1997/2. juni. to love om det danske sprog:

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "1997/2. juni. to love om det danske sprog:"

Transkript

1 1997/2. juni To love om det danske sprog Onsdag den 30. april 1997 vedtog Folketinget to love om det danske sprog: Lov nr. 320 af om Dansk Sprognævn Lov nr. 332 af om dansk retskrivning. Dermed foreligger der i Danmark en egentlig lovgivning for det danske sprogs retskrivning mv. Hidtil har reglerne for såvel retskrivningen som Dansk Sprognævn været fastlagt i bekendtgørelser, dvs. i administrative forskrifter udstedt af en minister. Nu har vi så for første gang fået regler for retskrivningen mv. som er vedtaget af landets lovgivende forsamling, Folketinget. Forslagene til de to love blev fremsat i Folketinget den Forslaget til Sprognævnsloven blev fremsat af daværende kulturminister Jytte Hilden, og forslaget til retskrivningsloven kom fra undervisningsminister Ole Vig Jensen. De to forslag var i øvrigt udarbejdet i et tæt samarbejde mellem de to ministerier, de blev fremsat parallelt i Folketinget, og de blev ligeledes behandlet under et ved de tre behandlinger i Folketinget. Lovforslagene vakte en betydelig interesse i folketingssalen. Ved førstebehandlingen og andenbehandlingen var der tilsammen 29 indlæg fra tingets talerstol, fordelt på 15 politikere, inklusive kultur- og undervisningsministrene. De to love erstatter de hidtidige bestemmelser på området. Loven om Dansk Sprognævn afløser Kulturministeriets bekendtgørelse nr. 563 af om Dansk Sprognævn. Og retskrivningsloven træder i stedet for

2 forskellige undervisningsministerielle bekendtgørelser, først og fremmest den mere end hundrede år gamle grundlæggende retskrivningsbekendtgørelse nr. 24 af og Hartvig Frischs næsten halvtredsårige retskrivningsbekendtgørelse nr. 128 af (»retskrivningsreformen «). Der var flere grunde til at man fra Kultur- og Undervisningsministeriets side ønskede at få erstattet de hidtidige bekendtgørelser med regulær lovgivning. En af grundene var at de forfatningsretlige principper i dag simpelthen kræver at en institution som Dansk Sprognævn har et egentligt lovgrundlag for udøvelsen af sit arbejde. En anden grund var at der var et vist behov for at få præciseret Sprognævnets autoritet og kompetence og fx få afklaret hvilke retskrivningsændringer nævnet kan foretage på egen hånd, og hvilke ændringer der kræver en ministeriel godkendelse. Og en tredje grund var at der efterhånden var så mange - og delvis uaktuelle - bekendtgørelser og cirkulærer om retskrivningen at regelgivningen på området trængte til at blive saneret og gjort mere overskuelig. Lovene træder i kraft 1. august I septembernummeret af Ny t fra Sprognævnet giver vi en nærmere orientering om de to nye love og om deres betydning for sproget og Sprognævnet. HGJ Dramatisk talt Af Else Bojsen For nylig fik Sprognævnet et spørgsmål om udtalen af dramatisk. Spørgeren havde lagt mærke til at fagfolk i radio og fjernsyn ofte udtaler ordet uden stød og med et kort a i den trykstærke stavelse som om ordet blev stavet»dramattisk«. Men ikke nok med det. Spørgeren havde på det seneste bemærket en lignende stødløs udtale af ordene automatisk, programmatisk og tematisk. Dramatisk For næsten 30 år siden behandlede Sprognævnet den»nye«udtale af dramatisk, og svaret blev publiceret i nævnets Årsberetning 1968/69. I det gamle svar konstaterer Sprognævnet at det længe har været»omstridt om det andet a i dramatisk bør udtales med stød (som fx i asiatisk og sympatisk), eller om også en udtale med kort a kan accepteres«. Det hedder videre i det gamle svar at udtalen med kort a»gennem de sidste årtier«er blevet meget udbredt, og at den også bruges af»mange som er sikre i udtalen af fremmedord«. Da den nye udtale af dramatisk ikke svarer»til udtalen af andre ord på -atisk (kromatisk, matematisk osv.), dog med undtagelse af grammatisk«, lyder nævnets råd til spørgeren: Det må derfor tilrådes at udtale dramatisk med stød. Men udtalen uden 2

3 stød kan næppe længere regnes for en fejl. Der er siden udkommet to danske udtaleordbøger, Peter Molbæk Hansen: Udtaleordbog (Gyldendal, 1990) og Lars Brink mfl.: Den Store Danske Udtaleordbog (Munksgaard, 1991). Xun den sidste har udtalen med kort a med som udtalen»hos et mindretal«. Men der er ingen tvivl om at dette mindretal bliver større og større, og at den har et væsentligt udbredelsescentrum i radio og tv. I Danmarks Radios interne publikation»sprogbrevet«, som eksisterede , redigeret af Erik Hansen og Jørn Lund, er udtalen af dramatisk behandlet ikke mindre end 5 gange. I Sprogbrevets vejledning til Danmarks Radios medarbejdere hed det bl.a. Dramatisk bør udtales med langt a, sådan at ordet kommer til at rime på automatisk eller fanatisk. Men altså ikke på grammatisk, som har kort a foran -tisk. (Sprogbrev nr. 4, dec. 1985). Dramatisk udtalt som rimord på grammatisk virker på en del af os temmelig krukket (P2 14/10). Men udtalen vinder terræn i øjeblikket. (Sprogbrevet, nr. 89, 1993). Tematisk, skematisk og klimatisk En udtale med kort a i tematisk findes noteret i Sprognævnets ordsamling. Det samme gælder ordene skematisk og klimatisk, der ligesom dramatisk og tematisk er afledt af substantiver på a (hhv. drama, tema, skema og klima). Den Store Danske Udtaleordbog har medtaget udtalen med kort a i klimatisk som udtalen»hos et mindretal«, men noget tilsvarende er ikke tilfældet ved ordbogens behandling af skematisk og tematisk. Alltomatisk En udtale med kort a i automatisk er ny for os, jf. at Erik Hansen i nr. 4 af Sprogbrevet bruger netop dette ord sammen med ordetfanatisk som rimord for den anbefalede udtale af dramatisk, med stød på a. Til forskel fra de øvrige nævnte ord er automatisk afledt af et substantiv med tryk og stød på det kritiske a: automat, så»attisk«-udtalen forekommer os særlig mærkværdig i automatisk. Programmatisk og grammatisk Den Store Danske Udtaleordbog anfører udtalen med kort a som den mest udbredte rigsdanske udtale af programmatisk, men med en tilføjelse om at udtalen med stød findes»hos et mindretal«. Den mest udbredte rigsdanske udtale af programmatisk svarer altså ifølge denne ordbog til den gængse udtale af grammatisk. Men Peter Molbæk Hansens Udtaleordbog anfører udelukkende udtalen med stød i programmatisk! At sprogbrugen vakler også i dette ord, fremgår af Sprognævnets ordsamling: I 1967 og 1968 har nævnet noteret udtalen med stød i ordet programmatisk, men i 1989 udtalen med kort a hos en der i øvrigt udtaler ordet dramatisk med stød. For at gøre forvirringen komplet må vi nævne at det stensikre ord 3

4 grammatisk ifølge Den Store Danske Udtaleordbog af nogle udtales med stød på a'et! Sprognævnet vil stadig anbefale udtalen med stød som den mest gængse i dramatisk og lignende ord, med grammatisk som eneste hævdvundne undtagelse. Nævnet ser dog heller ikke nu nogen grund til at betragte stødløs udtale som»en fej 1«, og med hensyn til programmatisk må udtalen uden stød accepteres fuldstændigt. Else Bojsen (f. 1942) er seniorforsker i Dansk Sprognævn. 4 SPØRGSMÅL OG SVAR Etage eller sal Spørgsmål: Forleden dag gik jeg ind i et stormagasin - ind i stueetagen. Henne ved trappen fik jeg øje på et skilt hvor der stod: Opgang til 1. etage. Ville det ikke være mere korrekt om man havde skrevet: Opgang til 2. etage? - Stueetagen i en ejendom må da være l. etage, ikke? Svar: I Nudansk Ordbog, 15. udgave, 1993, er ordet etage med henblik på forholdene i en bygning defineret vha. synonymerne stokværk og sal. I Politikens Store Nye Nudansk Ordbog, 1996, er synonymet sal gledet ud. I Ordbog over det Danske Sprog, bind 4, 1922, er ordet etage med henblik på forholdene i en bygning defineret således: 'afdeling, der afgrænses af gulv og loft; stokværk; alle i samme højde liggende værelser og rum i et hus; især (med undtagelse af kælder og loft) om de til egentlig beboelse eller brug beregnede stokværk Gf. dog Kælder-, Tagetage); ofte specielt om de øvre etager, de over stueetagen værende stokværk'. I den følgende spalte oplyser ordbogen: 'med ordenstal: første etage, dvs. stueetagen eller (uden for fagligt sprog nu oftest) etagen over stueetagen'. Der er således god overensstemmelse mellem den ældre og den nye ordbogs forklaring på brugen af ordet etage. Deres egen i og for sig logiske opfattelse, der ifølge Ordbog over det Danske

5 Sprog i 1922 har været fagligt sprog, synes i vid udstrækning at være gledet ud. Dog kan vi oplyse at stueetagen her på Københavns Universitet Amager, hvor Sprognævnet har sine lokaler, benævnes l, mens første sal kaldes 2 og anden sal, hvor Sprognævnet har hjemme, hedder 3. Denne sprogbrug er i overensstemmelse med de faglige benævnelser. I øvrigt må man vist sige at første etage i almindelighed er lig med første sal. Men om den i og for sig logiske sprogbrug har en fremtid for sig, er uvist. I amerikansk, hvis indflydelse på dansk som bekendt er stor i øjeblikket, hedder stueetagen nemlig the first floor, første sal the second floor osv. I britisk engelsk hedder stueetagen the ground floor, første etage the first floor osv. I norsk bokmål bruges første etasje sædvanligvis om stueetagen, til dansk første etage svarer norsk annen etasje, til anden etage svarer tredje etasje osv. Forklaringen på atførste sal i dansk ikke er betegnelse på stueetagen giver Nudansk Ordbog, 15. udgave, 1993, idet der under sal, betydning 2, står at dette ord oprindelig betegnede den 'stadsstue, salon' der oftest fandtes i etagen oven over de almindelige beboelsesværelser, 'stuerne'. Fifle Spørgsmål: Hvad betyder ordetfifle, og i hvilke sammenhænge bruges det? Svar: Ordet har været med i Politikens Slangordbog siden 2. udgave, 2. oplag, 1986, med betydningsangivelserne 1) 'lave fiksfakserier; snyde; begå ulovlig- heder' 2) 'sysle med noget' - 3) 'kludre i distraktion'. Ordet er optaget i H.F. Feilberg: Bidrag til en Ordbog over Jyske Almuesmål ( ) med bet ydningsangivelserne 'tage famlende og usikkert på noget' og 'snyde f. eks. i kortspil', i den første betydning med henvisning til et fiple med betydningen 'røre ved, beføle, have omgang med' hos Molbech (Dansk Dialect-Lexikon, 1841). Molbech nævner her en islandsk parallel fipla med betydningen 'narre, bedåre, lokke'. Ordet er således gammelt i dansk, ja i nordisk, og dette forhold kan gøre det vanskeligt at afgøre med sikkerhed hvorfra det modernefifle kommer. I Retskrivningsordbogen, udgivet af Dansk Sprognævn, er både verbet fifle og det deraf afledte substantiv fifleri optaget fra førsteudgaven, I vores tidligste citater bruges ordet altid om økonomiske forhold: Den mentalitetsændring, som skal til for at begrænse og afskaffe dette uvæsen [dvs. skattefrit arbejde], forudsætter et nyt skattesystem. Det nuværende gør det så fristende at fifle, at selv fintmasket kontrol og hårde straffe ikke kan stoppe trafikken. (Ekstra Bladet ). I samme betydning af 'lave fiksfakserier' optræder det i en overskrift i Ekstra Bladet: Fifler sig til 65 Mil! på to dage (Ekstra Bladet ); sammenhængen fremgår af brugen af substantivet fifler i samme artikel: Han er en fifler, en børsspekulant, der kynisk er parat til at satse millio- 5

6 ner for at vinde endnu flere. (Ekstra Bladet ). Vi har også eksempler på samme betydning om økonomiske forhold i en Ekstra Blads-reklame optaget i dagbladet Politiken: Velhavere betragter det som ren sport at skrue ned for skatten. Der fifles som aldrig før med aktier, anparter og fede fiduser.. Læs i Weekend-Ekstra om fifle-firserne. (Politiken ). Af Politikens Sproghjørnet fremgår det at ordet fifle på dette tidspunkt ofte brugtes i dagspressen i forbindelse med leasing, specielt fidusleasing. Men snart anvendtes ordet også i bredere sammenhænge, således i forhåndsomtalen af en bog af Gerald Mars:»Snyd og fusk på arbejdspladsen«, 1984: Vi noler, negler og fifler på vort arbejde. Ordet vandt også indpas i sportsjournalistikken: Lyngby-spillerne troede, at de kunne fifle en heldig 1-0 føring hjem. På defensiv-fodbold af værste kaliber. (Jyllands-Posten, sportstillæg, ). Her betyder ordet jo nok ikke at snyde i egentligste forstand. I vores senere citater bruges ordetfifle om seksuelle aktiviteter, fx 6 J a for når man ligger der ogfifler med hinanden, så er det jo ikke sikkert, at det [dvs. kondomet] alligevel kommer på. (Politiken ). Og lidt senere i samme artikel: Det er pigen, som sørger for at sætte kondomet på fyren. Det kan der komme megen hyggelig fiflen ud af. (Politiken ). Her er betydningen nærmest 'sysle med noget', altså Slangordbogens betydning 2. Vores seneste citat taler om socialt fifleri. En avisoverskrift i Politiken fra 1995 hed Jurister hyres til socialt fifleri (Politiken ). Artiklen handler om det forhold at kommunerne bruger jurister og andre eksperter i bistandslovens regler til at spekulere dem ud af store sociale udgifter. Sprognævnet har således belæg på de to af betydningerne, men flest på de økonomisk-juridiske anvendelser, hvad der sikkert beror på at vores citater hovedsagelig stammer fra aviser og dagblade. Gudsfingrene granne Spørgsmål: I min barndom i Jylland brugte vi forskellige dialektord. Et af dem var grand, som betød 'klog, snild'. Grundtvig bruger ordet i salmelinjerne Gudsfingrene granne slog kors for din pande. Hvad betyder ordet i denne forbindelse? Svar: Ordet bruges først og fremmest i dialekter og ellers kun i arkaiserende og

7 poetisk sprog (jf. Ordbog over det Danske Sprog, bind 7,1925, sp. 3). I dialekter bruges det, som De skriver, især i betydninger som 'begavet, dygtig, forstandig, skarp, snedig'. Det er et gammelt nordisk ord der brugt om udseende betyder 'smuk, pæn' og i poetisk anvendelse 'statelig, prægtig'. Det er dannet til en germansk ordstamme der havde betydningen 'spids, skarp' (Dansk Etymologisk Ordbog, 1. udgave, 1966). Grundtvig-citatet med Guds-Fingrene grande tolker Ordbog over det Danske Sprog med spørgsmålstegn som 'skyldfri, rene?' og tilføjer at der i Grundtvigs tekst oprindelig stod sande (Ordbog over det Danske Sprog, bind 7,1925, sp. 3). Chr. Thodberg gengiver stedet som»guds fine fingre«og oversætter grand til gen tie når han skriver engelsk (Syn og Sang. Poesi og teologi hos Grundtvig, 1989, s. 49). Grundtvig har formentlig brugt ordet som poetisk erstatning for sande, men med en lignende betydning som dette ord. Lodtrækningsforsøg Spørgsmål: Hvad mener Sprognævnet om ordet lodtræknings forsøg som beskrivelse af randomiserede kliniske forsøg? Svar: Klinisk Ordbog, 1991, definerer randomisering som 'tilfældig inddeling ved lodtrækning eller lignende af enheder, fx patienter, i grupper'. Ordbogen føjer til:»anvendes ved sammenligning af forskellige behandlinger«. I en nyere bog om akupunktur hedder det tilsvarende at»randomisering af et forsøg betyder at det er tilfældigt hvorvidt den enkelte patient i forsøget får behandling A eller behandling B«. Ordet lodtrækningsforsøg findes ikke i Sprognævnets citatsamiinger eller i andre ordsamiinger som vi har adgang til. Det synes således ikke at være en fast indarbejdet sammensætning. Der er flere svagheder ved en sammensætning som lodtrækningsforsøg: Uvilkårligt vil man analysere sammensætningen som 'forsøg med lodtrækning', og det er jo ikke meningen. En anden indvending mod betegnelsen er at der ved lodtrækning plejer at være en vinder og en taber. Det må være en utilsigtet betydning at få med. Bedst er det nok at holde fast ved betegnelsen randomiseret forsøg. Skal man absolut popularisere denne betegnelse, kunne man eventuelt tale om tilfældighedsforsøg. Minsandten Spørgsmål: Hvad betyder ordet minsandten, og hvor kommer det fra? Svar: I Retskrivningsordbogen, 1996, er minsandten opslagsord. Det er kategoriseret som adverbium. Det samme er tilfældet i Politikens Store Nye Nudansk Ordbog, 1996, hvor betydningen er angivet som 'sandelig, minsæl' og ordet i øvrigt er karakteriseret som»mildt kraftudtryk«. Om betydningen oplyser Ordbog over det Danske Sprog at sandten er et substantiv»i almindeligt sprog nu kun i 7

8 forbindelsen min sandten, også skrevet minsandten«(bind 18, 1939) der»som bekræftelse, forsikring, udtryk for overraskelse, forbavselse, indignation 0.1.«betyder 'sandelig, på (min) ære; min tro' (bind 18, 1939). Mht. betydningen af substantivet henviser ordbogen til opslagsordet Sand der i forskellige tryksvage forbindelser er en substantivering af adjektivet sand, der betyder 'som er i fuld (og bevidst) overensstemmelse med det virkelige forhold, er rigtigt' (bind 18, 1939). Substantivet sand indgår uden skarp adskillelse fra adjektivet»i særlige (stående) udtryk, således i bet. 2 i forbindelsen min sand eller (elliptisk) sand, der i ældre nydansk og gammeldansk findes i former som (p )aa min sand(e), svensk min sann (fornsvensk a mina san) og i norske dialekter mi(n) san. Ordbogen tilføjer»nu næsten kun i dialekter«(bind 18, 1939). Der er således tale om en gammel nordisk dannelse til adjektivet sand. Forbindelserne har især overlevet i dialekterne. Foruden Ordbog over det Danske Sprog, bind 1-28, , kan man henvise til Gyldendals Dansk Etymologisk Ordbog, 4. udgave, 1989, om ordenes oprindelse og til Politikens Store Nye Nudansk Ordbog I-II, 1996, om ordenes betydning. Desuden findes der specielle dialektordbøger, hvoraf den vigtigste er H.F. Feilberg: Bidrag til en Ordbog over Jyske Almuesmål I-IV, Her er udtrykket minsandten også omtalt i forskellige varianter. 8 Hele molevitten Spørgsmål: Hvad er oprindelsen til udtrykket hele molevitten? Svar: Ordbog over det Danske Sprog oplyser under opslagsordet Molevit eller MoDevit at det i dialekter findes i formerne M ellevet eller M elevet, men også i formen Monevit. Ordbogen forklarer at der er tale om en»omdannelse af Menuet, dels.. ved sammenblanding med Molinask, dels.. ved påvirkning fra Emolet«(bind 14, 1933, sp. 310). Ordet molevit betyder for det første 'menuet', og her tilføjer Ordbog over det Danske Sprog:»også om forskellige andre gammeldags bondedanse, der dansedes i adstadigt tempo, men afsluttedes (med runddans i kæde) i et voldsomt tempo«. Det er ifølge ordbogen i denne betydning ordet er sammenblandet med ordet molinask, som ifølge ordbogen er»en i 18. og begyndelsen af 19. århundrede (til melodien»længe nok har jeg bondepige været«danset) almindelig dans«(bind 14, sp. 311). Om denne betegnelse forklarer ordbogen at der vistnok er tale om en fordrejning af en tidligere fransk betegnelse moulinage, der skulle være dannet til fransk moulin, 'mølle', så det altså er en mølledans. Molevitten skulle herefter være en mølledans. For det andet betyder molevit 'en livlig, kvik melodi' (bind 14, sp. 311). Ordet molevitten bruges desuden billedligt i forbindelser som der røg (hele) molevitten med betydningen 'der lå det hele; nu er det hele forbi, ødelagt'

9 (»Frem«1897/98, nr. 20.3, sp.l; Ordbog over Gadesproget, 2. udgave, 1908). Om denne betydning siger ordbogen:»egentlig vel med henblik på den forvirrede tummel ved»molevittens«ophør«(bind 14, sp. 311). Det er i denne betydning ordet ifølge Ordbog over det Danske Sprog er påvirket af ordet emolet, der er en dialektal form af nedertysk enmalens, tysk einmaleins dvs. 'en gange en' om den lille multiplikationstabel (Ordbog over det Danske Sprog, bind 4, 1922,.sp. 332). Derudover bruges forbindelsen hele molevitten i dagligsproget»som betegnelse for alt, hvad der (under visse forhold) hører til, indbefattes i noget: sagen med alt tilbehør; hele pibetøjet, redeligheden, stadsen; rub og stub«(ordbog over det Danske Sprog, bind 14, sp. 311). Ordbogen anfører i tilsvarende anvendelse forbindelsen hele menuetten (Ordbog over det Danske Sprog, bind 13, 1932, sp. 1359). Overlast Spørgsmål: Hvad betyder ordet overlast i udtrykket lide overlast? Svar: I Ordbog over det Danske Sprog er substantivet overlast i betydning 3.2 defineret som 'skade, fortræd; navnlig om grov forurettelse, krænkelse' (bind 16, 1936). Ordbogen tilføjer:»nu især i udtryk som lide overlast som betegnelse for, at man forulempes, generes på grov, krænkende vis«. Hertil føjer ordbogen yderligere at ordet efter straffeloven 1930 havde en speciel juridisk betydning 'at der tilføjes en legemsbeskadigelse, vold af lettere art, uden sår eller skade'. Men ordbogen betegner denne betydning som»forældet«. I denne forbindelse er det væsentligt at hverken ordet overlast eller forbindelsen lide overlast er opført i W.E. v. Eyben: Juridisk Ordbog, 10. udgave, Udtrykket hører således ikke mere hjemme i juridisk sprog, men er et almensprogligt begreb med en bred og usikker betydning. Det er således ikke muligt nøjagtigt at sige hvor meget der skal til for at en person eller ting kan siges at have lidt overlast. Politikens Store Nye Nudansk Ordbog, 1996, definerer ordet overlast som 'fortræd, skade pga. vold, mishandling eller skødesløs behandling'. Ordbogen giver som eksempler: gidslerne havde ikke lidt overlast i brugen om personer og: varerne har lidt overlast under transporten om ting. De citater vi har haft adgang til, bekræfter til fulde at sprogbrugen er meget løs. I de fleste tilfælde fremgår det slet ikke hvor meget der skal til. Men ordet overlast bruges både om fysiske, psykiske og materielle forhold, således: Jeg er bange for mit skind og frygter al slags fysisk overlast. (Marianne Larsen, 1989). det vigtigste er, at du får talt ud med din mand om sagen, således at jeres ægteskab ikke kommer til at lide overlast. (Hendes Verden ). Vi kom igennem vinteren, uden at»mine«hus~ led overlast. (Hjemmet ). 9

10 I et enkelt citat er der en noget præcisere angivelse: Det så ikke ud til, at vor hybel havde lidt overlast. Møblerne stod i hvert fald på deres plads; kun ruderne var knuste. Enkelte nipsgenstande var væltet i vitrinen, og en af lamperne var havnet på gulvet. (Gudrun Jørgensen: Under sølvfuglens vinger, 1988). Der skal åbenbart en del til før der efter sprogbrugerens mening er tale om overlast. Men dette er jo en aldeles subjektiv dom udtalt af en fiktiv person i en roman. I almindelig sprogbrug vil man heller ikke tale om overlast i forbindelse med ubetydelige gener, hvis der fx spildes lidt mineralvand på en overfrakke. Vi må dog konkludere at udtrykket lide overlast i dag tilhører almensproget og har en meget løs og varierende betydning. Komma eller ej Spørgsmål: Skal der nyt komma omkring relativsætningerne i følgende eksempler: (1) Jeg tænkte på Abraham der fik befaling til at drage til et land han ikke kendte. Komma umiddelbart efter navnet vil automatisk lede læsernes tanker hen på en bestemt bærer af navnet, nemlig Biblens Abraham, uanset om man af den følgende sætning kunne udlede hvilken Abraham der var på tale. 10 (2) Jeg hilste på Bill Clinton der er USA's præsident. Et komma gør straks læseren opmærksom på at det drejer sig om»ham I ved nok, ham vi alle sammen kender«, mens et udeladt komma let giver læseren associationer til»den af alle Bill Clinton'er der til forskel fra de øvrige er USA's præsident«. Læseren drager under alle omstændigheder den rette konklusion, men kommateringen giver straks et fingerpeg om hvorvidt skribenten uden omsvøb gerne vil lede læserens tanker direkte hen på en bestemt person, eller om han vil udpege den pågældende blandt flere tænkelige. (3) Korrekturlæserne hvoraf tre udgjorde en klub der advokerede for kommaernes bortfjernelse. Her angiver et komma foran hvoraf at der er tale om samtlige korrekturlæsere, ikke kun det udsnit der er meningsfæller i et bestemt anliggende. Er der spillerum for at tage den slags hensyn? Svar: Deres overvejelser er overordentlig relevante. Det er netop den slags betragtninger man må anstille i forbindelse med vurdering af relativsætninger (henførende sætninger), idet spørgsmålet nødvendig eller parentetisk i mange tilfælde kun kan afgøres ad semantisk eller kommunikativ vej. - Lad os tage Deres eksempler et for et:

11 (1) Jeg tænkte på Abraham, der fik befaling til at drage til et land han ikke kendte, Komma i forbindelse med et land han ikke kendte er entydigt forkert, for et land identificeres alene vha. den efterfølgende relativsætning, der således er nødvendig. Den første relativsætning er mere kompliceret at vurdere i relation til. sit overled Abraham. Vi mener dog ligesom De at læsere fra vores kulturkreds sandsynligvis straks vil tænke på Biblens Abraham, en antagelse de får bekræftet i relativsætningen; denne må derfor anses for parentetisk, og der sættes derfor komma foran den. (2) Jeg hilste på Bill Clinton, der er USA's præsident Om navnet Bill Clinton er en tilstrækkelig identifikation, er jo ikke på forhånd givet. I dag (år 1997) utvivlsomt, men om 25 år? Når en relativsætning følger efter et proprium (egennavn), er den normalt parentetisk og skal derfor indledes med et komma: Bo Smith, der er formandfor Samfundsvidenskabeligt Uddannelsesråd, er også formand for uddannelsesrådenes formandskab. Kun i de tilfælde hvor der er mulighed for at forveksle to eller flere personer med samme navn, kommer ikke-parentetisk relativsætning ind i billedet. Dette kan illustreres med følgende eksempel: Jeg tænker på Peter Hansen(,) der bor i nummer 48. Her kan den skrivende ved at undlade at sætte komma markere at han med relativsætningen udpeger en blandt to eller flere personer med navnet Peter Hansen. Med andre ord: Kommunikationssituationen er aldeles afgørende for om et sådant komma skal være der eller ikke. I dag vil det være naturligt at opfatte relativsætningen i forbindelse med Bill Clinton som parentetisk og derfor sætte komma foran den. (3) Korrekturlæserne, hvoraf tre udgjorde en klub der advokerede for kommaernes bortfjernelse. I dette tilfælde er relativsætningen der indledes med hvoraf, parentetisk på samme måde som i Retskrivningsordbogens eksempel Det er svære tider for kaniner, der udelukkende lever af planteføde (Retskrivningsordbogen, 2. udgave, 1996, 54.1). Vores endelige konklusion er at der netop i det nye kommasystem er mulighed for at anstille fornuftige betragtninger af semantisk og kommunikativ art. Rutsche eller rutsje, men ketsjer Spørgsmål (fra en skoleklasse): Hvorfor må man vælge mellem rutsche og rutsje, når man skal skrive ketsjer? Ville det ikke lette lidt for os stakkels elever hvis man gik fra sch til sj over en kam - om man så kan sige? Svar: Når der ikke er dobbeltform ved ordet ketsjer, skyldes det at der er tale om et ord som har haft en fordansket form i flere hundrede år. Ordet er tid- 11

12 ligere bl.a. blevet skrevet kedtzele, ketser og kætser. Men siden 1918 har den officielle stavemåde været den med sj: ketsjer. Med rutsche/rutsje forholder det sig helt anderledes. Til og med Retskrivningsordbog 1955, udgivet af Dansk Sprognævn, var den officielle stavemåde rutsche. I Retskrivningsordbogen 1986 optog Sprognævnet formen rutsje ved siden af den traditionelle. Dette har Sprognævnet fastholdt i 2.-udgaven af Retskrivningsordbogen, 1996, så får vi se når næste udgave kommer, hvilken af de to sidestillede stavemåder der har sejret i befolkningens sprogbrug. Hermed har vi sådan set også besvaret jeres spørgsmål om det formålstjenlige i generelt at erstatte sch med sj. Det kan man ikke sådan bare gøre, bl.a. fordi de historiske forhold ofte er mere indviklede end som så, og det ville ikke være hverken hensigtsmæssigt eller retfærdigt hvis man på en gang gennemførte en stavereform der fra den ene dag til den anden gjorde gode stavere til dårlige stavere og desuden kappede forbindelsen til den meget nære fortid. Mål eller målsætning Spørgsmål: Hvorfor siger næsten alle målsætning når de mener mål? Svar: Ordet målsætning er relativt nyt i dansk. Den ældste ordbog hvori ordet er optaget, er vistnok Blinkenberg og Høybye: Dansk-Fransk Suppleringsordbog Betydningen er nærmest 'et kompleks af mål'. Det har, navnlig tidligere, ofte været brugt 'om større, omfattende, 12 ideologisk bestemte planer'. Men Nudansk Ordbog, 15. udg., 1992, der eksemplificerer ordet i sammenhængen drøftelse af skolens målsætning, forklarer denne sammenhæng som 'målene for skolens arbejde', og anfører ordet mål som synonym. Eksemplet er karakteristisk idet ordet målsætning ofte figurerer i den pædagogiske litteratur. I Psykologisk-pædagogisk ordbog, 10. udg., 1995, hvor ordet målsætning er optaget som fagterm, forklares det som 'den proces at opstille formål eller mål'. Den oprindelige betydning er 'det at sætte sig et mål'. Senere er ordet gået over til også at betegne resultatet af denne handling. Det danske ord anses for at være overtaget fra svensk eller tysk. Ud over disse anvendelser bruges ordet i dag meget ofte som et modeord, også i tilfælde hvor mål (eller formål) havde været fuldt tilstrækkelige. Denne brug har Sprognævnet noteret allerede i Hvis det kan være nogen trøst, misbruges det tyske Zielsetzung vistnok på samme måde, og vi har paralleller, fx i problem og problematik, hvor man også anvender det flotte lange ord for at understrege hvor fint og indviklet det hele er. Pissepotte Spørgsmål: Stammer vendingen være en potte pis værd fra polsk, hvor podpis betyder 'underskrift', for så er der jo mening i udtrykket»det er ikke en potte pis værd«? Svar: Om udtrykket være en potte pis værd kan vi oplyse at det så vidt vi kan

13 se, ikke findes i nogen af vores slangordbøger. Til gengæld optræder ordet pissepotte som opslagsord i Ordbog over det Danske Sprog, bd. 16, 1936, her også med stavemåden Pispot(te). Ordet har ifølge ordbogen to betydninger: 1), der angives som»vulgær eller dialektal«, er 'nat- eller kammerpotte' og 2) 'mesanbras'. Det oplyses at ordet i denne betydning kommer fra hollandsk pispot, som egentlig betyder 'kammerpotte', og brugtes i maritimt sprog. Mesan er ifølge Gyldendals Fremmedordbog, 11. udg., 1993, 'opr. det mellemste sejl, nu gaffelsejl på den agterste mast (mesanmasten)'. Ordbog over det Danske Sprog henviser i den sidste betydning til H. Fisker: Dansk-Fransk Sø-Ordbog, Kjøbenhavn 1839, hvor der under opslagsordet Pissepotte står»(mesanbras) bruges ei mere«. Nu er der næppe tvivl om at udtrykket en pot pis betyder 'et natmøbel med indhold', at det altså er betydning l) af ordet pissepotte det drejer sig om i udtrykket være en pot pis værd. Ifølge vores Dansk-Polsk Ordbog (Danmark 1989) hedder det danske ord underskrift på polsk podpis, men ligheden mellem det polske ord og det danske pissepotte eller pispot er nok ganske tilfældig. På eller i Skagen Spørgsmål: Folk siger i reglen at de har været på ferie på Skagen. Kan man være på en by? Svar: Sprognævnet offentliggjorde allerede i Årsberetning for 1969/70 et svar på dette spørgsmål. Men da spørgsmålet stadig dukker op med jævne mellemrum, mener vi der kan være anledning til tage det op på ny. Om forbindelsen på Skagen oplyser Ordbog over det Danske Sprog atpå i forbindelse med navne på byer»især (men nu sjældent i almindeligt sprog)«bruges ved de byer»hvor der (mere) tænkes på naturforholdene (beliggenhed på en halvø, på den åbne strand: paa Skagen, paa Dragør)«(bd. 16, 1936). I Skagen er i dag den mindst påfaldende form; på Skagen benyttes stort set kun af turister der tager på badeferie i den anden ende af landet; de tager først og fremmest til stranden og har næppe mange byforestillinger forbundet med Skagen og siger derfor på Skagen. Stue Spørgsmål: Hvad er den nøjagtige betydning af ordet stue, er det et aflukkeligt rum? Svar: Oprindelig betød ordet 'opholdsrum der kan opvarmes', og i svensk betyder ordet, der på svensk hedder stuga, 'hytte' og brugtes således om hele boligen. Ordbog over det Danske Sprog definerer ordet stue på følgende måder: 'værelse i (privat) beboelseshus eller lejlighed'; 'om (større) værelse eller lokale, der ikke er del af en privat beboelse' (bd. 22, 1944). Som tilføjelse til førstnævnte betydning står der at en stue»i reglen er større end et kammer«, men»mindre 13

14 end en sal«. Som yderligere præcisering af den anden betydning nævnes det at dette større værelse»ofte ved sin indretning eller anvendelse minder om en stue«. Ordbogen, der er en beskrivende ordbog over almensproget, hæfter sig ikke ved spørgsmålet om aflukkelighed, der næppe heller er afgørende for om et rum kan betegnes som en stue. Snarere ville man fæstne sig ved tilstedeværelsen af 4 vægge. Men heller ikke dette kriterium er fast. I en sammensætning som udestue mangler den 4. væg jo netop. Den eneste sammensætning, som vi har kunnet komme i tanke om, hvor aflukkeligheden spiller en vis rolle ved definitionen, er ordet havestue, der i Ordbog over det Danske Sprog er defineret som 'stue, der vender ud mod en have og hvorfra man i alm. gennem havedør (eller veranda) har adgang til denne' (bd. 7, 1925). Det overdækkede, altså tilstedeværelsen af en eller anden form for tag spiller nok en rolle for stuebegrebet. Men heller ikke dette kriterium er afgørende. I alle tilfælde tales der i et af vores citater om»en overdækket udestue«og i et andet citat står der»for yderligere at understrege stuevirkningen og for så tit som muligt at kunne benytte»udestuen«i den lunefulde danske sommer har man opsat en rød- og hvidstribet markise«(femina ). Sura Spørgsmål: Hvad hedder en sura (et kapitel af Koranen) i flertal? Svar: Retskrivningsordbogen 1986 har ikke optaget ordet sura, og det findes 14 heller ikke som opslagsord i den nye udgave af Retskrivningsordbogen, som udkom i oktober Derimod har Gyldendals Fremmedordbog, 11. udg., 1993, opslagsordet sure (arabisk sura) med angivelsen -n i bestemt form singularis og -r i pluralis samt forklaringen:»kapitel i Koranen«. Pluralisformen er således surer hvis man accepterer singularisformen sure. I Salmonsens Konversationsleksikon, 2. udg., bd. 14, 1923, står der i artiklen om Koranen pluralisformen suraer (med apostrof foran pluralisendelsen, hvilket ikke accepteres af Sprognævnet). I Lademanns Store Leksikon synes usikkerheden total: Opslagsformen er sura, hvortil er føjet»(arabisk)«. Hertil bringes efter kolon den fordanskede form sure; denne er så forklaret med tilføjelsen»kapitel i Koranen, se dette«(bd. 27, 1992). I artiklen om Koranen (bd. 14, 1994) er der til gengæld brugt flertalsformen suraer (ligesom i Salmonsen med apostrof foran endelsen). I fremmedord på -a er det almindeligt i dansk retskrivning at tilføje endelsen -er direkte til -a hvad enten ordet som sofa har arabisk proveniens eller som tuba er af latinsk oprindelse eller det som veda stammer fra sanskrit osv. Konklusionen må herefter blive at dersom man udgår fra den arabiske form sura, bliver pluralisformen suraer. Vælger man derimod den fordanskede entalsform sure, bliver flertalsformen surer. Eftersom Gyldendals Fremmedordbog har valgt den fordanskede form, vel sagtens fordi de islamiske begreber efterhånden er gledet så meget ind i almen-

15 sproget at en fordansket form virker naturlig og sikkert er udbredt, vil vi anbefale den. Men det kan ikke afvises at fagfolk kan have en interesse i at bevare en etymologisk rigtig form til faglig brug. Surveillance Spørgsmål: Kan Sprognævnet foreslå en dansk modsvarighed til amerikansk surveillance, men uden betydning af kontrol? Svar: I B. Kjærulff Nielsen: Engelsk Dansk Ordbog, 5. udg., 1995, er substantivet surveillance oversat ved' opsyn (fx under constant surveillance); opsigt; bevogtning', og det tilsvarende verbum surveille, der er angivet som US, dvs. som kun eksisterende i amerikansk, er på samme måde oversat ved 'overvåge, holde under skarpt opsyn'. Det ser med andre ord ud til at det engelske/amerikanske ord altid rummer elementet af skarp kontrol i sin betydning, og at det derfor vil være vanskeligt at levere en gyldig oversættelse uden dette bet ydningselemen t. Politikens Synonymordbog, 10. udg., 1991, henviser under opslagsordet overvåge til ordet tilse. Under dette opslagsord står der ud over de egentlige synonymer, fx inspicere, kontrollere, overvåge, bl.a.føre (have) tilsyn med, supervisere. Disse begreber dækker nogenlunde hinanden, og for at undgå at oversætte det ene fremmedord ved det andet kunne man evt. foreslå have tilsyn med. Dette begreb behøver i alle tilfælde ikke at have noget moment af ubehagelig kontrol i sin betydning. Man havde således i den gamle lov om børne- og ungdomsforsorg begrebet en tilsynsværge, og det var en person som var beskikket til at komme og se til barnet i den hensigt at holde øje med om det levede under betryggende forhold og havde det godt. Man kunne også tænke sig ord som observation og observere, følge udviklingen ilaj, evt.følge (udviklingen) omhyggeligt. Fra computersproget stammer. substantivet monitorering, der betyder 'overvågning'; hertil er dannet verbet monitorere. Vores tidligste citat stammer fra bladet Ingeniøren i 1987, hvor substantivet optræder i en sammenhæng der ville passe udmærket til Deres brug: professor J.S. Gravenstein.. kom oprindelig via Danmark til USA som immigrant fra efterkrigsårenes Tyskland. På grund af hans store interesse for monitorering (overvågning) er Gainsville blevet»state of the art«hvad angår overvågning af patienter under operation. (Ingeniøren ) I de følgende år har sprogbrugen bredt sig, så vi nu har adskillige belæg på ordet i dagens aviser, både Berlingske Tidende og Politiken. Vi foreslår således et af de nævnte ord som modsvarighed til sul'veillance. 15

16 Adresse og telefoner Dansk Sprognævn Njalsgade København S Fax Giro Abonnement mv Oplysning (direkte ledning, mandag-fredag og 13-15) Nyt fra Sprognævnet udgives af Dansk Sprognævn. Det udkommer 4 gange om året og koster 50 kr. (inkl. moms og forsendelse) for en årgang. Man kan kun tegne abonnement hos Sprognævnet. Usignerede artikler og artikler med initialer giver udtryk for Sprognævnets mening. Artikler med navn giver ikke nødvendigvis i enhver henseende udtryk for Sprognævnets mening. Eftertryk er tilladt når kilden angives. 1997/2. juni To love om det danske sprog... l Dramatisk talt... 2 Spørgsmål og svar Næste nummer udkommer i september Ansvarshavende redaktør: Erik Hansen Redaktionssekretær: Henrik Galberg Jacobsen ISSN Tryk: Bianco Luno NS, København

Nyt fra Sprognævnet. Ordnede forhold. Om retskrivningsloven og sprognævnsloven. 1997/3 september

Nyt fra Sprognævnet. Ordnede forhold. Om retskrivningsloven og sprognævnsloven. 1997/3 september Nyt fra Sprognævnet Ordnede forhold. Om retskrivningsloven og sprognævnsloven Af Henrik Galberg Jacobsen Som nævnt i sidste nummer af Nyt fra Sprognævnet vedtog Folketinget den 30. april 1997 to love om

Læs mere

Dansk Sprognævn Tekstrevision: website (www.dsn.dk), 27.3.2011

Dansk Sprognævn Tekstrevision: website (www.dsn.dk), 27.3.2011 Dansk Sprognævn Tekstrevision: website (www.dsn.dk), 27.3.2011 Tekstrevisionens omfang Denne tekstrevision omfatter ikke hele websitet www.dsn.dk, idet den udelukkende koncentrerer sig om en række udvalgte

Læs mere

Sproglige rettelser (udkast)

Sproglige rettelser (udkast) Sproglige rettelser (udkast) Nutids-r navnemåde e Jeg accepterer ikke at du vil provokere for at hovere. (prøv med prøver) Ene ende Marathonløbene var dårligt tilrettelagt Pigen kom løbende ud i indkørslen

Læs mere

Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen

Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen De fleste danskere behøver bare at høre en sætning som han tog sin hat og gik sin vej, før de er klar over hvilken sprogligt

Læs mere

Kjær Jensen. Danske Dobbeltformer indeholder:

Kjær Jensen. Danske Dobbeltformer indeholder: 143 Kjær Jensen Henrik Galberg Jacobsen: Danske Dobbeltformer. Valgfri former i retskrivningen. (Serien Dansk Sprognævns skrifter & Munksgaards ordbøger). København: Munksgaard, 1992. Danske Dobbeltformer

Læs mere

sproget.dk en internetportal for det danske sprog

sproget.dk en internetportal for det danske sprog sproget.dk en internetportal for det danske sprog Ida Elisabeth Mørch, Dansk Sprognævn Lars Trap-Jensen, Det Danske Sprog- og Litteratuselskab 1 Baggrunden 2003 Sprog på spil 2005 Ekstrabevilling 2006

Læs mere

Sådan bruger du Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog

Sådan bruger du Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog Sådan bruger du Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.

Læs mere

Tal nordisk det nytter! Hvordan vi undgår at tale engelsk i nordisk sammenhæng

Tal nordisk det nytter! Hvordan vi undgår at tale engelsk i nordisk sammenhæng Tal nordisk det nytter! Hvordan vi undgår at tale engelsk i nordisk sammenhæng Af Karin Guldbæk-Ahvo For mange andre nordboer er det meget svært at finde ud af, om danskerne taler om lager, læger, lejr,

Læs mere

Forslag til principielle ændringer af dansk retskrivning til offentliggørelse i Retskrivningsordbogen 2012.

Forslag til principielle ændringer af dansk retskrivning til offentliggørelse i Retskrivningsordbogen 2012. Kulturminister Per Stig Møller Nybrogade 2 1203 Kbh. K Udkast til brev. Forslag til principielle ændringer af dansk retskrivning til offentliggørelse i Retskrivningsordbogen 2012. Med henvisning til Lov

Læs mere

Rita Lenstrup. Kritiske bemærkninger til artikel af Henning Bergenholtz, Helle Dam og Torben Henriksen i Hermes 5 l990, side

Rita Lenstrup. Kritiske bemærkninger til artikel af Henning Bergenholtz, Helle Dam og Torben Henriksen i Hermes 5 l990, side Rita Lenstrup 109 Kritiske bemærkninger til artikel af Henning Bergenholtz, Helle Dam og Torben Henriksen i Hermes 5 l990, side 127-136. 1. Indledning I Hermes nr. 5 præsenteredes en sammenlignende vurdering

Læs mere

Replikgengivelse en gennemgang af 59

Replikgengivelse en gennemgang af 59 Replikgengivelse en gennemgang af 59 Lars Christensen, Dansk Sprogrevision, 28.3.2014. Indhold Problemet 1 Hvad skal du gøre? 1 Anførselstegnets udseende 2 Indryk 2 Anførende udtryk ( 59.2) 2 Replikstreger

Læs mere

Kommentar til Kulturministerens svar på Mogens Jensens (S) spørgsmål nr. 150 til Kulturministeren.

Kommentar til Kulturministerens svar på Mogens Jensens (S) spørgsmål nr. 150 til Kulturministeren. Kulturudvalget 2010-11 KUU alm. del Bilag 161 Offentligt Preben Sepstrup Kommunikation & Medier Kommentar til Kulturministerens svar på Mogens Jensens (S) spørgsmål nr. 150 til Kulturministeren. Baggrund

Læs mere

Hvorfor er det så svært at sæte komma? Korrekturlæser Lars Christensen forklarer hvorfor kommatering er blevet en ekspertdisciplin.

Hvorfor er det så svært at sæte komma? Korrekturlæser Lars Christensen forklarer hvorfor kommatering er blevet en ekspertdisciplin. Hvorfor er det så svært at sæte komma? Korrekturlæser Lars Christensen forklarer hvorfor kommatering er blevet en ekspertdisciplin. Foredrag, Skriveværkstedet, BogForum 2015. Komma? Er du en af dem der

Læs mere

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007.

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007. Kendelse af 13. oktober 2009 (J.nr. 2009-0019579) Anmodning om aktindsigt ikke imødekommet. Lov om finansiel virksomhed 354 og 355 samt offentlighedslovens 14. (Niels Bolt Jørgensen, Anders Hjulmand og

Læs mere

Hjælp til kommatering

Hjælp til kommatering Hjælp til kommatering Materialet her indeholder en række forklaringer som er nødvendige for at kunne sætte komma. Vælg ud hvad du synes er relevant for dig. Indhold i materialet Hvis du venstreklikker

Læs mere

Marianne Kamp Bogfinkevej 30 Rindum 6950 Ringkøbing. Vedr. Din henvendelse om Ringkøbing-Skjern Kommune.

Marianne Kamp Bogfinkevej 30 Rindum 6950 Ringkøbing. Vedr. Din henvendelse om Ringkøbing-Skjern Kommune. Marianne Kamp Bogfinkevej 30 Rindum 6950 Ringkøbing 23-02- 2009 TILSYNET STATSFORVALTNINGEN MIDTJYLLAND Vedr. Din henvendelse om Ringkøbing-Skjern Kommune. Du har ved brev af 27. august 2007 rettet henvendelse

Læs mere

Dansk sproghistorie 12

Dansk sproghistorie 12 Dansk sproghistorie 12 opsamling og afrunding Thomas Olander Roots of Europe, INSS, Københavns Universitet 29. november 2010 i dag opfølgning dansk sproghistorie i overblik fonetik morfosyntaks og leksikon

Læs mere

Kritisk over for kriminaliseringen Per Ole Traskman: Om straffbar»tilsnigelse«i ett nordiskt perspektiv i NTFK 1994.114 ff.

Kritisk over for kriminaliseringen Per Ole Traskman: Om straffbar»tilsnigelse«i ett nordiskt perspektiv i NTFK 1994.114 ff. med den sovende værtinde, som troede, det var hendes fniskilte ægtefælle). 1 DIK 1996-98.196 0 ikke dømt for både 218, stk. 2, og 221, da forurettede nok havde forvekslet T med en anden, men straks havde

Læs mere

NyS. NyS og artiklens forfatter

NyS. NyS og artiklens forfatter NyS Titel: Replik til Kirsten Rasks anmeldelse af RO 2012 (bragt i NyS 44) Forfatter: Anita Ågerup Jervelund og Jørgen Nørby Jensen Kilde: NyS Nydanske Sprogstudier 45, 2013, s. 141-145 Udgivet af: URL:

Læs mere

Allan Røder: Danske talemåder, 616 sider. Gads Forlag, Køben-

Allan Røder: Danske talemåder, 616 sider. Gads Forlag, Køben- Recensies 163 Allan Røder: Danske talemåder, 616 sider. Gads Forlag, Køben- 164 TijdSchrift voor Skandinavistiek havn 1998. [Delvist illustreret] ISBN 87-12-03081-3. Stig Toftgaard Andersen: Talemåder

Læs mere

Ordliste over anvendt fagterminologi

Ordliste over anvendt fagterminologi Ordliste over anvendt fagterminologi Adjektiv / tillægsord Adverbial / biled Adverbium / biord Akkusativ m. infinitiv Ord, der beskriver eksempelvis en person eller en genstand, f.eks. er stor, god og

Læs mere

Dansk som andetsprog G

Dansk som andetsprog G Dansk som andetsprog G Almen voksenuddannelse Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift,

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Websites om sprog 4. Bedragede eller bedrog? 6. Konfiskering eller konfiskation? 8. Dobbelt- eller enkeltkonsonant første del 10

Indholdsfortegnelse. Websites om sprog 4. Bedragede eller bedrog? 6. Konfiskering eller konfiskation? 8. Dobbelt- eller enkeltkonsonant første del 10 Sprogtip 2009 Indholdsfortegnelse Websites om sprog 4 Bedragede eller bedrog? 6 Konfiskering eller konfiskation? 8 Dobbelt- eller enkeltkonsonant første del 10 Dobbelt- eller enkeltkonsonant anden del

Læs mere

En undersøgelse af elevernes stavefærdighed i FSA 2008, retskrivning

En undersøgelse af elevernes stavefærdighed i FSA 2008, retskrivning ~ Uden for tema En undersøgelse af elevernes stavefærdighed i FSA 2008, retskrivning Af Jørgen Schack, seniorforsker ved Dansk Sprognævn og medlem af Opgavekommissionen for Dansk - Læsning og Retskrivning.

Læs mere

LEKTION 4 MODSPILSREGLER

LEKTION 4 MODSPILSREGLER LEKTION 4 MODSPILSREGLER Udover at have visse fastsatte regler med hensyn til udspil, må man også se på andre forhold, når man skal præstere et fornuftigt modspil. Netop modspillet bliver af de fleste

Læs mere

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1130 Offentligt

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1130 Offentligt Retsudvalget 2013-14 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1130 Offentligt Spørgsmål nr. 1130 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg: Ministeren bedes kommentere artiklen på TV2 s hjemmeside den 30. maj

Læs mere

Danske tegnsprogsordbøger En oversigt over eksisterende ordbøger over dansk tegnsprog, sammenholdt med projektet Ordbog over Dansk Tegnsprog.

Danske tegnsprogsordbøger En oversigt over eksisterende ordbøger over dansk tegnsprog, sammenholdt med projektet Ordbog over Dansk Tegnsprog. Danske tegnsprogsordbøger En oversigt over eksisterende ordbøger over dansk tegnsprog, sammenholdt med projektet Ordbog over Dansk Tegnsprog. Af Thomas Troelsgård. Projektet Ordbog over Dansk Tegnsprog

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Drilske udsagnsord 4. Dobbeltformer af udsagnsord 6. Typiske stavefejl 2 9. Lidt om forholdsord 10

Indholdsfortegnelse. Drilske udsagnsord 4. Dobbeltformer af udsagnsord 6. Typiske stavefejl 2 9. Lidt om forholdsord 10 Sprogtip 2011 Indholdsfortegnelse Drilske udsagnsord 4 Dobbeltformer af udsagnsord 6 Typiske stavefejl 2 9 Lidt om forholdsord 10 Forholdsord i (eller på) fremmarch 12 Falske lån 14 Spørg om sprog 3 16

Læs mere

Hvordan definerer straffeloven seksuelle overgreb på børn (Anne Troelsen, SISO)

Hvordan definerer straffeloven seksuelle overgreb på børn (Anne Troelsen, SISO) Hvordan definerer straffeloven seksuelle overgreb på børn (Anne Troelsen, SISO) Denne artikel gennemgår straffelovens definitioner af de forskellige former for seksuelle overgreb på børn. Straffelovens

Læs mere

Aldersfordeling. Indledning. Data

Aldersfordeling. Indledning. Data Indledning Vi har i uge 9, 10 og 11 arbejdet med TPM det tværprofessionelle modul. Vores team består af Mikkel Jørgensen (lærerstuderende), Charlotte Laugesen (Socialrådgiverstuderende), Cathrine Grønnegaard

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Er brudeparret nervøst eller nervøse? 4. Sin eller ens/sig eller en? 6. Er en kongelig hofleverandør kongelig? 8.

Indholdsfortegnelse. Er brudeparret nervøst eller nervøse? 4. Sin eller ens/sig eller en? 6. Er en kongelig hofleverandør kongelig? 8. Sprogtip 2012 Indholdsfortegnelse Er brudeparret nervøst eller nervøse? 4 Sin eller ens/sig eller en? 6 Er en kongelig hofleverandør kongelig? 8 På eller i 10 Skal det med stort eller lille 2 12 Dobbeltformer

Læs mere

Indsigelse mod vindmølleplanlægning for Jernbæk & Holsted N Til rette vedkommende i Vejen Kommune:

Indsigelse mod vindmølleplanlægning for Jernbæk & Holsted N Til rette vedkommende i Vejen Kommune: Indsigelse mod vindmølleplanlægning for Jernbæk & Holsted N Til rette vedkommende i Vejen Kommune: Jeg skriver, da jeg er bekymret over kommunens plan om at opsætte vindmøller i Jernbæk og Holsted N. Som

Læs mere

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere )

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere ) Vi havde lejet et sommerhus på Gammelby Møllevej 57, men vi skulle først hente nøglerne i en Dagli' Brugsen i Børkop. Det kunne vi desværre først gøre fra kl.16.00. Herefter kunne vi endelig sætte GPSen

Læs mere

Opdateringer til førsteudgaven for Claus Drengsted-Nielsen: Grammatik på dansk

Opdateringer til førsteudgaven for Claus Drengsted-Nielsen: Grammatik på dansk Opdateringer til førsteudgaven for Claus Drengsted-Nielsen: Grammatik på dansk Grammatik på dansk er nu på Facebook: facebook.com/grammatikpd Her kan du følge med i sproglige spørgsmål og selv spørge.

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Punktum punktum komma? streg 4. Sproglinks på nettet 6. At eller ikke at? 8. Sin eller hans? 10. Akvarium eller akvarie?

Indholdsfortegnelse. Punktum punktum komma? streg 4. Sproglinks på nettet 6. At eller ikke at? 8. Sin eller hans? 10. Akvarium eller akvarie? SPROGTIP 2005 Indholdsfortegnelse Punktum punktum komma? streg 4 Sproglinks på nettet 6 At eller ikke at? 8 Sin eller hans? 10 Akvarium eller akvarie? 12 Kompetence eller kompetance? 14 Orddeling ved linjeskift

Læs mere

Spørgsmål og svar til Lulu og det mystiske armbånd

Spørgsmål og svar til Lulu og det mystiske armbånd Spørgsmål og svar til Lulu og det mystiske armbånd Kapitel 1 1. Hvem hjælper Lulu? Svar: Bob, side 4 2. Hvem tager støvlen på? Svar: Læsefidusen, side 5 3. Hvem siger: av! Av min tå! Svar: Læsefidusen

Læs mere

Andersen vedrørende Kulturstyrelsens afgørelse om biblioteksafgift i sag DF 33005.

Andersen vedrørende Kulturstyrelsens afgørelse om biblioteksafgift i sag DF 33005. Biblioteksafgiftsnævnet Sekretariatet: Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København K Tel : 33 92 33 70 Fax : 33 91 33 88 E-mail : kum@kum.dk Web : www.kum.dk 27. august 2013 Biblioteksafgiftsnævnets behandling

Læs mere

Udkast til tale til ministeren til brug ved åbent samråd i Folketingets Retsudvalg torsdag den 12. maj 2011 kl. 15.00

Udkast til tale til ministeren til brug ved åbent samråd i Folketingets Retsudvalg torsdag den 12. maj 2011 kl. 15.00 Retsudvalget 2010-11 REU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 894 Offentligt Dok.: MGO41002 Udkast til tale til ministeren til brug ved åbent samråd i Folketingets Retsudvalg torsdag den 12. maj 2011 kl.

Læs mere

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19.

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19. Forbrugerombudsmanden Carl Jacobsens vej 35 2500 Valby Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen Frederiksberg, 19. december 2011 Vedrørende standpunkt til markedsføring via sociale medier. Indledende bemærkninger.

Læs mere

H Ø R I N G O V E R B E T Æ N K N I N G N R. 1 5 5 3 / 2 0 1 5 O M

H Ø R I N G O V E R B E T Æ N K N I N G N R. 1 5 5 3 / 2 0 1 5 O M Justitsministeriet Stats- og Menneskeretskontoret jm@jm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8 0 3 C BA@HUMANR I G H T S. D K M E N

Læs mere

Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag.

Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. TYSK Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. Formål: Det er formålet med undervisning i tysk, at eleverne tilegner sig færdigheder og kundskaber, der gør det muligt for dem

Læs mere

ALMINDELIGT ANVENDTE FUNKTIONER

ALMINDELIGT ANVENDTE FUNKTIONER ALMINDELIGT ANVENDTE FUNKTIONER I dette kapitel gennemgås de almindelige regnefunktioner, samt en række af de mest nødvendige redigerings- og formateringsfunktioner. De øvrige redigerings- og formateringsfunktioner

Læs mere

Når syn og hørelse svigter

Når syn og hørelse svigter Når syn og hørelse svigter Råd til hjemmehjælpere, hjemmesygeplejersker og andet personale, der arbejder med ældre. Copyright 1996, 3. oplag 2001: Videncenter for Synshandicap, VidensCentret for DøvBlindBlevne

Læs mere

Fornuftens tidsalder Første og anden del. Thomas Paine FORLAGET FRITANKEN

Fornuftens tidsalder Første og anden del. Thomas Paine FORLAGET FRITANKEN Fornuftens tidsalder Første og anden del af Thomas Paine FORLAGET FRITANKEN Thomas Paine Fornuftens tidsalder Første og anden del Forlaget Fritanken Originalens titel Age of Reason, Part First Udgivet

Læs mere

FALLIT og LØGNE Leif.

FALLIT og LØGNE Leif. Medlemsblad for Københavns Aktive Taxiforening KAT-Bladet nr. 3. 2013. Peter Igen-Igen Kjærgaard. FALLIT og LØGNE Leif. Loven gælder ikke for Grønland, Færøerne og Taxa. Side 1 Peter Igen-Igen Kjærgaard.

Læs mere

Grammatik Personlige pronominer Institutionaliserede præpositioner

Grammatik Personlige pronominer Institutionaliserede præpositioner Grammatik Personlige pronominer Institutionaliserede præpositioner Laila Kjærbæk FIO2010 Onsdag den 2. juni 2010 Pronominer (stedord) Et pronomen er et ord, der står i stedet for eller henviser til andre

Læs mere

Dagtilbudsloven Socialreformen III

Dagtilbudsloven Socialreformen III Christian Breinholt og Jørgen Christiansen Socialreformen III Lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge 3. udgave Socialreformen FORORD Serviceloven, Retssikkerhedsloven og Socialreformen

Læs mere

Uddrag. 5. scene. Stykket foregår aftenen før Tors konfirmation. I lejligheden, hvor festen skal holdes, er man godt i gang med forberedelserne.

Uddrag. 5. scene. Stykket foregår aftenen før Tors konfirmation. I lejligheden, hvor festen skal holdes, er man godt i gang med forberedelserne. EBBE KLØVEDAL REICH Ebbe Kløvedal Reich har et langt forfatterskab bag sig. Som ung studerede han historie ved Københavns Universitet, og mange af hans romaner har da også et historisk indhold. Det gælder

Læs mere

Hvad er erfaringen, nu da den første årgang gennem to år har prøvet reformen på egen krop?

Hvad er erfaringen, nu da den første årgang gennem to år har prøvet reformen på egen krop? Niels Hartling 1 Er gymnasiereformen en succes? Eleverne i gymnasiet vælger som bekendt ikke længere mellem de to linjer, den sproglige og den matematiske. De går derimod på en såkaldt studieretning, som

Læs mere

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. Tirsdag den 7. december 2010 kl. 9.00-10.00. AVU101-DANsp/D. (1 time) Prøveafholdende institution

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. Tirsdag den 7. december 2010 kl. 9.00-10.00. AVU101-DANsp/D. (1 time) Prøveafholdende institution Dansk D Almen forberedelseseksamen Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift, at opgavebesvarelsen

Læs mere

Rejsebrev fra udvekslingsophold

Rejsebrev fra udvekslingsophold Rejsebrev fra udvekslingsophold Mit navn er Ásthildur Eygló Ástudóttir, jeg har taget på udveksling til Island, Vík í Mýrdal, på et lille plejehjem der hedder Hjallatún. Min email adresse er: eygloo@gmail.com

Læs mere

6. Kapitel Handling. Læs fra sidste afsnit på side 90 til første afsnit side 91

6. Kapitel Handling. Læs fra sidste afsnit på side 90 til første afsnit side 91 OTTENDE TRIN: Vi lavede en liste over alle de mennesker, vi havde gjort fortræd, og blev villige til at gøre det godt igen over for dem alle. 6. Kapitel Handling Læs fra sidste afsnit på side 90 til første

Læs mere

Grammatik Personlige pronominer Institutionaliserede præpositioner

Grammatik Personlige pronominer Institutionaliserede præpositioner Grammatik Institutionaliserede præpositioner Laila Kjærbæk FIO2009 Tirsdag den 2. juni 2009 Pronominer (stedord) Et pronomen er et ord, der står i stedet for eller henviser til andre ord, først og fremmest

Læs mere

Hvad virker i undervisning

Hvad virker i undervisning www.folkeskolen.dk maj 2006 1 / 5 Hvad virker i undervisning Af Per Fibæk Laursen Vi ved faktisk en hel del om, hvad der virker i undervisning. Altså om hvad det er for kvaliteter i undervisningen, der

Læs mere

Socialpædagogisk regelsamling

Socialpædagogisk regelsamling Christian Breinholt og Jørgen Christiansen Socialpædagogisk regelsamling nye rammer for det pædagogiske arbejde 4. udgave forord Forord Socialpædagogisk regelsamling nye rammer for det pædagogiske arbejde

Læs mere

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk

Læs mere

Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1

Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1 Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1 Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne i 1. klasse har tilegnet sig kundskaber og Det talte sprog Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes sproglige

Læs mere

Samrådsspørgsmål L 125, A:

Samrådsspørgsmål L 125, A: Skatteudvalget L 125 - Bilag 53 Offentligt Side 1 af 12 Talepunkter til besvarelse af samrådsspørgsmål L 125, A, B, C vedrørende overgangsreglerne for Frankrig/Spanien i Skatteudvalget den 1. april 2009

Læs mere

Prædiken til Påskedag kl. 10.00 i Engesvang 1 dåb

Prædiken til Påskedag kl. 10.00 i Engesvang 1 dåb Prædiken til Påskedag kl. 10.00 i Engesvang 1 dåb 240 - Dig være ære 448 Fyldt af glæde 236 - Påskeblomst 224 Stat op min sjæl Nadververs: 245 v, 5 Opstandne herre du vil gå 218 Krist stod op af døde Jeg

Læs mere

Også inden for forebyggelse er det nødvendigt at sætte sig klare mål - og gøre sig klart, hvordan man måler indsatsen.

Også inden for forebyggelse er det nødvendigt at sætte sig klare mål - og gøre sig klart, hvordan man måler indsatsen. STOF nr. 4, 2004 At sætte mål KUNSTEN AT SÆTTE MÅL Også inden for forebyggelse er det nødvendigt at sætte sig klare mål - og gøre sig klart, hvordan man måler indsatsen. AF PER HOLTH I Norge har Social-

Læs mere

Den sproglige vending i filosofien

Den sproglige vending i filosofien ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,

Læs mere

1997/3. september. Ordnede forhold. Om retskrivningsloven og sprognævnsloven. Fra minister til Folketing. Reformer?

1997/3. september. Ordnede forhold. Om retskrivningsloven og sprognævnsloven. Fra minister til Folketing. Reformer? 1997/3. september Ordnede forhold. Om retskrivningsloven og sprognævnsloven Af Henrik Galberg Jacobsen Som nævnt i sidste nummer af Nyt fra Sprognævnet vedtog Folketinget den 30. april 1997 to love om

Læs mere

Ny vejledning om bekendtgørelse om overtagelsestilbud

Ny vejledning om bekendtgørelse om overtagelsestilbud 17. oktober 2012 Nyhedsbrev M&A/ Ny vejledning om bekendtgørelse om overtagelsestilbud Den 2. oktober 2012 offentliggjorde Finanstilsynet vejledning nr. 9475 om bekendtgørelse om overtagelsestilbud ( Vejledningen

Læs mere

Retningslinjer for indledninger til Grundtvigs Værker (GV)

Retningslinjer for indledninger til Grundtvigs Værker (GV) Forfatter: Klaus Nielsen Redaktør: Vanja Thaulow Retningslinjer for indledninger til Grundtvigs Værker (GV) 1 Definition og formelle bestemmelser 1.1 Hvad er en indledning, og hvad skal den gøre? 1.2 Omfang

Læs mere

SKOVFOGEDEN OG BONDENS BOLIG

SKOVFOGEDEN OG BONDENS BOLIG SKOVFOGEDEN OG BONDENS BOLIG HØRHAVEGÅRDEN HAR BÅDE FUNGERET SOM BOLIG FOR SKOVFOGEDEN OG SOM AVLSGÅRD, HVORFOR DER KAN FINDES FÆLLES TRÆK MED BÅDE SKOFVOGEDBOLIGEN OG BONDEHUSET. I FØLGENDE AFSNIT UNDERSØGES

Læs mere

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus.

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Adjektiver bolig www.5emner.dk 01 Sæt kryds Sæt kryds ved den rigtige sætning. Eks. 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 7 John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Freja har lige

Læs mere

Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst.

Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst. Epistel: 1. Korintherbrev 13 Evangelielæsning: Johannes 14, 1-7 Frygt ikke, kære folkevalgte. Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst. Derfor Danmark, frygt kun ikke, frygt er ej af kærlighed

Læs mere

Vestre Landsret 5. afdeling

Vestre Landsret 5. afdeling Vestre Landsret 5. afdeling PRESSEMEDDELELSE J.nr. V.L. B-2423-06. Den 19. juni 2008. FRIFINDELSER I MUHAMMEDSAGEN Vestre Landsret har i dag den 19. juni 2008 afsagt dom i sagen, der i offentligheden er

Læs mere

Regler for kommatering fra 2004

Regler for kommatering fra 2004 fra 2004 Hvor der er parentes om kommaet, betyder det(,) at kommaet afhænger af(,) om man vælger den ene eller anden variant(,) der er beskrevet i regel 2a. 1. Helsætningskomma Der skal altid sættes komma

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 21. maj 2010

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 21. maj 2010 HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 21. maj 2010 Sag 339/2009 (1. afdeling) Rigsadvokaten mod T (advokat Henrik Garlik Jensen, beskikket) og A (advokat Søren Isaksen, beskikket) mod T (advokat Henrik Garlik

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 21. december 2016

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 21. december 2016 HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 21. december 2016 Sag 233/2016 A, B, C, D, E, F, G, H, I, J, K, L, M, N og O kærer Østre Landsrets kendelse om afslag på beskikkelse af bistandsadvokat (advokat Brian

Læs mere

Det er ikke et spørgsmål om overlevelse, hvis du vil lære lidt om plantesorter, der ikke blot er ufarlige at spise, men som også smager godt, for med

Det er ikke et spørgsmål om overlevelse, hvis du vil lære lidt om plantesorter, der ikke blot er ufarlige at spise, men som også smager godt, for med det vilde køkken INDLEDNING Det er ikke et spørgsmål om overlevelse, hvis du vil lære lidt om plantesorter, der ikke blot er ufarlige at spise, men som også smager godt, for med mindre der skulle opstå

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

Vedr. afstemning om implementering af AA` s nyoversættelse af de 12 trin

Vedr. afstemning om implementering af AA` s nyoversættelse af de 12 trin Side 1 af 6 Til Al-Anon Familiegrupperne v. grupperepræsentanterne Al-Anons litteraturudvalg Den 6. januar 2013 Vedr. afstemning om implementering af AA` s nyoversættelse af de 12 trin I litteraturudvalget

Læs mere

Sprog i Norden. Titel: Ordnede forhold. Om retskrivningsloven og sprognævnsloven. Henrik Galberg Jacobsen. Forfatter: Kilde:

Sprog i Norden. Titel: Ordnede forhold. Om retskrivningsloven og sprognævnsloven. Henrik Galberg Jacobsen. Forfatter: Kilde: Sprog i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Ordnede forhold. Om retskrivningsloven og sprognævnsloven Henrik Galberg Jacobsen Sprog i Norden, 1998, s. 107-119 http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive

Læs mere

(Det talte ord gælder)

(Det talte ord gælder) Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 MOF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 500 Offentligt Miljø- og Fødevareministeriet Enhed/initialer: Veterinærkontoret /MELHU Sagsnr.: 2016-1497 Dato: 9. marts 2016 Samråd

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

21. søndag efter trinitatis II

21. søndag efter trinitatis II 21. søndag efter trinitatis II»Fædrene spiser sure druer, og sønnerne får stumpe tænder.«sådan hørte vi før ordsproget fra Ezekiels bog. Et ordsprog der heldigvis, vil ligge fjernt fra de fleste menneskers

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 735 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 735 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2013-14 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 735 Offentligt Udlændingeafdelingen Dato: 19. august 2014 Dok.: 1273016 UDKAST TIL TALE til brug for besvarelsen

Læs mere

Plan for dansk - 5.-6. klasse Det talte sprog

Plan for dansk - 5.-6. klasse Det talte sprog Plan for dansk - 5.-6. klasse Det talte sprog bruge talesproget forståeligt og klart i samtale, samarbejde, diskussion, fremlæggelse og fremførelse udtrykke sig mundtligt i genrer som referat, kommentar,

Læs mere

Dansk som andetsprog G

Dansk som andetsprog G Dansk som andetsprog G Almen voksenuddannelse Sproglig prøve (1 time) AVU092-DSGSP Torsdag den 3. december 2009 kl.9.00-10.00 Dansk som andetsprog, niveau G Sproglig prøve Opgavesættet består af følgende

Læs mere

Retsudvalget L 90 Bilag 5 Offentligt

Retsudvalget L 90 Bilag 5 Offentligt Retsudvalget 2010-11 L 90 Bilag 5 Offentligt Folketingets Retsudvalg Christiansborg 1240 København K Vanløse d. 31. december 2010 Kære medlemmer af Folketingets Retsudvalg I forbindelse med Folketingets

Læs mere

Side 1. Værd at vide om...

Side 1. Værd at vide om... Side 1 Værd at vide om... ... dit arbejde i hjemmeplejen Forbindelsesvej 12. 2. sal 2100 København Ø Telefon +45 38 38 00 00 - www.competencehouse.dk Værd at vide om forebyggelse af konflikter i trekantssamarbejdet

Læs mere

Justitsministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K. Sendt til: jm@jm.dk

Justitsministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K. Sendt til: jm@jm.dk Justitsministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K Sendt til: jm@jm.dk 12. februar 2010 Vedrørende høring over udkast til forslag til Lov om ændring af lov om tv-overvågning og lov om behandling af

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

survey, december 1999

survey, december 1999 www.folketinget.dk survey, december 1999 Indhold Indledning...3 Demografisk profil...5 Brug af www.folketinget.dk...7 Generel internetbrug...10 Hvad søger brugerne af www.folketinget.dk efter?...12 Folketinget.dk's

Læs mere

Manuskriptvejledning De Studerendes Pris

Manuskriptvejledning De Studerendes Pris Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået i det annoncerede tidsrum, kan deltage i konkurrencen om De Studerendes Pris. Det er kun muligt at

Læs mere

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem:»fred være med jer!«da han havde

Læs mere

Sådan bruger du Den Engelske Regnskabsordbog

Sådan bruger du Den Engelske Regnskabsordbog Sådan bruger du Den Engelske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.

Læs mere

SPROGNOTER for mindrebemidlede

SPROGNOTER for mindrebemidlede AALBORG UNIVERSITET CENTER FOR LINGVISTIK HANS GÖTZSCHE SPROGNOTER for mindrebemidlede Emne: SPROG og TEKSTLIG FREMSTILLING version opd/prt 2011-09-07 Teori og eksempler: ORD OG SÆTNING BLIVER TIL TEKST

Læs mere

Grammatik Pronominer (fortsat) og præpositioner

Grammatik Pronominer (fortsat) og præpositioner Grammatik Pronominer (fortsat) og præpositioner Laila Kjærbæk FIO2009 Tirsdag den 9. juni 2009 Pronominer Personlige Fx jeg, du (De), han, hun, den (det), vi, I (De), de; mig, dig (Dem), ham, hende, os,

Læs mere

Sta Stem! ga! - diskuter unges valgret O M

Sta Stem! ga! - diskuter unges valgret O M o o Sta Stem! ga! - diskuter unges valgret T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse, der kan involvere alle i klassen og kan udføres med både store og små grupper. Eleverne får mulighed for aktivt

Læs mere

årsplan for engelsk i 5 klasse 2013-14

årsplan for engelsk i 5 klasse 2013-14 årsplan for engelsk i 5 klasse 2013-14 Årsplan for engelsk i 5. kl. 2013-14 Trinmål for 5. 7. klassetrin (Taget fra fælles mål, Undervisningsministeriet) Kommunikative færdigheder forstå tilstrækkeligt

Læs mere

Vedlagt fremsendes i 5 eksemplarer besvarelse af spørgsmål nr. 215 af 27. april 2004 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del bilag 737).

Vedlagt fremsendes i 5 eksemplarer besvarelse af spørgsmål nr. 215 af 27. april 2004 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del bilag 737). Vedlagt fremsendes i 5 eksemplarer besvarelse af spørgsmål nr. 215 af 27. april 2004 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del bilag 737). / Besvarelse af spørgsmål nr. 215 af 27. april 2004 fra Folketingets

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

tages i betragtning i forhold til den senere frysning, da alene denne konserveringsproces

tages i betragtning i forhold til den senere frysning, da alene denne konserveringsproces FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT H. MAYRAS FREMSAT DEN 5. APRIL 1979 1 Høje Ret. Den 12. juli 1973 udførte firmaet Galster, Hamburg, ikke-udbenet skinke og svinekam (karbonade)

Læs mere

Bekendtgørelse af konvention om forskelsbehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv (* 1)

Bekendtgørelse af konvention om forskelsbehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv (* 1) Selvstyrets bemærkninger i relation til implementering i Grønland er anført med fed tekst under de enkelte artikler. Bekendtgørelse af konvention om forskelsbehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv

Læs mere

KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET

KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET Folkeskolefaget kristendomskundskab diskuteres hyppigt. Tit formuleres forestillinger om undervisningen i faget, fx at der undervises for lidt i kristendom, for

Læs mere

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Martinus Institut INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Kære venner af Martinus-Sagen Det er med stor glæde vi kan konstatere, at antallet af interesserede som bærer vores fælles Sag vokser stille og

Læs mere

Homoseksualitet, Romerbrevet 1 og en nations død

Homoseksualitet, Romerbrevet 1 og en nations død Homoseksualitet, Romerbrevet 1 og en nations død Af Bill Muehlenberg I Romerbrevet 1 gøres det klart at homoseksualitet er den synd som udgør højdepunktet i menneskets oprør mod Gud. Der findes næppe en

Læs mere