Referat af bestyrelsesmødet 17. december 2012 Af Jan Trojaborg, formand

Transkript

1 Referat af bestyrelsesmødet 17. december 2012 Af Jan Trojaborg, formand OK 13 og folkeskoleændringerne Bestyrelsen drøftede endnu en gang de alvorlige udsigter for OK 13. I Danmarks Lærerforening er der indkaldt til en ekstraordinær kongres 8. januar 2013, hvor både overenskomstforhandlinger og regeringsudspillet om folkeskolen skal drøftes. Ovenpå det ekstraordinære bestyrelsesmøde onsdag 12. december blev det besluttet at iværksætte en kampagne med temaet Læser i verdensklasse, hvortil der var udarbejdet en flyer til forældrene og farverige badges til eleverne. Høringssvar Pejlemærker for københavnske folkeskoler I høringen vedrørende Pejlemærker for københavnske folkeskoler har foreningen bl.a. udtalt, at vi undrer os over, at KLF ikke på linje med skolelederne har været inddraget i arbejdet med at definere og udfolde de fem pejlemærker. Det har tidligere været nævnt, at udvikling bedst sker i samarbejde med dem, der skal arbejde med opgaverne på skolen, ligesom der i den indledende problemstillingsbeskrivelse i høringsmaterialet står skrevet: Pejlemærkerne skal fungere med udgangspunkt i den dialog- og tillidsbaserede ledelses- og styringsmodel. De fem pejlemærker beskriver efter foreningens opfattelse fint de centrale opgaver, som vi på skoleområdet i København sammen må tilgodese, og som der allerede i dag arbejdes målrettet på at løse på skolerne. For at det skal lykkes i arbejdet med pejlemærkerne, er der brug for, at forvaltningen centralt og i områderne er med til at styrke samarbejdet og netværksdannelsen mellem skolerne og skolernes forskellige centrale funktioner. Det er ligeledes vigtigt, at det bliver set som en opgave, der må løses i fællesskab, og som BUF centralt og i områderne har et ansvar for at støtte og udvikle. Foreningen havde bl.a. følgende kommentarer til de enkelte pejlemærker: Faglighed: Lærerkompetence er en afgørende faktor for elevernes læring. For at forfølge dette pejlemærke er det centralt, at der arbejdes langsigtet med kompetenceudvikling og erfaringsudveksling mellem skoler og skolernes funktioner. Ungdomsuddannelse: Der er brug for at styrke samarbejdet mellem UU-vejledning, skole og ungdomsuddannelse i forhold til de elever, der har svært ved at gennemføre en ungdomsuddannelse. Chancelighed: København skal arbejde for, at betydningen af social og etnisk baggrund mindskes. Der er her et særligt problem med en stor del af de tosprogede drenge, der ikke i skoleforløbet får tilstrækkelige skolefaglige kompetencer. Ud over daginstitutionernes og skolernes indsats, er der brug for en social- og boligpolitisk tilgang til pejlemærket.

2 Trivsel: Trivsel er en væsentlig forudsætning for at lære, og det kommunale arbejde med elevtrivsel er godt eksempel på, hvordan en systematisk og støttet indsats til skolernes arbejde med at reducere bekymrende fravær og mindske oplevet mobning, kan føre til synlige og positive resultater. Tillid og attraktivitet: En bekymrende stor og stigende del af de københavnske familier fravælger folkeskolen. Det sker blandt andet på grund af høje klassekvotienter og problemer med undervisningsforstyrrende uro og inklusion, der ikke fungerer fagligt og i forhold til klassefællesskabet. Endelig mener vi, at demokratisk dannelse kunne have fortjent en plads som pejlemærke. Det er en central del af formålet i folkeskoleloven og en stærk dansk skoletradition. Således var demokratisk dannelse også et indsatsområde i forbindelse med BUF indsatsen Faglighed For Alle. Det viser sig også ved, at flere skoler arbejder med medborgerskab som særligt indsatsområde. København er på mange måder foregangskommune for arbejdet med elevdemokrati, og det var bestemt ikke uden grund, at kommunen i 2009 fik prisen som årets elev-venlige kommune af Danske Skoleelever. Vi ser frem til og forventer, at Københavns Lærerforening inddrages i det fremadrettede arbejde med pejlemærkerne for de københavnske folkeskoler. Omstrukturering af læseklasserækker I høringen om omstrukturering af læseklasse tilslutter foreningen sig vurderingen, at læseklasserækkerne skal tilbydes som et specialiseret undervisningstilbud til de elever, som kan profitere heraf. Foreningen savner ét princip, nemlig nærhedsprincippet, der er én af kommunens fastslåede værdier, som vi også tilslutter os. Da nærhedsprincippet ikke tilgodeses, kan Københavns Lærerforening således ikke tilslutte sig det foreliggende forslag, idet det vil medføre, at der ikke er et læseklassetilbud på Amager. Foreningen foreslår, at der findes en lokalitet på Amager til erstatning for placeringen på Lergravsparkens Skole. Jobrotations-/løntilskudprojekt for lærere Bestyrelsen godkendte en indstilling om, at der laves et pilotprojekt for at afdække mulighederne for at lave jobrotation for lærere i Københavns Kommune. Jobrotation består i, at en medarbejder uddanner sig på fuld tid i en periode, får sin fulde løn samtidig med at der ansættes en ledig vikar i vedkommendes stilling. Der udbetales en godtgørelse til arbejdsgiveren. Jobrotationen kan kombineres med løntilskud. Ved løntilskud ansættes en ledig for at yde ekstra bistand som et supplement til ordinært ansatte, og arbejdsgiveren afholder udgifter til pension og feriepenge. Formålet med projektet skal dels være at sikre en yderligere opkvalificering af de københavnske folkeskolelærere og dels at forøge ledige læreres mulighed for at få fodfæste på arbejdsmarkedet. I budget 2013 er der en målsætning om, at der skal gennemføres mindst 400 jobrotationsforløb i hele Københavns Kommune.

3 Det foreslås, at der gennemføres et pilotprojekt, der skal være med til at afdække mulighederne for at gennemføre projektet i større skala. Pilotprojektet gennemføres over uger fra ultimo januar til ultimo april, og målgruppen er lærere, der ikke underviser i afgangsklasser. Deltagelse er frivillig, og det påtænkes, at knapt halvdelen af kommunens skoler deltager hver med som udgangspunkt én lærer, så der bliver et hold med ca. 25 deltagere. De 25 lærere får to diplommoduler (à 10 ECTS point). Modulerne har enten fokus på inklusion eller på to-sprogsområdet. Modulerne varer i alt 12 uger, og i de 12 uger varetages undervisningen af de ledige vikarer. Inden vikarerne varetager undervisningen, har de først 1-2 ugers kursus på arbejdsløshedsdagpenge om blandt andet smartboards og inklusion, og 2-3 uger i løntilskud, hvor de arbejder sammen med den lærer, som de skal vikariere for i de 12 uger, vedkommende er på kursus. På denne måde får den kommende rotationslærer kendskab til klassen og skolen, og der sikres derved en vis kontinuitet for de berørte elever. Det kan også mindske visse skolelederes reservation over for ordningen. Det skal understreges, at direktionen i BUF endnu ikke har godkendt projektet, men der er brug for en hurtig stillingtagen, hvis det skal kunne igangsættes primo Projektet sikrer 25 arbejdsledige medlemmer beskæftigelse med normal løn i 12 uger. Hertil kommer 1-2 ugers kursus (smartboard, inklusion m.v.) på dagpenge, samt løntilskud 2-3 uger på dagpenge + pension og feriepenge af dagpengene. I drøftelserne med forvaltningen er der peget på, at tilbuddet også skal gives til de medlemmer, der har fået akutbrevet. Budget 2014 Bestyrelsen drøftede hvilke indsatsområder, der skulle være i forhold til budget 2014 i BUF. Der blev enighed om følgende områder: Normering i børnehaveklassen Undersøgelse af vilkår for arbejdet i børnehaveklassen er præsenteret i KK nr. 10 fra november Det er centralt for forældrenes valg af folkeskolen i København, at eleverne sikres en god start. Vi vil foreslå, at der er to uddannede børnehaveklasseledere i hver børnehaveklasse, så der allerede, når børnene starter i skolen, arbejdes med forebyggende specialundervisning og støtte til de tosprogedes elevers indlæring. Kasse 3 tid Der er de sidste år reduceret meget i skolernes frie tid. Senest med den politisk besluttede besparelse på lærernes arbejdstid (Budget 12) og Sommeruniversitetet (22,2 timer pr. lærer/børnehaveklasseleder). På skolerne kan det eksempelvis mærkes ved, at efteruddannelse sjældent prioriteres, og at der bliver stadig færre lejrskoler/hytteture i et skoleforløb. Vilkår for inklusion Kan der tænkes i lavere klassekvotienter (antal elever i klassen), hvis klassen skal inkludere elever med mere vidtgående problemer? Folkeskolen (oktober 2012) refererer, at arbejdstilsynet har givet påbud til en skole i Bramminge på grund af mange og gentagne forstyrrelser af undervisningen (på grund af inklusion), der er en belastning for arbejdsmiljøet. Det er ikke nok, at ledelsen siger, at man kan komme, hvis der er problemer, der skal være en lokal plan for forebyggelse.

4 I København skal der arbejdes for at kvalificere ressourcecentrenes arbejde, og de kommunale kompetencecentre skal spille en central rolle i forhold til inklusion. Lærere og børnehaveklasseledere skal specifikt uddannes til at varetage opgaverne med de særlige problemstillinger, der er i klassen, og der skal være ressourcer til støtte i et tilstrækkeligt omfang. Tosprogede drenge 55 % af de tosprogede drenge har faglige kompetencer på et niveau, der gør det svært at gennemføre en ungdomsuddannelse. 42 % har ikke en ungdomsuddannelse, når de er fyldt 26 år, og gruppen af unge tosprogede drenge fylder meget i kriminalitetsstatistikken. Der er i kommunens arbejde med chancelighed behov for særligt fokus på de tosprogede drenges faglige, sociale og personlige kompetencer (Kvalitetsrapport 2012 for de københavnske folkeskoler). Skolen skal have høje forventninger og tilstrækkelig og målrettet støtte til de tosprogede drenge. Vi vil foreslå tættere samarbejde mellem skole og ungdomsuddannelse, genoptagelse af målrettet uddannelse i dansk som andetsprog og dansk som andetsprog i fagene, og ikke mindst et tæt og forpligtende samarbejde mellem klassens lærere og familien. Udviklingen kunne støttes ved erfaringsudveksling mellem skoler, og kompetenceudvikling og støtte til arbejdet ved oprettelse af en stærkere central støttefunktion. Skolernes økonomi Der er på skolerne store forskelle på økonomien og hermed også mulighederne for at løfte opgaverne bedst muligt. Det er af stor betydning at være stor skole med høje klassekvotienter, at få til midler på baggrund af sociale og etniske kriterier og at være profilskole. Der er behov for, at samtlige skoler har et bæredygtigt økonomisk fundament og hermed også gode betingelser for at være attraktive i konkurrencen med andre skoletilbud. Der er i BUF og BUU opmærksomhed på budgetmodellen for henholdsvis folkeskoler i kommunen og private skoler senest er dette behandlet på møde i BUU i efteråret Øgede udgifter til overenskomstpensioner Pensionsudgifterne, som for tjenestemændenes vedkommende betales af Økonomiforvaltningen (ØKF), stiger i BUF i takt med, at der ansættes flere og flere overenskomstansatte. Det vil for 2013 betyde en ekstraudgift på 9 mio. i BUF, som i 2013 skal betales via rammebesparelse på den enkelte skole/daginstitution. Foreningen har rejst spørgsmålet om det rimelige i denne overflytning af udgifter fra ØKF til BUF. Talehørelærere De københavnske tale-hørelærere udfører et væsentligt og nødvendigt arbejde. Vi kan over de senere år se, at opgaverne er steget i omfang med flere elever med tale-høreproblemer, og der er samtidig kommet fokus på tidlig og helhedsorienteret indsats. Hvis PPR og tale-hørelærerne skal lykkes med at støtte skolerne med inklusion af denne elevgruppe, er der brug for, at området opnormeres.

5