Forebyggelsesrådet for ældrebefolkningen. Handlingsplan for fysisk aktivitet

Transkript

1 Forebyggelsesrådet for ældrebefolkningen Handlingsplan for fysisk aktivitet November 2015 Forebyggelsesrådet Side 1

2 Oversigt over Forebyggelsesrådets medlemmer Finn Kamper-Jørgensen, formand (Seniorrådet) Helle Lassen (Seniorrådet) Henrik Nielsen (Ældre Sagen) Jørgen Simonsen (Ældre Sagen) Lis Kofoed (Handicaprådet) Trine Zørn (leder af Humlebæk Aktivitetscenter) Hans Bækvang (centerchef for Center for Ældre og Handicap) Marianne Ingeholm Larsen (centerchef for Center for Kultur, Idræt og Sundhed) Sekretariatsbetjening (Center for Kultur, Idræt og Sundhed) Sundhedsstyrelsens anbefalinger fra 2011 er: For voksne 18 år og derover: Fysisk aktivitet med moderat til hård intensitet mindst 30 minutter dagligt. Desuden anbefales fysisk aktivitet mindst to gange om ugen med høj intensitet i mindst 20 minutter for at fremme og vedligeholde kondition, muskelstyrke, bevægelighed og knoglestyrke. For ældre på 65 år og derover anbefales desuden: Udstrækningsøvelser mindst 2 gange ugentligt af minimum 10 minutters varighed samt regelmæssige øvelser for at vedligeholde og øge balanceevnen. Side 2

3 1. Resumé Borger- og patientrettet forebyggelse handler grundlæggende om at forhindre, at raske bliver syge samt at forhindre, at mennesker med en midlertidig eller kronisk sygdom får det værre. Sundhedsstyrelsen har udgivet 11 forebyggelsespakker, som tager udgangspunkt i forskellige risikoområder, herunder fysisk aktivitet. På baggrund af veldokumenteret forskning gives der anbefalinger til en kommunal indsats, som både er systematisk og af høj kvalitet. Sundhedsprofil 2013 for Region Hovedstaden indeholder en kortlægning af borgernes sundhed, sygelighed og generelle sundhedsadfærd. Sundhedsprofilen viser, at 75 procent af ældrebefolkningen dagligt lever med én kronisk sygdom, mens 20 procent af de ældre har tre eller flere kroniske sygdomme. Tallene viser, at det især er inden for den patientrettede forebyggelse, at der er gevinster at hente i forhold til ældrebefolkningen. Fysisk aktivitet spiller en central rolle i forebyggelsen af kroniske sygdomme og funktionsnedsættelser, som både har betydning for den enkeltes oplevelse af livskvalitet samt de stigende udgifter i det offentlige sundhedsvæsen. Med udgangspunkt i eksisterende viden og erfaringer har Forebyggelsesrådet udarbejdet en handlingsplan for fysisk aktivitet med anbefalinger til fremme af det fysiske aktivitetsniveau hos ældrebefolkningen. Nedenfor gives en oversigt over handlingsplanens anbefalinger: Anbefaling 1: Fysisk aktivitet indarbejdes på sigt i kommuneplanen og i relevante politikker. Anbefaling 2: Der skal være let og god adgang til fysiske aktivitetsmuligheder. Anbefaling 3: Eksisterende muligheder og tilbud for fysisk aktivitet for ældre kortlægges. Anbefaling 4: Ældre stimuleres til fysisk aktivitet ud fra en alsidig indsats. Anbefaling 5: Kendskabet til kommunale og andre tilbud udbredes, herunder 5.1 Etableres der en alfabetisk oversigt (eventuelt app) på kommunens hjemmeside over relevante tilbud. 5.2 Oversigten omtales i digitalt nyhedsbrev til ældrebefolkningen. 5.3 Til praktiserende lægers venteværelse udarbejdes en pjece til patienterne med vejledning om, at der findes en oversigt, og hvorledes man får adgang til oversigten. 5.4 Der gøres en særlig vurderings- og informationsindsats for at stimulere til fysisk aktivitet ved forebyggende hjemmebesøg til ældre. 5.5 Ved den kommunale opfølgningsindsats efter sygehusindlæggelse gøres der en særlig indsats for at informere om fysiske aktivitetsmuligheder. Side 3

4 5.6 Vurdering af behov for fysisk aktivitet indbygges rutinemæssigt i rehabilitering ved sygdomsforløb, og der informeres om mulighederne. 5.7 Kendskab til muligheder for selvtræning i hjemmet udbredes. 5.8 Ældre i pleje- og aktivitetscentrene stimuleres til mere fysisk aktivitet i hverdagen. 5.9 Effektive informationsmetoder, der når målgrupperne med rette budskaber, anvendes eller udvikles. Anbefaling 6: Der udvikles en særlig forebyggende handlingsplan for de 40 procent af ældre, der lever med gigt. Anbefaling 7: Med henblik på samspil med almen lægepraksis drøftes handlingsplanen og dens intention administrativt og politisk med de praktiserende læger. Anbefaling 8: Der etableres en administrativ-faglig opfølgningsgruppe til denne handlingsplan de næste 2 år. 2. Fremlæggelse af handlingsplan Forebyggelsesrådet er nedsat af Byrådet, og rådet har til formål at komme med anbefalinger og forslag til forebyggelsesindsatser målrettet ældrebefolkningen samt at bidrage til at øge borgernes kendskab til eksisterende tilbud. I den første periode har Forebyggelsesrådet valgt at arbejde med temaerne; fysisk aktivitet, mental sundhed, samt ulighed i sundhed. Med udgangspunkt i eksisterende viden og erfaringer er der udarbejdet en handlingsplan for fysisk aktivitet med anbefalinger til fremme af det fysiske aktivitetsniveau hos ældrebefolkningen. 3. Om Forebyggelsesrådets organisering Forebyggelsesrådet består af repræsentanter fra Ældre Sagen, Seniorrådet, Handicaprådet, dagcentre og administrationen. Formanden sidder for en 2-årig periode. Det nuværende Forebyggelsesråd tæller 9 faste medlemmer, som repræsenterer henholdsvis: o o o o o Seniorråd (2 personer) Ældre Sagen (2 personer) Handicapråd (1 person) Dagcentre (1 person) Administration (3 personer) Side 4

5 4. To forebyggelsesbegreber Inden for sundhedsområdet anvendes begrebet forebyggelse om indsatser, der har til formål at fremme folkesundheden ved at identificere og hindre eller hæmme risikofaktorer, risikoadfærd, ulykker, sygdom og sygdomsfølger hos patienter eller andre borgere. Man taler om to forskellige former for forebyggelse; den patientrettede forebyggelse og den borgerrettede forebyggelse. Patientrettet forebyggelse sigter mod at integrere forebyggelsestiltag i patientforløbet for at begrænse sygdomsudvikling, mindske komplikationer og tilbagefald, fremme størst mulig mestring af egen sygdom samt fremme den enkeltes livskvalitet. Patienten er aktiv medspiller, og aktørerne er sundhedsprofessionelle i samspil med patienten. Borgerrettet forebyggelse er primært rettet mod den raske del af befolkningen, og formålet er at reducere risikoen for, at sygdom overhovedet opstår. Det involverer fx en sundhedsfremmende og forebyggende indsats i relation til rygning, alkohol, kost, fysisk inaktivitet, svær overvægt og smitsomme sygdomme. Forebyggelse og sundhedsfremme bruges som sideordnede begreber. I arbejdet med sundhedsfremme vendes opmærksomheden væk fra sygdom og over mod sundhed. Der fokuseres på mobilisering af ressourcer, handlekompetencer og mestringsstrategier frem for på risici. Forebyggelse og sundhedsfremme indeholder således gensidigt elementer af hinanden Nationale kilder Sundhedsstyrelsen har udgivet 11 forebyggelsespakker med konkrete anbefalinger til den kommunale forebyggelsesindsats, herunder fysisk aktivitet, som bygger på forskningsresultater og best practise. Med udgangspunkt i forebyggelsespakken for fysisk aktivitet og anbefalinger fra en bred vifte af andre publikationer fra Sundhedsstyrelsen, Sund By Netværket, Det Nationale Råd for Folkesundhed samt kommunens gældende politikker inden for sundhed, ældre og handicapområdet, har Forebyggelsesrådet udarbejdet en handlingsplan, der skal fremme det fysiske aktivitetsniveau hos ældrebefolkningen. 1 Terminologi. Forebyggelse, sundhedsfremme og folkesundhed. Det Nationale Begrebsråd. Sundhedsstyrelsen, Side 5

6 5. Sundhedsprofil 2013 for Region Hovedstaden Data fra Sundhedsprofil 2013 for Region Hovedstaden viser, at det fysiske aktivitetsniveau falder med alderen. Andelen af borgere over 65 år, der dyrker moderat til hård fysisk aktivitet, er således væsentlig lavere end for yngre aldersgrupper. Andelen af borgere, som har mere end fire timers stillesiddende aktiviteter om dagen, stiger også markant med alderen. For de årige er der således 49 procent af borgerne i Region Hovedstaden, som har mere end fire timers stillesiddende aktivitet om dagen, mens tilsvarende tal for de 80 årige er på 51 procent 2. Der er måske ikke noget overraskende i, at mennesker bevæger sig mindre og bliver mere stillesiddende i takt med, at alderen stiger, og kroppens muskler svækkes. Forskning viser dog, at det fysiske aktivitetsniveau har stor betyning for udvikling af kroniske livsstilsrelaterede sygdomme i befolkningen som fx overvægt, diabetes, muskelsmerter, gigt og hjertekarsygdomme, hvilket i høj grad er forbundet med nedsat livskvalitet og øgede sundhedsudgifter for stat og kommune. Det har derfor stor betydning både for den enkelte og samfundet, hvis den ældre borger kan stimuleres til mere fysisk aktivitet i hverdagen. Sundhedsprofilen viser bl.a. resultater i forhold til Sundhedsstyrelsens anbefalinger for fysisk aktivitet fra 2011, som er: For voksne 18 +: Fysisk aktivitet med moderat til hård intensitet mindst 30 minutter dagligt. Desuden anbefales fysisk aktivitet mindst 2 gange om ugen med høj intensitet i mindst 20 minutter for at fremme og vedligeholde kondition, muskelstyrke, bevægelighed og knoglestyrke. For ældre 65 + anbefales desuden: Udstrækningsøvelser mindst 2 gange ugentligt af minimum 10 minutters varighed samt regelmæssige øvelser for at vedligeholde og øge balanceevnen. Data fra Sundhedsprofil 2013 for Region Hovedstaden viser generelt, at det fysiske aktivitetsniveau falder med alderen. Af figuren neden for fremgår, at der er betydelig afstand mellem Sundhedsstyrelsens anbefalinger og dagens realiteter og med alderen øges andelen, som ikke opfylder Sundhedsstyrelsen anbefalinger. Det er derfor, Forebyggelsesrådet har udarbejdet sin handlingsplan for at stimulere til øget fysisk aktivitet blandt ældre. 2 Sundhedsprofil 2013 for Region Hovedstaden. Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed, Side 6

7 5.1. Tilgængelighed og motivation I Sundhedsprofil 2013 angiver størstedelen af borgerne i Fredensborg, at de har let adgang til grønne områder, og flere bruger dem til fysisk aktivitet end i resten af regionen. Talmateriale fra sundhedsprofilen viser: 95 procent angiver, at de har let adgang til cykel og gangstier. 98 procent angiver, at de har let adgang til grønne områder. 78 procent angiver, at de har let adgang til indendørs faciliteter. 68 procent angiver, at de har let adgang til udendørs facilieter Forekomsten af kroniske sygdomme i ældrebefolkningen Kroniske sygdomme forekommer generelt hyppigere blandt ældre borgere, og Sundhedsprofil 2013 om kroniske sygdomme viser, at 30 procent procent af den ældre del af befolkningen har én kronisk sygdom, 23 procent har to kroniske sygdomme og 22 procent har tre kroniske sygdomme. Blandt borgere over 65 år er der således kun 24 procent uden en kronisk sygdom. Tabellen herunder viser tydeligt, at der er et stort forebyggelsespotentiale her. Side 7

8 5.3. Social ulighed i forekomst og nye sygdomstilfælde Der ses en social gradient i forekomsten af de fleste kroniske sygdomme. Dette betyder, at jo kortere uddannelse, jo større forekomst af kroniske sygdomme og dårligere selvvurderet helbred. Forekomsten af tre eller flere kroniske sygdomme er i gennemsnit 9,5 procent højere blandt borgere i kommuner, som hører til kommunesocialgruppe 3 og 4 sammenlignet med kommuner i kommunesocialgruppe 1. Fredensborg Kommune hører til kommunesocialgruppe 1, men forekomsten af multisyge er højere her end i andre kommunesocialgruppe 1 kommuner. Dette skyldes givetvis, at andelen af borgere med en eller flere kroniske sygdomme stiger med alderen, og at Fredensborg Kommune har en større ældrebefolkning end andre kommuner i socialgruppe 1. Side 8

9 5.4. Motivation til adfærdsændring Sundhedsprofilen om kronisk syge viser, at borgere med kronisk sygdom generelt er motiverede for at ændre sundhedsadfærd. Der er et særligt stort ønske om at ændre ryge-, mad- og bevægelsesvaner, mens kun en mindre andel ønsker at ændre deres alkoholvaner. Blandt alle borgere i Region Hovedstaden ønsker syv ud af 10 fysisk inaktive borgere at være mere aktive. Blandt borgere med kronisk sygdom, som er fysisk inaktive, er der flest, som er motiverede blandt borgere, som har hyppig hovedpine/migræne eller er svært overvægtige. Her ønsker tre ud af fire at være mere fysisk aktive. Hjertesygdom, diabetes, gigt og rygsygdom er eksempler på sygdomme, hvor fysisk aktivitet spiller en central rolle for behandlingen her ønsker omkring procent af borgerne at være mere fysisk aktive. Der ses en tendens til, at jo flere kroniske sygdomme en borger har, jo mindre andel ønsker at være mere fysisk aktive. Der er en større andel af borgere med kronisk sygdom, som dels har fået information om muligheden for hjælp til at ændre sundhedsadfærd, dels har taget imod hjælp sammenlignet med borgere uden kronisk sygdom men med en uhensigtsmæssig sundhedsadfærd. For alle typer af uhensigtsmæssig sundhedsadfærd er egen læge den primære informationskilde, når det gælder information om muligheden for hjælp til adfærdsændring blandt borgere med kronisk sygdom. 6. Handlingsplan Forebyggelsesrådet har udarbejdet en handlingsplan med anbefalinger, der bygger på den nyeste viden og best practise. Handlingsplanen har til formål at øge det fysiske aktivitetsniveau i ældrebefolkningen: Anbefaling 1: Fysisk aktivitet indarbejdes på sigt i kommuneplanen og i relevante politikker. Anbefaling 2: Der skal være let og god adgang til fysiske aktivitetsmuligheder. Anbefaling 3: Eksisterende muligheder og tilbud for fysisk aktivitet for ældre kortlægges. Anbefaling 4: Ældre stimuleres til fysisk aktivitet ud fra en alsidig indsats. Anbefaling 5: Kendskabet til kommunale og andre tilbud udbredes, herunder 5.1 Etableres der en alfabetisk oversigt eventuelt app på kommunens hjemmeside over relevante tilbud 5.2 Oversigten omtales i digitalt nyhedsbrev til ældrebefolkningen. Side 9

10 5.3 Til praktiserende lægers venteværelse udarbejdes en pjece til patienterne med vejledning om, at der findes en oversigt, og hvorledes man får adgang til oversigten. 5.4 Der gøres en særlig vurderings- og informationsindsats for at stimulere til fysisk aktivitet ved forebyggende hjemmebesøg til ældre. 5.5 Ved den kommunale opfølgningsindsats efter sygehusindlæggelse gøres der en særlig indsats for at informere om fysiske aktivitetsmuligheder. 5.6 Vurdering af behov for fysisk aktivitet indbygges rutinemæssigt i rehabilitering ved sygdomsforløb, og der informeres om mulighederne. 5.7 Kendskab til muligheder for selvtræning i hjemmet udbredes. 5.8 Ældre i pleje- og aktivitetscentrene stimuleres til mere fysisk aktivitet i hverdagen. 5.9 Effektive informationsmetoder, der når målgrupperne med rette budskaber, anvendes eller udvikles. Anbefaling 6: Der udvikles en særlig forebyggende handlingsplan for de 40 procent af ældre, der lever med gigt. Anbefaling 7: Med henblik på samspil med almen lægepraksis drøftes handlingsplanen og dens intention administrativt og politisk med de praktiserende læger. Anbefaling 8: Der etableres en administrativ-faglig opfølgningsgruppe til denne handlingsplan de næste 2 år. 6.1 Uddybning af anbefalinger Anbefaling 1: De kommunale politikker og kommuneplanen revideres kun periodisk typisk en enkelt gang i Byrådets 4-årige valgperiode. Ved førstkommende revision af de relevante politikker og kommuneplanen indtænkes mulighederne for fysisk aktivitet for ældrebefolkningen, herunder også for den del af ældrebefolkningen som er meget gamle og svækkede. En administrativ-faglig rådgivningsgruppe vedrørende fysisk aktivitet, der følger tilblivelsen af de relevante politikker, vil fremme dette formål. I Kommuneplan 2013 er der i afsnittet om sundhed indskrevet en anbefaling: Skabe et bredt kendskab til eksisterende fysiske aktivitetsmuligheder i kommunen. Anbefaling 2: Sundhedsprofilen viser, at der i kommunen på en del områder er let adgang til fysiske aktivitetsmuligheder for eksempel i naturen. Manglende nærhed kan for nogle ældre være en barriere. Transport til aktiviteter ligeledes. Den enkeltes betalingsevne bør ikke være en forhindring for deltagelse i aktiviteter. Side 10

11 Alle ældre også gangbesværede og handicappede skal have let adgang til en række idrætsog træningsfaciliteter samt grønne arealer. Der skal være adgang til appellerende og bevægelsesvenlige miljøer, som de trygt kan færdes i og aktive transportformer skal fremmes. Det kan blandt andet ske ved at vedtage lokalplaner og gennemføre anlægsprojekter, hvor der skabes sammenhængende cykelsti- og fodgængernetværk. Kommunens tilgængelighedskonsulent kan bidrage til udviklingen ved aktivt at vurdere og stille forslag på en række områder. Forebyggelsesrådet er vidende om, at der er planer om at udarbejde en tilgængelighedsplan med kortlægning af kommunens grønne arealer, idrætsanlæg, stisystemer mv. Der mangler aktuelt finansiering til opgaven. Forebyggelsesrådet anbefaler, at opgaven prioriteres. Anbefaling 3: Tilbud om fysisk aktivitet findes i rent offentligt regi fx som genoptræning efter sygdom. Det findes i foreninger fx i gymnastikforeninger og Ældre Sagen. Det findes i halvprivate institutioner med offentlige tilskud fx i form af et sundhedscenter med ansatte i liberalt erhverv fx fysioterapeuter og det findes i rent private institutioner som fx fitnesscentre og private svømmebassiner. En kortlægning omfatter alle typer tilbud, således at man etablerer et godt overblik over relevante muligheder. Da den eksisterende reklamelovgivning sætter grænser for, hvad en kommune kan reklamere for og formidle viden om, er der grænser for den direkte kommunale anvendelse af en sådan kortlægning. Der kan imidlertid træffes aftaler med foreninger fx Ældre Sagen om, at man i foreningsregi også formidler informationer om de muligheder, som ikke kan omtales i den kommunale formidling. En kortlægning med fokus på især kommunale tilbud og muligheder er allerede iværksat med henblik på kommunal synliggørelse som et led i denne handlingsplan. Anbefaling 4: Deltagelse i forskellige former for fysiske aktiviteter kræver viden, motivation og lyst hos det enkelte menneske. Som tidligere omtalt er andelen af ældre, der opfylder Sundhedsstyrelsens anbefaling om fysisk aktivitet, faldende med alderen. Skal udviklingen ændres, må det ske gennem en alsidig indsats. Nedenstående model kan illustrere de forskellige vinkler, som kan gennemtænkes som udgangspunkt for at stimulere ældre til relevant og øget fysisk aktivitet. Side 11

12 Borgeren kan selv være aktiv i sine kontakter med sundhedsvæsenet, søge på internettet efter tilbud, spørge venner og bekendte. For ældre uden computer må borgerservice kunne stå til rådighed. Den sociale skævhed i en ældrebefolkning slår også igennem overfor den strategi og fremgangsmåde, som borgeren vælger og al erfaring viser, at de bedst uddannede også er de bedste til at skaffe viden til brug for sig selv. Da borgeren siden ultimo 2014 er blevet pålagt at have en digital postkasse, kunne man fra kommunens side etablere et periodisk digitalt nyhedsbrev til ældre, som også omtalte og anbefalede fysisk aktivitet Da 75 procent af ældre lever dagliglivet med en kronisk sygdom, er der udbredte kontakter til sundhedsvæsenet, både det regionale sygehusvæsen, de alment praktiserende læger og det nære, kommunale sundhedsvæsen med plejehjem, hjemmepleje, forebyggende hjemmebesøg, genoptræning og rehabilitering. Sundhedsvæsenets motivationsmuligheder er betydelige Almen lægepraksis bør inddrages meget mere aktivt til at deltage i motiveringen af ældre til fysisk aktivitet. Almen lægepraksis har en nøglefunktion i det danske sundhedsvæsen gennem sin kontinuerlige kontakt med det ældre menneske. Den ældre har i gennemsnit 15 årlige kontakter med sin læge, og flere end 90 procent af de ældre har årligt kontakt med egen læge. Derfor omtales specifikke initiativer senere i handlingsplanen. Det er kendt viden, at hvis Side 12

13 en praktiserende læge anbefaler at ændre livsstil, så har det større motivationsfaktor, end hvis rådet kommer fra en anden fagprofessionel. I forbindelse med sygehusindlæggelser foretages der som regel anbefalinger til den opfølgende kommunale indsats med fx genoptræning og rehabilitering og til patientens egen læge. Der er ikke tradition for at anvende moderne kommunikationsteknologi til at informere patienten om de kommunale muligheder for fysisk aktivitet i egen kommune. Mulighederne kunne afprøves fx i udskrivningssituationen, når patientens CPR nummer indtastes det angiver relevant kommune. En passende digitalt lagret information til patienten kunne så udskrives og tages med hjem. De frivillige organisationer spiller en betydelig rolle for at synliggøre tilbud og muligheder. Det drejer sig fx om gymnastikforeninger, om Ældre Sagen og patientforeningerne. Aftalte samordninger af indsatsen mellem kommunen og foreningerne kunne etableres. Markedet kommer antageligt til at spille en stigende rolle for den fremtidige information om muligheder og produkter i relation til fysisk aktivitet. Det drejer sig dels om det helprivate, kommercielle område med salg af produkter, dels om det privatejede sundhedsmarked med fx ansættelse af sundhedsfagligt personale, der arbejder med offentlige tilskud. Der er erfaring for, at man i tilslutning til planlagte kampagner godt kan få et konstruktivt samspil mellem offentlige og private aktører. Mulighederne vedrørende fysisk aktivitet synes uprøvede. En fælles Ældre i bevægelse uge mellem markedet og offentlige myndigheder kunne eksempelvis afprøves. Anbefaling 5: Anbefalingen omfatter en række specifikke anbefalinger om indsatser. 5.1 Der er udarbejdet en oversigt over tilbud og muligheder for ældre på kommunens hjemmeside, men den fokuserer imidlertid kun på de dele af tilbud og muligheder, som er i offentligt regi eller i foreninger, der modtager offentlige tilskud. Markedsføringsloven sætter grænser for omtale af halv- og helprivate tilbud. Forebyggelsesrådet finder, at den omtalte lov bør ændres, så det vil være muligt for kommunen at henvise til fx fitnesscentre og private sundhedscentre med ansatte sundhedspersoner, der kan arbejde via offentlige tilskud. Side 13

14 På længere sigt vil det derfor være målet at inkorporere halv- og helprivate relevante tilbud og muligheder, hvis der etableres et passende kodeks for, hvorledes det på en etisk forsvarlig måde kan finde sted. At videreudvikle den aktuelle kommunale oversigt til en egentlig App til mobiltelefoner, computere mv anbefales eventuelt med ekstern fondsstøtte. 5.2 Forebyggelsesrådet er bekendt med, at Seniorrådet har foreslået, at der etableres et periodisk digitalt nyhedsbrev til ældrebefolkningen. Forebyggelsesrådet bakker op om dette forslag, og ser frem til ad denne vej at kunne informere om relevante forebyggelsesforhold, herunder fysisk aktivitets betydning og mulighederne for at skaffe sig oversigt over tilbuddene. 5.3 Den praktiserende læge er som tidligere omtalt en nøgleperson i sundhedsvæsenet vedr. information og motivering. Ved et utal af sygdomme er fysisk aktivitet en relevant forebyggende indsats. Lægen skal have lette arbejdsvilkår for at kunne henvise til information om muligheder og tilbud. En pjece i venteværelset, som lægen kan henvise til, er et vigtigt redskab i denne sammenhæng. En sådan bør derfor udarbejdes. 5.4 Ny lov og nye retningslinjer for ordningen med forebyggende hjemmebesøg gennemføres antageligt fra primo Det anbefales, at oplysning om og motivering for fysisk aktivitet indbygges som en fast del af det forebyggende hjemmebesøg blandt andet baseret på en behovsvurdering fra forebyggelseskoordinatorens side. 5.5 Det anbefales systematisk at indbygge information om fysiske aktivitetsmuligheder i de opfølgende kontakter, der er mellem kommunalt sundhedspersonale og den udskrevne patient. Ved et utal af sygdomme og diagnoser er der behov for fysisk genoptræning, vedligeholdelse af et relevant fysisk aktivitetsniveau mv. Eksempelvis ved diabetes, ved artrose (slidgigt) og efter operationer. Informationen kan tage mange forskellige former fx mundtligt ved personlig eller telefonisk kontakt eller skrifteligt pr. mail, brev eller digital post. Det bør indbygges i den kommunale journalføring, at sådan information er givet ved relevante sygdomme. 5.6 Den fysiske komponent i en rehabiliteringsproces er vigtig ved mange sygdomsforløb. Der findes vurderingsredskaber - fx triage-værktøjet til brug i hjemmepleje, i pleje- og aktivitetscentre, i rehabiliteringsforløb - som kan anvendes til behovsvurderinger blandt andet for at forebygge sygehusindlæggelser og genindlæggelser. Det anbefales at sikre de fornødne rutiner og journalføre, at fysisk aktivitet har været inddraget i forløbet. Side 14

15 5.7 Der er efterhånden udviklet mange materialer og muligheder for at dyrke selvtræning i hjemmet. Skriftlige materialer eksisterer, der findes videoer, der findes telemedicin. Det bør være en del af alle rehabiliteringsforløb og af den kommunale hjemmesides oversigtlige informationer at henvise til relevante muligheder og produkter, der ikke er i strid med reklamelovens bestemmelser. Desuden bør der eksistere andre passende informationsveje fx henvisninger til foreninger, der rummer relevant information. Videoer og selvtræningsprogrammer lægges på kommunens hjemmeside i forbindelse med aktivitetsoversigten jf. anbefaling Fysisk aktivitet skal være en naturlig del af hverdagen på plejecentre, ligesom man har indført det for børn i folkeskolen. Målet er, at plejepersonalet mv arbejder bevidst med at stimulere til mere fysisk aktivitet i hverdagen. Personalet har været igennem et kompetenceudviklingsforløb i rehabilitering. Ledelsen på pleje- og aktivitetscentrene har ansvar for, at personalet arbejder bevidst med at stimulere den ældre til mere fysisk aktivitet. 5.9 Kommunikationsformer og kommunikationsteknologi er i voldsom udvikling. Der bør anvendes effektive metoder til at nå relevante målgrupper nye metoder bør afprøves som led i en sådan udvikling. Professionel bistand til overvejelser over mål-middel bør konsulteres, så effektive metoder udvælges. Det er ingen selvfølge, at sundhedspersoner eller kommunalt personale har denne viden. Anbefaling 6: Sundhedsprofilen har vist, at 40 procent af ældrebefolkningen lever dagliglivet med gigt. Når så mange ældre har denne sygdom, bør der gøres en særlig patientorienteret forebyggende indsats. Hos nogle giver gigten minimale daglige gener og ubehag hos andre kan tilstanden være invaliderende. Sundhedsstyrelsens nylige publikation om sygdomsbyrden i Danmark viser, at gigt vejer meget tungt i sundhedsvæsenets ressourceforbrug. Det er videnskabeligt veldokumenteret, at målrettet træning og fysisk aktivitet er væsentlige elementer i fastholdelse af et godt hverdagsliv trods en kronisk gigtsygdom. Det er fx påvist i GLA:D projektet, der står for Gode Leveår med Artrose i Danmark. Det er tilmed muligt at udskyde tidspunktet for operativ indsættelse af kunstige led eller helt at undgå operation. Der kan derfor være såvel gode menneskelige som samfundsøkonomiske grunde til at udvikle en særlig patientorienteret forebyggelsesplan. Planen bør udvikles og implementeres i 2016 Side 15

16 I Sverige og i enkelte danske kommuner taler man om gigtskoler, hvor en sådan indsats praktiseres. Relevante parter bør inddrages i udformningen af forebyggelsesplanen. Anbefaling 7: Som tidligere anført er den alment praktiserende læge med sine omfattende og kontinuerlige kontakter med det ældre menneske en nøglefigur i det danske sundhedsvæsen. Fra kommunal side bør man løbende inddrage de praktiserende læger i den forebyggende indsats, og Forebyggelsesrådet anbefaler, at kommunens kontaktorgan med praksissektoren drøfter denne handlingsplan til styrkelse af den forebyggende indsats. Ved det årlige borgmestermøde med praksissektoren anbefales det, at borgmesteren i 2015 giver Forebyggelsesrådets handlingsplan for øget fysisk aktivitet i ældrebefolkningen en særlig opmærksomhed. Anbefaling 8: For at sikre opfølgning på denne handlingsplan og få nye impulser til videre udvikling af den forebyggende indsats på området anbefales det, at forvaltningen etablerer en administrativ-faglig opfølgningsgruppe, der mødes 2 gange årligt de kommende år. Side 16

17 7. Prioritering af anbefalinger Alle otte anbefalinger er relevante i forhold til at hæve det fysiske aktivitetsniveau blandt ældre. Forebyggelsesrådet vurderer dog, at anbefaling 3 vedrørende kortlægning af eksisterende muligheder og tilbud for fysisk aktivitet for ældre, anbefaling 5 vedrørende specifikke anbefalinger til en række indsatser samt anbefaling 6 vedrørende udarbejdelse af en særlig forebyggelsesplan i forhold til gigt bør prioriteres politisk. 8. Status og evaluering Forebyggelsesrådet er foreløbigt etableret for perioden Ved udløbet af denne periode vil det være naturligt at gøre status over handlingsplanens implementering og foretage en evaluering, der kan fremlægges til brug for videre overvejelser. 9. Tidsfølgeplan og økonomi Ved flere af de anførte anbefalinger er der anført tidspunkt for indsats. Nogle anbefalinger af mere generel karakter skal løbende indtænkes i den faglige og administrative hverdag. Andre anbefalinger kræver en afgrænset tidsmæssig indsats. I sådanne tilfælde er der i tilslutning til anbefalingen også anført relevant tidspunkt. De økonomiske konsekvenser af handlingsplanen er ikke vurderet i detaljer. Flere af anbefalingerne er gratis i den forstand, at det handler om ledelsesmæssigt og fagligt at implementere tænkning og rutiner i overensstemmelse med handlingsplanens anbefalinger. Nogle anbefalinger kræver en særlig ressourceindsats. I den udstrækning, der ikke findes ressourcer til den anbefalede indsats, anbefales det at overveje at sikre eksterne ressourcer til opgaveløsningen via fondsansøgninger. Det indgår i Forebyggelsesrådets kommissorium, at der kan ud udarbejdes fondsansøgninger i arbejdet. Forebyggelsesrådet har eksempelvis for nyligt ansøgt Trygfonden om støtte til en særlig opgave i relation til de forebyggende hjemmebesøg til ældre. Handlingsplanen for fysisk aktivitet er vedtaget i Forebyggelsesrådet den 1. november Side 17

18 Side 18