Kvalitetsrapport 2015

Transkript

1 Kvalitetsrapport 2015 for Kirkebjerg Skole KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2015

2 Indhold Indledning... 2 Nøgletal... 4 Skolens beskrivelse... 5 Faglighed Karakterer ved folkeskolens 9.-klasseprøve Elevernes præstationer i de nationale test Kompetencedækning Det viser tallene om faglighed Skolens vurdering og indsatser Chancelighed Indikatorer på chancelighed Det viser tallene om chancelighed Skolens vurdering og indsatser Ungdomsuddannelse Indikatorer på overgang til ungdomsuddannelse Det viser tallene for ungdomsuddannelse Skolens vurdering og indsatser Trivsel Måling af elevernes trivsel Elevfravær Det viser tallene for trivsel Skolens vurdering og indsatser Tillid og attraktivitet Forældrenes til- og fravalg af skolen Medarbejdernes trivsel og sygefravær Det viser tallene om tillid og attraktivitet Skolens vurdering og indsatser

3 Indledning Kvalitetsrapport 2015 for Kirkebjerg Skole giver læseren et samlet overblik over en række forskellige områder, der alle betyder noget for vurderingen af skolens kvalitet. Rapporten er bygget op med en generel beskrivelse af skolen, hvorefter skolens kvalitet uddybes i lyset af de pejlemærker for kvalitet, der er vedtaget for skoleområdet i København og de nationale mål for folkeskolen. De nationale mål for kvalitet på skoleområdet I forbindelse med gennemførelsen af folkeskolereformen er der politisk vedtaget tre nationale mål for folkeskolen: Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Disse mål er i høj grad sammenfaldende med de pejlemærker for kvalitet på skoleområdet, som Børneog Ungdomsudvalget i 2013 vedtog for den københavnske folkeskole. Pejlemærkerne understøtter en tydelig, politisk vedtaget retning i København, hvor alle arbejder hen mod fælles mål. Københavns pejlemærker på skoleområdet De københavnske pejlemærker for kvalitet på skoleområdet er: Faglighed Alle elever skal være dygtigere Chancelighed Betydningen af social og etnisk baggrund skal mindskes. Der skal ikke udskilles flere elever til segregerede tilbud Ungdomsuddannelse Alle elever skal gennemføre en ungdomsuddannelse Trivsel Alle elever skal have et godt skoleliv, hvor de trives Tillid og attraktivitet Tilliden til skolerne og respekten for professionel viden og praksis skal højnes, så forældrene i København vælger folkeskolen Pejlemærkerne vil blive uddybet løbende i rapporten. Anvendelse af skolens kvalitetsrapport Skolens kvalitetsrapport giver et billede af, hvordan skolens resultater ser ud her og nu og hvilken udvikling der har været, og den tjener dermed to væsentlige formål: 2

4 1. Skolens interessenter forældre, skolebestyrelse m.fl. får et samlet overblik over skolens kvalitet, sådan som den kommer til udtryk i kvantitative data samt analyser og vurderinger af disse. 2. Kvalitetsrapporten repræsenterer et centralt styringsværktøj i den samlede kvalitetsstyring i Børne- og ungdomsforvaltningen, idet den danner grundlag for den faglige ledelsesdialog, som finder sted på alle niveauer i organisationen. Den dialog, der er imellem områdechef og skolens ledelse om skolens resultater danner dels grundlag for beslutning om nye tiltag og/eller særlig support. Dels munder den i sidste ende ud i skolelederens resultataftale. I resultataftalen sættes der mål for skolens progression i det næste år i forhold til at nærme sig en realisering af de politisk besluttede pejlemærker og de nationale mål med tilhørende resultatmål. Skolebestyrelsen kan give skolelederen input til ambitionsniveauet for skolens resultater fremadrettet, inden resultataftalen indgås. For skoler, der er særligt udfordrede og har behov for en mere omfattende support, indgår det som en del af folkeskoleloven ( 40a, stk. 2), at der kan være behov for en egentlig handlingsplan. Skolernes resultater gennemgås i kvalitets- og supportsamtalerne, og det vurderes efter samtalerne om skolerne udpeges til handlingsplanskole. 3

5 Nøgletal Tabel 1: Nøgletal pr Elev- og klassetal Samlet elevtal på skolen 799 Heraf specialklasseelever 34 Heraf afgangselever 65 Tosprogsprocent på skolen 13 % Antal klassetrin på skolen 10 Antal almenklasser 34 Antal specialklasser 6 Antal elever pr. almenklasse i gennemsnit 22,5 Budgetoverholdelse (for kalenderåret 2014) -2,9 % 4

6 Skolens beskrivelse Antal elever samt medarbejdere Kirkebjerg skole har pr. 21. september 830 elever. Heraf er 30 elever i vores læseklasserække. Vi er i alt ca. 100 medarbejdere. Heraf er de 64 lærere, 19 pædagoger, to TAP, én fuldtids sekretær og låner 2/5 dele sekretærhjælp fra Hyltebjerg Skole og endelig er vi én skoleleder, to pædagogiske ledere, én adm. Leder og én KKFO leder. Skolens organisering og særlig kendetegn Generelt er vi organiseret i afdelinger: Indskolingen: årgang Mellemtrin: årgang Udskoling: årgang Læseklasserække med elever fra 4. årgang til/med 9. årgang Vi fortsætter også vores udvikling af udskolingen (NUS). Vi organiserer vores udskoling i linjer. I kommende skoleår har vi organiseret tre linjer for 7. årgang Naturlinjen, Globallinjen og Innovationslinjen. Linjeudskolingen er organiseret som den øvrige skole, men hvor der er en linjedag én gang om ugen. Ved denne dag er der mulighed for at fordybe sig i sin linje. Der er en spændende organisering. Vi har ved gennemførelsen af linjerne samarbejdet med Nils Bohr instituttet samt andre aktiviteter i København. Derudover har vi et samarbejde med en skole i Frankrig, hvor der er udveksling samt hensigter om samarbejde på tværs af landene. Hensigten er, at vi hele tiden får udviklet linjerne og hele tiden får udvidet vores eksterne samarbejde. Så kan i forældre byde ind med kendskab til samarbejdspartnere, må I meget gerne melde det til mig. Derudover har vi en læseklasserække med elever fra 4. årgang til/med 9. årgang. I skoleår 2015 afsluttede ni elever fra læseklasserækkens 9. prøve i minimum matematik og dansk. Vi søger at arbejde ud fra handleplaner i læseklasserækken og tæt på elevernes læse- og skriveudvikling. Derudover søger vi at undervise i de øvrige fag på de tilpassede årgange. Vi har en KKFO tilknyttet skolen samt to fritidshjem. Der er et tydeligt samarbejde om den fælles opgave, som har trivsel i fokus. Vi er en skole, der er på faglig handleplan. Det vil sige, at vi er organiseret i et stærkt samarbejde med forvaltningen vedr. den support vi har brug for. Vi skal klare os bedre som skole, vores socioøkonomisk standard er på -0,5, hvilket skal gøres bedre i fremtiden. Der har været en god udvikling fra 0,8 til -0,5 fra 2010 og frem til Derudover er vi på økonomisk handleplan. Det betyder, at vi over to år, skal reducere et underskud på 1,4 million kroner. Dette er der lagt plan for. Vi skal lave en besparelse på i 2015 og 1. million i

7 Den økonomiske handleplan gør, at lærerne på Kirkebjerg Skole underviser 27 lektioner om ugen. Det betyder selvfølgelig noget for vores organisering og kan desværre også have indflydelse på lærernes samlede arbejdsmiljø. I grove træk betyder de 27 undervisningslektioner, at vores lærere har mindre tid til at forberede sig til de forskellige fag og dermed mindre tid til fokuseret arbejde med elevernes læringsmål og mindre tid til fælles samarbejde. Udfordringen er, at dette også kan have indflydelse på kvaliteten af undervisningen og samarbejdet. Dette er vores vilkår og derfor har vi et tydeligt fokus med to fokusområder (se nedenfor). To fokusområder som vi får support til, af forvaltningen. Generelt om vores fysiske rammer samt udvikling af samme At flytte over 400 elever fra en bygning og ind i en anden bygning er en proces der dels er krævende og dels er spændende. Dette var en realitet for Kirkebjerg Skole, der før sommerferien pakkede alle møbler, materialer og klasselokaler ned og den sidste uge af børnenes sommerferie pakkede alt ud og etablerede nye lokaler og læringsrum i den store nye bygning. I skoleåret 2015/2016 vil stort set hele Kirkebjerg Skole være i den nye bygning. Bortset fra vores læseklasserække og vores 9. årgang, der vil modtage undervisning i øvrige lokaliteter på samme matrikel. Vi har set bygningen forme sig igennem flere år og det sidste års tid, har vi indtaget stueetagen til undervisning. Nu er hele skolen flyttet ind og nu skal den fungere som vores primære skole indtil vores hovedbygning står klar til udskolingen i august Vi er nu to måneder inde i skoleåret, og som leder har jeg været meget spændt på hvordan bygningen fungerer i virkeligheden. Èn ting er at anskue bygningen, se på den, forestille sig hele bygningen med mange børn, høj faglighed og sprudlende kreativitet, en anden ting er når det bliver virkeligt. Hvordan fungerer skolen? Derfor er det virkelig dejligt at stå her to måneder efter, at vi er flyttet ind og kan være lettet og glad. Kirkebjerg Skoles nye bygning er ikke kun stor og moderne set udefra. Indvendig er det er skolebygning der udover at rumme virkelig mange muligheder for alsidige og differentieret læringsmiljøer også formår at rumme de små miljøer i den store bygning. Arkitektonisk er bygningen bygget op med fire tårne. Tårnene er nærmest mindre bygninger i sig selv, de fungerer som klasselokaler med dertil mindre arbejdsmiljøer. Stueplanet, som rummer klasselokaler fra 0. årgang til 4. årgang, har i fællesområdet mindre gruppeområder, hvor de mindste elever kan arbejde på forskellige måde. Der er muligheder for rolige, stille og bløde læringsrum og samtidig er der mulighed for at kunne sidde i større grupper og arbejde. Derudover er hjertet i stueplanen vores pædagogiske læringscenter, hvor skolens materialer og bibliotek er. Generelt er akustikken i hele bygningen rigtig god. Det i sig selv er en vild oplevelse, at vi i indeværende skoleår, er samlet ca. 800 elever i bygningen uden støjniveauet er særlig betydeligt. Vi er udfordret på vores trafikale muligheder. Der er op til skolestart (fra 7.30 til 8.00) virkelig store udfordringer med biler, afsætning samt cykler og elever der kommer gående til skole. Det er for mange ikke en tryg skolevej. Skoleledelsen får mange henvendelser herom, vi er i kontakt med miljø og teknik, men skoleledelsen oplever at der ikke kan forekomme en konstruktiv udvikling. Derudover har vi en del henvendelser fra beboerne, der bor på eller op til kirkebjerg Allé. 6

8 Fra alle lokaler er der mulighed for at komme ud i skolegårdsmiljøet. I stueplanet er der fra klasselokaler udgang til den store boldbane samt til skolegården mellem den nye bygning og den oprindelige bygning. De elever der har klasselokale i tårnene er der udgang til tagetagen. Tagetagen rummer primært et stort kunstgræsområde, hvor der er løbebaner, et udendørs udvidet naturfagligt område samt små forhøjninger. På Kirkebjerg Skole arbejder vi tydeligt med hele tiden at blive gode til at tage udgangspunkt i elevernes forudsætninger og muligheder for læring. Samtidig er fællesskaber væsentligt for Kirkebjerg Skole. Jeg synes, at skolens nye bygning er et arkitektonisk svar på en moderne skolebygning, hvor der er mulighed for alsidige undervisningsmetoder, differentieret udgangspunkt for læring og hvor elever med forskellige behov imødekommes. Samtidig er muligheder for bevægelse og fysisk udfoldelse tilgængeligt og oplagt. På sigt, og allerede fra august 2016, vil Kirkebjerg være en skole der målrettet har de fysiske muligheder der skal til på en moderne skole. I august 2016 vil vores hovedbygning stå klar. Den er helt renoveret og skal huse vores udskoling med alle de faciliteter der skal til. Samtidig får vi en aula, der åbner op for de muligheder et fællesskab indimellem kræver her kan vi være fælles om det der giver mening at være fælles om på kirkebjerg Skole. Derudover har vi et udeareal, der med sine mange niveauer udnytter pladsen og sammen med vores store idrætshal åbner op for muligheder for boldspil, atletik og leg. Endelig vil der i skoleåret 2016 også stå et hel håndværk og design lokale klar, hvilket åbner op for den æstetiske læreproces. Den aktuelle fysiske rammetilstand i indeværende skoleår Udover ovenstående, er Kirkebjerg skole i skoleår 2015/2016 påvirket af byggeriet. I den forbindelse er det værd at nævne, at vi ikke har mulighed for at læse fagene; madkundsskab og Håndværk og design. Det betyder, at vi dels læser madkundsskab på andre skoler og håndværk og design, søger vi, at klare på skolen selv. Dette har selvklart en indflydelse på lærernes arbejdsdag og på skolens økonomi. Men vi er i samarbejde med åben skole og med øvrige skoler både i vores område men også på Nørrebro området. Her har de været søde at hjælpe. Det har ikke været muligt for os at få hjælp af madhuset København, hvilket ellers havde været godt og oplagt. Derudover er vi grundet byggeriet i indeværende skoleår presset på; Personalerum samt forberedelsesrum. Jeg synes, at vi har fundet løsninger, der er holdbare, men ikke optimale. I skoleår 2016/2017 får vi masser af plads og gode muligheder. Ved starten af skoleår 2015/2016 har vi måtte bruge en del tid på at flytte ind i skolens nye bygning. Det har kostet af medarbejdernes samlet tid, men det har været givet godt ud, da medarbejderne har haft brug for at få etableret sig ordentligt inden den reelle skolestart. Op til sommerferien vil vi igen få en del opgaver med at flytte ud af den nye bygning og ind i vores nyrenoveret hovedbygning. 7

9 Kirkebjerg Skoles overordnet pædagogiske -og værdimæssige grundlag Vi ønsker, at Kirkebjerg skole er en skole, hvor der er sammenhæng mellem form og indhold og hvor der tages udgangspunkt i elevernes forudsætninger. Vi ønsker at være tydelige om at alle børn skal lære i fællesskaber. At fællesskabet er det bærende. At fællesskabet er båret af en grundværdi, hvor trivsel er et omdrejningspunkt. Trivsel går på tre ben; det personlige, det relationelle og det faglige. Børn skal være i trivsel for at udvikle sig optimalt. Læring er aktivt og bevidst og læring har sit afsæt i tydelige og tilpassede mål for alle elever, og læringen er afsættet for al aktivitet og organisering på skolen. Alle lærere og pædagoger er i læringsfællesskaber, hvor der arbejdes professionelt med organisering, gennemførelse, målsætning og evaluering af læringen. Skoledagene for eleverne skal give mening, og der er helheder og sammenhæng mellem fag, timer og det, der læres. Ovenstående betyder, at en skoledag for vores elever er organiseret fleksibelt og sættes ind i en kontekst, hvor læringen er det, der skal give bevidst mening for alle elever. Samarbejdet internt understøttes af samarbejdet med det omkringliggende miljø samt med forældrene. Der skal være en gensidig forståelse af den enkelte elevs forudsætninger for læring samt for udviklingen. Det pædagogiske grundlag er endnu ikke implementeret som et grundlag. Det er under udarbejdelse. Skoleudvikling på Kirkebjerg Skole Den danske folkeskole som organisation er i stor udvikling. Med folkeskolereformen 2014 er den danske folkeskole sat på dagsorden politisk og hos den brede befolkning. Der er et stigende krav om, at folkeskolen skal være tydelig i sin målsætning, lærernes arbejde har forandret karakter og professionelt samarbejde er blevet en forudsætning for kvalitet og arbejdsglæde. Vores oplevelse er, at disse forandringer er komplekse for medarbejderne og der er således øget behov for tydelighed, nærvær og samarbejde. Samtidig oplever vi, at forventningerne og dermed kompleksiteten for medarbejderne er stigende. Fagforeninger, kommunerne, forældre og elever er klar over målet med folkeskolen alle elever skal blive så dygtige som overhovedet muligt. Forandringskompleksiteten skal reduceres; der er brug for ro, mål og ledelse. Kirkebjerg Skole står, som alle andre skole i landet, overfor den udfordring, at være særlig gode til at implementere udvikling. Det vil sige, at vi hele tiden skal være opmærksomme på, at det at udvikle er en opgave i sig selv. Og det at være parat til udvikling er en opgave som skolerne skal være parat til. 8

10 I kommende skoleår har vi særlig fokus på to udviklingsindsatser. Vi vil have fokus på læringsmålstyret undervisning og på teamsamarbejde. Det betyder, at vi igennem skoleåret 2015/2016 vil arbejde fokuseret på at blive dygtigere til de to indsatser. Læringsmålstyret undervisning omhandler at planlægge og gennemføre sin undervisning ud fra læringsmål. At vi tager udgangspunkt i alle elevers forudsætninger for læring. Teamsamarbejde omhandler, at vi bliver organiseret konstruktivt i årgangsteam og vi i teams og i samarbejde bliver gode til at håndtere og planlægge den samlede undervisningsopgave (forældresamarbejde, undervisning, samtaler, forberedelse mm). Vi har i indeværende skoleår (2015/2016) 10 temaeftermiddage hvor vi arbejde med ovenstående to fokusområder. Til dette arbejde har vi to konsulenter fra FIT. Dette arbejde er tydeligt og vi søger som ledelse at tale alt ind i vores fokusområder dette med tanke på at reducere det komplekse der kan ligge i nærværende skoleudvikling. Ressourcecentret er en væsentlig faktor i udviklingen af ovenstående indsatser. Vi tror på, at skoleudvikling generelt vil foregå konstruktivt hos os, hvis ressourcecentret understøtter denne udvikling. Dette skal gøres igennem at ressourcecentret tydeliggøre betydningen af observationer og sparring således, at udviklingen i fremtiden skal foregå igennem vores uddannede vejledere. Ved en observations- og sparringskultur vil vores almenundervisning kvalificeres og lærere/pædagoger vil blive understøttet i den daglige undervisning. Kirkebjergs skoles store udfordring er at holde på eleverne. En for stor del af vores elever forlader skolen i forbindelse med overgangen fra mellemtrin til udskolingen. Mange af de elever der forlader skolen skrives ind på privatskoler. Vi skal derfor have fokus på: Være konkurrencedygtige ift. Privatskolerne Brande os selv og være synlige og tydelige om, hvem vi er Være tydelige om vores daglige arbejde med fokus på trivsel (fagligt, socialt og relationelt) Være åbne i dialog med hinanden og forældrene Sørge for at vores skole er attraktiv At skolevejen til/fra skole er tryg og sikker da tryghed og sikkerhed vil gøre os attraktive. Kvalificere vores almenundervisning 9

11 Faglighed Dette afsnit har fokus på elevernes faglige kompetencer. Nationalt er der i forbindelse med Folkeskolereformen stillet som mål, at: Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige som de kan Dette mål knytter særligt an til det første af de fem pejlemærker, der i København er vedtaget for folkeskolen, nemlig at: Alle elever skal være dygtigere Udgangspunktet er, at alle børn skal blive så dygtige, som de kan. Det gælder både fagligt, personligt og socialt. Livsduelighed, demokratisk dannelse og medborgerskab bliver her centrale begreber. I det følgende belyses elevernes faglige kompetencer med henholdsvis deres karakterer ved folkeskolens 9.-klasseprøve og udviklingen på skolen i de nationale test, der gennemføres i læsning og matematik på i alt fem klassetrin op igennem skoletiden (2., 3., 4., 6. og 8. klassetrin). Desuden præsenteres skolens samlede kompetencedækning i undervisningen, samt hvordan den fordeler sig på de enkelte klassetrin. Resultater fra test og prøver giver naturligvis hverken et fyldestgørende billede af alle de kompetencer, eleverne tilegner sig, eller hvad de lærer igennem deres skoletid. Men det giver en indikation på skolens udvikling, om det lykkes at flytte eleverne i en positiv retning og om skolen samlet set bevæger sig i den rigtige retning. Karakterer ved folkeskolens 9.-klasseprøve Den første tabel viser gennemsnitskaraktererne ved folkeskolens 9.-klasseprøve Dernæst vises karaktererne i de enkelte discipliner i de bundne prøver. Afslutningsvis vises skolens gennemsnit over en 3-årig periode ( ) sammenholdt med det gennemsnit, som man med udgangspunkt i elevernes sociale baggrund (socioøkonomisk korrektion) vil kunne forvente, at skolen opnåede. Tabel 2: Gennemsnitskarakter i de bundne prøver Bundne prøver Skolen (BUF) 1 7,1 5,4 6,0 7,4 København (BUF) 6,3 6,5 6,4 6,7 Landsplan (UVM) 6,5 6,7 6,7 7,0 Karaktergennemsnittet inkl. specialklasserække er 6,8. 1 Inkluderer ikke specialklasserækker. 10

12 Tabel 3: Karakterer i de enkelte fag/discipliner Gennemsnit (BUF) Dansk læsning 7,1 5,5 5,9 5,9 Dansk retskrivning 6,4 4,1 4,1 6,7 Dansk skriftlig 6,8 5,8 5,6 7,3 Dansk mundtlig 8,0 5,8 7,5 8,8 Matematiske færdigheder 7,6 5,4 6,6 7,0 Matematisk problemløsning 6,6 5,4 5,5 6,6 Engelsk mundtlig 7,6 7,2 6,3 8,4 Fysik/ kemi 7,1 6,2 7,1 8,2 Tabel 4: Socioøkonomisk korrektion af bundne prøver Karakterer, bundne prøver (UVM) Skolens gennemsnit fra ,3 Skoler med samme elevsammensætnings gennemsnit Statistisk signifikant 7,0 Ja Ved 9.-klasseprøverne har Kirkebjerg Skolens elever i år haft flotte resultater sammenlignet med de sidste tre år. Fra 2012 til 2013 var der en betragtelig tilbagegang, som blev delvist fastholdt i 2014, men den er nu helt indhentet. Det samlede gennemsnit på 7,4 ved årets afgangsprøver ligger 1,4 karakterpoint over resultatet fra 2014, og det ligger også over det tidligere niveau fra Ser vi på gennemsnitskaraktererne i de enkelte fag, er der fremgang i alle fag undtagen læsning, hvor niveauet er det samme som sidste år. Sammenligner man resultaterne over en treårig periode( ) med de resultater fra skoler med en lignende (afgangs)elevsammensætning havde i gennemsnit, ligger resultaternefor Kirkebjerg Skole under resultaterne for de sammenlignelige skoler.forskellen på 0,7 karakterpoint er statistisk signifikant og kan ikke forklares medtilfældige udsving over årene og i elevgruppen. Det er også på denne baggrund særdelespositivt, at skolen i år har en fremgang til 7,4 hvilket ligger væsentligt over skolens gennemsnit de tre foregående år. 11

13 Elevernes præstationer i de nationale test I det følgende viser vi, hvordan eleverne har præsteret i de nationale test. Tabel 5 viser, hvordan elevernes præstationer forholder sig til den nationalt definerede målsætning om, at mindst 80 % af eleverne skal klare sig godt eller bedre end det. Desuden viser tabellen, om der har været en positiv eller negativ udvikling fra det foregående år med enten en pil op eller en pil ned. Tabel 6 og Tabel 7 viser, om andelen af elever, der klarer sig fremragende er steget samt om andelen af elever, hvis præstationer kan defineres som mangelfulde eller ikke tilstrækkelige er faldet. Det er vigtigt at være opmærksom på, at det ikke er de samme elever, der testes fra år til år. En udvikling kan derfor både skyldes skolens indsats og forskelle på elevgrupperne fra år til år. Tabel 5: Udviklingen i andelen af elever med gode resultater i læsning og matematik Disciplin/klassetrin (UVM) Udvikling fra 2013 til 2014 Udvikling fra 2014 til 2015 Gode til læsning 2. klasse Nej Gode til læsning 4. klasse Ja Gode til læsning 6. klasse Nej Gode til læsning 8. klasse Nej Gode til matematik 3. klasse Gode til matematik 6. klasse Nej Nej Lever skolen op til resultatmålet om at 80 % af eleverne skal have gode resultater i 2015? Tabel 6: Udviklingen i andelen af de allerdygtigste elever i læsning og matematik Disciplin/klassetrin (UVM) Er andelen af dygtige elever steget i 2014? Læsning 2. klasse Nej Nej Læsning 4. klasse Nej Ja Læsning 6. klasse Nej Ja Læsning 8. klasse Nej Ja Matematik 3. klasse Ja Nej Matematik 6. klasse Nej Ja Er andelen af dygtige elever steget i 2015? 12

14 Tabel 7: Udviklingen i andelen af elever med dårlige resultater i læsning og matematik Disciplin/klassetrin (UVM) Er andelen af elever med dårlige resultater reduceret i 2014? Læsning 2. klasse Nej Ja Læsning 4. klasse Ja Ja Læsning 6. klasse Ja Nej Læsning 8. klasse Ja Nej Matematik 3. klasse Ja Ja Matematik 6. klasse Nej Ja Er andelen af elever med dårlige resultater reduceret i 2015? Ser vi på resultaterne i de nationale test, er de positive i den forstand, at skolen i en af de seks test, læsning på 4. klassetrin, har nået det nationale mål om, at minimum 80 % af eleverne skal præstere godt eller bedre end det i testene. Det er i lyset af skolens resultater ved 9. klasseprøven og elevgruppen som sådan meget muligt, at skolen i de kommende år kan nå målet i flere af testene. Ser vi på udviklingen over de sidste to år, er den hverken entydigt positiv eller negativ. Skolen fastholder overvejende niveauet fra sidste år, men der er positive tendenser i forhold til målet om at øge andelen af rigtigt dygtige elever, hvor skolen er gået frem i fire ud af seks test. Det samme gælder målet om at reducere andelen af elever, der præsterer mangelfuldt eller ikke tilstrækkeligt i testene. Her er skolen gået frem i fire ud af seks test, og den positive udvikling følger i to af testene, læsning 4. klasse og matematik 3. klasse, efter en tilsvarende positiv udvikling sidste år. Kompetencedækning De følgende tabeller viser, hvor stor en andel af undervisningen på skolen, der foretages af lærere med de relevante kompetencer, dvs. undervisningsfag eller tilsvarende kompetence. Der ses både på den samlede kompetencedækning på skolen og på kompetencedækningen i undervisningen på de enkelte klassetrin. Tabel 8: Kompetencedækning Kompetencedækning 2 samlet (UVM) 2012/ / /2015 Skolen 73,8 % 72,0 % 74,1 % København 73,5 % 79,4 % 80,2 % Landsplan 79,6 % 80,4 % 80,6 % 2 Udregnet af UVM kun beregnet for almenklasser og almenskoler 13

15 Tabel 9: Kompetencedækning pr. klassetrin Kompetencedækning pr. klassetrin (UVM) 2014/ klasse 82,0 % 2. klasse 81,0 % 3. klasse 45,2 % 4. klasse 60,8 % 5. klasse 62,6 % 6. klasse 82,8 % 7. klasse 77,0 % 8. klasse 94,7 % 9. klasse 92,8 % Skolen har en samlet kompetencedækning på 74,1 %, hvilket ligger noget under niveauet for byen samlet set. Skolens kompetencedækning har i skoleåret 2014/15 betydet, at en relativt stor del af undervisningen på især 3., 4. og 5. klassetrin blev varetaget af lærere, der hverken havde det relevante undervisningsfag eller tilsvarende kompetencer. Størst kompetencedækning har der været på 8. og 9. klassetrin. Det er et nationalt mål, at skolerne frem mod 2020 skal opnå fuld kompetencedækning svarende til, at 95 % af undervisningen bliver varetaget af lærere med det relevante undervisningsfag eller tilsvarende kompetencer. Derfor er der også for Kirkebjerg Skole såvel som for resten af byens skoler en udviklingsopgave på dette område. Det viser tallene om faglighed Skolen har haft en markant fremgang ved folkeskolens afgangsprøver i år. Det er særdeles positivt især i lyset af, at skolen samlet set over en treårig periode ( ) har haft lavere resultater end andre skoler med en tilsvarende (afgangs)elevsammensætning. Da forskellen imellem skolens resultater og resultaterne for de sammenlignelige skoler er statistisk signifikant, kan den ikke forklares med tilfældige udsving eller statistisk usikkerhed. Skolens resultater i de nationale test er hverken entydigt gode eller dårlige. Men der er dog flerepositive tendenser, som kan indikere, at skolen også fremadrettet kan fastholde den fremgang, der har været i år. Ser vi på kompetencedækningen i undervisningen peger den på en vigtig udviklingsopgave for skolen. Skolens kompetencedækning var i skoleåret 2014/15 på 74,1 %, hvilket ligger et stykke fra det nationale mål om, at skolerne frem mod 2020 skal opnå fuld kompetencedækning svarende til, at 95 % af undervisningen varetages af en lærer med det relevante undervisningsfag eller tilsvarende kompetencer. Skolens vurdering og indsatser Resultaterne ved 9. klasseprøven i 2015 viser en tydelig fremgang for skolen. Dette i stort set alle fag på nær læsning. 14

16 Vi ligger i vores samlede karaktergennemsnit noget over de skoler, vi kan sammenligne os med og en del over vores egne resultater fra 2013 og Derimod er vores resultater for 2012 og 2015 i grove træk sammenlignelige, med mest markante afvigelser i fagene: læsning, Dansk skriftligt og fysik/kemi. De store forskelle på resultaterne i 2012 og 2015 på den ene side og resultaterne på den anden side kalder først og fremmest på en forklaring, som vi i grove træk vil forsøge at skitsere nedenfor. Dernæst danner de også baggrund for, at skolen i 2014 kom på faglig handlingsplan, hvilket har affødt et større udviklingsarbejde på skolen og resulteret i en række indsatser, som vi også kort vil redegøre for. Skolen har i de senere år haft en række udfordringer i relation til økonomi, byggeri, folkeskolereformen og lærernes ændrede arbejdstidsregler samt elevtal. Den vigtigste enkeltstående udfordring med direkte konsekvens for afgangsprøveresultaterne mener vi imidlertid er den udvikling i forhold til til- og fragang af elever i udskolingen over de sidste år. Ser vi på elevgruppen over de senere år, så udmærker afgangseleverne i 2012 og 2015 sig ved, at en meget stor del af dem havde haft hele deres skoleliv på Kirkebjerg Skole. Omvendt var der for de årgange, der gik til 9. klasseprøven i 2013 og 2014 en stor udsivning i løbet af udskolingen, primært til privatskoler, som åbner ekstra klasser i udskolingen. Det skabte ustabilitet for de tilbageværende elever, og samtidig kom der mange nye til i løbet af udskolingen med andre erfaringer og vilkår for at gøre deres skoleliv. For ikke at miste for mange elever i udskolingen med deraf følgende ustabilitet og dominoeffekter er det nødvendigt, at skolen er konkurrencedygtig med de privatskoler, der ligger i området. På denne baggrund har skolen i tæt samarbejde med skolebestyrelsen gennemført en ny organisering af udskolingen, som nu har fungeret i tre år nu. 9. årgang her til sommer 2016 bliver den første årgang der har gennemført hele sin udskoling i den ny organisering. Vi er ved at evaluere den ny organisering, for at vurdere om hensigterne fungerer, hvorledes status er og om der skal foregå justeringer i fremtiden. I indeværende skoleår er skolen i en god udvikling. Vi har valgt (jf. den faglige handleplan) at have fokus på læringsmålsorienteret undervisning og på det professionelle teamsamarbejde. Dette fordi vi mener, at vi igennem fokus på de to områder og en kvalificering af dem, vil kunne skabe en kulturforandring og et fælles sprog, som er vigtigt i en udvikling. Hvad angår resultaterne af de nationale test er vi tilfredse med de positive tendenser, der er. Vi er på skolen i gang med at implementere en mere systematisk anvendelse af data i den faglige ledelsesdialog, hvor vi både inddrager data fra test og trivselsmålinger mv. I dialogen med lærerne, som også gerne inddrager aktører fra skolens ressourcecenter søger vi, bl.a. på baggrund af data, at komme tæt på alle elevernes læring og drøfte læring såvel som opfølgning ud fra elevernes forudsætninger og potentialer. I ressourcecentret arbejder vi på at skabe en læringskultur og en understøttende kultur, der er præget af observationer og sparring da vi mener denne kultur er en forudsætning for at udvikle og komme tæt på alle elevers læring og hele tiden udvikle læringen i undervisningen. Hvad angår tallene for kompetencedækningen i undervisningen har vi på skolen kunnet konstatere, at der ikke er blevet registreret helt konsekvent i de systemer, som opsamler andelen af undervisning, der 15

17 varetages af lærere med de relevante linjefags- eller tilsvarende kompetencer. De reelle tal for kompetencedækningen er simpelt hen højere end det, der fremgår. Der er nu taget hånd om denne registrering, og data skulle derfor fremadrettet kunne give et mere retvisende billede af, hvor stor en del af undervisningen, der varetages af lærere med det relevante undervisningsfag eller tilsvarende kompetencer og hvor tæt skolen i den forbindelse er på målet om fuld kompetencedækning. Som nævnt har skolen aktuelt en faglig handlingsplan, som skolen følger og arbejder efter i de kommende år. Der indgår en række del-indsatser i handlingsplanen, men de væsentligste overskrifter er: Styrkelse af elevernes læringsprocesser samt faglige, personlige og relationelle trivsel Understøttelse af organisatorisk læring og implementering af synlig læring i praksis Systematik i den faglige ledelse 16

18 Chancelighed Dette afsnit sætter spot på Kirkebjerg Skole i forhold til at sikre alle elever lige chancer uanset egne og forældrenes baggrund og ressourcer. Det er en særligt prioriteret opgave for skolerne at mindske den betydning, børnenes baggrund har, og det indgår som et af de i alt fem pejlemærker for folkeskolen, at: Betydningen af social og etnisk baggrund skal mindskes. Der skal ikke udskilles flere elever til segregerede tilbud I København er der en særlig udfordring i at mindske betydningen af social og etnisk baggrund i forhold til faglige resultater, uddannelsesparathed og generel livsduelighed. Samtidig er det vigtigt, at så mange som muligt bevares i folkeskolens brede fællesskab. Dette hænger sammen med et af de tre nationale mål for folkeskolen efter hvilket: Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater For at illustrere skolens evne til at skabe bedre chancelighed for eleverne anvendes der i dette afsnit data, som også bruges andre steder i rapporten, særligt resultaterne fra folkeskolens 9.-klasseprøver. I dette afsnit anvendes data i en chancelighedskontekst, og der er således fokus på, hvordan de fagligt svageste elever klarer sig i forhold til gennemsnittet på skolen, samt hvordan det går for de tosprogede elever. Indikatorer på chancelighed De følgende tabeller viser på forskellig vis, hvordan skolen lykkes med at få de svageste eller potentielt svage elevgrupper med. Tabel 10 viser, hvordan de 20 % dårligst præsterende har klaret sig ved folkeskolens 9.-klasseprøver sammenholdt med gennemsnittet. Tabel 11 viser, hvordan de tosprogede elever klarer sig i forhold til gennemsnittet. Dernæst viser Tabel 12, hvor stor en andel af eleverne, der har fået karakteren 2 eller derover i dansk og matematik. Det samlede tal giver ikke altid 100 %, da der bag enkelte procents afvigelser kan ligge sygdom og fritagelse mv. I nogle tilfælde kan andelen af elever, der ikke er gået op til alle prøver, pege på et muligt problem. Omvendt kan et lavere samlet resultat for skolen i nogle tilfælde også netop skyldes, at det er lykkedes at få en større andel af eleverne (også de svage elever) til at gå op til alle prøver, hvorved det samlede resultat vil blive lavere. 17

19 Tabel 10: Karakterer ved folkeskolens 9.-klasseprøve de 20 % fagligt svageste Gennemsnit i bundne prøver (BUF) Skolen - alle elever 5,4 6,0 7,4 Skolen - Karaktergennemsnit for de 20 % fagligt svageste elever København - Karaktergennemsnit for de 20 % fagligt svageste elever 2,3 2,6 4,2 2,7 2,7 3,0 Tabel 11: Karaktergennemsnit ved bundne prøver ved folkeskolens 9.-klasseprøve tosprogede elever Karakterer uden specialklasse (BUF) Skolen - alle elever 5,4 6,0 7,4 Skolen - tosprogede elever 4,1 4,1 6,0 Gennemsnittet i København for tosprogede elever er 5,35 inkl. specialskole og specialklasse(uden er det 5,4). Tabel 12: Andel af eleverne med karakteren 2 eller derover i dansk og matematik Andel elever, der opnåede karakteren 2 eller derover (BUF) Skolen - andel elever med minimum karakteren 2 i både dansk og matematik København - andel elever med minimum karakteren 2 i både dansk og matematik 92,5 % 83,6 % 90,2 % 100,0 % 87,0 % 87,5 % 85,1 % 90,6 % Andelen af skolens elever der har over 2 i gennemsnit inkl. specialklasserækken er 92,5 %. Det viser tallene om chancelighed Kirkebjerg Skole har især i forhold til resultaterne for de 20 % fagligt svageste haft en flot fremgang fra sidste år til i år. Der har for denne gruppe elever været en fremgang på 1,6 karakterpoint, hvilket er mere end den samlede fremgang i skolens gennemsnit. Samtidig har de tosprogede elever i år fået næsten to karakterer (1,9 karakterpoint) højere end de tosprogede elever sidste år, og i modsætning til sidste år, er der i år ikke nogen elever på skolen, som får under 2 i dansk eller matematik. Resultaterne tyder på, at skolen især har arbejdet på at løfte niveauet nedefra, og det betyder, at man ikke på 3 Tabellen indeholder ikke resultater for specialklasseelever 4 Der er kun anvendt data fra almenelever fra folkeskolens 9.-klasseprøve 2012, 2013, 2014 og Der er udelukkende medtaget karaktergennemsnit for tosprogede elever, hvis der har været minimum 5 tosprogede elever til afgangsprøverne. 5 Kræver at alle bundne prøver i dansk og matematik er taget 18

20 Kirkebjerg Skole kan tale om en selvstændig chancelighedsproblematik. Resultaterne giver dog også anledning til at overveje, om den store fremgang på dette felt alene skyldes skolens indsats eller om både de tosprogede elever og den svage elevgruppe generelt har ændret sig på den måde, at disse elever har bedre forudsætninger i udgangspunktet end de svage elever de foregående år har haft. Skolens vurdering og indsatser På mange måder kan vurderingen, igennem tabel 10, 11, 12, vedr. chancelighed indlæses i ovenstående vurderinger til afsnittet vedr. faglighed: Resultaterne giver dog også anledning til at overveje, om den store fremgang på dette felt alene skyldes skolens indsats eller om både de tosprogede elever og den svage elevgruppe generelt har ændret sig på den måde, at disse elever har bedre forudsætninger i udgangspunktet end de svage elever de foregående år har haft. Vurderingen kan vi bruge igennem mange forklaringer. Både ved fremgang og nedgang i forhold til resultater. Herudover skal det tilføjes, at vi har store udfordringer med den andel af især fler-sprogede elever, som vi får midt i et skoleforløb. Procentdelen af vores flersprogede elever er ikke stor, men gruppen vi har, kommer oftest ind midt i et skoleforløb. De udfordringer vi her har er af faglig, relationel og personlig karakter og kræver et tydeligt fokus. I skoleåret 2014/2015 har vi organiseret os således at en lærer (sprogvejleder) har haft til opgave at vejlede/guirde vores flersprogede elever i at gå til prøver, og i at læse op til prøverne. Vi håber og regner med, at denne faglig-fokus indsats haft en virkning, og vi har således ogsåtænkt den ind i dette skoleår. 19

21 Ungdomsuddannelse Dette afsnit sætter fokus på, hvad der sker med eleverne, når de går ud af skolen efter 9. klasse. I København er det målet, at: Alle elever skal gennemføre en ungdomsuddannelse Det er nationalt målsat, at 95 % af en årgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Opgaven for folkeskolen er derfor at give eleverne gode kundskaber, udvikle og bevare deres lyst til at lære og hjælpe dem til at træffe de rigtige valg, således at de er i stand til at påbegynde og fuldføre en ungdomsuddannelse. For at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse er de faglige kompetencer, jf. det foregående afsnit, naturligvis af afgørende betydning. Men det er også væsentligt at følge, om eleverne kommer i gang med en ungdomsuddannelse og om de fastholdes i ungdomsuddannelsesforløbet. Tallene i dette afsnit afspejler derfor, hvilken uddannelsesmæssig vej skolens elever går efter afslutningen af 9. klasse. Der ses på, hvor uddannelsesparate eleverne vurderes at være, mens de stadig er på skolen. Så ses der på, hvor eleverne er 3 måneder efter afslutning af 9. klasse. Og endelig ses der på, hvor de er 15 måneder efter. Det er særligt relevant at se på, hvor eleverne befinder sig efter 15 måneder, fordi det erfaringsmæssigt er en god indikator for, hvor stor en andel af eleverne, der i sidste ende kommer til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Indikatorer på overgang til ungdomsuddannelse Tabel 13 viser, hvor mange af eleverne i 8. klasse, som skolen og Ungdommens Uddannelsesvejledning har vurderet til at være uddannelsesparate efter 9. klasse. Nogle elever vil blive uddannelsesparate uden særlige tiltag, mens andre enten af faglige eller personlige/sociale årsager vil have behov for særlige tiltag for at blive uddannelsesparate. Elever der ikke er parate til at foretage et valg til en ungdomsuddannelse, vil anses som værende ikke uddannelsesparate. I Tabel 14 viser vi, hvordan eleverne fordeler sig 3 måneder efter, at de er gået ud af 9. klasse. Tabel 15 viser, hvor eleverne befinder sig 15 måneder efter afsluttet 9. klasse. Det er vigtigt at være opmærksom på, at der i Tabel 14 er tale om de samme elever, der indgår i de aktuelle afgangsprøver, mens der i Tabel 15 er tale om afgangselever fra sidste år. Tabel 13: Elevernes foreløbige uddannelsesparathedsvurdering Elevernes uddannelsesparathedsvurdering i 8.klasse pr (BUF) 6 Andel Andelen, der er parat til en ungdomsuddannelse 69,1 % Andelen, der ikke er parat grundet faglige årsager 23,6 % Andelen, der ikke er parat grundet personlige og sociale årsager 7,3 % Samlet var der 38 %, som var vurderet ikke uddannelsesparate i København. 6 Tallene i tabellen angående uddannelsesparathedsvurdering inkluderer specialklasseelever. Summerer de tre kategorier ikke til 100 % skyldes det, at ikke alle skolens elever er uddannelsesparathedsvurderet 20

22 Tabel 14: Elevernes placering 3 måneder efter afsluttet 9. klasse Elevernes placering 3 måneder efter afsluttet 9. klasse (BUF) Andel fra 9. klasse i 2013/14 Andel fra 9. klasse i 2014/15 7 Andelen, der er i gang med en gymnasial uddannelse 23,8 % 33,3 % Andelen, der er i gang med en erhvervsfaglig uddannelse 4,8 % 3,0 % Andelen der er i gang med anden ungdomsuddannelse 0 % 1,5 % Andel i ungdomsuddannelse i alt 28,6 % 37,9 % Andelen, der er i gang med i 10. klasse, eventuelt på efterskole 66,7 % 51,5 % Andelen der fortsætter i forberedende og udviklende aktiviteter 8 4,8 % 9,1 % I ovenstående tabel indgår i alt 66 afgangselever for skoleåret 2014/15. Samlet i København var der 45,1 %, som var i gang med en ungdomsuddannelse 3 måneder efter afslutning fra 9. klasse, 45,2 % der var i gang med 10.klasse og 8,4 %, der var i gang med forberedende aktiviteter. Tabel 15: Elevernes placering 15 måneder efter afsluttet 9. klasse Elevernes placering 15 måneder efter afsluttet 9. klasse (BUF) Andel fra 9. klasse i 2012/13 Andel fra 9. klasse i 2013/14 9 Andelen, der er i gang med en gymnasial uddannelse 61,1 % 64,3 % Andelen, der er i gang med en erhvervsfaglig uddannelse 20,4 % 26,2 % Andelen der er i gang med anden ungdomsuddannelse 0 % 0 % Andel i ungdomsuddannelse i alt 81,5 % 90,5 % I ovenstående tabel indgår i alt 42 afgangselever for skoleåret 2013/14. Samlet i København var der 83,9 % som var i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter afslutning fra 9. klasse. Det viser tallene for ungdomsuddannelse På Kirkebjerg Skole er der 69,1 % af eleverne i 8. klasse i skoleåret 2014/15, som er vurderet foreløbige uddannelsesparate i 8. klasse. Det er over gennemsnittet for København, og viser elevernes parathed i forhold til at påbegynde en ungdomsuddannelse. Det er en opgave for skolen i samarbejde med Ungdommens Uddannelsesvejledning at sikre at de elever, som er vurderet ikke uddannelsesparate, bliver uddannelsesparate inden udgangen af 9. klasse. Her skal eleverne være uddannelsesparate for at 7 Der er 1 elev(er), der er fraflyttet Københavns Kommune. Disse elever tælles ikke med i tabellen. 8 Dækker over produktionsskole, praktik, ophold i udlandet, AVU, HF-enkeltfag, højskoler m.m. 9 Der er 2 elev(er), der er fraflyttet Københavns Kommune. Disse elever tælles ikke med i tabellen. 21

23 kunne søge videre på en ungdomsuddannelse. Der er en stigning fra 2013/14 til 2014/15 i andelen af elever, som er i gang med en ungdomsuddannelse 3 måneder efter 9. klasse. Det skyldes primært, at der er flere elever, der er gået i gang med en gymnasial uddannelse og færre, der er gået videre i 10. klasse eller på efterskole. Der er en positiv udvikling i andelen af elever, som er i gang med en ungdomsuddannelse efter 15 måneder. Blandt de elever der gik i 9. klasse i 2013/14, var 90,5 % i gang med en ungdomsuddannelse, hvor det året før, var 81,5 %. Det ligger over gennemsnittet for København, og omfatter, at der både er flere, der er i gang med en gymnasial uddannelse og flere der i gang med en erhvervsfaglig uddannelse. Andelen af elever, der er i gang med en erhvervsfaglig uddannelse er på 26,2 %, hvilket især i lyset af det nationale mål om, at 25 % af de unge skal vælge denne type uddannelse er et godt resultat. For at fastholde den gode tendens, bør skolen fortsætte indsatsen for, at flere får øjnene op for og vælger at fortsætte på en ungdomsuddannelse efter 9. klasse. Skolens vurdering og indsatser Tabel 13, 14 og 15 viser at udviklingen er god. Vi vil fremadrettet have fokus på at stabilisere den gode udvikling. Dels i måden vi parathedsvurderer vores elever og dels i måden vi leverer elever videre på. Herunder hvorledes vi klæder vores elever på og hvor tydeligt vores samarbejde med forældre og UU vejleder er herom. Den gruppe elever der vurderes ikke uddannelsesparate, skal vi i fremtiden være skarpe på. Vi skal være tydeligere på, hvorledes en handleplan for dem kan se ud, følges op og aktiveres. Målet er naturligvis, at den gruppe elever i sidste ende får de samme forudsætninger som den øvrige gruppe elever. 22

24 Trivsel Dette afsnit har fokus på elevernes trivsel og oplevelse af at gå i skole. Trivsel er både vigtigt i sig selv, og så er den en vigtig medvirkende faktor for elevernes motivation og generelle engagement i skolen. Derfor er et af de fem pejlemærker for de Københavnske skoler også, at: Alle elever skal have et godt skoleliv, hvor de trives Eleverne tilbringer ti betydningsfulde år af deres liv i skolen. Her skal de trives og udvikle sig. De skal opleve en glæde ved at gå i skole, der motiverer og understøtter deres læring. I forbindelse med folkeskolereformen er det besluttet nationalt at følge og dokumentere udviklingen i elevernes trivsel. Derfor gennemføres der fra 2015 nationale trivselsmålinger blandt alle elever. Skolens resultater fra den nationale trivselsmåling danner grundlag for den første del af redegørelsen for, hvordan eleverne på skolen trives. Den anden del af redegørelsen for elevernes trivsel baserer sig på skolens registrering af elevfravær. I lighed med medarbejdersygefravær kan elevernes sygefravær nemlig benyttes som indikator for trivsel, da der kan være sammenhæng mellem et højt elevfravær og elevernes trivsel. Samtidig er det velkendt, at fravær i sig selv kan medvirke til dårligere trivsel. Det gælder både for den enkelte, som kan marginaliseres mere og mere jo mere vedkommende er væk, og for fællesskabet, som også påvirkes af enkeltindividers mere eller mindre systematiske fravær. Måling af elevernes trivsel Den nationale trivselsmåling er gennemført for første gang i foråret Data herfra vil altså udelukkende være et udtryk for en baseline-måling. Der er ikke sammenlignelige, historiske data på dette område. I foråret gav man elever på klassetrin ét spørgeskema med 20 spørgsmål og eleverne på klassetrin et andet spørgeskema med 40 spørgsmål. For de yngste elever er der ikke blevet udviklet indeks, og derfor er det for overskueligheden skyld alene valgt at medtage resultaterne på ét spørgsmål blandt de små, nemlig om de er glade for deres skole. Netop dette spørgsmål er erfaringsmæssigt en god indikator for elevernes overordnede trivsel, da dette spørgsmål også indgik i København Kommunes egen trivselsmåling blandt eleverne Københavnerbarometeret. Tabel 16: Er du glad for din skole klassetrin Er du glad for din skole? (UVM) Nej Ja lidt Ja meget Skolens elever 1 % 29 % 70 % Gennemsnit i København 2 % 26 % 71 % For de ældste elever er de mange spørgsmål og svar blevet samlet i 4 indeks, et for social trivsel, et for faglig trivsel, et for støtte og inspiration i undervisningen og et for ro og orden. Svarene på 23

25 de fire indeks er opdelt fra 1-5, hvor 1 repræsenterer den ringeste trivsel, mens 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Tabel 17: Social trivsel Social trivsel (UVM) Skolens elever 0,8 % 6,3 % 32,8 % 60,1 % Gennemsnit i København 1 % 7 % 36 % 56 % Tabel 18: Faglig trivsel Faglig trivsel (UVM) Skolens elever 1,1 % 7,9 % 61,1 % 30,0 % Gennemsnit i København 1 % 10 % 59 % 31 % Tabel 19: Støtte og inspiration i undervisningen Støtte og inspiration i undervisningen (UVM) Skolens elever 4,2 % 27,4 % 60,4 % 7,9 % Gennemsnit i København 5 % 30 % 55 % 11 % Tabel 20: Ro og orden Ro og orden (UVM) Skolens elever 1,0 % 17,0 % 60,2 % 21,7 % Gennemsnit i København 2 % 17 % 58 % 23 % Elevfravær I Tabel 21 vises elevernes gennemsnitlige fravær i dage ud af det enkelte skoleår (der i alt består af 200 dage). Det samlede gennemsnitlige elevfravær på Københavns skoler var i skoleåret 2014/15 på 13,1 dag. København ligger imidlertid højere end både landsplan og andre sammenlignelige byer (de seks største byer i Danmark). Det er en vigtig oplysning, når man skal vurdere, om det samlede fravær på den enkelte skole er rimeligt og forventeligt eller kræver særlige indsatser. 24

26 Tabel 21: Elevernes fravær i dage Skolens gennemsnit (BUF) 2012/ / /15 Elevfravær i alt i dage 11,3 10,9 11,3 Det gennemsnitlige elevfravær for alle elever, inkl. specialklasser er 11,7 dage i skoleåret 2014/15. Det viser tallene for trivsel Når det gælder elevernes trivsel ligger Kirkebjerg Skole på niveau med byen generelt eller lidt over. Det gælder spørgsmålet til de yngste elever (0.-3. klasse), om hvor glade de er for deres skole, hvor 70 % af eleverne svarer, at de er meget glade for deres skole, mens 29 % er lidt glade for at deres skole og kun 1 % af eleverne svarer nej til at være glade for deres skole. Det gælder social trivsel, hvor næsten 93 % af de ældre elever (4.-9. klasse) placerer sig i den positive ende af svarskalaen. Det gælder faglig trivsel, hvor 91,1 % placerer sig i den positive ende af svarskalaen, og det gælder ro og orden, hvor næsten 82 % af eleverne placerer sig i den positive ende. Skolen ligger også en anelse mere positivt end byen generelt, når det gælder støtte og inspiration i undervisningen, men når over 30 % af eleverne (31,6 %) svarer i den negative ende af svarskalaen på de spørgsmål, der ligger under dette tema, er det et opmærksomhedspunkt. Skolen har haft en lille stigning i elevfraværet fra 2014 til 2015, så fraværet nu er på 11,3 dage. Det er under byens samlede gennemsnit på 13,1 dage, men da byens gennemsnit er højt, både sammenlignet med landsgennemsnittet og de storbyer, København normalt sammenligner sig med, kan skolens elevfravær ikke i sig selv betragtes som lavt. Der er derfor en opgave for skolen i fortsat at arbejde målrettet med årsager til fravær såvel som systematiske indsatser for at holde det nede. Skolens vurdering og indsatser Generelt viser resultaterne, at vores elever er i trivsel. De ligger på niveau med bygennemsnittet og over bygennemsnittet. Vi arbejder hele tiden med at trivsel er en væsentlig faktor for udvikling, og at trivsel går på tre ben; det relationelle, det personlige og det faglige. Derfor er resultater som ovenstående væsentlige for os. Samtidig er en positiv overraskelse, at vi opnår så gode resultater på ro og orden, da vi som skole igennem fem år har været i byggeri, byggeplads og den uro der følger med. Vi vil fortsætte med de tiltag vi har vedr. den relationelle og den personlige trivsel. Samtidig fortsætter vi med at følge elevfraværet tæt. Vi håber på bedre resultater herigennem. Vi har for højt et elevfravær. Generelt. Vi har derfor et samarbejde med fraværskonsulenterne i kommunen. Derudover samarbejder skoleledelsen med vores inklusionsvejleder om at følge alle elevers fravær tæt. I den forbindelse er det plukvise fravær, der bekymrer os, herunder hvad årsagerne til dette og hvordan vi kan komme tættere på de problemer, der ligger bag. Desværre hænger tingene sammen her, og de elever der er udfordrede fagligt og relationelt er typisk også dem, der har en stigende fraværsudfordring. 25