RETNINGSLINIER FOR VISITATION, DIAGNOSTIK, BEHANDLING OG KONTROL AF CANCER ANI

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "RETNINGSLINIER FOR VISITATION, DIAGNOSTIK, BEHANDLING OG KONTROL AF CANCER ANI"

Transkript

1 RETNINGSLINIER FOR VISITATION, DIAGNOSTIK, BEHANDLING OG KONTROL AF CANCER ANI 2010 DANSK ANALCANCER GRUPPE (DACG) DANSKE MULTIDISCIPLINÆRE CANCER GRUPPER

2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING DANSK ANALCANCER GRUPPE (DACG) BIDRAGSYDERE TIL GUIDELINES GENERELT EPIDEMIOLOGI OG RISIKOFAKTORER KLINSIK PRÆSENTATION OG NATURHISTORIE ANATOMI MAKROSKOPISK MIKROSKOPISK LYMFEDRÆNAGE OG SPREDNINGSMØNSTER PATOLOGI - KLASSIFIKATION AF ANALE TUMORERS PRÆKANCRØSE LÆSIONER OG BENIGNE TUMORER PLADEEPITHEL-DERIVEREDE MALIGNE TUMORER CYLINDEREPITHEL-DERIVEREDE TUMORER ANDRE CELLETYPE-DERIVEREDE TUMORER TNM-SYSTEMET PROGNOSTISKE FAKTORER SCREENING ORGANISATION AF ANALCANCERBEHANDLING I DANMARK VISITATION UDREDNING PRIMÆR STADIEINDDELING BILLEDEDIAGNOSTIK ULTRALYDSKANNING CT OG PET-CT MR INGVINAL LYMFEKNUDEBIOPSI DIAGNOSTIK AF LOKALRECIDIV OG RESIDUALTUMOR DIAGNOSTIK AF METAKRON OG RECIDIV- / RESIDUAL INGVINAL LYMFEKNUDEMETASTASE ONKOLOGISK BEHANDLING RADIKAL KEMORADIOTERAPI RANDOMISEREDE UNDERSØGELSER KONKOMITANT KEMORADIOTERAPI OVERFOR RADIOTERAPI FU - MITOMYCIN-C OVERFOR 5-FU NEOADJUVANT KEMOTERAPI ELLER VEDLIGEHOLDELSESBEHANDLING OVERFOR KONKOMITTANT KEMORADIOTERAPI STRÅLEBEHANDLING

3 DOSIS OG BEHANDLINGSTID ELEKTIV BESTRÅLING INGVER BÆKKEN POSTOPERATIV RADIOTERAPI BRACHYTERAPI ELLER EKSTERNT BOOST KLINISKE RETNINGSLINIER DEFINITION AF ELEKTIVT CTV FOR BÆKKENLYMFEKNUDER TAGETDEFINITION PLANLÆGNING BEHANDLING AF SEN TOKSICITET TARGETERET BEHANDLING PALLIATIV ONKOLOGISK BEHANDLING KIRURGISK BEHANDLING PRIMÆR KIRURGI LOKAL EXCISION PRIMÆR ABDOMINOPERINEAL RESEKTION SIGMOIDEOSTOMI SALVAGE KIRURGI SALVAGE ABDOMINOPERINEAL RESEKTION RADIKAL EXAIRESE AF INGVINALE LYMFEKNUDEMETASTASER PRIMÆR REKONSTRUKTION AF PERINUM PROGNOSE EFTER SALVAGE KIRURGI PALLIATIV KIRURGI FOLLOW-UP OG REHABILITERING KONTROL EFTER PRIMÆR ONKOLOGISK BEHANDLING KONTROL EFTER SALVAGE KIRURGI LIVSKVALITET, REHABILITERING OVERSIGT OVER BILAG APPENDIX I FLOW CHART PRIMÆR CANCER ANI APPENDIX II FLOW CHART RESIDUAL / RECIDIV CANCER ANI LITTERATUR

4 1. INDLEDNING Arbejdet med de kliniske retningslinier er igangsat på initiativ fra DCCG og er senere fortsat i DMCG regi. Arbejdet er udsprunget af den danske analcancer gruppe (DACG) med repræsentanter for alle regioner med onkologiske centre i Danmark. Det er forventningen, at vi med disse retningslinier og beskrivelse af patientforløb vil få et værktøj, der kan sikre ensartet behandling i Danmark med deraf følgende lettere adgang til at beskrive sygdommen og dens behandling i en klinisk database. Det vil med retningslinierne også blive lettere at sætte standarder for behandlingsforløb og opdage hvis kvaliteten ikke lever op til standarderne. Analcancer er sjælden, rammer ca patienter årligt i Danmark, og behandlingen individualiseres ofte pga. patienternes høje alder eller komorbiditet, f.eks. HIV. Det er derfor indlysende, at retningslinier for samtlige begivenheder i et patientforløb er nødvendige. Det skal anføres, at arbejdet vanskeliggøres af, at der er meget få større opgørelser af behandlingen af analcancer. For strålebehandlingens vedkommende har behandlingen i enkelte artikler ofte skiftet med tiden, både hvad angår teknik og dosering. Forfatterne har forsøgt at skildre disse usikkerheder. Litteraturgennemgang er baseret på PubMed databasen. Kasuistikker og ikke-engelsksproget litteratur er undladt

5 1.1. DANSK ANALCANCER GRUPPE (DACG) Hanne Havsteen, Overlæge Onkologisk afdeling R H:S Herlev Hospital (Københavns Universitetshospital) Tlf.: Steen Buntzen, Overlæge dr.med. Kirurgisk afdeling P Århus Sygehus THG (Århus Universitetshospital) Tlf ; lokal: Jacob Lindegaard, Overlæge dr.med. Onkologisk afdeling D Århus Sygehus NBG (Århus Universitetshospital) Tlf.: ; lokal: Bente Lund, Overlæge Onkologisk Afdeling Aalborg Sygehus (Århus Universitetshospital) Tlf.: ; lokal: Lars Bo Svendsen, Overlæge dr. med. Kirurgisk afdeling C H:S Rigshospitalet (Københavns Universitetshospital) Tlf.: ; Sekretær: John Pløen, Overlæge Onkologisk Afdeling Sygehus Lillebælt, Vejle Sygehus Tlf.: Per Gandrup, Ledende Overlæge Kirurgisk afdeling A Aalborg Sygehus (Århus Universitetshospital) Tlf.: ; lokal: Anni Ravnsbæk Jensen, Overlæge ph.d. Onkologisk afdeling D Århus Sygehus NBG (Århus Universitetshospital) Tlf.: lokal:

6 1.2. BIDRAGSYDERE TIL GUIDELINES Hanne Havsteen, Overlæge Onkologisk afd. R, Herlev Hospital Jacob Lindegaard, Overlæge dr.med. Onkologisk afd. D, Århus Sygehus Steen Buntzen, Overlæge dr. med Kirurgisk afd. P, Århus Sygehus Anni Ravnsbæk Jensen, Overlæge ph.d. Onkologisk afd. D, Århus Sygehus Lilli Lundbye, Overlæge ph.d. Kirurgisk afd. P, Århus Sygehus Kåre Sunesen, Reservelæge ph.d. Kirurgisk Gastroenterologisk. afd. A, Aalborg Sygehus Rikke Hagemann-Madsen, Overlæge Patologisk Institut, Århus Sygehus Bente Lund, Overlæge Onkologisk Afd., Aalborg Sygehus Torben Lorentzen, Overlæge ph.d. Kirurgisk gastroenterologisk afd. D, Herlev Hospital Helle Hjorth Johannesen, Overlæge Radiologisk afd. X, Herlev Hospital Troels Tei, Overlæge Plastikkirurgisk afd. Z, Århus Sygehus - 5 -

7 2. GENERELT 2.1. EPIDEMIOLOGI OG RISIKOFAKTORER Analcancer er sjælden med ca nye tilfælde årligt i Danmark [1], ca. 2/3 blandt kvinder. Den aldersjustererede incidens (world standardized) i Danmark var i perioden ret konstant og ens blandt mænd og kvinder (0,20-0,25 / person-år). Incidencen hos mænd steg til 0,38 i perioden og hos kvinder var stigningen endnu mere markant til 0,74 [2]. Lignende incidensstigninger er set i andre vestlige lande og synes at være forsat i de seneste årtier [3-7]. Median-alderen ved diagnose af analcancer var i Danmark 67 år blandt kvinder og 63 år blandt mænd i perioden [2]. Historisk set blev kronisk irritation ved benigne anale læsioner såsom hæmorroider og fissurer anset for prædisponerende for analcancer. Et nyligt registerbaseret studie har vist en lille association [8], men andre studier har ikke fundet en association. Der foreligger således ikke evidens for en kausal sammenhæng [9;10]. Adskillige studier fra de sidste årtier har derimod godtgjort, at analcancer er en overvejende seksuelt overført sygdom med onkogene typer af human papilloma virus (HPV) som ætiologisk agens. Analcancer er associeret med stigende antal seksualpartnere, anorecepetivt samleje, mandlig homoseksualitet og en række veneriske sygdomme [11;12]. I et dansk-svensk case-kontrol studie fandt man i 386 analcancere HPV i 90 % af invasive cancere hos kvinder og i 63 % af invasive cancere hos mænd [11]. I et tilsvarende amerikansk studie blev der i 262 analcancere fundet HPV- DNA i 88 %, men proportionen af HPV positive tumorer var ens blandt mænd og kvinder i dette studie [12]. HPV type 16 er som ved cervixcancer den dominerende genotype [13]. Andre risikofaktorer inkluderer høj alder [14], tidligere in situ eller invasiv cervixcancer [15], tobaksrygning [12], samt en række tilstande associeret med immunosuppression inklusiv organ transplantation [16;17], brug af corticosteroider [12], HIV-infektion/AIDS [17;18] og forskellige autoimmune sygdomme [17]

8 Mens sammenhæng mellem seksual praksis, inklusiv analt samleje og mandlig homoseksualitet, og analcancer er velkendt, har sammenhængen med HIV-infektion været sværere at adskille fra mulige confoundere, såsom persisterende HPV-infektion og prækankrøse forandringer [19-21]. Et amerikansk kohortestudie, der inkluderede HIV inficerede personer, fandt standardiserede incidensrater af analcancer (per person-år) på 19,0 i , 48,3 i og 78,2 i , hvilket i forhold til baggrundsbefolkningen gav standardiserede rate ratioer på hhv. 31, 48 og 59 i de tre perioder [18]. Både den absolutte og relative incidens af analcancer hos HIV-inficerede er således forsat steget efter indførelse af den antiretrovirale behandling (HAART highly active antiretroviral therapy) i midten af 1990erne. Dette er også set i andre større kohortestudier [22;23]. HAART-behandling synes således ikke at beskytte mod analcancer, men derimod at øge risikoen som følge af længere forventet levetid og dermed længere tid til progression af prækankrøse HPVinducerede læsioner til invasiv cancer. Det er dog muligt at HAART-behandlingen har en mere beskyttende effekt mod analcancer hos patienter, der er diagnosticeret med HIV i de seneste år, hvor HAART har kunnet tilbydes inden udviklingen af svær immunosuppression [17] KLINSIK PRÆSENTATION OG NATURHISTORIE Blødning og analgener ses hos ca. 50 % af patienterne. Mindre hyppigt ses udfyldning ved anus, kløe og sekretion. Ændret afføringsmønster, øget analsphinctertonus og smertefulde spasmer kan forekomme. Inkontinens ses hos under 5 %. Ofte er symptomerne blot uspecifikke hæmorideklager [24] ANATOMI MAKROSKOPISK Der har været anvendt forskellige definitioner af analkanalens anatomiske strukturer [25]. I dag anvendes oftest den af UICC og AJCC foreslåede [26]: Den proksimale grænse af analkanalen defineres som den palpable øverste del af musculus puborectalis. Distale grænse er, hvor den behårede hud begynder, fig

9 Den perianale margin defineres som den behårede hud, der begynder ved anal verge (fig. 1) og som omgiver anus med en radius af max 5 cm [27]. Den mest iøjnefaldende makroskopiske struktur i analkanalen er linea dentata (linea pectinata). Det er en savtakket linje, som er opstået som følge af de 6-10 længdeforløbende folder, som indeholder talrige veneplekser; columnae anales (Morgagni), som også kan ses med det blotte øje MIKROSKOPISK Histologisk inddeles analkanalens mucosa i tre zoner, som ikke er lige store. Zone I: I den proksimale zone består mucosa af colorectaltype med cylinderepithel (som i den øvrige del af rectum), fig. 1. Zone II: Kaldes den anale transitionszone (ATZ), som er den del som strækker sig fra linea dentata og oralt ca. 0,5 til 1,0 cm, fig 1. Epithelet er et specialiseret overgangsepithel med varierende udseende [28;29]. ATZ er det område, som oftest bliver afficeret af HPV, og hvor mange af tumorerne opstår. Zone III: Den nederste del af analkanalen fra linea dentata til anus (anal verge), fig. 1, som tidligere benævntes pecten, er beklædt med pladeepithel, som kan være keratiniseret f.eks. i tilfælde af mucosaprolaps. Den perianale margin (analmargin) er defineret som ovenfor anført (fig. 1). Umiddelbart omkring anus findes en hudzone, zona cutanea, der mangler svedkirtler. Lidt længere væk fra anus findes der imidlertid en ringformet zone som indeholder apokrine svedkirtler, benævnt de circum-anale kirtler. Efterhånden optræder der hår, talgkirtler og ekkrine svedkirtler med overgang i normal hud [30]. Der er ingen generelt accepteret definition af, hvor den ydre grænse af den perianale hud er [26;31;32]. Begrebet anus, henviser til den ydre åbning af gastrointestinalkanalen. Tumorer i den perianale hud (anal margintumorer) klassificeres efter WHO s histologiske typning af hudtumorer [33]

10 LYMFEDRÆNAGE OG SPREDNINGSMØNSTER Lymfedrænage Zone III og den perianale margin (fig. 1) placeret under linea dentata dræneres via hudens lymfedrænage til de ingvinale og femorale lymfeknudegebeter. Zone I og II (fig. 1) placeret over linea dentata dræneres ind i bækkenet langs midt-rectale kar til bækkenvæggens og iliaca internas lymfeknuder; superiort via rectalis superiuskarrene til paraortiske lymfeknuder, se fig. 2. Spredningsmønster Primær spredning sker til de ingvinale lymfeknuder fra analmargin og analkanalen distalt for linea dentata, og til pelvine lymefeknuder fra mere proksimalt beliggende tumorer. Tidligere operationsfund angiver dog uforudsigelige spredningsmønstre [34]. Tumorer i analmargin: Spredes lymfogent først til de superficielle ingvinale lymfeknuder, derfra eventuelt senere til iliaca eksternas lymfeknuder, også hvis den proksimale grænse for analmargin sættes til linea dentata. Spredning til mesenterielle lymfeknuder fra den anale margin er beskrevet [35;36], medens andre undersøgelser finder, at denne risiko er meget lille [37-39]. Alene overlevelsen på ca. 90 % efter lokal ekstirpation af analmargintumorer under 5 cm [39] tyder på en ringe sandsynlighed for metastasering hertil. Tumorer i analkanalen: Spredes som regel submukøst, senere i forløbet med invasion af analsphincter, vagina, prostata eller bækkenknoglen. Lymfogen spredning fra tumorer proksimalt for linea dentata sker til perirectale lymfeknuder og herfra til mesenterielle lymfeknuder. I ældre kirurgiske materialer er der fundet % spredning til mesenterielle lymfeknuder [35;40]

11 Zone I Zone II Zone III Perianal margin Figur 1: Anatomi, analkanal og analmargin Modificeret fra:

12 Figur 2: Lymfedrænage af analkanal og rectum

13 2.4. PATOLOGI - KLASSIFIKATION AF ANALE TUMORERS Fra: PRÆKANCRØSE LÆSIONER OG BENIGNE TUMORER 1. Condyloma acuminatum (vorter) 2. Flade koilocytotiske læsioner 3. Anal Intraepitheliel neoplasi (AIN = ASIL (anal squamous intraepithelial neoplasi) a. planocellulær dysplasi i analkanal - Anal Intraepitheliel neoplasi b. Planocellulær dysplasi i analåbning/perianalt - Bowen disease c. Bowenoid papulose 4. Leukoplaki ( hvid fladeformet læsion, IKKE en histologisk diagnose) PLADEEPITHEL-DERIVEREDE MALIGNE TUMORER 1. Planocellulært karcinom (SCC) i ANALKANAL a. Basaloidt (tidligere også kaldt kloakogent karcinom) (små, relativt ensartede celler, rand-palisadering, retraktionsartefakter i randen og centrale eosinofile nekroser) b. Keratiniserende storcellet c. Non-keratiniserende storcellet

14 [32] Den diagnostiske reproducerbarhed for disse undertyper er lav [41], og det anbefales derfor, at man kun anvender termen planocellulært karcinom, samt beskriver hvilke komponenter, der findes i det ofte sparsomme biopsimateriale; den dominerende kernestørrelse, basaloidt udseende, graden af keratiniseringstendens, evt. naboområder med planocellulær intraepitheliel neoplasi (AIN), eller tilstedeværelsen af mucinøse mikrocyster. 2. Verrukøst karcinom Synonymer; Buschke-Löwenstein tumor eller Giant (malignant) condyloma Store, blomkålslignende tumorer, karakteriseret ved at have en både eksofytisk og endofytisk destruerende komponent. Cellerne er veldifferentierede og der er minimal dysplasi. Mitoseaktiviteten er begrænset til de basale cellelag [42]. De betragtes som overgangsform mellem kondylom og planocellulært karcinom, og det typiske kliniske forløb er lokalt destruerende invasion, men uden metastaseringstendens. Nogle tumorer er HPV-relaterede, ofte HPV-6 og Planocellulært karcinom med mucinøse mikrocyster Karakteriseret ved veldefinerede acinære eller cystiske strukturer indeholdende Alcian Blue og/eller PAS mucin. Prognosen er dårligere end for de ovenfornævnte planocellulære karcinom undertyper [43]. 4. Småcellet (anaplastisk) karcinom (ikke neuroendokrint deriveret) karakteriseret ved et ret ensartet mønster af små tumorceller med moulding (overlejring af kerner), høj mitoseaktivitet, udbredte apoptoser og diffus infiltration i det omgivende stroma. Denne tumor har ligeledes en dårligere prognose [43]. 5. Planocellulært karcinom i ANALÅBNING (anal margin) Er oftere den storcellede variant [13;44]

15 6. Basalcellekarcinom (BCC) Opstået i analåbningen (er IKKE det samme som basaloidt planocellulært karcinom). Lokal excision er tilstrækkelig og metastasering er meget sjælden. Immunhistokemisk undersøgelse hjælper til at adskille BCC fra basaloidt planocellulært karcinom (SCC-basaloid). BCC er positiv i Ber-EP4 og negativ i CK13, CK19 og CK22, CEA, EMA (=MUC1), AE1 og UEA1, mens SCCbasaloid har et omvendt reaktionsmønster [45;46]. 7. Adenoskvamøst karcinom Tumor med begge histologisk verificerede komponenter af hhv. planocellulær og adenomatøs uddifferentiering CYLINDEREPITHEL-DERIVEREDE TUMORER 1. Adenokarcinom a. Adenocarcinom NOS udgået fra analslimhinde (mucosa) Ligner og opfører sig som rectale adenocarcinomer. Gradering følger rectale adenocarcinomer, mens staging er magen til de planocellulære karcinomer i analkanalen. b. Ekstramucosalt (perianalt) adenocarcinom Minimumskriterium for diagnosen er en ikke-neoplastisk overflademucosa, som dog kan være ulcereret. Baseret på udgangspunktet for adenocarcinomet skelnes mellem to undertype; 1) tumorer opstået i anorectale fistler (enten præeksisterende sinus eller fistler), hvoraf nogle er associeret med Mb. Crohn [47;48], og 2) tumorer opstået i anal kirtler, hvoraf ganske få er diagnosticeret og ofte karakteriseret af kombinationen af både ductulære og mucinøse områder

16 Adskillelsen mellem planocellulære karcinomer og adenocarcinomer / neuroendokrine tumorer er væsentlig, da primærbehandlingen er forskellig (kemostrålebehandling vs. kirurgi). Da diagnostik oftest udføres på sparsom mængde biopsimateriale kan distinktionen mellem lavt differentieret adenocarcinom og planocellulært karcinom være vanskelig. Immunhistokemisk undersøgelse af den invasive komponent med CK5/6, men endnu bedre med p63 (kernefarvning), viser en positiv prædiktiv værdi på hhv. 69 % og 92 %, mens specificiteten er hhv. 78 % og. 98 % ANDRE CELLETYPE-DERIVEREDE TUMORER 1. Paget Disease extramammær Paget-celler er store med lyst cytoplasma og store kerner lejret intra-epidermalt. De er positivt reagerende i CK7, EMA (MUC1) og i mucin-farvninger. Det er usikkert om det er Toker cellen, som er, eller er et led i Paget disease. Der er to forskellige entiteter af ekstramammær Paget disease: Den associerede / sekundære type, som ses med synkron eller metakron malignitet, ofte adenocarcinom i colon eller rectum. Positiv immunhistokemisk reaktion for CK20 i tumorcellerne og negativ reaktion i gross cystic disease fluid protein-15 (GCDFP-15), taler for associeret Paget disease. Den Ikke-associerede primære type af ekstramammære Paget disease, betragtes som en ægte apokrint deriveret neoplasi, og er oftere positiv i GCDFP Neuroendokrine tumorer Disse er konventionelt klassificeret under rektale (neuroendokrine) tumorer, herunder småcellet karcinom dvs. lavt differentieret neuroendokrint karcinom. Planocellulære papillomer i analkanalen, papillært hidroadenom, keratoacanthomer, lymfom, malignt melanom (pigmenteret eller amelanotisk (ikke-pigmenteret)), mesenchymale og neurogene tumorer (PNET, div. sarcomer) samt metastaser, direkte indvækst og ikke-neoplastiske læsioner omtales ikke yderligere i herværende retningslinjer

17 2.5. TNM-SYSTEMET Cancer ani stadieinddeles i henhold til TNM klassifikationen udviklet af The American Joint Committee on Cancer (AJCC) [31]. TNM stadieinddelingen for anal cancer er forskellig fra stadieinddelingen af rektumcancer og baseres på størrelsen af tumor (T1-T3),og i tilfælde af T4 tumorer, på indvækst i de tilstødende organer. Der skelnes mellem tumorer der udgår fra analkanalen og fra den anale margin. Tabel 1 og

18 Tabel 1. Klassifikation af analkanalcancer Primær tumor (T) Tx Primær tumor kan ikke vurderes T0 Primær tumor kan ikke identificeres Tis Carcinoma in situ T1 Tumor 2 cm i største diameter T2 Tumor > 2 cm og 5 cm største diameter T3 Tumor > 5 cm i største diameter T4 Tumor invasion i tilstødende organer ex. vagina, urethra, blære * Regionale lymfeknuder (N) Nx Regionale lymfeknuder kan ikke vurderes N0 Ingen metastaser til regionale lymfeknuder N1 Metastaser i perirektale lymfeknude(r) N2 Metastaser unilateralt i lymfeknuder ved iliaca interna og/eller i lymfeknuder i lysken N3 Metastaser i perirektale lymfeknuder og lymfeknuder i lysken og/ eller bilateralt i lymfeknuder iliaca interna og/eller lymfeknuder i lysken ved Fjernmetastaser (M) Mx Fjernmetastaser kan ikke vurderes M0 Ingen fjernmetastaser M1 Fjernmetastaser påvist * Direkte invasion i rektalvæg, perianale hud, anale sphincter klassificeres ikke som T4 Gruppering efter stadie Stadie 0 Tis N0 M0 Stadie I T1 N0 M0 Stadie II T2 N0 M0 T3 N0 M0 Stadie IIIA T1 N1 M0 T2 N1 M0 T3 N1 M0 T4 N0 M0 Stadie IIIB T4 N1 M0 Alle T N2 M0 Alle T N3 M0 Stadie IV Alle T Alle N M1-17 -

19 Tabel 2. Klassifikation af analmargincancer Primær tumor (T) Tx Primær tumor kan ikke vurderes T0 Primær tumor kan ikke identificeres Tis Carcinoma in situ T1 Tumor 2 cm i største diameter T2 Tumor > 2 cm til 5 cm i største diameter T3 Tumor > 5 cm i største diameter T4 Tumor invasion i extradermale strukturer (ex. Brusk, knogle, skellet muskulatur)* Regionale lymfeknuder (N) Nx Regionale lymfeknuder kan ikke vurderes N0 Ingen metastaser til regionale lymfeknuder N1 Metastaser i regionale lymfeknude(r) Fjernmetastaser (M) Mx Fjernmetastaser kan ikke vurderes M0 Ingen fjernmetastaser M1 Fjernmetastaser påvist * Ved flere tumorer samtidigt vurderes tumor med højeste T klassifikation og antallet af separate tumorer vil blive angivet i parentes, ex., T2 (5) Gruppering efter stadie Stadie 0 Tis N0 M0 Stadie I T1 N0 M0 Stadie II T2 N0 M0 T3 N0 M0 Stadie III T4 N0 M0 Alle T N1 M0 Stadie IV Alle T Alle N M1-18 -

20 2.6. PROGNOSTISKE FAKTORER De vigtigste prognostiske faktorer for overlevelse efter onkologisk behandling er tumorstørrelse [49-55] og lymfeknudestatus [49;51;54]. Undersøgelser, der inddrager køn i multivariatanalyser viser dårligere overlevelse for mænd, ligesom hudulcerationer var et dårligt prognostisk tegn i et studie [51]. Høj ekspression af p53 i nucleus er fundet signifikant associeret til nedsat lokalkontrol efter onkologisk behandling [56], eller med en insignifikant trend for samme resultat [57]. Det er uafklaret om prognosen for analmargintumorer er bedre [58] eller dårligere end for cancer i analkanalen [59] SCREENING Anal intraepithelial neoplasi (AIN) er almindelig blandt HIV-positive homoseksuelle og risikoen for udvikling af high-grade AIN er 3,7 gange større end hos HIV-negative homoseksuelle mænd [60]. Risikoen hos HIV-positive homoseksuelle estimeres til 49 % indenfor en 4-års periode og 17 % hos HIV-negative homoseksuelle mænd. Risikoen for udvikling af AIN stiger med faldende CD- 4 tal [60]. Imidlertid vil ikke alle AIN udvikle sig til cancer, men undergå spontan regression [60]. Rationalet for at screene denne risikopopulation med anal Papanicolaou smear er således under overvejelse [61], ligesom screening af kvinder med cervikal dysplasi er foreslået [62]. Aktuelt er screening dog ikke iværksat pga. mangel på effektive behandlingsmuligheder af AIN samt usikkerhed omkring den reelle risiko for progression af AIN til invasiv cancer

21 3. ORGANISATION AF ANALCANCERBEHANDLING I DANMARK Optimal behandling forudsætter et velfungerende samarbejde mellem flere faggrupper og en centralisering er derfor nødvendig VISITATION Visitationen skal sikre smidige patientforløb, optimal behandling samt opretholde de til enhver tid gældende ventetidsgarantier. Det anbefales at henvisningerne visiteres af speciallæger med speciel interesse for cancer ani sygdommen (kolorektal kirurger eller onkologer) ved det pågældende center i et samarbejde med en forløbskoordinator (sekretær/sygeplejerske). Man sikrer herved, at udredningspakker ved primærbehandlingen og ved mistanke om residual/recidiv tumor foregår efter givne retningslinier. Det anbefales at cancer ani patienterne falder ind under et af de allerede eksisterende multidisiplinære teams (MDT), f.eks. for cancer recti, bestående af onkolog, kolorektal kirurg, plastik kirurg, patolog, radiolog inklusive MR og PET ekspertise samt forløbskoordinator. I dette forum gennemgås alle udredninger og behandlingsstrategi planlægges. Det anbefales at alle patienter gennemgås i MDT regi efter udført behandling, såkaldt opfølgningskonference [63]

22 4. UDREDNING 4.1. PRIMÆR STADIEINDDELING Patienterne undersøges og stadieinddeles i et samarbejde mellem onkolog, kirurg og billeddiagnostiker. Undersøgelsesprogrammet bør omfatte: Anal- og gynækologisk undersøgelse i generel anæstesi inklusiv transanal ultralydsskanning (TAU) (2D/3D), evt. biopsi. Palpation af abdomen og lysker Rtg. / CT thorax CT abdomen Ultralydsscanning af retroperitoneum og ingvinalregioner med finnålsaspiration af suspekte lymfeknuder MR scanning af bækkenet Revision af det histologiske præparat, hvis biopsien er taget og vurderet på anden afdeling Tumor udmåles i tre planer: proksimalt-distalt, fra side til side og i dybden. Tumors nøjagtige lokalisation angives, og det vurderes om tumor er fikseret til omkringliggende organer (analsphincter, vagina, bækkenvæg, prostata, bækkenknogle). TNM stadie angives BILLEDEDIAGNOSTIK ULTRALYDSKANNING Analkanalen kan undersøges med transanal ultralydsskanning (TAU) (ofte kaldet TRUS, trans rectal ultrasound) med en endoprobe i analkanalen eller med transkutan, transperianal ultralydsskanning i perianalområdet. Ved TRUS opnås et radialt (transversalplanet) billede af den skannede region, idet endoproben er i centrum af billedet på monitoren. Med en frekvens på 5-10 MHz fås en fokusering som omfatter

23 både mucosa, interne og externe sphincter, bækkenbundspladen samt det perianale/perirektale fedtvæv. Visse endoprober kan desuden optage/lagre billedsekvenser under tilbagetrækning af endoproben i analkanalen, hvorved man kan opnå en 3D fremstilling af regionen samt multiplanare rekonstruktioner. Denne transducertype giver et godt anatomisk overblik, men er ikke velegnet som biopsiguide. En anden TRUS teknik anvender en endoprobe med to elektroniske transducerarrays, som kan give longitudinelle og transverselle (cirkeludsnit) billeder af analkanalen. Fordelen ved denne teknik er en meget høj billedopløsning samt mulighed for at supplere med Doppler-undersøgelse af fx blodkar, er desuden velegnet som biopsiguide samt guide for placering af seeds ved brachyterapi. Ulempen ved teknikken er et begrænset anatomisk overblik samt probens tykkelse. Den transperianale ultralydskanning anvendes typisk supplerende til TRUS ved lavtsiddende analtumorer, eller hvor TRUS ikke kan gennemføres på grund af extirpation eller stenoser. Fordele og ulemper er som beskrevet ovenfor. Kan også anvendes ved skanning af lyskerne, samt som biopsiguide. TRUS foretages bedst med patienten i gynækologisk leje, alternativt i sideleje med flekterede hofteled. Patienterne forberedes med et afføringsmiddel (klyx). Ultralydskanning er subjektiv og operatørafhængig, og en learning-curve på ca. 50 cases er foreslået [64]. Ultralydskanningen kan gøres mere objektiv ved at anvende 3D-optagelser, som efterfølgende kan konfereres. 3D-TAU ved analcancer er 2D-teknikken overlegen hvad angår diagnostik, followup og seeds-placering [65-67]. Accuracy for TAU ved diagnostik og follow-up af analcancer synes at ligge i niveauet %. TRUS er bedst ved de små cancere og klarer sig dårligst ved T4 tumorer. Accuracy for perianal/perirektal lymfeknudediagnostik ved TRUS er lidt lavere, ca. 70 % [68] CT OG PET-CT

24 CT egner sig ikke til detaljeret vurdering af primærtumors størrelse og udbredning [69;70]. Man kan ikke ved CT fastslå beliggenheden af linea dentata. Lymfeknuder regionalt (perirectale, hypogastriske og ingvinale) kan ses ved CT, men det er ikke muligt ud fra størrelseskriterier at afgøre, hvorvidt der er metastaser i de regionale lymfeknuder, selv meget små regionale lymfeknuder kan indeholde metastaser [34]. CT er veletableret til diagnosticering af fjernmetastaser. Der foreligger enkelte publikationer om PET-CT og denne modalitets værdi ved initial udredning af analcancer. Både primærtumor og metastaser til lymfeknuder og lunger og lever var PET-positive, dog kunne helt små primærtumorer ikke diagnosticeres med PET-CT, muligvis pga. fysiologisk udskillelse af F18-FDG i analkanalen; der var falsk positive fund i lymfeknuder pga. inflammation (HIV-infektion), men PET kunne konfirmere de ved CT fundne fjernmetastaser [71] Et andet studie påviser, at PET-CT up-stager enkelte patienter i forhold til CT alene [72], samt at PET finder flere lymfeknuder med metastaser i ingvinalregionerne, hvilket medfører en ændring af stråledosis til lyskerne hos 17 % af patienter [73]. Værdien af follow-up med PET-CT efter behandling er sparsomt undersøgt, men det kan konkluderes, at diagnostik tidligt efter behandling (1 måned) giver resultater, der må tolkes med forsigtighed, idet behandlingsreaktion p.g.a stråleterapi medfører let residual hypermetabolisk aktivitet i primærtumor-området [72]. Et andet studie undersøgte værdien af PET-CT skanning umiddelbart efter afsluttet behandling, og viste at post-terapi FDG-optagelse var den mest signifikante predictor for progressionsfri overlevelse uanset initial tumor- (T) og lymfeknudestatus (N), idet komplet metabolisk respons var associeret med signifikant forbedret klinisk forløb. Forfatterne anbefaler, at patienter med persisterende sygdom på denne tidlige post-terapi skanning henvises til yderligere behandling [73]. Teknik: Det anbefales at CT delen af PET-CT skanningen udføres med intravenøs kontrast for at øge muligheden for at skelne mellem lymfeknuder og små kar i bækkenet. Hvis der mistænkes dissemineret sygdom, anbefales det, at CT inkluderer thorax, da små lungemetastaser kan være falsk PET-negative (ikke undersøgt for analcancer, men påvist ved andre maligne lidelser)

Blærecancer og urincytologi. Astrid Petersen Patologisk Institut Aalborg acp@rn.dk

Blærecancer og urincytologi. Astrid Petersen Patologisk Institut Aalborg acp@rn.dk Blærecancer og urincytologi Astrid Petersen Patologisk Institut Aalborg acp@rn.dk Blærecancer Klassifikationer Tumortyper med fokus på urotellæsioner gammel (Bergkvist) og ny (WHO 2004) klassifikation

Læs mere

Testis cancer kort behandlingsvejledning

Testis cancer kort behandlingsvejledning Testis cancer kort behandlingsvejledning Baggrund Tumorer i testiklen udgår i 95% af tilfældene fra germinalcellerne. Germinalcelletumorer kan også opstå udenfor gonaderne specielt svarende til midtliniestrukturer

Læs mere

UDREDNING AF LUNGECANCER Pia Holland Gjørup Afdelingslæge. Den 2. og 3. juni 2014

UDREDNING AF LUNGECANCER Pia Holland Gjørup Afdelingslæge. Den 2. og 3. juni 2014 UDREDNING AF LUNGECANCER Pia Holland Gjørup Afdelingslæge Den 2. og 3. juni 2014 Lungekræft > 80% skyldes rygning Rammer typisk i mellem 50 og 70 års-alderen 3900 ny tilfælde årligt 1800 kvinder 2100 mænd

Læs mere

Neuro-onkologisk Team Rigshospitalet. Overordnet strategi for behandling og opfølgning af voksne patienter med primære hjernetumorer

Neuro-onkologisk Team Rigshospitalet. Overordnet strategi for behandling og opfølgning af voksne patienter med primære hjernetumorer Neuro-onkologisk Team Rigshospitalet Overordnet strategi for behandling og opfølgning af voksne patienter med primære hjernetumorer Neuroonkologisk Afdeling, Afdeling for Eksperimentel Kræftbehandling,

Læs mere

Senfølger efter kræftbehandling. Mikael Rørth Onkologisk Klinik Rigshospitalet

Senfølger efter kræftbehandling. Mikael Rørth Onkologisk Klinik Rigshospitalet Senfølger efter kræftbehandling Mikael Rørth Onkologisk Klinik Rigshospitalet Mål for kræftbehandling Bedre overlevelse, sygdomsfrihed Mindske symptomer Bedre livskvalitet Mange behandlinger ikke gode

Læs mere

Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet

Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet Overlæge Michel Bach Hellfritzsch Radiologisk afd., Nørrebrogade Aarhus Universitetshospital Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet 1 2 Diagnostiske strategier for muskuloskeletal

Læs mere

Behandling af patienter med lokal avanceret pancreascancer. Per Pfeiffer, ph.d. Onkologisk Afdeling R, OUH Klinisk Institut, SDU

Behandling af patienter med lokal avanceret pancreascancer. Per Pfeiffer, ph.d. Onkologisk Afdeling R, OUH Klinisk Institut, SDU Behandling af patienter med lokal avanceret pancreascancer Per Pfeiffer, ph.d. Onkologisk Afdeling R, OUH Klinisk Institut, SDU Pancreascancer Pop: 5.500.000 750 patienter/år Region Syddanmark 160 Patienter/år

Læs mere

Landsdækkende database for kræft i tyk- og endetarm (DCCG) National a rsrapport 2012. 1. januar 2012 31. december 2012

Landsdækkende database for kræft i tyk- og endetarm (DCCG) National a rsrapport 2012. 1. januar 2012 31. december 2012 Landsdækkende database for kræft i tyk- og endetarm (DCCG) National a rsrapport 2012 1. januar 2012 31. december 2012 Side 2 Rapporten udgår fra Statistisk bearbejdning af data og epidemiologisk kommentering

Læs mere

FAKTA OM OG REHABILITERING VED

FAKTA OM OG REHABILITERING VED FAKTA OM OG REHABILITERING VED DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE Udarbejdet af Karen Trier og Jette Vibe-Petersen Sundhedscenter for Kræftramte, februar 2010 Rehabiliteringsenheden (Københavns Kommune)

Læs mere

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Mette Søgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: mette.soegaard@ki.au.dk 65+ årige runder 1 million i

Læs mere

Referat af repræsentantskabsmøde for Dansk Melanom gruppe 5. marts 2014, Rigshospitalet, konferencerummet afsnit 2102. Kl 1330-1530.

Referat af repræsentantskabsmøde for Dansk Melanom gruppe 5. marts 2014, Rigshospitalet, konferencerummet afsnit 2102. Kl 1330-1530. Referat af repræsentantskabsmøde for Dansk Melanom gruppe 5. marts 2014, Rigshospitalet, konferencerummet afsnit 2102. Kl 1330-1530. 1. Beretning fra formanden I 2013 har forretningsudvalget afholdt møde

Læs mere

FAKTA OM OG REHABILITERING VED LUNGEKRÆFT OG LUNGEHINDEKRÆFT

FAKTA OM OG REHABILITERING VED LUNGEKRÆFT OG LUNGEHINDEKRÆFT FAKTA OM OG REHABILITERING VED LUNGEKRÆFT OG LUNGEHINDEKRÆFT DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE Udarbejdet af Carina Nees, Rikke Daugaard og Jette Vibe-Petersen Sundhedscenter for Kræftramte, januar 2010

Læs mere

Spørg din læge eller specialisten på hospitalet, hvis du er bekymret over disse undersøgelser eller ønsker mere information.

Spørg din læge eller specialisten på hospitalet, hvis du er bekymret over disse undersøgelser eller ønsker mere information. Diagnose af prostatakræft Hvordan diagnosticeres prostatakræft? Der findes ikke nogen enkelt test til diagnosticering af prostatakræft, men der er nogle få undersøgelser, som din praktiserende læge kan

Læs mere

Bilag til Kræftplan II

Bilag til Kræftplan II 1 Bilag til Kræftplan II Bilag 9.1 D Tarmkræft Overlæge Steffen Bülow, Hvidovre Hospital Hovedanbefalinger Den fremtidige behandling af kolorektal cancer (KRC) bør samles i 10-15 kolorektale enheder med

Læs mere

Kræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge

Kræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge Kræft Symptomer Behandling Forløb Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge Hvad vil vi Basis Baggrund - Basisviden Opsummering Hudkræft Praksis Kræft - Forløb Bivirkninger Symptomer

Læs mere

DANISH COLORECTAL CANCER GROUP PATOANATOMISK UNDERSØGELSE AF KOLOREKTALE CANCERRESEKTATER

DANISH COLORECTAL CANCER GROUP PATOANATOMISK UNDERSØGELSE AF KOLOREKTALE CANCERRESEKTATER DANISH COLORECTAL CANCER GROUP PATOANATOMISK UNDERSØGELSE AF KOLOREKTALE CANCERRESEKTATER 24 PATOANATOMISK UNDERSØGELSE AF KOLOREKTALE CANCERRESEKTATER Omhyggelig undersøgelse og rapportering af patoanatomiske

Læs mere

DUCGdata Årsrapporter 2011+2012 - fra et kompetencecenter perspektiv

DUCGdata Årsrapporter 2011+2012 - fra et kompetencecenter perspektiv DUCGdata Årsrapporter 2011+2012 - fra et kompetencecenter perspektiv Mette Nørgaard, Klininisk Epidemiologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital, Email: mn@dce.au.dk DUCGdata DUCGdata DaProCa data DaRenCa

Læs mere

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING 2012 Årsrapport 2011: Second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

DOOG Dansk Oftalmologisk Onkologi Gruppe. Årsrapport 2011-12 for den kliniske kvalitetsdatabase DOOG

DOOG Dansk Oftalmologisk Onkologi Gruppe. Årsrapport 2011-12 for den kliniske kvalitetsdatabase DOOG DOOG Dansk Oftalmologisk Onkologi Gruppe Årsrapport 2011-12 for den kliniske kvalitetsdatabase DOOG Årsrapporten 2011-12 Årsrapporten 2011-12 for den kliniske kvalitetsdatabase DOOG er udarbejdet af overlæge

Læs mere

Cervixcancer, tumormål. Cervixcancer MRI. Trakelektomi. Konisation udført for at vurdere histologi og udbredning

Cervixcancer, tumormål. Cervixcancer MRI. Trakelektomi. Konisation udført for at vurdere histologi og udbredning Cytologisk Årsmøde 2007 hos trakelektomerede Minimal invasiv teknik giver mulighed for bevarelse af fertiliteten Laparoskopisk pelvin lymfadenektomi og vaginal operation med fjernelse af det meste af cervix

Læs mere

Henvisning af patienter til protonbestråling i udlandet

Henvisning af patienter til protonbestråling i udlandet Henvisning af patienter til protonbestråling i udlandet Udvalg nedsat af Dansk Selskab for Klinisk Onkologi (DSKO) Henvisning af patienter til protonbestråling i udlandet Medlemmer af udvalget Olfred Hansen

Læs mere

Kirurgisk patientsikkerhed registreringer af komplikationer i regi af Dansk Kolorektal Cancer Database Danish Colorectal Cancer Group

Kirurgisk patientsikkerhed registreringer af komplikationer i regi af Dansk Kolorektal Cancer Database Danish Colorectal Cancer Group Regionernes nationale databasedag 8. april 2015 Hvad kan databaserne og hvad skal databaserne? Kirurgisk patientsikkerhed registreringer af komplikationer i regi af Dansk Kolorektal Cancer Database Danish

Læs mere

Minimal invasiv stadieindeling/diagnostik. Mark Krasnik

Minimal invasiv stadieindeling/diagnostik. Mark Krasnik Minimal invasiv stadieindeling/diagnostik Mark Krasnik Lungekræft 5 års prognose efter kirugi stage IV stage IIIb stage IIIa stage IIb stage IIa stage Ib stage Ia 0 20 40 60 80 Udredningsmetoder Udredningsmetode:

Læs mere

Bilag til Kræftplan II. Blæretumorer. Introduktion. Organisation. Forebyggelse. Udredning. Bilag 9.1 F Urinvejskræft

Bilag til Kræftplan II. Blæretumorer. Introduktion. Organisation. Forebyggelse. Udredning. Bilag 9.1 F Urinvejskræft Bilag til Kræftplan II Bilag 9.1 F Urinvejskræft Bilag Overlæge til Peter Kræftplan Iversen, Rigshospitalet II (prostatakræft) Overlæge Peter Thind, Rigshospitalet (blæretumorer) Ledende overlæge Erik

Læs mere

Specialeansøgning. Region/privat udbyder: Region Sjælland Vedr. speciale: Gynækologi og obstetrik. Dato: 12. juni 2009

Specialeansøgning. Region/privat udbyder: Region Sjælland Vedr. speciale: Gynækologi og obstetrik. Dato: 12. juni 2009 Specialeansøgning Region/privat udbyder: Region Sjælland Vedr. speciale: Gynækologi og obstetrik Dato: 12. juni 2009 Specialeansøgning for Region Sjælland vedr. Gynækologi og Obstetrik 1 1 Generelle overvejelser

Læs mere

Forskellige valg i kampen mod prostatakræft

Forskellige valg i kampen mod prostatakræft Forskellige valg i kampen mod prostatakræft Af Henrik Jakobsen, overlæge, Urologisk afdeling, Herlev Hospital og Henriette Lindberg, overlæge, Ph.d., Onkologisk afdeling, Herlev Hospital Prostatakræft

Læs mere

VEJLEDENDE RETNINGSLINIER FOR UDREDNING OG BEHANDLING AF PATIENTER MED HOVED-HALSKRÆFT

VEJLEDENDE RETNINGSLINIER FOR UDREDNING OG BEHANDLING AF PATIENTER MED HOVED-HALSKRÆFT DAHANCA.dk Danish Head and Neck Cancer Group VEJLEDENDE RETNINGSLINIER FOR UDREDNING OG BEHANDLING AF PATIENTER MED HOVED-HALSKRÆFT (udkast udarbejdet af Hoved-Hals arbejdsgruppen og DAHANCA 4-11-2007)

Læs mere

Kliniske retningslinier for behandling af Kolo-Rektale Levermetastaser (KRLM) Udarbejdet af Dansk Lever-Galdevejscancer Gruppe (DLGCG) 2010-2011

Kliniske retningslinier for behandling af Kolo-Rektale Levermetastaser (KRLM) Udarbejdet af Dansk Lever-Galdevejscancer Gruppe (DLGCG) 2010-2011 Kliniske retningslinier for behandling af Kolo-Rektale Levermetastaser (KRLM) Udarbejdet af Dansk Lever-Galdevejscancer Gruppe (DLGCG) 2010-2011 1 Indholdsfortegnelse Kliniske retningslinier for behandling

Læs mere

DANSK NEURO ONKOLOGISK REGISTER. Årsrapport 2008. www.dnog.dk

DANSK NEURO ONKOLOGISK REGISTER. Årsrapport 2008. www.dnog.dk DANSK NEURO ONKOLOGISK REGISTER Årsrapport 2008 www.dnog.dk Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Forord... 3 Konklusion... 4 Formål... 5 Baggrund... 5 Historik, idegrundlag, udvikling, nuværende

Læs mere

11/10/2014. Sekvenser. Uterus - Normal anatomi. MR i gynækologi (det kvindelige bækken) Uterus - anatomi

11/10/2014. Sekvenser. Uterus - Normal anatomi. MR i gynækologi (det kvindelige bækken) Uterus - anatomi MR i gynækologi (det kvindelige bækken) UL - primær undersøgelse MR suppleant (høj vævskontrast, multiplanær undersøgelse, ingen ioniserende stråling) Sekvenser T1+FATSAT MR-urografi T2 FSE i 3 planer

Læs mere

Hvilken rolle spiller HPV for udviklingen af kræft i hoved-halsområdet? - Og hvad betyder det for patienten

Hvilken rolle spiller HPV for udviklingen af kræft i hoved-halsområdet? - Og hvad betyder det for patienten Hvilken rolle spiller HPV for udviklingen af kræft i hoved-halsområdet? - Og hvad betyder det for patienten Christel B. Lajer overlæge PhD Christian Buchwald Professor dr. med Øre-næse-halskirurgisk Klinik

Læs mere

Behandling af tarmkræft. i Danmark med fokus på den kirurgiske behandling

Behandling af tarmkræft. i Danmark med fokus på den kirurgiske behandling Behandling af tarmkræft i Danmark med fokus på den kirurgiske behandling August 2004 Indholdsfortegnelse 1 Faktiske forhold i Danmark 10 1.1 Baggrund 10 1.2 Patientforløb 10 1.2.1 Henvisning 11 1.2.2 Endoskopi

Læs mere

Test'af'EML4.ALK'fusion'i'lungeadenokarcinom.

Test'af'EML4.ALK'fusion'i'lungeadenokarcinom. Test'af'EML4.ALK'fusion'i'lungeadenokarcinom. Anbefalingerne udarbejdede af: Overlæge,Dr.Med.BirgitGuldhammerSkov.BispebjergHospital,PatologiskAfdeling. Professor,overlægeMogensVyberg.AalborgUniversitetshospital,PatologiskInstitut.

Læs mere

UNDERSØGELSESPROGRAM

UNDERSØGELSESPROGRAM 35 UNDERSØGELSESPROGRAM Symptomer De hyppigste symptomer på KR er blødning per rectum og ændret afføringsmønster. KR giver oftest først symptomer sent i forløbet, og symptomerne er ofte uspecifikke. Højresidige

Læs mere

Ja-Nej-klinikker. Hvad skal vi have med til Kræftplan IV? 5. marts - DMCG/KB 2015. Peter Vedsted Professor

Ja-Nej-klinikker. Hvad skal vi have med til Kræftplan IV? 5. marts - DMCG/KB 2015. Peter Vedsted Professor Ja-Nej-klinikker Hvad skal vi have med til Kræftplan IV? 5. marts - DMCG/KB 2015 Peter Vedsted Professor Center for Forskning i Kræftdiagnostik i Praksis CaP Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus

Læs mere

NATIONALE RETNINGSLINJER FOR UDREDNING OG BEHANDLING AF SPYTKIRTELKRÆFT I DANMARK

NATIONALE RETNINGSLINJER FOR UDREDNING OG BEHANDLING AF SPYTKIRTELKRÆFT I DANMARK DAHANCA.dk Danish Head and Neck Cancer Group NATIONALE RETNINGSLINJER FOR UDREDNING OG BEHANDLING AF SPYTKIRTELKRÆFT I DANMARK Dansk Selskab for Hoved- og Hals Onkologi (DSHHO) og Den Danske Hoved-Hals

Læs mere

Oversigt over tilrettelæggelsen af pakkeforløb for. Hoved-halskræft

Oversigt over tilrettelæggelsen af pakkeforløb for. Hoved-halskræft Oversigt over tilrettelæggelsen af pakkeforløb for Hoved-halskræft Indhold: 1. Flowchart over pakkeforløb for hoved-halskræft Flowchartet er en forenklet gengivelse af patientforløbet beskrevet i de sundhedsfaglige

Læs mere

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Denne information er et supplement til vores mundtlige information om behandlingen. I pjecen har vi samlet de vigtigste informationer om strålebehandling

Læs mere

Information om livmoderhalskræft

Information om livmoderhalskræft Information om livmoderhalskræft Indhold Livmoderhalskræft Biologiske fakta om livmoderhalsen Hvad er livmoderhalskræft? Årsager til livmoderhalskræft Folkeundersøgelsen for livmoderhalskræft (Screening)

Læs mere

Kræftpakkeforløb. Kirurgisk afdeling Roskilde - Køge

Kræftpakkeforløb. Kirurgisk afdeling Roskilde - Køge Kræftpakkeforløb Kirurgisk afdeling Roskilde - Køge Kræftpakker Kirurgisk Afdeling Kræft i bugspytkirtlen Kræft i galdegang Kræft i spiserør,mavemund og mavesæk Primær leverkræft Kræft i tyk-og endetarm

Læs mere

Undersøgelsesprogram Gælder fra: 15. oktober 2012 Justeret af LHI 15. april 2015

Undersøgelsesprogram Gælder fra: 15. oktober 2012 Justeret af LHI 15. april 2015 DG S NATIONALE RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG EHANDLING AF KOLOREKTAL ANER Rekommandationer Patienter med gennemsnitlig KR-risiko og symptomer på KR bør afhængig af detaljerede symptomer primært have

Læs mere

Dansk Pancreas Cancer Gruppe. ØVRE GASTROINTESTINAL CANCER SEMINAR Diagnostik og behandling anno 2010

Dansk Pancreas Cancer Gruppe. ØVRE GASTROINTESTINAL CANCER SEMINAR Diagnostik og behandling anno 2010 ØVRE GASTROINTESTINAL CANCER SEMINAR Diagnostik og behandling anno 2010 DPCG Styregruppe Magnus Bergenfeldt Carsten Palnæs Hansen Michael Bau Mortensen (Formand) Frank Viborg Mortensen Mogens Sall Niels

Læs mere

Social ulighed i kræftbehandling

Social ulighed i kræftbehandling Social ulighed i kræftbehandling 1 Hvad ved vi om social positions betydning for overlevelse efter en kræftsygdom i Danmark Resultater baseret på data fra kliniske kræftdatabaser Susanne Oksbjerg Dalton

Læs mere

De hæmatologiske nationale kliniske retningslinier. Hvad har vi lært?

De hæmatologiske nationale kliniske retningslinier. Hvad har vi lært? De hæmatologiske nationale kliniske retningslinier. Hvad har vi lært? Henrik Frederiksen Overlæge, ph.d. Hæmatologisk afd X, OUH henrik.frederiksen@rsyd.dk De hæmatologiske DMCG er - og databaser Hæmatologisk

Læs mere

Referat af Bestyrelsesmøde i DCCG. Den 22. oktober 2014, kl. 9.30 15.00. Sygehus Lillebælt Vejle, Kabbeltoft 25,

Referat af Bestyrelsesmøde i DCCG. Den 22. oktober 2014, kl. 9.30 15.00. Sygehus Lillebælt Vejle, Kabbeltoft 25, 1 Referat af Bestyrelsesmøde i DCCG Den 22. oktober 2014, kl. 9.30 15.00 Sygehus Lillebælt Vejle, Kabbeltoft 25, Lokale: Underhuset (kælderen under Administrationshuset) Til stede: Ole Roikjær, Mette Yilmaz,

Læs mere

Dansk Lever-Galdevejscancer Database (DLGCD) Brugermanual. Version 1, 20. maj 2015

Dansk Lever-Galdevejscancer Database (DLGCD) Brugermanual. Version 1, 20. maj 2015 Dansk Lever-Galdevejscancer Database (DLGCD) Brugermanual Version 1, 20. maj 2015 Indhold Adgang til databasen... 3 Login... 5 Startbilleder efter login... 6 Oprettelse af patentforløb... 8 Generelt om

Læs mere

Epidemiologiske hyppighedsmål

Epidemiologiske hyppighedsmål Epidemiologiske hyppighedsmål Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 14. april 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang

Læs mere

Pas på dig selv, mand!

Pas på dig selv, mand! Pas på dig selv, mand! Prostatas funktion og sygdomme Prostatas funktion Du skal passe på dig selv, når det gælder din prostata. Den kan blive angrebet af kræft i mere eller mindre alvorlig grad. Teksten

Læs mere

Forebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening

Forebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening Generel information Forebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening Information om HPV og livmoderhalskræft udarbejdet af: Professor, overlæge, dr. med. Susanne Krüger Kjær, Rigshospitalet/

Læs mere

Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d.

Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d. Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d. Denne seance Hvem? Hvad? Hvorfor? Hvem? Hvad skal vi nå? Fakta om kræft Ventetider Symptomer

Læs mere

Det Nationale Indikatorprojekt. Dansk Lunge Cancer Register

Det Nationale Indikatorprojekt. Dansk Lunge Cancer Register Det Nationale Indikatorprojekt og Dansk Lunge Cancer Register Rapport over udvalgte indikatorer: 1. KVARTAL 2011 Data opdateret af DLCR sekretariatet: 27. april 2011 Rapport udarbejdet for DLCR af: Anders

Læs mere

NATIONALE KLINISKE RETNINGSLINIER Karcinom i ventrikel, gastroesofageale overgang og esophagus

NATIONALE KLINISKE RETNINGSLINIER Karcinom i ventrikel, gastroesofageale overgang og esophagus NTIONLE KLINISKE RETNINGSLINIER Karcinom i ventrikel, gastroesofageale overgang og esophagus Udarbejdet af arbejdsgrupper fra Dansk Kirurgisk Selskab Dansk Selskab for Klinisk Onkologi Dansk Thoraxkirurgisk

Læs mere

DATADEFINITIONER DANSK KVALITETSDATABASE FOR MAMMOGRAFISCREENING (DKMS)

DATADEFINITIONER DANSK KVALITETSDATABASE FOR MAMMOGRAFISCREENING (DKMS) DATADEFINITIONER DANSK KVALITETSDATABASE FOR MAMMOGRAFISCREENING (DKMS) INDHOLD INTRODUKTION... 2 DATADEFINITIONER FOR DE ENKELTE INDIKATORER 1. Stråledosis... 5 2. Deltagelse... 6 3. Overholdelse af fastlagt

Læs mere

Bilag I Videnskabelige konklusioner og begrundelser for ændring af betingelserne for markedsføringstilladelserne

Bilag I Videnskabelige konklusioner og begrundelser for ændring af betingelserne for markedsføringstilladelserne Bilag I Videnskabelige konklusioner og begrundelser for ændring af betingelserne for markedsføringstilladelserne Videnskabelige konklusioner Under hensyntagen til PRAC s vurderingsrapport om PSUR en for

Læs mere

8.2 Statistiske analyse af hver enkelt indikator

8.2 Statistiske analyse af hver enkelt indikator 8.2 Statistiske analyse af hver enkelt indikator Basale ideer De avancerede statistiske metoder, som anvendes i denne rapport, fokuserer primært på vurdering af eventuel geografisk heterogenitet på regions-,

Læs mere

Endelig er siden 1999 sket en registrering af familier med arvelig bryst-æggestokkræft, pr. 1-1-2011 i alt ca. 6.000 familier.

Endelig er siden 1999 sket en registrering af familier med arvelig bryst-æggestokkræft, pr. 1-1-2011 i alt ca. 6.000 familier. 1 DBCG 1.1 Indledning DBCG (Danish Breast Cancer Cooperative Group) er en tværfaglig landsdækkende organisation, som blev etableret i 1977 på initiativ af Dansk Kirurgisk Selskab. Formålet var på landsplan

Læs mere

Social ulighed i overlevelse efter kræft hvad betyder komorbiditet

Social ulighed i overlevelse efter kræft hvad betyder komorbiditet 1 Social ulighed i overlevelse efter kræft hvad betyder komorbiditet Belyst med data fra de kliniske databaser (DBCG, DLCR, DGCD, LYFO) 1 Dks Statistik, LPR og DCR Lav social position og risiko for kræft

Læs mere

1. Kræft. Dette kapitel fortæller, om kræft set med lægens øjne ikke biologens om symptomer om behandling. Kræft

1. Kræft. Dette kapitel fortæller, om kræft set med lægens øjne ikke biologens om symptomer om behandling. Kræft 1. Kræft Dette kapitel fortæller, om kræft set med lægens øjne ikke biologens om symptomer om behandling Hvis denne bog var skrevet for tyve år siden, kunne man næsten sige, at dette første kapitel ville

Læs mere

Første forelæsning i abnorm cervixcytologi (anden del) Humant papillomvirus. Papillomvirus. Humant papillomvirus

Første forelæsning i abnorm cervixcytologi (anden del) Humant papillomvirus. Papillomvirus. Humant papillomvirus Første forelæsning i abnorm cervixcytologi (anden del) Humant papillomvirus Papillomvirus Humant papillomvirus Dobbeltstrenget DNA-virus omgivet af proteinkapsid 1 Genital infektion med HPV Hyppigste seksuelt

Læs mere

MORTALITETSANALYSE VED PRIMÆR LUNGECANCER: Fokus på behandlingsindsats

MORTALITETSANALYSE VED PRIMÆR LUNGECANCER: Fokus på behandlingsindsats MORTALITETSANALYSE VED PRIMÆR LUNGECANCER: Fokus på behandlingsindsats Anders Green & Maria Iachina, i samarbejde med Erik Jakobsen i opdrag fra Dansk Lunge Cancer Gruppe og Dansk Lunge Cancer Register

Læs mere

Status for DPCG & DPCD 2013

Status for DPCG & DPCD 2013 ØVRE GASTROINTESTINAL CANCER SEMINAR Status for DPCG & DPCD 2013 Styregruppe Repræsentanter fra behandlende afdelinger i DK (Dansk Kirurgisk Selskab)(DKS) (Dansk Selskab for Klinisk Onkologi)(DSKO) (Dansk

Læs mere

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter 17-12-2010 Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Danske Regioner har konstateret en markant stigning i antallet

Læs mere

Hvordan går det danske patienter med testis cancer?

Hvordan går det danske patienter med testis cancer? Hvordan går det danske patienter med testis cancer? Landsdækkende database for patienter med germinalcelle tumorer (GCC) Databasen dækker patienter behandlet i perioden 1984-2007 Mere end 230 variable

Læs mere

Ekstrem vækstbetinget kæbeanomali (580 procedurer/år) - Diagnostik og kombineret ortodontisk-kirurgisk behandling af ekstrem

Ekstrem vækstbetinget kæbeanomali (580 procedurer/år) - Diagnostik og kombineret ortodontisk-kirurgisk behandling af ekstrem TIL REGION MIDTJYLLAND BILAG TIL GENERELT GODKENDELSESBREV Ansøgning om varetagelse af specialfunktioner i tand-, mund-, og kæbekirurgi Hermed følger s afgørelse vedr. ansøgning om varetagelse af specialfunktioner

Læs mere

MR-skanning. Udgivet af Privathospitalet Valdemar, Billeddiagnostisk Enhed

MR-skanning. Udgivet af Privathospitalet Valdemar, Billeddiagnostisk Enhed MR-skanning Udgivet af Privathospitalet Valdemar, Billeddiagnostisk Enhed S P E C I A L I S T E R I B E V Æ G E L S E MR-skanning giver en sikker og hurtig udredning af sygdomme i kroppen Privathospitalet

Læs mere

Social position og kirurgi for tidlig-stadie ikke-småcellet lungekræft: en registerbaseret undersøgelse

Social position og kirurgi for tidlig-stadie ikke-småcellet lungekræft: en registerbaseret undersøgelse Social position og kirurgi for tidlig-stadie ikke-småcellet lungekræft: en registerbaseret undersøgelse Susanne Dalton Survivorship Danish Cancer Society Research Center Copenhagen, Denmark Baggrund 3

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

PROLAPSBEHANDLING OG PAKKEFORLØB

PROLAPSBEHANDLING OG PAKKEFORLØB KIROPRAKTIK 2014 Hvorfor pakkeforløb for prolaps? Baggrunden Faglige og politiske bevæggrunde Indholdet i en Lite version Faglige bevæggrunde: Uddannelse Billeddiagnostik Landsdækkende netværk Stort antal

Læs mere

DLCG/DLCR Årsmøde 2013

DLCG/DLCR Årsmøde 2013 DLCG/DLCR Årsmøde 2013 DLCG/DLCR Årsmøde 2013 Torben Riis Rasmussen Siden sidste Årsmøde DLCG s mangeårige formand, Torben Palshof, måtte fratræde af helbredsmæssige årsager. Siden sidste Årsmøde DLCG

Læs mere

07-09-2015. What to look for!!!!!! Elementerne i billeddiagnostik. 90% af manglende og fejldiagnoser. Klinisk og radiologisk diagnostik

07-09-2015. What to look for!!!!!! Elementerne i billeddiagnostik. 90% af manglende og fejldiagnoser. Klinisk og radiologisk diagnostik 90% af manglende og fejldiagnoser Klinisk og radiologisk diagnostik Diagnose Alder, køn Anamnese Henvisning Anatomisk lokalisation Anamnese Klinisk undersøgelse Klinisk undersøgelse Konklusion?? What to

Læs mere

Program. Hoften Anatomi og massagecases. Hofteleddet

Program. Hoften Anatomi og massagecases. Hofteleddet Program Hoften Anatomi og massagecases Københavns Massageuddannelse Knogler Led Muskler Røde flag og kontraindikationer Cases og massagegreb Os coxae Crista iliaca Spina iliaca posterior superior Spina

Læs mere

Den Multitraumatiserede Patient. Mikael Boesen Radiologisk Klinik Rigshospitalet

Den Multitraumatiserede Patient. Mikael Boesen Radiologisk Klinik Rigshospitalet Den Multitraumatiserede Patient Mikael Boesen Radiologisk Klinik Rigshospitalet ATLS Advanced Trauma and Life Support Den Multitraumatiserede Patient Efter akut fysisk traume har : Umiddelbart livstruende

Læs mere

Det Medicinske Selskab i København. > Efterår 2015

Det Medicinske Selskab i København. > Efterår 2015 Det Medicinske Selskab i København > Efterår 2015 > Sæsonprogram for efterår 2015 Møderne afholdes i Domus Medica, Kristianiagade 12 Tirsdag den 22. september kl. 20.00: Tirsdag den 6. oktober kl. 20.00:

Læs mere

Overlæge, dr. med. Gunnar Baatrup Kirurgisk Afdeling A, Odense Universitetshospital

Overlæge, dr. med. Gunnar Baatrup Kirurgisk Afdeling A, Odense Universitetshospital 1 Redaktionskomité Steffen Bülow (ansvarshavende) Henrik Harling Per Gandrup Henrik Christensen Anders Jakobsen Forfattere DCCG Overlæge, dr. med. Gunnar Baatrup Kirurgisk Afdeling A, Odense Universitetshospital

Læs mere

10.28-10.37 www.plastikinstruksen.dk 1. reservelæge Pavia Lumholt På vegne af Afdeling for Plastikkirurgi og Brandsårsbehandling

10.28-10.37 www.plastikinstruksen.dk 1. reservelæge Pavia Lumholt På vegne af Afdeling for Plastikkirurgi og Brandsårsbehandling 10.10-12.00 Frie foredrag Chair: Peter A. Siemssen 10.10-10.19 En prospektivt konsekutiv sammenligning af to kendte regimer til behandling af delhudstransplantation på crus Marie von Sperling Reservelæge,

Læs mere

NATIONALE RETNINGSLINJER FOR UDREDNING, BEHANDLING, REHABI- LITERING OG KONTROLFORLØB FOR PATIENTER MED PHARYNX- OG LA- RYNX-CANCER I DANMARK

NATIONALE RETNINGSLINJER FOR UDREDNING, BEHANDLING, REHABI- LITERING OG KONTROLFORLØB FOR PATIENTER MED PHARYNX- OG LA- RYNX-CANCER I DANMARK DAHANCA.dk Danish Head and Neck Cancer Group NATIONALE RETNINGSLINJER FOR UDREDNING, BEHANDLING, REHABI- LITERING OG KONTROLFORLØB FOR PATIENTER MED PHARYNX- OG LA- RYNX-CANCER I DANMARK Dansk Selskab

Læs mere

CEREBROSPINALVÆSKER: KLINIK OG MORFOLOGI

CEREBROSPINALVÆSKER: KLINIK OG MORFOLOGI Årsmøde Dansk Cytologiforening 2015 CEREBROSPINALVÆSKER: KLINIK OG MORFOLOGI Ved Helle Broholm Overlæge Patologiafd. Rigshospitalet CSV -CSF cerebro spinal væske (rygmarvsvæske) Hvad er cerebrospinalvæske?

Læs mere

Dansk Lever-Galdevejscancer Databasen Dokumentationsskabelon

Dansk Lever-Galdevejscancer Databasen Dokumentationsskabelon Dansk Lever-Galdevejscancer Databasen Dokumentationsskabelon Version 1.0 November 2014 2 Indikatorskabelon Tabel 1.1: Databasens navn (både engelsk, dansk samt forkortelse) samt versionsnummer for udfyldt

Læs mere

BØRNEVACCINATIONER DE ENKELTE VACCINER. Nils Strandberg Pedersen Direktør, dr.med. Statens Serum Institut

BØRNEVACCINATIONER DE ENKELTE VACCINER. Nils Strandberg Pedersen Direktør, dr.med. Statens Serum Institut 1 BØRNEVACCINATIONER Nils Strandberg Pedersen Direktør, dr.med. Statens Serum Institut De danske sundhedsmyndigheder anbefaler, at børn vaccineres mod mod difteri, tetanus (stivkrampe), kighoste, polio,

Læs mere

Fakta om og rehabilitering ved. Hoved-halskræft. Diagnosespecifik forløbsbeskrivelse

Fakta om og rehabilitering ved. Hoved-halskræft. Diagnosespecifik forløbsbeskrivelse Fakta om og rehabilitering ved Diagnosespecifik forløbsbeskrivelse Udarbejdet af Gitte Ploug Balling, Claus Faber og Rikke Daugaard Center for Kræft og Sundhed København, april 2010, revideret juli 2013.

Læs mere

Kliniske retningslinier for behandling af. thyroideacancer. Danmark

Kliniske retningslinier for behandling af. thyroideacancer. Danmark Kliniske retningslinier for behandling af thyroideacancer i Danmark DATHYRCAGRUPPEN DAHANCA Juni 2009 1 FORORD... 5 ARBEJDSGRUPPER... 6 INDLEDNING... 7 PATOLOGI... 9 HISTOLOGISKE TYPER... 9 Follikulært

Læs mere

Thorakale og abdominale myogene smerter. Når det angår myogene smerter i nakke og ekstremiteterne, har de fleste et rimeligt

Thorakale og abdominale myogene smerter. Når det angår myogene smerter i nakke og ekstremiteterne, har de fleste et rimeligt Thorakale og abdominale myogene smerter Palle Rosted Factbox Cochrane review, der foreligger ingen review. Der foreligger ingen arbejder, der belyser emnet. Indledning Når det angår myogene smerter i nakke

Læs mere

Referat fra DMG repræsentantskabsmøde 01/03-2011:

Referat fra DMG repræsentantskabsmøde 01/03-2011: Referat fra DMG repræsentantskabsmøde 01/03-2011: 1. Fremvisning af online databasen ved Aleks Jovanovic og DMG FU anbefalinger Aleks viser computer skærmbilleder af online databasen, der er en kopi af

Læs mere

MAMMOGRAFI. Screening for brystkræft

MAMMOGRAFI. Screening for brystkræft MAMMOGRAFI Screening for brystkræft Invitation til mammografi Du inviteres hermed til en mammografi (røntgenundersøgelse af dine bryster). Alle kvinder i alderen 50-69 år får tilbudt mammografi hvert andet

Læs mere

RISICI VED AT FÅ INDSAT BRYSTIMPLANTAT

RISICI VED AT FÅ INDSAT BRYSTIMPLANTAT RISICI VED AT FÅ INDSAT BRYSTIMPLANTAT - til kvinder, der overvejer brystforstørrende operation 2013 Hvis du overvejer at få lavet kunstige bryster (indsat brystimplantater), skal du vide, at den læge,

Læs mere

Tips og tricks i thoraxradiologi. Anna Kalhauge Rigshospitalet

Tips og tricks i thoraxradiologi. Anna Kalhauge Rigshospitalet Tips og tricks i thoraxradiologi Anna Kalhauge Rigshospitalet Hvordan fremkommer et thorax-billede Røntgenstrålerne passerer forskellige væv, strålerne svækkes i forskellig grad og billedet udgøres af

Læs mere

Ny standard for det daglige multidisciplinære samarbejde

Ny standard for det daglige multidisciplinære samarbejde Ny standard for det daglige multidisciplinære samarbejde Hvad er det? Hvordan? Hvorfor? Kultur 1 Hvad er det? En konference, hvor beslutninger i pakke forløbet bliver truffet på det bedst mulige grundlag

Læs mere

STRÅLEBEHANDLING VED LUNGE KRÆFT

STRÅLEBEHANDLING VED LUNGE KRÆFT DOLG s Radioterapigruppes Rekommandationer for Udførelse af STRÅLEBEHANDLING VED LUNGE KRÆFT 2014 Udarbejdet af Formand for DOLG s Radioterapiudvalg Olfred Hansen, læge. Jon Andersen, læge; Patrik Andersson,

Læs mere

Dansk Lever Galdevejscancer Database (DLGCD) Årsrapport 2013/2014

Dansk Lever Galdevejscancer Database (DLGCD) Årsrapport 2013/2014 Dansk Lever Galdevejscancer Database (DLGCD) Årsrapport 2013/2014 Årsrapporten dækker perioden: 1. oktober 2013 30. september 2014 Hvorfra udgår rapporten Rapportens analyser og epidemiologisk kommentering

Læs mere

Smear tagning Færdighedstræning, Medicin, Kandidat, SDU Læringsmål

Smear tagning Færdighedstræning, Medicin, Kandidat, SDU Læringsmål Smear tagning Færdighedstræning, Medicin, Kandidat, SDU Læringsmål Den studerende kan efter endt undervisning kunne: Selvstændigt beskrive og udføre en smear-tagning i den rigtige rækkefølge Selvstændigt

Læs mere

Knogleskørhed og prostatakræft

Knogleskørhed og prostatakræft Mads Hvid Poulsen, Læge, Ph.d. Knogleskørhed og prostatakræft Urinvejskirurgisk forskningsenhed, Urologisk Afdeling, Odense Universitets Hospital Folderen er udarbejdet på baggrund af eksisterende litteratur

Læs mere

Dansk Esophagus-, Cardia- og Ventrikelkarcinomdatabase

Dansk Esophagus-, Cardia- og Ventrikelkarcinomdatabase Dansk Esophagus-, Cardia- og Ventrikelkarcinomdatabase Landsdækkende database for patienter med kræft i spiserør, mavemund og mavesæk Årsrapport 2012 (Perioden 1. januar - 31. december 2012) Endelig udgave

Læs mere

ALT OM SMERTER. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM SMERTER. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM SMERTER www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Smerter er beskrevet som en ubehagelig sensorisk og følelsesmæssig oplevelse, der er forbundet med en skadelig stimulus. Smerter

Læs mere

akut myeloid leukæmi Børnecancerfonden informerer

akut myeloid leukæmi Børnecancerfonden informerer akut myeloid leukæmi i AML (akut myeloid leukæmi) 3 Biologi Ved leukæmi fortrænges den normale knoglemarv af de syge celler, som vokser uhæmmet, og som følge heraf kommer der tegn på knoglemarvssvigt.

Læs mere

WHIPLASH - PISKESMÆLD

WHIPLASH - PISKESMÆLD WHIPLASH - PISKESMÆLD Lars Uhrenholt lektor, ph.d., kiropraktor lu@retsmedicin.au.dk FOLKETINGETS SUNDHEDS-OG FOREBYGGELSESUDVALG - høring om funktionelle lidelser 19. marts 2014 EMNER Diagnosen placering

Læs mere

Dagsorden. Knæet; anatomi, palpation og muskelfremkaldelse. Knæleddet. Knæleddet 7/8/14. Københavns Massageuddannelse

Dagsorden. Knæet; anatomi, palpation og muskelfremkaldelse. Knæleddet. Knæleddet 7/8/14. Københavns Massageuddannelse Dagsorden Knæet; anatomi, palpation og muskelfremkaldelse Københavns Massageuddannelse : Art. Genus Gennemgang af lårets muskulatur Udspring, hæfte og funktion Muskelfremkaldelse PAUSE Knæskader Praktisk

Læs mere

Indikatorberegning for Dansk Lever Galdevejscancer Database (DLGCD) Tabellerne relaterer sig til Forløbsalgoritme for Lever og galdevejscancer :

Indikatorberegning for Dansk Lever Galdevejscancer Database (DLGCD) Tabellerne relaterer sig til Forløbsalgoritme for Lever og galdevejscancer : Indikatorberegning for Dansk Lever Galdevejscancer Database (DLGCD) Tabne relaterer sig til Forløbsalgoritme for Lever og galdevejscancer : INDIKATOR Udredning I: Andel af patientforløb som er færdigudredt

Læs mere

Human papilloma virus (HPV) vaccination udover det danske vaccinationsprogram

Human papilloma virus (HPV) vaccination udover det danske vaccinationsprogram 1 Human papilloma virus (HPV) vaccination udover det danske vaccinationsprogram Titel Human papilloma virus (HPV) vaccination udover det danske vaccinationsprogram Forfattere: Navn: Stilling: Arbejdssted:

Læs mere

WHIPLASH - PISKESMÆLD

WHIPLASH - PISKESMÆLD Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 324 Offentligt WHIPLASH - PISKESMÆLD Lars Uhrenholt lektor, ph.d., kiropraktor lu@retsmedicin.au.dk FOLKETINGETS SUNDHEDS- OG FOREBYGGELSESUDVALG

Læs mere

Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer.

Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer. Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer. Projektet inkluderer gravide med en, eller flere af følgende graviditetskomplikationer: Gravide med aktuelle- eller øget risiko for hypertensive

Læs mere