BULLETIN Nr. 66 Marts 2002

Transkript

1 BULLETIN Nr. 66 Marts 2002

2 Bulletin Bulletin udkommer 2 gange om året. Medlemmer af NKF-Dk får bladet tilsendt. Henvendelser om medlemsskab (både associeret og ordinært) skal ske til medlemmer af bestyrelsen. Ansvarshavende redaktør: Susan Ritterband Gungevej Hvidovre bulletin@nkf-dk.dk Øvrig redaktion: Christina Henningsen christina_sko@hotmail.com Karin Wegener Tams karin.wegener@tams.dk Martin Bernsted m.bernsted@mobilixnet.dk Indlæg til Bulletin sendes på diskette, CD, eller via e- mail til den ansvarshavende redaktør. Internetadresse: Oplag:400 Skrifttyper: Century Schoolbook Tryk Nørrebros Bogtryk Næste deadline 1.september Indhold Generalforsamling 4 NKF-dk s regnskab 6 Bestyrelsens arbejde 8 Optagelseskriterier Bu 12 Arbejdsgrupper 14 Maleri og prydramme, referat 15 Klima,transport og udstillingsgruppen,referat 17 Magasingruppen,referat 19 Arrangement, Medicinsk-Historisk Museum 22 Møder 23 Referat af arrangement i Sct.Petri 24 Lacona IV i Paris, referat 25 Montre og udstillingsmaterialer, referat 27 Fuglsømøde 2001, referat 29 Abstracts 34 Tidsskrift for metalkonservering 39 Brev fra Newcastle 40 Meddelelser om konservering 43 NKNKF-dk s bestyrelse Michael Højlund Rasmussen, formand. Vejle Amts konserveringsværksted H.O.Wildenskovsvej 22 Brejning, 7080 Børkop Tlf formand@nkf-dk.dk Karen Borchersen, næstformand Konservatorskolen Esplanaden København K. Tlf naestformand@nkf-dk.dk Vivi Lønborg Andersen, kasserer Arbejdermuseet Rømersgade København K. Tlf kasserer@nkf-dk.dk Jens Aagaard, IT ansvarlig Bevaringsafdelingen ved Odense Bys Museer Claus Bergsgade Odense Tlf postmaster@nkf-dk.dk Susan Ritterband, ansvarshavende redaktør af Bulletin Gungevej Hvidovre Tlf bulletin@nkf-dk.dk Suppleanter: Robert Larsen, suppleant1@nkf-dk.dk Maj Ringgaard, suppleant2@nkf-dk.dk Redaktør af Meddelelser om Konservering : Maj Stief Aistrup, maj.stief.aistrup@natmus.dk Revisorer: Karin Wegener Tams Lin Spaabæk

3 Generalforsamling NKF lørdag d.20/ Før selve Generalforsamlingen er der arrangeret rundvisning i Pantomimeteatret i Tivoli. Vi mødes ved hovedindgangen til Tivoli kl. 11 præcis (ellers må man selv betale entré!). Efter rundvisningen går vi til frokost på Nationalmuseet kl Fra museets restaurant kan bestilles en stor grovbolle med fyld (pris 48 kr, og man kan vælge mellem flg. typer fyld: kylling og bacon; skinke og ost; tun eller vegetar ). Foreningen betaler en stk. drikkevare pr. medlem (der kommer). Kl 14 starter Generalforsamlingen i lokale U2. Vi forventer at slutte kl. 16. Tilmelding til frokosten senest mandag d. 15. april til Karen Borchersen på mail: kab@kons.dk eller pr. tlf Husk at angive hvilken type fyld du ønsker, ellers får du kylling og bacon. Dagsorden i følge vedtægterne: 1. Formandens beretning for det forløbne år 2. Regnskabsaflæggelse og budget 3. Evt. forslag fra bestyrelse eller medlemme 4. Valg af formand og øvrige bestyrelse plus en suppleant (jfr. 4) 5. Valg af to revisorer og en revisorsuppleant 6. Meddelelser om Konservering 7. Nordisk videreuddannelse 8. Eventuelt Generalforsamlingen skal indkaldes med mindst 14 dages varsel. Forslag til generalforsamllingen skal indleveres skriftligt mindst 5 dage før til bestyrelsen. 4 5

4 6 7

5 Bestyrelsens arbejde lige nu og den nærmeste tid fremover Af Michael Højlund Rasmussen, formand Bestyrelsens arbejde har igennem det seneste år taget udgangspunkt i den strategiplan, der blev præsenteret i forrige nummer af Bulletin (65/2001). Arbejdet har i nogen grad drejet sig om de opgaver, der allerede var sat i gang som f.eks. oplægget til minimumsstandarder for bevaring og håndtering af museumsgenstande, der blev udarbejdet i forbindelse med revision af museumsloven. Dette forslag blev afleveret oktober forrige år til Statens Museumsnævn (da det stadig eksisterede), og er nu under videre behandling. Processen bliver nok noget forsinket af, at den nye styrelse skal bringes på plads, og at der for tiden arbejdes på en tekst til den bekendtgørelse, der knytter sig til Museumsloven. Meningen er, at forslaget skal udsendes til høring blandt et bredt udsnit af konservatorer i Danmark, hvorefter Kulturarvsstyrelsen vil behandle det med henblik på evt. at lade det indgå i grundlaget for kvalitetsvurdering af de statsanerkendte museer. Økonomi På det økonomiske plan har bestyrelsen nu i nogle år arbejdet ihærdigt på at komme de årligt tilbagevendende underskud til livs. Det er ved at ske nu vi får et rigtigt positivt resultat i år. Hvordan det har kunnet lade sig gøre, kan man høre nærmere om på generalforsamlingen. Det er imidlertid vigtigt at fastholde den gode udvikling det er bestyrelsens mål, at der skal være et mindre overskud hvert år, således at der kan opbygges en kapital til uforudsete udgifter, rejser i forbindelse med øget mødeaktivitet, hjemmesiden, computeren m.m. Vi er ret sikre på, at der kommer flere af den slags udgifter fremover, så det er godt at være rustede. De overordnede mål Bestyrelsen vil arbejde for det overordnede mål at styrke foreningen, så vi med tiden kan blive en egentlig faglig organisation, der tegner professionen udadtil. Et af de første tiltag vil blive en revision af foreningens vedtægter, så vi kan få tidssvarende og klare rammer for vores virksomhed. Der vil på den kommende generalforsamling blive taget et første skridt med et forslag om en stramning af optagelseskriterierne for ordinære medlemmer. Det forslag kan ses andet steds i bladet. Det politiske arbejde Det er fortsat bestyrelsens mål, at foreningen skal markere sig i den del af den kulturpolitiske debat, der vedrører vores fag. Vi har fået en ny regering, der har spillet ud med massive nedskæringer i de kommende år på det kulturelle område samtidig med, at den digitale udfordring trænger sig på. Vi ved endnu ikke hvilken betydning det får for f.eks. arkivområdet, hvor konserveringen er blevet kraftigt beskåret til fordel for digital arkivering. Statens pulje til Konservatorskolens efteruddannelseskurser er netop blevet skåret væk, og vi vil rette henvendelse til Kulturministeriet om at genindføre den. På samme måde er det usikkert, om Den Konserveringsfaglige Referencegruppe, der rådgav Statens Museumsnævn vil overleve i den nye Kulturarvsstyrelse. Her det målet fortsat at have mulighed for at kunne komme til orde overfor Styrelsen, uanset hvilken form referencegruppen vil antage. Der er nok af problemer at tage fat på. Øvrige sager Af de løbende sager kan i flæng nævnes følgende: Der arbejdes sammen med Forbundsrådordføreren, Eva Ringborg (S) på at få lavet en tilbagebetalingsordning for det lån, som Meddelelser om Konservering optog hos NKF-DK i Vi regner ikke med at alle pengene kommer i hus, men en stor del af dem. Bestyrelsen har endvidere bedt et af de nyere medlemmer, om at komme med forslag til en mere spændende og indbydende introduktionsfolder, hvor foreningen profileres overfor de nyuddannede kolleger på en forhåbentlig bedre måde, end det sker nu. Det skal nævnes, at bestyrelsen har udpeget en ny repræsentant til E.C.C.O., og det bliver Helle Strehle, Moesgård Museum, Århus. Helle træder i stedet for mig, så jeg i højere grad kan hellige mig formandsarbejdet. 8 9

6 Arbejds- og strategiplan for NKF 2002/2003 Bestyrelsen vil fortsætte med den linie og de projekter, der allerede er i gang. Derudover ønsker vi at tage fat på en række nye emner. Først de igangværende emner og projekter: - Fortsat 1-2 årlige medlemsmøder med et fagligt indhold. - Foreningens økonomi skal give et overskud, så en arbejdskapital kan bygges op. Der skal være en lille kapital at stå imod med til møder, diæter, computeropgraderinger, øget aktivitet m.m. - Fortsat arbejde på at udvikle hjemmesiden, og få flere til at bruge den. Vi skal også have medlemmerne til at bruge debatsiden noget mere. - Fortsat udgivelse af Bulletin evt. med en netbaseret opsamlingsudgave, der vil opsamle indlæg og holde gang i løbende debatter m.m. mens vi venter på næste udgivelse. Vi ønsker at øge antallet af numre, men det må ske på baggrund af øget fagligt indhold og salg af annoncer. Det nye look samt mængden af debatskabende stof skal fastholdes. - Der skal satses på at få mere refererende stof om konservering bragt i Bulletin. Der foreslås referater (og annoncering) af DKF-kurserne og Konservatorskolens videreuddannelseskurser. Der satses på faste tilbagevendende sider med referater fra emne-grupperne. - Oplægget til minimumsstandarder skal viderebehandles, når den nye Kulturarvsstyrelse kommer i gang og har meldt tilbage, hvad man synes om oplægget. - Fortsat støtte til arbejdsgrupperne selvom der p.g.a. økonomien må reduceres i tilskuddet således giver vi kun årligt 500 kr. pr. gruppe fremover. - Der arbejdes på at etablere en fælles NKF hjemmeside til afløsning af den, der for tiden ligger på Konservatorskolens server arbejdet er i gang. - Lånet på kr. fra den danske afdeling til Meddelelser om Konservering skal afdrages, og der arbejdes nu på i samarbejde med forbundsrådsformanden at finde en tilfredsstillende løsning, hvor de andre sektioner bidrager til gældsafviklingen. Af nyere emner skal foreslås følgende: - Der skal gennemføres en opstramning af optagelseskriterierne for ordinære medlemmer til vedtagelse i Vi skal fremover arbejde støt og roligt for, at foreningen bliver en brancheforening eller egentlig faglig interesseorganisation. Det skal dels ske som et led på vejen til en højere grad af professionalisering af faget og dels som en styrkelse af foreningen generelt. Vi ønsker at følge tendensen i E.C.C.O., der netop arbejder for disse mål. - Der skal fortsat arbejdes politisk med at påvirke lovgiverne og andre til at inddrage konservatorerne og vores holdninger, hvor det skønnes relevant. - Der skal arbejdes konkret for en styrkelse af konserveringen på Statens Arkiver i en tid hvor der fokuseres kraftigt på digitalisering som løsningen på et bevaringsproblem. Løbende overordnede målsætninger: - Det nordiske fællesskab i foreningen skal fortsat styrkes med flere fællesinitiativer og bedre kontakt sektionerne imellem. - Finansieringen af vores fælles tidsskrift Meddelelser om Konservering (MOK) skal deles ligeligt mellem de nordiske lande og ikke som nu hvile på fortrinsvis danske bidrag. Vi vil sikre, at de andre sektioner kender deres ansvar i denne sag. - Fremover vil foreningen være rettet lige så meget mod Europa som mod Norden sådan er verden lige nu, og derfor må vi engagere os mere i de problemstillinger, der formuleres via organisationer som E.C.C.O., ENCoRE m.fl. De nordiske samarbejdsflader skal bevares, og vi skal være indstillet på at skulle kæmpe hårdere for fælles projekter og initiativer end tidligere. - Akademiseringen af faget er en realitet som NKF støtter udfra tanken om fælles standarder for uddannelse af konservatorer i EU. Omvendt må der arbejdes for at fastholde kontakten med restaureringshåndværket og støtte initiativer til opgradering og videreuddannelse indenfor dette. Akademiseringen må ikke føre til en uhensigtsmæssig opsplitning af faggrupper. - Vedtægterne skal ændres med henblik på at optimere formålsparagraffen, optagelseskriterierne for ordinære medlemmer samt overveje eksklusionsparagraffer

7 Forslag til nye optagelseskriterier for ordinære medlemmer: af Michael Højlund Rasmussen, formand I forlængelse af vores oplæg til diskussion af medlemskriterierne for ordinære medlemmer i forrige nummer af Bulletin (Nr. 65 Oktober 2001) skal bestyrelsen hermed præcisere vores holdning til spørgsmålet. Vi har i den forløbne tid ikke modtaget nogle tilkendegivelser fra medlemmerne - hverken personligt eller på hjemmesidens debatforum. Derfor vil vi på den kommende generalforsamling fremsætte følgende forslag til opstramning af optagelseskriterierne: 2 stk. 1 Som ordinære medlemmer optages konserverings- og restaureringsuddannet personale ved danske museer, arkiver, biblioteker eller lignende værksteder, der som minimum har en 3-årig uddannelse fra Konservatorskolen ved Det Kgl. Danske Kunstakademi eller tilsvarende anerkendt uddannelsesinstitution (jfr. E.C.C.O. Guidelines (III): Basic Requirements for Education in Conservation/ Restoration). Dertil fordres mindst et års konserveringsrelevant erhvervserfaring ved et anerkendt konserveringsværksted. Personer med en ikke-konserveringsfaglig men i øvrigt akademisk uddannelse, som har en udpræget faglig relation til konservator-faget kan på baggrund af en vurdering af vedkommendes indsats og erfaring ekstraordinært optages som ordinært medlem. Skriftlig ansøgning om ordinært medlemskab stiles til bestyrelsen 3 måneder inden generalforsamlingen Ansøgningen skal indeholde oplysninger om ansøgerens uddannelse og erhvervserfaring. Bestyrelsen træffer afgørelse om, hvorvidt ansøgeren opfylder optagelseskriterierne samt hvilke konserveringsværksteder og uddannelsesinstitutioner, der kan anerkendes. Generalforsamlingen godkender optagelsen på baggrund af bestyrelsens indstilling. Tillægsparagraf 2 stk. 1 a. Overgangsordning: Konserveringspersonale, der ikke har en formel uddannelse som beskrevet i 2 stk.1 men i øvrigt har haft ansættelse eller beskæftigelse i mindst 3 år og dermed opfylder de hidtidige optagelseskriterier for ordinære medlemmer, kan fra generalforsamlingen 2002 og to år frem til og med generalforsamlingen 2004 optages som ordinære medlemmer. Da dette er en overgangsordning bortfalder denne paragraf efter generalforsamlingen Bemærkninger til forslaget: Det skal understreges at personer, der ikke opfylder de foreslåede optagelseskriterier under alle omstændigheder kan blive optaget som associerede medlemmer. Forskellen er på nuværende tidspunkt alene den, at associerede medlemmer ikke har stemmeret på generalforsamlingen. Derudover modtager de foreningens blade og kan frit ytre sig i disse blade eller på hjemmesiden. Hele første afsnit i 2. stk.1 afviger fra den nuværende tekst ved at specificere, at det fremover er uddannelsen som konservator/konserveringstekniker m.v. i kombination med et års erhvervserfaring, der er grundlaget for optagelse som ordinært medlem. Vi mener faget er nået så langt, at der fremover kun ansættes uddannede konservatorer til at udføre konservatorarbejde. Desuden ønsker vi at markere den forskel, der er mellem den nyuddannede uden kendskab til arbejdsmarkedet, og de konservatorer, der har flere års erfaring i branchen. Andet afsnit i 2. stk.1 om ekstraordinær optagelse af ikke-fag personer, der har gjort en særlig indsats er typisk reserveret til f.eks. naturvidenskabeligt uddannet personale på konserveringsværksteder eller Konservatorskolen. Som konsekvens af akademiseringen af faget, vil denne åbning være forbeholdt akademisk uddannede personer. Det er tanken at denne paragraf kun skal kunne anvendes i ganske særlige tilfælde. Selvom NKF er en forening for konservatorer, må vi se i øjnene, at Danmark er et meget lille område, hvor det kan være konfliktfyldt at udelukke få men betydningsfulde mennesker fra det ordinære medlemskab særligt, når disse kan tænkes at være oplagte kandidater. Bestyrelsen har i forbindelse med udarbejdelsen af dette forslag undersøgt hvilke optagelseskriterier, der er gældende i de øvrige nordiske sektioner. Vi har ikke fået svar fra alle, men i f.eks. Norge gælder i dag en tre-årig uddannelse som udgangspunkt for det ordinære medlemskab. Derudover fordres 1 års erhverserfaring ved anerkendt værksted. I Sverige gælder som udgangspunkt samme uddannelseskrav, men her fordres 3 års erhvervserfaring med fremlæggelse af dokumentation samt afholdelse af et fagligt relevant foredrag. Som det ses har bestyrelsen valgt at lægge sig op ad den norske model, som vi mener virker enkel og rimelig. Kommentarer modtages gerne

8 Arbejdsgrupper under NKF-dk Vi har i øjeblikket 6 grupper som laver et meget værdifuldt arbejde. Hvis du har lyst til at deltage i dette arbejde kan du bl.a. henvende dig til nedenstående personerne og høre nærmere. Ramme Berit Møller Bommen Solrød strand Tlf beritogbent@hotmail.com Møbler Poul Rasmussen Bevarinsafdelingen ved Odense Bys Museer Claus Bergsgade Odense C Tlf * 4601 Klima, udstilling og transport Maj Stief Aistrup Bevaringsafdelingen Nationalmuseet Brede 2880 Lyngby Tlf maj.stief@natmus.dk Tekstiler Maj Ringgaard Bevaringsafdelingen Nationalmuseet Brede, 2800 Lyngby maj.ringgaard@natmus.dk Papir Henriette Berg Bevaringsafdelingen Nationalmuseet Brede, 2800 Lyngby Henriette.berg@natmus.dk Magasin Lone Petersen Kulturhistoriske Museum Stemannsgade Randers Tlf lp@khm.dk Vi har desværre ikke mulighed for at kompensere økonomisk for folks detagelse i arbejdet, men der er mulighed for at få refunderet op til 500 kr. / år til fortæring mod at gruppen afleverer mindst 1 referat til Bulletin om året. Referat fra Dansk Konserveringspersonales fællesudvalgs, foredrag den 25. september Nationalmuseets foredragssal af malerikonservator Berit Møller: Samspil mellem maleri og prydsramme. Det var overvældende da Berit startede sit foredrag med at vise et interiør fra Riddersalen i Christians VII s palæ. Her slog hun med ét fast, at rammen havde en betydelig funktion i dette interiør med spejle og malerier. Fra denne storslåede helhed gik hun over til det enkelte maleris rammes betydning for maleriet. Her kan rammen understrege den person som er afbildet ved at ornamentikken kan være forsynet med våbenskjolde, kroner, værdighedsindikatorer eller portrættet hvor en hånd eller en fod er anbragt ud på rammen. Ramme og billede høre sammen og ved fjernelse af rammen ville man lave et væsentligt indgreb i hele kunstværket. Men det er ikke alle rammer som så tydeligt er en del af maleriet, men alligevel har de en større betydning end man umiddelbart tror. Under visningen af malerier med og uden ramme var der ingen tvivl om, at billeder vandt væsentligt når der kom en ramme om. Man må også have for øje at der er mange malerier der ikke længere har deres oprindelige ramme. Jo længere man går tilbage, jo færre originale rammer. Mange malerier har fået guldrammer, da det blev mode, og andre rammer har lidt under dårlig opbevaring, og mange gange har man bare restaureret maleriet, men ikke rammen, som så siden er gået tabt. Mange rammer er genbrugsrammer, som er blevet skåret til, derfor hænger billeder ofte i en ramme fra en hel anden tidsperiode, hvilket ikke tjener til billedets fordel. Der hvor rammerne ikke er gået tabt er på mange moderne malerier, er der hvor kunstner helt har frasorteret rammen og brugt væggen som afgræsningen af maleriet og her ville det været påsætning af en ramme var lige så forkert som at hænge et maleri op i en bred guldramme, når den oprindelige har været en sort flammeramme. Et andet sted hvor rammer næsten helt er udelukket er i kunstbøger og på postkort, og det giver et fejlagtigt indtryk af kunstværkets helhed. Billeder skal ikke ses i bøger, de skal se i virkeligheden i den udstrækning, man har mulighed for. Jeg håber, at Berit har givet mange af de tilstedeværende indsigt i, at man også skal afsætte penge til restaurering, ikke kun af malerier men også rammerne og overveje om de billeder der hænger rundt om på museerne, har den ramme som de burde have

9 Der er skrevet en hel del litteratur om rammeprofiler, der er tilmed afholdt er kæmpeudstilling på Rijksmuseet i Amsterdam en gang i midten af 1980-erne. Så interessen for rammer har længe været der, men den er ikke rigtig nået ud til alle, så jeg kan kun takke Berit for hendes initiativ ved at afholde dette foredrag. Kun en ting var trist at Nationalmuseets fremviser gav alle Berits billeder et grønligt skær, det havde de ikke fortjent. Hvis man vil vide mere om prydsrammen kan man gå på nettet, biblioteket eller til Berit Møller som har e: Karin Wegener Tams Arbejdsgruppen KLIMA, TRANSPORT og UDSTILLINGER under NKF Tit stede var Anni Bentsen, Martin Trnka, Ingegerd Marxen, Hasse Nyström,Maj Stief Aistrup, Dorrit Bergquist og Kirsten Hauch (referent). Mødet foregik i Arkitektursamlingens atmosfærefyldte lokaler på Kunstakademiet, hvortil den store samling på ca 300,000 emner var flyttet for nylig. Dorrit introducerede os mundtligt til samlingen, dens formål og anvendelse til forskning, udstillinger m.m. Vi har her ofte med meget store og skrøbelige formater at gøre og meget lånes ud til udstillinger. De nuværende lokaler er i modsætning til de tidligere lyse og rummelige, hvor det gamle inventar af meget dybe reoler og skabe var blevet anbragt op mod vægge for at levne plads til de mange store borde til studie- og arbejdsbrug. Flytning og indretning varede i ca et halvt år, en periode hvor Dorrit mest fungerede som håndværker. Der er i Arkitektursamlingen ingen budgetter til nyanskaffelser, så der skal i påkommende tilfælde søges om midler via det alm. budget. Ved udstillinger betaler låneren udgifter til montering, fotografering, transport m. m. Dog findes en fin ældre samling af skifterammer i mange størrelser, der anvendes ved udstillinger og udlån. Vinduer i udstillings- og arbejdslokaler var alle forsynet med en let tonet film, der spærrede for al UV-holdigt lys. De mange mapper med indhold i skabe og skuffer var fra tidernes morgen forsynet med sirlig tuschnummerering let tilgængelig for øjet i kanten af de store brune mapper. Dorrit har fundet frem til et par gode materialer til mapper og læg. 800 grams Fabrianokarton indkøbes via Statens Museum samt den lette Karat offset i 80 gr. Begge materialer fås i de meget store formater. Efter frokost kom de faste punkter på dagsordenen, nyt fra arbejdspladserne og nyt om materialer, Hasse N, beretter fra Rosenborg, at alle rum nu er udstyrede med el og lys, og der var indkøbt diverse dataloggere til de relevante målinger. En diskussion om disses brug og anvendelse fulgte, om styringsprincipper og muligheder for via indeks på software at indstille klima til det optimale for det specielle måske sarte materiale. Hvordan styrker vi vores magasineringsforhold? Som et forbillede blev Vejle Amts kommende fællesmagasin nævnt. På basis af rundspørgen til alle amtets museers magasineringsbehov er amtet nu gået ind og bevilget de nødvendige midler til en fælles magasinbygning. Emnet bevaringsværdigt materiale er i de senere år blevet udvidet så også originaltilbehøret bevares, eksempelvis de gamle blændrammer, opklæbningsmaterialer af en vis originalitet, klips m.v. Det tilbagevendende punkt arkivkasser af det syrefri karton, der indfrier ønsket om styrke og stabilitet viser sig at blive en svær opgave at fä papirfabrikkerne interesseret i. De to standarder for papir er svære at overholde, når det drejer sig om æskekarton. Dorrit præsenterede os for en æske med kerne af aktivt kul fra Preservation Equipment, Maj Stief videregav råd fra arkivet i Rana, Norge, 16 17

10 hvor et fint æskesystem købes hos Maske emballagefabrik i Tronhjem. Søren Carlsen er i gang med at etablere et emballagesystem, hvor kunden selv har mulighed for at levere sit karton. Anni er i gang med en behovsanalyse for kortsamlingen på Stadsarkivet. Ingegerd er i gang med at teste kvalitatsbølgepap samt nogle mindre æsker for Museumstjenesten Næste møde d. 10/4-02 kl. 10 hos Jesper Stub Johnsen på Filminstituttet, Mølleparken Bagsværd. MAGASINGRUPPEN under NKF Første møde tirsdag på Kulturhistorisk Museum Randers. Mødereferat af Lone Petersen. På dagsordenen for arbejdsgruppens første møde var dels en præsentation af udvalgte igangværende magasinprojekter dels drøftelse af magasingruppens fremtidige arbejdsopgaver og arbejdsform. Det nyindrettede udstillingslokale ud mod Kgs.Nytorv Efter indledning ved Lone Petersen blev en række igangværende magasinprojekter gennemgået. Først de fremskredne planer for nye fællesmagasiner for 12 museer i Vejle Amt. Lise Ræder Knudsen gennemgik Rapport over magasinforholdene på museerne i Vejle Amt år 2001, en utraditionel behovsundersøgelse, som har vist sig uhyre nyttig i det indledende overordnede arbejde med at mobilisere de deltagende parter i den strategiske planlægning af et kommende fællesmagasin for museerne i Vejle Amt. Lise gennemgik endvidere den juridiske konstruktion omkring den selvejende institution, der skal danne rammen omkring fællesmagasinet. Der projekteres med etagem 2 på et bebygget areal på m 2, beliggende på en industrigrund, umiddelbart nord for Vejle Fjord broen. Magasinet vil blive bygget efter Zephyr-princippet om passiv klimatisering, hvor man udnytter byggematerialernes evne til regulere klimaet. Vejle Amt er langt fremme i projekteringen og byggeriet af fællesmagasinet her vil antagelig være det næste magasinbyggeri herhjemme. Dernæst gennemgik Simon Botfeldt sit arbejde med at dokumentere behovet for bedre magasiner i Vestsjællands Amt. Behovsundersøgelsen, som var et bestillingsarbejde, fandt sted i 1998, og planerne for bedre magasiner i Vestsjællands Amts synes siden mere eller mindre at være gået i stå. Simon Botfeldt, der til daglig arbejder i Roskilde Amt har ikke mulighed for at følge behovsundersøgelsen op. Peter Obel gennemgik status for magasinopbygningen på Odense Bys Museer. Første etape af magasinetableringen fandt sted i , i halvdelen 1000 m 2 - af en eksisterende lagerhal i udkanten af Odense. Indretningen udnytter hele hallens volumen, idet der er indrettet med mezzanin og høje stålreoler, som går helt op i kippen. Peter gennemgik forskellige procedurer i forbindelse med driften af magasinet. Nu er turen nået til den anden halvdel af lagerhallen. Af en anlægsbevilling på 2 mill kr. er halvdelen øremærket en bygningsrenovering (taget). Den nye magasinhal bestykkes med uisolerede stålcontainere, som indrettes individuelt en low-budget løsning, som Odense Bys museer har gjort 18 19

11 mange erfaringer med de senere år. Til sidst gennemgik Lone Petersen planerne for nye fællesmagasiner for en række af museer i Århus Amt. Her har man i et par år arbejdet med et fællesmagasin med mulighed for etablering af fælles konserveringsfaciliteter samme sted. Man har taget udgangspunkt i et bygningsfællesskab, men med indbygget mulighed for udvidelse af samarbejdet til et virkeligt fællesmagasin med fælles registrering, logistisk hensigtsmæssig magasinering og med adgang til hinandens samlinger. Mellem 4 og 8 museer forventes af deltage. Der arbejdes med et magasinareal på m 2, hvortil kommer arealer til fællesfaciliteter på mellem 700 og m 2, alt efter hvilket ambitionsniveau, man bliver enige om. Der er udarbejdet to skitseprojekter. Randers Kommune har stillet en industrigrund på m 2 til rådighed ved motorvejsudfletning, syd for byen. Anlægsudgifterne forventes af ligge på knap 14 mill kr for det lille projekt og godt 20 mill kr for det store. I øjeblikket arbejdes der med finansiering af fællesmagasinet. Anne Marie Juhl, Haderslev Museum (kons.gram@mail.dk) Karen Uhrt, Storstrøms Konserveringscenter (stakons@get2net.dk) Lise Ræder Knudsen, Vejle Amts konserveringsværksted (lrk@konservering.vejleamt.dk) Marianne T.Hadsund, Nordjyllands Amts Konserveringsværksted (nak@obcon.dk) Simon Botfeldt, Roskilde Amts Konserveringscenter, (kmkons@image.dk) Ingegerd Marxen, Nationalmuseet (ingegerd.marxen@natmus.dk) Peter Obel, Odense Bys Museer, (peob@odmus.dk) Lone Petersen, Kulturhistorisk Museum Randers (lp@khm.dk) Magasingruppens fremtidige arbejde: Efter frokost drøftedes det fremtidige arbejde og arbejdsformen for en evt. magasingruppe. Der var enighed om behovet for et vidensudvekslings og udviklingsforum på magasinområdet. Der er mange nye tanker fremme omkring præventiv bevaring og der er grøde i magasinsituationen, både nationalt og lokalt. Hermed er Magasingruppen under NKF en realitet. Der var stor interesse for et forslag om, at gruppen som sin første opgave indgik et samarbejde med Kulturhistorisk Museum Randers om at arrangere og afvikle et magasinseminar i efteråret Seminaret skal tilrettelægges bredt, så det, foruden konservatorer, også er af interesse for museumsledere, politikere/bestyrelsesmedlemmer og ingeniører og arkitekter. To dage i september afsattes til seminaret, nemlig torsdag 26. og fredag 27.september Forslag til indlæg: Gennemgang af Zephyr- principperne (ing. Lars D.Christoffersen, Birch og Krogboe), danske magasiner - set i et museumshistorisk perspektiv, tidligere magasinundersøgelser, aktuelle magasinprojekter, lovgivning omkring magasiner og Nationalmuseets magasiner. Første planlægningsmøde foregår i Odense tirsdag 5.februar kl. 10. Foruden seminaret, som er det første og meget konkrete mål for arbejdet, nævntes andre mulige mål for arbejdsgruppens arbejde: En fælles behovsanalyse, en kogebog/manual til brug ved magasinetablering, diskussioner om ansvar og kompetence, udvikling af magasinmedarbejdernes kvalifikationer. Magasingruppens medlemmer: Ove Madsen, Viborg Amts Konserveringsværksted (vak@amtskonservering.dk) 20 21

12 Besøg på Medicinsk-Historisk Museum Ved konservator Ion Meyer Medicinsk-Historisk Museum ligger i det smukke gamle kirurgiske akademi, der blev bygget på kongelig anfordring i 1787, som en del af Frederiksstaden. Museet rummer samlinger, der også i international målestok, er af høj kvalitet. Samlingerne dækker alle sider af medicinens, tandlægevidenskabens og apotekervæsenets udvikling gennem tiderne, og repræsenterer en betydelig formidlingsmæssig og forskningsmæssig værdi. Besøget starter i det unikke gamle auditorium, hvor husets historie og arkitektur fortælles. Bagefter besøger vi nogle af museets lukkede samlinger. Vi vil bl.a. se en del af apotekersamlingen, med bemalet inventar, fajancer, glas og obsolete medikamenter. Afhængig af tid og lyst kan vi derefter se museets enestående samling af mikroskoper, tandlægesamlingen eller det nyindrettede magasin. Besøget afsluttes i den saxtorphske samling, der viser fødselshjælpens historie, med instrumenter og teratologiske præparater. Tid: torsdag d. 14. marts 2002, kl til ca. kl Sted: Medicinsk-Historisk Museum, Bredgade 62, København. Tilmelding til spisning inden 11.marts til Karen Borchersen tlf eller mail naestformand@nkf-dk.dk Møde i Tekstil emnegruppe Nu vil vi prøve at få gang i en Tekstil emnegruppe! Vi mødes mandag d. 11 marts kl på Tekstilkonserveringens værksteder i Brede. Dette 1. møde er helliget brugen af lavtryks- og sugebord i tekstilkonserveringen. Vi opfordrer alle der har gode og dårlige erfaringer med brug af lavtryksbordet, eller har ideer til, hvordan man kan bruge både mere og mindre komplicerede lavtryksteknikker i tekstilkonserveringen, til at komme frem med det. Vi forestiller os at det kan ske i form af et lille indlæg, eller i en mere uformel rundbordssamtale. Alle interesserede kan melde sig hos undertegnede inden 6. Marts Maj Ringgaard Nationalmuseet Bevaringsafdelingen Tlf maj.ringgaard@natmus.dk Emnedag om Klima, Udstillinger og Transporter 10 april 2002 kl Mødested: Det Danske Filminstitut, Filmarkivet, Bagsværd Fort, Møllemarken 29, 2880 Bagsværd (3 min. gang fra Stengården Station, S-tog, Linie H mod Farum ) Mødeplan: Velkomst ved Jesper Stub Johnsen, Morgenmad Rundvisning i Filminstituttets Magasiner i Bagsværd Fort Transport til Naverland i Glostrup Frokost Rundvisning i Filminstituttets Magasiner i Naverland. Gennemgang af klima- udstyr og klimamåleudstyr Kort nyt fra gruppens medlemmer. Aftale om nyt møde. SU: maj.stief@natmus.dk Pestmaske fra 1730erne Tel: Fax

13 Besøg i Sankt Petri Kirke. Af Eva Bøje Nielsen. Torsdag den 25 oktober var der som annonceret i oktoberudgaven af Bulletin, arrangeret besøg i Sankt Petri Kirke. Denne efterårseftermiddag var der ca. 30 som mødte frem for at deltage i rundvisning, der blev holdt af Robert Larsen. Først blev der givet en introduktion ude foran kirken, hvor man kunne iagttage hvorledes kirken er bygget i flere etaper. Den ældste del opført i store røde munkesten og derefter de lidt mindre og mere gullige Flensborgssten. Kirken er den bedst bevarede middelalderbygning i København inden for voldene. Den er opført midt i 1400-tallet. Herefter er der kommet flere tilføjelser hvor den sidste ydre ændring er rejsningen af kobberspiret i Herefter gik rundvisningen til gravkapellerne, der består af underjordiske krypter hvorover vandrehallen med sidekapeller opført i slutningen af 1600-tallet. Det første sidekapel der ses når man træder ind i vandrehallen, har som det eneste bevarede loftsmalerier. Lofterne er for nylig blevet konserveret. Hvælvingernes bemaling med blå limfarve er i den forbindelse fastgjort med størlim. I kapellerne kan man desuden se værker af datidens store billedkunstner, der arbejdede i Danmark. Blandt andet kan nævnes de Lente familiens storslåede gravmonument i barokstil udført af den flamske kunstner Thomas Quellinius. Et andet storslået monument er det som Jo- hannes Wiedeweld har udført for familien Weyse. Efter at have set vandrehallerne blev vi ført ind i kirke- rummet igennem det nordlige kirkeskib, Chr. V. salen, der blev opført i I dag er rummet adskilt fra resten af kirken og rummet benyttes af menigheden som forsamlingssted, til foredrag, udstillin- ger og koncerter. Herefter gik vi op til altertavlen hvor vi hørte om restaure- ringen af altertavlen. Indtil for nylig har man troet at den oprindelige altertavle var gået til, men ved restaureringen fandt man at den var genbrug af den oprindelige altertavle. Under restaureringen sås det at den var genbrug at den gamle altertavle. Denne er i dag placeret til højre for orglet. Rammen på altertavlen blev under restaureringen kompletteret med de tandsnit der manglede. De er støbt i gips og derefter forgyldt. Efter rundvisning var der lejlighed til at gå rundt og se kirkerummet på egen hånd, hvorefter der var arrangeret restaurant besøg for dem der havde lyst. Referat fra LACONA IV konference 2001, Paris Af Christina Norman Henningsen Den fjerde internationale LACONA konference (Lasers in the conservation of artworks) blev afholdt i Paris, september Baggrunden for stiftelsen af dette internationale forum i 1995 var at laserteknologien allerede siden 1970 erne har været genstand for undersøgelser af hvorvidt laser kan anvendes inden for fagområdet konservering. Det er formålet med dette forum at samle viden og erfaring om det forholdsvis nye apparatur, laseren. Indenfor de forskellig konserveringsområder er laseren genstand for mange spørgsmål da det i konserveringsverdenen drejer sig om at adoptere ny teknologi. Som med alle nye teknikker vil man gerne vide sig så sikker som muligt inden teknikken kan accepteres til konserveringsformål. Sammensætningen af deltagerne på LACONA konferencer bærer præg af, at laseren er et instrument fysikere har udviklet hovedsageligt til industrielle formål. Fysikerne inddrages nu i arbejdet med at undersøge anvendelsen af lasere til rensning af genstande, som består af vidt forskellige materialer og med forskellige typer og grader af tilsmudsning. Endvidere er fysikerne sammen med konservatorer med til at undersøge, hvorvidt overfladebehandlinger med lasere på længere sigt kan skade objekter. LACONA konferencen er altså et eksempel på en meget vigtig og frugtbar dialog mellem forskellige faggrupper. Der er dels fysikerne, der kender deres apparatur, dels konservatorerne der kender de traditionelle rensemetoder og har en erfaring med disse og endelig er der museumsinspektørerne der overordnet har ansvaret for genstandenes bevaring samt kravet om formidling og tilgængelighed for publikum. På konferencen var der 50 mundtlige indlæg og 31 posters, inddelt efter de forskellige materialetyper og emner; rensning af sten og elfenben, glas og metal, organiske materialer, fjernelse af overfladebehandlinger, studier af farver og misfarvning, herunder vurderinger af hvorvidt laserbehandlingen forårsager materialeændringer. Susanne Trudsø fra National Museet deltog med en poster omhandlende laserrensning af portal og rosetvindue på Gustaf kyrkan i København

14 Programmet på konferencen var meget koncentreret og med en til tider meget intens diskussion. Det vigtige er jo at genstandene sikres den bedst mulige og mest effektive behandling og at laserbehandlingen ikke har nogle uønskede langtidsvirkninger som burde havde været afdækket på et tidligt tidspunkt ved undersøgelser af kunstig ældede øvelsesmaterialer. Laseren anvendes i nogen udstrækning til afrensning af stenoverflader men er på nuværende tidspunkt ikke generelt udbredt til andre konserveringsformål. Dette skyldes bl.a. at prisen for laserudstyret endnu er på et niveau hvor alle ikke kan være med. Derfor er det kun enkelte institutter og laboratorier, der i samarbejde med konservatorer foretager undersøgelser på øvelsesmaterialer eller på originalmaterialer. De typer lasere som typisk anvendes i konserveringssammenhæng er Excimer lasere, der fungerer ved hjælp af forskellige ædelgasser og opererer indenfor UVområdet ved en bølgelængde på 248 nm og 308 nm. En anden type laser, Nd:YAG-Laseren, som er en faststoflaser, kan indstilles til en bælgelængde på 266 nm (ligeledes indenfor UV-området), 532 nm (grønt synligt lys) og 1064 nm (IR -området). Fra Danmark deltog Susanne Trudsø, Ole Drachmann, Marie Vest, Jørn Bredal, Bent Eshøj, Ulrik Staal, Mette Westergaard, Lars Aasbjerg og undertegnede. De fire sidstnævnte er alle 2. dels studerende på Konservatorskolen og arbejder med anvendelsen lasere i deres specialer. I forbindelse med afholdelse af konferencen blev der lavet et fortryk med de enkelte indlæg. Den endelige konferencepublikation ventes udgivet i forsommeren 2002 i ICOMOS regi. Det er allerede nu muligt at orientere sig på eller og det er muligt at gennemse et eksemplar af fortrykket på Konservatorskolens bibliotek. MONTRE OG UDSTILLINGSMATERIALER Referat af Fuglsø formøde november 2001 I år er der ikke plads i Bulletin til hele referatet fra formødet på Fuglsø arrangeret af DKF. Derfor kommer der kun dette korte indlæg. Referatet er fyldigt og værd at læse. Der er mange henvisninger til yderligere informationer og der er mange råd om hvilke materialer der er dårlige og hvilke der er okay at anvende. Referatet kan læses i sin helhed på NKFs hjemmeside Fuglsøformødet 2001 var godt besøgt med ca. 60 deltagere. Årets emne havde til formål at give deltagerne den sidste nye viden om, hvilke materialer der er forsvarlige at anvende i forbindelse med udstilling af museumsgenstande. Foredragsholderne var hentet fra den danske museumsverden og fra det nære og fjerne udland. Mødet startede med Eskild Laursen, udstillingsarkitekt på Nationalmuseet, som redegjorde for en række generelle faktorer ved opbygningen af en udstilling, om modulopbyggede montrer med speciel coatede træplader og forudsætninger for er harmløst montremiljø, vigtigheden af god planlægning og evnen til at kommunikere mellem de forskellige faggrupper, som er involveret i arbejdet. Arne Møller, museumshåndværker på Kunsthallen Brandts Klædefabrik, Odense, viste en række dias fra diverse udstillinger. En lang række forskellige typer montrer præsenteredes. Morten Ryhl-Svendsen, laboratoriet på Bevaringsafdelingen, Nationalmuseet, fortalte om sit og Jens Glastrups arbejdsområde på laboratoriet. Arbejdet bestod i rådgivning med hensyn til montrematerialer, analyser og identificering af bestanddelene i kommercielle produkter, hvis materialesammensætning ikke er kendt, og om undersøgelser af indeklima og luftforurening. Louis Lange Wollesen, konservator ved Vejle Amts Konserveringsværksted, fortalte om en lavteknologisk undersøgelse af svovlabsorberende materialer, som kan anvendes i forbindelse med opbevaring af sølvgenstande. Undersøgelsen var igangsat på baggrund af en henvendelse fra et kulturhistorisk museum. Monica Fjæstad, fra Riksantivarembetet i Stockholm (svarer til Nationalmuseets position i DK), fortalte om et forskningsprojekt indledt i 1999 som havde til formål at måle luftforurening i forbindelse med opbevaring af museumsgenstande. Projektet var tredelt, idet én del gik ud på at måle korrosion på en række metaller forårsaget af organiske syrer. En anden del gik ud på emissionsmålinger og ende

15 lig var der en del, som havde til formål at udvikle en forholdsvis simpel metode til måling af luftkvaliteten i museumsmiljøer. Forsøgsrækker havde blandt andet vist, at udseendet på sølvbrikker udsat for sure svovlgasser er meget forskelligartet. MF fremhævede desuden sammenhængen mellem korrosion og høj relativ luftfugtighed, og at reguleringen af den relative luftfugtighed på målestedet var af stor betydning. Jean Tetreault, Conservation Scientist fra CCI, Canada, var hovedtaleren på formødet. Jean havde inddelt sit indlæg i 4 foredrag. Vi fik en stormende men alligevel udførlig gennemgang af principper for nedbrydning og forurenende stoffer, kontrolstrategier overfor forureningskilder, monteringsmetoder og materialer, træprodukter og coatings, buffermaterialer, plastik og dets diverse tilsætningsstoffer, montrebygning og luftskifte, standarder for forureningsniveauer, skumgummi (polyurethan) og tætningsmaterialer. Produkter blev gennemgået med hensyn til kemisk stabilitet, beskrivelse af fysiske karakteristika, og Jean Tétreault gav sin mening om de var gode eller slemme. Læs hele referatet og brug evt. dets henvisninger til yderligere information. Koordinatorer var Morten Ryhl-svendsen, Ulla Kejser og Mette Humle Jørgensen. Referat af Fuglsømøde 2001 Referat af Konserveringsfagligt orienteringsmøde, Fuglsø 2001 Anders Ekstrøm Løkkegaard Onsdag d. 14/ Brita Mosdal og Jørgen Nordquist måtte melde afbud p.g.a. sygdom. I stedet indtrådte museumsinspektør Inger Lauridsen, Tønder Museum og konservator Robert Larsen, Nationalmuseet med kort varsel. Inger Lauridsen, Tønder Museum: IL talte om museets tidligere samarbejde med Gram Konserveringscenter før dette lukkede ned. Om hvordan museet så sig nødsaget til, at nedprioritere konserveringen på stedet til fordel for en ekstensiv udbygning af museet. Hvordan der på museet blev arbejdet med montre med overtryk, æstetisk kønne montre og brug af materialer, der ikke afgiver dunster, der på sigt kan skade de udstillede genstande. IL ser, at der på i fremtiden kan blive problemer med bygningsbevaringen af landbrugsbygningsmassen. Michael Højlund Rasmussen, Vejle Amts Konserveringsværksted: MHR talte om NKF og museumsloven, en retrospektiv gennemgang fra 1995 op til i dag. Om problemerne med nedskæring af konserveringen til fordel for udstillinger. Noget om den arbejdsgruppe der blev nedsat i 1998 m.h.p. at påvirke politikerne, og dennes erfaringer på området. Politikerne kontaktede arbejdsgruppen og udbad sig forslag til minimumskrav. Et forslag til minimumsstandarter blev afleveret i oktober Den væsentligste erfaring er nok den, at gruppen fremover vil kontakte Folketingets Kulturudvalg, da dette udvalg automatisk sender det videre til ministeren. MHR talte endvidere om E.C.C.O. Situationen i Danmark contra situationen i andre EU lande. Tendensen er udlicitering og dårlig lovgivning på bevaringsområdet. Projekt APEL (et fransk tiltag med rundsending af spørgeskemaer om konservering i EU lande) kan muligvis føre til en bedre lovgivning generelt. MHR havde ikke mulighed for, at kontakte de personer i Danmark, som han gerne ville have rådført sig med på nogle områder, p.g.a. tidspres. Peter Dragsbo, Middelfart Museum: PD gav en historisk gennemgang af bygningsfredningsloven op til den nuværende afmatning på området, hvor der er diskussion om direkte af-fredning. Noget om Kommuneatlas projektet og bevaringsværdighedsbegrebet i og af bysamfund. PD forklarede om forretningsgangen m.h.p. at få bygninger el. hele boligområder erklæret bevaringsværdige, om en bygningsmasse på skønsmæssig bevaring

16 Birgitte Faurhøj, Nationalmuseet: Margit Petersen, Viborg Stifsmuseum: BF talte om afprøvning af en gammel italiensk teknik til behandling af overflader på kalkmalerier ved brug af en mættet bariumhydroxydopløsning opslæmmet Baseret på tidligere undersøgelser var der store forventninger om fund af genstande MP talte om et projekt, der omhandler feltkonservering ved Viborg Søndersø. i papirpulp. De indledende problemer med at vænne sig til at tale sammen via tolk på denne udgravning. Derfor blev der rejst mange penge (bl.a. fra Velux) for at blev dog overvundet på bedste vis, ved at benytte en konserveringsfaglig translatør kunne imødegå denne forventning på bedste måde. Det fremgik af indlæget, at også fra egne rækker. BF fortalte om forundersøgelse for at forhindre uønskede kemiske arkæologerne arbejdede med en metode, der ikke er den gængse fremgangsmåde. reaktioner, om sikring af kalkmaleriets overflade med papir for at holde på pigmenter, den fremgangsmåde der var nødvendig for at BaOH/ papirpulp ikke skulle tørre En metode hvor jorden blev skrællet af ved at følge topografien af de forskellige jordlag. Hvilket var tidskrævende og besværligt, især da man ikke havde fået korrekte oplysninger fra teknisk forvaltning. MP viste lysbilleder der beskrev den ef- før påførring, den endelige fjernelse af påført materiale samt sammenligning før og sværdige bygninger på landsplan og bygningsforbedringsloven. Lidt om de respektive kulturmiljøråds arbejde i henhold til museumsloven. PD mener, at man bør holde forskning og antikvarisk arbejde adskilt. Robert Larsen, Nationalmuseet: RL opsummerede hvad Nationalmuseets Bygningsantikvariske Konsulenttjenste er, med udgangspunkt i Jørgen Nordquists artikel. RL fortalte om nogle konkrete eksempler i Brumleby (Bindesbøll) og Hedebygade (Tove Ditlevsen) og pointerede at NBK er en profitbaseret virksomhed. Indlægende affødte diskussioner om bevarende lokalplaner som en nødvendighed for et reelt bevaringsprædikat, kirker contra herregårde m.m. Torsdag d. 15/ Eva Bøje Nielsen, Bach. Scient. Cons.: EBN talte om sit bachelor afgangsprojekt fra Konservatorskolen, afrensning af kalkaflejringer på Gefionspringvandet. Startende med succeskriterierne. Blæsning med tøris blev valgt. EBN undersøgte de forskellige parametre ved denne metode og fandt, at påvirkningen af kalkaflejringerne skyldes 2 faktorer; nemlig en termisk reaktion og en direkte fysisk påvirkning. Forholdsmæssigt 70% : 30%. Kuldioxidpillerne havde en diameter på mellem 3-7 mm. og trykket blev øget gradvist til 11 Bar. Den primære grund til afsprængning af kalk fra bronze skyldes forskellene i udviddelseskoefficienterne ved temperaturpåvirkningen. Susanne Trudsø, Nationalmuseet: ST fulgte op på sit indlæg fra et tidligere Fulgsømøde, hvor hun fortalte om forventninger og problematiker ved laserafrensning af facader. Med udgangspunkt i facadeafrensning af Marmorkirken talte ST om erfaringerne med bl.a. forskellige stentyper. Også ved laserafrensning er den primære årsag, til fjernelse af den uønskede overflade, en forskel i udviddelseskoefficienter, hvor den mørke overflade sprænges af den lysere underliggende. Der blev vist billeder på både mikroskopisk og makroskopisk effekt ved behandlingen. ST talte desuden om Gustavkirken ved Østerport St., projektet på Gl. Dok (Søren Rasmussens afrensning af Thorvaldsens figurer) og Jesuskirken. Specielt for Jesuskirken er de mange teglsten. Desuden blev der fortalt om laserafrensning ved brug af større og længere rækkende materiel. efter behandlingen. Sarah Watkins, British Museum: This talk described two major conservation projects undertaken recently in the Department of Conservation at The British Museum. The first, recently completed, is the conservation of finds from an Anglo-Saxon cemetery at Buckland, Dover, Kent. The second project is still in progress and involves the conservation of finds from Anglo-Saxon burials at Sutton Hoo, excavated in summer One of the burials was a cremation in a copper alloy hanging bowl; the conservation of which, so far, will be described. These two projects illustrates: 1) How the British Museum (and the Department of Conservation) fit into the organisational framework of archaeology inengland - at excavation and postexcavation stages. 2) How through an investigative approach to the conservation of recently excavated objects conservators contribute to key areas of archaeological research. 3) The importance of excavators having an awareness of what information and evidence might be preserved on objects in burials. 4) The importance of good communication between archaeologists and conservators and other specialists if the maximum amount of evidence is to be retrieved. 5) The importance of regarding the burial as a whole - this is vital if the finds are to be properly interpreted. Birgit Wilster Hansen, Oslo Universitet: BWH tog udgangspunkt i historiken omkring tidligere udgravninger i Kaupang. Startende med fundet af en gravplads og til de senere forsøg på at finde en evt. boplads/handelsplads. Dette må siges at være lykkedes, da der på den igangværende udgravning er optaget mange tusinde numre, og mange af disse numre indeholder mere end een genstand. BWH redegjorde for udgravningens tidsspan, økonomien og ikke mindst udfordringen i at registre og behandle den stor fundmængde, hvor der ikke er tid nok til egentlig konservering, da koordineringen tager meget af tiden. BWH afsluttede med at opfordre til at læse om Kaupangudgravningen på: og desuden at tage kontakt til hende på: b.w.hansen@ukm.uio.no hvis man har mod på at arbejde i vores nordiske broderland.

17 fektive behandling, som de fundne genstande blev udsat for umiddelbart efter optagelse. Der var flere eksempler på organisk konservering så vel som uorganisk ditto. Ligeledes fortaltes om nyanskaffelse af en fryser med glaslåge og frysefælde, så en frysetørring kan foretages og beses. Desværre blev fundmængden af genstande ikke så stor som forventet, men der er håb om, at projektet vil munde ud i en vejledning til optimal feltkonservering. Arne Jouttijarvi, Heimdal Arkæometri: AJ talte om en undersøgelse af 10 bronzebeslag (de fleste propelformede) som opstart til et decideret forskningsprojekt. Der var ikke tale om aftinning. En SEM analyse af de respektive overflader gav nogle meget overraskende resultater: Bronzebeslag med Ag/Sn overfladebelægning, bronzebeslag med Ag/Au overfladebelægning m.m. Beslagene er usædvanlige derved, at der er tale om ensidige overfladebelægninger. Det mest bemærkelsesværdige er beslag med en kemisk sammensætning der ikke er set magen til i ca undersøgelser. Helge B. Madsen, Konservatorskolen: HBM redgjorde for den del af Projekt det Agrare Landskab i Danmark, som omhandler bronzers nedbrydning. Projektet startede i 1990 erne med nedlæggelsen af EUs overskudslagre. Af sideløbende delprojekter er bl.a. bevaringstilstanden på jern og rav. Der blev fortalt om de mange parametre, der måtte tages med i betragtning og selve den geografiske placering af undersøgelsesområdet i sønderjylland. I indlæget indgik et satelitfoto, der klart viser den agrare forskel på netop sønderjylland og det nordligste Tyskland. Ligeledes tegninger over forskelle på chlorids spredning og mængden af nedbør på landsplan. Undersøgelsen blev forlagt v.h.a. søjlediagrammer over: Udvalgte bronzer, tidsperioder, fundomstændigheder, jordbundsforhold og tidspunkt for de udvalgte bronzers indgåelse i samlinger. Den afsluttende diskussion under evalueringen på dette års møde blev noget følelsesladet, hvorfor der vil komme en gennemgang af de praktiske forberedelser, de rejste kritikpunkter og konstruktive forslag til at imødegå kritiken på NKFs hjemmeside under: Jeg vil gerne opfordre alle til at, om ikke deltage aktivt, så følge med i diskussionen. Det blev vedtaget på mødet, at åbne op for indlæg og deltagelse af alle de faglige konserveringsspecialer, hvorfor der vil blive behov for yderligere 2 koordinatorer i Reminder om indlæg Indenfor alle konserveringsspecialer opfordres alle til at komme med indlæg til det årlige Konserveringsfaglige Orienteringsmøde på Fuglsø i november måned. Har du fået nogle gode ideer, praktiske fif, begået en lærerig fejl, lavet et stykke arbejde som du er stolt af m.m. skal du være hjertelig velkommen til at dele det med dine kolleger. Der satses på, at indlægene bliver af minutters varrighed. Dette var en reminder, og koordinatorerne vil vende tilbage for at høre nærmere senere. Med venlig hilsen Koordinatorerne Ulrich Schnell, Nationalmuseet: US talte om nyttighedsværdien af magnetometriske målinger og gav flere eksempler herpå. Først en kort gennemgang af hvordan man måler, hvad man måler og hvorfor man måler. Eksempler på brugen af magnetometriske målinger var afgrænsningen af nedpløjede gravhøje og undersøgelsen af jordene omkring Gurre Slotsruin. Ved sidstnævnte eksempel, blev der lagt adskillige bygninger til området, endda i flere faser. Undersøgelsens resultater blev verificeret ved prøvegrøfter. Man kan på sigt læse mere på US hjemmeside: Eva Salomonsen, Nationalmuseet: ES orienterede om nogle nyheder i Arkæologisk Felthåndbog: Afformningsteknik med materialeliste, vejledning i tegning af vanddrukkent træ 1:1 og brugen af x-large støttevæv som alternativ til epoxygipsgaze, der nu er blevet forbudt at bruge med mindre at man har et epoxykursus. Ligeledes vil der komme en opdateret: Materialeliste, faresymbolliste, forhandlerliste og analyseliste. Til slut talte ES om sin erfaring med at behandle konserveringsansøgninger for RAS, og fremlagde statistisk materiale på nedgangen i ansøgninger og bevillinger

18 Abstract demineraliseret vand tilsat fosfatbuffere kan have en let blegende og stabiliserende effekt omend ikke så stor som en borhydridbehandling. Maj Ringgaard, 2.del, afgang. En undersøgelse af effekten af borhydridbehandlinger på oxideret bomuldslærred. Hvide tekstiler af cellulosefibre, som hør og bomuld, gulner ofte med tiden. Man mener at denne misfarvning skyldes oxidation af cellulosemolekylet, hvor hydroxylgrupper omdannes til carbonyl- eller carboxylsyregrupper. Foruden den visuelle forandring medfører denne oxidation også en fysisk forandring af materialet i form af nedsat styrke. Ved hjælp af et reduktionsmiddel, som borhydrid, burde denne oxidation kunne reduceres tilbage. Abstract My Bolette Klint Bundgaard, afgang Denne opgave handler om nogle af de konserveringsmæssige problemer, der knytter sig til moderne og samtidskunst. Der er taget udgangspunkt i et hollandsk forskningsprojekt, som blev udført af The Foundation for the Conservation of Modern Art i , og som mundede ud i det internationale symposium Modern Art: Who Cares? Projektet bestod blandt andet i udviklingen af tre modeller til registrering og beslutningstagning i forbindelse med konservering af moderne samtidskunst. Denne opgave beskriver anvendelsen af de tre modeller generelt og i forbindelse med konserveringen af et konkret kunstværk: Alt det gurupladder af Poul Lillesøe fra perioden Opgaven omhandler et forsøg, der skal belyse effekten af borhydridbehandling til blegning og stabilisering af gulnet bomuldslærred. Gulningen er fremkommet ved en accelereret ældning i 1500 timer ved ca. 85oC og 60 % RH. Celluloses opbygning og nedbrydning, forskellige faktorer, der påvirker nedbrydningen, og forskellige metoder til at måle tekstilets nedbrydningsgrad bliver gennemgået inden den endelige forsøgsbeskrivelse. Forsøget undersøger effekten af forskellige faktorer i borhydridbehandlingen: afsyring/neutralisering inden borhydridbehandlingen; ph styring af borhydridopløsningen ved hjælp af buffer; to forskellige koncentrationer af borhydrid; behandling i kortere eller længere tid (30 min og 120 min) og med eller uden en efterfølgende sæbevask. Resultatet bliver vurderet ud fra farveforandring, trækstyrke og molekylkædelængde (fluiditet) efter et par måneders naturlig ældning, og efter yderligere 2000 timers accelereret ældning ved ca. 85oC og 65 % RH. Der er benyttet statistisk forsøgsplanlægning til forsøget, der er opstillet som et 5 faktorforsøg på 2 niveauer. Resultaterne er behandlet statistisk med en variansanalyse, hvorved signifikante faktorer og vekselvirkninger er fundet og vurderet. Resultaterne viser, at foruden at borhydridbehandlingen er i stand til at blege oxideret bomuldstekstil uden at påvirke dets styrke negativt, virker borhydridbehandlingen stabiliserende på cellulosen på længere sigt. Farveforandring, fald i styrke og molekylkædelængde efter ældning mindskes signifikant i forhold til en ikke behandlet reference og i forhold til prøver behandlet med kun demineraliseret vand. Forsøget viser også, at sæbevask kan have en negativ effekt på tekstilets farve og styrke på længere sigt, og at en kortere behandling i Abstract Eva Bøje Nielsen Afgangsopgave, Linien for Monumentalkunst, Konservatoskolen,2001. Gefionspringvandet, - afrensning af kalk på bronze, - en forsøgsrække. Formålet med opgaven er at undersøge om det er muligt at fjerne kalk på bronze, uden at fjerne de attraktive korrosionsprodukter der er dannet ved naturlig ældning. Dette gøres med udgangspunkt i Gefionspringvandet, der er placeret ved Langelinie, København. Efter en historisk beskrivelse af springvandet gennemgås de forskellige korrosionsmekanismer, der gør sig gældende for udendørs placeret bronzer. Herefter undersøges kalkbelægningernes karakter og der opstilles kriterier for en suc-

19 cesfuld afrensning og på baggrund af dette udvælges, beskrives og afprøves følgende metoder: manuel afrensning, Odontoson - en variation af ultralydsafrensning, blæsning med glasperler, aftræk ved hjælp af harelim og tørisblæsning med CO 2. En gennemgang af resultaterne viser at det er muligt, ved hjælp af tørisblæsning, at fjerne kalkbelægninger uden at fjerne de attraktive kalkbelægninger. Helms, afgang 2001 Abstract Abstract Ulrik Staal Dinesen, bachelor-afgang 2001 Konserveringsmæssige Udfordringer ved Samtidskunsten - en diskussion af konservatorfagets virkefelt Konserveringen af samtidskunst er et emne som hyppigt diskuteres i disse år. Interessen for emnet afspejler et behov for at definere strategier og indkredse konservatorens virkefelt i et område, som ofte konfronterer konservatoren med komplekse spørgsmål. Denne afgangsopgave beskriver forskydningen af det kunstneriske udtryk; dvs. ændringen af kunstnernes intentioner og brugen af nye materialer og teknikker i det 20. århundrede. Især trækkes de tendenser frem, som forårsager en forskydning af konservatorens virkefelt. Endvidere beskrives forskellige værdiparametre som det i en given konserveringssituation kan være nødvendigt at forholde sig til og prioritere imellem. Konserveringen af samtidskunst er ofte kompliceret. Derfor er det nødvendigt at udbygge det interdisciplinære samarbejde og at øge udvekslingen af information museerne imellem. Et af de væsentligste problemer i bevaring af vanddrukkent arkæologisk træ er den mikrobielle nedbrydning. Ved hjælp af scanning electron mikroskopi er det konstateret, at bakterier og svampe nedbryder cellulose- og hemicelluloserige organiske materialer. Moderne DNA-baserede metoder er uafhængige af mikroorganismers evne til at dyrkes, og er derfor et godt alternativ til den klassiske laboratoriedyrkning, hvor mindre end 20% af alle naturligt forekommende mikroorganismer er i stand til at gro. I dette speciale præsenterer jeg de moderne molekylærbiologiske metoder, som her er blevet brugt i et forsøg på at undersøge og karaktereisere den mikrobielle population i to forskellige vanddrukne arkæologiske træprøver. Begge disse er fra jernalder offerfund, af asketræ og er fundet få meter fra hinanden i Nydam Mose. Den ene træprøve er optaget ukontamineret og lynfrosset på stedet, hvorefter den har været opbevaret ved -80 C, mens den anden træprøve er blevet renset med vand og har været opbevaret i et kar med rindende hanevand i 14 måneder. Det totale indhold af DNA er blevet ekstraheret fra både det indre og det ydre af hver prøve, hvilket gav fire separate prøver indeholdende DNA. Ved at forstærke (ved hjælp af PCR) og klone særlige områder af DNA, der er ekstraheret fra træet, har det været muligt at konstruere et genbibliotek. Genbiblioteket indeholder DNA fra hver enkelt mikroorganisme, der var tilstede i træprøve. Ved at variere forstærkningsprocessen har det været muligt at erkende og skelne mellem forskellige slags mikroorganismer: bakterier, svampe og arker (tidliger kaldet arkebakterier). Til belysning af den mikrobielle population anvendtes en analysemetode kaldet Terminal Restriction Fragment Length Polymorhism (T-RFLP). Sammenligning af DNA profiler fra træprøverne, viste at den bakterielle flora i det indre og ydre af træet var meget lig hinanden, mens der var tydelige forskelle i den bakterielle flora de to træpøver imellem. Ved at sekventere dele af det bakterielle DNA og sammenligne disse sekvenser med kendte arter af bakterier, var det muligt at identificere bakterierne i den ene træprøve. Sekvensanalysen af 12 kloner viste, at en stor del af bakterierne tilhører gruppen af Proteobakterier (=Purpurbakterier), både a- og b-undergrupperne, men 36 37

20 også arter, der tilhører gruppen af gram-positive og Cytophagales synes at være en del af den mikrobielle verden i og omkring vanddrukkent arkæolog træ. Scanning elektron mikroskopi (SEM) blev anvendt til at undersøge nedbrydningsmønsteret i det arkæologiske træ. I et anaerobt forsøg med bakterier isoleret fra arkæologisk træ opnåedes flere bakterielle kulturer. Forsøget virkede lovende selvom der endnu ikke er foretaget sekvensanalyse af bakteriel DNA. Et tidsskrift for igangværende forskning inden for metalkonservering En del konservatorer med interesse for metalområdet fik før jul oplysning om et planlagt digitalt tidsskrift. Nationalmuseets Bevaringsafdeling ville gerne støtte samarbejdsmulighederne et tidsskrift kunne give, og de fleste europæiske lande har sin kontaktperson. Undertegnede er Danmarks kontaktperson. Initiativtager og redaktør for tidsskriftet er Christian Degrigny, leder af konserveringsstudier ved EVTEK, i Finland. De danske adresser har jeg skaffet via NKF s liste og private lister. Dog kan enkelte inden for konservering og naturvidenskab med særlig interesse for metalkonservering alligevel være glemt. Er det tilfældet, at du er en af de interesserede som ikke fik besked, eller en af de få som ikke fik meldt tilbage i tide, om at du ville modtage tidsskriftet så skriv en til undertegnede. I løbet af februar modtager de, der tilmeldte sig ordningen som interesserede det først nummer af: BROMEC (Bulletin of the Research On MEtal Conservation) ICOM-CC Metal working group Karen Stemann Petersen. Nationalmuseets Bevaringsafdeling, Brede, 2800 Lyngby. karen.stemann@natmus.dk 38 39