Når viden introduceres på børsen: Om relevansen af et videnregnskab?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Når viden introduceres på børsen: Om relevansen af et videnregnskab?"

Transkript

1 Juni 2000 Når viden introduceres på børsen: Om relevansen af et videnregnskab? Lektor, Ph.d. Per Nikolaj D. Bukh, Aarhus Universitet Business Analyst, cand. oecon. Peter Gormsen, Novo Nordisk A/S Professor, Dr. merc. Jan Mouritsen, Handelshøjskolen i Købehavn Resume Denne artikel diskuterer investorers og analytikeres informationsbehov med særlig fokus på børsprospekter og videnregnskaber samt den type information, som disse former for ekstern rapportering indeholder. Med udgangspunkt i betragtninger omkring usikkerhedsreduktion og kapitalomkostninger argumenteres der for betydningen af at offentliggøre ikke-finansiel information. På baggrund af en analyse af 10 års prospekter vises det, at prospekters indhold af information om videnressourcer i disse år øges kraftigt.? Tak til Mette Rosenkrands Johansen for kommentarer til en tidligere version af artiklen. 1

2 1. Indledning Virksomheders offentliggørelse af information, rapportering og kommunikation har været i søgelyset i de seneste år, i takt med at virksomhedernes omgivelser har ændret karakter. Øget globalisering, stigende integrering af kapitalmarkeder, øget mobilitet af såvel monetære som fysiske ressourcer, øget konkurrence, nye dominerende brancher, teknologisk udvikling samt udvikling inden for IT og internet har været nøgleord i denne udvikling. Disse ændrede omgivelser stiller nye og anderledes krav til virksomheders eksterne kommunikation, idet der er opstået et større behov for mere fyldestgørende og nuanceret kommunikation med de finansielle markeder. Det fremhæves ofte, at traditionelle finansielle informationer i aftagende grad afspejler virksomhedens reelle værdier og formåen - og dermed heller ikke dens værdi. Mange virksomheders vækstgrundlag er gradvist skiftet fra materielle aktiver til immaterielle aktiver, baseret på viden, og med henblik på i særlig grad at vise indsatsen med at opbygge, udvikle og effektivisere sine ressourcer og kompetencer i relation til medarbejdere, kunder, teknologi og processer har flere virksomheder i de senere år offentliggjort videnregnskaber. I denne artikel vil vi på baggrund af litteraturen omkring virksomheders eksterne kommunikation og rapportering vurdere investorers og analytikeres behov for information om videnressourcer med speciel fokus på børsintroduktioner. Grundlaget for dette vil være en diskussion af aspekter omkring risikoreduktion og kapitalomkostninger samt en gennemgang af den empirisk funderede litteratur om investorer og analytikeres informationsbehov. I forlængelse heraf vil vi vise enkelte resultater fra en analyse af danske børsprospekter fra de sidste 10 år, hvoraf det fremgår, at omfanget af information om videnressourcer er blevet kraftigt forøget. Artiklen er struktureret således, at vi i afsnit 2 først beskriver kortfattet, hvad et videnregnskab er, og hvorfor videnregnskaber er interessante i relation til reduktion af en virksomheds kapitalomkostninger. Dernæst gennemgår vi i afsnit 3 empiriske erfaringer, hvad angår investorers informationsbehov, og tilsvarende redegør vi i afsnit 4 for hidtidige undersøgelser af aktieanalytikeres behov for information. Resultaterne af disse undersøgelser sammenfattes i afsnit 5, og i afsnit 6 beskrives informationsbehovet ved en børsintroduktion, og videnregnskabets rolle i forbindelse 2

3 hermed inddrages. Dette fører frem til en præsentationen af nogle overordnede resultater fra en analyse af danske børsprospekter i afsnit 7, og endeligt rundes artiklen af i afsnit Videnregnskabets indhold og funktion Selvom der i litteraturen er en vis uklarhed om, hvad et videnregnskab er, så har de videnregnskaber, der i de sidste par år er offentliggjort herhjemme trods alt en række fælles træk, som også kan genfindes i litteraturen. Videnregnskabet udvider den traditionelle finansielle rapportering ved at introducere humankapital, organisationskapital og kundekapital, selvom den specifikke betegnelse for disse arter varierer en smule 1. I praksis indeholder videnregnskaber en række supplerende finansielle og ikke-finansielle oplysninger, f.eks. om personaleomsætning og tilfredshed, efteruddannelse, kundegruppers andel af omsætningen, kundetilfredshed, leveringspræcision etc. 2 Et af de centrale spørgsmål i diskussion af videnregnskaber er, hvorledes de kan læses af forskellige målgrupper som f.eks. kunder, medarbejdere, samarbejdspartnere samt analytikere og investorer. Specielt, hvad angår analytikere og investorer er det vanskeligt at afgøre, hvilken betydning et videnregnskab kan have, idet hovedparten af de danske virksomheder, der udarbejder videnregnskaber i øjeblikket, af forskellige årsager ikke er almindeligt handlede selskaber. Nogle selskaberne er datterselskaber af større koncerner, nogle har en specielt fastlagt ejerstruktur, mens ejerskabet for andre ligger fast hos en lille gruppe aktionærer. Virksomhederne er derfor ikke i analytikeres umiddelbare søgelys, og der kan dermed vanskeligt siges noget om, hvordan videnregnskabet supplerer eller erstatter den traditionelle årsberetning som informationskilde for investorer. Da videnregnskaber ofte offentliggøres samtidig med, eller måske endda som en integreret del af årsrapporten kan det desuden være vanskeligt at sige, om, investorers eventuelle reaktioner skyldes de finansielle resultater og generelle oplysninger i beretningen, eller om de reagerer på videnregnskabet. Endelig er det nødvendigt at være opmærksom på, at de virksomheder, der i øjeblikket udarbejder videnregnskaber, har fået en særlig mediebevågenhed, hvilket også gør det vanskeligt at analysere videnregnskabers reelle betydning. 3

4 Den type information, som videnregnskaber indeholder, er i mange årsrapporter ikke særlig synlig, idet disse fortrinsvis betjener sig af de traditionelle finansielle oplysninger, der hovedsagelig afspejler virksomhedens materielle aktiver. Det har været fremført, at virksomheder med store andele af immaterielle værdier kunne have sværere ved at få tilført kapital, da kapitalformidlere og andre interessenter vil have vanskeligere ved at gennemskue disse virksomheders styrke og fremtidsmuligheder, når der ikke er nogen systematisk redegørelse for eller værdifastsættelse af videnkapitalen. Derfor har det været foreslået, at såkaldte videnintensive virksomheder med fordel kunne udarbejde videnregnskaber som supplement til den traditionelle årsrapport Videnregnskaber reducerer usikkerhed Når virksomheden ikke fuldt ud oplyser om forhold, herunder viden, der er af væsentlig betydning, skabes usikkerhed og asymmetrisk information, hvilket i relation til kapitalmarkedet afspejler sig i øgede risikopræmier. Videntunge virksomheder har færre mursten at belåne, hvorved det kan være sværere for kapitalkilder at vurdere den reelle værdi i regnskabet og sådanne virksomheder har ofte en markedsværdi, der i væsentlig grad overstiger virksomhedens bogførte værdi. Øget offentliggørelse af information om virksomhedens immaterielle ressourcer og kompetencer kan dermed potentielt være med til at forklare forskellen mellem en virksomheds markedsværdi og dens bogførte værdi. En virksomheds aktier bliver som udgangspunkt værdifastsat på baggrund af de økonomiske resultater, som den er i stand til at frembringe - eller rettere sagt på baggrund af forventninger hertil. I vurderingen heraf indgår typisk information omkring markeder, konkurrenter, kunder og andre relaterede økonomiske områder. Ikke-finansiel information om virksomhedens ressourcer og kompetencer kan i denne forbindelse opfattes som en del af denne information, og øget information herom vil således bidrage til at reducere investors oplevede usikkerhed omkring virksomhedens værdipotentiale Kapitalomkostningsargumentet En virksomheds kapitalomkostning består af både omkostninger ved egenkapital samt ved fremmedkapital. For unge videntunge vækst- og forskningsvirksomheder, der typisk ikke har så mange mursten at belåne, men til gengæld besidder et lovende 4

5 vækst- og værdipotentiale, kan det være vanskeligt at skaffe kapital i form af lån, og et alternativ er derfor ofte at fremskaffe kapitalen via aktiemarkedet, eller på anden måde udvidde ejerkredsen ved inddragelse af ventureselskaber eller såkaldte business angels (dvs. individuelle private investorer, der bidrager med kapital og rådgivning på et tidligt stadium i virksomhedens udvikling, jf. Erhvervsfremme Styrelsen 2000). Sammenhængen mellem informationsniveauet og kapitalomkostninger har været genstand for stor opmærksomhed. I den meget omtalte Jenkins-rapport (AICPA) fra 1994 blev det fremhævet, at øget offentliggørelse af information er forbundet med reducerede kapitalomkostninger, selvom det samtidig blev erkendt, at sammenhængen endnu ikke er empirisk bevist (AICPA 1994, s. 38). Intuitivt virker det dog rimeligt, at der er en forbindelse mellem øget information og en reduceret kapitalomkostning. Rationalet er, at øget information reducerer usikkerheden og den eventuelle asymmetriske information, der omgiver virksomhedens aktie. Derved reduceres den informationsrelaterede risikopræmie (omkostningen ved at udføre transaktioner uden fuld information), der indarbejdes i den risikofrie rente, hvorved den samlede kapitalomkostning reduceres. Dette er et resultat af, at kreditorer, långivere og investorer får bedre mulighed for at gennemskue risikoen ved en investering. Jenkins-rapporten er siden blevet fulgt op af enkelte empiriske studier. Således påviste Botosan (1997), at offentliggørelse af yderligere information i en årsrapport er forbundet med en reduktion i egenkapitalomkostningerne og Sengupta (1998) viste en tilsvarende sammenhæng for gældsomkostningerne. Gældsfinansiering er i højere grad relevant for større og mere veletablerede virksomheder, der har en stor egenkapital og høj soliditet. Disse undersøgelser understreger, at långivere og investorer indarbejder kvaliteten af en virksomheds eksterne kommunikation i deres risikoestimater og dermed i deres værdiansættelse. Af Sengupta's (1998) undersøgelse fremgår det yderligere, at informationsindholdet tillægges større værdi, når der hersker en stor markedsusikkerhed omkring virksomheden. Dette stemmer overens med de indledende betragtninger omkring - i særdeleshed - videntunge virksomheders behov for at oplyse eksternt om de immaterielle værdiskabende elementer. Også Lang & Lundholm (1996) har vist en tilsvarende sammenhæng mellem graden af oplysning og kapitalomkostninger, men har her i højere grad fokuseret på aktieanalytikerens rolle som finansielt mellemled. Øget ekstern kommunikation 5

6 medfører en øget interesse fra aktieanalytikernes side, hvilket vil afspejle sig i mere præcise vurderinger af virksomhedens indtjening. Jo mere information aktieanalytikeren modtager, des mere præcis og informativ en rapport kan analytikeren præsentere for potentielle investorer. Dette indebærer, at flere følger aktien, likviditeten øges, den asymmetriske information reduceres, og antallet af overraskende markedsreaktioner reduceres, hvilket alt sammen munder ud i en reduceret kapitalomkostning. Lang & Lundholm fremhæver i øvrigt værdien af investor relations aktiviteter som en primær forklarende faktor for øget analytiker interesse og i sidste ende reducerede kapitalomkostninger. I en anden undersøgelse går Barth et al. (1999) videre og viser, at aktieanalytikere har en højere interesse for firmaer med en stor andel af immaterielle aktiver. Firmaer med mange immaterielle aktiver i form af viden, rettigheder, R&D og human kapital vil typisk operere med en stor grad af asymmetrisk information mellem ledelse og investorer og dermed en mere gennemgribende usikkerhed omkring firmaets værdi. Aktieanalytikerne er med til at minimere den asymmetriske information i kraft af, at de bevidst koncentrerer deres indsats om de virksomheder, der er omgærdet af størst usikkerhed. 3. Investorers syn på virksomheders kommunikation Hovedparten af de empiriske undersøgelser, der har været foretaget, inddrager ikke eksplicit investorernes, aktieanalytikernes og andre finansielle agenters vurdering af virksomheders kommunikation. En ofte refereret undtagelse er Eccles & Mavrinac (1995), der foretager en omfattende undersøgelse af investorers, aktieanalytikeres og virksomhedslederes syn på kvaliteten af virksomhedernes kommunikation med markedet, og hvis resultater indikerer, at der eksisterer en kommunikationsbrist mellem ledelse og investor i højteknologiske virksomheder. Virksomhedsledere opfatter deres egen kommunikationspolitik som værende meget proaktiv, men aktieanalytikere finder informationen fra virksomhederne utilstrækkelig og snarere reaktiv end proaktiv. Det er markant, at det netop er for de højteknologiske virksomheder, at den traditionelle finansielle rapportering kun i ringe grad formår at afspejle de reelle værdier og vækstpotentialer i videnintensive og innovative virksomheder. Resultaterne indikerer yderligere, at netop aktieanalytikere, der følger vækstbrancher, 6

7 efterspørger mere ikke-finansiel information, og det samme gør sig gældende, hvad angår investorers holdning til vækstbrancher. På tilsvarende vis undersøger Anderson & Epstein (1996) ved en spørgeskemaundersøgelse målrettet mod investorer i Australien, New Zealand og USA, om der eksisterer et behov for bedre kommunikation via årsrapporten. Resultaterne viste efterspørgsel efter mere troværdig, brugbar og forståelig information. Samme konklusion drages også af Bartlet & Chandler (1997), der fremhæver behovet for øget fremadskuende information samt for mere verificeret information, der på saglig vis højner troværdigheden omkring ledelsen og dens rapportering og som muliggør sammenligninger på tværs af selskaber og over tid. 4. Aktieanalytikernes informationsbehov Aktieanalytikeren kan betragtes som et formidlere af information mellem virksomheden og den private investor (Holland & Stoner 1996). Analytikeren spiller en afgørende rolle i det finansielle informationsnetværk, idet han via forklarende og overskuelige rapporter kan være med til at reducere usikkerheden og risikoen omkring en virksomheds potentiale. En aktieanalytiker kan ofte opnå en videnfordel i form af adgang til mere information om virksomheder end den private investor (Holland & Doran 1998) og aktieanalytikeren er dermed i princippet med til at sikre efficiensen i markedet ved at formidle informationer til de enkelte investorer. For at undersøge, hvorledes aktieanalytikere indarbejder ikke-finansielle informationer fra virksomheden i deres værdiansættelser af virksomhederne tog Mavrinac & Boyle (1996) udgangspunkt i de investeringsrapporter, som investeringsbanker og investeringsselskaber udarbejder over børsnoterede selskaber. I sådanne rapporter fremlægges argumenterne for analytikeres anbefalinger (køb, sælg eller behold) og ved en indholdsanalyse vurderede de, om øget brug af ikke-finansiel information er forbundet med mere præcise estimater for virksomhedens fremtidige indtjening og øget tiltro til dens vækstpotentiale. Resultaterne viser, at aktieanalytikere tillægger den ikke-finansielle information stor værdi, og at dette i særdeleshed gælder aktieanalytikere, der følger videnintensive virksomheder inden for teknologi og bioteknologi. Analytikerrapporter for videnintensive virksomheder viser også, at aspekter omkring virksomhedernes medarbejdere samt træning og 7

8 uddannelse indgår som relevante parametre i bedømmelserne af virksomhedens fremtidige formåen. Men information er naturligvis ikke relevant blot fordi den er ikke-finansiel. Det fremhæves således af Milne & Chan (1999), at det især er innovationsevne, ledelsens troværdighed, samt evnen til at tiltrække dygtige medarbejdere der er vigtigt, mens kundeklager, kvalitetspriser samt miljø og sociale politikker har relativt mindre betydning. Denne konklusion er i overensstemmelse med Mavrinac & Siesfeld (1997), der fremhæver, at oplysninger om produktiviteten og kreativiteten hos de ansatte, vurderes meget højt hos investorerne. Dette er ikke overraskende, idet netop medarbejdernes ekspertise og deres evne til at generere idéer i stigende grad udgør de væsentligste ressourcer i virksomhederne. Foranlediget af blandt andet Jenkins rapporten (AICPA 1994) undersøger Beattie (1999; jf. også Weetman & Beattie 1999) den finansielle rapporterings evne til at tilfredsstille brugernes informationskrav. Resultaterne indikerer en stigende opmærksomhed omkring blød og immateriel information, selvom denne information dog stadig vægtes lavere hos analytikere, investorer og banker end den traditionelle finansielle information. Til gengæld udtrykkes hos samtlige respondenter en stor efterspørgsel efter mere information om risikofaktorer, samt troværdig information om ledelsens kvalitet, ekspertise, erfaring og integritet. Disse informationer betragtes som relevante og vigtige succes-faktorer for virksomhedens evne til at skabe værdi, hvilket stemmer overens med Anderson & Epstein (1996) samt Bartlett & Chandler (1997), der fremhæver nødvendigheden af virksomhedskommunikation, der både tilgodeser professionelle investorer og aktieanalytikere samt mere uerfarne private investorer og aktionærer. Yderligere ikke-finansiel information, f.eks. om videnressourcer, kan være med til at tilfredsstille brugernes efterspørgsel efter mere information om virksomhedens succes-faktorer, og Beattie (1999, s. 76) fremhæver i den forbindelse, at børsprospekter kan fungere som en art forbillede for fremtidens rapportering, idet virksomheder ved en offentlig notering er mere åbne i deres rapportering. Prospektmateriale ved en børsintroduktion indeholder mere information om forventninger til fremtiden, ledelsens sammensætning samt generelt mere ikkefinansiel information. 8

9 5. Sammenfatning og diskussion af empirien Ovennævnte undersøgelser påviser generelt, at der eksisterer en informationskløft mellem virksomhederne og markedet. Den traditionelle finansielle rapportering, der primært bunder i værdiansættelser af virksomhedens materielle aktiver, er ikke længere et tilstrækkeligt grundlag til at danne sig et indtryk af virksomhedens værdi og vækst potentiale. Dette er i udpræget grad gældende for brancher, der domineres af videnintensive og innovative virksomheder, hvis eksistensgrundlag i højere grad hviler på de humane og intellektuelle ressourcer end på de materielle. Resultaterne af undersøgelserne skal dog ikke læses således, at finansielle resultater ikke længere er relevante. Det er de selvfølgelig, men isoleret set siger virksomhedens aktuelle indtjeningsevne og dens bogførte værdi ikke nødvendigvis så meget om dens fremtidige udvikling. Den teknologisk udvikling fortsætter og de immaterielle værdier får stigende betydning, hvorfor en virksomheds fremtidige præstationer vil blive bedre synliggjort, hvis indikatorer uden for det finansielle regnskab også inddrages. Undersøgelserne viser også, at der er forskelle i de krav, som investorerne stiller til virksomhedernes offentliggjorte informationer. Ikke overraskende stiller de institutionelle investorer højere krav til information end 'almindelige' private investorer. Dette er med til at vanskeliggøre virksomhedernes informationspolitik, idet den ene del af investorerne efterspørger mere af én type information, mens den anden halvdel efterspørger en anden type information. Idealet er en differentieret informationspolitik, der tilpasser informationen til de enkelte investorers behov. Dette vil dog i praksis være meget svært. Et kriterium, der ofte anvendes til at vurdere relevansen af bestemt information, er den enkelte informations evne til at forklare en virksomheds værdi og dermed evnen til at belyse en virksomheds fremtidige evne til at skabe cash flow. Selvom information om en virksomheds uddannelsesniveau og kundetilfredshed af forskellige interessenter umiddelbart betragtes som relevant information, er det ikke givet at offentliggørelse af denne information afspejler sig i højere aktiekurser. Spørgsmålet er, om det i sidste ende stadig er den finansielle information, tallene på bundlinjen, der udgør de grundlæggende drivkrafter og indikatorer for virksomhedens værdi? Eller sagt på en anden måde: Når aktiekursen bestemmes af forventningerne til de fremtidige frie cash flows, dannes disse forventninger så på baggrund af ikke-finansiel information fra virksomheden? 9

10 6. Når en virksomhed går på børsen Ved en børsintroduktion udarbejder virksomheden et børsprospekt, der har til hensigt at overbevise private og institutionelle investorer om, at det vil være hensigtsmæssigt at placere kapital i selskabet. Mens årsrapporten har til hensigt at levere et samlet billede af virksomhedens historiske præstationer, adskiller børsprospektet sig ved, at det officielt i højere grad skal belyse virksomhedens fremtidige perspektiver, muligheder og forventede finansielle formåen. I modsætning til et børsprospekt har informationsindholdet i finansielle rapporter været genstand for megen forskning, idet årsrapporten altid er blevet betragtet som investors primære informationskilde. Kun ganske få har analyseret informationsindholdet i børsprospekter (Bøje 1996) og ofte med fokus på isolerede informationer. I en af de få undersøgelser vurderede Mak (1994, 1996) hvilken information om forventninger børsprospekter indeholdt, og observerer i denne forbindelse, at information om forventninger til den fremtidige indtjening er mere udbredt i prospekter end i årsrapporter. Herudover har Beattie (1999), som nævnt ovenfor fremhævet børsprospektet som forbillede for den traditionelle årsrapport, idet prospekter typisk indeholder udstrakt information om kvalitet, risiko og forventninger til fremtiden Prospektet som et videnregnskab I forbindelse med videnregnskaber tales der ofte om, at disse skal medvirke til at forklare forskellen mellem en virksomheds værdi, som det opgøres af det traditionelle regnskab, og virksomhedens markedsværdi. Det er imidlertid kun den halve sandhed, idet det er lige så rigtigt, at virksomhedens markedsværdi bestemmes af forventningerne til dens fremtidige indtjening. For at få en forståelse af, hvilken betydning videnregnskabets information har ved fastlæggelsen af en virksomheds værdi, har vi påbegyndt en analyse af danske børsprospekters informationsindhold. En børsintroduktion giver os nemlig lejlighed til at studere, hvad der sker, når en virksomhed, hvis markedsværdi ikke er kendt, bliver vurderet af markedet. Dvs. når der netop sker en vurdering af dens 'videnkapital'. Børsprospektet giver desuden et indblik i, hvilken form for information en virksomhed i samarbejde med sine rådgivere udvælger, når den på mest fordelagtig måde skal synliggøre sig selv i forhold til investorer og analytikere. 10

11 Ved en børsintroduktion vil det typisk være nødvendigt, at virksomheden oplyser og rapporterer om dens præstationer, kompetencer og vækstpotentiale på en facon, der overbeviser investorer om, at det vil være fornuftigt at placere penge i virksomheden. Dette forsøg på at tiltrække investorer er centreret omkring børsprospektet, der klarlægger virksomhedens finansielle formåen, resultater, drift, kompetencer og ressourcer og har til hensigt at levere et troværdigt bevis på fortsat vækst og potentiale for fremtidig værdistigning. Børsprospekter har en snævrere læsergruppe - investorer og analytikere - end årsregnskabet, der rettes mod alle virksomhedens interessenter, og de vil derfor også have et anderledes informationsindhold. Udvælgelse af information baseres på den information, som læsergruppen forventes at efterspørge. Det kan blandt andet ses af, at information om fremtidsudsigter for virksomhedens indtjening vil være mere omfangsrig i prospekter end i traditionelle årsregnskaber. Det er andre motiver og strategier, der ligger bag udarbejdelsen af et prospekt. Det er i højere grad et salgsmateriale, der skal illustrere nuværende og fremtidige fordele ved at investere i virksomheden mere end det er et historisk sammendrag af den forgående regnskabsperiodes finansielle resultater. For at opfylde disse behov er det i prospektet ikke tilstrækkeligt udelukkende at oplyse om de finansielle resultater, hvilket primært er opgaven for årsberetningen. 7. Hvor meget information indeholder et børsprospekt? Vi har analyseret samtlige danske prospekter for virksomheder, der blev introduceret på børsen i perioden 1990 til 1999 (Gormsen et al. 2000). Dette er gjort med henblik på at afgøre, om de indholder oplysninger af den type som vi også finder i videnregnskaber samt hvilke andre former for talmæssige oplysninger, de i øvrigt indeholder. Analysen er foretaget på grundlag af et en liste bestående af 78 forskellige nøgletal eller informationstyper, som er opdelt i seks grupper: Personale (f.eks. aldersfordeling, medarbejderomsætning, sygefravær), Kunder (markedsandele, antal kunder, kunder per medarbejder), IT (IT-omkostninger, softwaresystemer), Processer (fejlrater, antal hjemmearbejdspladser), R&D (udgifter til grundforskning, antal patenter) samt Stategioplysninger (f.eks. miljøoplysninger og strategiske netværk). 3 11

12 Grundlæggende set er der foretaget en sammentælling af de oplysninger, som de enkelte børsprospekter indeholder. Der har, som det fremgår af figur 1, været en markant stigning i børsprospekternes informationsindhold i den analyserede 10-års periode; og det viser sig faktisk, at de senere års børsprospekter indeholder ligeså megen information om kunder, medarbejdere og processer som de mest omfangsrige videnregnskaber (Bukh et al. 1999). Antal informationer 35,0 30,0 25,0 20,0 15,0 10,0 5,0 0, År Figur 1 Informationsindhold i børsprospekter i perioden Bag disse summariske tal gemmer der sig, som vist i figur 2, store brancheforskelle, således at prospekterne for virksomheder inden for brancherne IT, teknologi, medico og biotek indeholder langt flere af de samme typer indikatorer, som vi finder i videnregnskaber end prospekter fra både handels-, service- og øvrige produktionsvirksomheder. 12

13 30,0 25,0 Antal informationer 20,0 15,0 10,0 5,0 0,0 IT og teknologi (12) Medico og Biotek (3) Produktion (20) Handel og Service (22) Figur 2: Informationsindholdet opdelt på brancher (antallet af prospekter i parantes) Disse forskelle i brugen af videnindikatorer brancherne imellem stemmer ganske overens med udsagn om, at der opstår behov for mere nuanceret information om virksomhedens viden og kompetencer, når de traditionelle materielle og finansielle informationer i stadig mindre grad er i stand til at forklare en virksomheds vækstpotentiale. 8. Afsluttende bemærkninger Gennemgangen af den empiriske litteratur om investorer og analytikeres informationsbehov samt den foreløbige analyse af de danske børsprospekter peger i retning af, at børsprospekter indeholder den samme type information - og faktisk også i samme mængde - som der findes i videnregnskaber. Dette tyder dels på, at virksomheder, der går på børsen er opmærksomme på behovet for at informere om videnressourcer og kompetencer og dels på at videnregnskaber kan indeholde oplysninger, der er vigtige for analytikere og investorers beslutninger. Det er dog endnu for tidligt at slå det endeligt fast. Der er behov for bl.a. at undersøge nærmere, hvilken betydning prospekternes informationsindhold har for prisdannelsen på børser, herunder om der er brancheforskelle, og om hvilken betydning kvantitative oplysninger (tal) og uformelle udsagn (tale) har i denne sammenhæng. Uformelle udsagn og oplysninger om virksomheders fokus og arbejde med viden- og medarbejderforhold er ikke troværdig alene, idet alle virksomheder i princippet kan ytre, at de er innovative, kreative og værdiskabende. Det er derimod de enkelte tal 13

14 kvantificeringen af informationen - der skal levere denne troværdighed udadtil og dermed bidrage til at opbygge tiltroen hos markedets interesssenter. Derudover er der også behov for at inddrage analytikernes læsning af prospekterne. 9. Litteratur American Institute of Certified Public Accountants (AICPA). (1994). Improving Business Reporting A Customer Focus: Meeting the Information Needs of Investors and Creditors; and Comprehensive Report of the Special Committee on Financial Reporting (The Jenkins Report). New York: AICPA. Anderson, R.H. and M.J. Epstein. (1996). The Usefulness of Corporate Annual Reports to Shareholders in Australia, New Zealand, and the United States: An International Comparison. Studies in Managerial and Financial Accounting, vol. 4. INSEAD, France. Barth, M.E., R. Kasznik. & M. McNichols. (1999). Analyst Coverage and Intangible Assets. Working Paper. Graduate School of Business, Stanford University. Bartlett, S.A. & R.A. Chandler. (1997). The Corporate Report and the Private Shareholder: Lee and Tweedie Twenty Years On. British Accounting Review, vol. 29, s Beattie, V. (1999). Business Reporting: The Inevitable Change. The Institute of Chartered Accountants of Scotland. Botosan, C. A. (1997). Disclosure Level and the Cost of Equity Capital. The Accounting Review. vol. 72, no. 3, July, s Bukh, Per Nikolaj D.; Mette Rosenkrands. Johansen, Heine T. Larsen og Jan Mouritsen Beskrivelse af 19 virksomheders videnregnskab. Notat, Afdeling for Virksomhedsledelse, Aarhus Universitet.. Bukh, Per Nikolaj D.; Heine T. Larsen and Jan Mouritsen Constructing intellectual capital statements. Bringes i Scandinavian Journal of Management. Bøje, O. (1996). Børsprospekter. Foreningen af Yngre Revisorer. Forlaget FSR A/S. Eccles, R. & S. Mavrinac. (1995). Improving the Corporate Disclosure Proces. Sloan Management Review, Summer, s

15 Erhvervsfremme Styrelsen Kloge penge til nye vækstvirksomheder: Etablering af mødested for business angels og innovative virksomheder. Erhvervsfremme Styrelsens notatserie, København. Gomsen, Peter; Per Nikolaj Bukh og Jan Mouritsen Når viden introduceres på Børsen. Side i Videnregnskaber - på vej mod en guideline, Erhvervsfremme Styrelsen, København. Holland, J.B. & P. Doran. (1998). Financial institutions, private acquisition of corporate information, and fund management. The European Journal of Finance, vol. 4, no. 2, s Holland, J. & G. Stoner. (1996). Dissemination of Price Sensitive Information and Management of Voluntary Corporate Disclosure. Working Paper 96/11, Department of Accounting and Finance, University of Glasgow. Lang, M.H. & R.J. Lundholm. (1996). Corporate Disclosure Policy and Analyst Behavior. The Accounting Review, vol. 71, no. 4, October, s Larsen, Heine T.; Jan Mouritsen and Per Nikolaj D. Bukh Intellectual capital statements and knowledge management: Measuring, reporting and acting. Australian Accounting Review 9(3): Mak, Y.T. (1994). The Voluntary Review of Earnings Forecast Disclosed in IPO Prospectuses. Journal of Accounting and Public Policy, vol. 13, s Mak. Y.T. (1996). Forecast Disclosure by Initial Public Offering Firms in a Low- Litigation Environment. Journal of Accounting and Public Policy, vol. 15: s Mavrinac, S. & T. Boyle. (1996). Sell-Side Analysis, Non-Financial Performance Evaluation, & The Accuracy of Short-Term Earnings Forecasts. Working Paper. The Ernst & Young Center for Business Innovation. Mavrinac, S. & T. Siesfeld. (1997). Measures That Matter. An Exploratory Investigation of Investors Information Needs and Value Priorities. Working Paper. Richard Ivey School of Business. Milne, M.J. & C. Chan. (1999). Narrative Corporate Social Disclosures: How Much of a Difference do they make to Investment Decision-Making. British Accounting Review, vol. 31, s

16 Sengupta, P. (1998). Corporate Disclosure Quality and the Cost of Debt. The Accounting Review, vol. 73, no. 4, s Weetman, P. & A. Beattie. (1999). Corporate Communications: Views of Institutional Investors and Lenders. The Institute of Chartered Accountants of Scotland, Edingburgh. 1 Vi har andetsteds foretaget en mere omfattende analyse af den populære litteratur om videnregnskaber, se Bukh, Mouritsen og Larsen (2000) samt Larsen, Bukh og Mouritsen (1999). 2 Se Bukh et al. (1999) for yderligere detaljer omkring, hvilke informationer 19 danske virksomheders videnregnskaber indeholder. 3 Udvælgelsen af nøgletal og informationstyper samt grupperingen heraf er foretaget på baggrund af den ret omfattende empiriske litteratur, der anvender lignende metoder samt med udgangspunkt i litteraturen om videnregnskaber og erfaringer fra danske virksomheders videnregnskaber (Bukh et al. 1999). 16

Når viden introduceres på børsen

Når viden introduceres på børsen 28. marts 2000 Når viden introduceres på børsen Peter Gormsen*, Per Nikolaj D. Bukh* og Jan Mouritsen** *Aarhus Universitet, **Handelshøjskolen i Købehavn Et af de centrale spørgsmål i videnregnskabsprojektet

Læs mere

Investor relations: økonomistyringens nye arbejdsfelt? 1

Investor relations: økonomistyringens nye arbejdsfelt? 1 Investor relations: økonomistyringens nye arbejdsfelt? 1 Per Nikolaj Bukh, Aarhus Universitet Peter Gormsen, Novo Nordisk A/S Jan Mouritsen, Handelshøjskolen i Købehavn 1. Indledning Økonomistyringens

Læs mere

Investor relations: på vej mod en offensiv informationsstrategi?

Investor relations: på vej mod en offensiv informationsstrategi? Juli 2000 Investor relations: på vej mod en offensiv informationsstrategi? Per Nikolaj D. Bukh, Aarhus Universitet Peter Gormsen, Novo Nordisk A/S Jan Mouritsen, Handelshøjskolen i Købehavn Resume Investor

Læs mere

Når produktet er troværdighed: Om aktieanalytikerens rolle og uvildighed?

Når produktet er troværdighed: Om aktieanalytikerens rolle og uvildighed? Maj 2001 Når produktet er troværdighed: Om aktieanalytikerens rolle og uvildighed? Business Analyst, cand. oecon. Flemming Meineche, TDC A/S BDO professor, Ph.D Per Nikolaj Bukh, Handelshøjskolen i Århus

Læs mere

Kommunikation til omverdenen

Kommunikation til omverdenen e-bog KAPITEL 4 Kommunikation til omverdenen Traditionelt har mange virksomheder og organisationer kunnet styres ved en fokusering på god udnyttelse af de materielle aktiver bygninger og maskiner. Men

Læs mere

Videnregnskabets elementer

Videnregnskabets elementer Videnregnskabets elementer Videnregnskabets elementer af BDO professor Per Nikolaj Bukh, pnb@pnbukh.com, Handelshøjskolen i Århus og professor Jan Mouritsen, jm.om@cbs.dk, Handelshøjskolen i København

Læs mere

Fokus på knowledge management i offentlige virksomheder med balanced scorecard

Fokus på knowledge management i offentlige virksomheder med balanced scorecard Fokus på knowledge management i offentlige Fokus på knowledge management i offentlige virksomheder med balanced scorecard af professor Per Nikolaj Bukh, pnb@pnbukh.com, Handelshøjskolen i Århus 1. Indledning

Læs mere

Byggeøkonomuddannelsen

Byggeøkonomuddannelsen Byggeøkonomuddannelsen Overordnet virksomhedsøkonomi Ken L. Bechmann 9. september 2013 1 Dagens emner/disposition Kort introduktion til mig og mine emner Årsregnskabet Regnskabsanalyse nøgletal Værdifastsættelse

Læs mere

Giver danske virksomheders CSR-indsats en højere værdiansættelse?

Giver danske virksomheders CSR-indsats en højere værdiansættelse? Giver danske virksomheders CSR-indsats en højere værdiansættelse? -En undersøgelse af danske aktieanalytikeres & børsnoterede virksomheders brug af CSR-rapportering September 2008 1 VIRKSOMHEDSKOMMUNIKATION

Læs mere

DIRF. Medlemsmøde om Best Practice Disclosure policy and process. 22. Juni 2015

DIRF. Medlemsmøde om Best Practice Disclosure policy and process. 22. Juni 2015 Medlemsmøde om 22. Juni 2015 Realitet I (Extract) bewildering amount of firm news lower barriers to global investment increasingly competitive environment the value created by effectively communicating

Læs mere

Køb af virksomhed. Værdiansættelse og Finansiering. v/statsautoriseret revisor og partner Torben Hald

Køb af virksomhed. Værdiansættelse og Finansiering. v/statsautoriseret revisor og partner Torben Hald Køb af virksomhed Værdiansættelse og Finansiering v/statsautoriseret revisor og partner Torben Hald Hvad er værdien af en virksomhed? Den værdi, som virksomheden kan handles til på et givet tidspunkt mellem

Læs mere

Service eller rentabilitet?

Service eller rentabilitet? Service eller rentabilitet? Adjunkt, cand. oecon. Per Nikolaj D. Bukh, Ph.D. Servicestyringsgruppen (Service businesses research unit) Afdeling for Virksomhedsledelse, Aarhus Universitet Bygning 350, DK-8000

Læs mere

Videnregnskab og videnledelse Ordliste

Videnregnskab og videnledelse Ordliste Version: 5. august 2002 / PNB Videnregnskab og videnledelse Ordliste Denne ordliste er udarbejdet for at præsentere og forklare de mest gængse begreber i forbindelse med videnregnskabet. Mange af begreberne

Læs mere

PLENBORG, Thomas. A comparison of the information content of US and Danish earnings. The European Accounting Review, 1998, pp. 41-63.

PLENBORG, Thomas. A comparison of the information content of US and Danish earnings. The European Accounting Review, 1998, pp. 41-63. Publications Publications in English PLENBORG, Thomas. The information content of accrual and cash flow based performance measures, Ph.D. 9.96. Copenhagen Business School. Department of Accounting and

Læs mere

Exiqon har konstant øget deres omsætning lige siden deres børsnotering med høje vækstrater. De seneste tre år har deres vækstrater kun været omkring

Exiqon har konstant øget deres omsætning lige siden deres børsnotering med høje vækstrater. De seneste tre år har deres vækstrater kun været omkring Exiqon A/S Exiqon er et dansk Life Science selskab der sælger analyser, reagenser og andre materialer til forskningsbrug rettet mod pharma selskaber og universiteter. Jeg har fulgt Exiqon længere over

Læs mere

Strategisk forankring af projekter et spørgsmål om balanced scorecard

Strategisk forankring af projekter et spørgsmål om balanced scorecard Oktober 2002 Strategisk forankring af projekter et spørgsmål om balanced scorecard Per Nikolaj Bukh & Mette Rosenkrands Johansen pndb@asb.dk & mrj@asb.dk www.pnbukh.com Handelshøjskolen i Århus Fuglesangs

Læs mere

Medlemsmøde 15. marts 2011, Danisco

Medlemsmøde 15. marts 2011, Danisco Medlemsmøde 15. marts 2011, Danisco IR Best Practice - Hvordan arbejder man systematisk med en IR strategi? Agenda IR Best Practice: - Hvordan arbejder man systematisk med en IR strategi 1. DIRF IR Best

Læs mere

om investering og økonomi Nr. 4 = Februar 2006 Udsagn 1: Kapitalfondene er et forbigående modefænomen

om investering og økonomi Nr. 4 = Februar 2006 Udsagn 1: Kapitalfondene er et forbigående modefænomen alpha ATP's om investering og økonomi Nr. 4 = Februar 2006 Kapitalfonde - myter og realiteter Danskerne har lært et helt nyt ord på det seneste - kapitalfonde. Men hvad er en kapitalfond? Hvordan opererer

Læs mere

Undervisningsnote til emne 10:

Undervisningsnote til emne 10: HD-R, 6. SEMESTER Årsregnskab Undervisningsnote til emne 10: Strømningsregnskaber Valdemar Nygaard Temaet gennemgås med udgangspunkt i lærebogens kapitel 13. Indledning: Der er 3 vigtige områder i information

Læs mere

NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer

NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer Frivilligrådet: Foreningsliv & Erhvervsliv Nærmere hinanden! Odense den 30. april 2014 Ph.d. stipendiat og centerleder

Læs mere

Økonomi for advokater og jurister

Økonomi for advokater og jurister Økonomi for advokater og jurister - styrk dine kompetencer til økonomiske vurderinger 2 x 8 kursuslektioner 2 6. O G 2 7. J A N U A R 2 0 0 9 T e k n o l o g i s k I n s t i t u t T a a s t r u p Fokus

Læs mere

Fondsbørsmeddelelse. Redegørelse fra bestyrelsen i ISS A/S. Fondsbørsmeddelelse nr. 14/05 12. april 2005

Fondsbørsmeddelelse. Redegørelse fra bestyrelsen i ISS A/S. Fondsbørsmeddelelse nr. 14/05 12. april 2005 Fondsbørsmeddelelse Fondsbørsmeddelelse nr. 14/05 12. april 2005 Redegørelse fra bestyrelsen i Redegørelse fra bestyrelsen i i henhold til 7 i Fondsrådets bekendtgørelse nr. 827 af den 10. november 1999

Læs mere

Ejerforhold i danske virksomheder

Ejerforhold i danske virksomheder N O T A T Ejerforhold i danske virksomheder 20. februar 2013 Finansrådet har i denne analyse gennemgået Nationalbankens værdipapirstatistik for at belyse, hvordan ejerkredsen i danske aktieselskaber er

Læs mere

Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning

Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning N O T A T Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning Bankerne skal i fremtiden være bedre polstrede med kapital end før finanskrisen. Denne analyse giver nogle betragtninger omkring anskaffelse af ny

Læs mere

Lean Production: Virker det og kan virkningen måles

Lean Production: Virker det og kan virkningen måles Lean Production: Virker det og kan virkningen måles Lean er det seneste skud på stammen af ledelsesteknikker. En række private og offentlige virksomheder er begejstrede gået i krig med at indføre Lean.

Læs mere

Evalueringer af hvad eller brug af evalueringer i organisationer

Evalueringer af hvad eller brug af evalueringer i organisationer Evalueringer af hvad eller brug af evalueringer i organisationer Finn Hansson Lektor, PhD Institut for Ledelse, Politik og Filosofi Copenhagen Business School 1 Disposition Former for evalueringer Interesser

Læs mere

Til OMX Den Nordiske Børs København Fondsbørsmeddelelse nr. 3/2008 Hellerup, 15. april 2008 CVR nr. 21 33 56 14

Til OMX Den Nordiske Børs København Fondsbørsmeddelelse nr. 3/2008 Hellerup, 15. april 2008 CVR nr. 21 33 56 14 Til OMX Den Nordiske Børs København Fondsbørsmeddelelse nr. 3/2008 Hellerup, 15. april 2008 CVR nr. 21 33 56 14 Delårsrapport for perioden 1. januar - 31. marts 2008 Bestyrelsen for Dan-Ejendomme Holding

Læs mere

ØVELSER TIL KAPITEL 2 Med løsninger

ØVELSER TIL KAPITEL 2 Med løsninger ØVELSER TIL KAPITEL 2 Med løsninger Øvelse 1. I begyndelsen af 2008 blev aktierne i Royal Unibrew handlet til kurs 534 per aktie. Aktien lukkede i december 2008 i kurs 118,5. Royal Unibrew udbetalte en

Læs mere

Undervisningsnote til emne 11:

Undervisningsnote til emne 11: HD-R, 6. SEMESTER Årsregnskab Undervisningsnote til emne 11: Alternative regnskabsformer Valdemar Nygaard Alternative regnskabsformer: Indledning: Igennem en lang tidsperiode har det eksterne årsregnskab

Læs mere

BENCHMARK ANALYSE RIVAL

BENCHMARK ANALYSE RIVAL BENCHMARK ANALYSE RIVAL 0-- Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Introduktion... Det samlede resultat... De største virksomheder... Markedsandel... Nettoomsætning...7 Dækningsbidraget/bruttofortjenesten...

Læs mere

WIN-VIN: Videnkapitalens immaterielle aktiver og bankers kreditgivning

WIN-VIN: Videnkapitalens immaterielle aktiver og bankers kreditgivning Af Dennis van Liempd & Anders Haug WIN-VIN: Videnkapitalens immaterielle aktiver og bankers kreditgivning Indledning De sidste 100-150 år i vores industrisamfund har et kapitalintensivt produktionsapparat

Læs mere

Forklaring. følger/følger ikke. Generelle anbefalinger

Forklaring. følger/følger ikke. Generelle anbefalinger Alm. Brand Bank A/S Skema til redegørelse vedrørende Finansrådets ledelseskodeks af 22. november 2013 1 Indledning: Redegørelsen vedrører regnskabsåret 2014 Alm. Brand Bank er landsdækkende med godt 50.000

Læs mere

PROSPEKT. TradingAGROA/S. Investering i afgrødefutures. AgroConsultors

PROSPEKT. TradingAGROA/S. Investering i afgrødefutures. AgroConsultors PROSPEKT TradingAGROA/S Investering i afgrødefutures AgroConsultors TradingAGRO A/S HVORFOR? Peter Arendt og Anders Dahl har i en årrække investeret i afgrødefutures. I de seneste år har de genereret et

Læs mere

Axcelfuture Lead. En kortsigts-fremskrivningsmodel for private investeringer

Axcelfuture Lead. En kortsigts-fremskrivningsmodel for private investeringer Axcelfuture Lead En kortsigts-fremskrivningsmodel for private investeringer De faste bruttoinvesteringer frem mod 2020 Begyndende vækst i erhvervsinvesteringer men investeringsgab fortsat højt: 82 mia.kr.

Læs mere

Auriga som investering

Auriga som investering Auriga som investering Medlemsarrangement Dansk Aktionærforening Nordjylland 26. maj 2014 V/ Lene Faurskov, Manager, Investor Relations Helping you grow Udsagn om fremtidige forhold Denne præsentation

Læs mere

Reviderede Anbefalinger for god selskabsledelse i Danmark

Reviderede Anbefalinger for god selskabsledelse i Danmark Pressemeddelelse, 15. august 2005 Reviderede Anbefalinger for god selskabsledelse i Danmark Københavns Fondsbørs komité for god selskabsledelse har afsluttet sit arbejde med at revidere Anbefalingerne

Læs mere

Nye ledelsesprincipper og -systemer

Nye ledelsesprincipper og -systemer e-bog KAPITEL 2 Nye ledelsesprincipper og -systemer Balanced scorecard blev oprindeligt udviklet som et integreret præstationsmålingssystem, og det er med det fokus, mange af de første virksomheder tog

Læs mere

Køb af virksomhed. Værdiansættelse

Køb af virksomhed. Værdiansættelse Køb af virksomhed hvad koster den? Findes der i praksis en værdi man kan sætte to streger under? Ja - hvis man er i besiddelse af alt viden om, hvordan indtjeningen vil være i ubegrænset tid fremover.

Læs mere

Banker presses på overskuddet

Banker presses på overskuddet N O T A T Banker presses på overskuddet 11. oktober 2012 Bankernes overskud er lavt i disse år både historisk set og når der sammenlignes med andre sektorer. Det viser nye tal fra Finanstilsynet samt en

Læs mere

CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar?

CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar? CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar? Lederne August 2009 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 2 Indledning... 3 Arbejdet med CSR... 3 Effekter af CSR-arbejdet... 5 Krisens betydning

Læs mere

DONG og Goldman Sachs: Det ligner en dårlig forretning

DONG og Goldman Sachs: Det ligner en dårlig forretning DONG og Goldman Sachs: Det ligner en dårlig forretning Statens salg af DONG til Goldman Sachs vil indirekte staten koste 6,86 mia. kr., hvis DONG børsnoteres med 50 procent værdistigning. Kun hvis DONGs

Læs mere

Tilsynsrapport Socialtilsyn Øst

Tilsynsrapport Socialtilsyn Øst Tilsynsrapport Socialtilsyn Øst Tilsynstype: Driftsorienteret tilsyn Område: Sociale tilbud Praktiske oplysninger Tilsynsrapporten indeholder socialtilsynets bedømmelse og vurdering af om tilbuddet fortsat

Læs mere

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE..og hvordan I kommer i gang Den nyeste forskning inden for organisationsudvikling og psykologi viser stærke resultater med hensyn til, hvorfor en anderledes tilgang

Læs mere

Målbeskrivelse nr. 4: Egenkapitalforrentning og risiko

Målbeskrivelse nr. 4: Egenkapitalforrentning og risiko HA, 5. SEMESTER STUDIEKREDS I EKSTERNT REGNSKAB Esbjerg, efteråret 2002 Målbeskrivelse nr. 4: Egenkapitalforrentning og risiko Valdemar Nygaard TEMA: EGENKAPITALFORRENTNING OG RISIKO Du skal kunne redegøre

Læs mere

Målbeskrivelse nr. 6: Vækstanalyser

Målbeskrivelse nr. 6: Vækstanalyser HA, 5. SEMESTER STUDIEKREDS I EKSTERNT REGNSKAB Esbjerg, efteråret 2002 Målbeskrivelse nr. 6: Vækstanalyser Valdemar Nygaard TEMA: VÆKSTANALYSER Du skal kunne redegøre for Stikord: - Vækstbegrebet - De

Læs mere

Som led i virksomhedsstyringen arbejder bestyrelsen og direktionen løbende med relevante

Som led i virksomhedsstyringen arbejder bestyrelsen og direktionen løbende med relevante 10. marts 2014 Standarder for god selskabsledelse Som led i virksomhedsstyringen arbejder bestyrelsen og direktionen løbende med relevante standarder for god selskabsledelse. Nedenfor redegøres for hvordan

Læs mere

ISRS 4400 DK Aftalte arbejdshandlinger vedrørende regnskabsmæssige oplysninger og yderligere krav ifølge dansk revisorlovgivning

ISRS 4400 DK Aftalte arbejdshandlinger vedrørende regnskabsmæssige oplysninger og yderligere krav ifølge dansk revisorlovgivning International Auditing and Assurance Standards Board Januar 2012 International Standard om beslægtede opgaver Aftalte arbejdshandlinger vedrørende regnskabsmæssige oplysninger og yderligere krav ifølge

Læs mere

Dit værktøj til tyske ejendomme ligger her - lige ved hånden!

Dit værktøj til tyske ejendomme ligger her - lige ved hånden! Dit værktøj til tyske ejendomme ligger her - lige ved hånden! Nøgleydelser: Køb og salg af ejendomme Asset management - Ejendomsadministration (kontakt til lejere, myndigheder, udlejning etc.) - Selskabsadministration

Læs mere

Venturefinansierede virksomheder i Danmark

Venturefinansierede virksomheder i Danmark APRIL 2014 Venturefinansierede virksomheder i Danmark Hvem er de? Og hvem er personerne bag? Hvad investerer danske VC ere i? Denne analyse giver et indblik i, hvordan ventureinvestorernes præferencer

Læs mere

Center for Facilities Management

Center for Facilities Management Center for Facilities Management Per Anker Jensen Civilingeniør, PhD, MBA Lektor, BYG-DTU 1 Center for Facilities Management - Realdania forskning Baggrund Udvikling af fælles program for forskning og

Læs mere

Fusioner. - hvor svært kan det være? www.a-2.dk 2002, A-2 A/S

Fusioner. - hvor svært kan det være? www.a-2.dk 2002, A-2 A/S Fusioner - hvor svært kan det være? 2002, A-2 A/S www.a-2.dk Baggrund og formål med undersøgelsen 2 Resultatet er, at kun 30 pct. af virksomhedshandlerne skabte shareholder value, mens 31 pct. faktisk

Læs mere

Delårsrapport for 1. kvartal 2008

Delårsrapport for 1. kvartal 2008 Delårsrapport for 1. kvartal 2008 Brødrene A & O Johansen A/S Rørvang 3 * 2620 Albertslund Tlf.: 70 28 00 00 * Fax: 70 28 01 01 CVR-nr.: 58 21 06 17 side 1/6 (Alle beløb er i hele 1.000 kr.) Resultatopgørelse

Læs mere

Virksomhedsaktiviteter og værdiskabelse.

Virksomhedsaktiviteter og værdiskabelse. Virksomhedsaktiviteter og værdiskabelse. Erindrer fra kapitel 1, at virksomheder er involveret i tre former for aktiviteter, der er generiske for alle virksomheder: finansieringsaktiviteter, investeringsaktiviteter

Læs mere

Bestyrelsesarbejde og værdiskabelse

Bestyrelsesarbejde og værdiskabelse Bestyrelsesarbejde og værdiskabelse Jeppe Christiansen Adm. direktør 10. oktober 2014 Maj Invest Vores forretningsmodel er global Get the big picture right Økonomiske fundamentals vinder Langsigtede investeringer

Læs mere

Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie

Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie Dato: 22-08-2014 Copyright af Bach & McKenzie 2014 Introduktion Indholdsfortegnelse 03 Hovedtal Kære VIRKSOMHED A/S Tillykke med jeres nye Social

Læs mere

Kommissorium for Revisions- og Risikokomiteen i DONG Energy A/S

Kommissorium for Revisions- og Risikokomiteen i DONG Energy A/S Kommissorium for Revisions- og Risikokomiteen i DONG Energy A/S Generelt Revisions- og Risikokomiteen er et udvalg under Bestyrelsen, der er nedsat i overensstemmelse med forretningsordenen for Bestyrelsen.

Læs mere

Revisoreksamen 2010. Opgave 1. dag. Mandag den 16. august 2010. (8 timer)

Revisoreksamen 2010. Opgave 1. dag. Mandag den 16. august 2010. (8 timer) Revisoreksamen 2010 Opgave 1. dag Mandag den 16. august 2010 (8 timer) Alle hjælpemidler kan medbringes til prøven bortset fra: disketter, brændbare cd-rommer, usb-stik, eksterne harddisks og andre elektroniske

Læs mere

WILLIS ER UVILDIG RÅDGIVNING

WILLIS ER UVILDIG RÅDGIVNING WILLIS ER UVILDIG RÅDGIVNING UVILDIGHED KAN IKKE GRADBØJES I Willis bliver vi som markedsleder ind i mellem mødt med indvendinger mod vores rolle som forsikringsmægler og vores forretningsmodel generelt.

Læs mere

Controller i den offentlige sektor: særlige udfordringer?

Controller i den offentlige sektor: særlige udfordringer? Controller i den offentlige sektor: særlige Controller i den offentlige sektor: særlige udfordringer? af professor Per Nikolaj Bukh, pnb@pnbukh.com, Handelshøjskolen i Århus 1. Indledning Håndbogens udgangspunkt

Læs mere

ANALYSE AF 1. OG 2. KVARTAL 2010: Det danske venturemarked investeringer og forventninger. fokus på opfølgningsinvesteringer. dvca

ANALYSE AF 1. OG 2. KVARTAL 2010: Det danske venturemarked investeringer og forventninger. fokus på opfølgningsinvesteringer. dvca ANALYSE AF 1. OG 2. KVARTAL 2010: Det danske venturemarked investeringer og forventninger fokus på opfølgningsinvesteringer i 2010 dvca DVCA Danish Venture Capital & Private Equity Association er brancheorganisation

Læs mere

DIRF. Finansielle nøgletal i teori og praksis Maj 2012

DIRF. Finansielle nøgletal i teori og praksis Maj 2012 DIRF Finansielle nøgletal i teori og praksis Maj 2012 v./ Christian V. Petersen, Professor, Ph.D. Copenhagen Business School Institut for Regnskab og Revision Copyright 1 @ Christian V. Peter Agenda Introduktion

Læs mere

2011-12 EU-note E 20 Offentligt

2011-12 EU-note E 20 Offentligt 2011-12 EU-note E 20 Offentligt Europaudvalget, Skatteudvalget, Finansudvalget og Erhvervs-, Vækstog Eksportudvalget Den økonomiske konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 24.

Læs mere

CERTAINTY INGENUITY ADVANTAGE. Computershare Din globale leverandør af investorservices

CERTAINTY INGENUITY ADVANTAGE. Computershare Din globale leverandør af investorservices CERTAINTY INGENUITY ADVANTAGE Computershare Din globale leverandør af investorservices Lokal ekspertise med global rækkevidde Computershares innovative investorservices sikrer value for money for dit selskab,

Læs mere

Indhold. Baggrund for børsnoteringen. Organisation. Målsætning. Investeringsstrategien. Risikofaktorer. Forventninger til fremtiden

Indhold. Baggrund for børsnoteringen. Organisation. Målsætning. Investeringsstrategien. Risikofaktorer. Forventninger til fremtiden Indhold Baggrund for børsnoteringen Organisation Målsætning Investeringsstrategien Risikofaktorer Forventninger til fremtiden Fordele ved Spar Nord FormueInvest A/S Aftaler, beskatning, udbyttepolitik,

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

Veje til vækst "Tag dit pæne tøj på!"

Veje til vækst Tag dit pæne tøj på! Veje til vækst "Tag dit pæne tøj på!" 21. november 2013 Per Tønsberg Frandsen Lidt om mig 1 Tag dit pæne tøj på 2 Tag dit pæne tøj på 3 Agenda Finansieringskilder Finansieringen Den rette finansiering

Læs mere

Bliv klar til møde med banken

Bliv klar til møde med banken www.pwc.dk Bliv klar til møde med banken v/brian Rønne Nielsen Revision. Skat. Rådgivning. 7 år med finanskrise, lavvækst og uro i bankerne Karakteristika ved den nye virkelighed for SMV Knap likviditet

Læs mere

DAF trekant investormøde den 21. marts 2013

DAF trekant investormøde den 21. marts 2013 DAF trekant investormøde den 21. marts 2013 Introduktion til Jesper Lund Din strategi som investor Markedspsykologi Investeringsstrategi Sådan investerer jeg Eksempel på analyse og beslutning Spørgsmål

Læs mere

Revision eller udvidet gennemgang?

Revision eller udvidet gennemgang? www.pwc.dk/udvidetgennemgang Revision eller udvidet gennemgang? Stil skarpt på din virksomheds behov Få et indblik i de overvejelser, du skal gøre dig, når du skal vælge mellem fortsat revision eller udvidet

Læs mere

Investor targeting event management som middel September 2009

Investor targeting event management som middel September 2009 Investor targeting event management som middel September 2009 Jesper Breitenstein, Equity Analyst Camilla Bøje, Event Manager Maya Koch, Event Manager Carnegie Securities Research Please see disclosures

Læs mere

New ventures based on open innovation - an empirical analysis of start-up firms in embedded Linux

New ventures based on open innovation - an empirical analysis of start-up firms in embedded Linux New ventures based on open innovation - an empirical analysis of start-up firms in embedded Linux Marc Gruber Joachim Henkel Entrepreneurship 12. september 2010 Fokus Der undersøges hvordan typiske udfordringer

Læs mere

Topdanmarks Kapitalmodel

Topdanmarks Kapitalmodel Topdanmarks Kapitalmodel Alternativer til egenkapital Topdanmark anser egenkapital for at være et blandt flere instrumenter til beskyttelse mod risiko. Formålet med at have egenkapital ud over det lovpligtige

Læs mere

ØVELSER TIL KAPITEL 8 Med løsninger. Øvelse 1 Nedenstående spørgsmål vedrører den samme virksomhed:

ØVELSER TIL KAPITEL 8 Med løsninger. Øvelse 1 Nedenstående spørgsmål vedrører den samme virksomhed: ØVELSER TIL KAPITEL 8 Med løsninger Øvelse 1 Nedenstående spørgsmål vedrører den samme virksomhed: a) En virksomhed budgetteres at vill opnå en egenkapitalforrentning (ROE) på 16 pct. i 2010 ud fra en

Læs mere

VICTOR INTERNATIONAL A/S

VICTOR INTERNATIONAL A/S Nasdaq OMX Copenhagen A/S Nikolaj Plads 6 1007 København K Meddelelse nr. 2015/04 27. april 2015 4 sider inkl. denne Fondsbørsmeddelelse nr. 4-2015 Referat af ordinær generalforsamling i Victor International

Læs mere

MEDDELELSE OM VÆSENTLIGE ÆNDRINGER I DE I TILBUDS- DOKUMENT AF 8. MAJ 2012 ANGIVNE OPLYSNINGER UNITED FOOD TECHNOLOGIES INTERNATIONAL S.A.L.

MEDDELELSE OM VÆSENTLIGE ÆNDRINGER I DE I TILBUDS- DOKUMENT AF 8. MAJ 2012 ANGIVNE OPLYSNINGER UNITED FOOD TECHNOLOGIES INTERNATIONAL S.A.L. MEDDELELSE OM VÆSENTLIGE ÆNDRINGER I DE I TILBUDS- DOKUMENT AF 8. MAJ 2012 ANGIVNE OPLYSNINGER vedr. UNITED FOOD TECHNOLOGIES INTERNATIONAL S.A.L. S pligtmæssige købstilbud til ejerne i AQUALIFE A/S CVR-nr.

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Sommerens uro betyder lavere forventninger i erhvervslivet

Sommerens uro betyder lavere forventninger i erhvervslivet Sommerens uro betyder lavere forventninger i erhvervslivet AF CHEFKONSULENT LOUISE BÜLOW, CAND. SCIENT. POL., OG CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON. RESUME Virksomhedernes forventninger til omsætning

Læs mere

Regnskabsåret 2011 i bygge- og anlægsbranchen

Regnskabsåret 2011 i bygge- og anlægsbranchen Efter at 2010 var et ekstremt hårdt år for bygge- og anlægsbranchen, så viser regnskabsåret 2011 en mindre fremgang for branchen. Virksomhederne har i stort omfang fået tilpasset sig den nye situation

Læs mere

Kapital til vækst. Væksthus Hovedstadsregionen, 15. november 2011

Kapital til vækst. Væksthus Hovedstadsregionen, 15. november 2011 Kapital til vækst Væksthus Hovedstadsregionen, 15. november 2011 Take-away fra de kommende minutter Et par tanker om: 1. Eksterne investorer er det en god idé, og hvordan har finanskrisen ændret spillereglerne?

Læs mere

Nuværende mål for kapitalstrukturen er en egenkapitalandel på 30% excl. værdi af goodwill.

Nuværende mål for kapitalstrukturen er en egenkapitalandel på 30% excl. værdi af goodwill. Anbefalinger for god selskabsledelse Land & Leisure A/S følger i al væsentlighed Nasdaq OMX Copenhagen A/S s anbefalinger for god selskabsledelse. Land & Leisure A/S ledelse forholder sig således løbende

Læs mere

Lederuddannelsen Kom tættere på dine mål med en lederuddannelse i verdensklasse. Potsdam Berlin Madrid Kolding

Lederuddannelsen Kom tættere på dine mål med en lederuddannelse i verdensklasse. Potsdam Berlin Madrid Kolding Lederuddannelsen Kom tættere på dine mål med en lederuddannelse i verdensklasse Potsdam Berlin Madrid Kolding En lederuddannelse med format Lederuddannelsen har tre moduler Med den nyeste viden om ledelse,

Læs mere

Lederuddannelsen Kom tættere på dine mål med en lederuddannelse i verdensklasse. Potsdam Berlin Madrid Kolding

Lederuddannelsen Kom tættere på dine mål med en lederuddannelse i verdensklasse. Potsdam Berlin Madrid Kolding Lederuddannelsen Kom tættere på dine mål med en lederuddannelse i verdensklasse Potsdam Berlin Madrid Kolding En lederuddannelse med format Med den nyeste viden om ledelse, innovation og forretningsudvikling

Læs mere

Kvantitativt studie af virksomheders efterlevelse af årsregnskabslovens 99a

Kvantitativt studie af virksomheders efterlevelse af årsregnskabslovens 99a Kvantitativt studie af virksomheders efterlevelse af årsregnskabslovens 99a -og deres generelle regnskabspraksis Udarbejdet af: Center for Corporate Social Responsibility, Copenhagen Business School Peter

Læs mere

NOTAT OM GEARING OG RISIKO I FORMUEPLEJE PENTA A/S

NOTAT OM GEARING OG RISIKO I FORMUEPLEJE PENTA A/S NOTAT OM GEARING OG RISIKO I FORMUEPLEJE PENTA A/S Dette notat er skrevet på opfordring af Formuepleje A/S. Baggrunden er at Formupleje A/S er uenige i konklusionerne i to artikler i Børsen den 1. april

Læs mere

Biotekselskabers pipeline og adgang til kapital

Biotekselskabers pipeline og adgang til kapital VÆKSTFONDEN INDSIGT Biotekselskabers pipeline og adgang til kapital Resumé: Beyond Borders, Biotechnology Industry Report 2013 (EY) Dette er et resumé af en analyse, som du kan finde i Vækstfondens analysearkiv

Læs mere

Finansiering af egen virksomhed Microsoft Partnermøde, maj 2007. Søren Steen Rasmussen Vækstfonden

Finansiering af egen virksomhed Microsoft Partnermøde, maj 2007. Søren Steen Rasmussen Vækstfonden Finansiering af egen virksomhed Microsoft Partnermøde, maj 2007 Søren Steen Rasmussen Vækstfonden Oversigt over Vækstfonden Vækstfonden medfinansierer små og mellemstore virksomheder Vækstfonden fokuserer

Læs mere

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering Globalisering Danske toplederes syn på globalisering Ledernes Hovedorganisation Januar 5 Indledning Dette er første del af Ledernes Hovedorganisations undersøgelse af globaliseringens konsekvenser for

Læs mere

Education: Dr. Merc. Copenhagen Business School 1996; PhD (Sociology): Copenhagen University 1983

Education: Dr. Merc. Copenhagen Business School 1996; PhD (Sociology): Copenhagen University 1983 Torben Bager Professor, Head of Centre, Professor IDEA Entrepreneurship Centre Department of Entrepreneurship and Relationship Management Postal address: Universitetsparken 1 6000 Kolding Denmark Postal

Læs mere

Emerging Markets Debt eller High Yield?

Emerging Markets Debt eller High Yield? Emerging Markets Debt eller High Yield? Af Peter Rixen Portfolio Manager peter.rixen@skandia.dk Aktiver fra Emerging Markets har i mange år stået øverst på investorernes favoritliste, men har i de senere

Læs mere

Rapport om efterlevelse af regler om aflønningspolitik i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 575/2013 af 26.

Rapport om efterlevelse af regler om aflønningspolitik i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 575/2013 af 26. Rapport om efterlevelse af regler om aflønningspolitik i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber

Læs mere

Topdanmarks Kapitalmodel

Topdanmarks Kapitalmodel Topdanmarks Kapitalmodel Alternativer til egenkapital Topdanmark anser egenkapital for at være et blandt flere instrumenter til beskyttelse mod risiko. Formålet med at have egenkapital ud over det lovpligtige

Læs mere

Best practice for selskabsledelse og investorinformation i ejendomsselskaber

Best practice for selskabsledelse og investorinformation i ejendomsselskaber Best practice for selskabsledelse og investorinformation i ejendomsselskaber EJENDOMSFORENINGEN DANMARK Juni 2009 Ejendomsforeningen Danmarks baggrund for at samle anbefalingerne Disse anbefalinger henvender

Læs mere

Forslag til direktiv om gennemførelse af forstærket samarbejde på området for afgift på finansielle transaktioner H043-13

Forslag til direktiv om gennemførelse af forstærket samarbejde på området for afgift på finansielle transaktioner H043-13 Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K 3. april 2013 Forslag til direktiv om gennemførelse af forstærket samarbejde på området for afgift på finansielle transaktioner H043-13 Skatteministeriet

Læs mere

DIRF IR strategi og implementering. 15 Marts 2011, Michael von Bulow, IR, Danmark

DIRF IR strategi og implementering. 15 Marts 2011, Michael von Bulow, IR, Danmark DIRF IR strategi og implementering 15 Marts 2011, Michael von Bulow, IR, Danmark Agenda Vores værdier IR og organisationen Planning wheel IR politik Aktiviteter & Output & KPI Udfordringer 2 Our five values

Læs mere

Genvind din konkurrencedygtighed Kan det løses løser jeg det!

Genvind din konkurrencedygtighed Kan det løses løser jeg det! JT Food Consult Limited www.jtfoodconsult.com info@jtfoodconsult.com Teléfono: 0045 51953430 Genvind din konkurrencedygtighed Kan det løses løser jeg det! Ydelser, der tilbydes, klik på en ydelse eller

Læs mere

Masterforelæsning marts 2013

Masterforelæsning marts 2013 Masterforelæsning marts 2013 mandag den 4. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Herning, indgang N1 onsdag den 6. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Holstebro,

Læs mere

Kundecentrisk HR. PWC HR & Business Summit 2014. Jesper Mortensen, HR Direktør (jesper.mortensen@tryg.dk) onsdag den 19 november 2014

Kundecentrisk HR. PWC HR & Business Summit 2014. Jesper Mortensen, HR Direktør (jesper.mortensen@tryg.dk) onsdag den 19 november 2014 Kundecentrisk HR PWC HR & Business Summit 2014 Jesper Mortensen, HR Direktør (jesper.mortensen@tryg.dk) 1 onsdag den 19 november 2014 Præsentation Tryg At skabe tryghed og værdi skal være kernen i alt,

Læs mere

Bachelorafhandlinger Erhvervsøkonomisk Institut

Bachelorafhandlinger Erhvervsøkonomisk Institut 1 Bachelorafhandlinger Erhvervsøkonomisk Institut Lektor Per Madsen Uddannelseskoordinator 2 Agenda Kort præsentation af instituttet Emnetyper (teoretiske/praktiske) Emneområder til inspiration Virksomhedskontakt

Læs mere

Strategisk fokus på knowledge management med balanced scorecard

Strategisk fokus på knowledge management med balanced scorecard Strategisk fokus på knowledge management Strategisk fokus på knowledge management med balanced scorecard Et spørgsmål om strategisk parathed af professor Per Nikolaj Bukh, pnb@pnbukh.com, Handelshøjskolen

Læs mere