Indhold Formandens skriftlige beretning 2014 Budget 2014 og 2015

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indhold Formandens skriftlige beretning 2014 Budget 2014 og 2015"

Transkript

1 Indhold Formandens skriftlige beretning 2014 Indledning Arbejdstid og løn... 2 Forståelsespapiret og arbejdstid i den nye virkelighed... 2 Nye forhåndsaftaler Københavns Kommunes Økonomi... 4 Budget 2014 og Pædagogiske forhold... 7 Folkeskolereformen... 7 Inklusion... 8 Sprog og integration... 9 Sommeruni, efter- og videreuddannelse samt jobrotation Faglige forhold Nyuddannede lærere Arbejdsledige EUD reformen/vejledernes rolle Balanceprojektet Arbejdsmiljø MED Pensionistafdelingen Københavns Lærerforenings Kolonier Stadig lang venteliste Sommerkolonierne Udlejningen og bygningerne Foreningen Samarbejdet med DLF s kredse i hovedstadsområdet De private gymnasiers grundskoler KK og de elektroniske medier maj i Fælledparken Folkemødet på Bornholm Grillarrangement

2 Indledning 1. Arbejdstid og løn Forståelsespapiret og arbejdstid i den nye virkelighed Som omtalt i sidste års beretning var Københavns Kommune ikke interesseret i at indgå en egentlig aftale omkring arbejdstid. Da der imidlertid var en vedtagelse i Borgerrepræsentationen om, at der skulle forsøges forhandlet værnsregler med Københavns Lærerforening, blev der allerede lige efter sommerferien 2013 indledt nogle drøftelser om forståelse af arbejdstidsreglerne efter lovindgrebet. Lige før jul 2013 kunne KLF s bestyrelse tilslutte sig resultatet af 4 måneders drøftelser med Børne- og Ungdomsforvaltningen (BUF) om et såkaldt Forståelsespapir om værnsregler gældende for folkeskolerne. Resultatet af forhandlingerne i BUF blev ikke den arbejdstidsaftale, som bestyrelsen kunne have tænkt sig. Men håbet var og er, at vi ved at fastsætte nogle overordnede rammer trods alt gør arbejdet med gennemførelsen af folkeskolereformen og arbejdet under arbejdstidslovens bestemmelser mere håndterligt i en verden, hvor der er for mange opgaver til den tildelte tid. Forvaltningens hovedvægt lå på pædagogiske visioner, hvor KLF prioriterede værnsregler for at sætte grænser for det grænseløse arbejde. Resultatet var nogle værnsregler, der i forhold til Lov 409 giver nogle rettigheder: En nettoårsnorm på 1680 timer sikrer mod udsving i årsnormen fra år til år, hvilket betyder færre udsving i antallet af stillinger fra år til år. Lærerne skal være til stede 37 timer om ugen i skoleugerne med et max (undtagelsesvist) på 45 timer. Lærerne og børnehaveklasselederne skal have en plan for møde- og sluttidspunkter for fremmødet. Der er lavet nogle rammer for planlægningen af arbejdstiden. Opgaveoversigten skal indeholde et komplet billede af årets opgaver. På arbejdsdage uden elever opgøres arbejdstiden til mindst 7,4 timer. Der er aftalt 7,4 timer i dette skoleår til start på forberedelse af næste skoleår, bestilling af materialer m.v. 1. maj og en halv Grundlovsdag er sikret som fridage, når de ligger på hverdage. Skolelederen skal sikre tid til forberedelse og efterbehandling af undervisning for den enkelte lærer. Der er en ramme til TR ere, TR suppleanter og AMR ere på i alt 330 timer pr. år til fordeling. Det kan lokalt aftales at give mere tid. Sammenhængende arbejdstid og ikke delt tjeneste. Værnsreglerne kan give lidt fleksible fremmødetider, men der er alligevel store forskelle på, hvordan de enkelte skoler har valgt at udmønte fremmødetidspunkterne. Nogle skoler har 2

3 valgt, at alle lærere møder ind og stopper arbejdsdagen på stort set samme tidspunkt. Andre skoler har givet den enkelte lærer mulighed for at flekse i ydertimer fx møde tidligt og dermed gå lidt før hjem. En hel del skoler har ikke haft arbejdspladser klar, og på nogle skoler har skolelederen derfor valgt, at lade lærerne have en del af deres forberedelsestid hjemme. Der har set fra foreningens side været betydelig forskel på, hvor stort et råderum den enkelte skoleleder har oplevet at have i forhold til forvaltningen. En paradoksal situation i forhold til Lov 409, som ellers lægger vægt på et større råderum til skolelederen samt dialog mellem leder og medarbejdere. På trods af ordlyden i loven har kun ca. en tredjedel af lærerne været i reel dialog med deres skoleleder om opgaveoversigten. Skolelederen har ansvaret for at sikre tid til individuel forberedelse og efterbehandling samt at følge og støtte den enkelte medarbejder. Det har mange steder knebet gevaldigt forud for år 1. Foreningen har indhentet opgaveoversigt fra et repræsentativt udvalg af skoler. Disse opgaveoversigter viser desværre, at nogle skoler ikke lever op til de minimumskrav for indsigt i den enkeltes arbejdsopgaver, der er aftalt med forvaltningen. Foreningen fortsætter dette analysearbejde. Første år er på mange måder et prøveår, hvor der er begået en del fejl, og hvor der er manglende tydelighed om fremmødetid, opgaveoversigt, understøttende undervisning m.m. Skolelederen forventes at være tydelig i sine prioriteringer, således at den enkelte medarbejder ikke lades i tvivl om, hvilke opgaver vedkommende forventes at løse. I foreningen er vi af den opfattelse, at det må være muligt at opnå enighed om mere fleksible rammer, der samtidig sikrer lærerne mod det grænseløse arbejde. Det vil være nødvendigt, hvis folkeskolen skal kunne leve op til målsætningerne i Folkeskolereformen. I bestyrelsen skal vi derfor efter efterårsferien påbegynde en evaluering af de første måneder under Lov 409 og drøfte med forvaltningen, hvad der kan opnås enighed om, hvad der kan gøres bedre. På de private gymnasiers grundskoler er der en meget stor variation i de indgåede aftaler og fælles forståelser. Privatskolerne har stået meget friere i valg af arbejdstidsmodel også fordi der ikke er den samme kobling mellem en folkeskolereform og finansiering ved flere undervisningstimer. På en af skolerne er fx fremhævet, at arbejdstidsreglerne er baseret på en opfattelse af ordentlighed og rimelighed i arbejdstilrettelæggelsen og opgavefordelingen. Det kunne der godt være flere skoler, der kunne efterleve. Nye forhåndsaftaler Forvaltningen opsagde i februar måned forhåndsaftalerne om løn med ønske om at drøfte en anden model for lønsammensætningen på undervisningsområdet i forbindelse med indførel- 3

4 sen af folkeskolereformen. I foråret holdt foreningen og forvaltningen derfor en række forhandlingsmøder, der resulterede i nye forhåndsaftaler. Den samlede lønsum er bevaret, men størrelsen og indholdet af nogle tillæg er ændret. Foreningens målsætning var, at en gennemsnitslærer ikke skulle gå ned i løn. Sidste år fik lærerne og børnehaveklasselederne et teamtillæg på kr. (alle beløb årligt i niveau ), Arbejdstid 2008 tillæg på kr. og undervisningstillæg på 36,56 kr. pr. time for overenskomstansatte. Pr. 1. august 2014 er dette for en almindelig lærer ændret til teamtillæg på kr., fast arbejdstidsbestemt tillæg på kr. og undervisningstillæg på 34,81 kr. pr. time. Undervisningstillægget har i København tidligere ligget 1,36 kr. højere end i resten af landet, det er nu ændret, så det følger den centrale overenskomst. Disse ændringer betyder, at gennemsnitslæreren samlet set ligger på nogenlunde samme lønniveau som tidligere. Antallet af forhåndsaftalte funktionstillæg er reduceret. I stedet er det aftalt, at der er en pulje til teamkoordinatorer og faglige didaktiske vejledere, som lokalt skal forhandles mellem tillidsrepræsentanten og lederen. Beløbet til lokalt udlagte lønmidler er øget fra kr. til kr. Foreningen er vidende om, at enkelte lærere, der hidtil har haft store funktionstillæg, kan være gået ned i løn afhængige af nutidige funktioner og de lokale prioriteringer. Tale/hørelærere og lærerne på Familiekurserne er et område, hvor dette er et problem, da de tidligere havde et samletillæg, der dækkede teamsamarbejde, Arbejdstids 2008 tillæg samt undervisningstillæg. Nu skal der aflønnes konkret efter antallet af undervisningstimer. Det er med stor beklagelse, at vi måtte konstatere, at forvaltningen ikke fortsat ville prioritere kvalifikationstillæg til de lærere, der tager kurser og ekstra linjefag. Fremover er det kun bestemte videreuddannelser, der kan udløse kvalifikationstillæg. De lærere, der har opnået kvalifikationstillæg efter den gamle forhåndsaftale, bibeholder fortsat disse tillæg, så længe man er ansat i København. 2. Københavns Kommunes Økonomi Budget 2014 og 2015 I København løses problemet med de stadig færre penge til kommunal service ved årligt tilbagevendende effektiviseringer. For det kommende års budget skal der i Børne- og Ungdomsforvaltningen effektiviseres for 103 mio. kr. svarende til ca. 1 % af BUF s budget. Sammen med øgede udgifter til overenskomstpension mm. er der med budgetsprog en finansieringsudfordring på 139 mio. kr. i BUF. Foreningen har to højt prioriterede budgetønsker: Tolærerordning og efteruddannelse. Vi er i dag langt færre lærere og børnehaveklasseledere til det daglige arbejde og til at løfte de mange visioner, der er for byens børn. Over en seksårig periode er der sket et fald i antallet af fuldtidsstillinger på 7 % svarende til, at der hvert år er blevet 38 lærere og børnehaveklasselærere færre. Lidt groft tegnet op er der således de seneste år hvert år forsvundet lærere 4

5 svarende til en skole samtidig med, at der er bygget en ny tresporet skole til at dække det stigende elevtal. I forhold til efteruddannelse rammes vi af, at kommunen i en lang årrække ikke har brugt tilstrækkeligt med ressourcer til fagfaglig kompetenceudvikling. I undervisningsministeriets kortlægning for 2013 er linjefagsdækningen i København inden for skolens undervisningsfag 66 % i forhold til landsgennemsnittet på 73 %. I den kommunale trivselsundersøgelse fra 2013 er lærergruppen bundscorer på spørgsmålet: Har du gode muligheder for efter- og videreuddannelse? med 3,8., BUF s gennemsnit er 4,4, det kommunale gennemsnit er 4,7 og gennemsnittet for samtlige kommuner i Danmark er 4,8. Desværre er det foreningens billede, at en styrket efteruddannelsesindsats i kommunen langtfra betyder, at den lærer, der tildeles et efteruddannelsesforløb, får en tilsvarende reduktion i andre opgaver i opgaveoversigten. For at efteruddannelse skal give mening, og ikke bare give en øget ubalance i forholdet mellem opgaver og ressourcer, må der gives tid til hele opgaven. København har godt styr på økonomien. Den langfristede gæld pr. borger er på kr. mod et landsdækkende gennemsnit på kr. Samtidig er likviditeten/kassebeholdningen pr. borger kr., hvilket er 2,5 gange større end den gennemsnitlige kassebeholdning pr. borger for kommunerne. Endelig kommer der stadig flere indbyggere i byen, og mange, der tidligere ville have valgt at flytte ud af byen, bliver boende. Det er forventeligt, at der også de kommende år vil være en befolkningstilvækst på indbyggere pr. måned. Det betyder flere elever til skolerne. En vækst på mellem og nye elever om året har som afledt effekt, at der de næste mange år skal ny- og udbygges på skoleområdet i kommunen. Kommunen har pengene, men desværre sætter regeringen store begrænsninger for kommunernes mulighed for at fastholde et rimeligt serviceniveau. Med en vækstgrænse på 0,4 % om året og straf ved overforbrug, sørger regeringen for, at kommunerne holder sig inden for rammen. Det resulterer hvert år i et underforbrug, der så reducerer servicerammen for kommunerne samlet set, og det er så denne reducerede ramme, der reguleres med 0,4 %. Før vi lægger hele ansvaret for servicerammen på regeringen, skal det pointeres, at politikerne i København og overborgmester Frank Jensen, der sidder i KL s bestyrelse, har et stort ansvar for, at økonomiaftalen mellem regering og KL kun indgås, hvis servicerammen er tilstrækkelig. Ligesom tidligere år har KLF sammen med Skole og Forældre, København inviteret politikerne i Børne- og Ungdomsudvalget til budgetdialog. Her har vi blandt andet drøftet: Serviceniveau på skoleområdet, kommunens inklusionsindsats, chancelighed, arbejdsmiljø og folkeskolereform. Foreningens budgetarbejdsgruppe har fungeret en årrække og består af bestyrelsesmedlemmer og tillidsrepræsentanter. I arbejdsgruppen har vi haft væsentlige diskussioner om budgetsituationen i kommunen, på skoleområdet og på den enkelte skole, indsatsen for at redu- 5

6 cere sygefravær, udmøntningen af folkeskolereformen, arbejdstid og meget andet. Diskussionerne i budgetarbejdsgruppens er vigtig inspiration for foreningens øvrige budgetarbejde. Som vi beskrev på sidste års generalforsamling er folkeskolereformens øgede timetal finansieret ved et markant øget undervisningstimetal for lærere og børnehaveklasseledere. I gennemsnit skal der dette skoleår undervises 70 timer mere pr. år. Et foreløbigt billede fra skolerne viser, at det mange steder er blevet til mere, og at der er alt for få og for lidt sammenhængende positioner i skemaet til forberedelsesopgaven. 11. september 2014 blev der indgået aftale om Københavns Kommunes budget for 2015 af et politisk flertal bestående af Socialdemokratiet, SF, Enhedslisten, Radikale Venstre og DF. Med overskriften i pressemeddelelsen: København satser på skolen, boligen og flere job, kunne man forvente et solidt serviceløft af skolerne. Desværre blev det, udover økonomi til ny- og udbygning og renovering af skoler, kun til en række småforbedringer. På anlægssiden igangsættes byggeri af ny tresporet skole på Artillerivej og der udbygges med ekstra spor på Bellahøj Skole og på Oehlenschlægergades Skole. Derudover igangsættes helhedsrenovering af yderligere fem skoler, således at omkring halvdelen af kommunens folkeskoler med denne aftale nu enten har gennemgået helhedsrenovering eller er økonomisk prioriteret i forhold til en sådan. Fem skoler, der endnu ikke har permanente lærerarbejdspladser, får med budget 2015 økonomi til etablering. Men der resterer fortsat et par skoler, De københavnske lærere mangler, som beskrevet tidligere i afsnittet, linjefagskompetencer i de fag der undervises i. Det er positivt og absolut nødvendigt, at efteruddannelse prioriteres, men det er som en lille lap på et meget stort hul, at det med Budget 15 er besluttet at tilføre området efteruddannelse af de københavnske lærere 7,5 mio. kr. årligt i gennemsnit, dog kun 5,1 mio. kr. i Pengene er afsat til betaling af kursusafgift og finansiering af en jobrotationsordning, hvor ledige kan komme i midlertidig beskæftigelse. Det er positivt, at det med ekstra 2 mio. kr. til Kolonierne nu er muligt at sikre flere børn en sommerkoloniplads samtidig med, at de københavnske lærere, der tager afsted, får honorar eller frihed for deres deltagelse. Bevillingen fra socialområdet til skolesocialrådigere bliver nu en permanent ordning, og EAT madordningen udvides med to skoler. Der afsættes 4 mio. kr. til UU vejledningsindsatsen i 2015 og 2016 til at understøtte samarbejdet mellem skole, erhvervsrettede ungdomsuddannelser og erhvervsliv. De 4 mio., som er en midlertidig bevilling i 2015 og 16, er langt fra tilstrækkeligt til den nødvendige vejledningsindsats, det vil betyde, at en stor del af vejledningen, der tidligere har ligget hos UU, nu kommer til at ligge som ekstra opgave på skolerne og hos forældrene. 6

7 BUF s Borgmester Pia Allerslev valgte i sidste øjeblik at stå uden for budgetforliget. Det gjorde nok ikke den store forskel for det magre resultat, der allerede var aftalt på skoleområdet. Vi får brug for at styrke vores budgetarbejde og de politiske kontakter for at få tildelt de nødvendige flere midler i Den københavnske folkeskole har stærkt brug for yderligere prioriteringer i forhold til arbejdet med tosprogede elever og ressourcer til tolærerordninger/holddeling på skolerne, hvor klassekvotienten nu er oppe på 22,47 elever i gennemsnit. 3. Pædagogiske forhold Folkeskolereformen Folkeskolereformen betyder flere timer til eleverne og samtidig da reformen er kraftigt underfinansieret med tilstrækkelig økonomi til kommunerne også væsentlig flere undervisningstimer til lærerne og børnehaveklasselederne. Alene i København bidrages 130 mio. kr. Reformen betyder også en række konkrete forandringer for folkeskolerne. Det er bl.a. engelsk fra første klasse og tidligere start af tysk/fransk, understøttende undervisning i et omfang, der vil være forskelligt fra skole til skole, bevægelse som et element der dagligt skal fylde 45 minutter. Derudover vil der være flere pædagoger i skolen. Ifølge økonomiaftalen mellem regeringen og KL er der lagt op til, at den understøttende undervisning, herunder også elementet faglig fordybelse, skal varetages 50 % af lærere og 50 % af pædagoger. I København har man politisk valgt at følge denne fordelingsnøgle. Det er foreningens holdning, at undervisning og herunder også understøttende undervisning skal varetages af lærere med faglige og didaktiske kompetencer. Folkeskolereformens forligsparter har opstillet tre mål, som reformens succes skal måles på nemlig: 1) At folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige som de kan, 2) At folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til de faglige resultater og 3) At tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Der er en høj grad af overensstemmelse mellem de tre mål og de fem kommunale pejlemærker for folkeskolen. Disse måls effektivitet vurderes ved test i 8. og 9. klasse i læsning og regning. Det er afgørende for reformens succes i København, at vi har tilstrækkelig tid til alle opgaver i tilknytning til undervisningen, at vi har de nødvendige faglige kompetencer, og at vi med al vor arbejdstid på skolen har mulighed for at løse arbejdsopgaverne tilfredsstillende. I foreningen må vi konstatere, at disse vilkår langt fra er til stede. Afslutningsvis skal det endnu engang med bekymring markeres, at der er stor risiko for at målene indsnævres betydeligt ved de meget snævre testmål i dansk og matematik. Evalueringsviden viser, at den faglige indsats fokuserer på det, der testes i eleverne vil blive gode på de områder, der testes i, og til gengæld vil deres faglighed på andre områder skrumpe. 7

8 Inklusion På de københavnske skoler er inklusion dagsordensættende for skolehverdagen. Meldingen fra forvaltningen og politikerne er, at inklusion ikke er en spareøvelse i København, pengene er fulgt med. Problemet er bare, at lærerne og børnehaveklasselederne langt fra oplever, at midlerne når ud til de elever, der har brug for hjælp. I foråret foretog Københavns Lærerforening en medlemsundersøgelse om specialundervisning, inklusion og fællesskab i den københavnske folkeskole. Undersøgelsen blev udarbejdet efter mange henvendelser til foreningen fra lærere og børnehaveklasseledere, der føler sig magtesløse i forhold til opgaven i klasser med stigende elevtal, og hvor der er flere og flere elever med forskellige vanskeligheder også vidtgående vanskeligheder hvor læreren ikke får den nødvendige hjælp. Undersøgelsen viser bl.a., at under 7 % af lærerne føler sig uddannelsesmæssigt rustet til at undervise og arbejde med de børn, der i dag er inkluderet i undervisningen. 47 % af inklusionseleverne får støtte i klassen, men under 9 % af denne gruppe får den tilstrækkelige støtte. 4 ud af 5 vurderer, at de inkluderede elever har negativ eller meget negativ indflydelse på undervisningsmiljøet. Ligeledes har inklusion negativ betydning for de øvrige elevers faglige udbytte. Børne- og Ungdomsforvaltningen oplyser, at det kun drejer sig om to til tre elever, der skal inkluderes pr. skole, men 68 % af lærerne svarer, at de i klasserne i dag har elever med vidtgående vanskeligheder. De klasser, inklusionseleverne kommer ud i, er i forvejen præget af mange elever med faglige, sociale eller adfærdsmæssige problemer. I 54 % af klasserne er der 3-5 elever med vanskeligheder, i 26 % af klasserne er der 5 til 10 elever med vanskeligheder. Af disse elever får under halvdelen af dem, der har brug for støtte, ud over det læreren kan give dem, den nødvendige hjælp. Hele undersøgelsen kan ses på hjemmesiden: Undersøgelsens stærkt bekymrende resultater har medført øget dialog med forvaltning, politikere i B&U, Skolelederforening og Skole og Forældre, Det har ført til, at forvaltningen har sendt et brev til skolelederen om, at de inden efterårsferien skal drøfte i MED-udvalget og andre relevante fora, hvordan de penge, som skolen har modtaget til inklusionstiltag, er brugt, og hvordan det går med inklusionsopgaven. KLF ønsker denne diskussion om prioriteringer og synlighed i ressourceforbruget til inklusion ført ud til hele det pædagogiske personale og skolebestyrelse. Der skal så i efteråret arbejdes videre med, hvad der skal gøres for at inklusion lykkes. Dette arbejde deltager KLF i. Undersøgelsen viser, at lærerne mener, at der er to helt centrale faktorer for, om inklusion lykkes. Tolærerordning (flere hænder) og relevant efter- og videreuddannelse. Det er de to helt centrale ting, KLF arbejder for under overskriften Inklusionsindsatsen skal helt ud i klasserne. 8

9 Derudover har vi i foråret i samarbejde med Socialrådgiverforeningen og Socialforvaltningen afholdt en velbesøgt konference om ressourcecentrene samt om socialrådgivernes og inklusionspædagogernes rolle for vellykket inklusion. Sprog og integration Foreningen arrangerede 22. maj i samarbejde med en gruppe af skolernes sprogcenterfunktionslærere en konference om indsatsen for København Kommunes tosprogede elever. Målgruppen for konferencen var skoleledere, lærere og børnehaveklasseledere, der arbejder med tosprogsundervisning, modersmålslærere og integrationsvejledere. Derudover deltog flere repræsentanter fra forvaltningen og politikere fra både Børne- og Ungdomsforvaltningen og Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen. Der var stor tilslutning fra alle interessenter. Skoleborgmester Pia Allerslev pegede i sit indlæg på de mange indsatser, der skal styrke sprog og integration. Hun lagde vægt på tættere skole-hjemsamarbejde og på et holdningsskift fra det er synd for til, at det er vigtigt, at skolen stiller faglige krav til de tosprogede elever. Tore B. Sørensen, cand. pæd. soc. og ph.d. studerende fra University of Bristol, opsummerede i sit indlæg tosprogsområdet i København således: Alt er overladt til den enkelte skole. På det administrative niveau er området lagt dødt, og det forplanter sig til skolerne. Det flytter jo ikke noget i hverdagen. Hvis man skal flytte noget, skal man ud og have fat i de mennesker, der kan flytte noget. KLF gjorde endnu engang opmærksom på behovet for en central enhed i BUF for at støtte og udvikle skolernes arbejde med tosprogsområdet her halter København langt efter de øvrige store kommuner, vi plejer at sammenligne os med. Samtidig er der et stort behov for efteruddannelse i dansk som andetsprog og for viden om, hvad der virker i undervisningen. KLF har et regelmæssigt samarbejde med funktionslærere for modersmålsundervisningen om, hvordan vi sammen kan være med til at forbedre kvaliteten i modersmålsundervisningen, modersmålslærernes arbejdsvilkår og for at orientere hinanden om udviklingen på området. KLF har derudover i juni måned holdt møde med modersmålslærerne, hvor bl.a. høringen om modersmålsundervisningen blev diskuteret. KLF vil følge BUF s undersøgelse af den tosprogede undervisning og dansk som andetsprog fra udgangen af 2014 og de endelige resultater af Undervisningsministeriets forsøg med modersmålsbaseret undervisning gennemført i perioden Integrationsvejlederne er ikke længere ansat på skolerne, men ansat i områderne. De har fået integrationsopgaver i daginstitutioner og vuggestuer ud over skole, og det betyder mindre tid til skoleopgaverne. KLF vil forsat arbejde for at holde fokus på området og på, om skolerne får de resurser, de har brug for at højne det faglige niveau blandt tosprogede elever. 9

10 Sommeruni, efter- og videreuddannelse samt jobrotation Det er tydeligt, at også i år går midlerne til efter- og videreuddannelse til linjefag og Sommeruni. De fleste københavnske lærere og børnehaveklasselærere har været på Sommeruni. Tilfredsheden har været større i år, men der er stadig en del, der er skuffede. Sommeruni opleves af deltagerne mere som et skoleudviklingsprojekt, og ikke som en personlig efteruddannelse. Et særligt problem har været, at de ændrede arbejdstidsregler har betydet, at fordi man har skullet deltage i sommeruni, har det ikke været muligt at nå at forberede sig til det kommende skoleårs undervisning. KLF deltager i evalueringen af Sommeruni i forvaltningen. Mange lærere er på uddannelse i undervisningsfag (linjefag). Foreningen arbejder for, at skolelederne sørger for at give tid til hele opgaven, når der føres dialog om tid i opgaveoversigten. I mange tilfælde har foreningen kunnet konstatere, at der er sket en meget voldsom reduktion i tiden til forberedelse og opgaveskrivning ved efteruddannelse. De deltagende lærere i efteruddannelse dækkes delvist af rotationslærere, hvor ledige lærere ansættes i tidsbegrænsede stillinger. I foreningen har vi erfaret, at de ansatte i jobrotationsstillingerne ikke har det let, fordi der satses på, at de skal dække flere forskellige læreres opgaveoversigter, og dermed ikke har en sammenhængende arbejdsopgave. Det må kunne planlægges bedre lokalt. KLF følger arbejdet med at afdække og realkompetencer og få efteruddannelsestilbud, så der kan opnås kompetencer på niveau med undervisningsfag. 4. Faglige forhold Nyuddannede lærere Vi byder velkommen til et betydeligt antal nyuddannede kolleger i det københavnske skolevæsen. Som følge af folketingsindgrebet ved OK 13 bortfaldt Arbejdstidsaftale A08, og det er nu LOV 409, der er styrende for arbejdstiden. For nyuddannede har det den konsekvens, at der ikke længere centralt er aftalt en nedsættelse af årsnormen svarende til ca. 2 lektioner om ugen de første to arbejdsår. Det er absolut foreningens håb, at der lokalt tages hensyn til de nyuddannede, og at der er en særlig opmærksomhed på deres trivsel og arbejdsvilkår. Det er helt afgørende for KLF at stå fast på, at det er uddannede lærere og børnehaveklasseledere, der ansættes i de ledige stillinger. KLF udsender velkomstmateriale til alle nye medlemmer. Desuden afholdes et årligt internat for nyuddannede på en af DLF s kursusejendomme. Her er fokus på dagligdagen som nyuddannet, kollegialt samvær samt ro og forkælelse. I dette skoleår afholdes internatet februar 2015 på Hotel Storebælt. Kurset er for lærere, der er uddannet inden for de sidste to år. 10

11 Arbejdsledige Antallet af ledige falder fortsat på landsplan og i hovedstadsområdet. Antallet af ledige dimittender tilmeldt jobcenter er dog i august fortsat ret højt i Københavns Kommune. Antallet af ledige er dog faldet markant fra juli til august. Foreningen har ikke det seneste år haft netværksmøder for foreningens arbejdsledige medlemmer. Efter en periode sidste år, hvor netværksmedlemmerne glædeligvis kom i job, og hvor der ikke kom nye til møderne, besluttede vi at stoppe midlertidigt. Hvis ønsket om netværk igen opstår, er foreningen parat til at støtte initiativet. EUD reformen/vejledernes rolle 24. februar 2014 blev den længe ventede reform af uddannelsesvejledningen vedtaget af et stort flertal i folketinget. Det er bekymrende, at der nu med Fokuseret vejledning lægges op til, at det kun er de 20 % svageste unge, der skal vejledes, hvilket samtidig signalerer, at 80 % er uddannelsesparate. Det er håbet, at Københavns Kommune vælger fortsat at fastholde UU vejledningsindsatsen for samtlige unge. Andelen af unge i København med vejledningsbehov, er langt større end det vurderede landsgennemsnit på 20 %. Derudover har vi i København brug for, at de unge og familierne får diskuteret og kvalificeret deres ungdomsuddannelsesvalg, så langt flere unge vælger en erhvervsfaglig ungdomsuddannelse. Læs i øvrigt under afsnit 2 om Københavns Kommunes budgetforlig for Balanceprojektet Balanceprojektet, der omfatter i alt 15 skoler i København (7 kontrolskoler og 8 interventionsskoler), har til formål at skabe opmærksomhed på, forebygge og løse balanceproblemer i arbejdslivet hos den enkelte, men i høj grad også hos skolens ledelse, i Trioen (leder, tillidsrepræsentant og arbejdsmiljørepræsentant) og på skolen som sådan. På interventionsskolerne har der over en godt og vel etårig periode været afholdt kursuseftermiddage på skolerne, uddannelse af Trioen og samtaler og kurser for lærere og børnehaveklasseledere med balanceproblemer. Projektets interventionsfase er overstået, og frem til foråret 2015 er der opfølgning med spørgeskemaer på skolerne. Formidling af Balanceprojektets resultater vil ske fra efteråret 2015 ved NFA/Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Det er foreningens håb, at indsatsen vil kunne ses ved forbedring af de meget bekymrende resultater af den indledende screening på de otte skoler. Denne viste, at 95 ud af 300 lærere/børnehaveklasseledere scorede så lavt på indikatorer for psykisk velbefindende, at de var i risiko for arbejdsbetinget stress/depression. De 7 kontrolskoler vil i forlængelse af projektet blive tilbudt uddannelse af skolens Trio. Derudover forventer foreningen, at resultaterne vil blive brugt i arbejdsmiljøarbejdet på skoleområdet og i kommunen som sådan. Det er første gang, at der på empirisk grundlag foreligger et resultat af en undersøgelse af, hvordan der reelt sikres et godt arbejdsmiljø på skolerne. 11

12 Arbejdsmiljø Det har været en uhyrlig start på skoleåret, hvor 74 % af de adspurgte i vores medlemsundersøgelse i august endnu ikke havde fået en arbejdsplads, selvom skolerne i København skulle være helt klar til reformstart 1. august. Ledere og forvaltning havde ellers allerede i eftersommeren 2013 meldt ud, at på næsten alle de københavnske skoler ville man være fuldstændig klar med det uambitiøse mål tre personer om en arbejdsplads. Foreningen arbejder for at få afdækket om behovet hermed er dækket. Det er intet mindre end en skandale, at så få skoler reelt var parate med arbejdspladserne. I en stor forandring med mange ubekendte har det givet en unødvendig svær start for medarbejderne. Derudover har mange skoler ikke kunnet udlevere skemaer og arbejdsplaner, og det har taget meget af den i forvejen sparsomme tid at installere computere og løse printerproblemer. Den fulde tilstedeværelsespligt blev, som tidligere nævnt, en del steder suspenderet, hvor skolelederne har vurderet at det naturligvis ikke var muligt at arbejde under de forhold. Bestyrelsen har i en lang årrække haft arbejdsmiljøet og arbejdsvilkår som et indsatsområde. Vi har holdt møder med arbejdsmiljøkonsulenterne i BUF s HR afdeling. Her har vi blandt andet drøftet arbejdsmiljøundersøgelser og kommunale arbejdsmiljøprojekter, og vi har gjort opmærksom på at for mange opgaver til den tildelte tid og dårlig skoleledelse en del steder, er det, der presser på ude på skolerne. Foreningen er repræsenteret i en arbejdsgruppe nedsat af forvaltningen, der har til hensigt at nedbringe sygefraværet i Københavns Kommune og ikke mindst i BUF. Efter en del års fald i fraværet, viser BUF s arbejdsmiljøredegørelse for 2013, at der er sket en stigning med 1,0 dag hos undervisningspersonalet. Det er stress, udbrændthed og depression, der især belaster arbejdsmiljøet for lærergruppen. Vi vil nøje følge med i, hvorledes situationen udvikler sig her i de første måneder af det nye skoleår. Arbejdsmiljø København/AMK, der er arbejdsmiljørådgiver og udfører arbejdsmiljøopgaver for Københavns Kommune, gennemfører for kommunens ansatte indsatsen Tidlig indsatsved fravær og mistrivsel, en indsats hvor arbejdspladsen og den enkelte kan få hjælp i form af fx samtaler og arbejdsmodifikation. 95 % af henvendelserne kommer fra skolerne og 5 % fra de enkelte lærere, der har været presset, og det er tydeligvis en indsats, der kan være med til at forebygge længerevarende fravær og sikre, at der på skolen er opmærksomhed på arbejdsbelastningen. På TR områdemøderne og på de årlige møder med skolernes AMR ere kvalificeres foreningens viden om lærernes trivsel og skolernes beskaffenhed. Uden de input vi får fra disse møder og diverse undersøgelser, som medlemmerne i København beredvilligt indgår i, ville vi ikke kunne udtale os og handle med samme sikkerhed. I kredssamarbejdet under DLF Hovedstaden Øst arbejder vi sammen med de andre kommuner mhp. at kortlægge arbejdsmiljøet og påpege op i systemet, hvor knasterne er. 12

13 Der afholdes hvert år en konference, hvor kredsenes (DLF s) arbejdsmiljøtovholdere mødes, udveksler erfaringer og uddannes. Her kommer vi også med ideer til, hvilke fokusområder DLF bør arbejde med. MED BUF har siden 14. januar 2014 haft en MED-aftale. Den blev forhandlet færdig i foråret 2013 efter et langt og konstruktivt forhandlingsforløb. Aftalen betyder, at arbejdet med samarbejde og arbejdsmiljø smeltes sammen i MED udvalg under visionen: En arbejdsplads præget af høj trivsel, godt arbejdsmiljø og en forbilledlig samarbejdskultur. I arbejdet for at tilgodese de store ambitioner og visioner med aftalen, er det lokale MEDudvalg sammen på en uddannelse i tre moduler, hvor budgetforståelse/budgetarbejde, strategisk arbejdsmiljøarbejde, udvikling af samarbejdet i MED-udvalget og på arbejdspladsen er centrale omdrejningspunkter. For at støtte den fælles forpligtelse i forhold til arbejdsmiljøarbejdet, er den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse for arbejdsmiljøgruppen også en uddannelse som formand og næstformand i det lokale MED-udvalg skal gennemgå. Ligesom der afholdes halvårsmøder med arbejdsmiljøfokus for formand, næstformand og arbejdsmiljørepræsentant i det lokale MED-udvalg. Foreningen er klar over, at MED-aftalen forpligter, og at en ambitiøs aftale kun kan leve og udvikles, hvis der er tilstrækkelig opmærksomhed og støtte fra forvaltning og organisationer og endeligt et lokalt samarbejde og engagement, hvor ledelsen prioriterer den nødvendige tid. Steder, hvor det lokalt er svært at efterleve forventninger til samarbejdet, kommer foreningen gerne ud og støtter. De mange og store opgaver og ambitionen om en forbilledlig samarbejdskultur kræver, at den nødvendige tid afsættes til det lokale arbejde i MED og til at udbrede diskussionerne og sikre ejerskab til efterfølgende MED beslutninger. Der er i Forståelsespapiret om arbejdstid aftalt en ramme på 330 timer til tillidsrepræsentant, tillidsrepræsentantsuppleant og arbejdsmiljørepræsentant arbejdet, og det skal være til at se i opgaveoversigten, at man varetager et sådan tillidshverv. MED aftalen med beskrivelse af et tæt og forpligtende Trio samarbejde giver AMR en central position i det lokale arbejde med samarbejds- og personaleforhold. MED uddannelsen giver redskaberne til dette arbejde og er også tydelig på betydningen af en forbilledlig samarbejdskultur i arbejdet for at udvikle kvaliteten og styrke medarbejdernes udviklingsmuligheder og trivsel. Endeligt er det, at formand og næstformand i det lokale MED skal gennemgå den obligatoriske arbejdsmiljøuddannelse, en klar styrkelse af den strategiske arbejdsmiljøtænkning i det lokale MED udvalg. 13

14 Pensionistafdelingen Pensionistafdelingen er en særdeles aktiv og vital afdeling i Københavns Lærerforening. Pt. tæller afdelingen medlemmer. Pensionisternes bestyrelse og Fagligt Udvalg i KLF s bestyrelse har et givende samarbejde i forbindelse med medlemsaktiviteter samt en række fagpolitiske forhold. I KLF regi arrangeres to årlige arrangementer for pensionistafdelingen. Det ulige år en lejrskole med overnatning på en af foreningens kolonier. I lige år et ophold på Hotel Frederiksdal med en overnatning. Begge arrangementer med meget stor tilslutning. I år var afdelingen på Frederiksdal med foredrag og oplæsning af forfatteren Iris Garnov samt lystig optræden med Bakkesyngepigerne. Trods en meget stor velvilje i pensionistafdelingen til at dele værelser, var det desværre langt fra muligt at optage alle. Det andet arrangement er julefesten for pensionisterne, som afholdes hvert år den første mandag i december. I år afholdes julefesten 1. december i Charlottehaven. I KLF-regi afholdes fortsat IT-kurser for pensionister på Utterslev Skole. Desuden arrangerer pensionisternes bestyrelse rejser, udflugter, foredragsaftener samt møder om relevante faglige emner. Hertil kommer foreningens sangkor, som synger på Frydendalsvej 24 hver anden onsdag. Som følge af lukningen af vores fagblad KK er det frem over foreningens hjemmeside, der bliver omdrejningspunktet for kommunikationen mellem medlemmerne af afdelingen og afdelingens bestyrelse. Der er aftalt møde mellem pensionisternes bestyrelse og webredaktør Jan Klint for at finde lette, smidige løsninger. En stor sorg er det, at pensionisternes formand, Hans Marcus Marcussen døde 2. august. Marcus var startet på en kræftbehandling, men hans død kom pludseligt og uventet. Nekrolog og mindeord kan læses på foreningens hjemmeside. Frem til næste valg har pensionisternes bestyrelse valgt at fordele arbejdsopgaverne mellem sig. 5. Københavns Lærerforenings Kolonier Stadig lang venteliste Det øgede kommunale tilskud, som den tidligere skoleborgmester Anne Vang havde stillet Kolonierne i udsigt, udeblev desværre, så i år måtte Kolonierne skuffe 735 børn, der fik en meget usikker ventelisteplads tildelt. Kolonierne har i årets løb afholdt en del møder med forvaltningen, hvor vi sammen har prøvet at finde løsningsmodeller på de udfordringer, kolonierne har i forbindelse med afholdelse af sommerkoloni: Nedbringelse af ventelister, skoleholdsproblematikken, og vedligeholdelse. Forvaltningens udspil har været, at prisen for sommerkolonien sættes op til 700 kr., og at Kolonierne i 2015 får tilført ekstra 2 millioner, hvor den ene million er til nedbringelse af ventelisten og den anden til at kompensere de frivillige lærere. Derfor er prisen for dette 14

15 års ugekoloni 700 kr. og i kr. De 2 millioner er endnu ikke bevilget, men da vores nye skoleborgmester Pia Allerslev onsdag 16. juli i Politiken udtalte, i forbindelse med en artikel om sommerkolonierne, at der lægges op til en øget bevilling til Kolonierne på 2 millioner i de kommende budgetforhandlinger, må man formode, at ventelisten næste år bliver væsentligt reduceret. Kolonierne har i år været på en fælles kolonitur med medlemmer fra direktionen, Børneog Ungdomsudvalget, Københavns Lærerforening og Kolonierne, hvor de 6 nordvestsjællandske kolonier blev besøgt. På turen var der tid til en uformel kolonisnak og om de vanskeligheder, den nye skolereform har medført i forbindelse med rekruttering af lærere til sommerkolonierne. Der kom ingen løsning, men et positivt tilsagn om, at der skal findes en god og holdbar løsning. Sommerkolonierne Koloniernes 115. sæson forløb godt, alle hold kom af sted, og der var ingen større problemer, end at kolonikontorets lille dygtige medarbejderstab kunne klare dem. Personalet har haft ekstra travlt med ansættelser og børneattester, da vi i år havde 715 ansættelser som pædagogisk personale eller i køkkenet. Børneattesterne sendes nu elektronisk via e-boks, men hvis ikke attesten accepteres inden 14 dage, skal den sendes endnu en gang, og det har desværre været tilfældet mange gange. Desværre var der en del skolehold, der sprang fra på grund af den lange konflikt og usikkerhed om, hvorvidt der skulle læses ekstra timer, hvis de ikke mødte på Sommeruni. I år var der ansøgninger, og ud af dem deltog elever på et koloniophold fordelt på 88 hold. Udlejningen og bygningerne I 2013 var der ca gæster, der besøgte kolonierne inkl. sommerholdene, hvilket er på samme niveau som i Kolonierne har fået nyt telefonsystem, der forhåbentlig giver en bedre kundeservice. Kolonien Henne Bad blev i foråret 2014 solgt til en privat køber for kr. De fleste kolonier, her i blandt Henne Bad, har en hjemfaldsklausul i forbindelse med salg, men Borgerrepræsentationen har vedtaget, at Kolonierne må benytte pengene fra salget til en nødvendig vedligeholdelse og renovering af de øvrige kolonier. Kolonien Oldemark vil ligeledes blive sat til salg. Bygningerne trænger til en gennemgribende renovering. Der kun har været 5 udlejninger på et år, hvoraf ingen er københavnerskoler. En af årsagerne er den dyre færgeoverfart og den dårlige beliggenhed. Det er ikke rimeligt at drive en koloni med stort underskud, hvis den slet ikke er til glæde for de københavnske børn. Afslutningsvis skal der lyde en stor tak til de mange kolleger, der tog en kolonitørn denne sommer og gav børnene en lang række enestående og uforglemmelige oplevelser. 15

16 6. Foreningen Samarbejdet med DLF s kredse i hovedstadsområdet KLF deltager med kredsene i Hovedstaden Øst i et samarbejde om arbejdsmiljøforhold, fælles kurser for tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter og samarbejde om pædagogiske forhold. Derudover afholdes der møder mellem kredsenes formænd og næstformænd og møder mellem repræsentanter fra kredsenes pensionistfraktioner. Det er møder med høj grad af gensidig inspiration og erfaringsudveksling, et stadig vigtigere arbejde i en tid hvor stadig mere forventes løst lokalt. De private gymnasiers grundskoler De fem private gymnasiers grundskoler med adresse i Københavns Kommune, er pr. 1. januar 2014 overført fra Frederiksberg Lærerforening (FLF) til KLF. Det velfungerende netværk mellem skolernes TR ere, som FLF har støttet og udviklet, fortsætter som et samarbejde mellem FLF og KLF for de i alt 8 skoler, der er i de to kredse. Ligeledes er det FLF s konsulent Helle Munch Nielsen, der fortsat primært betjener medlemshenvendelser fra de fem private gymnasiers grundskoler. KK og de elektroniske medier I 106 år fulgte KK de københavnske lærere i tykt og tyndt. 24. juni udkom så det sidste nummer af bladet efter en bestyrelsesbeslutning i marts. Samtidig sagde vi farvel til den gamle redakteur Peter Garde, der i sine 20 år udviklede KK til et både smukt og indholdsrigt magasin. Det gjorde vi ved et velbesøgt grillarrangement 24. juni, hvor mange af bladets trofaste læsere mødte op på Frydendalsvej 20 til almindelig hygge og for at sige farvel til Peter Garde og KK s dygtige stab, der fik både taler og en original sang med på vejen. Man kan sige, at Københavns Kommuneskole blev lukket på grund af tidernes ugunst. Vi har år for år betalt mere og mere i kontingent til DLF efter fusionen i 2010, og Folketinget har gjort det svært for fagpressen ved kraftigt at øge udgifterne til porto. Dét sammen med de betydelige trykkeudgifter er tilsammen løbet op i ½ mio. kr. om året, som vi nu sparer. Hjemmesiden er i de senere år kommet til at spille en stadig større rolle. Forløbet under lockouten forstærkede behovet for hurtige og aktuelle nyheder og reportager, hvorfor vi har valgt at satse på hjemmesiden som hovedkilden til information og kommunikation med medlemmer og omverden. Vi fortsætter desuden med videoer, aktiv brug af facebook hvor vi nu har over venner med brug af beskeder via sms og nu også Instagram med fotos med korte tekster. Vi er således gået totalt digitalt og har til at styre det ansat Jan Klint Poulsen som heltids webredaktør med frihedsbrev og som kommunikationsmedarbejder. Der skal fortsat være artikler, reportager, synspunkter og alt dét, vi har kendt fra KK og så mere til. Den store opgave bliver at få medlemmerne til at bruge siden aktivt og jævnligt, nu hvor der ikke længere hver måned kommer et KK i postkassen. Vi lægger os virkelig i selen for at kunne fastholde og udbygge interessen for foreningens gøren og laden. 16

17 1. maj i Fælledparken En ny tradition er skabt 1. maj i Fælledparken. For andet år deltog KLF, FSL og Uddannelsesforbundet sammen med andre lærerkredse og -fagforeninger i et festligt arrangement med masser af kolleger med familier tilsmilet af et dejligt vejr. Der var fin musikunderholdning, Øglegøglere der tryllebandt børnene og en perlerække af stærke taler. Formanden for de københavnske stilladsarbejdere John Jakobsen udtrykte sin store beundring for vores indsats under lockouten og den idérigdom, der blev lagt for dagen, som skabte nye standarder for faglig kamp. Viceborgmester Simon Pihl Sørensen, der støttede os under lockouten, holdt igen en flammende tale, hvor han hudflettede KL og udtrykte støtte til, at folkeskolen igen får mere frie rammer. Anders Bondo Christensen rundede af ved at tale om den opbakning, vi får fra andre faglige organisationer og udtrykte optimisme med, at fagbevægelsen rykker sammen mod New Public Management, og at vi kan arbejde frem mod igen at indgå fælles aftaler. For andet år oplevede vi trods alle bekymringer et dejligt og varmt fællesskab, som kan være med til at bære os igennem en svær periode i skolens historie. Folkemødet på Bornholm Lockouten var en nyser. Den var samtidig også en lejlighed til utæmmet kreativitet blandt de københavnske lærere og genopdagelse af aktionsformer og events med stor effekt. Den skabte midt i brutaliteten en stærk trang til at kæmpe imod og handle. Det kom til udfoldelse ved KLF s fine samarbejde med Bornholms Lærerforenings medlemmer om aktiv deltagelse i Folkemødet juni. Bestyrelsen deltog sammen med en lille gruppe af TR ere, samt med stor deltagelse af Københavns Lærerkor, der også var et positiv resultat af lockouten. Der blev overnattet på vores feriekoloni Naboen i Svaneke og pendlet til begivenhederne i Allinge. Der blev sunget, talt og udfordret af vores delegation af almindelige lærere, der mødte masser af beslutningstagerne, journalisterne og engagerede folkemødedeltagere. Lærerne blev synlige på Folkemødet og fik stemme. Der er ingen tvivl om, at det er vigtigt at være med et sted, hvor mennesker mødes, ikke kun parnasset fra København, men også den ganske almindelige befolkning. Så KLF deltager også næste år. Grillarrangement Skoleåret sluttede foreningsmæssigt af med et vellykket grillarrangement, hvor der, som omtalt i et tidligere afsnit, blev serveret pølser og drikkevarer i foreningens have Frydendalsvej 20. Vejret kunne have været bedre, men alle de fremmødte hyggede sig, og der blev snakket livligt på tværs af skoler. 17

HØRING Folkeskolereform faglig udmøntning

HØRING Folkeskolereform faglig udmøntning www.blivhoert.kk.dk 15. januar 2014 HØRING Folkeskolereform faglig udmøntning Det er en fastslået kendsgerning, at forudsætningen for en reforms succes er medinddragelse af det berørte personale. Det bliver

Læs mere

Specialundervisning, inklusion og fællesskab

Specialundervisning, inklusion og fællesskab Specialundervisning, inklusion og fællesskab Dette notat er blevet til på baggrund af KLFs arbejde med afdækning af rammer og vilkår i den københavnske folkeskole i forhold til specialundervisning, inklusion

Læs mere

KLF S KOMMUNIKATIONSPOLITIK

KLF S KOMMUNIKATIONSPOLITIK KLF S KOMMUNIKATIONSPOLITIK Københavns Lærerforening ønsker at sikre lettilgængelig og tidssvarende kommunikation til og fra medlemmer og omverdenen. Vores indsats skal være præget af åbenhed, professionalitet

Læs mere

VORDINGBORG KOMMUNE - SKOLER Forståelsespapir vedrørende arbejdstid på skoleområdet fra august 2014 udgave 21.02.2014

VORDINGBORG KOMMUNE - SKOLER Forståelsespapir vedrørende arbejdstid på skoleområdet fra august 2014 udgave 21.02.2014 VORDINGBORG KOMMUNE - SKOLER Forståelsespapir vedrørende arbejdstid på skoleområdet fra august 2014 udgave For at skabe tydelighed, tryghed og klarhed i denne forandringsproces har skoleledere, kommunen,

Læs mere

Næstved Lærerkreds. Skriftlig beretning 2015

Næstved Lærerkreds. Skriftlig beretning 2015 Næstved Lærerkreds Skriftlig beretning 2015 Denne skriftlige beretning indeholder en status på nogle af de væsentligste områder, kredsstyrelsen har arbejdet med og været involveret i siden sidste generalforsamling.

Læs mere

Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum

Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 20-11-2013 Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum Folkeskolereformen er en læringsreform. Den har fokus

Læs mere

FAGPOLITIK A. Temaer, der er væsentlige for vores område, skal være synlige i den politiske debat.

FAGPOLITIK A. Temaer, der er væsentlige for vores område, skal være synlige i den politiske debat. FAGPOLITIK A. Temaer, der er væsentlige for vores område, skal være synlige i den politiske debat. Det betyder, at tillidsrepræsentanten er kandidat til næstformandsposten i MED-udvalget. er kandidat som

Læs mere

Før du søger job i Vejen kommune

Før du søger job i Vejen kommune Før du søger job i Vejen kommune Fakta om arbejdstid/forhold i Vejen kommune: 1. Den gennemsnitlige månedlige nettoløn for lærere og børnehaveklasseledere i Vejen kommune er 32.397 kr. (KRL.DK, juni 2015).

Læs mere

Opgaveløsning i Gladsaxe Kommunes folkeskoler fra august 2015

Opgaveløsning i Gladsaxe Kommunes folkeskoler fra august 2015 Opgaveløsning i Gladsaxe Kommunes folkeskoler fra august 2015 1 Kolofon Foto Stengård Skole, april 2014 Kirsten Haase Layout GPV Produktion Gladsaxe TSL 2 Indledning Gladsaxe Kommune, Skolelederforeningen

Læs mere

2 Lønniveau og regulering Med mindre andet fremgår af teksten er tillæggene i aftalen angivet som årlige grundbeløb i 31.03.2000 niveau.

2 Lønniveau og regulering Med mindre andet fremgår af teksten er tillæggene i aftalen angivet som årlige grundbeløb i 31.03.2000 niveau. FORHÅNDSAFTALE mellem Børne- og Ungdomsforvaltningen og Københavns Lærerforening om løn for lærere og børnehaveklasseledere ved folkeskoler pr. 1. august 2014 KAPITEL 1 Generelle bestemmelser 1 Aftalens

Læs mere

Borgmesterbrev IX - Folkeskolen skal udvikles via kommunale beslutninger

Borgmesterbrev IX - Folkeskolen skal udvikles via kommunale beslutninger Borgmesteren Kommunalbestyrelsen Kommunaldirektøren Økonomidirektøren Direktøren for skoleområdet HR-direktøren Direktøren for kommunikation Borgmesterbrev IX - Folkeskolen skal udvikles via kommunale

Læs mere

FAGPOLITIK A. Temaer, der er væsentlige for vores område, skal være synlige i den politiske debat.

FAGPOLITIK A. Temaer, der er væsentlige for vores område, skal være synlige i den politiske debat. FAGPOLITIK A. Temaer, der er væsentlige for vores område, skal være synlige i den politiske debat. Det betyder, at tillidsrepræsentanten er kandidat til næstformandsposten i MED-udvalget. er kandidat som

Læs mere

Generalforsamling i DLF - kreds 9, Vallensbæk Lærerkreds

Generalforsamling i DLF - kreds 9, Vallensbæk Lærerkreds Generalforsamling i DLF - kreds 9, Vallensbæk Lærerkreds Tirsdag den 24. marts 2015 kl. 16.00 18.00 på Pilehaveskolen Derefter spisning for tilmeldte. Endelig dagsorden: 1. Valg af dirigent. 2. Beretning.

Læs mere

Forståelsespapir. Indledning. Ledelse og samarbejde. Den 10. marts 2014

Forståelsespapir. Indledning. Ledelse og samarbejde. Den 10. marts 2014 Forståelsespapir Den 10. marts 2014 Samarbejdsgrundlag mellem Lejre Kommune og Lejre Lærerforening - den fælles forståelse af læreres og børnehaveklasselederes arbejdstidsregler i skoleåret 2014-2015 Indledning

Læs mere

Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med

Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med Stærke skoler! Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med en stærk folkeskole kan vi bygge et stærkt samfund. Kun ved at bygge videre på den pædagogiske indsats

Læs mere

Formandens beretning 2015

Formandens beretning 2015 Formandens beretning 2015 Den skriftlige beretning er en fortælling om fortiden hvad der er sket. Den mundtlige beretning skal pege ind i fremtiden og de kommende opgaver. Men først OK 15. Det har været

Læs mere

Kære kolleger, forældre og elever på NBL

Kære kolleger, forældre og elever på NBL Kære kolleger, forældre og elever på NBL 16. december 2015 Juleferien står for døren og det er tid til ferie og samvær med familie og venner. Det er en tid som vi har ventet utålmodigt på, ikke mindst

Læs mere

Forståelsespapir for skoleåret 2015/16

Forståelsespapir for skoleåret 2015/16 Indledende bemærkninger: Forståelsespapir for skoleåret 2015/16 Nærværende Forståelsespapir for skoleåret 2015/16 er første skridt på vejen mod endnu bedre samarbejde mellem Vordingborg Kommune og Kreds

Læs mere

Det mener Frederiksberg Lærerforening VEDTAGET PÅ GENERALFORSAMLINGEN 21.MARTS 2013

Det mener Frederiksberg Lærerforening VEDTAGET PÅ GENERALFORSAMLINGEN 21.MARTS 2013 Det mener Frederiksberg Lærerforening VEDTAGET PÅ GENERALFORSAMLINGEN 21.MARTS 2013 Det mener FLF om LØN Lærerarbejdet er lige værdigt og ligeværdigt. Det skal lønnen afspejle. Lønprofilen for medlemmer

Læs mere

OK 15 Arbejdstid. En tidlig status april 2015

OK 15 Arbejdstid. En tidlig status april 2015 OK 15 Arbejdstid En tidlig status april 2015 Michael Ziegler: En speciel aftale Aftaler eller ej?! "Vi vil bakke loyalt op om den aftale, vi har lavet og bakke loyalt op om de 15 punkter, vi har aftalt

Læs mere

I forhold til forslagets forskellige elementer har vi følgende bemærkninger.

I forhold til forslagets forskellige elementer har vi følgende bemærkninger. Blivhoert.dk HØRING Sprog og Integration KLF støtter den kommunale målsætning om, at alle børn skal have lige muligheder. Ligeledes deler vi vurderingen af, at de tosprogede elever, især drengene, klarer

Læs mere

Beregninger på baggrund af indgået aftale - skolereform:

Beregninger på baggrund af indgået aftale - skolereform: Udgiftssiden - Almenområdet Flere undervisningstimer i almenundervisningen: Ifølge den indgåede aftale vil undervisningstimetallet blive udvidet med 14 lektioner mere om ugen i forhold til det nuværende

Læs mere

Det bærer i den grad præg af at beslutningstagerne ikke aner, hvad der foregår i det daglige arbejde på skolerne.

Det bærer i den grad præg af at beslutningstagerne ikke aner, hvad der foregår i det daglige arbejde på skolerne. Beretning 2015. De forløbne år har været de mest turbulente i foreningens nyere historie. Arbejdsgiverne er målrettet gået efter at stække lærernes muligheder for indflydelse. De har frataget foreningens

Læs mere

Referat af bestyrelsesmødet 17. december 2012 Af Jan Trojaborg, formand

Referat af bestyrelsesmødet 17. december 2012 Af Jan Trojaborg, formand Referat af bestyrelsesmødet 17. december 2012 Af Jan Trojaborg, formand OK 13 og folkeskoleændringerne Bestyrelsen drøftede endnu en gang de alvorlige udsigter for OK 13. I Danmarks Lærerforening er der

Læs mere

SYTTEN INFO. Årgang 19 - formandens skriftlige beretning AMBITIONER FOR EN BEDRE FOLKESKOLE

SYTTEN INFO. Årgang 19 - formandens skriftlige beretning AMBITIONER FOR EN BEDRE FOLKESKOLE SYTTEN INFO Rødovre Lærerforenings medlemsblad Årgang 19 - formandens skriftlige beretning AMBITIONER FOR EN BEDRE FOLKESKOLE FORMANDENS SKRIFTLIGE BERETNING 2015 Side 2 Som indledning vil jeg tillade

Læs mere

Fælles forståelse af lærernes arbejdstid

Fælles forståelse af lærernes arbejdstid Odder Kommune Skanderborg-Odder Lærerkreds Fælles forståelse af lærernes arbejdstid Organiseringen af lærernes arbejdsdag I forbindelse med udmøntning og ikrafttrædelse af nye arbejdstidsbestemmelser for

Læs mere

TR-kursus Modul 1A. Arbejdstid Kommunale område. September 2015 10-09-2015 SIDE 1

TR-kursus Modul 1A. Arbejdstid Kommunale område. September 2015 10-09-2015 SIDE 1 TR-kursus Modul 1A Arbejdstid Kommunale område September 2015 10-09-2015 SIDE 1 Oplæg Lov 409 (OK13) Det politiske papir om arbejdstid (OK15) Drøftelser om arbejdstid proces og redskaber Gruppearbejde

Læs mere

KL's understøttelse af kommunernes forb e- redelse af folkeskolereformen

KL's understøttelse af kommunernes forb e- redelse af folkeskolereformen Børne- og Undervisningsudvalget 2013-14 BUU Alm.del Bilag 192 Offentligt KL's understøttelse af kommunernes forb e- redelse af folkeskolereformen Målsætningen om at styrke elevernes læring og trivsel er

Læs mere

FORSTÅELSESPAPIR OM VÆRNSREGLER FOR LÆRERE OG BØRNEHAVEKLASSELEDERE I KØBENHAVNS KOMMUNE

FORSTÅELSESPAPIR OM VÆRNSREGLER FOR LÆRERE OG BØRNEHAVEKLASSELEDERE I KØBENHAVNS KOMMUNE FORSTÅELSESPAPIR OM VÆRNSREGLER FOR LÆRERE OG BØRNEHAVEKLASSELEDERE I KØBENHAVNS KOMMUNE Vedtagelsen i Borgerrepræsentationen om forhandlinger vedrørende værnsregler skal ses i lyset af lovindgrebet i

Læs mere

Dialogbaseret aftale mellem

Dialogbaseret aftale mellem Dialogbaseret aftale mellem Klubområde 2 (Klub X ) v/ Caj Stroland og Børn & Unge forvaltningen v/ Flemming Jensen 2014 Generelt om dialogbaserede aftaler Den dialogbaserede aftale, er en aftale der indgås

Læs mere

Hvad går Arbejdstidsaftale 08 ud på?

Hvad går Arbejdstidsaftale 08 ud på? Hvad går Arbejdstidsaftale 08 ud på? Lokalt har din kreds og kommune forhandlet overgang til Arbejdstidsaftale 08. I mange kommuner har parterne aftalt lokale tilpasninger i form af tilføjelser og suppleringer,

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

17. juni 2015 Tilrettelæggelsen af arbejdstiden

17. juni 2015 Tilrettelæggelsen af arbejdstiden 17. juni 2015 Tilrettelæggelsen af arbejdstiden for lærere og børnehaveklasseledere i de kommunale folkeskoler i Favrskov Kommune 1. Grundlag Tilrettelæggelsen af arbejdstiden for lærere og børnehaveklasseledere

Læs mere

Allerød Lærerforening

Allerød Lærerforening Allerød Lærerforening Evaluering af Arbejdstidsaftale 08 Beskrivelse af udvalgte punkter på baggrund af spørgeskemaundersøgelse i december 2010 blandt lærere og børnehaveklasseledere på Allerød Kommunes

Læs mere

Fælles planlægningsramme for skolerne i Frederikshavn Kommune

Fælles planlægningsramme for skolerne i Frederikshavn Kommune Fælles planlægningsramme for skolerne i Frederikshavn Kommune Fælles planlægningsramme mellem Lærerkreds Nord og Frederikshavn Kommune om udmøntningen af arbejdstidsbestemmelserne, Lov 409, gældende for

Læs mere

Kandidater til bestyrelsen DET HANDLER OM DIN HVERDAG. 1. april 2014 31. marts 2016

Kandidater til bestyrelsen DET HANDLER OM DIN HVERDAG. 1. april 2014 31. marts 2016 Kandidater til bestyrelsen 1. april 2014 31. marts 2016 DET HANDLER OM DIN HVERDAG GENERALFORSAMLING ONSDAG DEN 12. MARTS KL. 17.30 TRE FALKE SKOLEN SØNDERJYLLANDS ALLÉ 4 2000 FREDERIKSBERG ANE SØEGAARD

Læs mere

Bilag 2: Arbejdstid, ferie og opgavefordeling for lærere og bh. klasseledere

Bilag 2: Arbejdstid, ferie og opgavefordeling for lærere og bh. klasseledere Bilag 2: Arbejdstid, ferie og opgavefordeling for lærere og bh. klasseledere Indledning Udgangspunktet for planlægning af lærernes og børnehaveklasseledernes arbejdstid er LOV 409 og bilag 1.1. om arbejdstid.

Læs mere

Pejlemærker for kompetenceudvikling af skoleledelser og forvaltninger

Pejlemærker for kompetenceudvikling af skoleledelser og forvaltninger Pejlemærker for kompetenceudvikling af skoleledelser og forvaltninger Indledning Den daværende regering (Socialdemokratiet, Radikale Venstre og SF), Venstre og Dansk Folkeparti indgik den 7. juni 2013

Læs mere

1. Godkendelse af referater fra den 17. juni og 12. august 2015 Referater fra den 17.juni og 12. august 2015 Referaterne blev godkendt.

1. Godkendelse af referater fra den 17. juni og 12. august 2015 Referater fra den 17.juni og 12. august 2015 Referaterne blev godkendt. Hvidovre Lærerforening Danmarks Lærerforening kreds 14 Idrætsvej nr. 73, 2650 Hvidovre Tlf. 36 77 70 14 014@dlf.org dlfkreds14.dk Til Kredsstyrelsen 20. august 2015 Referat af kredsstyrelsesmøde onsdag

Læs mere

Folkeskolereform 2013 - hvad består den af? Regeringen og KL!

Folkeskolereform 2013 - hvad består den af? Regeringen og KL! Folkeskolereform 2013 - hvad består den af? Regeringen og KL! Regelforenkling med større frihed til kommuner og skoler Forenkling af elevplanerne Forenkling af Fælles Mål Enklere styring af timetallet

Læs mere

Folkeskolereform På vej mod en ny og bedre skoledag. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen

Folkeskolereform På vej mod en ny og bedre skoledag. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Folkeskolereform På vej mod en ny og bedre skoledag Børne- og Ungdomsforvaltningen Lidt om BUF Den største af de 7 forvaltninger i København Ca. 17.000 ansatte Ca. 500 niveau 4 ledere fx pædagogiske ledere

Læs mere

Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK

Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK 1. Formål Der gennemføres pr. 1. august 2014 en reform af folkeskolen, som indebærer et paradigmeskifte i forhold

Læs mere

Frie Skolers Lærerforenings krav til OK 15

Frie Skolers Lærerforenings krav til OK 15 Resultatet OK2015 Frie Skolers Lærerforenings krav til OK 15 Generelle krav Sikring af TR s tid til arbejdet. Lønstigninger - reallønsforbedringer. Fortsættelse af reguleringsordningen. Medfinansiering

Læs mere

Allerød Kommunes Personale- og Arbejdsmiljøpolitik

Allerød Kommunes Personale- og Arbejdsmiljøpolitik Allerød Kommunes Personale- og Arbejdsmiljøpolitik INDHOLD FORORD 2 VISION 3 ALLERØD KOMMUNES VÆRDIGRUNDLAG 4 ALLERØD KOMMUNES MED-AFTALE 5 FORMÅL 5 HVAD KAN MED-UDVALGET TAGE STILLING TIL? 5 INFORMATION

Læs mere

Holddannelse i folkeskolens ældste klasser

Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistratsafdelingen for Børn og Unge Dato 22. oktober 2014 Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Børn og Unge fremsender hermed Børn og Unge-byrådets

Læs mere

Politisk spor Opgave Deltagere Aktiviteter/kommentarer/ dato

Politisk spor Opgave Deltagere Aktiviteter/kommentarer/ dato Skole og Undervisning Dato: 27.05.2014 Sagsnr.: 13/32999 Dok.løbenr.: 147785-14 Sagsbehandler: Maria Wandahl Direkte tlf.: 7376 7392 E-mail: mwa@aabenraa.dk Opdateret procesplan - Juni Politisk spor Opgave

Læs mere

Aftalen bygger videre på den positive udvikling, som har kendetegnet relationen mellem de faglige organisationer, lederforeningen og forvaltningen.

Aftalen bygger videre på den positive udvikling, som har kendetegnet relationen mellem de faglige organisationer, lederforeningen og forvaltningen. Aarhusaftalen 1. Rammeaftale Med henblik på at nå de fælles ambitioner for børnene og de unge i Aarhus Kommune indgår Århus Lærerforening, BUPL Århus, FOA Århus, Aarhus Skolelederforening samt Børn og

Læs mere

Kompetenceudviklingsaktiviteterne, som er knyttet til de politiske pakker løber typisk over flere år og flere af indsatserne er fortsat i gang.

Kompetenceudviklingsaktiviteterne, som er knyttet til de politiske pakker løber typisk over flere år og flere af indsatserne er fortsat i gang. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen HR og organisation NOTAT 06-08-2014 Til BUU Overblik over kompetenceudvikling Overblik over kompetenceudvikling I forlængelse af BUUs temadrøftelse om

Læs mere

Grunduddannelsen for tillidsrepræsentanter 2011-12

Grunduddannelsen for tillidsrepræsentanter 2011-12 Grunduddannelsen for tillidsrepræsentanter 2011-12 Velkommen Frie Skolers Lærerforening byder alle nyvalgte tillidsrepræsentanter velkommen til en grunduddannelse med mulighed for bl.a. en faglig indsigt

Læs mere

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Skolepolitikken i Hillerød Kommune Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet

Læs mere

Dette ledelsesgrundlag er et fælles grundlag for forståelsen af lovregler, aftaler og beslutninger omkring arbejdstilrettelæggelsen.

Dette ledelsesgrundlag er et fælles grundlag for forståelsen af lovregler, aftaler og beslutninger omkring arbejdstilrettelæggelsen. Ledelsesgrundlag Version 1 27. Marts 2014. Indhold Ledelsesgrundlag... 1 Baggrund:... 1 Formål:... 1 Retning:... 2 Proces... 2 Årsnorm og planlægning af skoleåret for lærere og børnehaveklasseledere...

Læs mere

Folkeskolereformen 2013

Folkeskolereformen 2013 Program Oplæg om: - Folkeskolereformen - Hvad gør vi på Kragelundskolen? - SFO Skolebestyrelsen - valg Spørgsmål og debat - Valg til skolebestyrelsen - Kragelundskolen næste skoleår Folkeskolereformen

Læs mere

Kort og godt. om implementeringen af OK13 OK13

Kort og godt. om implementeringen af OK13 OK13 Kort og godt om implementeringen af OK13 OK13 1 2 Indledning OK13 er et markant paradigmeskifte. Det er formentlig den største kulturændring på de erhvervsrettede uddannelser, siden taxameteret blev indført

Læs mere

Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune Kompetencestrategien skal sammen med læreres

Læs mere

Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen

Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen Folkeskolereformen: Nationale mål øget faglighed: - Folkeskolen skal udfordre

Læs mere

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner.

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner. Projekt: HR-strategi Projektet er en toledet størrelse: Første del handler om at udvikle en strategi for HR (Human Ressources) en HR-strategi - for Frederikshavn Kommune, herunder definere, hvad vi i Frederikshavn

Læs mere

Valg til kredsstyrelsen

Valg til kredsstyrelsen Valg til kredsstyrelsen På de følgende sider præsenterer de medlemmer sig, der stiller op til kredsstyrelsen for perioden 1.4.2014 til 31.3.2016. Forslag til valgprocedure/rækkefølge Generalforsamling

Læs mere

En reform af folkeskolen 1.8.2014

En reform af folkeskolen 1.8.2014 En reform af folkeskolen 1.8.2014 1 1. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Måltal: Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test Andelen af de allerdygtigste

Læs mere

Dokument vedr. tilrettelæggelse af lærernes arbejdstid i skoleårene 2015/16, 2016/17 og 2017/18

Dokument vedr. tilrettelæggelse af lærernes arbejdstid i skoleårene 2015/16, 2016/17 og 2017/18 Dokument vedr. tilrettelæggelse af lærernes arbejdstid i skoleårene 2015/16, 2016/17 og 2017/18 Indledning Dette dokument er udarbejdet med afsæt i Lov 409 (LBK nr. 409 af 26/04/2013), overenskomst mellem

Læs mere

Arbejdstid for lærere/børnhaveklasseledere i Odsherred Kommune

Arbejdstid for lærere/børnhaveklasseledere i Odsherred Kommune Initialer: frf Sag: 306-2015-4375 Dok.: 306-2015-20747 Oprettet: 22. januar 2015 Aftale mellem Danmarks Lærerforening Kreds 51 og Odherred Kommune om rammerne for arbejdstid for lærere og børnehaveklasseledere

Læs mere

Revideret aftale om de overordnede rammer for tilrettelæggelsen af lærernes/børnehaveklasseledernes arbejdstid efter OK15

Revideret aftale om de overordnede rammer for tilrettelæggelsen af lærernes/børnehaveklasseledernes arbejdstid efter OK15 Sagsnr. 00.01.10-P20-105-13 Dato:12.5.2015 Revideret aftale om de overordnede rammer for tilrettelæggelsen af lærernes/børnehaveklasseledernes arbejdstid efter OK15 Horsens Kommune og Horsens Lærerforening

Læs mere

Folkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune

Folkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune Børn og Unge Januar 2014 Folkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune Det er vigtigt, at der er en klar defineret lokalpolitisk ramme for implementering af den nye skolereform.

Læs mere

Informationsbrev nr. 1/13

Informationsbrev nr. 1/13 Udsendt 12. oktober 2013 Informationsbrevet nu elektronisk! vil gerne takke alle de medlemmer, der tog sig tid til at svare på medlemsundersøgelsen om Informationsbrevet skulle være trykt eller elektronisk.

Læs mere

Professionsaftale for basisgruppen

Professionsaftale for basisgruppen Professionsaftale for basisgruppen mellem Børn og Skole og Favrskov Lærerforening kreds 137 0. Aftalegrundlag: Aftalen vedrører lokal udmøntning af Arbejdstidsaftale 08 (Aftale om arbejdstid for lærere

Læs mere

FORMANDENS BERETNING. Københavns Lærerforening 2015

FORMANDENS BERETNING. Københavns Lærerforening 2015 FORMANDENS BERETNING Københavns Lærerforening 2015 1 Indhold 1. Løn og arbejdstid... 4 OK-15... 4 Forståelsespapiret 2015-16... 5 Lønaftalerne... 6 2. Københavns Kommunes Økonomi 2015 og 2016... 7 Budget

Læs mere

Fælles forståelse af OK 15, bilag 1.1

Fælles forståelse af OK 15, bilag 1.1 Bornholms Lærerforening og Bornholms Regionskommune har på baggrund af overenskomstens bilag 1.1 drøftet punkterne 1 15 samt håndtering af 6. ferieuge og rammer for løsning af TR- og AMR-opgaver. Processen

Læs mere

Skoleleder til Søholmskolen, Ringsted Kommune. Denne job- og personprofil indeholder følgende afsnit: Rammer og perspektiv.

Skoleleder til Søholmskolen, Ringsted Kommune. Denne job- og personprofil indeholder følgende afsnit: Rammer og perspektiv. Skoleleder til Søholmskolen, Ringsted Kommune Denne job- og personprofil indeholder følgende afsnit: Rammer og perspektiv 1) Stillingen 2) Ansættelsesvilkår 3) Skoleområdet i Ringsted 4) Søholmskolen Forventningerne

Læs mere

Hvad skal jeg lave næste skoleår? et hjælpepapir til drøftelse af din opgaveoversig med din leder

Hvad skal jeg lave næste skoleår? et hjælpepapir til drøftelse af din opgaveoversig med din leder Forberedelsestid Understøttende undervisning Undervisning Hvad skal jeg lave næste skoleår? et hjælpepapir til drøftelse af din opgaveoversig med din leder Gribskov Lærerkreds og Gribskov Kommune er blevet

Læs mere

Januar 2014. Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune. Arbejdsgruppe 9: Værnsbestemmelser og arbejdsmiljø

Januar 2014. Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune. Arbejdsgruppe 9: Værnsbestemmelser og arbejdsmiljø Januar 2014 Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune Arbejdsgruppe 9: Værnsbestemmelser og arbejdsmiljø A. Kommissorium Folketinger har vedtaget en række bestemmelser om lærernes arbejdstid (nye arbejdstidsregler),

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2014 2017. Alle elever skal lære mere og trives bedre

Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2014 2017. Alle elever skal lære mere og trives bedre Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2017 Alle elever skal lære mere og trives bedre Mål, formål og oprindelse Målet er implementering af Folkeskolereformen over en treårig periode med udgangspunkt

Læs mere

Redaktionen afsluttet 12. februar 2016

Redaktionen afsluttet 12. februar 2016 Næstved Lærerkreds Skriftlig beretning 2016 Denne skriftlige beretning indeholder en status på nogle af de væsentligste områder, kredsstyrelsen har arbejdet med og været involveret i siden sidste generalforsamling.

Læs mere

DLF for alle medlemmer

DLF for alle medlemmer DLF for alle medlemmer Øget fokus på de mindre medlemsgrupper Mit navn er Erik Cloyd Ebsen og jeg er kandidat til Hovedstyrelsen. Jeg er medlem af Aarhus Lærerforenings styrelse samt formand for Foreningen

Læs mere

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 29-01-2014 Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse Kort oprids af den nye lovgivning Det fremgår af folkeskoleloven,

Læs mere

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget

Læs mere

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...

Læs mere

SKOLEBESTYRELSENS ÅRSBERETNING 2014

SKOLEBESTYRELSENS ÅRSBERETNING 2014 SKOLEBESTYRELSENS ÅRSBERETNING 2014 Kære forældre til elever på Høje Kolstrup Skole! Skolebestyrelsen afgiver hvert forår en årsberetning om året der gik i skolebestyrelsen, hvor forældrene informeres

Læs mere

Grunduddannelsen for tillidsrepræsentanter 2012-13

Grunduddannelsen for tillidsrepræsentanter 2012-13 Grunduddannelsen for tillidsrepræsentanter 2012-13 Velkommen Frie Skolers Lærerforening byder alle nyvalgte tillidsrepræsentanter velkommen til en grunduddannelse med mulighed for bl.a. en faglig indsigt

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

NOTAT: Procesplan for politisk forberedelse af folkeskolereform

NOTAT: Procesplan for politisk forberedelse af folkeskolereform Velfærd Sekretariatet Sagsnr. 227538 Brevid. 1694365 Ref. MESE Dir. tlf. 46 31 52 35 mettese@roskilde.dk NOTAT: Procesplan for politisk forberedelse af folkeskolereform 13. august 2013 Folkeskolereformens

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Hvad indeholder personalepolitikken? Personalepolitikken er en ramme, som udgøres af et enkelt fundament og en række delpolitikker.

Hvad indeholder personalepolitikken? Personalepolitikken er en ramme, som udgøres af et enkelt fundament og en række delpolitikker. Forord Hvad skal vi bruge en personalepolitik til? Personalepolitikken i Frederikshavn Kommune er et fælles ansvar, som vi skal forpligte hinanden på. På samme måde som vi forpligter hinanden på, at vi

Læs mere

TR-kursus I A. OK-15 Arbejdstid. - lærere ved VUC - pr. 1. august 2015

TR-kursus I A. OK-15 Arbejdstid. - lærere ved VUC - pr. 1. august 2015 TR-kursus I A OK-15 Arbejdstid - lærere ved VUC - pr. 1. august 2015 31. august 2015 Arbejdstidsregler 1/8-2015 Organisationsaftalen for VUC (Finansministeriets cir. af 30. juni 2015) - nye paragraffering

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Medarbejderrepræsentantvilkår.

Medarbejderrepræsentantvilkår. BILAG 4 Medarbejderrepræsentantvilkår. Når medbestemmelse og medindflydelse skal være reel, vedkommende og i praksis bidrage konstruktivt til velfungerende arbejdspladser, er det en forudsætning, at medarbejdernes

Læs mere

I fællesskab falder brikkerne på plads

I fællesskab falder brikkerne på plads Skoleudvikling, inklusion, formelle krav og nye ændringer! I fællesskab falder brikkerne på plads Et godt og sundt psykisk arbejdsmiljø for alle! Sammenhæng mellem krav og ressourcer! Et arbejdsmiljøprojekt

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Baggrund Siden 2006 har det været lovpligtigt at udarbejde kvalitetsrapporter en gang om året. Rapporten er en del af Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Arbejdstid i Folkeskolen. Organisation og Personale

Arbejdstid i Folkeskolen. Organisation og Personale Arbejdstid i Folkeskolen Organisation og Personale De nye arbejdstidsregler Folketingets vedtagelse af Lov 409 med tilhørende underbilag danner baggrund for dette notat. Notat er alene tænkt som et drøftelsespapir

Læs mere

Bilag 3: Økonomien i folkeskolereformen

Bilag 3: Økonomien i folkeskolereformen Bilag 3: Økonomien i folkeskolereformen Resumé I det netop vedtagne budget for 2014-2017 er det indlagt som forudsætning, at reformen er udgiftsneutral, dvs. den finansieres efter den model, der er lagt

Læs mere

Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen

Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Børn & Kultur Skoleadministration Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Kompetenceudviklingsplanen er baseret på publikationen fra ministeriet: Pejlemærker for kompetenceudvikling

Læs mere

Skolereform baggrundsbilag

Skolereform baggrundsbilag Skolereform baggrundsbilag Bemærk! Nedenstående indstillinger er udarbejdet ud fra 1. behandling af lovforslaget omkring ny skolereform. Skolereformens intention Det fremgår af udspillet, at regeringen

Læs mere

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves.

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves. HH, 15. maj 2013 1582 arbejdsmiljørepræsentanter om hvervet som 3F AMR Hvordan er det at være arbejdsmiljørepræsentant på de mange forskellige virksomheder, hvad har AMR erne brug for og hvordan ser de

Læs mere

Lejre Lærerforening Lærerkreds 42 Danmarks Lærerforening i Lejre Kommune

Lejre Lærerforening Lærerkreds 42 Danmarks Lærerforening i Lejre Kommune Lejre Lærerforening Lærerkreds 42 Danmarks Lærerforening i Lejre Kommune KREDSINFORMATION Juni 2014. Denne kredsinformation indeholder bl.a. orientering om: God sommerferie Din løn pr. 1.8.2014 Lejre Lærerforening

Læs mere

Inklusion fra mål til virkelighed. Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune

Inklusion fra mål til virkelighed. Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune Inklusion fra mål til virkelighed Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune 1 Det vil jeg fortælle om De mange blik på inklusion Er inklusion synd for børn? Kvalitetsløft på skoleområdet

Læs mere

Notat. Ny folkeskolereform 2014. Tildeling til skolerne som følge af skolereformen. Til: Økonomiudvalget Kopi til: Fra:

Notat. Ny folkeskolereform 2014. Tildeling til skolerne som følge af skolereformen. Til: Økonomiudvalget Kopi til: Fra: Notat Til: Økonomiudvalget Kopi til: Fra: Ny folkeskolereform 2014 Tildeling til skolerne som følge af skolereformen. Et væsentligt element i den nye folkeskolereform er den udvidede skoledag, hvor understøttende

Læs mere

Ramme for arbejdstidstilrettelæggelse

Ramme for arbejdstidstilrettelæggelse Den 28. marts 2014 2013/0014135 Ramme for arbejdstidstilrettelæggelse Fælles forståelse mellem Halsnæs Kommune og Danmarks Lærerforening kreds 38 om: Opgaveløsning i Halsnæs Kommunes folkeskoler i skoleåret

Læs mere

Baggrunden for denne redegørelse er følgende medlemsforslag fra Jan Andreasen:

Baggrunden for denne redegørelse er følgende medlemsforslag fra Jan Andreasen: KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen HR Organisation NOTAT Til BUU Redegørelse af læreres stress i BUF 2014 Baggrunden for denne redegørelse er følgende medlemsforslag fra Jan Andreasen: -

Læs mere

Personale i Tønder Kommunes skolevæsen omfattet af Lov 409

Personale i Tønder Kommunes skolevæsen omfattet af Lov 409 Personale i Tønder Kommunes skolevæsen omfattet af Lov 409 Aftalen er gældende fra 1. august 2015 Indholdsfortegnelse Aftalevilkår... 3 Generelt... 3 Grundløn... 3 Funktionsløn aftalt lokalt... 4 [1] Klasselærer...

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere