Revideret notat vedr. mulig omlægning til produktion af varm mad på plejecentrene

Transkript

1 Sundhed og Omsorg, 20.. marts 2014 Revideret notat vedr. mulig omlægning til produktion af varm mad på plejecentrene Notatet er præsenteret for sundhedsudvalget på mødet d. 20. marts og erstatter de to tidligere notater på sagen.. Administrationen er af sundhedsudvalget blevet bedt om at beskrive de økonomiske konsekvenser ved decentralisering af produktion af den varme mad til plejecentrene. Beregningen skal være ud fra den præmis, at det ligesom før omlægningen vil være muligt at forberede maden før weekenden, for at reducere behov for bemanding i weekenden. Udvalget bad om, at det blev vurderet, hvad omkostningen vil være for henholdsvis servering af den varme mad til middag og aften. Man ønskede desuden, at det blev beskrevet, hvordan det havde set ud før centraliseringen og hvilken besparelse det reelt medførte. Arbejdsgruppen Der blev sammensat en arbejdsgruppe med ledelse- og medarbejdere. Både produktionskøkkenet i Tullebølle alle de decentrale kommunale køkkener er repræsenteret. Gruppen har holdt 3 møder i forløbet og har sammen kigget på historiske, aktuelle og fremtidige normeringer og drøftet principper for evt. produktion af varm mad og fordele og ulemper ved en omlægning. Rudkøbing Plejehjem er efter aftale med plejehjemsleder Bente Ramhøj inddraget ved, at hun selv har været i dialog med eget køkken og løbende kontakt med undertegnede. Metode Først blev økonomiafdelingen spurgt til et reelt træk i systemet på hvordan normeringerne så ud før centraliseringen. De oplysninger, vi fik, var åbenlyst ufuldstændige, hvilket jf. økonomi kan skyldes, at der på det tidspunkt kan have været forskellig konteringspraksis og da der ikke er pligt til at gemme regnskabsoplysninger mere end 3 år tilbage er det ikke muligt at komme det nærmere af den vej. Lige såvel som at gamle arbejdsplaner ikke længere eksisterer. De normeringer som er beskrevet fra før centraliseringen er således fremkommet ved en fælles hukommelse. Da det trods alt ikke er længe siden og der er repræsentanter i arbejdsgruppen, der har arbejdet flere år i det gamle system og husker det tydeligt, må det antages at være meget tæt på de faktiske forhold den gang. Det forventede fremtidige normeringsbehov er lavet ud fra den forudsætning at den varme mad serveres til middag, da det vurderes mest realistisk. 1

2 Normeringsmæssige konsekvenser ved decentral produktion af varm mad før I dag Fremtiden Humble 93 timer 60 timer 93 timer (30 timer til + 30 timer flyttet til plejen i forbindelse med servering af varm mad om aftenen) Lindelse 163 timer 94 timer 145 timer Danahus 200 timer 94 timer 145 timer Tullebølle kold og varm 400 timer 432 timer 398 timer produktion 1) I alt De kommunale 856 timer 680 timer 781 timer plejehjem+ madservice Rudkøbing Plejehjem 186 timer 99 timer 130 timer I alt 1042 timer 779 timer 911 timer Merforbrug i alt 132 timer/ uge ved decentral produktion af varm mad. Baseret på en gennemsnits bruttotimeløn på 173 kr. for ernæringsassistenter svarer det til en merudgift på ca kr. pr. år Siden første administrative oplæg er der stillet politiske spørgsmål specielt til normeringen i Tullebølle. Når de 398 timer kortigeres for ansættelser på særlige vilkår svarer det til 370 timer der er fordelt således: Køkken med varmmadsproduktion til Tullebølle Plejecenter. 165 timer Udkørende madservice 205 timer (Det højere timetal i varmmadsproduktionen I Tullebølle fremfor Lindelse og Danahus skyldes, at det, at der produceres kølemad, gør at det derfor defineres som et produktionskøkken, hvilket betyder at plejepersonalet må derfor ikke vaske op eftermiddag og aften, som de gør på de andre plejecentre) Dette betyder, at den beregnede omkostning pr. portion leveret mad til udeboende vil øges, da der skal produceres betydeligt færre kølemadsproduktioner og personalet ikke kan reduceres tilsvarende, hvis produktionen skal kunne opretholdes. 2

3 Administrationen har igen vurderet normeringen og hvis den fulde synergi mellem de to produktioner i Tullebølle udnyttes, vurderes det realistisk, at normeringen kan nedsættes samlet med yderligere 22 timer pr. uge. Herefter vil det beregnede merforbrug i forhold til nuværende produktion være 110 timer pr. uge svarende til ca kr. pr. år Varm mad om aftenen Ved varm mad om aftenen, vil opgaverne i princippet kunne løses inden for det samlede antal timer, men det vil blive dyrere, da der i timerne efter kl. 18 skal udbetales aftentillæg. Det vurderes, at der skal være køkkenpersonale ca. til kl. 20. Merudgift til aftentillæg vil være ca kr. pr. år Desuden skal personalet dække flere timer, hvilket vil betyde, at der bliver flere timer med alene-arbejde, hvor der vil skulle leveres afløsning fra første fraværsdag, hvilket vil øge afløsningsbehovet. Da der er flere usikkerhedsfaktorer, er der ikke gået ind i en mere konkret beregning udover en konstatering af, at det vil være dyrere og mere sårbart pga. den tynde normering i ydertimerne. Medarbejderne vil få andre arbejdstider, som et flertal i arbejdsgruppen ikke finder attraktive, hvilket kan få konsekvenser for rekruttering og fastholdelse. Ledelsesfunktion Den samlede køkkenfunktion er i dag under samme ledelse. I hver af de decentrale køkkener er der en der har koordinerende funktioner, hvilket netop er de medarbejdere, der har deltaget i arbejdsgruppen. I tilfælde af at man vælger at alle køkkener skal være helt selvstændige enheder, vil der skulle tillægges en et egentligt ansvar for den kostfaglige ledelse, hvilket er en funktion, der ikke umiddelbart kan tillægges plejehjemslederen. Argumenter for decentralisering af varmmadsproduktion De argumenter, der har været nævnt har været at bringe duften af mad tilbage til plejecentrene, nærhed, fleksibilitet og større mulighed for medarbejderne til at planlægge og bruge deres faglighed. Dette er også drøftet i arbejdsgruppen og den generelle holdning fra modtagekøkkenerne er også, at man gerne selv vil lave den varme mad. En repræsentant fra et af modtagekøkkenerne har formuleret nedenstående, som er meget dækkende for de synspunkter, der kom frem: Til snakken om faglig stolthed, er det klart, vi ønsker at lave mad i plejehjemskøkkenerne. Vi forsøger jo også nu at lave så meget som muligt fra bunden selv. I det omfang, der er tid, laver vi selv det flydende fra bunden til om aftenen og nogle af middagsretterne laver vi i forvejen mere eller mindre selv. F.eks. Stegt flæsk 3

4 med persillesovs (her er det kun sovsen som køkkenet producere), Æggekage (vi steger selv flæsket og laver æggekagerne), Mælkemad (selvvalgt), alt fisk som dampes (laks, sej, torsk m.m.). Kartoflerne skal bare dampes (kommer hjem vakuumpakket), grønsagerne dampes (fra frost), så det er jo hovedagligt kød og sovs det drejer sig om Jeg er godt klar over Centerkøkkenet ønsker vi skal lave vores diæter selv, men mener jo bare ikke vi kan nå det, og det er vi jo egentlig heller ikke normeret til. Til snakken om hvad fordelene kunne være ved varmholdig produktion i plejehjemskøkken mener vi: - At lave vores egen menuplan og kunne bruge den feedback der nogen gange kommer fra beboerne og forhåbentligt kunne imødekomme deres ønsker. - At kunne sætte de tidskrævende retter på de dage, hvor vi ved, vi er fuldtallige, og de tidsmæssige mindre krævende retter på de dage, hvor vi ved der er planlagte fridage. - Mindre spild i forhold til at kunne gemme rester, og man dermed ikke behøvede at være helt så nøjeregnende med mht. mængden af maden. - Mere fleksibilitet i forbindelse med vagtplanen generelt, men også i forbindelse med arrangementer på plejehjemmet. - Beboerne kan dufte maden når de er i terapien eller i opholdsstuen/spisesalen. - Køkkenpersonalet får en mere varieret arbejdsdag. - Vi tror også maden bliver mere accepteret af beboerne, ikke dermed sagt at der er noget som helst galt med maden fra Centerkøkkenet, men vi tror det for mange beboere stadig er svært at vende sig til tanken om, at det er kølemad. Og det er selvfølgelig bare et holdningsspørgsmål. Det er heller ikke noget vi snakker om i det daglige, men når vi sidder med beboerne til menuplanlægningen, er tit kommentarer omkring det. Det skal altså lige siges i den forbindelse, at vi hele tiden har snakket positivt omkring maden. Argumenter for samlet køkkenorganisation og central produktion af kølemad Dette set ud fra en ledelsesmæssig vurdering som jf. ovenstående på flere punkter ikke er overensstemmende synspunkterne fra de decentrale køkkener. Drift Mere rationel og mindre personalekrævende drift, som det i øvrigt er beskrevet. 4

5 Samlet set vil der i en decentral madproduktion skulle bruges mere tid på rengøring, egenkontrol, varebestilling, menuplanlægning og personaleadministration. Udnyttelse af råvarer Stordriftsfordele ved fælles indkøb og fælles produktion. Når medarbejderne ovenfor beskriver, at de bedre kan udnytte rester, skyldes det bl.a. at man ikke må genopvarme eller fryse kølemad, der har været varmet op. Det vurderes, at rationalet i den samlede produktion modsvarer dette evt. spild. Intern fleksibilitet Den samlede større personalegruppe, under samme ledelse og med fælles budget giver mulighed for intern afløsning på tværs af køkkenerne i spidsbelastninger og ved akut frafald. Det udnyttes i dag, hvor medarbejderne, der afløser hos hinanden også får kendskab til de andre køkkener og hurtigt kan træde ind. Specialisering Som på alle andre områder er der også øgede krav til specialisering på ernæringsområdet. Det skyldes både, at vi som kommune skal varetage pleje og sundhedsborgere, med flere komplekse problemstillinger og at der sker er stadig udvikling af den kostfaglige viden om hvor væsentlig den rette kost er for den samlede sundhedstilstand. Den større køkkenenhed kan sikre en fælles faglig ajourføring på de ting, som alle skal kunne og en særlig viden hos enkelte ressourcepersoner som der kan trækkes på i særlige tilfælde samt en vurdering af, hvad der skal produceres centralt for at sikre erfaring. Humble Plejecenter For et par år siden blev der i Humble omlagt til servering af varm mad om aftenen. Det sket ud fra et politisk ønske om at afprøve muligheden, for derved at fordele kosten bedre over døgnet og tilpasse sig den norm, der bliver mere almindelig også blandt de ældre. Det sket ved at aftenvagterne fik et levnedsmiddelkursus, så de kunne forestå tilberedningen af kølemaden og flytte 30 timers ugentlig normering fra køkkenet til plejen Det betød, sammen med andre mindre omlægninger, at der kunne øges fra 3-4 personaler om aftenen, som også gav en øget fleksibilitet i forhold til plejeopgaverne, der var ønsket ved at der kan være 2 aftenvagter i hver demensplejeenhed. Hvis der skal laves varm mad i Humble, vil det i udgangspunktet betyde, at der igen skal serveres varm mad til middag og at de 30 timer skal tilbageføres til køkkenet og få tilsvarende konsekvenser for plejenormeringen. 5

6 Kostpriser Plejecentrene: På plejecentrene vil beboerbetalingen under ingen omstændigheder kunne dække udgiften til råvarer og personale mm. Det skyldes dels, at de ressourcer, der bruges til tilberedning af alle måltider og mellemmåltider ikke kan dækkes af den takst kommunen maksimalt må opkræve og at køkkenet leverer opgaver, der jf. serviceloven hører under praktisk bistand, som kommunen ikke kan tage betaling for. Dette er grunden til, at det samlede udgiftsbudget er større end indtægtsbudgettet. Madservice Prisberegningen på den udkørende madservice sker ved en vurdering af, hvor stor en del af personaleressourcerne, der går til den del af opgaven, råvarer, og andel af andre udgifter til køkkendrift, heraf en beregning af husleje, vand, strøm og vedligeholdelse af udstyr. Madbiler, kølefaciliteter og pakkemaskiner mm. er leaset og her er også beregnet en andel, der indgår i prisen for madservice til henholdsvis plejecentre og udkørende madservice. Hvis der ikke længere skal leveres kølemad til plejecentrene skal hele udgiften indgå i den beregnede pris på den udkørende madservice. Alt andet lige har det samlet set ikke betydning, men den beregnede forhøjede pris, vil også være den, vi skal afregne med til private leverandører, som visiterede borgere kan vælge at bruge efter de nye regler om frit valg, som Langeland Kommune har valgt at etablere ved fritvalgsbeviser.. Der er endnu ikke borgere på den ordning, men der er kommet henvendelser fra leverandører, der ønsker at etablere sig på Langeland. Mie Pedersen Direktør 6