ÅRSRAPPORT 2012 CENTER FOR VOLDTÆGTSOFRE VOLDTAEGT.DK

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ÅRSRAPPORT 2012 CENTER FOR VOLDTÆGTSOFRE VOLDTAEGT.DK"

Transkript

1

2

3 ÅRSRAPPORT 2012 CENTER FOR VOLDTÆGTSOFRE VOLDTAEGT.DK

4 Årsrapport 2012 Redigeret af: Lise Lotte Schmidt, sekretær, Center for Voldtægtsofre Sara Parding, kommunikationsmedarbejder, Center for Voldtægtsofre Stine Schou Kvistgaard, kommunikationsmedarbejder, Center for Voldtægtsofre Bidragsydere til rapporten:, ledende psykolog, Center for Voldtægtsofre Henriette Søe Jafner, bachelor i psykologi, Aarhus Universitet Rikke Bak, psykolog, Center for Voldtægtsofre Sara Parding, kommunikationsmedarbejder, Center for Voldtægtsofre Lise Lotte Schmidt, sekretær, Center for Voldtægtsofre Stine Schou Kvistgaard, kommunikationsmedarbejder, Center for Voldtægtsofre Opsætning: Stine Schou Kvistgaard, kommunikationsmedarbejder, Center for Voldtægtsofre Center for Voldtægtsofre, Skadestuen Aarhus Universitetshospital, Nørrebrogade Aarhus C Tryk: Lasertryk.dk A/S ISBN (paperback): ISBN (pdf): Den aktuelle årsrapport er tilgængelig på centrets hjemmeside Den kan også bestilles hos: Center for Voldtægtsofre, Sekretariatet, Nørre Boulevard 1, 2. sal, Aarhus Universitetshospital,

5 Indholdsfortegnelse LEDELSESBERETNING... 6 CENTRETS ARBEJDE STATISTISKE OPLYSNINGER Henvendelser i centret...11 Mere om de akutte henvendelser...12 Antal henvendelser fordelt på året...13 Henvendelsestidspunkt efter...13 overgrebet...13 Henvisninger...14 Politianmeldte Politianmeldelse...15 Årsager til ikke at have anmeldt overgrebet...15 Tilbud ved centret Aldersfordeling...17 Boform og beskæftigelse...17 Boform og beskæftigelse...18 Påvirkning af alkohol eller stoffer...18 Tidligere krænkelser og kontakt til psykolog/ psykiatrien...19 Om overgrebet Voldtægtens karakter...20 Antal gerningsmænd...20 Tvang og modstand...21 Den ramtes relation til gerningsmanden...22 Gerningssted...23 Henvendelsernes geografiske spredning Fordelt på Regioner...23 FORSKNINGS- OG BEHANDLINGSPROJEKTER STEPS Behandlingsprojekt for kognitivt funktionsnedsatte Evaluering af voldtægtsofres vej igennem systemet FORSKNING OG FORMIDLING Publikationer Forskningsprojekter Konferencer, høringer etc Studiebesøg...30 Formidlings- og kommunikationsaktiviteter Pressekontakt og medieomtale... 33

6 LEDELSESBERETNING Et forbedret og ensartet tilbud hos alle centrene for voldtægtsofre i hele Danmark har længe stået højt op på centrets ønskeliste. I 2012 blev der taget et stort skridt på vejen, da en arbejdsgruppe under Sundhedsstyrelsen, der var nedsat som følge af et beslutningsforslag fra SF, blev færdig med sit arbejde. Arbejdsgruppen kom med en lang række forslag til, hvordan de t offe ntliges tilbud til voldtægtsramte kunne forbedres. Hvis de r følge r tilstrækkelige midler med til, at forslagene kan implementeres på fornuftig vis, har det vidtrækkende og me ge t glædelige konsekvenser for voldtægtsramte i hele landet: Alle centre ophæver deres tidsgrænse for at søge hjælp, og centrene skal derudover tilbyde socialrådgive rbistand, gruppebehandling, specialiseret psykologbehandling, sexologisk rådgivning, sam tale til pårørende mv. Desuden er loven i sig selv central, idet den markerer en samfundsmæssig anerkendelse af, hvor hårdt de, der udsættes for seksuelle overgreb, rammes, og en vigtig erkendelse af samfundets pligt til at bistå de ramte på bedst mulig vis. Sammen med Center for Seksuelle Overgreb ved Rigshospitalet vandt Center for Voldtægtsofre i efteråret 2012 et udbud fra Socialstyre lsen omk ring udvik ling og afprøvning af en metode til psykologisk behandling af kvinder og mænd, som har en kognitiv funktionsnedsættelse og har været udsat for overgreb. Denne gruppe af ramte har tidlige re lidt en k rank skæbne forskellige steder i systemet og er i mange tilfælde blevet afvist gentagne gange, når de har søgt psykologisk behandling. Vores motivation for at byde på projektet har først og fremmest været vores ønske om at medvirke til at sikre, at denne form for diskrimination mindskes. I behandlingssystemet er det ofte grupper som disse, som er ramt på flere fronter, der afvises hjælpen, fordi der er en manglende tro på, at disse personer kan profitere af behandling. Dette kan være en legitim overvejelse, men kun i situationer, hvor en solid og gentagen praksis- og forskningsmæssig e rfaring dokumenterer dette. I modsat fald bør tvivlen komme den ramte til gode. Det at blive afvist af det behandlingssystem, som er sat i verdenen for at hjælpe folk, der har det vanskeligt, netop fordi man har det for vanskeligt er i sig selv et paradoks. Det bør kun ske, hvis der er en absolut sikkerhed for, at de, der afvises hjælpen, er bedst tjent på denne måde. Den eksisterende viden omkring, hvordan personer med kognitive funktionsnedsættelser profiterer af traumefokuseret behandling efter overgreb er alt for sparsom til, at behandling uden videre kan afvises. Vi glæder os derfor meget til at medvirke til at udvikle behandlingen på dette område og ikke mindst til at aflive eventuelle myter, der står i vejen for, at dem, der har behov, faktisk får den hjælp, de har brug for. Samtidig med, at vi i 2012 gik i gang med at søsætte ovennævnte projekt, fortsatte vi vores STEPS projekt som er vores Hollandskinspirerede behandlingskoncept for piger/kvinder, der har været udsat for overgreb for mere end 1 måned siden. Den meget klare oplevelse er, at behandlingen har en overordentlig positiv effekt for de fleste af deltagerne. Da erfaringerne med behandlingen har vist sig så positive, overvejer vi nu, hvordan endnu flere kan få gavn af behandlingen, enten ve d at alde rsbegrænsningen ophæves, og/eller at der udvikles forløb, som skal medvirke til at klargøre andre typer af ramte, som det Side 6

7 oprinde lige STEPS-koncept ikke var udviklet til. Med disse virkelige gode nyheder in mente er der fortsat nogle væsentlige områder, hvor der er behov for, at der sker forandringer og forbedringer. Der er akut behov for, at tiden der går fra, at en kvinde eller mand anmelder en voldtægt, til der træffes afgørelse om, hvorvidt sagen skal rejses i retten, og der efterfølgende sker en domsafsigelse, nedsættes markant. Der går i de fleste tilfælde mange måneder og endda år, før en sag bliver afsluttet. Dette er en voldsomt forværrende omstændighed for de ramte, der således frarøves muligheden for så hurtigt som muligt at få afsluttet den retslige del af deres traume og at kunne begynde at re-orientere sig i et forandret liv. I forlængelse heraf bør der åbnes op for muligheden for at videoafhøre de ramte lige efter et overgreb og hermed spare dem for den pine, det er, at skulle gå lang tid med bevidstheden om, at de skal konfronteres med gerningsmanden og krydsforhøres i utrygge omgivelser omkring den hændelse, der for mange er det værste, de har været udsat for i deres liv. Sidst men ikke mindst bør Danmark i lighed med andre europæiske lande unde rsk rive Istanbul-konventionen om vold mod kvinder. De tte vil blandt ande t indebære en ændring af den juridiske definition fra en volds- og trusselsbaserede definition til en mere tidssvarende og anvendelig samtykkeorienteret definition af voldtægt. I Istanbul-konventionen betones ligeledes, at der skal arbejdes på at mindske sekundær traumatisering af ramte. Dette emne var i fokus, da centret i foråret 2012 havde besøg af Professor Rebecca Campbell, som er en international kapacitet på dette område. Besøget var startskuddet til opstarten af to nye ph.d.-projekter ved centret. Det ene omhandler netop, hvordan de ramte oplever deres berøring med personalet her ved centret samt ved politiet. Måden at organisere sig på og de omfattende tilbud ved vores center betyder, at Center for Voldtægtsofre i Aarhus ofte nævnes i internationale sammenhænge som et foregangscenter, men vi har dels behov for at vide, hvordan de ramte oplever kontakten med os og dels finde ud af, hvor der er rum for udvikling, så vi kan blive endnu bedre til at varetage de ramtes behov på den mest nænsomme måde kombineret med den højeste grad af faglighed. Det andet ph.d.-projekt har fokus på sagernes vej igennem det retslige system. De fleste voldtægtsanme lde lse r bliver aldrig prøvet i retten. Hvad, der sker med sagerne på deres vej, og hvorfor billedet ser sådan ud, er centralt at blive klogere på. Når man forsøger at hæve sig op over et helt år, som det er tilfældet i forordet til en årsrapport, glemmer man ofte noget af det vigtigste: nemlig det helt nære og hverdagsagtige. Så for at undgå denne undladelsessynd og for at dvæle lidt ved det, der giver anledning til taknemmelighed, er det på sin plads at nævne de efterhånden mange virkelige dygtige og meget engagerede medarbejdere, som hver eneste dag oprigtigt og af et godt hjerte arbejder på at hjælpe de ramte. Det er vigtigt. Ledende psykolog Center for Voldtægtsofre Aarhus Universitetshospital Side 7

8 Her ses en række af centrets medarbejdere og samarbejdspartnere, herunder sygeplejersker, psykologer samt retsmediciner og politi. Side 8

9 Side 9

10 CENTRETS ARBEJDE Sara Parding, Informationsmedarbejder Center for Voldtægtsofre Center for Voldtægtsofre (CfV) er en akut, døgnåben modtagelse ved Skadestuen på Aarhus Unive rsite tshospital. Ce ntre t henvender sig til kvinder, mænd og børn fra 12 år i Region Midtjylland, der har været udsat for voldtægt eller voldtægtsforsøg. Som noget nyt tilbyder centret også behandling til personer, der har været udsat for voldtægt for længere tid siden. CfV forestår desuden gruppeterapi og samtaler til pårørende. Disse e r spe cifikke behandlingsprojekter, som er finansieret af private fonde. Det er gratis at henvende sig på CfV, og tilbuddet er det samme, uanset om overgrebet er meldt til politiet eller ej. Man kan henvende sig direkte i centret, og man behøver ikke nogen henvisning. På centret bliver man mødt af en specialuddannet sygeplejerske, der giver støtte og omsorg. Hvis overgrebet ikke er meldt til politiet, kan sygeplejersken hjælpe den voldtægtsramte med at afklare, om hun/ han ønsker at anmelde det. Hvis den voldtægtsramte ønsker at anmelde overgrebet, kontakter sygeplejersken politiet, som kommer til centret for at foretage den første afhøring. Sygeple je rsken kan også være behjælpelig med at kontakte den voldtægtsramtes pårørende, som herefter kan komme til centret. Der er knyttet læger fra Retsmedicinsk Institut, Aarhus Universitet, til centret. Disse udfører en retslægelig undersøgelse med henblik på dokumentation af læsioner. De sikrer også biologiske spor (f.eks. sæd- prøver) med henblik på DNA-analyse. Hvis overgrebet ikke er meldt til politiet, bliver prøve r og dokumentation fra de n re tsmedicinske undersøgelse gemt i tre måneder. Dette giver den voldtægtsramte tid til at overveje en eventuel anmeldelse. Alle voldtægtsramte bliver også tilbudt at blive testet for Klamydia, Gonoré, HIV og Hepatitis. Piger og kvinder bliver tillige tilbudt graviditetstest og fortrydelsespiller, hvis det er relevant. Opfølgning på prøverne sker ved centret, gynækologisk afdeling eller egen læge. Der er mulighed for at få et bad efter undersøgelsen. Voldtægtsramte kan også overnatte i centret, hvis de har brug for det. Cente r for Voldtægtsofre tilbyde r efte rfølgende samtaler med en psykolog. Psykologen kontakter den ramte den næstkommende hverdag, og tilbyder som regel en første samtale inden for et par dage. Antallet af psykologsamtaler vil afhænge af, hvad den voldtægtsramte har brug for. Hele tilbuddet er gratis. Undersøgelse og behandling er frivillig, og det hele foregår under diskretion. Center for Voldtægtsofre i Aarhus udgør også, sammen med Center for Seksuelle Overgreb på Rigshospitalet, et nationalt videncenter om voldtægt. Vi gennemfører forskningsprojekter og arbejder for at øge den kundskab og viden, der findes om seksuelle overgreb. Læs mere om centrets forskningsprojek te r på side 24 og frem. Side 10

11 STATISTISKE OPLYSNINGER Henvendelser i centret Der henvendte sig i alt 273 kvinder og 16 mænd i centret i (se tabel 1 på næste side). Heraf drejede 163 nye sager sig om overgreb, der var sket inden for en uge. At tage sig af akutte henvendelser er centrets kerneydelse, og statistikken i nærværende årsrapport er derfor baseret på disse. Udover de nye henvendelser blev CfV kontaktet af 22 personer, der tidligere var blevet voldtaget og havde fået behandling i centret i de foregående år. Det drejer sig om personer, som, måneder eller år efter at psykologforløbet er afsluttet, igen oplever psykiske problemer, der er relateret til overgrebet. Ofte sker dette i forbindelse med retssagen, der kan opleves som meget belastende. Tillige fortsatte 30 psykologforløb med personer, der var blevet voldtaget og havde henvendt sig i centret i Desuden har centrets psykologer haft samtaler med 8 pårørende til akutte klienter. Langt flere pårørende oplever selv svære reaktioner. Derfor er det glædeligt, at de nye forslag fra sundhedsstyrelsen (se side 6) også indbefatter pårørendesamtaler. I efteråret 2011 påbegyndte centret et nyt projekt (STEPS), der er henvendt til personer, som er blevet udsat for overgreb for mere end 1 måned siden. Projektet er et manualiseret psykologforløb på 10 samtaler med mulighed for både individuel- og gruppebehandling. Som noget ganske særligt bliver forældre til unge mellem 13 og 17 år tilbudt et parallelt forløb, som hjælper dem med at håndtere deres egne og den unges reaktioner efter overgrebet. Centret påbegyndte 66 behandlingsforløb i 2012 inden for dette projekt. Du kan læse mere om projektet på side 24. De følgende statistiske opgørelser i årsrapporten behandler udelukkende centrets akutte klienter, som er centrets kerneydelse. I 2012 behandlede centret i alt henvendelser fra 273 kvinder og 16 mænd. 1 På trods af at 94,5 % af dem, der henvendte sig i 2012, var piger eller kvinder, bliver de voldtægtsramte i nærværende årsrapport beskrevet i kønsneutrale te rmer. Et kønsneutralt sp rog er valgt for at understrege, at CfV henvender sig til både kvinder og mænd. Side 11

12 Tabel 1: Samlet antal henvendelser 2012 Antallet af akutte henvendelser i centret er steget med ca. 40 % fra 2011 til Type henvendelse Akutte henvendelser (< 1 uge) Pårørende samtaler til akutte klienter Genhenvendelser fra tidligere år Psykologforløb forts. fra 2011 Projektforløb (>2 måneder) I alt (alle henvendelser) Antal Kvinder Mænd Tabel 2: Samlet antal henvendelser År Antal henvendelser Kvinder Mænd * Mere om de akutte henvendelser I 2012 henvendte 163 personer sig akut i Center for Voldtægtsofre i Aarhus. Heraf var 4 drenge/mænd. Som man kan se i tabel 2, har der været en stigning af henvendelser. Faktisk er antallet af henvendelser steget med ca. 40% fra år 2011 til Det er uvist, om stigningen af henvendelser i Aarhus skyldes, at der lokalt er blevet begået flere voldtægter inden for dette år, eller om der blot er flere der søger hjælp. En mulig forklaring på stigningen kan være medieomtale, hvilket kan have øget kendskabet til centret og dermed antallet af henvendelser. 1999** I alt * I tabellen ses et fald i antallet af henvendelser fra 2007 til 2008 grundet en ændring af tidsgrænsen ** Centret åbnede 1. november 1999 Side 12

13 Antal henvendelser fordelt på året Antallet af akutte henvendelser i de forskellige måneder svinger fra år til år. I 2012 var der flest henvendelser i marts, juni og august. Ser man på gennemsnittet for årene var der flest henvendelser i juni, august og november. Diagram 1: Antal henvendelser fordelt på året, 2012 (n=163) jan feb mart s april maj juni juli aug sep okt nov dec 2012 (n=163) Gennemsnit (n=679) Henvendelsestidspunkt efter overgrebet I diagram 2 (på næste side), der viser en oversigt over de akutte klienter, kan man se, at langt de fleste (47 % i 2012) henvender sig i centret umiddelbart efter overgrebet, altså inden for 12 timer. Dette er en større andel end tidligere år. Der er altså flere, som enten selv finder vej til centret i de første timer efter overgrebet, eller som hurtigt bliver henvist til centret af f.eks. politiet. Der er 26 %, der henvender sig 1-3 døgn efter overgrebet, 13 % Side 13

14 som henvender sig 4-7 døgn efter, og 13 % der henvender sig efter 7 døgn. Henvendelser efter 7 døgn er ofte grundet overgreb i udlandet, hvor den ramte først henvender sig efter opholdet. De øvrige henvendelser, som ikke kan omfattes af det akutte tilbud, bliver viderehenvist til centrets STEPS-projekt. Tallene for disse viderehenvisninger fremgår ikke her. Diagram 2: Henvendelsestidspunkt efter overgrebet, 2012 (n=163) Um idde lbart efter ov erfalde t (inden for 12 timer) 1-3 døgn 4-7 døgn > 7 døgn Uoplyst 1% 13% 13% 26% 47% 0% 10% 20% 30% 40% 50% Henvisninger Halvdelen af de akutte klienter, der henvendte sig i centret i 2012, blev henvist til centret fra politiet. Ca. en fjerdedel fandt selv frem til centret, og den sidste fjerdedel blev henvist hertil af læger, skadestuer, krisecentre eller andre instanser (se diagram 3). Diagram 3: Henvisninger 2012 (n=163) Ikke oplyst 0% Prak.læger 6% Andet * 16% Politi 50% Selvhenvendelse 28% * Andet: skadestuer, krisecentre m.v. Side 14

15 Politianmeldte Politianmeldelse En majoritet (i alt 66 %) af dem, der henvendte sig i Center for Voldtægtsofre, valgte også at melde overgrebet til politiet (se diagram 4). Andelen er stort set uændret i forhold til andelen i 2011 (i alt 67 %), men da der er flere, der har henvendt sig i centret i 2012, er det faktiske antal, der har meldt overgrebet, også større. Antallet af personer, som ikke anmelder voldtægten, er dermed også større end de sidste par år. Diagram 4: Politianmeldte 2012 (n=163) Efteranme ldt Anmeldt på 3% centret 3% Anmeldt før henvendelse i centret 60% Ikke oplyst 2% Ik ke anmeldt 32% På centret kan sygeplejersken være behjælpelig med at kontakte politiet med det samme, men der er også ramte, der vælger at anmelde uger eller måneder efter overgrebet. De fleste (60 %) har dog kontaktet politiet allerede før, de kommer til CfV, og, som man også kan se i diagram 3 (foregående side), er det ikke sjældent politiet, der henviser den ramte til centret. I diagram 5 til højre, sammenlignes antal politianmeldte for de seneste 5 år. Diagram 5: Politianmeldte Ja Nej 2008 (n=136) 2009 (n=132) 2010 (n=120) 2011 (n=115) 2012 (n=160) Årsager til ikke at have anmeldt overgrebet Antallet af ikke-anmeldte overgreb udgør i alt 32 %. Valget om ikke at anmelde begrundes primært i frygt for repressalier for gerningsmanden eller sociale konsekvenser (24 %), traumebetinget oplevelse af egen skyld (13,5 %), forsøg på anmeldelse hvor anmeldelsen ikke er blevet godtaget (21 %) samt tidligere dårlige erfaringer med politiet (5,4 %). Side 15

16 Tilbud ved centret 32 % af dem, der henvendte sig i centret i 2012, modtog det samlede tilbud, som omfatter sygeplejelig omsorg, retslægelig undersøgelse og efterfølgende samtaler med en psykolog (se side 9 for en udførligere beskrivelse af centrets tilbud). 77 % af samtlige henvendelser var i kontakt med sygeplejerske og 66 % i kontakt med læge. 60 % af henvendelserne resulterede i konsultation hos en psykolog. Ud over dem, som havde personlig kontakt med en psykolog, havde 24 % telefonkontakt med en psykolog. Den telefoniske kontakt har ofte karakter af akut krisehjælp. Psykologen vurderer tillige, om den ramte kan have gavn af psykologisk intervention ved centret og i givet fald skal tilbydes et samtaleforløb. For enkelte vil konsultationen munde ud i vejledning om at modtage behandling andetsteds eksempelvis psykiatrisk behandling eller kontakt til de sociale myndigheder. Der er 16 %, der slet ikke har kontakt til centrets psykologer. Nogen gange er der tale om ramte, der har bopæl uden for centrets optageområde, og som derfor bliver henvist til et andet center for voldtægtsofre for psykologisk opfølgning. Andre gange er de ramte allerede i et psykologforløb ved en anden psykolog og har derfor ikke brug for den del af centrets tilbud. Det sker også, at centrets psykologer ikke lykkes at komme i kontakt til den ramte på trods af gentagne forsøg per både telefon og brev. 22 % af centrets klienter modtager udelukkende psykologbehandling, hvilket er 9 procentpoint flere end i Typisk drejer det sig om sager, hvor den voldtægtsramte henvender sig i centret et stykke tid efter overgrebet. Man udfører i disse sager ikke sporsikring, da de fleste fysiske spor efter gerningsmanden og overgrebet forsvinder i løbet af få dage. Diagram 6: Tilbud ved centret 2012 (n=163) Sygepl. Sygepl. og tlf kontakt til psyk. Sygepl., læge og tlf. kontakt til psyk. Psyko log Sygepl. og psykolog Sygepl., læge og psykolog Sygepl. og læge Ikke oplyst 2% 1% 3% 6% 13% 21% 22% 32% 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% Side 16

17 De voldtægtsramte Aldersfordeling De fleste, der henvender sig i Center for Voldtægtsofre, er unge. I diagram 7 nedenfor kan man se antallet af henvendelser fordelt på de forskellige aldersgrupper. Over halvdelen af centrets akutte klienter var mellem 13 og 20 år (55 %), og mere end en fjerdedel var mellem 21 og 30 år (26 %). Den unge aldersgruppe er dermed klart overrepræsenteret i statistikken. Centret modtager børn fra 12 år og opefter. De yngste, der var i centret i 2012, var 13 år. Mindre børn bliver henvist til Center for Børn udsat for Overgreb. Diagram 7: Alder, antal 2012 (n=163) år; år; år; år; år; år; 8 17 år; år; år; år; 9 20 år; 11 Mere end halvdelen af centrets klienter er unge mennesker. 55 % er mellem 13 og 20 år. Side 17

18 Boform og beskæftigelse Også i forhold til de ramtes boform og beskæftigelse kan vi se, at der er mange unge, der søger centret. En tredjedel af dem, der henvendte sig i 2012, boede sammen med deres forældre, mens kun 4 % boede sammen med en kæreste/ægtefælle. 54 % var i gang med en uddannelse eller et arbejde. Se henholdsvis diagram 8 og 9. Der er dog en stor del, der ikke har besvaret spørgsmålene. Andet** 8% Med andre* 4% Institution 6% Uoplyst 19% Med ægtefælle/ kæreste 4% Diagram 8: Boform 2012 (n=163) Alene m børn 8% Alene 18% Forældre 33% Uoply st 29% Diagram 9: Beskæftigelse 2012 (n=163) Uddannelse 45% * Sammen med andre er f.eks. delelejlighed. * Andet er f.eks. pensionist, fortidspensionist ** Andet er f.eks. højskole eller efterskole. eller sygemeldt. Arbejde 9% Arbejdslø s 7% Andet* 10% Påvirkning af alkohol eller stoffer Det er de ramtes egne udsagn, og ikke prøver, der ligger til grund for nedenstående tal. Diagram 10: Påvirkning af alkohol og stoffer 2012 (n=163) Alkohol + stoffer 6% Alkoho l 49% Stoffer 2% Andet 1% Ikke oplyst 16% Ikke på virket 26% I alt 58 % af de personer, som henvendte sig i centret i 2012, var påvirket af alkohol, stoffer eller lignende. Da en stor del af de voldtægtsramte møder gerningsmanden til en fest eller på en bar, er denne tendens ikke overraskende. Centrets statistik viser ikke, om det er den voldtægtsramte, der selv har valgt at indtage stofferne, eller om det er gerningsmanden, der har bedøvet den ramte. 10 % af de voldtægtsramte tilkendegiver selv en mistanke om drug-rape. Side 18

19 Tidligere krænkelser og kontakt til psykolog/ psykiatrien Næsten halvdelen (43 %) af dem, der henvendte sig i Center for Voldtægtsofre i 2012, svarede at have været udsat for én eller flere krænkelser også før det aktuelle overgreb. 12 % svarede mere end én mulighed. Der synes at være et mønster, som peger i retning af, at de piger eller kvinder, der flere gange har været udsat for forskellige former for seksuelle overgreb, ofte kan fortælle om skadelige relationer tidligere i deres liv, hvor deres grænser er blevet overtrådt. Ikke nødvendigvis seksuelt, men som følge af forskellige andre former for psykisk eller fysisk grænseoverskridende adfærd. Hele 37 % har dog ikke besvaret spørgsmålet. Se diagram 11. Mobning Vold Incest Voldtæ gt/forsøg Omsorgssvigt Nej Andet Ikke oplyst Diagram 11: Tidligere krænkelser 2012 (n=163) 4% 6% 10% 9% 13% 18% 20% 37% 0% 10% 20% 30% 40% Mange af dem, der henvender sig, har tidligere været udsat for krænkelser, og dette kan derfor have en naturlig sammenhæng med, at der også er mange (41 %), der har haft kontakt med psykolog eller psykiater tidligere i deres liv. Se diagram 12. Også her er der imidlertid mange, der ikke har besvaret spørgsmålet. Psyk., psyk. og psyk. Hospital Psykiater og psyko log P syk iatrisk hosital Diagram 12: T idligere kontakt til psykolog/psykiat er 2012 (n=163) Andet Psykiate r Psykolog Nej Ikke oplyst 1% 4% 7% 3% 2% 19% 25% 0% 10% 20% 30% 40% 40% Side 19

20 Om overgrebet Voldtægtens karakter Centret henvender sig til kvinder og mænd, der er blevet udsat for voldtægt, forsøg på voldtægt eller andre typer af seksuelle overgreb. 71 % af henvendelserne i 2012 er sket på baggrund af voldtægt 2 eller forsøg herpå. I 13 % af sagerne husker den ramte intet fra overgrebet, f.eks. på grund af bevidstløshed, amnesi, dissociation eller på grund af alkoholeller medicinindtag. Fordelingen mellem forskellige typer af overgreb er vist i tabel 3. Tabel 3: Overgrebets karakter 2012 (n=163) Overgreb Procent Voldtægt 3 61% Voldtægtsforsøg 10% Andet (berøring/ kys/anden chikane) 9% Husker intet 13% Ikke oplyst 7% Antal gerningsmænd 13 %, lidt over hver 10. voldtægtsramt rapporterede, at der havde været flere end én gerningsmand (9 % i 2011). Dette er en mindre stigning i forhold til de forgangne år. Se diagram 13. Diagram 13: Antal gerningsmænd % 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 2008 (n=136) 2009 (n=132) 2010 (n=120) 2011 (n=116) 2012 (n=163) 0% 1 >1 Uoplyst 2 Voldtægt er her definer et som indtrængning i skede, endetarm og/eller mund. Side 20

21 Tvang og modstand I diagram 14 til højre vises information om de typer af tvang, som gerningsmændene har brugt ved overgrebene. Ifølge undersøgelsen har 1/3 været udsat for flere end én type tvang. Der kan godt være tale om en voldtægt, selvom der ikke er blå mærker eller andre fysiske skader efter voldtægten. Ikke uventet viser billedet mange tilfælde med truende adfærd under fastholdelse. Truende adfærd Trussel med genstand Slag/spark/anden vold Fastholdelse Hensat i tilstand hvor modstand ikke mulig Verba le trusler Ikke oplyst 5% Diagram 14: Type af tvang 2012 (n=163) 14% 14% 15% 23% 27% 53% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% Diagram 15 nedenfor viser samtidigt, at en stor del af voldtægtsramte tydeligt markerer overfor gerningsmanden verbalt eller fysisk, at der er tale om et overgreb, idet de græder, slår eller forsøger at flygte. 29 % har på mere end én måde forsøgt sig med modstand. Diagram 15: Type af modstand 2012 (n=163) Verbal 23% Gråd 7% Prøv er at komme væk 34% Fysisk (slag/spark) 12% Be vidstløs Lammet* Kunne ikke gøre mo dsta nd p.g.a påvirkningsgrade n Ingen modstand 1% 3% 6% 5% Husker ikke 13% Ikke oplyst 23% 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% * Lammelse er en forsvarsreaktion, som kan udløses af overgreb og andre traumatiske oplevelser. Den ramte er ude af stand til at bevæge kroppen. Side 21

22 Den ramtes relation til gerningsmanden Voldtægt kan generelt deles ind i tre typer: overfalds-, kontakt- og parvoldtægt, alt efter hvilken relation gerningsmanden og den voldtægtsramte havde før overgrebet. En overfaldsvoldtægt er en voldtægt, hvor den voldtægtsramte og gerningsmanden slet ikke kender hinanden. Trods at denne type af voldtægt får mest opmærksomhed, er det ikke den mest almindelige. Kun 30 (18 %) af de 163, der henvendte sig i Center for Voldtægtsofre i 2012 angav, at de slet ikke kendte voldtægtsmanden. Det er langt mere almindeligt, at gerningsmanden og den ramte kender hinanden på forhånd. Hvis gerningsmanden og den voldtægtsramte har mødt hinanden før overgrebet, kalder man det en kontaktvoldtægt. Nogle gange er voldtægtsmanden en ven, bekendt eller lignende (31 % i 2012), nogle gange en kortere kontakt - f.eks. én man møder til en fest eller i byen (26 % i 2012), eller en person, man har mødt på nettet (4 % i 2012). Hvis der er tale om en voldtægt begået af en nuværende eller tidligere kæreste eller ægtefælle, bliver overgrebet be-nævnt parvoldtægt. 10 % af dem, der henvendte sig i centret i 2012, fortalte, at de var blevet voldtaget af en partner, ekspartner eller af et andet familiemedlem. Husker intet Andet Overfald Netkontakt Chef/lærer Ven Ekskæreste/mand Bekendt Kort kontakt Partner Familiem edle m Ikke oplyst Diagram 16: Relation t il gerningsmanden 2012 (n=163) 1% 1% 2% 2% 3% 4% 4% 7% 7% 18% 25% 26% 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% Det ses oftest, at gerningsmanden og den ramte kender hinanden i forvejen. Kun 18 % var udsat for en overfaldsvoldtægt i Side 22

23 Gerningssted Som det fremgår af tabel 4, er over halvdelen af overgrebene (51 %) blevet begået i privat bolig. Hver fjerde overgreb blev begået udendørs. Gerningssted Gerningsmandens arbejdsplads Procent 1% Ramtes bopæl 23% Gerningsmandens bopæl 10% Ramtes + gerningsmandens bopæl 1% Anden privat bolig 17% Offentligt sted 6% Udendørs 25% Tabel 4: Gerningssted 2012 (n=163) Andet 3% Uoplyst 13% Henvendelsernes geografiske spredning Fordelt på Regioner Center for Voldtægtsofre dækker sammen med Center for Voldtægtsofre i Herning hele Region Midtjylland. Centret yder akut hjælp og støtte til voldtægtsramte med bopæl i regionen, eller hvis overgrebet er sket i Region Midtjylland. I forhold til den akutte omsorg og retslægelige undersøgelse afviser centret dog aldrig voldtægtsramte, der henvender sig. CfV i Aarhus, yder psykologisk støtte til personer med bopæl i den østlige del af region Midtjylland 3. Retsmedicinsk Institut, der foretager sporsikring og undersøgelser i de politianmeldte sager, dækker et større område end Region Midtjylland. Derfor tilbyder centret i politianmeldte sager også sporsikring og medicinsk omsorg, hvis overgrebet er sket i dele af region Syddanmark og dele af region Nordjylland. Hvis sager fra region Syddanmark eller region Nordjylland ikke er politianmeldte, foregår undersøgelserne i stedet på Center for Voldtægtsofre i henholdsvis Kolding og Aalborg. Tabel 5 viser fordelingen efter bopæl. En stor majoritet (134 personer, 82 %) af de 163 voldtægtsramte, der søgte centret i 2012, var bosat i Region Midtjylland. Tabel 5: Bopælsregion 2012 (n=160 (3 uoplyste)) Bopæl: Aarhus kommune Resten af region Midtjylland Resten af Danmark Udland Antal: Kommunerne: Aarhus, Favrskov, Hedensted, Horsens, Norddjurs, Odder, Randers, Samsø, Silkeborg, Skanderborg, Norddjurs og Syddjurs Side 23

ÅRSRAPPORT 2011. Center for Voldtægtsofre. Aarhus Universitetshospital. Center for Voldtægtsofre. Skadestuen

ÅRSRAPPORT 2011. Center for Voldtægtsofre. Aarhus Universitetshospital. Center for Voldtægtsofre. Skadestuen ÅRSRAPPORT 2011 Center for Voldtægtsofre Aarhus Universitetshospital Center for Voldtægtsofre Skadestuen CENTER FOR VOLDTÆGTSOFRE ÅRSRAPPORT 2011 Årsrapport 2011 Redigeret af: Sara Parding, Informationsmedarbejder,

Læs mere

ÅRSRAPPORT 2013 CENTER FOR VOLDTÆGTSOFRE

ÅRSRAPPORT 2013 CENTER FOR VOLDTÆGTSOFRE ÅRSRAPPORT 2013 CENTER FOR VOLDTÆGTSOFRE ÅRSRAPPORT 2013 CENTER FOR VOLDTÆGTSOFRE WWW.VOLDTAEGT.DK Nogle ting er svære at sige......sig det til os. Årsrapport 2013 Redigeret af: Sara Parding, kommunikationsmedarbejder,

Læs mere

ÅRSRAPPORT 2010. Center for Voldtægtsofre. Aarhus Universitetshospital. Center for Voldtægtsofre. Skadestuen

ÅRSRAPPORT 2010. Center for Voldtægtsofre. Aarhus Universitetshospital. Center for Voldtægtsofre. Skadestuen ÅRSRAPPORT 2010 Center for Voldtægtsofre Aarhus Universitetshospital Center for Voldtægtsofre Skadestuen CENTER FOR VOLDTÆGTSOFRE ÅRSRAPPORT 2010 Årsrapport 2010 Redigeret af: Sara Parding, Informationsmedarbejder,

Læs mere

Psykotraumatologi: Seksuelle overgreb, voldtægt, vold mod kvinder, PTSD og sundhed Sundhedspsykologi: Overvægt, spiseforstyrrelser, brystkræft

Psykotraumatologi: Seksuelle overgreb, voldtægt, vold mod kvinder, PTSD og sundhed Sundhedspsykologi: Overvægt, spiseforstyrrelser, brystkræft Nina Beck Hansen Ph.d. studerende, Ph.d.-studerende Videnscenter for Psykotraumatologi Institut for Psykologi E-mail: nbeck@health.sdu.dk Telefon: 65502766 Akademiske kvalifikationer/uddannelse 2013: Ph.d.

Læs mere

Hvordan hjælper du efter et seksuelt overgreb? En rådgivende folder til fagfolk

Hvordan hjælper du efter et seksuelt overgreb? En rådgivende folder til fagfolk Hvordan hjælper du efter et seksuelt overgreb? En rådgivende folder til fagfolk Denne folder henvender sig til fagpersoner, som fra tid til anden kommer i kontakt med voldtægtsramte. Du er måske læge,

Læs mere

Efter overgreb. Aarhus Universitetshospital Center for Voldtægtsofre Skadestuen

Efter overgreb. Aarhus Universitetshospital Center for Voldtægtsofre Skadestuen Efter overgreb Aarhus Universitetshospital Center for Voldtægtsofre Skadestuen Efter overgreb Tekst og grafisk tilrettelæggelse: Kommunikationsmedarbejder Sara Parding Copyright Center for Voldtægtsofre,

Læs mere

Center for Voldtægtsofre Odense. Årsrapport 2008

Center for Voldtægtsofre Odense. Årsrapport 2008 Center for Voldtægtsofre Odense Årsrapport 2008 Forord 2008 blev året, hvor det vigtige arbejde for voldtægtsramte fik en endnu fastere forankring i OUH s organisation, i og med at hospitalets direktion

Læs mere

Når ofre ikke søger hjælp

Når ofre ikke søger hjælp Når ofre ikke søger hjælp Man forsøger at imødekomme de voldtægtsramte bedst muligt på landets centre for voldtægtsofre. Alligevel søger relativt mange voldtægtsramte ikke hjælp efter overgrebet. Hvorfor?

Læs mere

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Få indsigt i hvordan seksuelle overgreb kan sætte sine spor i voksenlivet Få gode råd til hvordan fagpersoner

Læs mere

LIVET SOM VOKSEN S E K S U E L L E O V E R G R E B I B A R N D O M M E N. Marianne Lau Psykoterapeutisk Center Stolpegård

LIVET SOM VOKSEN S E K S U E L L E O V E R G R E B I B A R N D O M M E N. Marianne Lau Psykoterapeutisk Center Stolpegård LIVET SOM VOKSEN S E K S U E L L E O V E R G R E B I B A R N D O M M E N Marianne Lau Psykoterapeutisk Center Stolpegård HVEM ER JEG? Speciallæge i psykiatri Forskningsansvarlig overlæge Ansat i Region

Læs mere

gode råd om at se og forebygge overgreb

gode råd om at se og forebygge overgreb En pjece til: Mennesker med handicap Professionelle Pårørende Netværk Socialt Udviklingscenter SUS Seksuelle overgreb mod mennesker med handicap gode råd om at se og forebygge overgreb 2 Seksuelle overgreb.

Læs mere

Vedrørende: Spørgetema om voldtægtsofres retsstilling Deres j.nr.: 2004-430-1015

Vedrørende: Spørgetema om voldtægtsofres retsstilling Deres j.nr.: 2004-430-1015 Justitsministeriets Strafferetsplejeudvalg Att. Charlotte Lauritsen Strafferetskontoret Slotsholmsgade 10 1216 København K Vedrørende: Spørgetema om voldtægtsofres retsstilling Deres j.nr.: 2004-430-1015

Læs mere

Center for voldtægtsofre skadestuen Århus Amtssygehus

Center for voldtægtsofre skadestuen Århus Amtssygehus ÅRSRAPPORT 2002 Center for voldtægtsofre skadestuen Århus Amtssygehus Center for Voldtægtsofre - skadestuen - Århus Amtssygehus Tage Hansensgade 2, DK-8000 Århus C, telf.: 8949 7400 - psykolog Maiken Knudsen

Læs mere

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R 2 0 0 6 P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R Stolpegård BEHANDLING AF: ANGST DEPRESSION SPISEFORSTYRRELSER PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSER PSYKISKE VANSKELIGHEDER, DER KNYTTER SIG TIL STRESS OG TRAUMER.

Læs mere

Voldtægt undersøgelse og behandling

Voldtægt undersøgelse og behandling Sexologi Voldtægt undersøgelse og behandling Af Mie-Louise J.Ø. Larsen og Malene Hilden Biografi Mie-Louise J.Ø. Larsen er uddannet i 2009 og ansat på Center for seksuelle overgreb, Rigshospitalet, som

Læs mere

Information til pårørende

Information til pårørende Information til pårørende Aarhus Universitetshospital Center for Voldtægtsofre Skadestuen Information til pårørende Tekst og grafisk tilrettelæggelse: Psykologerne Louise Due og Maria Houe samt kommunikationsmedarbejderne

Læs mere

Alkoholfokus i ældreindsatsen et projekt i Silkeborg ved Christina Kudsk Nielsen

Alkoholfokus i ældreindsatsen et projekt i Silkeborg ved Christina Kudsk Nielsen Alkoholfokus i ældreindsatsen et projekt i Silkeborg ved Christina Kudsk Nielsen 2009-2013 Aktiviteter indtil nu Spørgeskemaundersøgelse hos borgerne S-MAST-G (10% med indikation på alkoholproblematik)*

Læs mere

Subakutte tilbud, mobilteams samt speciallægelig rådgivning i den regionale psykiatri. Psykiatrisk Rådgivningstelefon

Subakutte tilbud, mobilteams samt speciallægelig rådgivning i den regionale psykiatri. Psykiatrisk Rådgivningstelefon Subakutte tilbud, mobilteams samt speciallægelig rådgivning i den regionale psykiatri Psykiatrisk Rådgivningstelefon Patienter og pårørende, der står i en akut psykiatrisk krise, kan ringe til Psykiatrisk

Læs mere

KONFERENCE. Forskningsnetværket om seksuelle overgreb mod børn afholder sin 6. konference den 7. og 8. oktober 2013 Hindsgavl Slot ved Middelfart

KONFERENCE. Forskningsnetværket om seksuelle overgreb mod børn afholder sin 6. konference den 7. og 8. oktober 2013 Hindsgavl Slot ved Middelfart KONFERENCE Forskningsnetværket om seksuelle overgreb mod børn afholder sin 6. konference den 7. og 8. oktober 2013 Hindsgavl Slot ved Middelfart Konferencen sætter fokus på centrale temaer i indsatsen

Læs mere

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Oplæg Nyborg Strand November 2012 Talkshoppens program: Dynamikken i alkoholfamilien Prægninger og belastninger for barnet/den unge Recovery

Læs mere

CURRICULUM VITAE KOMPETENCER ERHVERVSERFARING. Gunvor Schlichtkrull Hf. Sundbyvester, Topasgangen 23 2300 Kbh.S

CURRICULUM VITAE KOMPETENCER ERHVERVSERFARING. Gunvor Schlichtkrull Hf. Sundbyvester, Topasgangen 23 2300 Kbh.S CURRICULUM VITAE Navn Adresse Gunvor Schlichtkrull Hf. Sundbyvester, Topasgangen 23 2300 Kbh.S Telefon +4529884489 E-mail gunvor00@gmail.com Hjemmeside www.gunvor.net KOMPETENCER Personlige Jeg er god

Læs mere

Ældre mennesker og alkohol

Ældre mennesker og alkohol Version: 12.07.12 Ældre mennesker og alkohol Alkoholfokus i ældreindsatsen I perioden august 2009 til august 2013 løber projektet Alkoholfokus i ældreindsatsen, som et samarbejde mellem Sundhed og Omsorg

Læs mere

Pæne piger bliver da ikke voldtaget

Pæne piger bliver da ikke voldtaget Pæne piger bliver da ikke voldtaget Jeg talte ikke om det i halvandet år. Jeg har aldrig set på den hændelse som en voldtægt. En stærk pige som mig kunne ikke blive udsat for sådanne ydmygelser. Jeg er

Læs mere

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? DET ER JO OVERSTÅET, SÅ HVAD ER PROBLEMET? Seksuelle

Læs mere

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? HVAD ER SEKSUELLE OVERGREB? DET ER JO OVERSTÅET,

Læs mere

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk Stress Træning & Praksis www.tentsproject.eu Vurdering, formulering og planlægning af behandling af psykologisk traumatiserede personer Læringsmål At beskrive

Læs mere

PSYKIATRISK BEHANDLING

PSYKIATRISK BEHANDLING Region Hovedstadens Psykiatri Psykoterapeutisk Center Stolpegård PSYKIATRISK BEHANDLING S E N F Ø L G E R A F S E K S U E L L E O V E R G R E B I B A R N D O M M E N VEJE TIL HJÆLP FOR SENFØLGER VISITATION

Læs mere

Konference. Forskernetværket om seksuelle overgreb mod børn afholder sin 5. konference den 5. og 6. september 2011 på Hindsgavl Slot, Middelfart

Konference. Forskernetværket om seksuelle overgreb mod børn afholder sin 5. konference den 5. og 6. september 2011 på Hindsgavl Slot, Middelfart Konference Forskernetværket om seksuelle overgreb mod børn afholder sin 5. konference den 5. og 6. september 2011 på Hindsgavl Slot, Middelfart Konferencen sætter fokus på, hvad der aktuelt sker i en dansk

Læs mere

RÅD OG VEJLEDNING. Til forældre og pårørende til et barn, der har været udsat for et seksuelt overgreb

RÅD OG VEJLEDNING. Til forældre og pårørende til et barn, der har været udsat for et seksuelt overgreb RÅD OG VEJLEDNING Til forældre og pårørende til et barn, der har været udsat for et seksuelt overgreb Indhold Denne pjece er skrevet til forældre og andre nære pårørende til børn, der har været udsat for

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt!

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt! Anna Rosenbeck Candy Psych.Klinisk Psykolog Specialist i børnepsykologi og supervision. Gl. Hareskovvej 329 Hareskovby 3500 Værløse Tel +45 24600942 annarosenbeck@gmail.com www.psykologannarosenbeck.dk

Læs mere

Vold, mobning og chikane

Vold, mobning og chikane Vold, mobning og chikane Retningslinjer om vold, mobning og chikane Baggrund for retningslinjerne Det er en skal-opgave for Hovedudvalget og de lokale MED-udvalg at udarbejde retningslinjer mod vold, mobning

Læs mere

Anbringelsesstatistik 2007 Døgninstitutionen Birkely

Anbringelsesstatistik 2007 Døgninstitutionen Birkely Anbringelsesstatistik 007 Døgninstitutionen Birkely År 007 har på mange måder været et skælsættende år. Året har også budt på mange opgavemæssige udfordringer og åbnet mulighed for at afprøve nye løsninger

Læs mere

Baggrundsnotat: Knive i nattelivet

Baggrundsnotat: Knive i nattelivet Baggrundsnotat: Knive i nattelivet For at kunne karakterisere brugen af ulovlige knive i nattelivet er der foretaget et særudtræk blandt de knivsager, der indgik i DKR-rapporten Knivsager i Danmark: Bag

Læs mere

Konference Kønsbaseret vold fokus på unge og forebyggelse

Konference Kønsbaseret vold fokus på unge og forebyggelse Konference Kønsbaseret vold fokus på unge og forebyggelse Arrangør: Det Nationale Voldsobservatorium under Kvinderådet i samarbejde med Center for Sundhedsfremmeforskning, RUC Mandag d. 7. marts, 2011,

Læs mere

Specialambulatoriet. Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Afdeling M. Specialambulatoriets behandlingstilbud, august 2013

Specialambulatoriet. Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Afdeling M. Specialambulatoriets behandlingstilbud, august 2013 Specialambulatoriets behandlingstilbud, august 2013 Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Afdeling M Specialambulatoriet Dagtilbud Opsøgende psykiatrisk team Psykiatrisk Center Sct.

Læs mere

Patienters oplevelser på landets sygehuse

Patienters oplevelser på landets sygehuse Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser Patienters oplevelser på landets sygehuse Spørgeskemaundersøgelse blandt 26.045 indlagte patienter 2006 tabelsamling Enheden for Brugerundersøgelser

Læs mere

Mistanke om vold og seksuelle overgreb mod børn og unge under 18 år - Beredskab og retningslinjer

Mistanke om vold og seksuelle overgreb mod børn og unge under 18 år - Beredskab og retningslinjer Mistanke om vold og seksuelle overgreb mod børn og unge under 18 år - Beredskab og retningslinjer Indholdsfortegnelse: Hvis mistanken retter sig mod en ansat... 5 Hvis mistanken retter sig mod en forælder/anden

Læs mere

OM ATTAVIK 146 OM ÅRSOPGØRELSEN KARAKTERISTIK AF OPKALDENE

OM ATTAVIK 146 OM ÅRSOPGØRELSEN KARAKTERISTIK AF OPKALDENE Årsopgørelse 2009 OM ATTAVIK 146 Med oprettelsen af Attavik 146, gennemførte PAARISA en af anbefalingerne fra Forslag til en national strategi for selvmordsforebyggelse, som blev forelagt Landstinget i

Læs mere

Retningslinjer til forebyggelse og håndtering af grænseoverskridende adfærd

Retningslinjer til forebyggelse og håndtering af grænseoverskridende adfærd Retningslinjer til forebyggelse og håndtering af grænseoverskridende adfærd 3. udgave Godkendt 30. januar 2012 af områdeudvalget for administrationen. Retningslinjerne er revideret af HR-afdelingen forår

Læs mere

HJALLERUP BØRNEHAVE. retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE

HJALLERUP BØRNEHAVE. retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE HJALLERUP BØRNEHAVE retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE INDHOLD Definition af vold, mobning og sexchikane side 2 Hensigtserklæring.... side 2 Vi vil forebygge vold og mobning,

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

Kapitel 13. Vold og seksuelle overgreb

Kapitel 13. Vold og seksuelle overgreb Kapitel 13 Vold og seksuelle overgreb 13. Vold og seksuelle overgreb Voldskriminaliteten i det danske samfund vækker bekymring og fører jævnligt til forslag om skærpelse af strafferammen for vold og voldtægt.

Læs mere

Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm

Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm Indholdsfortegnelse Forord... 3 Indledning... 4 Begrebet vold... 5 Psykisk vold... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Fysisk vold... Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

Læs mere

Børnehuse den danske model. Hanne N. Christensen Overlæge, MPH. Skejby DASPCAN, marts 2012

Børnehuse den danske model. Hanne N. Christensen Overlæge, MPH. Skejby DASPCAN, marts 2012 Børnehuse den danske model Hanne N. Christensen Overlæge, MPH. Skejby DASPCAN, marts 2012 Indhold/disposition Center for Børn udsat for Overgreb, Skejby, CBO-børnecenter Overgreb, typer og hyppighed Udenlandsk

Læs mere

RETTEN ER IKKE ET STED FOR BØRN

RETTEN ER IKKE ET STED FOR BØRN ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER BØRNERÅDETS EKSPERTGRUPPE RETSSAGER OM SEKSUELLE OVERGREB RETTEN ER IKKE ET STED FOR BØRN Børn som vidner i sager om seksuelle overgreb BØRNERÅDETS EKSPERTGRUPPE RETSSAGER OM

Læs mere

RÅD OG VEJLEDNING. Til dig, der er udsat for forfølgelse, chikane eller stalking

RÅD OG VEJLEDNING. Til dig, der er udsat for forfølgelse, chikane eller stalking RÅD OG VEJLEDNING Til dig, der er udsat for forfølgelse, chikane eller stalking Indhold Denne pjece indeholder råd og vejledning til dig, som er udsat for forfølgelse, chikane eller stalking*. Det kan

Læs mere

Nakuuserneq aaqqiissutaanngilaq Vold er ikke løsningen

Nakuuserneq aaqqiissutaanngilaq Vold er ikke løsningen Nakuuserneq aaqqiissutaanngilaq Vold er ikke løsningen KALAALLIT NUNAATSINNI ANNERSAARNEQ VOLD I GRØNLAND 2 5. N O V E M B E R 2 0 0 9 B O D I L K A R L S H Ø J P O U L S E N Inuusuttut Inatsisartui Ungdomsparlamentet

Læs mere

Forebyggelse af vold, mobning og chikane på arbejdspladsen og i det offentlige rum

Forebyggelse af vold, mobning og chikane på arbejdspladsen og i det offentlige rum Forebyggelse af vold, mobning og chikane på arbejdspladsen og i det offentlige rum Workshop AM 2012 11. november 2014 kl. 12.45-14.00. Stig Ingemann Sørensen og Helle Torsbjerg Niewald, Videncenter for

Læs mere

gode råd når skaden er sket

gode råd når skaden er sket En pjece til: Mennesker med handicap Professionelle Pårørende Netværk Socialt Udviklingscenter SUS Seksuelle overgreb mod mennesker med handicap gode råd når skaden er sket 2 Seksuelle overgreb. Gode råd

Læs mere

Statusrapport for Projekt Psykologisk Rådgivning, SOSU C. Status for. februar 2008 december 2009. februar 2009 december 2009

Statusrapport for Projekt Psykologisk Rådgivning, SOSU C. Status for. februar 2008 december 2009. februar 2009 december 2009 Statusrapport for Projekt Psykologisk Rådgivning, SOSU C Status for februar 2008 december 2009 & februar 2009 december 2009 Udarbejdet af psykolog Rina Gregersen Indhold Introduktion p. 3 Projektets målsætning

Læs mere

Ungdomsrådgivningen Psykologhjælp.

Ungdomsrådgivningen Psykologhjælp. Ungdomsrådgivningen Psykologhjælp. 1.sept. 2010-1.okt.2012. 168 journalførte elever henvist Indhold i aktiviteten i forhold til alle henviste også ikke-journaltførte Terapi, jeg-støttende samtaler, sorg-krise

Læs mere

Publikationer. Født 1983. Uddannelse: 2009 Cand. med. Syddansk Universitet

Publikationer. Født 1983. Uddannelse: 2009 Cand. med. Syddansk Universitet Kirubakaran Balasubramaniam Ph.d.-studerende, læge Forskningsenheden for Almen Praksis J.B. Winsløws Vej 9, indgang B, 1. Sal 5000 Odense C Danmark E-mail: kiruba@health.sdu.dk Direkte telefon: 65503739

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om behandlingstilbud til steroidmisbrugere

Forslag til folketingsbeslutning om behandlingstilbud til steroidmisbrugere Beslutningsforslag nr. B 52 Folketinget 2009-10 Fremsat den 12. november 2009 af Karl H. Bornhøft (SF), Anne Baastrup (SF), Jonas Dahl (SF), Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) og Ole Sohn (SF) Forslag til

Læs mere

Uddybning af problemfelter i forhold til at få tildelt psykolog/ psykoterapeuthjælp, hvis man har været udsat for seksuelt misbrug

Uddybning af problemfelter i forhold til at få tildelt psykolog/ psykoterapeuthjælp, hvis man har været udsat for seksuelt misbrug Pdf-fil til underskriftindsamling Garanti for hjælp til ofre for seksuelt misbrug fra hjemmesiden www.barndombyttes.dk Uddybning af problemfelter i forhold til at få tildelt psykolog/ psykoterapeuthjælp,

Læs mere

Projekt PUST. Psykologisk Unge-STøtte. Center for Inklusion/PPR Odense Kommune. KL konference Projekt Ungdomsuddannelse København 9-9-2013

Projekt PUST. Psykologisk Unge-STøtte. Center for Inklusion/PPR Odense Kommune. KL konference Projekt Ungdomsuddannelse København 9-9-2013 Projekt PUST Psykologisk Unge-STøtte Center for Inklusion/PPR Odense Kommune KL konference Projekt Ungdomsuddannelse København 9-9-2013 Opgørelser over indsatser Effekt Perspektiver og fremtid 5 erhvervsrettede

Læs mere

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor?

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? ADHD konferencen 2014, Kolding Christina Mohr Jensen Psykolog Forskningsenheden for Børne- og Ungdomspsykiatri Aalborg Vi skal se på følgende emner:

Læs mere

Programbeskrivelse af Psykisk Førstehjælp 2015

Programbeskrivelse af Psykisk Førstehjælp 2015 Programbeskrivelse af Psykisk Førstehjælp 2015 Baggrund WHO forudser, at psykisk sygdom de kommende år vil rykke op på andenpladsen over de meste belastende sygdomme både for den enkelte og for samfundet.

Læs mere

DER ER ET menneske INDENI. Atter ruller PÅ VÆGTEN AF ANNETTE ILFELDT

DER ER ET menneske INDENI. Atter ruller PÅ VÆGTEN AF ANNETTE ILFELDT PÅ VÆGTEN AF ANNETTE ILFELDT DER ER ET Fedme er ikke kun et spørgsmål om vægt, om omlægning af kostvaner, selvdisciplin og daglig motion. En ny undersøgelse fra Aarhus Universitet tager fat på de psykologiske

Læs mere

Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde

Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde December 2013 Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde Efter et markant fald i beskæftigelsen blandt indvandrere og efterkommere er den negative udvikling standset. Siden 2008 har der

Læs mere

CANNABISBRUG OG MISBRUG. Ph.d. i samfundsvidenskab, kandidat i pædagogisk sociologi Mette Kronbæk

CANNABISBRUG OG MISBRUG. Ph.d. i samfundsvidenskab, kandidat i pædagogisk sociologi Mette Kronbæk CANNABISBRUG OG MISBRUG Ph.d. i samfundsvidenskab, kandidat i pædagogisk sociologi Mette Kronbæk HVAD SKAL JEG TALE OM DEN NÆSTE TIME? Et sociologisk studie af voksne mennesker, som ryger cannabis eller

Læs mere

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte.

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte. NOTAT Møllebjergvej 4 433 Hvalsø F 4646 4615 Tove Wetche Jobcenter, Team SDP D 4664 E towe@lejre.dk Dato: 6. juni 213 J.nr.: 13/99 Evalueringsrapport for LBR projekt Beskæftigelses-/uddannelsesindsats

Læs mere

Generalforsamling den 22. marts 2010

Generalforsamling den 22. marts 2010 Generalforsamling den 22. marts 2010 Formandens beretning Jeg vil gerne byde alle velkommen til endnu en generalforsamling i OR, og især velkommen til jer nye der er kommet til i 2009-10 Tak til Susanne

Læs mere

Familiebehandling i Oasis

Familiebehandling i Oasis ab Familiebehandling i Oasis Gratis, specialiseret og tværfaglig behandling Oasis hører under sundhedsloven, og en driftsoverenskomst med Region Hovedstaden sikrer, at vi kan tilbyde gratis behandling.

Læs mere

Lotte Ørneborg Rodkjær, Forskningssygepl., MPH, PhD,lektor Infektionsmedicinsk afd. Q, Aarhus Universitetshospital, Skejby. E-mail:lottrodk@rm.

Lotte Ørneborg Rodkjær, Forskningssygepl., MPH, PhD,lektor Infektionsmedicinsk afd. Q, Aarhus Universitetshospital, Skejby. E-mail:lottrodk@rm. Lotte Ørneborg Rodkjær, Forskningssygepl., MPH, PhD,lektor Infektionsmedicinsk afd. Q, Aarhus Universitetshospital, Skejby E-mail:lottrodk@rm.dk En ideologi og en praksis der indebærer engagement i patienternes

Læs mere

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Sygeplejersken Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Den 22. september 2005 Udarbejdet af CATINÉT Research, september 2005 CATINÉT mere end tal og tabeller CATINÉT er en danskejet virksomhed,

Læs mere

Børn og unge i flygtningefamilier

Børn og unge i flygtningefamilier Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, DFH Side 1 Børn og unge i flygtningefamilier Børn og unge i flygtningefamilier, Allerød Kommune, 29. august 2013 Mette Blauenfeldt, Leder af Center for

Læs mere

I tilfælde af et seksuelt overgreb...

I tilfælde af et seksuelt overgreb... I tilfælde af et seksuelt overgreb... Seksuelle overgreb forekommer alle vegne i samfundet. Som vi har set i de senere år, forekommer de også i Den katolske Kirke. De er også forekommet i vort eget bispedømme

Læs mere

Portræt af en pårørende

Portræt af en pårørende SIND Portræt af en pårørende Når én rammes af psykisk sygdom, så rammes hele familien SINDs Pårørenderådgivning Skovagervej 2, indgang 76, 8240 Risskov Telefonrådgivning: 86 12 48 22, 11-17 Administration:

Læs mere

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades

Læs mere

Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt

Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt [Skriv tekst] Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt Baggrund Rammen omkring TTA projektet udgøres af TTA-koordinatoren, TTA-teams

Læs mere

politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane.

politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane. politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane. 1 Vold, mobning og chikane Denne delpolitik er udarbejdet for at øge opmærksomheden

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

Bond & Salskov. En tabubelagt udfordring. Bond & Salskov

Bond & Salskov. En tabubelagt udfordring. Bond & Salskov Bond & Salskov En tabubelagt udfordring Dagens program Kort præsentation Partnervold Min historie Dialog i grupper Tak for i dag v. Mariann Salskov v. Marianne Baagø v. Mette Bond v. Mariann Salskov Hvem

Læs mere

At arbejde med mennesker kan give sår på krop og sjæl

At arbejde med mennesker kan give sår på krop og sjæl Vold som Udtryksform At arbejde med mennesker kan give sår på krop og sjæl Information til studerende inden for social- og sundhedssektoren www.vold-som-udtryksform.dk Vold er en fælles udfordring 2 Vold

Læs mere

Orientering om, hvad vi ved på nuværende tidspunkt om børnehuse og hvad der skal ske fremadrettet

Orientering om, hvad vi ved på nuværende tidspunkt om børnehuse og hvad der skal ske fremadrettet KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for mål og rammer NOTAT Til kommunerne i Hovedstadsregionen Orientering om, hvad vi ved på nuværende tidspunkt om børnehuse og hvad der skal ske fremadrettet

Læs mere

CYBERHUS 11. MARTS 2015

CYBERHUS 11. MARTS 2015 CYBERHUS 11. MARTS 2015 PROGRAM v. Nicolai Køster, Rådgivningsfaglig medarbejder, daglig ansvarlig for Livsliniens Net- og Chatrådgivning Livsliniens holdning til selvmord Definition og lovgivning omkring

Læs mere

Notat. Aarhus Kommune. Emne Status på Århus Krisecenter oktober 2012 Til Socialudvalget Kopi til. Socialforvaltningen. Den 22.

Notat. Aarhus Kommune. Emne Status på Århus Krisecenter oktober 2012 Til Socialudvalget Kopi til. Socialforvaltningen. Den 22. Notat Emne Til Socialudvalget Kopi til Den 22. oktober 2012 Aarhus Kommune 1. Resume I nærværende notat præsenteres en status på Århus Krisecenter. Notatet behandler en række forhold, der har været rejst

Læs mere

Barrierer for at søge hjælp efter voldtægt. - En fænomenologisk undersøgelse af barrierer for at søge offentlig hjælp blandt voldtægtsramte i Danmark

Barrierer for at søge hjælp efter voldtægt. - En fænomenologisk undersøgelse af barrierer for at søge offentlig hjælp blandt voldtægtsramte i Danmark Barrierer for at søge hjælp efter voldtægt - En fænomenologisk undersøgelse af barrierer for at søge offentlig hjælp blandt voldtægtsramte i Danmark Marianne Lyngby 2009 Barrierer for at søge hjælp efter

Læs mere

Netværksdannelse for forældre til psykisk syge børn og unge

Netværksdannelse for forældre til psykisk syge børn og unge Netværksdannelse for forældre til psykisk syge børn og unge rådgivning, hjælp og støtte for familier til børn og unge med psykiske vanskeligheder Et 4-årigt projekt i Landforeningen BEDRE PSYKIATRI i perioden

Læs mere

Påvirkning af overvågningsværktøjer for mænd som bruger vold i parforhold: indhold og kontekst af dvpp

Påvirkning af overvågningsværktøjer for mænd som bruger vold i parforhold: indhold og kontekst af dvpp Påvirkning af overvågningsværktøjer for mænd som bruger vold i parforhold: indhold og kontekst af dvpp Værktøj fra Daphne III projektet IMPACT: Evaluation of European Perpetrator Programmes (Programmet

Læs mere

Center for Seksuelle Overgreb Årsrapport 2011. Årsrapport 2011 Center for seksuelle overgreb

Center for Seksuelle Overgreb Årsrapport 2011. Årsrapport 2011 Center for seksuelle overgreb Center for Seksuelle Overgreb Årsrapport 2011 Årsrapport 2011 Center for seksuelle overgreb Årsrapport 2011 Center for Seksuelle Overgreb Udgivet af Center for Seksuelle Overgreb Rigshospitalet Blegdamsvej

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

Anne Marie Trauelsen. Læge Ph.d. studerende Psykoterapeut studerende

Anne Marie Trauelsen. Læge Ph.d. studerende Psykoterapeut studerende Anne Marie Trauelsen Læge Ph.d. studerende Psykoterapeut studerende Københavns Universitet Psykiatrisk Forskningsenhed i Roskilde Afdeling Syd i Region Sjælland Kontakt: amtr@regionsjaelland.dk Index Ph.d.

Læs mere

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych.

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Kvinnan då En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Peer Nielsen ATV-Roskilde brugerundersøgelse Gennemført sommeren 2005 www.atv-roskilde.dk

Læs mere

Statistik for skoleåret 2012-13

Statistik for skoleåret 2012-13 Ungdomsuddannelsernes Psykologiske Center Nordvestsjælland Statistik for skoleåret 2012-13 Indholdsfortegnelse Skoleåret 2012/13 statistik kort fortalt... 2 Sammenholdt med de sidste tre års statistik...

Læs mere

Behandling af. spiseforstyrrelser blandt elitesportsfolk

Behandling af. spiseforstyrrelser blandt elitesportsfolk Behandling af spiseforstyrrelser blandt elitesportsfolk 2 Behandling af spiseforstyrrelser blandt elitesportsfolk Behandling af spiseforstyrrelser blandt elitesportsfolk Problemstilling Det er afgørende

Læs mere

Jeg har haft sex med en mand, jeg ikke kender! Af Annalise Rust Psykolog, Center for Voldtægtsofre Rigshospitalet

Jeg har haft sex med en mand, jeg ikke kender! Af Annalise Rust Psykolog, Center for Voldtægtsofre Rigshospitalet Jeg har haft sex med en mand, jeg ikke kender! Af Annalise Rust Psykolog, Center for Voldtægtsofre Rigshospitalet Har man været udsat for et seksuelt overgreb, vil man være bange for kønssygdomme og graviditet.

Læs mere

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling

Læs mere

Har du været udsat for en forbrydelse?

Har du været udsat for en forbrydelse? Har du været udsat for en forbrydelse? Denne pjece indeholder råd og vejledning til dig En straffesags forløb Når politiet f.eks. ved en anmeldelse har fået kendskab til, at der er begået en forbrydelse,

Læs mere

Seksualvejledning. Forebyggelse og beredskabsplan i forhold til seksuelle overgreb og krænkelser

Seksualvejledning. Forebyggelse og beredskabsplan i forhold til seksuelle overgreb og krænkelser Seksualvejledning Forebyggelse og beredskabsplan i forhold til seksuelle overgreb og krænkelser 2 Beredskabsplan i forhold til seksuelle overgreb og krænkelser: Hvis en medarbejder eller leder af en institution,

Læs mere

Generel beskrivelse af udbuddet Udbuddet vedrører levering af psykologisk rådgivning og akut krisehjælp til de 5 kommuner under Fællesindkøb Fyn.

Generel beskrivelse af udbuddet Udbuddet vedrører levering af psykologisk rådgivning og akut krisehjælp til de 5 kommuner under Fællesindkøb Fyn. Generel beskrivelse af udbuddet Udbuddet vedrører levering af psykologisk rådgivning og akut krisehjælp til de 5 kommuner under Fællesindkøb Fyn. Udbuddets omfang Udbuddet omfatter psykologisk rådgivning

Læs mere

Anden etnisk baggrund og smertebehandling. Charlotte Rehling, overlæge indvandrermedicinsk klinik OUH

Anden etnisk baggrund og smertebehandling. Charlotte Rehling, overlæge indvandrermedicinsk klinik OUH Anden etnisk baggrund og smertebehandling Charlotte Rehling, overlæge indvandrermedicinsk klinik OUH Kroniske sygdom? Hjerte-kar sygdom Sukkersyge, overvægt og metabolisk syndrom (hyperlipidæmi og hypertension)

Læs mere

Velkommen til konference for kontaktsygeplejersker

Velkommen til konference for kontaktsygeplejersker Velkommen til konference for kontaktsygeplejersker Dagens program i Århus 9.30 Velkommen ved projektleder Hanne Balle 9.35 Nyt fra Hjerteforeningen ved rådgivningsleder Hanne Lisette Andersen og projektleder

Læs mere

Udfordringer i Grønland

Udfordringer i Grønland STOF nr. 24, 2014 Udfordringer i Grønland Det grønlandske selvstyre tager kampen op mod landets mange sociale problemer. Det sker med en række initiativer, herunder oprettelse af et større antal familiecentre

Læs mere

Patienter og pårørendes syn på vægt og vægtøgning v. Sidsel de Vos, Psykolog i LMS & Sabine Elm Klinker, leder af ViOSS

Patienter og pårørendes syn på vægt og vægtøgning v. Sidsel de Vos, Psykolog i LMS & Sabine Elm Klinker, leder af ViOSS Patienter og pårørendes syn på vægt og vægtøgning v. Sidsel de Vos, Psykolog i LMS & Sabine Elm Klinker, leder af ViOSS Hvad er LMS? Formål: at give støtte, rådgivning og information til personer, der

Læs mere

De grønne pigespejdere 110/2012. De grønne pigespejdere skaber trygge rammer for piger og unge kvinder og tolererer ingen former for vold.

De grønne pigespejdere 110/2012. De grønne pigespejdere skaber trygge rammer for piger og unge kvinder og tolererer ingen former for vold. Voldspolitik De grønne pigespejdere skaber trygge rammer for piger og unge kvinder og tolererer ingen former for vold. Forord WAGGGS foretog i 2010 en medlemsundersøgelse, der viste, at vold mod piger

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere