HVORDAN HAR DU DET? 2017

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "HVORDAN HAR DU DET? 2017"

Transkript

1 HVORDAN HAR DU DET? 2017 SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 UDVIKLINGEN Finn Breinholt Larsen, Marie Hauge Pedersen, Mathias Lasgaard, Jes Bak Sørensen, Julie Christiansen, Ane-Kathrine Lundberg, Sofie Emilie Pedersen og Karina Friis DEFACTUM

2 HVORDAN HAR DU DET? 2017 SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 UDVIKLINGEN UDARBEJDET AF Finn Breinholt Larsen Marie Hauge Pedersen Mathias Lasgaard Jes Bak Sørensen Julie Christiansen Ane-Kathrine Lundberg Sofie Emilie Pedersen Karina Friis DEFACTUM Marts 2018

3 SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 TITEL Hvordan har du det? 2017 Sundhedsprofil for region og kommuner (Bind 2). Udviklingen FORFATTERE Finn Breinholt Larsen (projektleder) Marie Hauge Pedersen Mathias Lasgaard Jes Bak Sørensen Julie Christiansen Ane-Kathrine Lundberg Sofie Emilie Pedersen Karina Friis COPYRIGHT DEFACTUM, Region Midtjylland 2018 Gengivelse af uddrag, herunder figurer, tabeller og citater er tilladt mod tydelig kildeangivelse det skal herunder fremhæves, at rapporten er udarbejdet af DEFACTUM, Region Midtjylland. UDGIVER Region Midtjylland DEFACTUM Olof Palmes Allé Aarhus N Tlf.: (sekretær Ingerlise Andersen) DENNE RAPPORT CITERES SÅLEDES: Larsen FB, Pedersen MH, Lasgaard M, Sørensen JB, Christiansen J, Lundberg A, Pedersen SE, Friis K. Hvordan har du det? 2017 Sundhedsprofil for region og kommuner (Bind 2). Udviklingen Aarhus: DEFACTUM, Region Midtjylland; ISBN-nr: EAN-nr: UDGIVELSE Marts 2018 OPLAG TRYK GP Tryk & Zeuner Grafisk A/S LAYOUT FORSIDE Malene Hald 2

4 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING 4 SUNDHEDSVANER UDVIKLINGEN 2010, 2013, RYGNING 6 3. ALKOHOL FYSISK AKTIVITET KOST OVERVÆGT 64 FYSISK OG MENTAL SUNDHED UDVIKLINGEN 2010, 2013, HELBREDSRELATERET LIVSKVALITET MENTAL SUNDHED KRONISK SYGDOM OG MULTISYGDOM 130 SAMMENFATNING UDVIKLINGEN 2010, 2013, REGION MIDTJYLLAND 3

5 SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 1. INDLEDNING Denne sundhedsprofil er udarbejdet på baggrund af spørgeskemaundersøgelsen Hvordan har du det? fra 2010, 2013 og En sundhedsprofil er en helhedsbeskrivelse af sundhed og sygelighed i et område eller i en befolkning, og oplysningerne fra denne sundhedsprofil kan blandt andet bruges til at monitorere sundhedstilstanden i Region Midtjylland og i de enkelte kommuner i regionen. Sundhedsprofilen består af to rapporter: Hovedrapporten (bind 1), der beskriver sundhedstilstand og sundhedsvaner i Region Midtjyllands befolkning i 2017, samt udviklingsrapporten (bind 2), der beskriver udviklingen fra 2010 til 2017 og fra 2013 til Formålet med bind 2 er, at man på baggrund af de tre Hvordan har du det?-undersøgelser kan danne sig et overblik over ændringer i sundhedstilstanden og sundhedsvanerne i perioden. Bind 2 består af en række figurer såkaldte sammenligningsgrafer ledsaget af en kort tekst. For en uddybende beskrivelse af de behandlede emner henvises til bind 1, hvor man også finder flere litteraturhenvisninger. I indledningen i bind 1 finder man desuden en beskrivelse af dataindsamlingen, undersøgelsens metode, fremgangsmåden ved vægtning af data samt en oversigt over de personer, der har medvirket ved undersøgelsens gennemførelse. Bind 2 indeholder desuden tre kapitler, der beskriver ændringen i borgernes fysiske og mentale sundhed. I kapitel 7 beskrives udviklingen i befolkningens selvvurderede helbred og helbredsrelateret livskvalitet (SF-12). I kapitel 8 beskrives udviklingen i befolkningens mentale sundhed ud fra fire indikatorer: trivsel og livskvalitet, stress, generet af angst og anspændthed og ensomhed. I kapitel 9 beskrives ændringer i forekomsten af en række kroniske sygdomme samt forekomsten af multisygdom. Desuden beskrives udviklingen i sundhedsvaner blandt personer med kronisk sygdom og multisygdom. Ud over en sammenligning af udviklingen fra 2010 til 2017 og fra 2013 til 2017 for hele befolkningen er der foretaget sammenligninger af undergrupper opdelt efter køn, alder og uddannelsesniveau. Desuden er udviklingen nogle steder beskrevet i forhold til kommuner og personer med kronisk sygdom. Medmindre andet er nævnt i teksten, beskrives udviklingen over tid hos personer i alderen 16 år og opefter. Læsevejledning I figur 1.1.S ses et eksempel på en figur, hvor andelen af personer med usunde kostvaner i 2010, 2013 og 2017 belyses i forhold til køn, alder og uddannelsesniveau. Her ses således ændringer over tid i andelen med usunde kostvaner i forskellige undergrupper. Farverne på søjlerne indikerer, hvorvidt ændringerne i forekomsten af usunde kostvaner i de enkelte undergrupper er statistisk signifikante. Opbygning af rapport Bind 2 indeholder fire kapitler om sundhedsvaner og et kapitel om overvægt. I disse kapitler beskrives ændringer i befolkningens sundhedsvaner med hensyn til rygning (kap. 2), alkohol (kap. 3), fysisk aktivitet (kap. 4), kost (kap. 5) og overvægt (kap. 6). I kapitlerne beskrives desuden udviklingen i befolkningens motivation for at ændre sundhedsvaner samt de praktiserende lægers rådgivning af borgerne i forhold til at ændre sundhedsvaner. 4

6 Kapitel 1 INDLEDNING Figur 1.1.S Usundt kostmønster køn, alder og uddannelse. Udviklingen og (eksempel på figur i rapporten) Tallene angiver, at 11 % af alle årige havde et usundt kostmønster i I 2013 var andelen 12 %, og i 2017 var andelen 16 %. De liggende søjler er en visuel præsentation af dette. Tallet angiver, at andelen med usundt kostmønster blandt årige er steget med 5 procentpoint i perioden fra 2010 til Farven på søjlen viser, at forskellen er statistisk signifikant. Tallet angiver, at andelen med usundt kostmønster blandt 75+-årige er faldet med 1 procentpoint i perioden fra 2013 til Farven på søjlen viser dog, at forskellen ikke er statistisk signifikant. 1 Udviklingen Udviklingen År Pct Alle Køn Mand Kvinde Alder år år år år år år år Uddannelsesniveau (personer på 25 år og derover) Lavt Middel Højt Signifikant større/mindre Ingen signifikant forskel Farverne på søjlerne Udviklingen og Udviklingen viser, hvorvidt udviklingen er statistisk signifikant. REGION MIDTJYLLAND 5

7 SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 2. RYGNING Antallet af rygere har været faldende over en årrække (1), men til trods for dette er rygning fortsat den risikofaktor, hvor forebyggelsesindsatser potentielt kan bidrage mest til at reducere sygelighed og dødelighed. I gennemsnit dør en dagligryger mere end 10 år tidligere end en person, der aldrig har røget (2), og ca. hvert fjerde dødsfald i Danmark er relateret til rygning (3, 4). Dertil kan rygere også forvente færre gode leveår end ikke-rygere, da rygning øger risikoen for en lang række alvorlige sygdomme såsom lungekræft, hjerte-kar-sygdomme og kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) (3, 5). I dette kapitel beskrives udviklingen i befolkningens rygevaner fra 2010 til 2017 og 2013 til Følgende spørgsmål anvendes til at belyse udviklingen i befolkningens rygevaner: Hvor mange ryger? Figur 2.1.S viser udviklingen i rygevaner i perioden fra 2010 til Andelen af storrygere er fra 2010 til 2017 faldet fra 12 % til 8 %. Samtidig er andelen af moderatrygere faldet en smule, mens andelen af lejlighedsrygere er steget en smule. Andelen af eksrygere og aldrig-rygere er steget siden I perioden fra 2013 til 2017 har der været et lille fald i andelen af storrygere, og modsat har der været en lille stigning i andelen af lejlighedsrygere. Andelen af eksrygere og aldrig-rygere er uændret fra 2013 til Ryger du? Til dette spørgsmål er svarmulighederne 1) Ja, hver dag, 2) Ja, mindst én gang om ugen, 3) Ja, sjældnere end hver uge, 4) Nej, jeg er holdt op og 5) Nej, jeg har aldrig røget. Hvor meget ryger du i gennemsnit per dag? Udviklingen i perioden fra 2010 til 2017 beskrives generelt. Derudover sammenlignes udviklingen i andelen af rygere i forhold til køn, alder og uddannelse og på tværs af kommuner. Afslutningsvis beskrives udviklingen fra 2010 til 2017 i dagligrygernes motivation for at stoppe med at ryge, andelen, der ønsker støtte og hjælp til rygestop, samt udviklingen i rygere, der har modtaget råd fra egen læge om rygestop. 6

8 Kapitel 2 RYGNING Figur 2.1.S Rygevaner. Udviklingen og Pct Storryger (15+ cigaretter per dag) Moderatryger (<15 cigaretter per dag) Lejlighedsryger Eksryger Aldrig-ryger Signifikant større/mindre end i 2010 Signifikant større/mindre end i 2013 REGION MIDTJYLLAND 7

9 SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 Figur 2.2.S Dagligrygere køn, alder og uddannelse. Udviklingen og Udviklingen Udviklingen År Pct Alle Køn Mand Kvinde Alder år , år år år år år år Uddannelsesniveau (personer på 25 år og derover) Lavt Middel Højt Signifikant større/mindre Ingen signifikant forskel 8

10 Kapitel 2 RYGNING Dagligrygere køn, alder og uddannelse Figur 2.2.S viser, at der har været et fald i andelen af dagligrygere i perioden fra 2010 til I 2010 var der 20 %, der røg dagligt. I 2013 var andelen af dagligrygere 17 %, og i 2017 er andelen nede på 16 %. I perioden fra 2010 til 2017 har der været et fald i andelen af dagligrygere for både mænd og kvinder, blandt alle aldersgrupper (undtagen de årige) og på tværs af uddannelsesniveau. 2 Fra 2013 til 2017 har der været et lille fald i andelen af mænd, der ryger dagligt, hvorimod andelen af dagligrygere for kvinder er uændret. I samme periode har der været et lille fald i andelen af dagligrygere blandt de årige og personer på 65 år eller derover. I forhold til uddannelse ses der et lille fald i andelen af dagligrygere blandt personer med middelhøjt uddannelsesniveau. REGION MIDTJYLLAND 9

11 SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 Figur 2.3.S Dagligrygere kommuner. Udviklingen og År Pct. Udviklingen Udviklingen Silkeborg , Norddjurs , Horsens , Skive , Herning , Odder , Hedensted , Randers , Syddjurs , Viborg , Struer Ringkøbing-Skjern Ikast-Brande Aarhus Lemvig Skanderborg Favrskov Holstebro Samsø Region Midtjylland Signifikant større/mindre Ingen signifikant forskel 10

12 Kapitel 2 RYGNING Dagligrygere kommuner Figur 2.3.S viser udviklingen fra 2010 til 2017 i andelen af dagligrygere i kommunerne i Region Midtjylland. I perioden fra 2010 til 2017 har der været et fald i andelen af dagligrygere i alle kommuner, undtagen Horsens og Ikast-Brande. Faldet varierer fra 3 procentpoint i Herning til 7 procentpoint i Odder og på Samsø. 2 I perioden fra 2013 til 2017 har der været et signifikant fald i andelen af dagligrygere i følgende kommuner: Aarhus Skanderborg Favrskov Holstebro Samsø Faldet varierer fra 2 procentpoint i Aarhus til 5 procentpoint på Samsø. REGION MIDTJYLLAND 11

13 SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 Figur 2.4.S, 2.5.S og 2.6.S Vil du gerne holde op med at ryge? Udviklingen og Figur 2.4.S Vil du gerne holde op med at ryge? Udviklingen og Pct. Figur 2.5.S Andel, der gerne vil holde op med at ryge i forhold til tobaksforbrug. Udviklingen og Pct Nej Ja, men har ikke planlagt hvornår Note: Opgjort blandt daglig- og lejlighedsrygere Ja, inden for 6 måneder Ja, inden for 1 måned 0 Storryger (15+ cigaretter per dag) Moderatryger (<15 cigaretter per dag) Lejlighedsryger Figur 2.6.S Andel, der planlægger at holde op med at ryge inden for 6 måneder i forhold til tobaksforbrug. Udviklingen og Pct Storryger Moderatryger Lejlighedsryger (15+ cigaretter per dag) (<15 cigaretter per dag) Motivation og rådgivning I dette afsnit beskrives udviklingen i befolkningens motivation for at holde op med at ryge, deres ønske om støtte og hjælp til rygestop samt andelen, der er blevet rådet til rygestop af egen læge, i perioden fra 2010 til Hvor mange vil gerne holde op med at ryge? Figur 2.4.S-2.6.S viser, at der fra 2010 til 2017 og fra 2013 til 2017 ikke har været nogen signifikant udvikling i andelen af rygere, der gerne vil holde op med at ryge. Selv om der har været et fald i andelen af rygere, er rygerne i 2017 altså lige så motiverede for at holde op med at ryge som i 2010 og

14 Kapitel 2 RYGNING Figur 2.7.S og 2.8.S Vil du gerne have støtte og hjælp til rygestop? Udviklingen og Figur 2.7.S Vil du gerne have støtte og hjælp til rygestop? Udviklingen og Pct. Figur 2.8.S Andel, der gerne vil have støtte og hjælp til rygestop i forhold til tobaksforbrug. Udviklingen og Pct Ja Nej 0 Storryger Moderatryger Lejlighedsryger (15+ cigaretter per dag) (<15 cigaretter per dag) Note: Opgjort blandt dagligrygere, der gerne vil holde op med at ryge Note: Opgjort blandt personer, der gerne vil holde op med at ryge Signifikant større/mindre end i 2010 Signifikant større/mindre end i 2013 Hvor mange vil gerne have støtte og hjælp til rygestop? Figur 2.7.S viser, at i 2010 ville 48 % af dagligrygerne, der ønskede at holde op med at ryge, gerne have støtte og hjælp til dette. Andelen er faldet til 45 % i Siden 2013 har der været en stigning fra 39 % til 45 % i andelen af dagligrygere, der ønsker at holde op med at ryge, og som gerne vil have støtte og hjælp til dette. Figur 2.8.S viser, at andelen af storrygere, moderatrygere og lejlighedsrygere i 2017, der ønsker støtte og hjælp til rygestop, ikke er signifikant forskellig fra andelen i Fra 2013 til 2017 har der til gengæld været en stigning i andelen, der ønsker støtte og hjælp til rygestop, blandt storrygerne, moderatrygerne og lejlighedsrygerne. REGION MIDTJYLLAND 13

15 SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 Figur 2.9.S og 2.10.S Har du fået råd om rygestop fra egen læge? Udviklingen og Figur 2.9.S Har du fået råd om rygestop fra egen læge? Udviklingen og Figur 2.10.S Har fået råd om rygestop fra egen læge i forhold til tobaksforbrug. Udviklingen og Pct. Pct Ja Nej Husker ikke 10 0 Storryger (15+ cigaretter per dag) Moderatryger (<15 cigaretter per dag) Lejlighedsryger Note: Opgjort blandt alle, der har været ved læge i løbet af de seneste 12 måneder Note: Opgjort blandt alle, der har været ved læge i løbet af de seneste 12 måneder Signifikant større/mindre end i 2010 Signifikant større/mindre end i 2013 Råd fra egen læge om rygestop Figur 2.9.S viser, at der i perioden fra 2010 til 2017 har været et lille fald i andelen af befolkningen, der i løbet af de seneste 12 måneder er blevet rådet til at holde op med at ryge af egen læge. I perioden fra 2013 til 2017 har der ikke været nogen ændring i, hvor stor en andel af befolkningen der er blevet rådet til at holde op med at ryge af egen læge. Figur 2.10.S viser, at andelen af storrygere, moderatrygere og lejlighedsrygere, der af egen læge er blevet rådet til at holde op med at ryge i 2017, ikke adskiller sig signifikant fra andelen i 2010 og

16 Kapitel 2 RYGNING Sammenfatning Der har været et fald i andelen af dagligrygere i perioden fra 2010 til I 2010 var der 20 %, der røg dagligt. I 2013 var andelen af dagligrygere 17 %, og i 2017 er andelen nede på 16 %. Andelen af storrygere er fra 2010 til 2017 faldet fra 12 % til 8 %. Samtidig er andelen af moderatrygere faldet en smule, mens andelen af lejlighedsrygere er steget en smule. Fra 2013 til 2017 har der været et lille fald i andelen af mænd, der ryger dagligt, hvorimod andelen af kvinder, der ryger dagligt, er uændret siden I samme periode har der været et lille fald i andelen af dagligrygere blandt de årige og personer på 65 år eller derover, men ikke i de andre aldersgrupper. Referencer 1. Christensen AI, Davidsen M, Ekholm O, Pedersen PV, Juel K. Danskernes Sundhed. Den Nationale Sundhedsprofil København: Sundhedsstyrelsen; Jha P, Ramasundarahettige C, Landsman V, Rostron B, Thun M, Anderson RN, et al. 21st-century hazards of smoking and benefits of cessation in the United States. N Engl J Med Jan 24;368(4): Eriksen L, Davidsen M, Jensen HAR, Ryd JT, Strøbæk L, White ED, et al. Sygdomsbyrden i Danmark risikofaktorer. København: Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet; Selv om der har været et lille fald i andelen af dagligrygere, er rygerne i 2017 lige så motiverede for at holde op med at ryge, som det var tilfældet i Sundhedsstyrelsen. Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om rygning. København: Sundhedsstyrelsen; Jakobsen M, Kolodziejczyk C, Rasmussen SR. Offentlige merudgifter ved rygning. En registeranalyse af offentlige merudgifter til rygere sammenlignet med aldrig-rygere og tidligere rygere. København: KORA, Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners analyse og Forskning; REGION MIDTJYLLAND 15

17 SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 3. ALKOHOL Mange forbinder indtag af alkohol med hyggeligt samvær, fritid og fest, men alkohol kan have konsekvenser for helbredet. Personer med et stort forbrug af alkohol og personer, der rusdrikker mindst én gang om måneden, har forøget risiko for at dø tidligt (1), og 5,5 % af alle dødsfald i Danmark er relateret til alkohol (2). Derudover har storforbrugere af alkohol ofte færre gode leveår (1, 3), idet alkohol øger risikoen for alvorlige sygdomme, herunder kræft og hjerte-kar-sygdomme samt psykiske lidelser (3, 4, 5). Ifølge Sundhedsstyrelsen er der en lav risiko for at blive syg på grund af alkohol ved et forbrug på højst 7 genstande om ugen for kvinder og 14 for mænd. Hvis kvinder drikker flere end 14 genstande om ugen og mænd flere end 21 genstande, så har de et højrisikoforbrug af alkohol. Ved et højrisikoforbrug af alkohol vurderes det, at der er stor risiko for at blive syg på grund af alkohol (9). Personer, der indtager 5 eller flere genstande ved samme lejlighed mindst én gang om ugen, har et ugentligt rusdrikkeri. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at man undgår rusdrikkeri, da det er veldokumenteret, at det ikke kun er mængden, men også drikkemønstret, der er afgørende for de skader, alkohol kan medføre (6). For at belyse, hvor mange genstande svarpersonerne drikker i løbet af en uge, er de blevet bedt om at oplyse, hvor mange genstande der indtages på hver af ugens dage for hver af kategorierne: øl/alkoholcider, vin/hedvin og spiritus/alkoholsodavand. Desuden er der i spørgeskemaet givet eksempler på, hvad en genstand er. Herudover er der spurgt ind til, hvor tit svarpersonerne drikker fem eller flere genstande ved samme lejlighed. Alkoholforbrug Figur 3.1.S viser udviklingen i alkoholforbruget i perioden fra 2010 til Forbruget er opgjort for fire grupper: Højrisikoforbrug. Et forbrug på flere end 14 genstande om ugen for kvinder og flere end 21 genstande om ugen for mænd. Moderat forbrug. Et forbrug på mellem 8 og 14 genstande om ugen for kvinder og mellem 15 og 21 genstande om ugen for mænd. Lavrisikoforbrug. Et forbrug på højst 7 genstande om ugen for kvinder og 14 genstande om ugen for mænd. Intet forbrug. Andel, der har angivet, at de i løbet af de seneste 12 måneder ikke har drukket alkohol. I perioden fra 2010 til 2017 har der været et stort fald fra 11 % til 6 % i andelen, der har et højrisikoforbrug af alkohol, og der har ligeledes været et fald i andelen med et moderat forbrug af alkohol. Modsat har der været en stigning i andelen, der har et lavrisikoforbrug af alkohol, samt i andelen, der slet ikke drikker alkohol. I perioden fra 2013 til 2017 har der været et fald i andelen, der har et højrisikoforbrug og moderat forbrug af alkohol, og modsat har der i samme periode været en stigning i andelen, der har et lavrisikoforbrug af alkohol. I dette kapitel vil der være fokus på at belyse udviklingen over tid for de to ovennævnte former for risikabelt alkoholforbrug: højrisikoforbrug og ugentligt rusdrikkeri. Ud over at beskrive udviklingen generelt beskrives udviklingen i forhold til køn, alder og uddannelse samt på tværs af kommuner. Desuden belyses udviklingen i andelen, der ønsker at nedsætte deres alkoholforbrug, samt andelen, der har fået råd af egen læge om at nedsætte forbruget. Afslutningsvis er der en beskrivelse af udviklingen over tid i unges alkoholindtag. 16

18 Kapitel 3 ALKOHOL Figur 3.1.S Fire former for alkoholforbrug: højrisikoforbrug, moderat forbrug, lavrisikoforbrug og intet forbrug. Udviklingen og Pct Højrisikoforbrug Moderat forbrug Lavrisikoforbrug Intet forbrug (>14/21) (8-14/15-21) (<=7/14) Signifikant større/mindre end i 2010 Signifikant større/mindre end i 2013 REGION MIDTJYLLAND 17

19 SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 Figur 3.2.S Højrisikoforbrug af alkohol (flere end 14/21 genstande pr. uge) køn, alder og uddannelse. Udviklingen og Udviklingen Udviklingen År Pct Alle Køn Mand Kvinde Alder år år år , år år år år , Uddannelsesniveau (personer på 25 år og derover) Lavt (0-10 år) , Middel (11-14 år) Højt (15+ år) Signifikant større/mindre Ingen signifikant forskel 18

20 Kapitel 3 ALKOHOL Højrisikoforbrug af alkohol køn, alder og uddannelse Af figur 3.2.S fremgår det, at der har været et fald i andelen med et højrisikoforbrug af alkohol i perioden fra 2010 til I 2010 var der 11 %, der havde et højrisikoforbrug af alkohol, og i 2017 er andelen nede på 6 %. I perioden fra 2010 til 2017 har der været et fald i andelen med et højrisikoforbrug af alkohol for både mænd og kvinder, blandt alle aldersgrupper (undtagen blandt personer på 75 år eller derover) og på tværs af uddannelsesniveau. Faldet er størst blandt de årige. 3 Fra 2013 til 2017 har der været et lille fald i andelen med et højrisikoforbrug af alkohol blandt både mænd og kvinder og blandt de årige og de årige. I forhold til uddannelsesniveau har der været et fald blandt personer med højt og middelhøjt uddannelsesniveau, men ikke blandt personer med lavt uddannelsesniveau. Det største fald i højrisikoforbrug af alkohol i perioden fra 2013 til 2017 har været blandt de årige. REGION MIDTJYLLAND 19

21 SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 Figur 3.3.S Højrisikoforbrug af alkohol (mere end 14/21 genstande pr. uge) kommuner. Udviklingen og År Pct. Udviklingen Udviklingen Struer Samsø , Odder , Hedensted Viborg Ikast-Brande Syddjurs Horsens Silkeborg Lemvig Favrskov Herning Skanderborg Randers Norddjurs Ringkøbing-Skjern Skive Holstebro Aarhus Region Midtjylland Signifikant større/mindre Ingen signifikant forskel 20

22 Kapitel 3 ALKOHOL Højrisikoforbrug af alkohol kommuner Figur 3.3.S viser udviklingen fra 2010 til 2017 i andelen med et højrisikoforbrug af alkohol i kommunerne i Region Midtjylland. I perioden fra 2010 til 2017 har der været et fald i andelen med et højrisikoforbrug af alkohol i alle kommuner, undtagen på Samsø. Faldet varierer fra 3 procentpoint i Struer, Hedensted, Viborg, Horsens og Randers til 7 procentpoint i Aarhus. 3 I perioden fra 2013 til 2017 har der været et signifikant fald i andelen med et højrisikoforbrug af alkohol i følgende kommuner: Lemvig Favrskov Herning Skanderborg Randers Norddjurs Ringkøbing-Skjern Skive Holstebro Aarhus Faldet varierer fra 2 procentpoint i Lemvig, Favrskov, Herning, Skanderborg og Randers til 4 procentpoint i Aarhus. REGION MIDTJYLLAND 21

23 SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 Figur 3.4.S Hvor ofte drikker du fem genstande eller flere ved samme lejlighed? Udviklingen og Pct Ugentligt Månedligt Sjældent Aldrig Signifikant større/mindre end i 2010 Signifikant større/mindre end i

24 Kapitel 3 ALKOHOL Figur 3.4.S viser udviklingen i andelen, der rusdrikker (drikker fem genstande eller flere ved samme lejlighed) henholdsvis ugentligt, månedligt, sjældent eller aldrig. I perioden fra 2010 til 2017 har der været et fald i andelen, der rusdrikker mindst én gang om ugen, og en stigning i andelen, der sjældent eller aldrig rusdrikker. I perioden fra 2013 til 2017 har der ligeledes været et fald i andelen, der rusdrikker mindst én gang om ugen. I samme periode har der været et lille fald i andelen, der rusdrikker månedligt, og en stigning i andelen, der kun rusdrikker sjældent. 3 REGION MIDTJYLLAND 23

25 SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 Figur 3.5.S Ugentligt rusdrikkeri køn, alder og uddannelse. Udviklingen og Udviklingen Udviklingen År Pct Alle Køn Mand Kvinde Alder år år år , år år ,2-0, år , år ,8-0, Uddannelsesniveau (personer på 25 år og derover) Lavt (0-10 år) , Middel (11-14 år) Højt (15+ år) Signifikant større/mindre Ingen signifikant forskel 24

26 Kapitel 3 ALKOHOL Ugentligt rusdrikkeri køn, alder og uddannelse Figur 3.5.S viser, at der har været et fald i andelen, der rusdrikker mindst én gang om ugen, i perioden fra 2010 til I 2010 var andelen 13 %, og i 2017 er andelen nede på 10 %. I perioden fra 2010 til 2017 har der været et fald i andelen af personer, der rusdrikker mindst én gang om ugen, blandt både mænd og kvinder, blandt de årige og blandt personer med højt og middelhøjt uddannelsesniveau. Der har især været et stort fald i andelen, der rusdrikker mindst én gang om ugen, blandt de årige, idet andelen i perioden fra 2010 til 2017 er faldet fra 31 % til 20 %. 3 I perioden fra 2013 til 2017 har der ligeledes været et fald i andelen, der rusdrikker mindst én gang om ugen. Faldet ses blandt både mænd og kvinder, blandt de årige og årige og blandt personer med højt og middelhøjt uddannelsesniveau. Også i denne periode har det største fald været blandt de årige. REGION MIDTJYLLAND 25

27 SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 Figur 3.6.S Ugentligt rusdrikkeri kommuner. Udviklingen og År Pct. Udviklingen Udviklingen Silkeborg , Samsø ,6-0, Norddjurs ,7-0, Viborg , Odder Syddjurs Ikast-Brande Horsens Lemvig Randers Favrskov Struer Skive Hedensted Ringkøbing-Skjern Skanderborg Holstebro Herning Aarhus Region Midtjylland Signifikant mindre Ingen signifikant forskel 26

28 Kapitel 3 ALKOHOL Ugentligt rusdrikkeri kommuner Figur 3.6.S viser udviklingen fra 2010 til 2017 i andelen, der rusdrikker mindst én gang om ugen, i kommunerne i Region Midtjylland. I perioden fra 2010 til 2017 har der været et signifikant fald i andelen, der rusdrikker mindst én gang om ugen, i følgende kommuner: Viborg Odder Lemvig Randers Favrskov Struer Skive Ringkøbing-Skjern Skanderborg Holstebro Herning Aarhus 3 Faldet varierer fra 2 procentpoint i Randers til 5 procentpoint i Aarhus. I perioden fra 2013 til 2017 har der været et signifikant fald i andelen, der mindst én gang om ugen rusdrikker, i følgende kommuner: Skanderborg Holstebro Herning Aarhus Faldet varierer fra 2 procentpoint i Skanderborg til 4 procentpoint i Aarhus. REGION MIDTJYLLAND 27

29 SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 Figur 3.7.S, 3.8.S, 3.9.S og 3.10.S Vil du gerne nedsætte dit alkoholforbrug? Udviklingen og Figur 3.7.S Vil du gerne nedsætte dit alkoholforbrug? Udviklingen og Figur 3.8.S Ønsker at nedsætte sit alkoholforbrug i forhold til alkoholforbrug. Udviklingen og Pct. Pct Ja Nej Ved ikke Note: Opgjort blandt alle, der drikker alkohol 0 Højrisikoforbrug (>14/21) Moderat forbrug (8-14/15-21) Lavrisikoforbrug (<=7/14) Figur 3.9.S Har egen læge i løbet af de seneste 12 måneder rådet dig til at nedsætte dit alkoholforbrug? Udviklingen og Figur 3.10.S Andel, der har modtaget råd fra egen læge om at nedsætte alkoholforbruget i forhold til alkoholforbrug. Udviklingen og Pct. Pct Ja Nej Husker ikke 0 Højrisikoforbrug (>14/21) Moderat forbrug (8-14/15-21) Lavrisikoforbrug (<=7/14) Note: Opgjort blandt alle, der har været ved læge i løbet af de seneste 12 måneder Note: Opgjort blandt alle, der har været ved læge i løbet af de seneste 12 måneder Signifikant større/mindre end i 2010 Signifikant større end i

30 Kapitel 3 ALKOHOL Motivation og rådgivning I dette afsnit beskrives udviklingen i perioden fra 2010 til 2017 og fra 2013 til 2017 i befolkningens motivation for at nedsætte alkoholforbruget samt udviklingen i andelen, der af egen læge er blevet rådet til at nedsætte deres alkoholforbrug. Hvor mange ønsker at nedsætte deres alkoholforbrug? 3 Figur 3.7.S viser, at andelen, der ønsker at nedsætte forbruget af alkohol, ikke har ændret sig signifikant i perioden fra 2010 til 2017 og fra 2013 til Figur 3.8.S viser, at der i perioden fra 2010 til 2017 har været en stor stigning i andelen med et højrisikoforbrug af alkohol, der ønsker at nedsætte deres alkoholforbrug, og ligeledes har der været et lille stigning blandt personer med et moderat og lille forbrug af alkohol. I perioden fra 2013 til 2017 har der også været en stor stigning i andelen med et højrisikoforbrug af alkohol, der ønsker at nedsætte deres alkoholforbrug, og ligeledes har der været et lille stigning blandt personer med et lille forbrug af alkohol. Rådgivning fra egen læge Figur 3.9.S viser, at der i perioden fra 2010 til 2017 og fra 2013 til 2017 ikke har været nogen ændring i andelen af befolkningen, der i løbet af de seneste 12 måneder er blevet rådet til at nedsætte deres alkoholforbrug. Af figur 3.10.S fremgår det, at der i perioden fra 2010 til 2017 har været en stigning i andelen, der af lægen er blevet rådet til at nedsætte deres alkoholforbrug, blandt personer, der har et højrisikoforbrug og moderat forbrug af alkohol. I perioden fra 2013 til 2017 har der været en stigning i andelen, der af lægen er blevet rådet til at nedsætte deres alkoholforbrug, blandt personer, der har et højrisikoforbrug af alkohol. REGION MIDTJYLLAND 29

31 SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 Figur 3.11.S Højrisikoforbrug af alkohol blandt unge (16-24 år) køn og alder. Udviklingen og Udviklingen Udviklingen År Pct Alle Køn Mand Kvinde Alder år år Figur 3.12.S Ugentligt rusdrikkeri blandt unge (16-24 år) køn og alder. Udviklingen og Udviklingen Udviklingen År Pct Alle Køn Mand Kvinde Alder år år Signifikant større/mindre Ingen signifikant forskel 30

32 Kapitel 3 ALKOHOL Unge og alkohol I det følgende sættes der fokus på unges alkoholforbrug. Højrisikoforbrug af alkohol blandt unge køn og alder Af figur 3.11.S fremgår det, at i perioden fra 2010 til 2017 er andelen af unge med et højrisikoforbrug af alkohol mere end halveret. I 2010 var der 21 % af de unge, der havde et højrisikoforbrug af alkohol, og i 2017 er andelen nede på 9 %. Faldet ses både for mænd og kvinder, for årige og for årige. Også i perioden fra 2013 til 2017 har der været et stort fald i andelen af unge med et højrisikoforbrug af alkohol for både mænd og kvinder, for årige og for årige. Ugentligt rusdrikkeri blandt unge køn og alder Af figur 3.12.S fremgår det, at der i perioden fra 2010 til 2017 og fra 2013 til 2017 har været et stort fald i andelen af unge, der rusdrikker mindst én gang om ugen. I perioden fra 2010 til 2017 ses faldet blandt både mænd og kvinder, for årige og for årige. I perioden fra 2013 til 2017 er faldet ens for mænd og kvinder, og i forhold til alder ses der et stort fald blandt de årige, hvorimod andelen af rusdrikkere er uændret blandt de årige. Sammenfatning I perioden fra 2010 til 2017 har der været et stort fald i andelen, der har et højrisikoforbrug af alkohol. I 2010 var der 11 %, der havde et højrisikoforbrug af alkohol. I 2013 var andelen med et højrisikoforbrug 8 %, og i 2017 er andelen nede på 6 %. Det er især de unge på år, der i 2017 i mindre grad har et højrisikoforbrug, end det var tilfældet i 2010 og Andelen, der ønsker at nedsætte deres alkoholforbrug, er stort set uændret i perioden fra 2010 til Det ses dog, at der i perioden fra 2010 til 2017 og fra 2013 til 2017 har været en stor stigning i andelen med et højrisikoforbrug af alkohol, der ønsker at nedsætte deres alkoholforbrug. Der er ligeledes en større andel blandt personer med et højrisikoforbrug af alkohol, der af egen læge er blevet rådet til at nedsætte deres alkoholforbrug. Referencer 1. Smyth A, Teo KK, Rangarajan S, O Donnell M, Zhang X, Rana P, et al. Alcohol consumption and cardiovascular disease, cancer, injury, admission to hospital, and mortality: a prospective cohort study. The Lancet November 2015;386(10007): Sundhedsstyrelsen, Statens Serum Institut. Alkoholstatistik Nationale data. København: Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut; Rehm J, Gmel GE, Gmel G et al. The relationship between different dimensions of alcohol use and the burden of disease an update. Addiction (Abingdon, England). 2017;112(6): Becker U. Alkoholrelaterede somatiske skader. I: Becker U, Tolstrup JS, red. Alkohol brug, konsekvenser og behandling. 1. udgave. 1. oplag. København: Munksgaard; Sørensen HJ. Psykiatrisk komorbiditet. I: Becker U, Tolstrup JS, red. Alkohol brug, konsekvenser og behandling. 1. udgave. 1. oplag. København: Munksgaard; Sundhedsstyrelsen. Sundhedsstyrelsens nye udmelding vedrørende alkohol. København: Sundhedsstyrelsen; I perioden fra 2010 til 2017 har der ligeledes været et fald i andelen, der rusdrikker mindst én gang om ugen. I 2010 var andelen 13 %, og i 2017 er det 10 %, der mindst én gang om ugen rusdrikker. Også i forbindelse med rusdrikkeri er faldet særligt stort blandt de unge på år. REGION MIDTJYLLAND 31

33 SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 4. FYSISK AKTIVITET En fysisk aktiv livsstil fremmer den enkeltes sundhed, forebygger en lang række sygdomme og nedsætter risikoen for tidlig død (1-3). Fysisk aktivitet er desuden virkningsfuld som led i behandling og rehabilitering i forhold til en lang række sygdomme (1-3). Fysisk inaktivitet har en række negative konsekvenser for blandt andet kredsløb, muskler, knogler og stofskifte (3, 4). Sundhedsstyrelsen anslår, at fysisk inaktivitet i fritiden er årsag til ekstraomkostninger til behandling og pleje på 5,3 mia. kr. årligt samt et produktionstab på 12 mia. kr. årligt (4). Med udgangspunkt i de sundhedsmæssige gevinster ved en fysisk aktiv livsstil har Sundhedsstyrelsen valgt at anbefale mindst 30 minutters fysisk aktivitet om dagen (5). I Hvordan har du det? har der siden 2006 været et spørgsmål, der monitorerer denne anbefaling. I dette kapitel beskrives udviklingen i befolkningens fysiske aktivitetsniveau fra 2010 til 2017 og 2013 til 2017 overordnet, i forhold til køn, alder og uddannelse samt på tværs af kommuner. Hvor mange er fysisk inaktive? Figur 4.1.S viser udviklingen i befolkningens fysiske aktivitetsniveau fra 2010 til Andelen af fysisk inaktive, der kun er fysisk aktive i 30 minutter om dagen 0-1 dag om ugen, er steget fra 17 % i 2010 til 20 % i Samtidig er der sket et fald i andelen, der er fysisk aktive 2-3 dage om ugen, fra 26 % til 25 % og 4-5 dage om ugen fra 24 % til 23 %. Andelen, der er fysisk aktive 6-7 dage om ugen, har været uændret fra 2010 til I perioden 2013 til 2017 er der sket en stigning i andelen af fysisk inaktive fra 18 % til 20 %, mens andelen, der er fysisk aktive 2-3 dage om ugen, er faldet fra 27 % til 25 %, og andelen, der er fysisk aktive 4-5 dage om ugen, er faldet fra 24 % til 23 %. Andelen, der er fysisk aktive 6-7 dage om ugen, er steget fra 30 % til 32 %. Fysisk aktivitetsniveau måles ved at spørge: Hvor mange dage om ugen er du fysisk aktiv mindst 30 minutter om dagen? Fysisk aktivitetsniveau opgøres som antal dage om ugen med mindst 30 minutters fysisk aktivitet: 0-1 dag om ugen, 2-3 dage om ugen, 4-5 dage om ugen og 6-7 dage om ugen. Analyser opdelt på køn, alder og uddannelsesniveau samt på kommuneniveau foretages for de personer, der kun er fysisk aktive i 30 minutter om dagen 0-1 dag om ugen. Disse omtales som fysisk inaktive. Fysisk aktivitetsniveau i fritiden måles ved at spørge: Dyrker du idræt i din fritid, eller deltager du regelmæssigt i andre aktiviteter, der giver motion? Herudover spørges der: Vil du gerne være mere fysisk aktiv? Har din egen læge i løbet af de seneste 12 måneder rådet dig til at dyrke motion? 32

34 Kapitel 4 FYSISK AKTIVITET Figur 4.1.S Hvor ofte er du fysisk aktiv mindst 30 minutter om dagen? Udviklingen og Pct dag/uge 2-3 dage/uge 4-5 dage/uge 6-7 dage/uge Signifikant større/mindre end i 2010 Signifikant større/mindre end i 2013 REGION MIDTJYLLAND 33

35 SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 Figur 4.2.S Fysisk inaktive køn, alder og uddannelse. Udviklingen og Udviklingen Udviklingen År Pct Alle Køn Mand Kvinde Alder år år år år , år år , år , Uddannelsesniveau (personer på 25 år og derover) Lavt (0-10 år) Middel (11-14 år) Højt (15+ år) Signifikant større/mindre Ingen signifikant forskel 34

36 Kapitel 4 FYSISK AKTIVITET Fysisk inaktive køn, alder og uddannelse Figur 4.2.S viser, at andelen af fysisk inaktive er steget fra 17 % i 2010 til 20 % i I perioden 2010 til 2017 har der været en stigning i andelen af fysisk inaktive for både mænd og kvinder. Der er sket en stigning i andelen af fysisk inaktive blandt de årige og de årige. Fra 2010 til 2017 har der været en kraftig stigning i andelen af fysisk inaktive blandt personer med et lavt uddannelsesniveau. Der har været en mindre stigning blandt personer med et middelhøjt uddannelsesniveau. Fra 2013 til 2017 er andelen af fysisk inaktive steget for begge køn. Der har været en stigning i andelen af fysisk inaktive blandt de årige og blandt de årige. Andelen af fysisk inaktive er steget blandt personer med et middelhøjt og et højt uddannelsesniveau. 4 REGION MIDTJYLLAND 35

37 SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 Figur 4.3.S Fysisk inaktive kommuner. Udviklingen og År Pct. Udviklingen Udviklingen Ringkøbing-Skjern Lemvig Randers Viborg Silkeborg Aarhus Norddjurs Odder Horsens Syddjurs Holstebro Samsø Ikast-Brande Struer Favrskov , Herning , Hedensted , Skive , Skanderborg Region Midtjylland Signifikant større/mindre Ingen signifikant forskel 36

38 Kapitel 4 FYSISK AKTIVITET Fysisk inaktive kommuner Figur 4.3.S viser udviklingen fra 2010 til 2017 i andelen af fysisk inaktive personer i kommunerne i Region Midtjylland. I perioden fra 2010 til 2017 har der været en signifikant stigning i andelen af fysisk inaktive i følgende kommuner: Ringkøbing-Skjern Randers Aarhus Odder Syddjurs Stigningen varierer fra 2 procentpoint i Aarhus til 4 procentpoint i Ringkøbing-Skjern og Odder. 4 I perioden fra 2013 til 2017 har der været en signifikant stigning i andelen af fysisk inaktive i følgende kommuner: Ringkøbing-Skjern Aarhus Stigningen varierer fra 2 procentpoint i Aarhus til 4 procentpoint i Ringkøbing-Skjern. Der er ingen kommuner, hvor andelen af fysisk inaktive er reduceret i perioden 2010 til REGION MIDTJYLLAND 37

39 SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 Figur 4.4.S Dyrker du idræt eller anden regelmæssig motion i fritiden? Udviklingen og Pct Nej Ja Signifikant større/mindre end i

40 Kapitel 4 FYSISK AKTIVITET Hvor mange motionerer ikke i fritiden? Figur 4.4.S viser udviklingen fra 2010 til 2017 i befolkningens deltagelse i idræt og anden regelmæssig motion i fritiden. Fra 2010 til 2017 er der ikke sket nogen ændring i andelen, der ikke dyrker idræt eller anden regelmæssig motion i fritiden. Fra 2013 til 2017 har der været en stigning i andelen, der ikke dyrker idræt eller anden regelmæssig motion i fritiden, fra 45 % til 47 %. 4 REGION MIDTJYLLAND 39

41 SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 Figur 4.5.S Dyrker ikke idræt eller anden motion i fritiden køn, alder og uddannelse. Udviklingen og Udviklingen Udviklingen År Pct Alle , Køn Mand , Kvinde Alder år år år år år , år år Uddannelsesniveau (personer på 25 år og derover) Lavt (0-10 år) Middel (11-14 år) Højt (15+ år) Signifikant større/mindre Ingen signifikant forskel 40

42 Kapitel 4 FYSISK AKTIVITET Dyrker ikke idræt eller anden motion i fritiden køn, alder og uddannelse Figur 4.5.S viser udviklingen fra 2010 til 2017 i andelen, der ikke dyrker idræt eller anden regelmæssig motion i fritiden, i forhold til køn, alder og uddannelse. Fra 2010 til 2017 har andelen, der ikke dyrker idræt eller anden regelmæssig motion i fritiden, været uændret for både mænd og kvinder. Der er sket en markant stigning blandt de årige og store fald blandt de årige og blandt personer på 65 år eller derover i andelen, der ikke dyrker idræt eller anden regelmæssig motion. Der ses også en stigning blandt personer med et højt uddannelsesniveau. I perioden 2013 til 2017 er der en stigning i andelen, der ikke dyrker idræt eller anden regelmæssig motion, blandt kvinder. Der har været en markant stigning blandt de årige og samtidig et markant fald blandt personer på 65 år eller derover i andelen, der ikke dyrker idræt eller anden regelmæssig motion. Der er også sket en stigning blandt personer med et højt uddannelsesniveau. 4 REGION MIDTJYLLAND 41

43 SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 Figur 4.6.S Dyrker ikke idræt eller anden motion i fritiden kommuner. Udviklingen og År Pct. Udviklingen Udviklingen Horsens Silkeborg Herning Holstebro Odder Lemvig Viborg Skanderborg Hedensted Ikast-Brande , Struer Aarhus Syddjurs Skive Norddjurs Favrskov , Ringkøbing-Skjern , Randers Samsø Region Midtjylland , Signifikant større/mindre Ingen signifikant forskel 42

44 Kapitel 4 FYSISK AKTIVITET Dyrker ikke idræt eller anden motion i fritiden kommuner Figur 4.6.S viser udviklingen fra 2010 til 2017 i andelen, der ikke dyrker idræt eller anden regelmæssig motion i fritiden, i kommunerne i Region Midtjylland. I perioden 2010 til 2017 er andelen, der ikke dyrker idræt eller anden regelmæssig motion, uændret i de fleste kommuner. I Holstebro er andelen steget, mens andelen er faldet på Samsø. I perioden fra 2013 til 2017 har der været en stigning i andelen, der ikke dyrker idræt eller anden regelmæssig motion i fritiden, i følgende kommuner: Horsens Silkeborg 4 Stigningen varierer fra 4 procentpoint i Silkeborg til 6 procentpoint i Horsens. REGION MIDTJYLLAND 43

45 SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 Figur 4.7.S, 4.8.S, 4.9.S og 4.10.S Ønske om at være mere fysisk aktiv. Figur 4.7.S Ønske om at være mere fysisk aktiv. Udviklingen og Figur 4.8.S Ønske om at være mere fysisk aktiv blandt de fysisk inaktive. Udviklingen og Pct. Pct Ja Nej Ved ikke 0 Ja Nej Ved ikke Figur 4.9.S Råd fra egen læge om at dyrke motion. Udviklingen og Figur 4.10.S Råd fra egen læge om at dyrke motion blandt de fysisk inaktive. Udviklingen og Pct Pct Ja Nej Ved ikke Ja Nej Ved ikke Note: Opgjort blandt alle, der har været ved egen læge i løbet af de seneste 12 måneder Note: Opgjort blandt alle, der har været ved egen læge i løbet af de seneste 12 måneder Signifikant større/mindre end i 2010 Signifikant større/mindre end i

46 Kapitel 4 FYSISK AKTIVITET Hvor mange vil gerne være mere fysisk aktive? Figur 4.7.S viser udviklingen fra 2010 til 2017 i andelen, der ønsker at være mere fysisk aktive, blandt alle i Region Midtjylland. Figur 4.8.S viser andelen af fysisk inaktive personer, der ønsker at være mere fysisk aktive. I perioden 2010 til 2017 og 2013 til 2017 er der sket et markant fald i andelen, der ønsker at være mere fysisk aktive. Denne udvikling gør sig gældende både i hele befolkningen i Region Midtjylland (figur 4.7.S) og blandt de fysisk inaktive (figur 4.8.S). Hvor mange har fået råd fra egen læge om at dyrke motion? Figur 4.9.S viser, at der i perioden 2010 til 2017 stort set ikke er sket ændringer i forhold til at modtage råd fra egen læge om at dyrke motion. Figur 4.10.S viser, at der er sket et fald fra 2010 til 2017 i andelen af fysisk inaktive, der ikke har modtaget råd fra egen læge i forhold til at dyrke motion. Sammenfatning I perioden 2010 til 2017 har der været en stigning i andelen af fysisk inaktive personer. Fra 2013 til 2017 er der samtidig blevet flere, der er fysisk aktive i 30 minutter om dagen 6-7 dage om ugen. Fra 2010 til 2017 skyldes den øgede andel fysisk inaktive personer overvejende en stigning i andelen af fysisk inaktive blandt begge køn, blandt de årige og årige samt personer med lavt eller middelhøjt uddannelsesniveau. Fra 2013 til 2017 er der en stigning i andelen af fysisk inaktive blandt begge køn og blandt de årige og årige. I de fleste kommuner er andelen af fysisk inaktive personer uændret i perioden fra 2010 til 2017, men der er sket en stigning i andelen af fysisk inaktive i Ringkøbing-Skjern, Randers, Aarhus, Odder og Syddjurs. I perioden 2010 til 2017 er der sket et stort fald i andelen, der ønsker at være mere fysisk aktive både opgjort for hele befolkningen i Region Midtjylland og blandt de fysisk inaktive. Det er dog stadig 70 % af de fysisk inaktive, der ønsker at være mere fysisk aktive. Fra 2013 til 2017 har der været en stigning i andelen, der ikke dyrker idræt eller anden motion i fritiden. Stigningen dækker over en markant stigning blandt de årige og et næsten tilsvarende stort fald blandt personer på 65 år eller derover. Der ses desuden en stigning i andelen, der ikke dyrker idræt eller motion, blandt personer med et højt uddannelsesniveau. I de fleste kommuner er andelen, der ikke dyrker idræt eller motion i fritiden, uændret i perioden 2010 til Fra 2010 til 2017 har der kun været mindre ændringer i andelen, der har modtaget råd fra egen læge om at dyrke motion. Det er fortsat omkring en fjerdedel af de fysisk inaktive, der i løbet af det seneste år har modtaget råd fra egen læge om at dyrke motion. Referencer 1. Pedersen BK, Saltin B. Exercise as medicine evidence for prescribing exercise as therapy in 26 different chronic diseases. Scand J Med Sci Sports Dec;25 Suppl 3: Warburton DER, Bredin SSD. Health benefits of physical activity: a systematic review of current systematic reviews. Curr Opin Cardiol Sep;32(5): Pedersen BK, Andersen LB. Fysisk aktivitet håndbog om forebyggelse og behandling. København: Sundhedsstyrelsen; Eriksen L, Davidsen M, Jensen H, Ryd J, Strøbæk L, White E, et al. Sygdomsbyrden i Danmark risikofaktorer. København: Sundhedsstyrelsen; Anbefalinger om fysisk aktivitet [Internet]: Sundhedsstyrelsen; 2016 [updated 27. januar 2016;]. Available from: 4 REGION MIDTJYLLAND 45

2. RYGNING. Hvor mange ryger?

2. RYGNING. Hvor mange ryger? SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 2. RYGNING Rygning er den væsentligste forebyggelige risikofaktor i forhold til langvarig sygdom og dødelighed. I gennemsnit dør en storryger 8- år tidligere

Læs mere

Hvordan har du det? 2013

Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 UDVIKLINGEN 2006 ^ 2010 ^ 2013 Finn Breinholt Larsen, Karina Friis, Mathias Lasgaard, Marie Hauge Pedersen, Jes Bak Sørensen, Louise

Læs mere

Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt. Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland.

Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt. Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland. Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland.dk Rygning, alkohol, kost, fysisk aktivitet og overvægt Udviklingen

Læs mere

2. RYGNING. Følgende spørgsmål anvendes til at belyse befolkningens rygevaner: Ryger du?

2. RYGNING. Følgende spørgsmål anvendes til at belyse befolkningens rygevaner: Ryger du? SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 1 2. RYGNING Rygning er den væsentligste forebyggelige risikofaktor i forhold til langvarig sygdom og dødelighed. I gennemsnit dør en storryger 8-10 år tidligere

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

9. DE UNGES SUNDHED. I kapitlet beskrives udviklingen i unges sundhedsvaner ud fra seks vinkler: Rygning Alkohol Fysisk aktivitet Kost Overvægt Søvn

9. DE UNGES SUNDHED. I kapitlet beskrives udviklingen i unges sundhedsvaner ud fra seks vinkler: Rygning Alkohol Fysisk aktivitet Kost Overvægt Søvn 9. DE UNGES SUNDHED I dette kapitel beskrives udviklingen i sundhedsvaner blandt etnisk danske unge i aldersgruppen 16-24 år, idet der sammenlignes med data fra Hvordan har du det? fra 2010. Unge under

Læs mere

Horsens kommunes sundhedsprofil. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Horsens kommunes sundhedsprofil. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Horsens kommunes sundhedsprofil Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Hvad er sundhed? WHO s definition af sundhed - Sundhed er en tilstand af fuldkommen fysisk, psykisk og social trivsel og ikke

Læs mere

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune Sundhedsteamet En gennemgang af Syddjurs Kommunes Sundhedsprofil 2013 Udarbejdet på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner,

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 21 voksne Center for Folkesundhed hvordan har du det? 21 voksne Udarbejdet af: Finn Breinholt Larsen Pia Vedel Ankersen Stine Poulsen Dorte Søe Stinne Møller Christensen Center for

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

8. KRONISK SYGDOM OG MULTISYGDOM

8. KRONISK SYGDOM OG MULTISYGDOM SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 8. KRONISK SYGDOM OG MULTISYGDOM Ændringer i sygdomsmønsteret har betydning såvel for borgerne som for sundhedsvæsenet og det øvrige samfund. Det er derfor

Læs mere

3. ALKOHOL. På baggrund af ovenstående spørgsmål inddeles forbruget i tre grupper:

3. ALKOHOL. På baggrund af ovenstående spørgsmål inddeles forbruget i tre grupper: SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 1 3. ALKOHOL Sammenlignet med de andre skandinaviske lande er danskernes alkoholforbrug generelt stort, og forbruget har været nogenlunde konstant siden 1970

Læs mere

Fysisk inaktivitet kan defineres som manglende efterlevelse af de officielle anbefalinger for fysisk aktivitet (3, 6) (se boks 4.2).

Fysisk inaktivitet kan defineres som manglende efterlevelse af de officielle anbefalinger for fysisk aktivitet (3, 6) (se boks 4.2). SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 1 4. FYSISK AKTIVITET Formålet med dette kapitel er at give en beskrivelse af befolkningens fysiske aktivitetsniveau med særligt fokus på den mindst aktive del

Læs mere

5. KOST. Hvor mange har et usundt kostmønster?

5. KOST. Hvor mange har et usundt kostmønster? SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 5. KOST En uhensigtsmæssig kost med et højt fedt-, salt- og sukkerindhold samt et lavt indhold af frugt, grønt og fisk øger risikoen for hjerte-kar-sygdomme,

Læs mere

3. ALKOHOL. Hvor mange har et risikabelt alkoholforbrug?

3. ALKOHOL. Hvor mange har et risikabelt alkoholforbrug? SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 3. ALKOHOL Ifølge Sundhedsstyrelsen er der en lav risiko for at blive syg på grund af alkohol ved et længerevarende forbrug på højst syv genstande om ugen for

Læs mere

10. DE ÆLDRES SUNDHED

10. DE ÆLDRES SUNDHED SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 1 10. DE ÆLDRES SUNDHED Sundhedsprofilen for ældre beskriver sundhedsvaner og sundhedstilstand blandt etnisk danske personer i aldersgruppen 65-102 år i Region

Læs mere

www.centerforfolkesundhed.dk

www.centerforfolkesundhed.dk www.centerforfolkesundhed.dk Hvordan har du det? 2010 SYDDJURS KOMMUNE www.centerforfolkesundhed.dk Disposition Om undersøgelsen Sundhedsadfærd Selvvurderet helbred og kronisk sygdom Sammenligninger på

Læs mere

Unges sundhedsvaner. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling & Institut for Psykologi, Syddansk Universitet

Unges sundhedsvaner. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling & Institut for Psykologi, Syddansk Universitet Unges sundhedsvaner Mathias Lasgaard Seniorforsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling & Institut for Psykologi, Syddansk Universitet www.regionmidtjylland.dk UNGES SUNDHEDSVANER - 2013 a) Flere

Læs mere

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020 3.1 SUNDHED Randers Kommune - Visionsproces 2020 Forekomst af udvalgte sygdomme i 7- byerne Procent af de adspurgte (voksne) Bronkitis, for store lunger, rygerlunger Blodprop i hjertet Diabetes Muskel/skelet

Læs mere

Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer

Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer Kapitel 7 Ophobning af KRAM-fa k t o rer Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer 65 Dagligrygere spiser generelt mere usundt og har oftere et problematisk alkoholforbrug end svarpersoner, der ikke ryger

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 sundhedsprofil for region og kommuner Udviklingen 2006 til 2010 voksne Center for Folkesundhed hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner Udviklingen 2006

Læs mere

Sundhedsprofil for Aarhus

Sundhedsprofil for Aarhus Sundhedsprofil for Aarhus Temaanalyse socialt udfordrede boligområder Analyser lavet af CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil

Læs mere

Sundhedsprofil for Aarhus

Sundhedsprofil for Aarhus Sundhedsprofil for Aarhus Temaanalyse ældres sundhed Analyser lavet af CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner

Læs mere

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner Sundhedsprofil 2010 Sundhedsprofil 2010 Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner Lanceringskonference 24. januar 2010 Charlotte Glümer, forskningsleder, overlæge, Forskningscenter

Læs mere

Haves: Liv Ønskes: Sundere liv

Haves: Liv Ønskes: Sundere liv Sundere liv i socialpsykiatrien Haves: Liv Ønskes: Sundere liv Livsstil hos borgere med dårlig mental sundhed Finn Breinholt Larsen programleder, seniorforsker CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.cfk.rm.dk

Læs mere

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER 3 DANSKERNES ALKOHOLVANER Dette afsnit belyser danskernes alkoholvaner, herunder kønsforskelle og sociale forskelle i alkoholforbrug, gravides alkoholforbrug samt danskernes begrundelser for at drikke

Læs mere

Udfordringer for sundhedsarbejdet

Udfordringer for sundhedsarbejdet Bilag 1 Sundhedsprofil af Faaborg-Midtfyn kommune I 2010 gennemførtes en undersøgelse af borgernes sundhed i kommunerne i Danmark som er samlet i regionale opgørelser, hvor kommunens egne tal sammenholdes

Læs mere

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Definition: Hvad forstår vi ved social ulighed i sundhed? Årsager: Hvorfor er der social ulighed

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland

Sundhedsprofil 2013. Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland Sundhedsprofil 2013 Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland Forord Denne pjece er et sammendrag af nogle af de mange resultater fra Region Nordjyllands Sundhedsprofil 2013. Pjecen giver et kort indblik

Læs mere

7. FYSISK OG MENTAL SUNDHED

7. FYSISK OG MENTAL SUNDHED SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 7. FYSISK OG MENTAL SUNDHED I kapitel 7 i hovedbindet beskrives befolkningens fysiske og mentale sundhed i Region Midtjylland ud fra tre vinkler: Oplevelsen

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

Kapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004).

Kapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004). Kapitel 5 Alkohol Kapitel 5. Alkohol 51 Mænd overskrider oftere genstandsgrænsen end kvinder Unge overskrider oftere genstandsgrænsen end ældre Der er procentvis flere, der overskrider genstandsgrænsen,

Læs mere

om hjælp til rygestop hos

om hjælp til rygestop hos Hvordan honorere ønsket om hjælp til rygestop hos rygere med psykisk lidelse? Projekt Forstærket indsats over for storrygere i Vestklyngen Projektleder Mia Lundquist milj@struer.dk, 40 87 91 17 Projekt

Læs mere

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet F O A f a g o g a r b e j d e Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet FOA-medlemmernes sundhed FOA Fag og Arbejde 1 Politisk ansvarlig:

Læs mere

Notat om multisygdom hos borgere med psykiatriske lidelser opfølgning på Hvordan har du det? 2010

Notat om multisygdom hos borgere med psykiatriske lidelser opfølgning på Hvordan har du det? 2010 Notat om multisygdom hos borgere med psykiatriske lidelser opfølgning på Hvordan har du det? 2010 Baggrund Hvordan har du det? 2010 indeholder en række oplysninger om sundhedstilstanden hos Region Midtjyllands

Læs mere

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Udkast Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Vores vision er, at en sund livsførelse i 2020 er det naturlige valg for borgerne i Odder Kommune. Der vil være stor trivsel, livskvalitet og livsglæde blandt

Læs mere

Tabel 1. Resultater fra Sundhedsprofilen København sammenlignet med Region Hovedstaden 2010 2013. København 2010 procent. Regionalt 2010 procent

Tabel 1. Resultater fra Sundhedsprofilen København sammenlignet med Region Hovedstaden 2010 2013. København 2010 procent. Regionalt 2010 procent KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Folkesundhed København NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsudvalget Resultater fra Sundhedsprofilen 2013 Sundhedsprofilen 2013 er udarbejdet af Region Hovedstaden,

Læs mere

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Frederikssund Kommune adskiller sig demografisk på en række parametre i forhold til Region H, som helhed. I Frederikssund Kommune har vi således en større andel af

Læs mere

Funktionsniveau blandt 60-årige og derover

Funktionsniveau blandt 60-årige og derover Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Funktionsniveau blandt 60-årige og derover Resultater fra Sundhedsog sygelighedsundersøgelsen

Læs mere

Kapitel 4. Rygning. Dagligrygere

Kapitel 4. Rygning. Dagligrygere Kapitel 4 Rygning Kapitel 4. Rygning 45 Jo længere uddannelse, desto mindre er andelen, der ryger dagligt og andelen, der er storrygere Seks ud af ti rygere begyndte at ryge, før de fyldte 18 år Andelen,

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød Sundhedsprofil 2013 Rudersdal Kommune RUDERSDAL KOMMUNE Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej 36 3460 Birkerød Åbningstid Mandag-onsdag kl. 10-15 Torsdag kl. 10-17 Fredag kl. 10-13

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve sundhedsprofil for greve Indhold En sund kommune, hvor borgerne trives...................... 3 Fakta om Greve kommune..................................

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune

Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Indledning Sundhedsprofil for Region og Kommuner 2013 er den tredje sundhedsprofil udgivet af Forskningscenteret for Forebyggelse og Sundhed, Region

Læs mere

National Sundhedsprofil Unge

National Sundhedsprofil Unge National Sundhedsprofil Unge 2 0 1 1 National Sundhedsprofil Unge 2011 Sundhedsstyrelsen 2011. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København

Læs mere

Sammenfatning. Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen

Sammenfatning. Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen Sammenfatning 7 Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen KRAM-undersøgelsen er en af de hidtil største samlede undersøgelser af danskernes sundhed. Undersøgelsen kaldes KRAM, fordi den handler om Kost,

Læs mere

Forbrugsvariationsprojektet

Forbrugsvariationsprojektet KD-net 22.01.2016 Forbrugsvariationsprojektet Marie Hauge Pedersen Finn Breinholt Larsen CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.cfk.rm.dk Disposition Baggrunden for projektet Geografiske forskelle

Læs mere

Sundhedsprofil 2013 Region Sjælland og kommuner

Sundhedsprofil 2013 Region Sjælland og kommuner Sundhedsprofil 2013 Region Sjælland og kommuner Sundhedstopmøde Gerlev Idrætshøjskole 24. marts 2014 Inger Helt Poulsen, Kvalitet og udvikling Indhold 1. Fakta om Sundhedsprofilen 2. National Sundhedsprofil

Læs mere

Sodavand, kager og fastfood

Sodavand, kager og fastfood Anne Illemann Christensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sodavand, kager og fastfood Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Sodavand, kager og

Læs mere

Tabel 5.2.2 Rygevaner blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. Procent

Tabel 5.2.2 Rygevaner blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. Procent Kapitel 5.2 Rygning 5.2 Rygning Rygning er en af de forebyggelige risikofaktorer, der betyder mest for dødeligheden i Danmark. Således er rygning en medvirkende årsag til knap 14.000 dødsfald om året,

Læs mere

Regions-MEDudvalget. Hvordan har du det? Sundhedsudfordringer i Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen 21. juni 2013

Regions-MEDudvalget. Hvordan har du det? Sundhedsudfordringer i Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen 21. juni 2013 Regions-MEDudvalget Hvordan har du det? Sundhedsudfordringer i Region Midtjylland Finn Breinholt Larsen 21. juni 2013 CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.cfk.rm.dk Disposition Hvordan har du det?

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18

Sundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Sundhedsprofil 2013 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel i Region Midtjylland. Undersøgelsen

Læs mere

Sundhed og beskæftigelse

Sundhed og beskæftigelse Sundhed og beskæftigelse Marie Hauge Pedersen, Forskningsassistent CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland.dk Aktuelt VIDENCENTER FOR ARBEJDSMILJØ: Sundhedstilbud på arbejdspladsen

Læs mere

8. KRONISK SYGDOM OG MULTISYGDOM

8. KRONISK SYGDOM OG MULTISYGDOM SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 1 8. KRONISK SYGDOM OG MULTISYGDOM Forekomsten af langvarige, eller som de benævnes i det følgende, kroniske sygdomme er et væsentligt element i beskrivelsen

Læs mere

Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden

Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden Kapitel 12 Måltidsmønstre h v a d b e t y d e r d e t a t s p r i n g e m o rgenmaden over? Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden over? 129 Fødevarestyrelsen anbefaler, at

Læs mere

Baggrund, formål og metode. Undersøgelsesdesign. Dataindsamlingsprocessen. Rapportens struktur/læsevejledning

Baggrund, formål og metode. Undersøgelsesdesign. Dataindsamlingsprocessen. Rapportens struktur/læsevejledning Baggrund, formål og metode Undersøgelsesdesign Dataindsamlingsprocessen Rapportens struktur/læsevejledning Baggrund, formål og metode undersøgelsesdesign Det rumlige sundhedsbegreb Bygger på WHO s definition:

Læs mere

Kommunal sundhedsprofil 8. klasse 2015/16

Kommunal sundhedsprofil 8. klasse 2015/16 Kommunal sundhedsprofil 8. klasse 2015/16 Udarbejdet af kommunallæge Anne Munch Bøegh Baggrund: Skolesundhedstjenesten har i skoleåret 2015/16 i forbindelse med budget reduktionen fravalgt at udlevere

Læs mere

Alkohol og de kommunale konsekvenser. Knud Juel Alkoholforebyggelse i kommunen Nationalmuseet, 27. oktober 2010

Alkohol og de kommunale konsekvenser. Knud Juel Alkoholforebyggelse i kommunen Nationalmuseet, 27. oktober 2010 Alkohol og de kommunale konsekvenser Knud Juel Alkoholforebyggelse i kommunen Nationalmuseet, 27. oktober 2010 Program Verden Danmark og andre lande Danmark (og kommuner) Alkohol i forhold til andre risikofaktorer

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved sundhedsprofil for næstved Indhold Sådan er det i Næstved............................ 3 Lidt om Næstved................................. 4 Fakta om undersøgelsen....................................

Læs mere

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 FOA Kampagne og Analyse 18. juni 2012 Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 Statens Institut For Folkesundhed (SIF) har udarbejdet en omfattende rapport om FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på

Læs mere

Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020

Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020 23. marts 9 Arbejdsnotat Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til Udarbejdet af Knud Juel og Michael Davidsen Baseret på data fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne er der ud fra køns- og

Læs mere

Sundhedsstatistik : en guide

Sundhedsstatistik : en guide Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Forord... 4 Vision, mål og værdier... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale

Læs mere

Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark

Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark Udarbejdet af Esther Zimmermann, Ola Ekholm, & Tine Curtis Statens Institut for Folkesundhed, december 25

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om rygning

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om rygning Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Indhold Hvad er rygning? Hvad betyder rygning for helbredet? Hvordan er danskernes rygevaner? Hvilke konsekvenser har rygning i Danmark? Danskerne

Læs mere

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Vores vision er, at en sund livsførelse i 2020 er det naturlige valg for borgerne i Odder Kommune. Der vil være stor trivsel, livskvalitet og livsglæde blandt borgerne

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde Kommune. sundhedsprofil for roskilde Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde Kommune. sundhedsprofil for roskilde Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde sundhedsprofil for roskilde Indhold Sundhed i Roskilde............................... 3 Fakta om Roskilde............................... 4 Fakta om

Læs mere

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester Sundhedspolitik Forord Randers Kommune har fokus på vækst i sundhed og ønsker med denne sundhedspolitik at sætte rammerne for kommunens sundhedsarbejde i de kommende år. Byrådets visioner for sundhedsområdet

Læs mere

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed blandt 16-24 årige 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed handler om Mental sundhed handler om at trives, at kunne udfolde sine evner, at kunne håndtere

Læs mere

Notat vedr. KRAM-profilen

Notat vedr. KRAM-profilen Notat vedr. KRAM-profilen Udarbejdet af: Jørgen J. Wackes Dato: 15. oktober 2008 Sagsid.: Version nr.: KRAM-profilen for Faaborg-Midtfyn Kommune - kort fortalt Indledning Faaborg-Midtfyn Kommune var KRAM-kommune

Læs mere

Projekt SundhedscenterThyholm - et kvasieksperiment

Projekt SundhedscenterThyholm - et kvasieksperiment Projekt SundhedscenterThyholm - et kvasieksperiment 204 Udarbejdet af Åse Skytte august 204 Indhold Baggrund... 5 Formål... 6 Metode... 6 Undersøgelsesdesign... 6 Studiepopulation... 6 Dataindsamling...

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Der er endnu ikke udviklet risikogrænser for ældre i Europa.

Der er endnu ikke udviklet risikogrænser for ældre i Europa. 11 ÆLDRE OG ALKOHOL Dette afsnit belyser ældres alkoholvaner. Både i forhold til forbrug, men også sygelighed, sygehuskontakter og død som følge af alkohol samt behandling for alkoholoverforbrug, belyses.

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg sundhedsprofil for Kalundborg Indhold Et tjek på Kalundborgs sundhedstilstand..................... 3 Beskrivelse af Kalundborg.........................

Læs mere

Rubrik. Hvordan har du det? Sønderborg Kommune. - trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013 1/14

Rubrik. Hvordan har du det? Sønderborg Kommune. - trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013 1/14 Rubrik Hvordan har du det? - trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013 Sønderborg Kommune 1/14 Indholdsfortegnelse 1. BAGGRUND... 3 2. SUCCESER OG UDFORDRINGER... 3 3. ULIGHED I

Læs mere

Biologiske risikofaktorer, såsom svær overvægt, har stor betydning for både mænd og kvinder.

Biologiske risikofaktorer, såsom svær overvægt, har stor betydning for både mænd og kvinder. 1 SAMMENFATNING En lang række byrdemål for dødelighed, hospitalskontakter, lægekontakter, sygefravær, førtidspensioner og økonomiske konsekvenser er beregnet for 12 risikofaktorer. Risikofaktorerne er

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Fakta om fysisk aktivitet Indhold Hvad er fysisk aktivitet? Hvad betyder fysisk aktivitet for helbredet? Hvor fysisk aktive er danskerne? Hvilke

Læs mere

DANSKERNES SUNDHED DEN NATIONALE SUNDHEDSPROFIL 2017

DANSKERNES SUNDHED DEN NATIONALE SUNDHEDSPROFIL 2017 DANSKERNES SUNDHED DEN NATIONALE SUNDHEDSPROFIL 2017 Danskernes Sundhed Den Nationale Sundhedsprofil 2017 Sundhedsstyrelsen 2018. Udgivelsen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Udgiver: Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Overenskomsten for fodterapi dækker over behandling indenfor fire områder:

Overenskomsten for fodterapi dækker over behandling indenfor fire områder: Baggrund Af 7 stk. 3 i aftale om fodterapi fremgår det, at regionen årligt skal vurdere den fodterapeutiske behandlingskapacitet og træffe beslutning om nynedsættelser. Nærværende kapacitetsvurdering er

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Sorø Kommune. sundhedsprofil for Sorø Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Sorø Kommune. sundhedsprofil for Sorø Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Sorø sundhedsprofil for Sorø Indhold Om borgernes sundhed..................................... 3 Fakta om Sorø................................... 4 Fakta om

Læs mere

Tværkommunalt udviklingsprojekt indenfor kronikerrehabilitering - en succes!

Tværkommunalt udviklingsprojekt indenfor kronikerrehabilitering - en succes! Tværkommunalt udviklingsprojekt indenfor kronikerrehabilitering - en succes! Baggrund: Favrskov, Skanderborg og Silkeborg Kommuner samarbejdede i perioden 2010-2013 om et projekt for udvikling af den kommunale

Læs mere

3.1 Indsats for at bevare eller forbedre helbred Ulrik Hesse & Julie Bredenfeld Thomsen. 3.2 Rygning Anne Illemann Christensen & Esther Zimmermann

3.1 Indsats for at bevare eller forbedre helbred Ulrik Hesse & Julie Bredenfeld Thomsen. 3.2 Rygning Anne Illemann Christensen & Esther Zimmermann 3. Sundhedsadfærd 3.1 Indsats for at bevare eller forbedre helbred Ulrik Hesse & Julie Bredenfeld Thomsen 3.2 Rygning Anne Illemann Christensen & Esther Zimmermann 3.3 Fysisk aktivitet Louise Eriksen &

Læs mere

Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september

Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september Sundhedskonsulent Cand.comm PhD Lucette Meillier Center for Folkesundhed Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Der er ophobet 135.000

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet. Februar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet. Februar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet Februar 2015 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet

Læs mere

OVERORDNET OM LEDIGHEDEN I MIDTJYLLAND

OVERORDNET OM LEDIGHEDEN I MIDTJYLLAND Beskæftigelsesregion De nye ledighedstal for december 2010 Næsten uændret ledighed i december 2010 I steg ledigheden med 205 personer fra december 2009 til december 2010. Det er en stigning på kun 0,6%

Læs mere

9. DE UNGES SUNDHED. Sundhedsprofilen for unge belyser følgende temaer:

9. DE UNGES SUNDHED. Sundhedsprofilen for unge belyser følgende temaer: SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 1 9. DE UNGES SUNDHED Sundhedsprofilen for unge beskriver sundhedsvaner blandt etnisk danske personer i aldersgruppen 16-24 år i Region Midtjylland. Fokus rettes

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse Kommune. sundhedsprofil for slagelse Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse Kommune. sundhedsprofil for slagelse Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse sundhedsprofil for slagelse Indhold Fokus på sundheden i Slagelse..................... 3 Fakta om Slagelse................................ 4 Fakta om

Læs mere

BILAG TIL RAPPORT. Undersøgelse af matchgruppe 4-5 i Beskæftigelsesregion Midtjylland

BILAG TIL RAPPORT. Undersøgelse af matchgruppe 4-5 i Beskæftigelsesregion Midtjylland TIL RAPPORT Undersøgelse af matchgruppe 4-5 i Beskæftigelsesregion Midtjylland Februar 2008 INDHOLD: Bilag 1 Kvantitativ analyse: Hvad kendetegner borgerne i matchgruppe 4 og 5? 3 Bilag 2 Kvantitativ analyse

Læs mere

Sundhed, sygelighed og trivsel blandt klinikprostituerede

Sundhed, sygelighed og trivsel blandt klinikprostituerede Anders Arnfred Pia Vivian Pedersen Maria Holst Algren Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sundhed, sygelighed og trivsel blandt klinikprostituerede Indhold 1 2 Forord 3 Sammenfatning og konklusion

Læs mere

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED Resultater fra Københavnerbarometeret 2012 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Københavnske folkeskolelevers sundhed Resultater fra Københavnerbarometeret

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Jels Skole

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Jels Skole Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-9 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33

Læs mere

Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det?

Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det? Dato 03.03.14 Dok.nr. 31375-14 Sagsnr. 14-2398 Ref. anfi Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det? Varde Kommune Demografiske tal Aldersfordeling 16-24 år 25-34 år 35-44 år 45-54 år 55-64 år 65-74 år 75

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Solrød Kommune. sundhedsprofil for solrød Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Solrød Kommune. sundhedsprofil for solrød Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Solrød sundhedsprofil for solrød Indhold Om borgernes sundhed..................................... 3 Fakta om Solrød................................. 4 Fakta

Læs mere

6 Sociale relationer

6 Sociale relationer Kapitel 6 Sociale relationer 6 Sociale relationer I litteraturen er det veldokumenteret, at relationer til andre mennesker har betydning for helbredet. Personer med stærke sociale relationer har overordnet

Læs mere

Hvordan har du det? 2013

Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 1 Finn Breinholt Larsen, Karina Friis, Mathias Lasgaard, Marie Hauge Pedersen, Jes Bak Sørensen, Louise Margrethe Arildsen Jakobsen og

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Rødding Skole

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Rødding Skole Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på Rødding Skole December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen

Læs mere

Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder. Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed

Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder. Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Metode og muligheder Design Beskrivelse af deltagere og ikke-deltagere Vægtning for design

Læs mere