Vores faglige stolthed Chokolade Hjertesundhed

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vores faglige stolthed Chokolade Hjertesundhed"

Transkript

1 Vores faglige stolthed Chokolade Hjertesundhed N O D E C E M B E R A R G A N G

2 Foreningen af Kliniske Diætister SEKRETARIAT Foreningen af Kliniske Diætister Emdrupvej 28A 2100 København Ø. Tlf.: Mandag - torsdag kl Fredag kl UDGIVER Foreningen UDGIVER af Kliniske Diætister ISSN Foreningen af Kliniske Diætister REDAKTØR ISSN Jonna REDAKTØR Winther Jonna Winther ANSVARSHAVENDE Ginny ANSVARSHAVENDE Rhodes Cecilia H. S. Arendal SIDSTE FRIST FOR INDLÆG OG ANNONCER SIDSTE FRIST FOR INDLÆG OG Nr. ANNONCER januar 2007 (udkommer februar 2007) Nr november 2005 Indlæg (udkommer og annoncer december sendes 2005) til sekretariatet, att: Diætisten Indlæg og annoncer sendes til sekretariatet, att: PRODUKTION Diætisten OG TRYK AD-Work. DESIGN, PRODUKTION Tlf.: OG 01 TRYK DESIGN, BESTYRELSEN AD-Work. Tlf.: Konst. BESTYRELSEN FORMAND Ginny Rhodes FORMAND Viggo Rothes Vej 23 Cecilia H. S. Arendal 2920 Odensevej Charlottenlund 136 Mobil Nyborg Mail: tlf.: / NÆSTFORMAND Konst. NÆSTFORMAND næstformand Anne Marie Beck Jette Rytoft Skt. Hansgades Passage 7, 4.th. Sanddalvej København N 7000 Fredericia Tlf: Tlf.: (privat) Tlf.: / (arb) KASSERER Lone KASSERER Bjerregaard Louisegade 17, 2.th. Dorthe Wiuf Nielsen 9000 Aalborg Sjællandsgade 45, 3.t.v. Tlf: København N Tlf.: / (privat) ØVRIGE Tlf.: 3545MEDLEMMER: 8342 (arb) Dorthe Wiuf Nielsen Sjællandsgade 45, 3.tv. ØVRIGE MEDLEMMER 2200 København N Tlf: Heidi 35 Dreist Hybenvej 18 Heidi 4700 Dreist Næstved Hybenvej Tlf.: Næstved Tlf: Pia 55 Houmøller Øster Søgade tv Helene 2100 København Andresen Ø Farverhus Tlf Åbenrå Tlf: Have Jette Fasanvej Rytoft 14 Sanddalvej 5230 Odense 3, Sanddal M 7000 Tlf.: 6613 Fredericia 8950/ Tlf: E- mail: Pia Asferg Nielsen SUPPLEANTER: Jacob Gades Vej 14 Strib Camilla 5500 Middelfart Onsberg Storm Gl. Tlf.: Lyngevej Allerød Tlf: Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere indlæg, så de fremstår mere Line Rosgaard læsevenlige. Annoncer og indlæg i Frederikssundsvej 145, 02.tv Diætisten udtrykker ikke nødvendigvis 2700 Brønshøj redaktionens holdning. Tlf: Faglig stolthed Når en forening som vores når til at kunne afholde 30-års jubilæum, så er det naturligt at stoppe op og reflektere lidt over, hvordan de 30 år er forløbet. Fra at være få diætister i starten, er FaKD vokset med tiden, til nu at kunne sige velkommen til vores medlem nr. 500 her i vores jubilæumsår, og der er med den nye uddannelse mulighed fremover for en langt højere tilgang af nye medlemmer til foreningen, noget der forpligter til hele tiden at varetage medlemmernes interesser på bedst mulig vis. Og hvordan gøres det så - hvad er det, der i 30 år har formået at holde vores forening i gang? Som Maiken Beck skriver i en tilbagebliks artikel, så drejer det sig i høj grad om faglig stolthed! Det er faglig stolthed, når vi blander os i den offentlige debat og markerer os, fx senest i forbindelse med lovforslaget om ændring i adgang til den elektroniske patientjournal (EPJ), hvor vi sammen med Kost & Ernæringsforbundet har skrevet til Folketingets Sundhedsudvalg og påpeget, at kliniske diætisters faglighed fordrer adgang til EPJ på lige fod med læger, sygeplejersker og jordmødre. Det er faglig stolthed, når foreningen gennem årene har afholdt kurser og konferencer for at udbrede kendskabet til de kliniske diætisters faglighed på ernæringsområdet, senest med konferencen Det Tynde Topmøde, hvor det igen lykkedes at skabe god opmærksomhed om vores faglige engagement. Det er faglig stolthed, når kliniske diætister over hele landet deltager i Smagens Dag og igen formår at gøre FaKD synlige i pressen. Det er faglig stolthed, når vores blad Diætisten gang på gang beskæftiger sig med den nyeste viden inden for ernæringsområdet, denne gang med chokolade og hjertesundhed meget passende i denne søde juletid. Og det er faglig stolthed, der gør, at vi nu har en ny og arbejdsdygtig bestyrelse, fordi medlemmer vælger at stille op til bestyrelsesarbejdet, så vores forening kan fortsætte sit arbejde fremover. På bestyrelsens vegne vil jeg sige Tillykke til FaKD med den runde fødselsdag, og ønske alle medlemmer en rigtig glædelig jul. Ginny Rhodes

3 Indhold ARTIKLER Vores faglige stolthed er vores grundsten 5 Hjertesundhed: Fedtkvalitet er vigtigere end fedtmængde 8 Fedt og hjertesundhed hvilke råd giver vi befolkningen 13 Chokolade - en kritisk gennemgang 16 Hjertet elsker chokolade 22 Tværfaglig studieenhed 25 Næstved Sundhedsskole 27 INDEFRA Gestationel Diabetes 29 Topmøde om småtspisende ældre 31 Den Nationale Kosthåndbog 32 Stor succes for diætisternes deltagelse i Smagens Dag 33 Nordisk Konference om spiseforstyrrelser 33 Side 5 Side 13 Side 16 Side 31 NYE UDGIVELSER Prader-Willi Syndrom 34 Bøger modtaget på redaktionen 35 OS IMELLEM Medlem nr Styrk det kardiologiske speciale og din egen faglighed 37 Bestyrelsen KURSUSKALENDER 39

4 Ny og smagsforbedret Ensini Ensini har fået ny frisk smag og ny brugervenlig flaske baseret på undersøgelser af ønsker og behov fra patienter og sundhedspersonale Klar, saftlignende ernæringsdrik Højt energiindhold Ny og forbedret smag 7 smagsforbedrede varianter Æble Citron Solbær Skovbær Tropefrugt Appelsin Jordbær Kontakt din lokale konsulent hos Nutricia på telefon , hvis du er interesseret i at få vareprøver. Nutricia A/S Rørmosevej 2 A 3450 Allerød Telefon Ordretelefon Ordrefax Ordre

5 ARTIKEL Af Maiken Beck, Klinisk Diætist, privatpraktiserende Vores faglige stolthed er vores grundsten Året er Generalforsamlingen nærmer sig og jeg sidder og forfatter lederen til DIÆTISTEN på bestyrelsens vegne. Vi har haft travlt i det forgange år Fagligt fællesskab Vores profil udadtil er forbedret betydeligt. Nyt blad, nyt logo, brevpapir mv., øget PR, etablerede amtsdiætistkontakter, adskillige pressemeddelelser og læserbreve, overenskomstforhandlinger, ændret struktur mv. Mange personer i foreningen har gjort en kæmpe indsats... mindst var de begge suveræne til at give viden fra sig. Sammen med resten af landets diætister grundlagde de vores historie. De kliniske diætister fra den periode var og er pionerer for den danske diætiststand. Og de gjorde det med stil og kampånd. Det handlede om ildhu, viden, praktisk formåen og utrættelighed. Der blev Maiken Beck åbnet lukkede døre af kliniske diætister på de danske hospitaler. Og de blev ikke Når jeg tænker tilbage på min formandsperiode i årerne , ja, så bli- Vi fik en plads i behandlerteamet. lukket igen. ver jeg ganske nostalgisk. DIÆTISTEN fra denne periode findes frem og nostalgien og den faglige stolthed er ikke til at FaKD, og ved konstitueringen fik I 1987 blev jeg valgt ind i bestyrelsen for skjule. Vi har en historie. En lang sej jeg posten som formand. kamp. Historien bag uddannelsen. Vores historie. Vores utrættelighed. Vores kampånd. Vores faglige stolthed. Det er netop den, der gør denne uddannelse så pokkers god. I årerne fra var vores diætistrollemodeller navne som Eva Winter og Karen Søndergaard. De arbejdede på det tidspunkt som kliniske diætister, men havde tid og overskud til at fastsætte fælles retningslinier og procedurer og ikke Nu hvor foreningen har rundet de 30 år, har redaktionsgruppen opfordret Maiken Beck, der var formand for FaKD i 1987, 1988 og 1989 til at skrive om, hvad der rørte sig i foreningen dengang. Bestyrelsen Maiken Beck, formand Bente Kirkeskov Nielsen, næstformand Hanne Møller, kasserer Lene Hansen Anne Knudsen Ulla Jakobsen Helle Christensen Ved generalforsamlingen i 1988 blev Anne Knudsen og Ulla Jakobsen udskiftet med Anette Thurøe Pedersen og Charlotte Hartvig. Bestyrelsesmøder 6-8 gange om året mødtes vi til bestyrelsesmøder. Det foregik altid i weekenden på skift hos os alle. Seriøse og underholdende. Ofte var vi nødt til at overnatte på grund af langvarige møder og lange afstande. Imellem møderne glødede telefonerne flere gange om ugen. Det var typisk telefonmøder eller blot beskeder S I D E V O R E S F A G L I G E S T O L T H E D E R V O R E S G R U N D S T E N 5

6 ARTIKEL fra den ene til den anden. Ikke én dag Hovedtemaerne alle. Da logo og folder var udarbejdet ind- uden en kontakt til bestyrelsen. Bestyrelsens hovedtema i disse år var PR. stillede vi derfor samarbejdet med Internettet var endnu ikke introduceret i Nyt logo og folder om foreningen. FaKD reklamebureauet. Kun få kroner fra at gå Danmark, så havde indtil bankerot! korrespondancen foregik ved en almin- da intet logo, og for at synlig- Diætisten Indtil 1988 fik vi 3-4 gange om året til- delig gammel- gøre os blev sendt Nyhedsbladet. Et A4 løsbladark dags skrive- det besluttet med nyt fra landets diætister udarbejdet maskine og at tage kon- af det daværende bladudvalg. Vi tog kon- telefon. takt til takt til Lolland Falsters Folketidende og Forenings kontingenter og indtægter I disse år hørte vi fortsat under reklamebureauet Burson-Marsteller, som fik til opgave at synliggøre os på bedste vis. De fandt opgaven fantastisk spændende. De udarbejdede marketingplan, logo, fik et godt tilbud på trykning af et nyhedsblad i A5 format. DIÆTISTEN blev født og redaktionsudvalget grundlagt. Lene Hansen var chefredaktør og gjorde et Økonomaforeningen, men havde vores brevpapir mv. flot og grundigt arbejde med at samle alle egen interesseorganisation Foreningen af kliniske diætister. Kontingentet hertil blev ved generalforsamlingen i 1988 sat til kr. 300,- kr. På daværende tidspunkt var medlemsantallet cirka 200. Herudover var vores indtægt baseret på faglige kurser. Typisk 2-3 kurser om året. De fleste fra dengang vil kunne huske kurser, som lipidkurset, kommunikationskurset, kulhydratkurset, nefrologikurset mv. Vores viden blev ajourført løbende og samtidig gav Resultatet blev bla. det logo, som fortsat i trådene. Der blev faste deadlines, mulig- S I D E V O R E S F A G L I G E S T O L T H E D E R V O R E S G R U N D S T E N 6 det et lille overskud til foreningsarbejdet. dag signaler FaKD. Hvad der derimod ikke var planlagt var, at det økonomisk var uigennemskueligt og uoverskueligt for os hed for salg af annoncer (tidligere betalte vi selv alle udgifter) og den faste formandsleder blev grundlagt. Vores interne og eksterne kommunikation fik et kæmpe løft og en tiltrængt og flot ansigtsløftning. Senere samme år fik vi efter forhandling med Økonomaforeningen 2 sider i tidsskiftet Økonomaen forbeholdt diætister. Størstedelen af medlemmerne havde Økonomaforeningen som fagforening og fik bladet tilsendt. Det var derfor et stort skridt, at vi fik vores egne sider til fagligt relevant stof. Udvalg Foreningsstrukturen var baseret på medlemmernes arbejdsiver og entusiasme, samt arbejdende udvalg. Og der var mange! PR-udvalg, PRIMST udvalg, strukturud-

7 valg, diætudvalg, kursusudvalg, uddannelsesudvalg, redaktionsudvalg, plus diverse ad hoc udvalg. Hvert udvalg var repræsenteret med en person fra bestyrelsen, som ved hvert bestyrelsesmøde meldte tilbage mht. til opgaver, beslutninger mv. Udvalgene var utrolig produktive og resultatet var pjecer, rådgivningsmateriale, kampagnebreve til praktiserende lægers organisationer, politiske tiltag mv. Det blev naturligvis taget til referat, og da ningen, at autodidakte diætister som var ansat før 1976 lønindplaceres som diætister med uddannelsen fra Århus. Det skabte ro, og der blev frigjort ressourcer til at bedre den interne kommunikation. Og det lykkedes til fulde. FaKD før og nu blev jeg spurgt om ved henvendelse til denne artiklen. Når jeg ser tilbage på hvert årti fra 70 erne og frem til i dag ja, så står hvert årti og hver bestyrelse for sit tema. Det er blevet til mange skridt i den rigtige retning, og nu handler det blot om at fortsætte fremad. Et tilbageblik er sundt. Netop ved dette tilbageblik kan vi se, at vi er mange, der har gjort en indsats og sat et aftryk i FaKD i årernes løb. Men vi er endnu flere, der har vores faglige stolthed og historien bag denne stolthed ja, det er netop den, det hele handler om. bestyrelsesreferater altid blev trykt i DIÆTISTEN havde alle medlemmer en fornemmelse af, hvad der skete i foreningsregi. Generalforsamlingerne Du milde, hvor kunne vi diskutere. Ofte var vi deltagere og af en samlet skare på 200, så var det enestående. Og vi var ikke mundlamme. Diskussionen havnede altid ud i konfrontation mellem de autodidakte, og de der havde taget uddannelsen i Århus. Det var ressourcekrævende, og i en leder i august 1988 måtte vi da også i bestyrelsen erkende, at vi som gruppe fungerede elendigt. Der blev brugt uanede kræfter på interne magtkampe om uddannelse og vi bad fra bestyrelsen om stiltiende våbentilstand. Senere i 1988 henstillede bestyrelsen til Økonomafore- S I D E V O R E S F A G L I G E S T O L T H E D E R V O R E S G R U N D S T E N 7

8 ARTIKEL Af Lars Ovesen, Sundhedschef, Hjerteforeningen, Lene Kromann- Larsen, Klinisk Diætist, Hjerteforeningen og Martin Mejlhede Jensen, Cand. Scient i Human Ernæring, Unilever Danmark A/S Hjertesundhed: Fedtkvalitet er vigtigere end fedtmængde S I D E H J E R T E S U N D H E D : F E D T K V A L I T E T E R V I G T I G E R E E N D F E D T M Æ N G D E 8 Anbefalingerne er klare: Det samlede fedtindtag bør ligge på omkring 30% af energien, hvoraf mættet, monoumættet og polyumættet fedt hver især bør udgøre omkring 10%. Men det er kun det mættede fedt, danskerne spiser alt for meget af. Faktisk får to ud af tre danskere mindre end den anbefalede mængde polyumættet fedt. Og det polyumættede fedt er væsentlig bedre for hjertesundheden end kulhydrater. Lars Ovesen Lene Kromann-Larsen Martin Mejlhede Jensen, I Danmark har fødevaredebatten i en årrække først og fremmest drejet sig om at begrænse det totale indtag af fedt, mens der har været knap så meget fokus på kostens fedtkvalitet. Det har sandsynligvis været afgørende for, at den voksne danske befolkning har reduceret fedtindtaget markant i perioden 1985 til 2000 (1, 2). Desværre går det den gale vej med fedtkvaliteten i den danske kost. Fra 1985 til 2000 er forholdet mellem polyumættet fedt og mættet fedt, P/S-ratioen, faldet fra 0,4 til 0,3 (3). Så mens fedtenergiprocenten er faldet, er fedtkvaliteten blevet forringet. Danskernes forbrug af fedtrige levnedsmidler Danskernes forbrug af margarine, smør og svine/oksefedt er faldet fra 28 kg per person i 1955 til 17 kg i 2001, et fald på næsten 40% (1). Olieforbruget er til gengæld steget, men udgør kun en begrænset del af det samlede forbrug af fedtstoffer de seneste tal viser et forbrug på 1,5 liter spiseolie per person per år (4). Fedtkvaliteten er vigtigere end fedtmængden. Et nedsat indtag af mættet fedt er betydeligt mere effektivt til at reducere risikoen for blodprop i hjertet end en tilsvarende nedsættelse af det totale fedtindtag. Omkring hvert tiende af alle dødsfald af blodprop i hjertet tilskrives, at danskerne spiser en kost med et fedtindhold på over 30 energi % og hvert femte, at danskere spiser en kost med et indhold af mættet fedt på over 10 energi % (5). Hvis danskerne udskifter de faste fedtstoffer med flydende/bløde fedtstoffer, er der meget at hente på sundheden. Fx spiser gennemsnitsdanskeren 36 gr synligt fedt dagligt og ved at udskifte margarine med rapsolie og et blandingsprodukt med blødt plantefedtstof, kan man spare sig selv for 9 gr mættet fedt og samtidig øge indtaget af polyumættet fedt med 85%. Denne simple ændring i ens kost vil nedsætte risikoen for at udvikle blodprop i hjertet med ca. 10% (6). Nordiske Næringsstofanbefalinger (7) 25-35% af kostens energi bør komme fra fedt. Det er muligvis en fordel for personer med fedme at begrænse indtaget til under 30%, mens et indtag på E% er acceptabelt for slanke. Mættet fedt og transfedt bør tilsammen højst udgøre 10% af kostens energi. Monoumættet fedt bør udgøre 10-15% af kostens energi. Polyumættet fedt bør udgøre 5-10% af kostens energi, heraf 1% fra n-3 fedtsyrer. Forholdet mellem n-3 og n-6 polyumættede fedtsyrer bør være mellem 3 og 9.

9 Danskernes fedtvaner Gennemsnitsdanskeren spiser: En total fedtmængde i den øvre del af det anbefalede interval. Alt for meget mættet fedt i forhold til anbefalingen. Ni ud af ti danskere får mere mættet fedt end anbefalet. Nogenlunde den rette mængde monoumættet fedt. Mindre end den anbefalede mængde polyumættet fedt. To ud af tre danskere bør øge deres indtag af polyumættet fedt for at nå anbefalingen. Fedt og kolesteroltal Stort set alle undersøgelser verden over har vist en stærk sammenhæng mellem blodets total-kolesterol og risikoen for at få en blodprop i hjertet. Beregninger viser, at en nedsættelse af total-kolesterol på 1% vil resultere i en nedsat risiko for blodprop på 2% (8). Kolesterol er vigtigt for opbygningen af kroppens celler og medvirker bla. til at kroppen kan danne hormoner og galdesyrer. Kolesterol dannes i leveren eller indtages med kosten og transporteres rundt i blodet af lipoproteiner. Godt 2/3 af kolesterol i blodet transporteres af lav-densitets-lipoprotein (LDL) og 1/3 af høj-densitets-lipoprotein (HDL). En forhøjelse af LDL-kolesterol og en nedsættelse af HDL-kolesterol er begge led- Artiklen er på baggrund af en rapport, der blev udarbejdet som en opfølgning på diætistseminariet Fedtskræk og hjertesundhed, som blev afholdt den 20. marts 2006 i København. Foredragsholdernes powerpoint-præsentationer kan i øvrigt ses på saget af en øget risiko for blodprop. Med andre ord, jo højere forholdet er mellem LDL-kolesterol (eller total-kolesterol) og HDL-kolesterol den såkaldte kolesterolratio, desto mere kolesterol vil der ophobes i karrene. Efterhånden kan det føre til åreforkalkning. Hvis man udskifter noget af fedtet i kosten med kulhydrater (men holder fordelingen mellem mættet og umættet fedt uændret), så man totalt set får samme energi, vil ændringen kun føre til et relativt beskedent fald i total-kolesterol og LDL-kolesterol. Men blodets HDL-kolesterol vil også falde en smule, og derfor ændres kolesterolratio ikke med en fedtfattig og kulhydratrig kost. Det er derfor vigtigt at se på fedtsyrefordelingen i kosten. Dette er gjort i figur 1(s. 10), som angiver de ændringer i total-kolesterol, LDL-kolesterol, HDL-kolesterol og kole- Partnerskabet mellem Hjerteforeningen og Unilever (Becel) blev etableret i 2004 ud fra et fælles ønske om, at øge kendskabet til forebyggelse af hjertekarsygdomme gennem en sund og varieret kost. Samarbejdet indebærer udvikling af fagligt materiale og uddannelsestilbud til fagfolk, forskning og befolkningsundersøgelser. Ligeledes samarbejder Hjerteforeningen også med Unilevers storkøkkenafdeling, Foodsolutions, om en årlig temauge Hjerteglad mad samt løbende tiltag til storkøkkener. sterolratio, som kan forventes ved at udskifte samme energimængde (isokalorisk) mættet eller umættet fedt med kulhydrater. S I D E H J E R T E S U N D H E D : F E D T K V A L I T E T E R V I G T I G E R E E N D F E D T M Æ N G D E 9

10 ARTIKEL Figur 1 Polyumættet fedt er bedre for blodkolesterolet end kulhydrater. Tabellen viser effekten på blodets total kolesterol og lipoproteiner ved at udskifte en isokalorisk mængde kulhydrater med mættet eller umættet fedt. FEDTTYPE Total kolesterol LDL-kolesterol HDL-kolesterol Kolesterolradio 1 Mættet fedt Monoumættet fedt Polyumættet fedt Rapporten er blandt andet sendt til alle medlemmer af Foreningen af kliniske diætister. Har du ikke modtaget et eksemplar kan rapporten rekvireres/downloades via og downloades via publikationer. Forøgelse Sænkning Ingen effekt 1) Kolesterolratio regnes som forholdet mellem totalkolesterol og HDL-kolesterol. En lav kolesterolratio er bedst. blodets indhold af kolesterol. Linolsyre, en polyumættet fedtsyre, der indgår i de fleste planteolier, er den fedtsyre, der medfører det største fald i blodets samlede kolesterolindhold. S I D E H J E R T E S U N D H E D : F E D T K V A L I T E T E R V I G T I G E R E E N D F E D T M Æ N G D E 10 Rød = negativ effekt på risiko Grøn = positiv effekt på riciko Blå = ingen effekt på riciko Individuelle fedtsyrer Hav fokus på patienternes indtagelse af umættet fedt Det er ikke kun forholdet mellem mættet og umættet fedt i kosten, der har betydning for ændringerne i kolesterolniveauet. Det har også vist sig, at de enkelte mættede og umættede fedtsyrer har forskellig virkning på kolesterolniveauet (9,10). Blandt de mættede fedtsyrer har eksempelvis myristinsyre, den største kolesteroløgende effekt, medens palmitinsyre øger total-kolesterol mere end laurinsyre men lidt mindre end myristinsyre. Den mættede fedtsyre stearinsyre, der indgår i langt de fleste fedtstoffer, har nogenlunde samme virkning på total-kolesterol som den umættede fedtsyre oliesyre, og medfører et uændret eller let fald i I praksis betyder det, at vi som diætister fortsat skal rådgive og undervise folk i, at anvende de flydende fedtstoffer, og overordnet sikre, at der er tilstrækkelig med umættet fedt i den samlede kost. Hjerteforeningen har i anden sammenhæng, fået foretaget en undersøgelse af danskernes kendskab, anvendelse og holdninger til fedtstoffer i husholdningen. Den viser bla., at tradition, sundhed og smag er afgørende for valget af fedtstof. Mange af dem, der anvender faste fedtstoffer, vil faktisk gerne bruge planteolie, men mangler viden om, hvordan det praktisk skal bruges i madlavningen. Undersøgelsen viste ligeledes at dem, der ikke havde kendskab til at flydende fedtstof er sundere, svarede, at de, med den nye viden reelt, ville overveje at ændre deres fedtstofvaner. Samlet set, er der stadig en stor opgave i at undervise folk i fedtkvalitet og motivere dem til at øge indtaget af umættet fedt på bekostning af det mættede fedt. Virkningen af de enkelte mættede fedtsyrer på blodets lipoproteiner er blevet undersøgt i en større amerikansk analyse, som omfattede 35 kontrollerede studier (11). Undersøgelsen viste, at kolesterolratio forblev uændret, hvis mættet fedt blev udskiftet med kulhydrater, men blev nedsat, hvis det mættede fedt blev udskiftet med umættet fedt. I den amerikanske analyse beregnede man også virkningen på kolesterolratio, hvis man udskiftede 10 energi % af en gennemsnitlig amerikansk kost (med en gennemsnitlig fordeling af de enkelte fedtsyrer) med forskellige fødevarer (figur 2). Det viste sig, at den største stigning af kolesterolratio opstod, når gennemsnitskostens sammensætning blev udskiftet med stivelse,

11 Figur 2 Effekten på kolesterolratio ved isokalorisk udskiftning af 10 energi % af en typisk amerikansk kostsammensætning med kulhydrat eller fedtstoffer (9). Rapsolie har den mest fordelagtige effekt på kolesterolratio. Ændring af kolesterolratio 0,2 0,15 0,1 0,05 0-0,05-0,1-0,15 Stivelse Smør Hård margarine Palmeolie Kakaofedt Gennemsnit Kokosfedt Blød margarine Mayonnaise Olivenolie Soyaolie Rapsolie mens en udskiftning med vegetabilske Referencer olier havde den bedste virkning på kolesterolratio 1. Fagt S, Matthiessen J, Biltoft-Jensen A et al. Udviklingen i danskernes kost Danmarks Fødevare -og Veterinærforskning, Holm L, Dynesen AW, Astrup AV, Haraldsdóttir J. De store ernæringskampagner virker faktisk! Kommentar. Ugesk Læger 2002;164: Lyhne N, Christensen T, Groth MV, Fagt S, Biltoft-Jensen A, Hartkopp H, Hinch HJ, Matthiessen J, Møller A, Saxholt E, Trolle E. Danskernes kostvaner Hovedresultater. Danmarks Fødevareforskning Fagt S, Trolle E. Forsyningen af fødevarer Fødevaredirektoratet. Afdeling for ernæring Osler M, Godtfredsen J, Grønbæk M, Marckmann P, Overvad K. En kvantitativ vurdering af kostens betydning for dødeligheden af hjertesygdomme i Danmark. Ernæringsrådet, Nordic Nutrition Recommendations 2004 integrating nutrition and physical activity. 4th edition. Nordisk Ministerråd; København; Nord: 13; Law MR, Wald NJ, Thompson SG. By how much and how quickly does reduction in serum cholesterol concentration lower risk of ischaemic heart disease? Br Med J 1994;308: Kris-Etherton PM, Yu S. Individual fatty acid effects on plasma lipids and lipoproteins: human studies. Am J Clin Nutr 1997;65(suppl.):1628S-44S. 9. Mensink RP, Katan MB. Effect of dietary fatty acids 34 on serum lipids and lipoproteins. A meta-analysis of 27 trials. Arterioscler Thromb 1992;12: Mensink RP, Zock PL, Kester ADM, Katan MB. Effects of dietary fatty acids and carbohydrates on the ratio of serum total to HDL cholesterol and on serum lipids and apolipoproteins: a metaanalysis of 60 controlled trials. Am J Clin Nutr 2003;77: Flere referencer på emnet findes i rapporten Fedtkvalitet og hjertesundhed, en vidensrapport for ernæringsprofessionelle, udgivet af Unilever og Hjerteforeningen, S I D E H J E R T E S U N D H E D : F E D T K V A L I T E T E R V I G T I G E R E E N D F E D T M Æ N G D E 11

12 NYHED Ét ord siger det hele Easy Blodsukkermåling på blot 5 sek. Kræver kun 1 µl blod Nemt at bruge Vil du gerne have besøg af en af vores produktspecialister og høre mere om OneTouch UltraEasy blodsukkerapparatet, så ring til os på tlf Smalt og handy etui - med plads til insulinpen Ny lille OneTouch fingerprikker OneTouch er et registreret varemærke, som tilhører LifeScan Inc. LifeScan Danmark 2006.

13 ARTIKEL Af Lone Lindegaard Nordin, Cand. Comm, Klinisk Diætist. Hjerteforeningen Fedt og hjertesundhed hvilke råd giver vi befolkningen Danskerne kommer smør på brødet, og italienerne dypper brødet i olivenolie. De store forskelle i både mængden og kvaliteten af det fedt, vi spiser, forklares ofte med vores madkultur. Men der er også forskel på, hvad ernæringseksperterne anbefaler i de forskellige lande. Svenskerne tør godt gøre op med smørret, og de har bevist, at vaner kan ændres. Kig over sundet efter en sundere madkultur. Lone Lindegaard Nordin Fedt mængde og kvalitet I forhold til at forebygge hjertekarsygdomme er der ifølge Sundhedschef Lars Ovesen fra Hjerteforeningen ingen tvivl om, at fedtkvaliteten er vigtigere end mængden. Hvis man ikke er overvægtig og skal tabe sig, er der ingen problemer med et samlet fedtindhold på 35 E-%. Det vigtigste er at nedsætte indholdet af mættede fedtsyrer. Men det er ikke lige meget, hvad de mættede fedtsyrer erstattes med. Forskningen viser, at folk, der spiser lidt mættet fedt og meget umættet fedt, har et lavere kolesteroltal og nedsat risiko for hjertekarsygdomme. En kost med lidt fedt og mange kulhydrater viser derimod ingen sikker nedsat risiko, og i nogle undersøgelser endog øget risiko. Hovedbudskabet i forhold til at forebygge hjertekarsygdomme er derfor: Udskift animalsk fedt med vegetabilsk fedt. Det er ikke et fedt for hjertet, hvor i Europa du bor Der er meget få lande i Europa, der lever op til WHO s anbefalinger om indholdet og sammensætningen af fedt i kosten. Lande som Israel, Italien og fx Norge er dog godt på vej. Figur 1. WHO s anbefalinger, Nordiske Næringsstofanbefalinger og indholdet af fedt og fedtsyresammensætning i dansk og svensk kost i E-%. Det er ikke til at komme uden om det er mælkeprodukterne, der er det store problem i dansk kost. Niels Lyhne. Seniorforsker. Danmarks Fødevareforskning Der er store forskelle i både mængden og kvaliteten af fedtindtaget landene imellem. En af forklaringerne på forskellene er, ifølge Ursula Trübwasser fra WHO s ernærings- og fødevaresikkerhedsprogram (Nutrition and Food Security Danske NNA 2004 WHO Svenske kostundersøgelser kostundersøgelser SaFA + trans MUFA PUFA Totalt fedt S I D E F E D T O G H J E R T E S U N D H E D H V I L K E R A D G I V E R V I B E F O L K N I N G E N 13

14 ARTIKEL Programme), at der er nationale forskelle i vægtningen af WHO s anbefalinger se figur 1 (s. 13). De nordiske lande anbefa- Samme problemer men forskellige kostråd I Danmark og Sverige er kostrådene base- Der ikke plads til smør og blandingsprodukter som fx Kærgården, hvis kosten skal leve op til de nordiske ler fx en energiprocent fra fedt på ret på Nordiske Næringsstofanbefalinger næringsstofanbefalinger. Benelux-landene og England anbefaler max 35 E-%, og Grækenland har slet ingen anbefaling for mængden af fedt. (figur 1), men i praksis udmønter de samme anbefalinger sig vidt forskelligt. Niels Lyhne, Seniorforsker Danmarks Fødevareforskning I Danmark retter kostrådet: Spar på fed- For det samlede fedtindhold tegner der sig tet, især fra mejeriprodukter og kød sig Mælk, ost og smør et billede, hvor de øst- og sydeuropæiske mod både mængden og kvaliteten af fedt. bidrager med ca. 30% lande har et højt indtag af fedt (35-50 E-%). Men det primære er, som det fremgår af af den samlede mængde Topscorer er Grækenland, hvor fedt bidra- underteksten, at spare på mængden ved fedt i kosten, men med 50% af den samle- ger med op mod 50% af det daglige energi- de mængde mættet fedt. Størstedelen af indhold i kosten. De nordiske lande har det mættede fedt i vores mad stammer fra derimod et forholdsvis lavt fedtindhold mælk, smør og ost, og kun en mindre del (30-35 E-%). fra andre fødevarer (kød inkl. fjerkræ og andre fedtstoffer). Det er, som Med indholdet af mættede fedt- Niels Lyhne formulerer det, ikke syrer forholder det sig til at komme udenom det er mæl- omvendt. De nordiske lande keprodukterne, der er det store pro- ligger, med undtagelse af blem i dansk kost. S I D E F E D T O G H J E R T E S U N D H E D H V I L K E R A D G I V E R V I B E F O L K N I N G E N 14 Norge, alle i den øvre ende og både danskere, svenskere, islændinge og finner får 14-15% af den daglige energi fra mættede fedtsyrer. De fleste sydeuropæiske lande har derimod et forholdsvis lavt indhold (9-13 E-%) af mættet fedt i kosten. Godt halvdelen af de europæiske lande inkl. alle de nordiske lande indtager færre polyumættede fedtsyrer, end WHO anbefaler. De lande, som har et højt indhold af de polyumættede fedtsyrer, er typisk de sydeuropæiske lande. Det er svært at holde det mættede fedt lavt, uden at den samlede fedtmængde bliver for lav. Derfor er det nødvendigt at anvende plantefedtstoffer og olie i maden. Anita Laser Reuterswärd Doktor i ernæring. Livsmedelverket. at vælge magre produkter, at skære synligt fedt væk fra kødet, at udlade eller skrabe smørret på brødet, og at smide stegefedtet væk. Først til sidst nævnes det, at det er bedst at bruge planteolie, og at skære ned på fedtet fra dyr. Danske kostundersøgelser fra viser, at der er sket et fald i den samlede fedtmængde i forhold til tidligere siger seniorforsker Niels Lyhne fra Danmarks Fødevareforskning. Indholdet ligger i dag inden for de nordiske anbefalinger, men indholdet af mættede fedtsyrer er stadig alt for højt og stort set uændret på trods For at nå ned på de anbefalede 10 E-% fra mættede fedtsyrer, kræver det, at der bliver barberet 12 g af disse fedtsyrer væk om dagen, viser et regnestykke fra Niels Lyhne. Hver dansker indtager i snit 27 g mælkefedt per dag. 71% af mælkefedt består af mættede fedtsyrer, og det betyder, at der skal skæres 17 g mælkefedt væk om dagen. Til rådighed, i en kost der opfylder anbefalingerne, bliver det 10 g mælkefedt per dag. Det svarer til indholdet i fx 1 /2 l skummetmælk (1,5 g) og 40 g ost 45 + (9,5 g). Så der er ikke plads til smør og blandingsprodukter som fx Kærgården, hvis kosten skal leve op til de nordiske næringsstofanbefalinger konkluderer Niels Lyhne. Spørgsmålet er derfor, om det danske kostråd ikke trænger til en revision, og om vi måske burde kigge over sundet efter inspiration. af det mindre fedtindtag.

15 Livsmedelverkets kostrekommendationer For at nå anbefalingerne, råder de svenske ernæringseksperter derfor befolknin- tiske, og i et land som Danmark med tradition for et højt indtag af mælkeprodukter, Som figur 1 viser, er indholdet af fedt og gen til at anvende minarine på brødet og forsøger producenterne selvfølgelig også at fordelingen af fedtsyrer stort set den sam- flydende margarine eller olie til madlav- påvirke anbefalingerne. me i Sverige og Danmark. Så også i Sverige er det primære problem et for højt indhold af mættede fedtsyrer. Men i de svenske kostråd lægges der større vægt på kvaliteten af fedt. Ifølge doktor i ernæring Anita Laser Reuterswärd fra Livsmedelsverket er det Lige så vigtigt at fedtkvaliteten forbedres, som at det totale fedtindtag reduceres. De svenske kostråd er baseret på rapporten SNÖ (Svenska Näringsrekommendationarne Översatta til livsmedel), hvor de svenske næringsstofanbefalinger er oversat til levnedsmidler. SNÖ viser, at det er svært, at holde det mættede fedt lavt, uden at den totale mængde fedt bliver for lav, og at valget af fedt i madlavningen er afgørende for, om anbefalingerne opfyldes eller ej. Blød margarine på brødet og olie eller oliemargarine i madlavningen er nødvendig for at balancere det ning. Men hvorfor er der så stor forskel på de svenske og de danske anbefalinger? Noget skyldes selvfølgelig vores forskellige madkultur, men som Anita Laser Reuterswärd antyder, påvirker producentinteresser også de enkelte landes Fedtskræk og hjertesundhed Anbefalinger er på ingen måde neutrale, kan man således uddrage fra det seminar: Fedtskræk og hjertesundhed, som Hjerteforeningen og Unilever Danmark holdt for omkring 100 diætister i midten af marts. Det overoverordnede tema var, hvilke råd vi skal give befolkningen både generelt og i forhold til at forebygge hjertekarsygdomme. Alle præsentationer kan downloades på www. becel.dk. Se under fagfolk S I D E F E D T O G H J E R T E S U N D H E D H V I L K E R A D G I V E R V I B E F O L K N I N G E N 15 mættede fedt fra mælk, ost, kød og pålæg. anbefalinger: Anbefalinger er jo også poli-

16 ARTIKEL Af Allan Stubbe Christensen, Klinisk Diætist, Ernæringsenheden i Ringkjøbing Amt Chokolade en kritisk gennemgang i relation til iskæmisk hjertesygdom S I D E C H O K O L A D E E N K R I T I S K G E N N E M G A N G 16 Den faglige interesse for chokolade kom for alvor i Da blev det påvist, at chokolade har antioxidativ effekt. Tidligere var der observeret en invers korrelation mellem indtaget af flavonoider og iskæmisk hjertesygdom (IHS), samt at chokolade har et højt indhold af flavonoider. Gennem de sidste 10 år er der publiceret en række kliniske studier, som undersøger chokoladens effekt på risikofaktorer for IHS. centrationen og des længere tid før koncentrationen falder til baselineværdi. Risikofaktorer for IHS Lipoproteiner Dyslipidæmi øger risikoen for dannelse af aterosklerose, der med tiden fører til IHS. Der er fundet ni studier, som har undersøgt chokoladens effekt på lipoproteiner (1-9). Allan Stubbe Christensen Low-density lipoproteins (LDL) Trods et højt indhold af mættet fedt i chokolade er der en neutral eller positiv Flavanol (Flavan-3-ols) en undergruppe af flavonoider effekt på blodets lipoproteiner. Dette skyldes formodentlig chokoladens relativt Epicatechin monomer af flavanoler høje indhold af stearinsyre, som ikke Catechin monomer af flavanoler synes at påvirke LDL. Chokolade indeholder også palmitinsyre, dog synes dennes Procyanidin oligomer af enten epicatechin eller catechin negative effekt at blive opvejet af chokoladens indhold af oliesyre, der isoleret set synes at have en positiv effekt på LDL. Optagelse af flavanoler Teoretisk bevirker dette en neutral effekt Flavanoler kan påvirke flere risikofaktorer af chokolade på LDL. for IHS. Det har vist sig, at både catechin, epicatechin og procyanidins i varierende I to studier er der set en positiv effekt på grad optages efter indtagelse af chokolade. Plasmakoncentrationen er størst ca. to dig chokolade i forhold til hvid chokolade LDL hos gruppen, der indtog flavanolhol- timer efter indtagelse. Omkring seks til eller kakaosmør (3,4). Et studie har i otte timer efter indtagelse er koncentrationen faldet til baselineværdi. Jo større ind- hos gruppen, som ikke indtog chokolade i modsætning hertil vist en positiv effekt tagelse, des større stigning i plasmakon- forhold til chokoladegruppen (8). I de øvrige seks studier er der ikke set nogen indvirkning på LDL. High-density lipoproteins (HDL) I to studier er der set en positiv effekt på HDL ved indtagelse af mørk chokolade i forhold til hvid chokolade eller ingen chokolade (6,9). Et studie har vist en negativ effekt hos både gruppen som indtog chokolade og gruppen, som ikke indtog chokolade (8). I de øvrige seks studier er der ikke set nogen indvirkning på HDL. Effekten af chokolade på lipoproteiner er derfor overvejende neutral. Kun i studiet af Mursu et al. var der en effekt på LDL:HDL ratio (6). I grupperne der indtog mørk chokolade var der en positiv effekt i forhold til gruppen, der indtog hvid chokolade. Forsøgspersonerne i studiet af Samman et al. havde diagnoseret hyperkolesterolæmi (8). Om dette har haft betydning for det negative resultat er uvist. Oxidation af lipoproteiner Oxideret LDL optages af makrofager i karvæggen. Disse omdannes til skumceller, som med tiden dør og danner grundlaget for aterosklerotisk plaque (10).

17 En række in vitro studier har vist, at fla- der en positiv effekt på endotelfunktion vanoler fra chokolade har en stærk antiox- hos både raske og hypertensive personer. idativ effekt. Chokolade kan derfor potentielt hæmme oxidation af LDL i karvæg- Der er endvidere fundet fem studier, hvor gen. In vivo og ex vivo studier har dog forsøgspersonerne har indtaget en kakao- ikke enstemmigt vist samme resultater. drik. I fire af disse studier er der set en positiv effekt ved indtagelse af en flavanol- For at vurdere mængden af oxideret LDL rig drik, mens et enkelt studie viste en måles forskellige partikler, der dannes positiv effekt, der dog ikke nåede statistik ved oxidation. Oftest er der benyttet signifikant niveau. måling af total antioxidant capacity (TAC/TRAP), conjugated dienes eller mal- Samlet set er der en overvejende positiv ondialdehyde via thiobarbituric acid reacti- forsøgspersonerne indtog en kakaodrik. effekt på endotelafhængig kardilation. ve substances (TBARS) test. Disse måle- Her var der en positiv effekt hos gruppen, Denne effekt skyldes sandsynligvis fla- metoder er kritiseret for at være for der indtog flest flavanoler. Ét hvor forsøgs- vanoler i kakaomassen, da flere af studier- upræcise in vivo. Måling af isoprostaner personerne indtog kakaotabletter. Her var ne har en kontrolgruppe, som indtog cho- er indtil videre den bedste målemetode til der ingen effekt. kolade eller kakaodrik med et lavt eller at måle oxidation af LDL in vivo (10). manglende flavanolindhold. Flavanoler I modsætning til de tidligere in vitro resul- menes at øge syntesen og bioaktiviteten tater ser det ikke ud til, at chokolade har af NO. nogen effekt på in vivo oxidation af LDL. Der er mange forskellige teorier, men fæl- Eicosanoid syntese les for dem er, at der mangler evidens. Syntesen af eicosanoider påvirker blandt Endoteldysfunktion andet trombocytter og endotelet (10). Prostaglandin I 2 (prostacyclin) hæmmer Endotelets funktion synes at have stor sammenklumpning af trombocytter og vir- betydning for IHS (10). Blandt andet gen- ker kardilaterende, mens tromboxan A 2 nem en nedsat produktion af nitrogen og leukotriener fremmer sammenklump- oxid (NO), en ændret syntese af eicosano- ning af trombocytter og har karkontrahe- Der er fundet fire studier, som har benyttet måling af isoprostaner til at vurdere chokoladens effekt på LDL oxidation (5-7,11). Ingen af disse studier viste nogen effekt. Derudover er der fundet to studier, som ider samt en øget permeabilitet for LDL. Kardilation Der er fundet fem studier, der via flowmediated dilation (FMD) undersøger chokoladens effekt på endotelet (1,3,5,12,13). I alle studier med undtagelse af et (1), er rende effekt. Der er fundet tre studier, som har undersøgt chokoladens effekt på eicosanoid syntesen (9,14,15). I studiet af Schramm et al. var der en øget koncentration af prostacyclin og et fald i koncentrationen af leukotriener (15). I studiet af Holt et al. var der en øgning af prostacyclin, mens koncentrationen af leukotriener var uændret (14). I begge disse studier førte indtagelsen af flavanolrig chokolade til en forbedring i leukotrien/prostacyclin ratioen. I modsætning hertil var der ingen effekt på eicosanoid syntesen i studiet af Wan et al. (9). I sidstnævnte studie menes den manglende effekt at skyldes brugen af 24timers-urinprøver. Dette resulterede S I D E C H O K O L A D E E N K R I T I S K G E N N E M G A N G 17 benytter måling af isoprostaner. Ét hvor muligvis i, at den positive effekt der på

18 ARTIKEL kort sigt er signifikant, ikke er signifikant Det kan tyde på, at kun hypertensive per- over et døgn. soner opnår en nedsættelse af blodtrykket Trombocytfunktion Aktivering af trombocytter bevirker sammenklumpning og dannelse af aggregater ved indtagelse af flavanolrig chokolade. Insulinsensitivitet Grassi et al. har i to studier undersøgt (10). Hæmning af denne proces har en chokoladens betydning for insulinsensiti- positiv effekt på IHS. Trombocytternes viteten (2,3). I begge studier er der set en funktion afhænger blandt andet af endote- positiv effekt ved indtagelse af mørk cho- lets produktion af NO og eicosanoider. kolade i forhold til hvid chokolade. Der er fundet tre studier, som har under- Dette menes delvist eller helt at skyldes søgt chokoladens effekt på trombocytter- flavanolernes effekt på NO, da NO har ne (12,14,16). I alle tre studier er der posi- lertid akut indtagelse. Kun tre studier, på betydning for insulinsensitiviteten. tiv effekt efter akut indtagelse af flavanol- henholdsvis 7, 28 og 42 dage, har testet rig chokolade. Efter indtagelse af hvid kronisk indtagelse, og ingen af disse er chokolade var der ingen effekt. med chokolade. Ud af disse tre studier er der set positiv effekt i et af studierne, ten- I seks andre studier er der undersøgt dens til positiv effekt i et andet samt effekten af flavanoler enten via kakaodrik ingen effekt i det sidste. Forebyggelse af eller kakaoholdige tabletter. Her har fire trombose kræver en effektiv hæmning af studier vist en positiv effekt - et studie trombocytternes sammenklumpning, som viste en tendens til positiv effekt, mens et yderligere er vedvarende over tid. Der er studie ikke viste nogen effekt på trombo- endnu ikke evidens for, at chokolade kan cytfunktionen. I sidstnævnte studie var forhindre eller hæmme tromber. S I D E C H O K O L A D E E N K R I T I S K G E N N E M G A N G 18 forsøgspersonerne fysisk aktive inden målingerne. Der argumenteres, at flavanol dosis skal være større efter fysisk aktivitet for at vise en signifikant effekt, og at dosis i dette studie derfor ikke var tilstrækkelig. Der er overvejende positive resultater fra kliniske studier på trombocytfunktionen. Hypertension Et højt blodtryk øger risikoen for IHS blandt andet gennem en øget dannelse af aterosklerose og en nedsat funktion af endotelet (10). Der er fundet syv studier, som har undersøgt chokoladens effekt på blodtrykket (2-5,13,17,18). I fire studier er der en positiv effekt (2-4,17). I to af disse var forsøgspersonerne hypertensive (3,17). I de øvrige tre studier var der ingen effekt (5,13,18). I fem andre studier er der benyttet kakaodrik eller kakaoholdige tabletter. I ingen af disse studier er der observeret nogen effekt mellem flavanolindholdet og blodtrykket. Trods de positive resultater med hensyn til chokoladens kardilaterende effekt, er Hvilken type chokolade er bedst for helbredet? De positive ændringer, der er set i mange studier, skyldes højst sandsynligt flavanoler i kakaomassen. Hvid chokolade indeholder ikke kakaomasse og besidder derfor ikke disse positive egenskaber. Lys og mørk chokolade indeholder i varierende grad kakaomasse. Mørk chokolade har normalt, men ikke nødvendigvis, et højere indhold af flavanoler end lys chokolade. Mørk og lys chokolade indeholder i gennemsnit henholdsvis 2,34 mg og 1,52 mg flavanoler pr. gram (20). Disse data er baseret på få studier, hvorfor standardafvigelsen er relativ stor. Der er mange faktorer, som kan have betydning for indholdet af flavanoler; typen af kakaobønne, dyrkning, fremstillingsproces, mm. Hovedparten af studierne benytter imid- resultaterne på blodtrykket blandede.

19 I studiet af Vlachopoulos et al. er den Klinisk relevant effekt? kolade, der er særlig flavanolrigt. Det er mørke chokolade af mærket Nestlé hvor I mange studier har man set en statistisk derfor usikkert, om der kan opnås samme flavanolindholdet er 26 mg/gram chokola- signifikant effekt på forskellige risikofak- positive effekter ved indtagelse af de de (13). I studiet af Engler et al. er den torer. Det er dog vigtigt at være bevidst gængse produkter, forbrugerne reelt har mørke chokolade af mærket Dove hvor om, at statistisk signifikant ikke nødven- mulighed for at købe. flavanolindholdet måles til 5,6 mg/gram digvis er lig med klinisk relevant. chokolade (5). I et studie af Tokusoglu et Der er stadig en række uafklarede spørgs- al. undersøgte de flavanolindholdet i lys mål i vores viden omkring chokolade og IHS. Det er ikke klarlagt, hvilke stoffer der reelt er aktive i kakaomassen eller præcist hvilke mekanismer de positive effekter påvirkes gennem. Det vides ikke, om der er en dosis-respons effekt og indenfor hvilket interval den i så fald vil være. Det vides heller ikke, om et stort kronisk indtag af chokolade vil have andre negative konsekvenser end vægtøgning. Flere studier kritiseres også for at anven- chokolade de dårlige analysemetoder til at estimere blandt andet flavanolindholdet i chokoladen (21). Dette Toblerone og Nestlé betyder, at det oplyste indhold af flavano- (19). Her er indholdet henholdsvis ler kan være forkert. For eksempel er der 14,9 og 4,2 mg/gram chokolade. Disse i studierne af Grassi et al. brugt mørk studier viser, at indholdet af flavanoler chokolade af mærket Ritter Sport (2,3). kan variere meget, og at lys chokolade Det er den samme chokolade, der anven- kan have et højere indhold end mørk cho- des i begge studier, alligevel er flavanol- kolade. indholdet vidt forskelligt angivet med hen- Trods et lavere totalt indhold af flavanoler har lys chokolade omtrent samme mængde procyanidins med en kædelængde på 4 som mørk chokolade (20). Disse procyanidins menes at have størst biologisk effekt. Absorption og metabolisme af procyanidins er dog dårligt belyst (21). På baggrund af ovenstående er det ikke muligt på et fagligt grundlag at konkludere, om mørk eller lys chokolade er bedst for helbredet. Det synes dog sikkert at konkludere, at flavanolrig chokolade er at foretrække, men indtil producenterne begynder at deklarere flavanolindholdet i chokolade, har forbrugerne desværre ikke nogen reel chance for at vælge. Trods det, at der ved flere risikofaktorer er en overvejende positiv effekt statistisk signifikant effekt er der af flere forskere argumenteret, at denne effekt ikke er tilstrækkelig til at forebygge eksempelvis tromber, der som tidligere nævnt kræver en effektiv hæmning, som er vedvarende over tid. I de fleste studier har man bedt forsøgspersonerne om at undgå flavanolrige fødevarer op til og under studierne. Det er derfor usikkert, om man kan måle nogen effekt hos personer, der indtager en sund og varieret kost. Der er i nogle studier holdsvis 0,88 og 5,0 mg/gram chokolade. Der indtages 100 gram chokolade dagligt (88 vs. 500 mg flavanoler) i 15 dage (1320 vs mg flavanoler), hvilket er en betydningsfuld forskel. Dette besværliggør tolkningen af studierne, der i forvejen er heterogene. Præcise analysemetoder, som kan adskille de enkelte flavanoler fra hinanden, er nødvendige for at konkludere hvilke stoffer, der har en biologisk effekt og hvilke mængder, der skal indtages. Konklusion Tanken om, at flavanoler fra chokolade er gavnlige for iskæmisk hjertesygdom er tiltalende. På mange områder er evidensen herfor imidlertid tvivlsom eller helt mang- S I D E C H O K O L A D E E N K R I T I S K G E N N E M G A N G 19 benyttet specialfremstillet kakao eller cho- lende. På andre områder er der set over-

20 ARTIKEL vejende positive resultater. Der er dog chokolade rent faktisk er gavnligt, vil det on and increase plasma epichatechin ingen langtidsstudier til at understøtte dis- blot være dejligt for os chokoladenydere concentrations in healthy adults. J Am se resultater og vigtigst af alt mangler der Coll Nutr 2004; 23(3): kliniske studier, der har iskæmisk hjerte- 6. Mursu J, Voutilainen S, Nurmi T, sygdom som effektparameter. Det er der- Rissanen TH, Virtanen JK, Kaikkonen for for tidligt at konkludere, at chokolade er gavnligt og anbefale det som hjertevenlig kost. Referencer 1. Farouque HMO, Leung M, Hope SA, J et al. Dark chocolate consumption increases HDL cholesterol concentration and chocolate fatty may inhibit Baldi M, Schechter C, Cameron JD et lipid peroxidation in healthy humans. al. Acute and chronic effects of fla- Free Radic Biol Med 2004; 37(9): vanol-rich cocoa on vascular function in subjects with coronary artery dise- 7. Mathur S, Devaraj S, Grundy SM, ase: a randomized double-blind place- Jialal. Cocoa products decrease low bo-controlled study. Clin Sci 2006; 111: density lipoprotein oxidative suscepti bility but do not affect biomarkers of 2. Grassi D, Lippi C, Necozione S, inflammation in humans. J Nutr 2002; Desideri G, Ferri C. Short-term admi- 132: nistration of dark chocolate is followed by a significant increase in insulin sensitivity and a decrease in blood pressure in healthy persons. Am J Clin Nutr 2005; 81: Sundhedsfremmende eller ej, er chokola- 3. Grassi D, Necozione S, Lippi C, Croce de blevet nydt gennem mange år. Som G, Valeri L, Pasqualetti P et al. Cocoa med de fleste andre fødevarer gælder det reduces blood pressure and insulin om, hvor ofte og i hvilke mængder det resistance and improves endothelium- spises. Spiser man en sund og varieret dependent vasodilation in hypertensi- kost, er der intet i vejen for at spise et ves. Hypertension 2005; 46: stykke chokolade i ny og næ, vel at mær- 4. Fraga CG, Actis-Goretta L, Ottaviani S I D E C H O K O L A D E E N K R I T I S K G E N N E M G A N G 20 ke så længe det ikke fører til et energioverskud. Viser det sig så med tiden, at JI, Carrasquedo F, Lotito SB, Lazarus S et al. Regular consumption of a flavanol-rich chocolate can improve oxidant stress in young soccer players. Clin Dev Immunol 2005; 12(1): Engler MB, Engler MM, Chen CY, Malloy MJ, Browne A, Chiu EI et al. Flavonoid-rich dark chocolate improves endothelial functi- 8. Samman S, Lai NT, Sullivan DR. The effect of a lipid-lowering diet on plasma lipids and lipoproteins in mildly hypercholesterolaemic subjects: a potential role for occasional treats. J Nutr Biochem 2000; 11: Wan Y, Vinson JA, Etherton TD, Proch J, Lazarus SA, Kris-Etherton PM. Effects of cocoa powder and dark chocolate on LDL oxidative susceptibility and prostaglandin concentrations in humans. Am J Clin Nutr 2001; 74:

Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi

Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Hvad er forhøjet kolesterolindhold i blodet? Det er ikke en sygdom i sig selv at have forhøjet kolesterolindhold i blodet. Kolesterol er et livsnødvendigt

Læs mere

DIABETES OG HJERTESYGDOM

DIABETES OG HJERTESYGDOM DIABETES OG HJERTESYGDOM Diabetes og hjertesygdom Hjertesygdom kan ramme alle mennesker, men når du har diabetes forøges din risiko. Det at have diabetes får dig til at tænke mere på din sundhed, således

Læs mere

Hjertevenlig mad. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen

Hjertevenlig mad. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen Hjertevenlig mad Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen Når du har hjertekarsygdom Hjertevenlig mad nedsætter risikoen for at udvikle eller

Læs mere

Fødevaredirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Smør, margarine og olie

Fødevaredirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Smør, margarine og olie Fødevaredirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Smør, margarine og olie 2 To spiseskefulde er nok 2 Spar især på det hårde fedt 2 Skrab brødet 3 Smid stegefedtet ud 3 Olie 4 Smør 4

Læs mere

Guide: Sådan sænker du dit kolesterol

Guide: Sådan sænker du dit kolesterol Guide: Sådan sænker du dit kolesterol Hvis hjertepatienter får sænket andelen af det 'onde' LDL-kolesterol mere end anbefalet i dag, reduceres risikoen for en blodprop. Af Trine Steengaard Nielsen, 5.

Læs mere

Inter99 Beskrivelse af kost- og motionsinterventionen på livsstilssamtalen

Inter99 Beskrivelse af kost- og motionsinterventionen på livsstilssamtalen Inter99 Beskrivelse af kost- og motionsinterventionen på livsstilssamtalen Ved Læge, ph.d. Charlotta Pisinger og klinisk diætist Lis Kristoffersen 1 Indledning Overordnet De kost- og motionsråd, der blev

Læs mere

FEDTKVALITET OG HJERTE-KARSUNDHED

FEDTKVALITET OG HJERTE-KARSUNDHED FEDTKVALITET OG HJERTE-KARSUNDHED en vidensrapport for ernæringsprofessionelle Udgivet af Unilever og Hjerteforeningen AUGUST 2006 FEDTKVALITET OG HJERTESUNDHED 1 FORORD Kost og livsstil har stor betydning

Læs mere

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm Side 1 af 5 Nr. 1 \ 2008 Behandling af forhøjet kolesterol Af farmaceut Hanne Fischer Forhøjet kolesterol er en meget almindelig lidelse i Danmark, og mange er i behandling for det. Forhøjet kolesterol

Læs mere

Temadag for hjertediætister

Temadag for hjertediætister Temadag for hjertediætister De nye kliniske retningslinier Klinisk diætist Lone J. Bjerregaard SIG Kardiologi Ny klinisk retningslinie: Diætbehandling af atherosklerose og forebyggelse heraf Baggrund:

Læs mere

Hvilke næringsstoffer og fødevarer indtager danskerne

Hvilke næringsstoffer og fødevarer indtager danskerne Hvilke næringsstoffer og fødevarer indtager danskerne Agnes N. Pedersen Seniorrådgiver Colourbox Seminar om danskernes kostvaner 12 marts 2015 Danskernes kostvaner 2011-2013 Hovedresultater Agnes N. Pedersen

Læs mere

Sundhedseffekter. Hjerte-kar-sygdomme

Sundhedseffekter. Hjerte-kar-sygdomme Sundhedseffekter Hjerte-kar-sygdomme Interessen for mejeriprodukter og hjerte-kar-sygdomme (CVD) har ofte fokus på mættet fedt. Det har været antaget, at fordi nogle mejeriprodukter indeholder mættede

Læs mere

5.4 Kost. I Danmark har Ernæringsrådet og Danmarks Fødevareforskning

5.4 Kost. I Danmark har Ernæringsrådet og Danmarks Fødevareforskning Kapitel 5.4 Kost 5.4 Kost Kosten har stor betydning for befolkningens sundhedstilstand. Således kan et usundt være en medvirkende årsag til udviklingen af de store folkesygdomme, såsom hjerte-kar-sygdomme,

Læs mere

Danskernes fedtindtag samt måltidsvaner blandt børn og unge. Sisse Fagt, Afdeling for ernæring, Fødevareinstituttet, DTU, sisfa@food.dtu.

Danskernes fedtindtag samt måltidsvaner blandt børn og unge. Sisse Fagt, Afdeling for ernæring, Fødevareinstituttet, DTU, sisfa@food.dtu. Danskernes fedtindtag samt måltidsvaner blandt børn og unge. Sisse Fagt, Afdeling for ernæring, Fødevareinstituttet, DTU, sisfa@food.dtu.dk 2 Danskernes fedtindtag Skrab brødet det (Andel voksne, der ikke

Læs mere

De nye Kostråd set fra Axelborg

De nye Kostråd set fra Axelborg De nye Kostråd set fra Axelborg Susan Vasegaard, srh@lf.dk Hanne Castenschiold, hca@lf.dk Line Damsgaard, lda@lf.dk Handel, Marked & Ernæring Landbrug & Fødevarer Nye kostråd 2013 Mejeriprodukterne er

Læs mere

Kapitel 3. Kost. Tabel 3.1 Anbefalinger for energifordeling i kosten

Kapitel 3. Kost. Tabel 3.1 Anbefalinger for energifordeling i kosten Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge De unge spiser oftere mere

Læs mere

Hjertesund kost hvad skaber forandring? Ulla Toft

Hjertesund kost hvad skaber forandring? Ulla Toft Hjertesund kost hvad skaber forandring? Ulla Toft Hjertesund kost Stærk evidens Grøntsager Nødder Transfedt Højt GI/GL Monoumættet fedt Moderat evidens Fisk Frugt Fuldkorn Kostfibre Omega-3 fedtsyrer Folat

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om kost

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om kost Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Indhold Hvad er kost? Hvad betyder kost for helbredet? Hvordan er danskernes kostvaner? Hvilke konsekvenser har uhensigtsmæssig kost i Danmark?

Læs mere

Figur 1. Vægtmæssig fordeling af dagens sukker fordelt på måltiderne (i %).

Figur 1. Vægtmæssig fordeling af dagens sukker fordelt på måltiderne (i %). Sukker i børn og unges kost Af cand.brom. Sisse Fagt og cand.scient. Anja Biltoft-Jensen, Fødevareinstituttet, Danmarks Tekniske Universitet Børn og unge får for meget tilsat sukker gennem kosten. De primære

Læs mere

Beskytter chokolade mod iskæmisk hjertesygdom?

Beskytter chokolade mod iskæmisk hjertesygdom? HJERTE-KAR-SYGDOM 183 Beskytter chokolade mod iskæmisk hjertesygdom? Louise Søgaard Madsen, Lone Jeppesen Bjerregaard & Erik Berg Schmidt Det er ikke nødvendigvis surt alt sammen. Det kan ikke afvises,

Læs mere

Ernæringsmærkning i Danmark og Norden

Ernæringsmærkning i Danmark og Norden Ernæringsmærkning i Danmark og Norden Heddie Mejborn Afdeling for Ernæring CBS 15. maj 2008 2 Dansk SPIS-mærke Svensk Nøglehul Finsk Hjertemærke GDA-mærkning 3 Dansk SPIS-mærke Krav Anvendes på alle fødevarer

Læs mere

7. udgave. 1. oplag. 2011. Forsidefoto: Scanpix/Corbis. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 143

7. udgave. 1. oplag. 2011. Forsidefoto: Scanpix/Corbis. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 143 7. udgave. 1. oplag. 2011. Forsidefoto: Scanpix/Corbis. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 143 KEND DIT KOLESTEROL Sådan kan du selv sænke dit kolesteroltal Mere end to ud af tre danskere har et højt

Læs mere

Æg som superfood. Nina Geiker Post.doc. Ph.d., Cand.scient.. Human Ernæring. Herlev og Gentofte Hospital Enhed for Klinisk Ernæringsforskning

Æg som superfood. Nina Geiker Post.doc. Ph.d., Cand.scient.. Human Ernæring. Herlev og Gentofte Hospital Enhed for Klinisk Ernæringsforskning Æg som superfood Nina Geiker Post.doc. Ph.d., Cand.scient.. Human Ernæring Herlev og Gentofte Hospital, Københavns Universitet 1 Dagligt indtag i Danmark 1/3 æg ~18g Er det passende? For meget? For lidt?

Læs mere

Del 2. KRAM-profil 31

Del 2. KRAM-profil 31 Del 2. KRAM-profil 31 31 32 Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge

Læs mere

Omega balls. Ingredienser: o kakao o honning o peanut butter (jordnøddesmør) o kokos o omega 3 fedtsyrer. Generelt om ingredienserne

Omega balls. Ingredienser: o kakao o honning o peanut butter (jordnøddesmør) o kokos o omega 3 fedtsyrer. Generelt om ingredienserne Omega balls Sundt slik for slikmunde Snack med omega-3 indhold, antioxidanter, kostfibre og proteiner. Uden sukker Let at lave Både børn og voksne elsker dem God energi før og efter træning Ingredienser:

Læs mere

Sodavand, kager og fastfood

Sodavand, kager og fastfood Anne Illemann Christensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sodavand, kager og fastfood Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Sodavand, kager og

Læs mere

Salt, sundhed og sygdom

Salt, sundhed og sygdom Department of Nutrition Salt, sundhed og sygdom sygdom Sundhe Seniorforsker Seniorforsker Lone Banke Rasmussen Afd. For Ernæring, ring, FødevareinstituttetF 2 Salt = NaCl 1 g Na svarer til 2,5 g salt 1

Læs mere

Hvorfor ost? Hvad er ostens virkning? Det samlede ostestudie. Ost og hjertesundhed evidens fra: kost

Hvorfor ost? Hvad er ostens virkning? Det samlede ostestudie. Ost og hjertesundhed evidens fra: kost kost Hvorfor ost? Hvad er ostens virkning? Tine Tholstrup, Observationelle undersøgelser tydede på, at ost adskilte sig fra andre mejeriprodukter i relation til CVD Institut for idræt og ernæring, det

Læs mere

Du er, hvad du spiser

Du er, hvad du spiser Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Accelererer mejeriprodukter Huntingtons Sygdom? Er der et link mellem indtaget af mælkeprodukter

Læs mere

5. KOST. Hvor mange har et usundt kostmønster?

5. KOST. Hvor mange har et usundt kostmønster? SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 5. KOST En uhensigtsmæssig kost med et højt fedt-, salt- og sukkerindhold samt et lavt indhold af frugt, grønt og fisk øger risikoen for hjerte-kar-sygdomme,

Læs mere

De nye kostråd er blevet kritiseret for at

De nye kostråd er blevet kritiseret for at E-artikel fra DTU Fødevareinstituttet (tidligere Danmarks Fødevareforskning, DFVF) 18.08.2005 Kostråd der virker Af Jeppe Matthiessen Afdeling for Ernæring DTU Fødevareinstituttet Spis mere frugt og grønt

Læs mere

Nedsætter nødder kolesteroltallet?

Nedsætter nødder kolesteroltallet? Birgitte Lindved, Helle Kirkegaard, Esben H. Madsen & Lone J. Bjerregaard FORE- BYGGELSE 925 Nedsætter nødder kolesteroltallet? Kostindtag af nødder som erstatning for anden energi har en gavnlig effekt

Læs mere

Elsk hjertet v/ kostvejleder og personlig træner Me5e Riis- Petersen

Elsk hjertet v/ kostvejleder og personlig træner Me5e Riis- Petersen Elsk hjertet v/ kostvejleder og personlig træner Me5e Riis- Petersen Elsk hjertet Hjertet er kroppens vig:gste muskel Hjertet er kompliceret opbygget i 4 hjertekamre, der har hver sin funk:on Den højre

Læs mere

Myter og alternative opfattelser af fedt og sundhed. Per Brændgaard Mikkelsen perbraendgaard.dk

Myter og alternative opfattelser af fedt og sundhed. Per Brændgaard Mikkelsen perbraendgaard.dk Myter og alternative opfattelser af fedt og sundhed Per Brændgaard Mikkelsen perbraendgaard.dk Typer af myter og alternative opfattelser 1. Selve kostrådet (og argumenterne bag) 2. Løfterne om virkninger

Læs mere

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil NYT NYT NYT Kom og få lavet en Sundhedsprofil - en udvidet bodyage Tilmelding på kontoret eller ring på tlf. 86 34 38 88 Testning foregår på hold med max. 20 personer pr. gang; det varer ca. tre timer.

Læs mere

Nordjysk Praksisdag De 10 kostråd Sund mad/vægttab

Nordjysk Praksisdag De 10 kostråd Sund mad/vægttab Nordjysk Praksisdag De 10 kostråd Sund mad/vægttab 12.09.2014 Diætist Lone Landvad Dagens program Hvordan finder vi rundt i alle de nye og forskellige udmeldinger der næsten dagligt dukker frem? De 10

Læs mere

Mad og hjertesvigt. kl. diætist Anette Lange

Mad og hjertesvigt. kl. diætist Anette Lange Mad og hjertesvigt kl. diætist Anette Lange Program Graden af hjertesvigt. Anbefalinger for maden i forhold til graden af hjertesvigt. Vægten? Hvordan handler jeg fornuftigt ind? Aktiv hverdag New York

Læs mere

UDDYBENDE KOMMENTAR. Mættet fedt i passende mængder. Fødevareinstituttet Danmarks Tekniske Universitet www.food.dtu.dk

UDDYBENDE KOMMENTAR. Mættet fedt i passende mængder. Fødevareinstituttet Danmarks Tekniske Universitet www.food.dtu.dk UDDYBENDE KOMMENTAR Mættet fedt i passende mængder Fødevareinstituttet Danmarks Tekniske Universitet www.food.dtu.dk Uddybende kommentar fra DTU Fødevareinstituttet: Mættet fedt i passende mængder Den

Læs mere

SUNDHED V/BENTE GRØNLUND. Livet er summen af dine valg Albert Camus

SUNDHED V/BENTE GRØNLUND. Livet er summen af dine valg Albert Camus SUNDHED V/BENTE GRØNLUND Livet er summen af dine valg Albert Camus Sund livsstil Vær proaktiv når det gælder dit helbred Dyrk motion, og pas på vægten Spis rigtigt Udarbejd strategier for livslang læring

Læs mere

Kost, kolesterol. klinisk diætist Inger N. Larsen

Kost, kolesterol. klinisk diætist Inger N. Larsen Kost, kolesterol klinisk diætist Inger N. Larsen Livskvalitet! Hjertevenlig kost Kan forebygge udvikling og forværring af hjertekarsygdom Nedsætter risikoen gennem flere virkningsmekanismer, herunder:

Læs mere

Sundhed. Energigivende stoffer. Program. Kroppens behov Protein Kulhydrat Fedt Alkohol Kostberegning. Kroppens behov

Sundhed. Energigivende stoffer. Program. Kroppens behov Protein Kulhydrat Fedt Alkohol Kostberegning. Kroppens behov Sundhed Energigivende stoffer Program Kroppens behov Protein Alkohol Kostberegning Kroppens behov 1 Kroppens behov Kroppen har brug for energi for at kunne fungerer. Kroppen får energi igennem den mad

Læs mere

Comwell Care Foods. - konceptet bag. Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof. comwell.

Comwell Care Foods. - konceptet bag. Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof. comwell. Comwell Care Foods - konceptet bag Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof comwell.dk Hvad er det? Med Comwell Care Foods gør vi det nemmere for

Læs mere

Diætisten - Din hjælp til et sundere liv

Diætisten - Din hjælp til et sundere liv Diætisten - Din hjælp til et sundere liv Udgivet af Foreningen af Kliniske Diætister Redaktion: Lisa Bolting Heidi Dreist Pia Houmøller Udarbejdelse: PRspektiv Layout og design: ekvator ApS Fotos: GettyImages

Læs mere

Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe

Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt Enkle råd om at holde vægten oppe 2 Indholdsfortegnelse Side KOL og vægttab 3 Hvilken betydning har energi? 4 Hvilken betydning har protein? 5 Derfor er behovet

Læs mere

8.3 Overvægt og fedme

8.3 Overvægt og fedme 8.3 Overvægt og fedme Anni Brit Sternhagen Nielsen og Nina Krogh Larsen Omfanget af overvægt og fedme (svær overvægt) i befolkningen er undersøgt ud fra målinger af højde, vægt og taljeomkreds. Endvidere

Læs mere

Fiskeolie: Er dine penge spildt?

Fiskeolie: Er dine penge spildt? Fiskeolie: Er dine penge spildt? Omega3-tilskud siges at hjælpe på alt muligt - fra hjerte til hjerne. Men ny forskning rejser tvivl om effekten på hjertet. Se her hvilke. Af Torben Bagge og Trine Steengaard

Læs mere

Forord. Henning Ravn Formand for Sundhed & Omsorgsudvalget

Forord. Henning Ravn Formand for Sundhed & Omsorgsudvalget Kostpolitik for Esbjerg Kommune Forord Esbjerg Kommunes sundhedspolitik har som gennemgående tema, at det sunde valg skal være det lette valg. Vigtigheden og tilgængeligheden af sund kost blandt borgerne

Læs mere

Netværksmøde for indtastere i Dansk Hjerterehabiliteringsdatabase (DHRD) Klinisk Diætist Birgitte Møllegaard Bertelsen

Netværksmøde for indtastere i Dansk Hjerterehabiliteringsdatabase (DHRD) Klinisk Diætist Birgitte Møllegaard Bertelsen Netværksmøde for indtastere i Dansk Hjerterehabiliteringsdatabase (DHRD) Klinisk Diætist Birgitte Møllegaard Bertelsen HjerteKost-skema Program for de næste 29 min Hvad er HjerteKost-skemaet? Hvordan kan

Læs mere

Danmark forrest i kampen mod hjertesygdom

Danmark forrest i kampen mod hjertesygdom Danmark forrest i kampen mod hjertesygdom Af: Arne Astrup, professor; dr. med. 1. januar 2011 kl. 11:33 Danmark har i de senere år oplevet et drastisk fald i død af hjerte-karsygdom, så vi nu ligger bedst

Læs mere

4. Risikofaktorer for hjertekarsygdom: Blodtryk

4. Risikofaktorer for hjertekarsygdom: Blodtryk 4. Risikofaktorer for hjertekarsygdom: Blodtryk og lipider Anni Brit Sternhagen Nielsen og Camilla Budtz Forekomsten af befolkningens risiko for hjertekarsygdom vurderes i dette kapitel ud fra blodtryk

Læs mere

Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner. Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring

Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner. Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring Hvad vil jeg snakke om? Afdeling for Ernæring på Fødevareinstituttet Hvad er nyt ift NNR 2012 Hvad

Læs mere

ALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK

ALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK ALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK OVERORDNET KOSTPOLITIK FOR ALLERØD KOMMUNE 2016-2019 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Baggrund... 4 kens formål... 5 kens målsætninger... 6 De officielle kostråd... 7 2 Forord

Læs mere

Kolesterol-alarm: Sådan undgår du det "grusomme" kolesterol

Kolesterol-alarm: Sådan undgår du det grusomme kolesterol Kolesterol-alarm: Sådan undgår du det "grusomme" kolesterol Der er det gode kolesterol, det onde kolesterol - og nu også det grusomme, som kan tredoble din risiko for livstruende hjertesygdom og alt for

Læs mere

Danskernes faktiske kost og oplevelsen af sunde kostvaner. Delrapport. Mette Rosenlund Sørensen, Margit Velsing Groth & Sisse Fagt

Danskernes faktiske kost og oplevelsen af sunde kostvaner. Delrapport. Mette Rosenlund Sørensen, Margit Velsing Groth & Sisse Fagt Danskernes faktiske kost og oplevelsen af sunde kostvaner Delrapport Mette Rosenlund Sørensen, Margit Velsing Groth & Sisse Fagt DTU Fødevareinstituttet, Afdeling for Ernæring, juni 2012 Indhold Sammenfatning...

Læs mere

Diabeteskost når man er nyresyg H V O R D A N F O R E N E R M A N K O S T R Å D E N E?

Diabeteskost når man er nyresyg H V O R D A N F O R E N E R M A N K O S T R Å D E N E? Diabeteskost når man er nyresyg H V O R D A N F O R E N E R M A N K O S T R Å D E N E? Hvad er tilladt hvad må jeg??? Alt er tilladt (pånær stjernefrugt) noget med måde Man er ikke på diæt men skal spise

Læs mere

Sund mad i børnehøjde. Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer

Sund mad i børnehøjde. Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer Sund mad i børnehøjde Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer Program Madens betydning for børn Generelle kostanbefalinger til børn Madens betydning for børn Børn har brug for energi, vitaminer,

Læs mere

KOST & ERNÆRING. Idræt. Biologi KEMI. Fysik. Matematik. Samfundsfag

KOST & ERNÆRING. Idræt. Biologi KEMI. Fysik. Matematik. Samfundsfag Idræt Biologi KEMI Molekylestruktur - fordøjelse - energiindhold Matematik Energiindtag - Energiforbrug Præstation Helbred, Fedme Energiforbrug & undervægt KOST & ERNÆRING Fysik Energibalance Måling af

Læs mere

Fedt i kosten - hvordan?

Fedt i kosten - hvordan? E-artikel fra DTU Fødevareinstituttet, nr. 3, 2011 Fedt i kosten - hvordan? Af Niels Lyhne Andersen og Inge Tetens Afdeling for Ernæring DTU Fødevareinstituttet ISSN: 1904-5581 Baggrund Den danske kost

Læs mere

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme 1. En redegørelse for udviklingen af hjertesygdomme og hvad begrebet hjertekarsygdomme dækker over. 2. En forklaring af begreber som blodtryk (og hvordan man

Læs mere

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor.

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Skolens kantine Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Derudover arbejder vi med sundheden, og vi tilbyder dagligt sunde alternativer. Du finder disse alternativer

Læs mere

Mad for dit hjertes skyld

Mad for dit hjertes skyld Mad for dit hjertes skyld 2 Har du for højt kolesterol, eller lider du af hjertekarsygdom? s.3 Risikofaktorer s.4 De fede og ufede fedtstoffer s.6 Har du for højt kolesterol, eller lider du af hjertekarsygdom?

Læs mere

Sund mad og kostmodeller

Sund mad og kostmodeller Sund mad og kostmodeller Sund levevis indebærer lødig kost og passende fysisk aktivitet Sund mad og kostmodeller Ilinniarfissuaq 20. maj 2008. HBH. 1 Sund mad i praksis Følger næringsstofanbefalingerne

Læs mere

Det handler om din sundhed

Det handler om din sundhed Til patienter og pårørende Det handler om din sundhed Vælg farve Vælg billede Endokrinologisk Afdeling M Det handler om din sundhed Der er en række sygdomme, som for eksempel diabetes og hjertekarsygdomme,

Læs mere

Spis fisk. Af Fitnews.dk - fredag 06. juli, 2012. http://www.fitnews.dk/artikler/spis-fisk/ - det er ikk så ringe endda!

Spis fisk. Af Fitnews.dk - fredag 06. juli, 2012. http://www.fitnews.dk/artikler/spis-fisk/ - det er ikk så ringe endda! Spis fisk Af Fitnews.dk - fredag 06. juli, 2012 http://www.fitnews.dk/artikler/spis-fisk/ - det er ikk så ringe endda! Så enkelt kan det siges. Og der er god grund til at følge rådet. Fisk er nemlig lidt

Læs mere

Tale til samråd AK-AN om kostundersøgelsen

Tale til samråd AK-AN om kostundersøgelsen Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2009-10 FLF alm. del Svar på Spørgsmål 260 Offentligt Tale til samråd AK-AN om kostundersøgelsen Det talte ord gælder Indledning Jeg vil tillade mig at besvare

Læs mere

Energibalance og kostsammensætning

Energibalance og kostsammensætning Energibalance og kostsammensætning Af Ulla Skovbæch Pedersen og Anette Due Energibalance Energiindtag er den mængde mad (kalorier), du får fra kosten, bestående af fedt, protein, kulhydrater og alkohol.

Læs mere

Danskernes forbrug af kosttilskud

Danskernes forbrug af kosttilskud E-artikel fra DTU Fødevareinstituttet, nr. 2, 2014 Danskernes forbrug af kosttilskud Af Vibeke Kildegaard Knudsen Afdeling for Ernæring DTU Fødevareinstituttet ISSN: 1904-5581 En opgørelse fra DTU Fødevareintituttet

Læs mere

Organisatorisk beretning FN-forbundets landsmøde 2012

Organisatorisk beretning FN-forbundets landsmøde 2012 Organisatorisk beretning FN-forbundets landsmøde 2012 v/næstformand Trine Marqvard Nymann Jensen I har formentlig allerede set vores organisatoriske beretning måske har I ikke lige fået tygget jer igennem

Læs mere

SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU

SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU Skal du i gang med din egen husholdning for første gang i forbindelse med enten studie, uddannelse eller arbejde? Så har du her den korte lyn guide til, hvordan du let kommer i

Læs mere

Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner

Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner 1 Anbefalinger for det sunde frokostmåltid til børn i daginstitutionen Det fælles frokostmåltid anbefalinger og inspiration

Læs mere

Bjarke Buch & Mads Bækgaard Christensen Januar, 2016. Indholdsfortegnelse

Bjarke Buch & Mads Bækgaard Christensen Januar, 2016. Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Abstract... 3 Resumé... 3 Indledning... 4 Problemformulering... 4 Afgrænsning... 4 Struktur... 5 Arbejdsmetode og litteratursøgning... 6 Hjerte-kar-sygdom... 6 Åreforkalkning... 7 Udvikling

Læs mere

Guide: Sænk blodtrykket og red hjernen

Guide: Sænk blodtrykket og red hjernen Guide: Sænk blodtrykket og red hjernen Højt blodtryk ælder din hjerne og øger demensrisikoen og skaderne kan måles allerede i en tidlig alder. Hvis du opdager for højt blodtryk i tide, kan du forebygge

Læs mere

Danskernes fuldkornsindtag 2011-2012

Danskernes fuldkornsindtag 2011-2012 Danskernes fuldkornsindtag 2011-2012 Af Heddie Mejborn, Karin Hess Ygil, Sisse Fagt, Ellen Trolle og Tue Christensen Afdeling for Ernæring, DTU Fødevareinstituttet DTU Fødevareinstituttet har i samarbejde

Læs mere

Sociale forskelle i danskernes kostvaner og fysiske aktivitet

Sociale forskelle i danskernes kostvaner og fysiske aktivitet Nye kostråd social lighed i sundhed? Sociale forskelle i danskernes kostvaner og fysiske aktivitet Landbrug & Fødevarer, 25. oktober 2013 Margit Velsing Groth, Seniorforsker, Mag.scient.soc Afd. for Ernæring,

Læs mere

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Facts og myter om sukkersyge Hvad er sukkersyge = Diabetes mellitus type 1 og 2 Hvilken betydning har diabetes for den enkelte Hvad kan man selv gøre for at behandle

Læs mere

5. udgave. 3. oplag. 2011. Foto: Jes Buusmann. Produktion: Datagraf: Bestillingsnr.: 192

5. udgave. 3. oplag. 2011. Foto: Jes Buusmann. Produktion: Datagraf: Bestillingsnr.: 192 5. udgave. 3. oplag. 2011. Foto: Jes Buusmann. Produktion: Datagraf: Bestillingsnr.: 192 13 SUNDE VANER TIL AT FOREBYGGE HJERTEKARSYGDOM Tjek dine madvaner HAR DU 13 RIGTIGE? Der er størst gevinst, når

Læs mere

En styrket opsporing af arveligt højt kolesterol i Danmark Foretræde for Folketingets Sundhedsudvalg 6. dec 2016

En styrket opsporing af arveligt højt kolesterol i Danmark Foretræde for Folketingets Sundhedsudvalg 6. dec 2016 Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 SUU Alm.del Bilag 172 Offentligt Rigshospitalet & Herlev og Gentofte Hospital En styrket opsporing af arveligt højt kolesterol i Danmark Foretræde for Folketingets Sundhedsudvalg

Læs mere

Professor Arne V. Astrup Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole, Institut for Human Ernæring

Professor Arne V. Astrup Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole, Institut for Human Ernæring Ugeskr Læger 2004;166(17):1564 The Atkins diet Status for dokumentation af effekt og sikkerhed STATUSARTIKEL Print Professor Arne V. Astrup Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole, Institut for Human Ernæring

Læs mere

Fisk en sjælden gæst blandt børn og unge

Fisk en sjælden gæst blandt børn og unge Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jan 8, 6 Fisk en sjælden gæst blandt børn og unge Fagt, Sisse Publication date: 8 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Link to publication Citation

Læs mere

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier Hurtig Diabetesmad Hurtig Diabetesmad Velsmagende retter på højst 30 minutter Louise Blair & Norma McGough Atelier First published in Great Britain in 2002 by Hamlyn a division of Octopus Publishing Group

Læs mere

Guide. Maden der sænker dit blodtryk. sider. Simple kostråd. November 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus.

Guide. Maden der sænker dit blodtryk. sider. Simple kostråd. November 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. Foto: Scanpix Guide November 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 18 sider Maden der sænker dit blodtryk Simple kostråd Sænk dit farlige blodtryk INDHOLD: Mad kan sænke dit farlige blodtryk...

Læs mere

Middelhavskost. Guide. Vælg. Undgå blodpropper. sider. Ekspertens råd: Spis som på ferien Det skal på tallerkenen...og det skal du holde dig fra

Middelhavskost. Guide. Vælg. Undgå blodpropper. sider. Ekspertens råd: Spis som på ferien Det skal på tallerkenen...og det skal du holde dig fra Foto: Judith Betak Guide Marts 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Undgå blodpropper Vælg 8 Middelhavskost sider Ekspertens råd: Spis som på ferien Det skal på tallerkenen......og det skal

Læs mere

HA HJERTET MED en vejledning i sund livsstil

HA HJERTET MED en vejledning i sund livsstil HA HJERTET MED en vejledning i sund livsstil DU KAN SELV GØRE EN FORSKEL Ha hjertet med er en vejledning om sund livsstil til dig fra Hjerteforeningen. Du har fået den af din læge eller sygeplejerske,

Læs mere

KANTINETJEK BUFFET. Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen)

KANTINETJEK BUFFET. Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen) KANTINETJEK BUFFET Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen) Skemaet udfyldes for én konkret dag Da udbuddet kan veksle

Læs mere

Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden

Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden Kapitel 12 Måltidsmønstre h v a d b e t y d e r d e t a t s p r i n g e m o rgenmaden over? Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden over? 129 Fødevarestyrelsen anbefaler, at

Læs mere

Hvor meget frugt og grønt spiser danskerne. Cand. brom Ellen Trolle og cand. brom Sisse Fagt Afd. f. Ernæring, Fødevarederektoratet

Hvor meget frugt og grønt spiser danskerne. Cand. brom Ellen Trolle og cand. brom Sisse Fagt Afd. f. Ernæring, Fødevarederektoratet Hvor meget frugt og grønt spiser danskerne. Cand. brom Ellen Trolle og cand. brom Sisse Fagt Afd. f. Ernæring, Fødevarederektoratet 2. maj 21 Danskere spiser i gennemsnit 3 g om dagen Den landsdækkende

Læs mere

Børns kost på hverdage og weekenddage.

Børns kost på hverdage og weekenddage. Børns kost på hverdage og weekenddage. Hvordan er kostens kvalitet? Sisse Fagt, afdeling for ernæring sisfa@food.dtu.dk Snakke om to af artiklerne i PhD afhandlingen Artikel I Rothausen BW, Matthiessen

Læs mere

Styrke og energi som 55+ er. Kost og bevægelse

Styrke og energi som 55+ er. Kost og bevægelse er Kost og bevægelse Det er aldrig for sent.. Det er aldrig for sent at begynde at spise sundere og motionere uanset alder. Kropssammensætning Sundt og varieret mad Sundt og varieret mad Tænk på proteinerne!

Læs mere

HA HJERTET MED en vejledning i sund livsstil

HA HJERTET MED en vejledning i sund livsstil HA HJERTET MED en vejledning i sund livsstil DU KAN SELV GØRE EN FORSKEL Ha hjertet med er en vejledning om sund livsstil til dig fra Hjerteforeningen. Du har fået den af din læge eller sygeplejerske,

Læs mere

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter Patientinformation Kostråd til hæmodialysepatienter Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Afdeling Indledning Kosten er en vigtig del af behandlingen, når man er hæmodialysepatient Sammen med selve dialysen,

Læs mere

Kort fortalt. Mad og diabetes. www.diabetes.dk

Kort fortalt. Mad og diabetes. www.diabetes.dk Kort fortalt Mad og diabetes www.diabetes.dk Som nyt medlem får du kogebogen: Fuldkorn der frister Et medlemskab koster kun: >> Behov for at snakke? Ring til Diabeteslinjen på telefon [ ] A lmindeligt

Læs mere

Vurdering af frossen og paneret fisk

Vurdering af frossen og paneret fisk Vurdering af frossen og fisk Go Morgen Danmark, torsdag d. 28. januar 2010 Jacob Damgaard Pedersen og Gitte Gross, Nationalt Videncenter for Fødevarer og Sundhed Paneret fisk findes i mange forskellige

Læs mere

Rådgivning Region syd

Rådgivning Region syd Rådgivning Region syd Aktivitetsplan efterår 2015 Hjerteforeningens rådgivning kommer tættere på dig 1 INDHOLD 3-4 Få rådgivning 5-10 Aktiviteter i Rådgivning Odense 11 Aktiviteter i Rådgivning Varde 12

Læs mere

Gode råd til en sundere hverdag

Gode råd til en sundere hverdag LOGO2TH_Lille_NEGrød Gode råd til en sundere hverdag Vægtstopperne - Behandling af børn og unge efter Holbæk-modellen Kære Forældre Det er vigtigt at dit barn oplever en god mæthedsfølelse og spiser sundt

Læs mere

Sådan stopper du prostatakræft

Sådan stopper du prostatakræft Sådan stopper du prostatakræft Ny dansk forskning giver håb om, at flere mænd i fremtiden kan reddes fra prostatakræft bl.a. ved at motionere Af Torben Bagge, 09. november 2012 03 Sådan stopper du prostatakræft

Læs mere

Sunde mad og spisevaner

Sunde mad og spisevaner Sunde mad og spisevaner Oplæg af Maiken M. Jensen Kost og Ernæringskonsulent Lemvig kommune 1 Sund mad er vigtig fordi den..., Bidrager med livsvigtige vitaminer og mineraler Indeholder gavnlige kostfibre

Læs mere

Er maden et fedt? Ved Klinisk diætist Line Dongsgaard Den 30.5.2013

Er maden et fedt? Ved Klinisk diætist Line Dongsgaard Den 30.5.2013 Er maden et fedt? Ved Klinisk diætist Line Dongsgaard Den 30.5.2013 De 8 kostråd -vægtvedligeholdelse og vægttab Spis mere frugt og grønt 6 om dagen Spis fisk og fiskepålæg flere gange om ugen Spis kartofler,

Læs mere

The characteristics of chocolate A health beneficial product?

The characteristics of chocolate A health beneficial product? The characteristics of chocolate A health beneficial product? 4. Semesterprojekt Gruppe 1 Lykke Vils Axelsen Cecilie Hedetoft Maria Cramer Holck Larsen 1 2 Resumé Formålet med dette projekt er at undersøge

Læs mere

Ny Nordisk Hverdagsmads effekt på sundheden resultater fra Butiksprojektet

Ny Nordisk Hverdagsmads effekt på sundheden resultater fra Butiksprojektet Ny Nordisk Hverdagsmads effekt på sundheden resultater fra Butiksprojektet Sanne K Poulsen, Anette Due, Andreas B Jordy, Bente Kiens, Ken D Stark, Steen Stender, Claus Holst, Arne Astrup, Thomas M Larsen

Læs mere

Guide: Sandt og falsk om slankekure

Guide: Sandt og falsk om slankekure Guide: Sandt og falsk om slankekure Verdens førende fedmeforskere afliver i nyt, stort studie nogle af de mest sejlivede myter om fedme og slankekure. F.eks. er en lynkur bedre, end de fleste tror Af Torben

Læs mere

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland.

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland. DBF-MIDTJYLLAND. Hvad betyder kosten og hvorfor??. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår

Læs mere