En målsætning for områderne: Klubforhold og breddeaktiviteter.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "En målsætning for områderne: Klubforhold og breddeaktiviteter."

Transkript

1 Oplæg til FU arbejde vedr. klubforhold og PR Poul Søndergaard, FU, udarbejdet juni-juli 2004 Som nyvalgt FU medlem har jeg naturligt nok gjort mig en del overvejelser om mine opgaver og ansvarsområder i FU. Ansvarsområderne er iflg. nyeste opdatering af skakhåndbogen, afsnit 7: Kontakt til klubber og hovedkredse PR Aktiviteter fra vækstkonto Lederuddannelse Materialefond Udlån af DSU s materialer Pokalturnering Breddeaktiviteter senior, junior Jeg har ligeledes i sommerferien kigget en masse materiale igennem, som er overtaget fra Erik Mouridsen, bl.a. HB referater og -bilag, FU materiale, arbejdsgruppe papirer etc. Materialet dækker noget af 80-erne, det meste af 90-erne og op til dato. I det følgende koncentrerer jeg mig om klubforhold, PR, lederudvikling og breddeaktiviteter, idet de fire øvrige områder er af mere administrativ karakter. Dette indlæg er en personlig afklaring og må også opfattes som en slags kommissorium for mit arbejde i FU. På selve HB mødet fremlægges dog kun et resume. Skakkens situation / krise. Det er en imponerende mængde af tanker, energi og arbejde, der er blevet præsteret af skakfolk i nævnte periode. Desværre har det ikke kunnet forhindre fortsat nedgang i medlemstallet, selvom det er tænkeligt at det ville have set værre ud, hvis indsatsen havde været svagere. Der har været mange gode ideer og også en del vildskud. Når et nyt hold kommer til i ledelsen, må man revurdere ideerne og genanvende det, der er muligt, evt. på en ny måde. Selvom en ide ikke har virket tidligere, kan den måske fungere med nye folk på banen. Vi skal tænke nyt, men vi har ikke råd til at smide alt tankegods og erfaring overbord. Skal man søge forklaringer på den utilstrækkelige effekt af tidligere tiltag, kan det være: politisk uenighed, man kunne ikke enes om at gennemføre ideerne eller det blev kun gjort halvt fokus blev ikke sat på de tiltag, som kunne have størst effekt manglende lederressourcer på unions-, hovedkreds- og klubniveau til at gennemføre ellers gode tiltag de konjunktur bestemte ændrede vilkår for skakken var værre end forventet, således at vore tiltag var utilstrækkelige måske er der trods alt nye ideer, som ikke er blevet fundet og afprøvet endnu I 1998 gennemførte nogle HA studerende en analyse af DSU, som er interessant læsning om end den er for ensidig (interview grundlaget var for snævert). De konkluderer at DSU som organisation befinder 1

2 sig i den fjerde af fem tilstande for Decline of organisations, nemlig en krise tilstand, hvor lukning af butikken dog ikke er umiddelbart forestående. Rapportens analyse af DSU kan inspirere til et kritisk syn på, hvor vi står, men dens løsningsforslag er efter min vurdering urealistiske eller for teoretiske. Vores strategier og handleplaner må tage hensyn til den demokratiske struktur og de skaklige rødder ude i klubberne, den økonomiske virkelighed og de ledelsesmæssige ressourcer DSU har. Jeg tror på, at en evolutionær strategi trods alt kan vende situationen, hvis vi er i stand til at overbevise hinanden om de rigtige tiltag, at fastholde mål og fokus på dem og at følge tiltag helt til dørs. Det afgørende vil uden tvivl være vore menneskelige ressourcer og den tid vi kan investere. En målsætning for områderne: Klubforhold og breddeaktiviteter. Hvis vi tager medlemstallet som indikator for graden af succes med begge, kunne målsætningen være: at standse eller reducere medlemstilbagegangen i de mest truede klubber at øge antallet af klubber, som kan notere status quo eller fremgang Jeg er klar over, at det kan kritiseres som værende for uambitiøst, men det er ikke nogen nytte til at sætte urealistiske mål om radikale forandringer til det bedre. Den nævnte målsætning kan såmænd være svær nok at leve op til. Man kan også sige at denne målsætning kan ingen være uenig i, det interessante er, hvordan vi opfylder den? Det vil jeg i det følgende uddybe nærmere. Hvor skal fremgangen komme fra? Et simpelt, men afgørende spørgsmål, som man hele tiden må have for øje, når man vurderer de tiltag, der skal gøres og den målgruppe, det retter sig imod. Er det egnet til at skaffe nye medlemmer? Der er mest perspektiv i at øge tilgangen af juniorer, dvs. helt nye og samtidig unge medlemmer for skakken. Der kan også skaffes nye seniorer ved hvervning af voksne udenfor DSU, som kender spillet, men dette er sværere, og det vil være mere tilfældigt, hvor mange man får fat i. Hvervning af pensionister kan også give medlemmer, men har nøgternt betragtet mindre perspektiv. Indenfor de tre hovedgrupper er der mange kategorier (f.eks. studerende på læreanstalter, medarbejdere i virksomheder, flygtninge, ældrecentre, ungdomsskoler osv.), som kan være mere eller mindre egnede målgrupper. I de følgende afsnit vil jeg hovedsaglig beskæftige mig med børn og unge. Elitearrangementer i form af stormesterturneringer, OL o.l. kan nok bidrage til at opretholde skakkens image og bevidstheden om skak i befolkningen, og det er en stimulans til bestående medlemmer, men det er minimalt, hvad det direkte medfører af nye medlemmer. Hvis Danmark klarer sig godt, måske endda opsigtsvækkende godt ved skak-ol, så vil det ikke direkte give nye medlemmer, men højest større velvilje hos potentielle sponsorer og en (kortvarig) interesse i offentligheden. Sponsorvelvilje kan imidlertid danne baggrund for nye tiltag. Kun ved en langvarig succes og eksponering i offentligheden, som håndboldkvindernes i 90-erne, kan man få en direkte afledt medlemstilgang. En sådan situation indenfor skak ligger ikke lige for. En anden måde er at blive associeret med et virkelig stort sponsornavn og udnytte dennes gennemslagskraft. Dette kan kun realiseres med top-skak. 2

3 Jeg er absolut tilhænger af elitesport og eliteskak. I den nuværende situation har skakken behov for nøgterne og solide tiltag, der er meget målrettede mod medlemshvervning, og det vil sige breddearbejde. Men eliten kan og skal ikke forsømmes. I den gamle diskussion om elite kontra bredde gælder det mere end nogensinde før, at skakledere må finde den rette balance. Rekruttering af juniorer Nye juniorspillere øger kravet til klubberne om tilbud, hvilket er ensbetydende med øget eller i hvert fald prioriteret arbejde fra lederne. Dette må vi acceptere og tage som et positivt problem. Det vil også øge forbruget af penge til aktiviteter, om end noget af dette dækkes ind ved øgede kontingenter og evt. offentlige tilskud. Selvom nye juniorspillere ikke giver nye ledere her og nu, så øger det muligheden for på langt sigt også at rekruttere nye ledere og elitespillere, altså en positiv cirkel. Det vigtigste rekrutterings arbejde er : skoleskak og klubbernes egne rekrutterings arrangementer. Med det sidste mener jeg f.eks. vinter- og sommerferieskak for børn, skak på offentlige steder, til byfester o.l., altså ikke de normale interne klubaktiviteter. Et dilemma: Skal man bruge kræfterne på indadrettede aktiviteter, som f.eks. undervisning af eksisterende medlemmer, eller på hvervning af nye medlemmer. Svaret er: Både og. De indadrettede aktiviteter er nødvendige aht. et godt klubliv, som kan bevare medlemmer, men man må aldrig glemme den udadrettede medlemshvervning. Lederne må jævntlig spørge sig selv: Hvad har vi gjort i år for at skaffe nye medlemmer? Skoleskak Skoleskakken har sin egen organisation og sit eget liv i forhold til DSU, og det er rigtigt sådan. Skoleskakkens miljø og vilkår er et helt andet end klubskak. Bemærk at jeg her taler om det egentlige DSS, ikke om DSU klubber, som kalder deres juniorafdeling for skoleskak. I løbet af en årrække kommer mange børn i kontakt med skoleskak, men kun et fåtal af dem ender som klubspillere. Vi har ingen statistik over det, men et forsigtigt gæt er at 10% - maximalt 20% - bliver hængende ved skak og bliver klubspillere. Hvis vi var bedre til at udnytte det tidsvindue, hvor vi har kontakt med en masse børn i den modtagelige alder, kunne rekrutteringen måske øges til det to eller tredobbelte, hvilket ville have en meget synlig effekt på medlemstallet. Gennem mit arbejde med skoleskak har jeg set mange børn, som havde talent for spillet, men som aldrig kom videre med klubskak. Hvorfor er vi ikke gode nok til at indfange disse børn? Har skoleskakkens ledere nogle bud på det og på, hvordan vi kan forbedre det? Jeg tror, at skoleskaklederne har nok i at holde deres eget kørende. De gør ikke noget særligt for at skubbe gode spillere over i klubskak, og det er ikke negativt ment. Ret beset er det skakklubbens problem at få fat i disse nye medlemmer. De særligt interesserede elever og deres forældre er formentlig også uvidende om eller ikke opsøgende overfor klubskak. Ved et øget samarbejde mellem klub og skoleskak kunne vi måske få flere af disse potentielle medlemmer i tale. Vi taler meget om PR, med- 3

4 lemshvervning o.s.v., men forsømmer måske den mest oplagte mulighed: At gå ned på den nærmest skole med skoleskak og reklamere for skakklubben. Det må understreges, at vi ikke vil dræne skoleskakken for gode spillere, og det vil heller ikke ske. De fleste børn, som begynder i klubben fortsætter i mange år sideløbende med skoleskak. Udfordringen ved et øget samarbejde er, at det kræver klubledere, som kan afse tid typisk omkring kl på de dage, hvor der er skoleskak. Men det vil kun være enkeltstående seancer, f.eks. en gang pr. halvår pr. skole, og burde derfor være gennemførligt. For at lette opgaven kan flere skoler deltage i samme arrangement. Der burde for hver sæsonplan være to til tre aftalte arrangementer i det lokale skoleskak miljø, hvor klubben præsenterede sig selv ved hjælp af information, foldere og nye spændende sider af skak, såsom simultan, blindskak og let teori. En anden form for samarbejde kan være at tilbyde TL assistance, så der kan afholdes skoleskakstævner lokalt. Mangel på TL erfaring og ressourcer i det hele taget kan måske afholde skoleskaklederen fra at starte turneringer med mange deltagere udefra. Effekten af at holde skoleskak stævner på den lokale skole kan være at interessen for skak stimuleres på netop denne skole. Man kunne også vælge at lægge et skoleskakstævne på en skole uden skoleskak, og så reklamere for det, så dens egne elever dukkede op som tilskuere. Skoleskaklederne har gjort en stor indsats gennem mange år. Men antallet af skoler med skoleskakhold falder. Jeg har ikke viden om, hvilken indsats dansk skoleskak gør for at starte hold op på nye skoler, men skakklubberne må bidrage i så henseende, hvis det på nogen måde er muligt. Hvis den lokale skole er uden skoleskak, og man har en kandidat i klubben, kan man give skolen et tilbud, som sikkert vil blive modtaget. Ellers kan skolen kontaktes mhp. at undersøge, om der kan findes en lærer, som vil påtage sig det under vejledning og støtte fra klubben. Motivationen skal være dels skakkens gode kvaliteter, og dels at skolen bliver mere attraktiv, jo flere fritidstilbud, der er. Det er et faktum, at der er mange skoler uden skoleskak, og formentlig også et sørgeligt faktum, at der findes børn på disse skoler, som gerne ville spille skak, hvis tilbuddet eksisterede. Det er ikke noget problem, at arrangere at disse børn kunne benytte naboskolens skoleskakhold. Problemet er transport, idet barnet jo skal fra hjemmeskolen / fritidsordningen til den anden skole på et for forældre ubekvemt tidspunkt. Ikke desto mindre skulle man måske informere forældrene om denne mulighed, og så lade det være op til dem at løse det. Hvis barnets ønske er stort nok, plejer vor tids forældre jo at finde en løsning. Skolefritidsordninger. Klubben kan overveje tilbud til skolefritidsordningen. Disse børn går i klasse, og derfor vil nogle af dem være lidt yngre end dem, der typisk kommer til skoleskak. Det er vigtigt at være klar over, at skak i en fritidsordning skal tilpasses disse vilkår. Der må ikke indgå nævneværdig teori, da man ikke kan forvente ro og koncentration nok til dette. Det primære må være, at disse børn prøver at spille skak, og bliver klar over spillets eksistens. Så er der en chance for at de senere vil fatte interesse for det derhjemme og i skoleskakregi. Materialer kan klubben medbringe ved sådanne lejligheder. Man kunne slet og ret donere et antal materialer og lette skakbøger (f.eks. opgaver) til fritidsordningen. 4

5 Fritidsklubber. Fritidsklubberne omfatter børn fra 4. klasse til 6. eller 7. klasse. Det er min opfattelse at fritidsklubberne konstant er på udkig efter nye aktiviteter, og at mange har aktivitetsråd sammensat af pædagoger og børn. De vil sandsynligvis gerne tage imod tilbud fra skakklubben om enkeltstående arrangementer. Men her er det igen vigtigt at tilpasse indsatsen til situationen. Hvis aktiviteterne i fritidsklubben er meget præget af action og zapperi fra den ene underholdende aktivitet til den næste, kan der næppe etableres noget permanent skak, og teori må også i første omgang være bandlyst. I stedet bør der laves en showpræget seance bestående af opvisning i lynskak (af stærke spillere fra klubben), blindskak og evt. simultanskak. Det kan krydres med demonstration / udfordring af skakcomputere, evt. forevisning af internetskak (internet findes i de fleste fritidsklubber). Uddeling af informationsfoldere om klubben eller skoleskak hører med. Hele pakken (roadshow / skakshow) skal sælges til fritidsklubbens ledelse og erfaringerne kan man tage med i næste fritidsklub, der kontaktes. Her er en mulighed for klubbens stærkeste spillere til at give et bidrag ved at stille op. Den af klublederne, som leder showet, skal have evner til at tale til børn i den nævnte aldersgruppe, så de synes det er spændende at høre på. Hvis det viser sig, at der er basis for mere permanent skak i form af turneringer, så må klubben være parat til at støtte op om det. Skakklubben kan overveje at donere en skakcomputer eller en cd med et skakprogram. Det vil være en lille udgift, hvis det får nogle af børnene til at prøve denne form for skak. Man kan sammenligne det med at store computer firmaer donerer deres produkter til universiteter for at de studerende senere som beslutningstagere skal have en præference for disse produkter. Vinterferie- og sommerferieaktiviteter. Hvis dette findes i kommunen er det bydende nødvendigt, at skakklubben finder ressourcer til at deltage. Hvis det ikke findes, bør klubformanden kontakte kommunen og foreslå det (informationsmateriale fra andre byer kan nemt skaffes). Evt. kan klubben lave det på eget initiativ, blot med skak som eneste programpunkt, og formidle det gennem uddeling af sedler i skolerne og afgrænsning til udvalgte klassetrin. Med Viborg og Herning som eksempel kan det nævnes, at der fra kommunen hvert år i december og maj udsendes et katalog til alle børn i skolealderen. I kataloget tilbyder diverse foreninger aktiviteter i ferieperioden. Hvor ellers finder man en mulighed for at få direkte kontakt med alle børnefamilier i en by på indbyggere, og hvor disse er motiveret for at prøve en masse nye ting? Hvert år kommer en ny årgang til. I Viborg har der gennem 5-6 år været fra børn til skak hvert år i vinterferien. I Herning har man i sommerferien haft børn over to dage. Bemærk at 95% af disse børn aldrig har haft berøring med skoleskak eller klubskak. Man kan arbejde meget med indhold og kvalitet i det der serveres, og her er det en god ide at lytte til erfaring fra de klubber, som har praktiseret dette, men jeg vil næsten sige, at man skal stille op uanset hvad, fordi det er en kæmpechance for rekruttering. 5

6 Nogle af disse børn kommer igen, forudsat at der er et veltilrettelagt tilbud som opfølgning. Det fører os tilbage til klubben, hvor det er nødvendigt at have en juniorafdeling. Skakklubbens juniorafdeling. Det er en udfordring at have et tilbud til juniorspillere hele sæsonen igennem. Jeg kalder det en juniorafdeling for ikke at forveksle det med skoleskak. For det første skal det tidspunkt, de spiller evt. være et andet end for seniorspillerne. For det andet skal der være indhold, variation og pædagogik i det, man præsenterer. For det tredje skal juniorlederen sørge for turneringsmuligheder, kontakt til forældre etc. Sammenlign det med en fodboldforening, hvor der arrangeres kampe, turneringer, udflugter, forældremøder osv. I princippet skal vi kunne det samme, selvom det er en stor mundfuld. Der kan siges meget mere om juniorafdelingen, men her vil jeg blot slå fast, at den er et uomgængeligt krav for at skakklubben skal kunne lokke børn til at spille der. Bestyrelse og øvrige ansvarlige i klubben må kreativt vende alle muligheder for at etablere og opretholde en juniorskak afdeling. Når der dukker børn op i skakklubben, må klubledelsen ikke lade sig nøje med, at de blot kan spille med på de voksnes betingelser. Bestyrelsen og juniorledelsen har et stort ansvar og en stor opgave, men det kan evt. hjælpe at trække på forældrene som ressource for at kunne gennemføre skakarrangementer for klubbens juniorspillere. Det er min erfaring, at forældre gerne stiller op, når det drejer sig om praktisk hjælp ved sådanne lejligheder. Det kan være kantinehjælp, transport, opstilling, lederhjælp under rejser eller endog bestyrelsesarbejde. Selvom disse forældre ikke er egentlige klubmedlemmer vil de som regel gerne støtte klubben så længe deres børn går der. Et støttemedlemskab kunne komme på tale, og måske falder der et rigtigt medlem af i ny og næ. Teenagere/unge der forlader skakken. Alle klubber i provinsen kender problemet med juniorspillere, som i års alderen forlader skakken for at dyrke andre interesser og uddannelse. Evt. flytter de et par år senere til storbyerne. Det nytter ikke at begræde dette, da det er et naturligt fænomen. Hvis den unge begynder at spille i en anden klub, har skakken som helhed ikke tabt noget. Ved at spørge til den unges planer kan man få en ide om, hvorvidt han vil bevare et forhold til skakken. Man kan give ham en kontakt, adresse og informationsmateriale på en ny klub i den anden by. Hvis han forbliver i byen, kan man måske finde anledning til at starte løs skak / cafeskak på det uddannelsessted, hvor han går. Måske et fordelagtigt passivt medlemskab med fortsat tilsending af Skakblad og klubblad i en årrække kan være vejen. Det gælder om at bevare kontakten med den unge, f.eks. på mail. Skakpakke til højskoler, efterskoler og uddannelsesinstitutioner. Der kan sammensættes en skakpakke med en varighed på 2 timer eller mere, bestående af : kort skakhistorisk orientering med vægt på spændende personligheder, dramaer o.l. kort instruktion i regler prøveturnering evt. skakopgaver 6

7 Kort sagt: En appetitvækker. Det konkrete udbytte vil være begrænset, da f.eks. højskole- og efterskoleelever kun er der på træk. Men måske plantes der et frø, som vokser op, når vedkommende kommer hjem. Aftenskoleundervisning Erik Mouridsen arbejdede med et projekt om aftenskoleundervisning i skak, men det blev vist ikke til noget. Ideen er god nok fordi katalogerne over aftenskolekurser jo er et glimrende udstillingsvindue (mange voksne ser det) og jeg kunne forestille mig, at det ville friste nogle voksne, som ellers ikke kigger efter skak. Alt afhænger dog af tilslutningen og af, at der er en skakunderviser til rådighed i den lokale klub. Selve indholdet kan tages fra det eksisterende instruktørkursus. Man må ikke opfatte dette som konkurrence for den lokale skakklub, snarere som et PR tiltag. Lederudvikling Enhver klubledelse bør fokusere på lederudvikling, dvs. finde, motivere og træne de kommende ledere. Det må indrømmes, at det nogle gange kan være svært overhovedet at få øje på lederemner udover dem, der allerede er indrulleret. Alligevel må den bestående klubledelse ikke glemme den vigtige opgave. Indslusning i lederarbejdet er typisk: Holdleder, TL kursus, kampleder, skrive til klubblad, hjælpe til ved juniorskak, materielforvaltning, kantinehjælp eller praktisk hjælp. En mere ambitiøs fremgangsmåde er at danne en lille gruppe (taskforce gerne unge medlemmer), som ikke behøver at være bestyrelsesmedlemmer, men som skal være engageret i at hjælpe skakken eller klubben. Gruppen kan få til opgave (med bestyrelsens godkendelse) at foreslå og gennemføre medlemsfremmende aktiviteter eller aktiviteter for klubben. Midlerne kan komme fra klubben og vækstkontoen. Dette kan formentlig anspore lederemner til at engagere sig, og de vil opnå en udvikling gennem dette arbejde. Blandt de eksisterende seniormedlemmer er der givetvis en gruppe potentielle ledere, som ikke p.t. er involveret i lederarbejdet. En indsats for at aktivere disse er også påkrævet. Jeg mener, at man her må appellere til alles ansvar for at hjælpe skakken. Der er tidligere udarbejdet en del forslag til lederkurser (Mouridsen, Stuhr, Abildlund, Noer, Elkjær). Der er ingen tvivl om at det er behjertede forsøg på at skabe gode, skaktilpassede lederkurser. Men det virker som om der nogle gange skydes over målet. Hvor skal instruktørerne til de meget ambitiøse skaklederkurser komme fra for slet ikke at snakke om financieringen? Jeg har set et meget flot materiale fra 3. hovedkreds udarbejdet af Peder Elkjær fra Søhus skakklub og efter hvad jeg forstår anvendt i deres egen klub. Denne klub har p.t. 21 medlemmer i DSU s kluboversigt. Det har altså ikke virket specielt godt for dem selv. Det er ikke for at hænge Søhus ud, men det viser blot at, hvis vi ikke passer på, bruger vi måske en masse ressourcer på noget, der er uden nævneværdig effekt. Når det drejer sig om grundlæggende kurser for klubledere, så bør vi ikke opfinde den dybe tallerken engang til. Sådanne kurser udbydes i rigt mål og god kvalitet af f.eks. DIF. Det er almene lederkurser, som også skakfolk kan have udbytte af. Prisen ser ud til at være nogle få hundrede kroner pr. deltager, hvilket er yderst rimeligt. Jeg er overbevist om, at DIF har en ekspertise, som vi ikke kan konkurrere 7

8 med. Hvorfor ikke afsætte en del vækstkontomidler til at sende skakledere på DIF s kurser efter nærmere definerede regler? Derudover kan vi naturligvis have brug for påvirkning og inspiration skakledere imellem. Men dette kan gøres sideløbende med seminarer og workshops, hvor grundlaget er det førnævnte idekatalog og udvalgte skakledere, som er villige til at dele ud af deres erfaringer. Det behøver ikke kræve store forberedelser og et fornemt materiale. Det essentielle er, at vi er villige til at lytte og lære af hinanden. Og så kræver det ikke en masse tid og penge for udvikling af kursus indhold. Seminarieskak Endnu et glimrende initiativ og projekt, som Erik Mouridsen arbejdede med. Jeg er ikke klar over om arbejdsgruppen er nedlagt, eller hvad der kom ud af det. Det undersøges nærmere. Tænketanken vedr. klubliv og klubudvikling Denne er nævnt i HB referatet januar 2004 som værende startet. Jeg kender p.t. ikke status, men vil snarest muligt tage kontakt til gruppen. Gruppens forslag og ideer må integreres i de øvrige tiltag, jeg har beskrevet her. 8

9 Mulige FU tiltag for klubområdet / breddeskakken. Med udgangspunkt i det foregående vil jeg nu konkretisere, hvad vi kan gøre i FU. Nogle områder såsom aftenskoleundervisning og seminarieskak er udeladt, da jeg er nødt til at have mere information om resultatet af de tidligere projekter. Best-practise. I erhvervslivet har man et begreb, der hedder best business practise, som dækker over at virksomheder lærer af de bedst fungerende virksomheder, m.a.o. man kopierer metoder og holdninger ofte på tværs af brancher. Der dannes erfa-grupper på specifikke områder, hvor en gruppe virksomheder ved jævnlige besøg hos hinanden søger inspiration og erfaringsudveksling. Dette må vi overføre til skakklubberne. Det foregår givetvis allerede i et vist omfang, men jeg forestiller mig det gjort mere systematisk. Nogle klubber kører godt. Hvad er det, de gør, og hvordan gør de det i konkrete detaljer? Man kan direkte opfordre andre klubber til at gøre det samme. Det er ikke nødvendigvis kun i større byer, man finder succesrige klubber. Man skal selvfølgelig tage hensyn til klubbernes forskellige situation. FU opgaven må være at indsamle dokumentation over de bedste tiltag og stille det til rådighed for andre klubber. Idekataloger har tidligere været forsøgt lavet, men det kommer let til at samle støv på en hylde, fordi man ikke aktivt bruger det eller klubberne ikke kender til dets eksistens. Måske har materialet været for spinkelt eller uopdateret. Idekataloget skal være synligt og let tilgængeligt for klubberne, gerne i form af en sektion på DSU s hjemmeside. En løbende ajourføring og evaluering er nødvendig. Kun ved at inddrage hele landet kan man få et tilstrækkeligt materiale. Idekataloget kunne have karakter af et nyhedsbrev over de seneste gode tiltag. Kvalitetsbedømmelse af tiltag ligger hos FU. Fremfor alt mener jeg, at FU og hovedkredsene skal aktivt opfordre klubber med særligt behov til at afprøve ideerne. Dette kommer jeg tilbage til. Måske kan der lokalt dannes venskabsklubber eller samarbejde, hvor en stærk klub støtter en eller flere svagere klubber og puster nyt liv i dem. Jeg er klar over de meget store krav, det stiller til ledernes tidsforbrug. Men det kunne måske tilrettelægges som delopgaver/udfordringer til nye lederemner. Bedre statistik og prioritering Hvor ubehagelig det end er, bør vi have en tydelig og ret detaljeret statistik over medlemsudviklingen ikke bare i DSU som helhed, men fordelt på hovedkredse og principielt ned til den enkelte klub. Det skal øge bevidstheden hos alle (inklusive FU) om, hvor krisen kradser mest, og hvor der skal sættes ind. Det kan måske motivere til øget ansvarlighed og samarbejde på tværs af klubber mhp. på at vende udviklingen, og det kan også give kampgejst til at kæmpe mod den negative udvikling. Statistikken må kunne trækkes fra hovedkredsenes kartoteker, og bør være til rådighed løbende og til hvert HB møde. Tidligere var der til HB mødet en opdateret medlemsstatistik pr. hovedkreds, men det ses ikke i de seneste mødereferater. Det skal undersøges, hvor godt de nuværende IT systemer lever op til dette krav. Hvis de ikke gør, bør udvikling af medlemskartotek-it, samt funktioner til konsolidering af dette på unions niveau tages med i det kommende IT arbejde. 9

10 Baseret på statistikken kunne man lave følgende prioritering for FU s indsats indenfor klubforhold (det er selvfølgelig i et tæt samarbejde med hovedkredsen, idet jeg går ud fra samme prioritering for dem): Prioritet 1: Prioritet 2: Prioritet 3. De 10 klubber med størst tilbagegang / mest lukningstruet Her må FU lægge den største indsats, evt. med besøg, inspirationsmøder o.l. Midterfeltet. FU indsats består primært i støtte og formidling af gode ideer. De 10 klubber der kører relativt bedst. FU indsats består i at dokumentere og videreformidle, hvad disse klubber gør. Initiativer overfor klubberne I kontakten til klubberne skal vi inspirere til, at de sætter ind på de før nævnte områder (skoleskak, junioraktiviteter etc.) og andre jf. idekataloget. Idekataloget skal ikke blot være til rådighed, hvis nogen får lyst til at bruge det. FU skal bruge det til at vurdere aktivitetsniveauet i de enkelte hovedkredse og klubber mhp. at kunne tage nogle initiativer især overfor de svagere områder. Initiativer kan være i form af seminarer o.l., men kan også være deciderede besøg i form af: observatør ved udvalgte hovedkredsmøder, evt. med indlæg observatør / konsulent ved medlemsfremmende arrangementer. besøg på klubaftner eller spillermøde, evt. med indlæg indlæg på et bestyrelsesmøde i udvalgte klubber Det er klart, at dette medfører et stort tidsforbrug, og det skal derfor prioriteres godt, og der må hele tiden evalueres, om der kommer udbytte af det. Realistisk set kan man overkomme at besøge 5-8 klubber om året. Hvis det sker på en klubaften, som er en hverdag, vanskeliggør det rejsen. Et andet forhold er at der måske ikke er tradition for det. Vi må dog forsøge at bryde en evt. modstand ved at starte med klubber, der er åbne overfor direkte samarbejde med FU. En sådan udfarende arbejdsform bør ske i tæt samarbejde med HK formanden, idet vi jo ikke skal gå ham i bedene. Dette tangerer forslaget om en konsulent, som blev foreslået i DSU mod nye tider. Forskellen er, at her er der tale om ulønnet arbejde (af FU medlemmer eller andre) og langt fra fuldtid. Der må nødvendigvis sættes ind selektivt. Går man videre, kunne der måske dannes et rejsehold af særligt engagerede ledere (FU og andre), som tog ud med visse mellemrum eller når det brændte på et sted. I disse tiltag er der et stærkt element af lederudvikling, idet det jo vil være møder og erfaringsudveksling mellem FU, hovedkredsformanden og den lokale ledelse. Til forskel fra lederkurser, koster dette kun vores tid. 10

11 Indsamling af viden og dokumentation Arbejdet med at indsamle viden og dokumentation fra klubberne, specielt de gode og de dårligt kørende kan fokusere på følgende forhold: sæsonplan hvordan er den bygget op og mangler der noget? er der en juniorafdeling og hvordan køres den? Hvis ikke, hvad kan der så gøres for at starte én? hvor mange ledere er der i forhold til medlemmer. Hvor mange passive medlemmer? hvilke medlemsfremmende aktiviteter laves der, og hvordan? hvor mange har turneringsleder licens? hvilke lokaler har klubben og hvad koster de? hvad gør klubben for at skabe nye ledere? Jeg vil lægge vægt på at de initiativer, der tages, bliver dokumenteret, således at vi kan justere indsatsen efterhånden som resultaterne eller det modsatte viser sig. Vækstkontoen. Det synes at være et problem overhovedet at bruge de penge, der er afsat til medlemsfremmende aktiviteter. Det bunder formentlig i to forhold: Manglende lederressourcer i klubberne til at gennemføre aktiviteter og/eller manglende kendskab til muligheden for støtte. Det må der gøres noget ved. Når FU har revideret betingelserne for anvendelse af vækstkonto midler bør vi kontakte de områder, hvor forbruget har været mindst og direkte foreslå passende arrangementer, som ikke har været afprøvet der og som vil kunne få støtte fra FU. Vi behøver ikke sidde og vente på, at nogen henvender sig, hvis vi kan se områder, der ligger underdrejet. Lederudvikling Jeg foreslår at FU laver et oplæg til rammer for at hovedkredsene kan sende udvalgte ledere på DIF kurser. HB skal derpå beslutte det nødvendige budget for det. Endvidere foreslåes at FU i samarbejde med hovedkredsene udarbejder en plan for supplerende lederseminarer. Målet med disse skal slet og ret være erfaringsudveksling og inspiration mellem skakledere på tværs af hovedkredse. Jeg er klar over, at det måske kniber med tilslutningen, men et lille forum har også ret, og jeg vil forvente, at hovedkredsformændene vil kunne sælge sagen i baglandet, og derved sikre et minimum af tilslutning. Hvis vi får et godt udbytte af det, kan der med tiden komme bedre tilslutning. Samarbejde med skoleskak I 1996 blev der afholdt et seminar om udvidet samarbejde mellem DSU og DSS. Der var lavet et glimrende materiale og flere arbejdsgrupper bidrog under seminaret med yderligere ideer. Efterfølgende blev der etableret et samarbejdsudvalg mellem DSU og DSS. Jeg er ikke klar over om det stadig findes, eller om man blot orienterer hinanden efter behov. Jeg foreslår et møde mellem relevante personer for at stimulere til øget samarbejde mellem skakklubber og det lokale skoleskakmiljø, jf. mine tidligere kommentarer. Det er væsentligt at slå fast, at det skal ske på laveste niveau i de to organisationer, men en procedure på ledelsesniveau for igangsætning og opfølgning på dette er også nødvendig. 11

12 Opstart af nye skakklubber. Det bør undersøges, om der er hvide områder i Danmark, dvs. byer af nogen størrelse, hvor der ikke findes en skakklub. Man kunne forestille sig at der tidligere har været en klub, som er stoppet, men hvis der er gået nogle år, er der måske basis for at starte en klub på ny. Måske sidder der stadig folk, som savner muligheden for at spille skak. Alle væsentlige byer (>10000 indbyggere) i Danmark synes umiddelbart at have en skakklub, hvorimod der i området indbyggere måske er et potentiale. Oversigt over byområder større end 1000 indbyggere kan fås fra Danmarks Statistik. Måske kan der fra DSU s arkiver fremskaffes en liste over klubber, som er stoppet i de sidste år, som kunne være et udgangspunkt. Trods alt har der tidligere været nok skakfolk i disse områder til en skakklub. Næste opgave er så at finde ud af, hvordan man tager initiativet i en sådan by. Det kunne evt. være et arrangement på lokale skoler, hoteller eller lignende, hvor der husstandsomdeles en indbydelse. Medlemmer fra nærmeste skakklub kan være med i initiativet. En sådan skakaften kunne indeholde orientering, skakopvisning, hyggeskak, uddeling af informationsmateriale og afsluttende med aftale om evt. stiftende møde blandt de fremmødte. Denne ide går ganske vist imod tendensen med at skakklubber forsvinder, ikke mindst i de tyndt befolkede områder. Hvorfor skulle vi nu kunne starte nye klubber op? Klubbernes uddøen kan hænge sammen med midlertidige ugunstige omstændigheder. Nye folk kan være kommet til siden, og omstændighederne kan i det hele taget have ændret sig. Aktivering af passive medlemmer. Vi savner et billede af, hvor mange af DSU s 6500 medlemmer der er aktive, og hvor mange der er passive. Klubberne kunne evt. levere en omtrentlig opgørelse. Tager man Viborg som målestok, så er ca. 20% passive. Det svarer til 1300 medlemmer på landsplan. Det kan overvejes om en direct-mail kampagne kunne reaktivere nogle af disse. Måske skal der blot en impuls til at få dem op af sofaen. IT og Internet. Det har før været påpeget, at DSU bør være tilstede på internet og at IT må indgå på forskellig måde i driften af skaklivet (kommunikation, effektiv administration, nyhedsformidling). Dette er ikke mindre aktuelt i dag. Det nye FU vil gennemføre en længe savnet modernisering af DSU s hjemmeside med tilhørende funktioner. Der er stadig klubber, som er fremmedgjorte overfor IT / internet, og som er udenfor. HB og hovedkredsene må lægge sig i selen for at etablere IT kontakt i alle klubber. Hjælp til hjemmeside, evt. fælleshjemmeside blandt naboklubber bør undersøges. Hvis der i Danmark findes en større gruppe mennesker, som ikke er medlem af en klub, men som er mindet for at spille internet skak, så taler det for, at DSU etablerer en egentlig landsdækkende internet skakklub. Den skal have rigtig medlemskab med registrering af medlemmets data, kontingent og med diverse fordele (f.eks. Skakbladet og alle normale DSU rettigheder, eller graduering af dette via for- 12

13 skellige kontingenter). Normale DSU medlemmer kunne være fødte medlemmer. Fordelen ved dette er, at det åbner mulighed for at knytte den formodede gruppe tættere til organiseret skak, evt. at lave sammenlignende opgørelser over medlemmer i traditionelle skakklubber og internetklubben. Det vil dog kræve et velegnet sted på internet, hvor der kan spilles skak, og jeg er ikke nok orienteret om mulighederne. Det er et stort emne, som kræver nøje overvejelser om økonomi, arbejdskraft, kritisk masse osv., og det hænger sammen med den igangværende IT renovering. Men vi bør give det en seriøs overvejelse, så jeg regner med, at det vil blive diskuteret videre på de kommende FU møder. En evt. implementering vil involvere flere FU medlemmer og har lavere prioritet end den påbegyndte IT renovering. Resume og prioritering af de foreslåede FU tiltag: Prioritet 1: etablering af idekatalog (hjemmeside+papir) med procedurer for ajourføring forsøg med inspirationsmøder med nødlidende klubber med basis i bl.a. idekatalog andre møder med klubber / hovedkredse vedr. idekatalog møde om udvidet samarbejde mellem DSU og DSS på skole/klubniveau + gennemførelse af dette etablering af klubstatistik med tre prioriteringer revision af vækstkonto betingelser og promovering af denne overfor klubber kontakt til tænketank vedr. klubliv og klubudvikling Prioritet 2: regler for brug af DIF lederkurser, godkendelse af budget igangsætning af anvendelse af DIF lederkurser, evaluering lederseminar Prioritet 3: undersøgelse af om venskabs/støtte forhold mellem klubber kan hjælpe undersøgelse af lukkede skakklubber og mulighed for genoprettelse af disse undersøgelse af antal passive medlemmer og mulighed for reaktivering af disse internet skakklub med DSU medlemskab 13

14 PR aktiviteter / Mulige FU tiltag Det er i øjeblikket vanskeligt for mig at definere og afgrænse opgaverne mht. PR. Derfor kommer jeg måske i det følgende til at brede mig en del ud over de øvrige FU områder, og det kan virke lidt vel højtflyvende, men overvejelserne er seriøst ment, og skulle gerne give baggrund for at HB og FU kan diskutere og vedtage en PR strategi. Mine forudsætninger for at arbejde med PR og medier er begrænsede, men jeg vil gerne forsøge at skabe nogle ideer og initiativer, samt mobilisere andre med bedre forudsætninger indenfor PR området. PR begrebet (public relations) dækker i en snæver betragtning informationsmaterialer, hjælpemidler (f.eks. messestandere) og andre marketing genstande (T-shirts, kuglepenne). I en bredere definition dækker det også mediekontakt og medieomtale, sponsorarbejde og aftaler, aktiviteter som præsenterer skak og skakklubber (f.eks. skak på torvet), samt andre skakevents (skakfestival). Det overlapper herved begrebet medlemsfremmende aktiviteter, som vi også bruger. Kort kan PR i skaksammenhæng vel defineres som enhver markedsføring af skak overfor befolkning, medier og sponsorer med information, materialer eller aktiviteter. Der kan skelnes imellem PR på lokalt niveau (klub/hovedkreds) og på unionsniveau. I første tilfælde indskrænker FU s rolle sig til at tilbyde materialer, hjælpemidler og rådgivning f.eks. baseret på indsamlede erfaringer. I det andet tilfælde må FU s rolle være at gennemføre en overordnet markedsføring af skak, men da enkelte lokale arrangementer kan have så stærk reklameværdi, at det dækker hele unionen, jf. Politiken Cup, så kan FU s overordnede rolle også bestå i at støtte sådanne arrangementer på den ene eller anden vis. Tænketank vedr. fundraising og skak i medierne Kun fundraising er startet. Det er ikke aftalt endnu, hvilke FU medlemmer disse to tænketanke relaterer sig til. Hvis det er PR, så er det undertegnede. Dette afklares evt. på det kommende FU møde samtidig med, at der bør fremskaffes en status på gruppens arbejde. Erfaringer med sponsorsøgning I 1997 udarbejdede Michael Bjertrup et fint dokument over erfaringer med sponsorsøgning. Det var vist planen hos det daværende FU, at dette skulle udvides med flere nøglepersoners erfaringer og derefter indarbejdes i støtteforeningens vejledning for turneringsarrangører. Det ser ikke ud til at være sket. Det er et oplagt emne at tage op. Det vil være nyttigt at se de lokale sponsoraftaler, der er lavet forskellige steder. Hvordan er kontrakten, og hvad er ydelse og modydelse, hvilken PR værdi er der i det? Jeg er dog usikker overfor fortrolighedskrav i den forbindelse. Sponsoraftaler er ofte baseret på at nogen kender nogen i forretningsverdenen. Men det er jo langt fra tilfældet alle steder. Hvad kan man så gøre for at få foden indenfor? Her må vi netop søge råd hos de klubber, der har haft succes med at skaffe sponsorer. Jeg vil tage tråden op fra Michael Bjertrup. 14

15 Jeg mener, at erfaringerne skal bruges mere aktivt end blot at indgå i støtteforeningens manual. Sponsorsøgning bør ikke kun foregå, når man forbereder en turnering, men være en løbende aktivitet. Det vil derfor være et godt emne for inspirations- og ledermøder mellem klubberne. PR på klubniveau Der ligger PR i meget af det, der er beskrevet under klubforhold. Decideret PR derudover kan være: optræden i indkøbscenter, byfest, bibliotek temaartikel eller fast skakrubrik i lokale aviser løbesedler skakevents i sponsorers forretningslokaler lokal radio og TV. Traditionelt meget vanskeligt at motivere medier for dette. fast omdeling af klubblade, foldere og særnumre af skakbladet på biblioteker, institutioner og offentlige steder sponsoraftaler kontakt til handelsstandsforening Til lokalt brug har DSU lavet nogle udmærkede hjælpemidler: Brochurestativ, messestandere med plakater, særtryk af Skakbladet o.l. Jeg har ikke umiddelbart noget nyt at tilføje. Det skulle da lige være en skakbus! PR på unionsniveau / sponsoraftaler Stormesterturneringer er i sig selv PR, da det som regel ledsages af medieomtale. Disse events er oftest gennemført lokalt og involverer en eller flere sponsoraftaler. FU kan være involveret på flere måder, men er ikke direkte udførende (Kasparov simultan var en undtagelse). Politiken cup, som løber af stabelen lige nu, er arrangeret af lokale kræfter i KSU, men har PR værdi for hele landet. Jeg kender ikke økonomien bagved og hvorledes sponsoraftalen med Politiken er skruet sammen, men det er et eksempel på et langvarigt sponsorsamarbejde, som efterhånden er blevet en institution, og som tiltrækker store navne med betydelig PR værdi for hele arrangementet. Også andre lokale arrangementer i de senere år har været med til at flytte grænserne for, hvad skakken kan generere af PR og sponsoraftaler. Tager man de store briller på, så er CSC s sponsorering af et cykelhold en succeshistorie uden lige. Bjarne Riis s legendariske præstationer og hans høje status som sportsnavn i Danmark, samt den årlige spænding i Tour de France holder liv i dette samarbejde (vel og mærke selvom der ikke mere er danske navne med helt i toppen). Hvis man skal forestille sig noget lignende i skakverdenen, skal det være på Kasparov niveau eller lige under og med et af de store firmaer som sponsor. Det kræver muligvis også et dansk skaknavn af en størrelse, som vi ikke har endnu. Bent Larsens status og berømmelse i Danmark i 50-erne og 60-erne er det niveau, som er påkrævet. Ligeledes tænker jeg på Linares, der har en unik status i skakverdenen og som følge deraf et godt PR potentiale for store sponsorer. Linares er dog ikke holdt oppe af et normalt sponsorforhold, men af et filantropisk baseret samarbejde med den spanske millionær, Luiz Rentero. 15

16 En stor sponsor bag skak og skakevents!? Kan vi overhovedet tænke i disse baner? Et muligt svar er: Nej. Skakken står for tiden så svagt, at vi må koncentrere kræfterne om mere jordnære arrangementer, medlemshvervning etc. Når vi engang har fået hovedet oven vande igen, når vi engang er blevet stærke nok, kan vi gå ind i det. Det er et fair synspunkt. Et andet muligt svar er: Ja. Skakken har brug for et PR-gennembrud i offentligheden og medierne. Den prestige og anerkendelse, der ligger i et muligt samarbejde med en stor sponsor, kan være med til at skabe ny fremgang for skakken. Et forsøg bør gøres og koster i den indledende fase hovedsagelig tid og arbejde, kun få udgifter som sådan. Jeg har i juni taget initiativ til at afprøve et evt. sponsorsamarbejde med mit eget firma, Grundfos, idet der er en oplagt sammenhæng mellem Grundfos s værdigrundlag og skakkens verden. Det har resulteret i, at der skal afholdes et møde i slutningen af august om et evt. samarbejde. Jeg vil understrege overfor alle, der læser dette, at der ikke er garanti for, at der kommer noget som helst ud af det. Men på grund af den nævnte sammenhæng og min (tilfældige) position som medarbejder og FU medlem skal muligheden afprøves. Hvis der er opbakning til det, kunne jeg godt tænke mig, at vi forsøgte kontakt til sådanne virkelig store sponsorer på en mere systematisk og professionel måde og med store ideer. Men det kræver grundig forberedelse, og her mangler vi en del for at kunne få et godt udgangspunkt. F.eks. ville det være en stor fordel, hvis man havde prospekter klar over de danske topspillere og udenlandske for den sags skyld. Dette har jeg set nævnt som en del af en elitepolitik, men det er aldrig blevet fremskaffet. Her må topspillerne eller spillerforeningen hjælpe til, for de gode sponsoraftaler kommer ikke af sig selv. Jeg taler ikke om et hurtigt sammendrag af forhånden værende materiale, men om et professionelt udarbejdet prospekt med CV og billede, skaklige planer og ambitioner, prof.status osv. Sagen skal sælges godt, og man skal kunne tilbyde noget, hvilket berører et andet svagt punkt: Det er efter min mening nødvendigt at have færdige skitser til storarrangementer med i tasken. Det kræver bl.a. forarbejde med de hovedkredse, som vil være villige til at bære arrangementerne og lægge ressourcer til. Jeg kunne også forestille mig, at der på tværs af hovedkredse skulle mobiliseres folk, som kunne bidrage og hjælpe projektet til succes, m.a.o. en projektgruppe med de folk fra unionen, som har de bedste forudsætninger og evner. Igen er ideen, at hvis den potentielle sponsor præsenteres for et projekt, der vækker interesse, så har vi slagplanen klar med ressourcer, detaljer om tid og sted osv. En tredje svaghed er selvfølgelig at skakkens 6000 organiserede spillere ikke syner af meget, også selvom man runder op til ved at tage de uorganiserede med. Jeg vil dog mene, at hvis man tænker internationalt, så er der en større målgruppe end det danske marked, forstået på den måde at en international koncern, der f.eks. handler i Rusland, må tage det russiske marked med i betragtning, når en sponsorering af skak med stærke russiske spillere skal overvejes. En ide kunne derfor være at samarbejde med et eller flere af de andre landes skakunioner om en markedsføring. Sigeman turneringen er et foregangs-eksempel på dette. Hvorfor ikke også med Tyskland, Rusland og andre lande? En fjerde svaghed er ukendskab til de krævede honorarer og i det hele taget den ubekendte faktor som udgøres af topspillernes egen dagsorden og kalender. Hvad koster en eller flere verdensklasse spillere, og hvad skal der til for at engagere dem i et givet projekt? Jeg har fået lidt information fra SJM, men 16

17 føler mig langt fra klædt på mht. dette. Jeg har dog en tro på, at hvis niveauet i projektet er tilstrækkelig stort, så må det også være muligt at forhandle aftaler på plads med topspillerne. Hvis vi møder op hos en potentiel stor sponsor uden at have tingene i orden, er det ikke professionelt og risikoen for afslag er stor. Jo bedre forberedt man er, des bedre er indtrykket. Dette er også min erfaring ved mindre sponsoraftaler. Det er soleklart, at der skal være en solid PR værdi i projektet for at vi kan stå inde for det og tro på det. Derfor må vi sætte os ind i sponsorens tankegang, hans værdigrundlag og marked og fremvise gode bud på PR værdien for ham. Alt dette har dog kun en mening, hvis vi som skakorganisation ønsker det, m.a.o. hvad er vores PR strategi og vores strategi i øvrigt? Det er den første forudsætning, der skal på plads. Hvis det skulle lykkes at skabe en aftale med en stor sponsor, så forpligter det jo vores ressourcer og planer i en bestemt retning. Projekter med verdensklasse skak vil rent praktisk kræve internationale kontakter til topspillere og evt. managers. Hvordan får man det? Jeg går ud fra, at vi har folk i unionen med den nødvendige viden. Under forudsætning af at FU og HB kan definere og beslutte en PR strategi, som bl.a. involverer forsøget på at finde en storsponsor, vil det være nødvendigt at samle en lille gruppe af skakfolk, som har specielle forudsætninger for det nævnte arbejde: de skal være forhandlingsvante og kunne begå sig på de bonede gulve, dvs. have et godt kendskab til erhvervsforhold og erhvervslivet kende til elitens forhold og krav være godt orienteret om de skitserede skakarrangementer skal kunne sælge sagen og samtidig virke seriøse (altså ikke noget med at oversælge) skal være med til at føre FU og HB s PR strategi ud i livet FU skal selvfølgelig være repræsenteret og jeg deltager gerne selv, men mener at området er for stort til at et enkelt FU medlem kan magte det ved siden af de øvrige FU opgaver. Det ville være en hjælp, hvis vi via hovedkredsene kunne få en oversigt over de skakfolk, der sidder i stillinger i det private erhvervsliv. Disse folk har som regel en god fornemmelse af, hvad der skal til og kan måske pege på yderligere kontakter og muligheder. Hvis vi derimod beslutter en mindre ambitiøs PR strategi, hvor målet er at lave sponsor aftaler i stil med dem vi har set de senere år (Samba, Hvide Hus, Saitek), så må vi danne en PR arbejdsgruppe (måske den nuværende tænketank), som systematisk kan indsamle erfaringer og viderebringe dem og rådgive klubberne. Også her vil det være nyttigt at vi med prospekter og skitser præsenterer vores vare så godt som muligt. PR på unionsniveau / Skak i medierne Man møder ofte hos den menige skakspiller, såvel som hos eliten, store forventninger og ønsker til at skakken skal komme stærkt frem i medierne. Hvor naivt og usandsynligt det kan synes, så kan man 17

18 med rette forvente, at FU som led i den overordnede markedsføring gør en seriøs indsats for at trænge igennem til landsdækkende medier, især TV, og at FU ikke lader noget uprøvet. Det er nødvendigt at trække på folk med kendskab til medierne. Hvad skal der til for at komme i betragtning ved journalisternes udvælgelsesproces? Hvordan bevarer man en kontakt, når den først er etableret? Der har før været skakindslag på landsdækkende TV. Hvem skabte kontakten og hvordan var forløbet? Vi må have fat i de personer, som var involveret, og bygge på deres erfaringer. PR på unionsniveau / andet Der kan være tale om bogudgivelser, reklamekampagner og brug af Skakbladet eller andre tryksager som reklame. Det må diskuteres videre i FU og HB, hvad der kan gennemføres. Resume af de foreslåede FU tiltag indsamling af opdateret erfaringsmateriale om sponsorsøgning og sponsoraftaler møde med interesserede hovedkredse om skitse til storarrangementer møde med Grundfos om evt. samarbejde kontakt til eliteudvalg om udarbejdelse af prospekter over topspillere diskussion i FU og HB om den overordnede PR strategi og udarbejdelse af samme kontakt med tænketanken for fundraising brug af sponsor erfarings materiale i møder med klubber dannelse af forhandlingsteam og videre tiltag med dette (forudsat det er med i strategien) liste over erhvervsfolk i DSU der kan bidrage mht. sponsorarbejde fremskaffelse af oplysninger og kontakter på internationale topspillere i en kategori, der svarer til PR strategien 18

17 METODER TIL SUCCESFULD ONLINE OG OFFLINE MARKEDFØRING MED GAVEARTIKLER

17 METODER TIL SUCCESFULD ONLINE OG OFFLINE MARKEDFØRING MED GAVEARTIKLER 17 METODER TIL SUCCESFULD ONLINE OG OFFLINE MARKEDFØRING MED GAVEARTIKLER Indholdsfortegnelse INTRODUKTION...3 ONLINE MARKEDSFØRING MED GAVEARTIKLER...4 Promovér din virksomheds hjemmeside...4 Konkurrencer...4

Læs mere

Dansk Skole Skak FAQ : frequently asked questions

Dansk Skole Skak FAQ : frequently asked questions LÆSEVEJLEDNING I denne FAQ finder du de oftest stillede spørgsmål med tilhørende svar. På bagsiden af brochurerne; Opstart af Skoleskak hvorfor, hvordan og hvorledes? og Børn spiller skak! finder du telefonnumre

Læs mere

Ressourcen: Projektstyring

Ressourcen: Projektstyring Ressourcen: Projektstyring Indhold Denne ressource giver konkrete redskaber til at lede et projekt, stort eller lille. Redskaber, der kan gøre planlægningsprocessen overskuelig og konstruktiv, og som hjælper

Læs mere

En god sæsonstart. Inspirationsfolder

En god sæsonstart. Inspirationsfolder En god sæsonstart Inspirationsfolder Indholdsfortegnelse FORORD 2 HUSKELISTE 4 Hvilke målgrupper har vi fokus på? 5 Hvilke hold tilbyder vi i næste sæson? 5 Har vi styr på alle træningstider? 6 Har vi

Læs mere

Bilag 3: Interview med Michael Piloz, sportsdirektør i Bakken Bears

Bilag 3: Interview med Michael Piloz, sportsdirektør i Bakken Bears Bilag 3: Interview med Michael Piloz, sportsdirektør i Bakken Bears Hvilke værdier står Bakken Bears for? Jeg tror vi står for at være de professionelle amatører. I det store billede. Vi er økonomiske

Læs mere

Guide til intern brug af Lyngbyvolley.dk

Guide til intern brug af Lyngbyvolley.dk Guide til intern brug af Lyngbyvolley.dk Derfor er det vigtigt! Sådan logger du ind Sådan retter du din profil Tips til hvad du kan skrive Administration af sider for de enkelte hold Mange flere ord om

Læs mere

Evaluering af Landsbyhjemmesider fælles indsats for bosætning i Rebild kommunes landdistrikter

Evaluering af Landsbyhjemmesider fælles indsats for bosætning i Rebild kommunes landdistrikter Evaluering af Landsbyhjemmesider fælles indsats for bosætning i Rebild kommunes landdistrikter (Der er i alt modtaget 31 besvarede skemaer) Hvordan har projektet medvirket til at nå de konkrete mål i LAG-himmerlands

Læs mere

Vend bøtten på hovedet!

Vend bøtten på hovedet! BØRNEKULTUR En af de store udfordringer for klubbernes trænere og ledere er, at de i højere grad skal opbygge det fællesskab, en holdsport nu en gang er, omkring det enkelte individ og ikke omvendt. Sådan

Læs mere

Visionsseminar lørdag d. 26. november 2011

Visionsseminar lørdag d. 26. november 2011 28. januar 2012 Visionsseminar lørdag d. 26. november 2011 Sammenfatning Lørdag d. 26. november hold HB og FU et visionsseminar for dansk skak og Dansk Skak Union. Med udgangspunkt i at identificere visionselementer

Læs mere

TENNISSPORTENS DAG ARRANGØRMANUAL Denne korte manual giver et overblik over, hvad I som klub kan gøre for at optimere jeres Tennissportens

TENNISSPORTENS DAG ARRANGØRMANUAL Denne korte manual giver et overblik over, hvad I som klub kan gøre for at optimere jeres Tennissportens TENNISSPORTENS DAG ARRANGØRMANUAL Denne korte manual giver et overblik over, hvad I som klub kan gøre for at optimere jeres Tennissportens Dag-arrangement. Manualen er delt op tre i afsnit om henholdsvis

Læs mere

Værløse Boldklub. Beretning 2013/2014

Værløse Boldklub. Beretning 2013/2014 Side 1 af 5 Beretning 2013/2014 2013 har været et år, hvor der har været travlt med at se fremad i Værløse Boldklub, men for en kort bemærkning kigger vi lige tilbage og gør status på, hvad vi har opnået,

Læs mere

Deltagere Tabellen nedenfor viser mødedeltagerne samt hvem der er de enkelte hovedkredses juniorledere.

Deltagere Tabellen nedenfor viser mødedeltagerne samt hvem der er de enkelte hovedkredses juniorledere. 8. november 2009 Dansk Skak Union sskakudvalget Referat af sudvalgets møde 3. okt. 2009 Mødet afholdt på Tjele Efterskole ifm. Juniorhold DM 2009 Referent: Deltagere Tabellen nedenfor viser mødedeltagerne

Læs mere

NYT FRA UDVIKLINGSKONSULENTEN

NYT FRA UDVIKLINGSKONSULENTEN NYT FRA UDVIKLINGSKONSULENTEN Dansk Taekwondo Forbund Nr. 1 Juni 2013 Jeg har nu været ansat i Dansk Taekwondo Forbund i et år, og har haft mulighed for at lære mange af jer og jeres klubber at kende.

Læs mere

Skakklubben af 1927 Ringsted

Skakklubben af 1927 Ringsted Skakklubben af 1927 Ringsted Introduktionsfolder 2004 / 05 Hold din hjerne i form - i SKAKklubben! www.sk1927ringsted.dk SKAK holder dig i form! Måske hører du til dem, der løber eller cykler lange ture,

Læs mere

Formandens beretning Bjæverskov håndbold generalforsamling den 9. marts. 2015

Formandens beretning Bjæverskov håndbold generalforsamling den 9. marts. 2015 Formandens beretning Bjæverskov håndbold generalforsamling den 9. marts. 2015 Så står jeg her igen ved min 7. beretning som formand. Jeg tager nu hul på mit sidste år som formand da det må være på tide

Læs mere

Dette oplæg skitserer de krav og muligheder, der er i at blive udviklingscenter. Det er både sportsligt, organisatorisk og økonomisk.

Dette oplæg skitserer de krav og muligheder, der er i at blive udviklingscenter. Det er både sportsligt, organisatorisk og økonomisk. KONCEPT FOR UDVIKLINGSCENTRE I DANSK TAEKWONDO FORBUND INDLEDNING Etablering af udviklingscentre er et af de første skridt i implementering af DTaFs talent- og elitestrategi, som blev færdiggjort i juni

Læs mere

Til kontaktpersonen QUICK GUIDE FÅ FLERE PIGER I DIN KLUB. en del af noget større

Til kontaktpersonen QUICK GUIDE FÅ FLERE PIGER I DIN KLUB. en del af noget større Til kontaktpersonen QUICK GUIDE FÅ FLERE PIGER I DIN KLUB en del af noget større REKRUTTERING AF PIGER GENNEM PIGERAKETTEN TRIN 1 FØR PIGERAKETTEN Quick guiden er lavet til dig som kontaktperson, så du

Læs mere

KLUBUDVIKLINGSPROJEKTER OG WORKSHOPS

KLUBUDVIKLINGSPROJEKTER OG WORKSHOPS KLUBUDVIKLINGSPROJEKTER OG WORKSHOPS Alle taekwondoklubber under DTaF har mulighed for at lave et klubudviklingsprojekt i samarbejde med forbundets konsulenter. Et klubudviklingsprojekt kan f.eks. bestå

Læs mere

Referat af bestyrelsesmøde i 8. Hovedkreds.

Referat af bestyrelsesmøde i 8. Hovedkreds. Referat af bestyrelsesmøde i 8. Hovedkreds. Bestyrelsen består af: Martin Stampe Noer (), Formand Per Rasmussen (), Holdturneringleder & Website. Verner Christensen (), Kasserer. Niels Kløve (), Kartoteksfører.

Læs mere

Nordsjællands foretrukne elitesvømmeklub Strategi 2012 2020

Nordsjællands foretrukne elitesvømmeklub Strategi 2012 2020 Nordsjællands foretrukne elitesvømmeklub Strategi 2012 2020 Opsummering af samlet strategidokument HILLERØD SVØMMEKLUB December 1, 2012 HDP Vision Nordsjællands foretrukne elitesvømmeklub Visionen for

Læs mere

Dagplejere søges! Rekrutteringskampagne 2008. Testkampagne i Horsens, Skanderborg, Svendborg og Holbæk Og flere andre er også gået i gang

Dagplejere søges! Rekrutteringskampagne 2008. Testkampagne i Horsens, Skanderborg, Svendborg og Holbæk Og flere andre er også gået i gang Dagplejere søges! Rekrutteringskampagne 2008 Testkampagne i Horsens, Skanderborg, Svendborg og Holbæk Og flere andre er også gået i gang Vi mangler dagplejere her og nu - lad os lave en kampagne KØR! Vi

Læs mere

Kom ud over rampen med budskabet

Kom ud over rampen med budskabet Kom ud over rampen med budskabet Side 1 af 6 Hvad er god kommunikation? God kommunikation afhænger af, at budskaberne ikke alene når ud til målgruppen - de når ind til den. Her er det særligt vigtigt,

Læs mere

Juniorudvalgsmøde 19/1 2015

Juniorudvalgsmøde 19/1 2015 Juniorudvalgsmøde 19/1 2015 Sted Til Stede : Hos Hans, Almuevej 7, Skanderborg : Hans Hussmann, Jens Ib Søborg, Ole Roed Bloch, Bjarne Alstrup (Bestyrelsen) og Henrik Meyer Thomsen (Referant) Ikke til

Læs mere

DGU ANALYSEN 2005 DGU analysen 2005

DGU ANALYSEN 2005 DGU analysen 2005 DGU ANALYSEN 2005 DGU ANALYSEN 2005 Foretaget blandt: Bestyrelsesmedlemmer klubsekretærer/ forretningsførere BAGGRUND Klubberne er DGU s vigtigste målgruppe. Derfor bør DGU have et klart billede af klubbernes

Læs mere

1. Relationerne til KFUM og KFUK og andre kirkelige organisationer

1. Relationerne til KFUM og KFUK og andre kirkelige organisationer Y s Men International Fremtidsplan 2008/2011 Aktiviteter på klubniveau 2010/2011. 1. Relationerne til KFUM og KFUK og andre kirkelige organisationer 1.1 Med udgangspunkt i regionstemaet 2010 2011, at udvikle

Læs mere

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Avisforside Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Vi vil meget gerne høre dine umiddelbare tanker om forsiden til avisen. Hvad forventer du dig af indholdet og giver den dig lyst til

Læs mere

Klog på livet FDFs handlingsplan 2011-2012

Klog på livet FDFs handlingsplan 2011-2012 Klog på livet FDFs handlingsplan 2011-2012 Overordnet målsætning med handlingsplanen Klog på livet I FDF tror vi på, at mennesker udvikler sig i samspil med andre mennesker. Derfor giver vi børn og unge

Læs mere

tilsvarende nedgang i antallet af fuldtidsmedlemmer. Vi mener denne tilbagegang skyldes, at danskerne

tilsvarende nedgang i antallet af fuldtidsmedlemmer. Vi mener denne tilbagegang skyldes, at danskerne Styregruppemøde den 10. oktober 2012 Baggrund og hovedproblemstillinger I marts 2012 gennemførte DGU en værdiundersøgelse, hvor 84% af de adspurgte golfklubber tilkendegav, at DGU skal hjælpe golfklubberne

Læs mere

Jens Lundberg. Venlig hilsen Jens Lundberg, webredaktør 60789257 (gerne sms)

Jens Lundberg. Venlig hilsen Jens Lundberg, webredaktør 60789257 (gerne sms) Sendt: 17. august 2011 11:18 Emne: juniorskak i Jyderup Skakklub Til orientering. Vi starter børne- og juniorskakken torsdag den 25.august kl. 15-16.30 i B-fløjen på Jyderup Kommuneskole. Samt at tidspunktet

Læs mere

Synlighed DBBU s strategiplan

Synlighed DBBU s strategiplan Synlighed DBBU s strategiplan Den Danske Billard Union 1 Hvor befinder billardsporten sig om 5 10 år? For at DDBU skal fremstå stærkere og mere moderne, er det nødvendigt, at der arbejdes målrettet med

Læs mere

Ansøgning om midler til markedsføring for 2. halvår 2015

Ansøgning om midler til markedsføring for 2. halvår 2015 Tønder Kommune Kongevej 57 Att.: Økonomiudvalget Tønder d. 11/8 2015 nder, den 10. august 2015 Ansøgning om midler til markedsføring for 2. halvår 2015 Tønder Handelsstandsforening ansøger om økonomiske

Læs mere

Referat af den ordinære generalforsamling for Team HK Køge den 26 februar 2014

Referat af den ordinære generalforsamling for Team HK Køge den 26 februar 2014 Referat af den ordinære generalforsamling for Team HK Køge den 26 februar 2014 Formanden v. Poul Henning byder velkommen og præsenterer bestyrelsen. Tilstede fra bestyrelsen er; Kenni Thunø, Torben Olsen,

Læs mere

Lær at lede og. motivere frivillige

Lær at lede og. motivere frivillige Lær at lede og Bog: Ledelse af frivillige. Særpris i dag: 239 kr. motivere frivillige V/ Sociolog Foredragsholder, forfatter og konsulent Aktiv frivillig leder - grundlægger af RETRO Hvor er du? 1) I har

Læs mere

Derfor tænkes vores organisationsår således fremover:

Derfor tænkes vores organisationsår således fremover: VI VIL EUROPA! Følgende dokument skal ses som forretningsudvalgets tanker om fremtidens Europabevægelse og dermed også som motivation for de vedtægtsændringer, som er stillet af forretningsudvalget på

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Nyrernes Dag inspirationskatalog. Indhold

Nyrernes Dag inspirationskatalog. Indhold Nyrernes Dag inspirationskatalog Nyrernes Dag er en fast tradition i Nyreforeningen. Siden starten i 2006 har dagen udviklet sig og markeres i dag på forskellig vis rundt om i landet. Dette katalog er

Læs mere

Idékatalog til MX. - Forslag til rekruttering og fastholdelse

Idékatalog til MX. - Forslag til rekruttering og fastholdelse Idékatalog til MX - Forslag til rekruttering og fastholdelse 1 Hvad forstås ved frivilligt arbejde? På både Strategiseminaret (september 2012) og Klublederseminaret (november 2012) blev der diskuteret

Læs mere

Tilsted PR RÅDGIVNING JOURNALISTIK FOTO MULTIMEDIE STATISTIK VURDERING SELEKTERING HÅNDTERING TIMING

Tilsted PR RÅDGIVNING JOURNALISTIK FOTO MULTIMEDIE STATISTIK VURDERING SELEKTERING HÅNDTERING TIMING Tilsted PR RÅDGIVNING JOURNALISTIK FOTO MULTIMEDIE STATISTIK VURDERING SELEKTERING HÅNDTERING TIMING PR Målgruppe Officielt er PR en forkortelse af det engelske Public Relations, der fokuserer på forholdet

Læs mere

OPG. 3: STRATEGI FOR BRUGERINVOLVERING TAXAQUIZZEN GRUPPE 8: SALLY//LARS//ERIK//LINE BRUUN PROGRAM: TAXAQUIZZEN

OPG. 3: STRATEGI FOR BRUGERINVOLVERING TAXAQUIZZEN GRUPPE 8: SALLY//LARS//ERIK//LINE BRUUN PROGRAM: TAXAQUIZZEN OPG. 3: STRATEGI FOR BRUGERINVOLVERING PROGRAM: Taxaquizzen er en dansk tv-serie på Tv2, produceret efter det internationale koncept Cash Cab, som første gang blev vist på britisk tv i 2005. I programmet

Læs mere

Medarbejderskabsmappe for frivillige

Medarbejderskabsmappe for frivillige Frivilligt medarbejderskab i Abildgård Kirke Medarbejderskabsmappe for frivillige Abildgård Kirke en kirke med liv Indhold Abildgård Kirke o Abildgård kirke og frivillighed o Kommissorium for frivillighedsudvalget

Læs mere

Nykøbing FC sætter dialog og samarbejde i centrum både i forhold til omverdenen og medlemmerne.

Nykøbing FC sætter dialog og samarbejde i centrum både i forhold til omverdenen og medlemmerne. 0 Nykøbing FC sætter dialog og samarbejde i centrum både i forhold til omverdenen og medlemmerne. Præcis, troværdig og målrettet kommunikation er en forudsætning for at leve op til vores mål, og derfor

Læs mere

Handlinger/aktiviteter

Handlinger/aktiviteter Handlinger/aktiviteter Følgende er en række korte beskrivelser af handlinger og aktiviteter Dansk Sejlunion gør i forbindelse med talentarbejdet i Dansk Sejlunion. Handlinger og aktiviteter er meget rettet

Læs mere

Ledelse af frivillige

Ledelse af frivillige Bog: Ledelse af frivillige. Særpris i dag: 239 kr. Ledelse af frivillige V/ Sociolog Foredragsholder og konsulent Aktiv frivillig leder - grundlægger af RETRO Udfordringer og styrker Hvad er jeres styrker

Læs mere

Annette Vilhelmsen (SF) og Henrik Klitvad (DTF) til FTU Event i Rosengårdcentret. Spil med Play & Stay-bolde i Vedbæk Tennisklub

Annette Vilhelmsen (SF) og Henrik Klitvad (DTF) til FTU Event i Rosengårdcentret. Spil med Play & Stay-bolde i Vedbæk Tennisklub T ennissportens Dag er Dansk Tennis Forbunds årlige landsdækkende event, der har til formål at gøre danskerne opmærksomme på tennissporten og skaffe nye medlemmer til de danske tennisklubber. Konceptet

Læs mere

Al-Anon-vejledninger

Al-Anon-vejledninger At foretage en gruppeselvransagelse (G-8a) Al-Anon-vejledninger En gruppeselvransagelse fra tid til anden styrker gruppen og medvirker til at holde den sund. Medlemmer kan bruge selvransagelsen som et

Læs mere

Bestyrelsens beretning 2010 DGI Vestjyllands årsmøde 26. marts 2011 i Ulfborg

Bestyrelsens beretning 2010 DGI Vestjyllands årsmøde 26. marts 2011 i Ulfborg Bestyrelsens beretning 2010 DGI Vestjyllands årsmøde 26. marts 2011 i Ulfborg Oversigt: Aktivitetsniveau Tal og statistik Kommunerne Pressen DGI Nordvest Væsentlige begivenheder Satsningsområder Idrætspolitik

Læs mere

Referat af FU-møde i Ullerslev.

Referat af FU-møde i Ullerslev. Referat af FU-møde i Ullerslev. Dato: 24/01 2007 Kl. 19:00 Til stede: Erik G. Andresen, Poul Jacobsen, Hans Milter Pedersen, Kim Skaanning & Chresten Nielsen. Afbud: Ingen Observatør: Benny Brinch Dagsorden:

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Projekttitel: Trivsel og Sundhed på arbejdspladsen Baggrund for projektet: Bilernes hus ønsker at have fokus på medarbejdernes trivsel. Det er et vigtigt parameter

Læs mere

Referat af bestyrelsesmøde i 8. Hovedkreds.

Referat af bestyrelsesmøde i 8. Hovedkreds. Referat af bestyrelsesmøde i 8. Hovedkreds. Bestyrelsen består af: Martin Stampe Noer (MSN), Formand Per Rasmussen (PR), Holdturneringleder & Website. Verner Christensen (VC), Kasserer. Niels Kløve (NK),

Læs mere

Guidelines for hvordan patientforeninger kan samarbejde med medicinalindustrien og hjælpemiddelproducenter

Guidelines for hvordan patientforeninger kan samarbejde med medicinalindustrien og hjælpemiddelproducenter Guidelines for hvordan patientforeninger kan samarbejde med medicinalindustrien og hjælpemiddelproducenter gældende fra 1. januar 2009 Formålet med disse guidelines er at hjælpe patientforeninger med at

Læs mere

Mødereferat. Referat af møde for kontaktpersoner for Selvstændige Fysioterapeuter Uden OK 22. Juni 2010 i KBH. Dato for udarbejdelse: 06-07-2010

Mødereferat. Referat af møde for kontaktpersoner for Selvstændige Fysioterapeuter Uden OK 22. Juni 2010 i KBH. Dato for udarbejdelse: 06-07-2010 Mødereferat Referat af møde for kontaktpersoner for Selvstændige Fysioterapeuter Uden OK 22. Juni 2010 i KBH Dato for udarbejdelse: 06-07-2010 Deltagere: Jørn Mortensen, Anne Marie Jensen, Jane Kiss, Stefan

Læs mere

Idékatalog til BMX. - Forslag til rekruttering og fastholdelse

Idékatalog til BMX. - Forslag til rekruttering og fastholdelse Idékatalog til BMX - Forslag til rekruttering og fastholdelse 1 Hvad forstås ved frivilligt arbejde? På både Strategiseminaret (september 2012) og Klublederseminaret (november 2012) blev der diskuteret

Læs mere

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere

SPOT PÅ SPILLERAGENTER

SPOT PÅ SPILLERAGENTER SPOT PÅ SPILLERAGENTER Af Martin Bager & Lean Bach - bragt i Spillernyt, marts 2011 Agenter fylder mere og mere på den danske håndboldscene på godt og ondt. Martin Bager og Lean Bach er suppleanter i Håndbold

Læs mere

Handlingsplan for fælles sponsorarbejde mellem Elite Nord og Frederikshavn FOX

Handlingsplan for fælles sponsorarbejde mellem Elite Nord og Frederikshavn FOX Handlingsplan for fælles sponsorarbejde mellem Elite Nord og Frederikshavn FOX Overordnet mål med handlingsplanen: Via en fælles indsats at tiltrække et eller flere landsdækkende sponsorater, der til sammen

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

Skriftlig beretning til årsmøde i DGI Sønderjylland 2016!

Skriftlig beretning til årsmøde i DGI Sønderjylland 2016! Skriftlig beretning til årsmøde i DGI Sønderjylland 2016! Solen skinner udenfor lige nu, og der er så småt begyndt at komme knopper på træer og buske og forårsblomsterne begynder at stå i fuldt flor. Jeg

Læs mere

trivsel, tryghed og tro på nytænkning hos de lokale Pigespejderfællesskaber

trivsel, tryghed og tro på nytænkning hos de lokale Pigespejderfællesskaber trivsel, tryghed og tro på nytænkning hos de lokale Pigespejderfællesskaber 2 Hovedbestyrelsens sammenfatning af undersøgelse fra Center for Ungdomsstudier, udarbejdet oktober 2014 Introduktion Er det

Læs mere

Strategi Dansk Volleyball Forbund

Strategi Dansk Volleyball Forbund Strategi Dansk Volleyball Forbund DVBF s strategier vedtages på repræsentantskabsmødet i overensstemmelse med DVBF s loves 12. I DVBF s loves 1 er Dansk Volleyball Forbund defineret som en sammenslutning

Læs mere

Med dette indikerer jeg også at vi er en solid klub med faste traditioner. De fleste medlemmer har været medlemmer i rigtig mange år.

Med dette indikerer jeg også at vi er en solid klub med faste traditioner. De fleste medlemmer har været medlemmer i rigtig mange år. Beretning 2014-15 Vi har netop sluttet sæson nr. 21 og alle hold er afsluttet. Sjovt nok har vi en slags 50 års jubilæum, idet Hanne har været instruktør i 21 år, Hans i 19 år, og Birthe i 10 år. Det er

Læs mere

Dansk Skøjte Union. Politikkatalog

Dansk Skøjte Union. Politikkatalog Dansk Skøjte Union katalog 3. udgave Oktober 2009 Indholdsfortegnelse Idegrundlag...2 Organisation...3 Børn og unge...4 Bredde...5 Elite...6 Information og kommunikation...7 International politik...8 Konkurrencepolitik...9

Læs mere

Brug af online egenindsamling ved en organiseret sportsevent

Brug af online egenindsamling ved en organiseret sportsevent Brug af online egenindsamling ved en organiseret sportsevent Potentialet, det praktiske og samarbejdet med BetterNow OM BETTERNOW... 2 FORDELE VED BRUG AF ONLINE EGEN-INDSAMLINGER... 2 POTENTIALET VED

Læs mere

SLTK. Formandens Årsberetning for 2010 & Vision 2011. Torben Christensen Skovkanten 15 8660 Skanderborg tlf: 3064 9150. Skanderborg, februar 2011

SLTK. Formandens Årsberetning for 2010 & Vision 2011. Torben Christensen Skovkanten 15 8660 Skanderborg tlf: 3064 9150. Skanderborg, februar 2011 SLTK Formandens Årsberetning for 2010 & Vision 2011 Torben Christensen Skovkanten 15 8660 Skanderborg tlf: 3064 9150 Side 1 af 7 Tennisåret 2010 Tennisåret 2010 blev et godt år for SLTK. For første gang

Læs mere

Hvor bevæger HR sig hen?

Hvor bevæger HR sig hen? Rapport Hvor bevæger HR sig hen? HR træfpunkt 2005 Oktober 2005 Undersøgelsen er gennemført af Butterflies PR and more På vegne af PID Personalechefer i Danmark HR bevæger sig fra bløde værdier mod mere

Læs mere

Vækst og Forretningsudvikling

Vækst og Forretningsudvikling Vækst og Forretningsudvikling Uddrag af artikel trykt i Vækst og Forretningsudvikling. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi

10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi 10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi -følg guiden trin for trin og kom i mål 1. Find ud af, hvor du befinder dig At kende sit udgangspunkt er en vigtig forudsætning for at igangsætte en succesfuld

Læs mere

Referat af FU-møde i Nyborg.

Referat af FU-møde i Nyborg. Referat af FU-møde i Nyborg. Dato: 29/04 2007 Kl. 19:00 Til stede: Poul Jacobsen, Hans Milter Pedersen, Kim Skaanning, Benny Brinch & Chresten Nielsen. Afbud: Ingen Dagsorden: 1. Godkendelse af referater

Læs mere

Ledelse af frivillige

Ledelse af frivillige Køb bøgerne i dag Ledelse af frivillige V/ Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Grundlægger af RETRO og Yogafaith Danmark giver dig redskaber og inspiration til ledelsesopgaven

Læs mere

Generelle ideer til Messecenter Vesthimmerland

Generelle ideer til Messecenter Vesthimmerland Generelle ideer til Messecenter Vesthimmerland I det følgende har jeg skrevet refleksioner, spørgsmål og tanker vedr. hvilke områder jeg ser i kan forbedre og måske bør se nærmere på. Tankerne er inddelt

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014

Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014 Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014 Formål: Projektet Videnformidling og Dialog via nye kanaler Vi&Di, vil via konkurrencen Erfagruppe 2.0 Matchen skabe opmærksomhed på, at sociale medier

Læs mere

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt

Læs mere

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap Skab det bedste hold Hos LADEGAARD A/S kan vi ikke understrege for mange gange, at samarbejde er nøglen til at frigøre energi og talent i virksomheden. Alt for meget talent går til spilde på grund af dårlig

Læs mere

Afbud: 1. Godkendelse af referat: Godkendt. 2. Ønsker om punkter på Dagsorden som ikke falder ind under andre punkter:

Afbud: 1. Godkendelse af referat: Godkendt. 2. Ønsker om punkter på Dagsorden som ikke falder ind under andre punkter: Referat fra hovedbestyrelsesmødet den 10. november 2016 Tune, den 14. november 2016/ir Side 1 af 4 Til stede: Formand: Kasserer: Sven Edelmann Dorthe Toftebjerg Næstformand og Fodbold: Pauli Christensen

Læs mere

Lyngby Gladsaxe Volley Triologi

Lyngby Gladsaxe Volley Triologi Lyngby Gladsaxe Volley Triologi Kids Kommunikation Klubmodul & Hjemmeside Teen anager Rekvisit konomiansvarlig ktivitetsansvarlig Ledelse Senior Elite Uddannelse Social Triologi Ledelse (bestyrelsen) Denne

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen?

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen? Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen Hænger det sammen? Kvalitet i børns og unges hverdag kræver helhed og sammenhæng. Er det bare noget, vi siger? November 2002 1 Hænger det sammen?

Læs mere

Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre?

Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre? 101 5 Hvordan kommer du videre? Nogle gange må man konfrontere det, man ikke ønsker at høre. Det er nødvendigt, hvis udfaldet skal blive anderledes næste gang, udtaler Rasmus

Læs mere

Klubudvikling og Uddannelse

Klubudvikling og Uddannelse Klubudvikling og Uddannelse Referat framøde i DMU Uddannelsespanel Tid: 26. marts 2012 kl. 17.00 21.30 Sted: Fjelsted Skov Kro Deltagere: Jesper Holm (formand), Pia Dall Petersen, Niels Frode Sølvsteen,

Læs mere

En museumsudstilling kræver mange overvejelser

En museumsudstilling kræver mange overvejelser En museumsudstilling kræver mange overvejelser Forfatter: Michaell Møller, Cand. mag. Int. i Virksomhedskommunikation med specialisering i Dansk Indledning Når danskerne i dag går på museum skal det være

Læs mere

For det første, så skal man se den nye folkeskoleopbygning og begrebet den åbne skole, som lidt af et paradigmeskifte.

For det første, så skal man se den nye folkeskoleopbygning og begrebet den åbne skole, som lidt af et paradigmeskifte. Analyse af mulighederne og udfordringerne for samarbejde imellem folkeskoler, fritidsordninger og billardklubber, henset til den nye folkeskolelov og den åbne skole. Hvordan kan man i DDBU regi udnytte

Læs mere

Have PR er sat på sagen og er kommet med et forslag til DATS nye strategi for mere synlighed.

Have PR er sat på sagen og er kommet med et forslag til DATS nye strategi for mere synlighed. 2008 DATS er inde i en lidt turbulent tid hvad angår DATS navn og de værdier, som navnet repræsenterer. Der har været år med faldende medlemstal, og det er efterhånden blevet tydeligt, at navnet Dansk

Læs mere

VEJEN TIL SUCCES Best Practice inden for klubudvikling og drift

VEJEN TIL SUCCES Best Practice inden for klubudvikling og drift VEJEN TIL SUCCES Best Practice inden for klubudvikling og drift INSPIRATION TIL UDVIKLING BEST PRACTICE INDEN FOR KLUBUDVIKLING OG -DRIFT I denne folder kan du læse et sammenkog af de bedste erfaringer,

Læs mere

Frivillige og et godt arbejdsmiljø

Frivillige og et godt arbejdsmiljø Køb bøgerne i dag Frivillige og et godt arbejdsmiljø V/ Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Grundlægger af RETRO og Yogafaith Danmark giver dig redskaber og inspiration

Læs mere

RESUMÉ. Uddannelses- og medlemsanalyse. (Forkortet udgave af den fulde analyserapport)

RESUMÉ. Uddannelses- og medlemsanalyse. (Forkortet udgave af den fulde analyserapport) 2015 Uddannelses- og medlemsanalyse RESUMÉ (Forkortet udgave af den fulde analyserapport) Af projektkonsulent Dorthe Hansen Danmarks Taekwondo Forbund 28-05-2015 Antal udøvere Analysens baggrund Medlemssammensætning:

Læs mere

Politik for inkluderende læringsmiljøer

Politik for inkluderende læringsmiljøer Politik for inkluderende læringsmiljøer Kommunalbestyrelsen den 24. november 2011 Politik for inkluderende læringsmiljøer 1. Indledning: Inklusion kan anskues både ud fra en pædagogisk og en økonomisk

Læs mere

Hvilke øvrige idrætslige aktiviteter har jeres forening forestået eller på anden måde været med til at udøve?

Hvilke øvrige idrætslige aktiviteter har jeres forening forestået eller på anden måde været med til at udøve? Foreningens navn: Spørgeskemaet er udfyldt af, navn: Adresse: Tlf. privat: Bedste træffetid: E-mail: Spm. 1 Med henblik på at belyse jeres forenings idrætslige aktiviteter og tilhørsforhold til de idrætslige

Læs mere

Interview med butikschef i Companys Original

Interview med butikschef i Companys Original Interview med butikschef i Companys Original Interviewer 1: Amanda Interviewer 2: Regitze Butikschef: Lene Interviewer 1: Ja, det er bare, som sagt, til os selv, så vi selv kan analysere på det, men vi

Læs mere

Nyhedsbrev for Hvideklit Nr. 8 juni 2015

Nyhedsbrev for Hvideklit Nr. 8 juni 2015 Nyhedsbrev for Hvideklit Nr. 8 juni 2015 I dette nummer 1 Nyt fra bestyrelsen 2 Benchmarking 3 Juniorer og begyndere 4 Banen 5 Økonomi Nyt fra bestyrelsen 1. ÅRGANG 1. NUMMER Bestyrelsen har afholdt 3

Læs mere

Ledelse af frivillige - introduktion

Ledelse af frivillige - introduktion Køb bøgerne i dag Ledelse af frivillige - introduktion V/ Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Aktiv frivillig leder - grundlægger af RETRO giver dig redskaber og inspiration

Læs mere

Gladsaxe Ishockey Oplæg til Eliteudvikling Udarbejdet af Gladsaxe Ishockey

Gladsaxe Ishockey Oplæg til Eliteudvikling Udarbejdet af Gladsaxe Ishockey Oplæg til Eliteudvikling Udarbejdet af Gladsaxe Ishockey Baggrund for konceptet: At ledelsen i Gladsaxe Ishockey har erfaret at det er svært at holde de gode talenter i sporten i gang, når de både skal

Læs mere

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER - SÅ BRUG DEM! Trin-for-trin guide til brugen af frivillige erhvervsmentorer i beskæftigelsesindsatsen I denne guide kan du læse om, hvordan man gennemfører et erhvervsmentorforløb

Læs mere

FÆLLES OM ODENSE. Civilsamfundsstrategi

FÆLLES OM ODENSE. Civilsamfundsstrategi FÆLLES OM ODENSE Civilsamfundsstrategi 1 FORENINGSFRIVILLIG Corperate Volunteer ADD-ON MODEL MEDLEM SERIEL ENKELTSTÅENDE DEN STRATEGISK INTEGREREDE MODEL UORGANISEREDE ELLER VIRTUEL FRIVILLIG OFFENTLIG

Læs mere

Idékatalog. Fokus på forskningsbibliotekerne. November 2004

Idékatalog. Fokus på forskningsbibliotekerne. November 2004 November 2004 Udarbejdet i et samarbejde mellem Bibliotekarforbundet og Danmarks Forskningsbiblioteksforening Kommissorium Dette idékatalog er udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter

Læs mere

Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013

Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013 Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013 Projekt Danmarks Maritime Klynge og Transportens Innovationsnetværk inviterede den 25. september 2013

Læs mere

Kommunen? Det er mig!

Kommunen? Det er mig! Kommunen? Det er mig! Kommunikationsstrategi for Personalepolitik og Ledelsesgrundlag Hovedudvalget har nedsat en arbejdsgruppe, der skal udvikle en kommunikationsstrategi for udbredelse af personalepolitikken

Læs mere

Hvilke udfordringer står speditionsbranchen overfor?

Hvilke udfordringer står speditionsbranchen overfor? Hvilke udfordringer står speditionsbranchen overfor? Efter at have mødt mange medlemsvirksomheder af Danske Speditører på generalforsamlinger, lokalforeningsmøder og ved direkte besøg i de enkelte virksomheder,

Læs mere

Indkaldelse til delegeretmøde

Indkaldelse til delegeretmøde Dansk Skak Union 2. Hovedkreds Indkaldelse til delegeretmøde Dato: Søndag d. 3. april 2016 - kl. 13.30 Sted: Aktivitetshuset, Nytorv 14, 4340 Tølløse Deltagere: Klub Antal stemmer Jyderup 2 Dianalund 3

Læs mere

Koldings nye flagskib. Kolding Boldklub / Nr. Bjært Strandhuse - Elite

Koldings nye flagskib. Kolding Boldklub / Nr. Bjært Strandhuse - Elite Koldings nye flagskib Kolding Boldklub / Nr. Bjært Strandhuse - Elite Kvindefodbolden i rivende udvikling Danmark har altid været med fremme i kvindefodboldens historie, og vi er fortsat med helt i toppen.

Læs mere

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere