3. Hvad skal det gøre godt for?
|
|
- Kim Jessen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 3. Hvad skal det gøre godt for? Vi kan ikke ved at opstille en definition finde ud af, hvad forskning er. Det kan vi blandt andet se af, at der er så mange forskellige forskningsbegreber, jævnfør kapitel 2. Men mange af forskningsbegreberne er udtryk for et ønske om at angive noget om forskningens mål. Kunne vi så ikke få tingene på plads ved at fastlægge målene? Så kunne vi definere forskningen som de aktiviteter, der blev udført for at nå disse mål? Også her møder vi vanskeligheder. Virkeligheden er mangfoldig, der er mange forskellige mål, og det er umuligt at nå til enighed om målene. Men vi kan lære noget om forskningen ved at se på målene. En diskussion af forskningens mål kan give en belysning af forskningen, et af mange bidrag til bedre at forstå forskningen Al forskning har mål Mange forskere vil være uenige med mig i, at al forskning har mål. De vil sige, at forskningen udføres for sin egen skyld, af nysgerrighed, eller fordi erfaringen viser, at der før eller senere kommer noget spændende ud af det, hvis man giver forskerne frie hænder. De vil også sige, at forskning, specielt grundforskning, ikke skal eller kan planlægges. Uenigheden behøvede ikke at være så stor, hvis vi erkendte, at der kan være mål både inden for og uden for forskningen, forskningsinterne og forskningseksterne mål, jævnfør afsnit 3.3. Det ville også bidrage til afspænding, hvis vi erkendte, at der altid er planlægning i og af forskning, men at det sker på mange forskellige niveauer, jævnfør kapitel 9.6. Men jeg mener altså, at al forskning har mål. Jeg mener, at alle forskere med fordel kan overveje målene for deres forskning Hvis mål? Mål er ikke fritsvævende. Der er nogen, der har dem. Hvem har mål for forskningen? Forskerne selv har som angivet i det foregående afsnit mål for deres
2 HVAD SKAL DET GØRE GODT FOR? 41 forskning. Jeg vender tilbage hertil i afsnit 3.3. og i kapitel (om forskernes motiver). Aftagerne af forskningen har naturligvis også mål for forskningen. Der er mange forskellige aftagere, herunder aftagere i de professioner eller fag, som bygger på forskning eller videnskab, aftagere i private virksomheder og aftagere i den offentlige sektor. Blandt de store aftagere i den offentlige sektor er sundhedsvæsenet og militæret. Man kan sige, at omverdenen eller samfundet som sådan er aftager af forskningen. Derfor har samfundet og dets politikere og administration mål for forskningen; ja, det er politikernes opgave at sætte mål for forskningen. Med så mange, som har eller sætter mål for forskningen, er det klart, at der ofte er tale om vidt forskellige mål, og at der ofte er uenighed om målene. Samtidig er det sådan, at der både kan være vidt forskellige mål for den samme forskning, og at det også er muligt for forskerne på én gang at arbejde hen mod eller nå vidt forskellige mål. Der behøver ikke at være konflikter, selvom forskerne for eksempel har forskningsinterne mål (herunder deres egen succes) i hovedet, samtidig med at aftagerne forventer bestemte ydelser, produkter eller resultater. Det er også værd at bemærke, at al forskning har aftagere. Aftagerne kan være både inden for og uden for forskningsverdenen selv. Men forskning udføres aldrig i et tomrum. Hvis forskningen ikke blot skal være en fritidsbeskæftigelse, må forskerne forvente, at der er nogen, som er interesserede i deres resultater. Jeg mener også, at alle forskere med fordel kan overveje, hvem deres aftagere er Kvalitet og relevans Målene og aftagerne kan være både inden og uden for forskningens verden, kan være både forskningsinterne og forskningseksterne. Det er nogenlunde let at nå til enighed om, at forskningen er rettet mod forskningssystemet eller forskningens verden selv, at andre forskere er vigtige aftagere. Der er også nogenlunde enighed om, at der for megen forskning også er andre aftagere. Der kan endelig opnås enighed om, at nogen forskning er rettet mod mere centrale, påtrængende, fundamentale spørgsmål end anden forskning, og at forskere kan være mindre eller mere ambitiøse i deres forskning. Hermed kommer vi frem til de to begreber kvalitet og relevans. Mange forskere hævder, at det eneste, der tæller, er forskningens kvalitet. I forsk-
3 42 FORSKNINGENS VERDEN ningen som på så mange andre områder, er der kvalitetsforskelle. Noget er bedre end andet. Der gennemføres også løbende både formaliserede og uformelle kvalitetsvurderinger (jævnfør kapitel 8.7. og 9.7.). De sidste er ikke de mindst vigtige. En kvalitetsvurdering bygger altid eller bør altid bygge på nogle forudsætninger eller præmisser. Det har kun mening at tale om kvalitet, hvis der er klare mål for forskningen, og hvis disse mål ligger til grund for kvalitetsvurderingerne. Der kan sættes store spørgsmålstegn til selve kvalitetsbegrebet. Kvalitet er måske det mest brugte ord i dagens diskussion om forskningen, og derfor er det selvfølgelig ikke uden problemer, hvis kvalitet ikke er veldefineret. Der er ofte uenighed om kvalitetsvurderingerne. Men kvalitetsvurderingerne gennemføres, og der er ikke nogen, som er bange for at tale om kvalitet i forskningen. Kvalitetsvurderinger er en del af forskningens væsen, og de er vigtige for omverdenens forhold til forskningen. Der er almindelig enighed om, at der er noget, der hedder kvalitet, og at den er vigtig. Der er til gengæld slet ikke enighed om, at der i forskningen er noget, der hedder relevans, og at den er vigtig. Der er først og fremmest mange forskere, som hævder, at da forskningens resultater er uforudsigelige, er det meningsløst at spørge, om den er relevant. Der er stærkt delte meninger om, hvorvidt kvalitetsvurderinger kan stå alene, eller om forskningens relevans skal tages med, når kvaliteten vurderes. Når jeg taler om, at forskningen kan og skal være relevant, bygger jeg på antagelsen om, at al forskning har mål og aftagere. Der kan være tale om både forskningsintern og forskningsekstern relevans. Nogle vil måske her fremføre, at forskningsintern relevans er en naturlig del af kvalitetsbegrebet, og at der derfor ikke er tilført noget nyt eller nyttigt med dette begreb. Man kan nu spørge, om det ikke kan være gavnligt at tænke over relevans for at undgå ensidig fokusering på mængde af resultater og metoder, pålidelighed af resultater og dybsindighed, når kvalitet vurderes. Vigtigere er at forstå, at når der spørges efter relevans, kan det være tilstrækkeligt at henvise til den forskningsinterne relevans når blot den er der. Men det er nu en ringe forskning, der ikke giver grundlag for god uddannelse, specielt god forskeruddannelse. Den eksterne relevans er bestemt af forskningens betydning for omverdenen, for aftagerne uden for forskningssystemet. Det er vigtigt for forskerne at kende deres aftagere. Ellers får man let det, som Jens Rostrup- Nielsen kalder uanvendelig anvendt forskning ( non-applicable applied research ). 65
4 HVAD SKAL DET GØRE GODT FOR? 43 Også forskning, som klassificeres som grundforskning, kan være eksternt relevant. Kosmologi og astronomi anses i dag alene som forskningsinternt relevant, og sådan har det været, siden kalender- og navigationsproblemerne blev løst. Ikke desto mindre har forståelse af stjerners opbygning og udvikling betydning for forståelsen af vores egen sol. Og udviklingen på vores egen sol har antagelig også på kort sigt betydning for jordens klima og radiostorme. 66 Det er desværre heller ikke uvæsentligt at holde øje med asteroider, for de kan falde ned i hovedet på os med helt uoverskuelige konsekvenser. Faststoffysik er både forskningsinternt og forskningseksternt relevant; det sidste fordi den blandt andet har været afgørende for udvikling af halvlederteknologi og dermed informationsteknologien og for materialeforskningen og -udviklingen. Men det er ikke nok at sige, at alting på lang sigt nok skal blive forskningseksternt relevant. Det er meget lidt sandsynligt. Tænk på alt det glemte. Jeg vil tilføje, at min beskrivelse af forskningsintern og forskningsekstern relevans er i god overensstemmelse med J.R. Ravetz beskrivelse af forskningens internal og external value. 67 Når talen er om ekstern relevans, er det nødvendigt at inddrage alle forskningens ydelser, jævnfør det følgende afsnit Er der mål, vi kan blive enige om? Forskningen er en del af det moderne samfund og har en væsentlig indflydelse på vores dagligdag. Det kan være godt eller skidt; det er der ikke enighed om. Både forskernes egne motiver og motiverne hos dem, der betaler for forskningen, kan være gode eller dårlige; det er der heller ikke enighed om. Men det er ikke til at komme uden om, at forskningen er en vigtig faktor i samfundet. Hvad vil vi med den? Meget forenklet gennemføres forskning tre steder, på universiteter, i sektorforskningsinstitutter og i private virksomheder. I Danmark kan det også meget forenklet angives, at 18 pct. af forskningen udføres på universiteterne, 12 pct. på sektorforskningsinstitutterne og 70 pct. i private virksomheder. 68 Der er selvfølgelig forskellige begrundelser for forskningen de tre steder. Stort set kan man sige, at de private virksomheder meget vel ved, hvorfor de bruger penge på forskning. De betaler også selv, og de ved nok, hvad det skal gøre godt for. Det er ikke hensigten her at analysere begrundelserne for de private virksomheders forskning. Det skal blot bemærkes, at
5 44 FORSKNINGENS VERDEN virksomhederne ønsker adgang til viden og resultater, ligesom man gør i den offentlige sektor. Det er anderledes med forskningen i den offentlige sektor. Her er der mange flere mål, og de er ikke alle præcist definerede. Målene er bestemt af begrundelserne for, at der skal forskes. Hvad med den forskning, som betales af offentlige midler og udføres i den offentlige sektor? Hvad skal den gøre godt for, og hvad leverer den? Hvorfor skal Staten bruge penge, endog mange penge på forskning? Vi kan antagelig blive nogenlunde enige om de følgende seks begrundelser (afsnit ). Men det er ikke ensbetydende med, at vi dermed er enige om, hvor stor vægt der skal lægges på de enkelte begrundelser. Der er heller ikke enighed om, hvilke mål begrundelserne skal føre til, og hvordan målene skal føres ud i livet. Det er gode begrundelser, men de fortæller ikke noget præcist om, hvor meget og i hvad der skal forskes Forskning er et kulturelt gode eller en kulturel forpligtelse Mennesket har gennem hele dets lange historie søgt at forstå og forklare den verden, det lever i. Dette mål er søgt ad mange forskellige veje, og der er opnået mange forskellige svar. Forskning har de sidste 500 år været en af de vigtigste veje. Den har ikke givet svar på alt, den har ikke givet endelige svar på noget som helst, men den har gjort os klogere, øget vor indsigt i os selv og omverdenen. En del af denne indsigt er omsat i vor større beherskelse og udnyttelse af naturen. At opnå denne indsigt ved hjælp af forskning er blevet en væsentlig del af den kultur, vi er fælles om, som har sit udgangspunkt hos grækerne og i middelhavsområdet, og som vi er fælles om i store dele af verden, først og fremmest Europa og Nordamerika, men også for eksempel Australien, New Zealand, Singapore og Sydafrika. Vi siger ja til forskning, så længe vi holder fast i vores kultur. Jeg vil endog gå så vidt som til at sige, at vi slet ikke kan undlade at forske, fordi vi ikke kan se på vores kultur udefra, men er bundet af den. Det siges nok, at man aldrig på forhånd kan vide, hvilke praktiske og anvendelige resultater forskning kan føre til. Men det er ikke helt rigtigt, og det er et argument som kun kan anvendes og har været anvendt inden for nogle fag og fagområder. Når vi studerer arkæologi, har vi ikke noget ønske om eller nogen som helst tro på, at der skal komme andet ud af det end bedre forståelse og mere viden om vores forfædre og dermed om os
6 HVAD SKAL DET GØRE GODT FOR? 45 selv. Når vi studerer astronomi, tror og håber vi heller ikke, at viden om fjerne mælkevejssystemer og om begyndelsen på vort univers skal kunne få praktisk anvendelse. Disse to eksempler angiver yderpunkter i forskning uden tanke på praktisk anvendelige resultater. I andre tilfælde kan tingene ikke holdes så klart ude fra hinanden, men det ændrer ikke ved, at det at forske er at føre vor kultur videre. De to eksempler er ikke helt tilfældigt valgt. Arkæologi og kosmologi, læren om universets oprindelse, er måske nogle af de forskningsområder, som har den største interesse for almindelige mennesker. Der er langt mellem dem, som sætter spørgsmålstegn ved forskningsbevillinger på disse områder. Det er karakteristisk for vor kultur, at den hele tiden fornyer sig. Forskningen giver et væsentligt bidrag hertil ved dens tradition for at sætte spørgsmålstegn ved alt og for hele tiden at nyvurdere vores viden. Forskningen har altid været farlig for samfundet i den forstand, at den har været indstillet på et opgør med endelige sandheder og velerhvervede rettigheder, men samtidig har forskningen været livgivende for samfundet og været med til at forny det. Det gælder også forskningen i dag i det omfang, den har sin fulde frihed, for den kan rive os ud af vante forestillinger og tvinge os til at ændre vore synspunkter. Netop derfor er den nødvendig. Hvor meget skal vi forske, blot fordi det er et led i vor kultur. Det er ikke let at svare på. Det er desværre også et led i vor kultur at udføre ikke blot god, men også dårlig forskning. Der kan med god grund spørges, om vi ikke kunne undlade at udføre den dårlige forskning. Svaret må givetvis være, at det skal vi, hvis vi kan finde metoder hertil. Vi kan ikke på grund af den kulturelle forpligtelse betale enhver, som ønsker det, for at forske. Den første begrænsning for forskning som kulturel forpligtelse må være, at denne forpligtelse kun gælder forskning af kvalitet. Er der en nedre grænse, eller kunne vi i Danmark helt undlade at leve op til den kulturelle forpligtelse? Kunne vi ikke overlade det hele til andre lande, af hvilke nogle vel er rigere end vi? Nej, vi skal vedstå arv og gæld, vi skal bære vor del af de fælles forpligtelser. Vi skal heller ikke tro, at vi kan opnå de kulturelle goder uden at gøre vores del af arbejdet. Der er også forskningsopgaver, som ingen andre vil eller kan tage sig af. Derfor er vi især forpligtede på områder, hvor vi har store traditioner og høj kvalitet, og hvor vi derfor har væsentlige internationale og nationale forpligtelser. Det betyder, at der er en nedre grænse for, hvor megen forskning vi må yde på grund af den kulturelle forpligtelse.
7 46 FORSKNINGENS VERDEN 3.6. Forskning giver adgang til viden Kundskab er magt, som det så smukt siges. Kundskab eller viden er i hvert fald nødvendig for at klare sig, både for den enkelte og for hele samfundet. En meget stor del af den viden, det moderne samfund har brug for, skabes af forskerne, og en endnu større del forvaltes af forskerne. Både skabelse og forvaltning er aktive processer, som bygger på forskernes indsats. Hvis ikke man forstår, hvordan viden er skabt, er det svært at forstå og udnytte viden. Adgang til viden kræver et aktivt forhold til viden. I ethvert land er det nødvendigt at trække på ikke blot den viden, der produceres i landet selv, men også på den viden, som skabes andetsteds, jævnfør kapitel 8.6. Et moderne samfund har derfor brug for et aktivt forskersamfund. Dette forskersamfund må stå til rådighed for samfundet. Når vi taler om viden, taler vi også ofte om sagkundskab og specialister. Specialister er ikke altid agtede, men alligevel betjener vi os af dem, bruger deres sagkundskab. En meget stor del af specialisterne og sagkundskaben kommer fra forskningens verden. Vi skal derfor ikke blot tale om forskningen som modtageapparat for og leverandør af viden, men også som leverandør af sagkundskab, som en væsentlig del af vort videnberedskab. Et aktivt forskersamfund er af værdi for hele samfundet, herunder også for private virksomheder. Private virksomheder udfører nok deres egen forskning; men de har brug for, at deres forskere ikke lever i et tomrum, men at de kan knytte forbindelse til offentlig forskning, herunder specielt universitetsforskning. Tilstedeværelsen af stærk universitetsforskning vejer tungt, når private virksomheder skal bestemme, hvor de vil udføre deres forskningsindsats, hvor de vil placere deres forsknings- og udviklingsafdelinger Forskning giver forskeruddannelse og nye forskere, og dem har vi brug for Et forskningssystem og specielt universitetsforskningen kan kun trives, hvis der går en strøm af unge mennesker gennem det. Samtidig er god forskeruddannelse, en uddannelse i forskning på internationalt niveau, en af de bedste (og hårdeste) uddannelser, der overhovedet kan gives. Den forudsætter igen, at der er forskergrupper, som yder forskning af høj og international kvalitet. Der er brug for de nye forskere til at føre forskningen videre både i
8 HVAD SKAL DET GØRE GODT FOR? 47 den offentlige og den private sektor. Erfaringen er samtidig, at forskere også kan gøre god gavn mange andre steder end i forskningen selv. Strømmen af personer er vigtigere end strømmen af resultater. Det blev vist i England under 2. Verdenskrig, hvor forskere fra mange forskellige fag deltog aktivt og med stor succes i udviklingen af radar. 69 I en undersøgelse af det økonomiske udbytte af investering i big science blev det tilsvarende vist, at hovedudbyttet for samfundet af investering i radioastronomi blev opnået gennem det arbejde, som yngre forskere leverede, efter at de havde deltaget i forskningsprogrammerne på de store observatorier for radioastronomi. Men der kom kun et udbytte, når og hvis de forlod radioastronomien og tog fat på andre arbejdsopgaver. 70 De nye forskere har lært forskningens normer, herunder nødvendigheden af samarbejde og af en kritisk holdning. Hvis de finder arbejde uden for forskningen, bevarer de forbindelsen til forskersamfundet og dermed muligheden for at trække på forskersamfundets viden Forskning giver konkrete resultater, som samfundet har brug for Al forskning har mål, jævnfør afsnit 3.1. Den meste forskning har klart afgrænsede, umiddelbare mål; at finde svar på spørgsmål, at løse bestemte problemer. Denne evne til at løse problemer er det, som har givet forskningen den store indflydelse og som på godt og ondt har gjort den til en drivkraft i udviklingen. Spørgsmålene og problemerne kan være stillet af forskerne og forskningen selv, og svarene og løsningerne kan udelukkende eller hovedsagelig være af betydning for forskningens egen udvikling. Men svarene og løsningerne kan også først og fremmest være af betydning uden for forskningen, på andre steder i samfundet. Det gælder mange om ikke alle områder i samfundet. Det, at der er bestemte ting, vi vil have at vide, bestemte problemer, vi vil have løst, anses umiddelbart af mange som den væsentligste eller endog den eneste grund til forskning. Der er problemer nok i det moderne samfund, som trænger til en løsning, og i det omfang forskningen kan hjælpe med løsninger og med et bedre beslutningsgrundlag, er det rimeligt, at den hjælper.
9 48 FORSKNINGENS VERDEN 3.9. Forskning er vigtig som grundlag for uddannelse I Danmark bliver det ofte anført, at vi kun kan give tilfredsstillende universitetsuddannelser på grundlag af forskning. Uddannelserne skal være forskningsbaserede. Det siges derfor, at man ikke skal skille universitetsuddannelse og forskning. Der kan siges meget til fordel herfor, men sammenkoblingen mellem uddannelse og forskning må ikke blive et dogme. Sammenhængen mellem uddannelse og forskning er ikke helt simpel. Det er nødvendigt at se på relevansen for uddannelsen. Et uddannelsessystem forældes let, lærerne bliver ældre, lærebøgerne bliver ældre. Et middel til at modvirke dette er at sørge for, at lærerne forsker. Som forskere bliver de hele tiden holdt til ilden, hele tiden tvunget til at følge med (eller de indser med glæde nødvendigheden af at følge med). Det er ikke blot et spørgsmål om at dynge på og dynge på, at skrive stadig tykkere lærebøger og stadig flere noter. Det er også et spørgsmål om at fjerne gammelt, fordi det ikke længere er centralt; at lade det give plads for nyt, for nye synsvinkler, kendsgerninger, teorier og fortolkninger. Naturligvis er der noget af det gamle, der holder sig. Men det er nødvendigt at tage stilling til det igen og igen. Det ser enkelt ud: Al videregående uddannelse bør gives af forskere. Men er det så enkelt og rigtigt? Hvad er videregående uddannelse? Hvorfor gælder det ikke andre uddannelser? Er en forsker altid en god lærer? Hvordan kan det være, at nogle videregående uddannelser traditionelt gives af ikke-forskere? Hvorfor kan man finde eksempler på, at uddannelser forældes og forfalder, uanset at man har overholdt reglen om, at lærerne skal være forskere? Jeg vil foretrække en regel med et større gyldighedsområde: Enhver uddannelse kan forfalde og forældes. Dette kan kun undgås med lærere, som er i stand til at holde sig selv i gang, at forny sig, at følge med udviklingen og at erhverve ny viden. Det gælder både folkeskolelærere, gymnasielærere og universitetslærere. Jeg vil fastholde, at forskning er nødvendig for uddannelse, og at universitetsuddannelse må gå hånd i hånd med forskning. Erfaringerne er dårlige i de lande, hvor man har skilt forskningen fra universitetsuddannelserne. Men samtidig vil jeg bemærke, at mens god forskning er livgivende for undervisning, kan dårlig forskning være direkte skadelig. Jeg kender også eksempler på god forskning kædet sammen med dårlig undervisning. Jeg vil også bemærke, at der i hvert fald aldrig i Danmark er gennemført en egentlig
10 HVAD SKAL DET GØRE GODT FOR? 49 analyse og diskussion af sammenhængen mellem forskning og uddannelse. Jeg vil bemærke, at sammenkoblingen mellem universitetsuddannelse og forskning er skabt på grundlag af Wilhelm von Humboldts banebrydende idéer og med udgangspunkt i oprettelsen af universitetet i Berlin i Men i 1800-tallet var det kun en lille brøkdel af en ungdomsårgang, der fik en universitetsuddannelse. I dag er det måske pct. Dertil kommer, at det Humboldtske ideal ikke på ret mange om overhovedet nogen universiteter blev ført helt ud i livet, jævnfør afsnit Det er derfor nødvendigt at genoverveje den forskningsbaserede uddannelse Forskning kan levere det uventede Forskere fortæller gerne om store opdagelser, som er blevet gjort ved tilfældigheder, og bruger disse som forsvar for, at forskeren blot skal have frie hænder (fødder) til at gå, hvorhen han eller hun vil, så skal den nok før eller siden kaste noget af sig. På engelsk bruges ordet serendipity for de uventede opdagelser. 72 Ordet er hentet fra et persisk folkeeventyr om tre prinser fra Serendip (Sri Lanka), i hvilket de tre skarpsindige helte hele tiden gjorde opdagelser, som de ikke havde søgt efter. 73 Det må tilføjes, at prinserne begav sig ud i verden i håb om, at der ville ske noget. De sad ikke hjemme og ventede på, at noget ville vise sig. 74 På engelsk bruges også verbet browse. Oprindelig betød det blot at nippe eller græsse, men nu bruges det også om at snuse hos boghandlere og i biblioteker. Forskere kan give mange eksempler på, at der er kommet noget godt ud af serendipity og browsing. Som eksempel bruges ofte Alexander Flemings opdagelse af penicillin. Pencillinsvampen kom flyvende ind gennem et åbent vindue, og se, hvad det har ført til! Der kan findes mange andre lignende solstrålehistorier. Alligevel er dette forsvar for forskning brugt langt mere, end godt er. Det er forkert at fremstille forskningen som en slags lotteri, i hvilket der med tålmodighed ventes på den store gevinst. Forskning er i det store og hele gennemtænkt. Dernæst kommer, at den store gevinst i forskningen ikke falder helt tilfældigt. Hvis solstrålehistorierne gås efter, ses, at de næsten alle har meget gode forskere som hovedpersoner, mens de middelmådige ikke tilsmiles af Fru Fortuna. Pasteur udtrykte det præcist i 1854: Opdagelser kommer kun til dem, der er velforberedte. 75
11 50 FORSKNINGENS VERDEN En fri dansk oversættelse kan være: Lykken tilsmiler den, som har forberedt sig på at gribe efter den eller Heldet følger ikke de sløve. Jens Rostrup- Nielsen har udtrykt det ved Det er nødvendigt at gå med turban for at få en appelsin i den. 76 Jeg vil endda gå så vidt som til at hævde, at der om megen forskning kan forudsiges, at her falder der aldrig en stor gevinst, enten på grund af forskerne, deres omgivelser eller deres forskningsområde eller på grund af alt dette i forening. Tilbage bliver, at gode forskere næsten altid frembringer gode og uventede resultater. Det gælder, uanset hvad de giver sig i kast med. Det skyldes, at de gode forskere kun giver sig i kast med væsentlige problemer. Hvis forskerne er tilstrækkeligt gode, kan man med stor fordel give dem frie tøjler. Det er også den almindelige viden i blandt andet forskningsråd, at et af de sikreste kriterier for at få et godt udbytte af forskningsbevillinger er at uddele dem først og fremmest på grundlag af, hvad ansøgerne tidligere har præsteret ( past performance ). Det er blot et kriterium, som ikke kan stå alene, fordi det ikke giver tilstrækkelige muligheder for unge, nye forskere. Det kan også være farligt, hvis det bruges til at holde liv i forskere og forskning, som har tabt pusten. Tilbage bliver også, at det uventede sker. Ikke al forskning er uforudsigelig, men sommetider, ja måske ofte, sker der noget, som i hvert fald ikke var blevet forudsagt. Et godt eksempel på værdien heraf er den moderne udvikling i bioteknologi. Her ser vi, hvordan universitetsforskningen, også i Danmark, kaster det ene anvendelige resultat efter det andet af sig. Vi ser, hvordan det fører til oprettelse af det ene nye firma efter det andet. Det er værdifuldt for samfundet, og det er ønsket af samfundet. Noget tilsvarende sker naturligvis også på andre områder, herunder datalogi og fysik Forskningen både giver og modtager Vi har nu fået seks gode grunde: Forskning er et kulturelt gode og en kulturel forpligtelse. Forskning giver adgang til viden. Forskning giver forskeruddannelse og nye forskere. Forskning giver konkrete resultater, som samfundet har brug for. Forskning er vigtig for uddannelse. Forskning kan levere det uventede.
12 HVAD SKAL DET GØRE GODT FOR? 51 Alt sammen meget godt. Vi kunne også sige, at det offentlige skal bruge penge på forskning, fordi det kan betale sig, jævnfør kapitel 8.6. Men det er usikkert, hvor godt det betaler sig. Og de seks begrundelser fortæller ikke noget om, hvor meget vi skal forske. Det er blandt andet derfor, vi har brug for forskning om forskning og for forskningspolitik. Det er også nødvendigt at understrege, at forskningen ikke er alene i verden. Ingen af de seks begrundelser må fortolkes således, at forskningen udelukkende leverer, at der kun er tale om ydelser fra forskningen. Den lineære model beskriver ikke virkeligheden. Forskningssystemet er et åbent system i vekselvirkning med det omgivende samfund. Samfundet giver ikke blot penge eller ressourcer til forskningen. Samfundet giver idéer, problemer, opgaver, mål, viden og meget mere. Det er selvfølgelig en forenklet oversigt. Men den viser klart vanskeligheden ved at måle og sætte tal for, om forskningen leverer det, den skal, hvor meget den leverer, og om den er pengene værd, jævnfør kapitel 8.6.
endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over.
Mariæ Bebudelsesdag, den 25. marts 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10. Tekster: Es. 7,10-14: Lukas 1,26-38. Salmer: 71 434-201-450-385/108-441 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
Læs mere10 principper bag Værdsættende samtale
10 principper bag Værdsættende samtale 2 Værdsættende samtale Værdsættende samtale er en daglig praksis, en måde at leve livet på. Det er også en filosofi om den menneskelige erkendelse og en teori om,
Læs mereINDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan?
Indhold INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan? 14 INDFØRING Filosofi 16 Filosofi spørgsmål og svar
Læs mereSeksagesima d.27.2.11. Mark.4,1-20.
Seksagesima d.27.2.11. Mark.4,1-20. 1 En sædemand om foråret er en håbets figur noget af det mest livsbekræftende man vel kan se, også hvor vi, som nu om stunder møder ham i maskinens form. Sædemanden
Læs mereLægge sit liv i Guds hånd og samtidig være herrer over den måde, hvorpå vi bruger den tid, vi har
Lægge sit liv i Guds hånd og samtidig være herrer over den måde, hvorpå vi bruger den tid, vi har prædiken til Nytårsdag fredag den 1/1 2016 II: Matt 6,5-13 i Ølgod Kirke. Ved Jens Thue Harild Buelund.
Læs mere4. søndag efter påske II Salmer: 754, 494, 478, 670, 492, 412, 722
4. søndag efter påske II Salmer: 754, 494, 478, 670, 492, 412, 722 Teksten som vi hørte for et øjeblik siden handler om frihed, et ord som de fleste nok har en positiv mening om. Men hvad er frihed egentlig?
Læs mereTeknologihistorie. Historien bag FIA-metoden
Historien bag FIA-metoden Baggrund: Drivkræfter i den videnskabelige proces Opfindermyten holder den? Det er stadig en udbredt opfattelse, at opfindere som typer er geniale og nogle gange sære og ensomme
Læs mereRektors tale ved Aalborg Universitets Årsfest 2016. Kære Minister, kære repræsentanter fra Den Obelske familiefond, Roblon Fonden og Spar Nord Fonden.
Kære Minister, kære repræsentanter fra Den Obelske familiefond, Roblon Fonden og Spar Nord Fonden. Kære gæster, kollegaer og ikke mindst studerende. Velkommen til årsfesten 2016 på Aalborg Universitet.
Læs merePrædiken til 14. s.e.trin., Vor Frue kirke, 6. sept. 2015. Lukas 17,11-19. Salmer: 728, 434, 447, 674,1-2, 30 / 730, 467, 476, 11.
Prædiken til 14. s.e.trin., Vor Frue kirke, 6. sept. 2015. Lukas 17,11-19. Salmer: 728, 434, 447, 674,1-2, 30 / 730, 467, 476, 11. Af domprovst Anders Gadegaard Alt er givet os. Taknemmeligheden er den
Læs mereHvad virker i undervisning
www.folkeskolen.dk maj 2006 1 / 5 Hvad virker i undervisning Af Per Fibæk Laursen Vi ved faktisk en hel del om, hvad der virker i undervisning. Altså om hvad det er for kvaliteter i undervisningen, der
Læs mereDEN OFFENTLIGE KOMMUNIKATIONSINDSATS; PLIGT ELLER MULIGHED? DEN SURE PLIGT
DEN OFFENTLIGE KOMMUNIKATIONSINDSATS; PLIGT ELLER MULIGHED? Der kommunikeres meget i det offentlige. Der er love og regler for hvad der skal siges til offentligheden i hvilke situationer. Der er lokalplaner,
Læs mereKære 9. klasse kære dimittender.
1 Kære 9. klasse kære dimittender. Vores dimissionsfest i eftermiddag blev indledt med den LIP DUP, som I fornylig har en stor del af æren for, og som jeg tror på en eller anden måde vil minde jer om Th.
Læs merePrædiken til 4. Søndag efter påske konfirmation
Prædiken til 4. Søndag efter påske konfirmation Salmer: Indgangssalme: DDS 749: I østen stiger solen op Salme før prædikenen: DDS 70: Du kom til vor runde jord Salme efter prædikenen: DDS 478: Vi kommer
Læs mereLøbetræning for begyndere 1
Løbetræning for begyndere 1 Lige nu sidder du med en PDF-fil der forhåbentlig vil gavne dig og din løbetræning. Du sidder nemlig med en guide til løbetræning for begyndere. Introduktion Denne PDF-fil vil
Læs mereBedømmelseskriterier Dansk
Bedømmelseskriterier Dansk Grundforløb 1 Grundforløb 2 Social- og sundhedsassistentuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse DANSK NIVEAU E... 2 DANSK NIVEAU D... 5 DANSK NIVEAU C... 9 Gældende for
Læs mereAlle de væsener. De der med 2 ben traskede rundt på jorden. Det var Jordtraskerne, det hed de, fordi de traskede på jorden.
1 Sådan går der mange mange år. 1 Alle de væsener En gang for mange mange år siden blev skabt et væsen uden ben. Den måtte være i vandet, ellers kunne den ikke komme rundt. Så blev skabt en med 2 ben,
Læs merePresseguide til ph.d.-stipendiater
Presseguide til ph.d.-stipendiater Udgivet af Forskerskole Øst Gitte Gravengaard Forord Når man lige har afleveret sin ph.d.-afhandling, er det første, man tænker på, sjældent, hvordan man får formidlet
Læs mereDet Rene Videnregnskab
Det Rene Videnregnskab Visualize your knowledge Det rene videnregnskab er et værktøj der gør det muligt at redegøre for virksomheders viden. Modellen gør det muligt at illustrere hvordan viden bliver skabt,
Læs mereBilag 7. Styrkekort til brug for elever og studerende fra ca. 13 år og opefter
Bilag 7. Styrkekort til brug for elever og studerende fra ca. 13 år og opefter Videbegær Du elsker at lære nye ting. Du holder af at gå i skole. Du elsker at læse. Du elsker at gå på museer. Du søger tit
Læs mereKompetencebevis og forløbsplan
Kompetencebevis og forløbsplan En af intentionerne med kompetencebevisloven er, at kompetencebeviset skal skærpe forløbsplanarbejdet og derigennem styrke hele skoleforløbet. Således fremgår det af loven,
Læs mereHåndbog for pædagogstuderende
Erik Jappe Håndbog for pædagogstuderende 9. udgave Frydenlund Håndbog for pædagogstuderende Erik Jappe Håndbog for pædagogstuderende 9. udgave Frydenlund Håndbog for pædagogstuderende 9. udgave, 1. oplag,
Læs mereAnalyse af PISA data fra 2006.
Analyse af PISA data fra 2006. Svend Kreiner Indledning PISA undersøgelsernes gennemføres for OECD og de har det primære formål er at undersøge, herunder rangordne, en voksende række af lande med hensyn
Læs mereMUSEET PÅ VEN. Lærervejledning 1.-3. klasse. Kære lærere, Vi er glade for at I har lyst til at komme på besøg med jeres klasse!
MUSEET PÅ VEN Lærervejledning 1.-3. klasse Kære lærere, Vi er glade for at I har lyst til at komme på besøg med jeres klasse! Denne vejledning er tænkt som et tilbud for dem der godt kunne tænke sig at
Læs mereHøjsæson for skilsmisser sådan kommer du bedst gennem en skilsmisse
Højsæson for skilsmisser sådan kommer du bedst gennem en skilsmisse Vanen tro er der igen i år et boom af skilsmisser efter julen. Skilsmisseraad.dk oplever ifølge skilsmissecoach og stifter Mette Haulund
Læs mereChr. Hansen. virksomheden.
Chr. Hansen Gennem konkrete use cases har man i Chr. Hansen løbende opbygget virksomhedens Big data-kapacitet og samtidig skabt forretningsmæssige resultater. Visionen er at favne alle data i og uden for
Læs mereUDVIKLINGSSPOR PROJEKT FOLKETS BIBLIOTEK
UDVIKLINGSSPOR PROJEKT FOLKETS BIBLIOTEK UDVIKLINGSSPOR Projekt Folkets Bibliotek har lavet fem udviklingsspor til folkebibliotekerne, som er lavet på baggrund af indsigter, læringer og erfaringer fra
Læs mereHåndtering af stof- og drikketrang
Recke & Hesse 2003 Kapitel 5 Håndtering af stof- og drikketrang Værd at vide om stof- og drikketrang Stoftrang kommer sjældent af sig selv. Den opstår altid i forbindelse med et bestemt udløsningssignal
Læs mereDet udviklende samvær Men hvorvidt børn udvikler deres potentialer afhænger i høj grad af, hvordan forældrenes samvær med børnene er.
Også lærere har brug for anerkendelse (Jens Andersen) For et par måneder siden var jeg sammen med min lillebrors søn, Tobias. Han går i 9. klasse og afslutter nu sin grundskole. Vi kom til at snakke om
Læs mereLær det er din fremtid
Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre
Læs merePrædiken til Alle Helgen Søndag
Prædiken til Alle Helgen Søndag Salmer: Indgangssalme: DDS 732: Dybt hælder året i sin gang Salme mellem læsninger: DDS 571: Den store hvide flok vi se (mel.: Nebelong) Salme før prædikenen: DDS 573: Helgen
Læs mereEn ny model for forskningsfinansering med fokus på kvalitet
Akademikernes Centralorganisation Sekretariatet Den 21. marts 2006 En ny model for forskningsfinansering med fokus på kvalitet Regeringen har med globaliseringsstrategien foreslået en ny model for forskningsfinansiering,
Læs merePrædiken 2. søndag efter påske
Prædiken 2. søndag efter påske Salmer: Indgangssalme: DDS 662: Hvad kan os komme til for nød Salme mellem læsningerne: DDS 51: Jeg er i Herrens hænder Salme før prædikenen: DDS 233: Jesus lever, graven
Læs mereForældreperspektiv på Folkeskolereformen
Forældreperspektiv på Folkeskolereformen Oplæg v/ personalemøde på Hareskov Skole d. 23. januar 2014 Tak fordi jeg måtte komme jeg har glædet mig rigtig meget til at få mulighed for at stå her i dag. Det
Læs mereHøjmesse/afskedsgudstjeneste i Emmersbæk, søndag den 12. juli kl. 10.30
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - Højmesse/afskedsgudstjeneste i Emmersbæk, søndag den 12. juli kl. 10.30 6. søndag efter trinitatis,
Læs mereTredje kapitel i serien om, hvad man kan få ud af sin håndflash, hvis bare man bruger fantasien
Tredje kapitel i serien om, hvad man kan få ud af sin håndflash, hvis bare man bruger fantasien For nogen tid siden efterlyste jeg i et forum et nyt ord for håndflash, da det nok ikke er det mest logiske
Læs merePrædiken til 12. søndag efter trinitatis, Mark 7,31.37 1. tekstrække.
1 Grindsted Kirke. Søndag d. 18. august 2013 kl. 10.00 Lilian Høegh Tyrsted Prædiken til 12. søndag efter trinitatis, Mark 7,31.37 1. tekstrække. Salmer. DDS 749 I østen stiger solen op DDS 448 Fyldt af
Læs mereKulturen på Åse Marie
Kulturen på Åse Marie Kultur er den komplekse helhed, der består af viden, trosretninger, kunst, moral, ret og sædvane, foruden alle de øvrige færdigheder og vaner, et menneske har tilegnet sig som medlem
Læs mereIndhold 1. EN MENNESKELIG OG INDVIKLET VERDEN KAN VI IKKE BARE DEFINERE TINGENE PÅ PLADS? HVAD SKAL DET GØRE GODT FOR?...
Indhold 1. EN MENNESKELIG OG INDVIKLET VERDEN.............. 13 1.1 De mange begreber...................... 14 2. KAN VI IKKE BARE DEFINERE TINGENE PÅ PLADS?......... 16 2.1. Forskning, videnskab, science,
Læs mereBenjamin: Det første jeg godt kunne tænke mig at du fortalte mig lidt om, det var en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår.
Bilag H - Søren 00.06 Benjamin: Det første jeg godt kunne tænke mig at du fortalte mig lidt om, det var en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår. 00.11 Søren: En ganske almindelig hverdag? 0014
Læs mereDEN BLIVENDE PRÆGNING, DER UDGØR EN VÆRDIFULD DEL AF ENS ÅNDELIGE ERFARINGER. Jan Erhardt Jensen
1 DEN BLIVENDE PRÆGNING, DER UDGØR EN VÆRDIFULD DEL AF ENS ÅNDELIGE ERFARINGER af Jan Erhardt Jensen Når man taler om de personlige erfaringer, som det enkelte menneske er sig bevidst, må man være klar
Læs mereKonfirmationer 2013. Salmer: 478, 29, 70 / 68, 192v1,3,7, 370. Tekster: se nedenfor...
Konfirmationer 2013. Salmer: 478, 29, 70 / 68, 192v1,3,7, 370. Tekster: se nedenfor... 1 Gud, tak for, at du kalder os for dine børn og fordi du kender os helt og alligevel holder af os og vil have med
Læs mere6.s.e.trin. A. 2015. Matt 5,20-26 Salmer: 392-396-691 496-502-6 Det er hårde ord at forholde sig til i dag. Det handler om at forlige os med vores
6.s.e.trin. A. 2015. Matt 5,20-26 Salmer: 392-396-691 496-502-6 Det er hårde ord at forholde sig til i dag. Det handler om at forlige os med vores bror, det handler om tilgivelse. Og der bliver ikke lagt
Læs merePå alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold.
Social arv 163 8. Social arv nes sociale forhold nedarves til deres børn Seks områder undersøges Der er en klar tendens til, at forældrenes sociale forhold "nedarves" til deres børn. Det betyder bl.a.,
Læs mereLP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV
LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV Indhold Indledning... 1 Forståelsen af social arv som begreb... 1 Social arv som nedarvede sociale afvigelser... 2 Arv af relativt uddannelsesniveau eller chanceulighed er en
Læs mereKONFIRMATIONSPRÆDIKEN 19.APRIL 2015 2.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh.10,11-16 Salmer: 749,331, Sin pagt i dag,441,2
KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 19.APRIL 2015 2.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh.10,11-16 Salmer: 749,331, Sin pagt i dag,441,2 Hvordan lød mon verdens første spørgsmål? Det kan I jo tænke lidt over
Læs mereHjælp til jobsøgningen
Hjælp til jobsøgningen FOA Århus Jobmatch Hjælp til jobsøgningen I denne folder finder du inspiration til jobsøgning. Da det kan være længe siden, du sidst har lavet enten ansøgning, CV eller andet relateret
Læs merestadig innovation ser fremtiden dyster ud for danske virksomheder, for det danske samfund og for den enkelte borger i landet.
Da jeg gik i grundskolen, havde vi en geografilærer, der gjorde meget ud af at indprente sine elever, at Danmarks eneste råstof var det danskerne havde mellem ørerne. Jeg har siden fået en mistanke om,
Læs mereFJERDE DEL HVOR VI BESKRIVER EN RÆKKE MÅDER, HVORPÅ HUMANA PEOPLE TO PEOPLE INDSAMLER OG TJENER MIDLER TIL SIT VIRKE
FJERDE DEL HVOR VI BESKRIVER EN RÆKKE MÅDER, HVORPÅ HUMANA PEOPLE TO PEOPLE INDSAMLER OG TJENER MIDLER TIL SIT VIRKE HUMANA PEOPLE TO PEOPLE sætter en ære i at udvikle sig videre ad sin valgte vej som
Læs mereHvad er socialkonstruktivisme?
Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse
Læs merePRÆSTATIONERNE I CENTRUM HOS UDBETALING DANMARK. Vi kalder det toppræstationer med arbejdsglæde. Lilian Mogensen, koncerndirektør i ATP
PRÆSTATIONERNE I CENTRUM HOS UDBETALING DANMARK I Udbetaling Danmark arbejder man systematisk med præstationsledelse, hvilket har bidraget til en gennemgribende effektivisering af virksomheden. I 2015
Læs mere24. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 18. november 2012 kl. 10.00. Salmer: 49/434/574/538//526/439/277/560 Uddelingssalme: se ovenfor: 277
1 24. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 18. november 2012 kl. 10.00. Salmer: 49/434/574/538//526/439/277/560 Uddelingssalme: se ovenfor: 277 Åbningshilsen Vi er kommet i kirke på 24. søndag
Læs mereUdkast til afslag på godkendelse
Aarhus Universitet au@au.dk Udkast til afslag på godkendelse Uddannelses- og forskningsministeren har på baggrund af gennemført prækvalifikation af Aarhus Universitets ansøgning om godkendelse af ny uddannelse,
Læs merePRÆDIKEN NYTÅRSDAG 2013 AASTRUP KL. 10.15 VESTER AABY KL. 16 Tekster: 1.Mos.12,1-3; Gal. 3,23-29; Luk.2,21 Salmer: 712,718,58,56,719
PRÆDIKEN NYTÅRSDAG 2013 AASTRUP KL. 10.15 VESTER AABY KL. 16 Tekster: 1.Mos.12,1-3; Gal. 3,23-29; Luk.2,21 Salmer: 712,718,58,56,719 Se ned, vor Herre, og hør vort kald! Du lære os ret af nåde At tænke
Læs mereHøjskolepædagogik set fra en gymnasielærers synsvinkel
Højskolepædagogik set fra en gymnasielærers synsvinkel Kommentarer af gymnasielærer, Kasper Lezuik Hansen til det Udviklingspapir, der er udarbejdet som resultat af Højskolepædagogisk udviklingsprojekt
Læs merePrædiken tl påskedag 2016. Salmer: 408 218 224 // 228 236 v. 5 234. Livet og opstandelsen
Prædiken tl påskedag 2016 Salmer: 408 218 224 // 228 236 v. 5 234 Livet og opstandelsen 1. Hvordan og hvorfor begyndte det? Hvordan gik det for sig? Den slags spørgsmål kan man slet ikke lade være med
Læs mereSidste søndag i kirkeåret II Gudstjeneste i Jægersborg kirke kl. 10.00 Salmer: 732, 448, 46, 638, 321v6, 430
Sidste søndag i kirkeåret II Gudstjeneste i Jægersborg kirke kl. 10.00 Salmer: 732, 448, 46, 638, 321v6, 430 Helligånden oplyse sind og hjerte og velsigne ordet for os. Amen Opfordringen i denne søndags
Læs mereØkonomer, med sympati for Basic Income tanken Gunnar Adler-Karlsson, 1933-
Kort biografi Svensk økonom. Adler-Karlsson var fra 1974 til 1988 professor i samfundsvidenskab på Roskilde Universitetscenter. Siden 1989 har han opholdt sig på øen Capri, hvor han har grundlagt et internationalt
Læs mereSå vær dag ikke bekymrede for dagen i morgen
1 Prædiken til 15. s. e. trin kl. 10.00 i Engesvang 729 - Nu falmer skoven 29 - Spænd over os dit himmelsejl 728 - Du gav mig, o Herre 730 - vi pløjed og vi så de 477 - Som korn fra mange marker 13 - Måne
Læs mereDet er blevet Allehelgens dag.. den dag i året, hvor vi mindes de kære elskede, som ikke er hos os længere!
ALLEHELGEN 2012 HA. Der er dage, hvor jeg slet ikke har lyst til at stå ud af sengen Jeg tænker på hende hele tiden. Der er ikke noget, der er, som det var før. Sådan udtrykte en mand sig. Han havde mistet
Læs mereKvalitetsstandard for
2011/2012 Kvalitetsstandard for Hverdagsrehabilitering Vi bruger dine ressourcer aktivt Informationsfolder om Rehabiliteringskoordinatorfunktionen Ishøj Kommune 1 Vi tror på, at det giver livskvalitet
Læs merePrædiken af sognepræst Christian de Fine Licht
Prædiken af sognepræst Christian de Fine Licht 19. s. e. Trin. - 11. oktober 2015 - Haderslev Domkirke kl. 10.00 3 31-518 / 675 473 435 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Markus (2,1-12): Da
Læs mereForskning. For innovation og iværksætteri
Forskning For innovation og iværksætteri Viden er det fremmeste grundlag for civilisation, kultur, samfund og erhvervsliv. Grundlæggende, langsigtede vidensopbygning kræver en fri, uafhængig og kritisk
Læs mereTale til afgangseleverne, juni 2015 - Christiansfeld Skole
Tale til afgangseleverne, juni 2015 - Christiansfeld Skole Kære afgangselever I skal vide, at vi her på skolen er stolte af jer! Gennem jeres skoleforløb har I bidraget til skolens udvikling. Til hverdag
Læs mereLandsstyreformandens nytårstale 1. januar 2001
Landsstyreformandens nytårstale 1. januar 2001 Kære landsmænd. Allerførst vil jeg gerne ønske jer alle et hjerteligt og velsignet godt nytår. Sidste år på denne tid sagde vi farvel til det gamle årtusinde
Læs mereNoter til forældre, som har mistet et barn
Noter til forældre, som har mistet et barn En vejledning til forældre, som har mistet et barn Udgivet af Forældreforeningen VI HAR MISTET ET BARN At miste et barn er noget af det sværeste, man kan blive
Læs mere1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Du er ikke alene Kend din sygdom
1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Hvert år får ca. 2.500 danskere enten lymfekræft, leukæmi, MDS eller andre blodkræftsygdomme, og godt 20.000 lever i dag med en af disse sygdomme.
Læs merePrædiken til 1. s. e. trinitatis
Prædiken til 1. s. e. trinitatis Salmer 745 Vågn op og slå på dine strenge 292 Kærligheds og sandheds ånd 41 Lille Guds barn, hvad skader dig 411 Hyggelig rolig Nadver: 725 det dufter lysegrønt af græs
Læs mereI Assens Kommune lykkes alle børn
I Assens Kommune lykkes alle børn Dagtilbud & Skole - Vision 0-18 år frem til 2018 I Assens Kommune har vi en vision for Dagtilbud & Skole. Den hedder I Assens Kommune lykkes alle børn og gælder for børn
Læs mereDannelse i gymnasiet: Hvad, Hvorfor, Hvordan.
Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 142 Offentligt 1 Dannelse i gymnasiet: Hvad, Hvorfor, Hvordan. Tale på uddannelsespolitisk konference på Christiansborg, lørdag, den 28-11-2015.
Læs mereVores fundament. Miljø og Teknik. Randers Kommune
Vores fundament Miljø og Teknik Randers Kommune I efteråret 2009 har vi arbejdet med at skabe et nyt fælles fundament for Miljø og Teknik. Ambitionen har været at skabe en klar retning for vores fremtidige
Læs mereEr fremtiden sikret i Aalborg Skolevæsen?
Henrik Mortensen August 2006 Temadag 2006 Aalborghallen 8. august 2006 Indledende oplæg Er fremtiden sikret i Aalborg Skolevæsen? Velkommen tilbage fra sommerferie velkommen tilbage til et nyt skoleår
Læs merePOLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE. Sammen om FÆLLESSKABER
POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE Sammen om FÆLLESSKABER 1 FORORD Faaborg-Midtfyn Kommune er karakteriseret ved sine mange stærke fællesskaber. Foreninger, lokalråd, borgergrupper mv.
Læs mereInteressetilkendegivelse for en plads i Junioreliten 2014
Interessetilkendegivelse for en plads i Junioreliten 2014 Til: Kopi til: TC-Løbere TC-trænere Personlige trænere Forældre. Junioreliten er DOF s brutto-juniorlandshold. Det er et træningstilbud til de
Læs mereHerfra hvor jeg står, kan jeg ikke se nogen curlingbørn
DIMISSIONSTALE 2015 Kære studenter. I medierne beskrives de unge ofte som curlingbørn. Curlingbørn fordi deres forældre har fejet alle problemer og forhindringer væk, så de aldrig har oplevet, at noget
Læs mereRødding 9.00 750 Nu titte til hinanden 448 dåb 41 Lille Guds barn 588 Herre, gør mit liv til bøn 722 Nu blomstertiden. Lihme 10.30
1 Mos 32,25-32, Jak 1,22-25, Joh 16,23b-28 Rødding 9.00 750 Nu titte til hinanden 448 dåb 41 Lille Guds barn 588 Herre, gør mit liv til bøn 722 Nu blomstertiden Lihme 10.30 3 Lovsynger Herren 300 Kom sandheds
Læs mere3.s. i Fasten d.27.3.11. Luk.11,14-28.
3.s. i Fasten d.27.3.11. Luk.11,14-28. 1 Det hænder, præsten synes, at teksterne til en søndag er så svære at komme ind i, så menigheden burde have udleveret et åndeligt brækjern. Ordene er vanskelige
Læs mereKompetenceafklaring. (www-adresse på vej) 109
Kompetenceafklaring Der er næppe tvivl om, at det både er nemmest og mest interessant at tjene penge, hvis man benytter sine stærkeste kompetencer. Det skulle man tro, alle gjorde, men det ser ikke ud
Læs mereGreve Kommune. Forældreinddragelse. - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen
Greve Kommune Forældreinddragelse - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Indhold Indhold...2 Hvorfor have fokus på forældresamarbejdet?...3 Relationen
Læs mereSpørgeskema hvorfor har virksomheden ikke lærlinge?
Spørgeskema hvorfor har virksomheden ikke lærlinge? Dansk Byggeri uddannelsesudvalg sætter fokus på, hvorfor en del af medlemsvirksomhederne ikke har lærlinge. I den forbindelse er medlemsvirksomheder,
Læs mereBilag 6: Transskription af interview med Laura
Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,
Læs mereSøndag d.24.jan.2016. Septuagesima. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr.10.15).
Søndag d.24.jan.2016. Septuagesima. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr.10.15). Salmer: Hinge kl.9: 422-7/ 728-373 Vinderslev kl.10.30: 422-7- 397/ 728-510,v.5-6- 373 Dette hellige evangelium
Læs mereLEMNISKATEN - et udviklingsværktøj
LEMNISKATEN - et udviklingsværktøj Hvad er en lemniskate? Ordet Lemniskate kommer fra græsk, og betyder sløjfeformet kurve. Det er det matematiske tegn for uendelighed. Lemniskaten er et udviklingsværktøj,
Læs mereLæringsmå l i pråksis
Læringsmå l i pråksis Lektor, ph.d. Bodil Nielsen Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt læreres brug af Undervisningsministeriets faghæfter Fælles Mål. Undersøgelsen viser, at lærernes planlægning
Læs mereSkærtorsdag II 2016 Ølgod 19.30 6-321 179 466 786, til nadver 477
På TV viste man for år tilbage en serie, der hed Arvingerne. Den var så populær, at man nu er i gang med at producere den tredje sæson af dramaet. Det var en fængende historie, der handlede om en arvesag,
Læs mereSidste søndag i kirkeåret 23. november 2014
Kl. 10.00 Kl. 14.00 Burkal Kirke Tinglev Kirke Tema: Hvile hos Jesus Salmer: 403, 380, 603; 277, 430 403, 666; 66, 431 Evangelium: Matt. 11,25-30 Jesus priser sin himmelske far, fordi han har åbenbaret
Læs mereSTRATEGISK LEDELSE AF SELVLEDENDE MEDARBEJDERE
KAPITEL 8 STRATEGISK LEDELSE AF SELVLEDENDE MEDARBEJDERE En af de største vanskeligheder for ledere af selvledende medarbejdere er, hvordan de skal kunne hjælpe medarbejderne med at prioritere og afgrænse
Læs mereInterviews med frivillige og kommunale medarbejdere
Interviews med frivillige og kommunale medarbejdere To frivillige og to medarbejdere tre historier om samarbejdet mellem frivillige og kommunale medarbejdere i Rudersdal Kommune. Kom med på besøg hos det
Læs mereNordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Spørgeskema til beskrivelse af egen læringsprofil
Nordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Spørgeskema til beskrivelse af egen læringsprofil Interfolk, september 2009, 1. udgave 2 Indhold Om beskrivelsen af din
Læs mereKAN DIAGNOSER BRUGES PÅ EN BEDRE MÅDE?
KAN DIAGNOSER BRUGES PÅ EN BEDRE MÅDE? SIDE 1 INDHOLD KAN DIAGNOSER BRUGES PÅ EN BEDRE MÅDE? 3 Patienten bør have større indflydelse på diagnosen 3 Patienter skal inddrages 4 Diagnosen må ikke være den
Læs mereAppendiks 1: Om baggrund og teori bag valg af skala
Appendiks 1: Om baggrund og teori bag valg af skala De nationale test gav i 2010 for første gang danske lærere mulighed for at foretage en egentlig måling på en skala af deres elevers præstationer på grundlag
Læs merePrædiken til 1. søndag i advent 2015 Vor Frue Kirke, København
Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Vor Frue Kirke, København Stine Munch Men han banede sig vej imellem dem og gik. Jesus lod sig ikke påvirke af, hvad andre mente, af, at det han gjorde og sagde faktisk
Læs merePrædiken til 5.s.e.påske Joh 17,1-11; Es 44,1-8; Rom 8, 24-28 Salmer: 748; 6; 417 665; 294; 262
Prædiken til 5.s.e.påske Joh 17,1-11; Es 44,1-8; Rom 8, 24-28 Salmer: 748; 6; 417 665; 294; 262 Lad os bede! Kære Herre, tak fordi Kristus, Din Søn, har skabt en åbning for os ind til Dig, og at Du, faderen,
Læs mereteknikker til mødeformen
teknikker til mødeformen input får først værdi når det sættes ift. dit eget univers Learning Lab Denmarks forskning i mere lærende møder har vist at når man giver deltagerne mulighed for at fordøje oplæg,
Læs mereHvad er børnearbejde?
Hvad er børnearbejde? 1 Børns arbejde er at gå i skole og udvikle sig. Det er den holdning, der de seneste år, har vundet stærkt frem i vores del af verden. Selvfølgelig ved vi, at der også hos os er problemer
Læs mereHK erne på DTU. i forhold til Strategi 2003-08
HK erne på DTU i forhold til Strategi 2003-08 FORORD DTU formulerede omkring årsskiftet 2002-2003 en strategi for årene 2003-2008. Strategien gælder naturligvis for al aktivitet på DTU i perioden og er
Læs mereIb Hedegaard Larsen, afdelingsleder og cand. pæd. psych., Østrigsgades Skole, København. Afskaf ordblindhed!
Ib Hedegaard Larsen, afdelingsleder og cand. pæd. psych., Østrigsgades Skole, København Afskaf ordblindhed! Forældre kræver i stigende grad at få afklaret, om deres barn er ordblindt. Skolen er ofte henholdende
Læs mere1. Og Gud så alt, hvad han havde gjort, og se, det var såre godt. 1.Mos. 1,31. 2. Herre. Jeg slipper dig ikke, før Du velsigner mig. 1.Mos.
1. Og Gud så alt, hvad han havde gjort, og se, det var såre godt. 1.Mos. 1,31 2. Herre. Jeg slipper dig ikke, før Du velsigner mig. 1.Mos. 32,27 3. Herren din Gud går selv med dig, han lader dig ikke i
Læs mereVelkommen til Aalborg Universitet 2013
Velkommen til Aalborg Universitet 2013 God morgen alle sammen. Og rigtig hjertelig velkommen til Aalborg Universitet, og vores smukke campus her i Sydhavnen. Det er en stor dag i dag både for os og for
Læs mere747 Lysets engel 678 Guds fred er glæden (mel. Görlitz) 164 Øjne I var lykkelige (mel. Egmose til 675) 522 Nåden er din dagligdag (mel.
Tekster: Gal 2,16-21, Luk 10,23-37 Salmer: 8 kl 9.00 i Lihme 747 Lysets engel 678 Guds fred er glæden (mel. Görlitz) 164 Øjne I var lykkelige (mel. Egmose til 675) 522 Nåden er din dagligdag (mel. Elmquist)
Læs mereTekster: 1 Mos 11,1-9, ApG 2,1-11, Joh 14,22-31
Tekster: 1 Mos 11,1-9, ApG 2,1-11, Joh 14,22-31 Salmer: 290 I al sin glans 317 Livets fylde, glædens glans 282 Apostlene sad 294 Talsmand som (Lindemann) 438 Hellig 292.3-5 I det store sjælebad (Barnekow
Læs mere