Foreningerne i lokalsamfundet

Transkript

1 Foreningerne i lokalsamfundet med sundhed, mo5on og frivillighed Bjarne Ibsen Professor og forskningsleder Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet

2 Kært barn har mange navn Filantropi Menneskekærlighed, velgørenhed Fortaler Ildsjæle En person eller organisa7on der åbent taler for eller stø;er andre eller en bestemt sag Passionerede mennesker, drevet af personlige overbevisninger og værdier, som gør en forskel, der mødes med kollek7v anerkendelse eller miskendelse Frivilligt arbejde = Folkeligt arbejde = Græsrodsarbejde Ak7visme Medborgerskab Frivilligt og ulønnet arbejde der udføres 7l gavn for andre end familien Bygger på "almindelige menneskers" engagement i samt evne og vilje 7l at arbejde med samfundsspørgsmål En gruppe af mennesker der arbejder sammen om at påvirke samfundet i en bestemt retning. Medlemmernes ak7vitet og engagement er den afgørende ressource Overlagt handling for at skabe social eller poli7sk forandring. OIe som stø;e eller opposi7on 7l en kontroversiel sag At man tager ak7v del i samfundet og ikke blot stemmer ved valgene. I et medborgerskabsorienteret samfund er der en åben dialog om samfundets udvikling

3 Store politiske forventninger til det frivillige arbejde

4 XXX STUE Det frivillige Danmark har store ressourcer. Dem skal vi bruge mere målreget og offensivt. xxx vil afsæge 100 mio. kr. i 20xx fra satspuljen 5l en styrket inddragelse af frivillige organisa5oner. Hvis erfaringerne med ordningen viser sig at være gode, vil xxxx løbende øge bevillingen i de følgende år. xxxxxxxx YYY STUE Regeringen anerkender nødvendigheden af de frivilliges inddragelse og medvirken på det sociale område (...) Gennem frivilligt arbejde skabes stærke fællesskaber på tværs af genera5oner og social baggrund (...) Socialt arbejde baseret på frivillighed er en afgørende styrke ved det danske velfærdssamfund xxxxxxxx.

5 BLÅ STUE Det frivillige Danmark har store ressourcer. Dem skal vi bruge mere målreget og offensivt. Regeringen vil afsæge 100 mio. kr. i 2011 fra satspuljen 5l en styrket inddragelse af frivillige organisa5oner. Hvis erfaringerne med ordningen viser sig at være gode, vil regeringen løbende øge bevillingen i de følgende år. RØD STUE Regeringen anerkender nødvendigheden af de frivilliges inddragelse og medvirken på det sociale område (...) Gennem frivilligt arbejde skabes stærke fællesskaber på tværs af genera5oner og social baggrund (...) Socialt arbejde baseret på frivillighed er en afgørende styrke ved det danske velfærdssamfund REGERINGSGRUNDLAGET 2010 REGERINGSGRUNDLAGET 2011

6 Kommunaldirektørerne TROR også. Er omfanget af kommunens samarbejde med frivillige ændret siden 2007? Forventer du, at din kommune vil arbejde mere eller mindre på at inddrage frivillige I de kommende år? Stigende Meget mere Uændret Mere Faldende Det samme som i dag Momentum: Undersøgelse blandt kommunaldirektører

7 Det frivillige arbejdes værdi

8 Bidrage 5l øget velfærd (i bred forstand) Tilføre billige ressourcer Bidrage med alterna5ve løsninger Et frivilligt engagement giver større sundhed Fremme et mangfoldigt / pluralis5sk samfund Ex. friskoler, folkeoplysning, pa5en[oreninger Løsninger 5lpasses gruppers forskellige muligheder og værdier Fremme demokra5et Interessevaretagelse (repræsentere gruppers interesser og værdier) Medborgerskab: Myndiggørelse af den enkelte og fællesskabet Social kapital og 5llid

9 Foreninger og frivillige på forebyggelsesområdet

10 Tre grunde 5l at inddrage foreningerne og de frivillige i forebyggelse og sundhedsfremme Billig ressource Har erfaringen med og organisa5onerne 5l - fysisk ak5vitet og andre forebyggende ak5viteter En antagelse om, at en ændring af livss5len sker bedst i det civile samfund (med en stærk social kapital)

11 Frivilligt arbejde på sundhedsområdet 1. Behandling 2. Interessevaretagelse samt pa5entstøge 3. Almen forebyggelse

12 Behandling

13 Frivilligt arbejde i behandlingen Foregår typisk på der5l indregede ins5tu5oner (sygehuse, lægepraksis, sundhedscentre mv.) Normalt vil frivilligt arbejde ikke komme på tale inden for behandling Områder hvor frivillige er en nødvendighed : Akut hjælp (fx førstehjælp og livredning) Omsorg før og eaer indlæggelse erfaringsbaseret viden er vig5gere end formel viden Ra5onel anvendelse af begrænsede faglige ressourcer

14 Interessevaretagelse og patientstøtte

15 Interessevaretagelse samt pa5entstøge Foregår især i pa5entorganisa5oner Især her vi finder de frivillige inden for sundhedsområdet Men forholdsvis få frivillige i pa5entorganisa5onerne måske pga. Centralisme Fokus på fag- professionalisme

16 Har du udført frivilligt arbejde i Gig[oreningen?

17 Kunne du tænke dig at udføre frivilligt arbejde i Gig[oreningen? Besvaret af medlemmer, som ikke udfører frivilligt arbejde i Gigtforeningen

18 Det frivillige arbejde i Gig[oreningen er et væsentligt bidrag 5l opfyldelse af foreningens mål

19 Selvvurderet fysisk form blandt medlemmer og frivillige i Gig[oreningen

20 Andel af medlemmer og frivillige der har udført et frivilligt arbejde i andre sammenhænge det seneste år

21 Hvilken slags frivilligt arbejde har du udført i Gig[oreningen det seneste år? Pct.

22 Andel som svarer, at et andet medlem har hjulpet pågældende på forskellig vis

23 Almen forebyggelse

24 STAT Profit Ikke-profit Formel Uformel BEHANDLING Den frivillige sektor Offentlig Privat Den kommercielle sektor Den uformelle sektor MARKED FÆLLESSKAB

25 STAT Profit Ikke-profit Formel Uformel Den offentlige sektor Den kommercielle sektor Den frivillige sektor FOREBYGGELSE Den uformelle sektor Offentlig Privat MARKED FÆLLESSKAB

26 Almen forebyggelse Foregår der hvor vi lever i hverdagslivet: I hjemmet På arbejdspladsen I skolen I lokalsamfundet I fri5dslivet Kvalificere den enkelte og fællesskabet 5l forebyggende arbejde Bidrage 5l alterna5ve løsninger Bidrage 5l at sundhed ikke bliver et ekspert- anliggende

27 Den lokale indsats Svært at nå de fysisk inak4ve via individ- orienterede indsatser De fysisk inak4ve bor typisk i bestemte områder Partnerskaber og projekter har hid4l været for små Der er store forskelle på mo4onsdeltagelsen mellem lokalområder / bydele

28 Fysisk ak5vitet i hverdagen Energi kj på FA Cyklede til arbejde gymnastik anbefalinger Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag Søndag

29 Fysisk ak5vitet i hverdagen Energi kj på FA badminton Cyklede til arbejde gymnastik anbefalinger Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag Søndag

30 Lokale område- indsatser Område- indsatser kan inddrage flere forhold: Faciliteter Nye ak5viteter Tilpassede organiseringsformer Kommunale ins5tu5oner Partnerskaber Etablering af nye foreninger Udvikling af eksisterende foreninger Koordinering af indsatser Ex. på område- indsatser Go Ac5ve på Vesterbro Helhedsindsatser i almennyege boligområder SPACE projektet i Region Syddanmark Klar, Parat Husum

31 Virkelighed eller fantasi?

32 1. Interesserer foreningerne sig for forebyggelse og sundhed?

33 Kultur, idræt, fri5d og undervisning - Lokalhistoriske foreninger - Sangkor og musikforeninger - Amatørteater - Etniske kulturforeninger - Idræts- og motionsforeninger - Folkedans og anden dans - Børne- og ungdomskorps - Hobbyforeninger - Jagtforeninger - Kolonihaveforeninger - Rotary, Lions Club ol. - Aftenskoler / oplysningsforbund - Husflidsforeninger - Husholdningsforeninger - Foredragsforeninger mv. - Skoleforeninger (støtteforening SELVEJENDE INSTITUTIONER - Museer, historiske samlinger - Idrætshaller og faciliteter - Fritidsklubber og -institutioner

34 Social og sundhed - Afholdsforeninger - Patientforeninger og sygdomsbekæmpende foreninger - Foreninger for handicappede - Misbrugsforeninger - Bloddonorer - Pensionistforeninger og ældreorganisationer - Foreninger for udsatte grupper - Besøgstjeneste - Selvhjælpsforeninger - Foreninger til støtte for social institutioner - Foreninger for hjemløse SELVEJENDE INSTITUTIONER - Børnehaver - Plejehjem - Sociale institutioner

35 Budskaber - Lokale vælgerforeninger - Øvrige politiske foreninger - religiøse foreninger - Foreninger for civile rettigheder, menneskerettigheder mv. - Foreninger for forebyggelse af kriminalitet - Juridisk rådgiverforening - Miljøforeninger - Naturforeninger - Naturfredningsforeninger - Dyreværnsforeninger - Dyrebeskyttelse

36 Lokalsamfund - Boligforeninger - Grundejerforeninger - Sogneforeninger - Lejerforeninger - Ejerlejlighedsforeninger - Antenneforeninger - Vindmølleforeninger - Genbrugsforeninger SELVEJENDE INSTITUTIONER - Forsamlingshuse - Vindmøllelaug - Andre selvejende lokale institutioner

37 Arbejde - Håndværkerforeninger - Handelsstandsforeninger - Landboforeninger - Turistforeninger - Brancheforeninger - Professionsforeninger - Fagforeninger - Arbejdsgiverforeninger

38 Foreningerne på Fyn, Langeland og Ærø 2010 pct. fordeling på samfundsområder Kultur og kunst Idræt, motion og dans Fritid og hobbies Undervisning Sundhed Social indsats Miljø og natur Lokalsamfund og bolig Politik, jura mv. Filantropi og frivillighed International Religion Arbejde Andre 4,4 2,8 6,7 1 3,9 0,1 1,3 1 1,5 11,3 9,4 13, ,2 Frivilligt socialt arbejde Lokalsamfund Kampen for og om værdierne Folkeoplysningsområdet N = 5886 Fagligt arbejde, branche. og profession Pct.

39 Andel af den danske befolkning (voksne), som har udført frivilligt arbejde inden for det seneste år (2012) N = 2809 Pct.

40 Mange foreninger 5lbyder forebyggende Pa5en[oreninger sundhedsfremmende ak5viteter! Livss5lsklubber, helse- foreninger mv. Foreninger som 5lbyder alment forebyggende trim, mo5on, fitness, mv. (aerobic, spinning, styrketræning, mv.) Foreninger der 5lbyder ak5viteter for grupper med særlige sundhedsproblemer (tykke børn, svag ryg, fysisk inak5ve voksne, dårligt hjerte, mv.) Foreninger som samarbejder med det offentlige om sundhedsfremme (partnerskab), bl.a. Mo5on og kost på recept Fysisk ak5vitet for inak5ve børn

41 Andel af foreningerne som beskæaiger sig med sundhed og sygdom (pct.)

42 Andel af foreningerne som beskæaiger sig med social indsats (pct.)

43 Andel af foreningerne som beskæaiger sig med kultur og fri5dsak5viteter (pct.)

44 Er foreningerne lokale?

45 Foreningen er først og fremmest en forening for beboere i det lokalområde, hvor den hører 5l (som en del af lokalområdet) 45

46 Vil foreningerne løse kommunale opgaver?

47 Samarbejde mellem foreninger og kommune på Fyn, Langeland og Ærø

48 50 Foreningers og poli5keres holdning 5l foreningers inddragelse i løsningen af kommunale opgaver Foreninger Politikere Det er naturligt at foreningerne deltager ak5vt i løsningen af kommunale opgaver Det er ikke foreningens opgave at bidrage 5l løsningen af kommunale opgaver

49 Har foreningerne og de frivillige de nødvendige kompetencer?

50 To former for viden Fagligt, uddannelsesbaseret viden Erfaringsbaseret viden (integreret viden)

51 Kurser og uddannelse reget mod Højskoler civilsamfundet Center for frivilligt socialt arbejde Kommunale kurser Frivillige organisa5oners egne kurser

52 Tre former for læring Formel læring Ikke- formel læring Uformel læring

53 Hvorfra får de frivillige de kompetencer, de skal bruge som frivillig?

54 Hvor meget benyger de frivillige forskellige lærings- og kvalificeringsformer?

55 Perspek5vering Frivilligt arbejder bygger først og fremmest på erfaringsbaseret viden Specifik faglig viden opnået på kurser mv. spiller en forholdsvis lille rolle RekruGeringen af personer med relevant baggrund (erfaringer, uddannelse mv.) har større betydning end specifik uddannelse af de frivillige