Appendiks 1: Om baggrund og teori bag valg af skala

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Appendiks 1: Om baggrund og teori bag valg af skala"

Transkript

1 Appendiks 1: Om baggrund og teori bag valg af skala De nationale test gav i 2010 for første gang danske lærere mulighed for at foretage en egentlig måling på en skala af deres elevers præstationer på grundlag af videnskabelige principper. Af de nationale test er testene i matematik blandt de vigtigste. Matematiske færdigheder er centrale for megen videre uddannelse og i nogen grad også i dagligdagen. Samtidig kan den matematiske forståelse være svær at følge udviklingen i. Der er brug for redskaber til at observere de latente egenskaber. Testen kan for læreren være, hvad termometeret og blodtryksmåleren er for lægen. De nationale test skal passe til Rasch-modellen, som er den ultimative videnskabelige standard inden for test. Dette indebærer også at den bagved liggende skala til opgørelse af både opgavers sværhed og elevers dygtighed er Rasch-skalaen. Grundlæggende Rasch-skalaer måles i enheden Logitter Skalaen går principielt fra minus til plus uendelig (i praksis fra ca. -7 til +7), og nulpunktet fastlægges som regel ud fra den middelsvære opgave i opgavebanken. Når skalaen kan anvendes både til at fastlægge elevers dygtighed og opgavers sværhedsgrad kan man på et videnskabeligt grundlag afgøre hvilke opgaver der passer bedst til hvilke elever (baggrunden for den adaptive algoritme). Et særligt kendetegn for Raschskalaen er at det en intervalskala 1. Denne skalatype har en række belejlige egenskaber for dem, der anvender den til videnskabeligt og professionelt brug først og fremmest at det er en lineær skala. Længden på ethvert interval på skalaen er sammenligneligt. Det vil sige, at en forbedring i den matematiske færdighed fra -2 til 0 er lige så stor som en forbedring fra 1 til 3 og dobbelt så stor som forbedringen fra 1½ til 2½. I modsætning til andre skalaer (fx percentilskalaer) varierer forskelle målt på skalaen, ikke afhængigt af hvor på skalaen, man befinder sig. Man taler om, at målinger på denne skala er invariante. Betydningen og af og forklaringen herpå vender vi tilbage til nedenfor. Men Raschskalaen er samtidigt meget abstrakt, og både lærere, elever og forældre har behov for at kunne sammenholde deres resultat med noget, som de kan forholde sig til. For at gøre testresultaterne forståelige er det valgt at rapportere resultater fra de nationale test i systemet på såkaldte percentil-skalaer, som går fra 1 til 100 point og opdeler landets elever i 100 grupper (procentdele) efter stigende præstation. Eleverne rangordnes efter deres raschscore og den dårligst præsterende procentdel af eleverne får tillagt værdien 1 de midterste elever får 50 point, og den dygtigste procentdel får 100 point osv. Til brug for dialog med hjemmet og elever blev der på grundlag af percentilskalaerne konstrueret en fem-trinskala, der minder om karakterer: 1-10=Klart under middel, 11-35=Under middel, 36-65=Middel, 66-90=Over middel og =Klart over middel. Denne type skala kaldes en ordinalskala 2, som ved rangordning af elever er meget velegnede til at give læreren et forståeligt mål for elevernes faglige niveau i forhold til det gennemsnitlige niveau (normen) i Danmark. Men denne skalatype har to mangler i forhold til brug i det pædagogiske arbejde, der kan illustreres på to måder: 1. Dels kan en progression på fx 10 percentiler repræsentere en meget forskellig fremgang forskellige steder på skalaen. For eksempel: En elev scorer 1 i 2010 i 3. klasse og 10 i 2013 i 6. klasse. En 1 Intervalskala: En skala hvor alle afstande er lige store og der derfor kan regnes gennemsnit, summer og differencer. Temperatur-, længde- og vægtskalaer er gode eksempler på denne type. En oversigt over forskellige skalatyper kan findes her: S. S. Stevens (1946), On the Theory of Scales of Measurement, Science, Vol Ordinalskala: En skala, hvor observationer (fx elevernes præstationer) kan rangordnes, men hvor værdierne på skalaen kun er knyttet til en rangorden og ikke kan bruges til at regne videre på en teoretisk holdbar måde, selvom man ofte gør det fx ved beregning af eksamensgennemsnit.

2 anden elev scorer 40 i 2010 og 50 i Hvad betyder en progression på ca. 10 point for de to elever? 2. Dels kan resultaterne fra de to matematiktest (til hhv. 3. og 6. klasse), der er opgjort på hver deres skalaer, ikke sammenlignes indbyrdes. Eksempel: En elev i 3. klasse scorer 60 i 2012 og 3 år senere i 2015 scorer eleven 45 i 6. klasse testen. Spørgsmålet man som lærer kan stille sig er, om eleven fagligt er gået frem, tilbage eller har han stået stille? For at illustrere dette skal vi dels kunne placere resultaterne fra de fire forskellige test på den samme sammenlignelige skala, og dels skal denne skala være en intervalskala, ligesom det er tilfældet med den bagved liggende Rasch-skala. Ad 1: Placering på skalaen Det forekommer umiddelbart logisk at gå ud fra, at en fremgang på 10 point er nogenlunde det samme, uanset hvor man befinder sig på skalaen. Men sådan er det ikke nødvendigvis. Figur 1

3 Af Figur 1 fremgår forholdet mellem Percentil- og Rasch-skalaen for MiA i 3 kl.-testen (det ser nogen lunde tilsvarende ud for de andre tre profilområder på to klassetrin hvor der testes). En fremgang fra 1 til 10- percentilen svarer til ca. 2½ enheder (logitter) på Raschskalaen (markeret med A i figuren), mens en fremgang fra 40 til 50-percentilen svarer til knap 1/3 logit (markeret med B ). En fremgang fra 1 til 10 point repræsenterer en forbedring af Matematik i anvendelse, der er ca. 7 gange så stor som fremskridtet fra 40 til 50-percentilen. Uanset at de fleste lærere har en god fornemmelse af deres elever, så er det altså helt afgørende for vurderingen af progression, at man måler på en egnet skala, hvor man ved, hvad en enhed betyder. Især hvis man vil se på en elevgruppes (fx en klasses) samlede fremskridt, vil valg af den rette skala betyde forskellen mellem en solid måling og et svært fortolkeligt, måske stærkt misvisende tal: Alene på grund af valg af skala kan der vise sig målefejl på gennemsnitsresultater svarende til næsten to års normal progression for en klasse. Ad 2: Udviklingsarbejdet og valg af fælles skalaer For hvert profilområde er der to percentilskalaer med bagved liggende Raschskalaer, der bør måle samme underliggende egenskab (fx Tal & Algebra 3. og 6. klasse). Men hverken enheden (hvilken fremgang i Tal & Algebra betyder en tilvækst på en logit) eller 0-punktet (den gennemsnitlige opgaves sværhedsgrad i hver af testene) kan på forhånd antages at være den/det samme for de to Raschskalaer. Relationerne mellem 3. klassetesten og 6. klassetesten blev i projektet undersøgt ved, at en række elever gennemførte begge test på samme vilkår inden for en uges mellemrum 3. Når den samme elev scorede forskelligt i de to test, kan det principielt skyldes to forhold: Forskelle i testene (fx opgavernes sværhedsgrad). Såkaldte målefejl (som følge af fx elevernes gode/dårlige dage, koncentration, kendskab til indhold af konkrete opgaver, teknik-bøvl, instruktion og andre omstændigheder ved testafviklingen). Ca. 250 elever deltog i arbejdet, men ikke alle elever besvarede begge test på de skitserede vilkår. På grundlag af 156 elever (der hver besvarede to test inden for samme uge på et helt sammenligneligt grundlag) kunne de parvise relationer mellem matematiktestene til 3. og 6. klasse undersøges på grundlag af elevernes scorer. Skalaerne måtte naturligvis ækvivaleres profilområde for profilområde. På det grundlag kan man placere besvarelserne på fælles skalaer med de rigtige egenskaber, givet at visse forudsætninger er opfyldt: At opgaverne i hver af de 6 opgavebanker hver især følger en raschmodel. Dette krav er afprøvet som et led i etableringen af opgavebankerne, hvor alle skalaerne ved idriftsættelsen levede op til Raschmodellen krav. At de to test måler præcis de samme underliggende egenskaber hos eleverne - Samme slags Tal & Algebra, Geometri og Matematik i Anvendelse 4. 3 Dette er under normale omstændigheder ikke muligt, da man kun kan gennemføre de frivillige test på et klassetrin over og et under det klassetrin testen er beregnet til. Men det blev muliggjort i samarbejde med administratorer i forbindelse med Undersøgelsens gennemførelse ved at lade eleverne midlertidigt rykke klassetrin op eller ned. 4 Ved udviklingen af testene var det aftalt, at testene/testopgaverne skulle fremstilles/afprøves på den måde, men det er ikke så vidt vides undersøgt til bunds om dette er sket og/eller holder efter testene er sat i drift - og i givet fald for

4 Dannelse af mat-i alt-skala I testsystemet fremgår en samlet vurdering af en elevs matematik færdigheder. Denne vurdering/score er et gennemsnit af percentilscorer fra hver af de tre profilområder. Men som det er beskrevet ovenstående, er denne beregning rent matematisk problematisk (giver en matematisk betinget fejl alene på grund af skalavalg svarende til op til 2 års progression). Derfor har vi dannet en samlet matematik i alt score ved at omsætte resultaterne fra profilområderne i 3. og 6. klassetesten til en raschscore og derefter beregne et vægtet gennemsnit af de tre profilområders rasch-scorer. Principielt kunne man forudsætte at hvert af de tre profilområder skulle veje det samme i gennemsnittet (altså 1/3 hver). Men der kunne være belæg for en forud antagelse om, at visse færdigheder er vigtigere end andre for den samlede matematiske færdighed ved at der er noget) der er mere grundlæggende og uden hvilket man ikke kan løse nogen opgaver overhoveder, fx kendskab til tallene og renearterne. For at afprøve denne antagelse har vi set på sammenhængen mellem resultaterne fra profilområderne og den samlede score fra en generel matematiktest 5, der er udviklet til at måle de samme underliggende egenskaber som de nationale test. Gennem en regressionsanalyse viste det sig, at en meget betydelig del af variationen i det samlede matematikresultat kunne forklares ved scorerne fra de tre profilområde, og bidraget fra hver af de tre profilområder kunne derved estimeres 6. På dette grundlag er skalaen Mat-i alt-skalaen dannet. Om valg af skalatype Man kunne have valgt at arbejde videre med én af Raschskalaerne til testene (en logit-skala) eller en anden intervalskala (Fx en TIMMS- eller en PISA-skala). Men samtidigt er det vigtigt, at valget af skala skal forbindes med en pædagogisk problemstilling og ikke rangordning, kontrol, politik eller administration. På grundlag af amerikanske forskningsbaserede erfaringer og tidligere arbejde med danske elever/lærere/skoler blev der valgt en skala (Lexile-skalaen 7 ) som model for de fælles skalaer. Konklusion Begrundelsen for at afrapportere på enten percentilskalaer (1-100-skalaer) eller de karakterlignende 1-5 skalaer ift. middel (ordinalskalaer) holder stadigvæk. Denne type af skaler er egnede til formidling, fordi de afspejler måden, forældre, elever og skoler sædvanligvis tænker uddannelsesresultater på. Men hvis kommuner og skoler skal kunne arbejde professionelt med testene som pædagogisk redskab og til monitorering af udvikling, så kræver det, at denne tilgang suppleres med udviklings-/progressionsskalaer, hvor elevernes faglige udvikling kan følges over tid. På den måde kan man meningsfuldt beregne den alle klassetrin og for alle profilområder. Dette vil ikke kunne undersøges til bunds inden for dette projekts rammer. Det ville kræve en analyse af de enkelte opgaver og opgavebesvarelser (altså Rasch- og/eller Item Respons analyser). 5 NordicMetrics har udviklet en matematiktest (som bl.a. bruges i DR s dokumentarserie Folkeskolen Forfra ) med opgaver inspireret af de Amerikanske NAEP-test i matematik, denne test er tilpasset Raschmodellen og ækvivaleret med DNT. En beskrivelse af denne test er gengivet her: 6 Ved at tvinge regressionslinjen gennem origo, fås koefficienterne til de tre profilområders scorer (der er de forklarende variabler). Resultaterne viser at Tal og algebra vejer lidt tungere end de to andre profilområder i en samlet matematikscore. 7 Lexile-skalaen er udviklet i USA og bruges til både at beregne en teksts sværhed og elevers læsefærdigheder (Se Når man kender elevens dygtighed og tekstens sværhed og har dem opgjort på samme skala, kan man let udvælge tekster, der lige præcis passer til eleven. I nærværende sammenhæng anvendes skalaen alene til beregning af elevernes dygtighed.

5 enkelte elevs udvikling og endvidere på et videnskabeligt korrekt grundlag beregne gennemsnit, så man kan vurdere klassens og skolens gennemsnitlige udvikling. For hvert profilområde er der altså en række forskellige skalaer: Percentilskalaer (1-100-skalaerne), der måler op mod normen i 2010, da testene blev lanceret 5-skalaen, en gruppering af percentiler i forhold til middel (kaldet normskalaen) En kriteriebaseret udgave der måler i forhold til ministeriets fagfolks vurderinger (se også Appendiks 2) De bagvedliggende logit-skalaer, der er specifikke for klassetrin Den fælles progressionsskala for hvert profilområde og i alt Du kan læse mere om, hvordan du kan bruge beregneren og testsystemet til at få indsigt i den enkelte elevs progression i Appendiks 3.

Appendiks 3 Beregneren - progression i de nationale matematiktest - Vejledning til brug af beregner af progression i matematik

Appendiks 3 Beregneren - progression i de nationale matematiktest - Vejledning til brug af beregner af progression i matematik Appendiks 3: Analyse af en elevs testforløb i 3. og 6. klasse I de nationale test er resultaterne baseret på et forholdsvist begrænset antal opgaver. Et vigtigt hensyn ved designet af testene har været,

Læs mere

Kick-off på Måling af elevernes faglige progression. Aarhus d. 12. april 2016 v/jakob Wandall, NordicMetrics

Kick-off på Måling af elevernes faglige progression. Aarhus d. 12. april 2016 v/jakob Wandall, NordicMetrics Kick-off på Måling af elevernes faglige progression Aarhus d. 12. april 2016 v/jakob Wandall, NordicMetrics Baggrund Samfundsvidenskab Arbejde med forskning, statistik og analyse UvM og konsulentvirksomhed

Læs mere

DES ÅRSKONFERENCE 2014 SESSION 1C FREDAG 12. SEPTEMBER SYNLIG LÆRING - VED HJÆLP AF DE NATIONALE TEST

DES ÅRSKONFERENCE 2014 SESSION 1C FREDAG 12. SEPTEMBER SYNLIG LÆRING - VED HJÆLP AF DE NATIONALE TEST DES ÅRSKONFERENCE 2014 SESSION 1C FREDAG 12. SEPTEMBER SYNLIG LÆRING - VED HJÆLP AF DE NATIONALE TEST v/ Martin Kronika Fliess & Jakob Wandall, NordicMetrics ApS Kort om os Vi er en nyetableret virksomhed

Læs mere

Generelt er korrelationen mellem elevens samlede vurdering i forsøg 1 og forsøg 2 på 0,79.

Generelt er korrelationen mellem elevens samlede vurdering i forsøg 1 og forsøg 2 på 0,79. Olof Palmes Allé 38 8200 Aarhus N Tlf.nr.: 35 87 88 89 E-mail: stil@stil.dk www.stil.dk CVR-nr.: 13223459 Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet 26.02.2016 Sammenfatning I efteråret 2014 blev

Læs mere

Bilagsnotat til: De nationale tests måleegenskaber

Bilagsnotat til: De nationale tests måleegenskaber Bilagsnotat til: De nationale tests måleegenskaber Baggrund Der er ti obligatoriske test á 45 minutters varighed i løbet af elevernes skoletid. Disse er fordelt på seks forskellige fag og seks forskellige

Læs mere

- Vejledning til brug af beregner af læseudvikling

- Vejledning til brug af beregner af læseudvikling Beregneren - progression i de nationale læsetest - Vejledning til brug af beregner af læseudvikling Læsevejledning og praktiske spørgsmål Vejledning indeholder 3 dele: 1. En indledning, som overordnet

Læs mere

Appendiks 2 Beregneren - progression i de nationale læsetest - Vejledning til brug af beregner af læseudvikling

Appendiks 2 Beregneren - progression i de nationale læsetest - Vejledning til brug af beregner af læseudvikling Appendiks 2: Analyse af en elevs testforløb i 4. og 6. klasse I de nationale test baseres resultaterne på et ret begrænset antal opgaver (normalt 15-25 items pr. profilområde 1 ). Hensynet ved design af

Læs mere

Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner

Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner Redaktion: Anne Ebdrup Foto: Ulrik Jantzen/

Læs mere

Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner

Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner Indhold Om vejledningen... 4 Kort om testene... 5 Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner

Læs mere

Vejledning for anvendelse af Beregneren til Matematik. Måling af progression i de nationale til i matematik

Vejledning for anvendelse af Beregneren til Matematik. Måling af progression i de nationale til i matematik Vejledning for anvendelse af Beregneren til Matematik Læsevejledning og praktiske spørgsmål Vejledningen indeholder 3 dele: 1. En indledning, som overordnet beskriver baggrunden for projektet Øget pædagogisk

Læs mere

Introduktion til Beregneren og arbejde med progression i DNT Vejen kommune, Brørup, 24.-25.marts 2015. Jakob Wandall, NordicMetrics ApS

Introduktion til Beregneren og arbejde med progression i DNT Vejen kommune, Brørup, 24.-25.marts 2015. Jakob Wandall, NordicMetrics ApS Introduktion til Beregneren og arbejde med progression i DNT Vejen kommune, Brørup, 24.-25.marts 2015 Jakob Wandall, NordicMetrics ApS Baggrund Samfundsvidenskab (Cand. Polit) 1984-1994 Forskning, statistik

Læs mere

Appendiks 2: Progression i de nationale test og Beregneren

Appendiks 2: Progression i de nationale test og Beregneren : Progression i de nationale test og Beregneren Følgende appendiks indeholder en sammenligning af testsystemets og Beregnerens progression-visninger. Formålet er at give et indblik i de forskellige måder,

Læs mere

Introduktion til kompetenceudvikling: Beregneren og Lærings- progression i DNT Aalborg, Gigantium, 4.-5.marts 2015

Introduktion til kompetenceudvikling: Beregneren og Lærings- progression i DNT Aalborg, Gigantium, 4.-5.marts 2015 Introduktion til kompetenceudvikling: Beregneren og Lærings- progression i DNT Aalborg, Gigantium, 4.-5.marts 2015 Jakob Wandall & Søren Munkedal, NordicMetrics ApS Vores baggrund Samfundsvidenskab Arbejdet

Læs mere

De nationale tests måleegenskaber

De nationale tests måleegenskaber De nationale tests måleegenskaber September 2016 De nationale tests måleegenskaber BAGGRUND De nationale test blev indført i 2010 for at forbedre evalueringskulturen i folkeskolen. Hensigten var bl.a.

Læs mere

National reference for de nationale test

National reference for de nationale test National reference for de nationale test Der er tre principielt forskellige repræsentative kvantitative opgørelse af læring i grundskolen i Danmark: De internationale undersøgelser (ILSA 1 ), Folkeskolens

Læs mere

Bilag 2: Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet. Sammenfatning

Bilag 2: Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet. Sammenfatning Bilag 2: Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet Sammenfatning I efteråret 2014 blev der i alt gennemført ca. 485.000 frivillige nationale tests. 296.000 deltog i de frivillige test, heraf deltog

Læs mere

Analyse af PISA data fra 2006.

Analyse af PISA data fra 2006. Analyse af PISA data fra 2006. Svend Kreiner Indledning PISA undersøgelsernes gennemføres for OECD og de har det primære formål er at undersøge, herunder rangordne, en voksende række af lande med hensyn

Læs mere

Notat. Den adaptive algoritme i De Nationale Test. Opbygning af test og testforløb. januar 2015

Notat. Den adaptive algoritme i De Nationale Test. Opbygning af test og testforløb. januar 2015 Notat Vedrørende: Den adaptive algoritme i De Nationale Test Olof Palmes Allé 38 8200 Aarhus N Tlf.nr.: 35 87 88 89 E-mail: stil@stil.dk www.stil.dk CVR-nr.: 13223459 Den adaptive algoritme i De Nationale

Læs mere

Beregneren Skole-Hjem-udgaven - Tillæg til vejledning til brug af Beregneren med kriteriescorer

Beregneren Skole-Hjem-udgaven - Tillæg til vejledning til brug af Beregneren med kriteriescorer Beregneren Skole-Hjem-udgaven - Tillæg til vejledning til brug af Beregneren med kriteriescorer Introduktion Denne vejledning skal ses som et tillæg til i Vejledningen til Beregneren i standardudgaven.

Læs mere

Læring af test. Rapport for. Aarhus Analyse Skoleåret

Læring af test. Rapport for. Aarhus Analyse  Skoleåret Læring af test Rapport for Skoleåret 2016 2017 Aarhus Analyse www.aarhus-analyse.dk Introduktion Skoleledere har adgang til masser af data på deres elever. Udfordringen er derfor ikke at skaffe adgang

Læs mere

Beregneren Skole-Hjem-udgaven - vejledning til brug af beregner af matematik- og læseudvikling

Beregneren Skole-Hjem-udgaven - vejledning til brug af beregner af matematik- og læseudvikling Beregneren Skole-Hjem-udgaven - vejledning til brug af beregner af matematik- og læseudvikling Introduktion Den basale funktionalitet er denne udgave af beregneren er den samme som i Beregneren Standardudgaven

Læs mere

Appendiks 2 til Bilag 2 - Eksempler på tekster til tilbagemeldinger, case: Matematik i 6. klasse

Appendiks 2 til Bilag 2 - Eksempler på tekster til tilbagemeldinger, case: Matematik i 6. klasse Uddannelsesudvalget L 101 - Bilag 3 Offentligt Appendiks 2 til Bilag 2 - Eksempler på tekster til tilbagemeldinger, case: Matematik i 6. klasse Undervisningsministeriets udbud - Fremme af evalueringskultur

Læs mere

Årsplan for matematik i 1. klasse 2010-11

Årsplan for matematik i 1. klasse 2010-11 Årsplan for matematik i 1. klasse 2010-11 Vanløse den 6. juli 2010 af Musa Kronholt Formål for faget matematik Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden

Læs mere

Et to-delt fokus. Læringskonsulenterne i matematik hvem, hvad, hvorfor? Nationale test hvordan, hvornår, hvor hen?

Et to-delt fokus. Læringskonsulenterne i matematik hvem, hvad, hvorfor? Nationale test hvordan, hvornår, hvor hen? Nyt fra ministeriet Et to-delt fokus Læringskonsulenterne i matematik hvem, hvad, hvorfor? Nationale test hvordan, hvornår, hvor hen? Læringskonsulenterne 80 konsulenter fordelt over landet (2 i matematik

Læs mere

NATIONAL TEST ENGELSK 7. KLASSE

NATIONAL TEST ENGELSK 7. KLASSE NATIONAL TEST ENGELSK 7. KLASSE am ou are e, she, it is INSPIRATION OG VEJLEDNING TESTEN I ENGELSK Den nationale test i engelsk er en it-baseret test, der tegner et billede af, hvad elever i 7. klasse

Læs mere

Test- og prøvesystemet De nationale test Brugervejledning for skoler. Brugervejledning Indledning Testafvikling

Test- og prøvesystemet De nationale test Brugervejledning for skoler. Brugervejledning Indledning Testafvikling Test- og prøvesystemet De nationale test Brugervejledning for skoler Brugervejledning Indledning Testafvikling Test- og prøvesystemet De nationale test Brugervejledning for skoler Styrelsen for It og Læring

Læs mere

Mål, undervisningsdifferentiering og evaluering

Mål, undervisningsdifferentiering og evaluering Mål, undervisningsdifferentiering og evaluering Artikel af pædagogisk konsulent Lise Steinmüller Denne artikel beskriver sammenhænge mellem faglige mål, individuelle mål og evaluering, herunder evalueringens

Læs mere

NATIONAL TEST MATEMATIK 3. OG 6. KLASSE

NATIONAL TEST MATEMATIK 3. OG 6. KLASSE NATIONAL TEST MATEMATIK 3. OG 6. KLASSE 10 10 331,25 22,75 1 1 08,50 INSPIRATION OG VEJLEDNING TESTEN I MATEMATIK De nationale test i matematik er it-baserede test, der tegner et billede af, hvad elever

Læs mere

NATIONAL TEST BIOLOGI 8. KLASSE

NATIONAL TEST BIOLOGI 8. KLASSE NATIONAL TEST BIOLOGI 8. KLASSE INSPIRATION OG VEJLEDNING TESTEN I BIOLOGI Den nationale test i biologi er en it-baseret test, der tegner et billede af, hvad elever i 8. klasse kan og ved inden for centrale

Læs mere

Kommentarer til matematik B-projektet 2015

Kommentarer til matematik B-projektet 2015 Kommentarer til matematik B-projektet 2015 Mandag d. 13/4 udleveres årets eksamensprojekt i matematik B. Dette brev er tænkt som en hjælp til vejledningsprocessen for de lærere, der har elever, som laver

Læs mere

Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin

Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin Matematik omhandler samspil mellem matematiske emner, matematiske kompetencer, matematikdidaktik samt matematiklærerens praksis i folkeskolen og bidrager herved

Læs mere

Om opbygningen af de nationale læsetest. Hvordan og hvorfor?

Om opbygningen af de nationale læsetest. Hvordan og hvorfor? Test og prøver i folkeskolens læseundervisning Om opbygningen af de nationale læsetest. Hvordan og hvorfor? Formålet med denne artikel er at belyse ligheder og forskelle mellem de mest anvendte prøver

Læs mere

Synlig Læring i Gentofte Kommune

Synlig Læring i Gentofte Kommune Synlig Læring i Gentofte Kommune - også et 4-kommune projekt Hvor skal vi hen? Hvor er vi lige nu? Hvad er vores næste skridt? 1 Synlig Læring i følge John Hattie Synlig undervisning og læring forekommer,

Læs mere

Specialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 2011

Specialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 2011 Specialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 11 Marts 11 Svarprocent: 89% (7 besvarelser ud af 79 mulige) Skolerapport Indhold og forord Indhold Overordnet resultat: Trivsel er, Sammenligninger

Læs mere

Benchmark for de statslige forvaltningsorganer

Benchmark for de statslige forvaltningsorganer Februar 2004 Opdateret maj 2004 Ligestillingidanmark.dk Beskrivelse benchmark indikatorer Benchmark for de statslige forvaltningsorganer I dette dokument gennemgås de benchmarks, der anvendes på hjemmesiden

Læs mere

Faglige delmål og slutmål i faget Matematik. Trin 1

Faglige delmål og slutmål i faget Matematik. Trin 1 Faglige delmål og slutmål i faget Matematik. Trin 1 Faglige delmål for matematik i 1. og 2. klasse. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne efter 2. klasse har tilegnet sig kundskaber og færdigheder,

Læs mere

PANGEA MATEMATIK DYSTEN

PANGEA MATEMATIK DYSTEN PANGEA MATEMATIK DYSTEN - matematik forbinder INDHOLDSFORTEGNELSE 4 FORORD 13 2. RUNDE 7 FILOSOFI 15 FINALE 9 VISION 16 EKSEMPLER PÅ OPGAVER 10 TILMELDING 19 DEADLINES 12 1. RUNDE FORORD Geometriske figurer,

Læs mere

Den socioøkonomiske reference. for resultaterne AF de nationale test. en vejledning til skoleledere og kommuner

Den socioøkonomiske reference. for resultaterne AF de nationale test. en vejledning til skoleledere og kommuner Den socioøkonomiske reference for resultaterne AF de nationale test en vejledning til skoleledere og kommuner Den socioøkonomiske reference for resultaterne af de nationale test Alle elever i folkeskolen

Læs mere

De nationale test - status for udviklingen og forslag til plan for ibrugtagning af testene

De nationale test - status for udviklingen og forslag til plan for ibrugtagning af testene Styrelsen for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Grundskolen Snaregade 10A 1205 København K. Tlf. 3392 6200 Fax 3392 6182 E-mail skolestyrelsen@skolestyrelsen.dk De nationale test - status for udviklingen

Læs mere

Specialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 2014

Specialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 2014 Specialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 214 Maj 214 : ADHD Svarprocent: 68% (13 besvarelser ud af 19 mulige) Netværksrapport Indhold og forord Indhold Overordnet resultat: Trivsel er,

Læs mere

Algebra INTRO. I kapitlet arbejdes med følgende centrale matematiske begreber:

Algebra INTRO. I kapitlet arbejdes med følgende centrale matematiske begreber: INTRO Kapitlet sætter fokus på algebra, som er den del af matematikkens sprog, hvor vi anvender variable. Algebra indgår i flere af bogens kapitler, men hensigten med dette kapitel er, at eleverne udvikler

Læs mere

Kvalitetsredegørelse Høsterkøb skole 2014. [Forside overskrift 2- max 2 linjer]

Kvalitetsredegørelse Høsterkøb skole 2014. [Forside overskrift 2- max 2 linjer] Kvalitetsredegørelse Høsterkøb skole 2014 [Forside overskrift 2- max 2 linjer] Da resultaterne for nationale test ikke må offentliggøres er de fjernet fra redegørelsen. 1. Indledning Kvalitetsredegørelsen

Læs mere

Notat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober

Notat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober Notat Oktober Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Martin Junge Oktober 21 Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser

Læs mere

BILAG 3: DETALJERET REDEGØ- RELSE FOR REGISTER- ANALYSER

BILAG 3: DETALJERET REDEGØ- RELSE FOR REGISTER- ANALYSER Til Undervisningsministeriet (Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen) Dokumenttype Bilag til Evaluering af de nationale test i folkeskolen Dato September 2013 BILAG 3: DETALJERET REDEGØ- RELSE FOR REGISTER- ANALYSER

Læs mere

Fokusområde Matematik: Erfaringer fra PISA 2012

Fokusområde Matematik: Erfaringer fra PISA 2012 Fokusområde Matematik: Erfaringer fra PISA 2012 Lena Lindenskov & Uffe Thomas Jankvist Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet, Campus Emdrup 15 16 januar 2015 Hvad vi bl.a. vil

Læs mere

Udskoling og ungdomsuddannelse

Udskoling og ungdomsuddannelse Udskoling og Det langsigtede mål med indsatserne i udskolingen er, at andelen af unge på Frederiksberg der gennemfører en skal øges. Frederiksberg Kommune vil opnå dette mål via en række sammenhængende

Læs mere

Mælkeby, matematik, 2.-3. klasse

Mælkeby, matematik, 2.-3. klasse Mælkeby, matematik, 2.-3. klasse RAMMESÆTNING Mælkeby er et projekt som er baseret på, at elever, i matematik i indskolingen, skal kunne forstå, bearbejde og herved flytte et fysisk projekt ind i et digitalt,

Læs mere

Specialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 2014

Specialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 2014 Specialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 14 Maj 14 Svarprocent: 91% (5 besvarelser ud af 55 mulige) Netværksrapport Indhold og forord Indhold Overordnet resultat: Trivsel er, Sammenligninger

Læs mere

FYSISKE FUNKTIONSNEDSÆTTELSER OG/ELLER SPECIFIKKE INDLÆRINGSVANSKELIGHEDER

FYSISKE FUNKTIONSNEDSÆTTELSER OG/ELLER SPECIFIKKE INDLÆRINGSVANSKELIGHEDER De nationale test for elever med FYSISKE FUNKTIONSNEDSÆTTELSER OG/ELLER SPECIFIKKE INDLÆRINGSVANSKELIGHEDER udfordringer, anbefalinger og inspiration Indhold En test, der tilpasser sig 2 Udfordringer 3

Læs mere

METODESAMLING TIL ELEVER

METODESAMLING TIL ELEVER METODESAMLING TIL ELEVER I dette materiale kan I finde forskellige metoder til at arbejde med kreativitet og innovation i forbindelse med den obligatoriske projektopgave. Metoderne kan hjælpe jer til:

Læs mere

SUPPLEMENT TIL EVALUERING AF DE NATIONALE TEST RAPPORT

SUPPLEMENT TIL EVALUERING AF DE NATIONALE TEST RAPPORT Til Undervisningsministeriet (Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen) Dokumenttype Rapport Dato August 2014 SUPPLEMENT TIL EVALUERING AF DE NATIONALE TEST RAPPORT NATIONALE TEST RAPPORT INDHOLD 1. Indledning og

Læs mere

Nationale test. v. Marie Teglhus Møller. Slides er desværre uden eksempelopgaver, da disse ikke må udleveres. marie@eystein.dk

Nationale test. v. Marie Teglhus Møller. Slides er desværre uden eksempelopgaver, da disse ikke må udleveres. marie@eystein.dk Nationale test v. Marie Teglhus Møller Slides er desværre uden eksempelopgaver, da disse ikke må udleveres. marie@eystein.dk Oplæg for dagen Hvad er en pædagogisk test? Hvilke krav stilles der til opgaverne

Læs mere

Matematik. Matematiske kompetencer

Matematik. Matematiske kompetencer Matematiske kompetencer stille spørgsmål, som er karakteristiske for matematik og have blik for hvilke typer af svar, som kan forventes(tankegangskompetence) erkende, formulere, afgrænse og løse matematiske

Læs mere

Specialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 2011

Specialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 2011 Specialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 11 Marts 11 Svarprocent: 73% (151 besvarelser ud af 7 mulige) Skolerapport Indhold og forord Indhold Overordnet resultat: Trivsel er, Sammenligninger

Læs mere

Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin

Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin Kort bestemmelse af faget Faget matematik er i læreruddannelsen karakteriseret ved et samspil mellem matematiske emner, matematiske arbejds-

Læs mere

Undervisningsplan for faget matematik. Ørestad Friskole

Undervisningsplan for faget matematik. Ørestad Friskole Undervisningsplan for faget matematik Ørestad Friskole 1. af 11 sider Undervisningsplan for faget matematik. Ørestad Friskole Undervisningsplanens indhold Undervisningens organisering og omfang side 2

Læs mere

Forældreperspektiv på Folkeskolereformen

Forældreperspektiv på Folkeskolereformen Forældreperspektiv på Folkeskolereformen Oplæg v/ personalemøde på Hareskov Skole d. 23. januar 2014 Tak fordi jeg måtte komme jeg har glædet mig rigtig meget til at få mulighed for at stå her i dag. Det

Læs mere

Specialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 2012

Specialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 2012 Specialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 12 Maj 12 Svarprocent: % (44 besvarelser ud af 56 mulige) Skolerapport Indhold og forord Indhold Overordnet resultat: Trivsel er, Sammenligninger

Læs mere

Implementeringsplan til frikommuneforsøg

Implementeringsplan til frikommuneforsøg Implementeringsplan til frikommuneforsøg Implementeringsplan Titel på forsøg: Årgangsorganisering, holddeling og kontaktlærerordning Forsøgsansvarlig: Anne Poulsen Forsøgschef Finn Drabe Påbegyndt: 01-08-2012

Læs mere

Matematik B - hf-enkeltfag, april 2011

Matematik B - hf-enkeltfag, april 2011 Matematik B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Matematik bygger på abstraktion og logisk tænkning og omfatter en lang række metoder til modellering og problembehandling. Matematik

Læs mere

05/09/14. PISA-relatering af de kriteriebaserede. Delrapport 1 formidling af resultater

05/09/14. PISA-relatering af de kriteriebaserede. Delrapport 1 formidling af resultater 05/09/14 PISA-relatering af de kriteriebaserede nationale test Delrapport 1 formidling af resultater For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work, and all

Læs mere

Gauerslund Skole året efter

Gauerslund Skole året efter Gauerslund Skole året efter Resultater fra opfølgningstest i udviklingsprojektet "SKOLEN - verdensklasse på 100 dage" på Gauerslund Skole, august-september 2009 Vurderet af Hans Henrik Knoop, Forskningsdirektør

Læs mere

Test- og prøvesystemet De nationale test Brugervejledning for skoler. Brugervejledning Indledning Booking

Test- og prøvesystemet De nationale test Brugervejledning for skoler. Brugervejledning Indledning Booking Test- og prøvesystemet De nationale test Brugervejledning for skoler Brugervejledning Indledning Booking Test- og prøvesystemet De nationale test Brugervejledning for skoler Styrelsen for It og Læring

Læs mere

ELEVINDDRAGENDE UNDERVISNING

ELEVINDDRAGENDE UNDERVISNING ELEVINDDRAGENDE UNDERVISNING DCUM anbefaler elevinddragende undervisning, fordi medansvar og tillid kan øge motivation, trivsel og læring. På Skolecenter Jetsmark har de gode erfaringer med elevinddragelse

Læs mere

Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling 2016. Kvalitetstilsynet med folkeskolen

Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling 2016. Kvalitetstilsynet med folkeskolen Kvalitetstilsynet med folkeskolen Det fremgår af aftalen om et fagligt løft af folkeskolen fra juni 2013, at det eksisterende kvalitetstilsyn udvikles, så det tager udgangspunkt i de nationalt fastsatte

Læs mere

Natur/teknologi i 6 klasse affald og affaldshåndtering, rumfang, målestok og matematik

Natur/teknologi i 6 klasse affald og affaldshåndtering, rumfang, målestok og matematik Natur/teknologi i 6 klasse affald og affaldshåndtering, rumfang, målestok og matematik Dette er en beskrivelse af et samspil mellem fagene Natur/Teknologi og matematik i to 6. klasser på Tingkærskolen

Læs mere

Faaborg-Midtfyn Bibliotekerne

Faaborg-Midtfyn Bibliotekerne Faaborg-Midtfyn Bibliotekerne Benchmarkrapport 2014 27. maj 2014 Moos-Bjerre Analyse Vartov, Farvergade 27A - 1463 København K tel. 2624 6806 moos-bjerre.dk Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING... 3 1.1 BIBLIOMETERMÅLINGEN

Læs mere

Er fremtiden sikret i Aalborg Skolevæsen?

Er fremtiden sikret i Aalborg Skolevæsen? Henrik Mortensen August 2006 Temadag 2006 Aalborghallen 8. august 2006 Indledende oplæg Er fremtiden sikret i Aalborg Skolevæsen? Velkommen tilbage fra sommerferie velkommen tilbage til et nyt skoleår

Læs mere

PISA Problemløsning 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater

PISA Problemløsning 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater PISA Problemløsning 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultaterne fra PISA Problemløsning 2012. Notatet består af følgende afsnit: Fire

Læs mere

05/09/14. PISA-relatering af de kriteriebaserede. Delrapport 2 teknisk rapport og dokumentation

05/09/14. PISA-relatering af de kriteriebaserede. Delrapport 2 teknisk rapport og dokumentation 05/09/14 PISA-relatering af de kriteriebaserede nationale test Delrapport 2 teknisk rapport og dokumentation For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work,

Læs mere

December 2013. Redegørelse til Folketinget om de nationale test i folkeskolen

December 2013. Redegørelse til Folketinget om de nationale test i folkeskolen Børne- og Undervisningsudvalget 2013-14 BUU Alm.del Bilag 71 Offentligt December 2013 Redegørelse til Folketinget om de nationale test i folkeskolen 1. Indledning Folketinget vedtog i marts 2006 indførelsen

Læs mere

Colofon. Udgivet af Inerisaavik 2009 Udarbejdet af fagkonsulent Erik Christiansen Redigeret af specialkonsulent Louise Richter Elektronisk udgave

Colofon. Udgivet af Inerisaavik 2009 Udarbejdet af fagkonsulent Erik Christiansen Redigeret af specialkonsulent Louise Richter Elektronisk udgave Colofon Udgivet af Inerisaavik 2009 Udarbejdet af fagkonsulent Erik Christiansen Redigeret af specialkonsulent Louise Richter Elektronisk udgave Indhold Evaluering af matematik 2008 2 Tekstopgivelser 2

Læs mere

Faglig læsning i matematik

Faglig læsning i matematik Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har

Læs mere

Geometri i plan og rum

Geometri i plan og rum INTRO I kapitlet arbejder eleverne med plane og rumlige figurers egenskaber og med deres anvendelse som geometriske modeller. I den forbindelse kommer de bl.a. til at beskæftige sig med beregninger af

Læs mere

Resultaterne fra de obligatoriske nationale test 2017

Resultaterne fra de obligatoriske nationale test 2017 Resultaterne fra de obligatoriske nationale test 2017 Resultaterne fra de obligatoriske nationale test i skoleåret 2016/2017 viser meget små udsving i forhold til resultaterne fra 2015/2016. Andelen af

Læs mere

Hvem sagde variabelkontrol?

Hvem sagde variabelkontrol? 73 Hvem sagde variabelkontrol? Peter Limkilde, Odsherreds Gymnasium Kommentar til Niels Bonderup Doh n: Naturfagsmaraton: et (interesseskabende?) forløb i natur/ teknik MONA, 2014(2) Indledning Jeg læste

Læs mere

De nationale test for. Svagsynede elever. udfordringer, anbefalinger og inspiration

De nationale test for. Svagsynede elever. udfordringer, anbefalinger og inspiration De nationale test for Svagsynede elever udfordringer, anbefalinger og inspiration Indhold En test, der tilpasser sig 2 Udfordringer 3 Anbefalinger 4 Forbered elever og forældre før testen 4 Støt eleverne

Læs mere

Praktisk træning. Bakke. & bagpartskontrol. 16 Hund & Træning

Praktisk træning. Bakke. & bagpartskontrol. 16 Hund & Træning Praktisk træning Tekst: Karen Strandbygaard Ulrich Foto: jesper Glyrskov, Christina Ingerslev & Jørgen Damkjer Lund Illustrationer: Louisa Wibroe Bakke & bagpartskontrol 16 Hund & Træning Det er en fordel,

Læs mere

Matematik på mellemtrinnet. Kort om evalueringen

Matematik på mellemtrinnet. Kort om evalueringen Matematik på mellemtrinnet Kort om evalueringen Kort om evalueringen Danmarks Evalueringsinstitut, EVA, har i en evaluering set på arbejdet med at udvikle elevernes matematikkompetencer på grundskolens

Læs mere

Folkeskolens digitale prøver og kriteriebaserede testresultater

Folkeskolens digitale prøver og kriteriebaserede testresultater Folkeskolens digitale prøver og kriteriebaserede testresultater Med særligt fokus på matematik Matematikvejlederkonference Rasmus Vanggaard Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Odense Congress

Læs mere

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2015 ARKITEKTBRANCHEN

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2015 ARKITEKTBRANCHEN Til DANSK INDUSTRI Dokumenttype Rapport Dato Februar 2016 LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2015 ARKITEKTBRANCHEN ARKITEKTBRANCHEN INDHOLD 1. Indledning 1 2. De deltagende medarbejdere 2 3. Månedsløn og

Læs mere

Den mundtlige prøve i matematik og forenklede Fælles Mål Odense 20. April 2015

Den mundtlige prøve i matematik og forenklede Fælles Mål Odense 20. April 2015 Den mundtlige prøve i matematik og forenklede Fælles Mål Odense 20. April 2015 153 = 1 + 2 + 3 + 4 + 5 + 6 + 7 + 8 + 9 + 10 + 11 + 12 + 13 + 14+ 15 + 16 + 17 153 = 1! + 2! + 3! + 4! + 5! 153 = 1 3 + 5

Læs mere

Overordnet set kan man inddele matematikholdige tekster i to kategorier tekster i matematiksammenhænge og tekster i andre sammenhænge.

Overordnet set kan man inddele matematikholdige tekster i to kategorier tekster i matematiksammenhænge og tekster i andre sammenhænge. I Fælles Mål 2009 er faglig læsning en del af CKF et matematiske arbejdsmåder. Faglig læsning inddrages gennem elevernes arbejde med hele Kolorit 8, men i dette kapitel sætter vi et særligt fokus på denne

Læs mere

Folkeskolernes planlagte undervisningstimetal, 2010-2012

Folkeskolernes planlagte undervisningstimetal, 2010-2012 Folkeskolernes planlagte undervisningstimetal, 2010-2012 Af Mathilde Molsgaard & Line Steinmejer Nikolajsen Sammenfatning Flere skoler planlægger i den tre-årige periode 2010-2012 med et timetal, der overholder

Læs mere

2012 Elevtrivselsundersøgelsen December 2012

2012 Elevtrivselsundersøgelsen December 2012 12 Elevtrivselsundersøgelsen December 12 For erhvervsuddannelserne Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Svarprocent: 91% (59 besvarelser ud af 646 mulige) Skolerapport Velkommen til Elevtrivselsundersøgelsen

Læs mere

for matematik på C-niveau i stx og hf

for matematik på C-niveau i stx og hf VariabelsammenhÄnge generelt for matematik på C-niveau i stx og hf NÅr x 2 er y 2,8. 2014 Karsten Juul 1. VariabelsammenhÄng og dens graf og ligning 1.1 Koordinatsystem I koordinatsystemer (se Figur 1):

Læs mere

i x-aksens retning, så fås ). Forskriften for g fås altså ved i forskriften for f at udskifte alle forekomster af x med x x 0

i x-aksens retning, så fås ). Forskriften for g fås altså ved i forskriften for f at udskifte alle forekomster af x med x x 0 BAndengradspolynomier Et polynomium er en funktion på formen f ( ) = an + an + a+ a, hvor ai R kaldes polynomiets koefficienter. Graden af et polynomium er lig med den højeste potens af, for hvilket den

Læs mere

På alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold.

På alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold. Social arv 163 8. Social arv nes sociale forhold nedarves til deres børn Seks områder undersøges Der er en klar tendens til, at forældrenes sociale forhold "nedarves" til deres børn. Det betyder bl.a.,

Læs mere

FIF Hillerød Orientering

FIF Hillerød Orientering Træningsanbefalinger for fysisk træning af børn og unge i FIF Hillerød Orientering Introduktion FIFs træningsanbefalinger er lavet for at sikre en rød tråd i vores arbejde med unge atleter. I orienteringssporten

Læs mere

Skifteplaner og opgørelsesmetoder

Skifteplaner og opgørelsesmetoder 1 I det følgende forklares de mest almindelige skifteplaner og opgørelsesmetoder. Udtrykket Balance bruges en del gange. Det fortæller om en skifteplans retfærdighed. Hvis et par altid spiller kortene

Læs mere

Introduktion til mat i 4 klasse Vejle Privatskole 2013/14:

Introduktion til mat i 4 klasse Vejle Privatskole 2013/14: Introduktion til mat i 4 klasse Vejle Privatskole 2013/14: Udgangspunktet bliver en blød screening, der skal synliggøre summen af elevernes standpunkt. Det betyder i realiteten, at der uddeles 4 klasses

Læs mere

Skolerapporten beskriver kort de nationale og kommunalt fastsatte mål for skolevæsenet med tilhørende

Skolerapporten beskriver kort de nationale og kommunalt fastsatte mål for skolevæsenet med tilhørende Indhold 2 Kvalitetsrapporten er et mål- og resultatstyringsværktøj for folkeskoleområdet, der skal understøtte en systematisk evaluering og resultatopfølgning med henblik på at følge elevernes læringsprogression

Læs mere

FORDELING AF ARV. 28. juni 2004/PS. Af Peter Spliid

FORDELING AF ARV. 28. juni 2004/PS. Af Peter Spliid 28. juni 2004/PS Af Peter Spliid FORDELING AF ARV Arv kan udgøre et ikke ubetydeligt bidrag til forbrugsmulighederne. Det er formentlig ikke tilfældigt, hvem der arver meget, og hvem der arver lidt. For

Læs mere

fsa 1 Rejsekort til Emil 2 Claras bueskydning 3 Emils akvarium 4 Claras børneopsparing 5 Hvor langt er der til øen? 6 Figurfølge

fsa 1 Rejsekort til Emil 2 Claras bueskydning 3 Emils akvarium 4 Claras børneopsparing 5 Hvor langt er der til øen? 6 Figurfølge fsa Folkeskolens Afgangsprøve Matematisk problemløsning December 2012 Et svarark er vedlagt som bilag til dette opgavesæt 1 Rejsekort til Emil 2 Claras bueskydning 3 Emils akvarium 4 Claras børneopsparing

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Mosede skole

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Mosede skole PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Mosede skole RAPPORT 2009 sammenlignet med 2007 Indhold 1. Indledning 2 2. Status på elevernes udbytte af undervisningen 5 Elevernes

Læs mere

Matematik, basis. Undervisningen på basisniveau skal udvikle kursisternes matematikkompetencer til at følge undervisningen

Matematik, basis. Undervisningen på basisniveau skal udvikle kursisternes matematikkompetencer til at følge undervisningen avu-bekendtgørelsen, august 2009 Matematik Basis, G-FED Matematik, basis 1. Identitet og formål 1.1 Identitet I matematik basis er arbejdet med forståelsen af de faglige begreber i centrum. Den opnåede

Læs mere

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2015

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2015 1. Indledning Denne tilsynserklæring er udarbejdet af tilsynsførende Lisbet Lentz, der er certificeret til at føre tilsyn med frie grundskoler. Vurderingerne i erklæringen bygger på data, som jeg har indsamlet

Læs mere

Årsplan matematik 1.klasse - skoleår 12/13- Ida Skov Andersen Med ret til ændringer og justeringer

Årsplan matematik 1.klasse - skoleår 12/13- Ida Skov Andersen Med ret til ændringer og justeringer BASIS: Klassen består af 26 elever og der er afsat 5 ugentlige timer. Grundbog: Vi vil arbejde ud fra Matematrix 1A og 1B, de tilhørende kopisider + CD-rom, Rema samt evt. ekstraopgaver. Derudover vil

Læs mere

Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne

Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne Matematiske færdigheder Grundlæggende færdigheder - plus, minus, gange, division (hele tal, decimaltal og brøker) Identificer

Læs mere

Årsrapport Standardiseringsgruppen

Årsrapport Standardiseringsgruppen Årsrapport Standardiseringsgruppen Pressen Fællesindkøb 2011 Forord Standardiseringsgruppen under Pressens Fællesindkøb har til formål at højne og fastholde kvalitetsniveauet på avisprodukterne i Danmark.

Læs mere