Kvalitetsrapport 2015

Transkript

1 Kvalitetsrapport 2015 for Sønderbro Skole KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2015

2 Indhold Indledning... 2 Nøgletal... 4 Skolens beskrivelse... 5 Faglighed... 5 Karakterer ved folkeskolens 9.-klasseprøve... 9 Elevernes præstationer i de nationale test Kompetencedækning Det viser tallene om faglighed Skolens vurdering og indsatser Chancelighed Indikatorer på chancelighed Det viser tallene om chancelighed Skolens vurdering og indsatser Ungdomsuddannelse Indikatorer på overgang til ungdomsuddannelse Det viser tallene for ungdomsuddannelse Skolens vurdering og indsatser Trivsel Måling af elevernes trivsel Elevfravær Det viser tallene for trivsel Skolens vurdering og indsatser Tillid og attraktivitet Forældrenes til- og fravalg af skolen Medarbejdernes trivsel og sygefravær Det viser tallene om tillid og attraktivitet Skolens vurdering og indsatser

3 Indledning Kvalitetsrapport 2015 for Sønderbro Skole giver læseren et samlet overblik over en række forskellige områder, der alle betyder noget for vurderingen af skolens kvalitet. Rapporten er bygget op med en generel beskrivelse af skolen, hvorefter skolens kvalitet uddybes i lyset af de pejlemærker for kvalitet, der er vedtaget for skoleområdet i København og de nationale mål for folkeskolen. De nationale mål for kvalitet på skoleområdet I forbindelse med gennemførelsen af folkeskolereformen er der politisk vedtaget tre nationale mål for folkeskolen: Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Disse mål er i høj grad sammenfaldende med de pejlemærker for kvalitet på skoleområdet, som Børneog Ungdomsudvalget i 2013 vedtog for den københavnske folkeskole. Pejlemærkerne understøtter en tydelig, politisk vedtaget retning i København, hvor alle arbejder hen mod fælles mål. Københavns pejlemærker på skoleområdet De københavnske pejlemærker for kvalitet på skoleområdet er: Faglighed Alle elever skal være dygtigere Chancelighed Betydningen af social og etnisk baggrund skal mindskes. Der skal ikke udskilles flere elever til segregerede tilbud Ungdomsuddannelse Alle elever skal gennemføre en ungdomsuddannelse Trivsel Alle elever skal have et godt skoleliv, hvor de trives Tillid og attraktivitet Tilliden til skolerne og respekten for professionel viden og praksis skal højnes, så forældrene i København vælger folkeskolen Pejlemærkerne vil blive uddybet løbende i rapporten. Anvendelse af skolens kvalitetsrapport Skolens kvalitetsrapport giver et billede af, hvordan skolens resultater ser ud her og nu og hvilken udvikling der har været, og den tjener dermed to væsentlige formål: 2

4 1. Skolens interessenter forældre, skolebestyrelse m.fl. får et samlet overblik over skolens kvalitet, sådan som den kommer til udtryk i kvantitative data samt analyser og vurderinger af disse. 2. Kvalitetsrapporten repræsenterer et centralt styringsværktøj i den samlede kvalitetsstyring i Børne- og ungdomsforvaltningen, idet den danner grundlag for den faglige ledelsesdialog, som finder sted på alle niveauer i organisationen. Den dialog, der er imellem områdechef og skolens ledelse om skolens resultater danner dels grundlag for beslutning om nye tiltag og/eller særlig support. Dels munder den i sidste ende ud i skolelederens resultataftale. I resultataftalen sættes der mål for skolens progression i det næste år i forhold til at nærme sig en realisering af de politisk besluttede pejlemærker og de nationale mål med tilhørende resultatmål. Skolebestyrelsen kan give skolelederen input til ambitionsniveauet for skolens resultater fremadrettet, inden resultataftalen indgås. For skoler, der er særligt udfordrede og har behov for en mere omfattende support, indgår det som en del af folkeskoleloven ( 40a, stk. 2), at der kan være behov for en egentlig handlingsplan. Skolernes resultater gennemgås i kvalitets- og supportsamtalerne, og det vurderes efter samtalerne om skolerne udpeges til handlingsplanskole. 3

5 Nøgletal Tabel 1: Nøgletal pr Elev- og klassetal Samlet elevtal på skolen 464 Heraf specialklasseelever 0 Heraf afgangselever 36 Tosprogsprocent på skolen 57 % Antal klassetrin på skolen 10 Antal almenklasser 22 Antal specialklasser 0 Antal elever pr. almenklasse i gennemsnit 21,1 Budgetoverholdelse (for kalenderåret 2014) 4,1 % 4

6 Skolens beskrivelse Indenfor de kommende år, er det målet, at Sønderbro Skole er det naturlige skolevalg for alle familier i området. Sønderbro Skole har høje faglige ambitioner for alle elever. Sønderbro Skole søger hen i mod at sikre eleverne en udfordrende og tryg skolegang, som giver eleverne forudsætninger for at klare sig i fremtidens ungdomsuddannelser, på arbejdsmarkedet og i privatlivet. Skolens arbejde tager udgangspunkt i elevernes og forældrenes ressourcer. Skolens personale arbejder tæt sammen om elevernes sproglige, faglige, sociale og sundhedsmæssige udvikling, skolen praktiserer et helhedssyn på den enkelte elev. Den pædagogiske målsætning længere fremme, vil være delmængderne i indfrielsen af ovenstående ambitioner. Faktuelt Sønderbro Skole består af 400 elever, ca. 40 lærere og pædagoger, teknisk personale og et ledelsesteam på 3 afdelingsledere og 1 skoleleder. Skolen er tosporet i det meste af skoleforløbet undtaget 0 og 1. årgang hvor den er den tresporet. Skolen har en gennemsnitlig klassekvotient på 19 elever pr. klasse. Skolen er organiseret i storteam på følgende måde: 0 og 1. årgang, /2 og 3. årgang / 4, 5 og 6. årgang / 7, 8 og 9. årgang. Der udover arbejder de enkelte årgangen sammen i årgangsteams. Skolens fysiske rammer Sønderbro Skole består af følgende bygninger: Fire lave længer ud mod Lybækgade, i daglig tale indskolingen, hvor børnehaveklasserne samt 1. klasse holder til i tre af længerne, mens den sidste længe huser tandlæger, sundhedsplejerske og PPR. I hovedbygningen finder man de sidste klasselokaler. I øjeblikket huser denne bygning også ca. 300 elever fra Lergravsparkens skole, hvilket har betydet omrokeringer og nedlæggelse af en række fællesarealer og dermed færre holddelingsfaciliteter for begge skolers elever. Skolegården er placeret mellem hovedbygningen og Bondegården. Den er inddelt i 4 mindre gårde med plads til forskellige typer aktiviteter. Den blev renoveret og bygget om til naturlegeplads i Også sportspladsen, som ligger bag ved skolen, bruges i frikvartererne. I hovedbygningen findes faglokaler til biologi, fysik/kemi, IT, håndarbejde, sløjd, madkundskab, musik, billedkunst samt idræt. I stueetagen findes også skolens kontor, lærerværelse og Læringscenter samt skolens socialrådgiver. Skolen ønsker og arbejder på at dens fysiske rammer i højere grad også anvendes af skolen og lokalområdets brugere udenfor åbningstiden, ud fra et ønske om, at flere tager ejerskab på bygningen. Skolens profil Sønderbro Skole er en musisk kreativ profil skole. Med musisk-kreativ skole menes der, at skolens mål er, at integrere den musiske - kreative dimension i folkeskolens hele dagligdag. Det musisk-kreative skal give rum for begejstring, holdningsdannelse og fordybelse hos skolens elever i hvilket som helst 5

7 fag, og i en hvilken som helst sammenhæng. Skolen prioriterer musisk-kreative fag og har skoleåret igennem arrangementer, hvor børns kreative læring og udtryksformer udløser begejstring og vækker opmærksomhed. Flere gange om ugen i forskellige samlinger og tværgående aktiviteter viser børnene hinanden og andre, hvad de har lært, og hvad de er blevet til. Profilskolerne ophører med at eksistere i sin nuværende form med udgangen af indeværende skoleår, hvilket afføder at skolen skal have overvejet sin identitet i løbet af skoleåret. En proces arbejdet med den faglige handleplan understøtter. Pædagogisk målsætning og værdigrundlag Sønderbro Skole er pga. vigende faglige resultater kommet på en faglig handleplan, udstukket af Børneog Ungdomsudvalget. Skolen er endvidere af ministeriet for børn, undervisning og ligestilling blevet udtaget til tilsyn. Det betyder, at den pædagogiske og faglige målsætning og derved også i mange henseender at værdigrundlaget, er under forandring. Samtidig er arbejdet med implementeringen af tiltagene omkring den faglige handleplan også skolens implementering af folkeskolereformen. Der vil derfor være fokus på følgende områder på Sønderbro Skole: Læringsmål - og synlig læring Der skal arbejdes med målstyret undervisning og synlig læring. Et kick off på en pædagogisk weekend september 2015, indledt af en kursusdag for alle lærere i ugerne forinden. Det faglige implementeringsteam (FIT) hjælper skolen med tilrettelæggelsen og afvikling af ovenstående. Herefter planlægges et forløb, hvor skolens faglige vejledere og ledelse i samarbejde med FIT, laver et praksisrettet forløb, som samtidig skal medvirke til at opbygge en vejlederkultur på skolen. Skolen skal via et fælles læringssprog højne fagligheden og bevidstheden om hvilken målsætning både elever og lærere arbejder hen imod. Fri for Mobberi og Regler for god ro og orden Iværksættelse af en trivselsindsats på alle årgange med henblik på at reducere mobning og skabe støre trivsel blandt børnene. I indskolingen implementeres Fri for Mobberi i samarbejde med 0-6 års institutionerne i helhedsindsatsen Alle Tiders Sønderbro. I mellemtrinnet og overbygningen arbejdes endvidere med Maryfonden i fht. indsats der ligger i forlængelse af Fri for Mobberi. Medarbejder trivsel Der er igangsat en udviklingsproces for at skabe større arbejdsglæde og trivsel blandt medarbejdere. I den sammenhæng er der udarbejdet en bredt forstået møde og beslutningsstruktur på skolen. Der bliver arbejdet med kompetenceløft hos det pædagogiske personale ifb. med den målstyrede læring, og antimobbestrategi. Der arbejdes med klare rammer ift. elevadfærd - og udvikling inkluderende læringsmiljøer. Der laves en status/undersøgelse i samarbejde med arbejdsmiljø København, så der er en fælles forståelse - og udgangspunkt for den videre indsats omkring medarbejdertrivslen. 6

8 Udvikling af teams Teamene på skolen er struktureret, sådan at man, så vidt det er muligt, varetager sin undervisning indenfor teamet, og at der er linjefagsuddannede undervisere på i størsteparten af fagene. Denne struktur understøtter, at teamene har mulighed for at mødes ud fra en fast dagsorden, hvor faglighed, trivsel samt fælles planlægning er i fokus. Ligesom at møderne og dagsordenen er fastlagt fra skoleårets start. Læseindsats En udviklingsproces med etablering af øget og stærk læseindsats på skolen igangsættes, således at alle børn bliver så dygtige som de kan og udvikler tilstrækkelige læsekompetencer til at kunne indgå fuldt ud i læringen i alle fag samt senere kunne gennemføre en ungdomsuddannelse. Der arbejdes med faglige konferencer på skolens årgange, hvor test og faglige vurderinger tilsammen danner grundlag for aftaler om den videre indsats i de enkelte klasser. Matematikindsats Der igangsættes en udviklingsproces med etablering af øget og stærk matematikindsats på skolen, således at alle børn bliver så dygtige som de kan og senere er i stand til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Der er tale om en fælles indsats med øvrige skoler på Amager, samt et intensivt og særligt tilrettelagt forløb på Sønderbro Skole. Indsatsens formål er at øge elevernes matematiske kompetencer og heraf deres resultater. I den forbindelse er alle Amager-skolernes matematikvejledere/fagligfyrtårne og matematiklærere deltagende i en række kurser, med Michael Wahl Andersen som underviser. Målet med denne indsats er kompetenceudvikling af lærerne omkring De forenklede fælles mål og hvordan man kan tilrettelægge en målrettet og vedkommende matematikundervisning inden for de nye skolerammer. Forløbet er inddelt i kurser for henholdsvis indskoling, mellemtrin og udskoling Åben Skole Der udvælges klasser fra hhv. mellemtrin og udskoling, som i løbet af foråret 2016 skal samarbejde med lokale virksomheder. Målet er, at eleverne får et godt indblik i både fag og brancher, og at Sønderbro Skole får samarbejdspartnere, der bidrager til undervisningen mange år frem. Det er ligeledes vigtigt, at de fælles temaer og samarbejdspartnere kan bidrage til at gøre Sønderbro Skole så attraktiv, at de fleste af børnene i skoledistriktet fremover vælger at gå på Sønderbro Skole. Skoleledelsesprofilen Den nye skoleledelse, hvor der er fuldt hold pr. 1. oktober 2015, arbejder med de forskellige dimensioner i Børne- og Ungdomsforvaltningens skoleledelsesprofil, således at skoleledelsen understøtter den store forandringsproces, som skolen skal igennem. Der opstartes et forløb med konsulent fra Arbejdsmiljø København omkring kortlægning efter edderkoppemodellen af kompetencer og profiler i ledelsesteamet som en del af implementeringen af skoleledelsesprofilen i Københavns Kommune. 7

9 Afrunding Sønderbro Skole har fokus på udviklingen af den enkelte elevs sproglige og faglige kompetencer. Det betyder, at alle elever skal motiveres til at få de bedst mulige faglige resultater med udgangspunkt i den enkelte elevs potentialer. Vi bestræber os på, at alle elever får det bedst mulige afsæt i deres videre uddannelsesforløb. 8

10 Faglighed Dette afsnit har fokus på elevernes faglige kompetencer. Nationalt er der i forbindelse med Folkeskolereformen stillet som mål, at: Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige som de kan Dette mål knytter særligt an til det første af de fem pejlemærker, der i København er vedtaget for folkeskolen, nemlig at: Alle elever skal være dygtigere Udgangspunktet er, at alle børn skal blive så dygtige, som de kan. Det gælder både fagligt, personligt og socialt. Livsduelighed, demokratisk dannelse og medborgerskab bliver her centrale begreber. I det følgende belyses elevernes faglige kompetencer med henholdsvis deres karakterer ved folkeskolens 9.-klasseprøve og udviklingen på skolen i de nationale test, der gennemføres i læsning og matematik på i alt fem klassetrin op igennem skoletiden (2., 3., 4., 6. og 8. klassetrin). Desuden præsenteres skolens samlede kompetencedækning i undervisningen, samt hvordan den fordeler sig på de enkelte klassetrin. Resultater fra test og prøver giver naturligvis hverken et fyldestgørende billede af alle de kompetencer, eleverne tilegner sig, eller hvad de lærer igennem deres skoletid. Men det giver en indikation på skolens udvikling, om det lykkes at flytte eleverne i en positiv retning og om skolen samlet set bevæger sig i den rigtige retning. Karakterer ved folkeskolens 9.-klasseprøve Den første tabel viser gennemsnitskaraktererne ved folkeskolens 9.-klasseprøve Dernæst vises karaktererne i de enkelte discipliner i de bundne prøver. Afslutningsvis vises skolens gennemsnit over en 3-årig periode ( ) sammenholdt med det gennemsnit, som man med udgangspunkt i elevernes sociale baggrund (socioøkonomisk korrektion) vil kunne forvente, at skolen opnåede. Tabel 2: Gennemsnitskarakter i de bundne prøver Bundne prøver Skolen (BUF) 1 5,2 4,7 5,9 5,2 København (BUF) 6,3 6,5 6,4 6,7 Landsplan (UVM) 6,5 6,7 6,7 7,0 1 Inkluderer ikke specialklasserækker. 9

11 Tabel 3: Karakterer i de enkelte fag/discipliner Gennemsnit (BUF) Dansk læsning 4,3 3,8 5,9 4,1 Dansk retskrivning 3,9 3,3 4,2 4,8 Dansk skriftlig 4,3 4,7 6,1 4,7 Dansk mundtlig 7,4 6,1 7,8 7,9 Matematiske færdigheder 4,4 5,3 5,2 3,8 Matematisk problemløsning 4,4 5,3 4,6 3,9 Engelsk mundtlig 7,4 5,6 6,9 6,5 Fysik/ kemi 5,6 5,3 6,8 6,5 Tabel 4: Socioøkonomisk korrektion af bundne prøver Karakterer, bundne prøver (UVM) Skolens gennemsnit fra ,4 Skoler med samme elevsammensætnings gennemsnit Statistisk signifikant 5,6 Nej Sønderbro Skole har i de sidste fire år haft svingende resultater. Ved folkeskolens 9.-klasseprøver blev det samlede resultat i ,2, hvilket repræsenterer et fald på 0,7 karakterpoint i forhold til året før. Der er ikke noget entydigt mønster at spore i karaktererne i de enkelte prøvefag. I nogle fag er resultaterne bedre end sidste år, mens de i andre fag er dårligere. Ser vi på gennemsnittet for skolens afgangsprøveresultater over en treårig periode ( ) og sammenligner dem med de resultater, skoler med en lignende (afgangs)elevsammensætning havde, ligger Sønderbro Skoles resultater på niveau med resultaterne for de sammenlignelige skoler. Den lille forskel på 0,2 karakterpoint er ikke statistisk signifikant og kan skyldes tilfældige udsving over årene og i elevgruppen. Elevernes præstationer i de nationale test I det følgende viser vi, hvordan eleverne har præsteret i de nationale test. Tabel 5 viser, hvordan elevernes præstationer forholder sig til den nationalt definerede målsætning om, at mindst 80 % af eleverne skal klare sig godt eller bedre end det. Desuden viser tabellen, om der har været en positiv eller negativ udvikling fra det foregående år med enten en pil op eller en pil ned. Tabel 6 og Tabel 7 viser, om andelen af elever, der klarer sig fremragende er steget samt om andelen af elever, hvis præstationer kan defineres som mangelfulde eller ikke tilstrækkelige er faldet. Det er vigtigt at være 10

12 opmærksom på, at det ikke er de samme elever, der testes fra år til år. En udvikling kan derfor både skyldes skolens indsats og forskelle på elevgrupperne fra år til år. Tabel 5: Udviklingen i andelen af elever med gode resultater i læsning og matematik Disciplin/klassetrin (UVM) Udvikling fra 2013 til 2014 Udvikling fra 2014 til 2015 Gode til læsning 2. klasse Nej Gode til læsning 4. klasse Nej Gode til læsning 6. klasse Nej Gode til læsning 8. klasse Nej Gode til matematik 3. klasse Gode til matematik 6. klasse Nej Nej Lever skolen op til resultatmålet om at 80 % af eleverne skal have gode resultater i 2015? Tabel 6: Udviklingen i andelen af de allerdygtigste elever i læsning og matematik Disciplin/klassetrin (UVM) Er andelen af dygtige elever steget i 2014? Læsning 2. klasse Ja Nej Læsning 4. klasse Ja Nej Læsning 6. klasse Nej Nej Læsning 8. klasse Ja Nej Matematik 3. klasse Nej Nej Matematik 6. klasse Nej Nej Er andelen af dygtige elever steget i 2015? 11

13 Tabel 7: Udviklingen i andelen af elever med dårlige resultater i læsning og matematik Disciplin/klassetrin (UVM) Er andelen af elever med dårlige resultater reduceret i 2014? Læsning 2. klasse Nej Nej Læsning 4. klasse Nej Ja Læsning 6. klasse Nej Ja Læsning 8. klasse Nej Nej Matematik 3. klasse Nej Ja Matematik 6. klasse Nej Ja Er andelen af elever med dårlige resultater reduceret i 2015? Sønderbro Skole har endnu ikke nået det nationale mål om, at minimum 80 % af eleverne skal klare sig godt eller bedre end det i nogen af testene. Men i fem af de seks test er der en positiv udvikling i andelen, der klarer sig godt eller bedre end det. Der er ikke nogen af testdisciplinerne, hvor andelen af de allerdygtigste elever er øget i forhold til sidste år, men ser vi på målet om at reducere andelen af elever, hvis resultater er mangelfulde eller ikke tilstrækkelige, er der en positiv udvikling i læsning 2. og 4. klasse samt matematik 3. og 6. klasse. I læsning på 4. klassetrin følger denne positive udvikling efter en positiv udvikling fra året før. Kompetencedækning De følgende tabeller viser, hvor stor en andel af undervisningen på skolen, der foretages af lærere med de relevante kompetencer, dvs. undervisningsfag eller tilsvarende kompetence. Der ses både på den samlede kompetencedækning på skolen og på kompetencedækningen i undervisningen på de enkelte klassetrin. Tabel 8: Kompetencedækning Kompetencedækning 2 samlet (UVM) 2012/ / /2015 Skolen 67,6 % 75,1 % 70,0 % København 73,5 % 79,4 % 80,2 % Landsplan 79,6 % 80,4 % 80,6 % 2 Udregnet af UVM kun beregnet for almenklasser og almenskoler 12

14 Tabel 9: Kompetencedækning pr. klassetrin Kompetencedækning pr. klassetrin (UVM) 2014/ klasse 44,0 % 2. klasse 88,0 % 3. klasse 76,9 % 4. klasse 55,0 % 5. klasse 77,0 % 6. klasse 58,8 % 7. klasse 77,2 % 8. klasse 74,6 % 9. klasse 92,7 % Sønderbro Skole har en samlet kompetencedækning i undervisningen på 70 %. Det er både ud fra en generel betragtning og sammenlignet med byens niveau lavt. Ser vi på kompetencedækningen på de enkelte klassetrin er det især på 1., 4. og 6. klassetrin, at en stor del af undervisningen er blevet varetaget af en lærer uden det relevante undervisningsfag eller tilsvarende kompetencer. Det er et nationalt mål, at skolerne frem mod 2020 skal opnå fuld kompetencedækning i undervisningen svarende til, at 95 % af undervisningen varetages af lærere med det relevante undervisningsfag eller tilsvarende kompetencer. Skolen har derfor i lighed med resten af byens skoler en udviklingsopgave i forhold til at nå dette mål. Det viser tallene om faglighed Sønderbro Skole har i de sidste år haft svingende resultater ved folkeskolens 9.-klasseprøver, og der har fra 2014 til 2015 været et fald, så skolens seneste samlede resultat er 5,2. Skolens resultater er dog over en treårig periode ( ) på niveau med de resultater, andre skoler med en sammenlignelig elevsammensætning har haft. Ser vi på resultaterne i de nationale test, er resultaterne hverken entydigt positive eller entydigt negative. Skolen har endnu ikke nået det nationale mål om, at mindst 80 % af eleverne skal klare sig godt eller bedre end det i nogen af testene, men der er en positiv udvikling hen imod dette mål i fem af de seks test. Der er ligeledes en positiv udvikling i fire af de seks test, når det gælder målet om at nedbringe andelen af elever, der har dårlige resultater i testene, mens der ikke i nogen af testene er en positiv udvikling på målet om at øge andelen af elever, der klarer sig fremragende. Kompetencedækningen i undervisningen er et vigtigt udviklingsområde for Sønderbro Skole. Skolen ligger noget under det samlede byniveau, og der er således også et stykke vej fra den nuværende kompetencedækning til det mål, der nationalt er, om at skolerne frem mod 2020 skal opnå fuld kompetencedækning svarende til, at 95 % af undervisningen varetages af lærere med det relevante undervisningsfag eller tilsvarende kompetencer. 13

15 Skolens vurdering og indsatser Vi er fuldt ud bevidste om, at vi skal skabe bedre faglige resultater for eleverne på Sønderbro Skole. Det at vi arbejder ud fra en faglig handleplan er en tydelig indikator på dette. Først og fremmest skal det nævnes at vi forventer, at den intensive sprogindsats, som er sat i gang i 0-6 års institutionerne i Alletiders Sønderbro også vil understøtte skolens faglige indsatser, da mange af eleverne har sproglige udfordringer når de starter hos os. Alle skolens klasser deltager derfor naturligvis i frivillige nationale tests, sådan at både elever og lærere bedre kan vurdere, hvor vi fagligt står ift. niveauet godt i testene. Dette giver os bedre mulighed for at sætte målrettet ind med faglige indsatser. Vi kan også konstatere, at det umiddelbart ser ud til at Sønderbro Skole er dygtigst til at løfte de svageste elever, og at der derfor er et uforløst potentiale fra midten og op efter. Afgangsprøvernes resultater giver ikke et klart billede af vores kompetencer ift. at alle elever bliver så dygtige som muligt, eftersom at vi præsterer sammenligneligt ud fra vores elevgrundlag. Vi har selvfølgelig ambitioner om at præstere højere end det forventes af vores målgruppe. Ift. kompetencedækningen, er resultatet ikke entydigt eftersom, at der blev udarbejdet ny arbejdsfordeling i løbet af skoleåret, hvilket betød en række forskydninger ift., det samlede billede. Ikke desto mindre har vi fokus på at indfri målene for dette henover de kommende år. Skolen arbejder med målstyret undervisning og synlig læring. Skolen skal via et fælles læringssprog højne fagligheden og bevidstheden om hvilken målsætning både elever og lærere arbejder hen imod. Rent metodisk, kompetenceudvikles skolens medarbejdere til i højere grad at præcisere læringsmål for eleverne. Det gælder overordnet for det enkelte fag, for perioden og i den helt præsente undervisning. Der etableres en øget og stærk læseindsats på skolen, således at alle børn udvikler tilstrækkelige læsekompetencer til at kunne indgå fuldt ud i læringen på tværs af fag. Der arbejdes med faglige konferencer på skolens årgange, hvor test og faglige vurderinger tilsammen danner grundlag for aftaler om den videre indsats i de enkelte klasser. Der igangsættes en udviklingsproces med etablering af øget og stærk matematikindsats på skolen. Det en fælles indsats med øvrige skoler på Amager, samt et intensivt og særligt tilrettelagt forløb på Sønderbro Skole. Indsatsens formål er at øge elevernes matematiske kompetencer og heraf deres resultater. Målet med denne indsats er kompetenceudvikling af lærerne omkring De forenklede fælles mål og hvordan man kan tilrettelægge en målrettet og vedkommende matematikundervisning inden for de nye skolerammer. Samlet set skal de faglige indsatser analyseres, sammenlignes og evalueres kontinuerligt. Af denne årsag er skolen ved at forberede en tilgang ved brug af data. 14

16 Chancelighed Dette afsnit sætter spot på Sønderbro Skole i forhold til at sikre alle elever lige chancer uanset egne og forældrenes baggrund og ressourcer. Det er en særligt prioriteret opgave for skolerne at mindske den betydning, børnenes baggrund har, og det indgår som et af de i alt fem pejlemærker for folkeskolen, at: Betydningen af social og etnisk baggrund skal mindskes. Der skal ikke udskilles flere elever til segregerede tilbud I København er der en særlig udfordring i at mindske betydningen af social og etnisk baggrund i forhold til faglige resultater, uddannelsesparathed og generel livsduelighed. Samtidig er det vigtigt, at så mange som muligt bevares i folkeskolens brede fællesskab. Dette hænger sammen med et af de tre nationale mål for folkeskolen efter hvilket: Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater For at illustrere skolens evne til at skabe bedre chancelighed for eleverne anvendes der i dette afsnit data, som også bruges andre steder i rapporten, særligt resultaterne fra folkeskolens 9.-klasseprøver. I dette afsnit anvendes data i en chancelighedskontekst, og der er således fokus på, hvordan de fagligt svageste elever klarer sig i forhold til gennemsnittet på skolen, samt hvordan det går for de tosprogede elever. Indikatorer på chancelighed De følgende tabeller viser på forskellig vis, hvordan skolen lykkes med at få de svageste eller potentielt svage elevgrupper med. Tabel 10 viser, hvordan de 20 % dårligst præsterende har klaret sig ved folkeskolens 9.-klasseprøver sammenholdt med gennemsnittet. Tabel 11 viser, hvordan de tosprogede elever klarer sig i forhold til gennemsnittet. Dernæst viser Tabel 12, hvor stor en andel af eleverne, der har fået karakteren 2 eller derover i dansk og matematik. Det samlede tal giver ikke altid 100 %, da der bag enkelte procents afvigelser kan ligge sygdom og fritagelse mv. I nogle tilfælde kan andelen af elever, der ikke er gået op til alle prøver, pege på et muligt problem. Omvendt kan et lavere samlet resultat for skolen i nogle tilfælde også netop skyldes, at det er lykkedes at få en større andel af eleverne (også de svage elever) til at gå op til alle prøver, hvorved det samlede resultat vil blive lavere. 15

17 Tabel 10: Karakterer ved folkeskolens 9.-klasseprøve de 20 % fagligt svageste Gennemsnit i bundne prøver (BUF) Skolen - alle elever 4,7 5,9 5,2 Skolen - Karaktergennemsnit for de 20 % fagligt svageste elever København - Karaktergennemsnit for de 20 % fagligt svageste elever 2,1 2,7 2,0 2,7 2,7 3,0 Tabel 11: Karaktergennemsnit ved bundne prøver ved folkeskolens 9.-klasseprøve tosprogede elever Karakterer uden specialklasse (BUF) Skolen - alle elever 4,7 5,9 5,2 Skolen - tosprogede elever 4,1 5,0 4,9 Gennemsnittet i København for tosprogede elever er 5,35 inkl. specialskole og specialklasse(uden er det 5,4). Tabel 12: Andel af eleverne med karakteren 2 eller derover i dansk og matematik Andel elever, der opnåede karakteren 2 eller derover (BUF) Skolen - andel elever med minimum karakteren 2 i både dansk og matematik København - andel elever med minimum karakteren 2 i både dansk og matematik 73,2 % 81,5 % 80,0 % 80,0 % 87,0 % 87,5 % 85,1 % 90,6 % Det viser tallene om chancelighed Der er for de 20 % fagligt svageste (afgangs)elever på Sønderbro Skole en nedgang i resultaterne ved 9.- klasseprøverne, som svarer til den samlede nedgang, der har været på skolen fra 2014 til Denne gruppe elever har nu et samlet niveau ved afgangsprøverne på 2, hvilket ikke blot er noget under byniveauet for de 20 % fagligt svageste elever, men også på et niveau, hvor man må formode, at flere af disse elever kan have vanskeligt ved at komme videre i ungdomsuddannelse, da der her kan være krav om karakteren 2. Ser vi på andelen af elever, der har fået minimum karakteren 2 eller derover i dansk og 3 Tabellen indeholder ikke resultater for specialklasseelever 4 Der er kun anvendt data fra almenelever fra folkeskolens 9.-klasseprøve 2012, 2013, 2014 og Der er udelukkende medtaget karaktergennemsnit for tosprogede elever, hvis der har været minimum 5 tosprogede elever til afgangsprøverne. 5 Kræver at alle bundne prøver i dansk og matematik er taget 16

18 matematik ligger niveauet relativt stabilt over de seneste år og er i 2015 på 80 %. Det betyder omvendt, at 20 % af afgangseleverne enten har under 2 i dansk og matematik eller ikke er gået op til prøver i disse fag. Skolens tosprogede (afgangs)elever har i 2015 et karaktergennemsnit på 4,9. Det er 0,5 karakterpoint under byniveauet for de tosprogede afgangselever, men kun 0,3 karakterpoint under det samlede gennemsnit på skolen. Skolens vurdering og indsatser Sønderbro Skole har til huse i et lokalmiljø, hvor en af vores vigtige opgaver er at understøtte, at de unge der gå ud af 9. klasse, har så gode muligheder i deres videre uddannelsesforløb som muligt. Derfor giver ovenstående et åbenlyst billede af, at vi kan gøre det bedre. Det er nødvendigt, at henvise til skolens vurdering og indsatser under afsnittet om faglighed, da skolens samlede indsats, samler sig i tiltagene fra Den faglige handleplan. Omkring arbejdet med elever, der har særlige behov, arbejdes der kontinuerligt og målrettet med indsatserne i skolens ressourcecenter. Skolens ressourcecenter arbejder således, at den enkelte årgang er ansvarlig for, at de enkelte støttetimer, der er givet til årgangen bruges på enkelte børn eller holddeling. Teamet på årgangen har i samarbejdet med ressourcecenteret ansvaret for, at denne undervisning dokumenteres. Ressourcecenterets koordineringsudvalg(ppr, Skolesocialrådgiver, koordinator og souschef) følger ugentligt op på de forskellige indsatser og prioriterer, tilpasser og justerer dem sammen med medarbejderne fra ressourcecenteret. De eksterne samarbejdsparter indkaldes ved behov dog er målet at de skal inddrages mere, således at skolens medarbejdere kan få sparring og vejledning fra andre faggrupper omkring deres praksis. Som det seneste tiltag er vi ved at forankre læring der ses, som er et kompetenceudviklingsforløb for medarbejdere, i ressourcecentret fordi det ud over at understøtte den faglige indsats også handler om, at understøtte inklusionsindsatsen og ruste lærerne til at skabe inkluderende læringsmiljøer. 17

19 Ungdomsuddannelse Dette afsnit sætter fokus på, hvad der sker med eleverne, når de går ud af skolen efter 9. klasse. I København er det målet, at: Alle elever skal gennemføre en ungdomsuddannelse Det er nationalt målsat, at 95 % af en årgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Opgaven for folkeskolen er derfor at give eleverne gode kundskaber, udvikle og bevare deres lyst til at lære og hjælpe dem til at træffe de rigtige valg, således at de er i stand til at påbegynde og fuldføre en ungdomsuddannelse. For at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse er de faglige kompetencer, jf. det foregående afsnit, naturligvis af afgørende betydning. Men det er også væsentligt at følge, om eleverne kommer i gang med en ungdomsuddannelse og om de fastholdes i ungdomsuddannelsesforløbet. Tallene i dette afsnit afspejler derfor, hvilken uddannelsesmæssig vej skolens elever går efter afslutningen af 9. klasse. Der ses på, hvor uddannelsesparate eleverne vurderes at være, mens de stadig er på skolen. Så ses der på, hvor eleverne er 3 måneder efter afslutning af 9. klasse. Og endelig ses der på, hvor de er 15 måneder efter. Det er særligt relevant at se på, hvor eleverne befinder sig efter 15 måneder, fordi det erfaringsmæssigt er en god indikator for, hvor stor en andel af eleverne, der i sidste ende kommer til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Indikatorer på overgang til ungdomsuddannelse Tabel 13 viser, hvor mange af eleverne i 8. klasse, som skolen og Ungdommens Uddannelsesvejledning har vurderet til at være uddannelsesparate efter 9. klasse. Nogle elever vil blive uddannelsesparate uden særlige tiltag, mens andre enten af faglige eller personlige/sociale årsager vil have behov for særlige tiltag for at blive uddannelsesparate. Elever der ikke er parate til at foretage et valg til en ungdomsuddannelse, vil anses som værende ikke uddannelsesparate. I Tabel 14 viser vi, hvordan eleverne fordeler sig 3 måneder efter, at de er gået ud af 9. klasse. Tabel 15 viser, hvor eleverne befinder sig 15 måneder efter afsluttet 9. klasse. Det er vigtigt at være opmærksom på, at der i Tabel 14 er tale om de samme elever, der indgår i de aktuelle afgangsprøver, mens der i Tabel 15 er tale om afgangselever fra sidste år. 18

20 Tabel 13: Elevernes foreløbige uddannelsesparathedsvurdering Elevernes uddannelsesparathedsvurdering i 8.klasse pr (BUF) 6 Andel Andelen, der er parat til en ungdomsuddannelse 51,3 % Andelen, der ikke er parat grundet faglige årsager 20,5 % Andelen, der ikke er parat grundet personlige og sociale årsager 28,2 % Samlet var der 38 %, som var vurderet ikke uddannelsesparate i København. Tabel 14: Elevernes placering 3 måneder efter afsluttet 9. klasse Elevernes placering 3 måneder efter afsluttet 9. klasse (BUF) Andel fra 9. klasse i 2013/14 Andel fra 9. klasse i 2014/15 7 Andelen, der er i gang med en gymnasial uddannelse 29,3 % 42,9 % Andelen, der er i gang med en erhvervsfaglig uddannelse 0 % 5,7 % Andelen der er i gang med anden ungdomsuddannelse 0 % 0 % Andel i ungdomsuddannelse i alt 29,3 % 48,6 % Andelen, der er i gang med i 10. klasse, eventuelt på efterskole 67,2 % 42,9 % Andelen der fortsætter i forberedende og udviklende aktiviteter 8 3,4 % 8,6 % I ovenstående tabel indgår i alt 35 afgangselever for skoleåret 2014/15. Samlet i København var der 45,1 %, som var i gang med en ungdomsuddannelse 3 måneder efter afslutning fra 9. klasse, 45,2 % der var i gang med 10.klasse og 8,4 %, der var i gang med forberedende aktiviteter. 6 Tallene i tabellen angående uddannelsesparathedsvurdering inkluderer specialklasseelever. Summerer de tre kategorier ikke til 100 % skyldes det, at ikke alle skolens elever er uddannelsesparathedsvurderet 7 Der er 0 elev(er), der er fraflyttet Københavns Kommune. Disse elever tælles ikke med i tabellen. 8 Dækker over produktionsskole, praktik, ophold i udlandet, AVU, HF-enkeltfag, højskoler m.m. 19

21 Tabel 15: Elevernes placering 15 måneder efter afsluttet 9. klasse Elevernes placering 15 måneder efter afsluttet 9. klasse (BUF) Andel fra 9. klasse i 2012/13 Andel fra 9. klasse i 2013/14 9 Andelen, der er i gang med en gymnasial uddannelse 46,2 % 58,2 % Andelen, der er i gang med en erhvervsfaglig uddannelse 15,4 % 25,5 % Andelen der er i gang med anden ungdomsuddannelse 0 % 0 % Andel i ungdomsuddannelse i alt 61,5 % 83,6 % I ovenstående tabel indgår i alt 55 afgangselever for skoleåret 2013/14. Samlet i København var der 83,9 % som var i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter afslutning fra 9. klasse. Det viser tallene for ungdomsuddannelse På Sønderbro Skole er der 51,3 % af eleverne i 8. klasse i skoleåret 2014/15, som er vurderet foreløbige uddannelsesparate. Det ligger under gennemsnittet for København, som generelt ligger under niveauet på landsplan. Der er en stor andel af elever, der er vurderet ikke uddannelsesparate både grundet faglige og personlige/sociale årsager, hvormed der er en udviklingsopgave i at gøre disse elever uddannelsesparate inden udgangen af 9. klasse. Der er sket en stigning fra skoleåret 2013/14 til 2014/15 i andelen af elever, som er i gang med en ungdomsuddannelse 3 måneder efter 9. klasse. Stigningen skyldes den større andel af elever, som er i gang med en gymnasial uddannelse, og den mindre andel elever, som er i gang med 10. klasse. Sammenligner man afgangseleverne fra skoleåret 2012/13 med afgangseleverne fra 2013/14 er der en markant stigning i den andel, der er i gang med en ungdomsuddannelse efter 15 måneder. Af de elever, der gik i 9. klasse i 2013/14, er 83,6 % i gang med en ungdomsuddannelse efter 15 måneder. Det ligger omkring gennemsnittet for København. Det er særdeles positivt, at der både er sket en stigning i andelen af elever, der er i gang med en gymnasial uddannelse og i andelen af elever, der er i gang med en erhvervsfaglig uddannelse. Skolen har en udviklingsopgave fremadrettet i at sikre, at der er en endnu større andel elever, som er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse. Skolens vurdering og indsatser Skolen noterer sig, at eleverne efter 15 måneder klarer på niveau med resten af København ift. ungdomsuddannelser. Det må igen konstateres, at indsatser fra skolens faglige handleplan omkring udvikling af inkluderende læringsmiljøer, synlig læring - og læringsmål, læseindsats, matematik indsats, trivsel og åben skole, understøtter arbejdet med at ruste eleverne til at blive uddannelsesparate. 9 Der er 5 elev(er), der er fraflyttet Københavns Kommune. Disse elever tælles ikke med i tabellen. 20

22 Der er derudover et potentiale i vores samarbejde med UU København, hvor vi kan afsøge de potentielle udviklingsmuligheder, der måtte være for vores praksis i dette arbejde, f.eks. med højere inddragelse UEA i undervisningen. 21

23 Trivsel Dette afsnit har fokus på elevernes trivsel og oplevelse af at gå i skole. Trivsel er både vigtigt i sig selv, og så er den en vigtig medvirkende faktor for elevernes motivation og generelle engagement i skolen. Derfor er et af de fem pejlemærker for de Københavnske skoler også, at: Alle elever skal have et godt skoleliv, hvor de trives Eleverne tilbringer ti betydningsfulde år af deres liv i skolen. Her skal de trives og udvikle sig. De skal opleve en glæde ved at gå i skole, der motiverer og understøtter deres læring. I forbindelse med folkeskolereformen er det besluttet nationalt at følge og dokumentere udviklingen i elevernes trivsel. Derfor gennemføres der fra 2015 nationale trivselsmålinger blandt alle elever. Skolens resultater fra den nationale trivselsmåling danner grundlag for den første del af redegørelsen for, hvordan eleverne på skolen trives. Den anden del af redegørelsen for elevernes trivsel baserer sig på skolens registrering af elevfravær. I lighed med medarbejdersygefravær kan elevernes sygefravær nemlig benyttes som indikator for trivsel, da der kan være sammenhæng mellem et højt elevfravær og elevernes trivsel. Samtidig er det velkendt, at fravær i sig selv kan medvirke til dårligere trivsel. Det gælder både for den enkelte, som kan marginaliseres mere og mere jo mere vedkommende er væk, og for fællesskabet, som også påvirkes af enkeltindividers mere eller mindre systematiske fravær. Måling af elevernes trivsel Den nationale trivselsmåling er gennemført for første gang i foråret Data herfra vil altså udelukkende være et udtryk for en baseline-måling. Der er ikke sammenlignelige, historiske data på dette område. I foråret gav man elever på klassetrin ét spørgeskema med 20 spørgsmål og eleverne på klassetrin et andet spørgeskema med 40 spørgsmål. For de yngste elever er der ikke blevet udviklet indeks, og derfor er det for overskueligheden skyld alene valgt at medtage resultaterne på ét spørgsmål blandt de små, nemlig om de er glade for deres skole. Netop dette spørgsmål er erfaringsmæssigt en god indikator for elevernes overordnede trivsel, da dette spørgsmål også indgik i København Kommunes egen trivselsmåling blandt eleverne Københavnerbarometeret. Tabel 16: Er du glad for din skole klassetrin Er du glad for din skole? (UVM) Nej Ja lidt Ja meget Skolens elever 8 % 33 % 59 % Gennemsnit i København 2 % 26 % 71 % For de ældste elever er de mange spørgsmål og svar blevet samlet i 4 indeks, et for social trivsel, et for faglig trivsel, et for støtte og inspiration i undervisningen og et for ro og orden. Svarene på 22

24 de fire indeks er opdelt fra 1-5, hvor 1 repræsenterer den ringeste trivsel, mens 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Tabel 17: Social trivsel Social trivsel (UVM) Skolens elever 0,6 % 9,5 % 41,1 % 48,8 % Gennemsnit i København 1 % 7 % 36 % 56 % Tabel 18: Faglig trivsel Faglig trivsel (UVM) Skolens elever 0,6 % 14,5 % 60,8 % 24,1 % Gennemsnit i København 1 % 10 % 59 % 31 % Tabel 19: Støtte og inspiration i undervisningen Støtte og inspiration i undervisningen (UVM) Skolens elever 0,6 % 27,1 % 51,8 % 20,5 % Gennemsnit i København 5 % 30 % 55 % 11 % Tabel 20: Ro og orden Ro og orden (UVM) Skolens elever 1,2 % 23,4 % 48,5 % 26,9 % Gennemsnit i København 2 % 17 % 58 % 23 % Elevfravær I Tabel 21 vises elevernes gennemsnitlige fravær i dage ud af det enkelte skoleår (der i alt består af 200 dage). Det samlede gennemsnitlige elevfravær på Københavns skoler var i skoleåret 2014/15 på 13,1 dag. København ligger imidlertid højere end både landsplan og andre sammenlignelige byer (de seks største byer i Danmark). Det er en vigtig oplysning, når man skal vurdere, om det samlede fravær på den enkelte skole er rimeligt og forventeligt eller kræver særlige indsatser. 23

25 Tabel 21: Elevernes fravær i dage Skolens gennemsnit (BUF) 2012/ / /15 Elevfravær i alt i dage 15,4 14,7 16,1 Det viser tallene for trivsel Eleverne på Sønderbro Skole synes at dømme på de udvalgte resultater at trives lidt dårligere end de gør på de øvrige skoler i byen. Det gælder for de yngste elever ( klasse), hvor der både er færre elever, der svarer ja meget på spørgsmålet om at være glade for deres skole (59 % mod 71 % på byniveau) og en større andel, der svarer decideret nej til dette spørgsmål (8 % på skolen mod 2 % på byniveau). Og det gælder for de ældre elever (4.-9. klasse) hvor der på både faglig trivsel, social trivsel og ro og orden er flere af eleverne, der placerer sig i den negative ende af svarskalaen, end der er på byniveau. Når det gælder støtte og inspiration i undervisningen, er der imidlertid på Sønderbro Skole 72,3 % af eleverne, der placerer sig i den positive ende af svarskalaen mod kun 66 % på byniveau. Hvor der altså på mange andre skoler, er et særligt behov for at undersøge, hvad der ligger bag resultaterne på støtte og inspiration i undervisningen, er det på Sønderbro Skole nok i højere grad relevant at se nærmere på nogle af de andre parametre fra trivselsundersøgelsen, herunder de yngste elevers trivsel samt de ældre elevers trivsel, for så vidt angår især den faglige trivsel og ro og orden. Ser vi på elevfraværet, er det steget fra 14,7 dage i gennemsnit pr. elev i skoleåret 2013/14 til 16,1 dage i gennemsnit pr. elev i skoleåret 2014/15. Det er ud fra enhver betragtning højt, og det giver anledning til, at man på skolen både undersøger årsagerne til elevfraværet og sætter indsatser i værk, der kan nedbringe det. Skolens vurdering og indsatser Tallene taler for sig selv for så vidt det angår trivsel hos skolens elever. Det er væsentligt at notere sig at mange elever oplever støtte og inspiration i undervisningen. Skolen er dog ud bevidst om udfordringerne med både trivsel og elevfravær. Som en del af den fælles helhedsindsats Alle Tiders Sønderbro har alle 0-6 års institutioner og Sønderbro skole besluttet at anvende Maryfondens antimobbeprogram Fri for Mobberi. Der er udarbejdet en plan for den videre implementering af Fri for mobberi. Dette vil ske i samarbejde med Maryfonden, som derudover også bistår i forbindelse med implementeringen. Der er således planlagt et kursus for samtlige medarbejdere, samt udpeget tovholdere i indskoling, mellemtrin og udskoling. Der arbejdes med konkrete trivselsindsatser for alle skolens årgange. Derudover udarbejdes der en ny antimobbepolitik. Forløbet fastholdes med opfølgning i starten af Der er i Alletiders Sønderbro et særligt fokus på det gode sprog blandt områdets børn og unge. Behandlingen - og mest af alt opfølgningen på elevfravær er blevet sat i system. Praksis er i skrivende stund ved at blive implementeret blandt skolens medarbejdere. Der ud over har skolens MED-udvalg nedsat en arbejdsgruppe, der sammen med skolens personale skal udforme nye og gældende værdier og retningslinjer for elevadfærd på Sønderbro Skole. 24

26 Tillid og attraktivitet Dette afsnit behandler flere forskellige dimensioner af spørgsmålet om tillid til skolen og skolens attraktivitet. Der ses både på brugernes (i særdeleshed forældres) opfattelser og adfærd og på de professionelle, lærernes, oplevelse af skolen som et attraktivt sted at arbejde. Et af de tre nationale mål for folkeskolen er at: Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis Dette er i vidt omfang overensstemmende med det sidste af de fem pejlemærker for de københavnske skoler, hvor: Tilliden til skolerne og respekten for professionel viden og praksis skal højnes, så forældrene i København vælger folkeskolen For at fastholde forældrene i folkeskolen og dermed sikre en fortsat sammenhængskraft i samfundet er det nødvendigt at styrke forældrenes tillid til og engagement i folkeskolen og øge respekten for lærernes professionelle viden og praksis. Samarbejdet om elevens faglige progression, trivsel og udvikling, skal foregå i et ligeværdigt samarbejde mellem forældre og skole. Der skal være fokus på forældrenes ressourcer i forhold til at give barnet de bedste betingelser for en god skolegang. I første del af kapitlet belyses spørgsmålet om tillid og attraktivitet igennem forældres aktive tilvalg af skolen, altså i hvilket omfang forældre i skolens grunddistrikt vælger skolen til deres børn, og spørgsmålet om, hvor godt det lykkes skolen at fastholde eleverne, når de går der. I den anden del af kapitlet belyses spørgsmålet igennem lærernes sygefravær og deres oplevelse af skolen som arbejdsplads. Det siger først og fremmest noget om skolens attraktivitet set fra lærernes perspektiv. Lærernes tilfredshed og sygdom kan imidlertid også spille tilbage på forældre og børns oplevelse og tillid, og dermed også den attraktivitet skolen har mere generelt. Forældrenes til- og fravalg af skolen Tabel 22 viser andelen af forældre i skolens grunddistrikt, som har valgt skolen til deres børn i 0. klasse. Tabellen belyser således, hvor godt skolen er lykkedes med at tiltrække de børn, der faktisk hører til skolen, men ikke hvorvidt skolen også har tiltrukket børn uden for grunddistriktet. Hvor Tabel 22 viser skolens attraktivitet ved skolestart, belyser Tabel 23, i hvilken grad skolen formår at fastholde sine elever. Der vises dels et tal for tilgang, altså hvor mange elever, skolen har fået i løbet af skoletiden dels et tal for afgang, altså hvor mange elever, der har flyttet skole. Det sidste tal er renset for almindelig fraflytning, og der er således alene tale om elever, der har forladt skolen uden at flytte bopæl. 25

27 Tabel 22: Forældrenes valg af skole (Resultatet for 2015/16 er ikke behandlet i skolebestyrelsen) Skolegennemsnit (BUF) 2013/ / /16 10 Andel af grunddistriktsforældre, der vælger skolen 58,4 % 55,0 % 47,1 % Andel af grunddistriktsforældre, der vælger anden offentlig skole 22,1 % 24,6 % 28,9 % Andel af grunddistriktsforældre, der vælger en fri 19,5 % 20,4 % 24,0 % grundskole I byen samlet set er der gennemsnitligt 60 % af forældrene, der vælger den lokale grunddistriktsskole, 18 %, der vælger en anden folkeskole og 22 %, der vælger en fri grundskole. Tabel 23: Fastholdelse af elever (Resultatet for 2014/15 er ikke behandlet i skolebestyrelsen) 11 Fastholdelse af elever (BUF) 2012/ / /15 12 Tilgang 4,8 % 1,3 % 1,2 % Afgang 6,4 % 9,6 % 16,1 % Til sammenligning er tilgangen i alt i København 3,5 %, hvor afgangen er 5,8 %. Medarbejdernes trivsel og sygefravær Tabel 24 viser medarbejdernes sygefravær henover de seneste år. Fraværet er opdelt på kort og langt sygefravær. Det skyldes, at enkelte medarbejders langvarige sygefravær ellers vil kunne skævvride det generelle billede. Samtidig repræsenterer kort og langt sygefravær både to forskellige udfordringer og ligeledes forskellige indsatser som mulige løsninger. Tabel 25 og Tabel 26 viser, hvordan medarbejderne på skolen har svaret på udvalgte spørgsmål i den trivselsmåling, som alle medarbejdere i Børne- og Ungdomsforvaltningen deltager i hvert andet år. Undersøgelsen er gennemført i februar 2015, og spørgsmålene i trivselsmålingen besvares på en skala fra 1-7, hvor 7 er mest positivt og 1 er mest negativt. 10 Data er blevet tilgængelig efter kvalitetsrapporten er behandlet i skolebestyrelsen, hvormed resultatet ikke er behandlet af skolebestyrelsen 11 Tallet er fundet ved at se på skolens nettotilgang/nettoafgang af elever. Det er gjort ved at sammenholde elevtallet for klasse fra 2014 med klasse det følgende skoleår (altså 2015) fra normalklasse til normalklasse. 12 Data er blevet tilgængelig efter kvalitetsrapporten er behandlet i skolebestyrelsen, hvormed resultatet ikke er behandlet af skolebestyrelsen 26