Bilag 1 Opsummering Ekspert interview med Mads Faber Henriksen 1/ Varighed: 1 time. Leder af Frivilligcenteret på EnergiCenter Voldparken

Transkript

1 Bilag 1 Opsummering Ekspert interview med Mads Faber Henriksen 1/ Varighed: 1 time. Leder af Frivilligcenteret på EnergiCenter Voldparken Indledende udsagn til Mads: Vi skriver projekt om frivillighed, med udgangspunkt i EnergiCenter Voldparken som best case. Vi er især interesserede i at forstå rammebetingelsernes betydning. Som leder af frivilligcentret er vi interesserede i at høre om dine oplevelser med de frivillige. Vi forestiller os at tale om dit arbejde her på stedet, værdien af de frivillige, og derefter Energicentrets udvikling og organisation. Mads baggrund og erfaringer og hensigt med at arbejde i EnergiCenter Voldparken: Mads lægger ud med at kalde sin erfaring med områdefornyelser som lidt et cirkusnummer, hvor han arbejdede et sted, gav den gas i nogle år og så rejste han derfra. Han beskriver det som at gassen gået ud af ballonen, efter nogle år. Det er noget man er blevet bedre til, siger han, og han tror ikke at der er nogen af de områdefornyelser, der er lavet i de sidste fem ti år ikke har efterladt noget. Herude på EnergiCenter Voldparken har man været god til i særlig grad at forankre tingene og det syntes han var enormt spændende. At se hvad skete der og hvad der virkede. Lars: Sidst vi var her, fik vi det ud af det at typisk efter en områdefornyelse efterlader man et medborgerhus Mads siger, at der ligger måske noget områdefornyelse tilbage, men har skiftet volumen. Det har ikke kostet kommunen kæmpe

2 summer at etablere EnergiCenter Voldparken, men til gengældt vanvittig mange timer fra frivillige. Lars: Vi vil gerne spørge ind til din rolle her på stedet. Vi forstår det som et bindeled mellem kommunen og de frivillige i høj grad, som vi har læst det i hvert fald. Men der er sikkert også mange andre ting i det Mads lægger vægt på at nogle ting udvikler sig ud fra hvilke rammer der er og hvilke ting der sker undervejs. Frivilligcentret er det eneste i København sat i en organisatorisk ramme og den forening som har driftsaftalen med Københavns kommune om at drive det, er også dem som er med til at udvikle stedet. De interesser har været tænkt sammen fra starten. De dækker selvfølgelig hele Brønshøj Husum, men der bliver dog arbejdet ud fra de fine rammer, der er på stedet. Mads rolle er både er at udvikle frivillighed generelt i Brønshøj Husum, men har også skrevet i sin kontrakt, at han skal være med til at udvikle huset, med de visioner det har om at være et mødested for frivillige og for de forskellige aktiviter. Lars: Hvordan ser en typisk arbejdsuge ud i forhold til kontakt med kommunen og med de frivillige? Kontakt med kommunen er det nemme svar, siger Mads. De overrender os på ingen måde. Det er rent kontraktligt. En detaljeret kontrakt, hvor der skal leveres 5 produktionsmål om året, som er om rådgivning. Vi skal lave 100 rådgivninger om året. Det har de ingen problemer med at nå, siger Mads. Det handler om at skabe kvalitet og ikke produktion, og de prøver at holde det til det om året. Der ikke så mange frivillige, der kommer og siger, at de vil være frivillig, siger Mads. Der kommer mange med en idé at de vil gerne starte en aktivitet som frivillig og det er mere der, hvor de går ind og hjælper. Specielt Folkekøkkenet har virkelig matche mange frivillige, men de første år var der

3 ikke mange, der kom og ville være frivillige. De rådgiver også foreninger om deres organisatoriske ting og sager, siger Mads. De vil typisk have penge og frivillige og de har indgået et samarbejde med disse foreninger: der følger en masse ting med, hvis man skal have penge. Man skal ikke bare sige, hvad man mangler, men man skal lidt længere ned i tingene. Hvad er det I gerne vil bruge de frivillige til? Hvad er der for nogle opgaver der er? Hvordan modtager I de frivillige? Mads siger også at de får mange one hit wonders, som han kalder det. De er også forpligtet til at lave nogle events og holder Åbent Hus, hvor der kommer mange mennesker. De er forpligtede til at lave nogle netværksaktiviteter, og det har de også gjort gennem årene, men har ændret dem. Fra at være brede kom og vær med agtige events til mere fokuserede til nogle færre ting, og så har vi holdt nogle kurser. Det afrapporterer de så til kommunen en gang om året, hvorefter de kan sende flere penge. I forhold til de frivillige, har Mads flere roller. I og med at Udviklingsforeningen er hans arbejdsgiver er han også med til at udvikle den. Fordi det er et brugerdrevet sted, og ikke et kommunalt sted. Der sidder ikke professionelle, uden Mads. Der er ikke politikker udstukket af den centrale forvaltning eller kommunen, de skal følge. De skal selv finde ud af at drive stedet, og det kræver en masse af dem som frivillige ledere. Så han er med at sætte rammerne for det og træne dem i at træffe beslutninger. De er kun med i en periode hvorefter de skal blive selvforsynende. Det er noget med at skabe rammer omkring den brugerstyrede indsats og så træne dem i at være ledere. Det er DE frivillige, dem har jeg rimelig styr på, siger Mads. Så er der dem kommer ind af døren. Nogle møder op og vil være frivillig med f.eks., dyrke yoga, spille fodbold, sangkor eller drama. Mads rolle er at finde ud af om der findes noget som vedkommende kan være med til eller om de skal bygge noget op omkring vedkommende. Det kan være en svær proces at starte, særligt hvis en er alene, vi får mange enegængere,

4 siger Mads. Dem placerer de i Aktivitetsforeningen, hvor man kan prøve sig selv af. Hvis man kommer ind i et kulturhus et andet sted, så vil man spørge om man er i en forening og om man har nummeret fra kommunen, hvis nej, så skal man betale 500 kr. De gider de fleste ikke, siger Mads. Her kan man komme fra gaden og betale 50 kr. og starte en aktivitet. I år har de starte supermange aktiviteter, omkring stykker. Typisk er det med enkelte personer hvor de har noget de brænder for og er gode til og så får de hjælp. De får en tid her, et sted at være og får samlet en gruppe, der samles om deres aktivitet, og helst hjælper andre lidt til, fordi det er svært som enemand. 14 folk er under Aktivitetsforeningen. Meget blandet. De har f. eks. hjulpet Lektiecaféen op til at køre selvstændigt og skabt rammer omkring. Når du spiller håndbold har man andre at sparre med, forskellige kanter, rammer at leve op til. Det er meget mere flydende her. De frivillige er meget søgende og søger anerkendelse, råd og vejledning. Vi støtter, vi hører, vi lytter, rådgiver, helt konkrete lavpraktiske ting, hjælper dem med kommunikationsmateriale som Facebook og vores hjemmeside. Forventningsafstemning, hvad man kan forvente sig. Fordi der er mange der ikke har prøvet det før, som bare har en ide eller ønske. Medmindre det er let tilgængeligt (populært) så er det svært at starte noget op. Nogle holder op efter et stykke tid. Sangholdet kom aldrig op at køre, fordi det er særligt svært for en person og det er vigtigt at man får det spredt til flere hænder, siger Mads. De steder hvor det virker, er hvor flere frivillige kommer til, støtte hinanden og lukker flere ind i kredsen, det mere sårbart med en person. I Aktivitetsforeningen bruger de mest tid på at få noget sat i gang og støtte de frivillige undervejs. Større foreninger og organisationer er også frivillige, men de kan trække på foreningskonsulenter, hvis de f.eks. er dele af et forbund. Dem har de ikke så meget kontakt med, men kan skabe samarbejde, hvor de prøver at få fat i nye målgrupper. Tingbjerg pensionistcenter lave et spisearrangement for ensomme ældre sammen

5 med kirken og sundhedsforvaltningen, Forebyggelsescenter Vanløse, hvor vi har sat aktører sammen for at skabe noget nyt. Mads har bidraget dels med at få stedet her sat på landkortet, men har også opbygget frivillighed omkring ældreområdet. Der ikke noget organiseret ældrearbejde i Husum. I stedet for at jeg opfinder noget, så har de lavet et samarbejde med Tingbjerg pensionistcenter, så de har nogle aktiviter her på stedet, så noget kan bygges ud fra det. I forhold til at arbejde med noget der allerede er etableret, så kan vi være med til at skabe noget nyt, siger Mads. En kæmpe midtergruppe. En stor gruppe af foreninger hvor der er et par frivillige der skifter mellem et eller andet (opgaver), og ikke er super organiseret, dem vil vi egentlig gerne i kontakt med, hvor de kan tilbyde hjælp til at få tilskud fra kommunen, og få styr på deres organisering, generalforsamling, indkrævet kontigenter, lavet medlemslister. Der er stort mellemlag mellem lignende foreninger, som vi kunne tænke os at hjælpe dem, hvis de vil. De vil være sårbare på penge, organisering, hvem har egentlig ansvaret her. De tre grupper, enkeltmandsaktiviteter under Aktivitetsforeningen, så en kæmpebred gruppe af lidt organiserede med større eller mindre deltagerantal, gruppe af ret organiserede folkeoplysende foreninger, hvor de kan meget selv, men kan have brug for et skub i en eller anden retning. Lars: I forhold til debatten vedrørende frivillighed i velfærdssamfundets fremtid, hvilken rolle spiller det her på stedet? Ikke så meget her på stedet. Ikke så meget på vores lystavle. Lad de frivillige dog gøre det, siger Mads. Det er ikke en kerneydelse, så det er jo ikke det samme som frivillige på plejehjem. Det beskæftiger vi os ikke så meget med. De har heller ikke så store holdninger til det. De kan hjælpe hvis et plejehjem ville have hjælp til at sætte op en frivillig strategi, men det er ikke

6 sket, siger Mads. Hans indtryk er at Københavns Kommune heller ikke har det højt på dagsordenen. Det bliver nævnt, men er ikke langt fremme i deres bevidsthed. Det er ikke hans indtryk at det sker i nogle af de andre frivillige centre. Måske officiel politik siger noget andet, men fra den enkelte institution side er det for stort et arbejde, de ville ikke vide, hvordan de skulle gribe det an, siger han. Lars: Giver det nogen mening at tale om en typisk frivillig her på stedet? En slags overvejende repræsenteret? Der er mange enkeltpersonsfrivillige, som er ret selvorganiserede. Dem prøver EnergiCentret at sætte under Aktivitetsforeningen, så de kan have lidt styr på dem. Så er der de meget organiserede frivillige, som stadion eller spejdere eller andre foreninger, der har kørt i mange år. De har også flere pligtfrivillige, som har et ansvar, sidder i bestyrelsen, er ungdomstræner, det kører hele året rundt med fast frekvens, efter skema og man er ikke i tvivl om ens opgaver. Dem har de mange af, men de søger ikke hjælp. De har også en spændende midtergruppe, der er selvorganisere/halvorganisere. Nogen af dem vil noget mere, fordi de oplever de samme ting hele tiden, købe fodbolde igen, de vil gerne have at pengene kommer et andet sted fra i stedet for at samle penge ind fra deltagerne. Måske skulle vi lave det på en anden måde, dem har vi en del af og de kan løbe ind i nogle frustrationer. Det er de selvorganiserede, der bare brænder for et eller andet og ikke gider at beskæftige sig en skid med hvordan det skal fungere. Så er det dem midt imellem, der er kommet lidt længere og måske vil have mere organisering. Og så er der de pligtfrivillige der er virkeligt bureaukratiske. Det kan være en gammel forening og har andre udfordringer, hvor folk måske brænder ud. Der er der noget omkring motivation, hvordan man leder frivillige,

7 det kunne de godt tænke os at lave mere af, siger Mads, men mange foreninger tænker at det klarer de selv. Nogle af dem er store og er medlem af landsforbund og har konsulenter, de kan trække på. Der er en interessant midtergruppe, der ikke er medlemmer af de her forbund, fordi de ikke er så organiserede. Sigurd: Udfordringer med at arbejde med frivillige. Er det noget i har oplevet her på stedet? De har selvfølgelig rigtig mange, der går på arbejde. Det kan være vanskeligt at holde møder med kommunen, fordi mellem kl. 16 og er alles smertesgrænse, for dem der er frivillige kan have børn eller aftaler, og de ansatte skal noget andet. Man skal ramme en slags twilight zone for at ramme de frivillige og ansatte. Der er nogle kommuner der er gode til det og andre der er mindre gode. De frivilliges tid er dyrebare, de giver kommunen eller dem de arbejder for en gave, og det skal behandles godt. Man skal respektere deres tid. Deres kerneydelse er ikke at holde møde men lave deres aktivitet. Frivillighed handler om at det skal give mening at være med og være sjovt, og det er pejlemærker, og hvis det ikke er sjovt så gider man ikke at bruge mere tid på det. Så kan man selvfølgelig blive pligtfrivillig, valgt ind i bestyrelsen, eller kasser, så hænger man på det fordi dit navn står på papiret. Vigtigt at holde fast og pirre folks nysgerrighed. Men Folkekøkkenet tænkte mange at det er spændende, økologisk, kan man det? osv. Efterhånden siger de at de vil godt være med til det, måske fem gange, nogen siger måske det var det, nu gider jeg ik mere, det må man også respektere. Har man aftalt at køre en tur med fru Jensen så er det lidt mere obligatorisk, fordi hun bliver ked af det hvis man aflyser, mens i Folkekøkkenet kan nogen anden bare gøre det. Der er forskellige grader af forpligtelse, det skal man gøre klar for de frivillige når de starter.

8 Lars: I forhold til stedet udvikling. Har der været nogle større barrierer eller konflikter eller noget som har overrasket dig meget? Det er spændende, det kunne I skrive flere specialer om Mads kom til i 2012 og har ikke været med til alt. Samarbejde med kommunen er til stadighed en udfordring. EnergiCenter Voldparken har lige været nomineret til Året Partnerskab, men det er ikke et partnerskab uden problemer. Det er en ny model. Det er en stadig kamp om at holde fast i det partnerskab og holde fast i kommunens opmærksomhed fra EnergiCentrets side. Man skifter medarbejdere, hvor de skal sætte sig ind i tingene. Svært at fastholde interessen og ønsket om at gøre noget nyt. Bare fordi at man har en aftale med en forvaltning, så er det ikke sikkert at den anden synes det samme, meget oppe imod forvaltningsstrukturen, hat og briller for den anden. Man har forhandlet sig til hvert beløb og man har ikke fået en stor pose penge. Det er ikke noget der hedder kommunen, men det er syv dybt isolerede siloer... ikke noget helhed... vi har helhedssyn på dette sted og kommunen, men det har kommunen ikke. De skal navigere mellem forskellige instanser, nye folk, nye politikker. De er, ifølge Mads, i nogle forvaltningers øjne ikke et sted, fordi hvad producerer man der, kan man spørge? Det at man ikke er en skole eller er en fastdefineret størrelse, gør det sværere. Det at vi hele tiden prøver at finde nye løsninger bliver udfordret at kommunens standardløsninger, fordi det passer måske overhovedet ikke sammen. Nu siger jeg bevidst kommunen, fordi jeg vil ikke hænge nogen ud, siger han også. Køkkenet kører efter alle kunstens regler, siger Mads, og behøves de ikke at udfordre kommunen på. Det de udforder på, at lave børnemad, facility management, drive kulturhus, kan de gøre bedre end kommunen, siger han også. EnergiCentret er småt, og kommunen lægger ikke mærke til dem, men

9 havde det ligget i en mindre provinsby ville man lægge mærke til det. Det er ikke nogen hemmelighed, siger Mads, at forvaltningerne er større, men de arbejder også med de lokale forvaltningskontorer, som er et glimrende samarbejde, dog ikke uden problemer. Med de ved at de findes og at de kan bruges til noget. Lokale politikere støtter også, nogle gange skal man have fat i dem i stedet for andre systemer. Også fint at være under radaren så man kan eksperimentere en masse, det har vi glæde af, vi får givet muligheder. Lars: To søjler, en fond og en social økonomisk virksomhed har man hentet inspirationen andre steder fra? Tanken var at stedet skulle være økonomisk bæredygtigt. Både kunne få penge til at løse opgave for kommunen og drifte et kulturhus for området på et rimeligt bæredygtigt niveau. Det kunne være at man tog penge for at udleje lokaler til foreninger og det offentlige. Velegnet til undervisning i dagtimerne, og der er ikke noget problem at betale for det, kommunen sparer også penge på den måde. Skulle kunne løbe rundt!, var et slagord, siger Mads. Virksomhedsdelen er delt op i fonden og frivilligdelen i forbindelse med Udviklingsforeningen, det er også en del af udviklingstanken at de frivillige kan være med til at udvikle stedet. Det har været en lang proces, hvor man blev faciliteteret af Områdefornyelsen hvordan man sætter sådant noget op. Det tror Mads er ret unikt, og har ikke kendskab til nogle andre lignende steder. De bruger synergien, siger Mads. Folkekøkkenet er et produktionskøkken, de kan lige købe 50 kg ekstra mad og sælge det. Det ikke noget problem for dem, de skaber lidt produktion og får det til at det løbe rundt økonomisk. Det havde vi ikke sådan regnet med. Mads vil holde fast i tanken at det skal løbe rundt og have en sund økonomisk tankegang. I stedet for at det blev én bestyrelse er der to, hvor fonden er mere professionelt orienteret, enten fra kommunen, erhversfolk og folk med gode netværk.

10 Lars: Frivilligrådet? Ligger det måske implicit i Aktivt Netværk eller Udviklingsforeningen? Der bliver holdt nogle medlemsmøder for Udviklingsforeningen, hvor udvikling bliver drøftet. Ting er relativt nye, siger Mads, måske fungeret i halvandet år, og de lærer stadig hinanden at kende. Man render ikke hinanden på dørene, så stor er interessen heller ikke. Det er der hvor demokratiet udfolder sig. Foreninger har i et almindeligt kulturhus eller en hal ikke en skid at skulle sagt, siger Mads. Her er der en anden form for demokrati, hvis man møder op til møderne, hvor man kan søge indflydelse, forhåbenligt bliver ved. Lars: Hvad er forskellen mellem Udviklingsforeningen og Aktivt Netværk? Aktivt Netværk findes ikke, siger Mads. Aktivt Netværk har aldrig været forsøgt oprettet. Der findes Aktivitetsforeningen, hvor enkelte personer kan komme. Områdefornyelsen lavede en frivillig café en gang om måndeden i et par år hvor der var penge at søge, statslir og kommunale, og det udnyttede man til at få et frivilligcenter, og midler til at lave frivillige aktiviteter. Caféen fungerede som et netværk for frivillige, og det var gratis bespisning. Nogen arbejdede frivilligt, nogen lavede ikke, der var ikke nogen screening. Det har vi lavet om ad åre. I stedet for at købe catering for flere tusind kroner, så fik de hellere køkkenet til at lave mad. Hvis det handlede om netværk og kompetencer så lavede vi aktiviteter der passede til det, som Åben Café hvor man kunne mødes på kryds og tværs.

11 Lars: Hvilket råd kunne du give til dine kollegaer i andre steder i lignende position? Udfordringen i et frivilligcenter er at finde sine ben og finde sin rolle i et ofte uklart defineret landskab og komme være naiv, siger Mads. At vente på at frivillige kommer til døren i Husum, det sker ikke. Der er i høj grad aktiviteterne som definerer frivilligheden. Der er ikke mange, der tænker: Jeg vil være frivillig, mange gange er folk fremmedgjort for begrebet frivillig, siger Mads. Der kommer en del frivillig, der er styret andet steds fra, som Flygtningehjælp eller andre store organisationer, der er aktive på stedet, og er helt tunet ind. Et råd er at finde sine egne ben og lave lidt mere end man tror. Jeg tror de fleste frivillige vil have faste rammer, ikke være bange for at lave rugbrødsarbejde og stille stole op eller mere konkret i forhold til Aktivitetsforeningen hjælp til regnskab, det fleste fucker op mht regnskab, det tænker man ik så meget over. Fint at have store forkromede tanker mht. at hjælpe de frivillige, siger Mads, men ofte er det i de lavpraktiske ting at de har brug for hjælp, der er mange ressourcestærke mennesker der kan skrive en ansøgning og tænke et projekt, men når det kommer til det lavpraktiske så er det en udfordring, så er spørgsmålet om de ikke skal støttes der, siger han også. Der er også store spændende strategiske indsatser og overvejelser man kan gøre sammen med de frivillige. EnergiCentret hjælper en del etniske foreninger. De starter et helt andet sted, og der er meget rådgivning. Det er nærmest en kulturforståelse. Man skal også begrænse, man kan hurtigt fylde to tre stillinger med at halvstyre projekter og foreninger. Hvis det skal være en succes, så skal man også engagere sig rimeligt meget i det. Der er mange frivillige der ikke overlever, men går slukørede hjem, siger Mads og taler om forventningsafstemning. Man kan ikke bare starte et dramahold, der skal virkelig held og gode netværk til. Omvendt bliver rammerne bedre og

12 man kan sige at succes avler mere succes, det man kalder for synergi, ikke. En aktivitet som er rytmik for børn har kørt med kommunale tilskud, men er nu frivilligt. Aktiviteten gik lidt ned herefter, men de er stadig glade for at de stadig kan være her uden at være i en forening. På Facebook var vi med til at skabe en succes med Folkekøkkenet, kæmpe netværk. Mange læser det og deler det og det kommer ud til flere mennesker, og de har erfaret at det kommer flere mennesker ud af det, siger Mads. Mange ting som havde været udmærket tænkt for to år siden ville have mislykkes (i dag) fordi der var ikke netværk, folk forbandt ECV ikke med noget, mange siger: Nåå Folkekøkken, når de hører om ECV. Rammerne for de selvorganiserede er ikke bedre ret mange andre steder. Han siger, at succesraten er også hvor ihærdig du er, hvor meget kommer du selv med, hvor hurtigt kan du rykke, kan du selv blive en succes, og synes det er sjovt det du laver. Lektiecaféen blev f.eks. lynhurtigt en stor succes og kører rigtigt godt i dag. Man skal have et godt netværk, referere til et eller andet der er gået godt. De selvforklarende aktiviteter som spejdere og håndbold er noget helt andet, de bruger bare stedet som en facilitet. Mads siger, at de ser, at de ser det som en god facilitet, men de har ikke nogen tilfredshedsundersøgelse på. Til sidst siger Mads, at det er lettere at komme til EnergiCentret end til en anden facilitet.