Fremtidens Psykiatri i Region Syddanmark

Transkript

1 August 2007 Høringssvar fra MED-udvalg og ledelse på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling, Psykiatricenter Midt, Kolding Sygehus vedr. Fremtidens Psykiatri i Region Syddanmark I Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling, Kolding Sygehus har medarbejdere drøftet høringsgrundlaget som det foreligger. Høringssvaret tager afsæt i de politiske hensigtserklæringer for psykiatriplanlægningen i Region Syddanmark, som høringsgrundlaget opstiller; tilgængelighed, sammenhæng, effektiv ressourceudnyttelse, organisatorisk og faglig kvalitet samt udvikling og forskning, og dernæst i det erfaringsbaserede hensyn. Da de tilgængelige økonomiske ressourcer øjensynligt ikke er ubegrænsede, finder vi det hensigtsmæssigt, at man i forbindelse med valg af fremtidig organisering og struktur søger at finde løsninger, som både er fagligt robuste og ressourceeffektive. Hensynet til rationel drift såvel som hensynet til høj faglig kvalitet og muligheden for specialiseret behandling taler for en samling af sengene på færre matrikler. Selvom der ikke sikker evidens for, at store eller små enheder er mest produktive, forekommer det mest rigtigt, at en samling af funktioner i større enheder, vil betyde en bedre udnyttelse af det basale administrative og ledelsesmæssige produktionsapparat. Vi minder i den forbindelse om, at psykiatrien i Region Syddanmark, så vidt det er oplyst, beskæftiger ca personer. Det svarer til et sygehus, som er 25 % større end Vejle-Give Sygehus, men er 25 % mindre end Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg. Større enheder vil være mere robuste overfor opsigelser, vakancer, sygdom mv. Dernæst vil større enheder have mulighed for at tilbyde et mere varieret, fleksibelt og spændende udviklingsmiljø, hvilket i rekrutteringsmæssig henseende kan vise sig særdeles vigtigt. Færre vagtlag vil være en ønskværdig gevinst. Høringssvaret fokuserer på de forhold, der vedrører børne- og ungdomspsykiatrien. 1

2 Hovedfunktion Sundhedsstyrelsens definerer en hovedfunktion som en funktionel enhed, der er i stand til at dække 90 % af alle aktiviteterne indenfor forebyggelse, diagnosticering og behandling af sygdomme/tilstande, hvor sygdom og ydelse er hyppigt forekommende, hvor ydelserne er af begrænset kompleksitet, og hvor ressourceforbruget ikke tilsiger en samling af ydelserne. En hovedfunktion må derfor i almindelighed rumme både ambulant og stationær aktivitet. Mht. geografisk placering af hovedfunktioner har vi valgt at følge Sundhedsstyrelsens anbefaling. Styrelsen anbefaler, at forhold som nærhed, krav om ekspertise og patientunderlag indgår i overvejelserne. Med den foreslåede opdeling af voksenpsykiatrien i fire hovedfunktioner er der anslået et niveau for størrelsen af hovedfunktioner med hensyn til ressourcer og aktivitet. Vi foreslår derfor, at der organisatorisk kun oprettes én hovedfunktion på det børne- og ungdomspsykiatriske område, som derved vil få et volumen, der nærmer sig det voksenpsykiatriske. Hvis man skulle følge strukturen i voksenpsykiatrien helt til dørs, så skulle de børne- og ungdomspsykiatriske sengepladser samles ét sted. Det ville være ressourceeffektivt og åbne mulighed for oprettelsen af et eget børne- og ungdomspsykiatrisk vagtlag. Demografien taler dog klart mod dette og nødvendiggør to stationære funktioner. Dette kan enten ske indenfor samme hovedfunktion eller ved dannelsen af to hovedfunktioner. Med to hovedfunktioner vil man få samme struktur som i voksenpsykiatrien. Ambulatorier som indgang til børne- og ungdomspsykiatrien, og dækkende største del af behandlingen, men med let og lige adgang til indlæggelse i hovedfunktionens stationære del. Vi mener, at høringsudkastet er inkonsistent, når det gælder børne- og ungdomspsykiatriens optageområder. Overordnet lægges der op til, at voksenpsykiatriens geografi følges. Det skulle betyde, at ambulatoriet i Kolding dækker Trekantsområdet og Vestfyn. Når det gælder stationære pladser lægges der derimod op til en grænse ved Lillebælt. Dette problem vil reduceres, men ikke forsvinde, ved kun én hovedfunktion. Ved to hovedfunktioner anbefaler vi at Lillebæltsgrænsen (eller evt. Middelfart kommunes østlige afgrænsning) anvendes. Selvfølgelig som andre steder med behørig åbenhed over for patienternes frie valg og fleksibilitet i forhold til ressourceudnyttelsen. Skulle man vælge at bevare de 12 ungdomspsykiatriske sengepladser i Esbjerg, således at man får 2½ døgnfunktion, mener vi, at man bør følge modellen fra det voksenpsykiatriske område, hvor én eller to af hovedfunktionerne har både en større og en mindre døgnfunktion. 2

3 Hvis der ikke vælges én hovedfunktion bør den organisatoriske sammenhæng i børne- og ungdomspsykiatrien sikres ved anden type fælles ledelse, så man udnytter den unikke mulighed for en samlet udvikling og ressourceudnyttelse, der er opstået med dannelsen af regionen. Geografisk placering Med udgangspunkt i modellerne for voksenpsykiatrien er det vores vurdering, at modeller for børne- og ungdomspsykiatrien, hvori Kolding indgår, bedst opfylder kravet om tilgængelighed. Når man vælger Kolding p.g.a. den centrale placering, vil afstanden til det sønderjyske område alligevel være på kanten af det acceptable. Det vil udgøre et større problem end tilgængeligheden fra Esbjerg-området. Både en Vejle-Odense-, en Esbjerg-Vejle-Odense- og en Esbjerg-Odense-løsning vil bringe afstanden over en kritiske grænse. Undtagelsen er evt. en Odense-Haderslev-Esbjerg-løsning. I denne forbindelse skal man ikke kun have blik for de foreslåede optageområders befolkningsstørrelse. I afrundede tal udgør Odense 40% (uden Vestfyn: 30%), Kolding 20% (med Vestfyn: 30%), Augustenborg 20% og Esbjerg 20%. Ser man i stedet på fordelingen i forhold til korteste transporttid i bil til vedkommende sted, som den fremgår af høringsgrundlaget for akut-planen, vil fordelingen være Odense 37%, Kolding 34%, Augustenborg (beregnet som Sønderborg) 12% og Esbjerg 17%. Den ovennævnte 40/20/20/20 fordeling sikrer fagligt bæredygtige ambulatorier, selvom der vil være enkelte kommuner, hvor størstedelen af befolkningen ikke vil blive knyttet til det nærmeste ambulatorium. Der må ikke lægges hindringer i vejen for disse patienters ret til frit valg. Vi støtter en tilrettelæggelse af børne- og ungdomspsykiatrien med fire ambulatorier. Af hensyn til den faglige bæredygtighed vil yderligere ambulatorier næppe kunne planlægges indenfor psykiatriplanenens tidshorisont. Vi støtter en 60% kapacitetsudvidelse af den ambulante kapacitet, og det vil anslået betyde, at ambulatorierne i Kolding, Esbjerg og Augustenborg vil modtage mellem 800 og 1200 henvisninger årligt, og Odense ca henvisninger. Organisation og ledelse Af hensyn til nødvendig tværgående koordinering og gennemslag anbefaler vi, at der etableres en fælles ledelse for regionens børne- og ungdomspsykiatri. En hovedfunktion bør uændret ledes af en afdelings-/centerledelse. De lokale ambulatoriefunktioner refererer til denne ledelse, men ledes dagligt og fagligt af lokale funktionsledere. 3

4 Afgrænsning mellem børne- og ungdomspsykiatrien og voksenpsykiatrien Der findes ingen på en gang simple og velbegrundede kriterier, og afgrænsningen bygger på derfor mere på erfaring og tradition, hvilket allerede i dag illustreres ved de nuværende meget forskellige aldersgrænser for regionens ungdomspsykiatri. F.eks. eksisterer der i Odense to aldersgrænser. I børne- og ungdomspsykiatrien går ungdomspsykiatrien op til 18 år, mens man ved ungdomspsykiatri i voksenpsykiatrisk regi går op til 24 år. De tre jyske afdelinger har lagt sig midt imellem med en grænse på år, men til gengæld uden en voksenpsykiatrisk ungdomspsykiatri. Det er svært at sige, hvor længe man tilhører ungdomsområdet. Myndighedsloven har et skel ved 18 år. Sociallovgivning ligeledes (dog med en sekundær grænse ved 23 år). Arbejdsmarkedslovgivningen 25 år. På skoleområdet er ungdomsuddannelserne for de årige, mens man i forhold til studiestøtte er afhængig af forældrene til man fylder 23 år. Høringsgrundlaget lægger op til at der for de årige mere lægges vægt på livssituation og netværk, udviklingsmæssig modenhed, forventelig diagnose og tilstedeværende ekspertise, da det vil være disse faktorer, der er afgørende for, hvor den unge fagligt bedst varetages. Dette er konkretiseret i den børneog ungdomspsykiatriske arbejdsgruppes rapport. Det anbefales at oplægget herfra følges, og at der af hensyn til henviserne fastsættes en entydig aldersgrænse for, hvor henvisningen skal sendes til. Vores primære anbefaling er en grænse ved 20 år, således at unge op til 19 år inkl. henvises til børne- og ungdomspsykiatrien. Vores sekundære anbefaling er en aldersgrænse på 18 år inkl.. Det vil ikke være et væsentligt dårligere valg, og vil have den kortsigtede fordel, at den samstemmer med den særlige, fremrykkede udrednings- og behandlingsgaranti på det børne- og ungdomspsykiatriske område. Vi anser det for vigtigt, at ungdomspsykiatrien organiseres samlet, og at der ikke vælges en model, hvor den splittes op i en børne- og ungdomspsykiatrisk del og en voksenpsykiatrisk del. Akuttilbud Grundlæggende skal akuttilbuddet i børne- og ungdomspsykiatrien følge principperne og strukturen som beskrevet for voksenpsykiatrien, dog således at der tages højde for de særlige forhold, der gælder for børn og unges omsorgsforhold og kommunale tilbud. Der skal på døgnbasis være mulighed for at professionelle, herunder specielt praktiserende læger og vagtlæger, men også kommunale medarbejdere, kan 4

5 få telefonisk kontakt til en speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri. Der kan her gives råd og foretages eventuel visitation. Visitationen vil i langt de fleste tilfælde være til en subakut vurdering efterfølgende hverdag i det lokale ambulatorium, men der skal også være mulighed for akut vurdering i forbindelse med en børne- og ungdomspsykiatrisk døgnfunktion. Her vil en eventuel akut indlæggelse også kunne ske. Akutfunktioner og andet beredskab kan være meget ressourcekrævende, hvilket taler for en centralisering. Af ressourcehensyn skal der være så få vagthold som muligt i forhold til arbejdsopgaver og geografiske nødvendigheder, og der skal i sengeafsnittene være så få ekstra ressourcer som muligt bundet i sikkerhedsnormering og akutberedskab. Vi finder, at antallet af akutte børne- og ungdomspsykiatriske indlæggelser er så lavt, at det ikke betinger mere end én akut modtagelse i regionen. Alligevel er det af hensyn til de geografiske afstande ønskeligt, at akut modtagelse kan forgå to steder i regionen, hvorfor der er behov for at beregne, om dette kan ske uden væsentligt yderligere ressourceforbrug. Speciallægevagten tilrettelægges mest hensigtsmæssigt som en regional overlægebagvagt. Selv om forvagtslaget set med børne- og ungdomspsykiatrisk briller burde bestå af læger med børne- og ungdomspsykiatrisk baggrund, så anbefales det af hensyn til den samlede udnyttelse af lægeressourcerne i psykiatrien, at der dannes fælles forvagtslag med voksenpsykiatrien. Specialiserede områder Det er af hensyn til ønsket om forsat faglig udvikling og dynamik vigtigt, at decentraliseringsprincippet omkring behandlingen af børn og unge fastholdes, når det er muligt og mest hensigtsmæssigt. Derved sikres forsat tilstrækkelig kapacitet på universitetsafdelingen i Odense, således at man der har kapacitet til at udvikle nye og mere avancerede udrednings- og behandlingsformer på børne- og ungdomspsykiatriområdet. Mindst 90 % af alle børne- og ungdomspsykiatriske sygdomme/tilstande kan behandles i hovedfunktionerne. De resterende opgaver vil af hensyn til kvaliteten i udredningen og behandlingen kræve et endnu større patientunderlag. Det drejer sig om visse specialiserede områder, som skal udredes og behandles ét sted i regionen. Både retspsykiatere og ungdomspsykiatere har i en årrække påpeget vigtigheden af en udvikling og udbygning af et retspsykiatrisk tilbud for unge. Det må således anbefales, at der oprettes en ungdomsretspsykiatrisk funktion. Dette kan med fordel ske i samarbejde med de to andre vestdanske regioner. Vi mener, at der bør arbejdes for, at funktionens stationære del kommer til at ligge i Region Syddanmark, men placeringen bør i sig selv ikke blive en barriere for handling på området. 5

6 Alle børnepsykiatriske stationære indlæggelser bør samles ét sted i regionen. Det anbefales, at regionens 6 børnepsykiatriske døgnsenge uændret er centralt placeret i Kolding. Behandlingen af anorexia nervosa bør have national og regional bevågenhed. Samtidig mener vi, at der er grund til at mane til besindighed på området i forhold til den videre strukturelle planlægning. De særlige kompetencer, der allerede i dag findes på de fire afdelinger på forskellige områder, er værdifulde og vigtige at bevare, ligesom det etablerede netværkssamarbejde på spiseforstyrrelsesområdet med alle afdelinger involverende også skal bevares og udbygges. I Kolding har vi i dag efter flere års prioritering betydelig erfaring med stationær behandling af anorexia nervosa, samt tæt samarbejde med det særlige socialpsykiatriske tilbud Pomonahuset. Der er i udkastet anbefalet et tidligt interventionsteam pr. hovedfunktion. Det virker underforstået at det kun drejer sig om voksenpsykiatrien. En betydelig del af skizofrenierne debuterer hos unge, enkelte hos børn. Det er derfor vigtigt, at en tilsvarende funktion også opbygges i børne- og ungdomspsykiatrien, med de særlige kompetencer dette kræver. Uddannelse Psykiatrien har tre ligestillede kerneopgaver, der er gensidigt afhængige af hinanden. Undersøgelse/behandling, uddannelse og forskning/udviklingsarbejde. Med de anbefalede udvidelser i målgruppe, opgaver og aktivitet, herunder behandlingsgaranti, kan opmærksomheden på uddannelse paradoksalt nok risikere at glide i baggrunden. Paradoksalt fordi den eneste vej til at kunne opfylde de øgede kapacitetskrav er at prioritere uddannelse i en periode. Det gælder i udpræget grad om at uddanne speciallæger, men det er også vigtigt at videreuddanne psykologer, sygeplejersker og andre faggrupper. I en betydelig udstrækning er der ikke nogen modsætning mellem undersøgelse/behandling og uddannelse, men vi anser det for vigtigt, at udviklingsplanen mere eksplicit prioriterer uddannelse, således psykiatrien i løbet af de næste 5-10 år opbygger et betydeligt større volumen af kompetente fagpersoner. Sammenhængende patientforløb De sammenhængende patientforløb foreslås udviklet og udmøntet via fælles standarder for arbejdsgange, der støtter op om hensigtsmæssig visitation, udredning og behandling. Visitation og udredning skal ske hurtigt, og relevant behandling igangsættes hurtigt. Arbejdsgangene skal støtte hensigtsmæssig intern kommunikation, men også kommunikationen i forhold til patienter, pårørende og samarbejdspartnere. 6

7 Uanset at alle børne- og ungdomspsykiatriske patienter ikke er ens, så vil netop udviklingen af fælles standarder for visitations-, udrednings- og behandlingsforløb betyde et service- og kvalitetsløft. F.eks. vil fælles visitationskriterier medvirke til at sikre, at kun patienter med et indlæggelsesbehov indlægges. I visitationsarbejdet skal det sikres, at eksterne samarbejdspartnere, herunder praktiserende læger uden særlige forhindringer kan indhente konsultative råd vedr. diagnosticering og behandling af børne- og ungdomspsykiatriske patienter. Fælles visitationskriterier vil samtidig angive et fælles serviceniveau for børne- og ungdomspsykiatrien. IT-oprustning Sammenhæng og transparens kræver tydelig og tilstrækkelig kommunikation. Der foreslås en målrettet udnyttelse af IT-muligheder, der allerede i dag findes på markedet i forhold til etablering af virtuelle samarbejdsfora og lignende. Et tættere internt og eksternt samarbejde med henviser, kommuner, patient og pårørende vil nødvendiggøre en større IT satsning. Fælles ledermøder, tværfaglige og tværsektorielle kliniske konferencer samt mulighed for second opinion er de umiddelbare og mest oplagte muligheder. I den forbindelse vil en fælles EPJ-løsning (incl. Patient Administrativt System) også være et nødvendigt udviklingsområde. Ting tager tid! Ledere og medarbejdere anbefaler, at en udvidelse af kapaciteten, en omorganisering samt en udbygning af funktioner sker gradvist gerne over en årrække. Dette nødvendiggør dog en respektfuld, troværdig og handlekraftig ledelse. Samtidig anbefaler vi, at en samling af de akutte og stationære funktioner sker parallelt med en udbygning af de decentrale tilbud, som f.eks. lokale ambulatorier, konsulent- og dagtilbud i samarbejde med kommunerne. Med venlig hilsen Personale og ledelse i Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling, Psykiatricenter Midt Kolding. 7