Velfærd der hænger sammen. SF s økonomiske politik frem til 2015

Transkript

1 Velfærd der hænger sammen SF s økonomiske politik frem til 2015

2 Indholdsfortegnelse 1. SF sikrer både velfærd og økonomi Regeringens urealistiske plan SF vil gøre det dobbelt så godt! Mindre økonomiske ulighed En markant klima- og miljøpolitik med SF Mere og bedre ulandsbistand! En reel mulighed for bolig for alle! Mere velfærd og øget lighed i Ekstra udgifter skal finansieres! En grøn, sund og socialt retfærdig skattereform SF sikrer den arbejdskraft regeringen mangler Investeringerne sikres et reelt løft Kort sammenfatning

3 Velfærd der hænger sammen SF s økonomiske politik frem til 2015 Velfærd der hænger sammen er SF s realistiske alternativ til regeringens urealistiske 2015-plan. Med udgangspunkt i regeringens 2015-plan fremlægger SF hermed sit bud på, hvilken økonomisk politik vi ønsker at gennemføre frem til SF s 2015-plan viser, at vi har en markant anden opfattelse af prioriteringerne i den økonomiske politik, end regeringen har. Regeringen har fremlagt nogle urealistiske og uholdbare bud på den økonomiske udvikling frem mod 2015, som SF ønsker at rette op på. 1. SF sikrer både velfærd og økonomi SF lægger i sin 2015-plan op til nogle økonomiske rammer, der vil forbedre velfærden væsentligt i Danmark i de kommende år. Vi vil både forbedre den offentlige service, sikre bedre forhold for personer på overførselsindkomster og give de offentlige investeringer et markant løft, så vi ikke øger investeringsgælden for kommende generationer. Vi vil også sikre danske virksomheders konkurrenceevne og innovationskraft og dermed den fortsatte vækst i den danske økonomi. Det gør vi bl.a. ved at sikre, at flere unge får en uddannelse og at flere voksne får den nødvendige efteruddannelse, så fremtidens arbejdskraft har de kvalifikationer, der efterspørges på arbejdsmarkedet. Det mener SF er meget vigtigere for erhvervslivet end en lav selskabsskat. Øget velfærd er i høj grad også til gavn for erhvervslivet. SF sikrer også fortsat vækst ved at satse på nye erhvervsmuligheder indenfor miljø-, energi- og velfærdsteknologi. Endelig har SF som altid en klar klima- og miljøpolitisk profil med høje, men realistiske ambitioner indenfor klima- og miljøområdet. Vi vil have halveret det danske CO 2 udslip i 2025, sikre at 35 pct. af Danmarks areal skal være naturarealer i 2050 m.v. I forhold til regeringens 2015-plan øger vi udgifterne, men vi øger også indtægterne. Alle udgifter er fuldt finansieret. Samtidig fremtidssikrer vi økonomien ved at investere og forebygge langt mere end regeringen lægger op til. Bl.a. ruster vi samfundet til en fremtid, hvor fossile brændstoffer som olie, gas og kul er endnu dyrere end i dag ved at satse på energibesparelser, vedvarende energi og kollektiv trafik. Virkningen af SF s alternative 2015-plan vil ændre nøgletallene for dansk økonomi i forhold til regeringens plan. Ledigheden vil være 1,3 pct. point mindre i 2015 i forhold til det, der fremgår af regeringens 2015-plan, beskæftigelsen vil være personer større, og bruttonationalproduktet vil være 1,8 pct. større som følge af både den øgede beskæftigelse og de flere investeringer i SF s plan. Endelig har SF s alternative 2015-plan et større overskud i de første år, fordi der er tale om en overfinansiering skattelettelserne annulleres før de anvendes til øget offentligt forbrug. SF sikrer selvfølgelig også den fornødne arbejdskraft, så vi kan fastholde velfærden også i fremtiden. Regeringen mangler arbejdskraft svarede til14 mia.kr., for at deres 2015 plan hænger sammen. Dem har den bedt Arbejdsmarkedskommissionen om at finde. Deres svar blev som forventet kortere dagpengeperiode og en stigning i efterløns- og pensionsalderen - forslag, man skal lede mere end længe efter at finde et folketingsflertal for! SF er imod disse forringelser og er kommet med et alternativ bud på, hvordan vi finder den fornødne arbejdskraft. Vi finder altså den arbejdskraft, regeringen mangler i deres plan. 3

4 2. Regeringens urealistiske plan De senere år har både Danmark og resten af verden været præget af en økonomisk højkonjunktur med lave renter og økonomisk vækst. Regeringen har forsømt denne unikke chance for at sikre den danske velfærd. På trods af flere års vækst i økonomien, står vi derfor i dag - hvor de økonomiske vinde er ved at vende - med en nedslidt offentlig sektor. Både i overført betydning og helt konkret i form af nedslidte og utidssvarende bygninger. Væksten i de senere år er desværre ikke blevet brugt til at styrke Danmark til dårligere tider, men til at give skattelettelser til de bedst stillede og til at øge det private forbrug. Med den plan, regeringen har fremlagt omkring den økonomiske politik frem til 2015, bliver det kun endnu værre. Endnu flere skattelettelser og endnu færre penge til offentligt forbrug. Planen er med andre ord både urealistisk og økonomisk uansvarlig. Indholdet i regeringens 2015-plan er følgende: En urealistisk lav vækst i det offentlige forbrug langt under de tidligere års vækst En fortsat udhuling af overførselsindkomsterne så de ikke følger den almindelige lønudvikling i samfundet Et ønske om ekstra arbejdskraft uden konkrete forslag. Det betyder, at der mangler 14 mia. kr. i regeringens plan, for at den hænger sammen Skattelettelser og løfter om fortsat skattestop med en dækningsløs check Oprettelsen af en kvalitetsfond hvor investeringerne alene følger udviklingen i samfundsøkonomien generelt frem til Der sættes altså i realiteten ikke ekstra penge af til investeringer, sådan som der er hårdt brug for rundt omkring i kommuner og regioner Regeringen taler i disse tider meget om tryghed. Urealistiske forventninger til den politik, der skal føres, og en økonomisk politik, der ikke hænger sammen, kan få konsekvenser for den enkelte dansker, når regningen skal betales. Det er ikke det, SF forstår ved tryghed. SF fremlægger med Så godt kan det blive et realistisk og økonomisk ansvarligt alternativ med en sammenhængende økonomisk politik frem til Vi viser, hvordan man både kan få bedre velfærd, en holdbar økonomi og et bedre miljø. Vi fremtidssikrer den offentlige velfærd og finder desuden de penge, regeringen her og nu mangler i deres plan. Vi skaber tryghed for den enkelte ved at vise, hvad man kan regne med. For SF er det altafgørende, at der er orden i økonomien. Vi ved nemlig, at rod i økonomien rammer de dårligst stillede. 3. SF vil gøre det dobbelt så godt! Regeringen har i sin 2015 plan lagt op til en historisk lav vækst i det offentlige forbrug og dermed den offentlige service på knapt 1 pct. frem til Til en sammenligning var væksten på 2,4 pct. under den tidligere regering i perioden og 1,5 pct. i Jf. figur 1. Det siger sig selv, at i en tid, hvor den danske befolkning ældes, og hvor behovet for offentlige serviceydelser derfor stiger, er en vækstprocent på under 1 pct. urealistisk lav. Historien har vist, at regeringen ikke hidtil har formået at overholde de vækstrater i det offentlige forbrug, som de har budgetteret med. Jf. figur 1. Med de urealistisk lave vækstrater, regeringen lægger op til i de kommende år, er det næsten sikkert, at den også vil overskride budgettet frem til Hvis det bliver tilfældet, mangler regeringen 4

5 endnu flere penge, end de allerede gør nu, for at deres 2015-plan kan hænge sammen økonomisk. Og det bliver den enkelte dansker, der kommer til at betale regningen. Figur 1. Væksten i det offentlige forbrug 3,5 3 2,5 Planlagt vækst "Faktisk vækst Gennemsnit VK's plan Gennemsnit SF brutto Gennemsnit SF netto Gennemsnit Gennemsnit ,5 1 0, I SF mener vi ikke, at en vækst på knapt 1 pct. er nok. Vi vil gøre det bedre og kommer med et realistisk bud på, hvordan det kan nås. Vi fordobler vækstraten. Først og fremmest skal der rettes op på de seneste års nedskæringer og nedslidninger, dernæst skal der sikres et kvalitetsløft til de offentlige serviceydelser. Ved at øge vækstrammen med knapt 1 procent årligt frem til 2015, kan vi nå disse mål. En vækst på knapt 1 pct. ekstra årligt svarer til ekstra 28 mia.kr. i 2015 til offentligt forbrug og dermed bedre velfærd. Når SF fordobler vækstraten bliver der tale om en årlig stigning i det offentlige forbrug på ca. 1,8 pct. De 28 mia. kr. er dog et bruttotal. Det viser, hvor meget SF vil tilføre ekstra til det offentlige forbrug. Men SF har samtidig en række spareforslag, hvoraf nogle af dem vedrører det offentlige forbrug. Hvis man trækker dem fra, vil der ifølge SF s plan være en samlet vækst i det offentlige forbrug på 1,5 pct. pr. år frem til Det svarer til den gennemsnitlige vækst, der har været i det offentlige forbrug under den nuværende regering frem til i dag. Det er altså ikke en voldsom stigning i vækstraten, som SF lægger op til. Vi erkender da også, at der kunne være behov for flere penge, men vi vil ikke love mere, end vi ved, vi kan holde. Vi skal jo også sikre os, at vi har den fornødne arbejdskraft til de ting, vi ønsker at gennemføre. Som det ser ud for øjeblikket vil det på trods af udsigt til en øget ledighed det kommende år fortsat være mangel på arbejdskraft, der vil begrænse væksten i det offentlige forbrug på lidt længere sigt. Væksten i det offentlige forbrug skal desuden ses i relation til de øgede investeringer, vi lægger op til. Investeringerne vil sikre markante forbedringer i de offentlige bygninger, så vi kan sikre ordentlige forhold i folkeskolerne, daginstitutioner der matcher børnenes behov og sikre pasningsgarantien m.v. Det vil også sikre, at kommuner og regioner kan tage ny velfærdsforbedrende og arbejdskraftbesparende teknologi i brug. 5

6 På trods af, at vi ikke lægger op til voldsomme stigninger i det offentlige forbrug, er 28 mia. kr. ekstra til offentligt forbrug, og dermed til forbedringer af den offentlige service nok til at gøre en forskel. Nogle af de forbedringer SF vil iværksætte for de ekstra 28 mia. kr. frem til 2015 er: Indenfor børneområdet skal forældre være sikret pasningsgaranti og ikke mødes med lukkedage og begrænsede åbningstider, sådan som vi ser rundt omkring i landet for øjeblikket. Regeringen har lovet at afskaffe løsrevne lukkedagene, men den har kun afsat en tiendedel af det det koster. SF sikrer en reel afskaffelse af lukkedagene. Udover at rammerne skal være på plads, så skal kvaliteten i børnepasningen selvfølgelig også være i top. SF vil sikre, at der er tilstrækkelige ressourcer til udsatte børn og unge. SF vil iværksætte en massiv indsats på uddannelsesområdet. Ekstra ressourcer i folkeskolen skal sikre, at alle elever får lært at læse og regne. Nye tal viser, at 17 pct. går ud af folkeskolen uden at kunne læse godt nok til at kunne tage en uddannelse. Det holder slet ikke. Der skal også sættes markant ind for at sikre, at unge får en ungdomsuddannelse. Alle partier er enige om, at 95 pct. af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse. Lige for øjeblikket går det desværre den modsatte vej. Andelen af unge, der får en ungdomsuddannelse, falder. Derfor skal der især sættes ind på erhvervsuddannelserne, hvor frafaldet er stort, og på at få elever uden ressourcestærke forældre igennem uddannelserne. Ulighed handler ofte om økonomi, men der er også stor ulighed forbundet ved uddannelse. Ikke alle unge har samme mulighed for f.eks. at tage en ungdomsuddannelse. Det gør SF noget ved. Endelig er vi nødt til at satse massivt på efteruddannelse, så vi er sikre på, at fremtidens arbejdskraft har de kvalifikationer, som arbejdsmarkedet efterspørger. SF sikrer også en styrket indsats på sundhedsområdet. Der skal sættes ekstra penge af til den forebyggende indsats og de mange kronisk syge. Alt andet kan ikke betale sig på længere sigt. Regeringen har længe snakket om et sundhedsvæsen i verdensklasse og har prioriteret det kirurgiske område ved at sætte fokus på ventelister og behandlingsgaranti. Imens er der ikke penge nok til de akutte indlæggelser, som er dem, der er flest af. De medicinske patienter bliver bl.a. mødt af forsømte og nedprioriterede afdelinger, hvor personalemangel og overbelægning er hverdagskost. Det er der ikke meget verdensklasse over, og det kan vi ikke være bekendt overfor vores ældre medborgere. SF vil have flere ressourcer til det medicinske område. Også ældre skal anses for hele mennesker med ret til sit eget liv. Med ret til individuelle ønsker og behov. Det er desværre ikke muligt i dag med det tidspres, der er indenfor ældreområdet. Derfor er der behov for mere tid til individuel hjælp og omsorg. SF vil sikre ekstra ressourcer til ældreområdet, så der igen sikres tid til omsorg. Højere løn til området skal være med til at sikre bedre arbejdsvilkår og dermed flere ansatte. Jf. desuden figur 2 og bilag 1 6

7 Figur 2. SF s øgede offentligt forbrug i mia. kroner i 2015 Socialt udsatte: 2,1 Generel reservepulje: 1,0 Andet: 2,2 Sundhed: 3,7 Miljø/trafik: 3,2 Uddannelse over grundskole: 4,3 Folkeskole: 5,1 Daginstitutioner: 1,6 Ældre: 4,8 4. Mindre økonomiske ulighed Danmark er et af verdens mest lige lande. Danmark er samtidig et af de rigeste og mest velfungerende lande. Det er ikke noget tilfælde. Lighed bidrager til social ro og politisk stabilitet. Igennem de seneste år er uligheden dog gradvist vokset. Den udvikling vil fortsætte med regeringens 2015-plan, der giver 10 mia. kr. i skattelettelser til de bedst stillede, og fortsætter udhulingen af overførselsindkomsterne. SF vil knække ulighedskurven. SF vil have ligheden tilbage. Det gør vi bl.a. ved at mindske den økonomiske ulighed og sikre bedre økonomiske vilkår for personer på overførelsesindkomster. Med 10 mia.kr. kan man sikre klare forbedringer for dem, der har mindst. SF vil fjerne nedskæringer på overførselsindkomsterne på 4 mia. kr. svarende til ca. 2 pct. af overførselsindkomsterne og foreslår derudover forbedringer på 6 mia. kr. svarende til ca. 3 pct. SF vil forbedre den økonomiske ulighed indenfor følgende områder: I dag reguleres pensioner, dagpenge og andre overførselsindkomster med lidt mindre end lønudviklingen generelt. Det bidrager år til år til en øget ulighed. Det vil SF rette op på. Fremover skal overførselsindkomsterne reguleres i takt med den almindelige lønudvikling Den såkaldte satspulje, der hvert år bruges til at forbedre vilkårene for udvalgte grupper eller personer på overførselsindkomster, er finansieret ved, at overførselsindkomsterne ikke reguleres i takt med andre indkomster. SF vil som sagt rette op på den urimelighed, men vi vil fortsat bevare satspuljen. Det vil medføre en øget udgift på 4 mia.kr. i Pengene findes ved fremover at regulere energiafgifterne i takt med lønudviklingen frem for i takt med prisudviklingen. Det vil koste hver dansker 5-10 kr. ekstra om måneden. For de penge får vi både mere lighed og et bedre miljø. 7

8 Der er mange pensionister, studerende, arbejdsløse og andre, der mener, at de får alt for lidt udbetalt fra det offentlige. Desværre er det ikke realistisk at sige ja til alle krav og ønsker. SF mener, at der hvert år bør afsættes i gennemsnit godt ½ mia. kr. til at rette op på de største skævheder op. Det betyder, at der i 2015 i alt vil være afsat ca. 4 mia. kr. til forbedring af overførselsindkomsterne Nogle af de åbenlyse skævheder, der skal rettes op på, er bl.a. at sikre kontanthjælp til alle og dermed fjerne de særlig lave kontanthjælpssatser (starthjælp, kontanthjælpsloft, 300-timers regel) samt at fjerne varighedsbegrænsningen på sygedagpenge. Se de enkelte forbedringer af overførselsindkomsterne i tabel 1. SF vil sikre penge til pension til overførselsindkomstmodtagere. Det er et omkostningstungt projekt, og vi kan frem til 2015 kun nå et stykke af vejen. Der afsættes 2 mia.kr. til pension til overførselsindkomster i 2015 målrettet dem, der har det største behov. Tabel 1. Forbedringer af overførselsindkomsterne Kontanthjælpsydelser til alle Ingen varighedsbegrænsning på sygedagpenge Pulje til fritidsaktiviteter til børn i fattige familier Indhold SF vil afskaffe de lave ydelser som starthjælp, 300/450 timers kontanthjælpsloftet m.v. og sikre alle en normal kontanthjælpsydelse SF ønsker at ophæve varighedsbegrænsningen for udbetaling af sygedagpenge på 52 uger Børn og unge hvis forældre har en indtægt under kr. årligt skal have mulighed for at få betalt fritidsaktiviteter for op til kr. om året. Beløbet aftrappes med forældrenes indkomst svarende til reglerne om friplads i daginstitutioner. Ekstra SU til bogkøb mv. Ved semesterstart to gange om året skal der gives kr. ekstra i SU til studerende ved videregående uddannelser til køb af studiebøger. Halv medielicens til studerende Ældrechecken forhøjes og målrettes dem uden formuer Øremærket barsel til fædre med øget max. grænse Forbedringer for førtidspensionister Loft over prisen på pensionisternes madordninger Reservepulje Studerende der bor alene eller sammen med en anden studerende skal have halveret medielicensen. Ældrechecken forhøjes med kr. til i alt kr. Til gengæld målrettes checken pensionister uden formuer i eget hus m.v. Tre måneders barsel øremærkes fædre. I de tre måneder vil de få 90 pct. af deres løn op til et max. på kr. årligt. Der afsættes midler til forbedringer for førtidspensionister Det skal max. koste kr. om måneden at få mad på plejehjem, og max kr. at få mad bragt ud til eget hjem. Ekstra udgift i mio.kr 300 mio.kr 150 mio.kr 300 mio.kr 90 mio.kr Ingen ekstra udgift 860 mio.kr 800 mio.kr 200 mio.kr 800 mio.kr. 8

9 I ALT 4 mia.kr. 5. En markant klima- og miljøpolitik med SF En økonomisk politik er ikke ansvarlig, hvis den ikke også sikrer en bæredygtig udvikling. Det gør SF s politik. SF ønsker en forstærket indsats på klima, natur og miljø med blandt andet følgende målsætninger: Danmark skal halvere sit CO 2 -udslip af drivhusgasser frem til pct. af Danmarks areal skal være naturarealer i 2050 Der skal ske en markant reduktion af brugen af farlige kemikalier og miljø- og sundhedsskadelige emissioner, herunder NO x er, partikler, næringsstoffer (nitrat, fosfor mv.) samt, sprøjtegifte og dermed af luftforureningen. Halvering af CO 2 -udslippet Målsætningen om en halvering af Danmarks CO 2 -udslip i 2025 indgår i SF s 2015-plan i form af energirenovering af alle offentlige bygninger, sikring af at det offentlige kører i energirigtige biler, gennem satsningen på billigere og bedre kollektiv transport og gennem skattepolitikken - blandt andet ved at sikre at energiafgifterne ikke fortsat vil blive udhulet i forhold til løn og andre indkomster. Private bygninger skal også energirenoveres. Det kræver imidlertid ikke offentlige tilskud, men etablering af ordninger, der gør det nemt og overskueligt at få energivurderet og renoveret sit hus, og få det finansieret direkte gennem sparede energiudgifter i form af fx ESCO-ordninger. Endelig er der brug for støtte til forskning i, udvikling af og markedsmodning af forskellige former for vedvarende energi fx geotermi, bølgeenergi og solceller. Udgiften hertil foreslår SF som hidtil finansieret af PSO-midlerne, som kommer ind gennem en lille afgift på elektricitetsforbrug. Uden nye initiativer vil PSO-afgiften fremover blive betydelig lavere end i perioden Staten vil efter 2012 få stigende indtægter fra salg af CO 2 -kvoter. SF mener, at pengene skal bruges på energirelaterede formål. Det kunne være finansiering af yderligere investeringer i kollektiv trafik og etablering af offentlige nul-energibygninger. Naturplan For at opfylde målsætningen om 35 pct. natur i 2050 skal staten opkøbe naturarealer, sørge for pleje af dem i form af afgræsning mv. og give støtte til privat skovrejsning. Det vil koste ca. 1,5 mia. kr. mere årligt end den nuværende naturindsats. SF ser helst dette beløb finansieret fuldt ud af en aftrapning af EU s skadelige landbrugsstøtte, men indtil videre er det forudsat, at kun en del af udgiften kan finansieres af landbrugsstøttemidler, jf. bilag 2. Der er brug for endnu flere penge til naturformål som følge af EU s Natura og vandrammedirektiver. SF har lagt til grund, at regeringen i sin 2015-plan har sikret, at Danmark lever op til sine forpligtelser i EU. SF s naturplan vil dog bidrage til, men ikke i sig selv sikre, at Danmark vil opfylder de krav, der stilles til Danmark som følge af EU s Natura 2000-direktiver og Vandrammedirektiv. Indsats mod farlige stoffer Indsatsen kræver primært forbud, skærpet regulering og/eller afgifter ud fra princippet om at forureneren betaler. En række af disse afgifter bør indgå som finansiering i en kommende skattereform. I den offentlige sektor vil der være brug for en vis styrkelse af miljømyndighederne. Den finansieres af den reserve, som SF har afsat til miljø og trafikområdet. 9

10 6. Mere og bedre ulandsbistand! I 2001 gav Danmark 1 pct. af BNP i ulandsbistand. Hvis vi havde fortsat med det, havde vi med de ekstra penge kunnet forsyne hele Afrika syd for Sahara med myggenet mod malaria og haft penge i overskud. Der er altså tale om massive nedskæringer. SF vil igen have ulandsbistanden op på 1 pct. af BNP. Det koster 3,7 mia.kr. i Det skal vi have råd til. Ulandsbistanden tager sigte på at sikre en fattigdomsorienteret udvikling i ulandene. Men en indsats for et bedre miljø bør også være en del af denne indsats. Herudover vil der være brug for en øget miljø- og klimaindsats i de lidt mindre fattige lande. Den skal finansieres af den MIFRESTA-ramme, som SF ønsker genopbygget. Målsætningen er at bruge ½ pct. af BNP på disse formål, men det mål kan først nås på langt sigt. I 2015 afsættes der 2 mia.kr. 7. En reel mulighed for bolig for alle! På trods af faldende huspriser især i de større byer, er der fortsat store skævvridninger mellem lejere og ejere som følge af de prisstigninger, der har været på boliger. Derudover er det stadigvæk svært at komme ind på ejerboligmarkedet for førstegangskøbere eller for lejere, der ikke har nogen boliggevinst at lægge som indskud i en ny bolig. Det er også svært for mange unge at finde en passende bolig. Enten ligger boligerne for langt væk fra deres uddannelsessted, eller også er de for dyre, så de unge er nødt til at tage for meget erhvervsarbejde ved siden af studierne for at få økonomien til at hænge sammen. Det kan have stor, negativ betydning for uddannelsesforløbet. Det meget lave antal ansøgere til de videregående uddannelser mindsker måske den helt aktuelle mangel på ungdomsboliger, men det er en uholdbar løsning. Vi har jo brug for, at mange flere tager en uddannelse, ikke mindst som lærer, pædagog eller sygeplejerske. I SF vil vi forøge byggeriet med almene boliger om året, heraf ungdomsboliger. Den statslige udgift her er 2 mia.kr. om året ved fuld indfasning. 8. Mere velfærd og øget lighed i 2015 SF s alternative 2015-plan indeholder udgifter for i alt 47 mia. kr. ekstra. Det svarer til ca. 2,5 pct. af den samlede økonomi i dag (BNP). Udgifterne er fordelt som vist i tabel 2. Tabel 2. De ekstra udgifter i 2015 Mia.kr. Ekstra offentligt forbrug 28 Fuld regulering af overførselsindkomster 4 Forbedringer til personer på overførselsindkomster 4 Pension til personer på overførselsindkomster 2 Øget ulandsbistand + MIFRESTA 6 Alment boligbyggeri 3 I alt Ekstra udgifter skal finansieres! Ekstra udgifter skal selvfølgelig finansieres. Modsat regeringen finansierer vi frem mod 2015 de ekstra udgifter krone for krone. Samlet set finansieres de øget udgifter på i alt 47 mia.kr. som vist i tabel 3 10

11 Tabel 3. Finansiering i 2015 Mia.kr Regeringens skattelettelser annulleres 15 SF har 25 konkrete spareforslag 14 Energiafgifterne skal reguleres, så de følger 10 lønudviklingen frem for prisudviklingen. Andre afgifter skal også reguleres. Afskaffe rabatordningen for boligejere før Midler i satspuljen 4 Bedre ligning 2 I alt 47 Væk med de skattelettelser, der ikke var råd til Regeringen har i sin levetid med rund hånd uddelt store skattelettelser. En del af de skattelettelser mener SF ikke, at der er råd til: Lettelserne i indkomstskatten for de bedst stillede i 2008 og 2009 på i alt 9,6 mia. kr. Nedsættelsen af selskabsskatten fra 28 til 25 pct. i 2007, som fx betød, at Danske Bank og Mærsk hver tjener ekstra ca. ½ mia. kr. årligt Fjernelse af flypassagerafgiften i 2005 og 2006, som har bidraget til en eksplosiv vækst i blandt andet indenrigsflyvningen med negative virkninger på klimaet. SF ønsker afgiften genindført i en ny form, der også tilskynder flyselskaberne til at spare på brændstoffet Fjernelse af arbejdsmiljøafgiften i 2003, som gav en tilskyndelse til at sikre et godt arbejdsmiljø ved at lægge en afgift på dårligt arbejdsmiljø. Samlet set annullerer SF dermed skattelettelser for ca. 15 mia. kr. Skattestoppet og regeringens løbende skattelettelser betyder ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, at der i 2009 kommer ca. 40 mia. kr. mindre ind i skat end i SF annullerer altså kun 38 pct. af disse skattelettelser. Derfor bliver skattetrykket i 2015 fortsat lavere end det var i 2001 og væsentligt under det hidtige skattetryk under den nuværende regering. Jf. figur 3 Figur 3. Skattetrykket Skattetryk (% af BNP) 56,0 54,0 52,0 50,0 48,0 46,0 44,0 42,0 40,0 Historisk Regeringens 2015-plan SF's 2015 plan

12 Lønregulering af afgifterne Lønninger, pensioner og dagpenge stiger hvert år, men afgifterne på alkohol og cigaretter stiger ikke og afgifterne på energiforbrug kun halvt så hurtigt. Det synes SF ikke er smart, fordi det trækker i retning af, at vi drikker mere, ryger mere og bruger mere energi. Samtidig betyder det, at der kommer til at mangle penge til velfærd. Netop fordi lønningerne, også de offentlige lønninger, pensioner og dagpenge stiger hurtigere end afgifterne. År for år betyder det, at der bliver over 1 mia. kr. mindre i indtægter til de offentlige kasser. Det svarer til over offentligt ansatte. År for år. Det vil langsomt, men sikkert udhule velfærdsstatens købekraft. Det er en skæv balance. Tobak, alkohol og energiforbrug frem for velfærd. SF foreslår derfor en løbende regulering, så alle afgifter fastsat i bestemte kronebeløb reguleres i takt med lønningerne registreringsafgiften hvert år tilpasses til de mere energiøkonomiske biler, der kommer på markedet. Konkret sker det ved at regulere grænsen for, hvornår man kan få rabat på registreringsafgiften op med 1 km/liter hvert år. SF s spareplan SF har fremlagt en spareplan med 25 konkrete spareforslag, som tilsammen vil frigøre 13,6 mia. kr. i SF s 25 spareforslag er delt ind i fem grupper: Spareforslag på sundhedsområdet: De offentlige medicinudgifter er kraftigt voksende, håndteringen af medicin er ineffektiv og mange tager forkerte doser. SF har tre forslag til at rette op på dette. Samtidig fjerner SF muligheden for, at arbejdsgivere kan trække sundhedsforsikringer fra i skat samt indfører et gebyr, der mindsker antallet af udeblivelser i sundhedsvæsenet. Endelig vil vi stoppe brugen af private vikarbureauer indenfor det offentlige sundhedsvæsen. Samlet set kan der spares 2,7 mia. kr. Målretning af offentlige ydelser og tilbud: Det er ikke nødvendigt at give børnecheck til de rigeste børnefamilier. SF mener også, at mange pensionister har råd til at betale for en influenzavaccination, og så vil SF have sat en stopper for rentetilskuddet til indefrossen ejendomsskat en ordning der især favoriserer pensionister, der ejer en dyr bolig. Samlet set kan der spares 2,7 mia. kr. Sparepotentiale på områder der har været friholdt for det generelle produktivitetskrav: Det meste af staten har været underkastet automatiske, årlige sparekrav på typisk 2 pct. i en årrække. SF ønsker at bruge dette princip på folkekirken, forsvaret og Danmarks Nationalbank som indtil nu har været fritaget for denne form for effektiviseringspres. Samlet set kan der spares 2,1 mia.kr Sparepotentiale på længere sigt: En del effektiviseringer kræver ekstra investeringer, en særlig indsats fx på forebyggelsesområdet eller en omlægning af ineffektive arbejdsgange fx i forbindelse med møder. Det er ikke gratis at føre disse effektiviseringer ud i livet, men der en betydelig gevinst på længere sigt. SF vurderer forsigtigt, at der i 2015 samlet set kan spares 5,3 mia.kr. og mere i de efterfølgendeår. Disse penge frigøres i takt med, at effektiviseringerne konstateres. Andre spareforslag: Omfatter begrænsning af uddannelses-institutionernes udgift til markedsføring og meget andet. Samlet set kan der spares 0,8 mia.kr. Læs mere om SF s spareplan på 12

13 Anden finansiering SF vil afskaffe den særlige rabat i ejendomsværdiskatten til dem, der har ejet deres bolig fra før 1. juli Det er en helt urimelig diskrimination mod unge børnefamilier og andre, der har købt deres bolig indenfor de sidste 10 år. De nuværende midler fra satspuljen indgår også i finansiering af de ekstra udgifter og endelig vil SF sikre en effektiv og retfærdig skatteadministration bl.a. via en øget indsats med ligning af virksomheder, skatteopkrævning af multinationale selskaber, inddrivelse af indeståender m.v. Det øger skatteprovenuet og modvirker snyd med fællesskabets kasse. 10. En grøn, sund og socialt retfærdig skattereform SF s skattepolitik handler om at finansiere vores fælles velfærd på en retfærdig måde, bidrage til et lige samfund og at nedbringe forurening og CO 2 -udslip med skattepolitikken som redskab. Skatterne skal ikke være højere end det, der er nødvendigt for at finansiere en ordentlig velfærd og et godt miljø. Derudover skal der flyttes skat fra især lavtlønnedes arbejdsindkomst til forurening og energiforbrug. Afskaffelse af forskellige fradrag og begunstigelser giver et mere retfærdigt og gennemskueligt skattesystem Med nedsættelsen af skattekommissionen har regeringen planlagt, at der gennemføres en skattereform i løbet af SF medvirker gerne til en skattereform, der nedsætter skatten på arbejde, hvis det sker efter følgende principper: Socialt retfærdig: Reformen skal bidrage til at knække ulighedskurven. Det betyder, at der skal være skattelettelser for dem med små indkomster. Topskatten kan sættes ned med hovedvægt på højere grænse for, hvornår man skal betale topskat frem for lavere skatteprocent. Det skal finansieres af forhøjelse af andre skatter og afgifter, der betales af de bedst stillede og ved afskaffelse af fradrag, herunder stramninger vedrørende store pensionsopsparinger Grøn: En skattereform skal bidrage til et bedre miljø. Der er fx brug for afgifter på sprøjtegifte, kunstgødning og en række kemikalier. Energiafgifterne for detailhandel og serviceerhverv bør ligeledes sættes op. Sund: Momsen på frisk frugt og grønt bør sættes ned, mens der bør lægges afgift på fedt og sukker. Sikring af velfærd og miljø: Hvis vi skal sikre velfærd og miljø i 2015 er der brug for større skatteindtægter end det, som regeringen har planlagt. Vi har ovenfor givet vores bud på, hvordan finansieringsgrundlaget sikres. Herudover vil det være fornuftigt at foretage en række skatteomlægninger, der samlet set er provenuneutrale. Eventuelle dynamiske effekter kan indregnes i takt med, at de realiseres. Stop fiduserne: Lovgivningen skal gennemgås for skattehuller og -fiduser. 11. SF sikrer den arbejdskraft regeringen mangler Regeringens 2015-plan bygger på en forventning om mere arbejdskraft uden konkrete forslag til, hvordan de ekstra hænder skal skaffes. Arbejdsmarkedskommissionen har oversat disse fromme ønsker til, at der mangler personer på arbejdsmarkedet før regeringens regnestykke går op. Det svarer ifølge kommissionen til, at der i 2015 mangler 14 mia. kr. i statskassen før regeringens plan hænger sammen. 13

14 Arbejdsmarkedskommissionen har indtil videre foreslået, at regningen betales af langtidsarbejdsløse, unge arbejdsløse og dem, der planlægger at gå på efterløn i de kommende år. Det er urimeligt, at svage grupper skal betale regningen for skattelettelser til de bedst stillede. Det afviser SF blankt. SF har fremlagt sit bud på, hvordan vi skaffe den ekstra arbejdskraft, der mangler. Vi har fremlagt 18 konkrete bud på, hvordan vi kan flere personer i arbejde. Det vil sammen med de personer, regeringen har øget arbejdsudbuddet med, forbedre statens finanser med knapt 16 mia.kr. Den store efteruddannelsesindsats, vi lægger op til frem til 2015, vil dog mindske arbejdsudbuddet og dermed overskuddet med ca. 1 mia.kr, hvorfor den endelige forbedring af statens finanser ender på ca. 15 mia.kr. Nogle af de bud vi er kommet med er følgende: Alle offentligt ansatte skal sikres en forbedret ret til at få fra at arbejde på deltid til at arbejde på fuld tid. Det vil øge arbejdsudbuddet med En ny seniorordning, så seniorer kan trække sig gradvist tilbage fra arbejdsmarkedet med delvis lønkompensation vil sammen med justeringer af efterlønnen øge arbejdsudbuddet på i alt personer flere personer ved mindske trængslen i trafikken SF vil afskaffe daginstitutioners lukkedage. En reel afskaffelse af lukkedagene øger arbejdsudbuddet med personer Læs mere om SF s bud på, hvordan vi sikre øget arbejdskraft på Investeringerne sikres et reelt løft Bedre velfærd handler også om at sikre et markant løft af de offentlige investeringer. Det satte SF fokus på, da vi fremlagde 1. udgave af Investeringer i velfærd i april Efterfølgende har regeringen givet os ret i behovet for større investeringer. På den baggrund har regeringen oprettet den såkaldte kvalitetsfond på 50 mia. kr., der skal bruges til offentlige investeringer fordelt over 10 år. Fonden er dog stort set bluff fordi den ikke giver et løft i de offentlige investeringer. Der er tale om en lav-kvalitetsfond. Den forhindrer udelukkende, at investeringerne falder yderligere fra det nuværende alt for lave niveau jf. figur 4. Figur 4 Offentlige investeringer i pct. af BNP - eksklussiv trafikinvesteringer 2,50% 2,00% 1,50% 1,00% Med SF's høj-kvalitetsfond Med VK's lav-kvalitetsfond Faktisk/Uden kvalitetsfond 0,50% 0,00%

15 SF foreslår, at regeringens kvalitetsfond tilføres yderligere 65 mia. kr. frem til Det vil være et reelt løft og sikre en høj-kvalitetsfond. Det vurderer vi er nødvendigt for at undgå, at Danmark fortsætter med at opbygge en investeringsgæld, der ligesom pengemæssig statsgæld vil være en belastning for kommende generationer. De ekstra 65 mia.kr. fordeles som vist i figur 5. Pengene skal bruges til at følgende fire hovedmål: 1. Omfattende brug af ny teknologi skal give en bedre velfærd og samtidig frigøre arbejdskraft til andre velfærdsopgaver, herunder mere tid til omsorg. Samtidig vil det give Danmark en stærk position på det hurtigt voksende globale marked for velfærdsteknologi. 2. Nybyggeri og ombygninger skal sikre, at de offentlige bygninger svarer til nutidens krav. De fleste af vores sygehuse og folkeskoler stammer fra før 1980, og er ikke indrettet til den måde man behandler syge eller underviser på i dag. 3. Det offentlige energiforbrug og CO 2 -udslip skal mere end halveres. Det skal ske gennem energirenovation af de offentlige bygninger og indkøb af biler, apparatur mv. med mindst muligt energiforbrug. 4. Bedre vedligeholdelse og bedre økonomi i vedligeholdelsen. Mange offentlige bygninger befinder sig kronisk i en for dårlig vedligeholdt stand. Udover at det er uæstetisk og ofte direkte ulækkert, fordyrer det rengøring og fører frem til meget omfattende og dyre hovedrenovationer. Dårlig vedligeholdelse er simpelthen dårlig økonomi. Figur 5 Ekstra investeringer fordelt på sektorer Mia. kr. excl. trafikplan Andet: 1,5 Naturplan: 3,5 Ældrepleje: 4,5 Offentlige bygninger: 20,0 Sygehus og sundhedscentre: 17,5 Miljøvenlige offentlige biler: 2,4 Uddannelse udover folkeskole: 4,5 Daginstitutioner, legepladser og idrætsfaciliteter: 3,5 Folkeskoler: 7,6 Derudover vil SF afsætte penge til en klimarigtig trafikplan. Der afsættes netto alt 32 mia.kr. over de næste 12 år til: SF s jernbaneudspil Over en tolvårig periode skal investeres i alt 93 mia. kr. i jernbanen. Det er 61 mia. kr. mere, end der ville blive investeret, hvis man viderefører det nuværende 15

16 niveau. Femernforbindelsen bidrager med 7 mia.kr. i jernbaneinvesteringer. Af de resterende ca. 54 mia. kr. tjenes ca. 36 mia. kr. hjem igen i form af bedre driftsøkonomi set over en periode på år. Udgifterne til vedligeholdelse bliver mindre; togene kører hurtigere, hvilket billiggør driften, og der kommer flere passager. Det resterende finansieringsbehov er på ca. 18 mia. kr. Letbaneprojekter SF lægger vægt på, at en infrastrukturplan også tager hul på bygning af moderne sporvogne letbaner. SF mener, at de regionale trafikselskaber skal forestå anlæg og drift. Disse penge kan bruges til løbende betaling i forbindelse med fx OPPløsninger, eller til renter og afdrag på lån til anlægsudgifterne. Beregningsmæssigt er det forudsat, at der investeres for i alt knap 10 mia. kr. frem til Hurtigere busser m.v. For at styrke de regionale trafikselskaber afsættes en årlig pulje på 100 mio. kr. til fordeling mellem selskaberne til brug for udviklingsprojekter, mindre investeringer, bidrag til forbedring af regionale trafikknudepunkter og busfremkommelighed. Det foreslås derudover, at de regionale trafikselskaber får adgang til at optage lån til investeringsprojekter, der er driftsøkonomisk rentable. Cykelbyer og cykelpuljer Odense er et godt eksempel på en by, der med stort held har satset massivt på cykling i byen. SF mener, at alle danske byer af en vis størrelse bør gøre sig selv til cykelbyer. Derudover skal der satses massivt på cykelinvesteringer bl.a. til kommunale cykelinitiativer som cykelstier, sikring af børns cykling til skoler og fritidsaktiviteter, bredere cykelstier, pendlerruter og lign. Der afsættes 100 mio. kr. ekstra pr. år til investeringer i cyklisme - herunder 25 nye cykelbyer. Samtidig skal kommunerne have adgang til at låne et tilsvarende beløb. Trafiksikkerhed Trafiksikkerheden skal styrkes. Bl.a. skal sortpletter i vejnettet fjernes, så der er færre tilskadekomne i trafikken. Der investeres 200 mio. kr. årligt. De ekstra investeringer til en forøgelse af regeringens kvalitetsfond og til en klimarigtig trafikplan er på i alt 97 mia.kr. Af disse skal godt 50 mia. kr. bruges i perioden Dette beløb finansieres som beskrevet i tabel 14 på følgende vis: SF 2015-plan har et samlet overskud før investeringer på 31,9 mia. kr. Staten har i 2007 og 2008 efter at regeringens 2015-plan blev fremlagt haft en ekstraordinær gevinst på olie- og gas fra Nordsøen på 10 mia. kr. Statens provenu fra salget af Scandlines i 2007 udgør 5,9 mia. kr. og bruges til at finansiere trafikinvesteringer Der er tale om en rentegevinst på 2,4 mia. kr. fordi finansieringen kommer tidligere i perioden end investeringerne Tabel 4. Finansiering af investeringer Flere midler til Klima-trafik Ialt Mia. kr. investeringsfond fond Overskud i 2015-plan 28,6 4,0 32,6 Høje olie- og gaspriser ,0 5,0 10 Salg af Scandlines 5,9 5,9 Rentegevinst 1,1 1,2 2,3 Finansiering i alt 34,7 16,1 50,8 Reserve 0,7 16

17 SF har ikke lagt sig fast på, præcist hvordan de knap 45 mia. kr. i ekstra investeringer i perioden i skal finansieres, men det kan bl.a. ske gennem stigende effektivitetsgevinster og energibesparelser som følge af tidligere års investeringer og ved salg af CO 2 -kvoter, der vil kunne indbringe staten 3-6 mia. kr. årligt. Se nærmere om investeringerne i SF s investeringsplaner på Kort sammenfatning Så godt kan det blive er SF s realistiske alternativ til regeringens urealistiske 2015-plan. Med planen vil SF sikre et markant løft i velfærden frem mod Der skal sikres tid til omsorg og afsættes tilstrækkeligt med ressourcer til at løfte kvaliteten i den offentlige sektor. Det betyder også, at der skal afsættes flere penge til at sikre miljøet her og nu og i fremtiden. Vi garanterer også, at de svageste i samfundet ikke bliver glemt og vil sætte ind overfor den øget ulighed i Danmark. Vi vil afsætte flere penge til folk på overførselsindkomster bl.a. ved at fjerne de alt for lave kontanthjælpsydelser til udsatte grupper. Der sikres også flere penge til investeringer, så kommunerne bliver i stand til at sikre vedligeholdelsen af deres bygninger og anlæg. Der er talt meget om klamme toiletter og bygninger, der forfalder. Men stort set intet er sket. Det kan vi ikke være bekendt. Endelig sikrer vi de danske virksomheders konkurrenceevne og innovationskraft og dermed den fortsatte vækst i den danske økonomi. Vi sikrer også den fortsatte vækst ved at satse på nye erhvervsmuligheder indenfor miljø-, energi- og velfærdsteknologi. Og vi gør selvfølgelig det hele på en økonomisk ansvarlig måde. Med SF s alternativ til regeringens 2015-plan fremlægger vi en økonomisk politik frem til 2015, der ikke bare hænger sammen, men også kommer med forslag til hvordan vi kan sikre, at der er tilstrækkeligt med arbejdskraft i de kommende år. Det samme kan man ikke sige om regeringens plan. Regeringen har med deres 2015-plan lagt op til en urealistisk lav vækst i det offentlige forbrug i de kommende år og en fortsat udhuling af overførselsindkomsterne. Derudover har regeringen lagt op til, at udviklingen i investeringerne skal følge udviklingen i samfundsøkonomien generelt frem til De sætter altså ikke ekstra penge af til investeringer. Det er helt uholdbart og vil betyde en fortsat forringelse af offentlige bygninger og anlæg. Endelig mangler der arbejdskraft svarende til 14 mia.kr i regeringens plan, for at den hænger sammen. I SF s alternativ til regeringens 2015-plan ser tallene for det offentlige forbrug og overførslerne ud på følgende måde: Vækstraten i det offentlige forbrug bliver fordoblet i forhold til det, regeringen lægger op til frem til Det vil betyde i alt 28 mia.kr. ekstra til øget velfærd i Samlet set vil væksten i det offentlige forbrug dog ikke være højere end den gennemsnitlige vækst i de seneste 7 år. Overførselsindkomsterne skal reguleres på linie med andre almindelige indkomster. I dag ligger regulering under den normale lønudvikling. Det er ikke rimeligt. Derudover afsættes der 4 mia.kr. mere til overførselsindkomsterne, ulandsbistanden skal op og der skal afsættes flere penge til almene boliger. I alt er der 19 mia.kr. ekstra til overførselsindkomsterne samt til ulande og alment boligbyggeri i Der bruges i alt 47 mia.kr. ekstra på offentligt forbrug og overførsler i

18 De ekstra udgifter skal bl.a. finansieres ved, at vi annullerer regeringens skattelettelser. Det svarer til i alt ca. 15 mia. kr. Derudover har vi fremlagt en spareplan, der med 25 konkrete forslag frigører knapt 14 mia. kr. til øget velfærd i Endelig skal energiafgifterne lønreguleres, der skal sikres bedre ligning, ejendomsværdiskatten skal reguleres for boligejere med huse købt før 1998 svarende til i alt godt 18 mia.kr. i Når det drejer sig om investeringerne vil gøre SF følgende: Investeringerne skal have et markant løft. Regeringen påstår, at den har afsat penge til ekstra investeringer i de næste ti år. Det er rent bluff. Reelt handler det bare om, at investeringerne følger udviklingen i samfundsøkonomien. SF vil sikre ekstra investeringer på netto i alt 95 mia.kr. frem til 2020 udover den stigning der svarer til stigningen i BNP. Et løft er et reelt løft med SF. Investeringerne finansieres ved hjælp af en investeringsfond. Pengene fra investeringsfonden kommer fra salget af Scanlines, fra de ekstra indtægter staten har haft fra Nordsøolien i som følge af de høje oliepriser og fra fra det akkumulerede overskud på driftsiden af SF s 2015-plan. Overskuddet kommer, fordi vi annullerer regeringens skattelettelser hurtigere, end vi bruger pengene. Derudover kommer SF med forslag til, hvordan man kan skaffe den arbejdskraft regeringen mangler, for at deres plan hænger sammen. Dermed dækker SF det hul på i alt 14 mia.kr., der mangler for at regeringens 2015-plan hænger økonomisk sammen. 18

19 Bilag 1 Det øget offentligt forbrug i 2015 Mio.kr. I alt til daginstitutioner bl.a. reel afskaffelse af lukkedage I alt til folkeskolen bl.a. 2 lærer i dansk og matematik i 1-3 klasse bl.a. mad til 10 kr bl.a. efteruddannelse af lærere 400 I alt til uddannelse over grundskoleniveau bl.a. øget efter-og voksenuddannelse bl.a. ingen lærerfri timer på erhvervsuddannelserne bl.a. flere voksenlærlinge 350 I alt sundhedsområdet bl.a. øget forebyggende indsats bl.a. flere ansatte på medicinske afdelinger bl.a. mere til psykiatrien bl..a retfærdig brugerbetaling på tandbehandling 500 I alt til ældreområdet bl.a flere ansatte bl.a. mere i løn til de ansatte I alt til klima- og miljøområdet bl.a. lavere takster i den kollektive trafik bl.a. naturplan Danmark m.v. 400 I alt til socialområdet bl.a. kvartersløft bl.a. udsatte børn og unge 900 Andet bl.a. kultur bl.a. reservepulje bl.a. flere ansatte i SKAT bl.a. øget arbejdsmiljøindsats bl.a. erhvervs- og regionalpolitik 400 I ALT

20 Bilag 2. Finansiering af SF s naturplan, 2015 Køb af arealer og støtte til skovrejsning Naturpleje og andre driftsudgifter I alt Samlet udgift Nuværende udgift, skøn Dækkes af frigjorte landbrugsstøttemidler (øget modulation) Merudgift der finansieres af SF s 2015 plan Anm.: Tallene er afrundet. Merudgift til køb af arealer mv. er en investering, der finansieres af højkvalitetsfonden. 20