Status på EPJ. Indenrigs- og Sundhedsministeriet Finansministeriet Sundhedsstyrelsen Amtsrådsforeningen/Danske Regioner. Den 15.

Transkript

1 Indenrigs- og Sundhedsministeriet Finansministeriet Sundhedsstyrelsen Amtsrådsforeningen/Danske Regioner Den 15. maj 2006 Status på EPJ I det følgende gives en faktuel status på den nuværende udvikling af EPJ. Der redegøres for: 1. IT-løsninger i amterne, 2. Driftsløsninger og de kontraktmæssige bindinger i amterne 3. Udviklingen i EPJ-relaterede udgifter i amterne 4. Amternes samarbejde med kommuner og praksissektor og status for sundhedsfagligt indhold i EPJ 5. EPJ og de centrale sundhedsmyndigheders opgavevaretagelse 6. Øvrige bemærkninger fra amterne vedrørende EPJ. Statusnotatet bygger på amternes besvarelser af et spørgeskema vedrørende EPJ, der i fællesskab blev sendt til amterne af Amtsrådsforeningen/Danske Regioner og Indenrigs- og Sundhedsministeriet den 25. april 2006 samt oplysninger indhentet fra Sundhedsstyrelsen. 1. IT-løsninger Denne kortlægning viser, at amterne i dag orienterer sig mod og i forskellig grad opfylder en serviceorienteret arkitektur (SOA) for EPJ, der baserer sig på en høj grad af genbrug af eksisterende moduler og komponenter og på en løs kobling for at sikre en nødvendig uafhængighed af hhv. systemer og leverandører. Aktiviteten i amterne har udmøntet sig i, at 10 ud af 15 amter i dag har integrationsplatforme. Konkret består integrationsplatformene af 4 produkter fra forskellige leverandører. Fælles for produkterne er, at de baserer sig på eller anvendes sammen med J2EE. J2EE udgør således en fælles teknisk platform. Nyere EPJ-løsninger er modulært opbygget. Amterne anfører, at de i overensstemmelse med sygehusejernes fælles EPJ-strategi har fokuseret på at implementere medicin- og notatmoduler. Medicin- og notatmoduler er helt eller delvist implementeret i hhv. 13 og 14 amter. Desuden har nogle amter tilsvarende funktionalitet i 1. generationssystemer, som ikke er modulopbyggede. Amterne anfører, at 13 ud af de 15 moduler, der er implementeret i amterne, vil kunne genbruges på den fremtidige EPJ-platform, som regionen enten har valgt, eller den platform som regionen måtte vælge. 13 amter har planer om at genbruge de EPJ brugermoduler, som andre har udviklet.

2 2 Amternes EPJ-systemer har i gennemsnit integrationer til 11 lokale systemer, og de fleste amter forventer, at disse integrationer fortsætter på den kommende EPJ-platform i den nye region. 14 amter anfører, at de har integration til Sundhedsstyrelsens klassifikationssystem, og mange amter udvikler på integration til F-LPR, PEM, e-journal og SOR. Alle amter anfører, at de i stor eller mindre udstrækning har integration til MedComs kommunikations- og meddelelsessystemer. Amterne og de fremtidige regioner er enige om, at snitfladerne fra MedCom og OIOXML er de dominerende snitfalder og standarder i EPJ-udviklingen. Samtlige amter og regioner anfører, at de i større eller mindre grad er i gang med at implementere LDAP- og OCES-certifikater, som er sikkerhedsløsninger. Metode Nedenstående opgørelse af amternes indkomne svar er et godt udtryk for, at beslutningsprocesserne omkring etablering af regionerne er i fuld gang, men de er også et udtryk for, at der ikke er truffet endelige beslutninger alle steder. Derfor er alle svarene ikke fuldstændig afklarede. Det har betydning for opbygning af sammenfatningen af amternes svar. Da der er forskellig status i de enkelte amter, er der for flere af nedenstående temaer lavet en sammenfatning ved hvert spørgsmål og efterfølgende en uddybning af svaret inden for den enkelte region for på bedst mulig vis at gengive amternes svar IT-arkitektur IT-arkitekturprincipper anvendt til EPJ-løsninger Amterne/regionerne anfører, at de anvender arkitekturprincipper, der tager udgangspunkt i Videnskabsministeriets hvidbog om arkitektur og Amtsrådsforeningens fælles arkitekturprincipper for EPJ. It-arkitekturerne er generelt flerlags serviceorienterede arkitekturer (SOA), som gør brug af åbne standarder. Der anvendes gængse standarder som Medcom s edifactstandarder og teknologistandarder fra IT & Telestyrelsens Referenceprofil. De nyere EPJ-systemer er opbygget med løst koblede moduler og gør brug af webservices baseret på den tekniske platform J2EE Samtlige amter anfører, at de overholder Amtsrådsforeningens fælles arkitekturprincipper for EPJ, på nær Vejle Amt og delvist Storstrøms Amt, jf. tabel 1.1. Tabel 1.1. Amternes overholdelse af fælles arkitekturprincipper for EPJ Ja Nej Delvist Overholdes Amtsrådsforeningens Fælles arkitekturprincipper for EPJ? Samtlige amter oplyser, at de gør brug af en separat integrationsplatform/broker (ét produkt), bortset fra amterne i Region Sjælland (Roskilde, Vestsjælland og Storstrøms amter) samt Vejle og Viborg amter, jf. tabel 2.2. Roskilde Amt har dog (ligesom Region Hovedstaden) en ICAN messa-

3 3 ge-/integrationsbroker fra SeeBeyond, som leveres af CSC Scandihealth. Denne berører aktuelt kun EPJ-området perifert, men har fremtidigt potentiale i forhold til EPJ. Tabel 1.2. Integration til andre systemer Varetages integration til andre systemer af en separat integrationsplatform/broker (ét produkt)? Ja Nej 10 5 Flere amter påpeger, at et umodent marked for integrationsplatforme har fået dem til at vente med at investere i integrationsplatforme, f.eks. Roskilde Amt, Storstrøms Amt, Vestsjællands Amt og Nordjyllands Amt (sidstnævnte har for nylig valgt integrationsplatform som en del af amtets igangværende udbudsproces). Integrationsplatformene udgøres af fire forskellige produkter hhv.: (1) DHE (Region Hovedstaden), (2) Cambio Spider, som leveres af WM-data, kombineret med Cloverleaf, som leveres af KMD (Fyns Amt), (3) EPJI fra Systematic (Sønderjyllands Amt, Ringkjøbing Amt, Århus Amt) (4) Oracle HTB, som leveres af CSC Scandihealth (Nordjyllands Amt). Derudover anvender Ribe Amt (og Ringkjøbing Amt) et såkaldt kø-produkt fra IBM kaldet MQ-Series. Fælles for de forskellige produkter er, at de baseres på eller anvendes sammen med J2EE. J2EE udgør således en fælles teknisk platform. Alle amter anfører, at de har valgt fremtidig EPJ-platform, bortset fra amterne i Region Sjælland (Roskilde, Vestsjælland og Storstrøms amter) og Vejle Amt, jf. tabel 1.3. Amterne i Region Sjælland forventer at fastlægge regionens EPJ-platform i Vejle Amt forventer, at de to regioner, som det nuværende Vejle Amt bliver en del af, i løbet af det næste år lægger strategier, som omfatter valg af EPJ-platform. Samtlige platforme er J2EE platforme. Tabel 1.3. Valg af fremtidig EPJ-platform Ja Nej Har amtet valgt en fremtidig EPJ-platform? 11 4 Det er specificeret i kontrakterne, at GEPJ version 2.2. skal overholdes bortset fra i kontrakterne indgået af hhv. Sønderjyllands, Ribe, Vejle, Ringkjøbing og Århus amter, jf. tabel 1.4. Ribe og Ringkjøbing amter angiver, at overholdelse af seneste versioner af GEPJ løbende styres af amternes behov, f.eks. i forbindelse med indberetning til FLPR. I Århus Amts kontrakt er specificeret, at GEPJ version 2.1 skal overholdes, da den var gældende på aftaletidspunktet (i 2004/5). Det er hensigten at overholde GEPJ på sigt.

4 4 Tabel 1.4. Overholdelse af G-EPJ-standarden Er det specificeret i leverandørkontrakten, at den gældende G- EPJ-standard skal overholdes? Ja Nej Udvikling og anvendelse af EPJ-brugermoduler Medicinmodulet og notatmodulet er de moduler, der har den største hele eller delvise implementeringsgrad i amterne, idet de er implementeret i hhv. 14 og 13 amter, jf. tabel 1.5. Tabel 1.5. Amternes implementering af EPJ-brugermoduler Brugermodul Helt Delvist Pilot Nej Ej besvaret Klinisk-procesmodul Notatmodul Medicinmodul Administrativt modul Bookingmodul Billedmodul Rekvisitions-/svarmodul I bilag 1 findes en oversigt over, hvilke amter der har hvilke moduler. Vejle Amt har undladt at besvare spørgsmålet. Amtet har ikke et modulopbygget system, men derimod et såkaldt 1. generationssystem. Dette system indeholder dog en funktionalitet, der svarer til et medicinmodul og et notatmodul. Det er i den forbindelse vigtigt at holde sig for øje, at amterne forbinder delvis implementering med, at udrulningen af systemet er iværksat, men endnu ikke dækker alle afdelinger. Hvor angivet oplyser amterne, at de forventer fuld implementering i løbet af Klinisk proces synes at være det modul, der i højeste grad mangler at blive enten udviklet eller implementeret i amterne. Amterne inden for de enkelte regioner anvender de samme moduler. Således bruger amterne i Region Hovedstaden de samme moduler. Region Hovedstaden har gennemført fuld implementering af administrativt modul og billedmodul og delvis implementering af medicinmodul og notatmodul. Der er endnu ikke taget stilling til implementeringen af de øvrige moduler. Dette er dog noget misvisende i forhold til booking- og rekvisition/svarmodulet, idet regionen svarer nej til booking- og rekvisition/svar-modulet, samtidig med at den svarer, at disse funktionaliteter reelt er omfattet af regionens administrative modul. I Region Sjælland er det notat-, medicin- og rekvisition/svar-modulet, som er helt eller delvist udrullet. De øvrige moduler varierer, men rekvisition/svar-, billede- og bookingmodulerne er dog delvist implementeret undtaget i et enkelt amt.

5 5 I Region Midtjylland er klinisk-proces-, notat-, medicin-, administrativt- og bookingmodulet enten helt eller delvist implementeret i hele regionen. Det varierer med de øvrige moduler. Notat-, medicin-, booking- og rekvisition/svar-modulet er helt eller delvist opnået i Region Nordjylland. De øvrige moduler varierer. I Region Syddanmark er alle de tre amter i gang med hel/delvis implementering eller pilotprojekter på alle modulerne undtagen administrativt-, booking- og billedmodulet. Medicinmodulet er det modul, regionen samlet set er nået længst med. For andre moduler, som amterne har implementeret, henvises bl.a. til MedCom / Mini Irsk kommunikationsmodul samt moduler, der integrerer med bookingmodulet, f.eks. operationsbooking, RIS (røntgen) og diabetes database. Bortset fra Vejle Amt anfører alle amterne, at deres moduler vil kunne anvendes på en fremtidig EPJ platform i den kommende region. Det gælder også Fyns Amt, som dog kun har besvaret spørgsmålet kvalitativt, jf. tabel 1.6. Tabel 1.6. Anvendelse på fremtidig EPJ-platform Vil amtets nuværende moduler kunne anvendes på den fremtidige EPJ-platform i den kommende region? Ja Nej Ej besvaret Der er dog forskellige grader af dette svar. For Roskilde og Vestsjællands amter (Region Sjælland) gælder det, at modulerne vil kunne flyttes over på den nye platform, men udelukkende som overgangsløsning for et egentligt klinisk procesmodul. I Region Syddanmark er vurderingen, at modulerne principielt godt kan anvendes på en fremtidig EPJ-platform, men spørgsmålet er svært at svare på, da det ikke er besluttet, hvilken platform, der skal anvendes. Ribe Amt gør dog opmærksom på, at det er løstkoblede komponenter baseret på åbne standarder, og at disse kan integreres på J2EE-platformen. I Region Midtjylland gør både Ringkøbing og Århus amter rede for, at modulerne er baseret på åbne standarder, og at det derfor er muligt at genanvende disse på en fremtidig platform i Region Midtjylland. I regionen pågår allerede et arbejde med at integrere Århus Amts EPJ booking til Ringkøbing Amt. I Region Hovedstaden forventes det, at de eksisterende moduler vil kunne anvendes på den fremtidige platform. Dog vil der være eksisterende systemer, som bliver afløst af hhv. et notat/klinisk-proces modul, som derfor ikke skal genanvendes.

6 6 Nordjylland har ikke uddybet deres svar, men oplyser at deres moduler kan genanvendes på den fremtidige EPJ-platform i regionen. Hvilke EPJ brugermoduler er det planlagt, at der skal udvikles? Det er et opdelt billede, der viser sig af amterne i forhold til den planlagte videreudvikling af EPJ-brugermoduler. Tre amter ønsker at afvente den kommende regions arbejde, før de iværksætter udvikling af brugermoduler. Et enkelt amt afventer et hyldeprodukt, der kan efterleve G-EPJ standarden, og resten af amterne har planer for kommende brugermoduler. Samtidig gør særligt Region Sjælland opmærksom på, at man fortsætter med lokal udvikling af egne systemer. Generelt anfører amterne, at de fokuserer på udviklingen af klinisk-proces-, billed- og bookingmodul. I Region Hovedstaden har man gennem længere tid samarbejdet omkring EPJ-udviklingen, og de centrale moduler er allerede under udvikling eller implementering i Hovedstaden. Det gælder klinisk-proces-, medicin-, rekvisition-svar-, booking-, afregning- og rapporteringsmodul, og flere forventes at følge i kølvandet på implementeringen af disse. Derudover er der udviklet en lang række komponenter og frameworks, som danner grundlag for EPJ-modulerne. I Region Sjællland er det kun Storstrøms Amt, der nævner udvikling i forhold til en fremtidig platform i form af et klinisk-proces-modul, integrationsfunktionalitet og nyt PAS. Roskilde Amt skriver, at den fremtidige udvikling af egentlige EPJ-moduler afventer de nationale og regionale planer. I alle tre amter fortsætter man dog med integration af de lokale systemer, herunder bl.a. rekvisition via EPJ, medicin, indscanning, billedbehandling, diabetesregistreringssystem, LABKA, laboratoriesvar, patologisystem, patologisvar, blodbanksystem, klinisk immunulogisvar, visning af indscannede journaler, MADS- klinisk mikrobiologisvar, RIS/PACS - billeddiagnostikrekvirering/svar. I Syddanmark melder både Fyn og Ribe amter, at de ikke har planer om selv at iværksætte udvikling af nye moduler, men i stedet afventer udviklingen i den nye region. Sønderjyllands Amt har dog allerede lagt sig fast på, at der skal udvikles et administrativt modul, bookingmodul og billedmodul. I Region Midtjylland har både Århus og Ringkøbing amter planer om nye moduler herunder et Datawarehouse til administrative-, forsknings- og kvalitetsudviklingsformål, samt moduler vedrørende rekvisition/svar og videreudvikling på billede og booking. Vejle Amt derimod skriver, at de ønsker at afvente et hyldevareprodukt, der opfylder G-EPJ. Viborg ønsker et nyt modul til FLPR. I Nordjyllands Amt fremhæves et klinisk proces modul.

7 7 Samlet set angiver amterne, at fremtidige investeringer i EPJ brugermoduler vil overholde den gældende G-EPJ standard, jf. tabel 1.7. Tabel 1.7. Overholdelse af G-EPJ standard Vil de EPJ-brugermoduler der planlægges udviklet leve op til G-EPJ 2.2-standarden? Ja Nej Ej besvaret Hvilke EPJ-brugermoduler/komponenter planlægges genanvendt? Graden af hvor specifikt amterne svarer på spørgsmålet synes at afhænge af, hvor langt regionerne er i processen om en vedtagelse af en sundhedsit-strategi for regionen. Region Sjællands svar er f.eks. præget af, at modulerne ikke er endeligt identificerede, og at modulerne, der skal genanvendes, afhænger af den basale integrationsplatform, der vælges i regionen. I regionen er der er dog valgt et medicinmodul og lavet fællesudbud vedr. laboratoriesystem, og andre moduler indgår allerede i overvejelser om genanvendelse, det gælder booking-, billed- og rekvisitionsmoduler. Endvidere tegner der sig et billede af, at de enkelte amter samarbejder på tværs mht. genanvendelse af moduler. I Region Syddanmark anvender Ribe og Ringkøbing amter således allerede fælles moduler, bl.a. medicin, notat og booking modul. Ringkøbing Amt gør brug af Århus booking modul og i Sønderjyllands Amt ønsker man at genanvende moduler udviklet til Århus Amt, f.eks. administrativt- og bookingmodul. Generelt er det amternes vurdering, at mange af deres udviklede moduler kan genanvendes på tværs af regioner, jf. tabel 1.8. Tabel 1.8. Genanvendelse af EPJ-brugermoduler Planlægges det at genanvende EPJ-brugermoduler eller andre komponenter fra andre amter/regioner? Ja Nej Ej besvaret Det er Region Hovedstadens vurdering, at medicinering og booking samt dele af rapportering og afregning også kan anvendes af andre amter, og at komponenter/arkitektur fra hovedstaden vil kunne genanvendes i de andre regioner. Den samme vurdering laver Århus, Ringkøbing, Viborg og Nordjyllands amter om udvalgte af deres udviklede EPJ-moduler. Der nævnes også andre eksempler på, at amterne genanvender hinandens moduler, f.eks. planlægger Region Hovedstad at anvende et fællesudviklet sikkerhedsmodul fra SOSI-projektet, som ledes af Ribe Amt, og Storstrøms Amt har overvejelser om at genanvendes et stråleterapimodul fra Rigshospitalet.

8 Integrationer mellem EPJ og andre systemer Omfanget af integrationer til lokale systemer internt i de enkelte amter varierer fra amt til amt. Nogle amter er oppe på integration til mere end 20 systemer, men gennemsnitligt ligger amterne på omkring 11 integrationer blandt de amter, som har besvaret spørgsmålet. Integrationerne i Region Hovedstadens fire amter indgår således ikke i opgørelsen. En del produktnavne går igen i amternes besvarelser, som f.eks. MADS, Labka etc. Generelt er det lokale systemer, som f.eks. kliniske støttesystemer og kliniske vejledninger, GS, Labka, Lægemiddelkataloget, Apoteksystemet Apovision, diabetes journal, Patalogisystem, (MADS) klinisk mikrobiologisk laboratoriesystem, Modtagelse/afsendelse af elektronisk henvendelser, blodbanksystem, journalskanning etc. Antal integrationer mellem EPJ og de lokale systemer Opgørelsen af de integrationer mellem EPJ-systemet og de lokale systemer internt i amtet, som amterne forventer vil indgå i den fremtidige EPJindsats i regionen, lægger sig relativ tæt op ad den forrige besvarelse, idet en del amter lægger op til, at de eksisterende integrationer tages med til regionen. I Region Hovedstaden arbejdes der løbende med standardisering af snitflader for at kunne facilitere integration til fødesystemer. Det prioriteres således, at kritiske producentsystemer og fødesystemer integreres først. De første systemer, der forventes implementeret er: røntgen, patologi, mikrobiologi, laboratorium, klinisk kemisk, blodbank og økonomi og endvidere termdatabasen samt klinisk vejledninger. I Region Sjælland er der endnu ikke valgt platform og dermed heller ikke lagt faste planer for kommende integrationer. Storstrøms Amt henviser dog til specifikke integrationer for Storstrøms Amt, som er i tråd med listen i forrige spørgsmål. Region Syddanmark henviser ligeledes til listen af systemer fra forrige spørgsmål og endvidere udpeges AK, diabetes, KOL, RIS/PACS, Anæstesi registrering samt Klinisk immunologi, klinisk mikrobiologi og journalarkivet, hvoraf Fyns amt har indgået kontrakt om levering af de sidste tre systemer. I Region Midtjylland peges specifikt på apoteksystem, Labka, Klinisk mikrobiologisk laboratoriumsystem, Patologisystem, Radiologisk system, Kostsystem, Agfa Impacs, Region Midtjyllands LIS system, anæstesi, PAS og blodbank som forventelige systemer, der skal overføres til regionen. For Region Nordjyllands vedkommende opgør både Viborg og Nordjyllands amter en lang liste af systemer, som er i tråd med systemer nævnt i forrige spørgsmål. Derudover nævnes der integrationer til f.eks. digital signatur, datavarehus, SUP, MEDCOM baseret kommunikation, indberetninger og kliniske databaser.

9 9 Nuværende EPJ-integrationer til nationale systemer Bort set fra Sønderjyllands Amt har alle amter integration til SKS (sundhedsvæsenets klassifikationssystem), og flere er allerede er påbegyndt integration til F-LPR, SOR (sundhedsvæsenets organisationsregister) og PEM. Dog påpeger flere amter, at indberetning til F-LPR og PEM afventer specificering af indberetningskrav, og at man derfor ikke har iværksat en integration. I Region Hovedstaden forventes integration til SOR. Integration til medicinprofilen afventer, men udviklingsarbejdet er sat i gang. Der samarbejdes endvidere om en national standard for sikker kommunikation mellem services i sundhedsvæsenet via SOSI-projektet. Integration til F-LPR planlægges realiseret i klinisk-procesmodulet. I Region Midtjylland giver flere af amterne udtryk for, at integration til F-LPR og SOR er under udvikling. Endvidere nævnes udvikling af CPR-opslag og tildeling af CPR til nyfødte samt etablering af integration til medicinprofilen via SOSI - projektet. For Region Syddanmarks vedkommende oplyser Fyns Amt, at de har integration til DFDG (beslutningsstøtte til elektronisk medicinordination). I Ribe Amt arbejdes endvidere på integration til medicinprofilen via SOSI- projektet. I Region Nordjylland oplyser Viborg Amt, at FLPR er under udvikling. Fremtidige EPJ-integrationer Omfanget af påtænkte EPJ-integrationer varierer, men det er integrationer til fællesamtslige/nationale løsninger som f.eks. PEM via det amtslige SOSI-projekt, amternes e-journal (SUP), FLPR og SOR, der er gennemgående i amternes svar. Tidspunktet for forventet integration varierer men ligger inden for tidsrummet I Region Hovedstaden påtænkes der integration til alle relevante nationale og regionale systemer, herunder andre EPJ-systemer via sundhedsdatanettet og sundhed.dk. I Region Sjælland er det integration til PEM via SOSI, e-journal, F-LPR og SOR, der dominerer i de tre amter. Derudover vil Roskilde Amt inden sommeren 2006 etablere overførsel fra diabetes journalen til NIP-databasen for diabetes. I Region Syddanmark er Ribe Amt ansvarlig for SOSI-projektet vedr. adgang til PEM, og derudover deltager amtet sammen med H:S og Fyns Amt i et pilotprojekt vedr. integration til sundhed.dks brugerkatalog. Sønderjyllands Amt følger også programmer som F-LPR, SOR, SKS, snomed CT og e-journal og oplyser endvidere, at de forventer SKS implementeret i 2007.

10 10 Også i Region Midtjylland er det F-LPR, PEM og e-journal, der dominerer. Derudover oplyser Århus Amt, at de forventer integration til sundhedsdatabanken, Region Midtjyllands LIS system, Tvang i psykiatrien, dødsårsagsregistret, indberetning af IVF behandling, den nationale patologidatabank og NIP. Nordjylland følger tendensen med F-LPR, PEM, e-journal etc. og nævner endvidere NIP, digital signatur og MedCom baseret kommunikation. Nuværende EPJ-integrationer Generelt anfører alle amterne, at de understøtter relevante MedCom integrationer. Det drejer sig typisk om henvisning, epikrise, ambulante notater, skadesbreve, korrespondance meddelelse, indlæggelsesadvis og udskrivningsadvis og rekvisition/svar. Endvidere har en del af amterne enten iværksat eller er i gang med at iværksætte e-journal (SUP) og Mini-Irsk, som er et modul til kommunikation med kommunerne. I Region Midtjylland har Århus, Ringkøbing, Vejle og Viborg amter enten iværksat eller igangsat udvikling af indberetning til e-journal, og der er ved at blive udviklet understøttelse af Mini-Irsk i Århus og Ringkøbing amter. I Region Syddanmark oplyser Ribe Amt, at man i forbindelse med Mini-Irsk projektet har udviklet et kommunikationsmodul til MEDCom s EDI/XML meddelelserne. Derfra overføres også data til e-journal. Også Nordjyllands Amt oplyser, at man er i gang med SUP/e-journal integrationen Overordnede tekniske valg vedr. EPJ I afsnittet fokuseres på to spørgsmål omkring hhv. snitflader og sikkerhed. Sammenfatning på spørgsmål om snitflader (spm. 4A) Samtlige regioner og amter peger på MedCom standarderne i deres valg af snitflader til EPJ. Herudover fremhæves OIOXML, som er den nationale XML-standard fastsat af Videnskabsministeriet. Flere af regionerne oplyser, at de har valgt en serviceorienteret arkitektur, som skal udstille services, samt anvende services fra andre systemer. Herudover peges på MedComs Den gode web-service og ikke mindst sundhedsdatanettet som gode standarder i sundhedsvæsenet. SOSI-projektet nævnes af de deltagende parter som et fælles amtsligt initiativ, der etablerer en fremtidig sikkerhedsstandard/snitflade i forhold til mange centrale systemer. SOSI er et integrationsprojekt drevet af Ribe og Københavns amter. Projektet har til formål at afdække og afprøve integrationsmekanismer i sundhedssektoren baseret på nationale retningslinier og strategier. Konkret vil SOSI-projektet afprøve certifikat- og webservicebaseret integration mellem Elektroniske Patient Journaler (EPJ) og MedicinProfilen (PEM) gennem Sundhed.dk.

11 11 Et amt fremhæver, at fraværet af samspil mellem internationale standarder og de nationalt udviklede standarder har afholdt amtet fra at bruge anerkendte internationale produkter. Region Hovedstaden Region Hovedstaden har valgt at implementere en serviceorienteret arkitektur samt anvende services fra andre systemer. De konkrete snitflader vil afhænge af det system, som udbyder de services, som Region Hovedstaden har behov for. Det forventes, at en stor del vil have karakter af webservices. Det vil være nødvendigt at arbejde med snitflader af binær karakter for at sikre høj performance. OIOXML-standarderne indgår som en del af arbejdet med definition af snitfladerne. MedCom er i færd med at specificere en standard for webservice kommuniktion i sundhedsvæsenet (Den gode Webservice), som forventes taget i brug i forhold til integration til andre systemer i sundhedsvæsenet i kombination med anvendelse af sikkerhedsstandard, som ligeledes er ved at blive udarbejdet 1. Integration til øvrige parter i sundhedsvæsenet vil blive foretaget henover sundhedsdatanettet i regi af MedCom. Region Sjælland Region Sjælland anvender MedComs snitflader og standarder. Primært anvendes standarderne til kommunikation af recepter til apotekerne. Roskilde Amt anvender HL7-standarden til kommunikation med apotekssystemer, samt til fælles kontekststyring mellem moduler i EPJ-løsningen. Storstrøms Amt fremhæver, at de i fremtiden forventer at basere sig på en servicebaseret arkitektur og anvende services fra andre systemer. Region Syddanmark Der er enighed om, at EPJ-snitfladerne i Region Syddanmark baserer sig på åbne anerkendte standarder som f.eks. MedCom og OIOXML. I Region Syddanmark fremhæver Ribe Amt, at de har fravalgt at implementere internationale standarder, førend der er sikkerhed for, at internationale produkter (baseret på internationale standarder - f.eks. CEN, HL7, HISA eller ISO) kan bringes til at fungere med de nationale standarder. Sønderjyllands Amt har valgt at understøtte de snitflader, andre systemer stiller til rådighed, herunder HL7. Region Midtjylland I Region Midtjylland bekender samtlige amter sig også her til åbne standarder som f.eks. MedCom og OIOXML. Ringkjøbing Amt fremhæver derudover, at der er en lang række punkt-til-punkt integrationer, hvor integrationen til eksisterende systemer implementeres via de snitflader, de eksisterende systemer stiller til rådighed. Ringkjøbing Amt peger derudover på muligheden for at benytte J2EE baserede snitflader. (Teknisk set drejer det sig om: XML- og webservice baseret data udvekslingsintegration med JAXP, SAAJ og JAX-RPC. Enterprise Application Integration med message-driven beans og JMS, JTA og JNDI). Århus Amt har valgt at kunne un- 1 SOSI

12 12 derstøtte de snitflader, andre systemer stiller til rådighed, herunder HL7, EDIFACT (MedCom), OIOXML, HTTP, FTP, ASCII. Region Nordjylland Region Nordjylland fremhæver HL7-standarden og åbne grænseflader mod klientkomponenter, der både kan være Web-baserede og Win32 baserede i Java. Yderligere peges på HL7-udvekslingsstandarden over MQ eller direkte TCP/IP og endelig diverse protokoller i java frameworket. Eksterne kommunikationer med de vigtigste er baseret på SUP, EDI, MEDCOM (EDI/XML). Sammenfatning på spørgsmål om valg af sikkerhedsløsninger (spm. 4B) Samtlige regioner er i større eller mindre grad startet på at implementere OCES medarbejdercertifikater og indføre LDAP-løsninger (Lightweight Directory Access Protocol, der er en database service, hvorved man kan håndtere brugerinformation effektivt over et stort netværk). Region Hovedstaden For IT-arkitekturen i Region Hovedstaden bliver sikkerheden foreløbigt implementeret på et LDAP baseret brugerkatalog samtidig med, at der implementeres OCES-certifikater for at understøtte dette fremadrettet som en mulig autentifikationskilde. Eksterne integrationer (snitflader) til sundhedsvæsenet anvender føromtalte SOSI, som Region Hovedstaden deltager i udarbejdelsen af, bl.a. sammen med Region Syddanmark. Region Sjælland I Region Sjælland er udgangspunktet for EPJ sikkerhedsløsningen hovedsagelig de eksisterende PAS-systemers bruger- og sikkerhedsadministration. EPJ-systemerne har grundlæggende selvstændige bruger-login, hvis sikkerhed er integreret med og styret af PAS-systemets oplysninger om brugerne, sygehusorganisationen og patienternes tilknytning, for derigennem at fastslå den nødvendige behandler-patient sammenhæng. Der pågår et udbud i Region Sjælland, hvori sikkerheden er et tema. I Vestsjællands Amt fungerer EPJ-løsning i et lukket domæne under det samlede netværk og er adskilt fra omverdenen af en firewall og dedikerede forbindelser mellem sygehuse og eksterne leverandører. I alle systemer med personhenførbare data foretages transaktionslogning iht. gældende regler herfor. Det fremhæves, at de trådløse netværk lever op til gældende standarder for kryptering og autentification. Roskilde Amt er begyndt på at implementere en LDAP løsning. Storstrøms Amt benytter produkterne: MS Win2003 r.2, Symantec antivirus og Recovery Manager, som anvendes til AD back-up. LDAP/AD benyttes som vejen til rollestyring og single sign on. Generelt bekender amtet sig til DS484 og andre nationale tiltag såsom edag1 og 2.

13 13 Region Syddanmark Amterne i Region Syddanmark anvender i større eller mindre grad alle LDAP. Ribe Amt arbejder med bl.a. med WS-Security i forbindelse med services, herunder web-services. WS Security bruges, når geografisk adskilte adresser eller organisationer skal integreres ved hjælp af SOAP. WS-security arbejder med XML Encryption og XML Signature, der indleveres til OASIS. SOSI projektet forholder sig i videst muligt omfang til både internationale standarder (XML, SOAP, WS-SEC, SAML), nationale standarder (OIO, OCES) og domænerelaterede standarder (MedCom standarder). Al kommunikation mellem decentrale og centrale servere foretages over en sikker kanal (f.eks. Sundhedsdatanettet eller et andet net sikret med bidirektional SSL). Der anvendes brugernavn/password baseret autentifikation over HTTP over sikre linjer. Hemmeligholdelse og integritetskontrol sikres bedst og mest effektivt på transportlaget, f.eks. ved at kræve SSL3/TLS1.0 på transportlaget, eller lignende velafprøvede teknologier. Ribe Amt benytter TDC signatur-server til opbevaring af OCES digitale certifikater, hvorved de sundhedsprofessionelle uafhængig af arbejdsstation via en browser kan tilgå eksempelvis PEM, ejournal osv. Sundhed.dk har etableret et pilotprojekt, der skal undersøge mulighederne for, at eksterne systemer integrerer til det brugerkatalog, som benyttes af portalen. Sundhedsstyrelsen og bl.a. Ribe Amt deltager i dette pilotprojekt. Det er i den forbindelse aftalt, at sundhed.dk s brugerkatalog er den fysiske ramme for et fælles brugerkatalog i den nuværende fase, samt at der ikke skal opbygges parallelle fælles/centrale kataloger i sundhedsvæsenet. Ribe Amt benytter LDAP standarden som informationsudvekslingsprotokol og XML som det overordnede dataformat, hvilket evt. med fordel kan kombineres i anvendelsen af DSML (Directory Services Markup Language). DSML er en OASIS specifikation, som gør det muligt at udtrykke LDAPfunktioner og udtrække data i XML (extensible Markup Language) anbefalet af Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling (se Det vil med andre ord sige, at brugeroplysninger på interne brugere kan hentes fra Ribe Amts brugerkatalog via LDAP. Region Midtjylland Århus Amt har implementeret en fælles sikkerhedsløsning gennem anvendelse af fælles bruger- og rollekatalog, der er baseret på OCES og LDAP. De resterende amter i regionen har LDAP og på sigt implementeres OCEScertifikater. Region Nordjylland Brugersikkerhed m.v. følger nøje det nationale arbejde med at etablere standardiserede roller og profiler i sundhedsregiet, og strukturen er som

14 14 ministeriet anbefaler. Nordjylland er i gang med at implementere OCEScertifikater. 2. Driftsløsning og kontraktmæssige bindinger Der er stor forskel på, hvor mange driftsopgaver de enkelte amter hhv. selv varetager og har outsourcet til eksterne leverandører i forbindelse med EPJ. Derudover eksisterer der en betydelig spredning i forhold til, hvilke leverandører amterne har valgt. Samlet har amterne oplyst, at der på nuværende tidspunkt er indgået kontrakter med eksterne leverandører vedrørende EPJ for 362,5 mio. kr., hvoraf langt hovedparten kan opsiges inden for 2 år. Fire amter forventer at indgå nye kontrakter til en samlet værdi af 53,2 mio. kr. inden den 1. januar Driftsløsning Der er stor forskel på, hvor mange af de EPJ-relaterede driftsopgaver, amterne har outsourcet til eksterne leverandører, og den andel af de samlede udgifter, der afholdes til eksterne leverandører, varierer derfor også betydeligt mellem amterne. Viborg, Vejle og Århus amter varetager selv samtlige driftsopgaver, mens Nordjyllands Amt omvendt i udgangspunktet outsourcede alle driftsopgaver relateret til EPJ. De fleste amter outsourcer dog alene dele af de EPJ-relaterede driftsopgaver. Flere amter peger på, at det typisk er opgaver relateret til systemovervågning, support, vedligeholdelse samt drift af PAS-systemet, der outsources Kontraktmæssige bindinger Ved opgørelserne af de kontraktmæssige bindinger er der for at sikre en ensartet opgørelse for alle amter set bort fra enkelte kontrakter vedrørende lokale særfunktionaliteter, som enkelte amter har angivet i deres besvarelse af spørgeskemaet. Amterne oplyser, at de på nuværende tidspunkt samlet set har indgået 43 kontrakter med eksterne leverandører vedrørende EPJ. Den samlede økonomiske binding i de eksisterende kontrakter andrager 362,5 mio. kr., jf. tabel 2.1. Tabel 2.1. Nuværende kontraktmæssige bindinger i amterne Antal kontrakter Samlet økonomisk binding ,5 mio. kr. Anm.: H:S har opgivet samlet kontraktsum og optioner ved økonomiske bindinger, men burde opgive årlige omkostninger, hvilket med 154 mio. kr. påvirker de samlede økonomiske bindinger uforholdsmæssigt meget. Der er taget kontakt til H:S for at indhente de korrekte oplysninger. Af de indgåede kontrakter kan størstedelen opsiges inden for et halvt år og 37 ud af 43 kan opsiges på under to år. De 37 kontrakter, der kan opsiges

15 15 inden for to år, har samlet set en kontraktsum på 298,9 mio. kr., jf. tabel 2.2. Tabel 2.2. Leverandørkontrakter fordelt på opsigelsesfrist og økonomisk binding 6 mdr. 6 mdr. 2 år 2 år 4 år I alt Antal kontrakter Økonomisk binding 155,8 143,1 63,6 362,5 Anm.: De 154 mio. kr., som vedrører H:S, fordeler sig med 110 mio. kr. på kontrakter, der kan opsiges indenfor 6 mdr. og med 44 mio. kr. på kontrakter, der kan opsiges mellem 6 mdr. og 2 år, se i øvrigt anmærkning til tabel 3.1. Der eksisterer en stor spredning blandt amterne i forhold til, hvilke leverandører, der er valgt, samt hvor mange forskellige leverandører, der er valgt i forbindelse med EPJ. Der er flere gengangere blandt leverandørerne i de enkelte amter, jf. tabel 2.3. Tabel 2.3. EPJ-relaterede leverandørforhold fordelt på antal amter Leverandører Antal amter CSC Scandihealth 5 IBM (Acure) 8 Systematic 1 WM-data 4 CSC/WM-data 2 WM-data/Acure 2 Cap Gemini 1 Oracle 1 Theriak 1 Med udgangspunkt i de nuværende amtslige kontraktforhold vil de kommende regioner bortset fra Region Sjælland hver især have adskillige leverandører tilknyttet i relation til EPJ, jf. tabel 2.4. Tabel 2.4. Leverandørforhold i de kommende regioner Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland IBM, WMdata, CSC CSC, IBM, CSC, IBM, WM- WM-data WM-data, data/ibm, Systematic, WMdata/CSC Cap Gemini, Oracle Region Nordjylland CSC, IBM, WM-data, Theriak Ingen af amterne har 100 pct. ejerskab til de EPJ-relaterede systemer, som de eksterne leverandører har leveret. Otte amter deler imidlertid ejerskabet til EPJ-programmellet med leverandørerne, mens leverandørerne i syv amter har det fulde ejerskab, jf. tabel 2.5. Tabel 2.5. Ejerskab til EPJ-programmel fordelt på amter Amtet Leverandør Delt 0 7 8

16 16 Kun fire amter forventer at indgå kontrakter i forbindelse med EPJ inden den 1. januar 2007, mens 10 amter ikke har planer om at indgå nye kontrakter, inden kommunalreformen træder i kraft, jf. tabel 2.6. Tabel 2.6. Fremtidig indgåelse af kontrakter Forventer amtet/regionen at indgå kontrakter i forbindelse med EPJ i den nærmeste fremtid (inden 1. januar 2007)? Ja Nej Ej besvaret De samlede fremtidige kontraktmæssige bindinger i amterne andrager 53,2 mio. kr. fordelt på 11 kontrakter, jf. tabel 2.7. Tabel 2.7. Fremtidige kontraktmæssige bindinger i amterne Antal kontrakter Samlet økonomisk binding 11 53,2 mio. kr. Anm.: Nordjyllands Amt og Århus Amt mangler at anføre deres forventede udgifter til hhv. deres igangværende udbud af klinisk-proces modul og igangværende forhandling om vedligeholdelseskontrakt med Systematic. Der er desuden manglende vurderinger af support og vedligeholdelseskontrakter fra flere andre amter. 3. Økonomi På baggrund af amternes opgørelser kan det samlet set konstateres, at der er sket en stigning i udgifterne relateret til EPJ de seneste år. Af amternes budget for 2006 fremgår det, at denne udgiftsstigning fortsætter. Der må imidlertid generelt tages et forbehold for, hvor retvisende tallene er, da der kan være forskelle i den måde, amterne præcist har opgjort tallene på. Tallene siger dog ikke desto mindre noget om niveauet og retningen for udviklingen i de EPJ-relaterede udgifter. Opgørelsen af amternes samlede afholdte udgifter relateret til EPJ i regnskabsperioden viser en stigning fra 230 mio. kr. i 2003 til 602 mio. kr. i Udviklingsudgifterne knyttet til EPJ udgjorde den største post i samtlige regnskabsår og androg 42 pct. af de samlede udgifter i Amterne har budgetteret med, at de EPJ-relaterede udgifter andrager 794 mio. kr. i 2006, jf. tabel 3.1. Tabel 3.1. Udvikling i samlede EPJ-udgifter, , kr. Poster R-2003 R-2004 R-2005 B I alt Udvikling* Drift- og vedligeholdelse** Anskaffelse af EPJ-relateret IT-udstyr *** I alt Anm.: (1) (*) Amterne er under denne post blevet bedt om at opgøre såvel interne som eksterne udgifter knyttet til udvikling af EPJ-relaterede IT-systemer, således at posten f.eks. omfatter udgifter til softwareudvikling, tests, integration til øvrige systemer og frikøb af medarbejdere mhp. at bidrage til udviklingen. (**) Amterne er under denne post blevet bedt om at opgøre såvel interne som eksterne udgifter knyttet til drift- og vedligeholdelse, således, at posten f.eks. omfatter udgifter til uddannelse af sundhedsfagligt personale, licenser, support og overvågning af systemer. (***) Amterne er under denne post blevet bedt om at opgøre udgifter knyttet til f.eks. etablering af infrastruktur (netværk og systemhardware som servere, routere og back-up) og etablering af it-arbejdspladser (PC er, håndholdt udstyr m.m.). (2) Sønderjyllands Amt har alene opgjort regnskabstallene på et aggregeret niveau, og amtets udgifter i regnskabsårene er derfor ikke fordelt på poster, men indgår alene i den samlede opgørelse.

17 17 Der eksisterer en stor spredning i forhold til, hvor mange udgifter amterne oplyser, at de hver især har afholdt i relation til EPJ siden H:S og Århus Amt afholdte med hhv. 194,4 mio. kr. og 108,8 mio. kr. i 2005 langt flest udgifter til EPJ, jf. tabel 3.2. Tabel 3.2. Udvikling i EPJ-udgifter fordelt på amter, , kr. R-2003 R-2004 R-2005 B-2006 I alt H:S Københavns Amt Fyns Amt Århus Amt Nordjyllands Amt Vestsjællands Amt Frederiksborgs Amt Ringkjøbing Amt Vejle Amt Viborg Amt Roskilde Amt Sønderjylland Amt Storstrøms Amt Ribe Amt Bornholm Reg.Kom I alt Samarbejde og sundhedsfagligt indhold Stort set samtlige amter har igangsat samarbejde med både kommunerne og praksissektoren vedrørende integration og kommunikation på sundhedsområdet. Derudover har hovedparten af amterne etableret en organisation med henblik på udarbejdelse af sundhedsfagligt indhold i EPJ (SFI). De fleste amter har derudover anvendt en metode i forbindelse, der muliggør genbrug i andre amter og i de kommende regioner Samarbejde med kommuner og praksissektor Alle amter bortset fra Nordjyllands Amt angiver, at de allerede har igangsat eller har planlagt samarbejde med kommunerne vedrørende integration og kommunikation på sundhedsområdet, jf. tabel 4.1. Tabel 4.1. Samarbejde med kommuner Er der igangsat initiativer vedrørende samarbejde med kommunerne omkring integration og kommunikation på sundhedsområdet? Ja Nej 14 1 Alle amter baserer kommunikationen til kommunerne på MedComs meddelelsesstandarder (indlæggelses- og udskrivningsadvis). Enkelte amter anvender herudover MedComs meddelelser vedrørende færdigbehandlingsvarsel, plejerapporter, genoptræning m.v. i kommunikationen med udvalgte kommuner indenfor amtet.

18 18 Alle amter bortset fra Nordjyllands Amt angiver, at de har igangsat samarbejde med praksissektoren vedrørende integration og kommunikation på sundhedsområdet, jf. tabel 4.2. Tabel 4.2. Samarbejde med praksissektor Er der igangsat initiativer vedrørende samarbejde med praksissektoren omkring integration og kommunikation med lægepraksissystemer m.v.? Ja Nej 14 1 Kommunikationen med praksissektoren er baseret på MedCom meddelelsesstandarder (f.eks. epikrise, henvisninger og diverse undersøgelsessvar). Fem amter fremhæver derudover e-journal (SUP) i forbindelse med kommunikationen mellem amt og praksissektor, ligesom tre amter nævner MedCom projektet Med-req (elektronisk rekvisition af laboratorieanalyser) i samme forbindelse. To amter påtænker at etablere kommunikation mellem amt og praksissektor vedrørende diabetespatienter, ligesom der også planlægges kommunikation med PEM Sundhedsfagligt indhold i EPJ 11 amter angiver, at de har etableret en organisation til udarbejdelse af SFI, mens Roskilde, Vestsjællands og Nordjyllands amter angiver, at de ikke har etableret en organisation. Vejle Amt oplyser, at de ikke har etableret en fast organisation, men derimod organiserer området mere decentralt, jf. tabel 4.3. Tabel 4.3. Organisation til udarbejdelse af SFI Har amtet etableret en organisation til udarbejdelse af SFI i EPJ? Ja Nej Delvist Tre amter arbejder med vejledninger og standardplaner dog ikke som indhold i EPJ. Dette arbejde er forankret i de enkelte afdelinger. Ni amter oplyser, at de i forbindelse med udarbejdelsen af SFI har anvendt en bestemt metode, der muliggør genbrug i andre systemer og regioner, jf. tabel 4.4. Tabel 4.4. Genbrug af SFI i andre systemer Er der i forbindelse med udarbejdelsen af SFI anvendt en bestemt metode/it-værktøj, der muliggør genbrug i andre amter/regioner? Ja Nej 9 6 SFI-Hovedstaden arbejder med SFI-skabeloner (MS Wordbaserede), mens Viborg Amt benytter et it-værktøj knyttet til den valgte EPJ-løsning (EVA). Århus Amt udarbejder SFI efter en metode beskrevet af firmaet Mediq. Storstrøms Amt benytter værktøjet QualiWare, og Fyns Amt benytter endelig DSI arbejdsgangsanalyse som metodegrundlag. Ingen af amterne bortset fra amterne i Region Hovedstaden angiver at anvende metoder eller værktøjer, der på nuværende tidspunkt deles på

19 19 tværs af amterne. To amter har udarbejdet forløbsbeskrivelser og beskrivelser af optimale patientforløb. Egentligt SFI til brug i EPJ defineret uden for Region Hovedstaden dækker tre specialer, mens SFI-Hovedstaden i forhold til tidsplanen nu skulle dækker ca. 12 specialer samt det generelle kliniske område. Amterne vurderer generelt, at dækningsgraden af det udarbejdede SFI i forhold til det samlede EPJ-projekt er meget lille. 5. EPJ og de centrale sundhedsmyndigheder Sundhedsstyrelsen varetager en række opgaver, der relaterer sig til EPJ, herunder udviklingen af EPJ, FLPR, Sundterm, SKS, SOR m.v Opgavevaretagelse Sundhedsstyrelsen varetager følgende opgaver, der relaterer sig til EPJ: G-EPJ G-EPJ 2.2 blev udgivet i august 2005, hvorefter det blev vedtaget i den Nationale EPJ-styregruppe, at denne G-EPJ version skulle fastfryses i en periode og danne grundlag for den fremtidige EPJ-udvikling. Ændringsforslag fremsættes i GEPKO, og forslagene forelægges til behandling i EPJstyregruppen. FLPR Opbygningen af FLPR skal være tilendebragt, før den første sygehusejer er klar til at indberette. Selve opbygningen af FLPR har afventet G-EPJ version 2.2. Udviklingen af FLPR foregår ad fire spor (Administrationsmodul, Viewer, Import-framwork, Import-kerne). Hertil kommer, at der udvikles tre nye databaser. Databaserne er nødvendige for et EPJ-system og FLPR. Databaserne skal levere oplysninger om Sundhedsvæsnets Organisation (SOR), Terminologi og Klassifikationer (TERKLA), samt styre adgangen til FLPR (brugerstyring). Opbygning af FLPR er i fuld gang. De første leverancer er allerede foretaget, og tidsplanen er overholdt indtil videre. FLPR kan modtage de første data primo april Konverteringsalgoritmen Sundhedsstyrelsen har udarbejdet dokumentation for, hvordan de nye forløbsbaserede data skal konverteres til kontaktdata, således at det nuværende kontaktbaserede landspatientregister kan fortsætte i en overgangsperiode. I løbet af 2. og 3. kvartal 2006 gennemfører leverandøren en test af Sundhedsstyrelsens algoritme. Resultaterne af leverandørens test vil blive behandlet i Styregruppen for dokumentation, hvorefter der vil blive taget stilling til konverteringsalgoritmens anvendelse. Brugerstyring Brugerstyringen i forbindelse med FLPR falder i to overordnede dele. Første del vedrører den interne FLPR/SST-brugerstyring, der håndterer brugerstyring af indberetningerne til FLPR samt Sundhedsstyrelsens adgang til

20 20 administration af FLPR. Den anden del vedrører klinikernes adgang til FLPR-data via en viewer. Denne adgang går via Sundhed.dk og deres sikkerhedsmodul. Sundhedsvæsenets Organisationsregister (SOR) Sundhedsvæsenets Organisationsregister er en sammenlægning af den tidligere Sygehus-/afdelingsklassifikation og Partnerskabstabellen. Den tekniske beskrivelse er offentliggjort medio april SOR sættes i drift den 1. januar Implementeringen af SOR vil ske i samarbejde med Koordinationsgruppen for Individbaseret Patientregistrering suppleret af 2 brugergrupper for hhv. Sygehus-/afdelingsklassifikationen og Partnerskabstabellen. Overgangen til SOR skal principielt ske samtidig for alle amter. Fra den 1. januar 2007 vil alle regioner skulle opdatere deres organisationsstruktur via SORs hjemmeside. Der er på nuværende tidspunkt ikke indgået aftale om drift af SOR-databasen. Sundterm Sundtermprojektet omfatter oversættelse og validering af SNOMED CT. Projektet har været i gang siden maj Fase 1, som er selve oversættelsesopgaven, fungerer meget tilfredsstillende. Ved udgangen af 2. kvartal 2006 vil der foreligge ca oversatte begreber, hvilket svarer til ca. 50 pct. af den samlede oversættelse. Herefter resterer der oversættelse af resten af SNOMED CT, som vil være gennemført i løbet af Fase 2, der vedrører valideringsprocessen, vil blive igangsat i 2. halvdel af 2006 og vil strække sig frem til og med Sundhedsterminologien kan successivt ibrugtages i 2006/2007. TERKLA TERKLA (TERminologi og KLAssifikationsdatabase) er en database, som skal anvendes ved vedligeholdelse og distribution af terminologi og klassifikationer til brug i sundhedsvæsnet. Der er indgået kontrakt med ekstern leverandør, som forestår udviklingen af TERKLA. Fase 1, der vedrører udarbejdelse af terminologi til FLPR, regler for distribution af SKS og Sundhedsterminologi, håndtering af mapningstabeller og opsætning af webside og TERKLA-database, er færdig den 1. juni Den endelige TERKLAdatabase vil blive leveret ved udgangen af 3. kvartal Når FLPR er klar til at modtage indberetninger vil de væsentligste dele af sundhedsterminologien være på plads, og den vil blive distribueret løbende til brugerne i takt med, at terminologien ajourføres. Statistiske klassifikationer (SKS) Ud fra de kendte planer vil SKS i en årrække frem fortsat udgøre det statistiske datagrundlag samt grundlaget for DRG- og DAGS-afregning. SKS klassifikationerne skal fortsat vedligeholdes så længe, der foregår patientregistrering via de patientadministrative systemer (PAS). Dette skal sikres ved, at der skabes og vedligeholdes en mapning fra terminologiens termer til SKS' klasser. Herudover vil der være behov for en sproglig revision af dele af SKS samt en lukning af ikke-anvendte eller irrelevante SKSbegreber. Vedligeholdelse af mapningen er en særlig udfordring, da der i

21 21 en periode vil ske såvel udvikling og kvalificering af klinisk terminologi som vedligeholdelse af SKS. Mapning Til anvendelse i sundhedsstatistik, DRG, konvertering m.v. vil der være behov for mapningstabeller mellem de statistiske klassifikationer og SNOMED CT. Der er i maj 2006 udarbejdet en første udgave af mapning til den nordiske operationsklassifikation (NCSP) samt "klassifikation af røntgenundersøgelser". Der udestår mapning til et mindre antal takstbærende koder i den danske udvidelse af NCSP. Der foreligger mapninger fra SNOMED CT til ICD-10's engelsksprogede version (NLM, USA og NHS, England). Mapningen til ICD-10 vil blive revideret i løbet af 4.kvartal Økonomi Udgifter knyttet til Sundhedsstyrelsens varetagelse af EPJ-relaterede opgaver i perioden er gengivet i tabel 5.1. Tabel 5.1. EPJ-relaterede udgifter i Sundhedsstyrelsen, , mio. kr. R-2003 R-2004 R-2005 B-2006 I alt G-EPJ 6,0 8,4 6,2 3,6 24,2 F-LPR 1,6 6,3 13,9 21,8 Konverteringsalgoritmen 0,6 0,6 Brugerstyring 0,8 1,4 2,2 Sundhedsvæsenets organisationsregister (SOR) 0,2 1,9 2,1 Sundterm 2,7 6,9 9,6 Terminologi- og klassifikationsdatabase (Terkla) 1,3 1,3 Statistiske klassifikationer (SKS) 2,2 2,2 2,2 2,5 9,0 Konvertering mellem forskellige 0,7 0,7 klassifikationsmekanismer (Mapning) I alt 8,2 12,1 18,9 32,2 71,4 6. Øvrige bemærkninger fra amter og regioner Der kan fremhæves tre tværgående temaer, som en række af amterne fremhæver ved besvarelsen af spørgeskemaets punkt vedrørende øvrige bemærkninger: IT-arkitektur En række amter peger på, at det er vigtigt at bemærke, at EPJ rent teknisk nedbrydes i en række komponenter, hvoraf en del er klinisk fagligt specifikke, og en del er af mere generel karakter. Det påpeges, at en integrationsplatform kan/bør nedbrydes til en kombination af forskellige komponenter, herunder f.eks. J2EE, kombonenter/services, snitflader, principper for backend integration (standarder) og metoder/mønstre.