Sundhed og trivsel for alle

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sundhed og trivsel for alle"

Transkript

1 Sundhed og trivsel for alle SUNDHEDSPOLITIK FOR BORGERNE I KOLDING KOMMUNE OV1_Kvadrat_RØD 1

2 Indhold Forord Sundhed og trivsel for alle i Kolding Kommune Sådan har vi det i Kolding Kommune Sunde borgere er hele kommunens ansvar Her sætter vi ind fokusområder og målgrupper Rygning Fysisk aktivitet Alkohol Mental sundhed Sund mad Fra politik til handling

3 Forord Sundhed står højt på dagsordenen i Kolding Kommune. Siden 2007 har vi arbejdet aktivt og målrettet med at skabe sunde rammer og tilbyde hjælp, når borgere er ramt af sygdom. Den seneste temperaturmåling på sundheden blandt voksne borgere i Kolding Kommune viste, at vi på nogle områder har forbedret sundheden, mens det på andre områder er gået tilbage. Færre borgere ryger og drikker for meget, mens der er blevet flere overvægtige, og flere der bevæger sig for lidt. En tredjedel af os lever med en eller flere kroniske sygdomme. Overordnet set er der en social slagside i forhold til sygelighed og sundhedsadfærd. Der er således behov for en yderligere indsats for at gøre det sunde valg til det naturlige valg både af hensyn til borgernes livskvalitet og for at mindske udgifterne til overførselsindkomster, pleje og sygehusbehandling. Borgernes sundhed og trivsel er et fælles ansvar for borgerne, kommunen og det øvrige samfund. Denne sundhedspolitik sætter derfor fokus på hele kommunens ansvar for at skabe rammer og forudsætninger for, at borgerne i så stor udstrækning som muligt lever sundt og tager ansvar for deres egen sundhed. De rammer og betingelser, der er med til at skabe sundhed, fordeler sig på alle forvaltningsområder. Derfor har samtlige kommunens forvaltninger bidraget til udarbejdelsen af sundhedspolitikken samt sundhedsplanen. I det fremtidige arbejde vil mange parter være involveret i at omsætte sundhedspolitikken til praksis og samtlige udvalg skal inddrage sundhed i deres arbejde. Sundhed og forebyggelse handler om det lange seje træk. Nogle resultater viser sig med det samme, mens andre resultater først viser sig på sigt. Vi er på rette vej, og det fremtidige arbejde består i at fortsætte den hidtidige udvikling og dynamisk tilpasse os kommende udfordringer med en langsigtet og tværgående indsats. I 2011 har Byrådet oprettet et nyt Forebyggelses- og sundhedsudvalg, som vil understøtte denne proces. Jørn Pedersen Borgmester 3

4 1 Sundhed og trivsel for alle i Kolding Kommune» Denne sundhedspolitik skal understøtte arbejdet med at fremme borgernes sundhed og ruste Kolding Kommune til udfordringerne i fremtiden. Der bliver flere ældre, flere borgere med kroniske sygdomme og flere borgere med en livsstil, der øger risikoen for at udvikle kroniske sygdomme. Samtidig har vi større forventninger om være sunde, friske og rørige hele livet. Sundhed er en brændende platform i velfærdssamfundet, og det haster med at indføre rammer og tilbud, som motiverer borgerne til at ændre adfærd og livsstil. Udfordringen for Kolding Kommune er at gå fra behandling til forebyggelse, så flere lever et sundt og aktivt liv og færre får behov for sociale overførselsindkomster, pleje og sygehusbehandling. Sygdom relateret til KRAM-faktorerne (kost, rygning, alkohol og motion) og mangel på mental sundhed koster kommunen mange penge. Derfor vil Kolding Kommune de næste 4 år fokusere på sundhed i alle dele af driften, både af hensyn til borgernes livskvalitet og kommunens økonomi. 92,6 % af borgerne i Kolding Kommune med en lang videregående uddannelse vurderer, at deres eget helbred er fremragende, vældig godt eller godt mens kun 66,8 % af borgerne i Kolding Kommune uden erhvervsuddannelse vurderer, at deres eget helbred er fremragende, vældig godt eller godt. Sundhed er en forudsætning for bedre velfærd. Flere borgere med en sund livsstil er nødvendig, hvis vi fortsat skal have råd til et velhavende og velfungerende samfund. I Kolding Kommune viser den seneste Sundhedsprofil-undersøgelse i den voksne befolkning, at vi står over for en række sundhedsmæssige udfordringer som for eksempel: 1. Sundhed har social slagside Det er borgere med en kort uddannelse og dem der er uden for arbejdsmarkedet, der er mest syge og som har den mest uhensigtsmæssige adfærd i forhold til egen sundhed. 2. Trivsel har stor betydning for vores fysiske og mentale sundhed Stress, angst og depression er voksende problemer, der kan give varige mén og reducere vores livskvalitet og arbejdsevne. 3. Fremgang på røg og alkohol - men ikke nok Både antallet af borgere, der overskrider genstandsgrænserne, antallet af daglige rygere samt storrygning er faldet fra 2007 til Men der er stadig store udfordringer: 21,5 % af de voksne borgere ryger dagligt og overskrider genstandsgrænserne på 14 for kvinder og 21 for mænd. 4. Flere overvægtige Der er sket en stigning i antallet af overvægtige siden Knap halvdelen af kommunens borgere er overvægtige (BMI > 25) og 15,1 % af borgerne er svært overvægtige (BMI > 30). Knap borgere spiser usundt. Overvægt og fedme giver øget risiko for diabetes, slidgigt og hjertekarsygdomme. 5. Flere der bevæger sig for lidt Flere bevæger sig for lidt i hverdagen, og et stigende antal borgere læser, ser fjernsyn eller har anden stillesiddende beskæftigelse i fritiden. Inaktivitet har betydning for overvægt, hjertekarsygdom, højere blodtryk og kolesteroltal. Der skal sættes målrettet ind mod ovenstående udfordringer for at opnå Sundhed og trivsel for alle i Kolding Kommune, som er visionen for sundhedspolitikken. For at opnå dette, har Kolding Kommune opstillet tre overordnede mål for sundhedsindsatsen: 1. Den generelle folkesundhed øges 2. Alle borgere får mulighed for forebyggelse og sundhedsfremme 3. Den sociale ulighed i sundhed mindskes Den generelle folkesundhed skal øges, fordi flere og flere bliver belastet af kroniske sygdomme og dårligt mentalt helbred. Derfor vil vi arbejde for at give vores borgere så meget livskvalitet som muligt og hjælp til, at de kan leve længere med flere gode leveår. 4

5 Alle borgere skal have mulighed for forebyggelse og sundhedsfremme som en hjælp til at øge deres sundhed og trivsel. Det er et ansvar for den enkelte, men også en opgave for alle forvaltninger i kommunen, da det både handler om at skabe de rette rammer og de rette tilbud. Den sociale ulighed i sundhed skal mindskes fordi der er store menneskelige og økonomiske omkostninger forbundet med, at borgerne har en usund livsstil. Alle borgere uanset uddannelse og økonomi skal have mulighed for et sundt liv også af hensyn til samfundsøkonomien. Det vil vi med sundheden i Kolding Kommune Sundhedspolitikken gælder for alle borgere i Kolding Kommune, men den har et særligt fokus på børn, unge og sårbare grupper. De næste 4 år vil Kolding Kommune fokusere på indsatser inden for områderne røg, fysisk aktivitet, alkohol, mental sundhed og sund mad. De særlige målgrupper og de fem fokusområder er valgt ud fra en vurdering af, hvor forebyggelse har størst effekt til gavn for flest mulige borgere og hvor sundhed gør en positiv forskel for den enkelte. Vision Sundhed og trivsel for alle i Kolding Kommune Mission Kolding Kommune understøtter borgernes sunde valg Overordnede mål Den generelle folkesundhed øges Alle borgere får mulighed for forebyggelse og sundhedsfremme Den sociale ulighed i sundhed mindskes Principper Tidlig indsats, handling ud fra viden» Der er en direkte sammenhæng mellem borgernes uddannelse og løn - og hvor længe de lever. Der er hele ti års forskel på den bedste og den dårligst stillede del af befolkningen. Målgrupper Alle borgere med særligt fokus på børn, unge og sårbare grupper Fokusområder Fysisk aktivitet, rygning, alkohol, mental sundhed, sund mad 5

6 Det brede sundhedsbegreb Livsstil Holdning til tilværelsen Stress Fritid Alkohol Tobak Kost Familiesituation Fysisk miljø Socialt miljø Trafikforhold Levekår Indkomst Beskæftigelse Erhverv Uddannelse Bolig Sundhed og sygelighed Sundhedsvæsen Forebyggelse Behandling Arvelige forhold Alder Sundhed og trivsel for alle i Kolding Kommune handler ikke udelukkende om at træne, spise sund kost og andre fysiske faktorer, men også om psykosociale og subjektive aspekter som fx tryghed, livskvalitet, uddannelse, boligmiljø og den enkeltes opfattelse af, hvordan det gode liv leves. Det sunde liv afhænger af samspillet mellem mange forskellige faktorer, hvor livsstil/sundhedsvaner og levekår (indkomst, uddannelse, arbejde, bolig, miljø mv.) har størst betydning. Andre faktorer er arvelige forhold, alder og sundhedsvæsenets forebyggende og behandlende indsats. Sundhedsprofilen viser desuden, at det har en positiv effekt på sundheden at være i parforhold, ligesom andre undersøgelser har vist, at børn trives bedst i familier, hvor forældrene er glade for hinanden. Det har stor betydning for den enkelte borgers sundhed og livskvalitet. Sundhedsplejen, dagplejen, tandplejen, daginstitutionerne og forældrene er vigtige aktører, når det handler om at sikre børn en sund start på livet. Kolding Kommune vil fortsat have fokus på sårbare gravide og småbørn, sådan at 0 3-årige børn i risiko for omsorgssvigt findes tidligt og tilbydes hjælp for at forebygge udvikling af psykiske lidelser, sociale problemer og fysiske sygdomme i voksenlivet. Kolding Kommune vil også arbejde for at reducere antallet af rygere, så der på sigt vil ske et fald i dødeligheden af lungekræft, kronisk bronkitis og hjertesygdom samt reducering af udgifter til behandling af sygdommen. Kolding Kommune vil ligeledes skabe indsatser som sørger for, at ældre holder sig friske, raske og rørige. Sundhedspolitikken bygger på to principper, som er grundlæggende for alle de tiltag, der skal iværksættes for at forbedre sundheden blandt Kolding Kommunes borgere 1. Tidlig indsats 2. Handling ud fra viden 1. Tidlig indsats Tidlig indsats handler om at motivere til sund livsstil så tidligt som muligt, så sygdom og dårlig trivsel undgås. 2. Handling ud fra viden Kolding Kommune skaber sundhedsindsatser, som er baseret på viden om metoder og effekter både i forhold til den enkelte borger, og hvordan vi kan indrette rammerne og lokalsamfundet. Indsatserne vælges på baggrund af, hvor forebyggelse har størst effekt til gavn for flest mulige borgere, og hvor sundhed kan gøre en positiv forskel for den enkelte. Kolding Kommune vil desuden fortsat bidrage til at skabe ny viden og dele denne med andre interessenter. 6

7 2 Sådan har vi det i Kolding Kommune I 2010 blev der gennemført en Sundhedsprofil i Kolding Kommune, som giver et godt billede af kommunens sundhedsmæssige udfordringer. Af positive fremskridt skal nævnes, at der siden 2007 er sket et fald i andelen der ryger og drikker for meget. Mere end 4 ud af 5 borgere vurderer, at deres helbred er fremragende, vældig godt eller godt. De fleste borgere med en usund livsstil ønsker at ændre den. Det er et godt udgangspunkt for det videre arbejde med at fremme borgernes sundhed. Der er stadig en lang række udfordringer at tage fat på, som er medvirkende faktorer til, at vi i Danmark har en lav levealder og et stigende antal borgere med en eller flere kroniske sygdomme. Sundhedsprofilen 2010 viser blandt andet: Livsstilsfaktorer fordelt på beskæftigelsesstatus Beskæftigede Arbejdsløse Førtidspensionister Ryger dagligt Usund kost Stillesiddende beskæftigelse Problematisk alkoholforbrug Svær overvægt Sundhed har social slagside Det er borgere med en kort uddannelse og dem der er uden for arbejdsmarkedet, der er mest syge og har den mest uhensigtsmæssige adfærd i forhold til egen sundhed. De beskæftigede mener i højere grad end borgere uden for arbejdsmarkedet (arbejdsløse, førtidspensionister, m.m.), at deres egen indsats er særdeles vigtig i forhold til sundhed. Der er også en sammenhæng mellem uddannelsesniveau og andelen af borgere, der vurderer deres eget helbred som mindre godt eller dårligt. En tredjedel af borgere uden uddannelse vurderer deres eget helbred som mindre godt eller dårligt, og jo kortere uddannelse borgerne har, jo dårligere vurderer de eget helbred. Trivsel har stor betydning for vores fysiske og mentale sundhed Stress, angst og depression er voksende problemer, der kan give varige mén og reducere vores livskvalitet og arbejdsevne. Mere end hver ottende føler sig ofte eller meget ofte nervøs eller stresset. 8,3 % har sjældent eller aldrig kontakt med venner, og 5,1 % er ofte uønsket alene. 11,2 % har et dårligt mentalt helbred. Det er oftest kvinderne der rapporter at have et dårligt mentalt helbred. Det er især de helt unge og kvinder over 75 år der angiver, at de har et dårligt mentalt helbred. Til gengæld er det også oftest kvinderne, der har nogen at tale med, hvis de har problemer eller har brug for støtte. Fremgang på røg og alkohol - men ikke nok Både antallet af borgere, der overskrider genstandsgrænserne, antallet af daglige rygere samt storrygning er faldet fra 2007 til Men der er stadig store udfordringer: 21,5 % ryger dagligt og 11 % ryger mere end 15 cigaretter om dagen overskrider genstandsgrænserne, og 12,2 % viser tegn på alkoholafhængighed. Flere overvægtige Der er sket en stigning i antallet af overvægtige siden Knap halvdelen af borgerne i Kolding Kommune er overvægtige, hvilket er en stigning på 16 %. Der er tilsvarende sket en stigning på 37 % af svært overvægtige borgere fra 2007 til i dag, og kun spiser sundt. Overvægt og fedme giver øget risiko for diabetes, slidgigt og hjertekarsygdomme. Flere der bevæger sig for lidt Flere bevæger sig for lidt i hverdagen, og et stigende antal borgere læser, ser fjernsyn eller har anden stillesiddende beskæftigelse i fritiden (fra 10,3 % i 2007 til 16 % i 2010). Inaktivitet medfører øget risiko for en række kroniske sygdomme også for normalvægtige. Vores hverdag er gennem de sidste årtier i stigende grad indrettet med hjælpemidler, så vi ikke bevæger os så meget. Det er naturligt for kroppen at bevæge sig, og det har stor betydning for vores fysiske og mentale velvære. Der er derfor behov for andre rammer, så flere borgere får mere bevægelse ind i hverdagen. 7

8 Sammenhæng mellem risikofaktorer og folkesygdomme Tobak Alkohol Kost Fysisk aktivitet Svær overvægt Ulykker Arbejdsmiljø Miljøfaktorer Diabetes Forebyggelige kræftsygdomme Hjerte-kar sygdomme Knogleskørhed Muskel- og skeletlidelser Overfølsomhedssygdomme (astma og allergi) Psykiske lidelser Kronisk obstruktiv lungesygdom KOL) Hver tredje lever med en kronisk sygdom Udgifterne til livsstilsbetingede sygdomme er eksploderet de seneste år, og i dag har 1/3 af borgerne en langvarig sygdom. Det forventes, at de fleste borgere må regne med at leve en del af deres liv med en eller flere langvarige sygdomme. Derudover har Kolding Kommune særlige udfordringer i forhold til et højere antal borgere med KOL, astma og allergi. De offentlige udgifter til borgere med kroniske lidelser udgør godt 145 mia. kr. årligt. Der er behov for at få vendt spiralen i forhold til de økonomiske og menneskelige omkostninger. En sund livsstil kan i mange tilfælde forhindre at sygdommene opstår og medvirke til, at borgere med en kronisk sygdom får en mere aktiv hverdag. Daglig bevægelse og mad er nødvendige for at kroppen fungerer, men nydelsesmidler som tobak, alkohol, slik, kager, sodavand m.m. er ikke nødvendige for livets opretholdelse. Pris, tilgængelighed og regulering har størst betydning for folks adfærd, og her kan kommunen spille en rolle vedrørende tilgængelighed. I Kolding Kommune lever borgere over 16 år med en eller flere kroniske sygdomme Diabetes borgere (5,2%) Kræft borgere (1,9%) Hjertekarsygdomme - Forhøjet blodtryk borgere (18,5 %) - Hjertekrampe borgere (2,5%) - Blodprop i hjertet borgere (2,1%) - Hjerneblødning borgere (1,5%) Knogleskørhed borgere (3,0%) Muskel- og skeletlidelser - Diskusprolaps/rygsygdomme borgere (14,2%) - Leddegigt borgere (6,0%) - Slidgigt borgere (17,9%) - - Overfølsomhedssygdomme Astma borgere (8,4%) Allergi borgere (19,9%) Psykiske lidelser - Vedvarende psykisk sygdom borgere (4,3%) - Forbigående psykisk lidelse borgere (12,8%) Kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) borgere (5,5%) 8

9 3 Sunde borgere er hele kommunens ansvar Kolding Kommunes sundhedspolitik er tværgående. Det betyder, at sundhedsindsatsen i Kolding Kommune går på tværs af forvaltninger. Den enkeltes livsstil har stor betydning for vedkommendes sundhed, og kommunen spiller en stor rolle i forhold til borgernes muligheder for at leve sundt i hverdagen. Kommunen har således ansvaret for mange af de rammer og betingelser, der har betydning for borgernes sundhed. Kolding Kommune, Visions- og politikområder, svarende til budgetområder Visioner Økonomi Fysisk planlægning Socialpolitik Arbejdsmarkedspolitik Uddannelsespolitik Fritids- og Idrætspolitik Ejendoms- og Boligpolitik Vej- og Parkpolitik Kultur- og Erhvervspolitik Miljøpolitik Beredskabspolitik Børnepasningspolitik Seniorpolitik Sundhedspolitik Administrationspolitik Forsyningspolitik Sundhed Miljø Kolding Kommune har allerede rigtig gode erfaringer med at samarbejde på tværs om sundhed, men med denne nye generation af sundhedspolitikken tager vi skridtet videre. Sundhedspolitikken tager højde for, hvordan de enkelte forvaltningsområder kan indarbejde sundhed i de kerneopgaver, de allerede løser i dag og peger på de områder, hvor kommunen kan bidrage til at forbedre borgernes sundhed ved at udnytte potentialer inden for forskellige forvaltningsområder. De sundhedsindsatser, som går på tværs af alle forvaltninger, vil foregå i regi af det tværgående program Sundhed og trivsel for alle i Kolding Kommune. Programmet betyder, at sundhedsindsatsen i bogstaveligste forstand skal forankres og udvikles på tværs af alle forvaltninger. Formålet med tiltagene i det tværgående program er at forankre de nye sundhedsindsatser i de kommunale driftsopgaver fra starten, så indsatsen bliver naturligt integreret i driften.» Kolding Kommune arbejder på tværs om sundhed - eksempel Kolding Kommune foretager miljøog sundhedsscreeninger i forbindelse med lokalplaner herunder sundhedskonsekvensvurderinger. Det betyder, at de fremtidige sundhedsmæssige effekter på borgerne i forbindelse med fx politikker og planer bliver beskrevet, inden de behandles politisk. Det kan for eksempel handle om rekreative områder, plads til cykelstier m.m. Formålet er at sikre, at planer, politikker og strategier styrker folkesundheden samt skaber et solidt grundlag for politiske beslutninger. 9

10 Sundhed styrker andre kommunale kerneopgaver og fælles mål: Forvaltning/fagområde Eksempel Effekt Social Bevægelse i psykiatrien Reduceret behov for medicin, øget trivsel og overskud Arbejdsmarked Sundhedstilbud som en del af indsatsen fx Bedre mestring, større murygestop og alkoholrådgivning lighed for at komme i arbejde Uddannelse Sund madpolitik Bedre indlæring og øget sundhed Fritid og idræt Flere let tilgængelige rekreative områder som Mere mangfoldigt fritidsliv indbyder til aktivitet og sundere borgere Vej og park Muligheder for sammenhængende transport og Bedre infrastruktur (cykelselvtransport stier og stier) og øget sundhed Kultur Antistresshave Nyskabende kulturoplevelse med fokus på mental sundhed Miljø Oprettelse af miljøzoner Mindske forurening, sunde borgere Børnepasning Mere bevægelse i skoler og dagtilbud Bedre læring og sundere børn Senior Aktiverende hjemmehjælp Bedre evne til at mestre eget liv samt fastholdelse af funktionsevne 10

11 4 Her sætter vi ind fokusområder og målgrupper» For at indfri målene i Kolding Kommunes Sundhedspolitik er der udvalgt fem fokusområder for perioden Fokusområderne er valgt ud fra en vurdering af, hvor forebyggelse har størst effekt til gavn for flest mulige borgere, og hvor sundhed kan gøre en positiv forskel for den enkelte. De fem fokusområder er røg, fysisk aktivitet, alkohol, mental sundhed og sund mad. Forskning har vist, at de udvalgte fokusområder er blandt de faktorer, der har størst indflydelse på hvor længe vi lever, og hvor syge vi er. Målgrupper og metoder Kommunen har ansvaret for sundhedsfremme og forebyggelse til alle borgere. Kolding Kommune vil tilrettelægge forskellige indsatser til forskellige målgrupper baseret på hvilke strategier, der giver mest sundhed for pengene. Målgrupperne i sundhedspolitikken er alle borgere i Kolding Kommune med særligt fokus på børn, unge og sårbare grupper. Figuren viser, at man får mest sundhed for pengene ved at fokusere på børn og unge ved at sikre, at de lever et sundt liv. Det særlige fokus på børn og unge knytter sig til princippet om en tidlig indsats, som er helt essentiel for forebyggelse. Livsstilsvaner grundlægges i barndommen og udviklingen af det fysiske, intellektuelle og sociale finder sted på det tidspunkt. Ved at tænke sundhed ind i institutioner, skoler og uddannelsessteder kan man påvirke børnenes og de unges udvikling i en positiv retning (jævnfør Børne- og ungesundhedspolitikken Sunde unger hele vejen). Sundhedsfremme i forhold til voksenområdet handler om at sikre, at voksne bliver ved med at være friske, arbejdsduelige med lavt sygefravær og fri for sygdomme. Voksne og ældre skal motiveres til en sund livsstil af hensyn til livskvalitet, mental og fysisk sundhed samt kommunens økonomi. Ifølge Sundhedsloven 119 er det kommunens ansvar at skabe sunde rammer og relevante forebyggelsestilbud til borgerne Størstedelen af borgere i Kolding Kommune med en uhensigtsmæssig sundhedsadfærd ønsker at ændre den Mest sundhed for pengene i forhold til målgrupper Ældre Voksne Børn og unge Sundhedsprofilen viser, at der er en social slagside i forhold til sundheden i Kolding Kommune. Der er en sammenhæng mellem uddannelsesniveau og forekomst af kroniske sygdomme, usund livsstil og troen på egen indsats. Derfor handler et af målene i Sundhedspolitikken om at mindske den sociale ulighed i sundhed. Alle borgere i Kolding Kommune har forskellige forudsætninger og muligheder for at leve et sundt og aktivt liv. Kolding Kommune tilrettelægger sundhedsindsatser på baggrund af viden om best practice og mest sundhed for pengene. Sårbare borgere betegner de målgrupper, der har større sandsynlighed for en dårligere sundhed end resten af befolkningen. Det er derfor nødvendigt med målrettede sundhedsindsatser i et tværgående samarbejde med alle fagområder i kommunen for at nå de ønskede mål i Sundhedspolitikken. Kolding Kommune vil fortsat arbejde strukturelt med at skabe sunde rammer for borgerne, som også er én af de lovmæssige forpligtelser. Alle borgere i Kolding Kommune vil have glæde af den strukturelle forebyggelse, som kan være røg- og kostpolitikker på arbejdspladser og skoler eller flere og bedre grønne områder og cykelstier. Strukturel forebyggelse er en meget effektiv udnyttelse af ressourcerne, som gavner alle borgere. Ved at gøre det sunde valg til det naturlige valg kan kommunen være med til at vende udviklingen mod et støt stigende antal borgere med livsstilssygdomme, der kræver behandling og påvirker livskvaliteten. Kolding Kommune vil også fortsat arbejde med massestrategi og informationskampagner, da multifaktorielle 11

12 indsatser gavner flest mulige borgere. I tilrettelæggelsen af indsatser tages der højde for, at de stærkeste socialgrupper får mest udbytte af informationskampagner. En anden lovmæssig forpligtelse er tilbud til borgerne om forebyggelse og sundhedsfremme. Disse vil primært blive tilbudt som hold til borgere med risikoadfærd. Særligt sårbare borgere vil blive tilbudt hold og individuelle tilbud, da dette ofte er nødvendigt for at opnå ændrede sundhedsvaner. Prioriteringen af sundhedsindsatsen i Kolding Kommune er også illustreret i nedenstående figur. Oversigt over tilbud til forskellige borgere Hold og individuelle tilbud Sårbare borgere Hold-tilbud Borgere med risikoadfærd Informationskampagner Alle borgere Strukturel forebyggelse Alle borgere 12

13 4.1 Rygning Mål for fokusområdet røg Andelen af daglige rygere falder til 19 % i 2013 Andelen af unge (16-19 år), der ryger dagligt, falder til 12 % i 2013 Det sker fx ved Alle Tidlig opsporing af KOL på offentlige og private virksomheder Børn Rygestopforebyggelse og hjælp til rygestop i folkeskolens 6. til 9. klasse Unge Tandplejen screener de unge for røg Rygning er den enkeltfaktor, som forringer vores sundhed mest bl.a. på grund af kræft, hjertekarsygdomme og KOL. Det går ud over livskvaliteten hos rigtig mange borgere, forkorter levetiden med ca. 10 år og koster samfundet enorme ressourcer. Jo længere tid man ryger, jo sværere er det at holde op - og jo større er risikoen for at skade helbredet. Erfaring viser, at jo nemmere adgangen er til rygestopkurser, jo flere borgere tager imod tilbuddet. Derfor har kommunen en central rolle i at forebygge rygestart i skolen og på ungdomsskolerne. Fire ud af fem starter med at ryge i teenageårene, og derfor vil Kolding Kommune sætte indsatser i gang, der forebygger rygestart og fremmer rygestop og røgfrie miljøer i kommunen. Etablering af rygestoptilbud på ungdomsuddannelser Sårbare grupper Tidlig opsporing af KOL blandt borgere på kommunens aktiveringssteder Systematisk screening af borgere der modtager sygedagpenge Rygestoptilbud på psykiatri- og misbrugsområdet. Indsatserne skal udvikles i samarbejde med både kommunale og andre aktører. Fakta om rygning i Kolding Kommune 21,5 % af alle voksne ryger dagligt ( bor- gere) og 11 % er storrygere (7.800 borgere) 13 % af de unge mellem år ryger dagligt (600 borgere) 5,1 % af borgerne med lang videregående uddannelse ryger dagligt i modsætning til 24,2 % af borgerne med en kort uddannelse og 35,8 % af borgerne med ingen erhvervsuddannelse 5,5 % borgere har KOL, som primært skyldes rygning (3.900 borgere) 73,3 % af rygerne ønsker at holde op med at ryge Rygerelaterede sygdomme forårsager ca. 80 tilfælde af førtidspension hvert år i en kommune af Koldings størrelse Rygning koster Kolding Kommune ca. 40 mio. kr. årligt i sundhedsudgifter + produktionstab i form af tabte arbejdsår og omkostninger pga. sygefravær, som udgør langt større beløb 13

14 4.2 Fysisk aktivitet Mange borgere ønsker mere fysisk aktivitet i hverdagen. Et aktivt liv giver mere energi, bedre trivsel og mindre stress. Mange former for motion dyrkes sammen med andre og byder derfor også på socialt samvær. Erfaring viser, at bedre rammer for fysisk aktivitet, der hvor folk færdes, har en positiv indflydelse på alle befolkningsgrupper uanset alder, køn, uddannelsesniveau eller indkomst. Kolding Kommune har et stort potentiale for at gøre bevægelse til en del af hverdagen i daginstitutioner, skoler, ældrepleje, beskæftigelses- og sociale tilbud. Kolding Kommune kan også fremme fysisk aktivitet gennem den fysiske planlægning, så det er nemt, naturligt og tilgængeligt for alle at lege og motionere uden for egen dør samt at gå og cykle til indkøb, arbejde, uddannelse og fritidsaktiviteter. Fysisk aktivitet forebygger mange sygdomme blandt andet overvægt, diabetes, hjertekarsygdomme og forskellige former for kræft. Mål for fokusområdet fysisk aktivitet: Andelen af borgere, der spadserer, cykler eller/og har anden lettere motion mindst 4 timer om ugen stiger til 60 % i 2013 Det sker fx ved: Alle Den fysiske planlægning skal sikre, at borgerne har mulighed for at være fysisk aktive i nærmiljøet Øge mulighederne for organiseret og selvorganiseret idræt og bevægelse i grønne områder og byrum tæt på, hvor borgerne bor Understøtte borgernes muligheder for aktiv transport, herunder fx gang og cykling i forbindelse med transport til/fra arbejde og uddannelse Børn Indrette skolers og daginstitutioners fysiske rammer, så de fremmer leg og bevægelse Understøtte muligheder for leg og bevægelse på skoler, i fritidshjem og klubber i og efter skoletid Fakta om fysisk aktivitet i Kolding Kommune Borgerne i Kolding by cykler og går mindre end i andre byer 16 % af borgerne har primært stillesiddende fysisk aktivitet i fritiden ( borgere) 67,7 % af borgerne ønsker at være mere fysisk aktive 56,7 % af borgerne spadserer, cykler eller/og har anden lettere motion mindst 4 timer om ugen ( borgere) På landsplan Fysisk inaktivitet er hvert år relateret til 2,6 mio. ekstra kontakter til alment praktiserende læge Indrette Kolding Kommunes institutioner, så de giver mulighed for at lege udenfor når solen skinner Unge Sørge for at børn og unge har sikre gå- og cykelruter til skole og fritidsaktiviteter Sårbare grupper Motivere udviklingshæmmede borgere til fysisk aktivitet samt øge livskvaliteten gennem dans Potentielle hjemmehjælpsmodtagere får tilbud om fysisk aktivitet Indsatserne skal udvikles i samarbejde med både kommunale og andre aktører. Fysisk inaktivitet medfører et årligt merforbrug i sundhedsvæsenet på 3,1 mia. kr. 14

15 4.3 Alkohol Mål for fokusområdet alkohol Andelen af borgere, der viser tegn på alkoholafhængighed falder til 10 % i 2013 Andelen af årige, der har drukket mere end 5 genstande ved samme lejlighed inden for den sidste måned, falder til 55 % 2013 Det sker fx ved: Alle Styrke borgerens viden om alkoholproblemer og om børn i familier med alkoholproblemer gennem kampagner Børn Styrke samarbejdet mellem familierådgivningen, alkoholbehandlingen, sundhedsplejen, pædagogen og læreren om børn i familier med alkoholproblemer Unge Styrke forældresamarbejdet om alkohol og fester i de ældste klasser Styrke samarbejdet omkring opretholdelse af loven om ingen udskænkning til unge under 18 år, også ved skole- og foreningsfester Sårbare grupper Screene systematisk for alkoholproblemer i beskæftigelsesindsatsen til ledige Indsatserne skal udvikles i samarbejde med både kommunale og andre aktører. I Danmark er alkohol tæt forbundet med måltider og festlige lejligheder i alle samfundslag. Et glas rødvin til aftensmaden er et fast ritual hos mange. Men der er mange, der ikke lader det blive ved det. Et stort alkoholforbrug har store helbredsmæssige konsekvenser og påvirker ofte trivslen både for den enkelte og hele familien og i særdeleshed for børnene. Kolding Kommune har et særligt ansvar for at tage hånd om de børn, der lever en tilværelse præget af alkoholproblemer. Alkohol spiller også en rolle i forhold til øget sygefravær hos alle slags medarbejdere uanset uddannelsesniveau og branche. Et højt alkoholforbrug medfører en højere dødelighed, og alkohol er relateret til 60 forskellige sygdomme som kræftsygdomme, mavetarmsygdomme, hjertekarsygdomme, leversygdomme og blodtryksforhøjelse. Der er en lav risiko for at blive syg på grund af alkohol ved et forbrug på 7 genstande om ugen for kvinder og 14 for mænd, men en høj risiko for at blive syg på grund af alkohol, hvis man drikker mere end 14/21 genstande om ugen. Fakta om alkohol i Kolding Kommune 12,2 % af borgere viser tegn på alkoholafhængighed (8.600 borgere) borgere har udviklet en egentlig afhængighed, samt fysiske og/eller psykiske skader 40 % heraf er vokset op i en familie med alkoholproblemer børn vokser op i en familie med alkoholproblemer (ca. 2 i hver klasse/på hver stue) 10 % heraf vurderes at være behandlingskrævende i børnepsykiatrisk regi 40 % herafudvikler symptomer på psykiske belastninger 50 % heraf udviser ikke symptomer og adskiller sig ikke synligt fra andre børn 61,7 % af de årige har drukket mere end 5 genstande ved samme lejlighed inden for den seneste måned. 15

16 4.4 Mental sundhed Stress, angst og depression er voksende problemer, der kan give varige mén og reducere vores livskvalitet og arbejdsevne. Fremme af mental sundhed er derfor blevet et stadigt større fokusområde i landets kommuner. 11,2 % af borgerne har dårlig mental sundhed, som har betydning for udviklingen af visse fysiske og psykiske sygdomme. Forebyggelse af stress kan have en positiv effekt på at nedbringe sygefraværet. Tidlig opsporing af børn i mistrivsel kan hjælpe til, at risikoen for problemer senere i livet mindskes. Mental sundhed handler om vores livsduelighed og trivsel, hvordan vi udfolder vores evner, håndterer dagligdagens udfordringer og stress og indgår i fællesskaber med andre mennesker. Indsatser under mental sundhed er både rettet mod psykisk sygdom, risikogrupper og hele befolkningens velbefindende. Mål for fokusområdet mental sundhed Andelen af borgere med et dårligt mentalt helbred falder til 10 % i 2013 Andelen af borgere der ofte eller meget ofte føler sig nervøse eller stressede falder til 12% i 2013 Det sker fx ved: Alle Indsatser der bekæmper fordomme om psykiske lidelser på arbejdspladser Børn Tidlig opsporing af børn i mistrivsel blandt andet i forbindelse med et projekt forankret i børnehaver og sundhedsplejen Forældregrundkursus/forældreforberedelse til alle Fremme af mental sundhed hos nyfødte, børn og unge fx gennem tidlig behandling af fødselsdepressioner Fakta om mental sundhed i Kolding Kommune 13,3 % af borgerne føler sig ofte eller meget ofte nervøse eller stressede (9.400 borgere) 11,2 % af borgerne har et dårligt mentalt helbred (7.900 borgere) 83,2 % af borgerne har et fremragende, vældig godt eller godt selvvurderet helbred ( borgere) Unge Indsatser der bekæmper fordomme om psykiske lidelser blandt børn og unge Sårbare grupper Samarbejde med frivillige om at øge andelen af socialt aktive seniorer Indsatserne skal udvikles i samarbejde med både kommunale og andre aktører. Inden for et år har 12,8 % af borgerne haft en forbigående psykisk lidelse og 4,3 % har en vedvarende psykisk sygdom eller mentale forstyrrelser Psykiske lidelser er årsag til godt 45 % af tilkendte førtidspensioner (landstal) De samlede omkostninger for en kommune af Koldings størrelse udgør i alt ca. 306 mio. kr. 16

17 4.5 Sund mad Mål for fokusområdet sund mad Andelen af borgere, der spiser frugt dagligt, stiger til 69 % i 2013 Andelen af borgere, der har et usundt kostmønster falder til 14% i 2013 Det sker fx ved: Alle Støtte borgernes valg af sunde madvarer (nøglehulsmærkede produkter) under indkøb bl.a. gennem samarbejde med supermarkeder og ved hjælp af oplysningsindsatser over for borgere Udarbejde kostpolitikker for kommunale madtilbud Et godt måltid handler om glæde, sunde madvarer, sanseindtryk og samvær. Samtidig har maden stor betydning for, hvor meget energi vi har til at løse de forskellige udfordringer i vores hverdag. Sund mad har betydning for vores helbred, idet usunde madvaner har afgørende betydning for overvægt og fedme samt udvikling af diabetes, hjertekarsygdom, kræft og andre livsstilssygdomme. Vi har mange følelser forbundet med mad, og derfor kan det være meget svært at ændre vaner. Meget taler for, at Kolding Kommune mest effektivt kan fremme sund mad ved at regulere adgangen til usund mad ved hjælp af strukturelle indsatser på tværs i kommunen, der gør sund mad til et nemt valg uden tvang. Børn og unge Sikre et sundt udbud i kommunale madtilbud, herunder dagpleje, daginstitutioner, skoler, SFO, fritidsklubber, idrætsinstitutioner og ungdomsuddannelser gennem uddannelse, vejledning og kampagner Sårbare grupper Styrke sårbare gruppers motivation og viden om sunde spisevaner ved undervisning, vejledning og værkstedstilbud om mad og måltider inklusive D- vitamin Uddanne ambassadører for sunde spisevaner blandt personale og borgere i målgruppen i blandt andet Jobcentret, på skoler, ungdomsuddannelser og i socialt udsatte boligområder Sikre et sundt udbud i kommunale madtilbud, herunder Jobcentret, være- og bosteder og personalekantiner gennem uddannelse, vejledning og kampagner Indsatserne skal udvikles i samarbejde med både kommunale og andre aktører. Fakta om sund mad i Kolding Kommune 14,9 % af borgerne har et usundt kostmønster ( borgere), 62,7 % har et middelsundt kostmønster ( borgere) og 22,5 % har et sundt kostmønster ( borgere) 49,3 % af borgerne er overvægtige ( borgere) og 15,1 % er svært overvægtige ( borgere) 58,3 % af borgerne ønsker at spise mere sundt 57,6 % af borgerne ønsker at tabe sig 5,2 % af borgerne har diabetes (3.700 borgere). Og næsten lige så mange går rundt uden at vide, at de har diabetes. Sund mad er helt centralt i forbindelse med forebyggelse af diabetes og dens følgesygdomme. Svær overvægt koster for en kommune af Koldings størrelse mellem 48 og 224 mio. kr. i samfundsmæssige omkostninger til sygehusbehandling, sygefravær og arbejdsophør. 67,3 % af borgerne spiser frugt dagligt ( borgere) 17

18 5 Fra politik til handling Sundhedspolitikken er en tværgående politik, der fungerer som en strategisk plan for sundhedsindsatsen. Sundhedspolitikken skal sikre kvalitet, udvikling og fælles retning i Kolding Kommune. Denne sundhedspolitik bygger videre på de resultater og erfaringer, som Kolding Kommune har opnået siden 2007 i forbindelse med den første sundhedspolitik. Fra det hidtidige arbejde har Kolding Kommune allerede gode erfaringer med at skabe sundhedsindsatser, der styrker andre kommunale kerneopgaver. Sundhed fungerer både som mål og middel i den forstand, at sundhed kan være et middel til at opnå andre forvaltningers mål, og sundhedsområdets egne mål vil ofte være sammenfaldende med andre forvaltningers mål. Et aktuelt eksempel herpå er Cykelprojektet, hvor målsætningen både er at reducere forurening og øge den fysiske aktivitet. For at nå målene i sundhedspolitikken er det nødvendigt at samarbejde på tværs af de forskellige forvaltninger i kommunen. I Kolding Kommune vil det fremadrettede arbejde med at integrere og koordinere den tværfaglige sundhedsindsats både foregå i arbejdet med sundhedsplanen, i regi af sundhedsaftalerne, i sundhedsområdets øvrige tiltag og under det tværgående program Sundhed og trivsel for alle i Kolding Kommune, som er en fast del af kommunens organisatoriske opbygning. I forbindelse med Sundhedspolitikken er der udarbejdet en Sundhedsplan, som beskriver de konkrete handleplaner. I Sundhedsplanen præciseres indsatsen med målbare, konkrete og tidsmæssigt afgrænsede mål. Sundhedsplanen er udarbejdet i samarbejde med de øvrige forvaltninger og andre relevante samarbejdspartnere. Sundhedspolitikken vil blive evalueret ved afslutningen af hver valgperiode i forbindelse med gentagelsen af Sundhedsprofilen. Det vil sige, at succeskriterierne for denne sundhedspolitik vil blive evalueret i 2014, når data fra Sundhedsprofilen 2013 bliver tilgængelige. Sundhedsindsatserne monitoreres løbende i forhold til kortsigtede resultater og langsigtede effekter. Formålet med evalueringen er at følge op på, om vi er på rette vej, og om handleplanerne bidrager til at indfri de overordnede mål. Dette arbejde skal også ses som en forberedelse til, at Kolding Kommune er gearet til at honorere de nationale kvantitative mål og indikatorer. Der skal også samarbejdes eksternt med Region Syddanmark, praktiserende læger, universiteter, foreninger, frivillige m.fl. om at fremme borgernes sundhed. For at sikre kvaliteten, evidensbaseringen og størst mulige sundhedsgevinster for borgerne, sørger sundhedsområdet for at koordinere de sundhedsfremmende og forebyggende indsatser. 18

19 Sådan vil vi måle, om vi forbedrer sundheden i Kolding Kommune: Sundhedspolitikken er gældende for alle borgere i Kolding Kommune. Målene og succeskriterierne i Sundhedspolitikken er baseret på en vurdering af den forventede udvikling. Baggrunden for vurderingen er baseret på udviklingen siden sidste Sundhedsprofil i 2007, nationale tendenser og nuværende indsatser. I det videre arbejde udarbejdes mere detaljerede mål i forhold til de tiltag, der laves under Sundhedsplanen. Røg Andelen af daglige rygere falder til 19 % i 2013 Andelen af unge (16-19 år), der ryger dagligt, falder til 12 % i 2013 Fysisk aktivitet Andelen af borgere, der spadserer, cykler eller/og har anden lettere motion mindst 4 timer om ugen, stiger til 60 % i 2013 Alkohol Andelen af borgere der viser tegn på alkoholafhængighed falder til 10 % i 2013 Andelen af årige, der har drukket mere end 5 genstande ved samme lejlighed inden for den sidste måned, falder til 55 % 2013 Mental sundhed Andelen af borgere med et dårligt mentalt helbred falder til 10 % i 2013 Andelen af borgere der ofte eller meget ofte føler sig nervøse eller stressede falder til 12% i 2013 Sund mad Andelen af borgere, der spiser frugt dagligt, stiger til 69 % i 2013 Andelen af borgere, der har et usundt kostmønster, falder til 14% i

20 LOGO3_1-linjeStor_NEGrød Oktober

Sundhed og trivsel for alle

Sundhed og trivsel for alle Sundhed og trivsel for alle SUNDHEDSPOLITIK FOR BORGERNE I KOLDING KOMMUNE 2011-2014 OV1_Kvadrat_RØD 1 Indhold SUNDHEDSPOLITIK Forord... 3 1 Sundhed og trivsel for alle i Kolding Kommune... 4 2 Sådan har

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Forord... 4 Vision, mål og værdier... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 katalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 1 Oversigt over sundhedsindsatser til udvikling/udmøntning Forebyggelsespakke/ sundhedsområde Tobak Udvikling af målrettede

Læs mere

Til alle interesserede i Frederikssund Kommune. Høring om ny sundhedspolitik

Til alle interesserede i Frederikssund Kommune. Høring om ny sundhedspolitik Til alle interesserede i Frederikssund Kommune Dato 6. februar 2015 Sagsnr. SUNDHED Høring om ny sundhedspolitik Byrådet har på sit møde 28. januar 2015 besluttet at sende forslag til en ny sundhedspolitik

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester Sundhedspolitik Forord Randers Kommune har fokus på vækst i sundhed og ønsker med denne sundhedspolitik at sætte rammerne for kommunens sundhedsarbejde i de kommende år. Byrådets visioner for sundhedsområdet

Læs mere

Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det?

Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det? Dato 03.03.14 Dok.nr. 31375-14 Sagsnr. 14-2398 Ref. anfi Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det? Varde Kommune Demografiske tal Aldersfordeling 16-24 år 25-34 år 35-44 år 45-54 år 55-64 år 65-74 år 75

Læs mere

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor

Læs mere

$//(5 '.20081( SUNDHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE 2012-2016

$//(5 '.20081( SUNDHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE 2012-2016 SUNDHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE 2012-2016 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Forord ved udvalgsformanden...3 Vision for kommunens sundhedsindsats...3 Indledning...4 Metode...5 Fra til Handleplan...5

Læs mere

Sundhedspolitik 2006-2010

Sundhedspolitik 2006-2010 Sundhedspolitik 2006-2010 Vedtaget xxx2007 1 Sundhedspolitik for Assens Kommune Pr. 1. januar 2007 har kommunen fået nye opgaver på sundhedsområdet. Kommunen får blandt andet hovedansvaret i forhold til

Læs mere

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 Nyd livet, københavner Et godt helbred er et godt udgangspunkt for, at vi kan trives fysisk, psykisk og socialt. Der findes mange bud på, hvad det

Læs mere

Rubrik. Sundhed og trivsel for børn og unge i alderen 0-30 år. Sundhedsfremme- og forebyggelsesstrategi for perioden 2014-2017

Rubrik. Sundhed og trivsel for børn og unge i alderen 0-30 år. Sundhedsfremme- og forebyggelsesstrategi for perioden 2014-2017 Rubrik Sundhed og trivsel for børn og unge i alderen 0-30 år Sundhedsfremme- og forebyggelsesstrategi for perioden 2014-2017 Social og Sundhed Side 1 af 8 Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 3 VISION...

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve sundhedsprofil for greve Indhold En sund kommune, hvor borgerne trives...................... 3 Fakta om Greve kommune..................................

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Vores vision er, at en sund livsførelse i 2020 er det naturlige valg for borgerne i Odder Kommune. Der vil være stor trivsel, livskvalitet og livsglæde blandt borgerne

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge Kommune. sundhedsprofil for køge Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge Kommune. sundhedsprofil for køge Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge sundhedsprofil for køge Indhold Et tjek på Køges sundhedstilstand............................ 3 De sunde nærmiljøer.......................................

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015-2025

SUNDHEDSPOLITIK 2015-2025 SUNDHEDSPOLITIK 2015-2025 - sunde rammer hele livet Indhold Forord ved Stén Knuth og Michael Gram Indledning Center for Sundhed og Omsorg Folkesundhed Torvegade 15 4200 Slagelse Fotos: Forside: Lene Holck

Læs mere

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig

Læs mere

Sundhedsstrategi 2011-2014 for Slagelse Kommune

Sundhedsstrategi 2011-2014 for Slagelse Kommune Sundhedsstrategi 2011-2014 for Slagelse Kommune En sundhedsstrategi, der virker En sundhedsstrategi med to spor Slagelse Kommune har en stor udfordring med befolkningens sundhedstilstand. Sundhedsprofil

Læs mere

Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6

Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 2 Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6 1. Forebyggelse tidligt i livet 8 2. Røgfri

Læs mere

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Udkast Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Vores vision er, at en sund livsførelse i 2020 er det naturlige valg for borgerne i Odder Kommune. Der vil være stor trivsel, livskvalitet og livsglæde blandt

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved sundhedsprofil for næstved Indhold Sådan er det i Næstved............................ 3 Lidt om Næstved................................. 4 Fakta om undersøgelsen....................................

Læs mere

Rubrik. Hvordan har du det? Sønderborg Kommune. - trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013 1/14

Rubrik. Hvordan har du det? Sønderborg Kommune. - trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013 1/14 Rubrik Hvordan har du det? - trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013 Sønderborg Kommune 1/14 Indholdsfortegnelse 1. BAGGRUND... 3 2. SUCCESER OG UDFORDRINGER... 3 3. ULIGHED I

Læs mere

VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK. Varde Kommune 2014-2018

VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK. Varde Kommune 2014-2018 VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK Varde Kommune 2014-2018 Godkendt af Byrådet den 01.04.2014 1. Indledning Alle borgere i Varde Kommune skal have mulighed for at leve et godt liv hele livet have mulighed

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18

Sundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Sundhedsprofil 2013 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal

Læs mere

Strategi for Sundhed 2016-2021. Sammen satser vi sundt. Oprettet den 9. november 2015 Dokument nr. 480-2015-359074 Sags nr.

Strategi for Sundhed 2016-2021. Sammen satser vi sundt. Oprettet den 9. november 2015 Dokument nr. 480-2015-359074 Sags nr. Strategi for Sundhed 2016-2021 Sammen satser vi sundt Oprettet den 9. november 2015 Dokument nr. 480-2015-359074 Sags nr. 480-2014-148763 Indhold Forord... 2 Sundhed fra flere sider... 3 Den Sunde sammenhæng...

Læs mere

KØBENHAVNS SUNDHEDSPOLITIK 2015-2025

KØBENHAVNS SUNDHEDSPOLITIK 2015-2025 KØBENHAVNS SUNDHEDSPOLITIK 2015-2025 INDHOLD AT NYDE LIVET ER SUNDT s 5 1. EN LANGSIGTET VISION s 7 2. KØBENHAVNERNES SUNDHED 2015 s 9 Vi lever længere, men s 9 Vi har ikke lige muligheder s 10 Flere

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse Kommune. sundhedsprofil for slagelse Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse Kommune. sundhedsprofil for slagelse Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse sundhedsprofil for slagelse Indhold Fokus på sundheden i Slagelse..................... 3 Fakta om Slagelse................................ 4 Fakta om

Læs mere

Oplæg til Strategi for Sundhed 2016-2021. Sammen satser vi sundt. Oprettet den 14. august 2015 Dokument nr. 480-2015-284327 Sags nr.

Oplæg til Strategi for Sundhed 2016-2021. Sammen satser vi sundt. Oprettet den 14. august 2015 Dokument nr. 480-2015-284327 Sags nr. Oplæg til Strategi for Sundhed 2016-2021 Sammen satser vi sundt Oprettet den 14. august 2015 Dokument nr. 480-2015-284327 Sags nr. 480-2014-148763 Indhold Forord... 2 Sundhed fra flere sider... 3 Den Sunde

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg sundhedsprofil for Kalundborg Indhold Et tjek på Kalundborgs sundhedstilstand..................... 3 Beskrivelse af Kalundborg.........................

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde Kommune. sundhedsprofil for roskilde Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde Kommune. sundhedsprofil for roskilde Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde sundhedsprofil for roskilde Indhold Sundhed i Roskilde............................... 3 Fakta om Roskilde............................... 4 Fakta om

Læs mere

Udkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014

Udkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014 Udkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014 - Med hjertet i midten Byrådets Vision Ringsted, en kommune med sunde og fysisk aktive borgere 1 Indhold: 1. Indledning ved Ringsted

Læs mere

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune Sundhedsteamet En gennemgang af Syddjurs Kommunes Sundhedsprofil 2013 Udarbejdet på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner,

Læs mere

gladsaxe.dk Sundhedspolitik

gladsaxe.dk Sundhedspolitik gladsaxe.dk Sundhedspolitik 2012-2015 Gladsaxe Kommune skal være en sund kommune Gladsaxe Kommune vil være kendt for at skabe sunde rammer, som gør det nemmere for borgerne at træffe sunde valg, og som

Læs mere

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Definition: Hvad forstår vi ved social ulighed i sundhed? Årsager: Hvorfor er der social ulighed

Læs mere

Morsø Kommunes Sundhedspolitik

Morsø Kommunes Sundhedspolitik Morsø Kommunes Sundhedspolitik Vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar 2008 2008 Morsø Kommunes sundhedspolitik vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar Indhold Forord side 1 Sundheden i Morsø Kommune

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Sorø Kommune. sundhedsprofil for Sorø Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Sorø Kommune. sundhedsprofil for Sorø Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Sorø sundhedsprofil for Sorø Indhold Om borgernes sundhed..................................... 3 Fakta om Sorø................................... 4 Fakta om

Læs mere

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne?

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Temadag om Aalborg Kommunes næste sundhedspolitik, 17. juni 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet

Læs mere

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE RØGFRI KOMMUNE 2018 Strategi for flere røgfrie miljøer og færre rygere er en strategi under Sundhedspolitikken 2014-2018.

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Faxe Kommune. sundhedsprofil for Faxe Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Faxe Kommune. sundhedsprofil for Faxe Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Faxe sundhedsprofil for Faxe Indhold Indledning................................................ 3 Beskrivelse af Faxe................................ 4 Fakta

Læs mere

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe 2008 Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe O:\CSFIA1\M E T T E\Sager i gang\sundhedsprofil 2008\Sundhedsprofil 2008 indhold til tryk2.doc

Læs mere

Sundhedspolitisk handleplan. - Fra vision til handling 2012-2015

Sundhedspolitisk handleplan. - Fra vision til handling 2012-2015 Sundhedspolitisk handleplan - Fra vision til handling 2012-2015 INDHOLDSFORTEGNELSE SUNDHEDSPOLITIKKENS VISION 3 FRA VISION TIL VIRKELIGHED 3 VELFÆRD PÅ NYE MÅDER 3 DE POLITISKE MÅL OG FOKUS I 2012-2015

Læs mere

Forord. Sundhed er ikke noget man går til om onsdagen!

Forord. Sundhed er ikke noget man går til om onsdagen! SUND i Tønder side 3 Forord Sundhed er ikke noget man går til om onsdagen! Sådan ser vi på sundhed i Tønder Kommune og vi ønsker med denne sundhedspolitik at understøtte en kreativ og aktiv sundhedsindsats

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Vordingborg Kommune. sundhedsprofil for Vordingborg Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Vordingborg Kommune. sundhedsprofil for Vordingborg Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Vordingborg sundhedsprofil for Vordingborg Indhold Sådan ser sundhedstilstanden ud i Vordingborg...... 3 Fakta om Vordingborg............................ 4 Fakta

Læs mere

SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder

SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder Indhold De nye opgaver Kommunen kan og skal gøre en forskel Folkesygdomme skal forebygges Borgerne skal have tilbud Sundhed er skævt fordelt Sundhed går på

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Solrød Kommune. sundhedsprofil for solrød Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Solrød Kommune. sundhedsprofil for solrød Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Solrød sundhedsprofil for solrød Indhold Om borgernes sundhed..................................... 3 Fakta om Solrød................................. 4 Fakta

Læs mere

TØNDER KOMMUNE Kongevej 57 6270 Tønder Tlf.74 92 92 92 Mail: toender@toender.dk www.toender.dk Åbningstider: Mandag-tirsdag kl. 10-15 Torsdag kl.

TØNDER KOMMUNE Kongevej 57 6270 Tønder Tlf.74 92 92 92 Mail: toender@toender.dk www.toender.dk Åbningstider: Mandag-tirsdag kl. 10-15 Torsdag kl. TØNDER KOMMUNE Kongevej 57 6270 Tønder Tlf.74 92 92 92 Mail: toender@toender.dk www.toender.dk Åbningstider: Mandag-tirsdag kl. 10-15 Torsdag kl. 10-17 Fredag kl. 10-13 Onsdag LUKKET, dog åbent i Jobcenter

Læs mere

Hvorfor en vision om fælles sundhed?

Hvorfor en vision om fælles sundhed? Hvorfor en vision om fælles sundhed? Hvad skal Region Syddanmark og kommunerne i regionen være kendt for når det gælder borgernes sundhed? Hvordan skal borgerne opleve behandling og omsorg i kommuner,

Læs mere

Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6

Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6 SUNDHEDSPOLITIK 2016-2019 2 Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6 1. Sunde måltider og gode vaner 8 2. Mere

Læs mere

Sund kommune Fælles ansvar Sundhedspolitik 2016-2018

Sund kommune Fælles ansvar Sundhedspolitik 2016-2018 Sund kommune Fælles ansvar Sundhedspolitik 2016-2018 Godkendt af byrådet den XXXXXXXX Indhold Forord 3 Baggrund 4 2 Hvordan har vi det i Sønderborg Kommune? 7 Vision for sundhedspolitikken 8 Fra vision

Læs mere

Sundhed og trivsel Hjørring Kommunes sundhedspolitik 2008-2014

Sundhed og trivsel Hjørring Kommunes sundhedspolitik 2008-2014 Sundhed og trivsel Hjørring Kommunes sundhedspolitik 2008-2014 Hjørring blandt de sundeste kommuner i Danmark Med kommunalreformen fik kommunerne ansvaret for en lang række opgaver på sundhedsområdet.

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune

Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune 2 Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune Forord Velkommen til Jammerbugt Kommunes sundhedspolitik 2008 2012! Med kommunalreformen har kommunerne fået nye opgaver på sundhedsområdet. Det er

Læs mere

Andelen af daglige rygere er størst i aldersgruppen 45 54 år og 55 64 år for både mænd og kvinder 3.

Andelen af daglige rygere er størst i aldersgruppen 45 54 år og 55 64 år for både mænd og kvinder 3. Dato: 9. maj 2014 Rettet af: LSP Version: 1 Projektindstilling / uddybende projektbeskrivelse herunder økonomi Projekt: Rygestopinstruktør Stamdata Projektnavn Projektejer Direktørområde Projektleder Projektidé

Læs mere

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner Sundhedsprofil 2010 Sundhedsprofil 2010 Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner Lanceringskonference 24. januar 2010 Charlotte Glümer, forskningsleder, overlæge, Forskningscenter

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lolland Kommune. sundhedsprofil for lolland Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lolland Kommune. sundhedsprofil for lolland Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lolland sundhedsprofil for lolland Indhold Lolland s sundhedsprofil - og hvad så?............... 3 Om Lolland..................................... 4 Fakta om

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Holbæk Kommune. sundhedsprofil for holbæk Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Holbæk Kommune. sundhedsprofil for holbæk Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Holbæk sundhedsprofil for holbæk Indhold Sådan står det til i Holbæk........................ 3 Fakta om Holbæk................................ 4 Fakta om undersøgelsen....................................

Læs mere

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Side 1 af 5 Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Intro Kort introduktion af PoHeFa. Mål med interviewet. Etik og spilleregler. Tema 1: Borgerens sundhed Hvordan vil I definere begrebet sundhed?

Læs mere

2012-2018. Sammen om sundhed

2012-2018. Sammen om sundhed 2012-2018 Sammen om sundhed forord Sammen løfter vi sundheden I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden.

Læs mere

Revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune

Revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune Udkast Revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014 - Med hjertet i midten Byrådets Vision Ringsted, en kommune med sunde og fysisk aktive borgere 1 Sundhedspolitikken består - efter et kort

Læs mere

Mødesagsfremstilling

Mødesagsfremstilling Mødesagsfremstilling Social- og Sundhedsforvaltningen Social- og Sundhedsudvalget ÅBEN DAGSORDEN Mødedato: 12-04-2011 Dato: 04-04-2011 Sag nr.: 34 Sagsbehandler: Marianne Hallberg Eshetu Kompetence: Fagudvalg

Læs mere

Hvad virker? Sundheds- og beskæftigelsesindsatsen i nærområdet: Den 17. november 2014

Hvad virker? Sundheds- og beskæftigelsesindsatsen i nærområdet: Den 17. november 2014 Sundheds- og beskæftigelsesindsatsen i nærområdet: Hvad virker? Den 17. november 2014 Eva Michelle Burchard, konsulent i Center for Forebyggelse i praksis, KL De syv anbefalinger 1. Fælles mål og indsatser

Læs mere

Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik

Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik Vedtaget af Byrådet den 31. august 2011 Indhold Forord.... 3 Forord - Forebyggelsesudvalget....4 Indledning....6 Værdier...8 Målsætninger....9 Principper for arbejdet

Læs mere

Sundhed med alle. Fredericias sundhedspolitik gældende fra 2012

Sundhed med alle. Fredericias sundhedspolitik gældende fra 2012 Sundhed med alle Fredericias sundhedspolitik gældende fra 2012 Endeligt udkast forelagt Byrådet April 2012 Forord Denne sundhedspolitik afløser Fredericia Kommunes første sundhedspolitik. Med den første

Læs mere

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020 3.1 SUNDHED Randers Kommune - Visionsproces 2020 Forekomst af udvalgte sygdomme i 7- byerne Procent af de adspurgte (voksne) Bronkitis, for store lunger, rygerlunger Blodprop i hjertet Diabetes Muskel/skelet

Læs mere

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning 1 Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning Baggrund De fem regioner i Danmark og Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet (SIF) har i 2013 gennemført en undersøgelse af den

Læs mere

Politik for mad, måltider og bevægelse

Politik for mad, måltider og bevægelse Politik for mad, måltider og bevægelse Politik for mad, måltider og bevægelse 2013-2016 Forord Gladsaxe Byråd har vedtaget en revideret Politik for mad, måltider og bevægelse for børn og unge i Gladsaxe

Læs mere

BilagSSU_141201_pkt.05.01. Sammen om sundhed med omtanke for den enkelte

BilagSSU_141201_pkt.05.01. Sammen om sundhed med omtanke for den enkelte Sammen om sundhed med omtanke for den enkelte Hvidovre Kommunes Sundheds- og forebyggelsespolitik 2015-2018 1 Kære borger i Hvidovre De største udfordringer for sundheden er rygning, alkohol, fysisk inaktivitet,

Læs mere

Kommunens arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker 2013 Frederikshavn Kommune

Kommunens arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker 2013 Frederikshavn Kommune Kommunens arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker 2013 Frederikshavn Kommune Forebyggelse og sundhedsfremme i fokus Sundhed er fysisk, psykisk og social velbefindende et mål

Læs mere

Fremtidens sundhedsindsats i kommunerne med fokus på børn og unge. Konsulent Nina Gath Center for Social og Sundhed, KL

Fremtidens sundhedsindsats i kommunerne med fokus på børn og unge. Konsulent Nina Gath Center for Social og Sundhed, KL Fremtidens sundhedsindsats i kommunerne med fokus på børn og unge Konsulent Nina Gath Center for Social og Sundhed, KL Sundhedsspor og velfærdsspor Den brede dagsorden Sundhedsaftaler Forebyggelsespakker

Læs mere

Sundhedsprofil for Aarhus

Sundhedsprofil for Aarhus Sundhedsprofil for Aarhus Temaanalyse socialt udfordrede boligområder Analyser lavet af CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil

Læs mere

Næstved. Vi går på tværs med sundheden - og vi går sammen

Næstved. Vi går på tværs med sundheden - og vi går sammen Næstved Vi går på tværs med sundheden - og vi går sammen Sundhedspolitik 2014-2017 Vi går på tværs med sundheden - og vi går sammen.... 3 Føje år til livet og liv til årene.... 5 Fra vision til virkelighed....

Læs mere

Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første

Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første SUNDHEDSPROFIL 2013 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første Sundhedsprofil i Region Sjælland blev lavet.

Læs mere

Forebyggelsespakken om alkohol som instrument i forebyggelsen Alkoholforebyggelse, hvad virker? 24. februar 2014

Forebyggelsespakken om alkohol som instrument i forebyggelsen Alkoholforebyggelse, hvad virker? 24. februar 2014 Forebyggelsespakken om alkohol som instrument i forebyggelsen Alkoholforebyggelse, hvad virker? 24. februar 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet Kommunernes forebyggelsesopgave

Læs mere

Sundhed med alle FREDERICIAS SUNDHEDSPOLITIK FREDERICIAS SUNDHEDSPOLITIK

Sundhed med alle FREDERICIAS SUNDHEDSPOLITIK FREDERICIAS SUNDHEDSPOLITIK Sundhed med alle FREDERICIAS SUNDHEDSPOLITIK FREDERICIAS SUNDHEDSPOLITIK Godkendt i Byrådet den 16. april 2012 2 3 Forord Indholdsfortegnelse Denne sundhedspolitik afløser Fredericia Kommunes første sundhedspolitik

Læs mere

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Frederikssund Kommune adskiller sig demografisk på en række parametre i forhold til Region H, som helhed. I Frederikssund Kommune har vi således en større andel af

Læs mere

UDKAST TIL SUNDHEDSPOLITIK Dato 19.08.2008

UDKAST TIL SUNDHEDSPOLITIK Dato 19.08.2008 UDKAST TIL SUNDHEDSPOLITIK Dato 19.08.2008 Forord Som følge af kommunalreformen og i forbindelse med at den nye Sundhedslov trådte i kraft, fik Nordfyns kommune den 1. januar 2007 ansvar for det forebyggende

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget

Beskæftigelsesudvalget Beskæftigelsesudvalget Referat fra møde Onsdag den 21. marts 2012 kl. 17.00 i F 2 Mødet slut kl. 18.00 MØDEDELTAGERE Kim Rockhill (A) Anne-Mette Risgaard Schmidt (V) Kirsten Weiland (A) Morten Skovgaard

Læs mere

Projektplan. Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel.

Projektplan. Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel. Projektplan Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel. Baggrund for indsatsen: Sundhedsstyrelsen udgav i 2013 Forebyggelsespakken

Læs mere

SUNDHEDSSTRATEGI. En ressourceorienteret tilgang i samarbejdet med borgere - i alle aldre og livssituationer.

SUNDHEDSSTRATEGI. En ressourceorienteret tilgang i samarbejdet med borgere - i alle aldre og livssituationer. 1. Den mentale trivsel styrkes Den mentale trivsel styrkes SUNDHEDSSTRATEGI At være i mental trivsel betyder, at den enkelte borger barn som voksen - kan udfolde sine evner, håndtere dagligdagens udfordringer

Læs mere

2. RYGNING. Hvor mange ryger?

2. RYGNING. Hvor mange ryger? SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 2. RYGNING Rygning er den væsentligste forebyggelige risikofaktor i forhold til langvarig sygdom og dødelighed. I gennemsnit dør en storryger 8- år tidligere

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDHEDSPOLITIK 2015-2025

KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDHEDSPOLITIK 2015-2025 KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDHEDSPOLITIK 2015-2025 INDHOLD AT NYDE LIVET ER SUNDT s 5 1. EN LANGSIGTET VISION s 7 2. KØBENHAVNERNES SUNDHED 2015 s 9 Vi lever længere, men s 9 Vi har ikke lige muligheder s 10

Læs mere

Sundhedsprofil for Planlægningsområde Nord

Sundhedsprofil for Planlægningsområde Nord Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Sundhedsprofil for Planlægningsområde Nord Samordningsudvalgsmøde Hillerød 20. februar 2009 Helle Hilding-Nørkjær, projektleder, cand.polyt.,

Læs mere

2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016

2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 16. december 2008 af Karl H. Bornhøft (SF), Özlem Sara Cekic (SF), Jonas Dahl (SF) og Ole Sohn (SF)

Læs mere

Tværgående Sundhedspolitik

Tværgående Sundhedspolitik Tværgående Sundhedspolitik Vedtaget af Byrådet den 20. maj 2015 Tværgående Sundhedspolitik Vision Sundhed er et fælles ansvar, hvor borgere, familier, foreninger, virksomheder, region, kommune m.v. løfter

Læs mere

Sammen om sundhed - mere af det der virker

Sammen om sundhed - mere af det der virker Sammen om sundhed - mere af det der virker Aarhus Kommunes sundhedspolitik 2015-2018 Indholdsfortegnelse Forord 3 Fakta om aarhusianernes sundhed 4 Indledning 5 Kommunen har alle muligheder for at skabe

Læs mere