Lundtofte Skole 2007/2008 Tekstbehandling WORD. Det vigtigste. Log på computeren med din klassekode. Start tekstbehandlingsprogrammet Word.

Transkript

1 Tekstbehandling WORD Det vigtigste Log på computeren med din klassekode. Start tekstbehandlingsprogrammet Word. Åbn et nyt dokument. Klik Gem som og giv dit dokument et navn f.eks. Inger om Vietnam Brug kun bogstaver og tal aldrig tegn! Gem på dit klassedrev i din egen mappe. Hvis du ikke har en mappe så skal du oprette en. Klik på det gule mappe-ikon: Opret ny mappe. I din egen mappe kan du senere oprette undermapper til forskellige fag, hvis du får brug for det. Minimer Word -vinduet. Log på internettet med I søgefeltet skriver du: Takt og tone i Vietnam. Når søgeresultaterne vises, så klikker du på den første: Tekstenhed... OM TAKT OG TONE I VIETNAM. Takt og tone samt skik og brug i Vietnam kunne man jo næsten skrive en hel bog om...vitour.www8.50megs.com/page40.html - Flere sider fra dette site Afmærk nu teksten, men kun ned til afsnittet Provoer!. Højreklik på musen og venstreklik på Kopier. Åbn dit worddokument og sæt den kopierede tekst ind. Hvis du arbejder med en tekst, du ikke har kopieret, men f.eks. selv skal skrive en stil, så skriv altid hele din tekst først; tænk ikke på, hvordan det ser ud, men brug tid på indhold, sprog og formuleringer. Til sidst kan du så formatere din tekst, og bruge tid på dit eget personlige layout! Husk selv på, at det er nødvendigt jævnligt at gemme din tekst! 1

2 Nederst til venstre i dit skærmbillede er der 4 visningsknapper: Det er en god idé at arbejde i Visning af udskriftslayout, men Læselayout kan også være brugbar. Det sjove Afmærk din tekst og vælg skrifttype og skriftstørrelse. Vælg en anden skriftfarve: sort er en god idé, da du printer ud på en sort blækprinter! leg alligevel lidt med mulighederne, men print ikke ud. Fjern understregning under mellemrubrikkerne. Venstrejuster mellemrubrikkerne. Der skal ikke være luft mellem mellemrubrik og brødtekst, men gerne mellem brødtekst og mellemrubrik. Brug WordArt til en dekorativ overskrift. Klik: Indsæt, Billede og WordArt I værktøjskassen, der poppede op sammen med WordArt, skal du klikke på ikonet med hunden og derefter på Tæt, så kan du nemlig flytte rundt på din WordArt -overskrift, eller trække teksten til forskellige størrelser; husk kun at trække i hjørnerne! Leg lidt med de andre muligheder i værktøjskassen! M åske er det en idé at lade første bogstav i et afsnit begynde med stort; det hedder Uncial. Sæt markøren i det afsnit, hvor det første bogstav skal starte med stort. Klik: Formater, Uncial og vælg selv placering. 3-liniers indryk med 0,3 cm afstand fra tekst plejer at være pænt. Netop denne funktion kan drille lidt: du kan blive nødt til at slette og prøve igen Hvis du skal aflevere dit dokument til andre, så kan det være en god idé, at forsyne det med oplysninger i Sidehoved og Sidefod. Klik: Vis, Sidehoved og sidefod og skriv evt. i begge felter. Du kan også indsætte sidetal. Prøv dig frem i det nye værktøjsvindue! Centrer teksten, sæt den i kursiv. Tænk på et pænt og enkelt layout! 2

3 Lundtofte Skole Hvis der er et ord, en sætning eller noget, du vil forklare eller fortælle, hvor du har fra, så kan du bruge en fodnote. Fodnote er ofte bedre end forklaringer i parentes. 1 Klik : Indsæt, Reference Fodnote. Fodnoten vises nu nederst på siden. Når du herefter flytter markøren til fodnoten i teksten, så vises noten. Hvis du vil slette din fodnote, så afmærker du tallet og trykker Delete. Måske skal du flytte tekst. Afmærk teksten. Brug saksen og klip teksten. Flyt musen derhen, hvor du vil sætte teksten ind. Brug Sæt ind. Hvis du vil slette tekst, så afmærk det, du vil slette og brug Delete på tastaturet. På værktøjslinien har du 2 bløde pile lige ved siden af hinanden; med disse kan du fortryde eller annullere fortryd. Inden du udprinter dit dokument, så er det en god idé at bruge stavekontrol. Denne kontrol fanger ikke kun stavefejl, men også manglende mellemrum mellem ord, eller mellemrum mellem ord og tegn, der ikke skal være der. I Funktioner, Stave- og grammatikkontrol kan du under Indstillinger afmærke de forskellige muligheder. Prøv dig lidt frem, og find ud af, hvilken hjælp, du har brug for. De røde bølgestreger i dit tekstdokument vil derefter være mulige stavefejl og de grønne bølgestreger mulige grammatiske fejl. Du har 2 muligheder for at bruge stavekontrol: A. Flyt markøren til starten af dokumentet og klik derefter på ABC-ikonet på værktøjslinien undervejs laver du dine rettelser. Nogle af rettelserne vælger du måske ikke at følge, men læs grundigt den vejledning, du får undervejs. B. Når du møder en rød eller grøn bølgestreg, så afmærk ordet, højreklik og venstreklik på Stavekontrol og foretag dine rettelser. Søg og erstat Denne funktion minder lidt om stavekontrol, men fungerer anderledes. Hvis du f.eks. i en rapport om Thailand konsekvent er kommet til at skrive Vietnam, så kan du rette det på denne måde: 1. Flyt markøren til starten af dit dokument. 1 Parenteser forstyrrer ofte læsningen prøv de mange muligheder, fodnoten giver! 3

4 2. Klik: Rediger og Erstat 3. I Søg efter skriver du Vietnam. I Erstat med skriver du Thailand. 4. Klik: Find næste og computeren gør arbejdet for dig. 5. Klik: Erstat. 6. Derefter fortsætter du pkt. 4 og 5 til slutningen af dokumentet. Du kan også klikke Erstat alle, så ordnes det på én gang. Hvis din færdige tekst fylder 1 hel A4 side + nogle få linier på side 2, så ville det måske være en god idé at få hele teksten over på side 1. Det kan du naturligvis gøre ved at afmærke din tekst og så vælge en mindre skrifttype. Men, der er også en anden mulighed: Klik : Filer og Sideopsætning, derefter åbnes en dialogboks, der hedder Margener ; her kan du ændre tallene. Start med Top og Bund. Er det ikke nok, så fortsæt med Venstre og Højre. Prøv dig frem! Måske har du også brug for at justere Sidehoved og -fod. Brug Vis udskrift! Det lidt sjovere Et særlig vigtigt afsnit kan tilføjes en kant. Sæt markøren i afsnittet. Klik: Formater, Kanter og skygge. Vælg indstilling for kanter, stregtype og stregbredde Hvis du fortryder, så vælg Ingen brug kanter fornuftigt, de kan let forvirre, hvis der er for mange! Når du har lavet din kant, så kan du få brug for at justere teksten inden i kanten, eller måske have lidt luft omkring. Gør det, så det ser harmonisk ud! Når du har truffet dit valg om stregtype og stregbredde, så kan du fremover på værktøjslinien blot vælge Udvendig kant. Måske skal din boks nu have en skygge: Gør som før, men vælg fanebladet skygge en lav udfyldningsprocent er oftest det pæneste, denne kantskygge er 15 % - prøv også forskellige mønstre. Til nogle dokumenter kan det give et ekstra flot layout, hvis du indrammer en hel side. Klik igen: Formater, Kanter og Skygge, men denne gang vælger du Sidekant. Brug mulighederne fra før. Det kan være rigtig flot at bruge den nederste Brugerdef. Klik derfor på den og sæt dine rammer, hvor du vil have dem i kasserne i eksemplet. Vælg derefter relevant Grafik. 4

5 Vær opmærksom på den rigtige indstilling i: Anvend på Hvis du under Vis udskrift eller ved udprintning ikke får kanterne med, så skal du ind i dialogboksen igen og klikke Indstillinger. Under Målt fra papiret klikker du Tekst ; dette skulle klare problemet. Hvis ikke, så må du fortsætte justeringerne der kan være forskel fra printer til printer. Et vigtigt afsnit kan også fremhæves med en overstregningstusch. Afmærk den tekst, der skal fremhæves, og klik på ikonet Fremhæv 2 musen ændres nu til en tusch; på pilen, på ikonet, kan du vælge farve og Ingen, hvis du fortryder. Hvis I er nogle stykker, der arbejder sammen om et projekt, så har I brug for at hjælpe hinanden med at læse jeres arbejde igennem og give kommentarer. Sæt markøren dér, hvor du vil kommenterer noget. Klik: Indsæt, Kommentar og skriv kort din kommentar! Hvis du fortryder, og vil slette, så højreklikker du på kommentaren. Du kan indsætte et vandmærke, der er en tekst eller et billede, der ligger som baggrund bag din tekst. Klik: Formater, Baggrund og Trykt vandmærke prøv dig nu frem med de forskellige muligheder. Dele af en tekst kan sættes op i punktopstilling - det kan ofte være pænere end opremsning på en linie, og er det, jeg anvender i denne vejledning! Kommentar [MK1]: Det er nu meget nyttigt! Klik: Formater og Punktopstilling. De to første faneblade er gode. Når du har valgt dine punkter, så kan du blot klikke på ikonet for punktopstilling på værktøjslinien. Ved alle punkttegn kan du rette tegnet til, hvis du klikker på Tilpas. En meget avanceret form for punktopstilling kan du få, hvis du klikker i Billede. Nogle typer af oplysninger er velegnet til at vise i en tabel. Klik: Tabel og Indsæt. Overvej antallet af kolonner og rækker; brug papir og blyant til lidt forarbejde. Højreklik på musen og formatér evt. tabellen i Rammer og skygge. Tabellen kan hele tiden ændres ved at slette/tilføje kolonner/rækker. Hele din tekst eller blot noget af teksten kan sættes op i spalter. Sæt markøren, hvor spalteinddelingen skal starte. 2 ab på gul baggrund + kniv 5

6 Klik: Formater og Spalter. Som regel kan du klare dig med de muligheder, der er i Forudindstillet. Word er et tekstbehandlingsprogram og ikke et billedbehandlingsprogram. Alligevel er der gode muligheder for at indsætte billeder i din tekst. Sæt markøren der, hvor du vil have et billede. Klik: Indsæt, Billede, Multimedieklip giver dig mulighed for at søge efter en illustration. Hvis du ikke finder det, du skal bruge, så fortsæt søgningen i: Multimedieklip på Office Online. Fra fil giver dig adgang til eksterne drev via USB-porten eller billeder, du har liggende i din mappe på X-drev. Dobbeltklik på billedet for at få dialogboksen Formater billede frem. I Layout klikker du Tæt, og nu kan du flytte/forstørre/formindske billedet; husk kun at arbejde ud fra hjørnerne af billedet. Autofigurer er en samling af forskellige figurer, som du måske kan bruge. WordArt er en dekorativ måde at skrive f.eks. overskrifter på; den kender du allerede. Fra scanner eller kamera indsætter det billede, du måske har lagt i scanneren. Det kræver naturligvis, at du sidder ved den computer, hvor scanneren er tilsluttet. Diagram kan oprettes. Overvej nøje, hvordan det skal se ud. Start evt. med papir og blyant det sparer meget rettearbejde! Husk så til sidst: Hvis der er noget, du er i tvivl om, så stil dit spørgsmål til officeassistenten Hr. Clips. Du finder hjælpen i Hjælp, Vis officeassistenten. Klik og skriv dit spørgsmål. 6

7 Det helt vildt vigtige Lundtofte Skole Når du skriver: Fra: Skriv med en letlæselig skrifttype Brug f. eks. - eller som i denne tekst. Det er lettest blot at skrive teksten først - uden at tænke alt for meget på layout, skrifttyper m.m. Koncentrer dig først om tekstens indhold - og tænk efterfølgende på formen, når du laver en pæn layout. Efter et komma, punktum, kolon og lign. tegn skal der følge et mellemrum Ingen ekstra mellemrum ved anførselstegn og parenteser. Lav mellemrum både før og efter tankestreg Punktum, komma, semikolon, kolon, udråbstegn, spørgsmålstegn m. fl. afslutter og knytter sig til en tekstdel. Derfor skal der mellemrum efter, men ikke før tegnet. Anførselstegn og parenteser knytter sig til en tekstdel som start- og sluttegn. Derfor skal der mellemrum før starttegnet og efter sluttegnet, men ikke mellemrum mellem tegnene og tekstdelen (som vist her). En tankestreg adskiller to tekstdele uden at knytte sig til nogen af dem. Derfor skal der mellemrum ved tankestreg - både før og efter. Brug kun ENTER (Return), når du vil lave et nyt afsnit. Et tryk på ENTER kaldes 'et hårdt eller et tvunget linieskift'. Tekstbehandlingsprogrammet sørger selv for at skifte til en ny linie - og evt. dele ordet. Det er ikke som på en skrivemaskine, hvor du skal give besked om skift til ny linie. I en tekst fyldt med overflødige hårde linieskift er det svært at ændre linielængde eller spaltebredde. Husk at dele teksten op i mindre afsnit, så den ikke fremtræder som en stor sammenhængende blok. Brug evt. mellem- rubrikker. Lav et nyt afsnit med Enter-tasten Hvis du vil rykke en tekst et stykke ind på en linie, skal du bruge en tabulator eller et indryk - ikke mellemrumstangenten. Det er et levn fra skrivemaskinen at bruge mellemrumstangenten til at flytte bogstaver ind på en linie. I disse tre afsnit er der brugt et indryk af første linie på 0,5 cm. Et mellemrum gemmes også som et tegn i linien - og overflødige mellemrum i en tekst gør det svært at ændre tekstens layout - linielængde, spalter, indryk m. m. Gem jævnligt dit arbejde på diskette eller harddisk. Hvis du skulle lave en fejl - eller komme til at slukke for maskinen - så behøver du ikke starte helt forfra! 7

8 Når du laver layout: Lundtofte Skole Fra: Brug ikke mere end tre bogstavstørrelser eller to-tre skrifttyper på en side. Vælg passende størrelser på skrifterne Det hæmmer læsningen hvis der er for mange skift på en side. Forslag: 20 punkt, fed 14 punkt, fed 12 punkt Hvis du vil placere teksten midt på linien eller til højre på linien, skal du lade programmet gøre det med funktionerne Centrér eller Højrestil. Brug ikke mellemrumstangenten. Venstrestillet tekst Centreret tekst Højrestillet tekst Vælg den rigtige skrifttype (font) til formålet. Nogle fonte er pynteskrifter som er velegnede og bedst til overskrifter og opslag, mens andre fonte er til brødtekster Det er lettere at læse længere tekster hvis brødteksten er sat med en skrifttype der har 'seriffer' - fødder. En skrifttype uden seriffer er god til overskrifter. Brug de forskellige tekstattributter (skriftsnit) med måde - og brug kun en effekt ad gangen. Fremhæv med fed skrift eller med kursiv skrift (italics). Du skal ikke bruge begge dele samtidig. Du skal heller ikke skrive hele tekster på den måde - kun fremhæve. Undlad at fremhæve med understregninger og STORE BOGSTAVER - det bryder læserytmen fordi de enkelte bogstaver bliver sværere at genkende. Denne måde at fremhæve på er et levn fra skrivemaskinen. Længere tekster kan skrives i spalter. Når du skriver i spalter, bliver linielængden kortere, og derfor bliver teksten hurtigere at læse. 8

9 Det absolut helt vildt vigtige fra Ministeren: Fra: 003_orden.rtf Ordenskarakter i forbindelse med anvendelse af computer ved folkeskolens afsluttende prøver. Ordenskarakteren i dansk, skriftlig fremstilling, gives på baggrund af en helhedsvurdering af besvarelsens opsætning, læselighed, ensartethed, kommunikationsværdi og eventuelle rettelser Som udgangspunkt for bedømmelsen kan man gå ud fra, at eleven har udarbejdet sin besvarelse på en computer med programmets standardopsætning. Til en standardopsætning er der fastlagt spaltebredde til brødteksten, skrifttype, skriftstørrelse, linjeafstand, således at der er et harmonisk forhold mellem margin og klumme. For at ordenen kan vurderes til middelområdet, skal eleven med anvendelse af standardopsætningen: - skrive med harmonisk højrekant (men ikke nødvendigvis lige højrekant) - vælge harmonisk overskrift og evt. mellemoverskrift i passende størrelser - markere nyt afsnit konsekvent. Evt. efter et afsnitshierarki med 2 lag. Dvs. at eleven eventuelt kan vælge ny linie med indrykning til at markere mindre afsnit samt linieoverspring uden indrykning til at markere større afsnit - anvende velmotiveret linjeskift - skrive med et velvalgte antal skrifttyper og fremhævelser - anvende mellemrum korrekt i forbindelse med tegn. - Vælger eleven at afvige fra standardopsætningen og skrive i flere spalter, skal besvarelsen vise passende forhold mellem linjebredde og skriftstørrelse. Hvis besvarelsen mangler væsentlige dele af ovennævnte punkter samt fremtræder med uharmonisk helhedsindtryk, placeres den i det usikre område. For at en elev kan opnå en karakter over middel, skal besvarelsen indeholde elementer i layout, som er selvstændigt udført af eleven. Det kan dreje sig om en besvarelse, - hvor forholdet mellem udtryksform og indhold er velvalgt - med specielle og velvalgte layouteffekter ( spalter, skrifttyper, fremhævelser overskrifter etc). - hvor eleven har brudt standardopsætningen og har tilrettelagt sin egen selvstændige og velvalgte opsætning. 9

10 Besvarelsen over middel skal desuden langt overvejende opfylde de krav, der er nævnt for en vurdering i middelområdet. Orden i matematik gives ud fra et helhedsindtryk, idet der lægges vægt på besvarelsens kommunikationsværdi. Dette betyder, at hvis dele af en besvarelse har en væsentlig ringere orden end den øvrige del, vil sådanne afsnit trække ned på ordenskarakteren. Der lægges vægt på, hvor let det er at læse og forstå besvarelsen. I bedømmelsen indgår blandt andet en vurdering af besvarelsens læselighed, ensartethed, opsætning og de rettelser, som eventuelt er foretaget i besvarelsen. Ordenen har ingen indflydelse på fagkarakteren, medmindre den er direkte hæmmende for forståelsen af besvarelsen. Ved besvarelsen kan tegninger, grafiske afbildninger og geometriske konstruktioner udføres med blyant uanset om disse udføres på særskilte ark, fx millimeterpapir, eller i forbindelse med besvarelsens tekst. Hvis der i et opgavesæt indgår svarark, kan besvarelsen herpå ligeledes udføres med blyant. 10