Uglegårdsskolen IT-læringsplan - Børnehaveklasse - 9. klasse PL 26/

Transkript

1 Uglegårdsskolen IT-læringsplan - Børnehaveklasse - 9. klasse PL 26/ Eleverne skal kunne anvende InformationsTeknologien, således at de: $ Bliver fortrolig med at anvende IT-værktøjer og -metoder. $ Får kendskab til begreber, der knytter sig til IT. $ Bliver i stand til at anvende IT problemløsende, udforskende og kreativt. $ Bliver i stand til at vurdere valg og fravalg af IT i forhold til arbejdets indhold. $ Bliver i stand til at finde og anvende digitale informationer. $ Bliver i stand til at vurdere digitale informationer etisk og moralsk. $ Får forståelse for IT's indvirkning på og betydning for individ og samfund. Og dermed: $ Bliver i stand til at indgå som aktive borgere i IT-samfundet. et nås ved brug af IT i undervisningen og undervisning om IT. Det væsentlige i undervisningen er elevernes praktiske arbejde med de informationsteknologiske værktøjer. Udgangspunktet er anvendelses- og handlingsorienteret, så eleverne i videst muligt omfang lærer om IT gennem praktisk arbejde. Bemærkninger Elevernes IT-kompetencer indeholder en række IT-elementer (se side 2), som skal erhverves gennem hele skoleforløbet. I hver af IT-elementerne indgår betjeningskompetence, begrebskompetence og forståelseskompetence. Betjeningskompetencen vedrører de almene færdigheder i betjening af IT-udstyret, samt kendskab til de overordnede principper for IT-udstyrets virkemåde. Undervisningen skal resultere i, at eleverne bliver fortrolige med at arbejde med dette udstyr, og at de herigennem får opbygget hensigtsmæssige billeder af, hvordan udstyr og programmel virker og samvirker. Begrebskompetencen vedrører de begreber og metoder, der er nødvendige for relevant brug af IT. Undervisningen skal resultere i, at eleverne især bliver opmærksomme på de fællestræk i form af begreber og metoder, der knytter sig til stort set alle IT-anvendelser. En sådan opmærksomhed skal medvirke til, at skabe struktur i elevernes IT-viden. Forståelseskompetencen vedrører IT s betydning for samfundsmæssige processer. Undervisningen skal resultere i, at eleverne ved deres egen og andres anvendelse af IT er opmærksomme på, om IT-anvendelsen i disse processer ændrer betingelser og resultater. Eleverne skal ligeledes kunne forholde sig til problemstillinger, der opstår ved den samfundsmæssige anvendelse af IT. Progression side 1 af 17 sider

2 Den indbyrdes vægtning af de tre kompetenceniveauer ændres gennem skoleforløbet med udgangspunkt i den enkelte elevs niveau. I de første skoleår lægges hovedvægten på betjeningskompetencen, på mellemtrinnet lægges vægten på begrebskompetencen og på de ældste klassetrin lægges vægten på forståelseskompetencen. Etik og miljø På alle klassetrin arbejdes med at give eleverne en viden om IT s betydning for samfundsmæssige forhold, herunder arbejdsmiljøet, ligesom eleverne gennem undervisningen skal lære at tage stilling til etiske og moralske problemstillinger, der knytter sig til brug af informationsteknologien. Programmerne Eleverne skal primært undervises i grundlæggende principper og begreber. Normalt skal de ikke sættes ind i de mest avancerede muligheder, som et anvendt program tilbyder Undervisning i, med og om IT skal ske, således $ At anvendelsen af IT ikke bliver et mål i sig selv. $ At IT kun indgår, hvor det er naturligt og givende. $ At IT indgår som ét blandt flere midler til at udvikle og forbedre undervisningen. $ At der fokuseres på grundlæggende og generelle færdigheder og begreber. $ At læringsplanens mål opfyldes gradvist igennem skoleforløbet. $ At der tages udgangspunkt i den enkelte elevs og klasses muligheder. $ At eleven fornemmer sammenhæng og progression. IT-elementerne IT-elementerne omfatter $ Tekstbehandling, layout og grafisk tilrettelæggelse (tekst- og layuotprogrammer) $ Billedbehandling (grafikprogrammer) $ Talbehandling (regneark og databaser) $ Databehandling (databaser) $ Lydbehandling $ Videobehandling $ Multimedie (Sammensætning af tekst, billeder og lyd) $ IT-baserede informationskilder (databaser, lokale og externe f.eks. via Internet) $ Netkommunikation $ Netpublicering (web-teknologi - hjemmesider) $ Simuleringer og modeller $ Spil og leg $ Undervisningsprogrammer side 2 af 17 sider

3 Kompetencer i IT-elementerne Erhvervelse af kompetencer i IT-elementerne dækker i hvert af elementerne over en grundlæggende forståelse for genrens funktion, kendskab til den begrebsverden og terminologi, der er knyttet til genren og en færdighed i at anvende den i praksis. Der er ikke kun én anvendelsesmåde for de enkelte IT-elementer. De varierer fra fag til fag og fra læringssituation til læringssituation. Den konkrete anvendelse er resultatet af et bevidst valg, hvor lærerteamet planlægger og tilrettelægger undervisningen, herunder anvendelsen af de forskellige IT-elementer. Den beskrevne progression op gennem klassetrinene afspejler, at eleverne udvikler sig fra at tilegne sig IT-elementerne i forhold til de enkelte fag, til at kunne håndtere ITelementerne i forhold til alle fagenes forskellige dimensioner. Når der introduceres nye fag op gennem skoleforløbet, sikres det, at færdigheder, begreber og specielle metoder der knytter sig til faget, tages op på det pågældende tidspunkt. Det forudsættes, at undervisningen tager udgangspunkt i den enkelte elevs aktuelle niveau, også hvad angår IT-færdigheder og -kompetencer. Grundlæggende færdigheder Eleverne skal have en klar forståelse af, at computeren består af forskellige enheder (tastatur, mus, skærm, harddisk, disketter, cd-rom) med forskellige tilsluttede enheder (server, printer, scanner, digitalkameraer, videokameraer). Eleverne skal vide, hvilke opgaver de forskellige enheder løser og hvordan enhederne arbejder sammen i praksis. Den fysiske virkemåde omtales kun, når det letter begrebsdannelsen. Eleven skal være klar over, hvor de bearbejdede data befinder sig (i digitalkameraet, på disketter, på harddisk, på skærmen, på F-drevet på serveren). Den simple betjening af computeren omfatter eksempelvis at tænde og slukke for udstyret, at kunne betjene printeren, at kunne gemme og hente, bruge disketter osv. Eleverne skal endvidere kunne betjene de grundlæggende dele af computerens operativsystem (Windows). Eksempelvis skal man i Windows98 kunne arbejde med Stifinder i forbindelse med flytning af filer fra diskette til harddisk (F-drev) oprettelse og sletning af mapper, kopiering af filer m.m. I sammenhæng med betjeningen afvikles på mellemtrinet et forløb, hvor eleverne bliver bekendt med brugen af tastaturet og i højere grad får automatiseret deres skrivefærdighed (tastaturtræning) Simulering og modeller Et vigtigt begreb i forbindelse med anvendelsen af IT er simulering (modelbegrebet). Dette begreb kendes også fra mange af skolens andre fag, eksempelvis matematik, fysik/kemi, geografi og biologi og dækker typisk over situationer, hvor man ønsker en afklaring/forklaring af komplekse situationer I simuleringer forenkles virkeligheden og der udelades ting, som opfattes som uvedkommende for sagen. Eleverne skal ikke nødvendigvis selv kunne opstille modeller; men det er vigtigt, at eleverne bliver opmærksomme på det forhold, at der ved opbygningen af den aktuelle model er foretaget nogle valg, der kan få betydning for det endelige resultat. Det er ligeledes vigtigt, at eleverne bliver opmærksomme på forskellen på selve side 3 af 17 sider

4 modellen og den del af virkeligheden, som modellen repræsenterer. Desuden skal eleverne forstå, at modeller benyttes til at simulere processer og tilstande i virkeligheden. For at eleverne skal få et konkret forhold til modeller og modellers anvendelighed i en problemløsning er det vigtigt, at eleverne kommer til at arbejde med problemstillinger, som er velkendte fra deres hverdag. Dette kan fx være indsamling af oplysninger eller udarbejdelse af et budget. Ved at arbejde med modellen, og derved simulere forskellige forløb, får klassen et godt grundlag for at tage stilling til, hvordan de praktiske forhold omkring arrangementet skal tilrettelægges. Computeren som redskab Eleverne skal forstå, at computeren er et redskab, der er i stand til at hjælpe med løsning af mange, forskelligartede problemer; men de skal samtidig være opmærksom på, at der er problemstillinger, der vil kunne løses bedre uden brug af dette redskab. Eleverne skal være i stand til at foretage en analyse af et problem, og ud fra denne analyse skal de kunne vurdere, om problemet med fordel kan løses ved hjælp af brug af en computer. De skal derefter kunne vælge et hensigtsmæssigt program til løsning af dette problem. Eleverne skal erhverve sig kendskab til de arbejdsmiljømæssige aspekter, der er forbundet med arbejdet med computere, eksempelvis arbejdsstillinger, apparatur, borde, stole og belysning. Kildekritik I forbindelse med anvendelse af IT skal eleverne lære at forholde sig kritisk til de oplysninger, som de møder for eksempel ved anvendelse af Internet. Eleverne skal lære at vurdere informationernes lødighed, afsenderens lødighed og formålet med oplysningerne. De skal desuden foretage kildekritik med henblik på skjulte påvirkninger, der er indeholdt i teksten. Elevernes skal således kunne vurdere og sortere i informationerne. Eleverne skal også lære at være opmærksomme på den måde de selv kommunikerer på over elektroniske netværk ( - chat - andre hjemmesiders gæstebøger). Spil og leg En stor del af elevernes private brug af computeren består af spil og leg. Computeren er en særdeles effektiv spillemaskine, som virker fascinerede på de fleste mennesker, unge som gamle. Denne fascination bør anvendes konstruktivt i undervisningen, så programmer, der egentlig er lavet som spil, bruges pædagogisk i skolen. Ligeledes kan spil og legeprogrammer underkastes en kritisk analyse i forbindelse med undervisningen. Endelig kan egentlige spil bruges som frikvartersaktivitet. IT i fagene IT indgår såvel i det faglige som det tværfaglige arbejde på skolen. IT indgår i skolens læseplaner for de enkelte fag på alle niveauer, og måden, som IT indgår i side 4 af 17 sider

5 fagene skal til stadighed justeres i forhold til udviklingen på området. Det tilstræbes, at give eleverne en grundlæggende forståelse for informationsteknologiens begreber og metoder samt et kendskab til hvor teknologien med fordel kan anvendes i det enkelte fags fagområde. Ansvarlige for IT-læringsplanens gennemførelse Det overordnede ansvar for IT-læringsplanens gennemførelse i de enkelte klasser hviler på klassens lærerteam. Inden for lærerteamet aftales det, hvilke lærere, der er ansvarlige for hvilke områder i planen. Det vil være naturligt at tekstbehandling startes i danskundervisningen, regneark i matematikundervisningen osv, men det er ikke nødvendigvis denne model der skal benyttes i den enkelte klasse. Ved opstarten af et nyt område kan lærerteamet gøre brug af Informatikværkstedets kurser ligesom Informatikværkstedet undervejs i et forløb kan deltage i de IT-faglige områder. Endvidere kan lærerteamet få hjælp af skolebibliotekarerne og mediatekets ressource-personer med medie- og edb-timer. side 5 af 17 sider

6 Informatikværkstedet Informatikværkstedet tilbyder følgende standardkurser: Tekstbehandling WordPerfect grundlæggende Word Perfect videregående Billedbehandling Tegning og skrivning Paint og WordPerfect Scanning og digitalfoto Adobe Photoshop og Paint ShopPro Integreret layout i tekstbehandling og Indsamling, redigering og brug af billeder Programmer og Internet Regneark Grundlæggende Works Videregående Works Problemløsninger og grafik Works Database Grundlæggende Works (intern) SkoDa (via Internet) Multimedie Internet Skolens netværk Videoredigering Lydbehandling Præsentation (tekst-billed-lyd) Mediator Brug af Internet i sammenhæng med undervisningsprojekter InternetExplorer (og f.eks. SkoDa, FrontPage) Brug af og konferencer i forbindelse med undervisningsprojekter SkoleKom Grundkursus i brug af skolens netværk Videoredigering Casablanca NB: Videokurser tilbydes fra ressourcetimerne til medieundervisning Behandling af lyd Musiklokalets computer - skolebibliotekets computere m. win98 - GoldWawe Undervisningsprogrammer Didakta Anvendelse af undervisningsprogrammer Informatikværkstedet tilbyder desuden kurser, der er tilpasset det undervisningsforløb, som klassen er i gang med. Skemaet over Informatikværkstedets standardkurser er samtidig en oversigt over ITelementernes placering i forhold til klassetrinene. Når der for eksempel under regneark står Grundlæggende Works i klasse betyder det, at man senest i løbet af 5. klasse skal have præsenteret eleverne for et simpelt regneark. Hvis det passer i undervisningen må man selvfølgelig gerne begynde at anvende regneark tidligere end 3. klasse. Informatikværkstedets standardkurser er tilbud. Man behøver ikke bruge Informatikværkstedets tilbud, hvis man selv kan forestå undervisningen i det pågældende område. Indhold for klassetrinene IT-undervisningens indhold på de enkelte klassetrin fremgår af nedenstående oversigt. En uddybende oversigt fremgår kapitel i Solrød Kommunes ITudviklingsplan for undervisningen i folkeskolerne. Her er detaljeret nævnt en række IT-færdigheder og IT-kundskaber, som man kan bruge i planlægningen af undervisningen. Kapitel er bilag til. Børnehaveklassen: side 6 af 17 sider

7 Eleverne skal kunne anvende skolens computere, åbne programmer, bruge mus og tastatur og eventuelt printer i den udstrækning det er nødvendigt, for at kunne arbejde med programmer der bruges i børnehaveklassen klassetrin: Eleverne skal kunne anvende skolens computere, åbne programmer, bruge mus, tastatur og printer og hente og gemme data. Eleverne skal kunne skrive, gemme, hente og udskrive en tekst. Eleverne skal kunne lave tegninger ved hjælp af computeren. Eleverne skal arbejde med optællinger o.lign. og kunne lægge de indsamlede oplysninger ind i computeren i færdige baser og skemaer Eleverne skal arbejde med grundlæggende funktioner i forbindelse med Internettet I sammenhæng med betjeningen kan der afvikles et forløb, hvor eleverne bliver bekendt med brugen af tastaturet og får automatiseret deres skrivefærdighed (tastaturtræning) Eleverne skal have kendskab til korrekte arbejdsstillinger i forbindelse med anvendelsen af computere klassetrin: Elevernes kendskab til en computers og det tilhørende udstyrs opbygning og virkemåde udbygges, således at de har kendskab til mere overordnede principper for computerens og det tilhørende udstyrs virkemåde. Eleverne skal arbejde med simuleringer og afvikling af disse på en computer Elevernes arbejde med tekster, tegninger og billeder udbygges, således at de opnår en fortrolighed med dette arbejde. Arbejdet med skemaer, regneark og baser og udvides og udbygges, således at eleverne er i stand til at præsentere disse oplysninger på forskellige måder og i forskellige diagramtyper afhængig af opgavens art. Elevernes skal arbejde med at sende og modtage elektronisk post, herunder også at sende og modtage vedlagte filer. Eleverne skal arbejde med sammensætning af tekst, billeder og lyde til simple præsentationer. Eleverne skal kunne hente oplysninger fra forskellige informationskilder, for eksempel baser på skolen, på CD-rom og på Internet. Eleverne skal kunne foretage en vurdering af disse informationer ud fra kildernes afsender og indhold. Eleverne skal kunne bruge computeren til at arbejde med lyd. Eleverne skal arbejde med levende billeder (f.eks. i form af video) på computeren side 7 af 17 sider

8 eller på særlige computere beregnet til billed- og videoredigering. Eleverne skal arbejde med udvalgte muligheder på Internettet og i webteknologien, for eksempel i forbindelse med udarbejdelse af hjemmesider. I sammenhæng med betjeningen afvikles et forløb, hvor eleverne bliver bekendt med brugen af tastaturet og får automatiseret deres skrivefærdighed (tastaturtræning) Eleverne skal være bevidste om deres egen arbejdsstilling ved computeren klassetrin: Elevernes viden, færdigheder og erfaringer udbygges, så de opnår fortrolighed med anvendelse af redskaber, begreber, metoder og processer. Eleverne skal selvstændigt kunne vælge og anvende hensigtsmæssig hardware og software til løsning af givne opgaver. Eleverne skal have kendskab til, hvilken betydning anvendelsen af IT har for både arbejdsproces og produkt, herunder fordele og ulemper ved denne anvendelse. Med baggrund i undervisningen og egne erfaringer skal eleverne være i stand til at forholde sig kritisk til deres egen anvendelse af IT. Eleverne skal kritisk kunne vurdere de informationer, som de henter fra forskellige informationskilder, eksempelvis Internet. Eleverne skal kunne foretage en vurdering af det fysiske arbejdsmiljø omkring en computerarbejdsplads. Programmerne i IT-elementerne Tekstbehandling, layout og grafisk tilrettelæggelse (tekst- og layuotprogrammer) Skolens standard tekstbehandlingsprogram er for tiden WordPerfect, som ligger på alle skolens undervisningscomputere i nyeste mulige udgave. På gamle computere er det ver. 6.1, på nyere computere er det nyeste version (p.t ver. 9) På computere på skolebiblioteket, i elevarbejdsrummet, i lærerarbejdsrummet og i personalerummet ligger desuden Word97 eller Word Billedbehandling (grafikprogrammer) Skolen har licenser til følgende billedbehandlingsprogrammer: PaintShopPro (licenser til alle nyere computere) Adobe Photoshop (nogle få licenser i forbindelse med scanning) Olympus Camedia (licenser til alle nyere computere. Til gennemsyn af billeder) Paint (indbygget i Windows) Talbehandling og databehandling (regneark og databaser) Standard regneark og databaserprogram er Works 4. Dette program ligger i samme udgave på alle skolens computere. På computere til lærerbrug ligger Excel (regneark) og Access (database) side 8 af 17 sider

9 Lydbehandling Der er indbygget program til behandling af lyd i Windows. På computerne i elevarbejdsrummet og i lærerarbejdsrummet ligger programmet GoldWave. Computeren i musiklokalet har desuden et avanceret lydprogram. Videobehandling Skolen har et analogt videoredigeringssystem samt det digitale videoredigeringssystem Casablanca. Det analoge system er fast opstillet i videorummet. Casablanca kan opstilles overalt på skolen. Multimedie Sammensætningen af tekst, billeder og lyd foregår i et Multimedieprogram. Skolen bruger programmerne Mediator og PowerPoint. Mediator ligger på alle nyere computere, PowerPoint ligger på 4 computere i skolebiblioteket. IT-baserede informationskilder (databaser, lokale og externe f.eks via Internet) Interne databaser: Skolen har en del databaser på CD-rom (f.eks. Lademanns multimedie Leksikon) og på skolens server (Beeline clipartbase) Skolebibliotekets materialer og skolens taskebøger er registreret i søgeprogrammet Bibliomatic. Programmet findes på de to udlånswcomputere på skolebiblioteket. De kommunale skolebibliotekers materialer er registreret i søgeprogrammet DanKatalog, som kan bruges fra alle computere med win98. Externe databaser: Alle nyere computere (med win98) er tilsluttet skolens interne netværk, som er tilsluttet Internettet via Sektornet. Skolen abonnerer på Skolernes databaseservice (SkoDa), som kan bruges fra alle nettilsluttede computere. Netkommunikation Skolens og konferencesystem er SkoleKom, som kan bruges fra alle nettilsluttede computere. Netpublicering (web-teknologi - hjemmesider) Programmet til fremstilling og publicering af hjemmesider er FrontPage2000. Desuden kan multimedieprogrammet Mediator og programmet Publisher bruges til fremstilling og publicering af hjemmesider. Mediator ligger på alle nyere computere, Publisher ligger på 4 computere på skolebiblioteket. Simuleringer og modeller Se ovenfor under regneark og databaser. En del af undervisningsprogrammerne behandler simulering og modeller Leg og spil Skolebiblioteket har en del CD-ere, der kommer under denne kategori. En del af undervisningsprogrammerne kan også komme herunder for eksempel: Foodman - Matematikeventyret - Off to Europe Undervisningsprogrammer Skolen har licenser til et meget stort antal undervisningsprogrammer, som alle ligger på alle skolens computere. Skolen har desuden indgået forskellige licensaftaler omkring brug af undervisningsprogrammer (Mikroværkstedets Skoleaftale) side 9 af 17 sider

10 Bilag: Kapitel i Solrød Kommunes IT-plan for undervisningen i Solrød Kommunes folkeskoler Centrale IT-færdigheder og -kundskaber Ved planlægning af undervisningsforløb, hvori IT indgår, kræves såvel fagdidaktiske som IT-didaktiske overvejelser. Der må ud over de gængse fagdidaktiske overvejelser også træffes valg om hvilke IT-værktøjer, det er mest hensigtsmæssigt at inddrage, og hvordan det bedst gøres. Det er derfor vigtigt, at lærerne kender og kan udnytte de forskellige værktøjers pædagogiske muligheder. Hvert IT-værktøj har i princippet sin egen didaktik, som lærerne må kende til. Dette kendskab kan opnås gennem det fulde pædagogiske IT-kørekort suppleret med korte og målrettede kurser samt praktisk erfaring. Ved planlægningen kan tages udgangspunkt i nedenstående oversigt over centrale IT-færdigheder og -kundskaber. Oversigten er ikke udtømmende, og den bør revideres regelmæssigt. Klassens lærere er ansvarlige for at IT-planens delområder indgår i de enkelte fag. I de enkelte skolers IT-læringsplan for elever præciseres det, hvordan ansvaret for delområderne fordeles blandt lærerne. Hvis lærerne har behov for hjælp til gennemførelse af undervisningen i delområderne, kan man få hjælp fra skolernes informatikværksteder, som har mindst 5 timer om ugen til kursusvirksomhed på ITområdet for klasser og hold Ud over Informatikværkstedets kurser har lærerne mulighed for at få hjælp af skolebibliotekarerne og mediatekets ressourcepersoner med medie- og IT-timer (se kap.3.3: IT og Det Pædagogiske Servicecenter). Værktøjer m.v. Computerens betjening Centrale IT-færdigheder og -kundskaber Eleverne skal gradvist opnå færdigheder i betjening af de mest grundlæggende funktioner og det vigtigste udstyr, så de bliver i stand til at anvende IT uden større problemer. Efter 3. klasse, f.eks.: - starte og lukke computer korrekt samt genstarte - anvende mus og tastatur korrekt - starte og lukke programmer - lagre data på harddisk/server og diskette (gemme) - hente data fra harddisk/server og diskette (åbne) - maksimere og minimere vinduer - udskrive med udskriftsstyring (Filer > Udskriv) og undgå "printerkø" - skrivebeskytte diskette - dataenes placering på et givet tidspunkt (på skærmen eller på harddisk/diskette) - drev, biblioteker/mapper og filer - inddata-enheder som mus, tastatur og kamera - uddata-enheder som skærm, printer og højttaler - vinduet (titel-, menu- og værktøjslinjer, rullepanel, kontrolknapper) - pauseskærm side 10 af 17 sider

11 Efter 6. klasse desuden, f.eks.: - logge på og bruge skolens netværk ("Andre computere") - begrebet "printerkø" og slette job heri - hente data fra cd-rom - oprette biblioteker/mapper og slette filer og biblioteker/mapper - gendanne og slette fra Papirkurven - måleenheder for data (byte, kilobyte, megabyte, gigabyte) Efter 9. klasse desuden, f.eks.: - flytte/omdøbe og kopiere filer (bl.a. sikkerhedskopiering) - aflæse filinformation (f.eks. dato og størrelse) - formatere diskette - justere lydstyrke - vigtige filtyper som program (exe), tekst (doc, txt), billede (jpg, tif, gif) Computerens indvirkning (Se også "Information" og "Database") Eleverne skal gradvist opnå kendskab til og forståelse af IT's indvirkning på individ og samfund samt kunne tage stilling hertil og handle herudfra. Efter 3. klasse om godt arbejdsmiljø, f.eks.: - korrekt arbejdsstilling og mulige arbejdsskader - regelmæssige pauser og overbelastning af øjne - placering af skærm, tastatur og bord - vigtigheden af godt lys og god ventilation Efter 3. klasse om computerens grundlæggende anvendelsmuligheder, f.eks.: - i hjemmet: information, kommunikation, underholdning, handel, service... - i skolen: information, kommunikation, læring, problemløsning, kreativitet... - på biblioteket: administration, information... - i forretninger: kasseapparater, lagerstyring... - hos lægen: journalisering... - i samfundet generelt:... Efter 6. klasse desuden fordele og ulemper, f.eks.: - videnstilegnelse og manipulation - kontakt og fremmedgørelse - fællesskab og isolation - virkelighedsopfattelse (forkert og korrekt) - arbejdsskader og hvordan de modvirkes - etiske problemstillinger: forkert oplysning, ingen censur, skjult hensigt - søgemaskiners virkemåde (logisk/effektivt uden menneskelig vurdering) Efter 9. klasse desuden, f.eks.: - lagre websider på egen harddisk - downloade og sikkerhed i forbindelse hermed - cookies (hvad de kan og hvilke konsekvenser de kan have) - sikkerhedsforanstaltninger: kabler, overbelastning af stik... - virus og beskyttelse mod virus - det binære talsystem, der er grundlaget for alt digitalt Efter 9. klasse desuden udtryk som f.eks.: - informationssamfund og netværkssamfund - informationsmotorvej og bredbånd - digitalisering Tekstbehandling (tekst og billeder) Eleverne skal inden udgangen af 6. klasse have opnået tilstrækkelige forudsætninger for at kunne anvende tekstbehandling som et almindeligt redskab i undervisningen (herunder skrivehastighed). Efter 3. klasse de mest grundlæggende funktioner, f.eks.: - starte og afslutte program side 11 af 17 sider

12 - oprette nyt dokument samt gemme det på harddisk/server og diskette - åbne eksisterende dokument, foretage ændringer og gemme det - indtaste bogstaver og sætte tegn - brug af stort begyndelsesbogstav og korrekt mellemrum - brug af Shift- og CapsLock-taster (stort bogstav og dobbelttaster) - brug af Mellemrum- og Return/Enter-taster (mellemrum og linjeskift) - brug af Delete- og Tilbage-taster (slette) - Home, End og piletaster (flytning af markør) - Insert-tastens virkemåde (overskrivning) - ændre skrifttype og -størrelse, farve, fed, kursiv, understregning - markere tekst for efterfølgende ændring, kopiering eller sletning - klip-, kopiér- og indsæt-funktionerne (Udklipsholder) - udskrive direkte og med udskriftstyring (Filer > Udskriv) - kende til begrebet "printerkø" - indsætte clipart og billeder fra fil (f.eks. digitalfoto på diskette) - markere billeder og ændre deres størrelse - skelne mellem brødtekst og overskrift - skelne mellem sætning og afsnit samt anvende (u)tvunget linjeskift Efter 6. klasse desuden, f.eks.: - lukke dokument uden at lukke program - vigtigheden af at gemme regelmæssigt - kende vigtigste værktøjsknapper (herunder fortryd-kommandoen) - stavekontrol - sidehoved (f.eks. elevens navn) - indsætte nyt afsnit (skabe tomme linjer med Return-tast) - indrykke med forudindstillet tabulator - PageUp- og PageDown-taster - flytte billeder i dokumentet - kende til korrekt afsnitsinddeling (se evt. Politikens "Håndbog i Nudansk") - tilpasse skrift efter tekstens indhold og budskab (f.eks. læsevenlighed) - justere tekst (venstre, højre og lige margener) - vise udskrift før udskrivning - vælge anden printer end standardprinter - udskrive aktuel side, valgt side og helt dokument Efter 9. klasse desuden, f.eks.: - sikkerhed i korrekt tekstopsætning (se evt. Politikens "Håndbog i Nudansk") - kopiere og flytte tekst/billeder mellem åbne dokumenter/programmer - ændre sideretning, sidestørrelse og margenbredde - foretage orddeling og ordoptælling - brug af WordArt til overskrifter m.v. (fyldfarve og mønster) - brug af Tabulator- og Lineal-funktionerne - brug af Hjælp-funktionen - ændre linjeafstand og linjelængde/margenbredde - indsætte tabeller - indsætte og slette linjer samt ændre farve og tykkelse herpå - anvende og ændre autokorrektur - kopiere tekstformatering med Formatpensel-funktionen - punkopstilling - forskellige sidevisninger - synonymordbog - gemme fil i andet format/filtype (f.eks. ældre version af tekstprogrammet, html) - anvende filtypen "Alle filer (*.*)" ved åbning af dokument - gendanne fra Papirkurven Billed-behandling Eleverne skal inden udgangen af 8. klasse have opnået tilstrækkelige forudsætninger for at kunne anvende billedbehandling (herunder tegneprogram, billedscanning og digitalkamera) som almindelige redskaber side 12 af 17 sider

13 i undervisningen - og inden udgangen af 9. klasse kende til muligheder for at manipulere med billeder. Efter 3. klasse grundlæggende funktioner i simpelt tegneprogram, f.eks.: - starte og lukke program - oprette ny tegning og gemme den på harddisk/server og diskette - anvende pensel, spray, fyldfarve m.v. - anvende figurer (firkant, cirkel m.v.) - ændre stregtykkelse og farve - udviske/omfarve og oprette nyt papir (Filer > Ny > Nej til at gemme) - flytte og kopiere tegning på papiret Efter 3. klasse grundlæggende billedfunktioner i tekstbehandling, f.eks.: - indsætte clipart - indsætte billeder fra fil (f.eks. digitalfoto på diskette) - markere billeder og ændre deres størrelse Efter 8. klasse desuden, f.eks: - anvende digitalkamera, billedscanning og billeder fra internettet - kende til enkel billedbehandling i billedbehandlingsprogram (vende, beskære m.v.) - indsætte scannede billeder i tekstbehandlingsprogram - indsætte billeder fra internettet i tekstbehandlingsprogram - indsætte egne tegninger i tekstbehandlingsprogram - kopiere egne tegninger fra simpelt tegneprogram til tekstbehandlingsprogram (Udklipsholder) Efter 9. klasse desuden, f.eks.: - kende til bitmap- og vektorgrafik - sikkerhed i at støtte indhold og budskab i egne tekster ved hjælp af billeder - kende til lagring/brænding af billedfiler på cd-rom - kende til de vigtigste billedfiltyper (jpg, gif, tif, bmp) - kende til muligheder for billedmanipulering (herunder retouchering af objekter og personer) - kende til ændring i lysstyrke og kontrast - konvertere billedfil til anden billedtype Layout / DtP (desktoppublishing) Eleverne skal inden udgangen af 8. klasse have opnået tilstrækkelige forudsætninger i skærmlayout (desktoppublishing) til at kunne anvende det som redskab i undervisningen. Efter 8. klasse, f.eks.: - oprette ny publikation (f.eks. avis, folder) og ændre i eksisterende - anvende programmets mest grundlæggende funktioner - indsætte tekst, billeder og andre grafiske elementer (f.eks. diagrammer) - kende til de almindeligste layout-regler (f.eks. skrift samt placering og brug af billeder) - kende til indholdets betydning for budskabet og udseendets betydning for formidlingen Regneark og diagrammer Eleverne skal inden udgangen af 8. klasse have opnået tilstrækkelige forudsætninger i brug af regneark og diagrammer til at kunne anvende det som redskab i undervisningen. Efter 5. klasse, f.eks.: - starte og afslutte program - oprette nyt regneark samt gemme det på harddisk/server og diskette - åbne eksisterende regneark, foretage ændringer og gemme det side 13 af 17 sider

14 - indsætte tal og tekst i celler (indsamlede og fra opgaver) - kende til celler, kolonner, rækker og cellenavne (f.eks. A1, A2) - kende til aktiv celle og regnearksmarkør - kende til taltastatur (numerisk tastatur) samt NumLock-tast og -pære - kende til forskellen på tal og tekst i regneark - kende til lighedstegnet som "formelstarter" (f.eks. =A1+A2) - indsætte simple formler med plus, minus og gange - vurdere facit for at afsløre evt. fejl i formel - anvende fortryd-kommandoen - slette og rette indholdet af en celle - tilpasse kolonnebredde Efter 8. klasse desuden, f.eks.: - indsætte formler med division - anvende simple funktioner (f.eks. sum, gennemsnit) - kopiere enslydende formler nedad/henad til naboceller - markere celle(r) for at slette eller ændre indhold (f.eks. farve og tekstformatering) - markere række og kolonne for at slette eller ændre indhold (f.eks. farve og tekstformatering) - anvende kopiér- og indsæt-funktionerne - indsætte og slette rækker og kolonner - ændre rækkehøjde - formatere celler til at vise forskellige talformater (f.eks. antal decimaler, 1000-seperator, valuta) - formatere celler til at vise tal som procent - centrere og justere celleindholdet i et celleområde - lave forskellige indramninger - oprette sidehoved - oprette diagrammer ud fra indtastede tal i regneark (f.eks. søjle- og cirkeldiagrammer) - kende til fordele og ulemper i forbindelse med anvendelse af diagrammer (manipulering) - formatere diagram (f.eks. farve) Efter 9. klasse desuden, f.eks.: - kende til flere formler (f.eks. areal, rumfang, pi, potens, kvadratrod) - kende til forskellen på åbne (relative) og låste (absolutte) cellereferencer i formler - foretage simuleringer ved hjælp af regneark (f.eks. ændre indtastede tal for at se virkning) - anvende programmets Hjælp-funktion til at finde formler og funktioner - foretage økonomiske beregninger (f.eks. budget, rente) - tegne og eksperimentere med geometriske figurer på computer - kende til lineær funktion i diagram Database (se også "Information") Eleverne skal inden udgangen af 8. klasse have opnået tilstrækkelige forudsætninger i søgning i interne og eksterne databaser til at kunne anvende det som redskab i undervisningen. Interne databaser er databaser på harddisk, cd-rom m.v. Eksterne databaser er databaser på internettet. Efter 5. klasse, f.eks.: - biblioteksdatabasen DanKatalog - kende til søgeteknik Efter 8. klasse desuden, f.eks.: - Skolernes Databaseservice (SkoDa) (f.eks. Polinfo, Polfoto, FaktaLink) - andre eksterne databaser (f.eks. Bibliotek.dk, Rejseplanen,...) - databaser på cd-rom/server (f.eks. leksika, ordbøger, opslagsbaser, side 14 af 17 sider

15 statistik) - kende til hvordan databaser er opbygget og hvordan søgning foregår - opbygge egen mindre database med f.eks. 30 poster (f.eks. data om lande eller dyr) - søge i egen og andre klassekammeraters mindre databaser - indsamle data (f.eks. om lande: navn, indbyggere, areal; om dyr: navn, føde, levested) - indlægge data i færdige databaser og skemaer (f.eks. i Infa-programmer) Information (Se også "Computerens indvirkning", "Billedbehandling" og "Database") Eleverne skal inden udgangen af 6. klasse have opnået tilstrækkelige forudsætninger i at søge og finde informationer på internettet til at kunne anvende det som redskab i undervisningen. Inden udgangen af 9. klasse skal de desuden have opnået færdigheder i at vurdere, udvælge, afgrænse, bearbejde og formidle fundne informationer. Endelig skal de ligeledes inden udgangen af 9. klasse kunne forholde sig til etiske og moralske problemstillinger, der knytter sig til brug af internettet, og have kendskab til muligheder for manipulering af billeder og fakta. Efter 6. klasse, f.eks.: - starte og lukke browseren (Internet Explorer, Netscape m.fl.) - anvende browserens knapper til at manøvrere mellem websider og websteder - finde en given side (adresse) ved hjælp af browserens adressefelt - anvende søgemaskiner og deres søgefelt - definere søgekriterier og anvende nøgleord - åbne en link og bladre fremad og tilbage mellem websider/websteder - orientere sig på en side og tilegne sig information fra den - kopiere tekst og billeder fra webside til eget dokument for viderebearbejdning - gemme billeder og tekst som filer på harddisk/server og diskette - styre udskrivning fra internettet (f.eks. ved hjælp af "Filer > Vis udskrift" før udskrivning) - vurdere og forholde sig til en given informations ægthed og korrekthed - anvende eksterne databaser (se "Database") Efter 9. klasse desuden, f.eks.: - kende til en webadresses opbygning - kende til videregående kendskab til søgning (søgemaskiner, søgeteknik) - kende til offentlige nettjenester på internettet (f.eks. kommune, amt, stat, told & skat) - kende til private nettjenester (f.eks. aviser, radio, tv, foreninger,...) - kende til nethandel (f.eks. banker, forretninger, rejseselskaber,...) - kende til undervisningsmuligheder på internettet - udvidet kildekritik og vurdering og stillingtagen til informationer på internettet - kende til internettets opbygning og virkemåde i grove træk - kende til internettets vigtigste anvendelsesmuligheder - kende til mulighederne for manipulering med billeder og fakta (se "Billedbehandling") - skelne mellem internettet og webbet (www) - kunne anvende den mest hensigtsmæssige informationskilde (tryk eller net) - kende til vigtigheden af at opdatere ved genbesøg på en webside (kan være ændret) - åbne en webside gemt som bogmærke/foretrukne og tilføje en side hertil - gemme en webside som fil - downloade og evt. udpakke fil fra internettet Webdesign (netpublicering) Eleverne bør inden udgangen af 8. klasse have opnået tilstrækkelige forudsætninger i at udarbejde hjemmesider til at kunne anvende værktøjet som redskab i undervisningen. De bør desuden have opnået kendskab til side 15 af 17 sider

16 forskelle på formidling via papir og web. Efter 8. klasse, f.eks.: - starte og afslutte program - oprette og gemme ny webside (nyt websted) - åbne eksisterende webside/websted, foretage ændringer og gemme det - indsætte og formatere tekst på webside - indsætte grafiske elementer på webside - indsætte hyperlink på tekst eller billede - udvælge, disponere og strukturere indholdet - tegne skitse/flowchart over websted på papir - designe websiden og kende til layout af websider - kende til gemning af websted på diskette eller cd-rom (f.eks. som "e-bog") Efter 9. klasse desuden, f.eks.: - indsætte simple tabeller på en webside - kende til lineærstruktureret og hierakisk struktureret websted - kende til uploadning af websider til et webhotel Kommunikation ( , chat m.v.) Eleverne skal inden udgangen af 4. klasse have opnået tilstrækkelige forudsætninger i brug af til at kunne anvende elektronisk post som kommunikationsmiddel. Hertil bruges SkoleKom. Efter 4. klasse, f.eks.: - oprette, skrive og sende en (herunder forstå Emne-felt og Til-felt) - åbne, læse og udskrive en - svare på en modtaget - videresende en modtaget - slette en - ændre tekst (f.eks. skrifttype, -størrelse og -farve) - kende til postserveren som bindeled mellem afsender og modtager - kende til netetikette (hvordan man bør opføre sig i ) Efter 6. klasse desuden, f.eks.: - kende til -adressers opbygning og kunne anvende dem - kende til forskellen på alm. brev og (f.eks. afsender/modtagerforhold, formelt/uformelt) - besvare med afsenderens tekst som citat - sende samme til forskellige personer samtidig - vedhæfte fil (f.eks. dokument, billede, lyd) - kende til muligheder og risici ved brug af chat - kende til etiske regler ved brug af netkommunikation (netetikette) Efter 8. klasse desuden, f.eks.: - kende rejseudgaven/webudgaven af SkoleKom ( - kende til downloadning og installation af klient-programmet til SkoleKom - læse og skrive indlæg i en konference - kende til (ud)pakning af store filer i forbindelse med overførsel via internet - forstå muligheder og begrænsninger ved at arbejde netbaseret med projekter Lydbehandling Eleverne skal inden udgangen af 8. klasse have arbejdet med analog eller digital lydbehandling. Efter 8. klasse, f.eks.: - bruge mikrofon og højttaler - optage tale, lyd eller musik som fil - gemme lydfiler på harddisk/server eller diskette/cd-rom - kende til lettere lydredigering - arbejde med lyd fra internet, cd-rom side 16 af 17 sider

17 - kende til vigtige lydfiler (f.eks. mp3, wav) Præsentation (Se også "Billedbehandling") Eleverne bør inden udgangen af 8. klasse have arbejdet med opbygning af digital præsentation og vurdering af dens egnethed til formidling. Efter 8. klasse, f.eks.: - starte og afslutte program - oprette og gemme ny præsentation - åbne eksisterende præsentation, foretage ændringer og gemme den - kende til programmets værktøj - vælge hensigtsmæssigt diasformat - indsætte og formatere tekst - indsætte grafiske elementer (f.eks. billeder) - ændre billedstørrelse og flytte billeder - udvælge, disponere og strukturere indholdet - kende til gemning af præsentation på diskette eller cd-rom - fremvise egen præsentation samt kommentere og vurdere den - ændre billedstørrelse og flytte billeder Multimedier (video m.v.) Programmering Ud over de ovenfor nævnte værktøjer kan f.eks. multimedier (f.eks. videoredigering) indgå, hvor tekst, still-billeder, levende billeder og lyd integreres i større produktioner. Eleverne bør inden udgangen af 9. klasse have arbejdet med multimedieværktøjer. Endelig kan der være tale om lette styrings- og programmeringsprogrammer (f.eks. Lego). side 17 af 17 sider