form i flere hundrede år. Ordet er tid- 11

12 ligere bl.a. blevet skrevet kedtzele, ketser og kætser. Men siden 1918 har den officielle stavemåde været den med sj: ketsjer. Med rutsche/rutsje forholder det sig helt anderledes. Til og med Retskrivningsordbog 1955, udgivet af Dansk Sprognævn, var den officielle stavemåde rutsche. I Retskrivningsordbogen 1986 optog Sprognævnet formen rutsje ved siden af den traditionelle. Dette har Sprognævnet fastholdt i 2.-udgaven af Retskrivningsordbogen, 1996, så får vi se når næste udgave kommer, hvilken af de to sidestillede stavemåder der har sejret i befolkningens sprogbrug. Hermed har vi sådan set også besvaret jeres spørgsmål om det formålstjenlige i generelt at erstatte sch med sj. Det kan man ikke sådan bare gøre, bl.a. fordi de historiske forhold ofte er mere indviklede end som så, og det ville ikke være hverken hensigtsmæssigt eller retfærdigt hvis man på en gang gennemførte en stavereform der fra den ene dag til den anden gjorde gode stavere til dårlige stavere og desuden kappede forbindelsen til den meget nære fortid. Mål eller målsætning Spørgsmål: Hvorfor siger næsten alle målsætning når de mener mål? Svar: Ordet målsætning er relativt nyt i dansk. Den ældste ordbog hvori ordet er optaget, er vistnok Blinkenberg og Høybye: Dansk-Fransk Suppleringsordbog Betydningen er nærmest 'et kompleks af mål'. Det har, navnlig tidligere, ofte været brugt 'om større, omfattende, 12 ideologisk bestemte planer'. Men Nudansk Ordbog, 15. udg., 1992, der eksemplificerer ordet i sammenhængen drøftelse af skolens målsætning, forklarer denne sammenhæng som 'målene for skolens arbejde', og anfører ordet mål som synonym. Eksemplet er karakteristisk idet ordet målsætning ofte figurerer i den pædagogiske litteratur. I Psykologisk-pædagogisk ordbog, 10. udg., 1995, hvor ordet målsætning er optaget som fagterm, forklares det som 'den proces at opstille formål eller mål'. Den oprindelige betydning er 'det at sætte sig et mål'. Senere er ordet gået over til også at betegne resultatet af denne handling. Det danske ord anses for at være overtaget fra svensk eller tysk. Ud over disse anvendelser bruges ordet i dag meget ofte som et modeord, også i tilfælde hvor mål (eller formål) havde været fuldt tilstrækkelige. Denne brug har Sprognævnet noteret allerede i Hvis det kan være nogen trøst, misbruges det tyske Zielsetzung vistnok på samme måde, og vi har paralleller, fx i problem og problematik, hvor man også anvender det flotte lange ord for at understrege hvor fint og indviklet det hele er. Pissepotte Spørgsmål: Stammer vendingen være en potte pis værd fra polsk, hvor podpis betyder 'underskrift', for så er der jo mening i udtrykket»det er ikke en potte pis værd«? Svar: Om udtrykket være en potte pis værd kan vi oplyse at det så vidt vi kan

13 se, ikke findes i nogen af vores slangordbøger. Til gengæld optræder ordet pissepotte som opslagsord i Ordbog over det Danske Sprog, bd. 16, 1936, her også med stavemåden Pispot(te). Ordet har ifølge ordbogen to betydninger: 1), der angives som»vulgær eller dialektal«, er 'nat- eller kammerpotte' og 2) 'mesanbras'. Det oplyses at ordet i denne betydning kommer fra hollandsk pispot, som egentlig betyder 'kammerpotte', og brugtes i maritimt sprog. Mesan er ifølge Gyldendals Fremmedordbog, 11. udg., 1993, 'opr. det mellemste sejl, nu gaffelsejl på den agterste mast (mesanmasten)'. Ordbog over det Danske Sprog henviser i den sidste betydning til H. Fisker: Dansk-Fransk Sø-Ordbog, Kjøbenhavn 1839, hvor der under opslagsordet Pissepotte står»(mesanbras) bruges ei mere«. Nu er der næppe tvivl om at udtrykket en pot pis betyder 'et natmøbel med indhold', at det altså er betydning l) af ordet pissepotte det drejer sig om i udtrykket være en pot pis værd. Ifølge vores Dansk-Polsk Ordbog (Danmark 1989) hedder det danske ord underskrift på polsk podpis, men ligheden mellem det polske ord og det danske pissepotte eller pispot er nok ganske tilfældig. På eller i Skagen Spørgsmål: Folk siger i reglen at de har været på ferie på Skagen. Kan man være på en by? Svar: Sprognævnet offentliggjorde allerede i Årsberetning for 1969/70 et svar på dette spørgsmål. Men da spørgsmålet stadig dukker op med jævne mellemrum, mener vi der kan være anledning til tage det op på ny. Om forbindelsen på Skagen oplyser Ordbog over det Danske Sprog atpå i forbindelse med navne på byer»især (men nu sjældent i almindeligt sprog)«bruges ved de byer»hvor der (mere) tænkes på naturforholdene (beliggenhed på en halvø, på den åbne strand: paa Skagen, paa Dragør)«(bd. 16, 1936). I Skagen er i dag den mindst påfaldende form; på Skagen benyttes stort set kun af turister der tager på badeferie i den anden ende af landet; de tager først og fremmest til stranden og har næppe mange byforestillinger forbundet med Skagen og siger derfor på Skagen. Stue Spørgsmål: Hvad er den nøjagtige betydning af ordet stue, er det et aflukkeligt rum? Svar: Oprindelig betød ordet 'opholdsrum der kan opvarmes', og i svensk betyder ordet, der på svensk hedder stuga, 'hytte' og brugtes således om hele boligen. Ordbog over det Danske Sprog definerer ordet stue på følgende måder: 'værelse i (privat) beboelseshus eller lejlighed'; 'om (større) værelse eller lokale, der ikke er del af en privat beboelse' (bd. 22, 1944). Som tilføjelse til førstnævnte betydning står der at en stue»i reglen er større end et kammer«, men»mindre 13

14 end en sal«. Som yderligere præcisering af den anden betydning nævnes det at dette større værelse»ofte ved sin indretning eller anvendelse minder om en stue«. Ordbogen, der er en beskrivende ordbog over almensproget, hæfter sig ikke ved spørgsmålet om aflukkelighed, der næppe heller er afgørende for om et rum kan betegnes som en stue. Snarere ville man fæstne sig ved tilstedeværelsen af 4 vægge. Men heller ikke dette kriterium er fast. I en sammensætning som udestue mangler den 4. væg jo netop. Den eneste sammensætning, som vi har kunnet komme i tanke om, hvor aflukkeligheden spiller en vis rolle ved definitionen, er ordet havestue, der i Ordbog over det Danske Sprog er defineret som 'stue, der vender ud mod en have og hvorfra man i alm. gennem havedør (eller veranda) har adgang til denne' (bd. 7, 1925). Det overdækkede, altså tilstedeværelsen af en eller anden form for tag spiller nok en rolle for stuebegrebet. Men heller ikke dette kriterium er afgørende. I alle tilfælde tales der i et af vores citater om»en overdækket udestue«og i et andet citat står der»for yderligere at understrege stuevirkningen og for så tit som muligt at kunne benytte»udestuen«i den lunefulde danske sommer har man opsat en rød- og hvidstribet markise«(femina ). Sura Spørgsmål: Hvad hedder en sura (et kapitel af Koranen) i flertal? Svar: Retskrivningsordbogen 1986 har ikke optaget ordet sura, og det findes 14 heller ikke som opslagsord i den nye udgave af Retskrivningsordbogen, som udkom i oktober Derimod har Gyldendals Fremmedordbog, 11. udg., 1993, opslagsordet sure (arabisk sura) med angivelsen -n i bestemt form singularis og -r i pluralis samt forklaringen:»kapitel i Koranen«. Pluralisformen er således surer hvis man accepterer singularisformen sure. I Salmonsens Konversationsleksikon, 2. udg., bd. 14, 1923, står der i artiklen om Koranen pluralisformen suraer (med apostrof foran pluralisendelsen, hvilket ikke accepteres af Sprognævnet). I Lademanns Store Leksikon synes usikkerheden total: Opslagsformen er sura, hvortil er føjet»(arabisk)«. Hertil bringes efter kolon den fordanskede form sure; denne er så forklaret med tilføjelsen»kapitel i Koranen, se dette«(bd. 27, 1992). I artiklen om Koranen (bd. 14, 1994) er der til gengæld brugt flertalsformen suraer (ligesom i Salmonsen med apostrof foran endelsen). I fremmedord på -a er det almindeligt i dansk retskrivning at tilføje endelsen -er direkte til -a hvad enten ordet som sofa har arabisk proveniens eller som tuba er af latinsk oprindelse eller det som veda stammer fra sanskrit osv. Konklusionen må herefter blive at dersom man udgår fra den arabiske form sura, bliver pluralisformen suraer. Vælger man derimod den fordanskede entalsform sure, bliver flertalsformen surer. Eftersom Gyldendals Fremmedordbog har valgt den fordanskede form, vel sagtens fordi de islamiske begreber efterhånden er gledet så meget ind i almen-

15 sproget at en fordansket form virker naturlig og sikkert er udbredt, vil vi anbefale den. Men det kan ikke afvises at fagfolk kan have en interesse i at bevare en etymologisk rigtig form til faglig brug. Surveillance Spørgsmål: Kan Sprognævnet foreslå en dansk modsvarighed til amerikansk surveillance, men uden betydning af kontrol? Svar: I B. Kjærulff Nielsen: Engelsk Dansk Ordbog, 5. udg., 1995, er substantivet surveillance oversat ved' opsyn (fx under constant surveillance); opsigt; bevogtning', og det tilsvarende verbum surveille, der er angivet som US, dvs. som kun eksisterende i amerikansk, er på samme måde oversat ved 'overvåge, holde under skarpt opsyn'. Det ser med andre ord ud til at det engelske/amerikanske ord altid rummer elementet af skarp kontrol i sin betydning, og at det derfor vil være vanskeligt at levere en gyldig oversættelse uden dette bet ydningselemen t. Politikens Synonymordbog, 10. udg., 1991, henviser under opslagsordet overvåge til ordet tilse. Under dette opslagsord står der ud over de egentlige synonymer, fx inspicere, kontrollere, overvåge, bl.a.føre (have) tilsyn med, supervisere. Disse begreber dækker nogenlunde hinanden, og for at undgå at oversætte det ene fremmedord ved det andet kunne man evt. foreslå have tilsyn med. Dette begreb behøver i alle tilfælde ikke at have noget moment af ubehagelig kontrol i sin betydning. Man havde således i den gamle lov om børne- og ungdomsforsorg begrebet en tilsynsværge, og det var en person som var beskikket til at komme og se til barnet i den hensigt at holde øje med om det levede under betryggende forhold og havde det godt. Man kunne også tænke sig ord som observation og observere, følge udviklingen ilaj, evt.følge (udviklingen) omhyggeligt. Fra computersproget stammer. substantivet monitorering, der betyder 'overvågning'; hertil er dannet verbet monitorere. Vores tidligste citat stammer fra bladet Ingeniøren i 1987, hvor substantivet optræder i en sammenhæng der ville passe udmærket til Deres brug: professor J.S. Gravenstein.. kom oprindelig via Danmark til USA som immigrant fra efterkrigsårenes Tyskland. På grund af hans store interesse for monitorering (overvågning) er Gainsville blevet»state of the art«hvad angår overvågning af patienter under operation. (Ingeniøren ) I de følgende år har sprogbrugen bredt sig, så vi nu har adskillige belæg på ordet i dagens aviser, både Berlingske Tidende og Politiken. Vi foreslår således et af de nævnte ord som modsvarighed til sul'veillance. 15

16 Adresse og telefoner Dansk Sprognævn Njalsgade København S Fax Giro Abonnement mv Oplysning (direkte ledning, mandag-fredag og 13-15) Nyt fra Sprognævnet udgives af Dansk Sprognævn. Det udkommer 4 gange om året og koster 50 kr. (inkl. moms og forsendelse) for en årgang. Man kan kun tegne abonnement hos Sprognævnet. Usignerede artikler og artikler med initialer giver udtryk for Sprognævnets mening. Artikler med navn giver ikke nødvendigvis i enhver henseende udtryk for Sprognævnets mening. Eftertryk er tilladt når kilden angives. 1997/2. juni To love om det danske sprog... l Dramatisk talt... 2 Spørgsmål og svar Næste nummer udkommer i september Ansvarshavende redaktør: Erik Hansen Redaktionssekretær: Henrik Galberg Jacobsen ISSN Tryk: Bianco Luno NS, København

Sådan bruger du Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog

Sådan bruger du Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog Sådan bruger du Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.

Læs mere

Loven om TV-overvågning med kommentarer

Loven om TV-overvågning med kommentarer Loven om TV-overvågning med kommentarer Folketinget vedtog 1. juni 2010 en ændring af Lov om tv-overvågning, som udvider adgangen til tvovervågning for boligorganisationer og idrætsanlæg- se side 4. Lovens

Læs mere

Hjælp til kommatering

Hjælp til kommatering Hjælp til kommatering Materialet her indeholder en række forklaringer som er nødvendige for at kunne sætte komma. Vælg ud hvad du synes er relevant for dig. Indhold i materialet Hvis du venstreklikker

Læs mere

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19.

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19. Forbrugerombudsmanden Carl Jacobsens vej 35 2500 Valby Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen Frederiksberg, 19. december 2011 Vedrørende standpunkt til markedsføring via sociale medier. Indledende bemærkninger.

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

Kritisk over for kriminaliseringen Per Ole Traskman: Om straffbar»tilsnigelse«i ett nordiskt perspektiv i NTFK 1994.114 ff.

Kritisk over for kriminaliseringen Per Ole Traskman: Om straffbar»tilsnigelse«i ett nordiskt perspektiv i NTFK 1994.114 ff. med den sovende værtinde, som troede, det var hendes fniskilte ægtefælle). 1 DIK 1996-98.196 0 ikke dømt for både 218, stk. 2, og 221, da forurettede nok havde forvekslet T med en anden, men straks havde

Læs mere

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007.

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007. Kendelse af 13. oktober 2009 (J.nr. 2009-0019579) Anmodning om aktindsigt ikke imødekommet. Lov om finansiel virksomhed 354 og 355 samt offentlighedslovens 14. (Niels Bolt Jørgensen, Anders Hjulmand og

Læs mere

Ordliste over anvendt fagterminologi

Ordliste over anvendt fagterminologi Ordliste over anvendt fagterminologi Adjektiv / tillægsord Adverbial / biled Adverbium / biord Akkusativ m. infinitiv Ord, der beskriver eksempelvis en person eller en genstand, f.eks. er stor, god og

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget

Folketinget - Skatteudvalget J.nr. 2010-080-0075 Dato: 27. september 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 668 af 10. september 2010. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Nick Hækkerup (S). (Alm.

Læs mere

Sådan bruger du Den Danske Regnskabsordbog

Sådan bruger du Den Danske Regnskabsordbog Sådan bruger du Den Danske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Er brudeparret nervøst eller nervøse? 4. Sin eller ens/sig eller en? 6. Er en kongelig hofleverandør kongelig? 8.

Indholdsfortegnelse. Er brudeparret nervøst eller nervøse? 4. Sin eller ens/sig eller en? 6. Er en kongelig hofleverandør kongelig? 8. Sprogtip 2012 Indholdsfortegnelse Er brudeparret nervøst eller nervøse? 4 Sin eller ens/sig eller en? 6 Er en kongelig hofleverandør kongelig? 8 På eller i 10 Skal det med stort eller lille 2 12 Dobbeltformer

Læs mere

Lad talesproget komme til orde!

Lad talesproget komme til orde! Lad talesproget komme til orde! Af Erik Møller fra Auditorium X Dansk før, nu og i fremtiden? side 181 187, Forlaget Amanda, 1991 Talesprog contra skriftsprog... 2 Tale og skrift to forskellige kommunikationsformer...

Læs mere

Sådan bruger du Den Engelske Regnskabsordbog

Sådan bruger du Den Engelske Regnskabsordbog Sådan bruger du Den Engelske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Sprogtest til optagelsesprøven (bachelor i journalistik)

Sprogtest til optagelsesprøven (bachelor i journalistik) Sprogtest til optagelsesprøven (bachelor i journalistik) Instruktion: Denne prøve tester, hvor god du er til retskrivning, grammatik og andre beslægtede emner. Du får 18 spørgsmål i alt. Der er fem svarmuligheder

Læs mere

Socialpædagogisk regelsamling

Socialpædagogisk regelsamling Christian Breinholt og Jørgen Christiansen Socialpædagogisk regelsamling nye rammer for det pædagogiske arbejde 4. udgave forord Forord Socialpædagogisk regelsamling nye rammer for det pædagogiske arbejde

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Den Forløsende Konflikthåndtering

Den Forløsende Konflikthåndtering Den Forløsende Konflikthåndtering Af advokat & mediator Jacob Løbner Det ubehagelige ved konflikter De fleste af os kender kun alt for godt til konflikter, og kun de færreste bryder sig om at befinde sig

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. august 2013

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. august 2013 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. august 2013 Sag 33/2013 Alm. Brand Forsikring A/S (advokat Michael Steen Wiisbye) mod A (advokat Keld Norup) I tidligere instanser er afsagt kendelse af Københavns

Læs mere

Dansk Erhvervs forslag til ændring af L 39: Ændring af lov om forbrugeraftaler

Dansk Erhvervs forslag til ændring af L 39: Ændring af lov om forbrugeraftaler Retsudvalget 2013-14 L 39 Bilag 5 Offentligt Dansk Erhvervs forslag til ændring af L 39: Ændring af lov om forbrugeraftaler Til: Retsudvalget samt ordførere på L39 Fra: Dansk Erhverv Indledning Direktivet

Læs mere

Statsforvaltningens brev af 26. juli 2007 til Slagelse Kommune:

Statsforvaltningens brev af 26. juli 2007 til Slagelse Kommune: Statsforvaltningens brev af 26. juli 2007 til Slagelse Kommune: 26-07- 2007 TILSYNET Sagsresume og konklusion NN har anmodet om Statsforvaltningens udtalelse vedr. daværende Korsør kommunes godkendelse

Læs mere

Aldersfordeling. Indledning. Data

Aldersfordeling. Indledning. Data Indledning Vi har i uge 9, 10 og 11 arbejdet med TPM det tværprofessionelle modul. Vores team består af Mikkel Jørgensen (lærerstuderende), Charlotte Laugesen (Socialrådgiverstuderende), Cathrine Grønnegaard

Læs mere

Danske Bank Tekstrevision: website (www.danskebank.dk), 23.2.2011

Danske Bank Tekstrevision: website (www.danskebank.dk), 23.2.2011 Danske Bank Tekstrevision: website (www.danskebank.dk), 23.2.2011 Tekstrevisionens omfang Denne tekstrevision omfatter ikke hele websitet www.danskebank.dk, idet den udelukkende koncentrerer sig om en

Læs mere

Blair redder dansker fra at drukne

Blair redder dansker fra at drukne Blair redder dansker fra at drukne 1 1 Den britiske premierminister, Tony Blair, har under et ophold på Seychellerne angiveligt reddet en dansk turist fra druknedøden.turisten - der ifølge det franske

Læs mere

ALMINDELIGT ANVENDTE FUNKTIONER

ALMINDELIGT ANVENDTE FUNKTIONER ALMINDELIGT ANVENDTE FUNKTIONER I dette kapitel gennemgås de almindelige regnefunktioner, samt en række af de mest nødvendige redigerings- og formateringsfunktioner. De øvrige redigerings- og formateringsfunktioner

Læs mere

Rådet for Sikker Trafik Evaluering af Tohåndværkere/Linda P

Rådet for Sikker Trafik Evaluering af Tohåndværkere/Linda P Rådet for Sikker Trafik Evaluering af Tohåndværkere/Linda P Tekstrapport, telefonundersøgelse, Modtager/Afsender af SMS samt befolkning Maj 2010 Projektkonsulenter Asger H. Nielsen Connie F. Larsen Alle

Læs mere

Boligadministratorerne informerer

Boligadministratorerne informerer Boligadministratorerne informerer Hermed følger Boligadministratorernes nyhedsbrev nr. 1 i 2014. Hvis der er spørgsmål eller kommentarer til nyhedsbrevet, kan man henvende sig hos sin sædvanlige kontaktperson

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. Side 1 af 10 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. At skrive At skrive er en væsentlig del af både din uddannelse og eksamen. Når du har bestået din eksamen,

Læs mere

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere )

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere ) Vi havde lejet et sommerhus på Gammelby Møllevej 57, men vi skulle først hente nøglerne i en Dagli' Brugsen i Børkop. Det kunne vi desværre først gøre fra kl.16.00. Herefter kunne vi endelig sætte GPSen

Læs mere

Opkrævning af finansieringsbidrag til ATP fra produktionsskoler

Opkrævning af finansieringsbidrag til ATP fra produktionsskoler Opkrævning af finansieringsbidrag til ATP fra produktionsskoler Private arbejdsgivere, der er moms- eller lønsumsregistreret, skal betale de finansieringsbidrag, der følger af følgende love: Lov om Lønmodtagernes

Læs mere

Sprogpolitik for RUC

Sprogpolitik for RUC ROSKILDE UNIVERSITETSCENTER Rektoratet Notat Sprogpolitik for RUC DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 11. januar 2006/HTJ 2006-00-015/0001 I Roskilde Universitetscenters strategiplan for 2005-2010 fastslås det

Læs mere

SKØNSERKLÆRING: Besigtigelse d. 10.01.2012. Ejendommen : Klager : (I det følgende betegnet som klager/k.k.)

SKØNSERKLÆRING: Besigtigelse d. 10.01.2012. Ejendommen : Klager : (I det følgende betegnet som klager/k.k.) SKØNSERKLÆRING: Besigtigelse d. 10.01.2012 Ejendommen : Klager : (I det følgende betegnet som klager/k.k.) Beskikket bygningskyndig : (I det følgende betegnet som indklagede/b.b.) Ansvarsforsikringsselskab:

Læs mere

Notat om. Skoleledernes

Notat om. Skoleledernes Notat om Skoleledernes tilsyns ansvar 2013 tilsynsansvar Skolelederforeningen har udarbejdet et notat som en hjælp for medlemmerne til at få afklaret skoleledernes tilsynsansvar over for eleverne ved skolerejser

Læs mere

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Martinus Institut INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Kære venner af Martinus-Sagen Det er med stor glæde vi kan konstatere, at antallet af interesserede som bærer vores fælles Sag vokser stille og

Læs mere

Sådan bruger du Den Engelsk-Danske Regnskabsordbog

Sådan bruger du Den Engelsk-Danske Regnskabsordbog Sådan bruger du Den Engelsk-Danske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.

Læs mere

Frederiksborg Amtskommune Ny afvisning af henvendelse vedr. tidligere amtsborgmester Lars Løkke Rasmussen.

Frederiksborg Amtskommune Ny afvisning af henvendelse vedr. tidligere amtsborgmester Lars Løkke Rasmussen. Frederiksborg Amtskommune Ny afvisning af henvendelse vedr. tidligere amtsborgmester Lars Løkke Rasmussen. Statsforvaltningens afvisning af henvendelse fra 8 tidligere medlemmer af Frederiksborg Amtsråd

Læs mere

Udvalgte emner belyst gennem (rets)praksis. H.P. Rosenmeier

Udvalgte emner belyst gennem (rets)praksis. H.P. Rosenmeier Udvalgte emner belyst gennem (rets)praksis H.P. Rosenmeier Hvorfor jeg er her Det er vist efterhånden noget af et presset job at være bygningssagkyndig. Der er ikke lang tid til at lave tilstandsrapporterne,

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

PÅ OPDAGELSE I SPROGET:

PÅ OPDAGELSE I SPROGET: PÅ OPDAGELSE I SPROGET: Sprogfilosofisk tema Til læreren Som vejledende tidsforbrug er dette tema sat til at fylde 3 moduler á to lektioner det kan dog afhænge af fordybelsesgraden ved de forskellige opgaver.

Læs mere

Test din viden om Konjunktioner

Test din viden om Konjunktioner Ann Kledal og Barbara Fischer-Hansen Test din viden om Konjunktioner 10 testopgaver til arbejdshæftet PARAT START 3 knyttet til grundbogen BASISGRAMMATIKKEN Special-pædagogisk forlag Xxxxxxxxx 1 Test din

Læs mere

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. Mandag den 10. december 2012 kl. 9.00-10.00. AVU121-DANsp/D. (1 time) Prøveafholdende institution

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. Mandag den 10. december 2012 kl. 9.00-10.00. AVU121-DANsp/D. (1 time) Prøveafholdende institution Dansk D Almen forberedelseseksamen Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift, at opgavebesvarelsen

Læs mere

Vejledning til Politikens Retskrivnings- og Betydningsordbog

Vejledning til Politikens Retskrivnings- og Betydningsordbog Vejledning til Politikens Retskrivnings- og Betydningsordbog INDHOLD VALGMULIGHEDER UNDER MENUEN FILER UDSKRIV KOPIER AFSLUT VALGMULIGHEDER UNDER MENUEN SØGEMULIGHEDER OPSLAGSORD ORDFORBINDELSER AL TEKST

Læs mere

Retskrivning og tegnsætning

Retskrivning og tegnsætning Retskrivning og tegnsætning Til afslutningen af D-niveauet hører en prøve i retskrivning. Du skal derfor i løbet af året træne din stavning samt din evne til at sætte komma. Hvis du har meget store vanskeligheder

Læs mere

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus.

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Adjektiver bolig www.5emner.dk 01 Sæt kryds Sæt kryds ved den rigtige sætning. Eks. 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 7 John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Freja har lige

Læs mere

Kirsten Steno www.steno.nu

Kirsten Steno www.steno.nu Kirsten Steno www.steno.nu Referencer : 1.500 private boliger : (på 20 år i DK) Ferieboliger: (for danskere i Toscana og Provence) Butikskoncepter: (Invita, Modulia og Tvis) Kataloger: (hands-on og digitalt)

Læs mere

LEKTION 4 MODSPILSREGLER

LEKTION 4 MODSPILSREGLER LEKTION 4 MODSPILSREGLER Udover at have visse fastsatte regler med hensyn til udspil, må man også se på andre forhold, når man skal præstere et fornuftigt modspil. Netop modspillet bliver af de fleste

Læs mere

FALLIT og LØGNE Leif.

FALLIT og LØGNE Leif. Medlemsblad for Københavns Aktive Taxiforening KAT-Bladet nr. 3. 2013. Peter Igen-Igen Kjærgaard. FALLIT og LØGNE Leif. Loven gælder ikke for Grønland, Færøerne og Taxa. Side 1 Peter Igen-Igen Kjærgaard.

Læs mere

LOKK, Fredericia. Gitte Rydal Udlændingestyrelsen 8. Juni 2012

LOKK, Fredericia. Gitte Rydal Udlændingestyrelsen 8. Juni 2012 LOKK, Fredericia Gitte Rydal Udlændingestyrelsen 8. Juni 2012 Oversigt Udlændingelovens regler om ægtefællesammenføring Processuelt ophold Meddelelse af opholdstilladelse (Udl. 9) Forlængelse (Udl. 11)

Læs mere

Vedr. afstemning om implementering af AA` s nyoversættelse af de 12 trin

Vedr. afstemning om implementering af AA` s nyoversættelse af de 12 trin Side 1 af 6 Til Al-Anon Familiegrupperne v. grupperepræsentanterne Al-Anons litteraturudvalg Den 6. januar 2013 Vedr. afstemning om implementering af AA` s nyoversættelse af de 12 trin I litteraturudvalget

Læs mere

IUniversitätsklinikum I

IUniversitätsklinikum I IUniversitätsklinikum I Hamburg-Eppendorf I Spørgeskema vedrørende patientens sundhedstilstand (SF-36) I dette spørgeskema drejer det sig om din vurdering af din egen sundhedstilstand. Skemaet gør det

Læs mere

Evaluering af SSP dagen elev 1

Evaluering af SSP dagen elev 1 Evaluering af SSP dagen elev 1 1. Hvorfor hedder SSP dagen Det er sejt at sige nej Det gør det fordi at det er godt at sige nej til noget dumt fx: at ryge, at stjæle og andre dumme ting. 2. Hvad lærte

Læs mere

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen "..." angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere.

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen ... angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere. Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen Skrevet af Johnny Boesen http://www.bedremedicin.dk/ Det følgende er en afskrift at en debat mellem Peter

Læs mere

Referat: Ekstraordinær generalforsamling. Torsdag d. 6/11 2014 kl. 19.00

Referat: Ekstraordinær generalforsamling. Torsdag d. 6/11 2014 kl. 19.00 Andelsboligforeningen Christiansgaarden Christian X s Allé 26-54 & 56 2800 Kongens Lyngby Kontor: 38 Kælderen Telefon: 45 93 09 18 E-mail: info@christiansgaarden.dk 17. november 2014 TIL ANDELSHAVERNE

Læs mere

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me).

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Dansk Ateistisk Selskab Hvad er ateisme? Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Meget mere er der sådan set ikke i det. Der er ingen dogmatisk lære eller mystiske ritualer og netop

Læs mere

Lyngby-Taarbæk Kommunalbestyrelse Rådhuset Lyngby Torv 2800 Lyngby. Vedr. regulering af erstatning for dækningsgrav kommunens j. nr.

Lyngby-Taarbæk Kommunalbestyrelse Rådhuset Lyngby Torv 2800 Lyngby. Vedr. regulering af erstatning for dækningsgrav kommunens j. nr. Statsforvaltningen Hovedstaden udtaler, at Lyngby-Taarbæk Kommune burde have indbragt spørgsmålet om en erstatnings størrelse for taksationskommissionen, men da sagen har bagatelagtig karakter, og ulovligheden

Læs mere

Fælles ansvar - fælles pligt

Fælles ansvar - fælles pligt UNDERVISNINGSMATERIALER Fælles ansvar - fælles pligt SYDDJURS SKOLEVÆSEN Indledning I skolen benyttes en lang række undervisningsmaterialer. Der bruges bøger, hefter, computere, kridt osv. ipaden er i

Læs mere

Beck Depressions Test - ( søg: BDI = Beck Depression Inventory). Hvilket af disse 4 x 21 udsagn beskriver bedst, det som du føler?

Beck Depressions Test - ( søg: BDI = Beck Depression Inventory). Hvilket af disse 4 x 21 udsagn beskriver bedst, det som du føler? Beck Depressions Test - ( søg: BDI = Beck Depression Inventory). Hvilket af disse 4 x 21 udsagn beskriver bedst, det som du føler? På den følgende liste skal du finde de emotionelle sætninger og udsagn,

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd

Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd Lovbekendtgørelse nr. 1527 af 19. december 2004 Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd Herved bekendtgøres lov om ligestilling af kvinder og mænd, jf. lovbekendtgørelse nr. 553 af 2.

Læs mere

Ændringerne vil også nødvendiggøre en ændring af bekendtgørelse om udstederes oplysningsforpligtelser

Ændringerne vil også nødvendiggøre en ændring af bekendtgørelse om udstederes oplysningsforpligtelser 24. april 2015 Nyhedsbrev Capital Markets Nye regler vedrørende finansiel rapportering, storaktionærflagning og offentliggørelse af sanktioner Folketinget har den 21. april 2015 vedtaget et lovforslag

Læs mere

De 250 almindeligste adjektiver på dansk

De 250 almindeligste adjektiver på dansk De 250 almindeligste adjektiver på dansk n-form t-form e-form komparativ = mere superlativ ubestemt =mest oversættelse absolut absolut absolutte absolut absolut adskillig adskilligt adskillige - - afgørende

Læs mere

Kursgevinstlovens 25 fastsættelse af betingelser for tilladelse til principskifte SKM2012.374.HR

Kursgevinstlovens 25 fastsættelse af betingelser for tilladelse til principskifte SKM2012.374.HR Kursgevinstlovens 25 fastsættelse af betingelser for tilladelse til principskifte SKM2012.374.HR Af advokat (H) cand.merc. (R) Tommy V. Christiansen Højesteret fandt ved en dom af 6/6 2012, at skattemyndighederne

Læs mere

Justitsministeriet Lovafdelingen

Justitsministeriet Lovafdelingen Justitsministeriet Lovafdelingen Dato: 21. juni 2005 Kontor: Strafferetskontoret Sagsnr.: 2005-730-0013 Dok.: CHA40254 N O T I T S om udviklingen i strafniveauet efter lov nr. 380 af 6. juni 2002 (strafskærpelsesloven)

Læs mere

1796 BRYGGER ARNTHS GAARD 2010 RÅDHUSSTRÆDE 4 / KØBENHAVN

1796 BRYGGER ARNTHS GAARD 2010 RÅDHUSSTRÆDE 4 / KØBENHAVN 1796 BRYGGER ARNTHS GAARD 2010 RÅDHUSSTRÆDE 4 / KØBENHAVN RÅDHUSSTRÆDE 4 Forhuset blev opt for brygger Jens Arnth Møller i 1796 med kælder og tre etager. En senere ejer, Mads Laier, fik i 1937 ændret etagehøjden

Læs mere

Bekendtgørelse om Meddelelser fra Søfartsstyrelsen B, teknisk forskrift om skibes bygning og udstyr m.v. asfaf

Bekendtgørelse om Meddelelser fra Søfartsstyrelsen B, teknisk forskrift om skibes bygning og udstyr m.v. asfaf Bekendtgørelse om Meddelelser fra Søfartsstyrelsen B, teknisk forskrift om skibes bygning og udstyr m.v. asfaf Kapitel XIII Kapitel XIII Afsnit A Regel 1 Regel 2 Afsnit B Regel 3 Regel 3-1 Regel 4 Regel

Læs mere

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det?

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Mobning på arbejdspladsen Side 1 af 6 Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Af Stina Rosted Det engelske ord mob betegner en gruppe gadedrenge, der strejfer omkring og undervejs

Læs mere

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Øvelse 1-20: Øvelse 21-29: Øvelse 30-34: Øvelse 35-39: Øvelse 40-44: Øvelse 45-49: Øvelse 50-59: Øvelse 60-85: Der sættes komma efter ledsætninger, jf.

Læs mere

KAN TRO FLYTTE BJERGE?

KAN TRO FLYTTE BJERGE? KAN TRO FLYTTE BJERGE? - OM FORVENTNINGER OG FORDOMME SIDE 1/8 HURTIGSKRIV OVER TEMAETS OVERSKRIFT: KAN TRO FLYTTE BJERGE? -----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Sagens omstændigheder: I Finanstilsynets afgørelse af 28. september 2004 hedder det:

Sagens omstændigheder: I Finanstilsynets afgørelse af 28. september 2004 hedder det: Kendelse af 21. november 2005. (j.nr. 04-249.605) Anmeldte binavne registreringsnægtet, da de var egnede til at fremkalde det indtryk, at der er tale om pengeinstitutter henholdsvis realkreditinstitutter

Læs mere

ÅBNE HOLD EFTERÅR 2010

ÅBNE HOLD EFTERÅR 2010 ÅBNE HOLD EFTERÅR 2010 BLS - Business Language Services When language means business færøsk hindi dansk hollandsk engelsk arabisk fransk polsk græsk portugisisk tysk svensk farsi russisk italiensk tagalog

Læs mere

GIV EN TIME TIL AT NEDBRINGE FRAVÆRET

GIV EN TIME TIL AT NEDBRINGE FRAVÆRET GIV EN TIME TIL AT NEDBRINGE FRAVÆRET Vi har samlet en række cases, artikler og indslag, som kan benyttes samlet og enkeltvis. Materialet kan både bruges forebyggende ift. at skabe en god dialog med de

Læs mere

Sådan består du Prøve i dansk 3

Sådan består du Prøve i dansk 3 Sådan består du Prøve i dansk 3 Denne vejledning skal hjælpe dig med at forberede dig til Prøve i dansk 3. (Danskprøve, højt niveau). Grundlaget for vejledningen er Skapagos erfaringer med elever, der

Læs mere

Vedtægter. for. Ankenævnet for Fondsmæglerselskaber

Vedtægter. for. Ankenævnet for Fondsmæglerselskaber Vedtægter for Ankenævnet for Fondsmæglerselskaber 1 Ankenævnet for Fondsmæglerselskaber er oprettet af Den Danske Fondsmæglerforening og Forbrugerrådet. 2 Stk. 1. Ankenævnet behandler klager over fondsmæglerselskaber

Læs mere

Eksamensinformation Sommer 2014

Eksamensinformation Sommer 2014 Eksamensinformation Sommer 2014 Indholdsfortegnelse Tidsplan for eksamensperioden... 2 Antal prøver... 2 Bedømmelse... 3 Hjælpemidler... 3 Klage... 4 Prøvetid... 5 Snyd... 5 Sygdom... 6 Trækning af eksamensspørgsmål...

Læs mere

ADVOKATERNE I JYLLANDSGÅRDEN A/S

ADVOKATERNE I JYLLANDSGÅRDEN A/S ADVOKATERNE I JYLLANDSGÅRDEN A/S Frederiksgade 72 Postboks 5052 DK-8100 Århus C Tlf. (+45) 86 12 23 66 Fax (+45) 86 12 97 07 CVR-nr. 25 90 89 02 E-mail: info@kapas.dk www.kapas.dk Jyske Bank 5076 1320014

Læs mere

Fonden skal derfor, uanset børsnoteringen, forsat bogføre investeringen i A under kvoten efter 6, stk. 8, i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond.

Fonden skal derfor, uanset børsnoteringen, forsat bogføre investeringen i A under kvoten efter 6, stk. 8, i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond. Kendelse af 13. maj 1998. 97-36.837. Dyrtidsfondens aktier i et nu børsnoteret selskab var fortsat omfattet af 1% investeringsloftet for aktiviteter vedrørende forskning og udvikling.lov om Lønmodtagernes

Læs mere

Lodtrækning ved tildeling af stadepladser til salg af juletræer

Lodtrækning ved tildeling af stadepladser til salg af juletræer Lodtrækning ved tildeling af stadepladser til salg af juletræer En kommune havde vedtaget retningslinjer for tildeling af stadepladser til salg af juletræer hvorefter kommunen trak lod mellem ansøgerne

Læs mere

KENDELSE. Indklagede havde en ejendom til salg, som klagerne ønskede at købe. Det fremgår af sagen, at sælger var et dødsbo.

KENDELSE. Indklagede havde en ejendom til salg, som klagerne ønskede at købe. Det fremgår af sagen, at sælger var et dødsbo. 1 København, den 22. april 2013 KENDELSE Klagerne ctr. Estate Mæglerne Ole Moestrup A/S v/ Tryg Forsikring A/S Klausdalsbrovej 601 2750 Ballerup Nævnet har modtaget klagen den 12. juni 2012. Klagen angår

Læs mere

Nyhedsbrev. Private Clients. 21. september 2015

Nyhedsbrev. Private Clients. 21. september 2015 21. september 2015 Nyhedsbrev Private Clients EU-forordningen 1 om, hvor og efter hvilke regler dødsboer skal behandles, er nu trådt i kraft. Danmark og England står indtil videre udenfor forordningen

Læs mere

6. Kapitel Handling. Læs fra sidste afsnit på side 90 til første afsnit side 91

6. Kapitel Handling. Læs fra sidste afsnit på side 90 til første afsnit side 91 OTTENDE TRIN: Vi lavede en liste over alle de mennesker, vi havde gjort fortræd, og blev villige til at gøre det godt igen over for dem alle. 6. Kapitel Handling Læs fra sidste afsnit på side 90 til første

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om vagtvirksomhed

Bekendtgørelse af lov om vagtvirksomhed Bekendtgørelse af lov om vagtvirksomhed Herved bekendtgøres lov nr. 266 af 22. maj 1986 om vagtvirksomhed med de ændringer, der følger af 2 i lov nr. 936 af 27. december 1991, 2 i lov nr. 386 af 20. maj

Læs mere

Grammatik Personlige pronominer Institutionaliserede præpositioner

Grammatik Personlige pronominer Institutionaliserede præpositioner Grammatik Personlige pronominer Institutionaliserede præpositioner Laila Kjærbæk FIO2010 Onsdag den 2. juni 2010 Pronominer (stedord) Et pronomen er et ord, der står i stedet for eller henviser til andre

Læs mere

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Retsudvalget L 65 - Svar på Spørgsmål 13 Offentligt Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Kontor: Civilkontoret Sagsnr.: 2006-156-0047 Dok.: JKA40191 Besvarelse af spørgsmål nr. 13 af 24. februar

Læs mere

Effektiv søgning på web-steder

Effektiv søgning på web-steder Effektiv søgning på web-steder 7. maj 1998 Udarbejdet af DialogDesign ved Rolf Molich, Skovkrogen 3, 3660 Stenløse Indhold 1. Indledning 3 1.1. Model for søgning 3 2. Forskellige former for søgning 4 2.1.

Læs mere

"Vil ministeren kommentere henvendelsen af 23/11-05 fra Forenede Danske Antenneanlæg, jf. L 38 -- bilag 13"

Vil ministeren kommentere henvendelsen af 23/11-05 fra Forenede Danske Antenneanlæg, jf. L 38 -- bilag 13 Kulturudvalget L 38 - Svar på Spørgsmål 20 Offentligt Folketingets Kulturudvalg Christiansborg 1240 København K Kulturministeren Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København K Tlf : 33 92 33 70 Fax : 33

Læs mere

EUROPÆISK POLITIK FOR ABO-HJEMMESIDER

EUROPÆISK POLITIK FOR ABO-HJEMMESIDER EUROPÆISK POLITIK FOR ABO-HJEMMESIDER 1 For at skabe opmærksomhed omkring Amway, Amways produkter og Amways forretningsmulighed, og med det formål at hjælpe ABOer med at etablere deres egen Amway-forretning,

Læs mere

KENDELSE. Klager ønskede at sælge sin ejendom og rettede derfor henvendelse til indklagede.

KENDELSE. Klager ønskede at sælge sin ejendom og rettede derfor henvendelse til indklagede. 1 København, den 18. november 2008 KENDELSE Klager ctr. Statsaut. Ejendomsmægler MDE Jørgen Hedegaard Madsen Strandvejen 55, Lønstrup 9800 Hjørring Sagen angår spørgsmålet, om indklagede er erstatningsansvarlig

Læs mere

Næring - fast ejendom - overdragelse til ægtefælle - SKM2013.855.BR

Næring - fast ejendom - overdragelse til ægtefælle - SKM2013.855.BR - 1 Næring - fast ejendom - overdragelse til ægtefælle - SKM2013.855.BR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Københavns Byret fastholdte ved en dom af 11/11 2013 næringsbeskatning af en hustru,

Læs mere

DEN NYE PRIVATVEJSLOV SET UDEFRA

DEN NYE PRIVATVEJSLOV SET UDEFRA Horten Philip Heymans Allé 7 2900 Hellerup Tlf +45 3334 4000 Fax +45 3334 4001 J.nr. 152342 DEN NYE PRIVATVEJSLOV SET UDEFRA AF ANDERS VALENTINER-BRANTH OG HENRIK SAUER Folketinget har vedtaget en ny privatvejslov,

Læs mere

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Side 1 af 12 YouSee A/S, Presse DATO 17/4-2013 INITIALER BWJ/IKJE Version: FINAL Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Forord Denne analyse er den fjerde i en række, som YouSee

Læs mere

Jette S. Linnemann Souschef

Jette S. Linnemann Souschef X 27. januar 2011 Håndtering af behandlingsoverslag fra praktiserende tandlæge. Via sekretariatet i Det Sociale Nævn har det kommunale tilsyn modtaget en henvendelse fra dig vedrørende lovligheden af den

Læs mere

Henvendelse vedrørende gratis befordring mellem skole og hjem i henhold til folkeskolelovens regler.

Henvendelse vedrørende gratis befordring mellem skole og hjem i henhold til folkeskolelovens regler. X 06-07- 2010 Henvendelse vedrørende gratis befordring mellem skole og hjem i henhold til folkeskolelovens regler. Du har ved mail af 23. marts 2010 rettet henvendelse til statsforvaltningen som tilsynsmyndighed

Læs mere

Opinion Tekster med holdninger og meninger

Opinion Tekster med holdninger og meninger Opinion Tekster med holdninger og meninger Leder En leder eller en ledende artikel er som regel skrevet af avisens chefredaktør eller et medlem af chefredaktionen. Den er som regel anbragt på samme side

Læs mere

Vis respekt for hinandens grundlæggende behov og forskelle. Tag begge ansvar for relationen, såvel som for opståede konflikter

Vis respekt for hinandens grundlæggende behov og forskelle. Tag begge ansvar for relationen, såvel som for opståede konflikter Par Hvad kan vi selv gøre? I det følgende er givet en række eksempler og retningslinjer for, hvad I selv kan gøre for at forebygge typiske problematikker i jeres parforhold. Blot det, at efterleve nogen

Læs mere

Ingen garati for den danske model

Ingen garati for den danske model Vejlegårdssagen: Ingen garati for den danske model Investering Sådan tjener daytrader en million om året Nu vil jeg kun lave en million om året Et aktiemarked i modvind er ingen hindring for at tjene en

Læs mere

Jørn Vestergaard, professor i strafferet ved Københavns Universitet. Militær overvågning af danskere i udlandet udhuling af normale retsgarantier

Jørn Vestergaard, professor i strafferet ved Københavns Universitet. Militær overvågning af danskere i udlandet udhuling af normale retsgarantier Det Udenrigspolitiske Nævn, Forsvarsudvalget 2014-15 UPN Alm.del Bilag 186, FOU Alm.del Bilag 80 Offentligt 1 Jørn Vestergaard, professor i strafferet ved Københavns Universitet Militær overvågning af

Læs mere

Skimmelsvamp og ejerskifteforsikring

Skimmelsvamp og ejerskifteforsikring Skimmelsvamp og ejerskifteforsikring FAKTA Publiceret: mandag 9. februar 2009 Du kan få skimmelsvampeskader dækket af en ejerskifteforsikring, men ikke i alle tilfælde. Det a@ænger bl.a. af husets alder

Læs mere

ENLIG ELLER SAMLEVENDE?

ENLIG ELLER SAMLEVENDE? ENLIG ELLER SAMLEVENDE? Vejledning til enlige forsørgere, der modtager børnetilskud eller økonomisk fripladstilskud HVAD VIL DET SIGE AT VÆRE ENLIG SOM MOD- TAGER AF BØRNETILSKUD ELLER ØKONOMISK FRIPLADSTILSKUD?

Læs mere

Ind- og fraflytningssyn

Ind- og fraflytningssyn Ind- og fraflytningssyn et vigtigt møde med beboeren I denne folder er samlet en række eksempler som kan bidrage til at sikre at frister i lovgivningen og Boligkontoret Danmarks forretningsgange overholdes

Læs mere

ÅBNE HOLD EFTERÅR 2010

ÅBNE HOLD EFTERÅR 2010 ÅBNE HOLD EFTERÅR 2010 BLS - Business Language Services When language means business færøsk hindi dansk hollandsk engelsk arabisk fransk polsk græsk portugisisk tysk svensk farsi russisk italiensk tagalog

Læs mere

Cavling-komiteen. Ang. Cavling-prisen 2010

Cavling-komiteen. Ang. Cavling-prisen 2010 Cavling-komiteen Ang. Cavling-prisen 2010 Metoderapport for afdækningen af socialdemokraternes formand Helle Thorning-Schmidts mands skatteforhold. B.T. 2010. Indstillet: Thomas Nørmark Krog og Kasper

Læs mere