IT og læreprocesser i gymnasiets musik- og danskundervisning

Transkript

1 IT og læreprocesser i gymnasiets musik- og danskundervisning INDLEDNING Indledning og problemformulering Undervisningsminister Ulla Tørnæs sagde under sin åbningstale på Uddannelsesforum i efteråret 2003 om brugen af IT: På uddannelsesområdet må vi ikke indtage en afventende position, som går ud på, at unge mennesker først skal lære IT, når de står i en situation, hvor de har et konkret behov for at kunne håndtere IT for så er de allerede et skridt bagud. Og måske er det da allerede for sent. Vore uddannelsesinstitutioner skal være på forkant med udviklingen for så er vore børn og unge det også! (Bilag 1) Undervisningssektoren er i fuld gang med at indfri dette politiske mål; lige fra folkeskolens mindste klasser til ungdomsuddannelserne optrænes elever og lærere i brugen af IT, og der er blevet brugt mange penge på computere og skrevet mange bøger om de muligheder for pædagogisk nytænkning, som IT kan tilføre undervisningssektoren. At kunne bruge IT som et arbejdsredskab er blevet en del af gymnasieelevernes almendannelse og studiekompetence jfr. bekendtgørelsen: I Undervisningen i gymnasiet skal udgøre en helhed og skal sikre, at eleverne får både almendannelse og generel studiekompetence med henblik på at gennemføre videregående uddannelse 1. Jeg vil gerne tage pulsen på dette arbejde og igennem mit masterprojekt undersøge, hvordan IT konkret bliver brugt i gymnasiets musik- og danskundervisning. Hvilke pædagogiske fordele og problemer oplever brugerne, det giver, og hvordan påvirker IT læreprocesserne? At det lige bliver musik og dansk, hænger naturligvis sammen med, at det er netop disse fag, jeg underviser i til dagligt, og det er her jeg har min faglige indsigt. Imidlertid mener jeg dog også, at fagene er eksemplariske for hele den humanistiske fagrække, der spænder fra sprog over til de mere musiskkreative fag. På min egen arbejdsplads, Rødkilde Amtsgymnasium i Vejle, har vi brugt Learning Management Systemet (LMS) Fronter i 2 år, og anvendelsen af IT er uløseligt knyttet sammen med dette system hos os. Derfor vil Fronter få en central plads i denne besvarelse. 1 Gymnasiebekendtgørelsen nr. 411 af 31. maj

2 Vi har ligeledes valgt at bruge Microsofts Officepakke, vel vidende, at der findes andre og billigere eller direkte gratis alternativer. Besvarelsen er disponeret i tre overordnede dele; en beskrivende, konstaterende del, hvor jeg præsenterer resultatet af en empirisk undersøgelse, en pædagogisk, reflekterende del, hvor jeg vil opbygge et teoretisk begrebsapparat, som er relevant for min undersøgelse og endelig en tredje del, hvor jeg vil sammenholde empiri og teori. Første del er baseret på interviews med 5 kolleger, som aktivt arbejder med at implementere IT i deres undervisning. Endvidere har jeg gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt deres elever (148 personer) og observeret timer med en enkelt klasse. Gennem disse kvalitative og kvantitative undersøgelser vil jeg afdække den konkrete brug af IT og de involverede læreres og elevers oplevelser og erfaringer med brugen af IT samt deres vurderinger af IT som et praktisk og pædagogisk værktøj. I anden del vil jeg præsentere de læringsteorier, som jeg mener er nødvendige for at kunne vurdere hvilken effekt, IT har på elevernes læring. Her vil jeg bl.a. behandle Piagets erkendelsesteori, Kolbs læringscyklus, Vygotskys zone for nærmeste udvikling og se på Prinds model for de tre læringsrum. I tredje og sidste del af opgaven vil jeg sammenholde erfaringerne fra min empiriske undersøgelse med de præsenterede teorier og besvare min overordnede problemformulering: Hvordan og i hvilket omfang bruges IT konkret i gymnasieskolens musik- og danskundervisning, og på hvilke områder kan det gavne elevernes læring? Empiri Det empiriske materiale, som ligger til grund for denne masteropgave, bygger på en undersøgelse foretaget i det tidlige forår Jeg har interviewet 5 kolleger og gennemført en spørgeskemaundersøgelse i deres respektive klasser. Desuden har jeg observeret 2 lektioner i en enkelt af disse klasser, hvor eleverne arbejdede i grupper i skolens EDB-lokale. Den kvalitative del af undersøgelsen interviewene har alle udgangspunkt i den samme række af spørgsmål (Bilag 2), som gik på fordele og ulemper ved implementering af IT, brug af IT i forberedelsen, praktisk brug af Fronter og valg af pædagogisk læringssyn. De 5 interview blev optaget på bånd, og en afskrift af disse kan læses i bilag 3-7. Lærerne er anonymiserede. 2

3 Spørgeskemaundersøgelsen blandt eleverne (bilag 8) er både kvantitativ og kvalitativ: først spørges til mere faktuelle ting fx Hvor ofte logger du på Fronter fra hjemmet?, men efterfølgende spørges eleverne om deres holdning til brug af IT. Resultatet af spørgeskemaundersøgelsen ligger som bilag 9. Regnearket fylder 9 sider og er temmelig uoverskueligt at læse. Jeg har derfor klistret spørgsmål og svar sammen i en mere overskuelig version (Bilag 9a), mens det komplette skema foreligger som bilag 9b. Det er aldrig let at udforme en spørgeskemaundersøgelse; er spørgsmålene nu utvetydige, og får man nu spurgt om de rigtige ting? Kan svarene bruges efterfølgende? Jeg har selvfølgelig gjort nogle dyrekøbte erfaringer i denne proces og vil undervejs kommenterer validiteten af mine spørgsmål. Jeg håber dog, med disse forbehold in mente, at resultaterne af undersøgelsen kan bruges også ud over denne opgavesammenhæng. Definitionsafgrænsning Det centrale begreb i denne besvarelse er IT, men hvad forstår jeg egentligt ved begrebet? For at besvare dette vil jeg først lige lave et kort historisk tilbageblik. I 1950 erne foregik beregninger af store talmængder på EDB-maskiner (Elektronisk Data Behandling) også kaldet computere 2, der var store som køleskabe. Da microchippen (et integreret kredsløb) blev opfundet i , betød det, at man nu kunne lave meget mindre maskiner med langt større regnekraft, og denne udvikling er fortsat lige siden. Den personlige computer, som vi kender den i dag med tastatur, skærm, mus og kabinet, kom frem i slutningen af 70 erne, og den bærbare version fulgte i begyndelsen af 80 erne. Internettet, som oprindeligt var et militært forskningsprojekt i USA i kaldet Arpanet, blev op igennem 70 erne og 80 erne brugt meget indenfor universitetsverdenen, og med browserne 5 Netscape og Microsofts Internet Explorer og søgemaskinerne Yahoo og Alta Vista i begyndelsen af 90 erne blev Nettet hvermandseje.(nørretranders 1997) Revolutionen i denne sammenhæng kom dog allerede i 1982, da firmaet Apple introducerede den ikonbaserede brugerflade. Tidligere skulle computerbrugere tilegne sig et specielt kommandosprog for at kunne benytte maskinen, men med de små ikoner, som nu præger enhver computerskærm, blev det muligt for alle at gå i gang uden specielle forudsætninger. 2 Computer (datamat). Programmerbar maskine til automatisk databehandling. Gyldendals Leksikon. 3 Gyldendals Leksikon Gyldendals Leksikon Computerprogram til at læse og navigere i en stor datamængde; bruges fx på www (World Wide Web) til at lede efter og vise websider. Gyldendals Leksikon

4 Computeren er således gået fra at være en avanceret regnemaskine til i dag at være en maskine, hvor brugeren kan producere, redigere og kommunikere informationer i form af tekst, billede og lyd, til andre brugere via Internettet. Computeren er i dag blevet en teknologi, der rummer og afvikler andre teknologier (Kjeldsen 2003, side 18) Når jeg i denne opgave bruger begrebet IT, mener jeg dermed hele den Informations Teknologi, som forbindes med den udvidede brug af en computer, altså: , chat-sider, projektorer, scannere, digitalkameraer, digital lyd, websider osv. DEL I HVORDAN BRUGER ELEVER OG LÆRERE IT? Som nævnt i indledningen er brugen af IT på Rødkilde Amtsgymnasium nært forbundet med LMS-systemet Fronter, så jeg vil derfor begynde med en kort præsentation. Fronter en kommunikations- og læringsplatform På Rødkilde Amtsgymnasium har vi brugt det norske LMS-system, eller på dansk: kommunikations- og læringsplatform, Fronter siden foråret 2002, og i dag er den en integreret del af undervisningen i mange fag og fungerer samtidig som skolens intranet. Det vil sige, at vi bruger Fronter som den fælles elektroniske kommunikationsplatform mellem elever lærere og administration. Ser man på bilag 10, kan Fronter bruges til forskellige ting; kommunikation mellem elev / lærer / administration / omverden intranet elevernes og lærernes adgang til skolens skema, kalender, lokaleoversigt, bibliotek m.m. undervisningsplatform elektronisk mødested for den undervisning, der finder sted fælles arkiv for undervisningsmateriale, links, mødereferater m.m. privat arkiv for alle brugerne 4

5 Adgangen til Fronter sker via Internettet, et brugernavn og en adgangskode, og når man som bruger logger på, møder man først sin personlige side: Øverst er en række ikoner, hvor man kan få kontakt til skolens intranet, bruge , finde informationer om de andre brugere, benytte en elektronisk kalender og endelig få adgang til det personlige arkiv. Ved at klikke på Dagens kommer man tilbage til sin personlige startside, uanset hvor man ellers har bevæget sig hen på websiden. I vinduet: Beskeder findes informationer fra alle de rum, man har adgang til. Under: står den / de nyeste s, man har modtaget. Kalender er skolens officielle kalender. Selve opsætningen og indretningen af informationsvinduerne under brugernavnet er helt individuelt og kan tilpasses efter behov. Fra denne personlige startside kan man gå ind i alle de rum, man har adgang til. De står i et rullegardin i vinduet: Vælg Rum øverst til venstre. Hver klasse / hold / udvalg har sit eget rum i Fronter, som kun de aktuelle brugere har adgang til. Imidlertid kan man altid invitere yderligere personer ind efter behov. 5

6 Her er fx min danskklasses rum: I kolonnen yderst til venstre står den række værktøjer, jeg som administrator (klassens lærer) har valgt: Ikonet: Rum har samme funktion som Dagens blot kommer man her tilbage til klassens startside. Deltagere er en fortegnelse over rummets brugere samt deres telefonnumre og adresser. Værktøjet Arkiv har jeg valgt at omdøbe til Undervisning. Bag denne ikon ligger en stor hierarkisk mappestruktur med under-mapper til gruppearbejde, pensaopgivelser, fællesdokumenter, undervisningsmateriale m.m. Links er, som navnet indikerer, stedet, hvor vi placerer links til undervisningsbrug. Disse kan dog også placeres i arkivfunktionen. Diskussion er det sted, hvor klassen fx kan diskutere igangværende opgaver og projekter. Modsat en egentlig Chat-funktion bliver de enkelte indlæg stående i en gren-struktur, så man også senere kan følge diskussionens udvikling. Stile er en mappe, der er koblet sammen med den efterfølgende porteføljefunktion, så elevens stile og lærerens kommentarer summeres op gennem skoleåret. Den enkelte elev kan kun se sine egne 6

7 afleveringer, men læreren kan se hele klassen eller den enkelte elev efter behov. Evaluering er et statistisk værktøj, hvor læreren kan udforme prøver og evalueringer. Når eleverne har svaret, får læreren automatisk en sammentælling i eksakte tal og i procent med søjlediagrammer. Spørgeskemaundersøgelsen, som ligger til grund for denne besvarelse, er således lavet her. De tre vinduer i rummets startbillede: Beskeder, Stadier og Dokumenter har følgende funktion: Beskeder henvender sig til rummets medlemmer. Meddelelser kan ses her samt i et tilsvarende vindue på hvert medlems personlige startside. Stadier er et projektstyringsværktøj, hvor man kan indskrive delmål, aftaler og deadlines i forbindelse med projektarbejde. Dokumenter viser de nyeste dokumenter, som er lagt i dette elektroniske undervisningsrum. Fronter bliver opgraderet fire gange om året. I nederste venstre hjørne af skærmbilledet står tallet 41. Det betyder første version i Næste version vil således hedde: 42. Efter 44 kommer så 51. (Første version i 2005.) En mere udførlig præsentation af Fronter kan ses på: Kommunikations- og læringsplatformen Fronter er således et websidekompleks bestående af dels et personligt rum og dels et antal virtuelle klasserum. De enkelte værktøjer kan bruges i hele gymnasiets fagrække både til danske stile, musikopgaver og fysikøvelser. Efter denne præsentation (Jensen, 2002) vil jeg nu gå over til at se på, hvorledes elever og lærere bruger IT og Fronter i deres forberedelse. FORBEREDELSEN Eleverne De følgende udsagn bygger på en spørgeskemaundersøgelse blandt 148 elever på Rødkilde Amtsgymnasium og Horsens Statsskole. Fælles for eleverne er, at deres lærere aktivt arbejder for at implementere IT i undervisningen, og at de samme lærere er blevet interviewet i forbindelse med denne besvarelse. Eleverne har gennem spørgeskemaundersøgelsen (Bilag 8) svaret på i alt 33 spørgsmål, som falder i fire kategorier: Brugen af IT i hjemmet og på skolen Hvilke læringsformer møder eleverne i skoledagen? 7

8 Hvilke holdninger har eleverne til IT? Brugen af programmet Musicator (her kommer svarene fra 25 elever, der har musik på Højt Niveau). Resultatet af spørgeskemaundersøgelsen ligger i et Excell regneark som bilag 9. Svarene i de følgende diagrammer er alle angivet i procent. I den første kategori, som omhandler brugen af IT i hjemmet og på skolen, spurgte jeg indledningsvis om IT-faciliteterne i hjemmet. Har du mulighed for at bruge en pc i din bolig? Har du internetadgang i din bolig? Nej Ja - familiens Ja - min egen Nej Ja - via telefon-modem Ja - via bredbånd 0 0 Alle elever har således adgang til en pc i hjemmet; 53,4% har egen pc, mens 46,6% er nødt til at dele en pc med resten af familien. Imidlertid er hjemmet ikke længere en entydig størrelse, og mit spørgsmål er derfor for upræcist; dels flytter en del elever hjemmefra i løbet af gymnasietiden, og dels betyder de mange skilsmisser, at en del elever skiftevis bor hos den ene og den anden af forældrene, som hver især kan tilbyde forskellige IT-faciliteter. Disse ting kan have betydning for tidspunktet og graden af forberedelse ved computeren, men dette har jeg ikke spurgt yderligere til. Med hensyn til adgangen til brug af Internettet har 66,2% af eleverne nu en bredbåndsforbindelse. Det betyder en ubegrænset mulighed for at være på, altså arbejde online på fx Fronter. Imidlertid er 27,0% stadig koblet op via telefonmodem, og dermed er den økonomiske faktor ikke uvæsentlig. Godt nok koster det fra kr.130 til omkring kr.400 om måneden at have bredbånd, men det er et fast beløb, så der er ingen gevinst ved at spare på forbruget. Ved telefonmodem er der til gengæld et tikkende taxameter, som bestemt ikke virker befordrende på brugen af Internettet. Samtidig tager det betydeligt længere tid at op- og downloade filer. Endelig har 6,8% af de adspurgte elever slet ikke adgang til Internettet fra hjemmet, så her støder man som lærer på et pædagogisk dilemma: hver gang vi beder eleverne bruge Internettet og Fronter, har vi altså en stor gruppe 8

9 elever, som kan bruge det uhæmmet, men samtidig er der en mindre gruppe, som må tænke i en økonomisk brug samt en restgruppe, som kun kan bruge Internettet, mens de stadig er på skolen. Fordelingen af de tre elevgrupper er dog i stadig udvikling; sidste forår lavede jeg sammen med en medstuderende en tilsvarende undersøgelse (Jensen & Knudsen, 2003), og på bare eet år er tallet af bredbåndsbrugere steget fra 60% til 66,2%. Elever med telefonmodem er tilsvarende faldet fra 32,1% til 27,0%, og endelig er antallet af elever uden internetforbindelse i hjemmet faldet fra 7,2% til 6,8%. Der er således grund til at formode, at alle vore elever indenfor en overskuelig årrække får mulighed for internetadgang fra hjemmet, og at en voksende gruppe får bredbåndsforbindelse. Hvor ofte bruger du pc en i din bolig? Over 30 min hver dag Under 30 min hver dag Et par gange om ugen Meget sjældent Aldrig 0 Her bruger i alt 71,6 af eleverne deres pc i hjemmet hver dag, hvor hovedparten anfører over 30 min, mens 16,2% skriver under 30 min. Pc en er altså et væsentligt arbejdsredskab for gymnasieeleverne i deres forberedelse. Hvad bruger du pc en derhjemme til? 100 Skriftlige opgaver Skriver noter til dagens lektier Søger informationer på websider Henter og skriver mails Kommunikerer via Messenger Bruger Fronter Underholdning (spil m.m.) 9

10 Her underbygges tesen om pc en som arbejdsredskab yderligere: eleverne udformer skriftlige opgaver, søger informationer, kommunikerer via mails og Messenger samt bruger Fronter. Interessant er imidlertid, at pc en åbenbart ikke er stedet, hvor eleverne skriver noter til dagens lektie. Det må åbenbart stadig ske via papir og blyant. Hvor ofte logger du på Fronter hjemmefra? 100 Flere gange hver dag 80 Cirka en gang om dagen 60 En gang eller to om ugen 40 Sjældent 20 Aldrig 0 Hvor ofte logger du på Fronter fra skolen? 100 Flere gange hver dag 80 Cirka en gang om dagen 60 En gang eller to om ugen 40 Sjældent 20 Aldrig 0 Her er det tydeligt, at de fleste elever kun logger på Fronter en enkelt gang hver eller hver anden dag. Samtidig bruges Fronter ikke overraskende lidt flittigere på skolen end i hjemmet. Men den intensive brug af Fronter, som i hvert fald skolens computerer 6 giver mulighed for, finder åbenbart ikke sted. I denne forbindelse savner jeg på nuværende tidspunkt et spørgsmål, der går på i hvor stort tidsmæssigt omfang Fronter bruges henholdsvis i hjemmet og på skolen. Hvilke værktøjer i Fronter bruger du? Beskeder Skolens kalender InfoWeb (intranet) Mit eget private arkiv 6 På Rødkilde Amtsgymnasium har eleverne fri adgang til 52 computere. Der er én computer pr. 9,4 pr. elev, hvilket er ca. 50% højere landsgennemsnittet, hvor kun 6,3 elever skal dele en pc (Jensen & Knudsen 2003b) side

11 48,6% af eleverne orienterer sig via funktionen Beskeder, og 37,8% checker skolens kalender. Imidlertid er det i begge tilfælde under halvdelen af skolens elever, der kan nås med informationer via Fronter. 73,6% af de adspurgte elever oplyser, at de bruger skolens intranet via Fronter. Her kan de se skema og.aflysning af timer! En værdifuld oplysning i flere henseender. Men, det kan undre, at eleverne svarer som anført, for jævnfør den tidligere præsentation af Fronter, kan eleverne kun nå skolens intranet eet sted fra: nemlig deres personlige startside, som også indeholder Beskeder og Skolens kalender. Enten overser mange elever disse to informationskilder, eller også har eleverne ikke tænkt i denne sammenhæng, da de svarede. 65,5% af eleverne bruger deres private arkiv i Fronter. Tidligere transporterede mange elever filer til og fra skolen via floppy discs med fare for uforvarende at sprede virus ved samme lejlighed, eller de opbevarede informationer på skolens forskellige drev. Disse kan imidlertid ikke nås fra hjemmet, så i begge tilfælde er det private arkiv på Fronter en fordel: kun eleven selv har adgang til det, der er plads til 30MB, og det kan nås både fra hjemmet og fra skolen. Hvordan bruger du dine fags rum i Fronter? Skriver videre på igangværende gruppearbejder Oploader skriftlige afleveringer Checker porteføljemappen for karakterer og kommentarer fra min lærer Benytter diskussionsfora (Forum / Fællesdokument) Ser på og henter undervisningsmateriale, som min lærer eller klassekammerater har lagt op Benytter links, som min lærer har lagt til klassen 0 Besvarer prøver og evalueringer (som denne) Over halvdelen af eleverne 52% - bruger Fronter til at opbevare skriftlige produkter under udarbejdelse. 72,3% af de adspurgte elever afleverer opgaver via Fronter. At dette tal ikke er højere undrer mig, da jeg, inden undersøgelsen blev sat i værk, havde fået det klare indtryk, at alle 8 involverede lærere og deres klasser brugte denne facilitet. Men, eleverne oplever ikke altid skolehverdagen på samme måde som deres lærer. Cirka en tredjedel af de adspurgte elever (37,2%) bruger i praksis porteføljefunktionen. Derimod bruger kun en lille del (6,1%) Fronters diskussionsfaciliteter, men som tidligere anført oplyser 56,8% af eleverne, at de bruger Microsofts Messenger, så det er nok i dette forum eleverne kommunikerer i stedet. 11

12 En stor gruppe elever (71,6%) bruger Fronter som fælles arkiv for undervisningsmateriale, og næsten lige så mange (63,5%) benytter muligheden for at finde links samme sted. Fronter er endvidere et godt redskab for lærerne til at udforme prøver og evalueringer i: 80,4% af eleverne kender værktøjet. Når eleverne sidder hjemme og forbereder sig, bliver computeren brugt flittigt; alle elever har én til rådighed og over halvdelen har deres egen private. Der skrives opgaver, søges informationer, kommunikeres via mail og Messenger, og næsten alle elever bruger Fronter i én eller anden udstrækning. Hovedparten af eleverne har internetadgang, men endnu ikke alle. Endvidere må en del stadig tænke i økonomi, når de er på nettet. Fronter som en internetbaseret kommunikations- og læringsplatform er således ikke lige tilgængelig for alle vore elever endnu. Statistikken viser endvidere, at hovedparten af eleverne kun logger på Fronter en enkelt gang hver eller hver anden dag, så det er endnu ikke et optimalt informationsmedie. Undersøgelsen afslører endvidere en vis usikkerhed om, i hvor høj grad eleverne ser de informationer, der er tilgængelige. Men Fronter bliver brugt af mange elever i forberedelsen både som arkiv for fælles undervisningsmateriale og som eget personligt arkiv. I det følgende vil jeg nu se på, hvordan de interviewede lærere beskriver deres IT-forbrug i forberedelsen. Det bliver dog ikke i statistiske tal men derimod i citater, som stammer fra bilag 3-7. Lærerne Hvordan forbereder lærerne sig så? Ja, de følgende udsagn kan jo på ingen måde være dækkende for hele den danske gymnasielærerstand, men fælles for disse fem interviewede lærere er, at de alle bruger computeren som et arbejdsredskab i forberedelsen: Altså, jeg bruger det (IT red.) jo stort set altid, når jeg forbereder mig hjemme. Jeg kan ikke forestille mig at forberede mig uden at computeren er i nærheden. Jeg bruger godt nok også papir og blyant: for at jeg skal huske, hvad jeg skal i en time, skal jeg helst have skrevet det ned i hånden, men jeg har jo hele tiden computeren tændt, og jeg kører frem og tilbage på kontorstolen, når jeg forbereder mig. Og alt hvad jeg på den måde laver af spørgsmål og ting og sager, eller hvad jeg får eleverne til at lave, det sørger jeg for bliver lagt ind på Fronter, så det er tilgængeligt for dem. (Bilag 3 p.6) Jeg tænker altså ikke på forhånd: I denne her time skal det handle om IT, men derimod: denne her tekst skal vi have på dagsordenen, hvordan skal det så formidles? Jeg går altså lidt frem og tilbage mellem mit skrivebord, min computer, min bogreol, min telefon og avisen. Computeren kommer som løsning på nogle konkrete opgaver, jeg eller eleverne skal løse, og ikke som et projekt på forhånd. (Bilag 4 p.2) 12

13 I forberedelsen bruger jeg min pc hele tiden, og jeg tror ikke, du kan nævne ret meget, jeg ikke bruger den til. Jeg bruger den, fordi den har let ved at håndtere digital lyd, og så bliver den et fælles redskab for alt hvad jeg laver. Så har jeg kun det redskab at holde styr på.(bilag 6 p.3) Kombinationen af pc en som arbejdsredskab og Fronter som læringsplatform giver gode muligheder for at disponere sin forberedelse og planlægge elevernes læreprocesser. I forberedelsen bruger jeg Fronter til at skabe overblik, til at skabe tilgængelighed og aktualitet. Altså overblik i betydningen: planer, oversigter, aftaler, pensa, forløbsoversigter og sådan noget, så eleverne forhåbentligt har det samme overblik som jeg har. Tilgængelighed, altså arbejdspapirer, som vi har brugt igennem årene ligger der. Da jeg fx lavede gruppeforberedelse til en studentereksamensstil med klassen i onsdags, så kunne jeg se, at mange af dem havde været inde og printe nogle papirer ud, som jeg havde lagt på Fronter sidste år. Der ligger det altså tilgængeligt for dem, når de evt. skal bruge det. Og aktualitet, som det tredje nøgleord, dækker fx den opdaterede pensaliste, som de evt. får brug for inden længe, hvis de skal op i mundtlig dansk. Det er altså dette: Learning Management - det er managementdelen af det at have stoffet tilgængeligt og aktuelt. (Bilag 4 p.4) Men ud over at være et arbejdsredskab for læreren i forberedelsesfasen giver brugen af IT mulighed for at differentiere den efterfølgende undervisning: Det er i hvert fald lykkedes mig at differentiere mere med IT, end det lykkedes mig at differentiere før jeg begyndte at bruge det. Det kan selvfølgelig have noget at gøre med den måde jeg underviser på, den måde jeg opfatter værktøjer på. Det kan have noget at gøre med min erfaring som lærer, men jeg mener klart, at jeg er blevet bedre til at differentiere undervisningen, arbejdsopgaverne, responsen til de forskellige klasser og elever efter jeg er begyndt at bruge IT. Dér ser jeg en stor, stor fordel med IT ved at jeg nemt kan lave om på de arbejdsopgaver jeg har; det gælder formuleringen, det gælder layoutet, det gælder den rækkefølge tingene skal præsenteres. På grund af tekstbehandling og ved hjælp af Fronter kan jeg gøre det tilgængelig for dem på mange forskellige tidspunkter og måder. I dag har jeg flere værktøjer og større spændvidde end jeg havde for fem år siden. Det mener jeg bestemt skyldes IT og vores e-lærings platform: Fronter. (Bilag 3 p.1) Et eksempel på denne differentieringsmulighed kan ses i følgende citat: Jeg forsøger nogle gange at give ledende arbejdsspørgsmål med en vis progression via Fronter, specielt af hensyn til de elever, der har svært ved at vide, hvad de skal kigge efter. Disse spørgsmål ligger som en mulighed for interesserede elever. Dette ville jeg nok ikke gøre, hvis jeg ikke havde den elektroniske mulighed lige ved hånden via Fronter. Det kan være en hjælp for de elever, der tror at nu har de læst, og som i virkeligheden blot har skimmet / læst teksten, men reelt ikke har forberedt den. Altså en mulighed for at checke, om de har gjort det vi forventer de skal gøre i en forberedelse. (Bilag 3 p.11) 13

14 Jeg kunne ikke dy mig for at spørge mine kolleger, om der da slet ikke var nogen ulemper ved brugen af IT. Her sætter én af mine kolleger fingeren på et central punkt: tid. Hvor IT for få år siden blev sat lig med tidsbesparelse i mange administrative opgaver, kan jeg bestemt ikke genkende dette argument længere: For det første mener jeg, at man bruger utrolig meget tid på at rette opgaver og materiale til; kravene til én selv mht. formuleringer, opsætning og så videre de stiger i takt med at man bruger værktøjet. Hvad jeg ville have accepteret for fem år siden, det accepterer jeg ikke i dag. Hvis jeg ser, at der er stavefejl, formuleringsfejl, tegnsætningsfejl så ændrer jeg det, og det tager tid. Man skal hele tiden tilbage og se på og ændre det. Det tog jeg ikke så højtideligt for fem år siden, hvor jeg skrev det på en skrivemaskine.(bilag 3 p.1-2) Vi bruger som lærere meget tid på at producere undervisningsmateriale; om vi producerer mere eller mindre i forhold til tidligere, har jeg ingen belæg for at udtale mig om, men den store fordel ved elektronisk undervisningsmateriale er nu, at man altid kan redigere i det. Selv lægger jeg mere og mere selvproduceret materiale i mit personlige arkiv på Fronter, hvorfra jeg så dels løbende kan redigere i det og dels kopiere det over de klasserum, hvor jeg har brug for det. Hvor min master tidligere lå i et plasticchartek i et ringbind i reolen ved min arbejdsplads, ligger den nu på Fronter, hvor jeg kan få fat i den, uanset om jeg er hjemme eller på skolen. I takt med at teamsamarbejdet fylder mere og mere og ikke mindst kommer til det med den nye gymnasiereform bliver der brug for de fælles rum, som kan oprettes på Fronter. Hver faggruppe har allerede et rum, og det bruges flittigt i en del fag: Bruger du meget dine kollegers materiale på Fronter? Ja, det synes jeg sådan set. Væsentligt mere i engelsk end jeg gør i dansk. Samarbejdskulturen er ret forskellig i de to faggrupper. Jeg læser, redigerer måske i det eller bliver måske inspireret til at udforme mit eget materiale efterfølgende. Fordi materialet foreligger elektronisk, kan det umiddelbart bearbejdes lige efter mine aktuelle behov. Det er da smart! (Bilag 3 p.11) Lærerne bruger således, ligesom eleverne, computeren som et arbejdsredskab og Fronter som en læringsplatform. Én af lærerne fremhæver Fronter som læringsplatformen, der giver mulighed for overblik, tilgængelighed og aktualitet. Samtidig er der her mulighed for at placere arbejdsopgaver til den differentierede undervisning og faciliteter til at opbevare undervisningsmateriale fra år til år. Kolleger kan lægge materiale til gensidig inspiration. 14

15 Det var forberedelsen - dels hos eleverne og dels hos lærerne. I det følgende afsnit vil jeg se på, hvorledes IT bliver brugt i selve undervisningen, og hvordan dette opleves af henholdsvis elever og lærere. UNDERVISNINGEN IT kan bruges i mange sammenhænge i undervisningen. Der er dels fagspecifikke programmer og dels programmer, som kan bruges i mange forskellige fag. Her tænker jeg specielt på officepakken fra Microsoft. Når jeg i det følgende beskæftiger mig specielt med fagene dansk og musik, er det som nævnt i indledningen dels, fordi jeg her har en konkret brugererfaring at trække på og dels, fordi disse fag deler vilkår og muligheder med mange andre fag i det humanistiske fagområde. Dansk Tekstbehandlingsprogrammer har betydet en stor ændring af den skriftlige dimension i danskfaget. Udformningen af fx en stil er nu i langt højere grad en løbende, dynamisk proces end tidligere, hvor man først udarbejdede en disposition og dernæst en kladde, som man i et vist omfang kunne strege og redigere i. Når alle rettelser var foretaget, skrev man ind ofte med blæk, og dermed var resultatet endegyldig færdigt. Kom man herefter i tanke om ændringer, blev de ofte forkastet, for så skulle det hele jo skrives ind igen. Skriver man derimod en tekst i et tekstbehandlingsprogram, kan der nu foretages ændringer af ord og hele afsnit, lige indtil man vælger at printe resultatet ud. Kommer der herefter nye ideer til, kan man altid lave en ny udskrift. Teksten er således under stadig udarbejdelse, og dermed bliver udformningen en dynamisk proces. Tidligere skulle tankerne helst tænkes færdigt, mens man udformede dispositionen og i hvert fald kladden, men dette er ikke tilfældet mere. Mange opfatter det som et stort problem, når de skal skrive, at de ikke ved hvad de skal udtrykke. Men netop ved at skrive kan man kalde tanker og følelser frem. Man behøver ikke vente med at formulere sine tanker til de ligger klar i hovedet. Ord kan bruges til mere end at formulere færdige tanker med; ofte er ordene med til at skabe det der engang bliver et færdigt resultat. Man kan skrive sig til tanker. 7 Ved at skrive sine tanker ned gør man dem synlige. Når tanker bliver synlige, kan man lettere få overblik over dem, tage udgangspunkt i dem og tænke videre. Det er svært at holde mange tanker i hovedet; skriver vi derimod vore ufærdige tanker ned, får de konkret form. Vi kan lettere tage afsæt i dem, og tanker kan avle nye tanker. 8 Den pædagogiske konsekvens af skriveprocessen vil jeg vende tilbage til i del II. 7 Skrivehåndbogen p.11 8 do. p.12 15

16 Samtidig kan man med og Messenger udveksle sine udkast og få en umiddelbar respons fra kammerater og lærer/vejleder. Skrivepædagogikken er således i langt højere grad procesorienteret end tidligere. Lærerne sætter pris på de nye muligheder: Men umiddelbart opfordrer jeg dem alle sammen til at skive i tekstbehandling. Jeg mener det går hurtigere, det opfordrer mere til at de laver om på det, og det er meget nemmere at rette. (Bilag 3 p.6) Eleverne er enige: Tekstbehandling. Jeg eksperimenterer mere med sprog og indhold, når jeg skriver på en pc end i hånden, fordi jeg ved, at jeg altid kan redigere og slette senere Enig Uenig Ved ikke 0 Når man for år tilbage skrev ind i hånden, blev det synlige resultat ofte af svingende kvalitet, selvom det hed: skønskrift. Nutidens elever sætter pris på den udprintede tekst, som er layout-mæssigt indbydende at se på: En udprintet tekst er pænere og mere overskuelig end en håndskrevet tekst. Jeg sætter pris på de layout-mæssige muligheder, der er i fx Word, hvor jeg kan kombinere tekst, billede og evt. indsætte links til websider Enig Uenig Ved ikke Enig Uenig Ved ikke

17 Musik Der findes efterhånden en del programmer til musikbearbejdelse, men i denne sammenhæng vil jeg holde mig til programmet: Musicator, som er meget udbredt i gymnasiesektoren. Når elever på Musik Højniveau skal til eksamen i skriftlig musik, får de udleveret en melodi med tekst og becifring. (Bilag 11a) Opgaven er så at arrangere denne melodi for et kor eller orkester, dvs. eleven skal udtænke og nedskrive på noder, hvad det enkelte instrument i orkesteret skal spille. Denne proces er yderst tidskrævende, og resultatet fylder ofte 6-8 tætskrevne nodesider. Den teoretiske baggrund for denne proces tilegner eleven sig igennem undervisningen over 2 år, og det skriftlige musikarrangement er således en disciplin på lige fod med fx samfundsfagsrapporter og tyske stile. Det særlige ved skriftlig musik er imidlertid, at nodebilledet er et visuelt udtryk for den klingende musik, og det, som eleven udtænker og nedskriver, skal derfor også gerne lyde godt og stilrent. Før computerne og Musicator holdt deres indtog som arbejdsredskab for eleverne i musikundervisningen i slutningen af 1990 erne, var de henvist til at kunne spille deres arrangementer på et klaver, og det krævede en betydelig klaverfærdighed, hvilket kun de færreste elever besad. Det var også en stor udfordring for en lærer at spille og bedømme et arrangement med melodilinie, korstemmer, instrumentale modstemmer (fx en saxofon), basguitar og trommer.(bilag 11b) Programmet Musicator betød i denne sammenhæng nærmest en revolution i musikundervisningen; nu kunne eleverne spille tonerne ind via et keyboard tilsluttet en pc, resultatet kunne efterfølgende redigeres ligesom tekst i et tekstbehandlingsprogram dvs. rettes,kopieres osv. Det visuelle resultat lignede en trykt nodeside, og det vigtigste: eleven kunne høre det klingende resultat ved et tryk på en tast og endda med tilnærmelsesvist rigtige (elektroniske) lyde på instrumenterne. Tilsvarende kunne læreren nu høre, hvad eleven havde tænkt. 17

18 Eleverne er meget glade for denne nyskabelse: Mine arrangementer bliver musikalsk bedre, når jeg kan høre mit produkt undervejs via Musicator frem for at skulle spille det selv på fx et klaver Enig Uenig Ved ikke 20 0 Det er hurtigere at udforme og redigere et arrangement på en computer end at skrive det hele i hånden Jeg foretrækker det professionelle layout, som et arrangement i Musicator giver mulighed for Enig Uenig Ved ikke Enig Uenig Ved ikke I det følgende vil jeg se nærmere på, hvordan lærerne oplever brugen af Musicator. Her pointeres først fordelen ved at kunne høre resultatet og dernæst oplevelsen af den tidsmæssige lettelse i udarbejdelsesprocessen: Hvis vi skruer tiden 10 år tilbage og tænker på skriftlig musik på højniveau hvad er så, ifølge din vurdering, en evt. fordel ved at bruge et program som fx Musicator? Det er, at alle eleverne nu kan høre hvad de laver, og det lyder i Musicator-programmet relativt godt. Det er et meget pædagogisk program, og det drager eleverne fordel af. Hvis de lærer at anvende programmet rigtigt, kan de i den grad høre hvad de laver. De kan høre det med de rigtige instrumentlyde. Det eneste der ikke kan gengives er vokalen. I modsætning til eleven for 10 år siden, som sad og lavede et eller andet, som han reelt ikke vidste hvordan lød.(bilag 6 p.8) 18

19 Hvis du sammenligner med dine første musikhold, som alle skrev noderne i hånden, er der så en kvalitetsmæssig forskel i deres arrangementer? Ja, det synes jeg. De kan variere deres arrangementer meget mere nu. De er også knap så presset i tid nu. De kan jo kopiere en masse elektronisk i stedet for at skulle skrive det ud i hånden. Der er i hvert fald færre der er presset rent tidsmæssigt. De har bedre tid nu. (Bilag 5 p.2) Samtidig giver automatiseringen nogle fordele for eleverne ligesom stavekontrolfunktionen i et tekstbehandlingsprogram: Det viste sig så, at der var nogle ting man fik foræret, når man brugte Musicator; fx den lodrette affinitet 9, og jeg oplever også, at de får en anden fornemmelse af nodesystemet; de laver ikke de elementære fejl med fx at glemme en ottendedel i en takt. De får foræret nogle ting, og samtidig får de en bedre forståelse for systemets opbygning. Så var jeg på et folkeskolekursus i Musicator med nogle seminarielærere, der sagde, at eleverne fik en større fornemmelse af hørelære ved at bruge Musicator. Hvordan? Jo, de kunne simpelthen se nodebilledet for sig; hvis de skrev noder i en takt, ville programmet automatisk sætte de manglende pauser og derved minde eleverne om dette. Fakta er i hvert tilfælde, at mine elever ikke laver de samme elementære fejl, som tidligere, da alle skrev noder i hånden. (Bilag 5 p.1) At det også er blevet lettere at være lærer og bedømmer, fremgår af dette citat: I forbindelse med rytmisk arrangement mener jeg programmet er en meget stor hjælp både for eleverne, fordi de kan høre hvad de laver, og det er faktisk også en hjælp for mig, når jeg retter opgaverne, at jeg kan forholde mig til lyden også. Bilag 7 p.1 Den skriftlige disciplin i musikundervisningen har således en stor gevinst af programmet Musicator; eleverne kan i lighed med et tekstbehandlingsprogram arbejde procesorienteret og samtidig høre det klingende resultat undervejs. Læreren kan ligeledes høre elevens intentioner, selvom nodebilledet måske ikke er så overskueligt som ønsket. Musikafleveringer kan ligesom andre skriftlige opgaver afleveres i Fronter og evalueres der. Under tilbageleveringsprocessen kan elevernes resultater vises via en projektor og afspilles via en pc og et stereoanlæg. Dette har jeg selv praktiseret igennem det sidste år med stor succes. Musicator kan endvidere bruges i analysesammenhæng. Mange suppe, steg & is musikere, altså musikere, som underholder ved familiefester med et elektronisk keyboard og rytmeboks, indspiller og deler populærmelodier i 9 Affinitet: for at kunne læse og overskue et nodebillede mens det spilles, er det vigtigt, at de lodrette linier overholdes. Noder, der skal spilles samtidigt, skal stå lodret i forhold til hinanden. 19

20 midiformat 10 via Internettet. Disse midi-udgaver kan importeres i musikprogrammer som fx Musicator og derefter omsættes til lyd og nodebillede. Dette er til stor gavn for undervisningen i musikanalyse, da en stor del af disse indspilninger kan demonstrere, hvordan de enkelte instrumenter i fx et rockorkester spiller og fungerer i sammenhæng med de øvrige instrumenter. Hermed har man som musiklærer et pædagogisk værktøj i lighed med de partiturer, som findes til den klassiske musik. IT på tværs af fagene Processkrivning i dansk og arrangementsskrivning i musik begge ting er blevet lettere og har med implementeringen af IT fået en pædagogisk gevinst, hvilket både elever og lærere er enige om. I det følgende vil jeg se på brugen af IT, som går på tværs af fagene. Informationssøgning Da det amerikanske firma Yahoo 11 lancerede deres internetportal i 1994, fik Internettet en ny betydning for brugerne: nu kunne man via et søgeindeks finde websider og oplysninger fra hele verden. Vore elever står nu overfor et valg, hver gang de vil søge en information: Internettet eller et leksikon? Ofte vælges den første mulighed jf. den udstrakte arms lov. Der er ofte kortere vej til en pc med internetforbindelse end et leksikon på en hylde enten i hjemmet eller på biblioteket. Oplysningerne på Internettet er af meget forskellig lødighed; der er alt fra folkeskoleelevers første spæde forsøg med projektopgaver til store og svært tilgængelige universitetsspecialer. Forleden hørte jeg i radioen om et for længst udgået værk om æblesorter i Norden, der nu var lagt ud på Internettet. Var dette ikke sket, var mange interesserede blevet en informationskilde fattigere. Den ukritiske brug af Internettet giver dog grund til bekymring: Informationssøgning synes jeg, de er dårlige til. Det er fordi der er så afsindigt meget information. Den information der er på nettet er ikke målrette til vore elever. Der er information derude, som er på universitetsniveau, der er information derude, som er på grundskoleniveau, som er lavet af elever i 1. klasse, så der er rent anarki i den viden der er derude. De slår sig ind på Google, og så skriver de det, de skal have: George Orwell og så får de en halv million hit Og der er da nogle elever, der ikke helt har forstået, at de skal være kritiske på den måde. Men det er jo også nogle af de ting, vi skal lære dem i løbet af de tre år de er her. Og så har der jo også været en opfattelse af at : Jamen, det er da ikke så vigtigt at vide noget, fordi det ligger alt sammen ude på nettet. Men hvis man ikke har en kontant 10 Musical Instruments Digital Interface, styresprog for elektroniske musikinstrumenter. Anvendes i forbindelse med computere og elektroniske keyboards / synthesizeres lydkort. Gyldendals Leksikon 11 Gyldendals Leksikon 20

21 paratviden, så har man heller ikke en jordisk chance for at vurdere den viden der er derude, og der kan man opleve elever, der bruger afsindigt meget tid på at søge på de mest besynderlige steder, men det er jo også en erfaring de skal gøre sig. (Bilag 3 p.10) Vi har altså som lærere i gymnasieskolen en pædagogisk opgave her; et element i en studiekompetence er at være selektiv, altså at kunne udvælge relevant information fra Internettet. Men hvordan skelner den enkelte elev mellem de ofte tusinder af websider, som en enkelt forespørgsel giver? Det er der heldigvis flere bud på; i Danmark har vi webportalen Google, som automatisk opstiller de enkelte emnerelaterede opslag efter popularitet, dvs. den webside om et givet emne, som bruges oftest, står øverst. Mængden af brugere skal således signalere en vis lødighed. I undervisningssektoren har man introduceret søgeportalen som samler mange andre undervisningssider under eet. Søger man fx en lødig side om Mozart, kan man via EMU og dernæst InfoGuide finde en webside for musikfaget, hvor samtlige links er undersøgt og godkendt af en fagekspert. Hjælper man således eleverne lidt på vej og styrer deres læringsproces ved at lægge relevante links til dem, kan Internettet bestemt være et godt alternativ til skolens leksika. Eleverne bruger gerne Internettet til informationssøgning, men mange er også godt klar over, at ikke alle informationer er lige brugbare, som vi ser af diagrammet til højre: Jeg foretrækker at søge informationer på Internettet frem for via bøger på et bibliotek Enig Uenig Ved ikke Jeg får lige så kvalificerede informationer via Internettet som via opslag i bøger Enig Uenig Ved ikke Præsentationer I forbindelse med fremlæggelse af gruppe- og projektarbejde er præsentationsprogrammet PowerPoint et godt værktøj; her er mulighed for at skrive nøgleord, bruge illustrationer og evt. lydeksempler samt sætte det hele 21

22 smagfuldt op. Den pædagogiske fordel som jeg ser den er endvidere, at oplægsholderen er nødt til at disponere sin fremlæggelse under udarbejdelsen af de enkelte dias og holde fast i denne. Derved bliver oplægget styret, og man undgår at løbe ud af en tangent. En PowerPoint præsentation kan printes ud på forhånd, så tilhørerne kan tage noter til de enkelte dias, og præsentationen kan gemmes i html-format og ses på Internettet. Én af de interviewede lærere bruger dette værktøj ved introduktion af nye emner:.selve projektforløbet er så startet med én blok, hvor jeg simpelthen tegner og fortæller og har lavet en PowerPoint præsentation om rockens historie. Det er jo også en måde at bruge IT på, ikke? Der fortæller jeg simpelthen i halvanden time rent foredrag og sådan en PowerPoint præsentation er jo med til at gøre det interessant for dem at sidde og blot høre på. Hvis jeg blot stod og snakkede uden noget i halvanden time, så tror jeg de ville dø, uanset hvor interessant det var. Men her er der både billed- og lydeksempler. Jeg har simpelthen stillet mig selv den opgave, at jeg på 90 min. skal præsentere rockens historie. Det er svært, ikke? Jeg har så kogt det ned til 15 musikeksempler og dermed 15 dias. Det er altså kogt ned til det centrale. Jeg har så nogle billeder og stikord i lydeksempler på mine dias, og så fortæller jeg ellers løs. Der er altså 5 min. til hver periode eller genre. Det er de altså fanget af. Det synes de er spændende. (Bilag 7 p.4) Her demonstrerer læreren den selektive studiekompetence for eleverne; hvordan sammenfatter man et stort stofområde i nogle centrale nøgleord? PowerPoint præsentationen er velegnet til at kombinere flere forskellige ITværktøjer: Jae..da vi arbejdede med Romantikken sidste år, da havde vi et længere individuelt gruppearbejde, hvor grupperne skulle lave en analyse af en tekst, som jeg på forhånd havde valgt ud, og så havde jeg lavet en samling af romantisk billedkunst. Sammen med den analyse de lavede af den litterære tekst, skulle de så udvælge nogle billeder, som de syntes ud fra nogle forskellige kriterier, som de selv fastsatte passede til deres tekst, og så skulle de lave en skriftlig formidling, som inkluderede billederne til de andre. Og før det blev lagt ud til de andre i klassen, så lagde de det til mig, og jeg kommenterede det også via Fronter, og så skrev de så videre på det indarbejdede mine kommentarer og så kom der så en endelig version, hvor de så også havde lagt de der billeder. Det synes jeg var meget velfungerende, fordi det kombinerede arbejdet med tekst nå jo, de skulle i øvrigt også søge oplysninger på nettet om den forfatter de arbejdede med - så det samlede mange forskellige del-færdigheder i brug af IT altså: billedbehandling, søgning på nettet, en skriftlig fremstilling og det at få rettelse og endelig at lægge det ud på Fronter. Det var ikke særligt ambitiøst, det var ikke slået op som sådan et stort IT-projekt, men det kombinerede en række IT-færdigheder. (Bilag 4 p.8) 22

23 Mange elever er også glade for de faciliteter, PowerPoint indeholder: Jeg oplever, at forberedelsen og fremlæggelsen af et gruppearbejde bliver mere velstruktureret, når vi ledsager oplægget af en PowerPoint præsentation Enig Uenig Ved ikke 20 0 En sådan PowerPoint præsentation er desuden et synligt bevis på en måske ellers ret usynlig arbejdsproces: IT har også i disse sammenhænge været godt til at skabe nogle produkter; jeg tror vores elever, i den type skole vi har her, har meget svært ved ind imellem at sige: Det her, det har jeg lavet. Nu er jeg færdig. Værsgo! Det kan man se. Altså, hvis man går nede på Teknisk Skole, så tror jeg de elever i højere grad får en oplevelse, der siger: Yes, det fik jeg lavet. Nu er jeg færdig. Jeg fik renset denne her motor, eller nu har jeg bygget dette her kabinet. De laver et produkt og kan tage det i hænderne, måle og veje det. Det er lidt det der sker, når vores elever fx laver danskopgave: Yes, det her det har jeg gjort! Hvis man laver en hjemmeside, en CD-rom, en tekstsamling udformet layoutmæssigt som en avis, så får de et konkret produkt. Det tror jeg kan være rart for nogle elever, at de kan sige: Ja, det her, det har jeg lavet! (Bilag 3, p.8) En anden mulighed for at præsentere et stof er Det elektroniske kompendium altså en samling af linkede html-sider. I praksis gemmer man et antal filer i én og samme mappe. Det kan så være billeder, videoklip, lydfiler og tekster, som alle ligger i html-format. Fordelen er, at man hele tiden kan supplere og redigere i dette kompendium, og det fungerer ens uanset om det ligger på skolens server, Fronter eller på selve Internettet. I hoveddokumentet skabes overblikket, og her findes så links til de øvrige sider i kompendiet. (Se evt. bilag 12) 23

24 Her er en illustration af ideen: Mappe Billede Tekst 1 MP3 fil Hoveddokument Brødtekst links Video Når vi læser elektroniske tekster på fx Internettet eller en CD-rom, giver det mulighed for en helt ny type læsning: I hypertekster 12 kædes budskaber sammen i et net af forbindelsesveje som byer på et landkort. Ved læsning er forløbet ikke fastlagt på forhånd. Et forløb indledes typisk med, at man præsenteres for en oversigt over indholdet. Næste skridt er, at man vælger at arbejde med en del af indholdet. Under arbejdet præsenteres man ikke for indholdet i den rækkefølge, hvori det er lagt ind i systemet. Som bruger vælger man selv. Ideelt set styres valget af ens informationsbehov, interesser og forhåndsviden. (Andresen, 1997 p. 113) Som læser tager man således ansvaret for sin egen læsning; i den traditionelle trykte tekst har forfatteren lagt vejen, ad hvilken informationerne præsenteres, men i hyperteksten udvælger man selv antallet af informationer og rækkefølgen. Fronter som læringsplatform I begyndelsen af besvarelsen præsenterede jeg Fronter som en kommunikations- og læringsplatform. Den kommunikative side er som tidligere nævnt i form af funktionen Beskeder, s, værktøjet Forum og den dialog, der løbende finder sted i fællesdokumenter. I spørgeskemaundersøgelsen gik eet af spørgsmålene netop på elevernes oplevelse af værktøjet Forum, men det viser sig imidlertid, at over halvdelen af de adspurgte elever slet ikke bruger denne funktion i undervisningen endnu. 12 Hypertekst, samling af tekster, der er forbundet i en netstruktur. Gyldendals Leksikon 24

25 Det læringsmæssige aspekt ser jeg som todelt; dels bruges Fronter som et arkiv, eleven kan nå, uanset hvor hun befinder sig, og dels bruges Fronter som det forum, hvor elevens arbejde og forståelse af stoffet udvikles i samspil med kammerater og lærer. Det deciderede porteføljeværktøj vil jeg imidlertid behandle senere. Lærerne er glade for arkivfunktionen i Fronter: Jeg bruger det (Fronter) delvist som en arkiv-funktion; dvs. at alt det materiale jeg laver, det er: spørgsmål til tekster, oversigter, gennemgange af stile det lægger jeg ind på Fronter, så eleverne altid kan komme til det. (Bilag 3 p.3) På mit mellemniveauhold bruger jeg Fronters arkiv og afleveringsværktøj utroligt meget. Mest arkivet, hvor jeg lægger alle mine undervisnings-materialer. En del udleveres i kopier, men de ligger alle på Fronter. Jeg er også begyndt at lægge mange af de musikværker vi bruger som MP3 filer på Fronter. (Bilag 6 p.5) For eksempel, når man kommer til bølge-lære (Fysik red.), da er et billede i en bog jo dødt. Man kan jo ikke se en bølge bevæge sig i en bog. Det kan den derimod i en animation på computeren. Dér synes jeg for alvor IT er en gevinst. (Bilag 7 p.8) og så er det jo også rart de gange man kan opleve, at elever rent faktisk går ind og bruger det materiale, man har lagt inde på Fronter, på den måde man gerne vil have det. At når jeg fx laver de der gennemgange af hvordan man laver indledninger, og hvordan man skelner mellem fortolkning og referat, at de så, når de skal arbejde med det oppe i timen, har de papirer med, og jeg kan da se, at de rent faktisk sidder og læser det og studerer det og bruger det (Bilag 3 p.9) Når undervisningsmaterialet så ligger klar på Fronter, kan det inddrages i undervisningen, efterhånden som behovet opstår: kombinationen af Fronter og en projektor er genial. Det, at jeg kan sidde derhjemme og lave nogle gode arbejdsspørgsmål, oversigter målrettet lige mod der hvor jeg mener klassen er, og så kan jeg beame dem op på lærredet, og så kan jeg ligefrem ændre i dem derinde det er jo genialt, og det bruger jeg meget. Det bruger jeg som instruktion, det bruger jeg til gennemgang. (Bilag 3 p.5) Altså fx i 1.g, hvor jeg i starten af året har et forløb om musik-instrumenter, der har vi Microsofts Musical Instruments CD en liggende på serveren, så den er tilgængelig fra alle computere. Så har jeg i Fronter lavet nogle arbejdsspørgsmål til den, hvor der er to sektioner: nogle, som har det formål at eleverne skal trækkes igennem CD en så at sige, og finde ud af hvad fx en bratsch er for noget. Dernæst er der så en sektion med nogle lytte-spørgsmål, hvor jeg så har fundet nogle lydeksempler, og de kan så ligger i Fronter som MP3 filer, og så skal de så ind og lytte på dem og fortælle hvilke instrumenter der spiller. De skal altså bruge det de lige har lært i første lektion. Der er det altså et scoop med computeren, fordi de kan have alle disse ting kørende på én gang: de har spørgsmålene i et Word dokument, hvor de kan skrive svarene ind og aflevere igen til mig, og de har samtidig lyden af instrumentet på CD en til rådighed. Vi har endvidere 28 hovedtelefoner, så de kan sidde to og to ved en computer og arbejde sammen om det. Det fungerer godt. (Bilag 7 p.3) 25