Udenlandske datterselskaber er en væsentlig kilde til vækst

Transkript

1 Udenlandske datterselskaber er en væsentlig kilde til vækst AF CHEFØKONOM MICHAEL H.J. STÆHR, PH.D., CAND. SCIENT. OECON. OG MAKROØKONOMISK MEDARBEJDER ASBJØRN HENNEBERG SØRENSEN, BA.POLIT RESUMÉ Antallet af danske datterselskaber i udlandet er vokset kontinuerligt de senere år. I perioden er antallet danske datterselskaber i udlandet vokset med næsten 1.500, jf. figur 1a. Danske virksomheders tilstedeværelse i udlandet via datterselskaber har stor betydning for dansk økonomi, eftersom virksomhederne er med til at tjene indkomst hjem til Danmark. Denne velstand medregnes i BNI, som er BNP plus nettoindtægter fra udlandet, og jf. figur 1b har BNI overhalet BNP de senere år. Pæn vækst i antallet af udenlandske datterselskaber... Figur 1a Danske datterselskaber i udlandet, Figur 1b Dansk BNP og BNI, mia. kr. (2013- priser), hvilket bl.a. har været medvirkende til en pæn vækst i det danske BNI BNP BNI Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Foruden at bidrage direkte til den danske indtjening, har tilstedeværelsen af danske datterselskaber i udlandet en lang række andre positive indirekte effekter på dansk økonomi. Økonomi- og erhvervsministeriet (2011) finder blandt andet, at danske virksomheder med datterselskaber i udlandet i gennemsnit er 10 pct. mere produktive end tilsvarende virksomheder uden datterselskaber i udlandet. Udenlandske datterselskaber har flere afledte positive effekter på dansk økonomi Dernæst er oprettelsen af datterselskaber i udlandet en væsentlig eksportkanal for virksomheder i normalt hjemmemarkedsorienterede brancher, hvor lokaltilstedeværelse på de udenlandske markeder er af afgørende betydning. Datterselskaber som eksportkanal for normalt hjemmemarkedsorienterede virksomheder. DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV 2014 # XX

2 Datterselskaber som genvej for dansk serviceeksport Som beskrevet tidligere i perspektivet er dansk eksport andet end blot grænseoverskridende handel med danske varer og tjenester. Dansk eksport er også når eksempelvis en dansk detailvirksomhed åbner en afdeling i Singapore, eller når et dansk ingeniørfirma åbner et kontor i Afrika. World Trade Organisation (WTO) beskriver således etableringen af datterselskaber i udlandet, som én af fire såkaldte serviceeksportmodes. De fire modes er beskrevet i tabel 1. Tabel 1 Serviceeksportmodes # Eksportmodes Forklaring 1. Grænseoverskridende levering Eksempelvis når en virksomhed/person i land B gør brug af serviceydelser i land A. Dette kan bl.a. være, når en virksomhed/person fra land B benytter postvæsenet eller en teleudbyder i land A. Grænseoverskridende levering omfatter også, når en virksomhed/person i land B eksempelvis bestiller arkitekttegninger fra en virksomhed i land A, eller hvis en virksomhed/person modtager undervisning over nettet fra land A. 2. Forbrug i udlandet Eksempelvis når turister, udenlandske studerende eller udenlandske patienter benytter sig af landets serviceydelser. WTO opdeler serviceeksporten i fire servicemodes. Etablering af datterselskaber i udlandet er defineret ved eksportmode Handelsmæssig tilstedeværelse Når land A etablerer en virksomhed (datterselskab) i land B 4. Fysiske personers midlertidige tilstedeværelse Hvis en person fra land A midlertidigt rejser til land B og udbyder sin service, enten som selvstændig eller for en virksomhed. Kilde: WTO og Dansk Erhverv Mode 3 og 4 er interessant for især servicevirksomheder, hvis eksportmuligheder i nogen grad er betinget af lokal tilstedeværelse. Dette gælder eksempelvis virksomheder inden for brancher, som historisk set er betragtet som værende hjemmemarkedsorienterede. Et eksempel på en sådan branche er detailhandlen. En måde, hvorpå en detailhandelsvirksomhed kan eksportere sine tjenester og/eller varer på, er ved at oprette et datterselskab i udlandet. Datterselskaber er en mulig eksportkanal for virksomheder placeret i normalt hjemmeorienterede brancher. Det tyder således også på, at især handels- og transportvirksomheder benytter sig af denne eksportkanal. I 2011 udgjorde Handel og transport mv. 46 pct. af de udenlandske datterselskaber, hvorimod de kun udgjorde 26 pct. af den hjemlige erhvervsdemografi, jf. figur 2. Ligeledes udgør brancherne industri, råstofudvinding og forsyningsvirksomhed med en relativ stor andel af de udenlandske datterselskaber i forhold til, hvor meget de fylder i den hjemlige erhvervsdemografi. Derimod er brancherne under øvrige erhverv, som omfatter bygge og anlæg, undervisning og sundhed samt kul- Handel- og transportvirksomheder er velrepræsenteret i udlandet via datterselskaber. DANSK ERHVERV 2

3 Handel og transport mv. Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed Erhvervsservice Ejendomshandel og udlejning Finansiering og forsikring Information og kommunikation Øvrige erhverv DANSKE DATTERSELSKABER I UDLANDET DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV # X APRIL 2014 tur, fritid og anden service stærkt underrepræsenteret i beskæftigelsesandelen i udenlandske datterselskaber. Figur 2 Udenlandske datterselskaber og private virksomheder i Danmark fordelt på hovedbrancher, % 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% 46% 26% 22% 8% 11% 18% Udenlandske datterselskaber Private virksomheder i Danmark 29% 10% 8% 7% 5% 5% 3% 2% Anm.: Brancheinddelingerne er foretaget pba. Danmarks Statistiks DB07 (10-grp.). Data for Landbrug, skovbrug og fiskeri er udeladt eftersom Danmarks Statistiks undersøgelse af danske datterselskaber i udlandet ikke inkluderer denne branche. Serviceerhverv består af brancherne 4-8 under 10-grp. og Øvrige erhverv består af brancherne under 10-grp. Virksomheder i Danmark er renset for offentligt myndigheder for at sikre sammenlignelighed, eftersom danske datterselskaber i udlandet udelukkende består af private virksomheder. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger Betydningen af danske datterselskaber i udlandet Når danske virksomheder placeret i Danmark eksporterer varer eller tjenesteydelser til udlandet, kan dette direkte aflæses af det danske nationalregnskab og har således en umiddelbar effekt på det danske bruttonationalprodukt (BNP). Derimod er det økonomiske afkast for dansk økonomi, ved at danske virksomheder etablerer datterselskaber i udlandet umiddelbart, vanskeligere at kvantificere. Dels fordi det rent regnskabsteknisk er vanskeligt at opgøre i nationalregnskabet, hvor meget Danmark tjener på, at danske moderselskaber opretter datterselskaber i udlandet. Dels fordi gevinsten ved tilstedeværelsen af danske datterselskaber i udlandet ikke blot skal måles ved den direkte effekt på nationalregnskabet, men derimod ved en lang række indirekte faktorer, hvorigennem udenlandske datterselskaber har betydning for dansk økonomi. Økonomisk betydning af udenlandske datterselskaber er vanskellig at kvantificere DANSK ERHVERV 3

4 DANSKE DATTERSELSKABER I UDLANDET DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV # X APRIL 2014 Udenlandske datterselskabers direkte effekt på dansk økonomi Det hyppigst anvendte mål til at måle et lands økonomiske præstation, er udviklingen i landets bruttonationalprodukt (BNP). BNP måler værdien af den samlede indenlandske produktion af varer, tjenester og investeringer fratrukket værdien af de anvendte råstoffer i produktionen med andre ord måler BNP kun værdien af den produktion, der foregår i Danmark. BNP medtager således ikke værdien af den indkomst, som Danmark og danskerne tjener i udlandet, men medtager omvendt værdien af den indkomst, som udlandet og udlændinge tjener i Danmark. BNP er derfor mindre velegnet til at måle den danske befolknings reale indkomst. BNP er mindre velegnet til at måle den danske befolknings reale indkomst. I en stadig mere globaliseret økonomi spiller indtægter fra udlandet, blandt andet via fordringer på udlandet, en mere betydende rolle især for en lille åben økonomi som den danske. Danmark kan således tjene penge på udlandet via blandt andet renteindtægter i form af likvide tilgodehavender, via afkast på danskejede udenlandske finansielle aktiver, men også i form af lønninger tjent i udlandet (og hjemført til Danmark) og via overskud i danskejede selskaber herunder datterselskaber. Fordringer på udlandet, bl.a. via udenlandske datterselskaber, har voksende betydning for vækst og velstand. Et andet mål end BNP, der tager højde herfor, er bruttonationalindkomsten (BNI). BNI måler den samlede indkomst genereret af danske statsborgere, hvad enten indkomsten er tjent i Danmark eller i udlandet. BNI er således definereret som BNP plus nettoindtægter (bestående af lønninger, profitter, renteindtægter og andre formueindtægter) fra udlandet. BNI tager højde for fordringer på udlandet. Når der tages højde for de danske nettoindtægter fra udlandet, dvs. værdien af danskernes indtjening i udlandet fratrukket udlændingenes indtjening i Danmark, er det danske velstandsniveau højere, end BNP umiddelbart giver udtryk for. Væksten i dansk BNI siden slut 90 erne har således medført, at BNI i dag er større end BNP, jf. figur 3a og 3b. Figur 3a BNP og BNI, mia. kr. (2013-priser) Figur 3b Realvækst i BNP og BNI, pct. Relativ høj BNI-vækst siden slut 90 erne betyder, at BNI i dag er større end BNP, og blandt andet har Danmark performet bedre under krisen målt ved BNI fremfor BNP ,0% 3,5% 3,0% 2,5% 2,5% 3,5% BNP BNI BNP BNI 2,0% 1,5% 1,0% 0,5% 0,0% 0,6% 1,5% DANSK ERHVERV 4

5 Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger BNP var således betydelig højere end BNI helt frem til midten af 00 erne, men i de senere år har det danske BNI overhalet BNP. I perioden har den årlige gennemsnitlige realvækst i BNI således været på 3,5 pct. mod en årlig gennemsnitlig realvækst i BNP på kun 2,5 pct. I perioden , hvor Danmark har kæmpet med en vækstkrise, er BNI vokset med 1,5 pct. pr. år, hvorimod BNP kun er vokset med 0,6 pct., jf. figur 3b. Den højere vækst i BNI de senere år skal derfor bl.a. tilskrives den indkomst, som danske virksomheder hiver hjem via sine udenlandske datterselskaber i form af tilbageholdt profit og/eller avancer/dividender. En præcis opgørelse af, hvor stor en andel af de danske indtægter fra udlandet, der stammer fra danske datterselskaber, foreligger dog umiddelbart ikke. Derfor må indtægterne fra udlandet indeholdt i BNI blot fungere som en proxy for betydningen af, at danske virksomheder har datterselskaber placeret i udlandet. Danske datterselskaber i udlandet bidrager dog ikke blot direkte til det danske velstandsniveau vha. den direkte indtjening fra udlandet, men har flere indirekte positive effekter på den indenlandske økonomi. Udenlandske datterselskabers indirekte effekt på dansk økonomi Foruden den direkte effekt datterselskaber i udlandet har på dansk økonomi, har udenlandske datterselskaber også en række ikke ubetydelige indirekte effekter på dansk økonomi. Betydelige indirekte effekter ved udenlandske datterselskaber Helt konkret øger tilstedeværelsen i udlandet via datterselskaber muligheden for, at moderselskabet i Danmark kan høste en række produktivitetsgevinster via såkaldte positive spillover-effekter. Dette kan eksempelvis være via øget know-how eller brugerdreven innovation, som er tillært/opnået i datterselskaber i udlandet, hvilket kan overvæltes til moderselskabet i hjemlandet og derved øge værdiskabelsen i moderselskabet, jf. bl.a. Piscitello & Santangelo (2011). Mulighed for positive spillover-effekter ved at have datterselskaber i udlandet I forlængelse heraf finder Økonomi- og Erhvervsministeriet (2011), at virksomheder med datterselskaber i udlandet i gennemsnit er 10 pct. mere produktive end tilsvarende virksomheder uden datterselskaber i udlandet. Foruden positive spillover-effekter kan dele af produktivitetsforskellene forklares med, at virksomheder med datterselskaber i udlandet er en del af større grænseoverskridende koncerner, hvorfor en del af den højere produktivitet kan henføres til stordriftsfordele, som fx øget specialisering og udnyttelse af international arbejdsdeling. Dernæst kan den internationale konkurrence, som multinationale virksomheder er udsat for, i sig selv bidrage til en øget produktivitet i de pågældende virksomheder. Virksomheder med datterselskaber i udlandet er i gennemsnit 10 pct. mere effektive end tilsvarende virksomheder DANSK ERHVERV 5

6 Flest datterselskaber på nærmarkederne Knap halvdelen af de danske datterselskaber er placeret i de gamle EU15-lande i og samlet set tegner hele Europa sig for ca. 3/4 af de danske datterselskaber i udlandet, jf. figur 4a. Tilsvarende er Asien kun hjemsted for 12 pct. af de danske datterselskaber, mens Nordamerika er hjemsted for 7 pct. Derimod er antallet af ansatte overrepræsenteret i Asien, idet de asiatiske datterselskaber tegner sig for knap 30 pct. af det samlede antal ansatte. Kun 35 pct. af de ansatte er beskæftiget i EU-15 landene. Den største del af de danske datterselskaber er placeret Europa, og i særdeleshed i de gamle EU15- lande.men relativt mange ansatte i Asien. Figur 4a Geografisk fordeling af danske datterselskaber, 2012 Figur 4b Geografisk fordeling af ansatte i danske datterselskaber, 2012 Asien 12% Øvrige Nordamerika 7% 7% Øvrige Europa 25% EU15 49% Øvrige 12% Nordamerika 5% Asien 29% Øvrige Europa 19% EU15 35% Anm.: Øvrige Europa dækker resten af EU-landene samt andre europæiske lande uden for EU. Øvrige dækker over Afrika, Syd- og Mellemamerika samt Oceanien og Antarktis. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Der er store geografiske forskelle på væksten i antal datterselskaber i perioden Jf. figur 5 er antallet af datterselskaber i Asien og Nordamerika vokset med henholdsvis 40 og 26 pct., hvorimod der kun har været en vækst på 8 pct. i de såkaldte EU- 15 lande, hvilket er lavere end den gennemsnitlige vækst i perioden. Størst vækst i antal datterselskaber i Asien. Figur 5 Vækst i antal datterselskaber, % 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% -5% 40% 26% 17% 17% 13% 8% Gennemsnit 4% -1% Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger DANSK ERHVERV 6

7 Datterselskaberne producerer kerneaktiviteter I en omfattende undersøgelse foretaget af Danmarks Statistik i 2012 om virksomheders internationale outsourcing og organisering fremgår det, at de ansatte i de danske datterselskaber primært beskæftiger sig med virksomhedernes kerneaktiviteter, dvs. produktion af virksomhedernes varer og/eller tjenester. I gennemsnit var 82 pct. af de ansatte i 2011 beskæftiget med virksomhedernes kernefunktioner, jf. figur 6. Datterselskaber producerer primært kerneaktiviteter dog med store forskelle på tværs af brancher. Der er dog stor variation på tværs af de enkelte brancher. Blandt andet fremgår det, at kun 60 pct. af de ansatte i industrien beskæftiger sig med virksomhedernes kerneaktiviteter. Derimod optager servicefunktioner såsom administration og marketing mv. 35 pct. af beskæftigelsen i industrien. Til sammenligning er hele 94 pct. af de ansatte inden for erhvervsservice beskæftiget med virksomhedernes kerneaktiviteter. Dette forstærker billedet af, at det især er virksomheder inden for servicebranchen, der vælger at etablere udenlandske datterselskaber, som en eksportkanal for virksomhedernes kerneaktiviteter. Figur 6 Ansatte i udenlandske datterselskaber fordelt på funktioner efter moderselskabets branche i 2011, pct. 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 8% 8% 82% 12% 18% 11% 23% 13% 60% Kilde: Egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistik 14% 68% 70% Alle brancher Industri Handel, transport Information og Erhvervsservice kommunikation Øvrige funktioner FoU, ingeniøropgaver mv. Administrative funktioner Marketing, salg mv. Kerneaktivitet 94% DANSK ERHVERV 7

8 OM DENNE UDGAVE Udenlandske datterselskaber er en væsentlig kilde til vækst er et nummer af Dansk Erhvervs Perspektiv i Redaktionen er afsluttet den 27. marts OM DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV Dansk Erhvervs Perspektiv er Dansk Erhvervs analysepublikation, der sætter fokus på aktuelle problemstillinger og giver baggrund og perspektiv på samfundsmæssige problemstillinger. Dansk Erhvervs Perspektiv udkommer ca. 25 gange årligt og henvender sig til beslutningstagere og meningsdannere på alle niveauer. Ambitionen er at udgøre et kvalificeret og anvendeligt beslutningsgrundlag i forhold til væsentlige, aktuelle udfordringer på alle områder, som har betydning for dansk erhvervsliv og den samfundsøkonomiske udvikling. Det er tilladt at citere fra Dansk Erhvervs Perspektiv med tydelig kildeangivelse og med henvisning til Dansk Erhverv. ISSN-NR.: Dansk Erhvervs Perspektiv indgår i det nationale center for registrering af danske periodika, ISSN Danmark, med titlen Dansk Erhvervs perspektiv: Analyse, økonomi og baggrund (online) KVALITETSSIKRING Troværdigheden af tal og analyser fra Dansk Erhverv er afgørende. Dansk Erhverv gennemfører egne spørgeskemaundersøgelser i overensstemmelse med de internationalt anerkendte guidelines i ICC/ESOMAR, og alle analyser og beregninger gennemgår en kvalitetssikring. Denne analyse er offentlig tilgængelig via Dansk Erhvervs hjemmeside. Skulle der beklageligvis og trods grundig kvalitetssikring forefindes fejl i analysen, vil disse blive rettet hurtigst muligt og den rettede version lagt på nettet. KONTAKT Henvendelser angående analysens konklusioner kan ske til cheføkonom Michael H. J. Stæhr på mhs@danskerhverv.dk. REDAKTION Analysechef Geert Laier Christensen (ansv.), cand. scient. pol.; skattepolitisk chef Jacob Ravn, cand. jur.; cheføkonom Michael H.J. Stæhr, Ph.D., cand. scient. oecon.; chefkonsulent Mira Lie Nielsen, cand. oecon.; politisk konsulent Morten Jarlbæk Pedersen, cand. scient. pol.; konsulent Malthe Mikkel Munkøe, cand. scient. pol., MA, MA og økonom Andreas Kildegaard Pedersen, cand. polit. KILDER Dunning & Lundan (2008): Multinational Enterprises and the GlobalEeconomy, Second Edition Piscitello & Santangelo (2011): R&D offshoring and knowledge production at home, i Global Outsourcing and Offshoring. An integrated Approach to Theory and Corporate Strategy, Farok J. Contractor, Vikas Kumar, Sumit Kundu & Torben Andersen (red.), Cambridge University Press. Økonomi- og Erhvervsministeriet (2011): Internationale virksomheder i Danmark, Økonomisk Tema, maj 2011 NOTER i De lande som udgjorde EU frem til østudvidelsen i DANSK ERHVERV 8