Historisk udvikling og fremtiden for vejsektoren i lyset af krav om øget effektivitet og vækst. Henning Elkjær Kaas 17. marts 2016

Transkript

1 Historisk udvikling og fremtiden for vejsektoren i lyset af krav om øget effektivitet og vækst Henning Elkjær Kaas 17. marts 2016

2 Et historisk tilbageblik

3 Et historisk tilbageblik Middelalderen Specialisering af håndværkere og organisering i lav (laug) i 1500 årene Formål: At bekæmpe bønhaser og fuskere Sikre god kvalitet af arbejde Fungere som socialt netværk for lavsbrødre og deres familier og enker Beskytte medlemmers interesser, eneret på arbejde Dømme i tvister mellem laugets egne medlemmer Videndeling på valsen Lavets regler var beskrevet i en skrå ; et dokument Udstedelse af næringsbrev; regulering af antal mestre i en by Fordele/ulemper ved laugssystemet Medførte stilstand i samfundet Magtfuld borgerskab ophævede laugstvang; fri næring Enkelte autorisationer bevaret: apotekervæsen, lægestand, landmålererhverv

4 Vejsektoren, historisk tilbageblik Etablering af et hovedlandevejsnet, ; statslige vejbestyrelser Vejforordning af 1793; klassificering af vejnettet Etablering af Ingeniørkorpset og amter; Jean Marmillod Fastsættelse af faste rammer for arbejdet med hovedlandevejsnettet; hoveriloft Fæstebønder og soldater udførte arbejdet på landevejene Vejvæsenet leverede materiel; spader, brolægningsjomfruer, mv. få heste og vogne Staten var bygherre og entreprenør

5 Industrialiseringens indtog

6 Industrialiseringens indtog

7 Industrialiseringens indtog

8 Industrialiseringens indtog Etablering af jernbanestrækninger, Tjære- og asfaltbelægninger indføres omkring 1890 i Danmark En ny industrigren dukker frem omkring 1920 Producenter af tjære- og bitumenemulsioner; kolde produkter Flydende bindemidler til topfyldning af Makadamveje Arbejdet udføres af amter og kommuners egne vejhold

9 Industrialiseringens indtog

10 Industrialiseringens indtog Mange virksomheder etableres; Dansk Dammann Asfalt A/S (Superfoss Dannamm-Luxol / NCC ) Hotaco A/S (Phønix/ NCC ) Tagpapfabrikken Phønix A/S (NCC ) A/S Jens Villadsens Fabriker (Icopal/ Lemminkainen) Ringe Tjære- og Asfaltfabrik A/S A/S Dansk Asfaltfabrik H. Guldmann Stenderup Jensen A/S (Icopal) A/S Københavns Asfaltkompagni (Colas) A/S Ny Kalkbrænderi Danske Gasværkers Tjærekompagni (Tarco/ Munck Asfalt) Rasmussen & Schiøtz (Phønix) A/S Randers Asfalt- og Tjærefabrik Luxol Kemiske Fabrikker (Superfos Dammann-Luxol/ NCC) Nordisk Vejmateriale Fabrik A/S; (Novejfa/ Colas) A. Rindom Asfalt- og tjærefabrik (Colas Vejmaterialeaktieselskab /Shell/ Colas S.A.) Pankas A/S Ove Arkil A/S

11 Industrialiseringens indtog Beskyttelse mod monopoldannelse: 1932 stifter asfaltproducenterne Centralkontoret Prisfastsættelse af vejmaterialer i samråd med Amtsvejinspektørforeningen Prisanmeldelse til Priskontrolrådet; i starten et minimalprissystem Beskyttelse af små, lokale producenter Fra 1940 vareknaphed Priskontrolrådet overvåger maksimalpriser Fra 1955 Monopoltilsynet: Prisovervågning frem til ultimo 1980 erne

12 Industrialiseringens indtog

13 Efterkrigsårene Nyindustrialiseringen 1950 erne varmblandet Pulverasfalt indføres Asfaltproducenterne bliver vej-entreprenører i konkurrence med amter og kommuner 1958: 88 stationære asfaltfabrikker i Danmark 1950 erne: Udbygning af sogneveje og kommuneveje 1960 erne: Godstransport på landeveje. Asfaltbeton indføres 1970 erne: Motorvejsudbygning. Dybdeasfalt, ABS-slidlag. Energikriser. Ny vejlov i 1976 (ubetinget vigepligt indføres og rundkørsler kommer på mode) 1980 erne: Brancheeffektivisering. Asfaltgenbrug. Polymer-modificering af bitumen 1990 erne: Miljøkrav. Støjsvage belægninger indføres 0 erne: Nye udbudsformer. Kommunalreform. Færre offentlige udbydere. Store indkøb.

14 Brancheeffektivisering : Etablering og anmeldelse af produktionsfælleskaber for asfalt; interessentskaber med flere ejere Nye fælles aktiviteter: DAG I/S, DGV I/S, DOB I/S, DSS I/S Joint venture på store anlægsopgaver: fx Danfalt i Kastrup Lufthavn, motorveje Sammenlægning af virksomheder gennem opkøb Nedlægning af fabrikker: 88 fabrikker bliver til 48 Miljølovgivning 2000: Frivillig ophævelse af interessentskaber ved udsigt til lovændring Monopoltilsynet betvivler fri prisdannelse ved I/S Ny konkurrencelov

15 Strukturændringer : Udenlandske ejere dominerer asfaltbranchen: NCC, LMK, Skanska, Colas S.A. Koncentration: asfaltproducenter er blevet til 6 asfaltentreprenører Færre udbydere: 274 kommuner er blevet til 98. Amter nedlagt Funktionskontrakter i kommuner med lang løbetid indføres; op til 15 års varighed Vinderen tager det meste Det åbne lokalmarked reduceres - Nye udbudsformer for vedligeholdelse af statsveje; store regionale udbud The winner takes it all Regionalmarkedet fastlåses for en periode - Nyanlæg: Hovedentrepriser afløser fagentrepriser Få store jordentreprenører dominerer markedet Fokus på pris, pris, pris Standardleverancer med lav kvalitet og begrænset teknologiudvikling ( man får hvad er villig til at betale for )

16 Fremtiden i Megatrends Den 1. industrielle revolution 1784: Vand- og dampmaskinen udvikles. Billig og sikker energiforsyning Den 2. industrielle revolution 1870: Samlebåndet indføres i slagteribranchen. Cincinnati. Effektiv produktion Den 3. industrielle revolution 1969: Computeren indføres på kontorer og fabrikker. Den 4. Industrielle revolution: World Economic Forum i Davos. Disruption (opbrud) Netværk via mobile enheder, kunstig intelligens, robotteknologi, autonome køretøjer, nanoteknologi, bioteknologi, energilagring, kvantecomputere, 3D kopiering, deleøkonomi

17 Fremtiden i Megatrends Den 4. Industrielle revolution: Disruption (opbrud) Kunstig intelligens, robotteknologi, autonome køretøjer, nanoteknologi, bioteknologi, energilagring, kvantecomputere, 3D kopiering, deleøkonomi Den politiske verden: Politisk ustabil verden Flygtningestrømme søger mod Vesteuropa Stor ældrebyrde, høj levealder, plejebyrde Klimaændringer Pres på økonomi (deleøkonomi udbredes) Back-sourcing af produktion til Vesten Fokus på ressourceknaphed frem for vækst Genopfinde EU. Demokratisering & afbureaukratisering

18 Fremtiden i Megatrends Den 4. Industrielle revolution: Disruption (opbrud) Kunstig intelligens, robotteknologi, autonome køretøjer, nanoteknologi, bioteknologi, energilagring, kvantecomputere, 3D kopiering, deleøkonomi Trafik: Fokus på trafikstrømme Trafikarbejdet vil fortsat stige En virtuel verden konsolideres. Mobile enheder. Faglige medier, Videokonferencer. Mindre rejsetid. Netværk overvåger, styrer og informerer om trafik Færre biler i byerne: Delebiler, Samkørsel, Uber, Road Pricing. Førerløse personbiler på landevejene Vejbelægninger som energikilde: WattRoad (asfalt med indbyggede solceller)

19 Fremtidens hovedaktører, vejsektoren i Danmark: EU / Forbruger- og Konkurrencestyrelsen Finansministeriet / Moderniseringsstyrelsen Vejdirektoratet Kommuner Bygge- & Anlægsbranchen

20 Fremtidens aktører Forbruger- og Konkurrencestyrelsen / EU sætter dagsorden Fokusområdet vil være: Fri konkurrence, pris, pris, pris Begrænsninger for fælles tilbud ved store kontrakter. Små aktører presses ud af nicher Eksempel: Begrænsninger medfører hindring af forbedret arbejdsmiljø & sikkerhed: fx udfasning af cutback-bitumen til overfladebehandling Finansministeriet / Moderniseringsstyrelsen Statslig og kommunal styring baseret på økonomiske måltal for drift & anlæg Vedvarende krav om årlige effektiviseringer = Beskæring af budgetter Omstrukturering, nedskæring, udflytning af statslige styrelser, mv. Lukrativ forretning for Management Consultants = Boston Consulting Group, McKinsey & Company, etc. Anlægsopgaver: Generelt pres på anlægsbudgetter; veje, jernbaner, osv.

21 Fremtidens aktører Vejdirektoratet Kernekompetencer bevæger sig fra ingeniørviden til jura & økonomi Indkøbsfunktion/bestillerfunktion vil dominere Pres på økonomiske ressourcer Opbremsning af anlægsopgaver Sektoropgaver reduceres Store udbudspakker med fokus på pris Udvidelse af eksisterende motorveje med ekstra spor Kommuner Stort pres på økonomi Stort efterslæb på vedligeholdelse af belægninger Lange funktionskontrakter fastlåser kvalitetsniveau af kommuneveje Vision om kæmpestore besparelser ved indførelse af kommunale fællesudbud er næppe realistisk Stærk prioritering af indsats; nedprioritering af mindre veje Klimasikring af veje Bygge- & Anlægsbranchen Mega-projekter vil være domineret af udenlandske konsortier med lille dansk medvirken Fehmern Bælt Projekt, Havnetunnel i Kbh., Ring 5, Limfjordsforbindelse; alle med lange udsigter Nyanlæg af veje vil være domineret af 4-5 store jordentreprenører Større behov for juridiske kompetencer hos virksomhederne Vedligeholdelse af veje vil være domineret af 3-5 virksomheder; formentligt 3 store og 1-2 små Modernisering af jernbanenettet forsinkes grundet lave oliepriser Tendens til overkapacitet i branchen

22 Fremtidens aktører Effekt af nye rammevilkår : Store udbud, hovedentrepriser, funktionskontrakter med lang løbetid medfører færre og større entreprenører i markedet Fokus på økonomisk- og juridisk styring af kontrakter medfører stilstand i udvikling af ny teknologi Strikte rammevilkår for udførelse af projekter (arbejde i begrænsede tidsperioder af døgnet, strikte regler for afspærring og markering, arbejdstidsregler, kørselsregler, mv.) presser små udbydere ud af markedet Vejbranchen bevæger sig langsomt mod oligopol konkurrence

23 Retableret natur efter endt grusgravning

24

25 . men frygt ikke fremtiden, den kommer uanset hvad!