Sundhed og trivsel for alle

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sundhed og trivsel for alle"

Transkript

1 Sundhed og trivsel for alle SUNDHEDSPOLITIK FOR BORGERNE I KOLDING KOMMUNE OV1_Kvadrat_RØD 1

2 Indhold SUNDHEDSPOLITIK Forord Sundhed og trivsel for alle i Kolding Kommune Sådan har vi det i Kolding Kommune Sunde borgere er hele kommunens ansvar Her sætter vi ind fokusområder og målgrupper Rygning Fysisk aktivitet Alkohol Mental sundhed Sund mad Fra politik til handling SUNDHEDSPLAN Fokusområde: Rygning Fokusområdet: Fysisk aktivitet Fokusområde: Alkohol Fokusområde: Mental sundhed Fokusområde: Sund mad Indsatser på tværs af samtlige fokusområder Andet

3 Forord Sundhed står højt på dagsordenen i Kolding Kommune. Siden 2007 har vi arbejdet aktivt og målrettet med at skabe sunde rammer og tilbyde hjælp, når borgere er ramt af sygdom. Den seneste temperaturmåling på sundheden blandt voksne borgere i Kolding Kommune viste, at vi på nogle områder har forbedret sundheden, mens det på andre områder er gået tilbage. Færre borgere ryger og drikker for meget, mens der er blevet flere overvægtige, og flere der bevæger sig for lidt. En tredjedel af os lever med en eller flere kroniske sygdomme. Overordnet set er der en social slagside i forhold til sygelighed og sundhedsadfærd. Der er således behov for en yderligere indsats for at gøre det sunde valg til det naturlige valg både af hensyn til borgernes livskvalitet og for at mindske udgifterne til overførselsindkomster, pleje og sygehusbehandling. Borgernes sundhed og trivsel er et fælles ansvar for borgerne, kommunen og det øvrige samfund. Denne sundhedspolitik sætter derfor fokus på hele kommunens ansvar for at skabe rammer og forudsætninger for, at borgerne i så stor udstrækning som muligt lever sundt og tager ansvar for deres egen sundhed. De rammer og betingelser, der er med til at skabe sundhed, fordeler sig på alle forvaltningsområder. Derfor har samtlige kommunens forvaltninger bidraget til udarbejdelsen af sundhedspolitikken samt sundhedsplanen. I det fremtidige arbejde vil mange parter være involveret i at omsætte sundhedspolitikken til praksis og samtlige udvalg skal inddrage sundhed i deres arbejde. Sundhed og forebyggelse handler om det lange seje træk. Nogle resultater viser sig med det samme, mens andre resultater først viser sig på sigt. Vi er på rette vej, og det fremtidige arbejde består i at fortsætte den hidtidige udvikling og dynamisk tilpasse os kommende udfordringer med en langsigtet og tværgående indsats. I 2011 har Byrådet oprettet et nyt Forebyggelses- og sundhedsudvalg, som vil understøtte denne proces. Jørn Pedersen Borgmester 3

4 1 Sundhed og trivsel for alle i Kolding Kommune» Denne sundhedspolitik skal understøtte arbejdet med at fremme borgernes sundhed og ruste Kolding Kommune til udfordringerne i fremtiden. Der bliver flere ældre, flere borgere med kroniske sygdomme og flere borgere med en livsstil, der øger risikoen for at udvikle kroniske sygdomme. Samtidig har vi større forventninger om være sunde, friske og rørige hele livet. Sundhed er en brændende platform i velfærdssamfundet, og det haster med at indføre rammer og tilbud, som motiverer borgerne til at ændre adfærd og livsstil. Udfordringen for Kolding Kommune er at gå fra behandling til forebyggelse, så flere lever et sundt og aktivt liv og færre får behov for sociale overførselsindkomster, pleje og sygehusbehandling. Sygdom relateret til KRAM-faktorerne (kost, rygning, alkohol og motion) og mangel på mental sundhed koster kommunen mange penge. Derfor vil Kolding Kommune de næste 4 år fokusere på sundhed i alle dele af driften, både af hensyn til borgernes livskvalitet og kommunens økonomi. 92,6 % af borgerne i Kolding Kommune med en lang videregående uddannelse vurderer, at deres eget helbred er fremragende, vældig godt eller godt mens kun 66,8 % af borgerne i Kolding Kommune uden erhvervsuddannelse vurderer, at deres eget helbred er fremragende, vældig godt eller godt. Sundhed er en forudsætning for bedre velfærd. Flere borgere med en sund livsstil er nødvendig, hvis vi fortsat skal have råd til et velhavende og velfungerende samfund. I Kolding Kommune viser den seneste Sundhedsprofil-undersøgelse i den voksne befolkning, at vi står over for en række sundhedsmæssige udfordringer som for eksempel: 1. Sundhed har social slagside Det er borgere med en kort uddannelse og dem der er uden for arbejdsmarkedet, der er mest syge og som har den mest uhensigtsmæssige adfærd i forhold til egen sundhed. 2. Trivsel har stor betydning for vores fysiske og mentale sundhed Stress, angst og depression er voksende problemer, der kan give varige mén og reducere vores livskvalitet og arbejdsevne. 3. Fremgang på røg og alkohol - men ikke nok Både antallet af borgere, der overskrider genstandsgrænserne, antallet af daglige rygere samt storrygning er faldet fra 2007 til Men der er stadig store udfordringer: 21,5 % af de voksne borgere ryger dagligt og overskrider genstandsgrænserne på 14 for kvinder og 21 for mænd. 4. Flere overvægtige Der er sket en stigning i antallet af overvægtige siden Knap halvdelen af kommunens borgere er overvægtige (BMI > 25) og 15,1 % af borgerne er svært overvægtige (BMI > 30). Knap borgere spiser usundt. Overvægt og fedme giver øget risiko for diabetes, slidgigt og hjertekarsygdomme. 5. Flere der bevæger sig for lidt Flere bevæger sig for lidt i hverdagen, og et stigende antal borgere læser, ser fjernsyn eller har anden stillesiddende beskæftigelse i fritiden. Inaktivitet har betydning for overvægt, hjertekarsygdom, højere blodtryk og kolesteroltal. Der skal sættes målrettet ind mod ovenstående udfordringer for at opnå Sundhed og trivsel for alle i Kolding Kommune, som er visionen for sundhedspolitikken. For at opnå dette, har Kolding Kommune opstillet tre overordnede mål for sundhedsindsatsen: 1. Den generelle folkesundhed øges 2. Alle borgere får mulighed for forebyggelse og sundhedsfremme 3. Den sociale ulighed i sundhed mindskes Den generelle folkesundhed skal øges, fordi flere og flere bliver belastet af kroniske sygdomme og dårligt mentalt helbred. Derfor vil vi arbejde for at give vores borgere så meget livskvalitet som muligt og hjælp til, at de kan leve længere med flere gode leveår. 4

5 Alle borgere skal have mulighed for forebyggelse og sundhedsfremme som en hjælp til at øge deres sundhed og trivsel. Det er et ansvar for den enkelte, men også en opgave for alle forvaltninger i kommunen, da det både handler om at skabe de rette rammer og de rette tilbud. Den sociale ulighed i sundhed skal mindskes fordi der er store menneskelige og økonomiske omkostninger forbundet med, at borgerne har en usund livsstil. Alle borgere uanset uddannelse og økonomi skal have mulighed for et sundt liv også af hensyn til samfundsøkonomien. Det vil vi med sundheden i Kolding Kommune Sundhedspolitikken gælder for alle borgere i Kolding Kommune, men den har et særligt fokus på børn, unge og sårbare grupper. De næste 4 år vil Kolding Kommune fokusere på indsatser inden for områderne røg, fysisk aktivitet, alkohol, mental sundhed og sund mad. De særlige målgrupper og de fem fokusområder er valgt ud fra en vurdering af, hvor forebyggelse har størst effekt til gavn for flest mulige borgere og hvor sundhed gør en positiv forskel for den enkelte. Vision Sundhed og trivsel for alle i Kolding Kommune Mission Kolding Kommune understøtter borgernes sunde valg Overordnede mål Den generelle folkesundhed øges Alle borgere får mulighed for forebyggelse og sundhedsfremme Den sociale ulighed i sundhed mindskes Principper Tidlig indsats, handling ud fra viden» Der er en direkte sammenhæng mellem borgernes uddannelse og løn - og hvor længe de lever. Der er hele ti års forskel på den bedste og den dårligst stillede del af befolkningen. r Alle borgere med særligt fokus på børn, unge og sårbare grupper Fokusområder Fysisk aktivitet, rygning, alkohol, mental sundhed, sund mad 5

6 Det brede sundhedsbegreb Livsstil Holdning til tilværelsen Stress Fritid Alkohol Tobak Kost Familiesituation Fysisk miljø Socialt miljø Trafikforhold Levekår Indkomst Beskæftigelse Erhverv Uddannelse Bolig Sundhed og sygelighed Sundhedsvæsen Forebyggelse Behandling Arvelige forhold Alder Sundhed og trivsel for alle i Kolding Kommune handler ikke udelukkende om at træne, spise sund kost og andre fysiske faktorer, men også om psykosociale og subjektive aspekter som fx tryghed, livskvalitet, uddannelse, boligmiljø og den enkeltes opfattelse af, hvordan det gode liv leves. Det sunde liv afhænger af samspillet mellem mange forskellige faktorer, hvor livsstil/sundhedsvaner og levekår (indkomst, uddannelse, arbejde, bolig, miljø mv.) har størst betydning. Andre faktorer er arvelige forhold, alder og sundhedsvæsenets forebyggende og behandlende indsats. Sundhedsprofilen viser desuden, at det har en positiv effekt på sundheden at være i parforhold, ligesom andre undersøgelser har vist, at børn trives bedst i familier, hvor forældrene er glade for hinanden. Det har stor betydning for den enkelte borgers sundhed og livskvalitet. Sundhedsplejen, dagplejen, tandplejen, daginstitutionerne og forældrene er vigtige aktører, når det handler om at sikre børn en sund start på livet. Kolding Kommune vil fortsat have fokus på sårbare gravide og småbørn, sådan at 0 3-årige børn i risiko for omsorgssvigt findes tidligt og tilbydes hjælp for at forebygge udvikling af psykiske lidelser, sociale problemer og fysiske sygdomme i voksenlivet. Kolding Kommune vil også arbejde for at reducere antallet af rygere, så der på sigt vil ske et fald i dødeligheden af lungekræft, kronisk bronkitis og hjertesygdom samt reducering af udgifter til behandling af sygdommen. Kolding Kommune vil ligeledes skabe indsatser som sørger for, at ældre holder sig friske, raske og rørige. Sundhedspolitikken bygger på to principper, som er grundlæggende for alle de tiltag, der skal iværksættes for at forbedre sundheden blandt Kolding Kommunes borgere 1. Tidlig indsats 2. Handling ud fra viden 1. Tidlig indsats Tidlig indsats handler om at motivere til sund livsstil så tidligt som muligt, så sygdom og dårlig trivsel undgås. 2. Handling ud fra viden Kolding Kommune skaber sundhedsindsatser, som er baseret på viden om metoder og effekter både i forhold til den enkelte borger, og hvordan vi kan indrette rammerne og lokalsamfundet. Indsatserne vælges på baggrund af, hvor forebyggelse har størst effekt til gavn for flest mulige borgere, og hvor sundhed kan gøre en positiv forskel for den enkelte. Kolding Kommune vil desuden fortsat bidrage til at skabe ny viden og dele denne med andre interessenter. 6

7 2 Sådan har vi det i Kolding Kommune I 2010 blev der gennemført en Sundhedsprofil i Kolding Kommune, som giver et godt billede af kommunens sundhedsmæssige udfordringer. Af positive fremskridt skal nævnes, at der siden 2007 er sket et fald i andelen der ryger og drikker for meget. Mere end 4 ud af 5 borgere vurderer, at deres helbred er fremragende, vældig godt eller godt. De fleste borgere med en usund livsstil ønsker at ændre den. Det er et godt udgangspunkt for det videre arbejde med at fremme borgernes sundhed. Der er stadig en lang række udfordringer at tage fat på, som er medvirkende faktorer til, at vi i Danmark har en lav levealder og et stigende antal borgere med en eller flere kroniske sygdomme. Sundhedsprofilen 2010 viser blandt andet: Livsstilsfaktorer fordelt på beskæftigelsesstatus Beskæftigede Arbejdsløse Førtidspensionister Ryger dagligt Usund kost Stillesiddende beskæftigelse Problematisk alkoholforbrug Svær overvægt Sundhed har social slagside Det er borgere med en kort uddannelse og dem der er uden for arbejdsmarkedet, der er mest syge og har den mest uhensigtsmæssige adfærd i forhold til egen sundhed. De beskæftigede mener i højere grad end borgere uden for arbejdsmarkedet (arbejdsløse, førtidspensionister, m.m.), at deres egen indsats er særdeles vigtig i forhold til sundhed. Der er også en sammenhæng mellem uddannelsesniveau og andelen af borgere, der vurderer deres eget helbred som mindre godt eller dårligt. En tredjedel af borgere uden uddannelse vurderer deres eget helbred som mindre godt eller dårligt, og jo kortere uddannelse borgerne har, jo dårligere vurderer de eget helbred. Trivsel har stor betydning for vores fysiske og mentale sundhed Stress, angst og depression er voksende problemer, der kan give varige mén og reducere vores livskvalitet og arbejdsevne. Mere end hver ottende føler sig ofte eller meget ofte nervøs eller stresset. 8,3 % har sjældent eller aldrig kontakt med venner, og 5,1 % er ofte uønsket alene. 11,2 % har et dårligt mentalt helbred. Det er oftest kvinderne der rapporter at have et dårligt mentalt helbred. Det er især de helt unge og kvinder over 75 år der angiver, at de har et dårligt mentalt helbred. Til gengæld er det også oftest kvinderne, der har nogen at tale med, hvis de har problemer eller har brug for støtte. Fremgang på røg og alkohol - men ikke nok Både antallet af borgere, der overskrider genstandsgrænserne, antallet af daglige rygere samt storrygning er faldet fra 2007 til Men der er stadig store udfordringer: 21,5 % ryger dagligt og 11 % ryger mere end 15 cigaretter om dagen overskrider genstandsgrænserne, og 12,2 % viser tegn på alkoholafhængighed. Flere overvægtige Der er sket en stigning i antallet af overvægtige siden Knap halvdelen af borgerne i Kolding Kommune er overvægtige, hvilket er en stigning på 16 %. Der er tilsvarende sket en stigning på 37 % af svært overvægtige borgere fra 2007 til i dag, og kun spiser sundt. Overvægt og fedme giver øget risiko for diabetes, slidgigt og hjertekarsygdomme. Flere der bevæger sig for lidt Flere bevæger sig for lidt i hverdagen, og et stigende antal borgere læser, ser fjernsyn eller har anden stillesiddende beskæftigelse i fritiden (fra 10,3 % i 2007 til 16 % i 2010). Inaktivitet medfører øget risiko for en række kroniske sygdomme også for normalvægtige. Vores hverdag er gennem de sidste årtier i stigende grad indrettet med hjælpemidler, så vi ikke bevæger os så meget. Det er naturligt for kroppen at bevæge sig, og det har stor betydning for vores fysiske og mentale velvære. Der er derfor behov for andre rammer, så flere borgere får mere bevægelse ind i hverdagen. 7

8 Sammenhæng mellem risikofaktorer og folkesygdomme Tobak Alkohol Kost Fysisk aktivitet Svær overvægt Ulykker Arbejdsmiljø Miljøfaktorer Diabetes Forebyggelige kræftsygdomme Hjerte-kar sygdomme Knogleskørhed Muskel- og skeletlidelser Overfølsomhedssygdomme (astma og allergi) Psykiske lidelser Kronisk obstruktiv lungesygdom KOL) Hver tredje lever med en kronisk sygdom Udgifterne til livsstilsbetingede sygdomme er eksploderet de seneste år, og i dag har 1/3 af borgerne en langvarig sygdom. Det forventes, at de fleste borgere må regne med at leve en del af deres liv med en eller flere langvarige sygdomme. Derudover har Kolding Kommune særlige udfordringer i forhold til et højere antal borgere med KOL, astma og allergi. De offentlige udgifter til borgere med kroniske lidelser udgør godt 145 mia. kr. årligt. Der er behov for at få vendt spiralen i forhold til de økonomiske og menneskelige omkostninger. En sund livsstil kan i mange tilfælde forhindre at sygdommene opstår og medvirke til, at borgere med en kronisk sygdom får en mere aktiv hverdag. Daglig bevægelse og mad er nødvendige for at kroppen fungerer, men nydelsesmidler som tobak, alkohol, slik, kager, sodavand m.m. er ikke nødvendige for livets opretholdelse. Pris, tilgængelighed og regulering har størst betydning for folks adfærd, og her kan kommunen spille en rolle vedrørende tilgængelighed. I Kolding Kommune lever borgere over 16 år med en eller flere kroniske sygdomme Diabetes borgere (5,2%) Kræft borgere (1,9%) Hjertekarsygdomme - Forhøjet blodtryk borgere (18,5 %) - Hjertekrampe borgere (2,5%) - Blodprop i hjertet borgere (2,1%) - Hjerneblødning borgere (1,5%) Knogleskørhed borgere (3,0%) Muskel- og skeletlidelser - Diskusprolaps/rygsygdomme borgere (14,2%) - Leddegigt borgere (6,0%) - Slidgigt borgere (17,9%) - - Overfølsomhedssygdomme Astma borgere (8,4%) Allergi borgere (19,9%) Psykiske lidelser - Vedvarende psykisk sygdom borgere (4,3%) - Forbigående psykisk lidelse borgere (12,8%) Kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) borgere (5,5%) 8

9 3 Sunde borgere er hele kommunens ansvar Kolding Kommunes sundhedspolitik er tværgående. Det betyder, at sundhedsindsatsen i Kolding Kommune går på tværs af forvaltninger. Den enkeltes livsstil har stor betydning for vedkommendes sundhed, og kommunen spiller en stor rolle i forhold til borgernes muligheder for at leve sundt i hverdagen. Kommunen har således ansvaret for mange af de rammer og betingelser, der har betydning for borgernes sundhed. Kolding Kommune, Visions- og politikområder, svarende til budgetområder Visioner Økonomi Fysisk planlægning Socialpolitik Arbejdsmarkedspolitik Uddannelsespolitik Fritids- og Idrætspolitik Ejendoms- og Boligpolitik Vej- og Parkpolitik Kultur- og Erhvervspolitik Miljøpolitik Beredskabspolitik Børnepasningspolitik Seniorpolitik Sundhedspolitik Administrationspolitik Forsyningspolitik Sundhed Miljø Kolding Kommune har allerede rigtig gode erfaringer med at samarbejde på tværs om sundhed, men med denne nye generation af sundhedspolitikken tager vi skridtet videre. Sundhedspolitikken tager højde for, hvordan de enkelte forvaltningsområder kan indarbejde sundhed i de kerneopgaver, de allerede løser i dag og peger på de områder, hvor kommunen kan bidrage til at forbedre borgernes sundhed ved at udnytte potentialer inden for forskellige forvaltningsområder. De sundhedsindsatser, som går på tværs af alle forvaltninger, vil foregå i regi af det tværgående program Sundhed og trivsel for alle i Kolding Kommune. Programmet betyder, at sundhedsindsatsen i bogstaveligste forstand skal forankres og udvikles på tværs af alle forvaltninger. et med tiltagene i det tværgående program er at forankre de nye sundhedsindsatser i de kommunale driftsopgaver fra starten, så indsatsen bliver naturligt integreret i driften.» Kolding Kommune arbejder på tværs om sundhed - eksempel Kolding Kommune foretager miljøog sundhedsscreeninger i forbindelse med lokalplaner herunder sundhedskonsekvensvurderinger. Det betyder, at de fremtidige sundhedsmæssige effekter på borgerne i forbindelse med fx politikker og planer bliver beskrevet, inden de behandles politisk. Det kan for eksempel handle om rekreative områder, plads til cykelstier m.m. et er at sikre, at planer, politikker og strategier styrker folkesundheden samt skaber et solidt grundlag for politiske beslutninger. 9

10 Sundhed styrker andre kommunale kerneopgaver og fælles mål: Forvaltning/fagområde Eksempel Effekt Social Bevægelse i psykiatrien Reduceret behov for medicin, øget trivsel og overskud Arbejdsmarked Sundhedstilbud som en del af indsatsen fx Bedre mestring, større murygestop og alkoholrådgivning lighed for at komme i arbejde Uddannelse Sund madpolitik Bedre indlæring og øget sundhed Fritid og idræt Flere let tilgængelige rekreative områder som Mere mangfoldigt fritidsliv indbyder til aktivitet og sundere borgere Vej og park Muligheder for sammenhængende transport og Bedre infrastruktur (cykelselvtransport stier og stier) og øget sundhed Kultur Antistresshave Nyskabende kulturoplevelse med fokus på mental sundhed Miljø Oprettelse af miljøzoner Mindske forurening, sunde borgere Børnepasning Mere bevægelse i skoler og dagtilbud Bedre læring og sundere børn Senior Aktiverende hjemmehjælp Bedre evne til at mestre eget liv samt fastholdelse af funktionsevne 10

11 4 Her sætter vi ind fokusområder og målgrupper» For at indfri målene i Kolding Kommunes Sundhedspolitik er der udvalgt fem fokusområder for perioden Fokusområderne er valgt ud fra en vurdering af, hvor forebyggelse har størst effekt til gavn for flest mulige borgere, og hvor sundhed kan gøre en positiv forskel for den enkelte. De fem fokusområder er røg, fysisk aktivitet, alkohol, mental sundhed og sund mad. Forskning har vist, at de udvalgte fokusområder er blandt de faktorer, der har størst indflydelse på hvor længe vi lever, og hvor syge vi er. r og metoder Kommunen har ansvaret for sundhedsfremme og forebyggelse til alle borgere. Kolding Kommune vil tilrettelægge forskellige indsatser til forskellige målgrupper baseret på hvilke strategier, der giver mest sundhed for pengene. rne i sundhedspolitikken er alle borgere i Kolding Kommune med særligt fokus på børn, unge og sårbare grupper. Figuren viser, at man får mest sundhed for pengene ved at fokusere på børn og unge ved at sikre, at de lever et sundt liv. Det særlige fokus på børn og unge knytter sig til princippet om en tidlig indsats, som er helt essentiel for forebyggelse. Livsstilsvaner grundlægges i barndommen og udviklingen af det fysiske, intellektuelle og sociale finder sted på det tidspunkt. Ved at tænke sundhed ind i institutioner, skoler og uddannelsessteder kan man påvirke børnenes og de unges udvikling i en positiv retning (jævnfør Børne- og ungesundhedspolitikken Sunde unger hele vejen). Sundhedsfremme i forhold til voksenområdet handler om at sikre, at voksne bliver ved med at være friske, arbejdsduelige med lavt sygefravær og fri for sygdomme. Voksne og ældre skal motiveres til en sund livsstil af hensyn til livskvalitet, mental og fysisk sundhed samt kommunens økonomi. Ifølge Sundhedsloven 119 er det kommunens ansvar at skabe sunde rammer og relevante forebyggelsestilbud til borgerne Størstedelen af borgere i Kolding Kommune med en uhensigtsmæssig sundhedsadfærd ønsker at ændre den Mest sundhed for pengene i forhold til målgrupper Ældre Voksne Børn og unge Sundhedsprofilen viser, at der er en social slagside i forhold til sundheden i Kolding Kommune. Der er en sammenhæng mellem uddannelsesniveau og forekomst af kroniske sygdomme, usund livsstil og troen på egen indsats. Derfor handler et af målene i Sundhedspolitikken om at mindske den sociale ulighed i sundhed. Alle borgere i Kolding Kommune har forskellige forudsætninger og muligheder for at leve et sundt og aktivt liv. Kolding Kommune tilrettelægger sundhedsindsatser på baggrund af viden om best practice og mest sundhed for pengene. Sårbare borgere betegner de målgrupper, der har større sandsynlighed for en dårligere sundhed end resten af befolkningen. Det er derfor nødvendigt med målrettede sundhedsindsatser i et tværgående samarbejde med alle fagområder i kommunen for at nå de ønskede mål i Sundhedspolitikken. Kolding Kommune vil fortsat arbejde strukturelt med at skabe sunde rammer for borgerne, som også er én af de lovmæssige forpligtelser. Alle borgere i Kolding Kommune vil have glæde af den strukturelle forebyggelse, som kan være røg- og kostpolitikker på arbejdspladser og skoler eller flere og bedre grønne områder og cykelstier. Strukturel forebyggelse er en meget effektiv udnyttelse af ressourcerne, som gavner alle borgere. Ved at gøre det sunde valg til det naturlige valg kan kommunen være med til at vende udviklingen mod et støt stigende antal borgere med livsstilssygdomme, der kræver behandling og påvirker livskvaliteten. Kolding Kommune vil også fortsat arbejde med massestrategi og informationskampagner, da multifaktorielle 11

12 indsatser gavner flest mulige borgere. I tilrettelæggelsen af indsatser tages der højde for, at de stærkeste socialgrupper får mest udbytte af informationskampagner. En anden lovmæssig forpligtelse er tilbud til borgerne om forebyggelse og sundhedsfremme. Disse vil primært blive tilbudt som hold til borgere med risikoadfærd. Særligt sårbare borgere vil blive tilbudt hold og individuelle tilbud, da dette ofte er nødvendigt for at opnå ændrede sundhedsvaner. Prioriteringen af sundhedsindsatsen i Kolding Kommune er også illustreret i nedenstående figur. Oversigt over tilbud til forskellige borgere Hold og individuelle tilbud Sårbare borgere Hold-tilbud Borgere med risikoadfærd Informationskampagner Alle borgere Strukturel forebyggelse Alle borgere 12

13 4.1 Rygning Mål for fokusområdet røg Andelen af daglige rygere falder til 19 % i 2013 Andelen af unge (16-19 år), der ryger dagligt, falder til 12 % i 2013 Det sker fx ved Alle Tidlig opsporing af KOL på offentlige og private virksomheder Børn Rygestopforebyggelse og hjælp til rygestop i folkeskolens 6. til 9. klasse Unge Tandplejen screener de unge for røg Rygning er den enkeltfaktor, som forringer vores sundhed mest bl.a. på grund af kræft, hjertekarsygdomme og KOL. Det går ud over livskvaliteten hos rigtig mange borgere, forkorter levetiden med ca. 10 år og koster samfundet enorme ressourcer. Jo længere tid man ryger, jo sværere er det at holde op - og jo større er risikoen for at skade helbredet. Erfaring viser, at jo nemmere adgangen er til rygestopkurser, jo flere borgere tager imod tilbuddet. Derfor har kommunen en central rolle i at forebygge rygestart i skolen og på ungdomsskolerne. Fire ud af fem starter med at ryge i teenageårene, og derfor vil Kolding Kommune sætte indsatser i gang, der forebygger rygestart og fremmer rygestop og røgfrie miljøer i kommunen. Etablering af rygestoptilbud på ungdomsuddannelser Sårbare grupper Tidlig opsporing af KOL blandt borgere på kommunens aktiveringssteder Systematisk screening af borgere der modtager sygedagpenge Rygestoptilbud på psykiatri- og misbrugsområdet. Indsatserne skal udvikles i samarbejde med både kommunale og andre aktører. Fakta om rygning i Kolding Kommune 21,5 % af alle voksne ryger dagligt ( bor- gere) og 11 % er storrygere (7.800 borgere) 13 % af de unge mellem år ryger dagligt (600 borgere) 5,1 % af borgerne med lang videregående uddannelse ryger dagligt i modsætning til 24,2 % af borgerne med en kort uddannelse og 35,8 % af borgerne med ingen erhvervsuddannelse 5,5 % borgere har KOL, som primært skyldes rygning (3.900 borgere) 73,3 % af rygerne ønsker at holde op med at ryge Rygerelaterede sygdomme forårsager ca. 80 tilfælde af førtidspension hvert år i en kommune af Koldings størrelse Rygning koster Kolding Kommune ca. 40 mio. kr. årligt i sundhedsudgifter + produktionstab i form af tabte arbejdsår og omkostninger pga. sygefravær, som udgør langt større beløb 13

14 4.2 Fysisk aktivitet Mange borgere ønsker mere fysisk aktivitet i hverdagen. Et aktivt liv giver mere energi, bedre trivsel og mindre stress. Mange former for motion dyrkes sammen med andre og byder derfor også på socialt samvær. Erfaring viser, at bedre rammer for fysisk aktivitet, der hvor folk færdes, har en positiv indflydelse på alle befolkningsgrupper uanset alder, køn, uddannelsesniveau eller indkomst. Kolding Kommune har et stort potentiale for at gøre bevægelse til en del af hverdagen i daginstitutioner, skoler, ældrepleje, beskæftigelses- og sociale tilbud. Kolding Kommune kan også fremme fysisk aktivitet gennem den fysiske planlægning, så det er nemt, naturligt og tilgængeligt for alle at lege og motionere uden for egen dør samt at gå og cykle til indkøb, arbejde, uddannelse og fritidsaktiviteter. Fysisk aktivitet forebygger mange sygdomme blandt andet overvægt, diabetes, hjertekarsygdomme og forskellige former for kræft. Mål for fokusområdet fysisk aktivitet: Andelen af borgere, der spadserer, cykler eller/og har anden lettere motion mindst 4 timer om ugen stiger til 60 % i 2013 Det sker fx ved: Alle Den fysiske planlægning skal sikre, at borgerne har mulighed for at være fysisk aktive i nærmiljøet Øge mulighederne for organiseret og selvorganiseret idræt og bevægelse i grønne områder og byrum tæt på, hvor borgerne bor Understøtte borgernes muligheder for aktiv transport, herunder fx gang og cykling i forbindelse med transport til/fra arbejde og uddannelse Børn Indrette skolers og daginstitutioners fysiske rammer, så de fremmer leg og bevægelse Understøtte muligheder for leg og bevægelse på skoler, i fritidshjem og klubber i og efter skoletid Fakta om fysisk aktivitet i Kolding Kommune Borgerne i Kolding by cykler og går mindre end i andre byer 16 % af borgerne har primært stillesiddende fysisk aktivitet i fritiden ( borgere) 67,7 % af borgerne ønsker at være mere fysisk aktive 56,7 % af borgerne spadserer, cykler eller/og har anden lettere motion mindst 4 timer om ugen ( borgere) På landsplan Fysisk inaktivitet er hvert år relateret til 2,6 mio. ekstra kontakter til alment praktiserende læge Indrette Kolding Kommunes institutioner, så de giver mulighed for at lege udenfor når solen skinner Unge Sørge for at børn og unge har sikre gå- og cykelruter til skole og fritidsaktiviteter Sårbare grupper Motivere udviklingshæmmede borgere til fysisk aktivitet samt øge livskvaliteten gennem dans Potentielle hjemmehjælpsmodtagere får tilbud om fysisk aktivitet Indsatserne skal udvikles i samarbejde med både kommunale og andre aktører. Fysisk inaktivitet medfører et årligt merforbrug i sundhedsvæsenet på 3,1 mia. kr. 14

15 4.3 Alkohol Mål for fokusområdet alkohol Andelen af borgere, der viser tegn på alkoholafhængighed falder til 10 % i 2013 Andelen af årige, der har drukket mere end 5 genstande ved samme lejlighed inden for den sidste måned, falder til 55 % 2013 Det sker fx ved: Alle Styrke borgerens viden om alkoholproblemer og om børn i familier med alkoholproblemer gennem kampagner Børn Styrke samarbejdet mellem familierådgivningen, alkoholbehandlingen, sundhedsplejen, pædagogen og læreren om børn i familier med alkoholproblemer Unge Styrke forældresamarbejdet om alkohol og fester i de ældste klasser Styrke samarbejdet omkring opretholdelse af loven om ingen udskænkning til unge under 18 år, også ved skole- og foreningsfester Sårbare grupper Screene systematisk for alkoholproblemer i beskæftigelsesindsatsen til ledige Indsatserne skal udvikles i samarbejde med både kommunale og andre aktører. I Danmark er alkohol tæt forbundet med måltider og festlige lejligheder i alle samfundslag. Et glas rødvin til aftensmaden er et fast ritual hos mange. Men der er mange, der ikke lader det blive ved det. Et stort alkoholforbrug har store helbredsmæssige konsekvenser og påvirker ofte trivslen både for den enkelte og hele familien og i særdeleshed for børnene. Kolding Kommune har et særligt ansvar for at tage hånd om de børn, der lever en tilværelse præget af alkoholproblemer. Alkohol spiller også en rolle i forhold til øget sygefravær hos alle slags medarbejdere uanset uddannelsesniveau og branche. Et højt alkoholforbrug medfører en højere dødelighed, og alkohol er relateret til 60 forskellige sygdomme som kræftsygdomme, mavetarmsygdomme, hjertekarsygdomme, leversygdomme og blodtryksforhøjelse. Der er en lav risiko for at blive syg på grund af alkohol ved et forbrug på 7 genstande om ugen for kvinder og 14 for mænd, men en høj risiko for at blive syg på grund af alkohol, hvis man drikker mere end 14/21 genstande om ugen. Fakta om alkohol i Kolding Kommune 12,2 % af borgere viser tegn på alkoholafhængighed (8.600 borgere) borgere har udviklet en egentlig afhængighed, samt fysiske og/eller psykiske skader 40 % heraf er vokset op i en familie med alkoholproblemer børn vokser op i en familie med alkoholproblemer (ca. 2 i hver klasse/på hver stue) 10 % heraf vurderes at være behandlingskrævende i børnepsykiatrisk regi 40 % herafudvikler symptomer på psykiske belastninger 50 % heraf udviser ikke symptomer og adskiller sig ikke synligt fra andre børn 61,7 % af de årige har drukket mere end 5 genstande ved samme lejlighed inden for den seneste måned. 15

16 4.4 Mental sundhed Stress, angst og depression er voksende problemer, der kan give varige mén og reducere vores livskvalitet og arbejdsevne. Fremme af mental sundhed er derfor blevet et stadigt større fokusområde i landets kommuner. 11,2 % af borgerne har dårlig mental sundhed, som har betydning for udviklingen af visse fysiske og psykiske sygdomme. Forebyggelse af stress kan have en positiv effekt på at nedbringe sygefraværet. Tidlig opsporing af børn i mistrivsel kan hjælpe til, at risikoen for problemer senere i livet mindskes. Mental sundhed handler om vores livsduelighed og trivsel, hvordan vi udfolder vores evner, håndterer dagligdagens udfordringer og stress og indgår i fællesskaber med andre mennesker. Indsatser under mental sundhed er både rettet mod psykisk sygdom, risikogrupper og hele befolkningens velbefindende. Mål for fokusområdet mental sundhed Andelen af borgere med et dårligt mentalt helbred falder til 10 % i 2013 Andelen af borgere der ofte eller meget ofte føler sig nervøse eller stressede falder til 12% i 2013 Det sker fx ved: Alle Indsatser der bekæmper fordomme om psykiske lidelser på arbejdspladser Børn Tidlig opsporing af børn i mistrivsel blandt andet i forbindelse med et projekt forankret i børnehaver og sundhedsplejen Forældregrundkursus/forældreforberedelse til alle Fremme af mental sundhed hos nyfødte, børn og unge fx gennem tidlig behandling af fødselsdepressioner Fakta om mental sundhed i Kolding Kommune 13,3 % af borgerne føler sig ofte eller meget ofte nervøse eller stressede (9.400 borgere) 11,2 % af borgerne har et dårligt mentalt helbred (7.900 borgere) 83,2 % af borgerne har et fremragende, vældig godt eller godt selvvurderet helbred ( borgere) Unge Indsatser der bekæmper fordomme om psykiske lidelser blandt børn og unge Sårbare grupper Samarbejde med frivillige om at øge andelen af socialt aktive seniorer Indsatserne skal udvikles i samarbejde med både kommunale og andre aktører. Inden for et år har 12,8 % af borgerne haft en forbigående psykisk lidelse og 4,3 % har en vedvarende psykisk sygdom eller mentale forstyrrelser Psykiske lidelser er årsag til godt 45 % af tilkendte førtidspensioner (landstal) De samlede omkostninger for en kommune af Koldings størrelse udgør i alt ca. 306 mio. kr. 16

17 4.5 Sund mad Mål for fokusområdet sund mad Andelen af borgere, der spiser frugt dagligt, stiger til 69 % i 2013 Andelen af borgere, der har et usundt kostmønster falder til 14% i 2013 Det sker fx ved: Alle Støtte borgernes valg af sunde madvarer (nøglehulsmærkede produkter) under indkøb bl.a. gennem samarbejde med supermarkeder og ved hjælp af oplysningsindsatser over for borgere Udarbejde kostpolitikker for kommunale madtilbud Et godt måltid handler om glæde, sunde madvarer, sanseindtryk og samvær. Samtidig har maden stor betydning for, hvor meget energi vi har til at løse de forskellige udfordringer i vores hverdag. Sund mad har betydning for vores helbred, idet usunde madvaner har afgørende betydning for overvægt og fedme samt udvikling af diabetes, hjertekarsygdom, kræft og andre livsstilssygdomme. Vi har mange følelser forbundet med mad, og derfor kan det være meget svært at ændre vaner. Meget taler for, at Kolding Kommune mest effektivt kan fremme sund mad ved at regulere adgangen til usund mad ved hjælp af strukturelle indsatser på tværs i kommunen, der gør sund mad til et nemt valg uden tvang. Børn og unge Sikre et sundt udbud i kommunale madtilbud, herunder dagpleje, daginstitutioner, skoler, SFO, fritidsklubber, idrætsinstitutioner og ungdomsuddannelser gennem uddannelse, vejledning og kampagner Sårbare grupper Styrke sårbare gruppers motivation og viden om sunde spisevaner ved undervisning, vejledning og værkstedstilbud om mad og måltider inklusive D- vitamin Uddanne ambassadører for sunde spisevaner blandt personale og borgere i målgruppen i blandt andet Jobcentret, på skoler, ungdomsuddannelser og i socialt udsatte boligområder Sikre et sundt udbud i kommunale madtilbud, herunder Jobcentret, være- og bosteder og personalekantiner gennem uddannelse, vejledning og kampagner Indsatserne skal udvikles i samarbejde med både kommunale og andre aktører. Fakta om sund mad i Kolding Kommune 14,9 % af borgerne har et usundt kostmønster ( borgere), 62,7 % har et middelsundt kostmønster ( borgere) og 22,5 % har et sundt kostmønster ( borgere) 49,3 % af borgerne er overvægtige ( borgere) og 15,1 % er svært overvægtige ( borgere) 58,3 % af borgerne ønsker at spise mere sundt 57,6 % af borgerne ønsker at tabe sig 5,2 % af borgerne har diabetes (3.700 borgere). Og næsten lige så mange går rundt uden at vide, at de har diabetes. Sund mad er helt centralt i forbindelse med forebyggelse af diabetes og dens følgesygdomme. Svær overvægt koster for en kommune af Koldings størrelse mellem 48 og 224 mio. kr. i samfundsmæssige omkostninger til sygehusbehandling, sygefravær og arbejdsophør. 67,3 % af borgerne spiser frugt dagligt ( borgere) 17

18 5 Fra politik til handling Sundhedspolitikken er en tværgående politik, der fungerer som en strategisk plan for sundhedsindsatsen. Sundhedspolitikken skal sikre kvalitet, udvikling og fælles retning i Kolding Kommune. Denne sundhedspolitik bygger videre på de resultater og erfaringer, som Kolding Kommune har opnået siden 2007 i forbindelse med den første sundhedspolitik. Fra det hidtidige arbejde har Kolding Kommune allerede gode erfaringer med at skabe sundhedsindsatser, der styrker andre kommunale kerneopgaver. Sundhed fungerer både som mål og middel i den forstand, at sundhed kan være et middel til at opnå andre forvaltningers mål, og sundhedsområdets egne mål vil ofte være sammenfaldende med andre forvaltningers mål. Et aktuelt eksempel herpå er Cykelprojektet, hvor målsætningen både er at reducere forurening og øge den fysiske aktivitet. For at nå målene i sundhedspolitikken er det nødvendigt at samarbejde på tværs af de forskellige forvaltninger i kommunen. I Kolding Kommune vil det fremadrettede arbejde med at integrere og koordinere den tværfaglige sundhedsindsats både foregå i arbejdet med sundhedsplanen, i regi af sundhedsaftalerne, i sundhedsområdets øvrige tiltag og under det tværgående program Sundhed og trivsel for alle i Kolding Kommune, som er en fast del af kommunens organisatoriske opbygning. I forbindelse med Sundhedspolitikken er der udarbejdet en Sundhedsplan, som beskriver de konkrete handleplaner. I Sundhedsplanen præciseres indsatsen med målbare, konkrete og tidsmæssigt afgrænsede mål. Sundhedsplanen er udarbejdet i samarbejde med de øvrige forvaltninger og andre relevante samarbejdspartnere. Sundhedspolitikken vil blive evalueret ved afslutningen af hver valgperiode i forbindelse med gentagelsen af Sundhedsprofilen. Det vil sige, at succeskriterierne for denne sundhedspolitik vil blive evalueret i 2014, når data fra Sundhedsprofilen 2013 bliver tilgængelige. Sundhedsindsatserne monitoreres løbende i forhold til kortsigtede resultater og langsigtede effekter. et med evalueringen er at følge op på, om vi er på rette vej, og om handleplanerne bidrager til at indfri de overordnede mål. Dette arbejde skal også ses som en forberedelse til, at Kolding Kommune er gearet til at honorere de nationale kvantitative mål og indikatorer. Der skal også samarbejdes eksternt med Region Syddanmark, praktiserende læger, universiteter, foreninger, frivillige m.fl. om at fremme borgernes sundhed. For at sikre kvaliteten, evidensbaseringen og størst mulige sundhedsgevinster for borgerne, sørger sundhedsområdet for at koordinere de sundhedsfremmende og forebyggende indsatser. 18

19 Sådan vil vi måle, om vi forbedrer sundheden i Kolding Kommune: Sundhedspolitikken er gældende for alle borgere i Kolding Kommune. Målene og succeskriterierne i Sundhedspolitikken er baseret på en vurdering af den forventede udvikling. en for vurderingen er baseret på udviklingen siden sidste Sundhedsprofil i 2007, nationale tendenser og nuværende indsatser. I det videre arbejde udarbejdes mere detaljerede mål i forhold til de tiltag, der laves under Sundhedsplanen. Røg Andelen af daglige rygere falder til 19 % i 2013 Andelen af unge (16-19 år), der ryger dagligt, falder til 12 % i 2013 Fysisk aktivitet Andelen af borgere, der spadserer, cykler eller/og har anden lettere motion mindst 4 timer om ugen, stiger til 60 % i 2013 Alkohol Andelen af borgere der viser tegn på alkoholafhængighed falder til 10 % i 2013 Andelen af årige, der har drukket mere end 5 genstande ved samme lejlighed inden for den sidste måned, falder til 55 % 2013 Mental sundhed Andelen af borgere med et dårligt mentalt helbred falder til 10 % i 2013 Andelen af borgere der ofte eller meget ofte føler sig nervøse eller stressede falder til 12% i 2013 Sund mad Andelen af borgere, der spiser frugt dagligt, stiger til 69 % i 2013 Andelen af borgere, der har et usundt kostmønster, falder til 14% i

20 LOGO3_1-linjeStor_NEGrød Oktober

Sundhed og trivsel for alle

Sundhed og trivsel for alle Sundhed og trivsel for alle SUNDHEDSPOLITIK FOR BORGERNE I KOLDING KOMMUNE 2011-2014 OV1_Kvadrat_RØD 1 Indhold Forord... 3 1 Sundhed og trivsel for alle i Kolding Kommune... 4 2 Sådan har vi det i Kolding

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 katalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 1 Oversigt over sundhedsindsatser til udvikling/udmøntning Forebyggelsespakke/ sundhedsområde Tobak Udvikling af målrettede

Læs mere

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg sundhedsprofil for Kalundborg Indhold Et tjek på Kalundborgs sundhedstilstand..................... 3 Beskrivelse af Kalundborg.........................

Læs mere

VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK. Varde Kommune 2014-2018

VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK. Varde Kommune 2014-2018 VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK Varde Kommune 2014-2018 Godkendt af Byrådet den 01.04.2014 1. Indledning Alle borgere i Varde Kommune skal have mulighed for at leve et godt liv hele livet have mulighed

Læs mere

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig

Læs mere

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne?

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Temadag om Aalborg Kommunes næste sundhedspolitik, 17. juni 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet

Læs mere

SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder

SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder Indhold De nye opgaver Kommunen kan og skal gøre en forskel Folkesygdomme skal forebygges Borgerne skal have tilbud Sundhed er skævt fordelt Sundhed går på

Læs mere

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune Sundhedsteamet En gennemgang af Syddjurs Kommunes Sundhedsprofil 2013 Udarbejdet på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner,

Læs mere

Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune

Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune 2 Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune Forord Velkommen til Jammerbugt Kommunes sundhedspolitik 2008 2012! Med kommunalreformen har kommunerne fået nye opgaver på sundhedsområdet. Det er

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik

Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik Vedtaget af Byrådet den 31. august 2011 Indhold Forord.... 3 Forord - Forebyggelsesudvalget....4 Indledning....6 Værdier...8 Målsætninger....9 Principper for arbejdet

Læs mere

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Definition: Hvad forstår vi ved social ulighed i sundhed? Årsager: Hvorfor er der social ulighed

Læs mere

Revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune

Revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune Udkast Revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014 - Med hjertet i midten Byrådets Vision Ringsted, en kommune med sunde og fysisk aktive borgere 1 Sundhedspolitikken består - efter et kort

Læs mere

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Side 1 af 5 Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Intro Kort introduktion af PoHeFa. Mål med interviewet. Etik og spilleregler. Tema 1: Borgerens sundhed Hvordan vil I definere begrebet sundhed?

Læs mere

Sundhedspolitik Lemvig Kommune

Sundhedspolitik Lemvig Kommune Sundhedspolitik Lemvig Kommune Sundhedspolitik for Lemvig Kommune Forord Lemvig Kommunes sundhedspolitik er en del af kommunens planstrategi og skal danne grundlag for kommunens planlægning af sundhedsrelaterede

Læs mere

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE RØGFRI KOMMUNE 2018 Strategi for flere røgfrie miljøer og færre rygere er en strategi under Sundhedspolitikken 2014-2018.

Læs mere

Forebyggelsespakken om alkohol som instrument i forebyggelsen Alkoholforebyggelse, hvad virker? 24. februar 2014

Forebyggelsespakken om alkohol som instrument i forebyggelsen Alkoholforebyggelse, hvad virker? 24. februar 2014 Forebyggelsespakken om alkohol som instrument i forebyggelsen Alkoholforebyggelse, hvad virker? 24. februar 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet Kommunernes forebyggelsesopgave

Læs mere

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner Sundhedsprofil 2010 Sundhedsprofil 2010 Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner Lanceringskonference 24. januar 2010 Charlotte Glümer, forskningsleder, overlæge, Forskningscenter

Læs mere

Sundhedspolitik 2014 2018. Sundhe. Sundhed i sammenhæng. Godkendt af Byrådet, d. xx.xx.xxxx

Sundhedspolitik 2014 2018. Sundhe. Sundhed i sammenhæng. Godkendt af Byrådet, d. xx.xx.xxxx Sundhedspolitik 2014 2018 Sundhed i sammenhæng Godkendt af Byrådet, d. xx.xx.xxxx Sundhe Forord Forord udarbejdes efter endt høring, således der også kan takkes for bidrag mv. Af Anny Winther Borgmester

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

Københavns Kommunes Sundhedspolitik

Københavns Kommunes Sundhedspolitik Bilag 1: Udkast til Københavns Kommunes Sundhedspolitik 2011-14 Længe Leve København Københavns Kommunes Sundhedspolitik 2011 2014 UDKAST INDHOLD 1. FORORD S. 3 2. LÆNGE LEVE KØBENHAVN S. 4 3. FRA VISION

Læs mere

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020 3.1 SUNDHED Randers Kommune - Visionsproces 2020 Forekomst af udvalgte sygdomme i 7- byerne Procent af de adspurgte (voksne) Bronkitis, for store lunger, rygerlunger Blodprop i hjertet Diabetes Muskel/skelet

Læs mere

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning 1 Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning Baggrund De fem regioner i Danmark og Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet (SIF) har i 2013 gennemført en undersøgelse af den

Læs mere

Gennemsnitsalderen for rygestart er 16,8 år i Region Syddanmark.

Gennemsnitsalderen for rygestart er 16,8 år i Region Syddanmark. Rygestop i Vejen Kommune 2014 Tabellerne 4.1.2 og 4.1.3 fra Sundhedsprofilen 2013 1 viser, at tre ud af fire rygere gerne vil holde op med at ryge og mere end en tredjedel af disse ønsker hjælp og støtte

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2008-2010 VÆR MED

SUNDHEDSPOLITIK 2008-2010 VÆR MED SUNDHEDSPOLITIK 2008-2010 VÆR MED Det skal være nemt at vælge det sunde ! Fakta om Slagelse Kommune Der er 76.949 borgere fordelt på følgende aldersgrupper: 17.085 i alderen 0-17 år 41.834 i alderen 18-59

Læs mere

Sundhedspolitik. Svendborg Kommune

Sundhedspolitik. Svendborg Kommune Sundhedspolitik Svendborg Kommune UDKAST TIL SUNDHEDSPOLITIK VERSION 16, AF 09.03.07 Indholdsfortegnelse Forord... 1 Vision... 2 Overordnede mål og principper... 2 Politiske strategier... 4 Politik er

Læs mere

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det overordnede udfordringsbillede på sundhedsområdet Større andel af

Læs mere

Det handler om din sundhed

Det handler om din sundhed Til patienter og pårørende Det handler om din sundhed Vælg farve Vælg billede Endokrinologisk Afdeling M Det handler om din sundhed Der er en række sygdomme, som for eksempel diabetes og hjertekarsygdomme,

Læs mere

Mental sundhed er et relativt nyt fokusområde indenfor forebyggelse og sundhedsfremme og i KL-notatet fra 2009, fremgår det at:

Mental sundhed er et relativt nyt fokusområde indenfor forebyggelse og sundhedsfremme og i KL-notatet fra 2009, fremgår det at: Mulige emnefelter inden for Sundhedsudvalgets ressort På Sundhedsudvalgets område foreslår administrationen, at prioriteringsdrøftelserne frem mod de maksimalt tre konkrete mål tager i følgende temaer:

Læs mere

Anbefalinger fra Sundhedsstyrelsens Forebyggelsespakker Område: Dagpleje og daginstitutioner Målgruppe: Spæd- og småbørn

Anbefalinger fra Sundhedsstyrelsens Forebyggelsespakker Område: Dagpleje og daginstitutioner Målgruppe: Spæd- og småbørn Anbefalinger fra Sundhedsstyrelsens Forebyggelsespakker Område: Dagpleje og daginstitutioner Målgruppe: Spæd- og småbørn Ledere Medarbejdere 1. Sikrer at der udarbjedes handleplaner for: - Fysisk aktivitet

Læs mere

ANBEFALINGER FOR UNGE TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE

ANBEFALINGER FOR UNGE TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE SUNDHEDSSTYRELSENS FOREBYGGELSESPAKKER 2013 ANBEFALINGER FOR UNGE TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE INTRODUKTION Sundhedsstyrelsen har i 2012-2013 udgivet 11 forebyggelsespakker

Læs mere

Sundhedspolitik 2014 2018. Sundhe. Sundhed i sammenhæng. Godkendt af Byrådet, d. 19. december 2013

Sundhedspolitik 2014 2018. Sundhe. Sundhed i sammenhæng. Godkendt af Byrådet, d. 19. december 2013 Sundhedspolitik 2014 2018 Sundhed i sammenhæng Godkendt af Byrådet, d. 19. december 2013 Sundhe Forord Rebild Kommune har fået en ny sundhedspolitik for 2014-2018: Sundhed i sammenhæng. Sundhedspolitikken

Læs mere

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Frederikssund Kommune adskiller sig demografisk på en række parametre i forhold til Region H, som helhed. I Frederikssund Kommune har vi således en større andel af

Læs mere

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune 2008-2012 Det hele menneske Sundhedspolitik Gentofte Kommune Vision Gentofte Kommune ønsker at være en god kommune at bo og leve i for alle borgere. Sundhedspolitikken skal bidrage til: at sikre gode muligheder

Læs mere

Sundhedsindsatser til inspiration

Sundhedsindsatser til inspiration Sundhedsindsatser til inspiration Nedenstående papir, skal ses som støttemateriale til de decentrale institutioners arbejde med at lave lokale strategier til udmøntning af Sundhedspolitikken Materialet

Læs mere

Overordnet politik for: Mad, Måltider og Bevægelse en indsats for sundere børn og unge i Billund kommune

Overordnet politik for: Mad, Måltider og Bevægelse en indsats for sundere børn og unge i Billund kommune Overordnet politik for: Mad, Måltider og Bevægelse en indsats for sundere børn og unge i Billund kommune Forord Af børne og kulturudvalgs formand Preben Jensen Betydningen af sund mad og bevægelse for

Læs mere

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland februar 2010 I efteråret 2008 opfordrede Langeland Kommune sine borgere til at deltage i sundhedsundersøgelsen Det gode liv på Langeland. I undersøgelsen blev langelændere

Læs mere

Notat. Alkoholpolitisk handleplan for Hørsholm Kommune 2014-2016. Baggrund. Sundhedsudvalget. Bilag:

Notat. Alkoholpolitisk handleplan for Hørsholm Kommune 2014-2016. Baggrund. Sundhedsudvalget. Bilag: Notat Til: Vedrørende: Bilag: Sundhedsudvalget Alkoholpolitisk handleplan Alkoholpolitisk handleplan for Hørsholm Kommune 2014-2016 Målgrupper og indsatser for forebyggelse og behandling af risikabel alkoholadfærd

Læs mere

Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009

Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009 Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009 Indledning Med strukturreformen i 2007 fik kommunerne det samlede ansvar for den vederlagsfri alkoholbehandling og -rådgivning og den borgerrettede

Læs mere

Social ulighed i sundhed. Arbejdspladsens rolle. Helle Stuart. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.dk

Social ulighed i sundhed. Arbejdspladsens rolle. Helle Stuart. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.dk Social ulighed i sundhed Arbejdspladsens rolle Helle Stuart www.kk.dk Hvad er social ulighed i sundhed? Mænd Kvinder Forventet restlevetid totalt Forventet restlevetid med mindre godt helbred Forventet

Læs mere

Vordingborg Kommunes Sundhedspolitik

Vordingborg Kommunes Sundhedspolitik Vordingborg Kommunes Sundhedspolitik Indhold Anbefalinger for kost, rygning, alkohol og motion (KRAM)...1 Vision...2 Sundhedspolitikkens opbygning...2 Baggrund...2 Overordnede mål og principper...3 Beskrivelse

Læs mere

tager udgangspunkt i borgernes indstilling til Det gode liv understøtter borgernes mulighed for at træffe sunde valg i hverdagen

tager udgangspunkt i borgernes indstilling til Det gode liv understøtter borgernes mulighed for at træffe sunde valg i hverdagen Sundhedspolitikken.. skaber rammerne for sunde liv tager udgangspunkt i borgernes indstilling til Det gode liv understøtter borgernes mulighed for at træffe sunde valg i hverdagen styrker borgernes personlige

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

Sådan står det til med sundheden i Jammerbugt Kommune 2010 JAMMERBUGT KOMMUNE

Sådan står det til med sundheden i Jammerbugt Kommune 2010 JAMMERBUGT KOMMUNE Sådan står det til med sundheden i Jammerbugt Kommune 21 JAMMERBUGT KOMMUNE Sådan står det til MED SUNDHEDEN i jammerbugt Kommune 21 Udgivet marts 211 af: Jammerbugt Kommune i samarbejde med Region Nordjylland

Læs mere

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8 Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner 73 Blandt svarpersoner, der har usunde sundhedsvaner, ønsker kvinder oftere end mænd at ændre sundhedsvaner.

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Ballerup Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Ballerup Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 2010 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Sundhed og forebyggelse Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Dagsorden Helle Gullacksen, PensionDanmark: Status på PensionDanmarks sundhedsindsats Peter Hamborg Faarbæk, 3F: 3F s sundhedsprojekt

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

Befolkning i Slagelse Kommune

Befolkning i Slagelse Kommune Befolkning i Slagelse Kommune Befolkningsudviklingen har stor betydning for, hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt hvordan udgifterne må forventes at udvikle sig i de

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL FOREBGGELSESPAKKE ALKOHOL FAKTA Ansvaret for forebyggelse og behandling på alkoholområdet er samlet i kommunerne. Mange danskere har et storforbrug, skadeligt eller afhængigt forbrug af alkohol. Tal på

Læs mere

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024:

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024: Befolkning Udviklingen i både antallet af borgere og borgerens aldersfordeling den demografiske udvikling har stor betydning for hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt

Læs mere

Sundhedspolitik i Norddjurs Kommune

Sundhedspolitik i Norddjurs Kommune 2013 Sundhedspolitik i Norddjurs Kommune I det følgende præsenteres Norddjurs Kommunes sundhedspolitik. Sundhedspolitikken er en overordnet paraply for sundhedsindsatsen i Norddjurs Kommune i de kommende

Læs mere

Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011

Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011 Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011 Lene Hammer-Helmich, Lone Prip Buhelt, Anne Helms Andreasen, Kirstine Magtengaard Robinson, Charlotte Glümer Oversigt Baggrund Demografi

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Gentofte Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Gentofte Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 2010 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes

Læs mere

Handleplan for Det gode hverdagsliv i Vejen Kommune

Handleplan for Det gode hverdagsliv i Vejen Kommune Handleplan for Det gode hverdagsliv i Vejen Kommune Denne handleplan for det gode hverdagsliv bygger på den politisk godkendte Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid, hvoraf det fremgår, at Vejen Kommune

Læs mere

l Sundhedspolitik Godkendt af Byrådet april 2013

l Sundhedspolitik Godkendt af Byrådet april 2013 l Sundhedspolitik Godkendt af Byrådet april 2013 Forord Kommunerne står overfor stadig større udfordringer med at sikre borgerne velfærdsydelser inden for de givne rammer. I Fredensborg Kommune har vi

Læs mere

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste muligheder for at leve et godt, sundt og langt liv med overskud til også at være noget

Læs mere

gladsaxe.dk Sundhedspolitik

gladsaxe.dk Sundhedspolitik gladsaxe.dk Sundhedspolitik 2015-2018 Indhold Forord... 3 Sundhed er andet og mere end livsstil... 4 Principper: Måden vi arbejder med sundhed på... 5 Målsætninger: Det vi satser på... 6 1) Sundere valg

Læs mere

Udspil: Kommunal forebyggelse, der rykker! Forord

Udspil: Kommunal forebyggelse, der rykker! Forord Udspil: Kommunal forebyggelse, der rykker! Forord Med dette udspil fremlægger KL sit bud på, hvilke kommunerne kan igangsætte for at bedre folkesundheden. Udspillet skal stimulere diskussionen om, hvad

Læs mere

1 of 14. Alkoholpolitik for. Syddjurs Kommune

1 of 14. Alkoholpolitik for. Syddjurs Kommune 1 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 1 2 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste

Læs mere

Din livsstil. påvirker dit helbred

Din livsstil. påvirker dit helbred Din livsstil påvirker dit helbred I denne pjece finder du nogle råd om, hvad sund livsstil kan være. Du kan også finde henvisninger til, hvor du kan læse mere eller få hjælp til at vurdere dine vaner.

Læs mere

INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004. via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH

INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004. via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 1. Afdeling INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004 via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH Århus - en by i bevægelse. Sundhedsredegørelse og strategier

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel i Region Midtjylland. Undersøgelsen

Læs mere

-- et KRAMM til sundheden. Sundhedspolitik i Faaborg-Midtfyn Kommune 2012-15

-- et KRAMM til sundheden. Sundhedspolitik i Faaborg-Midtfyn Kommune 2012-15 -- et KRAMM til sundheden Sundhedspolitik i Faaborg-Midtfyn Kommune 2012-15 Marts 2012 Sundhedspolitikken... skaber rammerne for sunde liv tager udgangspunkt i borgernes indstilling til Det Gode Liv understøtter

Læs mere

Når sundheden skal frem Holbæk Kommunes Sundhedspolitik

Når sundheden skal frem Holbæk Kommunes Sundhedspolitik Når sundheden skal frem Holbæk Kommunes Sundhedspolitik 1 Sundheden skal frem i Holbæk Kommune Sundhed er med til at skabe livskvalitet. Når du er sund og rask, kan du bedre leve dit liv fuldt ud. Du kan

Læs mere

www.centerforfolkesundhed.dk

www.centerforfolkesundhed.dk www.centerforfolkesundhed.dk Hvordan har du det? 2010 SYDDJURS KOMMUNE www.centerforfolkesundhed.dk Disposition Om undersøgelsen Sundhedsadfærd Selvvurderet helbred og kronisk sygdom Sammenligninger på

Læs mere

Sådan står det til med sundheden

Sådan står det til med sundheden Sådan står det til med sundheden Rebild Kommune 213 Sådan står det til med sundheden rebild kommune 213 Sundhed og trivsel betyder meget for hvordan vi går rundt og har det. Derfor vil vi i byrådet også

Læs mere

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI GOD HYGIEJNE PÅ ALLE OMRÅDER AF MED SMITTEN

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI GOD HYGIEJNE PÅ ALLE OMRÅDER AF MED SMITTEN STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI GOD HYGIEJNE PÅ ALLE OMRÅDER AF MED SMITTEN Hygiejnestrategien er en strategi under Sundhedspolitikken 2014-2018. Byrådet har i sundhedspolitikken opsat seks overordnede

Læs mere

Indholdsfortegnelse...0 Indholdsfortegnelse...1 Indledning og formål...2 Hvem er de langvarigt syge?...3 Langvarig sygdom og køn...

Indholdsfortegnelse...0 Indholdsfortegnelse...1 Indledning og formål...2 Hvem er de langvarigt syge?...3 Langvarig sygdom og køn... ! Indholdsfortegnelse...0 Indholdsfortegnelse...1 Indledning og formål...2 Hvem er de langvarigt syge?...3 Langvarig sygdom og køn...3 Langvarig sygdom og alder...3 Langvarig sygdom og erhvervsuddannelse...4

Læs mere

SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst.

SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst. SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst. På WHO s generalforsamling i 1998 vedtog medlemslandene herunder Danmark en verdenssundhedsdeklaration omhandlende

Læs mere

JAMMERBUGT KOMMUNE. Sådan står det til med sundheden

JAMMERBUGT KOMMUNE. Sådan står det til med sundheden JAMMERBUGT KOMMUNE Sådan står det til med sundheden Jammerbugt Kommune 213 Sådan står det til med sundheden jammerbugt kommune 213 I Jammerbugt Kommune har vi med den tredje sundhedsprofil fået et godt

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne FAKTA Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne Forebyggelse ifølge danskerne er en ny rapport fra TrygFonden og Mandag Morgen, som kortlægger danskernes holdninger til forebyggelsespolitik. I det følgende

Læs mere

Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt. Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland.

Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt. Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland. Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland.dk Rygning, alkohol, kost, fysisk aktivitet og overvægt Udviklingen

Læs mere

Alle borgere på Samsø har mulighed for at vælge et sundt og meningsfyldt liv

Alle borgere på Samsø har mulighed for at vælge et sundt og meningsfyldt liv Sundhedspolitik i Samsø Kommune Vision Alle borgere på Samsø har mulighed for at vælge et sundt og meningsfyldt liv Værdier Vi skaber sundhed sammen Sundhed er for alle Det er sjovt at leve sundt Det er

Læs mere

Læs mere på www.sst.dk/60minutter FAKTA - BØRN OG BEVÆGELSE

Læs mere på www.sst.dk/60minutter FAKTA - BØRN OG BEVÆGELSE Læs mere på www.sst.dk/60minutter FAKTA - BØRN OG BEVÆGELSE Sundhedsstyrelsen, 2005, oplag 100.000. Design La Familia. Foto: Anne Li Engström, Mikael Rieck. Flere eksemplarer kan bestilles, så længe lager

Læs mere

Bilag 1: Fakta om diabetes

Bilag 1: Fakta om diabetes Bilag 1: Fakta om diabetes Den globale diabetesudfordring På verdensplan var der i 2013 ca. 382 mio. personer med diabetes (både type 1 og type 2). Omkring halvdelen af disse har sygdommen uden at vide

Læs mere

Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen

Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen 15 16 Kost Rygning Alkohol Motion Kapitel 1 Baggrund og formål Kapitel 1. Baggrund og formål 17 KRAM-undersøgelsen er en af de hidtil største undersøgelser af danskerne

Læs mere

MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE

MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE Vi SPRINGER over sukkeret 1 STRATEGI FOR MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE 0-18 år vi SP RINGER over sukkeret 2 Vi SPRINGER over sukkeret Vi SPRINGER over sukkeret 3 Børn og unges sundhed ET FÆLLES ANSVAR Børn

Læs mere

Sundhedspolitik. Skive Kommune 2007-10

Sundhedspolitik. Skive Kommune 2007-10 Sundhedspolitik Skive Kommune 2007-10 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning:...3 1.1 Skive Kommune har følgende definition af sundhed:...3 2. Sundhedstilstanden i Skive Kommune...4 2.1 Sundhedsprofilen

Læs mere

Begge rapporter kan downloades på www.sst.dk/tvaers.

Begge rapporter kan downloades på www.sst.dk/tvaers. Udover denne folder står Sundhedsstyrelsen også bag inspirations materialet Sundhed på tværs. Begge publikationer tager udgangspunkt i undersøgelsen Gør det sunde valg let, som er udarbejdet for Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Idræt og Sundhed - et samarbejde mellem kommunerne, idrætsforeningerne og DIF. Henriette Boye Kyhl DIF Konsulent hbk@dif.dk

Idræt og Sundhed - et samarbejde mellem kommunerne, idrætsforeningerne og DIF. Henriette Boye Kyhl DIF Konsulent hbk@dif.dk Idræt og Sundhed - et samarbejde mellem kommunerne, idrætsforeningerne og DIF Henriette Boye Kyhl DIF Konsulent hbk@dif.dk Sundhed i kommunerne Sundhedsloven trådte i kraft den 1. januar 2007. Loven erstatter

Læs mere

Sund kurs. Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå?

Sund kurs. Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå? Sund kurs Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå? Sæt en sund kurs Sundhed er ikke kun den enkeltes ansvar. Arbejdspladsen spiller en væsentlig rolle ved at fastlægge regler, rammer og muligheder og ved

Læs mere

Ulighed i sundhed - en udfordring for den udsatte borgers retssikkerhed

Ulighed i sundhed - en udfordring for den udsatte borgers retssikkerhed Ulighed i sundhed - en udfordring for den udsatte borgers retssikkerhed Jørgen Lauridsen Center for Sundhedsøkonomisk Forskning (COHERE) Syddansk Universitet E-mail jtl@sam.sdu.dk 1 Udfordringen Danmark

Læs mere

Forord. Søren Rasmussen. Seniorudvalgsformand

Forord. Søren Rasmussen. Seniorudvalgsformand Forord Sund mad har et stort potentiale i forhold til at sikre sund aldring og dermed evnen til at klare daglige gøremål. I modsætning til andre aldersgrupper er det især underernæring og vægttab, som

Læs mere

LAMINAT på 2 A4 sider

LAMINAT på 2 A4 sider Den sundhedsprofessionelle taler med patienten om livsstil og helbred Ingen helbredsmæssig risiko Helbredsmæssig risiko, som ikke påvirker behandlingsforløbet Helbredsmæssig risiko, som kan påvirke behandlingsforløbet

Læs mere

Bilag 1 Sundheds- og Omsorgsudvalgets handleplan til Inklusionspolitikken

Bilag 1 Sundheds- og Omsorgsudvalgets handleplan til Inklusionspolitikken KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Folkesundhed København NOTAT Bilag 1 Sundheds- og Omsorgsudvalgets handleplan til Inklusionspolitikken 2011-2014 I denne handleplan redegøres for hvordan

Læs mere

Forebyggelseshandleplan

Forebyggelseshandleplan 1 Forebyggelseshandleplan 2012-2014 1 1. Indledning 3 2. Formål 3 3. Sundhedspolitik og sundhedsbegrebet i Herning Kommune 4 3.1 Sundhedsfremme- og forebyggelsesstrategi 4 4. Sundhedsmæssige udfordringer

Læs mere

Sundhedspolitik. Skive Kommune 2015-2018. www.skive.dk

Sundhedspolitik. Skive Kommune 2015-2018. www.skive.dk Sundhedspolitik Skive Kommune 2015-2018 www.skive.dk Indholdsfortegnelse: 1. Forord... 3 2. Vision og målsætninger for Sundhedspolitikken... 4 3. Indsatsområder: a. Mad, måltider og overvægt... 6 b. Fysisk

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse

Læs mere

Sundhedspolitik. 1. Forord. 2. Hvad er sundhed i Hørsholm?

Sundhedspolitik. 1. Forord. 2. Hvad er sundhed i Hørsholm? Sundhedspolitik 1. Forord Sundhedspolitikken udgør fundamentet for Hørsholm Kommuners visioner og mål samt for de konkrete indsatser for borgernes fysiske såvel som psykiske velbefindende. Vi har kortlagt

Læs mere

Mad og måltidspolitik

Mad og måltidspolitik Mad og måltidspolitik for dagtilbud, SFO, klub og skoler i Albertslund Kommune Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund www.albertslund.dk albertslund@albertslund.dk T 43 68 68 68 F 43 68 69

Læs mere

Alkoholforebyggelse på tværs i kommunen Proces og erfaring fra Bornholm

Alkoholforebyggelse på tværs i kommunen Proces og erfaring fra Bornholm Alkoholforebyggelse på tværs i kommunen Proces og erfaring fra Bornholm Nordisk Rusmiddelkonference, Tórshavn d. 24-26. august 2011 Janne Westerdahl, Bornholms Regionskommune Disposition Kort om Bornholm

Læs mere