Økonomi og Socialfaglig sagsbehandling

Transkript

1 Økonomi og Socialfaglig sagsbehandling Adjunkt i samfundsvidenskab Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet Navn Navnesen Workshop 9: Vil anerkendelse af økonomi som en del af socialrådgiveres faglige ansvar begrænse Titel eller udvide handlerummet? Afdelning 10 august 2009

2 Program for workshoppen Kort om mig selv og projekt økonomi og socialfaglig sagsbehandling Foreløbige resultater: 1. Udgiftsstyring eller økonomistyring og regnearket som central aktør 2. Grænser mellem økonomi og socialfaglighed 3. Sagsbehandlernes handleberedskaber til at håndtere økonomiske overvejelser 4. Fælles analyse af case Diskussion: Økonomifaglighed som løftestang for sagsbehandlernes handlingsmæssige råderum? Side 2

3 Organisering Processer Økonomi Redskaber Økonomi Handlinger Faglig praksis Side 3 Praksis konstrueres

4 Regnskab Budget Udgiftsstyring Økonomistyring Side 4

5 Regnearket forstærker fokus på kortsigtet udgiftsstyring 5.23 Døgninstitutioner 5.23 Budget 2011 og forventet regnskab Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August Sep. Oktober Nov. Dec. Forv. regnskab Nedsat funktionsevne Sociale adfærdsproblemer i alt Særlig dyre enkeltsager Mellemkommunale refusioner % refusion til flygtninge Refusion 5.23 i alt Budget Diff Budget 2011 og forventet regnskab 5.24 Sikrede Forv. Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August Sep. Oktober Nov. Dec. døgninstitutioner regnskab Budget Diff. Udgifter pr. ung Objektive kriterier i alt Refusion 5.24 i alt +=merudgifter/mindre indtægter, -=mindre udgifter/merindtægter Afviger mindre end 5% Afviger mellem 5 og 10% Afviger mere end 10% Side 5

6 Fokus på udgifter = økonomi som begrænsning vi har jo hele tiden den udfordring med økonomi, at der aldrig er penge nok i kassen (Teamleder) Stor afstand mellem den socialfaglige opgave og økonomistyringsopgaven Udgiftsstyring foregår med blikket i bakspejlet som en legitimering af løsrevede faglige valg Side 6

7 Fokus på økonomi i bred forstand = hvordan gør vi det bedre?...det her handler ikke om at spare penge, det handler om at lave bedre arbejde (Afdelingschef) Økonomistyring og socialfaglighed går hånd i hånd Gensidig påvirkning mellem budget og faglige valg Side 7

8 Spektrum Det Samfundsfaglige mellem og Pædagogiske udgifter Fakultetog økonomi i sagsbehandlernes handleberedskaber Udgifter Økonomi (bredt forstået) Teknisk færdighed: Fx at vælge det billigste alternativ. Skrive prisen ned. Acceptere begrænsninger Kort tidsperspektiv Administration Refleksion: Fxhvad betyder prisforskellen for kvalitet og løsningsvalg? Udfordre grænser Langt tidsperspektiv Faglig vurdering Side 8

9 Fælles analyse af case Sagen drejer sig om den ufødte datter til en mor, der er narkoman. Sagsbehandler, Mette, har ikke selv beslutningskompetence. Men hun taler om sagen, som om det er hende, der har besluttet, at der i første omgang iværksættes familiebehandling for at undersøge morens forældreevner. Om dette valg siger Mette: Det her, det er nemlig dyrt, det koster om måneden. Det synes jeg er dyrt (...). Så derfor er der en helt klar aftale om, at der fra institutionens side skal ligge en foreløbig vurdering af, om der er noget at arbejde med: Om der er forældreevner, eller om der ikke er. Denne vurdering skal ligge efter tre måneder, hvorefter Mette tager stilling til, om de skal forlænge indsatsen mhp. at datteren kan bo hos mor eller om datteren skal anbringes. I denne periode tager Mette på besøg og de holder familierådslagning for at vurdere effekterne af indsatsen dvs. hvordan barn og mor udvikler sig. Hun understreger, at her er tale om en særlig massiv indsats og at leverandøren er valgt, fordi de har en høj faglighed og fordi kommunen har gode erfaringer med effekterne af deres arbejde. Side 9

10 Spørgsmål til casen Casenvedrører sagsbehandlers vurdering af et tvivlsspørgsmål i en sag, hvor der både kan iværksættes familiebehandling og anbringelse. I læsningen og i den efterfølgende diskussion af casen skal du forsøge at se bort fra alle de uafklarede spørgsmål og i stedet fokusere på: hvordan sagsbehandleren forholder sig til udgifter og økonomi hvad hendes tidsperspektiv(er) er Hvilke grænser der er til stede Hvordan grænserne kommer til udtryk i hendes valg hvorvidt udgiftsstyring og økonomistyring kommer til udtryk i hendes praksis Side 10

11 Diskussion: Økonomifaglighed som løftestang for sagsbehandlernes handlingsmæssige råderum? Hvordan kommer vi fra udgiftsstyring til økonomistyring? På hvilket kommunalt niveau ligger ansvaret for at prioritere Børneog ungerådgivningens ressourcer? Hvor bør ansvaret ligge i hhv. den daglige og i den langsigtede prioritering? Hvilke(n) fagprofessionel gruppe bærer / bør bære ansvaret for hhv. den daglige og den langsigtede prioritering? Hvilken betydning har det for socialrådgiverens handlerum, når der hhv. stilles eller ikke stilles faglige krav til deres økonomiske overvejelser? Hvad er implikationen af at anskue økonomi som en integreret del af socialrådgiveres faglighed? Side 11

12 Baggrundsinformation om projektet Side 12

13 Formålet med projekt Økonomi og socialfaglig sagsbehandling 1. At få viden om, hvordan socialrådgivere arbejder med økonomi og i det hele taget, hvordan økonomi og socialfaglighed spiller sammen i myndighedsarbejdet med udsatte børn, unge og familier. 2. Denne viden skal bruges til undervisningsmateriale på diplomuddannelse og masteruddannelse på børne- og ungeområdet. Ambitionen er også, at projektet skal kvalificere grunduddannelsen. Side 13

14 Undersøgelsesdesign Aktørnetværksteori Pär Nygrens handlekompetencebegreb med fokus på det relationelle element Metoder i et interaktionistiskkonstruktivistisk perspektiv Følgegruppemøder Undervisning Fagmiljøer Konferencer og FORSAs lokalarrangementer Artikelskrivning 2 ½ år Tre kommuners socialforvaltninger for udsatte børn og unge. I hver kommune: 4 observationer af teammøder 4 interview med sagsbehandlere Dokumentanalyse 4 interview med ledere og økonomimedarbejdere Kvantitativ undersøgelse af 50 sager

15 Referencer Alminde, R. et al (2008): Social analyse og handling Et refleksionsredskab i socialt arbejde. Hans Reitzels Forlag, København. Høybye-Mortensen, M. (2011): Velfærdsstatens dørvogtere procesregulering af visitationer på socialområdet. Depertment of political science, University of Copenhagen. Latour, B. (2008): En ny sociologi for et nyt samfund Introduktion til Aktør-netværks-Teori. Akademisk Forlag, København Law, J. (2002): Economics as Interference. Publiceret af heterogeneities.net 2011: Nygren, P. og Fauske, H. (2010): Handlekompetence og ideologi Individ, profession og samfund. Dansk Psykologisk Forlag Schrøder, I.M. (2012): Økonomi på dagsorden. I Udenfor nummer tidsskrift for forskning i socialt arbejde, nr. 24, 13. årgang Schrøder, I.M. (2012a): Økonomistyring og socialfaglig sagsbehandling. Arbejdspapir 5, Institut for Socialt Arbejde, Metropol, Frederiksberg. Kan hentes på Schrøder, I.M. (2013): At samarbejde om et regneark. I: Mylund, H. (red.2013): Administration Faglighed og praksis i administrativt arbejde. Akademisk Forlag. Svensson, K. et al (2009): Handlingsmæssigt råderum i socialt arbejde. Akademisk Forlag, København Sid 15

16 Citat af John Law om regnearket som medskaber af praksis Think, then, of the spreadsheet. If this is a thing, or a fairly stable set of relations ( ) it is also, at least in relation to its use, a performance. Together with the person using it, it acts to produce effects. The argument is that it is an actor in its own right ( ) it embodies and enacts a series of relations which tend to reflect and reproduce specific social and technical agendas (John Law 2002: 27 authors highlight) Side 16

17 En sagsbehandlers eksempler på økonomiske spørgsmål i socialt arbejde hvordan er forsikringsforholdet her? Eller kan vi ellers få bevilget noget andet? ( ) Hvem betaler transporten? Hvem har ansvaret for transporten? Hvad gør vi, når mor ikke er enig med plejefamilien om, hvad transporten skal være? Hvem bevilger, at mor smider tøjet væk (det siger mor så, hun ikke gør)? Hvem bevilger, at barnet altid har brug for særlig støtte lige efter et samvær? Og så videre. (Sagsbehandler) Side 17