Arbejdsmiljø, helbred og camps

Transkript

1 Arbejdsmiljø, helbred og camps At-rapport nr

2 Camp-tittelblad.qxd 12/05/03 8:30 Side 1 At-rapport nr. 2, april 2003 Arbejdsmiljø, helbred og camps Afsluttende rapport Karin Mathiesen, Thomas Fløe, Thora Brendstrup, Karen Munk, Peter Hasle og Nadia El-Salanti Arbejdstilsynet

3 Arbejdsmiljø, helbred og camps Afsluttende rapport CASA, april 2003 Udgivelser fra projekt Arbejdsmiljø, helbred og camps: Forundersøgelse: Psykosociale og helbredsmæssige forhold i camps Nadia El-Salanti, Thora Brendstrup, Peter Hasle, Lisette Jespersen, Henrik Nielsen og Thomas Fløe CASA og Øresundskonsortiet 1. delrapport Projektbeskrivelse CASA og Carl Bro as, april delrapport Kortlægningsundersøgelsen Thomas Fløe og Karen Munk Carl Bro as og CASA, februar delrapport Campliv Karin Mathiesen, Nadia El-Salanti og Hans Hvenegaard CASA og Carl Bro as, september delrapport Sjakket, arbejdet og helbredet Karin Mathiesen og Nadia El-Salanti CASA og Carl Bro as, februar delrapport Nordiske erfaringer Thomas Fløe og Karen Munk Carl Bro as og CASA, marts delrapport Fysiologiske effekter Anne Faber Hansen, Anne Helene Garde, Jesper Strøyer, Jørgen Skotte og Nis Hjortskov Arbejdsmiljøinstituttet, CASA og Carl Bro as, marts delrapport Ulykker, sygelighed og dødelighed Finn Tüchsen, Harald Hannerz og Søren Spangenberg Arbejdsmiljøinstituttet, CASA og Carl Bro as, marts 2003 Delrapporterne kan ses på Center for Alternativ Samfundsanalyses hjemmeside Carl Bro as Granskoven Glostrup Telefon Telefax Center for Alternativ Samfundsanalyse Linnésgade København K Telefon Telefax

4 Forord Projekt Arbejdsmiljø, helbred og camps handler om bygningsarbejderne, som har været ansat på de seneste årtiers store danske infrastrukturprojekter: Storebæltsforbindelsen, Øresundsforbindelsen og Københavns Metro. Det er med glæde, at vi nu kan offentliggøre denne afsluttende rapport fra projektet og fremlægge en række væsentlige resultater. Det hele bygger på tre års arbejde og mange menneskers indsats. Projekt Arbejdsmiljø, helbred og camps har været en enestående mulighed for at undersøge forholdene for bygningsarbejderne på de store anlægsprojekter. Det havde ikke være muligt at gennemføre et sådant projekt uden bevillingen fra Folketingets satspuljemidler. Vi takker vores samarbejdspartnere i projektet for et godt samarbejde og for jeres indsats, herunder en særlig tak til vores kolleger på Arbejdsmiljøinstituttet. Vi vil i særlig grad takke initiativgruppen, som bestod af repræsentanter for de ansatte på metroprojektet. Initiativgruppen var af uvurderlig hjælp for vores kontakt med jord- og betonarbejderne. Vi vil gerne takke alle jer, som har udfyldt spørgeskemaer, deltaget i interview eller i de fysiologiske undersøgelser. Vi takker også de firmaer, som har været behjælpelige med data, og/eller har givet os adgang til at gennemføre en række undersøgelser blandt de ansatte. Tak til Arbejdstilsynets styregruppe og medlemmerne af projektets følgegruppe for et godt samarbejde og konstruktive kommentarer; til kolleger, som har bistået med hjælp og kommentarer og endelig til vores sekretariat, der som sædvanlig træder til, når vi er færdige med vores del af arbejdet. Projekt Arbejdsmiljø, helbred og camps blev igangsat i 2000 og er udført på en særbevilling på finansloven, som har været administreret af Arbejdstilsynet. Projektet er udført i samarbejde mellem Center for Alternativ Samfundsanalyse og Carl Bro as. April 2003 CASA og Carl Bro as

5

6 Ordliste BMI Healthy Worker Effect Kohorte N NAK Odds OR RR Body mass index. Udtrykker forholdet mellem vægt og højde (vægt (kg)/højde² (m)). BMI er generelt et godt mål for, om man er under-, normal- eller overvægtig, men personer med stor muskelmasse kan blive kategoriseret som overvægtige, selv om fedtmassen ikke er væsentlig forstørret. Betegnelse for det forhold, at personer med begyndende sygdom enten ikke søger ind i et erhverv eller, at de tidligt søger ud af det. I et tværsnitsstudie kommer man derfor let til at undervurdere helbredsproblemerne. En gruppe af personer, som defineres ud fra deres eksponering (dvs. bestemte påvirkninger) og følges over tid med hensyn til fremkomst af sygdomstilfælde. I udgangspunktet har gruppen i princippet ikke den sygdom, der skal undersøges. I tabeller og figurer angiver N det antal undersøgelsespersoner, som indgår i analysen. Den nationale Arbejdsmiljøkohorte. Arbejdsmiljøinstituttets kohorte, som består af et tilfældigt udsnit af den danske befolkning mellem 18 og 69 år. Kohorten er etableret i 1990 og fulgt op i 1995 og Odds er chancen for, at en begivenhed forekommer i forhold til chancen for, at den ikke forekommer. Hvis fx én ud af 5 personer i en gruppe bliver syge (dvs. én bliver syg, og 4 bliver det ikke), er odds for at blive syg ¼. Odds ratio er forholdet mellem to odds for fx sygdom i to grupper. Hvis odds ratio er over 1, betegner det, at chancen (oddset) for forekomsten er større i en gruppe end i sammenligningsgruppen. Relativ risiko. Udtrykker forekomsten af en begivenhed (riskoen) i undersøgelsesgruppen i forhold til referencegruppen. Er den relative risiko fx 2, betyder det, at risikoen er dobbelt så stor i undersøgelsesgruppen.

7 RRR SHR Signifikans Sikkerhedsgrænse TBM Relativ risiko ratio. Sammenlignes flere end to grupper, udtrykker den relative risiko ratio den relative risiko mellem to grupper, som ikke er referencegrupper. Standardiseret hospitalsbehandlingsratio. SHR viser hyppigheden af hospitalsbehandling i undersøgelsesgruppen sammenlignet med fx alle erhvervsaktive mænd (referencegruppen), hvor SHR i referencegruppen er sat til 100. Hvis SHR for en sygdom er fx 135 betyder det, at undersøgelsesgruppen behandles 35% hyppigere for sygdommen end referencegruppen. Når forekomsten (udbredelsen) af et forhold i grupper sammenlignet med hinanden betegnes som signifikant eller statistisk signifikant, er det udtryk for en statistisk vurdering af, at der ikke er tale om en tilfældig afvigelse i forekomsten mellem grupperne. Angiver det interval, inden for hvilket en beregnet risiko (eller lignende) befinder sig med en vis sikkerhed, typisk 95% sikkerhedsgrænse. Tunnelborearbejder. TBM står for tunnelboremaskine og er bygningsarbejdernes egen betegnelse for dem, der arbejder på eller i forbindelse med tunnelboringen.

8 Indholdsfortegnelse 1 Sammenfatning og anbefalinger Undersøgelsen Diskussion og konklusion Anbefalinger Indledning Baggrund Undersøgelsen Formål og problemstillinger Forståelsesramme Projektets design Projektorganisering Hovedpersonerne i Arbejdsmiljø, helbred og camps Arbejdsforhold og arbejdsmiljø Arbejdstid Arbejdsorganisering Arbejdsdeling og delvis specialisering Lønsystem Karakteristika i relation til tidligere undersøgelse af jord- og betonarbejderes arbejdsforhold Fysiske belastninger i arbejdsmiljøet Tunge løft og akavede arbejdsstillinger Øvrige fysiske arbejdsmiljøpåvirkninger De samlede fysiske belastninger er ikke mindsket Sikkerhed Det psykiske arbejdsmiljø Campen Metrobyggeriets camps Standarder for indkvartering Pendling eller camp Etablering og koordinering af indkvartering Kost Fritidstilbud og privatliv Transport til og fra campen Økonomi... 52

9 5 Campliv som hverdagsliv Hverdagsliv med campliv Camper eller pendler Hverdagen i arbejdsperioderne Familielivet for campere og pendlere Socialt netværk og fritidsaktiviteter Søvn, kost, alkohol og rygning Værdier og strategier i camplivet Hvem er camperne? Camplivets værdier Camplivets strategier Ulykker Ulykker på store danske anlægsprojekter Udviklingen i indlæggelser på grund af traumer blandt ansatte på store anlægsprojekter Arbejdsulykker hos henholdsvis campere og pendlere på Storebælt Arbejdsulykker blandt metrobyggerne Trafikulykker Konklusion Helbred Søvn, hvile, træthed, restitution Spørgeskemaundersøgelsen: Søvn, afslapning og hvile Undersøgelser af fysiologiske effekter og biomarkører Konklusion Helbredsstatus Selvvurderet helbred Forhøjet blodtryk Nedsat hørelse Gener i bevægeapparatet BMI Stress Psykisk velbefindende og energi Langtidseffekter Dødelighed Sygdom Camp og sygdom Konklusion...110

10 8 Litteraturstudie om lange arbejdstider og camps Lange arbejdstider Et svensk campstudie Ti timers skift Søvn Pendlerne en udsat gruppe Individuelle forskelle Opsummering på et svensk campstudie Resumé og konklusion Litteratur til litteraturstudiet Litteratur til kapitel Bilag Bilag 1 Metodebeskrivelse Bilag 2 Beskrivelse af kohorten Bilag 3 Tabeller til kapitel

11

12 1 Sammenfatning og anbefalinger Projekt Arbejdsmiljø, helbred og camps blev til i forlængelse af de seneste årtiers store danske infrastrukturprojekter: Storebæltsforbindelsen, Øresundsforbindelsen og Københavns Metro. Projektet undersøger forholdene for de bygningsarbejdere, som har været ansat ved disse store anlægsprojekter. De store dimensioner af anlægsprojekterne og dermed det store behov for arbejdskraft har været grundlaget for, at der er skabt en særlig struktur for bygningsarbejdernes hverdagsliv: Mange ansatte kommer langvejs fra og indkvarteres derfor ved arbejdspladsen i såkaldte byggecamps eller de pendler langt frem og tilbage hver dag. Der er blevet indgået arbejdstidsaftaler med lange arbejdsdage i arbejdsperioder vekslende med længere friperioder, så de indkvarterede har kunnet komme hjem. Det vil sige, at det fysisk krævende arbejde samt opholdet i et ofte belastende arbejdsmiljø med støj og støv er blevet udstrakt til timer dagligt i stedet for de normale 7,4 timer og med forkortet tid til restitution mellem arbejdsdagene. Projektets indledende hypotese var, at dette giver belastninger ud over de almindelige i bygge- og anlægssektoren, hvilket antages at medføre øget risiko for helbredsskader samt belastning af hele livssammenhængen i forhold til livsstil, socialt netværk og familieliv. Projektets formål er derfor at undersøge, hvilke konsekvenser denne kombination af tungt arbejde, lange arbejdstider og indkvartering i camps har for bygningsarbejdernes helbred og trivsel samt pege på forebyggende initiativer. I formuleringen af projektets problemstilling var opmærksomheden primært rettet mod den gruppe bygningsarbejdere, som boede i camp. Undervejs i projektforløbet skilte en anden gruppe sig ud ved at virke mere belastet end campgruppen. Det drejer sig om bygningsarbejdere, som pendler oven i de lange arbejdstider, dvs. at de lægger op til flere timers transport oven i timers arbejdsdage. Da vi blev opmærksomme på denne problemstilling, forfulgte vi den yderligere. Pendlergruppen er derfor fremhævet i analysen samtidig med, at hovedproblemstillingen, som handler om konsekvenserne af tungt arbejde, lange arbejdstider og indkvartering i camp, er fastholdt. 1.1 Undersøgelsen Projektet består af to hovedundersøgelser: En kohorteundersøgelse og en tværsnitsundersøgelse. 7

13 Kohorteundersøgelsen I kohorteundersøgelsen undersøges konsekvenserne for bygningsarbejdernes helbred på langt sigt (langtidseffekter). I dette tilfælde er der tale om en historisk kohorteundersøgelse, idet kohorten består af de bygningsarbejdere, der har været ansat på de nævnte infrastrukturprojekter bagud i tid i forhold til starten på vores undersøgelse. Denne persongruppe (kohorten) er undersøgt i forhold til dødelighed og sygelighed i den efterfølgende periode. Da man har brug for en vis opfølgningstid for at kunne måle effekterne (dødsfald eller sygdomme), præsenteres her resultater for bygningsarbejdere ansat før 1996, som er fulgt med hensyn til dødelighed, sygelighed og ulykker i perioden Dvs. at der er tale om ansatte på Storebæltsbyggeriet, hvorfor de omtales som Storebæltsarbejderne. I et enkelt resultat vedrørende generel forekomst af ulykker indgår hele kohorten, dvs. at også bygningsarbejdere ansat ved Øresundsforbindelsen og metroen indgår. Resultaterne for kohorten er sammenlignet med alle erhvervsaktive mænd henholdsvis alle ansatte i bygge- og anlægsbranchen. I sammenligningerne er der korrigeret for forskelle i alderssammensætning. I sammenligningerne mellem kohorten og bygge- og anlægsbranchen er der desuden korrigeret for forskelle i socioøkonomisk status, hvormed der også er taget højde for forholdet mellem faglærte og ufaglærte. Tværsnitsundersøgelsen Tværsnitsundersøgelsen belyser forholdene for metrobyggerne på undersøgelsestidspunktet. Den primære delundersøgelse i tværsnitsundersøgelsen er en spørgeskemaundersøgelse, som blev gennemført blandt bygningsarbejderne ansat ved anlægget af Københavns Metro i efteråret Når det gælder tværsnitsundersøgelsen, refereres der derfor til metrobyggerne, og herunder grupperne camperne, pendlerne og de lokale (se figur 2.3 i kapitel 2). 1.2 Diskussion og konklusion Det centrale resultat af vores undersøgelse vedrører helbredskonsekvenserne for bygningsarbejderne på de store infrastrukturprojekter. Vi har fundet overdødelighed og oversygelighed for en række diagnoser hos Storebæltsarbejderne. Sammenlignet med både den erhvervsaktive befolkning og byggeog anlægsbranchen, har Storebæltsarbejderne en betydelig oversygelighed, først og fremmest hjertekarsygdomme, sygdomme i luftvejene, sygdomme i mave-tarmsystemet og sygdomme i bevægeapparatet. Der er tale om en overhyppighed af sygdomme, som kan skyldes mangel på restitution (hjertekarsygdomme og mave-tarmlidelser) eller de kan skyldes arbejdsmiljøbelastninger (sygdomme i luftvejene og bevægeapparatet). Det er markante resultater, idet der kun har været en kort opfølgningstid i kohorteundersøgelsen. Det vil sige, at der efter en kun kort årrække er fun- 8

14 det statistisksikker overhyppighed af de nævnte sygdomme hos Storebæltsarbejderne. Resultaterne vedrørende både hjertekarsygdomme og bevægeapparatsygdomme er endvidere markante, idet der er tale om folkesygdomme, så der skal ganske meget til for at få en signifikant overhyppighed hvilket er fundet ved sammenligning med alle erhvervsaktive mænd såvel som bygge- og anlægsbranchen. Undersøgelsen blandt metrobyggerne underbygger manglen på restitution (søvn og hvile). En stor andel sover mindre end de anbefalede 7,5 time i døgnet, og gruppen har et lavere psykisk velbefindende og lavere energi end andre mandlige lønmodtagere. Desuden peger undersøgelsen på et mere belastende arbejdsmiljø end for andre bygningsarbejdere. Disse resultater gælder generelt for gruppen af bygningsarbejdere ansat ved de store anlægsprojekter, hvor langt størstedelen har haft lange arbejdsdage, og mange har boet i camp. Det overordnede resultat er derfor, at der er ekstraordinære helbredsrisici forbundet med arbejdet på de store anlægsprojekter. Specifikt peger resultaterne på helbredsrisici som følge af restitutionsmangel og arbejdsmiljøbelastninger. Den etablerede livssammenhæng ved de store anlægsprojekter med lange arbejdstider og indkvartering eller pendling må anses for at være årsag til overdødelighed og oversygelighed. Hertil skal lægges en forøget ulykkesrisiko. Undersøgelsen af hele kohorten viser, at forekomsten af ulykker er højere sammenlignet med alle ansatte mænd i bygge- og anlægsbranchen. Endvidere peger undersøgelsen af Storebæltsarbejderne på, at de hjemmeboende (kort- eller langdistance-pendlere) havde en højere risiko for arbejdsulykker end dem, der boede i camp. Analysen af hverdagslivet med lange arbejdsdage viser særlige belastninger for de hjemmeboende, og især for langdistance-pendlerne. Der er for lidt restitutionstid. Pendlerne får hverken slappet af eller sovet nok mellem arbejdsdagene. På grund af den knappe tid hjemme i arbejdsperioderne kan det kontinuerlige samvær i familien samtidig med de fordele, det giver, komme til at fremstå som en yderligere belastning. Sammenlignet med pendlerne får camperne i højere grad restitueret sig, men er til gengæld i stort omfang fraværende fra familien. De af bygningsarbejderne, som har valget mellem indkvartering eller pendling, stilles herved over for et valg mellem et tidsmæssigt meget belastet hverdagsliv eller fravær fra familien og lokalområdet. Konsekvenserne af de lange arbejdstider kan ses ud fra to aspekter. For det første strukturerer arbejdstidens længde i sig selv døgnet og ugen, og dermed hverdagen. Dvs. at uanset arbejdsintensiteten og graden af belastninger i løbet af arbejdstiden, så betyder timers arbejde, at der kun er få timer tilbage i døgnet til restitution. Konsekvensen af dette ser vi i form af forkortet søvn. Imidlertid er restitution ikke kun et spørgsmål om at sove 9

15 7,5 time, men også om at have tid til at slappe af efter arbejde, så man kan falde i søvn uden brug af alkohol eller andre midler. Den individuelle adfærd i forhold til alkoholforbrug og rygning må derfor også ses i lyset af restitutionsproblematikken. En anden direkte konsekvens af de lange arbejdstider i kombination med den geografiske dimension er reduktion af samværet i familien. Familieperspektivet er fuldstændig fraværende i de arbejdstidsaftaler, der indgås på projekterne. Og de hyppige skift af arbejdstidsaftaler medfører krav om en konstant justering af relationerne i familien. En tredje konsekvens af arbejdstidens længde i sig selv er den øgede ulykkesrisiko såvel på arbejdet som i fritiden, herunder i trafikken. Det andet aspekt er, hvad lange arbejdsdage betyder for helbredet i form af ekstra langvarige belastninger i arbejdet. På dette område mangler vi viden, men det kan antages, at overhyppigheden af bevægeapparatsygdomme hænger sammen med de forlængede arbejdsdage, idet det fysisk krævende arbejde pågår i flere timer uden kroppen får mulighed for hvile. Hvad angår høretab som følge af støj, er der tale om en akkumuleret effekt over tid, således at den daglige arbejdstid ikke skulle være afgørende. Et andet aspekt af udsættelsen for støj og andre arbejdsmiljøpåvirkninger skal dog tages i betragtning. Det at opholde sig i støj, støv m.v. i længere tid dagligt virker psykisk udmattende, og når restitutionstiden samtidig forkortes, kan det være en del af forklaringen på det lave psykiske velbefindende og den lave energi, vi fandt hos metrobyggerne. Herudover må det stå åbent, hvilken effekt den øgede daglige eksponering for arbejdsmiljøbelastningerne har haft for bygningsarbejdernes helbred. De strukturelle forhold ved de store bygge- og anlægsprojekter betyder, at arbejdstidsaftaler med lange arbejdsdage også fremover vil stå på dagsordenen. Det samme vil indkvartering i camp eller pendling oven i lange arbejdsdage. Vi skal her slå fast, at hovedresultatet af undersøgelsen er, at der er fundet store helbredsrisici forbundet med denne organisering af de store bygge- og anlægsprojekter. Der er derfor behov for forebyggende indsatser i form af regulering af arbejdstiden, pendling og indkvarteringsforhold. I det følgende diskuteres resultaterne nærmere under følgende overskrifter: De særlige belastninger ved arbejdet De lange arbejdstider, søvn og restitution Indkvarteringsforholdene Pendling Sundhedsadfærd De særlige belastninger ved arbejdet Ved de store anlægsprojekter arbejdes med svære konstruktioner i store dimensioner. Det betyder, at fx armeringsjern er langt tungere pr. meter end ved et normalt byggeri. Det samme gælder for støbeforme. Selvom der tilstræbes størst mulig krandækning, er det ikke muligt at sikre den fuldt ud. 10

16 På metrobyggeriet blev der således i væsentlig udstrækning båret meget tunge byrder uden for kranens rækkevidde. Desuden er hvert stort anlægsprojekt unikt, og der arbejdes derfor med løsninger og teknologi, som sjældent eller aldrig har været prøvet før. Det medfører mange ændringer og uforudsete situationer, som der typisk skal findes mere eller mindre manuelle løsninger på. Desuden udgjorde tunnelarbejde en væsentlig del af projektet. Ved dette arbejde er det kendt, at der er særlig store belastninger af bevægeapparatet og fra støj, støv og termiske forhold. Metrobyggerne bekræftede i spørgeskemaet selv dette billede af arbejdet. Der er også potentielt en stor ulykkesrisiko knyttet til disse projekters særlige karakter, hvilket erfaringerne fra Storebælt understreger. Her lå ulykkesfrekvensen væsentligt over gennemsnittet for bygge- og anlægssektoren. Der er imidlertid tale om en potentiel risiko, idet de senere erfaringer fra specielt Øresund, men til dels også metroen, viser, at et effektivt ledelsessystem kan kontrollere denne risiko således, at ulykkesfrekvensen kommer under gennemsnittet for branchen. De lange arbejdstider, søvn og restitution Undersøgelsens resultater peger på et problemkompleks bestående af restitutionsmangel, arbejdsmiljøbelastninger og deraf følgende helbredsrisici, som må fortolkes i forhold til de lange arbejdstider. I litteraturstudiet har vi ikke fundet undersøgelser, som viser, at relativt lange arbejdstider i sig selv udgør et væsentligt problem. Det forudsætter dog, at restitutionsmulighederne er gode, og der ikke er for mange lange arbejdsdage i træk. Det gælder både den daglige søvn og mulighederne for en længerevarende restitution i form af fridage. Her ser metrobyggerne ud til at foretrække relativt lange arbejdsforløb med tilsvarende lange friperioder. Vores resultater peger på, at arbejdsperioderne har været for lange typisk syv lange arbejdsdage i træk eller to gange fem lange arbejdsdage med en weekend imellem. Derudover har metrobyggerne også kunnet berette om overarbejde af et betydeligt omfang, og det forekommer indlysende, at bare et vist overarbejde oven i en arbejdsdag på timer eller i forlængelse af arbejdsperioden udgør et sundhedsmæssigt problem med forkortet daglig søvn eller begrænsning af den længerevarende mulighed for restitution i friperioden. Trods de fordele, bygningsarbejderne selv ser ved de koncentrerede arbejdsperioder, fordi de giver mere samlet frihed indimellem, må der stilles spørgsmål ved de arbejdstidsmodeller, som blev introduceret på Storebæltsbyggeriet og fortsatte på de øvrige store anlægsprojekter. Resultater vedrørende metrobyggernes almene trivsel peger på, at deres hverdagsliv er belastet. Der ses en stærk sammenhæng mellem den almene trivsel og søvnlængden, hvilket ikke kan ses uafhængigt af arbejdstiderne. Desuden ser vi en stor eksponering for arbejdsmiljøpåvirkninger som mangel på dagslys, høj støj, støv m.v. i mange timer dagligt effekten af denne forlængede daglige eksponering kender vi ikke. 11

17 Metrobyggerne har gennemgående arbejdet timer om dagen afbrudt af enten lange weekender eller friuger. Dertil kommer overarbejde. Desuden har en mindre gruppe i perioder arbejdet med skiftehold, hvor to skift à 12 timer har været det mest almindelige. To forhold kan særligt fremhæves i denne sammenhæng. For det første medfører de lange arbejdsdage en forøget daglig eksponering for de nævnte belastninger af bevægeapparatet fra støv og støj m.v. Især hvad angår belastningerne af bevægeapparatet, kan man antage, at en længere daglig eksponering medfører en tilsvarende øget risiko for skader, idet kroppen trættes i længere tid uden mulighed for hvile. Heri ligger måske en væsentlig del af forklaringen på den øgede forekomst af specielt bevægeapparatskader. For det andet medfører de lange arbejdstider en risiko for kortere søvnperioder. Det gælder specielt for pendlere, men også for andre med lange arbejdstider bliver søvnperioden let afkortet, når der kun er ganske få timer til at klare alle ikke arbejdsmæssige forhold herunder ikke mindst måltider. Det ser således ud til, at metrobyggerne med lange arbejdstider udsættes for forhold, som ligner forholdene for skifteholdsarbejdere, idet metrobyggerne har vanskeligt ved at opnå de anbefalede 7,5 timers søvn. Øget belastning på grund af lange arbejdsdage mange dage i træk og forkortet søvn kan være en meget stor del af forklaringen på den øgede dødelighed og sygelighed af hjertekarsygdomme og mave-tarmlidelser, vi har fundet hos Storebæltsarbejderne. Indkvarteringsforholdene Indkvartering i camp blev fra projektets start i sig selv antaget at være en belastning. Det er ikke entydigt blevet bekræftet i undersøgelsen. Resultater fra spørgeskemaundersøgelsen viser, at camperne som gruppe fik sovet mere og fik bedre restitution mellem arbejdsdagene end gruppen af hjemmeboende metrobyggere. Konklusionen på dette er, at indkvartering forudsat lange arbejdsdage på timer er mere hensigtsmæssig end pendling, idet camperne kun skal bruge fritimerne til at passe på sig selv, mens de hjemmeboende får transporttid oveni og gerne skal og vil være til stede i forhold til den familie, de kører hjem til. En del af camperne angiver imidlertid også støj og uro samt ekstreme temperaturer på værelset eller i campingvognen som et problem i forhold til at få hvilet ud i campen. Dette peger på, at campen ikke har været indrettet hensigtsmæssigt i forhold til blandt andet begrænsning af støjkilder (værelser placeret lige op ad døre, der smækker, gangarealer langs værelser, dårlig lydisolering m.v.). Resultater vedrørende kost og madlavning i arbejdsperioderne peger endvidere på, at indkvartering i camp kan medføre for ensidig kost, samt at egne køkkenfaciliteter på værelset er væsentlige for at sikre, at beboeren i højere grad selv får lavet aftensmad. Endelig peger resultater fra både spørgeskemaundersøgelsen og de kvalitative studier på, at en gruppe blandt metrobyggerne havde tilpasset sig camplivet med indkvartering og kunne håndtere det, mens andre fandt det svært at bo i camp, blandt andet fordi hverdagen bliver for ensformig. 12

18 Alt i alt må det konkluderes, at set ud fra en synsvinkel om tilstrækkelig søvn og restitution, når der arbejdes med lange arbejdsdage, er indkvartering hensigtsmæssig. Dette forudsætter dog, at muligheden for tilstrækkelig søvn og restitution er til stede. Mange campere ønsker fred og ro i deres få fritimer, og blandt andet derfor vælger mange at bo i campingvogn frem for på værelse. Vi må dog pege på det problematiske i, at mange bor i dårligt isolerede campingvogne uden tilstrækkelige faciliteter til madlavning m.v. Det peger på et behov for, at privatlivet tilgodeses i den etablerede camp, blandt andet ved velisolerede værelser og eventuelt egne køkkenfaciliteter (hvis der ikke etableres bespisning). Samtidig med ønsket om privatliv gav camperne udtryk for et ønske om fælles aktiviteter med jævne mellemrum, og en del af dem havde selv organiseret aktiviteter som fx fodbold. Suppleret med problemstillingen omkring ensformighed i campen peger dette på en indretning af campen, som tilgodeser balancen mellem privatliv og muligheden for socialt samvær og fritidsaktiviteter. Pendling Det viste sig i løbet af undersøgelsen, at pendling i kombination med lange arbejdsdage udgør et særligt problem i forhold til de store bygge- og anlægsprojekter. For pendlere lægges den daglige kørsel oven i arbejdsdagen på timer, og der er blandt metrobyggerne flere eksempler på pendlere, som kører 3-4 timer om dagen. Det vil sige, at den normale 11-timers regel i arbejdsmiljøloven overskrides. Denne ekstra belastning slår da også klart ud. Gruppen af hjemmeboende, og især pendlerne (> 60 km til arbejde), får restitueret sig dårligere end camperne, og deres hverdagsliv er i højere grad belastet af de lange arbejdsdage. Dertil kommer en særlig problemstilling omkring ulykker. Resultater fra Storebælt peger på, at pendlerne har en større risiko for arbejdsulykker, hvilket måske kan tilskrives manglende søvn og restitution. Dertil kommer, at 41% af pendlerne i spørgeskemaundersøgelsen selv oplyste, at de inden for den seneste måned havde prøvet at eller været lige ved falde i søvn bag rattet på vej til eller fra arbejde. Og en ud af 20 pendlere oplyser, at de inden for de seneste 12 måneder har været udsat for en ulykke på vej til eller fra arbejde. Problemet kan betragtes som en bieffekt af campindkvarteringen, idet den medfører ønsker blandt bygningsarbejderne om lange arbejdsdage, dels for at udnytte tiden væk fra hjemmet, hvor de ikke har meget andet at lave end arbejde, dels for at opspare frihed til at være hjemme hos familien. For nogle bygningsarbejdere ender det i stedet med, at de får de lange arbejdstider, men ikke campindkvarteringen. Det kan skyldes familiære forhold, men også firmapolitik spiller en rolle. Comet krævede således bopæl uden for Sjælland, Lolland og Falster for at udbetale diæt, hvilket kunne medføre afstan- 13

19 de på 150 km hver vej. Dertil kommer forskelle i de kommunale skattemyndigheders praksis i forhold til godkendelse af skattefri diæter eller fradrag for dobbelt husførelse. Sundhedsadfærd Resultaterne tyder på, at bygningsarbejderne på de store bygge- og anlægsopgaver har en sundhedsadfærd, som også medfører en risiko. Blandt metrobyggerne viste der sig en høj andel af rygere, et højt alkoholforbrug og et højt BMI (Body Mass Index). Der er imidlertid ingen grund til at antage, at disse bygningsarbejdere er specielt disponeret for risikoadfærd, som ligger ud over det, man ellers ser blandt ufaglærte og faglærte arbejdere. Der er således tale om en gruppe, hvor de fleste lever i en normal kernefamilie med ægtefælle og børn. Derimod indbyder de specielle boforhold samt behovet for at få slappet af efter den lange arbejdsdag måske på flere måder til risikoadfærd. Perspektiver på forebyggelse Til trods for usikkerheder i de enkelte delresultater og elementer som det ikke har været muligt at undersøge tilstrækkeligt grundigt, giver ovennævnte resultater et ret klart billede af særlige belastninger ved de store bygge- og anlægsprojekter, som medfører en væsentlig forhøjet risiko for helbredsskader, som ikke kan betragtes som acceptabel. Der er derfor behov for forebyggelse. Men med det temmeligt komplekse billede af belastningerne er forebyggelsen ikke en ganske enkel sag. Betydningen af ovennævnte resultater har to forskellige perspektiver: Dels for de store bygge- og anlægsprojekter, dels mere alment for samfundet. De store bygge- og anlægsprojekter betragtes i hvert enkelt tilfælde som en unik begivenhed, og det kan derfor forekomme overdrevet at iværksætte særlige forebyggende indsatser over for unikke begivenheder, men erfaringen viser, at set over en temmelig lang årrække er det ene unikke bygge- og anlægsprojekt fulgt efter det andet. Allerede før Storebælt blev der bygget Vejlefjord- og Farøbroerne, efter Storebælt fulgte Øresund og Metro, som fortsætter i nogle år endnu med udbygninger. Og i øjeblikket foregår der omfattende byggerier i Ørestaden med flere tusinde bygningsarbejdere, og beslutningen om byggeriet af en forbindelse over Femern Bælt nærmer sig. Der er derfor god grund til at antage, at der konstant vil være mange bygningsarbejdere, som er beskæftiget ved denne type projekter, og hvor der er behov for at forebygge de særlige belastninger. En væsentlig del af de belastninger, som er fundet i denne undersøgelse, har imidlertid også betydning ud over de meget store bygge- og anlægsprojekter. Det bliver mere og mere almindeligt inden for bygge- og anlægssektoren at udføre arbejde langt fra hjemmevirksomheden, som det blandt andet er fremgået af indlæg i dagspressen fra de københavnske bygningsarbejder- 14

20 fagforeninger. Det skyldes blandt andet den stadig mere udbredte praksis med at udbyde opgaver i åben licitation. Nogle entreprenører har således etableret sig med permanente camps i Københavnsområdet. For eksempel er den gamle Øresundscamp på Ugandavej solgt til entreprenørfirmaet Per Aarsleff, men også mindre håndværksmestre udfører jævnligt opgaver langt fra hjemmet. Det betyder, at der skal organiseres en eller anden form for udstationering, eller at man alternativt accepterer langdistance-pendling. Men det sker ikke kun inden for bygge- og anlægssektoren. Tendensen til udlicitering og outsourcing af opgaver medfører også stigende tendenser til, at andre faggrupper (teknikere, reparatører, konsulenter) udfører opgaver langt fra hjemmet med krav om udstationering. Mange af den type opgaver er dog kortvarige og giver måske ikke udstationering, men fører snarere til øget pendling. Det er samtidig en tendens, som vokser inden for alle fag. I København er boligpriserne steget voldsomt, og mange bliver derfor nødt til at flytte længere væk fra byen for at finde en bolig, der kan betales, og den øgede afstand medfører igen øget pendling. Når den daglige rejsetid nærmer sig den, vi har set i denne undersøgelse, må der også for disse grupper opstå problemer med at få tilstrækkelig søvn, og risikoen for ulykker øges både i trafikken og på arbejdet. Samtidig har der de seneste år også været tendenser til en længere daglig arbejdstid, hvilket kan medføre de samme problemer, som er fundet her, specielt i sammenhæng med pendling. Det er derfor vigtigt at udvikle effektive forebyggelsesstrategier. Det gælder først og fremmest for de hårdest ramte bygningsarbejderne ved de store bygge- og anlægsopgaver, men også med det klare perspektiv at bruge erfaringerne til at forebygge problemer for andre grupper, som bevæger sig ind på samme mønster af arbejdstider, transport og boligformer. I øjeblikket reguleres de rene arbejdsmiljøbelastninger i forbindelse med selve byggeopgaven af arbejdsmiljøloven. Der er dog ingen regler, der dækker de særlige forhold, som gør sig gældende, når arbejdsdagen strækker sig ud over de normale 7,4-8 timer bortset fra de generelle bestemmelser i EUs arbejdstidsdirektiv og 11-timers reglen, men den træder først i kraft ved 13 timers arbejde. Derudover falder selve campen stort set uden for lovgivningen. Arbejdstilsynet forholder sig ikke til indkvarteringsforholdene, fordi de ikke direkte falder inden for arbejdstiden, og en camp falder således heller ikke ind under reglerne om skur- og velfærdsforanstaltninger. Byggemyndighederne gør det heller ikke, fordi der er tale om midlertidige bygninger. Der findes derfor hverken krav om, hvornår der skal oprettes en camp eller om, hvordan den skal indrettes. 15

21 Overenskomsten indeholder ikke noget om indkvarteringsforhold eller regler om diæter og kørepenge. Selvom campen typisk oprettes af arbejdsgiveren, fordi han er interesseret i at tiltrække arbejdskraft, er der ingen regler for, hvilke faciliteter den skal indeholde, ej heller for betingelser for at bo i den. Hverken hvornår man skal have tilbudet eller for huslejen, som ved metrobyggeriet var ganske høj. Derimod indeholder skattelovgivningen regler, som får stor betydning for, om bygningsarbejderne vælger/får mulighed for at bo i camp. Det drejer sig om, hvornår der godkendes en skattefri diæt eller alternativt, hvornår fradrag for dobbelt husførelse godkendes. For begge er der tale om krav om en vis afstand til hjemmet i form af transporttid. Manglende godkendelse tvinger bygningsarbejdere, som bor relativt langt væk, til at pendle, ligesom et manglende tilbud fra arbejdsgiveren om mulighed for at bo i camp. Dertil kommer, at kørselsfradraget kan være med til at gøre pendling mere attraktivt specielt, når man kører flere sammen, hvilket er tilfældet for de fleste pendlere. 1.3 Anbefalinger Projektets konklusioner peger på en række forhold, som medfører en øget risiko for ulykker og sygdom. De knytter sig væsentligst til restitutionsmangel, de lange arbejdstider, det fysisk tunge og krævende arbejde, indkvartering og pendling. Der er derfor behov for en målrettet forebyggende indsats med det formål a) at forebygge helbredsskader og ulykkesrisici b) at fremme trivsel og sammenhæng mellem arbejdsliv og fritids-/familieliv c) at sikre attraktive arbejdspladser i fremtiden på store bygge- og anlægsprojekter. Konkret kan indsatsen rette sig mod: Regulering af forholdene for pendlerne gennem begrænsninger i transporttid og/eller den daglige arbejdstid Udvikling af arbejdstidsmodeller med et passende forhold mellem arbejdsperioder med lange (ikke for lange) arbejdsdage og perioder med fridage Forbedring af indkvarteringsfaciliteterne for camperne Forbedring af arbejdsmiljøet specielt i forhold til tunge løft og belastende arbejdsstillinger og fysiske arbejdsmiljøpåvirkninger som støj, støv og udstødningsgasser. Projektet lægger derfor op til en række anbefalinger, som kan tjene til debat og inspiration blandt politikere, myndigheder og branchens parter. 16

22 Begrænsning af kombinationen af langdistance-pendling og lange arbejdsdage Projektets resultater peger klart på, at daglig pendling over lange afstande i kombination med lange arbejdsdage medfører en betydelig og uacceptabel sundhedsfare både for den pendlende selv og for andre i forbindelse med risikoen for trafikulykker. Der bør derfor findes metoder til at modvirke, at lange arbejdsdage kombineres med langdistance-pendling. Der kan for eksempel tages udgangspunkt i, at man i den norske overenskomst på området af sikkerheds- og helbredsmæssige årsager fraråder daglig pendling ud over 60 km mellem bopæl og arbejdsplads eller samlet daglig transporttid ud over 2,5 time. Indkvartering fremfor langdistance-pendling kunne fremmes ved at lempe grænserne for, hvornår der kan opnås skattefrit fradrag for dobbelt husførelse. Indkvartering kunne endvidere fremmes af et antal firmabetalte og fradragsberettigede frirejser mellem hjem og camp, fx en hver tredje uge, som det kendes fra Norge. Men også pendling over kortere afstande kombineret med de lange arbejdsdage medfører problemer i forhold til at opnå tilstrækkelig restitution mellem arbejdsdagene. Der bør derfor fastsættes en slags 11-timers regel for arbejdstid plus transporttid, så arbejdstid og transport samlet ikke overstiger 13 timer i døgnet. Konsekvensen af dette vil være, at ved fx 12 timers arbejdsdage vil det ikke være muligt at pendle mere end omkring 30 km hver vej. Samtidig forekommer arbejdstid og transporttid på tilsammen 13 timer flere dage i træk dog heller ikke at være en acceptabel løsning. Afklaring af arbejdsmiljølovgivningen Reguleringen på området har den status, at det traditionelle arbejdsmiljø ved selve byggeriet er reguleret gennem arbejdsmiljølovgivningen, men forholdene omkring indkvartering og pendling falder uden for lovgivningen. Der kan derfor ikke fra myndigheders eller organisationers side stilles krav, selvom de uregulerede forhold kan medføre helbredsrisici. Det er først og fremmest vigtigt, at området bliver dækket af arbejdsmiljølovgivningen. I Norge er indkvartering i forbindelse med bygge- og anlægsarbejde dækket af arbejdsmiljølovgivningen, og den model vil kunne danne et konkret udgangspunkt for et lovgivningsarbejde i Danmark på området. Arbejdsgiveren må have ansvaret for at sikre gode indkvarteringsmuligheder ved bygge- og anlægsprojekter, hvor der kan forventes behov for at tiltrække arbejdskraft uden for lokalområdet. Ligeledes bør bygherren tage højde herfor i udbudsmaterialet på samme måde, som bygherren nu har fået ansvaret for at sikre, at et byggeri kan gennemføres arbejdsmiljømæssigt forsvarligt. Afklaring af anden lovgivning Der vil desuden være behov for at foretage ændringer i anden lovgivning som et supplement til en regulering igennem arbejdsmiljøloven. Det kunne fx være ændringer i skattelovgivningen, således at det blev muligt at opnå 17

23 skattefrit fradrag til dobbelt husførelse for kortere afstande mellem hjem og arbejde end de ca. 100 km, der er gældende i dag. Et andet regelsæt, der kunne være behov for at se nærmere på, er dagpengereglerne. Vi har at gøre med en gruppe lønmodtagere, som ofte har ledighedsperioder indimellem deres ansættelser. De nuværende regler om afspadsering af overarbejde i en efterfølgende ledighedsperiode kan vanskeliggøre at få overblik over det reelle omfang af overarbejde. Etablering, indretning og drift af indkvarteringsfaciliteter Omkring indretning af camp vil det være oplagt at tage udgangspunkt i de norske standarder for indkvarteringsfaciliteter. En oplagt mulighed kunne være at integrere krav til indkvartering i reglerne for skur- og velfærdsforanstaltninger. Fra projektets resultater ved vi, at det er yderst vigtigt, at indretningen understøtter følgende forhold: God søvnhygiejne, først og fremmest ved at forebygge støj Hygiejnisk opbevaring og tilberedning af mad, hvor en vis privathed omkring madlavning og spisning er tilgodeset Tilstrækkelig og sund kost morgen og aften i campen Kommunikation med baglandet, fx telefon og internetopkobling Socialt fællesskab. I campens drift er det vigtigt at tilgodese følgende forhold: Fast vicevært/campchef, der også kan understøtte campbeboernes sociale liv Høj rengøringsstandard Gode vaskefaciliteter/tilbud Enkle og hjemlige fritidstilbud Ryge- og alkoholpolitik Kosttilbud: Morgenmad og aftensmad; fleksibel ordning, så man kan få noget at spise på skæve tidspunkter. Det er langt fra altid muligt at placere indkvarteringsfaciliteter i umiddelbar tilknytning til bygge- og anlægsprojektet. Ved lokalisering af indkvarteringsfaciliteter bør der altid sættes fokus på at have optimale forhold omkring transport, hvor det især har stor betydning, at der er nem adgang til offentlige transportmidler og indkøbsmuligheder for daglige fornødenheder med åbningstider, der passer til arbejdspladsens arbejdstider. Nærhed til fritids- og sportsfaciliteter er også væsentligt. Arbejdstider I forhold til arbejdstiden bør der fastsættes regler, der sætter øvre grænser for den daglige arbejdstid og antallet af lange arbejdsdage i træk, og som sikrer regulering af skifteholdslignende forhold. Desuden bør overarbejde i 18

24 forlængelse af den daglige arbejdstid såvel som arbejdsperioden være en absolut undtagelse. I tilrettelæggelsen af arbejdstidsmodellerne bør der tages hensyn til, at weekender i videst muligt omfang holdes uden for arbejdsperioderne for at sikre bygningsarbejdernes mulighed for samvær med familie og deres sociale liv uden for arbejdet i det hele taget. Af hensyn til familielivet bør de hyppige skift i arbejdstidsmodeller undgås. Arbejdsmiljø Arbejdet ved de store bygge- og anlægsprojekter er ikke overraskende fysisk tungt med et risikabelt arbejdsmiljø. Resultaterne fra først og fremmest Øresundsprojektet tyder på, at en målrettet indsats over for arbejdsulykkerne kan nedbringe disse ganske betragteligt. Den samme indsats er ikke gennemført over for tunge løft, støj og støv/udstødningsgasser. Vores resultater peger på, at disse belastninger fører til en væsentligt øget risiko for sygdomme i bevægeapparatet, høretab og luftvejslidelser. Der bør derfor sættes lige så målrettet ind over for disse problemer som over for ulykkesrisikoen. Partsaftaler Ud over at det er et formål i sig selv, vil lovgivning og regler på området udgøre grundlaget for, at arbejdsmarkedets parter indgår aftaler på området, og at branchens entreprenørvirksomheder indarbejder spørgsmålet i firmaets forretnings- og personalepolitikker. Relevante emner i forhold til overenskomstmæssige aftaler kunne være: Standarder for indkvarteringsforhold (en slags skurregler) Aftaler om administration af skattefrie diæter i forbindelse med indkvartering (dobbelt husførelse) Principper for arbejdstidsmodeller med perioder af samlede fridage Incitamentsordninger omkring indkvartering (fx regulering af kørepenge). Relevante emner i forhold til entreprenørvirksomhedernes forretnings- og personalepolitikker kunne være: At etablering og drift af indkvartering måske økonomisk belaster den enkelte byggesag, men planlægges og styres centralt i virksomheden, fx af personaleafdelingen Der udarbejdes firmastandarder for etablering, indretning og drift af indkvarteringsfaciliteter At der arbejdes med forebyggelse og sundhedsfremme i forbindelse med indretning og drift. Oplysning og information til branchen Det vil være vigtigt gennem målrettede informations- og oplysningsaktiviteter at skabe debat blandt branchens organisationer og deres medlemmer om de helbreds- og ulykkesrisici, der er forbundet med indkvartering og 19

25 pendling og om mulighederne for forebyggelse. Følgende emner kunne være særlig relevante i en informationsstrategi: Den fysiske og psykiske restitutions betydning for risikoen for at blive udsat for arbejds- og trafikulykker Den fysiske og psykiske restitutions betydning for langsigtede helbredsskader Fordele og ulemper ved henholdsvis camping og pendling Den gode camper (socialt netværk, det gode bagland, at kunne kede sig ) Søvnens og kostens betydning for restitutionen Principper for gode arbejdstidsmodeller Muligheder for at nedsætte de fysiske arbejdsmiljøbelastninger. 20

26 2 Indledning Projekt Arbejdsmiljø, helbred og camps handler om vilkårene for en bestemt gruppe mennesker: De bygningsarbejdere, som har været ansat på de sidste to årtiers store danske infrastrukturprojekter: Storebæltsforbindelsen, Øresundsforbindelsen og Københavns Metro. I denne indledning præsenterer vi først baggrunden for, at projektet kom i gang. Dernæst beskrives undersøgelsens formål, problemstilling og design. 2.1 Baggrund Da anlægget af Storebæltsforbindelsen så småt gik i gang i 1989 var det starten på det største anlægsprojekt i Danmark inden for nyere tid. I forbindelse med anlægsarbejdet, som foregik i flere etaper, blev et stort antal bygningsarbejdere fra nær og fjern samlet på samme sted, ligesom der blev rekrutteret både faglærte og ufaglærte bygningsarbejdere samt folk med anden faglig baggrund. Da byggeriet var på sit højeste, var omkring bygningsarbejdere ansat. Der var behov for at finde indkvartering til alle dem, der boede så langt væk, at daglig pendling var umulig. Der blev etableret såkaldte byggecamps. En byggecamp er et areal i direkte tilknytning til eller nær ved byggepladsen, hvor bygningsarbejderne indkvarteres i barakker eller har mulighed for at opsætte deres egen campingvogn. I forbindelse med Storebæltsbyggeriet blev der etableret camps med større og mindre involvering fra de udførende entreprenørers side. På projektet blev der indgået arbejdstidsaftaler, som omfattede lange daglige arbejdstider (10-12 timer) koncentreret i arbejdsperioder på 1-2 uger med friuger indimellem arbejdsperioderne Arbejdstidsaftalerne må blandt andet ses som en konsekvens af de mange tilrejsende blandt de ansatte, som var indkvarterede ved arbejdspladsen. Disse arbejdstider gjorde det muligt for dem at være hjemme i sammenhængende perioder indimellem arbejdsperioderne. Aftalemæssigt blev disse arbejdstidsaftaler muliggjort ved, at organisationerne vedtog at lade Holddriftsaftalen gælde for i første omgang tunnelarbejdet, men siden for hele projektet. Holddriftsaftalen var kendt fra industrien og havde ikke tidligere været anvendt inden for byggeog anlægsområdet. Med holddriftsaftalen som ramme blev den daglige arbejdstid og arbejdsugens længde alene reguleret af arbejdsmiljølovens bestemmelser om 11-timers reglen og kravet om et ugentligt fridøgn. Resultatet blev et stort skift i arbejdstidsmodeller ved anlægsarbejde, og aftalen kom til at danne kutyme for de efterfølgende store anlægsprojekter. I forbindelse med byggeriet blev der fra forskellig side sat fokus på arbejdsmiljø- og sundhedsforholdene for de ansatte. For de indkvarterede ansatte opstod en kombination af forhold, som hver især kunne være helbredsbelastende, men især i kombination kunne antages at forstærke risikoen for hel- 21

27 bredsbelastning i form af ulykker, fysisk nedslidning og/eller udvikling af arbejds- og livsstilsbetingede sygdomme. Denne kombination bestod i det fysisk hårde arbejde, de hermed forbundne ulykkesrisici, de lange arbejdsdage (som kunne øge ulykkesrisici og nedslidning) og indkvartering under midlertidige former i en camp, hvor bygningsarbejderne boede tæt sammen. Det tiltrak sig i særlig grad opmærksomhed, at flere yngre brofolk omkom på arbejdspladsen eller senere på sygehuset med blodprop i hjertet. Der blev stillet spørgsmål ved arbejdsbelastningerne, men også ved den manglende fritid og manglende mulighed for at restituere sig, få en nærende og varieret kost og ordentlig lægehjælp. Følgende citat fra Berlingske Tidende d. 24. januar 1996 giver et indtryk af debatten: Torben Mondorf, der i fem år var ansvarlig for lægeberedskabet på Storebæltsbyggeriet, er overbevist om, at usunde levevilkår vil resultere i uforholdsmæssigt mange hjerteproblemer og dødsfald som følge af nedslidning i de kommende år. Efter en lang arbejdsdag, ofte i skiftehold, med hårdt fysisk arbejde har folkene brug for en bolig, hvor der er ro, hvor de kan lave ordentlig mad, og hvor det hele ikke er jern og støv, siger Torben Mondorf. I forlængelse af denne debat, og da anlægget af Øresundsforbindelsen umiddelbart efter gik i gang, blev der fra bygningsarbejdernes lokale faglige organisationer presset på for at få iværksat undersøgelser af forholdene omkring sådanne store anlægsprojekter, specielt med henblik på at initiere forbedringer af indkvarteringsforholdene. Denne side af arbejdet på de store anlægsprojekter udmærker sig nemlig ved at falde uden for gældende lovgivning og anden regulering af både boligforhold og arbejdsmiljø i forbindelse med et ansættelsesforhold. I 1997 lykkedes det at få iværksat en forundersøgelse. Den blev finansieret af Øresundskonsortiet og udført af CASA og BST Storkøbenhavn. Formålet var en indledningsvis undersøgelse af de psykosociale og helbredsmæssige sammenhænge mellem arbejdsmiljø og indkvartering i camps på store bygge- og anlægsprojekter (El-Salanti m.fl. 1997). Forundersøgelsen byggede på en litteraturundersøgelse og en interviewundersøgelse og viste bl.a. følgende: Tunnelarbejderne påtager sig meget gerne overarbejde. I arbejdsperioden, dvs. den periode man opholder sig på campen, stiller man sig til fuld rådighed for arbejdspladsen Forundersøgelsen var ikke designet til at vise, om camplivet i sig selv har en forstærkende effekt på det fysiske slid, der er forbundet med store krævende bygge- eller anlægsopgaver, men den påpeger, at der er en vis effekt i og med, at det indbyder til overarbejde og dermed til en øgning af den daglige fysiske belastning 22

28 At mange skifteholdsarbejdere sover dårligt i campen om dagen på grund af hede i sommerperioden, og at campen ligger i nærheden af et støjplaget arbejdsområde De lange arbejdsdage er ikke motiverende for selv at foretage indkøb af daglige fornødenheder i fødevarebutikker, der ligger i bilafstand fra campen. De ansatte ønsker bedre kantineforhold med billig mad på arbejdspladsen Der er mange faktorer ud over træthed og lange arbejdstider, der skal indgå i en undersøgelse af sammenhængen mellem de særlige belastninger, som fremkaldes af kombinationen af et campliv med hårdt fysisk arbejde og lange arbejdstider Det er relevant at undersøge, hvordan arbejde og camps tilrettelægges bedst muligt ved større infrastrukturprojekter. Forundersøgelsen pegede på, at der er mange faktorer ud over træthed og lange arbejdstider, der skal indgå i en undersøgelse af sammenhængen mellem de særlige belastninger, som fremkaldes af kombinationen af et campliv med hårdt fysisk arbejde og lange arbejdstider. Konkret blev der peget på følgende særlige områder som vigtige at tage med i forhold til såvel nærmere undersøgelser som overvejelser om forebyggende foranstaltninger: Lovgivning i forhold til etablering af camps Placering og indretning af camps Kostsammensætning Arbejdstider, herunder overarbejde Holdninger (tabuer) i forhold til arbejdsbelastningerne og de helbredsmæssige konsekvenser heraf samt omkring alkoholforbrug Trafikulykker i forbindelse med transport til og fra arbejde. Efter Øresund kom metroen i gang. Som det var tilfældet fra Storebælt til Øresund gik mange bygningsarbejdere videre fra Øresund til Metroen. Problemstillingen omkring indkvartering i camps har grundlæggende været den samme på Øresund og Metroen. Der er ikke sket nogen væsentlig forbedring af indkvarteringsforholdene, og arbejdstidsmodeller med lange arbejdsdage, som blev introduceret på Storebælt, er blevet kutyme på disse projekter. På et væsentligt område har der dog været en stor forskel mellem Storebælt og de efterfølgende projekter. I første omgang på Øresundsprojektet og siden på Metroprojektet har der været et stort fokus på sikkerhed og ulykkesforebyggelse fra bygherrens side med et markant fald i antallet af anmeldte arbejdsulykker til følge. 2.2 Undersøgelsen På finansloven for 1999 blev der afsat 4 mio. kr. over 4 år af satspuljen til et forskningsprojekt, der skulle have til formål at undersøge sammenhængen mellem fysiske og psykiske belastninger og hårdt fysisk arbejde i kombination med midlertidig indkvartering af arbejdstagere i såkaldte camps ved 23

29 større bygge- og anlægsprojekter 1. Forskningsprojektet blev udbudt af Arbejdstilsynet, som også skulle administrere projektet. På baggrund af udbudets specifikationer af forskningsprojektets indhold afgav et konsortium bestående af CASA og Carl Bro as tilbud og vandt opgaven. Forskningsprojektet blev påbegyndt i starten af Formål og problemstillinger Det overordnede formål med undersøgelsen var i udbudsmaterialet formuleret som: at undersøge mulige helbredskonsekvenser af arbejdsmiljøbelastninger ved større bygge- og anlægsprojekter i kombination med midlertidig indkvartering af arbejdstagere i såkaldte camps samt undersøge forskellige metoder til forebyggelse af de væsentlige belastninger, som afdækkes i forbindelse med gennemførelsen af undersøgelsen. Dette formål er i projektbeskrivelsen (1. delrapport) udmøntet i en todelt hovedproblemstilling: Hvilke helbredsmæssige konsekvenser har den samlede påvirkning fra de specielle arbejdsmiljøbelastninger ved større bygge- og anlægsprojekter i kombination med indkvartering i camps? Hvilke metoder kan anvendes til at forebygge negative helbredsmæssige konsekvenser af denne påvirkning? Hvordan denne problemstilling undersøges afhænger af, hvordan de samlede påvirkninger begribes, og hvordan helbredsmæssige konsekvenser forstås samt af de undersøgelsesmetoder, der vælges. Undersøgelsens samlede design er således blevet til på baggrund af den forståelse af camplivet, som blev fremlagt i forundersøgelsen. Endvidere blev der i forundersøgelsen anbefalet bestemte fremgangsmåder til nærmere undersøgelse af de problemstillinger, som den pegede på. Disse blev fulgt op og konkretiseret i Arbejdstilsynets udbud. Blandt andet blev det lagt fast, at der skulle gennemføres en registerundersøgelse (en historisk prospektiv kohorteundersøgelse) med henblik på dokumentation af eventuelle langtidseffekter på sygelighed og dødelighed samt en tværsnitsundersøgelse i en eksisterende population af bygningsarbejdere ved et eller flere større bygge- og anlægsprojekter med indkvartering med henblik på undersøgelse af helbredsrisikable belastninger i arbejdet, ulykkesforekomst samt belysning af belastninger i den samlede livssituation (indkvartering i camp, familieliv, socialt netværk). Der redegøres derfor kort for den forståelsesramme, projektet er udviklet indenfor, hvorefter det samlede design beskrives. 1 Formålet er citeret fra udbudet Arbejdsmiljø i byggecamps ved Arbejdstilsynet, 13. august

30 2.2.2 Forståelsesramme Den grundlæggende tilgang i undersøgelsen er, at individet er udsat for en række påvirkninger i sin tilværelse, som på kort eller langt sigt har en række effekter for individets tilstand. Vi udsættes konstant for mange forskellige påvirkninger af fysisk eller psykisk karakter. Påvirkninger, som findes i såvel arbejdslivet som fritidslivet, i vores nærmiljø såvel som i det store miljø, der omgiver os i samfundet. Ligeledes kan vi tale om mange forskellige effekter i forhold til vores helbred, mentale tilstand og livssituation i det hele taget. Påvirkningernes effekt afhænger dels af det præcise samspil mellem påvirkningsfaktorerne, dels af det enkelte individs håndtering af påvirkningerne også kaldet coping. Evnen til coping i en given livssituation afhænger af individets psykiske og fysiske ressourcer. Coping kan bestå i bevidste valg i situationen, men coping kan også bestå i ubevidste strategier til at klare en situation, fx se bort fra eller nedtone belastende sider ved arbejdet. Forundersøgelsen pegede på, at en række af de enkelte belastende faktorer ved campliv: Hårdt fysisk arbejde, lange arbejdstider og eventuelt skifteholdsarbejde kan føre til helbredsskader. Interview med bygningsarbejderne bekræftede forekomsten af de særlige belastninger. Men interviewene viste også, at der er tale om en gruppe arbejdere, som har store ressourcer, og som gennem deres egne individuelle eller kollektive indsatser kan være med til at forebygge helbredsskader. Forundersøgelsen pegede således på, at der kan være både negative og positive helbredskonsekvenser af arbejde og ophold i camp, og at udfaldet er afhængigt af et kompliceret samspil af belastninger fra arbejde og camps og en række mere personlige forhold. Sammenhængen mellem påvirkning, individuel coping og effekt blev konkretiseret, som det er vist i figur 2.1. Den beskrevne tilgang kan siges at lægge op til en helhedsforståelse af den individuelle livssituation, men i den forskningsmæssige praksis vil man oftest undersøge få påvirkningsfaktorer i forhold til få effekter. I dette projekt har det været afgørende at forsøge at fastholde en helhedsforståelse af bygningsarbejdernes samlede livssituation (eller hverdagsliv). I særdeleshed når vi taler om camplivet, kan vi ikke afgrænse os til at se på påvirkninger i arbejdet i forhold til helbredsmæssige effekter. Den faktor at være indkvarteret i camp må inddrages i undersøgelserne. 25

31 Figur 2.1 Vilkår/påvirkninger Belastninger Arbejde: tungt arbejde skiftehold lange arbejdstider øgede krav utryghed i ansættelsen Camp: søvn trussel om opløsning af socialt netværk på hjemmefronten kost alkohol tvang til socialt samvær lang transporttid til hjemmet Coping Kompensationer Arbejde: løn udfordrende arbejde selvstændigt arbejde kammeratskab samfundsmæssig værdi Camp: kammeratskab mulighed for kvalitetssamvær med hjemmet mulighed for at hellige sig arbejdet kort daglig transport til arbejdet det frie liv mandekultur Personlige ressourcer Negativ effekt ulykker hjertekarsygdomme alkoholisme opløsning af netværk svag relation til venner/familie fysisk nedslidning mental nedslidning Konsekvenser Positiv effekt psykisk velbefindende et rigt arbejdsliv et rigt familieliv et godt fritidsliv 26

32 Hvad angår effekterne, er det primære formål at undersøge camplivets konsekvenser i forhold til helbredet forstået som negative helbredseffekter (ulykker, sygdom, dødelighed), almen helbredstilstand, sundhed og trivsel (fysisk og psykisk). Dette er suppleret med et formål om at undersøge konsekvenserne af camplivet i forhold til det sociale liv (familieliv, fritidsliv m.m.). Dette har vi fundet vigtigt i forhold til at opnå en større forståelse af, hvad der for bygningsarbejderne selv er de problematiske sider såvel som de positive værdier i camplivet. Dette er i særlig grad vigtigt i et forebyggende perspektiv, idet individuelle valg træffes ud fra en vurdering af den samlede livssituation. Endvidere må vi have en forståelse af konstruktionen af camplivet, dvs. de betingelser, bygningsarbejderne lever og arbejder under. Det drejer sig om en forståelse af den nære sammenhæng det vi kalder camplivet som hverdagsliv. Vi har allerede været inde på, hvordan der historisk er etableret en række særlige betingelser omkring de store infrastrukturprojekter dels ved tiltrækningen af en stor mængde arbejdskraft, heraf mange tilrejsende, dels ved de særlige arbejdstidsmodeller. Hverdagslivet som rejsende bygningsarbejder benævnes her campliv, uanset om man bor i camp eller pendler. Camplivet som hverdagsliv struktureres af Lange arbejdsdage Arbejdsperioder vekslende med friperioder Indkvartering i camp i arbejdsperioderne eller pendling frem og tilbage hver dag. For dem, der indkvarterer sig ved arbejdspladsen (camperne) består camplivet af tre områder eller sfærer: Arbejdet Hjemmet Campen. Opholdet i campen er snævert forbundet med arbejdsperioderne, så selvom camptiden er fritid, må den betragtes som del af arbejdslivet. Selvom pendlerne kommer hjem hver dag, struktureres deres hverdagsliv også af de lange arbejdsdage og vekslen mellem arbejdsperioder og friperioder. Dette hverdagsliv påvirkes endvidere af en række ydre faktorer. Blandt andet Mulighederne for ansættelse på denne type projekter, som ofte afhænger af lange og komplicerede beslutningsprocesser Regulering gennem lovgivning (national såvel som i EU) og aftaler på arbejdsmarkedet, især vedrørende skattefrit vederlag i forbindelse med 27

33 udstationering (skattelovgivningen), arbejdstiderne og indkvarteringsforholdene. På baggrund af vores tilgang til forståelse af camplivet blev den overordnede problemstilling udmøntet i en række delproblemstillinger: Er der en overrisiko for langtidseffekter i form af dødsfald og hospitalsindlæggelser med diagnoser vedrørende først og fremmest hjertekarsygdomme, lungelidelser, skrumpelever og bevægeapparatslidelser? Er der en øget risiko for arbejds-, trafik- og fritidsulykker? Er der en øget forekomst af akutte helbredssymptomer? Findes der en sammenhæng mellem arbejdet, arbejdstiden og camp og forøget psykisk og fysisk træthed? Er der sammenhæng mellem forøget træthed og arbejds-, trafik- og fritidsulykker? På hvilken måde påvirker camplivet og de lange arbejdstider bygningsarbejderne i relation til eksempelvis søvn, sociale aktiviteter, socialt netværk og ernæring? På hvilken måde påvirker camplivet og de lange arbejdstider familieliv og fritidsliv uden for den arbejdsmæssige sammenhæng? Findes der selektionsmekanismer, som får ansatte til at forlade byggearbejdet før færdiggørelse? Hvilke muligheder findes der for at forebygge eventuelle negative helbredsmæssige konsekvenser både i form af krav til udformning af camps og tilrettelæggelse af arbejde og i form af udvikling af en dialog med de berørte bygningsarbejdere? Hvordan kan forebyggende foranstaltninger gennemføres i praksis? Hvordan kan effekten af de forebyggende foranstaltninger måles? Projektets design I undersøgelsesdesignet tages en række metoder i anvendelse, som på hver sin måde kan afdække forskellige aspekter af påvirkningerne i camplivet og konsekvenserne heraf. Det overordnede undersøgelsesdesign bestod af fire dele: Litteraturanalyse Registerundersøgelse Tværsnitsundersøgelse Undersøgelse af forebyggelsesmuligheder. Registerundersøgelsen og tværsnitsundersøgelsen udgør de centrale dele af projektet. Registerundersøgelsen er projektets helt centrale undersøgelse med henblik på at undersøge langtidseffekter blandt bygningsarbejderne på de store infrastrukturprojekter i forhold til sygdomme og dødelighed samt forekomsten af ulykker og skader i forbindelse med ulykker (traumer). 28

34 Tværsnitsundersøgelsen bestod af en række delundersøgelser. Disse skulle tilsammen undersøge en lang række forhold i camplivet, blandt andet akutte helbredssymptomer, belastninger i arbejdet og arbejdsmiljøet, ophold i camp og sammenhængen mellem arbejdsliv og familie-/fritidsliv. Der er gennemført følgende delundersøgelser: Kortlægning af virksomhedscase, hvilket omfattede beskrivelse af arbejdet og arbejdsmiljøet på metrobyggeriet samt af de tilknyttede camps Spørgeskemaundersøgelse blandt de timelønnede (jord- og betonarbejdere og tunnelarbejdere) på metrobyggeriet Kvalitative studier i samme gruppe Undersøgelse af arbejdsbelastning og træthed ved måling af fysiologiske effekter af jord- og betonarbejde på metrobyggeriet kombineret med lange arbejdsdage og indkvartering i camp. I figur 2.2 er det i stikordsform angivet hvilke delproblemstillinger, delundersøgelserne hver især har bidraget til at belyse. Figur 2.2: Oversigt over delundersøgelser og problemstillinger Delundersøgelser Problemstillinger Litt. studie Registerundersøgelse Kortlægning Tværsnitsundersøgelse Spørgeskema Arbejdsbelastning Langtidseffekter X XX X X Kvalitative studier Udenlandske erfaringer Arbejds-, trafikog fritidsulykker X XX X Akutte helbredssymptomer X XX X X Arbejde, camp og træthed X X XX XX XX Træthed og ulykker X X X Livet i campen X XX XX X Familie- og fritidsliv X XX Selektion X X XX Forebyggelsesmuligheder X X X X X = bidrager til belysning af problemstillingen XX = er centralt for belysning af problemstillingen For nærmere beskrivelse af formål og indhold i de enkelte undersøgelser henvises til projektbeskrivelsen (1. delrapport). De anvendte metoder er beskrevet i de enkelte delrapporter fra projektet. I bilag 1 findes en oversigt samt henvisning til de pågældende delrapporter Projektorganisering CASA og Carl Bro as har haft det overordnede ansvar for projektets gennemførelse og stået for udførelsen af en række delundersøgelser. SFI Survey har stået for opbygningen af kohorten i registerundersøgelsen, og Ar- 29

35 bejdsmiljøinstituttet har udført registerkoblinger og analyser. Arbejdsmiljøinstituttet har gennemført undersøgelsen af arbejdsbelastning og træthed. Det har været en forudsætning for at gennemføre undersøgelserne, at vi har kunnet få adgang til persondata til registerundersøgelsen og adgang til arbejdspladser og deltagere blandt bygningsarbejderne til de forskellige undersøgelser i tværsnitsundersøgelsen. I projektets begyndelsesfase blev der indgået en samarbejdsaftale med Comet (Copenhagen Metro Construction Group) og Jord- og Betonarbejdernes Fagforening i København. Der blev etableret en initiativgruppe med repræsentanter for de ansatte i Comet samt fra Jord- og Beton København og SiD Kastrup, som har været til uvurderlig hjælp med hensyn til at skabe de nødvendige kontakter blandt de metroansatte. En række firmaer, som stod for entrepriser på Storebælts- og Øresundsforbindelsen samt Comet har bidraget med data til registerundersøgelsen, og mange bygningsarbejdere fra disse projekter har velvilligt besvaret telefoninterview Hovedpersonerne i Arbejdsmiljø, helbred og camps Det omfattende datamateriale om bygningsarbejderne, som projektets resultater bygger på, er beskrevet i de enkelte delrapporter (henvisninger fremgår af bilag 1). De største enkeltmaterialer er kohorten i registerundersøgelsen og svarpopulationen i spørgeskemaundersøgelsen, som blev gennemført på metrobyggeriet. Disse materialer giver ud over muligheden for analyser en vigtig baggrundsviden om vores undersøgelsesgruppe. Af bilag 2 fremgår det, hvordan udviklingen har været i bygningsarbejdernes ansættelse på de tre projekter, undersøgelsen omfatter. Registerundersøgelsen giver ikke mulighed for en nærmere karakteristik af undersøgelsesgruppen. Derimod kan vi på baggrund af spørgeskemaundersøgelsen, hvor der blev stillet en række baggrundsspørgsmål, tegne et billede af metrobyggeren år Se figur

36 Figur 2.3: Metrobyggeren 2000 (355 svarpersoner) Arbejdstider: Lange arbejdsdage med friuger 52% Lange arbejdsdage uden friuger 33% Almindelig arbejdstid 15% Arbejdstidens placering: 72% har fast dagarbejde 23% arbejder skiftende med nat 45% er i et fast sjak, som søger arbejde sammen danskerne 50% svenskerne 29% METROBYGGEREN 2000 Aldersgennemsnit 41 år 68% er gift eller samlevende Nationalitet: Danskere 72% 52% i camp Svenskere 24% 87% i camp Andet 4% Uddannelse: DK: SV: Ufaglært/specialarb. 49% 96% Faglært/anden faglig baggrund 51% Primær erfaring fra store BA-projekter med camp: 80% af metrobyggerne har tidligere været ansat på mindst et stort BA-projekt med camp primært Storebælt og Øresund, men også udlandsprojekter (bl.a. svenskerne på svenske projekter, men en del danskere har også været udenlands). 44% har været ansat på 2 eller flere projekter. 41% har bygget Storebælt, 58% har bygget Øresund CAMPER (63%) PENDLER (17%) LOKAL (20%) - bor i camp eller på campingplads i københavnsområdet 46% i Nordhavn 38% på Refshalevej 62% i campingvogn 37% på værelse - kører over 60 km frem og tilbage hver dag - kører op til 60 km frem og tilbage hver dag Lange arbejdsdage 95% Lange arbejdsdage 68% - lange arbejdsdage med friuger 68% - med friuger 19% 77% har fast dagarbejde 51% arbejder skiftende med nat Primær erfaring fra store BA-projekter med camp: 89% har været ansat på mindst ét BA-projekt med camp, 60% på 2 eller flere. 42% har bygget Storebælt, 73% Øresund DANSK CAMPER (60%) 56% er i et fast sjak Erfaring: 63% har bygget Storebælt, 70% Øresund SVENSK CAMPER (34%) 28% er i et fast sjak Erfaring: 78% har bygget Øresund 1% har bygget Storebælt Primær erfaring store BA-projekter med camp: 64% har bygget Storebælt; 43% kun Storebælt ANDRE NATIONALITETER (6%) Lange arbejdsdage 62% - med friuger 23% 76% har fast dagarbejde Primær erfaring store BAprojekter med camp: Ingen 44% 38% har bygget Øresund 31

37 Figuren introducerer de centrale variable i forhold til de følgende analyser: De overordnede arbejdstidsmodeller Om metrobyggeren er indkvarteret/bor i camp ( camper ) eller er hjemmeboende og kører frem og tilbage hver dag. De hjemmeboende er yderligere delt op i lokale henholdsvis pendlere på grundlag af afstanden mellem bopæl og arbejdsplads. Desuden kan man af figuren se centrale baggrundsoplysninger vedrørende alder, nationalitet, uddannelse, tilhørsforhold til et fast sjak samt primær erfaring fra tidligere store bygge- og anlægsprojekter med camp. For campernes vedkommende er der desuden medtaget enkelte oplysninger om indkvarteringen. 32

38 3 Arbejdsforhold og arbejdsmiljø Dette kapitel omhandler bygningsarbejdernes arbejdsforhold og arbejdsmiljø under de særlige forhold, der gør sig gældende ved arbejde på store anlægsprojekter. På det tidspunkt, hvor undersøgelsen af deres arbejds- og leveforhold blev foretaget (år 2000 og 2001), var de mange indkvarterede campere og øvrige bygningsarbejdere beskæftiget med anlæg af Københavns Metro. Kortlægningsundersøgelsen (2. delrapport) beskriver teknologi, arbejdsmetoder, arbejdsforhold og arbejdsmiljø på metrobyggeriet. 4. delrapport belyser metrobyggernes egen opfattelse af arbejdsmiljøet og arbejdsbelastningerne baseret på spørgeskemaundersøgelsen. 3.1 Arbejdstid Arbejde på store anlægsprojekter kræver i byggeperioden meget og i et vist omfang også specialiseret arbejdskraft. Det betyder, at bygningsarbejderne rekrutteres langvejs fra og må indkvarteres i nærheden af byggepladsen. Det at skulle være hjemmefra i op til flere uger ad gangen bevirker i sig selv, at der udvikles arbejdstidsmodeller, som giver mulighed for at få så meget samlet fritid som muligt hjemme enten via længere weekender eller hele friuger. Som følge heraf udnyttes arbejdsperioderne, så arbejdsdagene bliver længere end normalt. Vi har eksempler på sjak, som har arbejdstidsordninger med op til 12 timers arbejdsdage. Den gennemsnitlige arbejdsuge er dog maksimalt 45 timer fordelt på forskellig vis. Grundlæggende er der 3 hovedmodeller, indenfor hvilke der ses flere forskellige variationer: 1. Normal arbejdsuge 2. Ordning med lange arbejdsdage og forlænget weekend 3. Ordning med lange arbejdsdage og hele friuger. Hvilken af de 3 modeller, der benyttes, er forskellig fra plads til plads og endog fra sjak til sjak. Se illustrationen nedenfor. På metrobyggeriet var ordningen med friuger den hyppigst anvendte model. Spørgeskemaundersøgelsen (2000) viste, at halvdelen af metrobyggerne arbejdede efter denne ordning. Ordning med lange weekender forekom for ca. 33%, mens kun 15% havde normal arbejdstid. I figur 3.1 vises arbejdsdagenes længde og fordeling over en periode på 3 uger for hver af de 3 typiske arbejdstidsmodeller. De mørkt skraverede felter viser arbejdstid et felt svarer til en time. 33

39 Figur 3.1: Tre hovedmodeller for arbejdstidens placering på metrobyggeriet 1. Normal arbejdsuge (15% af metrobyggerne) antal timer uge 1 uge 2 uge 3 m t o t f l s m t o t f l s m t o t f l s 2. Lange arbejdsdage med forlænget weekend (33% af metrobyggerne) antal timer uge 1 uge 2 uge 3 m t o t f l s m t o t f l s m t o t f l s 3. Lange arbejdsdage med friuger (52% af metrobyggerne) uge 1 uge 2 uge 3 m t o t f l s m t o t f l s m t o t f l s antal timer Den arbejdstidsmodel, som det enkelte sjak følger, er et resultat af løbende forhandlinger dels internt i sjakket dels mellem sjakket og entreprenøren. Der er forskellige varianter inden for hver af modellerne. Den mest almindelige model med friuger var på metrobyggeriet (41% i spørgeskemaundersøgelsen), en model dvs. 5 arbejdsdage mandag-fredag, fri i weekenden, 5 arbejdsdage og derpå 9 fridage. Den anden model var modellen, der indebærer skiftevis 7 arbejdsdage à 11 timer og 7 dage fri. 10% af metroarbejderne arbejdede efter denne model 1. Fra nogle af interviewene har vi erfaret, at modellen med friuge er den, som angiveligt giver bedst restitution. Omvendt er der også eksempler på, at særligt hårdt fysisk arbejde kombineret med kraftig støj, støv, og maskinstyret arbejde, som eksempelvis TBMerne udfører, er så belastende, at man prioriterer en ordning med forlænget weekend. Årsagen hertil er ifølge en af de interviewede sjak- 1 Da arbejdstiderne hyppigt skifter, også i løbet af et anlægsprojekt, er der tale om et øjebliksbillede på undersøgelsestidspunktet. I 2. delrapport er arbejdstidsmodellerne kortlagt for hver enkelt plads på metrobyggeriet, og i 3. delrapport er arbejdstiderne blandt metrobyggerne i spørgeskemaundersøgelsen nærmere beskrevet. Den her angivne procentvise fordeling på de 3 hovedmodeller er baseret på spørgeskemaundersøgelsen. 34

40 bajser, at arbejdet er så opslidende, at man ikke kan holde til at have mere end fire lange arbejdsdage i træk. 3.2 Arbejdsorganisering Arbejdet på metrobyggeriet er som på øvrige bygge-anlægsprojekter organiseret i sjak, hvor sjakket via sjakbajsen står for rekruttering og afskedigelse af arbejdskraft. Entreprenøren hyrer som regel et sjak til udførelse af en opgave og lader sjakket selv organisere opgaven. I startperioden af byggeriet vil sjakket med udgangspunkt i en slags kernegruppe løbende mande op, indtil byggeriet er godt i gang og kører videre med en jævn bemanding under byggeriets aktive fase. Ved afslutning af byggeriet vil sjakket mande ned, så en del af sjakket afskediges. Det betyder, at der sker en inklusion og eksklusion i sjakket. Hvilken virkning, det kan have på de forskellige medlemmer af sjakket, er afhængigt af, om man tilhører en kernegruppe eller periferigruppen. Fastholdelse i sjakket og dermed muligheden for at være med i sjakkets næste fælles job er dels betinget af, hvilke kvalifikationer den enkelte besidder, men også af, hvordan han indgår i det arbejdsmæssige og sociale fællesskab 2. Evnen til at begå sig i fællesskabet får desuden særlig betydning, når man ud over at arbejde sammen også skal bo sammen i arbejdsperioderne Arbejdsdeling og delvis specialisering Selve arbejdet er traditionelt organiseret, så den enkelte udfører flere forskellige arbejdsfunktioner (forskalling, armering, støbning og afforskalling), som det er beskrevet i Damlund m.fl. (1983). Typisk arbejder et makkerpar eller en mindre arbejdsgruppe tæt sammen om løsning af de enkelte arbejdsopgaver. Metrobyggeriet består dels af traditionelt jord- og betonarbejde dels i særlige funktioner grundet de specielle konstruktioner og byggemetoder, som er anvendt ved udførelsen af de dybe stationer, men især ved arbejdet med selve tunnelarbejdet. På metrobyggeriet har der været en tendens til specialisering ved udførelse af de store betonkonstruktioner på stationer og i skakte. For eksempel har der været sjak, som primært tog sig af armering (tildannelse og sammenføjning af jern til det netværk, der skal indstøbes i betonen) og nogle, som primært foretog forskalling (tilblivelse af støbeformen). Specialiseringen er dog kun delvis, idet de samme sjak også udfører støbning og afforskalling (støbeformen fjernes fra betonen). Tendensen til specialisering mener flere af de interviewede hænger sammen med den relativt store andel af svensk arbejdskraft, som har været beskæftiget på metroprojektet. I år 2000 var der 576 danskere og 173 svenskere ansat hos Comet. Der har på metroprojektet 2 Inklusion og eksklusion i sjakket diskuteres nærmere i Mathiesen og El-Salanti (2003). 35

41 været pladser med både svensk og dansk arbejdskraft. Nogle steder har sjakkene været blandede svenskere og danskere, og nogle sjak har været næsten rent svenske og/eller rent danske sjak. I sjakket vil specialiseringen typisk foregå, så småsjak eller makkerpar har armeringsarbejde henholdsvis opstilling af forskalling som deres særlige ansvar. Figur 3.2: Eksempel på timefordeling på arbejdsfunktioner for et metrosjak og for to mindre dele af sjakket Gennemsnitlig timefordeling 11% 7% 17% lerdug op 8% armering forskalling støbning 13% 44% afforskalling andet Tidsfordeling, armeringsfolk Tidsfordeling, forskallingsfolk 9% 17% 11% 7% 73% armering forskalling støbning afforskalling 12% 20% 51% lerdug op forskalling støbning afforskalling I figur 3.2 ses et eksempel på tidsfordelingen på en af de dybe stationer i en periode, hvor de høje stationsvægge blev bygget. Øverst ses den gennemsnitlige fordeling af arbejdstiden for hele sjakket. Nedenfor vises tidsfordelingen for to af de mindre sjak, som arbejdede på pladsen. Det ene har primært armeringsopgaver det andet primært forskallingsopgaver, mens begge sjakkene deltog i støbning og afforskalling Danske og svenske jord- og betonarbejdere har forskellig uddannelsesmæssig baggrund. Danskerne har en bred uddannelse/oplæring via den tidligere entreprenøruddannelse eller den nuværende struktøruddannelse (3½ år). Desuden er der intern oplæring i sjakkene, der kvalificerer til at kunne udføre alle jobfunktioner som jord- og betonarbejder. Svenskerne har enten en 36

42 uddannelse som forskallingstømrer eller som armeringsarbejder. Ved en delvis specialisering udnyttes svenskernes særlige kompetencer i sjakkene. Da sjakkene selv organiserer sig internt, er det normal praksis at tage hensyn til og udnytte de særlige kompetencer hos de enkelte bygningsarbejdere Lønsystem Ud over arbejdstidens fordeling forhandler sjakket via sjakbajsen også selv betalingen for et givent job gennem aftale med entreprenøren. Af sjakstudiet (Mathiesen og El-Salanti 2003) fremgik det, at den udbetalte løn tog udgangspunkt i en beregnet timeløn udfra den fastsatte pris for arbejdet udført til bestemt tid. Hvis sjakket bliver færdige før tiden, får de udbetalt bonus (restbeløbet for jobbet). Der kan også ske regulering af den fastsatte timeløn undervejs, fx hvis et længerevarende job generelt udføres hurtigere end beregnet, kan timelønnen sættes op. Der er altså tale om en præstationsløn, hvor der er en direkte sammenhæng mellem, hvor meget der produceres, og hvor meget der udbetales i løn. I forhold til de lokale jord- og betonarbejdere har camperne og pendlerne desuden et ekstra rådighedsbeløb via skattefri rejsegodtgørelse (diæter), der kan opnås, når man opfylder skattelovgivningens regler herfor (udstationering på midlertidigt arbejdssted) (Mathiesen m.fl. 2002). Som følge af gode produktionsforhold, et højt antal arbejdstimer og diverse skattefradrag kan camperne og pendlerne derfor opnå en højere nettoårsindkomst, end de ville kunne i andre job, de ville kunne få. 3.3 Karakteristika i relation til tidligere undersøgelse af jord- og betonarbejderes arbejdsforhold I begyndelsen af 1980erne blev der gennemført en undersøgelse af jord- og betonarbejderes arbejdsforhold (Damlund m.fl. 1983). Undersøgelsen omfattede undersøgelse af teknologi, helbred og arbejdsmiljø. Undersøgelsen afdækkede blandt andet, at sjakkets interne arbejdsdeling oftest var orienteret mod bygningsdele i modsætning til den traditionelle arbejdsdeling, som var organiseret efter delprocesser i betonarbejdet. Det betød, at de enkelte makkerpar/småsjak udførte de forskellige arbejdsopgaver, der kræves for at udføre en betonbygningsdel. For den enkelte jord- og betonarbejder betød det, at han udførte alle funktionerne: Forskalling, armering, støbning og afforskalling altså fulgte tilblivelsen af en bygningsdel fra begyndelse til slutning og dermed havde varierende arbejdsopgaver. Det var stort set kun arbejdet med udgravning og finisharbejde, der blev udført af specielle sjak. Da der ikke siden er foretaget flere undersøgelser af jord- og betonarbejderes arbejdsforhold, har vi sammenlignet dele af metroarbejdet med den tidligere jord- og betonundersøgelses beskrivelser af anlægsarbejde. Metrobyggeriet har været kendetegnet ved mange meget store/kraftige betonkonstruktioner og flere helt særlige specialfunktioner som følge af de særlige konstruktioner og den specielle teknologi, som arbejdet dybt i jor- 37

43 den har medført. På disse punkter adskiller metroarbejdet sig fra arbejdet ved de anlægsopgaver, som den tidligere jord- og betonundersøgelse beskrev. Men ved udførelsen af de enkelte betonkonstruktioner kan man undre sig over, at vi generelt ikke ser de store forskelle på, hvordan arbejdet udføres og organiseres i dag i forhold til for 20 år siden. Arbejdet med udgravning af tunnelen adskiller sig fra det øvrige. Hver tunnel blev udført ved hjælp af tunnelboremaskiner, der gnavede sig frem. Efterfølgende sprøjtestøbtes det udborede rum, hvorefter montering af de krumme betonelementer dannede tunnelrørets omkreds. Et servicetog bragte materialer til og fra arbejdsstedet. Arbejdsopgaverne i tunnelen var specialiserede hver mand sin opgave og sin titel : Pilot (boremaskinefører), ringbygger, elektriker, lokofører på transport og osv. Dog kunne de enkelte sjakmedlemmer udføre flere funktioner og afløse hinanden indimellem bl.a. ved fravær. Også udførelse af de dybtliggende stationer, hvor der er anvendt en særlig konstruktionsmetode ( top/down ) medførte specialopgaver, der i nogle tilfælde blev udført af specialsjak. Det gjaldt fx ved den indledende tætning af kalklaget, som omgiver stationen og den efterfølgende nedboring af sekantpæle, hvorimellem der blev støbt dybe pæle, før den øverste del af stationsrummet kunne graves ud og dets vægge støbes. Den efterfølgende proces med udgravning af nederste del af stationsrummet og efterfølgende konstruktion af betonbundplade og -vægge var primært speciel på grund af de kraftige betonkonstruktioner og gennemførelsen af boremaskinerne i de tilstødende tunnelrør. Den særlige teknologi og de meget kraftige betonkonstruktioner i stationsbund og -vægge har medført anvendelse af særligt tykke armeringsjern, store støbeforme og betonmængder. Disse forhold adskiller sig fra anlægsopgaverne i den tidligere jord- og betonundersøgelse. Også arbejdet i de dybe ventilationsskakte mellem tunnelstationerne for at give friskluftventilation har været specielle. Dette arbejde har især været kendetegnet ved trange pladsforhold og med megen lodret transport af materialer i de ofte 30 meter dybe og smalle skakte. Ovennævnte forhold har selvsagt indflydelse på metrobyggernes arbejdsmiljø. Arbejdsmiljøet blev vurderet dels ved besøg på udvalgte metrobyggepladser, hvor arbejdsobservationer og interview af sjakbajs, sikkerhedsfolk og menige jord- og betonarbejdere på stedet dannede grundlag for sammenligninger mellem jobbet i dag og dengang. Desuden har spørgeskemaundersøgelsen og sjakinterviewene givet oplysninger om det særlige arbejdsmiljø. 38

44 3.4 Fysiske belastninger i arbejdsmiljøet Fællesopgaverne for jord- og betonarbejderne ved betonkonstruktionerne i metrobyggeriet er fortsat armering, forskalling og støbning. Disse opgaver ligner i høj grad arbejdet og medfører fortsat samme type fysiske belastninger, som beskrevet i Damlund m.fl. (1983). Men som tidligere nævnt er opgaverne ved selve tunnelarbejdet anderledes specialiserede og mere ensidige. På boremaskinen har pilot og sprøjtestøber stillesiddende maskinførerjob, mens de øvrige funktioner ved tilblivelsen af betonrøret i tunnelen er fysisk krævende montage af de mange betonringelementer, der fastboltes med vibrerende håndværktøj. Dette arbejde kan i højere grad sammenlignes med samlebåndsarbejde (1 mand, 1 funktion) Tunge løft og akavede arbejdsstillinger I forhold til den tidligere jord- og betonundersøgelse har der på metrobyggeriet været en bedre krandækning og flere tekniske hjælpemidler fx højdegående lifte og arbejdsplatforme. Man kunne derfor forvente, at forekomsten af de tunge løft og fysisk krævende arbejdsstillinger var nedbragt. Men undersøgelsen har vist, at kranerne i en række tilfælde ikke har kunnet komme til fx ved afstivninger og i snævre hjørner. Det har i en del tilfælde betydet, at man skulle flytte tunge forskallingsforme på flere hundrede kilo med håndkraft hen til støbestedet. Og desuden har det medført, at de kraftige jern og store mængder beton, der skal håndteres, resulterer i mange tunge løft og håndteringer. Armeringsarbejdet (tilvirkning af jernnettet, der skal placeres i støbeformen) er blevet mere belastende. Jernets tykke dimensioner har øget vægten af de enkelte jernstænger, der håndteres, og tendensen til specialisering har desuden øget tidsandelen og varigheden af armeringsarbejdet især for armeringsjakkene. Det betyder store og langvarige belastninger af lænderyggen oftest i dybt foroverbøjede arbejdsstillinger. I skaktene har arbejdet ofte betydet meget trange pladsforhold. 39

45 Armeringsarbejde på dæk i foroverbøjet arbejdsstilling Hvad angår støbeopgaverne er den primære forskel, at støbeopgaverne ofte er langvarige. Af og til har et helt sjak været i gang med støbning i op til et døgn ad gangen. Især vægstøbning af høje og tykke vægge må anses for ensidigt fysisk belastende i foroverbøjede arbejdsstillinger. Ringbygning i tunnelen med løftede arme Tunnelarbejdet adskiller sig tydeligt fra de øvrige opgaver ved at være stærkt specialiseret og i vid udstrækning ensidigt belastende. Enten er arbejdet stillesiddende med betjening af maskiner eller håndværktøj, eller også er det hårdt fysisk arbejde i gentagne skæve arbejdsstillinger under snævre pladsforhold. At metroarbejdet medfører mange tunge løft bekræftes i spørgeskemaundersøgelsen. Hver anden metrobygger angiver, at man i halvdelen af arbejdsti- 40

46 den eller mere løfter eller bærer byrder på 8-30 kg og hver sjette endnu tungere byrder (30-50 kg eller mere). Omfanget af belastende og akavede arbejdsstillinger, som fortsat er typiske, illustreres i nedenstående figur 3.3 til 3.5. Figur 3.3: Arbejde med ryggen foroverbøjet uden støtte af hænder og arme. Andel af arbejdstiden i procent blandt alle metrobyggere fordelt på ansættelsesområde. N 348 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Comet undt. TBM (N 242) TBM (N 48) Andre (N 58) Alle metrobyggere (N 348) ½ af tiden eller mere 1/4 af tiden sjældent/meget lidt eller aldrig Som det ses, angiver ca. hver tredje, at de arbejder med ryggen foroverbøjet i halvdelen af arbejdstiden eller mere. Yderligere 1/3 angiver at arbejde i den foroverbøjede, rygbelastende arbejdsstilling i ca. ¼ af tiden. Figur 3.4: Arbejde med hænderne løftet i skulderhøjde eller højere. Andel af arbejdstiden i procent blandt alle metrobyggere fordelt på ansættelsesområde. N 347 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Comet undt. TBM (N 241) TBM (N 48) Andre (N 58) Alle metrobyggere (N 347) ½ af tiden eller mere 1/4 af tiden sjældent/meget lidt eller aldrig Arbejde med hænderne i skulderhøjde eller højere er næsten lige så almindeligt forekommende, dog er det forholdsvis lidt færre, som arbejder i denne arbejdsstilling i halvdelen af arbejdstiden eller mere. At arbejdsstillingerne også er akavede og til tider fastlåste illustreres af diagrammerne nedenfor. 41

47 Sammenlignet med bygningsarbejdere i NAK 3 arbejder omkring 1½ gang så mange metrobyggere med hænderne løftet i eller over skulderhøjde og godt dobbelt så mange i fastlåste arbejdsstillinger i ¼ af arbejdstiden eller mere. Figur 3.5: Arbejde under snævre pladsforhold, som medfører dårlige/belastende arbejdsstillinger. Andel af arbejdstiden i procent blandt alle metrobyggere fordelt på ansættelsesområde. N346 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Comet undt. TBM (N 240) TBM (N 48) Andre (N 58) Alle metrobyggere (N 346) ½ af tiden eller mere 1/4 af tiden sjældent/meget lidt eller aldrig Især tunnelborearbejdet medfører dårlige arbejdsstillinger på grund af snævre pladsforhold. Blandt tunnelarbejderne (TBM) er det over halvdelen, der arbejder under trange forhold i halvdelen af deres arbejdstid eller mere Øvrige fysiske arbejdsmiljøpåvirkninger Ved flere af arbejdsfunktionerne er metroarbejderne også udsat for træk, varme, støv og støj. Især funktionerne i selve tunnelen har medført kraftig støj, varme, træk og dieseludstødning. Metrobyggernes angiver selv, at de udsættes for forskellige generende arbejdsmiljøpåvirkninger. Deres svar ses af nedenstående figur. Sammenlignet med bygningsarbejdere i NAK (Burr og Villadsen 2002) er metroarbejderne særligt udsat for støj, træk og ubehagelig varme. Især TBMerne er udsat for disse arbejdsmiljøpåvirkninger. Blandt TBMerne er det særligt mange (ca. 2/3 eller flere), som er generet af kraftig støj og vibrationer, fugt, ubehagelig træk, varme og dieselos eller røg. 3 Jensen m.fl. (2002) på baggrund af den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK) i Danmark

48 Figur 3.6: Arbejdsmiljøpåvirkninger. Andel i procent blandt alle metrobyggere I hvor stor en del af din arbejdstid er du i øjeblikket udsat for følgende? 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Høj støj Vibrationer, der rammer hele kroppen Fugt Ubehagelig træk Ubehagelig varme Ubehagelig kulde Metalstøv/-røg/-tåge Mineralstøv Dieselos, røg o.lign Rod og uorden på pladsen ½ af tiden eller mere 1/4 af tiden sjældent/meget lidt eller aldrig Som nævnt tidligere har de fleste metroarbejdere arbejdstidsordninger med lange arbejdsdage og længere weekender eller friuger. Fra spørgeskemaundersøgelsen 2000 er det 81%, som har lange arbejdsdage. Det betyder, at den enkelte er udsat for længere tids daglig belastning af kroppen end tilfældet er ved en almindelig 7-8 timers arbejdsdag, som er udgangspunktet for andre undersøgelser De samlede fysiske belastninger er ikke mindsket Samlet konkluderer vi, at arbejdet på metroen medfører mange og fortsat store fysiske belastninger, og der er ikke, som man kunne forvente, sket reduktion af belastninger i form af tunge løft og ensidigt belastende arbejdsstillinger. Især arbejdet i tunnelen, hvor pauserne desuden er bestemt af tunnelbygningstakten, vurderes at være særligt belastende i forhold til de øvrige anlægsarbejder ved metrobyggeriet. Kortlægningsundersøgelsens beskrivelse af de fysiske belastninger ved metroarbejde understøttes af spørgeskemaundersøgelsen, hvor metrobyggerne har angivet deres egen opfattelse af arbejdsbelastningen. 43

49 Figur 3.7: Hvor fysisk belastende synes du alt i alt, at dit daglige arbejde er for tiden? Andel i procent blandt alle metrobyggere. N 352 Ikke eller kun i ringe grad belastende 11% Meget belastende 17% Lidt belastende 28% Noget belastende 44% Det ses, at knapt 2/3 af metrobyggerne angiver, at deres arbejde er noget eller meget belastende. Fordelt på aldersgrupper er andelen, som finder arbejdet noget eller meget fysisk belastende, stigende indtil 49 år, hvorefter andelen falder blandt de ældste. Endvidere har undersøgelsen afdækket, at der i gruppen med lange arbejdsdage og 2-3 ugentlige fridage i forbindelse med weekenden er forholdsvis flere, som finder arbejdet fysisk belastende end i grupperne med normal arbejdstid eller med lange arbejdsuger efterfulgt af en friuge. Samlet betyder det, at de fysiske belastninger, som karakteriserede jord- og betonarbejdet i 1980erne ikke har været reduceret ved metroarbejdet til trods for at den teknologiske udvikling blandt andet har medført nye tekniske hjælpemidler Sikkerhed Knap hver tredje metrobygger fandt, at sikkerhedsforholdene på arbejdspladsen var helt i orden, mens godt halvdelen mente, at dette kun var tilfældet i nogen grad. Blandt TBMerne var der forholdsvis flere (40%), som ikke fandt sikkerhedsforholdene i orden, og knapt 2/5 angiver, at man ofte eller meget ofte må gå på kompromis med sikkerheden. Dette forhold afspejler formentlig, at arbejdet i selve tunnelen generelt er mere belastende end det øvrige arbejde på metroen. At der også sker forholdsvis flere ulykker blandt TMBerne fremgår af kapitel 6. 44

50 3.5 Det psykiske arbejdsmiljø Blandt metrobyggerne er der generelt tilfredshed med jobbet, og et stort flertal mener, at de gør brug af deres færdigheder i arbejdet. Omkring tre ud af fire oplever, at arbejdet i høj grad eller i nogen grad er tilpas afvekslende, og at de har tilstrækkelig indflydelse på det daglige arbejde. Langt de fleste synes, at samarbejdet i sjakket og mellem sjakkene fungerer godt. Dette gælder dog i mindre grad blandt dem, der ikke har fast tilknytning til et sjak. Sjakstudiet viser, at oplevelsen af indflydelse på arbejdsdelingen, afveksling i arbejdet og af det sociale sammenhold er stærkere hos kernemedlemmerne af sjakket end hos de øvrige (Mathiesen og El-Salanti 2003). Figur 3.8: Spørgsmål om selve arbejdet. Andel i procent blandt metrobyggerne Synes du, at.. 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% du har tilstrækkelig indflydelse på dit daglige arbejde arbejdet er tilpas afvekslende du kan bruge din kunnen eller færdigheder i arbejdet samarbejdet i sjakket er godt samarbejdet med andre sjak/faggrupper er godt det ofte er nødvendigt at arbejde under tidspres der ofte sker ændringer i planerne for arbejdet du får information om f.eks. vigtige beslutninger, ændringer og fremtidsplaner i god tid Ja, i høj grad Ja, i nogen grad Kun i ringe grad Nej, slet ikke Metrobyggerne har også besvaret spørgsmål om den psykiske belastning i arbejdet. Knap hver tredje metrobygger opfatter arbejdet som noget eller meget psykisk belastende. Mange oplever, at det ofte er nødvendigt at arbejde under tidspres, og at informationer om fx vigtige beslutninger eller ændringer i arbejdet kommer sent. Blandt tunnelborefolkene (TBM) er der relativt flere, som finder arbejdet ensidigt eller psykisk belastende. 45

51 46

52 4 Campen I dette kapitel fremdrages væsentlige karakteristika ved forskellige ordninger med indkvartering i camps i forbindelse med metrobyggeriet. En nærmere beskrivelse af forholdene i de enkelte camps findes i 2. delrapport (Fløe og Munk 2002). I det følgende sammenholdes resultaterne fra undersøgelser af de danske indkvarteringsforhold med erfaringer fra de øvrige nordiske lande, Sverige og Norge (5. delrapport, Fløe og Munk 2003). I forbindelse med metrobyggeriet i Danmark har folkene været indkvarteret på forskellig vis i beboelsesbarakker opstillet på ledig grund eller i egen campingvogn. Den typiske camp består af beboelsesbarakker i to etager opstillet på en ledig grund, som entreprenøren lejer til formålet. Barakkerne er indrettet med enkelt og/eller dobbeltværelser. Værelset kan have tilhørende toilet med bad og/eller en lille køkkenniche med mulighed for egen tilberedning af mad. I stedet for eget toilet og bad kan der være fælles bad og toiletter, og madtilberedning kan foregå i fælleskøkkener. Der er typisk rum med vaskemaskiner i barakken. Desuden er der fælleslokaler, typisk i en container indrettet med et par rum til fælles rekreative aktiviteter, tv-stue, spillerum, motionsrum osv. Det er forskelligt, om der er kantine afhængigt af muligheden for at købe varm mad. Der kan godt være langt til indkøbsmuligheder og offentlig transport. Derfor er der som regel mulighed for at købe et mindre udvalg af færdigretter til opvarmning og forskellige kioskvarer i campen. Ud over barakkerne er der på grunden typisk et område med plads til campingvogne og tilhørende skure med toiletter og bad. Campbeboerne skal selv stå for rengøring og kan evt. organisere sig med en campbestyrelse, der kan stå for fælles sociale arrangementer i campen. 4.1 Metrobyggeriets camps Størstedelen var jævnfør spørgeskemaundersøgelsen indkvarteret i to camps (Refshalevej 38% og Nordhavn 46%) etableret af entreprenørkonsortiet Comet, og en mindre del var indkvarteret på campingplads (8%). Blandt de indkvarterede boede 62% i campingvogn. Blandt de, der var indkvarterede i barakker, boede 32% i enkeltværelser eller i tomandsværelse alene, og 5% i tomandsværelser sammen med en anden. 47

53 Campen på Refshalevej kunne rumme beboere og bestod af 5 barakker i 2 plan med i alt 120 dobbeltværelser og 28 enkeltværelser. I værelserne var spisebord og køkkenniche med køleskab og kogeplader, og der var eget toilet med brusebad. I hver barak var der et fælles tv-rum. Campen havde et område med plads til 86 campingvogne. På området var opstillet skurvogne med 4 toiletter og 4 brusere. Fællesfaciliteterne omfattede vaskerum med vaskemaskiner og tørretumblere samt et fælleshus bestående af kantine, træningsrum og bar med spillemaskiner. Der var generelt gode transportforhold, men 4 km til nærmeste dagligvarebutik; dog kunne de mest almindelige købmandsartikler købes i kantinen. Campen på Refshalevej Campen i Nordhavn kunne rumme omkring 200 beboere og bestod af 2 barakker i 2 plan hver med plads til 52 beboere i enkeltværelser. I den ene ende af barakkerne (til 26 mand) var der 3 fælles toiletter og 4 brusebade. Her var der desuden spiserum og køkkenfaciliteter. På området var der plads til 113 campingvogne med 10 tilhørende toiletter og bad. En container med vaskemaskiner var opstillet til campisterne. Ud over de nævnte fælles køkkener og spiserum omfattede fællesfaciliteterne et fælleshus med tv-rum, billard, dart og forskellige andre spil. Offentlig transport til og fra campen var begrænset til en buslinie, der kørte om morgenen og om eftermiddagen til kl. ca I campen kunne man købe færdigretter til opvarmning. Herudover var camperne henvist til dagligvarebutikker, den nærmeste i cirka 4 kilometers afstand. 48

54 Campen i Nordhavn 4.2 Standarder for indkvartering Ved besøg i Norge og Sverige blev det klart, at de svenske og danske indkvarteringsforhold ligner hinanden, mens de norske skiller sig tydeligt ud. I Danmark og Sverige stiller arbejdsmiljøloven ingen krav om indkvarteringsforhold for ansatte, der periodevis udstationeres/arbejder langt fra hjemmet over flere sammenhængende arbejdsdage. Der er heller ikke i de to lande indgået aftaler om standarden for indkvarteringsfaciliteter, og forholdene er af vekslende kvalitet. Entreprenøren betragter det generelt som et nødvendigt onde at skulle skaffe indkvarteringsmuligheder, når man har behov for at hente specialiseret arbejdskraft til et aktuelt byggeprojekt. Indkvarteringen etableres og styres af det enkelte byggeprojekt. Generelt kan man sige, at det i Danmark og Sverige er den enkelte beboer, der afholder udgifter til indkvartering og kost, hvilket giver et individuelt incitament til at få så meget ud af diæter og skattefradrag som muligt. På den måde bliver forplejningsforholdene og det at kunne spare på udgifterne hertil en del af lønnen for at tage et arbejde langt fra hjemmet. I modsætning hertil er der i Norge både bestemmelser i arbejdsmiljøloven og især præcise aftaler i overenskomsterne med nøje kravspecifikationer for såvel indretning af og udstyr i camps som for tilbud om kost, fritidstilbud, rejsegodtgørelse osv. Danmark Sverige Norge Arbejdsmiljøloven... Nej Nej Ja OK aftaler... Nej Nej Ja Diæter afstand Diæter beløb (kr. i national kurs 2003) Standarder for indkvartering... Nej Nej Ja Firmapolitikker... Nej Nej Ja Ovenstående skema illustrerer forskellige forhold af betydning for indkvarteringsforholdene i de 3 nordiske lande. 49