Musikterapi. Socialpsykiatrien Aarhus Kommune. Brugerundersøgelse Musikterapeut Bent Jensen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Musikterapi. Socialpsykiatrien Aarhus Kommune. Brugerundersøgelse Musikterapeut Bent Jensen"

Transkript

1 Musikterapi Socialpsykiatrien Aarhus Kommune Brugerundersøgelse Musikterapeut Bent Jensen 1

2 Kære Læser I denne rapport er det først og fremmest brugerne der kommer til orde. Alle brugere der har fået musikterapi inden for det sidste år har deltaget i en brugerundersøgelse om udbytte af musikterapi. Deres udsagn kan læses uforkortet bagest i rapporten. Fire brugere har bidraget med deres helt personlige beretning om hvad musikterapi har betydet for dem. Nogle medarbejdere har suppleret med beskrivelser af hvordan de oplever musikterapitilbuddet. Desuden indeholder rapporten dokumentation for alle ydelser inden for det sidste år, samt grundig beskrivelse af mit arbejde som musikterapeut. Jeg brænder for mit arbejde. Hver dag møder jeg brugere som gennem musikken får nyt liv, og får energi til at turde, som får håb. Som musikterapeut arbejder jeg med nogle af de mest udsatte borgere i vores samfund, som bor i eget hjem, og hvor nogle lever meget isoleret. For mange af dem er musikterapien det første skridt i forhold til at få energi til at komme videre i livet. Musikterapi er hjælp til selvhjælp. F.eks. har jeg i det sidste år været medarrangør af 21 kulturelle arrangementer, hvor mere end 100 brugere fra Socialpsykiatrien har deltaget. Formålet har været at vise en bredere offentlighed at sindslidende også er mennesker med ressourcer. Læs selv hvad brugerne og medarbejderne skriver. Rigtig god læselyst! Bent Jensen, musikterapeut 2 3

3 Brugerundersøgelsen Kvalitativ del Alle brugere der har fået musikterapi indenfor det sidste år, har fået et spørgeskema med fem spørgsmål, hvor de har skrevet personligt hvad de har fået ud af musikterapien. Besvarelserne tegner et tydeligt billede af, hvordan musikterapien har en forløsende effekt kropsligt og mentalt. Færre selvmordstanker, øget selvværd, ro, jordforbindelse og livslyst er nøgleord, der hyppigt optræder i besvarelserne. Og mange betoner vigtigheden af at kunne udtrykke det, som der ikke rigtig er ord for. På næste side er et lille uddrag med citater fra brugernes besvarelser. Og ellers er alle svarene bragt uforkortet bagest i rapporten. fra brugernes besvarelser - Citater Eksistentielt Glæde energi Lyst til at leve, selvmordstanker væk Jeg begynder at bestemme over mit eget liv Jeg er ikke så fragmenteret, som jeg troede Jeg går glad hjem efter hver session Jeg har mere energi Musik er en kilde til glæde, energi og inspiration Fem åbne spørgsmål: 1. Hvad har du fået ud af forløbet? 2. Hvad var bedst? 3. Hvad var svært? 4. Har du lært noget nyt om dig selv/ i forhold til andre 5. Hvilken betydning har musikken haft? Selvværd selvtillid Sociale kompetencer Mere selvværd og indre ro Jeg er stærkere og modigere end jeg troede Jeg har fået mere selvtillid Lettere ved at indgå i sociale sammenhænge Jeg har lært samarbejde Det bedste er samværet Kontakt med følelser Jeg behøver ikke altid at lægge låg på mine følelser Jeg er kommet tættere på mine følelser fakta om musikterapi i socialpsykiatrien Musikterapi er en evidensbaseret videnskabelig metode Musikterapeut Bent Jensen er kandidat i musikterapi fra Allborg Universitet og har 18 års erfaring og ekspertise med brugere i Psykiatrien I musikterapi er det ikke nødvendigt at have musikalske forudsætninger I det sidste år har 27 brugere haft individuel musikterapi 26 brugere har haft gruppemusikterapi Mindst 100 brugere har deltaget i 21 forskellige kulturelle kreative arrangementer som Bent Jensen har stået for Musikterapi handler om at forløse det som er svært, ressourceopbygning, symptomlindring, hjælp til at komme videre Ud af isolation Symptomlindring/ færdigheder Kreativitet Performance Jeg har fået en at spille sammen med efter i mange år kun at have spillet med mig selv Mindre psykotisk og samlet Jeg kan se jeg er blevet mindre psykotisk Bedring af koncentrationsevnen Jeg har droslet ned på alkoholen, så den ikke styrer mig, Bare det at vi skal spille til den her fest gør at jeg har en gulerod. 4 5

4 Kvantitativ del af undersøgelsen Svar for individuel musikterapi særdeles meget 60% i nogen grad 5% en hel del 35% Har musikterapien hjulpet dig? 5 spørgsmål Den kvantitative del af undersøgelsen omfatter 5 spørgsmål hvor brugeren har skullet afkrydse fem svarmuligheder: slet ikke, lidt, i nogen grad, en hel del og særdeles meget. Hvis vi ser på hvor mange der har svaret særdeles meget eller en hel del til de 5 spørgsmål, bliver resultatet af undersøgelsen således for brugere der har fået individuel musikterapi: Alle data fra individuel og gruppemusikterapi Læs også Lars Ole Bondes analyse af data på næste side Individuel musikterapi tal i procent af de adspurgte Individuel musikterapi Slet ikke Lidt I nogen grad En hel del Særdeles meget Udtrykke følelser Bruge indsigt Være sig selv MT en hjælp Anbefale MT særdeles meget 63% en hel del 37% Har du følt dig forstået og fået mulighed for at være den du er i musikterapien? NB! Ingen brugere har afkrydset svarkategorierne slet ikke eller lidt i forhold til individuel musikterapi. 95 % svarer at musikterapien har hjulpet dem og 5 % i nogen grad Hele 100 % svarer at de har følt sig forstået i musikterapien. Jeg tolker at det må være den meget accepterende og rummende dimension i musikterapien, der gør at brugerne føler sig forstået. 95 % svarer at de har kunnet udtrykke følelser i musikterapien, hvilket også er et bemærkelsesværdigt resultat når man tænker at mange psykiatribrugere kan have svært ved at udtrykke følelser. 74 % svarer at de har kunnet overføre det de har lært i musikterapien til andre sammenhænge. 84 % svarer at de vil anbefale musikterapi til andre. Gruppemusikterapi Gruppe musikterapi Slet ikke Lidt I nogen grad En hel del Særdeles meget Aktiv deltagelse Bruge indsigt Tryg I gruppen MT en hjælp Anbefale MT Sammenligning af individuel og gruppebesvarelser I gruppemusikterapi er der høj score i forhold til aktiv deltagelse i gruppen, tryghed i gruppen og i forhod til at ville anbefale musikterapi. I forhold til om musikterapi har været en hjælp, svarer 50 % i grupper at musikterapi har hjulpet dem særdeles meget eller en hel del, 69 hvorimod hele 95 % af brugerne der har gået i individuel musikterapi svarer at musikterapi har været en stor hjælp. I forhold til at kunne bruge den indsigt man har fået i musikterapien andre steder, svarer 56 % af deltagerne i grupper særdeles meget eller en hel del, sammenlignet med 74 % for deltagerne i individuel musikterapi. 6 7

5 Musikterapi befordrer selvværd og livsglæde Lars Ole Bonde kommenterer undersøgelsen: PhD musikterapeut, lektor på Aalborg Universitet og professor ved Senter for Musikk og helse, Norges Musikkhøgskole, Oslo. En af deltagerne i gruppemusikterapi udtrykker sit udbytte af forløbet på følgende måde: Nye oplevelser med musik: frihed, glæde, kaos, harmoni. Denne formulering karakteriserer med få ord en række selvværdsbefordrende oplevelser, som deles af de fleste deltagere: Det terapeutiske musikrum åbner for en ny måde at opleve og bruge musik på I musik er det muligt at udtrykke mange forskellige følelser og stemninger og dele dem med andre Det svære kaotiske element i livet og i de musikalske improvisationer kan rummes og accepteres Oplevelserne i musikterapi fungerer vitaliserende og rummer et udviklingspotentiale Individuel musikterapi scorer højest Den kvantitative opgørelse af deltagernes udbytte viser, at den individuelle musikterapi scorer en smule højere end gruppemusikterapien. Dette er ikke overraskende, da social angst er et problem for de allerfleste psykiatribrugere, og gruppeterapi derfor en stor udfordring. Det er snarere overraskende, at kun nogle få af deltagerne i gruppemusikterapien besvarer spørgsmålene om musikterapiens effekt og potentiale negativt. Undersøgelsen viser samlet, at tre fjerdedele af deltagerne oplever at have fået stort udbytte af musikterapien (de har...et overbevisende resultat, som i øvrigt er i god overensstemmelse med både danske og internationale undersøgelser af patienters tilfredshed med og udbytte af musikterapi. svaret enten en hel del eller særdeles meget på spørgsmålene om forskellige aspekter af deres udbytte). Det er et overbevisende resultat, som i øvrigt er i god overensstemmelse med både danske og internationale undersøgelser af patienters tilfredshed med og udbytte af musikterapi. Stor brugertilfredshed selv med korte forløb Det er værd at bemærke, at der er tale om korte forløb, og at forskningen peger på en sammenhæng mellem forløbenes længde (antal sessioner) og patienternes udbytte. Jo flere sessioner, des større udbytte (Gold et al. 2009). Og alligevel: selv med korte forløb har de fleste af patienterne i denne undersøgelse opnået solide forbedringer af deres livskvalitet, deres udtryksevne, deres sociale færdigheder, deres selvværd og deres vitalitetsfølelse. Musikken et alternativt sprog En af deltagerne skriver om musikkens betydning: Musikken har været sproget terapien har fungeret igennem. Mange af beretningerne fra brugere og kolleger udtrykker det samme på forskellige måder: Musikken er et alternativt sprog, der kan bruges til at udtrykke det, der er meget vanskeligt eller umuligt at sætte ord på. Man kan endog dele noget med andre, som ellers ofte forbliver tavst og usagt. Trygheden i den terapeutiske relation fungerer som en bærebølge, der kan række helt ud i det offentlige rum. Brugerberetning 1 Kvinde, 42 år, med diagnosen angst, depression og social fobi. Fortvivlelsen var så voldsom, at den rev mine tankebaner itu. Medicinen hjalp noget, men jeg havde brug for at komme ud af min fastlåste situation. Bostøtten hentede mig og tog mig med til musikterapien. Kun første gang, siden kom jeg selv. Mennesker og også høje lyde virkede truende på mig, og samtidig gik jeg som i en døs, skønt jeg hørte og så alting, der foregik omkring mig. Jeg havde svært ved at koncentrere mig, og følte mig hjælpeløs bare i en almindelig samtale, så jeg var meget nervøs, da jeg ankom. Kæk på trommen Det var så godt at komme i musikterapien, at jeg hurtigt blev kæk på trommen, selvom jeg ikke kunne holde den samme rytme ret længe af gangen, - men det gjorde ikke noget. Alt hvad jeg spillede, blev til et udtryk, som Bent hørte og forholdt sig til musikalsk. Det var frit improviseret, og altid kommunikerende. Det føltes venligt, imødekommende og nærværende. I løbet af et par gange blev jeg inviteret til at bruge alle rytmeinstrumenterne. Det virkede lidt skræmmende, at skulle vælge imellem dem, men ikke umuligt. Og det udviklede sig til en uhøjtidelig, og dog seriøs leg, hvor musikken og rytmen vekslede fra det ene instrument til det andet. Bent sang somme tider eller spillede på klaveret, guitaren, m.m. Her er der intet der er forkert En anden gang spillede Bent, mens jeg dansede til, frit ud fra et aftalt tema og med nogle få holdepunkter. Det var kun muligt, fordi Bent flere gange havde sagt: Her er der intet, der er forkert. Senere improviserede vi firhændigt på klaveret. Og vi har sunget. Jeg er gået derfra med følelse af ren, dyb glæde. Jeg har kunnet mærke helt konkret, at jeg var blevet mere tilstede i mig selv, og omverdenen blevet mere virkelig og konkret, når et forløb Ofte, når jeg er angst eller ked af det, kan jeg nu berolige mig selv ved hjælp af sang. Før gik jeg og snakkede sort, når jeg blev frustreret. Nu kan jeg forandre det til sang, der uden videre formilder omstændighederne. var slut. Det står tydeligt i min erindring. Selvtilliden voksede Som skoleelev og ungt menneske sang og spillede jeg gerne. Men det havde jeg helt opgivet og ikke spillet i over ti år. Bent købte en violin og fik sin cello hjem, og vi skiftedes til at spille på begge dele, både improvisationer og musik efter noder. Jeg prøvede også fløjten, guitaren, keyboardet, og det endte med, at jeg også spillede derhjemme, så vi prøvede at optræde med folkemusik sammen. Og selvtilliden voksede. Ja, så meget, at jeg nu meget lettere kan møde andre mennesker. Musikken forvandler Ofte, når jeg er angst eller ked af det, kan jeg nu berolige mig selv ved hjælp af sang. Før gik jeg og snakkede sort, når jeg blev frustreret. Nu kan jeg forandre det til sang, der uden videre formilder omstændighederne. Musikken forvandler en bekymret og skræmmende følelse til en tillidsfuld. Og så finder tankerne ofte samme vej, hvilket gør det hele lettere at klare. Uanset hvad der bliver sagt om musik så forbliver det vigtigste usagt. Aleksander Wat, polsk forfatter. 8 9

6 Brugerberetning 2 Kvinde, 31 år Døren går op til synet og duften af musikinstrumenterne - man bliver jo aldeles som et barn i en slikbutik. Og dette er behandling - BEHANDLING! Med fare for at det skal lyde som ugebladssensationsjournalistik: mine vanlige smådeprimerede tanker, samt en ekstraordinær intensiv livslede gennem et halvt års nedtur på flere fronter i tilværelsen, forsvandt efter ganske få gange i musikterapien. Med denne oplevelse er der naturligvis en risiko for at jeg må betragtes som inhabil af begejstring når jeg skal skrive noget om emnet. Har jeg lyst til at fortsætte? Efter tre indledende mødegange i terapien, fik jeg spørgsmålet: hvad synes jeg, og har jeg lyst til at fortsætte. "Har jeg lyst til at fortsætte?" Jeg følte mig overvældet. Jeg havde ikke ord for det jeg gerne ville sige. Tænk at JEG bestemmer om jeg vil fortsætte. Ikke at jeg ikke tidligere har bestemt noget omkring mig selv, men min bestemmelse er ofte blevet til efter at jeg af behandleren er blevet klædt på med en analyse af mine problemer, en tolkning og en vurdering (m. en diagnose eller to). Det slår mig, at jeg i musikterapien gang efter gang nærmest bare har siddet og afventet vurderingen - en vurdering af mine begrænsninger, og, nu da konteksten er musikterapi, for eksempel af hvilken musik der er god for mig og hvilken der ikke er. Men der sker intet. Generte øjne, som ofte bliver forvirrede blandt mennesker, og som kæmper for at fokusere og være normale. Når vi spiller er det undertiden som en tur langs stranden eller i skoven, hvor mennesker går ved siden af hinanden uden at se på hinanden andet end et blik af og til... Ingen diagnoser Der kommer ingen diagnoser, og heller ingen prognoser. I mit hjemmearkiv med journaler, er mine yndlingsjournaler i øvrigt dem uden prognoser, for de hindrer mig ikke i at drømme. Jeg begynder langsomt at fatte, at i musikrummet går det ikke ud på at gøre mig klar over mine fejl og mangler (i fald jeg ikke kendte til dem i forvejen), og at bøje mig og fortælle mig ting om mig selv jeg end ikke selv vidste. Jeg behøver ikke at diskutere "mig", at argumentere og forsvare min sjæl, at bide ting i mig, at sluge piller jeg ikke kan lide. Kunst og Terapi? Havde det ikke været sådan, at jeg året forinden musikterapien havde deltaget i et musikteater baseret på improvisation, og derved havde stiftet bekendtskab med en af musikterapiens "discipliner", ville jeg muligvis have været en smule skeptisk ved tilbuddet om at starte i musikterapi. Ligesom jeg ville have været det, ved et tilbud om at starte tegne/male-terapi. Fordi jeg mere eller mindre er blevet opdraget med, eller i hvert fald har indoptaget en etik omkring at kunst det er kunst og skal ikke bruges til "terapi", for så bliver det plat. Så er det misbrug af kunsten, som man risikerer at fortolke sønder og sammen, med fare for at overfortolke sig selv samme vej. At min væmmelse mod kunstneriske redskaber som terapi så heller ikke var blevet mindre, efter nogle daghøjskole o.l. kurser i min ungdom, er en anden ting... Imidlertid blev disse betænkeligheder hurtigt uden betydning. Ikke musikundervisning En musikterapeut er en højtuddannet person, som nok er terapeut men også dygtig musiker, og således er der ingen grund til at frygte for den kunstneriske kvalitet. Der er mulighed for at få modspil på alle mulige niveauer, mht teknisk sværhedsgrad, instrumenttype og kunstnerisk udtryk. Hvis man så ikke synes man kan "følge med" i dette, er der heller intet at frygte; man kan bare tage det helt roligt, for det er ingen musikundervisning, hvor man skal fremvise hvad man har lært, og der venter ingen kritik eller konklusioner bagefter. Bliver man træt eller mangler man inspiration, må man hellere end gerne bare sidde og fægte ud i luften tilsyneladende uden mål og med (dette bliver ikke nødvendigvis tolket og udredt bagefter). Og man kan bare famle sig lidt frem for så at standse op og sidde og lytte til den anden, der måske spiller videre. Man kan lukke øjnene, nyde lyden, nærmest smage på den. Det er rart, for så kan øjnene hvile. Generte øjne, som ofte bliver forvirrede blandt mennesker, og som kæmper for at fokusere og være normale. Når vi spiller er det undertiden som en tur langs stranden eller i skoven, hvor mennesker går ved siden af hinanden uden at se på hinanden andet end et blik af og til, og hver især kigger de ud på havet, på sandet eller på træerne. Frit. Det er ofte på sådanne ture, man får sagt mest og føler mest fællesskab. Minder fra en svunden tid En sen aften, en måneds tid efter musikterapiens start, hvor jeg sad og tænkte på alt og intet, inklusiv det mystiske fænomen musikterapi, fik jeg med ét en følelse af usigelig lettelse, fortrøstning, og en fornemmelse som dalede et blødt, lunt tæppe ned og omsluttede mig som jeg sad dér. Der var som en sætning indeni mig der sagde: det er kommet tilbage til dig! Det har været borte så længe, og nu er det kommet tilbage. Minder fra en svunden tid med leg og med sang, med dans og med mundharpespil. Før sygdom, før alt det, som er galt med mig. Var det ikke allerede gået op for mig, hvorfor tiden i musiklokalet var værdifuld, så gjorde det det nu. En som kunne stemme i I musikterapien spiller og synger jeg sange, som jeg har kendt til i flere år, uden at jeg har været kendt med nogen andre i dette land overhovedet, som kender til dem. Nogle af sangene er fra fjerne lande. Nogle er bare af en genre, som ikke er så udbredt i samfundet. Jeg har været meget alene, og tilmed har jeg været alene med de sange; altid har jeg ønsket at der en dag måtte være én, som kunne stemme i og spille dem sammen med mig. Det var derfor en ejendommelig og rørende fornemmelse, da jeg første gang i musikterapien kunne høre "min" sang tilsat akkompagnement. Og det er det stadig

7 Brugerberetning 3 Mand, 41 år Musik er en utrolig stor del af mit liv, så at det fungerer godt, er meget væsentligt. Det har betydet meget for mig at være i musikterapi, og det er som om jeg klarer det sociale liv bedre, fordi jeg har mere overskud. Brugerberetning 4 Kvinde, 51 år Musikterapeuten og musikken har været det spejl som jeg har haft brug for til at finde ind og genvinde styrke. Jeg har spillet i 30 år, og har de første 15 år spillet meget sammen med andre. De sidste 10 år af de første 15 år, begyndte jeg at få nogle perioder hvor det var meget pinefuldt for mig at spille. Så på et tidspunkt valgte jeg simpelthen at trække stikket ud og holde op med at spille med andre, og den periode blev så på 15 år. På et tidspunkt havde jeg lyst til at prøve igen, men jeg kendte ikke lige nogen, og samtidig var jeg bange for at de dårlige perioder kunne komme igen. Så hørte jeg om musikterapien, via nogle opslag og har nu gået i musikterapien i et halvt år. Det har været helt fantastisk og problemfrit for mig at spille. Det har været en ren fornøjelse. Klarer det sociale liv bedre Jeg mener at musikterapi er ligeså meget for folk der kan spille som for folk der ikke kan spille. Musik er en utrolig stor del af mit liv, så at det fungerer godt, er meget væsentligt. Det har betydet meget for mig at være i musikterapi, og det er også som om jeg klarer det sociale liv bedre, fordi jeg har mere overskud. Jeg kan måske godt finde nogle andre at spille sammen med, men jeg vil stadig have angsten for at det kan blive så ubehageligt, at jeg må stoppe med at spille sammen med dem. Efter at jeg er startet i musikterapi har jeg slet ikke mærket noget til de problemer jeg har haft før i tiden, og det tror jeg hænger sammen med at vi f.eks. starter med at lave nogle musikterapiøvelser, som virker profylaktisk, så det ikke bliver svært for mig at spille psykisk. Så det har været godt at spille sammen med en der har musikterapeutiske værktøjer og evner. Fået mod til at spille med andre Bl.a. har det betydet at jeg har fået taget mig sammen til at spille sammen med min far, og det har jeg ikke gjort i 25 år, og det var rigtig sjovt, vi havde det skønt sammen. Min mor sad og lyttede ude i køkkenet og var også glad. Desuden har jeg spillet en koncert sammen med Bent på Katrinebjergcentret og det var en dejlig oplevelse, selvom jeg ikke har spillet koncerter i de sidste 15 år. Det sidste halve år hvor jeg har gået i musikterapi har helt afgjort været en af de bedste perioder i mit liv. Jeg startede i musikterapi fordi jeg havde en voldsom hæshed som begrænser mig meget i min hverdag. Folk kan undertiden ikke forstå hvad jeg siger, og det gør mig anspændt og så starter en ond cirkel hvor stemmen bliver endnu værre. Frigørelse af spændinger I musikterapien har jeg både lavet fysiske øvelser, stemmeøvelser, dans, sang og samtale. Via den fysiske del har jeg haft en oplevelse af afslappelse i krop og muskler. Den psykiske del har været at snakke omkring ting som har fyldt, hvor jeg har haft det svært. Nogle gange har det mundet ud i en forløsning via gråd, som har været godt for mig, fordi jeg har oplevet en frigørelse af spændinger. Jeg har kunnet glemme mit problem med min dårlige stemme, som hænger sammen med en gennemgående problematik om ikke at kunne give slip. Det kan evt. hænge sammen med et par psykoser som jeg har haft for mange år siden. At jeg ikke har kunnet give slip psykisk bliver også fysisk, hvor jeg oplever at musikterapien har sin berettigelse i forhold til at hjælpe med at forløse. Et stærkere jeg Ydermere har jeg gennem terapien fået et stærkere jeg, i det musikterapeuten og musikken har været det spejl som jeg har haft brug for til at finde ind og genvinde styrke. Jeg har derved kunnet se mig selv tydeligere, ved hjælp af musikterapeutens tilstedeværelse, idet han har en meget stor indsigt og viden indenfor sit fag, til at kunne guide mig derhen hvor jeg personligt både erfarer og opdager nye sider i mig selv. Sider som også er relevante i samvær med andre og i forhold til stemmen. Undertiden har jeg oplevet en samhørighed, hvor vi f.eks. har øvet toner, og hvor vores toner lige pludselig er blevet ét. Det har været en dimension mere. Desuden har jeg ved at arbejde med min stemme oplevet at min stemme spænder videre end tidligere, højdemæssigt. Min stemme er blevet bedre I musikterapien har jeg fået nogle redskaber som jeg kan bruge i forhold til min hæse stemme. Så min stemme er blevet markant bedre, men desuden har terapien tilført mig en masse som personligt har gjort mig stærkere

8 Tværgående kulturelle arrangementer Musikterapi foregår i musiklokalet, men det foregår også i det offentlige rum. I det sidste år har Bent Jensen været med til at arrangere i alt 21 kulturelle arrangementer. Musikterapeut Henrik Rydahl skriver Aarhus er førende i verden i forhold til sociale musiktilbud til psykiatribrugere. Tilstrømningen til musikdeltagelse har været stødt stigende i alle årene i Aarhus Kommune. Bent Jensen fortæller: Syng og spil Et meget succesfuldt koncept hedder Syng og Spil, som jeg står for i samarbejde med musikterapeut Henrik Rydahl og Claus Olsen. Arrangementet foregår på Katrinebjergcentret og Kontakt- og Kultursted Kragelund på skift. Her kan brugere og personale, som vil spille sammen med andre, deltage. Vi øver om eftermiddagen, spiser sammen, og laver koncert om aftenen. Gennemsnitligt har der været mere end 40 brugere. Arrangementet har bidraget til sociale kontakter på tværs, og brugere, som ikke spiller eller synger i forvejen, har fået mod på at være med. Flere har efterfølgende fået lyst til at finde et band eller et kor, efter de har deltaget i dette arrangement. Kulturdag og Skør med Rock Kulturdagsgruppen som jeg er en del af, er et samarbejde på tværs i Socialpsykiatrien. Vi arrangerer en årlig Kulturdag og i 2010 blev vi for første gang en del af Århus Festuge med en scene i Nørre Alle, hvor et stort antal brugere hele ugen optrådte med musik, digte og teater. For brugerne er det godt at have nogle arrangementer at se frem til. Mange har lyst til at udfordre sig selv i forhold til at optræde for et publikum. Som regel vil brugeren være meget nervøs i mange dage inden. Igennem individuel opbakning og støtte,arbejder jeg på at det skal blive en god oplevelse. Når det går godt er det en sejr, der kan leves højt på længe. Offentlige arrangementer Arrangementerne som Kulturgruppen laver, er offentlige og der bliver ikke skiltet med at det er psykiatribrugere der optræder. Arrangementerne indgår i kulturviften i Århus, hvor brugerne optræder fordi de har noget at byde på og ikke fordi de er sindslidende. I Skør med Rock deltager jeg også i bestyrelsen og er med til at arrangere den næste festival som foregår i Hammel. Også her laver jeg en caféscene og Åben Mikrofon, hvor mange af mine brugere deltager. Vi supplerer hinanden Bent og jeg har i fællesskab sammen med en bruger udviklet konceptet Syng & spil, en hel dag i musikkens tegn. Desuden har jeg ofte henvist brugere, der har mere brug for individuel musikterapi til Bent, hvis jeg ikke selv har mulighed for at tage dem. Musikterapien kan betyde at brugeren efterfølgende bliver i stand til at være med i de mere sociale musiktilbud, som er min primære opgave på Kragelund (Community Music Therapy). Desuden har Bent grupper på Windsor, Atriumhuset og en ungdomsgruppe på CSV. Der er et stort behov for musikterapi i Århus Kommune. Sprudlende musikmiljø Den årlige Kulturdag i Sølystsgades beboerhus, har ca. 200 besøgende, hvor bands fra hele Århus Socialpsykiatri optræder. Musikken på Kragelund var ikke blevet til, hvis ikke der allerede havde været et sprudlende musikmiljø i Socialpsykiatrien i Århus. Bent gik ind i bestyrelsen for Kulturdag og det Jyske Skør med Rock, som afholder den årlige rockfestival for bands indenfor Socialpsykiatrien i hele Jylland. Han har de seneste mange år stået for hjemmesiderne, plakater og Åben Scene på begge festivaler. Bent er en samlende kraft i musikmiljøet i Socialpsykiatrien, fordi han kommer i mange forskellige dag- og døgntilbud og formår at inspirere brugere til at deltage. Hvem kender ikke musik -Bent? Hvis ikke man har gået i musikterapi hos ham, har de fleste enten mødt ham på Psyk. hvor han har haft åbne grupper, eller i forbindelse med Åben Scene, hvor de har kunnet læse deres digte op, spillet deres eget nummer akkompagneret af Bent, eller bare fået lov til at stå på en scene og synge

9 Dorthe Møller, socialpædagog på Katrinebjergcentret skriver om Åben Musikgruppe For mig har det været et meget udbytterigt samarbejde. Jeg har fået mulighed for på lige fod med brugerne, at stifte bekendtskab med musik som virkemiddel og som kommunikation mellem mennesker. Kenneth Holleufer, ansat i Atriumhuset, bosted for beboere med dobbelt diagnose, fortæller om musikterapi...en bruger som nærmest ikke glæder sig til noget som helst her i livet, måske andet end han skal dø, og så til om torsdagen hvor der er musikterapi. Gennem 3 år har jeg samarbejdet med musikterapeut Bent Jensen omkring et ugentligt musiktilbud i Socialpsykiatrien, som vi har kaldt Åbent Musikværksted. Ideen med tilbuddet Vores idé med tilbuddet har været at brugerne har fået mulighed for at: opdage eller genopdage deres musikalitet arbejde med deres sociale kompetencer i et interessefællesskab opdage musik som udtryksmiddel få mod til at optræde og spille i band gennem samspil og diskussioner om musik at lade sig forstyrre i vante tankebaner Vi har både haft en løs struktur, hvor deltagerne har haft stor indflydelse på programmet, og har også haft mere styrede forløb. Det har været en fin afveksling, og har især betydet, at brugernes mange gode ideer og ønsker er kommet i spil. Samarbejde med musikterapeut Som pædagog har det for mig været et meget udbytterigt samarbejde. Jeg har fået mulighed for på lige fod med brugerne, at stifte bekendtskab med musik som virkemiddel og som kommunikation mellem mennesker. Som kolleger har vi haft interessante og lærerige drøftelser undervejs, der tydeligt har vist vores forskellige tilgange. En gennemgående drøftelse har f.eks. været betydningen af fællesskabet i forhold til det individuelle fokus. Grænseoverskridende Personligt har oplevelser med musikgruppen indimellem været grænseoverskridende og krævet mod og vilje. Men fordi jeg samtidig har følt mig tryg i samarbejdet med Bent har det blot betydet, at jeg har kunnet gøre nogle erfaringer om mig selv. Det har været en god forstyrrelse i min faglige selvopfattelse. Og bedst af alt har det været fantastisk at være sammen med brugerne omkring musik, og opleve den glæde og energi som musikken og fællesskabet formidler. Glæde sig til noget Først og fremmest er det mit indtryk at musikterapi kan få brugerne til at glæde sig til noget. Glæde sig til noget som ikke nødvendigvis har med misbrug eller medicin at gøre. Det lyder måske banalt, men det er ikke ret tit at vores beboere glæder sig til noget og har noget at se frem til. Jeg kan nævne et eksempel på en bruger som nærmest ikke glæder sig til noget som helst her i livet, måske andet end han skal dø, og så til om torsdagen hvor der er musikterapi. Det er vildt ikke? De går og spørger hvornår der er musikterapi mange gange inden, men de kan også glæde sig bagefter over at det har været godt. Og det er dejligt set udefra som personale. Tage hul på noget personligt Der er også nogle der får sagt noget gennem deres musik og deres tekster, som de ellers har haft utrolig svært ved at snakke om, i hvert fald med mig om, f.eks. om opvækst eller om kvinder. Når de i musikterapien har arbejdet med det og f.eks. lavet en cd med sange, kan jeg høre det og bruge det som indgangsvinkel, fordi det så ikke er farligt for brugeren at snakke om noget personligt, fordi der er taget hul på det. Jeg tror også at beboerne får åbnet op for nogle følelser. Både når de spiller musik, men også når de lytter til musik. De hører teksterne og kan forholde sig til dem, og kan sætte deres eget liv i relation til det de hører. humør og derefter helt afslappet. Det virkede helt vanvittigt da han spillede trommer, men efter 20 minutter kunne han lægge stikkerne og med et smil sige: Nu er jeg sgu blevet så rolig at jeg er blevet træt og skal op at hvile. Kreative beboere I det hele taget er vores målgruppe utrolig kreative. De er ikke ret boglige, men enten maler de eller også spiller de musik. Måske fordi jeg ikke selv er særlig musikalsk, er jeg dybt imponeret over hvordan nogle her er i stand til at spille musik. Jeg tror at det er på den måde at de kommer ud med hvad de brænder for. Og så får de anerkendelse. Samhørighed i musikterapi I den periode hvor vi ikke havde musikterapi her, kunne man mærke det her i huset, fordi der ikke var noget personale der kunne spille musik. Jeg kan ikke noget musikalsk, jeg kan sidde og lytte og sige at det er godt, men der mangler den samhørighed, som der er når der er musikterapi. Afreagere med musik Jeg kan også give et eksempel på en beboer som var helt oppe under loftet og så kom ned i musikrummet og spillede trommer. Selvom han var rigtig gal, blev han simpelthen i godt 16 17

10 Flemming Uttenreitter sygeplejerske på Katrinebjergcentret fortæller om sit indtryk af musikterapi Jeg har fulgt dit arbejde gennem mange år. Det er mit indtryk at det har været meget troværdigt, for folk har hængt ved og har overholdt de aftaler de har haft med dig. I og med at de kommer så stabilt som de gør, er det fordi det har en stor vægtning hos dem, for ellers ville de ikke komme. Kan udtrykke følelser For mange brugere handler det om at give udtryk for noget indre som de normalt har svært ved. F.eks. en følelse, som de har kunnet få ud ved at spille på et instrument, eller ved at synge eller skrige. Jeg tænker først og fremmest på de individuelle forløb. Og nogle har fået hjælp til at omsætte tanker og følelser til musik. Følelser som de ellers aldrig ville have fået bearbejdet....denne proces er musikterapeuten med til at støtte, så brugerne pludselig oplever at de kan noget, at de er noget, og de tør tro på det. En tilpas udfordring Den måde man bliver udfordret i musikterapien, er en måde som passer til brugerne, fordi det er en tilpas udfordring. De tager udfordringen når de er klar til det og overskrider nogle grænser som de normalt holder rigtig meget på, eller som de kan have svært ved at bryde. F.eks. kan det være at sætte sig bag et trommesæt, selvom det ikke er noget man normalt gør, og se bort fra sin generthed og sit mindreværd. Identitetsskabende Og for mange brugere handler musik om identitet. Det at kunne spille et instrument, at kunne være i et band, eller stå på en scene er kompetencer, som er med til at forme identiteten. Og denne proces er musikterapeuten med til at støtte, så brugerne pludselig oplever at de kan noget, at de er noget, og de tør tro på det. På Center for Specialundervisning for Voksne (CSV) har jeg i efteråret 2010 haft en gruppe unge, som et undervisningstilbud. Hans Jørn Lodberg giver følgende tilbagemelding i mail: Århus 18.november 2010 Hej Bent Vi er i fuld gang med at planlægge vore undervisningstilbud for foråret. Du får derfor en tilbagemelding på, hvordan vi ser efteråret. Vore unge er meget glade for at komme i musikterapien. Det, de siger, når de kommer hjem til os, er bl.a. at: Det er dejligt at bruge den kreative side. Det er godt at være sammen med andre på en anden måde og være det musikalsk. Det er rart at komme ned i kroppen. Jeg oplever, at det løsner op i kroppen, når jeg spiller musik Det er fedt at spille musik på en ny og anderledes måde. Det, jeg bemærker, er desuden at: De unge også kommer i musikterapien i de perioder, hvor de har det dårligt - der er stort fremmøde. Flere af de unge har fået lyst til at dyrke musikken i deres fritid - 2 har endda købt instrumenter. Flere af de unge, der ikke går i musikterapien har, på baggrund af kammeraternes udsagn, ytret ønske om at komme det her til foråret. Bostøtte Mogens Madsen, Lokalpsykiatri Centrum, skriver om musikterapi I mit arbejde kommer jeg rundt til mange brugere i deres hjem, som ikke deltager i ret mange sociale aktiviteter. Ud over at støtte i hjemmet handler mit arbejde netop om at kunne hjælpe brugerne med at få et meningsfyldt socialt liv. Her har det været godt at tilbuddet om musikterapi indgår i socialpsykiatriens tilbudsvifte. Jeg har brugere som ikke umiddelbart er i stand til eller har interesse i at komme i et dagscenter, men hvor musikterapi kan være det første skridt til at bryde isolationen. Bl.a. har jeg et eksempel med en bruger som efter at være startet i musikterapi er blevet betydelig mere social aktiv. Så summa summarum - vi håber, du kan/ vil fortsætte i foråret - helst på det samme tidspunkt. Med venlig hilsen Hans Jørn Lodberg Souschef Jeg har brugere som ikke umiddelbart er i stand til eller har interesse i at komme i et dagscenter, men hvor musikterapi kan være med til at bryde isolationen

11 Min beskrivelse af mål og metode i musikterapi Vigtige grundprincipper i musikterapi Jeg er kandidat i musikterapi fra Ålborg Universitet og desuden uddannet folkeskolelærer. Har arbejdet i 11 år som musikterapeut på Psykiatrisk Hospital, og i Socialpsykiatrien fra 2004 med musikterapilokale på Katrinebjergcentret. Som musikterapeut har jeg næsten samme teoretiske baggrund som en psykolog, men er desuden trænet til at forstå og benytte musik som udtryks- og kommunikationsform. Musikterapi bygger på et videnskabeligt og evidens- samspillet med musikterapeuten, i større eller mindre sociale sammenhænge og ude i lokalsamfundet. Og dette kan medvirke til at mindske forhindringer for at opleve fællesskab og energi, hvor den psykiske lidelse er et vilkår, men ikke en forhindring for at opleve glæde, personlig vækst og recovery. Ingen tabuer Der er ingen tabuer for hvad der kan tages op i musikterapisessionen. Det kan være store livstemaer, men kan også være mere konkrete fokuserede musikalske temaer, som f.eks. at kunne mestre de høje toner med sin stemme og dermed mestre og indtage nyt land, eller at turde at optræde til en musikfestival. Grundprincipper Jeg indleder altid et forløb med at fortælle brugeren at der er to grundprincipper eller regler i musikterapi. Den første handler om at være til stede her og nu på en ikke dømmende måde. Når man passerer døren til musikterapilokalet er alt det man siger og gør, eller spiller rigtigt. Dvs man skal ikke præstere noget bestemt, eller leve op til nogle bestemte krav. Man skal bare være til stede som den person man er. I musikterapien kan de temaer som er vigtige for brugeren blive belyst og fra. Brugeren ved selv bedst hvad der er godt for vedkommende. Brugeren er direktøren og jeg er medarbejderen, som stiller min ekspertise til rådighed og har en stor værktøjskasse med forslag til aktiviteter som kan hjælpe brugeren med at fuldføre nogle af de mål som brugeren sætter. Så jeg opfordrer brugeren til at være meget ærlig og sige fra hvis der er noget af det vi gør der måske er grænseoverskridende. Nogle gange vil det være nok bare at vide er det er helt i orden at sige fra. Eksperimenterende proces Jeg ynder at betragte musikterapien som et værksted hvor der kan eksperimenteres og leges og reflekteres gennem musik og sang. Og som afspejler det levede liv i alle dets facetter, med problemer og begrænsninger, længsler og håb. Musikken har en evne til at rumme flere nuancer end ordene, hvilket også fremgår af flere af besvarelserne fra brugerne. baseret grundlag og både i Danmark og udlandet er der lavet talrige forskningsrapporter der viser musikterapiens særlige berettigelse i forhold til mennesker med en sindslidelse. Musikterapi og recovery I musikterapi er det ikke nødvendigt at kunne spille et instrument i forvejen eller være god til at synge. Det vigtigste er brugerens lyst til at udforske musikkens verden. Musikterapi går godt i spænd med recovery-tanken, da musikterapien altid tager udgangspunkt i den enkeltes ressourcer. Der arbejdes med strategier for at kunne mestre sit dagligliv og opleve livsglæde og livskvalitet. Brugeren kan øve sig i at skabe nye handlemuligheder- i Individuel musikterapi I individuel musikterapi kan der f.eks. arbejdes med et tema eller et problem som brugeren gerne vil bearbejde på en ny måde. Det sker gennem musikalske improvisationer hvor vi sammen spiller på instrumenter eller bruger stemmen. Der er mulighed for at få udtryk for svære følelser, som sorg og vrede, eller mulighed for at opleve glæde og liv ved at lade musikken tage over. Vi kan også arbejde med projekter eller drømme. F.eks. indspille CD med brugerens eget materiale og optræde til arrangementer og festivaler. Gruppemusikterapi I gruppemusikterapi spiller vi sammen, bruger stemmen, lytter til musik og arbejder med at alle skal føle sig så trygge i gruppen at de tør udtrykke sig musikalsk. bearbejdet på en anden måde end kun ved at snakke om det. Det drejer sig ikke om at synge rent, holde takten eller spille smuk og harmonisk musik. Men det drejer sig om at udtrykke med ord, med stemme eller med musikinstrumenter det der er vigtigt lige nu. Man kunne også anvende begrebet mindfulness. Det drejer sig om at være fuldt og helt tilstede uden at være dømmende. Og rigtig mange personer med psykiske problemer er ofte meget hårde ved sig selv, og synes de bør præstere mere, og mange udtrykker at det er befriende i musikterapien ikke at skulle leve op til noget. Kunne sige fra Den anden regel handler om at kunne sige Give slip og bevare kontrollen Dvs. den første regel handler om at være til stede i nuet, på en ikke dømmende måde. Jeg prøver at skabe en atmosfære hvor brugeren tør give sig hen på en legende og kreativ måde. Og her kan bagagen i form af livshistorie og sygehistorie også indgå, men på en ny måde fordi livshistorien bliver forvandlet til musik og kunst. Den anden regel handler om kontrol. Jeg arbejder meget bevidst med at brugeren hele tiden er medansvarlig for hvad vi laver. Denne vekselvirkning mellem at give slip og have fuld kontrol, har jeg erfaring med at rigtig mange brugere har gavn af at vi sætter fokus på hele tiden. Og dette kan overføres til situationer i brugerens liv i det hele taget

12 Arbejde med stemmen Improvisationer med trommer Åndedrætsøvelser/ stemmetræning Mange brugere ønsker at arbejde med deres stemme. Stemmen er det instrument som vi alle har, og som samtidig er noget dybt personligt. Og rigtig mange psykiatribrugere har oplevelser fra deres liv hvor de har fået at vide at de er brummere og at de ikke synger rent. Mange der starter i musikterapi bruger et meget begrænset område af toneregistret, f.eks. typisk 4-5 toner der ligger meget dybt. Når en sang spænder ud over dette område og indeholder f.eks. 8 forskellige toner, er brugeren tilbøjelig til at holde fast i sine 5 trygge toner, og dermed bliver det falsk. Ikke fordi man ikke kunne høre, men fordi man nødigt forlader det toneområde som man føler sig mest tryg ved. Jeg arbejder ofte med at brugeren kan opleve at man faktisk fysisk sagtens kan synge mange flere toner end man troede, altså både synge helt dybe og helt høje toner. Så ofte vil det være en psykisk blokering hvor man tror at man ikke kan synge højt. god og kraftig stemme. Der arbejdes med at få en klangfuld stemme. Ikke nødvendigvis en smuk stemme. Jeg arbejder med at brugeren kan udforske sin stemme, og måske opdage nye uanede klangmuligheder. Stemmeimprovisationer Tit vil vi lave stemmeimprovisationer hvor vi fører en samtale med lyde. Det kan være smukke eller grimme lyde. For nogle kan det være meget grænseoverskridende at bruge sin stemme på denne måde, men samtidig befriende ikke at fokusere på at man skal synge rent, og at det skal lyde pænt. En af gevinsterne ved at arbejde intensivt med stemmen er glæde og energi. Man kan sige at denne udvidelse af stemmeregistret påvirker direkte psykisk. Transfer Man bliver måske mere modig i andre sammenhænge, f.eks. når man deltager i fællessang. Eller man får måske mod til at melde sig til et kor på aftenskolen. Desuden påvirker det også kvaliteten af ens talestemme. Man vil måske turde at tale højere. Stemmen er i høj grad spejl for hvordan man har det. Og en stemme som man er glad for kan omvendt også betyde at man får det bedre psykisk. Improvisationer med trommer Både i individuel musikterapi og i gruppemusikterapi, er det meget givende og spændende at spille sammen på trommer. I individuel musikterapi kan vi sidde over for hinanden med en tromme foran os, og starte med at lukke øjnene, og derefter lader lyden vokse lige så stille. F.eks lægge hænderne på trommen og kun spille med fingerspidserne. Det drejer sig ikke om at kunne spille som en afrikaner, men at bruge trommen som en måde at udtrykke sig på som er anderledes end at bruge ord. Derefter vil jeg tit også bruge min stemme, og nogle gange får brugeren intuitivt lyst til selv at bruge sin stemme samtidig med at vi spiller på trommerne. Ro og samhørighed De fleste beskriver at det giver dem ro, og også en følelse af samhørighed. Jeg arbejder med at brugeren skal spille det han har lyst til og følge sin impuls, i stedet for at have nogle forestillinger om hvordan det skal lyde. Når vi improviserer på denne måde, er det sammenspillet der er i centrum og ikke færdighederne teknisk. Det forunderlige er at brugeren tit oplever at han kan meget mere end han troede. Trommer i grupper Hvordan kan man holde fast i sig selv, samtidig med at man skal indordne sig under gruppens udtryk og måske finde en fælles puls og en fælles fornemmelse i musikken? Dette er en spændende og krævende øvelse. Som regel oplever gruppedeltagerne at det er spændende, befriende og afslappende at spille sammen på denne måde. Men i en gruppe kan der også let være al for meget larm og kaos. Ofte vil jeg efter en gruppeimprovisation med trommer spørge alle deltagerne om hvordan de havde det, og sammen drøfte hvordan vi kan spille så alle føler at de kan være der. Denne gruppeproces er utroligt spændende og mange udtrykker at det kan overføres til andre situationer i deres liv. Åndedrætsøvelser Stemmetræning starter altid med åndedrætsøvelser. Åndedrætsøvelser giver velvære og kan være en måde at løse op for stress og spændinger. Og samtidig er det fundamentet for en 22 23

13 Komplet oversigt over ydelser og diverse arrangementer i perioden inden for det sidste år Fra 15. august 2009 til 15. november 2010 (fratrukket 3 måneders orlov, februar-maj 2010) Musikterapi ydelser Antal brugere 412 individuelle sessioner fordelt på 27 brugere Åben musikgruppe i samarbejde med socialpædagog Dorthe Møller, KBC 48 sessioner a 2 timer Gruppeforløb med Ungegruppen i Netværket: 12 sessioner a 3 timer, med Gruppeforløb med ungegruppe på CSV efteråret 2010: 15 sessioner a 3 timer, med 2 musikterapi praktikanter, under min supervision har afviklet 62 sessioner med på KBC, Windsor, Haslekollegiet og Atriumhuset Diverse arrangementer, Syng og Spil, Cafescener, Åben Mikrofon i forbindelse med Kulturdag, Århus Festuge og Skør med Rock. Dato 15 brugere 6 deltagere 5 deltagere 8 brugere, mere end100 brugere Diverse arrangementer hvor jeg har optrådt sammen med en bruger 25/8 Spillet med bruger på Strøget i Ebeltoft 7/9 Optræder med bruger til indvielse på Bostedet Søndervangen 5/10 Optræder med bruger til arrangement for stemmehørere 6/11 Optræder med bruger til reception i forbindelse med Care 8/12 Optræder med bruger til fernisering af kunstudstilling på CSV 17/12 Optræder med bruger til musikcafe på KBC 17/12 Optræder med bruger til arrangement for pårørende på Atriumhuset 3/12 Optræder med bruger til julearrangement på Rejsecafeen 17/6 Optræder med bruger til afslutningsfest på CSV 16/9 Optræder med bruger til fødselsdagsfest på KBC 11/11 Optræder med bruger til arrangement i cafeen KBC Musikarrangementer 21/1 Syng og Spil Kragelund 6/5 Kulturdag i Beboerhuset Sjællandsgade 27/5 Syng og Spil Katrinebjergcentret 3/6 Skør med Rock Ålborg 19/7 Musikarrangement på Fristedet 31/8 Musikarrangement Festugen 1/9 Musikarrangement Festugen 2/9 Musikarrangement Festugen 3/9 Musikarrangement Festugen 7/10 Syng og Spil på Kragelund 22/10 Syng og Spil KBC Til Syng og Spil arrangementerne har der i gennemsnit været 40 brugere Andet 24.8: Møde med musikterapeuter i Psykiatrien i Kolding 29.1: Møde med musikterapeuter i Psykiatrien i Ålborg 30//8: Møde med musikterapeuter i Psykiatrien på Kragelund 17/9 : Landsmøde MTL kursus om mindfulness 4 møder med Skør med Rock gruppen 4 møder med Kulturdagsgruppen Deltaget i 2 begravelser Produceret plakater som reklame for diverse arrangementer Deltaget i netværksskabende kulturarbejde. Bl.a. igennem samarbejde med musikterapeut Henrik Rydahl på Kragelund og bruger og skånejobber Claus Olsen omkring Syng og Spil. Er med i bestyrelsen i Skør med Rock, næstformand i Kulturdagsgruppen, samt webmaster for hjemmesider for både Skør med Rock og Kulturdagen

14 Evalueringsskema - individuel musikterapi Hvad har du fået ud af forløbet? Hvad var bedst? Hvad var svært? Har du lært noget nyt om dig selv? Hvilken betydning har musikken haft? sæt kryds Har du kunnet udtrykke følelser i musikterapien Har du kunnet bruge noget af den indsigt, oplevelser eller redskaber du har fået i musikterapien i andre sammenhænge? Har du følt dig forstået og fået mulighed for at være den du er i musikterapien Har musikterapien hjulpet dig? Vil du anbefale musikterapi til andre? Slet ikke Evalueringsskema Gruppe musikterapi Hvad har du fået ud af forløbet? Hvad var bedst? Hvad var svært? Har du lært noget nyt om dig selv i forholdet til andre? Hvilken betydning har musikken haft? sæt kryds Har du kunnet deltage aktivt i gruppen? Har du følt dig tryg i gruppen Har du kunnet bruge noget af den indsigt, oplevelser eller redskaber du har fået i musikterapien i andre sammenhænge? Har musikterapien hjulpet dig? Vil du anbefale musikterapi til andre? Slet ikke Lidt Lidt I nogen grad I nogen grad En hel del En hel del Særdeles meget Særdeles meget Hvad har du fået ud af forløbet? Besvarelser individuel musikterapi Bruger nr. refererer til den samme bruger i forhold til de 5 spørgsmål 1 Meget. Og noget af det har jeg ikke rigtig ord for. Overordnet igennem den tid jeg har været tilknyttet, har jeg igen fået lidt lyst til at leve. Selvmordstanker væk. 2 Jeg har lært at synge solo. Jeg har lært at bruge mine følelser i sang og spil 3 Uha, en hel del! Det har været terapi for mig og fantastisk at opleve at terapi ikke kun er at sidde og snakke. Jeg har udviklet min sangstemme helt enormt meget hvilket bedrager til lidt ekstra selvtillid. Det lyder måske ikke af meget men det er det! 4 Markant bedring af koncentrationsevnen. Mere selvværd og indre ro. Lidt bedre til at acceptere og være i nuet. Lidt lettere ved at indgå i sociale sammenhænge. 5 En hel masse. Bl.a. at jeg er blevet bedre til at spille saxofon 6 Jeg har fået en at spille sammen med, efter i mange år kun at have spillet for mig selv. En der kan og vil spille lige præcis den musik jeg helst vil spille. 7 Jeg er mindre psykotisk og samlet og grounded 8 Har tabt angst for instrumenter og fået større tiltro til eget udtryk 9 Set nye sider af mig selv 10 Det har været sjovt. Du er en kæmpe støtte. Jeg har været glad for at spille sammen med dig. 11 Efter jeg er begyndt at spille med dig har jeg fået drømme igen. De lever igen. Jeg sidder ikke bare og drikker bajere på en bænk. Jeg tager det seriøst. Jeg er vågnet op som kunstner. 12 Jeg synes jeg har genopdaget musikken. Det har betydet meget. Det har givet mere selvværd at genopdage at jeg kan synge. Og mere glæde. Jeg har udviklet mig føler jeg, sangmæssigt. Men også det at kunne snakke om de ting der har været svært har betydet meget for mig. 13 Jeg har fået en masse stemmetræning, så på den måde har jeg kunnet bruge det når jeg synger i det band jeg er med i. 14 Da jeg startede i musikterapien havde jeg social angst og hørte stemmer. Vi brugte først instrumenter, så brugte vi stemmen, og senere øvede vi nogle sange. At synge giver mig mere selvtillid, jeg kan mærke når jeg har sunget igennem et stykke tid, og det giver mig mere selvværd og bedre jordforbindelse. Jeg ved ikke hvad der sker, men når jeg udtrykker mig med sang får man fat i ens kraft og følelser og hvad der ligger og trykker. 15 Jeg har fået et andet kendskab til musik, er blevet gladere for musik, og kan bruge det når jeg har det skidt og når jeg har det godt. Jeg har fået meget ud af det. Jeg synes at det har været super fedt at spille til koncerter. Det savner jeg faktisk rigtig meget. Jeg har følt mig glad for at jeg kan finde ud af så noget indenfor musik. 16 Jeg har fået noget stemmetræning, og er blevet meget bedre til at synge. Jeg har udviklet mig meget, har fået mere selvtillid og selvværd. Jeg bliver glad af det 17 Jeg har lært noget omkring mig selv 18 Jeg har fået hørt det musik som betyder meget for mig 19 Jeg fik meget ud af det fordi jeg kunne vise noget musik frem som jeg godt kunne lide til en anden. Det har hjulpet mig i livet, før vendte jeg bare plader. Nu har jeg fundet ud af at jeg kan spille violin og klaver og synge. Du viser musikterapi med stor kærlighed

15 Hvad var bedst Besvarelser individuel musikterapi Hvad var svært? Besvarelser individuel musikterapi 1 Jeg synes alle dele af musikterapien er gode. Så det er svært at sige hvad der er bedst. Dog for mig personligt, er det noget særligt; på samme tid ejendommeligt og aldeles rørende, når vi spille mine sange. Som ingen tilsyneladende kender. Heller ikke du alligevel kan du gribe et instrument og akkompagnere, mens jeg synger. Det gør mig så glad ind i sjælen. Kan også vældig godt lide improvisation på forskellige instrumenter. 2 Det var bedst at glemme sig selv, mens man sad og trommede og brugte sin stemme 3 At kunne få lov til at gøre noget af det jeg holder allermest af at synge! At kunne få konstruktiv kritik og ros hver gang, hvilket gjorde at jeg lige voksede en halv meter hver gang 4 Tak til Bent, der har skabt et forum, hvori jeg har kunnet genopdage og videreudvikle mine musikalske evner. At vove at optræde med folkemusik, til trods for egen og andres indre kritiker. 5 Når musikken swingede og gik op i en højere enhed 6 At jeg oplever en større glæde ved at spille musik efter det er også blevet en social ting. Og at jeg går glad hjem efter hver session 7 Samtalerne og brugen af instrumenter til at sætte ord på ens sindstilstand 8 Harmonikaen og klaveret 9 Når vi fik løst op og problemet mindskedes ved f.eks. samtale brug af instrumenter og kropsbevægelser 10 Det bedste var at optræde i festugen. Det var en fornøjelse. 11 Jeg har mere energi. Du hjælper mig. Jeg har et projekt. Jeg begynder at bestemme over mit eget liv. 12 Det bedste har været at jeg er blevet hjulpet til at udvikle mig rent sangmæssigt.. 13 Det bedste er når vi står sammen og jeg bruger stemmen og det hele går op i en højere enhed 14 Vi har øvet rigtig meget. Det betød meget for mig at være ude at optræde, f.eks. til reception på Jægergården. Der blev jeg smidt ud i det. Det var nogle flotte arrangementer, jeg følte det var en stor ære at stå og synge der, det var kæmpe sejre for mig, at jeg turde det, for på det tidspunkt var jeg også lidt bange for det. Og så har jeg sunget til Kulturdag på cafescenen, og jeg er slet ikke så nervøs mere. Det har også været godt at få kritik, for ellers står man bare og tror at det lyder fantastisk hvis det ikke er det. Det bedste har været at stå og synge til dit geniale klaverakkompagnement. 15 Det bedste har været fællesskabet med musikken, og at vi har haft et godt samarbejde, og at folk ligesom er stødt til når vi har været ude at spille og folk klapper. 16 Stemmetræning når du spiller klaver. 17 Det bedste har været at spille på trommer og at synge. Det har også været godt at jeg selv har kunnet vælge hvad vi skulle lave. 18 At lytte til musik 19 Det bedste var at spille violin og synge og spille mit musik 1 Det var lidt svært at lave stemmetræning, som jeg prøvede de første par gange. Var genert og lidt nervøs. Fik besvær med vejrtrækning og blev svimmel. Det sværeste var engang hvor du bad mig prøve at udtrykke med kroppen, hvordan jeg havde det lige nu! 2 Jeg har været bange for at slippe kontrollen og fremprovokere angst 3 At overskride mine grænser omkring at optræde, og at skulle acceptere at en optræden der ikke gik 100% perfekt også kunne være god. Det har været svært at skulle udfordre mig selv, men til gengæld var det så en endnu større tilfredsstillelse når tingene lykkedes eller blev fuldført 4 At forholde sig til musikterapipraktikanterne. At acceptere egne fejltrin i musikken. 5 At lære at spille videre på mine musiske fejl og føle musikken 6 Man bliver lidt rusten efter mange år uden sammenspil, men min musikterapeut har været rigtig god til at hjælpe mig i gang igen 7 Sangteknik 8 At bruge stemmen frit 9 Det var indimellem svært at nå ind til kernen 10 Ikke noget 11 Tværtimod dejligt. Det irriterer mig at min guitar er i stykker nu så jeg ikke får spillet 12 Der har ikke været noget der har været svært 13 Nogle gange er det svært at lave øvelserne rigtigt, og blive ved med at lukke øjnene. 14 Det har altid været svært for mig at optræde og stille sig op foran nogle, det har det været i mange år, men det er det ikke mere. Når der var et arrangement, gjorde vi det bare, og det går som regel godt, så der har ikke været noget at være bange for. 15 Det har været svært at blive ved og få øvet sig ordentligt. Men det svære har resulteret i noget godt. 16 Jeg har haft svært ved altid at overholde aftaler, det har noget med at gøre at jeg arbejder med min selvdisciplin 17 Det har været svært at være alene i terapien, at det kun drejer sig om en selv. 18 Nej det synes jeg egentlig ikke der er noget der har været. 19 Jeg har nok spillet noget dårlig musik, som ikke har været så følsomt

16 Har du lært noget nyt om dig selv? individuel musikterapi Hvilken betydning har musikken haft? individuel musikterapi 1 Jeg ved ikke om jeg har lært noget, nyt, men jeg føler jeg har lært noget gammelt. Efter ca. en måned med musikterapi, hvor jeg naturligvis havde gjort mig tanker om, hvad der er for noget det her musikterapi, kom svaret en sen aften, hvor jeg bare sad og tænkte på alt og intet. Pludselig var det som om et blødt, lunt tæppe blev sænket ned over mig, og det stod lysende klart, en sætning i mit hoved. Jeg fik ikke sætningen skrevet ned, men det var noget med: Det har været borte alt alt for længe. Nu er det kommet tilbage. Efter alle de år. En også rent fysisk fornemmelse af lettelse og befrielse bredte sig i mig. Fragmentariske billeder fra en svunden tid med farver, leg, dans, kolbøtter og harmonikaspil. Før sygdom, før alt det som er galt med mig. En jublende, syngende lille pige. Efter denne åbenbaring falder det mig nemmere at forstå/føle musikterapien hjælper 2 Jeg har lært at jeg ikke altid behøver lægge låg på mine følelser. Jeg går ikke i stykker ved at mærke mine følelser, selvom det kan være svært. 3 At min egen oplevelse af hvornår jeg selv synes at jeg synger godt ikke altid stemmer overens med virkeligheden. Jeg er blevet mere bevidst om at jeg er alt for perfektionistisk og selvkritisk samtidigt med at der er plads til forbedringer. 4 At få tillid til at improvisere. I sær ud fra reglen Intet er forkert. At få mod til at tillade mig selv at spille og synge hjemme i min lejlighed, selvom naboerne kan høre det lidt. 5 Ja.. at jeg faktisk godt kan spille videre på mine fejl. Både i musikken, og også i selve livet! 6 Ikke at prøve at styre andre mennesker så meget, men at lade dem være sig selv med alt det det kan give 7 Når jeg ser tilbage kan jeg se, jer er blevet mindre psykotisk 8 Jo, jeg er ikke så fragmenteret som jeg troede 9 Ja, at jeg godt ind imellem kan tillade mig selv at være passiv og samtidig modtage 10 Jeg har spillet i 25 år, så du har ikke lært mig noget nyt musikalsk, men det har været en fornøjelse. Du er så hurtig til at fange det jeg spiller. 11 Jeg har droslet ned på alkoholen, så den ikke styrer mig. Bare det at vi skal spille til den her fest d. 9 gør at jeg har en gulerod. 12 Jeg er blevet glædeligt overrasket over at jeg nu tør at stille mig op og synge for en større forsamling. F.eks. til Syng og Spil og til arrangementet i Nørre Alle i festugen. 13 Har lært at min stemme spænder meget bredere end jeg troede 14 Jeg har lært at jeg sagtens kan udtrykke mig med stemmen. Og jeg vidste heller ikke at jeg havde så meget power, at min stemme kan brage igennem hvis det er det som et nummer lægger op til. Jeg er stærkere og modigere end jeg troede, og jeg har sagt ja hver gang, selvom jeg var bange. Mere mod. 15 Jeg har lært at jeg er glad for musik, og at folk bliver i godt humør når man snakker om det, jeg har lært samarbejde med andre mennesker 16 Jeg har lært at jeg skal holde fast i den energi jeg har i mig nu, og ikke lade mig slå omkuld at være stærk og have power til at stå frem for andre og for mig selv. Jeg håber at jeg kan blive ved med at komme til musikterapi. 17 Jeg synes bestemt jeg har lært noget om mig selv 18 Jeg har fået udvidet min musikhorisont 19 Jeg har lært at jeg ikke er så dårlig til at synge, og at jeg har meget indsigt i musik. Også noget med følelser, når jeg spiller violin. 1 Ved improvisation er det svært, at lade være med at tænke udefra og forsøge at gennemskue evt. manipulation! Hvorfor spiller han nu sådan, hvorfor lige det instrument osv. Øver mig i, og synes også jeg bliver bedre, til at blot være i nuet mens vi spiller og så bare mærke at der kan komme forskellige slags følelser op selvom jeg ikke altid kan gennemskue og nok heller ikke SKAL gennemskue det. Det er næsten som at se på tryllekunst. 2 Jeg bliver glad af musikken. Jeg er blevet lidt mere sikker på mig selv. Jeg er kommet tættere på mine følelser 3 En helt enorm del! Min fredagstid var ugens absolutte højdepunkt. Her kunne jeg få lov at synge og forbedre mig uden at skulle tænke på om andre hørte det. Jeg kunne få lov til at være mig, samtidigt med at det var udvikling der var i fokus. 4 Den ubetingede formidler. Brobygger over modsætninger. Befriende morsom. Jeg mangler ord. 5 Tjaa Jeg elsker musik. Jeg hører altid musik, mange forskellige slags. Så det er super dejligt at kunne bidrage til verdens store musiksamling.. selv. 6 Musikken har været sproget terapien har fungeret igennem 7 Den går ind og virker stimulerende på mit sind. Jeg kan sætte ord på mine problemer gennem musikken og bliver positiv og glad 8 Større livsindhold 9 Musikken har været god til at understøtte stemning. Via musikken har jeg kunnet læse mine egne sindsstemninger og følelser (når jeg har udøvet musik via instrumenter 10 Jeg bliver glad og veltilpas når jeg spiller musik 11 Du har livet mig op. Jeg har ikke bandet mere, og er solist. Men bare at sidde på mit værelse og spille alene er ikke særlig sjovt. Musik er en god ting. Kunsten er vigtig. Jeg kan kun anbefale musikterapi inden for psykiatrien. 12 Musikken har haft en stor betydning. Det har været dejligt at kunne spille tromme. Det har været en måde at udtrykke følelser. I stedet for at kun at snakke. Det gør noget andet. 13 Musikken betyder meget. Der sker et eller andet når man står sammen og synger eller spiller, uden jeg lige kan sige helt bestemt hvad det er. Det er noget andet end bare at snakke. 14 Musik gør en kæmpe forskel og har en kæmpe betydning. Hvis jeg bare var gået i samtaleterapi, kunne vi snakke fra nu af og i al evighed og det ville måske ikke rykke noget særligt. Men jeg har en livslang kærlighedsaffære med musik. Musik kører rundt med mig og mine følelser, det har det altid gjort. Musik og andre stemningsændrende stoffer er noget der kan forstærke en følelse eller fornye en følelse. Musik siger mig en hel masse. Det er meget mere farverigt og sjovt når terapi indeholder musik, for det rocker ved mig. Jeg har nydt hver torsdag i musikterapien og har syntes det har været sjovt at få lov at optræde og en kæmpe sejr for mig. 15 På en måde er det nemmere at få følelser ud gennem musik end bare at sidde og snakke. Man laver noget andet, noget specielt. 16 Musikken betyder alt for mig. Jeg ved ikke om samtaleterapi kan hjælpe mig. Jeg vil gerne være sanger eller kunstmaler. 17 Det er meget positivt med musik. Det gør mig i godt humør. 18 Det er en stor tilfredsstillelse for mig at lytte til musik 19 Det har noget med følelser at gøre, at jeg når jeg spiller violin viser jeg mine følelser, mine følelser kommer frem i musikken

17 Hvad har du fået ud af forløbet? gruppemusikterapi Hvad var bedst? gruppemusikterapi 1 Pga et kort forløb, er det svært at opnå deciderede færdigheder og indsigt. Men på sigt ville jeg formode at mit mod i grupper og min musikforståelse ville forstørres 2 forskelligt 3 Den kendsgerning at man virkelig ikke behøver at kunne spille på et instrument eller kende til noder, for at lave musik sammen. Nye oplevelser med musik: frihed, glæde, kaos, harmoni 4 Musikalsk frihed. En følelse af individualitet og fællesskab 5 Kreativitet, inspiration, motivation, glæde, energi 6 Glæde og energi. Alle kan lave musik. Sammenhold. Hygge 7 Kendskab til en ny måde at tænke musik-lyde og samspil på. At vi alle godt kan spille sammen uden at kunne mestre et instrument, hver i sær. 8 Blevet bedre til becifringer og gehør. 9 En hel del velvære, sjov, hygge og ikke mindst blevet en lidt bedre trommeslager 10 Først og fremmest det gode sociale samvær der er, Vi har været meget kreative og gode til at finde på nyt. Jeg synes at det er spændende at beskæftige sig med musik på en lidt anderledes måde end at man spillede i band. 11 Glæden ved at synge og spille sammen med andre betyder meget, både for hyggens skyld og for samværets skyld. Det at kunne spille og udtrykke sig sammen med andre har betydet en stor glæde. At jeg har fundet ud af at jeg godt kan synge. 12 Jeg har fået nogle venner som jeg har udviklet mig med 13 Har fået udforsket musikken noget mere og afprøvet nogle grænser 14 Jeg har fået mere selvtillid. Jeg har fået inspiration til at starte med at lære at spille guitar, og er tilmed blevet ret god til det 15 Glæde, god musik 1 Atmosfæren samt mulighed for at lege med instrumenter 2 At spille trommer 3 Den tilgang Bent havde til os! Fedt at prøve så mange forskellige ting mht. musik At opleve den energi og det gode humør som forløbet gav os som gruppe. Den meditative øvelse med musik, guidning og tegne 4 Den meditative øvelse med musik+guidning 5 Spille på instrumenter sammen 6 Da vi sang og nogen spillede til 7 Stemningen i rummet. En tryg atmosfære hvor vi alle kunne nærme os instrumenterne, på en legende måde 8 Socialt samvær 9 At tæske nogle bøtter og musiklytning plus det sociale samvær 10 Det bedste har været at jeg skrev mit eget nummer, som blev indspillet på CD. Det har været et meget spændende projekt at arbejde med. 11 Det bedste er samværet. Og at vi har lavet mange forskellige ting. At vi har spillet almindelige sange, men også opvarmning hvor vi alle har spillet trommer, det har været sjovt og inspirerende. 12 At der er så meget åbenhed i det hele 13 Eksperimenterende og grænseoverskridende ting. (stemmeøvelser f.eks.) 14 Det at have mulighed for at udtrykke sig og finde ud af hvad man kan og er i stand til at lære 15 Sammenspillet 16 Den gode stemning 16 Er blevet bedre til at spille bas 32 33

18 Hvad var svært? gruppemusikterapi Har du lært noget nyt om dig selv i forholdet til andre Besvarelser gruppemusikterapi 1 At give slip på en resultatorienteret tilgang 2 At synge, især børnesange 1 Ikke tid nok 2 nej 3 At give slip for sine hæmninger 4 At lade være med at tænke på at det skulle lyde godt 5 Synge sange man ikke kender godt, synge højt 6 Da vi første gang skulle spille sammen blev jeg lidt flov og grinede meget 7 At komme over hæmningerne. At give slip, selvom det lød kaotisk 8 Det hele 9 ingenting 10 Det er svært at spille hvis der er en der konsekvent er ude af takt. Det gør det svært at give sig 100 procent når det ikke stemmer hele vejen igennem. 11 Ikke noget 12 intet 13 At spille nye instrumenter, men også sjovt 14 Ikke noget 15 Stemmeøvelser 16 At synes jeg spiller godt nok 3 Det kræver mod at kaste sig ud i noget, man er lidt usikker på. Jeg bliver i godt humør af at lave musik med andre 4 Ikke specielt 5 At jeg i højere grad kan være fri 6 Det er OK ikke at være god til alt. At give slip og hygge mig med de andre 7 Jeg oplevede glæde ved at spille musik sammen med andre 8 Ja andres musik 9 nej 10 Gruppearbejde har aldrig rigtig været mig tidligere, men jeg synes at jeg er blevet meget bedre til at takle både mine egne men også andres særheder og specielle behov Ja en hel del 13 Samspil er en ny og rigtig god oplevelse 14 Jeg er mere lærenem end jeg havde troet 15 Jeg kan holde til at være sammen med andre i lang tid 16 Kan godt spille sammen med andre 34 35

19 Hvilken betydning har musikken haft? Besvarelser gruppemusikterapi Artikler/ referencer 1 Stor 2 Ingen 3 Fælles ny oplevelse, eksponering, glæde og latter. Indblik i de forskellige dynamikker, der var på spil gennem forløbet. Både som gruppe og enkelvis 4 Et rart afbræk 5 Glæde og energi 6 Stor. Det var mega fedt 7 Godt humør og en fælles ny oplevelse at snakke om i den øvrige hverdag sammen. Samspillet gav materiale til os om gruppedynamikken og de enkelte 8 Meget 9 Den har været helt alfa og omega 10 Musikken har betydet rigtig meget. Jeg kan rigtig godt lide Eagles og det har vi arbejdet med, Og så har jeg fået fornyet min musiksmag lidt ved at folk har forskellig musik med på cdër og har haft forskellige ønsker til hvad vi skal synge og spille. 11 Musik er en kilde til glæde og energi og inspiration. Musik betyder meget for mig. 12 Rigtig meget i det man kan ytre sig frit 13 Det er det vi samles om, så stor betydning 14 Den har givet mig noget at gå op i 15 Musikken betyder meget for mig, og det er det vi er sammen om 16 Alt Jensen, B (1998) Speciale i musikterapi: Om at finde vej til et hul i muren, musikterapi med psykiatriske patienter,ålborg Universitet Jensen, B (1998) Music Therapy with Psychiatric in-patients- a case study with a young schizophrenic man. In Wigram T., Backer J.: Clinical Applications of Music Therapy in Psychiatry, London: Jessica Kingsley Publishers Jensen, B (2000)Musikterapi med skizofrene refleksioner ud fra en case. I Musikterapi i psykiatrien. Årsskrift 2000 Den musikterapeutiske behandling, teoretiske og kliniske refleksioner Aalborg Psykiatriske Sygehus og Aalborg Universitet Jensen, B (2000) Gruppemusikterapi med psykiatriske patienter. I Musikterapi i psykiatrien. Årsskrift 2000 Den musikterapeutiske behandling, teoretiske og kliniske refleksioner Aalborg Psykiatriske Sygehus og Aalborg Universitet Jensen, B (2002) Musikterapi med psykiatriske patienter. Smerten og angsten kan rummes i musikken og forvandles. Musik og Terapi, Dansk Forbund for Musikterapi Jensen, B (2002) Sorgen og glæden kan sættes i scene. Polaritetsmetoden anvendt med psykiatriske patienter. I Musikterapi i Psykiatrien, Aalborg Psykiatriske Sygehus og Aalborg Universitet Jensen, B. (2005) The principle of polarisation used in working with schizophrenic patients. Music Therapy Today Vol. 6, Issue 4 (November) p available at MusicTherapyWorld.net Jensen, B (2008) Musikterapien i Socialpsykiatrien i Århus -musikterapeuten som socialarbejder. I Musikterapi i Psykiatrien, Ålborg Psykiatriske Sygehus og Ålborg Universitet Gold et al (2009) Dose response relationship in music therapy for people with serious mental disorders: Systematic review and meta-analysis, Clinical Psychology Review Volume 29, Issue 3, Pages Kulturdagsgruppen: Skør med Rock: PhD afhandlinger om musikterapi i Psykiatrien: Moe, Torben (2001): Restituerende faktorer i gruppeterapi med psykiatriske patienter - baseret på en modifikation af Guided Imagery and Music (GIM). Hannibal, Niels (2001): Præverbal overføring i musikterapi - kvalitativ undersøgelse af overføringsprocesser i den musikalske interaktion. Nygaard-Pedersen, Inge (2007) Counter transference in music therapy. A phenomenological study on counter-transference used as a clinical concept by music therapists working with musical improvisation in adult psychiatry. De Backer, Jos (2005): Music and Psyshosis - the Transition from Sensorial Play to Musical form by psychotic Patients in a Music Therapeutic Process. Odell-Miller, Helen (2007): The practice of music therapy for adults with mental health problems: the relationship between diagnosis and clinical method

20 Musikterapi i Socialpsykiatrien i Aarhus Kommune Brugerundersøgelse baseret på ét års musikterapeutisk praksis med 53 brugere i musikterapi. Og beskrivelse af kulturelle arrangementer hvor mere end 100 brugere har deltaget. Data Brugerbeskrivelser Kommentarer fra personale Uddybende beskrivelse af musikterapien Bent Jensen, musikterapeut Har arbejdet 18 år i Psykiatrien. De sidste 7 år i Socialpsykiatrien i Aarhus Kommune. Aarhus januar

havet, på sandet eller på træerne, frit. Det er ofte på sådanne ture, man får sagt mest og føler mest fælleskab. BIOGRAFI:

havet, på sandet eller på træerne, frit. Det er ofte på sådanne ture, man får sagt mest og føler mest fælleskab. BIOGRAFI: BIOGRAFI: Bent Jensen, musikterapeut og uddannet lærer. Har arbejdet 18 år i Psykiatrien. 11 år på Psykiatrisk Hospital i Risskov og siden 2004 i Socialpsykiatrien i Aarhus Kommune. Henvendelse: bent.musik@gmail.com

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Hvordan er dit selvværd?

Hvordan er dit selvværd? 1. kapitel Hvordan er dit selvværd? Hvad handler kapitlet om? Dette kapitel handler om, hvad selvværd er. Det handler om forskellen på selvværd og selvtillid og om, at dét at være god til tennis eller

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

3 må der åt skrue op for intensiteten i dit sexliv

3 må der åt skrue op for intensiteten i dit sexliv 3 må der åt skrue op for intensiteten i dit sexliv og få mere nærhed og nydelse Af sexolog Susan Ahrensbach www.susana.dk 1. Mere øjenkontåkt Intimitet er lig intensitet Når intimiteten er høj føles samværet

Læs mere

Tør du kysse skrubtudsen? : Naturvejledning for brugere af psykiatrien

Tør du kysse skrubtudsen? : Naturvejledning for brugere af psykiatrien Tør du kysse skrubtudsen? : Naturvejledning for brugere af psykiatrien Af naturvejleder, socialpædagog og psykoterapeut Benny Jensen, Psykiatrisk Informationscenter. Psykisk syge får både selvværd og et

Læs mere

Du har mistet en af dine kære!

Du har mistet en af dine kære! Du har mistet en af dine kære! Midt i den mest smertefulde og stærke oplevelse i dit liv, mangler du måske nogen at tale med om døden, om din sorg og dit savn. Familie og venner lader måske som ingenting,

Læs mere

Deltagernes egne beretninger. Sport as a Tool for Development

Deltagernes egne beretninger. Sport as a Tool for Development Sport as a Tool for Development Deltagernes egne beretninger Læs tre inspirerende historier fra nogle af de unge, der har været i Ghana som idrætsvolontører. 2 Det har givet mig uendeligt meget, at deltage

Læs mere

10 tegn på at dit selvværd trænger til et boost

10 tegn på at dit selvværd trænger til et boost 10 tegn på at dit selvværd trænger til et boost # 1: Hvis andre giver dig kritik, bliver du virkelig ked af det, og tænker at du ikke kan finde ud af noget som helst! # 2: Hvis du er i et parforhold, er

Læs mere

Muligheder med STRUKTUR

Muligheder med STRUKTUR Muligheder med STRUKTUR STRUKTUR Dette hæfte er til dig, der overvejer at bruge den mobile app STRUKTUR som støtteredskab til borgere med ADHDdiagnose eller lignende kognitive vanskeligheder. Samtaler

Læs mere

Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne

Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne Kilde: Mindfulness Mark Williams & Danny Penman At skifte perspektiv Du sidder på en bakketop

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

LAD DER BLIVE LYD. Af Lis Raabjerg Kruse

LAD DER BLIVE LYD. Af Lis Raabjerg Kruse LAD DER BLIVE LYD Af Lis Raabjerg Kruse Prøv du at skrive det i dit interview folk tror, man er fuldstændig bindegal det er jeg måske også. Men det er rigtigt, det jeg siger! Verden bliver til en stjernetåge,

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

Selvhjælps- og netværksgrupper

Selvhjælps- og netværksgrupper Selvhjælps- og netværksgrupper Bliv en del af en selvhjælps- eller netværksgruppe og bliv styrket i mødet med mennesker, der har de samme livsudfordringer eller interesser, som dig selv. Selvhjælps- og

Læs mere

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g m ø b e r g s f o r l a g UDDRAG Indhold forord 7 INDLEDNING 9 12 Fællestræk 15 Er du også særligt sensitiv? 16 Forskningen bag Overstimulering 17 18 Hvad er stimulering? 18 Tilpas stimulering 21 Kilder

Læs mere

Effektundersøgelse organisation #2

Effektundersøgelse organisation #2 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

Forslag til konkrete partnerskaber mellem grundskole og musikskole januar 2014

Forslag til konkrete partnerskaber mellem grundskole og musikskole januar 2014 Den åbne skole Forslag til konkrete partnerskaber mellem grundskole og musikskole januar 2014 1. Music Mind Games i 0. klasse 2. Stryg, strenge og Blæs i 2. klasse 3. Kor- og sangskole i 3. klasse 4. Blæserklasse

Læs mere

Interview med Gunnar Eide

Interview med Gunnar Eide Interview med Gunnar Eide Gunnar Eide er Familieterapeut fra Kristianssand i Norge. Han har i mange år beskæftiget sig med børn som pårørende og gennemført gruppeforløb for børn. Hvordan taler jeg med

Læs mere

Historien om Tankernes Hus

Historien om Tankernes Hus Historien om Tankernes Hus På en måde kan man godt sige, at tankerne bor inde i hovedet. Forestil dig, at tankerne bor i et hus med mange rum, hvor du kan bevæge dig rundt og opdage dem. Når du skal opdage

Læs mere

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 29. maj 2009 Kære 9. og 10. klasse. Så er problemerne overstået i denne

Læs mere

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig Gode råd & observationer fra nuværende grønlandske efterskoleelever til kommende grønlandske elever Tanker før afgang: Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af

Læs mere

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder I det følgende bringes citater fra virksomheder fra Havredal gl. Skoles virksomhedsnetværk, der har haft unge med særlige behov ansat i op til 6 år, og

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Lysten til. livet. Det er fem

Lysten til. livet. Det er fem Psykiatri Af Eva Nitschke Lysten til På Glim Refugium har en gruppe sindslidende med misbrug mulighed for at skabe sig en anderledes hverdag langt væk fra det gængse hospitalsmiljø. Egen permanent bolig

Læs mere

Evaluering af Styr Livet Kursus

Evaluering af Styr Livet Kursus Evaluering af Styr Livet Kursus 1. Skriv på et blad, hvad du har fået ud af kurset sæt det på plakaten! Jeg synes kurset indeholder mange gode redskaber til at lære sig selv at kende Jeg er blevet mere

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Billeder. psykiatri. på fremtidens. Verdens Mentale Sundhedsdag 10.10.2013. Rønnebæksholm

Billeder. psykiatri. på fremtidens. Verdens Mentale Sundhedsdag 10.10.2013. Rønnebæksholm Billeder på fremtidens psykiatri Verdens Mentale Sundhedsdag 10.10.2013 Rønnebæksholm Du står med et kunstkatalog i hånden! Kataloget er udgivet i forbindelse med kunstudstillingen på Verdens Mentale Sundhedsdag

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

Kapitel 3. Noget om musik

Kapitel 3. Noget om musik Kapitel 3 Noget om musik 1 5 Hvordan har du det med at synge? VOXPOP Hvordan har du det med at synge? Issa Jeg har det fint med at synge. Jeg synger relativt ofte, men jeg sørger altid for at synge steder,

Læs mere

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE 120 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 2 I SORGSTØTTE 19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE For nogle efterladte kan fællesskabet i en sorggruppe få afgørende betydning og hjælpe til at

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

Positive Bekræftelser stress/depression. Positive Bekræftelser

Positive Bekræftelser stress/depression. Positive Bekræftelser Kathe Daewaell Grønning Positive Bekræftelser stress/depression Positive Bekræftelser stress/depression Chi Publishing 1 Positive Bekræftelser stress/depression Kathe Daewaell Grønning Tekst og foto: Kathe

Læs mere

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Mennesket er et socialt væsen Hvad indebærer det? At vi alle har et grundlæggende behov for at opleve

Læs mere

Nr. 3 September 2013 25. årgang

Nr. 3 September 2013 25. årgang KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS Nr. 3 September 2013 25. årgang I dette nummer bl.a.: Portræt af en frivillig samtale med Sven Aage Knudsen Formidling af følelser uden ord Videnskabelig skabt legeplads til børn

Læs mere

HVORDAN DU TAKLER TRAUMER

HVORDAN DU TAKLER TRAUMER GODE TANKER GODE FØLELSER Det kan være meget skræmmende at komme ud for et traume, og derfor er det ikke så underligt, at de fleste børn og unge er ude af sig selv i et par dage derefter. Du bemærker måske

Læs mere

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE AFSLUTTENDE RAPPORT - 2015 INFORMATION OM PUBLIKATIONEN Udgivetjuni2015 Udarbejdetaf:

Læs mere

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR Har du spørgsmål om kræft? Er der noget, du er i tvivl om i forbindelse med sygdommen eller livets videre forløb? Savner du nogen, der ved besked,

Læs mere

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych.

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Kvinnan då En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Peer Nielsen ATV-Roskilde brugerundersøgelse Gennemført sommeren 2005 www.atv-roskilde.dk

Læs mere

Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien

Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien Sådan får du som skilsmisseramt den bedste jul med eller uden dine børn. Denne guide er lavet i samarbejde med www.skilsmisseraad.dk Danmarks største online samling

Læs mere

E-guide. 4 tips... til hvordan du undgå at din personlighed bremser din maleproces. Emelia Regitse Edelsøe Kunstbloggen og malerinde

E-guide. 4 tips... til hvordan du undgå at din personlighed bremser din maleproces. Emelia Regitse Edelsøe Kunstbloggen og malerinde E-guide 4 tips... til hvordan du undgå at din personlighed bremser din maleproces Emelia Regitse Edelsøe Kunstbloggen og malerinde Indhold 1) Indledning 2) Personligheden De 4 bremsere 3) Mindreværd 4)

Læs mere

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Kan man se det på dem, når de har røget hash?

Kan man se det på dem, når de har røget hash? Kan man se det på dem, når de har røget hash? Når forældre og medarbejdere på de københavnske skoler gerne vil vide noget om unge og rusmidler, har U-turn et godt tilbud: To behandlere og en ung er klar

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Sanselighed og glæde. Ved psykologerne Bente Torp og Anny Haldrup

Sanselighed og glæde. Ved psykologerne Bente Torp og Anny Haldrup Sanselighed og glæde Ved psykologerne Bente Torp og Anny Haldrup I Specular arbejder vi med mennesker ramt af fx stress, depression og kriser. For tiden udvikler vi små vidensfoldere, som belyser de enkelte

Læs mere

Musikskolen har brug for dig i uge 15!! Læs om vores aktiviteter og meld dig til!

Musikskolen har brug for dig i uge 15!! Læs om vores aktiviteter og meld dig til! Musikskolen har brug for dig i uge 15!! Læs om vores aktiviteter og meld dig til! Kære elever og forældre! I uge 15 vender musikskolen op og ned på, hvordan vi gør tingene. Den normale undervisning bliver

Læs mere

Sådan bevarer du kraften i dit parforhold

Sådan bevarer du kraften i dit parforhold Sådan bevarer du kraften i dit parforhold Hvad enten du er eller har været i parforhold i kortere eller længere tid, kan du her søge gode råd om, hvordan du får et bedre eller bevarer dit parforhold. Vores

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du

Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du får en bedre, mere støttende relation til dig selv. Faktisk vil jeg vise dig hvordan du bliver venner med dig selv, og især med den indre kritiske

Læs mere

De 5 kontaktniveauer er en lille teori, som er udsprunget af mit musikterapeutiske arbejde med børn og voksne med funktionsnedsættelser.

De 5 kontaktniveauer er en lille teori, som er udsprunget af mit musikterapeutiske arbejde med børn og voksne med funktionsnedsættelser. De 5 kontaktniveauer er en lille teori, som er udsprunget af mit musikterapeutiske arbejde med børn og voksne med funktionsnedsættelser. Teorien kan bruges som et redskab for alle faggrupper der arbejder

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Evaluering af For Fuld Musik Samarbejdsprojekter mellem musikskolen og folkeskolerne Efterår 2014

Evaluering af For Fuld Musik Samarbejdsprojekter mellem musikskolen og folkeskolerne Efterår 2014 Evaluering af For Fuld Musik Samarbejdsprojekter mellem musikskolen og folkeskolerne Efterår 2014 Resumé: Musikskolen har gennemført syv projekter i samarbejde med syv forskellige folkeskoler i Lyngby-

Læs mere

I: Jeg vil starte med at spørge, hvor længe du har været medlem i Fountainhuset? I: Og har du haft de samme arbejdsopgaver hele tiden eller hvordan?

I: Jeg vil starte med at spørge, hvor længe du har været medlem i Fountainhuset? I: Og har du haft de samme arbejdsopgaver hele tiden eller hvordan? Bilag E Transskribering af interview med Poul I: Jeg vil starte med at spørge, hvor længe du har været medlem i Fountainhuset? Poul: Jeg tror jeg har været her i ét år nu. I: Og har du haft de samme arbejdsopgaver

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID - i Lejre Kommune Kære Borger, Kære Gæst - i Lejre Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. Meningen med vore

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

beslutning p l a n f o r s a m ta l e o m 4.1 for samtale om beslutning, og der fastsættes afbryde råd givningen.

beslutning p l a n f o r s a m ta l e o m 4.1 for samtale om beslutning, og der fastsættes afbryde råd givningen. p l a n f o r s a m ta l e o m 4.1 beslutning Denne plan for samtalen vil være relevant, når rådgiver og klient i fællesskab vurderer, at motivationen og kendskabet til egen rygning skal styrkes, før der

Læs mere

DET BARE MAD - EN VEJ TIL STØRRE FRIHED OG INDRE MADRO MINI-WORKBOOK 2016 SOFIA MANNING & MAJA RENEE DAUSGAARD

DET BARE MAD - EN VEJ TIL STØRRE FRIHED OG INDRE MADRO MINI-WORKBOOK 2016 SOFIA MANNING & MAJA RENEE DAUSGAARD DET BARE MAD - EN VEJ TIL STØRRE FRIHED OG INDRE MADRO MINI-WORKBOOK KÆRE DIG! Denne mini-guide handler om kontrol og frihed. Den handler om alle de madregler vi stiller op for os selv, behovet for at

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

Orientering om VILDE PIGER. Et projekt i Middelfart Ungdomsskole

Orientering om VILDE PIGER. Et projekt i Middelfart Ungdomsskole Orientering om VILDE PIGER Et projekt i Middelfart Ungdomsskole Til den unge ER LIVET FOR VILDT? ER DU EN PIGE MELLEM 13-15 ÅR? Kan du kende noget af dette fra dig selv: Du kommer ofte op at skændes med

Læs mere

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen 5 selvkærlige vaner - en enkelt guide til mere overskud Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen Birgitte Hansen Copyright 2013 Birgitte Hansen, all rights

Læs mere

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Den svære samtale er et begreb, der bliver brugt meget i institutioner

Læs mere

En dag er der ingenting tilbage

En dag er der ingenting tilbage For et halvt år siden fik Helle Johansen at vide, at hun lider af demenssygdommen Alzheimers. Den har ændret hende for altid, og hun kæmper stadig med at forene sig med tanken om, at sygdommen er uhelbredelig.

Læs mere

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide.

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide. Fordomme, nej tak Forældre til unge står af på fordomme og løftede pegefingre, når de søger information om rusmidler og teenageliv på nettet. I stedet ønsker de sig rigtige mennesker og nuanceret viden

Læs mere

Identitet og værdighed i en forandringens tid

Identitet og værdighed i en forandringens tid Identitet og værdighed i en forandringens tid Når alt forandres, forandres vi alle. En ny bevidsthed og en ny verden er ved at blive genfødt i os mennesker. Et helt nyt daggry er ved at vågne og gennemtrænge

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Fokus på det der virker

Fokus på det der virker Fokus på det der virker ICDP i praksis Online version på www.thisted.dk/dagpleje Forord: Gode relationer er altafgørende for et barns trivsel. Det er i det gode samvær barnet udvikler sig det er her vi

Læs mere

Århus Åben Lydhealingsgruppe Lydhealing med stemmen

Århus Åben Lydhealingsgruppe Lydhealing med stemmen Århus Åben Lydhealingsgruppe Lydhealing med stemmen Vi mødes i fælles ånd, med ønsket om at hele os selv og andre. Indhold: Intro Fælles ramme og motivation Ansvar og organisering Konkret, hvad foregår

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere

Nyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G

Nyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k Nyhedsbrev N u m m e r 1 2 J u l i 2 0 1 4 Velkommen I d

Læs mere

"Mød dig selv"-metoden

Mød dig selv-metoden "Mød dig selv"-metoden af Bjarne W. Andresen En lille plante løfter en tung sten for at kunne udfolde sig til sit fulde potentiale. Egå Engsø forår 2014. Bjarne W. Andresen 1. udgave. Aarhus, april 2015

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

Indstillinger til. Patienternes Pris 2016 Psykiatrien

Indstillinger til. Patienternes Pris 2016 Psykiatrien Indstillinger til Patienternes Pris 2016 Psykiatrien Forord Region Nordjylland og Patientinddragelsesudvalget ønsker at få tilfredsheden frem. Derfor er Patienternes Pris stiftet. Indstillingerne fortæller

Læs mere

Kend dig selv. Abraham Maslow (1908-1970), amerikansk psykolog

Kend dig selv. Abraham Maslow (1908-1970), amerikansk psykolog Frygten for ens egen storhed eller at undgå sin skæbne eller at løbe bort fra ens bedste talent én ting er sikker, vi besidder alle muligheden for at blive mere, end vi faktisk er. Vi har alle uudnyttet

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Odder Kommunale Musikskole

Odder Kommunale Musikskole Odder Kommunale Musikskole Brugerundersøgelse 2006 Denne undersøgelse er sat i gang på initiativ af Odder Kommunale Musikskole. Formålet er at måle tilfredsheden med musikskolens ydelser og holdningen

Læs mere

8 Vi skal tale med børnene

8 Vi skal tale med børnene 8 Vi skal tale med børnene Af Karen Glistrup, socialrådgiver og familie- og psykoterapeut MPF Børn kan klare svære belastninger Vi bliver ramt, når et familiemedlem tæt på os bliver ramt. På hver vores

Læs mere

LIVTAG #3 2011. Jeg kom ude fra landet i Finland, så det var jo helt fantastisk med alt det jazz og rock, som vi kunne gå ud og høre i København

LIVTAG #3 2011. Jeg kom ude fra landet i Finland, så det var jo helt fantastisk med alt det jazz og rock, som vi kunne gå ud og høre i København 34 Jeg kom ude fra landet i Finland, så det var jo helt fantastisk med alt det jazz og rock, som vi kunne gå ud og høre i København Når hjælperen bliver en ven Af Merete Rømer Engel, journalist FOTO Christian

Læs mere

Kære forældre til børn i dagtilbud

Kære forældre til børn i dagtilbud Kære forældre til børn i dagtilbud I Jammerbugt Kommune har vi siden 2007 arbejdet med at udvikle kvaliteten i vores dagtilbud. Det har været et mål, at alle, der arbejder med børn i Jammerbugt Kommune,

Læs mere

Elevvurdering af undervisningsmiljøet på Gøglerproduktionsskolen efterår 2008

Elevvurdering af undervisningsmiljøet på Gøglerproduktionsskolen efterår 2008 Elevvurdering af undervisningsmiljøet på Gøglerproduktionsskolen efterår 2008 Linje: Alle 7 Sådan udfylder du skemaet: Spørgeskemaet handler om det psykiske, fysiske og æstetiske undervisningsmiljø på

Læs mere

Selvevaluering 2008/2009 på Ollerup Efterskole

Selvevaluering 2008/2009 på Ollerup Efterskole Selvevaluering 2008/2009 på Ollerup Efterskole Ind i Musikken en kort undersøgelse omkring skolens musikalske miljø og lyd generelt på Ollerup Efterskole. I forbindelse med årets selvevaluering har vi

Læs mere

Stil ind på et foto af en afdød

Stil ind på et foto af en afdød Kapitel Stil ind på et foto af en afdød Du er på besøg hjemme hos en af dine venner, og går forbi et billede, der hænger i entréen. På billedet ses en nydelig dame og lige da du passerer billedet, tænker

Læs mere

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet?

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Bilag 2 Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Christina Mortensen: Der er rigtig mange måder at arbejde med livshistorie på, for vi har jo den del

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2015

UNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2015 UNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2015 Undervisningen i faget Musik bygger på Forenklede Fælles Mål. Signalement og formål med musik Som overordnet mål i faget musik, er intentionen at eleverne skal inspireres

Læs mere

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter

Læs mere