Afrapportering af forsøgstemaet om kommunerne og vækstdagsordenen

Transkript

1 Enhed ADMPOL, Administrationspoli tisk kontor Sagsbehandler DEPHVJ Koordineret med Sagsnr Doknr Dato Afrapportering af forsøgstemaet om kommunerne og vækstdagsordenen Baggrund for arbejdet Som led i frikommuneforsøget har regeringen i foråret 2012 taget initiativ til at igangsætte samarbejder mellem de ni frikommuner og relevante ministerier om udvikling af nye, sammenhængende forsøg og fælles evaluering inden for seks overordnede forsøgstemaer. Kommunerne og vækstdagsordenen indgår som ét af de seks temaer. Regeringen ønsker at styrke vækst og beskæftigelse som et centralt element i den økonomiske politik. Det har derfor været naturligt også i det fælles arbejde med frikommunerne at sætte fokus på, hvorledes kommunerne kan understøtte den økonomiske vækst, herunder hvorvidt der er lovgivningsmæssige barrierer for vækst, der bør udfordres i nye, konkrete forsøg. Organisering og deltagere Arbejdet med forsøgstemaet har taget udgangspunkt i tre møder. Herudover har der været afholdt et særskilt møde den 3. oktober 2012 om udbudsområdet i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen på foranledning af Erhvervs- og Vækstministeriet, ligesom relevante ministerier mv. løbende har været inddraget. Fredensborg, Gentofte, Gladsaxe, Odense, Vejle, Vesthimmerlands og Viborg Kommuner har deltaget i mindst ét af de afholdte møder om forsøgstemaet. KL har endvidere deltaget i møderne. Ansvaret for forsøgstemaet har været forankret i Økonomi- og Indenrigsministeriet. Udover dette ministerium har navnlig Erhvervs- og Vækstministeriet samt Klima-, Energi- og Bygningsministeriet, Ministeriet for Børn og Undervisning og Miljøministeriet og Skatteministeriet været inddraget i arbejdet med forsøgstemaet. Endelig har DI og DE deltaget i et af de afholdte møder med henblik på at afdække disse organisationers tanker om kommunerne og vækst samt bud på eventuelle relevante forsøgsområder inden for forsøgstemaet. Hovedtemaer for drøftelserne i forsøgstemaet Drøftelserne i forsøgstemaet har overordnet fokuseret på kommunernes muligheder for at understøtte den økonomiske vækst, herunder eventuelle lovgivningsmæssige barrierer for vækst, der har været interesse i at udfordre i nye, konkrete forsøgsansøgninger. Hovedtemaerne for drøftelserne har været følgende:

2 Forsøg inden for udbudsområdet Med udgangspunkt i konkrete cases fra frikommunerne har udbudsområdet været genstand for diskussion. Det har i den forbindelse stået klart, at udbudsreglerne er et område af stor praktisk betydning for kommunerne, herunder særligt i forhold til f.eks. udbud og udvikling af ny(ere) teknologi mv. Ved forsøg med udbudsreglerne er der fortrinsvis tale om regulering baseret på EUdirektiver. På den baggrund har det ikke været muligt at finde yderligere mulige forsøg end de allerede imødekomne forsøg med tilbudslovens afsnit II. Frikommunerne har i lyset heraf peget på et behov for vejledning på en række punkter, bl.a. vedr. konkurrencepræget dialog, udbudspligt i innovationspartnerskaber mv. På mødet i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen gjorde styrelsen opmærksom på, at alle frikommuner kan rette henvendelse til styrelsen, når der er tvivl om udbudsreglerne og behov for vejledning om tolkning af reglerne. Styrelsen er endvidere på vej med en generel styrkelse af vejledningsindsatsen overfor ordregivende myndigheder på de punkter, hvor der på udbudsområdet mangler retspraksis, eller hvor der er usikkerhed om retspraksis. Ønskerne fra frikommunerne til vejledning inden for konkrete områder vil indgå i styrelsens samlede prioritering og tilrettelæggelse af vejledningsindsatsen. Der er desuden en revision af udbudsdirektiverne undervejs i EU. Regeringen arbejder for, at direktivændringer gør udbudsreglerne mere simple og fleksible at anvende i praksis. Det fremgår af Økonomiaftalen for 2013 med kommunerne, at der skal laves en udbudslov, som opfølgning på direktivændringerne, der skal sikre klarhed om de nye regler. Regeringen vil nedsætte en arbejdsgruppe til det lovforberedende arbejde med deltagelse af blandt andet KL og eksterne eksperter med praktisk erfaring i arbejdet med udbud. Forsøg med støtte til lokalt iværksætteri Kommunernes mulighed for at understøtte lokale iværksættere har endvidere været et omdrejningspunkt, herunder i forhold til adgangen til at stille tomme kommunale lokaler til rådighed for iværksættere, adgangen til kommunalt ydet rådgivning af iværksættere og adgangen til at stille kapital til rådighed for sådanne opstartsvirksomheder. Drøftelserne har resulteret i tre forsøgsansøgninger med anvendelse af tomme kommunale lokaler/lejemål og etablering af en fond med henblik på at understøtte lokale iværksættere. Forsøg med rekruttering og fastholdelse af udenlandsk arbejdskraft Spørgsmålet om, hvorledes rammerne for at tiltrække og fastholde højtuddannet udenlandsk arbejdskraft kan forbedres, har også været drøftet. Drøftelserne har fokuseret på etablering af internationale linjer i folkeskolen og gymnasier til evt. børn af udenlandske medarbejdere og interesserede danske børn og forældre. Drøftelserne har givet sig udslag i tre forsøgsansøgninger med fokus på både folkeskole- og gymnasieniveauet. Forsøg på andre områder Herudover har der inden for forsøgstemaet også været drøftelser om enkelte andre områder, hvor det kunne være relevant at iværksætte forsøg. Disse drøftelser har ikke udmøntet sig i forsøgsansøgninger i forsøgstemaets regi. Det bemærkes, at forsøgsansøgningerne ikke har været undergivet en politisk behandling i hverken kommunalbestyrelserne i frikommunerne eller af regeringen. Der kan endvidere være behov for en nærmere afklaring af rammerne for forsøg, herunder i forhold til f.eks. statsstøtteregler, samt en nærmere afdækning af mulige uhensigtsmæssige konsekvenser af forsøg. Vedlagte konkrete ansøgninger 2

3 - Tomme kommunale lejemål i oplandet stilles gratis til rådighed for iværksættere - Tomme kommunale lejemål i forbindelse med eksisterende inkubatormiljøer stilles gratis til rådighed for iværksættere - Iværksætterfond med kommunale og private midler - Friere adgang til at oprette yderligere internationale gymnasiale linjer på engelsk - Friere rammer for en folkeskole med internationalt fokus: undervisning på andre sprog end dansk - Adgang til at tilbyde tilkøb af Cambridge undervisning og eksaminiation i folkeskolen 3

4 Forsøgstema om kommunerne og vækstdagsordenen Sags nr.: Dok. Nr.: Dato: ANSØGNINGSSKEMA TIL FRIKOMMUNEFORSØGET Forsøgstema om kommunerne og vækstdagsordenen Titel på forsøg Friere rammer for en folkeskole med internationalt fokus: undervisning på andre sprog end dansk Start- og sluttidspunkt for forsøget Startdato 1. august 2013 Slutdato 31. juli Beskrivelse af forsøget Den lokalt genererede økonomiske vækst er i høj grad betinget af de rette rammevilkår. En række af disse har kommunerne direkte ansvaret for. Andre har staten som initiativtager og/eller regulator ansvaret for. Et oplagt eksempel er internationaliseringsgraden. Jo mere internationalt orienteret en kommune er, jo nemmere har lokale virksomheder ved at råde over og tiltrække den rette arbejdskraft også internationalt. Eksempelvis er prioriteringen af en skarp international profil på en eller flere folkeskoler i en kommune medvirkende til at skabe internationalt orienterede og kompetente borgere, som det lokale erhvervsliv senere kan rekruttere med vækst for øje. Af folkeskolelovens formålsparagraf kan udledes, at undervisningssproget i folkeskolen er dansk. Der er endvidere fra ministerielt hold opstillet retningslinjer, som foreskriver, at forsøg med engelsksproget undervisning først kan ske fra 7. klasse og ud fra en række supplerende bestemmelser. I økonomiaftalen for 2013 mellem regeringen og KL er det anført, at regeringen skal søge tilslutning til lovændringer, som kan give kommunerne mulighed for at etablere internationale linjer i folkeskolen. Frikommuneforsøget er en oplagt ramme for kommunerne til at afprøve forsøg med mere systematisk undervisning på engelsk i andre fag end engelsk allerede på lavere klassetrin end 7. og uden forudgående ministeriel godkendelse af det enkelte forløb. Frikommuneforsøget med øget mulighed for engelsksprogede forløb i folkeskolen vil kunne danne empirisk grundlag for ministerens dialog med Folketingets partier om en generel smidiggørelse af bestemmelserne på ormrådet. Børne- og undervisningsministeren vil med forsøget uddelegere kompetencen til at iværksætte internationale tiltag, der indebærer undervisning på andre sprog end dansk, til kommunalbestyrelserne eller disses børne- og ungdomsudvalg. Med en folkeskole, som gør engelsk til et værktøj mere end et mål i sig selv, øges børnenes færdigheder og med tiden deres bidrag til at

5 Side 2 sikre vækst og velfærd. 2. Mål og forventede resultater Såfremt den varslede reform af folkeskoleloven skulle indeholde mere vidtgående muligheder for engelsksproget undervisning, vil indeværende forsøgstema bortfalde. Målet er med udgangspunkt i konkrete lokale ønsker at øge elevernes internationale viden og sproglige kompetencer. Kompetencerne hos eleverne skal sikres ikke gennem flere sprogtimer, men ved at den øvrige undervisning inden for f.eks. matematik, naturfag og de kreative fag gennemføres på engelsk med reference til internationale forhold. 3. Hvordan nås de opstillede mål? Målet opnås gennem lokale forsøg, hvor beslutning om nærmere udformning overlades til den enkelte kommunalbestyrelse. Dette kan være forsøg, som udpeger en given skole som særlig internationale folkeskole, eller som udpeger en særlig årgang eller et særligt fagligt forløb. Andre forsøg kan tænkes. 4. Forsøgshjemler Mulighederne inden for folkeskolelovens formålsparagraf samt div. ministerielle bestemmelser vedrørende begrænsning for muligheden for undervisning på andre sprog end dansk skal granskes nærmere. 5. Evaluering Forsøget vil blive evalueret gennem: 1. Opfølgning på de berørte skolers/klasseres/elevers præstation i engelsk (afgangsprøve, nationale test m.v.) 2. Kortlægning af de berørte skolers/klasseres/elevers internationale orientering 3. Undersøgelse af erhvervslivets samarbejde med, oplevelse af og rekruttering fra en mere international folkeskole

6 Forsøgstema om kommunerne og vækstdagsordenen Sags nr.: Dok. Nr.: Dato: ANSØGNINGSSKEMA TIL FRIKOMMUNEFORSØGET Forsøgstema om kommunerne og vækstdagsordenen Titel på forsøg Iværksætterfond med kommunale og private midler Start- og sluttidspunkt for forsøget Startdato 1. juli 2013 Slutdato 31. december Beskrivelse af forsøget En kommune som medfinansierende i en konstruktion mellem private og institutionelle bidragydere med det formål at fremskaffe og tildele kapital til iværksættere med vækstpotentiale lokaliseret i frikommunen. Det har aldrig i nyere tid været sværere for iværksættere og unge virksomheder at skaffe kapital til at finansiere deres vækst, hvilket er en stærkt hæmmende faktor for samfundsvækst generelt. De traditionelle investorer som pengeinstitutter, venturefonde, business angels mv. er meget tilbageholdende og der er en klar forbindelse og sammenhæng heri, når der kan konstateres tilbagegang i antallet af nystartede virksomheder. Man kunne forestille sig en kommune, som ønsker at bidrage med risikovillig kapital, der kan sikre, at der fortsat kan udklækkes driftige iværksættere, der på sigt kan skabe levedygtige virksomheder. Kapitalgrundlaget skal tilvejebringes i et samarbejde med private virksomheder, investorer og uddannelsesinstitutioner og uddeles til yngre virksomheder med vækstpotentiale. Kapitalen skal have karakter af lån eller indskudskapital og ledsages af rådgivning fra et kompetent panel af virksomhedsrådgivere. Screening og kvalificering af ansøgere sker efter nærmere regler beskrevet i en fundats, ligesom samarbejdsmodellen tilvejebringes under skyldig hensyntagen til juridiske og økonomiske muligheder. De enkelte kapitalindskud tænkes anvendt til at modtageren kan lave det første proof of concept, så det bliver nemmere at opnå traditionel opstartfinansiering. Af samme grund tænkes indskuddet at være i et niveau af kroner. Målgruppen kan være alle vækstpotentielle virksomheder vurderet af en bestyrelse, som repræsenterer indskuddet. Et enkelt kriterium kan være, at virksomheden kan forventes med en vis sandsynlighed i løbet af en 5 års periode at have +5 ansatte, en omsætning på + 5 mio. Men at der ikke kan opnås finansiering ad de sædvanlige kanaler. Lånet eller indskuddet skal betales tilbage, når bestemte kriterier er opfyldt, men i princippet til kostpris inklusiv omkostninger til administration af lånet, men uden rentebetaling.

7 Side 2 Der må påregnes omkostninger til etablering af fonden herunder juridisk rådgivning, samt til løbende drift (administration af lån). Ligeledes må det forventes, at ikke alle lån/indskud bliver tilbagebetalt. Fondens kapital vil derfor svinde, med mindre der løbende bliver tilført nye midler. Men forhåbentlig vil kapitalmarkedet til den tid være mere gunstigt for nye virksomheder. Det forudsættes, at forsøg udføres i overensstemmelse med EU's statsstøtteregler. 2. Mål og forventede resultater Forsøg kan endvidere have en konkurrenceforvridende effekt, såfremt støtte ydes på et konkurrenceudsat marked, hvilket skal søges imødegået. At give et kick til iværksættere og yngre virksomhedsejere med vækstpotentiale At understøtte et attraktivt iværksættermiljø i en kommune, der gennem en årrække har skabt gode resultater og vilkår indenfor iværksætteri 3. Hvordan nås de opstillede mål? Resultaterne vil ses i form af flere arbejdspladser, flere tilflyttere og bedre skatteudskrivningsgrundlag. Dertil resultater af mere sociologisk karakter (loyalitet, samarbejde m.v.) Ved at kommunen gives mulighed for at indgå i forsøget og bidrager med et beløb på X mio.kroner/år i forsøgsperioden. Ved at kommunen søger partnere til dannelse af et korsortium med private virksomheder o.a. 4. Forsøgshjemler Lov om erhvervsfremme (lov nr af 16. december 2010) giver kommunerne mulighed for at gennemføre og finansiere erhvervsudviklignsaktiviteter, men loven giver ikke mulighed for funding. Der skal etableres hjemmel til dette. 5. Evaluering Der vil ske en løbende evaluering af de finansierede virksomheder til fondens bestyrelse og årlige evalueringer til kommunalbestyrelsen i frikommunen og de involverede ministerier.

8 Forsøgstema om kommunerne og vækstsdagsordenen Sags nr.: Dok. Nr.: Dato: ANSØGNINGSSKEMA TIL FRIKOMMUNEFORSØGET Forsøgstema om kommunerne og vækstdagsordenen Titel på forsøg Adgang til at tilbyde tilkøb af Cambridge undervisning og eksaminiation i folkeskolen Start- og sluttidspunkt for forsøget Startdato 1. juli 2013 Slutdato 31. december Beskrivelse af forsøget Kommunerne møder med jævne mellemrum efterspørgsel efter mere end grundydelsen i folkeskolen. Eksempelvis Internationale eksaminationer (Cambridge International Examinations(CIE)). Forsøget går ud på at give frikommunerne mulighed for at tilbyde CIE i folkeskolen, til dem der efterspørger det. Det er i dag ikke muligt at tilbyde ekstra aktiviteter mod betaling. Tilbuddet skal ses som et tilbud, der ligger ud over grundydelsen i folkeskolen. Tilbuddet er ikke en erstatning for den almindelige folkeskoleundervisning og de dertil knyttede prøver. Forsøget vil blandt andet give kommunale folkeskoler mulighed for at tilbyde internationalt anerkendte eksaminer, som privatskoler i dag også har mulighed for. Muligheden vil i høj grad imødekomme efterspørgsel fra virksomheder der har ansatte, som kommer fra andre lande end Danmark. Disse ansatte efterspørger muligheden for at deres børn kan få undervisning og eksamen på internationalt anerkendt niveau. 2. Mål og forventede resultater 3. Hvordan nås de opstillede mål? Hertil kan tilbuddet også være interessant for danske familier, der ser sig selv i internationalt livsforløb, og som derfor vil have behov for, at børnene får så meget engelsk med sig, at de vil kunne begå sig på internationale skoler i udlandet. Det forventes, at forsøget vil resultere i større tilfredshed blandt virksomheder med internationalt ansatte. Virksomheder, som har behov for at kunne flytte ansatte på tværs af landegrænser, og derfor kan tiltrække medarbejdere ved også at kunne henvise til et skolevæsen, der tilbyder ydelser, der overskrider landegrænser. Endvidere må det forventes at en række danske forældre vil tilkøbe muligheden for CIE, og derfor vil tilbuddet møde en efterspørgsel, der er til stede, men som ikke i dag bliver mødt med et tilbud. Ved at tilbyde internationale eksaminer (CIE)

9 Side 2 4. Forsøgshjemler Lov om folkeskoler Evaluering

10 Forsøgstema om kommunerne og vækstdagsordenen Sags nr.: Dok. Nr.: Dato: ANSØGNINGSSKEMA TIL FRIKOMMUNEFORSØGET Forsøgstema om kommunerne og vækstdagsordenen Titel på forsøg Tomme kommunale lejemål i oplandet stilles gratis til rådighed for iværksættere Start- og sluttidspunkt for forsøget Startdato 1. juli 2013 Slutdato 31. december Beskrivelse af forsøget Ledige kommunale lokaler i centerbyerne og landdistrikterne udlånes gratis til iværksættere i en tidsbegrænset periode i forbindelse med afklaringsfasen eller den spæde opstart af virksomheden. Der skal være en lokal opbakning fra foreninger og netværk for at sikre screening og korrekt anvendelse af lokalerne, og løbende sparring. (Der kan ikke påregnes fast bemanding fra hverken lokal erhvervsservice eller væksthusene). Målgruppen er perspektivrige iværksættere fra nærmiljøet. Det vil typisk være tidligere kommunale administrative lokaler, men det kunne også være fx køkkener i forbindelse hermed. Det forudsættes, at forsøg udføres i overensstemmelse med EU's statsstøtteregler. 2. Mål og forventede resultater 3. Hvordan nås de opstillede mål? Forsøg kan endvidere have en konkurrenceforvridende effekt, såfremt støtte ydes på et konkurrenceudsat marked, hvilket skal søges imødegået Målet er at understøtte det erhvervsmæssige grundlag i landdistrikterne og dermed skabe arbejdspladser lokalt. Brugere af lokalerne kan også benytte de klassiske erhvervsservice tilbud fra det lokale erhvervskontor og Væksthuset efter en nærmere aftalt model. Lokale erhvervsforeninger eller netværk skal have en aktiv rolle for at sikre korrekt anvendelse, herunder screene virksomhederne. 4. Forsøgshjemler Der skal etableres hjemmel til forsøget i frikommuneloven. 5. Evaluering

11 Forsøgstema om kommunerne og vækstdagsordenen Sags nr.: Dok. Nr.: Dato: ANSØGNINGSSKEMA TIL FRIKOMMUNEFORSØGET Forsøgstema om kommunerne og vækstdagsordenen Titel på forsøg Tomme kommunale lejemål i forbindelse med eksisterende inkubatormiljøer stilles gratis til rådighed for iværksættere Start- og sluttidspunkt for forsøget Startdato 1. juli 2013 Slutdato 31. december Beskrivelse af forsøget I de kommunale (eller kommunalt understøttede) inkubatormiljøer betaler lejerne (iværksætterne) en markedsleje, baseret på de omkostninger, der er ved at drive et sådant hus, mens der tit bliver bidraget med offentlig erhvervs service, som tit findes in-house. I tilfælde af tomgangsperioder falder udlejningsrisikoen tilbage på kommunen, som reelt betaler for de tomme lokaler. Som et forsøg kunne man derfor lade perspektivrige iværksættere benytte de tomme lokaler på lempelige vilkår i en nærmere afgrænset periode. Fx ved at første års eller første kvartals husleje er gratis. Det forudsættes, at forsøg udføres i overensstemmelse med EU's statsstøtteregler. 2. Mål og forventede resultater 3. Hvordan nås de opstillede mål? Forsøg kan endvidere have en konkurrenceforvridende effekt, såfremt støtte ydes på et konkurrenceudsat marked, hvilket skal søges imødegået Flere iværksættere må forventes at tage springet og prøve deres koncept af i professionelle rammer og blandt andre iværksættere. Det kan på den måde testes, hvorvidt en sådan anvendelse af tomme kommunale lokaler vil give vækst i antallet af nye iværksættere. Ved at tilbyde iværksættere gratis adgang til de tomme lejemål i en nærmere afgrænset periode. 4. Forsøgshjemler Der skal etableres hjemmel til forsøget i frikommuneloven. 5. Evaluering

12 Forsøgstema om kommunerne og vækstdagsordenen Sags nr.: Dok. Nr.: Dato: ANSØGNINGSSKEMA TIL FRIKOMMUNEFORSØGET Forsøgstema om kommunerne og vækstdagsordenen Titel på forsøg Friere adgang til at oprette yderligere internationale gymnasiale linjer på engelsk Start- og sluttidspunkt for forsøget Startdato 1. august 2013 Slutdato 31. juli Beskrivelse af forsøget Den lokalt genererede økonomiske vækst er i høj grad betinget af de rette rammevilkår. En række af disse har kommunerne direkte ansvaret for. Andre har staten som initiativtager og/eller regulator ansvaret for. Et oplagt eksempel er internationaliseringsgraden. Jo mere internationalt orienteret en kommune er, jo nemmere har lokale virksomheder ved at råde over og tiltrække den rette arbejdskraft også internationalt. Eksempelvis er tilstedeværelsen af internationale skole- og uddannelsestilbud en afgørende faktor i udenlandske familiers beslutning om bosætning og dermed danske virksomheders mulighed for tiltrækning af arbejdskraft. En ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. indplacerede i 2009 International Baccalaureate (IB) i det danske uddannelsessystem. Af bemærkningerne til lovforslaget (L100) fremgik, at der kunne godkendes op til ti offentlige internationale gymnasier. Dette tal blev nået i september 2010 med udpegningen af tre nye IB-gymnasier. Der er fra lokalt hold peget på, at efterspørgslen efter engelsksproget undervisning er så stor, at der med flere IB-udbydere næppe vil være et reelt konkurrenceproblem. Dette understøttes af, at der oprettes stadig flere internationale grundskoler med stor søgning. Økonomisk er merudgifterne til IB-gymnasier i forhold til det almindelige taksametertilskud minimalt. På grundskoleniveau, som hovedsageligt benytter det i forhold til IB konkurrerende undervisningssystem Cambridge International Examinations (CIE), er vurderingen fra Cambridge moderskolen i Danmark, som er ansvarlig for al CIE-undervisning i Danmark, at den hidtidige vækst i antal skoler og elever, som gennemfører CIE-eksaminer, vil fortsætte i de kommende år, så der i skoleåret 2016/17 vil være op imod 50 CIEskoler med elever i Danmark. Den optimistiske prognose underbygges af de indvandrings- og bosætningsmønstre, som kommunerne oplever. For eksempel er antallet af indvandrere og efterkommere i Danmark steget med godt personer fra 2008 til Dette svarer til en vækst på 17 pct., og for gruppen af udlændinge fra vestlige lande på hele 37 pct. For de udenlandske børn og unge med vestlig baggrund er stigningen lidt mere

13 Side 2 markant, idet gruppen af 0-19-årige er vokset med 40 pct. fra 2008 til De nævnte tal er trukket fra Danmarks Statistik. 2. Mål og forventede resultater Grundlaget for en endnu større international satsning på ungdomsuddannelsesområdet er således til stede. En åbning for i de ni frikommuner at give gymnasierne mulighed for at oprette internationale linjer med undervisning på engelsk vil bidrage til i tre skoleår i perioden at teste effekterne af en liberalisering af det engelsksprogede undervisningssystem på det lokale erhvervslivs mulighed for at tiltrække specialiseret dansk og udenlandsk arbejdskraft, men også på søgningen til de eksisterende IB-gymnasier. Forsøgets overordnede mål er gennem en målrettet international satsning i kommunen, herunder blandt de selvejende uddannelsesinstitutioner, at øge den lokale vækst til gavn for hele landet. Mere specifikt forventes forsøget at øge de lokale virksomheders mulighed for at tiltrække udenlandsk og højtuddannet arbejdskraft samt med det generelle erhvervsklima. 3. Hvordan nås de opstillede mål? Endvidere forventes forsøget at dokumentere, at behovet for IBuddannelse blandt unge er mere udbuds- end efterspørgselsstyret. Det er således forventningen, at nye IB-udbydere vil kunne fylde en klasse, uden at det går ud over søgningen til de nærmeste eksisterende IBudbud. Ved at give de ungdomsuddannelsesinstitutioner i frikommunerne, som allerede har satset på en international profil gennem certificeret opkvalificering af lærerkræfterne, mulighed for fra skoleåret 2013/14 og tre år frem at udbyde IB-undervisning, kan elev- og arbejdskrafttiltrækning samt konkurrencesituationen på det regionale IB-marked afprøves. Ungdomsuddannelsesinstitutionerne, som gives mulighed for at udbyde IB-undervisning, skal være godkendt af den private IBOorganisation i Schweiz. 4. Forsøgshjemler Forsøgets gennemførelse kræver dispensation fra lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. Følgende fremgår af bemærkningerne til Lov nr. 289 af 15. april 2009: Der er på nuværende tidspunkt syv offentlige udbydere af IBuddannelsen, og udbuddet forventes gradvist øget med tre nye udbud. Efter senest fem år skal det vurderes, om der er behov for en yderligere udvidelse af antallet af IB-udbydere i offentligt regi. En eventuel beslutning om godkendelse af flere end 10 offentlige udbydere forudsætter tilslutning fra aftaleparterne, jf. afsnit Evaluering Forsøgets evaluering vil være todelt: 1. Spørgeskemaundersøgelse blandt internationalt orienterede virksomheder i kommunen med angivelse af uddannelsens betydning for tiltrækning af arbejdskraft, erhvervsklima generelt m.v. 2. Kortlægning af uddannelsesinstitutionens erfaring med tiltrækning af elever, herunder IB-elevernes profil, samt påvirkning af søgning til regionens øvrige IB-udbydere.