Christopher, Andreas og Christian VINOPERTEN. En elektronisk vinekspert. 2. semeterprojekt

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Christopher, Andreas og Christian VINOPERTEN. En elektronisk vinekspert. 2. semeterprojekt"

Transkript

1 VINOPERTEN En elektronisk vinekspert 2. semeterprojekt Christopher, Andreas og Christian

2 Vinoperten Elektronisk Vinekspert Roskilde Universitet 2014 Humanistisk Teknologisk Basisstudium 2. semester Et projekt af: Andreas Christian Wolff-Sneedorff Bitsch(53410) Christian Hedegaard (52167) Christopher Sejer Jahn Christensen (53160) Gruppe 11 hus 6.1 Vejleder: Bent K. Slot Formalia: Anslag i alt med mellemrum: Normalsider i alt: 53,2 Antal sider i alt: 83 2

3 Abstract This study examines how to develop a user interface. The paper mainly focuses on applicability and convenience for future and potential users. This focus point is chosen in order to communicate the complexibility of wine and food match optimally through to consumers of discount stores. Through a qualitative interview with wine expert Malene Hertz, we revealed how the wine industry works and what sort of problems could include in such a study. This analysis aims to figure out how to meet the users demands for a user interface. The analysis works through Rolf Molich, Henrik Birkvig, Jan Krag Jacobsen and think aloud tests with potential users, and the knowledge obtained through this serves as the basis of our product, our user interface Vinopert. Furthermore, the findings throughout the analysis each contribute to each version of our 3 versions of the final prototype. Each part of the analysis contains discussions of significant questions which plays an important role in the versions. The final prototype is our answer to the complex of matching wine and food as a modern customer in discount stores. 3

4 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Abstract... 3 Indholdsfortegnelse... 4 Begrebsafklaring og henvisninger... 6 Henvisninger... 6 Begrebsafklaring... 6 Indledning... 8 Motivation... 8 Problemformulering... 9 Problemfelt Semesterbinding Afgrænsning Metode Målgruppe Brainstorming som metode Observationer Interviews Think aloud test SWOT-analyse Begrundelse af teori Delkonklusion Teori Hvordan skaber man et smukt grafisk design? Hvad er brugervenligt webdesign? Innovationsprocessen med Rogers Delkonklusion

5 Empiri Interview med Malene Smidt Hertz Think aloud test Observationer i Netto Mad-o-meter Delkonklusion Analyse Designafsnit: del 1 af Designafsnit: del 2 af Designafsnit: del 3 af Delkonklusion Diskussion Konklusion Perspektivering Litteraturliste

6 Begrebsafklaring og henvisninger Henvisninger Vi vil i det følgende for klarheds skyld anvise måden hvorpå vi henviser til vores respektive kildetyper. Litteratur Vi vil henvise til litteratur ved forfatternavn, årstal for udgivelse samt sidetal. Eksempel: XXX (Molich, 2000: 56) Internetkilder Vi fremfører vores internetkilder under betegnelsen kilder samt et nummer. Eksempel: XXX (Kilde 1) Bilag Vi har opdelt vores bilag i kapitler samt underkapitler. Derfor henvises der til først kapitel og derefer til underkapitlet Eksempel: XXX (Bilag 3.2) Begrebsafklaring I det følgende vil vi kort redegøre for vores brug og forståelse af en række ord og begreber, som optræder gentagende gange i projektet. Vinoperten Navnet på den elektroniske vinekspert. Prototypen Den overordnede betegnelse for Vinoperten foreløbige udgave som ikke færdigt produkt. 6

7 Version Referer til en bestemt periode i prototypens udvikling. Iteration De mellemliggende perioder hvor en ændring af versionerne foretages. Bruger Personer der vil komme til at bruge Vinoperten eller den prototype. Discountbutik Er en butik hvis konkurrenceevne udelukkende er lave priser. Supermarkeder Er en større butik hvis konkurrenceevne er større sortiment samt højere serviceniveau end discountbutikker Forbruger Personer der handler ind i enten discountbutikker eller supermarkeder 7

8 Indledning Dette projekt omhandler forholdet mellem bruger og design. Gennem vores teoretikere; grafisk designer Henrik Birkvig, civilinginiør med speciale i software engineering, Rolf Molich, og Jan Krag Jacobsen, som i mange år har arbejdet med kommunikation i forskellige medier, vil vi gennem vores analyse forsøge at skabe et let forståeligt og brugervenligt design, der kan vejlede kunderne i en discountbutik til at finde den mest ideelle sammensætning af mad og vin - en Vinopert. Vores analyse vil bestå af tre dele. Gennem brugerinddragelse vil Vinoperten gennem disse tre dele gennemgå en forvandling med rettelser og tiltag, som i den sidste del af analysen vil munde ud i det mest brugervenlige design. I denne rapport beskæftiger vi os med discountkæden Netto. Grunden hertil er blandt andet fordi, vi mener vores løsning passer bedst til deres koncept - for som de skriver på deres hjemmeside: Nettos koncept er baseret på selvbetjening, og butikkerne er indrettet, så det er hurtigt og let at gøre sine indkøb (Kilde 1) Motivation Vi kender det alle sammen, indkøbskurven er fyldt med lækre råvarer og du ser frem til en hyggelig aften med lækker mad og godt selskab. En sådan aften går hånd i hånd med en god flaske vin. Men udvalget er enormt og vinhylden uoverskuelig, så du mister hurtigt modet og griber den første og bedste vin du ser. Dog ikke nødvendigvis den bedste til lige netop dit måltid eller den bedste til prisen. Problemet er hverken større eller mindre; vi i gruppen ved alt for lidt om sammensætningen af mad og vin og vores hypotese er, at vi ikke er alene om denne manglende viden. Udgangspunktet er således taget ud fra gruppens egne behov. Gennem 8

9 vores empiriske arbejde vil vi undersøge, om dette også er tilfældet - at vores behov også er forbrugernes behov. I nogle supermarkeder, kan du være heldig at støde på en vinekspert, der kan hjælpe dig med at finde den perfekte vin til dit måltid. Men i discountbutikker er dette ikke tilfældet, skønt de efterhånden råder over et stort udvalg af vin. Nogle vil måske helt undlade at købe vin i discountbutikker, alene af denne grund. Da vi arbejder problemorienteret i det humanistisk-teknologiske navn, ser vi en oplagt mulighed for at arbejde med dette problem med fokus på discountbutikkers kunder. Der ligger altså en mulighed i at hjælpe kunderne. Det store spørgsmål er så, hvordan dette problem skal afhjælpes. Som nævnt i indledningen vil fokus ikke være på kombinationen mellem mad og vin, da vi i gruppen finder det mere interessant at undersøge hvilke kriterier, der skal opfyldes, for at brugerne adopterer et design som vores. Dette er gruppens udgangspunkt, og vil blive uddybet i problemfeltet. Problemformulering Hvordan kan man skabe en teknologisk brugerflade, der igennem brugervenligt design optimerer sammensætningen af mad og vin for forbrugerne i en discountbutik? Med ovenstående problemformulering ønskes der at undersøge, hvordan man laver et brugervenligt design i relation til forbrugerens problem med at sammensætte mad og vin. Problemformuleringen er i høj grad et planlægningsproblem, da grundlaget for problemformuleringen er behovet for en beslutning på et område, hvor der eksisterer stor usikkerhed - se følgende problemfelt. Det betyder også, at problemformuleringen i en vis forstand indeholder grad af anomali, grundet at forbrugeren i sidste ende står overfor en brugerflade man ikke har oplevet tidligere (Olsen, P., Pedersen, K., 2013: 30). Grundlaget for tilgangen er en kvalitativ analysestrategi, da der gåes til empirien med en subjektiv prioritering gennem interview og fortolkningsskemaer(think aloud test)(ibid. s ). I det næste afsnit vil grundlaget for problemformuleringen blive beskrevet. Fokuset vil være på de problemer mennesker har i sammensætningen af mad og vin. 9

10 Problemfelt I vores motivation kan det læses, at vores gruppe bevæger sig i et felt hvor vi, trods vores interesse, er uvidende. I dette afsnit vil vi bruge undervisningen fra studiet til at planlægge og tilrettelægge bearbejdelsen af vores problemformulering. Vi kan som sagt konstatere, at sammensætningen af mad og vin ikke er nogen nem disciplin for os og til at starte med, antog vi, at det ikke kun er os, der finder denne disciplin vanskelig. Via en mailkorrespondance med vinkyper Malene Smidt Hertz, blev antagelsen bekræftet ved følgende sætning: Jeres hypotese er korrekt og af den årsag er jeg indstillet på at hjælpe (bidrage med viden til projektet, red.). Som en start tillader vi os, at regne med at Hertz udsagn er validt, og der vil senere hen i rapporten blive analyseret på dette. Dertil kan tilføjes, at vi ser at der er et problem og et behov vores svar er et design. Men ifølge Hertz hjemmeside, er situationen med sammensætningen af mad og vin således, at... det kan læres ud fra nogle tommelfingerregler og ikke mindst træning. (Kilde 2) Det kræver dog en god portion træning og ser man på Hertz uddannelsesbaggrund, kræver det også sin tid. Umiddelbart giver det sig selv at det ikke er alle, som vil gennemgå en flerårig uddannelse for at kunne komme til at nyde en god vin, der passer til netop det måltid du eksempelvis spiser en torsdag aften. Disse tommelfingerregler som Hertz nævner, kommer netop til at spille en central rolle i vores design tommelfingerreglerne kommer til at fungere som omdrejningspunkt for vores design. Det kan her tilføjes, at systemet rent designmæssigt altså vil være opbygget af enkelte principper, tommerfingerregler, fra fagområdet som Hertz introducerede os til. Det er her, vores problemorienterede projektarbejde opstår, og giver os anledning til at tænke i andre baner teknologisk design. For os er det vigtigt, at designløsningen på dette problem er lettilgængeligt og troværdigt, hvorfor fokus hovedsageligt vil ligge på empiriindsamling for at udarbejde brugervenlighed. Først må vi undersøge om der er tale om et egentligt problem. 10

11 Er det et reelt problem? Som nævnt går vores hypotese ud på, at det generelt er et problem, ikke at være i stand til at sammensætte mad og vin til fulde, fordi smagen af mad og vin påvirker hinanden gensidigt på godt og dårligt. For nu at understøtte hypotesens validitet inddrager vi nu den uafhængige hjemmeside vinoversigten.dk som drives af tre vinentusiaster. Vinoversigten.dk er samlingssted for vinelskere, professionelle som uprofessionelle, og indeholder bl.a. et vinforum og database, et Mad & Vin sammensætningssystem, medlemsforum og tilbud til vinhandlere.... når man får gæster og bruger lang tid på at lave maden, så bliver samspillet mellem mad og vin langt vigtigere. Det skal jo helst gå op i en højere enhed, så gæsterne kan føle sig godt tilpas. (Kilde 3) Ovenstående citat fra vinoversigten.dk uddybes endvidere med... derfor bliver man nødt til at tage gæsternes smag i betragtning når man laver maden og vælger vinen. Har du evnen til at sammensætte mad og vin, er du altså kommet et problem til livs; et problem som ud fra ovenstående kan forstås, som værende i stand til at tage ordentlig hånd om sine gæster, og værdsætte smagene i et måltid mad med vin til. Er du derimod ikke i stand til at vælge den mest passende vin til din mad eller omvendt, ikke i stand til at vælge mad ud fra din vin, står du med problemet. Det er forhåbentlig allerede tydeligt, at vi vil vinkle projektet så vidt muligt ud fra forbrugerens, altså brugeren af vores system, synspunkt. Vores design skal altså være en mulighed, som hjælper et menneske med at træffe den rigtigste beslutning trods begrænset viden. Derfor har vi valgt at arbejde med problemet i en konkret situation, de fleste nok vil kunne nikke genkendende til. 11

12 Hvad er meningen med projektet? Formålet med projektet er altså, at vi vil forbedre en kundes beslutningsoplevelse i en discountbutik. Ud fra en eksemplarisk løsning, vil vi forbedre beslutningsoplevelsen således, at vi vil udvikle et system, der ud fra enkle gennemgående principper serverer forslag og muligheder for sammensætningen af mad og vin gennem et teknologisk design. Umiddelbart ses der et potentiale i at udvikle et specifikt teknologisk design til discountbutikkerne; en elektronisk vinekspert. En touchscreen placeret i vinafdelingen, hvor man hurtigt og nemt kan blive inspireret og vejledt i valg af vin til en bestemt type mad, samt den anden vej rundt. Her skal det understreges, at det egentlige formål med projektet er, at udvikle et brugervenligt system med tilhørende database. Denne rapport vil dog ikke omfatte en database. Brugervenlighed og simpel kommunikation kommer til at være centrale fokuspunkter idet målgrupper, som normalt ikke er særligt fortrolige med IT, også skal kunne bruge vores teknologiske design og i sidste ende forbedre deres beslutning om mad og vin. Her kommer HUMTEK ind i billedet. For hvordan skal dette humanistiske problem gribes an fra en teknologisk vinkel? Semesterbinding Vores projekt vil gøre brug af teorier og begreber inden for den tekniske videnskab til at bearbejde vores formulerede problem. Begreberne vil bl.a. blive brugt i forbindelse med udformningen af vores system, som vil ende ud i en interaktiv illustration af et design. Som hjælpemiddel i konstruktionen af designet vil vi bruge metoder fra videnskabelige tekster, teorier og undervisningen, som har betydning for den endelige teknologis prototype og tiltænkte anvendelse. Eksempelvis, vil projektet være opbygget af flere versioner af designet, som er bygget på evalueringer og teoretisk bearbejdning. Analysen vil for eksempelvis munde ud i en diskussion af produktets fordele og ulemper. Diskussionens vinkel vil tage vores teknologiske system som udgangspunkt for etiske aspekter og overvejelser omkring vores teknologi. Generelt vil der gennem opgaven underbygges og argumenteres med årsager til vores udvikling af teknologien. Dermed er 12

13 vores valgte problemfelt vedkommende og relevant for kurset Teknologiske Systemer og Artefakter. Projektet er, udover teknologiske systemer og artefakter, forankret i en designvidenskabelig tradition og har fokus på udvikling af en elektronisk artefakt. Derfor er inddragelsen af kurset Design og Konstruktion som anden dimension oplagt. I dette projekt trækkes der blandt andet på designteorier, og samtidigt tager udviklingen af artefaktet udgangspunkt i en iterativ designproces, hvor designet hele tiden vil blive evalueret ud fra designmæssige aspekter som visualitet, æstetik og påvirkning af brugerne. Følgende kommer en afgrænsning af dette felt omhandlende funktioner og punkter dette projekt vil afgrænse sig fra. Afgrænsning Som sagt, tager vores projekt udgangspunkt i brugeren, da det er her problemet kan findes. Vi vil angribe det fra en vinkel, som fokuserer på brugerens interaktion med vores design i forbindelse med dagligdagsindkøb. Her skal det dog tilføjes, at vi ikke ønsker at beskæftige os med brugerens oplevelse at handle ind som sådan. Vi vil altså udelukkende beskæftige os med den beslutningsproces, der ligger til grund for valg af vin og mad i sammenhæng ud fra vores design. Dog skal det nævnes, at vi er bevidste om, at forbrugere og butikker tangerer sammen og påvirker hinanden gensidigt og vi kan derfor ikke adskille dem helt. Derfor vil der få steder være nødsagede fællespunkter. Disse fællespunkter vil dog først senere i en diskussion blive aktuelle, da sammenfaldende blandt andet sker i forbindelse med implementeringen af Vinoperten. Vi afgrænser os fra beskæftigelse med butikken, idet mange af vores brainstorms og tanker ud fra denne vinkel gentagne gange vender tilbage til en installation, hvis formål er mersalg og det er ikke hensigten med projektet. Vores projekt omhandler snarere en ændring af kundernes handlingsmønstre i forhold til at handle alle deres dagligvare det 13

14 samme sted. Udgangspunktet er her tesen om, at forbrugere bevidst vælger at handle vin et andet sted end hvor de køber deres dagligvare. Dermed afgrænser vi os også fra butikken set i sammenhæng med andre butikker på et i forvejen konkurrencepræget område. Vi er bevidst om, at butikkens økonomiske evne til at implementere en ny teknologi er en betydelig faktor, men det vil vi ikke behandle indgående i dette projekt. Vi har ydermere taget udgangspunkt i en discountbutik. Disse er interessante at benytte, da deres sortiment efterhånden er begyndt at få en relativ stor størrelse. Der er dog sjældent tilknyttet en vinmand butikken, hvilket danner en god grobund for vores undersøgelser. Vi tager dermed ikke udgangspunkt i et supermarked som eks. Føtex, Superbrugsen, Irma, da der her ofte er tilknyttet en vinmand, hvilket giver en anden service end i en discountbutik som Netto, Fakta eller Lidl. Slut resultatet skal ende ud i prototypen på en elektronisk vinekspert, der hjælper forbrugeren med at træffe de korrekte valg med hensyn til kombinationen af mad og vin. Hermed afgrænser vi os til kun at omhandle disse kombinationer, og ikke inddrage f.eks. kombinationer som øl og mad. Grundet tid, afgrænser vi os til kun at udarbejde en prototype, hvor få vin-varenumre indgår i kombination med få madretter. Dvs. et simpelt framework, som viser designets præcise formål. Vi kommer heller ikke til at beskæftige os med teknologien som fysisk artefakt, altså rent æstetisk hvordan den ser ud i butikken. Kun en diskussion med udgangspunkt i en observation, vil se på hvor den potentielt kunne placeres i vinafdelingen hos en discountbutik. Afslutningsvis skal det nævnes, at vi ikke selv vil undersøge en specifik vins fylde og nuancer i sammensætning med mad. Der vil vi udelukkende bero os på fageksperters beskrivelser og forklaringer af undersøgte vine ved hjælp af interview og fagbøger. Med de ovenstående afsnit i mente, bør der være dannet et tilstrækkeligt grundlag for at forstå præcis hvilken sfære problemformuleringen bevæger sig i - og dens begrænsninger. 14

15 Metode I det følgende afsnit vil vi gøre rede for hvilke metoder vi har benyttet os af til indsamling og bearbejdning af empiri. Vi har så vidt muligt fokuseret på, at benytte en blanding af kvalitative og kvantitative metoder, da denne kombination giver os dels et bredt billede såvel som et dybdegående indblik i forbrugernes samt eksperters tanker og overvejelser når de skal kombinere mad og vin (Olsen, P., Pedersen, K., 2008: 232). Derudover vil der være et afsnit, hvor vi begrunder vores valg af teoretikere samt hvordan de forskellige skal bruges i forbindelse med opgaven. Målgruppe Vores målgruppe er folk, som minimum er 16 år, da det er ved denne grænse man lovligt kan købe alkohol på under 16,5 % (Kilde 4). Der er i vores projekt ingen øvre aldersgrænse, da vi i forbindelse med den elektroniske vinekspert søger at udvikle et simpelt design, som også ældre kan benytte sig af. Det skal her tilføjes, at vi gennem projektet har arbejdet med en erkendelse af, at visse aldersgrupper bevidst vil fravælge brugen af teknologi - vi vil dog ikke forholde os til dette fravalg. Fælles for projektets målgruppe er, at det er folk, som finder det vanskeligt at sammensætte mad og vin, og at de derudover handler i discountbutikker, da det er her der aldrig eller sjældent er en vinmand tilstede. En diskussion af målgrupper vil senere være at finde i analyseafsnittet. Brainstorming som metode Brainstorming er en metode, som vi i gruppen har benyttet til at få alle ideer i spil. Det handler i alt sin enkelthed om, at skrive alle ideerne ned som gruppen har. Her stiller man 15

16 sig ikke kritisk over for ideerne. Først når alle ideer er skrevet ned begynder sorteringsog kritikfasen, hvor man kategoriserer og fravælger visse ideer (Olsen, P., Pedersen, K., 2008: 87). Det endelige design af prototypen, er som tidligere nævnt foretaget ud fra vores eget manglende kendskab til sammensætningen af mad og vin. Da vi brainstormede, opdagede vi hurtigt i gruppen, at vi var nødsaget til at foretage en del fravalg i forbindelse med prototypen, da vi mener designet skal holdes enkelt for dermed at kunne nå den største målgruppe. Observationer Man skelner mellem to former for observationer; de ikke-forstyrrende og deltagerobservationer (Ibid. 319). Ved de ikke-forstyrrende observationer, skildrer man virkeligheden som den er ved at betragte folks adfærd på afstand uden at gribe ind. Dette bevirker, at man får det reelle billede af virkeligheden. Ved deltagerobservationer stiller man folk spørgsmål til. Dette gør, at man kan får indsigt i personens adfærd og motivation. Ulempen ved deltagerobservation er, at vi som observatører påvirker miljøet ved at gribe ind i folks dagligdag og derved ændrer vi forløbet(ibid. 232). I forbindelse med vores opgave, har vi udelukkende benyttet os af ikke-forstyrrende observationer i forbindelse med vores besøg i Netto. Vores observationer havde to formål. For det første skulle de underbygge, hvad Netto i forvejen gør, for at deres kunder nemmere kan sammensætte mad og vin. Derudover havde observationerne det formål, at undersøge mulighederne for en senere implementering af Vinoperten. Interviews Interviews er en samtale, hvor man spørger ind til en eller flere ting, for at få en uddybet forklaring indenfor et bestemt fænomen (Kilde 5). 16

17 Vi har benyttet os af semi-struktureret interview, hvilket betyder, at der er fastsat nogle bestemte temaer, men at samtalen ellers forløber frit (kilde 2). Fordelen ved et semistruktureret interview er, at man bevæger sig indenfor en ramme grundet de valgte overordnede temaer, samt holde en rød tråd gennem hele interviewet. Derudover ser vi i gruppen et potentiale i, at interviewet på denne måde kan belyse nogle aspekter, som kan have relevans for opgaven. Der er dog også en række ulemper forbundet med hensyn til brugen af interview som metode. Det er vigtigt at man ikke stiller dårlige spørgsmål. Dette kan enten være hvis spørgsmålet ikke overholder de ideelle temaer, ellers hvis spørgsmålet er svært forståeligt. Derudover afhænger interviewets kvalitet af den interviewedes sproglige færdigheder med hensyn til formidling. Til sidst er det vigtigt, at gruppen finder den rigtige person at interviewe, da hukommelse og viden inden for de forskellige emner spiller en stor rolle omkring interviewets kvalitet (Olsen, P., Pedersen, K., 2008: 232). Vi har interviewet en af de førende vinkypere i Danmark; Malene Smidt Hertz, som vi vil komme nærmere ind på i empiri-afsnittet. Interviewet havde to formål; det første var, at undersøge om vi stod alene med vores problem, eller om der generelt var et problem med hensyn til sammensætningen af mad og vin. Det andet formål var, at få Hertz til at vurdere vores prototype fra en branchekendt vinkel. Udover det, bevæger vi os i et felt hvor vores viden ikke er tilstrækkelig, og her vil Hertz som brancheerfaren kunne belyse eventuelle udfordringer og tilføjelser i forbindelse med sammensætningen af mad og vin. Think aloud test Det går i alt sin enkelthed ud på, at give forbrugerne Vinoperten i hånden, hvorefter de forsøger at benytte den mens de tænker højt: hvad er godt, hvad kan forbedres. Denne metode har til formål at forbedre brugerfladen på prototypen, for derved at kunne nå frem til et slutprodukt, som flest ville være enige om var den bedste designløsning af 17

18 brugerfladen (Molich, 2000: 123). Under think aloud testen bliver fokuset lagt på testpersonens konkrete adfærd. Det essentielle er ikke hvad testpersonerne mener om produktet, da erfaringer viser at at sådanne meninger ikke vægter særlig høj værdi, da testpersonerne af høflighed, ikke vil være helt ærlige.(ibid. 122). Derimod vil brugerens handlinger i forbindelse med brugen af applikationen, vise brugerens konkrete adfærd, i en realistisk situation med Vinoperten i hånden. Think aloud test er nødvendige, fordi erfaringer viser, at folk generelt ved it-systemer føler sig uintelligente og ikke kvalificerede nok til at forstå forskellige systemer. Think aloud test er derfor gode, da folk kan udtrykke deres holdninger på en naturlig og umiddelbar måde (Ibid. 122). Helt konkret vil vores think aloud test spænde over 2 omgange. Den første runde think aloud test vil blive foretaget efter vores interview med Hertz, og vil kendetegnes ved 1. brugerevaluering. Anden runde think aloud test kaldes 2. brugerevaluering. Herefter vil vi ændre prototypen med de oplysninger og forbedringer vores deltagere har udtrykt og påpeget. I begge omgange vil vi bestræbe os på, at benytte os af 6-8 deltagere, da man ofte vil høre gentagelser når man laver test på mere end 8 forsøgspersoner (Ibid. 127). Efter ændringerne er blevet foretaget vil processen endnu engang blive gentaget, hvorved vi ender op med et prototype, som har gennemgået think aloud tests af to omgange. Vores think aloud test er fungerende som evaluering af prototypens design. Jan Preis- Heje, John Venable og Richard Baskerville beskriver i deres tekst, A comprehensive Framework for Evaluation in Design Science Research, vigtigheden af at evaluere ens design. Til evaluering, anvender de begreberne ex ante og ex post, samt naturalistic og artificial. Disse begreber, bliver altså sat i sammenhæng med et evalueringsforløb. Nedenfor ses deres beskrivelse for først ex ante og ex post. Ex post evaluation is evaluation of an instantiated artifact and ex ante evaluation is evaluation of an uninstantiated artifact, such as a design or a model. (Venable, J, Pries-Heje, J & Baskerville, R, 2012: ) 18

19 Ex post skal altså her forstås, som værende en konkret repræsentation, som eksempelvis et færdigt produkt, og ex ante for at være en ukonkret repræsentation, som en model. Om naturalistic forklares, at det er en test af designet i dets naturlige miljø, mens artificial omvendt er i et unaturligt miljø, som eksempelvis et laboratorium (Ibid ). SWOT-analyse En SWOT-analyse benyttes oftest af organisationer til vurderinger. SWOTanalysen består af fire felter; styrker, svagheder, muligheder og trusler og kan anvendes på design såvel som organisationen selv (Kilde 6). Vi vælger, at benytte SWOT-analysen som en analysemetode til at vurdere allerede Figur 1 eksisterende produkter, der har paralleller med vores. Altså vil vi evaluere den nuværende vejledning til sammensætning af mad og vin i Netto, som vil munde ud i en diskussion. Begrundelse af teori Valget for vores teoretiske perspektiv er forholdet mellem bruger og design, samt hvordan man på en nem overskuelig måde får disse to til at interagere sammen på den bedst mulige måde. For at få en forståelse af dette, har vi valgt at inddrage tre teoretikere; grafisk designer Henrik Birkvig, civilingeniør med speciale i Software Engineering Rolf Molich, og Jan Krag Jacobsen, som i mange år har arbejdet med kommunikation i forskellige medier. 19

20 Tilsammen skal disse tre teoretikere give os en bedre forståelse af forholdet mellem bruger og design. Jacobsen skal gennem sin bog bruges til hvordan man på den bedste måde får kommunikeret et bestemt budskab ud til en bestemt modtager. Derudover skal han bruges i forbindelse med de andre teoretikere til at underbygge deres teorier. Birkvig skal bruges til at opnå det bedste design i forbindelse med Vinoperten. Gennem hans bog Smukkere grafisk design stiller han de kriterier, som ligger til grund for et godt design. Dette er nogle af de kriterier vi har taget udgangspunkt fra, i forbindelse med vores Vinopert. Helt konkret vil han indgå i iterationen mellem 2. og 3. version. Molich skal bruges til forholdet mellem bruger og design. Hvor Jacobsen fokuserer meget på kommunikation og Birkvig fokuserer på designet, fokuserer Molich netop på hvordan man opnår det brugervenlige design. Derudover fokuserer Molich i sin bog også meget på think aloud test, hvorfor han også vil blive inddraget i 2. og 3. iteration, da denne udelukkende er foretaget ud fra think aloud tests. I forlængelse af vores analyse vil vi i en diskussion benytte den amerikanske sociolog Everett Rogers til at belyse om vi opfylder hans 5 attributter. Disse omhandler brugerens evne til hurtigt at kunne adoptere produktet. Dette afhænger primært af hvor mange parametre der opfyldes i de 5 attributter. Delkonklusion I dette kapitel har vi gjort rede for, hvilke metoder vi har benyttet os af til at belyse problemet med hensyn til manglende vejledning til forbrugeren af sammensætning af mad og vin. Vores interview med Hertz og vores observationer skal gennem en analyse, bruges til at be -eller afkræfte vores forforståelser omkring det manglede kendskab til sammensætningen af mad og vin.. Derudover havde vores observationer det formål at undersøge mulighederne for en senere implementering af Vinoperten i en discountbutik. 20

21 Vores think aloud test havde til formål gennem brugerne at udvikle vores Vinopert gennem forskellige iterationer, for dermed til sidst at nå frem til det mest brugervenlige design. Til sidst vil vores teoretikere i analysen tage forskellige udgangspunkter i forholdet mellem bruger og design. Jan Krag Jacobsen, bruges i forbindelse med vores indledende undersøgelser, samt hvordan kommunikationen gennem vores Vinopert nemmest og på den bedste måde kommer ud til brugerne. Birkvig, vil tage udgangspunkt i designet af Vinoperten, så vi æstetisk og typografisk når det bedste design. Hvor Jacobsen og Birkvig ser på hver deres aspekt; nemlig Jacobsen fra brugeren gennem kommunikation og Birkvig i selve designet, vil Molich bruges til at fokusere på sammenhængen mellem brugeren og designet; nemlig brugervenligt design. 21

22 Teori Dette afsnit omhandler de teorier, som er mest relevante for samspillet mellem bruger og brugerflade i et brugerdrevet design. Teorierne omhandler flere aspekter, fra designets virken på brugeren til processen hvori Vinoperten er udviklet. Gennem den grafiske designer Henrik Birkvig, vil vi skabe et smukt og harmonisk design, som skal indbyde brugerne til anvendelse af Vinoperten. Rolf Molich har skrevet bogen Brugerdrevet Design, som gennemgår hvordan man skaber et brugervenligt webdesign. Molich og hans teorier og redskaber skal anvendes, så Vinoperten brugervenlighed bliver så god så mulig. 29 spørgsmål, er en bog af Jan Krag Jacobsen, og skal hjælpe os med planlægningen og udførelsen af vellykket kommunikation i Vinoperten. Diffusion of innovations af Everett Rogers, er nævnt i teoriafsnittet, men vil ikke indgå i en analyse. Derimod vil han inddrages i en diskussion om, hvorvidt en implementering af Vinoperten er realistik. Hvordan skaber man et smukt grafisk design? Gennem Birkvigs værk Sådan laver du smukkere grafisk design beskrives forskellige faktorer i det gode grafiske design. Forfatteren Henrik Birkvig er en dansk grafisk designer og uddannet fra Den Grafiske Højskole. Hans speciale er indenfor området grafisk design og kommunikation (Birkvig, 2004: 144). Birkvig har den holdning at de designregler, der er gældende for de klassiske skrevne medier såsom brochurer, artikler og reklamer også opfylder sig de desingregler, der bliver krævet af nye elektroniske medier som: applikationer og hjemmesider. Netop denne holdning finder Birkvig bekræftet hos hans kollega Erik Spiekermann: Som designer af information finder jeg det forbløffende at de tricks jeg har lært ved at designe køreplaner, blanketter, osv. alle sammen kan overføres til elektroniske medier. (Ibid. 6) 22

23 Sådan laver du smukkere grafisk design har fokus på den formmæssige side af grafisk design, og der bliver lagt vægt på harmonisk helhed - som ifølge Birkvig omfatter adjektiver, som pæn, flot, skønt, spændende og moderne. Birkvig er i sin bog opmærksom på at der findes mange faktorer, som spiller ind i arbejdet med designløsninger. Han opdeler det i tre dele: funktion, teknik/økonomi og så det område han selv arbejder med æstetik. Ved æstetik mener Birkvig, at der er tale om en opfattelse blandt en gruppe om hvad der er smukt, her eksemplificeret ved punkternes æstetiske opfattelse: Æstetik er egentlig læren om erkendelse gennem sansning, men begrebet dækker nu en bestemt opfattelse af, hvad der er smukt (og dermed også hvad der er grimt). Det er en gruppe menneskers syn på hvad der er skønt. Som eksempel kan nævnes punkernes forkærlighed for dårlig smag, der er blevet til punkernes æstetiske opfattelse. Æstetikken bliver dermed en delmængde af en bestemt stilperiodes udtryk og formel for det skønne, det rigtige, det smukke. (Ibid. 52) Birkvig anviser også at kontrasterne har stor betydning. I ønsket om at skabe smukt grafisk design bør man undgå hvad Birkvig kalder dynamisk kaos, da det skaber grimt design. For et smukkere design må et mere statisk ordentligt foretrækkes. Det betyder dog ikke, at du altid skal forsøge at gøre tingene så enkle/forenklede som muligt. Hvis dit layout skal rumme mange elementer, er der bare så mange flere problemer der skal løses. (Ibid. 20) Birkvig påpeger at der er situationer hvor et forenklet design ikke just er at foretrække, da det kan skade mere end det kan gavne. Man skal bare være forberedt på at der vil være mange problemer der skal løses. Det gælder om gennem kontraster at skabe et hierarki mellem de forskellige elementer layoutet indeholder. Det vil tilegne designet en helhedsfølelse og derigennem skabe harmoni. Gennem anvendelsen af at fremhæve, nedtone kan forskellige elementer finde deres rette plads i helhedsbilledet. Redskaber 23

24 som at ændre ved formen, størrelsen, placeringen og farven. Ofte anvender man en kombination af disse kontrastformer til at få det rette udtryk (Ibid. 20). Gestaltlovene I bogen beskriver Birkvig betydningen af sanseindtryk. Det kommer her til udtryk, at det ikke kun synssansen der bliver brugt, men at det er flere sanser spiller ind. Gestaltpsykologien blev grundlagt i 1912 af den østrig-ungarske psykolog Max Wertheimer, stilen er indenfor den overordnede skole perceptionspsykologi. Gestaltloven beskriver hvordan mennesker opfatter gennem deres sanser. Reglerne fra gestaltlovene bliver brugt i forbindelse interaktivt design for at opnå et godt resultat. Birkvig forholder sig dog kritisk overfor at man anvender lovene som en form for facitliste der fortæller hvad der er godt og skidt. Han mener at det ikke er nogen fast skabelon for et godt design: Men ligesom med mange andre regler, er der talrige eksempler på, at man kan lave smukt og funktionelt design og samtidigt bryde regler. (ibid. 41) Blandt elementerne i gestaltloven er lovene om nærhed og lukkethed. Loven om nærhed siger at de elementer der er anbragt tæt på hinanden opfattes som hørende sammen (Ibid. 44). Loven om nærhed er en typografisk grundlov, afstanden mellem to elementer afgører hvordan vi opfatter en tekst. Eksempelvis er afstanden mellem bogstaver, ord, linjer og afsnit forskellige så man lettere kan opfatte hvad der står. Loven om nærhed hjælper til harmoni i en tekst. Harmonien gør at vi gennem vores sanser kan vide hvilke tegn der danner hvad og hvordan de fungere i større sammenhæng. Har man ikke styr på opsætningen af typografien, da kan brugeren misforstå hvad der menes på det pågældende design (ibid ). Loven om lukkethed handler om at de elementer der, er lukket inde opfattes som elementer der hører sammen (ibid. 46). Loven om lukkethed er god til at imødegå de problemer der kan forekomme inde for loven om nærhed. Ved brug af streger og bokse kan man imødegå problemerne med harmoni ved at styre øjne og hjerne hen mod de sammenhørende dele (Ibid ). 24

25 I en forlængelse af gestaltlovene, inddrager Birkvig Webers lov om stimulus. Den siger, at et element der tilføjes en enhed (eksempelvis et design), der allerede indeholder elementer, skal have en bestemt styrke for at blive set(ibid. 48). Anvendes dette på grafisk design betyder det at når elementer sættes sammen, så skal de hver især gives en styrke som står i relation til de andre elementers styrke i helheden har. Det kan således forstås at i et smukt grafisk design, gælder de samme tricks i de klassiske medier som i de elektroniske medier. At man skal skabe harmonisk helhed ved at holde designet pænt ved brug af blandt andet kontraster. Man skal have et abstrakt syn på opsætningen og at man overordnet skal overholde Gestaltlovene. Man skal holde for øje at man opfylder Webers lov om stimulus, således at elementerne er i harmoni med hinanden. Dette er nogle af de mest relevante teorier som Birkvig fremhæver i sin bog Sådan laver du smukkere grafisk design. Hvad er brugervenligt webdesign? Danske Rolf Molich er uddannet civilingeniør med speciale i software engineering og har siden 1984 arbejdet med brugervenlighed (Kilde 19). Det har ført til en række publiceringer af litteratur indenfor emnerne brugervenlighed og webdesign. I en af udgivelserne, Brugervenligt webdesign, beskriver Molich, hvad der forstås ved brugervenlighed og hvorfor det er essentielt for at få brugerne til let at adoptere. Molich gennemgår i bogen brugervenligheden for webdesign, og det er det nærmeste vi kommer på brugervenlighed for applikationer. Ligesom et websted så består Vinoperten af en overordnet forside med efterfølgende mulighed for at vælge sig ud på en række sider. I det hele taget, ligner applikationsdesign og webdesign hinanden på flere punkter, hvorfor vi finder Molichs arbejde og definition med brugervenlighed anvendelig i forhold til vores Vinopert. 25

26 Brugervenlighed med Molich Smart skal det være! mange web-steder er fyldt med labert design og lækre detaljer. Men i sidste ende er det som med alt andet i denne verden ikke kun udseendet det kommer an på. Det kniber nemlig gevaldigt for typiske brugere at finde rundt på danske websteder (Molich, 2001: 13) Med dette vise citat åbner Rolf Molich sit værk Brugervenligt webdesign. Allerede fra begyndelsen tager Molich hul på det problem han beskriver gennem bogen; nemlig den lave grad af brugervenlighed som han ønsker at gøre op med. Gennem bogen beskriver Molich hvordan brugervenlig design på web-steder fremmer anvendelse og popularitet. Molich er bevidst om at brugervenlighed er en kvalitetsegenskab for ethvert web-sted. Med brugervenlighed mener Molich, at det er en fællesbetegnelse for anvendelighed og nemhed. I denne bog er brugervenlighed en fællesbetegnelse for anvendelighed og nemhed. Anvendelighed og nemhed er to blandt mange vigtige kvalitetsegenskaber ved et websted (Ibid. 21) Som nævnt, bruger Molich anvendelighed og nemhed i ovenstående citat til at præcisere hvad han mener med brugervenlighed. I alt introducerer han 13 kvalitetsegenskaber fordelt i tre kategorier: Drift, vedligeholdelse og omlægning. Tilmed siger han at et brugervenligt web-sted skal indebære en fem-punktet målsætning: 1. Der skal være en lav indlæringstid. Den tid det tager brugerne at løse bestemte opgaver med hjælp fra webstedet. 2. Genindlæringstiden skal være ubesværet, så hvis en bruger skal løse en opgave på et websted og ikke har anvendt webstedet nogen tid, hurtigt kan finde løsningen på den pågældende opgave. 3. Effektivitet omhandler, hvor hurtigt opgaver løses af brugerne. 4. Forståelighed, hvor let er det at svare rigtigt på spørgsmål om web-stedets virkemåde efter at have arbejdet med det. 26

27 5. Subjektiv tilfredshed fra brugernes side, hvor tilfredse er de med web-stedet (Ibid ). De fem gyldne regler Rolf Molich har udviklet fem kerneelementer til en udviklingsstrategi, der fører til brugervenlige web-steder. 1. Kend brugerne Mød brugerne ansigt til ansigt indledningsvis. Fastlæg og beskriv målgrupper. Nogle produkter har mange forskellige brugere og derfor kan der være flere målgrupper primære og sekundære. Undersøg brugernes kendskab til teknologien. En mulig teknik er interview eller diskussion, men du kan også besøge brugerne og observere dem, mens de bruger produktet eller produktets forgænger. 2. Inddrag brugerne Byg projektet op med hjælp fra potentielle brugere for at designe produktet mest hensigtsmæssigt. Typiske brugere har stor kendskab til hvad produktet skal kunne. Anvend brugernes viden og holdninger igennem processen og ikke først ved et endeligt produkt. Hvis man arbejder sammen med de samme brugere hele tiden kan de miste deres uskyld og blive eksperter, og så er de ikke længere typiske brugere. 3. Test og ret produktet De mest rutinerede udviklere har ikke evnen til at forudsige, hvor brugervenligt deres produkt vil ende ud. For at undgå uacceptabel brugervenlighed er derfor nødvendig at inddrage brugeren. Udvikle prototyper og få brugerne til at teste dem. Resultaterne af testene peger designet i den rigtige retning. 27

28 4. Lær af andre - Lad dig inspirere. Det er vigtigt at produktet tilbyder noget nyt, derfor er det favorabelt at kende konkurrenternes produkt. Test brugervenligheden af konkurrenternes produkt. Udvikl dit design ud fra det positive og negative fra konkurrenternes produkt. 5. Koordinér produktets dele Der skal være et gennemgående design. Ensartethed er et vigtigt element for at brugerens oplevelse er kvalitetsfuld. Et vigtigt element i en kvalitetsoplevelse er at den er ensartet. Koordinér dialog, vejledninger, osv. (Ibid ). Brugervenlighed drejer sig altså om en kombination af anvendelighed og nemhed. Et brugervenligt web-sted bør ifølge Molich indebære: indlæsningstid, genindlæsningstid, effektivitet, forståelighed og subjektiv tilfredshed. Til at opnå dette, er hans fem-punktede udviklingsstrategi ideel, da den hjælper med at skabe de bedste forudsætninger for et brugervenligt design. Kommunikation til brugerne Jan Krag Jacobsen, som er adjungeret professor ved performance design på Roskilde Universitet skildrer i sin bog; 29 spørgsmål, hvordan man ved hjælp af en række spørgsmål opnår vellykket kommunikation. Udover at være professor har han også erfaring inden for tv, radio, foredrag og forskellige virksomheder, hvor han også har beskæftiget sig med kommunikation. Helt konkret er det 29 spørgsmål, man som producent skal stille sig selv for at opnå det bedste resultat. Bogens spørgsmål omhandler alt fra hvem målgruppen er til hvordan produktet nemmest laves. Bogen er en videreudvikling af Harold Dwight Lasswells 5 spørgsmål som omhandler kommunikation: Who says What to Whom in What Channel with What Effect Hvem siger Hvad til Hvem i Hvilken kanal med Hvilken effekt (Ibid. 17) 28

29 Jacobsen mener, at ved at kunne svare på disse 5 spørgsmål er man allerede godt på vej til at lave en vellykket formidling. Han mener dog, at der er langt flere spørgsmål som trænger sig på, hvorfor han har skrevet bogen, som altså er udvidet til 29 spørgsmål. I forlængelse af vores antagelser, inden projektet rigtig var kommet i gang, benyttede vi os af bogen for at undersøge hvordan man nemmest og på den mest overskuelige måde kunne nå brugerne. Bogen er derudover udgangspunktet i vores første spæde forsøg på at lave en prototype. Jacobsen er brugt som teoretiker i forbindelse med vores indledende undersøgelser, men er også gennem sine spørgsmål brugt som afsæt for hvilke andre teoretikere vi skulle inddrage i forbindelse med projektet. Dermed lægger bogen samt vores antagelser til grund for hele dette projekt. Ud fra spørgsmålene fandt vi frem til at opgaven umiddelbart skulle beskæftige sig med to aspekter; Brugerne og selve designet af Vinoperten. Bogen understøtter både Rolf Molich med hensyn til hvordan et brugervenligt design skabes samt hvordan man gennem Henrik Birkvigs bog opnår et smukkere design. Da der er nogle af spørgsmålene vi har benyttet os af mere end andre, har vi valgt ikke at skitsere dem. De interessante og benyttede spørgsmål vil dog indgå i en analyse af Vinoperten. Innovationsprocessen med Rogers I dette projekt hjælper den amerikanske sociolog Everett Rogers os gennem hans kendte Diffusion of Innovations gennem udviklingen af Vinoperten. Vinoperten er en radikal innovation i det danske dagligvaremarked. Hans teori hjælper vores design til at adoptere sig bedst muligt til forbrugerens betjening. Rogers Diffusion of Innovations er en meget anerkendt teori og Rogers har arbejdet og udviklet teorien siden hans første udgivelse i 1962 (Kilde 7). Dette afsnit vil omhandle det mest nødvendige fra Diffusion of Innovations, og særligt hans 5 attributter. Rogers vil til forskel for de andre teoretikere ikke blive anvendt i analysen, men derimod i diskussionen, hvor der vil være en diskussion af hvordan Vinoperten opfylder de krav Rogers stiller til et produkt ved implementering. 29

30 Diffusion of Innovations Til at starte med, vil vi redegøre for betydningen af selve begrebet Diffusion of Innovation. Ifølge Rogers er definitionen på en innovation: an idea, practice or object that is perceived as new by an individual or other unit of adoption. (Rogers, 2003: 12) Rogers ser altså en innovation som noget nyt og at det nye skal være opfattet nyt af enten et individ eller en gruppe. Om en innovation anses som at være en innovation er op til hvert enkelt individ eller gruppe. Individet eller gruppen afgør, hvorvidt der er tale om en innovation, her spiller faktorer som geografisk placering, social arv mm. ind. Rogers ligger her meget vægt på det begreb han kalder newsness. Med newsness fastslår han, at innovationens nyhedsværdi ikke kun er fastlagt ud fra den tidsperiode hvor i innovationens viden har været til rådighed. Det afhænger også af individet eller gruppens kendskab, stillingstagen, og evne til at tage innovationen til sig. Diffusion betegner Rogers som en form for kommunikation og formidling af en innovation, der henvender sig til en bestemt socialgruppe og bliver ført gennem bestemte kanaler: Diffusion is the process in which an innovation is communicated through certain channels over time among members of a social group. It is a special type of communication, in that the messages are concerned with new ideas (Ibid. 5) Rogers mener, som det fremgår i det forrige citat, at diffusion er kommunikation omkring nye ideer. Rogers ser også diffusion som en form for social forandring, der defineres som den proces, hvorved ændring sker i struktur og funktion af et socialt system. Rogers 30

31 begrunder dette med at, når der kommer nye idéer til, så skal folk tage stilling til dem vurdere dem og endeligt enten tage imod eller forkaste dem. De fem attributter Når man taler om Rogers Diffusion of Innovations, så skal man huske på tallet 5. Tallet symboliserer 3 af de vigtigste komponenter som teorien er bygget op af. Vi vil nu se nærmere på de 5 vigtige attributter (attributes), som har betydning for hvor god diffusionen er. Fordele (relative advantage): Ved diffusion er succesraten blandt andet bestemt ved hvordan produktet eller processen positivt adskiller sig fra andre eller lignende produkter eller processer. Produktet eller processen kan blive målt ud fra forskellige kriterier såsom økonomi, prestige og tilgængelighed. Dog er det væsentlige at der skal være en fordel ved at tage produktet eller processen i brug. Kan brugeren se en fordel så vil en adoption foregå hurtigere end hvis det ikke var tilfældet. Kompatibilitet (compatibility): Er innovationen tilpasset de brugere den henvender sig til, eller har til formål at betjene? Passer bruger og system sammen, således at brugerne forstår innovationen og dermed tage imod produktet. Dette område handler også om hvordan produktet passer til forbrugerens normer og evner til accept og forståelse at produktet. Det er altså et sammenspil mellem innovation og bruger der er vigtigt i forhold til en effektiv adoption. Kompleksitet (complexity): Hvor let er produktet og processen at bruge og forstå. Dette er vigtigt, da brugerne lettere tager imod brugervenligt og letforståelige produkter eller processer. Derigennem bliver adoptionen også hurtigere. Afprøvningsevne (trialability): Har brugerne mulighed for at prøve det nye produkt eller proces. For at nye produkter og processer kan blive adopteret af brugerne, så må der være en form for afprøvnings mulighed. Kan brugeren få mulighed for at afprøve og teste innovationen, gør det efterfølgende adoptionen hurtigere, da brugerens uvished om produktet eller processen bliver nedbrudt. 31

32 Synlighed (observability): Jo større synlighed produktet eller processen har overfor brugerne, desto større er mulighederne for en hurtig adoption. Her kan man tale om at der skal være noget nyt og banebrydende, som optager og fanger folks behov. Har produktet en nyhedsaffektion, så er der en større mulighed for mere udbredt opmærksomhed på produktet.(ibid ) Rogers diffusion of innovation omhandler altså kommunikationen af en innovation. Vi kender nu til de 5 vigtigste attributter, der karakteriserer det kommunikationsfelt der er mellem innovation og bruger. Jo flere af disse parametre der opfyldes, desto hurtigere vil brugernes adoption af produktet eller processen kunne foregå. Delkonklusion Vi har i dette afsnit redegjort for hvilke teoretikere, og hvilke teorier vi vil benytte i forbindelse med vores opgave. Gennem sin bog, Sådan skaber du smukkere design, vil Henrik Birkvig være en af teoretikerne, der ligger til grund for vores analyse. Birkvigs gennemgående ønske om harmonisk helhed, vil i analysedelen blive brugt i sammenspil med prototype og empiri til at give Vinoperten et smukt og brugervenligt design. For at opnå et brugervenligt design vil vi benytte Rolf Molich. Med udgangspunkt i Molichs fem gyldne regler til at opnå brugervenlige web-steder, vil vi gennem en analyse forsøge at projektere disse regler over på vores Vinopert. Jan Krag Jacobsen, vil gennem sin bog, 29 spørgsmål, hjælpe os med at løse nogle af de problemstillinger vi kunne løbe ind i, i forbindelse med udarbejdelsen af Vinoperten. Jacobsen vil både blive benyttet i analysen, men vil også fungere som understøttelse af både Molich og Birkvig. Disse ovenstående tre teoretikere vil primært indgå i analytisk henseende, hvorimod Everett Rogers som nævnt vil indgå i en diskussion. Med udgangspunkt i hans fem 32

33 attributter, vil vi diskutere vores endelige design af Vinoperten, samt muligheder for hvordan brugerne kan adoptere denne. 33

34 Empiri I dette kapitel vil vi beskrive og begrunde vores metoder, samt give et kort oprids af de væsentligste resultater. Vores primære empiriindsamling har taget udgangspunkt i forskellige udviklingsstadier af Vinoperten, og empirien skal hjælpe til udviklingen af det bedst mulige design. Gennem et semi-struktureret interview med vinkyper Hertz og to brugerundersøgelser med flere testpersoner, har vi haft mulighed for at udvikle Vinoperten mod en endelig prototype. Afslutningsvist, vil der forefindes en kort præsentation af sekundær empiri i form af undersøgelser foretaget af Coop. Interview med Malene Smidt Hertz I følgende afsnit, vil formål samt de væsentligste punkter fra interviewet med Hertz, blive præsenteret. Interviewet er en del af evalueringen af den første version af prototypen. Torsdag d havde vi et møde med Hertz i Hellerup. Interviewet begyndte klokken 10 og sluttede klokken på Rebekkavej 34 hvor Rundt Om Vin ligger, som hun ejer. Stedets formål er at lære almindelige mennesker om vin, og herfra er Hertz også fungerende som konsulent for en række virksomheder, der findes i vinbranchen. Hertz afholder derudover også vinsmagninger i forbindelse og sammensætning med mad. Her skal det understreges, at der ved visse vinsmagninger er specielt fokus på samspillet mellem mad og vin (Kilde 8). Hertz arbejder altså i et felt, hvor både den etablerede vinbranche og almindelige borgere findes. At Hertz kan betragtes som værende gruppens nøgleperson inden for området, kvalificerer hende særdeles godt til at være en del af vores empiriske materiale. Grunden hertil er, at hun kan agere talskvinde for den almindelige borgers behov idet hun er vant til, at arbejde med disse behov ved hendes vinsmagninger og kurser. Det betyder dog også, at Hertz fungerer som et mellemled mellem os og brugerne, hvilket har sine fordele og ulemper. Hun er fordelagtig da hun, i årtier, har bevæget sig i vinbranchen og er 34

35 branchekendt med alt hvad der hedder det sidste nye på markedet, kommunikationen på markedet og det almindelige menneskes forhold til branchen. Ulempen er naturligvis, at vi på dette tidspunkt ikke får direkte kommunikation til vores fremtidige potentielle brugere, som ville kunne eliminere nogle brugermæssige problemer. Rent empiristrategisk er det årsagen til, at vi vil udføre think-aloud tests med rigtige brugere, for at belyse vores design direkte herfra. Vi vender tilbage til en beskrivelse af vores brugerundersøgelser og deres formål senere i dette afsnit. Mødet med Hertz havde til formål, dels at belyse vores antagelse om brugernes holdning og viden til sammensætning af mad og vin, og var desuden et led i vores 1. iterative designproces. At hun kunne fortælle og oplyse os om vores fremtidige brugeres behov og tankegang, kan resultere i at vores løsning; designet, kan komme så tæt på det reelle behov, som umiddelbart muligt. Op til mødet, havde vi forberedt en række spørgsmål til et semi-struktureret interview. Spørgsmålene omhandlede både brugernes indkøbsvaner, men også deres viden omkring vin. Alle spørgsmålene til interviewet er vedlagt som Bilag1.1. I forlængelse af Hertz brede kendskab til vin og hendes arbejde med detailbranchen, bad vi hende evaluere vores prototype (1. version), hvorved vores design ville blive optimeret til vores indledende brugerundersøgelser. Generelt var hun meget positiv overfor ideen, idet hun ud fra sine erfaringer mente, at folk havde et ringe kendskab til ikke bare vin, men også sammensætningen af mad og vin. Følgende ses Hertz tre mest centrale påstande fra interviewet (Bilag1.1): Menneskers og supermarkeders forhold til vin generelt - Folks kendskab til vin er ringe: Det er svært for os at sammensætte mad og vin, fordi vi aldrig har brugt vores sanser rigtigt - vi ved altså for lidt om hvad vi propper i munden. - Man køber det man plejer eller kender i forvejen - man tager altså ikke chancer, og udvider ikke sin smagsmæssige horisont. - Vin siger meget om en person. Det er bedre at drikke vin end det er at drikke øl - dette felt er altså også forbundet med nogle sociale normer. 35

36 - Vin er enormt vigtigt for et supermarked. Det konkurrerer med frugt og grønt - det er altså et betydningsfuldt område for et supermarked. Brugerorienterede punkter - hvem køber vin? - Det er folk på 50+ der køber vin i dag: dem der køber vinen i dag i Danmark det er faktisk plus 50 segmentet altså de sidder på en rigtig rigtig stor del af vinene - (Malene Hertz, Bilag1.1). - Folk med faldende økonomi, er dem som drikker mest vin i Danmark. - Børnefamilier køber ikke ret meget vin. - Unge mennesker er til søde vine Man kan sagtens gå i pels og handle ind i Netto (Malene Hertz, Bilag1.1) Hertz evaluering af vores 1. prototype og råd Som en del af interviewet afprøvede Malene vores prototype, hendes udsagn er nedenfor inddelt i to kategorier: Smag og design. Smag - Brug bogen Vinen til maden af Søren Frank, med hensyn til hvilke vine der passer til maden. - Hun ser, at der kan være et problem med hensyn til tilbehør såsom saucer. - God idé med en krydderskala, men det må ikke blive for kompliceret. - Måske kan man fokuserer på, hvad folk godt kan lide af smage, frem for hvor godt vinen passer til maden. Det handler først om fremmest om at kunne lide vinen, da man ofte drikker vin før man smager på maden. Mange åbner en flaske vin mens de tilbereder maden. Design - Proceslinjen bør være step Der findes kun lyst og mørkt kød (ift.inddeling af kategorier). - Hun synes at designet passer fint ind i en discountbutik. - Det ville være bedre at inddele vinen efter smag frem for efter land. Netto har forsøgt sig lidt med det, hvor de dels har inddelt vinene i smag, men også i priser. (Bilag 1.1) 36

37 Interviewet med Hertz har givet megen brugbar information til projektets videre forløb. Forståelsen for hvordan markedet og især forbrugerne, har været meget brugbar. Derudover, har Hertz viden inden for område medført til en optimering af opbygning såvel som designet af Vinoperten. Think aloud test Vi har i disse think aloud test præsenteret vores prototype for en række testpersoner. Fælles for disse var, at de allesammen handlede ind i supermarkeder. Gennem vores think aloud test, har vi opnået en bedre forståelse af potentielle brugers adfærd og hvordan de interagerer med prototypen. Dette har givet os muligheden for at øge graden af brugervenlighed i applikationen. Disse think aloud skal ligesom interviewet ses som en del af en evaluering af iterationer. Think Aloud test del af 2. iteration (1. brugerevaluering) I følgende vil en redegørelse, samt beskrivelse af de væsentlige resultater af brugerevalueringen i 2. iteration forefindes. Efter vores interview med vinkyper Malene Hertz, havde vi opnået en større viden omkring sammensætningen af mad og vin, derfor var der grobund for en ny version, som denne gang skulle præsenteres for potentielle brugere. Til det formål, har vi har valgt at anvende think aloud test, da det er en god måde at få forbrugerens uforbeholdne mening om brugerfladen og dermed giver en stor mulighed for at rette eventuelle ulogiske fejl og mangler i applikationen. Prototypen var i sin oprindelige tilstand kun i stand til at bevæge sig ud fra en fast sti, derfor blev testpersonen bedt om at finde en vin, der passer til kylling i karry. Testpersonen fik en ipad mini i hånden og skulle trykke sig frem til kylling i karry og de vine der passer til. Ideelt set, skulle brugerne udføre testen i det naturlige miljø; i en Netto. Desværre var det ikke muligt, da flere Nettoer ikke umiddelbart viste interesse. I stedet har vi gennem understøttelse fra Molich, valgt at 37

38 bruge bekendte som testpersoner (Molich, 2000: 127). Vi fik i alt udført 8 think aloud tests, herefter valgte vi at stoppe, da de samme fejl og problemer gentog sig hos flere testpersoner. Vi vil nu præsentere resultaterne fra 1. brugerevaluering: Negativt Forside På forsiden, har mange testpersoner rent intuitivt valgt at trykke på den forkerte knap. Testpersonerne trykker på knappen Mad i stedet for Vin som var første skridt i den faste sti. Observationerne fortæller os blandt andet, at testpersonen er i tvivl om hvilken knap man skal trykke på til at starte med (bilag 2.5). En kvindelig testperson sagde efterfølgende: Rigtig fin ide, det er bare ret forvirrende på første side i forhold til hvad der står med mad og vin (bilag 2.3). Negativt Vidste du-talebobler Flere testpersoner opdagede ikke taleboblerne på flere slides. I observationerne noteres det, at testpersonen ikke ser taleboblerne og lille skrift generelt (bilag 2.3). En anden testperson finder hurtigt vejen i stien, dog lægges der heller ikke her mærke til taleboblerne (bilag 2.4). Endnu en testperson lægger heller ikke mærke til dem (bilag 2.6). En anden testperson siger efter testen: Jeg ved ikke øh med de der fun facts de er måske lidt malplaceret og skiften er sådan for små (bilag 2.2). Positiv Navigering På trods af enkelte besværligheder på det første slide, så havde størstedelen af testpersonerne ingen besværligheder med at følge den korrekte vej. Her eksemplificeret ved observationerne fra bilag 2.5: Er i tvivl om hvilken knap man skal trykke på til at starte med. Ellers er der ingen problemer med at finde rundt. En mandlig testperson opsummerer: Det er smart og gennemskueligt øh ligesom keep it simple (2.1). Udover disse observationer, har vi igennem think aloud testen set stor forskel på den tid testpersonerne brugte. Unge testpersoner i alderen brugte i gennemsnit 1 minut og 2 sekunder mens testpersonerne i alderen brugte 4 minutter og 9 sekunder, en usikkerhed blandt de ældre testpersoner er dog også blevet observeret under testene. Testpersonen bruger lang tid på at orientere sig på hvert slide virker usikker på teknologien (Bilag 2.3). Her skal der dog gøres opmærksom på, at hensigten med 38

39 tidstagningen ikke var hvor lang tid testpersonerne igennem testen, men simpelthen at se om der var forskel på tværs af aldersgrupper. Think aloud test i 3. iteration I følgende vil en redegørelse, samt beskrivelse af de væsentlige resultater af brugerevalueringen, af 3. version forefindes. Den anden runde think aloud tests blev udført efter 3. versions tilblivelse, og fungerede som evaluering af denne. Prototypen var denne gang i stand til at bevæge sig ud fra flere faste stier med flere funktioner og muligheder end tidligere. Derfor blev testpersonen bedt om at finde den, eller de vine, der passer til enten kylling i karry, eller engelsk bøf, steak eller tournedos. Som foregående fremgangsmåde, fik testpersonen en ipad mini i hånden og skulle trykke sig frem til den ret, de ønskede og de vine der passer hertil. Nedenstående findes den primære feedback vi fik: 39

40 Negativt Forside Testpersonerne har stadig svært ved at trykke på den rigtige knap på første skærmbillede; de trykker fortsat på Mad i stedet for Vin. Observationerne viser, at folk ikke læser, men trykker intuitivt (bilag 3.2). En testperson siger også: Udover starten er det en god ide (bilag 3.3). Negativt Funktioner udover den faste sti Størstedelen af testpersonerne overser de muligheder, der er lagt ind som Alternativer, Mere Info og Eksperten udtaler. De fokuserer kun på at finde frem til det rigtige (det kan derfor overvejes om man skulle ændre i instruktionen til testen). Holder fokus på stien, og lægger ikke mærke til de andre informationer man kan få (Bilag 3.3). Overskueligt design. Jeg lagde dog ikke mærke til det der med alternativer til sidst før du sagde det siger en testperson (bilag 3.5). Udover de observationer vi har noteret, kom flere af testpersonerne efterfølgende ind på at designet ikke var attraktivt at se på, en testperson sagde: Farverne er irriterende og så ser det sådan lidt forældet ud med de der knapper der er meget markante (Bilag 3.2). En anden testperson havde samme holdning: Det er en god ide, men jeres design er ikke særlig pænt (Bilag 3.6). For at opsummere, så har vi gennem vores think aloud tests opnået det vi ønskede; at få en større viden om hvordan potentielle brugere reagerer i interaktion med designet. Størst var problemerne med forsiden, hvor testpersonerne ikke valgte den rigtige knap, som understreger brugerens intuitive handlinger. Andre problemer er der også blevet kastet lys over, og vil uddybes i analyseafsnittet. Positive tilkendegivelser omkring enkeltheden er også blevet observeret. Observationer i Netto Dette afsnit omhandler de observationer som er foretaget i forløbet. 40

41 De ikke-forstyrrende observationer i Netto, havde til formål objektivt, at undersøge nogle specifikke områder i Nettos vinafdelinger, for at gøre os klogere på hvad der i forvejen gøres til at hjælpe forbrugeren i deres beslutningsproces. Observationerne blev foretaget i følgende Nettobutikker: Nørrevoldgade København K Nørregade København K Jarmers Plads København V De områder, som blev observeret i ovenstående Nettobutikkers vinafdelinger var: 1. Muligheder for placeringen af Vinoperten 2. Hvad er der i forvejen? a. Hvilke gennemgående farver, mønstre, design findes i butikken i forvejen? b. Hvordan formidles Nettos vine? Følgende observationer blev foretaget: Ad 1) Umiddelbart er tanken, at Vinoperten skal være omtrent dansk/norsk 18" (47, 16 cm diagonalt) idet den skal være stor nok til at man lægger mærke til den og man skal kunne kigge med på afstand og se hvad der foregår på skærmen. I butikkerne er der observeret at der gennemgående er bærende stolper, hvor Vinoperten skal fastgøres og sidde permanent. Det afviger fra butik til butik, men i de observerede butikker er der mulighed for at Vinoperten enten kan installeres på midterstolpen i vinafdelingen (altså midt iblandt butikkens vinsortiment) eller ude i siden/kanten af vinafdelingen. Førstnævnte er dog at foretrække, da man 41

42 sandsynligvis intuitivt vil forbinde teknologien med vinkøb. Her kan det tilføjes, at navnet er bevidst at vin eller vino indgår i navnet for at man let skal kunne forbinde det med vinkøb. Ad 2) Dette billede præsenterer en observation af hvad der er i forvejen. Billede 1 Ovenstående afsnit har givet os indblik i, hvordan vinen bliver præsenteret i Netto og har hjulpet os se hvordan markedet ser ud i forvejen. Mad-o-meter Dette afsnit omhandler vores sekundære empiri, som er indsamlet af Coop. Coop har siden 2009 haft danskere til, at kontribuerer med beskrivelser af deres madvaner. Der er tale om en hjemmeside, en database, som indeholder statistikkerne over danskernes forhold til forskellige madvarer. Siden holdes opdateret med 800 nye måltider om dagen. 42

43 Databasen indeholder et afsnit omkring danskernes vinforbrug og vinvaner. Mad-o-meter udtrækker fire hovedpunkter i forhold til vin: 1. Flest flasker i Nordsjælland Gennem Coops dataindsamling har de fundet ud af, at borgere bosat i Nordsjælland, er dem der drikker mest vin, og nordsjællændere drikker i gennemsnit 37 % mere vin end resten af Danmark. 2. Vin til den ældre årgang Coop viser yderligere, at gruppe af folk der drikker vin. Hver fjerde dansker i alderen 55 til 74 indtager vin til maden. sammenlignet med unge danskere er det samme kun gældende for hver 14. i alderen Dette bliver eksemplificeret i statistikken til højre. Billede Figur 2: 2 Kilde Vin til lørdagskylling Danskerne drikker deres vin i weekenden, især lørdag, sammen med en anden weekendklassiker lørdagskyllingen. Her er det hver femte dansker, der tager et glas vin til maden. 4. Uddannelse og løn Coop har set ligheder mellem uddannelses- og lønniveau med dem, der drikker vin. Næsten hver femte drikker vin til maden. Sammenlignet er det kun gældende for hver tiende i lavindkomstgruppen (Kilde 9). 43

44 Coop har i foregående afsnit, specificeret hvem der drikker vin i Danmark. Den typisk danske vindrikker, er bosat i Nordsjælland, er i alderen 55 til 74 og har et højt lønniveau, derudover er der stor chance for at personen oftest indtager vin om lørdagen. Disse informationer har givet os en mere præciseret indblik i danskernes vinforbrug, og derigennem et større indblik i den potentielle målgruppe for Vinoperten. Dog forholder gruppen sig kritisk til Coops statistikker, da det som regel er borgere fra højere sociale lag, der kommitter sig som deltagende i sådanne former for brugerfeedback. Derfor kan en gruppe af vindrikkere, blive frasorteret i denne statistik og dermed forvrænge billedet af vinindtagetforbruget i Danmark. Ovenstående skal ses som en tilegnelse af baggrundsviden, og vil ikke anvendes indgående i selve udviklingen af designet. Delkonklusion Gennem vores empiriindsamling, har vi i høj grad opnået en større forståelse for den potentielle bruger af Vinoperten. Interviewet, observationer i Netto samt analyserne fra Mad-o-meter har hjulpet os med at forstå forbrugernes vaner når det kommer til vin, og dermed gjort os klogere på, hvordan en målgruppe til Vinoperten potentielt kan se ud. Gennem vores think aloud tests, har vi haft mulighed for at observere potentielle brugers adfærd, når de selv skal løse en opgave på Vinoperten touchskærm. Dette har givet os en optimeret Vinopert, hvor brugerfladen er blevet klart forbedret ved hjælp af indsamlet data. Til sidst, har vi undersøgt markedet ved at observerer hvordan vinen er præsenteret i discountbutikken Netto. 44

45 Analyse Følgende analyseafsnit vil være opdelt i tre dele. Grundlaget for dette er, at vores prototype har gennemgået en del ændringer gennem dens tre versioner, og hver version på nær den første, er tilblevet gennem en iterativ analyse af den foregående version. I analysen vil teoretikerne Molich, Birkvig og Jacobsen bidrage med at understøtte vores empiriske undersøgelser. Problemformuleringen ligger til grund for analysen, og ved at forholde os iterativt til prototype, forsøger vi på bedst mulig måde at besvare denne: Hvordan kan man skabe en teknologisk brugerflade, der igennem brugervenligt design optimerer sammensætningen af mad og vin for forbrugerne i en discountbutik? Omdrejningspunktet for analysen er brugerfladen med det mest brugervenlige design til Vinoperten findes. Hvert designafsnit vil starte med en oversigt over ændringer fra foregående version, for så at gennemgå analysen. Analyseafsnittet vil være opdelt i følgende 3 dele: Del 1 (1. version): Redegørelse for udarbejdelse af 1. version, som udgangspunkt for vores iterative arbejde, samt diskussion af målgrupper. Del 2 (2. version): Evaluering af 1. version, samt analyse af 1. iteration for at komme til 2. version. Del 3 (3. version): Evaluering af 2. version, samt analyse af 2. iteration for at komme til 3. version. Her indgår også en diskussion af allerede eksisterende produkter. Designafsnit: del 1 af 3 45

46 Denne 1 del vil fungere som en indledning til analyseafsnittet i form af en redegørelse for 1. version. Dette fordi, 1. version i høj grad beror på interne brainstorms, da ønsket var at anvende en situationistisk fremgangsmåde. En diskussion af analytisk karakter, vil først være at finde til sidst i denne del af analysen. 1. version består af (Se Bilag 5.0): 11 Skærmbilleder 1 fastlagt sti: Frikadeller Hvad har formålet været med 1. version? Der har været flere formål med 1. version af vores design. Ved hjælp af et illustrativt design har et formål med 1. version været, at gruppen som enhed først og fremmest har fået en mere klar forståelse og enighed om, hvad vores produkt præcis skal tilbyde og indeholde. Udover det, har formålet også været vores umiddelbare bud på hvordan en teknologisk designløsning på vores problemstilling kunne se ud, samt hvordan de behov problemet dækker eksemplarisk kan imødekommes. Med det værende nævnt, skal det naturligvis også understreges, at 1. version har fungeret som startskud til en situationistisk fremgangsmåde - en forsøgsopstilling, og en metode til at arbejde med potentielle brugere. Udgangspunktet for, og kernen i vores arbejde med produktet kan derfor opsummeres i følgende citat: Designet bliver præget af forsøgsvirksomhed, fordi man søger at forklare noget, som ændres efterhånden, som man bliver mere bevidst. (Olsen & Pedersen, 2013; 176) Hvordan er 1. version udarbejdet? Første version er bl.a. kommet til på baggrund af vores forforståelse af vores problemstillings sfære, og som det fremgår af vores problemfelt, ønsker vi i sidste ende at produktet skal designes på grundlag af relevant empiri. Gruppens brainstorms har blandt andre omhandlet spørgsmål som følger; hvilket design er der tale om? (svaret hertil er en 46

47 touchscreen), alternative designidéer? Hvilken målgruppe beskæftiger vi os med? Jo flere spørgsmål vi kunne besvare, des flere spørgsmål opstod. Det betød, at vi også fik diskuteret hvilke funktioner produktet skulle indeholde og hvordan vi rent realistisk skulle kunne nå det tidsmæssigt. Forslag som rating-bedømmelser ift. pris/kvalitet, opskrifter og indkøbslister, forskellige søgekriterier og krydderskalaer blev diskuteret. Vi har derfor forsøgt at inddrage alle de funktioner vi blev enige om i vores første version. Her skal det dog nævnes at vi har afgrænset os fra at benytte funktioner som blandt andet krydderskalaer og rating-bedømmelser. Hvilket program er anvendt til produktets design? Vi har benyttet Google Slides, som minder ekstremt meget om Powerpoint og tilbyder mange af de samme funktioner. Powerpoint blev udelukkende valgt fra, idet Google Slides tilbyder delingsmuligheder gruppemedlemmerne imellem og dette online-program er lettere at rette i, da det selv gemmer hver en rettelse online. Programmet blev benyttet til at lave en fast sti, hvor det er fastlagt hvad brugeren trykker på. Det er en fælles ting for vores versioner, at de tager udgangspunkt i én eller flere fastlagte stier. I denne 1. version er den fastlagte sti frikadeller; du ved altså allerede at du skal spise frikadeller, men står og mangler en passende vin til dit måltid. På denne måde kommer hensigten med produktet til udtryk, og du får mulighed for at teste brugerfladen. Hvert slide i programmet er altså en simulation af det skærmbillede, der vil komme frem hvis du trykker på en vilkårlig (i dette tilfælde, forudbestemt knap) på det foregående skærmbillede. I denne foreløbige version af designet har fokus været, at hovedfunktionerne, brugervenligheden og enkelheden kom klart til udtryk. Et screenshot fra 1. version I forhold til de tidligere omtalte vejledende tommelfingerregler har vi benyttet H.J. Hansens vinguide(kilde 10), vinbutikken VildMedVins vin- og madguide(kilde 11), samt Bichel vine med sloganet: Vi kobler mad og vin(kilde 12). Dette har vi gjort fordi, at vi allerede nu ønsker at komme med ægte eksempler på tommelfingerregler indenfor feltet. 47

48 Et eksempel på en tommelfingerregel ses på nederst i højre hjørne på nedenstående billede (6). Billede af et skærmbillede fra 1. design-iteration. Der henvises til ovenstående screenshot i nedenstående tekst. Den gennemgående farve i Vinoperten er bordeaux baggrund med hvid skrift. Grunden til dette farvevalg var som udgangspunkt, at rødvinens farve er bordeaux og hvid viste sig at være det mest, for os, hensigtsmæssige valg i kombination med bordeaux. Hver knap, der kan trykkes på grå (1) og fremhævet med skygger så det tydeliggøres at der kan trykkes på dem, og lyser gult op så snart der trykkes på dem (2). Antallet af ord på hvert slide er lavest muligt, da du på kort tid skal være i stand til at trykke på den ønskede knap. For at undgå at brugeren bliver utålmodig, er der placeret en procesbjælke øverst i skærmbilledet, som illustrerer hvor tæt man er på at være færdig (3). Øverst i skærmbilledet findes også en tilbage og en afslut -knap (4) - tanken er her, at det giver brugeren fri mulighed for at navigere i systemet samt afslutte så snart det ønskes - teknologien er determineret af mennesket og sætter en fed streg under at dette er et 48

49 vejleder redskab. I øverste venstre hjørne ses titlen på skærmbilledet - en kort tekst, der fungerer som introduktion til skærmbilledet (5). På skærmbilledet i nederste højre hjørne er der Vidste du? -talebobler med tilfældige vin/mad-sammensætningsfakta, der skal fungerer som et sjovt indslag som skifter med hvert skærmbillede (6). Når man skal vælge kødets udskæring, vil man kunne se en punktopstilling midt på siden, som indeholder de mest kendte fakta om vin til lige netop den udskæring. Så snart man når til skærmbilledet med forslag til rød- og hvidvin der kan drikkes til pågældende kød, vil det være ægte eksempler idet vi ønsker at komme så tæt på prototypen fra starten som muligt. Herudover vil man på dette skærmbillede kunne finde et specifikt citat fra vores, indtil videre fiktive vinekspert, som beskriver forholdet mellem lige præcis det kød brugeren allerede har og vin generelt. Ud fra hvert vinforslag vil brugeren have mulighed for, at klikke på en Mere info -knap, som får et nyt skærmbillede frem, der i punktform specifikt beskriver vinens fakta såsom, oprindelse, drue, smag, osv. (Bilag 5.5). Et godt spørgsmål 1. version er bl.a. også kommet til på det teoretiske grundlag, som beskrevet i teoriafsnittet, Jan Krag Jacobsens 29 spørgsmål. Hermed følger det anvendte spørgsmål fra Jacobsens bog i 1. version. På trods af, at interviewet med Hertz først fandt sted efter tilblivelsen af 1. version inddrages hun i følgende diskussion af målgruppen, da hun har nogle væsentlige pointer der gøres brug af her. Hvem er målgruppen? Her gælder alle tricks, og ud over videnskab og andres erfaringer må man ty til fantasi, intuition, fiktion m.m. (Jacobsen, 2011; 26) Ovenstående citat er lige nøjagtig hvad grundlaget har været for vores 1. iteration. Metoden har fra start været brugen af adskillige brainstorms, diskussioner og 49

50 argumentationer gruppemedlemmerne imellem. Resultatet af dette har så været en prototype bygget på gruppens fælles intuitive idéer og fantasier, og begrænset brug af teori, og kan i virkeligheden koges ned til et produkt for brugere til brugere. Hvem er målgruppen så? Ikke sjældent er målgruppen i virkeligheden et spejlbillede af producenten selv. (Jacobsen, 2011) Som sagt har vi bevidst taget udgangspunkt i os selv og vores behov for vejledning i valget af kombinationen af mad og vin. Det er dog en snæver og ganske vanskelig målgruppe at opskalere; tre studerende først i 20 erne, som handler i Netto, og tilfældigvis deler det omtalte behov. Jacobsen anser dog også målgrupper, som værende en gruppe, der beskydes af formidling eller produkter (Jacobsen, 2011; 27) - dette er ikke tilfældet i vores projekt, idet vores produkt skal kendetegnes som en service. På dette tidspunkt, tillader vi os som en start, at stadfæste at den målgruppe vi i gruppen repræsenterer, er vores publikum. Begrundelsen og potentialet herfor ligger i følgende citat:... et vellykket produkt, som er rettet til en snæver målgruppe meget tit også kan skabe sig et publikum blandt mennesker, som producenten ikke på forhånd havde fantasi til at forestille sig ville være interesserede. (Jacobsen, 2011: 29) Det må derfor være op til fremtidige tests at bedømme hvorvidt der er tale om en specifik målgruppe eller publikum, eller om der i virkeligheden bare er tale om Nettos egen målgruppe. 50

51 Tabellen til højre, er kommet til på baggrund af Coops analyse af aldersgrupper, som drikker mest vin til aftensmaden. Da vores produkt søger at kombinere mad, som aftensmad, med vin kan denne analyse meget vel være et skridt i den rigtige retning mod at finde en endelig målgruppe. Der kan dog her sættes spørgsmålstegn til hvorfor aldersfordelingen forholder sig sådan. Uden at skulle komme med en Figur 1: Kilde 14 uddybende kildekritik her, kunne man måske forestille sig at der i sådanne undersøgelser kunne være en udfordring med de deltagenes lyst til at tilkendegive hvad de spiser, og at Coop måske ikke har taget højde for socialfordeling. Ifølge Hertz, kan begrundelsen være:... det klart når man er over de 50 så er man meget bevidst om hvad det er for en vinsmag man kan lide... (Malene Hertz, Bilag1.1.1) Det kan være et udtryk for, at folk under 50 år er usikre på deres vinsmag, og har endnu ikke fundet den vinsmag de bedst kan lide. Ifølge Hertz kan dette til dels også skyldes, at de yngre generationer ikke har tiden til at sætte sig ind i vin. Vinoperten tilbyder netop en hurtig vejledning og forslag i sammensætningen af mad og vin og derfor er målgruppen for vores produkt alle mennesker, som handler ind i Netto og som har brug for vejledning i mad og vin-match. Ovenstående afsnit omhandlede en beskrivelse af 1. version og dens formål. Grundlaget, arbejdsmetoden og udarbejdelsen af version blev dertil gennemgået. Til slut, mundede det ud i en diskussion af målgruppen, hvor professoren Jan Krag Jacobsen, en analyse fra 51

52 Coop og vinkyper Malene Hertz blev anvendt. Næste afsnit omhandler en analyse af evalueringerne af denne 1. version af vores prototype. Disse analyser vil danne grundlag for vores 1. iteration. Designafsnit: del 2 af 3 Efter den endelige version af 1. prototype, begyndte evalueringerne og den analytiske bearbejdning af denne med henblik på udviklingen af 2 version. Følgende afsnit vil beskrive den analytiske sti vi har bevæget os på op til den 2. version (1. iteration). De nye tiltag og ændringer er hovedsageligt kommet til på baggrund af interviewet med Hertz, brugen af Birkvigs teori og rent vinfagligt er 2. version justeret ved hjælp af Franks Vinen til maden. 2. version består af (Se Bilag 6.0): 11 skærmbilleder 1 fastlagt sti: Kylling i karry Evalueringsgrundlag for denne 2. version Først og fremmest har interviewet med Hertz dannet et godt udgangspunkt for evalueringer af 1. version. Blandt andet, har Hertz introduceret os til Frank, og vi har derfor fulgt Hertz råd: lån Vinen til Maden af Søren Frank, det dækker fint alle de der beskrivelser i skal lave. (Malene Hertz, Bilag1.1) Ifølge Hertz må man holde sig til én vinskole for at undgå forvirring på vinområdet (Malene Hertz, Bilag1.1). Derfor har vi valgt at benytte Franks Vinen til Maden hovedsageligt som fagmateriale i forbindelse med vores eksemplificeringer. Han bliver 52

53 dog også brugt som støtte til Hertz. Helt konkret, er Franks materiale blevet brugt til at formulere ægte eksempler i form af Vidste du? -taleboblerne, som vil kunne ses i nederste højre hjørne på skærmbillederne i dette afsnit. Udover introduktionen til Frank, blev interviewet med Hertz også brugt til at belyse det felt vi bevæger os i, da hun kunne bidrage til idégenerering og evaluering af vores design. Teoretisk grundlag Dette afsnit er teoretisk funderet hos Henrik Birkvig med bogen Smukkere grafisk design. Birkvigs teorier bliver afprøvet med vores kriterier om brugervenlighed og forståelse. Som en begyndelse bidrager Birkvig med en mere teknisk forståelse for design og pegede os i den rigtige retning i forhold til tankegang i forbindelse med brugervenligt og smukt design. Inddragelsen af Birkvig betyder først og fremmest at vores farvevalg nu kan teoretisk argumenteres; valget af bordeaux baggrund med hvid skrift beror eksempler på store farvekontraster, der skaber opmærksomhed (Birkvig, 2004; 29) og denne røde farve som værende kontrastrig. Om skrigende farver beskrives det at... sammensætningen af to kontrastrige og modsatrettede nærmest selvlysende farver er en smuk komposition (Ibid. 29). Til dette anbefaler Birkvig at man er original, blæser på de traditionelle farveregler og evt. vælger skrigende farver (Ibid. 104); og man må sige, at vores farve må menes at kunne kendetegnes som skrigende. Birkvig bruges nu også til at understøtte vores opsætning af figurer på skærmbillederne: Når elementerne flugter, bidrager det til orden på et layout. (Birkvig, 2004: 14). Ønsket har været at overskueliggøre hvert skærmbillede mest muligt for brugeren, og det gør vi ved at skabe orden ved at lade hvert element flugte med hinanden, eller lade afstanden til yderkanterne på formatet være lige stor. Denne indledning præsenterer vores teoretiske udgangspunkt og evalueringen af foregående iteration. Vi har reflekteret over vejen til dette stadie, som har resulteret i følgende ændringer. 53

54 Oversigt over ændringer foretaget i 1. iteration (fra 1. version til 2. version) Forside Ingen ændringer foretaget. Skærmbillede 1 1. Proceslinje: Tal i proceslinje tilføjet, samt ændring fra 6 steps til 5 2. Vinoperten forslag : ny funktion tilføjet 3. Ny kategorisering af kød samt dets placering (se nedenstående tabel): Fra og til -kolonnen står i kronologisk rækkefølge, akkurat som i versionerne, dvs. i 2. version er øverste valgmulighed: Okse- og kalvekød. Fra Til Lyst kød: kylling, kanin, kalkun, fasan, svinekød Okse- og kalvekød Lidt mørkere kød: Svin, kalv, lam, brisler Gris Rødt kød: Kalv- og oksekød Fjerkræ Mørkt kød: And, vildt og indmad Fisk & skaldyr Fisk Lam & vildt Skærmbillede 2 1. Titelændring på skærmbillede: Fra Vælg kød til Vælg fjerkræ 2. Valgmuligheder reduceret fra 5 til 4: Kanin, fasan og svinekød slettet Gås og and tilføjet Skærmbillede 3 1. Titelændring på skærmbillede: Fra udskæring til tilberedning 2. Kort om vin til er nu fokuseret delvist eller helt på tilberedning af maden 3. Forøget antal muligheder, fra 7 til 9: 54

55 a. Fokus flyttet fra udelukkende kød til enten: Ret hvori pågældende kød indgår eller tilberedningsmetode Skærmbillede 4 1. Eksperten udtaler: Fokus flyttet fra udelukkende kød til ret hvori pågældende kød indgår 2. Byttet om på placeringen af Røde vine og hvide vine a. Karakteristika af vine rammet ind b. Karakteristika tilføjet: vinens smag Skærmbillede 5 1. Titelændring på skærmbillede: Fra Vin til [navn på vinforslag] 2. Nærbillede af vinens etiket tilføjet 3. Oversigt over vinens karakteristika rettet til a. Produktionsform slettet 4. Konkret eksempel på vinsmag, samt vinens pris tilføjet 5. Afslut -knap fremhævet med orange ramme. Analyse og evaluering: Baggrund for ovenstående ændringer Skærmbillede 1: Ad 1) Om proceslinjen tænker Hertz højt og foreslår spørgende: kan man sætte nogle sekunder ind eller noget udover... og hun begrunder hendes forslag med følgende forestilling:... det er svært for mig som forbruger at se om der er 5 sekunder tilbage eller om jeg nu skal igennem om det tager enormt lang tid (noget, der tager lang tid, egl. mening). (Malene Hertz, Bilag1.1) Ad 2) Resultat af intern evaluering. Denne funktion skal imødekomme de brugere, som eksempelvis er på farten og ikke ved hvad de skal have at spise. 55

56 Ad 3) Ændring foretaget, da det i forvejen var internt erkendt, at kødkategorierne ikke var fuldkomne og kategoriseret på den optimale måde. Hertil var Hertz udtalelse:... i fagtermer siger man lyst og mørkt kød. også en bevæggrund. Denne ændring understøttes ydermere med Franks valg af retter baseret på disse kødkategorier samt flere. De kødkategorier, som nu er en del af 2. iteration er også begrænset i forhold til Nettos faste sortiment af kødvarer. Skærmbillede 2: Ad 1) Et valg, taget som konsekvens af pkt. 1.3, altså en intern beslutning. Titelændring gør skærmbilledet mere konkret i forhold til foregående skærmbilledet. Ad 2) Disse er også tilpasset kategorien Fjerkræ. Skærmbillede 3: Ad 1) Ifølge Frank, er tilberedningsmetoden af kødet yderst betydningsfuld for vinvalget: Om fisken er rå, dampet, bagt, stegt på panden eller havegrillen er altafgørende for vinvalget. (Søren Frank, 2004; 34). I dette tilfælde bruges fisken som eksempel på mad generelt, og vi har valgt at følge Franks udsagn. Ad 2) Et valg, taget som konsekvens af pkt. 3.1: Fokus ligger på nu på tilberedningen af maden frem for kødets udskæring. Ad 3 + 3a) Også et valg taget som konsekvens af pkt En blanding af intern beslutning og søgning på danskernes mest spiste retter: På og har vi angivet søgekriterierne: højeste karakter og flest 56

57 stemmer. Derfor er antallet af muligheder også forøget idet vi ønsker at imødekomme flest populære retter som muligt. Skærmbillede 4: Ad 1) Et valg, taget som konsekvens af pkt Ad 2) Intern beslutning Ad 2.a) Ifølge Birkvig er loven om lukkethed : De elementer, der er lukket inde (af kasser eller streger) opfattes som samhørende elementer (Birkvig, 2004: 46). Derfor har vi valgt at indramme hvert vinforslag med hvert vinforslags Mere info -knap, idet vi ønsker at gøre det så let for brugeren som muligt at opfatte hvert forslag, som ét valg. Hvis dette ikke overholdes, og der er for meget luft mellem elementer, som i virkeligheden burde hænge sammen forholder det sig ifølge Birkvig således at det giver en uskøn typografi med forkert luftfordeling. (Birkvig, 2004: 44). Indtil denne version, har der været for meget luft mellem vinens karakteristika og den tilhørende Mere info -knap hvorfor vi har valgt at indramme det sammen for at understrege det er samhørende elementer. Ad 2.b) Ifølge Hertz bliver vinvidenskab hurtigt et komplekst emne når der tilknyttes flere fagtermer, som normale mennesker ikke nødvendigvis forstår. Hun tilføjer her:... man er meget utryg i sin egen smagsoplevelse og det tror jeg grundlæggende er fordi at vi er ikke kulturelt opdraget med at vi ved hvordan vores smagssanser fungere. (Malene Hertz, Bilag1.1) I et forsøg på at tilføje noget brugeren vil kunne relatere til, har vi tilføjet vinens smag således brugeren kan relatere til noget, brugeren selv allerede er bekendt med. Havde vinens smag været der, ville det resultere i, at brugeren vælger i blindhed og lader teknologien bestemme hvad der er bedst. Her har du nu selv valgmuligheden. 57

58 Skærmbillede 5: Ad 1) Intern beslutning: For at specificere og gøre det klart for brugeren præcis hvad skærmbilledet drejer sig om. Vi antager også at det bidrager med en vis sikkerhed for brugeren. Brugeren har trykket på pågældende vin, og når man så kommer til et så konkret skærmbillede oplever man at teknologien virker og du kan manøvrere i den. Ad 2) Intern beslutning: Ved at kende til etikettens layout, forsøger vi at gøre det lettere for brugeren hurtigt at finde vinen. Dette er gjort for at nedsætte anvendt tid i forbindelse med produktet. Ad 3) Intern beslutning: Var ikke konkret nok i 1. version, derfor er der nu anvendt ægte eksempler. Ad 3.a) Irrelevant karakteristika, og omtales ikke specifikt i Vinen til maden. Derudover, er dette også gjort for at reducere elementer og tekst på skærmbilledet for at komme brugerens forvirring til livs. Rent teoretisk er dette valg funderet i: Hvis dit design skal rumme mange elementer, er der bare så mange flere formproblemer, der skal løses. (Birkvig, 2004: 20) I forvejen rummer dette skærmbillede flere elementer i form af billeder og meget tekst, end det gjorde på 1. iteration. Det medfulgte dog også nogle formproblemer. Det er derfor erkendt at der måtte nedsætte antallet af elementer og karakteristika, som ikke benyttes indgående i Vinen til maden blev derfor udelukket. Dette er også gjort for at danne plads til næste punkt. Det skal her tilføjes, at placeringen af billedet af vinen til højre på skærmbilledet og typografien til venstre nu kan funderes teoretisk: Kontrastforholdet er ikke mindst centralt, når det handler om design af produkter, hvor der skal bladres (blade, brochere, hjemmesider)... 58

59 (Birkvig, 2004: 26) Vi læser fra højre til venstre og derfor er det vigtigste og skærmbilledets formål, placeret til venstre som det første der læses og ses. Meningen med skærmbilledet er, at du læser fakta om vinen, hvorefter du ser hvordan den ser ud for efterfølgende at kunne vælge den. Ad 4) Intern beslutning: Et forsøg på en beskrivelse af vinens smag i forståeligt sprog. Ad 5) For at indikere for brugeren at vejledningen er slut benyttes Webers lov om stimulus (Birkvig, 2004: 48). Loven siger bl.a. at, de enkelte elementer skal afstemmes indbyrdes. Vi har afstemt afslut -knappen ved at fremhæve den med orange farve. Birkvig argumenterer for virkningen af dette: det giver læseren mulighed for hurtigt at orientere sig om, hvad der er vigtigt, mindre vigtigt osv. (Birkvig, 2004: 48) Ønsket har været at klarere til udtryk, at vejledningen er slut ved at brugeren bliver opmærksom på knappen og dens funktion. Opsummering af 2. analysedel Gennem 1. iteration er der sket ændringer på baggrund af interviewet med Hertz samt med inddragelse af vores teoretikere. Planen er nu, at udføre think aloud tests ved hjælp af rigtige brugere med en ipad mini i hånden hvorpå vores prototype vil ligge. Formålet med disse think aloud tests er som tidligere beskrevet et ønske om at få feedback fra brugerne med henblik på at justere prototypen. Dette støttes af observationer i Netto og teoretisk af Molich og J. K. Jacobsen. 59

60 Designafsnit: del 3 af 3 Introduktion Dette analyseafsnit søger at beskrive og begrunde de motiver, som ligger til grund for ændringerne op til 3. version. Ved hjælp af think aloud tests (1. brugerevaluering) og teoretikeren Rolf Molich evalueres 2. version, for at se på hvordan vi kan optimere produktet til 3. version. Jan Krag Jacobsens spørgsmål: Er produktet lavet før bliver diskuteret med hjælp fra egne observationer i Netto ved hjælp af SWOT-analyse og til slut diskuteres appen Pair It!. 3. iteration består af (Se Bilag 7.0): 31 skærmbilleder 3 fastlagte stier: A. Steak, engelsk bøf, tournedos B. Kylling i karry C. Dagens tirsdags -menu Evalueringsgrundlag for denne iteration Et af de primære evalueringsgrundlag for denne version er udførte think aloud tests. Ifølge Molich må man for at kunne lave et brugervenligt design være ydmyg og åben over for synspunkter - dvs. brugertests (Molich, 2000: 52). Godt design er også et resultat af fantasi, nysgerrighed, grundighed, og sidst men ikke mindst evnen til at holde sin mund og lytte opmærksomt på de rigtige tidspunkter. (Molich, 2000: 52) Derfor har vi netop valgt at lade vores 2. version evaluere af testpersoner. 60

61 Teoretisk grundlag Som det fremgår af ovenstående er der tilføjet to stier i 3. version. Sti A (brugeren skal have steak, engelsk bøf eller tournedos) og den oprindelige sti B med kylling i karry er ensartede og næsten ens på nær vinvalg og tekst. Den sidste sti C er for brugere, som er på farten og skal have et hurtigt (1 klik) forslag til madret og vin - denne sti omtales senere i analysen. At sti A og B er ensartede (samme opbygning af skærmbilleder, knapstørrelser, farvebrug, osv.), er et forsøg på at imødekomme Molichs teori om dialogstandard, som netop er en samling regler for opbygningen af brugergrænsefladen. Ifølge Molich forholder brugeren sig til ensartethed således: Ensartethed gør brugere trygge. De fleste brugere kan ikke lide overraskelser. (Molich, 2000: 56) og om en brugergrænseflade gælder det at der skal være: Mange eksempler, der ligner udviklernes dagligdag. (Ibid. 56). Udviklerne er naturligvis vores testpersoner fra vores think aloud tests, og det giver sig selv at de skal kunne relatere til produktet. Ovenstående er en brøkdel af resultatet af dette analyseafsnit og skal forstås som en metode til at optimere anvendelsen af think aloud tests af 3. iteration. Som skrevet, arbejdes der rent teoretisk med Rolf Molich i dette afsnit, og ifølge hans teori kan vi nu fundere vores brug af billeder af vin på 5. og sidste slide. Molich forklarer, at brugere vil have kontante og brugbare oplysninger: Saglige varebeskrivelser, gerne med foto, hvis det er relevant for brugeren. (Ibid. 60). Igennem Molichs fem gyldne regler er der dannet grundlag for brugerevalueringer: Kend dine brugere er regel nr. 1 (Ibid. 29) - se 1. del af analyseafsnittet under Hvem er målgruppen? Regel nr. 2 siger: Inddrag dine brugere. og det er hvad gøres i dette analyseafsnit ved hjælp af think aloud tests. 3. Test og ret designet. - rettelserne af designet vil være beskrevet under, og det er for at: Brug erfaringerne fra testen til at forbedre designet. (Ibid. 30). 4. Lær af andre. og rådet er, Se på forbilledlige web-steder. (Ibid. 30) - her skal der hentydes til Jan Krag Jacobsens spørgsmål til sidst i dette afsnit Er produktet lavet før? 5. gyldne regel handler om at man skal koordinere hele brugergrænsefladen: 61

62 Udarbejd en dialogstandard. ved at Skærmdialogen skal være ensartet. (Ibid. 30), og dette vil komme til udtryk i følgende analyseafsnit. Vi har reflekteret over Molichs teorier og feedback fra 1. brugerevaluering og resultatet er som følger: Oversigt over ændringer fra 2. iteration til 3. iteration Forside 1. Dagens menu-knap er flyttet til forsiden a. Bag denne knap findes ingredienser til dagens menu, opskrift samt vinen, der passer til. 2. Forside-knappers funktion er yderligere tydeliggjort 3. Tilføjet 3 faste stier med tilhørende funktioner Skærmbillede 1 1. Navnændring i kødkategori: fra Gris til Svinekød Skærmbillede 2 Ingen ændringer foretaget. Skærmbillede 3 1. Mere information -knap tilføjet. 2. Valg af retter baseret på kyllingekød nedsat fra 9 valg til 5 valg. 3. Avanceret søgning -knap tilføjet. Skærmbillede 4 1. Eksperten udtaler -knap tilføjet. 2. Valg af vin nedsat til kun én hvidvin og én rødvin 3. Under hvidvin kan man vælge alternativer for at se andre hvidvine der passer til retten. 62

63 a. Tilsvarende findes funktionen til rødvine (funktionen til rødvin er del af stien). Skærmbillede 5 Vælges der mere info om den pågældende vin: 1. Afslut -knap fremhævet yderligere. Vælges der alternativer - nyt skærmbillede tilføjet: 1. Liste med to vine, som alternativt passer til samme ret. 2. Hvert vinalternativ har sine karakteristika beskrevet a. Yderligere information om en specifik vin findes bag Mere info -knappen Analyse og evaluering: Baggrund for ovenstående ændringer Forside Ad 1) Intern beslutning: Hensigten med denne knap var, at brugeren skulle have mulighed for vejledning ved blot ét klik. Derudover, påviste think aloud test 2.1 at dette også giver mulighed for, at du hurtigt kan finde ud af hvad du skal have til aftensmad og hvad der passer til: Det er nemt og ligetil også hvis man ikke ved hvad man skal spise (Bilag 2.1) Ad 1.a) Opskrift fundet på Nettos hjemmeside (kilde 15). Dette skal udelukkende opfattes som eksempel på funktionen, og opskriften er fundet på Nettos hjemmeside for at komme tættest muligt på det endelige produkt. Ad 2) Fra start af, har vi været bevidste om, at dette punkt kunne være forbundet med nogle forståelsesproblemer. Ved udvalgte tests kunne observeres at: - Testpersonen studser lidt ved første slide ikke helt åbenlyst hvad man skal trykke på,... (Bilag 2.2) 63

64 - Der trykkes forkert på første slide, der trykkes Mad. (Bilag 2.3) - Er i tvivl om hvilken knap man skal trykke på til at starte med. (Bilag 2.5) Enten bliver brugeren i tvivl om hvordan man kommer i gang:... det er bare ret forvirrende på første side i forhold til hvad der står med mad og vin. (Bilag 2.3). Ellers bliver der trykket rent intuitivt på den knap de tror det er. En grund til der trykkes på Mad -knappen besvares af en testperson: Når jeg spørger hvorfor hun trykker på mad svarer hun, at det er den eneste oplysning hun har og da der står mad, gik hun umiddelbart ud fra at det var bag den knap hun kunne finde vinen. (Bilag 2.7) En stor del af vores think aloud tests bekræftede vores antagelse om forståelsesmæssige problemer med disse knapper. Vi anvender Molichs teknikker om udformning af links til at forsøge at komme dette problem til livs: Fremhæv nøgleord med fed skrift. Eller lad selve nøgleordet være et link i stedet for det intetsigende... så klik her eller Læs mere her. (Molich, 2000; 90) Citatet fra Molich ovenover er grunden til at vi nu fjerner Klik her for at finde vin,... Og Molich bidrager ydermere med følgende tommelfingerregel: Forsyn knapper og links med kontante, letforståelige tekster. (Molich, 2000: 62) Vores ønske i forbindelse med dette punkt var, at styrke og tydeliggøre knappernes funktion. Til en start, er skriftstørrelsen på ordene Mad og Vin fortsat den samme. Forskellen ligger først i, at placere ordet Find med fed øverst på knappen i en betydelige størrelse, for at brugeren læser det først. Herudover, er teksten mængden af tekst betydeligt nedsat og konkretiseret. 64

65 Ad 3) For at komme så tæt på virkeligheden som muligt, og give testpersonerne så mange muligheder som muligt. Ifølge Molich, fremmer dette også kvaliteten af brugerens syn på systemet (Molich, 2000). Skærmbillede 1 Ad 1) Intern beslutning: Svinekød er mere anvendt som beskrivelse på kødet. Skærmbillede 2 Ingen ændringer foretaget. Skærmbillede 3 Ad 1) For at mindske tekst og elementer på skærmbilledet er dette nu op til brugeren selv: I løbet af få sekunder skal brugeren have et indtryk af en ny side, og han skal have mulighed for at klikke sig videre. (Molich, 2000: 103) Det giver sig selv, at jo mere tekst der står på skærmbilledet, des længere tid vil det tage for brugeren at komme videre til det næste skærmbillede. Hvor det førhen kunne opfattes som unødig information for brugere, der ikke behøvede denne information, er det nu udelukkende op til brugeren selv om man vil informeres om vin til kyllingekød eller ej. Ad 2) Nedenstående opskrifter er valgt ud fra de mest populære på siderne og De er fundet ved at angive søgekriterierne: højeste karakter og flest stemmer. Her var der også et internt ønske om at overskueliggøre skærmbilledet, og Molich beskriver: Den gyldne regel her hedder 7+/-2, dvs. mellem fem og ni punkter. (Ibid. 74) 65

66 og reglen forstås således: Hvis en liste består af flere end ni punkter, kan kun de færreste brugere normalt overskue den. (Ibid. 74). Tanken har altså været, at så mange brugere som overhovedet muligt skal kunne overskue mulighederne og derfor har vi forsøgt at reducerer antallet af punkter mest muligt. Ad 3) Muliggøre at du kan søge online efter mere komplicerede kyllingeretter. Denne knap indgår dog ikke i nogen fast sti, og fungere her kun som introduktion til funktionen. Skærmbillede 4 Ad 1) Præsenter muligheder i form af overskrifter, så brugeren kan klikke sig frem til mere detaljerede oplysninger. (Molich, 2000: 116) Brugeren skal selv afgøre hvorvidt ekspertens udtalelse skal fremgå på skærmbilledet eller ej. I forhold til prototypen og brugertests kan det begrundes ydermere med: Sørg for, at der er så få irrelevante oplysninger som muligt i forhold til brugeropgaven på hver af de sider, som brugeren ser i det normale gennemløb. (Ibid. 52) Ad 2) Test 2.8 bidrager her med følgende udsagn, og danner grundlag for ændringen: Ønsker ét vinforslag af gangen for at gøre det nemmere at vælge hvilken vin man skal have... (Bilag 2.8) Ad 3) Intern beslutning: Der skal være mulighed for alternativer. 66

67 Skærmbillede 5 Vælges der mere info om den pågældende vin: Ad 1) Resultaterne fra think aloud tests påviste at afslut -knappen krævede yderligere fremhævning. Det var blandt andet følgende observation og kommentar som var bevæggrunden for denne yderligere ændring: På slide 9 fik deltagere et tomt blik som om der manglede noget. (Bilag 2.7). Derfor ønsker vi at hjælpe brugeren til at vide at vejledningen er slut. Testpersonen påpegede at afslutknappen ikke var nær så tydelig. (Bilag 2.8). Vælges der alternativer - nyt skærmbillede tilføjet: Ad 1) Som tidligere nævnt, påpegede en testperson, at der burde være ét vinforslag (Bilag 2.8), og intern diskussion har resulteret i, at der skal være en liste af alternativer for at imødekomme så mange brugere som muligt. Dette begrundes ved, at der skal være vinforslag som imødekommer flest brugere muligt. Herefter er det op til brugeren selv at undersøge alternativer, og formålet er, at brugeren har andre muligheder hvis første forslag ikke er tilfredsstillende. Ad 2) Intern beslutning - her bør man også kunne vælge uden at være nødsaget til at trykke på Mere info. Ad 2.b) Samme funktion som altid. Er produktet lavet før? Vi lægger ud med endnu et citat fra Jacobsen som danner udgangspunkt for følgende analytiske diskussion: Undersøg tillige, om der allerede skulle findes produkter med budskaber, der ligner det, du har planlagt at formidle. (Jacobsen, 2011: 89) 67

68 Netto bliver brugt i dette projekt som et godt eksempel på en discountbutik, som kunne tænkes at implementere dette produkt. Derfor vil det naturligvis være oplagt at starte der. Vi har, jf. empiriafsnittet, været en tur i Netto for at undersøge, hvad der i dag gøres for at optimere forbrugerens evne til at sammensætte mad og vin. Det kan diskuteres om dette burde være gjort tidligere i projektet, men vi har i virkeligheden hele tiden været bevidst om at Netto i forvejen havde arbejdet på området. Billede 3 Som det ses på ovenstående Billede 1 er Nettos hyldeforkanter i dag forsynet med tillægsord, der fortæller kunden om vinen. Herudover ses et prismærkat i midten, samt et mærkat, Rigtig god til, der beskriver hvilken mad vinen passer til. Mærkater, som beskriver om vinen f.eks. er: Tør & markant, Krydret & kraftig eller Blød & frugtig, har samme grafiske form, der har samme farve som vinen. I dette tilfælde er den grafiske form hvidvinsfarvet, idet der refereres til en hvidvin og dette mærkat ses til venstre for prismærkatet. Udover disse to tillægsord, er selve vinsmagen beskrevet på et par linjer under de to tillægsord. På den anden side af prisetikken, findes et andet mærkat, som viser hvad vinen er rigtig god til og er altså Nettos måde at give forslag til kunden om hvilken slags mad man bør kombinere pågældende vin med. For at følge Jacobsen, skal vi nu: 68

69 Analysér dem (allerede udviklede produkter, red), og find ud af, hvordan producenterne er sluppet fra det. (Jacobsen, 2011: 89) Jf. empiriafsnittet vil vi nu inddrage en SWOT-analyse som hjælpeværktøj til en diskussion af Nettos svar på forbrugerens behov for vejledning på vinens område. Rent styrkemæssigt er der tale om tæt kundekontakt og Nettos design er et glimrende eksempel på en god service til forbrugeren og kobler konkrete forklaringer til specifikke vine. Svagheden der dog findes er, at forbrugeren bliver nødt til at gå hen til hver enkelt vin for at læse om denne ene specifikke vin. Dette faktum gør designet enormt tidskrævende for forbrugeren og det er almindeligt kendt, at man generelt ikke ønsker at opholde sig længere tid end nødvendigt når man handler ind. Mulighederne er så, at de oplysninger man får ved at læse om hver vin burde danne et tilstrækkeligt beslutningsgrundlag og er nok til et tilfredsstillende valg for forbrugeren. Designet trues dog af nogle forskellige parametre; det vil være særdeles krævende for designet at følge med nye forbrugertrends. Eksempelvis, hvis majoriteten af forbrugere pludselig ikke mener, at fjerkræ passer til hvidvin mere skal alle etiketterne udskiftes, og det er besværligt. For vores produkt, betyder det at vi har at gøre med en mere opdateret version på mange områder. I øvrigt, indskrænkes mulighederne for sammenligning mellem vin, da du rent fysisk skal gå frem og tilbage for at læse om de to vine du ønsker at sammenligne. Hermed, har vi diskuteret hvilken instore-løsning, der allerede findes og hvilke parametre der spiller ind for at løsningen fungerer. Ovenstående instore-løsning er dog ikke optimal qua de trusler som diskuteres i ovenstående. Grunden til netop vi har valgt at lave en instore løsning frem for en app, ses i nedenstående citat: Men altså beslutningensprocessen er på denne her måde. Folk har hjemmefra besluttet sig for at de skal købe vin, men det er først når de står nede i supermarkedet at de beslutter sig for hvilken vin de skal købe. Og det taler for at i laver en in-store løsning 69

70 (Malene Hertz, Bilag1.1) Netop dette citat er grundessensen, hvorfor vi har valgt at lave en in-store løsning. Der findes dog også applikationer til mobiltelefoner, som forsøger at formidle lignende budskab - men som altså ikke er instore-løsninger. Herunder, er det valgt at beskrive appen Pair It! Pair It! Pair It! Er en app. der har taget udgangspunkt i Ehab Bandars personlige projekt, og som har vokset med tiden (Kilde 16). Appen fungerer således, at hver parring af vin og mad er valgt ud fra nogle kriterier; balancen mellem intensiteten af mad og vin, et samspil af smage i mad og vin og de smagselementer som indgår i en ret for at finde bedst mulige vin (Kilde 17). Baggrunden og et hovedkriterium for selve idéen Pair It! er som følger: The information had to be available instantly and on the go, when at a restaurant, wine store og just cooking at home. (Kilde 16) Netop dette taler for, at det ikke skal være en instore-løsning, hvorfor løsningen selvfølgelig er tilgængelig på App Store til iphones. Begrundelsen for at vi netop har valgt en instore-løsning er som tidligere forklaret, at beslutningen om hvilken vin der skal købes først tages i butikken. Som man kan læse på beskrivelsen af features på Pair It!s hjemmeside findes der et eksempel på et parallelpunkt der findes mellem vores løsning og Pair It! Det er vores funktion Dagens menu og Pair It!s Swirl : Swirl to help select a pairing based on a random food and wine selection. (Ibid.) 70

71 Under features kan man også læse om Flavor Bridges, og som vi har beskrevet i indledningen til analyseafsnittet har vi valgt at afgrænse os fra krydderskalaer. Den funktion er dog blevet en integreret del af Pair It!: Then came the idea of Flavor Bridges, which helps you understand what makes a good pairing great. (Ibid.) Herunder ses screenshots fra appen Pair It! (Kilde 18): Billede 4 Billede 5 Opsummering af 3. analysedel I dette afsnit blev ændringerne fra 2. version til 3. version af designet beskrevet. Rolf Molich var vores teoretiske grundlag for ændringerne og 1. brugerevaluering var vores evalueringsgrundlag. Jacobsen blev, ligesom i 1. del af analysen, inddraget som udgangspunkt for en diskussion af hvad der findes i dag af lignende produkter. 3. version af designet skal igennem en 2. brugerevaluering, og endnu engang bruges Molich som teoretisk støtte og evaluering af 3. version. 71

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2009 Institution Københavns Tekniske Gymnasium, Sukkertoppen, 2500 Valby Uddannelse Fag og niveau

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Hassansalem.dk/delpin User: admin Pass: admin INTERFACE DESIGN

Hassansalem.dk/delpin User: admin Pass: admin INTERFACE DESIGN Hassansalem.dk/delpin User: admin Pass: admin INTERFACE DESIGN 1/20 Indledning Dette projekt er den afsluttende del af webudvikling-studiet på Erhvervs Lillebælt 1. semester. Projektet er udarbejdet med

Læs mere

1 Robbins, Jennifer N.: Learning Web Design, s. 41

1 Robbins, Jennifer N.: Learning Web Design, s. 41 I designarbejdet forbundet med at udvikle en hjemmeside, er det vigtigt at gøre sig nogle overvejelser over hvilken optimale skærmstørrelse man designer til, da dette har konsekvens for den efterfølgende

Læs mere

Delaflevering FUA.4 Betina Korsbro, Mi Louise Hansen, Jesper Led Lauridsen og Knud Back

Delaflevering FUA.4 Betina Korsbro, Mi Louise Hansen, Jesper Led Lauridsen og Knud Back Delaflevering FUA.4 Betina Korsbro, Mi Louise Hansen, Jesper Led Lauridsen og Knud Back 1 Indhold 1.1 Generelt i forhold til projektet 1.1.1 Problemformulering Kalundborg kommune har gennem de senere år

Læs mere

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design ? VAD From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design? VEM Skrevet af Liam J. Bannon Director of the IDC and Professor of Computer Science,

Læs mere

At eleverne indenfor et afgrænset tema har erfaringer med at udvælge et område, som de vil undersøge nærmere og stille relevante spørgsmål til.

At eleverne indenfor et afgrænset tema har erfaringer med at udvælge et område, som de vil undersøge nærmere og stille relevante spørgsmål til. Læseplan - projektarbejde Klasse Mål Indhold 0.-3. Problemformulering: At eleverne udvikler deres evne til at undres. At eleverne indenfor et afgrænset tema har erfaringer med at udvælge et område, som

Læs mere

MULTIMEDIEDESIGNER 1. ÅRS PRØVE

MULTIMEDIEDESIGNER 1. ÅRS PRØVE MULTIMEDIEDESIGNER 1. ÅRS PRØVE Eksamensprojekt, 2. semester, forår 2010 TEMA: E-HANDEL Erhvervsakademiet København Nord Udleveret mandag d. 3. maj 2010 Afleveres i 4 eksemplarer senest d. 28. maj kl.

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

Fagprøve På vej mod fagprøven

Fagprøve På vej mod fagprøven Fagprøve - På vej mod fagprøven Her får du svarene på de oftest stillede faglige spørgsmål, du har, når du skal skrive din fagprøve på hovedforløbet. Hovedforløb CPH WEST Taastrup Oktober 2014 version

Læs mere

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 SRO-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 2.1 OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.2 FORSIDE... 2 2.3 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 2.4 INDLEDNING...

Læs mere

- Få mest muligt ud af opgaveskrivningen!

- Få mest muligt ud af opgaveskrivningen! - Få mest muligt ud af opgaveskrivningen! En eksamensopgave Forarbejdet Opgaveformuleringen Disposition og layout Dokumentation Selvstændighed Abstract Vurderingskriterier Alle regler står i pjecen om

Læs mere

Cindie Mortensen, Merete Koudahl, Pernille Tramp Webdesign, gruppeprojekt exercise 7. Menu A/S

Cindie Mortensen, Merete Koudahl, Pernille Tramp Webdesign, gruppeprojekt exercise 7. Menu A/S Menu A/S Problemfelt MENU A/S (MENU) er en dansk design virksomhed og producent. MENU har specialiseret sig indenfor skandinavisk design samt deres evige stræben efter at lave noget originalt. De repræsenterer

Læs mere

Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser

Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser Keld Bødker, Finn Kensing og Jesper Simonsen, RUC/datalogi Projektet foregår i et samarbejde mellem Danmarks Radio, H:S Informatik, WMdata Consulting A/S og

Læs mere

Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester. Projekt plan

Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester. Projekt plan Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester Projekt plan Titel på projekt: TAKSONOM: PETER KRISTIANSENS ARKIV (SKRIVES MED BLOKBOGSTAVER) Projektsted: LARM AUDIO RESEARCH ARCHIVE (SKRIVES MED BLOKBOGSTAVER)

Læs mere

Eksamenscase: Cevea delaflevering

Eksamenscase: Cevea delaflevering Eksamenscase: Cevea delaflevering 1. Generelt Casen Cevea Cevea er en centrum-venstretænketank, som blev oprettet i 2008 blandt andet som modspil til den højreorienterede tænketank Cepos. Organisationen

Læs mere

Portfolio redesign. Kia Dahlen! cph-kd51@cphbusiness.dk! 1. semester eksamen! MUL-A 2013! !!! www.mul17.itkn.dk/portfolio/index.html!

Portfolio redesign. Kia Dahlen! cph-kd51@cphbusiness.dk! 1. semester eksamen! MUL-A 2013! !!! www.mul17.itkn.dk/portfolio/index.html! Portfolio redesign Kia Dahlen cph-kd51@cphbusiness.dk 1. semester eksamen MUL-A 2013 www.mul17.itkn.dk/portfolio/index.html Underviserer: Ditlev Skanderby Frederik Tang Ian Wisler-Poulsen Jesper Hinchely

Læs mere

Afsluttende opgave - Kommunikation/IT C Klasse 1.1

Afsluttende opgave - Kommunikation/IT C Klasse 1.1 11-05-2015 Affaldshåndtering Afsluttende opgave - Kommunikation/IT C Klasse 1.1 Hans Rasmussen & Kevin Kumar ROSKILDE TEKNISKE GYMNASIUM Indhold Affaldshåndtering i Grønsted kommune... 2 Krav... 2 Design...

Læs mere

Ole Gregersen 26. november 2009 IT Universitetet

Ole Gregersen 26. november 2009 IT Universitetet Ole Gregersen 26. november 2009 IT Universitetet Hvorfor er det relevant at arbejde med? 5 minutter med sidemanden Kvalitetsegenskab Risikostyring Oplevelsesdesign En kontrolleret designproces Et brugercentreret

Læs mere

Effektiv søgning på web-steder

Effektiv søgning på web-steder Effektiv søgning på web-steder 7. maj 1998 Udarbejdet af DialogDesign ved Rolf Molich, Skovkrogen 3, 3660 Stenløse Indhold 1. Indledning 3 1.1. Model for søgning 3 2. Forskellige former for søgning 4 2.1.

Læs mere

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION 2 Eksklusiv repræsentation Jeg synes bare at alle skal være med. Alle dem, som gerne vil være med, skal være med. Anas Attaheri elev på Kongsholm Gymnasium Tak til Emilie Hededal,

Læs mere

Grafisk design og layout for ikke-grafikere

Grafisk design og layout for ikke-grafikere Grafisk design og layout for ikke-grafikere 4. og 5. maj 2009 Teknologisk Institut Taastrup 1. og 2. oktober 2009 Teknologisk Institut Taastrup Lær at opstille et appellerende og spændende layout Få indblik

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Det er vigtigt at være en god formidler og taler

Det er vigtigt at være en god formidler og taler Formidlingsartikel Det er vigtigt at være en god formidler og taler Sprog er et af de mest centrale redskaber i vores liv og dagligdag. Sprog gør det muligt for os at kommunikere med hinanden og påvirke

Læs mere

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Til mundtlig eksamen i KS skal kursisterne udarbejde et eksamensprojekt i form af en synopsis. En synopsis er et skriftligt oplæg, der bruges i forbindelse med

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113

8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113 8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113 8.1 FORSTÅELSE AF VIRKSOMHEDENS PRODUKTER/SERVICEYDELSER OG RESSOURCER... 114 8.2 INFORMATIONSSØGNING I RELATION TIL LANDE-, KONKURRENT-

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. Side 1 af 10 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. At skrive At skrive er en væsentlig del af både din uddannelse og eksamen. Når du har bestået din eksamen,

Læs mere

Vejledning i opgaveskrivning

Vejledning i opgaveskrivning 1. Introduktion: Dette dokument er en vejledning til udarbejdelse af skriftlige opgaver ved IVA, og kan basalt set betragtes som en slags huskeliste vedr. forhold man som studerende skal være opmærksom

Læs mere

it-undervisning Se mere på hjemmesiden www.it-formidler.dk

it-undervisning Se mere på hjemmesiden www.it-formidler.dk Vejledning i planlægning af it-undervisning Se mere på hjemmesiden www.it-formidler.dk Om vejledningen Vejledningen beskriver kort, hvordan man som underviser, trin for trin, kan planlægge it-kurser efter

Læs mere

Vidensmedarbejdere i innovative processer

Vidensmedarbejdere i innovative processer Vidensmedarbejdere i innovative processer Vidensmedarbejdere i innovative processer af direktør og partner Jakob Rasmussen, jr@hovedkontoret.dk, HOVEDkontoret ApS 1. Indledning Fra hårdt til blødt samfund

Læs mere

FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING

FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING Udgivet af Station Next 1. udg., dec. 2010 Indhold Indledning...3 Mediefag B stx, juni 2010...4 1. Identitet og formål...4 2. Faglige mål og fagligt

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap Skab det bedste hold Hos LADEGAARD A/S kan vi ikke understrege for mange gange, at samarbejde er nøglen til at frigøre energi og talent i virksomheden. Alt for meget talent går til spilde på grund af dårlig

Læs mere

HÅNDVÆRK & DESIGN - et nyt fag

HÅNDVÆRK & DESIGN - et nyt fag HÅNDVÆRK & DESIGN - et nyt fag DESIGN I DIALOG MED STEDET På denne workshop skal I arbejde med, hvordan man i dialog med et udvalgt sted og andre dogmer, kan inddrage arbejdet med forskellige designparametre

Læs mere

Roskilde Tekniske Gymnasium. Eksamensprojekt. Programmering C niveau

Roskilde Tekniske Gymnasium. Eksamensprojekt. Programmering C niveau Roskilde Tekniske Gymnasium Eksamensprojekt Programmering C niveau Andreas Sode 09-05-2014 Indhold Eksamensprojekt Programmering C niveau... 2 Forord... 2 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Krav til

Læs mere

Åbne it-miljøer i universitetsundervisningen

Åbne it-miljøer i universitetsundervisningen Åbne it-miljøer i universitetsundervisningen DUN Konference 2012 Nicholai Friis Pedersen, Hans Klysner og Janus Holst Aaen, AU. http://pages-tdm.au.dk Mål med Pages At aktivere de studerende og understøtte

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

Rammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Kalender for offentliggørelse, vejledning og udarbejdelse af synopsis

Rammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Kalender for offentliggørelse, vejledning og udarbejdelse af synopsis Rammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Det sidste AT-forløb i 3.g indebærer, at du skal udarbejde en synopsis, der skal være oplæg til den mundtlige eksamen i AT. Der er

Læs mere

Rapport. E-magasin - Projekt 2, 2. semester. Gruppe - MulB 2. sem: Mikkel Thomsen Ivan Christensen Augusta Naundrup-Jensen

Rapport. E-magasin - Projekt 2, 2. semester. Gruppe - MulB 2. sem: Mikkel Thomsen Ivan Christensen Augusta Naundrup-Jensen Rapport E-magasin - Projekt 2, 2. semester Gruppe - MulB 2. sem: Mikkel Thomsen Ivan Christensen Augusta Naundrup-Jensen Indholdsfortegnelse Indledning 3 Problemformulering 3 Målgruppeanalyse 3 Designvalg

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

kollegiekokkenet.tmpdesign.dk Side 1

kollegiekokkenet.tmpdesign.dk Side 1 kollegiekokkenet.tmpdesign.dk Side 1 Indholdsfortegnelse Forord 3 Problemformulering 4 Udviklingsmetode 5 Tidsplan 6 Målgruppe 7 Design brief 8 Logo 10 Typografi og farve 11 Navigationsdiagram 12 Usecase

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1 Indledning Alle projekter har et mål. Hvad enten det drejer sig om et personligt projekt om at holde op med at ryge, projektet med at bygge en bro eller projektet med at arrangere en havefest for hele

Læs mere

BRUGSKONTEKST, BRUGERNES BEHOV OG ETABLERING AF KRAV

BRUGSKONTEKST, BRUGERNES BEHOV OG ETABLERING AF KRAV BRUGSKONTEKST, BRUGERNES BEHOV OG ETABLERING AF KRAV Marianne Graves Petersen Associate Professor Computer Science Dept, University of Aarhus Center for Interactive Spaces, mgraves@cs.au.dk Interaktionsdesign

Læs mere

Program for dagen. Digital Formidling. Opsamling. De sidste to gange. Hvad er en målgruppe? 3. Møde Den 25. maj 2010. Spørgsmål til projekterne?

Program for dagen. Digital Formidling. Opsamling. De sidste to gange. Hvad er en målgruppe? 3. Møde Den 25. maj 2010. Spørgsmål til projekterne? Digital Formidling 3. Møde Den 25. maj 2010 Program for dagen Kl.9 Velkomst, kaffe Kl.9.15 Målgruppeanalyse Kl.10 Digitale personas Kl.10.30 Pause Kl.10.45 Projektarbejdets faser Kl.11 Præsentation af

Læs mere

Indholdsfortegnelse Valg af opgave... 2 Introduktion... 2 Problem... 2 Målgruppe... 2 Afsender... 2 Budskab... 2 Kodning... 3 Effekt...

Indholdsfortegnelse Valg af opgave... 2 Introduktion... 2 Problem... 2 Målgruppe... 2 Afsender... 2 Budskab... 2 Kodning... 3 Effekt... Indholdsfortegnelse Valg af opgave... 2 Introduktion... 2 Problem... 2 Målgruppe... 2 Afsender... 2 Budskab... 2 Kodning... 3 Effekt... 3 Information... 3 Programmering... 3 Design... 4 Brochure... 4 Hjemmeside...

Læs mere

Læringsprogram. Talkonvertering. Benjamin Andreas Olander Christiansen Niclas Larsen Jens Werner Nielsen. Klasse 2.4. 1.

Læringsprogram. Talkonvertering. Benjamin Andreas Olander Christiansen Niclas Larsen Jens Werner Nielsen. Klasse 2.4. 1. Læringsprogram Talkonvertering Benjamin Andreas Olander Christiansen Niclas Larsen Jens Werner Nielsen Klasse 2.4 1. marts 2011 Fag: Vejleder: Skole: Informationsteknologi B Karl G. Bjarnason Roskilde

Læs mere

Sprogrigtighed: Sprogbrug og retskrivning

Sprogrigtighed: Sprogbrug og retskrivning Ret & Rigtigt 5 a Sprogrigtighed: Sprogbrug og retskrivning Øvelser 1 Niels Erik Wille Lektor (emeritus) i Dansk Sprog, cand.mag. Inst. f. Kommunikation, Virksomhed og Informationsteknologier Roskilde

Læs mere

PROCESSUM DESIGNMANUAL 1.0 2013

PROCESSUM DESIGNMANUAL 1.0 2013 PROCESSUM DESIGNMANUAL 1.0 2013 1 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD RETNINGSLINJER LOGO PLACERING OG BRUG FRIZONE: PLACERING: TYPOGRAFI PRIMÆR TYPOGRAFI SEKUNDÆR TYPOGRAFI KOMMUNIKATION GRUNDPAPIR

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

WWW. Forslag til integreret digitalt værk ved Det Informationsvidenskabelige Akademi på KUA3 Udarbejdet af Jacob Nielsen 2013

WWW. Forslag til integreret digitalt værk ved Det Informationsvidenskabelige Akademi på KUA3 Udarbejdet af Jacob Nielsen 2013 WWW Forslag til integreret digitalt værk ved Det Informationsvidenskabelige Akademi på KUA3 Udarbejdet af Jacob Nielsen 2013 Arbejdstitel: "Internet på hovedet" Projektet tager udgangspunkt i det formelt

Læs mere

Almen studieforberedelse

Almen studieforberedelse Almen studieforberedelse Synopsiseksamen 2014 - specielt om opgaven med innovation Thisted Gymnasium & HF-Kursus Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488

Læs mere

10-trins raket til logo-design

10-trins raket til logo-design 10-trins raket til logo-design Stjerne-modellen Dette notat er udarbejdet i forbindelse med foredrag og kurser som supplement til bogen Virksomhedens logo. Ideen er, at det skal fungere sammen med bogen,

Læs mere

Lektionsplanlægning Tektonik og Bionik i arkitekturen Udarbejdet af Capo

Lektionsplanlægning Tektonik og Bionik i arkitekturen Udarbejdet af Capo Miniprojekt, arkitektur uge, 1 semester - Uge 42 Emne: Tektonik og bionic i arkitekturen Analyse Gennem en uge skal de studerende på 1 semester, international og dansk linje, arbejde sammen i en arkitektur

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt ØRE NÆSE HALS SYGEPLEJEN I FOKUS - ØNH SYGEPLEJE PÅ SENGEAFSNITTET Stine Askholm Rosenberg Sygeplejerske, Cand.cur. Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

1. SEMESTER SYNOPSIS. Erhvervsakademi Aarhus. Kristian Peter Lund Drewsen E-konceptudvikling EKU-12d (1ek12d1) 1. Semesters Mundtlig Eksamen

1. SEMESTER SYNOPSIS. Erhvervsakademi Aarhus. Kristian Peter Lund Drewsen E-konceptudvikling EKU-12d (1ek12d1) 1. Semesters Mundtlig Eksamen E-konceptudvikling EKU-12d (1ek12d1) 1. SEMESTER SYNOPSIS Den 19 12-2012 Erhvervsakademi Aarhus 1. Semesters Mundtlig Eksamen 1. Semester Synopsis De tre opgaver der er beskrevet i denne synopsis er blevet

Læs mere

Metode- og videnskabsteori. Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014

Metode- og videnskabsteori. Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014 Metode- og videnskabsteori Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014 1 Hvem er Erik? Erik Staunstrup 2 Program 16.15 (18.30) Erkendelsesteori 16.45 (19.00) Komplementaritet 17.00 (19.15) Videnskabsteori

Læs mere

Den gode projektopgave

Den gode projektopgave Den gode projektopgave Rapporten er ikke projektet, men formidlingen af projektet Multimediedesigneruddannelsen Erhvervsakademi Aarhus Indhold Opgavens dele placeres således:... 3 Titelblad/ forside...

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave Fra: http://www.emu.dk/gym/fag/en/uvm/sideomsrp.html (18/11 2009) November 2007, opdateret oktober 2009, lettere bearbejdet af JBR i november 2009 samt tilpasset til SSG s hjemmeside af MMI 2010 Orientering

Læs mere

Vejledning til studieretningsprojektet SRP i 3.g 2014

Vejledning til studieretningsprojektet SRP i 3.g 2014 Vejledning til studieretningsprojektet SRP i 3.g 2014 Køreplan: Fredag d. 12. september: Valg af fag og ønske til vejledere udfyld spørgeskema i Lectio Vejledning tider (15 minutter) tildeles og lægges

Læs mere

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 5 3 VISION 6 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 8 4.1 TEKNOLOGI 8 4.1.1 Principper 8 4.2 KOMMUNIKATION 9 4.2.1

Læs mere

Risikoanalyse af implikationer for privatlivets fred

Risikoanalyse af implikationer for privatlivets fred Risikoanalyse af implikationer for privatlivets fred Appendiks 5 Håndbog i: Privatlivsimplikationsanalyse IT og Telestyrelsen INDHOLDSFORTEGNELSE Risikovurdering af implikationer for privatlivets fred...

Læs mere

ARKITEKTSKOLEN AARHUS : INSTITUT IV : BACHELORUDDANNELSEN : E06 : HOTEL HJEMLIGHED

ARKITEKTSKOLEN AARHUS : INSTITUT IV : BACHELORUDDANNELSEN : E06 : HOTEL HJEMLIGHED TÆNK! BUDGETHOTELLET NU MOODBOARD...forsøger at imitere en følelse af hjemlighed, ved at genskabe en miniudgave af gæsternes hjem med discountprodukter. GRUPPENS MÅL...at understrege at man befinder sig

Læs mere

Grafisk design og kommunikation Vægt i uddannelsen 10 ECTS-point

Grafisk design og kommunikation Vægt i uddannelsen 10 ECTS-point Grafisk design og kommunikation Vægt i uddannelsen 10 ECTS-point Mål Med udgangspunkt i teori inden for grafisk design skal kurset kvalificere de studerende til at kunne analysere samspillet mellem form

Læs mere

Innovation i Almen Studieforberedelse 2015 Elevudgave

Innovation i Almen Studieforberedelse 2015 Elevudgave Innovation i Almen Studieforberedelse 2015 Elevudgave Udover den klassiske opgave kan der til eksamen i AT indgå en opgave med innovation. Dette dokument beskriver arbejdet med innovation i AT og indeholder:

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 14 HTX

Læs mere

En museumsudstilling kræver mange overvejelser

En museumsudstilling kræver mange overvejelser En museumsudstilling kræver mange overvejelser Forfatter: Michaell Møller, Cand. mag. Int. i Virksomhedskommunikation med specialisering i Dansk Indledning Når danskerne i dag går på museum skal det være

Læs mere

Dansk-historie-opgave

Dansk-historie-opgave Dansk-historie-opgave Vejledning CG 2015 Opgaven i historie eller dansk (DHO) skal træne dig i at udarbejde en længere, faglig opgave. Den er første trin i en tretrinsraket med indbygget progression: I

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Didaktisk formidlingsdesign formidling fra hjerne til hjerte

Didaktisk formidlingsdesign formidling fra hjerne til hjerte Didaktisk formidlingsdesign formidling fra hjerne til hjerte Dynamisk skabelon AF: HILDEGUNN JOHANNESEN OG CARL ERIK CHRISTENSEN, UC SYDDANMARK, CENTER FOR UNDERVISNINGSMIDLER, LÆREMIDDEL.DK Skabelonen

Læs mere

Spredningsnetværk. Spredningsnetværk Forskelle og ligheder ift. læringsteori Opinionsledere Kritisk masse. Efter denne lektion skal du:

Spredningsnetværk. Spredningsnetværk Forskelle og ligheder ift. læringsteori Opinionsledere Kritisk masse. Efter denne lektion skal du: Spredningsnetværk Spredningsnetværk Forskelle og ligheder ift. læringsteori Opinionsledere Kritisk masse Slide no.: 1 Efter denne lektion skal du: Kende og kunne forklare begreberne spredningsnetværk og

Læs mere

S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER. Rapport for: Jane Doe ID: HB290515

S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER. Rapport for: Jane Doe ID: HB290515 S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER Rapport for: Jane Doe ID: HB290515 Dato: 02 August 2012 2 0 0 9 v e d H o g a n A s s e s s m e n t S

Læs mere

BRAINTRUST LABS. Braintrust LABS spænder fra et 1-times inspirationsoplæg til en 2-dages intensiv workshop.

BRAINTRUST LABS. Braintrust LABS spænder fra et 1-times inspirationsoplæg til en 2-dages intensiv workshop. Braintrust LABS er et konferencekoncept, som udruster deltagerne med nye værktøjer, som styrker deres evner til tværfagligt samarbejde og kommunikation. Ved at benytte Braintrust s Visual Lingua Franca-metode,

Læs mere

Frisør 4: Frisuredesign: 5 uger

Frisør 4: Frisuredesign: 5 uger Frisør 4: Frisuredesign: 5 uger Formål: Eleven skal opnå rutine i individuel frisuredesign. Eleven videre udvikler sine kreative evner og sin forståelse for klædelighed og kvalitet. Miljø og ergonomi indgår

Læs mere

Brugerdreven Innovation

Brugerdreven Innovation Brugerdreven Innovation Johanne Mose Entwistle Antropolog Alexandra Instituttet BrugerDreven Innovation - BDI Tæt involvering af brugerne i alle faser af produkt/serviceudviklingen Forståelse af kundernes/brugernes

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Hvordan udarbejdes en strategi

Hvordan udarbejdes en strategi LENNART SVENSTRUP Hvordan udarbejdes en strategi LENNART@KYOEVAENGET.DK 2011 Strategi Alle kan udarbejde en strategi! MEN: For at en strategi er noget værd i praksis, skal den tage udgangspunkt i virkeligheden,

Læs mere

Om indsamling af dokumentation

Om indsamling af dokumentation Om indsamling af dokumentation Overordnede overvejelser omkring dokumentation Bearbejdning af kvalitative data Eksempler på visuelle / grafiske data Eksempler på skriftlige data Eksempler på mundtlige

Læs mere

AGENDA MARKEDSANALYSE. Multimediedesigner uddannelsen 2. semester Mandag d. 29. April 2002. 12.00 12.45 Introduktion til markedsanalyse

AGENDA MARKEDSANALYSE. Multimediedesigner uddannelsen 2. semester Mandag d. 29. April 2002. 12.00 12.45 Introduktion til markedsanalyse MARKEDSANALYSE Multimediedesigner uddannelsen 2. semester Mandag d. 29. April 2002 AGENDA 12.00 12.45 Introduktion til markedsanalyse Kvantitativ markedsanalyse Morten 12.45 13.00 PAUSE 13.00 13.45 Kvalitativ

Læs mere

En kort introduktion Miljø og etik i markedsføringen

En kort introduktion Miljø og etik i markedsføringen En kort introduktion Miljø og etik i markedsføringen Baggrund Formålet med introduktionen Disse krav skal altid overholdes og husk at påstande og udsagn skal kunne dokumenteres Særlige krav til de miljømæssige

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

Projektorganisering side 1 IVA-materiale / Virksomhedsspil

Projektorganisering side 1 IVA-materiale / Virksomhedsspil Projektorganisering side 1 Projektorganisering Indholdsfortegnelse: 1. Hvad er et projekt?... 2 1.1 Projektbegrebet... 2 1.2 Studieprojekter og professionelle projekter... 3 2. Projektfaser... 4 2.1 Fase-begrebet...

Læs mere

Sundhedsapp.dk. - I hvor høj grad, skal vi have fokus på de potentielle brugere af websitet?

Sundhedsapp.dk. - I hvor høj grad, skal vi have fokus på de potentielle brugere af websitet? Oplæg til vejledning Sundhedsapp.dk - I hvor høj grad, skal vi have fokus på de potentielle brugere af websitet? - Kan man overhovedet forestille sig at udarbejde en prototype uden nogle former for feedback?

Læs mere

IDENTIFON. Emil Hauberg, Jakob Christoffersen, Ninette Nielsen og Senia Lundberg

IDENTIFON. Emil Hauberg, Jakob Christoffersen, Ninette Nielsen og Senia Lundberg Emil Hauberg, Jakob Christoffersen, Ninette Nielsen og Senia Lundberg 1 Indholdsfortegnelse side nr. 1. Forside. 2. Indholdsfortegnelse og indledning. 3. Problemformulering og afgræsning. 4. Tidsplan projektplan

Læs mere

Personlig branding i webdesign

Personlig branding i webdesign Personlig branding i webdesign I forhold til vejledning vil jeg spørge, om opgaven i sin helhed ser fornuftig ud. Er min problemformulering skarp nok? Er min metode i orden? Er det ok at gøre brug af min

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Progressionsplan for skriftlighed

Progressionsplan for skriftlighed Progressionsplan for skriftlighed Årgang Delmål/ opgaver Kompetence / skriftlighedsmål formuleringer fra bekendtgørelsen/ gymnasiets hjemmeside Kompetencer 1. g AT synopsis (i forb. med AT forløb om kroppen,

Læs mere

Den gode projektopgave til MDU

Den gode projektopgave til MDU Den gode projektopgave til MDU Rapporten er ikke projektet, men formidlingen af projektet Erhvervsakademi Aarhus, 2013 Opgavens dele placeres således: Titelblad/forside. Indholdsfortegnelse. Bilagsoversigt.

Læs mere

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse Roskilde Universitet Psykologi, 5. semester, Efterår 2013 Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse For studerende i projektgruppe: 118 Projektets titel: Socialfobi i et socialpsykologisk perspektiv Modul:

Læs mere

8 tips og tricks der sender din webshop i superligaen

8 tips og tricks der sender din webshop i superligaen 8 tips og tricks der sender din webshop i superligaen Indhold Intro Kend dine besøgende Gør valget simpelt og vind kunder Sådan får du en optimeret kategoriside Eksempler på to gode kategorisider Brug

Læs mere

Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for

Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for professionsforskning den 25. oktober 2012 Ulla Gars Jensen, Lektor ved Institut for sygepleje Professionshøjskolen Metropol og forsker

Læs mere