Referat fra Ordinær generalforsamling i JØP den 18. april 2016

Transkript

1 Referat fra Ordinær generalforsamling i JØP den 18. april 2016 Formand Anders Eldrup Jeg vil gerne byde velkommen til JØPs generalforsamling i Dejligt at se så mange er kommet. Vi har en dagsorden, hvor første punkt hedder Valg af dirigent. Og jeg vil foreslå, at vi vælger Lars Svenning Andersen, som har hjulpet os tidligere, som dirigent. Så medmindre jeg hører voldsomme protester, og det ser ikke ud til at være tilfældet, så er Lars Svenning Andersen valgt. Dagsordenens punkt 1: Valg af dirigent Tak skal I have. Tak for opbakningen. Det er jo sådan, at jeg skal starte med lige at konstatere, at vi i det hele taget er lovligt til stede her i dag og det er noget med, at jeg skal tjekke om tidspunktet er rigtigt, om stedet for afholdelsen er rigtigt, om dagsordenen er rigtig og om indkaldelsen også er i overensstemmelse med vedtægterne. Det har jeg tjekket alt sammen. Og det ser rigtig godt ud, så medmindre nogen råber meget højt, så vil jeg konstatere, at vi er lovligt til stede her. Det er sådan, at vi har en fin lille dagsorden, som I kan se der. Der er ikke valg, så det er få punkter. Til gengæld kan der jo gemme sig rigtig meget under nogle af punkterne, men dem vil vi gå igennem. Sidste år gjorde vi det, at vi lagde beretningen og årsregnskabet forelæggelsen sammen, således at vi fik et samlet billede alle sammen, inden vi gik i gang med debatten og det vil jeg også foreslå, at vi gør i år. Så vil jeg vende lidt tilbage til, hvordan vi nu rent praktisk gør det, når nogen gerne lige vil sige nogle ord. Vi har lidt udstyr i år, hvis vi skal ud i noget skriftligt og alt det her skulle jo gerne munde ud i, at vi inden for rimelig tid også kan dem af os, der holder ud få en ordentlig buffet, som vi vil servere. Vi holder ikke pause, men vi satser på, at I alle sammen deltager i buffeten efterfølgende. Så med de her indledende bemærkninger, så er vi i virkeligheden fremme ved det næste punkt på dagsordenen, som er beretningen fra bestyrelsen om pensionskassens forhold i Og det er formanden Anders Eldrup, som vil give den mundtlige beretning og jeg giver ordet til dig, Anders, værsgo. Dagsordenens punkt 2: Beretning fra bestyrelsen om pensionskassens virksomhed i det forløbne år Anders Eldrup Formandens mundtlige beretning 1

2 Ja, tak for det har været et år, der har været præget af både politisk og økonomisk usikkerhed og på den baggrund finder vi, at det er tilfredsstillende, at vi i JØP kan præstere et afkast på 3,9 pct. før skat. Det placerer os pænt i forhold til andre pensionskasser. Det var ikke kun på de ydre linjer, der skete spændende ting. Også på de indre linjer var der vigtige ting på bordet i Det dominerende var, at vi i midten af året etablerede fælles administration med vores tætte samarbejdspartner DIP, Ingeniørernes Pensionskasse. Det er en sammenlægning, som styrker rammerne for pensionskassen, så vi får bedre muligheder for at give et godt afkast, levere en høj service og kvalitet til medlemmerne. Og på produktsiden har sammenlægningen på IT-området allerede skabt basis for nye produkter og ydelser, og det vil vi senere komme tilbage til i dag, i forslag om nogle vedtægts- og regulativændringer med større valgmuligheder til medlemmerne. Også på andre områder skete der interessante ting i En af de ting, som vi kan glæde os over, i hvert fald som mennesker er, at det går rigtig godt med at leve længere i det her samfund. Det gælder for hele befolkningen og det gælder i høj grad også for Djøf'erne, og det er jo trods alt en god ting. Men når man er en pensionskasse, så er der et aber dabei ved det, nemlig at pensionen skal strække til flere år og det vil jeg komme tilbage på senere i min beretning. Jeg vil også senere i beretningen komme ind på diskussionen om investeringer i fossil energi, som vi jo har drøftet ved de seneste to generalforsamlinger, og vi har siden sidste generalforsamling, haft indgående drøftelser af det i bestyrelsen, og vi vil fremlægge vores overvejelser for generalforsamlingen i dag. På den store bane var det jo klimatopmødet i Paris, COP21, og som førte til en stor aftale. Det sætter jo nogle nye rammer på denne dagsorden. Endelig så vil et vigtigt punkt i min afrapportering til jer i dag være at redegøre for de samarbejdsmuligheder, vi har høstet mange af i vores samarbejde med DIP, men de samarbejdsmuligheder, vi stadigvæk ser foran os og som vi ser, det vil være fornuftigt for JØP at gå ind og prøve at udnytte. Det drejer sig om et endnu tættere samarbejde med Ingeniørerne, og det drejer sig om samarbejde med vores tredje bofælle ude i Flintholm, nemlig Lægernes Pensionskasse, om vi der kan etablere et investeringsfællesskab, sådan som vi i en række år har haft det med DIP. Bliver det tilfældet så får vi en investeringsmuskel, som hører til blandt de allerstørste i Danmark, formenligt den sjettestørste pensionsforvalter i Danmark. Det er nogle af de hovedpunkter, jeg vil berøre i det følgende. Altså lidt om afkastet, lidt om de indre forhold med den fælles administration, lidt om levetiden og de spørgsmål, det rejser, samt lidt om de ansvarlige investeringer på det fossile område, og lidt om samarbejdsmulighederne med vores tætte samarbejdspartnere på Flintholm. Afkast Jeg starter med afkastet. Det endte som sagt med et afkast på 3,9 pct. for pensionskassen under et. Det er set højere i tidligere år, hvor vi bl.a. havde en højere rente, men på baggrund af den situation, der nu gælder, så finder vi i bestyrelsen, at det er et tilfredsstillende afkast. 2

3 Og som I kan se på planchen, så er det også et afkast, som er med til at placere JØP pænt i sammenligning med andre i branchen. For afdeling 2's vedkommende, som I kan se, så ligger vi endda helt i toppen, når man ser på, hvad der kom ud af året Det er der især to årsager til det. Det ene er, at vi på nogle af de væsentlige områder performede bedre end de benchmarks, som gælder i markedet. Det gælder især for så vidt angår aktier og kreditobligationer, og det andet forhold, som har hjulpet os på vej, er, vi havde en overvægt af de aktiver, som var mest afkastgivende i Vi inddeler normalt vores aktiver i fire store kategorier. Der er Aktierne, der er Obligationerne, der er Kreditobligationerne og så er der reale aktiver. Og på planchen her kan I se fordelingen ved årets udgang pr. 31. december. Og som det fremgår, så var der ganske stor forskel på, hvordan de fire aktivklasser performede i det forgangne år. Og derfor gør det selvfølgelig også en meget stor forskel, hvor meget man har af hver aktivklasse i sine porteføljer. Igen i 2015 var det aktierne, som klarede sig bedst. Vores store aktiebeholdning gav et samlet afkast på 9,4 pct. og de danske børsnoterede selskaber, de havde jo et helt usædvanligt lystigt år sidste år og gav et afkast på mere end 35 pct. Ret usædvanligt. Anderledes tegner det sig med obligationerne, altså statsobligationer og realkreditobligationer. De gav et ringe afkast. Ja de gav sådan set slet ikke noget, for afkastet var på minus 0,6 pct. Det har selvfølgelig sin væsentlige begrundelse i den helt usædvanlige lave rente, som gælder i det hele taget. Nationalbanken har negative renter og det er også det resultat, vi nu har set over nogle år på obligationsområdet, og det renteregimeser ud til at have bidt sig nogenlunde fast. Det er også grunden til, at vi i 2015 nedbragte vores obligationsandel betragteligt. Det kommer jeg tilbage til. Ser vi på den tredje aktivklasse, kreditobligationerne, så endte de også med et minus, minus 0,8 pct. Men her er billedet ganske uensartet og nuanceret. Vi fik fornuftige resultater, når det drejer sig om virksomhedsobligationer og alternativ kredit, men på den negative side var der tab på Emerging Markets. I kender også historierne fra dagspressen om den nedtur, der har ramt en række af de nye markeder og derfor blev det samlede resultat som nævnt svagt negativt på kreditobligationerne. De reale aktiver gav et afkast på plus 7,1 pct. Her var der også forskellige procenter på de forskellige typer af reale aktiver. Et fint afkast fik vi på det, vi kalder Alternative aktiver, og de tæller bl.a. investeringer på ejendomme, på skove, på infrastruktur, både traditionel infrastruktur og den grønne infrastruktur. Ejendomsinvesteringerne, gav et afkast på 10 pct., ganske tilfredsstillende, og investeringer i infrastruktur og skov bidrog med 9,7 pct. Svagere gik det for indeksobligationerne, som også er en del af denne her kategori, som gav et afkast på kun 1,7 pct. Men alt i alt for de reale aktiver, den fjerde aktivklasse, et positivt bidrag på godt 7 pct. Vi har jo i nogle år haft tre forskellige investeringsprofiler og kigger vi på de tre forskellige profiler, så fordeler afkastet sig noget forskelligt, som vi kan se på planchen, der er oppe på tavlen nu. 3

4 Den lille gruppe af ikke-omtegnede medlemmer i afdeling 1 kalder vi Investeringsprofil 1. Her skal man holde tungen lige i munden, kan I huske fra andre år. Der er afdeling 1 og investeringsprofil 1. I denne gruppe er hovedvægten lagt på afdækning af rentegarantier og på investeringer i obligationer og i forlængelse af det, jeg lige har sagt, så overrasker det jo ikke, at den profil gav et negativt afkast på 0,7 pct. før skat. Men heldigvis er det sådan, at hovedparten af JØP s medlemmer følger de to andre investeringsprofiler, som klarede sig noget bedre. Afdeling 2 s medlemmer i profil 2 fik et afkast på 5,5 pct., og det hører til i den absolutte elite i sammenligningerne med pensionskasserne i årets løb. Medlemmer i profil 3, som er omtegnede medlemmer, fik et afkast, altså profil 3, på 4,1 pct. Og det er der en simpel forklaring på, nemlig at profil 3 har væsentligt flere obligationer forholdsmæssigt og væsentligt færre aktier forholdsmæssigt end profil 2. Og med den meget forskellige investeringsprofil, der var på de to aktivklasser sidste år, så slår det selvfølgelig ud i lidt forskellige samlede procenter for afkast. Fusion af profil 2 og 3 På generalforsamlingen sidste år drøftede vi mulighederne for at bringe profil 2 og profil 3 tættere på hinanden og det har vi arbejdet videre med i bestyrelsen i år. Vi er gået så vidt, at vi nu har fusioneret investeringsprofil 2 og investeringsprofil 3, så vi nu har den samme fordeling i de forskellige aktivklasser i profil 2 og 3. Denne ændring er sket i løbet af andet halvår Det kan jo ikke ske fra den ene dag til den anden, men er nu gennemført. Det vil sige, at den væsentligste ændring her er, at vi i profil 3, altså de omtegnede, der har vi øget aktieandelen og bragt obligationsandelen ned. Vores forventning er, at det giver mulighed man kan jo ikke give garanter i denne verden - for et højere afkast på den længere bane. Der er en større risiko knyttet til aktier end til obligationer, men der er også klart en større upside tilknyttet, så vi forventer, at profil 3 på lidt længere sigt vil kunne give et afkast på tilsvarende måde, som profil 2 har gjort over nogle år. På plancherne kan I se sidste års aktivfordeling i profil 2 og 3 sammenlignet med den nye fordeling, som vi styrer efter nu. I kan blandt andet se, at vi har reduceret obligationsandelen i profil 3 fra tidligere 37 pct. til nu 24 pct. og øget andelen af de andre aktiver. Omlægningen betyder nu, at mere end 90 pct. af medlemmerne i JØP følger den samme investeringsstrategi. Kigger vi på 2016, så er året startet ganske turbulent og har især i de første måneder været præget af betydelige udsving på aktiemarkederne og også af faldende, renter. Markederne ser ud til at være bekymrede over en forholdsvis lav vækst, s og afmatning i den kinesiske økonomi har også været hyppigt omtalt, og markederne har også taget de faldende råvarepriser til sig som et negativt signal. Man kunne godt have forventet, at markederne ville synes, det var et positivt signal, men tilsyneladende er de faldende oliepriser og andre faldende råvarepriser blevet taget som et signal i markedet om, at der ikke er den vækst, som man havde håbet på. Derfor startede året noget usikkert og med faldende aktiekurser til følge. Midt i februar stilnede markedsuroen af, 4

5 og senere er en del af det redresseret, så vi er nu tilbage hvor det samlede afkast i JØP nu er blevet positivt. Det var ikke tilfældet i årets start. Så udviklingen har stabiliseret sig. JØP s afkast har, når vi kigger hen over tidslinjen, traditionelt ligget i den høje ende for pensionskasser. Det forspring skal jo fastholdes, og det kræver nye og langsigtede investeringer, som spreder risikoen og som giver os en større vægt af de aktivklasser, som formentligt kan give et højere afkast end de traditionelle obligationer, som ikke tegner til at give ret høje afkast heller i fremtiden. I hvert fald så langt man nu kan se. Bestyrelsen har derfor drøftet oplæg til nye investeringsstrategier og som jeg nævnte lagt Investeringsprofil 2 og 3 sammen for formuleret et nyt benchmark for vores forvaltere. Det er gjort på en måde, så vi samtidig har fåeten fælles investeringsstrategi i JØP svarende til den investeringsstrategi, som nu også anvendes i DIP, så også på det punkt er der en harmonisering mellem DIP og JØP. Alternative investeringer Det nye benchmark indeholder lidt flere risikofyldte investeringer og flere aktier og dermed også en forventning, at vi forhåbentlig kan få et højere afkast. Alternative investeringer har fået større vægt og alternative investeringer er en sammensat aktivklasse, som blandt andet omfatter ejendomsinvesteringer, infrastruktur, skov, kapitalfonde og alternativ kredit kort sagt er alternative investeringer alt det, som ikke ligger i de traditionelle obligationer og aktier. Det, som karakteriserer de alternative aktiver, er, at de normalt binder pengene i mange år. De er altså mindre likvide end obligationer og aktier, som kan sælges fra time til time, men for en ung pensionskasse som JØP, hvor vi i mange år endnu vil have større indbetalinger end udbetalinger på grund af den unge aldersprofil, så er lange tidshorisonter noget, der passer godt til vores pensionskasse, og derfor kan vi gå ind med en større vægt i de alternative investeringer i forventning om at veksle den mindre likviditet til et højere afkast. Ved årets udgang var 13 pct. at vores formue placeret i alternative investeringer. Dertil kommer at vi på en række områder har givet tilsagn om, at vi vil committe kapital indenfor området. Det vil sige, vi har reserveret kapital til særlige områder, men hvor det tager noget tid at finde projekterne og derfor noget tid inden kapitalen skal frigøres. For eksempel har vi givet et tilsagn på foreløbig 875 mio. kr. til investering i grøn infrastruktur, hvor der indtil videre kun er trukket en mindre del. Alt i alt vil vi øge andelen af alternative investeringer markant frem mod 2019 og vi har særligt fokus på at få større vægt til ejendommene og større vægt til infrastruktur, sådan som det også kan fremgå af planchen her. Selv om der sker store forandringer på investeringsområdet og vi lægger om på vægtningen i de forskellige investeringsprofiler, så er det et fast sigtepunkt, at vi skal holde omkostningerne nede. Omkostningerne har stor betydning for, hvordan pensionerne udvikler sig. Det er svært for os at styre afkastene, fordi det afhænger af så mange ting ude i verden. Men det vi kan, det er, at vi kan styre omkostningerne, for dem beslutter vi selv. For at holde omkostningerne nede, så investerer 5

6 vi så vidt muligt gennem fonde, så vi ikke selv skal stå for det, eller investerer sammen med andre pensionskasser, så vi får et større volumen og dermed billigere administration. På den måde kan vi billiggøre tingene og ved at være flere sammen, kan vi bringe os i en position, så vi er mere attraktive partnere i de mulige investeringer, som er ude i markedet, fordi i de fleste situationer er det sådan, at dem, der har mange milliarder bag sig, de får tilbudt først om at være med, og hvis man er en lille spiller i denne her verden, så kommer man sidst i køen og sjovt nok er der jo en tendens til, at de bedste investeringsmuligheder bliver taget først, så det er sjovere at stå først i køen end sidst i køen. Klima og investeringer Jeg kan ikke tale om investeringer uden også at komme ind på det, som har været et stort punkt på de seneste to års generalforsamlinger, nemlig debatten om investeringer i kul og anden fossil energi. Det er jo en debat, som har været livlig både her og mange andre steder, og som rejser mange væsentlige problemstillinger for os som investorer. I bestyrelsen har vi, som jeg allerede har nævnt, indgående drøftet, hvordan vi bedst muligt indpasser de ændrede risikovurderinger, som omlægningen af energiproduktionen i disse år medfører. De klimamæssige risici er blevet væsentligt ændret ved den aftale, der blev indgået i Paris på COP21. Det blev jo besluttede i Paris at sigte målrettet mod at fastholde 2 graders temperaturstigningen og endda satte sig som et supplerende mål, at man skulle ned på 1,5 grads stigning. Det er en skelsættende og en meget ambitiøs aftale. Måske bliver den ikke gennemført i alle detaljer, som den er skrevet ned. Det har man dog set før med internationale aftaler, men der er i mit hoved i hvert fald ikke nogen tvivl om, at denne aftale sætter en retning. Man ved nu, at knap 200 stater, der findes i verden, bevæger sig, måske ikke fuldstændigt i takt, men de bevæger sig i den retning, som blev angivet i Paris. Man vil komme til at stå til regnskab ved opfølgningsmøder for, hvad der er gjort og det sætter en ny dagsorden for, hvad landene gør, men i høj grad også for, hvad virksomhederne gør. Den læring vi kan tage af det i i pensionskasserne som investorer er, at vi må se den udvikling, der nu tegner sig tydeligere end den gjorde før og se, at der nu knyttes større risici til de former for energi, der udleder CO2, end der gjorde tidligere. Vi må regne med, at landene i mindre grad end tidligere vil støtte den slags ting og i stedet i højere grad end tidligere vil støtte ting, der kan producere energien på en mindre CO2-skadelig måde. For det er det, de har skrevet under på i Paris. Som investorer kan vi ikke blande os i den debat og vi kan som pensionskasse heller ikke have særlig klar mening om det. Men vi kan se, at den ændrede retning, som blev lagt op i Paris gør, at risiciene i vores investeringer har ændret sig. Der er nu en større risiko, når vi investerer på det fossile område end vi tidligere har vurderet, og der vil være en mindre risiko for investeringer på det ikke-fossile. Og vi skal jo i vores investeringer afveje afkast og risici mod hinanden. Det er den opgave bestyrelsen tager på sig hver eneste dag. 6

7 Så ud af det ændrede verdensbillede eller justerede verdensbillede, som vi nu ser for os, det har så ført os til, at vi har besluttet at administrationen kan foretage en række ændrede tiltag på klimaområdet i forhold til, hvordan vi tidligere har set verden. Vi har for det første besluttet, at vi vil reducere vores fossile investeringer, ikke ud fra en klimapolitisk vurdering, men ud fra en vurdering af, hvordan afkast og risici nu ser ud. Vi har samtidig afsat flere midler til investeringer i vedvarende energi, ikke ud fra en energipolitisk vurdering, men ud fra at vi skønner, at det nu, målt på afkast og risici, vil være en mere hensigtsmæssig investering end vi har vurderet tidligere. Derfor øger vi vores investeringer på vindmøller, på biobrændselsanlæg og lignende. Vi har også diskuteret den måde, som vi vil følge de forskellige selskaber på. Det har også været drøftet på tidligere generalforsamlinger og vi har besluttet at slå ind på en kurs, hvor vi er mere aktive ejere. Det betyder blandt andet, at vi fremover vil stemme systematisk på virksomhedernes generalforsamlinger, det der hedder proxy voting, hvor vi hidtil har holdt os diskret tilbage. Det er en ganske omfattende ting, når man ejer så mange aktier, som vi gør i JØP og derfor forventer vi i 2016 at indgå en aftale med et firma, som kan varetage den del af opgaven for os og stemme på generalforsamlingerne og være aktiv ejer. Når det handler om investeringer i kulindustrien mere specifikt, så har vores investeringsafdeling - ud fra en konkret vurdering af afkastmuligheder og risici besluttet, at frasælge aktier i selskaber, hvor mere end halvdelen af omsætningen stammer fra kul-aktiviteter. Mange af de her selskaber har jo blandet omsætning, hvor kul kun udgør en del af omsætningen og så kan mange andre ting være inde i selskabet. Men hvis mere end halvdelen af omsætningen vedrører kul, som vi må knytte en ret stor risikofaktor til nu, så vil aktierne blive solgt. Derud over vil vi generelt øger dialogen med de store og normskabende selskaber, bl.a. inden for olie & gas-, mine- og forsynings- og industrisektorerne, hvor der er miljøudfordringer ved også at være aktive på generalforsamlingen,, og vi vil også gå mere aktivt ind i dialogen på andre områder med virksomhederne. I 2015 har vi været involveret i samtaler med 109 selskaber om problemstillinger inden for menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder og miljøspørgsmål. Det er vores vurdering, at selskaber, der har sådanne risici i deres produktionsportefølje, udgør en latent trussel for investorerne og derfor ønsker vi at intensivere dialogen med henblik på at få selskaberne til at ændre adfærd. Der har været tydelige fremskridt i en stor del af de mange dialoger. Det gælder fx, og nu må I ikke trække på smilebåndet, men det gælder fx i forhold til Shell, som i 2015 har besluttet, at de vil trække sig fra dybhavsboringer i det arktiske område. Det er jo nok ikke kun på grund af os, men vi har skubbet til en vogn, der var ved at flytte sig. Og den har nu flyttet sig. Vi har også haft dialog med virksomheder, der opererer i Vestsahara, og som det fremgår af det medlemsforslag, vi senere skal behandle, så har vi også været i dialog med virksomheder, der har aktiviteter på Vestbredden. Vores holdning til disse spørgsmål det er at undersøge, hvordan forholdene er og så at gå i dialog med virksomhederne, fordi vi tror på, at bedre resultater opnås ad dialogens vej. Og når det en 7

8 gang imellem er formålsløst, så har vi besluttet, at vi sælger vores aktiver eller planlægger at gøre det. Så den tredeling, at undersøge forholdene nøje, inden vi forholder os til det, gå i dialog med virksomheder og hvis dialogen er udsigtsløs så at frasælge aktiverne, er den måde, vi arbejder på. Som I kan høre, så har hele det her område, som har fyldt meget på tidligere generalforsamlinger, også fyldt meget i bestyrelsens arbejde. I midten af marts holdt vi sammen med DIP et velbesøgt temamedlemsmøde, hvor klimainvesteringer var på dagsordenen. Vi havde indlæg fra forskellige sider, forskere og erhvervsliv og havde en frugtbar dialog ud af det og heldigvis også med deltagelse af mange af JØP's medlemmer. Depotrente Jeg vil så vende mig lidt mod depotrenten. JØP har længe haft en af branchens bedste forrentninger, som jeg sagde, og det ændrede heldigvis 2015 ikke på. Det er naturligvis vores klare ambition at fastholde den høje forrentning i årene frem, så vidt vi kan, men vi vil ændre lidt på den måde, hvorpå vi fastsætter depotrenten. Vi har hidtil fastsat depotrenten ud fra forventningerne om afkastet i de kommende år. Fremover, så vil vi tage udgangspunkt i det realiserede gennemsnitlige afkast over en årrække. Den nye metode giver en bedre udjævning, en mere jævn profil og det betyder nemlig, at depotrenten ikke kommer til at falde brat, hvis afkastet svigter et år, men den kommer heller ikke til at stige markant, hvis afkastet pludselig tordner i vejret. Så vi skønner, det er en bedre måde fremadrettet. Afdeling 1 og afdeling 2 har hidtil fulgt forskellige investeringsstrategier. Det har givet forskellige afkast og dermed også forskellige depotrenter. Jeg har allerede været inde på, at vi nu slår Investeringsprofil 2 og 3 sammen, og det vil derfor føre til, at depotrenterne her kommer til at ligne hinanden mere. Depotrente og reguleringer Hvis vi så kigger på, hvad depotrenten for 2015 har betydet for pensionerne, så er billedet lidt blandet. Medlemmer på arbejdsmarkedet har fået pensionsstigninger på et sted mellem 0-3 pct. I afdeling 1 stiger pensionen generelt med 0-3 pct., mens den i afdeling 2 er lidt lavere. For pensionisterne er billedet lidtmere broget. Her er der både positive og negative reguleringer. De fleste ligger i intervallet mellem -2 og +2 procent. Årsagen er, at den længere levetid, som jeg lige tangerede i starten af min beretning, øger kravet til hensættelserne - og for en del omtegnede pensionistmedlemmer i afdeling 1 kan den øgede udgift til den længere pensionsperiode ikke opvejes af depotrenten, og derfor bliver den negativ. Det vender jeg tilbage til om et øjeblik. Det var Depotrente for 2016 Kigger vi så på depotrenten i 2016, så har vi fastsat den foreløbigt til 5,2 pct. i afdeling 2 og 4,0 pct. for hovedparten af medlemmerne i afdeling 1. 8

9 For gruppen af medlemmer i afdeling 1 med høje grundlagsrenter, er depotrenten fastsat til 0 pct. fordi garantiforpligtelserne ikke levner råd til, at der gives bonus. Pensionisttillægget er tilsvarende fastsat til 0 pct. for denne gruppe. I afdeling 2 fastholder vi pensionstillægget på 5 pct. Levetid Og så til levetiden, som vi har tangeret et par gange. I en pensionskasse sparer vi op hver især. Vi har de penge, der er til rådighed på kontoen, og når prognoserne nu viser, at vi må forvente en noget længere levetid, så betyder det selvfølgelig, at den pose penge, der er sparet op, skal fordeles over flere år, og det må føre til justeringer i de beløb, der kan udbetales. Det er en tendens, vi vil møde i JØP og det er en tendens, vi ser i hele samfundet. Vi så det fx i december, hvor Folketinget hævede pensionsalderen til 68 år for danskere, der er fyldt efter Den faste folkepensionsalder blev jo afskaffet for et par år siden, da det stod klart for politikerne, at danskernes stigende levetid truer med at afspore udgifterne til folkepension. Den samme problemstilling skal vi nu forholde os til. I JØP bestemmer vi selv, hvornår vi vil starte alderspensionen og have den udbetalt. De fleste kan få deres pension udbetalt som 60-årige. Man kan også vente, fx til man bliver 80 år og jo længere man venter, jo højere bliver pensionen. Som tommelfingerregel gælder det, at hvis man udsætter pensionen med et år, så stiger pensionen med otte pct. Fra den 1. januar 2017 vil vi begynde at indregne de nye forventninger til den fremtidige levealder i vores pensionsprognoser. Reguleringerne vil reducere tallene i pensionsprognoserne, fordi vi lever længere, men lige præcist hvor meget, det er vi ved at regne på. For medlemmer tæt på pensionering regner vi ikke med at ændre den øjeblikkelige pension, men der er en risiko for, at man hen over tidslinjen kan imødese mindre fald i pensionen afhængigt af, hvordan afkastet udvikler sig. Men heldigvis fik de fleste pensionister jo en markant pensionsforbedring i forbindelse med omtegningen i 2011 og 2012, så hvis der skal blive tale om en nedjustering, så er det fra et pænt højt niveau. Vores yngre medlemmer må imødese et større fald i pensionen end de ældre, fordi jo yngre man er, jo længere ser levetiden ud til at blive, som det også fremgår tydeligt af figuren. Men når man vurderer sådan nogle figurer, så skal man naturligvis tage med, at der er tale om en prognose og prognoser er usikre, så meget kan ske. Når det handler om fremtidigt afkast, er vi afhængige af inflationen, vi er afhængige af, hvornår man trækker sig tilbage på pension, for hvor høj pensionen kan blive. Men de fleste yngre medlemmer de må nu forvente, at de får en længere tid i pensionsalderen, end vi hidtil har skønnet som følge af de nye levealdersprognoser og det vil give anledning til, at pensionerne vil blive nedreguleret, når vi er færdige med regnestykkerne og det lægges frem fra 1. januar Alle disse forhold med pensionsprognoserne og konsekvenserne for vores medlemmer, for pensionisterne og for de ældre medlemmer og for de yngre, alt dette vil der blive nøje informeret og redegjort om senere på året, når vi er igennem de bagvedliggende regnestykker. 9

10 Medlemsudvikling JØP har i de senere år oplevet solid vækst i medlemstallet og også i indbetalingerne til pensionskassen, og i så henseende blev 2015 ikke nogen undtagelse. Ved årets udgang var vi godt medlemmer. Der er både privatansatte og offentligt ansatte djøfere. Begge grupper bidrager med væksten i det samlede medlemstal. Flere medlemmer betyder også flere indbetalinger. Vi nu har haft en stigning i indbetalingerne i løbet af 2015 på 150 mio. kr. til en samlet pensionsindbetaling til JØP på 2,9 mia. kr. i Flere nye medlemmer, men også flere alderspensionister. Ved årets udgang var der godt alderspensionister. Det er godt 400 mere end på samme tidspunkt året før og stigningen i antallet af pensionister betyder også stigning i udgifterne til pensionsudbetalinger, der gik op fra 1,5 mia. kr. i 2014 til 1,7 mia. kr. i 2015, men stadigvæk flere indbetalinger end udbetalinger. Og det er jo en god ting. Tilfredshed JØP måler løbende medlemstilfredsheden i bestræbelserne på hele tiden at levere bedre ydelser til vores medlemmer. Vi har haft et eksternt bureau til at foretage en omfattende måling, hvor tilfældigt udvalgte medlemmer blev udspurgt og resultatet af undersøgelsen er en markant og glædelig fremgang i medlemmernes tilfredshed. Oversat på ét tal så steg den overordnede tilfredshed fra 56 pct. til 73 pct. En ganske bemærkelsesværdig udvikling fra det ene år til det næste. En nærmere analyse af resultaterne viser, at 3 ud af 4 medlemmer er enten tilfredse eller meget tilfredse med JØP. 3 ud af 4 stoler på JØP's evne til at sikre en tryg pensionisttilværelse, og andre 75 % har tillid til vores forsikringer. Det var meget tilfredsstillende, men svarene viser dog også, at der er en betydelig gruppe medlemmer, som er usikre på, hvad vi helt præcist dækker så vi har her en kommunikationsopgave med at sikre, at der bliver en større viden om, hvad det er for ydelser og services, man kan få fra JØP. Omkostninger Omkostningerne er, som jeg nævnte, en vigtig konkurrenceparameter, og derfor er vi meget tilfredse med, at vi over de senere par år har kunnet bringe omkostningerne betragteligt ned. For blot fire år siden var omkostningen pr. medlem godt og vel kr. om året. I 2015 var det tal næsten halveret til 675 kr. pr. medlem. Det er meget positivt, og det viser også de fordele vi har fået ud af samarbejdet med vores nære samarbejdspartner DIP. Jeg skal dog også her for den gode ordens skyld nævne, at når tallet er faldet så meget, så har det også noget at gøre med, at vi nu er færdige med at afskrive på vores tidligere investering i et nyt pensionsberegningssystem. Så det står for noget af faldet i tallene. De lavere omkostninger kommer også til udtryk, når vi måler dem på en anden måde, som gør det lettere at sammenligne med de andre pensionskasser. Det er det, der hedder de årlige 10

11 omkostninger i procent (ÅOP). Når vi sammenligner os med resten af branchen, så ligger JØP i den lave ende, sådan som I også kan se det på planchen her. Investeringsomkostningerne, vejer tungt i mange selskaber og her drager vi naturligvis stor fordel af, at vi nu gennem en årrække har haft et investeringsfællesskab med DIP, som nu er fuldt tilendebragt i, at vi har lavet en fuldstændigt fælles administration. Måske er der nogen, der undrer sig over på planchen, hvor JØP ligger med lidt højere ÅOP'er end DIP og det skyldes, at vi har en større andel af alternative investeringer, bl.a. ejendomme, end man har i DIP, og den slags investeringer er dyrere at administrere og forvalte. Apropos administrationsfællesskabet med DIP, P+, som vi etablerede i sommeren 2015, så har beregninger vist, at sammenlægningen ville spare JØP og DIP for 12 millioner kr., og det ser ud som om den lovede besparelse også realiseres. I tillæg hertil kommer så besparelsen på forvaltningen af pensionsformuen ved, at vi investerer i fællesskab, og forvalter formuen i fællesskab og den besparelse er beregnet til at ligge i størrelsesordenen 40 mio. kr. om året, - der er altså meget betydelige fordele for medlemmerne i et sådant samarbejde. Forklaringen på så stort et tal på investeringssiden er, at det er en stor formue, vi har at gøre med. Til sammen råder DIP og JØP over en formue til forvaltning på godt og vel 100 mia. kr. og med den fælles muskel, vi nu har, og med den måde, vi gør det fuldstændigt i fællesskab på, så er der altså meget betydelige besparelser at hente. Produkter Nu har jeg talt om afkast og prognoser, men det er selvfølgelig også vigtigt at sige et par ord om de ydelser, som vi leverer til vores medlemmer. For at holde omkostningerne så lave som muligt, og det synes jeg i al beskedenhed, vi er lykkedes ganske godt med, så har det jo i mange år været et fast princip i JØP, at vi skulle have enkle produkter. Over for det står, at vi mere og mere får tilkendegivelser fra vores medlemmer om større valgfrihed. Det lytter vi til og med moderne teknologi osv. kan vi nu forene de to ting og give større valgfrihed, uden at det påvirker administrationsomkostningerne i nævneværdig grad. Et af de steder, hvor ønsket om mere valgfrihed har gjort sig gældende er på invalidepensionen, som vi skal drøfte senere i dag. Her lægger vi op til en omlægning af invalidepensionen. Invalidepensionen kan stadig have den samme størrelse som alderspensionen, men det nye er, at man kan vælge en individuel invalidedækning på op til 80 pct. af lønnen. Denne ændring med valgfrihed er især interessant for medlemmer, som har en forholdsvis lav opsparing. Det kan fx være medlemmer, som er startet sent eller har haft en pause i indbetalingerne. De får nu muligheden for at løfte invalidepensionen særskilt. Vi lægger også op til ændringer for ægtefælle- og børnepensionen for at gøre dem mere fleksible. Ægtefællepensionen vil fremover ikke længere være en del af standardpakken, når vi tegner nye pensioner. Alle vil i stedet kunne tilvælge en 10-årig eller en livsvarig ægtefællepension. Man bestemmer selv beløbet, og det kan udgøre op til 60 pct. af lønnen eller af alderspensionen. Man 11

12 må jo sige, at samlivsformerne i dette land ændrer sig, og det er i konsekvens af det, at vi nu synes, at tiden er inde til at give en større valgfrihed til medlemmerne i JØP. Hvad angår børnepensionen, så bliver det fremover muligt at fravælge eller reducere den til et absolut minimum. Til vores medlemmer, der arbejder og er skattepligtige i udlandet, har vi udviklet et nyt produkt, der gør det muligt at indbetale til både livrente og ratepension med beskattede midler. Når pengene så senere skal udbetales som pension, så kan det ske skattefrit uden den særligt høje afgift på 60 pct., som før gjorde den slags opsparing temmelig ugunstig. Ordningen gælder i øvrigt også for udlændinge, som arbejder i Danmark. Man kan også spørge: Vil det ikke komplicere administrationen? Bliver det ikke dyrt. Nej.Alle ændringer kan gennemføres enkelt og billigt, fordi omlægningerne også sker som led i den produktharmonisering mellem DIP og JØP, som vi er i fuld gang med og hvor vi drager nytter af de IT-systemer, som allerede er udviklet. Så det er igen et positivt spin-off fra det tætte samarbejde, som vi har med vores kolleger i DIP. Alle disse ændringer om valgfrihed gennemføres i afdeling 2, som er det sted, vi udvikler nye produkter og valgmuligheder. Det har medlemmerne i afdeling 1 jo ikke glæde af, og derfor forventer vi, at vi i løbet af 2017 vil tilbyde mulighed for overflytning til afdeling 2 for alle dem, der i 2011 og 2012 omtegnede deres pension. Administrationsfælleskab med DIP Jeg har flere gange været ind på det gode samarbejde med DIP og her faktisk givet nogle eksempler på frugterne af det. Som I ved, så valgte vi sidste år at tage det fulde skridt på administrationsområdet og at lægge alle administrative funktioner sammen med DIP i ét fælles administrationsselskab, der har navnet P+. I den forbindelse blev JØP s direktør, Torben Visholm, udnævnt til adm. direktør for den fælles administration og med DIP s direktør, Søren Kolbye Sørensen, som det andet medlem af direktionen. Ved udgangen af indeværende år fratræder Torben Visholm på grund af alder, og de to pensionskassers bestyrelser har i fællesskab besluttet at udpege Søren Kolbye Sørensen til ny adm. direktør for P+ fra det tidspunkt, fra årsskiftet. Målet med samarbejdet, det er jo ikke at blive stor, men at udnytte stordriftsfordelene og sikre en høj kvalitet i ydelserne til medlemmerne af de to pensionskasser. Og den fælles større administration har gjort det betydeligt lettere for JØP og DIP at leve op til de voksende reguleringskrav, som vi møder fra myndighederne, bl.a. Finanstilsynet. Stordriftsfordelene på ITområdet har jeg været inde på tidligere i min beretning, som også er et vigtigt produkt af den nye organisation. 12

13 Efter ti måneder med samarbejdet i P+ så kan vi nu se, at det var en rigtig beslutning. Samarbejdet øger mulighederne for, at medlemmerne opnår et højt afkast og de andre fordele, som jeg har været inde på. Investering med lægerne Sammenlægningen af investeringsafdelingerne, som vi gennemførte for et par år siden, sparer begge pensionskasser for store udgifter. Jeg har tidligere tangeret det emne. Det har ført os til at indlede en dialog med Lægernes Pensionskasse, som jo bor sammen med os på Flintholm. Vi undersøger mulighederne for, om de gode erfaringer, vi har haft fra investeringsområdet med JØP og DIP kan udbredes i et samarbejde, hvor også Lægernes Pensionskasse indgår, til etablering af en fælles investeringsafdeling mellem de tre pensionskasser. Vi deler jo adresse, sidder op og ned ad hinanden og de foreløbige sonderinger peger på, at der er en god mulighed for, at det kan blive en realitet. Lægernes Pensionskasse er kendt som en professionel investeringsforvalter med stærke og flotte investeringsresultater. Tilsammen vil de tre pensionskasser få en betydelig slagkraft med en investeringsformue på mere end 200 mia. kroner og det vil gøre dette trekløver til Danmarks sjettestørste kapitalforvalter på pensionsmarkedet og give os betydeligt bedre muligheder for at foretage de bedste og billigste investeringer. Fusion Det stadigt tættere samarbejde med DIP og fordelene, som det giver i forholdet, det rejser naturligvis spørgsmålet, om vi kan komme videre i det gode samarbejde mellem JØP og DIP hen mod en egentlig fusion af de to pensionskasser. Vi ligner hinanden mere og mere. Vi har arbejdet tæt sammen i en årrække. Derfor har bestyrelsen drøftet det tema indgående, og vi finder, at det rigtige næste skridt vil være at indlede en proces frem mod en fusion mellem de to pensionskasser så vi opnår det fulde udbytte af samarbejdet. Der er mange grunde til at udvide samarbejdet, bl.a. de øgede krav til pensionskasserne. Det er svært at være lille med de krav, der bliver stillet til os i den nye verden. Tidligere kunne man investere hovedparten af midlerne i obligationer og få et rimeligt afkast. Det lader sig ikke gøre i dag. Investeringerne skal ud i nye alternative kilder, for at få et fornuftigt afkast, men det er en bestræbelse, som kræver en større administration og som kræver flere muskler. Der er det også svært at være en lille pensionskasse. Og endelig skal vi selvfølgelig høste alle de rationaliseringsmuligheder, som er til stede. Også det vil den fulde sammenlægning af DIP og JØP give mulighed for. En fusion er en proces, som skal drøftes grundigt og alle forhold vendes og drejes. I bestyrelsen synes vi det er en logisk vej at gå og jeg vil her blot så det frø, at det er sådan, vi ser på det, og hører også gerne, om der er nogen, der har bemærkninger og vejledninger til os i den videre færd. Honorar 13

14 I henhold til reglerne så skal jeg hvert år på generalforsamlingen redegøre for bestyrelsens og direktionens aflønningsforhold: Bestyrelsen og de ledende medarbejdere aflønnes med hhv. et fast honorar for bestyrelsens vedkommende og en fast løn for medarbejdernes vedkommende. Det vil sige løndele, som ikke har bonuselementer i sig. Bestyrelsesformanden får et honorar på kr., næstformanden får det halve kr., mens de øvrige medlemmer honoreres med kr. Formanden for revisionsudvalget får et tillæg på ét basishonorar, det vil altså sige kr. og de to øvrige medlemmer i revisionsudvalget får hver kr. Bestyrelsen foreslår at disse honorarer gælder i 2016 og det er uændret i forhold til Lønnen til pensionskassens direktion inkl. pension udgjorde 2,5 mio. kr. i 2015, og lønnen bliver fra 2015 til 2016 reguleret med 2,9 pct. Lønpolitikken fremgår i øvrigt på hjemmesiden. Afslutning Så er jeg nået til afslutning. Endelig, vil nogen måske sige, men så kom den. Allerførst vil jeg gerne afslutningsvis rette en tak til bestyrelsen i DIP for et godt og for et tillidsfuldt samarbejde i årets løb, både på fælles møder mellem de to bestyrelser og i det øvrige dagligdags samarbejde. Jeg vil også gerne rette en stor tak til mine kollegaer i bestyrelsen. Vi har jo til dels været et nyt hold siden valget sidste år. Morten Harboe-Jepsen og Marianne Thyrring kom ind som nye i bestyrelsen, hvor Lars Qvistgaard, Torben Huss, Peter Løchte Jørgensen, Martin Randrup Klintholm og Tina Aggerholm fortsatte som de erfarne medlemmer. Så det har til dels været en ny gruppe, men det har været en gruppe, som det har været en fornøjelse at samarbejde med og diskutere med om de mange, synes jeg, vigtige emner, vi har haft på dagsordenen i Især vil jeg i dag fremhæve Lars Qvistgaard, næstformand i bestyrelsen, fordi han på generalforsamlingen i dag udtræder af bestyrelsen. Lars har været medlem i næsten otte år og sat sit store præg på JØP i den periode. Den store medlemstilgang i JØP, den kommer jo fra overenskomstområdet, hvor Lars som formand for Overenskomstforeningen og som næstformand i JØP har været det naturlige og fortræffelige bindemiddel i samarbejdet. Som formand for AC, som er den rolle, han nu overtager, så kalder nye opgaver, men jeg ved, at pensionsordninger det vil fremover også stå højt på Lars' dagsorden. Tak for en stor indsats i mange år. Skulle vi give ham en hånd? Klapsalver Jeg vil også gerne takke direktion og administration i JØP har været et særligt år på grund af etableringen af administrationsfællesskabet mellem DIP og JØP. Det har krævet mange beslutninger, mange tilpasninger af organisationen og af rutiner og vaner og forretningsgange. Med Torben Visholm og Søren Kolbye i spidsen så er den proces gennemført på forbilledlig vis. 14

15 Som nævnt har Torben Visholm besluttet, at han vil gå på pension ved årsskiftet, så han fratræder den 31. december, men står til rådighed indtil 1. juli Denne generalforsamling er således den sidste med Torben i chefstolen. Der har han siddet i så mange år. Der bliver lejlighed til at tage afsked med ham henne omkring årsskiftet, hvor vi vil holde en passende reception, så jeg vil gemme, talerne indtil da. Her vil jeg blot for generalforsamlingen nævne, at i årene under Torbens dygtige ledelse har JØP udviklet sig til den stærke og sunde pensionskasse, vi kender i dag. Torben har ydet en stor indsats og han skal have en stor tak. Klapsalver Og med disse ord nåede jeg til vejs ende i min beretning og overlader ordet til dirigenten Tak skal du have. Tak til formanden for en grundig beretning. Som vi har antydet, så var der også lidt tal også, vi skulle kigge på. Jeg foreslår, at vi tager det hele igennem nu, altså også får de bemærkninger, der måtte være om forelæggelse af det reviderede og underskrevne regnskab og det er direktør Søren Kolbye Sørensen, der får fornøjelsen, værsgo. Dagsordenens punkt 3: Forelæggelse af den reviderede og af bestyrelsen og direktionen underskrevne årsrapport 2015 til godkendelse Søren Kolbye Sørensen Mange tak. Jeg skal hermed forelægge årsrapporten for 2015 for JØP. Indledningsvis kan jeg oplyse, at årsrapporten er aflagt efter Lov om finansiel virksomhed, regler fra Finanstilsynet og vores egne vedtægter. Vi har jo i lighed med de tidligere år lavet en opstilling, som vi prøver at gøre lidt mere læsbart end det, man ser i de officielle regnskaber, fordi de kan være svære at læse. Den anden kommentar er, når man vurderer en pensionskasses regnskab, så er det vigtigt at huske, at et godt regnskab typisk betyder, at årets resultat over en årrække ligger omkring nul, det viser at fordelingen er i orden. Nu vil jeg gennemgå hovedposterne i resultatopgørelsen. På indtægtssiden i 2015 udgjorde medlemsbidragene 2,9 mia. kr., hvilket er en stigning på næsten 5,4 % set i forhold til En anden vigtig post er investeringsafkastet, som blev halveret set i forhold til året før, til 2,4 mia. kr., som det er blevet gennemgået lidt før, og det er udtryk for et tilfredsstilende afkast. Og når man lægger de to tal sammen, så får vi indtægter, som udgør 5,3 mia. kroner. Hvordan har vi så disponeret de penge? Det går vi så ned på udgiftssiden og kigger på. For det første, meget vigtigt for sådan en kasse som vores, blev der udbetalt pensionerne for 1,7 mia. kr., en stigning på knap 10 %. Stigningen afspejler først og fremmest stigning i antallet af alderspensionister, som steg med 9 % i

16 Den næste post er rentetilskrivningen. Den viser, at udgifterne til forrentning af pensionsopsparingen udgør 2,3 mia. kr. Der er tale om en stigning på knap 9 % i forhold til året før og det afspejler sig som væksten i de indbetalinger, vi har fået, bl.a. i vores tilvækst i medlemmer. Næste post er vores skattebetaling. Vi betaler PAL-skat, pensionsafkastbeskatning, og der beskattes vi med 15,3 % af det opnåede afkast. Det svarer til 332 mio. kr. i Det er halvt så meget som året før, men det svarer jo også til udviklingen i afkastet. Hvis vi kigger på vores administrationsomkostninger, som i oversigten hedder pensionsmæssige driftsomkostninger, så udgjorde de sidste år 38 mio. kr. eller en reduktion på 10 mio. kr. i forhold til året før, som også blev nævnt under beretningen. Opgjort pr. medlem faldt omkostningerne fra 894 kr. i 2014 til 675 kr. i 2015, og vi forventer et yderligere fald i år. I har mulighed for at se flere oplysninger om omkostningerne i nøgletallene i beretningen og på hjemmesiden under Min pension kan I se, hvor store de samlede administrationsomkostningerne er for det enkelte medlem, opgjort både i kroner og i procent. Det kaldes ÅOK, årlige omkostninger i kroner, og ÅOP, årlige omkostninger i procent. Hvis vi ser på den sidste post på udgiftssiden, så er det ændring i akkumuleret værdiregulering, hvor der i 2015 var tale om en reduktion på 203 mio. kr. mod en stigning på 702 mio. kr. året før. Ændringen fra 2014 til 2015 hænger sammen med udviklingen i renten. En stigning i renten i 2015 reducerede behovet for merhensættelser til pensionerne, hvor det modsatte var tilfældet året før. Så lægger vi de her tal sammen, og så får vi vores samlede omkostninger på 4,1 mia. kr. Forskellen mellem indtægter og udgifter blev derefter 1,2 mia. kr., hvilket er årets resultat før hensættelserne. Hvad brugte vi så overskuddet til? Det kan man se nedenunder på de næste to linjer. Vi brugte det til forøgelse af pensionshensættelserne, der beløb sig til 1,3 mia. kr. i Det var større end de 1,2 mia. kr., som vi havde i årets resultat, så derfor har vi trukket på bonusreserverne, som er forklaringen på, at posten ændring i bonus viser et forbrug på 106 mio. kr. i oversigten. Årets resultat opgøres derefter til et underskud på 20 mio. kr., som overføres til egenkapitalen. Egenkapitalen i pensionskassen udgør herefter 953 mio. kr. ved udgangen af Som følge af omtegningerne for nogle år tilbage er kassens solvensmæssige styrke øget meget væsentligt. Vores basiskapital omfatter ud over egenkapitalen de individuelle og kollektive særlige bonushensættelser, som udgjorde i alt 8,2 mia. kr. ved årets udgang, og det betyder, at vores basiskapital, altså vores solvensmargin, kan man kalde det, det er vores ekstra reserver, overstiger det lovmæssige solvenskrav med 6,5 mia. kr. 16

17 Det skal ses i forhold til, at vores samlede aktiver for kassen ved årets udgang udgjorde 67,5 mia. kr. Og med disse ord, indstiller jeg årsregnskabet til godkendelse og giver ordet til dirigenten. Tak. Ja, tak for det og det er jo sådan, at vi altid tjekker, at det også fremgår af årsrapporten, at revisor har givet det, vi kalder en blank påtegning. Det har han på side 29 af årsrapporten. Han er også kommet til stede, sådan at vi er trygge ved det. Nu er det sådan, at vi sætter debatten i gang om både beretningen og regnskabet, men jeg skal lige nævne nogle få ting inden. Det er sådan, at der er 211 medlemmer til stede med stemmeret, der er 114 repræsenterede fuldmagter, og der er 41 delegerede til stede. Og det er således, at vi, som vi plejer at gøre, beder om, at forsamlingen lige godkender taletidsregler, der sikrer en smidig afvikling og at alle kommer til orde. Af det udsendte materiale kan I på side 3 se forslag til taletidsreglerne, som er, som de plejer at være, og jeg hører, om vi kan tilslutte os det? Så vil jeg prøve at undgå, at jeg skal slå nogen i hovedet med dem. Det kan vi godt. Det var dejligt. Så er det også sådan denne gang, at vi faktisk har mulighed for at stemme ved hjælp af disse fine nogle her. Og for nu at sikre, at de virker, så laver vi en test. Jeg havde egentlig foreslået sekretariatet, at vi lige testede folks viden om præsidentkampagnen i USA, men det syntes man var lidt for farligt og det var faktisk kun et enkelt spørgsmål, som lød på, om Donald Trump bærer toupé eller ikke bærer toupé. Men det bliver ikke det spørgsmål. Det bliver et andet og lidt simplere spørgsmål og det beklager jeg egentlig meget, for det havde været interessant at se, om folk vidste noget om amerikansk politik, så i stedet for så er spørgsmålet: Holdes sommerferie i udlandet? Når der kommer en prøveafstemning, så må man stemme, og så trykker man 1 for et ja, eller 2 for et nej, og så skulle I gerne kunne se på jeres display, at den registrerer, at man har stemt og vi prøver lige at stemme nu. Værsgo. Og så kan man se, at der bliver jo rigtig stemt oppe i hjørne der. Det løber. Der skulle gerne stå et OK hos jer og hvis ikke der gør det, så kan det godt være, man lige skal snakke med Sekretariatet. Ja, har alle har stemt? Så afslutter jeg afstemningen nu og vi ser, at der er flere udenlands end dem, der bliver hjemme. Sådan vil det komme til at foregå, hvis vi skal bruge skriftlig afstemning, men det er ikke noget, jeg vil på nogen måde lægge voldsomt op til, kan jeg godt røbe. Men for jer, der er til stede i salen vil det være sådan, at man nu kan komme på talerpodiet. For enden af jeres stolerækker ligger der en kuglepen og et lille stykke papir. Jeg beder om, at man lige skriver sit navn inden og så lægger det op enten til Lisbeth, som står der, eller til undertegnede og så får vi lige folk ind i den rækkefølge, der skal være, og jeg annoncerer altid den næste taler og der er reserveret to pladser der, og på den måde får vi forhåbentligt en smidig gennemgang, og så beder jeg lige om, at man lige siger sit navn, når man starter. Så er vi sikre på, at ens guldkorn også kommer med i referatet. Men jeg hører gerne, om der er nogen, der ønsker ordet til beretningen eller regnskabet. Har I skrevet en lille seddel? Værsgo at træde nærmere. Aflever den, så... smid den bare til mig, hvis du 17

18 er første mand. Værsgo kom bare op og du må i virkeligheden gerne lige sige dit navn. så har vi klaret det.. Erwin Van den Eede Tak for beretning og også regnskab. Jeg har tre spørgsmål til formandens beretning. Det første det investeringer i skov. Jeg vil gerne høre, om det omfatter kun eksisterende skov eller om det sådan i lyset af klimadebatten også indebærer såkaldt afforestation, dvs. nyplantning af skov, så man direkte bidrager til, hvad skal man sige, at CO2-regnskabet går ned. Spørgsmål nr. 2 drejer sig om den forventede demografiske udvikling, hvor man gjorde rede for den glædelige forventning i stigning af levealderen, plus at der er jo en endnu større forventning til de yngre kohorter. Formanden fortalte også, at indtil videre så overstiger indbetalingerne pensionskassens udbetalinger. Så er mit spørgsmål: I lyset af at efterkrigstidens babyboomere på et tidspunkt gå hen og dør, så er de generationer, der tager over, de er som bekendt mindre talstærke. Har pensionskassen lavet en beregning, eller en fremskrivning om, hvornår og hvis vi får skæringspunkt, hvor ratio, hvor forholdet mellem udbetalinger kommer til at overstige indbetalinger. Spørgsmål nr. 3, det har vi også drøftet ved sidste års generalforsamling, kan jeg huske, hvilket affødte en livlig debat, det er nemlig spørgsmålet om aktivt ejerskab, som pensionskassen gerne bryster sig af. Jeg kunne godt tænke mig en lidt mere indgående præcisering af, hvad det betyder, om det er et røgslør eller et figenblad, hvis nu man skal være meget negativ? Så vil jeg gerne høre, hvad der ligger i der begreb aktivt ejerskab. Det var alt fra mig. Tak. Så er det Ole Zacchi og dernæst beder jeg Jesper Hansen gøre sig klar. Ole Zacchi Jeg har to spørgsmål. For det første vil jeg gerne vide lidt om, hvad der ligger i formandens beretning, når han fortæller, at aktivt ejerskab, det vil man gøre noget mere ud af ved at hyre et firma, der gør noget mere ud af det. Efter min opfattelse er bestyrelsen dem, der på vores vegne varetager det aktive ejerskab, og jeg synes derfor det er vigtigt at få at vide, hvordan bestyrelsen beholder den magt, som vi her på generalforsamlingen giver dem, selv om det er et firma, der varetager den opgave. Det er det ene spørgsmål. Det andet spørgsmål, det lyder: Hvis den meget lave rente på obligationsmarkedet fortsætter i meget lang tid, så vil de ikke omvalgte, gruppe 1, ikkeomvalgte medlemmer i en meget, meget lang periode have et negativt afkast eller et afkast på nul. Det betyder så, at de der garantier, der er givet af forskellig art, ydelsesgarantier eller rentegarantier, der er givet netop for de ikke omvalgte, de vil efterhånden udhule økonomien fuldstændigt i den undergruppe af gruppe 1 og der vil jeg gerne høre, hvad bestyrelsen gør sig af overvejelser om, hvorvidt man kan sikre, at det er helt uden nogen tvivl, at de ikke-omvalgte medlemmer af gruppe 1, de har garantier de har, at dem kan man leve op til. 18

19 Tak for det. Vi samler lige lidt af spørgsmålene sammen, det er Jesper Hansen og derefter er det Christian Ege Jesper Hansen Og jeg vil gerne benytte lejligheden til at anerkende og takke bestyrelsen og direktionen for, at det nu er lykkedes, noget, som måske kunne have været sket for år tilbage, men nu er det altså lykkedes i 2015, at vi har fået slået investeringsprofilen for investeringsafdeling 2 og afdeling 3 sammen og der skal ikke være nogen malurt i bægeret, fordi vi igen i år må kigge med 1,4 pct. misundelse på afdeling 2. Vi har ventet længe, men nu er det sket, og taknemligheden er stor og altomfattende. Tak. Tak til Jesper Hansen. Christian Ege og dernæst Ole Kvist Christian Ege Ja tak. Jeg vil vende tilbage til klimaspørgsmålet og samfundsansvar, og jeg vil kvittere for den positive udvikling, der har været det sidste år siden sidste generalforsamling, hvor vi jo havde en ret tæt afstemning omkring frasalg af fossile investeringer. Jeg oplever, at bestyrelsen har taget positivt imod det forslag, som vi var en lang række medlemmer, der stillede dengang, og det gav sig også udslag i det medlemsmøde, vi havde, som Anders Eldrup også refererede til, om klimainvesteringer. Spørgsmålet om frasalg af fossile investeringer har bestyrelsen jo, som vi hørte, besluttet at frasælge selskaber, som har mere end 50 pct. kul i deres investeringer, men vi hørte også på medlemsmødet, det var så fra Hans Genefke, som er et af medlemmerne af DIP, det var jo et fælles møde mellem DIP og JØP, at de selskaber, som har mere end 50 pct. kul, udgør en ret lille del af de kulinvesteringer, som de to pensionskasser faktisk er involveret i, så jeg mener, der er behov for at skærpe den regel med frasalg af selskaber med mere end de 50 pct. Spørgsmålet om aktivt ejerskab som Erwin Van den Eede også var inde på, jeg oplever, at det er et princip, der har været gældende i mange år i JØP, og jeg oplever, at bestyrelsen begynder at tage det mere alvorligt, men jeg savner en mere konkret rapportering af, hvad det er, der sker med det her aktivt ejerskab. Der er en enkelt oplysning i beretningen om, at man har indledt dialog med 109 selskaber og så står der, at der er sket fremskridt i en stor del af de 109 selskaber, men det er jo noget gummiformulering og hvad er det for nogle fremskridt, der er sket? Jeg synes, at man kunne godt ønske en større konkretisering. Et andet sted i beretningen står der, at JØP investerer i selskaber, som ikke bevidst indebærer alvorlig og langsigtet skade på miljøet, også en meget gummiagtig formulering, så med lidt uvenlig fortolkning kunne man sige, at vi vil gerne have selskaber, som aldrig undersøger, hvad de gør, som aldrig laver målinger eller statistik eller noget, fordi så gør de i hvert fald ikke noget bevidst mod miljøet, så igen kunne jeg ønske mig en noget mere konkret formulering, en noget mere konkret opgørelse. Min sidste bemærkning, det er så omkring brug af kapitalforvaltere, som jo er meget udbredt, og der vil jeg spørge til, om i forbindelse med at man har besluttet et mere aktivt ejerskab og større 19

20 hensyn til miljø og klima, om man så har skiftet de her kapitalforvaltere eller om det er de samme, og hvis ikke man har skiftet dem, har man så givet dem nogle præcise instrukser om, at nu er der altså nye boller på suppen i det her? Tak. Tak for det. Der er allerede stillet en række spørgsmål. Jeg tror, det ville være rart lige at svare på dem. Hvem vil svare? Anders Eldrup Ja, vi prøver at dele rollerne mellem os, som vi har forstand til. Det betyder, at Torben tager det meste. Der var en række spørgsmål, lad mig starte medaktivt ejerskab. Ole Zacchi var lidt bekymret over, at vi ville engagere et firma til at hjælpe os med det. Hvis jeg husker rigtigt, så ejer vi aktier i mere end selskaber, så der er jo en ganske praktisk side af det her med at møde op på generalforsamlinger og give sin mening til kende, det er ikke noget, vi med den administration, vi besidder i JØP i dag, det er ikke noget, vi har fysisk mulighed for at gøre selv. Vi er nødt til at hyre nogen til at varetage den del af det praktiske arbejde. Men det sker naturligvis inden for de retningslinjer, som er fastlagt i bestyrelsen, så du kan være tryg. Vi har jo nogle klare Christian Ege synes ikke de er klare nok men vi har nogle klare regler for, hvilke typer af aktiviteter, vi ikke sympatiserer med, og det er de regler, som gives videre til vores forvaltere, så bestyrelsen har hånd i hanke med det. Og så til Christian Ege, der startede med at kvittere for den positive dialog, vi har haft på klimaområdet i forhold til diskussionerne de tidligere år og det vil jeg også gerne gengælde. Jeg synes, vi har haft adskillige møder med Ansvarlig Fremtid og repræsentanter herfor og jeg tror begge parter er blevet klogere, og ud af det er der kommet de retningslinjer, jeg har redegjort for i dag, så jeg synes, det har været meget sobert og ordentligt fra begge parters side, så tak for den dialog. Så peger du på, at vi nu har besluttet at afhænde aktier i selskaber, der har mere end 50 pct. af deres omsætning eller indtjening fra kul og at den procent kunne være lavere. Ja, det må vi jo se på. Det er det, vi nu har besluttet. Som jeg redegjorde grundigt for, så er det jo administrationen, det er ikke bestyrelsen, det kan være en detalje her måske, men jeg vil alligevel fremhæve det, det er direktionen, som har besluttet, præcist hvordan man vil administrere på det her område, ligesom det er administrationen, der beslutter også i detaljer hvordan man investerer på andre områder. Så det med kul og ikke kul det betragter vi som en forretningsmæssig disposition, hvor afkast og risiko vejes af mod hinanden lige som vi gør på alle andre områder. Det gør vi ikke konkret i bestyrelsen, det gør administrationen, og med den viden, vi har i dag, så er man altså nået frem til, at her og nu så er 50 pct. en passende grænse. Det kan se anderledes ud næste år. Så har der været gravet lidt i, hvad er aktivt ejerskab? Og det kan godt være, vi kan blive mere det kan også være Torben kan blive mere eksplicit på det, men aktivt ejerskab det er jo, som jeg ser det, at man går ind i en dialog med de selskaber, hvor man vurderer, at de ikke opfylder de standarder, vi har stillet op i JØP og indleder en dialog med selskaber, der ikke synes at opfylde de standarder. Og også sidenhen møder op på generalforsamlingerne og giver de synspunkter til kende. Christian Ege spurgte også, om vi skifter kapitalforvaltere og vi har ikke alle detaljer på 20