RETNINGSLINIER FOR VISITATION, DIAGNOSTIK, BEHANDLING OG KONTROL AF CANCER ANI

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "RETNINGSLINIER FOR VISITATION, DIAGNOSTIK, BEHANDLING OG KONTROL AF CANCER ANI"

Transkript

1 RETNINGSLINIER FOR VISITATION, DIAGNOSTIK, BEHANDLING OG KONTROL AF CANCER ANI 2010 DANSK ANALCANCER GRUPPE (DACG) DANSKE MULTIDISCIPLINÆRE CANCER GRUPPER

2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING DANSK ANALCANCER GRUPPE (DACG) BIDRAGSYDERE TIL GUIDELINES GENERELT EPIDEMIOLOGI OG RISIKOFAKTORER KLINSIK PRÆSENTATION OG NATURHISTORIE ANATOMI MAKROSKOPISK MIKROSKOPISK LYMFEDRÆNAGE OG SPREDNINGSMØNSTER PATOLOGI - KLASSIFIKATION AF ANALE TUMORERS PRÆKANCRØSE LÆSIONER OG BENIGNE TUMORER PLADEEPITHEL-DERIVEREDE MALIGNE TUMORER CYLINDEREPITHEL-DERIVEREDE TUMORER ANDRE CELLETYPE-DERIVEREDE TUMORER TNM-SYSTEMET PROGNOSTISKE FAKTORER SCREENING ORGANISATION AF ANALCANCERBEHANDLING I DANMARK VISITATION UDREDNING PRIMÆR STADIEINDDELING BILLEDEDIAGNOSTIK ULTRALYDSKANNING CT OG PET-CT MR INGVINAL LYMFEKNUDEBIOPSI DIAGNOSTIK AF LOKALRECIDIV OG RESIDUALTUMOR DIAGNOSTIK AF METAKRON OG RECIDIV- / RESIDUAL INGVINAL LYMFEKNUDEMETASTASE ONKOLOGISK BEHANDLING RADIKAL KEMORADIOTERAPI RANDOMISEREDE UNDERSØGELSER KONKOMITANT KEMORADIOTERAPI OVERFOR RADIOTERAPI FU - MITOMYCIN-C OVERFOR 5-FU NEOADJUVANT KEMOTERAPI ELLER VEDLIGEHOLDELSESBEHANDLING OVERFOR KONKOMITTANT KEMORADIOTERAPI STRÅLEBEHANDLING

3 DOSIS OG BEHANDLINGSTID ELEKTIV BESTRÅLING INGVER BÆKKEN POSTOPERATIV RADIOTERAPI BRACHYTERAPI ELLER EKSTERNT BOOST KLINISKE RETNINGSLINIER DEFINITION AF ELEKTIVT CTV FOR BÆKKENLYMFEKNUDER TAGETDEFINITION PLANLÆGNING BEHANDLING AF SEN TOKSICITET TARGETERET BEHANDLING PALLIATIV ONKOLOGISK BEHANDLING KIRURGISK BEHANDLING PRIMÆR KIRURGI LOKAL EXCISION PRIMÆR ABDOMINOPERINEAL RESEKTION SIGMOIDEOSTOMI SALVAGE KIRURGI SALVAGE ABDOMINOPERINEAL RESEKTION RADIKAL EXAIRESE AF INGVINALE LYMFEKNUDEMETASTASER PRIMÆR REKONSTRUKTION AF PERINUM PROGNOSE EFTER SALVAGE KIRURGI PALLIATIV KIRURGI FOLLOW-UP OG REHABILITERING KONTROL EFTER PRIMÆR ONKOLOGISK BEHANDLING KONTROL EFTER SALVAGE KIRURGI LIVSKVALITET, REHABILITERING OVERSIGT OVER BILAG APPENDIX I FLOW CHART PRIMÆR CANCER ANI APPENDIX II FLOW CHART RESIDUAL / RECIDIV CANCER ANI LITTERATUR

4 1. INDLEDNING Arbejdet med de kliniske retningslinier er igangsat på initiativ fra DCCG og er senere fortsat i DMCG regi. Arbejdet er udsprunget af den danske analcancer gruppe (DACG) med repræsentanter for alle regioner med onkologiske centre i Danmark. Det er forventningen, at vi med disse retningslinier og beskrivelse af patientforløb vil få et værktøj, der kan sikre ensartet behandling i Danmark med deraf følgende lettere adgang til at beskrive sygdommen og dens behandling i en klinisk database. Det vil med retningslinierne også blive lettere at sætte standarder for behandlingsforløb og opdage hvis kvaliteten ikke lever op til standarderne. Analcancer er sjælden, rammer ca patienter årligt i Danmark, og behandlingen individualiseres ofte pga. patienternes høje alder eller komorbiditet, f.eks. HIV. Det er derfor indlysende, at retningslinier for samtlige begivenheder i et patientforløb er nødvendige. Det skal anføres, at arbejdet vanskeliggøres af, at der er meget få større opgørelser af behandlingen af analcancer. For strålebehandlingens vedkommende har behandlingen i enkelte artikler ofte skiftet med tiden, både hvad angår teknik og dosering. Forfatterne har forsøgt at skildre disse usikkerheder. Litteraturgennemgang er baseret på PubMed databasen. Kasuistikker og ikke-engelsksproget litteratur er undladt

5 1.1. DANSK ANALCANCER GRUPPE (DACG) Hanne Havsteen, Overlæge Onkologisk afdeling R H:S Herlev Hospital (Københavns Universitetshospital) Tlf.: Steen Buntzen, Overlæge dr.med. Kirurgisk afdeling P Århus Sygehus THG (Århus Universitetshospital) Tlf ; lokal: Jacob Lindegaard, Overlæge dr.med. Onkologisk afdeling D Århus Sygehus NBG (Århus Universitetshospital) Tlf.: ; lokal: Bente Lund, Overlæge Onkologisk Afdeling Aalborg Sygehus (Århus Universitetshospital) Tlf.: ; lokal: Lars Bo Svendsen, Overlæge dr. med. Kirurgisk afdeling C H:S Rigshospitalet (Københavns Universitetshospital) Tlf.: ; Sekretær: John Pløen, Overlæge Onkologisk Afdeling Sygehus Lillebælt, Vejle Sygehus Tlf.: Per Gandrup, Ledende Overlæge Kirurgisk afdeling A Aalborg Sygehus (Århus Universitetshospital) Tlf.: ; lokal: Anni Ravnsbæk Jensen, Overlæge ph.d. Onkologisk afdeling D Århus Sygehus NBG (Århus Universitetshospital) Tlf.: lokal:

6 1.2. BIDRAGSYDERE TIL GUIDELINES Hanne Havsteen, Overlæge Onkologisk afd. R, Herlev Hospital Jacob Lindegaard, Overlæge dr.med. Onkologisk afd. D, Århus Sygehus Steen Buntzen, Overlæge dr. med Kirurgisk afd. P, Århus Sygehus Anni Ravnsbæk Jensen, Overlæge ph.d. Onkologisk afd. D, Århus Sygehus Lilli Lundbye, Overlæge ph.d. Kirurgisk afd. P, Århus Sygehus Kåre Sunesen, Reservelæge ph.d. Kirurgisk Gastroenterologisk. afd. A, Aalborg Sygehus Rikke Hagemann-Madsen, Overlæge Patologisk Institut, Århus Sygehus Bente Lund, Overlæge Onkologisk Afd., Aalborg Sygehus Torben Lorentzen, Overlæge ph.d. Kirurgisk gastroenterologisk afd. D, Herlev Hospital Helle Hjorth Johannesen, Overlæge Radiologisk afd. X, Herlev Hospital Troels Tei, Overlæge Plastikkirurgisk afd. Z, Århus Sygehus - 5 -

7 2. GENERELT 2.1. EPIDEMIOLOGI OG RISIKOFAKTORER Analcancer er sjælden med ca nye tilfælde årligt i Danmark [1], ca. 2/3 blandt kvinder. Den aldersjustererede incidens (world standardized) i Danmark var i perioden ret konstant og ens blandt mænd og kvinder (0,20-0,25 / person-år). Incidencen hos mænd steg til 0,38 i perioden og hos kvinder var stigningen endnu mere markant til 0,74 [2]. Lignende incidensstigninger er set i andre vestlige lande og synes at være forsat i de seneste årtier [3-7]. Median-alderen ved diagnose af analcancer var i Danmark 67 år blandt kvinder og 63 år blandt mænd i perioden [2]. Historisk set blev kronisk irritation ved benigne anale læsioner såsom hæmorroider og fissurer anset for prædisponerende for analcancer. Et nyligt registerbaseret studie har vist en lille association [8], men andre studier har ikke fundet en association. Der foreligger således ikke evidens for en kausal sammenhæng [9;10]. Adskillige studier fra de sidste årtier har derimod godtgjort, at analcancer er en overvejende seksuelt overført sygdom med onkogene typer af human papilloma virus (HPV) som ætiologisk agens. Analcancer er associeret med stigende antal seksualpartnere, anorecepetivt samleje, mandlig homoseksualitet og en række veneriske sygdomme [11;12]. I et dansk-svensk case-kontrol studie fandt man i 386 analcancere HPV i 90 % af invasive cancere hos kvinder og i 63 % af invasive cancere hos mænd [11]. I et tilsvarende amerikansk studie blev der i 262 analcancere fundet HPV- DNA i 88 %, men proportionen af HPV positive tumorer var ens blandt mænd og kvinder i dette studie [12]. HPV type 16 er som ved cervixcancer den dominerende genotype [13]. Andre risikofaktorer inkluderer høj alder [14], tidligere in situ eller invasiv cervixcancer [15], tobaksrygning [12], samt en række tilstande associeret med immunosuppression inklusiv organ transplantation [16;17], brug af corticosteroider [12], HIV-infektion/AIDS [17;18] og forskellige autoimmune sygdomme [17]

8 Mens sammenhæng mellem seksual praksis, inklusiv analt samleje og mandlig homoseksualitet, og analcancer er velkendt, har sammenhængen med HIV-infektion været sværere at adskille fra mulige confoundere, såsom persisterende HPV-infektion og prækankrøse forandringer [19-21]. Et amerikansk kohortestudie, der inkluderede HIV inficerede personer, fandt standardiserede incidensrater af analcancer (per person-år) på 19,0 i , 48,3 i og 78,2 i , hvilket i forhold til baggrundsbefolkningen gav standardiserede rate ratioer på hhv. 31, 48 og 59 i de tre perioder [18]. Både den absolutte og relative incidens af analcancer hos HIV-inficerede er således forsat steget efter indførelse af den antiretrovirale behandling (HAART highly active antiretroviral therapy) i midten af 1990erne. Dette er også set i andre større kohortestudier [22;23]. HAART-behandling synes således ikke at beskytte mod analcancer, men derimod at øge risikoen som følge af længere forventet levetid og dermed længere tid til progression af prækankrøse HPVinducerede læsioner til invasiv cancer. Det er dog muligt at HAART-behandlingen har en mere beskyttende effekt mod analcancer hos patienter, der er diagnosticeret med HIV i de seneste år, hvor HAART har kunnet tilbydes inden udviklingen af svær immunosuppression [17] KLINSIK PRÆSENTATION OG NATURHISTORIE Blødning og analgener ses hos ca. 50 % af patienterne. Mindre hyppigt ses udfyldning ved anus, kløe og sekretion. Ændret afføringsmønster, øget analsphinctertonus og smertefulde spasmer kan forekomme. Inkontinens ses hos under 5 %. Ofte er symptomerne blot uspecifikke hæmorideklager [24] ANATOMI MAKROSKOPISK Der har været anvendt forskellige definitioner af analkanalens anatomiske strukturer [25]. I dag anvendes oftest den af UICC og AJCC foreslåede [26]: Den proksimale grænse af analkanalen defineres som den palpable øverste del af musculus puborectalis. Distale grænse er, hvor den behårede hud begynder, fig

9 Den perianale margin defineres som den behårede hud, der begynder ved anal verge (fig. 1) og som omgiver anus med en radius af max 5 cm [27]. Den mest iøjnefaldende makroskopiske struktur i analkanalen er linea dentata (linea pectinata). Det er en savtakket linje, som er opstået som følge af de 6-10 længdeforløbende folder, som indeholder talrige veneplekser; columnae anales (Morgagni), som også kan ses med det blotte øje MIKROSKOPISK Histologisk inddeles analkanalens mucosa i tre zoner, som ikke er lige store. Zone I: I den proksimale zone består mucosa af colorectaltype med cylinderepithel (som i den øvrige del af rectum), fig. 1. Zone II: Kaldes den anale transitionszone (ATZ), som er den del som strækker sig fra linea dentata og oralt ca. 0,5 til 1,0 cm, fig 1. Epithelet er et specialiseret overgangsepithel med varierende udseende [28;29]. ATZ er det område, som oftest bliver afficeret af HPV, og hvor mange af tumorerne opstår. Zone III: Den nederste del af analkanalen fra linea dentata til anus (anal verge), fig. 1, som tidligere benævntes pecten, er beklædt med pladeepithel, som kan være keratiniseret f.eks. i tilfælde af mucosaprolaps. Den perianale margin (analmargin) er defineret som ovenfor anført (fig. 1). Umiddelbart omkring anus findes en hudzone, zona cutanea, der mangler svedkirtler. Lidt længere væk fra anus findes der imidlertid en ringformet zone som indeholder apokrine svedkirtler, benævnt de circum-anale kirtler. Efterhånden optræder der hår, talgkirtler og ekkrine svedkirtler med overgang i normal hud [30]. Der er ingen generelt accepteret definition af, hvor den ydre grænse af den perianale hud er [26;31;32]. Begrebet anus, henviser til den ydre åbning af gastrointestinalkanalen. Tumorer i den perianale hud (anal margintumorer) klassificeres efter WHO s histologiske typning af hudtumorer [33]

10 LYMFEDRÆNAGE OG SPREDNINGSMØNSTER Lymfedrænage Zone III og den perianale margin (fig. 1) placeret under linea dentata dræneres via hudens lymfedrænage til de ingvinale og femorale lymfeknudegebeter. Zone I og II (fig. 1) placeret over linea dentata dræneres ind i bækkenet langs midt-rectale kar til bækkenvæggens og iliaca internas lymfeknuder; superiort via rectalis superiuskarrene til paraortiske lymfeknuder, se fig. 2. Spredningsmønster Primær spredning sker til de ingvinale lymfeknuder fra analmargin og analkanalen distalt for linea dentata, og til pelvine lymefeknuder fra mere proksimalt beliggende tumorer. Tidligere operationsfund angiver dog uforudsigelige spredningsmønstre [34]. Tumorer i analmargin: Spredes lymfogent først til de superficielle ingvinale lymfeknuder, derfra eventuelt senere til iliaca eksternas lymfeknuder, også hvis den proksimale grænse for analmargin sættes til linea dentata. Spredning til mesenterielle lymfeknuder fra den anale margin er beskrevet [35;36], medens andre undersøgelser finder, at denne risiko er meget lille [37-39]. Alene overlevelsen på ca. 90 % efter lokal ekstirpation af analmargintumorer under 5 cm [39] tyder på en ringe sandsynlighed for metastasering hertil. Tumorer i analkanalen: Spredes som regel submukøst, senere i forløbet med invasion af analsphincter, vagina, prostata eller bækkenknoglen. Lymfogen spredning fra tumorer proksimalt for linea dentata sker til perirectale lymfeknuder og herfra til mesenterielle lymfeknuder. I ældre kirurgiske materialer er der fundet % spredning til mesenterielle lymfeknuder [35;40]

11 Zone I Zone II Zone III Perianal margin Figur 1: Anatomi, analkanal og analmargin Modificeret fra:

12 Figur 2: Lymfedrænage af analkanal og rectum

13 2.4. PATOLOGI - KLASSIFIKATION AF ANALE TUMORERS Fra: PRÆKANCRØSE LÆSIONER OG BENIGNE TUMORER 1. Condyloma acuminatum (vorter) 2. Flade koilocytotiske læsioner 3. Anal Intraepitheliel neoplasi (AIN = ASIL (anal squamous intraepithelial neoplasi) a. planocellulær dysplasi i analkanal - Anal Intraepitheliel neoplasi b. Planocellulær dysplasi i analåbning/perianalt - Bowen disease c. Bowenoid papulose 4. Leukoplaki ( hvid fladeformet læsion, IKKE en histologisk diagnose) PLADEEPITHEL-DERIVEREDE MALIGNE TUMORER 1. Planocellulært karcinom (SCC) i ANALKANAL a. Basaloidt (tidligere også kaldt kloakogent karcinom) (små, relativt ensartede celler, rand-palisadering, retraktionsartefakter i randen og centrale eosinofile nekroser) b. Keratiniserende storcellet c. Non-keratiniserende storcellet

14 [32] Den diagnostiske reproducerbarhed for disse undertyper er lav [41], og det anbefales derfor, at man kun anvender termen planocellulært karcinom, samt beskriver hvilke komponenter, der findes i det ofte sparsomme biopsimateriale; den dominerende kernestørrelse, basaloidt udseende, graden af keratiniseringstendens, evt. naboområder med planocellulær intraepitheliel neoplasi (AIN), eller tilstedeværelsen af mucinøse mikrocyster. 2. Verrukøst karcinom Synonymer; Buschke-Löwenstein tumor eller Giant (malignant) condyloma Store, blomkålslignende tumorer, karakteriseret ved at have en både eksofytisk og endofytisk destruerende komponent. Cellerne er veldifferentierede og der er minimal dysplasi. Mitoseaktiviteten er begrænset til de basale cellelag [42]. De betragtes som overgangsform mellem kondylom og planocellulært karcinom, og det typiske kliniske forløb er lokalt destruerende invasion, men uden metastaseringstendens. Nogle tumorer er HPV-relaterede, ofte HPV-6 og Planocellulært karcinom med mucinøse mikrocyster Karakteriseret ved veldefinerede acinære eller cystiske strukturer indeholdende Alcian Blue og/eller PAS mucin. Prognosen er dårligere end for de ovenfornævnte planocellulære karcinom undertyper [43]. 4. Småcellet (anaplastisk) karcinom (ikke neuroendokrint deriveret) karakteriseret ved et ret ensartet mønster af små tumorceller med moulding (overlejring af kerner), høj mitoseaktivitet, udbredte apoptoser og diffus infiltration i det omgivende stroma. Denne tumor har ligeledes en dårligere prognose [43]. 5. Planocellulært karcinom i ANALÅBNING (anal margin) Er oftere den storcellede variant [13;44]

15 6. Basalcellekarcinom (BCC) Opstået i analåbningen (er IKKE det samme som basaloidt planocellulært karcinom). Lokal excision er tilstrækkelig og metastasering er meget sjælden. Immunhistokemisk undersøgelse hjælper til at adskille BCC fra basaloidt planocellulært karcinom (SCC-basaloid). BCC er positiv i Ber-EP4 og negativ i CK13, CK19 og CK22, CEA, EMA (=MUC1), AE1 og UEA1, mens SCCbasaloid har et omvendt reaktionsmønster [45;46]. 7. Adenoskvamøst karcinom Tumor med begge histologisk verificerede komponenter af hhv. planocellulær og adenomatøs uddifferentiering CYLINDEREPITHEL-DERIVEREDE TUMORER 1. Adenokarcinom a. Adenocarcinom NOS udgået fra analslimhinde (mucosa) Ligner og opfører sig som rectale adenocarcinomer. Gradering følger rectale adenocarcinomer, mens staging er magen til de planocellulære karcinomer i analkanalen. b. Ekstramucosalt (perianalt) adenocarcinom Minimumskriterium for diagnosen er en ikke-neoplastisk overflademucosa, som dog kan være ulcereret. Baseret på udgangspunktet for adenocarcinomet skelnes mellem to undertype; 1) tumorer opstået i anorectale fistler (enten præeksisterende sinus eller fistler), hvoraf nogle er associeret med Mb. Crohn [47;48], og 2) tumorer opstået i anal kirtler, hvoraf ganske få er diagnosticeret og ofte karakteriseret af kombinationen af både ductulære og mucinøse områder

16 Adskillelsen mellem planocellulære karcinomer og adenocarcinomer / neuroendokrine tumorer er væsentlig, da primærbehandlingen er forskellig (kemostrålebehandling vs. kirurgi). Da diagnostik oftest udføres på sparsom mængde biopsimateriale kan distinktionen mellem lavt differentieret adenocarcinom og planocellulært karcinom være vanskelig. Immunhistokemisk undersøgelse af den invasive komponent med CK5/6, men endnu bedre med p63 (kernefarvning), viser en positiv prædiktiv værdi på hhv. 69 % og 92 %, mens specificiteten er hhv. 78 % og. 98 % ANDRE CELLETYPE-DERIVEREDE TUMORER 1. Paget Disease extramammær Paget-celler er store med lyst cytoplasma og store kerner lejret intra-epidermalt. De er positivt reagerende i CK7, EMA (MUC1) og i mucin-farvninger. Det er usikkert om det er Toker cellen, som er, eller er et led i Paget disease. Der er to forskellige entiteter af ekstramammær Paget disease: Den associerede / sekundære type, som ses med synkron eller metakron malignitet, ofte adenocarcinom i colon eller rectum. Positiv immunhistokemisk reaktion for CK20 i tumorcellerne og negativ reaktion i gross cystic disease fluid protein-15 (GCDFP-15), taler for associeret Paget disease. Den Ikke-associerede primære type af ekstramammære Paget disease, betragtes som en ægte apokrint deriveret neoplasi, og er oftere positiv i GCDFP Neuroendokrine tumorer Disse er konventionelt klassificeret under rektale (neuroendokrine) tumorer, herunder småcellet karcinom dvs. lavt differentieret neuroendokrint karcinom. Planocellulære papillomer i analkanalen, papillært hidroadenom, keratoacanthomer, lymfom, malignt melanom (pigmenteret eller amelanotisk (ikke-pigmenteret)), mesenchymale og neurogene tumorer (PNET, div. sarcomer) samt metastaser, direkte indvækst og ikke-neoplastiske læsioner omtales ikke yderligere i herværende retningslinjer

17 2.5. TNM-SYSTEMET Cancer ani stadieinddeles i henhold til TNM klassifikationen udviklet af The American Joint Committee on Cancer (AJCC) [31]. TNM stadieinddelingen for anal cancer er forskellig fra stadieinddelingen af rektumcancer og baseres på størrelsen af tumor (T1-T3),og i tilfælde af T4 tumorer, på indvækst i de tilstødende organer. Der skelnes mellem tumorer der udgår fra analkanalen og fra den anale margin. Tabel 1 og

18 Tabel 1. Klassifikation af analkanalcancer Primær tumor (T) Tx Primær tumor kan ikke vurderes T0 Primær tumor kan ikke identificeres Tis Carcinoma in situ T1 Tumor 2 cm i største diameter T2 Tumor > 2 cm og 5 cm største diameter T3 Tumor > 5 cm i største diameter T4 Tumor invasion i tilstødende organer ex. vagina, urethra, blære * Regionale lymfeknuder (N) Nx Regionale lymfeknuder kan ikke vurderes N0 Ingen metastaser til regionale lymfeknuder N1 Metastaser i perirektale lymfeknude(r) N2 Metastaser unilateralt i lymfeknuder ved iliaca interna og/eller i lymfeknuder i lysken N3 Metastaser i perirektale lymfeknuder og lymfeknuder i lysken og/ eller bilateralt i lymfeknuder iliaca interna og/eller lymfeknuder i lysken ved Fjernmetastaser (M) Mx Fjernmetastaser kan ikke vurderes M0 Ingen fjernmetastaser M1 Fjernmetastaser påvist * Direkte invasion i rektalvæg, perianale hud, anale sphincter klassificeres ikke som T4 Gruppering efter stadie Stadie 0 Tis N0 M0 Stadie I T1 N0 M0 Stadie II T2 N0 M0 T3 N0 M0 Stadie IIIA T1 N1 M0 T2 N1 M0 T3 N1 M0 T4 N0 M0 Stadie IIIB T4 N1 M0 Alle T N2 M0 Alle T N3 M0 Stadie IV Alle T Alle N M1-17 -

19 Tabel 2. Klassifikation af analmargincancer Primær tumor (T) Tx Primær tumor kan ikke vurderes T0 Primær tumor kan ikke identificeres Tis Carcinoma in situ T1 Tumor 2 cm i største diameter T2 Tumor > 2 cm til 5 cm i største diameter T3 Tumor > 5 cm i største diameter T4 Tumor invasion i extradermale strukturer (ex. Brusk, knogle, skellet muskulatur)* Regionale lymfeknuder (N) Nx Regionale lymfeknuder kan ikke vurderes N0 Ingen metastaser til regionale lymfeknuder N1 Metastaser i regionale lymfeknude(r) Fjernmetastaser (M) Mx Fjernmetastaser kan ikke vurderes M0 Ingen fjernmetastaser M1 Fjernmetastaser påvist * Ved flere tumorer samtidigt vurderes tumor med højeste T klassifikation og antallet af separate tumorer vil blive angivet i parentes, ex., T2 (5) Gruppering efter stadie Stadie 0 Tis N0 M0 Stadie I T1 N0 M0 Stadie II T2 N0 M0 T3 N0 M0 Stadie III T4 N0 M0 Alle T N1 M0 Stadie IV Alle T Alle N M1-18 -

20 2.6. PROGNOSTISKE FAKTORER De vigtigste prognostiske faktorer for overlevelse efter onkologisk behandling er tumorstørrelse [49-55] og lymfeknudestatus [49;51;54]. Undersøgelser, der inddrager køn i multivariatanalyser viser dårligere overlevelse for mænd, ligesom hudulcerationer var et dårligt prognostisk tegn i et studie [51]. Høj ekspression af p53 i nucleus er fundet signifikant associeret til nedsat lokalkontrol efter onkologisk behandling [56], eller med en insignifikant trend for samme resultat [57]. Det er uafklaret om prognosen for analmargintumorer er bedre [58] eller dårligere end for cancer i analkanalen [59] SCREENING Anal intraepithelial neoplasi (AIN) er almindelig blandt HIV-positive homoseksuelle og risikoen for udvikling af high-grade AIN er 3,7 gange større end hos HIV-negative homoseksuelle mænd [60]. Risikoen hos HIV-positive homoseksuelle estimeres til 49 % indenfor en 4-års periode og 17 % hos HIV-negative homoseksuelle mænd. Risikoen for udvikling af AIN stiger med faldende CD- 4 tal [60]. Imidlertid vil ikke alle AIN udvikle sig til cancer, men undergå spontan regression [60]. Rationalet for at screene denne risikopopulation med anal Papanicolaou smear er således under overvejelse [61], ligesom screening af kvinder med cervikal dysplasi er foreslået [62]. Aktuelt er screening dog ikke iværksat pga. mangel på effektive behandlingsmuligheder af AIN samt usikkerhed omkring den reelle risiko for progression af AIN til invasiv cancer

21 3. ORGANISATION AF ANALCANCERBEHANDLING I DANMARK Optimal behandling forudsætter et velfungerende samarbejde mellem flere faggrupper og en centralisering er derfor nødvendig VISITATION Visitationen skal sikre smidige patientforløb, optimal behandling samt opretholde de til enhver tid gældende ventetidsgarantier. Det anbefales at henvisningerne visiteres af speciallæger med speciel interesse for cancer ani sygdommen (kolorektal kirurger eller onkologer) ved det pågældende center i et samarbejde med en forløbskoordinator (sekretær/sygeplejerske). Man sikrer herved, at udredningspakker ved primærbehandlingen og ved mistanke om residual/recidiv tumor foregår efter givne retningslinier. Det anbefales at cancer ani patienterne falder ind under et af de allerede eksisterende multidisiplinære teams (MDT), f.eks. for cancer recti, bestående af onkolog, kolorektal kirurg, plastik kirurg, patolog, radiolog inklusive MR og PET ekspertise samt forløbskoordinator. I dette forum gennemgås alle udredninger og behandlingsstrategi planlægges. Det anbefales at alle patienter gennemgås i MDT regi efter udført behandling, såkaldt opfølgningskonference [63]

22 4. UDREDNING 4.1. PRIMÆR STADIEINDDELING Patienterne undersøges og stadieinddeles i et samarbejde mellem onkolog, kirurg og billeddiagnostiker. Undersøgelsesprogrammet bør omfatte: Anal- og gynækologisk undersøgelse i generel anæstesi inklusiv transanal ultralydsskanning (TAU) (2D/3D), evt. biopsi. Palpation af abdomen og lysker Rtg. / CT thorax CT abdomen Ultralydsscanning af retroperitoneum og ingvinalregioner med finnålsaspiration af suspekte lymfeknuder MR scanning af bækkenet Revision af det histologiske præparat, hvis biopsien er taget og vurderet på anden afdeling Tumor udmåles i tre planer: proksimalt-distalt, fra side til side og i dybden. Tumors nøjagtige lokalisation angives, og det vurderes om tumor er fikseret til omkringliggende organer (analsphincter, vagina, bækkenvæg, prostata, bækkenknogle). TNM stadie angives BILLEDEDIAGNOSTIK ULTRALYDSKANNING Analkanalen kan undersøges med transanal ultralydsskanning (TAU) (ofte kaldet TRUS, trans rectal ultrasound) med en endoprobe i analkanalen eller med transkutan, transperianal ultralydsskanning i perianalområdet. Ved TRUS opnås et radialt (transversalplanet) billede af den skannede region, idet endoproben er i centrum af billedet på monitoren. Med en frekvens på 5-10 MHz fås en fokusering som omfatter

23 både mucosa, interne og externe sphincter, bækkenbundspladen samt det perianale/perirektale fedtvæv. Visse endoprober kan desuden optage/lagre billedsekvenser under tilbagetrækning af endoproben i analkanalen, hvorved man kan opnå en 3D fremstilling af regionen samt multiplanare rekonstruktioner. Denne transducertype giver et godt anatomisk overblik, men er ikke velegnet som biopsiguide. En anden TRUS teknik anvender en endoprobe med to elektroniske transducerarrays, som kan give longitudinelle og transverselle (cirkeludsnit) billeder af analkanalen. Fordelen ved denne teknik er en meget høj billedopløsning samt mulighed for at supplere med Doppler-undersøgelse af fx blodkar, er desuden velegnet som biopsiguide samt guide for placering af seeds ved brachyterapi. Ulempen ved teknikken er et begrænset anatomisk overblik samt probens tykkelse. Den transperianale ultralydskanning anvendes typisk supplerende til TRUS ved lavtsiddende analtumorer, eller hvor TRUS ikke kan gennemføres på grund af extirpation eller stenoser. Fordele og ulemper er som beskrevet ovenfor. Kan også anvendes ved skanning af lyskerne, samt som biopsiguide. TRUS foretages bedst med patienten i gynækologisk leje, alternativt i sideleje med flekterede hofteled. Patienterne forberedes med et afføringsmiddel (klyx). Ultralydskanning er subjektiv og operatørafhængig, og en learning-curve på ca. 50 cases er foreslået [64]. Ultralydskanningen kan gøres mere objektiv ved at anvende 3D-optagelser, som efterfølgende kan konfereres. 3D-TAU ved analcancer er 2D-teknikken overlegen hvad angår diagnostik, followup og seeds-placering [65-67]. Accuracy for TAU ved diagnostik og follow-up af analcancer synes at ligge i niveauet %. TRUS er bedst ved de små cancere og klarer sig dårligst ved T4 tumorer. Accuracy for perianal/perirektal lymfeknudediagnostik ved TRUS er lidt lavere, ca. 70 % [68] CT OG PET-CT

24 CT egner sig ikke til detaljeret vurdering af primærtumors størrelse og udbredning [69;70]. Man kan ikke ved CT fastslå beliggenheden af linea dentata. Lymfeknuder regionalt (perirectale, hypogastriske og ingvinale) kan ses ved CT, men det er ikke muligt ud fra størrelseskriterier at afgøre, hvorvidt der er metastaser i de regionale lymfeknuder, selv meget små regionale lymfeknuder kan indeholde metastaser [34]. CT er veletableret til diagnosticering af fjernmetastaser. Der foreligger enkelte publikationer om PET-CT og denne modalitets værdi ved initial udredning af analcancer. Både primærtumor og metastaser til lymfeknuder og lunger og lever var PET-positive, dog kunne helt små primærtumorer ikke diagnosticeres med PET-CT, muligvis pga. fysiologisk udskillelse af F18-FDG i analkanalen; der var falsk positive fund i lymfeknuder pga. inflammation (HIV-infektion), men PET kunne konfirmere de ved CT fundne fjernmetastaser [71] Et andet studie påviser, at PET-CT up-stager enkelte patienter i forhold til CT alene [72], samt at PET finder flere lymfeknuder med metastaser i ingvinalregionerne, hvilket medfører en ændring af stråledosis til lyskerne hos 17 % af patienter [73]. Værdien af follow-up med PET-CT efter behandling er sparsomt undersøgt, men det kan konkluderes, at diagnostik tidligt efter behandling (1 måned) giver resultater, der må tolkes med forsigtighed, idet behandlingsreaktion p.g.a stråleterapi medfører let residual hypermetabolisk aktivitet i primærtumor-området [72]. Et andet studie undersøgte værdien af PET-CT skanning umiddelbart efter afsluttet behandling, og viste at post-terapi FDG-optagelse var den mest signifikante predictor for progressionsfri overlevelse uanset initial tumor- (T) og lymfeknudestatus (N), idet komplet metabolisk respons var associeret med signifikant forbedret klinisk forløb. Forfatterne anbefaler, at patienter med persisterende sygdom på denne tidlige post-terapi skanning henvises til yderligere behandling [73]. Teknik: Det anbefales at CT delen af PET-CT skanningen udføres med intravenøs kontrast for at øge muligheden for at skelne mellem lymfeknuder og små kar i bækkenet. Hvis der mistænkes dissemineret sygdom, anbefales det, at CT inkluderer thorax, da små lungemetastaser kan være falsk PET-negative (ikke undersøgt for analcancer, men påvist ved andre maligne lidelser)

DMG 2003 KIRURGI. Dansk Melanom Gruppe DMG 2003 KIRURGI. Kirurgisk behandling af patienter med kutant malignt melanom. Januar 2003.

DMG 2003 KIRURGI. Dansk Melanom Gruppe DMG 2003 KIRURGI. Kirurgisk behandling af patienter med kutant malignt melanom. Januar 2003. Dansk Melanom Gruppe DMG 2003 KIRURGI Kirurgisk behandling af patienter med kutant malignt melanom Januar 2003 Side 1 af 8 INDHOLD 1. FORMÅLET MED UNDERSØGELSEN... 3 2. PATIENTUDVÆLGELSE... 3 3. DIAGNOSTISK

Læs mere

Spinocellulær hudcancer (SCC)

Spinocellulær hudcancer (SCC) Spinocellulær hudcancer (SCC) Formål At beskrive guidelines for behandling af spinocellulær hudcancer (SCC) fraset tumorer lokaliseret perianalt, genitalt eller tumorer involverende slimhinde. Guidelines

Læs mere

DCCG S NATIONALE RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF KOLOREKTAL CANCER

DCCG S NATIONALE RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF KOLOREKTAL CANCER DCCG S NTIONLE RETNINGSLINIER FOR DIGNOSTIK OG BEHNDLING F KOLOREKTL CNCER Rekommandationer Patienter med resektabel rectumcancer bør tilbydes præoperativ kemostråleterapi o Hvis tumor er lokaliseret i

Læs mere

Uddannelseskrav til fagområdet kolorektal kirurgi

Uddannelseskrav til fagområdet kolorektal kirurgi Uddannelseskrav til fagområdet kolorektal kirurgi Senest opdateret 11. maj 2015 Fagområdet Kolorektal kirurgi under Dansk Kirurgisk Selskab fastlægger retningslinier for certificering og anbefaler kandidater

Læs mere

Analkanalens sygdomme. Ovl.Rikke Hagemann-Madsen, Sygehus Lillebælt Vejle TS-Kursus Jan. 2015 Herlev

Analkanalens sygdomme. Ovl.Rikke Hagemann-Madsen, Sygehus Lillebælt Vejle TS-Kursus Jan. 2015 Herlev Analkanalens sygdomme Ovl.Rikke Hagemann-Madsen, Sygehus Lillebælt Vejle TS-Kursus Jan. 2015 Herlev Embryologien er afgørende Anatomien dansk patologs mesterværk Claus Fenger, Odense Fenger. Anal canal.

Læs mere

Sygdomme i vulva. Lærebog 4. udgave. Jan Blaakær Overlæge, dr. med. Gynækologisk-obstetrisk afdeling

Sygdomme i vulva. Lærebog 4. udgave. Jan Blaakær Overlæge, dr. med. Gynækologisk-obstetrisk afdeling Sygdomme i vulva Lærebog 4. udgave Jan Blaakær Overlæge, dr. med. Gynækologisk-obstetrisk afdeling Lærebog - kapiteloversigt Kapitel 1: Embryologi og anatomi Kapitel 17: Gynækologiske tumorer Kapitel 19:

Læs mere

PAKKEFORLØB FOR ANALKRÆFT. Pakkeforløb for analkræft 1

PAKKEFORLØB FOR ANALKRÆFT. Pakkeforløb for analkræft 1 2015 PAKKEFORLØB FOR ANALKRÆFT Pakkeforløb for analkræft 1 Pakkeforløb for analkræft Sundhedsstyrelsen, Sygehusbehandling og beredskab URL: http://www.sst.dk Emneord: Kræft, pakkeforløb, kræftbehandling,

Læs mere

Blærecancer og urincytologi. Astrid Petersen Patologisk Institut Aalborg acp@rn.dk

Blærecancer og urincytologi. Astrid Petersen Patologisk Institut Aalborg acp@rn.dk Blærecancer og urincytologi Astrid Petersen Patologisk Institut Aalborg acp@rn.dk Blærecancer Klassifikationer Tumortyper med fokus på urotellæsioner gammel (Bergkvist) og ny (WHO 2004) klassifikation

Læs mere

MR- skanning forbedrer diagnostik af prostatakræft

MR- skanning forbedrer diagnostik af prostatakræft MR- skanning forbedrer diagnostik af prostatakræft MR-skanning er det bedste billedværktøj til at finde kræft i prostata og kommer til at spille en stor rolle i diagnostik og behandling af sygdommen i

Læs mere

Fagområdet Kolorektal kirurgi Dansk Kirurgisk Selskab Sektionen for kolorektal kirurgi

Fagområdet Kolorektal kirurgi Dansk Kirurgisk Selskab Sektionen for kolorektal kirurgi Fagområdet Kolorektal kirurgi Dansk Kirurgisk Selskab Sektionen for kolorektal kirurgi Baggrund I takt med en øget specialisering inden for kirurgien og et øget krav om kvalitet i behandlingen, er der

Læs mere

A-kursus i urogenital radiologi

A-kursus i urogenital radiologi A-kursus i urogenital radiologi 25. - 27. november 2014 Overlæge Gratien Andersen Røntgen og Skanning Aarhus Universitetshospital i Skejby Uroteltumorer Uroteltumorer Papillær type 80% 50 % er maligne

Læs mere

Ovennævnte gælder også for vurdering af patienter efter kemostrålebehandling

Ovennævnte gælder også for vurdering af patienter efter kemostrålebehandling Rekommandationer Patienter, radikalt opereret for rectumcancer Stadium III: o Høje tumorer 10-15 cm fra anus: Kan behandles ligesom colon cancer med 6 måneders kombinationsbehandling med 5-FU præparat

Læs mere

Mulighed for diagnosen endometriose uden kikkeroperation

Mulighed for diagnosen endometriose uden kikkeroperation Mulighed for diagnosen endometriose uden kikkeroperation Oversat til dansk af Maria Lajer med tilladelse fra Human Reproduction. Denne artikel blev trykt først i Human Reproduction 2009;24(5):1012-7 BAGGRUND:

Læs mere

Elektronisk canceranmeldelse som tillægskoder til diagnosekode i MiniPas

Elektronisk canceranmeldelse som tillægskoder til diagnosekode i MiniPas Side 1 Vejledning til Canceranmeldelse via MiniPas Elektronisk canceranmeldelse som tillægskoder til diagnosekode i MiniPas Med skæringsdato 1. januar 2004 er blanketbåren anmeldelse af kræft til Cancerregisteret

Læs mere

Dias 1. Dias 2. Dias 3. Behandling og diagnostik af overfladiske blæretumorer. Blærecancer epidemiologi. Hvad er en overfladisk blæretumor?

Dias 1. Dias 2. Dias 3. Behandling og diagnostik af overfladiske blæretumorer. Blærecancer epidemiologi. Hvad er en overfladisk blæretumor? Dias 1 Behandling og diagnostik af overfladiske blæretumorer Overlæge Gitte Lam, Urologisk afdeling, Herlev Hospital Dias 2 Blærecancer epidemiologi Hyppigste maligne sygdom i urinvejene ASR: 10,1/100.000

Læs mere

DCCG S NATIONALE RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF KOLOREKTAL CANCER

DCCG S NATIONALE RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF KOLOREKTAL CANCER Rekommandationer Cytoreduktiv kirurgi (CRS) kombineret med hyperterm intraperitoneal kemoterapi (HIPEC) er en behandling af peritoneal karcinose med kurativ intention CRS+HIPEC bør udføres, såfremt komplet

Læs mere

DCCG S NATIONALE RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF KOLOREKTAL CANCER

DCCG S NATIONALE RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF KOLOREKTAL CANCER Rekommandationer Ved pt1 tumorer bør frekvensen af lav differentieringsgrad ikke overstige 20 procent pt1 tumorer skal stages a.m. Haggitt eller a.m. Kikuchi Patienter med pt1 tumorer med høj risiko eller

Læs mere

DCCG S NATIONALE RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF KOLOREKTAL CANCER

DCCG S NATIONALE RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF KOLOREKTAL CANCER Rekommandationer Alle kolorektalcancer resektater bør fotograferes Alle makroskopiske fund skal beskrives standardiseret Kvaliteten af resektionsplanerne skal vurderes i alle rectum- og colon cancerresektater

Læs mere

Fokus på faglig kvalitet og udvikling af evidens

Fokus på faglig kvalitet og udvikling af evidens Fokus på faglig kvalitet og udvikling af evidens Lene H. Iversen Professor, overlæge, dr.med., PhD Aarhus Universitetshospital Formand for Danish Colorectal Cancer Group (DCCG) 9. marts 2016 DMCG.dk Kræftens

Læs mere

Derfor anbefales det, at alle patoanatomiske undersøgelser med peniscancer kodes på følgende måde:

Derfor anbefales det, at alle patoanatomiske undersøgelser med peniscancer kodes på følgende måde: Kodning af neoplastiske penislæsioner Alle patoanatomiske diagnoser fra patienter med peniscancer overføres fra patobanken til peniscancerdatabasen, som er en del af den fælles uroonkologiske database

Læs mere

BEHANDLING AF TUMOR ORBITAE

BEHANDLING AF TUMOR ORBITAE BEHANDLING AF TUMOR ORBITAE Kliniske retningslinier Udarbejdet af: Dansk Oftalmo-Onkologisk Gruppe, November 2006 Fra øjenafdelingen Rigshospitalet Jan Ulrik Prause, overlæge, professor Peter Toft, overlæge

Læs mere

RETNINGSLINIER FOR STRÅLEBEHANDLING AF HOVED-HALS CANCER (CAVUM ORIS, PHARYNX, LARYNX)

RETNINGSLINIER FOR STRÅLEBEHANDLING AF HOVED-HALS CANCER (CAVUM ORIS, PHARYNX, LARYNX) version 2.0 1. januar 2002 The Danish Head and Neck Cancer Study Group DAHANCA 2002 RETNINGSLINIER FOR STRÅLEBEHANDLING AF HOVED-HALS CANCER (CAVUM ORIS, PHARYNX, LARYNX) Udfærdiget til brug i forbindelse

Læs mere

Lever Cases til MDT. MDT Agreement on resectability. Case 1. 66-årig mand. 14 år tidligere opereret for coloncancer. Ingen adjuverendekemoterapi.

Lever Cases til MDT. MDT Agreement on resectability. Case 1. 66-årig mand. 14 år tidligere opereret for coloncancer. Ingen adjuverendekemoterapi. Lever Cases til MDT Torsten Pless & Henning Overgaard Nielsen Kirurgisk afd. A Odense Universitetshospital MDT Agreement on resectability Wadeed M et al HPB 2012;14:291-297 66-årig mand Case 1 14 år tidligere

Læs mere

S022_KRC_KIRU, variabelliste til forskningsudtræk per

S022_KRC_KIRU, variabelliste til forskningsudtræk per Side 1 af 16 S022_KRC_KIRU, variabelliste til forskningsudtræk per 01.11.2015 02. Tidsperiode Diagnosedato 02. Tidsperiode År 02. Tidsperiode Kvartal 02. Tidsperiode Måned 03. Basisinformation CPR status

Læs mere

Sektion Variabeltekst (label) 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 01. Organisation Kirurgisk

Sektion Variabeltekst (label) 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 01. Organisation Kirurgisk Sektion Variabeltekst (label) 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 01. Organisation Kirurgisk afdelingskode (indberettet) x x x x x x x x x x x x x x x x 01.

Læs mere

wilms tumor Børnecancerfonden informerer

wilms tumor Børnecancerfonden informerer wilms tumor i wilms tumor 3 Sygdomstegn De fleste børn med Wilms tumor viser fra starten kun udvendige sygdomstegn i form af stor mave med synlig og/eller følelig svulst i højre eller venstre side. Svulsten

Læs mere

Neuroendokrine tumorer - Hvordan behandler vi NET i DK og andre lande

Neuroendokrine tumorer - Hvordan behandler vi NET i DK og andre lande Neuroendokrine tumorer - Hvordan behandler vi NET i DK og andre lande Henning Grønbæk, professor, Ph.D. Medicinsk Afdeling V Århus Universitetshospital Aarhus NET Center Aarhus Universitetshospital Vision:

Læs mere

Neuro-onkologisk Team Rigshospitalet

Neuro-onkologisk Team Rigshospitalet Neuro-onkologisk Team Rigshospitalet Overordnet strategi for behandling og opfølgning af voksne patienter med primære hjernetumorer Neuroonkologisk afdeling, Afdeling for Eksperimentel Kræftbehandling

Læs mere

ON STUDY SKEMA DMG 2003 side 1-2 (papirversion) / fanebladet Klinik

ON STUDY SKEMA DMG 2003 side 1-2 (papirversion) / fanebladet Klinik Frequently asked questions (FAQ) for udfyldelse af Dansk Melanom Gruppes (DMG) skemaer (papirversion og/eller elektronisk på www.sundata.dk) for behandling af kutane melanomer. Vejledning til udfyldelse

Læs mere

17-08-2014. Kliniske aspekter ved sarkomer i bløddele og knogler. Sarkomer. Sarkomcentret multidisciplinært. En multidisciplinær opgave

17-08-2014. Kliniske aspekter ved sarkomer i bløddele og knogler. Sarkomer. Sarkomcentret multidisciplinært. En multidisciplinær opgave Kliniske aspekter ved sarkomer i bløddele og knogler. En multidisciplinær opgave Bjarne Hauge Hansen, Ortopædkirurgisk afd. E, Århus Sygehus. Sarkomer Maligne bindevævstumorer. Mange undertyper. Mange

Læs mere

Forandringer i pladeepitelet

Forandringer i pladeepitelet Forandringer i pladeepitelet Klassifikationer Præmaligne og maligne forandringer Udredning og behandling Bioanalytikerunderviser Dorthe Ejersbo Afdelingen for Klinisk Patologi, OUH At klassificere betyder

Læs mere

Analkanalens sygdomme. Ovl.Rikke Hagemann-Madsen, Sygehus Lillebælt Vejle TS-Kursus Jan Herlev

Analkanalens sygdomme. Ovl.Rikke Hagemann-Madsen, Sygehus Lillebælt Vejle TS-Kursus Jan Herlev Analkanalens sygdomme Ovl.Rikke Hagemann-Madsen, Sygehus Lillebælt Vejle TS-Kursus Jan. 2017 Herlev Embryologien er afgørende Anatomien dansk patologs mesterværk Claus Fenger, Odense Fenger. Anal canal.

Læs mere

Resultater og erfaringer fra DCCG Danish Colorectal Cancer Group

Resultater og erfaringer fra DCCG Danish Colorectal Cancer Group DMCG.dk Repræsentantskabsmøde 4. marts 2015 DMCG.dk Benchmarking Consortium Resultater og erfaringer fra DCCG Danish Colorectal Cancer Group Lene H. Iversen Professor, overlæge, dr.med., PhD Aarhus Universitetshospital

Læs mere

CPR - Dato for første strålefraktion.. Dato for sidste strålefraktion..

CPR - Dato for første strålefraktion.. Dato for sidste strålefraktion.. DAHANCA 2002 PRIMÆRE BEHANDLING Prægeplade CPR - Randomiseringsnr.: RÆKKEFØLGE AF BEHANDLINGSMODALITETER Strålebehandling Kemoterapi Kirurgi (udover biopsi) STRÅLEBEHANDLING Primær strålebehandlings intention

Læs mere

Udredning af ukendt primær tumor generelt

Udredning af ukendt primær tumor generelt Udredning af ukendt primær tumor generelt Temadag i Dansk Cytologiforening Lone Duval, Afdelingslæge, Ph.d. Kræftafdelingen, Aarhus Universitetshospital Fredag d 4.3.16 Tilbagevendende spørgsmål Almen

Læs mere

Den kirurgiske behandling af peniscancer. 1. reservelæge, Phd studerende Jakob Kristian Jakobsen DaPeCa

Den kirurgiske behandling af peniscancer. 1. reservelæge, Phd studerende Jakob Kristian Jakobsen DaPeCa Den kirurgiske behandling af peniscancer 1. reservelæge, Phd studerende Jakob Kristian Jakobsen DaPeCa Disposition Penisbiopsi hvor og hvordan Peniskirurgi Tumortilpasset Lymfeknudekirurgi morbiditet Organbevarende

Læs mere

Landsdækkende database for kræft i tykog endetarm (DCCG) Addendum til National a rsrapport 2012 1. januar 2012 31. december 2012

Landsdækkende database for kræft i tykog endetarm (DCCG) Addendum til National a rsrapport 2012 1. januar 2012 31. december 2012 Landsdækkende database for kræft i tykog endetarm (DCCG) Addendum til National a rsrapport 2012 1. januar 2012 31. december 2012 Side 2 Rapporten udgår fra Statistisk bearbejdning af data og epidemiologisk

Læs mere

DASPYTCA 2002. En registreringsdatabase 18.04.02 ONKOLOGISKE CENTRE:

DASPYTCA 2002. En registreringsdatabase 18.04.02 ONKOLOGISKE CENTRE: En registreringsdatabase 18.04.02 DASPYTCA 2002 ONKOLOGISKE CENTRE: Rigshospitalet KAS Herlev/Gentofte Odense Universitetshospital Århus Universitetshospital Ålborg Sygehus Indholdsfortegnelse Indledning...

Læs mere

Bilag til Kræftplan II

Bilag til Kræftplan II Bilag til Kræftplan II Bilag 8.3 A Diagnostisk udredning på sygehus - radiologi Adm. overlæge Jens Karstoft Radiologien i kræftdiagnostik og behandling Radiologien (røntgendiagnostikken) spiller en central

Læs mere

Ovariecancer. Lærebog 4. udgave. Jan Blaakær Professor, dr. med. Gynækologisk-obstetrisk afdeling

Ovariecancer. Lærebog 4. udgave. Jan Blaakær Professor, dr. med. Gynækologisk-obstetrisk afdeling Ovariecancer Lærebog 4. udgave Jan Blaakær Professor, dr. med. Gynækologisk-obstetrisk afdeling Ovarietumorer kan være benigne, borderline eller maligne Primære ovarietumorer udvikles fra overfladeepitelet,

Læs mere

8 Konsensus om medicinsk behandling

8 Konsensus om medicinsk behandling DBCG-retningslinier 009 8 Konsensus om medicinsk behandling 8. Resumé af DBCG s anbefalinger Formål At sikre alle patienter med operabel brystkræft tilbud om en optimal systemisk behandling. Metode Anbefalingerne

Læs mere

1.2 Udredning start 9 1.2.1 Patient ønsker udsættelse af tidspunkt for undersøgelse 9

1.2 Udredning start 9 1.2.1 Patient ønsker udsættelse af tidspunkt for undersøgelse 9 Sundhedsanalyser Sagsnr: 14/15288 30. november 2015 OFTE STILLEDE SPØRGSMÅL (FAQ) Pakkeforløb for kræftområdet (organspecifik kræfttype) Dokumentet indeholder svar på ofte stillede spørgsmål vedrørende

Læs mere

Bilag til Kræftplan II

Bilag til Kræftplan II Bilag til Kræftplan II Bilag 9.1 K Sarkomer Overlæge Johnny Keller, Århus Sygehus Arbejdet er kommenteret af Dansk Sarkomgruppe Hovedanbefalinger Den fremtidige behandling inklusive bioptering bør samles

Læs mere

Testis cancer kort behandlingsvejledning

Testis cancer kort behandlingsvejledning Testis cancer kort behandlingsvejledning Baggrund Tumorer i testiklen udgår i 95% af tilfældene fra germinalcellerne. Germinalcelletumorer kan også opstå udenfor gonaderne specielt svarende til midtliniestrukturer

Læs mere

UDREDNING AF LUNGECANCER Pia Holland Gjørup Afdelingslæge. Den 2. og 3. juni 2014

UDREDNING AF LUNGECANCER Pia Holland Gjørup Afdelingslæge. Den 2. og 3. juni 2014 UDREDNING AF LUNGECANCER Pia Holland Gjørup Afdelingslæge Den 2. og 3. juni 2014 Lungekræft > 80% skyldes rygning Rammer typisk i mellem 50 og 70 års-alderen 3900 ny tilfælde årligt 1800 kvinder 2100 mænd

Læs mere

DCCG S NATIONALE RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF KOLOREKTAL CANCER Colons anatomi Forfattere: CAB, LBU Gælder fra: -- Gælder til:

DCCG S NATIONALE RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF KOLOREKTAL CANCER Colons anatomi Forfattere: CAB, LBU Gælder fra: -- Gælder til: Forståelse for colons anatomi er essentiel for at kunne foretage cancerkirurgi. For at opnå en ensartet registrering af operationsdata i DCCG er en så præcis definition som muligt af de anatomiske strukturer

Læs mere

PATOLOGI. Materiale... 1. Cytologi:... 1. Exfoliativ:... 1. Nåleaspiration:... 1. Svartiden... 3. Histologi:... 2

PATOLOGI. Materiale... 1. Cytologi:... 1. Exfoliativ:... 1. Nåleaspiration:... 1. Svartiden... 3. Histologi:... 2 PATOLOGI Materiale... 1 Cytologi:... 1 Exfoliativ:... 1 Nåleaspiration:... 1 Svartiden... 1 Histologi:... 2 Materiale ved operativ behandling af lungetumor... 2 Svartiden... 2 Diagnostik... 2 Metoderne...

Læs mere

Fagområdebeskrivelse. Fagområde Fagområdets officielle betegnelse. Mammaradiologi

Fagområdebeskrivelse. Fagområde Fagområdets officielle betegnelse. Mammaradiologi Fagområde Fagområdets officielle betegnelse Mammaradiologi Baggrund Det kliniske fagområde beskrives bredt, dels historisk dels funktionsmæssigt med vægt på områdets udgangspunkt, udvikling og aktuelle

Læs mere

Årsmøde Dansk Cytologiforening 5.-6. marts 2010. / Afdelingslæge PhD Pernille Jensen Gynækologisk Obstetrisk afdeling Herlev Universitetshospital

Årsmøde Dansk Cytologiforening 5.-6. marts 2010. / Afdelingslæge PhD Pernille Jensen Gynækologisk Obstetrisk afdeling Herlev Universitetshospital Årsmøde Dansk Cytologiforening 5.-6. marts 2010 / Afdelingslæge PhD Pernille Jensen Gynækologisk Obstetrisk afdeling Herlev Universitetshospital Udredning og behandling af cervix- og corpuscancer 2 Cervixcancer

Læs mere

Dansk Neuro Onkologisk Register

Dansk Neuro Onkologisk Register Dansk Neuro Onkologisk Register Kvartalsrapport over udvalgte indikatorer 1. 2011 Data opdateret 1 april 2011. Rapport udarbejdet af Jan Nielsen Biostatistiker Kompetence Center Syd for Landsdækkende Kliniske

Læs mere

Neuro-onkologisk Team Rigshospitalet. Overordnet strategi for behandling og opfølgning af voksne patienter med primære hjernetumorer

Neuro-onkologisk Team Rigshospitalet. Overordnet strategi for behandling og opfølgning af voksne patienter med primære hjernetumorer Neuro-onkologisk Team Rigshospitalet Overordnet strategi for behandling og opfølgning af voksne patienter med primære hjernetumorer Neuroonkologisk Afdeling, Afdeling for Eksperimentel Kræftbehandling,

Læs mere

NEUROENDOKRINE TUMORER hvad er det og hvordan stilles diagnosen

NEUROENDOKRINE TUMORER hvad er det og hvordan stilles diagnosen NEUROENDOKRINE TUMORER hvad er det og hvordan stilles diagnosen Ulrich Knigge Kirurgisk Klinik C, Rigshospitalet ENETS Neuroendocrine Tumor Center of Excellence Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Københavns

Læs mere

DBCG-retningslinier Indholdsfortegnelse

DBCG-retningslinier Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 1 DBCG... 1-1 1.1 Indledning... 1-1 1.2 DBCG s organisation... 1-1 1.2.1 Repræsentantskab... 1-1 1.2.2 Forretningsudvalg... 1-2 1.2.3 Amtsudvalg... 1-2 1.2.4 Videnskabelige udvalg...

Læs mere

Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet

Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet Overlæge Michel Bach Hellfritzsch Radiologisk afd., Nørrebrogade Aarhus Universitetshospital Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet 1 2 Diagnostiske strategier for muskuloskeletal

Læs mere

Radiologiske fund og følger efter strålebehandling. Lisbeth Røhl, Overlæge PhD Radiologisk Afd. AUH

Radiologiske fund og følger efter strålebehandling. Lisbeth Røhl, Overlæge PhD Radiologisk Afd. AUH Radiologiske fund og følger efter strålebehandling. Lisbeth Røhl, Overlæge PhD Radiologisk Afd. AUH Radioterapi RT har været anvendt i mere end 100 år Ca 50% af cancerpatienter får radioterapi (2/3 kurativt

Læs mere

Der udarbejdes for hvert pakkeforløb detaljerede forløbstider. Dette notat oplister standardforløbstider for de enkelte elementer.

Der udarbejdes for hvert pakkeforløb detaljerede forløbstider. Dette notat oplister standardforløbstider for de enkelte elementer. NOTAT Forløbstid i pakkeforløb Baggrund I oktober 2007 indgik Danske Regioner og Regeringen en aftale om udarbejdelse af pakkeforløb for alle kræftformer. I aftalen står blandt andet, at: Forløbene skal

Læs mere

Diagnostik og behandling af væskeansamling i pleura

Diagnostik og behandling af væskeansamling i pleura Diagnostik og behandling af væskeansamling i pleura Niels-Chr. G. Hansen Lungemedicinsk afdeling J Odense Universitetshospital René Laennec 1781-1826 Opfandt stetoskopet i 1816 Røntgen af thorax - i to

Læs mere

hodgkin s sygdom Børnecancerfonden informerer

hodgkin s sygdom Børnecancerfonden informerer hodgkin s sygdom i hodgkin s sygdom 3 Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Århus, Odense og København, september 2011. Forekomst Lymfom, lymfeknudekræft, er den tredje hyppigste kræftform hos

Læs mere

ved malignt lymfomt Karin Hjorthaug, Nuklearmedicinsk afd & PET center AArhus Universitets Hospital

ved malignt lymfomt Karin Hjorthaug, Nuklearmedicinsk afd & PET center AArhus Universitets Hospital 18 F-FDG-PET/CT ved malignt lymfomt Karin Hjorthaug, Nuklearmedicinsk afd & PET center AArhus Universitets Hospital DRS årsmøde jan 2012 18F-Fluoro Fluoro-Deoxy-Glukose (18F-FDG) FDG) K Hjorthaug 2 18

Læs mere

Neuro-onkologisk Team Rigshospitalet. Overordnet strategi for behandling og opfølgning af voksne patienter med primære hjernetumorer

Neuro-onkologisk Team Rigshospitalet. Overordnet strategi for behandling og opfølgning af voksne patienter med primære hjernetumorer Neuro-onkologisk Team Rigshospitalet Overordnet strategi for behandling og opfølgning af voksne patienter med primære hjernetumorer Neuroonkologisk Afdeling, Afdeling for Eksperimentel Kræftbehandling,

Læs mere

Målepunkter vedr. urologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder

Målepunkter vedr. urologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder Målepunkter vedr. urologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder 6. oktober 2014 1. Krav til udstyr 1.1 Det blev undersøgt om behandlingsstedet var i besiddelse af det nødvendige apparatur,

Læs mere

DBCG-retningslinier Indholdsfortegnelse

DBCG-retningslinier Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 1 DBCG...1-1 1.1 Indledning...1-1 1.2 DBCG s organisation...1-1 1.2.1 Repræsentantskab...1-1 1.2.2 Forretningsudvalg...1-2 1.2.3 Amtsudvalg...1-2 1.2.4 Videnskabelige udvalg...1-2 1.2.5

Læs mere

Behandling af patienter med lokal avanceret pancreascancer. Per Pfeiffer, ph.d. Onkologisk Afdeling R, OUH Klinisk Institut, SDU

Behandling af patienter med lokal avanceret pancreascancer. Per Pfeiffer, ph.d. Onkologisk Afdeling R, OUH Klinisk Institut, SDU Behandling af patienter med lokal avanceret pancreascancer Per Pfeiffer, ph.d. Onkologisk Afdeling R, OUH Klinisk Institut, SDU Pancreascancer Pop: 5.500.000 750 patienter/år Region Syddanmark 160 Patienter/år

Læs mere

Rapport udarbejdet for Dansk LungeCancerGruppe. Niels-Chr. G. Hansen

Rapport udarbejdet for Dansk LungeCancerGruppe. Niels-Chr. G. Hansen Erfaringer med opfølgning af fynske patienter efter kurativt intenderet behandling af første tilfælde af lungecancer fundet ved udredning i perioden 2007 2013 (opgjort november 2014) Rapport udarbejdet

Læs mere

Forandringer i pladeepitelet

Forandringer i pladeepitelet Forandringer i pladeepitelet Klassifikationer Præmaligne og maligne forandringer Udredning og behandling Bioanalytikerunderviser Dorthe Ejersbo Afdelingen for Klinisk Patologi, OUH At klassificere betyder

Læs mere

Den forebyggende undersøgelse for livmoderhalskræft

Den forebyggende undersøgelse for livmoderhalskræft Den forebyggende undersøgelse for livmoderhalskræft Alle danske kvinder mellem 23 og 65 år bliver tilbudt at deltage i forebyggende folkeundersøgelse (screening) for livmoderhalskræft. Man bliver automatisk

Læs mere

Prostatakræft og nuklearmedicinsk udredning. Mike A. Mortensen Læge, PhD-studerende

Prostatakræft og nuklearmedicinsk udredning. Mike A. Mortensen Læge, PhD-studerende Prostatakræft og nuklearmedicinsk udredning. Mike A. Mortensen Læge, PhD-studerende Agenda 1. PROSTAGE Baggrund Udførelse Resultater 2. Fremtiden Hvad er PSMA Hvorfor PSMA PET/MRI best of both worlds?

Læs mere

Dansk Neuro Onkologisk Register

Dansk Neuro Onkologisk Register Dansk Neuro Onkologisk Register Kvartalsrapport over udvalgte indikatorer 4. kvartal 2012 DNOR data frosset 7. januar 2013. Data fra Landspatientregisteret modtaget 16. januar 2013. Rapport færdiggjort

Læs mere

Social ulighed i kræftoverlevelse

Social ulighed i kræftoverlevelse Social ulighed i kræftoverlevelse 1 Hvad ved vi om social positions betydning for overlevelse efter en kræftsygdom i Danmark Resultater baseret på data fra kliniske kræftdatabaser Marianne Steding-Jessen

Læs mere

non-hodgkin lymfom Børnecancerfonden informerer

non-hodgkin lymfom Børnecancerfonden informerer non-hodgkin lymfom i non-hodgkin lymfom 3 Årsagen til, at NHL hos børn opstår, kendes endnu ikke. I mange tilfælde af NHL kan der i kræftcellernes arvemateriale påvises forandringer, der forklarer, hvorfor

Læs mere

ØVRE GASTROINTESTINAL CANCER SEMINAR

ØVRE GASTROINTESTINAL CANCER SEMINAR Dansk PancreasCancer Gruppe ØVRE GASTROINTESTINAL CANCER SEMINAR Status for DPCG & DPCD 2014 1. Nationale Kliniske Retningslinjer 2. DPCD Årsrapport 2013-2014 3. Den Nationale Kliniske Kræftdatabase (DNKK)

Læs mere

Udviklingen i behandlingsresultater for lungecancer i DK de seneste 10 år. Dansk Radiologisk Selskabs Årsmøde

Udviklingen i behandlingsresultater for lungecancer i DK de seneste 10 år. Dansk Radiologisk Selskabs Årsmøde Udviklingen i behandlingsresultater for lungecancer i DK de seneste 10 år Dansk Radiologisk Selskabs Årsmøde Torsdag d. 30. Januar 2014, Odense Erik Jakobsen, Behandlingsresultater lungecancer DK 2003-2012

Læs mere

PRAKTISK TJEKLISTE INTRODUKTIONSUDDANNELSEN, KLINISK ONKOLOGI

PRAKTISK TJEKLISTE INTRODUKTIONSUDDANNELSEN, KLINISK ONKOLOGI PRAKTISK TJEKLISTE INTRODUKTIONSUDDANNELSEN, KLINISK ONKOLOGI Kompetencemål STUEGANG 1. Danne sig overblik over stuegangen og prioritere opgaverne i samarbejde med stuegangsteamet (forstuegang) 3. Lave

Læs mere

svulster i bløddelene

svulster i bløddelene i svulster i bløddelene Rhabdomyosarkom Non-rhabdo bløddelssarkom svulster i bløddelene Rhabdomyosarkom Non-rhabdo bløddelssarkom 3 Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Århus, Odense og København,

Læs mere

Strålebehandling af kræft

Strålebehandling af kræft Månedsskrift for Praktisk Lægegerning Feb. 2006 Strålebehandling af kræft Cai Grau Cai Grau Professor, overlæge, dr. med. Onkologisk afdeling Aarhus Universitetshospital, Aarhus Sygehus 8000 Århus C 1

Læs mere

Metastatisk, spinalt tværsnitssyndrom. Behandlingsvejledning

Metastatisk, spinalt tværsnitssyndrom. Behandlingsvejledning Metastatisk, spinalt tværsnitssyndrom Behandlingsvejledning August 2009 Metastatisk spinalt tværsnitssyndrom Definition Symptomgivende kompression af medulla spinalis eller cauda equina fra metastaserende

Læs mere

Senfølger efter kræftbehandling. Mikael Rørth Onkologisk Klinik Rigshospitalet

Senfølger efter kræftbehandling. Mikael Rørth Onkologisk Klinik Rigshospitalet Senfølger efter kræftbehandling Mikael Rørth Onkologisk Klinik Rigshospitalet Mål for kræftbehandling Bedre overlevelse, sygdomsfrihed Mindske symptomer Bedre livskvalitet Mange behandlinger ikke gode

Læs mere

REGISTRERINGSVEJLEDNING

REGISTRERINGSVEJLEDNING Afdelingen for Sundhedsanalyser Sagsnr. 14/15287 26. november 2015 REGISTRERINGSVEJLEDNING Pakkeforløb for kræftområdet Organspecifik kræfttype Denne vejledning indeholder en indledning med blandt andet

Læs mere

Den kirurgiske behandling af nyrecancer. Erik Højkjær Larsen DaRenCa

Den kirurgiske behandling af nyrecancer. Erik Højkjær Larsen DaRenCa Den kirurgiske behandling af nyrecancer Erik Højkjær Larsen DaRenCa 63% 56% 42% 33% 80 65 60 50 RCC call for action Br J Cancer 2009; 101, s110-s114 Hvad har svenskerne så gjort anderledes? Mere aktiv

Læs mere

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Mette Søgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: mette.soegaard@ki.au.dk 65+ årige runder 1 million i

Læs mere

Kontrol af kræftpatienter Evidens og dansk praksis. Mikael Rørth Onkologisk Klinik Rigshospitalet

Kontrol af kræftpatienter Evidens og dansk praksis. Mikael Rørth Onkologisk Klinik Rigshospitalet Kontrol af kræftpatienter Evidens og dansk praksis Mikael Rørth Onkologisk Klinik Rigshospitalet Kontrol efter kræftbehandling Vi ved temmelig lidt og det vi ved, ved vi ikke med særlig stor sikkerhed

Læs mere

DMG-Nyhedsbrev nr. 7

DMG-Nyhedsbrev nr. 7 Januar 2008 Odense Universitetshospital Redaktør: Overlæge Lars Bastholt Onkologisk Afdeling R, OUH DMG-Nyhedsbrev nr. 7 DMG-2007 Patologi Kirurgi Sentinel node diagnostik Hyperterm perfusionsbehandling

Læs mere

Dansk Neuro Onkologisk Register

Dansk Neuro Onkologisk Register Dansk Neuro Onkologisk Register Kvartalsrapport over udvalgte indikatorer 2. 2011 Data opdateret 12. Juli 2011. Rapport udarbejdet af Jan Nielsen Biostatistiker Kompetence Center Syd for Landsdækkende

Læs mere

3-partsgruppen for Kirurgi

3-partsgruppen for Kirurgi 3-partsgruppen for Kirurgi Handlingsplan 2010 Endoskopi Hovedformålet med 3-partsgruppens arbejde er: 1) At styrke de formelle rammer omkring samarbejdet 2) At sikre en optimal opgavefordeling indenfor

Læs mere

Appendix. TS-kursus i gastropatologi Lene Riis Patologiafdelingen, Herlev Hospital

Appendix. TS-kursus i gastropatologi Lene Riis Patologiafdelingen, Herlev Hospital Appendix TS-kursus i gastropatologi 2016 Lene Riis Patologiafdelingen, Herlev Hospital Appendix Dimensioner Længde normalt 5-12 cm (op til 20 cm) Diameter ca. 7 mm Lumen 1-2 mm Placering Ofte hvor de tre

Læs mere

Cervixdysplasi Lærebog 4. udgave. Jan Blaakær Gynækologisk-obstetrisk afdeling

Cervixdysplasi Lærebog 4. udgave. Jan Blaakær Gynækologisk-obstetrisk afdeling Cervixdysplasi Lærebog 4. udgave Jan Blaakær Gynækologisk-obstetrisk afdeling Vancouver - oktober 2012 Hvert minut får en kvinde stillet diagnosen CIN Hver time får en kvinde stillet diagnosen cervixcancer

Læs mere

Sarkomer. Behandling af knogle- og bløddelssarkomer i Danmark. Sarkomer. Sarkomer. Bløddelssarkomer. Bløddelssarkomer. Definition.

Sarkomer. Behandling af knogle- og bløddelssarkomer i Danmark. Sarkomer. Sarkomer. Bløddelssarkomer. Bløddelssarkomer. Definition. Behandling af knogle- og bløddelssarkomer i Danmark 23. Januar 2013 DRS Årsmøde Michael Mørk Petersen Professor, overlæge, dr.med. Ortopædkirurgisk Klinik Rigshospitalet Definition Sarkomer Sarkomer er

Læs mere

Laparoskopisk operation for ingvinalhernie - TAPP teknik

Laparoskopisk operation for ingvinalhernie - TAPP teknik Laparoskopisk operation for ingvinalhernie - TAPP teknik doom pain Her ses et bilateralt ingvinalhernie med oment ude i den venstre brokport. I højre side er indtegnet triangle of doom og triangle of pain.

Læs mere

Hvis afdelingen foretager diagnostiske indgreb inden stillingtagen til behandling Svares der ja bedes formularen supplerende udredning udfyldes.

Hvis afdelingen foretager diagnostiske indgreb inden stillingtagen til behandling Svares der ja bedes formularen supplerende udredning udfyldes. Spørgsmål: Alle spørgsmål skal besvares Ad 1.: Dato for modtagelse af ekstern henvisning. Vedrørende udredende afdeling, skal her vælges /anføres den afdeling, der oprindeligt har varetaget patientens

Læs mere

Kodevejledning for cervixcancer

Kodevejledning for cervixcancer Kodevejledning for cervixcancer Version: 1 Dato: 01-03-2017 Af: Anni Grove Else Mejlgaard Iben Johnsen Lotte Nedergaard Thomsen Vibeke Ravn Skovlund Doris Schledermann 1 Indledning Alle patoanatomiske

Læs mere

Bilag til Kræftplan II

Bilag til Kræftplan II Bilag til Kræftplan II Bilag 9.1 J Neurokirurgiske kræftformer Overlæge Michael Kosteljanetz, Rigshospitalet Da der kun har været begrænset mulighed for at konferere med baglandet beskrives nedenstående

Læs mere

1 Arbejdsgruppens sammensætning

1 Arbejdsgruppens sammensætning Pakkeforløb for kræft i øjne og orbita. 1 Arbejdsgruppens sammensætning 1.1 Arbejdsgruppens sammensætning Beskrivelse af arbejdsgruppen med navn, arbejdssted, speciale og angivelse af hvem personen repræsenterer.

Læs mere

Derfor anbefales det, at alle patoanatomiske undersøgelser med prostatacancer kodes på følgende måde

Derfor anbefales det, at alle patoanatomiske undersøgelser med prostatacancer kodes på følgende måde Kodning af prostatacancer. Alle patoanatomiske diagnoser fra patienter med prostatacancer overføres fra patobanken til prostatacancerdatabasen, som er en del af den fælles uroonkologiske database i regi

Læs mere

Landsdækkende database for kræft i tyk- og endetarm (DCCG)

Landsdækkende database for kræft i tyk- og endetarm (DCCG) Landsdækkende database for kræft i tyk- og endetarm (DCCG) National årsrapport 2014 1. januar 2014 31. december 2014 Side 2 af 182 Hvorfra udgår rapporten De biostatistiske analyser inkl. overlevelsesanalyser

Læs mere

De danske pakkeforløb for kræft set fra nationalt niveau Lund 19.03.14

De danske pakkeforløb for kræft set fra nationalt niveau Lund 19.03.14 De danske pakkeforløb for kræft set fra nationalt niveau Lund 19.03.14 Ole Andersen, overlæge Disposition Baggrund og tanker for indførsel af pakkeforløb i 2007 Organisering af arbejdet med at udvikle

Læs mere

Hjernetumordagen, 23. april 2013

Hjernetumordagen, 23. april 2013 Hjernetumordagen, 23. april 2013 Hans Skovgaard Poulsen, Overlæge, dr.med Finsencenter, København www.radiationbiology.dk Behandlingsmål Forlænge liv Forbedre livskvalitet Gliomer Primær Behandling Lav-grads

Læs mere

Præsentation. Formand for: DMCG.dk Sammenslutningen af 24 DMCG er & Dansk Lunge Cancer Gruppe (DLCG) DMCG.dk. Malmø-10/tp

Præsentation. Formand for: DMCG.dk Sammenslutningen af 24 DMCG er & Dansk Lunge Cancer Gruppe (DLCG) DMCG.dk. Malmø-10/tp Præsentation Torben Palshof overlæge, dr.med. speciallæge i onkologi & intern medicin Onkologisk afdeling, Århus Universitetshospital Formand for: Sammenslutningen af 24 DMCG er & Dansk Lunge Cancer Gruppe

Læs mere

Diagnostik af bløddelstumorer. John Gelineck Radiologisk Afdeling Århus Universitetshospital NBG

Diagnostik af bløddelstumorer. John Gelineck Radiologisk Afdeling Århus Universitetshospital NBG Diagnostik af bløddelstumorer John Gelineck Radiologisk Afdeling Århus Universitetshospital NBG Bløddelstumorer 200 benigne pr. 100.000 3 maligne pr. 100.000 Diagnostik af bløddelstumorer Rtg., UL og CT

Læs mere

Referat af repræsentantskabsmøde for Dansk Melanom gruppe 5. marts 2014, Rigshospitalet, konferencerummet afsnit 2102. Kl 1330-1530.

Referat af repræsentantskabsmøde for Dansk Melanom gruppe 5. marts 2014, Rigshospitalet, konferencerummet afsnit 2102. Kl 1330-1530. Referat af repræsentantskabsmøde for Dansk Melanom gruppe 5. marts 2014, Rigshospitalet, konferencerummet afsnit 2102. Kl 1330-1530. 1. Beretning fra formanden I 2013 har forretningsudvalget afholdt møde

Læs mere