Kreativitet. Afsluttende opgave af Per Kallehauge Hold 0703 nr VoksenUnderviserUddannelsen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kreativitet. Afsluttende opgave af Per Kallehauge Hold 0703 nr.1204400 11.01.2000 VoksenUnderviserUddannelsen"

Transkript

1 Kreativitet. Afsluttende opgave af Per Kallehauge Hold 0703 nr VoksenUnderviserUddannelsen

2 Indledning. Gør som den viseste underviser, som lader vandet sprudle og jorden spire: Vær sol med din lærdom, vær måde gennem din evne til at tilpasse dig, vær vind gennem din strenge ledelse, vær luft med din mildhed, vær ild med din smukke tale, når du underviser. Hvad er kreativitet og kan det læres? Denne opgave er et første spadestik til at beskrive denne problematik. Først vil jeg komme med nogle psykologiske og kognitive overvejelser, hvor bl.a. begrebet tavs viden er centralt for forståelsen af kreativitet. Derefter vil jeg komme med nogle didaktiske overvejelser og ende ud med en didaktisk model, hvori de kreative lærerprocesser kan placeres. Den vil jeg så bruge til at placere min anknytning til praksis, som er værkstedsundervisning på et pædagogseminarium. Der er i dag inden for mange områder stor interesse for Hildegard af Bingen, begrebet kreativitet. Hvis man snakker om de nødvendige kompetencer og kvalifikationer at den fremtidige arbejdskraft i det informationssamfundet skal have, er kreativitet en af væsentlige emner der bliver listet. Informationssamfundet er der populært begreb, der betegner det næste stadie efter industrisamfundet. Her skal den fortsatte vækst i samfundet være baseret på udveksling af information. Information skal i denne sammenhæng ses meget bredt. Det er f.eks. den stigende betydning af underholdnings og medieindustrien, der tænkes på. Men også den stigende betydning af serviceindustrien i bred forstand. Et andet begreb der bruges til at betegne fremtidens samfund er netværkssamfundet. Dette begreb fokuserer på den forstilling om, at udviklingen i sammenknytningen af samfundet ved hjælp internettet vil få altafgørende indflydelse. Et tredje begreb er drømmesamfundet. Det er forstillingen om det samfund hvor fortællingen vil få en altafgørende indflydelse. Ikke bare som et central begreb for fritidssamfundet, men også for hele samfundet som sådan. Varerene værdi vil også være præget af den fortælling de bærer med sig. Indenfor erhvervslivet er interessen for kreativitet også kommet på mode. Man skal ikke se ret mange stillingsannoncer, før man et får indtryk af, at kreativitet er en vigtigt parameter når der skal ansættes ny arbejdskraft. Og til mange forskellige stillinger både indenfor det private og indenfor det offentlige. Det er selvfølgelig især indenfor de områder der kommer i fokus når man snakker om informations- og netværksamfundet. I erhvervslivet er der også interesse for hvordan man fremmer den kreative ideudvikling, der er så vigtigt når man skal fastholde sine positioner i det fremtidige samfund. Og det er både hos den enkelte medarbejder og hos ledelsen. Hvordan sikrer ledelsen, at der sker en udnyttelse af de kreative potentialer der er hos de enkelte medarbejdere. Og hvordan sikrer ledelsen en stadig kreativ udvikling af ens produkter og tjenester. Indenfor undervisningssektoren, især indenfor folkeskolen har der længe været en diskussion om placeringen af de praktisk, musiske og kreative fag. Især når det gælder tværfagligheden og hvordan de kreative fag skal indarbejdes i de mere traditionelle skolefag. Den nye folkeskole lov ligger op til et mere helhedssyn på barnet. Og sætter det enkelte barn i centrum. Det er vigtigt for de kompetencer som skolen skal opbygge, at det kommunikerende og det skabende kommer i centrum. Her er kreativiteten en central faktor, der skal dyrkes i undervisningen. Vi er på vej mod et nyt læringsbegreb hvor man sætte læring mere i centrum end undervisning. Her kommer de praktisk-musiske fag også ind som noget centralt. Det havde før tendens til at være frikvarter i forhold til den traditionelle undervisning. Et hvert projektarbejde, som også er en central del af de nye tendenser, har med respekt for sig selv en praktisk-musisk del. I voksenundervisningen har det kreative også været central. Hvis man skal sige det lidt groft kan man sige at 70-erne var præget af et pedirør-syn på kreativiteten. 80-erne var selvrealiseringen i fokus. Og her i slutningen af 90-erne kom der fokus på de kreative kompetencer, især indenfor 2

3 informationsteknologien. Det er selvfølgelig meget skematisk og karikeret, men det signalerer nogle forskellige vinkler på kreativitet. Er det samme begreb, der bliver brugt i de forskellige sammenhænge? Og hvad lægger der i selve begrebet? Problemfelt. Jeg vil med denne opgave prøve at indkredse dette begreb lidt nærmere. For at få besvaret en række vigtige spørgsmål, både nogle personlige som kan afklare min egen lærerpersonlighed, men også nogle voksenpædagogiske spørgsmål, som kan afklare nogle af den pædagogiske og didaktiske problemstillinger, jeg som voksenunderviser er kommer ud for. Mange steder i litteraturen om voksenpædagogik, er begrebet taget med i opremsningen af vigtige kvalifikationer og kompetencer 2. Jeg har også selv i min 1. dels opgave brugt begrebet som en af de digitale kompetencer jeg remsede op 3. Jeg kunne godt tænkte mig at komme lidt ind under huden af det begreb. Et sted at begynde var at tage udgangspunkt i den almindelige forståelse af begrebet. Jeg var i praktik i disse 3 uger på Kolding Pædagog Seminarium, hvor jeg fulgte med i værkstedsundervisningen med forskellige lærere. På et hold havde vi en diskussion om forholdet mellem fantasi og kreativitet. Den umiddelbare konklusion på denne diskussion var, at fantasi var evnen til at tænke og forestille sig ting og kreativitet var evnen til at handle. Er det den samme kreativitet som der tales om hele vejen rundt, eller findes der forskellige kreativiteter knyttet til forskellige områder af den menneskelige aktivitet? Er kreativitet noget der kan læres. Er det noget der aflæres af mange i det normale folkeskole system, og derfor skal gen -indlæres når man bliver voksen. Findes der nogle øvelser der styrker kreative processer generelt eller er det pædagogiske og didaktiske overvejelser specifikke for det genstandsområde som kreativiteten omhandler? Er kreativitet noget dybt personligt eller måske ligefrem noget genetisk og derfor svært at nå med pædagogiske overvejelser. Eller kan man bruge begrebet tavs viden som en løftestang til at beskrive og give handlingsanvisninger i forbindelse med pædagogiske overvejelser? Begreber som skabende evne, kunstneriske udfoldelse, æstetiske overvejelser, billedfremstilling har noget med kreativitet at gøre. Men vil fokus på disse begreber få voksne til at blokere overfor begrebet? Eller vil det ligefrem have afsmittende virkninger på andre læreprocesser? Vigtige begreber til at beskrive de kvalifikationer der er nødvendige i det moderne samfund er problemløsende, nytænkende, visionær o.lign. Er det begreber der har med kreative evner at gøre? 3

4 Er kreativ udfoldelse blot den flødeskum, der giver os almindelige mennesker mulighed for at realisere os selv? Ikke alle disse spørgsmål kan besvares indenfor rammerne af denne opgave, men det er som sagt et første spadestik. Problemformulering. Kan man lære kreativitet? Nogle pædagogisk-psykologiske og didaktiske overvejelser i forbindelse med kreative læreprocesser hos voksne, her eksemplificeret ved værkstedsfaget ved pædagoguddannelsen. Hvad forstår man med ordet kreativ. I dette afsnit vil jeg prøve at beskrive forskellige forståelser af det kreative. Ordet bliver brugt i flæng i mange forskellige sammenhænge. Uden at det nødvendigvis er den samme brug af ordet. I nogle tilfælde fremgår det klart af sammenhængen, hvad der menes, men i andre tilfælde er det mindre klart. I forbindelser med annoncer til forskellige stillinger er det klart et plusord når det drejer sig om bestemte former for job. Det er typisk job der handler om at arbejde med mennesker. Her er kreativitet blevet et plusord på linie med menneskekundskab og samarbejdsvilje. Pædagoger og lærere skal være kreative i deres job. Indenfor servicebranchen (reklame, marketing osv.) er det også et plusord, men her knytter det sig nærmest til det konkrete produkt eller service man skal levere. Og så skal man selvfølge også være kreativ, hvis man skal udvikle, designe eller opfinde nye produkter. Hvad enten man er arkitekt eller tandbørste designer. Kunstnere og lignende er selvfølgelig også kreative. Når man snakker om kreativitet i forbindelse med kunsten og kunstnerisk virksomhed er der nok en lidt andet forståelse af ordet man bruger. Det er en kreativitet som man som almindelig dødelig ikke umiddelbart kan nå. Det er kreativitet der er tæt knyttet til det felt som kreativiteten udøves indenfor: malerkunst, musik osv. Det er også en kreativitet der skal accepteres på parnasset, før det kan kaldes egentlig kunst. Kreativitet kan også være et negativ ord især hvis det knyttes til den økonomiske verden. Kreativ bogføring er i hvert fald ikke positivt. Kreativ udnyttelse af familie bånd er heller ikke. Det kaldes også nepotisme. Kan min egen brug af ordet kreativ stå for en nærmere prøve. I mit praktik forløb holdt jeg et fordrag om kreativ computerpædagogik. Det var en beskrivelse af de projekter, jeg har lavet i en daginstitution for flygtningebørn. Der har jeg gjort brug af computerens billed- og lydværktøjer til at lave små multimedieprogrammer sammen med børnene. Formålet med disse programmer er at støtte det pædagogiske arbejde vi i øvrigt gør for at styrke børnenes sproglige bevidsthed. Selvfølgelig arbejder jeg også med at disse multimedieprogrammer skal have et godt æstetisk design. De skal være flotte, indbydende og nemme at finde rundt i. Det kunne man kalde en prøve på mine kreative evner ud i multimedie design. Men formålet var ikke produktet men processen. Det pædagogiske mål var ikke i første række de færdige produkter, men de pædagogiske situationer som jeg fik skabt sammen med børnene omkring computeren. Det gik først op for mig under selve fordraget og den indlagte debat med de tilstedeværende, at det egentlig var det der var mit pædagogiske sigte. Som en af mine vejledere bemærkede bagefter havde han forventet noget andet. Nemlig hvordan børnene kunne være kreative på computeren. I modsætning til den megen brug af computeren til computerspil, som børn har både i hjemmet og i institutioner for børn. Han definerede de forskellige muligheder for at arbejde kreativt med børn som enten til børnene, med børnene eller af børnene. Hvor det første kredser om at skabe musiske oplevelser til børnene. Det andet lægger vægt på at skabe pædagogiske rum sammen med børnene, hvor 4

5 pædagogen måske indgår i en mere eller mindre i processen sammen med børnene. Det sidste fokuserede på børnenes egne kreative processer. For at vende tilbage til de voksenpædagogiske erfaringer, vil jeg lige reflektere over det konkrete situation med mit fordrag om kreativ computerpædagogik. For at formidle mit budskab om at pædagoger burde/kunne arbejde mere kreativ med computeren brugte jeg megen tid af mit foredrag på selve redskabsanvendelsen. Nemlig hvordan computeren også kan bruges som billede og lydværksted. Selvfølgelig i håbet om at denne fokus på redskabsudvikling, og mine egne lysende eksempler som eksemplariske modeller, kunne sætte gang i kreative processer hos de studerende. Men det betød nok at det der var mit egentlige budskab, nemlig at skabe mere kreativitet i den pædagogiske proces, gik lidt tabt. Kreativitets værktøjer. Kan man anvende nogle bestemte kreativitets værktøjer og dermed skabe en genvej til vores kreativitet? Søger man i litteraturen og især på internettet støder man hurtigt på en række forskellig artede kreativitetsværktøjer, der på mere eller mindre fantasifulde skal styrke vores kreativitet. Mest kendt indenfor undervisnings i hvert fald den del jeg har været i berøring med er brainstorm, fremtidsværksted. Formålet med disse værktøjer er at frisætte kreativiteten. De er især brugt indenfor arbejde i grupper, både indenfor undervisningssektoren og indenfor erhvervslivet. Fremtidsværkstedet er kommet ind fra venstre. Det er introduceret af forskere fra den kritiske skole bl.a. Robert Jungk 4 og er god til at frisætte den sociologiske fantasi. Fremtidsværkstedet har forskellige faser. Forberedelsesfasen, Kritikfasen, Fantasifasen, Strategifasen, Virkeliggørelsesfasen. Fremtidsværkstedet har også vundet stor udbredelse indfor det offentlige og også indenfor erhvervslivet. Brainstorm er mere er personlig proces, men kan godt organiseres i forbindelse med arbejde i grupper. 5 Hvis man søger på nettet 6 om kreativitet finder man mange forslag til hvad der kan styrke den kreative tankegang. En guru indenfor denne type af værktøjer er f.eks. Edward de Bono. Han har bl.a. et værktøj hvor forskellige farvede hatte afgør hvilke tankegange man skal tænke i. Rød hat så skal du vise følelser og intuition, sort er du logisk tænkende og negativ, gul betyder positivitet og muligheder. Ideen er at man skal tænke omvendt og ikke hvad ens kollegerne forventer. Og ikke tænke som man plejer. Andre værktøjer kan være kort med forskellige nøgleord om hvordan der skal tænkes. En indvending mod denne tankegang, er at det nemt bliver meget skematiske og at man kommer til at fokusere på teknikken og processen end på det indhold der kommer ud af det. Her kan det blive til en fare i en voksenpædagogisk sammenhæng, hvis man fokusere for meget på teknikken. Der vil være nogle der falder fra inden at processen egentlig producerer resultater. Andre vil påstå at man slet ikke kan dyrke kreativiteten på denne måde og at disse teknikker slet ikke virker. 7 Og at kreativiteten kommer som rene lykketræf og når medarbejdere laver ting de ellers ikke skulle lave. Så langt vil jeg dog ikke gå. Jeg mener helt klart at kreativitet er åben for personlig udvikling og at vi som undervisere har mulighed for at påvirke denne proces. Alle disse teknikker kan hver for sig styrke de kreative processer. Især tvinge os til at tænke andeledes end logisk, analytisk og systematisk, som megen vores skolegang er netop bygget op om. 5

6 Det er vigtigt at kunne tænke i associative baner og tankespring. Og her kan alle disse teknikker nok på et eller andet plan hjælpe. Og styrke den personlige og kognitive udvikling også som voksen. Hvad denne flor af teknikker også viser er, at der er penge i at udbyde sådanne kurser og teknikker og dermed opfylde det behov der er for at fokusere på kreativiteten i erhvervslivet. Tavs viden og kreativitet. Her i dette afsnit vil jeg nærmere beskrive et af de punkter jeg nævnte under problemfeltet, nemlig begrebet tavs viden. Et begreb der kan bidrage til at forstå kreativiteten. I en artikel i et kompendium om værkstedsarbejde 8 er der et forsøg på at bringe begreberne tavs viden og arbejde med kreativitet ind i en sammenhæng. Artiklens ærinde er at placere og begrunde de praktiskmusiske fag især i folkeskolen. Men jeg mener også at den kan bruges i denne voskenpædagogiske sammenhæng, især når mine erfaringer i praktikken er værkstedsundervisningen. Og så bruger den som eksempel pottemageren, som jo egentlig er mit oprindelige fag, så der kan jeg også identificere mig personligt. Han starter med at referere til den stigende interesse for at flytte den pædagogiske diskussion fra undervisning til læring og bringe det personlige læringsarbejde i fokus. Og især kroppens funktion i kognitionen. Herefter tager han udgangspunkt i den praktiske lærerproces. Det vil sige den lærerproces, hvor den lærerende efterligner mesteren, ved at der foregår en indflytning i det der skal læres. Det sker i modsætning til verbal-logiske lærerprocesser, hvor der satses på det logiske ræsonnement, som drivkraft i lærerprocessen. Med hensyn til det logiske ræsonnements styrke og fald kan jeg selv huske fra min gymnasietid, fascinationen af det klassiske fysisk indre logik og styrke, dens logiske sammenhæng i modsætning til kemiens udenadslæren. Og hvordan denne logik blev brudt af kvantemekanikkens uforståelige usikkerhedsprincip. Børn kan godt lære at save uden at kunne sproglig forstå beskrivelsen af de mange motoriske processer der skal gå op i en højere enhed for at savningen skal kunne lykkes (vinklen af saven i forhold emnet, kraften placering i op og ned savesporet osv.). Selv helt små børn kan lære det med kroppen. Voksne kan godt forstå disse sproglige beskrivelse af processerne, men først ved selv af prøve at save, så kroppen også kan forstå, opstår den egentlige læreproces. Det kan også beskrives på denne måde: Efterhånden som man flytter ind i og kommer til at bebo de forskellige slags handlinger i en given færdighed, gennemløber man en række integrative handlinger. En integrativ handling er en proces, hvorigennem en person stiltiende fatter den fulde mening - eller gestalt af en proces eller en funktion. Den er en art kropslig aha-oplevelse. 9. Det er den ahaoplevelse mine studerende, da jeg underviste i at dreje i ler, forhåbentlig fik. Jeg er meget god til at sætte sprog på alle de små detaljer i den keramiske drejeproces. De er en hjælp i til at komme i gang med den meget tekniske disciplin som lerdrejning er. Men derud over bruger jeg også meget at sætte hænderne udenpå, for at hjælpe med den kropslige forståelse. Men den egentlige ahaoplevelsen sker først i det tilfælde, hvor den studerende faktisk selv føler at leret løfter sig mellem hænderne på hende uden hjælp. Det der sker ved disse lærerprocesser er indflytning og en indføling i disse områder. Det er karakteristisk at disse indflytninger er en kognition der er af kropslig karakter. Videre i artiklen forsøger han nærmere at indkredse disse erfaringer, som han siger er kendt af enhver der er engageret i kreativ aktivitet. 10 Og det er her at den tavse viden kommer ind i billedet. Han bruger M. Polanyi, som er den forsker der har introduceres begrebet om den tavse viden. Han beskriver 3 grundlæggende funktioner i erkendelse og erfaringsdannelse nemlig: Opmærksomhed, aktivitet og tænkning. 6

7 Opmærksomhed: fokal eller subsidiær: Vi kan have vores opmærksomhed rettet fokalt eller subsidiært. Fokalt vil sige rettet mod et bestemt punkt eller emne. Det vil vi sige at vi f.eks. koncentrerer os om at ramme hoved på et søm, men samtidig har vi subsidiært opmærksomhed rettet mod grebet om hammer og søm, om kraften hvormed vi slår med hammeren osv. De 2 opmærksomhedsformer er modpoler, dvs. at vi ikke samtidigt kan rette både fokalt og subsidiært opmærksomhed på samme punkt, samtidig er det også et kontinuum. Cykling er andet godt eksempel med masse af subsidiær opmærksomhed. Man kan konstruere en cykel, der drejer til venstre når man drejer styret til højre (i Fårup Sommerland kan man prøve sådan en). Den tvinger en til at flytte fra subsidiær opmærksomhed ved selve cyklingen til fokal opmærksomhed på selve det at dreje styret. Med katastrofale følger indtil det er lært, netop ved at man har lært at cykle den nye konstruktion med subsidiær opmærksomhed. Man kan sige at vores opmærksomhed forløber på en skala fra fokal til subsidiær tænkning. Aktivitet: begrebslig eller kropslig: Al menneskelig aktivitet har både en kropslig og begrebslig dimension. De befinder sig også på en polær skala, dog ikke sådan at der findes absolut begrebslig eller kropslig aktivitet. Mennesket er ikke ånd alene, og selv vores sprog er dybt forankret i kropslige begribelser 11. Men vi kan heller ikke eksistere som menneske, som krop alene. Både ånd og krop udfører bedømmelser og vurderinger. Ånden kan udføre tankerækker, ræsonnementer, deltage i samtale. Kroppen kan også bedømme på sine præmisser. Ved løb og spring sker mange bedømmelser og undvige manøvre mens ånden er optaget af andre aktiviteter. Især ved æstetiske vurderinger har kroppen et stor ord at skulle have sagt. Fascinationen af romantiske film, som nogle har er ikke en begrebslig vurdering af forbruget af lommetørklæder, men netop en kropslig vurdering af den rørelse som filmen giver anledning til. Selv ordet rørelse, altså den begrebslige dimension, har et kropsligt udgangspunkt, at røre. Tænkning: Eksplicit eller tavs viden: Den tredje del af denne model er spændviden mellem den eksplicitte viden og den tavse viden. Også det kan opfattes som et kontinuum mellem to poler. Sådan at forstået at dette kontinuum opstår som et samspil mellem de to andre erfaringsdannelser. Tavs viden opstår som et samspil 7

8 mellem subsidiær opmærksomhed og kropslig aktivitet, men eksplicit viden er resultatet af fokal opmærksomhed og begrebsmæssig aktivitet. Tavs viden er den viden der ikke kan sættes begreber på, ikke desto mindre en legitim viden. Forfatterens ærinde er selvfølgelig begrunde og sætte fokus på den praktisk-musiske del af undervisningen overfor del verbal-logiske, som i lang tid har fået den meste opmærksomhed. En af hans pointer er også, at den tavse viden er en mere oprindelig eller fundamental viden end den eksplicitte. Ud af en tavs viden kan udspringe en eksplicit viden, men ikke omvendt. Denne pointe er på linie med Mogens Hansen 12. I en bog om billedtænkningen beskriver han dannelsen af vores begreber med udgangspunkt i kropslige, kinæstetiske og rumlige forestillings-skemaer. Vi går så at sige fra krops og bevægelses-begribelser over sansebegribelser til billede og ord-begribelser. Og dermed til den begrebslige verbal-logiske struktur. Også NGF (Next Genereation Forum, et internationalt debatforum, der arbejder for udviklingen af et kreativt samfund, se note 6) har denne kobling til mellem kreativitet og den tavse viden. To move toward a Creative Society, it will be important to organize the environments in which children grow up so that these environments do more than strengthen their factual knowledge - what isknowledge. Children also need a lot of how to-knowledge. They need this practical - often unspoken-knowledge about procedures, about how to go about things and how to push further through activities based on curiosity, intuition and creativity. 13 Man kunne få den tanke at billederne dermed kommer før ordene. Men en af pointerne i Mogens Hansen bog er netop, at det er det omvendte. Billedskabningen er et menneskets nyeste påfund. Hvor talen er mere end år gammel, det næppe mere end år siden de første jagt scener blev kradset på loftet i klippehulerne i det sydlige Europa, før vi tog vores de første skridt ud i civilisationen. Men tilbage til den tavse viden og kreativiteten. Et forhold ved den tavse viden er også, at den ikke kan verificeres på samme måde som den eksplicitte viden. Der er ingen facitlister man kan slå op i. Der er igen specifikke spørgsmål man kan stille, som der så skal gives eksakte svar på. Der er ingen objektive standarter man kan holde op. Man må sammenholde sine handlinger indenfor aktiviteter der indebærer udøvelse af tavs viden, med ekspertens. Eksperten er der den der indenfor et givent vidensfællesskab bliver accepteret som ekspert. Dette vidensfællesskab er ikke fast, men netop kultur og tidsbestemt. Kunstnerisk fremstilling har mange dele af den tavse videns dimensioner. Æstetiske vurdering er en meget kropslig begribelse. Der er meget aktivitet indenfor den kreative virksomhed der er svært at sætte ord på. Det gør det også svært for en værkstedslærer at basere sin undervisning ud fra en verbal logisk tankegang. Man kan nemt komme til at sætte lighedstegn mellem den kreative tænkning og den kunstneriske udfoldelse og reducere det kreative til billedtænkning og den æstetiske udfoldelse. Det er en reduktion der ikke er frugtbar. At der skulle være et skel er nok et historisk betinget opfattelse, som ikke rigtig holder. I hvert fald ikke for fremtidens nye læreprocesser, også når det gælder for voksne. Her er begrebet det musiske mere frugtbart at bruge. Det kan rumme mere end blot det det i traditionelt forstand det snævert kunstneriske. I megen debat om undervisning i dagens samfund er der tendens til at sætte forskellige 8

9 begreber op i overfor hinanden, som modsætninger og uforenelige størrelser. Han giver nogle eksempler på disse begrebspar over for hinanden: kreativ - reproduktiv tænkning og visuel verbal-logisk tænkning. Han bruger det til at pointere at det ikke er et enten/eller og det er farligt at anvende dem som faste typer også for menneskers udviklingsprocesser. Han siger at det er vigtigt for læreprocesserne i skolen, at der sker en vekselvirkning mellem de sanselige symbolformer og de sprogligt-analytiske symbolformer. Han konkluderer med at sige at det at skabe noget nyt, det kreative, hvad enten det er i lærerprocessen eller i kulturen, er en proces, hvor der sker en oversættelse fra en symbolform til en anden. Steen Larsen, en af guruerne indenfor lærerprocesser, har også denne pointe med at favne både det autoritative og det autentiske. Og dermed hans undervisningsplan med vægt på både auditoriet og i laboratorierne. 14 Det moderne samfunds opdeling i adskilte betydningsuniverser har specialiseret og selvstændiggort samfundsmæssige funktionsområder som hhv. den videnskabelige søgen efter det sande den etiske søgen efter det rigtige og den kunstneriske søgen efter det autentiske. 15 Jeg havde engang en lærer, Hans Christian på Kunsthåndværkerskolen. Han var en anerkendt maler og en gammel krumbøjet mand. Han gav fysisk intryk af at man bare skulle puste til ham så ville han falde sammen. Han fortalte at han tit i undervisningssituation af studerende blev budt behageligere stole, og ved besøg af kollegaer på hans atelier blev forespurgt om hvorfor han stod i sådanne for hans ryg så ubehagelige stillinger. Han forklarede at det faktisk var med vilje, ikke fordi manden var masochist. Men han synes faktisk at han malede bedre når han befandt sig i sådan en stilling. Jeg forstod ikke dengang hvad det skulle gøre godt for, men med begreberne fokal og subsidiært opmærksomhed, kunne man sige at ved at tvinge hans fokale opmærksomhed på smerten og den ubehagelige stilling, kunne den kunstnerisk nerve - den tavse viden - frit arbejde i det subsidiære felt. Den omvendte Maslow. I dette afsnit vil jeg præsentere ideen om en omvendt-maslow. Denne ide kan bruges til at bringe fokus på kreativiteten som en vigtig del menneskets erobring af sit eget liv. Hvad er menneskets behov? Og hvad er det, der styrer civilisationsprocessen? Her har Maslows behovspyramide været et anerkendt bud. Ud fra en eksistentiel tankegang beskriver Maslow menneskets motivationer i et hierarkisk system, hvor de forskellige behov er underordnede de andre. Underst i pyramiden er de organiske og fysiske, derefter de følelsesmæssige og sikkerhedsmæssige, videre op af pyramiden de sociale behov, derefter behovene for agtelse og selvagtelse og til sidst i toppen af pyramiden behovet for selvrealisering og selvaktualisering. Som Pædagogisk-Psykologisk Ordbog 16 tilføjer er selvrealisering udtrykt ved skabertrang, eksperimenterlyst, spændingssøgen etc. Teorien eller modellen siger, at de underste behov skal være opfyldt først før man kan gå videre til de højere liggende behov. Men kan man vende pyramiden på hovedet? Det er ikke inspireret af Jan Carlzons (leder af SAS på et tidspunkt) ledelsesfilosofi, det var et helt andet hierarkisk system, han talte om. Ideen kommer her fra en artikel om de handicappedes behov og det musiske menneske 17. Artiklens forfatter citerer en samtale med Mogens Hansen, der bl.a. har introduceret Howard Gardner på dansk. Det var en samtale om det lille barns udvikling. At barnet udvikling tager sit udgangspunkt i dets nysgerrighed for at handle i verden i samspil med andre. Og at dette samspil afhænger af den respekt eller agtelse barnet får. Altså en slags omvendt-maslow, hvor man går fra toppen af pyramiden mod bunden. Hun bruger i sin artikel denne anderledes indgangsvinkel til beskrivelse af de menneskelige behov, og til at kritisere brugen af Maslows behovspyramide som et intelligenshierarki. At man ikke giver de handicappede mulighed selvaktualisering og selvrealisering. Hvis deres fysiske og basale behov er opfyldt rækker deres ånd ikke længere, synes den fremherskende logik at hedde. 9

10 Livet er en skabelses proces, ikke kun for barnet også for det voksne individ. Og det er denne kreative erobring af sit eget liv, som centrum i den livslange læring, som ideen om den omvendte Maslow kan bruges til at sætte fokus på. Denne tankegang sætter menneskets behov for at skabe og være kreativt om noget central. I voksen pædagogisk sammenhæng må det handle om at finde (evt. finde tilbage) til denne kreative erobring af tilværelsen. Ikke for at idyllisere barndommen og det legende barn, men mere at vi gennem livet fortsætter denne legende tilgang til livet. Det er også en pointe som Next Generation Forum 18 har i sit årsrapport. I det vestlige samfund ved overgangen til informationssamfundet (eller overgangen fra informationssamfundet til drømmesamfundet som nogle vil sige) er den gamle Maslows pyramide måske heller ikke så aktuelt. Her er det netop selvrealiseringen og selv-aktualiseringen der kommer i centrum. Så den omvendte Maslow kan være god at tænke ud fra også i en pædagogisk didaktisk sammenhæng. Man kunne sige at målet for undervisningen kunne være en søgen efter lysten til denne selvrealisering. Her kommer det kreative stærkt ind i billedet. Flere intelligenser, flere kreativitetstyper? Sproglig/Verbal intelligens Matematisk/Logisk intelligens Visuel/Spatial intelligens Kropslig/Kinæstetisk intelligens Musisk/Kunstnerisk intelligens Interpersonel/Social intelligens Intrapersonel/Emotionel intelligens Gardner multiple intelligenser Som nævnt i et tidligere afsnit kan man hurtigt komme til sætte lighedstegn med kreativitet med kunstnerisk-æstetisk udfoldelse. En del af dette projekts mål er at udvidde dette begreb og se på kreativitet i et bredere perspektiv. Gardners teori om multiple intelligenser 19 har haft stor indflydelse på debatten om intelligens og også om lærerprocesser i det hele taget. Begrebet om de multiple intelligenser er vigtig til forståelse af mennesket mangesidede muligheder. Og også for kreativitetens mange potentialer. Alle mennesker har potentialet til disse intelligenser. Men ikke alle intelligenser på dyrket på samme måde indenfor skolevæsenet. Man skal heller ikke se disse intelligenser som afgrænsede størrelser i egentlig forstand. Teorien skal også ses som et modstykke til den traditionelle måde at måle den menneskelige intelligens, mål ved et bestemt score ved et specifik prøve. F.eks. udtryk ved et enkelt tal som skulle beskrive åndens højde. Også Gardner har arbejdet med kreativitet i sin forskning. Jeg nåede til den konklusion at det er højst usandsynlig at der findes en generel altdækkende kreativitet. I stedet antog jeg at hver form for intelligens måske i sig rummer sin egen form for kreativitet. Mennesker kan vælge at udvikle dette kreative potentiale i lyset af deres egne ønsker såvel af samfundets bud og muligheder. 20 Hans arbejde med kreativiteten har dog fokuseret meget på big creativity, nemlig verdenshistoriens lysende eksempler på kreativitet (Pablo Picasso, Sigmund Freud o.lign.). Denne del af det kan jeg ikke bruge så meget af. Han skriver videre om kreativiteten som en interaktiv proces, en dynamik mellem personen, faget og feltet (feltet er hans betegnelse for samlingen af eksperter og ekspertise om skal vurdere om arbejdet er kreativt). En af forudsætningerne for Gardner at identificere de forskellige intelligenser er også (men ikke kun) at de skal have et hemisfære udgangspunkt, dvs. udgangspunkt i dele af hjernen. 21 Også en populær folkelig teori forklarer kreativiteten ud fra menneskets dobbelthjerne. Venstre hjerne halvdel tager sig af den formal-logiske tankegang, Tænker digitalt og tænker i logiske ræsonnementer. Højre hjerne halvdel tænker analog og i helheder. Denne halvdel er ifølge denne teori udgangspunktet for den kreative tankegang. Men så simpelt er det ikke, for alle problemer fordrer begge former for tænkning 22 Disse overvejelser er i hvert fald brugbare til at brede kreativitets begrebet ud og betragte det mere nuanceret. Og især pointen om at kreativiteten er et potentiale som kan arbejdes med hos den 10

11 enkelte og ikke nødvendigvis en medfødt gave. Det giver i hvert fald håb for den pædagogiskdidaktiske indsats. Hønen eller ægget. Kommer intelligensen før kreativiteten eller er det omvendt. Som vi lige har set mener Howard Gardner i høj grad det første. Men holder det for en nærmere diskussion. Det kan der være flere bud på. Måske er spørgsmålet forkert. Det handler måske om at se kreativitet som noget fundamentalt. Det er en lidt anderledes måde at se det på end at tage udgangspunkt i Gardner. Optagetheden af kreativiteten blandt psykologer, pædagoger, antropologer, legeforskere, videnskabs folk og i erhvervslivets kredse har at gøre med det skabende moment vitale rolle, ikke blot for det enkelte menneske livsførelse og livsudfoldelse, men for fællesskabet og for samfundet 23 Kreativiteten har ikke blot en skabende dimension den har også en æstetisk, ekspressiv og etisk dimension. Og i modsætning til fantasien har kreativiteten også i sig et handlende moment. Det vil der sker en forandring i verden enten på det lille eller store plan. Nazismen storladne arkitektur er udtryk for stor kreativitet, men stiller også store etiske spørgsmål om denne arkitektur brug i førerens store plan for forførelse af folket. Kreativitet er også en social handling. Det sætter kreativiteten eller det skabende moment som en af de grundlæggende forudsætninger for hele menneskets skabelsesakt. Store ord - men dog alligevel vigtige. Pointen er også at det kreative kan ikke adskilles fra dets virkning, det det gør ved os. Og dermed får det også en etisk dimension. I den førnævnte artikel om handicappede citeres Jon Roar Bjørkvold for følgende udtalelse om Gardners multiple intelligenser, idet han anerkender Gardners opgør med den traditionelle opfattelse af intelligensen:... Gardners intelligens-katgorier som unødigt opsplittede: Snarere end at tale om forskellige intelligenser må det efter min mening være rigtigere at betragte Gardners intelligens-katgorier som forskellige modaliteter af et og samme - menneskets musiske intelligens 24 Også dette citat sætter det skabende menneske i centrum - kreativiteten og det musiske som det centrale i menneskets udvikling. Man kunne sige at man har brugt en omvendt Maslow på den de gardneriske teorier. Også Sten Larsen er på linie med dette. Han bruger bare nogle andre ord og er mere polemisk i sit sprogbrug: Det musiske er ikke et eller flere fag, men den autentiske dimension mennesker sprog, tænkning og hele funktion. Derfor rummer alle fagområder naturligvis en musisk dimension.. 25 Alle disse citater er enige om at sætte mennesket egen skabelsesproces i centrum. Og dermed at sætte kreativitet som er vigtigt grundlag for denne selvskabelse. Mogens Hansen har også en pointe som taler imod børnenes på forhånd indbyggede og ubesmittede kreativitet. Han siger bl.a. om børns tegneudvikling. Det som opleves som om, det kommer inde fra barnet, er noget indbygget i børn som deres udviklingspotentiale. Men udviklingens dynamik er undervisning. 26 Her er han på linie med den nyeste forskning indenfor æstetiske lære- og billedprocesser. 27 Det er i hvert fald en konklusion der giver håb for pædagogiske overvejelser også for udvikling af de kreative processer også for voksne. Ah - Aha - Haha. I dette afsnit vil jeg beskrive et forsøg på en samlet teori om hvor kreativiteten kommer fra. I en artikel af Jan Brødslev Olsen 28 forsøger han at nå frem til en samlet teori om kreative erkendelses former. En meget psykologisk tilgang til en samlet teori om kreative erkendelsesformer. Han bruger forfatteren og filosoffen Arthur Koestler, som har skabt en teori om kreativitet. Jan Brødslev Olsen er på linie med Polanyi om betydningen af det ubevidste. I artiklen bruger han Ole Vedfelts teori om bevidsthed. Han citerer Ole Vedfelt: Et grundlæggende problem i den vestlige kulturs opfattelse af bevidsthed er, at vi hele tiden efter forgodtbefindende prøver at pille enkeltelementer 11

12 ud af et komplekst dynamisk fænomen og ophøje den til selve bevidstheden. Disse elementer kan være rationalitet, realitetsorientering, intelligens, ord osv. 29 Som det ses at dette citat er Ole Vedfelt på linie med Gardner i hans kritik af den fremherskende syn på intelligens, men dog fra et lidt andet udgangspunkt. Kreativiteten opstår ikke ud af ingenting. Men som en sammenstilling det hidtidige, erkendte eller u-erkendte, adskilte kendsgerninger, ideer. Evnen til at sammensætte tingene på den nye måde kan hentes fra det ubevidste. Kreativitet har altså altid et element af regression. Men man skal ikke lade det ubevidste tage overhånd. Man skal netop lade rationaliteten i den disciplinerede tankegang gøre arbejdet færdige med at udkrystallisere og afprøve de kreative ideer. Det er altså denne rejse ned og op igen der udgør det egentlige kreative arbejde. Han siger også at vi bryder de vanlige associative tankegange og bliver bisociative. Koestler mener at der er 3 former for kreativitet som al kreativ virksomhed falder indenfor. Ikke nødvendigvis som rene former, men som kombinationer af disse former. De 3 former er: Den kunstneriske originalitet, som bygger på sidestillingen af forskellige af forskellige reference rammer. Den videnskabelige erkendelse, som fremkommer gennem fusionen af tidligere uforbundne fænomener. Og endelig kommer komikken også ind i denne teori, nemlig som kollisionen af tidligere uforbundne fænomener og kontekster, som får os til at grine. Han udkrystallisere altså 3 former for kreativitet, som kan opleves. Og med megen kreativitet benævner han dem med en meget genkendelig huske regel, nemlig den kunstneriske Ah - oplevelse, den videnskabelige Aha, og den komiske Haha -oplevelse. Bevidstheden har mange forskellige proceskanaler (et begreb han har fra Ole Vedfelt): tanker, kropsfornemmelser, indre forestillinger og følelser. I den vestlige kultur har man mest fokuseres på tanken som proceskanal. En hans pointer i følge artiklen er, at der i forandringsprocesser er vigtigt at kunne skifte proceskanaler. Man skal sikre sig at udnytte en mangfoldighed af proceskanaler. Kreativiteten opstår når vi tillader os selv at skifte (bevidstheds) rum og se verden fra et nyt rum. Ophold i uvante rum får vores horisont til pludselig af skifte karakter og vidde. Ved at opholde os i det samme rum forsvinder kreativiteten, og vi kan kun reproducere gamle tanker i nye forklædninger. 30 Sidst i artiklen kommer han kort ind på de pædagogiske metoder der kunne fremme de kreative læreprocesser. Hans mest kreative bud er meditation og det er lidt tyndt efter en ellers spændende artikel. Den enzymiske pædagogik. Efter at have præsenteret nogle psykologiske beskrivelser af kreativitetens mange former, vil jeg i de 2 næste afsnit komme med nogle didaktiske overvejelser. En måde at beskrive det pædagogiske rum, som den personlige kreative udvikling skal foregå i, vil være at tage udgangspunkt i begrebet den enzymiske pædagogik. Det er beskrevet i Steen Larsens bog af samme navn. 31 Han beskriver polemisk og slagordsagtig udgangspunktet for en anden slags pædagogik en den traditionelle. Den traditionelle tager udgangspunkt i informationsoverføring og redskabs-udviklende. Mens enzymisk pædagogik har som udgangspunkt en selvstændig personlig vidensoparbejdning og redskabsanvendelse. Har tager udgangspunkt i begrebet Skab dig selv. Ikke blot skal man kende sig selv, man skal også skabe sig selv. Det ligger også centralt i indholdet og beskrivelsen af det kreative. Både det at man skal skabe sig selv og det at man skal skabe selv. Han bruger ordet autocefalisk som betyder: for sig selv (auto) ud af sit eget hoved (cefalisk). 32 Ved den enzymiske pædagogik består lærerrollen i at tilvejebringe de forudsætninger. som er nødvendige for at elevernes læreprocesser kan finde sted. Læreren skal ikke bar lade stå til og forvente at læreprocesserne opstår 12

13 af sig selv. Initiativet og arbejdet er elevernes, men lærerens rolle er at konfrontere de studerende med nye vinkler på deres arbejde. Når vi arbejder med kreative processer i forbindelse med f.eks. det billedskabende, kan lærerens rolle tage flere former. Det er selvfølgelig tilvejebringelse og etableringen af det værksted som disse processer skal forgå i. Værkstedsindretningen er en vigtig enzym i forbindelse med de kreative processer. Så skal læreren tilveje bringe de nødvendige håndværksmæssige færdigheder til at arbejdet. Eller i hvert fald vise veje til hvor og hvordan de studerende kan opnå disse kvalifikationer. Det er vigtigt at det ikke bliver værktøj for værktøjets egen skyld. Men at det bliver i samspil med de personlige processer og mål de studerende har. Et vigtigt enzym er også inspirationen. Det må gerne være en konfronterede inspirationen. Kunstmuseer er altid et godt sted at blive provokeret, men også i den ophøjede kunst modsætning, f.eks. den folkelige banalitet kan man blive provokeret. Men det er vigtigt at konfrontationen bliver konstruktiv og ikke destruktiv. 33 På kryds og tværs i en didaktisk model. I hvilket pædagogisk rum skal de kreative lærerprocesser placeres? Hvilke didaktiske tiltag skal der til for at fremme de kreative processer? Her vil jeg præsentere en mere uddybende model til at besvare spørgsmålene. Ved at placere de kreative lærerprocesser i en sådan didaktisk model får vi ikke nødvendigvis svar på om kreativitet kan læres. Eller rettere det forudsætter en tro på at kreativitet kan læres. Den tro kan blandt andet hente inspiration ved at tro på, at drivkraften i både den personlige udvikling og den kulturelle udvikling, er menneskenes iboende trang til selvrealisering, som jeg har beskrevet i et af de forgående afsnit, hvor jeg har kaldt det den omvendte-maslow. Men hvis vi tror på det, kan en sådan didaktisk model hjælpe til at afgøre hvilke pædagogiske tiltag, der skal til for at stimulere kreativiteten. Det er altid befriende, men farligt med modeller. Som Illeris siger om brugen af modellen:..den er et rent landkort eller et oversigtsbillede uden nogen indbygget fastlagt rækkefølge eller dynamik. Den er beregnet til at udpege en række centrale elementer og illustrere deres indbyrdes sammenhæng i forbindelse med uddannelses udformning og dermed give et overblik og en orientering mod nogle bestemte forhold, der anses for at være væsentlige. 34 Der er flere vigtige forudsætninger for hans model, som i denne sammenhængen med de kreative lærerprocesser er vigtigt at nævne. Han tager udgangspunkt i den gamle guru Piaget. Men kritiserer ham for at lægge for meget vægt på formallogiske-matematiske område. Med fokuseringen på de logiske strukturer kan Piaget teori ikke rumme tilegnelsen af verdens kaotiske mangfoldighed og videre, om denne fokusering på det matematisk-logiske strukturer:...forekommer mig at være problematisk på den måde, at det ikke giver nogen holdepunkter for hvad der sker, når erkendelsesobjekterne ikke har nogen iboende entydig eller logisk struktur - og det gælder trods alt for de allerfleste forhold, at de kan tolkes og forstås på mange forskellige måder, og der ikke kan gives et sikker svar på hvad der er rigtig og forkert. 35 og senere argumenterer han: at den mest fundamentale udvikling i kravene til uddannelserne siden

14 erne har drejet sig om af den faglige læring og den almene disciplinering i stigende grad skal suppleres med en styrkelse af overbliksmæssig orientering og forståelse samt personlige kvalifikationer som f.eks. fleksibilitet, selvstændigheden, ansvarlighed og samarbejdsevne. 36 Her vil jeg så for egen regning tillade mig at tilføje kreativitet, som en af de vigtige personlige kvalifikationer som er væsentlig at få med. Det er også på linie med anden litteratur og diskussion om dannelse og kvalifikationer (se note 2). og også et andet væsentlig bidrag til det diskussionen om lærerprocesser, nemlig AFEL-begrebet (Ansvar For Egen Læring) 37 har kreativitet med som en væsentlig komponent. Der er også andre væsentlige elementer som han synes Piaget mangler. Det er i dag væsentlig at kunne orientere sig i kaos. De store religioner, både politiske og teologiske er forsvundet, i hvert fald i den vestlige verden. Sandheder står for fald og hverdagslivet består af en række usammenhængende roller, som vi som voksne skal navigere mellem. Så det er måske ligefrem en underdrivelse, at undervisningen skal give en styrkelse af overbliksmæssig orientering og forståelse som citatet ovenfor. Informationsbombardementet giver i hvert fald ikke megen hjælp til at navigere i dette kaos. Illeris vil også i sin model inddrage de motivationelle og følelsesmæssige forhold. Som han skriver, er de i høj grad igangsættende når læringsindholdet er af faglig karakter. Men når det gælder læring, der indrager området omkring den personlige udvikling bliver motivationer og følelser til en del af det indholdsmæssige plan. 38 Det gælder også væsentlige for udviklingen af de kreative lærerprocesser, der i høj grad som vi har set tidligere foregår på det personlige plan. Det sidste bidrag til korrektiv til Piaget er vægen på at inddrage modstanden mod læring, som en del af arbejdet med den didaktiske model. Desuden er det vigtigt at være opmærksom på, at motivation relaterer til både et livsudfoldelses- og et modstandspotentiale. Heri ligger at der i uddannelses processen må indgå både et medspil og et modspil, en støtte og en udfordring. 39 Assimilation: Man lagrer det nye, og det nye tilskrives en mening. Man indarbejder de nye aspekter i de eksisterende kognitive strukturer. Akkommodation: Der er tænkning, der indebærer en rekonstruktion eller omstrukturering af de eksisterende kognitive strukturer. Det nye passer ikke ind i de strukturer, der forefindes. Der skabes nye sammenhænge. Divergent: Der tages udgangspunkt i den konkrete erfaring. Sagen ses fra skæve vinkler og forskellige perspektiver. Tænkningen er kreativ der opstår en ny forståelse. Her er tale om en forandring. Konvergent: Her tænkes der i forlængelse af det eksisterende, det der er forstået. Forståelsen holder sig indefor det der er erkendt. Forståelse bliver dybere. Her er tale om fordybelse. Begreberne i Illeris s model, med tak til PerM Sådan som jeg læser Illeris går han også ind for en slags omvendt-maslow : At muligheden for læring og erkendelse grundlæggende må betragtes som en del af menneskets biologiske beredskab i arternes overlevelses kamp og derfor også grundlæggende er af lystbetonet karakter. 40 I hver fald lægger han stærkt vægt på at tilrettelægge undervisningen så den tilgode ser den personlige udvikling, som jeg også citerede ovenfor. Han beskriver de vigtigste dimensioner på det mere didaktiske og metodiske niveau som nemlig undervisningens styring og indholdsudvælgelsen. Og dem placerer han i sin model på krydsende akser. Indholdsudvælgelsen går fra stof til problem og undervisningens styring går fra lærer til deltager. Dette kontinuum fra stof til problem kan også sammenlignes med Sten Larsens begreber fra fag til sag. Indtil nu har jeg kun brugt Illeris til at argumenter for behovet for at indrage det 14

15 kreative i undervisningen og udviklingen af de kreative lærerprocesser. Men kan hans model også bruges til at forstå noget dybere omkring placeringen af kreativiteten i det pædagogiske rum. Værkstedslærerens praksis. Først vil jeg gå over til at beskrive værkstedsundervisningens placering i pædagoguddannelsen og derefter med brug af de skitserede modeller, og komme med nogle didaktiske overvejelser omkring værkstedsundervisningen. Pædagog uddannelsen er en generalist uddannelse, som siden 1993 har været en samling af børnehave, fritidshjem og socialpædagoger. Altså egentligt et bredt felt af erhvervskompetencer skal tilgodeses i denne uddannelse. Traditionelt var socialpædagogerne mere teoretisk funderet og børnehave og fritidspædagogerne mere praktisk funderet. Uddannelsen er bygget omkring store praktikforløb, 3 i alt i løbet af uddannelsen. Og de 2 sidste er lønnede praktikker. Her kommer mesterlære-begrebet stærkt i brug, og praktikstederne har og har fået en stadig større indflydelse på uddannelsen. I dag er der udsigt til større ændringer på uddannelsen i hvert fald på 2 områder. Den generelle tendens indenfor de højere uddannelser er i retning af sammenlægning af forskellige uddannelser, hvert fald på organisatorisk plan, i større CVU-er. Her er det især pædagog og lærerseminarier gået sammen. En anden trend som på længere sigt også kan få indflydelse på indholdet af uddannelsen til pædagog er det stigende fokus i kommunerne på helhed i børnenes liv. Helhedsskolen, heldagsskolen, Leg og læring osv. er begreber der ude i kommunerne hos politikere og skolebestyrelser fylder meget. Det vil på længere sigt betyde mere samarbejde mellem folkeskole lærere og pædagoger. Både indenfor fritidspædagogikken for børn i skolealderen og for samarbejdet mellem børnehave og skole om børnenes skolestart. Værkstedsundervisningen på seminarierne skal finde sin faglighed i dette sammensurium. Værkstedsfaget er en del af den faggruppe der på seminarierne kaldes kultur og aktivitetsfag. Musik, idræt, dansk og drama indgår også i denne gruppe. Det er så at sige de praktiske fag i ellers teoretisk orienteret undervisning, der også foregår på seminariet. På det pædagogiske felt forgår sammenknytningen mellem teori og praksis i praktikken i de enkelte institutioner. Ved kultur og aktivitets fagene kan denne sammenhæng også foregå på seminariet. Blandt andet ved at der er et krav om praktisk-musiske elementer i de opgaver der skal laves på seminariet. Og selvfølgelig også ved at drage teoretiske problemstillinger ind i den daglige undervisning. F.eks. er børns tegneudvikling en central emne for både teoretisk og praktisk belysning. I undervisningen er det f.eks. det dilemma at seminariernes værksted faciliteter traditionelt er meget mere omfattende end det man vil komme ud for når man kommer ud i praksis. Selvfølgelig afhængig af hvilken aldersgruppe man kommer til at arbejde med i sin aktive erhvers karriere og afhængig af hvilke energiske forgængere der har været i den arbejdsplads man kommer ud i. Alt andet lige vil man komme ud til minimale faciliteter i forhold til det der var på seminariet. Dette dilemma skal man også tage med når man tilrettelægger sin undervisning og især i indretningen af faciliteterne på seminarierne. Det er selvfølgelig lækkert at kunne bruge de bedste og nyeste værktøjer f.eks. indenfor keramik eller multimedie. Det er et problem hvis man ikke kan arbejde kreativt uden at skulle have disse værktøjer i hånden. Desuden er det vigtigt at man kommer bag om disse værktøjer og ser kreativiteten i processerne med børn, bruger og beboere (som det hedder som smukt med bogstavrim om uddannelsens generalist indhold). Et andet dilemma i værkstedsundervisningen ligger også i hvor vægten skal lægges f.eks. i treenigheden af teknik undervisning, lærerens fastlagte projektarbejde, og den frie adgang til åbne værksteder. Man kan nok være enige om at adgangen til åbne værksteder er et gode, som det er vigtigt at sætte ressourcer af til. Men traditionelt er det de i forvejen aktive studerende, der benytter sig af tilbudet. Det er elever der selv er i gang med nogle personlige processer og har evnen til at forfølge disse. Opgaven for læreren i disse situationer er at virke som det Steen Larsen ville kalde enzym, og være med til at hjælpe disse processer. Sværere er det at fange de studerende, der ikke 15

16 selv kan komme i gang med disse processer, enten fordi de ikke har noget bud på hvor deres forcer er, eller de har så store blokeringen overfor de kreative side af dem selv, at det er modstand mod selve læringen der skal arbejdes med. Det er vigtigt for undervisningen af voksne studerende på et pædagogseminarium i de kreative fag, at det ikke går hen og bliver kunstnerisk uddannelse. Eller en kunsthåndværker uddannelse. Det er der hverken tid eller rum til, og det er heller ikke det der formålet med undervisningen. De studerende skal lære at sætte fokus på de kognitive og kreative udviklingsmuligheder hos børn, brugere og beboere. Det problem har også udgangspunkt rekrutteringen af værkstedslærerne. Man vil selvfølgelig have kvalificerede lærere, men det er også nødvendig at disse lærere har øje for den praksis som uddannelsen uddanner til. Placering af værkstedsundervisningen i forhold til det didaktiske rum. Hvis man arbejder ud fra Illeris didaktiske model kan man sige at værkstedspædagogikken skal bevæge sige mellem 2 yderpunkter i det pædagogiske rum. Hans model er god til at beskrive rækkeviden i den undervisning der skal foregå på værkstedsundervisning. På den ene side det krav der er om en personlig og kreativ udvikling hos den enkelte studerende og på den anden side den introduktion af teknikker af håndværksmæssige (farvelære, materiale kendskab, forskellige genrer indenfor udfoldelse af kreativiteten.) I det rum i modellen der er markeret som projekt er deltagerstyringen og problemorienteringen i fokus. Der er her, at der gennem en styrkelse af den personlige motivation og med fastholdelse af det emotionelle at den personlige udvikling kan ske. Det er her nye erkendelser kan ske. Det er her personlige kreative lærerprocesser kan foregå. Der sker en forandring og nye sammenhænge skabes. Begrebet projekt skal forstås meget bredt. Det er her den pædagogiske opgave for læreren, at forstå hvad den studerendes personlige projekt er. Det åbne værksted og større egentlige praktisk-musiske projekter vil falde indenfor dette rum. I det rum mellem lærerstyring og fokuseringen på stoffet vil undervisningen i konkrete kreative genrer og konkrete teknikker falde ind. Her kan ske en fordybelse i f.eks. bestemte faglige områder som f.eks. børns tegneudvikling eller en fordybelse i bestemte tekniske discipliner, f.eks. akvarelmaling. Som Illeris påpeger (se side 13) kan modellen ikke bruges til at sige at man skal lære teknikkerne før at man kan udtrykke sig kreativt. Man kunne med lige så stor ret sige, at motivationen for at lære bestemte teknikker kommer af at arbejde med egentlige personlige og faglige problemstillinger. På en måde er det taknemlig at arbejde med udviklingen af kreative arbejdsprocesser og færdigheder inden for det billedpædagogiske arbejdsfelt. Fordi det langt hen af vejen handler om et blivende produkt. Et produkt som er resultatet og målet for det kreative arbejde. Det kan være et billede, eller en skulptur hvis man arbejder med indførings i den kunstneriske proces. Eller være mere prosaiske ting til udsmykning eller brugsting. Men i hvert fald produkter. Det skal ses i modsætning til f.eks. musik eller hvad der er sværere hvis det handler om udvikling af kreative færdigheder indenfor sociale eller pædagogiske sammenhænge. Her er det jo netop ikke produktet kreativiteten skal måles ud fra, men processen. Den forløber i tid og i et socialt rum og kan ikke på samme måde tages op og beskrives. Eller nødvendigvis stoppes uden at det vil få indflydelse på netop processen. Indenfor den det billedpædagogiske arbejdsfelt er der også et kontant reference ramme som man kan spille op i mod. Gennem museums besøg eller gennem de utallige kunstbøger, kan man hente inspiration. Ved at holde op mod skrevne og uskrevne regler, genre osv. Eller bryde dem for den sags skyld, vi skal jo være kreative. 16

17 Men på den anden side kan det også være svært. Vi har ikke udviklet et sprog til at diskutere det kreative eller kunstneriske udtryk. Jo, der er nok indenfor anmelder standen og de professionelle udviklet et fælles sprog. Men det er et sprog der indforstået i denne subkultur. Det er derfor en stor voksenpædagogisk udfordring at arbejde med dette sprog når man skal arbejde indenfor det billedpædagogiske arbejdsfelt. Det gælder både for de voksne og for de studerende. Man kan selv følgelig komme langt med at sige at smag og behag er forskellige. Men for at der skal ske en udvikling af de kreative processer må det fælles sprog i en gruppe studerende udvikles ud over dette. Der hvor det bliver svært er når man går ind i den mere vurderende diskussion. Først og fremmest er der problemet med sproget. Vi skal have etableret et fælles sprog. Ikke en enighed om hvad der er godt og skidt eller kønt og grimt. Men et rum hvor der vurderende dialog ikke bliver destruktiv, men konstruktiv. Selvfølgelig skal der være et krav om at det studerende bidrager med et eller andet. Det er vigtigt at det et eller andet vurderes i forhold til den enkeltes proces og ikke i forhold til et formfuldendt mål. Konklusion. Anne Marie, (min kone som blev uddannet som pædagog for snart 25 år siden) har du ikke noget om Piaget? Jo, her skal du se Og om minsandten der ikke også stod noget om kreativitet: Dermed skal disse undersøgelser ikke underkendes, men det er dermed antydet, at kreativitet er et nyt forskningsområde. 41 Da jeg startede på dette projekt havde jeg nok en forestilling om at nå frem til en brugbar samlet brugbar teori og især nogle konsistente begreber til at arbejde med i voksenpædagogisk sammenhæng. Men med min den nuværende afsøgning af litteraturen synes det ikke at være muligt. Især ikke når det skal tænkes ind i en mere moderne pædagogisk tankegang, hvor det personlige læringsarbejde og den livslange læring er i centrum. Men samtidig er der en stigende behov ja nærmest krav fra både skole og erhvervsliv for at med kreativiteten. Siden 1950 har begrebet kreativitet huseret i psykologien uden det helt store teoretiske og forskningsmæssig succes. Begrebet har ikke været til at fastlægge med rimelig metodisk klarhed. De utallige kreativitetstests, der er konstrueret (f.eks. om konvergent og divergent tænkning) har ikke givet resultater, som klart adskiller kreativitet og intelligens, som det bliver målt med de traditionelle intelligensprøver. 42 Det er da lidt tankevækkende, at der ikke at sket noget på forskningens område i 30 (!!) år der er gået mellem de nævnte citater. Og det i en periode hvor kreativiteten som drivkraft i det moderne samfund er kommet meget mere i fokus. Dette projekt har ikke givet det endelige svar på om kreativitet kan læres. Men det har givet nogle frugtbare vinkler på beskrivelse af de didaktiske overvejelser, der skal gøres for at de kreative lærerprocesser kan komme i spil. Her er den skitserede didaktiske model god til at tænke ud fra. Især fordi den placerer både indhold og styring i en samlet model. Koestler teori som den er fremstillet i den nævnte artikel er besnærende især med sin treenighed af kreativitet former nemlig: den kunstneriske Ah -oplevelse, den videnskabelige Aha, og den komiske Haha -oplevelse. Den er i hvert fald til at huske i sin måske lidt naive ordspil. Mer brugbart er nok begrebet bisociativt og i sær sammenstilling af begreberne sidestilling, fusion og kollision. De begreber er bedre at bruge når man skal operationalisere tankerne om kreativitet. Den omvendte-maslow og begrundelserne for den, har været vigtige for mig, for at placere kreativiteten i den kulturelle sammenhæng. Også set i sammenhæng med de begrundelser Illeris stiller op for hans didaktiske model. Dette projekt har ikke bragt mere lys over forskellige 17

18 kreativitets typer. De multiple intelligenser kan være et godt udgangspunkt, men Gardner selv fokuserer meget på de store tænkere. Det hjælper ikke meget i de konkrete voksenpædagogiske overvejelser. Ikke at jeg har et uudslukkeligt behov for at stille en samlet ligning op, der giver det endelige svar. Jeg synes at det har været spændende at grave og har opdaget at der ligger meget litteratur under den jeg har været i gang med nu. Det bliver ikke i denne opgave at jeg tager dette ekstra spadestik. Jeg vil afsluttende sige at jeg har fået lagt nogle solide grundsten til beskrivelse af det pædagogiske rum kreativiteten skal foregå i. Men med hensyn til møbleringen er vi kun kommet til de første billeder på væggen og måske gulvtæppet. Litteratur liste. Birgit Kirkebæk: Det musiske menneske - og det amputerede! Artikel fra: Social Kritik 38/95 side Jan Brødslev Olsen: Kreativitet og uvante bevidsthedstilstande. Artikel i Kognition og Pædagogik nr. 32 juni 99. side Steen Larsen (1994): Enzymisk Pædagogik. Steen Larsen (1998): Den ultimative formel - for effektive lærerprocesser. Kjeld Fredens: Kreativitet artikel i Kognition og Pædagogik 17/1995 side Minna Ronnefeld: Det skabende moment artikel i Stort og småt om små og store : festskrift til Hans Vejleskov, 23. november 1995 / redaktion: Minna Ronnefeld og Jens E. Olesen. - Kbh. : Danmarks Lærerhøjskole, 1995 Carl Johan Schnedler: Personlig viden og håndens arbejde artikel i Praktisk Eksperimentel Undervisning. Forlaget Klim 1997 Knud Illeris: Læring, udvikling, og uddannelse - udarbejdelse af en Piaget-inspireret pædagogisk forståelsesramme. Artikel i: Voksenliv og Læreprocesser, side Jesper Froda og Susanne Ringsted: Plant et værksted. Howard Gardner: De mange intelligenser pædagogik. Redigeret af Per Fibæk Laursen. Mogens Hansen: Billedtænkning. Ålykke Refleksioner over Kultur og aktivitetsfagene i pædagoguddannelsen, PSIKA 1996 Værkstedslærernes Efteruddannelses Project 1994, udgivet af Styringsgruppen for efterudddannelse af lærere ved pædagogseminarierne. Noter Billederne på forsiden er fra venstre mod højre: Michael Polanyi, en omvendt Abraham Maslow, Jean Piaget, Howard Gardner 1 Her citeret fra: At forvente det uventede. En debat bog om det musiske af Rose Marie Tillish, Amtscentralerne og Undervsiningsministeriet, Søren Dupont: Kvalifikationer, kompetencer og folkeoplysning, I Kvalifikationer og Folkeoplysning, Foreningen af daghøjskoler i Danmark, 1995, side 33. Bjørn Rosengren: Guldtavlerne i græsset. Livslang læring for alle, Nord 1995: 2, side 18 og 52 Johan Fjord Jensen: Dannelsen og de pædagogiske frirum, I Dansknoter 4, 1991, side 12 3 Jeg har min 1. delsopgave på nettet i sin fulde længde, kan ses på adressen: 4 Robert Jungk. Håndbog i fremtidsværksteder / af Robert Jungk og Norbert R. Müllert Kbh. : Politisk revy, Helle Algreen-Ussing og Fruensgard, Teori og metode i projektplanlægning, Aalborg Universitetsforlag 1994, side 38 18

19 6 Om kreativitet på nettet: Disse nethenvisninger er ikke nødvendigvis centrale for opgaven. Men de viser den interesse der er for at udvikle kreativiteten i mange typer virksomheder. De amerikanske adresser fokusere meget på tekniske -fix, forskellige teknikker der kan fremme kreativiteten (se specielt Og er desuden meget fokuseret på virksomhedernes behov for innovation. Dansk Institut for Kreativitet Grundlaget for selskabets arbejde er den opfattelse og forståelse af kreativitetsbegrebet, som er udviklet gennem forskning og praktisk arbejde i de senere år. På det grundlag ses kreativitet som en uudnyttet menneskelig ressource med store potentielle muligheder for at gøre arbejde og fritid både mere spændende og udfordrende og mere målrettet og effektivt. Dansk Selskab for Kreativitet og Innovation Edward de Bono's authorised web-site! Australieren Charles Cave har lavet en omfattende homepage om kreativitet, nærmest en slags kreativitetsleksikon, som han har kaldt Creativity Web : Innovation Network is an association offering breakthrough resources for personal creativity and organizational innovation. Lederne November '99. Tema om kreativitet. American Creativity Association Next Generation Forum NGF er en uafhængig institution, der er stiftet i 1998 af LEGO Company og Huset Mandag Morgen,. Fremfor blot at forudse, hvad der vil ske, vil NGF fastlægge retningslinier for forandringerne, så der kan opstå et egentligt kreativt samfund. NGF er et forum der er sponsoreret af LEGO koncernen og Ugebrevet MandagMorgen. Der står mange kloge ord om nødvendigheden af gå fra et informations samfund til et kreativt samfund. Det er et stort spørgsmål om deres påstand om at barndommen er den mest kreative periode holder i længden. En af hovedkræfterne er Mitchel Resnick, som er LEGO professor på Massachusetts Institute of Technology, USA. (MIT) artikler fra Børsen Kreativiteten kommer bagfra af Sune Aagard d. 19.nov 1999 om en amerikansk professor Sam Stern, som mener at kreativiteten kommer som et lykketæft og Vi skal opsøge kreativiteten ikke vente på den, d. 10 dec. 1999, kommnetar til ovenstående af Kasper Torpe, som bl.a. har arbejdet på LEGO. 8 Carl Johan Schnedler: Personlig viden og håndens arbejde artikel i Praktisk Eksperimentel Undervisning. Forlaget Klim Carl Johan Schnedler: Personlig viden og håndens arbejde, side Carl Johan Schnedler: Personlig viden og håndens arbejde, side Mogens Hansen: Billedtænkning, Ålykke, 1997, om begribelser side Mogens Hansen: Billedtænkning, side Next Generation Forum. Annual Report Chapter 1, kan downloades på deres hjemmeside: 14 I flere af Steen Larsens bøger og blandt andet også i artikler som kan downloades på hans hjemmeside: 15 Carl Johan Schnedler: Personlig viden og håndens arbejde side 37 19

20 16 Pædagogisk-Psykologisk Ordbog 17 Birgit Kirkebæk: Det musiske menneske - og det amputerede! 18 Next Generation Forum. Annual Report kan downloades fra deres hjemmeside på: 19 Howard Gardner: De mange intelligenser pædagogik. Redigeret af Per Fibæk Laursen Howard Gardner: De mange intelligenser pædagogik, side Howard Gardner: De mange intelligenser pædagogik, side Kjeld Fredens, Kreativitet, artikel i Kognition og Pædagogik 17/1995, side Minna Ronnefeld: Det skabende moment artikel i Stort og småt om små og store : festskrift til Hans Vejleskov, 23. november 1995 / redaktion: Minna Ronnefeld og Jens E. Olesen. - Kbh. : Danmarks Lærerhøjskole, Birgit Kirkebæk: Det musiske menneske - og det amputerede! Artikel fra: Social Kritik 38/95, side Steen Larsen: Den ultimative formel - for effektive lærerprocesser, 1998, side Mogens Hansen: Billedtænkning, side Kristian Pedersen, Bo s Billedbog en drengs billedmæssige socialisering, 1999 Kristian Pedersen, Æstetiske lære- og billedprocesser, Billedpædagogiske Studier 1, Jan Brødslev Olsen: Kreativitet og uvante bevidsthedstilstande. Artikel i Kognition og Pædagogik nr. 32 juni 99. side Jan Brødslev Olsen: Kreativitet og uvante bevidsthedstilstande, side Jan Brødslev Olsen: Kreativitet og uvante bevidsthedstilstande, side Steen Larsen. Enzymisk pædagogik 32 Steen Larsen. Enzymisk pædagogik, side Steen Larsen. Enzymisk pædagogik, side Knud Illeris: Læring, udvikling, og uddannelse - udarbejdelse af en Piaget-inspireret pædagogisk forståelsesramme. Artikel i: Voksenliv og Læreprocesser, side , her fra side Knud Illeris: Læring, udvikling, og uddannelse, side Knud Illeris: Læring, udvikling, og uddannelse, side Ivar A.Bjørgren, Anvar for egen læring, Tapir Forlag 1991, side Knud Illeris: Læring, udvikling, og uddannelse, side Knud Illeris: Læring, udvikling, og uddannelse, side Knud Illeris: Læring, udvikling, og uddannelse, side Knud Rasmussen: Udviklingspsykologi. Gyldendal 1967, side Mogens Hansen: Billedtænkning, side

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut Positiv psykologi skaber trivsel, vækst og læring Af Helle Fisker, psykoterapeut 22 Børn er forskellige og som udgangspunkt nysgerrige, frie og med stor lyst til at udforske og lære. Lysten og positive

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Gode studievaner på hf

Gode studievaner på hf Gode studievaner på hf Indholdsfortegnelse Forord... side 2 Kulturen på VUC... side 3 Vær aktiv... side 4 Lav en arbejdsplan... side 4 Find din læringsstil... side 5 Ting tager tid... side 6 Sprogets koder...side

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE Dagtilbudspædagogik anden og tredje praktikperiode 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014

PRAKTIKBESKRIVELSE Dagtilbudspædagogik anden og tredje praktikperiode 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014 PRAKTIKBESKRIVELSE Dagtilbudspædagogik anden og tredje praktikperiode 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014 Praktikbeskrivelsen består af 2 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK.

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet:

Læs mere

Kreativitet og innovation for dannelsens eller nyttens skyld?

Kreativitet og innovation for dannelsens eller nyttens skyld? Kreativitet og innovation for dannelsens eller nyttens skyld? Lars Geer Hammershøj Fremme af kreativitet i form af leg er med henblik på barnets menneskelige og sociale dannelse, hvorimod fremme af kreative

Læs mere

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag Skabende kunstterapi Hanne Stubbe teglbjærg a arh u S u nivers itets forlag SKABENDE KUNSTTERAPI Hanne Stubbe Teglbjærg SKABENDE KUNSTTERAPI Aarhus Universitetsforlag a Skabende kunstterapi Forfatteren

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C

DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C DIGITALISERING ER IKKE ET VALG MEN ET VILKÅR PÅ VEJ MOD EN DIGITAL KULTUR

Læs mere

Kommunikation muligheder og begrænsninger

Kommunikation muligheder og begrænsninger Kommunikation muligheder og begrænsninger Overordnede problemstillinger Kommunikation er udveksling af informationer. Kommunikation opfattes traditionelt som en proces, hvor en afsender sender et budskab

Læs mere

Dansk Talentakademi: Vision for Campus

Dansk Talentakademi: Vision for Campus Dansk Talentakademi: Vision for Campus vedtaget af bestyrelsen September 2014 Indledning Dansk Talentakademi tilbyder undervisning til ca. 150 elever fordelt på fem linjer: Musik Kunst og Design Dans Musical

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. Se hjemmeside. Se hjemmeside. Se hjemmeside

PRAKTIKBESKRIVELSE. Se hjemmeside. Se hjemmeside. Se hjemmeside PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Læring i teori og praksis

Læring i teori og praksis Læring i teori og praksis Modul 2 Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk 1 Program for dagen (Formiddag med eftermiddag med Helle Winther) kl. 09.15 Kl. 09.30 Kl. 10.45 Kl. 11.00 Kaffe og morgenbrød

Læs mere

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID - i Lejre Kommune Kære Borger, Kære Gæst - i Lejre Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. Meningen med vore

Læs mere

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Af Tatiana Chemi, PhD, Post Doc. Forsker, Universe Research Lab/Universe Fonden i og Danmarks Pædagogiske

Læs mere

Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring?

Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring? Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring? Faaborgegnens Efterskole www.faae.dk 2011 Pædagogikkens to stadier: I skolen terper man de små tabeller

Læs mere

IDRÆTSBØRNEHAVE. IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup

IDRÆTSBØRNEHAVE. IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup Pædagogisk idræt Leg Bevægelse Idræt Idræt: En aktivitet, spil/øvelse. Bevæger kroppen efter bestemte regler, alene eller sammen med andre, i konkurrence. Kroppen

Læs mere

Praktiske og kreative fag

Praktiske og kreative fag Elevernes udbytte af undervisningen Praktiske og kreative fag Bent Mortensen Institut for læring Indhold Hvilket udbytte giver de praktiske og musiske / kreative fag / argumenter: -Læring (æstetisk læring)

Læs mere

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening Faglighed i Fællesskabets skole Danmarks Lærerforening Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, der

Læs mere

Børnekultur og børns kultur. Det børnekulturelle system. Kulturel frisættelse. børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur

Børnekultur og børns kultur. Det børnekulturelle system. Kulturel frisættelse. børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur Børnekultur og børns kultur børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur Det børnekulturelle system Den litterære institution (forfattere manus forlag konsulenter bøger formidlere) Den dramatiske

Læs mere

[DESIGNSTRATEGI FOR 0-18 ÅRS OMRÅDET]

[DESIGNSTRATEGI FOR 0-18 ÅRS OMRÅDET] 2013 Kolding Kommune Børne- og Uddannelsesforvaltningen [DESIGNSTRATEGI FOR 0-18 ÅRS OMRÅDET] Visionen, Vi designer livet, integreres i alle politikker, indsatser og praksisser i Kolding Kommune. Den har

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Bilag 3. Spørgeskema 30936 Spørgeskemaundersøgelse

Bilag 3. Spørgeskema 30936 Spørgeskemaundersøgelse Bilag 3. Spørgeskema 30936 Spørgeskemaundersøgelse Hvordan vurderer du pædagoguddannelsen og de nyuddannede pædagogers kompetencer? 1. Vejledning i udfyldning af skemaet Dine svar Du bedes besvare spørgeskemaet

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Art-Performance et højniveaufag på Nørresundby Gymnasium og HF-kursus

Art-Performance et højniveaufag på Nørresundby Gymnasium og HF-kursus Art-Performance Indholdsfortegnelse Kort om faget Identitet og formål Undervisningsmål Faglig progression og samspil mellem fagene Kernefaglighed og samspil Prøveformer/eksamen Kort om faget Faget Art-Peformance

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup Alsidig personlig udvikling Pædagogiske læreplaner Børnene skal opleve, at de bliver mødt af engagerede og anerkendende voksne og at blive inviteret ind i det kulturelle fællesskab. Børnene skal have mulighed

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Linjefag på pædagoguddannelsen

Linjefag på pædagoguddannelsen Linjefag på pædagoguddannelsen Som pædagogstuderende skal du vælge ét af følgende linjefag: Sundhed, krop og bevægelse Udtryk, musik og drama Værksted, natur og teknik Du kan læse mere om indholdet i linjefagene

Læs mere

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg Konflikthåndtering - Inspiration fra en anden kultur Af Else Tranberg I oktober måned deltog to konsulenter fra Cubion i et seminar i Kenya. Temaet var tilgange til konfliktarbejde og konflikthåndtering.

Læs mere

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig

Læs mere

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

Læreplaner. I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er:

Læreplaner. I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er: Læreplaner I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er: Alsidig personlig kompetence: Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende

Læs mere

Efteruddannelse i inklusion

Efteruddannelse i inklusion Efteruddannelse i inklusion Af: Helle Skjerk, Nordisk NLP Akademi Foto: Personale ved Løgstrup Skole Inklusion er velkommen på Løgstrup Skole At en skole skal inkludere de børn, der er i skoledistriktet,

Læs mere

Ejby Private Børnehave. Pædagogisk læreplan. for

Ejby Private Børnehave. Pædagogisk læreplan. for Pædagogisk læreplan for 1 Indhold 1. Idégrundlag 2. Læring og pædagogik 3. De 6 temaer: Sproglig udvikling Sociale kompetencer Personlig udvikling Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer Krop

Læs mere

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet af adjunkt Karina Skovvang Christensen, ksc@pnbukh.com, Aarhus Universitet

Læs mere

Uddannelsesplan for praktikanter i Børnegården Rundhøj

Uddannelsesplan for praktikanter i Børnegården Rundhøj Uddannelsesplan for praktikanter i Børnegården Rundhøj Institutionstype: Inst. navn: Inst. adresse: Integreret Børnegården Rundhøj Rundhøj Allé 2, 8270 Højbjerg Tlf.nr: 87138154 og 87138107 Evt. e-mail:

Læs mere

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter:

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: PRAKTIKBESKRIVELSE A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Ahornparken Adresse: Skovgårdsvej 32, 3200 Helsinge Tlf.: 72499001 E-mailadresse ahornparken/gribskov@gribskov.dk

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

Czikzentmihalyi og Kupferberg

Czikzentmihalyi og Kupferberg Czikzentmihalyi og Kupferberg Hvad er kreativitet? Kreativitet er enhver handling, idé eller produkt, som ændrer et eksisterende domæne, eller som transformerer/omskaber det eksisterende domæne til et

Læs mere

Det musiske menneske er meget mere end musisk

Det musiske menneske er meget mere end musisk Af Birgitte Rasmussen bira@foa.dk Det musiske menneske er meget mere end musisk Mit udgangspunkt var den dybe glæde ved at få et barn og at komme så utrolig nær det nyfødte barn. Dette møde var for mig

Læs mere

N Æ RVÆ R O G E M P AT I I SKOLEN

N Æ RVÆ R O G E M P AT I I SKOLEN Præsentation af undervisere Som fælles grundlag og inspiration var vi deltagere på et kursus i 2007 afholdt på Vækstcenteret. Vi arbejder alle professionelt med børn og unge. Kurset var arrangeret af foreningen

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

SKOLEN FOR FREMTIDEN

SKOLEN FOR FREMTIDEN Ansøgningsskema 2009 Projekt nr.: (udfyldes af Skolen for Fremtiden) Projekt navn: Læring gennem bevægelse på ikt-baserede interaktive borde og andre relaterede brugerflader Ansøger: Skolens navn Søndervangskolen

Læs mere

AT 3.1 2015. august 2015 / MG

AT 3.1 2015. august 2015 / MG AT 3.1 2015 august 2015 / MG TIDSPLAN Uge Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag 34 Introduktion til forløbet Vejledning om valg af emne og fag 35 Frist for valg af sag og fag kl. 9.45 Vejlederfordeling

Læs mere

Ekstraordinære organisationer

Ekstraordinære organisationer Ekstraordinære organisationer Vi har brug for organisationer og ledere, der tager stilling til den verden og den tid, vi bevæger os i. Det mener Roxana Kia, som bl.a. er instruktør og kaospilot, og som

Læs mere

Billedkunst B stx, juni 2010

Billedkunst B stx, juni 2010 Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener

Læs mere

LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN

LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN 2008 November, December, Januar Februar Marts, April Kultur, Motorik Sprog Maj, Juni, Juli August, September, Oktober Natur og naturfænomener Personlige og sociale Kompetencer.

Læs mere

Innovativ faglighed. en introduktion til Otto Scharmers Teori U. Af Michael Breum Jakobsen, chefkonsulent

Innovativ faglighed. en introduktion til Otto Scharmers Teori U. Af Michael Breum Jakobsen, chefkonsulent Innovativ faglighed en introduktion til Otto Scharmers Teori U Af Michael Breum Jakobsen, chefkonsulent Hvad er den særlige pædagogiske faglighed man som lærer skal besidde, hvis man vil være en innovativ

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som

Læs mere

Krop og bevægelse i naturen

Krop og bevægelse i naturen Krop og bevægelse i naturen Grethe Sandholm, Pædagog, Lektor, Master i læreprocesser VIA UC Pædagoguddannelsen Peter Sabroe Mail: gsa@viauc.dk Krop og bevægelse Grethe Sandholm Uderummet Uderummet starter

Læs mere

Undervisning/vejledning - Hvordan kan man gøre? Læringsstile/metode

Undervisning/vejledning - Hvordan kan man gøre? Læringsstile/metode 1 Undervisning/vejledning - Hvordan kan man gøre? 2 Læringsstile/metode Læringsstile/metode er udtryk for: en præference i måden man tilegner sig ny viden på måden hvorpå man bearbejder ny læring noget

Læs mere

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Dig selv 1. 32 sproglærere har besvaret spørgeskemaet, 15 underviser på mellemtrinnet, 17 på ældste trin. 2. 23 underviser i engelsk, 6 i fransk, 3 i tysk,

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl Lærervejledning til undervisningsforløbet Det digitale spejl Introduktion Det digitale spejl er et undervisningsforløb om net- etikette og digital adfærd. De traditionelle informationskanaler som fx aviser

Læs mere

Konsulentfirmaet Holler

Konsulentfirmaet Holler Om forudsætninger for kreativitet set i forhold til børn og unges udvikling At være kreativ er at skabe (sig noget). Ordet kreativ er afledt at det latinske ord for at skabe. Alle børn og unge er skabende

Læs mere

Kortlæg din læringsstil

Kortlæg din læringsstil Kortlæg din læringsstil For hver af de 44 spørgsmål som følger skal du svare enten a eller b. Du skal vælge udelukkende ét svar for hver spørgsmål. Hvis du føler, at du både kan besvare et spørgsmål med

Læs mere

5.0 LÆSEPLAN FOR GRUNDFORLØBET

5.0 LÆSEPLAN FOR GRUNDFORLØBET Side: Side 1 af 10 5.0 LÆSEPLAN FOR GRUNDFORLØBET MODUL I (3 uger): INTRODUKTION TIL GRUNDFORLØBET Velkomst og introduktion - Skolen - Rundvisning - Grundforløbet Introduktion til uddannelsen og arbejdsområdet

Læs mere

K REATIVITET I NNOVATION E NTREPRENØRSKAB

K REATIVITET I NNOVATION E NTREPRENØRSKAB K REATIVITET I NNOVATION E NTREPRENØRSKAB MODELLEN HVAD ER KIE-MODELLEN? KIE-modellen er et pædagogisk, didaktisk redskab til planlægning af innovativ læring. Modellen kan bruges til at beskrive og styre

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

KREATIVE SKOLE SFO I HELSINGØR FÆLLESSKABER KORNMAALER GRAPHIC DESIGN. Psykologisk praksis

KREATIVE SKOLE SFO I HELSINGØR FÆLLESSKABER KORNMAALER GRAPHIC DESIGN. Psykologisk praksis KREATIVE FÆLLESSKABER I HELSINGØR SKOLE SFO Psykologisk praksis KORNMAALER GRAPHIC DESIGN VELKOMMEN TIL FAGLIG FOLDER D. 01.08.12 blev Helsingør Skole SFO søsat. Søsat til at være én SFO beliggende på

Læs mere

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Definition: De praktisk-musiske musiske fag omfatter fagene sløjd, billedkunst, håndarbejde, hjemkundskab og musik. Formålet med undervisningen er, at eleverne

Læs mere

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet Kreativitet løfter elevernes faglighed Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som kreative processer.

Læs mere

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X?

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Bilag 3 Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Eggert: Det var helt tilbage i 1997-1998 hvor der var en

Læs mere

OVERSIGT MODUL 1 - Fundament Styrke, selvtillid, tro på sig selv. Forståelse, indsigt, accept og kærlighed til sig selv. Grundlæggende modul.

OVERSIGT MODUL 1 - Fundament Styrke, selvtillid, tro på sig selv. Forståelse, indsigt, accept og kærlighed til sig selv. Grundlæggende modul. FAG Yoga FAGFORMÅL (OVERORDNET) Gennem yogaundervisning med fokus på relevante temaer vil eleverne arbejde med deres forhold til sig selv, andre og det omkringliggende samfund. De vil arbejde med deres

Læs mere

Skal alle være kreative?

Skal alle være kreative? 1 2 Dette var en forfilm til dette års Disney produktion til børn i alderen 4-6 år. Hvad sker der i filmen? Skal alle være kreative? Ja, og nej 3 4 med håbet om at lave en original impact på samfund, studerende

Læs mere

Sort mælk. Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt

Sort mælk. Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt Sort mælk Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt Museumsformidling og kunst Holocaust som erindringsbilleder i museumsformidlingen Med dette forløb tages der fat

Læs mere

Organisatorisk læring

Organisatorisk læring Organisatorisk læring Kan organisationer lære? Kan de lade være? Kultur Proces Struktur 2 Beskriv den situation hvor der sidst skete læring på din arbejdsplads? Skriv ordet på karton og gå rundt og diskutér

Læs mere

Afsluttende opgave for it-inspiratorer. Favrskov kommune

Afsluttende opgave for it-inspiratorer. Favrskov kommune Afsluttende opgave for it-inspiratorer Favrskov kommune Vejleder: Line Skov Hansen. Skrevet af: Helle Buus, Naturbørnehaven Bakkegården Jane Lohmann Sørensen, Thorsø Børnehave. Maj 2013. 1 Indholdsfortegnelse.

Læs mere

N.J. Fjordsgades Skole

N.J. Fjordsgades Skole N.J. Fjordsgades Skole ------------ ------------------ --- Nyhedsbrev fra fremtidens folkeskole I dette nummer 1 CAMP-ister i fremtidens folkeskole 1 Foranderlighed som udfordring 2 Opblødning af traditionelle

Læs mere

Den Forløsende Konflikthåndtering

Den Forløsende Konflikthåndtering Den Forløsende Konflikthåndtering Af advokat & mediator Jacob Løbner Det ubehagelige ved konflikter De fleste af os kender kun alt for godt til konflikter, og kun de færreste bryder sig om at befinde sig

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden Vejen til Dit billede af verden 1 Vi kommunikerer bedre med nogle mennesker end andre. Det skyldes vores forskellige måder at sanse og opleve verden på. Vi sorterer vores sanseindtryk fra den ydre verden.

Læs mere

Innovationspædagogik og kreativitet

Innovationspædagogik og kreativitet Innovationspædagogik og kreativitet Lotte Darsø Lektor, PhDi innovation og leder af LAICS Master uddannelse (www.laics.net) Aarhus Universitet, Campus Emdrup (DPU) Email: LDA@dpu.dk Indhold 1. Hvad er

Læs mere

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Digitalisering er et vilkår i dag Digitale medier er med til at definere virkeligheden omkring os og dermed er de med til at definere os (Jostein

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Med kroppen i naturen

Med kroppen i naturen Med kroppen i naturen Bjørn S. Christensen Konsulent Grønne Spirer og Spring ud i naturen Friluftsrådet Cand. Scient. Idræt og Sundhed, BA Nordisk Friluftsliv bsc@friluftsraadet.dk Udfordringen: Børns

Læs mere

Anbefalinger om brug af sociale medier i skolen

Anbefalinger om brug af sociale medier i skolen Anbefalinger om brug af sociale medier i skolen Til lærere og pædagoger Indhold 4 ALDERSGRÆNSER 8 TÆNK OGSÅ I ALTERNATIVER 4 ANSVAR FOR HINANDEN 9 SOCIALE MEDIER FORSTYRRER MÅSKE 5 PRIVATLIV 9 SAMARBEJDE

Læs mere

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe.

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe. Læreplan 2006 Indeks Grundlaget for det pædagogiske arbejde i Georgs Æske Vores syn på læring Vores målsætning og værdigrundlag Hvordan arbejder vi Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer

Læs mere

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer Lær med stil Af Ulla Gammelgaard, lærer Jeg sidder aldrig ved skrivebordet mere. Hvis jeg gør andre ting samtidig, føler jeg mig mere tilpas og har mere lyst til at lave lektier. Jeg har det også bedst

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune BØRN, KULTUR OG SUNDHED 1 Indledning Vi lever i en tid, hvor samfundet i høj grad er præget af digitalisering. Digitale medier og værktøjer

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK.

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet:

Læs mere

kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus

kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus Strategisk kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus Strategisk kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus 2007 Hvorfor strategisk kompetenceudvikling? Århus Universitetshospital,

Læs mere

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE Knudsøskolen er den ene af Ry s to folkeskoler, beliggende ved kanten af Knudsø og omgivet af store grønne arealer. Skolen har 140 elever og er 1-sporet til og med

Læs mere

FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING

FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING Udgivet af Station Next 1. udg., dec. 2010 Indhold Indledning...3 Mediefag B stx, juni 2010...4 1. Identitet og formål...4 2. Faglige mål og fagligt

Læs mere