Forsinket tanderuption i det permanente tandsæt

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forsinket tanderuption i det permanente tandsæt"

Transkript

1 Forsinket tanderuption i det permanente tandsæt Hvordan diagnosticerer vi det i praksis? Og hvordan håndterer vi det? Et systematisk litteraturstudie med to kasuistikker. Forfattere: Anita Skjødt og Marianne Selsmark Vejleder: Professor Sven Kreiborg, Pædodonti og Klinisk Genetik, Odontologisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 1

2 Indholdsfortegnelse: Abstract side 3 Normal tanderuption side 4 Definition side 4 Teorier og mekanismer side 4 Eruptionsstadier side 5 Eruptionshastighed side 7 Frembrudstidspunkter side 8 Forsinket tanderuption side 9 Definitioner side 9 Ætiologi side 10 Klassifikation side 11 Lokale årsager til forsinket eruption side 12 Generelle årsager til forsinket eruption side 15 Behandlingsmuligheder side 22 Kasuistikker side 22 Sammenfatning side 26 Opmærksomhedspunkter side 27 Referenceliste side 28 2

3 Abstract Baggrund: Som børnetandlæger i det offentlige regi står vi til tider med udfordringer omkring det enkelte barns dentition. Er tanderuptionen svarende til den dentale alder? Kan vi som børnetandlæger spotte de forsinkede eruptioner? Og kan vi iværksætte den rigtige behandling på det rigtige tidspunkt? Formål: At give baggrundsviden omkring teorier og mekanismer ved tanderuption og at udarbejde nogle opmærksomhedspunkter omkring normal og forsinket tanderuption, således at det i praksis vil kunne hjælpe til at stille en rettidig diagnose og iværksætte den nødvendige behandling. Materiale og metode: Der er foretaget en systematisk litteratursøgning i databaserne Pubmed og Cochrane samt anvendt udleveret kursusmateriale; endelig er der udfærdiget to kasuistikker, der beskriver forsinket tanderuption i det permanente tandsæt. Mht. Søgningen i databaserne så var inklusionskriterierne, at artiklerne skulle omhandle teorier og mekanismer ifm. normal tanderuption - og lokale eller generelle årsager til forsinket eruption. Resultat: Den systematiske litteratursøgning udmundede i 16 artikler, der omhandler teorier og mekanismer omkring normal og forsinket tanderuption. Som sidste frasortering skulle artiklerne ikke omhandle specifikke behandlinger af lokale eller generelle årsager til forsinket eruption. Konklusion: Der synes at være en overordnet god forståelse af de faktuelle årsager til normal eruption såvel som forsinket eruption, men der mangler stadig viden om de molekylære mediatorer for eruption for klinisk at kunne optimere behandlingerne til individuelle diagnoser. De to kasuistikker (to brødre) havde ikke nogen specifik genetisk diagnose; hvis man havde kendt den genetiske årsag til den forsinkede eruption, havde man måske have kunnet iværksætte behandlingen på et tidligere tidspunkt og derved måske have sparet familien for mange undersøgelser og et langvarigt behandlingsforløb. I dag kan man i POSSUM-Databasen (en dysmorphology database med flere misdannelser, teratogene, kromosale, skelettale syndromer og deres billeder til læring og diagnoser) indhente viden om 180 diagnosticerede syndromer med forsinket eruption (Kreiborg S. DKTE kursusmateriale 2012). 3

4 Normal tanderuption Definition Tanderuption defineres som bevægelsen af en tand fra dens udvikling i kæben til dens funktionelle position i den orale kavitet (Ten Cate 1989; Koch & Kreiborg 2009). Processen fortsætter indtil tænderne møder antagonisterne i den modsatte kæbe. Væksten af kæben vil fortsætte til voksen alder, hvilket medfører, at tænderne i denne periode vil bevæge sig vertikalt, mesialt og transversalt (Marks et al. 1997; Koch & Kreiborg 2009). Teorier og mekanismer Der har været fremsat mange teorier om tænders eruption, og disse involverer næsten alt væv i - eller omkring den erupterende tand. De teorier, der har der har fået størst opmærksomhed, vedrører: alveolær knogleremodellering, tand- og roddannelse og parodontal ligamentets indflydelse på tændernes eruption (Marks et.al.1997; Koch & Kreiborg 2009). Alveolær knogleremodellering Den alveolære proces dannes i hver kæbedel under tandudviklingen og er mindre udviklet, der hvor de primære - eller permanente tænder ikke dannes. Alveolær knoglevækst involverer turnover (resorption og apposition) (Brodie 1934; Weinmann 1941), der er nødvendig for, og sker samtidig med, tanderuptionen. Nyere undersøgelser viser, at knogleresorption og -apposition er centreret omkring den erupterende tand, og disse metaboliske hændelser er afhængig af den nærliggende dentalfollikel. Det har ledt til den konklusion, at tanderuption er en lokal, bilateral symmetrisk hændelse i den alveolære knogle, som er reguleret af dentalfolliklen, i hvert fald i de tidlige eruptionsstadier (Cahill 1974; Cahill & Marks 1980; Marks 1983; Marks & Cahill 1987; Marks et al. 1997, Koch & Kreiborg 2009). Forud for eruptionen, sker en invasion af mononukleare celler i den koronale del af folliklen med en samtidig øgning af osteoklastaktiviteten i den alveolære knogle. Disse mononukleare celler, som er forstadier til osteoklaster, fusionere og danner osteoklasterne, som er nødvendige for den fortsatte resorption af knogle til skabelse af eruptionsvejen. Samtidig dannes knogle apikalt for tanden (Marks & Schroeder 1996; Koch & Kreiborg 2009;) Rodelongation Da roden dannes samtidig med eruptionen, har man i lang tid antaget, at kraften fra roddannelsen 4

5 var ansvarlig for eruptionen. Men da rodløse tænder også erupterer (Herzberg & Schouer 1941; Barfod et al. 1984; Andreasen 1994) kan man som sådan ikke sige, at roddannelsen er nødvendig for tanderuption. Roddannelsen kan måske accelerere drivkraften af eruptionen. Rodens vækst starter lige før den aktive eruption, idet tanden bliver ført igennem eruptionsbanen bl.a. ved knogleapposition apikalt for tandkronen, hvilket nemmest ses i furkaturområdet på tænder med flere rødder (Marks et al. 1997). Roddannelse kan derfor opfattes som en konsekvens af tanderuption og ikke som en årsag til tanderuption (Marks et al. 1997; Koch & Kreiborg 2009). Parodontalligamentet (PDL) Dannelse og fornyelse af PDL er associeret med tænder i en begrænset periode af væksten, og tilstedeværelsen af PDL er ikke i sig selv en garanti for eruption. I osteopetrotiske mutationer er et PDL tilstede, men tænderne bryder ikke frem. Derfor kan PDL ikke være afgørende for tandfrembrud hos mennesket (Herzberg & Schour 1941; Andreasen 1994; Koch & Kreiborg 2009). Under knogle- og roddannelse bevæger den erupterende tand sig igennem det orale epitel og op til dens position i okklusalplanet. I den sidste del af eruptionen, dvs. i den sidste del af den mucosale fase, dannes og reorganiseres PDL i takt med eruptionen. PDL bidrager hermed til stabilitet ved funktion af tanden, men ikke direkte til eruptionen. Fejl i PDL kan dog medføre forstyrrelser i eruptionen, som det omtales senere i rapporten under overskriften Forsinket eruption. Konklusionen ser derfor ud til at være at: Eruptionsmekanismerne er bundet til dentalfolliklen og er relateret til osteoklastaktivitet langs den koronale del af folliklen, kombineret med knogleapposition i den apikale del af folliklen. Siden den alveolære knogle, PDL og rodcementen alle er derivater af dentalfolliklen, kan disse væv måske være styrende faktorer i de senere stadier af tanderuptionen (Marks 1997). Eruptionsstadier Tanderuption er inddelt i det præ-eruptive stadie, det intra-osseøse stadie, det mucosale penetrationsstadie samt det præ- og det post-okklusale stadie (se Fig. 1). Det præ-eruptive stadie Her dannes tandens krone, og tandens position i kæben er relativ stabil. Den præeruptive stadie varer omkring 3-4 år for de fleste permanente tænder (Koch & Kreiborg 2009). 5

6 Det intra-osseøse stadie Tandens rejse begynder i det intra-osseøse stadie, når roden begynder at dannes. Tanden skal gennem knogle og for nogle tænders vedkommende også gennem områder, der indeholder den primære dentition, for derefter at slutte lige før mucosal penetration (Marks et al. 1997; Koch & Kreiborg 2009). Udfordringen for tandens eruption i dette stadie er at komme væk fra den knogle, der omgiver kronen og omdirigere væksten af den alveolære knogle, så den støtter en udvikling af roden. Dette kræver knogleresorption koronalt og senere apposition af knoglen apikalt for den erupterende tand (Marks et al. 1997; Koch & Kreiborg 2009). Tandens eruptionstid i det intra-osseøse stadie er imellem 2,5 til 6,5 år; kortest for M1 og længst for C. Der er ingen signifikant kønsforskel. Afstanden, som tanden skal bevæge sig i det intra-osseøse stadie, er mellem 5 og 20 mm; kortest for M1 og længst for C. I dette stadie bevæger tanden sig med en hastighed på ca. 0,01mm om dagen, hvorimod eruptionshastigheden øges med en faktor 10, til 0,1mm/dag, i det præ-okklusale stadie, efter mukusal penetration (Koch & Kreiborg 2009; Kreiborg S. DKTE kursusmateriale 2012). Fig. 1. Eruptionsstadier (efter Marks et al. 1997) Mucosale stadie Lige efter cusperne når alveolekammen er dannelsen af eruptionsvejen færdig, og det er nu eruptionshastigheden øges (Marks et al ). Så snart den erupterende tand rammer det orale epitel, sker der en fusion af emaljeepitelet og det orale epitel (Demisch & Wartman 1956; Garn et al. 1965). Eruptionen til det okklusale plan akkompagneres af rodens vækst, samt knogledannelse i 6

7 bunden af krypten, og/eller alveolekammen og interradikulære septa (Marks et al. 1997). Dette opstår når 1/2 til ¾ af roden er dannet; og bør ske senest i stadie G ifølge Demirjian s diagram (Marks et al. 1997; Kreiborg S. DKTE kursusmateriale 2012) (se Fig. 2). Fig. 2. Demirjian s diagram for vurdering af tandudvikling. Post-okklusale stadie Når det okklusale plan er nået, sænkes eruptionshastigheden dramatisk og fortsætter med en meget langsom, men formentlig livslang, eruption af tænderne (Carlson 1944; Darling et al. 1975, 1976; Koch & Kreiborg 2009; Kreiborg S. DKTE kursusmateriale 2012). Omfanget og hastigheden af tændernes bevægelse er afhængig af omfang, hastighed og retning af kæbens vækst. Ved tab af en tands antagonist øges eruptionens hastighed, især i overkæben. Man mener, det sker ved apposition af apikal cement og ekstrusive bevægelser af tanden. (Anneroth & Ericsson 1967; Compagnon & Woda 1991). Eruptionshastighed Studier omkring tanderuption hos mennesker viser, som nævnt, at hastigheden af den intraosseøse eruption er meget mindre end efter mucosal penetration (Koch & Kreiborg 2009). Hastigheden af tanderuption har flere karakteristika: 7

8 1. Selve eruptionen skal producere en vis hastighed for, at tanden skal nå sin funktionelle position inden for en bestemt tid. Langvarige forsinkelser kan forhindre eruption og nogle gange resultere i ankylose af tanden (Marks et al. 1997). 2. Eruptionshastigheden er ikke uniform. Erupterende tænder bevæger sig med forskellige hastigheder på forskellige tidspunkter af processen (Marks et al. 1997). Initialt er eruptionen langsom inde i knoglen. Efter penetration øges hastigheden, for igen at blive langsommere, når tanden når okklusalplanet. Disse skift i hastigheden ses også i roddannelsen, der er hurtig først, bliver langsommere når det apikale foramen snævrer ind og er meget langsom efter dette (Marks et al. 1997). Det indebærer, at knogleresorption og apposition, ligesom rodens vækst, varierer i hastighed, afhængig af eruptionsstadiet. Livslang eruption kompenserer for slid på cusperne og medvirker til at vedligeholde den vertikale dimension (Marks et al. 1997). Frembrudstidspukter Hvis man ser på den primære dentition, er der ingen signifikant forskel på tidspunktet for normal tanderuption hos hhv. drenge og piger. I den permanente dentition har piger derimod en signifikant tidligere eruption end drenge (omkring 6 måneder)(andreasen 1997; Kreiborg S. DKTE kursusmateriale 2012)(se Fig. 3). Fig. 3. Gennemsnitlige frembrudstider for de permanente tænder hos danske drenge og piger (baseret på data fra Helm & Seidler 1974). 8

9 Fig. 3 viser, at der er en svag sammenhæng mellem tanderuption og kronologisk alder. Der er ligeledes en svag sammenhæng mellem tanderuption og skeletal alder. Men der er en stærk sammenhæng mellem tanderuption og dental modenhed (Kreiborg S. DKTE kursusmateriale 2012). Der er generelt symmetri i tændernes frembrud såvel som for det individuelle stadie af tandudvikling på hhv. venstre og højre side. For det permanente tandsæt kan man forvente, at homologe tænder bryder frem næsten samtidig. Det skulle gerne ske inden for en måned og sjældent mere en fire måneder (Haavikko 1970). Forsinket tanderuption Eruption af de permanente tænder er en kompliceret genetisk bestemt proces, hvorved tanden bevæger sig på et forudbestemt tidspunkt, og i en forudbestemt retning, indtil den møder antagonisten i okklusalplanet. Denne rejse, som for nogen tænder kan være flere centimeter, kan have mange forhindringer, såsom den spongeøse og kortikale knogle, rødder på mælketænder, samt andre tandanlæg med hver deres individuelle eruptionsmønster. Samtidig vokser maxillen og mandiblen i alle tre planer (Bjørk & Skieller 1972, 1975). Når man tager denne komplicerede proces i betragtning, kan det derfor ikke overraske, at der kan opstå problemer undervejs, som kan føre til forsinket eller standset eruption. Definitioner Når en tand bryder frem i mundhulen signifikant senere end de etablerede normer mht. køn og etnisk baggrund, betragtes det som forsinket eruption. Klinisk vil forsinket eruption vise sig ved at: 1) Den normale eruptionstid er overskredet. 2) En tand mangler i tandrækken og viser ingen tegn på eruption. 3) Den ikke-erupterede tand er fuldt roddannet, eller 4) den kontralaterale tand har været fuldt erupteret i mindst 6 måneder. Der skelnes mellem forsinket eruption og standset eruption. Når en tand bryder frem på et tidspunkt senere end den gennemsnittelige frembrudstid plus to standard deviationer, betegnes det som en forsinket eruption. Impaktion eller retention er begge tegn på standset eruption, hvor flere efter hinanden følgende røntgenundersøgelser ikke viser tegn på bevægelse af tanden. Impaktion er defineret som ophør af tandfrembrud pga. en klinisk eller radiologisk synlige fysiologisk barrierer, eller pga. fejllejring af tanden. Primær retention er defineret som ophør i tandfrembrud af en normal lejret og normal udviklet tand før den gennembryder gingiva, uden synlig fysisk hindring, når tanden er forsinket mere end 9

10 to år (Raghoebar et al.1991). Sekundær retention er defineret som ophør i tandfrembrud efter gennembrud af gingiva, uden synlig fysisk barrierer eller ektopisk lejring af tanden (Raghoebar et al.1989). Andre betegnelser for sekundær retention er halv-retention, re-impaktion, re-inklusion og ankylose. Ætiologi Standset eruption kan ske i hvilket som helst af de tidligere nævnte eruptionsstadier. Ifølge Andreasen (1997) er der tre hovedoversager til standset eruption: 1) Ektopisk lejret tandkim, 2) forhindringer i eruptionsvejen, og 3) svigt i eruptionsmekanismen som følge af follikel-defekt eller PDL- defekt, svarende til hvilket eruptionstadie tanden befinder sig i. Ektopisk lejret tandkim og forhindringer i eruptionsvejen kan føre til impaktion; hvor svigt i eruptionsmekanismen kan føre til primær eller sekundær retention. Typiske årsager til impaktion er overtallige tænder, odontomer, cyster og pladsmangel ved tandkim eller erupterende tænder. Ætiologien bag primær retention er sandsynligvis en defekt follikel, hvor initiering af knoglemetabolismen, dvs. osteoklastfunktionen, og hermed resorption af eruptionsbanen, mislykkedes (Oliver et al. 1986; Marks & Schroeder 1996). Primær retention ses i syndromer med fejl i osteoklastfunktionen og hermed eruptionsmekanismen (Andreasen 1997). Ætiologien bag sekundær retention er sandsynligvis ankylose. Et studie af Raghoebar et al. (1991) viste histologisk, at alle permanente molarer med sekundær retention havde områder med ankylose. Der er foreslået mange årsager til ankylose. Af disse kan nævnes forstyrrelser i udviklingen af PDL pga. en nedarvet faktor (Bosker et al. 1978), hypercementose (Hummerfelt & Reitan 1966) og en forstyrret metabolisme (Biederman 1962); infektion langs nervebanen med herpes zoster (Smith et al. 1984) eller fåresyge (Bang et al. 1995) er også beskrevet som mulige årsager. Selvom de fleste forstyrrelser i tandfrembrud i det permanente tandsæt skyldes lokale årsager (Ritzau 1997), spiller systemiske faktorer, som visse endokrinopatier og genetiske sygdomme også ind (Andreasen 1997). Genetiske sygdomme, der medføre forstyrret tandfrembrud, kan skyldes: 1) fejl i tandfolliklen som ved amelogenesis imperfecta og ektodermal dysplasi, 2) fejl i knoglemetabolismen eller osteoklastaktivitet som ved cleidokraniel dysplasi og osteopetrosis, 3) 10

11 obstruktioner af eruptionsbanen som ved overtallige tænder ved cleidokraniel dysplasi, eller en fortykkede gingival mukosa som ved mucopolysaccharidose, eller 4) pladsmangel i kæberne pga. nedsat vækst (Andreasen 1997). Ifølge case reports vedr. herpes zoster og fåresygeinfektioner, er en spredning af virus langs nervebanen en mulighed, med efterfølgende destruktion af de tandanlæg, der innerveres af disse nerver. Altså er nerverne en mulig sti for spredning. Kjær (1988) og Jakobsen et al. (1991) har foreslået, at der er en sammenhæng mellem tanddannelse og nervevæv, og forstyrrelser i n. nasopalatinus, n. maxillaris eller n. alveolaris inferior kan føre til forstyrrelser i tandudvikling, samt forstyrrelser i frembrud, pga. ødelæggelsen af dele af tandfolliklen eller PDL. I samme region vil man derfor kunne observere både forstyrrelser i eruption, såsom ektopi og retention, misdannede tænder og manglende anlæg. Det er blevet foreslået, at der ved en virusinfektion langs nervebanen, som ved feks. fåresyge, sker en midlertidig demyelinisering af nerven, og hermed en reduceret aktivitet ved nervetrådene omkring tandanlægget. Dette virusangreb på dentitionen er blevet antaget at kunne medføre en midlertidig forsinkelse i tandudvikling og eruption, som kan sammenlignes med den fra litteraturen velkendte midlertidig tab af hørelse som også ses ved denne sygdom (Bang et al. 1995). Klassifikation af forsinket eruption Forsinket eruption kan som tidligere nævnt, efter ætiologien, klassificeres som generel eller lokal. De fleste forstyrrelser i frembrud har dog en lokal årsag. Lokale fysiske årsager: Pladsmangel Ektopisk lejring Malposition Overtallige tænder, odontomer, mesiodens Cyster Følger af traume Ankylose Gingival fibromatosis Generelle årsager: Kroniske sygdomme Genetiske årsager og kromosom fejl Endokrine lidelser Syndromer 11

12 Lokale årsager til forsinket eruption Lokale faktorer som tidlig ekstraktion af primære molarer, samt inflammation og endodontisk behandling af disse, kan medføre deceleration i frembrud af den permanent efterfølger. Derudover vil der i det følgende blive beskrevet andre lokale årsager til forsinket eruption samt deres diagnostik, følgetilstande og behandling. Pladsmangel En af de vigtigste lokale faktorer ifm. forsinket frembrud er pladsmangel i kæberne, eller pladsmangel omkring tandanlæg og tænder i eruption. Dette medfører ofte impaktion eller ektopisk frembrud (Koch et al. 2009). Ektopi I vores arbejde med børn i skolealderen, er en rettidig diagnosticering af ektopisk lejrede tænder, især af ektopisk lejrede hjørnetænder i overkæben, påkrævet. Et CT- studie udført af Ericson & Kurol (2000) viste, at der fandtes rodresorptioner på fortænder hos 48 % af børn med ektopiske hjørnetænder, i nogle tilfælde så tidligt som i 9-års alderen. Det er derfor uhyre vigtigt, at disse hjørnetænder bliver diagnosticeret tidligt. Desværre er ætiologien bag ektopi ukendt, men genetiske faktorer spiller givetvis en rolle. Ektopi af overkæbens hjørnetand er imidlertid formentlig multifaktoriel. Mulige årsager kan være pladsmangel i overkæben, den lange eruptionsvej, det sene frembrudstidspunkt, og abnorme eller manglende laterale incisiver. Ved ektopiske hjørnetænder ses palatinal impaktion i 85 % og labial impaktion i 15 % af tilfældene (Ericson & Kurol 2000). Der er en signifikant sammenhæng mellem ektopi af den første permanente molar og ektopi af hjørnetanden i overkæben. En ektopisk første molar kan derfor være et forvarsel om en ektopi af hjørnetanden (Becktor et al. 2005). Ektopi af disse tænder ses oftere hos søskende, hvilke tyder på en vis arvelighed. Et studie af Kjær (1995) viste, at agenesi, malformerede tænder og forstyrret eruption er forbundet med et øget risiko for rodresorption. Tandfolliklen, emalje, cement, og PDL er alle ektodermalt deriverede. En biologisk/genetisk dysfunktion af ektoderm kan derfor antages at give et svagt PDL med øget risiko for rodresorption. Tilstedeværelsen af korte eller gracile rødder, taurodonti, invaginationer, agenesi samt forstyrret frembrud kunne derfor være et forvarsel om formindsket resistens af PDL med forøget risiko for rodresorptioner. Persistens af den primær hjørnetand samt kipning af lateralen kan være tegn på ektopi af 12

13 hjørnetanden. Man bør rutinemæssigt palpere facialt og palatinalt udfor hjørnetanden, når barnet er omkring 9 år gammelt. Ved mistanke om ektopi, bør der optages enorale røntgen med forskellige vinkler, for at vurdere den nøjagtige placering af hjørnetanden samt for at vurdere risikoen for resorption af nabotænder. Behandlingen af en ektopisk hjørnetand i overkæben med øget risiko for resorption af nabotænder vil almindeligvis være at ændre dennes eruptionsretning ved at fjerne mælkehjørnetanden. Hvis der er tilstrækkelig plads, vil der oftest være en god respons. I nogle tilfælde vil en blotlæggelse af tanden, med eller uden ortodontisk nedføring, dog være nødvendigt for at få den ektopiske tand på rette vej. Ektopi af den centrale incisiv kan være en følge af et traume på den tilsvarende mælketand, eller tilstedeværelse af et odontom eller en overtallig tand. Efter fjernelse af evt. forhindringer, og blotlægning af tanden, vil tanden hyppigt kunne eruptere spontant til dens rette position i tandrækken. Pladsmangel i tandbuerne kan desuden medføre ektopisk lejring af anden præmolar. Malposition (se Fig. 4) Præmolarer og hjørnetænder kan være mere eller mindre horisontalt lejrede og kan dermed blive impakterede. Dette kan også medføre forstyrrelser i frembrud eller forårsage resorptioner af de omkringliggende tænder. Således kan en tredje molar i malposition ofte forhindre frembruddet af en anden molar; og vandret lejrede hjørnetænder og præmolarer kan resorbere nabotænder. Den mest almindelige behandling er kirurgisk fjernelse (Koch et al. 2009). Fig. 4. Malpositioner (transposition) i regio +3,4, 13

14 Overtallige tænder, mesiodens og odontomer (se Fig. 5) Overtallige tænder, mesiodens og odontomer kan alle være forhindringer i frembrud af permanente tænder. Rettidig diagnose og efterfølgende fjernelse af disse forhindringer vil ofte medføre spontan eruption (Koch et al. 2009). Fig. 5. Overtallig tand regio +7 Følger af traume Intrusion af primære incisiver som følge af traume, kan medføre emaljeforandringer eller dilaceration af den permanente efterfølger. Der kan ske alvorlig forstyrrelser i frembruddet, eller slet ingen frembrud af sådanne incisiver, og den eneste udvej kan i visse tilfælde være kirurgisk fjernelse (Koch et al. 2009). Ankylose (se Fig. 6) Reimplantation af en eksartikuleret tand eller et andet alvorligt traume, typisk på fortænder, kan medføre skader på PDL, efterfulgt af ankylose og sekundær retention. På alle sekundært retinerede molarer ses områder med ankylose. Ætiologien er stadig ukendt, men som skrevet tidligere, er flere årsager foreslået; som forstyrrelser i PDL, hypercementose og virale infektioner langs nervetråde. Her henvises til afsnittet omkring ætiologi. Som en følge af ankylose vil alveolarknoglen omkring den retinerede tand ophøre med at vokse, og den ankyloseret tand vil blive mere og mere begravet i knoglen. Klinisk vil ikke alle ankyloserede tænder have en metallisk perkussionslyd eller vise et oblitereret PDL på røntgenbilledet. Infraokklusion er derfor det mest pålidelig tegn på sekundær retention og ankylose. Forsøg på at ekstrudere tanden ortodontisk vil oftest mislykkes. Den eneste behandling af permanente tænder i udtalt infraposition pga. ankylose vil være fjernelse (Koch et al. 2009). Det er dog vigtigt at følge 14

15 incisiver, som viser tegn på infraposition, således at en rettidig stillingtagen kan tages omkring en evt. dekoronering. Dette vil bevare knoglen omkring den pågældende rod, fremme den fortsatte vertikale knoglevækst i området og hermed resultere i et meget mere gunstigt udgangspunkt for senere implantat/protetisk behandling. Fig. 6. Ankylose af -6. Cyster Cyster, især folliculære cyster omkring ikke-frembrudte tænder, kan displacere tandanlæg og hermed forstyrre tandfrembrud. Hos børn er det vigtigt, at man ikke forsøger at fjerne disse cyster, som kan være ret store, da dette kan skade nabotænder og tandanlæg. I stedet anbefales det ved disse store cyster, at lette trykket ved at indlægge en obturator efterfulgt af skylning med saltvand. Disse vil hurtigt blive mindre og blive substitueret med knogle. Ofte vil de displacerede tænder spontant finde deres normale position i tandbuen (Koch et al. 2009). Gingival fibromatosis Gingival fibromatosis kan forekomme isoleret eller som del af et syndrom. Tænderne kan være begravede i den kraftige hyperplastiske gingiva, og frembrud gennem denne kan være vanskelig. Dog ses også forsinket eruption gennem nonpatologisk fibrøs gingiva eller et hyperplastisk frenulum (Koch et al. 2009). Generelle årsager til forsinket eruption En positiv sammenhæng mellem højde, vægt og klinisk frembrud af tænder er påvist i flere studier. Et norsk studie af Toverud (1956) viste desuden en sammenhæng mellem insufficient ernæring under anden verdenskrig og årene derefter og forsinket eruption. 15

16 Da forsinket frembrud af tænder, ligesom normalt tandfrembrud, formentligt er overvejende genetisk bestemt, ses i visse familier et generelt forsinket frembrud. Som nævnt tidligere er den normale eruptionsproces formentligt en genetisk styret, almindeligvis meget præcis proces, som fører til rettidigt tandfrembrud. Når der sker genetiske og metaboliske ændringer, vil der ske forstyrrelser i tandfrembruddet, som spænder lige fra forsinket frembrud, til retention af tanden. Stadierne i tandfrembrud er, lige fra dannelsen af tandkimen til den endelige penetration igennem den gingival mukosa, en kompliceret proces. Dette indebærer, at genetiske, metaboliske og lokale forstyrrelser kan påvirke tanderuption på mange fronter (Sauk 1988; Andreasen 1994; Kurol 1994). De generelle årsager til forstyrret eruption kan, som tidligere nævnt, efter ætiologien inddeles i grupper. Disse vil blive beskrevet i det følgende. Kroniske sygdomme Generelt vil børn med kroniske sygdomme vise forsinkelse både i fysisk udvikling og i tandudvikling, og vil hermed også vise forsinkelse i tandfrembud. Endokrine lidelser Ritzau et al. har i bogen Textbook and Color Atlas of Tooth Impaction fra 1997, beskrevet sammenhængen mellem forsinket eruption og endokrinopatier. Normal endokrin funktion er vitalt i alle aspekter af vækst og udvikling. Endokrine lidelser vil medføre metaboliske forstyrrelser, men hos børn vil man med den samme endokrine lidelse også kunne se fysiske udviklingsforstyrrelser. Det er sandsynligt, at enhver endokrin insufficiens, som medfører forsinket fysisk udvikling, også vil medføre forsinket tandudvikling. Der er ingen særlig dental anomali, som synes at være patognomisk for en bestemt endokrin lidelse. Således vil hypopituitarisme, hypothyroidisme, hyperparathyroidisme og pseudehypoparathyroidisme alle medføre nedsat vækst og forsinket tandudvikling. Ved disse lidelser vil forsinket tandudvikling, mangel på vækst i kæberne samt mangel på metabolisme i knoglen medføre begrænset plads til eruption og ofte til impaktion af tænder. Kromosomfejl og syndromer Ifølge Kreiborg (2012) og som tidligere nævnt Ritzau et al. (1997) kan genetisk betinget forsinket tanderuption deles op i retention pga. 1) forstyrrelser i tandfolliklen, 2) forstyrrelser i 16

17 knoglemetabolismen, 3) forstyrrelser i den orale mukosa, 4) impaktion som følge af genetisk deriverede forhindringer som overtallige tænder, cyster og patogen intraossiøs væv, og 5) af idiopatiske grunde. Mange syndromer, især dem med forstyrret knoglemetabolisme og hermed dysplasi af skelettet, viser alvorlig forsinket eller standset tandfrembrud. Der er omkring 180 syndromer, der kan medføre forsinket frembrud. Ætiologien bag forsinket eruption ifm. syndromer kan være forstyrrelser i tanddannelsen, forstyrrelser i knoglen som nedsat vækst eller af dennes metabolisme, anomalier i den oral mukosa eller forhindringer i eruptionsvejen. Ifm. flere syndromer ses op til flere årsager til forsinket eller standset eruption. I det efterfølgende vil der være en kort gennemgang af nogle enkelte syndromer, hvor ætiologien bag den forstyrrede eruption vil blive belyst; samt diagnose, følgetilstande og behandling. Amelogenesis imperfecta (AI) Det primære fokus er fejl i differentiering og udvikling af emaljeepitelet. Dette giver ikke kun forstyrrelser i emaljen, men også i eruption, pga. den rolle som dette emaljeepitel spiller i denne proces. Således er forstyrrelser i eruption sandsynligvis relateret til fejl i det reducerede emaljeepitel. Denne lidelse, som synes at være en genetisk bestemt emalje-, krone- og follikeldefekt, er i de fleste tilfælde nedarvet autosomalt dominant. AI kan imidlertid også være autosomalt recessivt nedarvet og i ca. 5 % af tilfælde nedarves sygdommen ved X-bunden arvegang. Der foreligger ikke et systematisk, odontologisk behandlingsprogram for AI patienter med retinerede tænder. Ektodermal dysplasi (ED) ED er en arvelig lidelse med en arvegang, som kan være autosomalt dominant, recessiv eller X- bunden. Den er forbundet med anormal udvikling af ektodermal deriverede organer som tænder, negle, hår, hud, dele af øjet og øre samt kirtler. Hypodonti af primære og permanente tænder er det hyppigst rapporterede orale fund. Agenesi og manifest anormal udvikling af tandmorfologi ses ofte. Denne afvigelse i tanddannelsen, dvs. fejl i folliklen, er også årsagen til en forsinket eruption (Kreiborg S. DKTE kursusmateriale 2012). Fravær af tandkim medfører hypoplastisk alveolarknogle, som igen medfører en reduceret vertikal dimension i over- og underkæbe. Behandling af disse patienter er en udfordring for både kirurger, protetikere, ortodontister og pædodontister, især i tilfælde med kun få eller ingen tandanlæg, og i små hypoplastiske kæber. Her vil en behandling 17

18 med implantater især være en stor udfordring. Aftagelige del- eller helproteser er ofte en acceptabel behandling af børn, som vil forbedre deres funktion, tale, udseende og hermed også deres psykosociale situation (Hekmatfar et al 2012). Syndromer relateret til Mucopolysaccharidosis (MPS) Mucopolysaccharidosis (MPS) er en familie af arvelige metaboliske sygdomme, som skyldes en mangel på forskellige lysosomale enzymer, hvis funktion er at nedbryde mucopolysaccharider. Alle MPS nedarves autosomalt recessitivt, bortset fra Hunters syndrom, som har en X-bunden arvegang. Årsagen til forsinket eller helt standset eruption er en fortykket gingival slimhinde med aflejringer af monopolysaccharider og follikulær cyster i forbindelse med retinerede tænder med akkumulering af monopolysaccharider i den hypoplastiske follikel (Kreiborg S. DKTE kursusmateriale 2012). Radiologisk vil et typisk fund være impakterede og displacerede molarer med store follikulær cyster. En urinprøve vil vise forhøjet dermatan og heparan sulfat og formindsket alfa-l-iduronidase. Som behandling er der foreslået blotlægning af de implicerede tænder, men der foreligger endnu ikke nogen systematisk evaluering af denne behandlingsform mht. spontan eruption af de afficerede tænder. (Ritzau et al. 1997). Osteopetrosis Osteopetrosis er en arvelig sygdom, hvor der ses en tæt knoglestruktur, dvs. den kortikale og spongeøse knogle er svære at adskille fra hinanden på røntgenbilleder. Ætiologien synes at være en fejl i osteoklastfunktionen, som medfører at knogleremodellering bliver umuliggjort. Hermed ses forstyrrelser i knoglevækst, risiko for osteomyelitis, samt undertrykkelse af knoglemarv som fører til anæmi. Osteopetrosis kan variere fra den alvorlige autosomalt recessive osteopetrosis, som bliver diagnosticeret kort efter fødsel, til de mere milde autosomalt dominante og recessive former, som diagnosticeres senere i livet. Denne knogledefekt medfører oftest forstyrret tanderuption. Afhængig af sygdommens alvorlighed samt dennes debut, vil forstyrrelser i tandfrembrud variere fra forsinkelse i frembrud, til tænder i alvorlig malposition eller totalt impaktion af tænder. Den mest almindelige odontologiske komplikation er osteomyelitis, som følge af kompliceret caries, eller et forsøg på at blotlægge de impakteret tænder. Af denne grund anbefales det at bevare de impakterede tænder in situ (Ritzau et al. 1997). 18

19 Cherubisme Cherubisme er en autosomalt dominant arvelig sygdom med varierende ekspressivitet relateret til kæbeskelettet, hvor der opstår store cystiske læsioner, som indeholder kæmpecellegranulomer (Kreiborg S. DKTE kursusmateriale 2012). Cysterne udgår formentlig fra folliklerne omkring de permanente tænder og ekspanderer kæben. Bilaterale cyster ses hyppigst i underkæben, men forekommer også i overkæben. På røntgenbilledet ses de som multilokulære radiolucente områder. Cystedannelsen diagnosticeres oftest i 3-4 års alderen, ekspanderer gennem barndommen for at klinge af omkring puberteten, hvorefter der sker spontan heling med knoglevæv. Når cysterne ekspanderer, displaceres tandanlæg med ektopisk lejring og impaktion til følge (Ritzau et al. 1997). Behandling i den aktive fase bør undgås. Barnet følges med røntgenbilleder regelmæssigt i tandskifteperioden. Når tilstanden normaliseres, erupterer de displacerede tænder, og tandregulering kan indledes, når cysterne er helet. Ifølge Afdeling for Tand-, Mund- og Kæbekirurgi på Århus Universitetshospital, kan implantater isættes ved fuld knogleheling, men prognosen er for nærværende ukendt. Cleidokraniel dysplasi (CCD) CCD er en generaliseret skelet dysplasi, som nedarves autosomalt dominant. Mundlos et al. (1997) fandt, at lidelsen er associeret med en mutation af RUNX2 genet. Karakteristisk for denne lidelse er aplasi eller hypoplasi af claviculae, stærkt forsinket ossifikation af kalvarieknoglerne og formindsket legemshøjde. Ansigtet er lavt med en bred pande, ofte med en lodret flad fure i midtlinjen. Ansigtshøjden er ofte reduceret med en lav og retrognat maxil. Selvom CCD er en generaliseret knogledysplasi, er de alvorligste gener ved denne sygdom kraniofaciale og dentale. De dentale forhold er velbeskrevne af Jensen & Kreiborg (1990), hvor det mest karakteristiske kliniske træk er mangelfuld eruption af den permanente dentition. Derudover kan ses overtallige tænder, ektopi, cystedannelse, og abnorm tandmorfologi, især af rødderne. Ved CCD kan ses en stærkt forsinket eller standset eruption af permanente tænder, som primært skyldes en formindsket evne til at resorbere den overliggende knogle og de primære tænders rødder; og sekundært pga. tilstedeværelse af overliggende overtallige tænder. Et studie af Dorotheou et al. (2013) bekræftede deres hypotese omkring dentalfolliklens betydning for tanderuption, idet den er en central regulator for osteoklastogenesen og hermed for knogleresorption. Patienter med CCD udviser forsinket tanderuption i kombination med generelt øget knogletæthed i begge kæber. Ifølge Jensen & Kreiborg (1990), kan overtallige tænder forklares ud fra en hypotese om en 19

20 inkomplet eller stærkt forsinket resorption af tandlisten, som reaktiveres på det tidspunkt, hvor den normale permanente tandkrone er færdigdannet. I molarregionen ekstenderer tandlisten distalt og danner overtallige molarer. Denne manglende resorption af tandlisten svarer igen til en nedsat knogleresorptionsevne og er hermed direkte relateret til den generelle knogledysplasi ved CCD. Abnorm krone- og rodmorfologi på overtallige tænder, rodafbøjning på permanente tænder, og ektopisk lejring, skyldes utilstrækkelig plads i kæberne, både pga. tilstedeværelse af, til tider mange, overtallige tænder, samt generel nedsat vækst af maxillen. En lille retrognat maxil er derfor med til at gøre problemet større. Dentale cyster kan udvikles omkring ikke erupterede 2. og 3. molarer og kan føre til ekstrem displacering af tandanlæg. En strategi omkring tandbehandling af patienter med CCD blev fremlagt af Jensen & Kreiborg i Målet med denne strategi er at give de permanente tænder mulighed for at eruptere spontant på det rigtige tidspunkt i forhold til udviklingsstadiet. Hermed kan behandlingsresultatet blive forbedret, og behandlingstiden kan blive væsentlig afkortet. Når den permanente tand har en halv til to tredjedel rodlængde, fjernes overliggende overtallige tænder, samt overliggende primære tænder og knogle. Manglende frembrud af de permanente tænder var sekundært til både mekanisk obstruktion og manglende resorption af overliggende knogle. Tidspunktet for intervention er derfor uhyre vigtigt for at opnå spontan eruption af de normale permanente tænder. Dette tidspunkt kan nemt forpasses, da CCD patienter er små af vækst, og ser unge ud i forhold til deres alder. Det anbefales derfor, at der på CCD patienter optages røntgenbilleder af kæberne hvert år fra en alder af 5 år, så behandlingen iværksættes rettidigt. Hermed kan man undgå det senere kaotiske billede med mange overtallige tænder, tandanormalier, manglende eruption, ektopi, m.m. Primary failure of eruption (PFE) PFE er karakteriseret ved en fejl i eruptionsmekanismen i det permanente tandsæt, hvor eruption af ikke - ankyloserede tænder går i stå. Primært kendetegnes det ved, at den afficerede tand ikke erupterer langs den bane, som er klargjort for den, dvs. at der er ophør i eruptionen, selvom der ikke er en mekanisk obstruktion. PFE medfører: 1) infraokklusion af de afficerede tænder, 2) et posterior åbent bid, der øges i takt med den normale vertikale vækst af ansigtet, og hvor alle tænder distalt for den mest mesial afficerede tand også er afficeret, og 3) de afficerede tænder kan ikke flyttes ortodontisk. PFE er karakteriseret ved en sekundær retention, idet de involverede tænder erupterer delvist for så at ophøre med at eruptere. Tanden er stadig let mobil i alveolen og 20

Ektopisk lejrede hjørnetænder i overkæben

Ektopisk lejrede hjørnetænder i overkæben Ektopisk lejrede hjørnetænder i overkæben Introduktion Afvigelser i maxillære hjørnetænders eruptionsbane kan udgøre et ubehageligt problem for både patient og behandler. Opdages de ektopisk lejrede hjørnetænder

Læs mere

Observations- og handleplan for okklusionsudvikling hos 3-18 årige

Observations- og handleplan for okklusionsudvikling hos 3-18 årige Observations- og handleplan for okklusionsudvikling hos 3-18 årige Guide for tandlæger og tandplejere Dentition, okklusion, pladsproblemer og funktion 3-5 årige Eruptionsafvigelser og funktionelle malokklusioner

Læs mere

Tandplejens servicedeklaration. Ydelsesbeskrivelser

Tandplejens servicedeklaration. Ydelsesbeskrivelser Tandplejens servicedeklaration. Ydelsesbeskrivelser Denne servicedeklaration er udarbejdet af de tandlæger, der indgår i Svendborg kommunes tandplejeordning. Servicedeklarationen gennemgås årligt af det

Læs mere

Gigt i kæben Gigtramte Børns Forældreforening Tlf. 96 77 12 00 www.gbf.dk gbf@gbf.dk

Gigt i kæben Gigtramte Børns Forældreforening Tlf. 96 77 12 00 www.gbf.dk gbf@gbf.dk Gigt i kæben Gigt hos børn rammer ofte kæben Kæbeledspåvirkning hos børn med gigt Røntgenundersøgelser af børn med børnegigt har vist, at ca. 60 % får forandringer i kæbeleddet. fra leddet (foran øret)

Læs mere

Serviceniveau og kvalitetsstandarder for Fælleskommunal Tandregulering

Serviceniveau og kvalitetsstandarder for Fælleskommunal Tandregulering Serviceniveau og kvalitetsstandarder for Fælleskommunal Tandregulering Dokumentet udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af: Overtandlæge Annette Ludvigsen, Tårnby Sundhedschef Børge Alstrup, Albertslund

Læs mere

Målsætning. Ortodontisk visitation

Målsætning. Ortodontisk visitation Regler for ortodontivisitation og ortodontiindikationer (Reglerne i dette bilag er fastsat i henhold til bekendtgørelsens 2 stk. 1, nr. 4) Målsætning Målet for børne- og ungdomstandplejens ortodontiske

Læs mere

4 årige: Individuel undersøgelse hos tandplejer/tandlæge. Som ved 3 årige. OCR-registrering.

4 årige: Individuel undersøgelse hos tandplejer/tandlæge. Som ved 3 årige. OCR-registrering. Bilag 1 Undersøgelse og indkaldelse 0-6 årige børn: 6 mdr.: Forældre og barn indkaldes på klinik hos tandplejer, eller mødregruppe får et besøg af en tandplejer efter aftale. Indhold: I dialog med forældre

Læs mere

Program. Introduktion. Ætiologi. www.dentaltraumaguide.org. Undersøgelse. Undersøgelse. Behandling af tandskader Traumetemadag d. 21.

Program. Introduktion. Ætiologi. www.dentaltraumaguide.org. Undersøgelse. Undersøgelse. Behandling af tandskader Traumetemadag d. 21. Behandling af tandskader Traumetemadag d. 21. februar 2014 Mette Werner Linderup, Uddannelsestandlæge Tand, mund og kæbekirurgisk afd., Århus 1 Program Ætiologi Undersøgelse Diagnostik og behandling Blødtvævsskader

Læs mere

Prævalensen af tandagenesi hos danske børn med normal

Prævalensen af tandagenesi hos danske børn med normal Ny viden om forekomst og årsagsforhold Inger Kjær, Karin Binner Becktor, Jens Daugaard- Jensen og Bjørn Russell - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

Intraorale optagelser - Introduktion

Intraorale optagelser - Introduktion Intraorale optagelser - Introduktion Sektion for Oral Radiologi Januar 2013 Else Baden-Jensen, Hanne Hintze Et røntgenbillede er et sort-gråt-hvidt billede, som dannes, fordi røntgenstråler har påvirket

Læs mere

INFORMATIONSBROCHURE Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede

INFORMATIONSBROCHURE Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede INFORMATIONSBROCHURE Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede Siden 1. januar 2006 har Hovedstadens Sygehusfælleskab tilbudt genetisk udredning af hørenedsættelse.

Læs mere

RIGSHOSPITALS SYMPOSIUM 28.-29. OKTOBER 2011

RIGSHOSPITALS SYMPOSIUM 28.-29. OKTOBER 2011 NYT OM DENTAL TRAUMATOLOGI RIGSHOSPITALS SYMPOSIUM 28.-29. OKTOBER 2011 NYESTE BEHANDLINGSPRINCIPPER FOR DENTALE TRAUMER BLIV OPDATERET AF 7 SPECIALISTER Rigshospitalet er i besiddelse af et meget stort

Læs mere

KURSET AFHOLDES PÅ RIGSHOSPITALET, AUDITORIUM 1. BLEGDAMSVEJ 9, 2100 KØBENHAVN.

KURSET AFHOLDES PÅ RIGSHOSPITALET, AUDITORIUM 1. BLEGDAMSVEJ 9, 2100 KØBENHAVN. NYT OM DENTAL TRAUMATOLOGI RIGSHOSPITALS SYMPOSIUM 28.-29. OKTOBER 2011 NYESTE BEHANDLINGSPRINCIPPER FOR DENTALE TRAUMER BLIV OPDATERET AF SYV SPECIALISTER Rigshospitalet har et meget stort klinisk traumemateriale

Læs mere

SPECIELLE BØRN REGIONSTANDPLEJEN. HVILKE LIDELSER? hører hjemme i regionstandplejen? REGIONSTANDPLEJEN

SPECIELLE BØRN REGIONSTANDPLEJEN. HVILKE LIDELSER? hører hjemme i regionstandplejen? REGIONSTANDPLEJEN SPECIELLE BØRN S OG VIDENCENTRENES OPGAVER OG MULIGHEDER hører hjemme i regionstandplejen? Mineraliseringsforstyrrelser Andre tanddannelsesforstyrrelser GRUPPE 1 Simplere tilfælde (1-4 agenesier) OR til

Læs mere

N R. 1 7. Røntgenundersøgelse. hos tandlægen

N R. 1 7. Røntgenundersøgelse. hos tandlægen N R. 1 7 Røntgenundersøgelse hos tandlægen Røntgenundersøgelse hos tandlægen Røntgenundersøgelse hos tandlægen Ved en røntgenundersøgelse bruges røntgenstråler til at danne et billede af tænder og knogle.

Læs mere

Ekstrem vækstbetinget kæbeanomali (580 procedurer/år) - Diagnostik og kombineret ortodontisk-kirurgisk behandling af ekstrem

Ekstrem vækstbetinget kæbeanomali (580 procedurer/år) - Diagnostik og kombineret ortodontisk-kirurgisk behandling af ekstrem TIL REGION MIDTJYLLAND BILAG TIL GENERELT GODKENDELSESBREV Ansøgning om varetagelse af specialfunktioner i tand-, mund-, og kæbekirurgi Hermed følger s afgørelse vedr. ansøgning om varetagelse af specialfunktioner

Læs mere

Amtsspecialtandplejen I Frederiksborg Amt

Amtsspecialtandplejen I Frederiksborg Amt Amtsspecialtandplejen I Frederiksborg Amt Indholdsfortegnelse: Amtsspecialtandplejen 1 Personkreds. 3 Identifikation af personkredsen. 3 Identifikation af personer omfattet af overgangsordningen. 3 Konsultativ

Læs mere

Handleplan for Norddjurs Kommunes tandplejetilbud til børn og unge

Handleplan for Norddjurs Kommunes tandplejetilbud til børn og unge Handleplan for Norddjurs Kommunes tandplejetilbud til børn og unge Individuel strategi er udgangspunktet for tandlægebesøgene i forløbet 0-18 år. Det anslås behov for et gennemsnitligt antal tandlægebesøg

Læs mere

9. semester Sektion for Pædodonti PÆD-FAGDAG I. Introduktion til pædodonti, børns reaktioner på tandbehandling, og caries hos børn og unge

9. semester Sektion for Pædodonti PÆD-FAGDAG I. Introduktion til pædodonti, børns reaktioner på tandbehandling, og caries hos børn og unge PÆD-FAGDAG I Introduktion til pædodonti, børns reaktioner på tandbehandling, og caries hos børn og unge Fredag d. 6. september 2013 kl. 8.30 14.00 i Aud. 2 08.30-09.15 Introduktion til Pædodonti 09.15-10.15

Læs mere

Krone- og rodfrakturer med pulpakomplikation

Krone- og rodfrakturer med pulpakomplikation Krone- og rodfrakturer med pulpakomplikation Department of Dental Pathology, Operative Dentistry and Endodontics, Royal Dental College, Faculty of Health Sciences, Aarhus University, Denmark Henrik Løvschall

Læs mere

i kæbebenet hurtigt. Et nyt implantat kan sættes i allerede efter tre måneder.

i kæbebenet hurtigt. Et nyt implantat kan sættes i allerede efter tre måneder. Et tandimplantat er en kunstig rod af titanium, som indsættes i kæbebenet, hvor naturlige tænder mangler. Ovenpå implantatet kan man anbringe en enkelt krone, en bro eller proteser, alt afhængig af hvor

Læs mere

Kontrol af implantater Vejledning for tandlæger, tandplejere og klinikassistenter

Kontrol af implantater Vejledning for tandlæger, tandplejere og klinikassistenter Kontrol af implantater Vejledning for tandlæger, tandplejere og klinikassistenter Søren Schou, Eva Sidelmann Karring, Andreas Stavropoulos, Søren Ahlmann, Flemming Isidor og Palle Holmstrup Afdelingerne

Læs mere

Invasiv behandling af slid

Invasiv behandling af slid Invasiv behandling af slid Klaus Gotfredsen & Ulla Pallesen I Odontologi 2012 havde en af artiklerne: Noninvasiv behandling af slid og erosion (1) fokus på restaurerende behandling efter minimal invasiv

Læs mere

Udarbejdet af: Tandplejer Pia Stoltenborg Baltzer og Tandplejer Susanne Jeppesen. Grafisk layout og opsætning af: Pia Møller Sørensen.

Udarbejdet af: Tandplejer Pia Stoltenborg Baltzer og Tandplejer Susanne Jeppesen. Grafisk layout og opsætning af: Pia Møller Sørensen. Udarbejdet af: Tandplejer Pia Stoltenborg Baltzer og Tandplejer Susanne Jeppesen. Grafisk layout og opsætning af: Pia Møller Sørensen. Indholdsfortegnelse Tandregulering.....................................

Læs mere

Midtvejsrapport projekt Tandrødderne November 2014

Midtvejsrapport projekt Tandrødderne November 2014 Midtvejsrapport projekt Tandrødderne November 2014 Lisa Bøge Christensen, Lektor Ph.D., Københavns Tandlægeskole Rasmus Christophersen, Bsc Folkesundhedsvidenskab, stud.odont. Camilla Hassing Grønbæk,

Læs mere

1. Indholdsfortegnelse

1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse... 1 2. Indledning... 2 3. Problembeskrivelse... 2 4. Problemformulering... 3 5. Metode... 3 6. Teori... 3 6.1 Sundhedsstyrelsens kriterier... 3 6.2 Normalt

Læs mere

Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede

Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede Siden 1. januar 2006 har Hovedstadens Sygehusfælleskab tilbudt genetisk udredning af hørenedsættelse. Udredningen foregår på

Læs mere

TILLÆG TIL VEJLEDNING OM OMFANGET AF OG KRAVENE TIL DEN KOMMUNALE OG REGIONALE TANDPLEJE

TILLÆG TIL VEJLEDNING OM OMFANGET AF OG KRAVENE TIL DEN KOMMUNALE OG REGIONALE TANDPLEJE TILLÆG TIL VEJLEDNING OM OMFANGET AF OG KRAVENE TIL DEN KOMMUNALE OG REGIONALE TANDPLEJE 2012 Tillæg til vejledning om omfanget af og kravene til den kommunale og regionale tandpleje Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Forekomst af parodontitis og FORL hos perserkatte

Forekomst af parodontitis og FORL hos perserkatte ORIGINALARTIKEL XXX Forekomst af parodontitis og FORL hos perserkatte - Klinisk og radiologisk undersøgelse af 19 katte [ Maria L. Topholm Flørnæs 1, Mette Lund 2, Hanne E. Kortegaard 3 og Jens Arnbjerg

Læs mere

N R. 2 3. Rodbehandling. Før og efter rodbehandling

N R. 2 3. Rodbehandling. Før og efter rodbehandling N R. 2 3 Rodbehandling Før og efter rodbehandling Rodbehandling Hvorfor og hvornår skal en tand rodbehandles? Behov for rodbehandling opstår oftest i forbindelse med, at et hul i en tand (caries) når igennem

Læs mere

Information om deltagelse i et videnskabeligt forsøg.

Information om deltagelse i et videnskabeligt forsøg. Information om deltagelse i et videnskabeligt forsøg. Forsøgets titel: Forandringer Af Implantat Stabilitet For Forskellige Præparations Teknikker; Konventionel Bor Vs. Piezokirurgi Vi vil spørge, om du

Læs mere

Nr. 25. Tandkødsbetændelse. og paradentose. sygdomme i tandkødet: omkring tænderne er meget udbredte Denne brochure oplyser om de to mest almindelige

Nr. 25. Tandkødsbetændelse. og paradentose. sygdomme i tandkødet: omkring tænderne er meget udbredte Denne brochure oplyser om de to mest almindelige Nr. 25 Tandkødsbetændelse og paradentose Sygdomme i tandkødet omkring tænderne er meget udbredte Denne brochure oplyser om de to mest almindelige sygdomme i tandkødet: Tandkødsbetændelse og paradentose.

Læs mere

Emner i foredraget. Videncenter opgaver. Videncentrenes organisation 13-07-2012. Odontologisk Videncenter = Kæbekirurgisk afd AUH + Tandlægeskolen AU

Emner i foredraget. Videncenter opgaver. Videncentrenes organisation 13-07-2012. Odontologisk Videncenter = Kæbekirurgisk afd AUH + Tandlægeskolen AU Dansk Sklerodermi og Rauyaud Forening International Skelrodermidag 29. juni 2012 Sklerodermi konsekvenser for tænder og mund? Tandplejetilbud til patienter med sjældne sygdomme Hans Gjørup, overtandlæge,

Læs mere

Siderne er skrevet af Søren Hillerup, PhD, dr.odont., specialtandlæge i tand-, mund- og kæbekirurgi Besøg Søren Hillerups hjemmeside.

Siderne er skrevet af Søren Hillerup, PhD, dr.odont., specialtandlæge i tand-, mund- og kæbekirurgi Besøg Søren Hillerups hjemmeside. Siderne er skrevet af Søren Hillerup, PhD, dr.odont., specialtandlæge i tand-, mund- og kæbekirurgi Besøg Søren Hillerups hjemmeside. Implanter i kæberne: Billedserie Klik her Alment Et implantat er et

Læs mere

Brystets anatomi Ammekursus 2012/13 Ingrid Nilsson

Brystets anatomi Ammekursus 2012/13 Ingrid Nilsson Brystets anatomi Ammekursus 2012/13 Ingrid Nilsson Alveole Diameter: 0,12 mm Lactocyt Kilde: Lawrence R. Breastfeeding a guide for the medical profession Mælkegange 9-10 mælkegange udmunder på papillen

Læs mere

DOFT Efterårskursus 2014

DOFT Efterårskursus 2014 DOFT Efterårskursus 2014 på Nyborg Stand d.25. og 26. september 2014 Forord Vi har i år valgt at give efterårskursus titlen: Nutidens cariologi og fremtidens tandpleje. Det betyder, at vi sætter fokus

Læs mere

Den kommunale Tandplejes rolle i den tidlige opsporing

Den kommunale Tandplejes rolle i den tidlige opsporing Den kommunale Tandplejes rolle i den tidlige opsporing Afdelingstandlæge Birgitte Uldum Min baggrund Afdelingstandlæge Københavns Kommune og klinisk lærer TS (Kbh) Behandler børn og unge i narkose og børn

Læs mere

Parodontitis - tandkødsbetændelse. dsbetændel og tandløsning

Parodontitis - tandkødsbetændelse. dsbetændel og tandløsning Parodontitis - tandkødsbetændelse dsbetændel og tandløsning Værd at vide: Der findes to store tandsygdomme, som rammer næsten alle mennesker. Den ene er Caries: "huller i tænderne". Den anden er Parodontitis.

Læs mere

Radiologiske metoder til vurdering af visdomstænder i underkæben

Radiologiske metoder til vurdering af visdomstænder i underkæben Radiologiske metoder til vurdering af visdomstænder i underkæben LOUISE HAUGE MATZEN & ANN WENZEL Summary Radiographic examination of mandibular third molars A radiographic examination is meant to support

Læs mere

(Børne- og ungdomstandpleje, amtsspecialtandpleje, landsdelsog videnscentrene samt overgangsbestemmelsen)

(Børne- og ungdomstandpleje, amtsspecialtandpleje, landsdelsog videnscentrene samt overgangsbestemmelsen) TANDPLEJE I HENHOLD TIL LOV OM TANDPLEJE (Børne- og ungdomstandpleje, amtsspecialtandpleje, landsdelsog videnscentrene samt overgangsbestemmelsen) 2005 Faglige og administrative fortolkningsbidrag og anbefalinger

Læs mere

Implantat en kunstig tandrod

Implantat en kunstig tandrod N R. 3 3 Implantat en kunstig tandrod Et implantat er en mulighed, hvis du mangler én eller flere tænder Implantat en kunstig tandrod Implantater Erstatning af mistede tænder med implantater er i dag en

Læs mere

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor?

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? ADHD konferencen 2014, Kolding Christina Mohr Jensen Psykolog Forskningsenheden for Børne- og Ungdomspsykiatri Aalborg Vi skal se på følgende emner:

Læs mere

Klinik for Tand-, Mund- og Kæbekirurgi Indholdsfortegnelse

Klinik for Tand-, Mund- og Kæbekirurgi Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Den indledende konsultation...1 Klinisk undersøgelse...1 Røntgen undersøgelse...2 Behandlingsplanlægning...2 Papilmorfologien...3 Guideskinne...3 Behandlingsplan & Timing...3 Immediat

Læs mere

Fejlstillede tænder og kæber

Fejlstillede tænder og kæber Patientinformation Fejlstillede tænder og kæber Information før behandling af fejlstillede tænder og kæber (ortodontisk-kirurgisk forundersøgelse) Kæbekirurgisk Enhed Fejlstillede tænder og kæber Indholdsfortegnelse

Læs mere

N r. 2 4. Visdomstænder

N r. 2 4. Visdomstænder N r. 2 4 Visdomstænder Visdomstænder Hvad er visdomstænder? De fleste får deres visdomstænder omkring 20-års alderen. Man kan i alt få fire visdomstænder, nemlig to i overkæben og to i underkæben. Navnet

Læs mere

Fordelingen af mænd og kvinder er ikke helt ens på de to kirkegårde. Kønsfordelingen blandt de udgravede skeletter ses i figuren herunder.

Fordelingen af mænd og kvinder er ikke helt ens på de to kirkegårde. Kønsfordelingen blandt de udgravede skeletter ses i figuren herunder. Månedens skeletfund - januar 2012 Af Peter Tarp, forskningsassistent, ADBOU Denne måneds skeletfund omhandler ikke kun et enkelt individ, men derimod data fra to kirkegårdsudgravninger i Horsens. Fra 2007

Læs mere

Genetisk udredning af det syge foster U-Kursus i Føtal Medicin 2008

Genetisk udredning af det syge foster U-Kursus i Føtal Medicin 2008 Genetisk udredning af det syge foster U-Kursus i Føtal Medicin 2008 Susanne Kjærgaard Overlæge, dr.med. Klinisk Genetisk Afdeling Udredning af det syge foster Anamnese Familieanamnese Klinisk undersøgelse

Læs mere

VELKOMMEN PÅ TANDREGULERINGSKLINIKKEN

VELKOMMEN PÅ TANDREGULERINGSKLINIKKEN VELKOMMEN PÅ TANDREGULERINGSKLINIKKEN lt.edk jen ddhp twwawn le ju.tan INDHOLD 3 Den Kommunale Tandregulering 5 Tandregulering er et forløb 6 Den første tid med bøjlen 7 Tænk over hvad du spiser 9 Retention

Læs mere

Undersøgelse og behandlingsplanlægning for implantatpatienter.

Undersøgelse og behandlingsplanlægning for implantatpatienter. Undersøgelse og behandlingsplanlægning for implantatpatienter. Indholdsfortegnelse Den indledende konsultation... 2 Klinisk undersøgelse... 2 Røntgen undersøgelse... 3 Behandlingsplanlægning... 3 Papilmorfologien...

Læs mere

Forekomst af feline tandresorptioner - en review artikel

Forekomst af feline tandresorptioner - en review artikel Forekomst af feline tandresorptioner - en review artikel Summary This article has attempted to reveal the presence of tooth resorptions in cats by comparing 7 published studies. The differences in population,

Læs mere

Protemp Crown. Espertise

Protemp Crown. Espertise Protemp Crown Espertise Protemp Crown Indikation: Temporære kroner i forskellige størrelser til hjørnetænder, præmolarer og molarer i overkæbe og underkæbe. Materiale: Formbar, lyshærdende komposit bestående

Læs mere

Er tiden moden til at stoppe udbredelsen af diabetes 1?

Er tiden moden til at stoppe udbredelsen af diabetes 1? Er tiden moden til at stoppe udbredelsen af diabetes 1? Af Ulla Thorup Nielsen Livet med diabetes august 2012 Ukendskab til årsagen bag udvikling af diabetes 1 har indtil videre fremstået som hindringen

Læs mere

Behandling af børnepatienter

Behandling af børnepatienter Behandling af børnepatienter Behandling af børnepatienter Cariesrelaterede sygdomme og andet Indkaldeintervaller og hvordan bliver det økonomisk rentabelt Brug af lokalanalgesi og sedering - video Behandling

Læs mere

Under overfladen. Efterårskursus 2015. 24. og 25. september 2015 på Hindsgavl Slot

Under overfladen. Efterårskursus 2015. 24. og 25. september 2015 på Hindsgavl Slot Under overfladen Efterårskursus 2015 24. og 25. september 2015 på Hindsgavl Slot Faget pædodonti omfatter alle aspekter af oral sundhed og tandpleje for børn og unge. Det betyder, at vi i vores dagligdag

Læs mere

Oversigt over begrænsninger og kombinationsmuligheder i Sygesikringsoverenskomstens

Oversigt over begrænsninger og kombinationsmuligheder i Sygesikringsoverenskomstens Oversigt over begrænsninger og kombinationsmuligheder i Sygesikringsoverenskomstens ydelser fra 1. oktober 1999 ( justeringer efter ændringerne pr. 1. april 2004). Afregningssystemet i sygesikringsoverenskomsten

Læs mere

Kontrol efter implantatbehandling

Kontrol efter implantatbehandling Kontrol efter implantatbehandling SØREN SCHOU, EVA SIDELMANN KARRING, ANDREAS STAVROPOULOS, FLEMMING ISIDOR OG PALLE HOLMSTRUP Systematisk og løbende kontrol er vigtig for at opnå et tilfredsstillende

Læs mere

Bør ortodontien inddrages i bidrehabiliteringen hos voksne patienter?

Bør ortodontien inddrages i bidrehabiliteringen hos voksne patienter? T EMA: ORTODONTI Nor Tannlegeforen Tid 2007; 117: 30 6 Birte Melsen og Kirsten Warrer Bør ortodontien inddrages i bidrehabiliteringen hos voksne patienter? Livskvalitet indtager en stadig større plads

Læs mere

BESKRIVELSE TANDPLEJENS TILBUD

BESKRIVELSE TANDPLEJENS TILBUD BESKRIVELSE Børne- og Familieafdeling Bellisvej 2 8766 Nørre-Snede Tlf.: 9960 4000 AF TANDPLEJENS TILBUD August 2009 Indholdsfortegnelse 1. Almen forebyggende og behandlende tandpleje til unge Side 3 2.

Læs mere

Store Praksisdag 2014

Store Praksisdag 2014 Store Praksisdag 2014 Anne Heurlin Ovl. Børne- og ungdomspsykiatri, Klinik 2 Roskilde Bernadette Buhl-Nielsen Ovl. Børne- og ungdomspsykiatri, klinik for psykoterapi, Roskilde Kontroverser Er det vigtigt

Læs mere

Dens invaginatus. Case rapport og en gennemgang af litteraturen. Udarbejdet af: Sima Hassanvand. Vejleder: Sven Poulsen

Dens invaginatus. Case rapport og en gennemgang af litteraturen. Udarbejdet af: Sima Hassanvand. Vejleder: Sven Poulsen Dens invaginatus Case rapport og en gennemgang af litteraturen Udarbejdet af: Sima Hassanvand Vejleder: Sven Poulsen 1 Indledning Dens invaginatus (DI) er en udviklingsanomali, som opstår ved invagination

Læs mere

Identifikation af uidentificerede odontogene foci

Identifikation af uidentificerede odontogene foci Identifikation af uidentificerede odontogene foci HENRIK NIELSEN Summary Identification of unidentified odontogenic foci Identification of unknown, odontogenic foci is a challenging task for a dentist.

Læs mere

N r. 2 0. Caries. huller i tænderne. Hvorfor får man huller i tænderne? Hvordan kan de undgås? Læs mere i denne folder

N r. 2 0. Caries. huller i tænderne. Hvorfor får man huller i tænderne? Hvordan kan de undgås? Læs mere i denne folder N r. 2 0 Caries huller i tænderne Hvorfor får man huller i tænderne? Hvordan kan de undgås? Læs mere i denne folder Caries huller i tænderne Caries også kendt som huller i tænderne er en af de mest almindelige

Læs mere

Patienter med medfødte sjældne sygdomme. Patientvejledning vedr. særligt tilskud til tandpleje Sundhedslovens 166.3

Patienter med medfødte sjældne sygdomme. Patientvejledning vedr. særligt tilskud til tandpleje Sundhedslovens 166.3 Patienter med medfødte sjældne sygdomme Patientvejledning vedr. særligt tilskud til tandpleje Sundhedslovens 166.3 En række medfødte sygdomme kan medføre betydelige tandproblemer i voksenlivet. Med virkning

Læs mere

Patienter med medfødte sjældne sygdomme. Patientvejledning vedr. særligt tilskud til tandpleje Sundhedslovens 166

Patienter med medfødte sjældne sygdomme. Patientvejledning vedr. særligt tilskud til tandpleje Sundhedslovens 166 Patienter med medfødte sjældne sygdomme Patientvejledning vedr. særligt tilskud til tandpleje Sundhedslovens 166 Denne vejledning finder du i elektroniskform på www.specialtandpleje.dk En række medfødte

Læs mere

Logo white_gray_white Logo white_gray_white

Logo white_gray_white Logo white_gray_white Behandlingsfilosofi Vores filosofi er ganske enkel Bevar dine egne tænder hele livet!. Målet for tandklinikken er at hjælpe dig bedst muligt med at bevare dine egne tænder hele livet. Forebyggende behandling

Læs mere

Infraktioner i dentin diagnostik og behandling

Infraktioner i dentin diagnostik og behandling Infraktioner i dentin diagnostik og behandling ULLA PALLESEN Symptomgivende dentininfraktioner (SDI) kan ofte præsentere tandlægen for et diagnostisk og behandlingsmæssigt dilemma. Patienten kan ikke udpege

Læs mere

Bilag I Videnskabelige konklusioner og begrundelser for ændring af betingelserne for markedsføringstilladelserne

Bilag I Videnskabelige konklusioner og begrundelser for ændring af betingelserne for markedsføringstilladelserne Bilag I Videnskabelige konklusioner og begrundelser for ændring af betingelserne for markedsføringstilladelserne Videnskabelige konklusioner Under hensyntagen til PRAC s vurderingsrapport om PSUR en for

Læs mere

a perfect fit Forny smilet med implantater

a perfect fit Forny smilet med implantater a perfect fit Forny smilet med implantater Flere og flere får øjnene op for mulighederne med implantater. Det er livskvalitet at kunne smile og spise det, man har lyst til. Hvad er et tandimplantat? Et

Læs mere

Den Kommunale Tandpleje. Fælles kommunikationsstrategi. Snitflader mellem den kommunale tandpleje og Region Midt. Hvem gør hvad og hvornår?

Den Kommunale Tandpleje. Fælles kommunikationsstrategi. Snitflader mellem den kommunale tandpleje og Region Midt. Hvem gør hvad og hvornår? Fælles kommunikationsstrategi Oplæg Dorthe Arenholt Bindslev Ledende specialtandlæge Silkeborg Kommunale Tandpleje & Lektor MSK, ph.d. Afd. f. Ortodonti, Århus Tandlægeskole Snitflader mellem den kommunale

Læs mere

Hvornår er CT-skanning et væsentligt diagnostisk hjælpemiddel?

Hvornår er CT-skanning et væsentligt diagnostisk hjælpemiddel? Hvornår er CT-skanning et væsentligt diagnostisk hjælpemiddel? HANNE HINTZE & PAOLO M. CATTANEO Todimensionelle (2D-) røntgenbilleder i form af periapikale, panorama- og cefalostatoptagelser har været

Læs mere

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Mette Søgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: mette.soegaard@ki.au.dk 65+ årige runder 1 million i

Læs mere

Cariologi og Endodonti September 2009 Tandlægeskolen, Københavns Universitet GENERELLE RETNINGSLINIER FOR OPERATIV CARIESTERAPI

Cariologi og Endodonti September 2009 Tandlægeskolen, Københavns Universitet GENERELLE RETNINGSLINIER FOR OPERATIV CARIESTERAPI Cariologi og Endodonti September 2009 Tandlægeskolen, Københavns Universitet BLOKKURSUS: PLASTISKE RESTAURERINGER I Vejledning nr. 3 GENERELLE RETNINGSLINIER FOR OPERATIV CARIESTERAPI Hensigten med operativ

Læs mere

Velkommen til printversionen af DOFT s nyhedsbrev. 10.december, 2014.

Velkommen til printversionen af DOFT s nyhedsbrev. 10.december, 2014. Velkommen til printversionen af DOFT s nyhedsbrev 10.december, 2014. Fotograf: Trine Kjergaard, The Blue Room. Sted: Sommerskoleophold i Silkeborg Kommunale Tandpleje, august 2014 Åbent brev til TF s formand

Læs mere

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow I kapitlet beskrives et program for alvorligt syge og deres pårørende. Sammenhængen mellem hvordan vi har det psykisk, og hvordan vort immunforsvar fungerer, beskrives - samt effekten af at ændre begrænsende

Læs mere

Kursusindhold. Kursusindhold. Digitale røntgensystemer. Fosforplader, intraorale. Fosforplade til Digora Optime scanner

Kursusindhold. Kursusindhold. Digitale røntgensystemer. Fosforplader, intraorale. Fosforplade til Digora Optime scanner Københavns Kommune, 2010 Kursusindhold Digitale røntgensystemer Ann Wenzel professor ph.d. et dr.odont. Afd. for Oral Radiologi Tandlægeskolen Aarhus Universitet Fosforplader og poser Ubehag for patienten

Læs mere

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Mads Lind Ingeman & Peter Vedsted Mads Lind Ingeman Speciallæge i Almen Medicin, Ph.D.-studerende Center for Cancerdiagnostik i Praksis CaP

Læs mere

lys har potentiale til diagnose af sygdom i nethinden og synsnerven

lys har potentiale til diagnose af sygdom i nethinden og synsnerven Nyt fra forskningsfronten Måling af pupilreaktionen for farvet lys har potentiale til diagnose af sygdom i nethinden og synsnerven Kristina Herbst Læge, ph.d.-studerende Øjenafdelingen, Glostrup Universitetshospital

Læs mere

Tænderskæren gør dig syg

Tænderskæren gør dig syg Foto: Scanpix/Iris Guide November 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Tænderskæren gør dig syg Hjælp dig selv 8 sider Tænderskæren gør dig syg INDHOLD: Tænderskæren gør dig syg...4-5 GUIDE:

Læs mere

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug Træning øger genbrug i museceller. Er det derfor, at motion er

Læs mere

Patientinformation vedrørende Brystforstørrende operation

Patientinformation vedrørende Brystforstørrende operation Patientinformation vedrørende Brystforstørrende operation Velkommen til Kysthospitalet Du har henvendt dig til Kysthospitalet med henblik på en brystforstørrende operation. Med denne pjece vil vi gerne

Læs mere

Notat vedr. de forebyggende opgaver i tandplejen

Notat vedr. de forebyggende opgaver i tandplejen Kommunale Tandpleje Søndre Skoles Tandklinik Åboulevarden 64, 8500 Grenaa Tlf.: 89 59 25 33 Grenå, den 21. januar 2011 Notat vedr. de forebyggende opgaver i tandplejen Baggrunden for dette notat er, at

Læs mere

Tandimplantater. hvordan kan de hjælpe dig?

Tandimplantater. hvordan kan de hjælpe dig? Tandimplantater hvordan kan de hjælpe dig? ASTRA TECH IMPLANTS D E N T A L S Y S T E M Denne brochure er fremstillet i samarbejde med Explicit, oktober 2000. Astra Tech, 2000. 4 Forord 6 Hvilken erfaring

Læs mere

kampen mod kemoterapiresistens

kampen mod kemoterapiresistens Brystkræft kampen mod kemoterapiresistens Af Ph.d. Sidsel Petersen, Biologisk Institut, Dette kapitel giver en introduktion til brystkræft og til behandling af denne kræftsygdom. Ligesom andre kræftsygdomme

Læs mere

En tand bedre. hamlet TANDKLINIKKEN IMPLANTAT & KÆBEKIRURGI

En tand bedre. hamlet TANDKLINIKKEN IMPLANTAT & KÆBEKIRURGI En tand bedre TANDKLINIKKEN hamlet IMPLANTAT & KÆBEKIRURGI Flotte og sunde tænder spiller en vigtig rolle for vores velbefindende og sundhed også når vi bliver ældre. En god livskvalitet er afhængig af,

Læs mere

PAS PÅ KATTENS TÆNDER KORT FORTALT

PAS PÅ KATTENS TÆNDER KORT FORTALT PAS PÅ KATTENS TÆNDER KORT FORTALT www.dyrefondet.dk 3 ... KATTENS TÆNDER Pas på kattens tænder - kort fortalt af fagdyrlæge Jette Hagedorn Udgivet af: DYREFONDET Ericaparken 23, 2820 Gentofte, tlf. 39

Læs mere

Dentoalveolær kirurgi Live operationer

Dentoalveolær kirurgi Live operationer Dentoalveolær kirurgi Live operationer Jens Lætgaard Visdomstænder? Irreversibel patologi Profylaktisk - v. risiko for udvikling af patologi Tæt/kompleks relation til can. mand. taler imod Coronectomi

Læs mere

10 gode råd. Gode råd kan afhjælpe tandproblemer. Læs mere

10 gode råd. Gode råd kan afhjælpe tandproblemer. Læs mere 1. Hjælp mod dårlig ånde: Mange kan ikke lide at tale om "dårlig ånde", men det er noget vi alle oplever på et eller andet tidspunkt. 2. Tænder der skærer mod hinanden, kan give spændingshovedpine og ømme

Læs mere

Tværfaglige konsultationer

Tværfaglige konsultationer Tværfaglige konsultationer Professor, overlæge, dr.med. John R. Østergaard Center for Sjældne Sygdomme Børneafdelingen Aarhus Universitetshospital, Skejby Baggrund Sjældne rapport 2001 Klinik for Sjældne

Læs mere

ALT OM SMERTER. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM SMERTER. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM SMERTER www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Smerter er beskrevet som en ubehagelig sensorisk og følelsesmæssig oplevelse, der er forbundet med en skadelig stimulus. Smerter

Læs mere

Dr. Patrick Palacci kirurgisæt - guide til anvendelse

Dr. Patrick Palacci kirurgisæt - guide til anvendelse Puredent ApS Okseholm 25 4000 Roskilde w w w. puredent. dk Dr. Patrick Palacci kirurgisæt - guide til anvendelse Implantologisæt udviklet af Dr. Patrick Palacci til optimal placering af implantater med

Læs mere

overgreb / omsorgssvigt i det orofaciale område

overgreb / omsorgssvigt i det orofaciale område TNL / Dansk Pædodontisk Selskab / Børnerådet Odense, 25. marts 2010 Fysiske tegn påp overgreb / omsorgssvigt i det orofaciale område Dorthe Arenholt Bindslev Lektor MSK, PhD,, specialtandlæge Århus Tandlægeskole

Læs mere

APNØBØJLENS PRINCIP PALLE SVANHOLT

APNØBØJLENS PRINCIP PALLE SVANHOLT ODONTOLOGISK INSTITUT D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T APNØBØJLENS PRINCIP PALLE SVANHOLT Specialtandlæge i Ortodonti 14. Marts

Læs mere

Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet

Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet Overlæge Michel Bach Hellfritzsch Radiologisk afd., Nørrebrogade Aarhus Universitetshospital Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet 1 2 Diagnostiske strategier for muskuloskeletal

Læs mere

PRODUKTRESUMÉ. for. Terramycin-Polymyxin B, salve

PRODUKTRESUMÉ. for. Terramycin-Polymyxin B, salve Produktinformation for Terramycin-Polymyxin B (Oxytetracyclin og Polymyxin B) Salve 30+1 mg/g Markedsførte pakninger: Vnr Lægemiddelform og styrke Pakningsstørrelse 13 50 46 Salve 30+1 mg/g 15 g Dagsaktuel

Læs mere

RISICI VED AT FÅ INDSAT BRYSTIMPLANTAT

RISICI VED AT FÅ INDSAT BRYSTIMPLANTAT RISICI VED AT FÅ INDSAT BRYSTIMPLANTAT - til kvinder, der overvejer brystforstørrende operation 2013 Hvis du overvejer at få lavet kunstige bryster (indsat brystimplantater), skal du vide, at den læge,

Læs mere

Vedligeholdelse af implantater / behandling af Periimplantitis. Eva Karring, Tandlæge, Ph.D.

Vedligeholdelse af implantater / behandling af Periimplantitis. Eva Karring, Tandlæge, Ph.D. Vedligeholdelse af implantater / behandling af Periimplantitis Eva Karring, Tandlæge, Ph.D. Disposition Periimplantitis - problemidentifikation Periimplantitis (peri-implant mucositis)? Definition, faktuelle

Læs mere

Amputation. Apikal vital amputation. Apikal mortal amputation. Artikulation. Behandling. Bivirkning. Buccal, bukkal. Bunddækning

Amputation. Apikal vital amputation. Apikal mortal amputation. Artikulation. Behandling. Bivirkning. Buccal, bukkal. Bunddækning DTF s standardforkortelser til brug for tandlægers journalføring Nedenstående liste er Dansk Tandlægeforenings standardforkortelser til brug for tandlægers journalføring. Listen omfatter forkortelser,

Læs mere

SUNDHEDSPLAN STRUER KOMMUNALE TANDPLEJE 2012-2016

SUNDHEDSPLAN STRUER KOMMUNALE TANDPLEJE 2012-2016 SUNDHEDSPLAN STRUER KOMMUNALE TANDPLEJE 2012-2016 Generelle anbefalinger: Børst 2 x daglig Brug tandpasta med 1450 ppm Fluor Skyl ikke efter tandbørstningen Børst tyggeflader på tværs af tandrækken INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Infrarød Screening. med Total Vision anatomi software

Infrarød Screening. med Total Vision anatomi software Infrarød Screening med Total Vision anatomi software Infrarød Screening med Total Vision anatomi software Der er ubegrænsede muligheder med vores høje kvalitetsinfrarød screeningssystem. Energetic Health

Læs mere