Individuelle sundhedsprofiler en metode til sundhedsfremme på arbejdspladsen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Individuelle sundhedsprofiler en metode til sundhedsfremme på arbejdspladsen"

Transkript

1 Individuelle sundhedsprofiler en metode til sundhedsfremme på arbejdspladsen 2004

2 Individuelle sundhedsprofiler en metode til sundhedsfremme på arbejdspladsen Peter T. Petersen

3 Individuelle sundhedsprofiler en metode til sundhedsfremme på arbejdspladsen Udarbejdet af: Civilingeniør Peter T. Petersen, Arbejdsmiljøinstituttet Udgiver: Viden- og dokumentationsenheden Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 Postboks København S URL: Emneord: forebyggelse, metode, sundhedsfremme, arbejdsplads, sundhedsprofiler Sprog: Dansk Version: 1,0 Versionsdato: Elektronisk ISBN: Format: pdf Denne rapport citeres således: Petersen, Peter T Individuelle sundhedsprofiler en metode til sundhedsfremme på arbejdspladsen København: Viden- og dokumentationsenheden, Sundhedsstyrelsen 2004 Rapporten kan hentes på Individuelle sundhedsprofiler en metode til sundhedsfremme på arbejdspladsen 3

4 Indhold Forord 5 1 Emne 6 2 Målgruppe 7 3 Forebyggelsesmiljøer hvor metoden kan anvendes 8 4 Beskrivelse af Individuelle Sundhedsprofiler älsoprofilbedömning (PB) Personlige Sundhedsprofiler (PSP) PreCard A ealth Risk Appraisal Andre typer af personlige sundhedsprofiler 12 5 Dokumentation for metodens effekt og vurdering af dokumentationen vilke helbredsmæssige effekter kan der forventes? Dansk litteratur og resultater International litteratur og resultater 16 6 Barrierer for anvendelse 19 7 Sidegevinster og afledte effekter 20 8 Organisation 21 9 Etik Afslutning Referencer Søgestrategier Links Forfattere 30 Bilag 1. Personlige sundhedsprofiler (PSP), detaljeret beskrivelse 31 Bilag 2. Oversigt over anvendte studier 37 Individuelle sundhedsprofiler en metode til sundhedsfremme på arbejdspladsen 4

5 Forord Danskerne tilbringer mange timer på arbejdet. Derfor er der et stort potentiale i at arbejde med sundhedsfremme på arbejdspladsen. I denne rapport sammenfattes den aktuelle viden om effekter af en af de metoder, der har vundet udbredelse i dette arbejde, nemlig personlige sundhedsprofiler. Rapporten viser, at der kun findes relativt få studier af rimelig kvalitet, der direkte har undersøgt effekten af personlige sundhedsprofiler, og mange af disse studier er kendetegnet ved relativt små kohorter og korte tidshorisonter. På den baggrund kan det konkluderes, at der generelt er sparsom viden om, hvorvidt personlige sundhedsprofiler og de andre beslægtede metoder har direkte effekt på sundhedsadfærden og sundhedsvariable. Enkelte studier tyder dog på, at profilerne kan øge medarbejdernes opmærksomhed på risikofaktorer, og at det måske kan påvirke det psykiske arbejdsmiljø i positiv retning. Nogle studier har omhandlet mere omfattende sundhedsfremmearbejde på arbejdspladsen, hvori sundhedsprofiler er et af elementerne. Disse studier tyder på, at sådanne interventioner kan have sundhedsmæssige effekter, og at de mere brede interventioner kan mindske sygefravær og reducere sygdomsrelaterede udgifter. Generelt peges der i rapporten på, at der er behov for mere viden på området, herunder undersøgelser med gode kontrollerede designs og undersøgelser med længere tidshorisonter. Rapporten er skrevet af cand. polyt. Peter T. Petersen, Arbejdsmiljøinstituttet for Sundhedsstyrelsens Videnog dokumentationsenhed. Viden- og dokumentationsenheden formidler viden om effekter af metoder til forebyggelse og sundhedsfremme, og rapporten indgår i en serie af publikationer om metoder til forebyggelse, der kan læses i Metodekataloget på Sundhedsstyrelsens hjemmeside (www.sst.dk/metodekataloget). Finn Børlum Kristensen Centerchef Oktober 2004 Individuelle sundhedsprofiler en metode til sundhedsfremme på arbejdspladsen 5

6 1 Emne Formålet med denne rapport er at give et overblik over erfaringerne med at anvende individuelle sundhedsprofiler som metode til sundhedsfremme på arbejdspladsen, samt hvilke effekter metoden har haft nationalt og internationalt. I denne rapport omfatter begrebet sundhedsfremme tillige forebyggelse. Der tages udgangspunkt i følgende definitioner (1): Sundhedsfremme: Sundhedsfremme markerer den proces, hvor sundheden stimuleres ved træning, aktivering, organisering og lignende positive foranstaltninger, der styrker sundheden hos individ, gruppe og samfund. Sundhedsfremmende stimulation er relevant på alle niveauer af sundhed, også ved handicap og sygdom. Forebyggelse: Den foranstaltning eller proces, hvorved et bestemt uønsket fænomen forhindres, hæmmes eller reduceres. Formålet med at anvende individuelle sundhedsprofiler på arbejdspladsen er at inspirere og medvirke til sundhedsfremme blandt de ansatte, så arbejdsstyrken kan holde sig sund og rask hele livet. Arbejdspladsen anses for at være en velegnet platform for sundhedsfremme. Arbejdsstyrkens sundhedsprofil har ændret sig i takt med, at arbejdsmarkedet har ændret sig. En stigende andel har stillesiddende arbejde og manglende motion både i arbejde og fritid, der sammen med andre livsstilsfaktorer har en stor indflydelse på helbredet. Yderligere er der sket det, at diverse sundhedskampagner virker på nogle grupper, men ikke på andre f.eks. er sundhedskløften mellem ufaglærte og personer med lang uddannelse stigende (2, 3, 4, 5). Sundhedsfremme på arbejdspladsen er ikke et entydigt begreb. Luxembourg Deklarationen (6) definerer begrebet som:»den kombinerede effekt af arbejdsgivernes, arbejdstagernes og samfundets samlede indsats for at forbedre sundhed og velbefindende hos den arbejdende befolkning«. Elementer i begrebet er således arbejdsmiljø, arbejdets organisering samt livsstilsfaktorer, men vægtningen er ikke nødvendigvis ligeligt fordelt. En af metoderne til at arbejde med sundhedsfremme herunder forebyggelse er individuelle sundhedsprofiler. Effekterne af at anvende de forskellige former for individuelle sundhedsprofiler beskrives i denne rapport på baggrund af den foreliggende dokumentation for effekterne i Danmark og i udlandet. Den mest velbeskrevne metode i Danmark med hensyn til effekt er metoden Personlige Sundhedsprofiler (PSP), hvorfor der er lagt større vægt på denne metode. Derudover beskrives erfaringerne med beslægtede metoder såsom PRE- CARD A samt ealth Risk Appraisal og älsoprofilbedömning. Sidstnævnte anvendes i henholdsvis USA og Sverige. Sammenlignet med Sverige og USA, hvor sundhedsfremme på arbejdspladsen gennem de sidste tre årtier er blevet stadig mere udbredt, er det fortsat en relativt ny praksis i Danmark men den demografiske udvikling samt den danske befolknings aktuelle livsstil og samfundets øgede fokus på sundhed taler for, at der ikke er tale om et midlertidigt fænomen. Incitamenter i skikkelse af arbejdsmiljøcertifikater, reduktion af sygefravær, inddragelse af sygefravær i de lovpligtige arbejdspladsvurderinger m.m. vil efter al sandsynlighed medvirke til yderligere at skærpe arbejdspladsernes interesse for sundhed og sundhedsfremme. Individuelle sundhedsprofiler en metode til sundhedsfremme på arbejdspladsen 6

7 2 Målgruppe Målgruppen for sundhedsfremme på arbejdspladsen herunder udarbejdelse af individuelle sundhedsprofiler er potentielt alle ansatte på arbejdsmarkedet. Men de hidtidige erfaringer tyder på, at de der vælger at deltage i arbejdspladsernes sundhedsfremmeindsatser, ikke nødvendigvis altid er dem med det største behov for livsstilsændringer, og at sundhedsfremme på arbejdspladsen skal tilpasses arbejdsmarkedets forskellige segmenter i erkendelse af, at adgangen til f.eks. de ufaglærte grupper på arbejdsmarkedet hidtil ikke har været særligt udbredt og/eller vellykket (2, 3, 4, 5). Et større forskningsprojekt blandt buschauffører i ovedstadsområdet SundBus har dog vist, at når alle parter arbejder sammen om sundhedsfremme, og indsatsen er integreret, så kan det lade sig gøre at ændre både arbejdsmiljø og livsstil (7). Individuelle sundhedsprofiler en metode til sundhedsfremme på arbejdspladsen 7

8 3 Forebyggelsesmiljøer hvor metoden kan anvendes Under forudsætning af, at arbejdspladsen er indstillet på at anvende den nødvendige tid, som sundhedsfremmeindsatser kræver, og velvidende at det ikke nødvendigvis er alle ansatte, der kan eller vil involveres i den enkelte arbejdsplads sundhedsfremmende initiativer, anses arbejdspladsen alligevel for at være et velegnet forum for sundhedsfremmeprogrammer af bl.a. følgende grunde: a) arbejdspladserne giver adgang til en stor andel af den voksne befolkning, b) der er etableret effektive interne kommunikationskanaler, c) arbejdspladsen giver mulighed for stabil social støtte, d) miljøer, der promoverer sund adfærd, kan etableres, og endelig, e) det er bekvemt for de ansatte (8). idtil har anvendelsen af personlige sundhedsprofiler som metode til sundhedsfremme været forbeholdt arbejdspladserne og dermed den arbejdende voksne befolkning. Men i takt med at befolkningens generelle sundhedsprofil ændrer sig, sådan som det aktuelt sker i Danmark, er det ikke utænkeligt, at personlige sundhedsprofiler også vil finde anvendelse i f.eks. Folkeskolen i og med, at livsstilsrelaterede problemer i stigende omfang vedrører alle aldersgrupper. Det sidste illustreres af nye tal, der viser, at antallet af unge mænd, der bliver kasseret ved indkaldelse til session og værnepligt aldrig har været højere. For otte år siden blev kun 29 procent af en årgang kasseret, mens 39 procent af de over mænd, som i andet halvår af 2003 blev indkaldt til session, blev erklæret for uegnede til værnepligt (9). Individuelle sundhedsprofiler en metode til sundhedsfremme på arbejdspladsen 8

9 4 Beskrivelse af Individuelle Sundhedsprofiler Sundhedsprofilbegrebet blev første gang introduceret i Danmark i 1980 erne, da der blev udarbejdet en sundhedsprofil på befolkningen i Fyns Amt for at beskrive sundhedsforholdene i området. Sådanne sundhedsprofiler benyttes stadig. F.eks. har Roskilde Amt i både 1995 og 2001 tegnet sundhedsprofiler af borgerne i amtet for at få information om udviklingen over tid og en indikation af, hvor der bør sættes ind for at forbedre sundheden og borgernes vilkår for at leve et sundt liv. Flere kommuner, f.eks. København og orsens, har ligeledes udarbejdet sundhedsprofiler flere gange. I Danmark er sundhedsprofilbegrebet siden hen blevet udvidet til også at omfatte individrettede typer af sundhedsprofiler, heriblandt Personlige Sundhedsprofiler (PSP), en metode, der er beslægtet, og som har fællestræk med flere af de øvrige individuelle sundhedsprofilmetoder, der beskrives i nærværende rapport. Individuelle sundhedsprofiler kan indgå som et led i en given arbejdsplads sundhedsfremmeindsats, men dette er ikke en selvfølge. De forskellige metoder til at tegne individuelle sundhedsprofiler kan anvendes til kortlægning og analyse af sundhedstilstanden på en arbejdsplads. Personlige sundhedsprofiler er ikke en patenteret metode, dvs. der er ikke tale om én ufravigelig fremgangsmåde, men snarere om metoder, der varierer afhængigt af udbyder og den enkelte arbejdsplads. I dag tilbydes udarbejdelse af personlige sundhedsprofiler af såvel private konsulentvirksomheder som offentlige centre. Når individuelle sundhedsprofiler indgår som et element i en sundhedsfremmeindsats på en arbejdsplads er formålet på den ene side at give den enkelte medarbejder mulighed for at gøre status over egen sundhed og trivsel (helst) med hjælp fra en professionel sundhedskonsulent samt at give medarbejderen et overblik over, hvor der er behov og motivation for at ændre sundhedstilstanden. På den anden side får arbejdspladsen et samlet billede af medarbejdernes sundhedstilstand ved at inddrage individuelle sundhedsprofiler og kan på den baggrund udarbejde en prioriteret handlingsplan for, hvilke sundhedsfremmende initiativer og interventioner, arbejdspladsen aktuelt bør initiere. Individuelle sundhedsprofiler er således et tilbud til arbejdspladsen, som tager udgangspunkt i den enkelte medarbejder. I det følgende beskrives forskellige metoder såvel danske som udenlandske til arbejdet med individuelle sundhedsprofiler i relation til sundhedsfremme på arbejdspladsen. Som det vil fremgå, er der flere fællestræk metoderne imellem. De væsentligste er: a) der indgår mindst én samtale, ofte to en indledende og en opfølgende hvorfor det kommunikative aspekt i metoden er helt afgørende og sundhedskonsulentens rolle følgelig central b) motivationen for at ændre adfærd forøges via sundhedsprofilernes synliggørelse af den enkeltes aktuelle helbredsmæssige tilstand samt fordelene ved en given adfærdsændring c) den enkelte skal selv opleve at have et problem med sin livsstil. 4.1 älsoprofilbedömning (PB) PB er en spørgeskemabaseret metode, som anvendes til at vurdere menneskers livsstil og helbred og til at få det enkelte individ til at tage ansvar for sin egen sundhed via positive sundhedsvaner. Det standardiserede spørgeskema består af ét A4 ark, der er copyrightbeskyttet. Derudover indgår en række tests, hvor især konditesten siges at give mange en helt ny indsigt i årsagerne til træthed, stress eller svigtende fysisk formåen (10). Spørgsmålene i PB kredser udelukkende om individet. Der er således ikke spørgsmål vedrørende selve arbejdspladsen og jobfunktionen udover spørgsmålene vedrørende hhv. oplevelsen af ensomhed og stress på arbejde. PB dækker fire områder: a) sundhedsvaner, b) social kompetence, c) selvvurderet helbred og d) en vurdering af omverdenen. Indledningsvis bruges PBværktøjet til at identificere og rådgive om eventuelle livsstilsændringer, den enkelte vil kunne drage fordel af at adoptere. En efterfølgende PB der ofte foretages efter et år konstaterer om den givne vejledning og den enkeltes indsats har medført ønskelige resultater. PB er således rettet mod det enkelte individ for at rådgive om ønskelige livsstilsændringer, og det er baseret på en antagelse om, at ethvert individ kan lære at tro på sig selv, tænke selvstændigt og træffe egne beslutninger Individuelle sundhedsprofiler en metode til sundhedsfremme på arbejdspladsen 9

10 vedrørende adfærdsændringer. PB stimulerer en tovejskommunikation, som forfatterne kalder»metvetandegörende kommunikation«(11). Det teoretiske rationale der ligger til grund for älsoprofilbedömning er baseret på en teorimodel af Fishbein og Ajzen kaldet»the Theory of Reasoned Action«, der ser mennesket som en rationel behandler af tilgængelig information. En vedvarende adfærdsændring for den enkelte sker gennem en proces, hvor den nye information gradvist kan blive til en intention, som på længere sigt kan medføre en beslutning om en specifik adfærdsændring. PB baserer sig på en antagelse om, at det er nødvendigt at tage udgangspunkt i den enkeltes ressourcer og oplevelse af egen sundhed. For at der kan forventes en adfærdsændring med et varigt sigte, skal den enkelte selv opleve at have et problem med sin livsstil. I PB modellen er det tanken, at motivationen for at ændre adfærd forøges via sundhedsprofilens synliggørelse af fordelene ved en given adfærdsændring. Den personlige kontakt er således et centralt element i arbejdet med personlige sundhedsprofiler, ikke kun hvad angår PB, men også i andre metoder såsom de danske PSP samt PreCard A, og det amerikanske ealth Risk Appraisal (RA), som alle beskrives senere i rapporten. Sture Malmgren og Gunnar Andersson har udviklet PB, ligesom de har grundlagt OS älsoprofilinstitutet, der udbyder PB. Ifølge instituttets egne oplysninger er der, alene indenfor de sidste fem år, gennemført PBere om året i Sverige. Desuden tilbyder instituttet en diplomuddannelse i PB af fem ugers varighed personer fra praktisk taget alle Sveriges kommuner er blevet uddannet til»hälsoprofilbedömare«gennem de sidste 25 år, igen ifølge instituttets egne oplysninger (www.halsoprofil.net) I løbet af 90 erne har OS älsoprofilinstitutet suppleret PB med yderligere tre produkter: 1) Arbetsprofil, APB medansvar för arbetsklimaet, 2) Klimatprofil, KPB gruppansvar för arbetsklimaet, og 3) Ledarprofil, LPB ledarskap och ledningsklimat. En samlet pakke bestående af de fire profiler udbydes som OS MEGAprofil, hvilket afspejler, at OS älsoprofilinstitutet nu inddrager arbejdspladsens udvikling i deres sundhedsfremme koncept, og dermed tager afsæt i det brede sundhedsbegreb, der ikke bare handler om fravær af sygdom, men også om at etablere rammer der dækker den enkeltes fysiske, psykiske og sociale behov. Dermed arbejder OS älsoprofilinstitutet indenfor samme forståelsesramme som WO og Luxembourg Deklarationen i lighed med det danske PSP, der beskrives i det følgende. 4.2 Personlige Sundhedsprofiler (PSP) Nærværende beskrivelse tager udgangspunkt i den PSP, som er udviklet af Nationalt Center for Sundhedsfremme på Arbejdspladsen (NCSA)(12). Bag centeret står Sundhedsministeriet, Københavns Kommune, herunder Folkesundhed København, og Sønderjyllands Amt. Metoden er detaljeret beskrevet i Bilag 1. PSP metoden har oprindelig fundet inspiration i føromtalte svenske»älsoprofilbedömning«(pb) (11) (12: 16), og det teoretiske rationale der ligger til grund for PSP bygger således på det svenske älsoprofilbedömning, jvf. afsnit 4.1.1, samt Prochaska & DiClemente s forandringsteori, som indeholder»stages of Changes«modellen (13). Den bygger på den antagelse, at mennesker ikke ændrer deres indgroede vaner på én gang, men snarere bevæger sig over en række stadier, inden en varig ændring er gennemført. Mennesker, der søges påvirket med sundhedsoplysning, har meget forskellig motivation for at ændre deres adfærd fra en total mangel på interesse til at være højtmotiverede. Modellen opregner fem stadier i motivationen: 1) Før-overvejelse, 2) overvejelse, 3) forberedelse, 4) handling, og 5) fastholdelse. Endvidere siger modellen, at hvis det ikke lykkes for den enkelte at fastholde en adfærdsændring, er dette ikke ensbetydende med, at vedkommende er tilbage ved udgangspunktet, for der høstes erfaringer af hvert forsøg på at ændre adfærd, således at der er stadig større chance for at næste ændringsforsøg og i sidste ende fastholdelse lykkes. I forbindelse med PSP anvendes»stages of Changes«til at afdække på hvilket af de fem stadier, den enkelte deltager befinder sig samt til forklare, hvordan forandringsprocesser typisk forløber for derved at almengøre og afmystificere eventuelle tilbagefald. En PSP består af to frivillige sundhedssamtaler mellem den enkelte medarbejder og en sundhedskonsulent med sundhedsfaglig baggrund. En indledende samtale af times varighed og en opfølgningssamtale på 1 time ca. 4-6 måneder senere. Samtalerne foregår på arbejdspladsen og i arbejdstiden. Individuelle sundhedsprofiler en metode til sundhedsfremme på arbejdspladsen 10

11 Retningslinierne for samtalen i PSP er inspireret af modellen til»den motiverende samtale«(14). Den første samtale foregår som et interview, hvor sundhedskonsulenten styrer samtaleprocessen, men tager udgangspunkt i medarbejderens egne overvejelser, holdninger og ønsker. På denne måde forsøges der at lægge op til, at det bliver medarbejderen selv, der bestemmer sine indsatsområder. Samtaleskemaet er et struktureret spørgeskema, som indeholder tre overordnede kategorier: Arbejdsliv, familieliv og fritidsliv, hvorunder alle spørgsmål kan indordnes. Rækkefølgen af de overordnede kategorier er ikke givet på forhånd, men overvejes som led i planlægningen i samarbejde med arbejdspladsen. Spørgsmålene fokuserer på fysisk arbejdsmiljø, trivsel på arbejdspladsen, velbefindende, muskelgener, medicinforbrug, egenomsorg, motions-, kost-, ryge- og alkoholvaner, stress samt trivsel i fritiden (12: ). På baggrund af samtalen udformes til sidst en fremtidskontrakt, der dels har til formål at motivere den enkelte medarbejder til selv at deltage i de aktiviteter, som iværksættes på arbejdspladsen, dels at konkretisere, hvad arbejdspladsen kan gøre i forhold til livsstilsområderne og det fysiske og psykiske arbejdsmiljø. Arbejdspladsen får en samlet skriftlig tilbagemelding om, hvordan den generelle sundhedstilstand er, og hvilke sundhedsfremmende initiativer, der bør prioriteres, i overensstemmelse med det aktuelle behov, som opsummeringen af medarbejdernes individuelle PSP er har vist. Ca. et halvt år efter den første samtale gennemføres anden samtale, der med udgangspunkt i fremtidskontrakten gør status over, hvor der er sket ændringer. Når alle samtaler er gennemført, får virksomheden atter en skriftlig tilbagemelding i generaliseret og anonymiseret form, der giver arbejdspladsen mulighed for dels at vurdere effekterne af den hidtidige indsats, dels at overveje et eventuelt videre sundhedsfremme forløb. I Bilag 1 ses en oversigt over resultaterne af tre af NCSAs sundhedsfremmeprojekter, hvor PSP metoden er blevet anvendt. 4.3 PreCard A PreCard A (PREvention of CARDiovascular Disease) er et dialogorienteret grafisk computerprogram, der oprindeligt er udviklet til brug i almen praksis, men som siden 2001 også anvendes i en arbejdspladssammenhæng af jerteforeningen, hvorfor den er medtaget her. Som navnet indikerer, er det en metode, der primært er udviklet til at identificere personer, der er i risiko for hjertesygdomme fortsat den vestlige verdens befolknings primære dødsårsag (15).Programmet kan ved hjælp af indtastning af ti risikofaktorer, bl.a. vægt, blodtryk, kolesteroltal, arvelige dispositioner, rygning og alder, udregne en persons risiko for hjertesygdom samt den gevinst, der kan forventes, hvis personen lægger livsstilen om. Programmet viser, hvilken indsats, der vil give den største gevinst, og udskriver et personligt sundhedsråd ud fra patientens risikoprofil. Såvel risikovurdering, kurver, grafer som individuelle sundhedsanbefalinger udskrives, så den enkelte kan få det udleveret. Det er meningen, at PreCard A følges op af nye målinger og samtaler for at følge op på og vurdere den enkeltes udvikling. PreCard A er udarbejdet af Troels Thomsen, Center for Sygdomsforebyggelse på Amtssygehuset i Glostrup. Programmets simulation foretages på baggrund af data fra befolkningsundersøgelserne i Glostrup og Østerbro, tilsammen en cohorte på mennesker gennem en 10 års periode (16). Ifølge Bristol Meyers-Squibb, hvorfra programmet bestilles og efterfølgende kan installeres gratis, er PreCard A installeret hos praktiserende læger i Danmark, uden at det af den grund er ensbetydende med, at det benyttes. I en arbejdsplads sammenhæng anvender jerteforeningen PreCard A til at tegne sundhedsprofiler. PreCard A er hidtil blevet anvendt på 371 enkeltpersoner fordelt på 8, fortrinsvis akademiske, arbejdspladser af varierende størrelse (9-87 ansatte) siden 2001 (telefonisk henvendelse til Charlotte Munkholm, jerteforeningen, ). I jerteforeningens tilbud til arbejdspladsen er sundhedssamtaler med en specialuddannet sygeplejerske før og efter undersøgelsen et fast element. Første samtale varer ca. 45 minutter efterfulgt af en opfølgende samtale Individuelle sundhedsprofiler en metode til sundhedsfremme på arbejdspladsen 11

12 af et kvarters varighed efter ca. to måneder. Ifølge jerteforeningens egne oplysninger har de ansattes deltagelse været ca. 75% ved første samtale faldende til under 50% af disse ved anden samtale. Derudover synes erfaringerne at indikere, at PreCard A fortrinsvis appellerer til kvinder, og at det ikke altid er dem, der tilsyneladende har mest brug for livsstilsændringer, der hidtil har meldt sig (telefonisk henvendelse til Charlotte Munkholm, jerteforeningen, ). PreCard A undersøgelsen kortlægger ti parametre, der ifølge jerteforeningen giver et godt billede af, hvordan den enkeltes risikoprofil ser ud. Testen indebærer bl.a. blodtryksmåling og blodprøver, herunder måling af kolesterol og blodsukker. Sygeplejersken forklarer resultatet af prøven med udgangspunkt i en computerudskrift af sundhedsprofilen og kan f.eks. med et tryk på et tastatur vise den pågældende, hvor meget vedkommende kan reducere sin risiko ved f.eks. et rygestop. Med andre ord kan det personlige sygdomsbillede ændre sig markant ved at justere på en enkelt faktor, og det er på denne visuelle baggrund, at forslag til ændringer i livsstil og til at forbedre egen sundhedstilstand bliver givet. Ifølge jerteforeningens oplysninger (telefonisk henvendelse til Charlotte Munkholm, jerteforeningen, ) er det ikke usædvanligt, at der er indtruffet ændringer i deltagernes vaner ved den anden samtale i henhold til den kontrakt, der blev indgået ved den første samtale. Men som sagt, er der et stort frafald ved den opfølgende samtale, og der er heller ingen viden om, om de livsstilsændringer, der konstateres ved den anden samtale, er blivende eller blot midlertidige. Samtalerne er fortrolige, men virksomheden får efterfølgende en anonym rapport, der viser, hvad der efter jerteforeningens mening skal til, for at virksomheden for alvor kan blive (mere) hjertevenlig. Den enkelte medarbejder kan ikke genkendes i rapporten. Der er således paralleller til de føromtalte personlige sundhedsprofilmetoder især PB. 4.4 ealth Risk Appraisal I litteraturen defineres ealth Risk Appraisal (RA) som en metode, der gør brug af epidemiologisk data til at udarbejde prognoser for individers overlevelseschancer, typisk indenfor en 10 års horisont. RA metoden indeholder tre komponenter: 1) et spørgeskema, 2) risiciberegninger samt 3) et pædagogisk budskab eller rapport (20). RA er således nært beslægtet med såvel den svenske älsoprofilbedömningen som PreCard A og i mindre omfang med PSP. Der er tale om en spørgeskemabaseret metode til at tegne individers sundhedsprofiler på baggrund af en række individuelle risikofaktorer. Men i modsætning til PB og PreCard A, består RA af forskellige spørgsmål afhængigt af, hvilken kontekst RA indgår i. F.eks. indgår et spørgsmål vedrørende brug af sikkerhedssele sammen med mere traditionelle spørgsmål vedrørende rygevaner m.m. i en RA gennemført blandt General Motors ansatte (21). RA indgår som en komponent i de fleste sundhedsfremmeprogrammer på arbejdspladserne i USA (17). En landsdækkende amerikansk survey fra 1992 viste, at 52% af arbejdspladserne med over 50 ansatte havde tilbudt deres medarbejdere en eller anden form for sundhedsfremmetilbud (18), og det har været en erklæret national målsætning i USA, at mindst 85% af arbejdspladserne med over 50 ansatte skulle have sundhedsfremme tilbud til deres ansatte i år 2000 (19). Dødelighedsprognoserne udregnes som regel ved hjælp af en computer og formidles i form af en»sundhedsalder«(health age), som beregnes ud fra den enkeltes sundhedsprofil og sammenlignes med den»opnåelige alder«(achievable age), som vedkommende ville kunne opnå, hvis ellers alle kontrollable risici faktorer var på deres optimum [ibid]. Selvom RA ofte anvendes som forkortelse for health risk assessment, henviser det formelt kun til førnævnte metode health risk appraisal medens begrebet health risk assessment faktisk dækker over hele processen på arbejdspladsen (orientering, screening, analyse, fortolkning, formidling, vejledning), hvori RA health risk appraisal kun indgår som ét element (screening) i forløbet. 4.5 Andre typer af personlige sundhedsprofiler I takt med at e-learning bliver en mere naturlig og udbredt måde at opkvalificere medarbejdere på, vil flere netbaserede sundhedstjenester givetvis blive etableret med tiden. Sådanne tilbud findes allerede i Danmark, Individuelle sundhedsprofiler en metode til sundhedsfremme på arbejdspladsen 12

13 f.eks. hos Vitao ApS (http://www.vitao.dk) og i form af Progressor s Sund Livsstil e-learning program (http:// I disse tilbud er der i sagens natur begrænset personlig kontakt med sundhedsfagligt personale, hvilket er opsigtsvækkende, oplysningernes karakter og deres mulige konsekvenser for den enkelte taget i betragtning. Individuelle sundhedsprofiler en metode til sundhedsfremme på arbejdspladsen 13

14 5 Dokumentation for metodens effekt og vurdering af dokumentationen 5.1 vilke helbredsmæssige effekter kan der forventes? ele ideen med individuelle sundhedsprofiler er at forbedre den enkeltes sundhed. vis den helbredsmæssige effekt af sundhedsprofilerne virkelig skulle dokumenteres, så ville det kræve meget store undersøgelser, hvor tusinder af personer blev fulgt i mange år, efter deres helbredsprofil var målt. ermed kunne det så dokumenteres, om de havde en nedsat sygelighed og dødelighed i forhold til personer, der ikke havde fået målt deres sundhedsprofil. Dette er både dyrt og vanskeligt. I stedet kan man undersøge, om målingen af den individuelle sundhedsprofil giver anledning til, at personerne på kort sigt ændrer adfærd og/eller måske får færre symptomer og gener. vis dette sker, så kan vi måske forvente, at det på længere sigt vil forbedre helbredet. Oversigterne i bilag 1 og 2 viser en opgørelse over hvilke helbredsmæssige effekter, der typisk har været i fokus i den fundne danske og udenlandske litteratur, inden for de undersøgte projekters tidsrammer. De personlige sundhedsprofilmetoder der er tale om i hhv. de danske og udenlandske opgørelser er hhv. PSP og RA. Det ses, at helbredsparametrene der gennemgående søges påvirket via de forskellige sundhedsfremmeindsatser i såvel Danmark som udlandet er: Vægt (BMI), blodtryk, motionsvaner, kondition, stress(hypertension), kostvaner, rygevaner samt alkoholvaner. I Danmark medtages der desuden mindre håndfaste parametre så som trivsel på arbejdspladsen, velbefindende og livskvalitet. Også fysisk arbejdsmiljø, muskelgener og medicinforbrug optræder som parametre i Danmark, mens anvendelse af sikkerhedssele omvendt udelukkende optræder i den amerikanske litteratur, ligesom fokus på kolesterol (17, 22). Korte tidshorisonter kendetegner mange af studierne af sundhedsfremmeforløbene i den fundne litteratur, og dette kan være medvirkende til, at konklusionerne med hensyn til effekterne (og deres varighed) af disse indsatser gennemgående er tentative, f.eks.:»ealth Risk Appraisal (RA) remains one of the most widely used health promotion tools despite only equivocal (adj. tvetydig; dobbelttydig; tvivlsom; usikker; uklar) evidence for its effectiveness.«(23) Desuden er der også iagttagelser, som drejer sig om, hvorvidt, dem, der rent faktisk deltager i sundhedsfremmende aktiviteter på arbejdspladserne, også er dem, der objektivt set har mest brug for det. sådanne observationer er gjort i Danmark (jf ) og kommer også til udtryk i udenlandsk litteratur, f.eks.:»ra nonresponders were younger, less educated, smoked and drank alcohol more, and used seat belts less often than RA respondents.«(nice & Woodruff, 1990, i (17)) Endelig er der sammesteds (17) også en interessant pointe vedrørende, om målingen af effekterne af RA på ændret adfærdi virkeligheden ikke er fejlslået, når RA rent faktisk snarere øger opmærksomheden på risicifaktorer hos deltagerne:»it is important to recognize, however, that behaviour change is not the typical objective of RA within the context of a comprehensive health promotion process. Rather, RA objectives focus on health-related outcomes in the early stages of the change process, such as increased awareness of risks and commitment to change. [...]... if the objectives of RA focus on prebehavioral health outcomes, then evaluating the effects of RA on behavior change may be misguided.«(17: 506) Med ovenstående kommentarer in mente, vil dette afsnit gennemgå den danske og udenlandske dokumentation. 5.2 Dansk litteratur og resultater Egentlig videnskabelig dokumentation vedrørende effekterne af at anvende personlige sundhedsprofilmetoder i forbindelse med sundhedsfremme forløb på danske arbejdspladser findes strengt taget ikke. Derfor er evidensen for de helbredsmæssige effekter af personlige sundhedsprofilmetoder sparsom. Individuelle sundhedsprofiler en metode til sundhedsfremme på arbejdspladsen 14

15 For perioden findes der kvantitative data i en fælles database hos Statens Institut for Folkesundhed (SIF). Datasættet stammer fra 18 københavnske arbejdspladsers første sundhedssamtale i forbindelse med gennemførelse af Folkesundhed Københavns sundhedsfremmeforløb dvs. med anvendelse af PSP metoden. Ifølge SIF (telefoniske henvendelser til Ulrik esse, november 2003) indeholder databasen udelukkende resultater stammende fra de respektive arbejdspladsers første sundhedssamtale, på nær Københavns Kommunes Tandpleje, hvorfra SIF har data fra såvel den første som den anden sundhedssamtale. Dette betyder, at det ikke på baggrund af SIF s database er muligt at danne sig et overblik over, hvorvidt der er fælles karakteristika for de 18 arbejdspladser med hensyn til f.eks. deltagelse, frafald ved den anden sundhedssamtale, ændringer i sundhedsprofilerne som følge af sundhedsfremme indsatsen m.m. Igen med PSP metoden som omdrejningspunkt, findes velbeskrevne projekter, f.eks. Projekt Sundt Køkken, et samarbejde mellem Centralkøkkenet i De Gamles By og Centralkøkkenet på Amager ospital, BST Københavns Kommune, Folkesundhed København, Job på Særlige Vilkår i Københavns Kommune og Arbejdsmiljøinstituttet. I dette tilfælde har BST Københavns Kommune og Arbejdsmiljøinstituttet udarbejdet henholdsvis en projektrapport og en procesevaluering. Begge rapporter refererer positive resultater og erfaringer med brugen af PSP, der på begge steder blev koblet sammen med de to køkkeners APV er (24) og (25). PSP v/folkesundhed København er således den personlige sundhedsprofilmetode, der findes publiceret dokumentation for i en dansk kontekst. Ca medarbejdere på ca. 30 arbejdspladser har siden 1999 gennemført Folkesundhed Københavns PSP. I bilag 1 ses en samlet oversigt over de arbejdspladser, som Folkesundhed København har samarbejdet med i perioden , hvilket samtidig er en uredigeret gengivelse af Folkesundhed Københavns liste over evalueringerne. Som det fremgår af oversigten, har arbejdspladserne været af forskellige størrelse (8-ca. 220 medarbejdere), indenfor forskellige brancher, f.eks. køkken/kantine, IT-virksomheder, konsulentfirmaer, transport, social- og sundhedssektoren og administration, og inden for både det offentlige og det private, omend hovedvægten er indenfor det offentlige. Det er interessant, at arbejdspladserne er så forskellige, som tilfældet er, da de hidtidige danske erfaringer med sundhedsfremme på ufaglærte arbejdspladser overvejende ikke har været positive (2, 3, 4, 5). At det er lykkedes Folkesundhed København at arbejde med en så bred vifte af arbejdspladser skyldes muligvis PSPmetodens inddragelse og betoning af arbejdspladsens ansvar samt det bredere fokus på andre aspekter end blot individets livsstil. Men at få adgang til at initiere sundhedsfremmeindsatser på forskellige segmenter af arbejdsmarkedet er ikke samtidig nødvendigvis ensbetydende med at opnå de ønskede resultater. Det fremgår endvidere af materialet i bilag 1, at der generelt er færre medarbejdere, der deltager i den opfølgende samtale i de tilfælde, anden samtale overhovedet gennemføres hvilket er i overensstemmelse med jerteforeningens erfaringer med PreCard A, jf. afsnit Desuden har Folkesundhed København iagttaget, at det ikke altid er de ansatte, der umiddelbart kan synes at have mest brug for at deltage, der rent faktisk også gør det (Interview m. Anne Blædel, 7. oktober 2003, i Folkesundhed Københavns lokaler), en iagttagelse som jerteforeningen ligeledes har gjort (telefonisk henvendelse til Charlotte Munkholm, jerteforeningen, 12. november 2003). I bilag 1 præsenteres desuden resultaterne stammende fra tre af Folkesundhed Københavns sundhedsfremme forløb på tre udvalgte københavnske arbejdspladser otel Scandic (vidovre og Glostrup samlet under ét), Amager Forbrænding og Køkkenet i De Gamles By. Oversigtens helbredsparametre svarer til hovedoverskrifterne i PSP s samtaleskema, der også indgår i det såkaldte rød-gul-grøn skema i PSP metoden (se bilag 1 for nærmere beskrivelse). Opgørelsen viser hvilke ændringer, der er indtruffet i deltagernes vaner på nævnte parametre, udtrykt ved differencen mellem summen af medarbejdere med behov (gul) og stort behov (rød) for ændring ved den første samtale sammenlignet med den anden samtale. F.eks. for otel Scandics vedkommende viser opgørelsen, at ved anden samtale, i april 2003, var der én medarbejder mindre i gruppen med behov/stort behov for ændringer sammenlignet med den første samtale i november Individuelle sundhedsprofiler en metode til sundhedsfremme på arbejdspladsen 15

16 Det er imidlertid vigtigt at understrege, at da deltagerantallet gennemgående er lavere ved den anden samtale, kan tallene ikke direkte sammenlignes, hvorfor opgørelsen alene tjener det formål, at give læseren et indtryk af størrelsesordenen af de forandringer, der er blevet iagttaget. F.eks. ses det, at kun 38 personer deltog i anden sundhedssamtale på Scandic otel, sammenlignet med 46 ved første sundhedssamtale. Derfor kan et registreret fald på 10 personer mht. f.eks. velbefindende reelt være udtryk for, at to personer har oplevet en forbedring, medens den resterende andel af den registrerede forbedring skyldes, at otte personer helt har forladt undersøgelsen. Desuden har opgørelsesformen ikke været ensartet på alle arbejdspladser, og nogle har f.eks. valgt at gennemføre gruppesundhedsprofiler i anden ombæring, hvorfor der også indgår kvalitative udsagn i oversigten, for derved alligevel at forsøge at give et indtryk af hvilke effekter det givne forløb har afstedkommet. Et eksempel på et sådant kvalitativt udsagn er:»der er kommet en meget bedre stemning på arbejdspladsen med mere åbenhed og større tilfredshed. Desuden er oplevelsen af hierarki blevet mindre.«alle kvalitative udsagn er ordrette gengivelser af Folkesundhed Københavns materiale (se s. 54). Af de kvalitative udsagn i ovennævnte oversigt samt i andet materiale (24, 25, 26, 27) fremgår det, at noget tyder på, at iværksættelse af sundhedsfremme processer kan medføre afledte effekter på det kollegiale område, som i sidste ende kan have betydning for arbejdspladsens kollegiale relationer og psykiske arbejdsmiljø. Dette er interessant, fordi forskningsresultater peger på en stærk sammenhæng mellem menneskers sociale netværk og -integration og deres dødelighed (28, 29). I et sundhedsfremmeperspektiv kunne det derfor være interessant at undersøge, hvilken rolle arbejdspladsen kan spille i forhold til at styrke de ansattes kollegiale relationer og sociale netværk ikke mindst i forhold til alene-job. Opsummerende kan det siges, at den eksisterende litteratur og data vedrørende effekterne af at anvende forskellige personlige sundhedsprofilmetoder i forbindelse med sundhedsfremmeindsatser på danske arbejdspladser, foruden ovennævnte arbejdsrapporter, udelukkende består af artikler i arbejdsmiljø- og sundhedsfremmetidsskrifter som Arbejdsmiljø, else og Godt!, hvor det gennemgående træk er, at de refererede erfaringer er positive indenfor projekternes respektive tidsrammer. Men der er på denne baggrund ingen dokumenteret viden om forankringen af eventuel ændret adfærd på hverken individ- eller arbejdspladsniveau på de berørte virksomheder. 5.3 International litteratur og resultater USA Oversigten i bilag 2 over effekter af at anvende RA metoden i 11 forskellige studier i USA i perioden er udarbejdet på baggrund af oversigtsartiklen (17). På baggrund af oversigten kan det opsummerende konstateres, at der synes at være en gennemgående tendens til, at sundhedsfremmeprojekter på arbejdspladsen, hvor RA er blevet anvendt, medfører nogle af de ændringer i deltagernes sundhedsrelaterede adfærd, som projekterne sigter efter. Men idet gennemsnittet af alle nævnte projekter er ca. ét år, er det ikke muligt at udtale sig om varigheden af de opnåede effekter. Reviewet (22) nævner ligeledes bl.a. de korte tidshorisonters betydning for ikke at kunne udtale sig om de mere langvarige effekter af sundhedsfremmeindsatser på arbejdspladsen:»... Consequently, the majority of successes demonstrated by the studies were based on short-term behaviour change (end of program up to 1 year) providing little insight into the long-term effect of worksite health promotion programs on individual behaviour or the organisation.«(ibid: pp 434) Citatet fra ealth Education Research (23), der omtales i afsnit 5.1, peger på tvetydigheden og usikkerheden af de eksisterende studiers konklusioner. Desuden fandt samme oversigtsartikel, der dækker perioden , kun 11 undersøgelser fra perioden , der var værdige til inklusion. Der står således også:»on the basis of the small number of studies in the literature, evidence is weak regarding the impact of RA itself on health-related outcomes. There is suggestive evidence for the effectiveness of RA when it is used in a comprehensive worksite health promotion program.«(23) Begge citater er karakteristiske for det billede, som den angelsaksiske litteratur tegner af RA som metode til sundhedsfremme. På trods af at RA s anvendelse er særdeles udbredt (jvf. afsnit ), er evidensen for Individuelle sundhedsprofiler en metode til sundhedsfremme på arbejdspladsen 16

17 dens effekt på sundhedsadfærd ikke klar. Dette skyldes dels, at der ikke findes tilstrækkelig mange systematiske studier af videnskabelig stringens (f.eks. randomiserede studier med kontrolgrupper) til at kunne udtale sig med sikkerhed om effekterne, men også at tidshorisonterne er så korte, som tilfældet er, hvilket gør det umuligt at udtale sig om varigheden af de effekter, der iagttages og fordi attitudeændring og øget opmærksomhed, der, som tidligere nævnt, er RA s primære formål, først kan forventes at omsættes i decideret målbar adfærdsændring efter et længere tidsforløb (jvf. omtale af»stages of Changes«afsnit ). Det kan endvidere konstateres, at den angelsaksiske litteratur, udover interessen for de helbredsmæssige effekter af sundhedsfremme på arbejdspladsen, også interesserer sig for de økonomiske aspekter af indsatsen, hvilket utvivlsomt hænger sammen med en hidtil højere grad af arbejdsgiverbetalte sygdomsomkostninger i f.eks. USA sammenlignet med Danmark. Den angelsaksiske litteratur kan således deles i to grupper af artikler: én der omhandler RA s implikationer for helbredsparametre, som omtalt tidligere, og en anden, der fokuserer på, hvorvidt RA er rentabelt eller ej i forhold til investeringen. Følgende afsnit kigger specifikt på artikler med et økonomisk fokus. Økonomiske aspekter I alt tolv artikler ud af ca. 100 vedrørende relationen mellem RA og rentabilitet i perioden blev fundet egnede til inklusion i et review (30), der forsigtigt konkluderer, at sundhedsfremmeinterventioner synes at være rentable, især med hensyn til at mindske sygefravær og reducere sygdomsrelaterede udgifter. Mindre forsigtigt påpeger forfatteren, at da negative forskningsresultater ikke publiceres i samme omfang som positive, kan der være god grund til at holde denne mulige bias for øje, hvilket yderligere understreger behovet for mere (offentligt finansieret) forskning vedrørende rentabiliteten af sundhedsfremme gerne i et længere tidsperspektiv end de ofte korte forløb, der typisk er genstand for de publicerede videnskabelige artikler. Evalueringsperioden for studierne i før omtalte review (17) varierer således mellem ti uger og tre år, med hovedvægt (9 ud af 11) på et år eller derunder. Samme artikel peger også på, at selvom den hidtidige forskning har bidraget med relativt konsistent evidens i retning af, at»more is better«, er det ikke klart, om dette henviser til antal eller type interventioner eller til antal af kontakter til sundhedsfagligt personale. Men som Anderson et al. (31) skriver, er det opmuntrende, at ud af alle de forskellige studier, der udføres af forskellige forskergrupper, der anvender forskellige metoder på forskellige populationer på forskellige tidspunkter, så kommer næsten alle frem til, at sundhedsfremmende interventioner har positive effekter på helbreds- og sygdomsrelaterede omkostninger samt på fravær (pp. 287). Et review fra 2001 af Pelletier (32) inkluderer 15 studier, som bl.a. har det til fælles, at de både medtager risikofaktorer og økonomisk rentabilitet i deres resultatopgørelser. Studierne kendetegnes desuden ved tidshorisonter i intervallet år (6 studier 1 år, 6 studier 2-3 år, 3 studier 4-6 år), dvs. relativt lange studier, der afstedkommer følgende kommentar:»extending the length of follow-up does seem to be associated with a positive clinical and cost outcome impact of the intervention. Such outcomes underscore the necessity of long-term ongoing support to sustain short-term changes in risk factors«(ibid: pp 114). Reviewet (32) konstaterer endvidere, at der er et mærkbart fald i antallet af randomiserede kontrollerede studier på arbejdspladserne, hvilket forfatteren dels søger at forklare ved, at sådanne studier er omkostningskrævende og desuden vanskelige at opnå finansiering til, dels ved at henvise til en arbejdsrapport fra WO European Working Group on ealth Promotion Evaluation (33), som citeres for følgende:»the use of randomized control trials to evaluate health promotion initiatives is, in most cases, inappropriate, misleading, and unnecessarily expensive.«(32: pp 114) I en seperat tekstboks under overskriften»so WAT? Implications for Practitioners and Researchers«sluttes reviewet med følgende opsummering og anbefaling:»based on these findings, both practitioners and researchers can find moderate to strong evidence that comprehensive health promotion and disease management programmes have evolved in worksites to the point of demonstrating both clinical effectiveness and cost-effectiveness. Collectively these studies of clinical effectiveness Individuelle sundhedsprofiler en metode til sundhedsfremme på arbejdspladsen 17

18 and cost-effectiveness indicate a robust area of worksite application and research in need of further investigation.«(32: pp 115) Sverige I en svensk kontekst er litteraturen forholdsvis beskeden. Grundlæggerne af OS älsoprofilinstitutet, Sture Malmgren og Gunnar Andersson, har skrevet meget af den tilgængelige litteratur angående PB metoden, hvilket er problematisk, da de i sagens natur ikke er en uvildig part. Denne litteratur kan bestilles via hjemmesiden f.eks. Två Studier som belyser älsoprofilbedömning som instrument för screening och beteendepåverkan fra 1989 (11), som tager afsæt i Saab Scania forsøget, hvor PB i sin tid blev afprøvet. PB er genstand for forskning på forskellige uddannelsesretninger i Sverige, f.eks. företagssjuksgymnaster og arbetsterapeuter, hvor fokus er på, hvorvidt metoden er velegnet til at ændre personers usunde levevaner. Disse universitetsrapporter er tilgængelige via Arbetslivsbiblioteket v/arbetslivsinstitutet, Stockholm. Karakteristisk for disse er, at de afrapporterer undersøgelser med små kohorter (typisk personer) over en periode på ca. et år, og at konklusionerne er forsigtige, f.eks.:»resultatet från båda grupparna kan sammanfattas att inte stora förändringar har skett, istället har man sått små frön i att förändra sina levnads och motionsvanor. Trots de små förändringar önskade flertalet följa upp med ytterligare hälsoprofilbedömningar, vilket kan tolkas som en positiv attitydförändring mot sundare levnads och motionsvanor.«(34). Et andet eksempel på en konklusion i denne type svenske rapporter er:»man kan inte dra säkre slutsatser om PB:s roll och vad som påverkat resultatet till förändrade/oförändrade levnadsvanor. När det gäller kost var det mer tydligt att PB betydde mer för livsstilsförändringen än gällande motion. PB tycks inte vara tillsträckligt eller bör förändras när det gäller att påverka motionsvanor.«(35). Økonomiske aspekter I Sverige er der også en gryende interesse for helbredsinvesteringers lønsomhed. Et tidsskrift ved navn uman Resource Costing and Accounting er grundlagt af Ulf Johanson og Bo ansson, begge ansat ved Institutet för Personal- & Företagsutveckling (IPF), Uppsala Science Park. IPF har i foråret 2003 forestået et litteraturstudie for de svenske arbejdsgiveres forsikringsselskab (AFA) med lønsomhedsindfaldsvinklen til sundhedsfremmende tiltag (36). Desuden har IPF for nyligt (2002 og 2003) undersøgt sammenhængen mellem personaleinvesteringer og lønsomhed/børsnotering i svenske børsnoterede selskaber. IPF konkluderer på baggrund af deres analyse, at statistikken indikerer, at: investeringer i forskning og udvikling (FoU), helse og personaleudvikling bidrager til at forklare aktiemarkedets vurdering af et givent selskab selskaber med højere investeringer i FoU samt personaleudvikling pr. ansat har lavere profit, men belønnes med en højere vurdering på aktiemarkedet investeringer i FoU, arbejdsmiljø, helse og personaleudvikling skaber værdi i et givent selskab, og at disse investeringer bør betragtes som investeringer med fremtidigt afkast frem for som udgifter. Sådanne konklusioner samt de ovennævnte fra den angelsaksiske litteratur kan naturligvis medvirke til at intensivere erhvervslivets interesse for at implementere bl.a. sundhedsfremme, men det er nok primært ændringer i arbejdsgivernes sygdomsrelaterede udgifter samt kravsspecifikationer i forbindelse med f.eks. miljøcertificering, der først og fremmest vil virke animerende for at implementere sundhedsfremme på arbejdspladserne især hos de små og mellemstore. Individuelle sundhedsprofiler en metode til sundhedsfremme på arbejdspladsen 18

19 6 Barrierer for anvendelse Som udgangspunkt egner de forskellige personlige sundhedsprofilmetoder sig til langt de fleste arbejdspladser. Der er dog, som tidligere nævnt, ikke særlige mange eller gode erfaringer med sundhedsfremme på det ufaglærte segment af det danske arbejdsmarked (2, 3, 4, 5). I denne kontekst kan det derfor godt tænkes, at gennemførelse af sundhedsfremmeindsatser herunder anvendelse af personlige sundhedsprofiler er særligt følsomme overfor intern opbakning fra såkaldte opinionsdannere, dvs. personer, der karakteriseres ved deres betydningsfulde position i de interne kommunikationskanaler (37: pp 27). Motiverne for og indholdet af en given virksomheds sundhedsfremmeindsats skal derfor som udgangspunkt diskuteres og accepteres af nøglepersoner i virksomheden herunder også skeptiske opinionsdannere for at chancerne for implementering og deltagelse bliver optimale. At det kan lade sig gøre at få adgang til de ufaglærte vidner oversigterne i bilag 1 og 2 om, der viser, at såvel PSP- som RA-metoderne er blevet benyttet på ufaglærte arbejdspladser i Danmark og USA. Desuden har føromtalte forskningsprojekt blandt buschauffører i ovedstadsområdet SundBus (7) vist, at netop samarbejde og en integreret indsats, dvs. bredere fokus end på blot livsstilsaspekter, gør det muligt at ændre på både arbejdsmiljø og livsstil. erudover fremhæver Folkesundhed København, at PSP metoden ikke egner sig til de helt små arbejdspladser ( 10 personer), fordi anonymiteten af den enkelte medarbejder er afgørende for, hvor reelle tilbagemeldinger, arbejdspladsen kan få at arbejde ud fra. Dette gælder specielt for PSP, da denne metode som tidligere omtalt inddrager aspekter som velbefindende og trivsel på arbejdspladsen ikke blot traditionelle helbredsparametre. Udover anonymitetsbetragtningen er der tilmed større økonomiske barrierer for små virksomheder end for de mellemstore og store, hvis der vælges en metode til at tegne personlige sundhedsprofiler, der indebærer op til flere samtaler, som det er tilfældet i f.eks. PSP eller PreCard A. Selvom disse selvfølgelig er mere omkostningstunge end f.eks. primært internetbaserede løsninger, er det nok ikke tilrådeligt, at virksomhederne fravælger sundhedsfaglig konsulentbistand ud fra snævre økonomiske betragtninger, da en screening kan afstedkomme unødvendig ængstelse og ubegrundet bekymring, hvis resultatet ikke kan»oversættes«og bearbejdes kompetent, jf. afsnit 10. Individuelle sundhedsprofiler en metode til sundhedsfremme på arbejdspladsen 19

20 7 Sidegevinster og afledte effekter Mange af udsagnene, der findes i de danske rapporter, pjecer og artikler vedrørende sundhedsfremmeindsatser på danske arbejdspladser med PSP som metode, peger på, at fællesskabet på en arbejdsplads kan styrkes via PSP s brede fokus, ved at medarbejderne bliver samlet på tværs af arbejdspladsernes afdelingsstrukturer som følge af de aktiviteter, PSP initierer. Dette kan følgelig have betydning for den enkelte arbejdsplads psykiske arbejdsmiljø og de kollegiale relationer, hvilket som tidligere omtalt er interessant, fordi forskningsresultater peger på en stærk korrelation mellem menneskers sociale netværk og -integration og deres dødelighed og trivsel i almindelighed (28, 29). At sundhedsfremmeindsatser kan have sådanne effekter kan ikke udelukkes, men det kræver selvfølgelig, at et minimum af medarbejderne deltager en minimumsgrænse som NCSA har sat til 60% (12: pp 16). Desuden er der ingen garanti for, at medarbejderne med størst behov (i denne sammenhæng svagest sociale netværk) vælger at deltage i arbejdspladsens sundhedsfremmetilbud for derved at få styrket tilknytningen til arbejdspladsen. Derudover bevirker PSP-metodens bredere tilgang til sundhedsfremme, at metoden også kan føre til forbedringer af mere traditionelle arbejdsmiljøfaktorer, udover forbedringer af det psykiske arbejdsmiljø, hvis den pågældende arbejdsplads vel at mærke har den rette interne eller eksterne konsulentbistand samt kapital til sin rådighed. At anvendelse af andre personlige sundhedsprofilmetoder udover PSP i virksomheders sundhedsfremmeforløb ikke også kan have lignende sideeffekter på det kollegiale sammenhold er ikke utænkeligt, men dette aspekt nævnes ikke specifikt i litteraturen. Som det fremgår af beskrivelserne i afsnit 4, er PSP den metode med størst fokus på faktorer udover livsstilsparametre, og de andre metoders resultater præsenteres i form af målbare outcomes, uden at det af den grund er ensbetydende med, at der ikke er forekommet andre resultater disse har i givet fald blot ikke været genstand for forskningsresultaterne. Individuelle sundhedsprofiler en metode til sundhedsfremme på arbejdspladsen 20

Forebyggelse af hjertekarsygdomme

Forebyggelse af hjertekarsygdomme Sammenfatning af publikation fra : Forebyggelse af hjertekarsygdomme Hvilke interventioner er omkostningseffektive, og hvor får man mest sundhed for pengene? Notat til Hjerteforeningen Jannie Kilsmark

Læs mere

Motivation for ændring af vaner. Fysioterapeut, Master of Public Health og Specialist i Sundhedsfremme og Forebyggelse

Motivation for ændring af vaner. Fysioterapeut, Master of Public Health og Specialist i Sundhedsfremme og Forebyggelse Motivation for ændring af vaner Af Sven Dalgas Casper Sven Dalgas Casper Fysioterapeut, Master of Public Health og Specialist i Sundhedsfremme og Forebyggelse Motivation for ændring af vaner Min Baggrund:

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Projekttitel: Trivsel og Sundhed på arbejdspladsen Baggrund for projektet: Bilernes hus ønsker at have fokus på medarbejdernes trivsel. Det er et vigtigt parameter

Læs mere

dårlig fysisk form og stillesiddende livsstil det gælder på individ- og befolkningsniveau Vi bør som samfund søge at fremme Motion for alle

dårlig fysisk form og stillesiddende livsstil det gælder på individ- og befolkningsniveau Vi bør som samfund søge at fremme Motion for alle Motion på Recept Bundlinjen Vi taber rigtig mange menneskelige ressourcer på grund af dårlig fysisk form og stillesiddende livsstil det gælder på individ- og befolkningsniveau Vi bør som samfund søge at

Læs mere

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse Arbejdsmiljøinstituttet Kommunikationsstrategi AMI s kommunikationsstrategi 2003-2006 Indhold 1. Forord 2. Baggrund 3. Målgrupper hvem er AMI s målgrupper? 4. Formål hvorfor skal AMI kommunikere? 5. Kommunikationsmål

Læs mere

NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER

NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER SUNDHEDSFREMME PÅ DAGSORDENEN Sundhed handler om at være i stand til mestre de vilkår, livet byder. BST ser Sundhedsfremme på arbejdspladsen som balance og samspil mellem indsatser

Læs mere

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT 1 Temarapport om børn og overvægt Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen kan læses på: www.sst.dk Kategori: Faglig rådgivning

Læs mere

Arbejde og sundhed - mulige virkemidler

Arbejde og sundhed - mulige virkemidler Arbejde og sundhed - mulige virkemidler Oplæg for Forebyggelseskommission D. 21. august 2008 Seniorforsker, Ph.D. Plan for oplægget Hvorfor er arbejdspladsen interessant i et forebyggelsesperspektiv Noget

Læs mere

Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager

Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager Faglig Dag Esbjerg 10. september 2008 Jacob Nielsen Arendt, Lektor Sundhedsøkonomi Syddansk Universitet Kort oversigt Baggrund Ulighed i Sundhed i Danmark Forklaringsmodeller

Læs mere

Lær at leve med kronisk sygdom

Lær at leve med kronisk sygdom Sammenfatning af rapport fra Dansk Sundhedsinstitut: Lær at leve med kronisk sygdom Evaluering af udbytte, selvvurderet effekt og rekruttering Anders Brogaard Marthedal Katrine Schepelern Johansen Ann

Læs mere

Certificering. Sundhedsfremme på arbejdspladsen. En vejledning

Certificering. Sundhedsfremme på arbejdspladsen. En vejledning Certificering Sundhedsfremme på arbejdspladsen En vejledning certificering Sundhedsfremme på arbejdspladsen En vejledning Udgivet af Sund By Netværket 2012. Denne vejledning er del af en serie på foreløbig

Læs mere

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning 1 Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning Baggrund De fem regioner i Danmark og Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet (SIF) har i 2013 gennemført en undersøgelse af den

Læs mere

SUNDHEDSFREMME DER RYKKER!

SUNDHEDSFREMME DER RYKKER! SUNDHEDSFREMME DER RYKKER! RAPPORT OM PILOTPROJEKTET: Integration af Sundhedsfremme og Arbejdsmiljø (ISA) for medarbejderne i Borger og Organisationsservice (BOS) og Ældreområdet på Stenhusvej 21. PROJEKTPERIODE:

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Sundhed og forebyggelse Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Dagsorden Helle Gullacksen, PensionDanmark: Status på PensionDanmarks sundhedsindsats Peter Hamborg Faarbæk, 3F: 3F s sundhedsprojekt

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

Få sunde medarbejdere, mere produktive hjerner. og optimer på virksomhedens bundlinie.

Få sunde medarbejdere, mere produktive hjerner. og optimer på virksomhedens bundlinie. Få sunde medarbejdere, mere produktive hjerner og optimer på virksomhedens bundlinie. Hvorfor investere I SUNDHED DET ER VELDOKUMENTERET, at virksomheder, der aktivt tør satse på sundhedsfremmende tiltag,

Læs mere

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Workshop D. 9. jan. 2015 Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Sundhedsfremme og forebyggelse med særligt sigte på risikofaktorer Elisabeth Brix Westergaard Psykiatri og Social Den Nationale Sundhedsprofil

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004. via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH

INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004. via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 1. Afdeling INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004 via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH Århus - en by i bevægelse. Sundhedsredegørelse og strategier

Læs mere

Livsstil er ikke længere en privat sag. Offentlige

Livsstil er ikke længere en privat sag. Offentlige Kronik Skal sundhedsfremme indsatser på arbejdspladsen være evidensbaserede? Betina Højgaard Livsstil er ikke længere en privat sag. Offentlige såvel som private arbejdspladser forsøger i dag at påvirke

Læs mere

Sundhedsfremme. Derfor vejledning om sundhedsfremme

Sundhedsfremme. Derfor vejledning om sundhedsfremme Sundhedsfremme Derfor vejledning om sundhedsfremme Medarbejdernes sundhed er et højt prioriteret regionalt indsatsområde. Sundhedsfremmende indsatser på de regionale arbejdspladser medvirker til at forbedre

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske

Læs mere

Formål. Sundhedspædagogik Temadag forebyggende hjemmebesøg d.10. maj 2010. Bliver viden til handling? 12-05-2010. At skærpe forskellige perspektiver

Formål. Sundhedspædagogik Temadag forebyggende hjemmebesøg d.10. maj 2010. Bliver viden til handling? 12-05-2010. At skærpe forskellige perspektiver Formål Temadag forebyggende hjemmebesøg d.10. maj 2010 Lektor og Master i sundhedspædagogik Fysioterapeutuddannelsen PH Metropol alvr@phmetropol.dk At skærpe forskellige perspektiver Din egen Din kollega

Læs mere

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Seniorforsker Thomas Clausen Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 3. november, 2014 Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægningsaktiviteter

Læs mere

Professionsgrundlag for ergoterapi (www.etf.dk).

Professionsgrundlag for ergoterapi (www.etf.dk). lifeframing er opstartet i 2008, med selvstændig klinisk praksis indenfor fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Den kliniske praksis har base i Viborg. Der udøves praksis i overensstemmelse med ergoterapi- fagets

Læs mere

KL s Misbrugskonference

KL s Misbrugskonference KL s Misbrugskonference Web-baseret alkoholbehandling er det dét nye Sort? Baggrund og evidens 7. oktober 2014 Anders Blædel Gottlieb Hansen Forsknings- og udviklingskonsulent Det Sundhedsfaglige og Teknologiske

Læs mere

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED 18. oktober 2002 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 ad pkt. 6b) SUNDHEDSPOLITIK Resumé: SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED Der er social skævhed i fordelingen af sygdom. De socialt dårligt

Læs mere

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Side 1 af 5 Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Intro Kort introduktion af PoHeFa. Mål med interviewet. Etik og spilleregler. Tema 1: Borgerens sundhed Hvordan vil I definere begrebet sundhed?

Læs mere

DET ACCELEREREDE KOLON- KIRURGISKE PATIENTFORLØB En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning

DET ACCELEREREDE KOLON- KIRURGISKE PATIENTFORLØB En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning DET ACCELEREREDE KOLON- KIRURGISKE PATIENTFORLØB En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning 2005 Medicinsk Teknologivurdering - puljeprojekter 2005; 5 (7) Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering

Læs mere

TværdiSciplinær og tværsektoriel indsats over for patienter med ondt i ryggen en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning

TværdiSciplinær og tværsektoriel indsats over for patienter med ondt i ryggen en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning TværdiSciplinær og tværsektoriel indsats over for patienter med ondt i ryggen en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning 2010 Medicinsk Teknologivurdering 2010; 12(1) Tværdisciplinær og tværsektoriel

Læs mere

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen!

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Spørgeskema Sundhedsprofil Standard Falck Healthcare s Sundhedsprofil består af dette spørge skema samt en

Læs mere

En undersøgelse af de inaktive danskere (2005-06)

En undersøgelse af de inaktive danskere (2005-06) En undersøgelse af de inaktive danskere (2005-06) Præsenteret på Idræt, sundhed og sociale faktorer 2008 Laila Ottesen, lektor, ph.d. Institut for Idræt, Københavns Universitet Institut for Idræt Dias

Læs mere

Værktøjer til forandring Forebyggelsespakker -status og visioner Københavns Kommune 3.3.2015. Konsulent Eva M. Burchard

Værktøjer til forandring Forebyggelsespakker -status og visioner Københavns Kommune 3.3.2015. Konsulent Eva M. Burchard Værktøjer til forandring Forebyggelsespakker -status og visioner Københavns Kommune 3.3.2015 Konsulent Eva M. Burchard Den brede dagsorden på velfærdsområderne -kommunale pejlemærker Forebyggelse og tidlig

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Disposition for dette oplæg:

Disposition for dette oplæg: Muligheder for at aktivere de inaktive Præsenteret på Idræt, fysisk aktivitet og kommunal velfærd 2009 Laila Ottesen, lektor, ph.d. Dias 1 Disposition for dette oplæg: 1. Indledende betragtninger om idræt,

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen

Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen 15 16 Kost Rygning Alkohol Motion Kapitel 1 Baggrund og formål Kapitel 1. Baggrund og formål 17 KRAM-undersøgelsen er en af de hidtil største undersøgelser af danskerne

Læs mere

Rygestop i almen praksis Kursus, internetbaseret program eller samtale

Rygestop i almen praksis Kursus, internetbaseret program eller samtale Rygestop i almen praksis Kursus, internetbaseret program eller samtale en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning 2009 Medicinsk Teknologivurdering puljeprojekter 2009; 9(2) Rygestop i almen praksis

Læs mere

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne FAKTA Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne Forebyggelse ifølge danskerne er en ny rapport fra TrygFonden og Mandag Morgen, som kortlægger danskernes holdninger til forebyggelsespolitik. I det følgende

Læs mere

Social kapital - belyst i den nordjyske sundhedsprofil: Hvordan står det til med sundheden i Nordjylland?

Social kapital - belyst i den nordjyske sundhedsprofil: Hvordan står det til med sundheden i Nordjylland? Social kapital - belyst i den nordjyske sundhedsprofil: Hvordan står det til med sundheden i Nordjylland? Jane Pedersen Specialkonsulent Region Nordjylland Gennem oplæget belyses følgende 1. Sundhedsprofiler

Læs mere

Konceptbeskrivelse for Samtale om Alkohol

Konceptbeskrivelse for Samtale om Alkohol Konceptbeskrivelse for Samtale om Alkohol 1/7 Indledning Samtale om Alkohol etableres som led i pilotprojektet Tidlig opsporing og Kort rådgivende samtale. Pilotprojektet tager afsæt i Strategi for mere

Læs mere

Sport som middel til at komme videre for unge uden uddannelse eller arbejde

Sport som middel til at komme videre for unge uden uddannelse eller arbejde Sport som middel til at komme videre for unge uden uddannelse eller arbejde Hvorfor er programmet relevant? Reduktionen af social betinget ulighed i sundhed blandt unge mennesker, er en af de mest afgørende

Læs mere

Hvorfor er skolen som arena så vigtig

Hvorfor er skolen som arena så vigtig Hvorfor er skolen som arena så vigtig Pernille Due, Professor, dr.med. Center for Interventionsforskning & Forskningsprogrammet for Børn og Unges Sundhed og Trivsel Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

RAPPORT - Sundt Lager

RAPPORT - Sundt Lager BAR transport og engros Sundkrogskaj 20 2100 København Ø Att.: Susanne Linhart sli@di.dk Dato: 03.03.2011 Opg. nr.: 21593/cm WorkLife A/S Tlf.: 70 227 527 Fax: 75 225 390 www.wl.dk post@wl.dk RAPPORT -

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse

Læs mere

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland februar 2010 I efteråret 2008 opfordrede Langeland Kommune sine borgere til at deltage i sundhedsundersøgelsen Det gode liv på Langeland. I undersøgelsen blev langelændere

Læs mere

Gennemsnitsalderen for rygestart er 16,8 år i Region Syddanmark.

Gennemsnitsalderen for rygestart er 16,8 år i Region Syddanmark. Rygestop i Vejen Kommune 2014 Tabellerne 4.1.2 og 4.1.3 fra Sundhedsprofilen 2013 1 viser, at tre ud af fire rygere gerne vil holde op med at ryge og mere end en tredjedel af disse ønsker hjælp og støtte

Læs mere

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet?

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? Resultater fra en undersøgelse af københavnske skoler Af Tage Søndergård Kristensen, arbejdsmiljøforsker, mag.scient.soc. & dr.med. Et nyt begreb er ved at

Læs mere

Evaluering af et projekt om sundhedsformidlere med anden etnisk baggrund i Københavns Kommune

Evaluering af et projekt om sundhedsformidlere med anden etnisk baggrund i Københavns Kommune Evaluering af et projekt om sundhedsformidlere med anden etnisk baggrund i Københavns Kommune Oktober 2006 EVALUERING AF SUNDHED PÅ DIT SPROG Politikerne i København har besluttet, at der skal gøres en

Læs mere

IPS og Sherpa. Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström

IPS og Sherpa. Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström x IPS og Sherpa Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström IPS Individual placement and support Beskæftigelsesindsats til

Læs mere

Lean Production: Virker det og kan virkningen måles

Lean Production: Virker det og kan virkningen måles Lean Production: Virker det og kan virkningen måles Lean er det seneste skud på stammen af ledelsesteknikker. En række private og offentlige virksomheder er begejstrede gået i krig med at indføre Lean.

Læs mere

Etiske overvejelser. Sundhedsfremme på arbejdspladsen. En vejledning

Etiske overvejelser. Sundhedsfremme på arbejdspladsen. En vejledning Etiske overvejelser Sundhedsfremme på arbejdspladsen En vejledning Etiske overvejelser Sundhedsfremme på arbejdspladsen En vejledning Udgivet af Sund By Netværket 2012. Denne vejledning er del af en serie

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel i Region Midtjylland. Undersøgelsen

Læs mere

AM 2013 Anne Blædel Folkesundhed København Anne.blaedel@suf.kk.dk

AM 2013 Anne Blædel Folkesundhed København Anne.blaedel@suf.kk.dk AM 2013 Anne Blædel Folkesundhed København Anne.blaedel@suf.kk.dk 1 Program Præsentation Kort om projekt Sundhedsledelse Film om model til sundhedsledelse Drøftelse af modellen Evaluering af projektet

Læs mere

1. case Pilotprojekt i H. Lundbeck A/S 2012

1. case Pilotprojekt i H. Lundbeck A/S 2012 1. case Pilotprojekt i H. Lundbeck A/S 2012 Målgruppen Rengøringsassistenter n = 50 pers., 34 kvinder og 16 mænd Alder (gns.): 48 år 38 % rygere Frafald Begrænset Projektet Planlægning Kick off foredrag

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø. Kort spørgeskema til vurderingen af det psykiske arbejdsmiljø. 2. Udgave

Psykisk arbejdsmiljø. Kort spørgeskema til vurderingen af det psykiske arbejdsmiljø. 2. Udgave Psykisk arbejdsmiljø Kort spørgeskema til vurderingen af det psykiske arbejdsmiljø. Udgave Spørgeskemaet Dette spørgeskema kan anvendes som et redskab til at kortlægge og vurdere det psykiske arbejdsmiljø.

Læs mere

SundhedSambassadør. Sundhedsfremme på arbejdspladsen. En vejledning

SundhedSambassadør. Sundhedsfremme på arbejdspladsen. En vejledning SundhedSambassadør Sundhedsfremme på arbejdspladsen En vejledning SUNDHEDSAMBASSADØR Sundhedsfremme på arbejdspladsen En vejledning Udgivet af Sund By Netværket 2013 Denne vejledning er del af en serie

Læs mere

Sund kurs. Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå?

Sund kurs. Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå? Sund kurs Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå? Sæt en sund kurs Sundhed er ikke kun den enkeltes ansvar. Arbejdspladsen spiller en væsentlig rolle ved at fastlægge regler, rammer og muligheder og ved

Læs mere

Skabelon til projektbeskrivelse

Skabelon til projektbeskrivelse Skabelon til projektbeskrivelse 1. Projektets titel: Livsstilsintervention med Løsninger for Livet 2. Baggrund: Beskriv baggrunden for at der er taget initiativ til projektet, samt hvilken viden projektet

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7)

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7) - Trivselsmåling Steffen Krøyer Svarprocent: % (7/7) Maj 9 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring Arbejdsglæde og Loyalitet er, loyalitetssegmentering, intern sammenligning,

Læs mere

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner Sundhedsprofil 2010 Sundhedsprofil 2010 Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner Lanceringskonference 24. januar 2010 Charlotte Glümer, forskningsleder, overlæge, Forskningscenter

Læs mere

Center for Sundhedsinnovation

Center for Sundhedsinnovation Center for Sundhedsinnovation Business case for Telemedicin Behandling over afstand Christian Graversen, DI ITEK 30. December 2011 Version 1.0 Business case for Telemedicin Behandling over afstand 1. Ledelsesresume

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen

Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen Torsten Conrad Ph.d. stipendiat LSP, AAU/Hjørring Kommune. Forsker i implementering og inklusion. Program for kommende 45 min. Oplæg Hvad skal implementeres?

Læs mere

Rygning og kriminalitet blandt elever i 5. - 9. klasse 2004. Procent der har lavet tyveri, hærværk, vold eller røveri seneste år 74% 64% 64%

Rygning og kriminalitet blandt elever i 5. - 9. klasse 2004. Procent der har lavet tyveri, hærværk, vold eller røveri seneste år 74% 64% 64% Kapitel 8. Rygning Unges rygevaner har været genstand for adskillige undersøgelser. Fra di ved man bl.a., at rygeadfærd skal ses i sammenhæng med socioøkonomiske og kulturelle forhold. Således har faktorer

Læs mere

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere

En tablet daglig mod forhøjet risiko

En tablet daglig mod forhøjet risiko En tablet daglig mod forhøjet risiko Af: Dorte Glintborg, Institut for Rationel Farmakoterapi, Sundhedsstyrelsen. Der kommer flere og flere lægemidler på markedet, som ikke skal helbrede men forebygge

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

Hvordan måler vi effekten af forebyggelse? Ulf Hjelmar

Hvordan måler vi effekten af forebyggelse? Ulf Hjelmar Hvordan måler vi effekten af forebyggelse? Ulf Hjelmar forskningsprogramleder Anvendt KommunalForskning (AKF) www.akf.dk Agenda 1. Hvordan måles effekt? 2. Effekt af forebyggende hjemmebesøg 3. Opsummering

Læs mere

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter 4 Hygiejne og arbejdsmiljø 6 Kommunikation 7 Uddannelsesafklaring

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst.

SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst. SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst. På WHO s generalforsamling i 1998 vedtog medlemslandene herunder Danmark en verdenssundhedsdeklaration omhandlende

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser

Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser Denne vejledning giver hjælp til, hvordan man bruger spørgeskemaet. 2007 Få med denne vejledning hjælp til: - Inspiration til

Læs mere

Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne

Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Indkredsning, Hvad er psykisk stress? Psykisk stres er, når man føler, at omgivelserne stille krav til én, som man ikke umiddelbart

Læs mere

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker?

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Denne klumme er en let bearbejdet version af artiklen Inklusion i grundskolen hvad er der evidens for? skrevet Katja Neubert i tidsskriftet LOGOS nr. 69, september

Læs mere

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom Mål for politikken Målet for politikken er at VIA er en arbejdsplads med et fysisk og psykisk arbejdsmiljø, som udvikler og fremmer medarbejdernes trivsel,

Læs mere

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten

Læs mere

MTU 2010 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 2010

MTU 2010 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 2010 MTU 1 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 1 Svarprocent: 64% (7/11) Enhedsrapport Fortroligt Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet Hvordan skabes

Læs mere

Rapport med anbefalinger. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.

Rapport med anbefalinger. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.NET - anbefalinger I samarbejde med EULAR og 22 centre i hele Europa Støttet af EF-handlingsprogram for sundhed

Læs mere

1. Introduktion. 3. Beskrivelse af stress og arbejdsrelateret stress

1. Introduktion. 3. Beskrivelse af stress og arbejdsrelateret stress (cover:) Social dialog Arbejdsrelateret stress Rammeaftale vedrørende arbejdsrelateret stress 1. Introduktion Arbejdsrelateret stress er på såvel internationalt, europæisk og nationalt plan blevet identificeret

Læs mere

De vigtigste teknikker. Metode. Af Ulla Schade og Ebbe Lavendt

De vigtigste teknikker. Metode. Af Ulla Schade og Ebbe Lavendt Fokus på sundhed og livsstil er med til at forstærke menneskers ønske om og behov for forandring. Men hvad med motivationen? Den motiverende samtale har som metode i coaching dokumenteret effekt i forhold

Læs mere

APV 2011 Arbejdspladsvurdering

APV 2011 Arbejdspladsvurdering APV 211 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 211) Svarprocent: 72% (52 besvarelser ud af 72 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

Evaluering af Tidlig Indsats Livslang Effekt. Uddybende beskrivelse af evalueringen af KEEP

Evaluering af Tidlig Indsats Livslang Effekt. Uddybende beskrivelse af evalueringen af KEEP Evaluering af Tidlig Indsats Livslang Effekt Uddybende beskrivelse af evalueringen af KEEP Indholdsfortegnelse Evaluering af KEEP... 3 Implementering... 3 Effekt... 3 Økonomi... 4 Februar 2015 Socialstyrelsen

Læs mere

Tips til bedre arbejdsmiljø og trivsel

Tips til bedre arbejdsmiljø og trivsel Tips til bedre arbejdsmiljø og trivsel Indledning Der er store forventninger til både medarbejdere og ledelse om at præstere. Forandringer, udvikling og vækst er på dagsordenen og det udfordrer balancen

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2014: Center for Kræft og Sundhed København 1 Brugerundersøgelse 2014 Center for Kræft

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Forvaltning af adgang til Hvordan har du det?-data

Forvaltning af adgang til Hvordan har du det?-data Forvaltning af adgang til -data Retningslinjer pr. august 2012 1. Indledende kommentarer -data (HHDD-data) er indsamlet i 2001, 2006 og 2010. Data baserer sig på postomdelte spørgeskemaer, hvori der spørges

Læs mere

Et godt og langt arbejdsliv for alle

Et godt og langt arbejdsliv for alle August 2012 Et godt og langt arbejdsliv for alle Alle skal have mulighed for et langt og godt arbejdsliv. For at sikre det er det først og fremmest vigtigt, at arbejdspladser gør alt for at skabe et godt

Læs mere

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed 19. april 2009 af senioranalytiker Jes Vilhelmsen Direkte tlf.: 33 55 77 21 / 30 68 70 95 Direktør Lars Andersen Direkte tlf.: 33 55 77 17 / 40 25 18 34 Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 13 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Odense Søndersø Svarprocent: % (237 besvarelser ud af 296 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til

Læs mere