Bilag a. Aktiviteter i 2016

Transkript

1 Bilag a. Aktiviteter i

2 YA2016 I B G Aktiviteter Dataindsamling Databehandling Geodætisk infrastruktur FI.1 Anvendelse af satellitbilleder til kortlægning i Grønland anfla alan 3 FB.1 Beregning og analyse af GNSSdata i DK, GL og FO meweb abbas 11 FG.1 Uplift-modeller for DK, GL og Norden meweb pk 16 F Forskning og udvikling FB.2 Forskningsaktiviteter inden for GNSS og jordobservation FB.3. Udnyttelse af full waveformdata thokn smh thokn pk 12 FG.2 Geoidemodeller for DK, GL, FO og Norden FG.3 LAToide meweb rf caj oba FG.4 FAMOS kreve gs 22 RI.1 InSAR til kortlægning af vertikal landbevægelse nihbr pk 4 RB.1 YA arbejdsgruppe om geodætisk infrastruktur maknu pk 14 RG.1 Modernisering af det geodætiske edbsystem (ADJ+trlib) thokn Jj 24 RG.2 Strategi for referencen i DK, GL og FO meweb smh 26 R Rådgivning RG.3 Strategisk prioritering af aktiviteter vedr. jordobservation na sfc 28 Note: Rådgivning indenfor dataindsamling er desuden indeholdt i nedenstående 3 aktiviteter. DI.1 Drift og vedligehold af GNET meweb bm 6 Note: Tyngdedatabasen samt databehandling af tyngdemålinger er indeholdt i DI. 3 D Drift DI.2 Drift af permanente GNSS stationer og vandstandsmålere i DK, GL og FO caj bm 7 DI.3 Tyngdemålinger og tyngdedatabase i DK og GL, absolutte og relative. asmei gs 9 2

3 Aktivitet FI.1 Anvendelse af satellitbilleder til topografisk kortlægning i Grønland Hovedområde: Forskning og Udvikling/Dataindsamling Varighed: Flerårig Tidligere aktivitet FI.1 Kontaktpersoner DTU Space SDFE Allan Aasbjerg Nielsen Andrew Flatman Kort beskrivelse Formål: At undersøge hvorledes paspunkter af forskellig oprindelse og fysisk udformning kan fungere i forbindelse med satellitbilleder, der skal bruges til topografisk kortlægning i Grønland. Der fokuseres på sammenhængen mellem billedopløsning, dvs. pixelstørrelse på terræn og GCPs (paspunkter) for at opnå den bedst mulige geografiske indpasning af satellitbillederne. GCPs kan f.eks. have følgende former: Punkter opmålt med GPS. Punkterne skal være defineret som eller i forbindelse med karakteristiske terrængenstande, som kan identificeres i billederne. Flader opmålt med drone. Fladerne vil fremstå som ortofoto og tilhørende højdemodel. Radar chips, hvor centerpixels plane koordinater og højde kendes. Overordnet set er der tale om billedmatchning, hvor datamaterialet er forskelligt og derfor må forventes at skulle behandles forskelligt. Opgaven er til dels en fortsættelse af YA15, hvor der blev arbejdet med matchning af optiske billeder med forskellig rumlig opløsning. SDFE leverer data til DTU Space. Mål 1 03: Der foreligger en kort beskrivelse af mulige metoder til at overføre information fra de forskellige typer paspunkter til satellitbilledet. Mål 2 06: Diskussion mellem DTU Space og SDFE vedr. status samt justering af mål er foretaget. Efterfølgende kortfattet statusrapport indeholdende refleksion over projektets retning og delresultater er udarbejdet. Mål 3 11: Endelig rapport med beskrivelse af metoder og resultater. Ressourcer Navn og Organisation # timer Allan Aasbjerg Nielsen, DTU Poul Frederiksen, SDFE Andrew Flatman, SDFE 3

4 Aktivitet RI.1 InSAR til kortlægning af vertikal landbevægelse Hovedområde: Rådgivning/ Dataindsamling Varighed: Et-årig, med et fler-årigt perspektiv Tidligere aktivitet Ny Kontaktpersoner DTU Space SDFE Per Knudsen Niels Broge Kort beskrivelse Aktiviteten har ophæng i Strategi for Danmarks geodætiske infrastruktur , som bl.a. har fokus på overvågning af vertikale landbevægelser i relation til at understøtte SDFE s og DTU Spaces arbejde med landbevægelsesmodeller at understøtte kommunernes og forsyningsvirksomhedernes klimasikring, samt at bidrage til designet af 5D nettet, som udgør grundlaget for et nyt højdesystem GST s direktion vedtog i 2015 at gennemføre et pilotprojekt, for at undersøge muligheden for at anvende radarsatellitdata til beregning af vertikale landbevægelser ved anvendelse af InSAR beregningsmetoder. Fordelene ved denne fremgangsmåde er, at store områder kan kortlægges samtidigt og ensartet, samt at kortlægningen kan automatiseres og forbedres ved løbende at indarbejde nye data fra radarsatellitter (Sentinel-1) i beregningerne. Pilotprojektet har vist meget lovende resultater, og peger frem imod en potentiel operationel anvendelse af de nye data, som siden oktober 2014 har været frit tilgængelige fra Copernicus Sentinel-1 radarsatellitten. SDFE ønsker derfor at forberede anvendelsen af data fra Sentinel-1. Pilotprojektet i 2015 viser, at InSAR beregninger sammen med in-situ data fra præcisionsnivellementer og fra de permanente og semi-permanente GNSS stationer har et stort potentiale som input til kortlægning og overvågning af vertikal landbevægelse på national skala. Der er behov for at uddybe vidensniveauet på området, samt for en tættere opfølgning på InSAR aktiviteter i regi af ESA og Copernicus. Desuden er der behov for at høste nogle praktiske erfaringer omkring, hvordan InSAR beregnede vertikalbevægelser kan bidrage til kortlægning og overvågning af vertikalbevægelser. For at kunne kalibrere relative InSAR beregnede vertikalhastigheder er det nødvendigt at kunne knytte beregningerne til referencenettet. Til dette formål er der behov for radarreflektorer, hvor reflektorens fasemidtpunkt er knyttet sammen med vertikalreferencen fra det nationale referencenet. Der er behov for at opsætte og teste 2-5 radarreflektorer på udvalgte steder i landet under hensyntagen til: Geografisk placering og fysiske og geologiske forhold omkring mulige tilknytningspunkter i referencenettet (permanente stationer, 5D stationer, vandstandsmålere) Adgangsforhold Mulighed for beskyttelse af reflektoren Geografisk spredning af reflektorerne mm. Det er vigtigt, at denne aktivitet kommer i gang for at sikre den længst mulige tidsserie. Fokus i denne aktivitet er derfor i første omgang på tidsaspektet, hvorfor aktiviteten bør igangsættes tidligst muligt. 4

5 På længere sigt bør der anskaffes et mindre antal semi-permanente reflektorer til opsætning i områder, hvor metoden kan testes til måling og dokumentation af lokale vertikale landbevægelser, f.eks. i tilknytning til vandstandsmålere. Mål 1 Mål 2 Identifikation af reflektortype, placering og identifikation af forankringsmekanismer. Reflektoren skal være optimeret til kalibrering af Sentinel-1 ascending og descending tracks. Det bør være en hyldevare, som skal kunne produceres og leveres hurtigt og billigt. Reflektorerne skal forankres solidt og skal kunne tåle og fungere under fysisk påvirkning af naturkræfter så som storm og snefald. Mulige forankringsmekanismer (f.eks. skruepløkke, rammepæle, gitterkonstruktion, mv.) skal undersøges og besluttes i sammenhæng med beslutning om lokaliteter. Mål 02: SDFE forbereder og afholder et arbejdsmøde. DTU Space deltager i mødet. Mål 03: DTU Space udarbejder en rapport med anbefalinger til design og placering af radarreflektorerne, herunder hvordan reflektorerne kan etableres i tilknytning til referencenettet. Rapporten skal danne baggrund for en beslutning i SDFE om den videre implementering. Opstilling og orientering af radarreflektorer. Logistik omkring og kontrol af opstilling af reflektorer skal aftales. Målets gennemførelse afhænger af, hvornår der foreligger en bevilling fra SDFE til de aftalte aktiviteter. 07: SDFE indkalder et arbejdsmøde, når reflektorerne er anskaffet. DTU Space deltager i mødet. 10: Reflektorerne monteres af SDFE i løbet af august. DTU Space foretager kvalitetssikring af etableringen af reflektorerne ved feltbesøg og tilbagespredning fra reflektorerne målt i Sentinel-1 satellitbilleder. Ressourcer Navn og Organisation # timer Per Knudsen, DTU? Henning Skriver, DTU? NN, DTU 20 NN, DTU 20 Niels Broge, SDFE 30 Karsten Vognsen, SDFE 20 Joanna Levinsen, SDFE 20 Casper Jepsen, SDFE 20 5

6 Aktivitet DI.1 Drift og vedligehold af GNET Hovedområde: Drift / Dataindsamling Varighed: Flerårig Tidligere aktivitet DI.1 Kontaktpersoner DTU Space SDFE Finn Bo Madsen Mette Weber Kort beskrivelse GNET består af 56 permanente GNSS-stationer fordelt hele vejen rundt om Grønland. De anvendes i forbindelse med bestemmelse af landbevægelser, som er en følge af to forhold: Landhævning som følge af seneste istids ophør og landhævning som følge af afsmeltning fra indlandsisen. GNET bidrager dermed til at bestemme hvor meget masse indlandsisen mister fra år til år. Men samtidig anvendes GNET også til at overvåge hvor meget den nationale geodætiske reference i Grønland deformeres over tid, dvs. vha. GNET kan der bestemmes forbedrede transformationer mellem den aktuelle globale reference (ITRF) og den nationale reference (GR96). På denne måde kan nyopmålte fikspunkter føres korrekt tilbage til GR96. Desuden anvendes GNET-stationerne som paspunkter i forbindelse med SDFE s kortlægningsprojekt. Hvert år kræver GNET vedligeholdelse for at holde stationerne i gang. Arbejdet med GNET er pt finansieret af eksterne midler. Fra 2016 er der ikke penge fra den amerikanske organisation American National Science Foundation til at vedligeholde nettet, men projektlederen fra Ohio State University arbejder på at skaffe penge til I 2016 vil DTU Space arbejde på at prioritere reparation af enkelte nødlidende stationer ud af egne budgetter, hvis det kan kobles med andre driftsopgaver eller projekter. GNET bør holdes kørende, da afsmeltningen fra indlandsisen ikke er lineær; den varierer fra år til år, så det er kun ved fortsat at måle, at det er muligt at bestemme landhævningen fremover. Mål 1 05: for GNET vedr. mulighed for finansiering af vedligehold i 2016 og fremtidig finansiering af vedligehold efter sendes til styregruppen mhp. at tage stilling til yderligere tiltag for at få den ønskede bevilling. Mål 2 12: Kort statusrapport om GNET-aktiviteter i 2016 og status for finansiering efter sendes til styregruppen. Ressourcer Navn og organisation # timer Bo Madsen, DTU Mette Weber, SDFE Casper Jepsen, SDFE 6

7 Aktivitet DI.2 Drift af permanente GNSS-stationer og vandstandsmålere i DK, GRL og FO Hovedområde: Drift / Dataindsamling Varighed: Flerårig Tidligere aktivitet DI.2 Kontaktpersoner DTU Space SDFE Bo Madsen Casper Jepsen Kort beskrivelse GNSS stationer er rygraden i det grønlandske og danske referencenet. Et vigtigt element i Strategi for Danmarks geodætiske infrastruktur er, at der forsat indsamles data fra de permanente stationer i Danmark. Det samme gælder for Grønland. DTU Space forestår pt drift og udvikling af 13 permanente GNSS-stationer i Grønland og deltager i vedligehold og udvikling af 45 GNET stationer i samarbejde med Ohio State University og UNAVCO. SDFE forestår driften af 12 overordnede danske og den færøske permanente GNSS station (sidstnævnte sammen med Umhvørvisstovan). DTU Space og SDFE koordinerer arbejdet omkring drift, vedligehold og udvikling af de permanente GNSS stationer i Stationsudvalget, herunder udveksling af erfaringer fra overvågningen af stationerne. SDFE indsamler og lagrer data fra stationerne i Danmark og på Færøerne, og DTU indsamler og lagrer data fra stationerne i Grønland. Som et væsentligt element i sikringen af data, spejles SDFE s data i diske på DTU, og DTU s data spejles i diske på SDFE (inkl. GNET stationer). Som en vigtig del af den geodætiske reference er der koblet vandstandsmålere til referencenettet. DTU Space driver 4 grønlandske vandstandsmålere, som er tæt forbundet til de permanente GNSS-stationer. De danske vandstandsmålere drives af DMI og KDI. Otte af dem er tæt forbundet til permanente GNSS-stationer. Koordinationen omkring de danske vandstandsmålere og behandling af vandstandsdata foregår i et samarbejde mellem DTU, SDFE, DMI og KDI. I Stationsudvalget udveksles viden om vandstandsmålerne. Mål 1 Mål 2 11: Der er afholdt mindst to møder i Stationsudvalget, hvor status og planer er diskuteret. 12: Data fra de grønlandske GNSS-stationer indsamles kontinuert i mindst 90% af året og er gjort tilgængelige for SDFE. rapport er forelagt SDFE. Ligeledes gøres de danske GNSS-data tilgængelige for DTU. Mål 3 12: Data fra de grønlandske vandstandsmålere indsamles kontinuert i mindst 90% af året og er gjort tilgængelige for SDFE (offentliggjort på UNESCO/IOC hjemmeside). rapport er forelagt SDFE. 7

8 Ressourcer Navn og Organisation # timer Bo Madsen, DTU Ole Bjerregaard, DTU Mette Weber, SDFE Henrik Olsen, SDFE Casper Jepsen, SDFE 8

9 Aktivitet DI.3 Tyngdemålinger og tyngdedatabase i Danmark, Færøerne og Grønland, absolutte og relative. Hovedområde: Forskning og udvikling / Dataindsamling Varighed: Flerårig Tidligere aktivitet DI.3 og DB.1 Kontaktpersoner DTU Space SDFE Gabriel Strykowski Aslak Meister Kort beskrivelse Et overordnet præcisionstyngdenet med målte absolutte tyngdeværdier er en forudsætning for at vedligeholde og for evt. at udbygge et fintmasket net af relative tyngdemålinger fra fly og skib. Et fintmasket nationalt net af relative tyngdemålinger bruges (i geofysisk sammenhæng) til at modellere/kortlægge undergrunden og (i geodætisk sammenhæng) til at vedligeholde og til at forbedrede de nationale- og fællesnordiske geoidemodeller, jf. bl.a. Strategi for Danmarks geodætiske infrastruktur og geoidemodelleringsprojekter i regi af NKG. En regelmæssig genmåling af udvalgte punkter i det overordnede præcisionstyngdenet tjener endvidere til bl.a. overvågning af geodynamik (landhævning) og tjener dermed til udvikling og forbedring af regionalle (Skandinaviske/Baltiske) uplift-modeller, jf. bl.a. Strategi for Danmarks geodætiske infrastruktur. Der udføres målinger af absolut tyngdekraft på 0 te og udvalgte 1 ste ordens stationer i Danmark i en 6-årig cyklus med brug af A10 absolut gravimeter. Desuden forsynes nye 5D punkter med en tyngdeværdi målt med relative instrumenter for at udbygge et geodætisk kontrolnet i Danmark (5D nettet). Målingerne udføres ad-hoc i tilknytning til det eksisterende program for A10 målinger i Danmark. DTU Space står for tyngdemålinger, databehandling, QC og afrapportering, mens SDFE står for punktskitser. For at sikre en dynamisk afrapportering for det absolutte tyngdenet og 5D nettet, og som kan inkludere en mulig udvidelse af nettet med nye stationer fra år til år, aftales det at der hvert år sendes som afrapportering en opdateret tabel med alle eksisterende tyngdeværdier (og punktskitser). DTU Space står desuden for vedligeholdelse af det ovennævnte fintmaskede relative tyngdenet i Danmark. I Grønland foretages supplerende målinger koordineret med vedligehold af GNET stationer. Grønlands og Færøernes fundamentale tyngdenet inkluderes i den grundlæggende 6-årig cyklus for monitering af ændringer. Særlig dyre GNETstationer, hvor der skal anvendes helikopter, genopmåles dog kun på 12-årig basis. I samarbejde med medarbejdere fra SDFE/forsvaret fortsættes marine tyngdemålinger i de indre danske farvande til forbedring af præcisions-geoiden. Der udnyttes DTU Space gravimeter som monteres i skibet til søopmåling Jens Sørensen. Dette sker igennem formel aftale med Geodatastyrelsen. Mål 1 Danmark: Mål i 04: A10 målinger/ 5D nettet. Plan for tyngdemåleprogram i 2016 er udfærdiget. Indsatsen i Danmark fokuseres på Midt- og Sydjylland samt Fyn ifølge aftale om 6- årig målecyklus. SDFE fremlægger plan for 5D nettet samt for evt. nyetableringer, som skal måles med tyngdeinstrument. Mål i 10: A10 målinger/præcisionstyngdenet. Måleprogrammerne er gennemført og 9

10 dokumenteret ved levering af opdateret tabel med tyngdeværdier og punktskitser samt et kortfattet notat, der beskriver dataindsamling og databehandling. Mål 2 Mål i 12: 5D punkter og det relative tyngdenet i Danmark. Som dokumentation af arbejde med den nationale relative tyngdedatabase samt som dokumentation for tyngdemålinger på 5D punkterne i 2016, sender DTU et opdateret udtræk af den nationale relative tyngdedatabase i Danmark til SDFE efter nærmere aftale. Der sendes desuden et kortfattet notat, der beskriver dataindsamling og databehandling, samt (efter en nærmere aftale) en opdateret resultatfil med tyngdeværdierne på alle hidtil opmålte 5D punkter i Danmark Grønland og Færøerne: Mål i 04: Plan for tyngdemåleprogram i Grønland og Færøerne til kontrol af det eksisterende tyngdenet. Mål i 10: Måleprogrammerne er gennemført og dokumenteret ved levering af opdateret tabel med tyngdeværdier og punktskitser samt et kortfattet notat, der beskriver dataindsamling og databehandling. Mål 3 Søgravimetri i Danmark: Mål i 05: Aftale om ad hoc installation af sø-gravimeter i skibet Jens Sørensen. Mål i 10: Rapport, der dokumenterer gennemførte marine målinger samt QC for eksisterende data i området Ressourcer Navn og Organisation # timer Gabriel Strykowski, DTU Rene Forsberg, DTU Jens Emil Nielsen, DTU Aslak Meister, SDFE Morten Sølvsteen, GST 10

11 Aktivitet FB.1 Beregning og analyse af GNSS-data i Danmark, Grønland og Færøerne Hovedområde: Forskning og udvikling/ Databehandling Varighed: Flerårig Tidligere aktivitet FB.1 Kontaktpersoner DTU Space SDFE Shfaqat Abbas Khan Mette Weber Kort beskrivelse Data fra de permanente GNSS-stationer i Danmark, Grønland og Færøerne beregnes og analyseres af DTU Space. Tidsserierne fra de permanente stationer anvendes til bestemmelse af vertikale landbevægelsesmodeller upliftmodeller som ifølge Strategi for Danmarks geodætiske infrastruktur er en vigtigt del af infrastrukturen. Både for Danmark og Grønland skal der bestemmes upliftmodeller, som anvendes til bl.a. at forbedre transformationen mellem aktuel global reference og den nationale reference. Se også FG.1. Mål 1 Der er kun én permanent station på Færøerne som indgår i NKG-regi, dvs der arbejdes ikke på en specifik upliftmodel for Færøerne. 09: DTU opdaterer tidsserier for de danske permanente GNSS stationer med de seneste data. Stationer, der skal regnes, vil inkludere de 4 Femern Bælt stationer og udvalgte stationer fra tjenesterne. Dokumenteres i rapport. Ressourcer Navn og organisation # timer Bo Madsen, DTU Shfaqat Abbas Khan, DTU Mette Weber, SDFE Kurt Madsen, SDFE Marianne Knudsen, SDFE 11

12 Aktivitet FB.2 Forskningsaktiviteter inden for GNSS og jordobservation Hovedområde: Forskning og udvikling/ Databehandling Varighed: Flerårig Tidligere aktivitet FB.2 Kontaktpersoner DTU Space SDFE Sine Munk Hvidegaard Thomas Knudsen Kort beskrivelse DTU Space søger løbende at udvikle det geodætiske fagområde ved deltagelse i eksternt finansierede projekter indenfor jordobservation, navigation og positionering. For at sikre vidensdelingen indenfor ovennævnte områder indenfor jordobservation er det væsentligt for SDFE, at følge disse aktiviteter i bredeste forstand og ikke kun inden for det snævert operationelt geodætiske felt. Dermed kommer DTU Spaces generelle aktiviteter til at bidrage til vidensopbygning i SDFE, og SDFE kan følge med i og vurdere bredden af DTU Spaces aktiviteter. Mål 1 02: Fremlæggelse af liste over eksternt finansierede aktiviteter, samt vurdering af hvilke af dem der skal præsenteres på årets fælles- og arbejdsgruppemøder. Præsentationer af ph.d. og andre studieprojekter kan også indgå i aktiviteterne, som også kan fungere som sparring for den studerende. Mål : Præsentationerer (2-4 á minimum 15 min. varighed) ved fællesmøder (der afholdes mindst 2 fællesmøder pr. år), jf. mål 1 (som dokumentation for målopfyldelse og til almen orientering leveres dokumenterne fra præsentationerne efterfølgende til SDFE). Der udover kan der også gives præsentationer i arbejdsgrupperne. Ressourcer Navn og organisation # timer Thomas Knudsen, SDFE Sine Munk Hvidegaard, DTU 12

13 Aktivitet FB.3 Udnyttelse af full waveform- og højdensitetspunktdata Hovedområde: Forskning og udvikling/ Databehandling Varighed: 2 år Tidligere aktivitet Kontaktpersoner DTU Space SDFE Per Knudsen Thomas Knudsen Kort beskrivelse Mål 1 Mål 2 Der opsamles anvendelsesscenarier og afholdes workshops om nye emner inden for jordobservation i første omgang LiDARreflektionsprofiler ( Full waveforms ) og punktskydata med meget høj densitet (>5/m2). Disse workshops skal skabe rammer for at bringe SDFE-data i spil i nye sammenhænge (fx i forskningsprojekter, studenterprojekter og anvendelser). 06: Workshop om full waveform. Synopser om emnet er indsamlet fra interessenter bl.a. på DTU, KU, AU, NST, Risø. Mulige emner: Klassifikationsforbedring, vegetationsregistrering, overflade-ruhed, mm. 10: Halvdagsworkshop om full waveform er afholdt. Mål 3 11: Katalog over anvendelsesmuligheder (herunder modenhedsstatus) Ressourcer Navn og organisation # timer Thomas Knudsen, SDFE 50 Per Knudsen, DTU?? Lars Stenseng, DTU S. Abbas Kahn, DTU Andrew Flatman, SDFE 13

14 Aktivitet RB.1 YA arbejdsgruppe om geodætisk infrastruktur Hovedområde: Rådgivning/ databehandling Varighed: Flerårig Tidligere aktivitet RB.1 og RG.2 Kontaktpersoner DTU Space SDFE Per Knudsen Marianne Knudsen Kort beskrivelse I strategi for Danmarks geodætiske infrastruktur har SDFE beskrevet, hvorledes myndighedsansvaret for referencenettene og den øvrige nationale geodætiske infrastruktur løftes i de kommende år. SDFE udvikler og vedligeholder løbende Danmarks referencenet og i samarbejde med KDI, DMI og DTU Space overvåges landbevægelser og vandstanden i de danske farvande. Nye internationale standarder og referencer udvikles løbende. Udviklingen inden for positionering og navigation giver brugerne nye muligheder for effektiv og pålidelig stedbestemmelse, men stiller samtidig nye krav til de nationale referencenet. Idet strategiens målsætninger løftes i nært samarbejde med DTU Space etableres en arbejdsgruppe, der har til formål at diskutere metoder, processer og løsninger, der sikrer strategiens målopfyldelse. Arbejdsgruppen vil behandle faglige, konkrete og aktuelle problemstillinger. Den danske deltagelse i internationale fora, særligt NKG koordineres, og resultater fra NKG arbejdsgrupperne forventes at blive bragt ind i denne arbejdsgruppe. Arbejdsgruppen behandler bl.a.: Positionering og navigation med særligt henblik på Galiloes udvikling PPP og RTK-tjenester i fremtiden Space weather Re-kompilering af uplift-data for Danmark Evaluering af upliftmodel for Grønland Udvikling af transformationssystem med uplift Langtidsplan for ny vertikal reference i DK Mål 1 Der afholdes mindst 2 møder i arbejdsgruppen i løbet af Mål 2 Der udarbejdes dagsorden en uge før hvert møde. Afrapportering fra møderne vil bestå af referater samt powerpoints. 05: Møde er afholdt i arbejdsgruppen 11: Møde er afholdt i arbejdsgruppen 14

15 Ressourcer Navn og organisation # timer Mette Weber, SDFE Casper Jepsen, SDFE Marianne Knudsen, SDFE Thomas Knudsen, SDFE Per Knudsen, DTU Abbas Khan, DTU Finn Bo Madsen, DTU Jakob Jakobsen, DTU Per Høeg, DTU 15

16 Aktivitet FG.1 Uplift-modeller for DK, GL og Norden Hovedområde: Forskning og udvikling/ Geodætisk infrastruktur Varighed: Flerårig Tidligere aktivitet FG.1 Kontaktpersoner DTU Space SDFE Per Knudsen Mette Weber Kort beskrivelse Danmark: Ifølge Strategi for Danmarks geodætiske infrastruktur skal der bestemmes transformationer mellem den aktuelle globale reference og den nationale reference. I forbindelse med den geodætiske reference i både Danmark og Grønland anvendes upliftmodeller til at bestemme den korrekte transformation mellem den aktuelle globale reference og den nationale reference. I den danske upliftmodel indgår data fra vandstandsmålere for at få en model der viser uplift ift. vandstandsstigningen. Derfor skal der udvikles standarder for overvågning af middelvandstanden, hvilket gøres i samarbejde mellem DTU, SDFE, DMI og KDI. Derudover anvendes data fra de eksisterende præcisionsnivellementer i modellen. Som evt. supplement til ovenstående undersøges hvilken nøjagtighed raterne fra insar- og PSI-metoderne har, jfr. RI.1. Arbejdet med den danske model koordineres med aktiviteterne i Nordisk Kommission for Geodæsi (NKG) (WG Geodynamics) indenfor udvikling af nordiske upliftmodeller. Grønland: Det er mere kompliceret at bestemme upliftmodeller for Grønland end for Danmark pga. afsmeltningen fra indlandsisen, som varierer fra år til år. Det betyder at upliften ikke er lineær (som i DK) og dermed svær at modellere. Data fra GNET giver et afgørende bidrag til at bestemme en bedre upliftmodel. I upliftmodellen indgår eksisterende og nye data fra bl.a. permanente GNSS-stationer, satellitaltimetri (CryoSat-2) og tyngdemålinger fra satellit (GRACE), fly og land. Mål 1 Danmark: 06: Beregning og dokumentation af ny upliftmodel på baggrund af revideret datasæt Mål 2 Grønland: De seneste 2-3 år er afsmeltning af indlandsisen aftaget markant. 10: Ny model for elastisk landhævning beregnes baseret på CRYOSAT-2 data. 16

17 Mål 3 Grønland: 10: GNET data bruges til at udvikle ny post glacial rebound model for Grønland. Modellen sammenlignes og analyseres mht. til eksisterende modeller, eksempelvis ICE-6G. Modellen offentliggøres, således at den kan bruges til GIA korrektion af GRACE eller GRACE follow-on. Mål 4 Danmark: Der arbejdes videre med kort over forventede lokale bevægelser set i forhold til fikspunkter (5D). I 2016 arbejder DTU videre på at beskrive og vurdere anvendelsen af satellit-sar (hhv insar og PSI) og vurderer PSI-datamaterialet fra NGU, bl.a. ved at sammenligne raterne fra insar og PSI med rater fra præcisionsnivellementer. 06: DTU og SDFE undersøger hvor nøjagtig insar og PSI-metoderne er ift. den nøjagtighed, der fås ved præcisionsnivellement. Resultaterne dokumenteres i en rapport. Mål 5 Danmark: 12: DTU og SDFE analyserer og dokumenterer tidsserier fra de 16 vandstandsmålere ved at beregne trends for både korte og lange tidsserier ved anvendelse af den I 2015 beskrevne metode og data fra PSMSL. Ressourcer Navn og organisation # timer Per Knudsen, DTU Shfaqat Abbas Khan, DTU Karsten Vognsen, SDFE Mette Weber, SDFE Thomas Knudsen, SDFE 17

18 Aktivitet FG.2 Geoidemodeller for Danmark, Grønland, Færøerne og Norden Hovedområde: Forskning og udvikling/ Geodætisk infrastruktur Varighed: Flerårig Tidligere aktivitet FG.2 Kontaktpersoner DTU Space SDFE Rene Forsberg Mette Weber Kort beskrivelse Danmark: Ifølge Strategi for Danmarks geodætiske infrastruktur skal DTU og SDFE arbejde på at udvikle mere nøjagtige geoidemodeller, som kan bidrage til en mere nøjagtig kotebestemmelse med GNSS. Derfor skal det undersøges hvilke krav en bedre nøjagtighed stiller til de data (tyngde, GNSS, nivellement, vandstand) der indgår i modellen. Arbejdet med den danske geoidemodel vil hænge sammen med arbejdet med de nordiske geoidemodeller i NKG-regi. Grønland: DTU er stort set færdig med en ny og mere nøjagtig geoidemodel for Selvstyret i Grønland. Arbejdet koordineres med Canada, for at få en konsistent overgang til den nye canadiske geoidemodel. Der mangler den endelige tilpasning til det eksisterende højdesystem i Nuuk, og materiale om geoiden til formidling til grønlandske brugere (ASIAQ forespørgsel). Asiaq er teknisk rådgiver for Selvstyret, og det er Asiaq som DTU og SDFE har den direkte kontakt til og som er modtagere af geoidemodellen. Modellen forventes sendt ud til brugerne tidligt Færøerne: Der er ingen aktiviteter for Færøerne i Mål 1 Grønland: 12: DTU udarbejder opsamlende dokument om geoiden, herunder forståelse af rollen af land uplift (en forbedret land uplift model forventes senere), samt tilknytning til middelvandstand i hav og fjorde (med udnyttelse af tidevandsmålinger i byer og langs udvalgte fjorde). Mål 2 Danmark: 06: Evaluering af nøjagtighed af gravimetrisk geoide med brug af nyt TOTAL flygradiometri-data (som har større tæthed end nuværende tyngdenet) 09: Gennemføre marine tyngdemålinger fra skib og på småøer (med GST-Ålborg) til understøttelse af kystnær geoide: Forslag til program og gennemførsel af 1. del 12: DTU og SDFE udarbejder plan med muligheder for forbedring af geoiden. Planen inkluderer forbindelsen til nivellement, GNSS og vandstand. 18

19 Ressourcer Navn og organisation # timer Rene Forsberg, DTU Sine Munk Hvidegaard, DTU Mette Weber, SDFE Thomas Knudsen, SDFE Morten Sølvsten, GST 19

20 Aktivitet FG.3 LAToide Unified digital height model Hovedområde: Varighed: Tidligere aktivitet FG.3 Kontaktpersoner DTU Space SDFE Ole B. Andersen Casper Jepsen Forskning og udvikling/geodætisk infrastruktur Kort beskrivelse Ifølge Strategi for Danmarks geodætiske infrastruktur er en veldefineret geodætisk reference til søs vigtig, hvorfor GST, DTU og nu også SDFE i flere år har arbejdet på at sikre en fremtidig integration af disse i den nuværende søopmåling, samtidig med at nye metoder afprøves. LAToide projektet videreføres, herunder opdateres den eksisterende LAToide model løbende. Den præliminære LAToide skal evalueres af GST i forbindelse med de grønlandske opmålingsaktiviteter i Det er på sigt planen, at LAToiden skal have en så god nøjagtighed, at den kan bruges i sand tid i forbindelse med søopmåling. På sigt vil det øge effektiviteten af søopmåling i Grønland. Flere eksterne henvendelser fra brugere af vertikale datums i og omkring den jyske vestkyst har gjort det nødvendigt at koordinere samarbejdet mellem DMI, DTU, GST og SDFE, hvorfor denne aktivitet er udvidet med en LAToide-model for Danmark. Mål 1 Grønland: 02: Opstartsworkshop. Afrapportering fra projektet i 2015 og diskussion af metoder og tests til LAToide-modellen. Fokus på optimal placering af vandstandsmålere i forhold til forbedring af modellen. 04: Præliminær LAToide over specifikke områder, hvor der i foråret/sommeren 2016 skal gennemføres søopmåling, er afleveret til SDFE og GST. 06: Prioriteret liste over lokaliteter, hvor der ønskes vandstandsmålinger med henblik på at forbedre LAToiden, er afleveret til SDFE og GST. Mål 2 Mål 3 Danmark: 02: Analyse af eksisterende LAToide model for danske farvande er foretaget. 06: Model for Danmark er tilgængelig/publiceret. Grønland: 12: Analyse af data indsamlet i forbindelse med årets opmålinger med henblik på et revideret estimat af nøjagtigheden af LAToiden (kystnært og ikke kystnært) er udarbejdet. 20

21 Ressourcer Navn og organisation # timer Ole B. Andersen, DTU Morten Sølvsten, GST Casper Jepsen, SDFE Kristian Evers, SDFE 21

22 Aktivitet FG.4 FAMOS Hovedområde: Forskning og udvikling/geodætisk infrastruktur Varighed: Flerårig Tidligere aktivitet Ingen Kontaktpersoner DTU Space SDFE Gabriel Strykowski Kristian Evers Ole. B. Andersen Kort beskrivelse Dette resultatmål omfatter samarbejde mellem GST og DTU Space som led i det danske bidrag til aktiviteterne i EU FAMOS-projekt. SDFE s rolle i FAMOS er at varetage myndighedsansvaret for den geodætiske reference. FAMOS handler overordnet om bathymetrisk søopmåling i Østersøen til transportformål, og har som et vigtigt delmål at forbedre en vertikal reference i Østersøen. I fremtiden vil en referenceflade for bathymetri være en geoide; en referenceflade der forener højdedatums på land og til havs. DTU Space er involveret i FAMOS i aktivitet 2. DTU Space bidrage til FAMOS projektet ved at det danske instrument (når det ikke bruges i Danmark), bliver brugt med andre FAMOS partnere, for at sikre større nøjagtighed af geoiden i Østersøen (og hermed også geoiden omkring Bornholm og det dansk-tyske grænseområde). Det bredere samarbejde i FAMOS inkluderer overførelse af know-how og hjælp med processering af søgravimetri fra andre lande. FAMOS udføres i et tæt samarbejde med de nordiske og baltiske lande, samt Tyskland (og på sigt Polen). Målinger koordineres med tilsvarende danske målinger med søopmålingsskib Jens Sørensen i de indre danske farvande (aktivitet DI.3). Der arbejdes med en tyngdedatabase, QC af eksisterende tyngdedata til beregning af FAMOS geoide som udvidelse af NKG geoideberegningssamarbejde. Middelhavniveauflade og andre referenceflader i Østersøen vil bliver beregnet fra satellit-altimetri data. Mål 1 Mål 2 Tyngdemålinger: 04: Aftale med GST om installation af marine tyngdeinstrumenter og evt. GPS udstyr på andre partneres skibe. 12: Rapport over gennemførte marine målinger, samt QC for eksisterende data i området. Databaser: 12: FAMOS tyngdedatabase etableret og tilknyttet NKG database. Mål 3 Maringeoide: 12: Ny marin geoidemodel beregnet og vurdering af rollen af de nye data gennemført. 22

23 Mål 4 MSS: 04: Evaluering af Middel Dynamiske Topografi modeller (MDT) gennemført 10: Ny Mean Sea Surface færdigberegnet. 12: Evaluering af ny Mean Sea Surface ift. MDT og geoide modeller udført. Ressourcer Navn og Organisation # timer Gabriel Strykowski, DTU Jens Emil Nielsen, DTU Rene Forsberg, DTU Ole B Andersen, DTU Morten Sølvsteen, GST Kristian Evers, SDFE 23

24 Aktivitet RG.1 Modernisering af det geodætiske edbsystem (ADJ+trlib) Hovedområde: Rådgivning / Geodætisk infrastruktur Varighed: 2 år Tidligere aktivitet RG.1 Kontaktpersoner DTU Space SDFE Lars Stenseng Thomas Knudsen Jakob Jakobsen Kristian Evers Kort beskrivelse Ifølge Strategi for Danmarks geodætiske infrastruktur skal SDFE s beregningsprogrammel udvikles og vedligeholdes ved at modernisere og reducere kodemængden. Udjævnings- og transformationsbibliotekerne, ADJ og trlib, består tilsammen af over linjer kode. Tilknyttet nytteprogrammel (KMStrans2, GNSStrans, databasescripts m.v.) tilføjer betydelige yderligere kodemængder. En stor del af denne kode går med at håndtere det specielle KMSformat og det såkaldte labelsystem, som er et metadatsystem kun anvendt internt i SDFE. Disse dele giver os ingen værdi, tvinger os til at være inkompatible med alle andre, fastholder os i gamle procedurer, og kræver at vi må vedligeholde unødvendig og intrusiv kode. Mål 1 Derfor må disse elementer udraderes og gevinsterne i kode- og procedureforenkling høstes. 03: Der foreligger valideringsmateriale for nyt system til høring i styregruppen og guiding af det videre arbejde. Mål 2 06: Revideret arkitekturskitse foreligger mhp Identifikation af djævle i detaljerne og tilrettelæggelse af det videre forløb, forelægges styregruppe 06: Numerisk del af nivellementsudjævningsmodul og tilhørende dokumentation foreligger. Mål 3 09: Lukkefejlsberegningsmodul og dokumentation foreligger. Mål 4 12: Visualiserings- og analyseassistancemoduler, med tilhørende dokumentation, foreligger 12: Implementeringsplan for mål i 2017 forelægges styregruppen 24

25 Ressourcer Navn og organisation # timer Thomas Knudsen, SDFE 350 Lars Stenseng, DTU Space 225 Kristian Evers, SDFE 350 Jakob Jakobsen, DTU Space 225 Aslak Meister, SDFE 130 Peter Bartels, SDFE 10 Frands Steffensen, SDFE 50 Niels Henrik Olsen, SDFE 10 Lars Hole, SDFE

26 Aktivitet RG.2 Strategi for geodætisk infrastruktur i Danmark, Grønland og Færøerne Hovedområde: Rådgivning / Geodætisk infrastruktur Varighed: Flerårig Tidligere aktivitet RG.3 Kontaktpersoner DTU Space SDFE Sine Munk Hvidegaard Mette Weber Kort beskrivelse DTU Space og SDFE formulerer i samarbejde strategier for referencen i Danmark, Grønland og Færøerne. Danmark: Strategi for Danmarks geodætiske infrastruktur blev færdig i 2015 og udmøntningen af strategien starter i Denne aktivitet hænger således sammen med RB.1. Færøerne: For nogle år siden fik Færøerne nye referencesystemer og ny geoide. Vandstandsmålere indgår som en del af højdereferencen og det er derfor relevant at have en måler i Torshavn, der følger de danske standarder for kategori 1-målere. Grønland: Ny geoidemodel og nyt højdesystem er ved at blive gjort færdig; se FG.2. Derudover skal DTU og SDFE overveje behov og muligheder for at etablere et nyt geodætisk observatorium (VLBI/GNSS/SLR/DORIS), som kan bidrage til den geodætiske infrastruktur på globalt plan og understøtte definitionen af globale referencerammer, der bl.a. anvendes i de globale positioneringstjenester og til overvågning af den nationale reference. Sådan et observatorium vil højst sandsynlig skulle placeres et sted i Grønland, da det er her det vil gavne mest fordi den geodætiske infrastruktur er sparsom i dette område sammenlignet med infrastrukturen i Europa. Mål 1 Danmark: 09: DTU og SDFE har undersøgt om der skal udvælges flere kategori 1 vandstandsmålere end de nuværende 16 vandstandsmålere. 09: DTU og SDFE har undersøgt om der skal etableres flere permanente GNSSstationer. Begge dele dokumenteres i et notat udarbejdet af SDFE og DTU. Mål 2 Mål 3 Grønland: 03: DTU har bidraget med fagligt input om ny geoide og højdesystem på brugermøde/workshop med Asiaq, SDFE og DTU i Grønland. Færøerne: 06: DTU og SDFE har aftalt og dokumenteret hvordan vandstandsmåleren i Torshavn opgraderes til kategori 1-niveau ift. den kategorisering, der er aftalt mellem DTU, 26

27 SDFE, KDI og DMI. Mål 4 Mål 5 04: DTU og SDFE har udarbejdet et forslag til styregruppen om, hvilke aspekter der skal undersøges i forbindelse med etablering af et geodætisk observatorium. 12: DTU og SDFE har udarbejdet et notat, som beskriver aspekterne og den videre proces. 06: Der er udarbejdet et retningspapir omkring positionering, som drøftes af styregruppen. For at kunne opnå målet indledes der med en fælles workshop med henblik på at samle informationer fra deltagerne, konferencer, publikationer mm. På den baggrund udarbejdes en prioriteret liste over initiativer med ophæng i bilag b, som danner udgangspunkt for et retningspapir omkring positionering. Ressourcer Navn og organisation # timer Sine Munk Hvidegaard, DTU Per Knudsen, DTU Bo Madsen, DTU Rene Forsberg, DTU Mette Weber, SDFE Thomas Knudsen, SDFE Marianne Knudsen, SDFE Karsten Vognsen, SDFE 27

28 Aktivitet RG.3 Strategisk prioritering af aktiviteter vedr. rummet Hovedområde: Rådgivning / Geodætisk infrastruktur Varighed: Flerårig Tidligere aktivitet Kontaktpersoner DTU Space SDFE Niels Andersen Søren F. Christensen Kort beskrivelse Der skal gennemføres en strategisk prioritering og koordinering af forsknings- og rådgivningsaktiviteterne i relation til rummet. Formålet er, at positionere SDFE og DTU Space som kompetente og attraktive parter i forhold til andre myndigheder, forskningen, industrien og det private erhvervsliv samt mulige finansieringskilder. På den baggrund blev der i 2015 etableret et forum på tværs af SDFE og DTU Space. Opgaverne er uændret men fokus i den kommende periode bliver at sikre koordinering af aktiviteter vedr. rummmet ift. nyttiggørelse af satellitdata. Opgaver er som følger: - udarbejde forslag til Styregruppen til strategisk prioritering af forsknings- og rådgivningsaktiviteterne i relation rummet med henblik på forelæggelse for SDFEs og DTU Spaces direktioner - koordinere ansøgninger til nationale og internationale kilder til samfinansiering med sigte på at øge ressourcerne til de prioriterede aktiviteter - aftale DTU Spaces repræsentation for SDFE i nationale og internationale organer samt rapportering fra afholdte møder - Gensidig orientering og koordination på området Begge parter skal have den fornødne indsigt i ressourceanvendelsen til at kunne foretage en prioritering. Mål 1 03: 1. møde i udvalget er afholdt 09: 2. møde i udvalget er afholdt Mål 2 09: Forummet har udarbejdet et revideret forslag til en strategisk prioritering af forsknings- og rådgivningsaktiviteter for YA Det skal af forslaget fremgå, hvilke forudsætninger mht. ressourceanvendelsen den strategiske prioritering hviler på. Ressourcer Navn og organisation # timer Per Knudsen, DTU 10 Niels Andersen, DTU 10 René Forsberg, DTU 10 Henning Skriver, DTU 10 Søren Fauerholm Christensen, SDFE 15 Olav Eggers, SDFE 10 28

29 Niels Broge, SDFE 10 Marianne Knudsen, SDFE 20 Eskild Stub Larsen, SDFE 10 29

30 Bilag b. Strategiske prioriteringer SDFE og DTU Space har et gensidigt ønske om skabe fælles retning for at effektivisere og kvalificere indsatsen, der berører rådgivning og forskning i relation til rummet. En aktivitet i ydelsesaftalen (RG.3 tidl. RG5) er derfor at foretage strategiske prioriteringer ud fra politiskadministrative behov, den internationale udvikling og teknologiske fremskridt. Som afslutning på aktiviteten i 2015 blev den strategiske prioritering forelagt de to direktører ved henholdsvis DTU Space og SDFE i november Direktørerne bad herefter styregruppen om at arbejde videre med initiativer vedr. positionering og navigation, da det er forventningen, at dette område vil trække stor strategisk og politisk opmærksomhed de kommende år. Følgende emner forventes at blive aktuelle for samarbejdet mellem DTU Space og SDFE: Galileos implementering i eksisterende infrastruktur Muligheder for at anvende positionering i reguleringssammenhæng Indoor navigation og indendørs kortlægning, herunder nye metoder til indsamling af data i realtid og kortlægning Myndighedsopgaven forbundet med at koble udendørs og indendørs referencer Konkretisering af initiativerne for positionering og navigation skal forelægges direktørerne til videre behandling. Initiativerne skal være flerårige og skal indeholde krav om fælles ansøgninger for ekstern funding. Derudover foreligger der et udredningsarbejde i at overveje om Danmark kan bidrage med et nyt geodætisk observatorium i Grønland. ITRF, international terrestrial reference frame, fastlægges via 4 observationstyper: VLBI, SLR, GNSS og DORIS. De 4 observationstyper er for dårligt bestemt i forhold til hinanden. Derfor er der et behov for at få opbygget et bedre og tættere net af observatorier, hvor alle 4 observationssystemer er repræsenteret inden for nogle få meter fra hinanden. Placeringen i Grønland er attraktiv, fordi nettet af observatorier på denne del af jordkloden er tyndt. En station i Grønland vil derfor bidrage til en bedre dækning og dermed bedre referencerammer. Hvis Danmark etablerede et nyt geodætisk observatorium, ville det samtidig stærkt signalere et højt ønske om pleje det internationale samarbejde. 30

31 Bilag C. Oversigt over data, beregningsresultater, software, anlæg og udstyr, som SDFE har ejendomsret til V december Nedenstående oversigt over data, beregningsresultater, software, anlæg og udstyr, hvortil SDFE har ejendomsret, er udformet med henblik på at afklare ejerforhold mellem SDFE og DTU. Oversigten indføjes senere som bilag til ydelsesaftalen og ajourføres i forbindelse med den årlige revision af ydelsesaftalen. Ejerforholdene er tildelt med baggrund i rammeaftalen samt aftalt ejerskab ved udskillelse af sektorforskning fra SDFE i Blandt andet præciseres i rammeaftalen at DTU har ejendomsret, ophavsret og alle øvrige rettigheder til publikationer, rapporter, data, software, tilknyttede systemer o.lign., der udarbejdes af DTU i medfør af forskningsaktiviteter under nærværende rammeaftale, og Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet har tidsubegrænset brugsret hertil. Dog er data, registre, databaser og tilknyttede systemer, der vedligeholdes af DTU med henblik på, at myndigheden kan udøve opgaver, ikke underlagt hovedreglen om DTU s ejendomsret. For disse typer af aktiver forbliver rettighederne i Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet, dog bevarer DTU en tidsubegrænset brugsret til data o.lign.. Omkring fordeling af ejerskab af anlæg aftaltes ved udskillelsen af sektorforskningen fra SDFE, at sektorforskningen overtog de grønlandske GPS-stationer med tilhørende opgaver, herunder ejerskab til instrumenter og kommunikationslinier. Det formelle ejerskab til de permanente GPS-stationers fysiske punkter og bygninger bibeholdes i SDFE. Data: GNSS-data indsamlet med henblik på udvikling/vedligeholdelse af referencenettene i DK+GR+FØ. Tyngdedata indsamlet med henblik på udvikling/vedligeholdelse af tyngdenettene i DK+GR+FØ. Beregningsresultater: Koordinater og koter, samt serier af disse, beregnet med henblik på etablering af internationale referencerammer i DK+GR+FØ Transformationer, samt heri indgående modeller for landbevægelser, mellem nationale og internationale referencerammer og højdesystemer. Geoidemodeller for DK+GR+FØ Dokumentation: Publikationer, rapporter og lignende der er udarbejdet i forbindelse med myndighedsbetjeningen, herunder dokumentation for beregning af koordinater, koter, transformationer og geoidemodeller jf. ovenstående liste af beregningsresultater. Software: Transformationsrutiner - UNITRANS og KMSTrans.. Udjævningsprogrammet. Andet software dateret før 1. januar

32 Anlæg: Faste punkter og monumenter etableret som bidrag til de nationale net dvs. referencenet og tyngdenet i DK+GR+FØ). Bygninger etableret i Grønland af SDFE/DTU ved permanente GPS-stationer som indgår i de nationale net, p.t. i Thule og Qaqortoq (bemærk: bygninger/lokaler ved resterende stationer er lejede) Udstyr: Intet. 32