Hvilken betydning har kommunalreformen haft for idrætsforeningerne? Malene Thøgersen og Bjarne Ibsen
|
|
- August Dahl
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Hvilken betydning har kommunalreformen haft for idrætsforeningerne? Malene Thøgersen og Bjarne Ibsen 1 2. maj 2013
2 Forskningsprojekt Kommunerne har stor betydning for foreningslivet Mange foreninger får økonomisk støtte fra kommunerne Endnu flere afhænger af de faciliteter, som kommunen stiller til rådighed eller betaler en stor del af udgifterne til Mange foreninger varetager interesser, som kommunen har stor indflydelse på Hvilken betydning har kommunalreformen haft for foreningslivet? 2 2. maj 2013
3 Forandringer Kommunalreformen Større kommuner Nye opgaver til kommunerne (bl.a. sundhedsfremme) Finanskrisen Mindre økonomisk støtte til foreningerne??? Vanskeligere at skaffe penge fra anden side??? Forandringer i idrætten Nye måder at dyrke idræt og motion Nye potentielle medlemsgrupper Større konkurrence fra kommercielle aktører 3 2. maj 2013
4 Hvilke undersøgelser er gennemført? Kortlægning af foreninger på Fyn, Langeland og Ærø 2004 og 2010 Spørgeskemaundersøgelse 2004 (svar fra 1877 foreninger, deraf 346 idrætsforeninger) 2010 (svar fra 1270 foreninger, deraf 289 idrætsforeninger) Kvalitativ undersøgelse af samspillet mellem kommuner og foreninger 4 2. maj 2013 Svendborg kommune og Assens kommune Idrætsområdet og det sociale område
5 Flere eller færre foreninger? 5 2. maj 2013
6 Forventning Reduceringen af antallet af kommuner fra 32 til 10 vil føre til færre interesse-foreninger og politiske foreninger Flere lokalforeninger Uændret antal aktivitetsforeninger De nye opgaver i kommunerne vil øge antallet af sundhedsorienterede foreninger 6 2. maj 2013
7 Fremgang og tilbagegang i antal foreninger på Fyn, Langeland og Ærø fra 2004 til 2010 Lokalsamfund og bolig Kunst og kultur Social indsats og hjælp Idræt, motion og dans Fritid og hobbies Religion Sundhed Miljø og natur Internationalt arbejde Uddannelse og forskning Arbejde Politik, jura mv. I alt 2004: foreninger 2010: foreninger maj 2013
8 Hvilke aktiviteter og grupper beskæftiger idrætsforeningerne sig især med? 8 2. maj 2013
9 Forventning Den øgede deltagelse i idræt hos midaldrende og ældre og kommunernes øgede fokus på sundhedsfremme og forebyggelse vil få flere idrætsforeninger til at beskæftige sig med sundhed og forebyggelse til at have aktiviteter for voksne og ældre 9 2. maj 2013
10 Andel af idrætsforeninger som beskæftiger sig med sundhed og sygdom og / eller social indsats i 2004 og 2010 (pct.) Sundhed / forebyggelse - samlet Handicap Forebyggelse / sygdomsbekæmpelse Misbrugsbekæmpelse Social støtte og omsorg Velgørenhed Udsatte grupper Selvhjælp Besøgstjeneste Støtte til sociale institutioner maj 2013
11 Andel af idrætsforeningerne, som især arbejder for., i 2004 og 2010(pct.) Børn Unge Voksne Ældre Begge køn Personer med handicap Flygtninge og indvandrere Hjemløse og socialt udsatte Misbrugere Personer fra et bestemt lokalområde Personer med bestemte holdninger eller maj 2013
12 Mere eller mindre lokale? maj 2013
13 Forventning Etableringen af større kommuner har betydet, at flere foreninger opererer i et større geografisk område men flere idrætsforeninger og lignende aktivitetsforeninger er orienteret mod et lokalsamfund maj 2013
14 Det geografiske område idrætsforeningerne opererer i (pct.), 2004 og 2010 Boligkvarter, skoledistrikt, landsby ol. Større område end lokalområde maj 2013
15 % Hvem er foreningen primært for? Foreningen er først og fremmest for folk, der interesserer sig for de særlige aktiviteter, som foreningen beskæftiger sig med Foreningen er først og fremmest for beboere i det lokalområde, hvor den hører til (som en del af lokalområdet) maj 2013
16 Andel af idrætsforeninger som beskæftiger sig med aktiviteter i og fremme af lokalsamfund i 2004 og 2010 (pct.) , , maj 2013
17 Kommunalisering?? maj 2013
18 Kommunalisering Kommunerne tænker i stigende grad i billige og effektive løsninger på offentlig definerede opgaver og problemer ( Value for money ) Ønske om at inddrage de frivillige og foreningerne (partnerskaber, samproduktion) Mere med tanke på deres nytte end for at styrke den demokratiske selvorganisering Øget fokus på sundhed og forebyggelse Større kommuner og nye styrings- og forvaltningsformer (NPM)
19 Forventning Det antages, at kommunernes mere aktive idrætspolitik, nye opgaver inden for sundhedsfremme og forebyggelse og en presset kommunal økonomi har ændret på foreningernes forhold til kommunen: Mindre tilfredshed med den kommunale støtte Mere udfordret af kommunale initiativer Mere samarbejde med institutioner og forvaltninger maj 2013
20 Andel af idrætsforeninger som har samarbejde i dag med skole og andre på Fyn, Langeland og Ærø Skole Institution, SFO, klub ol. Anden kommunal inst. Kirke Virksomhed Anden organisation, institution maj 2013
21 Den offentlige støtte til foreningen er for lille % Ikke et problem Delvist et problem Et stort problem Ikke relevant / ved ikke maj 2013
22 Det offentlige stiller i stigende grad krav om, hvad foreningen skal beskæftige sig med % Ikke et problem Delvist et problem Et stort problem Ikke relevant / ved ikke maj 2013
23 Der er for mange regler fra det offentlige, som % gør det vanskeligt at være forening Ikke et problem Delvist et problem Et stort problem Ikke relevant / ved ikke maj 2013
24 Skal foreningen deltage aktivt i løsningen af % kommunale opgaver? Det er naturligt, at foreningerne deltager aktivt i løsningen af kommunale opgaver Det er ikke foreningens opgave at bidrage til løsningen af kommunale opgaver maj 2013
25 % Skal foreningen tilpasse deres aktiviteter efter kommunens ønsker for at få kommunale tilskud? Foreningerne bør tilpasse deres aktiviteter efter kommunens ønsker og behov for at få kommunale tilskud Foreningerne bør ikke indrette deres aktiviteter, hvad kommunen vil støtte økonomisk maj 2013
26 Kommercialisering? maj 2013
27 Kommercialisering Foreningerne udsættes i stigende grad for konkurrence fra forretningerne Mange foreninger tilpasser sig derefter (kunder, service, lønnet arbejde mv.) Forretningerne kræver lige vilkår Kommunal støtte Eller afskaffelse af kommunal støtte til foreningerne Foreningerne præges af en forretningslogik Service, kalkulation, tilpasning til markedet
28 Forventning Ændringerne i idrætsmønsteret og øget konkurrence fra kommercielle idrætstilbud har fået flere idrætsforeninger til at være mere markedsorienterede Tilbyde idræt og motion for andre end medlemmerne Tænke som en forretning maj 2013
29 Er foreningens aktiviteter åbne for alle interesserede % eller kun for medlemmerne? De fleste aktiviteter i foreningen er kun for medlemmerne De fleste aktiviteter i foreningen er åbne for alle interesserede maj 2013
30 % Skal foreningen drives som en forretning? Foreningen bør drives som en forretning Foreningen bør ikke drives som en forretning maj 2013
31 Professionalisering? maj 2013
32 Professionalisering Erfaringsbaseret viden erstattes i stigende grad af faglig / videnskabelig viden i mange af livets anliggender Nye professioner udvikles og trænger sig ind på samfundsområder, der tidligere var erfaringsbaserede Professionerne og uddannelserne definerer godt og skidt
33 Forventning Øget samarbejde med professionelle / faggrupper, øgede forventninger til foreningerne og større konkurrence fra kommercielle aktører har ført til flere lønnede i foreningerne og et pres på det frivillige ideal maj 2013
34 Professionaliseringen i idrætsforeninger Andel af foreninger der har lønnede 20,2 20,3 Antal fuldtids-lønnede pr. forening med lønnede (gnmst.) 0,5 1,5 Antal deltids-lønnede pr. forening med lønnede 4 4, maj 2013
35 Skal arbejdet i foreningen i højere grad lønnes? % Arbejdet i foreningen bør i højere grad lønnes Arbejdet i foreningen bør være helt ulønnet maj 2013
36 Er de nye foreninger nye? maj 2013
37 Hvad adskiller nye foreninger (0 20 år) fra gamle foreninger? Mindre andel af de nye foreninger beskæftiger sig med børn og unge er medlem af en lands- eller landsdelsorganisation har lønnede medarbejdere samarbejder med den lokale skole har en skriftlig aftale om samarbejde mv. med kommunen synes at det er et problem at få nye medlemmer synes at det er svært at få nye frivillige maj 2013
38 Hvad adskiller nye foreninger (0 20 år) fra gamle foreninger? Større andel af foreningerne har fået klart flere medlemmer de seneste 5 år beskæftiger sig med sundhedsfremme og aktiviteter til fremme af lokalsamfund har fået flere frivillige de seneste 5 år Flere meget store foreninger blandt de gamle foreninger, men ellers en ligelig fordeling mellem små, mellemstore og store foreninger maj 2013
39 Nye foreningers formål, ex. (dannet seneste fem år) At aktivere handicappede i varmtvandsbassin svømning/gymnastik" At bevare folkedansen som kulturarv "At dyrke bowling som sport," "At dyrke motion og socialt samvær, få brugt alle lemmerne og lattermusklerne" "At fremme fodbolden på et kammeratlig plan i lokalområdet." "At fremme og udbrede muligheden for at spille golf" "At give børn, unge og ældre et træningstilbud i form af et hold hvor der dyrkes både samvær og motion for at sikre sundhed og velvære." "At lære børn/voksne at svømme Med udgangspunkt i aktiviteter omkring heste, natur og børn, i det forpligtende fællesskab at, styrke folkeoplysningen. Gennem motionscykling og et godt socialt samvær - at udbrede kendskabet til de herligheder, der venter på alverdens veje og cykelstier maj 2013
40 Opsamling Lidt flere foreninger i 2010 end i 2004 Men store forskelle på udviklingen fra område til område Flere lokalforeninger, fritidsforeninger og social-foreninger Færre politiske foreninger og interesse-foreninger Flere idrætsforeninger har aktiviteter for voksne og ældre Flere idrætsforeninger orienterer sig med sundhed og forebyggelse Idrætsforeningerne er fortsat primært aktivitetsforeninger, men større andel svarer, at de er orienteret mod lokalsamfundet Flere idrætsforeninger samarbejder med kommunale institutioner, men samtidig synes viljen til autonomi uændret Ingen tendens til øget markeds- og forretnings-tænkning Svag tendens til øget professionalisering, men ikke på bekostning af frivilligheden maj 2013
41 Nye hypoteser De nye foreninger er på flere områder mere forenings-classic end de gamle. Foreningslivet er forholdsvis resistent overfor samfundsmæssige ændringer maj 2013
42 Ændringer i samspillet maj 2013
43 43 2. maj 2013 Hvad består samspillet af?
44 Samspillets elementer Samspillets indhold Det politiske/administrative samspil Politikker Møder Samarbejdsprojekter Samspil gennem råd og udvalg Uformel dialog Syn på foreningers rolle Det økonomiske samspil Tilskud: Direkte Indirekte Betingelser for tilskud Samspillets form Formaliseringsgrad Standardiseringsgrad Graden af nærhed/afstand Formaliseringsgrad Standardiseringsgrad maj 2013
45 Samspillets parter foreningerne og kommunerne maj 2013
46 Forskellige sektorer forskellige logikker FRIVILLIGE FORENINGER KOMMUNER Fleksibilitet Lyst Bureaukrati Fritid og frivillighed Uformelle arbejdsgange Fokus på aktiviteter Hurtige beslutninger Fællesskab og gensidighed Arbejdstid Formalisering Hierarki Pligt Regler Dokumentation Fokus på resultater maj 2013
47 Forventninger Kommunalreformen vil medføre at: Samspillet vil omfatte flere samarbejdsflader Der vil blive stillet flere krav til foreningerne Samspillet vil være mere formaliseret Samspillet vil være mere standardiseret Der vil være mindre nærhed/kendskab i samspillet Ændringerne vil være mest markante i kommuner med den største sammenlægningsgrad maj 2013
48 Ændringstendenser i samspillet maj 2013
49 Ændringer i det økonomiske samspil Begrænsede ændringer i støtteniveauet Begrænsede øgede krav til foreningerne Øget standardisering Øget formalisering maj 2013
50 Udviklingen i støtte på idrætsområdet (1.000 kr.) Kilde: Danmarks Statistik Kommunale regnskaber, driftskonto og faste priser (beregnet ud fra KL s prisindeks). Idrætsområdet er estimeret til 75 % af de samlede udgifter på de to konti maj 2013
51 Samspillets udvikling Det økonomiske samspil Reformens betydning for idrætsforeningens økonomi Meget positiv betydning 2 % Positiv betydning 10 % Hverken positiv eller negativ betydning 58 % Negativ betydning 24 % Meget negativ betydning 6 % I alt 100 % (N= 241) Kilde: Foreningsundersøgelsen maj 2013
52 Det økonomiske samspils form maj 2013
53 Øget standardisering i det Opgør med særordninger økonomiske samspil Jeg tror foreningerne synes, der er blevet længere, og så tror jeg de er irriterede over, at det er blevet sværere at lave sådan nogle specielle ordninger, som man bedre kunne tillade sig i de små kommuner, eller som man nogle gange var næsten tvunget til, for at kunne få nogle ting udviklet [ ] I den store kommune skal man være så påpasselig med ikke at gøre forskel, fordi så kommer alle mulige andre løbende, og vil have de samme fordele. Og det er ikke nogen fordel for foreningerne, at det ikke er muligt længere. (Fritidschef Egebjerg ) Vi er gået fra at have 20 foreninger til at have 110, og så kan vi ikke sidde med sådanne skufferegler. De er nødt til at være mere stringente. (Fuldmægtig Assens, ) maj 2013
54 Øget standardisering Mindre fleksibilitet i dagligdagen Faktisk i stort set alle henseender er vi blevet bedre stillet lige med undtagelse af det her klipning af græs,. Vi synes, at man burde skele lidt mere til, hvilken sæson man er i, og om græsset er i vækst, frem for at skemalægge tingene og sige, at det bliver slået græs hver mandag. [ ] Før, der havde vi jo en dialog med de folk, som arbejdede med det her, og det var sådan, at hvis banen var for lang, så kunne man tage telefonen og ringe og sige: Ved I hvad, den trænger simpelthen til at blive klippet herovre. Og i 99 % af tilfældene så sørgede man for at få det gjort. Et eller andet sted, så er vi jo ikke selv herre over, hvor hurtigt det græs det skal gro. (Idrætsforening ) maj 2013
55 Samspillet er blevet mere formaliseret efter reformen Idrætsforeninger (2010) Kommunalpolitikere (2009) Helt uenig 5 % 2 % Uenig 5 % 9 % Hverken enig eller uenig 55 % 29 % Enig 24 % 44 % Helt enig 11 % 16 % I alt 100 % (N=189) 100 % (N=902) Kilde: Kommunalpolitikerundersøgelsen 2009, Foreningsundersøgelsen Noter: Ikke relevant er kodet som missing. En relativt stor andel af foreningerne har besvaret spørgsmålet med ikke relevant formentlig fordi samspillet med kommunen for mange foreningers vedkommende er begrænset, eller fordi de ikke har oplevet nogen sammenlægning. Dette forklarer, at N i analysen er væsentligt lavere end det samlede antal idrætsforeninger i undersøgelsen maj 2013
56 Det politiske/administrative samspil Øget brug af skriftlige politikker på området Øget samspil gennem foreningssammenslutninger Øget brug af møder Flere samarbejdsrelationer Flere skriftlige aftaler Mindre kendskab i samspillet maj 2013
57 Udviklingen i samarbejdsrelationer maj 2013
58 Holdninger til inddragelse i opgaveløsning: Idrætsforeninger og kommunalpolitikere % Det er naturligt at foreningerne deltager aktivt i løsningen af kommunale opgaver Det er ikke foreningens opgave at bidrage til løsningen af kommunale opgaver maj 2013
59 Flere samarbejdsrelationer Signifikant stigning i idrætsforeningernes samarbejde om aktiviteter, arrangementer og projekter med kommunale aktører Skoler (32-44 %) Daginstitutioner (13-25 %) Andre kommunale organisationer/forvaltninger (17-24 %) maj 2013
60 Mere formaliserede samarbejdsrelationer Stigende andel af idrætsforeningerne har skriftlige aftaler med kommunen omkring bestemte opgaver eller aktiviteter Har skriftlig aftale med kommunen 15,4 % 21,2 % (N=325) (N=273) Kilde: Frivillighedsundersøgelsen 2004, Foreningsundersøgelsen maj 2013
61 Men også stigende uformel kontakt Foreningernes kontaktmønster vedr. offentlige/politiske spørgsmål Taget kontakt til borgmesteren 5,2 % 11,7 % Taget kontakt til andre folkevalgte 9 % 24,2 % Taget kontakt til forvaltningen 12,1 % 33 % N Spørgsmålsformulering: Har foreningen inden for de seneste to år involveret sig i offentlige/politiske spørgsmål? Hvis ja, på hvilken måde har foreningen involveret sig? maj 2013
62 Øget betydning af synlighed Vi kan sige, at kravene til en leder er større ment på den måde, at man er nødt til at deltage i andet end sin egen lille forening, hvis man kan sige det sådan. Man er også nødt til at synliggøre sig selv i det store. Der kunne man bedre køre på frihjul i den lille kommune, for der vidste fritidskonsulenten godt, hvor den forening var, og havde sagt goddag til den forening, der normalt ikke, i den store sammenhæng, er synliggjort. (Idrætsforening, ) Foreninger, der har formel kontakt til kommunen, er også mere tilbøjelig til at tage den uformelle kontakt Større spredning i foreningernes kontaktflade maj 2013
63 Opsamling Begrænsede øgede krav til foreningerne Flere samarbejdsflader Mere formalisering og standardisering Større fokus på formaliserede og standardiserede procedurer i form af regelrethed, skriftlighed, dokumentation, faste procedurer og kriterier samspillet præges i stigende grad af offentlige logikker Mindre kendskab men ikke mindre kontakt Ændringerne slår stærkest igennem i tidligere små kommuner maj 2013
64 Hvilken betydning har ændringerne? maj 2013
65 Positive udviklingstræk Opgør med særordninger, gennemskuelige kriterier, øget dokumentation og skriftlighed Øget transparens og øget lighed Stigende fokus på foreningslivet, flere formelle kanaler i samspillet Nye muligheder for indflydelse maj 2013
66 Potentielle udfordringer Stigende spænding mellem autonomi og afhængighed? På hvis præmisser foregår det øgede samspil? Indirekte pres for deltagelse i samarbejdsrelationer? Konsekvenser af standardisering? Hvordan sikres rum til forskellighed inden for de standardiserede rammer? maj 2013
67 67 2. maj 2013
68 68 2. maj 2013 Tak for ordet!
Ændringer i samspillet mellem kommunerne og de frivillige foreninger som følge af kommunalreformen. Oplæg på CIFRI-seminar 15.1.2013 Malene Thøgersen
Ændringer i samspillet mellem kommunerne og de frivillige foreninger som følge af kommunalreformen Oplæg på CIFRI-seminar Malene Thøgersen 1 Oplæggets temaer Bag om projektet: Baggrund og data Karakteristik
Læs mereUDVIKLINGSTENDENSER OG DILEMMAER PÅ FOLKEOPLYSNINGS- OMRÅDET
LOF s idétræf 2016, Hotel Svendborg, 06/02/2016. Analytiker Malene Thøgersen UDVIKLINGSTENDENSER OG DILEMMAER PÅ FOLKEOPLYSNINGS- OMRÅDET OPLÆGGETS TEMAER Overordnede udviklingstendenser i foreningslivet
Læs mereSlår det frivillige arbejde til i arbejdet med socialt udsatte børn?
Slår det frivillige arbejde til i arbejdet med socialt udsatte børn? Bjarne Ibsen Professor og forskningsleder Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet Frivillige eller
Læs mereForeningerne på Fyn. Hvilke organisationer? Undersøgelsen omfatter alle frivillige organisationer, dvs. organisationer der er
Frivillighedsundersøgelsen Bjarne Ibsen, Center for Forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund oktober 2004 Foreningerne på Fyn Organisationsundersøgelsen I denne rapport kan du læse nogle af de første
Læs mereog autonomt foreningsliv som en betydningsfuld del af det lokale demokrati (Dahl 1999). Samspillet mellem foreningerne og kommunen kan imidlertid
Resumé INDLEDNING & DEL 1 Denne afhandling beskæftiger sig med samspillet mellem kommunerne og de frivillige foreninger på idrætsområdet og social- og sundhedsområdet. Det overordnede formål er at belyse,
Læs mereSammen om sundhed Civilsamfundet og kommuners indsats for friluftsliv og sundhed
Sammen om sundhed Civilsamfundet og kommuners indsats for friluftsliv og sundhed Bjarne Ibsen Professor og forskningsleder Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet Store
Læs merePartnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner. Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund
Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund Store forventninger til partnerskaber mellem den offentlige og den frivillige
Læs mereVisioner for samskabelse myte eller realitet?
Visioner for samskabelse myte eller realitet? Bjarne Ibsen Professor og forskningsleder Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Myterne Foreningsliv og frivillighed (citat fra Danmarkskanon
Læs mereCivilsamfundet i samskabelse med kommunerne hvilken udvikling ser vi?
Civilsamfundet i samskabelse med kommunerne hvilken udvikling ser vi? Bjarne Ibsen Professor og forskningsleder Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Store politiske forventninger til civilsamfund
Læs mereDet frivillige arbejde.
Det frivillige arbejde. Samvirkets kvartalsmøde, Gellerup d. 27. September 2016 Michael Fehsenfeld Hvad er en frivillige forening : At den er frivilligt grundlagt At dens primære formål ikke er at skabe
Læs mereHvad betyder kurser og kvalificering for de frivillige?
Hvad betyder kurser og kvalificering for de frivillige? Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet 1 Formaliseringen af det frivillige arbejde 2 Professionelt
Læs mereFakta og Faxe samarbejdets udvikling fra 2015 til 2018
Fakta og Faxe samarbejdets udvikling fra 2015 til 2018 Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet Tre spørgeskemaundersøgelser i Faxe Kommune i 2018 1. Voksne
Læs mereDet mangfoldige foreningsliv i Danmark. Bjarne Ibsen Center for Forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet
Det mangfoldige foreningsliv i Danmark Bjarne Ibsen Center for Forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet Hvad er en frivillig / nonprofit organisation? Definition af frivillige, non-profit
Læs mereHvem samarbejder og hvorfor? Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund
Hvem samarbejder og hvorfor? Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Hvilke undersøgelser? Tre spørgeskemaundersøgelser 1. Kommunale forvaltningers samarbejde med civile aktører
Læs mereDilemmaer i samspillet mellem den frivillige og den kommunale sektor
Dilemmaer i samspillet mellem den frivillige og den kommunale sektor Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet Store kommunale forventninger til at foreninger
Læs mereCivilsamfundet som indsatsstyrke
Civilsamfundet som indsatsstyrke Bjarne Ibsen Forskningsleder, Ph.d. Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Skælskør Landevej 28 4200 Slagelse Civilsamfund og Sundhed Civile samfund Den
Læs mereFakta og Faxe samarbejdets udvikling fra 2015 til 2018
Fakta og Faxe samarbejdets udvikling fra 2015 til 2018 Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet Tre spørgeskemaundersøgelser i Faxe Kommune i 2018 1. Voksne
Læs mereKommunerne og det frivillige arbejde. CIFRI-seminar 15. januar 2013
Kommunerne og det frivillige arbejde CIFRI-seminar 15. januar 2013 Store politiske forventninger til det frivillige arbejde XXX STUE Det frivillige Danmark har store ressourcer. Dem skal vi bruge mere
Læs mereSamarbejdet mellem foreninger og kommunale institutioner
Samarbejdet mellem foreninger og kommunale institutioner Bjarne Ibsen Professor Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet Store kommunale forventninger til at foreninger
Læs mereHvad siger de frivillige i Vordingborg Kommune?
Hvad siger de frivillige i Vordingborg Kommune? Bjarne Ibsen Professor og forskningsleder Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Store politiske forventninger til det frivillige arbejde
Læs mereNÅR FORENINGER SAMARBEJDER
Folkeoplysning i forandring Vejen Idrætscenter 23/05/2016 Analytiker Malene Thøgersen NÅR FORENINGER SAMARBEJDER Foreningslivets potentialer i yderområderne BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN AF TVÆRGÅENDE SAMARBEJDE
Læs mereFællesskabelse i Faaborg-Midtfyn Kommune. Dialogmøde om egnsprofiler. Bjarne Ibsen. Professor Syddansk Universitet
Fællesskabelse i Faaborg-Midtfyn Kommune Dialogmøde om egnsprofiler Bjarne Ibsen Professor Syddansk Universitet Verden skrumper og det gør Fyn også En personlig beretning fra Fåborg sogn For 50 år siden
Læs mereGUIDE Udskrevet: 2018
GUIDE Fakta og tal om frivillige organisationer i Danmark Udskrevet: 2018 Indhold Fakta og tal om frivillige organisationer i Danmark.................................... 3 2 Guide Fakta og tal om frivillige
Læs mereDe frivillige som element i kommunernes strategi for vækst og velfærd
De frivillige som element i kommunernes strategi for vækst og velfærd Bjarne Ibsen Professor og forskningsleder Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet Store politiske
Læs mereHvorfor gider folk være frivillige for andre folks børn?
Hvorfor gider folk være frivillige for andre folks børn? Oplæg ved DIF s udviklingskonference i Idrættens Hus den 23. januar 2012 v/, ph.d. stipendiat Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund
Læs mereHvad kan vi forvente af fremtidens forening?
Hvad kan vi forvente af fremtidens forening? Oplæg ved seminar for ledere i Byens Leg i Gerlev Legepark (e-mail: kosterlund@health.sdu.dk) Ph.d. stipendiat Center for Forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund
Læs mereNye stier i den kommunale idrætspolitik
Nye stier i den kommunale idrætspolitik Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Institut for Idræt og Biomekanik Har idrætspolitikken nået en korsvej? Men det sker, og så siger
Læs mereTabeller fra UNDERSØGELSEN AF SELVEJENDE INSTITUTIONER OG ALMENNYTTIGE FONDE gennemført i 2004 i Fyns Amt
Tabeller fra UNDERSØGELSEN AF SELVEJENDE INSTITUTIONER OG ALMENNYTTIGE FONDE gennemført i 2004 i Fyns Amt Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet Se analyserne
Læs mereBjarne Ibsen. Syddansk Universitet
Foreningslivet i Danmark Bjarne Ibsen Center for Forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet Hvad er en frivillig organisation? Definition af frivillige, non-profit organisationer Organisationer,
Læs mereGUIDE Udskrevet: 2019
GUIDE Fakta og tal om frivillige organisationer i Danmark Udskrevet: 2019 Indhold Fakta og tal om frivillige organisationer i Danmark.................................... 3 2 Guide Fakta og tal om frivillige
Læs mereSamarbejde om forebyggelse og sundhedsfremme
Samarbejde om forebyggelse og sundhedsfremme Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Workshoppens forløb Bjarne Ibsen: Resultater fra analyser af samarbejde på sundheds- og forebyggelsesområdet
Læs mereTabeller fra LANDSORGANISATIONSUNDERSØGELSEN gennemført i 2004
Tabeller fra LANDSORGANISATIONSUNDERSØGELSEN gennemført i 2004 Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet Se analyserne i Boje, T. og Ibsen, B. (2006): Frivillighed
Læs mereGUIDE Udskrevet: 2016
GUIDE Fakta og tal om frivillige organisationer i Danmark Udskrevet: 2016 Indhold Fakta og tal om frivillige organisationer i Danmark.................................... 3 2 Guide Fakta og tal om frivillige
Læs mereFORENINGER OG FRIVILLIGE I SAMSPIL MED KOMMUNALE INSTITUTIONER OG FORVALTNINGER Bjarne Ibsen og Klaus Levinsen 2019:6
FORENINGER OG FRIVILLIGE I SAMSPIL MED KOMMUNALE INSTITUTIONER OG FORVALTNINGER 2018 Bjarne Ibsen og Klaus Levinsen 2019:6 Foreninger og frivillige i samspil med kommunale institutioner og forvaltninger
Læs mereFrivilligt arbejde i danske og europæiske idrætsforeninger. Ligheder, forskelle og potentielle forklaringer
Frivilligt arbejde i danske og europæiske idrætsforeninger. Ligheder, forskelle og potentielle forklaringer Mandag den 4. December 2017 Bjarne Ibsen, Professor Center for forskning i Idræt, Sundhed og
Læs mereIndholdsfortegnelse. Byrådets forord 3. Perspektiver og udfordringer 4-5. Fokus- og indsatsområder 6
Idrætspolitik 2010 1 Indholdsfortegnelse Byrådets forord 3 Perspektiver og udfordringer 4-5 Fokus- og indsatsområder 6 Organisering via Karizma Sport 7 Idrætsanlæg og træningsfaciliteter 7 Ledere og trænere
Læs mereSamskabelse om aktivt udeliv. Bjarne Ibsen Professor og forskningsleder Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet
Samskabelse om aktivt udeliv Bjarne Ibsen Professor og forskningsleder Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet Forsker i Bevægelser Fysiske bevægelser Idrætsdeltagelse
Læs mereFrivillighed i Dansk Svømmeunion
Frivillighed i Dansk Svømmeunion Baseret på den hidtil største undersøgelse af frivilligt arbejde i danske idrætsforeninger foretaget af Syddansk Universitet og Idrættens Analyseinstitut for Danmarks Idræts-Forbund
Læs mereBorgerinddragelsen øges
Borgerinddragelsen øges men hvorfor skal en kommune inddrage civilsamfundet? Danske Ældreråd THOMAS P. BOJE INSTITUT FOR SAMFUNDSVIDENSKAB OG ERHVERV ROSKILDE UNIVERSITET DEN 8. MAJ 2018 Indhold Hvorfor
Læs mereGider de unge foreningslivet?
Gider de unge foreningslivet? Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet Hvad man hører? 1. De unge falder i stor stil fra foreningerne! 2. De unge vil hellere
Læs mereHvad ved vi om ikke-vestlige indvandreres deltagelse i frivilligt arbejde? Videnskabelig Assistent, Hans-Peter Qvist Aalborg Universitet.
Hvad ved vi om ikke-vestlige indvandreres deltagelse i frivilligt arbejde? Videnskabelig Assistent, Hans-Peter Qvist Aalborg Universitet. 1 Baggrund: I forbindelse med frivillighedsundersøgelsen 2012 blev
Læs mereUndersøgelse af idrætsfaciliteter i Bornholms Regionskommune
Undersøgelse af idrætsfaciliteter i Bornholms Regionskommune Idrætsanlæggenes svar på spørgeskema Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Formålet med analysen Formålet med undersøgelsen
Læs mereTVÆRGÅENDE SAMARBEJDE SOM LØFTESTAND FOR LOKAL UDVIKLING?
TVÆRGÅENDE SAMARBEJDE SOM LØFTESTAND FOR LOKAL UDVIKLING? Folkeoplysning i forandring I, Vejen Idrætscenter 25/11/2014 Analytiker, ph.d., Malene Thøgersen TVÆRGÅENDE SAMARBEJDE OG LOKAL UDVIKLING Tværgående
Læs mereVÆRDI, MENING OG UDFORDRINGER ved samarbejdet mellem den kommunale og den frivillige sektor
VÆRDI, MENING OG UDFORDRINGER ved samarbejdet mellem den kommunale og den frivillige sektor Bjarne Ibsen Professor Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet Undersøgelse
Læs mereCivilsamfundet og de frivillige organisationer kort fortalt
Civilsamfundet og de frivillige organisationer kort fortalt Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet bibsen@health.sdu.dk Myter om foreningsliv og frivilligt
Læs mereSamarbejde mellem den kommunale og den frivillige sektor på det grønne område
Samarbejde mellem den kommunale og den frivillige sektor på det grønne område Bjarne Ibsen Professor og forskningsleder Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund XXX STUE Det frivillige foreningsliv
Læs mereIdrætspolitik kan den gøre en forskel?
Idrætspolitik kan den gøre en forskel? Bjarne Ibsen Professor og centerleder Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet Har idrætspolitikken nået en korsvej? Men det sker,
Læs mereFremtidens frivillige foreningsliv i idrætten
Fremtidens frivillige foreningsliv i idrætten Klublederseminar, Danmarks Motor Union, 2. november 2012 Trygve Buch Laub Analytiker trygve.laub@idan.dk Frivillighedsundersøgelsen Spørgeskemaundersøgelse
Læs mereGENTOFTE I BEVÆGELSE IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK
GENTOFTE I BEVÆGELSE IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK 2017-2029 Foto Uber Images Das Büro Per Heegaard STT Foto Flemming P. Nielsen Udarbejdelse Gentofte Kommune Layout: Operate A/S Tryk Bording A/S Oplag:1000
Læs mereFrivillighed i fremtidens idræt
Frivillighed i fremtidens idræt Er frivilligheden under pres? Hvordan ser fremtidens frivillighed ud? Kort præsentation Uddannet Cand.scient. Hovedfag i Idræt fra Syddansk Universitet Sidefag i Samfundsfag
Læs mereIdrætsforeningernes sande tilstand Stabilitet og optimisme, men også aldring Oplæg ved Idan-konferencen Onsdag den 25. maj 2016 i Vejen Idrætscenter
Idrætsforeningernes sande tilstand Stabilitet og optimisme, men også aldring Oplæg ved Idan-konferencen Onsdag den 2. maj 16 i Vejen Idrætscenter Karsten Elmose-Østerlund (e-mail: kosterlund@health.sdu.dk)
Læs mereFrivilligt arbejde er frivilligt og ikke gratis!
Budskabet: Frivilligt arbejde er frivilligt og ikke gratis! 8. maj 2012 2 Demenspatienter 2011 2040: 155.000 150.000 130.000 110.000 130.000 90.000 70.000 50.000 100.000 85.000 Kilde: Nationalt Videnscenter
Læs mereTemaaften Det frivillige arbejde i foreningerne Januar 2011
Temaaften Det frivillige arbejde i foreningerne Januar 2011 Rammer og vilkår for det frivillige arbejde i foreningerne *** Hvad betyder den nye folkeoplysningslov for idrætsforeningerne? v/ Kai Raun, Kultur-
Læs mereIndledning Vision Målsætninger Rammer for folkeoplysende virksomhed Udvikling af folkeoplysningen... 4
1 Indhold Indledning... 3 Vision... 3 Målsætninger... 3 Rammer for folkeoplysende virksomhed... 3 Udvikling af folkeoplysningen... 4 Folkeoplysningen i samspil med øvrige politikområder... 4 Afgrænsning
Læs mereFolkeoplysningspolitik
Folkeoplysningspolitik 1 Demokratiforståelse og aktivt medborgerskab Folkeoplysningsloven af 2011 forpligter alle kommuner til at udfærdige en politik for Folkeoplysningsområdet gældende fra 1. januar
Læs mereSocial integration i danske og europæiske idrætsforeninger
Social integration i danske og europæiske idrætsforeninger Ligheder, forskelle og potentielle forklaringer Oplæg ved konferencen Dansk foreningsidræt i europæisk perspektiv Mandag den. december 201 på
Læs mereSamarbejde mellem den kommunale og den frivillige sektor på miljø området
Samarbejde mellem den kommunale og den frivillige sektor på miljø området Bjarne Ibsen Professor og forskningsleder Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund XXX STUE Det frivillige foreningsliv
Læs mereFaciliteter og frivillighed
Faciliteter og frivillighed Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Institut for Idræt og Biomekanik Syddansk Universitet Forsamles og forenes om idræt Foreningsfrihed og forsamlingsfrihed
Læs mereNÅR FORENINGER SAMARBEJDER...
NÅR FORENINGER SAMARBEJDER... KORT FORTALT hovedpunkter fra undersøgelsen Tværgående samarbejde blandt folkeoplysningens aktører NÅR FORENINGER SAMARBEJDER... hovedpunkter fra undersøgelsen Tværgående
Læs mereKULTUR-, IDRÆTS- OG FRITIDSPOLITIK
KULTUR-, IDRÆTS- OG FRITIDSPOLITIK 2016 2 Indhold Forord af Lars Ejby Pedersen, formand for Kultur- og Idrætsudvalget Bedre fysiske faciliteter Det attraktive byliv Talentudvikling og kreative vækstmiljøer
Læs mereRummelige fællesskaber og kreative frirum
gladsaxe.dk Rummelige fællesskaber og kreative frirum Kultur-, fritids- og idrætspolitik Gladsaxe Kommunes kultur-, fritids- og idrætspolitik har fokus på fællesskaber og på nytænkning. Vi mener, at det
Læs mereFrivilligt arbejde Udvikling og fremtid. Bjarne Ibsen Center for Forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet
Frivilligt arbejde Udvikling og fremtid Bjarne Ibsen Center for Forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet XXX STUE Det frivillige Danmark har store ressourcer. Dem skal vi bruge mere
Læs mereFritids- og idrætspolitik 2008
Fritids- og idrætspolitik 2008 Forslag Indledning Fritids- og idrætslivet er under forandring i disse år. Tilslutningen til foreningslivet er stagnerende og befolkningen vælger i stigende grad aktiviteter
Læs mereFolkeoplysningspolitik
Folkeoplysningspolitik Revidering foretaget 8. november 2018 1 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD 3 VISION 4 Formål 4 Vision 4 MÅLSÆTNINGER 6 Det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde 6 Folkeoplysende voksenundervisning
Læs mereSamspillet mellem den frivillige og den kommunale sektor
Samspillet mellem den frivillige og den kommunale sektor Store politiske forventninger til foreninger og frivillige XXX STUE Det frivillige foreningsliv skal have gode vilkår. Det bidrager til udviklingen
Læs mereFRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område
FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område Forord...4 Den overordnede vision...6 Bærende principper...8 Understøttelse af frivilligheden...10 Mangfoldighed og respekt...12 Synliggørelse af det frivillige
Læs mereFolkeoplysning eller fritidsbeskæftigelse. Hvad er egentlig forskellen?
Folkeoplysning eller fritidsbeskæftigelse. Hvad er egentlig forskellen? Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet Hvad siger Folkeoplysningsloven? Formålet
Læs mereCivilsamfund, foreningsliv, frivilligt arbejde og samarbejde med kommunerne. Bjarne Ibsen Professor Syddansk Universitet
Civilsamfund, foreningsliv, frivilligt arbejde og samarbejde med kommunerne Bjarne Ibsen Professor Syddansk Universitet Forsker i Bevægelser Fysiske bevægelser Idrætsdeltagelse Idrætspolitik Sociale bevægelser
Læs mereRummelige fællesskaber og kreative frirum. Politik for kultur, fritid og idræt i Gladsaxe Kommune
Rummelige fællesskaber og kreative frirum Politik for kultur, fritid og idræt i Gladsaxe Kommune Indhold Indledning... 3 VISION... 4 VÆRDIER... 4 STRATEGISKE MÅL... 4 1. Vi vil styrke foreningsliv og fællesskaber...
Læs mereÅbningsseminar Fremtidens Idrætsfaciliteter 29/ Evald Bundgaard Iversen. Offentlig styring af selvejende idrætsfaciliteter
Åbningsseminar Fremtidens Idrætsfaciliteter 29/09-2015 Evald Bundgaard Iversen Offentlig styring af selvejende idrætsfaciliteter Menu Hvad er relevansen af offentlig styring af idrætsfaciliteter? Hvilken
Læs mereFolkeoplysningspolitik
Folkeoplysningspolitik Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 22. november 2018 Indhold 3 4 4 4 6 6 8 9 10 11 12 13 Forord Vision Formål Vision Målsætninger Det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde
Læs mereF o l k e o p ly s n i n g s p o l i t i k f o r J a m m e r b u g t K o m m u n e
F o l k e o p ly s n i n g s p o l i t i k f o r J a m m e r b u g t K o m m u n e Forord Jammerbugt Kommune betragter et levende forenings- og fritidsliv som en motor for udvikling i lokalsamfundet og
Læs mereKommunale faciliteter i fremtiden. Jens Høyer-Kruse IOB SDU 2015
Kommunale faciliteter i fremtiden Jens Høyer-Kruse IOB SDU 2015 Hvordan udvikler vi de kommunale faciliteter, så de stadig passer til behovene om 5-10-15 år? I dag Idrætsfaciliteter har stor betydning
Læs mereFrivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev
Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Udgivet af Herlev Kommune December 2013 herlev.dk/frivillighedspolitik
Læs mereFolkeoplysnings betydning for demokratisk deltagelse
Folkeoplysnings betydning for demokratisk deltagelse Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet Formålet med folkeoplysning DOF ønsker sammen med medlemsskolerne
Læs mereIKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland
Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Hvordan går det med IKT-klyngen i Nordjylland? Hvilke forventninger har IKT-virksomheder til 2015? Få svarene
Læs mereFrivillighedspolitik
Frivillighedspolitik 2 Forord 3 På Frederiksberg har vi en lang og fin tradition for, at mange gør en forskel ved at være aktive som frivillige. Det frivillige arbejde gør en stor forskel for de, som umiddelbart
Læs mereDen kommunale idrætspolitiks betydning for foreningerne. Malene Thøgersen & Evald Bundgaard Iversen
Den kommunale idrætspolitiks betydning for foreningerne Malene Thøgersen & Evald Bundgaard Iversen mthogersen@health.sdu.dk evbiv@faaborgmidtfyn.dk 1 Et par citater: Når kommunen ikke støtter tilstrækkeligt
Læs mereTættere på medlemmernes behov
Tættere på medlemmernes behov Fokus på udvikling af bedre tilbud til foreningsmedlemmer med tennisforbundets medlemsanalyse som case. Vejen den 25. maj 2011. Den organiserede (voksen)idræt er under pres
Læs mereFRIVILLIGPOLITIK. August 2013 Godkendt i Kommunalbestyrelsens møde den 12. november 2013. Dok. Nr. 151915-13
FRIVILLIGPOLITIK August 2013 Godkendt i Kommunalbestyrelsens møde den 12. november 2013. Dok. Nr. 151915-13 Indledning Frivilligpolitikken beskriver rammen for etablering af frivilligråd og kommunens støtte
Læs mereSamarbejdet mellem den frivillige og den kommunale sektor. Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund
Samarbejdet mellem den frivillige og den kommunale sektor Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Konferencens formål Formidle de første (foreløbige) resultater Fremme refleksioner om problemstillinger
Læs mereForslag til ny kultur- og idrætspolitik 2016
Forslag til ny kultur- og idrætspolitik 2016 Til alle foreninger, organisationer, interessenter og borgere i Fredericia kommune, Fredericia, den 11. april 2016 Arbejdet med at skabe en ny kultur- og idrætspolitik
Læs mereFolkeoplysning i forandring. Vejen Idrætscenter 24/05/2016. Analytiker Malene Thøgersen FOLKEUNIVERSITETET. En organisation mange virkeligheder
Folkeoplysning i forandring Vejen Idrætscenter 24/05/2016 Analytiker Malene Thøgersen FOLKEUNIVERSITETET En organisation mange virkeligheder BAGGRUND FOR RAPPORTEN Vifo s formål: Skabe overblik over og
Læs mereForeningsvejledning for. Ikast-Brande Kommune
Ikast-Brande Kommune Kultur- og Fritidsafdelingen Rådhusstrædet 6 7430 Ikast Foreningsvejledning for Ikast-Brande Kommune Foreningsvejledning Ifølge folkeoplysningsloven stilles der en række krav til en
Læs mereFremtidens frivillige foreningsliv i idrætten
Fremtidens frivillige foreningsliv i idrætten DIF-konference Det frivillige initiativ 23. januar 2012 Trygve Buch Laub Analytiker trygve.laub@idan.dk Januar 2012 Status: Frivilligheden i dag DIF er Danmarks
Læs mereIdrætspolitik for Bornholms Regionskommune 2013
Forslag til revision af Idrætspolitik for Bornholms Regionskommune 2013 Forslaget er udarbejdet af Bornholms Idrætsråd 20-01-2013 1 Idrætspolitik for Bornholms Regionskommune Det er Bornholms Regionskommunes
Læs mereHAVETS MOTIONISTER En klub- og medlemsundersøgelse i Dansk Sejlunion
HAVETS MOTIONISTER En klub- og medlemsundersøgelse i Dansk Sejlunion Af DIF Analyse v. Kasper Lund Kirkegaard HAVETS MOTIONISTER Baggrund for undersøgelsen Præsentation af de tre delnotater Hovedpointer
Læs mereFolke. Oplysnings politik
Folke Oplysnings politik 1 Indhold Forord 3 Folkeoplysningens udfordringer og styrker 4 Visioner og målsætninger 6 Tema 1 Rammer for folkeoplysning 8 Tema 2 Samspil med selvorganiserede grupper 10 Tema
Læs mereKultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet!
Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet! Når vi mennesker mødes, opstår kultur. Vi skaber i fællesskab værdier og bånd, som gennem livet er bestemmende for vore
Læs mereI HAR SERVERETTEN! Badmintonsportens medlemspotentialer - profilen på den succesfulde badmintonklub
I HAR SERVERETTEN! Badmintonsportens medlemspotentialer - profilen på den succesfulde badmintonklub Foreningskonference, lørdag d. 23. august kl. 10-18 i Ballerup Kasper Lund Kirkegaard, Forskningsansvarlig
Læs mereDet forudsætter, at flygtninge hurtigt opnår viden om kultur, normer, pligter og rettigheder i det danske samfund.
30. august 2016 Visionen for Favrskov Kommunes integrationsindsats er, at flygtninge, der bor i Favrskov Kommune, indgår som deltagende, selvforsørgende og ydende medborgere, der er en ressource i lokalsamfundet.
Læs mereUdviklingen i frivilligt arbejde 2004 2012 - Foreløbige analyser.
Udviklingen i frivilligt arbejde 2004 2012 - Foreløbige analyser. SFI, 9. dec. 2013 1 Udviklingen i frivilligt arbejde 2004-2012 foreløbige analyser 1. Om undersøgelsen, Lars Skov Henriksen 2. Frivilligt
Læs mereHvordan fremme foreningsudvikling? Bjarne Ibsen
Hvordan fremme foreningsudvikling? Bjarne Ibsen For at sige det barsk og kort: Offentlige tilskud kan, ( ), føre den åbenbare risiko med sig, at der holdes liv i noget, som allerede er dødt. De kan konservere
Læs mereLidt om mig selv. En ny måde at føre idrætspolitik på. .. og det akademiske 21-11-2011
Forsøgs- og udviklingsprogrammer i idrætten - og evalueringer deraf Lidt om mig selv Bjarne Ibsen Professor Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet bibsen@health.sdu.dk
Læs mereVi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab
Vi gør det - sammen Politik for det aktive medborgerskab 2017-2021 Kære læser Du har netop åbnet den nordfynske politik for det aktive medborgerskab. Jeg vil gerne give denne politik et par ord med på
Læs mereIdræt i udsatte boligområder
Idræt i udsatte boligområder Resultater af undersøgelse. Bjarne Ibsen, Professor og forskningsleder, Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund, 30. Maj 2012, Vejen Idrætscenter Bascon Den sociale
Læs mereFrivillighedspolitikken for Skive Kommune 2011-2015. www.skive.dk
Frivillighedspolitikken for Skive Kommune 2011-2015 www.skive.dk Frivillighedspolitik for Skive Kommune Indholdsfortegnelse: Forord 3 Formål 4 Grundlaget for samarbejdet 4 Mål og handlinger 6 Revision
Læs mereNotat om frivillighed til 17 stk. 4 udvalget for borgerinddragelse, nærdemokrati og frivillighed.
Notat om frivillighed til 17 stk. 4 udvalget for borgerinddragelse, nærdemokrati og frivillighed. 1. Foreninger og frivillighed i Vordingborg Kommune 1.1 Fakta om undersøgelserne Anbefalinger i dette notat
Læs mereHvorfor samarbejde og hvordan? - tilbageblik på samspillet og aktuelle diskurser. Klaus Levinsen & Michael Fehsenfeld
Hvorfor samarbejde og hvordan? - tilbageblik på samspillet og aktuelle diskurser Klaus Levinsen & Michael Fehsenfeld Et tilbageblik på relationen mellem det offentlige og civilsamfundet Frem til 1930:
Læs mereAktivt Medborgerskab hvad gør vi?
Aktivt Medborgerskab hvad gør vi? v/ Ole Chr. Madsen Konsulent, CFSA Tlf. 6614 6061, mail: ocm@frivillighed.dk FFUK d. 4. december 2012 1 Center for frivilligt socialt arbejde Hvem er CFSA Et center for
Læs mere