Energinet.dk's analyseforudsætninger , juli 2012

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Energinet.dk's analyseforudsætninger 2012-2035, juli 2012"

Transkript

1 Til Energinet.dk's analyseforudsætninger , juli juli 2012 CHR/CHR 1. Indledning Beregningsperiode Økonomiske nøgletal Brændselspriser CO 2 -kvotepriser Elpriser Elforbrug Det samlede elforbrug Varmepumper Elkedler på kraft-/varmeværker Elbiler Varmeforbrug Produktionsanlæg Anlæg tilsluttet transmissionsnettet centrale anlæg Anlæg tilsluttet distributionsnettet decentrale kraftværker Vindmøller Solceller (PV) Forbindelser til nabo-områder Bilag 1 Kraftværkskapaciteter Bilag 3 Opsplitning af elforbrug Bilag 4 Antaget dollarkurs Bilag 5 Vindområder for Danmark Dok /12, Sag 12/427 1/18

2 1. Indledning Som grundlag for referenceberegningerne til Miljørapport 2012 og som grundlag for net og systemanalyser generelt er der fastlagt en række forudsætninger for det fremtidige el- og kraftvarmesystem. De beregningsmæssige forudsætninger vedrører produktionsanlæggene, el- og varmeprognoser samt brændsels-, CO 2 - og elpriser. Forudsætningerne er blandt andet VK regeringens energiudspil fra januar 2007, den energipolitiske aftale af den 21. februar 2008, Energistyrelsens basisfremskrivning fra 2011 og World Energy Outlook 2011 brændselspriser. Der er taget højde for den seneste energipolitiske aftale fra april Analyseforudsætningerne kan afvige fra de forudsætninger for samfundsøkonomiske analyser, som Energistyrelsen har angivet som vejledende. Nogle forudsætninger bestemmes ikke i dette notat (såsom varmepriser, emissioner og afgiftssatser). Der henvises derfor til Energistyrelsen generelle forudsætninger. I de følgende afsnit redegøres for forudsætningerne. 2. Beregningsperiode Der regnes på , hvor bruges til Miljørapporten. Forudsætninger frem til 2035 bruges til øvrige analyseformål. 3. Økonomiske nøgletal Den økonomiske vækst vil i de nærmeste år stadig være præget af den økonomiske krise. Krisen har bevæget sig over i en gældskrise, som har ramt flere europæiske lande. Dette giver umiddelbart svære betingelser for den økonomiske vækst i Europa. Det er dog meget usikkert at sige hvornår gældskrisen ophører og der kommer gang i væksten igen. Inflationen i 2011 var 2,8 % jf. Danmarks Statistik (forbrugerpriser). Denne stigning er fortsat i de to første måneder af I de kommende år forventes inflationen at ligge lige under 2 %. Fra 2020 stabiliseres den på 2 %. Den økonomiske fremskrivning baserer sig på Finansministeriets redegørelse fra august Det har ikke været muligt at benytte Konvergensprogram 2012, da denne fremskrivning ikke foreligger på beregningstidspunktet af denne analyse. Årlig vækst, inflation og renteniveau ses i Tabel BNP, årlig vækst 1,3 2,2 1,9 1,5 Inflation, forbrugerpris 1,9 1,7 1,8 2,0 Rente, niveau i slutår 2,3 2,8 4,0 4,0 Kilde: Økonomisk redegørelse, august 2011 Tabel 1 Årlig vækst, inflation og renteniveau i årene Dok /12, Sag 12/427 2/18

3 4. Brændselspriser En stor del af beregningerne skal belyse markedsaktørernes situation og handlinger. Derfor anvendes en prognose for de priser, som selskaberne indkøber brændsel efter. Brændselspriserne følger Energistyrelsens "Forudsætninger for samfundsøkonomiske analyser på Energiområdet", De samfundsøkonomiske brændselspriser er beregnet på baggrund af priserne på kul, gas og olie fra IEA's World Energy Outlook november Priserne er i faste 2011-priser og er an kraftværk (an transmissionsnet for naturgas). Prognosen for kul er identisk med IEA's prognose tillagt et transporttillæg på 0,50 kr./gj. Priserne for importeret kul til Danmark i 2011 (1.-4. kvartal) har i gennemsnit været ca. 26,35 kr./gj (2010: 21,20 kr./gj). Gennemsnitspriserne i 4. kvartal 2011 var 27,69 kr./gj (2009: 22,60 kr./gj). Fuelolie fastsættes til 70 % af råolieprisen og er tillagt et transporttillæg på 1,95 kr./gj. Letolie fastsættes til 125 % af råolieprisen og er tillagt et transporttillæg på 1,95 kr./gj. IEA's kulpriser er tillagt en transportpris på 0,50 kr./gj. IEA's prognoser for europæiske naturgaspriser er anvendt, og der er tillagt et transporttillæg på 3,07 kr./gj. IEA's priser er omregnet til DKK med en langsigtet dollarkurs på 5,7 DKK/USD. Energistyrelsens forudsætninger er brugt for halm, træflis og træpiller. År Kul Fuelolie Gasolie Gas Gas, dec Halm Træflis Træpiller ,89 63,38 111,67 54,49 64,71 43,00 48,99 72, ,15 66,82 117,83 57,16 67,94 43,30 49,56 73, ,32 69,88 123,33 59,53 70,79 43,62 50,15 74, ,41 72,61 128,25 61,63 73,33 43,93 50,75 74, ,58 73,74 130,29 62,66 74,57 44,24 51,34 75, ,74 74,80 132,22 63,62 75,74 44,54 51,94 75, ,88 75,75 133,94 64,49 76,80 44,86 52,55 76, ,04 76,77 135,80 65,42 77,93 45,17 53,17 76, ,19 77,72 137,52 66,28 78,97 45,49 53,79 77, ,32 78,63 139,16 67,37 80,29 45,80 54,43 77, ,44 79,46 140,68 68,38 81,51 46,12 55,07 78, ,55 80,24 142,10 69,33 82,67 46,45 55,72 78, ,65 80,97 143,42 70,23 83,75 46,78 56,38 79, ,73 81,63 144,63 71,05 84,76 47,11 57,05 79, ,85 82,40 146,02 71,99 85,89 47,44 57,73 80, ,95 83,08 147,26 72,84 86,92 47,78 58,42 81, ,04 83,70 148,39 73,63 87,88 48,12 59,12 81, ,11 84,25 149,40 74,34 88,74 48,46 59,83 82, ,18 84,78 150,37 75,03 89,58 48,80 60,55 82, ,84 87,21 154,71 77,32 92,33 50,24 62,64 85, ,49 89,64 159,05 79,61 95,08 51,71 64,79 87, ,15 92,07 163,39 81,91 97,83 53,23 67,03 90, ,81 94,51 167,73 84,20 100,58 54,79 69,34 92, ,46 96,94 172,07 86,49 103,33 56,39 71,73 95,36 Tabel 2 Prisprognoser for anvendte brændsler Priserne er i faste 2011-priser kr./gj. Dok /12, Sag 12/427 3/18

4 5. CO 2 -kvotepriser Den danske CO 2 -kvoteordning er fra 2005 erstattet af EU's direktiv om handel med drivhusgasser. 1. januar 2013 starter 3. reguleringsperiode for handel med og tildeling af CO 2 -kvoter. I Energinet.dk's analyser er der fra 2020 forudsat en CO 2 -pris på 30 EUR/ton CO 2 svarende til ca. 230 DKK/ton CO 2. For årene er CO 2 -priserne baseret på Nord Pools forward priser. Imellem 2014 og 2020 er der foretaget interpolation. År 2011* 2012* 2013* 2014* DKK/ton CO Tabel 3 CO2-priser er i DKK/ton CO2 for Alle tal er faste 2011 priser. *indikerer Nordpool forward priser. 6. Elpriser Elpriserne, der anvendes for Norge, Sverige, Holland og Tyskland, tager udgangspunkt i beregninger med Samkøringsprogrammet. De gennemsnitlige årlige priser fremgår af nedenstående tabel. Priserne for Norge og Sverige er forudsat ens. År DKW DKE DK NO SE DE NL * 350* * 376* * 381* * 385* Tabel 4 Spotpriser pr. MW for Øst- og Vestdanmark, Norge, Sverige, Tyskland og Holland. Elprisen for DK er et vægtet gennemsnit af DKW og DKE priserne. *Der er benyttet forwardpriser for for DKW og DKE. Frem til 2015 er der benyttet forward priser. Herefter er prisen for 2020 og 2032 beregnet med SIVAEL. Mellem disse år er det foretaget interpolation. Fra 2032 til 2035 er der forudsat en konstant elpris. Dok /12, Sag 12/427 4/18

5 I vurderingen af elpriserne forudsættes internationale CO 2 -kvoter med en tilhørende kvotepris på 230 kr./ton fra Desuden skal der betales en afgift på kr. pr. ton udledt mængde af SO 2, og en afgift på kr. pr. ton udledt mængde NOx. "Nettariffen" mod Tyskland sættes til 0,5 øre/kwh og er et mål for de auktionsomkostninger, som importører og eksportører har udregnet pr. transporteret kwh. Elpriserne udregnes på baggrund af de øvrige forudsætninger og kan derfor først opdateres når modellerne er kørt. 7. Elforbrug Elforbruget opdeles i det klassiske elforbrug og elforbrug til varmepumper og elbiler. 7.1 Det samlede elforbrug Fremskrivningen af det danske elforbrug er udarbejdet i samarbejde med Forskningscenter DTU/Risø på grundlag af EMMA-modellen, der er en satellitmodel til den makroøkonomiske ADAM-model. Analyseperioden er Ved fremskrivningen tages der udgangspunkt i fremskrivningen af produktionsudviklingen i 13 erhverv og det private forbrug til Finansministeriets økonomiske fremskrivning på grundlag af ADAM-modellen. Der er taget udgangspunkt i Økonomisk redegørelse, august 2011, da konvergensprogram 2012 ikke foreligger endnu. Brændselspriserne benyttes blandt andet i EMMA fremskrivningen og her benyttes de seneste fremskrivninger fra IEA fra november Elprisen beregnes på baggrund af Dansk Energis opgørelser over elpriser, Nord Pool forward priser og SIVAEL-kørsler fra udvalgte år, hvorefter en interpolation er foretaget mellem disse år. Desuden regnes med en gennemsnitlig, årlig effektivitetsforbedring i erhvervene på 1,57 % (0,84 % i 2011 fremskrivningen). For boligerne regnes med en årlig effektivitetsforbedring på 1,51 % (1,47 % i 2011 fremskrivningen) samt en fortsat udfasning af elvarme til et lavere niveau indtil Grunden til at erhvervenes effektivitetsforbedring er ændret i forhold til sidste år skyldes en ny metode til opgørelse af disse forbedringer. Dvs. i grundfremskrivningen er inkluderet en fortsættelse af den historiske struktureffekt samt besparelsespotentialer med en tilbagebetalingstid på 4 år eller mindre indfaset over de næste 10 år. Efter de 10 år fortsættes de årlige besparelsesprocenter uændret. Dette giver en forventet vækst i erhvervenes efterspørgsel efter el på 0,5 % i Den gennemsnitlige procentvise stigning pr. år for perioden er på 0,2 %. For boligernes efterspørgsel forventes en nul-vækst i 2012 og derefter ca. samme stigning som i erhvervene. Elforbrug forventes at stige med ca GWh (ab værk) til Den største stigning forventes at ligge hos nye forbrug (elbiler og varmepumper), som fremgår af afsnit Dok /12, Sag 12/427 5/18

6 Østdanmark Vestdanmark Total ab værk Nettab Øst Nettab Vest Total an forbruger Tabel 5 Fordeling af elforbruget (inkl. varmepumper og elbiler) mellem Østdanmark og Vestdanmark - ab værk i GWh. Der er regnet med et nettab på 6 % af forbruget an forbruger i Østdanmark og 7 %. i Vestdanmark. I tabel 6 gengives de seneste 12 års maksimale elforbrug. Disse benyttes til bestemmelse af det fremtidige årlige maksimale timeforbrug. År Dato Tid Østdanmark Års- Maks. forbrug effekt Benyttelses- Tid Dato Tid Vestdanmark Års- Maks. forbrug effekt Benyttelsestid GWh MW Timer GWh MW Timer Tabel 6 Maksimal realiseret effekt (MW) i årene timeværdier. I tabel 7 vises prognosen for det maksimale elforbrug i perioden Prognosen for maksimaleffekten opstilles med udgangspunkt i det klassiske Dok /12, Sag 12/427 6/18

7 elforbrug og elforbruget for de individuelle varmepumper og historiske benyttelsestider. For Østdanmark anvendes en benyttelsestid på timer for en 2- års-vinter og timer for en 10-års-vinter, og for Vestdanmark anvendes timer (2-års) og timer (10-års). For 10-års vinteren tillægges yderligere 2 % på effektbelastningen for at korrigere for kvarterseffekter. 25 % af elbilerne samt alle individuelle varmepumper er medtaget i tabel 7. Det vil med andre ord sige, at der regnes med, at alle varmepumper varmer i spidsbelastningen samt at 25 % af elbilerne lader i spidsbelastningen. Varmepumper på centrale kraftværker er ikke medtaget i effektberegningen, da de antages at disse kun bruges, når prisen er lav, hvilket den ikke vil være i en evt. effektspids. 10-årsvinteren er bestemt ud fra de seneste 10 års maksimale effektbelastning, mens 2 års vinteren er bestemt ud fra de sidste 10 års gennemsnitlige maksimale effektbelastning. Desuden indregnes der i årets fremskrivning flere besparelser på elforbruget, hvorfor den fremskrevne maksimale belastning bliver en del mindre end tidligere års beregninger. Til sammenligning viste sidste års beregning en maksimal belastning på MWh/h for en 10-års vinter i Denne års fremskrivning viser MWh/h. Østdanmark Vestdanmark Danmark 2-årsvinter 10-årsvinter 2-årsvinter 10-årsvinter 2-årsvinter 10-årsvinter Tabel 7 Fremskrivning for det maksimale elforbrug Tal er i MWh/h. Summen af det maksimale elforbrug i Øst- og Vestdanmark skal tages med et forbehold. Det maksimale elforbrug optræder nødvendigvis ikke i samme time. Dok /12, Sag 12/427 7/18

8 7.2 Varmepumper I 2025 antages installeret i alt ca. 500 MJ/s centrale varmepumper i de "store" kraftvarmeområder, og tabellen viser fordelingen af varmepumper mellem kraftvarmeområderne og ligeledes, hvor store de enkelte varmepumper er, hvis de tænkes installeret i "tredjedele" fra 2014, 2019 og Efter 2035 forventes der ikke nye centrale varmepumper. Forventet udbygning af varmepumper, Varmeprod i TJ MJ/s pr. periode for det enkelte værk, i alt Aalborg ,4 12,4 12,4 Aarhus ,7 17,7 17,7 Esbjerg ,9 8,9 8,9 Odense ,3 21,3 21,3 TVIS ,7 10,7 10,7 Herning ,3 5,3 5,3 DKVM NG V ,6 11,6 11,6 DKVP NG V ,9 14,9 14,9 København ,3 55,3 55,3 Kalundborg 980 4,1 4,1 4,1 DKVM NG Ø 740 3,1 3,1 3,1 DKVP NG Ø 510 2,2 2,2 2,2 Tabel 8 De "store" kraftvarmeområder. Varmeforbrug (TJ) og størrelse af varmepumpe (MJ/s). Udbygningen skal betragtes som det samlede potentiale for udbygning med varmepumper. Individuelle varmepumper Energinet.dk har udarbejdet en model til vurdering af antallet af individuelle varmepumper, for at kunne vurdere potentialet for fleksibilitet i systemet. For at vurdere det samlede potentiale for fleksibilitet er der gennemført en kvantificering af det sandsynlige antal varmepumper i det danske el-system i perioden frem mod Denne kvantificering tager udgangspunkt i faktuelle oplysninger om det eksisterende potentiale for konvertering til varmepumper for de forbrugere, der i dag enten har oliefyr eller naturgasfyr. Derudover er potentialet i nyopførte boliger medregnet. Dette potentiale er vurderet i sammenhæng med eksisterende barrierer, som er inddelt i adfærdsmæssige barrierer, som f.eks. støj og manglende viden, samt økonomiske barrierer. År VP, individuel GWh År VP, individuel GWh Tabel 9 Elforbrug i GWh til drift af individuelle varmepumper, an forbruger. Dok /12, Sag 12/427 8/18

9 7.3 Elkedler på kraft-/varmeværker Elkedler til værkerne vil også blive anlagt de kommende år. Primo 2012 er der installeret ca. 223 MW med følgende fordeling: Vestdanmark: Østdanmark: 198 MW 25 MW Nedenstående tabel viser fremskrivningen af elkedler År MW. installeret Tabel 10 MW installeret effekt af elkedler. De 400 MW er en skønnet vurdering af den langsigtede kapacitet, primo året. 7.4 Elbiler Fremskrivningen i antallet af elbiler, der forventes at være i løbet af de næste 10 og 20 år, tager udgangspunkt i kvalificerede skøn over udviklingen i de mest centrale variable, der vurderes at spille en nøglerolle for forbrugernes beslutning om at anskaffe sig elbiler eller fortsat at købe konventionelle biler. Modelleringen af antallet af elbiler bygger på en række parametre, hvis udvikling er usikker. Der er derfor behov for at tage fremskrivningen i udbredelsen med et vist forbehold. Af denne årsag er der som supplement til basisfremskrivning skitseret to alternative fremskrivning - en fremskrivning med høj udbredelse og en fremskrivning med lav udbredelse. De parametre som vurderes at spille den største rolle for udviklingen i antallet af elbiler er følgende: - Elbil-batteriernes pris og rækkevidde - Registreringsafgift på konventionelle biler og elbiler - Brændstof-priser - Forbrugerens kørselsbehov - Vedligeholdelsesomkostninger - Viden og information - Den offentlige opladnings-infrastruktur Givet disse parametre er konklusionen i basis fremskrivningen, at der vil være i underkanten af elbiler på de danske veje i 2020, hvilket i 2030 vil være steget til næsten År Elbiler, GWh År Elbiler, GWh Tabel 11 Elforbrug i GWh til opladning af elbiler - central fremskrivning, an forbruger. 8. Varmeforbrug Varmeforbruget i Energistyrelsens seneste basisfremskrivning fra april 2011 er anvendt. Denne fremskrivning viser, at varmeforbruget i alt i fjernvarmeområ- Dok /12, Sag 12/427 9/18

10 derne er ca. 125 PJ i 2030 mod ca. 126 PJ i Varmeforbrugene for de enkelte år findes i "regneark med nationale tal" fra Energistyrelsens hjemmeside. Link til regnearket: DK/Info/TalOgKort/Fremskrivninger/Fremskrivninger/Documents/UNFCCC_DK_ 2011.xls 9. Produktionsanlæg I de kommende år mølposelægges nogle af de centrale kraftværker. En detaljeret oversigt over den nuværende og fremtidig installerede produktionskapacitet for Øst- og Vestdanmark fremgår af Bilag 1. I den produktionskapacitet, der indgår i Energinet.dks analyser, tages der hensyn til, at der for de fleste af anlæggene er forskel på anlæggenes nominelle ydeevne og den elproduktion, der i praksis er til rådighed. Blandt andet tages der højde for kraftvarmelevering ved at reducere anlæggenes nominelle ydeevne. I blandt andet effektbalancen for Danmark er der valgt ikke at regne med et bidrag fra vindkraften, når maksimalforbruget skal dækkes. Dette skyldes blandt andet, at der på en vinterdag med stærk frost ofte næsten ingen vind er og derfor næsten ingen elproduktion fra vindmøllerne. 9.1 Anlæg tilsluttet transmissionsnettet 1 centrale anlæg I 2011 er der ikke skrottet nogen centrale eller store decentrale enheder i hverken Øst- eller Vestdanmark. Asnæsværkets blok 5 er fra 1. juni 2010 mølposelagt med et startvarsel på 72 timer. Dog har enheden kørt i vinteren 2011/2012. I Vestdanmark er Studstrupværkets blok 4 mølposelagt fra 1. juni 2010 med et startvarsel på 3 måneder. Værket er ifølge UMM fra Nord Pool meldt ind i markedet fra den 1. december 2012 til den 31. marts Dette er medtaget i forudsætningerne. Med hensyn til Asnæsværket blok 2 og 5, så er det uvist, hvad situationen er for disse efter Officielt er der meldt ud at ASV5 er mølposelagt, og det forventes, at ASV2 ikke kan overholde miljøkravene efter Det forudsættes at ASV5 starter op, når ASV2 lukker. Værker som efter 2020 stadig er i drift forventes som udgangspunkt at have en levetid på 40 år fra deres idriftsættelsestidspunkt. Dette er vurderet ud fra en betragtning om, at værkerne kører mindre i fremtiden på grund af den stigende mængde vindkraft. Nogle værker er skønsmæssigt vurderet til at være i drift udover deres forventede levetid på 40 år. Generelt er det svært at spå om værkernes forventet levetid, da værkerne på den ene side ikke forventes at køre lige så meget som tidligere (=> højere levetid), til gengæld må det forventes, at de får flere skift mellem lavlast og højlast (større belastning for værket => lavere levetid) på grund af mere sol- og vindenergi. 1 H.C. Ørsted Værket og Svanemølleværket indgår som centrale anlæg, selv om de er tilsluttet distributionsnettet. Dok /12, Sag 12/427 10/18

11 9.2 Anlæg tilsluttet distributionsnettet decentrale kraftværker I Danmark var der i slutningen af 2005 installeret 44 decentrale anlæg med en installeret effekt større end 10 MW og en samlet effekt på MW. Disse anlæg meldte produktionen ind på markedet fra Anlæg på 5 MW X 10 MW, ca. 420 MW, meldte også produktionen ind i markedet fra den 1. januar For de øvrige, decentrale anlæg med en installeret effekt mindre end 5 MW kan produktionen også meldes ind på markedet, men det er dog ikke et krav (jf. det energipolitiske forlig fra 29. marts 2004). I tabel 1 er de decentrale kraft-/varmeværker opdelt på størrelse. Øst Vest Danmark Effekt, MW Antal Effekt, MW Antal Effekt, MW Antal Naturgas Diesel, olie og andet Bio I alt Tabel 12 Installeret kapacitet (nettoeffekt) på decentrale kraftvarmeværker pr. 1. januar Randersværket, 52 MW og Herningværket, 89 MW er inkluderet i disse tal. Det er meget uvist, hvordan udviklingen for decentrale k/v-anlæg vil ske. Meget afhænger af tilskudsordningen, som ophører med udgangen af Der er i disse forudsætninger antaget, at der efter 2018 fortsættes som hidtil. Dok /12, Sag 12/427 11/18

12 9.3 Vindmøller Pr. 1. januar 2012 er der installeret i alt MW vindmøller i Danmark, hvoraf 742 MW er havmøller ved Horns Rev og Rødsand. Med udgangspunkt i den energipolitiske aftale fra februar 2008 idriftsættes en havmøllepark på i alt 400 MW mellem Anholt og Djursland i 2012/2013. I den energipolitiske aftale fra marts 2012 er det bestemt, at Horns Rev (400 MW) udbygges først, og dernæst udbygges Kriegers Flak på 600 MW inden Af nedenstående tabel kan den forventerede udbygning frem til 2035 ses. Ultimo år Rødsand Horns Rev Anholt Kriegers flak Store Middelgrund Rønne Banke Ringkøbing Jammerbugt Østdanmark Vestdanmark Sum MW Sum GWh % af klassisk forbrug 29% 34% 35% 36% 37% 41% 46% 49% 53% 54% Ultimo år Rødsand Horns Rev Anholt Kriegers flak Store Middelgrund Rønne Banke Ringkøbing Jammerbugt Østdanmark Vestdanmark Sum MW Sum GWh % af klassisk forbrug 59% 63% 69% 70% 76% 79% 85% 86% 92% 96% Tabel 13 Samlet skema for udbygning med vindkraft for Ultimo året. Til brug for analyser er vindkraften modelleret som tidsserier af målte timeproduktioner og vindhastigheder. Målingerne stammer fra Land- og kystnære møller Område Benyttelsestid Nordjylland 2121 Vestjylland 2042 Østjylland og Fyn 2080 Sjælland 1761 Bornholm 2214 Tabel 14 Benyttelsestider for vindmøller. Områderne kan ses i bilag 5. Benyttelsestiderne for vindmøllerne er baseret på et grundigt studie fra Risø, som Energinet.dk har bestilt. Dette studie beror sig på vinddata fra Der er for ovenstående benyttelsestider indregnet en teknologiforbedring, som Dok /12, Sag 12/427 12/18

13 MW anført i Teknologikataloget 2012, på 5 % i perioden , 5 % i perioden og 3 % i perioden Solceller (PV) I de seneste år er solceller blevet mere efterspurgt dels på grund af lavere produktionsomkostninger og skattefordele i forbindelse med opsætning. Dette gør, at tilbagebetalingstiden for solcelle anlæg er faldet. Den gennemsnitlige tilbagebetalingstid for et anlæg på 4-5 KWh er ca. 7 år. Et anlæg har en forventet levetid på år, hvor vedligeholdelsesomkostningerne er meget lave. Der er meget stor usikkerhed om hvordan den fremtidige udvikling ser. Energinet.dk har udarbejdet en foreløbig analyse frem til Energinet.dk er allerede i gang med yderligere undersøgelser af udviklingen i solceller. Nedenfor ses udviklingen frem til 2022 samt et muligt udfaldsrum efter Udvikling i solcellekapaciteten Figur Mulig fremtidig udvikling af solceller. 10. Forbindelser til nabo-områder Det østdanske elsystem er forbundet med vekselstrømsforbindelser til det øvrige nordiske system, som drives som et synkront område med samme frekvens. Forbindelsen til Sverige består af to 400 kv-forbindelser og to 132 kvforbindelser på i alt MW. I praksis er overføringsmulighederne væsentligt mindre, og handelskapaciteten er højst MW og MW i henholdsvis en eksport- og en importsituation. Samtidig er Østdanmark forbundet til Kontinentet via en jævnstrømsforbindelse (KONTEK) på 600 MW. Bornholm er forbundet til Sydsverige med et 60 kv-kabel med en kapacitet på 70 MW. 132 kv forbindelsen fra Østdanmark til Sverige skal inden 2018 undergå en renovering. I den forbindelse arbejdes der på at udskifte ledningen/kablet til en 400 kv forbindelse og dermed øge overførelsen til MW i importretningen fra Det vestdanske elsystem er forbundet med vekselstrømsforbindelser til det europæiske kontinent. Vestdanmark er sammenkoblet med Sverige og Norge med jævnstrømsforbindelser. Den maksimale overføringskapacitet mod Norden fra Vestdanmark er MW. Fra 2016 antages Skagerrak 4 på 700 MW at være i drift (første hele driftsår). Dok /12, Sag 12/427 13/18

14 Storebæltsforbindelsen (en jævnstrømsforbindelse på 600 MW) blev sat i drift i august Tysklandsforbindelsen vil fra 2012 blive opgraderet fra de nuværende 1500/950 MW til 2000/1500 MW. Energinet.dk har derudover sammen med Tennet indgået et samarbejde om en opgradering af forbindelsen mellem Vestdanmark og Tyskland, som på længere sigt vil blive på 3.500/3.500 MW. Forbindelsen opgraderes gradvist, hvor første skridt kommer i COBRAcable på 700 MW er medtaget fra 2017, mens Kriegers Flakudvekslingsforbindelsen på 600 MW har første hele driftsår i Herunder vises en samlet oversigt over udlandsforbindelser for udvalgte år. Udlandsforbindelser [GW] Eksport Import Eksport Import Eksport Import Eksport Import Eksport Import Østdanmark - Sverige (Øresund) 1,7 1,3 1,7 1,3 1,7 1,3 1,7 1,3 1,7 1,7 Østdanmark - Tyskland (Kontek) 0,6 0,6 0,6 0,6 0,6 0,6 0,6 0,6 0,6 0,6 Østdanmark - Tyskland (Kriegers Flak) Vestdanmark - Norge (Skagerrak) ,7 1,7 1,7 1,7 Vestdanmark - Sverige (Konti-Skan) 0,74 0,68 0,74 0,68 0,74 0,68 0,74 0,74 0,74 0,74 Vestdanmark - Tyskland 1,5 0,95 2 1,35 2 1,5 2 1,5 2 1,5 Vestdanmark - Holland (COBRAcable) Vestdanmark - Østdanmark 0,6 0,6 0,6 0,6 0,6 0,6 0,6 0,6 0,6 0,6 Udlandsforbindelser [GW] Eksport Import Eksport Import Eksport Import Eksport Import Eksport Import Østdanmark - Sverige (Øresund) 1,7 1,7 1,7 1,7 1,7 1,7 1,7 1,7 1,7 1,7 Østdanmark - Tyskland (Kontek) 0,6 0,6 0,6 0,6 0,6 0,6 0,6 0,6 0,6 0,6 Østdanmark - Tyskland (Kriegers Flak) 0 0 0,6 0,6 0,6 0,6 0,6 0,6 0,6 0,6 Vestdanmark - Norge (Skagerrak) 1,7 1,7 1,7 1,7 1,7 1,7 1,7 1,7 1,7 1,7 Vestdanmark - Sverige (Konti-Skan) 0,74 0,74 0,74 0,74 0,74 0,74 0,74 0,74 0,74 0,74 Vestdanmark - Tyskland 2 1,5 2,5 2,5 2,5 2, ,5 3,5 Vestdanmark - Holland (COBRAcable) 0,7 0,7 0,7 0,7 0,7 0,7 0,7 0,7 0,7 0,7 Vestdanmark - Østdanmark 0,6 0,6 0,6 0,6 0,6 0,6 0,6 0,6 0,6 0,6 Tabel 17 Eksport og import situationen for udlandsforbindelser Dok /12, Sag 12/427 14/18

15 11. Bilag 1 Kraftværkskapaciteter Nominel eleffekt inkl. overlast for produktionsanlæg i Energinet.dk Øst. Skrotninger primo år. Der tages udgangspunkt i værkernes kondensproduktion. Efter 2020 er værkernes levetid skønnet. Anlæg El Idriftsat Bemærkning Nominelt MW Amagerværket Blok Biomassefyret. Amagerværket Blok Effekt inkl. overlast. Kul/olie fyret. Levetidsforlænget fra 2029 Asnæsværket Blok Mølposelagt 1. juni Kører ikke samtidig med blok 5. Asnæsværket Blok måneders startvarsel Asnæsværket Blok timers startvarsel. Kører ikke samtidig med ASV2. Genidriftsættes, når ASV2 lukker. År Avedøreværket Blok Kul/olie fyret. Avedøreværket Blok H.C. Ørsted Værket Sekt. 2 (Blok1-4) H.C. Ørsted Værkets Blok H.C. Ørsted Værkets Blok Gas/halm/kul/træ fyret. Ombygget i Ombygget i Kyndbyværkets Blok Reserveanlæg. Kyndbyværkets Blok Reserveanlæg. Kyndbyværkets Blok Reserveanlæg. Kyndbyværkets Blok Reserveanlæg. Masnedøværkets Blok Reserveanlæg. Svanemølleværkets Blok Renoveret i 2007/2008. Svanemølleværkets Blok Naturgas/letolie fyret. Stigsnæsværkets Blok måneders startvarsel. Gasolie fyret. Stigsnæsværkets Blok Sværolie fyret. 16 timers startvarsel. Mølposelægges fra 1. jan I alt, centrale værker Østkraft 89 Decentrale værker 640 I alt, dec. og central Tabel Nominel eleffekt for produktionsanlæg i Energinet.dk Øst pr. 1. januar 2012 suppleret med beregningsforudsætninger. De tidspunkter, der er angivet for skrotninger, etablering af biomasseanlæg og denox-anlæg, er beregningsforudsætninger og ikke udtryk for trufne beslutninger. Dok /12, Sag 12/427 15/18

16 Nominel eleffekt inkl. overlast for produktionsanlæg i Energinet.dk Vest den 1. januar 2012 Anlæg El Idriftsat Bemærkning Nominelt MW År Enstedværket Blok Heraf 40 MW biomasse. Mølposelægges fra 1. jan Kører på olie frem til den mølposes. Fynsværket Blok Fynsværket Blok Biomasse fra Nordjyllandsværket Blok 2 Nordjyllandsværket Blok Mølposelægges fra 1. januar 2012 med to dages startvarsel. Ikke i drift samtidig med blok % flis i % flis i 2017 Skærbækværket Blok Naturgasfyret Studstrupværket Blok Kører ikke samtidig med blok 4. Dog i vinterperioden, hvor SSV4 er meldt ind i markedet. Studstrupværket Blok Betinget driftsklar fra 1. juni Opstartstid er 3 måneder. Kører i perioden i vinteren 2012/2013 Esbjergværket Blok Fyret med Kul/Olie. I alt, centrale værker Decentrale værker I alt, dec. og central Tabel Nominel eleffekt for produktionsanlæg i Energinet.dk Vest pr. 1. januar 2012, suppleret med beregningsforudsætninger. De tidspunkter, der er angivet for skrotninger, etablering af biomasseanlæg og denox-anlæg, er beregningsforudsætninger og ikke udtryk for trufne beslutninger. Dok /12, Sag 12/427 16/18

17 12. Bilag 3 Opsplitning af elforbrug År Klassisk forbrug Individuelle varmepumper Elbiler Total vest øst vest øst vest øst vest øst Tabel 1 Opdeling af elforbrug i klassisk forbrug, og forbrug til elbiler og varmepumper i GWh. Anmærkning: Opgørelsen er opgjort ab værk. For Ab værk tillægges forbruget 7 % for Vestdanmark og 6 % for Østdanmark. Dok /12, Sag 12/427 17/18

18 13. Bilag 4 Antaget dollarkurs Til omregning til danske kroner er anvendt følgende dollarkursudvikling Dollarkurs DKK/$ Dollar/ ,19 1, ,61 1, ,70 1, ,70 1, ,70 1, ,70 1, Bilag 5 Vindområder for Danmark Dok /12, Sag 12/427 18/18

Energinet.dk s analyseforudsætninger 2013-2035. April 2013. 16. april 2013 CHR/CHR. Dok. 78482/13, Sag 12/427 1/23

Energinet.dk s analyseforudsætninger 2013-2035. April 2013. 16. april 2013 CHR/CHR. Dok. 78482/13, Sag 12/427 1/23 Energinet.dk s analyseforudsætninger 2013-2035 April 2013 16. april 2013 CHR/CHR Dok. 78482/13, Sag 12/427 1/23 Indhold 1. Indledning... 3 2. Økonomiske nøgletal... 3 3. Brændselspriser... 4 4. CO 2 -kvotepriser...

Læs mere

Analyseforudsætninger og 2020

Analyseforudsætninger og 2020 Til Miljørapport 2009 Analyseforudsætninger 2009-2018 og 2020 22. april 2009 BFS/BFS Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Beregningsperiode... 2 3. Økonomiske nøgletal... 2 4. Brændselspriser... 2

Læs mere

Energinet dk's analyseforudsætninger 2014-2035, opdatering september 2014

Energinet dk's analyseforudsætninger 2014-2035, opdatering september 2014 Til Energinet.dk Markedets aktører Energinet dk's analyseforudsætninger 2014-2035, opdatering september 2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 16. september 2014 CHR/CHR 2. Økonomiske nøgletal...

Læs mere

Energinet.dk's analyseforudsætninger 2014-2035

Energinet.dk's analyseforudsætninger 2014-2035 Til Energinet.dk Markedets aktører Energinet.dk's analyseforudsætninger 2014-2035 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Økonomiske nøgletal... 2 2. maj 2014 CHR-D'Accord/DGR 3. Brændselspriser... 3

Læs mere

Analyseforudsætninger

Analyseforudsætninger Til Reference til Miljørapport 2007 Analyseforudsætninger 2007-2016 20. juli 2007 bfs/anl Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Beregningsperiode... 2 3. Brændselspriser... 2 4. CO 2 -kvotepriser...

Læs mere

Energinet.dk's analyseforudsætninger 2015-2035. Indholdsfortegnelse. 8. maj 2015 SPG-D'Accord/DGR

Energinet.dk's analyseforudsætninger 2015-2035. Indholdsfortegnelse. 8. maj 2015 SPG-D'Accord/DGR Energinet.dk's analyseforudsætninger 2015-2035 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 1.1 Primære ændringer fra sidste års analyseforudsætninger... 2 8. maj 2015 SPG-D'Accord/DGR 2. Økonomiske nøgletal...

Læs mere

NOTAT 1. februar 2014. Vurdering af effektsituationen på termiske værker

NOTAT 1. februar 2014. Vurdering af effektsituationen på termiske værker NOTAT 1. februar 2014 Ref. AHK Vurdering af effektsituationen på termiske værker En del af analysen om elnettets funktionalitet som besluttet i energiaftalen fra marts 2012 vedrører elforsyningssikkerheden

Læs mere

Fremtidig vindkapacitet på land for Vest- og Østdanmark

Fremtidig vindkapacitet på land for Vest- og Østdanmark Til Energinet.dk Markedets aktører Fremtidig vindkapacitet på land for Vest- og Østdanmark 1. Indledning Dette notat beskriver kort den forventede udvikling i vindkapaciteten på land i Danmark samt de

Læs mere

Analyseforudsætninger 2016

Analyseforudsætninger 2016 Analyseforudsætninger 2016 Workshop d. 1. april 2016 Kasper Nyborg, Systemanalyse 1 Velkommen Årlig workshop To hovedpointer på dagsorden 1) Analyseforudsætninger 2016 2) Temaemne: Scenarier Proces ændringer

Læs mere

Forudsætninger for analyser af regeringens energistrategi: "En visionær dansk energipolitik 2025" til Systemplan

Forudsætninger for analyser af regeringens energistrategi: En visionær dansk energipolitik 2025 til Systemplan Forudsætninger for analyser af regeringens energistrategi: "En visionær dansk energipolitik 2025" til Systemplan 2007 8. november 2007 bfs/anl Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Brændselspriser...

Læs mere

Fremskrivninger incl. en styrket energibesparelsesindsats som følge af aftalen af 10. juni 2005.

Fremskrivninger incl. en styrket energibesparelsesindsats som følge af aftalen af 10. juni 2005. Teknisk dokumentationsnotat. Energistyrelsen, 21. juni 2005. Fremskrivninger incl. en styrket energibesparelsesindsats som følge af aftalen af 10. juni 2005. 1. Indledning I Regeringens Energistrategi

Læs mere

Miljødeklarationer 2008 for el leveret i Øst- og Vestdanmark

Miljødeklarationer 2008 for el leveret i Øst- og Vestdanmark Til Miljødeklarationer 2008 for el leveret i Øst- og Vestdanmark 26. februar 2009 CGS/CGS Status for 2008 Nogle af de væsentligste begivenheder, der har haft betydning for miljøpåvirkningen fra elforbruget

Læs mere

Udbygning med vind i Danmark

Udbygning med vind i Danmark Udbygning med vind i Danmark Dato: 29-1-213 I 212 nåede vindkraft op på at levere mere end 1. GWh og dermed dække over 3 pct. af Danmarks elforbrug. Mængden af installeret vindkraft nåede også at passere

Læs mere

Energistyrelsens fremskrivning af elpriser. Jakob Stenby Lundsager, Energistyrelsen Temadag om elprisudviklingen 21.10.2015

Energistyrelsens fremskrivning af elpriser. Jakob Stenby Lundsager, Energistyrelsen Temadag om elprisudviklingen 21.10.2015 Energistyrelsens fremskrivning af elpriser Jakob Stenby Lundsager, Energistyrelsen Temadag om elprisudviklingen 21.10.2015 Indhold Hvad er en basisfremskrivning? Hvordan beregnes elprisen i basisfremskrivningen?

Læs mere

Nye samfundsøkonomiske varmepriser i hovedstadsområdets fjernvarmeforsyning

Nye samfundsøkonomiske varmepriser i hovedstadsområdets fjernvarmeforsyning Nye samfundsøkonomiske varmepriser i hovedstadsområdets fjernvarmeforsyning VEKS, 1. november 2016 Hans Henrik Lindboe og Jesper Werling Ea Energianalyse a/s 1 Formålet med samfundsøkonomiske analyser

Læs mere

Høring af Analyseforudsætninger 2016. 1. Indledning. Markedets aktører m.fl. 8. april 2016 KNY/KNY

Høring af Analyseforudsætninger 2016. 1. Indledning. Markedets aktører m.fl. 8. april 2016 KNY/KNY Til Markedets aktører m.fl. Høring af Analyseforudsætninger 2016 8. april 2016 KNY/KNY 1. Indledning Energinet.dk udarbejder årligt en opdatering til analyseforudsætningerne, det centrale sæt af antagelser

Læs mere

Udvikling i dansk vindenergi siden 2006

Udvikling i dansk vindenergi siden 2006 Udvikling i dansk vindenergi siden 2006 De vigtigste faktorer for de seneste års vindenergi i Danmark - Færre, men større møller - Vindens energiindhold, lavt i 2009 og 2010 - højere i 2011? - De 2 seneste

Læs mere

Udvikling i dansk vindenergi siden 2009

Udvikling i dansk vindenergi siden 2009 Udvikling i dansk vindenergi siden 2009 De vigtigste faktorer for de seneste års vindenergi i Danmark - Færre, men større møller - Vindens energiindhold, lavt i 2009, 2010 og 2013 - højere i 2011 og 2012.

Læs mere

Samfundsøkonomiske fjernvarmepriser på månedsbasis

Samfundsøkonomiske fjernvarmepriser på månedsbasis 17 10 2016 Samfundsøkonomiske fjernvarmepriser på månedsbasis Analyse af årlig samfundsøkonomisk fjernvarmepris ved konvertering af naturgas til fjernvarme Baggrund og opgave Ea Energianalyse gennemførte

Læs mere

Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035. 1. Indledning. 2. Baggrund for følsomhederne. Til. 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord

Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035. 1. Indledning. 2. Baggrund for følsomhederne. Til. 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord Til Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord 1. Indledning Energinet.dk's centrale analyseforudsætninger er Energinet.dk's bedste bud på fremtidens elsystem

Læs mere

Miljørapport 2017 Miljørapport for dansk el og kraftvarme for statusåret 2016

Miljørapport 2017 Miljørapport for dansk el og kraftvarme for statusåret 2016 Miljørapport 2017 Miljørapport for dansk el og kraftvarme for statusåret 2016 Miljørapport 2017 2/10 Indhold Elforbrug og -produktion 2016... 3 Elforbrug og -produktion 1990-2026... 4 Brændselsforbrug

Læs mere

Beregninger til Energistyrelsen om intakt forsyningssikkerhed. i 2020, 2025, 2035 og Overordnet. Energistyrelsen. 27. november 2013 APJ/

Beregninger til Energistyrelsen om intakt forsyningssikkerhed. i 2020, 2025, 2035 og Overordnet. Energistyrelsen. 27. november 2013 APJ/ Til Energistyrelsen Beregninger til Energistyrelsen om intakt forsyningssikkerhed (effekttilstrækkelighed) ifølge FSImodellen i 2020, 2025, 2035 og 2050 27. november 2013 APJ/ Dette notat beskriver i korthed

Læs mere

N O T AT 1. juli 2014. Elproduktionsomkostninger for 10 udvalgte teknologier

N O T AT 1. juli 2014. Elproduktionsomkostninger for 10 udvalgte teknologier N O T AT 1. juli 2014 J.nr. 4005/4007-0015 Klima og energiøkonomi Ref: RIN/JLUN Elproduktionsomkostninger for 10 udvalgte teknologier Med udgangspunkt i Energistyrelsens teknologikataloger 1 samt brændsels-

Læs mere

Tillæg til Varmeplan TVIS

Tillæg til Varmeplan TVIS Tillæg til Varmeplan TVIS Forudsætninger for projektforslag Januar 2015 TVIS er ejet af Kolding Kommune Fredericia Kommune Vejle Kommune Middelfart Kommune 2 VARMEPLAN TVIS BILAG E FORUDSÆTNINGER FOR PROJEKTFORSLAG

Læs mere

- O P D A T E RING A F F REMSK R IVNI N G F R A N OVEMBER 2 014

- O P D A T E RING A F F REMSK R IVNI N G F R A N OVEMBER 2 014 F REMSKR IVNI N G AF PSO -OMKOSTNI N GER - O P D A T E RING A F F REMSK R IVNI N G F R A N OVEMBER 2 014 17. marts 2015 Ref. IMR Center for Klima og Energiøkonomi Opdateret fremskrivning af PSO-omkostninger

Læs mere

Nationalt: Strategisk energiplanlægning i Danmark

Nationalt: Strategisk energiplanlægning i Danmark Nationalt: Strategisk energiplanlægning i Danmark KICKSTART AF GRØN OMSTILLING I DANSKE KOMMUNER 29-30 oktober 2015 Anders Kofoed-Wiuff Partner, Ea Energianalyse Spørgsmål Hvordan ser Danmarks energisystem

Læs mere

MARKEDSPRIS PÅ VINDMØLLESTRØM

MARKEDSPRIS PÅ VINDMØLLESTRØM MARKEDSPRIS PÅ VINDMØLLESTRØM Frederica april 2015 Navn Dato Øre/kWh Marginalomkostning på kulkraft Lav kulpris skyldes; 34 32 30 28 26 24 Lav efterspørgsel Stort udbud Lave omkostninger på udvinding og

Læs mere

Energinet.dk's analyseforudsætninger 2016

Energinet.dk's analyseforudsætninger 2016 Energinet.dk's analyseforudsætninger 2016 Juni 2016 1. juni 2016 KNY-D'Accord/DGR Dok. 15/12673-19 1/47 Indhold 1. Indledning... 3 1.1 Primære ændringer fra sidste års analyseforudsætninger... 3 2. Økonomiske

Læs mere

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 1. KVARTAL 2017

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 1. KVARTAL 2017 overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 1. KVARTAL 2017 > > Udvalgte brændsler 2 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 3 > > Kulprisen 4 Prisen på brændsler har været opadgående de sidste måneder.

Læs mere

ADAPT: ANALYSEVÆRKTØJ FOR ET SAMFUNDSØKONOMISK EFFEKTIVT ENERGISYSTEM STATUSNOTAT

ADAPT: ANALYSEVÆRKTØJ FOR ET SAMFUNDSØKONOMISK EFFEKTIVT ENERGISYSTEM STATUSNOTAT ADAPT: ANALYSEVÆRKTØJ FOR ET SAMFUNDSØKONOMISK EFFEKTIVT ENERGISYSTEM STATUSNOTAT December 2014 1 Indledning/sammenfatning Energinet.dk s beregningsværktøj, ADAPT, har til formål, at belyse konsekvenser

Læs mere

Samspil mellem el og varme

Samspil mellem el og varme Samspil mellem el og varme Paul-Frederik Bach Dansk Fjernvarmes landsmøde 26. Oktober 2012 26-10-2012 Dansk Fjernvarmes landsmøde 1 Kraftvarme og vindkraft som konkurrenter I 1980 erne stod kraftvarmen

Læs mere

Retningslinjer for miljødeklarationen for el

Retningslinjer for miljødeklarationen for el Til Retningslinjer for miljødeklarationen for el 25. februar 2016 CFN/CFN Dok. 15/14453-17 Klassificering: Til arbejdsbrug/restricted 1/16 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 1. Datagrundlag for miljødeklarationen

Læs mere

Hvor godt kender du energisektoren i Danmark?

Hvor godt kender du energisektoren i Danmark? Hvor godt kender du energisektoren i Danmark? - fortid, nutid og fremtid - Anders Kofoed-Wiuff, Ea Energianalyse Tip en 13 er 1 X 2 1. Hvor stor en del af Danmarks faktiske bruttoenergiforbrug udgjorde

Læs mere

Udvikling i emissionen af CO2 fra 1990 til 2024

Udvikling i emissionen af CO2 fra 1990 til 2024 Til Udvikling i emissionen af CO2 fra 1990 til 2024 22. april 2015 CFN/CFN Dok. 15/05521-7 1/5 Som det fremgår af nedenstående figurer følger CO 2-emissionen udviklingen i forbruget af fossile brændsler

Læs mere

Notat om PSO-fremskrivning ifm. Basisfremskrivning 2017

Notat om PSO-fremskrivning ifm. Basisfremskrivning 2017 Notat om PSO-fremskrivning ifm. Basisfremskrivning 2017 Kontor/afdeling Systemanalyse Dato -22. juni 2017 J nr. 2017-2206 Indhold Introduktion... 2 PSO-fremskrivningens metode... 2 Usikkerhed i elprisen

Læs mere

Smart energi - Smart varme

Smart energi - Smart varme Smart energi - Smart varme Fossil frie Thy 22. august 2012 Kim Behnke Energinet.dk Sektionschef Miljø, Forskning og Smart Grid Dansk klima- og energipolitik med ambitioner 40 % mindre CO 2 udledning i

Læs mere

Udvikling i emissionen af CO 2 fra 1990 til 2022

Udvikling i emissionen af CO 2 fra 1990 til 2022 Til Udvikling i emissionen af CO 2 fra 1990 til 2022 30. april 2013 CFN/CGS Dok. 126611/13, Sag 12/1967 1/5 Som det fremgår af nedenstående figurer følger CO 2-emissionen udviklingen i forbruget af fossile

Læs mere

GRØN OMSTILLING I DONG ENERGY

GRØN OMSTILLING I DONG ENERGY GRØN OMSTILLING I DONG ENERGY Havnekonferencen 2015 Niels Bojer Jørgensen Senior Manager Kraftværkslogistik, DONG Energy Thermal Power Agenda Den grønne omstilling i DONG Energy Biokonverteringer Håndtering

Læs mere

Retningslinjer for miljødeklarationen for el

Retningslinjer for miljødeklarationen for el Til Retningslinjer for miljødeklarationen for el 26. februar 2014 CFN/CFN Dok. 13/103446-2 1/17 Indholdsfortegnelse Indledning 3 1.... Datagrundlag for miljødeklarationen for el 4 1.1... Dansk elproduktion...

Læs mere

Er kraftvarmen under afvikling i Danmark?

Er kraftvarmen under afvikling i Danmark? 1 Er kraftvarmen under afvikling i Danmark? Fjernvarme og kraftvarme har gennem næsten 100 år haft en støt voksende rolle til rumopvarmning i Danmark, men nu ser det ud til, at udviklingen er vendt. Den

Læs mere

Evaluering af reservation af intra-day kapacitet på Storebæltsforbindelsen

Evaluering af reservation af intra-day kapacitet på Storebæltsforbindelsen Til Energitilsynets sekretariat Att: Iben Hvilsted-Olsen UDKAST Evaluering af reservation af intra-day kapacitet på Storebæltsforbindelsen 2. august 211 SKL-HEP/SKL I forbindelse med Energitilsynets godkendelse

Læs mere

Basisfremskrivning Fagligt arrangement i Energistyrelsen

Basisfremskrivning Fagligt arrangement i Energistyrelsen Basisfremskrivning 2017 Fagligt arrangement i Energistyrelsen 22.03.2017 Side 1 Indhold Hvad er en basisfremskrivning? Hvilke forudsætninger indgår? Politiske tiltag Priser Modelsetup Hvad blev resultaterne?

Læs mere

Bestyrelsens skriftlige beretning ved den 7. ordinære generalforsamling lørdag den 1. april 2006

Bestyrelsens skriftlige beretning ved den 7. ordinære generalforsamling lørdag den 1. april 2006 Bestyrelsens skriftlige beretning ved den 7. ordinære generalforsamling lørdag den 1. april 2006 Denne beretning suppleres med formandens mundtlige beretning på generalforsamlingen. Vindåret Vindåret 2005

Læs mere

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 4. KVARTAL 2016

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 4. KVARTAL 2016 overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 4. KVARTAL 2016 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 2 > > Kulprisen 3 > > Gasprisen 4 > > Eltariffer 5 Prisen på energi har været opadgående de sidste måneder.

Læs mere

Modellering af energisystemet i fjernvarmeanalysen. Jesper Werling, Ea Energianalyse Fjernvarmens Hus, Kolding 25. Juni 2014

Modellering af energisystemet i fjernvarmeanalysen. Jesper Werling, Ea Energianalyse Fjernvarmens Hus, Kolding 25. Juni 2014 Modellering af energisystemet i fjernvarmeanalysen Jesper Werling, Ea Energianalyse Fjernvarmens Hus, Kolding 25. Juni 2014 MODEL, SCENARIER OG FORUDSÆTNINGER 2 Model af el- og fjernvarmesystemet Balmorel

Læs mere

Integration af el i varmesystemet Målsætninger og realiteter. 4/9-2014 Peter Meibom, Analysechef

Integration af el i varmesystemet Målsætninger og realiteter. 4/9-2014 Peter Meibom, Analysechef Integration af el i varmesystemet Målsætninger og realiteter 4/9-2014 Peter Meibom, Analysechef Hovedpointer r har en vigtig rolle i fremtidens energisystem Afgiftsfritagelsen gør biomasse mere attraktiv

Læs mere

Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle. Jesper Koch, Dansk Energi

Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle. Jesper Koch, Dansk Energi Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle Jesper Koch, Dansk Energi MERE VEDVARENDE ENERGI ENERGIEFFEKTIVITET EL BLIVER CENTRAL ENERGIBÆRER 2011 Der findes vel realistisk set ikke en

Læs mere

2014 monitoreringsrapport

2014 monitoreringsrapport 2014 monitoreringsrapport Sønderborg-områdets samlede udvikling i energiforbrug og CO2-udledning for perioden 2007-2014 1. Konklusion & forudsætninger I 2014 er Sønderborg-områdets CO 2-udledningen reduceret

Læs mere

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 4. KVARTAL 2015

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 4. KVARTAL 2015 overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 4. KVARTAL 2015 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 2 > > Gasprisen 3 > > Kulprisen 3 > > Eltariffer 4 > > Kvoteprisen 5 Priserne på energimarkederne har

Læs mere

Brændselsprisforudsætninger for samfundsøkonomiske beregninger. Juni 1999

Brændselsprisforudsætninger for samfundsøkonomiske beregninger. Juni 1999 Brændselsprisforudsætninger for samfundsøkonomiske beregninger Juni 1999 Indholdsoversigt 1. Indledning 3 2. Generelle forudsætninger 3 3. Transporttillæg 3 4. Samfundsøkonomisk kalkulationsrente 4 5.

Læs mere

Smart Grid i Danmark. Bilagsrapport

Smart Grid i Danmark. Bilagsrapport Smart Grid i Danmark Bilagsrapport Side 2 af 121 1. Indledning...5 2. Scenarier for elsystemets fremtidige belastning...7 2.1 Produktionspriser... 7 2.2 Elforbrug... 9 2.3 Elproduktionsanlæg... 16 2.4

Læs mere

Miljødeklarationer 2007 for el leveret i Øst- og Vestdanmark

Miljødeklarationer 2007 for el leveret i Øst- og Vestdanmark Til Miljødeklarationer 2007 for el leveret i Øst- og Vestdanmark 29. februar 2008 VIH/CFN Status for 2007 I 2007 har en række begivenheder påvirket elmarkedet og muligheden for at handle el. Det påvirker

Læs mere

Udvikling i emissionen af CO2 fra 1990 til 2025

Udvikling i emissionen af CO2 fra 1990 til 2025 Til Udvikling i emissionen af CO2 fra 1990 til 2025 21. april 2016 CFN/CFN Dok. 16/05326-7 Klassificering: Til arbejdsbrug/restricted 1/5 Som det fremgår af nedenstående figurer følger CO 2-emissionen

Læs mere

Integration af el i varmesystemet. Målsætninger og realiteter. 4/9-2014 Peter Meibom, Analysechef

Integration af el i varmesystemet. Målsætninger og realiteter. 4/9-2014 Peter Meibom, Analysechef Integration af el i varmesystemet Målsætninger og realiteter 4/9-2014 Peter Meibom, Analysechef Hovedpointer r har en vigtig rolle i fremtidens energisystem Afgiftsfritagelsen gør biomasse mere attraktiv

Læs mere

Scenarier for Danmarks el- og fjernvarmesystem 2020

Scenarier for Danmarks el- og fjernvarmesystem 2020 Scenarier for Danmarks el- og fjernvarmesystem 2020 Analyse nr. 3 28. september 2012 Resume Analysen kaster lys over konsekvenserne for Danmarks el- og fjernvarmesystemer af udviklingen i det nordeuropæiske

Læs mere

Fremtidens energisystem og affaldsforbrænding Affaldsdage 2013

Fremtidens energisystem og affaldsforbrænding Affaldsdage 2013 Fremtidens energisystem og affaldsforbrænding Affaldsdage 2013 Hotel Koldingfjord 11 oktober 2013 Danmarks første fjernvarmeanlæg Kilde: Dansk Fjernvarme i 50 år 2 Kommunens lossepladser var ved at være

Læs mere

VARMEPLAN. Scenarier for hovedstadsområdets varmeforsyning frem mod 2035. 25. februar 2014. Hovedstaden. VARMEPLAN Hovedstaden

VARMEPLAN. Scenarier for hovedstadsområdets varmeforsyning frem mod 2035. 25. februar 2014. Hovedstaden. VARMEPLAN Hovedstaden Scenarier for hovedstadsområdets varmeforsyning frem mod 2035 25. februar 2014 Formål med scenarier frem til 2035 Godt grundlag for kommunikation om udfordringer og løsningsmuligheder. Hjælpeværktøj til

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 1. KVARTAL 2016

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 1. KVARTAL 2016 overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 1. KVARTAL 2016 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 2 > > Kulprisen 3 > > Gasprisen 4 > > Eltariffer 4 > > Kvoteprisen 5 Der har overordnet set været en

Læs mere

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 2 > > Gasprisen 3 > > Kulprisen 4 > > Eltariffer 4 > > Kvoteprisen 5 Energipriserne har overordnet haft

Læs mere

Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af tariffer

Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af tariffer Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af FJERNVARMENS TÆNKETANK Grøn Energi er fjernvarmens tænketank. Vi omsætter innovation og analyser til konkret handling til gavn for den grønne omstilling, vækst

Læs mere

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission 08-05-2012 jw/al El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission Københavns Energi gennemfører i en række sammenhænge samfundsøkonomiske og miljømæssige vurderinger af forskellige forsyningsalternativer.

Læs mere

Opdaterede samfundsøkonomiske prisforudsætninger

Opdaterede samfundsøkonomiske prisforudsætninger 22-03-2011 lb/hhl Opdaterede samfundsøkonomiske prisforudsætninger Ea Energianalyse og Wazee har for Energistyrelsen udført en gennemgang af metode og forudsætninger for fastsættelse af brændselsprisudviklingen

Læs mere

Basisfremskrivning Fagligt arrangement i Energistyrelsen

Basisfremskrivning Fagligt arrangement i Energistyrelsen Basisfremskrivning 2015 Fagligt arrangement i Energistyrelsen 20.01.2016 Side 1 Indhold Hvad er en basisfremskrivning? Hvilke forudsætninger indgår? Politiske tiltag Priser Modelsetup Hvad blev resultaterne?

Læs mere

ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020. John Tang

ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020. John Tang ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020 John Tang FORUDSÆTNINGER Der regnes generelt på Decentrale anlæg og på ændringer i varmeproduktion Varmeproduktion fastfryses til 2012 niveau i 2020

Læs mere

Energiproduktion og energiforbrug

Energiproduktion og energiforbrug OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker

Læs mere

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Varmeplan Hovedstaden Workshop, January 2009 Udfordringen er enorm.. Global generation European generation 34,000 TWh 17,500 TWh 94% 34% 3,300 TWh 4,400

Læs mere

Greenpeace kommentarer til Omlægning af brændselsindfyringen på Avedøreværket og forslag til VVM-redegørelsen

Greenpeace kommentarer til Omlægning af brændselsindfyringen på Avedøreværket og forslag til VVM-redegørelsen By- og Landskabsstyrelsen Miljøcenter Roskilde Ny Østergade 7-11 4000 Roskilde 9. oktober 2008 Greenpeace kommentarer til Omlægning af brændselsindfyringen på Avedøreværket og forslag til VVM-redegørelsen

Læs mere

1 Udførte beregninger

1 Udførte beregninger MEMO TITEL Skanderborg-Hørning Fjernvarme A.m.b.a. biomassefyret fjernvarmeanlæg DATO 31. marts 2015 TIL Skanderborg Kommune (Susanne Skårup) KOPI SkHø (Torkild Kjærsgaard) FRA COWI (Jens Busk) ADRESSE

Læs mere

Scenarier for udvikling i produktion og forbrug

Scenarier for udvikling i produktion og forbrug Scenarier for udvikling i produktion og forbrug Net temadag Fremtidens elsystemer Bjarne Brendstrup, Energinet.dk Vejen mod 100 pct. vedvarende energi i 2050 Mål om 100 pct. vedvarende energi i 2050 kan

Læs mere

Teknologiske udfordringer for større operatører. Peter Markussen, DONG Energy Thermal Power 30. januar 2014

Teknologiske udfordringer for større operatører. Peter Markussen, DONG Energy Thermal Power 30. januar 2014 Teknologiske udfordringer for større operatører Peter Markussen, DONG Energy Thermal Power 30. januar 2014 Anvendelse af biomasse til energi er tæt integreret med de danske energiselskaber DONG Energy

Læs mere

Forsyningssikkerheden og de decentrale værker

Forsyningssikkerheden og de decentrale værker Forsyningssikkerheden og de decentrale værker - og store varmepumpers rolle 17/4-2013. Charlotte Søndergren, Dansk Energi Dansk Energi er en kommerciel og professionel organisation for danske energiselskaber.

Læs mere

PROGNOSER FOR SYSTEMYDELSER

PROGNOSER FOR SYSTEMYDELSER Prognoser for systemydelser 1/7 Energinet.dk Tonne Kjærsvej 65 DK-7000 Fredericia NOTAT +45 70 10 22 44 info@energinet.dk Vat-no. 28 98 06 71 PROGNOSER FOR SYSTEMYDELSER Dato: 23/2 2017 INDHOLD Forfatter:

Læs mere

CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som. virksomhed Natur og Klima Svendborgvej V. Skerninge

CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som. virksomhed Natur og Klima Svendborgvej V. Skerninge CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2015 Natur og Klima Svendborgvej 135 5762 V. Skerninge Sagsnr. 16/15054 Udgivet oktober 2016 CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2015

Læs mere

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 81 Offentligt Folketingets Energiudvalg og Politisk-Økonomisk Udvalg Økonomigruppen og 2. Udvalgssekretariat 1-12-200 Statusnotat om vedvarende energi i

Læs mere

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring?

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Vindmøller ved Sprogø, Sund & Bælt Tyge Kjær Roskilde Universitet Udfordringen Emnerne: - Hvort stort er energiforbruget i dag og hvad skal vi bruge

Læs mere

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Fremtidens Integrerede Energisystem Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Dagsorden Kort om Energinet.dk Scenarie for et samfundsøkonomisk effektivt energisystem baseret på vedvarende

Læs mere

Nærmere beskrivelser scenarier for regionens energiforsyning i 2025

Nærmere beskrivelser scenarier for regionens energiforsyning i 2025 Nærmere beskrivelser af scenarier for regionens energiforsyning i 2025 Perspektivplanen indeholder en række scenarieberegninger for regionens nuværende og fremtidige energiforsyning, der alle indeholder

Læs mere

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 2. KVARTAL 2017

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 2. KVARTAL 2017 overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 2. KVARTAL 2017 > > Udvalgte brændsler 2 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 3 > > Kulprisen 4 > > Gasprisen 4 Prisen på energi har været relativt stabil

Læs mere

Vindkraft I Danmark. Erfaringer, økonomi, marked og visioner. Energiforum EF Bergen 21. november 2007

Vindkraft I Danmark. Erfaringer, økonomi, marked og visioner. Energiforum EF Bergen 21. november 2007 Vindkraft I Danmark Erfaringer, økonomi, marked og visioner Energiforum EF Bergen 21. november 2007 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk Danmarks energiforbrug i 25 år PJ 900 600 300 0

Læs mere

Kraftvarmens udvikling i Danmark Thomas Dalsgaard, EVP, DONG Energy. 31. oktober, 2014

Kraftvarmens udvikling i Danmark Thomas Dalsgaard, EVP, DONG Energy. 31. oktober, 2014 Kraftvarmens udvikling i Danmark Thomas Dalsgaard, EVP, DONG Energy 31. oktober, 2014 Sol og vind har medført faldende elpriser Den grønne omstilling af det danske elsystem Indtjeningsmarginen på elsalg

Læs mere

Selskabsøkonomi for Assens Fjernvarme ved 460 nye forbrugere i Ebberup

Selskabsøkonomi for Assens Fjernvarme ved 460 nye forbrugere i Ebberup Selskabsøkonomi Selskabsøkonomi for Assens Fjernvarme ved 460 nye forbrugere i Ebberup Fjernvarme fra Assens til Ebberup Varmeproduktionspris ab værk, kr./mwh 155,00 Salgspris Assens Fjernvarme A.m.b.a.

Læs mere

Indhold. Hvorfor vi tager fejl. Vigtigste faktorer for elprisudviklingen. Hvad bestemmer elprisen? Prispres for vindkraft

Indhold. Hvorfor vi tager fejl. Vigtigste faktorer for elprisudviklingen. Hvad bestemmer elprisen? Prispres for vindkraft DISCLAIMER: Disse elprisscenarier er lavet vha. en matematisk model Balmorel som bygger på en lang række usikre antagelser om den fremtidige udvikling i produktion, forbrug og transmission. Dansk Energi

Læs mere

El, varme og affaldsforbrænding - Analyse af økonomi ved import af affald i et langsigtet perspektiv

El, varme og affaldsforbrænding - Analyse af økonomi ved import af affald i et langsigtet perspektiv El, varme og affaldsforbrænding - Analyse af økonomi ved import af affald i et langsigtet perspektiv Affaldsdage 2016 Hotel Vejlefjord, 11. november 2016 Jesper Werling Ea Energianalyse 1 Formål Vurdere

Læs mere

J.nr. 3401/1001-2921 Ref. SLP

J.nr. 3401/1001-2921 Ref. SLP VINDKR AF T OG ELOVERL ØB 9. maj 2011 J.nr. 3401/1001-2921 Ref. SLP Indledning Danmark har verdensrekord i vindkraft, hvis man måler det i forhold til elforbruget. I 2009 udgjorde vindkraftproduktionen

Læs mere

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2017

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2017 overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2017 > > Udvalgte brændsler 2 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 3 > > Kulprisen 4 > > Gasprisen 4 > > Eltariffer 5 > > Kvoteprisen 6 Det seneste

Læs mere

1 Indledning Dette notat er et baggrundsnotat til rapporten National Handlingsplan for Vedvarende Energi i Danmark, juni 2010.

1 Indledning Dette notat er et baggrundsnotat til rapporten National Handlingsplan for Vedvarende Energi i Danmark, juni 2010. NOT AT Natio na l Handlingsp la n fo r Vedvarend e E n ergi fr em t i l 2020 22.juni 2010 J.nr. 2104/1164-0004 Ref. BJK/Projektgruppen VE- U DBYGNI NGEN I B AS I SF RE MSKRIVNI NG 2010 (B F 2010) 1 Indledning

Læs mere

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 15. september 2015 Udarbejdet af: Nina Detlefsen Kontrolleret af: Kasper Nagel og Jesper Koch Beskrivelse:

Læs mere

1 Sammenfatning. CO 2 -udledning og elpris. Den særlige usikkerhed om CO 2 -kvoteprisen gør, at en række resultater i

1 Sammenfatning. CO 2 -udledning og elpris. Den særlige usikkerhed om CO 2 -kvoteprisen gør, at en række resultater i 1 Sammenfatning Formålet med Energistyrelsens Basisfremskrivning er at få en vurdering af, hvordan energiforbrug og udledninger af drivhusgasser vil udvikle sig i fremtiden, såfremt der ikke introduceres

Læs mere

Høring af analyseforudsætninger Baggrund. Energibranchen, interessenter, mfl. 22. marts 2017 JAE/KNY

Høring af analyseforudsætninger Baggrund. Energibranchen, interessenter, mfl. 22. marts 2017 JAE/KNY Til Energibranchen, interessenter, mfl. Høring af analyseforudsætninger 2017 22. marts 2017 JAE/KNY 1. Baggrund Energinet.dk udarbejder årligt en opdatering til analyseforudsætningerne, som er det fælles

Læs mere

Den danske el-markedsmodel i et internationalt perspektiv

Den danske el-markedsmodel i et internationalt perspektiv ENERGI I FORANDRING Den danske el-markedsmodel i et internationalt perspektiv Morten Hultberg Buchgreitz 2020 strategi 1 Opretholde markedsførende position; firdoble kapacitet 2 Forstærke regional position;

Læs mere

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 Fjernvarmen i Danmark Fjernvarmen leveres i dag af mere end 4 fjernvarmeselskaber. Fjernvarmen dækker 5 % af det samlede behov for opvarmning. 1,7

Læs mere

AffaldVarme Aarhus. Projektforslag for elkedel til spids- og reservelast på Studstrupværket. Juni 2013

AffaldVarme Aarhus. Projektforslag for elkedel til spids- og reservelast på Studstrupværket. Juni 2013 AffaldVarme Aarhus Projektforslag for elkedel til spids- og reservelast på Studstrupværket Juni 2013 Indholdsfortegnelse 1. Projektansvarlige 2 2. Baggrund og forholdet til varmeplanlægning 2 3. Lovgrundlag

Læs mere

Elprisstatistik 2. kvartal 2012

Elprisstatistik 2. kvartal 2012 Elprisstatistik 2. kvartal 2012 Indledning Formålet med elprisstatistikken er at afspejle den gennemsnitlige elpris for husholdninger samt små og store virksomheder. Der kan være lokale prisforskelle,

Læs mere

Analyseforudsætninger

Analyseforudsætninger Analyseforudsætninger Workshop 2017 Energinet.dk, 14. marts 2017 Klassificering: 1 Program Emne 1. Formål med analyseforudsætninger 2. Opdateringer i 2017 3. Opsamling inden frokost ønsker til fremtiden?

Læs mere

Markedsrapporten. Fald i elspotpris men stadig forventning om høje vinterpriser. Nr. 12 September Elmarkedet i september:

Markedsrapporten. Fald i elspotpris men stadig forventning om høje vinterpriser. Nr. 12 September Elmarkedet i september: Markedsrapporten Nr. 12 September 6 Elmarkedet i september: Fald i elspotpris men stadig forventning om høje vinterpriser Septembers nedbør i Norge og Sverige kombineret med faldende priser på olie og

Læs mere

Elprisstatistik 1. kvartal 2012

Elprisstatistik 1. kvartal 2012 Elprisstatistik 1. kvartal 212 Indledning Formålet med elprisstatistikken er at afspejle den gennemsnitlige elpris for husholdninger samt små og store. Der kan være lokale prisforskelle, der afviger fra

Læs mere

Forudsætninger og foreløbige resultater fra scenarieanalyserne

Forudsætninger og foreløbige resultater fra scenarieanalyserne Forudsætninger og foreløbige resultater fra scenarieanalyserne Workshop den 26. januar 2009 i Dansk Design Center Indhold Scenariefilosofi Hovedforudsætninger Resultater fra grundscenariet Forskelle mellem

Læs mere

Et balanceret energisystem

Et balanceret energisystem Et balanceret energisystem Partnerskabets årsdag Københavns Rådhus, 18. April 2012 Forskningskoordinator Inger Pihl Byriel ipb@energinet.dk Fra Vores Energi til Energiaftale 22. marts 2012 Energiaftalen:

Læs mere

29. oktober 2015. Smart Energy. Dok. 14/21506-18

29. oktober 2015. Smart Energy. Dok. 14/21506-18 29. oktober 2015 Smart Energy Dok. 14/21506-18 Fra Smart Grid til Smart Energy I 2010 lavede Dansk Energi og Energinet.dk en analyse af den samfundsøkonomiske værdi af Smart Grid. Præmissen for analysen

Læs mere