Anvendelse af dilemmaer som pædagogisk metode.
|
|
- Stefan Lund
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Anvendelse af dilemmaer som pædagogisk metode. Dilemmaer som pædagogisk metode Side 1
2 Indhold Hvad er et dilemma... 3 Brug af dilemmaer som pædagogisk metode... 3 Teoretisk grundlag... 3 Pædagogiske forudsætninger... 6 Faser i dilemmaforløb... 6 Underviserens rolle... 6 Etiske overvejelser... 7 Praktisk tilrettelæggelse... 7 Individuel bearbejdning... 8 Parvis bearbejdning... 8 Plenum drøftelse Eksempel på Dilemmaspil Træk et dilemma Anvendelse af teknologi Valg af emne Et berømt eksempel Dilemmaer som pædagogisk metode Side 2
3 Hvad er et dilemma Et dilemma er en valgsituation, der kræver stillingtagen til opfattelser og værdier, som man typisk ikke tidligere har forholdt sig til. Et dilemma er ydermere en problemstilling uden gode eller rigtige løsninger. Uanset hvilken løsning der måtte vælges har den nogle negative konsekvenser. Derved er der ingen rigtige og forkerte løsninger, men alene løsninger med en eller flere ulemper. Det interessante ved dilemmaer er ikke kun den valgte løsning, men i langt højere grad den række af argumenter og begrundelse, der er i spil. I det daglige arbejde vil der er ofte være rigtige og forkerte løsninger i forhold til arbejdets udførsel, men i en del af arbejdslivets udfordringer handler det mere om værdier, overbevisninger og måske fordomme. Det er i behandling af disse emner, at brug af dilemmaer kan fremme såvel indlæring, kommunikation og det at skabe en fælles holdning til en problemstilling. Fælles holdninger kommer sjældent af diktater, men primært når meninger brydes. Brug af dilemmaer som pædagogisk metode Målet med at arbejde med dilemmaer i undervisning er at fremme kursisternes kompetencer til at rumme og arbejde med modsætninger og usikkerhed, samtidig med at faglige komponenter inddrages. Dilemmaer kræver, at kursisten involverer sig personligt i problemet, som ikke har nogle færdige og klare løsninger. Kursisten bliver tvunget til at sætte ord på sine tanker, og til at trække på tavs viden og dermed måske opdage at der er nogle værdier eller overbevisninger, der trænger til at blive genovervejet. Brug af dilemmaer i undervisningen tvinger kursisten til at tage stilling og blive skarp på egne prioriteringer. Hvilke af de negative konsekvenser er jeg villig at leve med og hvorfor? Brug af dilemmaer hænger vældig godt sammen med team organisering og selvstyrende grupper, idet metoden indebærer at kursisterne lærer sammen og af hinanden. Som pædagogisk metode anvendes dilemmaer til at bringe kursisterne ud over standard argumentationer. Ved større forandringsprojekter i organisationer kan det være vigtigt at medarbejderne er helt beviste om virksomhedens grundlæggende værdier og dermed spillereglerne for den kommende turbulente tid. Teoretisk grundlag Et teoretisk afsæt er Jack Mezirows Transformativ læringsteori, fordi hans bestræbelser på uddybning og præcisering af begreberne mening og refleksion rummer aspekter, som er væsentlige i forhold til uddannelsestænkning. Dilemmaer som pædagogisk metode Side 3
4 Jack Mezirow er amerikansk uddannelsesforsker og professor emeritus i voksenpædagogik ved Columbia University. Gennem 25 år har han arbejdet med at udvikle og beskrive en sammenhængende voksenpædagogik, hvor målet er, at personen gennem refleksion gør sig bevidst om de antagelser, der ligger til grund for egne handlinger, og at personen kan handle på baggrund af denne bevidsthed. Transformativ læringsteori er meget udbredt i pædagogiske kredse i USA og Australien, men relativt ukendt i Danmark. Voksenpædagogik forstås af Jack Mezirow som en organiseret bestræbelse på at hjælpe den lærende med at opnå og udvikle forståelse, færdigheder og handlemuligheder. Det er centralt i processen, at den lærende kan reflektere kritisk over erfaringer og antagelser, og at han kan vurdere og handle på baggrund af værdier, holdninger, følelser og forståelser. Læring forstås på baggrund af dette som den proces at skabe ny eller revideret forståelse af erfaringer, som er med til at forme den efterfølgende vurdering og handling. Det centrale udgangspunkt i Jack Mezirows menneskesyn er, at et af de fremtrædende karakteristika ved mennesket er behovet for at forstå en oplevelse. Vi skal kunne forstå vores erfaringer og tilskrive dem mening for at kunne handle. Fortolkning og etablering af mening sker på baggrund af de antagelser personen har tilegnet sig bevidst eller ubevidst i barndommen gennem socialisationsprocessen, ofte i sammenhæng med følelsesladede relationer til forældre, lærere eller andre rollemodeller. I den transformative læringsteori er validering eller kontrol af mening et centralt element med diskussion som omdrejningspunkt. Mezirow refererer til den tyske sociolog Jürgen Habermas i forståelsen af at det er af central betydning, at individet udvikler kommunikativ kompetence og kan indgå i forskellige kommunikations sammenhænge på indsigtsfuld vis. Det vil sige kunne integrere og give udtryk for kognitive, emotionelle og sociale aspekter og besidde evnen til kritisk at reflektere over egne bidrag til kommunikationen. Kernen i det transformative aspekt indenfor voksenpædagogikken er at give kursisten muligheder for at gøre sig fri af snævre perspektiver og udvikle en evne til kritisk at granske både egne og andres forudfattede meninger. Målet er at udvikle en egen forståelse af verden. Det er altså intentionen i transformativ læringsteori at skabe en forbindelse mellem den enkeltes erfaringer, en refleksion over betydning og afsæt for fremtidige handlinger. Den amerikanske psykolog David Kolb har udviklet en teori om erfaringslæring (experiential learning), hvor han henter inspiration fra teoretikere som John Dewey. Jean Piaget og Kurt Lewin. Erfaringslæring er den proces, der forbinder uddannelse, arbejde og personlig udvikling. Ligesom hos Jack Mezirow indgår erfaringer som et central begreb i Kolbs Dilemmaer som pædagogisk metode Side 4
5 teoridannelse, og teorien har i forhold til teori-praksis aspektet og læringsmodellen været anvendt i en del pædagogiske studier og udviklingsarbejder. Læring betragtes som en sammenhængende proces baseret på erfaring, den er karakteriseret ved en helhedspræget tilgang til verden og omfatter såvel tænkning, følelse, perception som handling. Læring involverer transaktioner mellem personer og omverden og er beskrevet i Kolbs model, læringscirklen, der belyser de underliggende strukturelle dimensioner i erfaringslæring og de typer af kundskab. der er resultater af læringen. Kolbs læringscirkel Den amerikanske psykolog Donald Schön har med sit arbejde om den reflekterende praktiker sat fokus på vekselvirkningen mellem praktisk erfaring og erkendelsesmæssigt grundlag. Han anser en reflekterende problembevidsthed for at være nødvendig hos den kompetente medarbejder, når de opgaver, der mødes i det moderne samfund, bliver stadig mere sammensatte, komplekse og uforudsigelige. Schön gør op med det tekniske læringsbegreb og lægger i stedet for at betone den rigtige problemløsning mere vægt på problemdefinitionen. At forstå noget er derfor også noget andet end indlæring af faktuel viden. Læring forstås som en fænomenologisk proces, der aldrig kan have endegyldige forklaringer som mål. Relevant kompetence karakteriseres ved beherskelse af relevante rutiner, knowing-inaction, hvor både viden og handling indgår. Den reflekterende praktiker kan, hvis der opstår situationer, hvor de kendte rutiner ikke er tilstrækkelige, gennem integration af viden og omtanke, reflection-in-action, overskride de vante rutiner og finde nye løsningsmuligheder. Schöns teori har betydet et øget fokus på praksislæring og Dilemmaer som pædagogisk metode Side 5
6 etableret en teoretisk referenceramme for forståelse af denne type læring, og den har haft stor indflydelse på udvikling af praksisrettet uddannelse. Pædagogiske forudsætninger Med udgangspunkt i dilemmaets karakter og muligheder vil det pædagogiske princip i undervisningen være, at underviseren opstiller rammer og betingelser for arbejdet, hvor kursisterne evt. selv identificerer og bearbejder de aktuelle dilemmaer. Undervisningssituationen lægger op til, at kursisterne i en relativt kontrolleret og beskyttet situation kan ændre og udvikle personlige tilgange og opfattelser og integrere disse, så de kommer til at danne grundlag for personens fremtidige handlinger. Dilemmaforløbet kræver en tydelig klargøring af, hvilket arbejde der foregår i grupperne, præmisserne for arbejdet, og hvilket produkt eller fremlægning af gruppens arbejde, der eventuelt skal foregå i plenum. Faser i dilemmaforløb Den første fase i dilemmaforløb handler om at skabe rammerne for gruppens arbejde. Der skal etableres en kontrakt, der markerer aftaler vedrørende gruppen funktion i forhold til tilstedeværelse, tavshedspligt, etiske regler og kursisternes og undervisernes roller. Dette kan medvirke til at fremme oplevelse af sikkerhed, åbenhed og tillid, som er vigtige faktorer. Etableringsfasen handler om at danne et frirum, hvor kursisterne kan arbejde med personlige og faglige grænser. Opgaven og arbejdsklimaet skal lægge op til at sætte kursisternes medbragte indstillinger til diskussion og lægge op til udforskning af alternative perspektiver og kritisk refleksion over de valgte dilemmaer. Underviserens rolle Udgangspunktet for underviseren er, at vedkommende selv er villig til at lære nyt og indgå i læreprocesser. Følgende kvaliteter hos underviseren kan medvirke til at fremme refleksion vilje til at lære nyt sammen med kursisterne evne til at skabe relationer til kursisterne bygget på gensidig tillid evne til at opmuntre kursisterne til at turde miste fodfæste og udfordre egne antagelser gennem kritisk refleksion evne til at fremme inddragelse af følelsesmæssige aspekter i læringen evne til at fremme og udvikle kritisk selvrefleksion Den vigtigste udfordring for underviseren er at udvikle vejlederrollen, så den understøtter kursisterne i at udvikle personlig kompetence i forhold til dilemmasituationer, så de bliver i stand til at gennemskue og handle i forhold til komplekse, uigennemskuelige problemer og kan indgå i sammenhænge på baggrund af et sæt etiske principper, der gælder for den konkrete opgave. Dilemmaer som pædagogisk metode Side 6
7 Etiske overvejelser Når undervisningen inddrager kritisk undersøgelse af grundlæggende antagelser, er der en risiko for, at den enkelte kursisterne vil føle sig presset til at tilpasse sine værdier og holdninger. Etisk er det derfor vigtigt at undervisere og kursisterne mestrer balancegangen mellem både at vise sig som personer med egne holdninger og værdier og reelt at acceptere og give plads for andres holdninger. Praktisk tilrettelæggelse Det handler selvfølgelig meget om at kunne formulere sig og fremsætte sine synspunkter. Det er derfor meget vigtig at instruktøren etablerer og håndhæver et regelsæt der giver plads til også de, for hvem formuleringen kan være et problem. Dilemmaer kan behandles både individuelt, i grupper, i plenum og kombination, og der er ingen tvivl om at drøftelse i mindre grupper vil sætte værdierne på spil og udfordre den enkeltes overbevisning. Styret emne evt. som spil: underviseren har udvalgt de dilemmaer som kursisterne skal arbejde med. Dilemmaerne kan være baseret på en række antagelser om situationen i en virksomhed. Der gives en kortfattet præsentation af disse antagelser, som er gældende i et dilemma. En model kunne være: Først præsenteres dilemmaet og derefter præsenteres 4 valgmuligheder som kursisterne kan vælge sig ind på. Alle fire muligheder kan i visse situationer bruges, dog har dilemma stilleren selv sin favorit og vælges den får man dobbelt point. De fire alternativer er vægtet til 1 point, 2 point, 3 point og 4 point. (et spil) Frit emne: kursisterne vælger selv emner, som de mener indeholder dilemmaer. Ved selvvalgte emner kan anvendes følgende metode: 1. identificering 2. vurdering 3. valg hvor en historie eller et eksempel er en væsentlig del af identificeringen af dilemmaet. 1. Identificeringen er at afgrænse og præcisere problemet. Det sker via eksempler, som synliggør hvem der er involveret i dilemmaet, hvad skete der mv. 2. Vurderingen handler om at relatere eksemplerne og dermed problemet til f. eks organisationens værdigrundlag. Hvilke værdier er i spil, og på hvilken måde kommer de i konflikt med hinanden? 3. Valget handler om at træffe beslutninger. Når dilemmaet er identificeret og relateret til organisationens værdigrundlag, er det muligt at vurdere forskellige handlingsmuligheder og de konsekvenser, handlingsmulighederne vil medføre. Dilemmaer som pædagogisk metode Side 7
8 Det er nu muligt at vælge den handling, der efter kursisternes mening bedst imødekommer værdier, ønsker, rettigheder mv. Individuel bearbejdning Med individuel behandling bringes kursisterne til at tænke over egne grundlæggende antagelser og ikke andres f.eks. det som gruppepres ville gøre. Det kan være svært at vælge mellem forskellige alternativer når ingen af dem bare er en god løsning. Det kan også gøre enkelte deltagere tavse, idet det jo kræver en meget individuel stillingtagen og dermed erkendelse af hvad man selv tror på. Parvis bearbejdning I en parvis udveksling afprøves argumenternes styrke og forskelle i de grundlæggende antagelser bliver tydelige. Mange vil få øjnene op for andre aspekter af problemstillingen ved at høre kollegers argumenter. Plenum drøftelse Formålet er at give kursisterne mulighed for at udvikle erfaringsbaseret læring. En gruppesamtale kan ses som en proces med kundskabsudvikling. Ny kundskab manifesterer sig i en forandret måde at tænke, tolke virkeligheden og handle på. Formålet er også, at samtalesituationen skal være frigørende i betydningen have et grænseoverskridende potentiale. Plenum drøftelse kan give ny information om emnet, det kan udvikle større forståelse for betydning af den kommunikative interaktion og det kan udvikle et perspektivskifte i forhold til forståelsen af emnet. Det at indgå i et plenum drøftelse kræver opmærksomhed på samtalemønstret. Det er vigtigt, at der er fokus på den eventuelle magt, som deltagerne i plenum drøftelsen udøver gennem deres måde at samtale på, således at størst muligt grad af symmetri etableres i gruppen. I asymmetriske samtaler bekræftes individets hierarkiske position. Lukkede eller vurderende udsagn tenderer til at mindske mulighed for en åben og fælles udforskning af emnet og for en fælles kundskabsudvikling i retning af udvidelse eller ændring af perspektivet. Asymmetriske samtaler kan medføre, at den dominerende person opnår en falsk bekræftelse af holdninger og grundlæggende antagelser, mens den, der bliver domineret, får en negativ læringsoplevelse. Fokus på udvikling af symmetrisk samtale er derfor vigtig for kursisterne i forhold til at arbejde med dilemmaer i uddannelsen. Konkret handler det om, at alle i plenum drøftelsen udtrykker deres synspunkt, og at de øvrige deltagere udforsker de enkelte synspunkter med henblik på at opnå forståelse. Samtalen udvikler evnen til at indgå i kommunikative situationer og at differentiere sig fra andre i gruppen. De kompetencer kursisten har brug for at udvikle i forhold til plenum drøftelsen er at kunne ytre sig og lytte i den konkrete dialog og at kunne være åben overfor selvkritisk refleksion og kritisk kunne stille spørgsmål ved Dilemmaer som pædagogisk metode Side 8
9 andres udsagn og grundlæggende antagelser. Dette indebærer, at den kursisterne lærer at kunne skifte fra eget til andres perspektiver. 1. Eksempel på Dilemmaspil I denne version af dilemmaspil giver en gruppe deltagere udtryk for deres holdninger ved fysisk at placere sig. På plancher skrives fire muligheder: Enig, uenig, nogle gange og ved ikke. Plancherne hænges i lokalets fire hjørner. Deltagerne starter med at stå i én gruppe midt i lokalet. Et spil består af 2 runder: Runde 1: Underviser stiller et dilemma som et sandt udsagn. Deltagerne går hen til den svarmulighed, der for dem bedst svarer overens med egen holdning. Runde 2: Underviser stiller i et kvikt tempo afklarende og udfordrende spørgsmål til deltagerne i de respektive svarmuligheder. Det er tilladt for deltagerne at flytte sig hen til en anden svarmulighed undervejs, hvis de forskellige svar på undervisers spørgsmål giver dem anledning til nye overvejelser. Eksempler på dilemma til runde 1: Kurser er spild af ressourcer, da al for lidt viden overføres fra kurset til egen praksis! Vi bør prioritere sidemandsoplæring ved jobskifte ved at finansiere ekstraudgiften over uddannelsesbudgettet! Kompetenceafklaring er først og fremmest et ledelsesansvar! Eksempler på spørgsmål til runde 2: Er det ikke for nemt og for oplagt at stille sig dér? Hvad ville få jer til at flytte jer til en af de andre svarmuligheder? Når du nu hører, hvad de siger i Enig, kan det så ikke friste dig til at stå dér? Dilemmaspil kan naturligvis varieres meget. Antal og typer af svarmuligheder kan ændres, flere runder kan introduceres (eksempelvis lade deltagerne i de enkelte svargrupper drøfte internt et par minutter, hvorfor de har placeret sig netop dér) osv. Tid og ressourcer Afhængig af undervisers spørgelyst, kan ét spil tage mellem 5 og minutter. 2. Træk et dilemma Kort med forskellige dilemmaer lægges på bordet med teksten nedad. Deltagerne trækker på skift et tilfældigt kort og forholder sig til dilemmaet. Herefter er ordet frit, og der findes ingen rigtige svar. Dilemmaer som pædagogisk metode Side 9
10 3. Anvendelse af teknologi I stedet for at skrive dilemmaerne på kort eller papirlapper kan man udnytte teknologen til dels at gøre læringen mere levende og dels til at opsamle de forskellige beslutninger og argumenterne, der har været præsenteret undervejs. Den enkle version er blot at anvende PowerPoint til at vise dilemmaer og handlemuligheder. Det kan udbygges således at valg af et alternativer fører videre til en ny beskrivelser af underliggende dilemmaer således at deltagerne virkelig bliver udfordret på deres evne til at ræsonnere og evt. villighed til at opgive et synspunkt når dets yderste konsekvenser bliver tydelige. Valg af emne Globalisering, psykisk arbejdsmiljø, outsourcing, dagligdags begivenheder mv. listen er lang over relevante emne. Man skal dog være opmærksom på at adskille brug af dilemmaer fra konkret indlæring af viden. Dilemmaer har per definition ikke én bestemt rigtig løsning, og vi skal derfor ikke kalde et undervisningsforløb, som grundlæggende handler om aftestning af om deltagerne kan huske virksomhedens grundlæggende værdier, for et dilemmaspil. Dilemmaer som pædagogisk metode Side 10
11 Et berømt eksempel Fangernes dilemma er en situation med ufuldstændig information. Situationen indeholder to personer, som hver kan vælge at samarbejde med eller forråde den anden. Dilemmaet er følgende: To mistænkte er blevet anholdt af politiet. De to personer holdes adskilt, så de ikke kan kommunikere. Politiet har ikke beviser nok til at få dem dømt for deres grove forbrydelse, men de kan få de mistænkte fængslet i et halvt år for en mindre forbrydelse. Politiet giver hver at de mistænkte dette valg: De kan vælge at forråde den anden eller holde mund. Hvis begge holder mund, får de hver et halvt års fængsel, hvis den ene forråder den anden og den anden holder mund, slipper forræderen fri og den anden får ti års fængsel, og hvis begge forråder den anden, får de hver fem års fængsel. Skal de mistænkte forråde den anden, eller skal de holde mund? Fangernes dilemma Holder mund Forråder Holder mund -½,-½ -10, 0 Forråder 0, -10-5, -5 Dilemmaer som pædagogisk metode Side 11
Jack Mezirow Fakta Inspiration
Jack Mezirow Fakta Professor, uddannelsesforsker indenfor voksenpædagogik ved Columbia University, New York. Ophavsmand til begrebet "transformativ læring", som han lancerede i 1978 og som han gennem 20
Læs mereDet erfaringsbaserede læringsperspektiv. Kurt Lewin's læringsmodel
Denne omformulering af det kendte Søren Kierkegaard citat Livet må forstås baglæns, men må leves forlæns sætter fokus på læring som et livsvilkår eller en del af det at være menneske. (Bateson 2000). Man
Læs merePædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen
Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen den 28/4-15 Præsentation af Mælkevejen Mælkevejen er en daginstitution i Frederikshavn Kommune for børn mellem 0 6 år. Vi ønsker først og fremmest, at
Læs mereBanalitetens paradoks
MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k D e c e m b e r 2 0 1 2 Banalitetens paradoks Af Jonas Grønbæk
Læs mereKærester. Lærermanual Sexualundervisning KÆRESTER LÆRERMANUAL
Kærester Lærermanual Sexualundervisning 1 Kompetenceområde og færdigheds- og vidensmål Dette undervisningsmateriale, der er velegnet til sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab for 7. -9. klassetrin,
Læs mereTeoretisk referenceramme.
Vance Peavy, Teoretisk referenceramme. Dr. psych. og professor emeritus fra University of Victoria, Canada Den konstruktivistiske vejleder. For konstruktivisten besidder spørgsmål en meget større kraft
Læs mereKOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN
KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN Adjunktpædagogikum Modul 1 22.10.2014 Karen Wistoft, professor, Ph.d., cand.pæd. Institut for Læring Ilisimatusarfik Formål At introducere
Læs mereMetoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning
Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Uddannelse for læringsvejledere i Herlev Kommune 20. Marts 2015, kl. 09:00-15:00 Underviser: Leon Dalgas Jensen, Program for Læring og Didaktik,
Læs mereFørste del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb
Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb I maj måned 2008 tog jeg kontakt til uddannelsesinstitutionen Professionshøjskolen University College Nordjylland med et ønske om at gennemføre et to måneders
Læs mereLæseplan for faget samfundsfag
Læseplan for faget samfundsfag Indledning Faget samfundsfag er et obligatorisk fag i Folkeskolen i 8. og 9. klasse. Undervisningen strækker sig over ét trinforløb. Samfundsfagets formål er at udvikle elevernes
Læs mereCoaching i et nyt læringsperspektiv
Forfatter erhvervspsykolog Birgitte Jepsen og konsulent Margrethe Gade Uddrag af kapitel i bogen Coaching i nyt perspektiv, Kim Gørtz m.fl, 2014, Hans Reitzels forlag Coaching i et nyt læringsperspektiv
Læs mereSupervisoruddannelse på DFTI
af Peter Mortensen Aut. cand.psych. og familieterapeut, MPF Direktør og partner, DFTI Supervisoruddannelse på DFTI Supervision er et fagområde, som gennem mere end 100 år har vist sig nyttigt til varetagelse
Læs mereUNDERVISERE PÅ FORLØBET. Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK.
UNDERVISERE PÅ FORLØBET Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK. De to undervisere har sammen skrevet bogen Ledelse i kompleksitet - en introduktion
Læs mereFællesskaber for Alle, Aarhusmodellen
Stine Clasen, Konsulent, Århus Fællesskaber for Alle, Aarhusmodellen Udgangspunkt På det helt store lærred er der på en lang række områder brug for nye paradigmer og nye handlinger. På sundhedsområdet,
Læs mereAlsidige personlige kompetencer
Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer
Læs mereKØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.
KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,
Læs mereTysk fortsættersprog A stx, juni 2010
Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget
Læs mere11.12 Specialpædagogik
11.12 Specialpædagogik Fagets identitet Linjefaget specialpædagogik sætter den studerende i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning af børn og unge med særlige behov under
Læs mereKære kursusdeltager. Vi ser frem til at møde dig til kurset Praktikvejledning af PAU- og sosu elever som består af 10 kursusdage.
Kære kursusdeltager. Vi ser frem til at møde dig til kurset Praktikvejledning af PAU- og sosu elever som består af 10 kursusdage. På de næste sider ser du programmet for kurset, samt støttespørgsmål for
Læs mereMetoderne sætter fokus på forskellige aspekter af det indsamlede materiale.
FASE 3: TEMA I tematiseringen skal I skabe overblik over det materiale, I har indsamlet på opdagelserne. I står til slut med en række temaer, der giver jer indsigt i jeres innovationsspørgsmål. Det skal
Læs merePædagogisk handleplan. for. SOSU Greve
Pædagogisk handleplan for SOSU Greve Oprettet: 11/11/11 Side 1 af 8 INDHOLDSFORTEGNELSE PÆDAGOGISK HANDLEPLAN FOR SOSU GREVE... 3 DEL 1: SKOLENS IDENTITET... 3 1.1 Læringssyn... 3 1.2 Undervisningssyn...
Læs mereVejledning i bedømmelse af Professionsbachelorprojektet
Vejledning i bedømmelse af Professionsbachelorprojektet Professionsbachelorprojektet er uddannelsens afsluttende projekt. Der er overordnet to mål med projektet. For det første skal den studerende demonstrere
Læs mereLP-MODELLEN FORSKNINGSBASERET VIDEN, DER VIRKER
Motivation og mestring Dette e-læringsforløb indeholder en gennemgang af, hvad det er, der opretholder og reducerer motivationen hos enkeltelever og klasser. Deltagerne gøres opmærksom på aktuelle teorier,
Læs mereSelam Friskole. Religion. Målsætning og læseplan
Selam Friskole Religion Målsætning og læseplan September 2009 Religionsundervisning Formål for faget Formålet med undervisningen i kundskab til islam er, at eleverne erkender og forstår, at den religiøse
Læs mereLæreres Læring. Aktionsforskning i praksis
Læreres Læring Aktionsforskning i praksis 1 Læreres Læring - aktionsforskning i praksis Martin Bayer Mette Buchardt Jette Bøndergaard Per Fibæk Laursen Lise Tingleff Nielsen Helle Plauborg 1. version,
Læs mereSundhedspædagogik i sygeplejen - hvordan kan det bruges?
Sundhedspædagogik i sygeplejen - hvordan kan det bruges? SKA 04.03.2015 Marie Lavesen, Lunge- og Infektionsmedicinsk Afdeling, Nordsjællands Hospital Samarbejde med sundhedsprofessionelle (akut) Generelt
Læs mereInstitutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO
Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet
Læs mere- Om at tale sig til rette
- Om at tale sig til rette Af psykologerne Thomas Van Geuken & Farzin Farahmand - Psycces Tre ord, der sammen synes at udgøre en smuk harmoni: Medarbejder, Udvikling og Samtale. Det burde da ikke kunne
Læs mereVelkommen. Kort præsentation hvad er du optaget af i øjeblikket
Velkommen Kort præsentation hvad er du optaget af i øjeblikket Dagens program Opgaven til i dag Karl Tomms spørgehjul Reflekterende team Domæneteori Respons fra ledelsen Grafisk facilitering Evaluering
Læs mereFaglig læsning i matematik
Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har
Læs mereM e n t o r. Diplomuddannelsen
M e n t o r N e t v æ r k - u d d a n n e l s e Diplomuddannelsen Diplom uddannelse tonet til Mentordiplom uddannelse Målgruppen for en mentordiplomuddannelse er: Alle der har interesse i at kvalificere
Læs mereFrihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering
Frihed og folkestyre Danmarks Privatskoleforening Undersøgelsesværktøj Selvevaluering Her og nu situation Evaluering Undersøgelsesværktøj. Skolens arbejde med frihed og folkestyre. Kapitel 5. Mulige indfaldsvinkler
Læs mereCISV Pas AktIV t VerdenSborgerSkAb
CISV Pas AktIV t VerdenSborgerSkAb Passet giver dig et overblik over CISV s tilgang til fredsuddannelse. Passet er en praktisk guide til, hvad vi arbejder med, og hvorfor vi gør det. det kan bruges som
Læs mereIntroduktionsperioden
1 Introduktionsperioden 2 Korte møder Husk tilbage på den modtagelse du selv fik da du startede i praktik. Hvad var godt og hvad var skidt? 1 3 Modtagelse af eleven Den omvæltning, det er at være ny, vil
Læs mereSygefravær er individuelt, men løsningerne er et fælles anliggende.
Sygefravær er individuelt, men løsningerne er et fælles anliggende. I denne powerpoint finder du som leder eller personaleansvarlig forskellige slides og øvelser, du kan bruge til at sætte spot på sygefraværet
Læs mereKommissorium for udarbejdelse af mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder for læreruddannelsens fag. 18. august 2006 Sags nr.: 003.702.
Afdelingen for videregående uddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K. Tlf. 3392 5600 Fax 3392 5666 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Kommissorium for udarbejdelse af mål og centrale
Læs mereStudieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring
Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring Ilisimatusarfik Grønlands Universitet University of Greenland!1 Indholdsfortegnelse 1. Præambel 3 2. Varighed og titel 4
Læs mereHvert kursus strækker sig over 40 lektioner, og eleven deltager i 2 kurser under hver overskrift i løbet af 7.-9.kl.
Enghaveskolen april 2018 Fagplan Kursusforløb 7.-9.kl. Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl.er der i 7., 8, og 9. klasse nogle kursusforløb med følgende overskrifter: Den Vide Verden, Demokrati
Læs mereVirksomhedsgrundlag. Heldagshuset. Oktober 2013
Virksomhedsgrundlag Heldagshuset Oktober 2013 1 Målgruppe Målgruppen er normaltbegavede elever, der er præget af adfærdsmæssige, følelsesmæssige eller sociale problematikker; AKT-problematikker. Der er
Læs mereDilemmaer i og med Kodeks for god ledelse
Dilemmaer i og med Kodeks for god ledelse Når regelstyring afløses af værdibaseret ledelse, stiller det ofte ændrede krav til lederen. Hvor reglerne i mange tilfælde kan afgøre, hvad der er rigtigt eller
Læs mereMundtlig prøve i Matematik
Mundtlig prøve i Matematik Mandag d. 9. september 2013 CFU Sjælland Mikael Scheby Dagens indhold Velkomst, præsentation, formål med dagen Vekselvirkning mellem formalia, oplæg og arbejde med eksempler
Læs mereVærkstedsundervisning hf-enkeltfag Vejledning/Råd og vink August 2010
Værkstedsundervisning hf-enkeltfag Vejledning/Råd og vink August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende
Læs mereLæreplaner. Vores mål :
Læreplaner Trivsel, læring og udvikling er tre centrale begreber for os i Børnehuset Trinbrættet. I den forbindelse ser vi læreplaner som et vigtigt redskab.vores grundsyn er, at hvis børn skal lære noget
Læs mereVejledere Greve Skolevæsen
Vejledere Greve Skolevæsen Hold 3 Mosede, Strand, Holmeager, Tune Om vejledningskompetence 2 18. januar 2016 https://ucc.dk/konsulentydelser/ledelse/skoleledelse/ materialer-til-forloeb/greve-kommune Den
Læs mereKompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere
Det foranderlige arbejdsliv Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 7.-9. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Arbejdsliv Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår
Læs mereHoney og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori
Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det
Læs mereLæringsmå l i pråksis
Læringsmå l i pråksis Lektor, ph.d. Bodil Nielsen Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt læreres brug af Undervisningsministeriets faghæfter Fælles Mål. Undersøgelsen viser, at lærernes planlægning
Læs mereTips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF
Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De
Læs mereKompetencebeskrivelse Landsforeningen for ansatte i sundhedsfremmende og forebyggende hjemmebesøg
Kompetencebeskrivelse Landsforeningen for ansatte i sundhedsfremmende og forebyggende hjemmebesøg Sociale/samarbejdsmæssige kompetencer Personlige kompetencer Borgeren Udviklingskompetencer Faglige kompetencer
Læs mereLæreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00
Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 Indhold Forord... side 2 Meritlæreruddannelsens formål og praktikken... side 2 Praktik i meritlæreruddannelsen, mål og CKF... side 2
Læs mereInnovation og læring. Steen Elsborg LDI - Læringsdrevet Innovation Mobil: 22362919 E-mail: se@ldi.dk Hj side: www.ldi.dk
Innovation og læring Steen Elsborg LDI - Læringsdrevet Innovation Mobil: 22362919 E-mail: se@ldi.dk Hj side: www.ldi.dk Innovation og læring - vores fælles projekt til udforskning! Hvordan skaber vi læring
Læs mereBeskrivelse af lektorkvalificeringsforløb
Beskrivelse af lektorkvalificeringsforløb Jeg vil udvikle mig selv og blive bedre som underviser. Blive bedre til mit job. Kim Breum-Christensen Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Formål 1. Indledning
Læs mereWorkshop: Aktionslæring. 10. November Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman
Workshop: Aktionslæring 10. November 2014. Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman mmg@ucc.dk AKTIONSLÆRING Aktionslæring drejer sig om at udvikle sin praksis ved løbende at eksperimentere
Læs mereMetadon fortsat den modvillige hjælp?
STOF nr. 3, 2004 TEMA Modsætninger Metadon fortsat den modvillige hjælp? Narkotikapolitikkens og behandlingssystemets forhold til metadon og behandling er ikke uden indbyggede modsætninger. Metadonbrugeres
Læs mere1) Status på din kompetenceudvikling i forhold til uddannelsens krav, forventninger, muligheder, rammer m.m.
Januar 2008/lkr SUS 8 Forberedelsesskema til 8. semester NB: Skemaet skal i udfyldt stand sendes til din SUS-dialogpartner (Annie, Nana, Mogens, Magne, Ulla ellerlone) senest 2 hverdage før aftalt samtaletidspunkt!
Læs mere10 principper bag Værdsættende samtale
10 principper bag Værdsættende samtale 2 Værdsættende samtale Værdsættende samtale er en daglig praksis, en måde at leve livet på. Det er også en filosofi om den menneskelige erkendelse og en teori om,
Læs mereSådan skaber du dialog
Sådan skaber du dialog Dette er et værktøj for dig, som vil Skabe ejerskab og engagement hos dine medarbejdere. Øge medarbejdernes forståelse for forskellige spørgsmål og sammenhænge (helhed og dele).
Læs mereHandling uden Hænder. www.visdomsnettet.dk
1 Handling uden Hænder www.visdomsnettet.dk 2 Handling uden Hænder Kompileret og redigeret af Erik Ansvang Ydre aktivitet er nemt at forstå. Det betyder, at vi som søgende mennesker skal føre de etiske
Læs mereTRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til?
TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, Direktør Impact Learning Aps Kommunerne gør tilsyneladende
Læs mereursisthæfte Dokumentation for deltagelse i DHFs Træneruddannelse Navn Forening
D H F s T R Æ N E R U D D A N N E L S E ursisthæfte Navn Forening Dokumentation for deltagelse i DHFs Træneruddannelse Velkommen - som kursist på Dansk Håndbold Forbunds Træneruddannelse For alle trænere
Læs mereBørneterapien Odense Team A. Klinisk undervisning foregår på Specialbørnehaven Platanhaven
Børneterapien Odense Team A Klinisk undervisning foregår på Specialbørnehaven Platanhaven Platanvej 15 6375 4100 platanhaven@odense.dk www.platanvej.dk Kontakt oplysninger Leder af Børneterapien: Malene
Læs mereFORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR
FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR Dette er en stærkt forkortet version af det samlede notat fra de pædagogiske dage. Den forkortede version omridser i korte
Læs mere6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år. Læringsmål og indikatorer. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole.
Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole. Århus Kommune Børn og Unge Læringsmål og indikatorer 6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale kompetencer,
Læs mereIntroduktion til undervisningsdesign
TeleCare Nord Introduktion til undervisningsdesign TeleCare Nord KOL og velfærdsteknologi Temadag til undervisere Torsdag d. 4/9-2014 Louise Landbo Larsen 1 Præsentation Fysioterapeut (2005) Underviser
Læs mereforventningsko og oplevelseskort
Forventnings-Fo r v e n t n i n g s k og oplevelseskort (FØR OPLEVELSEN Oversigt over ) forventningsko ti l el ev rt R V ko ENTN Op le ve lsf Oes I N G S KO R T FOR FØR OG EFTER DEN KUNSTNERISKE OPLEVELSE
Læs mereLedelse af læringsmiljøer
Ledelse af læringsmiljøer Rikke Lawsen, Ledelse & Organisation/ KLEO RILA@ucc.dk 4189 Rasmus Anker Bendtsen, Program for Inklusion og Integration RAB@ucc.dk 41898173 1 Mål Når vi slutter har vi: Identificeret
Læs mereHvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse?
Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse? Indledning Implementering af viden, holdninger og færdigheder i organisationen Intentionen er at
Læs mereFra skoleåret 2016/17 indføres en praktisk-mundtlig fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi.
Indhold Vejledning til den fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi Guide til hvordan Alineas fællesfaglige forløb forbereder dine elever til prøven Gode dokumenter til brug før og under prøven Vejledning
Læs mereUdarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010
1 Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010 Identitet Hvem er vi? Hvad vil vi gerne kendes på? 2 Vores overordnede pædagogiske opgave er fritidspædagogisk Endvidere er omsorg, sociale relationer
Læs mereUddannelsesplan for Pædagogstuderende i Myretuen
Uddannelsesplan for Pædagogstuderende i Myretuen Velkommen: Vi glæder os til at byde dig velkommen i Myretuen. Vi håber du får en god og lærerig praktikperiode hos os med masser af udfordringer, dejlige
Læs mereHold 1, 2014. LOGBOG. 2. Samling. Denne logbog tilhører:
Ledelse af borger og patientforløb på tværs af sektorer Et lederudviklingsforløb for ledere i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune og ved Aarhus Universitetshospital Hold 1, 2014 LOGBOG. 2. Samling Denne
Læs mereUndervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse).
Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: Det talte sprog (lytte og tale)
Læs mereHøj pædagogisk faglighed. Hvorfor handler vi som vi gør? Hvorfor vælger vi f.eks. de aktiviteter vi gør?
Børnegårdens værdigrundlag. Børnegårdens SPOR: Høj pædagogisk faglighed. Hvorfor handler vi som vi gør? Hvorfor vælger vi f.eks. de aktiviteter vi gør? Ansvarlighed for egen handling. Den professionelle
Læs mereBeskrevet med input fra pædagog Ann Just Thodberg og pædagogisk leder Marietta Rosenvinge, Børnehaven Stjernen, Aalborg Kommune BAGGRUND
18 Børnecoaching Beskrevet med input fra pædagog Ann Just Thodberg og pædagogisk leder Marietta Rosenvinge, Børnehaven Stjernen, Aalborg Kommune Forståelse af sig selv og andre BAGGRUND Kort om metoden
Læs mereTrivselspolitik for Støttecentret for Senhjerneskadede
Social- og Sundhedsforvaltningen Støttecenter for Senhjerneskadede Trivsels for Støttecentret for Senhjerneskadede -Værdier, hensyn og arbejdstilrettelæggelse med henblik på at sikre trivsel og forebygge
Læs mereTal om løn med din medarbejder EN GUIDE TIL LØNSAMTALER FOR DIG SOM ER LEDER I STATEN
Tal om løn med din medarbejder EN GUIDE TIL LØNSAMTALER FOR DIG SOM ER LEDER I STATEN Dialog om løn betaler sig At udmønte individuel løn handler ikke kun om at fordele kroner og øre. Du skal også skabe
Læs mereIndholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole
Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemstilling... 2 Problemformulering... 2 Socialkognitiv karriereteori - SCCT... 3 Nøglebegreb 1 - Tro på egen formåen... 3 Nøglebegreb 2 - Forventninger til udbyttet...
Læs mereLedelse af frivillige
Bog: Ledelse af frivillige. Særpris i dag: 239 kr. Ledelse af frivillige V/ Sociolog Foredragsholder, forfatter og konsulent Aktiv frivillig leder - grundlægger af RETRO Hvad vil du høre om? Hvad er dine
Læs mereLæseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab
Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb
Læs merePsykisk arbejdsmiljø. SL- Lillebælt familieplejernes dag den 1. september 2015 Hans Hvenegaard www.teamarbejdsliv.dk
Psykisk arbejdsmiljø SL- Lillebælt familieplejernes dag den 1. september 2015 Hans Hvenegaard www.teamarbejdsliv.dk Forløbet 12.30: Program og gruppesammensætning 12.45: Psykisk arbejdsmiljø Oplæg og diskussion
Læs mereNetværk for fællesskabsagenter
Netværk for fællesskabsagenter Konsulentdag KL d.21.10.14 Jacqueline Albers Thomasen, Sund By Netværket At komme til stede lyt til musikken og: En personlig nysgerrighed Væsentlige pointer fra sidst? Noget
Læs merePOLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE. Sammen om FÆLLESSKABER
POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE Sammen om FÆLLESSKABER 1 FORORD Faaborg-Midtfyn Kommune er karakteriseret ved sine mange stærke fællesskaber. Foreninger, lokalråd, borgergrupper mv.
Læs mereLær det er din fremtid
Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre
Læs mereSupervision. Supervision- program. Formål med undervisningen 22-05-2016
Supervision Supervision- program Tjek in- forventninger Introduktion til Supervision- formål Introduktion og demonstration af Vinduesmodellen i Plenum Gruppearbejde/ Workshops med kursisternes egne videoer
Læs mereVisioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark
KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation
Læs mereKOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN
KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN Modul 1 10.9.2015 Karen Wistoft, professor, Ph.d., cand.pæd. Institut for Læring Ilisimatusarfik Formål At introducere til kollegial supervision
Læs mereLP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV
LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV Indhold Indledning... 1 Forståelsen af social arv som begreb... 1 Social arv som nedarvede sociale afvigelser... 2 Arv af relativt uddannelsesniveau eller chanceulighed er en
Læs mereVirksomhedsøkonomi A hhx, juni 2010
Bilag 29 Virksomhedsøkonomi A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Virksomhedsøkonomi er et samfundsvidenskabeligt fag. Faget giver viden om virksomhedens bæredygtighed i en markedsorienteret
Læs mere- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede?
Synopsis i Etik, Normativitet og Dannelse. Modul 4 kan. pæd. fil. DPU. AU. - Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? 1 Indhold: Indledning side 3 Indhold
Læs mereDe faglige mål er inddelt i fire overordnede kompetenceområder: Kommunikation, læsning, fortolkning og fremstilling.
Læringsaktiviteter Læringsaktivitet: Dansk (EUD) Elevrettet beskrivelse: EUD grundforløb 1: Under læringsaktiviteten Dansk vil du arbejde med at styrke dine forudsætninger for at benytte det danske sprog
Læs mereDet Rene Videnregnskab
Det Rene Videnregnskab Visualize your knowledge Det rene videnregnskab er et værktøj der gør det muligt at redegøre for virksomheders viden. Modellen gør det muligt at illustrere hvordan viden bliver skabt,
Læs mereFremstillingsformer i historie
Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt
Læs mereAktionslæring VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3. www.læringsspor.dk
VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3 Aktionslæring Hvad er aktionslæring? Som fagprofessionelle besidder I en stor viden og kompetence til at løse de opgaver, I står over for. Ofte er en væsentlig del af den
Læs mereSÆRIMNER. Historien om Hen
SÆRIMNER Historien om Hen Et novellescenarie af Oliver Nøglebæk - Særimner 2014 KOLOFON Skrevet af: Oliver Nøglebæk Varighed: 2 timer Antal Spillere: 4 Spilleder: 1 HISTORIEN OM HEN Scenariet er en roadmovie
Læs mereEn national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved
Kulturministeriet: National vision for folkeoplysningen http://kum.dk/kulturpolitik/uddannelse-folkeoplysning-og-hoejskoler/folkeoplysning/... Side 1 af 1 05-03-2015 National vision for folkeoplysningen
Læs mereVores fundament. Miljø og Teknik. Randers Kommune
Vores fundament Miljø og Teknik Randers Kommune I efteråret 2009 har vi arbejdet med at skabe et nyt fælles fundament for Miljø og Teknik. Ambitionen har været at skabe en klar retning for vores fremtidige
Læs mereProjekt KLAR. Guidelines. Transfer af viden, holdninger og færdigheder. Kompetent Læring Af Regionen
Projekt KLAR Kompetent Læring Af Regionen Guidelines Transfer af viden, holdninger og færdigheder transfer af viden, holdninger og færdigheder opfølgning transfer ny læringskultur guideline til konsulenten
Læs mereKursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati
FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.
Læs mereSamfundsfag C. 1. Fagets rolle
Samfundsfag C 1. Fagets rolle Samfundsfag handler om grønlandske, danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om og forståelse af det moderne, globaliserede
Læs mere-nedbryder siloer og skaber samarbejde på tværs.
-nedbryder siloer og skaber samarbejde på tværs. Den Professionelle Fællesskaber er en 1-årig uddannelse, der giver dig en helt ny faglighed. Du har måske allerede kendskab til, hvad det vil sige at facilitere.
Læs mere