Referat Børne- og Uddannelsesudvalget

Transkript

1 Referat Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato: Mandag den 02. marts 2015 Mødetidspunkt: Kl. 18:15 Sluttidspunkt: Kl. 21:15 Mødested: Det Hvide Værelse, Rådhuset Bemærkninger: Medlemmer: Christian Holm Donatzky (B) Mette Lene Jensen (V) Lisbeth Læssøe (C) Katrine Vendelbo Dencker (O) Thomas Horn (A) Henrik Møller (A) Allan Berg Mortensen (Ø) Deltagere: Fraværende: Sagsoversigt Side 01. Godkendelse af dagsorden Ny ledelsesstruktur på dagtilbudsområdet Flytning af Legeteket Privatinstitutionen Børnehuset Stauninggården ansøger om et forhøjet børnetal Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/ Fælles HH-strategi DGI bevægelsesinstitutioner - orientering Sommerakademi i dansk og matematik - orientering Store skiftedag maj orientering Opfølgning på budget Børn, Unge og Familier - orientering Sygefravær blandt ansatte i dagtilbud orientering Status på fremtidens folkeskole og inklusion - orientering Sager til behandling på kommende møder i Børne- og Uddannelsesudvalget Meddelelser Eventuelt Evaluering af skolestruktur og den sammenhængende dag Skoleindskrivning for skoleåret 2015/ Status Stauninggården - orientering...42 Bilagsliste...43

2 Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato Side Godkendelse af dagsorden Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 15/15 Børne- og Uddannelsesudvalget Beslutninger Børne- og Uddannelsesudvalget den Dagsorden og tillægsdagsorden godkendt.

3 Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato Side Ny ledelsesstruktur på dagtilbudsområdet Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/15193 Børne- og Uddannelsesudvalget Indledning/Baggrund I forbindelse med Byrådets behandling af sagen styrket kvalitet og organisering på dagtilbudsområdet den 24. juni 2014 blev det besluttet, at der skal fremlægges et forslag til en fremtidig ledelsesstruktur på 0-5 års området. Derudover er der i forbindelse med budget 2015 vedtaget en besparelse på 1 mio. kr. i 2015 og en besparelse på 2 mio. kr. i 2016 og årene frem som følge af ny ledelsesstruktur. I forbindelse med kapacitetstilpasningen i 2012, besluttede Byrådet den 30. april 2012 og 24. juni 2014, at der primo 2015 skulle tages stilling til kapaciteten i Espergærde. Center for Dagtilbud og Skoler har opstillet følgende kriterier som den nye ledelsesstruktur skal understøtte: Styrket ledelse Styrket pædagogisk ledelse. Faglig ledelse bl.a. arbejdet med inklusion 2016 Styrket administrativ ledelse Økonomisk bæredygtige institutioner Fleksibilitet som kan imødekomme det faldende børnetal Der har været nedsat en arbejdsgruppe, samt afholdt en workshop med deltagelse af alle ledere. Området består p.t. af 32 dagtilbud, hvoraf 8 er selvejende. Som selvejende institution er der indgået en driftsoverenskomst med kommunen om drift af x antal pladser i institutionen. Der er 9 måneders opsigelse af driftsoverenskomsten fra begge parter. Der har i processen været arbejdet ud fra følgende definitioner på ledelse: Traditionel ledelse: Én leder og én souschef i en mindre enhed. Sammenlagt institutionsledelse: Fusion af institutioner i en traditionel ledelsesstruktur, fx to mindre institutioner der sammenlægges og fortsætter med én leder og én souschef. Netværksledelse: Ledelse gennem netværk. Én leder og souschef pr. institution. Lederen indgår i forpligtende netværk med ledere af institutioner i samme område. Områdeledelse: Fællesledelse af ensartede institutionstyper der indgår som afdelinger i én ny institution. Der har været indhentet evalueringer af områdeledelse fra andre kommuner. Disse evalueringer giver ikke et ensartet billede af kvaliteten i områdeledelse. Der er både gode og knap så gode erfaringer med denne ledelsesmodel. Distriktsledelse: Fællesledelse af forskellige institutionstyper, fx børnehave, skole, SFO og klub. I forlængelse af de beslutninger der tages, skal såvel bestyrelsesvedtægterne som optagelsesreglerne revideres.

4 Børne- og Uddannelsesudvalget Retsgrundlag Dagtilbudsloven Mødedato Side 4 Relation til vision og tværgående politikker Helsingør Kommune har som en del af sin vision at ville være kendt som Nordsjællands mest attraktive bosætningskommune for familier. Et af målene er at tiltrække 800 nye familier inden 2020, ved bl.a. at fremme muligheden for at erhverve en attraktiv bolig og have dagtilbud og skoler af høj kvalitet. Dette afspejles blandt andet ved, at der på 0-5 års området har været iværksat en ambitiøs indsats for at udvikle den faglige kvalitet i tilbuddet med eks. læreplansarbejde, sprogarbejde, udvikling af institutioner med forskellige faglige profiler og ikke mindst diplomuddannelse i ledelse af alle ledere. Sagsfremstilling Center for Dagtilbud og Skoler har udarbejdet et internt notat med forslag til en ny ledelsesstruktur på 0 5 års området for at sikre, at de opstillede kriterier opfyldes. Der er desuden fokus på at sikre økonomisk bæredygtige institutioner, for dermed at give den enkelte leder større fleksibilitet/råderum, og dermed muligheder for yderligere at udvikle den pædagogiske praksis. Dette skal ske internt i egen institution, men også i samarbejde med de omkringliggende institutioner og skoler således, at der kommer et endnu tættere samarbejde, som kommer alle børn til gode. Denne fleksibilitet vil ligeledes være gældende i forhold til stigende og faldende børnetal. Det interne notat vil blive eftersendt til Børne- og Uddannelsesudvalgets medlemmer. Økonomi/Personaleforhold De økonomiske konsekvenser fremgår af det interne notat. Kommunikation/Høring Byrådet orienteres, og sagen sendes til høring i samtlige bestyrelser og A-MED på 0-5 års området med høringsfrist den 26. marts 2015 kl. 14. Indstilling Center for Dagtilbud og Skoler indstiller, 1. at det eftersendte notat og centrets indstillinger om ændring af ledelsesstrukturen på 0-5 års området drøftes. 2. at forslaget sendes i høring i samtlige bestyrelser og A-MED med en høringsfrist til den 26. marts 2015 kl at sagen genoptages på mødet den 13. april Beslutninger Børne- og Uddannelsesudvalget den Et flertal bestående af Henrik Møller (A), Thomas Horn (A), Christian Holm Donatzky (B), Lisbeth Læssøe (C), Katrine Vendelbo Dencker (O) og Mette Lene Jensen (V) godkendte indstillingerne med den bemærkning, at høringsforslaget deles op i 2 høringsnotater, så forslag vedr. institutioner i Espergærde og kapaciteten i Espergærde udskilles i et separat notat. Allan Berg Mortensen (Ø) kan ikke anbefale indstillingerne på grund af en generel holdning om ikke at lukke daginstitutioner.

5 Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato Side Flytning af Legeteket Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/18644 Børne- og Uddannelsesudvalget Legetekets folder Indledning/Baggrund I forbindelse med Byrådets behandling af punktet Styrket kvalitet og organisering på dagtilbudsområdet den 24. juni 2014 blev det besluttet at nednormere Børnehuset Snekkersten, og at den bageste bygning lukkes pr. 31. oktober Forslag til fremtidig placering af Legeteket fremlægges hermed til politisk behandling. Retsgrundlag Der er ingen krav til et Legetek i Dagtilbudsloven. Relation til vision og tværgående politikker Sagen har relation til Vision 2020 og målet om tidlig indsats. Sagsfremstilling Legeteket har d.d. til huse i Børnehuset Snekkersten i den bageste bygning, som nedlægges pr. 31. oktober Indenfor Legetekets økonomiske og organisatoriske ramme er der to legestuer udover Legetekets legestue. Legestuerne afholdes henholdsvis på Espergærde Bibliotek 2 gange om ugen i 2 timer og på Kulturværftet 1 gang om ugen i 2 timer, samt legestuen i Legeteket som afholdes 2 gange om ugen. De er planlagt således, at der er legestue alle ugens dage. Legetekets brugere/lånere er: Støttepædagoger Sprogstøttepædagoger Sundhedsplejersker Forældre Fysioterapeuter og Jordkloden Jordkloden har haft lokaler i Børnehuset Globus siden foråret 2013, og Sprogstøtte-korpset flytter til Børnehuset Globus efter institutionens nedlæggelse pr. 31. august Så det vil give gode udviklingsmuligheder i forhold til en sammenhængende tidlig indsats, at Legeteket også indrettes i lokalerne på Sydvej 15. Det foreslås, at Legeteket organiseres under lederen af Sprogstøttekorpset, som også er leder af Jordkloden, for derved at kunne anvende ressourcerne optimalt og udvikle Legeteket, så det anvendes af endnu flere brugere/lånere. Økonomi/Personaleforhold Der er afsat kr. i 2015 til Legeteket til personale og materialer. I 2014 er der endvidere afsat kr. til legestueaktiviteten, men dette beløb er i 2015 og fremover en del af udmøntningssagen for besparelsen fra sidste års budgetforhandlinger.

6 Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato Side 6 Der må påregnes nogle udgifter i forbindelse med flytning og indretning af Legeteket i Børnehuset Globus lokaler på Sydvej 15. Huslejeudgifter, el, vand, varme m.m. overføres fra Børnehuset Globus budget til Sprogstøttekorpset. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation og høring. Indstilling Center for Dagtilbud og Skoler indstiller, 1. at Legeteket overflyttes fra Børnehuset Snekkersten til lokalerne Sydvej 15 (tidligere Børnehuset Globus). 2. at Legeteket udvikles og organiseres under lederen af Sprogstøttekorpset. 3. at Legetekets budget overføres til Sprogstøttekorpsets budget. 4. at huslejeudgifter, el, vand, varme m.m. fra Børnehuset Globus budget overføres til Sprogstøttekorpsets budget. Beslutninger Børne- og Uddannelsesudvalget den Sagen udsat til næste møde. Supplerende sagsfremstilling Det er besluttet, at sprogstøttekorpset bliver i lokalerne på Sydvej 15, tidligere Børnehuset Globus. Børnehuset Snekkerstens bagerste bygning er nedlagt i forhold til børnehavebørn den 31. oktober 2014, men Legeteket har fortsat fungeret i bygningen. Center for Dagtilbud og Skoler indstiller, 1. at Legeteket overflyttes fra Børnehuset Snekkersten til lokalerne Sydvej 15 (tidligere Børnehuset Globus). 2. at Legeteket udvikles og organiseres under lederen af Sprogstøttekorpset. 3. at Legetekets budget overføres til Sprogstøttekorpsets budget. Beslutninger Børne- og Uddannelsesudvalget den Ikke til stede: Katrine Vendelbo Dencker Udvalget vedtog, at Katrine Vendelbo Dencker (O) er inhabil, hvorfor hun ikke deltog i behandlingen af sagen. Indstillingerne godkendt.

7 Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato Side Privatinstitutionen Børnehuset Stauninggården ansøger om et forhøjet børnetal Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/17063 Børne- og Uddannelsesudvalget Indledning/Baggrund Børne- og Uddannelsesudvalget godkendte den 1. oktober 2014, 1. at privatinstitutionen Børnehuset Stauninggården, Gl. Hellebækvej 71 A, 3000 Helsingør godkendes pr. 1. november 2014 til 60 børn fordelt med årige og årige under forudsætning af a. at skimmelsvampen i bygningen er udbedret inden den 1. november b. at der i marts måned 2015 fremsendes dokumentation for, at der ikke er skimmelforekomster i de lokaler børn og personale opholder sig i. Udgiften hertil afholdes af bestyrelsen. c. at bestyrelsen stiller en driftsgaranti på kr at privatinstitutionen kan overtage inventaret for vurderingsprisen. Indstilling 1 a) og b) godkendt med den bemærkning, at udbedringen sker i henhold til gældende regler for daginstitutioner, og at den private institution Stauninggården betaler for generelle løbende udbedringer i henhold til gældende regler for daginstitutioner. Ad 1 c): Indstillingen godkendt. Ad 2: Indstillingen godkendt. Retsgrundlag Dagtilbudslovens 19, stk. 5. Relation til vision og tværgående politikker Sagen har ingen særskilt relation til vision og tværgående politikker. Sagsfremstilling Bestyrelsen for privatinstitutionen Børnehuset Stauninggården, Gl. Hellebækvej 71 A, Helsingør søger om godkendelse af et forhøjet børnetal. Børnehuset er godkendt til 25 vuggestuebørn og 35 børnehavebørn, og søger om en forhøjelse af henholdsvis 5 vuggestuebørn og 5 børnehavebørn. Baggrunden for ansøgninger, er at Børnehuset har en stor søgning til pladserne, og ønsker godkendelse af forhøjelsen pr. 1. maj Institutionen vil herefter skulle rumme 70 børn. Da institutionen var kommunal var den normeret til ca. 100 børn.

8 Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato Side 8 Landsforeningen Frie Børnehaver og Fritidshjem har fremsendt en erklæring vedrørende driftsgaranti for forhøjelsen af børnetallet med 10, hvilket svarer til kr. Driftsgarantien er d.d. på kr. Økonomi/Personaleforhold Kommunen skal betale et driftstilskud pr. barn afhængig af barnets alder. Tilskuddet fastsættes svarende til de gennemsnitlige, budgetterede nettodriftsudgifter pr. barn (ekskl. støttepædagoger) i et alderssvarende dagtilbud, inkl. dagpleje, i den enkelte kommune. Forældrene modtager derfor et tilskud, svarende til den udgift kommunen kunne påregne, at barnet i gennemsnit ville have kostet i et kommunalt tilbud. (Evt. udgift til støttepædagog mv. bevilges efter kommunens beslutning i den konkrete situation). Tilskuddet fastsættes for et budgetår ad gangen. I beregningsgrundlaget kan kommunerne tage højde for institutionernes åbningstid. Kommunerne kan hermed nedsætte tilskuddet i forhold til privatinstitutioner med deltidsplader eller begrænset åbningstid mv. Kommunen er desuden forpligtet til at betale et bygningstilskud, som fastsættes svarende til de gennemsnitlige bygningsudgifter pr. barn i samme aldersgruppe i de selvejende institutioner, hvor der ved bygningsudgifter forstås huslejeudgifter. Endelig skal kommunen betale et administrationsbidrag pr. barn optaget i institutionen, hvis institutionen ønsker at varetage administrationen. Administrationsbidraget udgør 2,1 % af de gennemsnitlige budgetterede bruttodriftsudgifter pr. barn i samme aldersgruppe og dækker løn (0,5 %), bogføring (0,5 %), regnskabsafslutning (0,5 %), revision (0,5 %) og personalejuridisk bistand (0,1 %). Institutionen kan vælge at få nogle administrationsopgaver løst af kommunen, mod en tilsvarende nedsættelse af administrationsbidraget. Kommunikation/Høring Bestyrelsen for privatinstitutionen Børnehuset Stauninggården Indstilling Center for Dagtilbud og Skoler indstiller, 1. at privatinstitutionen Børnehuset Stauninggården, Gl. Hellebækvej 71 A, Helsingør, pr. 1. maj 2015 er godkendt til 30 vuggestue- og 40 børnehavebørn. 2. at bestyrelsen stiller en driftsgaranti på yderligere kr., svarende til en forhøjelse med 10 børn. Beslutninger Børne- og Uddannelsesudvalget den Indstillingerne godkendt.

9 Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato Side Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 15/1968 Byrådet endelig kvalitetsrapport for skoleåret _MH2.pdf bilag udtalelser fra skolebestyrelserne Kommentarer til udtalelse fra skolebestyrelsen Hornbæk Skole Udtalelse fra C-MED i DS om kvalitetsrapport for skoleområdet Indledning/Baggrund Kvalitetsrapport for skolerne i Helsingør Kommune for skoleåret er blevet udarbejdet af Center for Dagtilbud og Skoler og har været til udtalelse i skolebestyrelserne. Kvalitetsrapporten forelægges nu til politisk behandling i Børne- og Uddannelsesudvalget med henblik på behandling i Byrådet den 23. marts. Retsgrundlag Folkeskoleloven 40a. Bekendtgørelse nr. 698 af 23. juni 2014 om kvalitetsrapporter samt bemærkningerne til L150. Kvalitetsrapporten beskriver kommunens skolevæsen og skolernes faglige niveau. Relation til vision og tværgående politikker Kvalitetsrapporten har relation til kommunens visionsmål om livslang læring, hvor målet er, at kommunen som minimum skal matche gennemsnittet i Nordsjælland som helhed. Desuden relaterer rapporten til fokusområdet læring og progression i centrum med fokus på tydelige mål i det enkelte barns progression i læring og udvikling. Sagsfremstilling Kvalitetsrapporten for skoleåret 2013/2014 er udarbejdet både som en vurdering af skolerne og som en nulpunktsmåling i forhold til folkeskolereformens mål. De anvendte data i kvalitetsrapporten stammer fra Undervisningsministeriets ledelsesinformationssystem, som det er obligatorisk for kommunerne at anvende. Desuden rummer rapporten en egenvurdering fra hver enkel skole. Center for Dagtilbud og Skoler har afholdt kvalitetssamtaler med samtlige skoleledere. Her er skolernes resultater indenfor de nationale og kommunale mål og fremtidige fokusområder blevet drøftet. Skolebestyrelserne har i deres udtalelser forholdt sig til den enkelte skoles data i rapporten samt fremtidige fokusområder, som disse giver anledning til. Enkelte bestyrelser har desuden forholdt sig til kvalitetsrapportens datagrundlag. Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Dagtilbud og Skoler indstiller, at kvalitetsrapporten godkendes. Beslutninger Børne- og Uddannelsesudvalget den

10 Børne- og Uddannelsesudvalget Indstillingen anbefales. Mødedato Side 10

11 Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato Side Fælles HH-strategi Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 15/2569 Børne- og Uddannelsesudvalget HH-planstrategi - høringsversion.pdf Indledning/Baggrund Byrådet i Helsingør Kommune vedtog i januar 2013 en strategi for samarbejdet mellem Helsingør Kommune og Helsingborg Stad En sammenbunden stad En af indsatserne i strategien er, at arbejde for en fælles planstrategi. Der har været nedsat en arbejdsgruppe med 2-3 personer fra hver af de to kommuner. Arbejdsgruppen har bestået af medarbejdere fra Strategisk Planering i Helsingborg Stad og fra Center for Kultur, Idræt og Byudvikling i Helsingør Kommune. løbet af har der været afholdt fælles workshops med både politikere og embedsmænd, som har givet bidrag til den fælles planstrategi. I efteråret 2014 blev et udkast behandlet i HH-samarbejdets styregruppe. HH-Planstrategien peger på de områder og spørgsmål, som byerne kan udvikle sammen og på de områder, hvor byerne kompletterer hinanden. Slutleverancen er en oversigtlig og kort fremstilling i tekst og tegning, som beskriver nogle strategiske spor for udviklingen af En sammenbunden stad. Dokumentet har ikke karakter af en planstrategi i planlovens forstand, men skal i stedet ses som et politisk dokument, der tager stilling til retningen for den fælles udvikling, som Helsingborg og Helsingør ønsker at gennemgå sammen i de kommende år. Temaerne og de konkrete tiltag vil på lige fod med andre politiske og strategiske beslutninger - blive indarbejdet i forslag til Helsingør Kommunes Planstrategi , der behandles af Byrådet i foråret. HH-planstrategien har været forelagt Økonomiudvalget på mødet den 16. februar 2015, hvor et flertal i udvalget besluttede at sende strategien i høring hos andre udvalg og hos interessenter. Herdis Glerfoss (Ø) kunne ikke anbefale indstillingen. Retsgrundlag Ingen bemærkninger. Relation til vision og tværgående politikker En fælles planstrategi for Helsingør og Helsingborg ligger som en prioriteret indsats i En sammenbunden stad 2035 strategi for samarbejdet mellem Helsingør og Helsingborg. En fælles planstrategi lægger sig ligeledes op ad Helsingør Kommunes visionspunkter om et levende sted og det særlige fokus, der er på kommunens nære beliggenhed til Sverige. Sagsfremstilling HH-planstrategien En grænseløs region har 3 hovedoverskrifter: Bo Bevæge Besøge. 1. Bo I HH er livskvalitet på programmet. Det er stedet, hvor du bor, fordi du har lyst. Byernes historie fortæller om to byer præget af visionære og handlekraftige mennesker. Fortællingerne handler om kreativitet og entreprenørskab i en grænseregion under konstant forandring. Som de eneste nabobyer langs Øresund har HH en fælles identitet baseret på nærheden, stedets unikke kvaliteter og historie. Ved at komplettere hinandens tilbud og

12 Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato Side 12 bruge de fælles styrker, er vi med til at udvikle hele regionen og bidrager til at positionere os internationalt. Den fælles HH-stad har tilsammen storbyens kvaliteter og tilbud. Tilbud der skal udbygges yderligere i forhold til boliger, mobilitet, fritid, turisme, uddannelse og handel. Men vi har også frisk luft, ro og nærvær. Naturen, kulturen og de rekreative tilbud er i særklasse og helt tæt på - faktisk bor du i HH midt i alt det, du normalt tager på ferie for at opleve. 2. Bevæge I HH er bevægelse centralt. Vi er en sammenbunden stad i et knudepunkt. Mange transportformer og mennesker mødes mødet er grundlag for liv og udvikling. Øresund er verdens næstmest trafikerede farvand - veje og jernbaner skaber forbindelse i alle retninger mod Skandinavien og Europa. Ord, idéer og viden bevæger sig, varer bevæger sig og mennesker bevæger sig. I dagligdagen handler det om at skabe de fysiske rammer for sund, sikker og nem mobilitet for både HH s borgere og besøgende. På samme måde handler bevægelse om at skabe en digital infrastruktur, så erhvervsliv og uddannelse har de bedste muligheder for vækst og udvikling. Når du kommer til HH, er du tæt på centrum. Det er nemt at komme rundt afstandene er korte og man kommer langt til fods eller på cykel. Den gode tilgængelighed og de styrker der er forbundet med at ligge i et transportknudepunkt, skal HH bygge på fremover. En fast HH-forbindelse fra by til by vil bringe os endnu tættere på hinanden og knytte os sammen med resten af regionen og verden. 3. Besøge HH er del af en metropolregion. Vi er det foretrukne sted, når storbyens turister søger strand, kyst, natur, små fiskerbyer, kulturtilbud og detailhandel i attraktive og autentiske bymiljøer. Vi har både byens puls og det åbne lands ro. De stedbundne kvaliteter vi har, skal udvikles løbende i samarbejde mellem de der bor her og de der besøger os. Når virksomheder og organisationer ser efter lokaliteter til konferencer eller events skal HH være førsteprioriteten, fordi service og professionalisme er i særklasse. Vi skal udnytte vores styrker til at give de besøgende en oplevelse, hvor de ved de får kvalitet og hvor de ydermere får lige det ekstra, de ikke havde ventet. Herudover rummer HH-Planstrategien nogle konkrete forslag til områder der kan udvikles i et fællesskab. Høring Trin 1 Trin 2 Trin 3 Trin 4 Trin 5 Økonomiudvalget tager stilling til at sende forslaget til HHplanstrategi i høring hos udvalgte interessenter og udvalgte fagudvalg Høring ca. 8 uger Behandling af høringssvar i Økonomiudvalg Godkendelse af HH-planstrategi i HH-samarbejdets styregruppe Godkendelse af HH-planstrategi i Byråd og Kommunstyrelsen Interessenter Helsingør Kommunes fagudvalg, Øresundsakvariet, M/S Museet for Søfart, Teknisk Museum, Helsingør Kommunes Museer, Business and Event, Udvikling Nord, Erhvervs- og Industriforeningen, Turistforeningen, Kronborg Slot, By og Land, Scandlines, Sundbusserne, Detailhandelsforeningen i Helsingør Kommune, Visit Nordsjælland.

13 Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato Side 13 Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring Der er planlagt høring af politiske udvalg og interessenter over en periode på 8 uger i perioden 17. februar 2015 til den 7. april Indstilling Center for Kultur, Idræt og Byudvikling indstiller, at udvalget drøfter den foreliggende HH-planstrategi med henblik på at komme med eventuelle bemærkninger. Beslutninger Børne- og Uddannelsesudvalget den Drøftet. Allan Berg Mortensen (Ø) fremsatte følgende forslag: Børne- og Uddannelsesudvalget ønsker en tættere tilknytning ml. Helsingør og Helsingborg baseret på vidensdeling og samarbejde og med kollektiv trafik som fysisk bindeled. Børneog Uddannelsesudvalget ser intet perspektiv i en fast forbindelse for biler. For forslaget stemte Allan Berg Mortensen (Ø) Imod forslaget stemte Henrik Møller (A), Thomas Horn (A), Christian Holm Donatzky (B), Lisbeth Læssøe (C), Katrine Vendelbo Dencker (O) og Mette Lene Jensen (V). Forslaget blev forkastet. Christian Holm Donatzky (B) stillede forslag om, at udvalget videresendte følgende forslag til tilføjelse under afsnittet "Universitet og uddannelse - Beslutning": "Vi oplyser og vejleder om uddannelse på tværs af Øresund". Et enigt udvalg videresender forslaget.

14 Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato Side DGI bevægelsesinstitutioner - orientering Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 15/2279 Børne- og Uddannelsesudvalget Indledning/Baggrund I forbindelse med budgetaftalen blev det aftalt, at alle daginstitutioner i kommunen skal certificeres som DGI bevægelsesinstitutioner over de kommende to år. Retsgrundlag Ingen bemærkninger. Relation til vision og tværgående politikker Certificering til DGI bevægelsesinstitutioner understøtter visionen om, at vi ønsker at være kendt som Nordsjællands mest attraktive bosætningskommune for familier gennem målene: Familier herunder skoler og dagtilbud af høj kvalitet. Livslang læring herunder høj faglighed i dagtilbud og skoler samt attraktive og kreative læringsmiljøer. Tidlig indsats herunder at kommunen er kendetegnet ved forebyggelse og tidlige indsatser på alle områder, gode muligheder for et sundt liv, og at der er nem adgang til at være aktiv. Sagsfremstilling Udgangspunktet i DGI-certificeringen er selve glæden og begejstringen ved at bevæge sig, fordi det fremmer børns lyst, mod og vilje til at bruge kroppen og derved skaber et fundament for livslang fysisk aktivitet. Når børn får positive oplevelser med idræt, leg- og bevægelse, både individuelt og i fællesskab med andre, så motiverer det dem også til videre i livet at være aktive i deres fritid. DGI-certificeringen består af fire undervisningsmoduler, som typisk er placeret over 4-5 måneder, og en efterfølgende periode på ca. 3 måneder, hvor institutionen på egen hånd indarbejder bevægelse i dagligdagen. Det betyder, at en certificering tager ca. 8 måneder i alt. Alle pædagogiske medarbejdere deltager i uddannelsesforløbet. For at sikre det højeste faglige udbytte for personalet er det væsentligt, at undervisningsmodulerne ikke afbrydes af sommerferien. Derfor begynder selve uddannelsesforløbene først i august. Der vil årligt være et forløb med DGI, hvor daginstitutionerne skal recertificeres. Recertificeringen sker ved, at DGI kommer ud og underviser institutionerne i et af de moduler, som DGI udbyder. Center for Dagtilbud og Skoler anbefaler, at alle institutioner som første modul skal recertificeres i DGI-modulet Inklusion. De efterfølgende moduler vil som udgangspunkt være frivillige for institutionerne at vælge, så de har mulighed for at tilpasse til de lokale ønsker. Når daginstitutionerne er certificeret, får de et flag med kommunens logo samt DGI bevægelsesinstitution trykt på som bevis på, at de er certificeret.

15 Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato Side 15 Herunder præsenteres den overordnede tids- og procesplan for certificering af daginstitutionerne til DGI bevægelsesinstitutioner, som det på nuværende tidspunkt er aftalt med DGI. Tid Frem til april 2015 April 2015 April 2015 Maj/juni 2015 August 2015 August 2015 Februar 2016 Marts/april 2016 September/oktober 2016 Aktivitet Planlægning af forløbet, udarbejdelse af kontrakt med DGI, beskrivelse af sammenhæng mellem eksisterende kommunale initiativer, strategikort og DGI certificering. Præsentation for alle daginstitutionsledere og bevægelsesambassadører i samarbejde med DGI. Her præsenteres forløb, viden og indblik, så ledere og ambassadører bliver klædt på. De institutioner, der ønsker at være med på første hold, melder sig til. Lokal planlægning/datofastsættelse mellem DGI-underviser og institutioner. Stort fælles arrangement med institutionerne med fokus på bevægelse, som startskud for certificeringen i Helsingør Kommune. Dato skal findes. Opstart af undervisningsforløb for ca. halvdelen af institutionerne. Opstart af undervisningsforløb for de resterende institutioner. Certificering af første halvdel af institutioner.det markeres ved et arrangement. Certificering af anden halvdel.arrangement der markerer, at ALLE institutioner i Helsingør Kommune nu er certificeret. Økonomi/Personaleforhold Der er afsat 1,6 mio. kr. på budgetområde 515 dagpleje- og daginstitutioner - over to år i budgetaftalen. Kommunikation/Høring Når detaljerne i planlægningen er på plads, vil alle daginstitutioner blive informeret om processen gennem lederne. Undervisningsmateriale og foldere bliver udstyret med kommunens logo, i det omfang det kan lade sig gøre. Certificeringsflag og undervisningsmateriale vil blive leveret uden merbetaling. Indstilling Center for Dagtilbud og Skoler indstiller, at orientering foretages. Beslutninger Børne- og Uddannelsesudvalget den Orientering foretaget, idet udvalget forudsætter, at forslaget med de bevilgede 1,6 mio. kr. er udgiftsneutralt for daginstitutionerne.

16 Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato Side Sommerakademi i dansk og matematik - orientering Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 15/3249 Børne- og Uddannelsesudvalget Indledning/Baggrund Byrådet har i budget afsat midler til at etablere et sommerakademi. I ledsageteksten lyder det således: Der er børn, der har brug for en ekstra hånd i dansk og matematik. Der afsættes kr. til en sommercamp for godt 30 børn, der har brug for et intensivt kursus i dansk og matematik. Center for Dagtilbud og Skoler har undersøgt mulighederne for at etablere et sommerakademi i sommeren 2015 og forelægger her Børne- og Uddannelsesudvalget rammerne til orientering. Retsgrundlag Sommerakademiet ligger udenfor den almindelige skolegang og vil blive betragtet som et frivilligt fritidstilbud. Relation til vision og tværgående politikker Sommerakademiet relaterer til målet om livslang læring med fokus på den enkelte elevs læringsprogression og udvikling. Sagsfremstilling Center for Dagtilbud og Skoler planlægger et tilbud for elever i udskolingen, som har brug for at få lysten til læring igen samt et fagligt løft i dansk og matematik, så eleverne rustes bedre til at starte i udskolingen. Der afholdes et sommerakademi for 30 elever fra kommende 7. klasse i uge 32 (den sidste uge af sommerferien). De nærmere kriterier for elevernes deltagelse vil blive udarbejdet i samarbejde med skolerne, herunder fx inddragelse af resultater af de nationale test i dansk og matematik (6. klasse). Sommerakademiet kan enten tilbydes som et valgfrit tilbud, hvor eleverne kan søge om en plads, eller skolerne kan udvælge elever, som får en plads tilbudt. Dette vil Center for Dagtilbud og Skoler være i dialog med skolelederne omkring. Uanset fremgangsmåde vil der være en stor opmærksomhed på at få en tæt dialog med de relevante forældre og elever, så de elever, der vil få størst udbytte fagligt, deltager i tilbuddet. Fem af Helsingør Kommunes udskolingslærere i fagene dansk og matematik og med særlig interesse for teambuilding og personlig udvikling planlægger et fagligt program, hvor der også er indlagt aktiviteter, som har fokus på elevernes motivation, ansvar og sociale kompetencer. Center for Dagtilbud og Skoler har indhentet viden og erfaringer fra lignende forløb hos eksterne firmaer. Erfaringer herfra er, at de første dage skal bruges på at nå ind til de unge elever og arbejde med deres motivation og vaner. Dette er med til at sikre en langtidseffekt, hvor eleverne begynder at tage ansvar for deres eget liv og læring. Først herefter kan der arbejdes med det faglige. Målet er at skabe en varig ændring i elevernes tilgang til egen læring samt at træne dem i læsning, retstavning, grammatik, matematik samt i personligt lederskab og sociale kompetencer. Derved gøres eleverne mere parate til en ungdomsuddannelse og får et

17 Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato Side 17 konkret fagligt løft. Det må forventes, at eleverne har brug for opfølgning for at fastholde effekten af blot en uges intensivt kursus. Forløbet følges derfor op igennem skoleåret, hvor eleverne mødes fire formiddage på skoledage henover året. Her følges der op på elevernes motivation og faglige niveau. Desuden vil der blive afholdt individuelle samtaler med eleven og dennes forældre, elevens daglige lærere og lærer fra sommerakademiet. Eventuelle indsatser sættes i værk i samarbejde med eleven, lærere og forældre. Sommerakademiet 2015 bliver den første af sin slags i Helsingør Kommune, og Center for Dagtilbud og Skoler vil derfor i samarbejde med skolerne følge op erfaringer med formen og rammerne for at sikre størst muligt personligt og fagligt udbytte for eleverne i fremtidige sommerakademier. Sommerakademiet afholdes som et internatforløb på et vandrerhjem i passende afstand fra Helsingør. Økonomi/Personaleforhold Der er afsat kr. til sommerakademiet i Budgetoverslag: 5 overnatninger, forplejning samt lokale og faciliteter for 30 elever og 5 lærere på Vandrehjem pris ca kr. Aflønning af lærere og udgifter til sociale aktiviteter skønnes at kunne blive dækket indenfor det resterende budget på kr. De fire skoledage i løbet af året finansieres af skolerne. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Dagtilbud og Skoler indstiller, at orientering foretages. Beslutninger Børne- og Uddannelsesudvalget den Orientering foretaget.

18 Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato Side Store skiftedag maj orientering Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 15/2842 Børne- og Uddannelsesudvalget Indledning/Baggrund Børne- og Uddannelsesudvalget ønskede i forlængelse af overvejelserne om flytning af store skiftedag en orientering vedrørende skolernes arbejde med de nye børn som begynder i maj Herunder præsenteres desuden, hvordan skoler, SFO er og daginstitutioner udbygger deres samarbejde i forhold til at sikre sammenhæng i overgangene i børns liv. Retsgrundlag Ingen bemærkninger. Relation til vision og tværgående politikker Arbejdet med overgange understøtter Inklusion2016 og det tættere samarbejde understøtter, at vi er ét Center i én kommune. Desuden understøttes livslang læring ved at skabe høj faglighed i dagtilbud og skoler. Sagsfremstilling På alle skoler og daginstitutioner arbejdes der i øjeblikket med at få planlagt store skiftedag for de nye 0. klasser, så overgangen fra daginstitution til skole kommer til at opleves så naturlig som mulig for børnene. Der arbejdes lokalt med forskellige modeller for, hvordan dette løses bedst, herunder blandt andet en mere fleksibel brug af personale og ny organisering omkring arbejdet med overgangen. Nedenfor præsenteres eksempler på dette. Center for Dagtilbud og Skoler følger dette års overgang tæt med henblik på at udarbejde et oplæg i efteråret 2015 til, hvordan store skiftedag samt overgangen fra daginstitution til skole fremadrettet gribes an. 1. Tættere samarbejde mellem skoler og daginstitutioner På baggrund af de nye retningslinjer for børns overgange er det oplevelsen, at der er kommet en større forståelse for vigtigheden af et tæt samarbejde på tværs af institutioner og skoler i forhold til børns overgange. Det betyder konkret, at der i alle skoledistrikter i videst mulig udstrækning bliver arrangeret besøg i skole/sfo således, at børnene møder det nye inden maj. Det sker blandt andet gennem besøgsdage i børnehaveklassen og legedage/besøgsdage i SFO en. Desuden er der, som de foregående år, lavet aftaler om afholdelse af overleveringssamtaler mellem daginstitution og skole/sfo, samt om hvilket format og minimumskrav det enkelte distrikt har for at bære barnets historie med ind i det nye. Dette kan ske gennem fysiske fortællinger, spor og minder, der bæres med barnet gennem overgangen og hjælper det enkelte barn med at skabe sammenhæng mellem det kendte og det nye. F.eks. ved at barnet i samarbejde med personalet i daginstitutionen udarbejder en A3-planche med tegninger og billeder af familie, kammerater osv., som siden præsenteres for de nye kammerater i SFO og skole.

19 Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato Side 19 Alle distrikter er forpligtet til at holde evaluering i efteråret, inden arbejdet med næste årgang i gangsættes. 2. Fleksibilitet og sammenhæng i anvendelse af medarbejdere Alle skoler er i øjeblikket i dialog med de daginstitutioner, som de modtager børn fra, for at afklare hvilke muligheder der er for, at medarbejdere fra daginstitutionerne kan følge børnene over i SFO i maj/juni måned for dels at skabe en tryggere overgang for børnene, og dels for at udnytte ressourcer i institutioner med lavt børnetal frem mod sommerferien bedre. Dette vil kun ske i de tilfælde, hvor det ikke vil medføre en forringelse af det pædagogiske tilbud i daginstitutionerne. I de tilfælde hvor daginstitutionerne kan afgive medarbejdere, vil det være skolen, der afholder lønudgiften. 3. Tættere samarbejde mellem børnehaveklasse og SFO-medarbejdere Der arbejdes på at skabe et tættere samarbejde mellem de eksisterende 0. klasser, de nye børn samt børnehaveklasse- og SFO-medarbejdere. Det betyder blandt andet, at medarbejdere, der er tilknyttet 0. klasserne i en vis udstrækning, vil bruge timer sammen med de nye børn. Målet er, at medarbejdere og nye børn får dannet relationer inden sommerferien og samtidigt at børnene får et indblik i de forventninger, der møder dem efter sommerferien. Nogle skoler forbereder, at medarbejderne fra 0. klasse er tilknyttet gennem hele maj og juni. Andre skoler planlægger, at medarbejderne kun er tilknyttet i juni måned. I alle tilfælde er der tale om et begrænset antal timer/dage om ugen. Alle skolerne planlægger, at de nye børn skal mødes af fastansatte medarbejdere fra daginstitution, skole og SFO for at skabe tryghed for børn og forældre i det nye. 4. Nye arbejdsopgaver fra maj måned Flere af skolerne har planer om opgaveforskydning for medarbejderne i maj måned. F.eks. således, at de pædagoger, der er tilknyttet 3. klasserne, rykker ned og modtager de nye børn, og at klubpersonale rykker ned og er sammen med 3. klasserne, som begynder i klub i samme periode. Økonomi/Personaleforhold Skolerne forventer, at der vil være en stigning i lønudgifterne i denne periode, da skolerne bærer lønudgiften for de medarbejdere, som kommer med fra dagtilbuddene i maj og juni måned. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Dagtilbud og Skoler indstiller, at orientering foretages. Beslutninger Børne- og Uddannelsesudvalget den Orientering foretaget.

20 Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato Side Opfølgning på budget Børn, Unge og Familier - orientering Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 15/1292 Børne- og Uddannelsesudvalget Indledning/Baggrund I budget 2015 indgår besparelser og effektiviseringer. Konsekvenserne af begge dele vil blive beskrevet her. Retsgrundlag Ingen bemærkninger. Relation til vision og tværgående politikker Budgettet har som helhed relation til alle områder i kommunens vision og politikker. Sagsfremstilling Opfølgning på budget 2015 er opdelt på budgetområder. Hvert budgetområde underopdeles i totalrammer. For hver totalramme beskrives først effektiviseringer, dernæst besparelser og hvor det er relevant endvidere ikke-opfyldte budgetønsker samt nytildelt budget. Budgetområde 512 Forebyggelse 1. Sundhedstjenesten 1.1. Effektivisering Der er ikke besluttet effektivisering 1.2. Besparelser Der er ikke besluttet besparelser 2. Tandplejen 2.1. Effektivisering I forbindelse med vedtagelse af de fremsatte effektiviseringsforslag blev det besluttet at sammenlægge klinikkerne i Espergærde, så der fremover kun er klinik på Tibberupskolen. Dette arbejde er afsluttet. Det blev endvidere besluttet, at de to klinikker på Nordkysten skal sammenlægges og placeres på Hellebæk skolen. Dette arbejde er ikke igangsat. De endelige beregninger er endnu ikke afsluttet Besparelser Det er besluttet at forlænge indkaldeintervallerne fra 20 til 24 måneder. Nye indkaldeintervaller træder først i kraft efteråret Budgetønsker Der er ingen budgetønsker på området 3. SSPK

21 Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato Side Effektivisering Der er besluttet en effektivisering i form af nedlæggelse af at kunne udøve motion i arbejdstiden Besparelser Det er politisk besluttet, at der skal spares 1 mio. på SSPK og at det ikke må få indflydelse på Tetriz. Klub + er et forsøgsprojekt og dermed ikke en del af SSPK s budget, hvorfor det ikke indgår i besparelsen. Enhver kommune skal have en SSPK leder/konsulent og en administrativ medarbejder, der bl.a. servicerer Lokalrådet. Tilbage i forhold til besparelser er derfor alene SSPK-teamet. De løbende besparelser betyder sammen med denne besparelse, at teamet beskæres med 2 medarbejdere i i 2015 og med endnu 1 i Herefter er der budget til 4 fuldtidsstillinger. Der vil ikke blive tale om opsigelser som følge af besparelsen. SSPK-teamet har 3 hovedopgaver: 1. fritidspas, herunder støtte til at børnene til at fastholde interessen 2. opsøgende og relationsskabende arbejde 3. generelt forebyggende arbejde. Vi har besluttet følgende prioritering: 1. fritidspas. Der har hidtil været afsat 37 timer til pædagogisk støtte til at børn og unge kunne opstarte og bevare en fritidsaktivitet. Dette nedsættes til 21 timer. 2. Opsøgende og relationsskabende arbejde sættes til 50% af arbejdstiden, idet vi formoder, at det fra politikere og borgere har højeste prioritet at bidrage til ro i udsatte boligområder. 50 % af denne tid placeres efter kl.16 samt i weekends. SSPKteamet arbejder aften torsdag, fredag og lørdag. I ferier og under sygdom kan det ind imellem være uladsiggørligt. 3. Den resterende tid benyttes til generelt forebyggende arbejde på skoler, netværksarbejde, samarbejde, intern mødevirksomhed og kompetenceudvikling. Vi vil fremover fokusere på de udsatte boligområder samt på områder, hvor der måtte opstå helt særlige udfordringer. Der vil ikke blive afsat ressourcer til randområder og områder, som ikke er helt særligt udfordrede Budgetønsker Der er ønske om at sikre sommeråbent i Tetriz. De nødvendige midler er fundet på budgetområde 517. Ingen yderligere budgetønsker. Budgetområde Børne- og ungerådgivning 1. Effektivisering Der er ingen effektiviseringsforslag på området. 2. Besparelser

22 Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato Side 22 Der er ingen besparelser på området. 3. Budgetønsker Der er ingen budgetønsker på området. Budgetområde Udsatte børn 1. Effektivisering Der er besluttet effektivisering på omstilling af indsatsen overfor unge. Vi har ansøgt om at blive partnerskabskommune med Socialstyrelsen, så vi sammen kan udvikle nye tilbud til unge. Vi har endnu ikke fået svar. Effektiviseringen er ikke afhængig af, at vi bliver partnerskabskommune. 2. Besparelser Der er ikke besluttet konkrete besparelser på området. Men vi har fået en politisk tilkendegivelse om, at udgifterne over tid skal nedbringes til landsgennemsnittet, når der tages hensyn til beregnet udgiftsbehov (dvs. at der tages hensyn til de særlige udfordringer Helsingør Kommune har i forhold til landet som helhed). Der tages udgangspunkt i den budgetanalyse, der blev udarbejdet i 2013/2014. Arbejdet blev igangsat i november. Der vil blive tale om nedsat serviceniveau, hvorfor der på et senere tidspunkt vil blive fremlagt en sag. 3. Budgetønsker Der er ingen budgetønsker på dette område. 4. Budgettildelinger I budgetaftalen er der givet to bevillinger, som er placeret på dette område. TUBA får øget deres tilskud. Bevillingen går direkte videre til TUBA. Der er endvidere givet bevilling til en særlig indsats i forhold til skilsmissefamilier. Rådgivning, vejledning og beslutninger omkring skilsmisse er henlagt til Statsforvaltningerne, men indimellem er det ikke tilstrækkeligt. Vi har taget kontakt til Center for Familieudvikling. De tilbyder to PREP-kurser for forældre (PREP: Praktiske Redskaber til et Engageret Parforhold). Det ene kursus retter sig mod at forebygge skilsmisser i børnefamilie med begyndende parvanskeligheder. Det andet mod forældre, der er blevet skilt, så de kan opnå et godt samarbejde til gavn for børnene. Begge disse kurser får økonomisk statsstøtte. Prisen for at deltage er indkomstafhængig, så alle - der har behov - har mulighed for at prioritere det. Foldere om de to tilbud er sendt til alle enheder i Center for Børn, Unge og Familier, til alle dagtilbud og alle skoler i kommunen. Det anbefales, at den nye bevilling benyttes til familier, hvor situationen er gået i hårdknude. Medarbejdere i vores Tværfaglige Spædbarnsteam har fået til opgave at beskrive et tilbud. Når dette arbejde er tilendebragt, vil sagen blive forelagt på ny. Økonomi/Personaleforhold Oversigt over effektiviseringsforslag, besparelser, budgetønsker samt nye tiltag i 2015: Budgetområde Forebyggelse Tandplejen

23 Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato Side 23 Ændringer til eksisterende ring 2-opgaver: Tandklinikker indkaldelse forlænges Effektiviseringsforslag: Sammenlægning tandklinik MØ og TB Investering tandklinik MØ og TB Sammenlægning tandklinik HO og HE Investering tandklinik HO og HE Sundhedsplejen SSPK Ændringer til eksisterende ring 2-opgaver: SSPK Yderligere forslag drift: Forebygge kriminalitet og utryghed Effektiviseringsforslag: Motion i arbejdstiden ophører Det ønskelige vedtaget SSPK Sommeråbent i Tetriz Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Børn, Unge og Familier indstiller, at orientering foretages. Beslutninger Børne- og Uddannelsesudvalget den Orientering foretaget.

24 Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato Side Sygefravær blandt ansatte i dagtilbud orientering Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 15/2553 Børne- og Uddannelsesudvalget Bilag Sygefravær Indledning/Baggrund På udvalgsmødet den 11. august 2014 fik Børne- og Uddannelsesudvalget en orientering om sygefraværet blandt de ansatte i dagtilbuddene i Udvalget ønskede en ny status efter et halvt år. Denne status er gældende for både 2013 og Kommende orienteringer vil omfatte halvårsperioder. Retsgrundlag Ingen bemærkninger. Relation til vision og tværgående politikker Sagen har relation til Helsingør Kommunes sygdomspolitik. Sagsfremstilling Sammenlignet med 2013 er der i 2014 sket en stigning i det samlede sygefravær på hele dagtilbudsområdet fra i alt 7,0 % til 7,5 % (se bilag). Ud af i alt 33 dagtilbud viser 16 dagtilbud et fald i sygefraværet, og 17 dagtilbud viser en stigning. Fald i sygefraværet viser sig mest markant i 3 dagtilbud. Fraværet her er faldet med henholdsvis 6,1 %, 6,1 % og 6,6 %. Årsagerne til disse markante fald er endnu ikke blevet undersøgt, men det kan være en følge af, at der i perioden er opnået stabil ledelse i disse dagtilbud. 4 dagtilbud har haft en markant stigning i sygefraværet, hvilket skyldes, at disse 4 dagtilbud har været ramt af langtidssygdom. Opgørelsen omfatter egen sygdom (kort- og langtidssygdom), delvis syg, arbejdsskade og 56 (kronisk sygdom) Tallene er opgjort af Team Ledelsesinformation og Analyse, og er direkte sammenlignelige med fravær i øvrigt i Helsingør Kommune, - og er sammenligneligt mellem årene. Projekt Nærvær og Trivsel Helsingør Kommune har igangsat projektet Nærvær og Trivsel, hvor bl.a. 5 dagtilbud deltager. Projektet løber fra april 2014 til september Ét af målene med projektet er at skabe fokus på øget nærvær og mindre sygefravær generelt. Derudover er det et mål at samle erfaringer og input til anbefalinger om det videre arbejde med at nedbringe sygefravær. Første del af projektet bestod i at undersøge nærværs-faktorer i 5 enheder med lavt

25 Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato Side 25 sygefravær og høj trivsel, for at finde ud af, hvilke faktorer der er til stede, når der er lavt sygefravær og høj trivsel i en enhed. Anden del af projektet består i to faser af 5 måneders varighed, hvor der arbejdes med forskellige tiltag for at nedbringe sygefravær og øge nærvær i de deltagende enheder. Tredje del af projektet er evaluering af projektet, samt anbefalinger til en længerevarende indsats, der skal nå ud til et større antal enheder i Helsingør Kommune. De 5 deltagende dagtilbud er: Børnehuset Himmelblå Børnehuset Sommerlyst Børnehuset Snekkersten Børnehuset Stjernedrys Børnehuset Montebello Der vil blive foretaget en slutmåling af sygefraværet i de 5 dagtilbud. Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Dagtilbud og Skoler indstiller, at orientering foretages. Beslutninger Børne- og Uddannelsesudvalget den Orientering foretaget.

26 Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato Side Status på fremtidens folkeskole og inklusion - orientering Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/23128 Børne- og Uddannelsesudvalget Indledning/Baggrund Det tidligere Byråd vedtog Rammer og principper for Fremtidens Folkeskole i Helsingør Kommune. Børne- og Uddannelsesudvalget vedtog den 13. januar 2014, at der på alle fremtidige møder i udvalget gives en status på forløbet med arbejdet med Fremtidens Folkeskole i Helsingør Kommune fra 1. august Derudover gives løbende en status for den nye budgettildelingsmodel. Retsgrundlag Den nye folkeskolelov L51 og L52, vedtaget den 20. december Aftalereform Et fagligt løft for folkeskolen af 13. juni Lov af 26. april 2013 om nye arbejdstidsregler fra 1. august 2014 for lærere i folkeskolen mv. Relation til vision og tværgående politikker Fremtidens Folkeskole i Helsingør Kommune ligger i forlængelse af Vision 2020 med mål om, at kommunen skal profilere sig på skoler og dagtilbud af høj kvalitet samt kommunens særlige kendetegn med tidlig indsats, høj faglighed i skolerne og gode læringsmuligheder for børn og voksne. Sagsfremstilling 1. Kompetenceløft af hele Helsingørs skoleområde A. P. Møller Fonden har bevilget penge til et kompetenceløft af hele Helsingørs skoleområde med henblik på, at elevernes faglighed, motivation og engagement løftes målbart. Elever får redskaber til at tænke langsigtet, innovativt og løsningsorienteret. Onsdag den 4. februar blev der givet en introduktion til projektet for Børne- og Uddannelsesudvalget, de faglige organisationer, skolebestyrelser, skoleledere m.m. 2. Personale Der er fortløbende dialog mellem Center for Dagtilbud og Skoler, skolelederne og de faglige organisationer i forhold til omstillingen af skolen. Der arbejdes på at lave en model med større fleksibilitet i forhold til mødetid og opgaveløsning. Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring Der gives en løbende orientering til skolebestyrelserne, ledere og medarbejdere på området. Indstilling Center for Dagtilbud og Skoler indstiller, at orientering foretages.

27 Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato Side 27 Beslutninger Børne- og Uddannelsesudvalget den Orientering foretaget.

28 Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato Side Sager til behandling på kommende møder i Børne- og Uddannelsesudvalget Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 15/16 Børne- og Uddannelsesudvalget Retsgrundlag Ingen bemærkninger. Relation til vision og tværgående politikker Sagen har ingen særskilt relation til vision og tværgående politikker. Sagsfremstilling 1. Sager til behandling på kommende udvalgsmøder - kvartalsvis: Kvartal Sag/Overskrift Ansvarligt center Dato Regnskab 2014 for Børne- og Uddannelsesudvalget Økonomi og Ejendomme 17. marts Driftsoverførsler fra regnskab 2014 til 2015 for Børne- og Uddannelsesudvalget Økonomi og Ejendomme 17. marts Tilsyn og regodkendelse af kommunale tilbud til børn orientering Børn, Unge og Familier 13. april Ny ledelsesstruktur på dagtilbudsområdet genoptagelse efter høring Dagtilbud og Skoler 13. april Styrelsesvedtægt for Helsingør Kommunes skoler genoptagelse efter høring Dagtilbud og Skoler 13. april Frokostmåltid i dagtilbud og skoler Dagtilbud og Skoler 13. april Forebyggelse af skilsmisser Børn, Unge og Familier 13. april Evaluering af udegående familierådgivere Børn, Unge og Familier 13. april Tidligt barselsbesøg Børn, Unge og Familier 13. april Forslag til nye anlægsopgaver Økonomi og Ejendomme, Dagtilbud og Skoler, Børn, Unge og Familier 13. april

29 Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato Side 29 Evaluering af skolestruktur i Helsingør Dagtilbud og Skoler 13. april Landsdækkende trivselsundersøgelse i skolerne Dagtilbud og Skoler foråret 2015 Budget Evaluering af skolestruktur i Helsingør efter høring Godkendelse af 1. budgetrevision pr. 30. april Godkendelse af effektiviseringsforslag Godkendelse af 2. budgetrevision pr. 31. august Børn, Unge og Familier, Dagtilbud og Skoler Dagtilbud og Skoler Økonomi og Ejendomme Økonomi og Ejendomme Økonomi og Ejendomme 11. maj 8. juni 8. juni 8. juni 6. oktober Orientering om budget Økonomi og Ejendomme Opfølgning på budget 2015 Børn, Unge og Familier genoptagelse af sag Børn, Unge og Familier? Status på Fremtidens Folkeskole orientering (sag 14/23128) Dagtilbud og Skoler Hvert møde 2. Ikke datofastsatte sager til behandling på kommende udvalgsmøder Sag/Overskrift Ansvarligt center Dato Kvalitetsrapport dagtilbud Dagtilbud og Skoler Ikke fastsat Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Erhverv, Politik og Organisation indstiller, at orientering foretages. Beslutninger Børne- og Uddannelsesudvalget den Orientering foretaget. Nye sager på mødet 13. april

30 Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato Side 30 Udvidelse af gruppetilbuddet Månerne i Børnehuset Abildvænget Afgangsprøveresultater for tosprogede elever

31 Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato Side Meddelelser Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 15/17 Børne- og Uddannelsesudvalget Beslutninger Børne- og Uddannelsesudvalget den Studietur efteråret 2015 Lene Tetzlaff, Center for Dagtilbud og Skoler, orienterede om studieturen. Der arbejdes videre med projektet, og udvalget orienteres løbende.

32 Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato Side Eventuelt Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 15/17 Børne- og Uddannelsesudvalget Beslutninger Børne- og Uddannelsesudvalget den Intet.

33 Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato Side Evaluering af skolestruktur og den sammenhængende dag Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/24231 Børne- og Uddannelsesudvalget Kommissoriet for evaluering af skolestrukturen - endelig version pdf.pdf Evaluering af skolestruktur - Kommenterede løsningsforslag fra stormøde Notat til Børne og Uddannelsesudvalget vedr. evaluering af skolestrukturen Indledning/Baggrund Helsingør Kommune indførte en ny skolestruktur fra den 1. august Det tidligere byråd besluttede at evaluere den nye skolestruktur i foråret På grund af den nye skolereform blev evalueringen udsat til efterår/forår 2014/2015. Den 8. oktober 2014 vedtog Børne- og Uddannelsesudvalget et revideret kommissorium for evalueringen af skolestrukturen og den sammenhængende dag for børn og unge efter en hørringsrunde blandt relevante interessenter. Der foreligger nu en række anbefalinger, som drøftes i udvalget. På baggrund af udvalgets drøftelser tilrettes rapporten med henblik på, at den sendes i høring efter behandling i Børne- og Uddannelsesudvalget i april. Retsgrundlag Folkeskoleloven 40, stk. 2. om, at Byrådet fastlægger mål og rammer for skolernes virksomhed, herunder bl.a. skolestrukturen. Relation til vision og tværgående politikker Sagen har relation til Vision 2020 om flere familier til Helsingør Kommune skole og dagtilbud af høj kvalitet samt målet om livslang læring. Sagsfremstilling Af kommissoriet for evalueringen af skolestrukturen og den sammenhængende dag fremgår det, at hovedformålet er at få en evaluering og vurdering af skolestrukturens evne til at understøtte udviklende pædagogiske miljøer, faglig kvalitet og økonomisk bæredygtighed samt den ledelses- og styringsmæssige strukturs evne til at understøtte folkeskolereformen, herunder: At der på alle skoler skabes udviklende pædagogiske og faglige miljøer At få sat det bedste i spil i respekt for de gamle skoler At sikre en sikker drift af skolen som helhed Kommissoriet fremhæver herudover følgende temaer, der ønskes belyst i evalueringen: Læring og trivsel Inklusion 2016 Den sammenhængende skoledag Understøttende undervisning Forældre-/lærersamarbejdet, herunder evt. oprettelse af skoleråd på de enkelte afdelinger Samarbejde med omverdenen Den nye tildelings- og økonomimodel på skoleområdet Organiseringen af den fremtidige klub i Helsingør - sammenlægningen af Fiolen,

34 Børne- og Uddannelsesudvalget Abildtræet og Krudtuglen Mødedato Side 34 I tids- og procesplanen blev der desuden opsat succeskriterier for evalueringens indhold samt for selve processen: at evalueringen balancerer det bagudrettede perspektiv med indhold og ideer, der direkte kan anvendes fremadrettet til at styrke skolen, så den bliver bæredygtig både fagligt og økonomisk at det er en ambition, at løsninger og anbefalinger har et sigte, der også er holdbart på et lidt længere sigte at processen er tilstrækkelig inddragende til, at folk føler sig hørt, herunder at der inddrages flere forskellige niveauer i strukturen, og at alle relevante faggrupper er repræsenterede at de involverede kan genkende deres input i den endelige afrapportering Proces Evalueringen har bestået af en todelt proces, hvor første halvdel bestod af en række fokusgruppeinterviews med hhv. skoleledere, skole- og klubbestyrelser samt forældre, klubog SFO ledere, lærere, pædagoger, elever, kulturliv, Andre (Bregnehøj og Løvdal). Fokusgruppeinterviewene blev gennemført i ultimo november/primo december Anden halvdel bestod af et stormøde, hvor interessenter på skoleområdet samt Børne- og Uddannelsesudvalget var inviteret til at drøfte og konkretisere løsninger og forbedringsforslag til fremtidens folkeskole i Helsingør. Stormødet blev afholdt den 22. januar Sideløbende har der været afholdt en række møder i en styregruppe, bestående af repræsentationer fra de faglige organisationer, forældrerepræsentanter, skole-, SFO-, og klubledelser. Styregruppen har undervejs i processen drøftet og kvalificeret tilbagemeldingerne fra fokusgruppeinterviewene samt løsningsforslag fra stormødet. Styregruppe har endvidere drøftet og formuleret anbefalinger for den fremadrettede struktur til Børne- og Uddannelsesudvalget. Konsulentfirmaet Implement Consulting har på bagrund af ovenstående proces udarbejdet et notat med en række anbefalinger. Det fremgår tydeligt af notatet, hvor styregruppen bakker op om anbefalingerne. Økonomi/Personaleforhold Evalueringen finansieres inden for budgetområde 513 skoler. Kommunikation/Høring På baggrund af udvalgets drøftelser af anbefalingerne tilretter Implement evalueringsrapporten, som fremsendes til behandling i Børne- og Uddannelsesudvalget den 13. april. Herefter sendes evalueringsrapporten til drøftelse i MED og i høring i relevante bestyrelser, inden den behandles endeligt på mødet i Børne- og Uddannelsesudvalget den 8. juni. Indstilling Center for Dagtilbud og Skoler indstiller, at anbefalingerne drøftes.

35 Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato Side 35 Beslutninger Børne- og Uddannelsesudvalget den Drøftet. Notatet rettes til i forhold til udvalgets bemærkninger, og fremlægges igen på udvalgets møde den 13. april, hvorefter notatet sendes i høring.

36 Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato Side Skoleindskrivning for skoleåret 2015/2016 Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/22868 Børne- og Uddannelsesudvalget Indledning/Baggrund Der har været indskrivning til børnehaveklasserne til skoleåret 2015/2016 til skolerne i Helsingør. Indskrivningerne er foregået digitalt i uge 4 og 5, Sagen forelægges med henblik på beslutning om dannelse af antal klasser på Hellebækskolen. Retsgrundlag Folkeskoleloven og bekendtgørelse om frit skolevalg Ifølge Folkeskoleloven har forældrene frit skolevalg under hensyntagen til skolestrukturen og de lokale retningslinjer om frit skolevalg. Byrådet vedtog i april 2013 nedenstående retningslinjer: Eleven har altid krav på optagelse på distriktsskolen. Skolen har ret til ikke at optage elever uden for eget skoledistrikt, hvis den gennemsnitlige klasse kvotient på årgangen er 21 eller derover. Hvis der er flere ansøgere end ledige pladser, skal optagelse finde sted efter følgende retningslinjer: Kommunens borgere går altid forud for borgere fra andre kommuner Søskende til elever på skolen går forud for andre Nærmereboende går forud for fjernere boende Lodtrækning i det omfang objektive hensyn ikke førere til prioritetsorden Relation til vision og tværgående politikker Sagen har relation til Vision2020 om at være en attraktiv bosætningskommune. Sagsfremstilling Der er indskrevet 631 børn til børnehaveklassen. 111 forældre har ønsket at benytte sig af det frie skolevalg, heraf er der 49, der søger privatskole. Andelen af elever, der skal i privatskoler, er 7,8 %, mod 8,6 % I tabellen nedenfor fremgår antallet af elever, der er bosiddende i kommunen, fordelt på skoleønsker rettet mod kommunens skoler, samt antal klasser. Tabel 1 antal klasser ved klassedannelse med maksimalt 24 elever i klasserne Skole Egne elever, der ønsker distriktsskolen Elever fra andre distrikter Elever fra andre kommuner Elever, der har søgt skolen i alt Inkl. omgængere Espergærde heraf Antal klasser ved 24 elever

37 Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato Side 37 søskende Snekkersten heraf 9 søskende Helsingør heraf 4 søskende Tikøb 14 3 heraf 2 søskende Hellebæk 66 6 heraf 1 søskende Hornbæk 41 1 heraf 1 søskende Helsingør Skole har valgt, at danne en ekstra klasse. Dette betyder, at forældre fra andre distrikter og kommuner, der har ønsket at få deres barn på Helsingør Skole, får deres ønske opfyldt. I forhold til indskrivningsønskerne er der en særlig problemstilling på Hellebækskolen. På Hellebækskolen har 74 forældre ønsket deres barn indskrevet, heraf 66 fra eget skoledistrikt. 6 forældre ønsker at benytte sig af frit skolevalg og har søgt Hellebækskolen, hvoraf 1 med søskende. For at indfri alle ønsker, betyder det, at der enten skal dannes en ekstra klasse eller at der gives dispensation fra maksimum 24 elever i klasserne. Såfremt der ikke dannes en ekstra klasse eller gives dispensation skal der sendes afslag til 2 forældre. Der er to modeller for klassedannelsen 1. at der dannes klasser med maksimalt 24 elever i hver. Det betyder at der enten gives afslag til 2 elever fra andre distrikter eller at der dannes 4 klasser med gennemsnitlig klassekvotient på 18,5. Ved dannelse af 4 små klasser vil skolen have en økonomisk udfordring og det er ikke hensigtsmæssig med så små klasser. 2. at der for skoleåret 2015/2016 dispenseres fra 24 elevers reglen på Hellebækskolen, det betyder at der bliver en gennemsnitlig klassekvotient på 24,66. Såfremt en af ovenstående modeller vælges, vil samtlige forældre i Helsingør Kommune få deres skoleønske opfyldt. Center for Dagtilbud og skoler anbefaler model 2 og at der i skoleåret 2015/2016 dispenseres fra 24 elevers reglen ved klassedannelse og danner klasser inden for folkeskoles rammer. Dette vil samtidig give øget mulighed for, at modtage eventuelle tilflyttende børn fra andre kommuner, uden at det vil være nødvendigt at opdele de eksisterende klasser. Det har været en udfordring i indeværende skoleår. Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for den samlede økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring De involverede parter informeres, når sagen er afgjort.

38 Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato Side 38 Indstilling Center for Dagtilbud og Skoler indstiller, at Børne- og Uddannelsesudvalget beslutter, hvilken model der skal benyttes ved klassedannelsen på Hellebækskolen. Beslutninger Børne- og Uddannelsesudvalget den Model 2: "At der for skoleåret 2015/2016 dispenseres fra 24 elevers reglen på Hellebækskolen, hvilket betyder at der bliver gennemsnitlig klassekvotient på 24,66 elever" blev godkendt.

39 Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato Side Status Stauninggården - orientering Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/19091 Børne- og Uddannelsesudvalget Indledning/Baggrund Mette Lene Jensen (V) har bedt om en status på afhændelse mv. af Stauninggården. Retsgrundlag Ingen bemærkninger. Relation til vision og tværgående politikker Sagen har ingen særskilt relation til vision og tværgående politikker. Sagsfremstilling Mette Lene Jensen (V) har bedt om et punkt på dagsordenen: Udvalget orienteres dels om status vedr. forhandlingerne mellem kommunen og DUI ang. renoveringen af Stauninggården, dels processen vedr. udbedringen af skimmelsvampeskaderne. I orienteringen ønsker jeg naturligvis en redegørelse for, hvorledes forhandlingerne går/er gået/forventes at gå inkl. beløb/omkostninger for kommunen. Direktør Marianne Hoff Andersen orienterer om ovenstående på udvalgsmødet. Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Dagtilbud og Skoler indstiller, at orientering foretages. Beslutninger Børne- og Uddannelsesudvalget den Orientering foretaget.

40 Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato Side 40 Bilagsliste 3. Flytning af Legeteket 1. Legetekets folder (86280/14) 5. Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/ endelig kvalitetsrapport for skoleåret _MH2.pdf (42768/15) 2. bilag udtalelser fra skolebestyrelserne (39753/15) 3. Kommentarer til udtalelse fra skolebestyrelsen Hornbæk Skole (56981/15) 4. Udtalelse fra C-MED i DS om kvalitetsrapport for skoleområdet (69887/15) 6. Fælles HH-strategi 1. HH-planstrategi - høringsversion.pdf (56550/15) 11. Sygefravær blandt ansatte i dagtilbud orientering 1. Bilag Sygefravær (56852/15) 16. Evaluering af skolestruktur og den sammenhængende dag 1. Kommissoriet for evaluering af skolestrukturen - endelig version pdf.pdf (59807/15) 2. Evaluering af skolestruktur - Kommenterede løsningsforslag fra stormøde (65397/15) 3. Notat til Børne og Uddannelsesudvalget vedr. evaluering af skolestrukturen (65509/15)

41 Bilag: 3.1. Legetekets folder Udvalg: BÃ rne- og Uddannelsesudvalget Mødedato: 02. marts Kl. 18:15 Adgang: Ã ben Bilagsnr: 86280/14

42 Helsingør Kommunes Legestuer. Legeteket har Legestue alle ugens dage. Legestuerne er et pædagogisk tilbud til alle børn, som ikke går i daginstitution, i samvær med deres forældre eller andre pårørende. Legetekets legestuer. Børn fra 0 år og opefter Espergærde bibliotek Kløvermarken 12, 3060 Espergærde Hver mandag og onsdag kl. 10:00-12:00 Kontaktperson: Karen Stein Tlf Legeteket Løntoften 2, 3070 Snekkersten Hver tirsdag og torsdag kl. 9:00-11:30 Kontaktperson: Birgit Dencker Tlf Biblioteket, Kulturværftet Allégade 2, 3000 Helsingør Hver fredag kl. 10:00 12:00 Kontaktperson: Birgit Dencker Tlf Børnehuset Snekkersten Helsingør Kommunes Legetek Løntoften Snekkersten Tidspunkt for besøg aftales med: Sprogvejleder / Legeteks medarbejder Birgit Dencker Telefon Børnehuset Snekkersten Helsingør Kommunes Legetek Gratis udlån af pædagogiske materialer til børn Pædagogisk rådgivning og vejledning Information omkring ferie/ lukkedage, nyheder m.m. kan ses på under Legeteket

43 Helsingør Kommunes Legetek Hvad er Helsingør Kommunes Legetek? Legeteket er stedet, hvor børn med særlige behov kan låne pædagogiske materialer, der stimulerer deres leg. Legeteket er stedet hvor forældre og fagpersoner omkring barnet, kan få råd og vejledning omkring materialevalg til det enkelte barn. Åbent tilbud Legeteket er et åbent tilbud, hvor familien, institutionen og andre fagpersoner efter aftale kan låne pædagogiske materialer. Der kræves ingen henvisning. Hvem kan låne? Legeteket er åbent for en bred vifte af børn og unge med særlige behov. Det kan være. Sprog eller talevanskeligheder. Motoriske eller sansemotoriske vanskeligheder. Fysiske eller psykiske vanskeligheder. Eller et helt andet behov. De pædagogiske materialer, som vi i samarbejde finder frem til dig, må du låne med hjem til dig selv eller institutionen. Hvorfor et Legetek? Legeteket er et åbent, stimulerende og udviklende tilbud til børn og unge med særlige behov. Gennem kvalificerede råd og vejledning kan barnet hjælpes et stykke frem. Børnene får en ekstra mulighed for at udvikle deres leg, sanser, sprog, krop, færdigheder m.m. Lidt praktisk Alle besøg og udlån er gratis. Ved specielle behov anskaffes, fremstilles og tilpasses egnet materiale. De pædagogiske materialer kan lånes i en periode på 2 måneder. Det du har lånt afleveres tilbage i intakt og rengjort stand. Ring og aftal tid for et besøg. Mandag 12:00-15:00 Tirsdag 09:00-13:00 Onsdag 09:00-12:00 Torsdag 09:00-12:00 Tlf

44 Bilag: 5.1. endelig kvalitetsrapport for skoleã ret _MH2.pdf Udvalg: BÃ rne- og Uddannelsesudvalget Mødedato: 02. marts Kl. 18:15 Adgang: Ã ben Bilagsnr: 42768/15

45

46 Center for Dagtilbud og Skoler januar 2015 Indhold Indledning... 3 Sammenfattende helhedsvurdering... 3 Handlingsplaner... 4 Mål og resultatmål... 5 Nationalt fastsatte mål og resultatmål... 5 Kommunalt fastsatte mål og resultatkrav... 6 Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan... 7 Mindst 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test... 7 Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis Elevernes trivsel skal øges Eleverne skal nå et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen Alle elever skal forlade folkeskolen med mindst karakteren 2 i dansk og matematik Folkeskolen skal understøtte opfyldelsen af 95 % målsætningen Kompetencedækning Inklusion Skolernes egen vurdering Bilag

47 Indledning Kvalitetsrapporten er et kommunalt mål- og resultatstyringsværktøj, der skal understøtte en systematisk evaluering og resultatopfølgning på kommunalt niveau og fungere som grundlag for lokal dialog og kvalitetsudvikling. Rapporten indeholder en beskrivelse af nationalt og kommunalt fastsatte mål for skolerne. Rapporten indeholder desuden de resultater, der ligger til grund for byrådets vurdering af kommunens skoler. Herudover indeholder rapporten selve vurderingen af niveauet. Kvalitetsrapporten er udarbejdet af staben i Center for Dagtilbud og Skole i samarbejde med skolelederne. Kvalitetsrapporten for skoleåret 2013/2014 er udarbejdet både som en vurdering af skolerne og som en nulpunktsmåling i forhold til folkeskolereformens mål. De anvendte data i kvalitetsrapporten stammer fra Undervisningsministeriets ledelsesinformationssystem, som det er obligatorisk for kommunerne at anvende. Det har ikke været muligt at validere samtlige data. Opsamlingen af data til informationssystemet har mangler i forhold til afrapportering på skoleniveau på kommunens store skoler, idet der mangler historisk data. Der er i denne kvalitetsrapport medtaget data i det omfang, de foreligger fra ledelsesinformationssystemet. Informationssystemet er under udvikling og det sidste dataområde omhandlende elevernes trivsel vil være tilgængeligt i løbet af foråret Sammenfattende helhedsvurdering Skoleåret 2013/2014 var et overgangsår i Helsingør Kommune, hvor forberedelserne til folkeskolereformen gik i gang. Tre af skolerne var fortsat præget af arbejdet med sammenlægningen, der blev iværksat med skolestrukturændringen i Sammenfattende er skolerne i Helsingør Kommune nået langt med arbejdet på en række områder. Skolerne er tæt på målet om at inkludere 96 % af eleverne i almenskolerne, hvilket skal ses i sammenhæng med kommunens omfattende arbejde med området, som er beskrevet i Inklusion2016. Andelen af elever med mindst to i karaktergennemsnit er stigende, hvilket er en positiv tendens, som vi skal fastholde. Andelen af elever med gode resultater i matematik i Helsingør Kommune ligger lige over landsgennemsnittet på begge klassetrin. Resultaterne af de nationale test viser, at andelen af de allerdygtigste elever er for lav, det skal dog bemærkes at eleverne på 8. klassetrin ligger over målsætningen og har således over 80 %, der er gode til at læse. Skolerne formår dog samlet set ikke tilstrækkeligt at løfte de dygtigste elever. Andelen af elever med dårlige resultater i læsning er for høj i forhold til den mangeårige indsats på læseområdet. 3

48 Hvad angår andelen i matematik, så er den også for høj. Konklusionen er, at der skal en særlig opmærksomhed på både de udfordrede elever og på de dygtigste elever. Afgangsprøveresultaterne er vanskelige at vurdere for de enkelte skoler, idet ledelsesinformationssystemet ikke har kunnet levere data mere end for et skoleår. Det er derfor ikke muligt at vise en tendens på området. På kommuneniveau er resultatet for matematik ikke tilfredsstillende, idet der er tale om en tilbagegang i skoleåret 2013/2014 i forhold til de to foregående år. I forhold til opfyldelsen af målsætningen om at 95 % af en ungdomsårgang skal have mindst en ungdomsuddannelse, inden de fylder 40 år viser Undervisningsministeriet prognose, profilmodellen, at Helsingør Kommune er inde i en god udvikling. Helsingør Kommune har gennem de senere år løbende kompetenceudviklet sine medarbejdere. Senest med en stor indsats omkring inklusionsopgaven, hvor der har været afholdt studiekredse for alt pædagogisk personale. Der er uddannet inklusionsvejledere og der er oprettet kompetencecentre på en række områder for at bistå skolerne i inklusionsarbejdet. Kompetencedækningen blandt lærerne viser store forskelligheder fagene imellem, og der er således brug for et stort kompetenceudviklingsinitiativ. Det iværksættes i skoleåret 2015/2016 og løber over tre år. Herudover er der gennemført et omfattende ledelsesudviklingsforløb på alle skoleledelserne, og der arbejdes videre med styrkelsen af den faglige ledelse på skolerne i de kommende år, da Helsingør Kommune finder at god faglig ledelse er en afgørende forudsætning for at løfte skoleområdet og nå målene. Handlingsplaner På Byrådsmøde den 16/ blev det besluttet, at kvalitetsrapporten for 2011/2012 og 2012/2013 på grund af reformen af folkeskolen godkendes og resultaterne tages til efterretning, og at der ikke skulle udarbejdes handleplaner. Skolernes resultater og fremadrettede udvikling er i skoleåret blevet drøftet på udviklingssamtaler mellem centerchef og skoleleder. 4

49 Mål og resultatmål Nationalt fastsatte mål og resultatmål Med aftalen af 7. juni 2013 om et fagligt løft af folkeskolen er der fastsat en række nationale mål og resultatmål for folkeskolen. Disse mål og resultatmål er et centralt udgangspunkt for den opfølgning, der skal ske på alle niveauer i forhold til elevernes faglige niveau, og er derfor også retningsgivende for byrådets arbejde for at højne kvaliteten i kommunens skoler. Opfyldelsen af målene sigter mod, at eleverne opnår et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen herunder at flere elever opnår karakteren 2 i dansk og matematik samt at folkeskolen i højere grad understøtter opfyldelsen af målsætningen om, at 95 % af en ungdomsårgang gennemfører mindst en ungdomsuddannelse. De nationale mål og resultatmål i aftalen om et fagligt løft af folkeskolen er følgende: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Mindst 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. 2. Folkeskolen skal mindske betydning af social baggrund i forhold til faglige resultater. Andelen af elever med dårlige læseresultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år. 3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Elevernes trivsel skal øges. 5

50 Kommunalt fastsatte mål og resultatkrav Helsingør Kommune har en målsætning om livslang læring. Målet er, at det gennemsnitlige uddannelsesniveau i Helsingør Kommune som minimum skal matche gennemsnittet i Nordsjælland som helhed. Det betyder, at alle skal opleve gode muligheder for læring høj faglighed i dagtilbud og skoler attraktive og kreative læringsmiljøer. På skoleområdet er der en særlig målsætning mhp. at få flere sikre læsere. Der er et mål i forhold til at få flere uddannelsesparate unge og et mål om at styrke anvendelsen af IT i dagtilbud og Skoler. I Helsingør Kommunes kvalitetskontrakt for Børne- og Ungeområdet er der fastsat følgende mål for skoleområdet: Mål Fokusområde Resultatkrav Færre børn og unge ekskluderes til særlige tilbud. Inklusion Antallet af børn og unge som ekskluderes til særlige til bud, reduceres med 10 pct.. Flest mulige unge er uddannelsesparate efter folkeskolen og er fastholdt i en ungdomsuddannelse inden de fylder 18 år. Unge Antallet af unge i 9. og 10. klasse, der erklæres ikkeuddannelsesparate efter UU-Øresunds kriterier i marts, skal falde med 5 pct. om året. Antallet af 17 årige, der er i gang med (eller har afsluttet) en ungdomsuddannelse skal stige med 2 pct. om året (målt som fødselsårgang i juni - i 2013 årgang 1996). Udbyttet af undervisning i dansk og matematik stiger Højere gennemsnit på afgangsprøver på Helsingør skole Uddannelse Ligger i 2013 over landsgennemsnittet Dansk læsning og matematik problemløsning stiger med ½ karakter i gennemsnit 6

51 Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolereformens mål om at elever skal blive så dygtige, de kan, vurderes blandt andet på baggrund af de nationale test. Som et led i den løbende evaluering, jf. folkeskolelovens 13, stk. 2, skal eleverne gennemføre nationale test i følgende fag og på de angivne klassetrin: 1. Dansk med fokus på læsning på 2., 4., 6. og 8. klassetrin 2. Engelsk på 7. klassetrin 3. Matematik på 3. og 6. klassetrin 4. Geografi på 8. klassetrin 5. Biologi på 8. klassetrin 6. Fysik/kemi på 8. klassetrin Testresultaterne for den enkelte elev, grupper af elever, hold, klasser, skoler, kommuner og regioner mv., bortset fra opgørelser på landsplan, samt testopgaver er fortrolige, jf. folkeskolelovens 55 b, stk. 1. Kommunerne er forpligtet til at følge udviklingen i andelen af elever, der er gode til at læse og regne, hvor det nationale mål er 80 % af eleverne. Desuden er kommunerne forpligtet til at øge andelen af de allerdygtigste elever år for år samt at mindske andelen af elever med dårlige resultater i dansk og matematik uanset social baggrund. Til brug for kvalitetsrapporten opgør Undervisningsministeriets ledelsesinformationssystem tal i forhold til de nationale test i dansk og matematik. I denne rapport er udelukkende angivet resultater på landsplan. Mindst 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test Undervisningsministeriet anser de nationale test i matematik og læsning i dansk, som eleverne har aflagt i foråret 2014, som en nulpunktsmåling, så kommunerne kan følge udviklingen. På landsplan viser tallene, at 6-7 elever ud af ti er gode til matematik, men også at 15 % af eleverne i 3. klasse og 16 procent af eleverne i 6. klasse har mangelfulde eller utilstrækkelige matematikfærdigheder. Andelen af elever, der er gode til at læse i henholdsvis 2., 4., 6. og 8. klasse ligger mellem 70 og 76 %. På hvert af de fire klassetrin har omkring 10 procent af eleverne dog mangelfulde eller utilstrækkelige læsefærdigheder. 7

52 Læsning Målsætningen er, at 80 % af eleverne skal være gode til at læse. Andel elever med gode resultater i dansk læsning i hele landet. Andelen af elever med gode resultater i dansk i Helsingør Kommune ligger på eller over landsgennemsnittet på 2., 6. og 8. klassetrin. På 4. klassetrin er der tale om et resultat, der ligger under landsgennemsnittet for skoleåret 2013/2014. På 8. klassetrin ligger andelen af elever, der er gode til at læse over målsætningen på 80 %. 8

53 Matematik Målsætningen er, at 80 % af eleverne skal være gode til matematik Andel af elever med gode resultater i matematik i hele landet. Andelen af elever med gode resultater i matematik i Helsingør Kommune ligger lige over landsgennemsnittet på begge klassetrin. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. Dansk, læsning Målsætningen er, at andelen af de allerdygtigste elever skal stige år for år. Andel af de allerdygtigste elever i dansk, læsning i hele landet. 9

54 Andelen af de allerdygtigste elever i Helsingør Kommune ligger under landsgennemsnittet for samtlige klassetrin bortset fra 4. klassetrin, som ligger væsentligt over landsgennemsnittet for skoleåret 2013/2014. På 2. og 4. klassetrin er der gennem de tre skoleår en tendens til en stigning i andelen af de allerdygtigste elever. I forhold til 6. og 8. klassetrin er der tale om store udsving skoleårene imellem. Helsingør Kommune skal øge andelen af de allerdygtigste elever i de kommende år. Matematik Målsætningen er, at andelen af de allerdygtigste elever skal stige år for år. Andel af de allerdygtigste elever i matematik i hele landet. Andelen af de allerdygtigste elever i matematik i Helsingør Kommune ligger over landsgennemsnittet på 3. klassetrin og under landsgennemsnittet på 6. klassetrin. Helsingør Kommune skal øge andelen af de allerdygtigste elever på 3. klassetrin og hæve andelen på 6. klassetrin svarende til minimum landsgennemsnittet. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater I folkeskolereformen er der fokus på at mindske betydningen af elevernes sociale baggrund i forhold til faglige resultater, således at flere elever fremover tager mindst en ungdomsuddannelse. Derfor vil Undervisningsministeriet følge udviklingen i andelen af elever med dårlige resultater i dansk, læsning og i matematik. 10

55 Læsning Målsætningen er, at andelen af elever med dårlige læseresultater i de nationale test for læsning uanset social baggrund skal reduceres år for år. Andel af elever med dårlige resultater i dansk, læsning i hele landet. Andelen af elever med dårlige læseresultater i Helsingør Kommune er højere end landsgennemsnittet på 2. og 4. klassetrin. Andelen på 2. klassetrin ligger omtrent på landsgennemsnittet, hvorimod andelen på 4. klassetrin er højere. På 6. klassetrin svarer andelen af elever med dårlige læseresultater omtrent til landsgennemsnittet, hvorimod det ligger lavere på 8. klassetrin. Helsingør Kommune har gennem mange år haft en intensiv læseindsats på alle klassetrin. Der er fortsat en opgave omkring læsning, da hverken andelen af de allerdygtigste elever eller andelen af elever med dårlige læseresultater ligger bedre end landsgennemsnittet. Matematik Målsætningen er, at andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år. Andelen af elever med dårlige resultater i matematik, hele landet 11

56 Andelen af elever med dårlige resultater i matematik i Helsingør Kommune er lavere end landsgennemsnittet på 3. klassetrin og på niveau med landsgennemsnittet for 6. klassetrin. Helsingør Kommune skal fortsat arbejde på at reducere andelen af elever med dårlige resultater i matematik. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis Tilliden til folkeskolen er særlig væsentlig i en tid med store forandringer. Helsingør Kommune vurderer, at inddragelse og kommunikation fremmer tilliden til skolen. Der er derfor lagt en kommunikationsplan for arbejdet med kommunikationen omkring omstillingen af skolen. Skolerne lægger stor vægt på et velfungerende skole-hjemsamarbejde, som er fundamentet for tilliden til skolen. I forberedelserne til skolereformen, som stod på i foråret 2014, blev information til medarbejdere og forældre prioriteret højt fra både centralt hold og lokalt på skolerne. Dette med henblik på at skabe tillid og tryghed i forhold de kommende forandringer. Elevernes trivsel skal øges Arbejdet med elevernes trivsel er et kontinuerligt arbejde i skolerne. Der er et dagligt fokus på, at eleverne er i trivsel. Der er ikke i skoleåret 2013/2014 gennemført trivselsmålinger i skolerne. Den nationale trivselsmåling, der gennemføres i foråret 2015, vil blive brugt som en nulpunktsmåling i forhånd til det kommende arbejde med elevernes trivsel. Eleverne skal nå et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen Et af folkeskolereformens tre mål, er at alle elever skal blive så dygtige, de kan. Intentionen med reformen er derudover også, at eleverne fremover på 8. klassetrin skal være på det nuværende 9. klasseniveau. Det betyder, at elevernes faglige udvikling skal følges tæt. Alle elever skal på 9. klassetrin aflægge fem bundne prøver samt to prøver, som findes ved udtræk. Herudover kan eleven vælge at aflægge prøve i en række frivillige valgfag. De fem bundne prøver er to prøver i faget dansk og en prøve i hvert af fagene matematik, engelsk og fysik/kemi. 12

57 I kvalitetsrapporten skal følgende obligatoriske indikatorer afrapporteres: 1. Karaktergennemsnit 9. klasseprøver i dansk (alle fagdiscipliner), matematik (begge fagdiscipliner) og bundne prøver i alt. 2. Socioøkonomiske referencer for 9. kl. bundne prøver i alt. Det vil sige elevernes faglige niveau i forhold til deres sociale baggrund. 3. Andel af 9. klasse elever med 2 eller derover i både dansk og matematik. Dansk Karaktergennemsnit i dansk, 9. klasse, Helsingør Kommune Karaktergennemsnittet i dansk, alle fagdiscipliner, i Helsingør Kommune ligger de to seneste skoleår på landsgennemsnittet. Der er dog forskel på, hvordan eleverne klarer sig på de forskellige skoler jf. figuren herunder. Karaktergennemsnit i dansk, 9. klasse, alle skoler Espergærde Skole Hellebækskolen Helsingør Kommunale Ungdomsskole Helsingør Skole Hornbæk Skole Snekkersten Skoledistrikt 13

58 Matematik Karaktergennemsnit i matematik, 9. klasse, Helsingør Kommune Gennemsnitskaraktererne ved afgangsprøverne i matematik er under landsgennemsnittet, hvilket ikke er et tilfredsstillende resultat. Som det fremgår af figuren herunder er resultaterne forskellige fra skole til skole. Karaktergennemsnit i matematik, 9. klasse, alle skoler Espergærde Skole Hellebækskolen Helsingør Helsingør Skole Hornbæk Skole Kommunale Ungdomsskole Snekkersten Skoledistrikt Der ligger en forventning om, at flere skoler kan hæve gennemsnittet i matematik. 14

59 Bundne prøvefag De fem bundne prøver er to prøver i faget dansk og en prøve i hvert af fagene matematik, engelsk og fysik/kemi. Karaktergennemsnit i bundne prøvefag, 9. klasse, Helsingør Kommune Opnået karaktergennemsnit i bundne prøvefag i alt og socioøkonomiske referencer, 9. klasse i Helsingør Kommune Karaktergennemsnit Socioøk. reference 15

60 Den socioøkonomiske reference er et statistisk udtryk, som viser, hvordan elever på landsplan med samme baggrundsforhold som skolens elever har klaret afgangsprøverne. Socioøkonomisk refererer til elevernes sociale og økonomiske baggrund, mens reference fortæller, at tallet kan bruges som et sammenligningsgrundlag for skolens faktisk opnåede karakter. Den socioøkonomiske reference bliver beregnet ud fra skolens elevgrundlag. I beregningen indgår faktorer på individniveau som for eksempel køn, etnisk oprindelse samt forældrenes uddannelse og indkomst altså faktorer, som skolen ikke har direkte indflydelse på. Den socioøkonomiske reference tager højde for elevernes baggrundsforhold og ved at sammenligne skolens faktiske karakterer hermed kan der fås et billede af, hvorvidt skolens elever har klaret afgangsprøverne bedre eller dårligere eller på niveau med elever på landsplan med samme baggrundforhold. For skolerne i Helsingør Kommune er Hellebækskolen den eneste skole som løfter elevernes faglige resultater højere end den socioøkonomiske reference, hvorimod to skoler underpræsterer. Det drejer sig om Espergærde Skole og Hornbæk Skole. Her vil det være nødvendigt med en nærmere analyse. Der er dog en forventning om, at skolerne kan præsterer mindst på niveau med den socioøkonomiske reference. To skoler præsterer på niveau med den socioøkonomiske reference. 16

61 Alle elever skal forlade folkeskolen med mindst karakteren 2 i dansk og matematik Som et led i at følge at eleverne opnår et højere fagligt niveau vil kommunerne fremover blive målt på at et stigende antal elever forlader folkeskolen med mindst karakteren 2 i dansk og matematik. Andel elever med mindst 2 i både dansk og matematik, 9. klasse, Helsingør Kommune I forhold til andelen af elever med 2 eller derover i dansk og matematik er der en tilfredsstillende udvikling over de tre skoleår. Der er dog et ønske om en fortsat stigning i andelen. Fordelt på de enkelte skoler ser resultatet således ud: Andel elever med mindst 2 i både dansk og matematik, 9. klasse, alle skole Espergærde Skole Hellebækskolen Helsingør Helsingør Skole Hornbæk Skole Kommunale Ungdomsskole Snekkersten Skole 17

62 Resultater for eleverne, der tager afgangsprøve i 10. klasse er ikke obligatoriske i kvalitetsrapporten. Helsingør kommune vurderer dog, at resultaterne er væsentlige og har derfor valgt at medtage dem i vurderingen. 10. klasseskolen skiller sig ud fra de andre skoler, idet skolen modtager elever fra to kommuner; Fredensborg Kommune og Helsingør Kommune. Den skiller sig desuden ud, idet skolen kun har eleverne i et år, og dermed kun har ganske kort tid til at gøre eleverne så dygtige, de kan. Afgangsprøveresultater 10. klasse - obligatoriske prøvefag Dansk, mundtlig Dansk, skriftlig Engelsk, mundtlig Engelsk skriftlig Matematik, mundtlig Matematik, skriftlig Der foreligger ikke gennemsnitstal på landsplan til vurdering af resultaterne. Det er aftalt med skolerne, at det fremover vil være elevernes progression, der følges, således at der vurderes på forskellen mellem karakteren, som eleven er gået ud af 9. klasse med og karakteren, som eleven opnår i 10. klasse. Folkeskolen skal understøtte opfyldelsen af 95 % målsætningen. 95 % målsætningen betyder, at 95 % af en ungdomsårgang skal have mindst en ungdomsuddannelse, inden de fylder 40 år. Kommunerne er forpligtet på at følge udviklingen via kvalitetsrapporten. UU Øresund i Helsingør har en central opgave i at bidrage til opfyldelsen af målsætningen. UU Øresund varetager vejledningen af unge i Helsingør og 18

63 Fredensborg Kommune. Udviklingen illustreres bedst med den såkaldte profilmodel fra Undervisningsministeriet. Modellen er en prognosemodel, hvor flowet i det samlede uddannelsessystem et givet år bruges til at fremskrive resultatet for de unge, der samme år forlader 9. klasse. Kilden er Danmarks Statistik, som først har valide tal efter 1½-2 år. Det senest behandlede år er derfor Det fremgår tydeligt af profilmodellen, at det går den rigtige vej i forhold til ungdomsuddannelserne i Helsingør Kommune. 95 % målsætningen Forventet andel unge med erhvervskompetence I forhold til 95 % målsætningen er der en række obligatoriske indikatorer baseret på faktiske tal. Her følger man udviklingen i de unges fastholdelse og gennemførelse af ungdomsuddannelserne. Andelen af elever, der går i gang med ungdomsuddannelse direkte efter 9. klasse følges. Tallene er udtryk for, hvor mange elever, der tre måneder efter 9. klasse er i gang med en ungdomsuddannelse. Den resterende del af årgangen optages på 10. klasse skolen, går på efterskole, har et udenlandsophold eller er i gang med andre ting. Andel af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 3 måneder efter 9. klasse i procent Erhvervsfaglige uddannelser STU Gymnasiale uddannelser 19

64 Opgørelsen her viser udelukkende elever, der er startet på de gymnasiale uddannelser, de erhvervsfaglige uddannelser og STU. Den viser ikke fordeling af elever, der truffet andre valg som fx 10. Klasse, efterskole eller et udenlandsophold. Helsingør Kommune ligger over landsgennemsnittet, når det gælder andelen af elever, der tre måneder efter de har forladt 9. klasse, er i gang med en ungdomsuddannelse. Eleverne i Helsingør Kommune vælger i høj grad de gymnasiale uddannelser frem for de erhvervsfaglige uddannelser, hvor der over de tre år ses et fald. Andel af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse i procent hele landet hele Helsingør landet hele Helsingør landet 2012 Helsingør Erhvervsfaglige uddannelser STU Gymnasiale uddannelser Figuren viser, hvor stor en andel af eleverne, der har forladt folkeskolens 9. klasse det pågældende år, der 15 måneder senere er i gang med en ungdomsuddannelse. Over de tre år ses en faldende tendens for eleverne i Helsingør Kommune, hvilket ikke er en tilfredsstillende udvikling. Ungdomsuddannelsesstatus 9 mdr. efter de unge forlader grundskolen, Helsingør Kommune 20

65 Figuren angiver andelen af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 9 måneder eller 9. eller 10. klasse., andelen af elever, der har afbrudt en ungdomsuddannelse i løbet af 9 måneder og andelen, der ikke har været i gang med en ungdomsuddannelse i perioden. Fastholdelse i ungdomsuddannelse 9 mdr. efter de unge forlader grundskolen, Helsingør Kommune Figuren ovenfor viser fastholdelsen i ungdomsuddannelserne 9 måneder efter eleverne har forladt folkeskolen. Med ungdomsuddannelser menes fuldtidsungdomsuddannelser, gymnasial og erhvervsfaglige uddannelser og STU. Enkelte elever, der er i gang med en videregående uddannelse, tæller her med under ungdomsuddannelser. Forberedende aktiviteter og enkeltfags hf tæller ikke med som en ungdomsuddannelse. 21

66 Kompetencedækning Kompetencedækningen er et udtryk for, hvor stor en andel af elevernes undervisningstimer, der varetages af undervisere med undervisningskompetence eller tilsvarende kompetencer. Indikatoren er obligatorisk i kvalitetsrapporten indtil skoleåret 2021/22. Indikatoren giver mulighed for at følge op på, om kommunen overholder målet om fuld kompetencedækning som beskrevet i aftalen af folkeskolereformen. Målet er, at alle elever i folkeskolen i 2020 skal undervises af lærere, som enten har undervisningskompetencer (tidligere linjefag) fra læreruddannelsen i de fag, de underviser i, eller har opnået en tilsvarende faglig kompetence via deres efteruddannelse mv. Målsætningen om fuld kompetencedækning indeholder alle fag og alle klassetrin og skal gælde på kommuneniveau. Fuld kompetencedækning betyder, at 95% af undervisningstimerne læses af lærere med undervisningskompetencer svarende til linjefag. På skolerne ser kompetencedækningen således ud: 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning, Helsingør Kommune 22

67 Figuren viser, at Helsingør Kommune har en positiv udvikling fra skoleåret 2012/2013 til skoleåret 2013/2014. Der er fokus på at fastholde udviklingen. Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning pr. fag, Helsingør Kommune: 23

68 Af figuren ses det tydeligt, at der er store variationer fagene imellem. I 12 fag ud af 18 ligger Helsingør kommune under landsgennemsnittet, hvilket naturligvis ikke er tilfredsstillende. Center for Dagtilbud og Skoler vil i 2015 sammen med skolerne validere oplysninger om medarbejderne, så der sikres et korrekt indberetningsgrundlag. Kompetencedækningen vil naturligt svinge fra år til år, men samlet set skal Helsingør Kommune leve op til målsætningen på 95 % i Helsingør Kommune har i 2007,2008 og 2009 gennemført en opkvalificering af én lærer pr. skole i hvert af fagene matematik, natur og teknik, fysik og engelsk til linjefagsniveau. Helsingør Kommune har således allerede for en del år siden været opmærksom på betydningen af linjefagslignende kompetencer. Over de kommende tre skoleår vil der ske en opkvalificering af lærerne, således at skolerne lever op til kompetencekravene. 24

69 Inklusion Andel elever, der modtager undervisning i den almene undervisning: Som det fremgår af ovenstående figur, ligger Helsingør Kommune tæt på regeringens målsætning om, at 96 % af alle elever skal modtage undervisning i den almene undervisning. I Helsingør Kommune har der de seneste tre år været et øget fokus på inklusion og kommunen har i skoleåret 2013/2014 forberedt udlægning af størstedelen af økonomien på området til skolerne. Dette arbejde er foregået gennem tæt dialog mellem Center for Dagtilbud og Skoler, Center for Økonomi og Ejendomme samt skolelederne. Kommunen har gennem strategien Inklusion2016 sat rammerne for inklusion på hele børne- ungeområdet. Indsatserne i strategien er blevet forberedt i skoleåret fx kompetencecentre og uddannelse af inklusionsvejledere. Inklusion2016 træder endeligt i kraft august

70 Skolernes egen vurdering Vurdering af de enkelte skolers resultater Vurderingerne af skolernes resultater er udarbejdet i samarbejde med skolerne. I vurderingen indgår følgende forhold: arbejdet med de kommunalt opstillede mål, elevernes trivsel samt de obligatoriske indikatorer: de nationale tests, afgangsprøveresultater, andelen af elever, som er begyndt på en ungdomsuddannelse og kompetencedækningsgrad blandt lærerne. Bregnehøj og Løvdalsskolen Vurdering af elevernes trivsel Skolen har gennemført en elev-apv på begge matrikler. Trivselsmålingen anvendes til dialog med både elever og forældre og forældrene kan anvende den til en dialog med deres børn. Der arbejdes med elevernes trivsel, både individuelt og med gruppen. Vurdering af skolens resultater. Bregnehøj og Løvdalsskolen arbejder målrettet med at gøre eleverne klar til de nationale tests og støtte dem ved selve afviklingen efter gældende regler. Lærerne på skolen er ligesom det øvrige personale udvalgt specielt på deres kompetencer. Balancen mellem en fagfaglig kompetence og en bredere faglig (behandlingsmæssig) kompetence. Skolen arbejder målrettet på at tilbyde kvalificeret undervisning til eleverne. En undervisning der rammer i nærmeste udviklingszone og en undervisning der er til stede, når elevens sind er tunet ind på at modtage. Skolen har gennemført nogle store forandringstiltag i det forløbne år: Opbygning af ressourcecenter, tovholder i netværket for Læring Kontakt og Trivsel (LKT). Omlægning af Løvdalsskolen fra heldagskole til dagbehandling med skole. Ansættelse af nye medarbejdere og indtag af 5 nye elever. Espergærde Skole Espergærde Skole er en organisatorisk sammensat enhed af fire skoleafdelinger med gode resultater, god trivsel og dygtige medarbejdere. Skolen er i starten af en udviklingsproces oprindeligt som følge af den organisatoriske sammenlægning til en enhed nu tillige i implementering af folkeskolelov, inklusionsstrategi, styringsreform mm. Skolens arbejde ud fra de kommunalt opstillede mål for skoleåret 2013/2014: Flest mulige er uddannelsesparate og fastholdt i ungdomsuddannelse inden de fylder 18 år. Det er Espergærde Skoles vurdering på baggrund af materiale fra UU, at ca. 95 % af afgangseleverne 1½ år efter afgang fra 9.kl er i gang med en 26

71 ungdomsuddannelse. For årgang 2013 er tallene ca. 80 % i gymnasiale uddannelser, 10 % i EUD og 5 % i andre uddannelser. Udbyttet af undervisningen i dansk og matematik stiger, og højere gennemsnit på skolerne. Espergærde Skole ligger over landsgennemsnittet i dansk og lidt under i matematik i Resultaterne varierer for de tre skoler i Espergærde Skole. Der er højere gennemsnit på de tre skoler i nogle fag, og samme niveau eller lidt faldende niveau i andre fag. Resultaterne giver anledning til at fokusere på det matematiske fagområde. Vurdering af elevernes trivsel. Har skolen lavet en særlig trivselsindsats? Der er ikke gennemført en samlet måling af elevernes trivsel på skolerne i skoleåret 2013/2014. Der gennemføres i 2015 en national trivselsmåling. Vurdering af skolens resultater på de obligatoriske indikatorer: De nationale tests, afgangsprøveresultater, andelen af elever, som er begyndt på en ungdomsuddannelse og kompetencedækningsgrad blandt lærerne. Den generelle vurdering er, at Espergærde Skole i høj grad lever op til de krav og mål, der er formuleret. Skolen er en stor organisatorisk enhed, hvorfor der vil være udsving på næsten alle målepunkter fra år til år, det være sig i de nationale test, afgangsprøve karakterer, kompetencedækningsgrad. Espergærde Skole har i skoleårene 2012/2013 og 2013/2014 prioriteret organisering af den nye samlede skole og har derfor ikke gjort en særlig indsats for enkelte områder. Skolens kernepædagogiske leverance har været koncentreret omkring de fire skolers egen drift med begyndende samarbejder og fælles organisering på tværs af skolerne. Fortrinsvis i forhold til specialpædagogiske indsatser, fagudvalgssamarbejde og økonomistyring. Espergærde Skole ligger under forventet og potentielle resultater målt i forhold til den socioøkonomiske reference. Det er ikke tilfredsstillende. Det vil være Espergærde Skoles målsætning af løfte dette i de kommende år. Hellebækskolen Vurdering af skolens resultater på de obligatoriske indikatorer: De nationale tests, afgangsprøveresultater, andelen af elever, som er begyndt på en ungdomsuddannelse og kompetencedækningsgrad blandt lærerne samt arbejdet med de kommunalt opstillede mål. På Hellebækskolen er 64,8 % af skolens elever i gang med en ungdomsuddannelse 3 måneder efter 9. klasse, og 90 % 15 måneder efter 9. klasse. Det relativt lave tal efter 3 måneder kan forklares med, at en relativ stor del af skolens elever går på efterskole eller på High School. Hellebækskolen har fokus på, at andelen af ikkeuddannelsesparate elever falder. Dette gøres bl.a. gennem et samarbejdsprojekt med UU-Øresund, hvor der arbejdes med gruppevejledning og undervisningsforløb i samarbejde med hhx, htx og stx. 27

72 Et af grundelementerne i Hellebækskolens udskolingsmodel er, at der i dansk og matematik er tildelt en ekstra dansk- og matematiklærerressource. Dette giver mulighed for at lave ekstra hold på alle udskolingsårgange. Det betyder, at der i perioder kan være fokus på de svageste eller de dygtigste elever. Formålet med denne indsats er, at løfte elevernes faglige niveau, arbejde med inklusion samt skabe rammer for at kunne tilrettelægge en varieret undervisning med inddragelse af omgivelserne. Hellebækskolen arbejder målrettet med læsning. Der afholdes læsekonferencer, hvor skolens to læsevejledere guider dansklærerne til at arbejde med målrettede indsatser. Læsevejlederne laver endvidere specifikke læringsforløb i de enkelte klasser. I indskolingen er der aftalt perioder med et læsebånd. Hellebækskolen har valgt at lave en årlig matematik-evaluering på de klassetrin, hvor der ikke er nationale test. Klassens resultater gennemgås af matematikvejlederen ved en matematikkonference for lærere og ledelse. Det giver et godt overblik over, hvor der skal laves en særlig indsats og hvilke elever, der har særlige matematikvanskeligheder. Projektet er systematiseret efter samme model som læsetest. Der er meldt deadline ud til matematiklærerne, og der afholdes matematikkonferencer med ledelsens deltagelse. Gennemsnitskaraktererne i dansk ligger på 7,6 og i matematik på 6,9. Begge områder ligger over både kommune- og landsgennemsnit, hvilket er et tilfredsstillende resultat. Resultaterne fra de nationale test i dansk og matematik ligger på et generelt meget højt niveau. Sammenholdes de nationale test med resultaterne fra afgangsprøverne, ses det, at eleverne ved Hellebækskolen præsterer fremragende. Andelen af elever, der begynder på en ungdomsuddannelse, ønsker vi at forhøje yderligere. Skolen har en høj grad af kompetencedækning, hvilket efter skolens vurdering er med til at sikre et højt fagligt niveau både blandt læringspersonalet og hos eleverne. Ledelsen arbejder målrettet med at sikre et højt uddannelsesniveau blandt personalet. Lærernes høje forventninger til eleverne, lærernes dygtighed, et trygt undervisning- og arbejdsmiljø og en god kommunikation med forældrene, er grundlaget for Hellebækskolens succes. Vurdering af elevernes trivsel. Har skolen lavet en særlig trivselsindsats? Elevrådet har i forlængelse af handleplanen efter seneste trivselsmåling i 2012 sammen med arbejdsmiljøudvalget bl.a. haft fokus på toiletforhold, fysiske rammer og omgangstone. Eleverne er overordnet set tilfredse med Hellebækskolen og der er en stor tilfredshed med undervisningsmiljøet. Glæde, tryghed og tilfredshed ved at gå i skole danner fundamentet for en god undervisning og for et godt læringsmiljø. 28

73 Helsingør Skole Skoleåret 2013/2014 blev udviklingsmæssigt primært brugt til at forberede folkeskolereformens ikrafttrædelse august Denne forberedelse skete på det mentale plan, tæt forbundet med praktisk og organisatorisk tænkning samt udvikling af koncepter. Sideløbende med dette blev der på alle fem skoler og på tværs af skolerne arbejdet videre med de tiltag som var i gangsat i skolens første leveår. Det gælder fagteam på tværs i Helsingør Skole, som er blevet velfungerende, og skolens arbejde med entreprenørskab. Skolerne er kommet tættere på hinanden. Det ses blandt andet ved, at mange lærere kontakter hinanden på tværs af skoleafdelingerne på Helsingør Skole. Skolens arbejde ud fra de kommunalt opstillede mål for skoleåret 2013/2014. I forhold til hvorvidt udbyttet af undervisningen i dansk og matematik stiger, kan det kun vurderes på skøn og ved at konkludere på afgangsprøvekaraktererne for 9. årgang. I Helsingør Skole er karaktergennemsnittet i de bundne prøvefag steget. I skoleåret 2012/2013 var dette på 6,1 (uden socioøkonomisk reference), og i 2013/2014 er karaktergennemsnittet på 6,5 (uden socioøkonomiske reference). Helsingør Skole ligger samlet set 0,3 under landsgennemsnittet (uden socioøkonomisk reference). De enkelte skoleafdelingers resultat er analyseret og lokale tiltag iværksat. Dette gælder både i forhold til udsatte elevgrupper, men også der hvor der er grund til at tro, at det fulde potentiale ikke er udnyttet. I forhold til antallet af unge som 3 måneder efter 9. klasse er i gang med en ungdomsuddannelser, er der meget store lokale forskelle i Helsingør Skole. Dette er et opmærksomhedspunkt, og der er et godt samarbejde med UU Øresund i forhold til den forebyggende indsats. Vurdering af elevernes trivsel. Har skolen lavet en særlig trivselsindsats? Elevrådet i Helsingør Skole har været og er fortsat et indsatsområde. I skoleåret 2013/2014 blev der oprettet et formandsråd for udskolingen på tværs af skoleafdelingerne i Helsingør Skole. Der er én lærer, som har ansvar for denne gruppe elever, hvor de foruden at arbejde med og tilrettelægge tværgående emner opgaver og ønsker mødes for at diskutere og forholde sig til dagsorden til skolebestyrelsesmøderne. Et emne kan fx være folkeskolereform, hvor eleverne lavede en film til alle øvrige elever på skolen, om hvordan de forstod reformen. Én opgave har været planlægning af FabLab for alle 7. klasserne. Skolens ledelse, den ansvarlige lærer og elevrådsrepræsentanter anvender en lukket gruppe på Facebook som kommunikationsplatform, hvilket har fremmet en hurtig dialog. Skolen arbejder ud fra, at inddragelse fremmer. Helsingør Skole har været testskole for KMD s elektroniske planlægningsværktøj Education, og er nu testskole i forhold til VOKAL - et evalueringsværktøj, hvor også elevens trivsel har en fremherskende plads. Eleven udfylder trivselsdelen sammen 29

74 med deres forældre før skole-hjem samtalen. Dette danner fremadrettet grundlaget for trivselsindsatsen omkring og med eleven. Kompetencedækningsgrad. Ca. 15 % af lærerne på Helsingør Skole er lærere med særlige kvalifikationer. Flere af disse er i forløb med at færdiggøre uddannelsesforløb eller har anden relevant uddannelse bag sig. Skolen vurderer, at undervisningskvaliteten blandt denne gruppe som hovedregel er på højde med vores læreruddannede personale. Skolen prøver i det omfang det er muligt, at tilrettelægge forholdene således, at det er muligt at afslutte fag/uddannelse. Helsingør Ungdomsskole, Alternativklasserne Vurdering af elevernes trivsel. Har skolen lavet en særlig trivselsindsats? Ungdomsskolen vurderer, at den personlige og sociale trivsel er meget lav, når eleven starter sin skolegang i A-klasserne. Dette skyldes fx mange skoleskift, tab/sorg i familien, lav mental sundhed m.m.. Ungdomsskolen arbejder systematisk med fælles rammer for det personlige og sociale relations-arbejde og et udvidet og beskrevet forældresamarbejde Dette betyder større trivsel for eleverne (individuelt og i gruppe) samt større og stabilt fremmøde. Vurdering af Ungdomsskolens tal i forhold til prøveresultater (afgangsprøve) I de bundne prøver i dansk vurderer skolen, at et gennemsnit på 4,4 er et tilfredsstillende og flot resultat. Der arbejdes fortsat målrettet mod, at de unges danskkundskaber forbedres. Skolen vurderer, at et gennemsnit på 2,0 er tilfredsstillende i de bundne prøver i matematik. Da Ungdomsskolen også forestår undervisning og afgangsprøver for elever indmeldt i KUP (Kommende Uddannelses Parate) samt HelsingUng er det statistiske materiale i kvalitetsrapporten ikke kun gældende for elever i A-klasserne. Særlig indsats for at nå resultater. For at fastholde de unge i skoleforløbet og øge fokus på afgangsprøve, så har elever i A-klasserne ikke læseferie. Dette har betydet en væsentlig større deltagelse i prøver. For at øge fokus samt at skabe tryghed omkring det at gå til afgangsprøve, så afvikles der årligt 3 terminsprøver (mundtlige og skriftlige). Ungdomsskolens fremadrettede fokus. Kompetenceudvikling af medarbejdergruppen i forhold til ny målgruppe/nye opgaver (pædagogisk/didaktisk): Medarbejdergruppens gennemsnitsalder er høj og stor stabilitet og ansvarsfølelse kendetegner medarbejdergruppen. Den nye ungdomsgenerations udfordringer er mere koncentreret i A. klasserne, hvilket betyder krav om endnu mere specialviden både i forhold til den faglige 30

75 undervisning og flere pædagogiske tilgange til at kunne tage det helt rigtige udgangspunkt i den enkelte elev. Medarbejderens egen personlige styrke og platform udfordres dagligt i forhold til at kunne fastholde krav og relationsarbejdet med den unge. Derfor skal der være øget fokus på medarbejdergruppens kompetencer bredt. Uddannelsesparathed er omdrejningspunktet for eleverne i Alternativklasserne. Derfor er der fremadrettet fokus på at få de ikke uddannelsesparate elever gjort uddannelsesparate både i forhold til de personlige, sociale og faglige kompetencer. Elever der deltager i Alternativklassernes skolegang i minimum 2 år klarer sig bedre efterfølgende. Fremadrettet vil Ungdomsskolen gerne i dialog med distriktsskolerne om dette. Matematik er for de fleste elever i A. klasserne det fag, eleverne har flest traumatiske oplevelser med fra folkeskolen, når de begynder deres skolegang i Ungdomsskolen. Derfor er det fortsatte fokus at få eleverne til at turde tro på, at de kan lære matematik og derved opnå bedre resultater. Elevernes ringe læsekundskaber har stor indflydelse på resultaterne i problemregningsdelen i matematik. Med udgangspunkt i den praksis der foregår i A. klasserne, vil Ungdomsskolen arbejde med en bredere definition af et Ungdomsskole kompetencecenter både i forhold til Center for Dagtilbud og Skoler og politikerne. Hornbæk Skole Skolens arbejde ud fra de kommunalt opstillede mål og har vi nået målene? Udbyttet af undervisningen i dansk og matematik stiger. Det kommunale mål om at ligge over landsgennemsnittet er kun opnået i matematik, hvilket ikke er tilfredsstillende for Hornbæk Skole. Skolen ligger over gennemsnittet i forhold til, hvor mange elever der får minimum karakteren 2. Med en antagelse om, at der en sammenhæng mellem resultaterne i de nationale test og resultaterne ved afgangsprøverne, vil skolen kunne højne sit gennemsnit ved at flere af de dygtige elever præsterer højere. Vurdering af elevernes trivsel. Har skolen lavet en særlig trivselsindsats? Skolen afventer den kommende trivselsundersøgelse, men interne evalueringer peger på, at elevernes motivation øges, når skolen tilbyder variation i skoledagen, elevvalg i forhold til holdundervisning, og at undervisningen i højere grad foregår udenfor skolens rammer. Dette er alle indsatser, som skolen har sat i værk i den nuværende model for skoledagen, som følge af skolereformen. Vurdering af skolens resultater på de obligatoriske indikatorer. Har skolen gjort en 31

76 særlig indsats for at nå resultaterne? De nationale test. Resultatet viser, at skolen er rigtig god til at få de svageste elever i god udvikling, og at skolen også rammer en stor midtergruppe. Til gengæld har skolen for få dygtige elever, der fuldt udnytter deres potentiale. Skolen vil fremadrettet have fokus på denne gruppe. Én måde er at tilbyde eleverne en entreprenant tilgang til undervisningen på mellemtrinnet i tværfaglige projektorienterede undervisningsforløb. En anden indsats, der allerede nu er iværksat, er elevernes mulighed for selv at vælge understøttende undervisningsforløb og udskolingselevernes mulighed for at vælge hold, som er mere krævende i dansk og matematik. Målet for Hornbæk Skole for elever i kategorien af elever, der får point, bør fremadrettet være at ligge på landsgennemsnittet. Afgangsprøveresultater. Hornbæk Skole ligger lidt over gennemsnittet for kommunen i de bundne prøvefag. Dog er der variationer, når man kigger tættere på fagene. Matematik ligger lidt over både kommune- og landsgennemsnit, dansk lidt under. Tal i forhold til ungdomsuddannelserne. Tre måneder efter afslutningen på 9. klasse har 61 % af eleverne fra Hornbæk Skole påbegyndt en ungdomsuddannelse, hvilket er pænt over både kommune- og landsgennemsnit. Men 15 måneder efter er kun 81,5 % i gang med en ungdomsuddannelse, hvilket ikke er tilfredsstillende. Det er et fremadrettet mål, at Hornbæk Skole mindst ligger på kommunegennemsnittet på dette område. Kompetencedækningsgrad blandt lærerne. Hornbæk Skole har en kompetencedækning af undervisere i fagene med linjefag eller tilsvarende kompetencer på 82,9 % i Skolens nuværende niveau er et godt udgangspunkt for at nå målet om 95 % kompetencedækning. Snekkersten Skoledistrikt Udbyttet af undervisningen i dansk og matematik stiger, og højere gennemsnit på skolerne. Vurdering af skolens resultater på de obligatoriske indikatorer: De nationale tests, afgangsprøveresultater, andelen af elever, som er begyndt på en ungdomsuddannelse og kompetencedækningsgrad blandt lærerne. Snekkersten Skoledistrikt er en skole, hvor elevernes baggrund og forudsætninger spænder vidt. Dette faktum har stor betydning for de resultater eleverne har leveret ved nationale tests, afgangsprøver, samt i hvilket omfang de er i ungdomsuddannelse efterfølgende. 32

77 Overordnet set er skolen tilfreds med, at resultaterne i forhold til socioøkonomiske faktorer ligger på det forventede niveau i afgangsprøverne, dog er skolen ikke tilfreds med resultaterne indenfor matematik. Resultaterne i de nationale tests afspejler den meget forskellige socioøkonomiske sammensætning på de forskellige skoleafdelinger. Samlet er resultaterne i dansk/læsning dalet i forhold til foregående år og derfor ikke tilfredsstillende, hvorimod resultaterne i matematik er steget. Resultaterne i de øvrige fag er status quo. Skolen har fokus på opfølgning og indsats i forhold til resultaterne Skolen har en forventning om, at skolebestyrelsens beslutning om at samle 0. til 6. klasse fra Skolen ved Rønnebær Alle og Borupgårdskolen på samme afdeling giver mulighed for at sammensætte kommende 0. klasser med en større diversitet, og at resultaterne i nationale test og senere i afgangsprøver af den grund vil forbedres. Vurdering af elevernes trivsel. Har skolen lavet en særlig trivselsindsats? Skolen har en bevidst strategi om at arbejde målrettet med klassernes trivsel. Skolen har et velfungerende LKT-team på alle skolens afdelinger. Der er uddannet to familieterapeuter og skolen har udviklet et nyt teambuildings-setup i forhold til elevens overgang fra 6. til 7. klasse, hvor de skal vælge at gå i en linjeklasse. Skolens linjeudskoling har det perspektiv, at når elever vælger den linje, som de synes lyder mest interessant, så gør denne motivation, at de får et større udbytte af undervisningen. Til sommer har skolen første årgang, der har været igennem et helt udskolingsforløb i en linjeklasse. Skolen forventer, at det vil afspejle sig positivt på resultaterne. På Skolen ved Rønnebær Allé har et tæt samarbejde med familierådgivningen i forhold til en fremskudt indsats. Et samarbejde som fungerer rigtig fint og som har stor betydning for indsatsen i forhold til udsatte elever. 33

78 Tikøb Skole Helhedsvurdering (nationale og kommunale mål) I forhold til kvalitetskontrakten for Børne- og Ungeområdet, hvor der er aftalt mål for stigende udbytte af undervisningen i dansk og matematik, herunder fokus på målsætningen om at ligge over landsgennemsnittet. Tikøb skole ligger på et niveau, som er generelt forbedret på begge områder i skoleåret. Skolen underviser bl.a. metodisk efter læringsprincipperne i Læsetoget og Matematikskibet. Her er muligt at differentiere undervisning i forskellige niveauer og ledelsesmæssigt kan der arbejdes med synlige indikatorer på målstyret undervisning og progression i elevernes tilegnelse af undervisningsstoffet. Sammenlignet med landsgennemsnittet ligger Tikøb Skole i de nationale test i dansk på niveau i 2., 4., og 6. kl., og i matematik 3. og 6. klasse på niveau eller og for ca1/5 af eleverne over eller en del over landsgennemsnittet. Kompetencedækningsgrad. I relation til undervisningen i skoleåret 2013/2014 er alle lærere på Tikøb Skole læreruddannet. Der fokuseres løbende på at leve op til en fuld kompetencedækningsgrad via efteruddannelsesaktiviteter. I forhold til de socioøkonomiske faktorer kan det oplyses, at andelen er to-sprogede elever er yderst begrænset på Tikøb Skole, idet andelen af to-sprogede elever er ca. 1 %. Der arbejdes kontinuerligt på kvalitetssikring af det inkluderede arbejde og undervisning jf. målsætningerne i Inklusion2016, bl.a. ved målrettet fælles kompetenceudvikling via familiedialog.dk, herunder fokus på det fælles sprog og den fælles metodiske tilgang i inklusionsarbejdet. Vurdering af elevernes trivsel. Har skolen lavet en særlig trivselsindsats? Der arbejdes løbende med trivsel i løbet af undervisningsåret, ligesom der gennemføres en årlig trivselsanalyse blandt eleverne. Ud fra resultaterne og tilkendegivelser i elevrådsarbejdet arbejder skolebestyrelsen målrettet på at forbedre trivslen bl.a. via italesættelse af antimobbepolitik og det overordnede arbejde med inklusion og trivsel generelt. 10-klasseskolen Øresund I de seneste tre skoleår har skolen haft et udviklingsprojekt, som tog afsæt i spørgsmålet; Hvorfor skal et ungt menneske vælge at gå på 10. klasseskolen Øresund? Skolens svar på spørgsmålet blev: Vi flytter dig fagligt, socialt og personligt, vi regner med dig, du kan stole på os. Den efterfølgende proces har bestået i at skabe konsensus om, hvad det betyder, at flytte de unge fagligt, personligt og socialt. På det organisatoriske plan besluttede skolen at have øget holddeling i fagene dansk, engelsk og matematik med virkning fra skoleåret

79 Ligeledes med virkning fra skoleåret har de unge fået et tilbud om fokusfag inden for specifikke områder i de forskellige fag, som erfaringsmæssigt volder nogle af de unge vanskeligheder. Der tilbydes ligeledes fokusfag til de unge, som har lyst og mulighed for at blive meget dygtigere til et fag/område. Siden 2011har fagudvalgene haft fokus at udvikle en undervisning med tydelig læringsmål, strukturer og metoder/aktiviteter, som flytter eleverne mest muligt fagligt Målet om, at karakteren i matematik skriftlig skal stige, er ikke nået. Det skyldes blandt andet, at en større andel af elever har svært ved at læse de efterhånden teksttunge opgaver. Dette underbygges af, at karakteren i mundtlig matematik er væsentlig højere. De personlig og sociale kompetencer. I 10. klasse er elevernes evne til at kunne tage hånd om egen skolegang og at kunne indgå i forpligtende sociale fællesskaber i fokus. Denne opgave løses primært i valgfagene (linjer), hvor de unge har 12 lektioner om ugen. Der ud over er der en række fællesarrangementer, hvor de unge lærer at indgå i skiftende forpligtende samarbejdsrelationer. Ofte har de unge et medansvar for disse aktiviteter. Trivsel. Trivsel er et nøglebegreb på skolen, og er for skolen en forudsætning for, at der kan arbejdes med den faglige, personlige og sociale udvikling, så alle elever kan blive klar til en ungdomsuddannelse. I forbindelse med skolens profilarbejde var eleverne inddraget bl.a. ved fokusgruppe interview og elevrådet deltog aktivet i møder med lærer og skolebestyrelse. Konklusionen var, at de unge trives og går på en skole med nærværende og autentiske voksne. Kommentarer til FS10 prøveresultatet. 10-Klasseskolen ligger under landsgennemsnittet ved FS10 prøverne. Flere skoler i Helsingør Kommune ligger under landsgennemsnitter ved 9. klasseafgangsprøven, hvilket er en indikator for det faglige udgangspunkt elever har, når de starter på 10-Klasseskolen. Endvidere ses der igen en stigning i efterskolefrekvensen i Helsingør Kommune. Karaktergennemsnittet har været en medvirkende årsag til, at skolen fra skoleåret har etableret mere homogene hold i de obligatoriske fag, for ad den vej i højere grad at målrette undervisningen. Kompetencedækningsgrad blandt lærerne. Alle lærer på 10. klasseskolen Øresund har en læreruddannelse eller har andre uddannelser, som kvalificer dem til at undervise på skolen. 35

80 Bilag Faktaoplysninger for skolerne skoleåret 2013/2014 Bregnehøj og Løvdalsskolen Antal elever: 28 Antal medarbejdere: 27 Antal lærere på skolen: 8 Espergærde Skole Antal elever: 2030 Antal medarbejdere: 220 Antal lærere på skolen: 140 Antal 9. klasseelever til afgangsprøve 2013/2014: 196 Hellebækskolen Antal elever: 755 Antal medarbejderne: 91 Antal lærere på skolen: 48 Antal 9. klasseelever til afgangsprøve 2013/2014: 71 Helsingør Skole Antal elever: 2054 Antal medarbejdere: 354 Antal lærere på skolen: 189 Antal 9. klasseelever til afgangsprøve 2013/2014: 192 Helsingør Ungdomsskole Alternativ Klasserne, KUP, HelsinUng Antal elever: 33 Antal medarbejderne: 10 Antal lærere på skolen: 8 Antal 9. klasseelever til afgangsprøve 2013/2014: 28 Hornbæk Skole Antal elever: 658 Antal medarbejdere: 92 Antal lærere på skolen: 54 Antal 9. klasseelever til afgangsprøve 2013/2014: 72 Snekkersten Skoledistrikt Antal elever: 1311 Antal medarbejdere: 227 Antal lærere på skolen: 108 Antal 9. klasseelever til afgangsprøve 2013/2014:

81 Tikøb Skole Antal elever: 140 Antal medarbejderne: 22 Antal lærere på skolen: 11 Antal 9. klasseelever til afgangsprøve 2013/2014: 0 37

82 Bilag: 5.2. bilag udtalelser fra skolebestyrelserne Udvalg: BÃ rne- og Uddannelsesudvalget Mødedato: 02. marts Kl. 18:15 Adgang: Ã ben Bilagsnr: 39753/15

83 Bilag til kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 Udtalelser fra skolebestyrelser: Espergærde Skoledistrikt Skolebestyrelsens kommentarer til Kvalitetsrapport for skoleåret Espergærde Skoles bestyrelse har på sit møde den 27. januar 2015 drøftet Kvalitetsrapport for skoleåret og har følgende kommentarer: Skolebestyrelsen noterer med tilfredshed, at det vurderes, at ca. 95 % af Espergærde Skoles elever efter 1½ år er i gang med en ungdomsuddannelse. De faglige resultater målt ved karakterer fra afgangsprøverne i dansk og matematik ligger tæt på landsgennemsnittet. Ved korrektion for socioøkonomiske referencer viser Espergærde Skoles resultater imidlertid, at skolen ikke er i stand til at løfte eleverne til eller over den socioøkonomiske grænse. Det er ikke tilfredsstillinde og vil blive sat på dagsordenen med henblik på at bedre resultaterne fremadrettet. På skolebestyrelsen vegne Andreas Elkjær Skoleleder Hellebækskolen Skolebestyrelsen ved Hellebækskolen har ingen bemærkninger til den samlede kvalitetsrapport. På vegne af skolebestyrelsen Karl Sinding Skoleleder Hellebækskolen Helsingør Skoledistrikt Skolebestyrelsen oplever at kvalitetsrapporten er blevet mere overskuelig, men også mere overordnet. Skolens administration har tidligere brugt rigtig mange ressourcer på at lave den tidligere meget detaljerede kvalitetsrapport. Omprioriteringen af denne tid er i tråd med folkeskolens intension, i forhold til at ledelsen skal bruge flere ressourcer på faglig ledelse. Skolebestyrelsen finder det væsentligt at ledelsen bruger den mere detaljerede viden om de enkelte skolers resultater, som styringsværktøj.

84 Referent for Skolebestyrelse Kari Jørgensen Skoleleder Hornbæk Skole Hornbæk Skoles udtalelse omkring Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 Helt overordnet ønsker skolebestyrelsen at bemærke, at kvalitetsrapportens kvalitet er forbedret væsentligt fra tidligere år. Rapporten fremstår som samlet hele langt mere overskuelig og anvendelig. Vi har følgende bemærkninger til rapporten: Det er vigtigt, at der er en bevidsthed om, at nye indsatser ikke kan aflæses i afgangsprøveresultaterne før flere år frem i tiden og at et års elevgruppe ikke kan sammenlignes med et andet års elevgruppe. Folkeskolereformens overordnede mål bør være styrende for resultatopfølgningen. En konsekvens af det overordnede mål om at alle elever skal blive så dygtige, som de kan, er, at der lægges stor vægt på måling af elevernes progression fremover. Data skal være sammenlignelig og dermed opgøres på samme måde (fx antal medarbejdere eller omregnet til fuldtidsstillinger). Disse tabeller og diagrammer bør udsendes til administrativ kommentering hos skolerne før selve rapporten udsendes. Dette har været et tilbagevendende problem, og trods enkel løsning heraf, er det ikke løst endnu. Der mangler en beskrivelse i indledningen, hvor det tydeligt fremgår hvad der er formål og hensigt med rapporten. Hvad skal den bruges til efterfølgende? Rapporten er ikke stringent i forhold til, hvornår der opstilles forventninger til fremtiden efter konklusioner. Det beskrives, at der har været en intensiv indsats på læseområdet. Herefter konkluderes det, at indsatsen ikke har virket tilstrækkeligt. Medfører denne konstatering, at der bliver ændret på indsatsen fremadrettet? Der er for mange elever, der falder fra på ungdomsuddannelserne. Der savnes en plan for, hvordan man kan arbejde med at finde frem til årsagerne til dette og deraf afledte handlinger fremadrettet. Skolebestyrelsen ønsker at kunne følge med i, om den store satsning på kompetenceudvikling af ledere og medarbejdere får en positiv effekt på elevernes læring. På Hornbæk Skole ønsker skolebestyrelsen, ud over et fokus på de særligt talentfulde elever, også et fokus på de af skolens elever, der har faglige læringsudfordringer. Desuden mener skolen, at der bør sættes ambitiøse og differentierede mål for skolerne. Skolebestyrelsen på Hornbæk Skole

85 Snekkersten Skoledistrikt Skolebestyrelsen ved Skolerne i Snekkersten tager kvalitetsrapporten til efterretning 10.klasseskolen Øresund Skolebestyrelsen på 10.-klasseskolen Øresund udtaler følgende: Overordnet kan skolebestyrelsen konstatere at det går godt for skolevæsenet i Helsingør. Skolebestyrelsen finder det tilfredsstillende, at resultatet af afgangsprøverne vurderes på baggrund af den progression eleverne har opnået i løbet af skoleåret i 10. klasse. På vegne af skolebestyrelsen John Jørgensen Viceskoleinspektør Tikøb Skole Skolebestyrelsen kan med tilfredshed konstatere at resultaterne i de Nationale Test ligger på niveau med landsgennemsnittet og i nogle tilfælde over. Dette giver anledning til at bevare fokus på disse faglige niveauer, ligesom skolebestyrelsen i Tikøb allerede har udpeget nye indsatsområder fx implementering af faste procedurer for børns overgange på og fra matriklen, arbejdet med inklusion (samarbejdet mellem fagprofessionelle), indførelse af madordning i skolen, målstyret undervisning med øget fokus på forældresamarbejdet med nye tilpassede elevplaner til skole-hjem samtalerne. Herudover forventes en yderligere konsolidering af udbuddet i børneydelserne ved etablering af vuggestue i 2015, under hensyntagen til skoledistriktets bæredygtighed og udvikling på baggrund af konsulenthuset Implements rapport og Børne og Uddannelsesudvalgets beslutninger på skoleområdet i 2015 og frem.

86 Bilag: 5.3. Kommentarer til udtalelse fra skolebestyrelsen Hornbà k Skole Udvalg: Bà rne- og Uddannelsesudvalget Mødedato: 02. marts Kl. 18:15 Adgang: à ben Bilagsnr: 56981/15

87 Bilag Kommentarer til bemærkninger fra Hornbæk Skoles skolebestyrelse Skolebestyrelsen Hornbæk Skole Det er vigtigt, at der er en bevidsthed om, at nye indsatser ikke kan aflæses i afgangsprøveresultaterne før flere år frem i tiden og at et års elevgruppe ikke kan sammenlignes med et andet års elevgruppe. Folkeskolereformens overordnede mål bør være styrende for resultatopfølgningen. En konsekvens af det overordnede mål om at alle elever skal blive så dygtige, som de kan, er, at der lægges stor vægt på måling af elevernes progression fremover. Data skal være sammenlignelig og dermed opgøres på samme måde (fx antal medarbejdere eller omregnet til fuldtidsstillinger). Disse tabeller og diagrammer bør udsendes til administrativ kommentering hos skolerne før selve rapporten udsendes. Dette har været et tilbagevendende problem, og trods enkel løsning heraf, er det ikke løst endnu. Der mangler en beskrivelse i indledningen, hvor det tydeligt fremgår hvad der er formål og hensigt med rapporten. Hvad skal den bruges til efterfølgende? Rapporten er ikke stringent i forhold til, hvornår der opstilles forventninger til fremtiden efter konklusioner. Det beskrives, at der har været en intensiv indsats på læseområdet. Herefter konkluderes det, at indsatsen ikke har virket tilstrækkeligt. Medfører denne konstatering, at der bliver ændret på indsatsen fremadrettet? Der er for mange elever, der falder fra på ungdomsuddannelserne. Der savnes en plan for, hvordan man kan arbejde med at finde frem til årsagerne til dette og deraf afledte handlinger fremadrettet. Skolebestyrelsen ønsker at kunne følge med i, om den store satsning på kompetenceudvikling af ledere og medarbejdere får en positiv effekt på elevernes læring. På Hornbæk Skole ønsker skolebestyrelsen, ud over Center for Dagtilbud og Skoler Center for Dagtilbud og Skoler er enig i, at det vil tage tid, før effekten af indsatserne kan aflæses i afgangsprøveresultaterne. Men samtidig giver en sammenligning af skolens afgangsprøveresultater fra år til år mulighed for at vurdere den samlede effekt af en skoles måde at tilrette lægge undervisningen på med udgangspunkt i den viden man har den enkelte elevgruppe. Center for Dagtilbud og Skoler deler dette synspunkt, og har i den kommende periode fokus på at få værktøjer, der kan måle progression. Data trækkes fra ministeriets database. Centeret har ikke indflydelse på opgørelsesmetoden. På side 26 til 35 forefindes skolernes egenvurdering, her har skolerne mulighed for at kommentere tabeller og diagrammer. Center for Dagtilbud og Skoler henviser til indledning side 3 i rapporten. Rapporten konkluderer efter hvert afsnit og beskriver kort behov for fremtidige indsatser. Kvalitetsrapporten er bagudrettet og følger udviklingen på en række udvalgte områder. Kvalitetsrapporten er et styringsredskab til brug for ledere og politikere til bl.a. at kunne identificere behovet for indsatser fremadrettet. Jf. svar på ovenstående spørgsmål rummer kvalitetsrapporten ikke handleplaner. Vigtig pointe. Dette vil være en del af opfølgningen på kompetenceudviklingsprojektet. Center for Dagtilbud og Skoler er enig i denne

88 et fokus på de særligt talentfulde elever, også et fokus på de af skolens elever, der har faglige læringsudfordringer. Desuden mener skolen, at der bør sættes ambitiøse og differentierede mål for skolerne. betragtning og bakker op om dette lokale fokus. Center for Dagtilbud og Skoler vil fremadrettet afholde kvalitetssamtaler med udgangspunkt i målingerne i kvalitetsrapporterne med de enkelte skoler med henblik på at sætte mål for den enkelte skole.

89 Bilag: 5.4. Udtalelse fra C-MED i DS om kvalitetsrapport for skoleomrã det Udvalg: BÃ rne- og Uddannelsesudvalget Mødedato: 02. marts Kl. 18:15 Adgang: Ã ben Bilagsnr: 69887/15

90

91 Bilag: 6.1. HH-planstrategi - hã ringsversion.pdf Udvalg: BÃ rne- og Uddannelsesudvalget Mødedato: 02. marts Kl. 18:15 Adgang: Ã ben Bilagsnr: 56550/15

92 & Osl o I HH er livskvalitet på programmet. Det er stedet, hvor du bor, fordi du har lyst. Byernes historie fortæller om to byer præget af visionære og handlekraftige mennesker. Fortællingerne handler om kreativitet og entreprenørskab i en grænseregion under konstant forandring. Som de eneste nabobyer langs Øresund, har HH en fælles identitet baseret på nærheden, stedets unikke kvaliteter og historie. Ved at komplettere hinandens tilbud og bruge de fælles styrker, er vi med til at udvikle hele regionen og bidrager til at positionere os internationalt. Den fælles HH-stad har til sammen storbyens kvaliteter og tilbud. Tilbud der skal udbygges yderligere i forhold til boliger, mobilitet, fritid, turisme, uddannelse og handel. tebor g Bo en et af åde d j e b fra b udar gi er entanter et for e t a r t s ag ns repræ e pla rundl blev Denn uppe med lsingør. G ops som og ere rksh dsgr g He arbej ingborg o nnem wo ed politik viser Hels er lagt ge g 2014 m rategien. St det 13 o eret i arbej mført i 20 e to byer konkretis id e g genn temænd e udviklin liteter. s a tjene angsigted unikke kv l ns den dage Til Gö r ie g e t a r t s e d e n d Vores overor Men vi har også frisk luft, ro og nærvær. Naturen, kulturen og de rekreative tilbud er i særklasse og helt tæt på - faktisk bor du i HH midt i alt det, du normalt tager på ferie for at opleve. o Bevæge t S l i T Helsingborg I HH er bevægelse centralt. Vi er en sammenbunden stad i et knudepunkt. Mange transportformer og mennesker mødes mødet er grundlag for liv og udvikling. Øresund er verdens næstmest trafikerede farvand - veje og jernbaner skaber forbindelse i alle retninger mod Skandinavien og Europa. m ol h k c Helsingør Ord, idéer og viden bevæger sig, varer bevæger sig og mennesker bevæger sig. I dagligdagen handler det om at skabe de fysiske rammer for sund, sikker og nem mobilitet for både HH s borgere og besøgende. På samme måde handler bevægelse om at skabe en digital infrastruktur, så erhvervsliv og uddannelse har de bedste muligheder for vækst og udvikling. Når du kommer til HH, er du tæt på centrum. Det er nemt at komme rundt afstandene er korte og man kommer langt til fods eller på cykel. Den gode tilgængelighed og de styrker der er forbundet med at ligge i et transportknudepunkt, skal HH bygge på fremover. En fast HH-forbindelse fra by til by vil bringe os endnu tættere på hinanden og knytte os sammen med resten af regionen og verden. Landskrona Besøge HH er del af en metropolregion. Vi er det foretrukne sted, når storbyens turister søger strand, kyst, natur, små fiskerbyer, kulturtilbud og detailhandel i attraktive og autentiske bymiljøer. Vi har både byens puls og det åbne lands ro. De stedbundne kvaliteter vi har, skal udvikles løbende i samarbejde mellem de der bor her og de der besøger os. Når virksomheder og organisationer ser efter lokaliteter til konferencer eller events skal HH være førsteprioriteten, fordi service og professionalisme er i særklasse. Vi skal udnytte vores styrker til at give de besøgende en oplevelse, hvor de ved de får kvalitet og hvor de ydermere får lige det ekstra de ikke havde ventet. Benedikte Kiær Borgmester Helsingør kommune Henrik Møller Formand Kultur- og Turismeudvalget Helsingør kommune Peter Danielsson Kommunstyrelsens ordförande Helsingborgs stad Ingela Andersson Kommunstyrelsens 2. vice ordförande Helsingborgs stad in & g r o b Til m Ha rl e B CPH Lund ion rs e v gs 015 n i r Hø orår 2 F En grænseløs region Malmö 0 10 kilometer Fælles planstrategi for Helsingborg og Helsingør

93 Fast forbindelse mellem Helsingborg og Helsingør En fast forbindelse med vej og jernbane styrker transportvejene mellem Sverige og Danmark samt videre mod det øvrige Europa. De væsentligt kortere rejsetider med en fast forbindelse gør, at afstandene i Øresundsregionen mindskes og arbejdsmarkedet vokser. Øget integration er en forudsætning for fortsat vækst. En anden fordel er, at forbindelsen styrker stabiliteten og kapaciteten i transportsystemet. Beslutning: Vi arbejder sammen for, at de svenske og danske regeringer snarest træffer beslutning om at starte arbejdet med den faste forbindelse mellem de to byer. Vi arbejder desuden for at effektivisere og minimere rejsetiderne til København og Malmö, som er de to store pendlingsdestinationer i regionen. Dynamik i mødet mellem gammelt og nyt Ved at kombinere nyskabende arkitektur med ældre bebyggelsers kvaliteter skaber vi attraktive omgivelser at bo og arbejde i. Vi har unikke kvaliteter i bymiljøet, som kan udvikles og kompletteres med innovative løsninger indenfor arkitektur og bæredygtighed. Beslutning: Med udgangspunkt i de unikke historiske kvaliteter i vores bymiljø udvikler vi byer med spændende kontraster, innovativ arkitektur og bæredygtighed. Vores fælles vand Mellem Helsingborg og Helsingør findes nogle af Øresunds mest værdifulde undervandsmiljøer. Det marine miljø er unikt i et internationalt perspektiv, meden meget velbevaret havbund, der er hjemsted for flora og fauna i verdensklasse. Beslutning: Vi agerer sammen for at beskytte og synliggøre de unikke naturværdier i vores fælles havmiljø. Vi arbejder for at udvikle kyst- og dykkerturisme. Øresunds bedste kyststrækning Med udgangspunkt i færgelejerene på begge sider af sundet ligger kilometerlange kyststier og -promenader en stor attraktion for fodgængere og cyklister. De udgør en attraktiv og unik kobling fra bykernerne til det omgivende landskab langs kysten. Beslutning: Vi udvikler koblingen mellem vores færgelejer og kystområder, så det er let for fodgængere og cyklister at komme frem. Kyststier og -promenader skal være af høj kvalitet og forbinde interessante besøgsdestinationer. Byerne kompletterer hinanden Sammen indeholder vores byer en stor variation af oplevelser, kulturtilbud, virksomheder, besøgsdestinationer, kulturinstitutioner, fritidsattraktioner og events. Vi bruger denne fordel til at komplettere hinanden i stedet for at konkurrere. Beslutning: Vi fremhæver, hvordan byerne kompletterer hinanden og undgår dobbeltfunktioner og -anlæg. Ålsgårde Nyrup Hegn Teglstruphegn Hellebæk Egebæksvang Skov Kystpromenade Golf Højstrupgaard, Kurser og konferencer Marienlyst Slot Bykerne Helsingør Prøvestenscentret Handel Comwell Borupgaard Hotel og konferencecenter Espergærde Naturreservat Grollegrund Konventum, LO Skolens konferencecenter Marienlyst Hotel og Casino Snekkersten Besøgsmål Kystpromenade Færgetrafik Jernbane Motorvej Fremtidig fast forbindelse Skov Bebyggelse Industri/handel/havn Kulturværftet Kronborg Hittarp / Laröd Sofiero slott Kystpromenade Færgetrafik Naturreservat Pålsjö skog Dunkers kuturhus Kongressanläggning Fast forbindelse mellem Helsingborg og Helsingør (bil og tog) Fredriksdal Stadskärnan Helsingborg Regional nod Maria station Naturreservat Bruces skog Helsingborgs Arena Olympia stadion Regional nod Ramlösa station Naturreservat Knähaken Handel Väla Godshamn och industri Helsingborgs hamn och Industry park Sweden Clean tech och återvinning Filborna Naturreservat Ättekulla Råå Ödåkra Mødet med byen Når vi står af toget, bussen eller båden og møder byen, så mødes vi af to bykerner med unikke kvaliteter der på samme tid vender sig mod havet. Det er dette møde vi hver dag oplever som borgere og som også møder vores besøgende. Beslutning: Vi arbejder sammen for at styrke bymiljøet ved vores togstationer og færgelejer, så vi og vores gæster mødes af indbydende omgivelser. Vi styrker kvaliteterne ved at fjerne barrierer, tydeliggøre og forenkle forbindelsen fra færge til by og forbedre bymiljøet for fodgængere og cyklister. Universitet og uddannelse Vores to byer huser videns- og entreprenørånd. Dette bliver synligt i mødet mellem Campus Helsingborg (del af Lunds universitet), voksenuddannelser og erhvervsskoler. Uddannelsespladserne ligger inde med værdifuld viden som skal udvikle vores byer. Flere og flere unge søger disse uddannelser og derfor også til vores byer. Beslutning: Vi drager fordel af den viden og kreativitet, som de nære vidensmiljøer skaber og arbejder på at tiltrække nye og innovative uddannelser. Vi arbejder på at skabe attraktive miljøer og boliger for studerende og unge. Erhverv og logistik Vores to byer har til sammen et stærkt erhvervsliv indenfor vidensintensive virksomheder, håndværk, produktion, handel, turisme og logistik. Bykernerne har et stærkt præg af handel, mad og kultur. Det er specielt i bykernerne, i nærheden af togstationer, at en stor del af kontorarbejdspladserne findes. Beslutning: Vi udvikler vores bykerner til naturlige besøgsdestinationer med store kvaliteter og en bredde af oplevelser som også styrker handlen. Et veludviklet logistikerhverv, vil styrke det øvrige erhvervsliv. Arealer i nærheden af stærke trafikknudepunkter udnyttes effektivt til kontor og serviceerhverv. Livskvalitet Adgangen til gode boliger, samt nærheden til hav, strand, skov og parker skaber en unik livskvalitet for borgerne. God kollektiv transport og en tydelig prioritering af bæredygtige transportløsninger skal både gøre hverdagen lettere for borgerene og bidrage til at skabe bæredygtige byer. Beslutning: Vi udnytter de unikke kvaliteter der ligger i byernes nærhed til grønne områder og til havet. Når byerne vokser arbejder vi for at bevare og styrke disse kvaliteter.

94 Bilag: Bilag Sygefravà r Udvalg: Bà rne- og Uddannelsesudvalget Mødedato: 02. marts Kl. 18:15 Adgang: à ben Bilagsnr: 56852/15

95 Bilag Sygefravær i dagtilbud og specialbørnehave 2013 og 2014 Center for Dagtilbud og Skoler Definition: Sygefravær: Egen sygdom (kort- og langtids-), delvis syg, arbejdsskade og 56 Korttidsfravær: 0-30 dage. Langtidsfravær 31 dage og derover. Varigheden beregnes på kalenderdage Samtlige dagtilbud JAN 9,9% 9,6% FEB 8,8% 8,6% MAR 7,5% 8,1% APR 6,3% 5,4% MAJ 6,4% 6,0% JUN 5,8% 6,8% JUL 5,1% 5,3% AUG 5,6% 6,1% SEP 7,6% 8,5% OKT 7,1% 8,8% NOV 7,1% 8,7% DEC 7,2% 8,5% År til måned 7,0% 7,5% 11,0% 10,0% 9,0% 8,0% 7,0% 6,0% 5,0% 4,0% 3,0% 2,0% 1,0% 0,0% JAN FEB MAR APR MAJ JUN JUL AUG SEP OKT NOV DEC

96 Sammenligning mellem årene 2013 og 2014 Dagtilbud og Specialbørnehaver Børnehaven Krible Krable Børnehaven Mariahjemmet Børnehaven Nyrup Børnehaven Stokrosen Børnehuset Abildvænget Børnehuset Blæksprutten Børnehuset Bøgen Børnehuset Elverhøjen Børnehuset Fyrtårnet Børnehuset Hallandsgården Børnehuset Hellebæk Børnehuset Himmelblå Børnehuset Hornbæk Børnehuset Kasserollen Børnehuset Mariehønen Børnehuset Montebello Børnehuset Mælkebøtten Børnehuset Møllen Børnehuset Nørremarken Børnehuset Rosenkilde Børnehuset Skovparken Børnehuset Snekkersten Børnehuset Snerlen Børnehuset Sommerlyst Børnehuset Stjernedrys Børnehuset Søbæk Børnehuset Søstjernen Børnehuset Troldehøj Børnehuset Tusindfryd Helsingør Børneasyl Specialbørnehaven Himmelhuset Tikøb Familiehus Vuggestuen Kringlen ,3 11,3 1,3 2,5 7,1 8,4 9,2 6,7 4,0 4,8 5,5 3,7 3,0 5,9 6,6 8,3 5,4 4,9 9,2 8,2 8,5 1,9 11,4 10,0 13,4 7,3 6,8 5,4 11,1 8,7 14,4 10,9 9,1 6,8 2,4 6,3 6,6 9,5 2,4 5,8 4,1 5,9 16,3 20,4 5,2 2,9 7,2 14,2 7,1 12,9 4,1 6,1 4,8 5,8 9,1 8,2 3,2 11,9 1,1 0,7 1,8 2,1 4,9 3,5 7,8 1,7 2

97 Sygefravær 2013 i % (tomme felter = intet fravær) Dagtilbud og Specialbørnehave Børnehaven Krible Krable Børnehaven Mariahjemmet Børnehaven Nyrup Børnehaven Stokrosen Børnehuset Abildvænget Børnehuset Blæksprutten Børnehuset Bøgen Børnehuset Elverhøjen Børnehuset Fyrtårnet Børnehuset Hallandsgården Børnehuset Hellebæk Børnehuset Himmelblå Børnehuset Hornbæk Børnehuset Kasserollen Børnehuset Mariehønen Børnehuset Montebello Børnehuset Mælkebøtten Børnehuset Møllen Børnehuset Nørremarken Børnehuset Rosenkilde Børnehuset Skovparken Børnehuset Snekkersten Børnehuset Snerlen Børnehuset Sommerlyst Børnehuset Stjernedrys Børnehuset Søbæk Børnehuset Søstjernen Børnehuset Troldehøj Børnehuset Tusindfryd Helsingør Børneasyl Specialbørnehaven Himmelhuset Tikøb Familiehus JAN FEB MAR APR MAJ JUN JUL AUG SEP OKT NOV DEC År til måned 4,1 1,4 1,4 0,9 1,4 5,1 1,1 3,5 5,8 3,7 3,7 6,3 3,3 2,1 0,7 1,4 1,4 2,3 7,6 1,3 7,5 10,5 6,3 9,6 8,4 1,6 0,6 3,6 4,8 7,3 11,2 12,3 7,1 11,7 2,9 4,1 3,0 4,5 7,7 16,2 14,5 17,7 17,1 14,8 9,2 6,7 6,2 4,2 6,4 3,4 2,6 2,2 4,0 3,1 3,4 4,4 1,4 4,0 11,9 6,2 8,2 3,9 3,5 6,6 6,0 2,7 4,9 5,5 2,5 2,9 5,5 3,9 1,8 4,7 2,1 1,3 2,3 2,0 0,6 1,8 6,6 5,5 4,2 3,0 7,6 4,4 8,8 7,7 4,6 3,3 1,1 10,1 7,2 7,2 6,7 11,3 6,6 13,9 14,4 7,9 1,6 2,0 3,0 0,5 0,2 8,2 6,2 3,0 3,0 5,4 8,0 6,9 7,5 13,6 8,9 4,8 2,1 5,2 6,2 14,8 17,2 14,7 9,2 14,3 5,3 9,4 8,7 14,8 10,5 11,0 10,0 10,0 1,8 2,1 1,0 8,5 7,5 14,5 11,6 11,8 13,7 7,1 3,0 3,7 16,6 18,3 15,5 12,7 11,4 12,6 15,6 13,6 14,1 18,5 15,0 13,7 18,9 13,5 7,8 2,7 11,7 13,4 10,4 9,4 9,0 5,9 6,6 4,9 7,0 6,5 3,8 3,7 8,4 5,7 6,8 18,8 18,5 12,9 11,4 10,6 2,1 3,9 11,1 16,7 7,3 15,8 4,4 11,1 13,3 18,1 18,2 13,5 12,5 14,8 16,7 19,4 21,8 14,4 6,1 2,0 14,4 12,7 10,8 12,8 10,4 8,6 8,4 4,3 2,7 9,0 5,1 5,9 17,6 9,1 4,1 0,7 0,7 1,4 2,0 7,5 1,9 1,4 2,5 6,2 2,4 12,0 2,3 7,2 9,6 6,6 5,1 0,2 2,1 8,6 9,1 8,5 8,0 6,6 8,1 2,0 1,5 2,1 2,3 2,2 2,3 0,3 0,8 4,0 1,6 1,5 2,4 12,7 6,0 1,3 1,1 1,5 4,7 1,5 3,9 9,7 4,5 1,7 1,5 4,1 25,5 22,1 15,4 19,0 28,0 16,6 17,0 12,0 10,8 6,0 8,0 11,3 16,3 5,9 13,5 7,3 2,4 5,9 10,6 4,5 3,4 5,1 2,9 1,5 0,9 5,2 6,0 6,3 7,8 1,5 4,8 5,2 2,3 7,5 16,9 11,9 6,9 7,3 7,2 3,3 7,1 3,1 4,0 0,6 9,1 17,5 20,3 21,5 7,1 5,9 5,8 2,0 2,0 1,1 5,4 8,3 2,2 3,5 3,1 4,4 5,6 4,1 11,7 12,4 8,2 2,1 0,9 3,9 1,2 2,2 1,8 3,6 5,9 2,1 4,8 7,1 8,4 5,3 5,9 4,6 12,1 5,9 8,5 9,9 13,4 12,1 15,9 9,1 4,0 3,9 4,7 2,1 2,8 2,1 2,1 2,6 3,3 3,7 5,9 3,2 11,6 1,1 2,8 3,9 4,0 1,8 0,4 1,4 1,3 2,5 2,1 0,8 1,8 9,3 9,4 7,1 1,1 3,8 6,6 9,4 3,2 2,4 1,6 2,7 2,7 4,9 Vuggestuen Kringlen 14,3 19,6 14,8 8,3 1,2 0,5 7,7 7,9 12,1 7,8 Område i alt 9,9 8,8 7,5 6,3 6,4 5,8 5,1 5,6 7,6 7,1 7,1 7,2 7,0 3

98 Sygefravær 2014 i % (tomme felter = intet fravær) Dagtilbud og Specialbørnehave Børnehaven Krible Krable Børnehaven Mariahjemmet Børnehaven Nyrup Børnehaven Stokrosen Børnehuset Abildvænget Børnehuset Blæksprutten Børnehuset Bøgen Børnehuset Elverhøjen Børnehuset Fyrtårnet Børnehuset Hallandsgården Børnehuset Hellebæk Børnehuset Himmelblå Børnehuset Hornbæk Børnehuset Kasserollen Børnehuset Mariehønen Børnehuset Montebello Børnehuset Mælkebøtten Børnehuset Møllen Børnehuset Nørremarken Børnehuset Rosenkilde Børnehuset Skovparken Børnehuset Snekkersten Børnehuset Snerlen Børnehuset Sommerlyst Børnehuset Stjernedrys Børnehuset Søbæk Børnehuset Søstjernen Børnehuset Troldehøj Børnehuset Tusindfryd Helsingør Børneasyl Specialbh. Himmelhuset Tikøb Familiehus Vuggestuen Kringlen Område i alt JAN FEB MAR APR MAJ JUN JUL AUG SEP OKT NOV DEC År til måned 3,0 6,7 4,4 4,4 8,3 15,5 7,8 10,4 12,7 20,5 21,5 23,0 11,3 1,9 0,7 6,8 6,8 5,1 0,6 4,4 2,5 16,4 25,2 10,5 10,5 7,8 4,0 1,9 6,8 1,7 7,3 8,4 7,4 17,1 10,1 10,1 1,3 0,6 0,7 1,3 12,7 1,3 9,4 0,6 6,7 4,9 4,7 2,3 2,3 2,5 3,7 6,2 1,9 2,5 3,9 5,3 15,2 4,8 7,3 5,0 1,3 1,3 2,3 5,7 1,3 2,3 3,8 2,3 0,3 2,1 3,7 19,4 5,5 2,9 2,9 0,9 5,8 5,1 1,5 9,5 8,9 7,0 3,2 5,9 16,4 14,3 7,4 7,4 7,5 7,6 2,9 7,0 4,3 8,5 9,6 6,5 8,3 3,9 4,2 3,0 3,0 3,5 3,2 1,0 4,7 3,5 5,9 8,7 9,8 4,9 17,7 17,8 8,3 8,3 9,1 4,4 3,7 7,0 12,9 2,6 8,2 0,5 2,9 1,6 3,9 4,4 0,5 0,5 5,1 1,9 18,3 11,8 10,0 10,0 4,6 2,2 1,2 5,6 16,8 21,8 8,9 3,6 10,0 6,9 6,9 17,8 17,8 13,1 9,9 6,8 2,2 5,1 0,7 7,3 5,3 2,1 1,5 1,5 3,7 4,6 5,9 6,3 8,5 9,3 9,6 8,2 5,4 13,2 7,2 8,0 8,0 7,0 3,1 0,5 10,3 9,8 12,9 15,4 11,3 8,7 10,0 12,0 13,8 13,8 14,2 9,3 3,1 10,2 5,1 11,4 10,2 17,0 10,9 6,2 5,3 0,6 0,6 7,0 8,1 11,8 8,9 5,7 8,3 7,8 6,6 6,8 11,1 1,7 0,8 4,3 0,4 8,1 10,2 13,5 25,7 6,3 14,5 14,5 7,6 7,6 7,8 9,6 6,2 1,9 5,0 3,6 16,5 14,3 9,5 3,7 6,4 6,9 6,9 8,3 8,6 5,3 3,8 3,8 1,9 5,0 6,5 5,8 6,5 5,5 6,6 6,6 6,5 9,3 3,6 10,3 3,5 5,0 1,5 1,8 5,9 22,2 21,2 8,7 8,7 11,1 12,7 23,8 18,8 31,2 33,7 24,5 32,9 20,4 3,7 7,7 4,1 4,1 2,2 0,4 6,1 1,5 2,2 4,4 2,9 6,9 5,5 0,8 0,8 5,8 15,1 19,2 17,8 21,6 22,7 27,1 19,9 14,2 25,7 18,2 13,0 13,0 15,2 14,9 8,9 11,8 15,6 4,4 3,2 12,9 8,2 3,0 5,3 5,3 5,6 5,3 5,0 6,4 6,2 5,7 9,2 6,3 6,1 5,2 1,4 2,2 2,2 4,8 9,4 2,6 2,6 7,0 9,4 12,7 1,6 5,8 9,7 11,7 3,5 3,5 8,2 16,0 11,2 3,2 11,7 7,7 2,5 3,8 8,2 7,4 11,8 14,6 14,6 11,5 12,2 11,9 11,4 12,7 19,4 12,2 12,6 11,9 2,9 4,4 1,4 0,7 2,1 5,6 0,8 0,8 2,4 2,4 0,4 1,6 3,3 2,9 2,1 3,7 2,4 1,6 1,6 1,6 2,1 1,7 3,1 5,3 3,4 1,9 8,8 3,5 0,9 3,9 1,0 8,7 5,3 1,7 9,6 8,6 5,4 5,4 6,0 6,8 5,3 6,1 8,5 8,8 8,7 8,5 7,5 4

99 5

100 Bilag: Kommissoriet for evaluering af skolestrukturen - endelig version pdf.pdf Udvalg: BÃ rne- og Uddannelsesudvalget Mødedato: 02. marts Kl. 18:15 Adgang: Ã ben Bilagsnr: 59807/15

101 Kommissorium for evaluering af skolestrukturen og den sammenhængende dag for børn og unge i Helsingør Kommune 1. Baggrund Det er af det forrige Byråd besluttet, at der skal iværksættes en evaluering af skolestrukturen. Det vil ske i efteråret Evalueringen skal vurdere strukturens hensigtsmæssighed i forhold til den oprindelige ambition med den nye struktur samt strukturens evne til at understøtte målene og arbejdsmåden i folkeskolereformen. Evalueringen vil omfatte den sammenhængende dag for børn og unge, dvs. også omfatte SFO er, klubber og andre skoletilbud i kommunen. 2. Styregruppe Der nedsættes en styregruppe bestående af Marianne Hoff Andersen, Rikke Reiter, 2 medlemmer fra B-siden i C-MED for Center for Dagtilbud og Skoler, én forælder fra klubbestyrelse, én forælder fra skolebestyrelse, én skoleleder, én SFO-leder, én klubleder og to elevrepræsentanter. 3. Økonomi Evalueringen af skolestrukturen finansieres indenfor Center for Dagtilbud og Skolers økonomiske ramme. 4. Mandat Evalueringen skal klarlægge i hvilket omfang skolestrukturen indfrier de mål, der var opstillet for etableringen af den nye struktur: At skolerne får en størrelse, der gør dem fagligt og økonomisk bæredygtige At der på alle skoler skabes udviklende pædagogiske og faglige miljøer At få sat det bedste i spil i respekt for de gamle skoler At sikre en sikker drift af skolen som helhed Evalueringen skal desuden vurdere, hvordan hele skolestrukturen fungerer i forhold til understøttelse af ambitionerne med folkeskolereformen, hvorfor evalueringen også må omfatte SFO er, klubber, ungdomsskole, Løvdal og Bregnehøj samt 10. klasseskolen Øresund. Der vil dermed være fokus på, hvordan skolen fungerer i forhold til at levere den bedst mulige kvalitet og desuden hvordan den ledelsesmæssige, styringsmæssige og økonomiske struktur på og omkring skolen fungerer (det vil sige både samarbejdet mellem institutioner - herunder også det forpligtende samarbejde mellem Hellebækskolen og Hornbæk Skole - samarbejdet mellem ledelse og medarbejdere, samarbejdet mellem medarbejdergrupper på institutionerne, rammerne omkring samarbejdet mellem lærere og skolepædagoger, skolebestyrelsernes rolle og forældresamarbejdet). Der skal desuden ske en evaluering af den nye tildelings- og økonomimodel på skoleområdet. De gældende styrelsesvedtægter vil indgå i evalueringen. Evalueringen skal komme med en anbefaling til hvordan organiseringen af den fremtidige klub i Helsingør - sammenlægningen af Fiolen, Abildtræet og Krudtuglen - bedst understøtter samarbejdet med at sikre en god og sammenhængende dag for børn og unge. Endelig skal evalueringen ikke blot skue bagud, men benyttes til at involvere de væsentligste interessenter i at skabe forslag til, hvordan der kan arbejdes så kvaliteten og effektiviteten styrkes som forudsat i folkeskolereformen, herunder strukturens evne til at understøtte: Læring og trivsel

102 Inklusion 2016 Den sammenhængende skoledag Understøttende undervisning Forældre-/lærersamarbejdet, herunder evt. oprettelse af skoleråd på de enkelte afdelinger Samarbejde med omverdenen 5. Proces og involvering Alle væsentlige interessenter på skoleområdet, herunder SFO- og klubområde, involveres i afdækning af erfaringer og muligheder for forbedringer. Metoden vil hovedsageligt bestå af dataindsamling, spørgeskemaer samt kvalitative interviews. Væsentlige interessenter omfatter: Skolebestyrelser og klubbestyrelser Elever og forældre Medarbejdere og MED. Det skal sikres, at der er en bred repræsentation af medarbejdere. Skoleledere Leder af 10. klasseskolen Øresund SFO-ledere Klubledere Ungdomsskoleleder Afdelingsleder for fritidsundervisningen og samarbejde med folkeskolen på ungdomsskolen Afdelingsleder for dagskolen på ungdomsskolen Leder af Løvdal og Bregnehøj Samarbejdspartnere (eksempelvis daginstitutioner, sundheds-, kultur-, erhvervs- og idrætsaktører samt foreninger) UU Øresund Udvalget holdes orienteret undervejs og involveres i at drøfte foreløbige konklusioner. 6. Tidsplan Evalueringen igangsættes primo oktober 2014 og evaluering samt anbefalinger fremlægges til drøftelse i udvalget februar Herefter sendes evaluering og forslag til drøftelse i MED og høring i relevante bestyrelser og råd.

103 Bilag: Evaluering af skolestruktur - Kommenterede lã sningsforslag fra stormã de Udvalg: BÃ rne- og Uddannelsesudvalget Mødedato: 02. marts Kl. 18:15 Adgang: Ã ben Bilagsnr: 65397/15

104 Evaluering af skolestruktur - Opsamling på stormøde d.22 januar med kommentarer fra Styregruppen 1

105 Indhold A. Om processen...3 B. Oversigt over initiativer og deltagernes indikation af vigtighed/relevans efter stormødet 4 C. Initiativbeskrivelser : Målstyret undervisning : Optimal faglig og pædagogisk kvalitet/udvikling : Optimal faglig og pædagogisk kvalitet/udvikling Optimal faglig og pædagogisk kvalitet og udvikling : Differentieret læring hvordan får vi mere fokus på de dygtigste elever : Differentieret læring for de udfordrede og de dygtigste. Hvordan kan vi sikre forældrenes mulighed for at følge med i undervisningen og børnenes lektier når skolearbejde foregår på skolen : Differentieret læring : Faglig spredning i klasserne : Differentieret læring : Attraktive fritidstilbud, der hænger sammen med skolen : Hvordan sikre vi attraktive fritidstilbud i SFO og klubber som børn og forældre ikke vil undvære : Attraktive fritidstilbud, der hænger sammen med skolen og børnenes behov : Sammenhængende dage : Den sammenhængende dage indholdet i den understøttende undervisning/forventningsafstemning i forhold til klasseledelse : Hvordan sikre et skema, der understøtter sammenhængende : En fælles skole - Én skole med flere matrikler : Én fælles skole i HK identitets og engagement : De gode rammer for samarbejde : Ideelle samarbejder : Det tværfaglige samarbejde : De gode rammer for samarbejde : Økonomisk bæredygtighed : Økonomi : Bæredygtig økonomi : Bæredygtig økonomi

106 A. Om processen Som led i evalueringen af skolestrukturen i Helsingør Kommune gennemførtes d et åbent stormøde med det formål at indsamle input til, hvordan man fremadrettet kan arbejde med nogle af de emner og udfordringer, der er blevet identificeret i første del af evalueringen. Alle, der tidligere er blevet interviewet, og således har bidraget til at tegne udfordringsbilledet, var inviteret. Herudover var der mulighed for andre medarbejdere, forældre og interesserede borgere for at deltage i mødet. Efter introduktion til mødets formål, et kort oplæg om Det 21 århundredes kompetencer samt gennemgang af processen for den samlede evaluering, blev gæsterne bedt om at forholde sig til en lang række spørgsmål, alle formuleret på baggrund af de indledende interviews og de identificerede udfordringer. Formålet med dette var at invitere deltagerne til at komme med løsningsforslag til, hvordan man i fremtiden kan løse nogle af de identificerede udfordringer. Foruden spørgsmålene blev deltagerne introduceret til en lang række inspirationsmaterialer udarbejdet for at kunne inspirere og fremme, at de udarbejdede løsningsforslag også forholdt sig til andre, hvad andre kommuner gør ved lignende problemstillinger. Dette dokument indeholder et overblik over de forskellige løsningsforslag, der blev udarbejdet. I forbindelse med stormødet blev deltagerne bedt om at tage stilling til, hvilke løsningsforslag de synes var bedst, og hver deltager fik tre stemmer, der frit kunne fordeles på de forskellige forslag. Afsnit B indeholder en oversigt over initiativer med tydelighed omkring, hvilket forslag der under hver kategori modtog flest stemmer. Alle deltagere på mødet fik tre stemmer, hvor de efter eget valg kunne indikere, hvad der var vigtigst for dem. Denne prioritering har kun været anvendt til at indikerer deltagernes overordnede holdning ikke i Styregruppens prioritering af, hvordan der bør arbejdes videre med forslagene. Afsnit C indeholder opsamling på hvert enkelt løsningsforslag 3

107 B. Oversigt over initiativer og deltagernes indikation af vigtighed/relevans efter stormødet Initiativnr. Initiativ Antal stem mer 1. Optimal faglig og pædagogisk kvalitet og udvikling 1.1 Hvordan kan målstyret undervisning øge faglige og pædagogiske kvalifikationer Hvordan styrker vi fagligheden? Undersøgende tiltag Faglig og pædagogisk udvikling og samarbejde Faglige fyrtårne og samarbejde Optimal faglig og pædagogisk kvalitet og udvikling planlægning af sammenhængende tid 1 2. Differentieret læring for de udfordrede og de dygtigste 2.1 Skolen skal udfordre elevens potentiale. Det kræver et særligt fokus på de dygtigste elever talentmassen Forældreinvolvering i elevens/børnenes læring (faglige, personlige, sociale kompetencer) Bedre mulighed for differentiering for de dygtigste/svage Holddannelse og andre virkemidler Hvordan kvalitetssikrer vi så alle elever bliver så dygtige de kan? Forskellige tiltag Hvordan får den enkelte elev mest muligt ud af skolegangen? Kompetencecenter for højbegavede & talenthold Attraktive fritidstilbud, der hænger sammen med skolen 3.1 Manglende fastholdelse Aftenåbent i SFO en Løsning ift. bekymring for at børnene stopper for tidligt i SFO (3. klasse) og 6. klasserne i klub Børn meldes ud af SFO og klub Den sammenhængende dag for børn og voksne 4.1 Sammenhængende dage tid til planlægning, rolle og ansvarsfordeling Den sammenhængende dage indholdet i den understøttende undervisning/forventningsafstemning i forhold til klasseledelse Hvordan sikres et skema, der understøtter sammenhængende skoledag En fælles skole i Helsingør Kommune identitet og engagement 5.1 Én fælles skole med flere matrikler Hvordan sikres et ensartet højt kvalitetsniveau samtidig med at forskelligheden på de enkelte enheder bevares? De gode rammer for samarbejde 6.1 De gode rammer for samarbejde organisering af samarbejdstid Ideelle samarbejder mellem hjem og skole/institution 8 4

108 6.3 Det tværfaglige samarbejde - Det er vanskeligt at få de forskellige faggruppers kompetencer til at spille sammen (optimalt) De gode rammer for samarbejde A-MED, Skolebestyrelse og faggrupper 7 7. Bæredygtig økonomi 7.1 Økonomisk bæredygtighed - Mest mulig kvalitet for de tildelte midler Løsning af forskellige udfordringer ift. økonomi herunder oplevelse af manglende økonomi ift. folkeskolereformen Hvordan sikrer vi den bedste udnyttelse af de tildelte ressourcer Mulighed for at tilpasse kapacitet 1 Resumé ift. indhold: En del af løsningerne indeholder flere forskellige dele, hvorfor der nedenfor er udarbejdet en matrice med elementer/temaer så man kan forsøge at skabe overblik. Der er fx mange løsningsforslag, der arbejder med et kompetenceløft af medarbejderne en stor del af dette tænkes ind i det kommende Maersk projekt. Løsningstemaer Løsnings.nr. Kommentar Kompetenceudvikling Skemalægning/tid til samarbejde ( ) ( ) Kompetenceudvikling bør være tæt koblet til Maersk projektet, hvor Kommunen investerer et tocifret millionbeløb. Forslag med denne vinkel kan med fordel tænkes i sammenhæng med dette Det vurderes umiddelbart, at der er muligheder inden for de eksisterende rammer til at tilgodese behov og at meget kan gøres ved den faglige ledelse og skemalægning, der udnytter intentionerne i Folkeskolereformen herunder muligheden for fleksibel holddannelse Teknologi Digitale platforme etc. ( ) En del teknologi er tilstede eller er på vej. Det bør undersøges nærmere, hvad de eksisterende muligheder er, før der igangsættes yderligere udviklingsarbejde/indkøb Tilrettelæggelse af undervisning ( ) Mange løsningsforslag efterspørger større fleksibilitet ift. tilrettelæggelse af undervisning. En hypotese er, at man i omstilling stadig ikke udnytter de muligheder, der faktisk er tilstede i reformen måske fordi man mangler de gode eksempler eller er bundet af andre faktorer. Muligheder for optimering ( ) Tilslutning til Klub/SFO ( ) Muligheder og rammer for optimering af klassedannelse samt økonomi generelt. Bør ses i relation til tildelingsmodel (incitamenter heri) samt styringsvedtægten Kan behandles samlet kredser om samme tema, hvor der tydeligt mangler viden ift. at afdække reelt problem/omfang samt konkrete løsninger. Mulighed, at center er drivende ift. denne 5

109 C. Initiativbeskrivelser 1.1: Målstyret undervisning Gruppedeltagere - Hvad er vores forståelse af udfordringen Hvilket konkret problem løser vi? Hvordan kan målstyret undervisning øge faglige og pædagogiske kvalifikationer. Konkret beskrivelse af vores løsning: Hvad indeholder den? - Møder skal handle om pædagogik og didaktik mere end praktiske gøremål - Netværksmøder med fyrtårne Hvad er forudsætningen for vores løsning? Mangler vi viden? - Uddannelse i målstyret undervisning omsat til praksis - Tid til intern kompetenceudvikling Hvor bør der arbejdes videre med denne løsning? Primært: Skole/SFO/Klub og centeret Sekundært: - Hvordan bør der arbejdes videre? 1. Teams mulighed for at uddanne sig sammen 2. Mulighed for uddannelse 3. Ressourcer til uddannelse Styregruppens kommentarer: Målstyret undervisning og opkvalificering ift. dette er en integreret del af Mærsk projektet. Udfordringen håndteres i forbindelse med dette projekt. 1.2: Optimal faglig og pædagogisk kvalitet/udvikling Gruppedeltagere - Hvad er vores forståelse af udfordringen Hvilket konkret problem løser vi? Hvordan styrker vi fagligheden? Konkret beskrivelse af vores løsning: Hvad indeholder den? - Afdækning, evaluering og måling af elevers læringsudvikling - Afdækning, evaluering og måling af lærerenes undervisningskvalitet - Sparing med fagkollegaer (samme skole/på tværs af skoler) - Medpraktikere i undervisningen - Sparing og superversion af ledelsen Hvad er forudsætningen for vores løsning? Mangler vi viden? - Mulighed for semester undervisning - Mindre afhængighed af skemateknik (TRIO) Hvor bør der arbejdes videre med denne løsning? 6

110 Primært: Skole/SFO/Klub Sekundært: Centeret Hvordan bør der arbejdes videre? - Skemalægning - Sparring - Superversion Styregruppens kommentarer: Meget vigtig problemstilling. Der arbejdes videre på tre forskellige niveauer: 1.) Som del af Mærsk projektet ift. opkvalificering af personale. 2.) Der arbejdes på at styrke den faglige ledelse på de enkelte skoler. 3.) Centeret arbejder videre med, hvordan det kan kvalificeres og vurderes herunder specifikt ift. planlægning og samarbejde. 1.3: Optimal faglig og pædagogisk kvalitet/udvikling Gruppedeltagere - Hvad er vores forståelse af udfordringen Hvilket konkret problem løser vi? Faglig og pædagogisk udvikling og samarbejde Konkret beskrivelse af vores løsning: Hvad indeholder den? - Pædagogisk fagligt fyrtårn i Centeret, der er opdateret på nyeste udvikling og evidensbaserede viden - Mulighed, tid og rum til samarbejde mellem lærere og mellem lærere og pædagoger - Tildele pædagogressourcer til dagtilbud og indskoling primært Hvad er forudsætningen for vores løsning? Mangler vi viden? Prioritere og omfordele pædagogiske ressourcer, så pædagoger kan arbejde med sammenhængende dage. Hvor bør der arbejdes videre med denne løsning? Primært: Skole/SFO/Klub og Centeret Sekundært: - Hvordan bør der arbejdes videre? Styregruppens kommentarer: Der arbejdes videre med det i Centeret herunder Centerets rolle som Fyrtårn. Der ses en specifik problemstilling omkring Store skiftedag Kræver en politisk beslutning og en beslutning i Centeret. I indskoling og på mellemtrin arbejdes videre med, hvordan man kan øge genkendelighed for børnene gennem prioritering og omfordeling af pædagogiske ressourcer. Herefter inddrages Centeret. 7

111 1.4 Optimal faglig og pædagogisk kvalitet og udvikling Gruppedeltagere Ulla (ES), Birgitte (TK), Elisabeth H. (ES), Kenneth (HS), Helle (HS), Rikke og Rasmus (ES). Hvad er vores forståelse af udfordringen Hvilket konkret problem løser vi? Manglende: - Mulighed for at det pædagogiske personale kan mødes fysisk i faglige teams jævnligt Især: udskolingsproblematikken, pga. mange skematimer (35 timer) er der ingen faglig støtte til udskolingen med faglige udfordringer. - Digital platform hvor lærere og pædagoger kan dele læringsforløb og materiale Konkret beskrivelse af vores løsning: Hvad indeholder den? - Planlægning der muliggør faglige møder m. konkrete læringsforløb - Indkøb af digitalt program (kommune) - Mobilitet eller samling af elever, fx 3 spor - Et tilbud om minimum af faglig kvalitet (udfordrende elever) Hvad er forudsætningen for vores løsning? Mangler vi viden? - Rammer: tid og planlægning. Kan de(t) skabes? - Facilitatorer: sørge for progression og holde retning på faglige møder - Kan det kræves af elever i udskolingen skal flytte sig til fordelagtige faglige tilbud? Hvor bør der arbejdes videre med denne løsning? Primært: Skole/SFO/Klub (ledelsesplan) Sekundært: Centeret Hvordan bør der arbejdes videre? Styregruppens kommentarer: Spørgsmålet om fysisk mødetid er en skolediskussion, der bør inkludere A-MED Spørgsmål om digital understøttelse af videndeling og kommunikation behandles i Centeret 8

112 2.1: Differentieret læring hvordan får vi mere fokus på de dygtigste elever Gruppedeltagere Karsten, Frank, Karl, Ulla og Pia Hvad er vores forståelse af udfordringen Hvilket konkret problem løser vi? Skolen skal udfordre elevens potentiale. Det kræver et særligt fokus på de dygtigste elever talentmassen. Konkret beskrivelse af vores løsning: Hvad indeholder den? Talentprogram kommunalt og lokalt indenfor alle fagområder Hvad er forudsætningen for vores løsning? Mangler vi viden? - Hvad er et talent - Hvordan spotter man et talent - Rekruttering og fastholdelse - Uddannet talentvejleder, 1-2 på kommunalt plan Hvor bør der arbejdes videre med denne løsning? Primært: Skole/SFO/Klub og Centeret Sekundært: - Hvordan bør der arbejdes videre? Centeret nedsætter en arbejdsgruppe Styregruppens kommentarer: Centeret arbejder videre med denne. På nuværende tidspunkt ikke noget, der gøres systematisk eller bredt. Det er små initiativer. Et åbent spørgsmål er fortsat, hvorvidt børnene stemples ved at blive placeret i enten den udfordrede eller talentfulde ende af skalaen. Dette skal også håndteres. 2.2: Differentieret læring for de udfordrede og de dygtigste. Hvordan kan vi sikre forældrenes mulighed for at følge med i undervisningen og børnenes lektier når skolearbejde foregår på skolen Gruppedeltagere Karsten, Frank, Karl, Ulla og Pia Hvad er vores forståelse af udfordringen Hvilket konkret problem løser vi? Forældreinvolvering i elevens/børnenes læring (faglige, personlige, sociale kompetencer) Konkret beskrivelse af vores løsning: Hvad indeholder den? Kommunikation - Ugeplaner med opfordring til forældreinvolvering (træningsprogram, udbygningslektier etc.) - Evalueringsredskab/værktøj (APP, SMS) o Progression o Mulighed for at sende besked til forældre når læringsmål ikke er nået/er nået Hvad er forudsætningen for vores løsning? Mangler vi viden? - IT-løsning 9

113 - Forældreopbakning/ansvar Hvor bør der arbejdes videre med denne løsning? Primært: Centeret Sekundært: Skole/SFO/Klub Hvordan bør der arbejdes videre? Det er afgørende, at dette arbejde laves centralt, med deltagelse af IT-specialister. Styregruppens kommentarer: Der er fokus på dette område, der også ses i relation til 2.1. Centeret arbejder videre. Der er et igangværende pilotprojekt, dog med et lidt andet fokus, hvorfor der er tvivl i Styregruppen ift. hvorvidt pilotprojektet alene kan være med til at løse udfordringen. Det skal sandsynligvis suppleres. 2.3: Differentieret læring Gruppedeltagere - Hvad er vores forståelse af udfordringen Hvilket konkret problem løser vi? Bedre mulighed for differentiering for de dygtigste/svage Konkret beskrivelse af vores løsning: Hvad indeholder den? - Holddannelse på tværs af klassetrin, på tværs af årgange. Udnyttelse af lektiecafeer i hold, men efter evne - Større viden/træning i værktøjer - Fokus på elevens integration - Viden om håndtering af de dygtigste: Erfaringsbank - Individuelle elevplaner (kommunikation til elev/forældre) - Eksterne ressourcer til de dygtigste Hvad er forudsætningen for vores løsning? Mangler vi viden? - Fælles skema for årgange - Tid til refleksion og samarbejde/koordinering - Kommunikation - Ressourcer (flere lærer) - Fælles kurser mellem pædagoger og lærere Hvor bør der arbejdes videre med denne løsning? Primært: Skole/SFO/Klub skolelederen skal sørge for skemaer og mulighed for samarbejde Sekundært: Centeret og HLF - arbejdstidsaftaler Hvordan bør der arbejdes videre? Styregruppens kommentarer: Der gennemføres et pilotprojekt på Snekkersten Skole, hvor målgruppen netop er de dygtigste elever. Hvis erfaringerne er positive vil det blive udbredt til alle skoler og kan derved være medvirkende til at løfte niveauet. 10

114 2.4: Faglig spredning i klasserne Gruppedeltagere - Hvad er vores forståelse af udfordringen Hvilket konkret problem løser vi? Hvordan kvalitetssikre vi så alle elever bliver så dygtige de kan? Konkret beskrivelse af vores løsning: Hvad indeholder den? - Inddrage de dygtige og frivillige - Fokus på den enkelte elevs progression mål mod nytænkning - Skabe rammernes omkring den enkelte elev og deres læring, fx faglige værksteder - At elever selv sætter mål tale udgangspunkt i læringsstile - Holddeling - Fagdage - Dobbelt bemanding - Lade os inspirere af andre - Klarere og tydeligere retninger fra ledelsen - Forældreinddragelse, dialog, respekt, information og ansvar - Arbejde med udvidelse af sociale kompetencer (trivsel) - Kompetenceudvidelse af os lærere/pædagoger Hvad er forudsætningen for vores løsning? Mangler vi viden? - Kompetenceudvidelse lærere/pædagoger, fx i læringsstile, arbejde med børn med diagnoser - Fleksible rammer, udnytte lokaler, fx klub/sfo - Tydelig ledelse - Faste teams dedikeret til fx kun på mellemtrinet Hvor bør der arbejdes videre med denne løsning? Primært: Skole/SFO/Klub og Centeret Sekundært: - Hvordan bør der arbejdes videre? - Styregruppens kommentarer: De fleksible rammer for holddannelse, der nu er kommet med Folkeskolereformen burde kunne understøtte ønskerne i løsningen. De enkelte skoler bør arbejde videre med at udnytte de rammer for at understøtte, at læringen i højere grad differentieres ift. den faglige spredning i klasserne 2.5: Differentieret læring Gruppedeltagere - Hvad er vores forståelse af udfordringen Hvilket konkret problem løser vi? Hvordan får den enkelte elev mest muligt ud af skolegangen? Konkret beskrivelse af vores løsning: Hvad indeholder den? 11

115 - Kompetencecenter for højt begavede - Bring de øvrige k-centre i spil - Holddannelse på tværs af klassetrin/årgange - Kommunale talenthold (et par timer om ugen) Hvad er forudsætningen for vores løsning? Mangler vi viden? - Kompetencer i forhold til undervisning af højtbegavede - Værktøjskasse i forhold til individuel læring kompetencer hos personalet i forhold til ovenstående Hvor bør der arbejdes videre med denne løsning? Primært: Skole/SFO/Klub og Centeret Sekundært: - Hvordan bør der arbejdes videre? Dele de gode ideer på tværs af skolerne Styregruppens kommentarer: Overlappende med en del af de andre løsninger 2.1., 2.3, 2.4. Behov for et begrebsapparat omkring talenter hvor mange drejer det sig reelt om? 12

116 3.1: Attraktive fritidstilbud, der hænger sammen med skolen Gruppedeltagere - Hvad er vores forståelse af udfordringen Hvilket konkret problem løser vi? - Manglende fastholdelse o Økonomi o Børnekulturstedet, in-stedet hvor alle mødes Konkret beskrivelse af vores løsning: Hvad indeholder den? Fx en aften åbent i SFO med familien Hvad er forudsætningen for vores løsning? Mangler vi viden? - Økonomi - Vi mangler erfaring lige kommet i gang - Hvorfor er der mange drenge der går hjem og spiller? Hvor bør der arbejdes videre med denne løsning? Primært: - Sekundært: - Undersøges nærmere Hvordan bør der arbejdes videre? - Åbningstiderne skal de tilpasses - Fleksibilitet med hensyn til lektiecafeen - Mad er vigtigt Styregruppens samlede kommentarer til : Der igangsættes en faglig drøftelse forankret i Centeret ift. hvordan der arbejdes videre med problematikken omkring de attraktive fritidstilbud. Det kan overvejes at se på forskelligt på børnenes behov og interesser og tilrettelægge mere målrettede fritidstilbud ex. rettet mod elitesport eller andre særlige interesser. Behov for mere baggrundsfakta hvor mange melder sig ud? 3.2: Hvordan sikre vi attraktive fritidstilbud i SFO og klubber som børn og forældre ikke vil undvære Gruppedeltagere - Hvad er vores forståelse af udfordringen Hvilket konkret problem løser vi? - Vi er bekymret for at børnene stopper for tidligt i SFO (3. klasse) og 6. klasserne i klub = ensomme. Børn, børn på gaden osv. - Hvordan sikrer vi et kvalitativt tilbud i SFO og klub Konkret beskrivelse af vores løsning: Hvad indeholder den? - Billigere forældrebetaling i SFO - Flytte aldersgrænsen for skift, 3. klasser i klub - Åbningstider (længere) service - Organisering, inddrage børn og forældre, et godt arbejdsmiljø ejerskab og engagement - Fritidsforeninger, nytænkning, lade os inspirere af det der fungerer, hvad er børnenes behov hvad vil de? Job swap: lærere/pædagoger SFO/klub osv. 13

117 Hvad er forudsætningen for vores løsning? Mangler vi viden? - Er der flere udmeldelser i SFO og klub end normalt og i så fald hvorfor??? - Hvad synes børnene og forældrene? Hvor bør der arbejdes videre med denne løsning? Primært: Skole/SFO/Klub og Centeret Sekundært: - Hvordan bør der arbejdes videre? -Styregruppens samlede kommentarer til : Der igangsættes en faglig drøftelse forankret i Centeret ift. hvordan der arbejdes videre med problematikken omkring de attraktive fritidstilbud. Det kan overvejes at se på forskelligt på børnenes behov og interesser og tilrettelægge mere målrettede fritidstilbud ex. rettet mod elitesport eller andre særlige interesser. Behov for mere baggrundsfakta hvor mange melder sig ud? 3.3: Attraktive fritidstilbud, der hænger sammen med skolen og børnenes behov Gruppedeltagere Hvad er vores forståelse af udfordringen Hvilket konkret problem løser vi? Børn meldes ud af SFO og klub Konkret beskrivelse af vores løsning: Hvad indeholder den? - Repræsentant i A-med fra DLF, BUPL, HK og FOA som skal sikre samarbejde mellem SFO, klub og skole - Fysisk nærhed til skolen - Et fritidstilbud? - Samarbejde SFO og klub omkring børn fra Bh 5. Klub fra 6.? - Skifter til klub i 3. klasse? - Tæt samarbejde med forældre? Hvad er forudsætningen for vores løsning? Mangler vi viden? Gratis tilbud lokalt fritidspas Hvor bør der arbejdes videre med denne løsning? Primært: Skole/SFO/Klub, Centeret og B&U-udvalg Sekundært: - Hvordan bør der arbejdes videre? Beskrivelse af fritidstilbud efter skolereform. hvad får man for pengene? Styregruppens samlede kommentarer til : Der igangsættes en faglig drøftelse forankret i Centeret ift. hvordan der arbejdes videre med problematikken omkring de attraktive fritidstilbud. Det kan overvejes at se på forskelligt på børnenes behov og interesser og tilrettelægge mere målrettede fritidstilbud ex. rettet mod elitesport eller andre særlige interesser. Behov for mere baggrundsfakta hvor mange melder sig ud? 14

118 4.1: Sammenhængende dage Gruppedeltagere Ole Richter, Trine Eller, Ole Riskov, Rasmus Melgaard, Marianne Specht og Bente Marker Hvad er vores forståelse af udfordringen Hvilket konkret problem løser vi? - Tid til tværfaglig planlægning - Klar rolleansvarsfordeling - Mindre udnyttelse af spidskompetencer - udnyttelse af det fysiske rum Konkret beskrivelse af vores løsning: Hvad indeholder den? - Prioritering af teamtid (skemalagt) - Giv lærerne en SFO-dag fælles vision/værdier/kultur - Videndeling fælles forståelse af opgavens og ressourcepersonens opgaveløsning - Inddrage SFO-muligheder (fx urtehave, udekøkken eller lignende) Hvad er forudsætningen for vores løsning? Mangler vi viden? Empiri: Hvad virker - Hvor henne? - Hvorfor? - Hvordan? Hvor bør der arbejdes videre med denne løsning? Primært: Ledelsesmæssig prioritering og arbejdstidsaftale? Sekundært: - Hvordan bør der arbejdes videre? Lav projektforløb på tværs af distrikter, huse og faggrupper Styregruppens samlede kommentarer til : Det fremhæves som en stor udfordring på nuværende tidspunkt. Samtidig er det vurderingen ift. de gennemførte interviews, at der arbejdes seriøst med at finde reelle løsninger, hvorfor der ikke nødvendigvis bør igangsættes en masse nye initiativer. Der er stor opmærksomhed om problemstillingen og der arbejdes allerede med det på skolerne. Centeret har en koordinerende rolle i dette. 4.2: Den sammenhængende dage indholdet i den understøttende undervisning/forventningsafstemning i forhold til klasseledelse Gruppedeltagere - Hvad er vores forståelse af udfordringen Hvilket konkret problem løser vi? - Tid til dialog/samarbejde (team) og i praksis Konkret beskrivelse af vores løsning: Hvad indeholder den? - Ugentlige teammøder (regelmæssige) - Fælles skoledag SFO/Klub, hvor man kan være sammen om klassen/børnene - Skolerne skal have fleksible rammer 15

119 Hvad er forudsætningen for vores løsning? Mangler vi viden? - Benytter hinandens kompetencer - Forandringsparate Hvor bør der arbejdes videre med denne løsning? Primært: Skole/SFO/Klub, Centeret og politikkerne Sekundært: - Hvordan bør der arbejdes videre? Afklaring af rammer og struktur Styregruppens samlede kommentarer til : Det fremhæves som en stor udfordring på nuværende tidspunkt. Samtidig er det vurderingen ift. de gennemførte interviews, at der arbejdes seriøst med at finde reelle løsninger, hvorfor der ikke nødvendigvis bør igangsættes en masse nye initiativer. Der er stor opmærksomhed om problemstillingen og der arbejdes allerede med det på skolerne. Centeret har en koordinerende rolle i dette. 4.3: Hvordan sikre et skema, der understøtter sammenhængende Gruppedeltagere Hvad er vores forståelse af udfordringen Hvilket konkret problem løser vi? - Minimere voksenskift - Prioritering af samarbejde mellem faggrupper - Arbejde på en matrikel (b/v) Konkret beskrivelse af vores løsning: Hvad indeholder den? - Skemaplanlægning blokke uv/bev/spisning/uuv (tjek Helsingør skole) - Klassepædagog indgår i klasseteam - Opprioritering af forberedelsestid (lærer/pædagog) - Plads til børns egen tid Hvad er forudsætningen for vores løsning? Mangler vi viden? - Vidensdeling (skoleledelsen) mellem skolerne - Vær kritisk og innovativ så området videreudvikles Hvor bør der arbejdes videre med denne løsning? Primært: Skole/SFO/Klub Sekundært: Centeret Hvordan bør der arbejdes videre? - Idekatalog til brug for inspiration hos skolerne - Tage det bedste og videreudvikle på det Styregruppens samlede kommentarer til : Det fremhæves som en stor udfordring på nuværende tidspunkt. Samtidig er det vurderingen ift. de gennemførte interviews, at der arbejdes seriøst med at finde reelle løsninger, hvorfor der ikke nødvendigvis bør igangsættes en masse nye initiativer. Der er stor opmærksomhed om problemstillingen og der arbejdes allerede med det på skolerne. Centeret har en koordinerende rolle i dette. 16

120 5.1: En fælles skole - Én skole med flere matrikler Gruppedeltagere Hvad er vores forståelse af udfordringen Hvilket konkret problem løser vi? Spredt geografi er en udfordring for den fælles forståelse af en skole Konkret beskrivelse af vores løsning: Hvad indeholder den? - Luk de enkelte matrikler og byg en ny stor tidssvarende skole, der samlet er økonomisk mere rentabel - Opret ind/udskolingsafdeling - Inddrage forældrene i højere grad - Brænde på kvalitet Hvad er forudsætningen for vores løsning? Mangler vi viden? Fleksibelt forældre arbejde (projekt/eventorienteret) Hvor bør der arbejdes videre med denne løsning? Primært: Skole (skb), Centeret og byråd Sekundært: - Hvordan bør der arbejdes videre? Styregruppens samlede kommentarer til : Drøftes på Styregruppemødet d.19/2 i forbindelse med de overordnede scenarier for Skolen i Helsingør Kommune. 5.2: Én fælles skole i HK identitets og engagement Gruppedeltagere Hvad er vores forståelse af udfordringen Hvilket konkret problem løser vi? Hvordan sikres et ensartet højt kvalitetsniveau samtidig med at forskelligheden på de enkelte enheder bevares? Konkret beskrivelse af vores løsning: Hvad indeholder den? - Der bør tages nogle drøftelser af, hvad kvalitetsniveauet er - Hvad er fælles standarder og hvor er der frit spillerum? (inklusion kunne være et eksempel) Hvad er forudsætningen for vores løsning? Mangler vi viden? Et overordnet formål, som er præcist nok til, vi går i samme retning, men luftigt nok til vi gør det forskelligt Hvor bør der arbejdes videre med denne løsning? Primært: Skole/SFO/Klub, Centeret og skolebestyrelser/politiker Sekundært: - Hvordan bør der arbejdes videre? Styregruppens samlede kommentarer til : Drøftes på Styregruppemødet d.19/2 i forbindelse med de overordnede scenarier for Skolen i Helsingør Kommune. 17

121 6.1: De gode rammer for samarbejde Gruppedeltagere Tena (Abildtræet), Janne (Abildtræet), Marianne (Abildtræet), Mette Lune (BU), Mia (Tikøb), Mette (Snekkersten), Jaqueline (Snekkersten) og Vibeke (DS) Hvad er vores forståelse af udfordringen Hvilket konkret problem løser vi? Organisering af samarbejdstid 1. pædagog/lærer 2. ledelse klub/sfo/dpl/skoleleder Konkret beskrivelse af vores løsning: Hvad indeholder den? 1. Fx musiklærer har undervisning mens klasseteamet holder teammøde inkl. Pædagoger 1. Teammøde holdes i spisefrikvarteret 1. Mødes i spor, fx A/B. A mødes mens B har læring med børnene 2. Vidensdeling prioriteres samt ugentlige møder i lederteams Klub og SFO leder med i A-MED Hvad er forudsætningen for vores løsning? Mangler vi viden? - Prioritering af tid, planlægning af møder for pædagoger og lærer og forberedelsestid - Balance mellem skoleklog og livsklog styrkes - Nej vi mangler ikke viden Hvor bør der arbejdes videre med denne løsning? Primært: Skole/SFO&Klub, Centeret og B&U-udvalg Sekundært: - Hvordan bør der arbejdes videre? - Vigtig pædagogkultur og lærerkultur mødes = vi kultur - Mærsk-penge = Asger foredrag kompetenceudvikling - Tema: Ny-skolereform, ny-tænkning Styregruppens kommentarer: Der kører et KL projekt om faglig ledelse, der afsluttes sommeren Erfaringer herfra inddrages. Der bør skelnes mellem det skole-interne samarbejde ift. faggrupperne og leder-medarbejder dialogen. Sidstnævnte arbejdes der med i den samlede skoleledelseskreds samt på den enkelte skole. 6.2: Ideelle samarbejder Gruppedeltagere Ulla, Jeanette, Leif, Mette, Merete, Jannie, Clara, Anders, Helle og Peter Hvad er vores forståelse af udfordringen Hvilket konkret problem løser vi? Ideelle samarbejder mellem hjem og skole/institution Konkret beskrivelse af vores løsning: Hvad indeholder den? Forventningsafstemning mellem skole og forældre (repræsenteret ved skolebestyrelsen), forankret på den enkelte afdeling (matrikel). Kunne foldes mere ud efter behov. Vigtigt med åbenhed og dialog, men også tillid og accept/anerkendelse af handlemuligheder. Hvad er forudsætningen for vores løsning? Mangler vi viden? 18

122 Mulighed for lokal forældreindflydelse (forældreråd/forældrebestyrelse på alle matrikler). Mulighed for lokal medarbejderindflydelse (A-MED på alle matrikler). Tekniske hjælpemidler, der understøtter forventningerne (digital løsninger, elevplaner mv.) Hvor bør der arbejdes videre med denne løsning? Primært: Politiske niveau Sekundært: Skole/SFO/Klub og Centeret Hvordan bør der arbejdes videre? Kræver en politisk beslutning om mulighed for, at etablere bestyrelser og/eller MED-udvalg på alle enheder. Og ressourcerne til at gennemføre det Styregruppens kommentarer: Der skal ses på: 1. Skole-Hjem samarbejdet om den enkelte elev. 2. Skole-Hjem samarbejdet om klassen. 3. Skole-hjem markedsføring ift. fremme af stoltheden om den enkelte skole. 4. Samarbejdet med forældre ift. på den enkelte afdeling (skoleråd eller forskellige fleksible former for inddragelse lokalt, der engagerer og tilfredsstiller behovet for at være tæt på børnenes hverdag. 6.3: Det tværfaglige samarbejde Gruppedeltagere Hvad er vores forståelse af udfordringen Hvilket konkret problem løser vi? Det er vanskeligt at få de forskellige faggruppers kompetencer til at spille sammen (optimalt) Konkret beskrivelse af vores løsning: Hvad indeholder den? - Fælles mål for samarbejdet - Fælles forberedelse af læringsprocesser målet for læringsprocesser der styrer organiseringen - Øget fleksibilitet - Kompetenceafklaring - Ligeværd - Tydelig og tæt-på ledelse Hvad er forudsætningen for vores løsning? Mangler vi viden? - Kompetencer - Ledelse - Prioritering af tid - Work smarter Hvor bør der arbejdes videre med denne løsning? Primært: Skole/SFO/Klub (det er HER arbejdet skal ske (sker)), Centeret (understøtte udvikling og processer) og politisk Giv plads og opbakning Sekundært: Hvordan bør der arbejdes videre? og det er NU! 19

123 Styregruppens kommentarer: Der kører et KL projekt om faglig ledelse. Erfaringer herfra inddrages. Der bør skelnes mellem det skole-interne samarbejde ift. faggrupperne og leder-medarbejder dialogen. Sidstnævnte arbejdes der med i den samlede skoleledelseskreds samt på den enkelte skole. 6.4: De gode rammer for samarbejde Gruppedeltagere Henne og Kenneth (HS skolebestyrelse), Alexander (SN skolebestyrelse), Mette (koordinerende TR FOA-HS), Helle (pædagogassistent, HS, SFO), Veronika (lærer, GU) og Helle (lærer, Tibberup) Hvad er vores forståelse af udfordringen Hvilket konkret problem løser vi? Rammer for samarbejde 1. A-MED 2. Skolebestyrelse 3. Faggrupper (samarbejde i det faglige) Konkret beskrivelse af vores løsning: Hvad indeholder den? 1. Kommunikationsstrategi for info + fornøden tid til afklaring 2. Hvordan sikre vi at medrepræsentanter repræsenterer alle faggrupper Dagsorden ud til alle TR, formøde Integrer andre (SFOleder, Klubleder, pædagoger, pædagogmedhjælpere) 3. Alle får tid til teamsamarbejde Hvad er forudsætningen for vores løsning? Mangler vi viden? Anerkendelse af kompetencer Hvor bør der arbejdes videre med denne løsning? Primært: Skole/SFO/Klub og Centeret Sekundært: - Hvordan bør der arbejdes videre? Skole/Centeret Styregruppens kommentarer: 20

124 7.1: Økonomisk bæredygtighed Gruppedeltagere Jesper T.L., Flemming M., Merete K., Mette, Alexander og Søren Hvad er vores forståelse af udfordringen Hvilket konkret problem løser vi? Mest mulig kvalitet for de tildelte midler Konkret beskrivelse af vores løsning: Hvad indeholder den? - 24 elevers reglen blødes op - De enkelte skoler bestemmer placeringen af klasserne for at optimere muligheden for holddannelse på tværs af klasserne for at sikre den faglige/pædagogiske kvalitet i undervisningen Hvad er forudsætningen for vores løsning? Mangler vi viden? Politisk mod! Hvor bør der arbejdes videre med denne løsning? Primært: Skole/SFO/Klub og udvalget/byråd Sekundært: Centeret Hvordan bør der arbejdes videre? Interessenter sættes i en gruppe for at belyse problemet Styregruppens kommentarer: Løsninger ift. den økonomiske bæredygtighed samt nødvendige rammebetingelser herfor diskuteres på styregruppemødet torsdag d.19/2. 7.2: Økonomi Gruppedeltagere Ole Richter, Lea Nielsen, Kat P, Abia Reindorf og Søren Pedersen Hvad er vores forståelse af udfordringen Hvilket konkret problem løser vi? - Manglende ressourcer i forbindelse med folkeskolereform - Superoptimering - Tildelingsmodel <> politiske beslutninger - Specialmidler lagt ud under det oprindelige overforbrug - Gæld Konkret beskrivelse af vores løsning: Hvad indeholder den? - Midler der modsvarer det faktiske udgiftsniveau, påstand: 4-5 timers øget undervisning pr lærer pr uge, hvis ikke der var blevet ansat ekstra personale - Lad os superoptimere. Klassesammenlægninger på tværs af afdelinger/skolelukninger Indskolings- og udskolingsskoler - Lad tildelingsmodel og politiske beslutninger matche hinanden - Gældssanering af skolernes gamle gæld - (Hvad får familien til at flytte et område eller fravælge det har vi den viden) Hvad er forudsætningen for vores løsning? Mangler vi viden? Politisk og administrations vilje Hvor bør der arbejdes videre med denne løsning? Primært: Centeret i samarbejde med skolerne samt politikerne og direktionen Sekundært: Skole/SFO/Klub 21

125 Hvordan bør der arbejdes videre? Styregruppens kommentarer: Løsninger ift. den økonomiske bæredygtighed samt nødvendige rammebetingelser herfor diskuteres på styregruppemødet torsdag d.19/2. 7.3: Bæredygtig økonomi Gruppedeltagere Hvad er vores forståelse af udfordringen Hvilket konkret problem løser vi? - Hvordan sikrer vi den bedste udnyttelse af de tildelte ressourcer - Hvilke konsekvenser har en evt. omfordeling Konkret beskrivelse af vores løsning: Hvad indeholder den? - Skoleledelse/-bestyrelse får større råderum i forhold til at indrette skolen og få det bedste ud af midlerne o Indskoling/mellemtrin/udskoling på en matrikel o Indretning af ledelsesstruktur o Fri klasseoprettelse i distriktet Hvad er forudsætningen for vores løsning? Mangler vi viden? Politisk mod Hvor bør der arbejdes videre med denne løsning? Primært: Byråd/udvalg Sekundært: Skole/SFO/Klub og Centeret Hvordan bør der arbejdes videre? Styregruppens kommentarer: Løsninger ift. den økonomiske bæredygtighed samt nødvendige rammebetingelser herfor diskuteres på styregruppemødet torsdag d.19/2. 7.4: Bæredygtig økonomi Gruppedeltagere Hvad er vores forståelse af udfordringen Hvilket konkret problem løser vi? Kapacitetstilpasning af elever, klasser, fysik mv. (både afdelinger, klubber) Konkret beskrivelse af vores løsning: Hvad indeholder den? Strategi for håndtering af udfordringen - koblet på 202-planen Hvad er forudsætningen for vores løsning? Mangler vi viden? Datagrundlag: - Bygningsmasse - Elever - Fagligkvalitet Hvor bør der arbejdes videre med denne løsning? Primært: Centeret og politikerne Sekundært: Skole/SFO/Klub Hvordan bør der arbejdes videre? 22

126 Styregruppens kommentarer: Løsninger ift. den økonomiske bæredygtighed samt nødvendige rammebetingelser herfor diskuteres på styregruppemødet torsdag d.19/2. 23

127 Bilag: Notat til BÃ rne og Uddannelsesudvalget vedr. evaluering af skolestrukturen Udvalg: BÃ rne- og Uddannelsesudvalget Mødedato: 02. marts Kl. 18:15 Adgang: Ã ben Bilagsnr: 65509/15

128 Fremadrettede skolemodeller og anbefalinger Notat i forbindelse med Evaluering af Skolestruktur i Helsingør Kommune 1 TIL UDVALGETS BEHANDLING D.2 MARTS 2015

129 Indhold 1 Baggrund Formål og indhold Arketypiske modeller Et system Enkeltenheder (Matrikler) Flere systemer & distrikter Evalueringens anbefalinger Faglig bæredygtighed Differentieret læring Samarbejde mellem ledere og personale Forældresamarbejdet Samarbejde med omverdenen Sammenlægning af Klubber Tildelingsmodel og økonomisk bæredygtighed Snitflader ift. centeret Videre proces TIL UDVALGETS BEHANDLING D.2 MARTS 2015

130 1 Baggrund Der er i perioden november 2014 til februar 2015 blevet gennemført en evaluering af skolestrukturen i Helsingør Kommune. Evalueringen tager sit afsæt i den skolestruktur, Helsingør Kommune vedtog i 2012 med sammenlægningen af en række skoler i kommunen til de tre skoler: Helsingør Skole, Espergærde Skole og Snekkersten Skole samt etableringen af det forpligtende samarbejde mellem Hornbæk Skole og Hellebækskolen. Evalueringen har skullet vurdere skolestrukturens evne til at levere den bedst mulige kvalitet for børn og ansatte i Helsingør Kommune i en periode, der med implementeringen af skolereformen har været præget af mange store omvæltninger. Evalueringen er blevet gennemført ud fra den forståelse, at det væsentligste spørgsmål er, hvilke forandringer, der skal til for at levere en endnu bedre, fagligt stærk og velfungerende skole for både børn, forældre og ansatte. Derfor har evalueringen beskæftiget sig med alle typer af udfordringer for at levere et stærkt skoletilbud uanset om udfordringen for skolen handler om skolestrukturen, implementeringen af skolereformen eller noget tredje. Praktisk har evalueringen været gennemført gennem tre typer af aktiviteter. For det første er der i forbindelse med afdækningen udfordringerne i dag blevet gennemført interview med en lang række mennesker med indsigt i den praktiske virkelighed på skolerne i Helsingør Kommune. For det andet er der blevet afholdt et stort dialogmøde, hvor endnu flere mennesker (dels de interviewede og der ud over andre med interesse og viden) med afsæt i resultaterne fra interviewene i fællesskab har udarbejdet bud på, hvordan udfordringerne på skoleområdet kan tackles. For det tredje er der i løbet af processen blevet gjort brug af en styregruppe med medlemmer fra skoler, klubber, forældrebestyrelser m.v. Styregruppen har fungeret som sparringspartner for og faglige medspiller i forhold til sorteringen af de forslag, der kom ind på stormødet og i forhold til den sammenfattende evaluering af strukturen. Dette dokument sammenfatter evalueringen af skolestrukturen og Implements samt styregruppens anbefalinger til tilpasninger af struktur, styring og samarbejdsformer på skoleområdet. Dokumentet indeholder således kun anbefalinger relateret til strukturen, og beskæftiger sig ikke med de mange forslag til forbedringer vedrørende andre dele af det daglige arbejde på skoleområdet. Disse forslag, som i sig selv udgør et betydeligt potentiale for styrkelse af fokusområdet er dokumenteret i [Evaluering af skolestruktur Kommenterede løsninger fra stormøde]. Resume af evalueringen af skolestrukturen Helsingør Kommune har med den nuværende skolestruktur etableret tre store skoler, to mindre skoler og en meget lille skole. Det er en stor omvæltning, der er igangsat i kommunen, og det er forventeligt, at der går tid, inden den nye måde at fungere på er helt på plads. På mange områder er arbejdet godt undervejs, og her er det forventeligt, at der i løbet af de kommende år vil komme et styrket skolesystem ud af bestræbelserne til glæde for elever, forældre og ansatte. Som systemet fungerer i dag, er der imidlertid også en række strukturelle udfordringer, som ikke bare vil løse sig med tiden. Disse udfordringer kan samles under tre hovedoverskrifter: 1. Stordriftsfordele og smådriftsfordele skal hjemtages Den nye struktur med etableringen af store skoler burde give mulighed for at høste fordelene ved at være større enheder: eksempelvis fordele relateret til etableringen af stærkere faglige fællesskaber, muligheden for at optimere klasser på tværs af matrikler og muligheden for specialisering på matrikler. Som det fungerer nu, har Helsingør Kommune imidlertid ikke for alvor mulighed for at udnytte disse fordele med mindre der åbnes for større fleksibilitet i forhold til eksempelvis sammenlægningen af klasser på tværs af matrikler og 24-elevsreglen. Samtidig er skolerne (særligt de store) udfordret af, at ulemperne ved at være en større organisation er blevet tydelige. Dels i forhold til oplevelsen af større afstand til ledelsen. Dels i forhold til muligheden for at involvere forældre og elever i meningsfuld dialog om skolens udvikling. 3 TIL UDVALGETS BEHANDLING D.2 MARTS 2015

131 2. Samarbejdet mellem ledere og medarbejdere på store skoler skal styrkes De nye, større skoler har visse steder medført en udfordring i forhold til den lokale skoleledelses evne til at træffe beslutninger hurtigt og effektivt. Det medfører samtidig, at der opstår frustrationer, når ledelserne lokalt opleves at have mistet beslutningskraft. Det skaber frustration, fordi nødvendige beslutninger forsinkes, og det skaber frustration, fordi følelsen af lokalt engagement daler, når det opleves at beslutninger tages på større afstand af dagligdagen og med mindre dialog med medarbejdere. 3. Samarbejdet mellem forældre og institutioner skal styrkes Med de større institutioner har opgaven for forældresamarbejdet i bestyrelserne også skiftet karakter. Skolebestyrelserne sidder pludselig med meget store og komplekse organisationer, og det opleves for mange forældre som mere uoverskueligt og måske mindre relevant at involvere sig i bestyrelsesarbejdet. Derfor bør der gøres en indsats for at støtte forældrebestyrelserne i deres arbejde så det bliver meningsfuldt for flere forældre at engagere sig på de store skoler. Samtidig opstår der med den nye struktur et vakuum i forhold til meningsfuld forældreinvolvering på den enkelte matrikel. Her er der behov for at finde en model for involvering af forældre i en dialog om den nære drift. En sådan model skal selvfølgelig ikke konkurrere med skolebestyrelsens arbejde, men skal gøre det muligt at skabe dialog og engagement med forældrene på den enkelte matrikel. Evalueringens helt overordnede anbefalinger kunne derfor forsøgsvis formuleres som: Helsingør Kommune bør fastholde og etablere store skoler, der kan høste de faglige og administrative gevinster ved størrelsen men samtidig sørge for at fordelene ved de små enheder (nærhed, ejerskab og lokalt engagement på og omkring skolerne) fastholdes. Derfor bør Helsingør Kommune: sætte ledelserne fri til at udnytte stordriftsfordelene (både de faglige og de administrative) og skabe muligheden for at udnytte dem, hvor de ikke er til stede i dag (på mindre skoler). accelerere arbejdet med at skabe meningsfulde rammer (herunder klarhed om ansvar) for ledelse og dialog med særligt blik for at styrke ledelsernes og medarbejderes mulighed for at tage ansvar for den daglige drift på de enkelte matrikler inden for de store skoler. finde en ny model for samarbejdet mellem skoler og forældre. Der er dels behov for at skabe en model, der gør det muligt for en større andel af kommunens forældre at fungere som bestyrelsesmedlemmer på de store skoler. Der er ydermere behov for at finde en model for den nære involvering af forældre på den enkelte matrikel. 4 TIL UDVALGETS BEHANDLING D.2 MARTS 2015

132 2 Formål og indhold Dette notat er udarbejdet i forbindelse med Evalueringen af Skolestrukturen i Helsingør Kommune i februar 2015 som første samlede afrapportering samt oplæg til Børne- og Uddannelsesudvalgets diskussioner om den fremadrettede indretning af Folkeskolen i Helsingør Kommune. Notatet indeholder Evalueringens anbefalinger til Udvalget. Styregruppen er enige om en lang række emner og anbefalinger, men har på visse områder forskellige syn på løsninger. Det tydeliggøres i notatet, hvor Styregruppen har divergerende opfattelser og det fremgår ligeledes meget tydeligt, hvad der er Implements indstilling. Foruden de anbefalinger der fremstilles i notatet, indeholder afrapporteringen på Evalueringen en oversigt over konkrete forslag, der er udarbejdet på et stormøde i kommunen d.22 januar. På stormødet deltog både medarbejdere, ledere, forældre og politikere, der i blandede grupper var med til at udarbejde forbedringsforslag inden for en række temaer med afsæt i de udfordringer, som forinden var identificeret gennem interviews. Den samlede liste over forbedringsforslag indgår som bilag i affrapporteringen med Styregruppens anbefalinger til, hvordan der bør arbejdes videre. Der er allerede igangsat mange initiativer på Skoleområdet i Helsingør Kommune og evalueringsprocessen medvirker til at bekræfte, at man i mange henseender er på vej i den rigtige retning. Processen er også med til at tydeliggøre områder, hvor der kan gøres endnu mere og forbedringsforslagene er interessenternes bud på, hvordan det kan ske. Notatets opbygning: Kommissoriet for evalueringen fremhæver, at der skal tages stilling til den strukturen og hvordan den understøtter en lang række mål herunder særligt børnenes trivsel og læring, udvikling af stærke faglige miljøer, økonomisk bæredygtighed og samarbejdet omkring skolen. For at kunne diskutere disse emner i relation til den valgte struktur organiseres notatet ift. tre overordnede arketypiske strukturelle modeller for skolen og forholder den nuværende struktur til disse arketypiske modeller. Dette gøres for at tydeliggøre, hvilke fordele og ulemper, der er indbygget i den nuværende struktur samt for at illustrere, hvilke elementer det i den givne situation er ønskværdige at indarbejde fra andre modeller. De strukturelle modeller, der præsenteres i notatet sætter rammen for behandling af temaer samt anbefalinger ift. dette meget komplekse område, men har derudover ikke noget selvstændigt formål. Struktur og organisering skal først og fremmest sætte børnenes behov i centrum og sikre deres fortsatte trivsel og læring. Det arbejdes der dagligt med på de enkelte skoler, i SFO er og Klubber samt i Centeret. Diskussionen af de forskellige overordnede strukturelle modeller og særligt den model Helsingør i øjeblikket har valgt, inddrager løbende data fra de mange interviews, der er blevet afholdt med interessenterne omkring folkeskolen i kommunen. Herved er fordele eller ulemper ved den eksisterende model underbygget af interviewdata og eksemplificeret, hvor relevant. Notatet har tre hovedafsnit: 1. Arketypiske modeller Dette afsnit beskriver i generelle termer de forskellige modeller og oplister de fundamentale fordele og ulemper ved hver. Afsnittet opsummerer også fordele og ulemper ved den konkrete struktur, der er valgt i Helsingør kommune. 2. Evalueringens anbefalinger Afsnittet behandler de vedtagne indholdsemner for Evalueringen og kommer med anbefalinger ift. de strukturelle modeller. 3. Videre proces Afsnittet beskriver proces for videre behandling af affrapporteringen. 3 Arketypiske modeller Der findes utallige måder at strukturere skolesystemet i en kommune på alt afhængigt af, hvor mange enheder der er, hvordan man ønsker at kunne styre samt hvilket økonomisk råderum man har. I forbindelse med evalueringen er der arbejdet med tre overordnede arketypiske strukturelle modeller, der placerer sig på et kontinuum ift. hvor omfattende styringshederne er. Dette gøres i høj grad for at illustrere, hvordan hver model har forskellige karakteristika, der er gode for Skolen, men at der også ved hver model er udfordringer, der skal takles, hvis de skal fungere i praksis. 5 TIL UDVALGETS BEHANDLING D.2 MARTS 2015

133 Det skal påpeges, at de identificerede ydermodeller ikke nødvendigvis er realistiske eller ønskværdige i deres rene form, men de har hver især bestemte fordele, der kan være nyttige. Ved at opstille arketyperne er det lettere at diskutere, hvilke fordele der fra forskellige modeller er relevante og kan søges indarbejdet i en eksisterende og mere moderat model. Den eksisterende skolestruktur i Helsingør Kommune minder mest om den midterste arketypiske model. I behandling af evalueringens temaer tager de strukturelle diskussioner udgangspunkt i den eksisterende struktur og de konkrete fordele og ulemper, der ses ved denne. Diagrammet nedenfor illustrerer de overordnede forskelle mellem de tre modeller. Inden for hver model er der en række parametre man kan skrue på for at styrke strukturen og få den til at hænge bedre sammen ift. de indbyggede ulemper, der forekommer i alle strukturer. Konkret kan det være organisering af ledelse og ansvarsområder, specialisering af faglige tilbud, indsatser ift. særlige grupper af børn, hvordan man understøtter dialog og samarbejde i teams, arbejder med fælles standarder eller understøtter kultur og identitetsskabelse. I den fremadrettede udvikling af Folkeskolen i Helsingør Kommune er det væsentligt at fremhæve, at der vil være en afvejning eller et iboende dilemma mellem på den ene side at kunne tilbyde en ensartet kvalitet på tværs af alle skoler og muligheden for nærdemokrati på den anden side. Det er vanskeligt at prioritere begge samtidigt, idet en høj ensartet standard kræver en stærkt koordineret indsats og dermed kompromisser ift. beslutninger og ønsker på den enkelte skole. De tre modeller giver forskellige betingelser for tværgående styring og nærhed. Generelt gør det sig gældende, at jo længere man kommer mod en ren model med Et system, jo bedre styringsmæssige betingelser har man for at optimere økonomisk og i vid udstrækning også fagligt. Omvendt vil det gøre sig gældende, at jo længere mod en model med enkeltenheder man kommer, jo bedre betingelser vil der være for at sikre tæt dialog mellem skolernes øverste ledelse og medarbejderne. Kunsten er at finde den svære balance mellem ydermodellerne og de iboende dilemmaer. Løsninger, hvor man opnår flest mulige fordele og færrest ulemper ved den valgte struktur. 3.1 Et system Den første model er mest omfattende rent styringsmæssigt. Her opfattes hele skolesystemet som én samlet styringsenhed, hvor der er mulighed for at optimere fuldt ud på kryds og tværs af strukturen. Dvs. at man frit kan vælge at lægge klasser sammen strukturere specialtilbud eller specialisere enkelte afdelinger ift. faglighed, alderstrin eller andre parametre. Det følger heraf, at der er tale om én budgetmæssig enhed. Modellen kan også ses som en koncernmodel, med én overordnet skolechef samt en række underliggende ledelseslag. Koncernen kan både være organiseret ift. fagområder eller børnenes 6 TIL UDVALGETS BEHANDLING D.2 MARTS 2015