Indledning Motivation og problemfelt Afgrænsning, forbehold og præciseringer Metode Udvælgelse af felter til landkortet...

Transkript

1

2

3 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Motivation og problemfelt... 2 Problemformulering... 3 Afgrænsning, forbehold og præciseringer... 4 Metode... 5 Tidligere studier... 5 Udvælgelse af felter til landkortet... 5 Litteratursøgning overblik over feltet... 8 Diskussion: Landkortets felter Markedet Indholdet Brugerne Redaktionerne Konklusion Abstract Litteraturliste

4 Indledning Indledning Motivation og problemfelt Netjournalistik er nyt og netjournalistik er i sin tidlige barndom. Domingo (2005) udpeger midten af 90 erne som internetjournalistikkens egentlige fødsel, forstået på den måde, at det er her, vi begynder at tage netmediet til os, og det er her udviklingen og problemerne begynder. Det er ikke nogen hemmelighed, at journalistikken gennem længere tid har været i dyb økonomisk krise (Scott 2005). Her menes ikke blot den økonomiske krise, som samfundet generelt oplever i dag i Journalistikken er i nyere tid blevet udfordret på sine levevilkår. Hvor journalister før var gatekeepere og spejlede nøje udvalgte historier fra og om samfundet (Shoemaker 1991), eller i hvert fald dele af samfundet, til læserne så har teknologisk udvikling, højere krav om produktion i antallet af nyheder, udfordringer fra annoncører og professionelle kommunikatører, spindoktorer og stigende konkurrence om et svindende antal annoncekroner medierne imellem markant ændret journalistikkens rolle (Sparks 2001). Både internt på redaktionerne og eksternt i forhold til læserne. Disse ændringer har endnu ikke indfundet sig helt i branchen. På redaktionerne rundt omkring er der stadig en hvis modstand mod netmediernes indtog og netjournalisternes nye arbejdsmetoder, der på mange fundamentale planer støder ind i den journalistiske selvforståelse (Deuze 2007a). En selvforståelse, som jeg for snart 4 år siden stiftede bekendtskab med, da jeg startede på journalistik på RUC. På rekordtid skulle jeg lære om det journalistiske håndværk, den gode artikel, den rammende overskrift og de klassiske journalistiske dyder som kildekritik, grundighed og fair behandling af parter. Men da RUC uddanner videnskabeligt funderede journalister, har jeg også beskæftiget mig med den forskningsmæssige del af journalistikken. Hvor mange af mine medstuderende har lavet undersøgende og gravende journalistik, fortællende reportager eller undersøgt minoriteters fremstilling i dagspressen (her forstået som de klassiske papirdagblade), så har jeg fokuseret på netjournalistikken, og de kår den lever under i Danmark. Jeg har beskæftiget mig med undersøgelse af breaking news begivenheder på nettet som et casestudie, jeg har undersøgt tv på internettet, og jeg har skrevet speciale om individualiserede nyheder på internettet. I processen omkring at skrive disse projekter samt mit speciale, har der hele tiden manglet et overblik over, hvad journalistforskningen egentligt har vist på enkelte områder. Især indenfor netjournalistik et nyt forskningsfelt, der afføder mange artikler. Men samtidigt et felt, der endnu ikke har fundet sine ben. Ph.d. studerende ved RUC, Jannie Møller Hartley, har kaldt netjournalistikken for en fumlende teenager 1 og et muligt kommende forskningsprojekt på RUC, som jeg måske skal deltage i, skal forsøge at afdække, hvordan det ligefrem kan blive økonomisk rentabelt at drive journalistisk forretning på nettet. Her skal især fokuseres på, hvordan teknologien kan hjælpe på økonomien. 1 (besøgt 22/ ) 2

5 Indledning Projektet er samtidigt det sidste, jeg skal skrive på RUC og på datalogi. Jeg har på faget journalistik beskæftiget mig intensivt med netjournalistik og på faget datalogi intensivt med organisationsteori. Derfor må det siges, at dette projekt ligger lige midt imellem og som sådan kunne det have mange afsæt. Hvis mit studieforløb havde artet sig anderledes havde det været enten en forundersøgelse til et integreret speciale eller en del af et sådant. Sådan har forløbet dog ikke artet sig. Derfor har jeg den store fornøjelse at skrive dette projekt med mange forskellige sigter og formål; interessemæssigt, som en del af et kommende forskningsprojekt, som et krydsfelt mellem mine to fag og som det overbliksbillede af journalistikforskningen indenfor netjournalistik, som jeg selv har ment manglede. Problemformulering Projektet er tænkt som et indledende og bredt deskriptivt analyserende studie, der kombinerer mange kilders undersøgelsesresultater. Et landkort over netjournalistikforskningen. Dette leder mig hen til følgende problemformulering: Hvad er status på det journalistiske landkort indenfor online journalistikken? Dette er et meget bredt spørgsmål, der lægger op til diskussion. Og direkte ud af den nødvendige diskussion kan udledes følgende underspørgsmål: Hvor er landkortet tydeligt at læse og hvor er der behov for yderligere studier? 3

6 Afgrænsning, forbehold og præciseringer Afgrænsning, forbehold og præciseringer Dette projekt er et breddestudie i krydsfeltet mellem datalogi og journalistik. På trods af at studiet går i bredden, kan jeg kun afdække et begrænset område af forskningen, så det er nødvendigt for mig at afgrænse mig fra vigtige faktorer, der ellers er betydende indenfor netjournalistikken. Jeg afgrænser mig fra deciderede tekstanalyser af indhold på nettet dog ikke her forstået som typer af indhold, da det er væsentligt at diskutere nye medier (blogs, webzines, web tv osv.) i et begrænset omfang. Men jeg diskuterer ikke indholdet af netsider eller analyserer indholdet af netaviserne som sådan. Jeg afgrænser mig også fra at diskutere, hvordan brugere udvælger indhold på netsiderne og også fra, hvordan brugerne læser indholdet på netsiderne, hvilket tidligere er blevet gjort med eye tracking undersøgelser (Nielsen 2002, Boczkowski 2002), og i nyere tid med logging værktøjer og datamining (MacGregor 2007). Jeg afgrænser mig også helt overordnet i dette projekt fra alle faktorer, der ikke kan siges at hænge flydende sammen med begrebet netjournalistik. Selvom netjournalistikken selvsagt har store ligheder og stor sammenhæng med andre former for journalistik, herunder den skrevne, så vil det være umuligt (i det mindste i et projekt som dette i størrelse og karakter) at kunne nå tilnærmelsesvist tilfredsstillende rundt om emnet uden disse afgrænsninger. Konkret vil jeg afgrænse mig fra at diskutere begreber som ejerforhold, annoncørers magt, papiravisens nedgang samt distribution af økonomiske støttemidler til netmedier og almindelige medier. Jeg vil heller ikke diskutere public service som udgangspunkt. Alle emner vil jeg dog naturligt berøre overfladisk, når det er nødvendigt. Men jeg vil ikke teoretisk anse dem som en del af det landkort, projektet her skal afdække. Jeg bruger gennem projektet begreber som netredaktion, onlineredaktion, webredaktion, netmedier, papiravis, printavis, netavis, online nyhedssider og så videre. De er som oftest blot forskellige versioner af henholdsvis netaviser og netredaktioner (eller papiravis og papirredaktion ), og ordene i deres forskellige former har ikke nogen indholdsmæssig varierende betydning. De medvirker blot til, at sproget bliver lidt mere varieret og flydende. Samtidigt er det værd at præcisere, at jeg har en forudindtaget holdning til netjournalistik, fordi jeg har beskæftiget mig med den i den grad, jeg allerede har. De tidligere projekter, jeg har været forfatter på, har undersøgt begreber som hastighed, nyhedskriterier og brugeres holdning til netmedier. I alle tre har tilfældet været, at forfatterne har stillet sig kritisk overfor eksisterende praksis. Jeg forsøger dog at holde et neutralt sigte, men kan ikke sige mig helt fri for bias i mine betragtninger og tolkninger af litteraturen. 4

7 Metode Metode I dette afsnit vil jeg redegøre for, hvordan jeg sammensætter kontinenterne på det journalistiske landkort, som jeg senere vil diskutere. Tidligere studier Journalistik og onlinejournalistik er et nyt forskningsfelt, hvor der ikke eksisterer nogen stringent metode til navngivning, indeksering eller emnefortegnelse af studier. Dette gør det svært at udforme en metode for breddestudier som nærværende. Et af de seneste studier blev foretaget i 2005 (Domingo 2005). Domingo viderefører et tidligere studie fra 2002 (Boczkowski 2002). Men hverken Boczkowski eller Domingo benytter sig af egentligt metoder til litteratursøgning og selektion. The literature review is based on a selection of scholar production mainly derived from an exhaustive analysis of papers focusing on online journalism published in international communication journals during the period (Domingo 2005:1) For begge studiers vedkommende er metoden til litteraturselektion udtømmende nærmest kvantitativ i sin natur. Domingos studie bygger på langt over 100 artikler. Men selv for Domingo er det svært at være udtømmende. Under arbejdet med mit speciale på journalistik (Eberholst & Knudsen 2009), som også handlede om netjournalistik, opgiver forfatterne i omegnen af 50 artikler. Blandt de artikler og dem Domingo baserer sit studie på er der kun 2 sammenfald på trods af, at mange af dem er fra den periode, som Domingos litteratur er fra. Feltet er altså bredt. Derfor er der behov for en metodisk tilgang til udvælgelsen af litteratur, der skal bruges til at kortlægge online journalistikken. Udvælgelse af felter til landkortet Da der, ifølge min viden, ikke på forhånd eksisterer nogen foruddefineret metode, hvorpå man kan dække hele forskningen for onlinejournalistik (og dette projekt ikke i omfang er i stand til det, hvis en sådan eksisterede) for på den måde at sikre tilstrækkelige bredde i projektet, vil jeg tage udgangspunkt i det to eksisterende breddestudier, jeg kender til. Da det nyeste af disse breddestudier (2005) er i forlængelse af det ældre (2002), vil jeg metodiske gennemgå disse studier for at identificere de parametre eller nøgleord, der skal udgøre basis for dette projekt samt den litteratursøgning, som dette projekt skal bygge videre på. Flere steder understøtter de to studier hinanden. Mange af de parametre, som jeg identificerer i følgende gennemgang er fælles for begge tekster, men enkelte steder adskiller de sig også fra hinanden. Hvor det er relevant vil jeg senere i diskussionsafsnittene gå dybere ind i studierne både enkeltvist og komparativt. 5

8 Metode Boczkowski (2002) Overordnet undersøger Boczkowski udviklingen af netjournalistik. Hans studie trækker på litteratur, der er fra før Sammenholdt med udviklingen af netaviser, hvor Domingo peger på midten af 90 erne som fødselsåret for de fleste egentlige netaviser, er Boczkowskis litteratur altså fra pionertiden. Af samme årsag indleder Boczkowski også med en gennemgang af de historiske fakta omkring journalistikkens overgang fra papiravis til tekst tv, det franske videotex og slutteligt netjournalistikken. Da disse teknologier er fra før netavisens begyndelse vil jeg ikke fokusere på dem. Værd at bemærke er dog, at Boczkowski understreger, at ingen studier før hans har forsøgt at identificere de fejl, som tidligere teknologier, der har været forsøgt indført i journalistikkens økosystem, har begået (Boczkowski 2002:271). Hans konklusioner på dette punkt understøtter dog ikke, at medtage udviklingen af teknologi, der har ført til netavisen, som vi kender den i dag som et parameter. Gennem Boczkowskis overordnede historiske gennemgang kan vi dog udlede et interessant parameter. For udviklingen af ny teknologi, herunder internettet, har ændret den måde, lokale og nationale medier bliver opfattet på. Et lokalt medie er ikke længere egentligt lokalt. Det kan opleves globalt. Derfor bliver forholdet mellem online medier og deres papirudgave samt fra lokal til global medtaget som parametre. Herefter inddeler Boczkowski forskningen i 3 hovedområder; produktion, brug og interaktivitet. Produktionsforholdene på netmedier ses blandt andet ved, at journalister har en anden sammensætning på netredaktioner frem for på de klassiske redaktioner. Arbejdsmønstrene falder anderledes ud, hvilket tiltrækker en anden type journalister. Også folk, der slet ikke er journalister. Arbejdsforhold er altså et parameter, der skal undersøges. På netredaktionerne er der også en hvis modstand mod den ny journalistiske arbejdsform, som teknologien løber spidsrod for. Parameteret her kan siges at være modstand på grund af traditionelle arbejdsmønstre. Herudover ligger der i modstanden implicit et problem, fordi den traditionelle gatekeeper rolle bliver udfordret på nettet. Dette medtages derfor også som parameter. Et uundgåeligt problem i de traditionelle arbejdsmønstre opstår også, når redaktionerne fra papir og net skal arbejde sammen eller bliver slået sammen til én altså må konvergens mellem redaktioner også medtages som parameter. I andet hovedområde beskæftiger Boczkowski sig med brugerne og brugen af netmedierne. Han fokuserer både på hvem brugerne er, samt hvad de læser og ikke mindst hvordan de læser. Sidstnævnte forholder sig til brugernes tidsforbrug på netaviserne men også til den oplevelsessituation, som brugeren befinder sig i. Interaktivitet det mest undersøgte område (Boczkowski 2002:276). Men samtidigt det område, som må formodes at have undergået den største forandring fra Boczkowskis undersøgelsesperiode til nu. Tidligere studier af interaktivitet har primært optalt interaktive features som f.eks. muligheden for at sende en e mail, deltage i et forum, kommentere artikler osv. Dette kritiserer Boczkowski: 6

9 Metode ( ) this approach has the problem of making conclusions based on aggregate scores that lump together apples and oranges. The difficulty resides in that different attributes are linked to different dimensions of interactivity: sending e mails to a webmaster, voting in an electronic poll ( ) are part of various communication experiences tied to diverse production and use dynamics (Boczkowski 2002:277) Dette gør, at interaktivitet skal tages med flere forbehold, når det medtages i nærværende projekt. Fra Boczkowski medtages altså parametrene; forholdet mellem online medier og deres papirudgave, fra lokal til global, arbejdsforhold, den traditionelle gatekeeper rolle bliver udfordret på nettet, modstand på grund af traditionelle arbejdsmønstre, konvergens mellem redaktioner, hvem er brugerne?, hvad læser brugerne?, hvordan læser brugerne? samt interaktivitet. Domingo (2005) Domingo inddeler overordnet forskningen i 3 kronologiske forløb; fra den tidlige periode i forskningen er det utopiske teoretiske studier, senere bliver det empiriske undersøgelser, der ændrer sig fra at være teoretisk funderet i den utopiske teori til at være funderet i konstruktivistiske etnografiske undersøgelser (Domingo 2005:1). Fra den utopiske periode beskrives især fænomenet hypertekst grundigt. Og hyperteksten (samt de læse og skrivemønstre, der er opstået heraf) har da også haft indflydelse på journalistikken. Online indhold medtages overordnet som et parameter. I diskussionen om online indhold ligger flere interessante parametre gemt. Begrebet shovelware, som også Boczkowski nævner, der indikerer genbrug fra flere medieplatforme bragt på netavisen, samt hvad udviklingen af netaviserne har betydet for indholdets karakter, kvalitet og kvantitet. I forlængelse af dette ligger også betragtninger om netaviserne som de nye bærere af breaking news begivenheder, hvilket derfor også bør undersøges. Én af de for alvor store forskelle på Domingo og Boczkowski er, at Domingos studie er fra en periode, hvor interaktivitetsbegrebet er blevet stærkt udvidet. Begreber som web tv og blogs og specialsider (som kan siges at svare til tillæggene i den trykte avis) er pludselig i spil. Domingo fremhæver i sit studie også, at brugerne er meget oversete i netjournalistikforskningen. Dette er på sin vis underligt, for med netjournalistikken har alle i princippet mulighed for at være deres egen redaktør og publicist. Alle har fået mulighed for at kommunikere til alle. Dette er selvsagt sat på spidsen og ganske utopisk, men til en hvis grad alligevel sandt. Derfor må de nye former for brugerdreven og brugergeneret journalistik på nettet også undersøges som parameter. 7

10 Metode Fra Domingo medtages følgende parametre; shovelware, indholdets karakter, indholdets kvalitet, indholdets kvantitet, breaking news, web tv og blogs, specialsider, brugerdreven og brugergeneret journalistik Yderligere parametre Da hverken Domingo eller Boczkowski beskæftiger sig eksplicit med det danske mediemarked er det relevant også at medtage litteratur, der kan understøtte de særlige egenskaber, der gør sig gældende i Danmark (og Norden). Derfor må parameteret det danske mediemarked medtages. Et andet vigtigt parameter er annoncørernes magt på nettet. Dette berører Domingo kun meget overfladisk, og det er måske også et af de steder, hvor det er sværest at udføre studier på grund af undersøgelsesområdets til dels hemmelige natur. Annoncemarkedet for netaviser er dog et væsentligt parameter at medtage. Udover Domingo og Boczkowski medtages altså som parametre; det danske mediemarked og annoncemarkedet for netaviser Litteratursøgning overblik over feltet Da der, som nævnt, ikke eksisterer nogen formel metode til litteratursøgning vil jeg benytte Google Scholar til at få et overblik over, hvor mange artikler der er skrevet indenfor det overordnede felt. Online journalism vælges som overordnet søgeterm. Dette giver ca hits på Google Scholar siden De fire hovedområder Det er klart, at dette er et enormt antal artikler alt for mange til, at jeg kan forholde mig til blot en brøkdel af dem. Så meget desto mere er der årsag til at inddele litteraturen og litteraturgennemgangen i nogle logiske dele. Overordnet vil jeg tage udgangspunk i den metode, som Boczkowski (2002) bruger. Han inddeler sin litteraturgennemgang i 3 bidder. Den første er de markeds og produktionsforhold, som netavisen er underlagt. Hernæst diskuterer han brugen og produktionen af netaviserne indenfor konteksterne interaktivitet og reelle brugsforhold. Jeg vil vælge at skille disse begreber yderligere ad og koncentrere mig om forholdende for brugerne og redaktionerne. På tværs af alle disse begreber ligger det, som er centralt; indholdet og den måde indholdet præsenteres på. Men landkortet er ikke komplet, før vi også har koncentreret os om de mennesker, der producerer indholdet til netaviserne; redaktionerne og journalisterne. Dette fører mig altså frem til 4 hovedområdet, som jeg vil inddele litteraturen og litteraturgennemgangen i: 1. Markedet 2. Indholdet 3. Brugerne 4. Redaktionerne 8

11 Metode Det er klart, at der er mange andre måder man kunne have opstillet en litteraturgennemgangsmetode på. Boczkowski (2002) gør det nogenlunde på denne måde, Domingo (2005) opstiller en kronologisk og forskningsparadigmebetinget gennemgang. Mulighederne er mange. Jeg mener dog overordnet, at denne opstillings 4 områder sikrer en logisk opstilling af diskussionerne, ligesom den sikrer, at projektet kommer hele vejen rundt om emnet. Litteratursøgning Skemaet i Figur 1 opsummerer de parametre, som de to tekster samt de yderligere parametre har ført til. De er organiseret både i forhold til hinanden og indført under overskrifter, der danner hovedområderne for litteratursøgningen samt deres antal i Google Scholar total og herefter kun med søgning i tekster fra og med Dette årstal er valgt, fordi Domingos studie er fra Alle artikler fra og med 2006 er altså pr. definition ny viden i forhold til Domingos. Bemærk at parametrene er oversat til engelsk og flere søgeord (nøgleord) kan være identificeret for hvert parameter dette er markeret med kursiveret skrift. Der er også mulighed for, at de mest meningsgivende søgetermer ikke har resulteret i brugbare artikler. For forståelsens skyld er undersøgelsesparametrene i en grundform derfor angivet i parentes, hvor det har været nødvendigt. Alle søgeord er koblet med online journalism for at sikre at søgningen er foregået indenfor undersøgelsesfeltet (Wien & Elmelund Præstekær 2006). De udvalgte tekster er ikke nødvendigvis de højest ratede i søgningen. Men de er alle både nyere tekster og til dels udvalgt på grund af deres tilgængelighed (gratis eller gennem RUCs eksterne databaser) og mulighed for at dække flere undersøgelsesparametre end blot ét. Det er ikke i alle tilfælde, at de udvalgte artikler stammer fra søgninger, der præcist dækker de søgeord, som er listet i tabellen. Enkelt er udvalgt efter kritisk søgning i udvalgte dokumenter og referencer. For enkelte af artiklerne gælder det også, at de dækker over flere søgeord og emner. At liste den komplette vej fra søgning til udvælgelse af artikel vil være for omfattende. Tabellen giver altså ikke et komplet overblik over, hvordan litteraturen til dette breddestudie er udvalgt. Dertil har navngivningen og indekseringen af artikler været både for mangelfuld og for omfattende. Men den giver en indikation af, hvordan produktionen indenfor de enkelte emner har været både i hele perioden samt fra 2006 og fremefter. Dermed opfylder jeg ikke helt målsætningen om at være stringent i litteraturselektionen i modsætning til Domingo og Boczkowski. Men det kan ikke lade sig gøre indenfor dette projekts tids og omfangsramme. 9

12 Metode Parameter Total >= % Artikel Content Content analysis (nature and quantity of news) Differences between print and online newspapers (quality of news) % Shallow and static or deep and dynamic, Engebretsen, % Is internet content different after all? A content analysis of mobilizing information in online and print newspapers, Hoffmann, 2008 Breaking news % Online methodology: analysing news flows of online journalism, Kautsky et. al., 2008 Multimedia content (web tv, blogs and convergence) Niche publishing (sub sites) % Convergence calls: Multimedia storytelling at British news websites, Thurman et. al, 2008 Convergence and divergence, Singer % Ingen brugbare artikler Interactivity % Interactive options in online newspapers of Bangladesh, Rahman, 2008 The Market Scandinavian market (Danish media market) % Shallow and static or deep and dynamic, Engebretsen, 2006 Advertising % Convergence culture in the creative industries, Deuze, 2007 Paper (and online) % Between tradition and change: A review of recent research on online news production, Boczkowski, relationship 2009 Global and local % The editorial Media work (Resistance) % Convergence culture in the creative industries, Mark Deuze, 2007 Making Convergence Work in the Newsroom, Verwiej, 2009 Gatekeeping % Gatewatching, Bruns, 2005 (Senere opdateret i artiklen Tranforming journalism from gatekeeping to gatewatching, 2007) Convergence % Making Convergence Work in the Newsroom, Verwiej, 2009 Do online journalists belong in the newsroom?, Colson et. al 2007 The users Public journalism % Exploring the second phase of public journalism, Joyce et. al., 2006 (Identifying) users % Tracking the online audience, MacGregor, 2007 Interactive features of online newspapers: Identifying patterns ( ), Chung, 2008 Content evaluation of % users Reading patterns of % users Figur 1: Landkortets felter og litteratursøgningens resultater An Exploratory Study on Internet Savvy Users Using Q Methodology, Hashim et. al.,

13 Metode Supplerende litteratur Disse artikler udgør for hvert af de undersøgelsesmæssige punkter en bund for tilføjelse af viden i forhold til de eksisterende breddestudier. Artiklerne tillægges en hvis vægt den kommende diskussion, og er til dels udvalgt, alene fordi de er nye og derfor må formodes at kunne tilføre yderligere perspektiv til de tidligere tekster, som studierne bygger på. Jeg vil for samtlige punkter supplere med adskillige tekster, som jeg tidligere har læst i mine 3 tidligere projekter fra RUC omkring netjournalistik (Eberholst, Fjalland & Knudsen 2007, Eberholst et. al. 2008, Eberholst & Knudsen 2009), især fordi der på grund af det ringe sammenfald mellem disse og Boczkowski og Domingos kilder kan tilføres yderligere perspektiv til diskussionerne. Disse tekster er opgivet som supplerende litteratur, medmindre der i nærværende projekt citeres direkte til dem, i hvilket tilfælde de er opgivet som primær litteratur. Da udviklingen på den netjournalistiske front går hurtigt så hurtigt, at når jeg skriver denne tekst er den næsten allerede forældet vil jeg også supplere med moderne, men uvidenskabelige betragtninger fra artikler, der yderligere kan perspektivere litteraturen. Fortrinsvist fra netmagasinet Mediawatch. Dette kan ses som en metodebrist eller metodeforstærkning alt afhængigt af synspunkt. Jeg tager forbehold for disse artikler, hvor det skønnes relevant. Overordnet mener jeg, at de ikke videnskabelige artikler tilfører studiet kvalitet, også set ud fra et markedsmæssigt perspektiv (fordi artiklerne typisk beskriver markedet og ikke forskningsfeltet) vil det også især indenfor netjournalistikken være relevant, da markedet har været med til at drive udviklingen frem (Domingo 2005, Boczkowski 2002). Jeg vil også bruge relevante statistiske data. Fortrinsvis fra FDIM 2 og Nordicom 3, der begge laver årsrapporter med statistiske data. 2 Foreningen af Danske Interaktive Medier (FDIM) er brancheforening for de danske internetmedier. Medlemmerne tæller praktisk taget alle de store danske internetmedier, bl.a. Jubii, SOL, Ofir, TV 2, DR og TV3, Ekstra Bladet, BT, Jyllandsposten, Politiken, Berlingske Tidende samt specialsites som MSN, Krak, Eniro, TDC og Den blå Avis med mange flere (Kilde: besøgt d. 3/ ) 3 NORDICOM är ett nordiskt kunskapscenter för medie och kommunikationsområdet. Med utgångspunkt i den akademiska forskningen insamlar, bearbetar och förmedlar Nordicom kunskap till olika brukargrupper i Norden, Europa och övriga världen. Arbetet syftar till att utveckla mediekunskapen och bidra till att forskningens resultat synliggörs i behandlingen av mediefrågor på olika nivåer i både offentlig och privat verksamhet. Nordicom är en institution inom Nordiska Ministerrådet (Kilde: besøgt d. 3/ ) 11

14 Diskussion: Landkortets felter I dette kapitel vil jeg gennemgå litteraturen indenfor de parametre, som jeg tidligere har identificeret. Undervejs vil jeg diskutere og holde pointer fra de tidligere breddestudier og de nye artikler op mod hinanden for at identificere forskelle og ligheder mellem disse. BRUGERE (D) MARKED (J) REDAKTIONER (D) INDHOLD (J) Figur 2: Inddelingen af forskningen. (J) primært journalistisk område. (D) primært datalogisk område Tallene referer til tilvæksten i artikler siden Som det ses på figur 2, så er de felter, som diskussionen er inddelt efter ikke lige store. Dette skyldes, at forskningen indenfor de 4 områder ikke har afstedkommet lige mange resultater, eller har været lige populær. Etnografiske feltstudier af redaktionskulturer er først kommet til i nyere tid, markedsundersøgelser foretages typisk af medierne selv, brugerundersøgelser er et overset emne men indholdsanalyser har været stærkt repræsenteret i forskningen. Måske fordi det er en empirisk metodisk tilgang, der er lettilgængelig. Men ikke ufarlig og fejlfri, som jeg senere vil beskrive. Tilvæksten i artikler indenfor de 4 felter afspejler dog ikke helt den udvikling, som Domingo (2005) og Boczkowski (2002) indikerer; altså at brugerne er et overset forskningsområde. Tværtimod er brugerne overrepræsenteret med en tilvækst på 1989 artikler. På trods af dette har det været svært at finde relevante artikler, der faktisk beskæftigede sig med brugerne. Når tilvæksten alligevel synes at være så stor kan det skyldes, at public journalism (blogs, brugerdeltagelse osv.) i nyere tid har interesseret forskningen meget, hvilket resulterer i, at netop søgetermer indenfor dette område vil være repræsenteret i studier, der som udgangspunkt ikke nødvendigvis har brugeren som centrum, men brugeren som en sekundær, decentral aktør. Jf. Indledning er dette studie et krydsfeltsstudie mellem journalistik og datalogi. Derfor er det også relevant kort at nævne, at kapitlerne hver for sig læner sig op af fagtraditioner, der hører til 12

15 enten i journalistikken eller datalogien. Indenfor datalogisk kontekst er især kapitlerne om redaktionerne og brugerne relevante. For brugernes vedkommende i form af HCI / Usability studier for redaktionernes vedkommende som studier af it anvendelse og implementationsanalyser / forundersøgelser i organisationer. Mere klassisk journalistisk er indholds og markedsanalyser. Da dette projekt er skrevet i en primært datalogisk kontekst, har jeg derfor også i kapitlet om indholdet ikke fokuseret på, hvad der konkret bliver skrevet, men nærmere på hvilken kontekst, det skrives i, samt hvilken natur indholdet har. Værd at nævne er også, at alle 4 felter vigtige for forståelsen af den sfære, som onlinejournalistikken er i. Flere steder vil kapitler, teoretikere og artikler derfor væve sig ind i hinanden, ligesom gentagelser af hovedpointer vil være at finde indenfor flere forskellige kapitler. Den gennemsnitlige længde af kapitlerne vil nogenlunde afspejle den inddeling, som ses i figur 2. 13

16 Markedet Det første overordnede emne er markedet. Historisk er det altid markedet, der har drevet udviklingen af aviserne. Dette gælder også netaviserne. Markedet skal her forstås som den del af journalistikken, hvor der er penge indblandet. Altså den handel, der foregår med journalistisk produktion. Markedet kan inddeles i flere stykker; det nationale marked, det globale marked som netjournalistik er en del af, og det annoncemarked, der driver bladhusene. Disse vil jeg diskutere hver for sig. Det danske mediemarked Denne sektion er næsten udelukkende baseret på rapporter og tal, der ikke er fundet i litteratursøgningen, fordi disse artikler ikke er tilgængelige gennem Google Scholar. Det danske mediemarked er specielt på mange måder. Vi bor knap 6 millioner mennesker i Danmark, og vi har blot 32 dagblade. I Norge, der har omkring 4,5 millioner indbyggere, har de til sammenligning mere end dobbelt så mange helt præcist 74 (Nordicom Media Trends 2009). World Association of Newspapers (WAN) kunne i 2005 rapportere, at de danske dagblade i perioden berettede et fald i udgivelsesantal på hele 10,5 % 4. Selvom dette ikke direkte siger noget om antallet af dagblade er det reelt at komme med to antagelser. For det første, at antallet af dagblade i Danmark ikke er gået op i denne periode. For det andet, at antallet af læsere ikke nødvendigvis er blevet mindre, men at de er begyndt at læse på onlineaviserne i stedet for. Da WAN, der udgiver disse rapporter, kræver medlemskab kan jeg ikke få bekræftet den første antagelse. Men den anden kan bekræftes fra statistiske kilder. De trykte dagblade oplever stadig i august 2009 et fald i oplag 5. Dette sker samtidigt med at danskernes adgang til internettet vokser. I 2007 havde 89 % af danskerne adgang til internet (FDIM årsrapport 2008). Et tal der kun er gået op viser DR Medieforskning tal fra 2001 og frem. Når vi surfer på nettet bruger hele 15 % af tiden på at besøge mediesites. Samlet set bruger vi dog mest tid på søgemaskiner og sociale portaler. Derfor er det ikke overraskende, at Google ligger nummer 1 i antallet af sidevisninger (se Figur 3). Og det er heller ikke overraskende, at Danmarks Radio og TV2, som de største broadcast medier, kommer ind som de øverst placerede mediesider. 4 press.org/article7321.html (besøgt 19/ ) 5 forskel i antal solgte aviser august 09 vs august 08 (besøgt 19/ ) 14

17 Figur 3: Sidevisninger fra 2008 (Kilde: FDIM markedsstatistik 2008) At internettet er i vækst og dagbladene på retræte kan ydermere understøttes af en rapport fra 2009, hvor 78 % af danskerne mente, at internetnyheder giver dem værdi 6. Dagbladene kommer krybende ind på en sølle 7. plads, hvor kun halvdelen af danskerne mener, de har værdi for dem (Schrøder 2009). Sammenlignet med de øvrige skandinaviske lande placerer Danmark sig også lavt i forhold til læsertal (Engebretsen 2006:15). I 2007 var den daglige distribution af dagblade pr indbyggere blot 224 i Danmark. Sammenlignet med Sverige og Norge, der ligger på henholdsvis 442 og 608, er dette tal overordentligt lavt (Nordicom Media Trends 2009: 41). Samlet set tegner dette altså et billede af et mediemarked, der er præget af flugt fra print til online, og et mediemarked der er præget af få store sites, der tiltrækker mange brugere og mange små sites, der ikke har stor gennemslagskraft. Hvad disse overordnede strukturer fører med sig kan forskningen også hjælpe med til at fortælle om. Den norske medieforsker Martin Engebretsen har foretaget en undersøgelse af indholdet på de skandinaviske netaviser (Engebretsen 2006). Her sammenligner han 15 netaviser fra 3 skandinaviske lande blandt andet med sigtet at kunne konkludere, hvor interaktive de kan siges at være. Overordnet kritiseres de danske netaviser især. Artiklerne er generelt kortere, har færre kilder, færre interaktive funktioner og graden af genbrug fra papiravis til netavis er højere end de andre skandinaviske lande. Overordnet konkluderer Engebretsen, at der er plads til store forbedringer på netaviserne generelt, og han har også et bud på, hvorfor de danske netaviser 6 Rapporten bruger begrebet worthwhile, der groft kan oversættes til værdiskabende. Dette skal forstås i en meget bred kontekst. Værdi er afhængig af oplevelsessituation, tidspunkt i livet, tidspunkt på dagen, fællesskaber, samfundsposition og mange andre faktorer. 15

18 klarer sig dårligere end de øvrige skandinaviske. Han sammenkæder de dårlige forhold for medierne generelt med de lave læsertal og det lave antal medier: Looking for explanations for the Danish results, however, it is interesting to observe that they seem to correspond to other distinguishing features concerning the news media situation in Denmark. As initially stated the Scandinavians are among the top ranked globally with regard to news reading. More detailed statistical material reveals however, that the habit of daily news reading is much stronger in the population of Norway and Sweden than it is among the Danes (Engebretsen 2006:15) Annoncemarkedet for netaviser Det er overordentligt svært at sige noget meningsfyldt om annoncemarkedet for netaviser. Eller for aviser i det hele taget. Annoncering og annoncekroner er informationer, som medierne har tendens til at holde tæt til kroppen grundet forretningshemmeligheder, ligesom forholdet mellem annoncører og det redaktionelle indhold formodes at være vandtæt, således at annoncørerne ingen indflydelse har på det indhold, der bliver udgivet. At dette ikke altid er tilfældet er en anden historie, og en historie, der i høj grad har bekymret forskerne(boczkowski 2009: 566). Hvor det kan være svært at komme ind på livet af mediernes forretningsgange findes til gengæld nøgletal, der kan indikere, hvordan annoncemarkedet historisk har udviklet sig, der kan være med til at belyse, hvordan annoncemarkedet ser ud i dag. Tal fra DRRB (Dansk Reklame og Relationsbureauers Brancheforening) fra oktober 2009 placerer internetannoncering i toppen, kun overgået af biografannoncering. Dagbladene kommer ind adskillige pladser efter og placerer sig i bunden. At 2009 ikke er et enestående år, men at tendensen at onlineannonceringen er i vækst kan yderligere bekræftes af FDIMs (Foreningen af Danske Internet Medier) markedsstatistik fra Figur 4: Udvikling i online annoncering fra (Kilde: FDIM) Denne udvikling er måske naturlig. Det ligger i annoncemarkedets logik at placere sine annoncekroner der, hvor de er mest værd. Når de trykte dagblade er i fald vil der automatisk ske en redistribuering til de medier, der er i vækst. I dette tilfælde online medierne, som det tydeligt ses på Figur 4. Dette skal også ses i lyset af Ida Willigs (Schultz 2007) teori om, at 16

19 segmentpressen 7 begynder at overtage fra omnibuspressen 8. En direkte konsekvens af dette er, at brugerne (publikum) anskues som forbrugere i stedet for borgere. Dette kan være med til at forstærke ovennævnte omdistribution af annoncekronerne, men også undertrykke de medier, der ikke henvender sig til købestærke forbrugere. Dette kan være problematisk, da de købestærke kun er en delmængde af samfundet. Dystopien er her, at medierne kun vil tale til eliten eller laveste fællesnævner og kun beskæftige sig med stof, der efterspørges af publikum. Pointen er at sladder og sensationsjournalistik får overtaget på de tidligere publicistiske idealer (Hartley 2009). Under alle omstændigheder er det sikkert, at annoncer og annoncører har stor indflydelse ikke blot på mediernes overlevelse, men også på deres indhold (Boczkowski 2009: 566) Overordnet er annoncemarkedet dog i lige så rivende forandring, som mediemarkedet selv (Deuze 2007). Selvom udviklingen generelt går mod større medieselskaber med færre ejere, der udgiver samme (eller faldende antal aviser) (Nordicom Media Trends 2009), så er markedet i sig selv også i forandring. Dette er drevet af brugerne, der pludselig har fået medindflydelse på de redaktionelle processer(fx i form af offentlige kommentarer, afstemninger, direkte chat med kilder osv.) og som også har fået mulighed for selv at producere indhold, som man kan offentliggøre gennem sociale sider eller på egne blogs osv. Det vender jeg tilbage til i afsnittet Brugerne. Men Deuze konkluderer, at denne udvikling har haft stor indflydelse på den måde annoncerne indrykkes på: To some extent a political economy of media should still emphasize the powerful hold, that multinational corporations have over multiple public spheres, shaping popular reality with a deliberate focus to sell audiences as target demographics to advertisers. On the other hand, this one dimensional view of media power has changed, as the agricultural metaphor of production and consumption is increasingly becoming an untenable assumption on which to base our understanding of media content ( ) (Deuze 2007: ) Én ting, der altid har interesseret medierne og forskerne er, hvordan medierne tjener deres penge. Og flere har bemærket, at internet avisen ikke har været en god forretningsmodel (Boczkowski 2002, Domingo 2005, Scott 2005, Boczkowski 2009). Boczkowski undersøger i den forbindelse blandt andet andre forretningsmodeller end den, som vi allerede kender og de nye former, som opstår undervejs. Han konkluderer, at online aviser generelt har været dårlige til at adoptere nye måder at tjene penge på: 7 Segmentpresse: Grundtesen i Willig (2007) er, at omnibuspressen, der tog over efter partipressen, i dag er kommet tættere på noget, man kunne kalde for segmentpressen. Segmentpressen minder i natur mere om partipressen end omnibuspressen, fordi den ikke henvender sig til alle men til udvalgte dele af samfundet. 8 Omnibuspresse: Den type presse vi kender i dag. Har mange iboende forestillinger om journalistik, borgerskab og demokrati og knytter sig til den offentlighedsmodel, som vi kender fra Habermas. Omnibuspressen er partiuafhængig og skriver for og til offentligheden (på svensk almenheten ), og henvender sig derfor ikke specifikt til hverken typer af forbrugere eller bestemte partipolitiske observanser, men til borgerne i offentligheden som helhed. 17

20 Advertising has become the primary source of revenue for the majority of online news sites ( ) however, studies have found that the advertising model does not guarantee substantive profits (Chui 2005, Garrison 2005, Singer 2003a i Boczkowski 2009:565) Men disse konklusioner bygger på antagelsen om, at annoncører hellere vil bruge deres annoncekroner på andre medier end online aviser, hvilket ikke kan siges at være tilfældet i Danmark og Norden. Disse observationer kan derfor skyldes regionale faktorer, der gør sig gældende i de pågældende undersøgelseslande. I dette tilfælde USA. Boczkowski understreger også, at brugerbetaling, som ellers er et alternativ til den annoncefinansierede model, ikke er en levedygtig forretningsmodel. Et studie (Gentzkow 2007 i Boczkowski 2009) undersøgte, hvor meget brugerne af Washington Post ville være villige til at betale for adgang til washingtonpost.com. Konklusionen var, at en gennemsnitsperson i år 2000 til 2003 ville være villig til at betale $0,30 pr. dag. Så lidt at det faktisk ikke ville kunne betale sig, fordi læsertallet ville falde, hvis man begyndte at tage penge for indholdet, hvilket man også kunne forvente ville det generelle tilfælde (altså også for andre medier end Washington Post) (Boczkowski 2009:565). Men da de udregninger Boczkowski henviser til baserer sig på tal fra USA, der altså ikke umiddelbart er sammenlignelige med Danmark, kombineret med den udvikling der har været siden studiet blev udført (2004) er det muligt, at holdningen blandt brugerne har ændret sig, og brugerbetaling kan være en forretningsmodel, der kan virke i dagens marked. I hvert fald forsøger Berlingske Media sig i 2009 med det 9, ligesom politiken.dk går med overvejelser, der peger i den retning, såfremt det lykkes for Berlingske 10. Delkonklusion I forbindelse med annoncemarkedet og alternative forretningsmodeller er det interessant, at der er lavet meget få undersøgelser på, hvad brugerne efterspørger (Domingo 2005). Ved søgning efter content evaluation of users på Google Scholar fremkommer kun 241 artikler fra 2006 og frem jf. Litteratursøgning overblik over feltet. I samme periode har annoncemarkedet for internet oplevet en enorm vækst. Da annoncemarkedet er drevet af brugerne, der konsumerer nyhederne og annoncerne på netaviserne, hænger markedet flydende sammen med, hvad brugerne efterspørger (eller i det mindste konsumerer). Og noget kan tyde på, at brugerne ikke nødvendigvis er tilfredse med den måde, som netaviserne i dag fungerer på (Eberholst & Knudsen 2009). Problematisk er det derfor også, at der bliver lyttet meget lidt til, hvad brugerne ønsker 11. Derfor kan det være forventeligt, at den opadgående spiral, som netaviserne har oplevet i form af øget annonceringsgrad (selvom annoncerne i samme periode enkeltvist er 9 Berlingske Media udgiver pt. magasinet Ugen. Et betalingsmagasin på nettet til 19, kr. pr udgave lancerer mikrobetaling i november (besøgt d. 26/ ) 10 Jf. et mundtligt møde med online chef, Anders Emil Johansen, på politiken.dk samt aaben mikrobetaling (besøgt d. 26/ ) 11 marens mening taeller (besøgt d. 27/ ) 18

21 blevet mindre værd på grund af den globale recession) 12, på et tidspunkt brydes eller i det mindste fordeles til onlinemedier, der ikke nødvendigvis er de traditionelle netaviser eller i det mindste ikke knytter sig til den traditionelle forretningsmodel. Tiden kan måske endda vise sig at være blevet moden til brugerbetaling, men det eksisterer der ikke resultater for endnu. Fra lokal til national til global Én ting, som mange er enige om, og som der er forsket intensivt i er effekten internettet har haft på globale, nationale og lokale nyhedssider. Enhver avis fik med netavisens fødsel mulighed for at få et globalt publikum. Også selvom avisen blev udgivet i den mindste landsby. Boczkowski bemærker den dualitet dette medfører: This potentially has the dual effect of both opening non local markets to local papers, and having their local dominance challenged by non local competitors (Boczkowksi 2002: 274) Hvor lokale dagblade før kunne sidde helt eksklusivt på et lokalt annoncemarked åbner internettet altså op for en konkurrence på markeder, der før var lukkede. Men også på indholdssiden har nedbrydningen af geografiske grænser betydet meget for netaviserne. Boczkowski inddeler markedet for netaviser i 4 undermarkeder (Lacy & Simon 1993 i Boczkowski 2002: 274) Informationsmarked over korte distancer (lokal) Informationsmarked over lange distancer (nationalt/global) Annoncemarked over korte distancer (lokal) Annoncemarked over lange distancer (nationalt/global) Ud fra disse 4 undermarkeder var anbefalingen til medieudgiverne før årtusindskiftet at adoptere en salgsstrategi, der var nichepræget og geografisk orienteret. Senere undersøgelser har dog vist, at lokale sider ikke har haft den store gennemslagskraft på nettet i modsætning til de nationale (og mere globalt orienterede) sider. ( ) most people still read the local newspaper in the ink and paper format, while national newspaper sites were gaining more ground online (Chyi & Larosa 1999 i Boczkowski 2002:274) Den nær modsatte konklusion nåede Singer (i Domingo 2005) dog til, da hun undersøgte 6 lokale aviser og deres netudgaver i USA. Hun konkluderede, at selvom online aviserne i stor grad ikke havde stof produceret direkte til nettet, så var online avisen mere lokal end papirudgaven af samme. 12 DRRB Mediaindex 19

22 Singer concluded that the stress on local content online is a logical choice for local newspapers, as internet users can easily reach for other media for national and international news (Domingo 2005: 12) Dette kan dog siges at hænge sammen med de amerikanske avisers natur. En undersøgelse fra 2007 viser, at New York Times (nytimes.com) har mindre end 30 % læsere, der kommer udenfor Amerika. I kontrast til dette står den britiske Guardian, der med 78 % udenlandske besøg på sin netavis formår at tiltrække et stort publikum, der ikke er nationalt (Widholm et. al 2008: 83). Det er tænkeligt, at dette er på grund af, at indholdet ikke i lige så høj grad er lokalt (eller nationalt) orienteret i England som det er i USA. Under alle omstændigheder er der altså betydelige forskelle mellem europæiske og amerikanske netaviser, selvom nærværende studie ikke kan komme tættere på, hvad forskellene reelt er, end det allerede er nævnt. Sikkert er det dog, at netavisen har åbnet det globale marked for medier, der ellers før kun havde et nationalt (eller lokalt) marked at handle i. Og til syvende og sidste er det jo penge, der får medierne til at snurre rundt. Så ovenstående konklusioner, selvom de er tangerende til modstridende, kan måske forklares med det indhold, der er på aviserne og det publikum, der potentielt kan opleve det. Netop fordi nationalt orienterede medier har et større potentielt publikum er de måske i stand til at tage flere chancer end deres mindre lokale konkurrenter. Men det kan også have noget at gøre med netop den geografi, som har opbrudt de traditionelle opfattelser af en lokal og national avis. For efterspørgslen efter nicheindhold, der før kunne være netop geografisk betinget, er i vækst. Scott indikerer, at den nicheprægede strategi har virket for mange, men på indhold, der netop ikke har været geografisk præget. Her tales altså om blogs, webzines osv. Alle typer af non profit sites, der i perioden frem til 2005 har oplevet voldsom vækst (Scott 2005). Et eksempel på et nicheblad, der endda også er geografisk orienteret, der også har klaret sig godt i netavis æraen, er Wall Street Journal. På blot et enkelt kvartal begyndte netudgaven af den at give overskud, hvilket ingen andre netaviser på den tid formåede. Og forklaringen her er netop, at internettet udvisker de geografiske grænser, der før har været (det har nok heller ikke været en negativ faktor, at Wall Street Journal tilbyder nicheindhold, i form af viden, der er mange penge værd). Børsmæglere på USA s vestkyst kunne pludselig på lige fod med deres kolleger fra østkysten få relevante nyheder omkring børsmarkedet uden at vente på dem på grund af de lange distributionstider, der er i et land så stort som USA (Scott 2005: 97). Det er klart, at dette er fordelagtigt for børsmæglerne, hvorfor der naturligt vil ske det, at Wall Street Journal udvider sit publikum fra et lokalt til nationalt plan, hvilket giver en øget indtægt. Omvendt er det ikke sikkert, at dette eksempel er direkte overførbart til andre medier. Tværtimod kan man sige, at langt de fleste medier ikke minder om Wall Street Journal. Papir og net Selvfølgelig har netavisen som fænomen også haft stor indflydelse på markedet som helhed på punkter, der ikke er afhængige af geografiske bindinger. Netavisen har store fordele i forhold til papiravisen: For at udgive en netavis er det komplicerede horisontale system, der ellers 20

23 kendetegner branchen unødvendigt. For at udgive en papiravis kræves trykkerier, avisbude og distributionsselskaber. Trykkerier kræves tryksværte og avisen udgives på papir. Derfor er det ikke ualmindeligt at store medieforetagender ejer både skove til papirfremstilling og kemikaliefabrikker til fremstilling af tryksværte. Med netavisen bliver disse horisontale forhold om ikke overflødiggjort så reduceret. Det er med andre ord enormt meget lettere at udgive en avis på nettet, end det er på papir, men det er nu ikke derfor udgiverne vælger at bruge nettet frem for papiret. Over halvdelen (57 %) af udgiverne i en undersøgelse fra 1999 (Peng et. al i Boczkowski 2002: 273) nævner det større publikum (jf. Fra lokal til national til global ) som deres primære årsag til at bruge nettet frem for andre distributionsformer. På andenpladsen kommer den nemme distribution (27 %) og på tredjepladsen (15 %) de interaktive og overlegne grafiske muligheder, som nettet tilbyder. Uagtet intentioner i udgivelse af en netavis, så er der flere karakteristika, der adskiller papirudgaver og netudgaver. Karakteristika, der har betydet store ændringer for den måde netaviser opfattes på, den måde papiraviser bruges på og den måde begge produkter bliver til på. Netavisen har ikke noget nyhedshul. Et nyhedshul er den plads der er tilbage, når annoncerne for en given side er blevet placeret. Det er den plads, der er til overs, som der skal fyldes artikler i. En avis kan med rette opfattes som et helt produkt, der udkommer på et vist tidspunkt i en lukket form. ( ) The paper [in contrast to the web] is clearly not of opening space but of confining it (Boczkowski 2002:273) En netavis udkommer hverken på et bestemt tidspunkt (Scott 2005: 93) eller lider af krav til spalteplads og sidetal (Boczkowski 2002, Domingo 2005). Den er konstant i udvikling og konstant i udvidelse (Engebretsen 2006a, Rasmussen 2005, Domingo 2005: 4). Når en artikel først er blevet publiceret, er den i princippet permanent (dvs. at den ikke bliver slettet). Man kan med søgeværktøjer altid finde den frem igen. Endless space allows online media to keep every news piece in a constantly growing digital archive (Domingo 2005: 5) Hvor nettet altså er uendeligt og i princippet tidsuafhængigt, har en avis mere karakteristisk af et lukket hele med enkelt dags levetid. Den bliver modtaget, læst og oplevet og når dagen er omme kasseret. Med netavisen har brugerne altså fået en form for avis, der er enormt fleksibel. Ikke mindst fordi distributionsformen er ligeså fleksibel som mediet selv. Nettet er ikke er afhængig af hverken tid eller sted, er begrebet deadline forsvundet. Både for redaktionerne, men også for de brugere, der før var vant til at morgenavisen kom kl. 7 og tv avisen kl På nettet bliver behovet for tidspunktsorienterede udgivelser unægtelig diminiseret. 21