Fremtidens apotek. forslag til modernisering af apotekssektoren

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fremtidens apotek. forslag til modernisering af apotekssektoren"

Transkript

1 Apotekerne møder hver dag de mest ressourcesvage borgere i samfundet. Blandt de svageste mennesker i samfundet er der en højere forekomst af fysiske og psykiske sygdomme, og mange har oveni sociale og økonomiske vanskeligheder. De har også et større forbrug af medicin end den øvrige del af befolkningen. De svage borgere har brug for ekstra opmærksomhed og vejledning i brugen af deres medicin. Det er apotekspersonalets opgave at sikre, at også de ressourcesvageste borgere får den nødvendige rådgivning i, hvordan de skal bruge deres medicin rigtigt. Uden denne rådgivning vil mange bruge medicinen forkert eller opleve en utilsigtet eller dårlig effekt af behandlingen. Andre skal henvises til lægehjælp eller vejledes om forebyggelse eller behandlingstilbud. Apotekerne møder også tit borgere, der ikke kan betale for deres medicin. Selvom der er mulighed for at få sygesikringstilskud til medicin, er medicintilskudsreglerne meget indviklede. Apotekspersonalet bruger derfor meget tid på at vejlede borgerne om medicintilskudsreglerne for at sikre, at de modtager de korrekte medicintilskud. Især først på tilskudsåret har mange mennesker svært ved at få råd til deres medicin. Medicintilskudsreglerne bør gøres enklere, så apotekerne har mulighed for at beregne en fast tilskudsandel til borgerne i løbet af året, så medicinbrugerne ikke oplever meget store og uventede udsving i deres egenbetaling til medicin. For borgere med lav indkomst, der har svært ved at betale for deres medicin, er der mulighed for at opnå kommunale tilskud til medicinen, men ikke alle kender til disse muligheder. forslag til modernisering af apotekssektoren Apotekerne skal have pligt til at vejlede disse borgere om de tilbud, der allerede findes. Fremtidens apotek Medicin og sundhed med omtanke September 2012

2 Medicin kan være farligt, hvis det bruges forkert. Som samfund ønsker vi derfor at have styr på lægemiddeldistribution og lægemiddelanvendelse, så det sker fagligt forsvarligt, let tilgængeligt og til en rimelig pris til gavn for folkesundheden og samfundsøkonomien.

3 indledning Indledning Medicin kan være farligt, hvis det bruges forkert. Som samfund ønsker vi derfor at have styr på lægemiddeldistribution og lægemiddelanvendelse, så det sker fagligt forsvarligt, let tilgængeligt og til en rimelig pris til gavn for folkesundheden og samfundsøkonomien. I Danmark har vi en apotekerlov, som regulerer sektoren. Reguleringen har skabt en unik model i krydsfeltet mellem marked og sundhedsvæsen. Apoteket er en privat virksomhed, der samtidig er underlagt detaljeret offentlig regulering. Modellen er løbende blevet optimeret på en måde, hvor det giver mening at betragte reguleringen som et moderne offentligt-privat partnerskab. patienterne en tryg og sammenhængende indsats og en høj kvalitet i hele medicineringsforløbet. Den teknologiske udvikling med nye telemedicinske løsninger, ændret opgavefordeling mellem regioner og kommuner og omlægninger af akutberedskabet gør sektorovergangsproblematikken endnu mere kompleks. Der er behov for løsninger, der forholder sig til de nye strukturer i sundhedsvæsenet. Det samfundsøkonomiske besparelsespotentiale på lægemiddelområdet ligger også i at undgå medicineringsfejl og udnytte ressourcerne i sundhedssektoren bedre. Resultaterne er gode. Apotekets priser og avancer falder over tid, ventetider er blevet kortere, fagligheden er blevet styrket og apotekerne er i dag moderne videnbaserede servicevirksomheder integreret i sundhedssektoren. Brugen af effektivitetsfremmende teknologi er unik i international sammenhæng. Visionen indebærer, at fremtidens apotek skal kunne noget andet og mere end i dag. Det er udgangspunktet, men inden for den ramme skal der naturligvis hele tiden være fokus på forbedringer og nye effektive løsninger til gavn for borgere og samfund. Kravet til mere sundhed for pengene gælder alle i sundhedssystemet, også apotekerne. Vi bliver nødt til at sætte mere fokus på de store udfordringer i forbindelse med lægemiddelbehandlingen. Fejlmedicinering er et meget stort problem. Op mod en tredjedel af alle kronikere tager ikke deres medicin som anvist, og medicinfejl koster årligt op mod 5000 danskere livet, ligesom problemerne medfører store udgifter for samfundet i form af lægekontakter, indlæggelser og nedsat livskvalitet. Der er fejl i ca. halvdelen af ordinationerne i overgangen mellem sekundær- og primærsektoren. Det fører til genindlæggelser og mange kontakter med praktiserende læge. Der er behov for løsninger på disse problemer, som sikrer Forbrugere og patienter har krav på et apotek i absolut topklasse både hvad angår faglighed og serviceniveau. Forventningen hos den moderne kunde er, at mødet med apoteket kan foregå hurtigt, effektivt og kompetent i et behageligt butiksmiljø med medicin til en rimelig pris. Vores vision er, at apoteket skal være det sted, hvor borgerne går hen, når de er syge, og når de ønsker at blive mere sunde. Visionen indebærer, at fremtidens apotek skal kunne noget andet og mere end i dag. Apoteket skal yde sit bidrag ved at videreudvikle sine kerneydelser samtidig med, at apoteket kan spille en tydeligere rolle i det nære sundhedsvæsen med henblik på at styrke medicinefterlevelsen, patientsikkerhed og forebyggelsen. Med dette oplæg ønsker vi at præsentere Apotekerforeningens syn på de helt centrale udfordringer og konkrete løsningsforslag, som alle understøtter visionen om mere sundhed for pengene. Niels Kristensen Formand 3

4 Udfordringer 1. Medicinfejl koster hvert år tusinder af danskere livet Medicin kan være farligt. Hvert år dør op mod danskere på grund af forkert brug af medicin og op mod bliver hvert år indlagt på grund af medicinproblemer. Der er fejl i over halvdelen af recepter udskrevet af sygehuslæger Medicinrelaterede indlæggelser koster årligt samfundet 4-6 milliarder kroner. Medicin er en del af rigtig mange danskeres hverdag. Den rigtige medicin redder liv og øger livskvaliteten men medicin kan være farlig, hvis den bruges forkert. Hvert år dør op mod danskere på grund af forkert brug af medicin og op mod bliver hvert år indlagt på grund af medicinproblemer, der kunne være forhindret. Det kan som patient være svært at bevare overblikket over sin medicin. Utryghed og forvirring gør, at mange danskere tager deres medicin forkert. Nogle tager en forkert dosis andre selvregulerer uden at have den fornødne viden. En tredjedel af alle kronikere tager ikke deres medicin, som lægen har anvist. Hver 10. patient, der indlægges på et sygehus, oplever fejl i deres medicinering. Hjertemedicin, der hver dag redder liv, kan medføre forgiftning med indlæggelse til følge, hvis borgeren eksempelvis misforstår lægen og tager dobbeltdosis. Det betyder store omkostninger for både helbredet og statskassen. Medicinfejl skyldes ikke kun borgernes forkerte brug af medicinen. Sundhedsvæsenet er hver dag skyld i alvorlige medicineringsfejl. Medicineringsfejl står øverst på listen over utilsigtede hændelser i sundhedssektoren. Det er dyrt for samfundet, når fejl og misforståelser skal udredes eller fører til genindlæggelser. Frem for alt er der store menneskelige omkostninger forbundet med de mange medicinfejl i form af sygefravær, dårligere sundhed og forringet livskvalitet. En 68-årig kvinde får ordineret et betændelsesdæmpende lægemiddel mod leddegigt. Lægen får ved en fejl skrevet 8 tabletter om dagen i stedet for 8 tabletter om ugen, hvilket fører til en overdosering med svær nedsættelse af immunsystemet til følge. Det kan være en meget kritisk tilstand at være i for en alvorligt syg gigtpatient. Fakta Over 4 millioner borgere fik medicin på recept i Hver tredje borger lider af en eller flere kroniske sygdomme. Der vil være 2 millioner kronikere i Danmark i Mindst hver tredje kroniker tager ikke sin medicin korrekt. Hver 5. håndkøbskunde efterspørger forkert medicin, bruger det forkert, får bivirkninger eller andre problemer. Der er fejl i over halvdelen af recepter udskrevet af sygehuslæger. Op mod danskere indlægges hvert år som følge af medicineringsfejl, der kunne være forhindret. Medicinrelaterede indlæggelser koster årligt samfundet 4-6 milliarder kroner. 4

5 Udfordringer 2. Ulighed i sundhed gælder også på medicinområdet Selvom Danmark har en lav økonomisk ulighed, er der alligevel en stor ulighed i sundheden, sygeligheden og dødeligheden i befolkningen. De mest sårbare mennesker i samfundet har en højere sygelighed og et langt højere medicinforbrug. Det gælder de lavtuddannede, lavindkomstgrupperne, personer uden tilknytning til arbejdsmarkedet og svage ældre. Blandt borgere med anden etnisk baggrund end dansk er der en højere forekomst af mange sygdomme, som f.eks. diabetes og lunge- og hjertekarsygdomme. Alligevel indløser færre etniske minoriteter recepter på astmamedicin, diabetespræparater, vanddrivende medicin, blodtryksmedicin, hjertemedicin samt kolesterolsænkende medicin sammenlignet med danskere. Forskellige sygdomsopfattelser, manglende viden om det danske sundhedsvæsen og sproglige og kulturelle barrierer betyder, at disse borgere ikke tids nok kommer i behandling eller ikke opnår den bedste effekt af behandlingen. De mest sårbare mennesker i samfundet har en højere sygelighed og et langt højere medicinforbrug. Mænd fra den højeste indkomstgruppe lever godt 10 år længere end mænd fra den laveste indkomstgruppe. Patienternes beskrivelse af egen sundhedstilstand eller symptomer er ofte utilstrækkelig, og det påvirker lægens vurdering af deres tilstand. Ofte stiller disse patienter ikke spørgsmål til information, de ikke forstår. Det fører til medicineringsfejl, utilsigtede hændelser og en dårlig effekt af behandlingen. Den enkelte borgers mulighed for at tage vare på egen sundhed påvirker patientsikkerheden og behandlingsresultaterne negativt og øger risikoen for og længden af indlæggelser. Samtidig er en del svage ældre medicinske patienter i en sårbar situation, hvor de har svært ved at overskue deres egen situation og tage stilling til behandlingen. De mange medicinskift, der sker, når apoteket skal substituere til billigste produkt, stiller store krav til medicinbrugeren. Apotekerne møder dagligt de allersvageste borgere. Det gælder også misbrugere, der kommer på apoteket dagligt som led i deres metadonbehandling. Apotekerne møder også medicinbrugere, der ikke kan betale for deres medicin og undlader at købe deres medicin. Fakta Mænd fra den højeste indkomstgruppe lever godt 10 år længere end mænd fra den laveste indkomstgruppe. Andelen blandt borgere med anden etnisk baggrund med tre eller flere langvarige sygdomme er godt 25 procent mod 11 procent blandt etniske danskere. Der er ringere compliance med medicinsk behandling efter blodprop i hjertet blandt indvandrere end danskere. 32 procent af patienterne på nedsat offentligt ydelse har undladt at købe lægeordineret medicin. Det samme gælder 25 procent af de unge på start-/ introhjælp og 12 procent af personerne på kontanthjælp. Sundhedsudgifterne ville falde med 3,2 milliarder kroner, hvis de lavtuddannede havde brug for sundhedsvæsenet lige så lidt som de højtuddannede. 5

6 Udfordringer 3. Flere ældre i Danmark manglende viden om medicin på plejehjem Risikoen for at der sker medicinfejl, er højere på plejehjem eller på botilbud, sammenlignet med at bo i eget hjem. Embedslægerne finder fejl i medicinhåndteringen og stillede krav om forbedringer på 89 procent af de plejehjem, der fik plejehjemstilsyn i I de kommende år bliver der flere kronisk syge, flere ældre og der opstår hele tiden flere og nye behandlingsmetoder. Behandlingerne specialiseres på færre og større sygehuse. Borgerne må rejse længere for at få adgang til specialiseret sundhedspersonale. Flere borgere udskrives hurtigere og skal behandles af praktiserende læger og i den kommunale hjemmepleje. Dette sætter kommunerne under stort pres for at indfri kravene. Det er nødvendigt med en specialiseret indsats også i det nære sundhedsvæsen, hvis opgaverne skal løses. Der er især mangel på lægemiddelfaglige kompetencer i de kommunale plejeog behandlingstilbud. Kommunale og statslige tilsyn viser, at der begås mange fejl i medicinhåndteringen i ældreplejen og på bostederne for fysisk og psykisk handicappede. Faktisk er risikoen for, at der sker medicinfejl højere, hvis borgeren bor på plejehjem eller på botilbud, end hvis vedkommende bor i eget hjem. I udkantsområder er der mangel på praktiserende læger. Andre steder har lægerne ikke ressourcer til at påtage sig opgaven med at styrke viden om medicin for den ældre eller på plejehjem og botilbud. Her kan apotekerne være en del af løsningen, fordi de både har en placering over hele landet, og fordi personalet på apoteket har en stor viden om medicin. Apotekerne kan medvirke til at øge kvaliteten af lægemiddelbehandlingen i det nære sundhedsvæsen. På grund af manglende viden om medicin og bivirkninger blandt plejepersonalet i kommunen har en ældre diabetiker gennem længere tid ikke haft en optimal medicinsk behandling. Patienten har nu smerter og føleforstyrrelser i sine fødder og ben, og hun får engang imellem fodsår, fordi hun eksempelvis ikke længere lægger mærke til sten i hendes sko. Fodsår hos diabetikere kan føre til alvorlige infektioner, der i sidste ende kan føre til amputationer. Fakta Der vil være flere ældre medicinbrugere over 80 år i 2030 end i dag. Ældre bruger over dobbelt så meget medicin som andre. 2/3 af de ældre bruger 6 lægemidler eller mere om dagen. 97 procent af de ældre har ét eller flere problemer med deres medicin. Embedslægerne finder fejl i medicinhåndteringen og stillede krav om forbedringer på 89 procent af de plejehjem, der fik plejehjemstilsyn i procent af medarbejderne på socialpsykiatriske botilbud i Region Midtjylland meldte i 2008 om fejl i medicingivningen over de seneste 12 måneder. Alene i Nordjylland står 26 lægepraksis tomme. 6

7 Udfordringer 4. Manglende forebyggelse koster samfundet et tocifret milliardbeløb årligt Forebyggelse kan sænke de dramatisk stigende offentlige sundhedsudgifter, som forventes at stige fra 7 procent af BNP i dag til 10 procent i Forebyggelse handler om at gribe ind, før skaden er sket. De fysiske, menneskelige og samfundsøkonomiske omkostninger ved sygdom er overvældende. Det er derfor afgørende med en bred og sammenhængende forebyggelsesindsats for at hjælpe den enkelte til at tage ansvar for egen sundhed. Dette gælder også i forhold til, at den enkelte borger kan tage ansvar for sin medicinering. De praktiserende læger, sygehusene og kommunernes pleje- og behandlingstilbud har jævnligt kontakt til mange af de borgere, som er syge, men de har ofte svært ved at nå borgerne, inden de er blevet syge. Apotekerne har hver dag kontakt til rigtig mange borgere, en kontakt som kan udnyttes i det forebyggende sundhedsarbejde. Mange KOL-patienter og hjerte-karpatienter har således fundet det naturligt, at apotekerne i samarbejde med staten har hjulpet dem med at holde op med at ryge. Apotekerne tilbyder i dag en række forebyggelsesydelser så som måling af blodsukker, blodtryk og lungefunktion. Men der er brug for en systematisk og landsdækkende indsats for tidligt at opspore kroniske sygdomme, inden der opstår alvorlige følgesygdomme. Forebyggelsesindsatsen mellem praktiserende læger, sygehuse, kommuner og apotekerne er ikke koordineret og opleves af mange som tilfældig. Danskerne lever kortere end borgerne i de andre lande, vi normalt sammenligner os med. Forebyggelse er afgørende for at øge den enkeltes livskvalitet og sikre et bæredygtigt sundhedsvæsen. En effektiv og målrettet forebyggelsesindsats kan udløse årlige samfundsøkonomiske besparelser for et tocifret milliardbeløb. For gruppen af ældre medicinske patienter og kronikere er der et særligt forebyggelsespotentiale. Det er patientgrupper, der tegner sig for en væsentlig del af forbruget i det regionale sundhedsvæsen. F.eks. vedrører knap halvdelen af aktiviteten i sygehusvæsenet kronisk syge og ca. 16 procent vedrører ældre medicinske patienter. Der er således et stort potentiale i at forebygge medicinrelaterede problemer. De overordnede rammer for forebyggelse i Danmark er fastlagt i Sundhedsloven. Apotekerne er ikke nævnt i denne sammenhæng. Det er ærgerligt og spild af uudnyttede kompetencer samt faciliteter. I England er der en strategi for inddragelse af apotekerne i folkesundhedsindsatsen. Det bør der tilsvarende være i Danmark. Fakta Danskerne lever kortere end borgerne i de lande, vi normalt sammenligner os med. Behandling af hjertekarsygdomme koster samfundet omkring 7 milliarder kroner årligt, heraf 4,6 milliarder kroner til hospitalsindlæggelser og 2,4 milliarder kroner til medicinsk behandling. Hertil kommer et produktionstab på ca. 6 milliarder kroner. Behandlingen af diabetes og diabetesrelaterede sygdomme koster hvert år samfundet mere end 13 milliarder kroner. Halvdelen af udgiften kan spares ved at investere i bedre forebyggelse. 7

8 Udfordringer 5. Vi skal have mere sundhed for pengene Udgifterne til sundhedsvæsenet stiger. Apotekerne skal sikre god tilgængelighed, lave priser, høj sikkerhed og kvalitet i borgernes medicinske behandling til den lavest mulige udgift. Priserne på apoteksforbeholdt medicin er faldet med 38 procent siden 2000, mens priserne på liberaliseret medicin, hvor der er fri prisfastsættelse er steget med 24 procent. Udgifterne til sundhedsvæsenet stiger. Flere ældre, flere behandlingsmuligheder, dyrere behandling og større krav til behandlingssystemet øger udgifterne. Ressourcerne er begrænsede, og prioriteringer er vanskelige. Kravet til mere sundhed for pengene gælder alle i sundhedsvæsenet, også apotekerne. Derfor skal der hele tiden være fokus på forbedringer og nye effektive løsninger. Medicin er ikke en almindelig forbrugsvare, men en del af sygdomsbehandlingen. Derfor reguleres området. Reguleringen skal sikre, at samfundets ressourcer udnyttes optimalt. Der skal være god tilgængelighed, lave priser, høj sikkerhed og kvalitet i borgernes medicinske behandling til den lavest mulige udgift. En skarp priskonkurrence på medicin med 14 dages licitationer på apotekernes indkøbspriser sikrer Danmark nogle af Europas laveste priser på medicin til behandling af sygdomme, hvor der er flere typer medicin at vælge imellem. Det betyder, at både priserne og de offentlige udgifter til tilskud til medicin er faldende. På andre områder kan ressourcerne udnyttes mere effektivt. Når det gælder placering af apoteker og tilgængelighed er reguleringen ikke fleksibel nok. Reguleringen af apoteksstrukturen står i vejen for udviklingen og forhindrer, at der etableres apoteker, der hvor borgerne handler og i forbindelse med sundhedshuse og sygehuse. Apotekernes lægemiddelfaglige kompetencer kan også bruges endnu bedre. Opgaverne i sundhedsvæsenet skal løses de steder, hvor det er billigst og bedst for borgerne. I hele sundhedssektoren skal der tænkes i nye samarbejdsformer og ændret opgavevaretagelse. Fakta Det danske sundhedsvæsen koster det offentlige 100 milliarder kroner årligt. Det er en forøgelse på knap 50 procent set over en periode på 12 år. De offentlige udgifter til tilskud til medicin er 6,5 milliarder kroner. Samfundets udgifter til drift af apotekerne forskellen mellem apotekernes indkøbspriser og udsalgspriser er 2,6 milliarder kroner. Priserne på apoteksforbeholdt medicin er faldet med 38 procent siden 2000, mens priserne på liberaliseret medicin, hvor der er fri prisfastsættelse, er steget med 24 procent Indeks 2000=100 Medicinpriser Liberaliseret håndkøbsmedicin Apoteksforbeholdt medicin 8

9 Udfordringer 6. Forbrugerne stiller større krav Fremtidens brugere af medicin forventer, at tilgængeligheden er god, og at ventetiden er kort. Samtidig skal medicinen være billig og den faglige rådgivning i top. Udnyttelse af nye digitale muligheder betragtes som en selvfølge, og et fysisk besøg forventes at være en behagelig og inspirerende oplevelse. Samtidig forventer sundhedsmyndighederne, at apoteket lever op til de højeste faglige standarder for rådgivning og lægemiddelhåndtering. Fremtidens brugere af lægemidler forventer, at tilgængeligheden er god, og at ventetiden er kort. Samtidig skal medicinen være billig og den faglige rådgivning i top. Danske apoteker tager udfordringen med at møde både myndigheders og forbrugeres ønsker op. Som de første i sundhedssektoren arbejder danske apoteker systematisk med Den Danske Kvalitetsmodel. På den baggrund er der udviklet servicemål og retningslinier for blandt andet rådgivning. Et meget konkret resultat er, at danske apoteker nu ved hjælp af ny teknologi kan præstere og dokumentere et fald i ventetiden på apoteket. Forbrugerne har over 3 år oplevet et fald i ventetiden på 35 procent, og gennemsnittet er i 2012 nede på 3,5 minutter. Samtidig er det værd at bemærke, at danske apoteker har næsten alle varer på lager, så langt de fleste kunder (98 procent) får deres medicin med hjem med det samme. Ventetiden på apotek er på 3 år nedbragt med 35 procent til i dag 3,5 minutter i gennemsnit 9 ud af 10 forbrugere er tilfredse med apotekets åbningstid I gennemsnit har en dansker kun 3,8 kilometer til nærmeste apotek. Danskerne har i gennemsnit kun 3,8 km til nærmeste apotek kortere end i Sverige og Norge. Det gælder også, når man sammenligner hovedstadsregionerne. Danske apoteker vil imidlertid meget gerne imødekomme forbrugerønsker om flere apoteksenheder der, hvor handelen foregår, og patienter færdes i tilknytning til hospitaler og sundhedshuse. Det kræver blot lempeligere regler for etablering fra myndighedernes side. Apoteket.dk har i næsten 10 år muliggjort e-handel af receptpligtig medicin. Ikke mange benytter sig af muligheden, og mange ved ikke, at muligheden foreligger på trods af en omfattende markedsføring. Udfordringen er nu at øge borgernes kendskab til e-handel og online rådgivning. Forsøg med digitale medicinudleveringsautomater på udvalgte apoteker indgår i disse overvejelser. Forbrugerbehov udvikler sig hele tiden, og danske apoteker skal være i stand til at identificere forbrugernes nye ønsker til service, indretning og ydelser og kunne tilbyde forbrugerne et moderne apotek. Fakta Ventetiden på apotek er på 3 år nedbragt med 35 procent til i dag 3,5 minutter i gennemsnit. 9 ud af 10 forbrugere er tilfredse med apotekets åbningstid. Forbrugere kan i 98 procent af alle tilfælde forvente at få sin medicin, når de kommer på apoteket. I gennemsnit har en dansker 3,8 km til nærmeste apotek. E-handel har eksisteret siden 2004, og i 2012 introduceredes online rådgivning. 9

10 løsninger Forslag om fremtidens apotek På de følgende sider præsenterer vi 10 forslag til moderniseringer på apoteksområdet. Det drejer sig om forslag vedrørende nye sundhedsydelser, lettelse af adgangen til medicin, nedbringelse af medicineringsproblemer gennem forbedret medicinefterlevelse, forebyggelsesaktiviteter mv. Forslagene udgør vores bud på løsning af de centrale udfordringer: Alle over 65 år, der bruger 5 eller flere forskellige slags medicin, skal tilbydes medicingennemgang Personalet på plejehjem, i hjemmeplejen og på botilbud skal tilbydes undervisning om medicin Der skal være flere apoteksenheder, hvor folk færdes Adgangen til apotekets e-handel og on-line rådgivning skal styrkes Der skal stilles krav til apotekerne om kort ventetid, og alle apoteker skal offentliggøre deres ventetider Medicinbrugerne skal altid have adgang til den billigste medicin Apotekerne skal kunne genudlevere medicin, hvis borgeren ikke kan komme i kontakt med lægen Apotekerne skal tilbyde medicinsamtaler til nye medicinbrugere og patienter med kroniske sygdomme Alle apoteker skal arbejde efter Den Danske Kvalitetsmodel Apotekerne skal sikre nødvendig hjælp til ressourcesvage borgere

11 løsninger 1. Alle over 65 år, der bruger 5 eller flere forskellige slags medicin, skal tilbydes medicingennemgang Det bør være en selvfølge, at alle borgere, der bruger meget medicin, får et samlet eftersyn af deres medicinering af en lægemiddelkyndig sundhedsperson. Mange medicinfejl og dyre indlæggelser kan undgås, hvis man bruger apotekspersonalets kompetencer på medicinområdet bedre. Lægerne er ansvarlige for den medicinske behandling, men de praktiserende læger har ikke ressourcer til systematisk at gennemgå alle patienters medicinering. Derfor er det nødvendigt med et mere struktureret samarbejde mellem læger og apoteker om gennemgang af patienternes medicinering. Undersøgelser viser, at det offentlige vil få en besparelse på kroner pr. borger, der tilbydes en medicingennemgang. Der skal være et tæt samarbejde mellem læger og apotek, så vi undgår fejlmedicinering og unødvendige indlæggelser. Der skal etableres et landsdækkende tilbud om en årlig medicingennemgang til alle borgere over 65 år, der anvender 5 eller flere forskellige slags medicin. Tilbuddet skal også omfatte nye brugere af dosisdispenseret medicin og nye beboere på plejehjem. Derudover skal der være adgang til, at den praktiserende læge kan henvise andre medicinbrugere til en medicingennemgang på apoteket, når behovet er der. Ved medicingennemgangen vurderer apotekets farmaceut om den medicinske behandling er hensigtsmæssig, om der er problemer med bivirkninger, og om medicinen bruges korrekt og sikkert. Farmaceuten videreformidler resultatet af medicingennemgangen til lægen, så de nødvendige ændringer bliver gennemført. Regelmæssig medicingennemgang vil betyde, at omfanget af medicinfejl vil blive kraftigt reduceret. Undersøgelser viser, at det offentlige vil få en besparelse på kroner per borger, der tilbydes en medicingennemgang. Hertil kommer de menneskelige gevinster i form af forbedret sundhed, øget patientinvolvering og højere livskvalitet. Op mod 40 procent af alle indlæggelser af ældre på medicinske afdelinger er medicinrelaterede. Halvdelen kan forebygges. En kvindelig plejehjemsbeboer på 96 år lider af forhøjet blodtryk og nyresygdom med væskeophobninger i benene. Derudover døjer hun med træthed og kan ikke sove ordentligt. En medicingennemgang viste, at kvinden indtog angstdæmpende medicin, som var blevet ordineret 4 år tidligere. Der var ikke blevet fulgt op på, om behandlingen stadig var relevant. Medicinen havde træthed som en almindelig bivirkning. Kvinden tog endvidere et depressionsmiddel, der har vægtøgning som bivirkning. Kvinden var overvægtig. Kvinden var i behandling for mavesår og kvalme uden længere at have behov for det. 11

12 løsninger 2. Personalet på plejehjem, i hjemmeplejen og på botilbud skal tilbydes undervisning om medicin Personalet på de kommunale pleje- og botilbud har ikke altid de nødvendige kompetencer til at håndtere medicinen. Mange botilbud har slet ikke sundhedsfagligt personale ansat. Alle plejehjem, hjemmeplejeenheder og bosteder skal derfor modtage undervisning fra apoteket om medicin, medicinanvendelse og bivirkninger minimum hvert 3. år. Beboere på plejehjem og botilbud og borgere i hjemmepleje er afhængige af andres hjælp til at styre deres medicin. Men personalet på de kommunale pleje- og botilbud har ikke altid de nødvendige kompetencer til at håndtere medicinen. Mange botilbud har slet ikke sundhedsfagligt personale ansat. Flere kommuner bruger i dag apotekerne til at undervise plejehjemspersonalet i medicinhåndtering. Flere botilbud for fysisk- eller psykisk handicappede borgere bruger apotekerne til at hjælpe personalet med at forebygge medicinfejl og utilsigtede hændelser. Det har givet store resultater både menneskeligt og økonomisk, men der er brug for en landsdækkende indsats. Selvom mange kommuner gennem de senere år har arbejdet på at forebygge, at der sker fejl og utilsigtede hændelser på det medicinske område, er der stadig langt igen. Alle beboere på landets plejehjem og bosteder har krav på kompetent hjælp til at få den rigtige medicin. Samtidig skal personalet føle sig trygge og rustede til opgaven. Alle plejehjem, hjemmeplejeenheder og bosteder skal derfor mindst hver 3. år modtage undervisning fra apoteket om medicin, medicinanvendelse, bivirkninger, medicinhåndtering og kvalitetssikring af medicinhåndteringen. I takt med at kravene til det nære sundhedsvæsen stiger, er det nødvendigt med et massivt kompetenceløft, hvis medicinhåndteringen skal foregå sikkert og kompetent. En ældre dame på 79 år, der bor på plejehjem, blev indlagt, da hun pludselig blev meget dårlig. Efterfølgende finder plejepersonalet ud af, at der ved en fejl var blevet byttet om på to beboeres medicin, efter at personalet havde hældt medicinen over i nye glas, hvor beboerens navn ikke var skrevet på. 12

13 løsninger 3. Der skal være flere apoteksenheder, hvor folk færdes 91 procent af danskerne er tilfredse med afstanden til nærmeste apotek. Men forbrugerne vil i fremtiden stille nye krav. Mange steder er der grundlag for at etablere flere apoteksenheder. Det kan være i indkøbscentre eller på befærdede handelsstrøg. Mange apoteker står på spring for at åbne nye apoteksenheder, men myndighederne siger nej med udgangspunkt i den gældende strukturpolitik. Det er ikke holdbart. Løsningen er en ændring af de retningslinjer, myndighederne anvender i dag. Når apotekerne for egen regning og risiko ønsker at åbne en ny enhed, skal myndighederne ikke hele tiden give afslag. Nye enheder skal kunne åbnes uden tilskud. Så kan borgerne få ekspederet deres recepter flere steder og opnå en bedre service og tilgængelighed, uden at det koster samfundet mere. Der skal også kunne åbnes apoteksenheder på sygehuse. På de nye store sygehuse kan apotekerne betjene både udskrevne patienter, pårørende, personale og beboere i området. På mindre sygehuse, hvor der ikke er basis for at oprette apoteksenheder, skal de udskrevne patienter have tilbud om udbringning fra det lokale apotek samme dag, som de udskrives eller senest næste dag, hvis udskrivningen sker sent på dagen. Selvom 91 procent af danskerne er tilfredse med afstanden til nærmeste apotek, skal det være lettere at åbne nye apoteker. Særligt ved sygehuse og sundhedshuse samt på befærdede handelsstrøg. Alle apoteksenheder skal desuden være bemandede med faguddannet personale, der kan rådgive, tilbyde sundhedsydelser og udlevere receptpligtig medicin. Det skal desuden være lettere at åbne en apoteksenhed i et sundhedshus. Det vil være en serviceforbedring for borgerne, når de kan gå på apoteket efter besøg hos den praktiserende læge, tandlæge eller speciallæge. Alle apoteksenheder skal være bemandede med faguddannet personale, der kan rådgive, tilbyde sundhedsydelser og udlevere receptpligtig medicin. = 314 apoteker = knap andre medicinudleveringssteder 13

14 løsninger 4. Adgangen til apotekets e-handel og online rådgivning skal styrkes Det skal være lige så sikkert at købe lægemidler på nettet, som på det fysiske apotek. Apotekerne skal videreudvikle internetsalg af både recept- og håndkøbsmedicin med direkte medicinrådgivning 24 timer i døgnet. Apotekerne skal udvikle nye telemedicinske løsninger, der tilgodeser brugernes behov. Borgere skal have adgang til apoteket hele døgnet. Det skal være lige så sikkert at købe medicin på nettet, som på det fysiske apotek. Apotekerne skal derfor hele tiden videreudvikle internetsalg af både recept- og håndkøbsmedicin med mulighed for direkte medicinrådgivning 24 timer i døgnet. Borgerne skal kunne modtage lægemiddelfaglig rådgivning online fra apoteket eller via telefonopkald både i forbindelse med salg af medicin og ved spørgsmål om eksisterende behandling. Et godt og sikkert medicinkøb på nettet kan være et alternativ til en tur på det fysiske apotek. Apoteket på nettet øger tilgængeligheden til medicin, gør det lettere for borgerne at nå alle dagens gøremål, og giver mulighed for øget diskretion i forbindelse med køb og rådgivning om medicin. Apotekerne skal ligesom det resterende sundhedsvæsen udvikle nye telemedicinske løsninger, der tilgodeser brugernes behov bedst muligt. Der skal fortsat være adgang til et fysisk apotek udenfor den almindelige åbningstid i områder med høj befolkningstæthed. For at sikre størst mulig tilgængelighed til medicin og rådgivning uden for almindelig åbningstid skal det undersøges, om ressourcer til bemanding af vagtapoteker kan bruges mere effektivt i form af telemedicinske løsninger. Dette kunne være i form af fjernbetjente udleveringsrobotter, der giver mulighed for rådgivning af en farmaceut i forbindelse med, at medicinen udleveres. 14

15 løsninger 5. Der skal stilles krav til apotekerne om kort ventetid. Alle apoteker skal offentliggøre deres ventetider God service på et apotek er karakteriseret ved blandt andet kort ventetid. Apotekerne har gennem flere år arbejdet på at nedbringe ventetiden. Ventetiden er nu omkring 3,5 minutter i gennemsnit. De kortere ventetider skyldes blandt andet de mange fremtagningsrobotter, som henter medicinen for personalet. Der skal være tid til, at borgeren får en god rådgivning, og til at apoteket kan kontakte lægen, hvis der er tvivl om recepten. Så kan der opstå ventetid for den næste. Men der må ikke være apoteker, der generelt lader borgerne vente for længe. Der skal stilles krav til alle apotekerne om kort ventetid. På apoteket skal der være tid til korrekt rådgivning. Alligevel skal der stilles krav om kort ventetid. Derfor skal ventetider måles og offentliggøres, så borgerne får et bedre grundlag for at vælge hvilke apoteker, de ønsker at benytte. Apotekerne skal måle og offentliggøre deres ventetider. Det vil øge gennemsigtigheden og give borgerne bedre grundlag for at vælge, hvilke apoteker de ønsker at benytte og på hvilke tidspunkter af dagen. Minutter 6 Gennemsnitlig ventetid Februar 2009 Juni 2009 Oktober 2009 Februar 2010 Juni 2010 Oktober 2010 Januar 2011 Juni 2011 Oktober 2011 Januar 2012 Juni

16 løsninger 6. Medicinbrugerne skal altid have adgang til den billigste medicin Apotekerne skal altid tilbyde det billigste lægemiddel. For at det skal kunne lade sig gøre, skal apoteket altid lagerføre den billigste pakning. Det forudsætter, at leverandøren kan levere til en fuld prisperiode på 14 dage. De danske medicinpriser er lave i international sammenhæng, og i langt de fleste tilfælde får patienterne tilbudt den billigste medicin, når der er flere ensvirkende produkter at vælge imellem. Apotekerne har pligt til at udlevere det billigste lægemiddel. Hvis det billigste ikke er på lager, kan kunden vælge at få et lidt dyrere lægemiddel eller komme tilbage dagen efter og hente den billigste variant. Der er også mange medicinbrugere, der selv vælger et lidt dyrere produkt, fordi de kender det og er trygge ved det. I mange tilfælde er der tale om ganske små prisforskelle på måske 3-4 kroner for et kvartals forbrug. Apotekerne skal altid kunne tilbyde den billigste medicin, og det bør derfor være et krav, at apotekerne har det billigste produkt i en gruppe af ensvirkende produkter på lager. For at det skal kunne lade sig gøre, må det være et krav, at der samtidig stilles krav til, at leverandører og grossister forpligter sig til at levere det billigste produkt til hele prisperioden på 14 dage. I dag stilles ikke sådanne krav til leverandører og grossister, og det har ført til, at der i hver eneste prisperiode er produkter, som meldes i restordre fra leverandøren allerede efter nogle få dage. Typisk er der allerede på første dag i en ny prisperiode omkring 50 lægemiddelgrupper, hvor apotekerne ikke kan skaffe det billigste. Dette stiger til omkring 140 lægemiddelgrupper ved udgangen af prisperioden. 16

17 løsninger 7. Apotekerne skal kunne genudlevere medicin, hvis borgerne ikke kan komme i kontakt med lægen Mange småbørnsforældre bruger meget tid i telefonen, når de har mistanke om eksempelvis øjenbetændelse hos deres børn. Det kan også være en ung kvinde, der ønsker at forny sin recept på p-piller. Vagtlægerne og de praktiserende læger bruger meget tid på at visitere patienter pr. telefon og ofte stille simple diagnoser eller forny recepter uden at møde patienten. Det er tidskrævende og besværligt både for patienter, pårørende og læge og i sidste ende dyrt for samfundet. I andre lande som England og USA hjælper apoteksfarmaceuterne allerede i dag med at udlevere receptpligtig medicin efter bestemte retningslinjer. Det er apotekerne i Danmark også kompetente til at gøre. Apoteket vurderer allerede i dag det optimale behandlingsvalg, når det drejer sig om sygdomme eller symptomer, der kan behandles med håndkøbsmedicin. Mange patienter visiteres over telefonen i forbindelse med simple diagnoser og fornyelser af recepter. Flere af de opgaver kan løses af apoteket. Særligt med brug af det Fælles Medicin-kort (FMK) kan apotekerne genudlevere p-piller, medicin til type 2-diabetes, forhøjet blodtryk eller forhøjet kolesterol. På denne måde opnår vi bedre udnyttelse af ressourcerne i sundhedsvæsenet. Apoteket skal have adgang til at udlevere bestemte lægemidler, f.eks. medicin til øjenbetændelse og børneorm, efter en bestemt fremgangsmåde og efter en vurdering af symptomerne. Apoteket skal desuden have adgang til at genudlevere bestemte lægemidler, f.eks. p- piller eller medicin til behandling af type 2-diabetes, forhøjet blodtryk eller forhøjet kolesterol, når apoteket i det Fælles Medicinkort (FMK) kan se, at patienten er i fast behandling med medicinen. Apotekerne skal også have mulighed for at tilbyde vaccinationsprogrammer, som f.eks. influenzavaccination for at gøre borgernes adgang til at blive vaccineret nemmere. Forslaget betyder, at borgerne opnår en langt bedre tilgængelighed til medicin og vaccinationer. Presset på praktiserende læger og vagtlæger vil lettes, og ressourcerne i sundhedsvæsenet vil blive udnyttet bedre. 17

18 løsninger 8. Apotekerne skal tilbyde medicinsamtaler til nye medicinbrugere og patienter med kroniske sygdomme En tredjedel af danskerne lever med en kronisk sygdom, og en tredjedel af de kroniske patienter bruger ikke deres medicin rigtigt. Apotekernes farmaceuter rådgiver i medicinsamtalen om både de lægemiddelfaglige og de praktiske udfordringer, som medicinbrugerne står overfor. Når en kronisk syg har modtaget sin diagnose og skal til at bruge medicin fast, er der mange nye informationer at forholde sig til. Nye rutiner skal læres, og man skal forholde sig til virkning og eventuelle bivirkninger. Det kan skabe usikkerhed og misforståelser, som betyder, at mange ikke bruger deres medicin korrekt. Et eksempel herpå er, når en borger får konstateret svært forhøjet blodtryk og får ordineret 3 nye lægemidler. Borgeren vil ofte være chokeret over diagnosen og er slet ikke vant til at tage medicin. Borgeren kan derfor have besværligheder ved at huske at tage sin medicin. Derudover kan frygten for bivirkninger føre til, at der slet ikke startes på behandlingen. I fagsprog er det et typisk eksempel på at være ikke-kompliant. Alle nye patienter med kroniske sygdomme, der kræver fast medicinsk behandling, skal tilbydes en kort samtale på apoteket efter et fast koncept: Kom godt i gang med din medicin. I første omgang skal tilbuddet gælde patienter med type 2-diabetes og patienter med forhøjet blodtryk, hvor der er risiko for alvorlige følgesygdomme, hvis medicinen ikke bruges rigtigt. En tredjedel af danskerne lever med en kronisk sygdom, og en tredjedel af de kroniske patienter bruger ikke deres medicin rigtigt. Patienter, der allerede er i behandling for type 2-diabetes eller forhøjet blodtryk, skal også have tilbudt en medicinsamtale, hvis der opleves problemer med at få behandlingen til at fungere i hverdagen. En dansk undersøgelse viser, at apotekets medicinsamtale resulterer i et fald i blodtrykket af samme størrelsesorden, som hvis patienten havde fået et ekstra lægemiddel til behandling af forhøjet blodtryk. Apotekernes farmaceuter rådgiver i medicinsamtalen om både de lægemiddelfaglige og de praktiske udfordringer, som medicinbrugerne står overfor. Det kan være praktiske forhold i forhold til hjemmeplejen, levering af medicin eller tilskudsansøgninger, der alt sammen påvirker borgernes evne til at tage hånd om deres egen medicinering. En 48-årig mand har lige fået stillet diagnosen forhøjet blodtryk, og lægen har ordineret tre forskellige slags medicin. Han er ikke vant til at tage medicin og har derfor heller ikke nogen rutiner for det at tage medicin. Derudover er han bekymret for at få bivirkninger, så han har faktisk slet ikke lyst til at starte på behandlingen. Kom godt i gang med medicinen er et tilbud til en patient som denne. 18

19 løsninger 9. Alle apoteker skal arbejde efter Den Danske Kvalitetsmodel Der er fejl i ca. halvdelen af ordinationerne i overgangene mellem sekundær- og primærsektor. Der skal derfor sættes konkrete og ambitiøse mål for apotekernes arbejde med patientsikkerhed, kvalitetsudvikling og samarbejde med andre sundhedspersoner. Dette skal bl.a. ske via Den Danske Kvalitetsmodel. Langt størstedelen af landets apoteker arbejder i dag efter Den Danske Kvalitetsmodel. For at sikre at de sidste få apoteker arbejder efter samme høje kvalitetsstandarder, skal det være obligatorisk, at alle apoteker akkrediteres efter Den Danske Kvalitetsmodel. Apoteket har en central rolle i patientens møde med sundhedsvæsenet. Apoteket er det sidste eller næstsidste led, når patienten skal have udleveret sin medicin i et komplekst medicineringsforløb og skal derfor agere som medicinbrugernes sikkerhedsnet. Apotekerne har en lang tradition for og mange års erfaring med at arbejde med kvalitetskontrol og kvalitetsudvikling, Høj patientsikkerhed og kvalitet er et spørgsmål om velintegreret kvalitetskultur. Dette arbejde skal styrkes gennem arbejdet med Den Danske Kvalitetsmodel på alle landets apoteker. Der er fejl i ca. halvdelen af ordinationerne i overgangen mellem den sekundære og den primære sektor. Den Danske Kvalitetsmodel kan være med til at øge sikkerheden for, at fejlene opdages og rettes. Den Danske Kvalitetsmodel kan også bruges til at stille krav til rådgivning, sortiment, diskretion og leveringssikkerhed. Forbrugerne skal bl.a. igennem Den Danske Kvalitetsmodel have sikkerhed for, at der er samme høje kvalitet i alle led af borgernes medicinudlevering på alle landets apoteker. Der ses eksempelvis en tendens til at akkrediterede apoteker klarer sig bedre ved myndighedernes inspektion. Der skal derfor fortsat stilles høje krav til eksempelvis rådgivning, sortiment, diskretion, leveringssikkerhed og samspillet med de øvrige sundhedsaktører samtidig med, at der stilles krav til et moderne og effektivt apotek med høj brugertilfredshed. Der er generelt behov for en mere systematisk indsats og krav til samarbejde mellem forskellige sundhedspersoner for at undgå medicinfejl, forveksling, misforståelser og manglende videregivelse af vigtige oplysninger om patientens medicin ved sektorovergange. Alle led i sundhedsvæsenet skal tale samme sprog og drage læring af hinanden. For at sikre at patienterne oplever et sammenhængende medicineringsforløb, skal apotekerne ligeledes være en del af regionernes og kommunernes sundhedsaftaler omkring patientsikkerhed og medicin. Den Danske Kvalitetsmodel har været med til at sætte blandt andet vores rådgivning bedre i system. Vi har eksempelvis fået beskrevet vores rådgivningsrutiner i relation til personer, der er i behandling med binyrebarkhormon. Der er sikret en systematisk rådgivning om risikoen for, at der kan opstå afkalkning af knoglerne ved brug af binyrebarkhormon, hvorfor tilskud af Kalk og D-vitamin anbefales. 19

20 løsninger 10. Apotekerne skal sikre nødvendig hjælp til ressourcesvage borgere Apotekerne møder hver dag de mest ressourcesvage borgere i samfundet og bruger meget tid på at vejlede borgerne om medicintilskudsreglerne for at sikre, at de modtager de korrekte medicintilskud. Det skal gøres til apotekets pligt at vejlede de ressourcesvage borgere, så de opnår sikkerhed for den rigtige behandling og adgang til medicintilskud. Apotekerne møder hver dag de mest ressourcesvage borgere i samfundet. Blandt de svageste mennesker i samfundet er der en højere forekomst af fysiske og psykiske sygdomme, og mange har oveni sociale og økonomiske vanskeligheder. De har også et større forbrug af medicin end den øvrige del af befolkningen. De svage borgere har brug for ekstra opmærksomhed og vejledning i brugen af deres medicin. Det er apotekspersonalets opgave at sikre, at også de ressourcesvageste borgere får den nødvendige rådgivning i, hvordan de skal bruge deres medicin rigtigt. Uden denne rådgivning vil mange bruge medicinen forkert eller opleve en utilsigtet eller dårlig effekt af behandlingen. Andre skal henvises til lægehjælp eller vejledes om forebyggelse eller behandlingstilbud. Apotekerne møder også tit borgere, der ikke kan betale for deres medicin. Selvom der er mulighed for at få sygesikringstilskud til medicin, er medicintilskudsreglerne meget indviklede. Apotekspersonalet bruger derfor meget tid på at vejlede borgerne om medicintilskudsreglerne for at sikre, at de modtager de korrekte medicintilskud. Især først på tilskudsåret har mange mennesker svært ved at få råd til deres medicin. Medicintilskudsreglerne bør gøres enklere, så apotekerne har mulighed for at beregne en fast tilskudsandel til borgerne i løbet af året, så medicinbrugerne ikke oplever meget store og uventede udsving i deres egenbetaling til medicin, når det individuelle tilskudsår starter forfra. For borgere med lav indkomst, der har svært ved at betale for deres medicin, er der mulighed for at opnå kommunale tilskud til medicinen, men ikke alle kender til disse muligheder. Apotekerne skal have pligt til at vejlede disse borgere om de tilbud, der allerede findes. En kvinde er på kontanthjælp og lider af psoriasis, psoriasisgigt, for højt blodtryk og kronisk depression og har brug for mindst 5 lægemidler. Hun har oplevet at måtte undvære et smertestillende lægemiddel, fordi hun ikke fik hjælp fra kommunen, samtidig med at hun netop var startet på et nyt tilskudsår, og derfor ikke fik tilskud. Hun må stadig ind i mellem fravælge cremer til psoriasis og udskyde indkøb af det smertestillende lægemiddel, der bedst kan undværes. 20

Optimering af hjertepatienters medicin-compliance

Optimering af hjertepatienters medicin-compliance Optimering af hjertepatienters medicin-compliance Apotekerforeningen og Hjerteforeningen samarbejder Lotte Fonnesbæk, sundhedsfaglig direktør Danmarks Apotekerforening Apotekerne har visioner Faglighed

Læs mere

Generelt om at tage medicin

Generelt om at tage medicin GRUPPEPSYKOEDUKATION Baggrundsmateriale til facilitator Medicinpædagogik og psykoedukation 1 6 Grunden til, at der er udarbejdet et generelt ark er, at svarene på disse spørgsmål stort set er de samme

Læs mere

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune Mulige investeringer i det nære sundhedsvæsen De udfordringer, vi som kommune står overfor, når det kommer til udviklingen af det nære sundhedsvæsen, kan overordnet inddeles i tre grupper: 1) Udviklingen

Læs mere

Sikker ensartet og effektiv brug af medicin Sikker ensartet

Sikker ensartet og effektiv brug af medicin Sikker ensartet Sikker ensartet og effektiv brug af medicin Sikker ensartet - regionernes medicin politik for det danske sundhedsvæsen og effektiv brug af medicin Regionernes medicinpolitik for det danske sundhedsvæsen

Læs mere

Sundhedsfagligt personale på alle plejehjem. altid

Sundhedsfagligt personale på alle plejehjem. altid Kommunevalg 2013 sæt demens på dagsordenen Sundhedsfagligt personale på alle plejehjem altid Vikarer og dårlig normering på plejehjem efterlader mennesker med en demenssygdom alene og uden kvalificeret

Læs mere

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning EN TVÆRFAGLIG INDSATS - TIL GAVN FOR ALLE - KAN GODT BETALE SIG! Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom (TOKS) kan forebygge indlæggelser og stoppe skaden.

Læs mere

Syv punkter til en styrket indsats omkring medicinhåndtering på sociale døgntilbud

Syv punkter til en styrket indsats omkring medicinhåndtering på sociale døgntilbud Åbent brev til Folketingets Sundhedsudvalg Folketingets Socialudvalg Sundhedsminister Astrid Krag Social-, børne- og integrationsminister Annette Vilhelmsen Syv punkter til en styrket indsats omkring medicinhåndtering

Læs mere

KORREKT HÅNDTERING AF MEDICIN

KORREKT HÅNDTERING AF MEDICIN KORREKT HÅNDTERING AF MEDICIN ET VÆRKTØJ FOR PLEJEHJEM, HJEMMEPLEJEN OG BOSTEDER - ansvar, sikkerhed og opgaver LÆSEVEJLEDNING Denne pjece er et værktøj for personalet på plejehjem, i hjemmeplejen og på

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder:

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder: N O T A T Debatoplæg: Fremtidens akutberedskab - fra vision til handling 20-04-2006 Sag nr. 06/398 Dokumentnr. 24261/06 Resume: Regionernes ambition er at skabe et sundhedsvæsen, som er internationalt

Læs mere

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Kronisk nyresygdom For højt blodtryk Akut nyresvigt Autoimmune nyresygdomme Transplantation Dialyse Medicinsk behandling og lindring af nyresvigt Medfødte og arvelige

Læs mere

DEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet.

DEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet. Depression DEPRESSION Alle mennesker oplever kortvarige skift i deres humør. Det er helt normalt. Ved en depression derimod påvirkes både psyken og kroppen, og humøret svarer ikke til det, man normalt

Læs mere

Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren

Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren Region Syddanmark Sagsnr. 13/31059 Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren Indholdsfortegnelse.....Side

Læs mere

Færdigpakket medicin klar til brug

Færdigpakket medicin klar til brug Dosispakket medicin Færdigpakket medicin klar til brug For at få den bedste virkning af din medicin er det vigtigt, at den tages i de mængder og på de tidspunkter, som er aftalt med din læge. Det opnår

Læs mere

Økonomisk genopretning og ny styringsmodel Flerårige økonomiaftaler Genopretning af det offentlige sundhedsbudget

Økonomisk genopretning og ny styringsmodel Flerårige økonomiaftaler Genopretning af det offentlige sundhedsbudget 5. maj 2015 Notat Udfordringer på sundhedsområdet, der bør løses ved økonomiforhandlingerne for 2016 Den 5. maj 2015 indleder Danske Regioner og Finansministeriet de årlige forhandlinger om regionernes

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

SYMPTOMER OG BEHANDLING

SYMPTOMER OG BEHANDLING Blodtryk BLODTRYK Blodtryk er et udtryk for blodets tryk på blodårernes vægge. Blodtrykket afhænger af, hvor stor en kraft hjertet pumper blodet rundt med, og hvor stor modstand blodet møder ved kontakt

Læs mere

Ikke apoteksforbeholdte håndkøbslægemidler

Ikke apoteksforbeholdte håndkøbslægemidler Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 SUU Alm.del Bilag 1411 Offentligt HØRING MAJ 2015 UDKAST Bekendtgørelse om beregning af forbrugerpriser m.v. på lægemidler I medfør af 44 og 72, stk. 2, i lov

Læs mere

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Baggrund Større andel af ældre borgere i befolkningen, flere med kronisk sygdom Færre i den arbejdsdygtige alder Økonomisk

Læs mere

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle

Læs mere

Kommunikation om skift af lægemiddel. Marianne Møller Farmaceut, Master i Professionel Kommunikation,

Kommunikation om skift af lægemiddel. Marianne Møller Farmaceut, Master i Professionel Kommunikation, Kommunikation om skift af lægemiddel Marianne Møller Farmaceut, Master i Professionel Kommunikation, Kort om mig Farmaceut 1995 Bred efteruddannelse i formidling (journalistik, retorik mv.) Freelance skriftlig

Læs mere

Bedre sundhed for de samme penge

Bedre sundhed for de samme penge Bedre sundhed for de samme penge Oplæg om bedre brugerbetaling på sundhedsydelser INTRO Danskerne bruger mange penge på sundhed. Hver gang der går 100 kroner til sundhed i Danmark, betaler danskerne selv

Læs mere

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune Manual Region hovedstanden Område Midt Uarbejdet af risikomanager Benedicte Schou, Herlev hospital og risikomanager Ea Petersen,

Læs mere

27-04-2011. Indhold. Kvalitet, økonomi og patientsikkerhed. Patientsikkerhed og lægemidler. Lægemiddelforbrug

27-04-2011. Indhold. Kvalitet, økonomi og patientsikkerhed. Patientsikkerhed og lægemidler. Lægemiddelforbrug Lægemiddeløkonomi og kvalitet i forhold til patientsikkerhed hvor går grænsen? 2 7. A P R I L 2 0 1 1 COMWELL REBILD BAKKER Spørgsmål Er patientsikkerhed en trussel mod lægemiddeløkonomien? Hvor er patientsikkerheden

Læs mere

Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende

Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende Delrapport Resumé Regionshuset Århus Center for Kvalitetsudvikling Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende

Læs mere

Horsens på Forkant med Sundhed

Horsens på Forkant med Sundhed Horsens på Forkant med Sundhed Mandag den 2. september 2013 begyndte projektet Horsens på Forkant med Sundhed med at tilbyde relevante borgere i Horsens Kommune deltagelse i projektet Horsens på Forkant

Læs mere

SLIDGIGT GIGT. samt udtalt hypermobilitet kan også være medvirkende årsager til, at du får slidgigt.

SLIDGIGT GIGT. samt udtalt hypermobilitet kan også være medvirkende årsager til, at du får slidgigt. Gigt SLIDGIGT Slidgigt er den hyppigste form for gigt. Omkring halvdelen af den voksne befolkning over 40 år har tegn på slidgigt i et eller flere led og alle får det, hvis de lever længe nok. Slidgigt

Læs mere

Tema 1: Hvad skal sundhedsvæsenet tilbyde?

Tema 1: Hvad skal sundhedsvæsenet tilbyde? Indledende afstemninger: Hvem er vi i salen? A. Hvad er dit køn 1. Kvinde 2. Mand 3. Kan / vil ikke svare B. Hvad er din alder 1. 6. Kan / vil ikke svare Tema 1:

Læs mere

En værdig ældrepleje, fordi

En værdig ældrepleje, fordi En værdig ældrepleje, fordi For DSR, FOA og Ældre Sagen er det afgørende, at indsatsen for svækkede ældre har en høj kvalitet. Desværre oplever vi, at værdigheden for ældre i stigende grad er under pres,

Læs mere

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED 48 KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED SUNDHED En befolknings sundhedstilstand afspejler såvel borgernes levevis som sundhedssystemets evne til at forebygge og helbrede sygdomme. Hvad angår sundhed og velfærd,

Læs mere

! " "#! $% &!' ( ) & " & & #'& ') & **" ') '& & * '& # & * * " &* ') * " & # & "* *" & # & " * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* *

!  #! $% &!' ( ) &  & & #'& ') & ** ') '& & * '& # & * *  &* ') *  & # & * * & # &  * & # &  * * * * $,-. ,.!* * ! " "#! $% &! ( ) & " & & #& ) & **" ) & & * & # & * * " &* ) * " & # & "* *" & # & " ** *"&* + " * * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* * ** * + & & # & * & & ) &"" " & /& "* * ** & *0) & # )#112.#11111#1#3*

Læs mere

Gennemgang af viden om medicinrelateret utilsigtet hændelser i primærsektoren. Pia Knudsen Udviklingskonsulent Pharmakon

Gennemgang af viden om medicinrelateret utilsigtet hændelser i primærsektoren. Pia Knudsen Udviklingskonsulent Pharmakon Gennemgang af viden om medicinrelateret utilsigtet hændelser i primærsektoren Pia Knudsen Udviklingskonsulent Pharmakon Gennemgang af viden om medicinrelaterede utilsigtede hændelser i primærsektoren Evidensrapport

Læs mere

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune 2008-2012 Det hele menneske Sundhedspolitik Gentofte Kommune Vision Gentofte Kommune ønsker at være en god kommune at bo og leve i for alle borgere. Sundhedspolitikken skal bidrage til: at sikre gode muligheder

Læs mere

Titel: Generelt om medicinhåndtering. Standard: Medicinhåndtering. Udarbejdet af: Kvalitets- og Udviklingsafdelingen i Region. Hovedstadens Psykiatri.

Titel: Generelt om medicinhåndtering. Standard: Medicinhåndtering. Udarbejdet af: Kvalitets- og Udviklingsafdelingen i Region. Hovedstadens Psykiatri. Vejledning Medicinhåndtering Dokumenttype: Regional vejledning Anvendelsesområde: Sociale tilbud i Region Hovedstadens Psykiatri. Titel: Generelt om medicinhåndtering Standard: Medicinhåndtering Godkendt

Læs mere

billigste synonyme lægemiddel. Det er Lægemiddelstyrelsen, som løbende følger markedet og udmelder en tilskudspris til apotekerne på det billigste

billigste synonyme lægemiddel. Det er Lægemiddelstyrelsen, som løbende følger markedet og udmelder en tilskudspris til apotekerne på det billigste Skrivelse med orientering om Lov om ændring af lov om social pension (Forbedring af den supplerende pensionsydelse) og Lov om ændring af lov om offentlig sygesikring, lov om social pension og lov om højeste,

Læs mere

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere

En tablet daglig mod forhøjet risiko

En tablet daglig mod forhøjet risiko En tablet daglig mod forhøjet risiko Af: Dorte Glintborg, Institut for Rationel Farmakoterapi, Sundhedsstyrelsen. Der kommer flere og flere lægemidler på markedet, som ikke skal helbrede men forebygge

Læs mere

Kvalitetsstandard for hjemmesygepleje.

Kvalitetsstandard for hjemmesygepleje. Kvalitetsstandard for hjemmesygepleje. Lovgrundlag: Ydelser inden for hjemmesygepleje: 138 i Sundhedsloven. Ved sygepleje forstås opgaver i relation til: Målrettede pædagogiske opgaver. Sygeplejefagligt

Læs mere

Vejledning om medicinadministration og patienters selvadministration af medicin mv.

Vejledning om medicinadministration og patienters selvadministration af medicin mv. Sundhedsstyrelsen 6. februar 1998 Vejledning om medicinadministration og patienters selvadministration af medicin mv. (Til læger, sygehuse, plejehjem og lignende institutioner samt hjemmepleje) 1. INDLEDNING

Læs mere

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Læring af patientklager handler om at lytte, agere og forbedre. Formålet

Læs mere

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det overordnede udfordringsbillede på sundhedsområdet Større andel af

Læs mere

HOVEDPINE HOVEDPINE. Næsten alle har oplevet hovedpine på et eller andet tidspunkt i deres liv, nogle har dagligt eller næsten dagligt hovedpine.

HOVEDPINE HOVEDPINE. Næsten alle har oplevet hovedpine på et eller andet tidspunkt i deres liv, nogle har dagligt eller næsten dagligt hovedpine. Hovedpine HOVEDPINE Næsten alle har oplevet hovedpine på et eller andet tidspunkt i deres liv, nogle har dagligt eller næsten dagligt hovedpine. Blandt dem, der har hovedpine, er de fleste kvinder specielt

Læs mere

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland NOTAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne om,

Læs mere

Bilag 1: Fakta om diabetes

Bilag 1: Fakta om diabetes Bilag 1: Fakta om diabetes Den globale diabetesudfordring På verdensplan var der i 2013 ca. 382 mio. personer med diabetes (både type 1 og type 2). Omkring halvdelen af disse har sygdommen uden at vide

Læs mere

Resultataftale 2013 for Sygeplejen

Resultataftale 2013 for Sygeplejen Resultataftale 2013 for Sygeplejen Evaluering af resultataftalen og effektmålene for 2012. Vi har i 2012 arbejdet målrettet med præcisering af dokumentation. For at gøre journalen mere overskuelig og ensartet,

Læs mere

De udadgående hospitalsfunktioner i Region Midtjylland

De udadgående hospitalsfunktioner i Region Midtjylland Anita Fogh Regionalt Sundhedssamarbejde Regionshuset i Viborg Tlf: 87 28 46 75 E-mail: anita.fogh@stab.rm.dk De udadgående hospitalsfunktioner i Region Midtjylland Revision af oversigt ifm. indgåelse af

Læs mere

Patientsikkerhed til patientorganisationer

Patientsikkerhed til patientorganisationer Læringssæt 7 PowerPoint præsentation 1 Patientsikkerhed til patientorganisationer November 2006 Patientsikkerhed til patientorganisationer PowerPoint præsentationen findes i elektronisk form på den medfølgende

Læs mere

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Undersøgelsen er sponsoreret af Helsefonden og Simon Spies Fonden Rapport findes på Hjerteforeningens hjemmeside: http://www.hjerteforeningen.dk/film_og_boeger/udgivelser/hjertesyges_oensker_og_behov/

Læs mere

HELHED OG INDIVID STRATEGI MED VISION, VÆRDIER OG FOKUSOMRÅDER FOR BISPEBJERG OG FREDERIKSBERG HOSPITALER 2012-2015

HELHED OG INDIVID STRATEGI MED VISION, VÆRDIER OG FOKUSOMRÅDER FOR BISPEBJERG OG FREDERIKSBERG HOSPITALER 2012-2015 Strategi 2012-2015 Bispebjerg Hospital Frederiksberg Hospital HELHED OG INDIVID STRATEGI MED VISION, VÆRDIER OG FOKUSOMRÅDER FOR BISPEBJERG OG FREDERIKSBERG HOSPITALER 2012-2015 Region Hovedstaden 2 FORORD

Læs mere

Maskinel dosisdispensering

Maskinel dosisdispensering Maskinel dosisdispensering - Hvad er fakta? Resultater fra projektet Dosisdispensering fra maskine til mund Der har været debat om maskinel dosisdispensering siden ordningen blev indført i 2001. Mange

Læs mere

MUNDTØRHED MUNDTØRHED. Når man har mundtørhed, har man fornemmelsen af ikke at have tilstrækkeligt

MUNDTØRHED MUNDTØRHED. Når man har mundtørhed, har man fornemmelsen af ikke at have tilstrækkeligt Mundtørhed MUNDTØRHED Alle mennesker oplever at have mundtørhed af og til. Det kan skyldes flere forskellige ting, fx nervøsitet, stress eller angst. Hvis du oplever mundtørhed af disse årsager, forsvinder

Læs mere

Apotekerforeningens høringssvar del II over udkast til ændring af apotekerloven: Uddybende bemærkninger til de enkelte dele af lovudkastet

Apotekerforeningens høringssvar del II over udkast til ændring af apotekerloven: Uddybende bemærkninger til de enkelte dele af lovudkastet Apotekerforeningens høringssvar del II over udkast til ændring af apotekerloven: Uddybende bemærkninger til de enkelte dele af lovudkastet I det følgende uddybes Apotekerforeningens bemærkninger om: Shop-i-shop

Læs mere

Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller

Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller Der er både gavnlige effekter og farlige bivirkninger ved et stort forbrug af smertestillende piller. Få piller ofte er særligt farligt Af Trine Steengaard

Læs mere

Årsberetning 2012. Del 1. Dansk Patientsikkerheds Database

Årsberetning 2012. Del 1. Dansk Patientsikkerheds Database Årsberetning 2012 Del 1. Dansk Patientsikkerheds Database Titel: Årsberetning 2012, Dansk Patientsikkerheds Database Del 1. Patientombuddet, 2013. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.

Læs mere

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune SOCIAL OG SUNDHED Sundhedshuset Dato: 17. marts 2014 Tlf. dir.: 4477 2271 E-mail: trk@balk.dk Kontakt: Tina Roikjer Køtter Notat Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune Baggrund

Læs mere

Aalborg Kommunes sundhedsstrategi:

Aalborg Kommunes sundhedsstrategi: Aalborg Kommunes sundhedsstrategi: Velfærd, forebyggelse og genoptræning. Lars Lund, konsulent Organisering af området 1. Fagforvaltninger fortsat ansvar for de store sundhedsdriftsområder: Sundhedspleje,

Læs mere

UTH i Struer Kommune Første rapport om utilsigtede hændelser i Struer Kommune til Hovedudvalget. Risikomanager Bestillerenheden

UTH i Struer Kommune Første rapport om utilsigtede hændelser i Struer Kommune til Hovedudvalget. Risikomanager Bestillerenheden UTH i Struer Kommune Første rapport om utilsigtede hændelser i Struer Kommune til Hovedudvalget. Indhold Indledning... 3 Hvem skal rapportere... 3 Definition... 3 Hvorfra skal der indrapporteres... 4 Klassificering

Læs mere

Brugerbetaling kan lette presset på sundhedsvæsenet

Brugerbetaling kan lette presset på sundhedsvæsenet Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 0 89 29. november 2012 Efterspørgslen efter sundhedsydelser er stor. Det skyldes bl.a. den aldrende befolkning, et højere velstandsniveau og et

Læs mere

Bekendtgørelse om apoteker og sygehusapotekers driftsforhold

Bekendtgørelse om apoteker og sygehusapotekers driftsforhold HØRING MAJ 2015 UDKAST Bekendtgørelse om apoteker og sygehusapotekers driftsforhold I medfør af 4, stk. 2, 6, stk. 4, 11, stk. 1, nr. 12, 12, stk. 4, 33, stk. 1, 38, 41 a, stk. 2, 43, 72, stk. 1, nr. 2,

Læs mere

Hvor får du hjælp? Hvilke lægemidler skal du være obs! på? Hvad er forskellen på medicinafstemning og medicingennemgang?

Hvor får du hjælp? Hvilke lægemidler skal du være obs! på? Hvad er forskellen på medicinafstemning og medicingennemgang? Hvad er forskellen på medicinafstemning og medicingennemgang? Hvilke lægemidler skal du være obs! på? Hvordan finder du patienterne? Hvordan gør du i praksis? Hvordan kommer du i gang? Hvilke patienter

Læs mere

PRIORITÉR SUNDHEDEN BEDRE SUNDHED FLERE ÆLDRE

PRIORITÉR SUNDHEDEN BEDRE SUNDHED FLERE ÆLDRE PRIORITÉR SUNDHEDEN BEDRE SUNDHED FLERE ÆLDRE PRIORITÉR SUNDHEDEN BEDRE SUNDHED FLERE ÆLDRE Et godt og trygt sundhedsvæsen er en af de vigtigste grundpiller i vores velfærdssamfund. Venstre ønsker et

Læs mere

Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske

Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske Fremtidens kliniske uddannelse, marts 2011 Sygeplejestuderende modul 11-12 Afd.

Læs mere

Hvordan kommer vi videre?

Hvordan kommer vi videre? Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2011-12 SUU alm. del Bilag 340 Offentligt Hvordan kommer vi videre? For at føre sagen videre tilbyder Osteoporoseforeningen sammen med førende osteoporoseeksperter et

Læs mere

Sikker brug af dosispakket medicin

Sikker brug af dosispakket medicin Sikker brug af dosispakket medicin Information til brugere og pårørende I projektet Dosisdispensering fra maskine til mund er udarbejdet et forslag til tekst til en folder, som skal imødekomme, at inddragelse

Læs mere

Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor

Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor Digitalisering er et væsentligt værktøj i bestræbelserne på at modernisere den offentlige sektor. Digitalisering af den offentlige sektor skal især

Læs mere

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen. Jeg vil sige noget om Strukturreformen - Neurorehabilitering Konference Kurhus 13.-14 Marts 2008 Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsstyrelsen Sundhedsplanlægning 1. Den nye struktur på sundhedsområdet

Læs mere

Produktivitetskommissionen Bredgade 38, 1 DK-1260 København K 28.09.2012 DK/PERL

Produktivitetskommissionen Bredgade 38, 1 DK-1260 København K 28.09.2012 DK/PERL Produktivitetskommissionen Bredgade 38, 1 DK-1260 København K Kære Peter Birch Sørensen, Jeg vil gerne takke for muligheden for at komme med input til arbejdet i Produktivitetskommissionen. FOA anerkender

Læs mere

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE Type 2-diabetes - en folkesygdom 200.000-300.000 danskere har type 2- diabetes. Derudover får 10.000-20.000 hvert år sygdommen, der også kaldes type 2-sukkersyge.

Læs mere

VALGPROGRAM. Region Nordjylland 2013. Din sundhed...også Venstres ansvar

VALGPROGRAM. Region Nordjylland 2013. Din sundhed...også Venstres ansvar VALGPROGRAM 2013 Din sundhed.....også Venstres ansvar Valget er dit Tirsdag den 19. november 2013 kan du være med til at bestemme, hvem der fra årsskiftet skal sidde i formandsstolen for Regionsrådet i

Læs mere

Benzodiazepinerne spøger stadig

Benzodiazepinerne spøger stadig farma Benzodiazepinerne spøger stadig 6 pharma juni 2012 pharma juni 2012 7 > farma Farmaceut Birgit Signora Toft har netop udgivet en bog om benzodiazepiner, og hvis man tror, at der for længst er kommet

Læs mere

Overførelse af ordination samt dispensering og administration

Overførelse af ordination samt dispensering og administration Vejledning Medicinhåndtering Dokumenttype: Regional vejledning Anvendelsesområde: Alle sociale tilbud i Region Hovedstadens Psykiatri Målgruppe: Ledelse og medarbejdere på sociale tilbud i Region Hovedstadens

Læs mere

National handlingsplan for den ældre medicinske patient

National handlingsplan for den ældre medicinske patient 22. december 2011 National handlingsplan for den ældre medicinske patient Regeringen og satspuljepartierne er enige om, at der er behov for en national handlingsplan for den ældre medicinske patient. Parterne

Læs mere

Halsbrand og sur mave

Halsbrand og sur mave Halsbrand og sur mave HALSBRAND, SUR MAVE OG MAVESÅR Mange har prøvet at have halsbrand eller sure opstød, for eksempel i forbindelse med indtagelse af alkohol eller store måltider. Andre kender til mavesmerter,

Læs mere

Bekendtgørelse om apoteker og sygehusapotekers driftsforhold

Bekendtgørelse om apoteker og sygehusapotekers driftsforhold BEK nr 922 af 26/06/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 29. juli 2015 Ministerium: Sundheds- og Ældreministeriet Journalnummer: Sundheds- og Ældremin., Sundhedsstyrelsen, j.nr. 2015070001 Senere ændringer til

Læs mere

BILAG 8 PLAN FOR DEN PRIMÆRE SUNDHEDSTJENESTES BEREDSKAB

BILAG 8 PLAN FOR DEN PRIMÆRE SUNDHEDSTJENESTES BEREDSKAB BILAG 8 PLAN FOR DEN PRIMÆRE SUNDHEDSTJENESTES BEREDSKAB Høringsversion Juli 2015 Indhold 1. Opgaver...3 1.2 Lovgivning...3 1.2 Opgaver...3 1.3 Den kørende lægevagt...4 2. Ledelse...4 3. Organisation...4

Læs mere

Nyt fra PILLETRILLERNE

Nyt fra PILLETRILLERNE Nyt fra PILLETRILLERNE Nyt fra PILLETRILLERNE Nr. 15 - Årgang 4 - September 2005 Nr. 15 - Årgang 4 - September 2005 Indhold Delekærven udgives af Sygehusapotek Viborg Delekærven udgives af Sygehusapotek

Læs mere

Velkommen. Nykøbing F. Sygehus

Velkommen. Nykøbing F. Sygehus Velkommen Nykøbing F. Sygehus Indhold 3 Velkommen til Nykøbing F. Sygehus 4 Til og fra sygehuset 5 Praktiske informationer 7 Når du skal behandles ambulant 8 Oversigtskort over Nykøbing F. Sygehus 10 Når

Læs mere

Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014)

Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014) Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014) Implementeringen af indsatserne i sundhedsaftalen vil ske løbende i hele aftaleperioden. Indsatserne i sundhedsaftalen har forskellig karakter.

Læs mere

Tal. med om. det! Mere kvalitet og bedre anvendelse af ressourcer i regionerne

Tal. med om. det! Mere kvalitet og bedre anvendelse af ressourcer i regionerne Tal med om det! Mere kvalitet og bedre anvendelse af ressourcer i regionerne 1 Mere kvalitet og bedre anvendelse af ressourcer - tal med om det! Denne folder skal give inspiration til dialog i regionernes

Læs mere

Aarhus Universitetshospital

Aarhus Universitetshospital Anmodning om deltagelse i det videnskabelige forsøg: Behandling af patienter med langvarige helbredsproblemer (kroniske funktionelle lidelser) med medicin Originaltitel: Behandling af multi-organ bodily

Læs mere

Dosisdispensering. Identifikation af utilsigtede hændelser og forslag til forebyggende tiltag

Dosisdispensering. Identifikation af utilsigtede hændelser og forslag til forebyggende tiltag Denne publikation er særligt rettet imod ledelse samt sundhedspersonale involveret i dosisdispenseret medicin. Dosisdispensering Identifikation af utilsigtede hændelser og forslag til forebyggende tiltag

Læs mere

En god behandling begynder med en god dialog

En god behandling begynder med en god dialog En god behandling begynder med en god dialog På www.hejsundhedsvæsen.dk kan du finde flere eksempler på, hvad du kan spørge om. Du kan også finde inspiration, videoer, redskaber og gode råd fra fra læger,

Læs mere

VELKOMMEN TIL SUNDHED.DK. Her kan du læse mere om dine muligheder på sundhed.dk med og uden NemID

VELKOMMEN TIL SUNDHED.DK. Her kan du læse mere om dine muligheder på sundhed.dk med og uden NemID VELKOMMEN TIL SUNDHED.DK Her kan du læse mere om dine muligheder på sundhed.dk med og uden NemID BLIV KLOGERE OG BETJEN DIG SELV Sundhed.dk er den fælles offentlige sundheds portal. Her får du nemt og

Læs mere

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Patienter med type 2-diabetes er oftest karakteriserede ved diabetesdebut efter 30 års alderen. Årsagen til type 2-diabetes er i princippet for lidt insulindannelse

Læs mere

OPLÆG TEMADAG FOR KOMMUNALE LEDERE

OPLÆG TEMADAG FOR KOMMUNALE LEDERE DIAS 1 OPLÆG TEMADAG FOR KOMMUNALE LEDERE Kvalitet i Velfærdsteknologi Eller Velfærdsteknologi & Kvalitet Henriette Mabeck,MI. Ph.D. - KMD Future Solutions HVEM ER GIRAFFEN- DER SKAL SIGE NOGET NU? DIAS

Læs mere

COMPLIANCE SUPPORT SPØRGESKEMA TIL NY MEDICIN

COMPLIANCE SUPPORT SPØRGESKEMA TIL NY MEDICIN Y Brugerindsi Sundhedshus med online fælle COMPLIANCE SUPPORT SPØRGESKEMA TIL NY MEDICIN Brugerindsigter ITU Mødestedet Brugerindsigter K Om Lev Vel FOPI Robotteknologiske træningsf Nordic Walking Sticks

Læs mere

Notat om kommunal medfinansiering i Roskilde Kommune

Notat om kommunal medfinansiering i Roskilde Kommune Velfærd Velfærdssekretariatet Sagsnr. 249635 Brevid. 1893334 Ref. FLHA Notat om kommunal medfinansiering i Roskilde Kommune 23. april 2014 Baggrund Roskilde Kommunes udgifter til Kommunal MedFinansiering

Læs mere

Tilsynsrapport 2013. Rødekro Ældrecenter. Adresse: Funkevej 9A, 6230 Rødekro. Kommune: Aabenraa. Leder: Christian Schrøder.

Tilsynsrapport 2013. Rødekro Ældrecenter. Adresse: Funkevej 9A, 6230 Rødekro. Kommune: Aabenraa. Leder: Christian Schrøder. Tilsynsrapport 2013 6. september 2013 Sagsnr. 5-2211-495/1 Rødekro Ældrecenter Adresse: Funkevej 9A, 6230 Rødekro Kommune: Aabenraa Leder: Christian Schrøder Telefon: 73766200 E-post: csc@aabenraa.dk Dato

Læs mere

8 gode grunde til at behandle demens

8 gode grunde til at behandle demens 1580-06 Lundb 8 gode grunde 25/08/06 11:46 Side 1 8 gode grunde til at behandle demens - længst muligt i eget liv Af speciallæge i almen medicin Kim Kristiansen og speciallæge i psykiatri Ole Skausig 1580-06

Læs mere

Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk

Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk 1 Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk Fremtidens sundheds-it Lægeforeningens forslag Lægeforeningen 3 Det danske sundhedsvæsen har brug for it-systemer,

Læs mere

Sundhed i fællesskab SF i Region Hovedstadens valgprogram om sundhed 2010 2013

Sundhed i fællesskab SF i Region Hovedstadens valgprogram om sundhed 2010 2013 Sundhed i fællesskab SF i Region Hovedstadens valgprogram om sundhed 2010 2013 Et styrket sundhedsvæsen for os alle SF ønsker et styrket sundhedsvæsen for alle borgere. Det kræver ressourcer og nye måder

Læs mere

Tilsynsrapport 2013 ÆLDRECENTRET TOFTEGÅRDEN. Adresse: Solvej 2, 6520 Toftlund. Kommune: Tønder. Leder: Centerleder Ingrid Jørgensen

Tilsynsrapport 2013 ÆLDRECENTRET TOFTEGÅRDEN. Adresse: Solvej 2, 6520 Toftlund. Kommune: Tønder. Leder: Centerleder Ingrid Jørgensen Tilsynsrapport 2013 16. december 2013 Sagsnr. 5-2211-175/1 ÆLDRECENTRET TOFTEGÅRDEN Adresse: Solvej 2, 6520 Toftlund Kommune: Tønder Leder: Centerleder Ingrid Jørgensen Telefon: 74929910 / 74929891 E-post:

Læs mere

Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i. Frederikssund Kommune. Den 20. juni 2012 j.nr. 5-2210-33/1/MAT. Embedslægerne Hovedstaden

Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i. Frederikssund Kommune. Den 20. juni 2012 j.nr. 5-2210-33/1/MAT. Embedslægerne Hovedstaden Den j.nr. 5-2210-33/1/MAT Embedslægerne Hovedstaden Borups Allé 177, blok D- E 2400 København NV Tlf. 7222 7450 Fax 7222 7420 E-post info@sst.dk s tilsyn med plejehjem i Dir. tlf. 7222 7496 E-post hvs@sst.dk

Læs mere

To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling

To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling Forord En stor gruppe mennesker er afhængige af alkohol eller stoffer,

Læs mere

Omsorgsteknologi kan give mere tid til pleje i ældresektoren

Omsorgsteknologi kan give mere tid til pleje i ældresektoren Omsorgsteknologi kan give mere tid til pleje i ældresektoren Denne analyse er lavet af Rambøll Management for Ingeniørforeningen i Danmark, IDA. IDA har bedt Rambøll Management se nærmere på potentialet

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Polyfarmaci - Region Sjælland

Polyfarmaci - Region Sjælland Polyfarmaci - Region Sjælland Kirsten Schæfer og Mikala Holt Havndrup Omfang af polyfarmaci Data fra Lægemiddelstyrelsen (2. halvår 2009): 13 % af Danmarks befolkning er i behandling med 6 eller flere

Læs mere

HANDLEPLAN FOR ØGET ÅBENHED I SAMARBEJDET MELLEM

HANDLEPLAN FOR ØGET ÅBENHED I SAMARBEJDET MELLEM MINISTERIET FOR SUNDHED OG FOREBYGGELSE, DECEMBER 2013 HANDLEPLAN FOR ØGET ÅBENHED I SAMARBEJDET MELLEM SUNDHEDSPERSONER OG LÆGEMIDDEL- OG MEDICOINDUSTRIEN I dag samarbejder mange læger, tandlæger, apotekere

Læs mere

Medicineringsfejl 2008

Medicineringsfejl 2008 H:S Enhed for Patientsikkerhed og H:S Klinisk Farmakologisk Enhed Medicineringsfejl 2008, Risikomanager, Hvidovre Hospital Defintioner Omfang og inddeling af medicineringsfejl Hvis skyld er det? Systemanalyse

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere