Kvalitetsrapport 2015

Transkript

1 Kvalitetsrapport 2015 for Oehlenschlægersgades Skole KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2015

2 Indhold Indledning... 2 Nøgletal... 4 Skolens beskrivelse... 5 Faglighed... 9 Karakterer ved folkeskolens 9.-klasseprøve... 9 Elevernes præstationer i de nationale test Kompetencedækning Det viser tallene om faglighed Skolens vurdering og indsatser Chancelighed Indikatorer på chancelighed Det viser tallene om chancelighed Skolens vurdering og indsatser Ungdomsuddannelse Indikatorer på overgang til ungdomsuddannelse Det viser tallene for ungdomsuddannelse Skolens vurdering og indsatser Trivsel Måling af elevernes trivsel Elevfravær Det viser tallene for trivsel Skolens vurdering og indsatser Tillid og attraktivitet Forældrenes til- og fravalg af skolen Medarbejdernes trivsel og sygefravær Det viser tallene om tillid og attraktivitet Skolens vurdering og indsatser

3 Indledning Kvalitetsrapport 2015 for Oehlenschlægersgades Skole giver læseren et samlet overblik over en række forskellige områder, der alle betyder noget for vurderingen af skolens kvalitet. Rapporten er bygget op med en generel beskrivelse af skolen, hvorefter skolens kvalitet uddybes i lyset af de pejlemærker for kvalitet, der er vedtaget for skoleområdet i København og de nationale mål for folkeskolen. De nationale mål for kvalitet på skoleområdet I forbindelse med gennemførelsen af folkeskolereformen er der politisk vedtaget tre nationale mål for folkeskolen: Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Disse mål er i høj grad sammenfaldende med de pejlemærker for kvalitet på skoleområdet, som Børneog Ungdomsudvalget i 2013 vedtog for den københavnske folkeskole. Pejlemærkerne understøtter en tydelig, politisk vedtaget retning i København, hvor alle arbejder hen mod fælles mål. Københavns pejlemærker på skoleområdet De københavnske pejlemærker for kvalitet på skoleområdet er: Faglighed Alle elever skal være dygtigere Chancelighed Betydningen af social og etnisk baggrund skal mindskes. Der skal ikke udskilles flere elever til segregerede tilbud Ungdomsuddannelse Alle elever skal gennemføre en ungdomsuddannelse Trivsel Alle elever skal have et godt skoleliv, hvor de trives Tillid og attraktivitet Tilliden til skolerne og respekten for professionel viden og praksis skal højnes, så forældrene i København vælger folkeskolen Pejlemærkerne vil blive uddybet løbende i rapporten. Anvendelse af skolens kvalitetsrapport Skolens kvalitetsrapport giver et billede af, hvordan skolens resultater ser ud her og nu og hvilken udvikling der har været, og den tjener dermed to væsentlige formål: 2

4 1. Skolens interessenter forældre, skolebestyrelse m.fl. får et samlet overblik over skolens kvalitet, sådan som den kommer til udtryk i kvantitative data samt analyser og vurderinger af disse. 2. Kvalitetsrapporten repræsenterer et centralt styringsværktøj i den samlede kvalitetsstyring i Børne- og ungdomsforvaltningen, idet den danner grundlag for den faglige ledelsesdialog, som finder sted på alle niveauer i organisationen. Den dialog, der er imellem områdechef og skolens ledelse om skolens resultater danner dels grundlag for beslutning om nye tiltag og/eller særlig support. Dels munder den i sidste ende ud i skolelederens resultataftale. I resultataftalen sættes der mål for skolens progression i det næste år i forhold til at nærme sig en realisering af de politisk besluttede pejlemærker og de nationale mål med tilhørende resultatmål. Skolebestyrelsen kan give skolelederen input til ambitionsniveauet for skolens resultater fremadrettet, inden resultataftalen indgås. For skoler, der er særligt udfordrede og har behov for en mere omfattende support, indgår det som en del af folkeskoleloven ( 40a, stk. 2), at der kan være behov for en egentlig handlingsplan. Skolernes resultater gennemgås i kvalitets- og supportsamtalerne, og det vurderes efter samtalerne om skolerne udpeges til handlingsplanskole. 3

5 Nøgletal Tabel 1: Nøgletal pr Elev- og klassetal Samlet elevtal på skolen 528 Heraf specialklasseelever 0 Heraf afgangselever 35 Tosprogsprocent på skolen 14 % Antal klassetrin på skolen 10 Antal almenklasser 22 Antal specialklasser 0 Antal elever pr. almenklasse i gennemsnit 24,0 Budgetoverholdelse (for kalenderåret 2014) 0,6 % 4

6 Skolens beskrivelse Oehlenschlægersgades Skole skaber mening for børnene når Mål Status Børnene mærker at de er blevet bedre til noget At det enkelte barn oplever at det har en værdi for fællesskabet Der også bliver plads til at tænke med hænderne Børnene kan mærke lærerens faglige begejstring Skolens mål i 2020 er at der eksisterer en fælles forståelse af hvad Det gode børneliv er på Oehlenschlægersgades Skole. Skolens identitet er tydeligt forankret i skolens personale og kendt af børn, forældre og i lokalområdet. o 80 % af forældrene i grunddistriktet tilvælger skolen ved indskrivning til 0. klasse. Skoleåret er planlagt ud fra læringsmål og ikke skema, skolen er skemafri. Årgangen som mindste enhed o Klasserne på det enkelte klassetrin ses som et hele. o Børnenes forskelligheder og styrker bruges som et aktiv. o Skolens personale arbejder i selvledende team Personalets forskellige faglige kompetencer bruges konstruktivt og ud fra en tanke om at skabe synergier for børn og læring. Oehlenschlægersgades Skole er en skole i positiv forandring. Skolen havde i 2014/15 et turbulent år med folkeskolereform, ny skoleledelse, ny skolebestyrelse, økonomisk handleplan, brand på skolen, rekrutteringsproblematikker, højt gennemsnitligt undervisningstimetal for skolens personale (27,5 lkt/uge). Skolen er nu, efteråret 2015, et helt andet sted. Der har været en rolig skolestart, skolens ledelse er på plads og sætter retning, tilliden til ledelsen er stor blandt personalet, skolen bliver søgt aktivt af dygtige lærere og pædagoger, sygefraværet er faldende, den sociale kapital er steget, forældre og børn er glade for skolen og der er fokus på det gode børneliv. Tiltag Oehlenschlægersgades Skole har igennem efteråret 2015 været igennem en menings- og identitetsproces med personalet, som fortsætter i perioden frem til juleferien. Processen har både handlet om at skolens personale skal blive mere klar på, hvornår de skaber den positive forskel for årgangen og det enkelte barn, samtidig med at processen også har og skulle give skolen en mere klar identitet. Det har resulteret i nedenstående udsagn ift. hvornår skolen skaber mening for børnene. 5

7 Meningsproces og skolens identitet Oehlenschlægersgades Skole skaber mening for børnene når Børnene mærker at de er blevet bedre til noget At det enkelte barn oplever at det har en værdi for fællesskabet Der også bliver plads til at tænke med kroppen Børnene kan mærke lærerens faglige begejstring Disse fire værdier/udsagn bliver skolens fremadrettede identitet, som skal indarbejdes i hele skolens hverdag og fokus på det gode børneliv. De skal bl.a. også bruges i det videre arbejde med særligt at få en endnu skarpere identitet i skolens udskoling, som efterspørges af børn og forældre. I udskolingen arbejder skolen med flere indsatser ift. at få højnet det samlede faglige niveau og særligt udfordringen med at få løftet de 20 % svageste. På 8. årgang arbejdes der med årgangen som mindste enhed, hvilket her, som på mange andre årgange, indebærer 2 lærere i en parallellagt undervisning mellem de 2 klasser på årgangen. 8. årgangslærere er sendt på kursus i uddannelsesparathedsvurdering, som også er en ny opgave. 9. årgang har ekstra timer i matematik og fysik/kemi samt holddeling i alle fysik/kemi timerne. Derudover deltager 9. årgangs matematiklærere i et brobygningsforløb med gymnasiet, Matematikbroen, hvor lærerne i samarbejde med gymnasiets matematiklærere arbejder på at forberede skolens børn til overgangen til gymnasiet. Gældende for alle 3 årgange i udskolingen er at det er forholdsvis små klasser, hvilket giver nogle fordele ift. holddeling og særlige indsatser for at undervisningsdifferentiere. I arbejdet med det gode børneliv og rammerne givet i folkeskolereformen, er Oehlenschlægersgades Skole også lektiefri i en 3 måneders periode frem til juleferien Her skal skolen gøre sig erfaringer med, hvordan undervisningen kan tilrettelægges, når der ikke er hjemme-arbejde. Arbejdet/perioden skal munde ud i et princip og faglig fordybelse og lektier. Derudover har skolen fået reduceret det ugentlige timetal i indskolingen med 2 timer, som er konverteret til 2-lærer ordning. Den nationale elevtrivselsundersøgelse viste en del udfordringer for skolen. Skolen har derfor iværksat flere tiltag for at sikre børnenes trivsel og inddragelse i arbejdet med at højne trivslen. Det betyder bl.a. at der er indført Pas på Pengene skole, som er givet til skolens elevråd. Det handler om at give skolens børn igennem elevrådet indflydelse og interesse i at passe på skolen og opleve at det kan betale sig at passe på skolens inventar og udseende, da der så bliver frigivet penge til at gøre andre ting. Elevrådet arbejder med trivsel og har bl.a. ansvaret for særlige trivselsdage og der arbejdes på at lave miljø-team, som skal være med til at sikre et hygiejniske og rene toiletter for alle. Elevernes kendte fravær er stigende, det ulovlige status quo. Skolen har indført sms-advisering til forældre for at nedbringe fravær ved sygdom og ulovligt, her afventer skolens stadigvæk at se effekterne. Derudover arbejder skolen med årgangskonference på alle årgange med gennemgang af alle elever. Skolen arbejder med handleplaner og koordinerede indsatser igennem skolens ressourcecenter, hvis det enkelte barns fravær er bekymrende. Dette er med til at sikre en kontinuerlig opfølgning og sikring af det enkelte barns udvikling og trivsel Fritagelse fra undervisningen udenfor skoleferierne er en større problematik ift. elevfravær. Det handler om en generel holdningsbearbejdning ift fritagelse fra undervisningen, som kræver et særligt arbejde fra 6

8 skolebestyrelsen, særligt de forældrevalgte repræsentanter. Det er ikke en indsats skolens ledelse vil prioritere i indeværende skoleår, da det er oplevelsen at skolebestyrelsen ikke vægter dette område. Skolen oplever og kan med glæde notere sig at skolen i stigende grad bliver tilvalgt af grunddistriktets forældre ved skolestart. Skolen har et mål om at 80 % af grunddistriktets forældre skal tilvælge skolen aktivt indenfor en femårig periode. Skolens arbejde med at skabe en ny identitet er en vigtig del af dette og de første af skridtene er nu taget med meningsprocessen for personalet og de fire værdiudsagn ift. hvornår skolen skaber mening for børnene. Ift. fastholdelse af elever oplever skolen generelt en større mobilitet blandt byens forældre og oplever generelt ved forespørgsel for baggrund i skoleskift væk fra Oehlenschlægersgades Skole sjældent et fravalg af skolen, men derimod et tilvalg af noget andet, fx efterskole. Dette håber skolen yderligere at kunne bremse ved bl.a. arbejdet med en ny identitet for både skole og skolens udskoling, udbygning og renovering af skolen. Dertil kommer at skolen har mange positive historier, der skal formidles bedre til områdets forældre og børn. Skolen arbejder derfor i indeværende skoleår udover med meningsproces og identitets-skabelse med kommunikation og udarbejdelse af en kommunikationspolitik i samarbejde med forvaltningens kommunikationsafdeling om forløbet Fortæl din skole. Den generelle lærermangel, særligt indenfor de naturvidenskabelige fag, har skolen ikke længere. Alle stillinger er besat med fagligt kvalificeret personale ved skolestart. Derudover oplever skolen at blive søgt uopfordret af uddannede lærere med stærke faglige kompetencer. Skolens kompetencedækning er øget fra 62 % til 75 % på 2 år. I trivselsrapporten/apv er der stor tillid til ledelsen og den sociale kapital er styrket. Det sammenholdt med at skolens sygefravær er faldende og at der er styr på det personale, der tidligere har været langtidsfraværende, gør at både kontinuiteten og det faglige niveau forventes langsomt at blive højnet. Ledelsen har omorganiseret skolens ressourcecenter., Fokus vil fremover blive endnu mere både på sammenhæng mellem den adfærdsmæssige og læringsmæssige støtte til skolens personale, hvor det tidligere meget har været på det adfærdsmæssige og det enkelte barn. Det betyder bl.a. at det personale, der er tilknyttet ressourcecenteret alle har vejleder-kompetencer, således at de kan yde kollegial sparring både på det enkelte barn, undervisningens organisering og det faglige niveau. Ressourceteamets vejledere får også et fælles sparringsrum i form af 9 møder igennem skoleåret med fokus på vejlederopgaven. I skoleåret 2014/15 var hele skolens personale igennem et selv-ledende team forløb for de enkelte årgangsteam. Dette arbejde mundede ud i en samarbejdsaftale for indeværende skoleår, hvor teamet opstillede mål og forventninger til hinanden og hvilke områder de gerne ville udvikle på. Det bliver en fast del fremadrettet af team-evalueringen og udviklingen i planlægningen af de kommende skoleår og årgangsteamenes møder med ledelsen. Skolen indførte med folkeskolereformen den lange gode dag fra 8:15-16:15 1 dag ugentligt. Den fortsætter vi også med skoleåret 2015/16. Vi har også valgt at sige at alle skolens børn også skal have en kortere dag, så alle skolens børn har fri om mandagen kl. 13:15. Den lange dag har været en succes, dog ikke på alle årgange. Det er noget vi arbejder målrettet på at forbedre, således at de gode historier kan deles og inspirere. Det at vi bl.a. har muligheden for at tage i Kongelunden om tirsdagen, skal vi være 7

9 bedre til at få planlagt i samarbejde med pædagogerne i Kongelunden, således at fokus kommer på læringen og de forskellige faggruppers kompetencer kommer bedre i spil. På mellemtrinnet har skolen Åben Skole-samarbejder og fokus på bevægelse i undervisningen og den varierede skoledag i samarbejde med Ajax håndboldklub og andre lokale sportsforeninger. Som alle andre københavnske folkeskoler deltager 3 af skolens lærere samt skolens souschef i læringsmål-forløbet Læring, der ses, der handler om at give skolens personale og ledelse redskaber til at give personalet sparring på, hvordan og hvorledes der arbejdes med at synliggøre læringsmål for børnene. Derudover skal skolen også arbejde med digitale læringsplatforme, her har skolen valgt Meebook. Det er et arbejde, der igangsættes i løbet af skoleåret og er et nyt digitalt elevplans- og læringsmålsværktøj, personalet skal lære at bruge i deres arbejde med årsplan- og læringsmålsforløb. For at sikre at skolens udvikling ikke begrænses af de nationale barrierer og et ønske om at få andre øjne på skolens liv og virke, deltager 3 af skolens lærere samt skolelederen i udveksling med skoler fra Bedford kommune i England. ift. Inspiration og andre øjne på skolen. Et af målene med dette er at få skabt en kontakt til engelske skolebørn og klasser. Herigennem får vi forhåbentlig skabt muligheden for skoleudveksling for nogle af skolens større klasser. 8

10 Faglighed Dette afsnit har fokus på elevernes faglige kompetencer. Nationalt er der i forbindelse med Folkeskolereformen stillet som mål, at: Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige som de kan Dette mål knytter særligt an til det første af de fem pejlemærker, der i København er vedtaget for folkeskolen, nemlig at: Alle elever skal være dygtigere Udgangspunktet er, at alle børn skal blive så dygtige, som de kan. Det gælder både fagligt, personligt og socialt. Livsduelighed, demokratisk dannelse og medborgerskab bliver her centrale begreber. I det følgende belyses elevernes faglige kompetencer med henholdsvis deres karakterer ved folkeskolens 9.-klasseprøve og udviklingen på skolen i de nationale test, der gennemføres i læsning og matematik på i alt fem klassetrin op igennem skoletiden (2., 3., 4., 6. og 8. klassetrin). Desuden præsenteres skolens samlede kompetencedækning i undervisningen, samt hvordan den fordeler sig på de enkelte klassetrin. Resultater fra test og prøver giver naturligvis hverken et fyldestgørende billede af alle de kompetencer, eleverne tilegner sig, eller hvad de lærer igennem deres skoletid. Men det giver en indikation på skolens udvikling, om det lykkes at flytte eleverne i en positiv retning og om skolen samlet set bevæger sig i den rigtige retning. Karakterer ved folkeskolens 9.-klasseprøve Den første tabel viser gennemsnitskaraktererne ved folkeskolens 9.-klasseprøve Dernæst vises karaktererne i de enkelte discipliner i de bundne prøver. Afslutningsvis vises skolens gennemsnit over en 3-årig periode ( ) sammenholdt med det gennemsnit, som man med udgangspunkt i elevernes sociale baggrund (socioøkonomisk korrektion) vil kunne forvente, at skolen opnåede. Tabel 2: Gennemsnitskarakter i de bundne prøver Bundne prøver Skolen (BUF) 1 6,2 6,7 5,8 6,9 København (BUF) 6,3 6,5 6,4 6,7 Landsplan (UVM) 6,5 6,7 6,7 7,0 1 Inkluderer ikke specialklasserækker. 9

11 Tabel 3: Karakterer i de enkelte fag/discipliner Gennemsnit (BUF) Dansk læsning 6,1 6,8 5,3 5,9 Dansk retskrivning 5,0 6,0 4,1 6,8 Dansk skriftlig 6,0 6,2 6,0 5,8 Dansk mundtlig 7,8 5,7 8,1 8,7 Matematiske færdigheder 5,3 7,5 5,6 7,2 Matematisk problemløsning 5,6 7,5 5,2 6,9 Engelsk mundtlig 7,9 7,2 9,4 8,2 Fysik/ kemi 5,7 6,2 4,4 6,7 Tabel 4: Socioøkonomisk korrektion af bundne prøver Karakterer, bundne prøver (UVM) Skolens gennemsnit fra ,3 Skoler med samme elevsammensætnings gennemsnit Statistisk signifikant 6,7 Nej Resultaterne ved 9.-klasseprøverne på Oehlenschlægersgades Skole har de sidste år svinget noget, men ved 9.-klasseprøverne i 2015 var der en fremgang på 1,1 karakterpoint, så det samlede resultat blev 6,9. Der er en positiv fremgang fra 2014 til 2015 inden for alle de bundne prøvefag med undtagelse af dansk skriftlig fremstilling og engelsk mundtlig. Fremgangen er især markant i dansk retskrivning, hvor gennemsnittet i 2015 er 2,7 karakterpoint højere end året før samt i fysik/kemi, hvor gennemsnittet i 2015 er 2,3 karakterpoint højere end året før. Både i matematiske færdigheder og matematisk problemløsning har der også været en fin fremgang på henholdsvis 1,6 og 1,7 karakterpoint. Ser vi på gennemsnittet for skolens afgangsprøveresultater over en treårig periode ( ) og sammenligner dem med de resultater, skoler med en lignende (afgangs)elevsammensætning havde, ligger Oehlenschlægersgades Skoles resultater lidt under resultaterne for de sammenlignelige skoler. Forskellen på 0,4 karakterpoint er dog ikke statistisk signifikant og kan skyldes tilfældige udsving over årene og i elevgruppen. Elevernes præstationer i de nationale test I det følgende viser vi, hvordan eleverne har præsteret i de nationale test. Tabel 5 viser, hvordan elevernes præstationer forholder sig til den nationalt definerede målsætning om, at mindst 80 % af 10

12 eleverne skal klare sig godt eller bedre end det. Desuden viser tabellen, om der har været en positiv eller negativ udvikling fra det foregående år med enten en pil op eller en pil ned. Tabel 6 og Tabel 7 viser, om andelen af elever, der klarer sig fremragende er steget samt om andelen af elever, hvis præstationer kan defineres som mangelfulde eller ikke tilstrækkelige er faldet. Det er vigtigt at være opmærksom på, at det ikke er de samme elever, der testes fra år til år. En udvikling kan derfor både skyldes skolens indsats og forskelle på elevgrupperne fra år til år. Tabel 5: Udviklingen i andelen af elever med gode resultater i læsning og matematik Disciplin/klassetrin (UVM) Udvikling fra 2013 til 2014 Udvikling fra 2014 til 2015 Gode til læsning 2. klasse Nej Gode til læsning 4. klasse Ja Gode til læsning 6. klasse Nej Gode til læsning 8. klasse Nej Gode til matematik 3. klasse Gode til matematik 6. klasse Ja Nej Lever skolen op til resultatmålet om at 80 % af eleverne skal have gode resultater i 2015? Tabel 6: Udviklingen i andelen af de allerdygtigste elever i læsning og matematik Disciplin/klassetrin (UVM) Er andelen af dygtige elever steget i 2014? Læsning 2. klasse Ja Nej Læsning 4. klasse Ja Nej Læsning 6. klasse Nej Ja Læsning 8. klasse Nej Nej Matematik 3. klasse Nej Nej Matematik 6. klasse Nej Nej Er andelen af dygtige elever steget i 2015? 11

13 Tabel 7: Udviklingen i andelen af elever med dårlige resultater i læsning og matematik Disciplin/klassetrin (UVM) Er andelen af elever med dårlige resultater reduceret i 2014? Læsning 2. klasse Nej Nej Læsning 4. klasse Ja Nej Læsning 6. klasse Nej Nej Læsning 8. klasse Nej Nej Matematik 3. klasse Nej Ja Matematik 6. klasse Nej Nej Er andelen af elever med dårlige resultater reduceret i 2015? Oehlenschlægersgades Skole har i to ud af de seks nationale test nået det nationale mål om, at mindst 80 % af eleverne skal klare sig godt eller bedre end det, men der er herudover alene en positiv udvikling henimod målet i matematik på 3. klassetrin. Andelen af dygtige elever er steget i læsning på 6. klassetrin, men ikke i nogen af de øvrige test. Hvad angår målet om at reducere andelen af elever med dårlige resultater, er det lykkedes skolen i matematik i 3. klasse. Kompetencedækning De følgende tabeller viser, hvor stor en andel af undervisningen på skolen, der foretages af lærere med de relevante kompetencer, dvs. undervisningsfag eller tilsvarende kompetence. Der ses både på den samlede kompetencedækning på skolen og på kompetencedækningen i undervisningen på de enkelte klassetrin. Tabel 8: Kompetencedækning Kompetencedækning 2 samlet (UVM) 2012/ / /2015 Skolen 62,7 % Ingen data 74,6 % København 73,5 % 79,4 % 80,2 % Landsplan 79,6 % 80,4 % 80,6 % 2 Udregnet af UVM kun beregnet for almenklasser og almenskoler 12

14 Tabel 9: Kompetencedækning pr. klassetrin Kompetencedækning pr. klassetrin (UVM) 2014/ klasse 73,3 % 2. klasse 68,0 % 3. klasse 65,4 % 4. klasse 66,7 % 5. klasse 79,1 % 6. klasse 75,0 % 7. klasse 78,3 % 8. klasse 79,0 % 9. klasse 81,7 % Oehlenschlægersgades Skole har en samlet kompetencedækning i undervisningen på 74,6 %, hvilket er under byens gennemsnit på 80,2 %. I skoleåret 2014/15 har det betydet, at der på 2., 3. og 4. klassetrin har været mere end 30 % af undervisningen, der er varetaget af lærere uden det relevante undervisningsfag eller tilsvarende kompetencer. Det er et nationalt mål, at skolerne frem mod 2020 skal opnå fuld kompetencedækning i undervisningen svarende til, at 95 % af undervisningen varetages af lærere med det relevante undervisningsfag eller tilsvarende kompetencer. Skolen har derfor i lighed med resten af byens skoler en udviklingsopgave på dette område. Det viser tallene om faglighed Oehlenschlægersgades Skole har haft en stor fremgang i resultaterne ved 9.-klasseprøverne fra 5,8 i 2014 til 6,9 i Fremgangen er sket i de fleste af de bundne prøver, men i nogle fag (dansk retskrivning, fysik/kemi, matematiske færdigheder og matematisk problemløsning) er fremgangen væsentligt større end i andre. Skolens resultater er over en treårig periode ( ) lidt lavere end de resultater, som skoler med en sammenlignelig elevsammensætning har haft. Forskellen på 0,4 karakterpoint er imidlertid ikke statistisk signifikant og kan skyldes tilfældige udsving over årene og i elevgruppen. Ser vi på resultaterne i de nationale test, er de generelt knap så gode som resultaterne ved 9.- klasseprøverne. Skolen har i to af de seks test nået det nationale mål om, at minimum 80 % af eleverne skal klare sig godt eller bedre end det i testen, men herudover er der kun en positiv udvikling henimod målet i matematik på 3. klassetrin. Ser vi på udviklingen i de forskellige mål om henholdsvis at øge andelen af elever, der klarer sig godt og elever, der klarer sig rigtigt godt i testene, samt at reducere andelen af elever, der har dårlige resultater, så er der en positiv udvikling i læsning på 6. klassetrin og matematik på 3. klassetrin. 13

15 Den samlede kompetencedækning i undervisningen var i skoleåret 2014/15 på 74,6 %. Det er under byens niveau på ca. 80 %. En højere kompetencedækning, så mere af undervisningen varetages af lærere med det relevante undervisningsfag eller tilsvarende kompetencer, kan være en af nøglerne til dels at konsolidere, dels at styrke det faglige niveau og resultater. Da der nationalt er mål om, at skolerne frem mod 2020 skal opnå fuld kompetencedækning svarende til, at 95 % af undervisningen varetages af lærere med det relevante undervisningsfag eller tilsvarende kompetencer, er der på Oehlenschlægersgades Skole såvel som på byens øvrige skoler en udviklingsopgave i forhold til at nå dette mål. Skolens vurdering og indsatser Skolen er på 2 år gået fra en kompetencedækning på 62,7 % til 74,6 %. Dette er en markant forbedring, særligt set i lyset af at der i skoleåret 2014/15 har været en rekrutteringsudfordring ift. at få fagligt kvalificerede lærere indenfor de naturvidenskabelige fag. Skolen bliver nu søgt og får besat stillingerne med fagligt kvalificeret personale. Derudover er der en udfordring ift. i indskoling og mellemtrin at få kompetencedækningen til at hænge sammen med skolens princip om Årgangen som mindste enhed. Årgangen som mindste enhed er et pædagogisk princip, der er indført for at sikre en varieret skoledag og et samlet stærkt team omkring børnene på de enkelte årgange, dette hænger ikke altid sammen med de faglige kompetencer i de små fag. Skolen har lagt en efteruddannelses-strategi ift. uddannelse af faglige vejledere, således at der på skolen skabes et korps af vejledere, der kan støtte og sparre med den enkelte faglærer. Der henvises også til den indledende beskrivelse af skolen (s. 5-8). 14

16 Chancelighed Dette afsnit sætter spot på Oehlenschlægersgades Skole i forhold til at sikre alle elever lige chancer uanset egne og forældrenes baggrund og ressourcer. Det er en særligt prioriteret opgave for skolerne at mindske den betydning, børnenes baggrund har, og det indgår som et af de i alt fem pejlemærker for folkeskolen, at: Betydningen af social og etnisk baggrund skal mindskes. Der skal ikke udskilles flere elever til segregerede tilbud I København er der en særlig udfordring i at mindske betydningen af social og etnisk baggrund i forhold til faglige resultater, uddannelsesparathed og generel livsduelighed. Samtidig er det vigtigt, at så mange som muligt bevares i folkeskolens brede fællesskab. Dette hænger sammen med et af de tre nationale mål for folkeskolen efter hvilket: Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater For at illustrere skolens evne til at skabe bedre chancelighed for eleverne anvendes der i dette afsnit data, som også bruges andre steder i rapporten, særligt resultaterne fra folkeskolens 9.-klasseprøver. I dette afsnit anvendes data i en chancelighedskontekst, og der er således fokus på, hvordan de fagligt svageste elever klarer sig i forhold til gennemsnittet på skolen, samt hvordan det går for de tosprogede elever. Indikatorer på chancelighed De følgende tabeller viser på forskellig vis, hvordan skolen lykkes med at få de svageste eller potentielt svage elevgrupper med. Tabel 10 viser, hvordan de 20 % dårligst præsterende har klaret sig ved folkeskolens 9.-klasseprøver sammenholdt med gennemsnittet. Tabel 11 viser, hvordan de tosprogede elever klarer sig i forhold til gennemsnittet. Dernæst viser Tabel 12, hvor stor en andel af eleverne, der har fået karakteren 2 eller derover i dansk og matematik. Det samlede tal giver ikke altid 100 %, da der bag enkelte procents afvigelser kan ligge sygdom og fritagelse mv. I nogle tilfælde kan andelen af elever, der ikke er gået op til alle prøver, pege på et muligt problem. Omvendt kan et lavere samlet resultat for skolen i nogle tilfælde også netop skyldes, at det er lykkedes at få en større andel af eleverne (også de svage elever) til at gå op til alle prøver, hvorved det samlede resultat vil blive lavere. 15

17 Tabel 10: Karakterer ved folkeskolens 9.-klasseprøve de 20 % fagligt svageste Gennemsnit i bundne prøver (BUF) Skolen - alle elever 6,7 5,8 6,9 Skolen - Karaktergennemsnit for de 20 % fagligt svageste elever København - Karaktergennemsnit for de 20 % fagligt svageste elever 2,2 2,1 2,8 2,7 2,7 3,0 Tabel 11: Karaktergennemsnit ved bundne prøver ved folkeskolens 9.-klasseprøve tosprogede elever Karakterer uden specialklasse (BUF) Skolen - alle elever 6,7 5,8 6,9 Skolen - tosprogede elever 4,2 4,0 4,6 Gennemsnittet i København for tosprogede elever er 5,35 inkl. specialskole og specialklasse(uden er det 5,4). Tabel 12: Andel af eleverne med karakteren 2 eller derover i dansk og matematik Andel elever, der opnåede karakteren 2 eller derover (BUF) Skolen - andel elever med minimum karakteren 2 i både dansk og matematik København - andel elever med minimum karakteren 2 i både dansk og matematik 82,8 % 81,4 % 79,3 % 79,4 % 87,0 % 87,5 % 85,1 % 90,6 % Det viser tallene om chancelighed De 20 % fagligt svageste (afgangs)elever på Oehlenschlægersgades Skole opnåede ved 9.-klasseprøverne i 2015 et karaktergennemsnit på 2,8. Det er en væsentlig forbedring fra de to tidligere år. Den stigning på 0,7 karakterpoint, der fra 2014 til 2015 har været for de 20 % svageste elever, matcher imidlertid ikke helt den samlede fremgang på skolen på 1,1 karakterpoint. Og ser vi på forskellen imellem resultaterne for de 20 % svageste og skolens gennemsnit er den i 2015 på 4,1, hvilket er en ret stor forskel. Sammenholder vi dette med, at der i 2015 er 79,4 % af afgangseleverne, der har fået karakteren 2 eller 3 Tabellen indeholder ikke resultater for specialklasseelever 4 Der er kun anvendt data fra almenelever fra folkeskolens 9.-klasseprøve 2012, 2013, 2014 og Der er udelukkende medtaget karaktergennemsnit for tosprogede elever, hvis der har været minimum 5 tosprogede elever til afgangsprøverne. 5 Kræver at alle bundne prøver i dansk og matematik er taget 16

18 derover i dansk og matematik, så synes skolen at have en vigtig opgave i at styrke det faglige niveau for den svageste elevgruppe og dermed styrke deres chancer i deres videre uddannelsesforløb. Når 79,4 % får 2 eller derover, der nemlig samtidig 1/5 der ikke gør det. Det kan både dække over lave resultater og at nogle elever slet ikke går op til prøverne, men uanset hvad kan dette blive vigtige barrierer for de elever, det drejer sig om, og medvirke til, at de enten ikke kan blive optaget eller ikke kan fortsætte på den ungdomsuddannelse, de ønsker. Ser vi på skolens tosprogede (afgangs)elever har de i 2015 et karaktergennemsnit på 4,6. Det er 2,3 karakterpoint under det samlede gennemsnit på skolen, og 0,8 karakterpoint under byniveauet for de tosprogede afgangselever. Det tyder på, at der også for de tosprogede elever er en chancelighedsudfordring, som det er væsentligt, at skolen tager hånd om. Skolens vurdering og indsatser Skolen kan med glæde notere sig en markant karakterfremgang i det samlede karaktersnit ift. skoleåret før, dog fortsætter tendensen med at de 20 % svageste ikke klarer sig tilfredsstillende. Skolen iværksætter derfor i indeværende skoleår en indsats for skolens nuværende 8. og 9. årgang med fokus på de 20 % svageste i dansk og matematik. Der bliver lavet et særligt tilrettelagt forløb for disse børn, hvor der i perioden frem til de skriftlige prøver både i den traditionelle lektiecafé og i samarbejde med faglærerne vil være ekstra ressourcer/faglærer tilknyttet denne børnegruppe. Ved både at lave indsatsen for 8. og 9. klasse giver det også skolen en mulighed for både at måle på en korttids- og langtidseffekt. Der henvises også til den indledende beskrivelse af skolen (s. 5-8). 17

19 Ungdomsuddannelse Dette afsnit sætter fokus på, hvad der sker med eleverne, når de går ud af skolen efter 9. klasse. I København er det målet, at: Alle elever skal gennemføre en ungdomsuddannelse Det er nationalt målsat, at 95 % af en årgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Opgaven for folkeskolen er derfor at give eleverne gode kundskaber, udvikle og bevare deres lyst til at lære og hjælpe dem til at træffe de rigtige valg, således at de er i stand til at påbegynde og fuldføre en ungdomsuddannelse. For at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse er de faglige kompetencer, jf. det foregående afsnit, naturligvis af afgørende betydning. Men det er også væsentligt at følge, om eleverne kommer i gang med en ungdomsuddannelse og om de fastholdes i ungdomsuddannelsesforløbet. Tallene i dette afsnit afspejler derfor, hvilken uddannelsesmæssig vej skolens elever går efter afslutningen af 9. klasse. Der ses på, hvor uddannelsesparate eleverne vurderes at være, mens de stadig er på skolen. Så ses der på, hvor eleverne er 3 måneder efter afslutning af 9. klasse. Og endelig ses der på, hvor de er 15 måneder efter. Det er særligt relevant at se på, hvor eleverne befinder sig efter 15 måneder, fordi det erfaringsmæssigt er en god indikator for, hvor stor en andel af eleverne, der i sidste ende kommer til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Indikatorer på overgang til ungdomsuddannelse Tabel 13 viser, hvor mange af eleverne i 8. klasse, som skolen og Ungdommens Uddannelsesvejledning har vurderet til at være uddannelsesparate efter 9. klasse. Nogle elever vil blive uddannelsesparate uden særlige tiltag, mens andre enten af faglige eller personlige/sociale årsager vil have behov for særlige tiltag for at blive uddannelsesparate. Elever der ikke er parate til at foretage et valg til en ungdomsuddannelse, vil anses som værende ikke uddannelsesparate. I Tabel 14 viser vi, hvordan eleverne fordeler sig 3 måneder efter, at de er gået ud af 9. klasse. Tabel 15 viser, hvor eleverne befinder sig 15 måneder efter afsluttet 9. klasse. Det er vigtigt at være opmærksom på, at der i Tabel 14 er tale om de samme elever, der indgår i de aktuelle afgangsprøver, mens der i Tabel 15 er tale om afgangselever fra sidste år. 18

20 Tabel 13: Elevernes foreløbige uddannelsesparathedsvurdering Elevernes uddannelsesparathedsvurdering i 8.klasse pr (BUF) 6 Andel Andelen, der er parat til en ungdomsuddannelse 62,5 % Andelen, der ikke er parat grundet faglige årsager 21,9 % Andelen, der ikke er parat grundet personlige og sociale årsager 15,6 % Samlet var der 38 %, som var vurderet ikke uddannelsesparate i København. Tabel 14: Elevernes placering 3 måneder efter afsluttet 9. klasse Elevernes placering 3 måneder efter afsluttet 9. klasse (BUF) Andel fra 9. klasse i 2013/14 Andel fra 9. klasse i 2014/15 7 Andelen, der er i gang med en gymnasial uddannelse 37,0 % 38,2 % Andelen, der er i gang med en erhvervsfaglig uddannelse 3,7 % 2,9 % Andelen der er i gang med anden ungdomsuddannelse 0 % 0 % Andel i ungdomsuddannelse i alt 40,7 % 41,2 % Andelen, der er i gang med i 10. klasse, eventuelt på efterskole 51,9 % 50,0 % Andelen der fortsætter i forberedende og udviklende aktiviteter 8 7,4 % 5,9 % I ovenstående tabel indgår i alt 34 afgangselever for skoleåret 2014/15. Samlet i København var der 45,1 %, som var i gang med en ungdomsuddannelse 3 måneder efter afslutning fra 9. klasse, 45,2 % der var i gang med 10.klasse og 8,4 %, der var i gang med forberedende aktiviteter. 6 Tallene i tabellen angående uddannelsesparathedsvurdering inkluderer specialklasseelever. Summerer de tre kategorier ikke til 100 % skyldes det, at ikke alle skolens elever er uddannelsesparathedsvurderet 7 Der er 0 elev(er), der er fraflyttet Københavns Kommune. Disse elever tælles ikke med i tabellen. 8 Dækker over produktionsskole, praktik, ophold i udlandet, AVU, HF-enkeltfag, højskoler m.m. 19

21 Tabel 15: Elevernes placering 15 måneder efter afsluttet 9. klasse Elevernes placering 15 måneder efter afsluttet 9. klasse (BUF) Andel fra 9. klasse i 2012/13 Andel fra 9. klasse i 2013/14 9 Andelen, der er i gang med en gymnasial uddannelse 75,0 % 68,0 % Andelen, der er i gang med en erhvervsfaglig uddannelse 15,0 % 12,0 % Andelen der er i gang med anden ungdomsuddannelse 0 % 0 % Andel i ungdomsuddannelse i alt 90,0 % 80,0 % I ovenstående tabel indgår i alt 25 afgangselever for skoleåret 2013/14. Samlet i København var der 83,9 % som var i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter afslutning fra 9. klasse. Det viser tallene for ungdomsuddannelse På Oehlenschlægersgadess Skole er der 62,5 % af eleverne i 8. klasse i skoleåret 2014/15, som er vurderet foreløbige uddannelsesparate. Det ligger omkring gennemsnittet for København, som imidlertid generelt ligger under niveauet på landsplan. Det er en opgave for skolen i samarbejde med Ungdommens Uddannelsesvejledning at sikre at de elever, som er vurderet ikke uddannelsesparate, bliver uddannelsesparate inden udgangen af 9. klasse. Her skal eleverne være uddannelsesparate for at kunne søge videre på en ungdomsuddannelse. Der er sket en mindre stigning fra 2013/14 til 2014/15 i andelen af elever, som er i gang med en ungdomsuddannelse 3 måneder efter 9. klasse. Sammenligner man afgangseleverne fra skoleåret 2012/13 med afgangseleverne fra 2013/14, er der et fald i den andel, der er i gang med en ungdomsuddannelse efter 15 måneder. Af de elever, der gik i 9. klasse i 2013/14, er 80,0 % i gang med en ungdomsuddannelse efter 15 måneder. Det ligger under gennemsnittet for København. Der er både sket et fald i andelen af elever, der er i gang med en gymnasial uddannelse, og et fald i andelen af elever, der er i gang med en erhvervsfaglig uddannelse. Skolen har en opgave i at undersøge og forstå, hvilke årsager, der er til den negative udvikling, således at der sikres, at der fremadrettet bliver flere elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse efter 15 måneder. Andelen af elever, som er i gang med en erhvervsfaglig uddannelse, er lav, 12,0 %, især når det nationale mål frem mod 2020 er, at 25 % vælger en erhvervsuddannelse. Det er derfor en udviklingsopgave for skolen at sikre, at flere får øjnene op for og vælger at fortsætte på en erhvervsuddannelse efter 9. klasse. Skolens vurdering og indsatser Skolen er ikke enig i at det er et mål at flere af skolens børn vælger en erhvervsuddannelse. Det kan og skal aldrig være et mål i sig selv at børnene vælger en bestemt uddannelsesretning. Det er til gengæld for skolen et mål at alle skolens børn træffer et så kvalificeret og oplyst valg som muligt ift. valg af ungdomsuddannelse ud fra det enkelte barns ønsker, kompetencer og drømme om sit fremtidige liv som en aktiv del og borger i samfundet. Der henvises også til den indledende beskrivelse af skolen (s. 5-8). 9 Der er 4 elev(er), der er fraflyttet Københavns Kommune. Disse elever tælles ikke med i tabellen. 20

22 Trivsel Dette afsnit har fokus på elevernes trivsel og oplevelse af at gå i skole. Trivsel er både vigtigt i sig selv, og så er den en vigtig medvirkende faktor for elevernes motivation og generelle engagement i skolen. Derfor er et af de fem pejlemærker for de Københavnske skoler også, at: Alle elever skal have et godt skoleliv, hvor de trives Eleverne tilbringer ti betydningsfulde år af deres liv i skolen. Her skal de trives og udvikle sig. De skal opleve en glæde ved at gå i skole, der motiverer og understøtter deres læring. I forbindelse med folkeskolereformen er det besluttet nationalt at følge og dokumentere udviklingen i elevernes trivsel. Derfor gennemføres der fra 2015 nationale trivselsmålinger blandt alle elever. Skolens resultater fra den nationale trivselsmåling danner grundlag for den første del af redegørelsen for, hvordan eleverne på skolen trives. Den anden del af redegørelsen for elevernes trivsel baserer sig på skolens registrering af elevfravær. I lighed med medarbejdersygefravær kan elevernes sygefravær nemlig benyttes som indikator for trivsel, da der kan være sammenhæng mellem et højt elevfravær og elevernes trivsel. Samtidig er det velkendt, at fravær i sig selv kan medvirke til dårligere trivsel. Det gælder både for den enkelte, som kan marginaliseres mere og mere jo mere vedkommende er væk, og for fællesskabet, som også påvirkes af enkeltindividers mere eller mindre systematiske fravær. Måling af elevernes trivsel Den nationale trivselsmåling er gennemført for første gang i foråret Data herfra vil altså udelukkende være et udtryk for en baseline-måling. Der er ikke sammenlignelige, historiske data på dette område. I foråret gav man elever på klassetrin ét spørgeskema med 20 spørgsmål og eleverne på klassetrin et andet spørgeskema med 40 spørgsmål. For de yngste elever er der ikke blevet udviklet indeks, og derfor er det for overskueligheden skyld alene valgt at medtage resultaterne på ét spørgsmål blandt de små, nemlig om de er glade for deres skole. Netop dette spørgsmål er erfaringsmæssigt en god indikator for elevernes overordnede trivsel, da dette spørgsmål også indgik i København Kommunes egen trivselsmåling blandt eleverne Københavnerbarometeret. Tabel 16: Er du glad for din skole klassetrin Er du glad for din skole? (UVM) Nej Ja lidt Ja meget Skolens elever 5 % 39 % 56 % Gennemsnit i København 2 % 26 % 71 % For de ældste elever er de mange spørgsmål og svar blevet samlet i 4 indeks, et for social trivsel, et for faglig trivsel, et for støtte og inspiration i undervisningen og et for ro og orden. Svarene på 21

23 de fire indeks er opdelt fra 1-5, hvor 1 repræsenterer den ringeste trivsel, mens 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Tabel 17: Social trivsel Social trivsel (UVM) Skolens elever 0,9 % 6,5 % 43,1 % 49,5 % Gennemsnit i København 1 % 7 % 36 % 56 % Tabel 18: Faglig trivsel Faglig trivsel (UVM) Skolens elever 2,3 % 8,8 % 62,2 % 26,7 % Gennemsnit i København 1 % 10 % 59 % 31 % Tabel 19: Støtte og inspiration i undervisningen Støtte og inspiration i undervisningen (UVM) Skolens elever 8,8 % 36,1 % 50,5 % 4,6 % Gennemsnit i København 5 % 30 % 55 % 11 % Tabel 20: Ro og orden Ro og orden (UVM) Skolens elever 2,3 % 18,4 % 63,6 % 15,7 % Gennemsnit i København 2 % 17 % 58 % 23 % Elevfravær I Tabel 21 vises elevernes gennemsnitlige fravær i dage ud af det enkelte skoleår (der i alt består af 200 dage). Det samlede gennemsnitlige elevfravær på Københavns skoler var i skoleåret 2014/15 på 13,1 dag. København ligger imidlertid højere end både landsplan og andre sammenlignelige byer (de seks største byer i Danmark). Det er en vigtig oplysning, når man skal vurdere, om det samlede fravær på den enkelte skole er rimeligt og forventeligt eller kræver særlige indsatser. 22

24 Tabel 21: Elevernes fravær i dage Skolens gennemsnit (BUF) 2012/ / /15 Elevfravær i alt i dage 12,7 13,4 12,7 Det viser tallene for trivsel Oehlenschlægersgades Skoles elever på nogle parametre ligeså godt som eleverne i byen generelt og på nogle parametre lidt dårligere. Der er væsentligt færre elever i klassetrin, som svarer ja meget til spørgsmålet, om de er glade for deres skole end på de øvrige skoler (56 % mod 71 %), og der er også flere af dem, som svarer Nej til det samme spørgsmål (5 % mod 2 %). Omvendt er der, når det gælder social trivsel og faglig trivsel stort set lige så mange af de ældste elever (4.-9. klasse), der placerer sig i den positive ende af svarskalaen, som der er i byen generelt. Ser vi på henholdsvis ro og orden samt støtte og inspiration, er eleverne på skolen imidlertid mere negative end eleverne i byen generelt. Det gælder især, når spørgsmålene relaterer sig til støtte og inspiration i undervisningen. Her er der samlet set 44,9 % af eleverne på Oehlenschlægersgades Skole, der placerer sig i den negative ende af svarskalaen mod 35 % på byniveau. Da det i sig selv må betegnes som bekymrende, at så mange elever i byen generelt har en relativt negativ oplevelse af støtte og inspiration i undervisningen, må resultaterne på Oehlenschlægersgades Skole give anledning til at undersøge, hvad der ligger bag resultaterne, hvor udfordringerne især er store og hvor der først skal sættes ind for at styrke elevernes oplevelse af læringsmiljøet. Ser vi på elevfraværet, er det faldet fra 13,4 dage i gennemsnit pr. elev i skoleåret 2013/14 til 12,7 dage i gennemsnit pr. elev i skoleåret 2014/15. Dermed ligger skolens elevfravær lige under gennemsnittet i byen på 13,1 dage. Da niveauet for elevfraværet på Københavns skoler samlet set er højt, både når vi sammenligner med fraværet på landsplan og det, der gør sig gældende i andre sammenlignelige byer,kan skolens fravær dog ikke betegnes som lavt. Skolens vurdering og indsatser Skolen er opmærksom på børnenes trivsel og at resultaterne for skoleåret 2014/15 langt fra er tilfredsstillende. Følgende indsatser er allerede iværksat, planlagt og effektueret: Elevrådet er i gang og fungerer med tilbagevendende møder der er afholdt trivselsdag for hele skolen der er afsat kr. til Pas på Skolen penge der er planlagt to uger med Skolen på tværs i januar med fokus på den faglige progression på tværs af årgangene der igangsættes Miljø-børneteam om skolens toiletter der er genindført julebanko 23

25 skolen holder fælles-samlinger i samarbejde med Absalon fælleshus. Derudover arbejder den enkelte årgang kontinuerligt med trivslen, og i indskolingen er der et godt samarbejde ift. at sikre faste og gode overgange mellem skole og fritidshjem. Der henvises også til den indledende beskrivelse af skolen (s. 5-8). 24

26 Tillid og attraktivitet Dette afsnit behandler flere forskellige dimensioner af spørgsmålet om tillid til skolen og skolens attraktivitet. Der ses både på brugernes (i særdeleshed forældres) opfattelser og adfærd og på de professionelle, lærernes, oplevelse af skolen som et attraktivt sted at arbejde. Et af de tre nationale mål for folkeskolen er at: Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis Dette er i vidt omfang overensstemmende med det sidste af de fem pejlemærker for de københavnske skoler, hvor: Tilliden til skolerne og respekten for professionel viden og praksis skal højnes, så forældrene i København vælger folkeskolen For at fastholde forældrene i folkeskolen og dermed sikre en fortsat sammenhængskraft i samfundet er det nødvendigt at styrke forældrenes tillid til og engagement i folkeskolen og øge respekten for lærernes professionelle viden og praksis. Samarbejdet om elevens faglige progression, trivsel og udvikling, skal foregå i et ligeværdigt samarbejde mellem forældre og skole. Der skal være fokus på forældrenes ressourcer i forhold til at give barnet de bedste betingelser for en god skolegang. I første del af kapitlet belyses spørgsmålet om tillid og attraktivitet igennem forældres aktive tilvalg af skolen, altså i hvilket omfang forældre i skolens grunddistrikt vælger skolen til deres børn, og spørgsmålet om, hvor godt det lykkes skolen at fastholde eleverne, når de går der. I den anden del af kapitlet belyses spørgsmålet igennem lærernes sygefravær og deres oplevelse af skolen som arbejdsplads. Det siger først og fremmest noget om skolens attraktivitet set fra lærernes perspektiv. Lærernes tilfredshed og sygdom kan imidlertid også spille tilbage på forældre og børns oplevelse og tillid, og dermed også den attraktivitet skolen har mere generelt. Forældrenes til- og fravalg af skolen Tabel 22 viser andelen af forældre i skolens grunddistrikt, som har valgt skolen til deres børn i 0. klasse. Tabellen belyser således, hvor godt skolen er lykkedes med at tiltrække de børn, der faktisk hører til skolen, men ikke hvorvidt skolen også har tiltrukket børn uden for grunddistriktet. Hvor Tabel 22 viser skolens attraktivitet ved skolestart, belyser Tabel 23, i hvilken grad skolen formår at fastholde sine elever. Der vises dels et tal for tilgang, altså hvor mange elever, skolen har fået i løbet af skoletiden dels et tal for afgang, altså hvor mange elever, der har flyttet skole. Det sidste tal er renset for almindelig fraflytning, og der er således alene tale om elever, der har forladt skolen uden at flytte bopæl. 25

27 Tabel 22: Forældrenes valg af skole (Resultatet for 2015/16 er ikke behandlet i skolebestyrelsen) Skolegennemsnit (BUF) 2013/ / /16 10 Andel af grunddistriktsforældre, der vælger skolen 70,6 % 72,2 % 63,2 % Andel af grunddistriktsforældre, der vælger anden offentlig skole 11,8 % 12,7 % 18,9 % Andel af grunddistriktsforældre, der vælger en fri 17,6 % 15,2 % 17,9 % grundskole I byen samlet set er der gennemsnitligt 60 % af forældrene, der vælger den lokale grunddistriktsskole, 18 %, der vælger en anden folkeskole og 22 %, der vælger en fri grundskole. Tabel 23: Fastholdelse af elever (Resultatet for 2014/15 er ikke behandlet i skolebestyrelsen) 11 Fastholdelse af elever (BUF) 2012/ / /15 12 Tilgang 0,9 % 2,7 % 1,7 % Afgang 3,8 % 4,4 % 11,7 % Til sammenligning er tilgangen i alt i København 3,5 %, hvor afgangen er 5,8 %. Medarbejdernes trivsel og sygefravær Tabel 24 viser medarbejdernes sygefravær henover de seneste år. Fraværet er opdelt på kort og langt sygefravær. Det skyldes, at enkelte medarbejders langvarige sygefravær ellers vil kunne skævvride det generelle billede. Samtidig repræsenterer kort og langt sygefravær både to forskellige udfordringer og ligeledes forskellige indsatser som mulige løsninger. Tabel 25 og Tabel 26 viser, hvordan medarbejderne på skolen har svaret på udvalgte spørgsmål i den trivselsmåling, som alle medarbejdere i Børne- og Ungdomsforvaltningen deltager i hvert andet år. Undersøgelsen er gennemført i februar 2015, og spørgsmålene i trivselsmålingen besvares på en skala fra 1-7, hvor 7 er mest positivt og 1 er mest negativt. 10 Data er blevet tilgængelig efter kvalitetsrapporten er behandlet i skolebestyrelsen, hvormed resultatet ikke er behandlet af skolebestyrelsen 11 Tallet er fundet ved at se på skolens nettotilgang/nettoafgang af elever. Det er gjort ved at sammenholde elevtallet for klasse fra 2014 med klasse det følgende skoleår (altså 2015) fra normalklasse til normalklasse. 12 Data er blevet tilgængelig efter kvalitetsrapporten er behandlet i skolebestyrelsen, hvormed resultatet ikke er behandlet af skolebestyrelsen 26