Fremtidens apotek. forslag til modernisering af apotekssektoren

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fremtidens apotek. forslag til modernisering af apotekssektoren"

Transkript

1 Apotekerne møder hver dag de mest ressourcesvage borgere i samfundet. Blandt de svageste mennesker i samfundet er der en højere forekomst af fysiske og psykiske sygdomme, og mange har oveni sociale og økonomiske vanskeligheder. De har også et større forbrug af medicin end den øvrige del af befolkningen. De svage borgere har brug for ekstra opmærksomhed og vejledning i brugen af deres medicin. Det er apotekspersonalets opgave at sikre, at også de ressourcesvageste borgere får den nødvendige rådgivning i, hvordan de skal bruge deres medicin rigtigt. Uden denne rådgivning vil mange bruge medicinen forkert eller opleve en utilsigtet eller dårlig effekt af behandlingen. Andre skal henvises til lægehjælp eller vejledes om forebyggelse eller behandlingstilbud. Apotekerne møder også tit borgere, der ikke kan betale for deres medicin. Selvom der er mulighed for at få sygesikringstilskud til medicin, er medicintilskudsreglerne meget indviklede. Apotekspersonalet bruger derfor meget tid på at vejlede borgerne om medicintilskudsreglerne for at sikre, at de modtager de korrekte medicintilskud. Især først på tilskudsåret har mange mennesker svært ved at få råd til deres medicin. Medicintilskudsreglerne bør gøres enklere, så apotekerne har mulighed for at beregne en fast tilskudsandel til borgerne i løbet af året, så medicinbrugerne ikke oplever meget store og uventede udsving i deres egenbetaling til medicin. For borgere med lav indkomst, der har svært ved at betale for deres medicin, er der mulighed for at opnå kommunale tilskud til medicinen, men ikke alle kender til disse muligheder. forslag til modernisering af apotekssektoren Apotekerne skal have pligt til at vejlede disse borgere om de tilbud, der allerede findes. Fremtidens apotek Medicin og sundhed med omtanke September 2012

2 Medicin kan være farligt, hvis det bruges forkert. Som samfund ønsker vi derfor at have styr på lægemiddeldistribution og lægemiddelanvendelse, så det sker fagligt forsvarligt, let tilgængeligt og til en rimelig pris til gavn for folkesundheden og samfundsøkonomien.

3 indledning Indledning Medicin kan være farligt, hvis det bruges forkert. Som samfund ønsker vi derfor at have styr på lægemiddeldistribution og lægemiddelanvendelse, så det sker fagligt forsvarligt, let tilgængeligt og til en rimelig pris til gavn for folkesundheden og samfundsøkonomien. I Danmark har vi en apotekerlov, som regulerer sektoren. Reguleringen har skabt en unik model i krydsfeltet mellem marked og sundhedsvæsen. Apoteket er en privat virksomhed, der samtidig er underlagt detaljeret offentlig regulering. Modellen er løbende blevet optimeret på en måde, hvor det giver mening at betragte reguleringen som et moderne offentligt-privat partnerskab. patienterne en tryg og sammenhængende indsats og en høj kvalitet i hele medicineringsforløbet. Den teknologiske udvikling med nye telemedicinske løsninger, ændret opgavefordeling mellem regioner og kommuner og omlægninger af akutberedskabet gør sektorovergangsproblematikken endnu mere kompleks. Der er behov for løsninger, der forholder sig til de nye strukturer i sundhedsvæsenet. Det samfundsøkonomiske besparelsespotentiale på lægemiddelområdet ligger også i at undgå medicineringsfejl og udnytte ressourcerne i sundhedssektoren bedre. Resultaterne er gode. Apotekets priser og avancer falder over tid, ventetider er blevet kortere, fagligheden er blevet styrket og apotekerne er i dag moderne videnbaserede servicevirksomheder integreret i sundhedssektoren. Brugen af effektivitetsfremmende teknologi er unik i international sammenhæng. Visionen indebærer, at fremtidens apotek skal kunne noget andet og mere end i dag. Det er udgangspunktet, men inden for den ramme skal der naturligvis hele tiden være fokus på forbedringer og nye effektive løsninger til gavn for borgere og samfund. Kravet til mere sundhed for pengene gælder alle i sundhedssystemet, også apotekerne. Vi bliver nødt til at sætte mere fokus på de store udfordringer i forbindelse med lægemiddelbehandlingen. Fejlmedicinering er et meget stort problem. Op mod en tredjedel af alle kronikere tager ikke deres medicin som anvist, og medicinfejl koster årligt op mod 5000 danskere livet, ligesom problemerne medfører store udgifter for samfundet i form af lægekontakter, indlæggelser og nedsat livskvalitet. Der er fejl i ca. halvdelen af ordinationerne i overgangen mellem sekundær- og primærsektoren. Det fører til genindlæggelser og mange kontakter med praktiserende læge. Der er behov for løsninger på disse problemer, som sikrer Forbrugere og patienter har krav på et apotek i absolut topklasse både hvad angår faglighed og serviceniveau. Forventningen hos den moderne kunde er, at mødet med apoteket kan foregå hurtigt, effektivt og kompetent i et behageligt butiksmiljø med medicin til en rimelig pris. Vores vision er, at apoteket skal være det sted, hvor borgerne går hen, når de er syge, og når de ønsker at blive mere sunde. Visionen indebærer, at fremtidens apotek skal kunne noget andet og mere end i dag. Apoteket skal yde sit bidrag ved at videreudvikle sine kerneydelser samtidig med, at apoteket kan spille en tydeligere rolle i det nære sundhedsvæsen med henblik på at styrke medicinefterlevelsen, patientsikkerhed og forebyggelsen. Med dette oplæg ønsker vi at præsentere Apotekerforeningens syn på de helt centrale udfordringer og konkrete løsningsforslag, som alle understøtter visionen om mere sundhed for pengene. Niels Kristensen Formand 3

4 Udfordringer 1. Medicinfejl koster hvert år tusinder af danskere livet Medicin kan være farligt. Hvert år dør op mod danskere på grund af forkert brug af medicin og op mod bliver hvert år indlagt på grund af medicinproblemer. Der er fejl i over halvdelen af recepter udskrevet af sygehuslæger Medicinrelaterede indlæggelser koster årligt samfundet 4-6 milliarder kroner. Medicin er en del af rigtig mange danskeres hverdag. Den rigtige medicin redder liv og øger livskvaliteten men medicin kan være farlig, hvis den bruges forkert. Hvert år dør op mod danskere på grund af forkert brug af medicin og op mod bliver hvert år indlagt på grund af medicinproblemer, der kunne være forhindret. Det kan som patient være svært at bevare overblikket over sin medicin. Utryghed og forvirring gør, at mange danskere tager deres medicin forkert. Nogle tager en forkert dosis andre selvregulerer uden at have den fornødne viden. En tredjedel af alle kronikere tager ikke deres medicin, som lægen har anvist. Hver 10. patient, der indlægges på et sygehus, oplever fejl i deres medicinering. Hjertemedicin, der hver dag redder liv, kan medføre forgiftning med indlæggelse til følge, hvis borgeren eksempelvis misforstår lægen og tager dobbeltdosis. Det betyder store omkostninger for både helbredet og statskassen. Medicinfejl skyldes ikke kun borgernes forkerte brug af medicinen. Sundhedsvæsenet er hver dag skyld i alvorlige medicineringsfejl. Medicineringsfejl står øverst på listen over utilsigtede hændelser i sundhedssektoren. Det er dyrt for samfundet, når fejl og misforståelser skal udredes eller fører til genindlæggelser. Frem for alt er der store menneskelige omkostninger forbundet med de mange medicinfejl i form af sygefravær, dårligere sundhed og forringet livskvalitet. En 68-årig kvinde får ordineret et betændelsesdæmpende lægemiddel mod leddegigt. Lægen får ved en fejl skrevet 8 tabletter om dagen i stedet for 8 tabletter om ugen, hvilket fører til en overdosering med svær nedsættelse af immunsystemet til følge. Det kan være en meget kritisk tilstand at være i for en alvorligt syg gigtpatient. Fakta Over 4 millioner borgere fik medicin på recept i Hver tredje borger lider af en eller flere kroniske sygdomme. Der vil være 2 millioner kronikere i Danmark i Mindst hver tredje kroniker tager ikke sin medicin korrekt. Hver 5. håndkøbskunde efterspørger forkert medicin, bruger det forkert, får bivirkninger eller andre problemer. Der er fejl i over halvdelen af recepter udskrevet af sygehuslæger. Op mod danskere indlægges hvert år som følge af medicineringsfejl, der kunne være forhindret. Medicinrelaterede indlæggelser koster årligt samfundet 4-6 milliarder kroner. 4

5 Udfordringer 2. Ulighed i sundhed gælder også på medicinområdet Selvom Danmark har en lav økonomisk ulighed, er der alligevel en stor ulighed i sundheden, sygeligheden og dødeligheden i befolkningen. De mest sårbare mennesker i samfundet har en højere sygelighed og et langt højere medicinforbrug. Det gælder de lavtuddannede, lavindkomstgrupperne, personer uden tilknytning til arbejdsmarkedet og svage ældre. Blandt borgere med anden etnisk baggrund end dansk er der en højere forekomst af mange sygdomme, som f.eks. diabetes og lunge- og hjertekarsygdomme. Alligevel indløser færre etniske minoriteter recepter på astmamedicin, diabetespræparater, vanddrivende medicin, blodtryksmedicin, hjertemedicin samt kolesterolsænkende medicin sammenlignet med danskere. Forskellige sygdomsopfattelser, manglende viden om det danske sundhedsvæsen og sproglige og kulturelle barrierer betyder, at disse borgere ikke tids nok kommer i behandling eller ikke opnår den bedste effekt af behandlingen. De mest sårbare mennesker i samfundet har en højere sygelighed og et langt højere medicinforbrug. Mænd fra den højeste indkomstgruppe lever godt 10 år længere end mænd fra den laveste indkomstgruppe. Patienternes beskrivelse af egen sundhedstilstand eller symptomer er ofte utilstrækkelig, og det påvirker lægens vurdering af deres tilstand. Ofte stiller disse patienter ikke spørgsmål til information, de ikke forstår. Det fører til medicineringsfejl, utilsigtede hændelser og en dårlig effekt af behandlingen. Den enkelte borgers mulighed for at tage vare på egen sundhed påvirker patientsikkerheden og behandlingsresultaterne negativt og øger risikoen for og længden af indlæggelser. Samtidig er en del svage ældre medicinske patienter i en sårbar situation, hvor de har svært ved at overskue deres egen situation og tage stilling til behandlingen. De mange medicinskift, der sker, når apoteket skal substituere til billigste produkt, stiller store krav til medicinbrugeren. Apotekerne møder dagligt de allersvageste borgere. Det gælder også misbrugere, der kommer på apoteket dagligt som led i deres metadonbehandling. Apotekerne møder også medicinbrugere, der ikke kan betale for deres medicin og undlader at købe deres medicin. Fakta Mænd fra den højeste indkomstgruppe lever godt 10 år længere end mænd fra den laveste indkomstgruppe. Andelen blandt borgere med anden etnisk baggrund med tre eller flere langvarige sygdomme er godt 25 procent mod 11 procent blandt etniske danskere. Der er ringere compliance med medicinsk behandling efter blodprop i hjertet blandt indvandrere end danskere. 32 procent af patienterne på nedsat offentligt ydelse har undladt at købe lægeordineret medicin. Det samme gælder 25 procent af de unge på start-/ introhjælp og 12 procent af personerne på kontanthjælp. Sundhedsudgifterne ville falde med 3,2 milliarder kroner, hvis de lavtuddannede havde brug for sundhedsvæsenet lige så lidt som de højtuddannede. 5

6 Udfordringer 3. Flere ældre i Danmark manglende viden om medicin på plejehjem Risikoen for at der sker medicinfejl, er højere på plejehjem eller på botilbud, sammenlignet med at bo i eget hjem. Embedslægerne finder fejl i medicinhåndteringen og stillede krav om forbedringer på 89 procent af de plejehjem, der fik plejehjemstilsyn i I de kommende år bliver der flere kronisk syge, flere ældre og der opstår hele tiden flere og nye behandlingsmetoder. Behandlingerne specialiseres på færre og større sygehuse. Borgerne må rejse længere for at få adgang til specialiseret sundhedspersonale. Flere borgere udskrives hurtigere og skal behandles af praktiserende læger og i den kommunale hjemmepleje. Dette sætter kommunerne under stort pres for at indfri kravene. Det er nødvendigt med en specialiseret indsats også i det nære sundhedsvæsen, hvis opgaverne skal løses. Der er især mangel på lægemiddelfaglige kompetencer i de kommunale plejeog behandlingstilbud. Kommunale og statslige tilsyn viser, at der begås mange fejl i medicinhåndteringen i ældreplejen og på bostederne for fysisk og psykisk handicappede. Faktisk er risikoen for, at der sker medicinfejl højere, hvis borgeren bor på plejehjem eller på botilbud, end hvis vedkommende bor i eget hjem. I udkantsområder er der mangel på praktiserende læger. Andre steder har lægerne ikke ressourcer til at påtage sig opgaven med at styrke viden om medicin for den ældre eller på plejehjem og botilbud. Her kan apotekerne være en del af løsningen, fordi de både har en placering over hele landet, og fordi personalet på apoteket har en stor viden om medicin. Apotekerne kan medvirke til at øge kvaliteten af lægemiddelbehandlingen i det nære sundhedsvæsen. På grund af manglende viden om medicin og bivirkninger blandt plejepersonalet i kommunen har en ældre diabetiker gennem længere tid ikke haft en optimal medicinsk behandling. Patienten har nu smerter og føleforstyrrelser i sine fødder og ben, og hun får engang imellem fodsår, fordi hun eksempelvis ikke længere lægger mærke til sten i hendes sko. Fodsår hos diabetikere kan føre til alvorlige infektioner, der i sidste ende kan føre til amputationer. Fakta Der vil være flere ældre medicinbrugere over 80 år i 2030 end i dag. Ældre bruger over dobbelt så meget medicin som andre. 2/3 af de ældre bruger 6 lægemidler eller mere om dagen. 97 procent af de ældre har ét eller flere problemer med deres medicin. Embedslægerne finder fejl i medicinhåndteringen og stillede krav om forbedringer på 89 procent af de plejehjem, der fik plejehjemstilsyn i procent af medarbejderne på socialpsykiatriske botilbud i Region Midtjylland meldte i 2008 om fejl i medicingivningen over de seneste 12 måneder. Alene i Nordjylland står 26 lægepraksis tomme. 6

7 Udfordringer 4. Manglende forebyggelse koster samfundet et tocifret milliardbeløb årligt Forebyggelse kan sænke de dramatisk stigende offentlige sundhedsudgifter, som forventes at stige fra 7 procent af BNP i dag til 10 procent i Forebyggelse handler om at gribe ind, før skaden er sket. De fysiske, menneskelige og samfundsøkonomiske omkostninger ved sygdom er overvældende. Det er derfor afgørende med en bred og sammenhængende forebyggelsesindsats for at hjælpe den enkelte til at tage ansvar for egen sundhed. Dette gælder også i forhold til, at den enkelte borger kan tage ansvar for sin medicinering. De praktiserende læger, sygehusene og kommunernes pleje- og behandlingstilbud har jævnligt kontakt til mange af de borgere, som er syge, men de har ofte svært ved at nå borgerne, inden de er blevet syge. Apotekerne har hver dag kontakt til rigtig mange borgere, en kontakt som kan udnyttes i det forebyggende sundhedsarbejde. Mange KOL-patienter og hjerte-karpatienter har således fundet det naturligt, at apotekerne i samarbejde med staten har hjulpet dem med at holde op med at ryge. Apotekerne tilbyder i dag en række forebyggelsesydelser så som måling af blodsukker, blodtryk og lungefunktion. Men der er brug for en systematisk og landsdækkende indsats for tidligt at opspore kroniske sygdomme, inden der opstår alvorlige følgesygdomme. Forebyggelsesindsatsen mellem praktiserende læger, sygehuse, kommuner og apotekerne er ikke koordineret og opleves af mange som tilfældig. Danskerne lever kortere end borgerne i de andre lande, vi normalt sammenligner os med. Forebyggelse er afgørende for at øge den enkeltes livskvalitet og sikre et bæredygtigt sundhedsvæsen. En effektiv og målrettet forebyggelsesindsats kan udløse årlige samfundsøkonomiske besparelser for et tocifret milliardbeløb. For gruppen af ældre medicinske patienter og kronikere er der et særligt forebyggelsespotentiale. Det er patientgrupper, der tegner sig for en væsentlig del af forbruget i det regionale sundhedsvæsen. F.eks. vedrører knap halvdelen af aktiviteten i sygehusvæsenet kronisk syge og ca. 16 procent vedrører ældre medicinske patienter. Der er således et stort potentiale i at forebygge medicinrelaterede problemer. De overordnede rammer for forebyggelse i Danmark er fastlagt i Sundhedsloven. Apotekerne er ikke nævnt i denne sammenhæng. Det er ærgerligt og spild af uudnyttede kompetencer samt faciliteter. I England er der en strategi for inddragelse af apotekerne i folkesundhedsindsatsen. Det bør der tilsvarende være i Danmark. Fakta Danskerne lever kortere end borgerne i de lande, vi normalt sammenligner os med. Behandling af hjertekarsygdomme koster samfundet omkring 7 milliarder kroner årligt, heraf 4,6 milliarder kroner til hospitalsindlæggelser og 2,4 milliarder kroner til medicinsk behandling. Hertil kommer et produktionstab på ca. 6 milliarder kroner. Behandlingen af diabetes og diabetesrelaterede sygdomme koster hvert år samfundet mere end 13 milliarder kroner. Halvdelen af udgiften kan spares ved at investere i bedre forebyggelse. 7

8 Udfordringer 5. Vi skal have mere sundhed for pengene Udgifterne til sundhedsvæsenet stiger. Apotekerne skal sikre god tilgængelighed, lave priser, høj sikkerhed og kvalitet i borgernes medicinske behandling til den lavest mulige udgift. Priserne på apoteksforbeholdt medicin er faldet med 38 procent siden 2000, mens priserne på liberaliseret medicin, hvor der er fri prisfastsættelse er steget med 24 procent. Udgifterne til sundhedsvæsenet stiger. Flere ældre, flere behandlingsmuligheder, dyrere behandling og større krav til behandlingssystemet øger udgifterne. Ressourcerne er begrænsede, og prioriteringer er vanskelige. Kravet til mere sundhed for pengene gælder alle i sundhedsvæsenet, også apotekerne. Derfor skal der hele tiden være fokus på forbedringer og nye effektive løsninger. Medicin er ikke en almindelig forbrugsvare, men en del af sygdomsbehandlingen. Derfor reguleres området. Reguleringen skal sikre, at samfundets ressourcer udnyttes optimalt. Der skal være god tilgængelighed, lave priser, høj sikkerhed og kvalitet i borgernes medicinske behandling til den lavest mulige udgift. En skarp priskonkurrence på medicin med 14 dages licitationer på apotekernes indkøbspriser sikrer Danmark nogle af Europas laveste priser på medicin til behandling af sygdomme, hvor der er flere typer medicin at vælge imellem. Det betyder, at både priserne og de offentlige udgifter til tilskud til medicin er faldende. På andre områder kan ressourcerne udnyttes mere effektivt. Når det gælder placering af apoteker og tilgængelighed er reguleringen ikke fleksibel nok. Reguleringen af apoteksstrukturen står i vejen for udviklingen og forhindrer, at der etableres apoteker, der hvor borgerne handler og i forbindelse med sundhedshuse og sygehuse. Apotekernes lægemiddelfaglige kompetencer kan også bruges endnu bedre. Opgaverne i sundhedsvæsenet skal løses de steder, hvor det er billigst og bedst for borgerne. I hele sundhedssektoren skal der tænkes i nye samarbejdsformer og ændret opgavevaretagelse. Fakta Det danske sundhedsvæsen koster det offentlige 100 milliarder kroner årligt. Det er en forøgelse på knap 50 procent set over en periode på 12 år. De offentlige udgifter til tilskud til medicin er 6,5 milliarder kroner. Samfundets udgifter til drift af apotekerne forskellen mellem apotekernes indkøbspriser og udsalgspriser er 2,6 milliarder kroner. Priserne på apoteksforbeholdt medicin er faldet med 38 procent siden 2000, mens priserne på liberaliseret medicin, hvor der er fri prisfastsættelse, er steget med 24 procent Indeks 2000=100 Medicinpriser Liberaliseret håndkøbsmedicin Apoteksforbeholdt medicin 8

9 Udfordringer 6. Forbrugerne stiller større krav Fremtidens brugere af medicin forventer, at tilgængeligheden er god, og at ventetiden er kort. Samtidig skal medicinen være billig og den faglige rådgivning i top. Udnyttelse af nye digitale muligheder betragtes som en selvfølge, og et fysisk besøg forventes at være en behagelig og inspirerende oplevelse. Samtidig forventer sundhedsmyndighederne, at apoteket lever op til de højeste faglige standarder for rådgivning og lægemiddelhåndtering. Fremtidens brugere af lægemidler forventer, at tilgængeligheden er god, og at ventetiden er kort. Samtidig skal medicinen være billig og den faglige rådgivning i top. Danske apoteker tager udfordringen med at møde både myndigheders og forbrugeres ønsker op. Som de første i sundhedssektoren arbejder danske apoteker systematisk med Den Danske Kvalitetsmodel. På den baggrund er der udviklet servicemål og retningslinier for blandt andet rådgivning. Et meget konkret resultat er, at danske apoteker nu ved hjælp af ny teknologi kan præstere og dokumentere et fald i ventetiden på apoteket. Forbrugerne har over 3 år oplevet et fald i ventetiden på 35 procent, og gennemsnittet er i 2012 nede på 3,5 minutter. Samtidig er det værd at bemærke, at danske apoteker har næsten alle varer på lager, så langt de fleste kunder (98 procent) får deres medicin med hjem med det samme. Ventetiden på apotek er på 3 år nedbragt med 35 procent til i dag 3,5 minutter i gennemsnit 9 ud af 10 forbrugere er tilfredse med apotekets åbningstid I gennemsnit har en dansker kun 3,8 kilometer til nærmeste apotek. Danskerne har i gennemsnit kun 3,8 km til nærmeste apotek kortere end i Sverige og Norge. Det gælder også, når man sammenligner hovedstadsregionerne. Danske apoteker vil imidlertid meget gerne imødekomme forbrugerønsker om flere apoteksenheder der, hvor handelen foregår, og patienter færdes i tilknytning til hospitaler og sundhedshuse. Det kræver blot lempeligere regler for etablering fra myndighedernes side. Apoteket.dk har i næsten 10 år muliggjort e-handel af receptpligtig medicin. Ikke mange benytter sig af muligheden, og mange ved ikke, at muligheden foreligger på trods af en omfattende markedsføring. Udfordringen er nu at øge borgernes kendskab til e-handel og online rådgivning. Forsøg med digitale medicinudleveringsautomater på udvalgte apoteker indgår i disse overvejelser. Forbrugerbehov udvikler sig hele tiden, og danske apoteker skal være i stand til at identificere forbrugernes nye ønsker til service, indretning og ydelser og kunne tilbyde forbrugerne et moderne apotek. Fakta Ventetiden på apotek er på 3 år nedbragt med 35 procent til i dag 3,5 minutter i gennemsnit. 9 ud af 10 forbrugere er tilfredse med apotekets åbningstid. Forbrugere kan i 98 procent af alle tilfælde forvente at få sin medicin, når de kommer på apoteket. I gennemsnit har en dansker 3,8 km til nærmeste apotek. E-handel har eksisteret siden 2004, og i 2012 introduceredes online rådgivning. 9

10 løsninger Forslag om fremtidens apotek På de følgende sider præsenterer vi 10 forslag til moderniseringer på apoteksområdet. Det drejer sig om forslag vedrørende nye sundhedsydelser, lettelse af adgangen til medicin, nedbringelse af medicineringsproblemer gennem forbedret medicinefterlevelse, forebyggelsesaktiviteter mv. Forslagene udgør vores bud på løsning af de centrale udfordringer: Alle over 65 år, der bruger 5 eller flere forskellige slags medicin, skal tilbydes medicingennemgang Personalet på plejehjem, i hjemmeplejen og på botilbud skal tilbydes undervisning om medicin Der skal være flere apoteksenheder, hvor folk færdes Adgangen til apotekets e-handel og on-line rådgivning skal styrkes Der skal stilles krav til apotekerne om kort ventetid, og alle apoteker skal offentliggøre deres ventetider Medicinbrugerne skal altid have adgang til den billigste medicin Apotekerne skal kunne genudlevere medicin, hvis borgeren ikke kan komme i kontakt med lægen Apotekerne skal tilbyde medicinsamtaler til nye medicinbrugere og patienter med kroniske sygdomme Alle apoteker skal arbejde efter Den Danske Kvalitetsmodel Apotekerne skal sikre nødvendig hjælp til ressourcesvage borgere

11 løsninger 1. Alle over 65 år, der bruger 5 eller flere forskellige slags medicin, skal tilbydes medicingennemgang Det bør være en selvfølge, at alle borgere, der bruger meget medicin, får et samlet eftersyn af deres medicinering af en lægemiddelkyndig sundhedsperson. Mange medicinfejl og dyre indlæggelser kan undgås, hvis man bruger apotekspersonalets kompetencer på medicinområdet bedre. Lægerne er ansvarlige for den medicinske behandling, men de praktiserende læger har ikke ressourcer til systematisk at gennemgå alle patienters medicinering. Derfor er det nødvendigt med et mere struktureret samarbejde mellem læger og apoteker om gennemgang af patienternes medicinering. Undersøgelser viser, at det offentlige vil få en besparelse på kroner pr. borger, der tilbydes en medicingennemgang. Der skal være et tæt samarbejde mellem læger og apotek, så vi undgår fejlmedicinering og unødvendige indlæggelser. Der skal etableres et landsdækkende tilbud om en årlig medicingennemgang til alle borgere over 65 år, der anvender 5 eller flere forskellige slags medicin. Tilbuddet skal også omfatte nye brugere af dosisdispenseret medicin og nye beboere på plejehjem. Derudover skal der være adgang til, at den praktiserende læge kan henvise andre medicinbrugere til en medicingennemgang på apoteket, når behovet er der. Ved medicingennemgangen vurderer apotekets farmaceut om den medicinske behandling er hensigtsmæssig, om der er problemer med bivirkninger, og om medicinen bruges korrekt og sikkert. Farmaceuten videreformidler resultatet af medicingennemgangen til lægen, så de nødvendige ændringer bliver gennemført. Regelmæssig medicingennemgang vil betyde, at omfanget af medicinfejl vil blive kraftigt reduceret. Undersøgelser viser, at det offentlige vil få en besparelse på kroner per borger, der tilbydes en medicingennemgang. Hertil kommer de menneskelige gevinster i form af forbedret sundhed, øget patientinvolvering og højere livskvalitet. Op mod 40 procent af alle indlæggelser af ældre på medicinske afdelinger er medicinrelaterede. Halvdelen kan forebygges. En kvindelig plejehjemsbeboer på 96 år lider af forhøjet blodtryk og nyresygdom med væskeophobninger i benene. Derudover døjer hun med træthed og kan ikke sove ordentligt. En medicingennemgang viste, at kvinden indtog angstdæmpende medicin, som var blevet ordineret 4 år tidligere. Der var ikke blevet fulgt op på, om behandlingen stadig var relevant. Medicinen havde træthed som en almindelig bivirkning. Kvinden tog endvidere et depressionsmiddel, der har vægtøgning som bivirkning. Kvinden var overvægtig. Kvinden var i behandling for mavesår og kvalme uden længere at have behov for det. 11

12 løsninger 2. Personalet på plejehjem, i hjemmeplejen og på botilbud skal tilbydes undervisning om medicin Personalet på de kommunale pleje- og botilbud har ikke altid de nødvendige kompetencer til at håndtere medicinen. Mange botilbud har slet ikke sundhedsfagligt personale ansat. Alle plejehjem, hjemmeplejeenheder og bosteder skal derfor modtage undervisning fra apoteket om medicin, medicinanvendelse og bivirkninger minimum hvert 3. år. Beboere på plejehjem og botilbud og borgere i hjemmepleje er afhængige af andres hjælp til at styre deres medicin. Men personalet på de kommunale pleje- og botilbud har ikke altid de nødvendige kompetencer til at håndtere medicinen. Mange botilbud har slet ikke sundhedsfagligt personale ansat. Flere kommuner bruger i dag apotekerne til at undervise plejehjemspersonalet i medicinhåndtering. Flere botilbud for fysisk- eller psykisk handicappede borgere bruger apotekerne til at hjælpe personalet med at forebygge medicinfejl og utilsigtede hændelser. Det har givet store resultater både menneskeligt og økonomisk, men der er brug for en landsdækkende indsats. Selvom mange kommuner gennem de senere år har arbejdet på at forebygge, at der sker fejl og utilsigtede hændelser på det medicinske område, er der stadig langt igen. Alle beboere på landets plejehjem og bosteder har krav på kompetent hjælp til at få den rigtige medicin. Samtidig skal personalet føle sig trygge og rustede til opgaven. Alle plejehjem, hjemmeplejeenheder og bosteder skal derfor mindst hver 3. år modtage undervisning fra apoteket om medicin, medicinanvendelse, bivirkninger, medicinhåndtering og kvalitetssikring af medicinhåndteringen. I takt med at kravene til det nære sundhedsvæsen stiger, er det nødvendigt med et massivt kompetenceløft, hvis medicinhåndteringen skal foregå sikkert og kompetent. En ældre dame på 79 år, der bor på plejehjem, blev indlagt, da hun pludselig blev meget dårlig. Efterfølgende finder plejepersonalet ud af, at der ved en fejl var blevet byttet om på to beboeres medicin, efter at personalet havde hældt medicinen over i nye glas, hvor beboerens navn ikke var skrevet på. 12

13 løsninger 3. Der skal være flere apoteksenheder, hvor folk færdes 91 procent af danskerne er tilfredse med afstanden til nærmeste apotek. Men forbrugerne vil i fremtiden stille nye krav. Mange steder er der grundlag for at etablere flere apoteksenheder. Det kan være i indkøbscentre eller på befærdede handelsstrøg. Mange apoteker står på spring for at åbne nye apoteksenheder, men myndighederne siger nej med udgangspunkt i den gældende strukturpolitik. Det er ikke holdbart. Løsningen er en ændring af de retningslinjer, myndighederne anvender i dag. Når apotekerne for egen regning og risiko ønsker at åbne en ny enhed, skal myndighederne ikke hele tiden give afslag. Nye enheder skal kunne åbnes uden tilskud. Så kan borgerne få ekspederet deres recepter flere steder og opnå en bedre service og tilgængelighed, uden at det koster samfundet mere. Der skal også kunne åbnes apoteksenheder på sygehuse. På de nye store sygehuse kan apotekerne betjene både udskrevne patienter, pårørende, personale og beboere i området. På mindre sygehuse, hvor der ikke er basis for at oprette apoteksenheder, skal de udskrevne patienter have tilbud om udbringning fra det lokale apotek samme dag, som de udskrives eller senest næste dag, hvis udskrivningen sker sent på dagen. Selvom 91 procent af danskerne er tilfredse med afstanden til nærmeste apotek, skal det være lettere at åbne nye apoteker. Særligt ved sygehuse og sundhedshuse samt på befærdede handelsstrøg. Alle apoteksenheder skal desuden være bemandede med faguddannet personale, der kan rådgive, tilbyde sundhedsydelser og udlevere receptpligtig medicin. Det skal desuden være lettere at åbne en apoteksenhed i et sundhedshus. Det vil være en serviceforbedring for borgerne, når de kan gå på apoteket efter besøg hos den praktiserende læge, tandlæge eller speciallæge. Alle apoteksenheder skal være bemandede med faguddannet personale, der kan rådgive, tilbyde sundhedsydelser og udlevere receptpligtig medicin. = 314 apoteker = knap andre medicinudleveringssteder 13

14 løsninger 4. Adgangen til apotekets e-handel og online rådgivning skal styrkes Det skal være lige så sikkert at købe lægemidler på nettet, som på det fysiske apotek. Apotekerne skal videreudvikle internetsalg af både recept- og håndkøbsmedicin med direkte medicinrådgivning 24 timer i døgnet. Apotekerne skal udvikle nye telemedicinske løsninger, der tilgodeser brugernes behov. Borgere skal have adgang til apoteket hele døgnet. Det skal være lige så sikkert at købe medicin på nettet, som på det fysiske apotek. Apotekerne skal derfor hele tiden videreudvikle internetsalg af både recept- og håndkøbsmedicin med mulighed for direkte medicinrådgivning 24 timer i døgnet. Borgerne skal kunne modtage lægemiddelfaglig rådgivning online fra apoteket eller via telefonopkald både i forbindelse med salg af medicin og ved spørgsmål om eksisterende behandling. Et godt og sikkert medicinkøb på nettet kan være et alternativ til en tur på det fysiske apotek. Apoteket på nettet øger tilgængeligheden til medicin, gør det lettere for borgerne at nå alle dagens gøremål, og giver mulighed for øget diskretion i forbindelse med køb og rådgivning om medicin. Apotekerne skal ligesom det resterende sundhedsvæsen udvikle nye telemedicinske løsninger, der tilgodeser brugernes behov bedst muligt. Der skal fortsat være adgang til et fysisk apotek udenfor den almindelige åbningstid i områder med høj befolkningstæthed. For at sikre størst mulig tilgængelighed til medicin og rådgivning uden for almindelig åbningstid skal det undersøges, om ressourcer til bemanding af vagtapoteker kan bruges mere effektivt i form af telemedicinske løsninger. Dette kunne være i form af fjernbetjente udleveringsrobotter, der giver mulighed for rådgivning af en farmaceut i forbindelse med, at medicinen udleveres. 14

15 løsninger 5. Der skal stilles krav til apotekerne om kort ventetid. Alle apoteker skal offentliggøre deres ventetider God service på et apotek er karakteriseret ved blandt andet kort ventetid. Apotekerne har gennem flere år arbejdet på at nedbringe ventetiden. Ventetiden er nu omkring 3,5 minutter i gennemsnit. De kortere ventetider skyldes blandt andet de mange fremtagningsrobotter, som henter medicinen for personalet. Der skal være tid til, at borgeren får en god rådgivning, og til at apoteket kan kontakte lægen, hvis der er tvivl om recepten. Så kan der opstå ventetid for den næste. Men der må ikke være apoteker, der generelt lader borgerne vente for længe. Der skal stilles krav til alle apotekerne om kort ventetid. På apoteket skal der være tid til korrekt rådgivning. Alligevel skal der stilles krav om kort ventetid. Derfor skal ventetider måles og offentliggøres, så borgerne får et bedre grundlag for at vælge hvilke apoteker, de ønsker at benytte. Apotekerne skal måle og offentliggøre deres ventetider. Det vil øge gennemsigtigheden og give borgerne bedre grundlag for at vælge, hvilke apoteker de ønsker at benytte og på hvilke tidspunkter af dagen. Minutter 6 Gennemsnitlig ventetid Februar 2009 Juni 2009 Oktober 2009 Februar 2010 Juni 2010 Oktober 2010 Januar 2011 Juni 2011 Oktober 2011 Januar 2012 Juni

16 løsninger 6. Medicinbrugerne skal altid have adgang til den billigste medicin Apotekerne skal altid tilbyde det billigste lægemiddel. For at det skal kunne lade sig gøre, skal apoteket altid lagerføre den billigste pakning. Det forudsætter, at leverandøren kan levere til en fuld prisperiode på 14 dage. De danske medicinpriser er lave i international sammenhæng, og i langt de fleste tilfælde får patienterne tilbudt den billigste medicin, når der er flere ensvirkende produkter at vælge imellem. Apotekerne har pligt til at udlevere det billigste lægemiddel. Hvis det billigste ikke er på lager, kan kunden vælge at få et lidt dyrere lægemiddel eller komme tilbage dagen efter og hente den billigste variant. Der er også mange medicinbrugere, der selv vælger et lidt dyrere produkt, fordi de kender det og er trygge ved det. I mange tilfælde er der tale om ganske små prisforskelle på måske 3-4 kroner for et kvartals forbrug. Apotekerne skal altid kunne tilbyde den billigste medicin, og det bør derfor være et krav, at apotekerne har det billigste produkt i en gruppe af ensvirkende produkter på lager. For at det skal kunne lade sig gøre, må det være et krav, at der samtidig stilles krav til, at leverandører og grossister forpligter sig til at levere det billigste produkt til hele prisperioden på 14 dage. I dag stilles ikke sådanne krav til leverandører og grossister, og det har ført til, at der i hver eneste prisperiode er produkter, som meldes i restordre fra leverandøren allerede efter nogle få dage. Typisk er der allerede på første dag i en ny prisperiode omkring 50 lægemiddelgrupper, hvor apotekerne ikke kan skaffe det billigste. Dette stiger til omkring 140 lægemiddelgrupper ved udgangen af prisperioden. 16

17 løsninger 7. Apotekerne skal kunne genudlevere medicin, hvis borgerne ikke kan komme i kontakt med lægen Mange småbørnsforældre bruger meget tid i telefonen, når de har mistanke om eksempelvis øjenbetændelse hos deres børn. Det kan også være en ung kvinde, der ønsker at forny sin recept på p-piller. Vagtlægerne og de praktiserende læger bruger meget tid på at visitere patienter pr. telefon og ofte stille simple diagnoser eller forny recepter uden at møde patienten. Det er tidskrævende og besværligt både for patienter, pårørende og læge og i sidste ende dyrt for samfundet. I andre lande som England og USA hjælper apoteksfarmaceuterne allerede i dag med at udlevere receptpligtig medicin efter bestemte retningslinjer. Det er apotekerne i Danmark også kompetente til at gøre. Apoteket vurderer allerede i dag det optimale behandlingsvalg, når det drejer sig om sygdomme eller symptomer, der kan behandles med håndkøbsmedicin. Mange patienter visiteres over telefonen i forbindelse med simple diagnoser og fornyelser af recepter. Flere af de opgaver kan løses af apoteket. Særligt med brug af det Fælles Medicin-kort (FMK) kan apotekerne genudlevere p-piller, medicin til type 2-diabetes, forhøjet blodtryk eller forhøjet kolesterol. På denne måde opnår vi bedre udnyttelse af ressourcerne i sundhedsvæsenet. Apoteket skal have adgang til at udlevere bestemte lægemidler, f.eks. medicin til øjenbetændelse og børneorm, efter en bestemt fremgangsmåde og efter en vurdering af symptomerne. Apoteket skal desuden have adgang til at genudlevere bestemte lægemidler, f.eks. p- piller eller medicin til behandling af type 2-diabetes, forhøjet blodtryk eller forhøjet kolesterol, når apoteket i det Fælles Medicinkort (FMK) kan se, at patienten er i fast behandling med medicinen. Apotekerne skal også have mulighed for at tilbyde vaccinationsprogrammer, som f.eks. influenzavaccination for at gøre borgernes adgang til at blive vaccineret nemmere. Forslaget betyder, at borgerne opnår en langt bedre tilgængelighed til medicin og vaccinationer. Presset på praktiserende læger og vagtlæger vil lettes, og ressourcerne i sundhedsvæsenet vil blive udnyttet bedre. 17

18 løsninger 8. Apotekerne skal tilbyde medicinsamtaler til nye medicinbrugere og patienter med kroniske sygdomme En tredjedel af danskerne lever med en kronisk sygdom, og en tredjedel af de kroniske patienter bruger ikke deres medicin rigtigt. Apotekernes farmaceuter rådgiver i medicinsamtalen om både de lægemiddelfaglige og de praktiske udfordringer, som medicinbrugerne står overfor. Når en kronisk syg har modtaget sin diagnose og skal til at bruge medicin fast, er der mange nye informationer at forholde sig til. Nye rutiner skal læres, og man skal forholde sig til virkning og eventuelle bivirkninger. Det kan skabe usikkerhed og misforståelser, som betyder, at mange ikke bruger deres medicin korrekt. Et eksempel herpå er, når en borger får konstateret svært forhøjet blodtryk og får ordineret 3 nye lægemidler. Borgeren vil ofte være chokeret over diagnosen og er slet ikke vant til at tage medicin. Borgeren kan derfor have besværligheder ved at huske at tage sin medicin. Derudover kan frygten for bivirkninger føre til, at der slet ikke startes på behandlingen. I fagsprog er det et typisk eksempel på at være ikke-kompliant. Alle nye patienter med kroniske sygdomme, der kræver fast medicinsk behandling, skal tilbydes en kort samtale på apoteket efter et fast koncept: Kom godt i gang med din medicin. I første omgang skal tilbuddet gælde patienter med type 2-diabetes og patienter med forhøjet blodtryk, hvor der er risiko for alvorlige følgesygdomme, hvis medicinen ikke bruges rigtigt. En tredjedel af danskerne lever med en kronisk sygdom, og en tredjedel af de kroniske patienter bruger ikke deres medicin rigtigt. Patienter, der allerede er i behandling for type 2-diabetes eller forhøjet blodtryk, skal også have tilbudt en medicinsamtale, hvis der opleves problemer med at få behandlingen til at fungere i hverdagen. En dansk undersøgelse viser, at apotekets medicinsamtale resulterer i et fald i blodtrykket af samme størrelsesorden, som hvis patienten havde fået et ekstra lægemiddel til behandling af forhøjet blodtryk. Apotekernes farmaceuter rådgiver i medicinsamtalen om både de lægemiddelfaglige og de praktiske udfordringer, som medicinbrugerne står overfor. Det kan være praktiske forhold i forhold til hjemmeplejen, levering af medicin eller tilskudsansøgninger, der alt sammen påvirker borgernes evne til at tage hånd om deres egen medicinering. En 48-årig mand har lige fået stillet diagnosen forhøjet blodtryk, og lægen har ordineret tre forskellige slags medicin. Han er ikke vant til at tage medicin og har derfor heller ikke nogen rutiner for det at tage medicin. Derudover er han bekymret for at få bivirkninger, så han har faktisk slet ikke lyst til at starte på behandlingen. Kom godt i gang med medicinen er et tilbud til en patient som denne. 18

19 løsninger 9. Alle apoteker skal arbejde efter Den Danske Kvalitetsmodel Der er fejl i ca. halvdelen af ordinationerne i overgangene mellem sekundær- og primærsektor. Der skal derfor sættes konkrete og ambitiøse mål for apotekernes arbejde med patientsikkerhed, kvalitetsudvikling og samarbejde med andre sundhedspersoner. Dette skal bl.a. ske via Den Danske Kvalitetsmodel. Langt størstedelen af landets apoteker arbejder i dag efter Den Danske Kvalitetsmodel. For at sikre at de sidste få apoteker arbejder efter samme høje kvalitetsstandarder, skal det være obligatorisk, at alle apoteker akkrediteres efter Den Danske Kvalitetsmodel. Apoteket har en central rolle i patientens møde med sundhedsvæsenet. Apoteket er det sidste eller næstsidste led, når patienten skal have udleveret sin medicin i et komplekst medicineringsforløb og skal derfor agere som medicinbrugernes sikkerhedsnet. Apotekerne har en lang tradition for og mange års erfaring med at arbejde med kvalitetskontrol og kvalitetsudvikling, Høj patientsikkerhed og kvalitet er et spørgsmål om velintegreret kvalitetskultur. Dette arbejde skal styrkes gennem arbejdet med Den Danske Kvalitetsmodel på alle landets apoteker. Der er fejl i ca. halvdelen af ordinationerne i overgangen mellem den sekundære og den primære sektor. Den Danske Kvalitetsmodel kan være med til at øge sikkerheden for, at fejlene opdages og rettes. Den Danske Kvalitetsmodel kan også bruges til at stille krav til rådgivning, sortiment, diskretion og leveringssikkerhed. Forbrugerne skal bl.a. igennem Den Danske Kvalitetsmodel have sikkerhed for, at der er samme høje kvalitet i alle led af borgernes medicinudlevering på alle landets apoteker. Der ses eksempelvis en tendens til at akkrediterede apoteker klarer sig bedre ved myndighedernes inspektion. Der skal derfor fortsat stilles høje krav til eksempelvis rådgivning, sortiment, diskretion, leveringssikkerhed og samspillet med de øvrige sundhedsaktører samtidig med, at der stilles krav til et moderne og effektivt apotek med høj brugertilfredshed. Der er generelt behov for en mere systematisk indsats og krav til samarbejde mellem forskellige sundhedspersoner for at undgå medicinfejl, forveksling, misforståelser og manglende videregivelse af vigtige oplysninger om patientens medicin ved sektorovergange. Alle led i sundhedsvæsenet skal tale samme sprog og drage læring af hinanden. For at sikre at patienterne oplever et sammenhængende medicineringsforløb, skal apotekerne ligeledes være en del af regionernes og kommunernes sundhedsaftaler omkring patientsikkerhed og medicin. Den Danske Kvalitetsmodel har været med til at sætte blandt andet vores rådgivning bedre i system. Vi har eksempelvis fået beskrevet vores rådgivningsrutiner i relation til personer, der er i behandling med binyrebarkhormon. Der er sikret en systematisk rådgivning om risikoen for, at der kan opstå afkalkning af knoglerne ved brug af binyrebarkhormon, hvorfor tilskud af Kalk og D-vitamin anbefales. 19

20 løsninger 10. Apotekerne skal sikre nødvendig hjælp til ressourcesvage borgere Apotekerne møder hver dag de mest ressourcesvage borgere i samfundet og bruger meget tid på at vejlede borgerne om medicintilskudsreglerne for at sikre, at de modtager de korrekte medicintilskud. Det skal gøres til apotekets pligt at vejlede de ressourcesvage borgere, så de opnår sikkerhed for den rigtige behandling og adgang til medicintilskud. Apotekerne møder hver dag de mest ressourcesvage borgere i samfundet. Blandt de svageste mennesker i samfundet er der en højere forekomst af fysiske og psykiske sygdomme, og mange har oveni sociale og økonomiske vanskeligheder. De har også et større forbrug af medicin end den øvrige del af befolkningen. De svage borgere har brug for ekstra opmærksomhed og vejledning i brugen af deres medicin. Det er apotekspersonalets opgave at sikre, at også de ressourcesvageste borgere får den nødvendige rådgivning i, hvordan de skal bruge deres medicin rigtigt. Uden denne rådgivning vil mange bruge medicinen forkert eller opleve en utilsigtet eller dårlig effekt af behandlingen. Andre skal henvises til lægehjælp eller vejledes om forebyggelse eller behandlingstilbud. Apotekerne møder også tit borgere, der ikke kan betale for deres medicin. Selvom der er mulighed for at få sygesikringstilskud til medicin, er medicintilskudsreglerne meget indviklede. Apotekspersonalet bruger derfor meget tid på at vejlede borgerne om medicintilskudsreglerne for at sikre, at de modtager de korrekte medicintilskud. Især først på tilskudsåret har mange mennesker svært ved at få råd til deres medicin. Medicintilskudsreglerne bør gøres enklere, så apotekerne har mulighed for at beregne en fast tilskudsandel til borgerne i løbet af året, så medicinbrugerne ikke oplever meget store og uventede udsving i deres egenbetaling til medicin, når det individuelle tilskudsår starter forfra. For borgere med lav indkomst, der har svært ved at betale for deres medicin, er der mulighed for at opnå kommunale tilskud til medicinen, men ikke alle kender til disse muligheder. Apotekerne skal have pligt til at vejlede disse borgere om de tilbud, der allerede findes. En kvinde er på kontanthjælp og lider af psoriasis, psoriasisgigt, for højt blodtryk og kronisk depression og har brug for mindst 5 lægemidler. Hun har oplevet at måtte undvære et smertestillende lægemiddel, fordi hun ikke fik hjælp fra kommunen, samtidig med at hun netop var startet på et nyt tilskudsår, og derfor ikke fik tilskud. Hun må stadig ind i mellem fravælge cremer til psoriasis og udskyde indkøb af det smertestillende lægemiddel, der bedst kan undværes. 20

Ulighed i medicin. Tre konkrete forslag til større social lighed i medicinanvendelsen

Ulighed i medicin. Tre konkrete forslag til større social lighed i medicinanvendelsen Ulighed i medicin Tre konkrete forslag til større social lighed i medicinanvendelsen Apotekerne møder hver dag de udsatte borgere, som på grund af deres større medicinforbrug hører til dem, der bruger

Læs mere

Myter og fakta om de danske apoteker

Myter og fakta om de danske apoteker Danmarks Apotekerforening Myter og fakta om de danske apoteker 1. Danskerne har længst til apoteket i Europa. Nej. Danskerne har 3,8 km til nærmeste apotek, og det er 90 procent af danskerne tilfredse

Læs mere

Myter og fakta om de danske apoteker

Myter og fakta om de danske apoteker Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2011-12 SUU alm. del Bilag 424 Offentligt Danmarks Apotekerforening Myter og fakta om de danske apoteker 1. Danskerne har længst til apoteket i Europa. Nej. Danskerne

Læs mere

Bedre service og mere sundhed

Bedre service og mere sundhed 10 FARMACI 06 JUNI 2015 APOTEKERLOV Ny apotekerlov: Bedre service og mere sundhed Apotekernes nye lov, L 580, skaber mulighed for flere apoteksenheder og flere sundhedsydelser på apotekerne. Det giver

Læs mere

10 bud til almen praksis

10 bud til almen praksis 10 bud til almen praksis 10 bud på udviklingsområder for almen praksis på baggrund af resultater fra en undersøgelse besvaret af 4.874 patienter og pårørende DANSKE PATIENTER Baggrund 4,9 millioner danskerne

Læs mere

Optimering af hjertepatienters medicin-compliance

Optimering af hjertepatienters medicin-compliance Optimering af hjertepatienters medicin-compliance Apotekerforeningen og Hjerteforeningen samarbejder Lotte Fonnesbæk, sundhedsfaglig direktør Danmarks Apotekerforening Apotekerne har visioner Faglighed

Læs mere

Der er ikke evidens for, at dosisdispensering gør noget godt for patienten. Apoteket pakker tit forkert medicin i dosisposerne

Der er ikke evidens for, at dosisdispensering gør noget godt for patienten. Apoteket pakker tit forkert medicin i dosisposerne Dosisdispensering giver medicineringsfejl ved sektorskifte Der er ikke evidens for, at dosisdispensering gør noget godt for patienten Dosisdispensering er tidskrævende! Dosisdispensering i gør det svært

Læs mere

Specialevejledning for klinisk farmakologi

Specialevejledning for klinisk farmakologi U j.nr. 7-203-01-90/19 Sundhedsplanlægning Islands Brygge 67 2300 København S Tlf. 72 22 74 00 Fax 72 22 74 19 E-post info@sst.dk Specialevejledning for klinisk farmakologi Specialebeskrivelse Klinisk

Læs mere

DOSIS. dispensering. af medicin i Københavns Kommune. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.dk.

DOSIS. dispensering. af medicin i Københavns Kommune. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.dk. DOSIS dispensering af medicin i Københavns Kommune KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.dk Etcetera-design Hvad er dosisdispensering Sundhedsstyrelsen anbefaler dosisdispensering

Læs mere

En best practice-model for sikker dosisdispensering

En best practice-model for sikker dosisdispensering En best practice-model for sikker dosisdispensering Et resultat af projektet Dosisdispensering fra maskine til mund Modellen er udarbejdet på basis af de anbefalinger til dosisdispenseringsordningen, som

Læs mere

Danskernes holdning til apoteket Maj 2013

Danskernes holdning til apoteket Maj 2013 Analyse Danskernes holdning til apoteket Maj 2013 Tilfredshed med apoteket Kilde: MEGAFON, Maj 2013. Resultaterne af en MEGAFON-undersøgelse Maj 2013 Danmarks Apotekerforening 2 af 13 Indhold Den samlede

Læs mere

Danskernes holdning til apoteket Oktober 2012

Danskernes holdning til apoteket Oktober 2012 Analyse Danskernes holdning til apoteket Oktober 2012 Danskernes tilfredshed med apoteket Resultaterne af en borgerholdningsundersøgelse Oktober 2012 Danmarks Apotekerforening Oktober 2012 2 af 12 Indhold

Læs mere

Rettigheder, ansvar og forpligtigelser ved brug af Fælles Medicinkort (FMK) og udfordringer i praksis. Henrik L Hansen

Rettigheder, ansvar og forpligtigelser ved brug af Fælles Medicinkort (FMK) og udfordringer i praksis. Henrik L Hansen Rettigheder, ansvar og forpligtigelser ved brug af Fælles Medicinkort (FMK) og udfordringer i praksis Henrik L Hansen Det Fælles Medicinkort Nye muligheder og nye udfordringer FMK består af en central

Læs mere

Styrk den sundhedsfaglige indsats i plejeboligerne

Styrk den sundhedsfaglige indsats i plejeboligerne Styrk den sundhedsfaglige indsats i plejeboligerne Styrk den sundhedsfaglige indsats i plejeboligerne Dansk Sygeplejeråd Redaktion: Dansk Sygeplejeråd Foto: Lizette Kabré Layout: Dansk Sygeplejeråd 2 forord

Læs mere

Strategi. for apotekerne i Danmark. Medicin og sundhed med omtanke

Strategi. for apotekerne i Danmark. Medicin og sundhed med omtanke Strategi for apotekerne i Danmark Medicin og sundhed med omtanke Forord 5 Fremtidsbilleder af apoteket 6 Vores udfordringer 8 Vores mission 9 Vores vision 9 11 strategiske indsatsområder 12 Kvalitet Rådgivning

Læs mere

Generelt om at tage medicin

Generelt om at tage medicin GRUPPEPSYKOEDUKATION Baggrundsmateriale til facilitator Medicinpædagogik og psykoedukation 1 6 Grunden til, at der er udarbejdet et generelt ark er, at svarene på disse spørgsmål stort set er de samme

Læs mere

Mere sikker medicinering

Mere sikker medicinering Mere sikker medicinering - apotekets bidrag til kvalitet i sundhedsvæsenet Indhold Forord 5 Medicinproblemer koster tusindvis af dødsfald 6 Apoteket fanger 200.000 fejl i recepter 9 Farmaceuter sikrer

Læs mere

Farmaceut Heidi Kudsk hjælper praktiserende læger med medicinen. Side 6. Brexit konsekvenser for lægemiddelområdet side 4

Farmaceut Heidi Kudsk hjælper praktiserende læger med medicinen. Side 6. Brexit konsekvenser for lægemiddelområdet side 4 Medlemsblad for Pharmadanmark 6 2016 Magasinet for akademikere på lægemiddelområdet Brexit konsekvenser for lægemiddelområdet side 4 Personlig medicin på programmet for Pharma på Tværs side 18 Sådan gør

Læs mere

Pultz K, Salout M. Pharmakon, oktober Apotek og praktiserende læge.

Pultz K, Salout M. Pharmakon, oktober Apotek og praktiserende læge. Titel og reference 20.3 Ydelsen Medicingennemgang for ældre afprøvet på 5 apoteker. Pultz K, Salout M. Pharmakon, oktober 2005. Placering i sundhedssektoren Kategori Formål Apotek og praktiserende læge.

Læs mere

Jf. 150.000 lider af slidgigt kun hver 10. kommune tilbyder gratis knætræning, Politiken 1.11.2015. 2

Jf. 150.000 lider af slidgigt kun hver 10. kommune tilbyder gratis knætræning, Politiken 1.11.2015. 2 Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 402 Offentligt Notat Danske Fysioterapeuter Behandling af knæartrose med borgeren i centrum Dette notat indeholder forslag til, hvordan behandlingen

Læs mere

Danmarks Apotekerforening. Apotekets kunder er især ældre kroniske patienter, der anvender mange lægemidler

Danmarks Apotekerforening. Apotekets kunder er især ældre kroniske patienter, der anvender mange lægemidler Danmarks Apotekerforening Analyse 26. september 2013 Apotekets kunder er især ældre kroniske patienter, der anvender mange lægemidler Ikke alle danskere kommer lige ofte på apoteket. Apotekernes receptkunder

Læs mere

Læger ved ikke nok om seponering

Læger ved ikke nok om seponering 6 FARMACI 05 MAJ 2015 SEPONERING Læger ved ikke nok om seponering Alt for mange danskere tager uhensigtsmæssig medicin, fordi lægerne er usikre på, hvornår en behandling skal stoppes. En ny ph.d.-afhandling

Læs mere

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune Mulige investeringer i det nære sundhedsvæsen De udfordringer, vi som kommune står overfor, når det kommer til udviklingen af det nære sundhedsvæsen, kan overordnet inddeles i tre grupper: 1) Udviklingen

Læs mere

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder:

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder: N O T A T Debatoplæg: Fremtidens akutberedskab - fra vision til handling 20-04-2006 Sag nr. 06/398 Dokumentnr. 24261/06 Resume: Regionernes ambition er at skabe et sundhedsvæsen, som er internationalt

Læs mere

Hospitaler. Én indgang til sundhedssystemet. Akutbehandling

Hospitaler. Én indgang til sundhedssystemet. Akutbehandling Hospitaler Én indgang til sundhedssystemet I dag har sundhedssystemet nogle grundlæggende strukturelle udfordringer, da opgaverne er fordelt på henholdsvis regionerne og kommuner. Det er et problem for

Læs mere

Handicap og Psykiatri Dosisdispenseret medicin. Godkendt i FagMED den 10. september 2014. Korrekt håndtering af dosisdispenseret medicin

Handicap og Psykiatri Dosisdispenseret medicin. Godkendt i FagMED den 10. september 2014. Korrekt håndtering af dosisdispenseret medicin Instruks Håndtering af dosisdispenseret medicin Handicap og Psykiatri Dosisdispenseret medicin Definition Dosisdispenseret medicin: Lægemidler, der kan pakkes med maskine i små plastikposer eller plastikbobler

Læs mere

Hjerterehabilitering: Status og udfordringer. v/ udviklingskonsulent Kristian Serup

Hjerterehabilitering: Status og udfordringer. v/ udviklingskonsulent Kristian Serup Hjerterehabilitering: Status og udfordringer v/ udviklingskonsulent Kristian Serup Dagsorden Baggrund Status Udfordringer Hjerterehabilitering Hospital Hospital Kommune Kommune, almen praksis & foreninger

Læs mere

Lægefaglige udfordringer på plejehjem - et kommunalt perspektiv

Lægefaglige udfordringer på plejehjem - et kommunalt perspektiv Lægefaglige udfordringer på plejehjem - et kommunalt perspektiv Jens Egsgaard, sundhedschef Københavns Kommune www.kk.dk Side 2 / Agenda > Udfordringer for læger og plejehjem > Ønsker til samarbejdet >

Læs mere

Dosisdispensering. Information om dosispakket medicin til den praktiserende læge, hjemmesygeplejen, plejehjemmet m.m.

Dosisdispensering. Information om dosispakket medicin til den praktiserende læge, hjemmesygeplejen, plejehjemmet m.m. Dosisdispensering Information om dosispakket medicin til den praktiserende læge, hjemmesygeplejen, plejehjemmet m.m. Hvad er dosisdispensering? Ved dosisdispensering forstås at et apotek pakker den enkelte

Læs mere

KARRIERE. »Vi ønsker, at arbejdet med. rationel lægemiddelbehandling herunder medicingennemgang bliver en vedvarende proces.

KARRIERE. »Vi ønsker, at arbejdet med. rationel lægemiddelbehandling herunder medicingennemgang bliver en vedvarende proces. »Vi ønsker, at arbejdet med rationel lægemiddelbehandling herunder medicingennemgang bliver en vedvarende proces. Mona Rashed 4 pharma februar 2011 Medicingennemgang og mobilisering af patienterne Region

Læs mere

DEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet.

DEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet. Depression DEPRESSION Alle mennesker oplever kortvarige skift i deres humør. Det er helt normalt. Ved en depression derimod påvirkes både psyken og kroppen, og humøret svarer ikke til det, man normalt

Læs mere

Sikker ensartet og effektiv brug af medicin Sikker ensartet

Sikker ensartet og effektiv brug af medicin Sikker ensartet Sikker ensartet og effektiv brug af medicin Sikker ensartet - regionernes medicin politik for det danske sundhedsvæsen og effektiv brug af medicin Regionernes medicinpolitik for det danske sundhedsvæsen

Læs mere

Fælles Medicinkort (FMK)

Fælles Medicinkort (FMK) Fælles Medicinkort (FMK) Ministeriet for Sundhed og Forebyggelses konference: IMPLEMENTERING AF COMPLIANCE-INITIATIVER, DER VIRKER Fredag d. 12. juni 2009 Ivan Lund Pedersen, Projektchef & læge, Digital

Læs mere

Apoteker sikrer sundhedsfaglighed og øger tilgængelighed i byerne men yderområder og vagt presses

Apoteker sikrer sundhedsfaglighed og øger tilgængelighed i byerne men yderområder og vagt presses Danmarks Apotekerforening Analyse 24. juni 2015 Ny apoteksregulering 1. juli 2015: Apoteker sikrer sundhedsfaglighed og øger tilgængelighed i byerne men yderområder og vagt presses Den 1. juli 2015 træder

Læs mere

Medicin er vigtig også på botilbud

Medicin er vigtig også på botilbud Medicin er vigtig også på botilbud Erfaringer fra hverdagsobservationer Charlotte Meinicke Farmaceut Konsulent i Type2dialog Hvorfor har jeg en mening om emnet? 16 års erfaring med kompetenceudvikling

Læs mere

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning EN TVÆRFAGLIG INDSATS - TIL GAVN FOR ALLE - KAN GODT BETALE SIG! Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom (TOKS) kan forebygge indlæggelser og stoppe skaden.

Læs mere

Sundhedsfagligt personale på alle plejehjem. altid

Sundhedsfagligt personale på alle plejehjem. altid Kommunevalg 2013 sæt demens på dagsordenen Sundhedsfagligt personale på alle plejehjem altid Vikarer og dårlig normering på plejehjem efterlader mennesker med en demenssygdom alene og uden kvalificeret

Læs mere

Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive ramt af sygdom, kan have brug for en sammenhængende indsats fra både

Læs mere

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle

Læs mere

Opgavebeskrivelse for samarbejdet

Opgavebeskrivelse for samarbejdet Opgavebeskrivelse for samarbejdet - mellem praktiserende læger og akutsygeplejeteam i Holbæk Kommune Indledning Udviklingen af det nære sundhedsvæsen, omlægningen af aktiviteten i sygehusvæsenet med nye

Læs mere

Temadage November 2008. www.regionmidtjylland.dk

Temadage November 2008. www.regionmidtjylland.dk Medicin på botilbud for mennesker med psykiske lidelser. Mellem sikkerhed og pædagogik Temadage November 2008 www.regionmidtjylland.dk Baggrund Jyllandsposten: Forældre frygter for deres børns liv. JP

Læs mere

Underudvalget vedr. psykiatri- og socialområdets møde den 29. april 2009

Underudvalget vedr. psykiatri- og socialområdets møde den 29. april 2009 REGION HOVEDSTADEN Underudvalget vedr. psykiatri- og socialområdets møde den 29. april 2009 Sag nr. 2 Emne: Medicinering i psykiatrien 1 bilag Region Hovedstaden Underudvalget for psykiatri og socialområdet

Læs mere

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune Manual Region hovedstanden Område Midt Uarbejdet af risikomanager Benedicte Schou, Herlev hospital og risikomanager Ea Petersen,

Læs mere

Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren

Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren Region Syddanmark Sagsnr. 13/31059 Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren Indholdsfortegnelse.....Side

Læs mere

Hvorfor et projekt om maskinel dosisdispensering?

Hvorfor et projekt om maskinel dosisdispensering? En patienthistorie Hvorfor et projekt om maskinel dosisdispensering? Selv om maskinel dosisdispensering har været anvendt i 10 år, er der stadig begrænset viden om hvordan ordningen påvirker patientsikkerheden.

Læs mere

Økonomisk genopretning og ny styringsmodel Flerårige økonomiaftaler Genopretning af det offentlige sundhedsbudget

Økonomisk genopretning og ny styringsmodel Flerårige økonomiaftaler Genopretning af det offentlige sundhedsbudget 5. maj 2015 Notat Udfordringer på sundhedsområdet, der bør løses ved økonomiforhandlingerne for 2016 Den 5. maj 2015 indleder Danske Regioner og Finansministeriet de årlige forhandlinger om regionernes

Læs mere

Resultataftale 2013 for Sygeplejen

Resultataftale 2013 for Sygeplejen Resultataftale 2013 for Sygeplejen Evaluering af resultataftalen og effektmålene for 2012. Vi har i 2012 arbejdet målrettet med præcisering af dokumentation. For at gøre journalen mere overskuelig og ensartet,

Læs mere

Regional vejledning om håndtering af patienter med dosispakket medicin ved indlæggelse og udskrivning.

Regional vejledning om håndtering af patienter med dosispakket medicin ved indlæggelse og udskrivning. Regional vejledning om håndtering af patienter med dosispakket medicin ved indlæggelse og udskrivning. Baggrund Det fremgår af medicinafsnittet i den gældende sundhedsaftale, at der i de lokale samordningsfora

Læs mere

Syv punkter til en styrket indsats omkring medicinhåndtering på sociale døgntilbud

Syv punkter til en styrket indsats omkring medicinhåndtering på sociale døgntilbud Åbent brev til Folketingets Sundhedsudvalg Folketingets Socialudvalg Sundhedsminister Astrid Krag Social-, børne- og integrationsminister Annette Vilhelmsen Syv punkter til en styrket indsats omkring medicinhåndtering

Læs mere

DIABETES - Projektoplæg

DIABETES - Projektoplæg DIABETES - Projektoplæg Projektet er udarbejdet af farmakonom Gyrithe Heegaard og Lone Herreholm, Steno Apotek. Udarbejdet i samarbejde med farmaceut Camilla Lauemøller. Formål Vi har med dette projekt

Læs mere

Kvalitetsreformens forslag i den udformning det ligger i pt. - vækker imidlertid også bekymring på følgende områder:

Kvalitetsreformens forslag i den udformning det ligger i pt. - vækker imidlertid også bekymring på følgende områder: 5. Oktober 2007 Udvidelse af rapporteringssystem for utilsigtede hændelser i kvalitetsreformen I Kvalitetsreformen lægges der op til udvidelse af rapporteringssystem for utilsigtede hændelser således at:

Læs mere

Baggrundsdokument. Udarbejdet af: Danmarks Apotekerforening Danske Regioner Kommunernes Landsforening Praktiserende Lægers Organisation

Baggrundsdokument. Udarbejdet af: Danmarks Apotekerforening Danske Regioner Kommunernes Landsforening Praktiserende Lægers Organisation Baggrundsdokument Udarbejdet af: Danmarks Apotekerforening Danske Regioner Kommunernes Landsforening Praktiserende Lægers Organisation September 2007 Samarbejde om det sikre medicinforløb Baggrundsdokument

Læs mere

Det offentlige sundhedsvæsen tilbyder stadig flere behandlinger, og efterspørgslen på sundhedsydelser stiger. Der er

Det offentlige sundhedsvæsen tilbyder stadig flere behandlinger, og efterspørgslen på sundhedsydelser stiger. Der er Oplæg til tema 1: Det offentlige sundhedsvæsen tilbyder stadig flere behandlinger, og efterspørgslen på sundhedsydelser stiger. Der er ikke penge til alt, hvad vi gerne vil have i sundhedsvæsenet. Men

Læs mere

Høring over udkast til bekendtgørelse om Lægemiddelstyrelsens elektroniske registrering af borgeres medicinoplysninger

Høring over udkast til bekendtgørelse om Lægemiddelstyrelsens elektroniske registrering af borgeres medicinoplysninger Indenrigs- og Sundhedsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Att.: Center for Primær Sundhed primsund@im.dk kopi til Louise Filt lfi@im.dk DET ETISKE RÅD Ravnsborggade 2, 4. sal 2200 København

Læs mere

Stop medicineringsfejl

Stop medicineringsfejl Stop medicineringsfejl Stop medicineringsfejl Læringsseminar 2 Medicinering og introduktion til medicinpakken og indikatorer Torben Hellebek, praktiserende læge og Brian Bjørn, DSFP Hvorfor interessere

Læs mere

Løft af det danske sundhedsvæsen: 1,9 mia. i 2016 og 15 mia. frem mod 2020

Løft af det danske sundhedsvæsen: 1,9 mia. i 2016 og 15 mia. frem mod 2020 Løft af det danske sundhedsvæsen: 1,9 mia. i 2016 og 15 mia. frem mod 2020 Endnu flere skal overleve kræft Ældre patienter og borgere med kroniske sygdomme skal have bedre behandling og pleje Nye lægemidler

Læs mere

Apotekernes ny strategi Apoteket Tættere på dig Farmakonomdage 13. marts 2016

Apotekernes ny strategi Apoteket Tættere på dig Farmakonomdage 13. marts 2016 Apotekernes ny strategi Apoteket Tættere på dig Farmakonomdage 13. marts 2016 Ny strategi for apotekerne Ved årsskiftet er apotekernes ny strategi Apoteket Tættere på dig trådt i kraft Strategien skal

Læs mere

Økonomi og Indenrigsministeriet Slotholmsgade 10 12 1216 København K København, den 8. april 2013

Økonomi og Indenrigsministeriet Slotholmsgade 10 12 1216 København K København, den 8. april 2013 Økonomi og Indenrigsministeriet Slotholmsgade 10 12 1216 København K København, den 8. april 2013 Vedr.: Høringssvar om rapport fra udvalget om evaluering af kommunalreformen Alzheimerforeningen takker

Læs mere

SYMPTOMER OG BEHANDLING

SYMPTOMER OG BEHANDLING Blodtryk BLODTRYK Blodtryk er et udtryk for blodets tryk på blodårernes vægge. Blodtrykket afhænger af, hvor stor en kraft hjertet pumper blodet rundt med, og hvor stor modstand blodet møder ved kontakt

Læs mere

guide Spar en formue på din medcin Se prisforskellen: Oversigt og fakta sider Oktober Se flere guider på bt.dk/plus og b.

guide Spar en formue på din medcin Se prisforskellen: Oversigt og fakta sider Oktober Se flere guider på bt.dk/plus og b. Foto: Iris guide Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Se prisforskellen: Spar en formue på din medcin 16 sider Oversigt og fakta Dyr medicin INDHOLD I DETTE HÆFTE: Spar en formue på

Læs mere

Bilag 2 - Detaljeret oversigt over ændringer fra 1. version til 2. version af DDKM for apoteker

Bilag 2 - Detaljeret oversigt over ændringer fra 1. version til 2. version af DDKM for apoteker Side 1 af 8 Bilag 2 - Detaljeret oversigt over ændringer fra 1. version til 2. version af DDKM for apoteker 1. version af DDKM for apoteker 2. version af DDKM for apoteker 1.1.1 Virksomhedsgrundlag 1.1.2

Læs mere

Emner til drøftelse Praksisplanudvalget

Emner til drøftelse Praksisplanudvalget NOTAT KKR MIDTJYLLAND Emner til drøftelse Praksisplanudvalget Formålet med denne henvendelse er at indlede en drøftelse i kommunerne om hvilke emner, kommunerne ønsker drøftet i Praksisplanudvalget. Praksisplanudvalgene

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

MEGAFON: Tårnhøj tilfredshed med de danske apotekers service, tilgængelighed og faglighed

MEGAFON: Tårnhøj tilfredshed med de danske apotekers service, tilgængelighed og faglighed Danmarks Apotekerforening Analyse 9. april 2014 MEGAFON: Tårnhøj tilfredshed med de danske apotekers service, tilgængelighed og faglighed Ni ud af ti danskere er tilfredse eller meget tilfredse med apoteket,

Læs mere

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Samråd vedr. bivirkninger ved HPV-vaccine. 7. november 2013 kl. 14.00-16.00, lokale

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Samråd vedr. bivirkninger ved HPV-vaccine. 7. november 2013 kl. 14.00-16.00, lokale Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 164 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Tilhørerkreds: Anledning: Taletid: Tid og sted: Folketingets Sundhedsudvalg

Læs mere

Strategi på lægemiddelområdet de kommende år. Bedst og Billigst BOB

Strategi på lægemiddelområdet de kommende år. Bedst og Billigst BOB Strategi på lægemiddelområdet de kommende år Bedst og Billigst BOB Basisindsats Bedst og Billigst BOB Kvalitetsudvikling Medicin er et indsatsområde ( 12c udvalg) Øvrige områder Patientforløb Patientsikkerhed

Læs mere

Pharmadanmark. Sekretariatet. Sundhedsstyrelsens udtalelse om autorisation af farmaceuter respons fra Pharmadanmark og samarbejdspartnere

Pharmadanmark. Sekretariatet. Sundhedsstyrelsens udtalelse om autorisation af farmaceuter respons fra Pharmadanmark og samarbejdspartnere Sekretariatet Pharmadanmark Sundhedsstyrelsens udtalelse om autorisation af farmaceuter respons fra Pharmadanmark og samarbejdspartnere 01.12.2014 Opsummering af bemærkninger 1. Vi noterer med tilfredshed,

Læs mere

Færdigpakket medicin klar til brug

Færdigpakket medicin klar til brug Dosispakket medicin Færdigpakket medicin klar til brug For at få den bedste virkning af din medicin er det vigtigt, at den tages i de mængder og på de tidspunkter, som er aftalt med din læge. Det opnår

Læs mere

Den kommunale del af administrative styregruppe for Sundhedsaftaler. Den 10.marts 2010

Den kommunale del af administrative styregruppe for Sundhedsaftaler. Den 10.marts 2010 Den kommunale del af administrative styregruppe for Sundhedsaftaler. Den 10.marts 2010 Oplæg til temaer i en politisk sundhedsaftale mellem kommunerne og Region Sjælland Baggrund: Senest januar 2011 skal

Læs mere

SLIDGIGT GIGT. samt udtalt hypermobilitet kan også være medvirkende årsager til, at du får slidgigt.

SLIDGIGT GIGT. samt udtalt hypermobilitet kan også være medvirkende årsager til, at du får slidgigt. Gigt SLIDGIGT Slidgigt er den hyppigste form for gigt. Omkring halvdelen af den voksne befolkning over 40 år har tegn på slidgigt i et eller flere led og alle får det, hvis de lever længe nok. Slidgigt

Læs mere

Medicingennemgang og opfølgende hjemmebesøg for ældre polyfarmacipatienter Samarbejde mellem kommune, almen praksis og apotek

Medicingennemgang og opfølgende hjemmebesøg for ældre polyfarmacipatienter Samarbejde mellem kommune, almen praksis og apotek Medicingennemgang og opfølgende hjemmebesøg for ældre polyfarmacipatienter Samarbejde mellem kommune, almen praksis og apotek Projektforslag Modelprojekt for tværsektoriel kvalitetssikring af medicinanvendelse

Læs mere

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Læring af patientklager handler om at lytte, agere og forbedre. Formålet

Læs mere

billigste synonyme lægemiddel. Det er Lægemiddelstyrelsen, som løbende følger markedet og udmelder en tilskudspris til apotekerne på det billigste

billigste synonyme lægemiddel. Det er Lægemiddelstyrelsen, som løbende følger markedet og udmelder en tilskudspris til apotekerne på det billigste Skrivelse med orientering om Lov om ændring af lov om social pension (Forbedring af den supplerende pensionsydelse) og Lov om ændring af lov om offentlig sygesikring, lov om social pension og lov om højeste,

Læs mere

Gode erfaringer med elektroniske medicinhuskere til ældre

Gode erfaringer med elektroniske medicinhuskere til ældre Gode erfaringer med elektroniske medicinhuskere til ældre Offentligt-privat samarbejdsprojekt mellem hjemmesygepleje og apotek sætter fokus på brug af elektroniske løsninger Af Pernille Dam, Sanne Hansen

Læs mere

Det fremgår af Danske Regioners bidrag til ny sundhedspolitik, at der skal udvikles nye samarbejds- og organisationsformer i sundhedsvæsenet.

Det fremgår af Danske Regioners bidrag til ny sundhedspolitik, at der skal udvikles nye samarbejds- og organisationsformer i sundhedsvæsenet. Nye samarbejds- og organisationsformer 25-02-2013 Sag nr. 12/697 Dokumentnr. 50213/12 Papiret beskriver, hvordan regionerne vil arbejde med nye samarbejds- og organisationsformer, herunder det fremadrettede

Læs mere

KORREKT HÅNDTERING AF MEDICIN

KORREKT HÅNDTERING AF MEDICIN KORREKT HÅNDTERING AF MEDICIN ET VÆRKTØJ FOR PLEJEHJEM, HJEMMEPLEJEN OG BOSTEDER - ansvar, sikkerhed og opgaver LÆSEVEJLEDNING Denne pjece er et værktøj for personalet på plejehjem, i hjemmeplejen og på

Læs mere

Ældre og deres medicin forbrug. Ved Lisbeth Fredholm Speciallæge i geriatri

Ældre og deres medicin forbrug. Ved Lisbeth Fredholm Speciallæge i geriatri Ældre og deres medicin forbrug. Ved Lisbeth Fredholm Speciallæge i geriatri De fem geriatriske giganter Instabilitet/ immobilitet Iatrogenitet Intellektuelle og mentale prob. Incontinens Infektion Geriatri?

Læs mere

PLO s politik på akutområdet.

PLO s politik på akutområdet. PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION Dato 10-04-2010 Sagsnr. / Dok.nr. 2009-7786 / 330203 PLO s politik på akutområdet. 1. Indledning. Det akutte beredskab i det danske sundhedsvæsen er til debat for tiden.

Læs mere

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden 2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er

Læs mere

Øget sikkerhed i medicineringen på botilbud for personer med handicap

Øget sikkerhed i medicineringen på botilbud for personer med handicap 1t Øget sikkerhed i medicineringen på botilbud for personer med handicap Patientombuddets temadag den 20. november 2012 om utilsigtede hændelser i medicineringsprocessen hvad gik der galt og hvad kan vi

Læs mere

Talepapir til besvarelse af samrådsspørgsmål F den 29. november 2012

Talepapir til besvarelse af samrådsspørgsmål F den 29. november 2012 Socialudvalget 2012-13 SOU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 73 Offentligt Talepapir til besvarelse af samrådsspørgsmål F den 29. november 2012 Det talte ord gælder. Jeg antager, at spørgsmålet er foranlediget

Læs mere

Hvorfor en vision om fælles sundhed?

Hvorfor en vision om fælles sundhed? Hvorfor en vision om fælles sundhed? Hvad skal Region Syddanmark og kommunerne i regionen være kendt for når det gælder borgernes sundhed? Hvordan skal borgerne opleve behandling og omsorg i kommuner,

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Forord... 4 Vision, mål og værdier... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale

Læs mere

Almen praksis rolle i et sammenhængende

Almen praksis rolle i et sammenhængende Almen praksis rolle i et sammenhængende sundheds d væsen? Frede Olesen alm. prakt. læge, forskningsleder, professor Forskningsoverlæge, assisterende forskningsleder Plan Første del: Hvad er sammenhæng?

Læs mere

Vejledninger / Instrukser

Vejledninger / Instrukser Vejledninger / Instrukser Dagens Mål At få viden om sundhedsstyrelsens vejledninger på medicinhåndteringsområdet for derigennem forstå egen rolle i medicinhåndtering i Kommunen. At kende og anvende Kommunes

Læs mere

Bilag 1 b. Organisatoriske aspekter, kommune

Bilag 1 b. Organisatoriske aspekter, kommune Organisatoriske aspekter, region refid 36, side 7: Den helt overordnede og langsigtede vision er en sammenhængende indsats på tværs af eksisterende sektorer. refid 36, side 10: Det er en ledelsesmæssig

Læs mere

Nordisk gennemsnit for brugerbetaling til læge: ca. 120 kr.

Nordisk gennemsnit for brugerbetaling til læge: ca. 120 kr. Af specialkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 8. september 2011 Nordisk gennemsnit for brugerbetaling til læge: ca. 120 kr. I dette notat belyses niveauet for brugerbetaling på sundhedsydelser

Læs mere

Kvalitet. Kapitel til sundhedsplan kvalitet

Kvalitet. Kapitel til sundhedsplan kvalitet Dato: 4. september 2015 Brevid: 2596265 Kapitel til sundhedsplan kvalitet Læsevejledning Den følgende tekst skal efterfølgende bygges op på regionens hjemme-side, hvor faktabokse og links til andre hjemmesider

Læs mere

God behandling i sundhedssektoren. Erklæring om patienters rettigheder

God behandling i sundhedssektoren. Erklæring om patienters rettigheder God behandling i sundhedssektoren Erklæring om patienters rettigheder PatientLægeForum 2003 PatientLægeForum: Den Almindelige Danske Lægeforening De Samvirkende Invalideorganisationer Diabetesforeningen

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn

Læs mere

Tilsynsrapport 2010. Klostertoften Ældrecenter. Adresse: Søndermarksvej 18, 8800 Viborg. Kommune: Viborg. Telefon: 87 87 65 70

Tilsynsrapport 2010. Klostertoften Ældrecenter. Adresse: Søndermarksvej 18, 8800 Viborg. Kommune: Viborg. Telefon: 87 87 65 70 Tilsynsrapport 2010 Klostertoften Ældrecenter J.nr. 2-17-4/5 Embedslægerne Midtjylland Lyseng Alle 1 8270 Højbjerg Tlf 7222 7970 Fax 7222 7448 E-post midt@sst.dk Adresse: Søndermarksvej 18, 8800 Viborg

Læs mere

Sammenhængende telemedicin i Horsens - Horsens På Forkant med Sundhed

Sammenhængende telemedicin i Horsens - Horsens På Forkant med Sundhed Hospitalsenheden Horsens Sammenhængende telemedicin i Horsens - Horsens På Forkant med Sundhed Christina E. Antonsen, Hospitalsenheden Horsens Barbara Dyrmose, Horsens Kommune Malene S. Jensen, Horsens

Læs mere

Patientsikkerhed i primærsektoren. Patientsikkerhed i primærsektoren. 1. møde

Patientsikkerhed i primærsektoren. Patientsikkerhed i primærsektoren. 1. møde Patientsikkerhed i primærsektoren Patientsikkerhed i primærsektoren 1. møde Dagsorden 1. Baggrunden for møderækken a. introduktion til projektet b. gennemgang af forløb for møderne og deltagernes roller

Læs mere

En tablet daglig mod forhøjet risiko

En tablet daglig mod forhøjet risiko En tablet daglig mod forhøjet risiko Af: Dorte Glintborg, Institut for Rationel Farmakoterapi, Sundhedsstyrelsen. Der kommer flere og flere lægemidler på markedet, som ikke skal helbrede men forebygge

Læs mere

Ikke apoteksforbeholdte håndkøbslægemidler

Ikke apoteksforbeholdte håndkøbslægemidler Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 SUU Alm.del Bilag 1411 Offentligt HØRING MAJ 2015 UDKAST Bekendtgørelse om beregning af forbrugerpriser m.v. på lægemidler I medfør af 44 og 72, stk. 2, i lov

Læs mere

Regler for ansvar for medicinering og forebyggelse af medicineringsfejl. Anne Mette Dons Chef for Tilsyn Sundhedsstyrelsen

Regler for ansvar for medicinering og forebyggelse af medicineringsfejl. Anne Mette Dons Chef for Tilsyn Sundhedsstyrelsen Regler for ansvar for medicinering og forebyggelse af medicineringsfejl Anne Mette Dons Chef for Tilsyn Sundhedsstyrelsen Vejledning om ordination og håndtering af lægemidler Vejl. nr. 9429 af 30/06/2006

Læs mere

FORMÅL Formålet med denne lokale instruks er at beskrive, hvordan der på Østerskoven arbejdes med utilsigtede hændelser (UTH).

FORMÅL Formålet med denne lokale instruks er at beskrive, hvordan der på Østerskoven arbejdes med utilsigtede hændelser (UTH). Behandlingscentret Østerskovens lokale instruks for standarden 1.6 Utilsigtede hændelser - Institutionen rapporterer, analyserer og følger op på utilsigtede hændelser FORMÅL Formålet med denne lokale instruks

Læs mere

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det overordnede udfordringsbillede på sundhedsområdet Større andel af

Læs mere

Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende

Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende Delrapport Resumé Regionshuset Århus Center for Kvalitetsudvikling Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende

Læs mere

Horsens på Forkant med Sundhed

Horsens på Forkant med Sundhed Horsens på Forkant med Sundhed Mandag den 2. september 2013 begyndte projektet Horsens på Forkant med Sundhed med at tilbyde relevante borgere i Horsens Kommune deltagelse i projektet Horsens på Forkant

Læs mere