Energinet.dk's analyseforudsætninger , juli 2012

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Energinet.dk's analyseforudsætninger 2012-2035, juli 2012"

Transkript

1 Til Energinet.dk's analyseforudsætninger , juli juli 2012 CHR/CHR 1. Indledning Beregningsperiode Økonomiske nøgletal Brændselspriser CO 2 -kvotepriser Elpriser Elforbrug Det samlede elforbrug Varmepumper Elkedler på kraft-/varmeværker Elbiler Varmeforbrug Produktionsanlæg Anlæg tilsluttet transmissionsnettet centrale anlæg Anlæg tilsluttet distributionsnettet decentrale kraftværker Vindmøller Solceller (PV) Forbindelser til nabo-områder Bilag 1 Kraftværkskapaciteter Bilag 3 Opsplitning af elforbrug Bilag 4 Antaget dollarkurs Bilag 5 Vindområder for Danmark Dok /12, Sag 12/427 1/18

2 1. Indledning Som grundlag for referenceberegningerne til Miljørapport 2012 og som grundlag for net og systemanalyser generelt er der fastlagt en række forudsætninger for det fremtidige el- og kraftvarmesystem. De beregningsmæssige forudsætninger vedrører produktionsanlæggene, el- og varmeprognoser samt brændsels-, CO 2 - og elpriser. Forudsætningerne er blandt andet VK regeringens energiudspil fra januar 2007, den energipolitiske aftale af den 21. februar 2008, Energistyrelsens basisfremskrivning fra 2011 og World Energy Outlook 2011 brændselspriser. Der er taget højde for den seneste energipolitiske aftale fra april Analyseforudsætningerne kan afvige fra de forudsætninger for samfundsøkonomiske analyser, som Energistyrelsen har angivet som vejledende. Nogle forudsætninger bestemmes ikke i dette notat (såsom varmepriser, emissioner og afgiftssatser). Der henvises derfor til Energistyrelsen generelle forudsætninger. I de følgende afsnit redegøres for forudsætningerne. 2. Beregningsperiode Der regnes på , hvor bruges til Miljørapporten. Forudsætninger frem til 2035 bruges til øvrige analyseformål. 3. Økonomiske nøgletal Den økonomiske vækst vil i de nærmeste år stadig være præget af den økonomiske krise. Krisen har bevæget sig over i en gældskrise, som har ramt flere europæiske lande. Dette giver umiddelbart svære betingelser for den økonomiske vækst i Europa. Det er dog meget usikkert at sige hvornår gældskrisen ophører og der kommer gang i væksten igen. Inflationen i 2011 var 2,8 % jf. Danmarks Statistik (forbrugerpriser). Denne stigning er fortsat i de to første måneder af I de kommende år forventes inflationen at ligge lige under 2 %. Fra 2020 stabiliseres den på 2 %. Den økonomiske fremskrivning baserer sig på Finansministeriets redegørelse fra august Det har ikke været muligt at benytte Konvergensprogram 2012, da denne fremskrivning ikke foreligger på beregningstidspunktet af denne analyse. Årlig vækst, inflation og renteniveau ses i Tabel BNP, årlig vækst 1,3 2,2 1,9 1,5 Inflation, forbrugerpris 1,9 1,7 1,8 2,0 Rente, niveau i slutår 2,3 2,8 4,0 4,0 Kilde: Økonomisk redegørelse, august 2011 Tabel 1 Årlig vækst, inflation og renteniveau i årene Dok /12, Sag 12/427 2/18

3 4. Brændselspriser En stor del af beregningerne skal belyse markedsaktørernes situation og handlinger. Derfor anvendes en prognose for de priser, som selskaberne indkøber brændsel efter. Brændselspriserne følger Energistyrelsens "Forudsætninger for samfundsøkonomiske analyser på Energiområdet", De samfundsøkonomiske brændselspriser er beregnet på baggrund af priserne på kul, gas og olie fra IEA's World Energy Outlook november Priserne er i faste 2011-priser og er an kraftværk (an transmissionsnet for naturgas). Prognosen for kul er identisk med IEA's prognose tillagt et transporttillæg på 0,50 kr./gj. Priserne for importeret kul til Danmark i 2011 (1.-4. kvartal) har i gennemsnit været ca. 26,35 kr./gj (2010: 21,20 kr./gj). Gennemsnitspriserne i 4. kvartal 2011 var 27,69 kr./gj (2009: 22,60 kr./gj). Fuelolie fastsættes til 70 % af råolieprisen og er tillagt et transporttillæg på 1,95 kr./gj. Letolie fastsættes til 125 % af råolieprisen og er tillagt et transporttillæg på 1,95 kr./gj. IEA's kulpriser er tillagt en transportpris på 0,50 kr./gj. IEA's prognoser for europæiske naturgaspriser er anvendt, og der er tillagt et transporttillæg på 3,07 kr./gj. IEA's priser er omregnet til DKK med en langsigtet dollarkurs på 5,7 DKK/USD. Energistyrelsens forudsætninger er brugt for halm, træflis og træpiller. År Kul Fuelolie Gasolie Gas Gas, dec Halm Træflis Træpiller ,89 63,38 111,67 54,49 64,71 43,00 48,99 72, ,15 66,82 117,83 57,16 67,94 43,30 49,56 73, ,32 69,88 123,33 59,53 70,79 43,62 50,15 74, ,41 72,61 128,25 61,63 73,33 43,93 50,75 74, ,58 73,74 130,29 62,66 74,57 44,24 51,34 75, ,74 74,80 132,22 63,62 75,74 44,54 51,94 75, ,88 75,75 133,94 64,49 76,80 44,86 52,55 76, ,04 76,77 135,80 65,42 77,93 45,17 53,17 76, ,19 77,72 137,52 66,28 78,97 45,49 53,79 77, ,32 78,63 139,16 67,37 80,29 45,80 54,43 77, ,44 79,46 140,68 68,38 81,51 46,12 55,07 78, ,55 80,24 142,10 69,33 82,67 46,45 55,72 78, ,65 80,97 143,42 70,23 83,75 46,78 56,38 79, ,73 81,63 144,63 71,05 84,76 47,11 57,05 79, ,85 82,40 146,02 71,99 85,89 47,44 57,73 80, ,95 83,08 147,26 72,84 86,92 47,78 58,42 81, ,04 83,70 148,39 73,63 87,88 48,12 59,12 81, ,11 84,25 149,40 74,34 88,74 48,46 59,83 82, ,18 84,78 150,37 75,03 89,58 48,80 60,55 82, ,84 87,21 154,71 77,32 92,33 50,24 62,64 85, ,49 89,64 159,05 79,61 95,08 51,71 64,79 87, ,15 92,07 163,39 81,91 97,83 53,23 67,03 90, ,81 94,51 167,73 84,20 100,58 54,79 69,34 92, ,46 96,94 172,07 86,49 103,33 56,39 71,73 95,36 Tabel 2 Prisprognoser for anvendte brændsler Priserne er i faste 2011-priser kr./gj. Dok /12, Sag 12/427 3/18

4 5. CO 2 -kvotepriser Den danske CO 2 -kvoteordning er fra 2005 erstattet af EU's direktiv om handel med drivhusgasser. 1. januar 2013 starter 3. reguleringsperiode for handel med og tildeling af CO 2 -kvoter. I Energinet.dk's analyser er der fra 2020 forudsat en CO 2 -pris på 30 EUR/ton CO 2 svarende til ca. 230 DKK/ton CO 2. For årene er CO 2 -priserne baseret på Nord Pools forward priser. Imellem 2014 og 2020 er der foretaget interpolation. År 2011* 2012* 2013* 2014* DKK/ton CO Tabel 3 CO2-priser er i DKK/ton CO2 for Alle tal er faste 2011 priser. *indikerer Nordpool forward priser. 6. Elpriser Elpriserne, der anvendes for Norge, Sverige, Holland og Tyskland, tager udgangspunkt i beregninger med Samkøringsprogrammet. De gennemsnitlige årlige priser fremgår af nedenstående tabel. Priserne for Norge og Sverige er forudsat ens. År DKW DKE DK NO SE DE NL * 350* * 376* * 381* * 385* Tabel 4 Spotpriser pr. MW for Øst- og Vestdanmark, Norge, Sverige, Tyskland og Holland. Elprisen for DK er et vægtet gennemsnit af DKW og DKE priserne. *Der er benyttet forwardpriser for for DKW og DKE. Frem til 2015 er der benyttet forward priser. Herefter er prisen for 2020 og 2032 beregnet med SIVAEL. Mellem disse år er det foretaget interpolation. Fra 2032 til 2035 er der forudsat en konstant elpris. Dok /12, Sag 12/427 4/18

5 I vurderingen af elpriserne forudsættes internationale CO 2 -kvoter med en tilhørende kvotepris på 230 kr./ton fra Desuden skal der betales en afgift på kr. pr. ton udledt mængde af SO 2, og en afgift på kr. pr. ton udledt mængde NOx. "Nettariffen" mod Tyskland sættes til 0,5 øre/kwh og er et mål for de auktionsomkostninger, som importører og eksportører har udregnet pr. transporteret kwh. Elpriserne udregnes på baggrund af de øvrige forudsætninger og kan derfor først opdateres når modellerne er kørt. 7. Elforbrug Elforbruget opdeles i det klassiske elforbrug og elforbrug til varmepumper og elbiler. 7.1 Det samlede elforbrug Fremskrivningen af det danske elforbrug er udarbejdet i samarbejde med Forskningscenter DTU/Risø på grundlag af EMMA-modellen, der er en satellitmodel til den makroøkonomiske ADAM-model. Analyseperioden er Ved fremskrivningen tages der udgangspunkt i fremskrivningen af produktionsudviklingen i 13 erhverv og det private forbrug til Finansministeriets økonomiske fremskrivning på grundlag af ADAM-modellen. Der er taget udgangspunkt i Økonomisk redegørelse, august 2011, da konvergensprogram 2012 ikke foreligger endnu. Brændselspriserne benyttes blandt andet i EMMA fremskrivningen og her benyttes de seneste fremskrivninger fra IEA fra november Elprisen beregnes på baggrund af Dansk Energis opgørelser over elpriser, Nord Pool forward priser og SIVAEL-kørsler fra udvalgte år, hvorefter en interpolation er foretaget mellem disse år. Desuden regnes med en gennemsnitlig, årlig effektivitetsforbedring i erhvervene på 1,57 % (0,84 % i 2011 fremskrivningen). For boligerne regnes med en årlig effektivitetsforbedring på 1,51 % (1,47 % i 2011 fremskrivningen) samt en fortsat udfasning af elvarme til et lavere niveau indtil Grunden til at erhvervenes effektivitetsforbedring er ændret i forhold til sidste år skyldes en ny metode til opgørelse af disse forbedringer. Dvs. i grundfremskrivningen er inkluderet en fortsættelse af den historiske struktureffekt samt besparelsespotentialer med en tilbagebetalingstid på 4 år eller mindre indfaset over de næste 10 år. Efter de 10 år fortsættes de årlige besparelsesprocenter uændret. Dette giver en forventet vækst i erhvervenes efterspørgsel efter el på 0,5 % i Den gennemsnitlige procentvise stigning pr. år for perioden er på 0,2 %. For boligernes efterspørgsel forventes en nul-vækst i 2012 og derefter ca. samme stigning som i erhvervene. Elforbrug forventes at stige med ca GWh (ab værk) til Den største stigning forventes at ligge hos nye forbrug (elbiler og varmepumper), som fremgår af afsnit Dok /12, Sag 12/427 5/18

6 Østdanmark Vestdanmark Total ab værk Nettab Øst Nettab Vest Total an forbruger Tabel 5 Fordeling af elforbruget (inkl. varmepumper og elbiler) mellem Østdanmark og Vestdanmark - ab værk i GWh. Der er regnet med et nettab på 6 % af forbruget an forbruger i Østdanmark og 7 %. i Vestdanmark. I tabel 6 gengives de seneste 12 års maksimale elforbrug. Disse benyttes til bestemmelse af det fremtidige årlige maksimale timeforbrug. År Dato Tid Østdanmark Års- Maks. forbrug effekt Benyttelses- Tid Dato Tid Vestdanmark Års- Maks. forbrug effekt Benyttelsestid GWh MW Timer GWh MW Timer Tabel 6 Maksimal realiseret effekt (MW) i årene timeværdier. I tabel 7 vises prognosen for det maksimale elforbrug i perioden Prognosen for maksimaleffekten opstilles med udgangspunkt i det klassiske Dok /12, Sag 12/427 6/18

7 elforbrug og elforbruget for de individuelle varmepumper og historiske benyttelsestider. For Østdanmark anvendes en benyttelsestid på timer for en 2- års-vinter og timer for en 10-års-vinter, og for Vestdanmark anvendes timer (2-års) og timer (10-års). For 10-års vinteren tillægges yderligere 2 % på effektbelastningen for at korrigere for kvarterseffekter. 25 % af elbilerne samt alle individuelle varmepumper er medtaget i tabel 7. Det vil med andre ord sige, at der regnes med, at alle varmepumper varmer i spidsbelastningen samt at 25 % af elbilerne lader i spidsbelastningen. Varmepumper på centrale kraftværker er ikke medtaget i effektberegningen, da de antages at disse kun bruges, når prisen er lav, hvilket den ikke vil være i en evt. effektspids. 10-årsvinteren er bestemt ud fra de seneste 10 års maksimale effektbelastning, mens 2 års vinteren er bestemt ud fra de sidste 10 års gennemsnitlige maksimale effektbelastning. Desuden indregnes der i årets fremskrivning flere besparelser på elforbruget, hvorfor den fremskrevne maksimale belastning bliver en del mindre end tidligere års beregninger. Til sammenligning viste sidste års beregning en maksimal belastning på MWh/h for en 10-års vinter i Denne års fremskrivning viser MWh/h. Østdanmark Vestdanmark Danmark 2-årsvinter 10-årsvinter 2-årsvinter 10-årsvinter 2-årsvinter 10-årsvinter Tabel 7 Fremskrivning for det maksimale elforbrug Tal er i MWh/h. Summen af det maksimale elforbrug i Øst- og Vestdanmark skal tages med et forbehold. Det maksimale elforbrug optræder nødvendigvis ikke i samme time. Dok /12, Sag 12/427 7/18

8 7.2 Varmepumper I 2025 antages installeret i alt ca. 500 MJ/s centrale varmepumper i de "store" kraftvarmeområder, og tabellen viser fordelingen af varmepumper mellem kraftvarmeområderne og ligeledes, hvor store de enkelte varmepumper er, hvis de tænkes installeret i "tredjedele" fra 2014, 2019 og Efter 2035 forventes der ikke nye centrale varmepumper. Forventet udbygning af varmepumper, Varmeprod i TJ MJ/s pr. periode for det enkelte værk, i alt Aalborg ,4 12,4 12,4 Aarhus ,7 17,7 17,7 Esbjerg ,9 8,9 8,9 Odense ,3 21,3 21,3 TVIS ,7 10,7 10,7 Herning ,3 5,3 5,3 DKVM NG V ,6 11,6 11,6 DKVP NG V ,9 14,9 14,9 København ,3 55,3 55,3 Kalundborg 980 4,1 4,1 4,1 DKVM NG Ø 740 3,1 3,1 3,1 DKVP NG Ø 510 2,2 2,2 2,2 Tabel 8 De "store" kraftvarmeområder. Varmeforbrug (TJ) og størrelse af varmepumpe (MJ/s). Udbygningen skal betragtes som det samlede potentiale for udbygning med varmepumper. Individuelle varmepumper Energinet.dk har udarbejdet en model til vurdering af antallet af individuelle varmepumper, for at kunne vurdere potentialet for fleksibilitet i systemet. For at vurdere det samlede potentiale for fleksibilitet er der gennemført en kvantificering af det sandsynlige antal varmepumper i det danske el-system i perioden frem mod Denne kvantificering tager udgangspunkt i faktuelle oplysninger om det eksisterende potentiale for konvertering til varmepumper for de forbrugere, der i dag enten har oliefyr eller naturgasfyr. Derudover er potentialet i nyopførte boliger medregnet. Dette potentiale er vurderet i sammenhæng med eksisterende barrierer, som er inddelt i adfærdsmæssige barrierer, som f.eks. støj og manglende viden, samt økonomiske barrierer. År VP, individuel GWh År VP, individuel GWh Tabel 9 Elforbrug i GWh til drift af individuelle varmepumper, an forbruger. Dok /12, Sag 12/427 8/18

9 7.3 Elkedler på kraft-/varmeværker Elkedler til værkerne vil også blive anlagt de kommende år. Primo 2012 er der installeret ca. 223 MW med følgende fordeling: Vestdanmark: Østdanmark: 198 MW 25 MW Nedenstående tabel viser fremskrivningen af elkedler År MW. installeret Tabel 10 MW installeret effekt af elkedler. De 400 MW er en skønnet vurdering af den langsigtede kapacitet, primo året. 7.4 Elbiler Fremskrivningen i antallet af elbiler, der forventes at være i løbet af de næste 10 og 20 år, tager udgangspunkt i kvalificerede skøn over udviklingen i de mest centrale variable, der vurderes at spille en nøglerolle for forbrugernes beslutning om at anskaffe sig elbiler eller fortsat at købe konventionelle biler. Modelleringen af antallet af elbiler bygger på en række parametre, hvis udvikling er usikker. Der er derfor behov for at tage fremskrivningen i udbredelsen med et vist forbehold. Af denne årsag er der som supplement til basisfremskrivning skitseret to alternative fremskrivning - en fremskrivning med høj udbredelse og en fremskrivning med lav udbredelse. De parametre som vurderes at spille den største rolle for udviklingen i antallet af elbiler er følgende: - Elbil-batteriernes pris og rækkevidde - Registreringsafgift på konventionelle biler og elbiler - Brændstof-priser - Forbrugerens kørselsbehov - Vedligeholdelsesomkostninger - Viden og information - Den offentlige opladnings-infrastruktur Givet disse parametre er konklusionen i basis fremskrivningen, at der vil være i underkanten af elbiler på de danske veje i 2020, hvilket i 2030 vil være steget til næsten År Elbiler, GWh År Elbiler, GWh Tabel 11 Elforbrug i GWh til opladning af elbiler - central fremskrivning, an forbruger. 8. Varmeforbrug Varmeforbruget i Energistyrelsens seneste basisfremskrivning fra april 2011 er anvendt. Denne fremskrivning viser, at varmeforbruget i alt i fjernvarmeområ- Dok /12, Sag 12/427 9/18

10 derne er ca. 125 PJ i 2030 mod ca. 126 PJ i Varmeforbrugene for de enkelte år findes i "regneark med nationale tal" fra Energistyrelsens hjemmeside. Link til regnearket: DK/Info/TalOgKort/Fremskrivninger/Fremskrivninger/Documents/UNFCCC_DK_ 2011.xls 9. Produktionsanlæg I de kommende år mølposelægges nogle af de centrale kraftværker. En detaljeret oversigt over den nuværende og fremtidig installerede produktionskapacitet for Øst- og Vestdanmark fremgår af Bilag 1. I den produktionskapacitet, der indgår i Energinet.dks analyser, tages der hensyn til, at der for de fleste af anlæggene er forskel på anlæggenes nominelle ydeevne og den elproduktion, der i praksis er til rådighed. Blandt andet tages der højde for kraftvarmelevering ved at reducere anlæggenes nominelle ydeevne. I blandt andet effektbalancen for Danmark er der valgt ikke at regne med et bidrag fra vindkraften, når maksimalforbruget skal dækkes. Dette skyldes blandt andet, at der på en vinterdag med stærk frost ofte næsten ingen vind er og derfor næsten ingen elproduktion fra vindmøllerne. 9.1 Anlæg tilsluttet transmissionsnettet 1 centrale anlæg I 2011 er der ikke skrottet nogen centrale eller store decentrale enheder i hverken Øst- eller Vestdanmark. Asnæsværkets blok 5 er fra 1. juni 2010 mølposelagt med et startvarsel på 72 timer. Dog har enheden kørt i vinteren 2011/2012. I Vestdanmark er Studstrupværkets blok 4 mølposelagt fra 1. juni 2010 med et startvarsel på 3 måneder. Værket er ifølge UMM fra Nord Pool meldt ind i markedet fra den 1. december 2012 til den 31. marts Dette er medtaget i forudsætningerne. Med hensyn til Asnæsværket blok 2 og 5, så er det uvist, hvad situationen er for disse efter Officielt er der meldt ud at ASV5 er mølposelagt, og det forventes, at ASV2 ikke kan overholde miljøkravene efter Det forudsættes at ASV5 starter op, når ASV2 lukker. Værker som efter 2020 stadig er i drift forventes som udgangspunkt at have en levetid på 40 år fra deres idriftsættelsestidspunkt. Dette er vurderet ud fra en betragtning om, at værkerne kører mindre i fremtiden på grund af den stigende mængde vindkraft. Nogle værker er skønsmæssigt vurderet til at være i drift udover deres forventede levetid på 40 år. Generelt er det svært at spå om værkernes forventet levetid, da værkerne på den ene side ikke forventes at køre lige så meget som tidligere (=> højere levetid), til gengæld må det forventes, at de får flere skift mellem lavlast og højlast (større belastning for værket => lavere levetid) på grund af mere sol- og vindenergi. 1 H.C. Ørsted Værket og Svanemølleværket indgår som centrale anlæg, selv om de er tilsluttet distributionsnettet. Dok /12, Sag 12/427 10/18

11 9.2 Anlæg tilsluttet distributionsnettet decentrale kraftværker I Danmark var der i slutningen af 2005 installeret 44 decentrale anlæg med en installeret effekt større end 10 MW og en samlet effekt på MW. Disse anlæg meldte produktionen ind på markedet fra Anlæg på 5 MW X 10 MW, ca. 420 MW, meldte også produktionen ind i markedet fra den 1. januar For de øvrige, decentrale anlæg med en installeret effekt mindre end 5 MW kan produktionen også meldes ind på markedet, men det er dog ikke et krav (jf. det energipolitiske forlig fra 29. marts 2004). I tabel 1 er de decentrale kraft-/varmeværker opdelt på størrelse. Øst Vest Danmark Effekt, MW Antal Effekt, MW Antal Effekt, MW Antal Naturgas Diesel, olie og andet Bio I alt Tabel 12 Installeret kapacitet (nettoeffekt) på decentrale kraftvarmeværker pr. 1. januar Randersværket, 52 MW og Herningværket, 89 MW er inkluderet i disse tal. Det er meget uvist, hvordan udviklingen for decentrale k/v-anlæg vil ske. Meget afhænger af tilskudsordningen, som ophører med udgangen af Der er i disse forudsætninger antaget, at der efter 2018 fortsættes som hidtil. Dok /12, Sag 12/427 11/18

12 9.3 Vindmøller Pr. 1. januar 2012 er der installeret i alt MW vindmøller i Danmark, hvoraf 742 MW er havmøller ved Horns Rev og Rødsand. Med udgangspunkt i den energipolitiske aftale fra februar 2008 idriftsættes en havmøllepark på i alt 400 MW mellem Anholt og Djursland i 2012/2013. I den energipolitiske aftale fra marts 2012 er det bestemt, at Horns Rev (400 MW) udbygges først, og dernæst udbygges Kriegers Flak på 600 MW inden Af nedenstående tabel kan den forventerede udbygning frem til 2035 ses. Ultimo år Rødsand Horns Rev Anholt Kriegers flak Store Middelgrund Rønne Banke Ringkøbing Jammerbugt Østdanmark Vestdanmark Sum MW Sum GWh % af klassisk forbrug 29% 34% 35% 36% 37% 41% 46% 49% 53% 54% Ultimo år Rødsand Horns Rev Anholt Kriegers flak Store Middelgrund Rønne Banke Ringkøbing Jammerbugt Østdanmark Vestdanmark Sum MW Sum GWh % af klassisk forbrug 59% 63% 69% 70% 76% 79% 85% 86% 92% 96% Tabel 13 Samlet skema for udbygning med vindkraft for Ultimo året. Til brug for analyser er vindkraften modelleret som tidsserier af målte timeproduktioner og vindhastigheder. Målingerne stammer fra Land- og kystnære møller Område Benyttelsestid Nordjylland 2121 Vestjylland 2042 Østjylland og Fyn 2080 Sjælland 1761 Bornholm 2214 Tabel 14 Benyttelsestider for vindmøller. Områderne kan ses i bilag 5. Benyttelsestiderne for vindmøllerne er baseret på et grundigt studie fra Risø, som Energinet.dk har bestilt. Dette studie beror sig på vinddata fra Der er for ovenstående benyttelsestider indregnet en teknologiforbedring, som Dok /12, Sag 12/427 12/18

13 MW anført i Teknologikataloget 2012, på 5 % i perioden , 5 % i perioden og 3 % i perioden Solceller (PV) I de seneste år er solceller blevet mere efterspurgt dels på grund af lavere produktionsomkostninger og skattefordele i forbindelse med opsætning. Dette gør, at tilbagebetalingstiden for solcelle anlæg er faldet. Den gennemsnitlige tilbagebetalingstid for et anlæg på 4-5 KWh er ca. 7 år. Et anlæg har en forventet levetid på år, hvor vedligeholdelsesomkostningerne er meget lave. Der er meget stor usikkerhed om hvordan den fremtidige udvikling ser. Energinet.dk har udarbejdet en foreløbig analyse frem til Energinet.dk er allerede i gang med yderligere undersøgelser af udviklingen i solceller. Nedenfor ses udviklingen frem til 2022 samt et muligt udfaldsrum efter Udvikling i solcellekapaciteten Figur Mulig fremtidig udvikling af solceller. 10. Forbindelser til nabo-områder Det østdanske elsystem er forbundet med vekselstrømsforbindelser til det øvrige nordiske system, som drives som et synkront område med samme frekvens. Forbindelsen til Sverige består af to 400 kv-forbindelser og to 132 kvforbindelser på i alt MW. I praksis er overføringsmulighederne væsentligt mindre, og handelskapaciteten er højst MW og MW i henholdsvis en eksport- og en importsituation. Samtidig er Østdanmark forbundet til Kontinentet via en jævnstrømsforbindelse (KONTEK) på 600 MW. Bornholm er forbundet til Sydsverige med et 60 kv-kabel med en kapacitet på 70 MW. 132 kv forbindelsen fra Østdanmark til Sverige skal inden 2018 undergå en renovering. I den forbindelse arbejdes der på at udskifte ledningen/kablet til en 400 kv forbindelse og dermed øge overførelsen til MW i importretningen fra Det vestdanske elsystem er forbundet med vekselstrømsforbindelser til det europæiske kontinent. Vestdanmark er sammenkoblet med Sverige og Norge med jævnstrømsforbindelser. Den maksimale overføringskapacitet mod Norden fra Vestdanmark er MW. Fra 2016 antages Skagerrak 4 på 700 MW at være i drift (første hele driftsår). Dok /12, Sag 12/427 13/18

14 Storebæltsforbindelsen (en jævnstrømsforbindelse på 600 MW) blev sat i drift i august Tysklandsforbindelsen vil fra 2012 blive opgraderet fra de nuværende 1500/950 MW til 2000/1500 MW. Energinet.dk har derudover sammen med Tennet indgået et samarbejde om en opgradering af forbindelsen mellem Vestdanmark og Tyskland, som på længere sigt vil blive på 3.500/3.500 MW. Forbindelsen opgraderes gradvist, hvor første skridt kommer i COBRAcable på 700 MW er medtaget fra 2017, mens Kriegers Flakudvekslingsforbindelsen på 600 MW har første hele driftsår i Herunder vises en samlet oversigt over udlandsforbindelser for udvalgte år. Udlandsforbindelser [GW] Eksport Import Eksport Import Eksport Import Eksport Import Eksport Import Østdanmark - Sverige (Øresund) 1,7 1,3 1,7 1,3 1,7 1,3 1,7 1,3 1,7 1,7 Østdanmark - Tyskland (Kontek) 0,6 0,6 0,6 0,6 0,6 0,6 0,6 0,6 0,6 0,6 Østdanmark - Tyskland (Kriegers Flak) Vestdanmark - Norge (Skagerrak) ,7 1,7 1,7 1,7 Vestdanmark - Sverige (Konti-Skan) 0,74 0,68 0,74 0,68 0,74 0,68 0,74 0,74 0,74 0,74 Vestdanmark - Tyskland 1,5 0,95 2 1,35 2 1,5 2 1,5 2 1,5 Vestdanmark - Holland (COBRAcable) Vestdanmark - Østdanmark 0,6 0,6 0,6 0,6 0,6 0,6 0,6 0,6 0,6 0,6 Udlandsforbindelser [GW] Eksport Import Eksport Import Eksport Import Eksport Import Eksport Import Østdanmark - Sverige (Øresund) 1,7 1,7 1,7 1,7 1,7 1,7 1,7 1,7 1,7 1,7 Østdanmark - Tyskland (Kontek) 0,6 0,6 0,6 0,6 0,6 0,6 0,6 0,6 0,6 0,6 Østdanmark - Tyskland (Kriegers Flak) 0 0 0,6 0,6 0,6 0,6 0,6 0,6 0,6 0,6 Vestdanmark - Norge (Skagerrak) 1,7 1,7 1,7 1,7 1,7 1,7 1,7 1,7 1,7 1,7 Vestdanmark - Sverige (Konti-Skan) 0,74 0,74 0,74 0,74 0,74 0,74 0,74 0,74 0,74 0,74 Vestdanmark - Tyskland 2 1,5 2,5 2,5 2,5 2, ,5 3,5 Vestdanmark - Holland (COBRAcable) 0,7 0,7 0,7 0,7 0,7 0,7 0,7 0,7 0,7 0,7 Vestdanmark - Østdanmark 0,6 0,6 0,6 0,6 0,6 0,6 0,6 0,6 0,6 0,6 Tabel 17 Eksport og import situationen for udlandsforbindelser Dok /12, Sag 12/427 14/18

15 11. Bilag 1 Kraftværkskapaciteter Nominel eleffekt inkl. overlast for produktionsanlæg i Energinet.dk Øst. Skrotninger primo år. Der tages udgangspunkt i værkernes kondensproduktion. Efter 2020 er værkernes levetid skønnet. Anlæg El Idriftsat Bemærkning Nominelt MW Amagerværket Blok Biomassefyret. Amagerværket Blok Effekt inkl. overlast. Kul/olie fyret. Levetidsforlænget fra 2029 Asnæsværket Blok Mølposelagt 1. juni Kører ikke samtidig med blok 5. Asnæsværket Blok måneders startvarsel Asnæsværket Blok timers startvarsel. Kører ikke samtidig med ASV2. Genidriftsættes, når ASV2 lukker. År Avedøreværket Blok Kul/olie fyret. Avedøreværket Blok H.C. Ørsted Værket Sekt. 2 (Blok1-4) H.C. Ørsted Værkets Blok H.C. Ørsted Værkets Blok Gas/halm/kul/træ fyret. Ombygget i Ombygget i Kyndbyværkets Blok Reserveanlæg. Kyndbyværkets Blok Reserveanlæg. Kyndbyværkets Blok Reserveanlæg. Kyndbyværkets Blok Reserveanlæg. Masnedøværkets Blok Reserveanlæg. Svanemølleværkets Blok Renoveret i 2007/2008. Svanemølleværkets Blok Naturgas/letolie fyret. Stigsnæsværkets Blok måneders startvarsel. Gasolie fyret. Stigsnæsværkets Blok Sværolie fyret. 16 timers startvarsel. Mølposelægges fra 1. jan I alt, centrale værker Østkraft 89 Decentrale værker 640 I alt, dec. og central Tabel Nominel eleffekt for produktionsanlæg i Energinet.dk Øst pr. 1. januar 2012 suppleret med beregningsforudsætninger. De tidspunkter, der er angivet for skrotninger, etablering af biomasseanlæg og denox-anlæg, er beregningsforudsætninger og ikke udtryk for trufne beslutninger. Dok /12, Sag 12/427 15/18

16 Nominel eleffekt inkl. overlast for produktionsanlæg i Energinet.dk Vest den 1. januar 2012 Anlæg El Idriftsat Bemærkning Nominelt MW År Enstedværket Blok Heraf 40 MW biomasse. Mølposelægges fra 1. jan Kører på olie frem til den mølposes. Fynsværket Blok Fynsværket Blok Biomasse fra Nordjyllandsværket Blok 2 Nordjyllandsværket Blok Mølposelægges fra 1. januar 2012 med to dages startvarsel. Ikke i drift samtidig med blok % flis i % flis i 2017 Skærbækværket Blok Naturgasfyret Studstrupværket Blok Kører ikke samtidig med blok 4. Dog i vinterperioden, hvor SSV4 er meldt ind i markedet. Studstrupværket Blok Betinget driftsklar fra 1. juni Opstartstid er 3 måneder. Kører i perioden i vinteren 2012/2013 Esbjergværket Blok Fyret med Kul/Olie. I alt, centrale værker Decentrale værker I alt, dec. og central Tabel Nominel eleffekt for produktionsanlæg i Energinet.dk Vest pr. 1. januar 2012, suppleret med beregningsforudsætninger. De tidspunkter, der er angivet for skrotninger, etablering af biomasseanlæg og denox-anlæg, er beregningsforudsætninger og ikke udtryk for trufne beslutninger. Dok /12, Sag 12/427 16/18

17 12. Bilag 3 Opsplitning af elforbrug År Klassisk forbrug Individuelle varmepumper Elbiler Total vest øst vest øst vest øst vest øst Tabel 1 Opdeling af elforbrug i klassisk forbrug, og forbrug til elbiler og varmepumper i GWh. Anmærkning: Opgørelsen er opgjort ab værk. For Ab værk tillægges forbruget 7 % for Vestdanmark og 6 % for Østdanmark. Dok /12, Sag 12/427 17/18

18 13. Bilag 4 Antaget dollarkurs Til omregning til danske kroner er anvendt følgende dollarkursudvikling Dollarkurs DKK/$ Dollar/ ,19 1, ,61 1, ,70 1, ,70 1, ,70 1, ,70 1, Bilag 5 Vindområder for Danmark Dok /12, Sag 12/427 18/18

Energinet.dk s analyseforudsætninger 2013-2035. April 2013. 16. april 2013 CHR/CHR. Dok. 78482/13, Sag 12/427 1/23

Energinet.dk s analyseforudsætninger 2013-2035. April 2013. 16. april 2013 CHR/CHR. Dok. 78482/13, Sag 12/427 1/23 Energinet.dk s analyseforudsætninger 2013-2035 April 2013 16. april 2013 CHR/CHR Dok. 78482/13, Sag 12/427 1/23 Indhold 1. Indledning... 3 2. Økonomiske nøgletal... 3 3. Brændselspriser... 4 4. CO 2 -kvotepriser...

Læs mere

Energinet dk's analyseforudsætninger 2014-2035, opdatering september 2014

Energinet dk's analyseforudsætninger 2014-2035, opdatering september 2014 Til Energinet.dk Markedets aktører Energinet dk's analyseforudsætninger 2014-2035, opdatering september 2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 16. september 2014 CHR/CHR 2. Økonomiske nøgletal...

Læs mere

Energinet.dk's analyseforudsætninger 2015-2035. Indholdsfortegnelse. 8. maj 2015 SPG-D'Accord/DGR

Energinet.dk's analyseforudsætninger 2015-2035. Indholdsfortegnelse. 8. maj 2015 SPG-D'Accord/DGR Energinet.dk's analyseforudsætninger 2015-2035 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 1.1 Primære ændringer fra sidste års analyseforudsætninger... 2 8. maj 2015 SPG-D'Accord/DGR 2. Økonomiske nøgletal...

Læs mere

NOTAT 1. februar 2014. Vurdering af effektsituationen på termiske værker

NOTAT 1. februar 2014. Vurdering af effektsituationen på termiske værker NOTAT 1. februar 2014 Ref. AHK Vurdering af effektsituationen på termiske værker En del af analysen om elnettets funktionalitet som besluttet i energiaftalen fra marts 2012 vedrører elforsyningssikkerheden

Læs mere

N O T AT 1. juli 2014. Elproduktionsomkostninger for 10 udvalgte teknologier

N O T AT 1. juli 2014. Elproduktionsomkostninger for 10 udvalgte teknologier N O T AT 1. juli 2014 J.nr. 4005/4007-0015 Klima og energiøkonomi Ref: RIN/JLUN Elproduktionsomkostninger for 10 udvalgte teknologier Med udgangspunkt i Energistyrelsens teknologikataloger 1 samt brændsels-

Læs mere

ADAPT: ANALYSEVÆRKTØJ FOR ET SAMFUNDSØKONOMISK EFFEKTIVT ENERGISYSTEM STATUSNOTAT

ADAPT: ANALYSEVÆRKTØJ FOR ET SAMFUNDSØKONOMISK EFFEKTIVT ENERGISYSTEM STATUSNOTAT ADAPT: ANALYSEVÆRKTØJ FOR ET SAMFUNDSØKONOMISK EFFEKTIVT ENERGISYSTEM STATUSNOTAT December 2014 1 Indledning/sammenfatning Energinet.dk s beregningsværktøj, ADAPT, har til formål, at belyse konsekvenser

Læs mere

Udvikling i dansk vindenergi siden 2006

Udvikling i dansk vindenergi siden 2006 Udvikling i dansk vindenergi siden 2006 De vigtigste faktorer for de seneste års vindenergi i Danmark - Færre, men større møller - Vindens energiindhold, lavt i 2009 og 2010 - højere i 2011? - De 2 seneste

Læs mere

MARKEDSPRIS PÅ VINDMØLLESTRØM

MARKEDSPRIS PÅ VINDMØLLESTRØM MARKEDSPRIS PÅ VINDMØLLESTRØM Frederica april 2015 Navn Dato Øre/kWh Marginalomkostning på kulkraft Lav kulpris skyldes; 34 32 30 28 26 24 Lav efterspørgsel Stort udbud Lave omkostninger på udvinding og

Læs mere

Smart energi - Smart varme

Smart energi - Smart varme Smart energi - Smart varme Fossil frie Thy 22. august 2012 Kim Behnke Energinet.dk Sektionschef Miljø, Forskning og Smart Grid Dansk klima- og energipolitik med ambitioner 40 % mindre CO 2 udledning i

Læs mere

Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle. Jesper Koch, Dansk Energi

Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle. Jesper Koch, Dansk Energi Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle Jesper Koch, Dansk Energi MERE VEDVARENDE ENERGI ENERGIEFFEKTIVITET EL BLIVER CENTRAL ENERGIBÆRER 2011 Der findes vel realistisk set ikke en

Læs mere

Brændselsprisforudsætninger for samfundsøkonomiske beregninger. Juni 1999

Brændselsprisforudsætninger for samfundsøkonomiske beregninger. Juni 1999 Brændselsprisforudsætninger for samfundsøkonomiske beregninger Juni 1999 Indholdsoversigt 1. Indledning 3 2. Generelle forudsætninger 3 3. Transporttillæg 3 4. Samfundsøkonomisk kalkulationsrente 4 5.

Læs mere

1 Udførte beregninger

1 Udførte beregninger MEMO TITEL Skanderborg-Hørning Fjernvarme A.m.b.a. biomassefyret fjernvarmeanlæg DATO 31. marts 2015 TIL Skanderborg Kommune (Susanne Skårup) KOPI SkHø (Torkild Kjærsgaard) FRA COWI (Jens Busk) ADRESSE

Læs mere

Forudsætninger og foreløbige resultater fra scenarieanalyserne

Forudsætninger og foreløbige resultater fra scenarieanalyserne Forudsætninger og foreløbige resultater fra scenarieanalyserne Workshop den 26. januar 2009 i Dansk Design Center Indhold Scenariefilosofi Hovedforudsætninger Resultater fra grundscenariet Forskelle mellem

Læs mere

Integration af el i varmesystemet. Målsætninger og realiteter. 4/9-2014 Peter Meibom, Analysechef

Integration af el i varmesystemet. Målsætninger og realiteter. 4/9-2014 Peter Meibom, Analysechef Integration af el i varmesystemet Målsætninger og realiteter 4/9-2014 Peter Meibom, Analysechef Hovedpointer r har en vigtig rolle i fremtidens energisystem Afgiftsfritagelsen gør biomasse mere attraktiv

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring?

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Vindmøller ved Sprogø, Sund & Bælt Tyge Kjær Roskilde Universitet Udfordringen Emnerne: - Hvort stort er energiforbruget i dag og hvad skal vi bruge

Læs mere

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission 08-05-2012 jw/al El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission Københavns Energi gennemfører i en række sammenhænge samfundsøkonomiske og miljømæssige vurderinger af forskellige forsyningsalternativer.

Læs mere

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Fremtidens Integrerede Energisystem Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Dagsorden Kort om Energinet.dk Scenarie for et samfundsøkonomisk effektivt energisystem baseret på vedvarende

Læs mere

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Ambitiøs dansk klima- og energipolitik Bred politisk opbakning i Folketinget om at

Læs mere

Kraftvarmens udvikling i Danmark Thomas Dalsgaard, EVP, DONG Energy. 31. oktober, 2014

Kraftvarmens udvikling i Danmark Thomas Dalsgaard, EVP, DONG Energy. 31. oktober, 2014 Kraftvarmens udvikling i Danmark Thomas Dalsgaard, EVP, DONG Energy 31. oktober, 2014 Sol og vind har medført faldende elpriser Den grønne omstilling af det danske elsystem Indtjeningsmarginen på elsalg

Læs mere

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 2 > > Gasprisen 3 > > Kulprisen 4 > > Eltariffer 4 > > Kvoteprisen 5 Energipriserne har overordnet haft

Læs mere

Effektiv indpasning af vindkraft i Danmark

Effektiv indpasning af vindkraft i Danmark Effektiv indpasning af vindkraft i Danmark Vindtræf 2014 1. November 201, Risø Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse a/s 1 Om Ea Energianalyse Konsulentfirma der rådgiver og forsker inden for energi- og

Læs mere

Vindkraft I Danmark. Erfaringer, økonomi, marked og visioner. Energiforum EF Bergen 21. november 2007

Vindkraft I Danmark. Erfaringer, økonomi, marked og visioner. Energiforum EF Bergen 21. november 2007 Vindkraft I Danmark Erfaringer, økonomi, marked og visioner Energiforum EF Bergen 21. november 2007 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk Danmarks energiforbrug i 25 år PJ 900 600 300 0

Læs mere

Den danske el-markedsmodel i et internationalt perspektiv

Den danske el-markedsmodel i et internationalt perspektiv ENERGI I FORANDRING Den danske el-markedsmodel i et internationalt perspektiv Morten Hultberg Buchgreitz 2020 strategi 1 Opretholde markedsførende position; firdoble kapacitet 2 Forstærke regional position;

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

J.nr. 3401/1001-2921 Ref. SLP

J.nr. 3401/1001-2921 Ref. SLP VINDKR AF T OG ELOVERL ØB 9. maj 2011 J.nr. 3401/1001-2921 Ref. SLP Indledning Danmark har verdensrekord i vindkraft, hvis man måler det i forhold til elforbruget. I 2009 udgjorde vindkraftproduktionen

Læs mere

Elprisstatistik 2. kvartal 2012

Elprisstatistik 2. kvartal 2012 Elprisstatistik 2. kvartal 2012 Indledning Formålet med elprisstatistikken er at afspejle den gennemsnitlige elpris for husholdninger samt små og store virksomheder. Der kan være lokale prisforskelle,

Læs mere

Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering.

Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering. Notat 12. juni 2007 J.nr. 2006-101-0084 Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering. Afgiftsrationaliseringen består af to elementer. Forhøjelse af CO2 afgift til kvoteprisen, der i 2008-12 p.t.

Læs mere

Elprisstatistik 1. kvartal 2012

Elprisstatistik 1. kvartal 2012 Elprisstatistik 1. kvartal 212 Indledning Formålet med elprisstatistikken er at afspejle den gennemsnitlige elpris for husholdninger samt små og store. Der kan være lokale prisforskelle, der afviger fra

Læs mere

Fremtiden for el-og gassystemet

Fremtiden for el-og gassystemet Fremtiden for el-og gassystemet Decentral kraftvarme -ERFA 20. maj 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk Energinet.dk Vi forbinder energi og mennesker 2 Energinet.dk

Læs mere

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Varmeplan Hovedstaden Workshop, January 2009 Udfordringen er enorm.. Global generation European generation 34,000 TWh 17,500 TWh 94% 34% 3,300 TWh 4,400

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

Analyse for Natur Energi udarbejdet af Ea Energianalyse, oktober 2009 Ea Energy Analyses

Analyse for Natur Energi udarbejdet af Ea Energianalyse, oktober 2009 Ea Energy Analyses INVESTERINGER I VINDKRAFT Analyse for Natur Energi udarbejdet af Ea Energianalyse, oktober 2009 NOTATET Baggrund for opgaven Natur Energi er et el handelsselskab der sælger produkter med klimavenlig strøm

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

Selskabsøkonomi for Assens Fjernvarme ved 460 nye forbrugere i Ebberup

Selskabsøkonomi for Assens Fjernvarme ved 460 nye forbrugere i Ebberup Selskabsøkonomi Selskabsøkonomi for Assens Fjernvarme ved 460 nye forbrugere i Ebberup Fjernvarme fra Assens til Ebberup Varmeproduktionspris ab værk, kr./mwh 155,00 Salgspris Assens Fjernvarme A.m.b.a.

Læs mere

ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020. John Tang

ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020. John Tang ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020 John Tang FORUDSÆTNINGER Der regnes generelt på Decentrale anlæg og på ændringer i varmeproduktion Varmeproduktion fastfryses til 2012 niveau i 2020

Læs mere

Husholdningernes energiforbrug og - produktion

Husholdningernes energiforbrug og - produktion Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Udfordringen Husholdningernes energiforbrug og - produktion Dette notat giver en kort indføring til området Husholdningernes energiforbrug og - produktion :

Læs mere

STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model. Christiansborg, 17. september 2007

STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model. Christiansborg, 17. september 2007 STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model Christiansborg, 17. september 27 Arbejdsgruppe: Anders Kofoed-Wiuff, EA Energianalyse Jesper Werling, EA Energianalyse Peter Markussen,

Læs mere

Elprisstatistik for forsyningspligtprodukter 3. kvartal 2014

Elprisstatistik for forsyningspligtprodukter 3. kvartal 2014 Elprisstatistik for forsyningspligtprodukter 3. kvartal 2014 Indledning Formålet med elprisstatistikken for forsyningspligtprodukter er at afspejle den gennemsnitlige elpris for husholdninger samt små

Læs mere

Vindkraft og kraftvarme i konflikt eller samspil?

Vindkraft og kraftvarme i konflikt eller samspil? 1 Vindkraft og kraftvarme i konflikt eller samspil? I forbindelse med Energinet.dk s EcoGrid.dk projekt bemærkede jeg, at rigelighed af el forekommer på tidspunkter, hvor der efterspørges varme til fjernvarmesystemerne.

Læs mere

Årsregnskab for Energinet.dk

Årsregnskab for Energinet.dk Årsregnskab for Energinet.dk 14. maj 2006 Dette notat uddyber delregnskaberne i Årsrapport for Energinet.dk. Der gives således en forklaring på de væsentligste indtægter og omkostninger på elog gassegmenterne

Læs mere

EcoGrid EU En prototype på et europæisk Smart Grid. Maja Felicia Bendtsen Østkraft Holding A/S September 2012

EcoGrid EU En prototype på et europæisk Smart Grid. Maja Felicia Bendtsen Østkraft Holding A/S September 2012 EcoGrid EU En prototype på et europæisk Smart Grid Maja Felicia Bendtsen Østkraft Holding A/S September 2012 PJ Uafhængig af fossile brændsler i 2050 Energi forbrug i Danmark 300 250 200 150 100 50 1980

Læs mere

Hvad styrer prisudviklingen i elmarkedet?

Hvad styrer prisudviklingen i elmarkedet? Hvad styrer prisudviklingen i elmarkedet? Vindenergi Danmarks 10 års jubilæum Horsens den 11. november 2009 Hans Henrik Lindboe a/s www.eaea.dk Elforbrug i Danmark ca. 35 TWh Elsystemet i Danmark Et internationalt

Læs mere

Energiproduktion og energiforbrug

Energiproduktion og energiforbrug OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker

Læs mere

Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen

Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen Temadag om energiaftalens analyser, Grøn Energi Hovedfokuspunkter Fjernvarmens udbredelse Produktion af Fjernvarme

Læs mere

Nye roller for KV-anlæggene

Nye roller for KV-anlæggene Nye roller for KV-anlæggene Gastekniske Dage 2010 Vejle, 12. maj 2010 Kim Behnke Forsknings- og miljøchef, Energinet.dk kbe@energinet.dk Uafhængighed af fossile brændsler Hvad angår Danmark, der vil jeg

Læs mere

85/15 DONG Energy. Knud Pedersen, VP DONG Energy Distribution

85/15 DONG Energy. Knud Pedersen, VP DONG Energy Distribution 85/15 DONG Energy Knud Pedersen, VP DONG Energy Distribution Den danske vandsektor som en del af Danmarks energiforsyning hvad er mulighederne inden for eksport og teknologi, og hvad er udfordringerne?

Læs mere

DECENTRAL KRAFTVARME KONKURRENCEEVNE, LØSNINGER OG ØKONOMI. Af chefkonsulent John Tang

DECENTRAL KRAFTVARME KONKURRENCEEVNE, LØSNINGER OG ØKONOMI. Af chefkonsulent John Tang DECENTRAL KRAFTVARME KONKURRENCEEVNE, LØSNINGER OG ØKONOMI Af chefkonsulent John Tang Fjernvarmens konkurrenceevne 137 værker 27,5 % af forbrugerne Fjernvarmens konkurrenceevne 196 værker 36 % af forbrugerne

Læs mere

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen Energistyrelsen Seminar om handlingsplan for udvikling og demonstration inden for kraftvarme fra fast biomasse den 15. juni

Læs mere

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Af Gunnar Boye Olesen, Vedvarende Energi og International Network for Sustainable Energy - Europe

Læs mere

Effektiv fjernvarme i fremtidens energisystem. Fjernvarmens landsmøde

Effektiv fjernvarme i fremtidens energisystem. Fjernvarmens landsmøde Effektiv fjernvarme i fremtidens energisystem Fjernvarmens landsmøde Aalborg kongrescenter den 30. oktober 2009 Hans Henrik Lindboe a/s www.eaea.dk 30 års udvikling i Danmark Kilde: Energistyrelsen ..Og

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning Hotel Sørup Herregaard Den 4. december 2013

Strategisk Energiplanlægning Hotel Sørup Herregaard Den 4. december 2013 Den strategisk energiplan Hvad kan den strategiske energiplanlægning gøre for energiselskaberne, og hvad kan energiselskaberne gøre for den strategiske energiplanlægning? Tyge Kjær - tk@ruc.dk Roskilde

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme.

Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme. Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme. Nordisk folkecenter 18 April 2013 Frede Hvelplund Aalborg Universitet Department of Development and Planning

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

Vind som varmelever andør

Vind som varmelever andør Vind som varmelever andør Udgivet af Vindmølleindustrien Januar 2005 Redaktion: Claus Bøjle Møller og Rosa Klitgaard Andersen Grafik & Layout: Katrine Sandstrøm Vindmølleindustrien Vester Voldgade 106

Læs mere

Baggrundsnotat C: Dokumentation af elog fjernvarmefremskrivning

Baggrundsnotat C: Dokumentation af elog fjernvarmefremskrivning Baggrundsnotat C: Dokumentation af elog fjernvarmefremskrivning Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Kort beskrivelse af RAMSES... 2 Frozen Policy metode... 3 Økonomiske forudsætninger... 3 Norge, Sverige

Læs mere

Balancering af elsystemet - nu og i fremtiden

Balancering af elsystemet - nu og i fremtiden Balancering af elsystemet - nu og i fremtiden Kim Behnke Energinet.dk Forsknings- og miljøchef kbe@energinet.dk Energiforliget 21. februar 2008, udvalgte punkter Vindkraften vil stige med 40 % frem til

Læs mere

NOTAT. Vurdering af restlevetider for centrale danske kraftværker

NOTAT. Vurdering af restlevetider for centrale danske kraftværker NOTAT Projekt Energistyrelsen - Vurdering af restlevetider for centrale danske kraftværker Kunde Energistyrelsen Notat nr. 01 Dato 2014-01-10 Til Fra Kopi til Anders Højgaard Kristensen Jens Nansen Paulsen

Læs mere

Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006

Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006 Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 306 Offentligt Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006 Indledning og resume: I dette efterår skal der udformes

Læs mere

miljøberetning miljøberetning

miljøberetning miljøberetning miljøberetning 2003 miljøberetning Miljøberetning 2003 Miljøberetning 2003 Udgivet af Elkraft System Oplag: 1000 Rapporten kan fås ved henvendelse til: Elkraft System Lautruphøj 7 2750 Ballerup Telefon:

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN

Læs mere

Introduktion til udtræk af markedsdata

Introduktion til udtræk af markedsdata Introduktion til udtræk af markedsdata Opdatering af markedsdata Hjemmesiden opdateres to gange ugentligt med seneste godkendte data. Der opdateres 3 måneder tilbage i tiden for at få eventuelle ændringer

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

Fremtidens energisystem struktur og priser Årsdag for Partnerskabet for brint og brændselsceller d. 18 april 2012

Fremtidens energisystem struktur og priser Årsdag for Partnerskabet for brint og brændselsceller d. 18 april 2012 Fremtidens energisystem struktur og priser Årsdag for Partnerskabet for brint og brændselsceller d. 18 april 2012 Anders Kofoed-Wiuff Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk ANALYER OG PLANER PEGER I SAMME RETNING

Læs mere

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik Power to the People Jørgen S. Christensen, Dansk Energi 1 Agenda De energipolitiske udfordringer Der er behov for flere brændselstyper

Læs mere

Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut

Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut Nyt olieprisskøn fra Det Internationale Energi Agentur er en massiv opjustering i forhold til Finansministeriets hidtil anvendte antagelse.

Læs mere

Fremtidens energi er Smart Energy

Fremtidens energi er Smart Energy Fremtidens energi er Smart Energy Partnerskabet for brint og brændselsceller 3. april 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk I januar 2014 dækkede vindkraften 63,3

Læs mere

Naturgas eller Fjernvarme - hvad er den bedste løsning for dig? Blommenslyst 14. marts 2013

Naturgas eller Fjernvarme - hvad er den bedste løsning for dig? Blommenslyst 14. marts 2013 Naturgas eller Fjernvarme - hvad er den bedste løsning for dig? Blommenslyst 14. marts 2013 Velkommen - aftenens program Gassens fremtid i Blommenslyst og Holmstrup v. Pernille Høgstrøm Resen, Naturgas

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

Den rigtige vindkraftudbygning

Den rigtige vindkraftudbygning Den rigtige vindkraftudbygning Jan Serup Hylleberg Direktør Vindmølleindustrien Den rigtige vindkraftudbygning 5% vind i 22 7. 6. 5. 4. 3. 2. 1. Vindkraftkapacitet i MW og vindkraftdækning af elforbruget

Læs mere

Fjernvarmens oversete fleksibilitet 1 )

Fjernvarmens oversete fleksibilitet 1 ) Paul-Frederik Bach Fjernvarmens oversete fleksibilitet 1 ) Udviklingsbehov ved øget samspil mellem elsystemet og fjernvarmesystemet Wind Power and District Heating: New Business Opportunity for CHP: Sale

Læs mere

Årsberetning og indkaldelse til ordinær generalforsamling

Årsberetning og indkaldelse til ordinær generalforsamling BRAMMING FJERNVARME August 2013 Årsberetning og indkaldelse til ordinær generalforsamling Der indkaldes herved til ordinær generalforsamling i BRAMMING GYMNASTIK- & IDRÆTSEFTERSKOLE Gabelsvej 12 Tirsdag,

Læs mere

Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer

Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer Anders Bavnhøj Hansen, Energinet.dk, Strategisk Planlægning ABH@Energinet.dk 1 Disposition 1. Udfordringen for elsystemet frem til 2025

Læs mere

Størst CO2-udslip blandt de rigeste familier

Størst CO2-udslip blandt de rigeste familier Størst CO2-udslip blandt de rigeste familier Den rigeste femtedel af familier i Danmark har et forbrug af el, varme, gas, benzin og diesel, som er næsten dobbelt så stort, som det den fattigste femtedel

Læs mere

Elbiler som metode til at få mere af transportområdet ind under kvotesystemet ad bagvejen. v/lærke Flader, Dansk Energi

Elbiler som metode til at få mere af transportområdet ind under kvotesystemet ad bagvejen. v/lærke Flader, Dansk Energi Elbiler som metode til at få mere af transportområdet ind under kvotesystemet ad bagvejen v/lærke Flader, Dansk Energi Indhold: 1. Transport ind under kvotereguleringen vil tage presset af den ikke-kvote

Læs mere

Danmarks vindmølleforening Nye vindmøller

Danmarks vindmølleforening Nye vindmøller Danmarks vindmølleforening Nye vindmøller Vindenergi Danmark Niels Dupont Februar 2014 Vindenergi Danmark Navn Dato Markedsopdatering Dagsorden Om Vindenergi Danmark Vindmøller efter 1.1. 2014 Valg af

Læs mere

Oliepris øger Nordsøprovenu - tiltrængt gave til statskassen

Oliepris øger Nordsøprovenu - tiltrængt gave til statskassen Oliepris øger Nordsøprovenu - tiltrængt gave til statskassen Nyt olieprisskøn fra Det Internationale Energi Agentur er en massiv opjustering i forhold til Finansministeriets hidtil anvendte antagelser.

Læs mere

Analyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper

Analyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper Analyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 16. december 2014 Udarbejdet af: Nina Detlefsen & Jesper Koch Kontrolleret af: Kim Clausen Beskrivelse: Denne

Læs mere

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes

Læs mere

Fjernvarmeanalyse - bilagsrapport MODELBEREGNINGER AF SCENARIER FOR FJERN- VARMENS UDVIKLING I FREMTIDENS ENERGISYSTEM

Fjernvarmeanalyse - bilagsrapport MODELBEREGNINGER AF SCENARIER FOR FJERN- VARMENS UDVIKLING I FREMTIDENS ENERGISYSTEM Fjernvarmeanalyse - bilagsrapport MODELBEREGNINGER AF SCENARIER FOR FJERN- VARMENS UDVIKLING I FREMTIDENS ENERGISYSTEM 21-1-214 2 Fjernvarmeanalyse - bilagsrapport, modelberegninger af scenarier for fjernvarmens

Læs mere

Automationsstrategi - hvor svært kan det være?

Automationsstrategi - hvor svært kan det være? Automationsstrategi - hvor svært kan det være? Smart Grid: Hvad bliver forskellen på energioptimering og smart grid optimering? v/ Chefkonsulent Steen Kramer Jensen, Energinet.dk 1 Agenda Energinet.dk?

Læs mere

Kommentarer til Naturgas Fyn Distribution A/S bemærkninger til projektforslag for forbindelsesledning for fjernvarme til Nr. Broby.

Kommentarer til Naturgas Fyn Distribution A/S bemærkninger til projektforslag for forbindelsesledning for fjernvarme til Nr. Broby. Faaborg Midtfyn Kommune Mellemgade 15 5600 Faaborg Att. Helge Müller Dato: 5. september 2014 Kommentarer til Naturgas Fyn Distribution A/S bemærkninger til projektforslag for forbindelsesledning for fjernvarme

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

Udviklingsforløb for omstilling af individuelle opvarmningsløsninger frem mod 2035

Udviklingsforløb for omstilling af individuelle opvarmningsløsninger frem mod 2035 Udviklingsforløb for omstilling af individuelle opvarmningsløsninger frem mod 2035 Udgivet af Energianalyse, Energinet.dk Tonne Kjærsvej 65 7000 Fredericia Tlf. 70 10 22 44 www.energinet.dk Marts 2015

Læs mere

Den strategisk energiplanlægning

Den strategisk energiplanlægning Energiens fremtid i Region Sjælland Den strategisk energiplanlægning Fra: Landsplanredegørelsen 2013 afsnittet vedr. Vækst og grøn omstilling Tyge Kjær - tk@ruc.dk Roskilde Universitet Hvad kan det bruges

Læs mere

Velkommen til generalforsamling i Brædstrup Fjernvarme 16. april 2013

Velkommen til generalforsamling i Brædstrup Fjernvarme 16. april 2013 Velkommen til generalforsamling i Brædstrup Fjernvarme 16. april 2013 17-04-2013 Dagsorden 1. Valg af dirigent 2. Beretning for det forløbne regnskabsår 3. Den reviderede årsrapport fremlægges til godkendelse

Læs mere

Fjernvarmeprisen 2014

Fjernvarmeprisen 2014 Fjernvarmeprisen 2014 23. september 2014 af Chefkonsulent John Tang, Dansk Fjernvarme Konklusion Fjernvarmeprisen for et standardenfamiliehus på 130 m 2 og et varmeforbrug på 18,1 MWh/år er på næsten samme

Læs mere

Indhold. Miljørapport 2010. 1. Energinet.dk og denne rapport... 5 1.1 Miljørapport 2010 indhold... 5

Indhold. Miljørapport 2010. 1. Energinet.dk og denne rapport... 5 1.1 Miljørapport 2010 indhold... 5 Miljørapport 2010 Indhold Miljørapport 2010 Udgivet af Energinet.dk Oplag: 1500 stk. Rapporten kan fås ved henvendelse til: Tonne Kjærsvej 65 DK-7000 Fredericia Tlf. 70 10 22 44 Den kan også downloades

Læs mere

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Samspil mellem vindkraft, varmepumper og elbiler RESUME VARMEPUMPER Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Udgivet af Oplag: 500 Rapporten

Læs mere

Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder

Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder Net Temadag 2009 24. november 2009 Dorthe Vinther, udviklingsdirektør Energinet.dk 1 Indhold Udfordringen for det danske elsystem Fremtidsscenarier

Læs mere

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund Klar til nye udfordringer Fossilfrit DK Udfordringen Fakta om naturgas Grøn gas Gassens

Læs mere

Hvad er nødvendigt for et smart elsystem? Fleksibelt elforbrug! Jørgen S. Christensen Afdelingschef Dansk Energi

Hvad er nødvendigt for et smart elsystem? Fleksibelt elforbrug! Jørgen S. Christensen Afdelingschef Dansk Energi Hvad er nødvendigt for et smart elsystem? Fleksibelt elforbrug! Jørgen S. Christensen Afdelingschef Dansk Energi Agenda Elsystemet og fremtiden Produktion og forbrug skal passe sammen Kan vi komme helt

Læs mere

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 1. Beskrivelse af virkemidlet El- og brintbiler er fritaget for registrerings-, vægt- og ejerafgift frem

Læs mere

Danmarks årlige rapportering i henhold til Energieffektivitetsdirektivet artikel

Danmarks årlige rapportering i henhold til Energieffektivitetsdirektivet artikel N O T AT 24. august 2015 Danmarks årlige rapportering i henhold til Energieffektivitetsdirektivet artikel 24, stk. 1 Danmark vejledende mål i henhold til artikel 3 er et absolut primært energiforbrug (bruttoenergiforbrug

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver

Læs mere

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Rosenørns Allé 9, 5 DK-1970 Frederiksberg C Tel: +45 3373 0330 Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Vindmølleindustrien hilser

Læs mere

F AK T AAR K - B E REGNI NGSEKSEMP LE R FO R NYE AN L Æ G VED VE- AN L Æ G

F AK T AAR K - B E REGNI NGSEKSEMP LE R FO R NYE AN L Æ G VED VE- AN L Æ G F AK T AAR K - B E REGNI NGSEKSEMP LE R FO R NYE AN L Æ G VED R EGERI NG ENS FO RS L AG TI L EN NY MO DE L FO R S TØ TTE TIL SOLCELLE ANLÆG OG ØVRIGE SMÅ VE- AN L Æ G 12. november 2012 J.nr. Ref. rzs I

Læs mere

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det?

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det? Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det? (Energivision 2030 - økonomi) Klimakommissionens rapport -det betyder den for dig og mig! Seminar

Læs mere

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER Kate Wieck-Hansen OVERSIGT Politiske udfordringer Afgifter og tilskud Anlægstyper med biomasse Tekniske udfordringer Miljøkrav VE teknologier Samaarbejde

Læs mere