Naturfagene og Ny Nordisk Skole

Transkript

1 Naturfagene og Ny Nordisk Skole Jens Dolin Institut for Naturfagenes Didaktik Københavns Universitet MONA-konference e Middelfart, 26. oktober, 2012

2 Indhold Hvad samler de nordiske lande uddannelsesmæssigt? Er der en fælles nordisk identitet inden for (forskning i) naturfag? Hvad er de danske særtræk i en nordisk kontekst? Hvilke perspektiver har en Ny Nordisk Skole for udviklingen af naturfagene i Danmark?

3 Fællesnordisk samfundsmæssig baggrund Danskere, nordmænd og svenskere forstår hinanden sprogligt (omend med besvær ). Islændinge og færinger tilhører samme sprogstamme, men forstås vanskeligt af andre nordboere. Finsk og samisk er en anden sprogstamme og forstås ikke af de øvrige nordiske beboere. Siden 1954 har der været et fælles nordisk arbejdsmarked og pasunion. Fra 1971 Nordisk Ministerråd. Stærk fokus på uddannelse og kultur. De nordiske lande har alle en velfærdsmodel baseret på en stærk De nordiske lande har alle en velfærdsmodel baseret på en stærk statsdannelse og en grundfæstet demokratiopfattelse.

4 Fællesnordisk uddannelsesmæssig baggrund De nordiske lande har alle en fælles ni-årig folkeskole og langt de fleste elever går videre i et gymnasialt system eller erhvervsuddannelse. Skolen skal både give en generel uddannelse, grundlag for videreuddannelse og en samfundsmæssig socialisering og den sidste dimension vægtes højt i alle nordiske lande. Landene har traditionelt haft en svag test-kultur, men den er voksende, undtagen i Finland

5 Nordens placering i landegrupper i PISA 2003 Et metakonstruct baseret på 20 variable fra primært spørgeskemaerne (elev-lærerrelationer, interesse, motivation for cooperativ læring, elevambitioner, læringsstrategier, brug af tests, disciplin etc.) kan bruges til at opdele landene i 7 grupper. Table 3 Correlations between the Nordic countries and each of the seven country groups. The highest correlation for each country is bolded Less Nordic English East East German French developed speaking Europe Asia speaking Denmark Finland Iceland Norway Sweden (Svein Lie and Marit Kjærnsli (2006).How similiar are we? In Mejding, J. and Roe, A.: Northern Lighs on PISA Copenhagen: Nordic Council of Ministers)

6 Korrelation mellem PISA2009 score og skoleforskelle Dette areal er tomt! Den Skandinaviske (fællesskole) model, Den Asiatiske model, Den Central Europæiske model. Scheinin, P

7 Resultater i PISA science literacy Denmark Finland Iceland Norway Sweden Fi 313 T d i i li i h h PISA i h N di Figure Trends in science literacy in the three PISA surveys in the Nordic countries. (Due to framework changes and methodological difficulties, details of the curves, particularly between 2003 and 2006 should not be overemphasized.)

8 the Nordic countries form a cluster and stand out from all other countries, thus indicating that the Nordic countries show similarities in strengths and weaknesses on single items. The three Scandinavian countries (Denmark, Norway and Sweden) have particularly high inter-correlations and thus demonstrate that they have more in common than with the other two countries. students in the three Scandinavian countries have a relatively higher strength in knowledge of science than in knowledge about science, or alternatively, are relatively more proficient in the content than in the process aspect of science. Northern Lights on PISA 2006

9 Hjemmets kulturelle kapital har betydning the relationship between the home s economic capital and students level of scientific literacy is relatively weak in all the Nordic countries, a result that is consistent with previous research. However, the relationship between the cultural capital of the home and the level l of scientific literacy is found to be surprisingly i strong in several of these countries. (Turmo (2004): Scientific Literacy and Socio-economic Background among 15-year-olds A Nordic Perspective. Scandinavian Journal of Educational Research, Vol. 48, No. 3) TABLE II. R2 values for cultural capital within the Nordic countries, and OECD mean The R2 value can be understood as the total variance explained by the Norway 0.18 Sweden 0.14 Denmark 0.21 Finland 0.10 Iceland 0.10 OECD mean 0.20 combined independent d variables in the model. For example, R for Norway in Table II means that cultural capital and scientific literacy have 18% of the variance in common.

10 Er der et forskningsmæssigt fællesskab inden for naturfagsdidaktikken? Department of Science Education En hurtig survey til deltagere i NFSUN2011 (10. nordiske forskersymposium om undervisning i naturfag). Udsendt ca. 150 mails, 30 kunne ikke afleveres, 30 besvarelser ikke repræsentativt, men nok retvisende. 1. Navn 2. Institution navn og land 3. Forskningsfelt 4. Har Norden har nogle fælles værdier, som præger skolen? 5. Hvis ja på spm 4 Hvilke udtryk eller sætning kan beskrive disse værdier 6. Er din forskning er præget af nordiske værdier 7. Hvis ja til spørgsmål 6, i hvilken retning er forskningen nordisk? 8. Samarbejde med forskere i eller udenfor Norden 9. Andre kommentarer.

11 Resultater 4. Jeg mener at Norden har nogle fælles værdier, som præger skolen Nej: 0% Ja, i ringe grad: 0% Ja, i nogen grad:76% Ja, i høj grad:24% 5. Hvis ja på spm 4 Hvilke udtryk eller sætning kan beskrive disse værdier: Demokrati. Vægt på det sociale og samfundsmæssige en fælles nordisk konsensus om betydning af fagligheden og dens samspil med studerendes d alsidige udvikling. Som følge heraf lægges der vægt på elevernes medansvar for undervisning og læring. Flere områder står desuden stærkt i de nordiske landes læseplaner: - Menneskets samspil med naturen & Bæredygtighed d - Interkulturalitet lit t - og demokratiaspektet/medborgerskab Oppdragelse til demokrati og samfunnsengasjement Enhets skole. Eleven i fokus. Tilpasset opplæring Vi har en lite autoritær skole. Skolehverdagen er preget av relativ stor elevpåvirkning. Min oppfatning er at i naturfag brukes naturen som læringsarena i større grad enn utenfor Norden

12 dannelse og læring frem for indlæring Udvikling af en kritisk holdning til viden og autoriteter central for undervisningen, både hos lærere og elever. Vægt på elevdeltagelse i undervisningen og elevers medbestemmelse i skolerne Enhets skole. Eleven i fokus. Tilpasset opplæring Gensidig respekt. Elever er individuelle personer. Fokus på indre motivation. Fravær af ydre autoritet. Søgen efter meningsfuldhed og autentiske opgaver. Færre tests. Fokus på udvikling af individet fremfor udenadslære En undervisningen der understøtter elevernes egne initiativer / eksperimenter värdena handlar om att vara aktiv, problemlösande, ansvarstagande och välinformerad. Dessa värden påverkar naturfagen så att det får en etisk dimension om samhällsnytta och scientific litteracy. Skolans uppdrag är att fabricera goda samhällsmedborgare som kan använda naturvetenskapen t för att göra välinformerade val. Detta är en västerländsk diskurs. Den är dock väldigt stark i Norden. Det finns också värden som handlar om natursyn och vårt ansvar för naturen och naturen som en plats för undersökningar och reflektion.

13 Resultater 6. Min forskning er præget af nordiske værdier Nej: 21% Ja, i ringe grad: 14% Ja, i nogen grad:54% Ja, i høj grad:11% 7. Hvis ja på spm 6 i hvilken retning er forskningen nordisk : Den anerkjenner at mål for utdanning går utover målbare resultater. Den anerkjenner også læreren som vesentlig og selvstendig faktor i utdanning, ikke et instrument for utdanningsmyndigheter Jeg har meget bevidst inddraget et komparativt aspekt og interesserer mig for de udviklingsveje, som læreruddannelse har valgt i Norden Jeg er opptatt av de samme spørsmålene som nordiske kolleger og vi leser hverandres artikler og bøker. Jeg vil si at Norden utgjør ett, felles fagmiljø i naturfagdidaktikk Fordi jeg forsker på hva som skjer i naturfagsklasserom i Norge blir min forskning påvirket av "nordisk klasseromskultur" Mest i forbindelse med inddragelsen af naturen som læringsrum, og herunder læring som en kognitiv, æstetisk og kropslig proces

14 Min forskning er åben/følsom overfor forskellige typer udbytte af museumsbesøg, ikke kun rent naturvidenskabelige kognitive udbytter Fokus på individet, holdninger og trivsel som basis for læring jeg har i temmeligt stort omfang anvendt nordiske naturfagsdidaktikere, nordiske filosoffer og almendidaktikere som referencer i min forskning. Det er meget indirekte, for den er først og fremmest internationalt orienteret. Jeg genfinder alle værdierne i større eller mindre grad i den internationale forskning jeg læner mig op ad - ikke mindst den australske. Men også i den amerikanske litteratur

15 Resultater 8. I min forskning samarbejder jeg mere med forskere i end udenfor Norden: 44% mere med forskere udenfor end i Norden: 19% lige meget med forskere i og udenfor Norden: 37% Andre kommentarer: Det er lett å kommuniserer med nordisk kollegaer på norsk. Man forstår Dansk og Svensk. At udgangspunktet ser lidt "nordisk" ud gør det ikke mindre interesant at samarbejde med forskere med en anden baggrund. F.eks. er englændere blandt andet interessante som samarbejdspartnere netop fordi de er fra England. Osv As an international actor in Norden, I tend to work throughout the western world in my research. EU projects have also created broader arenas than Norden. Jeg synes meget af den såkaldt nordiske didaktik har en tendens til at lukke sig om sig selv -som om vi i Norden er hævet over/bedre end resten af verden.

16 Ringe læringskendskab og en slap klasserumskultur? Nordic students seem to have a low repertoire of effective learning strategies, and this will obviously be a problem to an extent, depending on the degree to which instruction is centred on students self-dependent learning activities. The somewhat problematic disciplinary climate also appears as a cause for concern and possible improvement. Students tend to experience an inclusive, supporting, and not very demanding atmosphere. They would, however, have benefited from somewhat more focus on learning outcomes and less on co-operative activities. It should be noted, however, that this interpretation of data is less relevant for Finland than for other Nordic countries. (Svein Lie and Marit Kjærnsli (2006) How similiar are we? In (Svein Lie and Marit Kjærnsli (2006).How similiar are we? In Mejding, J. and Roe, A.: Northern Lighs on PISA Copenhagen: Nordic Council of Ministers)

17 En særlig nordisk klasseledelse Plauborg et al (2010): Læreren som leder: Udgangspunktet for undersøgelsen var en hypotese om at den måde klasseledelse forvaltes på i Skandinavien indeholder elementer der går ud over det altovervejende mere snævre classroom management begreb vi havde mødt i den angelsaksiske litteratur. Ja, vi skal tilbage. Det viste sig rent faktisk, at de ikke havde forstået rumfangsbegrebet. De havde ikke fat i det helt elementære rumfang af en kasse. Jeg kunne godt tvinge det igennem som noget udenadslære, men så er vi tilbage i den kedelige undervisningsform. Så synes de ikke, det er sjovt længere, og så begynder de at lave ballade. Det er for ubegavet. Vi skal tilbage igen og have fat. De skal have centicubes i fingrene. Det er helt banalt, men de er ikke dygtigere på det her tidspunkt. Det er der, vi er, og det er der bare ikke noget at gøre ved Kilde: Plauborg et al: Læreren som leder. Hans Reitzels Forlag 2010

18 Rutiner og regler Fordelen ved rutiner frem for regler er især to: Rutiner er mere fleksible end regler. Rutiner bliver ikke nødvendigvis truet, hvis de ikke altid følges strikt, mens regler konsekvent skal overholdes for at overleve. Derfor insisteres der i megen classroom management litteratur netop på, at regler konsekvent skal overholdes. For det andet stjæler regler mere opmærksomhed end rutiner. Hvis man hyppigt henviser eksplicit til regler, risikerer man at fjerne noget af elevernes opmærksomhed fra undervisningens faglige indhold. Rutiner sikrer hensigtsmæssige handlinger uden at kræve megen opmærksomhed fra elever og lærer. Stram rammesætning Klassekultur/gode relationer Lærerens personlige engagement store frihedsgrader fælles værdigrundlag i faget og den enkelte elev Kilde: Plauborg et al: Læreren som leder. Hans Reitzels Forlag 2010

19 Dannelses- versus curriculumtraditionen Baggrund Mål DIDAKTIK At uddanne borgerskabets børn. Traditionsvidereføring Dannelse CURRICULUM Uddanne alle til industrisamfundet. Modernisering Kvalifikation Verdenssyn Verden skal tilegnes subjektivt Styring Pensum Statslige (ramme) læseplaner Tolkes af læreren mhp dannelse Verdens objektive strukturer skal læres Statslige mål og lokale, poli- tisk vedtagne, pensumlister Implementeres neutralt Uv-praksis Udvikling baseret på Læreren udvælger under hensyntagen til fag og elever Den individuelle lærer Lærebogens indhold formidles Uv-programmer

20 Opsummering Norden har en ikke ringe samfundsmæssig og uddannelsesmæssig homogenitet, der giver et fælles værdimæssigt grundlag. De nordiske lande klarer sig på samme niveau i internationale tests (pånær Finland). Naturfagsdidaktikere peger på fælles nordiske værdier som kritisk holdning, demokratiaspektet, elevernes medansvar, naturen som læringsarena etc. Særlige danske træk er en dannelsesorienteret, rutiniseret klasserumskultur der udvikler elever med en svag naturvidenskabelig metaviden, relativt svage proceskompetencer i naturfag.

21 Perspektiver for udvikling af naturfagsundervisningen På et uddannelsespolitisk niveau Fasthold skoleudvikling og fagudvikling med udgangspunkt i lokale forhold og danske/nordiske værdier med vægt på formativ evaluering definér selv udviklingsprojekter og aktiviteter sammen med mange aktører som inddrager samfunds-naturvidenskabelige problemstillinger På et didaktisk niveau Arbejd (videre) med at udvikle en klasserumskultur som respekterer eleverne og deres selvstændighed og fremmer gode rutiner, men som også stiller faglige krav Arbejd (videre) med undervisningsformer som øger motivation, nysgerrighed, selvværd, innovation, På et fagspecifikt niveau Arbejd videre med at udvikle undervisning i miljø, bæredygtighed, praktisk arbejde Stram op om proceskompetencer, fagsprog, viden om naturvidenskab