Bilag a. Aktiviteter i 2017

Transkript

1 Bilag a. Aktiviteter i

2 YA2017 I B G Aktiviteter Dataindsamling Databehandling Geodætisk infrastruktur FI.1 Anvendelse af satellitbilleder til kortlægning i Grønland anfla alan 3 FB.1 Beregning og analyse af GNSSdata i DK, GL og FO meweb abbas 13 FG.1 Uplift-modeller for DK, GL og Norden meweb pk 15 F Forskning og udvikling FB.2 Forskningsaktiviteter inden for GNSS og jordobservation thokn smh 14 FG.2 Geoidemodeller for DK, GL, FO og Norden FG.3 LAToide krkel rf caj oba FG.4 FAMOS kreve gs 21 R Rådgivning RI.1 InSAR til kortlægning af vertikal landbevægelse jofle pk 4 Err or! Bo ok ma rk no t def ine d. RG.1 Modernisering af det geodætiske edbsystem (ADJ+trlib) RG.2 Strategi for referencen i DK, GL og FO thokn Jj meweb smh RG.3 Strategisk prioritering af aktiviteter vedr. jordobservation na sfc 27 Note: Rådgivning indenfor dataindsamling er desuden indeholdt i nedenstående 3 aktiviteter. D Drift DI.1 Drift og vedligehold af GNET meweb bm 6 Note: Tyngdedatabasen samt databehandling af tyngdemålinger er indeholdt i DI. 3 2

3 DI.2 Drift af permanente GNSS stationer og vandstandsmålere i DK, GL og FO DI.3 Tyngdemålinger og tyngdedatabase i DK, FO og GL, absolutte og relative. caj bm asmei gs

4 Aktivitet FI.1 Anvendelse af satellitbilleder til topografisk kortlægning i Grønland Hovedområde: Forskning og Udvikling/Dataindsamling Varighed: Flerårig Tidligere aktivitet FI.1 Kontaktpersoner DTU Space SDFE Allan Aasbjerg Nielsen Andrew Flatman Kort beskrivelse Formål: I forbindelse med nykortlægningen af Grønland er det blevet klart at der er et voksende behov for at kunne samle data fra uens datakilder. Data der benyttes i Grønland er oftest fra satellit, men også fra fly og sågar drone, hvortil det kommer at der benyttes forskellige sensortyper som f.eks. SAR og optiske kameraer. Eneste reelle fællesnævner er at der er tale om georektificerede rasterdata. For at kunne anvende disse forskelligartede data sammen er det vigtigt at de forskellige data matcher geometrisk, hvilket dels kræver en kontrol af hvor godt de forskellige datasæt matcher geometrisk og dels en efterfølgende flytning skulle det være nødvendigt. Denne geometriske matchning af forskellige typer data findes i dag ikke. Formålet med denne aktivitet er at udarbejde algoritmer og rutiner der på baggrund af entropi kan kvalitetsbedømme matchning af to rasterdatasæt, ét datasæt og et andet referencedatasæt. Specifikt bedømmes kvaliteten af et allerede foretaget match og flere translationer og rotationer af det eksisterende match bestemmes. Opgaven er til dels en fortsættelse af YA15, hvor der blev arbejdet med matchning af optiske billeder med forskellig rumlig opløsning samt fra YA16 hvor der blev arbejdet med forskellige typer af Ground Control Points. SDFE levererede i 2016 data til DTU Space. Mål 1 03: Der foreligger en kort beskrivelse af hvordan et koncept baseret på entropi kan benyttes til at matche rasterdata fra forskellige kilder (f.eks. billeder og SAR fra satellit). Mål 2 06: Demonstration at koncept til matchning af to specifikke raster datasæt leveret af SDFE. Mål 3 11: Overdragelse af software der i Matlab miljø kan matche to rasterdatasæt. Overdragelse af dokumentation samt simpel manual af software og rutiner. Ressourcer Navn og Organisation # timer Allan Aasbjerg Nielsen, DTU Andrew Flatman, SDFE Joanna Levinsen, SDFE 4

5 Aktivitet RI.1 InSAR til kortlægning af vertikale landbevægelser Hovedområde: Rådgivning/ Dataindsamling Varighed: Flerårig Tidligere aktivitet R1.1 Kontaktpersoner DTU Space SDFE Per Knudsen Joanna Levinsen Kort beskrivelse Aktiviteten har ophæng i Strategi for Danmarks geodætiske infrastruktur , som bl.a. har fokus på overvågning af vertikale landbevægelser i relation til at understøtte SDFEs og DTU Space arbejde med landbevægelsesmodeller, at understøtte kommuners og forsyningsvirksomheders klimasikring, samt at bidrage til designet af 5D-nettet, som udgør grundlaget for et nyt højdesystem. GSTs direktion vedtog i 2015 at gennemføre et pilotprojekt for at undersøge muligheden for at anvende satellitdata til beregning af vertikale landbevægelser vha. InSAR (Synthetic Aperture Radar Interferometry). Fordelene herved er, at store områder kan kortlægges samtidigt og ensartet, samt at kortlægningen kan automatiseres og forbedres ved løbende at indarbejde nye data fra Copernicusprogrammets Sentinel-1-satellitter. Data stilles frit tilgængeligt og har en højere rumlig og tidslig opløsning, end det har været muligt at opnå før. Parallelt hermed blev etableret et projekt omkring etablering af hjørnereflektorer. Indmåling af disse med GNSS og nivellement muliggør, at satellitmålingernes plannøjagtighed kan øges ( georeferering ), samt at de relative satellitbevægelser kan konverteres til absolutte værdier. Sidstnævnte gør, at InSAR-hastighederne kan knyttes til det nationale referencenet, og at anvendelsespotentialet stiger blandt slutbrugere. Fremadrettet ønsker SDFE at undersøge potentialet i at anvende Sentinel-1 (S1) som basis for en operationel service til en national kortlægning. Således fortsættes arbejdet med S1 og hjørnereflektorerne. For at få det optimale ud af processen, skal SDFE opnå en stadig større forståelse for, hvordan de relative satellitbevægelser nøjagtigt knyttes med in-situ-målinger (nivellement/ GNSS/ reflektorer). Desuden skal InSAR-aktiviteter i regi af ESA og Copernicus-programmet følges tæt. Mere konkret skal det vurderes hvilken teknisk løsning, der er optimal til en dansk kortlægning; denne skal findes vha. publicering af et udbud på For at udvælgelsen af en leverandør samt en vurdering af de indkomne beregninger og forslag til en national løsning foregår på så oplyst et grundlag som muligt, eksisterer et behov for rådgivning fra DTU Space. Desuden skal det vurderes, hvorvidt nettet af hjørnereflektorer skal udvides og i så fald, hvordan dette bedst gøres. Hvor mange reflektorer er nødvendige for at sikre en god georeferering af satellitdata, og hvor skal de stå? Kan designet optimeres jf. den udviklede prototype? Også her kan DTU Space levere kvalificeret rådgivning. Mål 1 01: DTU Space vurderer indkomne tilbud samt deltager i møde omkring vurdering af disse. Vinder udpeges. 01 (ultimo): SDFE udarbejder notat omkring, hvem der har vundet tilbudsgivningen i udbudsprocessen samt begrundelse for beslutningen. 5

6 Mål 2 Mål 3 Mål 4 Mål 5 03: DTU Space udarbejder en rapport om kvalitetskontrol af de modtagne Sentinel-1- data. Det skal bemærkes, at denne skal kunne indgå i en SDFE-publikation samt præsenteres for SDFE ved dedikeret møde. Forudsætning: Reflektorerne er anbragt og Sentinel-1-data tilgængeligt. 03 (ultimo): Med udgangspunkt i arbejdet modtaget fra vinderen af udbudsrunden samt kvalitetssikringen af reflektorerne udarbejdes en anbefaling omkring, hvorvidt nettet af hjørnereflektorer bør udvides. Analysen indeholder afklaring omk. mulige placeringer samt indmålingsfrekvens med GNSS og/eller nivellement. Det skal bemærkes, at anbefalingen skal: 1. danne baggrund for en beslutning i SDFE om den videre proces med reflektorerne, 2. kunne indgå i en SDFE-publikation. Dette bør afspejles i afrapporteringen. 10: DTU Space bidrager til rapport med en endelig anbefaling af placeringer for reflektorerne. Det vil blive udnyttet, at landmålerne har kontakt til en række slutbrugere, som kan kontaktes for at opnå tilladelse til etablering af reflektorerne. Desuden vil samarbejdet sikre overensstemmelse med SDFEs mål (bl.a. vedr. landmålingsforretningen), at byggetilladelser kan indhentes, samt at placeringerne kan tilgås fysisk. Om nødvendigt deltager DTU Space i kontrol af udvalgte placeringer. Desuden skal analyser af Sentinel-1-billeder vise et acceptabelt støjniveau i de udpegede områder. 12: DTU har ansvaret for download af Sentinel-1-billeder (IWS) over Danmark samt indkøb af hardware til opbevaring. for dataarkiv inkl. backup forelægges SDFE. Ressourcer Navn og Organisation # timer Per Knudsen, DTU Henning Skriver, DTU Anders Kusk, DTU Jørgen Dall, DTU Joanna Levinsen, SDFE Martin Nissen, SDFE Karsten Vognsen, SDFE Casper Jepsen, SDFE Niels Henrik Olsen, SDFE 6

7 Aktivitet DI.1 Drift og vedligehold af GNET Hovedområde: Drift / Dataindsamling Varighed: Flerårig Tidligere aktivitet DI.1 Kontaktpersoner DTU Space SDFE Finn Bo Madsen Mette Weber Kort beskrivelse GNET består af 56 permanente GNSS-stationer fordelt hele vejen rundt om Grønland. De anvendes i forbindelse med bestemmelse af landbevægelser, som er en følge af to forhold: Landhævning som følge af seneste istids ophør og landhævning som følge af afsmeltning fra indlandsisen. GNET bidrager dermed til at bestemme hvor meget masse indlandsisen mister fra år til år. Men samtidig anvendes GNET også til at overvåge hvor meget den nationale geodætiske reference i Grønland deformeres over tid, dvs. vha. GNET kan der bestemmes forbedrede transformationer mellem den aktuelle globale reference (ITRF) og den nationale reference (GR96). På denne måde kan nyopmålte fikspunkter føres korrekt tilbage til GR96. Desuden anvendes GNET-stationerne som paspunkter i forbindelse med SDFE s kortlægningsprojekt. Hvert år kræver GNET vedligeholdelse for at holde stationerne i gang. Fra 2016 er der ikke penge fra den amerikanske organisation American National Science Foundation (NSF) til at vedligeholde nettet, da nettet efter deres mening er overgået til driftsstatus. Der skal derfor findes ny fremtidig finansiering snarest muligt. Ud over ny finansiering skal det også afklares hvordan de fremtidige ansvarsroller for GNET skal være. DK skal have mere indflydelse på GNET end vi har nu, da den geodætiske reference i Grønland er vores myndighedsansvar. DK har derfor startet en dialog med USA/NSF for at aftale både finansieringsmuligheder og ansvarsfordeling. Der blev afholdt en forsker-workshop om GNET i Washington i januar 2017, og her startede de indledende møder med NSF. Her blev det aftalt at der skal oprettes et konsortium for GNET bestående af SDFE, DTU og NSF. Der er planlagt flere telefonmøder med NSF. Arbejdet med konsortiet fortsætter i Aftalerne omkring GNET-konsortiet forventes at komme på plads i GNET bør holdes kørende, da afsmeltningen fra indlandsisen ikke er lineær; den varierer fra år til år, så det er kun ved fortsat at måle, at det er muligt at bestemme landhævningen fremover. Mål 1 03: DTU afrapporterer fra GNET-workshoppen i januar Mål 2 06: Workshoppen giver input til en analyse af størrelsen af GNET og de fremtidige teknologiske behov for fortsat drift og anvendelse af GNET. SDFE og DTU dokumenterer analysen i en rapport. 7

8 Mål 3 09: DTU Space og SDFE vil i fællesskab søge en afklaring af ansvarsfordeling og finansieringsmuligheder for GNET. Mål 4 12: Kort statusrapport om GNET-aktiviteter i 2017 Ressourcer Navn og organisation # timer Bo Madsen, DTU Niels Andersen, DTU Per Knudsen, DTU Shfaqat Abbas Khan, DTU Mette Weber, SDFE Søren Fauerholm Christensen, SDFE 8

9 Aktivitet DI.2 Drift af permanente GNSS-stationer og vandstandsmålere i DK, GRL og FO Hovedområde: Drift / Dataindsamling Varighed: Flerårig Tidligere aktivitet DI.2 Kontaktpersoner DTU Space SDFE Bo Madsen Casper Jepsen Kort beskrivelse GNSS stationer er rygraden i det grønlandske og danske referencenet. Et vigtigt element i Strategi for Danmarks geodætiske infrastruktur er, at der forsat indsamles data fra de permanente stationer i Danmark. Det samme gælder for Grønland. DTU Space forestår pt drift og udvikling af 13 permanente GNSS-stationer i Grønland og deltager i vedligehold og udvikling af 45 GNET stationer i samarbejde med Ohio State University og UNAVCO. SDFE forestår driften af 12 overordnede danske og den færøske permanente GNSS station (sidstnævnte sammen med Umhvørvisstovan). DTU Space og SDFE koordinerer arbejdet omkring drift, vedligehold og udvikling af de permanente GNSS stationer i Stationsudvalget, herunder udveksling af erfaringer fra overvågningen af stationerne. SDFE indsamler og lagrer data fra stationerne i Danmark og på Færøerne, og DTU indsamler og lagrer data fra stationerne i Grønland. Som et væsentligt element i sikringen af data, spejles SDFE s data i diske på DTU, og DTU s data spejles i diske på SDFE (inkl. GNET stationer). Som en vigtig del af den geodætiske reference er der koblet vandstandsmålere til referencenettet. DTU Space driver 4 grønlandske vandstandsmålere, som er tæt forbundet til de permanente GNSS-stationer. De danske vandstandsmålere drives af DMI og KDI. Otte af dem er tæt forbundet til permanente GNSS-stationer. Koordinationen omkring de danske vandstandsmålere og behandling af vandstandsdata foregår i et samarbejde mellem DTU, SDFE, DMI og KDI. I Stationsudvalget udveksles viden om vandstandsmålerne. Mål 1 Mål 2 11: Der er afholdt mindst to møder i Stationsudvalget, hvor status og planer er diskuteret. 12: Data fra de grønlandske GNSS-stationer indsamles kontinuert i mindst 90% af året og er gjort tilgængelige for SDFE. rapport er forelagt SDFE. Ligeledes gøres de danske GNSS-data tilgængelige for DTU. Mål 3 12: Data fra de grønlandske vandstandsmålere indsamles kontinuert i mindst 90% af året og er gjort tilgængelige for SDFE (offentliggjort på UNESCO/IOC hjemmeside). rapport er forelagt SDFE. 9

10 Ressourcer Navn og Organisation # timer Bo Madsen, DTU Ole Bjerregaard, DTU Mette Weber, SDFE Henrik Olsen, SDFE Casper Jepsen, SDFE 10

11 Aktivitet DI.3 Tyngdemålinger og tyngdedatabase i Danmark, Færøerne og Grønland, absolutte og relative. Hovedområde: Forskning og udvikling / Dataindsamling Varighed: Flerårig Tidligere aktivitet DI.3 og DB.1 Kontaktpersoner DTU Space SDFE Gabriel Strykowski Aslak Meister Kort beskrivelse Et overordnet præcisionstyngdenet med målte absolutte tyngdeværdier er en forudsætning for at vedligeholde og for evt. at udbygge et fintmasket net af relative tyngdemålinger fra fly og skib. Et fintmasket nationalt net af relative tyngdemålinger bruges (i geofysisk sammenhæng) til at modellere/kortlægge undergrunden og (i geodætisk sammenhæng) til at vedligeholde og til at forbedrede de nationale- og fællesnordiske geoidemodeller, jf. bl.a. Strategi for Danmarks geodætiske infrastruktur og geoidemodelleringsprojekter i regi af NKG. En regelmæssig genmåling af udvalgte punkter i det overordnede præcisionstyngdenet tjener endvidere til bl.a. overvågning af geodynamik (landhævning) og tjener dermed til udvikling og forbedring af regionalle (Skandinaviske/Baltiske) uplift-modeller, jf. bl.a. Strategi for Danmarks geodætiske infrastruktur. Der udføres målinger af absolut tyngdekraft på 0 te og udvalgte 1 ste ordens stationer i Danmark i en 6-årig cyklus med brug af A10 absolut gravimeter. Desuden forsynes nye 5D punkter med en tyngdeværdi målt med relative instrumenter for at udbygge et geodætisk kontrolnet i Danmark (5D nettet). Målingerne udføres ad-hoc i tilknytning til det eksisterende program for A10 målinger i Danmark. DTU Space står for tyngdemålinger, databehandling, QC og afrapportering, mens SDFE står for punktskitser. For at sikre en dynamisk afrapportering for det absolutte tyngdenet og 5D nettet, og som kan inkludere en mulig udvidelse af nettet med nye stationer fra år til år, aftales det at der hvert år sendes som afrapportering en opdateret tabel med alle eksisterende tyngdeværdier (og punktskitser). DTU Space står desuden for vedligeholdelse af det ovennævnte fintmaskede relative tyngdenet i Danmark. I Grønland foretages supplerende målinger koordineret med vedligehold af GNET stationer. Grønlands og Færøernes fundamentale tyngdenet inkluderes i den grundlæggende 6-årig cyklus for monitering af ændringer. Særlig dyre GNETstationer, hvor der skal anvendes helikopter, genopmåles dog kun på 12-årig basis. I samarbejde med medarbejdere fra GST/Søfartsstyrelsen fortsættes marine tyngdemålinger i de indre danske farvande til forbedring af præcisions-geoiden. Der udnyttes DTU Space gravimeter som monteres i skibet til søopmåling Jens Sørensen. Dette sker igennem aftale mellem SDFE, Geodatastyrelsen/Søfartsstyrelsen og DTU Space. Automatisk indsamling af marine gravimetridata i forbindelse med hydrografisk opmåling er yderst fornuftig da den både er billig og med god fladedækning til søs. Målet er at forbedre den marine geoide i de indre danske farvande samt geoiden på land i de kystnære områder. Internationalt og til navigationsformål vil man i fremtiden referere havdybder til den marine geoide som den primære referenceflade. Udfordringen i den efterfølgende processering af de indsamlede data 11

12 er den særlige navigation i forbindelse med hydrografisk opmåling, ad-hoc personale ombord der kun får minimal instruktion i instrumentbetjening samt, indimellem, udfald i dataindsamling. De forhold stiller særlige og skærpede krav til dataprocessering i forhold til tidligere standardprocessering. Dette problem er endnu ikke løst tilfredsstillende så at der sikres en høj kvalitet af outputdata. I 2017 gennemføres der en særlig indsats vedrørende metodeudvikling samt processering af de hidtil indsamlede data. Mål 1 Danmark: 04: A10 målinger/ 5D nettet. Plan for tyngdemåleprogram i 2017 er udfærdiget. Indsatsen i Danmark fokuseres på Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm ifølge aftale om 6-årig målecyklus. SDFE fremlægger plan for 5D nettet samt for evt. nyetableringer, som skal måles med tyngdeinstrument. 10: A10 målinger/præcisionstyngdenet. Måleprogrammerne er gennemført og dokumenteret ved levering af opdateret tabel med tyngdeværdier og punktskitser samt et kortfattet notat, der beskriver dataindsamling og databehandling. Mål 2 12: 5D punkter og det relative tyngdenet i Danmark. Som dokumentation af arbejde med den nationale relative tyngdedatabase samt som dokumentation for tyngdemålinger på 5D punkterne i 2017, sender DTU et opdateret udtræk af den nationale relative tyngdedatabase i Danmark til SDFE efter nærmere aftale. Der sendes desuden et kortfattet notat, der beskriver dataindsamling og databehandling, samt (efter en nærmere aftale) en opdateret resultatfil med tyngdeværdierne på alle hidtil opmålte 5D punkter i Danmark. Grønland og Færøerne: 04: Plan for tyngdemåleprogram i Grønland og Færøerne til kontrol af det eksisterende tyngdenet. 10: Måleprogrammerne er gennemført og dokumenteret ved levering af opdateret tabel med tyngdeværdier og punktskitser samt et kortfattet notat, der beskriver dataindsamling og databehandling. Mål 3 Søgravimetri i Danmark: 05: Aftale om ad hoc installation af sø-gravimeter i skibet Jens Sørensen. 12: De i 2017 indsamlede marine data gøres klar til processering. Der udarbejdes et kort notat om de gennemførte målinger. Mål 4 Metodeudvikling samt processering af de indsamlede marine tyngdedata: 01: Plan for metodeudvikling afsluttes. 05: Metodeudvikling afsluttes samt plan for brug af metoden på data indsamlet til og med 2016 udarbejdes. 12

13 12: Processering af de marine data indsamlet til og med 2016 afsluttes iflg. den udarbejdede plan, og der udarbejdes en dataprocesseringsrapport. Ressourcer Navn og Organisation # timer Gabriel Strykowski, DTU Rene Forsberg, DTU Jens Emil Nielsen, DTU Aslak Meister, SDFE Morten Sølvsteen, GST 13

14 Aktivitet FB.1 Beregning og analyse af GNSS-data i Danmark, Grønland og Færøerne Hovedområde: Forskning og udvikling/ Databehandling Varighed: Flerårig Tidligere aktivitet FB.1 Kontaktpersoner DTU Space SDFE Shfaqat Abbas Khan Mette Weber Kort beskrivelse Data fra de permanente GNSS-stationer i Danmark, Grønland og Færøerne beregnes og analyseres af DTU Space. Tidsserierne fra de permanente stationer anvendes til bestemmelse af vertikale landbevægelsesmodeller upliftmodeller som ifølge Strategi for Danmarks geodætiske infrastruktur er en vigtigt del af infrastrukturen. Både for Danmark og Grønland skal der bestemmes uplift/landbevægelsesmodeller, som anvendes i forbindelse med overvågning af effekten af klimaforandringer og til at forbedre transformationen mellem aktuel global reference og den nationale reference. Se også FG.1. Mål 1 Der er kun én permanent station på Færøerne som indgår i NKG-regi, dvs der arbejdes ikke på en specifik upliftmodel for Færøerne. 09: DTU opdaterer tidsserier for de danske permanente GNSS stationer med de seneste data. Beregningerne inkluderer eksterne stationer (bl.a. RTK- og Femernstationer), som i 2016 blev udpeget til at blive analyseret. Dokumenteres i rapport som kan udgives i SDFE s officielle rapportserie. Ressourcer Navn og organisation # timer Shfaqat Abbas Khan, DTU Mette Weber, SDFE Casper Jepsen, SDFE 14

15 Aktivitet FB.2 Forskningsaktiviteter inden for GNSS og jordobservation Hovedområde: Forskning og udvikling/ Databehandling Varighed: Flerårig Tidligere aktivitet FB.2 Kontaktpersoner DTU Space SDFE Sine Munk Hvidegaard Thomas Knudsen Kort beskrivelse DTU Space søger løbende at udvikle det geodætiske fagområde ved deltagelse i eksternt finansierede projekter indenfor jordobservation, navigation og positionering. For at sikre vidensdelingen indenfor ovennævnte områder indenfor jordobservation er det væsentligt for SDFE, at følge disse aktiviteter i bredeste forstand og ikke kun inden for det snævert operationelt geodætiske felt. Dermed kommer DTU Spaces generelle aktiviteter til at bidrage til vidensopbygning i SDFE, og SDFE kan følge med i og vurdere bredden af DTU Spaces aktiviteter. Mål 1 02: Fremlæggelse af liste over eksternt finansierede aktiviteter, samt vurdering af hvilke af dem der skal præsenteres på årets fælles- og arbejdsgruppemøder. Præsentationer af ph.d. og andre studieprojekter kan også indgå i aktiviteterne, som også kan fungere som sparring for den studerende. Mål : Præsentationer (2-4 á minimum 15 min. varighed) ved fællesmøder (der afholdes mindst 2 fællesmøder pr. år), jf. mål 1 (som dokumentation for målopfyldelse og til almen orientering leveres dokumenterne fra præsentationerne efterfølgende til SDFE). Der udover kan der også gives præsentationer i arbejdsgrupperne. Ressourcer Navn og organisation # timer Thomas Knudsen, SDFE Sine Munk Hvidegaard, DTU 15

16 Aktivitet FG.1 Uplift-modeller for DK, GL og Norden Hovedområde: Forskning og udvikling/ Geodætisk infrastruktur Varighed: Flerårig Tidligere aktivitet FG.1 Kontaktpersoner DTU Space SDFE Per Knudsen Mette Weber Kort beskrivelse Danmark: Ifølge Strategi for Danmarks geodætiske infrastruktur skal der bestemmes transformationer mellem den aktuelle globale reference og den nationale reference. I forbindelse med den geodætiske reference i både Danmark og Grønland anvendes upliftmodeller til at bestemme den korrekte transformation mellem den aktuelle globale reference og den nationale reference. Disse transformationer er helt afgørende i forbindelse med brug af eksisterende globale positioneringstjenester og kommende Galileotjenester, eller hvis man på anden vis foretager målinger i den globale reference og skal over i den nationale reference. I den danske upliftmodel indgår data fra vandstandsmålere for at få en model der viser uplift ift. vandstandsstigningen. Derfor skal der udvikles standarder for overvågning af middelvandstanden, hvilket gøres i samarbejde mellem DTU, SDFE, DMI og KDI. Derudover anvendes data fra de eksisterende præcisionsnivellementer i modellen. Der er behov for at kunne følge udviklingen mellem landbevægelser og vandstandsstigning. Kommuner og forsyningsselskaber har behov for denne viden i forbindelse med klimasikring. Udviklingen kan følges ved at koble rater for uplift, vandstand og lokale sætninger. Denne viden skal gøres nemt tilgængelig for brugerne, evt. via en slags tjeneste, så de kan få et bud på vandstanden ift. land i realtid. Som evt. supplement til ovenstående undersøges hvilken nøjagtighed raterne fra insar- og PSI-metoderne har, jfr. RI.1. Arbejdet med den danske model koordineres med aktiviteterne i Nordisk Kommission for Geodæsi (NKG) (WG Geodynamics) indenfor udvikling af nordiske upliftmodeller. Grønland: Det er mere kompliceret at bestemme upliftmodeller for Grønland end for Danmark pga. afsmeltningen fra indlandsisen, som varierer fra år til år. Det betyder at upliften ikke er lineær (som i DK) og dermed svær at modellere. Data fra GNET giver et afgørende bidrag til at bestemme en bedre upliftmodel. I upliftmodellen indgår eksisterende og nye data fra bl.a. permanente GNSS-stationer, satellitaltimetri (CryoSat-2) og tyngdemålinger fra satellit (GRACE), fly og land. 16

17 Mål 1 Mål 2 Danmark: 06: Beregning af opdateret upliftmodel på baggrund af revideret datasæt. Dokumenteres i rapport som kan udgives i SDFE s officielle rapportserie. Danmark 06: DTU og SDFE beskriver muligheder for udvikling af procedurer som giver vandstanden ift. land i realtid for et vilkårligt sted i DK. Mål 3 Grønland: 06: DTU Space udarbejder videnskabelige artikler om modeller for elastisk uplift og GIA uplift. Ressourcer Navn og organisation # timer Per Knudsen, DTU Shfaqat Abbas Khan, DTU Louise Sørensen, DTU Karsten Vognsen, SDFE Mette Weber, SDFE Thomas Knudsen, SDFE Kristian Keller, SDFE 17

18 Aktivitet FG.2 Geoidemodeller for Danmark, Grønland, Færøerne og Norden Hovedområde: Forskning og udvikling/ Geodætisk infrastruktur Varighed: Flerårig Tidligere aktivitet FG.2 Kontaktpersoner DTU Space SDFE Rene Forsberg Kristian Keller Kort beskrivelse Danmark: Ifølge Strategi for Danmarks geodætiske infrastruktur skal DTU og SDFE arbejde på at udvikle mere nøjagtige geoidemodeller, som kan bidrage til en mere nøjagtig kotebestemmelse med GNSS. Derfor skal det undersøges hvilke krav en bedre nøjagtighed stiller til de data (tyngde, GNSS, nivellement, vandstand) der indgår i modellen. Arbejdet med den danske geoidemodel vil hænge sammen med arbejdet med de nordiske geoidemodeller i NKG-regi. Forbedrede geoidemodeller vil blive beregnet løbende efter behov, typisk med årlige intervaller, efterhånden som nye tyngdedata og nivellements data kommer ind, specielt for det marine område. Grønland: DTU har i 2016 opdateret en nøjagtig geoidemodel, baseret på nye og ældre tyngdemålinger, nye satellitdata og ny terrænmodel for Grønland. Arbejdet er blevet koordineret med Canada og den nordamerikanske arbejdsgruppe for geoidebestemmelse. Der er sikret en konsistent overgang til den nyeste canadiske geoidemodel. Den grønlandske geoidemodel er tilpasset det eksisterende højdesystem i Nuuk, og danner basis for et fremtidigt GNSS-konsistent højdesystem i Grønland. Der mangler udrulning af det nye geoide-baserede højdesystem, specielt til de grønlandske brugere, og kvalitetssikring af geoiden gennem udnyttelse af alle tilgængelige vandstands- og GNSS målinger langs kyster og fjorde. Udrulningen til de grønlandske brugere sker via Asiaq, som er teknisk rådgiver for Selvstyret. Modellen skal bl.a. anvendes i SDFE s kortlægningsprojekt. Færøerne: Der er ingen planlagte aktiviteter for Færøerne i Mål 1 Grønland: 06: DTU udarbejder opsamlende dokument om geoiden, herunder forståelse af rollen af land uplift (en forbedret land uplift model forventes senere), samt tilknytning til middelvandstand i hav og fjorde. 06: I samarbejde med ASIAQ og SDFE planlægges materiale og workshop om implementering af nyt højdesystem, herunder udarbejdelse af transformation for forskelle mellem gamle og nyt højdesystem. 09: DTU har bidraget med fagligt input om ny geoide og højdesystem på brugermøde/workshop med Asiaq, SDFE og DTU i Grønland. 12: DTU publicerer videnskabelig rapport om den nye geoidemodel og resultater af validering med udnyttelse af tidevands- og GNSS-målinger, samt evaluering ved 18

19 sammenligning med GNSS-nivellements data i Island og konsistens med Canadiske geoide i overlapzonen i Vestgrønland. Mål 2 Danmark: 03: Evaluering af nøjagtighedskrav til tyngdegrundlag og GNSS+nivellement for at kunne bestemme en gravimetrisk geoide på 0,5 cm niveau, samt plan for supplerende målinger. Frigivne TOTAL fly-gradiometri-data på Sjælland vil blive udnyttet til at understøtte dette arbejde. 09: Udnyttelse af nye tyngdedata i det marine område, specielt fra FAMOS projektet, til at vurdere forbedringer i marine geoide, herunder design af fremtidige behov for data indsamling. 12: Analyse af GNSS data indsamlet på GST s opmålingsskib Jens B Sørensen som led i søopmåling med tyngdeinstrumenter ombord 2017, til vurdering af nøjagtighed og potentielt brug af data til validering af marine geoide (og latoide) modeller. Ressourcer Navn og organisation # timer Rene Forsberg, DTU Sine Munk Hvidegaard, DTU Arne V. Olesen, DTU Kristian Keller, SDFE Mette Weber, SDFE Thomas Knudsen, SDFE Morten Sølvsten, GST 19

20 Aktivitet FG.3 LAToide Unified digital height model Hovedområde: Varighed: Tidligere aktivitet FG.3 Kontaktpersoner DTU Space SDFE Ole B. Andersen Casper Jepsen Forskning og udvikling/geodætisk infrastruktur Kort beskrivelse Ifølge Strategi for Danmarks geodætiske infrastruktur er en veldefineret geodætisk reference til søs vigtig, hvorfor GST, DTU og nu også SDFE i flere år har arbejdet på at sikre en fremtidig integration af disse i den nuværende søopmåling, samtidig med at nye metoder afprøves. Latoiden benyttes i stigende grad som vertikal reference til søs og et større arbejde på Nord-europæisk plan foregår i disse år mhb på at harmoniserer LAToide modellerne på kryds af territorialfarvande. LAToide projektet videreføres, herunder opdateres den eksisterende LAToide model løbende. Den præliminære LAToide skal evalueres af GST i forbindelse med de grønlandske opmålingsaktiviteter i Latoiden har god nøjagtighed i dele af vest Grønland men det er på sigt planen, at LAToiden skal have en så god nøjagtighed for hele Grønland, at den kan bruges i sand tid i forbindelse med søopmåling. På sigt vil det øge effektiviteten af søopmåling i Grønland. Mål 1 Grønland: 02: Opstartsworkshop. Afrapportering fra projektet i 2016 og diskussion af metoder og tests til LAToide-modellen. Fokus på optimal placering af vandstandsmålere i forhold til forbedring af modellen. 04: Præliminær LAToide over specifikke områder, hvor der i foråret/sommeren 2016 skal gennemføres søopmåling, er afleveret til SDFE og GST. 06: Prioriteret liste over lokaliteter, hvor der ønskes vandstandsmålinger med henblik på at forbedre LAToiden, er afleveret til SDFE og GST. Mål 2 Danmark: 02: Opstartsworkshop. Introduktion af forsøg med Laser-GNSS ombord på Jens Sørensen i 2017 til test af LAToide-modellen. Fokus på optimal placering af sensorer i forhold til verifikation af modellen. 10: Forsøg med flydende vandstandsmåler. Forsøg med Laser-GNSS på Jens Sørensen i Nordsøen, til verifikation af dansk LAToide i nordsøen, samt erfaringsopsamling til evt. udnyttelse af nye opmålingsskibe (Lauge Koch) i

21 Mål 3 Grønland: 12: Analyse af data indsamlet i forbindelse med årets opmålinger samt data opmålt med alternative metoder (radar-vandstandsmåler) med henblik på at undersøge brugen af disse er udarbejdet. Ressourcer Navn og organisation # timer Ole B. Andersen, DTU Arne V. Olesen, DTU Morten Sølvsten, GST Casper Jepsen, SDFE 21

22 Aktivitet FG.4 FAMOS Hovedområde: Forskning og udvikling/geodætisk infrastruktur Varighed: Flerårig Tidligere aktivitet FG.4 Kontaktpersoner DTU Space SDFE Gabriel Strykowski Kristian Evers Ole. B. Andersen Kort beskrivelse Dette resultatmål omfatter samarbejde mellem GST og DTU Space som led i det danske bidrag til aktiviteterne i EU FAMOS-projekt. SDFE s rolle i FAMOS er at varetage myndighedsansvaret for den geodætiske reference. FAMOS handler overordnet om bathymetrisk søopmåling i Østersøen til transportformål, og har som et vigtigt delmål at forbedre en vertikal reference i Østersøen. I fremtiden vil en referenceflade for bathymetri være en geoide; en referenceflade der forener højdedatums på land og til havs. DTU Space er involveret i FAMOS i aktivitet 2. DTU Space bidrage til FAMOS projektet ved at det danske instrument (når det ikke bruges i Danmark), bliver brugt med andre FAMOS partnere, for at sikre større nøjagtighed af geoiden i Østersøen (og hermed også geoiden omkring Bornholm og det dansk-tyske grænseområde). Det bredere samarbejde i FAMOS inkluderer overførelse af know-how og hjælp med processering af søgravimetri fra andre lande. FAMOS udføres i et tæt samarbejde med de nordiske og baltiske lande, samt Tyskland (og på sigt Polen). Målinger koordineres med tilsvarende danske målinger med søopmålingsskib Jens Sørensen i de indre danske farvande (aktivitet DI.3). Der arbejdes med en tyngdedatabase, QC af eksisterende tyngdedata til beregning af FAMOS geoide som udvidelse af NKG geoideberegningssamarbejde. Middelhavniveauflade og andre referenceflader i Østersøen vil bliver beregnet fra satellit-altimetri data. Den næste generation FAMOS MSS model skal udvikles ud fra satellit altimetri data hvor der fokuseres på brugen af SAR og SAR-interferometriske data. Samtidig skal første generation af en forbedret Middel Topografi (forskel mellem MSS og geoide) undersøges i Østersøen Undersøgelse af nøjagtighed af MSS samt ekstremer af vandstand ifht til MSS ud fra satellit altimetri. Mål 1 Tyngdemålinger: 04: Aftale med GST om installation af marine tyngdeinstrumenter og evt. GPS udstyr på andre partneres skibe. 12: Rapport over gennemførte marine målinger, samt QC for eksisterende data i området. 22

23 Mål 2 Databaser: 12: FAMOS tyngdedatabase etableret og tilknyttet den fælles Nordiske tyngdedatabase. Mål 3 Mål 4 Maringeoide: 12: Ny marin geoidemodel beregnet og vurdering af rollen af de nye data gennemført. MSS og Middel Topografi: 08: Beregning af næste generations Mean Sea Surface er færdigberegnet. 12: Evaluering af ny FAMOS middel topografi for Østersøen foretaget. Ressourcer Navn og Organisation # timer Gabriel Strykowski, DTU Jens Emil Nielsen, DTU Rene Forsberg, DTU Ole B Andersen, DTU Morten Sølvsteen, GST Kristian Evers, SDFE 23

24 Aktivitet RG.1 Modernisering af det geodætiske edbsystem (ADJ+trlib) Hovedområde: Rådgivning / Geodætisk infrastruktur Varighed: 2 år Tidligere aktivitet RG.1 Kontaktpersoner DTU Space SDFE Lars Stenseng Thomas Knudsen Jakob Jakobsen Kristian Evers Kort beskrivelse Ifølge Strategi for Danmarks geodætiske infrastruktur skal SDFE s beregningsprogrammel udvikles og vedligeholdes ved at modernisere og reducere kodemængden. I 2016 reduceredes kodemængden voldsomt, og vi blev meget klogere på de faktiske muligheder for at tilpasse og anvende (delvist) eksternt vedligeholdte kodebaser. Det har ført til en lang kraftigere kodereduktion en forventet, men også til et anderledes fokus end oprindeligt planlagt. Aktiviteterne i 2017 bliver derfor med fokus på idriftsætning: Hvordan får vi de tilpassede systemer til at arbejde smidigt sammen med SDFEs eksisterende arkitektur. Det er sandsynligt at en rationel løsning på dette vil føre til yderligere kassation af eksisterende systemer og arbejdsgange. Derfor er brugerinvolvering vigtig. Mål 1 02: Resultaterne af intern interessentworkshop mhp. afklaring af behov for tilpasning af kode og procedurer er forelagt projektstyregruppen i form af et program for årets arbejde. Mål 2 06: Foreløbige resultater og revideret arbejdsprogram er forelagt projektstyregruppen. Mål 3 10: Foreløbige resultater og revideret arbejdsprogram er forelagt projektstyregruppen. Mål 4 12: Projektet afsluttes med rapport, evaluering og anbefalinger til projektstyregruppen Mål 5 12: ITRF2014 transformationsparametre er implementeret, så det bliver muligt at transformere mellem ITRF2014 og ETRS89. Dokumenteres i rapport som kan udgives i SDFE s officielle rapportserie. 24

25 Ressourcer Navn og organisation # timer Thomas Knudsen, SDFE 350 Lars Stenseng, DTU Space 350 Kristian Evers, SDFE 350 Jakob Jakobsen, DTU Space 100 Aslak Meister, SDFE 100 Niels Henrik Olsen, SDFE 20 Lars Hole, SDFE

26 Aktivitet RG.2 Strategi for geodætisk infrastruktur i Danmark, Grønland og Færøerne Hovedområde: Rådgivning / Geodætisk infrastruktur Varighed: Flerårig Tidligere aktivitet RG.3 Kontaktpersoner DTU Space SDFE Sine Munk Hvidegaard Mette Weber Kort beskrivelse DTU Space og SDFE formulerer i samarbejde strategier for referencen i Danmark, Grønland og Færøerne. Danmark: Strategi for Danmarks geodætiske infrastruktur blev færdig i 2015 og udmøntningen af strategien startede i Denne aktivitet hænger sammen med RB.1, hvor konkrete emner tages op til diskussion i arbejdsgruppen. Færøerne: For nogle år siden fik Færøerne nye referencesystemer og ny geoide. Det vil være relevant at få fulgt op på, hvordan den geodætiske reference bør vedligeholdes fremover. Her tænkes specielt på den permanente GNSS-station og på vandstandsmålere og tilhørende nivellementer. I 2018 vil dette arbejde påbegyndes. Grønland: Ny geoidemodel og nyt højdesystem er gjort færdig (se også FG.2). Det skal gøres tilgængeligt for brugerne i Formidling og dokumentation: For meget af det arbejde der gøres for at holde den geodætiske infrastruktur i bæredygtig stand bliver ikke publiceret under en form der gør den langsigtet anvendelig. Dette skyldes i høj grad at formen på SDFEs webtilstedeværelse ikke egner sig til distribution af materiale med høj faglig tyngde. SDFE/GRF har derfor udarbejdet et udkast til en geodætisk kommunikationsstrategi, med brug af flere kanaler, hver for sig tilpasset typiske formalitetsgrader for forskellige typer afrapportering. Det er vigtigt at kanalprofilerne passer med materiale der typisk resulterer fra DTU Spaces myndighedsbetjening og der er derfor dels behov for input fra DTU Space omkring udarbejdelse af kanalprofiler. Intentionen er at alle skriftlige leverancer under ydelsesaftalen kan publiceres gennem en af de definerede kanaler. Derfor skal kanalprofilerne fastlægges i starten af Mål 1 Danmark: 05: DTU har bidraget til en analyse af behovet for et nyt dansk højdesystem. 05: DTU har bidraget til en plan for realisering af en fremtidig aktuel højdereference. 26

27 Mål 2 Mål 3 02: DTU deltager i møde hvor de geodætiske kommunikationskanaler beskrives og anvendelsen diskuteres (tentativt navngivet Tekniske Rapporter, Tekniske Noter, Tekniske Meddelelser, Geodætiske Postkort, og den annoncerende og opsamlende Geodætiske twitterkanal.) 06: DTU har rådgivet SDFE om besvarelse af EUREF-spørgeskema vedrørende fremtidens ETRS89-realisering. Ressourcer Navn og organisation # timer Sine Munk Hvidegaard, DTU Per Knudsen, DTU Bo Madsen, DTU Rene Forsberg, DTU Kristian Keller, SDFE Mette Weber, SDFE Thomas Knudsen, SDFE Marianne Knudsen, SDFE Karsten Vognsen, SDFE Aslak Meister, SDFE 27

28 Aktivitet RG.3 Strategisk prioritering af aktiviteter vedr. positionering og navigation Hovedområde: Rådgivning / Geodætisk infrastruktur Varighed: Flerårig Tidligere aktivitet Kontaktpersoner DTU Space SDFE Niels Andersen Søren F. Christensen Kort beskrivelse Der foregår meget på den politiske dagsorden vedr. rummet. SDFE ser store potentialer ved positionering og navigation og har allerede ansvaret for flere initiativer i den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi og i Rumstrategien. Der forventes derfor at være stort fokus på emnet og en strategisk prioritering og koordinering af forsknings- og rådgivningsaktiviteterne er nødvendig. Det skal bl.a. drøftes, hvordan den danske geodætiske infrastruktur bedst udvikles, så Galileo signaler kan anvendes i et fællesoffentligt regi. D SDFE overtager i 2017 ressortansvaret for Galileo dvs. de områder der har med implementeringen og anvendelsen af positionering vha. Galileo i Danmark. Det vil afføde en lang række strategiske overvejelser omkring Galileo forsknings- og ydelsesmæssigt. RG.3 gruppen er videreført fra YA2016. Formålet er, at positionere SDFE og DTU Space som kompetente og attraktive parter i forhold til andre myndigheder, forskningen, industrien og det private erhvervsliv samt mulige finansieringskilder fsva. positionering og navigation. Opgaver er som følger: - udarbejde forslag til Styregruppen til strategisk prioritering af forsknings- og rådgivningsaktiviteterne i relation til positionering og navigation med henblik på forelæggelse for SDFE s og DTU Space s direktioner - koordinere ansøgninger til nationale og internationale kilder til samfinansiering med sigte på at øge ressourcerne til de prioriterede aktiviteter - aftale DTU Space s repræsentation for SDFE i nationale og internationale organer samt rapportering fra afholdte møder - Gensidig orientering og koordination på området Begge parter skal have den fornødne indsigt i ressourceanvendelsen til at kunne foretage en prioritering. Mål 1 Mål 2 03: 1. møde i udvalget er afholdt. 09: 2. møde i udvalget er afholdt. 06: Skriftlig status til styregruppen over de aktiviteter, hvor DTU har ydet positionerings- og navigationsrådgivning er udarbejdet. Det gælder primært i forhold til den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategis initiativ 5.3 og i forbindelse med NKG WG POS/NAV samt vedr. deltagelse i Galileo arbejdsgrupper under Kommissionen. 12: Skriftlig status til styregruppen over de aktiviteter, hvor DTU har ydet positionerings- og navigationsrådgivning er udarbejdet. Det gælder primært i forhold til den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategis initiativ 5.3 og i forbindelse med NKG WG POS/NAV samt vedr. deltagelse i Galileo arbejdsgrupper under Kommissionen. 28

29 Mål 3 09: Forummet har udarbejdet et revideret forslag til en strategisk prioritering af forsknings- og rådgivningsaktiviteter for YA Det skal af forslaget fremgå, hvilke forudsætninger mht. ressourceanvendelsen den strategiske prioritering hviler på. Ressourcer Navn og organisation # timer Per Knudsen, DTU 10 Niels Andersen, DTU 10 René Forsberg, DTU 10 Henning Skriver, DTU 10 Søren Fauerholm Christensen, SDFE 15 Marianne Knudsen, SDFE 20 Eskild Stub Larsen, SDFE 10 29

30 Bilag b. Strategiske prioriteringer SDFE og DTU Space har et gensidigt ønske om skabe fælles retning for at effektivisere og kvalificere indsatsen, der berører rådgivning og forskning i relation til rummet. En aktivitet i ydelsesaftalen (RG.3 tidl. RG5) er derfor at foretage strategiske prioriteringer ud fra politiskadministrative behov, den internationale udvikling og teknologiske fremskridt. Som afslutning på aktiviteten i 2015 blev den strategiske prioritering forelagt de to direktører ved henholdsvis DTU Space og SDFE i november Direktørerne bad herefter styregruppen om at arbejde videre med initiativer vedr. positionering og navigation, da det er forventningen, at dette område vil trække stor strategisk og politisk opmærksomhed de kommende år. For 2017 forventes følgende emner at blive aktuelle for samarbejdet mellem DTU Space og SDFE: Galileos implementering i eksisterende infrastruktur SDFEs nye ressortansvar for implementering af Galileo i Danmark og deltagelse i nye fora i regi af EU Kommissionen Aktisk infrastruktur, herunder anvendelser af videreudviklet GNET indenfor fx. flytrafik, skibsfart, kortlægning og overvågning Muligheder for at anvende positionering i reguleringssammenhæng Indoor navigation og indendørs kortlægning, herunder nye metoder til indsamling af data i realtid og kortlægning Myndighedsopgaven forbundet med at koble udendørs og indendørs referencer Etablering af et GNSS testbed for Galilelo (formodentligt i Aarhus) mhp. at virkeliggøre mulighederne for anvendelse af nøjagtig positionering i en smartcity dagsorden, regulering, IoT mm. Samarbejde i Norden som følge af NKGs prioriterede arbejde med positionering og navigation Konkretisering af initiativerne for positionering og navigation skal diskuteres i styregruppen mhp. at forelægges direktørerne til videre behandling. Initiativerne skal være flerårige og skal indeholde krav om fælles ansøgninger for ekstern funding. 30

31 Bilag C. Oversigt over data, beregningsresultater, software, anlæg og udstyr, som SDFE har ejendomsret til V december Nedenstående oversigt over data, beregningsresultater, software, anlæg og udstyr, hvortil SDFE har ejendomsret, er udformet med henblik på at afklare ejerforhold mellem SDFE og DTU. Oversigten indføjes senere som bilag til ydelsesaftalen og ajourføres i forbindelse med den årlige revision af ydelsesaftalen. Ejerforholdene er tildelt med baggrund i rammeaftalen samt aftalt ejerskab ved udskillelse af sektorforskning fra SDFE i Blandt andet præciseres i rammeaftalen at DTU har ejendomsret, ophavsret og alle øvrige rettigheder til publikationer, rapporter, data, software, tilknyttede systemer o.lign., der udarbejdes af DTU i medfør af forskningsaktiviteter under nærværende rammeaftale, og Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet har tidsubegrænset brugsret hertil. Dog er data, registre, databaser og tilknyttede systemer, der vedligeholdes af DTU med henblik på, at myndigheden kan udøve opgaver, ikke underlagt hovedreglen om DTU s ejendomsret. For disse typer af aktiver forbliver rettighederne i Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet, dog bevarer DTU en tidsubegrænset brugsret til data o.lign.. Omkring fordeling af ejerskab af anlæg aftaltes ved udskillelsen af sektorforskningen fra SDFE, at sektorforskningen overtog de grønlandske GPS-stationer med tilhørende opgaver, herunder ejerskab til instrumenter og kommunikationslinier. Det formelle ejerskab til de permanente GPS-stationers fysiske punkter og bygninger bibeholdes i SDFE. Data: GNSS-data indsamlet med henblik på udvikling/vedligeholdelse af referencenettene i DK+GR+FØ. Tyngdedata indsamlet med henblik på udvikling/vedligeholdelse af tyngdenettene i DK+GR+FØ. Beregningsresultater: Koordinater og koter, samt serier af disse, beregnet med henblik på etablering af internationale referencerammer i DK+GR+FØ Transformationer, samt heri indgående modeller for landbevægelser, mellem nationale og internationale referencerammer og højdesystemer. Geoidemodeller for DK+GR+FØ Dokumentation: Publikationer, rapporter og lignende der er udarbejdet i forbindelse med myndighedsbetjeningen, herunder dokumentation for beregning af koordinater, koter, transformationer og geoidemodeller jf. ovenstående liste af beregningsresultater. Software: Transformationsrutiner - UNITRANS og KMSTrans.. Udjævningsprogrammet. Andet software dateret før 1. januar

32 Anlæg: Faste punkter og monumenter etableret som bidrag til de nationale net dvs. referencenet og tyngdenet i DK+GR+FØ). Bygninger etableret i Grønland af SDFE/DTU ved permanente GPS-stationer som indgår i de nationale net, p.t. i Thule og Qaqortoq (bemærk: bygninger/lokaler ved resterende stationer er lejede) Udstyr: Intet. 32