Håndbog om Frivillig Arbejdskraft

Transkript

1 Håndbog om Frivillig Arbejdskraft I ATTRAKTIONER Håndbog om Frivillig Arbejdskraft i Attraktioner af Mette Genz

2 Indholdsfortegnelse Kære læser Overvejelser omkring frivillig arbejdskraft Motivation for at blive frivillig Hvervning af frivillige Uddannelse af dine frivillige Belønning af frivillige Alt det med småt Eksempel på hvervefolder Stikord til det første informationsmøde Skitse til uddannelsesforløb Skitse til samarbejdsaftaler Eksempel på frivillig politik Skitse til jævnlige informationsmøder Case fra Ribe VikingeCenter En frivilligs beretning Case fra Gerlev Legepark Case fra Aqua Ferskvands Akvarium Kolofon: Skribent: Mette Genz Produktion og grafisk design: ODA Sekretariatet (Center for Oplevelsesudvikling) Fotos og illustrationer: Center for Oplevelsesudvikling og Syddansk Turisme samt de medvirkende attraktioner. Redaktionen er afsluttet per 30. maj Side 2

3 Kære læser, Denne håndbog er tænkt som lige dele værktøj og inspiration - hvad enten du allerede nu har ansvaret for frivillige medarbejdere i din attraktion, eller du måske overvejer at styrke din nuværende organisation med frivillige Er du ny, på området frivillig arbejdskraft, rejser bogen spørgsmål som er vigtige at overveje, og i mange tilfælde kan svarene eller vejen hertil - også findes heri. Men det er ikke gjort med at læse håndbogen alene. Du skal regne med at bruge tid sammen med dine øvrige kolleger, så I sammen kan overveje, afklare og planlægge hvordan arbejdet med frivillige bliver en gensidig gevinst. Håndbogen kan også læses af nuværende og kommende frivillige, som inspiration til hvilke overvejelser du som frivillig, ligeså naturligt som attraktionen, bør gøre dig før du indgår en aftale om frivillig arbejdskraft. Det skrevne tager udgangspunkt i den opsamlede viden fra erfa-gruppen, der arbejdede med emnet i ODA-projektets Fase 2. Her deltog blandt andre medarbejdere fra Fjordcentret, Odense Bys Museer, Børnekulturhuset Fyrtøjet, Gerlev Legepark, Danmarks Keramikmuseum, Trapholt og Ferksvandscentret Aqua. For at kvalificere denne håndbog yderligere har Ribe VikingeCenter tillige bidraget med input i løbet af ODA-projektets Fase 3. Håndbogen er derfor baseret på et bredt udsnit af de danske attraktioners erfaringer, men den kan også læses af foreninger og andre organisationer, der har appetit på viden og inspiration til arbejdet med frivillige. Du behøver ikke læse håndbogen fra ende til anden, men kan springe i kapitlerne afhængigt af dit behov for inspiration. Til sidst i håndbogen kan du finde vej til forslag og skitser til mange af de ting håndbogen nævner undervejs. Rigtig god fornøjelse! Side 3

4 Overvejelser omkring frivillig arbejdskraft En af de mange overvejelser, du som det allerførste bør gøre dig, er selvfølgelig det indlysende spørgsmål du må stille dig selv nemlig, hvilke gensidigt givende arbejdsopgaver kunne varetages i det daglige af frivillige? Og her må gensidigt være nøgleordet; der er mange grunde til at frivillige vælger at være det; måske interesserer de sig i forvejen meget for netop dit fagområde, måske har det været en del af deres arbejdsliv i mange år, inden tilværelsen som efterlønner eller pensionist har sat ind, måske ønsker de at opnå eller styrke sociale relationer og danne netværk med andre frivillige, måske er de allerede en del af dit eget personlige netværk, måske er grunden en helt femte eller sjette men væsentligt er det, at deres frivillige indsats giver mening for dem, i ligeså høj grad som den giver mening for dig. Dernæst skal du overveje, hvilket samlet udbytte din attraktion kan få af frivillig arbejdskraft, når du sammenholder det med det stykke arbejde du selv eller dine medarbejdere skal gøre for at det også fungerer i det daglige. Ligesom der ligger et stykke arbejde i at pleje dit personale, ligger der også et stykke arbejde i at pleje dine frivillige. Har du de fornødne ressourcer til at hverve, uddanne, pleje og til stadighed optimere samspillet med dine frivillige, eller skal den opgave også løses af frivillige. I givet fald hvordan skal det så organiseres, så det falder i tråd med din egen strategi for attraktionens daglige virke og videre udvikling. Uanset om du overvejer formidlingsmæssige opgaver eller mere operationelle opgaver der skal løses, har det en indvirkning på din attraktion både indadtil og udadtil. Side 4

5 Overvejelser omkring frivillig arbejdskraft Faglighed og formidling I forholdet til dine besøgende kan der være mange fordele ved at have frivillige til for eksempel at hjælpe dit faglige personale med formidlingen. Dels kan du optimere formidlingen i forhold til at kunne nå flere af dine gæster i det direkte møde mellem formidlerne og gæsterne, og dels er der naturligt en fordel i, at gæsten bliver mødt af en frivillig - nemlig den at oplevelsen af din attraktion forstærkes som interessant, fordi selv mennesker der ikke får løn for at arbejde hos dig brænder for sagen. En faldgrube på formidlingsområdet kan indadtil være, at det faglige personale måske til tider kan have svært ved at slippe deres egen faglighed, og overlade det til en ikke faglært at træde ind på deres specifikke fagområde ligesom det i nogle tilfælde kan være svært for de frivillige at udvise den samme grad af faglighed som dine medarbejdere. Er det formidlingen du satser på at få frivillige til at hjælpe dig med, kan det gribes an på flere måder. Indgår der for eksempel formidling af gamle håndværk eller ligefrem fremstilling af kunsthåndværk i din attraktion, kan du tilbyde at danne rammerne for en gruppe mennesker der deler interesse. De kan måske starte deres egen forening, klub eller laug og mødes med faste intervaller hos dig og få materialer stillet til rådighed, så de kan udøve deres passion. Det kan for eksempel blive til produkter, du kan sælge i din attraktion, og I kan fordele overskuddet, hvor de frivilliges del af indtjeningen går til frynsegoder i deres sammenslutning, for eksempel et måltid når de mødes eller måske opsparing til en udflugt eller studietur, hvor de kan finde ny inspiration til deres hobby. Flere af medlemmerne kan helt sikkert også finde tiden og lysten til at formidle netop deres passion til dine gæster i det daglige - måske i arbejdende værksteder, som dine gæster enten kan se på eller selv være en del af. Attraktionens ambassadører Hvis opgaverne du skal have løst er af mere operationel karakter, for eksempel assistance i dit billetsalg, er det også vigtigt, at du overvejer, at den frivillige ofte ikke arbejder ligeså regelmæssigt i din attraktion som dine faste medarbejdere. Derfor kan den frivillige have svært ved at have det samme indblik i rutiner, forretningsgange eller noget så simpelt som for eksempel rabataftaler når gæst nummer Gud ved hvad står der og stritter med et ukendt medlemskort, og køen bag ham er alenlang og så videre. Hvis du stiller de samme krav til dine frivillige som dine medarbejdere, kan det i nogle tilfælde dels give den frivillige en følelse af utilstrækkelighed, hvis de faktuelle kompetencer ikke følger med ansvaret, og det kan også give dine gæster en oplevelse af, at de vist hellere skulle have ringet i forvejen. Gør dig derfor helt klart, hvilke krav og forventninger du som attraktion og den frivillige kan have til hinanden. Hvad er jeres respektive udbytte af hinanden, hvad forpligter du dig til, og hvad beder du den frivillige forpligte sig til, når I indleder et samarbejde. Hvordan kan du klæde dine frivillige på til at blive gode værter og ambassadører for din attraktion, og sidst men ikke mindst skal du også gøre dig nogle tanker om, hvordan jeres samarbejde kan ophøre, hvis det er ønskeligt for enten dig eller den frivillige. Det kan være både hensigtsmæssigt og betryggende for begge parter at opstille en gensidig forpligtende samarbejdsaftale på forhånd, så der ikke opstår tvivl om jeres gensidige krav og forventninger til hinanden undervejs. Som vi før har været inde på, er samspillet mellem dine ansatte og de frivillige vigtigt at afklare, både på forhånd men også i det daglige samarbejde. Dine medarbejdere skal være indstillede på at balancere mellem at stille rimelige krav, men også at udvise den fornødne taknemmelighed for indsatsen, den frivillige gør. fortsættes... >> Side 5

6 Overvejelser omkring frivillig arbejdskraft Der kan for eksempel opstå situationer i hverdagen, hvor en stresset medarbejder lader et ord falde hårdere end det er ment, og det kan have helt anderledes konsekvenser hvis det sker overfor en frivillig, end hvis det blot sker i samarbejdet med en kollega. Den frivillige kan simpelthen vælge at holde op og er pludselig ikke længere en god ambassadør for din attraktion. Det er vigtigt, at du overvejer, hvordan de frivillige skal indgå i din organisation. Hvem skal de referere til? Er der måske en områdeleder de enkeltvis skal samarbejde med i det daglige, eller skal der udpeges en slags super-frivillig blandt dine frivillige, som ønsker at lægge så meget tid i det frivillige arbejde, at vedkommende varetager kommunikationen med en udpeget medarbejder i attraktionen, eller er de frivillige så få i antal, at det slet ikke er nødvendigt. Som bogens forskellige cases belyser, er der mange måder at have frivillige tilknyttet din organisation. Har du en stor årligt tilbagevendende begivenhed, der kræver hundreder af frivillige i en kort periode, har du brug for flere ekstra hænder i højsæsonen, eller er din attraktions økonomi sådan indrettet, at du måske har brug for hjælp hele året? Lige så forskelligt behovet for frivillig arbejdskraft kan være fra attraktion til attraktion, vil behovet for at give dem ansvar og dermed også kompetencer variere. Det er vigtigt, at overveje hvilke kompetencer du giver dine frivillige, og følger deres kompetencer i virkeligheden det ansvar du pålægger dem og hvordan harmonerer det med dine medarbejderes kompetencer og ansvar. Et jordnært eksempel kan være en frivillig der bemander en iskiosk eller en museumsbutik. Han har selvfølgelig rent praktisk ansvaret for varelageret, kassebeholdningen, det administrative forbundet med opgaven, korrekt og høflig gæstebetjening og alt det andet der følger med et ansvar som godt kan hvile lidt tungere på en frivillig skulder end på en af dine faste medarbejderes. Side 6

7 Motivation for at blive frivillig Der er mange grunde til, at mennesker vælger at bidrage med frivillig arbejdskraft, men uanset hvilken drivkraft der ligger bag det at indgå en aftale om at bruge en del af sin tid på noget, er en væsentlig faktor det sociale aspekt, og ikke mindst derfor er det vigtigt, at du vægter det sociale højt i forhold til dagligdagen og i forhold til udbytte eller belønning til dine frivillige. Det med udbyttet eller belønningen for den frivillige kommer vi ind på senere i denne håndbog, men berører det alligevel kort her i forhold til for eksempel det sociale i det daglige. For at imødekomme ønsket om skabelse af socialt netværk hos dine frivillige, er det vigtigt at du etablerer en ramme, hvor de også kan mødes med faste intervaller. Selvom du måske har 35 frivillige, får de jo ikke den store sociale gevinst, hvis de kun arbejder hver for sig og måske oven i købet på forskellige tidspunkter. Hold for eksempel et frivilligmøde hvert kvartal hvor du som attraktion fortæller om den seneste udvikling og jeres forventninger til den nærmeste fremtid og læg god tid ind i programmet til, at de frivillige kan tilkendegive deres erfaringer eller udfordringer i forhold til arbejdet både i forhold til dig men også indbyrdes. Sørg også for, at der er god tid til at de kan være sammen med hinanden ved de lejligheder. opnås ikke fås direkte ved selve arbejdsopgaven, men er indlagt som en ekstra aktivitet i attraktionen, der gør, at ønsket om at udvikle sig bliver imødekommet. Rigtig mange frivillige er også drevet af, at tiden de har til rådighed er mere end de har aktiviteter at fylde tiden ud med. De har måske haft et langt aktivt liv på arbejdsmarkedet, og befinder sig efter at være blevet efterlønnere eller pensionister pludselig i en ny situation i livet. De har ikke så meget at have travlt med og vil derfor gerne kunne bruge deres tid og kvalifikationer i nye sammenhænge for stadig at have kontakt med arbejdsmarkedet. En faktor der er væsentlig at holde for øje også i hvervesammenhæng. En anden driver for at blive frivillig er ofte også ønsket om ny eller uddybende viden om et område, så sørg for at det er en del af udbyttet ved at være frivillig i din attraktion. Det kan godt være, at den viden der Side 7

8 Hvervning af frivillige Der er ligeså mange måder at hverve frivillige på, som der er forskellige modeller for hvilken type af frivillige du har brug for. Det er klart, at indfaldsvinklen til at hverve frivillige varierer i forhold til typen. Uanset type kan du forsøge at få omtale i de forskellige fagforbunds medlemsblade for at nå deres efterløns- eller pensionerede medlemmer. Har du brug for nogle med håndværksmæssige forudsætninger, er det også oplagt at kontakte det pågældende fagforbund for at høre, om du ad den vej kan komme i kontakt med nogle af deres pensionerede medlemmer. Har du en venneforening eller støtteforening til din attraktion, er det også oplagt at rekruttere frivillige gennem den ligesom du kan have øje for, om der i dit lokalsamfund er andre foreninger, du kan hverve frivillige fra. Erfaringerne blandt deltagerne i den førnævnte erfagruppe viser tydeligt, at annoncering måske ikke er den bedste vej, hvis den står alene. Attraktionerne har typisk fået et resultat på mellem 5 og 15 henvendelser på en annonce, og ikke alle vælger at indgå en aftale om et frivilligt arbejdsforhold, når de hører mere om, hvad det indebærer. Og igen er det heller ikke sikkert, at alle henvendelser matcher den profil, attraktionen havde ønsket sig. Typisk er det nemmere at hverve frivillige i mindre lokalsamfund. Her har folk ofte en større følelse af tilhørsforhold til en given attraktion. Har man allerede frivillige tilknyttet sin attraktion, er det oplagt at bruge den mulighed lokalsamfundets ugeaviser giver for omtale. Langt de fleste ugeaviser har et tema a la månedens buket, og langt de fleste attraktioner har en frivillig, man med rimelighed kan fremhæve som en, der fortjener en særlig opmærksomhed. Hvorfor så ikke indstille én af sine frivillige til at modtage buketten og i øvrigt nævne overfor journalisten, at man godt kunne bruge flere. Men du behøver heller ikke altid så mange krumspring. Ofte er det nok, at kontakte lokalavisen og appellere til lidt omtale af dit behov for frivillig arbejdskraft. Et åbent hus arrangement hvor, I fortæller om din attraktions behov og de gode oplevelser, man som frivillig kan få hos dig, kan ofte være en god kilde til at få kontakt med mulige frivillige. En anden indfaldsvinkel til at hverve flere frivillige er ganske enkelt at hverve dem iblandt dine gæster. For eksempel via en folder der ligger ved billetsalget eller i caféen, og igen er det oplagt, hvis du allerede har frivillige tilknyttet, at appellere til at de opfordrer flere til at henvende sig, for at høre mere om det at være frivillig hos dig. Flere attraktioner har også succes med ganske enkelt at udarbejde en hverveplakat, der kan sendes til biblioteket, det lokale kultur- eller medborgerhus, boghandlere i dit område eller et helt femte sted. Hvis dit behov er udpræget i en bestemt periode af året, og det kan dækkes af frivillige, der ikke nødvendigvis taler og forstår dansk, kan du rekruttere frivillig arbejdskraft gennem forskellige internationale organisationer blandt andre gennem EVS programmet som Gerlev Legepark belyser i en case andetsteds i denne håndbog. Der er selvfølgelig også den indlysende mulighed, at du omtaler behovet for frivillig arbejdskraft på din hjemmeside og via dine egne nyhedsbreve. Mulighederne er mange og det er overraskende let at skabe opmærksomhed og interesse for at være frivillig i attraktioner. Side 8

9 Uddannelse af dine frivillige Næsten uanset arbejdsopgaverne er det en god motivationsfaktor for at blive frivillig, at det tilfører den frivillige enten ny viden på et område eller endnu mere viden på et allerede kendt område. Det betyder, at du med stor fordel også i hvervefasen kan tilbyde kendskab til din attraktions specifikke område, når du uddanner dine frivillige, også selv om deres arbejdsopgaver måske ikke er direkte relateret til fagligheden i din attraktion. Det er generelt en rigtig god idé at opstille et egentlig uddannelsesforløb for dine frivillige. Et forløb som tilrettelægges og afvikles af dig selv eller en af de faste medarbejdere. Erfaringerne viser, at det kan være uhensigtsmæssigt at lade frivillige oplære frivillige som oplærer frivillige og så videre. Den model kan bevirke, at der opstår for store forskelligheder i de frivilliges måde at løse opgaven på og en disharmoni i forhold til, hvordan opgaverne rent faktuelt var tænkt løst fra starten. Et eksempel på hvordan frivillige kan uddannes og gøres klar til opgaverne næsten uanset karakter kan findes på Danmarks Keramikmuseum, hvor nye og nuværende frivillige oplyses om attraktionen og opgaverne ved hjælp af et program, der strækker sig over fire aftener over en periode på en til to måneder, suppleret med en kursusmappe der indeholder materialerne der gennemgås på de respektive moduler. Programmet på Danmarks Keramikmuseum er tilrettelagt ud fra de frivilliges opgave med selvstændigt at åbne og lukke museet og bemande billetsalget, varetage kommissionssalg fra både udstillingerne og museumsbutikken, klargøring af caféområdet samt forefaldende lettere kontorarbejde og besvarelse af telefoniske henvendelser. Uddannelsesprogrammet blev udarbejdet på et tidspunkt, hvor flere af museets daværende frivillige gennem flere år havde nået pensionsalderen, og derfor besluttede at fravælge det frivillige arbejde på museet, og der således var behov for tilførsel af flere nye frivillige. Gennem en periode med hvervning af flere forskellige kanaler blev der således opsamlet 15 nye frivillige, der gennemgik kurset sammen med de frivillige der allerede var tilknyttet museet, men som alle var blevet oplært enkeltvis og mestendels i de praktiske opgaver, og ikke informeret grundlæggende om museets overordnede platform for dets museale virke. Det første modul var orienteret omkring museets fortid, nutid og fremtid. Modulet omhandlede både husets historie eftersom selve bygningerne på Danmarks Keramikmuseum genererer besøget hos en stor del af gæsterne, fordi museet er indrettet i det gamle enkesæde til Hindsgavl Slot, og modulet omfattede også selve museets egen historie fra starten i Derudover præsenteredes husets mission, vision og strategi. De frivillige fik også på dette modul kendskab til vedtægter, en oversigt over medlemmer af bestyrelsen, funktionsbeskrivelser for de ansatte samt venneforeningens vedtægter og venneforeningens bestyrelsesmedlemsoversigt. Sidst men ikke mindst fik de også udleveret museets aktivitetskalender og en separat kalender for de frivilliges aktiviteter, i.e.; kvartalsmøder, udflugter, særlige rundvisninger, sommerudflugt, nytårskur etc. Denne kalender opdateres og uddeles i øvrigt på hvert kvartalsmøde. Modul nummer to var keramisk fagligt orienteret. De frivillige fik en tur i museets tilknyttede skoletjeneste, hvor de blev indført i teorien omkring keramisk arbejde og fik selv lejlighed til at fremstille en ting. En aften der altid vakte begejstring og blev deltaget i med stor interesse og som gav et rigtig godt grundlag for siden hen at beskæftige sig med værkerne på museet og besvare spørgsmål om fremstillingsteknikker og så videre fra gæsterne. fortsættes... >> Side 9

10 Uddannelse af dine frivillige Det tredje modul var praktisk orienteret omkring arbejdsopgaverne og selve gæstekontakten. Altså kort fortalt det praktiske omkring kasseapparatets funktioner, rutiner i forbindelse med salg af kunstværker, rutiner i forbindelse med klargøring af café, håndtering af alarmsystemer i forbindelse med åbning og lukning af huset og så videre. Til dette modul udleveredes to forskellige guider. En kvik-guide til hvordan man åbner og lukker museet, og en mere omfattende guide udarbejdet som opslagsværk til informationer om alt, hvad der er nyttigt at vide. Den er udarbejdet alfabetisk, og rummer både praktiske oplysninger om hvordan selve opgaverne skal løses og tillige svar på umulige spørgsmål som for eksempel; hvilken træsort gulvplankerne er lavet af, hvad stauderne i parken hedder, og hvem der har designet stolene i caféen og så videre. Viden der er en god idé at kunne slå op, men som man ikke nødvendigvis behøver at huske på som paratviden, og alt sammen ting gæsterne er glade for at kunne få svar på i tillæg til deres oplevelse omkring selve keramikken. Opslagsguiden er baseret på oplysninger, der til stadighed udbygges og revideres i excell-format med opslagsordet i kolonne A og svaret i kolonne B. Disse oplysninger blev blot flettet over i word-format og udleveredes på ny ved kvartalsmøderne, når der var ændringer eller tilføjelser. Efter endt kursusforløb er alle nye frivillige tilknyttet en af de rutinerede frivillige som føl på 3-5 vagter, indtil de føler sig klar til at fortsætte på egen hånd. Alt i alt et uddannelsesforløb der umiddelbart virker omfattende, men som viste sig at være udbytterigt for både de frivillige og museet. Det genererede en høj grad af medejerskab som er vigtig, når det er så vitale opgaver de frivillige løser, og det virker også loyalitetsskabende i forhold til museet som frivillig arbejdsplads. For museet betyder det samtidigt, at de frivillige er klædt bedst muligt på til at løse opgaven til stor glæde for museets besøgende. Det er vigtigt, at du gør dig klart, hvor omfattende dit uddannelsesprogram skal være alt efter opgaverne, der skal løses, og at du indregner den fornødne tid til både at udvikle og gennemføre det. Samtidigt er det en god idé fra starten at beslutte om man kan bestå og dermed også dumpe og om de frivillige måske ligefrem skal re-eksamineres for eksempel halv eller helårligt for at holde deres viden ved lige og ajour måske også ovenpå perioder hvor de af den ene eller anden årsag har været mindre aktive og dermed ikke har vedligeholdt rutinerne ved arbejdet. Modul nummer fire berørte museets økonomi og nøgletal, så de frivillige fik forståelsen af vigtigheden af deres indsats, og dette indslag gjorde ofte, at de frivillige kom med forslag til, hvordan museet kunne markedsføres yderligere for at tiltrække flere gæster, hvorfor dette modul også rummede en mere indgående gennemgang af museets markedsføringsbudget og markedsføringsplaner og PR- i øvrigt. Side 10

11 Belønning af frivillige Når nu der ikke er tale om aflønning for arbejdet den frivillige udfører, er det vigtigt, at du gør dig klart, hvordan du kan tilbyde en attraktiv form for belønning. Selvom den frivillige indgår samarbejdet uden forventning om noget håndgribeligt til gengæld, ligger der noget betydningsfuldt i, at du kan vise din påskønnelse af deres indsats. Det kan gøres på rigtig mange måder. Har du salgsartikler i din attraktion kan de frivillige tilbydes en rabat, du kan tilbyde dem fri entré til arrangementer i venneforeningen, hvis du altså har én. Producerer du selv faglitteratur, kataloger eller andet kan du forære de frivillige et eksemplar, har du særlige goder for dit personale for eksempel i forhold til indkøbsaftaler eller rabatter på entré til andre attraktioner, kan du søge at indlemme dine frivillige i også at kunne benytte disse ordninger. Du kan også overveje at holde en sommerfest, en julefrokost eller en nytårskur for de frivillige, som ud over at det er hyggeligt også er en god anledning til dels at ryste de frivillige sammen, men i høj grad også til at få dem rystet bedre sammen med dine ansatte. Du kan arrangere studieture til andre attraktioner eller steder med relevans for deres arbejde hos dig, eller du kan måske arrangere, at de besøger frivillige i andre attraktioner for at møde flere mennesker og få mere inspiration til deres eget virke som frivillige. Mulighederne er mange, og hvis du i din planlægning husker at have det sociale aspekt som de frivilliges primære motivation for øje, vil det i mange tilfælde være tilstrækkeligt, hvis du ikke er i stand til at tilbyde mere håndgribelige ting. Du kan tilbyde de frivillige fri entré for dem og deres gæster i din attraktion, og måske lægge op til, at de kan kombinere festligholdelsen af mærkedage med et besøg og en rundvisning på din attraktion. På Danmarks Keramikmuseum var det for eksempel meget brugt, at den frivillige inviterede alle gæsterne til deres runde fødselsdage til at starte festlighederne på museet med en rundvisning og et glas før turen gik videre til den egentlige sammenkomst. Det var meget påskønnet og brugt af de frivillige. Husk i øvrigt, uanset om du bliver direkte involveret i en rund fødselsdag eller ej, at budgettere med en buket blomster til den frivillige, ligesom du ville gøre til en ansat. fortsættes... >> Side 11

12 Alt det med småt Som i enhver anden sammenhæng er det vigtigt at have styr på alt det med småt i forhold til forsikring, fagforbund og A-kasser og ikke mindst SKAT. Det er tekniske ting som også vil interessere dine frivillige at have på plads. Hvad sker der hvis de kommer til skade i din attraktion under udførelsen af det frivillige arbejde? Er de dækket af dine øvrige forsikringer for dine ansatte, eller er det deres egen forsikring der skal dække. Hvad sker der hvis de kommer til at ødelægge noget under udførelsen af arbejdet? Er det dækket af din eller deres egen forsiking og så viedere. Det er spørgsmål denne håndbog ikke kan give entydige svar på, men derimod noget du skal afklare med dit eget forsikringsselskab, fordi det varierer fra selskab til selskab. Hvis dine frivillige er på efterløn eller modtager pension eller andre ydelser som for eksempel dagpenge, er det også vigtigt at afklare med deres fagforbund og A-kasse hvordan de forholder sig til, at medlemmet udøver, frivillig arbejdskraft. I forhold til at være på efterløn eller modtage pension er der sjældent begrænsninger på antallet af timer den frivillige må bruge i din attraktion, men i alle tilfælde er det en god idé at tilskynde den enkelte frivillige til at kontakte deres respektive fagforbund og for god ordens skyld få afklaret forbundets stillingtagen. Side 12

13 Alt det med småt Som dagpengemodager og frivillig er det i praksis ikke umiddelbart kendt som et problem da langt de fleste A-kasser også godkender frivillig arbejdskraft i et antal timer pr. uge varierende fra 2 til 10 timer, såfremt dagpengemodtageren stadig er til rådighed for arbejdsmarkedet og anfører den anvendte tid på dagpengeskemaet. Hvis der på forhånd er rettet henvendelse til A-kassen og indgået en aftale om antallet af timer, bliver der ikke modregnet i dagpengene. Det er en god idé at støtte den frivillige i henvendelsen til A-kassen og sammen sørge for, at formalia er i orden. De respektive A-kasser er som regel positivt indstillede overfor frivillig arbejdskraft i et begrænset omfang, da det giver den jobsøgende et tilknytningsforhold til arbejdsmarkedet, der kan værre nyttigt i sammenhængen med at søge arbejde. medarbejdere, der ikke opgives til SKAT ved et uanmeldt besøg i din attraktion, da hverken du eller den frivillige kan fremvise en lønseddel. Selvom du efterfølgende kan sandsynliggøre, at de er frivillige og dermed ulønnede, kan det skabe en uhensigtsmæssig situation i øjeblikket eller måske ligefrem generere uheldig PR og omtale, der siden hen skal redes ud. SKAT oplyser, at det derfor er en god idé dels at rette henvendelse til dit lokale skattekontor på forhånd og oplyse, at I anvender frivillig arbejdskraft, ligesom det altid er en god idé at have en liste over de frivillige i din attraktion eller endnu bedre en samarbejdsaftale der kan fremvises i tilfælde af uanmeldte besøg fra SKAT. I øvrigt er attraktionsbranchen, direkte adspurgt, ikke den umiddelbart mest interessante i SKAT s optik. En tredje faktor i forhold til det med småt er SKATs indstilling til, at du som attraktion benytter dig af frivillig arbejdskraft. I teorien kan de frivillige fremstå som Side 13

14 Eksempler på: - Hvervefolder - Stikord til første informationsmøde - Skitse til uddannelsesforløb - Skitse til samarbejdsaftaler - Eksempel på frivillig politik - Skitse til dagsorden for jævnlige informationsmøder Bliv frivillig medarbejder << Ydersider Folderen er vist i 55% af originalstørrelse Indersider Frivillig på Grimmerhus << Vi har i den daglige drift et stort behov for frivillige der vil hjælpe til med de mange forskellige opgaver, der skal løftes for at museet kan fungere og være et udbytterigt sted for gæster og de udstillende kunstnere. Som frivillig på Grimmerhus får man mulighed for at opleve en dejlig atmosfære i et gammelt hus, der emmer af kultur, og samtidig møde mange mennesker dels de besøgende og dels forskellige kunstnere der enten udstiller på museet, er repræsenteret i vores samling eller i vores museumsbutik. Kongebrovej Middelfart t F [email protected] Åbent ti.-sø. kl Arbejdet som frivillig på Grimmerhus omfatter blandt andet at passe billetsalget, ekspedere gæster der ønsker at købe keramik eller plakater, bøger og postkort fra museumsbutikken på lørdage, søndage og Marion Askjær Veld Som frivillig har man også mulighed for at hjælpe ved forskellige arrangementer på museet, for eksempel ferniseringer, musikaftener og andre specielle støttearrangementer. Vi ønsker løbende at holde vores frivillige ajour med den viden der er nødvendig. Derfor afholder vi blandt andet en rundvisning en hverdagsaften efter hver fernisering hvor de respektive udstillinger introduceres grundigt, og aftenen rundes typisk af med at vi samles efterfølgende i museumscaféen og nyder en kop kaffe og et stykke kage, og bliver orienteret om livet på museet og omkring billetsalget siden sidste frivilligmøde. Det giver også anledning til hyggeligt samvær med de andre frivillige og en del af museets personale. Danmarks Keramikmuseum På Grimmerhus i Middelfart vises Danmarks Keramikmuseums samlinger og særudstillinger. Foruden udstillinger af ejede og deponerede værker arrangeres årligt 4-8 særudstillinger af keramisk kunst fra hele verden. Danmarks Keramikmuseum er Nordens eneste museum, udstillingssted og værkstedscenter for dansk og international studiokeramik, kunstnerkeramik og keramisk design. Heidi Guthmann Birck helligdage, hvor vi ikke har ansatte til at løse opgaven. Museet er åbent fra kl. 11:00 til kl. 17:00 og sædvanligvis deles en dag i to vagter af tre timers varighed, så man kan passe det ind i sin øvrige kalender om man foretrækker tre timer om formiddagen eller tre timer om eftermiddagen ca. én gang om måneden. Vi ønsker at forberede alle nye frivillige bedst muligt til opgaven. Derfor indledes forløbet med fire hyggelige aftener med kurser, der alle er målrettede til at give den fornødne baggrundsviden for at falde godt ind i arbejdsopgaverne. Kurserne omfatter dels husets og museets historie samt vores visioner og organisatoriske base. De belyser tillige vores økonomi og generelle struktur i det danske museumslandskab, og giver samtidigt en grundig introduktion til gæstebetjening og alt det praktiske omkring salg af billet og betjening af kasseapparatet. Sidst men ikke mindst får man en grundig introduktion til begreberne i keramikkens verden ved selv at prøve kræfter med materialet i skoletjenestens værksted, så begreber som lertøj og stentøj eller rakubrænding ikke er fremmede for én i mødet med gæsterne. Arbejdet er ulønnet, men vi inviterer til nytårskur og sommerudflugt med spisning, og frivillige ved Grimmerhus bliver også tilbudt at deltage i de mange aktiviteter som Venneforeningen for Danmarks Keramikmuseum Grimmerhus afholder. Det kan være udflugter til andre museer, besøg hos keramikere eller foredrag med forskellige kunstnere. Kontakt os gerne hvis du har nogle spørgsmål eller ønsker en uforpligtende kursusoversigt tilsendt. Bodil Manz Museets indsatsområde er nutidig keramisk kunst, og samlingerne koncentrerer sig om værker skabt efter Udstillingerne viser enten temaer belyst gennem forskellige kunstnere, eller aktuelle værker fra kunstnergrupper. Indimellem præsenteres en enkelt kunstner retrospektivt. Og med mellemrum sættes der fokus på en periode af den ældre keramiks historiske udvikling med henblik på at perspektivere nutidens rivende udvikling på området keramisk kunst. På Grimmerhus arrangeres koncerter, foredrag, keramik-events og meget andet. Parken omkring museumsbygningen fremviser en række store keramiske skulpturer. Huset er en unik fredet bygning opført i 1856 af den daværende ejer af Hindsgavl Slot. Bygningens arkitektur afspejler datidens historicisme og fremtræder som en perle i arkitekturhistorisk sammenhæng. Ejendommen er blevet kaldt Danmarks smukkeste udstillingssted. Den smukke beliggenhed gør et besøg på det nyrestaurerede sted til en oplevelse af natur, arkitektur og keramikkunst. Gunhild Aaberg Side 14

15 Eksempler på: - Hvervefolder - Stikord til første informationsmøde - Skitse til uddannelsesforløb - Skitse til samarbejdsaftaler - Eksempel på frivillig politik - Skitse til dagsorden for jævnlige informationsmøder Side 15

16 Eksempler på: - Hvervefolder - Stikord til første informationsmøde - Skitse til uddannelsesforløb - Skitse til samarbejdsaftaler - Eksempel på frivillig politik - Skitse til dagsorden for jævnlige informationsmøder Side 16

17 Eksempler på: - Hvervefolder - Stikord til første informationsmøde - Skitse til uddannelsesforløb - Skitse til samarbejdsaftaler - Eksempel på frivillig politik - Skitse til dagsorden for jævnlige informationsmøder Side 17

18 Eksempler på: - Hvervefolder - Stikord til første informationsmøde - Skitse til uddannelsesforløb - Skitse til samarbejdsaftaler - Eksempel på frivillig politik - Skitse til dagsorden for jævnlige informationsmøder Eksempel på frivillig politik fra Danmarks Keramikmuseum Frivillighedspolitik Frivilliges indsats er med de økonomiske forudsætninger museet arbejder under altafgørende for, at Danmarks Keramikmuseum kan opfylde sin målsætning. Danmarks Keramikmuseum har behov for at involvere frivillige i sit arbejde, fordi flere opgaver kan løses, og Danmarks Keramikmuseum tillige får en lokal forankring. Frivillighedspolitikken er gældende for alle de frivillige, som støtter Danmarks Keramikmuseums virke. Definition på frivillige Enhver kan i princippet være frivillig ved Danmarks Keramikmuseum Visse specialfunktioner såsom bemanding af skranken etc. kræver deltagelse i et kursusforløb, jf. frivillig uddannelsen vedtaget af Danmarks Keramikmuseums bestyrelse. Den frivillige arbejder ulønnet Værdigrundlag Det frivillige arbejde for Danmarks Keramikmuseum hviler på værdierne, fællesskab, troværdighed og ansvar, og missionen er ønsket om at give gæsterne en god oplevelse, hvad enten det er museumsgæster eller kunstnere der er repræsenteret i udstillingerne eller museumsbutikken. Den enkelte frivillige tillægges kompetence og ansvar for konkret definerede opgaver, og Danmarks Keramikmuseum tilstræber gennem forskellige aktiviteter for de frivillige at sikre en platform for et godt fællesskab, og gennem for eksempel inspirerende rundvisninger at give baggrundsviden og informationer der sikrer at den frivillige er klædt på til at formidle en god oplevelse til museets gæster. Kvalitet og engagement Ved Danmarks Keramikmuseum har vi en ambition om, at vores gæster skal have en god oplevelse. Det stiller krav til udstillingerne, måden de formidles på, og de mennesker vores besøgende møder på museet. Vi ønsker kort sagt, at Danmarks Keramikmuseum skal være en god oplevelse. Et besøg præget af kvalitet og engagement, under overskriften naturlig elegance. Som fast tilknyttet frivillig skal man derfor kende til vores organisation og målsætning. Desuden skal man gennem deltagelse i vores uddannelsesforløb sikre sig de fornødne kvalifikationer til at varetage den opgave, man hjælper museet med at løse. Foruden visse obligatoriske kurser for de frivillige, der skal arbejde i og omkring museet, kan de frivillige forvente løbende at modtage tilbud om kurser og studieture, arrangementer med relevant og kulturelt indhold, som supplement til de kvartalsvise frivilligmøder der er tilknyttet de udstillingsorienterede rundvisninger der finder sted umiddelbart efter hvert udstillingsskift. Et fælles mål Et godt samarbejde hviler på gensidig respekt og viden om hinandens arbejdsopgaver gennem kontakt og dialog mellem frivillige og ansatte. I samme forbindelse er det vigtigt, at der er nogle klare aftaler omkring orientering og tilbagemelding mellem parterne. Da Danmarks Keramikmuseum er en levende virksomhed i fortsat vækst og forandring, kræves det af de frivillige, at man deltager aktivt og løbende, for at holde sig ajour med nye forretningsgange og administrative rutiner og tillige de skiftende udstillinger. Vi har derfor besluttet, at man som frivillig ved skranken mindst én gang pr. kvartal skal have en vagt, for at kunne vedligeholde sit kendskab til rutiner, billetsamarbejder, registreringsopgaver etc, og dermed opretholde sin status som frivillig uden oplæring på ny. Som frivillig på Danmarks Keramikmuseum er det ens fritid man stiller til rådighed. Fritid man ellers kunne bruge med familien eller venner. Det er vi meget taknemmelige for, og derfor ønsker museets ledelse og ansatte at bi- drage aktivt til, at det er rart og indholdsrigt at være frivillig. Side 18

19 Eksempler på: - Hvervefolder - Stikord til første informationsmøde - Skitse til uddannelsesforløb - Skitse til samarbejdsaftaler - Eksempel på frivillig politik - Skitse til dagsorden for jævnlige informationsmøder Side 19

20 Case om frivillige på Ribe VikingeCenter Ribe VikingeCenter startede i 1992 og var i den heldige situation, at vi allerede fra starten tog en gruppe frivillige med fra det historiske værksted i Vester Vedsted, som ledelsen kom fra. Af Bjarne Clement. Gruppen var etableret på baggrund af en avisannonce, hvor man efterlyste personer, som ville være med til at udbygge og vedligeholde jernalderhusene i det historiske værksted. De meldte sig, fordi de havde en lokal tilknytning og der var en vis form for status i projektet. Det betød, at vi ikke skulle til at overbevise nogle mennesker om, at det var en god ide at lægge frivilligt arbejde i Ribe Vikinge-Center. De havde allerede en identitet igennem det fællesskab og frivillige arbejde, de havde udført i Vester Vedsted. I starten var den frivillige arbejdsgruppe på ca. 20 voksne og ca. 10 børn. Vi gjorde rigtigt meget ud af at uddanne dem. Vi mødtes den 1. lørdag i måneden året rundt og arbejdede med praktiske opgaver og håndværk. Derudover afholdt vi 2-3 weekendkurser om året i de første tre år, hvor de blev undervist af nogle af de dygtigste håndværkere i kurvefletning, sølvsmedning, bronzestøbning etc. Det blev dengang støttet af amtets kulturpulje, den eksisterer desværre ikke mere. Vi arrangerede desuden en årlig udflugt. Gruppen voksede langsomt gennem mund til mund reklame og i kraft af en del presseomtale af RibeVikinge- Center og den blev efterhånden så stor, at folk splittede sig op i forskellige undergrupper alt efter interesse - smede, sølvsmede, bueskytter, tekstil etc. Vi bibeholdt dog de fælles arbejdsdage hver måned. Hvis der så er nogen, som vil arbejde mere på andre dage, får de stillet faciliteter til rådighed. I dag mødes smedene og bueskytterne flere gange om måneden og har egne nøgler og kode til alarmsystemet, så de kan komme og gå, som de vil. Hvis de har særlige arrangementer skal de orientere os og så sørger vi for, at der er bagt kage. De kan desuden altid bruge køkkenet og lave gratis kaffe og købe drikkevarer. Side 20

21 Case om frivillige på Ribe VikingeCenter I dag tæller arbejdsgrupperne omkring 120 personer, men der er sket store organisatoriske ændringer. Smedegruppen hedder Regin og bueskyttegruppen hedder Ull. De har begge dannet deres egne laug med vedtægter, kontingent, generalforsamlinger etc. Vikingerytterne er desuden organiseret i Dreki, en klub under Dansk Islænderheste Forening. Bueskytterne har desuden dannet en børnegruppe - Ull s unger, som forhåbentligt kan være en del af fødekæden til de frivillige grupper i fremtiden. Der er desuden en lille gruppe tilbage, som ikke har specialiseret sig, men stadig har flere forskellige håndværks interesser. De mødes lidt på kryds og tværs, alt efter hvad det er, de arbejder med. Mødestrukturen har ændret sig. Det er efterhånden blevet sværere og sværere at finde nye faglige temaer til arbejdslørdagene. Derfor har vi de sidste par år forsøgt os med en model, hvor de forskellige grupper var ansvarlig for indholdet. Det var ok et par år, men folk har efterhånden været med i så mange år, at det er svært at finde på nye tiltag, som kan tiltrække folk, når det ikke har deres primære interesse. Vi mødes nu kun to gange om året alle sammen. Arbejdet i grupperne har fået så stort et omfang, at de ikke har behov for at mødes alle sammen som tidligere. Ribe VikingeCenter er ansvarlige for indholdet af de to årlige møder og de har både et fagligt og socialt indhold. De inviteres bl.a. til juleindkøb i vores butik med store rabatter og en efterfølgende frokost. For at bibeholde interessen er det nemlig uhyre vigtigt, at folk finder det vedkommende både fagligt og socialt. De personer, som yder en stor frivillig indsats, er nemlig ofte samtidigt ressourcestærke personer, som normalt ikke har problemer med at få tiden til at gå, så hvis de først begynder at føle, de spilder tiden, får man et problem. Disse ændringer har vi diskuteret med de frivillige gennem en periode og den proces har været vigtig. De skal forstå, at de er med i beslutningerne og har indflydelse på dem. De er ikke bare billig arbejdskraft. For at kunne bruge faciliteterne på Ribe VikingeCenter, som de jo kan gratis, skal de til gengæld indgå i vores formidling. De skal bemande nogle af vores værksteder to weekender i løbet af sæsonen. Derudover arrangerer bueskytterne DM i vikingelangbueskydning i august, rytterne bor på vikingecenteret en uge i juli og to dage i efterårsferien, hvor de laver rideopvisninger to gange om dagen. Smedene arrangerer et lille smedetræf i juli. Derudover kan de altid komme og være med når de har lyst og vi kan ringe, hvis vi pludseligt står og mangler hjælp. Den første weekend i maj afholder vi et stort vikingemarked. Her er arbejdsgruppen ikke vikinger, men praktiske medhjælpere i billetsalget, i ølteltet, spiseteltet, rengøring af toiletter etc. Til markedet klares formidlingen/levendegørelsen af en anden stor gruppe af frivillige ferievikingerne. Ferievikingerne fik vi kontakten til, da vi i 1994 overtog afholdelsen af vikingemarkedet i Ribe fra Museet, som havde afholdt det i de to foregående år. Det er vikingegrupper fra Skandinavien og store dele af Europa. Vi inviterer ca. 300 vikinger, men kunne sagtens være mange flere. Der er mange flere, som gerne vil være med. Vi gav dem derfor mulighed for at komme henover sommeren. De første par år skete der ikke rigtigt noget, men nu har det udviklet sig, så vi har ca. 250 ferievikinger hen over sommeren. De kommer med deres eget udstyr, dragter og værktøj og indgår i vores værksteder eller opstiller deres egne. Specielt i juli og august er alle husene beboet og det er så svært at få plads i et hus, at de er begyndt at komme i skuldersæsonen for at kunne få deres ønsker opfyldt. Vi giver dem morgenmad og frokost, aftensmad skal de selv stå for. De får ligeledes 350,- kr. i kørepenge, hvis de er her i minimum en uge. Hvis de vil sælge noget, skal produkterne godkendes af os. Det skal, som udgangspunkt være noget de selv laver eller, være fremstillet i Europa. fortsættes... >> Side 21

22 Case om frivillige på Ribe VikingeCenter Vi har oprettet en elektronisk formular på vores hjemmeside, hvor de skal tilmelde sig. Hvis man vil være sikker på at få et bestemt vikingehus på et bestemt tidspunkt i højsæsonen, skal man tilmelde sig ca. et år i forvejen. Hvis det er vikinger, vi ikke kender, skal de medsende billeddokumentation og eventuelt referencer til nogle af dem, som vi allerede kender. Det er simpelthen for at kunne holde et ordentligt autentisk niveau og undgå grupper med uheldige politiske relationer. Der har været problemer med tyske grupper og nationalsocialistiske overbevisninger andre steder. Det vil vi undgå. Vi har udarbejdet et lille materiale omkring vikingetiden i Ribe og faktaoplysninger om Ribe VikingeCenter, som de får tilsendt. Så er de bedre klædt på til formidlingen. Publikum kan jo ikke se, at de er frivillige og forventer det samme høje informationsniveau hos alle vikingerne. Ferievikingerne har meget stor frihed men under ansvar. De har taget initiativ til nye værksteder, dramatiske optrin i formidlingen, skaffet os masser af nye kontakter over hele verden og de laver en masse markedsføring i reenactment miljøerne verden over. Senest er der oprettet en hollandsk hjemmeside med et internationalt debatforum for de frivillige, som har været med på Ribe Vikinge-Center. Vi har spurgt de frivillige, hvorfor de vil komme og bruge deres ferier og fritid hos os. De siger samstemmende, at det er fordi de kan arbejde i et autentisk rekonstrueret miljø og at der er mulighed for at udvikle deres egne kompetencer i fællesskab med vores medarbejdere. De nævner desuden vores meget høje serviceniveau med bespisning, køkkenfaciliteter, toiletter og baderum etc. Det har betydet, at vi indskærper overfor vores medarbejdere, at de altid skal tage de frivillige alvorligt og hjælpe og vejlede dem til det yderste. Det har været en længere proces. I starten syntes mange at vores medarbejdere, at der var lige lovligt meget arbejde med dem, men i dag er der ikke tvivl om, at de har fuld forståelse for den store betydning, de frivillige har. Det kræver selvfølgeligt noget engagement at involvere sig i dem og få dem til at føle sig velkomne, men på den lange bane er det givet rigtigt godt ud. De bliver mere og mere selvhjulpne og er i dag en reel hjælp, som efterhånden også aflaster vores medarbejdere. Flere af de ferievikinger, som har været med i mange år, har tilbudt at gå ind i vores guidefunktion. Det er noget, vi overvejer, da det vil kunne give os guidefaciliteter på rigtigt mange sprog. Ferievikingerne repræsenterer ca. 11 forskellige lande! Frivillige er en fantastisk og i mange situationer en nødvendig dimension på en attraktion af vores størrelse, med ca gæster fra maj til oktober. Det kræver selvfølgeligt arbejde og man skal være villig til at afsætte tid i organisationen til at varetage den opgave. Den person, som får ansvaret, skal have gennemslagskraft og kompetence til at kunne træffe beslutninger. Det må aldrig blive venstrehåndsarbejde. Hvis I vil have yderligere oplysninger, kan vi kontaktes på [email protected] og Rigtig god fornøjelse med jeres arbejde med de frivillige. Side 22

23 En øjenvidneberetning I 1989 flyttede jeg som nyuddannet ergoterapeut til Danmarks ældste by Ribe. Jeg så i Ribe Ugeavis en annonce, hvor 2 lærere søgte frivillig arbejdskraft til reparation af huse i Danmarks ældste historiske værksted i Vester Vedsted. Af Dan Høj, Ribe. Med en fortid som stenaldermand på Hjerl Hede igennem 10 sommerferier, og semiaktiv i en vikingegruppe i Schleswig, så jeg min chance for at kunne fortsætte med min store forhistoriske interesse i min nye by. Min kæreste var i mellem tiden flyttet ned til mig i Ribe, og sammen begyndte vi i den frivillige arbejdsgruppe, som gruppen ved det historiske værksted blev kaldt. I arbejdsgruppen var det hyggeligt at møde andre historisk interesserede mennesker og socialt var det dejligt, da vi lige var flyttet til byernes by og ikke kendte en levende sjæl. Min største interesse var dog ikke ligefrem at lerkline jernalderhuse, men derimod bueskydning med mine rekonstruerede stenalderbuer. Jeg tog nogle af disse træbuer med på historisk værksted, og stor var min glæde, da flere i arbejdsgruppen syntes, at det var en spændende aktivitet. Da nu afdøde antikvar Stig Jensen fra museet i Ribe i 1990 arrangerede et vikingemarked i Ribe, var han straks med på ideen om en bueskydningskonkurrence blandt vikingerne hvis jeg ville arrangere det. Tolv vikingebueskytter deltog i den første bueskydningskonkurrence for vikinger i 1000 år, og succesen blev gentaget igen 2 år efter til næste vikingemarked. De 2 lærere fra historisk værksted i VV havde i mellemtiden fået ideen til at oprette produktionsskolen Ribe VikingeCenter, og den frivillige arbejdsgruppe fulgte med. I 1994 arrangerede vi DM i vikingebueskydning på Ribe VikingeCenter, og 21 engagerede bueskytter deltog i bueskydningen, som foregik på en eng. DM var kommet for at blive. Flere interesserede fra omegnen var med på ideen, og i 1995 blev ULL Ribe Vikinge Langbue Laug dannet med 15 medlemmer. Lauget blev opkaldt efter vikingernes bueskyttegud ULL, og jeg fik fornøjelsen af at være formand i de første 10 år. På Ribe VikingeCenter fik ULL et klubhus og en træningsbane, hvor vi mødtes og stadig mødes - til bueskydning 1 gang om ugen i sommerhalvåret, og desuden fik vi gode muligheder for at mødes i værkstedet og cafeteriet. Sammenholdet voksede i takt med antallet af vores rekonstruerede vikingebuer og -pile, og vi er efterhånden blevet mange medlemmer, der bl.a. arrangerede DM og buemagertræf for alle interesserede i Danmark. I 2005 dannede min kone, vores 10 årige søn og jeg en underafdeling af ULL: ULL s Unger, hvor børnene skal være under 13 år for at kunne deltage. Da bueskydning er en livsfarlig sport, skal børnene desuden have en ansvarlig voksen med. Dette har i øjeblikket resulteret i 14 herlige unge bueskytter, som med liv og sjæl går op i bueskydning, pile- og buemageri godt hjulpet på vej af deres aktive forældre. fortsættes... >> Side 23

24 En øjenvidneberetning DM i vikingebueskydning har nu udviklet sig til at være meget større, idet der hvert år kommer omkring 70 bueskytter fra Danmark, Norge, Sverige, Tyskland, Island, Frankrig ja, selv fra Sjælland kommer de. Bueskydningsbanen til DM opbygges nu som en jagtbane med 20 mål, og 4 af målene er bevægelige. ULL har i dag 54 medlemmer, og ULL s Unger har 14 medlemmer, og takket være de gode forhold som vi har på Ribe VikingeCenter, kan vi lave en masse praktiske og sociale aktiviteter hele året rundt. Vikingebueskydning i ULL er ikke kun sport, håndværk og historie det er en livsstil. Alle grupper får stillet lokaler, værksteder og andre gode forhold til rådighed på Ribe VikingeCenter, og dette danner udgangspunktet for, at de fælles historiske interesser kan videreudvikles, og det sociale sammenhold styrkes. Til gengæld får Ribe VikingeCenter nogle engagerede og aktive vikingegrupper, som brænder for at formidle deres viden og kunnen på Ribe VikingeCenter sommeren igennem. Jeg er stadig aktiv instruktør, buemager og fortidsformidler ved vikingemarkeder og sommertræf, da det altid er dejligt at mærke den glæde, som især bueskydningen giver børn og voksne. Et glad og stolt ansigt fra et barn eller voksen, som opdager sine skjulte evner i bueskydning, er lige givende hver gang.. I dag findes der - med base eller tilknytning til Ribe VikingeCenter - foruden ULL- Ribe Vikinge Langbue Laug og ULL s Unger også en smedegruppe, en ryttergruppe, en sølvgruppe samt en dragtgruppe. Side 24

25 Frivillige gennem European Volunteer Service Mange attraktioner benytter frivillig arbejdskraft og mange har behov for de ekstra hænder for at kunne få aktiviteterne til at hænge sammen specielt i højsæsonen. Af Anne Sofie Willumsen. Det kan f.eks. være i form af venneforeninger, som lægger et stykke frivilligt i på attraktionen. Venneforeningerne er ofte selvkørende og samles om den specifikke interesse de har i det pågældende sted- og så tilbyder de deres arbejdskraft i attraktionen f.eks. i form af at stille med rundvisere, billetsælgere, håndværkere til arbejdende værksteder mv. Også i Gerlev Legepark har vi haft fornøjelsen af frivillige, som har bidraget til at gøre den hektiske sæson lidt lettere og ikke mindst sjovere at gennemføre. Her har det dog ikke været i kraft af en venneforening, men igennem et europæisk program, der hedder Aktiv Ungdom. Her har vi hvert år - i de seneste 6 år - haft tre unge mennesker, i daglig tale evs ere, fra Europa, som kommer og er på Gerlev Legepark i 6-7 mdr. Hos os har det været unge mennesker i midten af tyverne, der er ivrige efter at lære og byde ind med de ting, de har med sig fra de lande og traditioner de kommer fra. Hvad er EVS? EVS er forkortelsen for European Volunteer Service, der en del af et europæisk program, som hedder Aktiv Ungdom. EVS er et tilbud til primært europæiske unge om at tilbringe 2-12 måneder i udlandet og udføre frivilligt arbejde. Der ydes et økonomisk tilskud til hvert enkelt projekt men mere om det senere. Europæisk volontørtjeneste giver modtagerorganisationerne en mulighed for at få tilknyttet en ung person fra et andet land, som kan give en hjælpende hånd og evt. bidrage med idéer til andre måder at gøre tingene på. Der er tale om ulønnet arbejde på fuld tid, som skal være til gavn for lokalsamfundet. Arbejdsområderne kan dække socialt arbejde, miljø, kunst og kultur, sports- og fritidsaktiviteter. Altså kan turistattraktioner sagtens gøre brug af evs ere og skal selv vurdere i hvilken kategori, det er optimalt at beskrive sit projekt. Kategorien er et af kriterierne, en interesseret voluntør kan søge projekter (værtsorganisationer) under. Alle de praktiske ting omkring procedurer, krav mv er beskrevet i store træk senere, og det skal ikke være nogen hemmelighed, at der lægges en del timer i det, første gang I skal godkendes som værtsorganisation. Så hvorfor overhoved benytte sig af EVS? Hvorfor have evs ere i Gerlev Legepark? Som i mange andre attraktioner, er der brug for mange hænder i højsøsonen. At vi i Gerlev Legepark har valgt at benytte os af EVS ordningen, hænger bl.a. sammen med, at vi ikke har tilknyttet en stor venneforening, som gladeligt stiller deres frivillige arbejdskraft til rådighed. Samtid har vi en mulighed for relativt nemt, at kunne tilbyde bolig og forplejning. I de første år boede evs erene på Gerlev Idrætshøjskole og spise også der de fleste af deres måltider (dog ikke i arbejdstiden), ligesom de også her har mulighed for at møde masser af andre unge mennesker og deltage i dele af højskolens aktiviteter. De seneste par år har de stadig spist på højskolen og kunnet deltage i aktiviteterne der udenfor deres arbejdstid, men det har desværre ikke været muligt for højskolen at tilbyde værelser der. Løsningen har været beboelsesvogne i haven bag Legeparken. Ikke en optimal løsning (bl.a. fordi de skulle ud for at komme på toilet) men det har alligevel fungeret forbavsende godt. fortsættes... >> Side 25

26 Frivillige gennem European Volunteer Service Gennem årene har vi haft vidt forskellige mennesker, som på hver deres måde har bidraget med små og store selvstændige projekter, som på forskellig måde har bidraget til at gøre Gerlev Legepark et mere interessant sted at besøge. Ud over konkrete projekter bidrager de med en utrolig energi i det daglige arbejde. Vi har, med meget få undtagelser, været så utrolig heldige at have haft unge mennesker, som har haft en meget positiv og nysgerrig indstilling til livet og de ting, vi arbejder med i Gerlev Legepark. Det har betydet, at der har været masser af initiativ og gåpåmod, og ikke mindst at de efter relativ kort tid har kunnet indgå i en vagtplan og være hjælpende hænder på forskellige områder. Da de har boet lige ved siden af Legearken har de ligeledes ofte været meget fleksible i forhold til arbejdstider, og når de har haft fri, har de nærmest brugt området som deres baghave og caféen som stue. Det betyder, at der langt det meste af tiden har været folk på området og i bygningerne, som hurtigt har kunnet reagere, hvis der skulle ske uventede ting. Af mere ideologisk karakter, har Gerlev Legepark set det som en mulighed for at give unge mennesker mulighed for en god og tryg måde at få et ophold i Danmark med mulighed for at møde andre unge mennesker og dermed opleve alle de diskussioner, udfordringer, realtioner, venskaber mv, der kommer ud af et sådan ophold. Indtil videre og med de tilbagemeldinger vi har fået fra vores tidligere evs ere, har de i langt overvejende grad fået en masse gode oplevelser med hjem i rygsækken både sociale men også faglige i relation til det vi konkret arbejder med i legeparken: Hvordan kan man bruge leg til at styrke relationen mellem mennesker, hvordan kan man bruge den i pædagogisk sammenhæng, i forhold til integration mv. Hvordan bliver et 6-7 måneders forløb afviklet og hvad laver evs erne konkret? Når de ankommer hvilket de gerne skulle gøre med meget få dages mellemrum, bliver de i løbet af den første måned introduceret til de forskellige arbejdsområder. Den del af vagtplanen er lavet allerede inden de kommer. De kommer med en instruktør ud og lege, de er med på værkstedet og i cafeen i en slags mesterlære. På den måde kommer de både til at lære personalet at kende ligesom de møder dem på deres hjemmebane Ligeledes er der en del praktiske ting, som skal ordnes. Bl.a. skal man sørge for at de meget hurtigt får ansøgt om sygesikringsbevis, da det er forudsætningen for at kunne starte på sprogskole. De bliver introduceret til lokalområdet (ud over idrætshøjskolen), får lånekort til biblioteket, hvis de er interesseret i det mv. Vi har desuden gjort det til en tradition at lave en aften, hvor evs erne skal præsentere sig selv og lidt at det land de kommer fra, bl.a. i form af, at de skal stå for maden (her har de mulighed for for første gang at stifte bekendtskab med et dansk supermarked og det er jo et studie i sig selv). På den måde, får de deres første opgave sammen som evs ere og det har som regel været en herlig aften! Når introforløbet er gennemført bliver de fordelt således, at de på tur er med i de forskellige områder: undervisning, praktisk arbejde sammen med værkstedet og i cafeen. De indgår i vagtplanen på lige fod med resten af personalet, men der afsættes ligeledes tid til, at de kan lave deres egne projekter. I starten er de fordelt fra administrationens side, men et stykke inde i forløbet er de gerne med til at sammensætte deres egen vagtplan ud fra interesser og så der bliver mere tid til deres egne projekter. Side 26

27 Frivillige gennem European Volunteer Service De selvstændige projekter har gennem årene været af meget forskellig karakter. Nogle har haft meget lyst til at formidle og undervise. I 2007 lavede vi en aftale med Sprog-og Integrations Centeret i Næstved, hvor evs erne fik lov at bruge alle idrætstimerne på et sproghold, hvor fællessproget var engelsk. Hertil lavede de så en undervisningsforløb med masser af lege fra legeparken, kombineret med de lege, som de fik ud af eleverne på sprogskolen udervejs. Eleverne - der var 25 i klassen, og de kom fra 16 forskellige lande tog utrolig godt imod og var glade for både at lære danske lege men også for at kunne dele noget af deres egen kultur med sine medstuderende på skolen. Evalueringen af projektet viste, at det havde været en kæmpe succes og sprogcentret vil gerne være med i et tilsvarende projekt en anden gang. Et andet projekt blev lavet af en pige, hvis forældre begge er blinde, og hun havde derfor en stor viden om, hvordan man gør ting tilgængelige for blinde og svagtseende. Hun omskrev en del af reglerne til nogle af legene og spillene og kontaktede Synscenter Refsnæs i Kalundborg og lavede en aftale om, at få oversat en beskrivelserne til Braille (punktskrift). Ligeledes fik hun lov at bruge deres værksted til at lave en model af parken som kan læses med fingrene. Som en afslutning på projektet fik vi besøg af personale fra synscentret og fik en masse mere at vide om hvad man kan gøre for at gøre sin attraktion mere tilgængelig for blinde og svagtseende. Det åbner pludselig muligheder for at en bestemt gruppe med handicap kan få større glæde af parken. Man kan forestille sig masser af andre projekter, som kunne være interessante og sjove for evs ere at lave, og mange gange udvikler projekterne sig undervejs og bliver mere og mere kvalificerede for både evs erne og for attraktionen. Hvilken indflydelse har det haft på det daglige arbejde og det faste personale? Først og fremmest har evs ernes komme ligesom været det tidspunkt, hvor stedet skiftede gear fra vintergear til sommergear, og i Gerlev Legepark betyder det, at parken skal klargøres til sæsonåbning og at sommersæsonen er lige om hjørnet. For personalet har det ligeledes betydet en vis spænding: Hvordan er evs erne nu i år? Er de lige så søde som sidste år? Er de gode til engelsk? Kan de fungere sammen (de kender jo heller ikke hinanden på forhånd) osv. osv. Når de så endelig er ankommet lægger de som regel en god grundstemning på stedet med masser god energi. De flytter jo nærmest ind! For dele af personalet er det en udfordring at skulle tale engelsk og at møder, hvor evs erne er med, ligeledes skal holdes på engelsk. Det plejer dog at finde et leje, hvor alle er gode til at hjælpe hinanden med sprogbarriererne ligesom evs erne hurtigt lærer de mest almindelige ord og sætninger og ofte også lærer at forstå en del dansk. Hvordan vælger vi dem ud? har vi været dygtige eller heldige? I løbet af et år, løber der ganske mange ansøgninger ind i mailboksen. Evs erne kan læse vores projektbeskrivelse i en database og kan søge enten direkte på projektet eller mere generelt på projekter i Danmark. Vi har de seneste år fået et stigende antal ansøgninger, og vi har derfor opstillet nogle krav til ansøgeren for at kunne komme i betragtning til et evs-ophold i Gerlev Legepark. For det første vil vi have tre evs ere i alt fra tre forskellige lande, to kvinder og en mand. Det har vi erfaring for fungerer godt. Da vi har adresse et stykke udenfor alfarvej, er det for os vigtigt, at EVS erne har kørekort. De har for det første en langt større mulighed for at være behjælpelige ved arrangementer rundt omkring i landet. Derudover har de en mulighed for at låne en af legeparkens biler på dage, hvor de ikke er i brug. fortsættes... >> Side 27

28 Frivillige gennem European Volunteer Service Det giver evs erne en langt større frihed og mulighed for at udnytte de muligheder, der er på Vestsjælland, men som ikke nødvendigvis er nemme at nå med offentlige transportmidler. Som et sidste kriterium, har vi valgt, at de skal være min. 23 år af den grund, at de ofte er meget mere selvkørende og byder ind med flere ideer og hjælpende hænder, end hvis man lige er fyldt 18. Ligeledes forsøger vi at sikre, at de har rimelig gode engelskkundskaber, da det er alfa og omega for at få en god kommunikation i gang med dem og for at undgå misforståelser i videst mulig omfang. Ud af de mange ansøgninger (sidste gang var der op mod 70) vælger vi dem ud, som på papiret opfylder vores kriterier og derefter er det mavefornemmelse, der er afgørende for, hvem der vælges. Og i sidste ende skal det kombineres med, om de stadig er interesseret i os eller om de har fundet et andet projekt i mellemtiden. Og ofte er de tre, der til slut ender med at komme til legeparken, nogle helt andre end dem, man havde som favorit, da man læste og valgte ansøgningerne ud. Så ud over, at vi kan sætte kriterierne op, så er det et stykke af vejen tilfældighedernes spil, der afgør resultatet. Men som sagt, har vi til dags dato været utrolig heldige, og hvert efterår når de tager hjem, siger vi det var de bedste evs ere vi nogensinde har haft! I know these answers after being 7 months there, but I will not say what they are! I could say that you will work with a lot of guests of this play park, mainly children, that the biggest part of the volunteer job is outdoor, that a lot of times the job it is outside Gerlev and that it is really a playful job!!! I could say that the best part of the project is made by the people that you will meet there: first of all, becoming an HAPPY EVS in Gerlev (this is a totally grammatical wrong expression, but we are proud of it!) you will not be alone and you will share your experience with other volunteers (and in 2007 we made a great group: at first we were 2, but then we improve! We became 3 volunteer and then a polish worker joined us: this is a group!). Then you will work with a team of crazy Danish people, the ones who created the park, and they will be ready to bring you in the team, in order to be part of it and to share your knowledge with them. Hvad synes de om at være her? I 2007 havde vi fornøjelsen af at have Chiara, Erik og Sara i parken fra midten af maj til slutningen af oktober. Her er hvad Chiara efterfølgende skrev: EVS in GERLEV LEGEPARK Gerlev Legepark, workshop of old traditional games, says the title of this EVS project. What does it mean? Where is Gerlev? What are we going to do? are the first questions that a future volunteer ask. Side 28

29 Frivillige gennem European Volunteer Service And then, I could say that you will see a lot of places, a lot of faces and that you will learn something very special: a kind of new job, new people, new friends, a different culture and a different perspective. This is great! I hope you will the next HAPPY EVS IN GERLEV!!! Hvis I har lyst til at få evs ere I det samlede regnskab er det det hele værd! Men samtid er det ikke nogen hemmelighed, at der ligger en del timers papirarbejde, inden I kan tage imod den/de første, ligesom der efterfølgende hvert år skal sendes ansøgninger på de enkelte evs ere. I Danmark skal alle projekter og ansøgninger godkendes af CIRIUS, der er en statslig styrelse for internationalisering af uddannelser og læringsmiljøer. Godkendelse som værtsorganisation Alle organisationer, der ønsker at sende en volontør af sted eller ønsker at være vært for en volontør, skal godkendes. For at blive godkendt skal organisationen følge EVS-charteret, som kan findes på dk/evs. Godkendelsen er en betingelse for at kunne deltage og skal sikre en ensartet kvalitet og standard. Den officielle godkendelse gælder for 3 år ad gangen, men organisationen kan dog blive frataget den, hvis reglerne ikke bliver overholdt. Som værtsorganisation har man en hel række forpligtelser (ligesom sendeorganisationerne og de koordinerende organisationer har det). For værtsorganisationerne er det bl.a. at sørge for bolig og forplejning, at hjælpe evs erne med at lære lokalsamfundet at kende, at udbetale lommepenge, at tilrettelægge introforløb at følge op og evaluere undervejs, at lave afsluttende evaluering med evs erne inden de tager hjem igen mv. Specielt den første gang, tager det lang tid, da der er en del regler, der skal tages hensyn til, men efterfølgende bliver det selvfølgelig langt lettere. Ansøgning for hver årgang evs ere For et voluntørophold kan komme i stand, kræver der tre parter: En voluntør, en sendeorganisation og en værtsorganisation. Desuden kan der være en koordinerende organisation (men det kan med fordel være værstorganisationen, hvis I vil have flere evs ere ad gangen). Her skal der ikke bruges plads på at beskrive hele ansøgningsproceduren de er glimrende beskrevet på www. ciriusonline.dk/evs. Blot skal I være opmærksomme på, at hele proceduren tager ganske lang tid! Og deadlines skal overholdes nøje hvis det skal lykkes. Ligeledes kan det være noget omstændeligt at få afsluttet projekterene, når evs erne er taget hjem igen. Der skal afleveres rapporter på den enkelte voluntør til CIRIUS. Men når det så er sagt, så er det al sliddet og papirarbejdet værd! God fornøjelse med EVS Side 29

30 De frivillige på AQUA Brug af frivillig arbejdskraft i en organisation handler naturligvis i første omgang om at løse nogle arbejdsopgaver, som den fastansatte del af organisationen af ressourcemæssige grunde ikke får løst - eller har svært ved at få løst. Af akvariechef Erik Hofmeister, AQUA Ferskvands Akvarium. Men frivillige giver også en folkelig forankring og et ambassadørkorps, som udadtil i forhold til omverdenen - er af uvurderlig betydning. Og indadtil - i forhold til den fastansatte del af organisationen - kan de frivillige give et idemæssigt indspark i den daglige drift og udvikling af aktiviteterne. Det er kort sagt nogle af de positive erfaringer, vi har gjort med brug af frivillig arbejdskraft gennem snart 15 år i AQUA Ferskvands Akvarium. Negative erfaringer er der selvfølgelig også. Om disse forhold og indholdet og organiseringen af det frivillige arbejde på AQUA handler det følgende. Inspiration fra USA Lige siden åbningen i 1993 har frivillige været med til at løse en lang række opgaver i AQUA. Ja, faktisk var det en håndfuld ildsjæle, som i midten af 1980 erne fik ideen til at lave AQUA - Danmarks eneste store ferskvandsakvarium med et nuværende årligt besøgstal på gæster. Og lige siden har frivillige på flere områder spillet en aktiv rolle i AQUA. I dag har vi ca. 45 frivillige på AQUA. At bruge frivillige i et zoologisk anlæg som AQUA er ikke udbredt i Danmark. Det er det derimod i USA, og inspirationen til at bruge frivillige i AQUA kom fra en studietur til et af verdens førende akvarier, Monterey Bay Aquarium i Californien. Her har man ikke færre end 900 frivillige alting i USA er stort! De løser en lang række opgaver, lige fra at guide til at dykke og hjælpe til med alskens forskellige opgaver. Side 30

31 De frivillige på AQUA Det frivillige arbejde i AQUA De første mange år drejede det frivillige arbejde sig især om at guide og hjælpe til med udstillingsaktiviteter. Formidlings- og publikumsaktiviteter udgør stadig en væsentlig del af det frivillige arbejde på AQUA, men gennem årene er der kommet flere opgaver til. I dag deltager nogle frivillige i grupper, som altid sammen med den professionelle del af organisationen hjælper til med at: - Udvikle udstillinger - Planlægge arrangementer for årskortholdere og gæster generelt - Planlægge markedsførings- og salgsaktiviteter af årskort - Skaffe kontakt til potentielle sponsorer - Rekruttere og uddanne guider - Hjælpe til med praktisk arbejde i parken og udstillingen; køre ud med brochurer og bistå med anden praktisk hjælp - Indsamle dyr og planter til akvariet Det er også frivillige, som hver lørdag og søndag kl.14 viser rundt i AQUA ligesom vi kan trække på frivillige guider i forbindelse med bestilte - og betalte - rundvisninger. Sidstnævnte tjener vi altså penge på. Og nok så vigtigt: I vinter-, påske-, og efterårsferien summer AQUA af publikumsaktiviteter, som kun kan gennemføres i det omfang fordi frivillige er med til at gennemføre dem. Det er naturligvis helt afgørende, at de frivillige er klædt ordentligt på, når de på vegne af AQUA møder vores gæster. De frivillige guider bliver derfor til stadighed undervist i emnet og har de nødvendige informationer i forbindelse med aktivitetsuger. Organiseringen Det frivillige arbejde i AQUA er organiseret på den måde, at vi i vores organisation har en medarbejder, som koordinerer kontakten til de frivillige. Derudover er nogle af de frivillige med i grupper, og selvom disse grupper til en vis grad er selvkoordinerende er der altid en med fra den faste stab til gruppemøderne. Det sikrer, at ikke noget løber løbskt! Fire gange om året mødes vi med alle frivillige til åbne møder, hvor vi orienterer hinanden om udviklingen, nye aktiviteter og hvor vi drøfter fælles anliggender, eventuelle problemer og kritikpunkter. De frivillige er en del af AQUA s venneforening AQUA s Venner og bestyrelsen i denne forening er også med til at koordinere den frivillige indsats. Endelig har bestyrelsen for venneforeningen lige fra starten udpeget en repræsentant til AQUA s overordnede bestyrelse for den selvejende institution. De frivillige er på den måde repræsenteret i den øverste ledelse af akvariet. fortsættes... >> Side 31

32 De frivillige på AQUA Rekrutteringen I de senere år har vi fået stadigt flere frivillige. Vi gør ikke noget aktivt for at rekruttere nye. De kommer af sig selv. De har f.eks. hørt om det frivillige arbejde via deres netværk eller er blevet fanget ind via købet af et årskort. Langt de fleste er over 60 år, efterlønnere og pensionister men selvfølgelig også yngre. Det afgørende for os er ikke aldersprofilen men at vi til stadighed har et aktivt korps af frivillige, der yder en indsats. Alderen er underordnet. At give og få igen De frivillige giver til AQUA men der er vel også en forventning om, at vi giver noget tilbage. I Monterey Bay Aquarium er det at kunne parkere sin bil gratis en del af akvariets modydelser men den går nok ikke herhjemme! Er man frivillig i AQUA får man bl.a. et årskort (d.v.s. fri adgang til AQUA) og nogle få fribilletter. Derudover bliver man med ledsager inviteret på en god middag i januar og en heldags-inspirationstur i august. Det er de hårde modydelser og man kan altid diskutere om det er for meget eller for lidt! Men der er en anden dimension, som er vigtigere for de frivillige, og som også er en form for modydelse. Det er den sociale dimension: Samværet med andre frivillige og hyggen ved at være sammen med andre om noget man holder af. Føle, at man gør en forskel og er til hjælp. Som en af de frivillige for år tilbage skrev på spørgsmålet om, hvad man får ud af at være frivillig i AQUA: Fornøjelsen, fornøjelsen og så fornøjelsen og til sidst masser af frisk luft og en dejlig fornemmelse af at man har gjort noget godt. Den sociale dimension er meget væsentlig, og det er afgørende, at man fra den professionelle organisations side er sig det bevidst og skaber rum til det i det frivillige arbejde. Der skal være tid til snak over en kop kaffe eller en bid brød. Ellers vil det hurtigt lide skibbrud. Afstem forventningerne! Kigger vi afslutningsvis på nogle af de negative erfaringer vi har haft med det at bruge frivillige på AQUA handler det i første omgang om samarbejdsrelationer. For år tilbage kom jeg til at fornærme en af vores frivillige så meget, at han stoppede som frivillig. Vi blander os naturligvis aldrig i de frivilliges ferieplaner, men en særligt pligttro frivillig spurgte mig, om det var i orden, at han holdt ferie på et bestemt tidspunkt. Mit svar var, at det var helt i orden, Du kan bare holde ferie, når det passer dig et svar, han tolkede derhen, at hans arbejde åbenbart var ligegyldigt! Som organisation skal man være gearet til at håndtere de frivillige ellers ender det i skuffelse. Det kan være noget så enkelt som at sørge for at det værktøj, de frivillige skal bruge, er der, når de kommer; at opgaverne er forberedte og at der er én fra den faste stab, som kan koordinere aktiviteten. Det handler også om, at man afstemmer forventningerne til hinanden, og at man kender hinandens roller. Rollefordelingen og den dertil knyttede kompetence skal være klar ellers går det galt. I de første år efter åbningen af AQUA opstod der samarbejdsproblemer mellem den faste stab og en lille håndfuld frivillige, som i forberedelsesfasen og startfasen af akvariets levetid havde ydet en enorm indsats både på det idemæssige og praktiske plan - og som mistede indflydelse, da først den faste stab rigtigt tog over. I dag har samspillet fundet et frugtbart leje, hvor parterne kender deres rolle - og hvor man yder og nyder til fælles bedste. Side 32