Individuelle sundhedsprofiler en metode til sundhedsfremme på arbejdspladsen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Individuelle sundhedsprofiler en metode til sundhedsfremme på arbejdspladsen"

Transkript

1 Individuelle sundhedsprofiler en metode til sundhedsfremme på arbejdspladsen 2004

2 Individuelle sundhedsprofiler en metode til sundhedsfremme på arbejdspladsen Peter T. Petersen

3 Individuelle sundhedsprofiler en metode til sundhedsfremme på arbejdspladsen Udarbejdet af: Civilingeniør Peter T. Petersen, Arbejdsmiljøinstituttet Udgiver: Viden- og dokumentationsenheden Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 Postboks København S URL: Emneord: forebyggelse, metode, sundhedsfremme, arbejdsplads, sundhedsprofiler Sprog: Dansk Version: 1,0 Versionsdato: Elektronisk ISBN: Format: pdf Denne rapport citeres således: Petersen, Peter T Individuelle sundhedsprofiler en metode til sundhedsfremme på arbejdspladsen København: Viden- og dokumentationsenheden, Sundhedsstyrelsen 2004 Rapporten kan hentes på Individuelle sundhedsprofiler en metode til sundhedsfremme på arbejdspladsen 3

4 Indhold Forord 5 1 Emne 6 2 Målgruppe 7 3 Forebyggelsesmiljøer hvor metoden kan anvendes 8 4 Beskrivelse af Individuelle Sundhedsprofiler älsoprofilbedömning (PB) Personlige Sundhedsprofiler (PSP) PreCard A ealth Risk Appraisal Andre typer af personlige sundhedsprofiler 12 5 Dokumentation for metodens effekt og vurdering af dokumentationen vilke helbredsmæssige effekter kan der forventes? Dansk litteratur og resultater International litteratur og resultater 16 6 Barrierer for anvendelse 19 7 Sidegevinster og afledte effekter 20 8 Organisation 21 9 Etik Afslutning Referencer Søgestrategier Links Forfattere 30 Bilag 1. Personlige sundhedsprofiler (PSP), detaljeret beskrivelse 31 Bilag 2. Oversigt over anvendte studier 37 Individuelle sundhedsprofiler en metode til sundhedsfremme på arbejdspladsen 4

5 Forord Danskerne tilbringer mange timer på arbejdet. Derfor er der et stort potentiale i at arbejde med sundhedsfremme på arbejdspladsen. I denne rapport sammenfattes den aktuelle viden om effekter af en af de metoder, der har vundet udbredelse i dette arbejde, nemlig personlige sundhedsprofiler. Rapporten viser, at der kun findes relativt få studier af rimelig kvalitet, der direkte har undersøgt effekten af personlige sundhedsprofiler, og mange af disse studier er kendetegnet ved relativt små kohorter og korte tidshorisonter. På den baggrund kan det konkluderes, at der generelt er sparsom viden om, hvorvidt personlige sundhedsprofiler og de andre beslægtede metoder har direkte effekt på sundhedsadfærden og sundhedsvariable. Enkelte studier tyder dog på, at profilerne kan øge medarbejdernes opmærksomhed på risikofaktorer, og at det måske kan påvirke det psykiske arbejdsmiljø i positiv retning. Nogle studier har omhandlet mere omfattende sundhedsfremmearbejde på arbejdspladsen, hvori sundhedsprofiler er et af elementerne. Disse studier tyder på, at sådanne interventioner kan have sundhedsmæssige effekter, og at de mere brede interventioner kan mindske sygefravær og reducere sygdomsrelaterede udgifter. Generelt peges der i rapporten på, at der er behov for mere viden på området, herunder undersøgelser med gode kontrollerede designs og undersøgelser med længere tidshorisonter. Rapporten er skrevet af cand. polyt. Peter T. Petersen, Arbejdsmiljøinstituttet for Sundhedsstyrelsens Videnog dokumentationsenhed. Viden- og dokumentationsenheden formidler viden om effekter af metoder til forebyggelse og sundhedsfremme, og rapporten indgår i en serie af publikationer om metoder til forebyggelse, der kan læses i Metodekataloget på Sundhedsstyrelsens hjemmeside (www.sst.dk/metodekataloget). Finn Børlum Kristensen Centerchef Oktober 2004 Individuelle sundhedsprofiler en metode til sundhedsfremme på arbejdspladsen 5

6 1 Emne Formålet med denne rapport er at give et overblik over erfaringerne med at anvende individuelle sundhedsprofiler som metode til sundhedsfremme på arbejdspladsen, samt hvilke effekter metoden har haft nationalt og internationalt. I denne rapport omfatter begrebet sundhedsfremme tillige forebyggelse. Der tages udgangspunkt i følgende definitioner (1): Sundhedsfremme: Sundhedsfremme markerer den proces, hvor sundheden stimuleres ved træning, aktivering, organisering og lignende positive foranstaltninger, der styrker sundheden hos individ, gruppe og samfund. Sundhedsfremmende stimulation er relevant på alle niveauer af sundhed, også ved handicap og sygdom. Forebyggelse: Den foranstaltning eller proces, hvorved et bestemt uønsket fænomen forhindres, hæmmes eller reduceres. Formålet med at anvende individuelle sundhedsprofiler på arbejdspladsen er at inspirere og medvirke til sundhedsfremme blandt de ansatte, så arbejdsstyrken kan holde sig sund og rask hele livet. Arbejdspladsen anses for at være en velegnet platform for sundhedsfremme. Arbejdsstyrkens sundhedsprofil har ændret sig i takt med, at arbejdsmarkedet har ændret sig. En stigende andel har stillesiddende arbejde og manglende motion både i arbejde og fritid, der sammen med andre livsstilsfaktorer har en stor indflydelse på helbredet. Yderligere er der sket det, at diverse sundhedskampagner virker på nogle grupper, men ikke på andre f.eks. er sundhedskløften mellem ufaglærte og personer med lang uddannelse stigende (2, 3, 4, 5). Sundhedsfremme på arbejdspladsen er ikke et entydigt begreb. Luxembourg Deklarationen (6) definerer begrebet som:»den kombinerede effekt af arbejdsgivernes, arbejdstagernes og samfundets samlede indsats for at forbedre sundhed og velbefindende hos den arbejdende befolkning«. Elementer i begrebet er således arbejdsmiljø, arbejdets organisering samt livsstilsfaktorer, men vægtningen er ikke nødvendigvis ligeligt fordelt. En af metoderne til at arbejde med sundhedsfremme herunder forebyggelse er individuelle sundhedsprofiler. Effekterne af at anvende de forskellige former for individuelle sundhedsprofiler beskrives i denne rapport på baggrund af den foreliggende dokumentation for effekterne i Danmark og i udlandet. Den mest velbeskrevne metode i Danmark med hensyn til effekt er metoden Personlige Sundhedsprofiler (PSP), hvorfor der er lagt større vægt på denne metode. Derudover beskrives erfaringerne med beslægtede metoder såsom PRE- CARD A samt ealth Risk Appraisal og älsoprofilbedömning. Sidstnævnte anvendes i henholdsvis USA og Sverige. Sammenlignet med Sverige og USA, hvor sundhedsfremme på arbejdspladsen gennem de sidste tre årtier er blevet stadig mere udbredt, er det fortsat en relativt ny praksis i Danmark men den demografiske udvikling samt den danske befolknings aktuelle livsstil og samfundets øgede fokus på sundhed taler for, at der ikke er tale om et midlertidigt fænomen. Incitamenter i skikkelse af arbejdsmiljøcertifikater, reduktion af sygefravær, inddragelse af sygefravær i de lovpligtige arbejdspladsvurderinger m.m. vil efter al sandsynlighed medvirke til yderligere at skærpe arbejdspladsernes interesse for sundhed og sundhedsfremme. Individuelle sundhedsprofiler en metode til sundhedsfremme på arbejdspladsen 6

7 2 Målgruppe Målgruppen for sundhedsfremme på arbejdspladsen herunder udarbejdelse af individuelle sundhedsprofiler er potentielt alle ansatte på arbejdsmarkedet. Men de hidtidige erfaringer tyder på, at de der vælger at deltage i arbejdspladsernes sundhedsfremmeindsatser, ikke nødvendigvis altid er dem med det største behov for livsstilsændringer, og at sundhedsfremme på arbejdspladsen skal tilpasses arbejdsmarkedets forskellige segmenter i erkendelse af, at adgangen til f.eks. de ufaglærte grupper på arbejdsmarkedet hidtil ikke har været særligt udbredt og/eller vellykket (2, 3, 4, 5). Et større forskningsprojekt blandt buschauffører i ovedstadsområdet SundBus har dog vist, at når alle parter arbejder sammen om sundhedsfremme, og indsatsen er integreret, så kan det lade sig gøre at ændre både arbejdsmiljø og livsstil (7). Individuelle sundhedsprofiler en metode til sundhedsfremme på arbejdspladsen 7

8 3 Forebyggelsesmiljøer hvor metoden kan anvendes Under forudsætning af, at arbejdspladsen er indstillet på at anvende den nødvendige tid, som sundhedsfremmeindsatser kræver, og velvidende at det ikke nødvendigvis er alle ansatte, der kan eller vil involveres i den enkelte arbejdsplads sundhedsfremmende initiativer, anses arbejdspladsen alligevel for at være et velegnet forum for sundhedsfremmeprogrammer af bl.a. følgende grunde: a) arbejdspladserne giver adgang til en stor andel af den voksne befolkning, b) der er etableret effektive interne kommunikationskanaler, c) arbejdspladsen giver mulighed for stabil social støtte, d) miljøer, der promoverer sund adfærd, kan etableres, og endelig, e) det er bekvemt for de ansatte (8). idtil har anvendelsen af personlige sundhedsprofiler som metode til sundhedsfremme været forbeholdt arbejdspladserne og dermed den arbejdende voksne befolkning. Men i takt med at befolkningens generelle sundhedsprofil ændrer sig, sådan som det aktuelt sker i Danmark, er det ikke utænkeligt, at personlige sundhedsprofiler også vil finde anvendelse i f.eks. Folkeskolen i og med, at livsstilsrelaterede problemer i stigende omfang vedrører alle aldersgrupper. Det sidste illustreres af nye tal, der viser, at antallet af unge mænd, der bliver kasseret ved indkaldelse til session og værnepligt aldrig har været højere. For otte år siden blev kun 29 procent af en årgang kasseret, mens 39 procent af de over mænd, som i andet halvår af 2003 blev indkaldt til session, blev erklæret for uegnede til værnepligt (9). Individuelle sundhedsprofiler en metode til sundhedsfremme på arbejdspladsen 8

9 4 Beskrivelse af Individuelle Sundhedsprofiler Sundhedsprofilbegrebet blev første gang introduceret i Danmark i 1980 erne, da der blev udarbejdet en sundhedsprofil på befolkningen i Fyns Amt for at beskrive sundhedsforholdene i området. Sådanne sundhedsprofiler benyttes stadig. F.eks. har Roskilde Amt i både 1995 og 2001 tegnet sundhedsprofiler af borgerne i amtet for at få information om udviklingen over tid og en indikation af, hvor der bør sættes ind for at forbedre sundheden og borgernes vilkår for at leve et sundt liv. Flere kommuner, f.eks. København og orsens, har ligeledes udarbejdet sundhedsprofiler flere gange. I Danmark er sundhedsprofilbegrebet siden hen blevet udvidet til også at omfatte individrettede typer af sundhedsprofiler, heriblandt Personlige Sundhedsprofiler (PSP), en metode, der er beslægtet, og som har fællestræk med flere af de øvrige individuelle sundhedsprofilmetoder, der beskrives i nærværende rapport. Individuelle sundhedsprofiler kan indgå som et led i en given arbejdsplads sundhedsfremmeindsats, men dette er ikke en selvfølge. De forskellige metoder til at tegne individuelle sundhedsprofiler kan anvendes til kortlægning og analyse af sundhedstilstanden på en arbejdsplads. Personlige sundhedsprofiler er ikke en patenteret metode, dvs. der er ikke tale om én ufravigelig fremgangsmåde, men snarere om metoder, der varierer afhængigt af udbyder og den enkelte arbejdsplads. I dag tilbydes udarbejdelse af personlige sundhedsprofiler af såvel private konsulentvirksomheder som offentlige centre. Når individuelle sundhedsprofiler indgår som et element i en sundhedsfremmeindsats på en arbejdsplads er formålet på den ene side at give den enkelte medarbejder mulighed for at gøre status over egen sundhed og trivsel (helst) med hjælp fra en professionel sundhedskonsulent samt at give medarbejderen et overblik over, hvor der er behov og motivation for at ændre sundhedstilstanden. På den anden side får arbejdspladsen et samlet billede af medarbejdernes sundhedstilstand ved at inddrage individuelle sundhedsprofiler og kan på den baggrund udarbejde en prioriteret handlingsplan for, hvilke sundhedsfremmende initiativer og interventioner, arbejdspladsen aktuelt bør initiere. Individuelle sundhedsprofiler er således et tilbud til arbejdspladsen, som tager udgangspunkt i den enkelte medarbejder. I det følgende beskrives forskellige metoder såvel danske som udenlandske til arbejdet med individuelle sundhedsprofiler i relation til sundhedsfremme på arbejdspladsen. Som det vil fremgå, er der flere fællestræk metoderne imellem. De væsentligste er: a) der indgår mindst én samtale, ofte to en indledende og en opfølgende hvorfor det kommunikative aspekt i metoden er helt afgørende og sundhedskonsulentens rolle følgelig central b) motivationen for at ændre adfærd forøges via sundhedsprofilernes synliggørelse af den enkeltes aktuelle helbredsmæssige tilstand samt fordelene ved en given adfærdsændring c) den enkelte skal selv opleve at have et problem med sin livsstil. 4.1 älsoprofilbedömning (PB) PB er en spørgeskemabaseret metode, som anvendes til at vurdere menneskers livsstil og helbred og til at få det enkelte individ til at tage ansvar for sin egen sundhed via positive sundhedsvaner. Det standardiserede spørgeskema består af ét A4 ark, der er copyrightbeskyttet. Derudover indgår en række tests, hvor især konditesten siges at give mange en helt ny indsigt i årsagerne til træthed, stress eller svigtende fysisk formåen (10). Spørgsmålene i PB kredser udelukkende om individet. Der er således ikke spørgsmål vedrørende selve arbejdspladsen og jobfunktionen udover spørgsmålene vedrørende hhv. oplevelsen af ensomhed og stress på arbejde. PB dækker fire områder: a) sundhedsvaner, b) social kompetence, c) selvvurderet helbred og d) en vurdering af omverdenen. Indledningsvis bruges PBværktøjet til at identificere og rådgive om eventuelle livsstilsændringer, den enkelte vil kunne drage fordel af at adoptere. En efterfølgende PB der ofte foretages efter et år konstaterer om den givne vejledning og den enkeltes indsats har medført ønskelige resultater. PB er således rettet mod det enkelte individ for at rådgive om ønskelige livsstilsændringer, og det er baseret på en antagelse om, at ethvert individ kan lære at tro på sig selv, tænke selvstændigt og træffe egne beslutninger Individuelle sundhedsprofiler en metode til sundhedsfremme på arbejdspladsen 9

10 vedrørende adfærdsændringer. PB stimulerer en tovejskommunikation, som forfatterne kalder»metvetandegörende kommunikation«(11). Det teoretiske rationale der ligger til grund for älsoprofilbedömning er baseret på en teorimodel af Fishbein og Ajzen kaldet»the Theory of Reasoned Action«, der ser mennesket som en rationel behandler af tilgængelig information. En vedvarende adfærdsændring for den enkelte sker gennem en proces, hvor den nye information gradvist kan blive til en intention, som på længere sigt kan medføre en beslutning om en specifik adfærdsændring. PB baserer sig på en antagelse om, at det er nødvendigt at tage udgangspunkt i den enkeltes ressourcer og oplevelse af egen sundhed. For at der kan forventes en adfærdsændring med et varigt sigte, skal den enkelte selv opleve at have et problem med sin livsstil. I PB modellen er det tanken, at motivationen for at ændre adfærd forøges via sundhedsprofilens synliggørelse af fordelene ved en given adfærdsændring. Den personlige kontakt er således et centralt element i arbejdet med personlige sundhedsprofiler, ikke kun hvad angår PB, men også i andre metoder såsom de danske PSP samt PreCard A, og det amerikanske ealth Risk Appraisal (RA), som alle beskrives senere i rapporten. Sture Malmgren og Gunnar Andersson har udviklet PB, ligesom de har grundlagt OS älsoprofilinstitutet, der udbyder PB. Ifølge instituttets egne oplysninger er der, alene indenfor de sidste fem år, gennemført PBere om året i Sverige. Desuden tilbyder instituttet en diplomuddannelse i PB af fem ugers varighed personer fra praktisk taget alle Sveriges kommuner er blevet uddannet til»hälsoprofilbedömare«gennem de sidste 25 år, igen ifølge instituttets egne oplysninger (www.halsoprofil.net) I løbet af 90 erne har OS älsoprofilinstitutet suppleret PB med yderligere tre produkter: 1) Arbetsprofil, APB medansvar för arbetsklimaet, 2) Klimatprofil, KPB gruppansvar för arbetsklimaet, og 3) Ledarprofil, LPB ledarskap och ledningsklimat. En samlet pakke bestående af de fire profiler udbydes som OS MEGAprofil, hvilket afspejler, at OS älsoprofilinstitutet nu inddrager arbejdspladsens udvikling i deres sundhedsfremme koncept, og dermed tager afsæt i det brede sundhedsbegreb, der ikke bare handler om fravær af sygdom, men også om at etablere rammer der dækker den enkeltes fysiske, psykiske og sociale behov. Dermed arbejder OS älsoprofilinstitutet indenfor samme forståelsesramme som WO og Luxembourg Deklarationen i lighed med det danske PSP, der beskrives i det følgende. 4.2 Personlige Sundhedsprofiler (PSP) Nærværende beskrivelse tager udgangspunkt i den PSP, som er udviklet af Nationalt Center for Sundhedsfremme på Arbejdspladsen (NCSA)(12). Bag centeret står Sundhedsministeriet, Københavns Kommune, herunder Folkesundhed København, og Sønderjyllands Amt. Metoden er detaljeret beskrevet i Bilag 1. PSP metoden har oprindelig fundet inspiration i føromtalte svenske»älsoprofilbedömning«(pb) (11) (12: 16), og det teoretiske rationale der ligger til grund for PSP bygger således på det svenske älsoprofilbedömning, jvf. afsnit 4.1.1, samt Prochaska & DiClemente s forandringsteori, som indeholder»stages of Changes«modellen (13). Den bygger på den antagelse, at mennesker ikke ændrer deres indgroede vaner på én gang, men snarere bevæger sig over en række stadier, inden en varig ændring er gennemført. Mennesker, der søges påvirket med sundhedsoplysning, har meget forskellig motivation for at ændre deres adfærd fra en total mangel på interesse til at være højtmotiverede. Modellen opregner fem stadier i motivationen: 1) Før-overvejelse, 2) overvejelse, 3) forberedelse, 4) handling, og 5) fastholdelse. Endvidere siger modellen, at hvis det ikke lykkes for den enkelte at fastholde en adfærdsændring, er dette ikke ensbetydende med, at vedkommende er tilbage ved udgangspunktet, for der høstes erfaringer af hvert forsøg på at ændre adfærd, således at der er stadig større chance for at næste ændringsforsøg og i sidste ende fastholdelse lykkes. I forbindelse med PSP anvendes»stages of Changes«til at afdække på hvilket af de fem stadier, den enkelte deltager befinder sig samt til forklare, hvordan forandringsprocesser typisk forløber for derved at almengøre og afmystificere eventuelle tilbagefald. En PSP består af to frivillige sundhedssamtaler mellem den enkelte medarbejder og en sundhedskonsulent med sundhedsfaglig baggrund. En indledende samtale af times varighed og en opfølgningssamtale på 1 time ca. 4-6 måneder senere. Samtalerne foregår på arbejdspladsen og i arbejdstiden. Individuelle sundhedsprofiler en metode til sundhedsfremme på arbejdspladsen 10

11 Retningslinierne for samtalen i PSP er inspireret af modellen til»den motiverende samtale«(14). Den første samtale foregår som et interview, hvor sundhedskonsulenten styrer samtaleprocessen, men tager udgangspunkt i medarbejderens egne overvejelser, holdninger og ønsker. På denne måde forsøges der at lægge op til, at det bliver medarbejderen selv, der bestemmer sine indsatsområder. Samtaleskemaet er et struktureret spørgeskema, som indeholder tre overordnede kategorier: Arbejdsliv, familieliv og fritidsliv, hvorunder alle spørgsmål kan indordnes. Rækkefølgen af de overordnede kategorier er ikke givet på forhånd, men overvejes som led i planlægningen i samarbejde med arbejdspladsen. Spørgsmålene fokuserer på fysisk arbejdsmiljø, trivsel på arbejdspladsen, velbefindende, muskelgener, medicinforbrug, egenomsorg, motions-, kost-, ryge- og alkoholvaner, stress samt trivsel i fritiden (12: ). På baggrund af samtalen udformes til sidst en fremtidskontrakt, der dels har til formål at motivere den enkelte medarbejder til selv at deltage i de aktiviteter, som iværksættes på arbejdspladsen, dels at konkretisere, hvad arbejdspladsen kan gøre i forhold til livsstilsområderne og det fysiske og psykiske arbejdsmiljø. Arbejdspladsen får en samlet skriftlig tilbagemelding om, hvordan den generelle sundhedstilstand er, og hvilke sundhedsfremmende initiativer, der bør prioriteres, i overensstemmelse med det aktuelle behov, som opsummeringen af medarbejdernes individuelle PSP er har vist. Ca. et halvt år efter den første samtale gennemføres anden samtale, der med udgangspunkt i fremtidskontrakten gør status over, hvor der er sket ændringer. Når alle samtaler er gennemført, får virksomheden atter en skriftlig tilbagemelding i generaliseret og anonymiseret form, der giver arbejdspladsen mulighed for dels at vurdere effekterne af den hidtidige indsats, dels at overveje et eventuelt videre sundhedsfremme forløb. I Bilag 1 ses en oversigt over resultaterne af tre af NCSAs sundhedsfremmeprojekter, hvor PSP metoden er blevet anvendt. 4.3 PreCard A PreCard A (PREvention of CARDiovascular Disease) er et dialogorienteret grafisk computerprogram, der oprindeligt er udviklet til brug i almen praksis, men som siden 2001 også anvendes i en arbejdspladssammenhæng af jerteforeningen, hvorfor den er medtaget her. Som navnet indikerer, er det en metode, der primært er udviklet til at identificere personer, der er i risiko for hjertesygdomme fortsat den vestlige verdens befolknings primære dødsårsag (15).Programmet kan ved hjælp af indtastning af ti risikofaktorer, bl.a. vægt, blodtryk, kolesteroltal, arvelige dispositioner, rygning og alder, udregne en persons risiko for hjertesygdom samt den gevinst, der kan forventes, hvis personen lægger livsstilen om. Programmet viser, hvilken indsats, der vil give den største gevinst, og udskriver et personligt sundhedsråd ud fra patientens risikoprofil. Såvel risikovurdering, kurver, grafer som individuelle sundhedsanbefalinger udskrives, så den enkelte kan få det udleveret. Det er meningen, at PreCard A følges op af nye målinger og samtaler for at følge op på og vurdere den enkeltes udvikling. PreCard A er udarbejdet af Troels Thomsen, Center for Sygdomsforebyggelse på Amtssygehuset i Glostrup. Programmets simulation foretages på baggrund af data fra befolkningsundersøgelserne i Glostrup og Østerbro, tilsammen en cohorte på mennesker gennem en 10 års periode (16). Ifølge Bristol Meyers-Squibb, hvorfra programmet bestilles og efterfølgende kan installeres gratis, er PreCard A installeret hos praktiserende læger i Danmark, uden at det af den grund er ensbetydende med, at det benyttes. I en arbejdsplads sammenhæng anvender jerteforeningen PreCard A til at tegne sundhedsprofiler. PreCard A er hidtil blevet anvendt på 371 enkeltpersoner fordelt på 8, fortrinsvis akademiske, arbejdspladser af varierende størrelse (9-87 ansatte) siden 2001 (telefonisk henvendelse til Charlotte Munkholm, jerteforeningen, ). I jerteforeningens tilbud til arbejdspladsen er sundhedssamtaler med en specialuddannet sygeplejerske før og efter undersøgelsen et fast element. Første samtale varer ca. 45 minutter efterfulgt af en opfølgende samtale Individuelle sundhedsprofiler en metode til sundhedsfremme på arbejdspladsen 11

12 af et kvarters varighed efter ca. to måneder. Ifølge jerteforeningens egne oplysninger har de ansattes deltagelse været ca. 75% ved første samtale faldende til under 50% af disse ved anden samtale. Derudover synes erfaringerne at indikere, at PreCard A fortrinsvis appellerer til kvinder, og at det ikke altid er dem, der tilsyneladende har mest brug for livsstilsændringer, der hidtil har meldt sig (telefonisk henvendelse til Charlotte Munkholm, jerteforeningen, ). PreCard A undersøgelsen kortlægger ti parametre, der ifølge jerteforeningen giver et godt billede af, hvordan den enkeltes risikoprofil ser ud. Testen indebærer bl.a. blodtryksmåling og blodprøver, herunder måling af kolesterol og blodsukker. Sygeplejersken forklarer resultatet af prøven med udgangspunkt i en computerudskrift af sundhedsprofilen og kan f.eks. med et tryk på et tastatur vise den pågældende, hvor meget vedkommende kan reducere sin risiko ved f.eks. et rygestop. Med andre ord kan det personlige sygdomsbillede ændre sig markant ved at justere på en enkelt faktor, og det er på denne visuelle baggrund, at forslag til ændringer i livsstil og til at forbedre egen sundhedstilstand bliver givet. Ifølge jerteforeningens oplysninger (telefonisk henvendelse til Charlotte Munkholm, jerteforeningen, ) er det ikke usædvanligt, at der er indtruffet ændringer i deltagernes vaner ved den anden samtale i henhold til den kontrakt, der blev indgået ved den første samtale. Men som sagt, er der et stort frafald ved den opfølgende samtale, og der er heller ingen viden om, om de livsstilsændringer, der konstateres ved den anden samtale, er blivende eller blot midlertidige. Samtalerne er fortrolige, men virksomheden får efterfølgende en anonym rapport, der viser, hvad der efter jerteforeningens mening skal til, for at virksomheden for alvor kan blive (mere) hjertevenlig. Den enkelte medarbejder kan ikke genkendes i rapporten. Der er således paralleller til de føromtalte personlige sundhedsprofilmetoder især PB. 4.4 ealth Risk Appraisal I litteraturen defineres ealth Risk Appraisal (RA) som en metode, der gør brug af epidemiologisk data til at udarbejde prognoser for individers overlevelseschancer, typisk indenfor en 10 års horisont. RA metoden indeholder tre komponenter: 1) et spørgeskema, 2) risiciberegninger samt 3) et pædagogisk budskab eller rapport (20). RA er således nært beslægtet med såvel den svenske älsoprofilbedömningen som PreCard A og i mindre omfang med PSP. Der er tale om en spørgeskemabaseret metode til at tegne individers sundhedsprofiler på baggrund af en række individuelle risikofaktorer. Men i modsætning til PB og PreCard A, består RA af forskellige spørgsmål afhængigt af, hvilken kontekst RA indgår i. F.eks. indgår et spørgsmål vedrørende brug af sikkerhedssele sammen med mere traditionelle spørgsmål vedrørende rygevaner m.m. i en RA gennemført blandt General Motors ansatte (21). RA indgår som en komponent i de fleste sundhedsfremmeprogrammer på arbejdspladserne i USA (17). En landsdækkende amerikansk survey fra 1992 viste, at 52% af arbejdspladserne med over 50 ansatte havde tilbudt deres medarbejdere en eller anden form for sundhedsfremmetilbud (18), og det har været en erklæret national målsætning i USA, at mindst 85% af arbejdspladserne med over 50 ansatte skulle have sundhedsfremme tilbud til deres ansatte i år 2000 (19). Dødelighedsprognoserne udregnes som regel ved hjælp af en computer og formidles i form af en»sundhedsalder«(health age), som beregnes ud fra den enkeltes sundhedsprofil og sammenlignes med den»opnåelige alder«(achievable age), som vedkommende ville kunne opnå, hvis ellers alle kontrollable risici faktorer var på deres optimum [ibid]. Selvom RA ofte anvendes som forkortelse for health risk assessment, henviser det formelt kun til førnævnte metode health risk appraisal medens begrebet health risk assessment faktisk dækker over hele processen på arbejdspladsen (orientering, screening, analyse, fortolkning, formidling, vejledning), hvori RA health risk appraisal kun indgår som ét element (screening) i forløbet. 4.5 Andre typer af personlige sundhedsprofiler I takt med at e-learning bliver en mere naturlig og udbredt måde at opkvalificere medarbejdere på, vil flere netbaserede sundhedstjenester givetvis blive etableret med tiden. Sådanne tilbud findes allerede i Danmark, Individuelle sundhedsprofiler en metode til sundhedsfremme på arbejdspladsen 12

13 f.eks. hos Vitao ApS (http://www.vitao.dk) og i form af Progressor s Sund Livsstil e-learning program (http:// I disse tilbud er der i sagens natur begrænset personlig kontakt med sundhedsfagligt personale, hvilket er opsigtsvækkende, oplysningernes karakter og deres mulige konsekvenser for den enkelte taget i betragtning. Individuelle sundhedsprofiler en metode til sundhedsfremme på arbejdspladsen 13

14 5 Dokumentation for metodens effekt og vurdering af dokumentationen 5.1 vilke helbredsmæssige effekter kan der forventes? ele ideen med individuelle sundhedsprofiler er at forbedre den enkeltes sundhed. vis den helbredsmæssige effekt af sundhedsprofilerne virkelig skulle dokumenteres, så ville det kræve meget store undersøgelser, hvor tusinder af personer blev fulgt i mange år, efter deres helbredsprofil var målt. ermed kunne det så dokumenteres, om de havde en nedsat sygelighed og dødelighed i forhold til personer, der ikke havde fået målt deres sundhedsprofil. Dette er både dyrt og vanskeligt. I stedet kan man undersøge, om målingen af den individuelle sundhedsprofil giver anledning til, at personerne på kort sigt ændrer adfærd og/eller måske får færre symptomer og gener. vis dette sker, så kan vi måske forvente, at det på længere sigt vil forbedre helbredet. Oversigterne i bilag 1 og 2 viser en opgørelse over hvilke helbredsmæssige effekter, der typisk har været i fokus i den fundne danske og udenlandske litteratur, inden for de undersøgte projekters tidsrammer. De personlige sundhedsprofilmetoder der er tale om i hhv. de danske og udenlandske opgørelser er hhv. PSP og RA. Det ses, at helbredsparametrene der gennemgående søges påvirket via de forskellige sundhedsfremmeindsatser i såvel Danmark som udlandet er: Vægt (BMI), blodtryk, motionsvaner, kondition, stress(hypertension), kostvaner, rygevaner samt alkoholvaner. I Danmark medtages der desuden mindre håndfaste parametre så som trivsel på arbejdspladsen, velbefindende og livskvalitet. Også fysisk arbejdsmiljø, muskelgener og medicinforbrug optræder som parametre i Danmark, mens anvendelse af sikkerhedssele omvendt udelukkende optræder i den amerikanske litteratur, ligesom fokus på kolesterol (17, 22). Korte tidshorisonter kendetegner mange af studierne af sundhedsfremmeforløbene i den fundne litteratur, og dette kan være medvirkende til, at konklusionerne med hensyn til effekterne (og deres varighed) af disse indsatser gennemgående er tentative, f.eks.:»ealth Risk Appraisal (RA) remains one of the most widely used health promotion tools despite only equivocal (adj. tvetydig; dobbelttydig; tvivlsom; usikker; uklar) evidence for its effectiveness.«(23) Desuden er der også iagttagelser, som drejer sig om, hvorvidt, dem, der rent faktisk deltager i sundhedsfremmende aktiviteter på arbejdspladserne, også er dem, der objektivt set har mest brug for det. sådanne observationer er gjort i Danmark (jf ) og kommer også til udtryk i udenlandsk litteratur, f.eks.:»ra nonresponders were younger, less educated, smoked and drank alcohol more, and used seat belts less often than RA respondents.«(nice & Woodruff, 1990, i (17)) Endelig er der sammesteds (17) også en interessant pointe vedrørende, om målingen af effekterne af RA på ændret adfærdi virkeligheden ikke er fejlslået, når RA rent faktisk snarere øger opmærksomheden på risicifaktorer hos deltagerne:»it is important to recognize, however, that behaviour change is not the typical objective of RA within the context of a comprehensive health promotion process. Rather, RA objectives focus on health-related outcomes in the early stages of the change process, such as increased awareness of risks and commitment to change. [...]... if the objectives of RA focus on prebehavioral health outcomes, then evaluating the effects of RA on behavior change may be misguided.«(17: 506) Med ovenstående kommentarer in mente, vil dette afsnit gennemgå den danske og udenlandske dokumentation. 5.2 Dansk litteratur og resultater Egentlig videnskabelig dokumentation vedrørende effekterne af at anvende personlige sundhedsprofilmetoder i forbindelse med sundhedsfremme forløb på danske arbejdspladser findes strengt taget ikke. Derfor er evidensen for de helbredsmæssige effekter af personlige sundhedsprofilmetoder sparsom. Individuelle sundhedsprofiler en metode til sundhedsfremme på arbejdspladsen 14

15 For perioden findes der kvantitative data i en fælles database hos Statens Institut for Folkesundhed (SIF). Datasættet stammer fra 18 københavnske arbejdspladsers første sundhedssamtale i forbindelse med gennemførelse af Folkesundhed Københavns sundhedsfremmeforløb dvs. med anvendelse af PSP metoden. Ifølge SIF (telefoniske henvendelser til Ulrik esse, november 2003) indeholder databasen udelukkende resultater stammende fra de respektive arbejdspladsers første sundhedssamtale, på nær Københavns Kommunes Tandpleje, hvorfra SIF har data fra såvel den første som den anden sundhedssamtale. Dette betyder, at det ikke på baggrund af SIF s database er muligt at danne sig et overblik over, hvorvidt der er fælles karakteristika for de 18 arbejdspladser med hensyn til f.eks. deltagelse, frafald ved den anden sundhedssamtale, ændringer i sundhedsprofilerne som følge af sundhedsfremme indsatsen m.m. Igen med PSP metoden som omdrejningspunkt, findes velbeskrevne projekter, f.eks. Projekt Sundt Køkken, et samarbejde mellem Centralkøkkenet i De Gamles By og Centralkøkkenet på Amager ospital, BST Københavns Kommune, Folkesundhed København, Job på Særlige Vilkår i Københavns Kommune og Arbejdsmiljøinstituttet. I dette tilfælde har BST Københavns Kommune og Arbejdsmiljøinstituttet udarbejdet henholdsvis en projektrapport og en procesevaluering. Begge rapporter refererer positive resultater og erfaringer med brugen af PSP, der på begge steder blev koblet sammen med de to køkkeners APV er (24) og (25). PSP v/folkesundhed København er således den personlige sundhedsprofilmetode, der findes publiceret dokumentation for i en dansk kontekst. Ca medarbejdere på ca. 30 arbejdspladser har siden 1999 gennemført Folkesundhed Københavns PSP. I bilag 1 ses en samlet oversigt over de arbejdspladser, som Folkesundhed København har samarbejdet med i perioden , hvilket samtidig er en uredigeret gengivelse af Folkesundhed Københavns liste over evalueringerne. Som det fremgår af oversigten, har arbejdspladserne været af forskellige størrelse (8-ca. 220 medarbejdere), indenfor forskellige brancher, f.eks. køkken/kantine, IT-virksomheder, konsulentfirmaer, transport, social- og sundhedssektoren og administration, og inden for både det offentlige og det private, omend hovedvægten er indenfor det offentlige. Det er interessant, at arbejdspladserne er så forskellige, som tilfældet er, da de hidtidige danske erfaringer med sundhedsfremme på ufaglærte arbejdspladser overvejende ikke har været positive (2, 3, 4, 5). At det er lykkedes Folkesundhed København at arbejde med en så bred vifte af arbejdspladser skyldes muligvis PSPmetodens inddragelse og betoning af arbejdspladsens ansvar samt det bredere fokus på andre aspekter end blot individets livsstil. Men at få adgang til at initiere sundhedsfremmeindsatser på forskellige segmenter af arbejdsmarkedet er ikke samtidig nødvendigvis ensbetydende med at opnå de ønskede resultater. Det fremgår endvidere af materialet i bilag 1, at der generelt er færre medarbejdere, der deltager i den opfølgende samtale i de tilfælde, anden samtale overhovedet gennemføres hvilket er i overensstemmelse med jerteforeningens erfaringer med PreCard A, jf. afsnit Desuden har Folkesundhed København iagttaget, at det ikke altid er de ansatte, der umiddelbart kan synes at have mest brug for at deltage, der rent faktisk også gør det (Interview m. Anne Blædel, 7. oktober 2003, i Folkesundhed Københavns lokaler), en iagttagelse som jerteforeningen ligeledes har gjort (telefonisk henvendelse til Charlotte Munkholm, jerteforeningen, 12. november 2003). I bilag 1 præsenteres desuden resultaterne stammende fra tre af Folkesundhed Københavns sundhedsfremme forløb på tre udvalgte københavnske arbejdspladser otel Scandic (vidovre og Glostrup samlet under ét), Amager Forbrænding og Køkkenet i De Gamles By. Oversigtens helbredsparametre svarer til hovedoverskrifterne i PSP s samtaleskema, der også indgår i det såkaldte rød-gul-grøn skema i PSP metoden (se bilag 1 for nærmere beskrivelse). Opgørelsen viser hvilke ændringer, der er indtruffet i deltagernes vaner på nævnte parametre, udtrykt ved differencen mellem summen af medarbejdere med behov (gul) og stort behov (rød) for ændring ved den første samtale sammenlignet med den anden samtale. F.eks. for otel Scandics vedkommende viser opgørelsen, at ved anden samtale, i april 2003, var der én medarbejder mindre i gruppen med behov/stort behov for ændringer sammenlignet med den første samtale i november Individuelle sundhedsprofiler en metode til sundhedsfremme på arbejdspladsen 15

16 Det er imidlertid vigtigt at understrege, at da deltagerantallet gennemgående er lavere ved den anden samtale, kan tallene ikke direkte sammenlignes, hvorfor opgørelsen alene tjener det formål, at give læseren et indtryk af størrelsesordenen af de forandringer, der er blevet iagttaget. F.eks. ses det, at kun 38 personer deltog i anden sundhedssamtale på Scandic otel, sammenlignet med 46 ved første sundhedssamtale. Derfor kan et registreret fald på 10 personer mht. f.eks. velbefindende reelt være udtryk for, at to personer har oplevet en forbedring, medens den resterende andel af den registrerede forbedring skyldes, at otte personer helt har forladt undersøgelsen. Desuden har opgørelsesformen ikke været ensartet på alle arbejdspladser, og nogle har f.eks. valgt at gennemføre gruppesundhedsprofiler i anden ombæring, hvorfor der også indgår kvalitative udsagn i oversigten, for derved alligevel at forsøge at give et indtryk af hvilke effekter det givne forløb har afstedkommet. Et eksempel på et sådant kvalitativt udsagn er:»der er kommet en meget bedre stemning på arbejdspladsen med mere åbenhed og større tilfredshed. Desuden er oplevelsen af hierarki blevet mindre.«alle kvalitative udsagn er ordrette gengivelser af Folkesundhed Københavns materiale (se s. 54). Af de kvalitative udsagn i ovennævnte oversigt samt i andet materiale (24, 25, 26, 27) fremgår det, at noget tyder på, at iværksættelse af sundhedsfremme processer kan medføre afledte effekter på det kollegiale område, som i sidste ende kan have betydning for arbejdspladsens kollegiale relationer og psykiske arbejdsmiljø. Dette er interessant, fordi forskningsresultater peger på en stærk sammenhæng mellem menneskers sociale netværk og -integration og deres dødelighed (28, 29). I et sundhedsfremmeperspektiv kunne det derfor være interessant at undersøge, hvilken rolle arbejdspladsen kan spille i forhold til at styrke de ansattes kollegiale relationer og sociale netværk ikke mindst i forhold til alene-job. Opsummerende kan det siges, at den eksisterende litteratur og data vedrørende effekterne af at anvende forskellige personlige sundhedsprofilmetoder i forbindelse med sundhedsfremmeindsatser på danske arbejdspladser, foruden ovennævnte arbejdsrapporter, udelukkende består af artikler i arbejdsmiljø- og sundhedsfremmetidsskrifter som Arbejdsmiljø, else og Godt!, hvor det gennemgående træk er, at de refererede erfaringer er positive indenfor projekternes respektive tidsrammer. Men der er på denne baggrund ingen dokumenteret viden om forankringen af eventuel ændret adfærd på hverken individ- eller arbejdspladsniveau på de berørte virksomheder. 5.3 International litteratur og resultater USA Oversigten i bilag 2 over effekter af at anvende RA metoden i 11 forskellige studier i USA i perioden er udarbejdet på baggrund af oversigtsartiklen (17). På baggrund af oversigten kan det opsummerende konstateres, at der synes at være en gennemgående tendens til, at sundhedsfremmeprojekter på arbejdspladsen, hvor RA er blevet anvendt, medfører nogle af de ændringer i deltagernes sundhedsrelaterede adfærd, som projekterne sigter efter. Men idet gennemsnittet af alle nævnte projekter er ca. ét år, er det ikke muligt at udtale sig om varigheden af de opnåede effekter. Reviewet (22) nævner ligeledes bl.a. de korte tidshorisonters betydning for ikke at kunne udtale sig om de mere langvarige effekter af sundhedsfremmeindsatser på arbejdspladsen:»... Consequently, the majority of successes demonstrated by the studies were based on short-term behaviour change (end of program up to 1 year) providing little insight into the long-term effect of worksite health promotion programs on individual behaviour or the organisation.«(ibid: pp 434) Citatet fra ealth Education Research (23), der omtales i afsnit 5.1, peger på tvetydigheden og usikkerheden af de eksisterende studiers konklusioner. Desuden fandt samme oversigtsartikel, der dækker perioden , kun 11 undersøgelser fra perioden , der var værdige til inklusion. Der står således også:»on the basis of the small number of studies in the literature, evidence is weak regarding the impact of RA itself on health-related outcomes. There is suggestive evidence for the effectiveness of RA when it is used in a comprehensive worksite health promotion program.«(23) Begge citater er karakteristiske for det billede, som den angelsaksiske litteratur tegner af RA som metode til sundhedsfremme. På trods af at RA s anvendelse er særdeles udbredt (jvf. afsnit ), er evidensen for Individuelle sundhedsprofiler en metode til sundhedsfremme på arbejdspladsen 16

17 dens effekt på sundhedsadfærd ikke klar. Dette skyldes dels, at der ikke findes tilstrækkelig mange systematiske studier af videnskabelig stringens (f.eks. randomiserede studier med kontrolgrupper) til at kunne udtale sig med sikkerhed om effekterne, men også at tidshorisonterne er så korte, som tilfældet er, hvilket gør det umuligt at udtale sig om varigheden af de effekter, der iagttages og fordi attitudeændring og øget opmærksomhed, der, som tidligere nævnt, er RA s primære formål, først kan forventes at omsættes i decideret målbar adfærdsændring efter et længere tidsforløb (jvf. omtale af»stages of Changes«afsnit ). Det kan endvidere konstateres, at den angelsaksiske litteratur, udover interessen for de helbredsmæssige effekter af sundhedsfremme på arbejdspladsen, også interesserer sig for de økonomiske aspekter af indsatsen, hvilket utvivlsomt hænger sammen med en hidtil højere grad af arbejdsgiverbetalte sygdomsomkostninger i f.eks. USA sammenlignet med Danmark. Den angelsaksiske litteratur kan således deles i to grupper af artikler: én der omhandler RA s implikationer for helbredsparametre, som omtalt tidligere, og en anden, der fokuserer på, hvorvidt RA er rentabelt eller ej i forhold til investeringen. Følgende afsnit kigger specifikt på artikler med et økonomisk fokus. Økonomiske aspekter I alt tolv artikler ud af ca. 100 vedrørende relationen mellem RA og rentabilitet i perioden blev fundet egnede til inklusion i et review (30), der forsigtigt konkluderer, at sundhedsfremmeinterventioner synes at være rentable, især med hensyn til at mindske sygefravær og reducere sygdomsrelaterede udgifter. Mindre forsigtigt påpeger forfatteren, at da negative forskningsresultater ikke publiceres i samme omfang som positive, kan der være god grund til at holde denne mulige bias for øje, hvilket yderligere understreger behovet for mere (offentligt finansieret) forskning vedrørende rentabiliteten af sundhedsfremme gerne i et længere tidsperspektiv end de ofte korte forløb, der typisk er genstand for de publicerede videnskabelige artikler. Evalueringsperioden for studierne i før omtalte review (17) varierer således mellem ti uger og tre år, med hovedvægt (9 ud af 11) på et år eller derunder. Samme artikel peger også på, at selvom den hidtidige forskning har bidraget med relativt konsistent evidens i retning af, at»more is better«, er det ikke klart, om dette henviser til antal eller type interventioner eller til antal af kontakter til sundhedsfagligt personale. Men som Anderson et al. (31) skriver, er det opmuntrende, at ud af alle de forskellige studier, der udføres af forskellige forskergrupper, der anvender forskellige metoder på forskellige populationer på forskellige tidspunkter, så kommer næsten alle frem til, at sundhedsfremmende interventioner har positive effekter på helbreds- og sygdomsrelaterede omkostninger samt på fravær (pp. 287). Et review fra 2001 af Pelletier (32) inkluderer 15 studier, som bl.a. har det til fælles, at de både medtager risikofaktorer og økonomisk rentabilitet i deres resultatopgørelser. Studierne kendetegnes desuden ved tidshorisonter i intervallet år (6 studier 1 år, 6 studier 2-3 år, 3 studier 4-6 år), dvs. relativt lange studier, der afstedkommer følgende kommentar:»extending the length of follow-up does seem to be associated with a positive clinical and cost outcome impact of the intervention. Such outcomes underscore the necessity of long-term ongoing support to sustain short-term changes in risk factors«(ibid: pp 114). Reviewet (32) konstaterer endvidere, at der er et mærkbart fald i antallet af randomiserede kontrollerede studier på arbejdspladserne, hvilket forfatteren dels søger at forklare ved, at sådanne studier er omkostningskrævende og desuden vanskelige at opnå finansiering til, dels ved at henvise til en arbejdsrapport fra WO European Working Group on ealth Promotion Evaluation (33), som citeres for følgende:»the use of randomized control trials to evaluate health promotion initiatives is, in most cases, inappropriate, misleading, and unnecessarily expensive.«(32: pp 114) I en seperat tekstboks under overskriften»so WAT? Implications for Practitioners and Researchers«sluttes reviewet med følgende opsummering og anbefaling:»based on these findings, both practitioners and researchers can find moderate to strong evidence that comprehensive health promotion and disease management programmes have evolved in worksites to the point of demonstrating both clinical effectiveness and cost-effectiveness. Collectively these studies of clinical effectiveness Individuelle sundhedsprofiler en metode til sundhedsfremme på arbejdspladsen 17

18 and cost-effectiveness indicate a robust area of worksite application and research in need of further investigation.«(32: pp 115) Sverige I en svensk kontekst er litteraturen forholdsvis beskeden. Grundlæggerne af OS älsoprofilinstitutet, Sture Malmgren og Gunnar Andersson, har skrevet meget af den tilgængelige litteratur angående PB metoden, hvilket er problematisk, da de i sagens natur ikke er en uvildig part. Denne litteratur kan bestilles via hjemmesiden f.eks. Två Studier som belyser älsoprofilbedömning som instrument för screening och beteendepåverkan fra 1989 (11), som tager afsæt i Saab Scania forsøget, hvor PB i sin tid blev afprøvet. PB er genstand for forskning på forskellige uddannelsesretninger i Sverige, f.eks. företagssjuksgymnaster og arbetsterapeuter, hvor fokus er på, hvorvidt metoden er velegnet til at ændre personers usunde levevaner. Disse universitetsrapporter er tilgængelige via Arbetslivsbiblioteket v/arbetslivsinstitutet, Stockholm. Karakteristisk for disse er, at de afrapporterer undersøgelser med små kohorter (typisk personer) over en periode på ca. et år, og at konklusionerne er forsigtige, f.eks.:»resultatet från båda grupparna kan sammanfattas att inte stora förändringar har skett, istället har man sått små frön i att förändra sina levnads och motionsvanor. Trots de små förändringar önskade flertalet följa upp med ytterligare hälsoprofilbedömningar, vilket kan tolkas som en positiv attitydförändring mot sundare levnads och motionsvanor.«(34). Et andet eksempel på en konklusion i denne type svenske rapporter er:»man kan inte dra säkre slutsatser om PB:s roll och vad som påverkat resultatet till förändrade/oförändrade levnadsvanor. När det gäller kost var det mer tydligt att PB betydde mer för livsstilsförändringen än gällande motion. PB tycks inte vara tillsträckligt eller bör förändras när det gäller att påverka motionsvanor.«(35). Økonomiske aspekter I Sverige er der også en gryende interesse for helbredsinvesteringers lønsomhed. Et tidsskrift ved navn uman Resource Costing and Accounting er grundlagt af Ulf Johanson og Bo ansson, begge ansat ved Institutet för Personal- & Företagsutveckling (IPF), Uppsala Science Park. IPF har i foråret 2003 forestået et litteraturstudie for de svenske arbejdsgiveres forsikringsselskab (AFA) med lønsomhedsindfaldsvinklen til sundhedsfremmende tiltag (36). Desuden har IPF for nyligt (2002 og 2003) undersøgt sammenhængen mellem personaleinvesteringer og lønsomhed/børsnotering i svenske børsnoterede selskaber. IPF konkluderer på baggrund af deres analyse, at statistikken indikerer, at: investeringer i forskning og udvikling (FoU), helse og personaleudvikling bidrager til at forklare aktiemarkedets vurdering af et givent selskab selskaber med højere investeringer i FoU samt personaleudvikling pr. ansat har lavere profit, men belønnes med en højere vurdering på aktiemarkedet investeringer i FoU, arbejdsmiljø, helse og personaleudvikling skaber værdi i et givent selskab, og at disse investeringer bør betragtes som investeringer med fremtidigt afkast frem for som udgifter. Sådanne konklusioner samt de ovennævnte fra den angelsaksiske litteratur kan naturligvis medvirke til at intensivere erhvervslivets interesse for at implementere bl.a. sundhedsfremme, men det er nok primært ændringer i arbejdsgivernes sygdomsrelaterede udgifter samt kravsspecifikationer i forbindelse med f.eks. miljøcertificering, der først og fremmest vil virke animerende for at implementere sundhedsfremme på arbejdspladserne især hos de små og mellemstore. Individuelle sundhedsprofiler en metode til sundhedsfremme på arbejdspladsen 18

19 6 Barrierer for anvendelse Som udgangspunkt egner de forskellige personlige sundhedsprofilmetoder sig til langt de fleste arbejdspladser. Der er dog, som tidligere nævnt, ikke særlige mange eller gode erfaringer med sundhedsfremme på det ufaglærte segment af det danske arbejdsmarked (2, 3, 4, 5). I denne kontekst kan det derfor godt tænkes, at gennemførelse af sundhedsfremmeindsatser herunder anvendelse af personlige sundhedsprofiler er særligt følsomme overfor intern opbakning fra såkaldte opinionsdannere, dvs. personer, der karakteriseres ved deres betydningsfulde position i de interne kommunikationskanaler (37: pp 27). Motiverne for og indholdet af en given virksomheds sundhedsfremmeindsats skal derfor som udgangspunkt diskuteres og accepteres af nøglepersoner i virksomheden herunder også skeptiske opinionsdannere for at chancerne for implementering og deltagelse bliver optimale. At det kan lade sig gøre at få adgang til de ufaglærte vidner oversigterne i bilag 1 og 2 om, der viser, at såvel PSP- som RA-metoderne er blevet benyttet på ufaglærte arbejdspladser i Danmark og USA. Desuden har føromtalte forskningsprojekt blandt buschauffører i ovedstadsområdet SundBus (7) vist, at netop samarbejde og en integreret indsats, dvs. bredere fokus end på blot livsstilsaspekter, gør det muligt at ændre på både arbejdsmiljø og livsstil. erudover fremhæver Folkesundhed København, at PSP metoden ikke egner sig til de helt små arbejdspladser ( 10 personer), fordi anonymiteten af den enkelte medarbejder er afgørende for, hvor reelle tilbagemeldinger, arbejdspladsen kan få at arbejde ud fra. Dette gælder specielt for PSP, da denne metode som tidligere omtalt inddrager aspekter som velbefindende og trivsel på arbejdspladsen ikke blot traditionelle helbredsparametre. Udover anonymitetsbetragtningen er der tilmed større økonomiske barrierer for små virksomheder end for de mellemstore og store, hvis der vælges en metode til at tegne personlige sundhedsprofiler, der indebærer op til flere samtaler, som det er tilfældet i f.eks. PSP eller PreCard A. Selvom disse selvfølgelig er mere omkostningstunge end f.eks. primært internetbaserede løsninger, er det nok ikke tilrådeligt, at virksomhederne fravælger sundhedsfaglig konsulentbistand ud fra snævre økonomiske betragtninger, da en screening kan afstedkomme unødvendig ængstelse og ubegrundet bekymring, hvis resultatet ikke kan»oversættes«og bearbejdes kompetent, jf. afsnit 10. Individuelle sundhedsprofiler en metode til sundhedsfremme på arbejdspladsen 19

20 7 Sidegevinster og afledte effekter Mange af udsagnene, der findes i de danske rapporter, pjecer og artikler vedrørende sundhedsfremmeindsatser på danske arbejdspladser med PSP som metode, peger på, at fællesskabet på en arbejdsplads kan styrkes via PSP s brede fokus, ved at medarbejderne bliver samlet på tværs af arbejdspladsernes afdelingsstrukturer som følge af de aktiviteter, PSP initierer. Dette kan følgelig have betydning for den enkelte arbejdsplads psykiske arbejdsmiljø og de kollegiale relationer, hvilket som tidligere omtalt er interessant, fordi forskningsresultater peger på en stærk korrelation mellem menneskers sociale netværk og -integration og deres dødelighed og trivsel i almindelighed (28, 29). At sundhedsfremmeindsatser kan have sådanne effekter kan ikke udelukkes, men det kræver selvfølgelig, at et minimum af medarbejderne deltager en minimumsgrænse som NCSA har sat til 60% (12: pp 16). Desuden er der ingen garanti for, at medarbejderne med størst behov (i denne sammenhæng svagest sociale netværk) vælger at deltage i arbejdspladsens sundhedsfremmetilbud for derved at få styrket tilknytningen til arbejdspladsen. Derudover bevirker PSP-metodens bredere tilgang til sundhedsfremme, at metoden også kan føre til forbedringer af mere traditionelle arbejdsmiljøfaktorer, udover forbedringer af det psykiske arbejdsmiljø, hvis den pågældende arbejdsplads vel at mærke har den rette interne eller eksterne konsulentbistand samt kapital til sin rådighed. At anvendelse af andre personlige sundhedsprofilmetoder udover PSP i virksomheders sundhedsfremmeforløb ikke også kan have lignende sideeffekter på det kollegiale sammenhold er ikke utænkeligt, men dette aspekt nævnes ikke specifikt i litteraturen. Som det fremgår af beskrivelserne i afsnit 4, er PSP den metode med størst fokus på faktorer udover livsstilsparametre, og de andre metoders resultater præsenteres i form af målbare outcomes, uden at det af den grund er ensbetydende med, at der ikke er forekommet andre resultater disse har i givet fald blot ikke været genstand for forskningsresultaterne. Individuelle sundhedsprofiler en metode til sundhedsfremme på arbejdspladsen 20

INDIVIDUELLE SUNDHEDSPROFILER en metode til sundhedsfremme på arbejdspladsen

INDIVIDUELLE SUNDHEDSPROFILER en metode til sundhedsfremme på arbejdspladsen INDIVIDUELLE SUNDEDSPROFILER en metode til sundhedsfremme på arbejdspladsen 2004 Individuelle sundhedsprofiler en metode til sundhedsfremme på arbejdspladsen Peter T. Petersen Individuelle sundhedsprofiler

Læs mere

Forebyggelse af hjertekarsygdomme

Forebyggelse af hjertekarsygdomme Sammenfatning af publikation fra : Forebyggelse af hjertekarsygdomme Hvilke interventioner er omkostningseffektive, og hvor får man mest sundhed for pengene? Notat til Hjerteforeningen Jannie Kilsmark

Læs mere

Sundhedsfremme på virksomheder.

Sundhedsfremme på virksomheder. Sundhedsfremme på virksomheder. Kommunerne og forebyggelsen 119. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for ved varetagelsen af kommunens opgaver i forhold til borgerne at skabe rammer for en sund levevis. Stk.

Læs mere

Sundhed og trivsel på arbejdspladsen en strategisk og systematisk tilgang

Sundhed og trivsel på arbejdspladsen en strategisk og systematisk tilgang Sundhed og trivsel på arbejdspladsen en strategisk og systematisk tilgang Jørgen Falk, chefkonsulent Oplæg på konferencen Styrk trivsel og sundhed 15. juni 2010 Disposition Hvor langt er vi i Danmark?

Læs mere

sundhedstjek Sundhedsfremme på arbejdspladsen En vejledning

sundhedstjek Sundhedsfremme på arbejdspladsen En vejledning sundhedstjek Sundhedsfremme på arbejdspladsen En vejledning Sundhedstjek Sundhedsfremme på arbejdspladsen En vejledning Udgivet af Sund By Netværket 2012. Denne vejledning er del af en serie på foreløbig

Læs mere

NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER

NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER SUNDHEDSFREMME PÅ DAGSORDENEN Sundhed handler om at være i stand til mestre de vilkår, livet byder. BST ser Sundhedsfremme på arbejdspladsen som balance og samspil mellem indsatser

Læs mere

dårlig fysisk form og stillesiddende livsstil det gælder på individ- og befolkningsniveau Vi bør som samfund søge at fremme Motion for alle

dårlig fysisk form og stillesiddende livsstil det gælder på individ- og befolkningsniveau Vi bør som samfund søge at fremme Motion for alle Motion på Recept Bundlinjen Vi taber rigtig mange menneskelige ressourcer på grund af dårlig fysisk form og stillesiddende livsstil det gælder på individ- og befolkningsniveau Vi bør som samfund søge at

Læs mere

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Projekttitel: Trivsel og Sundhed på arbejdspladsen Baggrund for projektet: Bilernes hus ønsker at have fokus på medarbejdernes trivsel. Det er et vigtigt parameter

Læs mere

ARBEJDSFASTHOLDELSE JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR

ARBEJDSFASTHOLDELSE JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR SKAB DIALOG PÅ ARBEJDSPLADSEN OM ARBEJDSFASTHOLDELSE OG JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR PÅ FORKANT PÅ FORKANT Hvad er situationen? Hvad kan pjecen bruges til? Eksempel: Side 3 Trin 1 Hvad kan vi gøre i dag? Status:

Læs mere

Kostvejledning for borgere med særlig behov

Kostvejledning for borgere med særlig behov Kostvejledning for borgere med særlig behov Evaluering af projektperioden 2009-2010 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Baggrund... 3 Kostvejledningens formål, mål og succeskriterier... 4 Formål...

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Fakta om fysisk aktivitet Indhold Hvad er fysisk aktivitet? Hvad betyder fysisk aktivitet for helbredet? Hvor fysisk aktive er danskerne? Hvilke

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Forord... 4 Vision, mål og værdier... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale

Læs mere

Sammenfatning. Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen

Sammenfatning. Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen Sammenfatning 7 Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen KRAM-undersøgelsen er en af de hidtil største samlede undersøgelser af danskernes sundhed. Undersøgelsen kaldes KRAM, fordi den handler om Kost,

Læs mere

SUNDHEDSSTRATEGI. En ressourceorienteret tilgang i samarbejdet med borgere - i alle aldre og livssituationer.

SUNDHEDSSTRATEGI. En ressourceorienteret tilgang i samarbejdet med borgere - i alle aldre og livssituationer. 1. Den mentale trivsel styrkes Den mentale trivsel styrkes SUNDHEDSSTRATEGI At være i mental trivsel betyder, at den enkelte borger barn som voksen - kan udfolde sine evner, håndtere dagligdagens udfordringer

Læs mere

SUNDHEDSFREMME DER RYKKER!

SUNDHEDSFREMME DER RYKKER! SUNDHEDSFREMME DER RYKKER! RAPPORT OM PILOTPROJEKTET: Integration af Sundhedsfremme og Arbejdsmiljø (ISA) for medarbejderne i Borger og Organisationsservice (BOS) og Ældreområdet på Stenhusvej 21. PROJEKTPERIODE:

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Motivation for ændring af vaner. Fysioterapeut, Master of Public Health og Specialist i Sundhedsfremme og Forebyggelse

Motivation for ændring af vaner. Fysioterapeut, Master of Public Health og Specialist i Sundhedsfremme og Forebyggelse Motivation for ændring af vaner Af Sven Dalgas Casper Sven Dalgas Casper Fysioterapeut, Master of Public Health og Specialist i Sundhedsfremme og Forebyggelse Motivation for ændring af vaner Min Baggrund:

Læs mere

Tabel 4.1. Høj deltagelse i APV-arbejdet

Tabel 4.1. Høj deltagelse i APV-arbejdet 4. DELTAGELSE I dette afsnit beskrives sikkerhedsrepræsentanternes deltagelse og inddragelse i arbejdsmiljøarbejdet samt hvilke forhold, der har betydning for en af deltagelse. Desuden belyses deltagelsens

Læs mere

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød Sundhedsprofil 2013 Rudersdal Kommune RUDERSDAL KOMMUNE Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej 36 3460 Birkerød Åbningstid Mandag-onsdag kl. 10-15 Torsdag kl. 10-17 Fredag kl. 10-13

Læs mere

Sundhed. på DIN arbejdsplads. Randers Kommune

Sundhed. på DIN arbejdsplads. Randers Kommune Sundhed på DIN arbejdsplads Randers Kommune Sundhed på DIN arbejdsplads Vi tilbringer alle en stor del af vores liv på arbejdsmarkedet. Derfor er det naturligt, at arbejdspladserne sætter sundhed på dagordenen,

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

strukturel forebyggelse forebyggelse, der sker igennem lovgivning, organisering, styring og regulering

strukturel forebyggelse forebyggelse, der sker igennem lovgivning, organisering, styring og regulering Mar 18 2011 12:45:46 - Helle Wittrup-Jensen 34 artikler. forebyggelse aktivitet, der søger at forhindre opståen og udvikling af sygdom, funktionsnedsættelse, sociale problemer eller ulykker 'At forhindre

Læs mere

Projektplan for Sundhed på Arbejdspladsen

Projektplan for Sundhed på Arbejdspladsen Projektplan for Sundhed på Arbejdspladsen 1. Baggrund Byrådet har i budget 2014 besluttet følgende: Skanderborg Kommune ønsker at styrke en sundhedsfremmende indsats på den enkelte arbejdsplads med sigte

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om rygning

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om rygning Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Indhold Hvad er rygning? Hvad betyder rygning for helbredet? Hvordan er danskernes rygevaner? Hvilke konsekvenser har rygning i Danmark? Danskerne

Læs mere

Arbejdspladsen. Hvorfor er arbejdspladsen int eressant som arena for forebyggelse?

Arbejdspladsen. Hvorfor er arbejdspladsen int eressant som arena for forebyggelse? Arbejdspladsen Hvorfor er arbejdspladsen int eressant som arena for forebyggelse? Potentielle økonomiske gevinster f or såvel samfundet som arbejdsgiveren Særlige muligheder i f orhold til forebyggelse

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn

Læs mere

Artikler. Tilbage til liste Ny søgning Flere data Layout Gem som fil Udskriv

Artikler. Tilbage til liste Ny søgning Flere data Layout Gem som fil Udskriv Page 1 of 7 Artikler 34 artikler. Tilbage til liste Ny søgning Flere data Layout Gem som fil Udskriv forebyggelse Generel definition: aktivitet, der søger at forhindre opståen og udvikling af sygdom, funktionsnedsættelse,

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Konference om et bedre psykisk arbejdsmiljø Velkomst ved: Jens Jensen Direktør for Arbejdstilsynet DET TALTE ORD GÆLDER Jeg vil gerne fra Arbejdstilsynets side byde velkommen til denne konference, hvor

Læs mere

Ottawa Charter. Om sundhedsfremme

Ottawa Charter. Om sundhedsfremme Ottawa Charter Om sundhedsfremme Forord Komiteen for Sundhedsoplysning ønsker med denne publikation at udbrede kendskabet til en væsentlig international aktivitet for at fremme sundhed. Charteret er udarbejdet

Læs mere

Bilag 3: Uddybelse af aktiviteter og indsatser for de fire målgrupper

Bilag 3: Uddybelse af aktiviteter og indsatser for de fire målgrupper Bilag 3: Uddybelse af aktiviteter og indsatser for de fire målgrupper Personer uden for arbejdsmarkedet Arbejdet med målgruppen bør gribes an på en utraditionel og holistisk måde, som tager udgangspunkt

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om Stoffer

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om Stoffer Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Fakta om Stoffer Indhold Hvad er stoffer? Hvad betyder brug af stoffer for helbredet? Cannabis Hvordan er brugen af stoffer i Danmark? Hvilke

Læs mere

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse Arbejdsmiljøinstituttet Kommunikationsstrategi AMI s kommunikationsstrategi 2003-2006 Indhold 1. Forord 2. Baggrund 3. Målgrupper hvem er AMI s målgrupper? 4. Formål hvorfor skal AMI kommunikere? 5. Kommunikationsmål

Læs mere

Det gode liv og det sunde liv? Reflektioner om sundhed og sammenhængen med den sociale indsats

Det gode liv og det sunde liv? Reflektioner om sundhed og sammenhængen med den sociale indsats Det gode liv og det sunde liv? Reflektioner om sundhed og sammenhængen med den sociale indsats Midtvejsevalueringen: Hvad med sammenhængen mellem den sundhedsmæssige og sociale indsats? Der er i alle projekter

Læs mere

Sundhedspolitik 2006-2010

Sundhedspolitik 2006-2010 Sundhedspolitik 2006-2010 Vedtaget xxx2007 1 Sundhedspolitik for Assens Kommune Pr. 1. januar 2007 har kommunen fået nye opgaver på sundhedsområdet. Kommunen får blandt andet hovedansvaret i forhold til

Læs mere

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT 1 Temarapport om børn og overvægt Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen kan læses på: www.sst.dk Kategori: Faglig rådgivning

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om kost

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om kost Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Indhold Hvad er kost? Hvad betyder kost for helbredet? Hvordan er danskernes kostvaner? Hvilke konsekvenser har uhensigtsmæssig kost i Danmark?

Læs mere

NOTAT. Allerød Kommune

NOTAT. Allerød Kommune NOTAT Resume Sundhedsprofil Allerød 2010 Hvad er sundhedsprofilen? Sundhedsprofilen er baseret på spørgeskemaundersøgelsen Hvordan har du det? 2010, som blev udsendt til en kvart million danskere fra 16

Læs mere

Fysisk aktivitet i Danmark status og udvikling 26. februar 2008 Forskningsleder, ph.d. Tine Curtis

Fysisk aktivitet i Danmark status og udvikling 26. februar 2008 Forskningsleder, ph.d. Tine Curtis status og udvikling 26. februar 2008 Forskningsleder, ph.d. Tine Curtis Syddansk Universitet Fysisk inaktivitet som risikofaktor for sygdom og død Fysisk aktivitet status og udvikling på baggrund af de

Læs mere

Sunde kontorer. arbejdsmiljø og livsstil. Arbejdstilsynet

Sunde kontorer. arbejdsmiljø og livsstil. Arbejdstilsynet Sunde kontorer arbejdsmiljø og livsstil Arbejdstilsynet Sunde kontorer arbejdsmiljø og livsstil Vores sundhed afhænger af mange ting arbejdsmiljø, livsstil og levevilkår i det hele taget. Arbejdspladsen

Læs mere

Arbejde og sundhed - mulige virkemidler

Arbejde og sundhed - mulige virkemidler Arbejde og sundhed - mulige virkemidler Oplæg for Forebyggelseskommission D. 21. august 2008 Seniorforsker, Ph.D. Plan for oplægget Hvorfor er arbejdspladsen interessant i et forebyggelsesperspektiv Noget

Læs mere

KAN EVIDENSEN BRUGES

KAN EVIDENSEN BRUGES KAN EVIDENSEN BRUGES miniguide til vurdering af overførbarhed og anvendelighed af evidens 2011 Kan evidensen bruges Formål Denne guide bruges til at vurdere om en sundhedsintervention, som har dokumenteret

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Systematisk sundhedspædagogik i patientuddannelse hvorfor og hvordan? Ingrid Willaing Forskningsleder, Patient Education Research

Systematisk sundhedspædagogik i patientuddannelse hvorfor og hvordan? Ingrid Willaing Forskningsleder, Patient Education Research Systematisk sundhedspædagogik i patientuddannelse hvorfor og hvordan? Ingrid Willaing Forskningsleder, Patient Education Research Oplæg 1 Hvorfor en sundhedspædagogisk tilgang? Hvordan arbejder man sundhedspædagogisk?

Læs mere

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet F O A f a g o g a r b e j d e Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet FOA-medlemmernes sundhed FOA Fag og Arbejde 1 Politisk ansvarlig:

Læs mere

Andelen af daglige rygere er størst i aldersgruppen 45 54 år og 55 64 år for både mænd og kvinder 3.

Andelen af daglige rygere er størst i aldersgruppen 45 54 år og 55 64 år for både mænd og kvinder 3. Dato: 9. maj 2014 Rettet af: LSP Version: 1 Projektindstilling / uddybende projektbeskrivelse herunder økonomi Projekt: Rygestopinstruktør Stamdata Projektnavn Projektejer Direktørområde Projektleder Projektidé

Læs mere

Formål. Sundhedspædagogik Temadag forebyggende hjemmebesøg d.10. maj 2010. Bliver viden til handling? 12-05-2010. At skærpe forskellige perspektiver

Formål. Sundhedspædagogik Temadag forebyggende hjemmebesøg d.10. maj 2010. Bliver viden til handling? 12-05-2010. At skærpe forskellige perspektiver Formål Temadag forebyggende hjemmebesøg d.10. maj 2010 Lektor og Master i sundhedspædagogik Fysioterapeutuddannelsen PH Metropol alvr@phmetropol.dk At skærpe forskellige perspektiver Din egen Din kollega

Læs mere

Notat vedr. Kommunallægernes sundhedsprofil for udskolingsårgangen 2007-08

Notat vedr. Kommunallægernes sundhedsprofil for udskolingsårgangen 2007-08 I forbindelse med udskolingsundersøgelserne af kommunens 9.klasser, skoleåret 2007-08, gennemførte kommunallægerne en registrering af data, dels fra spørgeskema, dels med data fra selve helbredsundersøgelsen.

Læs mere

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen?

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? Udviklingsprojekt Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? [Resultat:22 borgere med Medicinsk Uforklarede Symptomer har fået et 8 ugers kursus i mindfulness, kognitiv terapi

Læs mere

Brug af digitale medier til sundhedsfremme - Et litteraturstudie

Brug af digitale medier til sundhedsfremme - Et litteraturstudie 6 Brug af digitale medier til sundhedsfremme - Et litteraturstudie Baggrund Kan de digitale medier bruges til sundhedsfremmende aktiviteter, og har det en effekt? Det spørgsmål stilles ofte, og denne rapport

Læs mere

MUS-samtale. Sundhedsfremme på arbejdspladsen. En vejledning

MUS-samtale. Sundhedsfremme på arbejdspladsen. En vejledning MUS-samtale Sundhedsfremme på arbejdspladsen En vejledning Mus-samtale Sundhedsfremme på arbejdspladsen En vejledning Udgivet af Sund By Netværket 2012. Denne vejledning er del af en serie på foreløbig

Læs mere

Slutevaluering af projekt Styrket indsats på kost- og motionsområdet

Slutevaluering af projekt Styrket indsats på kost- og motionsområdet Slutevaluering af projekt Styrket indsats på kost- og motionsområdet Evaluering udarbejdet af sundhedskonsulenterne Julie Dalgaard Guldager samt Lene Schramm Petersen marts 2015. 1 I projekt Styrket indsats

Læs mere

Retningslinjer for sygefravær

Retningslinjer for sygefravær Retningslinjer for sygefravær 1. KU s arbejde med sygefravær Københavns Universitet støtter medarbejdere, der er ramt af krise, sygdom eller nedsat arbejdsevne, og er indstillet på at gøre en aktiv indsats

Læs mere

Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer

Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer Kapitel 7 Ophobning af KRAM-fa k t o rer Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer 65 Dagligrygere spiser generelt mere usundt og har oftere et problematisk alkoholforbrug end svarpersoner, der ikke ryger

Læs mere

"Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om kost og motion for børn og unge

Klik her og indsæt billede eller slet teksten Fokusgruppe om kost og motion for børn og unge "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om kost og motion for børn og unge En ny Sundhedspolitik I forbindelse med at Egedal Kommune er i gang med at udarbejde en ny Sundhedspolitik

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

DEN MOTIVERENDE SAMTALE Sune Rubak. sr@cepome.au.dk

DEN MOTIVERENDE SAMTALE Sune Rubak. sr@cepome.au.dk DEN MOTIVERENDE SAMTALE Sune Rubak sr@cepome.au.dk Den motiverende samtale Hvad er Den motiverende samtale Ad modum Miller & Rollnick? Den motiverende samtale 1. Behandleren er facilitator 2. Motivation

Læs mere

Ulighed i sundhed koster på livskvalitet og levetid

Ulighed i sundhed koster på livskvalitet og levetid Ulighed i sundhed koster på livskvalitet og levetid Vi lever længere. Levetiden har været stigende i Danmark siden midten af 1990 erne, men forskellen mellem de rigestes og fattigstes levetid er blevet

Læs mere

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Workshop D. 9. jan. 2015 Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Sundhedsfremme og forebyggelse med særligt sigte på risikofaktorer Elisabeth Brix Westergaard Psykiatri og Social Den Nationale Sundhedsprofil

Læs mere

Mental sundhed. Niels Sandø Specialkonsulent

Mental sundhed. Niels Sandø Specialkonsulent Mental sundhed Niels Sandø Specialkonsulent Hvad er mental sundhed Mental sundhed er mere end fraværet af psykisk sygdom. At opleve at have det godt At fungere godt i hverdagen. WHO-definition: Mental

Læs mere

Notat. Revision af sundhedsordningen. Danske Fysioterapeuter Politik & kommunikation. Til: MED udvalget

Notat. Revision af sundhedsordningen. Danske Fysioterapeuter Politik & kommunikation. Til: MED udvalget Notat Danske Fysioterapeuter Politik & kommunikation Til: MED udvalget Revision af sundhedsordningen Sundhedsfremme og forebyggelse bør indtænkes strategisk, være forankret i organisationens vision og

Læs mere

Udkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014

Udkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014 Udkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014 - Med hjertet i midten Byrådets Vision Ringsted, en kommune med sunde og fysisk aktive borgere 1 Indhold: 1. Indledning ved Ringsted

Læs mere

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Sundhed og forebyggelse Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Dagsorden Helle Gullacksen, PensionDanmark: Status på PensionDanmarks sundhedsindsats Peter Hamborg Faarbæk, 3F: 3F s sundhedsprojekt

Læs mere

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Krise og arbejdsmiljø Ledernes syn på finanskrisen og dens for det psykiske arbejdsmiljø Ledernes Hovedorganisation juli 2009 1 Indledning Den nuværende finanskrise har på kort tid og med stort kraft ramt

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Holstebro Kommunes integrationspolitik

Holstebro Kommunes integrationspolitik Page 1 of 9 Holstebro Kommunes integrationspolitik Vedtaget på byrådsmødet den 7. oktober 2008 Page 2 of 9 Indhold Indledning Holstebro Kommunes vision Integrationspolitikkens tilblivelse Vision, værdier

Læs mere

Brancheanalyse af frisørbranchen

Brancheanalyse af frisørbranchen Brancheanalyse af frisørbranchen For Serviceerhvervenes Efteruddannelsesudvalg December 2006 Udarbejdet af New Insight A/S Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Baggrunden for analysen... 3 2. Analysens

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Certificering. Sundhedsfremme på arbejdspladsen. En vejledning

Certificering. Sundhedsfremme på arbejdspladsen. En vejledning Certificering Sundhedsfremme på arbejdspladsen En vejledning certificering Sundhedsfremme på arbejdspladsen En vejledning Udgivet af Sund By Netværket 2012. Denne vejledning er del af en serie på foreløbig

Læs mere

Arbejdstilsynets dialog med virksomhederne om sundhedsfremme

Arbejdstilsynets dialog med virksomhederne om sundhedsfremme Arbejdstilsynets dialog med virksomhederne om sundhedsfremme Instruks IN 18-18 Arbejdsmiljøemne: Generelle instrukser uden arbejdsmiljøemne Ansvarlig enhed: AFC, 4. kontor Ikrafttræden: 1. januar 2015

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

1. Indledning. Hvad er folkesundhed?

1. Indledning. Hvad er folkesundhed? 1. Indledning Det er hensigten med denne bog om folkesundhed i Grønland at give en samlet fremstilling af en række større sundhedsproblemer. Den umiddelbare årsag til at bogen skrives netop nu er, at Hjemmestyret

Læs mere

Sundhedsprofil for Mariagerfjord Kommune handleplan

Sundhedsprofil for Mariagerfjord Kommune handleplan Sundhedsprofil for Mariagerfjord Kommune handleplan J.nr. 16.20.02-G01-1-09 Om sundhedsprofilen I foråret 2011 kunne alle landets kommuner og regioner præsentere resultater og analyser fra en befolkningsundersøgelse

Læs mere

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Vores vision er, at en sund livsførelse i 2020 er det naturlige valg for borgerne i Odder Kommune. Der vil være stor trivsel, livskvalitet og livsglæde blandt borgerne

Læs mere

Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING

Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING 2016 Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING Sundhedsstyrelsen, 2016.

Læs mere

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Udkast Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Vores vision er, at en sund livsførelse i 2020 er det naturlige valg for borgerne i Odder Kommune. Der vil være stor trivsel, livskvalitet og livsglæde blandt

Læs mere

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 2014-2016 PSYKIATRIFONDEN.DK VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 WHO-5 Sundhedsstyrelsen skriver: WHO-5 er et mål for trivsel.

Læs mere

1. En undersøgelse af hvorvidt, der kan siges at være behov for et socialpædagogisk tilbud for målgruppen.

1. En undersøgelse af hvorvidt, der kan siges at være behov for et socialpædagogisk tilbud for målgruppen. Forord Børne- Fritids- og Kulturudvalget har onsdag den 13. august 2014 bedt om en undersøgelse af målgruppen 18-24 år. Udvalget ønskede en todelt undersøgelse: 1. En undersøgelse af hvorvidt, der kan

Læs mere

Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed

Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed Indhold Indledning... 2 Målgruppe... 2 Vision... 2 Pejlemærker... 3 Udmøntning... 4 Indsatser... 4 Opfølgning... 6 Indledning Social ulighed i sundhed beskriver

Læs mere

Sport som middel til at komme videre for unge uden uddannelse eller arbejde

Sport som middel til at komme videre for unge uden uddannelse eller arbejde Sport som middel til at komme videre for unge uden uddannelse eller arbejde Hvorfor er programmet relevant? Reduktionen af social betinget ulighed i sundhed blandt unge mennesker, er en af de mest afgørende

Læs mere

Center for Interventionsforskning. Formål og vision

Center for Interventionsforskning. Formål og vision Center for Interventionsforskning Formål og vision 2015-2020 Centrets formål Det er centrets formål at skabe et forskningsbaseret grundlag for sundhedsfremme og forebyggelse på lokalt såvel som nationalt

Læs mere

Den nyeste viden om ARBEJDSMILJØ OG FRAVÆR. Vilhelm Borg Arbejdsmiljøinstituttet Sundhedsfremme, arbejdsmiljø sygefravær Århus 12.

Den nyeste viden om ARBEJDSMILJØ OG FRAVÆR. Vilhelm Borg Arbejdsmiljøinstituttet Sundhedsfremme, arbejdsmiljø sygefravær Århus 12. Den nyeste viden om ARBEJDSMILJØ OG FRAVÆR Vilhelm Borg Arbejdsmiljøinstituttet Sundhedsfremme, arbejdsmiljø sygefravær Århus 12.april 2005 Hvad er problemet med sygefraværet i Danmark? Stigende langtidssygefravær

Læs mere

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Side 1 af 5 Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Intro Kort introduktion af PoHeFa. Mål med interviewet. Etik og spilleregler. Tema 1: Borgerens sundhed Hvordan vil I definere begrebet sundhed?

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved sundhedsprofil for næstved Indhold Sådan er det i Næstved............................ 3 Lidt om Næstved................................. 4 Fakta om undersøgelsen....................................

Læs mere

Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6

Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6 SUNDHEDSPOLITIK 2016-2019 2 Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6 1. Sunde måltider og gode vaner 8 2. Mere

Læs mere

Kontakt dit nærmeste Center for Sundhed og Livsstil for yderligere oplysninger samt aftale

Kontakt dit nærmeste Center for Sundhed og Livsstil for yderligere oplysninger samt aftale sfortegnelse Sundhedsprofil Motion i en travl hverdag Sund kost i en travl hverdag Ny livsstil - ny vægt Stresshåndtering Sundhed i 4D Food for Brains - Hjernemad Kostvejledning Individuel coaching Sundhedsambassadør

Læs mere

Bilag 1: Projektets teoretiske referenceramme

Bilag 1: Projektets teoretiske referenceramme Bilag 1: Projektets teoretiske referenceramme I det følgende beskrives projektets teoretiske referenceramme: Dokumenteret viden om betydningen af fysisk aktivitets betydning for sundhedstilstanden Kulturteoretisk

Læs mere

Effektive interventioner med fokus på forbedring af mænds sundhed. Af Anna Bachmann Boje & Christina Stentoft Hoxer

Effektive interventioner med fokus på forbedring af mænds sundhed. Af Anna Bachmann Boje & Christina Stentoft Hoxer + Effektive interventioner med fokus på forbedring af mænds sundhed Af Anna Bachmann Boje & Christina Stentoft Hoxer + Formål Med udgangspunkt i artiklen What works with men? A systematic review of health

Læs mere

Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen

Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen Udarbejdet af: EPO Dato: --9 Sagsid.:..-A-- Version nr.:. Indholdsfortegnelse Indledning Brugerundersøgelsens resultater Resultater af de indledende

Læs mere

En undersøgelse af de inaktive danskere (2005-06)

En undersøgelse af de inaktive danskere (2005-06) En undersøgelse af de inaktive danskere (2005-06) Præsenteret på Idræt, sundhed og sociale faktorer 2008 Laila Ottesen, lektor, ph.d. Institut for Idræt, Københavns Universitet Institut for Idræt Dias

Læs mere

Sundhedsfremme der virker i Tarzan kulturer

Sundhedsfremme der virker i Tarzan kulturer Sundhedsfremme der virker i Tarzan kulturer Sundhedsambassadør Michael Povlsen Sundhedsambassadør Annita Møller Sundhedsambassadør John Balling Næstved Park & Vej Chefkonsulent Pernille Thau Alectia Tlf.

Læs mere

Psykiatri- og misbrugspolitik

Psykiatri- og misbrugspolitik Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 1 Forord I et debatmøde i efteråret 2012 med deltagelse af borgere, medarbejdere, foreninger, organisationer, samarbejdspartnere

Læs mere

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester Sundhedspolitik Forord Randers Kommune har fokus på vækst i sundhed og ønsker med denne sundhedspolitik at sætte rammerne for kommunens sundhedsarbejde i de kommende år. Byrådets visioner for sundhedsområdet

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve sundhedsprofil for greve Indhold En sund kommune, hvor borgerne trives...................... 3 Fakta om Greve kommune..................................

Læs mere

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Seniorforsker Thomas Clausen Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 3. november, 2014 Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægningsaktiviteter

Læs mere

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed 19. april 2009 af senioranalytiker Jes Vilhelmsen Direkte tlf.: 33 55 77 21 / 30 68 70 95 Direktør Lars Andersen Direkte tlf.: 33 55 77 17 / 40 25 18 34 Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø

Læs mere

Kortlægning. Brugen af genoprettende retfærdighed over for unge i høj risiko for kriminalitet. 23. december Sagsnummer:

Kortlægning. Brugen af genoprettende retfærdighed over for unge i høj risiko for kriminalitet. 23. december Sagsnummer: Kortlægning Brugen af genoprettende retfærdighed over for unge i høj risiko for kriminalitet Baggrund 23. december 2014 Sagsnummer: 14-231-0385 På basis af den bedste, mest aktuelle viden rådgiver Det

Læs mere

Rapport om. Dansk erhvervslivs indsats inden for samfundsansvar

Rapport om. Dansk erhvervslivs indsats inden for samfundsansvar Rapport om Dansk erhvervslivs indsats inden for samfundsansvar Februar 2010 1 Indholdsfortegnelse Formål med rapporten s. 3 1. Sammenligning af danske og internationale Global Compact-medlemmer s. 4 2.

Læs mere

EFFEKTER AF BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATSER FOR SYGEMELDTE. Hvad ved vi, om hvad der virker?

EFFEKTER AF BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATSER FOR SYGEMELDTE. Hvad ved vi, om hvad der virker? EFFEKTER AF BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATSER FOR SYGEMELDTE Hvad ved vi, om hvad der virker? Disposition Afgrænsning af litteraturen Hvad ved vi om effekten af beskæftigelsesrettede indsatser for kort-

Læs mere