Civilsamfundet og de frivillige organisationer kort fortalt

Transkript

1 Civilsamfundet og de frivillige organisationer kort fortalt Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet bibsen@health.sdu.dk

2 Myter om foreningsliv og frivilligt arbejde

3 Danmark er foreningernes land MEN Det er svært at få frivillige Fællesskabet er på retur Foreningerne er gamle og de skranter

4 Det frivillige Danmark hvad består det af?

5 STAT Profit Ikke-profit Formel Uformel Den offentlige sektor Den frivillige sektor Offentlig Privat Den kommercielle sektor Den uformelle sektor MARKED FÆLLESSKAB

6 Definition af frivillige organisationer Organisationer, dvs. at enheden har en vis grad af institutionalisering og formalisering Non-profit, dvs. at det ikke er organisationens primære formål at generere profit. Selv-bestemmende, dvs. at organisationen selv bestemmer over egne anliggender. Privat / ikke-offentlig, dvs. at organisationen ikke er en del af den offentlige sektor. Frivillig, dvs. at medlemskab / deltagelse og en del af arbejdet er frivilligt.

7 Hjemmeværnet Almene boligorganisationer Frie kostskoler Foreninger Selvhjælpsgrupper A-kasserne Frivillige organisationer Almennyttige fonde Frie og private grundskoler Selvejende institutioner (med driftsaftale med offentlige) Kooperativerne Folkekirken

8 Foreninger Selv-ejende institutioner Organisationsprincip En samling af personer eller andre organisationer med et fælles mål eller en fælles interesse, organiseret og ledet efter almindelige demokratiske regler Ejer sig selv. Formålet er institutionens ejer. Fungere i vid udstrækning som civilsamfundets involvering i opgaver, som den offentlige sektor har ansvaret for Medlemskab Har individuelle medlemmer Har normalt ikke medlemmer Lovgivning Finansiering Frivilligt arbejde Der findes ingen generel foreningslovgivning Selvfinansiering udgør ¾ af indtægterne (i gennemsnit) 9/10 af alt arbejde er frivilligt og 7 pct. af omkostningerne er lønudgifter Er reguleret af lovgivning Offentlig støtte udgør mere end halvdelen af indtægterne (i gennemsnit) 1/3 af arbejdet er frivilligt og halvdelen af udgifterne går til løn og honorarer

9 Mangfoldigheden i det frivillige Danmark

10 Kultur, idræt, fritid og undervisning - Lokalhistoriske foreninger - Sangkor og musikforeninger - Amatørteater - Etniske kulturforeninger - Idræts- og motionsforeninger - Folkedans og anden dans - Børne- og ungdomskorps - Hobbyforeninger - Jagtforeninger - Kolonihaveforeninger - Rotary, Lions Club ol. - Aftenskoler / oplysningsforbund - Husflidsforeninger - Husholdningsforeninger - Foredragsforeninger mv. - Skoleforeninger (støtteforening SELVEJENDE INSTITUTIONER -Museer, historiske samlinger -Idrætshaller og faciliteter -Fritidsklubber og -institutioner

11 Social og sundhed - Afholdsforeninger - Patientforeninger og sygdomsbekæmpende foreninger - Foreninger for handicappede - Misbrugsforeninger - Bloddonorer - Pensionistforeninger og ældreorganisationer - Foreninger for udsatte grupper - Besøgstjeneste - Selvhjælpsforeninger - Foreninger til støtte for social institutioner - Foreninger for hjemløse SELVEJENDE INSTITUTIONER - Børnehaver - Plejehjem - Sociale institutioner

12 Budskaber - Lokale vælgerforeninger - Øvrige politiske foreninger - religiøse foreninger - Foreninger for civile rettigheder, menneskerettigheder mv. - Foreninger for forebyggelse af kriminalitet - Juridisk rådgiverforening - Miljøforeninger - Naturforeninger - Naturfredningsforeninger - Dyreværnsforeninger - Dyrebeskyttelse

13 Lokalsamfund - Boligforeninger - Grundejerforeninger - Sogneforeninger - Lejerforeninger - Ejerlejlighedsforeninger - Antenneforeninger - Vindmølleforeninger - Genbrugsforeninger SELVEJENDE INSTITUTIONER -Forsamlingshuse -Vindmøllelaug -Andre selvejende lokale institutioner

14 Arbejde - Håndværkerforeninger - Handelsstandsforeninger - Landboforeninger - Turistforeninger - Brancheforeninger - Professionsforeninger - Fagforeninger - Arbejdsgiverforeninger

15 Foreningerne på Fyn pct. fordeling på samfundsområder Kultur og kunst Idræt, motion og dans Fritid og hobbies Undervisning Folkeoplysningsområdet Sundhed Social indsats Miljø og natur Lokalsamfund og bolig Frivilligt socialt arbejde Lokalsamfund Politik, jura mv. Filantropi og frivillighed International Religion Arbejde Kampen for og om værdierne N = 5765 Fagligt arbejde, branche. og profession Andre Pct.

16 Foreningstætheden på Fyn Kilde: Thøgersen 2006

17 Status og forandring

18 Frivillighedens udvikling Voksende andel af befolkningen udfører frivilligt arbejde Voksende andel er medlem af en forening, men primært blandt de ældre og (måske) tilbagegang hos de unge De voksne bruger mere tid på foreninger og frivilligt arbejde Fortsat vækst i antallet af foreninger

19 Andel af den danske befolkning (voksne), som har udført frivilligt arbejde inden for det sidste år Totalt Kultur og kunst Idræt, motion og dans Fritid og hobbies Undervisning Sundhed Social indsats Miljø og natur Lokalsamfund og bolig Politik, jura mv. International Religion N = 3134 Fagligt Andre Pct.

20 Forandringer Mindre ideologisk og mindre moralsk mindre knyttet til politiske og religiøse bevægelser Mindre oppositionelt Mere frivilligt og bestemt af interesse og identitet Mindre lokalt Frivilligt arbejde i nye sammenhænge Projekter Offentlige institutioner (ældrecentre, sygehuse) Virksomheder (Corporate social responsibility) Mere institutionaliseret (offentlig støtte / accept ) Mere samarbejde med professionelle

21 Foreningslivets og det frivillige arbejdes værdier

22 Det frivillige arbejdes værdi og betydning 1. Ressource 2. Moralsk, etisk og socialt 3. Demokratisk

23 Ressourcer - økonomisk værdi - billig arbejdskraft - effektiv ressource

24 Det frivillige og det lønnede arbejdes omfang i Danmark (omregnet til fuldtidsansatte / pct. af erhvervsaktive befolkning) / 3,9 pct / 3,1 pct / 4,7 pct / 7,8 pct / 11,7 pct. Inkluderer selvejende institutioner, landsorganisationer, foreninger og andre frie, non-profit organisationer og institutioner

25 Arbejdskraft i den frivillige sektor som andel af samlede arbejdsstyrke

26 Moralsk, etisk og socialt 1. Bygger på en personlig og moralsk forpligtelse frem for en retsbestemt eller kontraktbestemt forpligtelse 2. Særlig betydning for såvel modtager som giver 3. Dannelsen af afhængighedens og den sociale forpligtelses moral

27 Jeg gik på pension maj 2007 som 67 årig og har en masse gøremål at tage mig til. Men i april i år, blev jeg kontaktet af en ledende medarbejder fra Lyngby-Taarbæk kommune, om det var noget for mig, at blive frivillig medarbejder på plejehjemmet Lystoftebakken. Det var meningen, jeg skulle køre Lystoftebakkens bus med "de gamle, og sådan blev det. Jeg kører nu bussen hver onsdag sammen med en anden frivillig ( ) vi kører "ud i det blå" og fastlægger vore udflugter i samarbejde med personalet. At være frivillig på Lystoftebakken er noget af det bedste jeg har gjort som pensionist, der summer af harmoni fra det faste personales side ( ). Jeg kan anbefale andre pensionister frivilligt arbejde, vi får ingen penge, men vi får en stor glæde, nemlig at glæde "de gamle, det kan ikke gøres op i penge.

28 Demokratisk værdi 1. Demokratisk skoling 2. Mellemled mellem individ og beslutningstager 3. Vagthund 4. Tillid, netværk og gensidighed (social kapital)

29 Frivilligt arbejde og social kapital (tillid) blandt medlemmer af Gigtforeningen

30 Frivillighedens forskellige roller

31 Forskellige former for engagement Medlemsorienteret Konfliktorienteret Konsensusorienteret INTERESSER (Interesse-organisation) AKTIVITET - Socialt mødested (Social kapital) Samfunds-orienteret SAG / IDÉ (Folke-bevægelse) (LOKAL)SAMFUND -Selvhjulpne fællesskaber - Helhed og social forpligtelse (Kommunitarisme)

32 Forskellige former for engagement Samfundsorienteret Konfliktorienteret Konsensusorienteret INTERESSER (Interesse-organisation) AKTIVITET (Social kapital) Medlemsorienteret SAG / IDÉ (Folke-bevægelse) (LOKAL) SAMFUND (kommunitarisme)

33 Har foreningen / organisationen engageret sig i offentlige og politiske spørgsmål? (pct.) Alle Kultur og kunst Idræt, motion og dans Landsorganisationer Lokalforeninger Fritid og hobbies Undervisning Sundhed og social indsats Lokalsamfund og bolig Politik, miljø og religion Arbejde Andre

34 Forskellige former for engagement Samfundsorienteret Konfliktorienteret Konsensusorienteret INTERESSER (Interesse-organisation) AKTIVITET (Social kapital) Medlemsorienteret SAG / IDÉ (Folke-bevægelse) (LOKAL) SAMFUND (kommunitarisme)

35 Foreningen er i opposition til dominerende holdninger i samfundet Holdning der imellem Foreningen er i overensstemmelse med gængse holdninger i samfundet

36 Har foreningen tilknytning til og/eller bygger arbejdet på bestemte værdier, holdninger, ideologier og bevægelser af åndelig, politisk eller samfundsmæssig karakter? Kultur og kunst Idræt, motion og dans Fritid og hobbies Undervisning Sundhed Social indsats N = 1530 Miljø og natur Lokalsamfund og bolig Politik, jura mv. International Religion Arbejde Andre Pct.

37 Forskellige former for engagement Samfundsorienteret Konfliktorienteret Konsensusorienteret INTERESSER (Interesse-organisation) AKTIVITET (Social kapital) Medlemsorienteret SAG / IDÉ (Folke-bevægelse) (LOKAL) SAMFUND (kommunitarisme)

38 Det geografiske område for foreningens virksomhed N = 1761 P <.001 Lokalt = Landsby, boligkvarter eller skoledistrikt

39 Foreningen skal medvirke til at løse de sociale problemer Holdning der imellem Det er ikke foreningens opgave at løse sociale problemer Foreninger på Fyn N = 1609 P <.001

40 Forskellige former for engagement Samfundsorienteret Konfliktorienteret Konsensusorienteret INTERESSER (Interesse-organisation) AKTIVITET - Mødes om at gøre noget sammen - stærke bånd indadtil - stærke bånd udadtil Medlemsorienteret SAG / IDÉ (Folke-bevægelse) (LOKAL) SAMFUND (Social kapital) (Kommunitarisme)

41 Forandring af den frivillige sektor? Samfundsorienteret Konfliktorienteret Konsensusorienteret INTERESSER (Interesse-organisation) AKTIVITET (Social kapital) Medlemsorienteret SAG / IDÉ (Folke-bevægelse) (LOKAL) SAMFUND (kommunitarisme)

42 Det frivillige Danmarks rolle i velfærdssamfundet

43 Er velfærdsstaten er trussel? Vækst i den frivillige sektor samtidig med velfærdsstatens vækst Den frivillige og den offentlige sektor er hinandens forudsætninger: Den offentlige sektor er ofte initiativtager til frivillige organisationer Mange foreninger dannes for at påvirke, styrke og forsvare den offentlige sektor Den offentlige støtte er for mange foreninger en nødvendighed

44 Professionalisering Erfaringsbaseret viden erstattes i stigende grad af faglig / videnskabelig viden i mange af livets anliggender (fx læser vi os til hvad god børneopdragelse er) Nye professioner udvikles og trænger sig ind på samfundsområder, der tidligere var erfaringsbaserede Professionerne og uddannelserne definerer godt og skidt Følgerne af dette kan være En professionalisering af samfundsområder, der overvejende bygger på erfaringsbaseret viden Dannelsen af ekspert- og fagspecifikke foreninger

45 Kommunale tendenser Kommunalreformen Større kommuner Større og mere professionelle forvaltninger på området Nye opgaver med sundhedsfremme og forebyggelse

46 Selvvurderet helbred blandt medlemmer og frivillige i Gigtforeningen

47 Kommunale tendenser Kommunale styrings- og ledelsesprincipper skifte fra kommunitaristisk ideal med selvstyre og brugerdemokrati til New Public Management med sigte på en fleksibel, resultatorienteret og effektiv offentlig sektor Stigende krav om evidens

48 Kommunitaristiske Kollektivistisk Medborgeren Selvstyre og brugerdemokrati Hvor finder vi det? Friskole-lovgivningen Folkeoplysningsloven De store forsøgsprogrammer Frivilligheds-charteret New Public Management Liberalistisk Privatisering Udlicitering Kontraktstyring Konkurrence Brugeren Valgfrihed Decentralisering under centralt bestemte regler og kontrol Offentlig støtte til det som fællesskabet finder meningsfuldt Offentlig støtte til det som den offentlige sektor finder meningsfuldt

49 Frivillighedens største trussel Når frivilligheden skal være nyttig Når frivillige skal visiteres Når frivilligheden skal styres og kontrolleres Når organisationer og offentlige myndigheder tvivler på kvaliteten i det frivillige arbejde Når frivillige reduceres til hjælpere og billig arbejdskraft Når foreningsliv (og organisationer derfor) monopoliseres

50 Frivillighedens friheder Værdier og mål Organisationsform (demokratisk) Metode Ansættelsesfriheden (lægmand) Ytringsfrihed (kritisk) Økonomisk

51

52 Læs mere om Frivillighedsundersøgelsen