Når viden introduceres på børsen: Om relevansen af et videnregnskab?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Når viden introduceres på børsen: Om relevansen af et videnregnskab?"

Transkript

1 Juni 2000 Når viden introduceres på børsen: Om relevansen af et videnregnskab? Lektor, Ph.d. Per Nikolaj D. Bukh, Aarhus Universitet Business Analyst, cand. oecon. Peter Gormsen, Novo Nordisk A/S Professor, Dr. merc. Jan Mouritsen, Handelshøjskolen i Købehavn Resume Denne artikel diskuterer investorers og analytikeres informationsbehov med særlig fokus på børsprospekter og videnregnskaber samt den type information, som disse former for ekstern rapportering indeholder. Med udgangspunkt i betragtninger omkring usikkerhedsreduktion og kapitalomkostninger argumenteres der for betydningen af at offentliggøre ikke-finansiel information. På baggrund af en analyse af 10 års prospekter vises det, at prospekters indhold af information om videnressourcer i disse år øges kraftigt.? Tak til Mette Rosenkrands Johansen for kommentarer til en tidligere version af artiklen. 1

2 1. Indledning Virksomheders offentliggørelse af information, rapportering og kommunikation har været i søgelyset i de seneste år, i takt med at virksomhedernes omgivelser har ændret karakter. Øget globalisering, stigende integrering af kapitalmarkeder, øget mobilitet af såvel monetære som fysiske ressourcer, øget konkurrence, nye dominerende brancher, teknologisk udvikling samt udvikling inden for IT og internet har været nøgleord i denne udvikling. Disse ændrede omgivelser stiller nye og anderledes krav til virksomheders eksterne kommunikation, idet der er opstået et større behov for mere fyldestgørende og nuanceret kommunikation med de finansielle markeder. Det fremhæves ofte, at traditionelle finansielle informationer i aftagende grad afspejler virksomhedens reelle værdier og formåen - og dermed heller ikke dens værdi. Mange virksomheders vækstgrundlag er gradvist skiftet fra materielle aktiver til immaterielle aktiver, baseret på viden, og med henblik på i særlig grad at vise indsatsen med at opbygge, udvikle og effektivisere sine ressourcer og kompetencer i relation til medarbejdere, kunder, teknologi og processer har flere virksomheder i de senere år offentliggjort videnregnskaber. I denne artikel vil vi på baggrund af litteraturen omkring virksomheders eksterne kommunikation og rapportering vurdere investorers og analytikeres behov for information om videnressourcer med speciel fokus på børsintroduktioner. Grundlaget for dette vil være en diskussion af aspekter omkring risikoreduktion og kapitalomkostninger samt en gennemgang af den empirisk funderede litteratur om investorer og analytikeres informationsbehov. I forlængelse heraf vil vi vise enkelte resultater fra en analyse af danske børsprospekter fra de sidste 10 år, hvoraf det fremgår, at omfanget af information om videnressourcer er blevet kraftigt forøget. Artiklen er struktureret således, at vi i afsnit 2 først beskriver kortfattet, hvad et videnregnskab er, og hvorfor videnregnskaber er interessante i relation til reduktion af en virksomheds kapitalomkostninger. Dernæst gennemgår vi i afsnit 3 empiriske erfaringer, hvad angår investorers informationsbehov, og tilsvarende redegør vi i afsnit 4 for hidtidige undersøgelser af aktieanalytikeres behov for information. Resultaterne af disse undersøgelser sammenfattes i afsnit 5, og i afsnit 6 beskrives informationsbehovet ved en børsintroduktion, og videnregnskabets rolle i forbindelse 2

3 hermed inddrages. Dette fører frem til en præsentationen af nogle overordnede resultater fra en analyse af danske børsprospekter i afsnit 7, og endeligt rundes artiklen af i afsnit Videnregnskabets indhold og funktion Selvom der i litteraturen er en vis uklarhed om, hvad et videnregnskab er, så har de videnregnskaber, der i de sidste par år er offentliggjort herhjemme trods alt en række fælles træk, som også kan genfindes i litteraturen. Videnregnskabet udvider den traditionelle finansielle rapportering ved at introducere humankapital, organisationskapital og kundekapital, selvom den specifikke betegnelse for disse arter varierer en smule 1. I praksis indeholder videnregnskaber en række supplerende finansielle og ikke-finansielle oplysninger, f.eks. om personaleomsætning og tilfredshed, efteruddannelse, kundegruppers andel af omsætningen, kundetilfredshed, leveringspræcision etc. 2 Et af de centrale spørgsmål i diskussion af videnregnskaber er, hvorledes de kan læses af forskellige målgrupper som f.eks. kunder, medarbejdere, samarbejdspartnere samt analytikere og investorer. Specielt, hvad angår analytikere og investorer er det vanskeligt at afgøre, hvilken betydning et videnregnskab kan have, idet hovedparten af de danske virksomheder, der udarbejder videnregnskaber i øjeblikket, af forskellige årsager ikke er almindeligt handlede selskaber. Nogle selskaberne er datterselskaber af større koncerner, nogle har en specielt fastlagt ejerstruktur, mens ejerskabet for andre ligger fast hos en lille gruppe aktionærer. Virksomhederne er derfor ikke i analytikeres umiddelbare søgelys, og der kan dermed vanskeligt siges noget om, hvordan videnregnskabet supplerer eller erstatter den traditionelle årsberetning som informationskilde for investorer. Da videnregnskaber ofte offentliggøres samtidig med, eller måske endda som en integreret del af årsrapporten kan det desuden være vanskeligt at sige, om, investorers eventuelle reaktioner skyldes de finansielle resultater og generelle oplysninger i beretningen, eller om de reagerer på videnregnskabet. Endelig er det nødvendigt at være opmærksom på, at de virksomheder, der i øjeblikket udarbejder videnregnskaber, har fået en særlig mediebevågenhed, hvilket også gør det vanskeligt at analysere videnregnskabers reelle betydning. 3

4 Den type information, som videnregnskaber indeholder, er i mange årsrapporter ikke særlig synlig, idet disse fortrinsvis betjener sig af de traditionelle finansielle oplysninger, der hovedsagelig afspejler virksomhedens materielle aktiver. Det har været fremført, at virksomheder med store andele af immaterielle værdier kunne have sværere ved at få tilført kapital, da kapitalformidlere og andre interessenter vil have vanskeligere ved at gennemskue disse virksomheders styrke og fremtidsmuligheder, når der ikke er nogen systematisk redegørelse for eller værdifastsættelse af videnkapitalen. Derfor har det været foreslået, at såkaldte videnintensive virksomheder med fordel kunne udarbejde videnregnskaber som supplement til den traditionelle årsrapport Videnregnskaber reducerer usikkerhed Når virksomheden ikke fuldt ud oplyser om forhold, herunder viden, der er af væsentlig betydning, skabes usikkerhed og asymmetrisk information, hvilket i relation til kapitalmarkedet afspejler sig i øgede risikopræmier. Videntunge virksomheder har færre mursten at belåne, hvorved det kan være sværere for kapitalkilder at vurdere den reelle værdi i regnskabet og sådanne virksomheder har ofte en markedsværdi, der i væsentlig grad overstiger virksomhedens bogførte værdi. Øget offentliggørelse af information om virksomhedens immaterielle ressourcer og kompetencer kan dermed potentielt være med til at forklare forskellen mellem en virksomheds markedsværdi og dens bogførte værdi. En virksomheds aktier bliver som udgangspunkt værdifastsat på baggrund af de økonomiske resultater, som den er i stand til at frembringe - eller rettere sagt på baggrund af forventninger hertil. I vurderingen heraf indgår typisk information omkring markeder, konkurrenter, kunder og andre relaterede økonomiske områder. Ikke-finansiel information om virksomhedens ressourcer og kompetencer kan i denne forbindelse opfattes som en del af denne information, og øget information herom vil således bidrage til at reducere investors oplevede usikkerhed omkring virksomhedens værdipotentiale Kapitalomkostningsargumentet En virksomheds kapitalomkostning består af både omkostninger ved egenkapital samt ved fremmedkapital. For unge videntunge vækst- og forskningsvirksomheder, der typisk ikke har så mange mursten at belåne, men til gengæld besidder et lovende 4

5 vækst- og værdipotentiale, kan det være vanskeligt at skaffe kapital i form af lån, og et alternativ er derfor ofte at fremskaffe kapitalen via aktiemarkedet, eller på anden måde udvidde ejerkredsen ved inddragelse af ventureselskaber eller såkaldte business angels (dvs. individuelle private investorer, der bidrager med kapital og rådgivning på et tidligt stadium i virksomhedens udvikling, jf. Erhvervsfremme Styrelsen 2000). Sammenhængen mellem informationsniveauet og kapitalomkostninger har været genstand for stor opmærksomhed. I den meget omtalte Jenkins-rapport (AICPA) fra 1994 blev det fremhævet, at øget offentliggørelse af information er forbundet med reducerede kapitalomkostninger, selvom det samtidig blev erkendt, at sammenhængen endnu ikke er empirisk bevist (AICPA 1994, s. 38). Intuitivt virker det dog rimeligt, at der er en forbindelse mellem øget information og en reduceret kapitalomkostning. Rationalet er, at øget information reducerer usikkerheden og den eventuelle asymmetriske information, der omgiver virksomhedens aktie. Derved reduceres den informationsrelaterede risikopræmie (omkostningen ved at udføre transaktioner uden fuld information), der indarbejdes i den risikofrie rente, hvorved den samlede kapitalomkostning reduceres. Dette er et resultat af, at kreditorer, långivere og investorer får bedre mulighed for at gennemskue risikoen ved en investering. Jenkins-rapporten er siden blevet fulgt op af enkelte empiriske studier. Således påviste Botosan (1997), at offentliggørelse af yderligere information i en årsrapport er forbundet med en reduktion i egenkapitalomkostningerne og Sengupta (1998) viste en tilsvarende sammenhæng for gældsomkostningerne. Gældsfinansiering er i højere grad relevant for større og mere veletablerede virksomheder, der har en stor egenkapital og høj soliditet. Disse undersøgelser understreger, at långivere og investorer indarbejder kvaliteten af en virksomheds eksterne kommunikation i deres risikoestimater og dermed i deres værdiansættelse. Af Sengupta's (1998) undersøgelse fremgår det yderligere, at informationsindholdet tillægges større værdi, når der hersker en stor markedsusikkerhed omkring virksomheden. Dette stemmer overens med de indledende betragtninger omkring - i særdeleshed - videntunge virksomheders behov for at oplyse eksternt om de immaterielle værdiskabende elementer. Også Lang & Lundholm (1996) har vist en tilsvarende sammenhæng mellem graden af oplysning og kapitalomkostninger, men har her i højere grad fokuseret på aktieanalytikerens rolle som finansielt mellemled. Øget ekstern kommunikation 5

6 medfører en øget interesse fra aktieanalytikernes side, hvilket vil afspejle sig i mere præcise vurderinger af virksomhedens indtjening. Jo mere information aktieanalytikeren modtager, des mere præcis og informativ en rapport kan analytikeren præsentere for potentielle investorer. Dette indebærer, at flere følger aktien, likviditeten øges, den asymmetriske information reduceres, og antallet af overraskende markedsreaktioner reduceres, hvilket alt sammen munder ud i en reduceret kapitalomkostning. Lang & Lundholm fremhæver i øvrigt værdien af investor relations aktiviteter som en primær forklarende faktor for øget analytiker interesse og i sidste ende reducerede kapitalomkostninger. I en anden undersøgelse går Barth et al. (1999) videre og viser, at aktieanalytikere har en højere interesse for firmaer med en stor andel af immaterielle aktiver. Firmaer med mange immaterielle aktiver i form af viden, rettigheder, R&D og human kapital vil typisk operere med en stor grad af asymmetrisk information mellem ledelse og investorer og dermed en mere gennemgribende usikkerhed omkring firmaets værdi. Aktieanalytikerne er med til at minimere den asymmetriske information i kraft af, at de bevidst koncentrerer deres indsats om de virksomheder, der er omgærdet af størst usikkerhed. 3. Investorers syn på virksomheders kommunikation Hovedparten af de empiriske undersøgelser, der har været foretaget, inddrager ikke eksplicit investorernes, aktieanalytikernes og andre finansielle agenters vurdering af virksomheders kommunikation. En ofte refereret undtagelse er Eccles & Mavrinac (1995), der foretager en omfattende undersøgelse af investorers, aktieanalytikeres og virksomhedslederes syn på kvaliteten af virksomhedernes kommunikation med markedet, og hvis resultater indikerer, at der eksisterer en kommunikationsbrist mellem ledelse og investor i højteknologiske virksomheder. Virksomhedsledere opfatter deres egen kommunikationspolitik som værende meget proaktiv, men aktieanalytikere finder informationen fra virksomhederne utilstrækkelig og snarere reaktiv end proaktiv. Det er markant, at det netop er for de højteknologiske virksomheder, at den traditionelle finansielle rapportering kun i ringe grad formår at afspejle de reelle værdier og vækstpotentialer i videnintensive og innovative virksomheder. Resultaterne indikerer yderligere, at netop aktieanalytikere, der følger vækstbrancher, 6

7 efterspørger mere ikke-finansiel information, og det samme gør sig gældende, hvad angår investorers holdning til vækstbrancher. På tilsvarende vis undersøger Anderson & Epstein (1996) ved en spørgeskemaundersøgelse målrettet mod investorer i Australien, New Zealand og USA, om der eksisterer et behov for bedre kommunikation via årsrapporten. Resultaterne viste efterspørgsel efter mere troværdig, brugbar og forståelig information. Samme konklusion drages også af Bartlet & Chandler (1997), der fremhæver behovet for øget fremadskuende information samt for mere verificeret information, der på saglig vis højner troværdigheden omkring ledelsen og dens rapportering og som muliggør sammenligninger på tværs af selskaber og over tid. 4. Aktieanalytikernes informationsbehov Aktieanalytikeren kan betragtes som et formidlere af information mellem virksomheden og den private investor (Holland & Stoner 1996). Analytikeren spiller en afgørende rolle i det finansielle informationsnetværk, idet han via forklarende og overskuelige rapporter kan være med til at reducere usikkerheden og risikoen omkring en virksomheds potentiale. En aktieanalytiker kan ofte opnå en videnfordel i form af adgang til mere information om virksomheder end den private investor (Holland & Doran 1998) og aktieanalytikeren er dermed i princippet med til at sikre efficiensen i markedet ved at formidle informationer til de enkelte investorer. For at undersøge, hvorledes aktieanalytikere indarbejder ikke-finansielle informationer fra virksomheden i deres værdiansættelser af virksomhederne tog Mavrinac & Boyle (1996) udgangspunkt i de investeringsrapporter, som investeringsbanker og investeringsselskaber udarbejder over børsnoterede selskaber. I sådanne rapporter fremlægges argumenterne for analytikeres anbefalinger (køb, sælg eller behold) og ved en indholdsanalyse vurderede de, om øget brug af ikke-finansiel information er forbundet med mere præcise estimater for virksomhedens fremtidige indtjening og øget tiltro til dens vækstpotentiale. Resultaterne viser, at aktieanalytikere tillægger den ikke-finansielle information stor værdi, og at dette i særdeleshed gælder aktieanalytikere, der følger videnintensive virksomheder inden for teknologi og bioteknologi. Analytikerrapporter for videnintensive virksomheder viser også, at aspekter omkring virksomhedernes medarbejdere samt træning og 7

8 uddannelse indgår som relevante parametre i bedømmelserne af virksomhedens fremtidige formåen. Men information er naturligvis ikke relevant blot fordi den er ikke-finansiel. Det fremhæves således af Milne & Chan (1999), at det især er innovationsevne, ledelsens troværdighed, samt evnen til at tiltrække dygtige medarbejdere der er vigtigt, mens kundeklager, kvalitetspriser samt miljø og sociale politikker har relativt mindre betydning. Denne konklusion er i overensstemmelse med Mavrinac & Siesfeld (1997), der fremhæver, at oplysninger om produktiviteten og kreativiteten hos de ansatte, vurderes meget højt hos investorerne. Dette er ikke overraskende, idet netop medarbejdernes ekspertise og deres evne til at generere idéer i stigende grad udgør de væsentligste ressourcer i virksomhederne. Foranlediget af blandt andet Jenkins rapporten (AICPA 1994) undersøger Beattie (1999; jf. også Weetman & Beattie 1999) den finansielle rapporterings evne til at tilfredsstille brugernes informationskrav. Resultaterne indikerer en stigende opmærksomhed omkring blød og immateriel information, selvom denne information dog stadig vægtes lavere hos analytikere, investorer og banker end den traditionelle finansielle information. Til gengæld udtrykkes hos samtlige respondenter en stor efterspørgsel efter mere information om risikofaktorer, samt troværdig information om ledelsens kvalitet, ekspertise, erfaring og integritet. Disse informationer betragtes som relevante og vigtige succes-faktorer for virksomhedens evne til at skabe værdi, hvilket stemmer overens med Anderson & Epstein (1996) samt Bartlett & Chandler (1997), der fremhæver nødvendigheden af virksomhedskommunikation, der både tilgodeser professionelle investorer og aktieanalytikere samt mere uerfarne private investorer og aktionærer. Yderligere ikke-finansiel information, f.eks. om videnressourcer, kan være med til at tilfredsstille brugernes efterspørgsel efter mere information om virksomhedens succes-faktorer, og Beattie (1999, s. 76) fremhæver i den forbindelse, at børsprospekter kan fungere som en art forbillede for fremtidens rapportering, idet virksomheder ved en offentlig notering er mere åbne i deres rapportering. Prospektmateriale ved en børsintroduktion indeholder mere information om forventninger til fremtiden, ledelsens sammensætning samt generelt mere ikkefinansiel information. 8

9 5. Sammenfatning og diskussion af empirien Ovennævnte undersøgelser påviser generelt, at der eksisterer en informationskløft mellem virksomhederne og markedet. Den traditionelle finansielle rapportering, der primært bunder i værdiansættelser af virksomhedens materielle aktiver, er ikke længere et tilstrækkeligt grundlag til at danne sig et indtryk af virksomhedens værdi og vækst potentiale. Dette er i udpræget grad gældende for brancher, der domineres af videnintensive og innovative virksomheder, hvis eksistensgrundlag i højere grad hviler på de humane og intellektuelle ressourcer end på de materielle. Resultaterne af undersøgelserne skal dog ikke læses således, at finansielle resultater ikke længere er relevante. Det er de selvfølgelig, men isoleret set siger virksomhedens aktuelle indtjeningsevne og dens bogførte værdi ikke nødvendigvis så meget om dens fremtidige udvikling. Den teknologisk udvikling fortsætter og de immaterielle værdier får stigende betydning, hvorfor en virksomheds fremtidige præstationer vil blive bedre synliggjort, hvis indikatorer uden for det finansielle regnskab også inddrages. Undersøgelserne viser også, at der er forskelle i de krav, som investorerne stiller til virksomhedernes offentliggjorte informationer. Ikke overraskende stiller de institutionelle investorer højere krav til information end 'almindelige' private investorer. Dette er med til at vanskeliggøre virksomhedernes informationspolitik, idet den ene del af investorerne efterspørger mere af én type information, mens den anden halvdel efterspørger en anden type information. Idealet er en differentieret informationspolitik, der tilpasser informationen til de enkelte investorers behov. Dette vil dog i praksis være meget svært. Et kriterium, der ofte anvendes til at vurdere relevansen af bestemt information, er den enkelte informations evne til at forklare en virksomheds værdi og dermed evnen til at belyse en virksomheds fremtidige evne til at skabe cash flow. Selvom information om en virksomheds uddannelsesniveau og kundetilfredshed af forskellige interessenter umiddelbart betragtes som relevant information, er det ikke givet at offentliggørelse af denne information afspejler sig i højere aktiekurser. Spørgsmålet er, om det i sidste ende stadig er den finansielle information, tallene på bundlinjen, der udgør de grundlæggende drivkrafter og indikatorer for virksomhedens værdi? Eller sagt på en anden måde: Når aktiekursen bestemmes af forventningerne til de fremtidige frie cash flows, dannes disse forventninger så på baggrund af ikke-finansiel information fra virksomheden? 9

10 6. Når en virksomhed går på børsen Ved en børsintroduktion udarbejder virksomheden et børsprospekt, der har til hensigt at overbevise private og institutionelle investorer om, at det vil være hensigtsmæssigt at placere kapital i selskabet. Mens årsrapporten har til hensigt at levere et samlet billede af virksomhedens historiske præstationer, adskiller børsprospektet sig ved, at det officielt i højere grad skal belyse virksomhedens fremtidige perspektiver, muligheder og forventede finansielle formåen. I modsætning til et børsprospekt har informationsindholdet i finansielle rapporter været genstand for megen forskning, idet årsrapporten altid er blevet betragtet som investors primære informationskilde. Kun ganske få har analyseret informationsindholdet i børsprospekter (Bøje 1996) og ofte med fokus på isolerede informationer. I en af de få undersøgelser vurderede Mak (1994, 1996) hvilken information om forventninger børsprospekter indeholdt, og observerer i denne forbindelse, at information om forventninger til den fremtidige indtjening er mere udbredt i prospekter end i årsrapporter. Herudover har Beattie (1999), som nævnt ovenfor fremhævet børsprospektet som forbillede for den traditionelle årsrapport, idet prospekter typisk indeholder udstrakt information om kvalitet, risiko og forventninger til fremtiden Prospektet som et videnregnskab I forbindelse med videnregnskaber tales der ofte om, at disse skal medvirke til at forklare forskellen mellem en virksomheds værdi, som det opgøres af det traditionelle regnskab, og virksomhedens markedsværdi. Det er imidlertid kun den halve sandhed, idet det er lige så rigtigt, at virksomhedens markedsværdi bestemmes af forventningerne til dens fremtidige indtjening. For at få en forståelse af, hvilken betydning videnregnskabets information har ved fastlæggelsen af en virksomheds værdi, har vi påbegyndt en analyse af danske børsprospekters informationsindhold. En børsintroduktion giver os nemlig lejlighed til at studere, hvad der sker, når en virksomhed, hvis markedsværdi ikke er kendt, bliver vurderet af markedet. Dvs. når der netop sker en vurdering af dens 'videnkapital'. Børsprospektet giver desuden et indblik i, hvilken form for information en virksomhed i samarbejde med sine rådgivere udvælger, når den på mest fordelagtig måde skal synliggøre sig selv i forhold til investorer og analytikere. 10

11 Ved en børsintroduktion vil det typisk være nødvendigt, at virksomheden oplyser og rapporterer om dens præstationer, kompetencer og vækstpotentiale på en facon, der overbeviser investorer om, at det vil være fornuftigt at placere penge i virksomheden. Dette forsøg på at tiltrække investorer er centreret omkring børsprospektet, der klarlægger virksomhedens finansielle formåen, resultater, drift, kompetencer og ressourcer og har til hensigt at levere et troværdigt bevis på fortsat vækst og potentiale for fremtidig værdistigning. Børsprospekter har en snævrere læsergruppe - investorer og analytikere - end årsregnskabet, der rettes mod alle virksomhedens interessenter, og de vil derfor også have et anderledes informationsindhold. Udvælgelse af information baseres på den information, som læsergruppen forventes at efterspørge. Det kan blandt andet ses af, at information om fremtidsudsigter for virksomhedens indtjening vil være mere omfangsrig i prospekter end i traditionelle årsregnskaber. Det er andre motiver og strategier, der ligger bag udarbejdelsen af et prospekt. Det er i højere grad et salgsmateriale, der skal illustrere nuværende og fremtidige fordele ved at investere i virksomheden mere end det er et historisk sammendrag af den forgående regnskabsperiodes finansielle resultater. For at opfylde disse behov er det i prospektet ikke tilstrækkeligt udelukkende at oplyse om de finansielle resultater, hvilket primært er opgaven for årsberetningen. 7. Hvor meget information indeholder et børsprospekt? Vi har analyseret samtlige danske prospekter for virksomheder, der blev introduceret på børsen i perioden 1990 til 1999 (Gormsen et al. 2000). Dette er gjort med henblik på at afgøre, om de indholder oplysninger af den type som vi også finder i videnregnskaber samt hvilke andre former for talmæssige oplysninger, de i øvrigt indeholder. Analysen er foretaget på grundlag af et en liste bestående af 78 forskellige nøgletal eller informationstyper, som er opdelt i seks grupper: Personale (f.eks. aldersfordeling, medarbejderomsætning, sygefravær), Kunder (markedsandele, antal kunder, kunder per medarbejder), IT (IT-omkostninger, softwaresystemer), Processer (fejlrater, antal hjemmearbejdspladser), R&D (udgifter til grundforskning, antal patenter) samt Stategioplysninger (f.eks. miljøoplysninger og strategiske netværk). 3 11

12 Grundlæggende set er der foretaget en sammentælling af de oplysninger, som de enkelte børsprospekter indeholder. Der har, som det fremgår af figur 1, været en markant stigning i børsprospekternes informationsindhold i den analyserede 10-års periode; og det viser sig faktisk, at de senere års børsprospekter indeholder ligeså megen information om kunder, medarbejdere og processer som de mest omfangsrige videnregnskaber (Bukh et al. 1999). Antal informationer 35,0 30,0 25,0 20,0 15,0 10,0 5,0 0, År Figur 1 Informationsindhold i børsprospekter i perioden Bag disse summariske tal gemmer der sig, som vist i figur 2, store brancheforskelle, således at prospekterne for virksomheder inden for brancherne IT, teknologi, medico og biotek indeholder langt flere af de samme typer indikatorer, som vi finder i videnregnskaber end prospekter fra både handels-, service- og øvrige produktionsvirksomheder. 12

13 30,0 25,0 Antal informationer 20,0 15,0 10,0 5,0 0,0 IT og teknologi (12) Medico og Biotek (3) Produktion (20) Handel og Service (22) Figur 2: Informationsindholdet opdelt på brancher (antallet af prospekter i parantes) Disse forskelle i brugen af videnindikatorer brancherne imellem stemmer ganske overens med udsagn om, at der opstår behov for mere nuanceret information om virksomhedens viden og kompetencer, når de traditionelle materielle og finansielle informationer i stadig mindre grad er i stand til at forklare en virksomheds vækstpotentiale. 8. Afsluttende bemærkninger Gennemgangen af den empiriske litteratur om investorer og analytikeres informationsbehov samt den foreløbige analyse af de danske børsprospekter peger i retning af, at børsprospekter indeholder den samme type information - og faktisk også i samme mængde - som der findes i videnregnskaber. Dette tyder dels på, at virksomheder, der går på børsen er opmærksomme på behovet for at informere om videnressourcer og kompetencer og dels på at videnregnskaber kan indeholde oplysninger, der er vigtige for analytikere og investorers beslutninger. Det er dog endnu for tidligt at slå det endeligt fast. Der er behov for bl.a. at undersøge nærmere, hvilken betydning prospekternes informationsindhold har for prisdannelsen på børser, herunder om der er brancheforskelle, og om hvilken betydning kvantitative oplysninger (tal) og uformelle udsagn (tale) har i denne sammenhæng. Uformelle udsagn og oplysninger om virksomheders fokus og arbejde med viden- og medarbejderforhold er ikke troværdig alene, idet alle virksomheder i princippet kan ytre, at de er innovative, kreative og værdiskabende. Det er derimod de enkelte tal 13

14 kvantificeringen af informationen - der skal levere denne troværdighed udadtil og dermed bidrage til at opbygge tiltroen hos markedets interesssenter. Derudover er der også behov for at inddrage analytikernes læsning af prospekterne. 9. Litteratur American Institute of Certified Public Accountants (AICPA). (1994). Improving Business Reporting A Customer Focus: Meeting the Information Needs of Investors and Creditors; and Comprehensive Report of the Special Committee on Financial Reporting (The Jenkins Report). New York: AICPA. Anderson, R.H. and M.J. Epstein. (1996). The Usefulness of Corporate Annual Reports to Shareholders in Australia, New Zealand, and the United States: An International Comparison. Studies in Managerial and Financial Accounting, vol. 4. INSEAD, France. Barth, M.E., R. Kasznik. & M. McNichols. (1999). Analyst Coverage and Intangible Assets. Working Paper. Graduate School of Business, Stanford University. Bartlett, S.A. & R.A. Chandler. (1997). The Corporate Report and the Private Shareholder: Lee and Tweedie Twenty Years On. British Accounting Review, vol. 29, s Beattie, V. (1999). Business Reporting: The Inevitable Change. The Institute of Chartered Accountants of Scotland. Botosan, C. A. (1997). Disclosure Level and the Cost of Equity Capital. The Accounting Review. vol. 72, no. 3, July, s Bukh, Per Nikolaj D.; Mette Rosenkrands. Johansen, Heine T. Larsen og Jan Mouritsen Beskrivelse af 19 virksomheders videnregnskab. Notat, Afdeling for Virksomhedsledelse, Aarhus Universitet.. Bukh, Per Nikolaj D.; Heine T. Larsen and Jan Mouritsen Constructing intellectual capital statements. Bringes i Scandinavian Journal of Management. Bøje, O. (1996). Børsprospekter. Foreningen af Yngre Revisorer. Forlaget FSR A/S. Eccles, R. & S. Mavrinac. (1995). Improving the Corporate Disclosure Proces. Sloan Management Review, Summer, s

15 Erhvervsfremme Styrelsen Kloge penge til nye vækstvirksomheder: Etablering af mødested for business angels og innovative virksomheder. Erhvervsfremme Styrelsens notatserie, København. Gomsen, Peter; Per Nikolaj Bukh og Jan Mouritsen Når viden introduceres på Børsen. Side i Videnregnskaber - på vej mod en guideline, Erhvervsfremme Styrelsen, København. Holland, J.B. & P. Doran. (1998). Financial institutions, private acquisition of corporate information, and fund management. The European Journal of Finance, vol. 4, no. 2, s Holland, J. & G. Stoner. (1996). Dissemination of Price Sensitive Information and Management of Voluntary Corporate Disclosure. Working Paper 96/11, Department of Accounting and Finance, University of Glasgow. Lang, M.H. & R.J. Lundholm. (1996). Corporate Disclosure Policy and Analyst Behavior. The Accounting Review, vol. 71, no. 4, October, s Larsen, Heine T.; Jan Mouritsen and Per Nikolaj D. Bukh Intellectual capital statements and knowledge management: Measuring, reporting and acting. Australian Accounting Review 9(3): Mak, Y.T. (1994). The Voluntary Review of Earnings Forecast Disclosed in IPO Prospectuses. Journal of Accounting and Public Policy, vol. 13, s Mak. Y.T. (1996). Forecast Disclosure by Initial Public Offering Firms in a Low- Litigation Environment. Journal of Accounting and Public Policy, vol. 15: s Mavrinac, S. & T. Boyle. (1996). Sell-Side Analysis, Non-Financial Performance Evaluation, & The Accuracy of Short-Term Earnings Forecasts. Working Paper. The Ernst & Young Center for Business Innovation. Mavrinac, S. & T. Siesfeld. (1997). Measures That Matter. An Exploratory Investigation of Investors Information Needs and Value Priorities. Working Paper. Richard Ivey School of Business. Milne, M.J. & C. Chan. (1999). Narrative Corporate Social Disclosures: How Much of a Difference do they make to Investment Decision-Making. British Accounting Review, vol. 31, s

16 Sengupta, P. (1998). Corporate Disclosure Quality and the Cost of Debt. The Accounting Review, vol. 73, no. 4, s Weetman, P. & A. Beattie. (1999). Corporate Communications: Views of Institutional Investors and Lenders. The Institute of Chartered Accountants of Scotland, Edingburgh. 1 Vi har andetsteds foretaget en mere omfattende analyse af den populære litteratur om videnregnskaber, se Bukh, Mouritsen og Larsen (2000) samt Larsen, Bukh og Mouritsen (1999). 2 Se Bukh et al. (1999) for yderligere detaljer omkring, hvilke informationer 19 danske virksomheders videnregnskaber indeholder. 3 Udvælgelsen af nøgletal og informationstyper samt grupperingen heraf er foretaget på baggrund af den ret omfattende empiriske litteratur, der anvender lignende metoder samt med udgangspunkt i litteraturen om videnregnskaber og erfaringer fra danske virksomheders videnregnskaber (Bukh et al. 1999). 16

Når viden introduceres på børsen

Når viden introduceres på børsen 28. marts 2000 Når viden introduceres på børsen Peter Gormsen*, Per Nikolaj D. Bukh* og Jan Mouritsen** *Aarhus Universitet, **Handelshøjskolen i Købehavn Et af de centrale spørgsmål i videnregnskabsprojektet

Læs mere

Investor relations: økonomistyringens nye arbejdsfelt? 1

Investor relations: økonomistyringens nye arbejdsfelt? 1 Investor relations: økonomistyringens nye arbejdsfelt? 1 Per Nikolaj Bukh, Aarhus Universitet Peter Gormsen, Novo Nordisk A/S Jan Mouritsen, Handelshøjskolen i Købehavn 1. Indledning Økonomistyringens

Læs mere

Utfordrer kunnskapsøkonomien bedriftenes regnskapsrapportering? 10 års utvikling i Danmark: Erfaringer og forskningsmuligheter

Utfordrer kunnskapsøkonomien bedriftenes regnskapsrapportering? 10 års utvikling i Danmark: Erfaringer og forskningsmuligheter 1 Utfordrer kunnskapsøkonomien bedriftenes regnskapsrapportering? 10 års utvikling i Danmark: Erfaringer og forskningsmuligheter Professor Aalborg Universitet, Danmark 2 Baggrund: Udvalgte artikler Mouritsen,

Læs mere

Investor relations: på vej mod en offensiv informationsstrategi?

Investor relations: på vej mod en offensiv informationsstrategi? Juli 2000 Investor relations: på vej mod en offensiv informationsstrategi? Per Nikolaj D. Bukh, Aarhus Universitet Peter Gormsen, Novo Nordisk A/S Jan Mouritsen, Handelshøjskolen i Købehavn Resume Investor

Læs mere

Behov for information

Behov for information Januar 2002 Eksperternes syn på videnressourcer: Analyse af en børsintroduktion 1 BDO professor, ph.d. Per Nikolaj Bukh, Handelshøjskolen i Århus Business Analyst, cand.oecon. Flemming Meineche TDC A/S

Læs mere

Når produktet er troværdighed: Om aktieanalytikerens rolle og uvildighed?

Når produktet er troværdighed: Om aktieanalytikerens rolle og uvildighed? Maj 2001 Når produktet er troværdighed: Om aktieanalytikerens rolle og uvildighed? Business Analyst, cand. oecon. Flemming Meineche, TDC A/S BDO professor, Ph.D Per Nikolaj Bukh, Handelshøjskolen i Århus

Læs mere

Kommunikation til omverdenen

Kommunikation til omverdenen e-bog KAPITEL 4 Kommunikation til omverdenen Traditionelt har mange virksomheder og organisationer kunnet styres ved en fokusering på god udnyttelse af de materielle aktiver bygninger og maskiner. Men

Læs mere

Byggeøkonomuddannelsen

Byggeøkonomuddannelsen Byggeøkonomuddannelsen Overordnet virksomhedsøkonomi Ken L. Bechmann 9. september 2013 1 Dagens emner/disposition Kort introduktion til mig og mine emner Årsregnskabet Regnskabsanalyse nøgletal Værdifastsættelse

Læs mere

Byggeøkonomuddannelsen. Overordnet virksomhedsøkonomi. Dagens emner/disposition. Introduktion til overordnet virksomhedsøkonomi

Byggeøkonomuddannelsen. Overordnet virksomhedsøkonomi. Dagens emner/disposition. Introduktion til overordnet virksomhedsøkonomi Byggeøkonomuddannelsen Overordnet virksomhedsøkonomi Ken L. Bechmann 9. september 2013 1 Dagens emner/disposition Kort introduktion til mig og mine emner Årsregnskabet Regnskabsanalyse nøgletal Værdifastsættelse

Læs mere

Virker knowledge management?

Virker knowledge management? Virker knowledge management? Virker knowledge management? Januar 2006 af professor Per Nikolaj Bukh, pnb@pnbukh.com, Aalborg Universitet 1. Indledning Gammel vin på nye flasker? Med jævne mellemrum dukker

Læs mere

Videnregnskabets elementer

Videnregnskabets elementer Videnregnskabets elementer Videnregnskabets elementer af BDO professor Per Nikolaj Bukh, pnb@pnbukh.com, Handelshøjskolen i Århus og professor Jan Mouritsen, jm.om@cbs.dk, Handelshøjskolen i København

Læs mere

Køb af virksomhed. Værdiansættelse og Finansiering. v/statsautoriseret revisor og partner Torben Hald

Køb af virksomhed. Værdiansættelse og Finansiering. v/statsautoriseret revisor og partner Torben Hald Køb af virksomhed Værdiansættelse og Finansiering v/statsautoriseret revisor og partner Torben Hald Hvad er værdien af en virksomhed? Den værdi, som virksomheden kan handles til på et givet tidspunkt mellem

Læs mere

Giver danske virksomheders CSR-indsats en højere værdiansættelse?

Giver danske virksomheders CSR-indsats en højere værdiansættelse? Giver danske virksomheders CSR-indsats en højere værdiansættelse? -En undersøgelse af danske aktieanalytikeres & børsnoterede virksomheders brug af CSR-rapportering September 2008 1 VIRKSOMHEDSKOMMUNIKATION

Læs mere

BØRSNOTERING. vokser. har en værdi på mindst DKK 40 mio. kan se en fordel i at ha adgang til yderligere kapital til fremtidig vækst

BØRSNOTERING. vokser. har en værdi på mindst DKK 40 mio. kan se en fordel i at ha adgang til yderligere kapital til fremtidig vækst 2 BØRSNOTERING Børsnotering for små og mellemstore virksomheder er igen blevet muligt i Danmark. Børsnotering kan være særdeles fordelagtigt for virksomheder, der vokser har et kapitalbehov på mindst DKK

Læs mere

Fokus på knowledge management i offentlige virksomheder med balanced scorecard

Fokus på knowledge management i offentlige virksomheder med balanced scorecard Fokus på knowledge management i offentlige Fokus på knowledge management i offentlige virksomheder med balanced scorecard af professor Per Nikolaj Bukh, pnb@pnbukh.com, Handelshøjskolen i Århus 1. Indledning

Læs mere

Exiqon har konstant øget deres omsætning lige siden deres børsnotering med høje vækstrater. De seneste tre år har deres vækstrater kun været omkring

Exiqon har konstant øget deres omsætning lige siden deres børsnotering med høje vækstrater. De seneste tre år har deres vækstrater kun været omkring Exiqon A/S Exiqon er et dansk Life Science selskab der sælger analyser, reagenser og andre materialer til forskningsbrug rettet mod pharma selskaber og universiteter. Jeg har fulgt Exiqon længere over

Læs mere

The Innovation Board. Odense, den 7. januar 2014. Henrik Karlsen, partner. Copyright. tirsdag den 7. januar 14

The Innovation Board. Odense, den 7. januar 2014. Henrik Karlsen, partner. Copyright. tirsdag den 7. januar 14 The Innovation Board Odense, den 7. januar 2014 Henrik Karlsen, partner Vores mission Vi skal hjælpe virksomheder med at styrke deres konkurrenceevne gennem strategiske, systematiske og værdiskabende tilgange

Læs mere

Balanced scorecard på dansk

Balanced scorecard på dansk e-bog Balanced scorecard på dansk Ti virksomheders erfaringer PER NIKOLAJ D. BUKH JENS FREDERIKSEN MIKAEL W. HEGAARD www.borsensforlag.dk BALANCED SCORECARD PÅ DANSK 3 Balanced scorecard på dansk Ti virksomheders

Læs mere

EKSTERNT REGNSKAB 1 INTRODUKTION BEGREBSRAMME

EKSTERNT REGNSKAB 1 INTRODUKTION BEGREBSRAMME EKSTERNT REGNSKAB 1 INTRODUKTION BEGREBSRAMME HVAD ER REGNSKABSVÆSEN? HVAD ER ET REGNSKAB? AAA: A Statement of Basic Accounting Theory (1966).... the process of identifying, measuring, and communicating

Læs mere

Investoranalysen 2014

Investoranalysen 2014 Danske investorers syn på rådgivning og information i forbindelse med investeringsbeviser. 1 Indhold Introduktion 3 Investorprofil.4 Investortyper.5 Information.6 Rådgivning..9 Sådan blev undersøgelsen

Læs mere

Effekt af offentlig intervention i lånemarkedet

Effekt af offentlig intervention i lånemarkedet VÆKSTFONDEN INDSIGT Effekt af offentlig intervention i lånemarkedet Resumé: Public intervention in UK small firm credit markets: Valuefor-money or waste of scarce resources? (Marc Cowling and Josh Siepel,

Læs mere

Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning

Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning N O T A T Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning Bankerne skal i fremtiden være bedre polstrede med kapital end før finanskrisen. Denne analyse giver nogle betragtninger omkring anskaffelse af ny

Læs mere

StockRate s investeringsproces

StockRate s investeringsproces StockRate s investeringsproces Det overordnede mål for StockRate s investeringsproces er at skabe aktieporteføljer bestående af selskaber med den højeste økonomiske kvalitet. Undersøgelser fortaget af

Læs mere

PROSPEKT. TradingAGROA/S. Investering i afgrødefutures. AgroConsultors

PROSPEKT. TradingAGROA/S. Investering i afgrødefutures. AgroConsultors PROSPEKT TradingAGROA/S Investering i afgrødefutures AgroConsultors TradingAGRO A/S HVORFOR? Peter Arendt og Anders Dahl har i en årrække investeret i afgrødefutures. I de seneste år har de genereret et

Læs mere

Undervisningsnote til emne 10:

Undervisningsnote til emne 10: HD-R, 6. SEMESTER Årsregnskab Undervisningsnote til emne 10: Strømningsregnskaber Valdemar Nygaard Temaet gennemgås med udgangspunkt i lærebogens kapitel 13. Indledning: Der er 3 vigtige områder i information

Læs mere

SURVEY. Virksomhedernes adgang til finansiering i

SURVEY. Virksomhedernes adgang til finansiering i - Virksomhedernes adgang til finansiering i 2013 SURVEY www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen varetager revisorernes interesser fagligt

Læs mere

DI s innovationsundersøgelse 2011 Stilstand er tilbagegang

DI s innovationsundersøgelse 2011 Stilstand er tilbagegang DI s innovationsundersøgelse 211 Stilstand er tilbagegang DI, Innovation November 211 1 DI s innovationsundersøgelse 211 Undersøgelsen bygger på fire temaer, og viser dele af virksomhedernes arbejde med

Læs mere

Medlemsmøde 15. marts 2011, Danisco

Medlemsmøde 15. marts 2011, Danisco Medlemsmøde 15. marts 2011, Danisco IR Best Practice - Hvordan arbejder man systematisk med en IR strategi? Agenda IR Best Practice: - Hvordan arbejder man systematisk med en IR strategi 1. DIRF IR Best

Læs mere

Forklaring. følger/følger ikke. Generelle anbefalinger

Forklaring. følger/følger ikke. Generelle anbefalinger Alm. Brand Bank A/S Skema til redegørelse vedrørende Finansrådets ledelseskodeks af 22. november 2013 1 Indledning: Redegørelsen vedrører regnskabsåret 2014 Alm. Brand Bank er landsdækkende med godt 50.000

Læs mere

DENNE MEDDELELSE OG INFORMATIONERNE HERI ER IKKE TIL OFFENTLIGGØRELSE ELLER VIDEREGIVELSE, HVERKEN DIREKTE ELLER INDIREKTE, TIL ELLER I USA, AUSTRALIEN, CANADA, JAPAN ELLER I NOGEN ANDEN JURISDIKTION,

Læs mere

2 Den lille bog om kapitalfonde

2 Den lille bog om kapitalfonde EVCA_LBPE_Danish CS5_FA_V3.indd 1 30/10/2013 12:49 2 Den lille bog om EVCA_LBPE_Danish CS5_FA_V3.indd 2 30/10/2013 12:49 3 Den lille bog om Virksomhedsejere findes i flere forskellige former. Nogle virksomheder

Læs mere

ANALYSE AF 1. OG 2. KVARTAL 2010: Det danske venturemarked investeringer og forventninger. fokus på opfølgningsinvesteringer. dvca

ANALYSE AF 1. OG 2. KVARTAL 2010: Det danske venturemarked investeringer og forventninger. fokus på opfølgningsinvesteringer. dvca ANALYSE AF 1. OG 2. KVARTAL 2010: Det danske venturemarked investeringer og forventninger fokus på opfølgningsinvesteringer i 2010 dvca DVCA Danish Venture Capital & Private Equity Association er brancheorganisation

Læs mere

ANALYSENOTAT Pris trumfer kvalitet i offentligt indkøb for milliarder

ANALYSENOTAT Pris trumfer kvalitet i offentligt indkøb for milliarder ANALYSENOTAT Pris trumfer kvalitet i offentligt indkøb for milliarder AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE, MARKEDSCHEF JAKOB SCHARFF, KONSULENT MALENE JÆPELT OG MAKROØKONOMISK MEDARBEJDER KASPER LUND NØRGAARD

Læs mere

DIRF-DAGEN 2014 AKTIONÆRAKTIVISME VS. AKTIVT EJERSKAB CHRISTIAN LUNDGREN

DIRF-DAGEN 2014 AKTIONÆRAKTIVISME VS. AKTIVT EJERSKAB CHRISTIAN LUNDGREN K R O M A N N R E U M E R T C V R. N R. 6 2 6 0 6 7 1 1 R E G. A D R. : S U N D K R O G S G A D E 5 DK- 2 1 0 0 K Ø B E N H A V N Ø DIRF-DAGEN 2014 AKTIONÆRAKTIVISME VS. AKTIVT EJERSKAB CHRISTIAN LUNDGREN

Læs mere

Hvor: D = forventet udbytte. k = afkastkrav. G = Vækstrate i udbytte

Hvor: D = forventet udbytte. k = afkastkrav. G = Vækstrate i udbytte Dec 64 Dec 66 Dec 68 Dec 70 Dec 72 Dec 74 Dec 76 Dec 78 Dec 80 Dec 82 Dec 84 Dec 86 Dec 88 Dec 90 Dec 92 Dec 94 Dec 96 Dec 98 Dec 00 Dec 02 Dec 04 Dec 06 Dec 08 Dec 10 Dec 12 Dec 14 Er obligationer fortsat

Læs mere

Fondsbørsmeddelelse. Redegørelse fra bestyrelsen i ISS A/S. Fondsbørsmeddelelse nr. 14/05 12. april 2005

Fondsbørsmeddelelse. Redegørelse fra bestyrelsen i ISS A/S. Fondsbørsmeddelelse nr. 14/05 12. april 2005 Fondsbørsmeddelelse Fondsbørsmeddelelse nr. 14/05 12. april 2005 Redegørelse fra bestyrelsen i Redegørelse fra bestyrelsen i i henhold til 7 i Fondsrådets bekendtgørelse nr. 827 af den 10. november 1999

Læs mere

Redegørelse om samfundsansvar 2012

Redegørelse om samfundsansvar 2012 Redegørelse om samfundsansvar 2012 Redegørelse om samfundsansvar 2012 Jyske Bank er bevidst om banksektorens generelle betydning for samfundet, herunder den finansielle stabilitet, og med afsæt i lovgivningen

Læs mere

DIRF. Medlemsmøde om Best Practice Disclosure policy and process. 22. Juni 2015

DIRF. Medlemsmøde om Best Practice Disclosure policy and process. 22. Juni 2015 Medlemsmøde om 22. Juni 2015 Realitet I (Extract) bewildering amount of firm news lower barriers to global investment increasingly competitive environment the value created by effectively communicating

Læs mere

Værdiansættelse af virksomheder: Sådan fastlægges afkastkravet i praksis

Værdiansættelse af virksomheder: Sådan fastlægges afkastkravet i praksis www.pwc.dk/vaerdiansaettelse Værdiansættelse af virksomheder: Sådan fastlægges afkastkravet i praksis Foto: Jens Rost, Creative Commons BY-SA 2.0 Februar 2016 Værdiansættelse af virksomheder er ikke en

Læs mere

Nye kompetencekrav i transporterhvervet nye veje til udvikling af disse?

Nye kompetencekrav i transporterhvervet nye veje til udvikling af disse? Nye kompetencekrav i transporterhvervet nye veje til udvikling af disse? Forfatter: Lars Dagnæs, Institut for Transportstudier Emneplacering: Godstransport og Logistik, transportknudepunkter Indledning

Læs mere

Service eller rentabilitet?

Service eller rentabilitet? Service eller rentabilitet? Adjunkt, cand. oecon. Per Nikolaj D. Bukh, Ph.D. Servicestyringsgruppen (Service businesses research unit) Afdeling for Virksomhedsledelse, Aarhus Universitet Bygning 350, DK-8000

Læs mere

ANALYSENOTAT Hvem er fremtidens rådgiver?

ANALYSENOTAT Hvem er fremtidens rådgiver? ANALYSENOTAT Hvem er fremtidens rådgiver? AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Der tales meget om digitalisering, nye forretningsmodeller og en lang række andre forandringer og tendenser i erhvervslivet. Mange

Læs mere

Formålet med forvaltningsrevisionen er således at verificere, at ledelsen har taget skyldige økonomiske hensyn ved forvaltningen.

Formålet med forvaltningsrevisionen er således at verificere, at ledelsen har taget skyldige økonomiske hensyn ved forvaltningen. Forvaltningsrevision Inden for den offentlige administration i almindelighed og staten i særdeleshed er det et krav, at der som supplement til revisionen af regnskabet, den finansielle revision, foretages

Læs mere

.DSLWHOÃ (IWHUVS UJVOHQÃHIWHUÃULVLNRYLOOLJÃNDSLWDO

.DSLWHOÃ (IWHUVS UJVOHQÃHIWHUÃULVLNRYLOOLJÃNDSLWDO .DSLWHOÃ (IWHUVS UJVOHQÃHIWHUÃULVLNRYLOOLJÃNDSLWDO,QGOHGQLQJ Kapitlet ser nærmere på efterspørgslen efter risikovillig kapital. Hovedsigtet er at få belyst udbuddet af risikovillig kapital fra efterspørgernes

Læs mere

Danske Havne konference April 2016

Danske Havne konference April 2016 Danske Havne konference April 2016 1 Ejerstrategi Hvorfor nu det? Ejerstrategi og Risikostyring Hvad ønsker ejeren sig af sin havn? Hvor præcise og målbare kan ønskerne formuleres? Hvordan sikres god kommunikation

Læs mere

Private Banking Portefølje. et nyt perspektiv på dine investeringer

Private Banking Portefølje. et nyt perspektiv på dine investeringer Private Banking Portefølje et nyt perspektiv på dine investeringer Det er ikke et spørgsmål om enten aktier eller obligationer. Den bedste portefølje er som regel en blanding. 2 2 Private Banking Portefølje

Læs mere

OLIE OG GAS PRODUKTION I USA

OLIE OG GAS PRODUKTION I USA OLIE OG GAS PRODUKTION I USA OLIE OG GAS PRODUKTION I USA DELTAG SOM PARTNER I ATTRAKTIVE OLIE- OG DELTAG GAS PROJEKTER SOM PARTNER I ATTRAKTIVE I USA OLIE- OG GAS PROJEKTER I USA Investeringsselskabet

Læs mere

ESMAs fokusområder 2014

ESMAs fokusområder 2014 ESMAs fokusområder 2014 Det europæiske værdipapirtilsyn (ESMA) har udsendt en meddelelse (Public Statement), hvori der er redegjort for fokusområderne for de europæiske tilsynsmyndigheders regnskabskontrol

Læs mere

Lederudvikling betaler sig i Region Midtjylland

Lederudvikling betaler sig i Region Midtjylland 31. maj 2008 Lederudvikling betaler sig i Region Midtjylland Ledelsesudvikling. Lidt under halvdelen af de små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland arbejder bevidst med ledelsesudvikling. 8

Læs mere

OPGØRELSE AF 1. KVARTAL 2014. Det danske venturemarked investeringer og forventninger

OPGØRELSE AF 1. KVARTAL 2014. Det danske venturemarked investeringer og forventninger OPGØRELSE AF 1. KVARTAL 2014 Det danske venturemarked investeringer og forventninger Kvartalsopgørelse det danske venturemarked DVCA og Vækstfonden samarbejder om at lave kvartalsvise opgørelser af det

Læs mere

Danmark går glip af udenlandske investeringer

Danmark går glip af udenlandske investeringer Den 15. oktober 213 MASE Danmark går glip af udenlandske investeringer Nye beregninger fra DI viser, at Danmark siden 27 kunne have tiltrukket udenlandske investeringer for 5-114 mia. kr. mere end det

Læs mere

Virksomhedernes adgang til finansiering oktober 2011 SURVEY.

Virksomhedernes adgang til finansiering oktober 2011 SURVEY. Virksomhedernes adgang til finansiering oktober 2011 SURVEY www.fsr.dk FSR survey: Virksomhedernes adgang til finansiering FSR danske revisorer har spurgt godt 400 medlemmer, hvilke barrierer de oplever,

Læs mere

Økonomi- og Erhvervsministeriet Finansministeriet. Vilkår ved exit

Økonomi- og Erhvervsministeriet Finansministeriet. Vilkår ved exit Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 91 Offentligt Økonomi- og Erhvervsministeriet Finansministeriet 13. januar 2009 Vilkår ved exit Ifølge model-notat

Læs mere

Finansiering af egen virksomhed Microsoft Partnermøde, maj 2007. Søren Steen Rasmussen Vækstfonden

Finansiering af egen virksomhed Microsoft Partnermøde, maj 2007. Søren Steen Rasmussen Vækstfonden Finansiering af egen virksomhed Microsoft Partnermøde, maj 2007 Søren Steen Rasmussen Vækstfonden Oversigt over Vækstfonden Vækstfonden medfinansierer små og mellemstore virksomheder Vækstfonden fokuserer

Læs mere

BENCHMARK ANALYSE RIVAL

BENCHMARK ANALYSE RIVAL BENCHMARK ANALYSE RIVAL 0-- Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Introduktion... Det samlede resultat... De største virksomheder... Markedsandel... Nettoomsætning...7 Dækningsbidraget/bruttofortjenesten...

Læs mere

2. En mere fleksibel løsning der er endnu nemmere at anvende for den enkelte bruger

2. En mere fleksibel løsning der er endnu nemmere at anvende for den enkelte bruger CatMan Solution V3 er klar til at blive rullet ud Vi arbejder hele tiden på mange fronter, for at sikre jer endnu bedre og hurtigere adgang til den viden der kan genereres fra store mængder af data. Lancering

Læs mere

Business Angels - Vestor Skanderborg, 29. april 2015

Business Angels - Vestor Skanderborg, 29. april 2015 Business Angels - Vestor Skanderborg, 29. april 2015 Introduktion Investorready Strategi Pitch CEO match Partners Investor match Forhandling Matchmaking 1 2 3 4 5 6 MÅNED Deal! BA-sekretariat og samarbejdspartner

Læs mere

om investering og økonomi Nr. 4 = Februar 2006 Udsagn 1: Kapitalfondene er et forbigående modefænomen

om investering og økonomi Nr. 4 = Februar 2006 Udsagn 1: Kapitalfondene er et forbigående modefænomen alpha ATP's om investering og økonomi Nr. 4 = Februar 2006 Kapitalfonde - myter og realiteter Danskerne har lært et helt nyt ord på det seneste - kapitalfonde. Men hvad er en kapitalfond? Hvordan opererer

Læs mere

Forretningsudvikling i landbruget Ansvarlig GUB Oprettet Projekt: 7483 forretningsudvikling i landbruget Side 1 af 5

Forretningsudvikling i landbruget Ansvarlig GUB Oprettet Projekt: 7483 forretningsudvikling i landbruget Side 1 af 5 Notat SEGES P/S SEGES Økonomi & Virksomhedsledelse Forretningsudvikling i landbruget Ansvarlig GUB Oprettet 22.12.2015 Projekt: 7483 forretningsudvikling i landbruget Side 1 af 5 Forretningsudvikling i

Læs mere

Certifikat i Risk Management

Certifikat i Risk Management Certifikat i Risk Management Et grundlæggende onlinekursus i risk management Certifikat i Risk Management Certifikat i Risk Management (CRM) henvender sig til personer med en professionel interesse i moderne

Læs mere

Værdifastsæt din virksomhed.

Værdifastsæt din virksomhed. Værdifastsæt din virksomhed. Find værdierne i din virksomhed og få betaling for dem En virksomheds værdi er fremtidsorienteret Værdien af din virksomhed afspejler sig i den fremtidige indtjening, på basis

Læs mere

Corporate Social Responsibility

Corporate Social Responsibility Corporate Social Responsibility Uddrag af artikel trykt i Corporate Social Responsibility. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

SURVEY. Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet APRIL

SURVEY. Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet APRIL Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet SURVEY APRIL 2016 www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen

Læs mere

ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed

ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND.POLIT, Udenlandske investeringer øger velstanden Udenlandsk ejede virksomheder er ifølge Produktivitetskommissionen

Læs mere

Kapital til vækst. Væksthus Hovedstadsregionen, 15. november 2011

Kapital til vækst. Væksthus Hovedstadsregionen, 15. november 2011 Kapital til vækst Væksthus Hovedstadsregionen, 15. november 2011 Take-away fra de kommende minutter Et par tanker om: 1. Eksterne investorer er det en god idé, og hvordan har finanskrisen ændret spillereglerne?

Læs mere

Praktisk Ledelse. Børsen Forum A/S, 2010. Børsen Forum A/S Møntergade 19, DK 1140 København K Telefon 70 127 129, www.blh.dk

Praktisk Ledelse. Børsen Forum A/S, 2010. Børsen Forum A/S Møntergade 19, DK 1140 København K Telefon 70 127 129, www.blh.dk Praktisk Ledelse Uddrag af artikel trykt i Praktisk Ledelse. Gengivelse af dette uddrag eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste

Læs mere

DONG og Goldman Sachs: Det ligner en dårlig forretning

DONG og Goldman Sachs: Det ligner en dårlig forretning DONG og Goldman Sachs: Det ligner en dårlig forretning Statens salg af DONG til Goldman Sachs vil indirekte staten koste 6,86 mia. kr., hvis DONG børsnoteres med 50 procent værdistigning. Kun hvis DONGs

Læs mere

Bliv klar til møde med banken

Bliv klar til møde med banken www.pwc.dk Bliv klar til møde med banken v/brian Rønne Nielsen Revision. Skat. Rådgivning. 7 år med finanskrise, lavvækst og uro i bankerne Karakteristika ved den nye virkelighed for SMV Knap likviditet

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om orientering om Rigsrevisionens formandskab for INTOSAI s Professional Standards Committee (PSC) frem til INCOSAI 2016

Notat til Statsrevisorerne om orientering om Rigsrevisionens formandskab for INTOSAI s Professional Standards Committee (PSC) frem til INCOSAI 2016 Notat til Statsrevisorerne om orientering om Rigsrevisionens formandskab for INTOSAI s Professional Standards Committee (PSC) frem til INCOSAI 2016 November 2012 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

Ejerforhold i danske virksomheder

Ejerforhold i danske virksomheder N O T A T Ejerforhold i danske virksomheder 20. februar 2013 Finansrådet har i denne analyse gennemgået Nationalbankens værdipapirstatistik for at belyse, hvordan ejerkredsen i danske aktieselskaber er

Læs mere

Pre-deal PPA fordele ved at lave købesumsfordeling tidligt i processen.

Pre-deal PPA fordele ved at lave købesumsfordeling tidligt i processen. WP 2009-04 Pre-deal PPA fordele ved at lave købesumsfordeling tidligt i processen. by Partner Anders C. Madsen, PricewaterhouseCoopers Director Jacob Erhardi, KPMG Professor Thomas Plenborg, Copenhagen

Læs mere

Udkast til reviderede Anbefalinger for god Selskabsledelse Komitéens høring af 15. december 2009.

Udkast til reviderede Anbefalinger for god Selskabsledelse Komitéens høring af 15. december 2009. Komitéen for god Selskabsledelse Sekretariatet Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Kampmannsgade 1 1780 København V. Sendt til: cg-komite@eogs.dk København, den 4. februar 2010 Udkast til reviderede Anbefalinger

Læs mere

DIRF. Finansielle nøgletal i teori og praksis Maj 2012

DIRF. Finansielle nøgletal i teori og praksis Maj 2012 DIRF Finansielle nøgletal i teori og praksis Maj 2012 v./ Christian V. Petersen, Professor, Ph.D. Copenhagen Business School Institut for Regnskab og Revision Copyright 1 @ Christian V. Peter Agenda Introduktion

Læs mere

Investering i Andelskassen

Investering i Andelskassen Investering Investering i Andelskassen Investeringsrådgivning 1 Investeringsrådgivning Funktionerne på fondsområdet er samlet ét sted Andelskassen har samlet alle funktioner, der er relateret til fondsområdet,

Læs mere

Revision eller udvidet gennemgang?

Revision eller udvidet gennemgang? www.pwc.dk/udvidetgennemgang Revision eller udvidet gennemgang? Stil skarpt på din virksomheds behov Få et indblik i de overvejelser, du skal gøre dig, når du skal vælge mellem fortsat revision eller udvidet

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Regnskabsåret 2010 i bygge- og anlægsbranchen

Regnskabsåret 2010 i bygge- og anlægsbranchen Dansk Byggeris regnskabsanalyse for året 2010 viser, at krisen som brød ud i lys lue tilbage i 2008, for alvor begyndte at kræve sine ofre i bygge- og anlægsbranchen i 2010. Regnskaberne afspejler, at

Læs mere

Empowerment 2010-2011

Empowerment 2010-2011 Empowerment 2010-2011 Introduktion Bygge- og anlægsbranchen har i mange år været kendetegnet af stigende efterspørgsel og heraf særdeles flotte omsætningstal. Ikke desto mindre har det vist sig, at rigtig

Læs mere

FORTROLIGT Bestyrelsen for Parken Sport & Entertainment A/S

FORTROLIGT Bestyrelsen for Parken Sport & Entertainment A/S FORTROLIGT Bestyrelsen for Parken Sport & Entertainment A/S Sendt til virksomhedens digitale postkasse 31. maj 2017 Ref./MetGyd J. nr. 2016-6492 Regnskabskontrolsag vedrørende årsrapporten for regnskabsåret

Læs mere

Corporate governance i Danmark

Corporate governance i Danmark JENS VALDEMAR KRENCHEL OG STEEN THOMSEN Corporate governance i Danmark Bogens tema er de udfordringer, som ledelsen af danske børsnoterede selskaber står overfor med hensyn til corporate governance i særdeleshed,

Læs mere

Selskabets regnskabsår er 30/6 hvorfor 2013 regnskabstallene jeg refererer til er pr. 30/

Selskabets regnskabsår er 30/6 hvorfor 2013 regnskabstallene jeg refererer til er pr. 30/ Analyse Forge Group (Når der hentydes til $ i denne analyse hentydes der til australske $ som aktien er noteret i). Vi har hos Symmetry foretaget en større investering i det børsnoterede australske entreprenør

Læs mere

Som led i virksomhedsstyringen arbejder bestyrelsen og direktionen løbende med relevante

Som led i virksomhedsstyringen arbejder bestyrelsen og direktionen løbende med relevante 10. marts 2014 Standarder for god selskabsledelse Som led i virksomhedsstyringen arbejder bestyrelsen og direktionen løbende med relevante standarder for god selskabsledelse. Nedenfor redegøres for hvordan

Læs mere

Lovforslag om ændring af Årsregnskabsloven

Lovforslag om ændring af Årsregnskabsloven Lovforslag om ændring af Årsregnskabsloven Konsekvenser for Venture Capital og Private Equity selskaber ved indregning og måling af kapitalandele i andre virksomheder Kontakt Niels Henrik B. Mikkelsen

Læs mere

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Hvordan går det med IKT-klyngen i Nordjylland? Hvilke forventninger har IKT-virksomheder til 2015? Få svarene

Læs mere

Flere revisoranmærkninger i regnskaberne

Flere revisoranmærkninger i regnskaberne Analysenotat på baggrund af survey, juni 2012 Flere revisoranmærkninger i regnskaberne Knap seks ud af 10 revisorer i undersøgelsen (57 pct.) har givet flere supplerende oplysninger i revisionen af årsregnskaberne

Læs mere

Alle de studerende jeg har vejledt, har været under ordningen. D.v.s. først fire års studier efterfulgt af et fire-årigt ph.d. studium.

Alle de studerende jeg har vejledt, har været under ordningen. D.v.s. først fire års studier efterfulgt af et fire-årigt ph.d. studium. Vejleders forventninger til ph.d. studerende Min egen erfaring stammer fra, at jeg har været vejleder for 8 ph.d. studerende i Matematik-økonomi fra Aarhus Universitet (hvoraf de seks er blevet færdiguddannede,

Læs mere

PLENBORG, Thomas. A comparison of the information content of US and Danish earnings. The European Accounting Review, 1998, pp. 41-63.

PLENBORG, Thomas. A comparison of the information content of US and Danish earnings. The European Accounting Review, 1998, pp. 41-63. Publications Publications in English PLENBORG, Thomas. The information content of accrual and cash flow based performance measures, Ph.D. 9.96. Copenhagen Business School. Department of Accounting and

Læs mere

benchmarking 2011: Danmark er nummer fem i Europa

benchmarking 2011: Danmark er nummer fem i Europa benchmarking 2011: Danmark er nummer fem i Europa Vækstfonden Vækstfonden er en statslig investeringsfond, der medvirker til at skabe flere nye vækstvirksomheder ved at stille kapital og kompetencer til

Læs mere

Strategisk forankring af projekter et spørgsmål om balanced scorecard

Strategisk forankring af projekter et spørgsmål om balanced scorecard Oktober 2002 Strategisk forankring af projekter et spørgsmål om balanced scorecard Per Nikolaj Bukh & Mette Rosenkrands Johansen pndb@asb.dk & mrj@asb.dk www.pnbukh.com Handelshøjskolen i Århus Fuglesangs

Læs mere

Mere salg i slankere videnerhverv

Mere salg i slankere videnerhverv Mere salg i slankere videnerhverv INDLEDNING De videntunge erhverv udgør en væsentlig del af økonomien og beskæftigelsen. Både i sin egen voksende størrelse, men især som en afgørende katalysator for innovation

Læs mere

3) Klasse B og C. Årsregnskab og koncernregnskab udarbejdes efter International Financial Reporting Standards som godkendt af EU

3) Klasse B og C. Årsregnskab og koncernregnskab udarbejdes efter International Financial Reporting Standards som godkendt af EU EKSEMPLER PÅ LEDELSESPÅTEGNING PÅ ÅRSRAPPORTER. 1) Klasse B og C. Årsregnskab udarbejdes efter årsregnskabsloven 2) Klasse B og C. Årsregnskab og koncernregnskab udarbejdes efter årsregnskabsloven. Pengestrømsopgørelse

Læs mere

Helle Kryger Aggerholm, Mona Agerholm Andersen, Birte Asmuß, Gitte Skou Jørgensen og Christa Thomsen

Helle Kryger Aggerholm, Mona Agerholm Andersen, Birte Asmuß, Gitte Skou Jørgensen og Christa Thomsen RAPPORT Helle Kryger Aggerholm, Mona Agerholm Andersen, Birte Asmuß, Gitte Skou Jørgensen og Christa Thomsen Ledelsessamtaler: Resultater fra en dansk spørgeskemaundersøgelse Indholdsfortegnelse RESULTATER

Læs mere

FORHOLDET MELLEM INVESTOR RELATION OG BESTYRELSE L A R S F R E D E R I K S E N

FORHOLDET MELLEM INVESTOR RELATION OG BESTYRELSE L A R S F R E D E R I K S E N FORHOLDET MELLEM INVESTOR RELATION OG BESTYRELSE L A R S F R E D E R I K S E N OVERORDNEDE BETRAGTNINGER Aktivt ejerskab har drevet ændringer Øgede krav til direktionen Øgede krav til bestyrelsen Proxy

Læs mere

4.2 Revisors erklæringer i årsrapporten

4.2 Revisors erklæringer i årsrapporten Regnskab Forlaget Andersen 4.2 Revisors erklæringer i årsrapporten Af statsautoriseret revisor Morten Trap Olesen, BDO mol@bdo.dk Indhold Denne artikel omhandlende revisors erklæringer i årsrapporten har

Læs mere

Målbeskrivelse nr. 8: Modeller til estimation af virksomhedsværdi og ejernes. afkastkrav

Målbeskrivelse nr. 8: Modeller til estimation af virksomhedsværdi og ejernes. afkastkrav HA, 5. SEMESTER STUDIEKREDS I EKSTERNT REGNSKAB Esbjerg, efteråret 2002 Målbeskrivelse nr. 8: Modeller til estimation af virksomhedsværdi og ejernes afkastkrav Valdemar Nygaard TEMA: MODELLER TIL ESTIMATION

Læs mere

Udvalgte revisionsmæssige forhold, som revisor skal overveje i lyset af de ændrede markedsforhold 1. Indledning 2. Going concern

Udvalgte revisionsmæssige forhold, som revisor skal overveje i lyset af de ændrede markedsforhold 1. Indledning 2. Going concern 6. marts 2009 /pkj Udvalgte revisionsmæssige forhold, som revisor skal overveje i lyset af de ændrede markedsforhold 1. Indledning Den nuværende finansielle krise påvirker det danske og internationale

Læs mere

Investeringsforeningsprojekt - Oversigtsnotat

Investeringsforeningsprojekt - Oversigtsnotat Investeringsforeningsprojekt - Oversigtsnotat 19. juli 2001 Indledning Projektet har indsamlet materiale fra 7 danske investeringsforeninger bestående af dels offentligt tilgængeligt materiale, dels fortrolige

Læs mere

Europaudvalget Økofin Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget Økofin Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2009 2948 - Økofin Bilag 2 Offentligt 26. maj 2009 Supplement til samlenotat vedr. ECOFIN den 9. juni 2009 Dagsordenspunkt1b: Internationale regnskabsstandarder Resumé På ECOFIN den 9. juni

Læs mere