Fortællinger fra projekter med interaktiv tavle

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fortællinger fra projekter med interaktiv tavle"

Transkript

1 Fortællinger fra projekter med interaktiv tavle Uformel læring Uformel læring er karakteriseret ved hovedsageligt at foregå uden for den institutionaliserede undervisning og er et middel til læring i forbindelse med en række aktiviteter. For analytisk at forstå børns uformelle læreprocesser anvendes erfaringer fra forskningsprojektet Børns opvækst med interaktive medier i et fremtidsperspektiv, hvor det har været muligt at indkredse uformelle læringsformer i lyset af børns forskellige digitale aktiviteter som fx chat, online-spil, produktion af profiler og hjemmesider. Til forskel fra den uformelle læring foregår formel læring typisk i deciderede undervisningsinstitutioner med læring som et overordnet mål for de aktiviteter, som foregår. Når børn i fritiden spiller online-spil, lærer de sig nye engelske ord og sætninger som et middel til aktivt at kunne spille med i spillet. Men når eleverne i skolen gennem forskellige didaktisk tilrettelagte aktiviteter lærer nye engelske ord og sætninger, så er målet for aktiviteterne at lære engelsk. I skolen er læring altså et mål for de aktiviteter, der finder sted. I fritiden er læring for børnene et middel til fx at være med i leg, at kunne spille computerspil, at chatte og at lave hjemmesider. For at kunne lege er børnene nødt til at lære noget. På den måde bliver læring en forudsætning for og en integreret del af legen, hvor det for børnene handler om at være i en god situation. I børns fritidskultur kan der iagttages forskellige uformelle læringsformer. Det drejer sig om læringshierarkier, læringsfællesskaber og læringsnetværk, som fungerer i forskellige sammenhænge (for nærmere beskrivelse af disse læringsformer se hovedrapport under Læring). De enkelte læringsformer kan siges at udgøre et sæt af læringsstrategier, som er de fremgangsmåder, børnene anvender for at opnå færdigheder og for at få viden om noget specifikt. Endvidere beskriver den enkelte læringsform de organisationsformer, børn konstruerer eller etablerer for at lære. Børns uformelle læringsformer er ofte effektive måder at lære på, hvorfor det er vigtigt i skolen at give plads til disse læringsformer, ligesom de må medtænkes i den måde, som undervisning og læreprocesser organiseres på i skolen. Traditionel og impulsiv brug af interaktiv tavle I et forløb om katastrofer (naturfag i 5. klasse) bruges den interaktive tavle under fremlæggelsen af elevernes PowerPoint præsentationer. De fleste grupper bruger blot tavlen som en stor projektor. En gruppe viser imidlertid, hvordan tavlens egenskaber kan udnyttes i praksis til at forfølge umiddelbare og meningsfulde associationer, der opstår i selve situationen. Gruppen fremlægger et oplæg om vulkaner og har indlagt links i deres præsentation, så de kan hente visualiseringer direkte fra nettet, der hvor det passer i fremlæggelsen. Det gælder et website om Pompeiis sidste dage, simulationer der viser, hvordan vulkaner fungerer indeni, samt et filmklip fra Hawaii med lava, der løber ud i havet og afkøles med kæmpe brag.

2 Da de på et tidspunkt viser et kort over Indonesien, hvor alle vulkaner er markeret med røde trekanter, bruger drengen Gert tavlens tegnefunktion til at fremhæve vulkanrækkens position. Han tager simpelthen en af tavlens tegnepenne og tegner en tyk digital streg langs vulkanrækken direkte oven på billedet af kortet. Senere viser gruppen en video af et vulkanudbrud. Nu vil tilhørerne gerne se vulkaner med mere knald på, hvorpå Gert straks googler og finder et link til en video af Mt. St. Helens eksplosion. 4. klasses brobygningsprojekt I forløbet om brobygning i 4. klasse (naturfag, matematik og sløjd) bruger eleverne den interaktive tavle med tilhørende applikationer og adgang til internettet, da de skal designe deres egen bromodel. I grupperne er der meget fysisk aktivitet. Der er altid en eller to elever ved den interaktive tavle, hvor de skiftes til at interagere. Det kræver en del gymnastiske krumspring at undgå at skygge for tavlen, fordi de er nødt til at stå mellem tavlen og projektoren. De øvrige elever ligger og sidder i sofaerne omkring tavlen. Herfra har de overblik over helheden og kommer med verbale retningslinjer for, hvordan de andre skal interagere. I drengegruppen bidrager hver dreng med at sætte elementer på bromodellen. Resultatet bærer præg af, at det er vigtigt for drengene, at alle får sat deres eget bidrag på konstruktionen. Selvom modellen overholder grundprincipperne, bliver den derfor unødvendigt kompleks. I pigegruppen diskuterer de, hvordan broen skal være. De laver forskellige forslag, retter, kommenterer og ændrer løbende. Her er det ikke så vigtigt, hvem der sætter stregerne, men hvor de sidder, og hvordan broen kommer til at se ud. Slutresultatet overholder grundprincipperne og er samtidig harmonisk.

3 I begge grupper er det tydeligt i snakken med læreren om ISOMETRI-figuren, at de har forstået det vanskelige rumlige koncept, som isometrien repræsenterer. Ud fra figuren kan både pigerne og drengene gøre rede for, hvordan broer bør afstives i tre dimensioner. På den isometriske figur kan de udpege, hvilke dele der ligger i hvilke dimensioner. Arbejdet ved tavlen giver anledning til flere sidespor fx en snak i pigegruppen, hvor en af pigerne noterer sig, at de forskellige brotyper repræsenterer en udviklingsrække både mht. udseende og bæreevne. Samtidig med at eleverne kan sætte ord på en lang række elementer ved brobygning, giver tavlen mulighed for, at de kan udtrykke ideer og forestillinger, som de ikke umiddelbart kan formulere verbalt. Fordi det er nemt at tegne på tavlen, kan de netop vise deres idé ved hurtigt at skabe en visualisering, som alle så kan forholde sig til verbalt og/eller visuelt. Billedanalyse i 4. klasse Klassen arbejder inden for rammerne af den didaktiske model Værkstedsrotation i fællesarealet i hjemområdet. Fire grupper à 6 elever arbejder på skift på forskellige måder og ud fra forskellige perspektiver med det samme tema, nemlig perspektivforståelse. Alle grupperne når at arbejde ved den interaktive tavle. Læreren har forberedt et Word-dokument med kopier af renæssancemalerier hentet fra nettet, som grupperne skal arbejde med. De må selv vælge hvilke malerier, de vil analysere. Tavlen har det med at skride i kalibreringen (dvs. sammenfaldet mellem, hvor man rører tavlen, og hvor cursoren placerer sig). Alle grupper gennemfører kalibreringen helt rutinemæssigt. Eleverne skiftes til at være ved tavlen og sidde i sofaerne på afstand, hvor de bevarer overblikket. Det viser sig at være en fordel, da nogle af malerierne fremtræder større end skærmen, når de bliver kopieret fra Word-dokumentet over i SmartBoard Notebook. Når det sker, forsøger den, der står ved tavlen, at scrolle, mens de andre råber, at det er bedre at bruge zoom-funktionen, så de kan se hele billedet på én gang. Nogle af malerierne er lette billeder, hvor grupperne hurtigt får diskuteret sig frem til, hvor perspektivlinjer, horisont og forsvindingspunkter ligger. Andre billeder er mere komplekse, og eleverne benytter en fremgangsmåde, hvor de går frem og tilbage: Ser billedet tæt på og derefter på afstand. De slår ud med armene og markerer mulige linjer er det her eller her, den kan være. Bl.a. er der udfordringer i et Breugelmaleri. Her snakker og eksperimenterer et par af drengene sig frem til at konstruere det korrekte forsvindingspunkt. Det var svært, og fordi de er stolte, markerer de forsvindingspunktet med en smily. Pigen Marie har hele tiden virket distræt i samarbejdet og interagerer usikkert med tavlen. Hun bruger imidlertid billedets perspektivlinjer og får markeret et par korrekte streger. Nu vælger de et billede med helt skæve perspektiver (se fig.). De andre grupper har fravalgt dette billede med begrundelsen, at det er mærkeligt. De betragter billedet et stykke tid, igen tæt på og på afstand. En af drengene siger: Jeg kan se, hvor forsvindingspunktet er!. En anden dreng siger Nå,

4 forsvindingspunkt, der er mange det er mystisk. Nu er pigen Marie pludselig engageret: Der er mange forsvindingspunkter. Hun peger på billedet og trækker luftstreger med store bevægelser Se her, der er mindst 3, nej endnu flere. Marie, der fortæller læreren senere har svært ved at koncentrere sig og er sprogligt svag, får her et helt andet rum at udfolde sig i. Pludselig kan hun bruge sin krop til at vise, at hun har forstået principperne ved centralperspektivet og er helt på højde med de andre elever. Hun kan bare ikke formulere og tydeliggøre sin viden under traditionelle betingelser. Gruppen forstår ikke helt, hvorfor det er sådan med dette billede, men de bliver enige om, at når der er mange forsvindingspunkter, kommer billeder til at se mærkelige ud. Det er derfor, man har noget, der hedder perspektiv. Analyse af projekter med interaktive tavler Flere lærere påpeger (se hovedrapporten, fokusgruppeinterview), hvad de mener, den store tavle især er god til at understøtte: børnenes meningsforhandling fokus for blikket samarbejde ved tavlen børns fysiske og taktile behov. Der er stor opmærksomhed på det element, at børnene kan bevæge sig ved tavlen, røre ved ting og vise, hvad de mener med andre midler end tale og skrift. De kinæstetiske drenge kommer med, fordi de får lov til at pille, rode og rage de hygger sig. Virkeligheden kommer ind i undervisningen på en anden måde, som en lærer udtaler: Aktier og obligationer jammen vi går lige på fondsbørsen samtidig med at vi kan røre ved ting. Der er således mange aspekter ved brugen af tavlerne, der understøtter etableringen af praksisfællesskaber. Lærerne har forskellige strategier for, hvordan de bruger tavlen i praksis og diskuterer ud fra to typiske positioner: Skal eleverne absolut op og røre ved tavlen for at skabe interaktivitet? Kan det ikke være nok med den aktivitet, som tavlen skaber, når det bliver brugt i undervisningen? Er det forberedelsestiden værd i forhold til elevernes læring at lave en omfattende og flot tavle? Er det ikke lige så godt at bruge den ad hoc til at skrive på, så det kan gemmes og hjemsendes per mail? Eleverne kan også forberede tavler hjemmefra. Nogle lægger således vægt på at præsentere læreroplæg, som genererer dialog i klassen, andre laver læreroplæg, som eleverne kan arbejde med ved tavlen. Flere lærere er opmærksomme på, at tavlen hjælper dem til at trække sig tilbage og lade børnene komme til. Af dem foretrækker nogle en friere tilgang, hvor de fx benytter materialer fra EMU s hjemmeside. Enkelte går radikalt til værks og lader børnene begynde arbejdet på en tom tavle. En lærer fortæller om sin 5. klasse i matematik, der har undersøgt planetbaner, hvor de selv fandt ud af, at banerne ikke var cirkelformede. Det kunne de se på billederne, de hentede på nettet, fordi billederne blev så store på tavlen, og så faldt de over ellipser og Kepler. To grupper begyndte at arbejde sammen om, hvordan det kan være, at planeternes hastighed skifter afhængigt af afstanden til solen. Pigerne legede sig frem til at lave trekanter i ellipsen. De fandt ud af, at grundlinjen bliver kortere, fordi arealet er det samme derfor er der mere fart på tæt ved solen. Det er langt

5 forbi 5. klasse niveau. Denne lærer er overbevist om, at tavlen skaber sanselighed, kropslighed, dialog og dermed grobund for dyb læring, fordi, som han siger: Omkring en computer er det dem, der sidder ved tastaturet, der får mest ud af det. Med den interaktive tavle er det faktisk dem, der står ved den, der får mindst ud af det, fordi de er så tæt på og mister overblikket. Så kan de andre kommentere og sætte ting på, men så bliver de nødt til at formulere sig, netop fordi der er en afstand. Et karakteristisk aspekt ved den interaktive tavle er dens dobbelthed som både en forbedring (inkrementel ændring) af det eksisterende og en radikal forandring af det eksisterende. Som inkrementel forbedring giver tavlen lærerne mange muligheder for at forbedre fællesoplæg og lærerstyrede, dialogiske forløb. Tavlen ville blot være en anden teknisk løsning end en projektor, hvis ikke lærerne her benyttede muligheden for at kunne skrive på den og løbende gemme de forandringer, der skabes under arbejdet i klassen. Her åbner tavlens dynamiske funktioner for, at læreren får et arbejdsværktøj til forbedring af egen undervisning, og at eleverne får et repetitionsværktøj. Tilsvarende rummer tavlen også den fare, at undervisningen bliver mere lærerstyret og tavlecentreret. Som radikal forandring giver tavlen en lang række nye muligheder. Vi har set, at tavlen gør det muligt at være meget mere fysisk aktiv, og at eleverne får mulighed for at udtrykke sig kropsligt og visuelt, når de mangler ordene. Kombinationen af interaktion med tavlen og meningsforhandling om, hvad der skal ske på tavlen, støtter tydeligvis erkendelsen og evnen til at anvende de faglige elementer på nuancerede måder. Hertil kommer den gnidningsfri vekslen mellem interaktion med applikationer og søgning på internettet ind som en yderligere faktor, der udvider elevernes handleunivers. Observationerne viser imidlertid også, at eleverne skal kunne styre deres gruppearbejde for at få udbytte af tavlen. Analyse af brugen af interaktiv tavle i udviklingsprojekterne Alle de følgende eksempler er tidligere omtalt under de udviklingsprojekter, som de formelt er tilknyttet. I forløbet om katastrofer bruges den interaktive tavle under præsentationen. De fleste grupper bruger blot tavlen som en stor projektor, men en gruppe viser, hvordan tavlens radikale egenskaber kan udnyttes i praksis til at forfølge umiddelbare og meningsfulde associationer. Gruppen fremlægger et oplæg om vulkaner og har indlagt links i deres præsentation, så de kan hente visualiseringer fra nettet, når det passer i deres fremlæggelse. Det gælder et website om Pompeiis sidste dage, simulationer der viser, hvordan vulkaner fungerer indeni, samt et filmklip fra Hawaii med lava, der løber ud i havet og afkøles med kæmpe brag. Da de på et tidspunkt viser et kort over Indonesien, hvor alle vulkaner er markeret med trekanter, bruger Greger tavlens tegnefunktion til at fremhæve vulkanrækkens position. Senere vil tilskuerne til fremlæggelsen gerne se vulkaner med mere knald på, hvorpå Greger straks googler et link til en animation af Mt. St. Helens eksplosion. I forløbet om brobygning bruges den interaktive tavle med tilhørende applikationer og adgang til internettet af eleverne til at designe en bromodel. Tavlen giver mulighed for, at børnene bevæger sig meget, mens de arbejder. Samtidig skaber de store billeder et overblik, der støtter elevernes meningsforhandling og eksperimenter med brodesignet. Både drenge og piger synes at nyde, at de kan bruge krop og hoved samtidig, og den uformelle stemning, som sofaerne skaber ved tavlen, er med til at åbne op for aktiviteterne.

6 I drengegruppen bidrager de alle med at sætte elementer på bromodellen. Resultatet bærer præg af, at det er vigtigt, at alle får sat deres eget bidrag på konstruktionen. Selvom modellen overholder grundprincipperne, bliver den unødvendigt kompleks. I pigegruppen diskuterer de, hvordan broen skal være. De laver forskellige forslag, retter, kommenterer og ændrer løbende. Her er det ikke så vigtigt, hvem der sætter stregerne, men hvor de sidder, og hvordan broen kommer til at se ud. Slutresultatet overholder grundprincipperne og er samtidig harmonisk. I begge grupper er det tydeligt - med den store arbejdsflade, at eleverne har forstået et så vanskeligt rumligt koncept som ISOMETRI. Ud fra figuren kan både piger og drenge tale om, hvordan broer afstives i tre dimensioner, og på den isometriske figur udpege, hvilke dele der ligger i hvilke dimensioner. Arbejdet ved tavlen giver anledning til flere sidespor fx en snak i pigegruppen, hvor en af pigerne noterer sig, at de forskellige brotyper repræsenterer en udviklingsrække både mht. udseende og bæreevne. Samtidig med at børnene kan sætte ord på en lang række elementer ved brobygning, giver tavlen mulighed for at udtrykke ideer og forestillinger, som de ikke kan formulere verbalt, men netop vise ved hurtigt at skabe en visualisering, som alle så kan forholde sig til verbalt og/eller visuelt. I eksemplet med billedanalyse arbejder klassen inden for rammerne af den didaktiske model Værkstedsrotation i fællesarealet i hjemområdet. Temaet er perspektiv, og i løbet af tre timer kommer alle grupperne forbi den interaktive tavle. De må selv vælge, hvilke malerier de vil analysere ud af en samling, læreren har forberedt. lærerrum Anden klasse arbejder her reoler forhæng forhæng Interaktiv tavle sofa tegnegruppe tegnegruppe projektor projektorskærm Lærerens begrundelse for at benytte den interaktive tavle til formålet er, at billedlæsning er kognitivt helhedsorienteret, hvilket betyder, at eleverne meget hurtigt fanger aspekter af et fagligt stof, når der inddrages billeder. Han ser, at it og den interaktive tavle har et stort potentiale til at bryde med den traditionelle sekventielt konstruerede viden - sproglige eller matematiske konstruktioner -, dvs. at man først forstår, når sætningen eller den logiske kæde er fuldført.

7 Billedet bryder med denne tradition, fordi det forstås på en gang. Ved den interaktive tavle kan man stå på større afstand af billedet og fornemme balancen i fx det gyldne snit. Det er en sanselig tilgang til billedkomposition, der ikke er mulig med et lille billede. Billedet er dermed ikke blot et spørgsmål om visualisering, det indebærer også kropslighed. Grupperne tager ejerskab til tavlen, når de overtager den. De lukker programmer og filer ned som en start og tjekker, om tavlen er kalibreret. Hvis den ikke er det, er kalibreringen det første, de foretager sig. Så fordeler medlemmerne i grupperne sig på skift som den aktive ved tavlen og som de observerende og kommenterende deltagere i sofagruppen. Der ses en livlig løben frem og tilbage mellem sofa og tavle, fordi det ikke er altid, ordene slår til. Så styrter en elev op og peger og slår ud med armene i store bevægelser. Det er tydeligt, at arbejdsformen, hvor de bevæger sig mellem at have det distancerede overblik - på afstand - og det detaljerede blik henne ved tavlen, stimulerer både det sproglige udtryk og den umiddelbare forståelse af begrebet forsvindingspunkt. At der er forskel på dybden af denne forståelse, viser de to følgende eksempler. I det første eksempel udviser eleverne en intuitiv, men ikke geometrisk forankret forståelse, mens de i det andet udviser forskellige grader af avanceret geometrisk forståelse. I gruppe 2 skiftes de til at arbejde ved billedet. Først kigger de på billedet og forhandler sig frem til, hvor de mener, forsvindingspunktet er. Her sætter de en prik. Derefter skiftes de til at tegne streger fra et startpunkt på en struktur i billedet (det kan være hjørnet af en mur, en flise osv.) og hen til deres forsvindingspunkt. Der er ingen sammenhæng mellem stregerne og perspektivlinjerne på maleriet. De kommer til et tidligt eksempel på centralperspektiv med mange forsvindingspunkter og bliver enige om, at det er totalt umuligt, hvorpå de vælger et andet. Gruppe 3 arbejder sig frem billede for billede og skiftes til at være ved tavlen. Da en dreng blot tegner streger til forsvindingspunktet, træder flere af de andre til og forklarer ham sammenhængen. De viser, hvordan man benytter billedets perspektivlinjer til at identificere forsvindingspunktet. Ved det næste billede en kompleks og meget detaljeret Breugel snakker et par af drengene sig igen frem til at konstruere det korrekte forsvindingspunkt, mens de er opmærksomme på, om de andre følger med. De markerer punktet med en smily. Pigen Marie, som virker distræt i samarbejdet, interagerer usikkert med tavlen, men bruger dog billedets perspektivlinjer. Hun får markeret et par korrekte streger. Nu kommer de til billedet med de skæve perspektiver og mange forsvindingspunkter. En af drengene siger Jeg kan se, hvor forsvindingspunktet er! Den anden dreng siger: Nå, forsvindingspunkt, der er mange det er mystisk. Nu er Marie pludselig engageret: Der er to forsvindingspunkter. Hun forklarer og peger på billedet og trækker luftstreger. Se her, der er mindst tre, nej endnu flere. Pigen, der fortæller læreren senere har svært ved at koncentrere sig, får her et helt andet rum at udfolde sig i, nu hvor hun kan bruge sin krop til at vise, at hun har forstået principperne ved centralperspektivet lige så godt som de andre i gruppen. Gruppen forstår ikke helt, hvorfor det er sådan med dette billede, men bliver enige om, at når der er mange forsvindingspunkter, kommer billeder til at se mærkelige ud.

INTRO TIL RAPPORT. DPU s rapport om PIL projektet i Gentofte Kommune En kort gennemgang

INTRO TIL RAPPORT. DPU s rapport om PIL projektet i Gentofte Kommune En kort gennemgang INTRO TIL RAPPORT DPU OG PIL RAPPORT OM IT-LÆRING 2008 DPU s rapport om PIL projektet i Gentofte Kommune En kort gennemgang Karin Tweddell Levinsen og Birgitte Holm Sørensen fra Danmarks Pædagogiske Universitetsskole

Læs mere

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl Lærervejledning til undervisningsforløbet Det digitale spejl Introduktion Det digitale spejl er et undervisningsforløb om net- etikette og digital adfærd. De traditionelle informationskanaler som fx aviser

Læs mere

Interaktiv Whiteboard og geometri

Interaktiv Whiteboard og geometri Interaktiv Whiteboard og geometri Nærværende dokumentation af et undervisningsforløb til undervisning i geometri er blevet til som et resultat af initiativet Spredningsprojektet. Spredningsprojektet er

Læs mere

Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016. Formål

Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016. Formål Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016 Formål Digitaliseringsstrategiens formål er at beskrive sammenhængen mellem teknik og læring, mellem digitale læremidler og læringsformer

Læs mere

I. SMART Board. I. SMART Board... 1 II. Forord... 2 III. Smartboard værktøjskasse... 2. IV. Turorials... 3 V. SMART Notebook... 4

I. SMART Board. I. SMART Board... 1 II. Forord... 2 III. Smartboard værktøjskasse... 2. IV. Turorials... 3 V. SMART Notebook... 4 I. SMART Board I. SMART Board... 1 II. Forord... 2 III. Smartboard værktøjskasse... 2 A. Tastatur... 3 B. Optager... 3 C. Kontrolpanel... 3 IV. Turorials... 3 V. SMART Notebook... 4 A. En Notebookside

Læs mere

Eksperimentel matematikundervisning. Den eksperimentelle matematik som didaktisk princip for tilrettelæggelse af undervisningen

Eksperimentel matematikundervisning. Den eksperimentelle matematik som didaktisk princip for tilrettelæggelse af undervisningen Eksperimentel matematikundervisning Den eksperimentelle matematik som didaktisk princip for tilrettelæggelse af undervisningen Matematikkens ansigter Ligesom den græske gud Morpheus, der i kunstneren Lionel

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING. Værkstedet:

LÆRERVEJLEDNING. Værkstedet: Værkstedet: Formål Værkstedet er den mere interaktive del af Klatværket, hvor eleverne selv kan afprøve billedkunstens virkemidler gennem små opgaver og film. Formålet er at eksperimentere med materialer,

Læs mere

læring og it Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden

læring og it Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden Hvem er jeg? Bjørg Torning Andersen Gymnasielærer Grundfagslærer Pædagogisk it vejleder Projektleder Agenda Web 2.0 Elevtyper Didaktik

Læs mere

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der

Læs mere

Fagdidaktik med interaktive whiteboards

Fagdidaktik med interaktive whiteboards EMU Danmarks Undervisningsportal It-temaets artikelbase Fagdidaktik med interaktive whiteboards Af Jeppe Bundsgaard, lektor, ph.d., Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Århus Universitet 15/10 2010

Læs mere

INDELTA INklusion i INteraktiv DELTAgelse i folkeskolen. Forskningsrapport fra RUC Tine Jensen Jo Krøjer Kirsten Grønbæk Hansen

INDELTA INklusion i INteraktiv DELTAgelse i folkeskolen. Forskningsrapport fra RUC Tine Jensen Jo Krøjer Kirsten Grønbæk Hansen INDELTA INklusion i INteraktiv DELTAgelse i folkeskolen Forskningsrapport fra Tine Jensen Jo Krøjer Kirsten Grønbæk Hansen Nordic SMART afslutningskonference, Rådhus, 10/10-2011 Om oplægget Forskningsramme

Læs mere

Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne

Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne Kilde: Mindfulness Mark Williams & Danny Penman At skifte perspektiv Du sidder på en bakketop

Læs mere

Årsplan for matematik i 1. klasse 2010-11

Årsplan for matematik i 1. klasse 2010-11 Årsplan for matematik i 1. klasse 2010-11 Vanløse den 6. juli 2010 af Musa Kronholt Formål for faget matematik Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden

Læs mere

KOMPETENT KOMMUNIKATION

KOMPETENT KOMMUNIKATION KOMPETENT KOMMUNIKATION Kræves det, at eleverne kommunikerer deres egne idéer vedrørende et koncept eller et emne? Skal kommunikationen understøttes med beviser og være designet med tanke på et bestemt

Læs mere

Bilag 4. Planlægningsmodeller til IBSE

Bilag 4. Planlægningsmodeller til IBSE Bilag 4 Planlægningsmodeller til IBSE I dette bilag præsenteres to modeller til planlægning af undersøgelsesbaserede undervisningsaktiviteter(se figur 1 og 2. Den indeholder de samme overordnede fire trin

Læs mere

WWW. Forslag til integreret digitalt værk ved Det Informationsvidenskabelige Akademi på KUA3 Udarbejdet af Jacob Nielsen 2013

WWW. Forslag til integreret digitalt værk ved Det Informationsvidenskabelige Akademi på KUA3 Udarbejdet af Jacob Nielsen 2013 WWW Forslag til integreret digitalt værk ved Det Informationsvidenskabelige Akademi på KUA3 Udarbejdet af Jacob Nielsen 2013 Arbejdstitel: "Internet på hovedet" Projektet tager udgangspunkt i det formelt

Læs mere

Lærerintroduktion. 2) Storyboardet Storyboardet og dermed handlingen vil bestå af følgende 11 scener/billeder (herefter billeder):

Lærerintroduktion. 2) Storyboardet Storyboardet og dermed handlingen vil bestå af følgende 11 scener/billeder (herefter billeder): Lærerintroduktion 1) Formål med forberedelsen Formålet med de 4 timers forberedelse til workshoppen er at få udviklet et storyboard (elevark 4), som udgangspunkt for udviklingen af elevernes Motion Comic.

Læs mere

It i skolen. Dorthe Carlsen (dca@ucsyd.dk) Univeristy College Syddanmark, 12. maj 2011

It i skolen. Dorthe Carlsen (dca@ucsyd.dk) Univeristy College Syddanmark, 12. maj 2011 It i skolen Mere it i skolen. Men hvorfor og hvordan? Oplægget sætter spot på it som en del af skolens hverdag som en udfordring og som et potentiale og kaster et blik dels på de it-baserede læremidler

Læs mere

Hunden kan sige et nyt tal (legen kan selvfølgelig udvides til former) hver dag, men kun det tal.

Hunden kan sige et nyt tal (legen kan selvfølgelig udvides til former) hver dag, men kun det tal. 4. oktober 9.00-15.00 Tårnby Faglig læsning Program Præsentation Hunden - en aktivitet til at vågne op på Oplæg om begrebsdannelse Aktiviteter hvor kroppen er medspiller Matematikkens særlige sprog Aktiviteter

Læs mere

DET EVENTYRLIGE MINECRAFT

DET EVENTYRLIGE MINECRAFT DET EVENTYRLIGE MINECRAFT - En lærervejledning Lasse Schieck, Andreas Elsberg, Karina K. Martinsen & Tenna Kristensen INDHOLDSFORTEGNELSE INTRODUKTION... 2 MÅL... 3 DIDAKTISKE OVERVEJELSER... 4 PRÆSENTATION

Læs mere

Alle spørgsmålene er samlet i klaser af fire. Ud for hver klase af fire udsagn skal du vælge det udsagn, som du synes siger mest om dig.

Alle spørgsmålene er samlet i klaser af fire. Ud for hver klase af fire udsagn skal du vælge det udsagn, som du synes siger mest om dig. Test til de fire tænkestile Jeg har rubriceret spørgsmålene ved hjælp af Robert Dilts og Gregory Bateson s logiske niveauer. Spørgsmålene retter sig derfor mod: Hvilke omgivelser og rammer tænkestilen

Læs mere

Natur/teknik, case: Broer

Natur/teknik, case: Broer Natur/teknik, case: Broer Klokken er 11.50, og 5.a skal have natur/teknik. Eleverne er blevet færdige med deres arbejde med at konstruere deres broer og skal fremlægge for hinanden. Scienceafdelingen,

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

Bilag. Gruppeinterview 1 (3.C) Bachelorprojekt 2016 Læreruddannelsen i Aarhus Matilde Fiil Hjorth Historie Foretaget

Bilag. Gruppeinterview 1 (3.C) Bachelorprojekt 2016 Læreruddannelsen i Aarhus Matilde Fiil Hjorth Historie Foretaget Bilag Gruppeinterview 1 (3.C) Foretaget 16.03.16 Interviewer: Mit første spørgsmål det er øhm om øh om I vil fortælle lidt om, hvad I har oplevet hernede i dag. Hvad har I lavet? Elev 1: Altså vi øh..

Læs mere

Solstrålen Læreplaner, 2013

Solstrålen Læreplaner, 2013 Solstrålen Læreplaner, 2013 Forord Børns udvikling skal forstås som en helhed derfor begyndte vi i Solstrålen, at kigge på hvordan vi kunne skabe bedre sammenhæng mellem læreplanstemaerne og institutionen

Læs mere

Skovgårdsskolen Inventar og adfærd Plan for hjemområder

Skovgårdsskolen Inventar og adfærd Plan for hjemområder Skovgårdsskolen Inventar og adfærd Plan for hjemområder 12.3.07 Hjemområdernes indretning Dette dokument beskriver, hvordan hjemområderne på Skovgårdsskolen tænkes indrettet efter ombygningen. Indretningen

Læs mere

Pædagogisk vejledning til. Materialesæt. Sphero. http://via.mitcfu.dk/99872760

Pædagogisk vejledning til. Materialesæt. Sphero. http://via.mitcfu.dk/99872760 Pædagogisk vejledning til Materialesæt Sphero http://via.mitcfu.dk/99872760 Pædagogisk vejledning til materialesættet Sphero Materialesættet kan lånes hos VIA Center for Undervisningsmidler og evt. hos

Læs mere

ET SKRIDT AD GANGEN Erfaringer fra arbejdet med digitale redskaber i kommunale dagtilbud

ET SKRIDT AD GANGEN Erfaringer fra arbejdet med digitale redskaber i kommunale dagtilbud Et skridt ad gangen 1 ET SKRIDT AD GANGEN Erfaringer fra arbejdet med digitale redskaber i kommunale dagtilbud Hver dag arbejder de danske kommuner for at udvikle dagtilbud af høj kvalitet. Det er her

Læs mere

Design dit eget computerspil med Kodu

Design dit eget computerspil med Kodu Design dit eget computerspil med Kodu I sensommeren var vi to CFU-konsulenter ude i SFO en på Borup Ris Skolens Grønbro-afdeling. Her var vi sammen med børnene for at få erfaringer i arbejdet med platformen

Læs mere

VIDENSBRØNDEN - DT Skejby Vorrevang v. Pædagog Mia Johannesen. Ulla V. Lundorff

VIDENSBRØNDEN - DT Skejby Vorrevang v. Pædagog Mia Johannesen. Ulla V. Lundorff VIDENSBRØNDEN - DT Skejby Vorrevang v. Pædagog Mia Johannesen Ulla V. Lundorff Hvorfor Digitale Medier? IT er en naturlig del af børns verden og fremtiden byder dem, at kunne navigere i og bruge IT. Når

Læs mere

Mælkeby, matematik, 2.-3. klasse

Mælkeby, matematik, 2.-3. klasse Mælkeby, matematik, 2.-3. klasse RAMMESÆTNING Mælkeby er et projekt som er baseret på, at elever, i matematik i indskolingen, skal kunne forstå, bearbejde og herved flytte et fysisk projekt ind i et digitalt,

Læs mere

Børnehave i Changzhou, Kina

Børnehave i Changzhou, Kina Nicolai Hjortnæs Madsen PS11315 Nicolaimadsen88@live.dk 3. Praktik 1. September 2014 23. Januar 2015 Institutionens navn: Soong Ching Ling International Kindergarten. Det er en børnehave med aldersgruppen

Læs mere

Alle er med:-) www.spilcricket.dk. Spil og lege vejledning

Alle er med:-) www.spilcricket.dk. Spil og lege vejledning Spil og lege vejledning Cricketrundbold I skal bruge: Et gærde, et bat, en blød skumbold, en gul top og 3 kegler. Start med at stille banen op. Placer gærdet, så der er god plads foran det. Sæt den gule

Læs mere

Tværfaglig elevplan Gudrun 3. klasse - elev med læseproblemer

Tværfaglig elevplan Gudrun 3. klasse - elev med læseproblemer Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 315 Offentligt Tværfaglig elevplan Gudrun 3. klasse - elev med læseproblemer Læse i alle fag Status for Gudrun slutningen af 3. klasse Gudrun er

Læs mere

Om dagens tema: Billedligt talt. NATIONALT VIDENCENTER FOR INKLUSION OG EKSKLUSION / www.nvie.dk / NATIONAL CENTRE FOR INCLUSIVE PRACTICE

Om dagens tema: Billedligt talt. NATIONALT VIDENCENTER FOR INKLUSION OG EKSKLUSION / www.nvie.dk / NATIONAL CENTRE FOR INCLUSIVE PRACTICE Om dagens tema: Billedligt talt Om dette oplæg: Sprogligt talt Citat: Undervisningsdifferentiering, når fokus er på elever i komplicerede læringssituationer Eller undervisningsdifferentiering i et inkluderende

Læs mere

Positionssystemet, 2 3 uger (7 lektioner), 2. klasse.

Positionssystemet, 2 3 uger (7 lektioner), 2. klasse. Positionssystemet, 2 3 uger (7 lektioner), 2. klasse. FRA FORENKLEDE FÆLLES MÅL Kommunikation vedrører det at udtrykke sig med og om matematik og at sætte sig ind i og fortolke andres udtryk med og om

Læs mere

Mundtlig matematik. - et udviklingsarbejde Startet på Skovshoved Skole fortsætter her. Ikke bare en proces, men i proces..

Mundtlig matematik. - et udviklingsarbejde Startet på Skovshoved Skole fortsætter her. Ikke bare en proces, men i proces.. Mundtlig matematik - et udviklingsarbejde Startet på Skovshoved Skole fortsætter her. Ikke bare en proces, men i proces.. Hjørring 7. sep. 2012 Line Engsig matematikvejleder på Skovshoved Skole og Mikael

Læs mere

Sproginddragelse i matematikundervisningen. Eksempel fra Lundergårdskolen i Hjørring Efterår 2013 v/ Frank Overlund og Thomas Hjermitslev

Sproginddragelse i matematikundervisningen. Eksempel fra Lundergårdskolen i Hjørring Efterår 2013 v/ Frank Overlund og Thomas Hjermitslev Sproginddragelse i matematikundervisningen Eksempel fra Lundergårdskolen i Hjørring Efterår 2013 v/ Frank Overlund og Thomas Hjermitslev Mål og fokusområder der skal indgå i planlægning og gennemførelse

Læs mere

Du skal lære. o o o o o. Om filmen. Filmen er en animationsfilm. Animation betyder at gøre noget levende.

Du skal lære. o o o o o. Om filmen. Filmen er en animationsfilm. Animation betyder at gøre noget levende. Du skal lære o o o o o At tale om, hvad der sker i filmen på dansk. At lytte godt efter, hvad der bliver sagt i filmen. At læse og forstå korte tekster om filmen på dansk. At skrive ord og sætninger om

Læs mere

Titel. Undersøgelse af de professionelles roller pædagogers positioneringer i børns læring

Titel. Undersøgelse af de professionelles roller pædagogers positioneringer i børns læring Titel Undersøgelse af de professionelles roller pædagogers positioneringer i børns læring Konteksten for undersøgelsen og undersøgelsens metoder De professionelles rolle pædagogernes forskellige positionering

Læs mere

Slutevaluering læringsforsøg 2012/2013

Slutevaluering læringsforsøg 2012/2013 Slutevaluering læringsforsøg 2012/2013 Titel Skole Mål Evalueringsdesign Resultat af slutevaluering evaluering, evt. foreløbig læring. Udvikling i forhold til seneste evaluering Udvikling i forhold til

Læs mere

Projekt 3.7. Pythagoras sætning

Projekt 3.7. Pythagoras sætning Projekt 3.7. Pythagoras sætning Flere beviser for Pythagoras sætning... Bevis for Pythagoras sætning ved anvendelse af ensvinklede trekanter... Opgave 1: Et kinesisk og et indisk bevis for Pythagoras sætning...

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

Science i børnehøjde

Science i børnehøjde Indledning Esbjerg kommunes indsatsområde, Science, som startede i 2013, var en ny måde, for os pædagoger i Børnhus Syd, at tænke på. Det var en stor udfordring for os at tilpasse et forløb for 3-4 årige,

Læs mere

Faglighed, Fællesskab, Fremtid. Midtfyns. Sammen bliver vi klogere

Faglighed, Fællesskab, Fremtid. Midtfyns. Sammen bliver vi klogere Faglighed, Fællesskab, Fremtid Midtfyns Gymnasium Sammen bliver vi klogere liv en del af os En helt ny verden åbner sig, når du træder ind ad døren hos os. Med masser af venner, faglige udfordringer og

Læs mere

Læseplan for faget matematik. 1. 9. klassetrin

Læseplan for faget matematik. 1. 9. klassetrin Læseplan for faget matematik 1. 9. klassetrin Matematikundervisningen bygger på elevernes mange forudsætninger, som de har med når de starter i skolen. Der bygges videre på elevernes forskellige faglige

Læs mere

Matematik i stort format Udematematik med åbne sanser

Matematik i stort format Udematematik med åbne sanser 17-09-2010 side 1 Matematik i stort format Udematematik med åbne sanser Fredag d. 17. september kl. 11.15-12.15 Næsbylund Kro, Odense Mette Hjelmborg 17-09-2010 side 2 Plan Hvad er matematik i stort format?

Læs mere

Feltobservation d. 1/12 2015: (16 elever i klassen)

Feltobservation d. 1/12 2015: (16 elever i klassen) Feltobservation d. 1/12 2015: (16 elever i klassen) 1 Lasse og jeg går ind i klassen sammen med matematiklæreren. Da vi kommer ind, er der én lærer i 2 forvejen og én psykolog. En elev siger: Wow, nu er

Læs mere

Udfordringen og vejledning hertil

Udfordringen og vejledning hertil Årstid: Hele året, men det anbefales, at mærket tages i de mørkere måneder Lokation: I en skov Forløbets varighed: 4 trin + en overnatning Udfordringen og vejledning hertil Kære ledere. I skal nu i gang

Læs mere

Vejledning i det virtuelle rum. Morten Bjerregaard og Anette Jochumsen, evejledning

Vejledning i det virtuelle rum. Morten Bjerregaard og Anette Jochumsen, evejledning Vejledning i det virtuelle rum Morten Bjerregaard og Anette Jochumsen, evejledning 3. december 2013 2 Den virtuelle vejleder 3. december 2013 3 3. december 2013 4 Hvad adskiller den virtuelle vejledning

Læs mere

Kom i gang med E- tavlen

Kom i gang med E- tavlen Kom i gang med E- tavlen Brugen af Smartboard software Ordrup Gymnasium 2010 Indledning Før du kan gå i gang med at bruge E-tavlen derhjemme, skal du installere softwaret Smartboard på din computer. Følg

Læs mere

Indledning. Lovgivning

Indledning. Lovgivning 1 Indledning Digitale medier er generelt blevet en integreret del af børns hverdag. Børn møder digitale medier i hjemmet og i det offentlige rum, hvilket gør, det er nødvendigt at anerkende, at det er

Læs mere

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 Sammenhæng Sprog er grundlæggende for at kunne udtrykke sig og kommunikere med andre. Igennem talesprog, skriftsprog,

Læs mere

Læsning der lykkes Inklusion af elever med opmærksomhedsforstyrrelser i læse- og skriveundervisningen

Læsning der lykkes Inklusion af elever med opmærksomhedsforstyrrelser i læse- og skriveundervisningen Læsning der lykkes Inklusion af elever med opmærksomhedsforstyrrelser i læse- og skriveundervisningen - Lektor Laura Emtoft og Lektor Sofia Esmann UC Sjælland Udgangspunktet For mange elever præsterer

Læs mere

OBSERVATIONSGRUPPE 4-ÅRIGE. Indberetning > Observationsgruppe 4-årige

OBSERVATIONSGRUPPE 4-ÅRIGE. Indberetning > Observationsgruppe 4-årige Indberetning > Observationsgruppe 4-årige 1 TEMPERATURMÅLINGEN Velkommen til spørgeskema om de observerede kompetencer hos en gruppe af 4- årige børn. Som observatør har du aftalt med din leder at observere

Læs mere

Krav og forventninger til anmeldere

Krav og forventninger til anmeldere Krav og forventninger til anmeldere Indhold Fra lærer til lærer... 1 Kvalitet, habilitet og troværdighed... 2 Læremidlets anvendelse... 2 It baserede læremidler... 2 Udnyttes det digitale potentiale?...

Læs mere

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer Lær med stil Af Ulla Gammelgaard, lærer Jeg sidder aldrig ved skrivebordet mere. Hvis jeg gør andre ting samtidig, føler jeg mig mere tilpas og har mere lyst til at lave lektier. Jeg har det også bedst

Læs mere

Evaluering af virtuel undervisning den 30. januar 2008

Evaluering af virtuel undervisning den 30. januar 2008 Virtuel undervisning 1 Side 1 af 7 1v Helsingør Gymnasium Evaluering af virtuel undervisning den 30. januar 2008 Oversigt over spørgsmål 1. Var opgaven i engelsk af passende længde? 2. Var opgaven i engelsk

Læs mere

Det er dine papirer: LÆRINGSSTILE. Hvordan lærer du bedst? Hvordan arbejder du bedst? Hvordan tænker du bedst?

Det er dine papirer: LÆRINGSSTILE. Hvordan lærer du bedst? Hvordan arbejder du bedst? Hvordan tænker du bedst? Det er dine papirer: LÆRINGSSTILE Hvordan lærer du bedst? Hvordan arbejder du bedst? Hvordan tænker du bedst? Side 1 Vi bruger alle læringsstilene, men mest 2 eller 3. Så find dine stærkeste stile, og

Læs mere

Portfolio redesign. Kia Dahlen! cph-kd51@cphbusiness.dk! 1. semester eksamen! MUL-A 2013! !!! www.mul17.itkn.dk/portfolio/index.html!

Portfolio redesign. Kia Dahlen! cph-kd51@cphbusiness.dk! 1. semester eksamen! MUL-A 2013! !!! www.mul17.itkn.dk/portfolio/index.html! Portfolio redesign Kia Dahlen cph-kd51@cphbusiness.dk 1. semester eksamen MUL-A 2013 www.mul17.itkn.dk/portfolio/index.html Underviserer: Ditlev Skanderby Frederik Tang Ian Wisler-Poulsen Jesper Hinchely

Læs mere

om forskellighed UNDERVISNINGSMATERIALE HVEM BESTEMMER? TEATER HUND & CO. UDARBEJDET AF MARIA HOLST ANDERSEN OG ANNE BURUP NYMARK V.

om forskellighed UNDERVISNINGSMATERIALE HVEM BESTEMMER? TEATER HUND & CO. UDARBEJDET AF MARIA HOLST ANDERSEN OG ANNE BURUP NYMARK V. UNDERVISNINGSMATERIALE om forskellighed 0. 2. KLASSE og venskab HVEM BESTEMMER? UDARBEJDET AF MARIA HOLST ANDERSEN OG ANNE BURUP NYMARK V. AKTØR TEATER HUND & CO. OM MATERIALET KÆRE UNDERVISER Det nærværende

Læs mere

Slutevaluering læringsforsøg 2013/2014

Slutevaluering læringsforsøg 2013/2014 Slutevaluering læringsforsøg 2013/2014 Titel Skole Mål (Læringsforsøgets titel) Morten Brørup Skolen At der gennem digital redidaktisering skabes flere og andre deltagelsesmuligheder end i en analog læringskontekst

Læs mere

FRIDA KAHLO Kunst og iscenesættelse. Ved underviser Mette Rold, adjunkt www. SKAPOS.dk

FRIDA KAHLO Kunst og iscenesættelse. Ved underviser Mette Rold, adjunkt www. SKAPOS.dk FRIDA KAHLO Kunst og iscenesættelse Ved underviser Mette Rold, adjunkt www. SKAPOS.dk KUNST OG SELVISCENESÆTTELSE Hvad er identitet og hvordan iscenesætter du dig selv? Frida Kahlos (1907-1954) værker

Læs mere

Jeg siger det der står på næste side. (Sideskift er angivet ved større linjeafstand og opgaveskift er angivet ved at de første ord er understreget)

Jeg siger det der står på næste side. (Sideskift er angivet ved større linjeafstand og opgaveskift er angivet ved at de første ord er understreget) Kære underviser Når børnene har gået i skole i mellem en og to uger, laver jeg denne test, for at se hvor gode hvert barn er er til at omsætte det de får at vide til en tegning. Den er inspireret af den

Læs mere

Grethe Sandholm mandag d. 14. januar: Hun gjorde os opmærksomme på at sidste gang hun var hos os var d. 13. marts 2007.

Grethe Sandholm mandag d. 14. januar: Hun gjorde os opmærksomme på at sidste gang hun var hos os var d. 13. marts 2007. Grethe Sandholm mandag d. 14. januar: Hun gjorde os opmærksomme på at sidste gang hun var hos os var d. 13. marts 2007. Præsentation blev lektor for tre år siden, arbejdet på Peter Sabroe Seminariet siden

Læs mere

Digital læring i AMU

Digital læring i AMU Digital læring i AMU En undersøgelse af barrierer og holdninger Steen Grønbæk 1 stgr@mercantec.dk Kort om TUP-projekt Digital læring i AMU Formålet med projektet er at udvikle, afprøve og dokumentere læringsforløb,

Læs mere

Bygning, hjem, museum

Bygning, hjem, museum Bygning, hjem, museum arkitektur på Ordrupgaard Undervisningsmateriale til udskolingen Arkitektur er bygninger. Bygninger til at leve i, til at opleve, til at lære i eller til at arbejde i. Arkitektur

Læs mere

Novelleskrivning med IBog

Novelleskrivning med IBog Novelleskrivning med IBog AD-ugen 2013 Katrine Ellen Rasmussen 30110709 Josephine Lunøe 30110726 Anne Sonne Mortensen 30110715 Indholdsfortegnelse Lærervejledning... 3 Undervisningsforløb... 4 Dannelses-

Læs mere

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0 Læremiddelkultur 2,0 Dialogseminar d. 23.02.2009 Odense Fase 2: sprojekt Formål: At udvikle en didaktik 2,0 der kan matche udfordringerne i en læremiddelkultur 2,0 Resultat: En ny didaktik forstået bredt

Læs mere

TVM 7 Gruppe 8 Signe, Sanne, Rebekka, Karen og Mads. Opgave 2. Analyseopgave. Gruppe 8: Sanne, Signe, Karen, Rebekka og Mads

TVM 7 Gruppe 8 Signe, Sanne, Rebekka, Karen og Mads. Opgave 2. Analyseopgave. Gruppe 8: Sanne, Signe, Karen, Rebekka og Mads Opgave 2. Analyseopgave. Gruppe 8: Sanne, Signe, Karen, Rebekka og Mads A) Find 2 forskellige eksempler på web- tv, hvor indslag er integreret i webkontekst og tekst (nyheder, tema, how to mv.) Beskriv

Læs mere

Bevægelsesorienteret læring på vidensbrønden, Møllevangskolen. Af Gitte Dirkov Molbæk, Pædagogisk IT- vejleder og lærer, Møllevangskolen Århus

Bevægelsesorienteret læring på vidensbrønden, Møllevangskolen. Af Gitte Dirkov Molbæk, Pædagogisk IT- vejleder og lærer, Møllevangskolen Århus Bevægelsesorienteret læring på vidensbrønden, Møllevangskolen Af Gitte Dirkov Molbæk, Pædagogisk IT- vejleder og lærer, Møllevangskolen Århus Indhold Applikationer til vidensbrønden Læring på vidensbrønden

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 12. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 12 Emne: Her bor jeg side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 12. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 12 Emne: Her bor jeg side 1 Kursusmappe Uge 12 Emne: Her bor jeg Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 12 Emne: Her bor jeg side 1 HIPPY HippHopp Uge12_herborjeg.indd 1 06/07/10 12.03 Uge 12 l Her bor jeg Hopp er på vej hen

Læs mere

HERNINGSHOLMSKOLEN. Prale-Patrick. Gennemskrivning 9. Mette Møller Grout & Jon Nørgaard Poulsen 03-06-2009. Til Station-Next, Nisse. Manuskript.

HERNINGSHOLMSKOLEN. Prale-Patrick. Gennemskrivning 9. Mette Møller Grout & Jon Nørgaard Poulsen 03-06-2009. Til Station-Next, Nisse. Manuskript. HERNINGSHOLMSKOLEN Prale-Patrick Gennemskrivning 9 Mette Møller Grout & Jon Nørgaard Poulsen 03-06-2009 Til Station-Next, Nisse. Manuskript. 1. Ext. Bænk i skolegården. Dag. PATRICK og JOSEFINE sidder

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING. Her finder du: Hvad er klatværket? Formål Afsender Brugssituation Klatværkets opbygning Faglige mål Trinmål Litteraturliste

LÆRERVEJLEDNING. Her finder du: Hvad er klatværket? Formål Afsender Brugssituation Klatværkets opbygning Faglige mål Trinmål Litteraturliste Udforsk billedkunsten og den visuelle kultur med dine elever gennem det digitale univers Klatværket. Oplev mange anerkendte kunstværker gennem fem fællesmenneskelige temaer. Lad eleverne gå på opdagelse

Læs mere

Animationer med TI-Nspire CAS

Animationer med TI-Nspire CAS Animationer med TI-Nspire CAS Geometrinoter til TI-Nspire CAS version 2.0 Brian Olesen & Bjørn Felsager Midtsjællands Gymnasieskoler Marts 2010 Indholdsfortegnelse: Indledning side 1 Eksempel 1: Pythagoras

Læs mere

Kompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen.

Kompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen. Fælles kommunale læreplansmål For at leve op til dagtilbudslovens krav og som støtte til det pædagogiske personales daglige arbejde sammen med børnene i Ruderdal kommune er udarbejdet kompetencemål indenfor

Læs mere

MATEMATIK SÅNING I SKOLEHAVEN SIDE 1 MATEMATIK. Såning i skolehaven

MATEMATIK SÅNING I SKOLEHAVEN SIDE 1 MATEMATIK. Såning i skolehaven SIDE 1 MATEMATIK SÅNING I SKOLEHAVEN MATEMATIK Såning i skolehaven SIDE 2 MATEMATIK SÅNING I SKOLEHAVEN MATEMATIK SÅNING I SKOLEHAVEN SIDE 3 MATEMATIK Såning i skolehaven INTRODUKTION I dette forløb skal

Læs mere

Børnemiljøet Status/sammenhæng Effekt/mål Ydelser/metoder Æstetisk børnemiljø her i Spørring Børnehus

Børnemiljøet Status/sammenhæng Effekt/mål Ydelser/metoder Æstetisk børnemiljø her i Spørring Børnehus Børnemiljøet Status/sammenhæng Et godt børnemiljø er et miljø, hvor børnene trives, udvikler sig, udfordres og lærer nyt. I et godt børnemiljø er der trygt og rart at være, og børnenes sikkerhed og sundhed

Læs mere

Manual til CD-ORD. Randers Realskole

Manual til CD-ORD. Randers Realskole Randers Realskole CD-ORD Læs og skriv på computeren CD-ORD er et pc-værktøj, der hjælper dig med at læse og skrive hvad enten du har brug for støtte i undervisningen, har svært ved at læse eller skrive

Læs mere

Den måde, maleren bygger sit billede op på, kaldes billedets komposition.

Den måde, maleren bygger sit billede op på, kaldes billedets komposition. Komposition - om at bygge et billede op Hvis du har prøvet at bygge et korthus, ved du, hvor vigtigt det er, at hvert kort bliver anbragt helt præcist i forhold til de andre. Ellers braser det hele sammen.

Læs mere

Spil, leg og lær. Lise Marie Steinmüller list@aabc.dk

Spil, leg og lær. Lise Marie Steinmüller list@aabc.dk Spil, leg og lær Lise Marie Steinmüller list@aabc.dk Velkommen til Til hvem Urolige drenge Drenge med behov for læring i trygge afgrænsede rammer Drenge med behov for praksisnær læring Drenge med behov

Læs mere

Krabber der napper KLF s socialrådgiver Ordinær generalforsamling Formandens beretning

Krabber der napper KLF s socialrådgiver Ordinær generalforsamling Formandens beretning Krabber der napper KLF s socialrådgiver Ordinær generalforsamling Formandens beretning KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE NR 8 19. SEPTEMBER 2012 spørgsmål til naturvejlederen fra Natur der Bevæger. Han hedder Martin

Læs mere

Ifølge skolens overordnede formål prioriteres idræt meget højt, da man tilstræber et vekslende samspil mellem idræt og læringen i de andre grundfag.

Ifølge skolens overordnede formål prioriteres idræt meget højt, da man tilstræber et vekslende samspil mellem idræt og læringen i de andre grundfag. Tilsyn Køng Idrætsfriskole i skoleåret 2011-2012 Tilsynets opgave Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole er det vores opgave at føre tilsyn med elevernes standpunkt i dansk, regning/matematik og engelsk

Læs mere

Naturen i byen Overlade Skole. Et tværfagligt projekt for 5. + 6. klasse. For fagene: Dansk, Matematik, Billedkunst, Sløjd, Musik & Natur/Teknik.

Naturen i byen Overlade Skole. Et tværfagligt projekt for 5. + 6. klasse. For fagene: Dansk, Matematik, Billedkunst, Sløjd, Musik & Natur/Teknik. Et tværfagligt projekt for 5. + 6. klasse For fagene: Dansk, Matematik, Billedkunst, Sløjd, Musik & Natur/Teknik. Et MEGA godt emne det har været sjovt! Patrick Stistrup 6. klasse Indhold - Hvad har vi

Læs mere

FUELED BY CLAIM DIN KULTURARV // DANS. Den lille havfrue nyfortolket og sat i perspektiv gennem dans

FUELED BY CLAIM DIN KULTURARV // DANS. Den lille havfrue nyfortolket og sat i perspektiv gennem dans FUELED BY CLAIM DIN KULTURARV // DANS Den lille havfrue nyfortolket og sat i perspektiv gennem dans Dette er et gratis undervisningsforløb, der åbner op for fysisk tilgang til tekst. Vi vil gerne forundre,

Læs mere

Temadag - substituerende it

Temadag - substituerende it Temadag - substituerende it OPLÆG Anders en historie fra Projekt IT-Mappen Hvor sidder "substituerende" Hvad mener vi med "inklusion" Mærk verden et eksperiment Didaktiske udfordringer IT-Didaktiske handlemuligheder

Læs mere

Mariager Efterskole - Selvevaluering 10/11

Mariager Efterskole - Selvevaluering 10/11 Mariager Efterskole - Selvevaluering 10/11 Årets selvevaluering er foregået via et elektronisk spørgeskema. Skemaet er blevet gjort tilgængeligt for skolens lærere via et link. Undersøgelsen har ikke været

Læs mere

Introduktion til IBSE-didaktikken

Introduktion til IBSE-didaktikken Introduktion til IBSE-didaktikken Martin Krabbe Sillasen, Læreruddannelsen i Silkeborg, VIA UC IBSE-didaktikken tager afsæt i den opfattelse, at eleverne skal forstå, hvad det er de lærer, og ikke bare

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

Projekt Grænseløs læring Statusrapport maj 2015

Projekt Grænseløs læring Statusrapport maj 2015 Projekt Grænseløs læring Statusrapport maj 2015 Afprøvning og evaluering af virtuelt valgfag I uge 16 2015 blev der afviklet valgfaget Udsatte borgere for SOSU Trin 1 elever på Randers Social- og Sundhedsskole.

Læs mere

Fra vidensdeling til produsage

Fra vidensdeling til produsage De sociale medier er her, eleverne bruger dem, og Man kan ikke forbyde dem i klasseværelset. Mellem forbud og ligegyldighed Fra vidensdeling til produsage Lærernoter: Hvor blev den socialdemokratiske

Læs mere

GoTalkNow. Beskrivelse:

GoTalkNow. Beskrivelse: GoTalkNow Beskrivelse: I GoTalk NOW kan du lave personlige kommunikationsbøger. Du kan også lave vælgebøger med foto, filmklip eller musik. Eller en kombination mulighederne er mange. En bog kan laves

Læs mere

foreløbige resultater fortsat Birgitte Holm Sørensen Aalborg Universitet

foreløbige resultater fortsat Birgitte Holm Sørensen Aalborg Universitet foreløbige resultater fortsat Birgitte Holm Sørensen Aalborg Universitet 5. Resultat Elevernes egenproduktion med it kvalificerer elevernes faglige læreprocesser og læringsresultater når lærerne udarbejder

Læs mere

Den mundtlige prøve i matematik og forenklede Fælles Mål Odense 20. April 2015

Den mundtlige prøve i matematik og forenklede Fælles Mål Odense 20. April 2015 Den mundtlige prøve i matematik og forenklede Fælles Mål Odense 20. April 2015 153 = 1 + 2 + 3 + 4 + 5 + 6 + 7 + 8 + 9 + 10 + 11 + 12 + 13 + 14+ 15 + 16 + 17 153 = 1! + 2! + 3! + 4! + 5! 153 = 1 3 + 5

Læs mere

Naturen, byen og kunsten

Naturen, byen og kunsten Tekst: Katrine Minddal Redigering: Karsten Elmose Vad Layout og grafik: Inger Chamilla Schäffer, Grafikhuset Naturen, byen og kunsten Fag Formål Billedkunst og dansk Træning i billedanalyse. Kendskab til

Læs mere

Børns læring. Et fælles grundlag for børns læring

Børns læring. Et fælles grundlag for børns læring Børns læring Et fælles grundlag for børns læring Udarbejdet af Børn & Unge - 2016 Indhold Indledning... 4 Vigtige begreber... 6 Læring... 8 Læringsbaner... 9 Det fælles grundlag... 10 Balancebræt... 11

Læs mere

Be funky med billeder E-læringsmodul billedkunst IT-færdighedsniveau: 1 2 3 4 5 Af Simon Rune Jørgensen

Be funky med billeder E-læringsmodul billedkunst IT-færdighedsniveau: 1 2 3 4 5 Af Simon Rune Jørgensen Be funky med billeder E-læringsmodul billedkunst IT-færdighedsniveau: 1 2 3 4 5 Af Simon Rune Jørgensen Overblik I dette modul lærer du at anvende det online-baserede billedredigeringsprogram Befunky i

Læs mere

Brugermanual Knowmio 10 March 2017

Brugermanual Knowmio 10 March 2017 Brugermanual Knowmio 10 March 2017 Indhold Opret en profil pkt. 1-6 Opret forløb og tjeks pkt. 7-10 Opret og skriv spørgsmål til tjeks pkt. 11-13 Spil tjeks i klassen pkt. 14-17 Gennemgå spillet med eleverne

Læs mere

FÆLLES KOMMUNALE LÆREPLANSMÅL

FÆLLES KOMMUNALE LÆREPLANSMÅL FÆLLES KOMMUNALE LÆREPLANSMÅL FOR BØRNEOMRÅDET Udgivet oktober 2014 De fælles kommunale læreplansmål 1 I Rudersdal har vi valgt at have fælles kommunale læreplansmål for det pædagogiske arbejde. De fælles

Læs mere